Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 73 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PATIENTFORSIKRING

1991/1 LSF 73Lovforslag som fremsatFolketinget9. april 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 367 af 6. juni 1991 om patientforsikring foretages følgende

ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Loven gælder ikke for skader, der er omfattet af lov om

erstatning for vaccinationsskader.«

2. I § 2, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »hvis skaden

ud fra en«: »efterfølgende«.

3. Efter § 8 indsættes i kapitel 1:

» § 8 a. I det omfang der er erstatningsansvar efter reglerne

i lov om produktansvar, gælder reglerne i §§ 7 og 8 ikke.«

4. § 10, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Krav om erstatning efter loven skal være dækket af en forsikring i

et forsikringsselskab, jf. dog § 11, stk. 1.

Stk. 2. Forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfattet

af denne lov, skal underrette sundhedsministeren herom.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

5. I § 10, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »gennemførelse«: », herunder

minimumsbetingelser for forsikringsselskabernes tegning af forsikringer

omfattet af denne lov«.

6. I § 10, stk. 4, nr. 1-3, der bliver stk. 5, nr. 1-3,

ændres 3 steder »de efter stk. 1 godkendte forsikringsselskaber«

til: »forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfattet af

denne lov,».

7. I § 11, stk. 6, ændres »§ 10, stk. 4, nr. 1 og 2,

samt stk. 5« til: »§ 10, stk. 5, nr. 1 og 2, samt stk. 6«.

8. I § 12, stk. 1, ændres »Forsikringsselskaber, som

er godkendt efter § 10« til: »Forsikringsselskaber, som har tegnet

forsikringer omfattet af denne lov«.

Læs alt

9. § 21, stk. 2, ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 367 af 6. juni 1991 om patientforsikring foretages følgende

ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4. Loven gælder ikke for skader, der er omfattet af lov

om erstatning for vaccinationsskader.«

2. I § 2, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »hvis skaden

ud fra en«: »efterfølgende«.

3. Efter § 8 indsættes i kapitel 1:

» § 8 a. I det omfang der er erstatningsansvar efter reglerne

i lov om produktansvar, gælder reglerne i §§ 7 og 8 ikke.«.

4. § 10, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:

»Krav om erstatning efter loven skal være dækket af en forsikring i

et forsikringsselskab, jf. dog § 11, stk. 1.

Stk. 2. Forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfattet

af denne lov, skal underrette sundhedsministeren herom.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

5. I § 10, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »gennemførelse«: », herunder

minimumsbetingelser for forsikringsselskabernes tegning af forsikringer

omfattet af denne lov«.

6. I § 10, stk. 4, nr. 1-3, der bliver stk. 5, nr. 1-3,

ændres 3 steder »de efter stk. 1 godkendte forsikringsselskaber«

til: »forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfattet af

denne lov,».

7. I § 11, stk. 6, ændres »§ 10, stk. 4, nr. 1 og 2,

samt stk. 5« til: »§ 10, stk. 5, nr. 1 og 2, samt stk. 6«.

8. I § 12, stk. 1, ændres »Forsikringsselskaber, som

er godkendt efter § 10« til: »Forsikringsselskaber, som har tegnet

forsikringer omfattet af denne lov«.

9. § 21, stk. 2, ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets indhold

Ved lovforslaget fastsættes det, at erstatning for skader forårsaget af

vaccination mod en sygdom, der er omfattet af lov om tilbud om gratis

vaccination mod visse sygdomme, fortsat erstattes efter reglerne i lov om

erstatning for vaccinationsskader. Endvidere fastsættes det, at reglerne om

produktansvar ikke skal begrænses af reglerne i patientforsikringsloven.

Endelig ophæves kravet om, at forsikringsselskaber, der tegner forsikringer

omfattet af lov om patientforsikring, særskilt skal godkendes af

sundhedsministeren. I stedet skal forsikringsselskaberne, når de har tegnet

forsikringer på området, underrette sundhedsministeren herom.

2. Baggrunden for lovforslaget

1. Med vedtagelsen af lov om patientforsikring vil lov om erstatning for

vaccinationsskader blive ophævet med virkning fra 1. juli 1992. Da

patientforsikringslovens dækningsområde under lovens vedtagelse i foråret

1991 blev begrænset til offentlige sygehuse og sygehuse, det offentlige har

driftsoverenskomst med, vil ophævelsen af lov om erstatning for

vaccinationsskader indebære, at skader som følge af visse vaccinationer hos

praktiserende læger m.fl. ikke længere berettiger til erstatning fra staten

på et objektivt grundlag. Ifølge lov om erstatning for vaccinationsskader

yder staten nemlig erstatning til en vaccineret person - eller dennes

efterladte - for skade, som med rimelig sandsynlighed må antages at være

forårsaget af vaccination her i landet mod en sygdom, der er omfattet af lov

om tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme.

Ophævelsen af lov om erstatning for vaccinationsskader vil således betyde,

at skader som følge af de nævnte vaccinationer hos praktiserende læger m.fl.

efter 1. juli 1992 skal afgøres efter almindelige erstatningsretlige regler,

dvs. den såkaldte culparegel. En person eller myndighed bliver herefter kun

erstatningspligtig, hvis vedkommende har udvist fejl eller forsømmelse, dvs.

begået en forsætlig eller uagtsom skadegørende handling eller undladelse.

Da det ikke har været hensigten at indskrænke skadelidte patienters

mulighed for at opnå erstatning som følge af vaccinationsskader, foreslås

det, at lov om erstatning for vaccinationsskader opretholdes uændret. Det er

ikke fundet hensigtsmæssigt at inddrage erstatning for skade som følge af

vaccination hos privatpraktiserende medicinalpersoner under lov om

patientforsikring, idet det i forbindelse med lovens vedtagelse blev lagt til

grund, at loven alene skulle omfatte sygehusområdet. Med henblik på at sikre

ensartede regler for erstatning for vaccinationsskader foreslås det

endvidere, at erstatning for skader som følge af vaccination, der foretages

på offentlige sygehuse og sygehuse, det offentlige har driftsoverenskomst

med, fortsat erstattes efter reglerne i lov om erstatning for

vaccinationsskader.

2. Det fremgår af bemærkningerne til § 8 i forslag til lov om

patientforsikring (Lovforslag nr. L 144, Folketinget 1990-91, 2. samling), at

vedtagelse af forslag til lov om produktansvar vil nødvendiggøre en ændring

af §§ 7 og 8 i forslaget til lov om patientforsikring, således at producenten

i overensstemmelse med produktansvarsreglerne vil blive direkte ansvarlig.

Ved lov nr. 371 af 7. juni 1989 om produktansvar er der således indført et

objektivt ansvar for skade, der er forårsaget af defekte produkter. Der

påhviler herefter producenten af det defekte produkt et objektivt ansvar, og

mellemhandlere hæfter endvidere umiddelbart over for skadelidte.

Det foreslås derfor, at den begrænsning i mulighederne for at rejse

erstatningskrav, som er fastsat i patientforsikringslovens § 7, ikke skal

gælde i det omfang, skadelidte ønsker at rejse krav i henhold til

produktansvarsloven. På denne baggrund foreslås det endvidere, at den

begrænsning, der er fastsat i patientforsikringslovens § 8 vedr.

patientforsikringsforeningens mulighed for at rejse regreskrav for udbetalte

erstatninger mod erstatningsansvarlige, ikke skal gælde i det omfang, der er

erstatningsansvar efter produktansvarsloven.

3. Forslaget vedr. ophævelse af kravet om godkendelse af

forsikringsselskaber, der tegner forsikringer inden for lovens område, jf.

lov om patientforsikring § 10, stk. 1, er begrundet i, at der ikke efter

gældende lovgivning er mulighed for at betinge adgangen til udøvelse af

forsikringstjenesteydelsesvirksomhed inden for dette område af en særskilt

administrativ tilladelse.

Ved lov nr. 304 af 16. maj 1990 om udveksling af

forsikringstjenesteydelser inden for direkte skadesforsikringsvirksomhed

(tjenesteydelsesloven) implementeredes De Europæiske Fællesskabers Råds 2.

direktiv (88/357/EØF) af 22. juni 1988 om samordning af love og

administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset

fra livsforsikring, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den

faktiske gennemførelse af den fri udveksling af tjenesteydelser, og om

ændring af direktiv 73/239/EØF.

Offentlige sygehuse og sygehuse, det offentlige har driftsoverenskomst

med, jf. § 1, stk. 1, i lov om patientforsikring, vil være forsikringstagere,

der omfattes af de talmæssige grænser i tjenesteydelseslovens § 5. Dette

indebærer, at der ikke er mulighed for at betinge adgangen til at udøve

virksomhed inden for forsikringstjenesteydelser på patientforsikringslovens

område af en særskilt administrativ tilladelse eller godkendelse, jf.

tjenesteydelseslovens § 7, stk. 3.

Kravet om særskilt godkendelse fra sundhedsministeren foreslås derfor

ophævet og erstattet af en underretningspligt for de forsikringsselskaber,

der tegner forsikringer inden for lovens område. Pligten til at underrette

sundhedsministeren, når tegning af forsikringer har fundet sted, er navnlig

begrundet i hensynet til at sikre de pågældende forsikringsselskaber mulighed

for at deltage i patientforsikringsforeningen og adgang til at blive

repræsenteret i foreningens bestyrelse, jf. lovens § 12.

Endvidere foreslås det, at sundhedsministeren, som følge af at kravet om

godkendelse af forsikringsselskaberne ophæves, får bemyndigelse til at

fastsætte minimumsbetingelser for forsikringsselskabernes tegning af

patientforsikringer.

3. Konsekvenser af lovforslaget m.v.

Lovforslagets gennemførelse har ikke økonomiske eller administrative

konsekvenser. Sundhedsministeriet vil således ikke ved opgørelsen af den

kompensation, som sygehuskommunerne skal have over de generelle tilskud for

merudgifter ved patientforsikringsloven medtage det beløb, der svarer til de

forventede udgifter til vaccinationsskader.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget indebærer, at erstatning for skader som med rimelig

sandsynlighed må antages at være forårsaget af vaccination her i landet mod

en sygdom, der er omfattet af lov om tilbud om gratis vaccination mod visse

sygdomme, fortsat erstattes efter reglerne i lov om erstatning for

vaccinationsskader.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

I forbindelse med vedtagelsen af lov om patientforsikring blev ordet

»efterfølgende« ikke medtaget foran ordet »vurdering« i

lovens § 2, stk. 1, nr. 3. Da bestemmelsen imidlertid var en uændret

genfremsættelse af L 151, Folketingsåret 1987-88, hvor der i lovteksten stod

»hvis skaden ud fra en efterfølgende vurdering«, og da der ikke ved

genfremsættelsen var tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen, foreslås

ordet nu indsat i lovteksten. Hermed sikres det, at den vurdering, der skal

foretages i medfør af bestemmelsen som forudsat vil være en ren efterfølgende

vurdering af skadens uundgåelighed.

Til nr. 3

I bestemmelsen fastsættes det, at reglerne i §§ 7 og 8 i

patientforsikringsloven ikke gælder, når der samtidig er erstatningsansvar

efter reglerne i produktansvarsloven.

Ved lov nr. 371 af 7. juni 1989 om produktansvar er der indført et

objektivt ansvar for skade, der er forårsaget af defekte produkter, jf. § 6 i

produktansvarsloven. Efter denne bestemmelse påhviler det objektive ansvar

producenten af det defekte produkt. Efter lovens § 10 hæfter en mellemhandler

imidlertid umiddelbart over for skadelidte og senere mellemhandlere i

omsætningskæden.

Dette betyder, at skadelidte efter produktansvarsloven kan vælge at rette

sit krav imod producenten (producenterne), mod mellemhandleren

(mellemhandlerne) eller mod alle disse, idet de alle over for skadelidte

hæfter solidarisk, jf. lovens § 11. Ved lovens § 13 er det endvidere fastsat,

at skadelidtes adgang til erstatning efter dansk rets almindelige regler om

produktansvar, som er udviklet i retspraksis, gælder ved siden af reglerne i

produktansvarsloven.

Ved gennemførelsen af patientforsikringsloven er det ikke tanken at svække

skadelidte patients mulighed for at rejse krav imod f.eks. producenter af

defekt sygehusapparatur. Det foreslås derfor, at den begrænsning i

mulighederne for at rejse erstatningskrav, som er fastsat i

patientforsikringslovens § 7, ikke skal gælde i det omfang, skadelidte ønsker

at rejse krav i henhold til produktansvarsloven. Bestemmelsens henvisning til

produktansvarsloven skal også betragtes som en henvisning til de nævnte

regler om produktansvar, som er skabt i retspraksis.

I det omfang der er erstatningsansvar efter produktansvarsloven, kan det

ikke anses for rimeligt, at udgiften til betaling af erstatning eller

godtgørelse endeligt skal bæres af patientforsikringen. Er der ansvar efter

produktansvarsloven, f.eks. i anledning af et defekt narkoseapparat, bør den

ansvarlige i henhold til produktansvarslovgivningen ikke undgå at betale

erstatning eller godtgørelse, blot fordi den skadelidte patient får betaling

fra patientforsikringen.

Det foreslås derfor, at den begrænsning, der i patientforsikringslovens §

8 er fastsat i mulighederne for regreskrav, ikke skal gælde i det omfang, der

er erstatningsansvar efter produktansvarsloven. Henvisningen til

produktansvarsloven skal også her betragtes som en henvisning til dansk rets

almindelige regler om produktansvar. Har patientforsikringsforeningen således

udbetalt erstatning eller godtgørelse, vil foreningen have regresret også

over for enhver, der er ansvarlig efter de domstolsskabte regler om

produktansvar.

Produktansvarslovens regler om ansvar for producenter er en gennemførelse

af EF-rådets direktiv af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes

administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar

(85/374/EØF). I direktivet er det fastsat, at der for enhver producent skal

gennemføres et objektivt ansvar for skade, der forårsages af en defekt ved

hans produkt.

Bestemmelsen i nr. 3 skal således også ses på baggrund af Danmarks

forpligtelser efter EF-direktivet om produktansvar.

Til nr. 4

Ved bestemmelsen ophæves kravet om, at forsikringsselskaber, der tegner

forsikringer omfattet af lov om patientforsikring, særskilt skal godkendes af

sundhedsministeren, da det efter lov om udveksling af

forsikringstjenesteydelser inden for direkte skadesforsikringsvirksomhed ikke

er muligt at betinge adgangen til at udøve virksomhed inden for

forsikringstjenesteydelser på patientforsikringslovens område af en særskilt

administrativ tilladelse.

Forslaget i bestemmelsens stk. 2 indebærer, at forsikringsselskaber, der

tegner forsikringer inden for lovens område, skal underrette

sundhedsministeren herom. Forslaget er begrundet i hensynet til at sikre de

pågældende forsikringsselskaber mulighed for at deltage i

patientforsikringsforeningen, der ifølge lovens § 13 skal oplyse, modtage og

afgøre alle sager efter loven. Herved sikres det tillige, at selskaberne får

adgang til at blive repræsenteret i foreningens bestyrelse, jf. lovens § 12,

stk. 1.

Der henvises i øvrigt om denne bestemmelse til de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 5

Da kravet om godkendelse af forsikringsselskaber, der tegner forsikringer

omfattet af loven, ophæves foreslås det, at sundhedsministeren i den

bekendtgørelse, der skal udstedes i medfør af § 10, stk. 4, vedr.

forsikringspligtens gennemførelse får mulighed for at fastsætte

minimumsbetingelser for forsikringsselskabernes tegning af

patientforsikringer. Forslaget tager således bl.a. sigte på, at selskaberne

skal anvende ensartede retningslinier vedrørende forsikringernes tidsmæssige

dækning. Formålet hermed er at sikre, at en skadelidt patient altid vil have

mulighed for at få sit krav dækket af et forsikringsselskab, f.eks. også i de

tilfælde, hvor den erstatningspligtige er afgået ved døden.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at kravet om godkendelse af

forsikringsselskaber, der tegner forsikringer omfattet af loven, ophæves.

Til nr. 7

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringen i § 10.

Til nr. 8

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 9

Forslaget indebærer, at lov om erstatning for vaccinationsskader

opretholdes uændret, jf. de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven sættes i kraft den 1. juli 1992, således at

forslaget får virkning samtidig med at lov om patientforsikring træder i

kraft.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter