Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 79 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF TOLDLOVEN, MERVÆRDIAFGIFTSLOVEN (MOMSLOVEN) OG KILDESKATTELOVEN M.V. (BETALINGSBESTEMMELSER)

1992/1 LSF 79Lovforslag som fremsatFolketinget21. december 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 153 af 27. februar 1992, som ændret

ved § 1 i lov nr. 362 af 14. maj 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 86, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. Overskrides fristen i stk. 5, pålægges det den, hvem

betalingen påhviler, at betale en afgift på 230 kr. for den pågældende

fortoldningsekspedition. Afgiften betales efter reglerne for betaling af

told, jf. § 83, stk. 1.«

2. Efter § 114 indsættes:

» § 114 a. Skatteministeren kan fastsætte gebyrer for

godkendelsesbeviser, som udstedes af de statslige told- og skattemyndigheder

til brug som dokumentation for, at et vejkøretøj eller en container opfylder

de fastsatte krav i toldkonventionen om international godstransport på

grundlag af TIR-carneter (TIR-konventionen) af 14. november 1975.«

3. § 124 a, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Ekspeditionsafgiften udgør 550 kr. Skatteministeren

fastsætter de nærmere regler om fremgangsmåden ved pålæggelse og opkrævning

af ekspeditionsafgiften.«

§ 2

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 34 af 20. januar

1992, som ændret ved § 6 i lov nr. 364 af 14. maj 1992, affattes § 8, stk.

2, således:

» Stk. 2. Virksomheden betaler en afgift på 150 kr. for en

foreløbig fastsættelse efter stk. 1.«

§ 3

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 16.

september 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 21, stk. 1, affattes således:

»Såfremt en angivelse for en afgiftsperiode ikke foreligger rettidigt

og det angivne afgiftstilsvar er positivt, forhøjes virksomhedens

Læs alt

afgiftstilsvar for den pågældende periode med 1 pct., dog mindst med 500 kr.

og højst med 1.100 kr. I tilfælde, hvor afgiftstilsvaret er negativt eller

nul, beregnes en afgiftsforhøjelse på 500 kr. i gentagelsestilfælde. Der

beregnes dog ikke afgiftsforhøjelse i tilfælde, hvor afgiftstilsvaret er

negativt eller nul og der er forløbet mere end 2 år, siden en negativ- eller

nulangivelse er indkommet for sent.«

2. § 21, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Virksomheden betaler en afgift på 150 kr. for en foreløbig

fastsættelse.«

§ 4

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992, foretages

følgende ændringer:

1. § 57, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Såfremt den i stk. 1 nævnte redegørelse ikke er

indgivet rettidigt og A-skattetilsvaret er positivt, skal den

indeholdelsespligtige betale en staten tilfaldende afgift på 1 pct. af det

beløb, som skal indbetales for den pågældende periode. Afgiften skal dog

mindst udgøre 500 kr. og kan højst udgøre 1.100 kr. I tilfælde, hvor

A-skattetilsvaret er nul, skal der i gentagelsestilfælde betales en afgift på

500 kr. Der betales dog ikke afgift i tilfælde, hvor A-skattetilsvaret er nul

og der er forløbet mere end 2 år, siden en nul-A-skatteredegørelse er

indkommet for sent.«

2. I § 57 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Skatteministeren kan meddele fritagelse for afgift

efter stk. 2, når særlige omstændigheder taler derfor.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

3. § 69, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Den indeholdelsespligtige betaler en afgift på 150 kr. for en sådan

fastsættelse.«

§ 5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992

foretages følgende ændringer:

1. I § 8 K indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte gebyrer for

meddelelse af oplysninger efter stk. 1. Tilsvarende gælder for meddelelse af

oplysninger efter § 7, stk. 5, og § 7 B, stk. 3.«

2. I § 11 C ændres »bistandslovens kapitel 9 samt

bistandslovens § 49 b, stk. 2, og § 49 f, stk. 3,» til:

»bistandsloven, der nedsætter personfradraget efter personskattelovens §

11, og«.

§ 6

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 153 af 27. februar 1992, som ændret

ved § 1 i lov nr. 362 af 14. maj 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 86, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. Overskrides fristen i stk. 5, pålægges det den, hvem

betalingen påhviler, at betale en afgift på 230 kr. for den pågældende

fortoldningsekspedition. Afgiften betales efter reglerne for betaling af

told, jf. § 83, stk. 1.«.

2. Efter § 114 indsættes:

» § 114 a. Skatteministeren kan fastsætte gebyrer for

godkendelsesbeviser, som udstedes af de statslige told- og skattemyndigheder

til brug som dokumentation for, at et vejkøretøj eller en container opfylder

de fastsatte krav i Toldkonventionen om international godstransport på

grundlag af TIR-carneter (TIR-konventionen) af 14. november 1975.«.

3. § 124 a, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Ekspeditionsafgiften udgør 550 kr. Skatteministeren

fastsætter de nærmere regler om fremgangsmåden ved pålæggelse og opkrævning

af ekspeditionsafgiften.«.

§ 2

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 34 af 20. januar

1992, som ændret ved § 6 i lov nr. 364 af 14. maj 1992, affattes § 8, stk. 2,

således:

» Stk. 2. Virksomheden betaler en afgift på 150 kr. for en

foreløbig fastsættelse efter stk. 1.«.

§ 3

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 16.

september 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 21, stk. 1, affattes således:

»Såfremt en angivelse for en afgiftsperiode ikke foreligger

rettidigt, og det angivne afgiftstilsvar er positivt, forhøjes virksomhedens

afgiftstilsvar for den pågældende periode med 1 pct., dog mindst med 500 kr.

og højst med 1.100 kr. I tilfælde, hvor afgiftstilsvaret er negativt eller

nul, beregnes en afgiftsforhøjelse på 500 kr. i gentagelsestilfælde.«.

2. § 21, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Virksomheden betaler en afgift på 150 kr. for en foreløbig

fastsættelse.«.

§ 4

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992,

foretages følgende ændringer:

1. § 57, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Såfremt den i stk. 1 nævnte redegørelse ikke er

indgivet rettidigt, og A-skattetilsvaret er positivt, skal den

indeholdelsespligtige betale en til staten tilfaldende afgift på 1 pct. af

det beløb, som skal indbetales for den pågældende periode. Afgiften skal dog

mindst udgøre 500 kr. og kan højst udgøre 1.100 kr. I tilfælde, hvor

A-skattetilsvaret er nul, skal der i gentagelsestilfælde betales en afgift på

500 kr.«.

2. I § 57 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Skatteministeren kan meddele fritagelse for afgift

efter stk. 2, når særlige omstændigheder taler derfor.«.

Stk. 3. bliver herefter stk. 4.

3. § 69, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Den indeholdelsespligtige betaler en afgift på 150 kr. for en sådan

fastsættelse.«.

§ 5

I Skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,

indsættes i § 8 K som stk. 2:

»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte gebyrer for meddelelse af

oplysninger efter stk. 1. Tilsvarende gælder for meddelelse af oplysninger

efter § 7, stk. 5, og § 7 B, stk. 3.«.

§ 6

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslaget går i første række ud på at ændre opbygningen af

en række lovbestemmelser, der giver hjemmel for opkrævning af gebyrer på

skatte- og afgiftsområdet.

Hjemmelsbestemmelserne har hidtil været udformet på den måde, at

lovteksten alene konstituerer og beskriver gebyret, men overlader

fastsættelsen af gebyrbeløbet til en bekendtgørelse, udstedt af ministeren

med hjemmel i loven.

Denne opbygning ændres nu, således at også gebyrets beløbsmæssige

størrelse indføjes i teksten i gebyrbestemmelsen.

De gebyrer, der er tale om, er gebyrer som opkræves for at tilskynde

virksomhederne til at overholde tidsfrister m.v. Gebyrerne kan således

undgås, såfremt tidsfristerne overholdes.

Der stilles herudover forslag om harmonisering af regler om pålæggelse af

gebyrer efter momsloven og kildeskatteloven ved for sen indgivelse af

forskellige redegørelser. Bestemmelsen i kildeskatteloven ændres desuden fra

at være en bemyndigelse til skatteministeren om iværksættelse af opkrævning

af gebyr til et lovfæstet gebyr. Størrelsen af disse gebyrer har hidtil været

lovfæstede og ved forslaget fastholdes gebyrstørrelsen.

Endelig stilles forslag om gebyrer for godkendelse under TIR-ordningen

samt en betalingsbestemmelse i skattekontrolloven for udlevering af visse

oplysninger til indberetningspligtige virksomheder m.v. Forslagene tilsigter,

at der kan fastsættes gebyrer svarende til omkostningerne.

Opkrævning af gebyrerne under TIR-ordningen har været berostillet siden

april måned 1992 som følge af Rigsrevisionens udkast af 1. april 1992 til

beretning om opkrævning af gebyrer og formålsbestemte afgifter.

Der er ved lovforslagets udformning fuldt ud taget hensyn til de

synspunkter, som Statsrevisorerne har anlagt i beretning 5/91.

2. Der foreslås ændringer af visse betalingsbestemmelser i

toldloven, lov om afgift af lønsum m.v., momsloven og kildeskatteloven.

Forslaget indebærer, at størrelsen af de omhandlede betalinger indføjes i

lovene og ikke som hidtil i bekendtgørelser.

3. Efter lovforslaget ændres reglen i § 21, stk. 1, i momsloven om

negative momsangivelser og nul-momsangivelser, som indgives for sent. Tillige

foreslås en ændring af kildeskattelovens § 57, stk. 2 og 3, for så vidt angår

nul-A-skatteredegørelser, som indgives for sent. Forslaget tilsigter en

harmonisering af betalingsreglerne vedrørende negative momsangivelser,

nul-momsangivelser og nul-A-skatteredegørelser, som indgives for sent.

4. Desuden foreslås en ændring af en betalingsbestemmelse i

toldloven, hvorefter skatteministeren kan fastsætte gebyrer for godkendelse

af vejkøretøjer og containere under TIR-ordningen. Forslaget indebærer ingen

ændringer i forhold til den praksis, der var gældende, indtil opkrævningen af

gebyrer for disse godkendelser blev stillet i bero i april måned 1992.

5. Endelig tilsigter lovforslaget en ændring i en

betalingsbestemmelse i skattekontrolloven, hvorefter skatteministeren kan

fastsætte gebyrer for udleveringer af visse oplysninger til

indberetningspligtige virksomheder m.v. Forslaget tilsigter, at der kan

fastsættes gebyrer svarende til omkostningerne.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Det skønnes, at ændringen af momslovens § 21, stk. 1, vil indebære et

provenutab for statskassen i størrelsesordenen 3 mill. kr. på årsbasis, mens

ændringen af kildeskattelovens § 57, stk. 2 og 3, medfører et merprovenu, der

skønnes at være af nogenlunde samme størrelse.

Indtægterne fra gebyrer for godkendelse af vejkøretøjer og containere

under TIR-ordningen indgår i Skatteministeriets budget med knap 1 mill. kr.

Lovforslaget indebærer, at opkrævningen af gebyrerne vil kunne ske i samme

omfang som tidligere.

Lovforslaget skønnes i øvrigt ikke at indebære nævneværdige provenumæssige

eller administrative konsekvenser for det offentlige.

Spaltehenvisninger

Toldloven er senest ændret ved lov nr. 362 af 14. maj 1992, jf.

Folketingstidende 1991-92, sp. 8654, 8712, 9767, 10113; tillæg A, sp. 6289;

tillæg B, sp. 1245; tillæg C, sp. 1151.

Lov om afgift af lønsum er senest ændret ved lov nr. 364 af 14. maj 1992,

jf. Folketingstidende 1991-92, sp. 8314, 8574,10087, 10311; tillæg A, sp.

6187; tillæg B, sp. 1395, tillæg C, sp. 1217.

Lov om merværdiafgift (momsloven) er senest ændret ved lov nr. 363 af 14.

maj 1992, jf. Folketingstidende 1991-92, sp. 8314, 8574, 10087, 10310; tillæg

A, sp. 6119; tillæg B, sp. 1391; tillæg C, sp. 1205.

Lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer

(kildeskatteloven) og skattekontrolloven er senest ændret ved lov nr. 569 af

24. juni 1992, jf. Folketingstidende 1991-92, sp. 6538, 7069, 10495, 11073;

tillæg A, sp. 5197; tillæg B, sp. 2509; tillæg C, sp. 1491.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1 og 3, § 2, § 3, nr. 2, og § 4

Rigsrevisionen har i beretningen til Statsrevisorerne om gebyrer og

formålsbestemte afgifter undersøgt spørgsmålet om, hvorvidt der er det

fornødne forhold mellem indtægterne og udgifterne for så vidt angår statens

gebyrer og formålsbestemte afgifter.

Der findes visse betalinger inden for Skatteministeriet, hvor indtægterne

fra betalingerne ikke bygger på en beregning af de modsvarende udgifter.

Dette gælder betaling ved for sen betaling af told af varer, når der ikke er

stillet sikkerhed; betaling ved for sen angivelse af varer til fortoldning og

udførsel; betaling for skønsmæssige foreløbige fastsættelser af momstilsvar,

lønsumsafgift og skattetilsvar; og betaling, når redegørelser vedrørende

A-skat indsendes for sent.

Betalingerne er fastsat i bekendtgørelser udstedt i henhold til

bemyndigelsesbestemmelser i toldloven, lov om afgift af lønsum m.v.,

momsloven og kildeskatteloven.

Betalingernes umiddelbare formål er at tilskynde virksomheder m.fl. til

rettidig angivelse eller indbetaling vedrørende told, moms, A-skat m.v.

Herved reduceres det ressourceforbrug inden for det offentlige, som følger

af, at virksomheder m.fl. ikke angiver eller indbetaler til tiden.

Betalingerne er ikke obligatoriske, for så vidt som virksomheder m.fl. kan

undgå at betale, såfremt de overholder gældende bestemmelser om rettidig

angivelse eller indbetaling.

Det findes dog rettest at ændre opbygningen af de omhandlede

betalingsbestemmelser således, at betalingernes størrelse fastsættes i de

enkelte love og ikke som hidtil i bekendtgørelser.

I § 4, nr. 1 og 2, foreslås en ændring af gældende betalingsregler fastsat

i henhold til kildeskattelovens § 57, stk. 2, jf. bemærkningerne nedenfor.

Til § 1, nr. 1

Størrelsen af betalingen ved for sen indbetaling af told af varer, når der

ikke er stillet sikkerhed, blev oprindeligt fastsat ved lov til 200 kr. ved

en ændring af toldloven i 1986 (lov nr. 61 af 19. februar 1986 om ændring af

toldloven). Betalingen er benævnt afgift i lovgivningen.

Det er anført i bemærkningerne til lovforslaget vedrørende ændringen af

toldloven, at betalingen foreslås indført for at reducere antallet af

fristoverskridelser og dermed toldvæsenets arbejde med betalingskontrol for

disse ekspeditioner.

Ved en ændring af toldloven i 1988 blev skatteministeren bemyndiget til at

fastsætte størrelsen af betalingen (lov nr. 700 af 22. november 1988 om

ændring af toldloven og afgiftslovene).

I bemærkningerne til lovforslaget vedrørende sidstnævnte ændring af

toldloven er nævnt muligheden for en prisjustering af betalingen fra 200 til

230 kr.

Betalingen blev herefter fastsat til 230 kr. ved bekendtgørelse om ændring

af bekendtgørelse om toldbehandling (Skatteministeriets bekendtgørelse nr.

752 af 9. december 1988).

Til § 1, nr. 3

Størrelsen af betalingen ved for sen angivelse af varer til fortoldning og

udførsel blev oprindeligt fastsat ved lov til 200 kr. ved en ændring af

toldloven i 1977 (lov nr. 251 af 8. juni 1977 om ændring af toldloven).

Betalingen er benævnt ekspeditionsafgift i lovgivningen.

Det er anført i bemærkningerne til lovforslaget vedrørende ændringen af

toldloven, at fortoldningsbegæringer hyppigt indsendes for sent, og at

toldvæsenet derfor udsender 150-180.000 påkrav pr. år. Det er videre anført,

at for sen indsendelse af fortoldningsbegæring kan straffes med bøde, men

dette er hidtil ikke sket. Det blev derfor i stedet foreslået at indføre en

automatisk virkende betalingsordning.

Betalingen er blevet forhøjet ved senere ændringer af toldloven i 1982,

1985 og 1986 til henholdsvis 300 kr., 400 kr. og 500 kr.

Ved en ændring af toldloven i 1988 blev skatteministeren bemyndiget til at

fastsætte størrelsen af betalingen (førnævnte lov nr. 700 af 22. november

1988).

I bemærkningerne til lovforslaget vedrørende sidstnævnte ændring af

toldloven er nævnt muligheden for en prisjustering af betalingen fra 500 til

550 kr.

Betalingen blev herefter fastsat til 550 kr. ved bekendtgørelse om ændring

af bekendtgørelse om toldbehandling (Skatteministeriets bekendtgørelse nr.

752 af 9. december 1988).

Til § 2, § 3, nr. 2, og § 4, nr. 3

Lov om afgift af lønsum m.v., momsloven og kildeskatteloven indeholder

harmoniserede bestemmelser om, at de statslige told- og skattemyndigheder kan

foretage skønsmæssige foreløbige fastsættelser, når virksomheder m.fl. ikke

har angivet beløb, som det er påbudt efter disse love. Skatteministeren

bemyndiges efter lovene til at fastsætte størrelsen af betalingen for sådanne

fastsættelser. Betalingen er benævnt gebyr i lovgivningen.

Bemyndigelsen vedrørende betaling for foreløbige fastsættelser af

lønsumsafgift blev indført ved lov om afgift af lønsum m.v. i 1989 (lov nr.

830 af 19. december 1989 om lønsumsafgift for virksomheder inden for den

finansielle sektor).

Bemyndigelsen vedrørende betaling for foreløbige fastsættelser af moms

blev indført ved en ændring af momsloven i 1988 (førnævnte lov nr. 700 af 22.

november 1988).

Bemyndigelsen vedrørende foreløbige fastsættelser af skattetilsvar

(A-skat, udbytteskat og royaltyskat) blev indført ved en ændring af

kildeskatteloven i 1991 (lov nr. 391 af 6. juni 1991 om ændring af

forskellige skatte- og afgiftslove).

Sigtet med de gældende harmoniserede bestemmelser om betaling for

foreløbige fastsættelser fremgår mest udførligt af bemærkningerne til

lovforslaget vedrørende ændringen af momsloven i 1988 (førnævnte lov nr. 700

af 22. november 1988). Det er anført i bemærkningerne, at betalingen for

foreløbige fastsættelser af momstilsvar foreslås indført med henblik på at

reducere toldvæsenets arbejde med fastsættelserne, og at der årligt foretages

ca. 70-75.000 sådanne fastsættelser. Det er nævnt, at efter forslaget

fastsætter skatteministeren nærmere regler om bl.a. betalingens størrelse -

eksempelvis 150 kr. pr. foreløbig fastsættelse.

Ved bekendtgørelse om gebyr for erindringsskrivelser og foreløbige

fastsættelser er betalingen for foreløbige fastsættelser i alle tilfælde

fastsat til det samme beløb, 150 kr. (Skatteministeriets bekendtgørelse nr.

635 af 6. september 1991).

Til § 4, nr. 1 og 2

Ved en ændring af kildeskatteloven i 1968 blev finansministeren (senere

skatteministeren) bemyndiget til at bestemme, at der pålægges en betaling,

når den indeholdelsespligtige indsender redegørelse for sent (lov nr. 189 af

31. maj 1968 om ændring af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for

personer m.v.). Efter bemyndigelsen fastsættes betalingen til 1 pct. af det

beløb, som skal indbetales for den pågældende periode, dog kan der ikke

opkræves et beløb, som er mindre end 50 kr. eller højere end 300 kr.

Betalingen er benævnt gebyr i lovgivningen.

Det er anført i forarbejderne til loven, at det er af afgørende betydning

for kildeskattens administration, at redegørelserne fra de

indeholdelsespligtige indkommer rettidigt. Det er videre anført, at

dagbøderne for forsinket redegørelse ikke skønnes at kunne virke

tilstrækkeligt hurtigt og effektivt i de enkelte tilfælde. Derfor blev det i

stedet foreslået at indføre en automatisk virkende betalingsordning.

Undergrænsen og overgrænsen for betalingens størrelse er senere blevet

forhøjet ved ændringer af kildeskatteloven i 1979, 1985 og 1988 til

henholdsvis 100 og 500 kr., 300 og 1.000 kr., og 500 og 1.100 kr.

Beløbet betales efter reglerne i bekendtgørelse om opkrævning m.v. af

indkomst- og formueskat (Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 330 af 28. maj

1991). Efter bekendtgørelsen skal samtlige indeholdelsespligtige betale et

beløb, hvis de indsender redegørelse for sent. Der kan dog indrømmes

fritagelse for betaling, når særlige forhold taler derfor. Reglerne

administreres således, at indeholdelsespligtige, der indsender

nul-redegørelse for sent, ikke betaler de 500 kr.

Efter § 4, nr. 1 og 2, foreslås en ændring af disse betalingsregler, der

er fastsat i henhold til den gældende bestemmelse i § 57, stk. 2, i

kildeskatteloven. Efter den foreslåede § 4, nr. 1, pålægges

indeholdelsespligtige at betale 500 kr., når de i gentagelsestilfælde

indgiver en nul-A-skatteredegørelse for sent, jf. dog fritagelsesbestemmelsen

efter § 4, nr. 2. Reglen fastsættes i kildeskatteloven og ikke som hidtil i

en bekendtgørelse.

Forslaget efter § 4, nr. 1 og 2, om nul-A-skatteredegørelser tillige med

forslaget efter § 3, nr. 1, om negative momsangivelser og nul-momsangivelser

tilsigter en harmonisering af betalingsreglerne vedrørende

nul-A-skatteredegørelser, negative momsangivelser og nul-momsangivelser, som

ikke indgives rettidigt.

Til § 3, nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i momslovens § 21, stk. 1, forhøjes en

virksomheds momstilsvar med 1 pct., dog mindst med 500 kr. og højst med 1.100

kr., når momsangivelsen ikke er indgivet rettidigt. Dette gælder, hvad enten

virksomheden ifølge angivelsen skal indbetale moms, (positive angivelser)

eller skal have tilbagebetalt moms fra statskassen (negative angivelser)

eller ikke skal betale moms (såkaldte nul-angivelser).

Formålet med den gældende bestemmelse er at tilskynde virksomhederne til

at angive momsen rettidigt. Det sker af hensyn til den praktiske

administration af momsen, herunder edb-behandlingen. Bestemmelsen blev

allerede indsat ved behandlingen af det oprindelige momslovforslag i 1966-67,

dog er beløbsgrænserne blevet reguleret gennem tiden. De nuværende

beløbsgrænser blev fastsat ved en ændring af momsloven i 1988 (førnævnte lov

nr. 700 af 22. november 1988).

De statslige told- og skattemyndigheder kan efter bestemmelsen i § 21,

stk. 2, i momsloven fritage for forhøjelsen, når det på grund af særlige

omstændigheder findes rimeligt. F.eks. i tilfælde, hvor forsinkelsen skyldes

sygdom eller dødsfald.

Der foreslås en ændring af bestemmelsen i § 21, stk. 1, i momsloven.

Forslaget indebærer, at der ikke beregnes momsforhøjelse, når en virksomhed

første gang indgiver momsangivelse for sent, hvis det er en negativ angivelse

eller en nul-angivelse. I gentagelsestilfælde beregnes en momsforhøjelse på

500 kr. for sådanne angivelser, jf. dog fritagelsesbestemmelsen i § 21, stk.

2. Ved reglen om momsforhøjelse for gentagelsestilfælde lægges der vægt på,

at det er af betydning for den praktiske administration af momsen, at alle

momsangivelser, herunder negative momsangivelser og nul-momsangivelser,

indgives rettidigt.

Forslaget afhjælper den situation, hvor momsregistrerede virksomheder

pålægges at betale en momsforhøjelse på 500 kr., når de første gang indgiver

en negativ momsangivelse eller en nul-momsangivelse for sent.

Forslaget efter § 3, nr. 1, om negative momsangivelser og

nul-momsangivelser tillige med forslaget efter § 4, nr. 1 og 2, om

nul-A-skatteredegørelser tilsigter en harmonisering af betalingsreglerne

vedrørende negative momsangivelser, nul-momsangivelser og

nul-A-skatteredegørelser, som ikke indgives rettidigt.

Til § 1, nr. 2

Den internationale TIR-ordning (Transports Internationaux Routiers) har

til formål at lette grænsepassagen i forbindelse med international

varetransport. Det er bl.a. en betingelse for at transportere varer under

TIR-ordningen, at køretøjet eller containeren er godkendt til varetransport

under toldsegl, således at godset ikke kan fjernes, uden at toldseglet

brydes. De statslige told- og skattemyndigheder foretager godkendelsen og

udsteder i denne forbindelse et bevis.

TIR-ordningen har grundlag i toldkonventionen af 14. november 1975 om

international godstransport på grundlag af TIR-carneter (TIR-konventionen),

som trådte i stedet for TIR-konventionen af 15. januar 1959.

Danmark ratificerede TIR-konventionen den 20. december 1982, hvorefter den

trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 20. juli 1983.

Opkrævningen af gebyrer for godkendelse af vejkøretøjer og containere

under TIR-ordningen blev, som nævnt under de almindelige bemærkninger,

stillet i bero den 22. april 1992.

Gebyrerne for godkendelse udgjorde ved opkrævningens berostillelse 500 kr.

for køretøjer og 300 kr. for containere. Det skønnes, at disse beløb svarer

til de omkostninger, der knytter sig til en godkendelse.

Efter forslaget kan skatteministeren fastsætte gebyrer for godkendelse af

vejkøretøjer og containere under TIR-ordningen. Forslaget indebærer ingen

ændringer i forhold til tidligere praksis.

Til § 5

Det foreslås, at der som et nyt stykke indsættes en betalingsbestemmelse i

§ 8 K i skattekontrolloven. Efter forslaget kan skatteministeren fastsætte

gebyrer for udlevering af oplysninger, som kan meddeles efter de gældende

bestemmelser i § 7, stk. 5, § 7 B, stk. 3 og § 8 K.

Efter gældende bestemmelser kan skattemyndighederne meddele den

indberetningspligtige de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af en

række indberetningspligter, som f.eks. indberetning om pensionsordninger og

renteudgifter.

De oplysninger, der kan meddeles, er bl.a. cpr-nr. Det bemærkes i denne

forbindelse, at den pågældende person, hvorom der skal foretages

indberetning, efter skattekontrolloven har pligt til at meddele den

indberetningspligtige disse oplysninger.

Forslaget tilsigter, at der kan fastsættes gebyrer svarende til

omkostningsdækning.

Til § 6

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 153 af 27. februar 1992, som ændret

ved § 1 i lov nr. 362 af 14. maj 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 86, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. Overskrides fristen i stk. 5, pålægges det den, hvem

betalingen påhviler, at betale en afgift på 230 kr. for den pågældende

fortoldningsekspedition. Afgiften betales efter reglerne for betaling af

told, jf. § 83, stk. 1.«.

§ 86. - - -

Stk. 6. Overskrides fristen i stk. 5, pålægges det den, hvem

betalingen påhviler, at betale en afgift for den pågældende

fortoldningsekspedition. Afgiftens størrelse fastsættes af skatteministeren.

Afgiften betales efter reglerne for betaling af told, jf. § 83, stk. 1.

- - -

2. Efter § 114 indsættes:

» § 114 a. Skatteministeren kan fastsætte gebyrer for

godkendelsesbeviser, som udstedes af de statslige told- og skattemyndigheder

til brug som dokumentation for, at et vejkøretøj eller en container opfylder

de fastsatte krav i Toldkonventionen om international godstransport på

grundlag af TIR-carneter (TIR-konventionen) af 14. november 1975.«.

3. § 124 a, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Ekspeditionsafgiften udgør 550 kr. Skatteministeren

fastsætter de nærmere regler om fremgangsmåden ved pålæggelse og opkrævning

af ekspeditionsafgiften.«.

§ 124 a. - - -

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om

ekspeditionsafgiftens størrelse samt om fremgangsmåden ved pålæggelse og

opkrævning af ekspeditionsafgiften.

- - -

§ 2

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 34 af 20. januar

1992, som ændret ved § 6 i lov nr. 364 af 14. maj 1992, affattes § 8, stk. 2,

således:

» Stk. 2. Virksomheden betaler en afgift på 150 kr. for en

foreløbig fastsættelse efter stk. 1.«.

§ 8. - - -

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om gebyr for en

foreløbig fastsættelse efter stk. 1.

§ 3

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 16.

september 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 21, stk. 1, affattes således:

»Såfremt en angivelse for en afgiftsperiode ikke foreligger

rettidigt, og det angivne afgiftstilsvar er positivt, forhøjes virksomhedens

afgiftstilsvar for den pågældende periode med 1 pct., dog mindst med 500 kr.

og højst med 1.100 kr. I tilfælde, hvor afgiftstilsvaret er negativt eller

nul, beregnes en afgiftsforhøjelse på 500 kr. i gentagelsestilfælde.«.

2. § 21, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Virksomheden betaler en afgift på 150 kr. for en foreløbig

fastsættelse.«.

§ 21. Såfremt angivelse for en afgiftsperiode ikke foreligger

rettidigt, forhøjes virksomhedens afgiftstilsvar for den pågældende

afgiftsperiode med 1 pct., dog mindst med 500 kr. og højst med 1.100 kr.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele

fritagelse for forhøjelse af afgift i henhold til stk. 1, når det på grund af

særlige omstændigheder findes rimeligt.

Stk. 3. Har de statslige told- og skattemyndigheder efter

afleveringsfristens udløb ikke modtaget angivelse for en afgiftsperiode, kan

de statslige told- og skattemyndigheder foretage en foreløbig fastsættelse af

virksomhedens afgiftstilsvar til et skønsmæssigt beløb. Skatteministeren kan

fastsætte bestemmelser om gebyr ved foreløbig fastsættelse af

afgiftstilsvaret.

§ 4

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992,

foretages følgende ændringer:

1. § 57, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Såfremt den i stk. 1 nævnte redegørelse ikke er

indgivet rettidigt, og A-skattetilsvaret er positivt, skal den

indeholdelsespligtige betale en til staten tilfaldende afgift på 1 pct. af

det beløb, som skal indbetales for den pågældende periode. Afgiften skal dog

mindst udgøre 500 kr. og kan højst udgøre 1.100 kr. I tilfælde, hvor

A-skattetilsvaret er nul, skal der i gentagelsestilfælde betales en afgift på

500 kr.«.

§ 57. - - -

Stk. 2. Ved de i stk. 1 omhandlede regler kan det bestemmes, at

den indeholdelsespligtige, når redegørelse ikke er indgivet rettidigt, skal

erlægge et statskassen tilfaldende gebyr på 1 pct. af det beløb, som skal

indbetales for den pågældende periode. Gebyret skal andrage mindst 500 kr. og

kan højst udgøre 1.100 kr.

2. I § 57 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Skatteministeren kan meddele fritagelse for afgift

efter stk. 2, når særlige omstændigheder taler derfor.«.

Stk. 3. bliver herefter stk. 4.

3. § 69, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Den indeholdelsespligtige betaler en afgift på 150 kr. for en sådan

fastsættelse.«.

§ 69. - - -

Stk. 3. Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af

dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt, f.eks. fordi den

indeholdelsespligtige ikke har afgivet redegørelse, kan skattemyndigheden

foretage en foreløbig skønsmæssig fastsættelse. Skatteministeren kan

fastsætte bestemmelser om gebyr for en sådan fastsættelse.

§ 5

I Skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,

indsættes i § 8 K som stk. 2:

»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte gebyrer for meddelelse af

oplysninger efter stk. 1. Tilsvarende gælder for meddelelse af oplysninger

efter § 7, stk. 5, og § 7 B, stk. 3.«.

§ 7. - - -

Stk. 5. Indkomstmodtageren skal give den oplysningspligtige efter

stk. 1 oplysning om navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle

andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af

indkomstmodtageren. Såfremt indkomstmodtageren nægter at give disse

oplysninger, kan skattemyndighederne meddele den oplysningspligtige de

fornødne oplysninger til opfyldelse af oplysningspligten efter stk. 1.

§ 7 B. - - -

Stk. 3. Reglerne i § 7, stk. 5-8, finder tilsvarende anvendelse.

§ 8 K. Skattemyndighederne kan meddele den oplysningspligtige de

oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten efter

§§ 8 B, 8 F, 8 H, 8 P, 8 Q, 8 S, 8 T, og 8 U.

Efter 2. behandling den 10. december 1992

§ 1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 153 af 27. februar 1992, som ændret

ved § 1 i lov nr. 362 af 14. maj 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 86, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. Overskrides fristen i stk. 5, pålægges det den, hvem

betalingen påhviler, at betale en afgift på 230 kr. for den pågældende

fortoldningsekspedition. Afgiften betales efter reglerne for betaling af

told, jf. § 83, stk. 1.«

2. Efter § 114 indsættes:

» § 114 a. Skatteministeren kan fastsætte gebyrer for

godkendelsesbeviser, som udstedes af de statslige told- og skattemyndigheder

til brug som dokumentation for, at et vejkøretøj eller en container opfylder

de fastsatte krav i toldkonventionen om international godstransport på

grundlag af TIR-carneter (TIR-konventionen) af 14. november 1975.«

3. § 124 a, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Ekspeditionsafgiften udgør 550 kr. Skatteministeren

fastsætter de nærmere regler om fremgangsmåden ved pålæggelse og opkrævning

af ekspeditionsafgiften.«

§ 2

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 34 af 20. januar

1992, som ændret ved § 6 i lov nr. 364 af 14. maj 1992, affattes § 8, stk.

2, således:

» Stk. 2. Virksomheden betaler en afgift på 150 kr. for en

foreløbig fastsættelse efter stk. 1.«

§ 3

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 16.

september 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 21, stk. 1, affattes således:

»Såfremt en angivelse for en afgiftsperiode ikke foreligger rettidigt

og det angivne afgiftstilsvar er positivt, forhøjes virksomhedens

afgiftstilsvar for den pågældende periode med 1 pct., dog mindst med 500 kr.

og højst med 1.100 kr. I tilfælde, hvor afgiftstilsvaret er negativt eller

nul, beregnes en afgiftsforhøjelse på 500 kr. i gentagelsestilfælde. Der

beregnes dog ikke afgiftsforhøjelse i tilfælde, hvor afgiftstilsvaret er

negativt eller nul og der er forløbet mere end 2 år, siden en negativ- eller

nulangivelse er indkommet for sent.«

2. § 21, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Virksomheden betaler en afgift på 150 kr. for en foreløbig

fastsættelse.«

§ 4

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992, foretages

følgende ændringer:

1. § 57, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Såfremt den i stk. 1 nævnte redegørelse ikke er

indgivet rettidigt og A-skattetilsvaret er positivt, skal den

indeholdelsespligtige betale en staten tilfaldende afgift på 1 pct. af det

beløb, som skal indbetales for den pågældende periode. Afgiften skal dog

mindst udgøre 500 kr. og kan højst udgøre 1.100 kr. I tilfælde, hvor

A-skattetilsvaret er nul, skal der i gentagelsestilfælde betales en afgift på

500 kr. Der betales dog ikke afgift i tilfælde, hvor A-skattetilsvaret er nul

og der er forløbet mere end 2 år, siden en nul-A-skatteredegørelse er

indkommet for sent.«

2. I § 57 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Skatteministeren kan meddele fritagelse for afgift

efter stk. 2, når særlige omstændigheder taler derfor.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

3. § 69, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Den indeholdelsespligtige betaler en afgift på 150 kr. for en sådan

fastsættelse.«

§ 5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992

foretages følgende ændringer:

1. I § 8 K indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte gebyrer for

meddelelse af oplysninger efter stk. 1. Tilsvarende gælder for meddelelse af

oplysninger efter § 7, stk. 5, og § 7 B, stk. 3.«

2. I § 11 C ændres »bistandslovens kapitel 9 samt

bistandslovens § 49 b, stk. 2, og § 49 f, stk. 3,» til:

»bistandsloven, der nedsætter personfradraget efter personskattelovens §

11, og«.

§ 6

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter