1992 LSF 79 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF TOLDLOVEN, MERVÆRDIAFGIFTSLOVEN (MOMSLOVEN) OG KILDESKATTELOVEN M.V. (BETALINGSBESTEMMELSER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 153 af 27. februar 1992, som ændret
ved § 1 i lov nr. 362 af 14. maj 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 86, stk. 6, affattes således:
» Stk. 6. Overskrides fristen i stk. 5, pålægges det den, hvem
betalingen påhviler, at betale en afgift på 230 kr. for den pågældende
fortoldningsekspedition. Afgiften betales efter reglerne for betaling af
told, jf. § 83, stk. 1.«
2. Efter § 114 indsættes:
» § 114 a. Skatteministeren kan fastsætte gebyrer for
godkendelsesbeviser, som udstedes af de statslige told- og skattemyndigheder
til brug som dokumentation for, at et vejkøretøj eller en container opfylder
de fastsatte krav i toldkonventionen om international godstransport på
grundlag af TIR-carneter (TIR-konventionen) af 14. november 1975.«
3. § 124 a, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Ekspeditionsafgiften udgør 550 kr. Skatteministeren
fastsætter de nærmere regler om fremgangsmåden ved pålæggelse og opkrævning
af ekspeditionsafgiften.«
§ 2
I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 34 af 20. januar
1992, som ændret ved § 6 i lov nr. 364 af 14. maj 1992, affattes § 8, stk.
2, således:
» Stk. 2. Virksomheden betaler en afgift på 150 kr. for en
foreløbig fastsættelse efter stk. 1.«
§ 3
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 16.
september 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 21, stk. 1, affattes således:
»Såfremt en angivelse for en afgiftsperiode ikke foreligger rettidigt
og det angivne afgiftstilsvar er positivt, forhøjes virksomhedens
Læs alt
afgiftstilsvar for den pågældende periode med 1 pct., dog mindst med 500 kr.
og højst med 1.100 kr. I tilfælde, hvor afgiftstilsvaret er negativt eller
nul, beregnes en afgiftsforhøjelse på 500 kr. i gentagelsestilfælde. Der
beregnes dog ikke afgiftsforhøjelse i tilfælde, hvor afgiftstilsvaret er
negativt eller nul og der er forløbet mere end 2 år, siden en negativ- eller
nulangivelse er indkommet for sent.«
2. § 21, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Virksomheden betaler en afgift på 150 kr. for en foreløbig
fastsættelse.«
§ 4
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992, foretages
følgende ændringer:
1. § 57, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Såfremt den i stk. 1 nævnte redegørelse ikke er
indgivet rettidigt og A-skattetilsvaret er positivt, skal den
indeholdelsespligtige betale en staten tilfaldende afgift på 1 pct. af det
beløb, som skal indbetales for den pågældende periode. Afgiften skal dog
mindst udgøre 500 kr. og kan højst udgøre 1.100 kr. I tilfælde, hvor
A-skattetilsvaret er nul, skal der i gentagelsestilfælde betales en afgift på
500 kr. Der betales dog ikke afgift i tilfælde, hvor A-skattetilsvaret er nul
og der er forløbet mere end 2 år, siden en nul-A-skatteredegørelse er
indkommet for sent.«
2. I § 57 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Skatteministeren kan meddele fritagelse for afgift
efter stk. 2, når særlige omstændigheder taler derfor.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3. § 69, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Den indeholdelsespligtige betaler en afgift på 150 kr. for en sådan
fastsættelse.«
§ 5
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992
foretages følgende ændringer:
1. I § 8 K indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte gebyrer for
meddelelse af oplysninger efter stk. 1. Tilsvarende gælder for meddelelse af
oplysninger efter § 7, stk. 5, og § 7 B, stk. 3.«
2. I § 11 C ændres »bistandslovens kapitel 9 samt
bistandslovens § 49 b, stk. 2, og § 49 f, stk. 3,» til:
»bistandsloven, der nedsætter personfradraget efter personskattelovens §
11, og«.
§ 6
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 153 af 27. februar 1992, som ændret
ved § 1 i lov nr. 362 af 14. maj 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 86, stk. 6, affattes således:
» Stk. 6. Overskrides fristen i stk. 5, pålægges det den, hvem
betalingen påhviler, at betale en afgift på 230 kr. for den pågældende
fortoldningsekspedition. Afgiften betales efter reglerne for betaling af
told, jf. § 83, stk. 1.«.
2. Efter § 114 indsættes:
» § 114 a. Skatteministeren kan fastsætte gebyrer for
godkendelsesbeviser, som udstedes af de statslige told- og skattemyndigheder
til brug som dokumentation for, at et vejkøretøj eller en container opfylder
de fastsatte krav i Toldkonventionen om international godstransport på
grundlag af TIR-carneter (TIR-konventionen) af 14. november 1975.«.
3. § 124 a, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Ekspeditionsafgiften udgør 550 kr. Skatteministeren
fastsætter de nærmere regler om fremgangsmåden ved pålæggelse og opkrævning
af ekspeditionsafgiften.«.
§ 2
I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 34 af 20. januar
1992, som ændret ved § 6 i lov nr. 364 af 14. maj 1992, affattes § 8, stk. 2,
således:
» Stk. 2. Virksomheden betaler en afgift på 150 kr. for en
foreløbig fastsættelse efter stk. 1.«.
§ 3
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 16.
september 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 21, stk. 1, affattes således:
»Såfremt en angivelse for en afgiftsperiode ikke foreligger
rettidigt, og det angivne afgiftstilsvar er positivt, forhøjes virksomhedens
afgiftstilsvar for den pågældende periode med 1 pct., dog mindst med 500 kr.
og højst med 1.100 kr. I tilfælde, hvor afgiftstilsvaret er negativt eller
nul, beregnes en afgiftsforhøjelse på 500 kr. i gentagelsestilfælde.«.
2. § 21, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Virksomheden betaler en afgift på 150 kr. for en foreløbig
fastsættelse.«.
§ 4
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992,
foretages følgende ændringer:
1. § 57, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Såfremt den i stk. 1 nævnte redegørelse ikke er
indgivet rettidigt, og A-skattetilsvaret er positivt, skal den
indeholdelsespligtige betale en til staten tilfaldende afgift på 1 pct. af
det beløb, som skal indbetales for den pågældende periode. Afgiften skal dog
mindst udgøre 500 kr. og kan højst udgøre 1.100 kr. I tilfælde, hvor
A-skattetilsvaret er nul, skal der i gentagelsestilfælde betales en afgift på
500 kr.«.
2. I § 57 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Skatteministeren kan meddele fritagelse for afgift
efter stk. 2, når særlige omstændigheder taler derfor.«.
Stk. 3. bliver herefter stk. 4.
3. § 69, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Den indeholdelsespligtige betaler en afgift på 150 kr. for en sådan
fastsættelse.«.
§ 5
I Skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,
indsættes i § 8 K som stk. 2:
»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte gebyrer for meddelelse af
oplysninger efter stk. 1. Tilsvarende gælder for meddelelse af oplysninger
efter § 7, stk. 5, og § 7 B, stk. 3.«.
§ 6
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslaget går i første række ud på at ændre opbygningen af
en række lovbestemmelser, der giver hjemmel for opkrævning af gebyrer på
skatte- og afgiftsområdet.
Hjemmelsbestemmelserne har hidtil været udformet på den måde, at
lovteksten alene konstituerer og beskriver gebyret, men overlader
fastsættelsen af gebyrbeløbet til en bekendtgørelse, udstedt af ministeren
med hjemmel i loven.
Denne opbygning ændres nu, således at også gebyrets beløbsmæssige
størrelse indføjes i teksten i gebyrbestemmelsen.
De gebyrer, der er tale om, er gebyrer som opkræves for at tilskynde
virksomhederne til at overholde tidsfrister m.v. Gebyrerne kan således
undgås, såfremt tidsfristerne overholdes.
Der stilles herudover forslag om harmonisering af regler om pålæggelse af
gebyrer efter momsloven og kildeskatteloven ved for sen indgivelse af
forskellige redegørelser. Bestemmelsen i kildeskatteloven ændres desuden fra
at være en bemyndigelse til skatteministeren om iværksættelse af opkrævning
af gebyr til et lovfæstet gebyr. Størrelsen af disse gebyrer har hidtil været
lovfæstede og ved forslaget fastholdes gebyrstørrelsen.
Endelig stilles forslag om gebyrer for godkendelse under TIR-ordningen
samt en betalingsbestemmelse i skattekontrolloven for udlevering af visse
oplysninger til indberetningspligtige virksomheder m.v. Forslagene tilsigter,
at der kan fastsættes gebyrer svarende til omkostningerne.
Opkrævning af gebyrerne under TIR-ordningen har været berostillet siden
april måned 1992 som følge af Rigsrevisionens udkast af 1. april 1992 til
beretning om opkrævning af gebyrer og formålsbestemte afgifter.
Der er ved lovforslagets udformning fuldt ud taget hensyn til de
synspunkter, som Statsrevisorerne har anlagt i beretning 5/91.
2. Der foreslås ændringer af visse betalingsbestemmelser i
toldloven, lov om afgift af lønsum m.v., momsloven og kildeskatteloven.
Forslaget indebærer, at størrelsen af de omhandlede betalinger indføjes i
lovene og ikke som hidtil i bekendtgørelser.
3. Efter lovforslaget ændres reglen i § 21, stk. 1, i momsloven om
negative momsangivelser og nul-momsangivelser, som indgives for sent. Tillige
foreslås en ændring af kildeskattelovens § 57, stk. 2 og 3, for så vidt angår
nul-A-skatteredegørelser, som indgives for sent. Forslaget tilsigter en
harmonisering af betalingsreglerne vedrørende negative momsangivelser,
nul-momsangivelser og nul-A-skatteredegørelser, som indgives for sent.
4. Desuden foreslås en ændring af en betalingsbestemmelse i
toldloven, hvorefter skatteministeren kan fastsætte gebyrer for godkendelse
af vejkøretøjer og containere under TIR-ordningen. Forslaget indebærer ingen
ændringer i forhold til den praksis, der var gældende, indtil opkrævningen af
gebyrer for disse godkendelser blev stillet i bero i april måned 1992.
5. Endelig tilsigter lovforslaget en ændring i en
betalingsbestemmelse i skattekontrolloven, hvorefter skatteministeren kan
fastsætte gebyrer for udleveringer af visse oplysninger til
indberetningspligtige virksomheder m.v. Forslaget tilsigter, at der kan
fastsættes gebyrer svarende til omkostningerne.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Det skønnes, at ændringen af momslovens § 21, stk. 1, vil indebære et
provenutab for statskassen i størrelsesordenen 3 mill. kr. på årsbasis, mens
ændringen af kildeskattelovens § 57, stk. 2 og 3, medfører et merprovenu, der
skønnes at være af nogenlunde samme størrelse.
Indtægterne fra gebyrer for godkendelse af vejkøretøjer og containere
under TIR-ordningen indgår i Skatteministeriets budget med knap 1 mill. kr.
Lovforslaget indebærer, at opkrævningen af gebyrerne vil kunne ske i samme
omfang som tidligere.
Lovforslaget skønnes i øvrigt ikke at indebære nævneværdige provenumæssige
eller administrative konsekvenser for det offentlige.
Spaltehenvisninger
Toldloven er senest ændret ved lov nr. 362 af 14. maj 1992, jf.
Folketingstidende 1991-92, sp. 8654, 8712, 9767, 10113; tillæg A, sp. 6289;
tillæg B, sp. 1245; tillæg C, sp. 1151.
Lov om afgift af lønsum er senest ændret ved lov nr. 364 af 14. maj 1992,
jf. Folketingstidende 1991-92, sp. 8314, 8574,10087, 10311; tillæg A, sp.
6187; tillæg B, sp. 1395, tillæg C, sp. 1217.
Lov om merværdiafgift (momsloven) er senest ændret ved lov nr. 363 af 14.
maj 1992, jf. Folketingstidende 1991-92, sp. 8314, 8574, 10087, 10310; tillæg
A, sp. 6119; tillæg B, sp. 1391; tillæg C, sp. 1205.
Lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer
(kildeskatteloven) og skattekontrolloven er senest ændret ved lov nr. 569 af
24. juni 1992, jf. Folketingstidende 1991-92, sp. 6538, 7069, 10495, 11073;
tillæg A, sp. 5197; tillæg B, sp. 2509; tillæg C, sp. 1491.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1 og 3, § 2, § 3, nr. 2, og § 4
Rigsrevisionen har i beretningen til Statsrevisorerne om gebyrer og
formålsbestemte afgifter undersøgt spørgsmålet om, hvorvidt der er det
fornødne forhold mellem indtægterne og udgifterne for så vidt angår statens
gebyrer og formålsbestemte afgifter.
Der findes visse betalinger inden for Skatteministeriet, hvor indtægterne
fra betalingerne ikke bygger på en beregning af de modsvarende udgifter.
Dette gælder betaling ved for sen betaling af told af varer, når der ikke er
stillet sikkerhed; betaling ved for sen angivelse af varer til fortoldning og
udførsel; betaling for skønsmæssige foreløbige fastsættelser af momstilsvar,
lønsumsafgift og skattetilsvar; og betaling, når redegørelser vedrørende
A-skat indsendes for sent.
Betalingerne er fastsat i bekendtgørelser udstedt i henhold til
bemyndigelsesbestemmelser i toldloven, lov om afgift af lønsum m.v.,
momsloven og kildeskatteloven.
Betalingernes umiddelbare formål er at tilskynde virksomheder m.fl. til
rettidig angivelse eller indbetaling vedrørende told, moms, A-skat m.v.
Herved reduceres det ressourceforbrug inden for det offentlige, som følger
af, at virksomheder m.fl. ikke angiver eller indbetaler til tiden.
Betalingerne er ikke obligatoriske, for så vidt som virksomheder m.fl. kan
undgå at betale, såfremt de overholder gældende bestemmelser om rettidig
angivelse eller indbetaling.
Det findes dog rettest at ændre opbygningen af de omhandlede
betalingsbestemmelser således, at betalingernes størrelse fastsættes i de
enkelte love og ikke som hidtil i bekendtgørelser.
I § 4, nr. 1 og 2, foreslås en ændring af gældende betalingsregler fastsat
i henhold til kildeskattelovens § 57, stk. 2, jf. bemærkningerne nedenfor.
Til § 1, nr. 1
Størrelsen af betalingen ved for sen indbetaling af told af varer, når der
ikke er stillet sikkerhed, blev oprindeligt fastsat ved lov til 200 kr. ved
en ændring af toldloven i 1986 (lov nr. 61 af 19. februar 1986 om ændring af
toldloven). Betalingen er benævnt afgift i lovgivningen.
Det er anført i bemærkningerne til lovforslaget vedrørende ændringen af
toldloven, at betalingen foreslås indført for at reducere antallet af
fristoverskridelser og dermed toldvæsenets arbejde med betalingskontrol for
disse ekspeditioner.
Ved en ændring af toldloven i 1988 blev skatteministeren bemyndiget til at
fastsætte størrelsen af betalingen (lov nr. 700 af 22. november 1988 om
ændring af toldloven og afgiftslovene).
I bemærkningerne til lovforslaget vedrørende sidstnævnte ændring af
toldloven er nævnt muligheden for en prisjustering af betalingen fra 200 til
230 kr.
Betalingen blev herefter fastsat til 230 kr. ved bekendtgørelse om ændring
af bekendtgørelse om toldbehandling (Skatteministeriets bekendtgørelse nr.
752 af 9. december 1988).
Til § 1, nr. 3
Størrelsen af betalingen ved for sen angivelse af varer til fortoldning og
udførsel blev oprindeligt fastsat ved lov til 200 kr. ved en ændring af
toldloven i 1977 (lov nr. 251 af 8. juni 1977 om ændring af toldloven).
Betalingen er benævnt ekspeditionsafgift i lovgivningen.
Det er anført i bemærkningerne til lovforslaget vedrørende ændringen af
toldloven, at fortoldningsbegæringer hyppigt indsendes for sent, og at
toldvæsenet derfor udsender 150-180.000 påkrav pr. år. Det er videre anført,
at for sen indsendelse af fortoldningsbegæring kan straffes med bøde, men
dette er hidtil ikke sket. Det blev derfor i stedet foreslået at indføre en
automatisk virkende betalingsordning.
Betalingen er blevet forhøjet ved senere ændringer af toldloven i 1982,
1985 og 1986 til henholdsvis 300 kr., 400 kr. og 500 kr.
Ved en ændring af toldloven i 1988 blev skatteministeren bemyndiget til at
fastsætte størrelsen af betalingen (førnævnte lov nr. 700 af 22. november
1988).
I bemærkningerne til lovforslaget vedrørende sidstnævnte ændring af
toldloven er nævnt muligheden for en prisjustering af betalingen fra 500 til
550 kr.
Betalingen blev herefter fastsat til 550 kr. ved bekendtgørelse om ændring
af bekendtgørelse om toldbehandling (Skatteministeriets bekendtgørelse nr.
752 af 9. december 1988).
Til § 2, § 3, nr. 2, og § 4, nr. 3
Lov om afgift af lønsum m.v., momsloven og kildeskatteloven indeholder
harmoniserede bestemmelser om, at de statslige told- og skattemyndigheder kan
foretage skønsmæssige foreløbige fastsættelser, når virksomheder m.fl. ikke
har angivet beløb, som det er påbudt efter disse love. Skatteministeren
bemyndiges efter lovene til at fastsætte størrelsen af betalingen for sådanne
fastsættelser. Betalingen er benævnt gebyr i lovgivningen.
Bemyndigelsen vedrørende betaling for foreløbige fastsættelser af
lønsumsafgift blev indført ved lov om afgift af lønsum m.v. i 1989 (lov nr.
830 af 19. december 1989 om lønsumsafgift for virksomheder inden for den
finansielle sektor).
Bemyndigelsen vedrørende betaling for foreløbige fastsættelser af moms
blev indført ved en ændring af momsloven i 1988 (førnævnte lov nr. 700 af 22.
november 1988).
Bemyndigelsen vedrørende foreløbige fastsættelser af skattetilsvar
(A-skat, udbytteskat og royaltyskat) blev indført ved en ændring af
kildeskatteloven i 1991 (lov nr. 391 af 6. juni 1991 om ændring af
forskellige skatte- og afgiftslove).
Sigtet med de gældende harmoniserede bestemmelser om betaling for
foreløbige fastsættelser fremgår mest udførligt af bemærkningerne til
lovforslaget vedrørende ændringen af momsloven i 1988 (førnævnte lov nr. 700
af 22. november 1988). Det er anført i bemærkningerne, at betalingen for
foreløbige fastsættelser af momstilsvar foreslås indført med henblik på at
reducere toldvæsenets arbejde med fastsættelserne, og at der årligt foretages
ca. 70-75.000 sådanne fastsættelser. Det er nævnt, at efter forslaget
fastsætter skatteministeren nærmere regler om bl.a. betalingens størrelse -
eksempelvis 150 kr. pr. foreløbig fastsættelse.
Ved bekendtgørelse om gebyr for erindringsskrivelser og foreløbige
fastsættelser er betalingen for foreløbige fastsættelser i alle tilfælde
fastsat til det samme beløb, 150 kr. (Skatteministeriets bekendtgørelse nr.
635 af 6. september 1991).
Til § 4, nr. 1 og 2
Ved en ændring af kildeskatteloven i 1968 blev finansministeren (senere
skatteministeren) bemyndiget til at bestemme, at der pålægges en betaling,
når den indeholdelsespligtige indsender redegørelse for sent (lov nr. 189 af
31. maj 1968 om ændring af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for
personer m.v.). Efter bemyndigelsen fastsættes betalingen til 1 pct. af det
beløb, som skal indbetales for den pågældende periode, dog kan der ikke
opkræves et beløb, som er mindre end 50 kr. eller højere end 300 kr.
Betalingen er benævnt gebyr i lovgivningen.
Det er anført i forarbejderne til loven, at det er af afgørende betydning
for kildeskattens administration, at redegørelserne fra de
indeholdelsespligtige indkommer rettidigt. Det er videre anført, at
dagbøderne for forsinket redegørelse ikke skønnes at kunne virke
tilstrækkeligt hurtigt og effektivt i de enkelte tilfælde. Derfor blev det i
stedet foreslået at indføre en automatisk virkende betalingsordning.
Undergrænsen og overgrænsen for betalingens størrelse er senere blevet
forhøjet ved ændringer af kildeskatteloven i 1979, 1985 og 1988 til
henholdsvis 100 og 500 kr., 300 og 1.000 kr., og 500 og 1.100 kr.
Beløbet betales efter reglerne i bekendtgørelse om opkrævning m.v. af
indkomst- og formueskat (Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 330 af 28. maj
1991). Efter bekendtgørelsen skal samtlige indeholdelsespligtige betale et
beløb, hvis de indsender redegørelse for sent. Der kan dog indrømmes
fritagelse for betaling, når særlige forhold taler derfor. Reglerne
administreres således, at indeholdelsespligtige, der indsender
nul-redegørelse for sent, ikke betaler de 500 kr.
Efter § 4, nr. 1 og 2, foreslås en ændring af disse betalingsregler, der
er fastsat i henhold til den gældende bestemmelse i § 57, stk. 2, i
kildeskatteloven. Efter den foreslåede § 4, nr. 1, pålægges
indeholdelsespligtige at betale 500 kr., når de i gentagelsestilfælde
indgiver en nul-A-skatteredegørelse for sent, jf. dog fritagelsesbestemmelsen
efter § 4, nr. 2. Reglen fastsættes i kildeskatteloven og ikke som hidtil i
en bekendtgørelse.
Forslaget efter § 4, nr. 1 og 2, om nul-A-skatteredegørelser tillige med
forslaget efter § 3, nr. 1, om negative momsangivelser og nul-momsangivelser
tilsigter en harmonisering af betalingsreglerne vedrørende
nul-A-skatteredegørelser, negative momsangivelser og nul-momsangivelser, som
ikke indgives rettidigt.
Til § 3, nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i momslovens § 21, stk. 1, forhøjes en
virksomheds momstilsvar med 1 pct., dog mindst med 500 kr. og højst med 1.100
kr., når momsangivelsen ikke er indgivet rettidigt. Dette gælder, hvad enten
virksomheden ifølge angivelsen skal indbetale moms, (positive angivelser)
eller skal have tilbagebetalt moms fra statskassen (negative angivelser)
eller ikke skal betale moms (såkaldte nul-angivelser).
Formålet med den gældende bestemmelse er at tilskynde virksomhederne til
at angive momsen rettidigt. Det sker af hensyn til den praktiske
administration af momsen, herunder edb-behandlingen. Bestemmelsen blev
allerede indsat ved behandlingen af det oprindelige momslovforslag i 1966-67,
dog er beløbsgrænserne blevet reguleret gennem tiden. De nuværende
beløbsgrænser blev fastsat ved en ændring af momsloven i 1988 (førnævnte lov
nr. 700 af 22. november 1988).
De statslige told- og skattemyndigheder kan efter bestemmelsen i § 21,
stk. 2, i momsloven fritage for forhøjelsen, når det på grund af særlige
omstændigheder findes rimeligt. F.eks. i tilfælde, hvor forsinkelsen skyldes
sygdom eller dødsfald.
Der foreslås en ændring af bestemmelsen i § 21, stk. 1, i momsloven.
Forslaget indebærer, at der ikke beregnes momsforhøjelse, når en virksomhed
første gang indgiver momsangivelse for sent, hvis det er en negativ angivelse
eller en nul-angivelse. I gentagelsestilfælde beregnes en momsforhøjelse på
500 kr. for sådanne angivelser, jf. dog fritagelsesbestemmelsen i § 21, stk.
2. Ved reglen om momsforhøjelse for gentagelsestilfælde lægges der vægt på,
at det er af betydning for den praktiske administration af momsen, at alle
momsangivelser, herunder negative momsangivelser og nul-momsangivelser,
indgives rettidigt.
Forslaget afhjælper den situation, hvor momsregistrerede virksomheder
pålægges at betale en momsforhøjelse på 500 kr., når de første gang indgiver
en negativ momsangivelse eller en nul-momsangivelse for sent.
Forslaget efter § 3, nr. 1, om negative momsangivelser og
nul-momsangivelser tillige med forslaget efter § 4, nr. 1 og 2, om
nul-A-skatteredegørelser tilsigter en harmonisering af betalingsreglerne
vedrørende negative momsangivelser, nul-momsangivelser og
nul-A-skatteredegørelser, som ikke indgives rettidigt.
Til § 1, nr. 2
Den internationale TIR-ordning (Transports Internationaux Routiers) har
til formål at lette grænsepassagen i forbindelse med international
varetransport. Det er bl.a. en betingelse for at transportere varer under
TIR-ordningen, at køretøjet eller containeren er godkendt til varetransport
under toldsegl, således at godset ikke kan fjernes, uden at toldseglet
brydes. De statslige told- og skattemyndigheder foretager godkendelsen og
udsteder i denne forbindelse et bevis.
TIR-ordningen har grundlag i toldkonventionen af 14. november 1975 om
international godstransport på grundlag af TIR-carneter (TIR-konventionen),
som trådte i stedet for TIR-konventionen af 15. januar 1959.
Danmark ratificerede TIR-konventionen den 20. december 1982, hvorefter den
trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 20. juli 1983.
Opkrævningen af gebyrer for godkendelse af vejkøretøjer og containere
under TIR-ordningen blev, som nævnt under de almindelige bemærkninger,
stillet i bero den 22. april 1992.
Gebyrerne for godkendelse udgjorde ved opkrævningens berostillelse 500 kr.
for køretøjer og 300 kr. for containere. Det skønnes, at disse beløb svarer
til de omkostninger, der knytter sig til en godkendelse.
Efter forslaget kan skatteministeren fastsætte gebyrer for godkendelse af
vejkøretøjer og containere under TIR-ordningen. Forslaget indebærer ingen
ændringer i forhold til tidligere praksis.
Til § 5
Det foreslås, at der som et nyt stykke indsættes en betalingsbestemmelse i
§ 8 K i skattekontrolloven. Efter forslaget kan skatteministeren fastsætte
gebyrer for udlevering af oplysninger, som kan meddeles efter de gældende
bestemmelser i § 7, stk. 5, § 7 B, stk. 3 og § 8 K.
Efter gældende bestemmelser kan skattemyndighederne meddele den
indberetningspligtige de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af en
række indberetningspligter, som f.eks. indberetning om pensionsordninger og
renteudgifter.
De oplysninger, der kan meddeles, er bl.a. cpr-nr. Det bemærkes i denne
forbindelse, at den pågældende person, hvorom der skal foretages
indberetning, efter skattekontrolloven har pligt til at meddele den
indberetningspligtige disse oplysninger.
Forslaget tilsigter, at der kan fastsættes gebyrer svarende til
omkostningsdækning.
Til § 6
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 153 af 27. februar 1992, som ændret
ved § 1 i lov nr. 362 af 14. maj 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 86, stk. 6, affattes således:
» Stk. 6. Overskrides fristen i stk. 5, pålægges det den, hvem
betalingen påhviler, at betale en afgift på 230 kr. for den pågældende
fortoldningsekspedition. Afgiften betales efter reglerne for betaling af
told, jf. § 83, stk. 1.«.
§ 86. - - -
Stk. 6. Overskrides fristen i stk. 5, pålægges det den, hvem
betalingen påhviler, at betale en afgift for den pågældende
fortoldningsekspedition. Afgiftens størrelse fastsættes af skatteministeren.
Afgiften betales efter reglerne for betaling af told, jf. § 83, stk. 1.
- - -
2. Efter § 114 indsættes:
» § 114 a. Skatteministeren kan fastsætte gebyrer for
godkendelsesbeviser, som udstedes af de statslige told- og skattemyndigheder
til brug som dokumentation for, at et vejkøretøj eller en container opfylder
de fastsatte krav i Toldkonventionen om international godstransport på
grundlag af TIR-carneter (TIR-konventionen) af 14. november 1975.«.
3. § 124 a, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Ekspeditionsafgiften udgør 550 kr. Skatteministeren
fastsætter de nærmere regler om fremgangsmåden ved pålæggelse og opkrævning
af ekspeditionsafgiften.«.
§ 124 a. - - -
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om
ekspeditionsafgiftens størrelse samt om fremgangsmåden ved pålæggelse og
opkrævning af ekspeditionsafgiften.
- - -
§ 2
I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 34 af 20. januar
1992, som ændret ved § 6 i lov nr. 364 af 14. maj 1992, affattes § 8, stk. 2,
således:
» Stk. 2. Virksomheden betaler en afgift på 150 kr. for en
foreløbig fastsættelse efter stk. 1.«.
§ 8. - - -
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om gebyr for en
foreløbig fastsættelse efter stk. 1.
§ 3
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 16.
september 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 21, stk. 1, affattes således:
»Såfremt en angivelse for en afgiftsperiode ikke foreligger
rettidigt, og det angivne afgiftstilsvar er positivt, forhøjes virksomhedens
afgiftstilsvar for den pågældende periode med 1 pct., dog mindst med 500 kr.
og højst med 1.100 kr. I tilfælde, hvor afgiftstilsvaret er negativt eller
nul, beregnes en afgiftsforhøjelse på 500 kr. i gentagelsestilfælde.«.
2. § 21, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Virksomheden betaler en afgift på 150 kr. for en foreløbig
fastsættelse.«.
§ 21. Såfremt angivelse for en afgiftsperiode ikke foreligger
rettidigt, forhøjes virksomhedens afgiftstilsvar for den pågældende
afgiftsperiode med 1 pct., dog mindst med 500 kr. og højst med 1.100 kr.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele
fritagelse for forhøjelse af afgift i henhold til stk. 1, når det på grund af
særlige omstændigheder findes rimeligt.
Stk. 3. Har de statslige told- og skattemyndigheder efter
afleveringsfristens udløb ikke modtaget angivelse for en afgiftsperiode, kan
de statslige told- og skattemyndigheder foretage en foreløbig fastsættelse af
virksomhedens afgiftstilsvar til et skønsmæssigt beløb. Skatteministeren kan
fastsætte bestemmelser om gebyr ved foreløbig fastsættelse af
afgiftstilsvaret.
§ 4
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992,
foretages følgende ændringer:
1. § 57, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Såfremt den i stk. 1 nævnte redegørelse ikke er
indgivet rettidigt, og A-skattetilsvaret er positivt, skal den
indeholdelsespligtige betale en til staten tilfaldende afgift på 1 pct. af
det beløb, som skal indbetales for den pågældende periode. Afgiften skal dog
mindst udgøre 500 kr. og kan højst udgøre 1.100 kr. I tilfælde, hvor
A-skattetilsvaret er nul, skal der i gentagelsestilfælde betales en afgift på
500 kr.«.
§ 57. - - -
Stk. 2. Ved de i stk. 1 omhandlede regler kan det bestemmes, at
den indeholdelsespligtige, når redegørelse ikke er indgivet rettidigt, skal
erlægge et statskassen tilfaldende gebyr på 1 pct. af det beløb, som skal
indbetales for den pågældende periode. Gebyret skal andrage mindst 500 kr. og
kan højst udgøre 1.100 kr.
2. I § 57 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Skatteministeren kan meddele fritagelse for afgift
efter stk. 2, når særlige omstændigheder taler derfor.«.
Stk. 3. bliver herefter stk. 4.
3. § 69, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Den indeholdelsespligtige betaler en afgift på 150 kr. for en sådan
fastsættelse.«.
§ 69. - - -
Stk. 3. Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af
dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt, f.eks. fordi den
indeholdelsespligtige ikke har afgivet redegørelse, kan skattemyndigheden
foretage en foreløbig skønsmæssig fastsættelse. Skatteministeren kan
fastsætte bestemmelser om gebyr for en sådan fastsættelse.
§ 5
I Skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,
indsættes i § 8 K som stk. 2:
»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte gebyrer for meddelelse af
oplysninger efter stk. 1. Tilsvarende gælder for meddelelse af oplysninger
efter § 7, stk. 5, og § 7 B, stk. 3.«.
§ 7. - - -
Stk. 5. Indkomstmodtageren skal give den oplysningspligtige efter
stk. 1 oplysning om navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle
andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af
indkomstmodtageren. Såfremt indkomstmodtageren nægter at give disse
oplysninger, kan skattemyndighederne meddele den oplysningspligtige de
fornødne oplysninger til opfyldelse af oplysningspligten efter stk. 1.
§ 7 B. - - -
Stk. 3. Reglerne i § 7, stk. 5-8, finder tilsvarende anvendelse.
§ 8 K. Skattemyndighederne kan meddele den oplysningspligtige de
oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten efter
§§ 8 B, 8 F, 8 H, 8 P, 8 Q, 8 S, 8 T, og 8 U.
Efter 2. behandling den 10. december 1992
§ 1
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 153 af 27. februar 1992, som ændret
ved § 1 i lov nr. 362 af 14. maj 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 86, stk. 6, affattes således:
» Stk. 6. Overskrides fristen i stk. 5, pålægges det den, hvem
betalingen påhviler, at betale en afgift på 230 kr. for den pågældende
fortoldningsekspedition. Afgiften betales efter reglerne for betaling af
told, jf. § 83, stk. 1.«
2. Efter § 114 indsættes:
» § 114 a. Skatteministeren kan fastsætte gebyrer for
godkendelsesbeviser, som udstedes af de statslige told- og skattemyndigheder
til brug som dokumentation for, at et vejkøretøj eller en container opfylder
de fastsatte krav i toldkonventionen om international godstransport på
grundlag af TIR-carneter (TIR-konventionen) af 14. november 1975.«
3. § 124 a, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Ekspeditionsafgiften udgør 550 kr. Skatteministeren
fastsætter de nærmere regler om fremgangsmåden ved pålæggelse og opkrævning
af ekspeditionsafgiften.«
§ 2
I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 34 af 20. januar
1992, som ændret ved § 6 i lov nr. 364 af 14. maj 1992, affattes § 8, stk.
2, således:
» Stk. 2. Virksomheden betaler en afgift på 150 kr. for en
foreløbig fastsættelse efter stk. 1.«
§ 3
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 16.
september 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 21, stk. 1, affattes således:
»Såfremt en angivelse for en afgiftsperiode ikke foreligger rettidigt
og det angivne afgiftstilsvar er positivt, forhøjes virksomhedens
afgiftstilsvar for den pågældende periode med 1 pct., dog mindst med 500 kr.
og højst med 1.100 kr. I tilfælde, hvor afgiftstilsvaret er negativt eller
nul, beregnes en afgiftsforhøjelse på 500 kr. i gentagelsestilfælde. Der
beregnes dog ikke afgiftsforhøjelse i tilfælde, hvor afgiftstilsvaret er
negativt eller nul og der er forløbet mere end 2 år, siden en negativ- eller
nulangivelse er indkommet for sent.«
2. § 21, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Virksomheden betaler en afgift på 150 kr. for en foreløbig
fastsættelse.«
§ 4
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992, foretages
følgende ændringer:
1. § 57, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Såfremt den i stk. 1 nævnte redegørelse ikke er
indgivet rettidigt og A-skattetilsvaret er positivt, skal den
indeholdelsespligtige betale en staten tilfaldende afgift på 1 pct. af det
beløb, som skal indbetales for den pågældende periode. Afgiften skal dog
mindst udgøre 500 kr. og kan højst udgøre 1.100 kr. I tilfælde, hvor
A-skattetilsvaret er nul, skal der i gentagelsestilfælde betales en afgift på
500 kr. Der betales dog ikke afgift i tilfælde, hvor A-skattetilsvaret er nul
og der er forløbet mere end 2 år, siden en nul-A-skatteredegørelse er
indkommet for sent.«
2. I § 57 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Skatteministeren kan meddele fritagelse for afgift
efter stk. 2, når særlige omstændigheder taler derfor.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3. § 69, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Den indeholdelsespligtige betaler en afgift på 150 kr. for en sådan
fastsættelse.«
§ 5
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992
foretages følgende ændringer:
1. I § 8 K indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte gebyrer for
meddelelse af oplysninger efter stk. 1. Tilsvarende gælder for meddelelse af
oplysninger efter § 7, stk. 5, og § 7 B, stk. 3.«
2. I § 11 C ændres »bistandslovens kapitel 9 samt
bistandslovens § 49 b, stk. 2, og § 49 f, stk. 3,» til:
»bistandsloven, der nedsætter personfradraget efter personskattelovens §
11, og«.
§ 6
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- TOLDVEJLEDNING 1994 AFSNIT B.2 - TIR-ORDNINGEN Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING 1997 AFSNIT B.2 - TIR-ORDNINGEN Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING 1998 AFSNIT B.2 - TIR-ORDNINGEN Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING 2000 B.2 TIR-ORDNINGEN Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING 2001 B.2 TIR-ORDNINGEN Retsinformation · 5. februar 2008
- Forslag til Lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.) Retsinformation · 10. december 2020