1990 LSF 169 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTE- OG AFGIFTSLOVE (RESTANCEINDDRIVELSE M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, som ændret
senest ved § 5 i lov nr. 218 af 10. april 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 43, stk. 2, litra c, indsættes efter
»ydelser«: », samt stipendier, der udbetales til
uddannelsessøgende i henhold til §§ 2 og 5 i lov om Statens
Uddannelsesstøtte«.
2. I § 63, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for
erindringsskrivelser vedrørende indeholdelsespligtiges indbetaling af sådanne
beløb.«
3. § 69, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund
af dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt, f.eks. fordi den
indeholdelsespligtige ikke har afgivet redegørelse, kan skattemyndigheden
foretage en foreløbig skønsmæssig fastsættelse. Skatteministeren kan
fastsætte bestemmelser om gebyr for en sådan fastsættelse.«
4. I § 73, stk. 3, 2. pkt., ændres »15« til:
»20«.
5. I § 73, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nye
punktummer:
»Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skatteyderen det
nødvendige til eget og familiens underhold. Ved indeholdelse med mere end 15
pct. skal skattemyndighederne i hvert enkelt tilfælde have sikre oplysninger
om, at der overlades skatteyderen de nødvendige midler.«
§ 2
I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 3.
oktober 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 9, affattes således:
Læs alt
»9) Godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur eller
lignende.«
2. § 2, nr. 10, og § 3, nr. 6, ophæves.
3. I § 8, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 2, nr. 9-10 og
14-16« til: »§ 2, nr. 9 og 14-16«.
§ 3
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 219 af 10. april 1991, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 7, litra v, indsættes:
»w) Gaver, gratialer og lignende fra den skattepligtiges
arbejdsgiver, når udbetalingen sker een gang for alle enten i anledning af,
at den virksomhed, hvori den skattepligtige eller dennes ægtefælle er eller
har været ansat, har bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med
25, eller i en særlig anledning begrundet i den skattepligtiges forhold såsom
jubilæum eller arbejdsophør på grund af alder eller sygdom, samt godtgørelse
i anledning af fratræden af stilling. Gaver, gratialer og lignende og
godtgørelser, der overstiger 6.000 kr. fra samme arbejdsgiver inden for et
indkomstår, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med 70 pct. af den
del af værdien, der overstiger 6.000 kr. Uanset bestemmelserne i 1. og 2.
pkt. medregnes godtgørelse i anledning af fratræden af stilling til den
skattepligtige indkomst, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad
modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter
fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være
opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler, dog
højst for en periode af et år.«
§ 4
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, som senest ændret ved § 5 i lov
nr. 217 og § 3 i lov nr. 218 af 10. april 1991, indsættes i § 30 efter
stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening m.v. er i
væsentlig restance med indkomstskat, kan skatteministeren bestemme, at
indkomstskatten forfalder til betaling samtidig med fristen for indgivelse af
selvangivelse, jf. § 27, stk. 1 og 4. Betaling senest den 20. i den
efterfølgende måned anses for rettidig. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 5
I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 1. december
1986, som senest ændret ved lov nr. 138 af 13. marts 1991, indsættes i §
31 efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Skyldig stempelafgift kan med tillæg af renter og
omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter
reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
§ 6
I lov om arve- og gaveafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 30. august
1990, indsættes efter § 34 som § 34 A:
»§ 34 A. Skyldig arveafgift kan med tillæg af renter og
omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter
reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
§ 7
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, som
ændret ved lov nr. 217, 218 og 219 af 10. april 1991, ændres i § 8, stk.
1, 1. pkt., »130.000 kr.« til: »140.000 kr.«
§ 8
Stk. 1. Loven har virkning fra 1. juli 1991, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. § 1, nr. 1, og §§ 2 og 3 har virkning fra 1. januar 1992.
Stk. 3. § 4 har virkning for selskaber m.v., der indgiver
selvangivelse den 1. juli 1991 eller senere.
Stk. 4. § 7 har virkning fra og med indkomståret 1992. For
indkomståret 1991 udgør grundbeløbet for bundfradraget i personskattelovens §
8, stk. 1, 1. pkt., 136.500 kr.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1.
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, som ændret
senest ved § 5 i lov nr. 218 af 10. april 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 43, stk. 2, litra c, indsættes efter
»ydelser«: », samt stipendier, der udbetales til
uddannelsessøgende i henhold til §§ 2 og 5 i lov om statens
uddannelsesstøtte«.
2. I § 63, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for
erindringsskrivelser vedrørende indeholdelsespligtiges indbetaling af sådanne
beløb.«.
3. § 69, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund
af dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt, f.eks. fordi den
indeholdelsespligtige ikke har afgivet redegørelse, kan skattemyndigheden
foretage en foreløbig skønsmæssig fastsættelse. Skatteministeren kan
fastsætte bestemmelser om gebyr for en sådan fastsættelse.«.
4. I § 73, stk. 3, 2. pkt., ændres »15« til:
»20«.
§ 2.
I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 3.
oktober 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 9, affattes således:
»9) Godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur eller
lignende.«.
2. § 2, nr. 10, og § 3, nr. 6, ophæves.
3. I § 8, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 2, nr. 9-10 og
14-16« til: »§ 2, nr. 9 og 14-16«.
§ 3.
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (
ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 219 af 10. april 1991, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 7, litra v, indsættes:
»w) Gaver, gratialer o.lign. fra den skattepligtiges arbejdsgiver,
når udbetalingen sker een gang for alle enten i anledning af, at den
virksomhed, hvori den skattepligtige eller dennes ægtefælle er eller har
været ansat, har bestået i 25 år, eller i et antal år, der er deleligt med
25, eller i en særlig anledning begrundet i den skattepligtiges forhold såsom
jubilæum eller arbejdsophør på grund af alder eller sygdom, samt godtgørelse
i anledning af fratræden af stilling. Gaver, gratialer o.lign. og
godtgørelser, der overstiger 6.000 kr. fra samme arbejdsgiver indenfor et
indkomstår, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med 70 pct. af den
del af værdien, der overstiger 6.000 kr. Uanset bestemmelserne i 1. og 2.
pkt., medregnes godtgørelse i anledning af fratræden af stilling til den
skattepligtige indkomst, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad
modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter
fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være
opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler, dog
højst for en periode af et år.«.
§ 4.
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, som senest ændret ved § 3 i lov
nr. 217 og § 3 i lov nr. 218 af 10. april 1991, indsættes i § 30 efter
stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening m.v. er i
væsentlig restance med indkomstskat, kan skatteministeren bestemme, at
indkomstskatten forfalder til betaling samtidig med fristen for indgivelse af
selvangivelse, jf. § 27, stk. 1 og 4. Betaling senest den 20. i den
efterfølgende måned anses for rettidig. Stk. 3, 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse.«.
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 5.
I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 1. december
1986, som senest ændret ved lov nr. 138 af 13. marts 1991, indsættes i §
31 efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Skyldig stempelafgift kan med tillæg af renter og
omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter
reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«.
§ 6.
I lov om arve- og gaveafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 30. august
1990, indsættes efter § 34 som § 34 A:
»§ 34 A. Skyldig arveafgift kan med tillæg af renter og
omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter
reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«.
§ 7
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, som
ændret ved lov nr. 217, 218 og 219 af 10. april 1991, ændres i § 8, stk.
1, 1. pkt., »130.000 kr.« til: »140.000 kr.«.
§ 8
Stk. 1. Loven har virkning fra 1. juli 1991, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. § 1, nr. 1, og §§ 2 og 3 har virkning fra 1. januar 1992.
Stk. 3. § 4 har virkning for selskaber m.v., der indgiver
selvangivelse den 1. juli 1991 eller senere.
Stk. 4. § 7 har virkning fra og med indkomståret 1992. For
indkomståret 1991 udgør grundbeløbet for bundfradraget i personskattelovens §
8, stk. 1, 1. pkt., 136.500 kr.
Bemærkninger til lovforslaget
+
+
jhs stat lovf - side Forslaget går ud på at forbedre restancesituationen
på skatteområdet. Den forbedrede restancesituation opnås efter forslaget ved
en række forskellige tiltag overfor selvstændigt erhvervsdrivende, selskaber
og lønmodtagere. Endvidere opnås forbedringen ved en række ændringer i
bestemmelser om selve fremgangsmåden ved restanceinddrivelse.
Forslaget indeholder bestemmelser om hjemmel til forkortelse af
kredittiden for selskabsskat i tilfælde af væsentlige restancer, indførelse
af en videre adgang til skønsmæssig fastsættelse af indeholdelsespligtiges
A-skattetilsvar m.v. samt gebyrer herfor, indførelse af gebyrer for
rykkerskrivelser i forbindelse med indeholdelsespligtiges indbetaling af
A-skattebeløb, forhøjelse af den maksimale procentsats for lønindeholdelse,
indførelse af kildeskattetræk i jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse
samtidig med en lempeligere beskatning af de pågældende ydelser, samt
indførelse af adgang til lønindeholdelse for stempelafgift og arve- og
gaveafgift.
De samlede restancer til det offentlige fordobledes fra 1985 til 1989 og
var ved udgangen af 1989 opgjort til ca. 30 mia. kr.
75 pct. af de samlede restancer hidrører fra 16 pct. af de selvstændigt
erhvervsdrivende og andre B-indkomstmodtagere, svarende til 1,3 pct. af det
samlede antal skattepligtige personer. Lønmodtagere m.v., som udgør ca. 92
pct. af de skattepligtige personer, skylder 25 pct. af de samlede restancer.
I de senere år er der to gange taget initiativer til at forbedre
restanceinddrivelsen. I 1988 blev der indført adgang til at anvende
kildeskattelovens lønindeholdelsesbestemmelser på en række nye områder.
I 1989 blev der indført udpantningsret vedrørende bl.a. tvangsbøder efter
skattekontrolloven, boligindskudslån og en række uretmæssige eller
tilbagebetalingspligtige offentlige ydelser. I 1989 skete der endvidere bl.a.
en forhøjelse af indregningsgrænsen vedrørende restskat.
Forslaget er et led i regeringens bestræbelser på at forebygge og
nedbringe restancer på told-, skatte- og afgiftsområdet. Forslaget må ses i
sammenhæng med finansministerens lovforslag nr. 172 af 25. april 1991 Sammen
udgør forslagene regeringens restancepakke, som indeholder følgende
elementer:
Initiativer overfor erhverv og selvstændige:
a) I forbindelse med regeringens lovprogram anmodes ministerierne om at
udarbejde lovforslag om stramning af bevillings-/autorisationsbetingelser på
en række områder.
Skatteministeriets iværksatte udvalgsarbejde fortsættes med henblik på i
samarbejde med kommunerne og repræsentanter for erhvervslivet at afdække
metoder og finde egnede midler imod konkursryttere og andre former for
betalingsundvigelse i erhvervslivet. Der stiles mod fremsættelse af
lovforslag i 1991/92.
b) Ved nærværende lovforslag foreslås, at skatteministeren kan bestemme,
at et selskabs indkomstskat forfalder til betaling samtidig med fristen for
indgivelse af selvangivelse, hvis selskabet er i væsentlig restance med
indkomstskat. Forslaget er en forlængelse af skattemyndighedernes
eksisterende adgang til at forkorte kredittiden for A-skat, moms, told,
arbejdsmarkedsbidrag, og punktafgifter for virksomheder i restance.
c) Ved nærværende lovforslag foreslås indført en videre adgang til
skønsmæssig fastsættelse af A-skattetilsvar ved bl.a. manglende
A-skatteredegørelse. Endvidere foreslås, at skatteministeren bemyndiges til
at lægge gebyr på rykkerskrivelser i forbindelse med indbetaling af
A-skattebeløb m.v. samt gebyr for skønsmæssig fastsættelse af A-skattetilsvar
m.v.
Initiativer overfor både selvstændige og lønmodtagere
Ved bekendtgørelse søges KODA-afgifter og bibliotekspenge til forfattere
m.v. gjort til A-indkomst.
Initiativer overfor lønmodtagere m.v.
a) Ved nærværende lovforslag foreslås jubilæumsgratiale og
fratrædelsesgodtgørelse gjort til almindelig indkomst efter særlige regler,
hvorved der etableres A-skattetræk, samtidig med at beskatningen af mindre
gratialer og godtgørelser lempes.
b) Ved nærværende lovforslag foreslås den maksimale procentsats for
lønindeholdelse sat op fra 15 til 20 pct.
c) I fortsættelse af de ovenfor nævnte restance-initiativer i 1989 er
stipendier fra statens uddannelsesstøtte gjort til A-indkomst fra 1. januar
1992. I den
forbindelse sikres det ved nærværende lovforslag, at denne ændring ikke
medfører, at danske studerende i udlandet undergives højere beskatning end
studerende her i landet.
Øvrige initiativer
a) Regeringen vil på et senere tidspunkt fremsætte lovforslag om ændrede
regler for afregning af kommunernes andel af kildeskatter, således at
restancer påvirker afregningen på et tidligere tidspunkt end efter gældende
regler.
b) Ved finansministerens nævnte lovforslag foreslås indført adgang til, at
en lang række statslige fordringer udenfor skatteministeriets område kan
inddrives ved udpantning og ved lønindeholdelse. Hypotekbanken skal efter
forslaget samle og effektivisere disse restanceinddrivelser. Indenfor
skatteministeriets område vil det på et senere tidspunkt blive sikret, at
samtlige krav kan inddrives ved udpantning og ved lønindeholdelse.
c) Ved nærværende lovforslag foreslås det, at der indføres adgang til, at
stempelafgift og arve- og gaveafgift kan inddrives ved lønindeholdelse.
Skatteministeren vil på et senere tidspunkt fremsætte lovforslag, der sikrer,
at samtlige krav på skatteministeriets område kan inddrives ved
lønindeholdelse, og at disse krav tillægges fortrinsret ved lønindeholdelse i
forhold til øvrige krav.
d) Told- og Skattestyrelsen vil i samarbejde med kommunerne gennemføre en
fælles handlingsplan for restanceinddrivelsen, der omfatter en lang række
initiativer, som kan gennemføres uden lovændringer.
I nærværende lovforslag foreslås,
a) at skatteministeren kan bestemme, at indkomstskat for et selskab, en
forening eller en fond forfalder til betaling samtidig med fristen for
indgivelse af selvangivelse, hvis selskabet m.v. er i væsentlig restance med
indkomstskat. Efter gældende regler forfalder selskabsskatten til betaling
den 1. november med sidste rettidige betalingsdag den 20. november. Efter
forslaget kan forfaldsdagen og sidste rettidige betalingsdag rykkes frem til
henholdsvis 1. maj og 20. maj, respektiv 1. juni og 20. juni, hvis
indkomståret udløber efter kalenderåret. Der er tale om en bemyndigelse, som
i lighed med tilsvarende regler på A-skatte-, moms- og afgiftsområdet navnlig
antages at have en præventiv virkning. Der er derimod ikke tale om en generel
forkortelse af kredittiden, idet det er regeringens opfattelse, at generelle
forkortelser af kredittiden kun skal kunne gennemføres provenuneutralt, dvs.
således at fordelene for det offentlige fuldt ud tilbageføres til de skatte-
eller afgiftspligtige, f. eks. ved satsnedsættelser.
b) at den maksimale procentsats for lønindeholdelse forhøjes fra 15 til 20
pct. Det bemærkes herved, at en lang række andre love henviser til denne
bestemmelse, samt at der i bestemmelsen er tale om en maksimumgrænse for
lønindeholdelse, således at den konkrete beslutning i hvert enkelt tilfælde
skal respektere retsplejelovens regler om trangsbeneficiet. Dette betyder, at
de dårligst stillede restanter, hvor trangsbeneficiet allerede efter gældende
regler betyder en lavere grænse end 15 pct., ikke vil blive berørt af den
foreslåede ændring. Ændringen vil således kun få betydning, i det omfang
restanten faktisk har mulighed for at afdrage mere end 15 pct. på restancen.
c) at der indføres en videre adgang til skønsmæssig fastsættelse af
A-skattetilsvar m.v. ved bl.a. manglende A-skatteredegørelse. Herved
tilnærmes reglerne vedrørende A-skat til reglerne om moms m.v.
d) at skatteministeren bemyndiges til at lægge gebyr på rykkerskrivelser i
forbindelse med indbetaling af A-skattebeløb m.v. samt gebyr for skønsmæssig
fastsættelse af A-skattetilsvar m.v. Også dette forslag er udtryk for en
harmonisering mellem momsområdet og skatteområdet, idet der allerede efter
gældende regler er gebyr på rykkerskrivelser i forbindelse med indbetaling af
momstilsvar og gebyr for skønsmæssig fastsættelse af momstilsvar.
e) at jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse, som efter gældende
regler er særlig indkomst, gøres til almindelig indkomst. Herved etableres
automatisk A-skattetræk. For at undgå en skærpet beskatning af de nævnte
indkomstarter foreslås det, at beløb på under 6.000 kr. (svarende til
bundfradraget i lov om særlig indkomstskat) og 30 pct. af resten gøres
skattefri, således at kun 70 pct. af den del af sådanne beløb, der overstiger
6.000 kr. årligt fra samme arbejdsgiver, gøres skattepligtigt. Denne delvise
skattefritagelse sikrer, at beskatningen ikke vil overstige den hidtil
gældende beskatning på højst 50 pct. undtagen for visse personer, der
omfattes af formueskatteloftet. For langt hovedparten af disse ydelser vil
der efter forslaget blive tale om en lempeligere beskatning, samtidig med at
det for mange modtagere kan opleves som en forenkling, at skatten bliver
trukket ved udbetalingen. A-skattetrækket sker efter forslaget alene i den
skattepligtige del af beløbene.
f) at der indføres en generel adgang til lønindeholdelse for stempelafgift
og arve- og gaveafgift. Skatteministeren vil på et senere tidspunkt fremsætte
lovforslag, der sikrer, at samtlige krav på skatteministeriets område kan
inddrives ved lønindeholdelse, og at disse krav tillægges fortrinsret ved
lønindeholdelse i forhold til øvrige krav.
g) at der indføres personfradrag til studerende i udlandet, som har
opgivet deres bopæl i Danmark. Stipendier fra statens uddannelsesstøtte er
fra 1. januar 1992 skattepligtig for disse personer, som følge af at
uddannelsesstøtten fra dette tidspunkt er gjort til A-indkomst som bebudet i
regeringens restancepakke fra 1989.
h) at en fejl i lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af forskellige
skattelove (Skatteomlægninger) rettes. Fejlen består i, at lov nr. 423 af 13.
juni 1990 ikke længere er i kraft.
Provenumæssige konsekvenser
Ad a) Selskabsskat
Det må forventes, at bestemmelsen om at begrænse kredittiden for
selskaber, der er i væsentlig restance, vil give incitament til at indbetale
selskabsskat rettidigt, hvorved der opstår færre restancer.
Ad b) Lønindeholdelse, indeholdelsesprocenten
Der foretages årligt lønindeholdelse for ca. 250.000 lønmodtagere. Der
foreligger imidlertid ikke oplysninger om den beløbsmæssige størrelse af
disse indeholdelser, bl.a. fordi indeholdelsen medgår til dækning af en lang
række andre krav end skyldig skat. Det er derfor ikke muligt at give et
præcist skøn over provenuvirkningen af forslaget. Omfanget af
merindeholdelser vil afhænge af indsatsen på området. Såfremt det antages, at
den foreslåede forhøjelse aflønindeholdelsesprocenten giver en gennemsnitlig
årlig merindeholdelse pr. lønmodtager på ca. 1.000 kr., vil den samlede
årlige merindeholdelse, når der opnås fuld virkning, blive ialt ca. 250 mill.
kr. Da det er staten, der i første omgang bærer tabet ved skatterestancer,
vil hovedparten af beløbet tilsvarende tilfalde staten.
Merindeholdelsen vil ikke umiddelbart påvirke kildeskatteindtægten på
finansloven, idet skatterne efter det gældende regnskabsprincip
indtægtsføres, uanset om de betales eller ej. Merindeholdelsen vil vise sig
som en nedgang i restancebeholdningen. Skatteindtægten påvirkes først
positivt, i det omfang nedgangen i denne beholdning medfører et fald i
afskrivningen af uerholdelig gæld.
Forhøjelsen af indeholdelsesprocenten vil desuden medføre, at restancerne
inddrives hurtigere, og det gennemsnitlige antal restancer må således antages
at falde. Merindeholdelsen vil derfor være faldende over en årrække.
Ad c) Skønsmæssig fastsættelse af A-skattetilsvar
Forslaget indebærer, at restancer konstateres tidligere, hvorved
mulighederne for tvangsinddrivelse forbedres.
Ad d) Gebyrer på rykkerskrivelser og på skønsmæssig fastsættelse af
A-skattetilsvar
Der udskrives årligt ca. 25.000 A-skatterykkere. Ved et gebyr på 50 kr.
pr. rykker vil provenuet heraf blive ca. 1 1/4 mill. kr. årligt ved uændret
adfærd. I 1991 opnås kun en mindre del af provenuet.
Antallet af skønsmæssige ansættelser for A-skat skønnes til ca. 120.000
ansættelser årligt. Ved et gebyr på 150 kr. pr. ansættelse kan det årlige
provenu på denne baggrund skønnes til ca. 18 mill. kr. I 1991 opnås kun en
mindre del af provenuet.
De foreslåede gebyrer antages at give incitament til at indbetale og
redegøre A-skat rettidigt, således at der opstår færre restancer.
Ad e) Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse
For indkomståret 1991 skønnes der at blive udbetalt ca. 650 mill. kr. i
fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale til ca. 40.000 personer. Efter
bundfradrag på 6.000 kr., skønnes der af det samlede beløb at skulle betales
ca. 240 mill. kr. i særlig indkomstskat med satsen 50 pct.
En omlægning af fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale til
almindelig indkomstbeskatning, hvor det gældende bundfradrag på 6.000 kr.
bevares, og der gives et nedslag på 30 pct. af resten, skønnes at medføre et
årligt provenutab for det offentlige på ialt ca. 25 mill. kr. for
indkomståret 1992.
Kommunernes andel af særlig indkomstskat er 1/3 efter gældende regler, og
den skønnes at stige til knap halvdelen som følge af omlægningen til
almindelig indkomstbeskatning. Herved skønnes kommunerne at opnå et
merprovenu på ca. 20 mill. kr. årligt ved omlægningen, medens statens
provenutab anslås til ca. 45 mill. kr.
Særlig indkomstskat betales efter gældende regler i 3 rater i september,
oktober og november i året efter indkomståret. Forslaget indebærer således en
fremrykning af skattebetalingen på i gennemsnit ca. 15 måneder og vil give
det offentlige en årlig rentefordel af størrelsesordenen 20-25 mill. kr.,
hvoraf dog omkring halvdelen må forventes opvejet af provenutab som følge af
mindre nettokapitalindkomst hos de pågældende skatteydere. Samtidig vil den
foreslåede indeholdelse af foreløbig skat i disse særlige ydelser reducere
risikoen for, at der opstår restancer.
For finansåret 1992 skønnes omlægningen at medføre et merprovenu på ca.
170 mill. kr. (1991-niveau).
Forslaget indebærer en lempelse af marginalbeskatningen for disse særlige
ydelser fra 50 pct. til højst 48,1 pct. (0,70 x 68,7 pct.), jf. tabel 1, der
viser beskatningen af godtgørelser og gratialer for personer i forskellige
indkomstintervaller.
Tabel 1. Beskatningsprocenter efter forslaget for
fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale over 6.000 kr. i en
gennemsnitskommune.
--------------------------------------------------------------------~
Kr. Kr. Kr. Kr.
Godtgørelse/gratiale før
bundfradrag og nedslag 10.000 20.000 25.000 50.000
Godtgørelse/gratiale til
indkomstbeskatning 2.800 9.800 13.300 30.800
Beskatningsprocent ved
personlig indkomst på kr.: pct. pct. pct. pct.
150.000 36,3 38,3 38,8 39,8
200.000 40,5 40,5 40,5 41,4
300.000 48,1 48,1 48,1 48,1
400.000 48,1 48,1 48,1 48,1
--------------------------------------------------------------------~
I højskattekommuner kan skattesatsen være et par procent højere, men dog ikke
over 48,1 pct. som følge af det skrå skatteloft.
På basis af fremskrevne indkomstoplysninger fra 1988 er i tabel 2 vist
antallet af personer med fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale i
forskellige intervaller. Endvidere er vist den gennemsnitlige skatteændring i
forhold til gældende regler.
Tabel 2. Antal personer og ændring i skat ved omlægning af
fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale fra særlig indkomst til
personlig indkomst.
--------------------------------------------------------------------~
Fratrædelsesgodtgørelse/ Antal Gennemsnitlig
jubilæumsgratiale personer skatteændring
--------------------------------------------------------------------~
kr. kr.
under 6.000 17.900 0
6.000 7.500 0
6.001 - 10.000 1.550 - 150
10.001 - 15.000 2.450 - 550
15.001 - 50.000 8.050 - 1.500
over 50.000 3.050 - 4.400
--------------------------------------------------------------------~
I alt 40.500 - 650
--------------------------------------------------------------------~
Anm: - = skattelettelse. Omlægningen medfører skattelettelser for alle med
fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale over 6.000 kr., hvilket skyldes
at beskatningen højst kan udgøre ca. 48 pct. I gennemsnit medfører
omlægningen en umiddelbar skattelettelse på ca. 650 kr.
Ad f) Lønindeholdelse, stempelafgift-/arve- og gaveafgift
Adgangen til lønindeholdelse for stempelafgift og arve- og gaveafgift vil
give incitament til at indbetale afgifterne rettidigt, hvorved der opstår
færre restancer.
Ad g) Personfradrag til studerende i udlandet
Det skønnes med stor usikkerhed, at der er ca. 1.000 danske studerende i
udlandet, der har opgivet deres bopæl i Danmark. Disse skønnes at modtage
knap 40 mill. kr. årligt i stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte. Disse
stipendier har hidtil været skattefrie, men bliver skattepligtige i
forbindelse med, at uddannelsesstøtte omlægges til A-indkomst fra 1. januar
1992. Provenuet ved denne beskatning udgør knap 20 mill. kr. for indkomståret
1992, da der ikke gives personfradrag til begrænset skattepligtige med
indkomst i form af uddannelsesstøtte. Provenuet, hvoraf godt halvdelen er
kommunalt, må i det store og hele antages af fremkomme i finansåret 1992, da
ændringen kan indarbejdes i forskudsregistreringen.
Det har imidlertid ikke været hensigten, at studerende i udlandet skal
beskattes hårdere end studerende i Danmark, og med baggrund heri foreslås i
lovforslagets § 1, at studerende i udlandet bliver berettiget til
personfradrag på linie med studerende her i landet. Det isolerede provenutab
herved skønnes for indkomståret 1992 at andrage ca. 15 mill. kr., hvoraf godt
halvdelen er kommunalt. Finansårsvirkningen vil ligeledes udgøre knap 15
mill. kr.
Vedrørende omlægningen af uddannelsesstøtte til A-indkomst
Omlægningen af uddannelsesstøtte til A-indkomst i medfør af
bekendtgørelse nr. 685 af 11. oktober 1990 skønnes at resultere i færre
restskatter og dermed færre restancer, første gang vedrørende indkomståret
1992.
Nedgangen i restskatterne vil desuden medføre en fremrykning af
skattebetalingen, idet restskatter, i det omfang de er mindre end 11.400 kr.
(1991-niveau), først bliver indregnet i forskudsskatten to år efter
indkomståret. De samlede årlige stipendieudbetalinger fra SU er på godt 4
mia. kr., og såfremt det antages, at 1/3 af de beskattede indtægter udover
personfradrag m.v. har resulteret i restskatter under 11.400 kr., vil
omlægningen til A-indkomst betyde, at indbetalingen af skattebeløb på i
størrelsesordenen 300 mill. kr. fremrykkes med op til 2 år, første gang for
finansåret 1992.
Administrative konsekvenser
Forslaget om automatisk foreløbig fastsættelse af A-skattetilsvar og
rykkergebyrer m.v. parellelt med momsreglerne vil medføre øgede drifts- og
engangsudgifter i Told- og Skattestyrelsen.
Gennemførelsen af forslaget vil således medføre udgifter til udvikling og
drift af et edb-system samt til porto og blanketter.
De årlige driftsudgifter, incl. porto og blanketter, udgør skønsmæssigt 4
mill. kr., der vil kunne afholdes inden for Told~ og Skattestyrelsens
fremtidige budgetter gennem omprioriteringer.
Engangsudgifterne, som primært vedrører edb-udvikling, udgør 4 mill. kr. i
1991 og 1 mill. kr. i 1992. Udgifterne kan afholdes inden for Told- og
Skattestyrelsens budgetter ved indprioritering af opgaven i styrelsens
udviklingsplan.
Forslagets øvrige elementer skønnes ikke at have nævneværdige personale-
og udgiftsmæssige konsekvenser for Told- og Skattestyrelsen.
For så vidt angår de administrative konsekvenser for kommunerne, er det
aftalt med kommunerne, at der en gang om året gennemføres forhandlinger
mellem kommunerne og Skatteministeriet med henblik på at opgøre og udmønte de
eventuelle kommunale rationaliseringsgevinster ved det forløbne års
regelforenklinger m.v. i bloktilskuds- og personalereduktioner.
De administrative konsekvenser for kommunerne af nærværende forslag vil
indgå i disse forhandlinger.
Spaltehenvisninger
Lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(Kildeskatteloven) er senest ændret ved lov nr. 218 af 10. april 1991, jf.
Folketingstidende 1990-91, sp. 38, 574, 2485, 3665; tillæg A, 215; tillæg B,
123, ...
Lov om særlig indkomstskat m.v. er senest ændret ved lov nr. 59 af 7.
februar 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 978, 1621, 5463, 5696;
tillæg A, 1281; tillæg B, 511; tillæg C, 307.
Lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (Ligningsloven)
er senest ændret ved lov nr. 219 af 10. april 1991, jf. Folketingstidende
1990-91, sp. 475, 1195, 3675, 3830; tillæg A, 1047; tillæg B ...
Lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat) er senest
ændret ved lov nr. 218 af 10. april 1991, jf. Folketingstidende 1990-91, sp.
38, 574, 2485, 3665; tillæg A, 215; tillæg B, 123, ...
Lov om stempelafgift er senest ændret ved lov nr. 138 af 13. marts 1991,
jf. Folketingstidende 1990-91, sp. 174, 1191, 2516, 2791; tillæg A, 691;
tillæg B, 147; tillæg C, 53.
Lov om arve- og gaveafgift er senest ændret ved lov nr. 396 af 13. juni
1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 276, 696, 10204, 10690; tillæg A,
749; tillæg B, 1527, 1687; tillæg C, 827.
Personskatteloven er senest ændret ved lov nr. 219 af 10. april 1991, jf.
Folketingstidende 1990-91, 2. samling, sp. 475, 1195, 3675, 3830; tillæg A,
1047.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ved § 21, nr. 15, i bekendtgørelse nr. 685 af 11. oktober 1990 om
opkrævning m.v. af indkomst- og formueskat, er uddannelsesstøtte, der
udbetales til uddannelsessøgende i henhold til §§ 2 og 5 i lov om statens
uddannelsesstøtte, gjort til A-indkomst. Dette har virkning fra og med 1992,
jf. samme bekendtgørelses § 58, stk. 2. Til og med 1991 er uddannelsesstøtte
B-indkomst.
Personer, der studerer i udlandet og modtager dansk uddannelsesstøtte, er
i dag, dvs. til og med 1991, ikke skattepligtige til Danmark af
uddannelsesstøtten. Skattefritagelsen er dog betinget af, at den pågældende
har opgivet sin bopæl i Danmark og har indgivet en såkaldt F-54 erklæring.
Når uddannelsesstøtte fra 1992 bliver A-indkomst, bliver modtagere, der
studerer i udlandet, begrænset skattepligtige. De pågældende er efter
gældende regler ikke berettiget til personfradrag. Efter personskattelovens §
10, stk. 5, gives personfradrag til begrænset skattepligtige personer kun,
hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk.
1, (løn m.v.), eller stk. 2, litra b (pension m.v. fra tidligere
tjenesteforhold), litra c (folkepension m.v.), litra d
(arbejdsløshedsunderstøttelse m.v.) eller litra f ( visse udbetalinger efter
pensionsbeskatningsloven).
Uddannelsesstøtte er efter gældende regler omfattet af kildeskattelovens §
43, stk. 2, litra e, (understøttelser og andre lignende ydelser af
skattepligtig art, der udredes af offentlige myndigheder eller institutioner
eller af offentlige eller private fonds, legater eller lignende). Denne
bestemmelse berettiger ikke til personfradrag.
Det foreslås, at uddannelsesstøtte i henhold til §§ 2 og 5 i lov om
statens uddannelsesstøtte overflyttes til kildeskattelovens § 43, stk. 2,
litra c, der berettiger til personfradrag.
Til nr. 2
Ved den foreslåede bestemmelse bemyndiges skatteministeren til at indføre
gebyr på erindringsskrivelser i forbindelse med indeholdelsespligtiges
afregning af indeholdt A-skat, udbytteskat og royaltyskat.
Bestemmelsen, der er udtryk for en harmonisering mellem momsområdet og
skatteområdet, svarer til bestemmelsen i momslovens § 22, stk. 5, hvorefter
skatteministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om gebyr for
erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift (moms).
Det er regeringens hensigt at udnytte bemyndigelsen til at indføre et
gebyr på de nævnte erindringsskrivelser svarende til gebyret på momsområdet,
som p.t. er på 50 kr.
Til nr. 3
Med henblik på en harmonisering mellem A-skatteopkrævning og opkrævning af
moms og arbejdsmarkedsbidrag foreslås, at skattemyndigheden kan foretage en
foreløbig skønsmæssig fastsættelse af skattetilsvaret, hvis kravet mod den
indeholdelsespligtige på grund af dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt.
Specielt anføres det, at der kan foretages en skønsmæssig fastsættelse af
skattetilsvaret ved manglende redegørelse.
Det er hensigten i disse tilfælde at indføre enmaskinel, skønsmæssig
fastsættelse af A-skattetilsvaret svarende til reglerne for moms og
arbejdsmarkedsbidrag. Den eksisterende bestemmelse om skønsmæssig
fastsættelse af skattetilsvar giver ikke hjemmel til en sådan generel og
maskinel fastsættelse.
Endvidere bemyndiges skatteministeren til at indføre gebyr på foreløbig,
skønsmæssig fastsættelse af A-skattetilsvar, udbytteskattetilsvar og
royaltyskattetilsvar.
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i momslovens § 21, stk. 3, hvorefter
skatteministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om gebyr ved
foreløbig fastsættelse af afgiftstilsvaret (momstilsvaret).
Det er regeringens hensigt at udnytte bemyndigelsen til at indføre et
gebyr ved foreløbig fastsættelse af skattetilsvar svarende til gebyret på
momsområdet, som p.t. er på 150 kr.
Til nr. 4
I henhold til kildeskattelovens § 73 kan skattemyndighederne pålægge en
skatteyders arbejdsgiver at foretage indeholdelse i skatteyderens løn med op
til 15 pct. efter skat. Indeholdelse kan endvidere foretages i ventepenge,
pensioner og lignende understøttelser, der udredes af offentlige eller
private kasser, medmindre særlige hensyn efter skattemyndighedernes skøn
taler imod dette.
Den maksimale procentsats for lønindeholdelse i kildeskattelovens § 73,
stk. 3, foreslås ved bestemmelsen forhøjet fra de nævnte 15 pct. til 20 pct.
Lønindeholdelsen må som hidtil ikke overstige den skattepligtiges
betalingsevne opgjort efter en konkret vurdering.
Det bemærkes, at lønindeholdelse i henhold til forskellige bestemmelser i
den øvrige lovgivning benyttes til inddrivelse af en række øvrige offentlige
krav, navnlig inden for socialområdet.
Til §§ 2 og 3
Efter de gældende regler skal den særlige indkomstskat for personer
betales i tre rater, der forfalder i september, oktober og november måned i
året efter indkomsten er optjent.
For personers vedkommende beregnes den særlige indkomstskat som 50 pct. af
det beløb, hvormed den særlige indkomst overstiger et bundfradrag på 6.000
kr.
Efter det fremsatte forslag skal jubilæumsgratiale og
fratrædelsesgodtgørelse, som efter gældende regler er særlig indkomst, gøres
til almindelig indkomst. Herved etableres der automatisk A-skattetræk.
Efter forslaget er det imidlertid kun en del af de nævnte indkomstarter,
der undergives almindelig indkomstbeskatning, således at A-skattetrækket kun
skal ske i den skattepligtige del af beløbet.
For at undgå en skærpet beskatning af de nævnte indkomstarter foreslås
det, at den skattepligtige del kun skal udgøre 70 pct. af det beløb, der
overstiger 6.000 kr årligt (svarende til bundfradraget i lov om særlig
indkomstskat) fra samme arbejdsgiver.
Forslaget vil stort set eliminere efterbetaling af skat og restancer på
dette område.
Forslaget vil betyde, at skattetilsvaret som almindelig indkomstskat
indbetales til det offentlige op til to år før det indbetales efter de
gældende regler.
Forslaget vil indebære, at arbejdsgiveren ved udbetaling af
fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale skal indeholde A-skat af 70 pct.
af de samlede ydelser, der ligger udover 6.000 kr. årligt.
Den foreslåede ordning er udformet således, at den er let at administrere
for såvel arbejdsgivere som skattemyndigheder og let at forstå for
skatteyderne.
Til § 4
Efter gældende regler kan der i forbindelse med indbetaling af visse
skatte- og afgiftsbeløb, som en virksomhed har opkrævet for det offentlige,
fastsættes en kortere indbetalingsfrist eller afgiftsperiode, hvis
virksomheden gentagne gange ikke har indbetalt det opkrævede beløb rettidigt
til det offentlige.
For så vidt angår moms, told, arbejdsmarkedsbidrag og punktafgifter, kan
der iværksættes kreditbegrænsning overfor en virksomhed, der gentagne gange
ikke har indbetalt afgift (bidrag) rettidigt. Det samme gælder for en
virksomhed, som er ude af stand til at betale sin gæld eller er under konkurs
m.v. Kreditbegrænsningen medfører, at virksomheden skal indsende angivelse og
afregne afgift med kortere frist end de i afgiftslovene fastsatte almindelige
frister.
For indeholdte A-skatter gælder, at en virksomhed, der har udvist uorden
eller forsømmelighed med indeholdelse, indbetaling eller afgivelse af
redegørelse, kan pålægges permanent inkasso vedrørende indeholdt A-skat. Der
kan endvidere gives pålæg om fremrykket indbetalingsdag, således at
virksomheden skal redegøre og afregne med kortere frist end den i
kildeskatteloven fastsatte almindelige frist.
Efter de gældende regler skal selskaber, fonde, foreninger m.v. indsende
selvangivelse senest den 30. april. Hvis det indkomstår, der danner grundlag
for selvangivelsen udløber i det kalenderår, hvori selvangivelsen skal
indgives, er fristen dog den 31. maj. Indkomstskatten forfalder til betaling
den 1. november samme år med sidste rettidige indbetalingsdag den 20.
november.
Efter forslaget indføres der mulighed for en begrænsning af kredittiden
for selskabers, fondes og foreningers indbetaling af indkomstskat.
Forslaget går ud på, at skatteministeren kan bestemme, at i tilfælde, hvor
et selskab, en fond eller en forening m.v. er i væsentlig restance med
indkomstskat, forfalder indkomstskatten til betaling samtidig med fristen for
indgivelse af selvangivelse, jf. selskabsskattelovens § 27, stk. 1 og 4.
Betaling senest den 20. i den efterfølgende måned anses for rettidig. Hvis
skattebeløbet indbetales for sent, skal der betales et rentebeløb på 1 pct.
pr. påbegyndt måned.
Det er tanken, at kredittiden kan begrænses, når selskabet m.v. er kommet
i restance med indkomstskatten, og restancen udgør mindst 100.000 kr.
Kompetencen til at forkorte betalingsfristen tænkes udlagt til de
regionale told- og skattemyndigheder. Regionerne behandler i forvejen
A-skatte- og momssager.
Det må forventes, at den foreslåede bestemmelse vil have en betydelig
præventiv virkning. Den konkrete anvendelse af bestemmelsen må derimod
afhænge af omstændighederne.
Til § 5 og 6
Det foreslås, at der indføres en generel adgang til lønindeholdelse for
stempelafgift og arve- og gaveafgift. Skatteministeren vil på et senere
tidspunkt fremsætte lovforslag, der sikrer, at samtlige krav på
skatteministeriets område kan inddrives ved lønindeholdelse, og at disse krav
tillægges fortrinsret ved lønindeholdelse i forhold til øvrige krav.
Til § 7
Ved § 14, stk. 3, i lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af
forskellige skattelove (Skatteomlægninger) blev lov nr. 423 af 13. juni 1990
om ændring af personskatteloven (Forhøjelse af bundfradraget for 6
pct.-skatten) ophævet, jf. lovforslag L 4 af 27. december 1990. Ophævelsen
beror imidlertid på en teknisk fejl i et ændringsforslag til lovforslag L 4
og betyder, at forhøjelsen af grundbeløbet for bundfradraget til 140.000 kr.
(136.500 kr. i 1991), som Folketinget vedtog som lov nr. 423 af 13. juni
1990, ikke længere er i kraft.
Nærværende lovforslag tilbagefører for så vidt angår 6 pct.-skattens
grundbeløb retstilstanden til før vedtagelsen af lov nr. 217 af 10. april
1991, dvs. at grundbeløbet for bundfradraget for 6 pct.-skatten fra 1992
herefter vil være 140.000 kr. (i 1991 136.500 kr.), svarende til det, der
blev vedtaget i juni 1990 ved lov nr. 423 af 13. juni 1990.
Til § 8
Det foreslås, at hovedparten af de foreslåede ændringer får virkning fra
1. juli 1991.
Uddannelsesstøtte overgår først til A-indkomst pr. 1. januar 1992 og
bliver dermed først skattepligtig for udenlandske uddannelsessøgende fra
dette tidspunkt. På denne baggrund foreslås det, at de udenlandske
uddannelsessøgende får personfradrag fra samme tidspunkt, jf. § 1, nr. 1.
Bekendtgørelse om gebyrer som omtalt i bemærkningerne til § 1, nr. 2 og 3,
forventes udstedt kort tid efter lovforslagets vedtagelse.
Den forhøjede procentsats for lønindeholdelse som foreslået i § 1, nr. 4,
vil efter en konkret vurdering af skatteyderens betalingsevne kunne anvendes
fra denne dato, uanset om den skattegæld, der inddrives ved indeholdelsen, er
opstået på et tidligere tidspunkt. For så vidt angår pålæg om
lønindeholdelse, der er givet før denne dato, må skattemyndighederne foretage
en konkret vurdering af den skattepligtiges betalingsevne og rette en fornyet
henvendelse til den indeholdelsespligtige, før den forhøjede procentsats kan
finde anvendelse.
Det foreslås, at den ændrede beskatning af jubilæumsgratiale og
fratrædelsesgodtgørelse først får virkning fra 1. januar 1992, idet denne
ændring af administrative grunde må følge kalenderåret, jf. §§ 2 og 3.
Bemyndigelsen til skatteministeren til under nærmere angivne betingelser
at forkorte kredittiden for selskaber m.v. har virkning for selskaber m.v.,
der indgiver selvangivelse den 1. juli 1991 eller senere.
Grundbeløbet for bundfradraget for 6 pct.-skatten foreslås til 136.500 kr.
for indkomståret 1991, svarende til et bundfradrag på 155.100 kr.
Grundbeløbet for bundfradraget vil fra 1992 være 140.000 kr., jf. § 7. Det
svarer til det, der gjaldt efter lov nr. 423 af 13. juni 1990.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1.
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, som ændret
senest ved § 5 i lov nr. 218 af 10. april 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 43, stk. 2, litra c, indsættes efter
»ydelser«: », samt stipendier, der udbetales til
uddannelsessøgende i henhold til §§ 2 og 5 i lov om statens
uddannelsesstøtte«.
§ 43. Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge
samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i
tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme,
provision, drikkepenge og lignende ydelser.
Stk. 2. Til A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens
nærmere bestemmelse henregnes nedennævnte indkomstarter:
a) Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser,
udvalg, kommissioner, råd og lignende.
b) Pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når disse
har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold.
c) Folkepension, invalidepension og andre skattepligtige sociale ydelser.
d) Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge
efter loven om dagpenge ved sygdom og fødsel.
e) Understøttelser og andre lignende ydelser af skattepligtig art, der
udredes af offentlige myndigheder eller institutioner eller af offentlige
eller private fonds, legater eller lignende.
2. I § 63, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for
erindringsskrivelser vedrørende indeholdelsespligtiges indbetaling af sådanne
beløb.«.
§ 63. Er et beløb, som en skattepligtig efter denne lov skal
indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den pågældende
betale en statskassen tilfaldende rente, der udgør 1 pct. pr. påbegyndt måned
fra forfaldsdagen at regne. Renter af skat, der påhviler den skattepligtige,
opgøres een gang om året og opkræves sammen med restskatten for de pågældende
år.
Stk. 2. Er et skattebeløb, som en indeholdelsespligtig efter denne
lov skal indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den
indeholdelsespligtige betale en statskassen tilfaldende rente, der udgør 1,3
pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
3. § 69, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund
af dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt, f.eks. fordi den
indeholdelsespligtige ikke har afgivet redegørelse, kan skattemyndigheden
foretage en foreløbig skønsmæssig fastsættelse. Skatteministeren kan
fastsætte bestemmelser om gebyr for en sådan fastsættelse.«.
§ 69. Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde
skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det
offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre
han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved
iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.
Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over
for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.
Stk. 3. Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af
dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt, kan skattemyndigheden foretage en
foreløbig skønsmæssig ansættelse.
4. I § 73, stk. 3, 2. pkt., ændres »15« til:
»20«.
§ 73. Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan
begæres, betalt ham påhvilende indkomst- og formueskat til staten,
folkepensionsbidrag, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat eller
kirkelige afgifter, kan vedkommende skattemyndighed skriftligt pålægge
skatteyderens arbejdsgiver at indeholde i skatteyderens lønning, provision
eller andet arbejdsvederlag, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne
med påløbne renter, tillæg og gebyrer. Indeholdelsespligt i henhold til
sådant pålæg omfatter også enhver forskudsvis udbetaling af løn m.v. Såfremt
skatteyderens arbejdsvederlag udredes direkte af beløb, som skatteyderen
oppebærer på arbejdsgiverens vegne, er arbejdsgiveren pligtig at foretage de
ændringer i afregningsformen, som er nødvendige for, at begæringen om
lønindeholdelse kan efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan også foretages i
A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver anses den, der
skal indeholde foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2. Er skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller efter
denne paragraf har været pligtig at indeholde eller opkræve, ikke indbetalt
til det offentlige inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan vedkommende
skattemyndighed med hensyn til det skyldige beløb samt påløbne renter, tillæg
og gebyrer give den indeholdelsespligtiges arbejdsgiver pålæg som omhandlet i
stk. 1.
Stk. 3. Indeholdelse efter stk. 1 og 2 skal foretages, selv om
lønudbetalingen m.v. også er genstand for indeholdelse af skat efter §§ 46 og
49. Indeholdelsen kan højst udgøre 15 pct. af lønudbetalingen efter fradrag
af den efter §§ 46 og 49 indeholdte skat.
§ 2.
I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 3.
oktober 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 9, affattes således:
»9) Godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur eller
lignende.«.
§ 2. Ved opgørelsen af særlig indkomst medregnes:
1) Fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af
maskiner, inventar o.lign. driftsmidler, der udelukkende benyttes
erhvervsmæssigt, eller skibe, når afhændelsen m.v. sker i forbindelse med
afhændelsen m.v. af den pågældende virksomhed, og fortjenesten eller tabet
omfattes af bestemmelserne i §§ 6 og 13 i lov om skattemæssige afskrivninger
m.v.
2) Fortjeneste, opgjort efter § 29 i lov om skattemæssige afskrivninger
m.v. ved afståelse af bygninger og installationer samt dræningsanlæg, på
hvilke der har været foretaget skattemæssige afskrivninger.
3) (Ophævet).
4) Fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af
tidsbegrænsede rettigheder, såsom patentret, forfatter- og kunstnerret og ret
til mønster eller varemærke.
5) Fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af
retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt.
6) Fortjeneste eller tab, der efter §§ 4 og 13a-13c i lov om beskatning af
fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. skal beskattes som særlig indkomst.
7) (Ophævet).
8) (Ophævet).
9) Godtgørelse i anledning af fratræden af stilling eller af opgivelse af
agentur eller lignende.
2. § 2, nr. 10, og § 3, nr. 6, ophæves.
10) Gaver, gratialer o.lign. fra den skattepligtiges arbejdsgiver, når
udbetalingen sker een gang for alle,
enten i en i den skattepligtiges forhold begrundet særlig anledning såsom
jubilæum eller arbejdsophør på grund af alder eller på grund af sygdom,
eller i anledning af, at den virksomhed, hvori den skattepligtige eller
dennes ægtefælle er eller har været ansat, har bestået i 25 år, eller i et
antal år, der er deleligt med 25.
§ 3. Ved opgørelsen af særlig indkomst medregnes ikke:
1) Fortjeneste eller tab som nævnt i § 2, nr. 1, ved afhændelse m.v. af
skibe eller skibsanparter, som den skattepligtige har anskaffet på et
tidspunkt, der ligger mindre end 5 år forud for afhændelsen, jf. § 15 A i lov
om skattemæssige afskrivninger m.v.
2) Fortjeneste eller tab af de i § 2, nr. 4 og 5, omhandlede arter,
såfremt de pågældende formuegoder er erhvervet som led i den skattepligtiges
næringsvej eller i spekulationsøjemed.
3) (Ophævet).
4) (Ophævet).
5) Fortjeneste eller tab af den i § 2, nr. 4, omhandlede art, når de
afhændede rettigheder vedrører opfindelser og værker, der er skabt af
afhænderen selv.
6) Godtgørelse i anledning af fratræden af stilling, jf. § 2, nr. 9, i det
omfang beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i
indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt,
til hvilket han kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller
lovgivningens almindelige regler, dog højst for en periode af et år.
Stk. 2. (Ophævet).
Stk. 3. (Ophævet).
3. I § 8, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 2, nr. 9-10 og
14-16« til: »§ 2, nr. 9 og 14-16«.
§ 8. De fortjenester eller tab, der efter foranstående
bestemmelser skal medregnes i den særlige indkomst, opgøres samlet for hvert
indkomstår.
Stk. 2. Det beløb, der fremkommer ved opgørelsen efter stk. 1,
benævnes »skattepligtig særlig indkomst«. Beløbet afrundes nedad
til det nærmeste med 100 delelige kronebeløb. Hvor andet ikke er foreskrevet
i denne lov, medregnes skattepligtig særlig indkomst ikke ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, der i denne lov benævnes »skattepligtig
almindelig indkomst«.
Stk. 3. For skattepligtige personer gives der ved opgørelsen efter
stk. 2 et fradrag på 6.000 kr. Fradraget kan dog ikke overstige summen af
fortjenester efter § 2, nr. 9-10 og 14-16.
§ 3.
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (
ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 219 af 10. april 1991, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 7, litra v, indsættes:
»w) Gaver, gratialer o.lign. fra den skattepligtiges arbejdsgiver,
når udbetalingen sker een gang for alle enten i anledning af, at den
virksomhed, hvori den skattepligtige eller dennes ægtefælle er eller har
været ansat, har bestået i 25 år, eller i et antal år, der er deleligt med
25, eller i en særlig anledning begrundet i den skattepligtiges forhold såsom
jubilæum eller arbejdsophør på grund af alder eller sygdom, samt godtgørelse
i anledning af fratræden af stilling. Gaver, gratialer o.lign. og
godtgørelser, der overstiger 6.000 kr. fra samme arbejdsgiver indenfor et
indkomstår, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med 70 pct. af den
del af værdien, der overstiger 6.000 kr. Uanset bestemmelserne i 1. og 2.
pkt. medregnes godtgørelse i anledning af fratræden af stilling til den
skattepligtige indkomst, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad
modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter
fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være
opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler, dog
højst for en periode af et år.«.
§ 4.
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, som senest ændret ved § 3 i lov
nr. 217 og § 3 i lov nr. 218 af 10. april 1991, indsættes i § 30 efter
stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening m.v. er i
væsentlig restance med indkomstskat, kan skatteministeren bestemme, at
indkomstskatten forfalder til betaling samtidig med fristen for indgivelse af
selvangivelse, jf. § 27, stk. 1 og 4. Betaling senest den 20. i den
efterfølgende måned anses for rettidig. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.«.
§ 30. Indkomstskatten for selskaber og foreninger m.v. forfalder
til betaling den 1. november. Kan der ved en forhøjelse af skatteansættelsen
ikke før denne dato gives selskabet eller foreningen meddelelse om
forhøjelsen, forfalder det beløb, der skal efterbetales, til betaling den 1.
i den måned, der følger efter meddelelsen.
Stk. 2. Indkomstskat, der pålignes selskaber og foreninger m.v. på
grundlag af en ekstraordinær ansættelse i medfør af § 5, stk. 1, § 5 A, stk.
1, eller § 7, forfalder til betaling den 1. i den måned, der følger efter
meddelelse til selskabet eller foreningen om ansættelsen, dog tidligst
samtidig med den indkomstskat, der pålignes på grundlag af den sidste
ordinære skatteansættelse, jf. stk. 1, 1. pkt.
Stk. 3. Betaling senest den 20. i den måned, hvori skattebeløbet
efter stk. 1 og 2 forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet
ikke rettidigt, forrentes det med 1 pct. for hver påbegyndt måned fra
forfaldsdagen at regne. Udpantning kan først foretages 2 måneder efter
forfaldsdagen.
Stk. 4. Hvis et selskabs eller en forenings skatteansættelse
nedsættes, skal tilbagebetaling ske senest den 20. i den måned, der følger
efter nedsættelsen. Der tilkommer selskabet eller foreningen en rente på 1
pct. pr. påbegyndt måned fra indbetalingsdagen at regne af det for meget
betalte skattebeløb.
Stk. 5. Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen af
skatten og om afregningen af de beløb, der efter § 23 tilfalder kommunerne.
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 5.
I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 1. december
1986, som senest ændret ved lov nr. 138 af 13. marts 1991, indsættes i §
31 efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Skyldig stempelafgift kan med tillæg af renter og
omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter
reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«.
§ 31. Enhver, der er part i det retsforhold, som et
stempelpligtigt dokument vedrører, hæfter for betaling af stempelafgiften.
Hvis en part ikke har fast ophold her i landet, og dokumentet på hans vegne
er underskrevet af en herboende person, hæfter tillige denne for afgiften.
Stk. 2. Den, der ved overdragelse eller på anden måde er indtrådt
som berettiget efter et dokument, der ikke er tilstrækkeligt stemplet, skal
inden 4 uger efter modtagelsen af dokumentet indsende dette eller en
bekræftet genpart heraf til vedkommende stempelmyndighed, medmindre
dokumentet er stemplet i henhold til en stempelmyndigheds afgørelse, eller
dokumentet inden nævnte frist indleveres til en anholdelsespligtig myndighed.
Det samme gælder den, der erhverver panteret i et dokument. Forsømmer han
indsendelsen til stempelmyndigheden, og kan de afgiftspligtige, jf. stk. 1,
åbenbart ikke betale den skyldige afgift, eller er deres opholdssted
ubekendt, bliver han medansvarlig for betalingen.
§ 6
I lov om arve- og gaveafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 30. august
1990, indsættes efter § 34 som § 34 A:
» § 34 A. Skyldig arveafgift kan med tillæg af renter og
omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter
reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«.
§ 7
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, som
ændret ved lov nr. 217, 218 og 219 af 10. april 1991, ændres i § 8, stk.
1, 1. pkt., »130.000 kr.« til: »140.000 kr.«.
§ 8. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes med 6 pct. af den
personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne
sum overstiger et bundfradrag på 130.000 kr. Bundfradraget reguleres efter §
20.
Efter 2. behandling den 28. maj 1991
§ 1
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, som ændret
senest ved § 5 i lov nr. 218 af 10. april 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 43, stk. 2, litra c, indsættes efter
»ydelser«: », samt stipendier, der udbetales til
uddannelsessøgende i henhold til §§ 2 og 5 i lov om Statens
Uddannelsesstøtte«.
2. I § 63, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for
erindringsskrivelser vedrørende indeholdelsespligtiges indbetaling af sådanne
beløb.«
3. § 69, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund
af dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt, f.eks. fordi den
indeholdelsespligtige ikke har afgivet redegørelse, kan skattemyndigheden
foretage en foreløbig skønsmæssig fastsættelse. Skatteministeren kan
fastsætte bestemmelser om gebyr for en sådan fastsættelse.«
4. I § 73, stk. 3, 2. pkt., ændres »15« til:
»20«.
5. I § 73, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nye
punktummer:
»Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skatteyderen det
nødvendige til eget og familiens underhold. Ved indeholdelse med mere end 15
pct. skal skattemyndighederne i hvert enkelt tilfælde have sikre oplysninger
om, at der overlades skatteyderen de nødvendige midler.«
§ 2
I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 3.
oktober 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 9, affattes således:
»9) Godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur eller
lignende.«
2. § 2, nr. 10, og § 3, nr. 6, ophæves.
3. I § 8, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 2, nr. 9-10 og
14-16« til: »§ 2, nr. 9 og 14-16«.
§ 3
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 219 af 10. april 1991, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 7, litra v, indsættes:
»w) Gaver, gratialer og lignende fra den skattepligtiges
arbejdsgiver, når udbetalingen sker een gang for alle enten i anledning af,
at den virksomhed, hvori den skattepligtige eller dennes ægtefælle er eller
har været ansat, har bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med
25, eller i en særlig anledning begrundet i den skattepligtiges forhold såsom
jubilæum eller arbejdsophør på grund af alder eller sygdom, samt godtgørelse
i anledning af fratræden af stilling. Gaver, gratialer og lignende og
godtgørelser, der overstiger 6.000 kr. fra samme arbejdsgiver inden for et
indkomstår, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med 70 pct. af den
del af værdien, der overstiger 6.000 kr. Uanset bestemmelserne i 1. og 2.
pkt. medregnes godtgørelse i anledning af fratræden af stilling til den
skattepligtige indkomst, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad
modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter
fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være
opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler, dog
højst for en periode af et år.«
§ 4
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, som senest ændret ved § 5 i lov
nr. 217 og § 3 i lov nr. 218 af 10. april 1991, indsættes i § 30 efter
stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening m.v. er i
væsentlig restance med indkomstskat, kan skatteministeren bestemme, at
indkomstskatten forfalder til betaling samtidig med fristen for indgivelse af
selvangivelse, jf. § 27, stk. 1 og 4. Betaling senest den 20. i den
efterfølgende måned anses for rettidig. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 5
I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 1. december
1986, som senest ændret ved lov nr. 138 af 13. marts 1991, indsættes i §
31 efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Skyldig stempelafgift kan med tillæg af renter og
omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter
reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
§ 6
I lov om arve- og gaveafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 30. august
1990, indsættes efter § 34 som § 34 A:
»§ 34 A. Skyldig arveafgift kan med tillæg af renter og
omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter
reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
§ 7
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, som
ændret ved lov nr. 217, 218 og 219 af 10. april 1991, ændres i § 8, stk.
1, 1. pkt., »130.000 kr.« til: »140.000 kr.«
§ 8
Stk. 1. Loven har virkning fra 1. juli 1991, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. § 1, nr. 1, og §§ 2 og 3 har virkning fra 1. januar 1992.
Stk. 3. § 4 har virkning for selskaber m.v., der indgiver
selvangivelse den 1. juli 1991 eller senere.
Stk. 4. § 7 har virkning fra og med indkomståret 1992. For
indkomståret 1991 udgør grundbeløbet for bundfradraget i personskattelovens §
8, stk. 1, 1. pkt., 136.500 kr.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 21. februar 2013. — L.N. mod Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. EU-domme · 21. februar 2013
- Kommissionens forordning (EF) nr. 1980/2003 af 21. oktober 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) for så vidt angår definitioner og ajourførte definitioner (EØS-relevant tekst.) EU-lovgivning · 21. oktober 2003
- 1988 LSF 220 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (RESTANCEINDDRIVELSE M.V.) Retsinformation · 9. juni 1989
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 26. februar 2019. — Skatteministeriet mod T Danmark og Y Denmark Aps. EU-domme · 26. februar 2019
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse Z Denmark EU-domme · 1. marts 2018
- 1992 LSF 79 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF TOLDLOVEN, MERVÆRDIAFGIFTSLOVEN (MOMSLOVEN) OG KILDESKATTELOVEN M.V. (BETALINGSBESTEMMELSER) Retsinformation · 21. december 1992