Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 25 FORSLAG TIL LOV OM NATURKLAGENÆVNET

1990/1 LSF 25Lovforslag som fremsatFolketinget4. oktober 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Naturklagenævnet er klagemyndighed for administrative

afgørelser i det omfang, det fastsættes i lovgivningen.

Stk. 2. Nævnet og dets enkelte medlemmer er uafhængigt af

instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

§ 2. Nævnet nedsættes af miljøministeren og består af

1) en formand,

2) 2 medlemmer, der udpeges af højesteret blandt rettens medlemmer, og

3) 10 medlemmer, der vælges af Folketinget.

Stk. 2. Som stedfortræder for formanden kan fungere en

viceformand. Formanden og viceformændene skal opfylde de almindelige

betingelser for at være landsdommer.

Stk. 3. Samtidig med udpegning og valg af medlemmer efter stk. 1,

nr. 2 og 3, udpeges og vælges en suppleant for hvert medlem. Suppleanten

deltager kun i behandlingen og afgørelsen af en sag, når det pågældende

medlem er forhindret varigt eller for længere tid.

Stk. 4. Efter hvert nyvalg til Folketinget foretages udpegning og

valg af medlemmer og suppleanter efter stk. 1, nr. 2 og 3. Indtil

miljøministeren har nedsat nævnet med den heraf følgende sammensætning,

opretholdes nævnet med dets hidtidige sammensætning.

§ 3. Nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst 7 medlemmer,

herunder formanden eller en viceformand, er til stede.

Stk. 2. Nævnets afgørelse i de enkelte sager træffes ved

almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens henholdsvis

viceformandens stemme udslagsgivende.

§ 4. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed. Dette gælder dog ikke erstatningstilkendelser i

anledning af en fredning eller en ekspropriation.

§ 5. Miljøministeren fastsætter nævnets forretningsorden.

Stk. 2. Det kan bestemmes i forretningsordenen, at formanden eller

efter formandens bemyndigelse en viceformand på nævnets vegne kan henvise en

Læs alt

klage til miljøministerens afgørelse.

§ 6. Nævnets administration varetages af et sekretariat, der

tillige bistår med forberedelsen og udførelsen af nævnets beslutninger.

Nævnet kan i øvrigt indhente vejledende udtalelser fra særligt sagkyndige.

§ 7. Loven træder i kraft den 1. oktober 1990.

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Det foreliggende lovforslag er et led i den foreslåede reform af

miljølovgivningen og har nøje sammenhæng med forslagene til lov om

naturbeskyttelse, lov om vandløb, lov om råstoffer og lov om planlægning. Det

foreslås, at der ved en særlig lov oprettes et uafhængigt klagenævn

med en sammensætning, der i princippet svarer til sammensætningen af

overfredningsnævnet, og at de øvrige nævnte love afgrænser

klagenævnets saglige kompetence.

Denne klageinstans foreslås benævnt naturklagenævnet og vil efter

forslaget få en blandet politisk-juridisk sammensætning, ligesom det siden

1917 har været tilfældet for overfredningsnævnet.

Det foreslås, at loven om naturklagenævnet alene instituerer nævnet og

indeholder de grundlæggende regler om nævnets sammensætning og virke,

herunder - som sædvanligt for sådanne nævn - en bemyndigelse for ministeren

til at fastsætte en forretningsorden for nævnet.

Det forudsættes, at nævnet kun skal behandle og afgøre et begrænset antal

klager, antagelig omkring 150-200 klager pr. år. Til behandling og afgørelse

af nævnet bør derfor kun henvises klager, der rummer spørgsmål af meget

væsentlig interesse i forhold til den regulering, som de pågældende love

indeholder. De øvrige klager bør behandles og afgøres af miljøministeren

(efter bemyndigelse en styrelse under ministerens instruktionsbeføjelse),

således som det i vid udstrækning er tilfældet efter den gældende lovgivning.

Klagereglerne i forslagene til lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb,

lov om råstoffer og lov om planlægning er udformet på denne baggrund. Det er

kun i begrænset udstrækning muligt at anvende lovhjemmelen for en afgørelse

som kriterium for, om en klage bør afgøres af nævnet eller ministeren. Som

regel kan der opstå både »store« og »små« sager på

grundlag af en og samme lovbestemmelse. Det gælder også for beslutninger om

fredning efter kapitel 6 i forslaget til lov om naturbeskyttelse (i dag

kapitel III i naturfredningsloven), men den historiske baggrund tilsiger, at

klagenævnet bør tage stilling til alle fredninger, forventeligt ca. 20 sager

pr. år. Bortset herfra må det nævnte interessekriterium være bestemmende for,

om en klage skal behandles og afgøres af nævnet.

Efter de gældende love, som de foreslåede 4 nye love vil afløse, opstår

der årligt et antal klagesager i størrelsesordenen 2.000. Efter lovforslagene

skal der i forhold hertil ikke kunne klages over visse grupper af afgørelser,

der er af mindre betydning i forhold til lovens formål. Efter lovforslagene

skal en afgørelse heller ikke kunne påklages af naboer eller omboende,

såfremt lovgrundlaget for afgørelsen ikke tilsigter at varetage naboers eller

omboendes interesser. De foreslåede nye love indeholder hjemmel til at

fastsætte regler om brugerbetaling i forbindelse med lovens administration,

herunder bl.a. klagegebyrer. Med henblik på at begrænse en større del af de

mindre betydende klagesager vil Miljøministeriet sammen med de berørte parter

vurdere om og i hvilket omfang, der kan indføres klagegebyrer. Ministeriet

vil i den forbindelse lægge til grund, at klageordningen må hvile på det

princip, at klagegebyret skal tilbagebetales, når klagen i mødekommes. Den

således foreslåede begrænsning af klageretten kan på gældende lovs grundlag

skønnes at ville reducere det årlige antal klager, som skal

realitetsbehandles, til omkring 1.600. De foreslåede ændringer af lovene vil

antagelig fremkalde nogle flere klagesager.

Den foreslåede klageordning på det heromhandlede lovområde vil i praksis

fungere således:

En klage over den af 1. instansen trufne afgørelse indgives til 1.

instansen, som videresender klagen til naturklagenævnet tillige med sagens

akter og eventuelle bemærkninger i anledning af klagen.

Efter en gennemgang af sagen beslutter klagenævnets formand med bistand af

nævnets sekretariat, om klagen skal behandles og afgøres af nævnet eller

henvises til miljøministerens afgørelse. Denne beslutning forventes at kunne

træffes i løbet af ganske få dage efter sagens modtagelse, normalt efter blot

2 dages forløb. Sagsmængden gør det nødvendigt, at nævnsformanden tillægges

denne kompetence. Den udøves imidlertid reelt på nævnets vegne, og den

foreslåede ordning bygger derfor på den selvfølgelige forudsætning, at

formanden udøver sin kompetence i overensstemmelse med opfattelsen af

interessekriteriet hos et flertal af nævnets medlemmer. Der vil fra tid til

anden opstå tilfælde, hvor nævnet ikke kan tiltræde formandens beslutning,

eller hvor det først efterfølgende viser sig, at interessekriteriet er

opfyldt. I sådanne tilfælde kan nævnet omgøre beslutningen om, at klagen er

henvist til ministerafgørelse, lige indtil ministerens afgørelse i klagesagen

er truffet. Har nævnsformanden imidlertid besluttet, at klagen skal behandles

og afgøres af nævnet, står denne beslutning ved magt, uanset om nævnet måtte

mene, at interessekriteriet ikke var opfyldt.

Hvis sagen henvises til ministerens afgørelse, videresendes den straks til

vedkommende styrelse til behandling og afgørelse, herunder en afgørelse

hvorved realitetsbehandling af klagen afvises (klageberettigelse,

klagefrister m.v.). Klageren og 1. instansen underrettes samtidig herom.

Hvis sagen derimod efter udtrykkelige lovbestemmelser herom eller efter

nævnsformandens beslutning skal afgøres af nævnet, forberedes sagen af

nævnets sekretariat til afgørelse af det samlede nævn. Der vil blive

foretaget høringer i fornøden udstrækning, herunder altid af Miljøministeriet

som ressortmyndighed for den pågældende lov, og der kan tænkes indhentet

erklæringer fra særligt sagkyndige. Miljøministeriet vil således på samme

måde som andre i sagen interesserede kunne påvirke nævnets beslutning og kan

ikke blot afgive en udtalelse i anledning af klagen, men kan vælge at optræde

for nævnet som egentlig part i sagen med nedlæggelse af selvstændige

påstande. Den beskrevne ordning svarer ganske til den måde, hvorpå

overfredningsnævnet i dag fungerer.

Efter de gældende regler for overfredningsnævnets virke bestemmer nævnet

selv, om der skal afholdes møde med parter og interesserede og foretages

besigtigelse. Dette sker næsten undtagelsesfrit i alle fredningssager, men

yderst sjældent i klagesagerne i øvrigt, der som altovervejende hovedregel

afgøres i et møde på grundlag af det skriftlige materiale i sagen. Det er

nødvendigt, at det foreslåede naturklagenævn får en lignende frihed til at

bestemme, om en klage kan afgøres uden besigtigelse og uden parternes

fremmøde for nævnet.

Det er ved den foreslåede ordning tilstræbt, at klagenævnet ikke får

karakter af at stå i spidsen for en mere bureaukratisk ankestyrelse med en

sagsmængde, der ville gøre det reelt umuligt for selve nævnet at foretage den

påkrævede interesseafvejning i klagesagerne.

Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser

Oprettelsen af et naturklagenævn skønnes at ville medføre statslige

merudgifter på ca. 7 mio. kr. årligt. Det vurderes således, at der skal

udnævnes en formand for nævnet samt 2 viceformænd, og at nævnets sekretariat

i øvrigt skal bemandes med 7-8 AC'ere og 6 HK'ere dvs. ialt 16-17 årsværk.

Hertil kommer udgifter i forbindelse med nævnets møde- og rejsevirksomhed og

til fornøden bistand af særligt sagkyndige.

Formandsskabet og størrelsen af nævnets sekretariat er vurderet med

udgangspunkt i erfaringerne fra Overfredningsnævnet og fremkommer ved

nedenstående fordeling på opgaver.

Forberedelse af nævnets behandling af fredningssager, hvoraf der anslås

ca. 20 sager årligt, vil beslaglægge en formand/viceformand, 2 AC'ere og 1,5

HK'ere.

Visitationsopgaven vil kræve 1/3 formand/viceformand, 1 1/2-2 AC'ere og

mindst 1 HK'er.

De øvrige ca. 150 store, principielle sager efter planlægningsloven,

naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og råstofloven, som sekretariatet skal

forberede til nævnsbeslutning, vil beslaglægge 1 2/3 formand/viceformand, 3

1/2-4 AC'er og 1 HK'er.

Diverse servicefunktioner i sekretariatet, herunder især journal og

bogholderi, anslås at kræve 2 HK'ere.

Lovforslaget medfører ikke administrative og økonomiske konsekvenser for

kommuner og amtskommuner.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Som anført i de almindelige bemærkninger foreslås naturklagenævnet

sammensat i princippet som overfredningsnævnet.

Overfredningsnævnet består efter naturfredningslovens § 4, stk. 1, af en

formand, 2 medlemmer valgt af højesteret blandt rettens medlemmer og et

medlem valgt af hvert af de partier, der er repræsenteret i finansudvalget,

for tiden 8 medlemmer. Overfredningsnævnet rummer således for tiden 11

medlemmer. Som stedfortræder for formanden er beskikket en viceformand, jfr.

naturfredningslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., og for hvert medlem i øvrigt er

valgt en suppleant. Efter § 2 i forretningsordenen for overfredningsnævnet

(bekendtgørelse nr. 616 af 1. december 1978) kan nævnsformanden bestemme, at

beføjelserne som formand i bestemte sager skal udøves af viceformanden, selv

om formanden ikke er forhindret i at deltage i de pågældende sager.

Suppleanter for nævnets øvrige medlemmer indkaldes derimod kun, når et medlem

varigt eller for længere tid er forhindret i at deltage i nævnes

forretninger.

Det foreslås, at naturklagenævnet - ligesom overfredningsnævnet - foruden

formanden skal bestå af 2 højesteretsdommere og et flertal af landspolitiske

medlemmer. De landspolitiske medlemmer foreslås imidlertid valgt på en sådan

måde, at de - sammenlignet med ordningen for overfredningsnævnet - i højere

grad afspejler Folketingets sammensætning. Der kan udpeges såvel

folketingsmedlemmer som ikke-folketingsmedlemmer. I henhold til grundloven

sker udpegningen efter forholdstalsvalg. Det findes bedst stemmende hermed,

at nævnets funktionsperiode ikke er et bestemt fastsat åremål, men følger

Folketingets valgperioder.

Det forudsættes, at de af højesteret udpegede suppleanter også er

højesteretsdommere.

Loven må træde i kraft i så god tid før de øvrige miljøloves ikrafttræden,

at klagenævnet kan fungere straks efter sidstnævnte tidspunkt.

Til §§ 3 og 4

De foreslåede bestemmelser svarer til almindeligt gældende regler for

klagenævn.

I lighed med den gældende ordning vedrørende overfredningsnævnets

tilkendelse af fredningserstatning foreslås det dog i § 4, 2. pkt., at

naturklagenævnets erstatningstilkendelser ikke skal være endelige. Det

fremgår således at § 45, jf. § 50, i forslaget til lov naturbeskyttelse, at

klagenævnets erstatningsfastsættelser skal kunne indbringes for en særlig

taksationskommission, jf. også det nævnte lovforslags § 60.

Til § 5

I en forretningsorden optages de generelle bestemmelser for nævnets

virke, herunder eventuelle bestemmelser om særlig formandskompetence. For det

foreslåede naturklagenævns vedkommende bør formanden ikke uden bemyndigelse

fra nævnet have kompetence til at afgøre nogen klagesag, men det er af

praktiske grunde nødvendigt, at formanden tillægges en selvstændig beføjelse

til at henvise de klager til miljøministerens afgørelse, som ikke skønnes at

indeholde spørgsmål af meget væsentlig interesse. Hvis nævnet ikke kan

tiltræde henvisningen, kan formandsbeslutningen omgøres, så længe

miljøministeren (styrelsen) ikke har truffet afgørelse.

Til §§ 6 og 7

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter