Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 117 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDVEKSLING AF FORSIKRINGSTJENESTEYDELSER INDEN FOR DIREKTE SKADESFORSIKRINGSVIRKSOMHED (FORSIKRING FOR MOTORKØRETØJER) (* 1)

1991/1 LSF 117Lovforslag som fremsatFolketinget27. februar 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 304 af 16. maj 1990 om udveksling af forsikringstjenesteydelser

inden for direkte skadesforsikringsvirksomhed foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 2, ophæves.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.

2. I § 5, stk. 1, nr. 3, ændres »8, 9, 13 og 16«

til: »3, 8, 9, 10, 13 og 16«.

3. I § 9 indsættes som nyt stk. 2:

»Stk. 2. Udenlandske EF-forsikringsselskaber, der efter denne lov

dækker risici under forsikringsklasse 10, bortset fra fragtførerens ansvar,

skal til Finanstilsynet oplyse navn og adresse på den i § 9 a nævnte

repræsentant samt afgive erklæring om, at det er medlem af Dansk Forening for

International Motorkøretøjsforsikring. For de pågældende

forsikringsselskabers forsikringer til dækning af de nævnte risici gælder

færdselslovens §§ 105-108 og 110-115.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

4. Efter § 9 indsættes:

» § 9 a. Udenlandske EF-forsikringsselskaber, der efter denne

lov dækker risici under forsikringsklasse 10, bortset fra fragtførerens

ansvar, skal udnævne en repræsentant, som er bosat eller etableret her i

landet. Repræsentanten skal have beføjelse til at indsamle alle nødvendige

oplysninger i forbindelse med krav og til at repræsentere selskabet over for

skadelidte personer, der kan gøre krav gældende, herunder med hensyn til

betaling af sådanne krav.

Stk. 2. Repræsentanten skal endvidere have beføjelse til at

repræsentere selskabet over for myndighederne samt under søgsmål mod

selskabet i forbindelse med de i stk. 1 nævnte krav.

Stk. 3. Repræsentanten må ikke udøve eller medvirke til nogen form

for direkte forsikringsvirksomhed for selskabet, og udnævnelsen af

repræsentanten betragtes ikke i sig selv som oprettelse af et etableret

Læs alt

forretningssted, jf. § 3.«

5. § 19, stk. 1, affattes således:

»Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes

med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder §§ 6-8, § 9,

stk. 1-3, § 9 a, §§ 11-14 og § 16.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 304 af 16. maj 1990 om udveksling af forsikringstjenesteydelser

inden for direkte skadesforsikringsvirksomhed foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 2, ophæves.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.

2. I § 5, stk. 1, nr. 3 ændres: »8, 9, 13 og 16«

til: »3, 8, 9, 10, 13 og 16«.

3. I § 9 indsættes som nyt stk. 2:

»Stk. 2. Udenlandske EF-forsikringsselskaber, der efter denne

lov dækker risici under forsikringsklasse 10, bortset fra fragtførerens

ansvar, skal til Finanstilsynet oplyse navn og adresse på den i § 9 a nævnte

repræsentant samt afgive erklæring om, at det er medlem af Dansk Forening for

International Motorkøretøjsforsikring. For de pågældende

forsikringsselskabers forsikringer til dækning af de nævnte risici gælder

færdselslovens §§ 105-108 og 110-115.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

4. Efter § 9 indsættes:

» § 9 a. Udenlandske EF-forsikringsselskaber, der efter denne

lov dækker risici under forsikringsklasse 10, bortset fra fragtførerens

ansvar, skal udnævne en repræsentant, som er bosat eller etableret her i

landet. Repræsentanten skal have beføjelse til at indsamle alle nødvendige

oplysninger i forbindelse med krav og til at repræsentere selskabet over for

skadelidte personer, der kan gøre krav gældende, herunder med hensyn til

betaling af sådanne krav.

Stk. 2. Repræsentanten skal endvidere have beføjelse til at

repræsentere selskabet over for myndighederne samt under søgsmål mod

selskabet i forbindelse med de i stk. 1 nævnte krav.

Stk. 3. Repræsentanten må ikke udøve eller medvirke til nogen form

for direkte forsikringsvirksomhed for selskabet, og udnævnelsen af

repræsentanten betragtes ikke i sig selv som oprettelse af et etableret

forretningssted, jf. § 3.«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund

Dette lovforslag gennemfører Rådets direktiv af 8. november 1990

(90/618/EØF) om ændring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for

motorkøretøjer, af direktiv 73/239/EØF og direktiv 88/357/EØF, som begge

angår samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte

forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring.

Ved lov nr. 304 af 16. maj 1990 om udveksling af

forsikringstjenesteydelser inden for direkte skadesforsikringsvirksomhed

gennemførtes 2. skadesforsikringsdirektiv (88/357/EØF) af 22. juni 1988 i

dansk ret. Ved denne lov blev der åbnet adgang for den fri udveksling af

forsikringstjenesteydelser, således at et forsikringsselskab fra et etableret

forretningssted i en anden EF-medlemsstat kan dække en risiko, der består i

Danmark, ligesom danske forsikringsselskaber fik en lettere adgang til at

drive virksomhed i andre EF-medlemsstater.

Undtaget fra lovens regler om fri udveksling af tjenesteydelser er visse

risici, der frembyder særlige tekniske vanskeligheder, f.eks.

ansvarsforsikring for motorkøretøjer og civilretligt ansvar i forbindelse med

kerneenergi og lægemidler.

Ved Rådets direktiv af 8. november 1990 om motoransvarsforsikring ophæves

denne undtagelse, således at ansvarsforsikring for motorkøretøjer bringes ind

under anvendelsesområdet for fri udveksling af tjenesteydelser i henhold til

2. skadesforsikringsdirektiv. Herudover åbner direktivet mulighed for, at

ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer og kaskoforsikring for

landkøretøjer (bortset fra jernbaners rullende materiel) kan behandles som

store risici, såfremt forsikringstageren opfylder mindst to af følgende tre

krav: mere end 250 ansatte pr. regnskabsår, nettoomsætning på 12,8 mill. ECU

og statusssum på mindst 6,2 mill. ECU. Der gælder dog som en overgangsordning

frem til 1. januar 1993 de dobbelte grænser, altså 500 ansatte osv.

Men henblik på at sikre, at forsikringstageren og/eller skadelidte

tredjemand ikke stilles dårligere over for et forsikringsselskab, der udøver

virksomhed som tjenesteyder, end over for et forsikringsselskab, der er

etableret i hans eget land, pålægges det tjenesteydende forsikringsselskab at

udpege en repræsentant, der skal være bosat eller etableret i værtslandet.

Repræsentanten har til opgave at indsamle alle nødvendige oplysninger i

forbindelse med krav, at repræsentere selskabet i relation til

forsikringstageren og/eller skadelidte tredjemand eller den, der indtræder i

hans krav (forsørgertabserstatning), at udbetale erstatning, samt at

repræsentere selskabet over for danske domstole og myndigheder i relation til

disse krav.

Lovforslaget har været sendt i høring hos Assurandør-Societetet,

Pensionskasserådet, Forbrugerrådet samt FDM, der alle har været positive over

for lovforslaget.

Der henvises til Skattedepartementets lovforslag nr. 22 om ændring af

forskellige afgiftslove (gennemførelse af 2. skadesforsikringsdirektiv m.v.).

Forslaget forventes ikke at få administrative eller statsfinansielle

konsekvenser.

Til § 1

Til nr. 1

Da anvendelsesområdet for lov om udveksling af forsikringstjenesteydelser

inden for direkte skadesforsikringsvirksomhed (tjenesteydelsesloven) som

følge af vedtagelsen af motordirektivet, jf. de almindelige bemærkninger,

udvides til også at omfatte forsikringsklasse 10 (ansvarsforsikring for

motordrevne landkøretøjer), bortfalder den hidtidige undtagelse for denne

forsikringsklasse i loven.

Til nr. 2

Gruppen af store risici udvides således, at det bliver muligt at behandle

forsikringsklasse 3 (kaskoforsikring for landkøretøjer, bortset fra

jernbaners rullende materiel) og forsikringsklasse 10 som store risici,

forudsat at to af de tre kvantitative kriterier i samme bestemmelse er

opfyldt, jf. de indledende bemærkninger. Det har den konsekvens, at

EF-forsikringsselskabet ikke skal ansøge Finanstilsynet om koncession til at

drive denne virksomhed i Danmark, men alene skal give meddelelse herom til

Finanstilsynet, jf. §§ 7 og 8 i loven.

Til nr. 3

For at sikre at forsikringstageren og/eller skadelidte tredjemand ikke

stilles ringere, når forsikringsselskabet tegner lovpligtig ansvarsforsikring

for motorkøretøjer efter reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser og

ikke fra et etableret forretningssted, er der fastsat forskellige krav til

det pågældende selskab: Medlemsskab af det nationale forsikringsbureau (Dansk

Forening for International Motorkøretøjsforsikring), krav om udnævnelse af en

repræsentant m.v. Der henvises til bemærkningerne til nr. 4.

For så vidt angår kravet om medlemsskab af det nationale forsikringsbureau

indeholder den gældende lov i § 9, stk. 1 hjemmel til, at udenlandske

EF-forsikringsselskaber, som ønsker at tegne forsikringer via

tjenesteydelsesvirksomhed i Danmark, kan pålægges at deltage i

forsikringsordninger, der sikrer erstatningskrav fra sikrede eller skadelidte

tredjemænd. De pågældende udenlandske EF-forsikringsselskaber kan således

pålægges at være medlem af Dansk Forening for International

Motorkøretøjsforsikring og at bidrage til finansieringen af den dertil

hørende fond. Som et led i denne forbrugerbeskyttelse er det endvidere fundet

naturligt, at selskabet i forbindelse med sin anmeldelse (store risici)

og/eller ansøgning om koncession (masserisici) til Finanstilsynet skal oplyse

navn og adresse på sin repræsentant samt afgive en erklæring om, at selskabet

er medlem af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring.

Endvidere bestemmes det, at reglerne om motoransvarsforsikring i

færdselslovens §§ 105-108 og 110-115 skal gælde tilsvarende for de

udenlandske EF-forsikringsselskaber. Således skal de pågældende selskaber for

eksempel opfylde kravet om at være anerkendt af justitsministeren efter § 105

i færdselsloven.'

Til nr. 4

Bestemmelsen fastslår, at et forsikringsselskab, som ønsker at tegne

lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer via tjenesteydelsesvirksomhed

i Danmark, skal udpege en repræsentant, som skal være bosat eller etableret

her i landet. Den pågældende repræsentant skal være beføjet til på

forsikringsselskabets vegne at forestå behandlingen af krav fra skadelidte

personer, herunder betaling af sådanne krav. Endvidere skal den pågældende

repræsentant have bemyndigelse fra selskabet til at kunne repræsentere dette

over for de danske myndigheder og over for de danske domstole i forbindelse

med søgsmål mod selskabet med hensyn til ovennævnte krav. Herunder skal

repræsentanten repræsentere det pågældende selskab over for de danske

myndigheder ved disse myndigheders kontrol af, om der foreligger en

forsikringspolice, der dækker ansvarsforsikring for motorkøretøjer, samt om

gyldigheden af denne police.

Repræsentanten skal på den anden side begrænse sine aktiviteter til

behandlingen og afregningen af ovennævnte krav, og det fastslås endvidere, at

udnævnelsen af repræsentanten ikke i sig selv vil være at opfatte som

selskabets oprettelse af en etableret virksomhed her i landet, jf. lovens § 3

angående definition af etablering.

Til § 2

Ændringerne i loven foreslås sat i kraft den 1. juli 1992.

Tidsfristen for ikrafttræden er ifølge motordirektivet den 20. november

1992.

Efter 2. behandling den 18. februar 1992.

§ 1

I lov nr. 304 af 16. maj 1990 om udveksling af forsikringstjenesteydelser

inden for direkte skadesforsikringsvirksomhed foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 2, ophæves.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.

2. I § 5, stk. 1, nr. 3, ændres »8, 9, 13 og 16«

til: »3, 8, 9, 10, 13 og 16«.

3. I § 9 indsættes som nyt stk. 2:

»Stk. 2. Udenlandske EF-forsikringsselskaber, der efter denne lov

dækker risici under forsikringsklasse 10, bortset fra fragtførerens ansvar,

skal til Finanstilsynet oplyse navn og adresse på den i § 9 a nævnte

repræsentant samt afgive erklæring om, at det er medlem af Dansk Forening for

International Motorkøretøjsforsikring. For de pågældende

forsikringsselskabers forsikringer til dækning af de nævnte risici gælder

færdselslovens §§ 105-108 og 110-115.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

4. Efter § 9 indsættes:

» § 9 a. Udenlandske EF-forsikringsselskaber, der efter denne

lov dækker risici under forsikringsklasse 10, bortset fra fragtførerens

ansvar, skal udnævne en repræsentant, som er bosat eller etableret her i

landet. Repræsentanten skal have beføjelse til at indsamle alle nødvendige

oplysninger i forbindelse med krav og til at repræsentere selskabet over for

skadelidte personer, der kan gøre krav gældende, herunder med hensyn til

betaling af sådanne krav.

Stk. 2. Repræsentanten skal endvidere have beføjelse til at

repræsentere selskabet over for myndighederne samt under søgsmål mod

selskabet i forbindelse med de i stk. 1 nævnte krav.

Stk. 3. Repræsentanten må ikke udøve eller medvirke til nogen form

for direkte forsikringsvirksomhed for selskabet, og udnævnelsen af

repræsentanten betragtes ikke i sig selv som oprettelse af et etableret

forretningssted, jf. § 3.«

5. § 19, stk. 1, affattes således:

»Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes

med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder §§ 6-8, § 9,

stk. 1-3, § 9 a, §§ 11-14 og § 16.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Officielle noter

(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv

90/618/EØF, EFT nr. L 330/44 af 29.11.90, som ændrer Rådets direktiv

88/357/EØF, EFT nr. L 172/1 af 4.7.88 og Rådets direktiv 73/239/EØF,

EFT nr. L 228/3 af 16.8.73.

Lignende dokumenter