Betænkning over Forslag til lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 28. marts 2006
Betænkning
over
Forslag
til lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog
[af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)]
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af
udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. december 2005 og var til 1.
behandling den 17. januar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og undervisningsministeren sendte den 8. november 2005 dette udkast
til
udvalget, jf. alm. del – bilag 64. Den 10. januar 2006 sendte
undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Foreningen af Naturfagslærere
ved Pædagogseminarierne,
Pædagogstuderendes
Landssammenslutning og
Læs alt
Samrådet for Pædagoguddannelse.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
Foreningen af Naturfagslærere
ved Pædagogseminarierne,
Pædagogstuderendes
Landssammenslutning og
Samrådet for Pædagoguddannelse.
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til undervisningsministeren til
mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd med udvalget den 14.
marts 2006. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå
til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 41 spørgsmål til undervisningsministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål
til
undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
3. Tilkendegivelse fra undervisningsministeren
Undervisningsministeren har tilkendegivet følgende over for
udvalget:
1. Det fremgår af lovforslagets § 11, nr. 1, at
undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om adgang
til og optagelse på uddannelsen. Af bemærkningerne til § 11, nr. 1, fremgår
det, at bemyndigelsen forventes anvendt til en skærpelse af adgangskravene
til
uddannelsen, hvor kravene vil blive en gymnasial uddannelse, en social- og
sundhedsassistentuddannelse eller en pædagogisk grunduddannelse med
niveaukrav
i bl.a. dansk. Efter en henvendelse fra Forstanderforeningen for VUC af 23.
februar 2006, som Folketingets Uddannelsesudvalg også har modtaget, er jeg
blevet opmærksom på, at der tillige bør være adgang for ansøgere med fire
gymnasiale
fag:
Dansk A, Engelsk B,
Samfundsfag C og et fag efter eget valg på C-niveau, f.eks. et kreativt fag.
Ved fastsættelse af de nærmere regler om adgang til og optagelse på
uddannelsen
har jeg således i sinde at gøre fire gymnasiale fag med de angivne niveaukrav
adgangsgivende til pædagoguddannelsen.
2.
Folketingets Uddannelsesudvalg har stillet mig en række spørgsmål om
linjefagene og især om linjefaget Værksted, natur og teknik, jf. spørgsmål 3,
10, 15, 26, 31, 36 og 40 og mine svar herpå.
Lovforslagets
linjefagssammensætning bygger på et forslag fra Samrådet bestående af BUPL,
Socialpædagogernes
Landsforbund, Pædagogseminariernes Rektorforsamling og Kommunernes
Landsforening. På grundlag af et fælles bidrag fra Pædagogseminariernes
Rektorforsamling og CVU-Rektorkollegiet ønsker jeg over for
Uddannelsesudvalget
i forlængelse af mine svar herom at fremkomme med følgende uddybende
beskrivelse af lovforslagets linjefagsrække, der vil ligge til grund for
fastsættelse af de nærmere regler om linjefagene, jf. lovforslagets § 6, stk.
2:
–
Linjefaget Sundhed,
krop og bevægelse skal udvikle den studerendes kundskaber og færdigheder for
at
arbejde med ernæring, kropslighed og fysiske aktiviteter gennem leg og
læring,
idræt og motion. Linjefaget skal desuden bevidstgøre den studerende om den
individuelle og samfundsmæssige betydning af dette.
Den
færdiguddannede pædagog skal gennem engagerende aktiviteter i alle former for
pædagogisk arbejde kunne fremme brugernes lyst til og forudsætninger for
kropslig udfoldelse og deres forståelse for fysisk sundhed. Pædagogen skal
således kunne arbejde med forskellige fysiske aktivitetsformer i de
kulturelle
og sociale sammenhænge, der er relevante for brugerne med henblik på at skabe
udviklende og integrerende processer for den enkelte og for grupper.
–
Linjefaget Udtryk,
musik og drama skal udvikle den studerendes kundskaber og færdigheder for at
kunne inddrage musiske traditioner inden for musik, drama og andre beslægtede
immaterielle udtryks- og kommunikationsformer i pædagogiske aktiviteter og
leg.
Linjefaget skal desuden bevidstgøre den studerende om den individuelle og
samfundsmæssige betydning af dette samt udvikle den studerendes egne
færdigheder og forståelse inden for musik og drama.
Den færdiguddannede pædagog skal kunne planlægge, formidle, organisere og
gennemføre sociale aktiviteter, der både fokuserer på fællesskab og på
udvikling af den enkeltes udtryksfærdigheder.
–
Linjefaget Værksted,
natur og teknik skal udvikle den studerendes kundskaber og færdigheder for at
kunne anvende billedskabende traditioner i sin praksis og arbejde pædagogisk
med at inddrage den materielle omverden i dens mangfoldige kulturelle,
naturgivne og tekniske fremtrædelsesformer med henblik på at stimulere børns,
unges og voksnes nysgerrighed, eksperimenteren, skabertrang, virkelyst og
søgen
efter oplevelser, samt sans for samspillet mellem menneske og miljø.
Linjefaget
skal desuden bevidstgøre den studerende om den individuelle og
samfundsmæssige
betydning af dette.
Den færdiguddannede pædagog skal
kunne planlægge formidle, organisere og gennemføre aktiviteter, der giver
børn,
unge og voksne indsigt i og erfaringer med fremstilling, fortolkning,
forståelse for og omgang med materielle genstande og miljøer af kunstnerisk,
naturmæssig og teknisk art. Pædagogen skal således kunne formidle aktuelle og
dækkende kulturelle erfaringer og give grundlag for, at børn, unge og voksne
får oplevelser med at forholde sig aktivt til deres konkrete omgivelser og
således stimulerer børns, unges og voksnes kulturelle og dannelsesmæssige
forståelse og oplevelse af den materielle omverden.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
uændret.
Flertallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget finder det positivt, at de overordnede formål
med lovforslaget er at fastholde uddannelsen som en generalistuddannelse
og at styrke pædagogernes kompetencer via indførelse af specialiseringer
i
linjefag. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti kan
ligeledes tilslutte sig, at hensigten er at styrke fagligheden med centralt
fastsatte kundskabs- og færdighedsområder.
Det er positivt, at regeringen forstår vigtigheden af, at styrke
pædagogernes kompetencer med hensyn til sprogstimulering og evnen til
kommunikation med forældre, børn og sociale myndigheder. Derfor hilser
Venstre,
Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti dette element velkomment,
ligesom flertallet finder, at sammenkobling mellem praktik og teori er
et
fornuftigt og rigtigt træk fra regeringens side.
Et
mindretal
i
udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
ved 3.
behandling med det stillede ændringsforslag. Hvis det stillede
ændringsforslag
ikke vedtages, vil mindretallet dog stemme for lovforslaget.
Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af
udvalget finder, at der med lovfor-slaget ikke er tale om en egentlig reform
af
pædagoguddannelsen, men at der trods alt er tale om en forbedring af
pædagoguddannelsen i forhold til den nuværende ordning.
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre er enige i, at der er
behov for forbedringer af pædagoguddannelsen set i lyset af
samfundsudviklingen, som stiller nye krav til det pædagogiske arbejdsfelt.
Evalueringen
af uddannelsen fra 2003 viste tydeligt, at den nuværende uddannelse ikke i
tilstrækkelig grad ruster pædagogerne til at tackle den nye virkelighed.
Veluddannede pædagoger er forudsætningen for en høj kvalitet i
daginstitutionerne og på de socialpædagogiske institutioner. Kvalitet i
pædagoguddannelsen
er derfor afgørende for kvaliteten af den service, som de færdiguddannede
pædagoger skal yde til borgerne.
Lovforslaget lægger sig på en række punkter tæt op af det udspil
om en forbedret pædagoguddannelse, som hovedinteressenterne i
pædagoguddannelsen
(Kommunernes Landsforening, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund,
Socialpædagogernes Landsforbund og Pædagogseminariernes Rektorforsamling) i
fællesskab har fremlagt. Det gælder bl.a. med hensyn til faginddelingen, hvor
pædagogik fremover bliver hovedfaget og der indføres linjefag. Også
etableringen af et tværprofessionelt element i uddannelsen, indførelsen af
centrale kundskabs- og færdighedsområder, CKF’er, samt skærpede
adgangskrav er positive
elementer, som efter mindretallets opfattelse vil styrke uddannelsen. Derfor
kan Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre støtte lovforslaget.
Der er dog visse uklarheder med hensyn til faginddelingen.
Indholdet i de nye fag er mangelfuldt beskrevet, og det fremgår ikke, hvor
meget fagene skal vægtes. Det er afgørende, at interessenterne bliver
inddraget
i arbejdet med bekendtgørelsen, som skal præcisere disse uklarheder.
Det er Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres opfattelse,
at der med lovforslaget ikke er tale om en egentlig reform af uddannelsen, da
der ikke tages fat på den væsentligste kritik af den nuværende uddannelse,
nemlig praktikkens udformning og finansiering.
Det ville have været ønskeligt med et egentligt forlig om
pædagoguddannelsen, hvor forudgående politiske forhandlinger kunne have
medført
en bred politisk aftale om en egentlig reform af uddannelsen.
Socialdemokratiet
og Det Radikale Venstre beklager, at undervisningsministeren ikke har vist
vilje til at indlede forhandlinger om lovforslaget, sådan som det f.eks. er
tilfældet med reformen af læreruddannelsen, og sådan som det var tilfældet
ved
den tidligere undervisningsministers forsøg på at reformere
pædagoguddannelsen
umiddelbart før folketingsvalget i februar 2005. Dengang blev der indgået en
egentlig aftale om en reform, som omlagde halvdelen af den lønnede praktik
til
SU-finansieret praktik. Efter folketingsvalget sprang den nye regering fra
denne aftale og har i stedet fremsat dette lovforslag, hvor man opretholder
praktikken, som den er. Begrundelsen er, at man ikke vil afsætte de
nødvendige
midler til en omlægning af praktikken. Socialdemokratiets og Det Radikale
Venstres medlemmer af udvalget kan konstatere, at der er tale om en alvorlig
slingrekurs fra regeringens side, som nu har resulteret i et ringere
lovforslag
end det, regeringen gik til valg på i 2005.
Derfor stiller Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre et
ændringsforslag til § 9, stk. 3, som svarer ordret til formuleringen af
§
8, stk. 3, i udkastet til lov om uddannelsen til professionsbachelor som
pædagog,
jf. alm. del – bilag 201 (folketingsåret 2004-05, 1. samling). Som det
fremgår
nedenfor havde Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre også gerne set
andre ændringer af praktikken end finansieringen, men mindretallet håber, at
regeringen vil støtte dette ændringsforslag, da det svarer ordret til
regeringens eget forslag fra januar 2005.
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre kan kun se den
manglende vilje til forhandling og til at finde den nødvendige finansiering
af
omlægning til SU-finansieret praktik som et udtryk for en nedprioritering af
pædagoguddannelsen fra regeringens side. Det er dybt beklageligt, da det
pædagogiske
arbejdsfelt efter vores opfattelse er helt afgørende for at sikre kvaliteten
på
helt centrale kerneområder i den offentlige service.
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre er enige med stort set
alle interessenterne i, at der er behov for en omlægning af praktikken til
SU-finansiering. Det ville styrke det uddannelsesmæssige sigte med
praktikken,
idet de studerende ikke ville indgå i normeringen i institutionerne, men få
lov
til at være studerende. En SU-finansieret praktik ville skabe bedre
sammenhæng
mellem undervisning og praktik og give den studerende bedre mulighed for
fordybelse og udvide mulighederne for specialpraktik. Samtidig ville
SU-finansiering øge mulighederne for internationalt samarbejde. Og den
lønnede
praktik kan give problemer med hensyn til internationaliseringen, idet noget
tyder på, at andre lande ikke vil anerkende den lønnede praktik som
fuldtidsstudium.
Trækkes de studerende ud af normeringen, skal de naturligvis
erstattes af uddannede pædagoger, hvilket samtidig vil give flere voksne til
børnene og dermed et tryggere og mere udviklende miljø.
Samtidig ønsker Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre i lighed
med interessenterne at forkorte den samlede praktikperiode og give mere tid
til
uddannelse. I dag udgør praktikken næsten 40 pct. af uddannelsen, hvilket er
uforholdsmæssigt meget i sammenligning med andre mellemlange videregående
uddannelser. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre har konkret foreslået,
at uddannelsestiden på seminariet øges med 12 uger, og at praktikperioderne
forkortes
tilsvarende og fordeles anderledes, således at der bliver bedre mulighed for
fordybelse i den sidste del af praktikperioden.
Et andet forslag, der har været bragt i spil, og som ikke ændrer
noget på forholdet mellem lønnet og SU-finansieret praktik, er at flytte den
nuværende, korte SU-praktik fra at være den første til at være den sidste
praktik. Det ville give de studerende mulighed for fordybelse i slutningen af
studiet. Men heller ikke dette forslag har regeringen imødekommet.
Endelig er der behov for at sikre veluddannede praktikvejledere
på alle praktikinstitutioner. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre havde
gerne set, at der blev afsat midler til at efteruddanne praktikvejledere, og
at
de studerende blev sikret et minimum af vejledningstimer under praktikken.
For så vidt angår specialiseringen, er Socialdemokratiet og Det
Radikale Venstre enige i, at der er behov for bedre mulighed for fordybelse
end
i dag. Det er helt afgørende at fastholde pædagoguddannelsen som en
generalistuddannelse,
der skal uddanne pædagoger til et bredt arbejdsfelt og ikke kun snævert
forstået som de tre målgrupper. Samtidig er det væsentligt, at de studerende
ikke udelukkende fokuserer på brugergrupper, men også får mulighed for at
fordybe sig i eksempelvis forskellige pædagogiske metoder. Der skal være en
tæt
sammenhæng mellem specialiseringen på studiet og det arbejdsmarked, de
færdiguddannede
pædagoger møder efter endt uddannelse.
Det er uklart, hvorledes undervisningsministeren vil sikre, at
udbuddet af praktikpladser svarer til de studerendes valg af specialisering.
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre bemærker, at
undervisningsministeren
har tilkendegivet, at interessenterne vil blive inddraget i arbejdet med at
sikre sammenhæng mellem specialiseringen og tilvejebringelse af
praktikpladser.
Det bør overvejes at nedsætte et midlertidigt organ med
deltagelse af uddannelsens interessenter til at følge og hjælpe praktikken på
vej i den nye uddannelse. Dette skal også ses i lyset af ændringerne som
følge
af kommunalreformen, som betyder, at det ikke længere vil være
praktikpladsudvalget,
der finder egnede praktiksteder, men derimod uddannelsesstedet. Fordelen ved
praktikpladsudvalget var, at kommunerne var repræsenteret, mens der i den nye
struktur kan forudses interessekonflikter mellem uddannelsessteder og
kommuner,
idet uddannelsesstedet alene er ansvarligt for at finde praktikpladser, mens
kommunen skal betale for praktikken.
I svaret på spørgsmål 17 om tilvejebringelse af praktikpladser
anfører undervisningsministeren, at det er kommunernes ansvar at stille
praktikpladser til rådighed. Det antages, at ministeren har indgået aftaler
med
kommunerne herom, og at ministeren vil gribe ind, såfremt det viser sig, at
der
ikke tilvejebringes tilstrækkeligt med praktikpladser, som svarer til de
studerendes specialisering.
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre havde ønsket en egentlig
reform af pædagoguddannelsen, men må erkende, at regeringen ikke har haft
viljen til at gribe fat om nogle af de væsentligste problemer i uddannelsen.
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre mener dog, at lovforslaget medfører
mindre forbedringer i forhold til i dag, hvorfor Socialdemokratiet og Det
Radikale Venstre vælger at stemme for lovforslaget med det stillede
ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i
udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det
stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget mener, at vi skal
satse på fremtiden. Vores børn er fremtiden. Ergo skal vi satse på vores
børn.
Så enkel kan argumentationen stilles op. Desværre er Folketingets flertal
tilsyneladende
helt uenigt heri. Der er med lovforslaget ikke lagt op til at bruge én eneste
krone på at forbedre pædagoguddannelsen. Det er også en af grundene til,
at lovforslaget til en ny pædagoguddannelse i udstrakt grad mangler
ambitioner.
Det er tydeligt, at man ikke vil ofre det, der skal til for at skabe verdens
bedste pædagoguddannelse. Regeringens udtalelser om uddannelser i
verdensklasse
klinger mere end hult i den sammenhæng.
For at lovforslaget kan kaldes den nødvendige reform, der sikrer en
pædagoguddannelse i verdensklasse, mangler bl.a. ændringer, der
–
afskaffer den lønnede praktik,
–
sikrer uddannede vejledere på alle praktikinstitutioner og fastlægger
finansieringen af vejlederuddannelsen,
–
giver bedre integration af praktikken på seminarierne og bedre integration af
praksisfeltet i seminarieundervisningen og
–
opsætter faglige og indholdsmæssige centrale målsætninger for uddannelsen som
helhed og for de enkelte fag.
Stort set alle er enige om, at en SU-finansieret praktik vil styrke
pædagoguddannelsen og give bedre pædagoger, der bl.a. kan styrke
daginstitutionernes indsats over for børn fra udsatte familier. Regeringen
svarer blot, at forbedringen ikke er pengene værd. Er det pædagoguddannelsen,
der ikke er pengene værd? Er det børnene, der ikke er pengene værd? SF er
ikke i tvivl. SF er villig til at investere i pædagoguddannelsen –
villig til at investere i fremtiden.
En SU-finansieret praktik skaber bedre sammenhæng mellem undervisning og
praktik. Det giver den studerende bedre mulighed for fordybelse og udvider
mulighederne for at finde praktikpladser på specialinstitutioner. De
lønkroner, institutionerne i dag bruger på studerende, skal selvfølgelig i
stedet bruges på uddannede pædagoger. Dermed kommer der også meget tiltrængt
ekstra arbejdskraft til arbejdet med børn, handicappede, socialt udsatte m.v.
på områder, hvor pædagoger er en vigtig del af velfærdssamfundet.
SF kan kun se den manglende vilje til forhandling og til at finde den
nødvendige finansiering af omlægning til SU-praktik som et udtryk for en
nedprioritering af pædagoguddannelsen fra regeringens side. Det er
forstemmende, at regeringen ikke ser pædagoguddannelsen og hele det
pædagogiske arbejdsfelt som et værdigt investeringsområde. En investering i
pædagoguddannelsen er en investering i mennesker og forebyggelse, som uden
tvivl kan betale sig samfundsøkonomisk. Eksempelvis er pædagogernes indsats
vigtig i arbejdet med at bryde den negative sociale arv og videregive vigtige
menneskelige værdier.
SF fortsætter arbejdet for en reel
reform af pædagoguddannelsen og stemmer derfor imod lovfor-slaget.
Flere forhold gør, at Enhedslistens medlem af udvalget ikke kan
stemme for dette lovforslag. For det første mangler denne reform af
pædagoguddannelsen generelt at gøre op med de elementer af uddannelsen, som i
dag er utilfredsstillende. Det gælder først og fremmest, at praktikken endnu
en
gang ikke laves om fra at være lønbaseret til at blive SU-finansieret. Så
længe
pædagogstuderende ikke modtager SU under praktikken, så længe er de nødt til
at
indgå i normeringerne i institutionerne og dermed fortsætte som billig
arbejdskraft.
Yderligere vælger man heller ikke at styrke vejledningsdelen
godt nok ved at sikre et fast antal timer, den studerende kan forvente at få
vejledning i.
Det tredje element i reformen, som Enhedslisten forholder sig
kritisk til, er specialiseringen. Generelt opfatter Enhedslisten opdelingen
af
specialiseringerne som virkelighedsfjern, da denne opdeling langtfra matcher
arbejdsmarkedet. Særlig kan det blive et problem, når special- og
almenområdet
blandes sammen med strukturreformen.
Hvis undervisningsministeren ønskede en ambitiøs reform, burde
der være lagt op til en større teoretisk fordybelse i uddannelsen i stedet
for
den specialisering, som lovforslaget beskriver.
Sidst, men ikke mindst, finder Enhedslisten det dybt
beklageligt, at man lægger op til en ændring af pædagoguddannelsen, men ender
med en nulløsning og en forværring af uddannelsen, fordi man fra politisk
side
ikke vil investere økonomi i fremtidens pædagoger. Det er helt uacceptabelt.
At
skabe en bedre uddannelse koster penge. Enhedslisten mener, at fremtidens
pædagoger og de mennesker, som de skal arbejde med, har fortjent, at
politikerne investerer de penge, det koster at lave verdens bedste
pædagoguddannelse.
Det har man ikke gjort med dette lovforslag. Enhedslisten opfatter
lovforslaget
som en forringelse og kan derfor ikke støtte det.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(S og RV), tiltrådt af et
mindretal
(SF og EL):
Til § 9
1)
Stk.
3
affattes således:
»Praktikuddannelsen er på 74 ECTS-point. 1. års praktikperiode
er på 14 ECTS-point og er SU-finansieret. 2. års praktikperiode er på 30
ECTS-point og er lønnet. Praktikken på 3. år er på 30 ECTS-point og er
SU-finansieret.«
[Omlægning af praktikuddannelsen til SU-finansieret praktik]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indfører SU-finansieret praktik på 1. og 3. år
af uddannelsen. Ændringsforslaget svarer til den daværende
undervisningsministers udkast til bestemmelsen, jf. alm. del – bilag 201
(folketingsåret 2004-05, 1. samling).
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Troels Christensen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
Britta Schall Holberg (V)
Tina Nedergaard (V)
Ellen Trane Nørby (V)
Martin Henriksen (DF)
Søren Krarup (DF)
Carina Christensen (KF)
fmd.
Allan Niebuhr (KF)
Christine Antorini (S)
Kirsten Brosbøl (S)
Carsten Hansen (S)
Bjarne Laustsen (S)
Margrethe Vestager (RV)
nfmd.
Bente Dahl (RV)
Thomas Krog (SF)
Majbrit Berlau (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 114
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat fra undervisningsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Henvendelse af 1/2-06 fra Pædagogstuderendes
Landssammenslutning
5
Henvendelse af 2/2-06 fra Samrådet for Pædagoguddannelsen
6
Henvendelse af 6/2-06 fra Foreningen af Naturfagslærere
ved Pædagogseminarierne
7
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
8
Undervisningsministerens svar på tidligere spørgsmål fra
udvalget
9
Talepapir fra samrådet 14/3-06 fra
undervisningsministeren
10
1. udkast til betænkning
11
Tilkendegivelse fra undervisningsministeren
12
2. udkast til betænkning
13
3. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 114
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 1/2-06 fra
Pædagogstuderendes Landssammenslutning, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelse af 2/2-06 fra Samrådet
for Pædagoguddannelsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
3
Spm. om kommentar til henvendelse af 6/2-06 fra
Foreningen af Naturfagslærere ved Pædagogseminarierne, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm., om ministeren er indstillet på at forkorte
praktikdelen og øge de mere teoretiske uddannelsesdele, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm., om ministeren er indstillet på at erstatte dele af
den lønnede praktik med SU-praktik, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
6
Spm., om ministeren er indstillet på at placere
praktikforløbene anderledes undervejs i uddannelsen, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvordan institutionerne, der har studerende i
praktik, kan sikre, at praktikken i højere grad bliver en uddannelsespraktik
end en arbejdspraktik, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm., om ministeren er indstillet på at udbyde og
finansiere uddannelse af praktikansvarlige på institutionerne, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm., om ministeren vil sikre, at der i praktikforløbet
er minimumsregler for, hvor mange vejledningstimer den enkelte studerende har
ret til, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvilket grundlag de studerende skal have for
f.eks. at bruge musik i det pædagogiske arbejde, til undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
11
Spm., om ministeren har planer om at hjælpe enlige forsørgere,
der rammes økonomisk, fordi praktikken er lønnet frem for SU-finansieret, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der ikke sker
en skævvridning mellem de valg, som de studerende foretager om specialisering
under deres uddannelse, og den specialisering, der er behov for på det
pædagogiske arbejdsmarked, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
13
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at reform af
læreruddannelsen og reform af pædagoguddannelsen begge får elementer, der
styrker samarbejdet mellem lærer og pædagog, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
14
Spm., om ministeren ønsker at ændre sit forslag til
specialisering af pædagoguddannelsen, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
15
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at alle pædagoger
med den foreslåede faginddeling får kendskab til og kompetence inden for
sundhedsområdet, når sundhedsfag fremover vil være et tilvalg på
pædagoguddannelsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at behovet for
efteruddannelse af pædagoger bliver mødt i fremtiden, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at man knytter
specialiseringen sammen med praktikken, når de studerendes valg af
praktikpladser
forhindres af mangelen på praktikpladser, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
18
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at studerende kan
modtage kvalificeret vejledning i forbindelse med specialiseringen, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
19
Spm. om, hvordan ministeren fremover vil garantere, at
uddannelsen i praktikperioderne har tilstrækkelig kvalitet, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
20
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at de studerende
ikke fortsat fungerer som billig arbejdskraft, til undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
21
Spm., om ministeren vil sikre de studerendes vejledning
ved at indføre et krav om en vis vejledningsmængde i løbet af
praktikperioden, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at sikre
praktikvejledernes uddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
23
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at
tilvejebringelsen af praktikpladser i forbindelse med kommunalreformen ikke
hæmmes, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om, hvad begrundelsen er for at fastholde den
lønnede praktik på trods af de mange anbefalinger af, at praktikken bør
overgå til SU-finansiering, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
25
Spm., om der kan skaffes praktikpladser nok i forhold til
den nye specialiseringsopdeling, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
26
Spm., om ministeren har overvejet konsekvenserne af at
reducere sundhedsfaget på pædagoguddannelsen, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
27
Spm. om, hvilke overvejelser ministeren har gjort sig med
hensyn til at uddanne praktikvejledere på praktikinstitutioner, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
28
Spm. om, hvorfor én pædagoguddannelse efter lovforslaget
vil kunne kvalificere til alle forskellige og differentierede opgaver, som
pædagoger har i dag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm., om der kan tænkes en anden model for det nuværende
praktikforløb, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm., om ministeren har overvejet, om de mange ønsker og
krav til pædagoguddannelsen fortsat kan realiseres inden for én og samme
grunduddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om, hvad den faglige og pædagogiske begrundelse er
for at lægge værkstedsfag sammen med naturfag til linjefaget værksted, natur
og teknik, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om fremsendelse af en opgørelse, der sammenligner
forholdet mellem uddannelse og praktik for henholdsvis pædagoguddannelsen,
læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen, herunder antal timer til
uddannelse og antal timer til praktik, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
33
Spm. om, hvor meget pædagogik kommer til at fylde med
lovforslagets vedtagelse i forhold til den eksisterende pædagoguddannelse,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm., om ministeren vurderer, at det vil forbedre
kvaliteten af pædagoguddannelsen, hvis SU-praktikken flyttes fra starten til
slutningen af uddannelsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
35
Spm. om, hvad de præcise regler er for kommunernes
forpligtelse til at sørge for uddannede praktikvejledere på institutionerne,
og
hvordan dækningen af uddannede praktikvejledere på institutioner med
pædagogisk
personale er, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om, hvor meget det faglige element musik helt præcist
vil udgøre i ECTS-point efter lovforslaget i forhold til den nuværende
pædagoguddannelse,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om, hvordan det tværprofessionelle element mellem
lærer- og pædagoguddannelsen mere præcist vil se ud i henholdsvis den nye
pædagoguddannelse og den nye læreruddannelse, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
38
Spm. om, hvordan ministeren mere konkret forestiller sig
at reglerne for de studerendes valg af specialisering kan præciseres, så de
studerendes valg samlet set matcher arbejdsmarkedets behov, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
39
Spm., om ministeren vil afsætte øgede økonomiske midler
til at sikre kvaliteten i pædagoguddannelsen, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
40
Spm. om at præcisere, hvorfor ministeren anser det nye
linjefag værksted, natur og teknik for at bestå af naturligt forbundne
fagområder,
og herunder oplyse, om sammenlægningen bygger på en evaluering, en fag- eller
arbejdsgruppes anbefalinger eller andet, der giver et fagligt belæg for at
slå disse områder sammen, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
41
Spm. om overarbejde på praktikstedet, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 114
Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm., om ministeren vil forholde sig til og drøfte
eventuelle ændringer af pædagoguddannelsen på baggrund af førstebehandlingen
og høringssvarene, til undervisningsministeren
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til
undervisningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 34:
Vurderer ministeren, at det vil forbedre kvaliteten af
pædagoguddannelsen, hvis SU-praktikken flyttes fra starten til slutningen af
uddannelsen, f.eks. så de studerende får tid til reel fordybelse med hensyn
til
specialiseringen, og vil ministeren fremsende en opgørelse over, hvad det
koster
at flytte SU-praktikken fra starten til slutningen af uddannelsen, jf. den af
BUPL foreslåede model?
Svar:
Det primære argument for at flytte den SU-finansierede praktikperiode
fra starten til slutningen af uddannelsen er en antagelse om, at de
studerende
vil få bedre mulighed for fordybelse i forbindelse med specialiseringen.
Når forslaget om flytning af den SU-finansierede praktikperiode
ikke er medtaget i lovforslaget, skyldes det, at jeg vurderer, at udbyttet af
en ombytning ikke står mål med de økonomiske omkostninger forbundet hermed.
En model, hvor den nuværende 12-ugers SU-finansierede
praktikperiode flyttes til slutningen af uddannelsen og den ene lønnede
praktikperiode
i stedet fremrykkes, er ved fuld indfasning udgiftsneutral, idet der ikke
ændres på det samlede omfang af praktikperioderne eller finansieringen af
disse. Dette gælder under forudsætning af, at arbejdsværdien i
praktikperioderne
er uændret.
Der er imidlertid kommunale merudgifter i overgangsperioden, da
udfasning af den nuværende model overlapper med indfasning af den nye model.
Det betyder, at der på grund af den fremrykkede lønnede praktikperiode i den
nye model vil være studerende ude i lønnet praktik på den første del af den
nye
uddannelse samtidig med studerende i lønnet praktik på den sidste del af den
gamle uddannelse. Dermed vil der være flere lønnede praktikmåneder pr.
semester
end i den nuværende model i en overgangsperiode. Samlet set betyder det en
merudgift
på ca. 45 mio. kr. i 2008 og 80 mio. kr. i 2009.
Den BUPL-model, som jeg er bekendt med, indeholder ud over en
flytning af den SU-finansierede praktik også en afkortning af den samlede
praktikperiode mod en tilsvarende forlængelse af teoriundervisningsdelen.
Samlet set omlægges 12 uger fra praktik til teori, heraf 10 lønnede uger og
to
SU-finansierede uger. Det betyder samlet set permanente statslige merudgifter
på ca. 45 mio. kr. til øgede taxameterudgifter og ca. 45 mio. kr. til øgede
SU-udgifter.
De statslige merudgifter modsvares af sparede lønudgifter i
kommunerne på ca. 86 mio. kr. Kommunernes sparede lønudgifter kan ikke
anvendes
til finansiering af de statslige merudgifter, da besparelsen skyldes
nedskæring
i antallet af lønnede praktikmåneder. Det betyder, at besparelsen skal
anvendes
til at ansætte erstatningspersonale i kommunerne, hvor der i modellen
fremover
vil være færre studerende i praktik. Dertil kommer, at der også i BUPL’s
model
er et overgangsproblem, som betyder en kommunal merudgift på ca. 65 mio. kr.
i
2008 og 2009.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Retsinformation · 20. marts 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Praktiske indgange og sammenhængende uddannelsesforløb) Retsinformation · 20. januar 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte og lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser (Justering af betingelserne for udenlandske statsborgeres ret til statens uddannelsesstøtte (SU), SU uden for klippekortet til visse studieforberedende kurser på gymnasialt niveau efter fuldført gymnasial uddannelse og forenkling af rabatordning m.v.) Retsinformation · 22. marts 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin, udvidelse af loft for undervisningstid, øget fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer i folkeskolens indskoling m.v.) Retsinformation · 30. april 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Forenkling af bestemmelser om tilskud) Retsinformation · 8. december 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut (Evalueringer på folkeskoleområdet og dagtilbudsområdet) Retsinformation · 6. december 2006