Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

2005/1 BTL 114Betænkning over lovforslagFolketinget31. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 28. marts 2006

Betænkning

over

Forslag

til lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

[af

undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

1. Ændringsforslag

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af

udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. december 2005 og var til 1.

behandling den 17. januar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og undervisningsministeren sendte den 8. november 2005 dette udkast

til

udvalget, jf. alm. del – bilag 64. Den 10. januar 2006 sendte

undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til

udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Foreningen af Naturfagslærere

ved Pædagogseminarierne,

Pædagogstuderendes

Landssammenslutning og

Læs alt

Samrådet for Pædagoguddannelse.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for

deres holdning til lovforslaget:

Foreningen af Naturfagslærere

ved Pædagogseminarierne,

Pædagogstuderendes

Landssammenslutning og

Samrådet for Pædagoguddannelse.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til undervisningsministeren til

mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd med udvalget den 14.

marts 2006. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå

til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 41 spørgsmål til undervisningsministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål

til

undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

3. Tilkendegivelse fra undervisningsministeren

Undervisningsministeren har tilkendegivet følgende over for

udvalget:

1. Det fremgår af lovforslagets § 11, nr. 1, at

undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om adgang

til og optagelse på uddannelsen. Af bemærkningerne til § 11, nr. 1, fremgår

det, at bemyndigelsen forventes anvendt til en skærpelse af adgangskravene

til

uddannelsen, hvor kravene vil blive en gymnasial uddannelse, en social- og

sundhedsassistentuddannelse eller en pædagogisk grunduddannelse med

niveaukrav

i bl.a. dansk. Efter en henvendelse fra Forstanderforeningen for VUC af 23.

februar 2006, som Folketingets Uddannelsesudvalg også har modtaget, er jeg

blevet opmærksom på, at der tillige bør være adgang for ansøgere med fire

gymnasiale

fag:

Dansk A, Engelsk B,

Samfundsfag C og et fag efter eget valg på C-niveau, f.eks. et kreativt fag.

Ved fastsættelse af de nærmere regler om adgang til og optagelse på

uddannelsen

har jeg således i sinde at gøre fire gymnasiale fag med de angivne niveaukrav

adgangsgivende til pædagoguddannelsen.

2.

Folketingets Uddannelsesudvalg har stillet mig en række spørgsmål om

linjefagene og især om linjefaget Værksted, natur og teknik, jf. spørgsmål 3,

10, 15, 26, 31, 36 og 40 og mine svar herpå.

Lovforslagets

linjefagssammensætning bygger på et forslag fra Samrådet bestående af BUPL,

Socialpædagogernes

Landsforbund, Pædagogseminariernes Rektorforsamling og Kommunernes

Landsforening. På grundlag af et fælles bidrag fra Pædagogseminariernes

Rektorforsamling og CVU-Rektorkollegiet ønsker jeg over for

Uddannelsesudvalget

i forlængelse af mine svar herom at fremkomme med følgende uddybende

beskrivelse af lovforslagets linjefagsrække, der vil ligge til grund for

fastsættelse af de nærmere regler om linjefagene, jf. lovforslagets § 6, stk.

2:

–

Linjefaget Sundhed,

krop og bevægelse skal udvikle den studerendes kundskaber og færdigheder for

at

arbejde med ernæring, kropslighed og fysiske aktiviteter gennem leg og

læring,

idræt og motion. Linjefaget skal desuden bevidstgøre den studerende om den

individuelle og samfundsmæssige betydning af dette.

Den

færdiguddannede pædagog skal gennem engagerende aktiviteter i alle former for

pædagogisk arbejde kunne fremme brugernes lyst til og forudsætninger for

kropslig udfoldelse og deres forståelse for fysisk sundhed. Pædagogen skal

således kunne arbejde med forskellige fysiske aktivitetsformer i de

kulturelle

og sociale sammenhænge, der er relevante for brugerne med henblik på at skabe

udviklende og integrerende processer for den enkelte og for grupper.

–

Linjefaget Udtryk,

musik og drama skal udvikle den studerendes kundskaber og færdigheder for at

kunne inddrage musiske traditioner inden for musik, drama og andre beslægtede

immaterielle udtryks- og kommunikationsformer i pædagogiske aktiviteter og

leg.

Linjefaget skal desuden bevidstgøre den studerende om den individuelle og

samfundsmæssige betydning af dette samt udvikle den studerendes egne

færdigheder og forståelse inden for musik og drama.

Den færdiguddannede pædagog skal kunne planlægge, formidle, organisere og

gennemføre sociale aktiviteter, der både fokuserer på fællesskab og på

udvikling af den enkeltes udtryksfærdigheder.

–

Linjefaget Værksted,

natur og teknik skal udvikle den studerendes kundskaber og færdigheder for at

kunne anvende billedskabende traditioner i sin praksis og arbejde pædagogisk

med at inddrage den materielle omverden i dens mangfoldige kulturelle,

naturgivne og tekniske fremtrædelsesformer med henblik på at stimulere børns,

unges og voksnes nysgerrighed, eksperimenteren, skabertrang, virkelyst og

søgen

efter oplevelser, samt sans for samspillet mellem menneske og miljø.

Linjefaget

skal desuden bevidstgøre den studerende om den individuelle og

samfundsmæssige

betydning af dette.

Den færdiguddannede pædagog skal

kunne planlægge formidle, organisere og gennemføre aktiviteter, der giver

børn,

unge og voksne indsigt i og erfaringer med fremstilling, fortolkning,

forståelse for og omgang med materielle genstande og miljøer af kunstnerisk,

naturmæssig og teknisk art. Pædagogen skal således kunne formidle aktuelle og

dækkende kulturelle erfaringer og give grundlag for, at børn, unge og voksne

får oplevelser med at forholde sig aktivt til deres konkrete omgivelser og

således stimulerer børns, unges og voksnes kulturelle og dannelsesmæssige

forståelse og oplevelse af den materielle omverden.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

uændret.

Flertallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget finder det positivt, at de overordnede formål

med lovforslaget er at fastholde uddannelsen som en generalistuddannelse

og at styrke pædagogernes kompetencer via indførelse af specialiseringer

i

linjefag. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti kan

ligeledes tilslutte sig, at hensigten er at styrke fagligheden med centralt

fastsatte kundskabs- og færdighedsområder.

Det er positivt, at regeringen forstår vigtigheden af, at styrke

pædagogernes kompetencer med hensyn til sprogstimulering og evnen til

kommunikation med forældre, børn og sociale myndigheder. Derfor hilser

Venstre,

Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti dette element velkomment,

ligesom flertallet finder, at sammenkobling mellem praktik og teori er

et

fornuftigt og rigtigt træk fra regeringens side.

Et

mindretal

i

udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

ved 3.

behandling med det stillede ændringsforslag. Hvis det stillede

ændringsforslag

ikke vedtages, vil mindretallet dog stemme for lovforslaget.

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af

udvalget finder, at der med lovfor-slaget ikke er tale om en egentlig reform

af

pædagoguddannelsen, men at der trods alt er tale om en forbedring af

pædagoguddannelsen i forhold til den nuværende ordning.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre er enige i, at der er

behov for forbedringer af pædagoguddannelsen set i lyset af

samfundsudviklingen, som stiller nye krav til det pædagogiske arbejdsfelt.

Evalueringen

af uddannelsen fra 2003 viste tydeligt, at den nuværende uddannelse ikke i

tilstrækkelig grad ruster pædagogerne til at tackle den nye virkelighed.

Veluddannede pædagoger er forudsætningen for en høj kvalitet i

daginstitutionerne og på de socialpædagogiske institutioner. Kvalitet i

pædagoguddannelsen

er derfor afgørende for kvaliteten af den service, som de færdiguddannede

pædagoger skal yde til borgerne.

Lovforslaget lægger sig på en række punkter tæt op af det udspil

om en forbedret pædagoguddannelse, som hovedinteressenterne i

pædagoguddannelsen

(Kommunernes Landsforening, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund,

Socialpædagogernes Landsforbund og Pædagogseminariernes Rektorforsamling) i

fællesskab har fremlagt. Det gælder bl.a. med hensyn til faginddelingen, hvor

pædagogik fremover bliver hovedfaget og der indføres linjefag. Også

etableringen af et tværprofessionelt element i uddannelsen, indførelsen af

centrale kundskabs- og færdighedsområder, CKF’er, samt skærpede

adgangskrav er positive

elementer, som efter mindretallets opfattelse vil styrke uddannelsen. Derfor

kan Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre støtte lovforslaget.

Der er dog visse uklarheder med hensyn til faginddelingen.

Indholdet i de nye fag er mangelfuldt beskrevet, og det fremgår ikke, hvor

meget fagene skal vægtes. Det er afgørende, at interessenterne bliver

inddraget

i arbejdet med bekendtgørelsen, som skal præcisere disse uklarheder.

Det er Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres opfattelse,

at der med lovforslaget ikke er tale om en egentlig reform af uddannelsen, da

der ikke tages fat på den væsentligste kritik af den nuværende uddannelse,

nemlig praktikkens udformning og finansiering.

Det ville have været ønskeligt med et egentligt forlig om

pædagoguddannelsen, hvor forudgående politiske forhandlinger kunne have

medført

en bred politisk aftale om en egentlig reform af uddannelsen.

Socialdemokratiet

og Det Radikale Venstre beklager, at undervisningsministeren ikke har vist

vilje til at indlede forhandlinger om lovforslaget, sådan som det f.eks. er

tilfældet med reformen af læreruddannelsen, og sådan som det var tilfældet

ved

den tidligere undervisningsministers forsøg på at reformere

pædagoguddannelsen

umiddelbart før folketingsvalget i februar 2005. Dengang blev der indgået en

egentlig aftale om en reform, som omlagde halvdelen af den lønnede praktik

til

SU-finansieret praktik. Efter folketingsvalget sprang den nye regering fra

denne aftale og har i stedet fremsat dette lovforslag, hvor man opretholder

praktikken, som den er. Begrundelsen er, at man ikke vil afsætte de

nødvendige

midler til en omlægning af praktikken. Socialdemokratiets og Det Radikale

Venstres medlemmer af udvalget kan konstatere, at der er tale om en alvorlig

slingrekurs fra regeringens side, som nu har resulteret i et ringere

lovforslag

end det, regeringen gik til valg på i 2005.

Derfor stiller Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre et

ændringsforslag til § 9, stk. 3, som svarer ordret til formuleringen af

§

8, stk. 3, i udkastet til lov om uddannelsen til professionsbachelor som

pædagog,

jf. alm. del – bilag 201 (folketingsåret 2004-05, 1. samling). Som det

fremgår

nedenfor havde Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre også gerne set

andre ændringer af praktikken end finansieringen, men mindretallet håber, at

regeringen vil støtte dette ændringsforslag, da det svarer ordret til

regeringens eget forslag fra januar 2005.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre kan kun se den

manglende vilje til forhandling og til at finde den nødvendige finansiering

af

omlægning til SU-finansieret praktik som et udtryk for en nedprioritering af

pædagoguddannelsen fra regeringens side. Det er dybt beklageligt, da det

pædagogiske

arbejdsfelt efter vores opfattelse er helt afgørende for at sikre kvaliteten

på

helt centrale kerneområder i den offentlige service.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre er enige med stort set

alle interessenterne i, at der er behov for en omlægning af praktikken til

SU-finansiering. Det ville styrke det uddannelsesmæssige sigte med

praktikken,

idet de studerende ikke ville indgå i normeringen i institutionerne, men få

lov

til at være studerende. En SU-finansieret praktik ville skabe bedre

sammenhæng

mellem undervisning og praktik og give den studerende bedre mulighed for

fordybelse og udvide mulighederne for specialpraktik. Samtidig ville

SU-finansiering øge mulighederne for internationalt samarbejde. Og den

lønnede

praktik kan give problemer med hensyn til internationaliseringen, idet noget

tyder på, at andre lande ikke vil anerkende den lønnede praktik som

fuldtidsstudium.

Trækkes de studerende ud af normeringen, skal de naturligvis

erstattes af uddannede pædagoger, hvilket samtidig vil give flere voksne til

børnene og dermed et tryggere og mere udviklende miljø.

Samtidig ønsker Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre i lighed

med interessenterne at forkorte den samlede praktikperiode og give mere tid

til

uddannelse. I dag udgør praktikken næsten 40 pct. af uddannelsen, hvilket er

uforholdsmæssigt meget i sammenligning med andre mellemlange videregående

uddannelser. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre har konkret foreslået,

at uddannelsestiden på seminariet øges med 12 uger, og at praktikperioderne

forkortes

tilsvarende og fordeles anderledes, således at der bliver bedre mulighed for

fordybelse i den sidste del af praktikperioden.

Et andet forslag, der har været bragt i spil, og som ikke ændrer

noget på forholdet mellem lønnet og SU-finansieret praktik, er at flytte den

nuværende, korte SU-praktik fra at være den første til at være den sidste

praktik. Det ville give de studerende mulighed for fordybelse i slutningen af

studiet. Men heller ikke dette forslag har regeringen imødekommet.

Endelig er der behov for at sikre veluddannede praktikvejledere

på alle praktikinstitutioner. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre havde

gerne set, at der blev afsat midler til at efteruddanne praktikvejledere, og

at

de studerende blev sikret et minimum af vejledningstimer under praktikken.

For så vidt angår specialiseringen, er Socialdemokratiet og Det

Radikale Venstre enige i, at der er behov for bedre mulighed for fordybelse

end

i dag. Det er helt afgørende at fastholde pædagoguddannelsen som en

generalistuddannelse,

der skal uddanne pædagoger til et bredt arbejdsfelt og ikke kun snævert

forstået som de tre målgrupper. Samtidig er det væsentligt, at de studerende

ikke udelukkende fokuserer på brugergrupper, men også får mulighed for at

fordybe sig i eksempelvis forskellige pædagogiske metoder. Der skal være en

tæt

sammenhæng mellem specialiseringen på studiet og det arbejdsmarked, de

færdiguddannede

pædagoger møder efter endt uddannelse.

Det er uklart, hvorledes undervisningsministeren vil sikre, at

udbuddet af praktikpladser svarer til de studerendes valg af specialisering.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre bemærker, at

undervisningsministeren

har tilkendegivet, at interessenterne vil blive inddraget i arbejdet med at

sikre sammenhæng mellem specialiseringen og tilvejebringelse af

praktikpladser.

Det bør overvejes at nedsætte et midlertidigt organ med

deltagelse af uddannelsens interessenter til at følge og hjælpe praktikken på

vej i den nye uddannelse. Dette skal også ses i lyset af ændringerne som

følge

af kommunalreformen, som betyder, at det ikke længere vil være

praktikpladsudvalget,

der finder egnede praktiksteder, men derimod uddannelsesstedet. Fordelen ved

praktikpladsudvalget var, at kommunerne var repræsenteret, mens der i den nye

struktur kan forudses interessekonflikter mellem uddannelsessteder og

kommuner,

idet uddannelsesstedet alene er ansvarligt for at finde praktikpladser, mens

kommunen skal betale for praktikken.

I svaret på spørgsmål 17 om tilvejebringelse af praktikpladser

anfører undervisningsministeren, at det er kommunernes ansvar at stille

praktikpladser til rådighed. Det antages, at ministeren har indgået aftaler

med

kommunerne herom, og at ministeren vil gribe ind, såfremt det viser sig, at

der

ikke tilvejebringes tilstrækkeligt med praktikpladser, som svarer til de

studerendes specialisering.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre havde ønsket en egentlig

reform af pædagoguddannelsen, men må erkende, at regeringen ikke har haft

viljen til at gribe fat om nogle af de væsentligste problemer i uddannelsen.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre mener dog, at lovforslaget medfører

mindre forbedringer i forhold til i dag, hvorfor Socialdemokratiet og Det

Radikale Venstre vælger at stemme for lovforslaget med det stillede

ændringsforslag.

Et

andet mindretal

i

udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det

stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget mener, at vi skal

satse på fremtiden. Vores børn er fremtiden. Ergo skal vi satse på vores

børn.

Så enkel kan argumentationen stilles op. Desværre er Folketingets flertal

tilsyneladende

helt uenigt heri. Der er med lovforslaget ikke lagt op til at bruge én eneste

krone på at forbedre pædagoguddannelsen. Det er også en af grundene til,

at lovforslaget til en ny pædagoguddannelse i udstrakt grad mangler

ambitioner.

Det er tydeligt, at man ikke vil ofre det, der skal til for at skabe verdens

bedste pædagoguddannelse. Regeringens udtalelser om uddannelser i

verdensklasse

klinger mere end hult i den sammenhæng.

For at lovforslaget kan kaldes den nødvendige reform, der sikrer en

pædagoguddannelse i verdensklasse, mangler bl.a. ændringer, der

–

afskaffer den lønnede praktik,

–

sikrer uddannede vejledere på alle praktikinstitutioner og fastlægger

finansieringen af vejlederuddannelsen,

–

giver bedre integration af praktikken på seminarierne og bedre integration af

praksisfeltet i seminarieundervisningen og

–

opsætter faglige og indholdsmæssige centrale målsætninger for uddannelsen som

helhed og for de enkelte fag.

Stort set alle er enige om, at en SU-finansieret praktik vil styrke

pædagoguddannelsen og give bedre pædagoger, der bl.a. kan styrke

daginstitutionernes indsats over for børn fra udsatte familier. Regeringen

svarer blot, at forbedringen ikke er pengene værd. Er det pædagoguddannelsen,

der ikke er pengene værd? Er det børnene, der ikke er pengene værd? SF er

ikke i tvivl. SF er villig til at investere i pædagoguddannelsen –

villig til at investere i fremtiden.

En SU-finansieret praktik skaber bedre sammenhæng mellem undervisning og

praktik. Det giver den studerende bedre mulighed for fordybelse og udvider

mulighederne for at finde praktikpladser på specialinstitutioner. De

lønkroner, institutionerne i dag bruger på studerende, skal selvfølgelig i

stedet bruges på uddannede pædagoger. Dermed kommer der også meget tiltrængt

ekstra arbejdskraft til arbejdet med børn, handicappede, socialt udsatte m.v.

på områder, hvor pædagoger er en vigtig del af velfærdssamfundet.

SF kan kun se den manglende vilje til forhandling og til at finde den

nødvendige finansiering af omlægning til SU-praktik som et udtryk for en

nedprioritering af pædagoguddannelsen fra regeringens side. Det er

forstemmende, at regeringen ikke ser pædagoguddannelsen og hele det

pædagogiske arbejdsfelt som et værdigt investeringsområde. En investering i

pædagoguddannelsen er en investering i mennesker og forebyggelse, som uden

tvivl kan betale sig samfundsøkonomisk. Eksempelvis er pædagogernes indsats

vigtig i arbejdet med at bryde den negative sociale arv og videregive vigtige

menneskelige værdier.

SF fortsætter arbejdet for en reel

reform af pædagoguddannelsen og stemmer derfor imod lovfor-slaget.

Flere forhold gør, at Enhedslistens medlem af udvalget ikke kan

stemme for dette lovforslag. For det første mangler denne reform af

pædagoguddannelsen generelt at gøre op med de elementer af uddannelsen, som i

dag er utilfredsstillende. Det gælder først og fremmest, at praktikken endnu

en

gang ikke laves om fra at være lønbaseret til at blive SU-finansieret. Så

længe

pædagogstuderende ikke modtager SU under praktikken, så længe er de nødt til

at

indgå i normeringerne i institutionerne og dermed fortsætte som billig

arbejdskraft.

Yderligere vælger man heller ikke at styrke vejledningsdelen

godt nok ved at sikre et fast antal timer, den studerende kan forvente at få

vejledning i.

Det tredje element i reformen, som Enhedslisten forholder sig

kritisk til, er specialiseringen. Generelt opfatter Enhedslisten opdelingen

af

specialiseringerne som virkelighedsfjern, da denne opdeling langtfra matcher

arbejdsmarkedet. Særlig kan det blive et problem, når special- og

almenområdet

blandes sammen med strukturreformen.

Hvis undervisningsministeren ønskede en ambitiøs reform, burde

der være lagt op til en større teoretisk fordybelse i uddannelsen i stedet

for

den specialisering, som lovforslaget beskriver.

Sidst, men ikke mindst, finder Enhedslisten det dybt

beklageligt, at man lægger op til en ændring af pædagoguddannelsen, men ender

med en nulløsning og en forværring af uddannelsen, fordi man fra politisk

side

ikke vil investere økonomi i fremtidens pædagoger. Det er helt uacceptabelt.

At

skabe en bedre uddannelse koster penge. Enhedslisten mener, at fremtidens

pædagoger og de mennesker, som de skal arbejde med, har fortjent, at

politikerne investerer de penge, det koster at lave verdens bedste

pædagoguddannelse.

Det har man ikke gjort med dette lovforslag. Enhedslisten opfatter

lovforslaget

som en forringelse og kan derfor ikke støtte det.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(S og RV), tiltrådt af et

mindretal

(SF og EL):

Til § 9

1)

Stk.

3

affattes således:

»Praktikuddannelsen er på 74 ECTS-point. 1. års praktikperiode

er på 14 ECTS-point og er SU-finansieret. 2. års praktikperiode er på 30

ECTS-point og er lønnet. Praktikken på 3. år er på 30 ECTS-point og er

SU-finansieret.«

[Omlægning af praktikuddannelsen til SU-finansieret praktik]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indfører SU-finansieret praktik på 1. og 3. år

af uddannelsen. Ændringsforslaget svarer til den daværende

undervisningsministers udkast til bestemmelsen, jf. alm. del – bilag 201

(folketingsåret 2004-05, 1. samling).

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Troels Christensen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Britta Schall Holberg (V)

Tina Nedergaard (V)

Ellen Trane Nørby (V)

Martin Henriksen (DF)

Søren Krarup (DF)

Carina Christensen (KF)

fmd.

Allan Niebuhr (KF)

Christine Antorini (S)

Kirsten Brosbøl (S)

Carsten Hansen (S)

Bjarne Laustsen (S)

Margrethe Vestager (RV)

nfmd.

Bente Dahl (RV)

Thomas Krog (SF)

Majbrit Berlau (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 114

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat fra undervisningsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Henvendelse af 1/2-06 fra Pædagogstuderendes

Landssammenslutning

5

Henvendelse af 2/2-06 fra Samrådet for Pædagoguddannelsen

6

Henvendelse af 6/2-06 fra Foreningen af Naturfagslærere

ved Pædagogseminarierne

7

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

8

Undervisningsministerens svar på tidligere spørgsmål fra

udvalget

9

Talepapir fra samrådet 14/3-06 fra

undervisningsministeren

10

1. udkast til betænkning

11

Tilkendegivelse fra undervisningsministeren

12

2. udkast til betænkning

13

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 114

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 1/2-06 fra

Pædagogstuderendes Landssammenslutning, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/2-06 fra Samrådet

for Pædagoguddannelsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

3

Spm. om kommentar til henvendelse af 6/2-06 fra

Foreningen af Naturfagslærere ved Pædagogseminarierne, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om ministeren er indstillet på at forkorte

praktikdelen og øge de mere teoretiske uddannelsesdele, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om ministeren er indstillet på at erstatte dele af

den lønnede praktik med SU-praktik, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

6

Spm., om ministeren er indstillet på at placere

praktikforløbene anderledes undervejs i uddannelsen, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvordan institutionerne, der har studerende i

praktik, kan sikre, at praktikken i højere grad bliver en uddannelsespraktik

end en arbejdspraktik, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm., om ministeren er indstillet på at udbyde og

finansiere uddannelse af praktikansvarlige på institutionerne, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm., om ministeren vil sikre, at der i praktikforløbet

er minimumsregler for, hvor mange vejledningstimer den enkelte studerende har

ret til, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvilket grundlag de studerende skal have for

f.eks. at bruge musik i det pædagogiske arbejde, til undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

11

Spm., om ministeren har planer om at hjælpe enlige forsørgere,

der rammes økonomisk, fordi praktikken er lønnet frem for SU-finansieret, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der ikke sker

en skævvridning mellem de valg, som de studerende foretager om specialisering

under deres uddannelse, og den specialisering, der er behov for på det

pædagogiske arbejdsmarked, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

13

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at reform af

læreruddannelsen og reform af pædagoguddannelsen begge får elementer, der

styrker samarbejdet mellem lærer og pædagog, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

14

Spm., om ministeren ønsker at ændre sit forslag til

specialisering af pædagoguddannelsen, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at alle pædagoger

med den foreslåede faginddeling får kendskab til og kompetence inden for

sundhedsområdet, når sundhedsfag fremover vil være et tilvalg på

pædagoguddannelsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at behovet for

efteruddannelse af pædagoger bliver mødt i fremtiden, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at man knytter

specialiseringen sammen med praktikken, når de studerendes valg af

praktikpladser

forhindres af mangelen på praktikpladser, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

18

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at studerende kan

modtage kvalificeret vejledning i forbindelse med specialiseringen, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvordan ministeren fremover vil garantere, at

uddannelsen i praktikperioderne har tilstrækkelig kvalitet, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

20

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at de studerende

ikke fortsat fungerer som billig arbejdskraft, til undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

21

Spm., om ministeren vil sikre de studerendes vejledning

ved at indføre et krav om en vis vejledningsmængde i løbet af

praktikperioden, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at sikre

praktikvejledernes uddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

23

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at

tilvejebringelsen af praktikpladser i forbindelse med kommunalreformen ikke

hæmmes, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om, hvad begrundelsen er for at fastholde den

lønnede praktik på trods af de mange anbefalinger af, at praktikken bør

overgå til SU-finansiering, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

25

Spm., om der kan skaffes praktikpladser nok i forhold til

den nye specialiseringsopdeling, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

26

Spm., om ministeren har overvejet konsekvenserne af at

reducere sundhedsfaget på pædagoguddannelsen, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

27

Spm. om, hvilke overvejelser ministeren har gjort sig med

hensyn til at uddanne praktikvejledere på praktikinstitutioner, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

28

Spm. om, hvorfor én pædagoguddannelse efter lovforslaget

vil kunne kvalificere til alle forskellige og differentierede opgaver, som

pædagoger har i dag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm., om der kan tænkes en anden model for det nuværende

praktikforløb, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm., om ministeren har overvejet, om de mange ønsker og

krav til pædagoguddannelsen fortsat kan realiseres inden for én og samme

grunduddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om, hvad den faglige og pædagogiske begrundelse er

for at lægge værkstedsfag sammen med naturfag til linjefaget værksted, natur

og teknik, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om fremsendelse af en opgørelse, der sammenligner

forholdet mellem uddannelse og praktik for henholdsvis pædagoguddannelsen,

læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen, herunder antal timer til

uddannelse og antal timer til praktik, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

33

Spm. om, hvor meget pædagogik kommer til at fylde med

lovforslagets vedtagelse i forhold til den eksisterende pædagoguddannelse,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm., om ministeren vurderer, at det vil forbedre

kvaliteten af pædagoguddannelsen, hvis SU-praktikken flyttes fra starten til

slutningen af uddannelsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

35

Spm. om, hvad de præcise regler er for kommunernes

forpligtelse til at sørge for uddannede praktikvejledere på institutionerne,

og

hvordan dækningen af uddannede praktikvejledere på institutioner med

pædagogisk

personale er, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om, hvor meget det faglige element musik helt præcist

vil udgøre i ECTS-point efter lovforslaget i forhold til den nuværende

pædagoguddannelse,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om, hvordan det tværprofessionelle element mellem

lærer- og pædagoguddannelsen mere præcist vil se ud i henholdsvis den nye

pædagoguddannelse og den nye læreruddannelse, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

38

Spm. om, hvordan ministeren mere konkret forestiller sig

at reglerne for de studerendes valg af specialisering kan præciseres, så de

studerendes valg samlet set matcher arbejdsmarkedets behov, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

39

Spm., om ministeren vil afsætte øgede økonomiske midler

til at sikre kvaliteten i pædagoguddannelsen, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

40

Spm. om at præcisere, hvorfor ministeren anser det nye

linjefag værksted, natur og teknik for at bestå af naturligt forbundne

fagområder,

og herunder oplyse, om sammenlægningen bygger på en evaluering, en fag- eller

arbejdsgruppes anbefalinger eller andet, der giver et fagligt belæg for at

slå disse områder sammen, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

41

Spm. om overarbejde på praktikstedet, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 114

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm., om ministeren vil forholde sig til og drøfte

eventuelle ændringer af pædagoguddannelsen på baggrund af førstebehandlingen

og høringssvarene, til undervisningsministeren

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til

undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 34:

Vurderer ministeren, at det vil forbedre kvaliteten af

pædagoguddannelsen, hvis SU-praktikken flyttes fra starten til slutningen af

uddannelsen, f.eks. så de studerende får tid til reel fordybelse med hensyn

til

specialiseringen, og vil ministeren fremsende en opgørelse over, hvad det

koster

at flytte SU-praktikken fra starten til slutningen af uddannelsen, jf. den af

BUPL foreslåede model?

Svar:

Det primære argument for at flytte den SU-finansierede praktikperiode

fra starten til slutningen af uddannelsen er en antagelse om, at de

studerende

vil få bedre mulighed for fordybelse i forbindelse med specialiseringen.

Når forslaget om flytning af den SU-finansierede praktikperiode

ikke er medtaget i lovforslaget, skyldes det, at jeg vurderer, at udbyttet af

en ombytning ikke står mål med de økonomiske omkostninger forbundet hermed.

En model, hvor den nuværende 12-ugers SU-finansierede

praktikperiode flyttes til slutningen af uddannelsen og den ene lønnede

praktikperiode

i stedet fremrykkes, er ved fuld indfasning udgiftsneutral, idet der ikke

ændres på det samlede omfang af praktikperioderne eller finansieringen af

disse. Dette gælder under forudsætning af, at arbejdsværdien i

praktikperioderne

er uændret.

Der er imidlertid kommunale merudgifter i overgangsperioden, da

udfasning af den nuværende model overlapper med indfasning af den nye model.

Det betyder, at der på grund af den fremrykkede lønnede praktikperiode i den

nye model vil være studerende ude i lønnet praktik på den første del af den

nye

uddannelse samtidig med studerende i lønnet praktik på den sidste del af den

gamle uddannelse. Dermed vil der være flere lønnede praktikmåneder pr.

semester

end i den nuværende model i en overgangsperiode. Samlet set betyder det en

merudgift

på ca. 45 mio. kr. i 2008 og 80 mio. kr. i 2009.

Den BUPL-model, som jeg er bekendt med, indeholder ud over en

flytning af den SU-finansierede praktik også en afkortning af den samlede

praktikperiode mod en tilsvarende forlængelse af teoriundervisningsdelen.

Samlet set omlægges 12 uger fra praktik til teori, heraf 10 lønnede uger og

to

SU-finansierede uger. Det betyder samlet set permanente statslige merudgifter

på ca. 45 mio. kr. til øgede taxameterudgifter og ca. 45 mio. kr. til øgede

SU-udgifter.

De statslige merudgifter modsvares af sparede lønudgifter i

kommunerne på ca. 86 mio. kr. Kommunernes sparede lønudgifter kan ikke

anvendes

til finansiering af de statslige merudgifter, da besparelsen skyldes

nedskæring

i antallet af lønnede praktikmåneder. Det betyder, at besparelsen skal

anvendes

til at ansætte erstatningspersonale i kommunerne, hvor der i modellen

fremover

vil være færre studerende i praktik. Dertil kommer, at der også i BUPL’s

model

er et overgangsproblem, som betyder en kommunal merudgift på ca. 65 mio. kr.

i

2008 og 2009.

Lignende dokumenter