1991 LSF 73 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PATIENTFORSIKRING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 367 af 6. juni 1991 om patientforsikring foretages følgende
ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Loven gælder ikke for skader, der er omfattet af lov om
erstatning for vaccinationsskader.«
2. I § 2, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »hvis skaden
ud fra en«: »efterfølgende«.
3. Efter § 8 indsættes i kapitel 1:
» § 8 a. I det omfang der er erstatningsansvar efter reglerne
i lov om produktansvar, gælder reglerne i §§ 7 og 8 ikke.«
4. § 10, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Krav om erstatning efter loven skal være dækket af en forsikring i
et forsikringsselskab, jf. dog § 11, stk. 1.
Stk. 2. Forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfattet
af denne lov, skal underrette sundhedsministeren herom.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
5. I § 10, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »gennemførelse«: », herunder
minimumsbetingelser for forsikringsselskabernes tegning af forsikringer
omfattet af denne lov«.
6. I § 10, stk. 4, nr. 1-3, der bliver stk. 5, nr. 1-3,
ændres 3 steder »de efter stk. 1 godkendte forsikringsselskaber«
til: »forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfattet af
denne lov,».
7. I § 11, stk. 6, ændres »§ 10, stk. 4, nr. 1 og 2,
samt stk. 5« til: »§ 10, stk. 5, nr. 1 og 2, samt stk. 6«.
8. I § 12, stk. 1, ændres »Forsikringsselskaber, som
er godkendt efter § 10« til: »Forsikringsselskaber, som har tegnet
forsikringer omfattet af denne lov«.
Læs alt
9. § 21, stk. 2, ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 367 af 6. juni 1991 om patientforsikring foretages følgende
ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 4:
» Stk. 4. Loven gælder ikke for skader, der er omfattet af lov
om erstatning for vaccinationsskader.«
2. I § 2, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »hvis skaden
ud fra en«: »efterfølgende«.
3. Efter § 8 indsættes i kapitel 1:
» § 8 a. I det omfang der er erstatningsansvar efter reglerne
i lov om produktansvar, gælder reglerne i §§ 7 og 8 ikke.«.
4. § 10, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»Krav om erstatning efter loven skal være dækket af en forsikring i
et forsikringsselskab, jf. dog § 11, stk. 1.
Stk. 2. Forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfattet
af denne lov, skal underrette sundhedsministeren herom.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
5. I § 10, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »gennemførelse«: », herunder
minimumsbetingelser for forsikringsselskabernes tegning af forsikringer
omfattet af denne lov«.
6. I § 10, stk. 4, nr. 1-3, der bliver stk. 5, nr. 1-3,
ændres 3 steder »de efter stk. 1 godkendte forsikringsselskaber«
til: »forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfattet af
denne lov,».
7. I § 11, stk. 6, ændres »§ 10, stk. 4, nr. 1 og 2,
samt stk. 5« til: »§ 10, stk. 5, nr. 1 og 2, samt stk. 6«.
8. I § 12, stk. 1, ændres »Forsikringsselskaber, som
er godkendt efter § 10« til: »Forsikringsselskaber, som har tegnet
forsikringer omfattet af denne lov«.
9. § 21, stk. 2, ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets indhold
Ved lovforslaget fastsættes det, at erstatning for skader forårsaget af
vaccination mod en sygdom, der er omfattet af lov om tilbud om gratis
vaccination mod visse sygdomme, fortsat erstattes efter reglerne i lov om
erstatning for vaccinationsskader. Endvidere fastsættes det, at reglerne om
produktansvar ikke skal begrænses af reglerne i patientforsikringsloven.
Endelig ophæves kravet om, at forsikringsselskaber, der tegner forsikringer
omfattet af lov om patientforsikring, særskilt skal godkendes af
sundhedsministeren. I stedet skal forsikringsselskaberne, når de har tegnet
forsikringer på området, underrette sundhedsministeren herom.
2. Baggrunden for lovforslaget
1. Med vedtagelsen af lov om patientforsikring vil lov om erstatning for
vaccinationsskader blive ophævet med virkning fra 1. juli 1992. Da
patientforsikringslovens dækningsområde under lovens vedtagelse i foråret
1991 blev begrænset til offentlige sygehuse og sygehuse, det offentlige har
driftsoverenskomst med, vil ophævelsen af lov om erstatning for
vaccinationsskader indebære, at skader som følge af visse vaccinationer hos
praktiserende læger m.fl. ikke længere berettiger til erstatning fra staten
på et objektivt grundlag. Ifølge lov om erstatning for vaccinationsskader
yder staten nemlig erstatning til en vaccineret person - eller dennes
efterladte - for skade, som med rimelig sandsynlighed må antages at være
forårsaget af vaccination her i landet mod en sygdom, der er omfattet af lov
om tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme.
Ophævelsen af lov om erstatning for vaccinationsskader vil således betyde,
at skader som følge af de nævnte vaccinationer hos praktiserende læger m.fl.
efter 1. juli 1992 skal afgøres efter almindelige erstatningsretlige regler,
dvs. den såkaldte culparegel. En person eller myndighed bliver herefter kun
erstatningspligtig, hvis vedkommende har udvist fejl eller forsømmelse, dvs.
begået en forsætlig eller uagtsom skadegørende handling eller undladelse.
Da det ikke har været hensigten at indskrænke skadelidte patienters
mulighed for at opnå erstatning som følge af vaccinationsskader, foreslås
det, at lov om erstatning for vaccinationsskader opretholdes uændret. Det er
ikke fundet hensigtsmæssigt at inddrage erstatning for skade som følge af
vaccination hos privatpraktiserende medicinalpersoner under lov om
patientforsikring, idet det i forbindelse med lovens vedtagelse blev lagt til
grund, at loven alene skulle omfatte sygehusområdet. Med henblik på at sikre
ensartede regler for erstatning for vaccinationsskader foreslås det
endvidere, at erstatning for skader som følge af vaccination, der foretages
på offentlige sygehuse og sygehuse, det offentlige har driftsoverenskomst
med, fortsat erstattes efter reglerne i lov om erstatning for
vaccinationsskader.
2. Det fremgår af bemærkningerne til § 8 i forslag til lov om
patientforsikring (Lovforslag nr. L 144, Folketinget 1990-91, 2. samling), at
vedtagelse af forslag til lov om produktansvar vil nødvendiggøre en ændring
af §§ 7 og 8 i forslaget til lov om patientforsikring, således at producenten
i overensstemmelse med produktansvarsreglerne vil blive direkte ansvarlig.
Ved lov nr. 371 af 7. juni 1989 om produktansvar er der således indført et
objektivt ansvar for skade, der er forårsaget af defekte produkter. Der
påhviler herefter producenten af det defekte produkt et objektivt ansvar, og
mellemhandlere hæfter endvidere umiddelbart over for skadelidte.
Det foreslås derfor, at den begrænsning i mulighederne for at rejse
erstatningskrav, som er fastsat i patientforsikringslovens § 7, ikke skal
gælde i det omfang, skadelidte ønsker at rejse krav i henhold til
produktansvarsloven. På denne baggrund foreslås det endvidere, at den
begrænsning, der er fastsat i patientforsikringslovens § 8 vedr.
patientforsikringsforeningens mulighed for at rejse regreskrav for udbetalte
erstatninger mod erstatningsansvarlige, ikke skal gælde i det omfang, der er
erstatningsansvar efter produktansvarsloven.
3. Forslaget vedr. ophævelse af kravet om godkendelse af
forsikringsselskaber, der tegner forsikringer inden for lovens område, jf.
lov om patientforsikring § 10, stk. 1, er begrundet i, at der ikke efter
gældende lovgivning er mulighed for at betinge adgangen til udøvelse af
forsikringstjenesteydelsesvirksomhed inden for dette område af en særskilt
administrativ tilladelse.
Ved lov nr. 304 af 16. maj 1990 om udveksling af
forsikringstjenesteydelser inden for direkte skadesforsikringsvirksomhed
(tjenesteydelsesloven) implementeredes De Europæiske Fællesskabers Råds 2.
direktiv (88/357/EØF) af 22. juni 1988 om samordning af love og
administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset
fra livsforsikring, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den
faktiske gennemførelse af den fri udveksling af tjenesteydelser, og om
ændring af direktiv 73/239/EØF.
Offentlige sygehuse og sygehuse, det offentlige har driftsoverenskomst
med, jf. § 1, stk. 1, i lov om patientforsikring, vil være forsikringstagere,
der omfattes af de talmæssige grænser i tjenesteydelseslovens § 5. Dette
indebærer, at der ikke er mulighed for at betinge adgangen til at udøve
virksomhed inden for forsikringstjenesteydelser på patientforsikringslovens
område af en særskilt administrativ tilladelse eller godkendelse, jf.
tjenesteydelseslovens § 7, stk. 3.
Kravet om særskilt godkendelse fra sundhedsministeren foreslås derfor
ophævet og erstattet af en underretningspligt for de forsikringsselskaber,
der tegner forsikringer inden for lovens område. Pligten til at underrette
sundhedsministeren, når tegning af forsikringer har fundet sted, er navnlig
begrundet i hensynet til at sikre de pågældende forsikringsselskaber mulighed
for at deltage i patientforsikringsforeningen og adgang til at blive
repræsenteret i foreningens bestyrelse, jf. lovens § 12.
Endvidere foreslås det, at sundhedsministeren, som følge af at kravet om
godkendelse af forsikringsselskaberne ophæves, får bemyndigelse til at
fastsætte minimumsbetingelser for forsikringsselskabernes tegning af
patientforsikringer.
3. Konsekvenser af lovforslaget m.v.
Lovforslagets gennemførelse har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser. Sundhedsministeriet vil således ikke ved opgørelsen af den
kompensation, som sygehuskommunerne skal have over de generelle tilskud for
merudgifter ved patientforsikringsloven medtage det beløb, der svarer til de
forventede udgifter til vaccinationsskader.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget indebærer, at erstatning for skader som med rimelig
sandsynlighed må antages at være forårsaget af vaccination her i landet mod
en sygdom, der er omfattet af lov om tilbud om gratis vaccination mod visse
sygdomme, fortsat erstattes efter reglerne i lov om erstatning for
vaccinationsskader.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
I forbindelse med vedtagelsen af lov om patientforsikring blev ordet
»efterfølgende« ikke medtaget foran ordet »vurdering« i
lovens § 2, stk. 1, nr. 3. Da bestemmelsen imidlertid var en uændret
genfremsættelse af L 151, Folketingsåret 1987-88, hvor der i lovteksten stod
»hvis skaden ud fra en efterfølgende vurdering«, og da der ikke ved
genfremsættelsen var tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen, foreslås
ordet nu indsat i lovteksten. Hermed sikres det, at den vurdering, der skal
foretages i medfør af bestemmelsen som forudsat vil være en ren efterfølgende
vurdering af skadens uundgåelighed.
Til nr. 3
I bestemmelsen fastsættes det, at reglerne i §§ 7 og 8 i
patientforsikringsloven ikke gælder, når der samtidig er erstatningsansvar
efter reglerne i produktansvarsloven.
Ved lov nr. 371 af 7. juni 1989 om produktansvar er der indført et
objektivt ansvar for skade, der er forårsaget af defekte produkter, jf. § 6 i
produktansvarsloven. Efter denne bestemmelse påhviler det objektive ansvar
producenten af det defekte produkt. Efter lovens § 10 hæfter en mellemhandler
imidlertid umiddelbart over for skadelidte og senere mellemhandlere i
omsætningskæden.
Dette betyder, at skadelidte efter produktansvarsloven kan vælge at rette
sit krav imod producenten (producenterne), mod mellemhandleren
(mellemhandlerne) eller mod alle disse, idet de alle over for skadelidte
hæfter solidarisk, jf. lovens § 11. Ved lovens § 13 er det endvidere fastsat,
at skadelidtes adgang til erstatning efter dansk rets almindelige regler om
produktansvar, som er udviklet i retspraksis, gælder ved siden af reglerne i
produktansvarsloven.
Ved gennemførelsen af patientforsikringsloven er det ikke tanken at svække
skadelidte patients mulighed for at rejse krav imod f.eks. producenter af
defekt sygehusapparatur. Det foreslås derfor, at den begrænsning i
mulighederne for at rejse erstatningskrav, som er fastsat i
patientforsikringslovens § 7, ikke skal gælde i det omfang, skadelidte ønsker
at rejse krav i henhold til produktansvarsloven. Bestemmelsens henvisning til
produktansvarsloven skal også betragtes som en henvisning til de nævnte
regler om produktansvar, som er skabt i retspraksis.
I det omfang der er erstatningsansvar efter produktansvarsloven, kan det
ikke anses for rimeligt, at udgiften til betaling af erstatning eller
godtgørelse endeligt skal bæres af patientforsikringen. Er der ansvar efter
produktansvarsloven, f.eks. i anledning af et defekt narkoseapparat, bør den
ansvarlige i henhold til produktansvarslovgivningen ikke undgå at betale
erstatning eller godtgørelse, blot fordi den skadelidte patient får betaling
fra patientforsikringen.
Det foreslås derfor, at den begrænsning, der i patientforsikringslovens §
8 er fastsat i mulighederne for regreskrav, ikke skal gælde i det omfang, der
er erstatningsansvar efter produktansvarsloven. Henvisningen til
produktansvarsloven skal også her betragtes som en henvisning til dansk rets
almindelige regler om produktansvar. Har patientforsikringsforeningen således
udbetalt erstatning eller godtgørelse, vil foreningen have regresret også
over for enhver, der er ansvarlig efter de domstolsskabte regler om
produktansvar.
Produktansvarslovens regler om ansvar for producenter er en gennemførelse
af EF-rådets direktiv af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes
administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar
(85/374/EØF). I direktivet er det fastsat, at der for enhver producent skal
gennemføres et objektivt ansvar for skade, der forårsages af en defekt ved
hans produkt.
Bestemmelsen i nr. 3 skal således også ses på baggrund af Danmarks
forpligtelser efter EF-direktivet om produktansvar.
Til nr. 4
Ved bestemmelsen ophæves kravet om, at forsikringsselskaber, der tegner
forsikringer omfattet af lov om patientforsikring, særskilt skal godkendes af
sundhedsministeren, da det efter lov om udveksling af
forsikringstjenesteydelser inden for direkte skadesforsikringsvirksomhed ikke
er muligt at betinge adgangen til at udøve virksomhed inden for
forsikringstjenesteydelser på patientforsikringslovens område af en særskilt
administrativ tilladelse.
Forslaget i bestemmelsens stk. 2 indebærer, at forsikringsselskaber, der
tegner forsikringer inden for lovens område, skal underrette
sundhedsministeren herom. Forslaget er begrundet i hensynet til at sikre de
pågældende forsikringsselskaber mulighed for at deltage i
patientforsikringsforeningen, der ifølge lovens § 13 skal oplyse, modtage og
afgøre alle sager efter loven. Herved sikres det tillige, at selskaberne får
adgang til at blive repræsenteret i foreningens bestyrelse, jf. lovens § 12,
stk. 1.
Der henvises i øvrigt om denne bestemmelse til de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Da kravet om godkendelse af forsikringsselskaber, der tegner forsikringer
omfattet af loven, ophæves foreslås det, at sundhedsministeren i den
bekendtgørelse, der skal udstedes i medfør af § 10, stk. 4, vedr.
forsikringspligtens gennemførelse får mulighed for at fastsætte
minimumsbetingelser for forsikringsselskabernes tegning af
patientforsikringer. Forslaget tager således bl.a. sigte på, at selskaberne
skal anvende ensartede retningslinier vedrørende forsikringernes tidsmæssige
dækning. Formålet hermed er at sikre, at en skadelidt patient altid vil have
mulighed for at få sit krav dækket af et forsikringsselskab, f.eks. også i de
tilfælde, hvor den erstatningspligtige er afgået ved døden.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at kravet om godkendelse af
forsikringsselskaber, der tegner forsikringer omfattet af loven, ophæves.
Til nr. 7
Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringen i § 10.
Til nr. 8
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 9
Forslaget indebærer, at lov om erstatning for vaccinationsskader
opretholdes uændret, jf. de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven sættes i kraft den 1. juli 1992, således at
forslaget får virkning samtidig med at lov om patientforsikring træder i
kraft.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 LSF 211 FORSLAG TIL LOV OM PATIENTFORSIKRING Retsinformation · 22. marts 1990
- 1987 LSF 151 FORSLAG TIL LOV OM PATIENTFORSIKRING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1990 LSF 144 FORSLAG TIL LOV OM PATIENTFORSIKRING Retsinformation · 10. juni 1991
- 1986 LSF 210 FORSLAG TIL LOV OM PATIENTFORSIKRING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1995 LSF 36 FORSLAG TIL LOV OM ERSTATNING FOR LÆGEMIDDELSKADER Retsinformation · 20. december 1995
- 1994 LSF 261 FORSLAG TIL LOV OM ERSTATNING FOR LÆGEMIDDELSKADER Retsinformation · 17. maj 1995