Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 61 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KØBENHAVNS FONDBØRS

1990/1 LSF 61Lovforslag som fremsatFolketinget7. november 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om Københavns Fondbørs, jf. lovbekendtgørelse nr. 536 af 8.

september 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Fondsbørsbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelsen i stk.

1 for værdipapirer med en oprindelig løbetid på et år eller derunder.

Dispensationen kan gøres betinget.«.

2. I § 43, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Afgørelser truffet i henhold til § 3, stk. 2, kan ikke indbringes

for nogen administrativ myndighed.«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund

Ifølge § 3 i lov om Københavns Fonsbørs, jf. lovbekendtgørelse nr. 536 af

8. september 1988, er Københavns Fondsbørs eneberettiget til i Danmark at

drive den i § 1, nr. 1, 2 og 3, nævnte virksomhed, det vil sige, at

Fondsbørsen er eneberettiget til at sammenføre købs- og salgstilbud i

børsnoterede værdipapirer til offentlig handel og kursnotering samt til at

offentliggøre officielle oversigter over kurser og omsætning.

Det nuværende regelsæt giver således ikke mulighed for at tillade, at

visse børsnoterede værdipapirer tillige handles ved sammenføring af købs- og

salgstilbud på et andet marked.

Formålet med lovforslaget er at give mulighed for en sådan alternativ

sammenføring af købere og sælgere. Dette sker ved at give

Fondsbørsbestyrelsen adgang til at dispensere fra bestemmelsen i § 3, stk. 1.

Forslaget er begrundet i, at det ved introduktionen af Statens

skatkammerbeviser i marts 1990 viste sig, at der var behov for at

skatkammerbeviserne noteres og handles over såvel Københavns Fondbørs som

Læs alt

gennem sædvanlige mellemhandlere på pengemarkedet (pengemarkedsbrokere) i

Danmark.

En del af omsætningen med skatkammerbeviser på pengemarkedet foregår i dag

gennem mellemhandlere i Helsingsfors og i London, fordi tilsvarende aktivitet

i København ikke er tilladt som følge af Københavns Fondsbørs eneret. Det er

et mål i sig selv, at handel med og notering af danske indenlandske

statspapirer ikke flyttes til udlandet som følge af uhensigtsmæssige

institutionelle forhold.

Skatkammmerbeviserne er meget korte gældsbeviser med løbetider på indtil

videre 3 og 6 måneder. Beviserne bærer ingen nominel rente, idet de er

såkaldte nul-kuponpapirer, som sælges under pari og indfries til pari på

udløbstidspunktet. Skatkammerbeviserne har en stykstørrelse på 1 mio. kr. og

sælges hovedsagelig på auktion hvert kvartal modsat andre statspapirer, der

dagligt sælges via Nationalbanken.

Skatkammerbevisernes egenskaber gør det muligt at omsætte dem med minimale

omkostninger på to ellers ret adskilte markeder, nemlig både det for

obligationer og det for pengeinstitutindskud, specielt

interbankpengemarkedet. Beviserne har herved mulighed for at blive de mest

omsatte på det korte finansielle marked i Danmark.

Skatkammerbeviserne vil generelt kunne understøtte det korte finansielle

marked i Danmark, der hidtil har været noget tyndt og uigennemsigtigt.

2. Høring

Forslaget har været forelagt Finansministeriet og Økonomiministeriet.

Samtidig med fremsættelsen af forslaget er det forelagt: Danmarks

Nationalbank, Københavns Fondsbørs, Foreningen af Danske Børsmæglerselskaber,

Finansrådet, Realkreditrådet, Pensionskasserådet, Assurandør-Societetet,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Danske

Investeringsforeningers Fællesrepræsentation, Foreningen af

Firmapensionskasser, Industrirådet, Danmarks Rederiforening, Det Danske

Handelskammer, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet.

3. Administrative og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at få administrative eller statsfinansielle

konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at Fondsbørsbestyrelsen gives mulighed for at tillade, at

visse børsnoterede værdipapirer tillige kan handles ved sammenføring af købs-

og salgstilbud på et andet marked end Københavns Fondsbørs, samt at der kan

offentliggøres kurser og omsætninger for dette marked.

Af hensyn til Københavns Fondsbørs' rolle som formidler af børsnoterede

værdipapirer, er dispensationsadgangen begrænset til at angå værdipapirer med

en oprindelig løbetid på et år eller derunder. Det er således kun

pengemarkedspapirer, der kan meddeles dispensation for.

Fondsbørsbestyrelsen kan gøre dispensationen betinget.

Fondsbørsbestyrelsen vil således f.eks. kunne kræve, at andre end de, der er

indberetningspligtige efter Fondsbørslovens § 34, skal påtage sig at

indberette aftaler om overdragelse af det pågældende værdipapir. Opfyldes

sådanne betingelser ikke, vil Fondsbørsbestyrelsen kunne tilbagekalde

dispensationen.

Til nr. 2

Forslaget er en konsekvens af nr. 1. Da Fondsbørsen er tillagt en eneret

og gives mulighed for at dispensere herfra, bør det alene være

Fondsbørsbestyrelsen, der har kompentence til at afgøre, hvorvidt der skal

dispenseres fra eneretten.

Det foreslås derfor, at Fondsbørsbestyrelsens afgørelser efter § 3, stk.

2, ikke kan indbringes for nogen administrative myndighed.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter