Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 169 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTE- OG AFGIFTSLOVE (RESTANCEINDDRIVELSE M.V.)

1990/2 LSF 169Lovforslag som fremsatFolketinget12. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, som ændret

senest ved § 5 i lov nr. 218 af 10. april 1991, foretages følgende ændringer:

1. I § 43, stk. 2, litra c, indsættes efter

»ydelser«: », samt stipendier, der udbetales til

uddannelsessøgende i henhold til §§ 2 og 5 i lov om Statens

Uddannelsesstøtte«.

2. I § 63, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for

erindringsskrivelser vedrørende indeholdelsespligtiges indbetaling af sådanne

beløb.«

3. § 69, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund

af dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt, f.eks. fordi den

indeholdelsespligtige ikke har afgivet redegørelse, kan skattemyndigheden

foretage en foreløbig skønsmæssig fastsættelse. Skatteministeren kan

fastsætte bestemmelser om gebyr for en sådan fastsættelse.«

4. I § 73, stk. 3, 2. pkt., ændres »15« til:

»20«.

5. I § 73, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nye

punktummer:

»Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skatteyderen det

nødvendige til eget og familiens underhold. Ved indeholdelse med mere end 15

pct. skal skattemyndighederne i hvert enkelt tilfælde have sikre oplysninger

om, at der overlades skatteyderen de nødvendige midler.«

§ 2

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 3.

oktober 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 9, affattes således:

Læs alt

»9) Godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur eller

lignende.«

2. § 2, nr. 10, og § 3, nr. 6, ophæves.

3. I § 8, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 2, nr. 9-10 og

14-16« til: »§ 2, nr. 9 og 14-16«.

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som

ændret senest ved § 1 i lov nr. 219 af 10. april 1991, foretages følgende

ændringer:

1. Efter § 7, litra v, indsættes:

»w) Gaver, gratialer og lignende fra den skattepligtiges

arbejdsgiver, når udbetalingen sker een gang for alle enten i anledning af,

at den virksomhed, hvori den skattepligtige eller dennes ægtefælle er eller

har været ansat, har bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med

25, eller i en særlig anledning begrundet i den skattepligtiges forhold såsom

jubilæum eller arbejdsophør på grund af alder eller sygdom, samt godtgørelse

i anledning af fratræden af stilling. Gaver, gratialer og lignende og

godtgørelser, der overstiger 6.000 kr. fra samme arbejdsgiver inden for et

indkomstår, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med 70 pct. af den

del af værdien, der overstiger 6.000 kr. Uanset bestemmelserne i 1. og 2.

pkt. medregnes godtgørelse i anledning af fratræden af stilling til den

skattepligtige indkomst, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad

modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter

fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være

opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler, dog

højst for en periode af et år.«

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, som senest ændret ved § 5 i lov

nr. 217 og § 3 i lov nr. 218 af 10. april 1991, indsættes i § 30 efter

stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening m.v. er i

væsentlig restance med indkomstskat, kan skatteministeren bestemme, at

indkomstskatten forfalder til betaling samtidig med fristen for indgivelse af

selvangivelse, jf. § 27, stk. 1 og 4. Betaling senest den 20. i den

efterfølgende måned anses for rettidig. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 5

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 1. december

1986, som senest ændret ved lov nr. 138 af 13. marts 1991, indsættes i §

31 efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Skyldig stempelafgift kan med tillæg af renter og

omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter

reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 6

I lov om arve- og gaveafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 30. august

1990, indsættes efter § 34 som § 34 A:

»§ 34 A. Skyldig arveafgift kan med tillæg af renter og

omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter

reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 7

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, som

ændret ved lov nr. 217, 218 og 219 af 10. april 1991, ændres i § 8, stk.

1, 1. pkt., »130.000 kr.« til: »140.000 kr.«

§ 8

Stk. 1. Loven har virkning fra 1. juli 1991, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 1, og §§ 2 og 3 har virkning fra 1. januar 1992.

Stk. 3. § 4 har virkning for selskaber m.v., der indgiver

selvangivelse den 1. juli 1991 eller senere.

Stk. 4. § 7 har virkning fra og med indkomståret 1992. For

indkomståret 1991 udgør grundbeløbet for bundfradraget i personskattelovens §

8, stk. 1, 1. pkt., 136.500 kr.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1.

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, som ændret

senest ved § 5 i lov nr. 218 af 10. april 1991, foretages følgende ændringer:

1. I § 43, stk. 2, litra c, indsættes efter

»ydelser«: », samt stipendier, der udbetales til

uddannelsessøgende i henhold til §§ 2 og 5 i lov om statens

uddannelsesstøtte«.

2. I § 63, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for

erindringsskrivelser vedrørende indeholdelsespligtiges indbetaling af sådanne

beløb.«.

3. § 69, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund

af dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt, f.eks. fordi den

indeholdelsespligtige ikke har afgivet redegørelse, kan skattemyndigheden

foretage en foreløbig skønsmæssig fastsættelse. Skatteministeren kan

fastsætte bestemmelser om gebyr for en sådan fastsættelse.«.

4. I § 73, stk. 3, 2. pkt., ændres »15« til:

»20«.

§ 2.

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 3.

oktober 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 9, affattes således:

»9) Godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur eller

lignende.«.

2. § 2, nr. 10, og § 3, nr. 6, ophæves.

3. I § 8, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 2, nr. 9-10 og

14-16« til: »§ 2, nr. 9 og 14-16«.

§ 3.

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (

ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som

ændret senest ved § 1 i lov nr. 219 af 10. april 1991, foretages følgende

ændringer:

1. Efter § 7, litra v, indsættes:

»w) Gaver, gratialer o.lign. fra den skattepligtiges arbejdsgiver,

når udbetalingen sker een gang for alle enten i anledning af, at den

virksomhed, hvori den skattepligtige eller dennes ægtefælle er eller har

været ansat, har bestået i 25 år, eller i et antal år, der er deleligt med

25, eller i en særlig anledning begrundet i den skattepligtiges forhold såsom

jubilæum eller arbejdsophør på grund af alder eller sygdom, samt godtgørelse

i anledning af fratræden af stilling. Gaver, gratialer o.lign. og

godtgørelser, der overstiger 6.000 kr. fra samme arbejdsgiver indenfor et

indkomstår, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med 70 pct. af den

del af værdien, der overstiger 6.000 kr. Uanset bestemmelserne i 1. og 2.

pkt., medregnes godtgørelse i anledning af fratræden af stilling til den

skattepligtige indkomst, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad

modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter

fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være

opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler, dog

højst for en periode af et år.«.

§ 4.

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, som senest ændret ved § 3 i lov

nr. 217 og § 3 i lov nr. 218 af 10. april 1991, indsættes i § 30 efter

stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening m.v. er i

væsentlig restance med indkomstskat, kan skatteministeren bestemme, at

indkomstskatten forfalder til betaling samtidig med fristen for indgivelse af

selvangivelse, jf. § 27, stk. 1 og 4. Betaling senest den 20. i den

efterfølgende måned anses for rettidig. Stk. 3, 2. pkt. finder tilsvarende

anvendelse.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 5.

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 1. december

1986, som senest ændret ved lov nr. 138 af 13. marts 1991, indsættes i §

31 efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Skyldig stempelafgift kan med tillæg af renter og

omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter

reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«.

§ 6.

I lov om arve- og gaveafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 30. august

1990, indsættes efter § 34 som § 34 A:

»§ 34 A. Skyldig arveafgift kan med tillæg af renter og

omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter

reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«.

§ 7

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, som

ændret ved lov nr. 217, 218 og 219 af 10. april 1991, ændres i § 8, stk.

1, 1. pkt., »130.000 kr.« til: »140.000 kr.«.

§ 8

Stk. 1. Loven har virkning fra 1. juli 1991, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 1, og §§ 2 og 3 har virkning fra 1. januar 1992.

Stk. 3. § 4 har virkning for selskaber m.v., der indgiver

selvangivelse den 1. juli 1991 eller senere.

Stk. 4. § 7 har virkning fra og med indkomståret 1992. For

indkomståret 1991 udgør grundbeløbet for bundfradraget i personskattelovens §

8, stk. 1, 1. pkt., 136.500 kr.

Bemærkninger til lovforslaget

+

+

jhs stat lovf - side Forslaget går ud på at forbedre restancesituationen

på skatteområdet. Den forbedrede restancesituation opnås efter forslaget ved

en række forskellige tiltag overfor selvstændigt erhvervsdrivende, selskaber

og lønmodtagere. Endvidere opnås forbedringen ved en række ændringer i

bestemmelser om selve fremgangsmåden ved restanceinddrivelse.

Forslaget indeholder bestemmelser om hjemmel til forkortelse af

kredittiden for selskabsskat i tilfælde af væsentlige restancer, indførelse

af en videre adgang til skønsmæssig fastsættelse af indeholdelsespligtiges

A-skattetilsvar m.v. samt gebyrer herfor, indførelse af gebyrer for

rykkerskrivelser i forbindelse med indeholdelsespligtiges indbetaling af

A-skattebeløb, forhøjelse af den maksimale procentsats for lønindeholdelse,

indførelse af kildeskattetræk i jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse

samtidig med en lempeligere beskatning af de pågældende ydelser, samt

indførelse af adgang til lønindeholdelse for stempelafgift og arve- og

gaveafgift.

De samlede restancer til det offentlige fordobledes fra 1985 til 1989 og

var ved udgangen af 1989 opgjort til ca. 30 mia. kr.

75 pct. af de samlede restancer hidrører fra 16 pct. af de selvstændigt

erhvervsdrivende og andre B-indkomstmodtagere, svarende til 1,3 pct. af det

samlede antal skattepligtige personer. Lønmodtagere m.v., som udgør ca. 92

pct. af de skattepligtige personer, skylder 25 pct. af de samlede restancer.

I de senere år er der to gange taget initiativer til at forbedre

restanceinddrivelsen. I 1988 blev der indført adgang til at anvende

kildeskattelovens lønindeholdelsesbestemmelser på en række nye områder.

I 1989 blev der indført udpantningsret vedrørende bl.a. tvangsbøder efter

skattekontrolloven, boligindskudslån og en række uretmæssige eller

tilbagebetalingspligtige offentlige ydelser. I 1989 skete der endvidere bl.a.

en forhøjelse af indregningsgrænsen vedrørende restskat.

Forslaget er et led i regeringens bestræbelser på at forebygge og

nedbringe restancer på told-, skatte- og afgiftsområdet. Forslaget må ses i

sammenhæng med finansministerens lovforslag nr. 172 af 25. april 1991 Sammen

udgør forslagene regeringens restancepakke, som indeholder følgende

elementer:

Initiativer overfor erhverv og selvstændige:

a) I forbindelse med regeringens lovprogram anmodes ministerierne om at

udarbejde lovforslag om stramning af bevillings-/autorisationsbetingelser på

en række områder.

Skatteministeriets iværksatte udvalgsarbejde fortsættes med henblik på i

samarbejde med kommunerne og repræsentanter for erhvervslivet at afdække

metoder og finde egnede midler imod konkursryttere og andre former for

betalingsundvigelse i erhvervslivet. Der stiles mod fremsættelse af

lovforslag i 1991/92.

b) Ved nærværende lovforslag foreslås, at skatteministeren kan bestemme,

at et selskabs indkomstskat forfalder til betaling samtidig med fristen for

indgivelse af selvangivelse, hvis selskabet er i væsentlig restance med

indkomstskat. Forslaget er en forlængelse af skattemyndighedernes

eksisterende adgang til at forkorte kredittiden for A-skat, moms, told,

arbejdsmarkedsbidrag, og punktafgifter for virksomheder i restance.

c) Ved nærværende lovforslag foreslås indført en videre adgang til

skønsmæssig fastsættelse af A-skattetilsvar ved bl.a. manglende

A-skatteredegørelse. Endvidere foreslås, at skatteministeren bemyndiges til

at lægge gebyr på rykkerskrivelser i forbindelse med indbetaling af

A-skattebeløb m.v. samt gebyr for skønsmæssig fastsættelse af A-skattetilsvar

m.v.

Initiativer overfor både selvstændige og lønmodtagere

Ved bekendtgørelse søges KODA-afgifter og bibliotekspenge til forfattere

m.v. gjort til A-indkomst.

Initiativer overfor lønmodtagere m.v.

a) Ved nærværende lovforslag foreslås jubilæumsgratiale og

fratrædelsesgodtgørelse gjort til almindelig indkomst efter særlige regler,

hvorved der etableres A-skattetræk, samtidig med at beskatningen af mindre

gratialer og godtgørelser lempes.

b) Ved nærværende lovforslag foreslås den maksimale procentsats for

lønindeholdelse sat op fra 15 til 20 pct.

c) I fortsættelse af de ovenfor nævnte restance-initiativer i 1989 er

stipendier fra statens uddannelsesstøtte gjort til A-indkomst fra 1. januar

1992. I den

forbindelse sikres det ved nærværende lovforslag, at denne ændring ikke

medfører, at danske studerende i udlandet undergives højere beskatning end

studerende her i landet.

Øvrige initiativer

a) Regeringen vil på et senere tidspunkt fremsætte lovforslag om ændrede

regler for afregning af kommunernes andel af kildeskatter, således at

restancer påvirker afregningen på et tidligere tidspunkt end efter gældende

regler.

b) Ved finansministerens nævnte lovforslag foreslås indført adgang til, at

en lang række statslige fordringer udenfor skatteministeriets område kan

inddrives ved udpantning og ved lønindeholdelse. Hypotekbanken skal efter

forslaget samle og effektivisere disse restanceinddrivelser. Indenfor

skatteministeriets område vil det på et senere tidspunkt blive sikret, at

samtlige krav kan inddrives ved udpantning og ved lønindeholdelse.

c) Ved nærværende lovforslag foreslås det, at der indføres adgang til, at

stempelafgift og arve- og gaveafgift kan inddrives ved lønindeholdelse.

Skatteministeren vil på et senere tidspunkt fremsætte lovforslag, der sikrer,

at samtlige krav på skatteministeriets område kan inddrives ved

lønindeholdelse, og at disse krav tillægges fortrinsret ved lønindeholdelse i

forhold til øvrige krav.

d) Told- og Skattestyrelsen vil i samarbejde med kommunerne gennemføre en

fælles handlingsplan for restanceinddrivelsen, der omfatter en lang række

initiativer, som kan gennemføres uden lovændringer.

I nærværende lovforslag foreslås,

a) at skatteministeren kan bestemme, at indkomstskat for et selskab, en

forening eller en fond forfalder til betaling samtidig med fristen for

indgivelse af selvangivelse, hvis selskabet m.v. er i væsentlig restance med

indkomstskat. Efter gældende regler forfalder selskabsskatten til betaling

den 1. november med sidste rettidige betalingsdag den 20. november. Efter

forslaget kan forfaldsdagen og sidste rettidige betalingsdag rykkes frem til

henholdsvis 1. maj og 20. maj, respektiv 1. juni og 20. juni, hvis

indkomståret udløber efter kalenderåret. Der er tale om en bemyndigelse, som

i lighed med tilsvarende regler på A-skatte-, moms- og afgiftsområdet navnlig

antages at have en præventiv virkning. Der er derimod ikke tale om en generel

forkortelse af kredittiden, idet det er regeringens opfattelse, at generelle

forkortelser af kredittiden kun skal kunne gennemføres provenuneutralt, dvs.

således at fordelene for det offentlige fuldt ud tilbageføres til de skatte-

eller afgiftspligtige, f. eks. ved satsnedsættelser.

b) at den maksimale procentsats for lønindeholdelse forhøjes fra 15 til 20

pct. Det bemærkes herved, at en lang række andre love henviser til denne

bestemmelse, samt at der i bestemmelsen er tale om en maksimumgrænse for

lønindeholdelse, således at den konkrete beslutning i hvert enkelt tilfælde

skal respektere retsplejelovens regler om trangsbeneficiet. Dette betyder, at

de dårligst stillede restanter, hvor trangsbeneficiet allerede efter gældende

regler betyder en lavere grænse end 15 pct., ikke vil blive berørt af den

foreslåede ændring. Ændringen vil således kun få betydning, i det omfang

restanten faktisk har mulighed for at afdrage mere end 15 pct. på restancen.

c) at der indføres en videre adgang til skønsmæssig fastsættelse af

A-skattetilsvar m.v. ved bl.a. manglende A-skatteredegørelse. Herved

tilnærmes reglerne vedrørende A-skat til reglerne om moms m.v.

d) at skatteministeren bemyndiges til at lægge gebyr på rykkerskrivelser i

forbindelse med indbetaling af A-skattebeløb m.v. samt gebyr for skønsmæssig

fastsættelse af A-skattetilsvar m.v. Også dette forslag er udtryk for en

harmonisering mellem momsområdet og skatteområdet, idet der allerede efter

gældende regler er gebyr på rykkerskrivelser i forbindelse med indbetaling af

momstilsvar og gebyr for skønsmæssig fastsættelse af momstilsvar.

e) at jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse, som efter gældende

regler er særlig indkomst, gøres til almindelig indkomst. Herved etableres

automatisk A-skattetræk. For at undgå en skærpet beskatning af de nævnte

indkomstarter foreslås det, at beløb på under 6.000 kr. (svarende til

bundfradraget i lov om særlig indkomstskat) og 30 pct. af resten gøres

skattefri, således at kun 70 pct. af den del af sådanne beløb, der overstiger

6.000 kr. årligt fra samme arbejdsgiver, gøres skattepligtigt. Denne delvise

skattefritagelse sikrer, at beskatningen ikke vil overstige den hidtil

gældende beskatning på højst 50 pct. undtagen for visse personer, der

omfattes af formueskatteloftet. For langt hovedparten af disse ydelser vil

der efter forslaget blive tale om en lempeligere beskatning, samtidig med at

det for mange modtagere kan opleves som en forenkling, at skatten bliver

trukket ved udbetalingen. A-skattetrækket sker efter forslaget alene i den

skattepligtige del af beløbene.

f) at der indføres en generel adgang til lønindeholdelse for stempelafgift

og arve- og gaveafgift. Skatteministeren vil på et senere tidspunkt fremsætte

lovforslag, der sikrer, at samtlige krav på skatteministeriets område kan

inddrives ved lønindeholdelse, og at disse krav tillægges fortrinsret ved

lønindeholdelse i forhold til øvrige krav.

g) at der indføres personfradrag til studerende i udlandet, som har

opgivet deres bopæl i Danmark. Stipendier fra statens uddannelsesstøtte er

fra 1. januar 1992 skattepligtig for disse personer, som følge af at

uddannelsesstøtten fra dette tidspunkt er gjort til A-indkomst som bebudet i

regeringens restancepakke fra 1989.

h) at en fejl i lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af forskellige

skattelove (Skatteomlægninger) rettes. Fejlen består i, at lov nr. 423 af 13.

juni 1990 ikke længere er i kraft.

Provenumæssige konsekvenser

Ad a) Selskabsskat

Det må forventes, at bestemmelsen om at begrænse kredittiden for

selskaber, der er i væsentlig restance, vil give incitament til at indbetale

selskabsskat rettidigt, hvorved der opstår færre restancer.

Ad b) Lønindeholdelse, indeholdelsesprocenten

Der foretages årligt lønindeholdelse for ca. 250.000 lønmodtagere. Der

foreligger imidlertid ikke oplysninger om den beløbsmæssige størrelse af

disse indeholdelser, bl.a. fordi indeholdelsen medgår til dækning af en lang

række andre krav end skyldig skat. Det er derfor ikke muligt at give et

præcist skøn over provenuvirkningen af forslaget. Omfanget af

merindeholdelser vil afhænge af indsatsen på området. Såfremt det antages, at

den foreslåede forhøjelse aflønindeholdelsesprocenten giver en gennemsnitlig

årlig merindeholdelse pr. lønmodtager på ca. 1.000 kr., vil den samlede

årlige merindeholdelse, når der opnås fuld virkning, blive ialt ca. 250 mill.

kr. Da det er staten, der i første omgang bærer tabet ved skatterestancer,

vil hovedparten af beløbet tilsvarende tilfalde staten.

Merindeholdelsen vil ikke umiddelbart påvirke kildeskatteindtægten på

finansloven, idet skatterne efter det gældende regnskabsprincip

indtægtsføres, uanset om de betales eller ej. Merindeholdelsen vil vise sig

som en nedgang i restancebeholdningen. Skatteindtægten påvirkes først

positivt, i det omfang nedgangen i denne beholdning medfører et fald i

afskrivningen af uerholdelig gæld.

Forhøjelsen af indeholdelsesprocenten vil desuden medføre, at restancerne

inddrives hurtigere, og det gennemsnitlige antal restancer må således antages

at falde. Merindeholdelsen vil derfor være faldende over en årrække.

Ad c) Skønsmæssig fastsættelse af A-skattetilsvar

Forslaget indebærer, at restancer konstateres tidligere, hvorved

mulighederne for tvangsinddrivelse forbedres.

Ad d) Gebyrer på rykkerskrivelser og på skønsmæssig fastsættelse af

A-skattetilsvar

Der udskrives årligt ca. 25.000 A-skatterykkere. Ved et gebyr på 50 kr.

pr. rykker vil provenuet heraf blive ca. 1 1/4 mill. kr. årligt ved uændret

adfærd. I 1991 opnås kun en mindre del af provenuet.

Antallet af skønsmæssige ansættelser for A-skat skønnes til ca. 120.000

ansættelser årligt. Ved et gebyr på 150 kr. pr. ansættelse kan det årlige

provenu på denne baggrund skønnes til ca. 18 mill. kr. I 1991 opnås kun en

mindre del af provenuet.

De foreslåede gebyrer antages at give incitament til at indbetale og

redegøre A-skat rettidigt, således at der opstår færre restancer.

Ad e) Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse

For indkomståret 1991 skønnes der at blive udbetalt ca. 650 mill. kr. i

fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale til ca. 40.000 personer. Efter

bundfradrag på 6.000 kr., skønnes der af det samlede beløb at skulle betales

ca. 240 mill. kr. i særlig indkomstskat med satsen 50 pct.

En omlægning af fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale til

almindelig indkomstbeskatning, hvor det gældende bundfradrag på 6.000 kr.

bevares, og der gives et nedslag på 30 pct. af resten, skønnes at medføre et

årligt provenutab for det offentlige på ialt ca. 25 mill. kr. for

indkomståret 1992.

Kommunernes andel af særlig indkomstskat er 1/3 efter gældende regler, og

den skønnes at stige til knap halvdelen som følge af omlægningen til

almindelig indkomstbeskatning. Herved skønnes kommunerne at opnå et

merprovenu på ca. 20 mill. kr. årligt ved omlægningen, medens statens

provenutab anslås til ca. 45 mill. kr.

Særlig indkomstskat betales efter gældende regler i 3 rater i september,

oktober og november i året efter indkomståret. Forslaget indebærer således en

fremrykning af skattebetalingen på i gennemsnit ca. 15 måneder og vil give

det offentlige en årlig rentefordel af størrelsesordenen 20-25 mill. kr.,

hvoraf dog omkring halvdelen må forventes opvejet af provenutab som følge af

mindre nettokapitalindkomst hos de pågældende skatteydere. Samtidig vil den

foreslåede indeholdelse af foreløbig skat i disse særlige ydelser reducere

risikoen for, at der opstår restancer.

For finansåret 1992 skønnes omlægningen at medføre et merprovenu på ca.

170 mill. kr. (1991-niveau).

Forslaget indebærer en lempelse af marginalbeskatningen for disse særlige

ydelser fra 50 pct. til højst 48,1 pct. (0,70 x 68,7 pct.), jf. tabel 1, der

viser beskatningen af godtgørelser og gratialer for personer i forskellige

indkomstintervaller.

Tabel 1. Beskatningsprocenter efter forslaget for

fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale over 6.000 kr. i en

gennemsnitskommune.

--------------------------------------------------------------------~

Kr. Kr. Kr. Kr.

Godtgørelse/gratiale før

bundfradrag og nedslag 10.000 20.000 25.000 50.000

Godtgørelse/gratiale til

indkomstbeskatning 2.800 9.800 13.300 30.800

Beskatningsprocent ved

personlig indkomst på kr.: pct. pct. pct. pct.

150.000 36,3 38,3 38,8 39,8

200.000 40,5 40,5 40,5 41,4

300.000 48,1 48,1 48,1 48,1

400.000 48,1 48,1 48,1 48,1

--------------------------------------------------------------------~

I højskattekommuner kan skattesatsen være et par procent højere, men dog ikke

over 48,1 pct. som følge af det skrå skatteloft.

På basis af fremskrevne indkomstoplysninger fra 1988 er i tabel 2 vist

antallet af personer med fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale i

forskellige intervaller. Endvidere er vist den gennemsnitlige skatteændring i

forhold til gældende regler.

Tabel 2. Antal personer og ændring i skat ved omlægning af

fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale fra særlig indkomst til

personlig indkomst.

--------------------------------------------------------------------~

Fratrædelsesgodtgørelse/ Antal Gennemsnitlig

jubilæumsgratiale personer skatteændring

--------------------------------------------------------------------~

kr. kr.

under 6.000 17.900 0

6.000 7.500 0

6.001 - 10.000 1.550 - 150

10.001 - 15.000 2.450 - 550

15.001 - 50.000 8.050 - 1.500

over 50.000 3.050 - 4.400

--------------------------------------------------------------------~

I alt 40.500 - 650

--------------------------------------------------------------------~

Anm: - = skattelettelse. Omlægningen medfører skattelettelser for alle med

fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale over 6.000 kr., hvilket skyldes

at beskatningen højst kan udgøre ca. 48 pct. I gennemsnit medfører

omlægningen en umiddelbar skattelettelse på ca. 650 kr.

Ad f) Lønindeholdelse, stempelafgift-/arve- og gaveafgift

Adgangen til lønindeholdelse for stempelafgift og arve- og gaveafgift vil

give incitament til at indbetale afgifterne rettidigt, hvorved der opstår

færre restancer.

Ad g) Personfradrag til studerende i udlandet

Det skønnes med stor usikkerhed, at der er ca. 1.000 danske studerende i

udlandet, der har opgivet deres bopæl i Danmark. Disse skønnes at modtage

knap 40 mill. kr. årligt i stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte. Disse

stipendier har hidtil været skattefrie, men bliver skattepligtige i

forbindelse med, at uddannelsesstøtte omlægges til A-indkomst fra 1. januar

1992. Provenuet ved denne beskatning udgør knap 20 mill. kr. for indkomståret

1992, da der ikke gives personfradrag til begrænset skattepligtige med

indkomst i form af uddannelsesstøtte. Provenuet, hvoraf godt halvdelen er

kommunalt, må i det store og hele antages af fremkomme i finansåret 1992, da

ændringen kan indarbejdes i forskudsregistreringen.

Det har imidlertid ikke været hensigten, at studerende i udlandet skal

beskattes hårdere end studerende i Danmark, og med baggrund heri foreslås i

lovforslagets § 1, at studerende i udlandet bliver berettiget til

personfradrag på linie med studerende her i landet. Det isolerede provenutab

herved skønnes for indkomståret 1992 at andrage ca. 15 mill. kr., hvoraf godt

halvdelen er kommunalt. Finansårsvirkningen vil ligeledes udgøre knap 15

mill. kr.

Vedrørende omlægningen af uddannelsesstøtte til A-indkomst

Omlægningen af uddannelsesstøtte til A-indkomst i medfør af

bekendtgørelse nr. 685 af 11. oktober 1990 skønnes at resultere i færre

restskatter og dermed færre restancer, første gang vedrørende indkomståret

1992.

Nedgangen i restskatterne vil desuden medføre en fremrykning af

skattebetalingen, idet restskatter, i det omfang de er mindre end 11.400 kr.

(1991-niveau), først bliver indregnet i forskudsskatten to år efter

indkomståret. De samlede årlige stipendieudbetalinger fra SU er på godt 4

mia. kr., og såfremt det antages, at 1/3 af de beskattede indtægter udover

personfradrag m.v. har resulteret i restskatter under 11.400 kr., vil

omlægningen til A-indkomst betyde, at indbetalingen af skattebeløb på i

størrelsesordenen 300 mill. kr. fremrykkes med op til 2 år, første gang for

finansåret 1992.

Administrative konsekvenser

Forslaget om automatisk foreløbig fastsættelse af A-skattetilsvar og

rykkergebyrer m.v. parellelt med momsreglerne vil medføre øgede drifts- og

engangsudgifter i Told- og Skattestyrelsen.

Gennemførelsen af forslaget vil således medføre udgifter til udvikling og

drift af et edb-system samt til porto og blanketter.

De årlige driftsudgifter, incl. porto og blanketter, udgør skønsmæssigt 4

mill. kr., der vil kunne afholdes inden for Told~ og Skattestyrelsens

fremtidige budgetter gennem omprioriteringer.

Engangsudgifterne, som primært vedrører edb-udvikling, udgør 4 mill. kr. i

1991 og 1 mill. kr. i 1992. Udgifterne kan afholdes inden for Told- og

Skattestyrelsens budgetter ved indprioritering af opgaven i styrelsens

udviklingsplan.

Forslagets øvrige elementer skønnes ikke at have nævneværdige personale-

og udgiftsmæssige konsekvenser for Told- og Skattestyrelsen.

For så vidt angår de administrative konsekvenser for kommunerne, er det

aftalt med kommunerne, at der en gang om året gennemføres forhandlinger

mellem kommunerne og Skatteministeriet med henblik på at opgøre og udmønte de

eventuelle kommunale rationaliseringsgevinster ved det forløbne års

regelforenklinger m.v. i bloktilskuds- og personalereduktioner.

De administrative konsekvenser for kommunerne af nærværende forslag vil

indgå i disse forhandlinger.

Spaltehenvisninger

Lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskatteloven) er senest ændret ved lov nr. 218 af 10. april 1991, jf.

Folketingstidende 1990-91, sp. 38, 574, 2485, 3665; tillæg A, 215; tillæg B,

123, ...

Lov om særlig indkomstskat m.v. er senest ændret ved lov nr. 59 af 7.

februar 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 978, 1621, 5463, 5696;

tillæg A, 1281; tillæg B, 511; tillæg C, 307.

Lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (Ligningsloven)

er senest ændret ved lov nr. 219 af 10. april 1991, jf. Folketingstidende

1990-91, sp. 475, 1195, 3675, 3830; tillæg A, 1047; tillæg B ...

Lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat) er senest

ændret ved lov nr. 218 af 10. april 1991, jf. Folketingstidende 1990-91, sp.

38, 574, 2485, 3665; tillæg A, 215; tillæg B, 123, ...

Lov om stempelafgift er senest ændret ved lov nr. 138 af 13. marts 1991,

jf. Folketingstidende 1990-91, sp. 174, 1191, 2516, 2791; tillæg A, 691;

tillæg B, 147; tillæg C, 53.

Lov om arve- og gaveafgift er senest ændret ved lov nr. 396 af 13. juni

1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 276, 696, 10204, 10690; tillæg A,

749; tillæg B, 1527, 1687; tillæg C, 827.

Personskatteloven er senest ændret ved lov nr. 219 af 10. april 1991, jf.

Folketingstidende 1990-91, 2. samling, sp. 475, 1195, 3675, 3830; tillæg A,

1047.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ved § 21, nr. 15, i bekendtgørelse nr. 685 af 11. oktober 1990 om

opkrævning m.v. af indkomst- og formueskat, er uddannelsesstøtte, der

udbetales til uddannelsessøgende i henhold til §§ 2 og 5 i lov om statens

uddannelsesstøtte, gjort til A-indkomst. Dette har virkning fra og med 1992,

jf. samme bekendtgørelses § 58, stk. 2. Til og med 1991 er uddannelsesstøtte

B-indkomst.

Personer, der studerer i udlandet og modtager dansk uddannelsesstøtte, er

i dag, dvs. til og med 1991, ikke skattepligtige til Danmark af

uddannelsesstøtten. Skattefritagelsen er dog betinget af, at den pågældende

har opgivet sin bopæl i Danmark og har indgivet en såkaldt F-54 erklæring.

Når uddannelsesstøtte fra 1992 bliver A-indkomst, bliver modtagere, der

studerer i udlandet, begrænset skattepligtige. De pågældende er efter

gældende regler ikke berettiget til personfradrag. Efter personskattelovens §

10, stk. 5, gives personfradrag til begrænset skattepligtige personer kun,

hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk.

1, (løn m.v.), eller stk. 2, litra b (pension m.v. fra tidligere

tjenesteforhold), litra c (folkepension m.v.), litra d

(arbejdsløshedsunderstøttelse m.v.) eller litra f ( visse udbetalinger efter

pensionsbeskatningsloven).

Uddannelsesstøtte er efter gældende regler omfattet af kildeskattelovens §

43, stk. 2, litra e, (understøttelser og andre lignende ydelser af

skattepligtig art, der udredes af offentlige myndigheder eller institutioner

eller af offentlige eller private fonds, legater eller lignende). Denne

bestemmelse berettiger ikke til personfradrag.

Det foreslås, at uddannelsesstøtte i henhold til §§ 2 og 5 i lov om

statens uddannelsesstøtte overflyttes til kildeskattelovens § 43, stk. 2,

litra c, der berettiger til personfradrag.

Til nr. 2

Ved den foreslåede bestemmelse bemyndiges skatteministeren til at indføre

gebyr på erindringsskrivelser i forbindelse med indeholdelsespligtiges

afregning af indeholdt A-skat, udbytteskat og royaltyskat.

Bestemmelsen, der er udtryk for en harmonisering mellem momsområdet og

skatteområdet, svarer til bestemmelsen i momslovens § 22, stk. 5, hvorefter

skatteministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om gebyr for

erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift (moms).

Det er regeringens hensigt at udnytte bemyndigelsen til at indføre et

gebyr på de nævnte erindringsskrivelser svarende til gebyret på momsområdet,

som p.t. er på 50 kr.

Til nr. 3

Med henblik på en harmonisering mellem A-skatteopkrævning og opkrævning af

moms og arbejdsmarkedsbidrag foreslås, at skattemyndigheden kan foretage en

foreløbig skønsmæssig fastsættelse af skattetilsvaret, hvis kravet mod den

indeholdelsespligtige på grund af dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt.

Specielt anføres det, at der kan foretages en skønsmæssig fastsættelse af

skattetilsvaret ved manglende redegørelse.

Det er hensigten i disse tilfælde at indføre enmaskinel, skønsmæssig

fastsættelse af A-skattetilsvaret svarende til reglerne for moms og

arbejdsmarkedsbidrag. Den eksisterende bestemmelse om skønsmæssig

fastsættelse af skattetilsvar giver ikke hjemmel til en sådan generel og

maskinel fastsættelse.

Endvidere bemyndiges skatteministeren til at indføre gebyr på foreløbig,

skønsmæssig fastsættelse af A-skattetilsvar, udbytteskattetilsvar og

royaltyskattetilsvar.

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i momslovens § 21, stk. 3, hvorefter

skatteministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om gebyr ved

foreløbig fastsættelse af afgiftstilsvaret (momstilsvaret).

Det er regeringens hensigt at udnytte bemyndigelsen til at indføre et

gebyr ved foreløbig fastsættelse af skattetilsvar svarende til gebyret på

momsområdet, som p.t. er på 150 kr.

Til nr. 4

I henhold til kildeskattelovens § 73 kan skattemyndighederne pålægge en

skatteyders arbejdsgiver at foretage indeholdelse i skatteyderens løn med op

til 15 pct. efter skat. Indeholdelse kan endvidere foretages i ventepenge,

pensioner og lignende understøttelser, der udredes af offentlige eller

private kasser, medmindre særlige hensyn efter skattemyndighedernes skøn

taler imod dette.

Den maksimale procentsats for lønindeholdelse i kildeskattelovens § 73,

stk. 3, foreslås ved bestemmelsen forhøjet fra de nævnte 15 pct. til 20 pct.

Lønindeholdelsen må som hidtil ikke overstige den skattepligtiges

betalingsevne opgjort efter en konkret vurdering.

Det bemærkes, at lønindeholdelse i henhold til forskellige bestemmelser i

den øvrige lovgivning benyttes til inddrivelse af en række øvrige offentlige

krav, navnlig inden for socialområdet.

Til §§ 2 og 3

Efter de gældende regler skal den særlige indkomstskat for personer

betales i tre rater, der forfalder i september, oktober og november måned i

året efter indkomsten er optjent.

For personers vedkommende beregnes den særlige indkomstskat som 50 pct. af

det beløb, hvormed den særlige indkomst overstiger et bundfradrag på 6.000

kr.

Efter det fremsatte forslag skal jubilæumsgratiale og

fratrædelsesgodtgørelse, som efter gældende regler er særlig indkomst, gøres

til almindelig indkomst. Herved etableres der automatisk A-skattetræk.

Efter forslaget er det imidlertid kun en del af de nævnte indkomstarter,

der undergives almindelig indkomstbeskatning, således at A-skattetrækket kun

skal ske i den skattepligtige del af beløbet.

For at undgå en skærpet beskatning af de nævnte indkomstarter foreslås

det, at den skattepligtige del kun skal udgøre 70 pct. af det beløb, der

overstiger 6.000 kr årligt (svarende til bundfradraget i lov om særlig

indkomstskat) fra samme arbejdsgiver.

Forslaget vil stort set eliminere efterbetaling af skat og restancer på

dette område.

Forslaget vil betyde, at skattetilsvaret som almindelig indkomstskat

indbetales til det offentlige op til to år før det indbetales efter de

gældende regler.

Forslaget vil indebære, at arbejdsgiveren ved udbetaling af

fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale skal indeholde A-skat af 70 pct.

af de samlede ydelser, der ligger udover 6.000 kr. årligt.

Den foreslåede ordning er udformet således, at den er let at administrere

for såvel arbejdsgivere som skattemyndigheder og let at forstå for

skatteyderne.

Til § 4

Efter gældende regler kan der i forbindelse med indbetaling af visse

skatte- og afgiftsbeløb, som en virksomhed har opkrævet for det offentlige,

fastsættes en kortere indbetalingsfrist eller afgiftsperiode, hvis

virksomheden gentagne gange ikke har indbetalt det opkrævede beløb rettidigt

til det offentlige.

For så vidt angår moms, told, arbejdsmarkedsbidrag og punktafgifter, kan

der iværksættes kreditbegrænsning overfor en virksomhed, der gentagne gange

ikke har indbetalt afgift (bidrag) rettidigt. Det samme gælder for en

virksomhed, som er ude af stand til at betale sin gæld eller er under konkurs

m.v. Kreditbegrænsningen medfører, at virksomheden skal indsende angivelse og

afregne afgift med kortere frist end de i afgiftslovene fastsatte almindelige

frister.

For indeholdte A-skatter gælder, at en virksomhed, der har udvist uorden

eller forsømmelighed med indeholdelse, indbetaling eller afgivelse af

redegørelse, kan pålægges permanent inkasso vedrørende indeholdt A-skat. Der

kan endvidere gives pålæg om fremrykket indbetalingsdag, således at

virksomheden skal redegøre og afregne med kortere frist end den i

kildeskatteloven fastsatte almindelige frist.

Efter de gældende regler skal selskaber, fonde, foreninger m.v. indsende

selvangivelse senest den 30. april. Hvis det indkomstår, der danner grundlag

for selvangivelsen udløber i det kalenderår, hvori selvangivelsen skal

indgives, er fristen dog den 31. maj. Indkomstskatten forfalder til betaling

den 1. november samme år med sidste rettidige indbetalingsdag den 20.

november.

Efter forslaget indføres der mulighed for en begrænsning af kredittiden

for selskabers, fondes og foreningers indbetaling af indkomstskat.

Forslaget går ud på, at skatteministeren kan bestemme, at i tilfælde, hvor

et selskab, en fond eller en forening m.v. er i væsentlig restance med

indkomstskat, forfalder indkomstskatten til betaling samtidig med fristen for

indgivelse af selvangivelse, jf. selskabsskattelovens § 27, stk. 1 og 4.

Betaling senest den 20. i den efterfølgende måned anses for rettidig. Hvis

skattebeløbet indbetales for sent, skal der betales et rentebeløb på 1 pct.

pr. påbegyndt måned.

Det er tanken, at kredittiden kan begrænses, når selskabet m.v. er kommet

i restance med indkomstskatten, og restancen udgør mindst 100.000 kr.

Kompetencen til at forkorte betalingsfristen tænkes udlagt til de

regionale told- og skattemyndigheder. Regionerne behandler i forvejen

A-skatte- og momssager.

Det må forventes, at den foreslåede bestemmelse vil have en betydelig

præventiv virkning. Den konkrete anvendelse af bestemmelsen må derimod

afhænge af omstændighederne.

Til § 5 og 6

Det foreslås, at der indføres en generel adgang til lønindeholdelse for

stempelafgift og arve- og gaveafgift. Skatteministeren vil på et senere

tidspunkt fremsætte lovforslag, der sikrer, at samtlige krav på

skatteministeriets område kan inddrives ved lønindeholdelse, og at disse krav

tillægges fortrinsret ved lønindeholdelse i forhold til øvrige krav.

Til § 7

Ved § 14, stk. 3, i lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af

forskellige skattelove (Skatteomlægninger) blev lov nr. 423 af 13. juni 1990

om ændring af personskatteloven (Forhøjelse af bundfradraget for 6

pct.-skatten) ophævet, jf. lovforslag L 4 af 27. december 1990. Ophævelsen

beror imidlertid på en teknisk fejl i et ændringsforslag til lovforslag L 4

og betyder, at forhøjelsen af grundbeløbet for bundfradraget til 140.000 kr.

(136.500 kr. i 1991), som Folketinget vedtog som lov nr. 423 af 13. juni

1990, ikke længere er i kraft.

Nærværende lovforslag tilbagefører for så vidt angår 6 pct.-skattens

grundbeløb retstilstanden til før vedtagelsen af lov nr. 217 af 10. april

1991, dvs. at grundbeløbet for bundfradraget for 6 pct.-skatten fra 1992

herefter vil være 140.000 kr. (i 1991 136.500 kr.), svarende til det, der

blev vedtaget i juni 1990 ved lov nr. 423 af 13. juni 1990.

Til § 8

Det foreslås, at hovedparten af de foreslåede ændringer får virkning fra

1. juli 1991.

Uddannelsesstøtte overgår først til A-indkomst pr. 1. januar 1992 og

bliver dermed først skattepligtig for udenlandske uddannelsessøgende fra

dette tidspunkt. På denne baggrund foreslås det, at de udenlandske

uddannelsessøgende får personfradrag fra samme tidspunkt, jf. § 1, nr. 1.

Bekendtgørelse om gebyrer som omtalt i bemærkningerne til § 1, nr. 2 og 3,

forventes udstedt kort tid efter lovforslagets vedtagelse.

Den forhøjede procentsats for lønindeholdelse som foreslået i § 1, nr. 4,

vil efter en konkret vurdering af skatteyderens betalingsevne kunne anvendes

fra denne dato, uanset om den skattegæld, der inddrives ved indeholdelsen, er

opstået på et tidligere tidspunkt. For så vidt angår pålæg om

lønindeholdelse, der er givet før denne dato, må skattemyndighederne foretage

en konkret vurdering af den skattepligtiges betalingsevne og rette en fornyet

henvendelse til den indeholdelsespligtige, før den forhøjede procentsats kan

finde anvendelse.

Det foreslås, at den ændrede beskatning af jubilæumsgratiale og

fratrædelsesgodtgørelse først får virkning fra 1. januar 1992, idet denne

ændring af administrative grunde må følge kalenderåret, jf. §§ 2 og 3.

Bemyndigelsen til skatteministeren til under nærmere angivne betingelser

at forkorte kredittiden for selskaber m.v. har virkning for selskaber m.v.,

der indgiver selvangivelse den 1. juli 1991 eller senere.

Grundbeløbet for bundfradraget for 6 pct.-skatten foreslås til 136.500 kr.

for indkomståret 1991, svarende til et bundfradrag på 155.100 kr.

Grundbeløbet for bundfradraget vil fra 1992 være 140.000 kr., jf. § 7. Det

svarer til det, der gjaldt efter lov nr. 423 af 13. juni 1990.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1.

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, som ændret

senest ved § 5 i lov nr. 218 af 10. april 1991, foretages følgende ændringer:

1. I § 43, stk. 2, litra c, indsættes efter

»ydelser«: », samt stipendier, der udbetales til

uddannelsessøgende i henhold til §§ 2 og 5 i lov om statens

uddannelsesstøtte«.

§ 43. Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge

samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i

tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme,

provision, drikkepenge og lignende ydelser.

Stk. 2. Til A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens

nærmere bestemmelse henregnes nedennævnte indkomstarter:

a) Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser,

udvalg, kommissioner, råd og lignende.

b) Pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når disse

har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold.

c) Folkepension, invalidepension og andre skattepligtige sociale ydelser.

d) Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge

efter loven om dagpenge ved sygdom og fødsel.

e) Understøttelser og andre lignende ydelser af skattepligtig art, der

udredes af offentlige myndigheder eller institutioner eller af offentlige

eller private fonds, legater eller lignende.

2. I § 63, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for

erindringsskrivelser vedrørende indeholdelsespligtiges indbetaling af sådanne

beløb.«.

§ 63. Er et beløb, som en skattepligtig efter denne lov skal

indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den pågældende

betale en statskassen tilfaldende rente, der udgør 1 pct. pr. påbegyndt måned

fra forfaldsdagen at regne. Renter af skat, der påhviler den skattepligtige,

opgøres een gang om året og opkræves sammen med restskatten for de pågældende

år.

Stk. 2. Er et skattebeløb, som en indeholdelsespligtig efter denne

lov skal indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den

indeholdelsespligtige betale en statskassen tilfaldende rente, der udgør 1,3

pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

3. § 69, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund

af dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt, f.eks. fordi den

indeholdelsespligtige ikke har afgivet redegørelse, kan skattemyndigheden

foretage en foreløbig skønsmæssig fastsættelse. Skatteministeren kan

fastsætte bestemmelser om gebyr for en sådan fastsættelse.«.

§ 69. Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde

skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det

offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre

han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved

iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over

for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.

Stk. 3. Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af

dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt, kan skattemyndigheden foretage en

foreløbig skønsmæssig ansættelse.

4. I § 73, stk. 3, 2. pkt., ændres »15« til:

»20«.

§ 73. Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan

begæres, betalt ham påhvilende indkomst- og formueskat til staten,

folkepensionsbidrag, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat eller

kirkelige afgifter, kan vedkommende skattemyndighed skriftligt pålægge

skatteyderens arbejdsgiver at indeholde i skatteyderens lønning, provision

eller andet arbejdsvederlag, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne

med påløbne renter, tillæg og gebyrer. Indeholdelsespligt i henhold til

sådant pålæg omfatter også enhver forskudsvis udbetaling af løn m.v. Såfremt

skatteyderens arbejdsvederlag udredes direkte af beløb, som skatteyderen

oppebærer på arbejdsgiverens vegne, er arbejdsgiveren pligtig at foretage de

ændringer i afregningsformen, som er nødvendige for, at begæringen om

lønindeholdelse kan efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan også foretages i

A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver anses den, der

skal indeholde foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 2. Er skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller efter

denne paragraf har været pligtig at indeholde eller opkræve, ikke indbetalt

til det offentlige inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan vedkommende

skattemyndighed med hensyn til det skyldige beløb samt påløbne renter, tillæg

og gebyrer give den indeholdelsespligtiges arbejdsgiver pålæg som omhandlet i

stk. 1.

Stk. 3. Indeholdelse efter stk. 1 og 2 skal foretages, selv om

lønudbetalingen m.v. også er genstand for indeholdelse af skat efter §§ 46 og

49. Indeholdelsen kan højst udgøre 15 pct. af lønudbetalingen efter fradrag

af den efter §§ 46 og 49 indeholdte skat.

§ 2.

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 3.

oktober 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 9, affattes således:

»9) Godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur eller

lignende.«.

§ 2. Ved opgørelsen af særlig indkomst medregnes:

1) Fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af

maskiner, inventar o.lign. driftsmidler, der udelukkende benyttes

erhvervsmæssigt, eller skibe, når afhændelsen m.v. sker i forbindelse med

afhændelsen m.v. af den pågældende virksomhed, og fortjenesten eller tabet

omfattes af bestemmelserne i §§ 6 og 13 i lov om skattemæssige afskrivninger

m.v.

2) Fortjeneste, opgjort efter § 29 i lov om skattemæssige afskrivninger

m.v. ved afståelse af bygninger og installationer samt dræningsanlæg, på

hvilke der har været foretaget skattemæssige afskrivninger.

3) (Ophævet).

4) Fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af

tidsbegrænsede rettigheder, såsom patentret, forfatter- og kunstnerret og ret

til mønster eller varemærke.

5) Fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af

retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt.

6) Fortjeneste eller tab, der efter §§ 4 og 13a-13c i lov om beskatning af

fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. skal beskattes som særlig indkomst.

7) (Ophævet).

8) (Ophævet).

9) Godtgørelse i anledning af fratræden af stilling eller af opgivelse af

agentur eller lignende.

2. § 2, nr. 10, og § 3, nr. 6, ophæves.

10) Gaver, gratialer o.lign. fra den skattepligtiges arbejdsgiver, når

udbetalingen sker een gang for alle,

enten i en i den skattepligtiges forhold begrundet særlig anledning såsom

jubilæum eller arbejdsophør på grund af alder eller på grund af sygdom,

eller i anledning af, at den virksomhed, hvori den skattepligtige eller

dennes ægtefælle er eller har været ansat, har bestået i 25 år, eller i et

antal år, der er deleligt med 25.

§ 3. Ved opgørelsen af særlig indkomst medregnes ikke:

1) Fortjeneste eller tab som nævnt i § 2, nr. 1, ved afhændelse m.v. af

skibe eller skibsanparter, som den skattepligtige har anskaffet på et

tidspunkt, der ligger mindre end 5 år forud for afhændelsen, jf. § 15 A i lov

om skattemæssige afskrivninger m.v.

2) Fortjeneste eller tab af de i § 2, nr. 4 og 5, omhandlede arter,

såfremt de pågældende formuegoder er erhvervet som led i den skattepligtiges

næringsvej eller i spekulationsøjemed.

3) (Ophævet).

4) (Ophævet).

5) Fortjeneste eller tab af den i § 2, nr. 4, omhandlede art, når de

afhændede rettigheder vedrører opfindelser og værker, der er skabt af

afhænderen selv.

6) Godtgørelse i anledning af fratræden af stilling, jf. § 2, nr. 9, i det

omfang beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i

indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt,

til hvilket han kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller

lovgivningens almindelige regler, dog højst for en periode af et år.

Stk. 2. (Ophævet).

Stk. 3. (Ophævet).

3. I § 8, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 2, nr. 9-10 og

14-16« til: »§ 2, nr. 9 og 14-16«.

§ 8. De fortjenester eller tab, der efter foranstående

bestemmelser skal medregnes i den særlige indkomst, opgøres samlet for hvert

indkomstår.

Stk. 2. Det beløb, der fremkommer ved opgørelsen efter stk. 1,

benævnes »skattepligtig særlig indkomst«. Beløbet afrundes nedad

til det nærmeste med 100 delelige kronebeløb. Hvor andet ikke er foreskrevet

i denne lov, medregnes skattepligtig særlig indkomst ikke ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst, der i denne lov benævnes »skattepligtig

almindelig indkomst«.

Stk. 3. For skattepligtige personer gives der ved opgørelsen efter

stk. 2 et fradrag på 6.000 kr. Fradraget kan dog ikke overstige summen af

fortjenester efter § 2, nr. 9-10 og 14-16.

§ 3.

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (

ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som

ændret senest ved § 1 i lov nr. 219 af 10. april 1991, foretages følgende

ændringer:

1. Efter § 7, litra v, indsættes:

»w) Gaver, gratialer o.lign. fra den skattepligtiges arbejdsgiver,

når udbetalingen sker een gang for alle enten i anledning af, at den

virksomhed, hvori den skattepligtige eller dennes ægtefælle er eller har

været ansat, har bestået i 25 år, eller i et antal år, der er deleligt med

25, eller i en særlig anledning begrundet i den skattepligtiges forhold såsom

jubilæum eller arbejdsophør på grund af alder eller sygdom, samt godtgørelse

i anledning af fratræden af stilling. Gaver, gratialer o.lign. og

godtgørelser, der overstiger 6.000 kr. fra samme arbejdsgiver indenfor et

indkomstår, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med 70 pct. af den

del af værdien, der overstiger 6.000 kr. Uanset bestemmelserne i 1. og 2.

pkt. medregnes godtgørelse i anledning af fratræden af stilling til den

skattepligtige indkomst, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad

modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter

fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være

opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler, dog

højst for en periode af et år.«.

§ 4.

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, som senest ændret ved § 3 i lov

nr. 217 og § 3 i lov nr. 218 af 10. april 1991, indsættes i § 30 efter

stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening m.v. er i

væsentlig restance med indkomstskat, kan skatteministeren bestemme, at

indkomstskatten forfalder til betaling samtidig med fristen for indgivelse af

selvangivelse, jf. § 27, stk. 1 og 4. Betaling senest den 20. i den

efterfølgende måned anses for rettidig. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.«.

§ 30. Indkomstskatten for selskaber og foreninger m.v. forfalder

til betaling den 1. november. Kan der ved en forhøjelse af skatteansættelsen

ikke før denne dato gives selskabet eller foreningen meddelelse om

forhøjelsen, forfalder det beløb, der skal efterbetales, til betaling den 1.

i den måned, der følger efter meddelelsen.

Stk. 2. Indkomstskat, der pålignes selskaber og foreninger m.v. på

grundlag af en ekstraordinær ansættelse i medfør af § 5, stk. 1, § 5 A, stk.

1, eller § 7, forfalder til betaling den 1. i den måned, der følger efter

meddelelse til selskabet eller foreningen om ansættelsen, dog tidligst

samtidig med den indkomstskat, der pålignes på grundlag af den sidste

ordinære skatteansættelse, jf. stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3. Betaling senest den 20. i den måned, hvori skattebeløbet

efter stk. 1 og 2 forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet

ikke rettidigt, forrentes det med 1 pct. for hver påbegyndt måned fra

forfaldsdagen at regne. Udpantning kan først foretages 2 måneder efter

forfaldsdagen.

Stk. 4. Hvis et selskabs eller en forenings skatteansættelse

nedsættes, skal tilbagebetaling ske senest den 20. i den måned, der følger

efter nedsættelsen. Der tilkommer selskabet eller foreningen en rente på 1

pct. pr. påbegyndt måned fra indbetalingsdagen at regne af det for meget

betalte skattebeløb.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen af

skatten og om afregningen af de beløb, der efter § 23 tilfalder kommunerne.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 5.

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 1. december

1986, som senest ændret ved lov nr. 138 af 13. marts 1991, indsættes i §

31 efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Skyldig stempelafgift kan med tillæg af renter og

omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter

reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«.

§ 31. Enhver, der er part i det retsforhold, som et

stempelpligtigt dokument vedrører, hæfter for betaling af stempelafgiften.

Hvis en part ikke har fast ophold her i landet, og dokumentet på hans vegne

er underskrevet af en herboende person, hæfter tillige denne for afgiften.

Stk. 2. Den, der ved overdragelse eller på anden måde er indtrådt

som berettiget efter et dokument, der ikke er tilstrækkeligt stemplet, skal

inden 4 uger efter modtagelsen af dokumentet indsende dette eller en

bekræftet genpart heraf til vedkommende stempelmyndighed, medmindre

dokumentet er stemplet i henhold til en stempelmyndigheds afgørelse, eller

dokumentet inden nævnte frist indleveres til en anholdelsespligtig myndighed.

Det samme gælder den, der erhverver panteret i et dokument. Forsømmer han

indsendelsen til stempelmyndigheden, og kan de afgiftspligtige, jf. stk. 1,

åbenbart ikke betale den skyldige afgift, eller er deres opholdssted

ubekendt, bliver han medansvarlig for betalingen.

§ 6

I lov om arve- og gaveafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 30. august

1990, indsættes efter § 34 som § 34 A:

» § 34 A. Skyldig arveafgift kan med tillæg af renter og

omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter

reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«.

§ 7

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, som

ændret ved lov nr. 217, 218 og 219 af 10. april 1991, ændres i § 8, stk.

1, 1. pkt., »130.000 kr.« til: »140.000 kr.«.

§ 8. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes med 6 pct. af den

personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne

sum overstiger et bundfradrag på 130.000 kr. Bundfradraget reguleres efter §

20.

Efter 2. behandling den 28. maj 1991

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, som ændret

senest ved § 5 i lov nr. 218 af 10. april 1991, foretages følgende ændringer:

1. I § 43, stk. 2, litra c, indsættes efter

»ydelser«: », samt stipendier, der udbetales til

uddannelsessøgende i henhold til §§ 2 og 5 i lov om Statens

Uddannelsesstøtte«.

2. I § 63, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for

erindringsskrivelser vedrørende indeholdelsespligtiges indbetaling af sådanne

beløb.«

3. § 69, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund

af dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt, f.eks. fordi den

indeholdelsespligtige ikke har afgivet redegørelse, kan skattemyndigheden

foretage en foreløbig skønsmæssig fastsættelse. Skatteministeren kan

fastsætte bestemmelser om gebyr for en sådan fastsættelse.«

4. I § 73, stk. 3, 2. pkt., ændres »15« til:

»20«.

5. I § 73, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nye

punktummer:

»Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skatteyderen det

nødvendige til eget og familiens underhold. Ved indeholdelse med mere end 15

pct. skal skattemyndighederne i hvert enkelt tilfælde have sikre oplysninger

om, at der overlades skatteyderen de nødvendige midler.«

§ 2

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 3.

oktober 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 9, affattes således:

»9) Godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur eller

lignende.«

2. § 2, nr. 10, og § 3, nr. 6, ophæves.

3. I § 8, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 2, nr. 9-10 og

14-16« til: »§ 2, nr. 9 og 14-16«.

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som

ændret senest ved § 1 i lov nr. 219 af 10. april 1991, foretages følgende

ændringer:

1. Efter § 7, litra v, indsættes:

»w) Gaver, gratialer og lignende fra den skattepligtiges

arbejdsgiver, når udbetalingen sker een gang for alle enten i anledning af,

at den virksomhed, hvori den skattepligtige eller dennes ægtefælle er eller

har været ansat, har bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med

25, eller i en særlig anledning begrundet i den skattepligtiges forhold såsom

jubilæum eller arbejdsophør på grund af alder eller sygdom, samt godtgørelse

i anledning af fratræden af stilling. Gaver, gratialer og lignende og

godtgørelser, der overstiger 6.000 kr. fra samme arbejdsgiver inden for et

indkomstår, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med 70 pct. af den

del af værdien, der overstiger 6.000 kr. Uanset bestemmelserne i 1. og 2.

pkt. medregnes godtgørelse i anledning af fratræden af stilling til den

skattepligtige indkomst, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad

modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter

fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være

opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler, dog

højst for en periode af et år.«

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, som senest ændret ved § 5 i lov

nr. 217 og § 3 i lov nr. 218 af 10. april 1991, indsættes i § 30 efter

stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening m.v. er i

væsentlig restance med indkomstskat, kan skatteministeren bestemme, at

indkomstskatten forfalder til betaling samtidig med fristen for indgivelse af

selvangivelse, jf. § 27, stk. 1 og 4. Betaling senest den 20. i den

efterfølgende måned anses for rettidig. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 5

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 1. december

1986, som senest ændret ved lov nr. 138 af 13. marts 1991, indsættes i §

31 efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Skyldig stempelafgift kan med tillæg af renter og

omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter

reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 6

I lov om arve- og gaveafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 30. august

1990, indsættes efter § 34 som § 34 A:

»§ 34 A. Skyldig arveafgift kan med tillæg af renter og

omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter

reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 7

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, som

ændret ved lov nr. 217, 218 og 219 af 10. april 1991, ændres i § 8, stk.

1, 1. pkt., »130.000 kr.« til: »140.000 kr.«

§ 8

Stk. 1. Loven har virkning fra 1. juli 1991, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 1, og §§ 2 og 3 har virkning fra 1. januar 1992.

Stk. 3. § 4 har virkning for selskaber m.v., der indgiver

selvangivelse den 1. juli 1991 eller senere.

Stk. 4. § 7 har virkning fra og med indkomståret 1992. For

indkomståret 1991 udgør grundbeløbet for bundfradraget i personskattelovens §

8, stk. 1, 1. pkt., 136.500 kr.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter