1991 LSF 117 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDVEKSLING AF FORSIKRINGSTJENESTEYDELSER INDEN FOR DIREKTE SKADESFORSIKRINGSVIRKSOMHED (FORSIKRING FOR MOTORKØRETØJER) (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 304 af 16. maj 1990 om udveksling af forsikringstjenesteydelser
inden for direkte skadesforsikringsvirksomhed foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 2, ophæves.
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.
2. I § 5, stk. 1, nr. 3, ændres »8, 9, 13 og 16«
til: »3, 8, 9, 10, 13 og 16«.
3. I § 9 indsættes som nyt stk. 2:
»Stk. 2. Udenlandske EF-forsikringsselskaber, der efter denne lov
dækker risici under forsikringsklasse 10, bortset fra fragtførerens ansvar,
skal til Finanstilsynet oplyse navn og adresse på den i § 9 a nævnte
repræsentant samt afgive erklæring om, at det er medlem af Dansk Forening for
International Motorkøretøjsforsikring. For de pågældende
forsikringsselskabers forsikringer til dækning af de nævnte risici gælder
færdselslovens §§ 105-108 og 110-115.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
4. Efter § 9 indsættes:
» § 9 a. Udenlandske EF-forsikringsselskaber, der efter denne
lov dækker risici under forsikringsklasse 10, bortset fra fragtførerens
ansvar, skal udnævne en repræsentant, som er bosat eller etableret her i
landet. Repræsentanten skal have beføjelse til at indsamle alle nødvendige
oplysninger i forbindelse med krav og til at repræsentere selskabet over for
skadelidte personer, der kan gøre krav gældende, herunder med hensyn til
betaling af sådanne krav.
Stk. 2. Repræsentanten skal endvidere have beføjelse til at
repræsentere selskabet over for myndighederne samt under søgsmål mod
selskabet i forbindelse med de i stk. 1 nævnte krav.
Stk. 3. Repræsentanten må ikke udøve eller medvirke til nogen form
for direkte forsikringsvirksomhed for selskabet, og udnævnelsen af
repræsentanten betragtes ikke i sig selv som oprettelse af et etableret
Læs alt
forretningssted, jf. § 3.«
5. § 19, stk. 1, affattes således:
»Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder §§ 6-8, § 9,
stk. 1-3, § 9 a, §§ 11-14 og § 16.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 304 af 16. maj 1990 om udveksling af forsikringstjenesteydelser
inden for direkte skadesforsikringsvirksomhed foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 2, ophæves.
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.
2. I § 5, stk. 1, nr. 3 ændres: »8, 9, 13 og 16«
til: »3, 8, 9, 10, 13 og 16«.
3. I § 9 indsættes som nyt stk. 2:
»Stk. 2. Udenlandske EF-forsikringsselskaber, der efter denne
lov dækker risici under forsikringsklasse 10, bortset fra fragtførerens
ansvar, skal til Finanstilsynet oplyse navn og adresse på den i § 9 a nævnte
repræsentant samt afgive erklæring om, at det er medlem af Dansk Forening for
International Motorkøretøjsforsikring. For de pågældende
forsikringsselskabers forsikringer til dækning af de nævnte risici gælder
færdselslovens §§ 105-108 og 110-115.«.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
4. Efter § 9 indsættes:
» § 9 a. Udenlandske EF-forsikringsselskaber, der efter denne
lov dækker risici under forsikringsklasse 10, bortset fra fragtførerens
ansvar, skal udnævne en repræsentant, som er bosat eller etableret her i
landet. Repræsentanten skal have beføjelse til at indsamle alle nødvendige
oplysninger i forbindelse med krav og til at repræsentere selskabet over for
skadelidte personer, der kan gøre krav gældende, herunder med hensyn til
betaling af sådanne krav.
Stk. 2. Repræsentanten skal endvidere have beføjelse til at
repræsentere selskabet over for myndighederne samt under søgsmål mod
selskabet i forbindelse med de i stk. 1 nævnte krav.
Stk. 3. Repræsentanten må ikke udøve eller medvirke til nogen form
for direkte forsikringsvirksomhed for selskabet, og udnævnelsen af
repræsentanten betragtes ikke i sig selv som oprettelse af et etableret
forretningssted, jf. § 3.«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrund
Dette lovforslag gennemfører Rådets direktiv af 8. november 1990
(90/618/EØF) om ændring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for
motorkøretøjer, af direktiv 73/239/EØF og direktiv 88/357/EØF, som begge
angår samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte
forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring.
Ved lov nr. 304 af 16. maj 1990 om udveksling af
forsikringstjenesteydelser inden for direkte skadesforsikringsvirksomhed
gennemførtes 2. skadesforsikringsdirektiv (88/357/EØF) af 22. juni 1988 i
dansk ret. Ved denne lov blev der åbnet adgang for den fri udveksling af
forsikringstjenesteydelser, således at et forsikringsselskab fra et etableret
forretningssted i en anden EF-medlemsstat kan dække en risiko, der består i
Danmark, ligesom danske forsikringsselskaber fik en lettere adgang til at
drive virksomhed i andre EF-medlemsstater.
Undtaget fra lovens regler om fri udveksling af tjenesteydelser er visse
risici, der frembyder særlige tekniske vanskeligheder, f.eks.
ansvarsforsikring for motorkøretøjer og civilretligt ansvar i forbindelse med
kerneenergi og lægemidler.
Ved Rådets direktiv af 8. november 1990 om motoransvarsforsikring ophæves
denne undtagelse, således at ansvarsforsikring for motorkøretøjer bringes ind
under anvendelsesområdet for fri udveksling af tjenesteydelser i henhold til
2. skadesforsikringsdirektiv. Herudover åbner direktivet mulighed for, at
ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer og kaskoforsikring for
landkøretøjer (bortset fra jernbaners rullende materiel) kan behandles som
store risici, såfremt forsikringstageren opfylder mindst to af følgende tre
krav: mere end 250 ansatte pr. regnskabsår, nettoomsætning på 12,8 mill. ECU
og statusssum på mindst 6,2 mill. ECU. Der gælder dog som en overgangsordning
frem til 1. januar 1993 de dobbelte grænser, altså 500 ansatte osv.
Men henblik på at sikre, at forsikringstageren og/eller skadelidte
tredjemand ikke stilles dårligere over for et forsikringsselskab, der udøver
virksomhed som tjenesteyder, end over for et forsikringsselskab, der er
etableret i hans eget land, pålægges det tjenesteydende forsikringsselskab at
udpege en repræsentant, der skal være bosat eller etableret i værtslandet.
Repræsentanten har til opgave at indsamle alle nødvendige oplysninger i
forbindelse med krav, at repræsentere selskabet i relation til
forsikringstageren og/eller skadelidte tredjemand eller den, der indtræder i
hans krav (forsørgertabserstatning), at udbetale erstatning, samt at
repræsentere selskabet over for danske domstole og myndigheder i relation til
disse krav.
Lovforslaget har været sendt i høring hos Assurandør-Societetet,
Pensionskasserådet, Forbrugerrådet samt FDM, der alle har været positive over
for lovforslaget.
Der henvises til Skattedepartementets lovforslag nr. 22 om ændring af
forskellige afgiftslove (gennemførelse af 2. skadesforsikringsdirektiv m.v.).
Forslaget forventes ikke at få administrative eller statsfinansielle
konsekvenser.
Til § 1
Til nr. 1
Da anvendelsesområdet for lov om udveksling af forsikringstjenesteydelser
inden for direkte skadesforsikringsvirksomhed (tjenesteydelsesloven) som
følge af vedtagelsen af motordirektivet, jf. de almindelige bemærkninger,
udvides til også at omfatte forsikringsklasse 10 (ansvarsforsikring for
motordrevne landkøretøjer), bortfalder den hidtidige undtagelse for denne
forsikringsklasse i loven.
Til nr. 2
Gruppen af store risici udvides således, at det bliver muligt at behandle
forsikringsklasse 3 (kaskoforsikring for landkøretøjer, bortset fra
jernbaners rullende materiel) og forsikringsklasse 10 som store risici,
forudsat at to af de tre kvantitative kriterier i samme bestemmelse er
opfyldt, jf. de indledende bemærkninger. Det har den konsekvens, at
EF-forsikringsselskabet ikke skal ansøge Finanstilsynet om koncession til at
drive denne virksomhed i Danmark, men alene skal give meddelelse herom til
Finanstilsynet, jf. §§ 7 og 8 i loven.
Til nr. 3
For at sikre at forsikringstageren og/eller skadelidte tredjemand ikke
stilles ringere, når forsikringsselskabet tegner lovpligtig ansvarsforsikring
for motorkøretøjer efter reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser og
ikke fra et etableret forretningssted, er der fastsat forskellige krav til
det pågældende selskab: Medlemsskab af det nationale forsikringsbureau (Dansk
Forening for International Motorkøretøjsforsikring), krav om udnævnelse af en
repræsentant m.v. Der henvises til bemærkningerne til nr. 4.
For så vidt angår kravet om medlemsskab af det nationale forsikringsbureau
indeholder den gældende lov i § 9, stk. 1 hjemmel til, at udenlandske
EF-forsikringsselskaber, som ønsker at tegne forsikringer via
tjenesteydelsesvirksomhed i Danmark, kan pålægges at deltage i
forsikringsordninger, der sikrer erstatningskrav fra sikrede eller skadelidte
tredjemænd. De pågældende udenlandske EF-forsikringsselskaber kan således
pålægges at være medlem af Dansk Forening for International
Motorkøretøjsforsikring og at bidrage til finansieringen af den dertil
hørende fond. Som et led i denne forbrugerbeskyttelse er det endvidere fundet
naturligt, at selskabet i forbindelse med sin anmeldelse (store risici)
og/eller ansøgning om koncession (masserisici) til Finanstilsynet skal oplyse
navn og adresse på sin repræsentant samt afgive en erklæring om, at selskabet
er medlem af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring.
Endvidere bestemmes det, at reglerne om motoransvarsforsikring i
færdselslovens §§ 105-108 og 110-115 skal gælde tilsvarende for de
udenlandske EF-forsikringsselskaber. Således skal de pågældende selskaber for
eksempel opfylde kravet om at være anerkendt af justitsministeren efter § 105
i færdselsloven.'
Til nr. 4
Bestemmelsen fastslår, at et forsikringsselskab, som ønsker at tegne
lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer via tjenesteydelsesvirksomhed
i Danmark, skal udpege en repræsentant, som skal være bosat eller etableret
her i landet. Den pågældende repræsentant skal være beføjet til på
forsikringsselskabets vegne at forestå behandlingen af krav fra skadelidte
personer, herunder betaling af sådanne krav. Endvidere skal den pågældende
repræsentant have bemyndigelse fra selskabet til at kunne repræsentere dette
over for de danske myndigheder og over for de danske domstole i forbindelse
med søgsmål mod selskabet med hensyn til ovennævnte krav. Herunder skal
repræsentanten repræsentere det pågældende selskab over for de danske
myndigheder ved disse myndigheders kontrol af, om der foreligger en
forsikringspolice, der dækker ansvarsforsikring for motorkøretøjer, samt om
gyldigheden af denne police.
Repræsentanten skal på den anden side begrænse sine aktiviteter til
behandlingen og afregningen af ovennævnte krav, og det fastslås endvidere, at
udnævnelsen af repræsentanten ikke i sig selv vil være at opfatte som
selskabets oprettelse af en etableret virksomhed her i landet, jf. lovens § 3
angående definition af etablering.
Til § 2
Ændringerne i loven foreslås sat i kraft den 1. juli 1992.
Tidsfristen for ikrafttræden er ifølge motordirektivet den 20. november
1992.
Efter 2. behandling den 18. februar 1992.
§ 1
I lov nr. 304 af 16. maj 1990 om udveksling af forsikringstjenesteydelser
inden for direkte skadesforsikringsvirksomhed foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 2, ophæves.
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.
2. I § 5, stk. 1, nr. 3, ændres »8, 9, 13 og 16«
til: »3, 8, 9, 10, 13 og 16«.
3. I § 9 indsættes som nyt stk. 2:
»Stk. 2. Udenlandske EF-forsikringsselskaber, der efter denne lov
dækker risici under forsikringsklasse 10, bortset fra fragtførerens ansvar,
skal til Finanstilsynet oplyse navn og adresse på den i § 9 a nævnte
repræsentant samt afgive erklæring om, at det er medlem af Dansk Forening for
International Motorkøretøjsforsikring. For de pågældende
forsikringsselskabers forsikringer til dækning af de nævnte risici gælder
færdselslovens §§ 105-108 og 110-115.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
4. Efter § 9 indsættes:
» § 9 a. Udenlandske EF-forsikringsselskaber, der efter denne
lov dækker risici under forsikringsklasse 10, bortset fra fragtførerens
ansvar, skal udnævne en repræsentant, som er bosat eller etableret her i
landet. Repræsentanten skal have beføjelse til at indsamle alle nødvendige
oplysninger i forbindelse med krav og til at repræsentere selskabet over for
skadelidte personer, der kan gøre krav gældende, herunder med hensyn til
betaling af sådanne krav.
Stk. 2. Repræsentanten skal endvidere have beføjelse til at
repræsentere selskabet over for myndighederne samt under søgsmål mod
selskabet i forbindelse med de i stk. 1 nævnte krav.
Stk. 3. Repræsentanten må ikke udøve eller medvirke til nogen form
for direkte forsikringsvirksomhed for selskabet, og udnævnelsen af
repræsentanten betragtes ikke i sig selv som oprettelse af et etableret
forretningssted, jf. § 3.«
5. § 19, stk. 1, affattes således:
»Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder §§ 6-8, § 9,
stk. 1-3, § 9 a, §§ 11-14 og § 16.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Officielle noter
(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
90/618/EØF, EFT nr. L 330/44 af 29.11.90, som ændrer Rådets direktiv
88/357/EØF, EFT nr. L 172/1 af 4.7.88 og Rådets direktiv 73/239/EØF,
EFT nr. L 228/3 af 16.8.73.
Lignende dokumenter
- 1989 LSF 125 FORSLAG TIL LOV OM UDVEKSLING AF FORSIKRINGSTJENESTEYDELSER INDEN FOR DIREKTE SKADESFORSIKRINGSVIRKSOMHED Retsinformation · 17. maj 1990
- Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 27. februar 2020. — Corporis Sp. z o.o. w Bielsku Białej mod Gefion Insurance A/S w Kopenhadze. EU-domme · 27. februar 2020
- Gruppelivsforsikring kunne ikke udvides til at omfatte dækning ved arbejdsløshed. Lov om finansiel virksomhed § 19 samt bilag 7 og 8 til loven. (Piya Mukherjee, Anders Hjulmand, Mette Havning, Frank Cederbye Klagenævn (Nævnenes Hus) · 3. december 2015
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (omarbejdning) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 25. november 2009
- Domstolens Dom af 25. februar 2003. - Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod den Italienske Republik. - Traktatbrud - direktiv 92/49/EØF - fri tariffastsættelse og ophævelse af løbende forudgående kontrol med tariffer og aftaler - indsamling af oplysninger. - Sag C-59/01 EU-domme · 25. februar 2003
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Behandling af erstatningskrav efter skader i udlandet) Retsinformation · 30. januar 2002