1990 LSF 113 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FONDE OG VISSE FORENINGER, LOV OM ERHVERVSDRIVENDE FONDE OG LOV OM BESKATNING AF FONDE, VISSE FORENINGER OG INSTITUTTER M.V. SAMT SKATTEKONTROLLOVEN (AFBUREAUKRATISERING AF FONDSLOVGIVNINGEN)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 300 af 6. juni 1984 om fonde og visse foreninger foretages
følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2, nr. 1, affattes således:
»1) fonde, som er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved
mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er
undergivet tilsyn af en af staterne,».
2. § 1, stk. 2, nr. 3, affattes således:
»3) folkekirkens selvejende institutioner, trossamfund og godkendte
uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål
varetager andre opgaver,».
3. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 6:
»6) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller
tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en
offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i
henhold til anden lovgivning,».
4. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 7:
»7) selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af
statslige eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det
offentlige, hvis det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige
træffer bestemmelse om anvendelse af institutionens midler i tilfælde af
dennes opløsning.«
5. § 1, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Fondsmyndigheden kan bestemme, at en fond, som på
anden måde end efter denne lov er undergivet et vist statsligt eller
kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven.«
6. § 1, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Fonde, hvis aktiver ikke overstiger 250.000 kr., er
ikke omfattet af loven. Bestemmelserne i § 6, stk. 1, § 7, § 8, stk. 1, 2.
pkt., og kapitel 9 gælder dog også for disse fonde.«
Læs alt
7. I § 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Reglerne i §§ 38 og 59 gælder også for fonde, som falder
uden for lovens område efter stk. 2, nr. 1-3, 6 eller 7, eller stk. 4, eller
som er undtaget fra loven i medfør af stk. 3. Afgørelse træffes af den
pågældende tilsynsmyndighed.«
8. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En fonds navn og hjemsted (hovedkontor) skal angives
på fondens breve og tryksager.«
9. Kapitel 3 ophæves.
10. § 6, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) Størrelsen af fondens aktiver og egenkapital ved
oprettelsen,».
11. § 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter oprettelsen
indsendes til fondsmyndigheden samt til skattemyndigheden i den kommune, hvor
fonden har hjemsted. Er stifteren eller stifterne ikke angivet i vedtægten,
skal der tillige indsendes særskilt oplysning herom. Vedtægtsændringer skal
indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf.
fondsbeskatningslovens § 15.«
12. § 6, stk. 3, ophæves.
13. § 8 affattes således:
» § 8. En fond skal ved oprettelsen have aktiver for over
250.000 kr. Aktiverne og egenkapitalen skal stå i rimeligt forhold til
formålet.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kan
fondsmyndigheden i særlige tilfælde tillade oprettelse af en fond med aktiver
på 250.000 kr. eller derunder.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for fonde, der
stiftes i henhold til et testamente, der er oprettet før den 1. januar
1985.«
14. § 11, stk. 1-2, affattes således:
»En fond ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen må kun med
fondsmyndighedens tilladelse udgøres af mindre end 3 medlemmer eller af en
juridisk person eller kollektiv enhed.
Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen skal senest
3 måneder efter fondens oprettelse indsendes til fondsmyndigheden samt til
skattemyndigheden i den kommune, hvor fonden har hjemsted. Meddelelse om
ændringer af bestyrelsens sammensætning skal indsendes til skattemyndigheden
sammen med selvangivelsen, jf. fondsbeskatningslovens § 15.«
15. § 12, stk. 2, ophæves.
16. I § 22, stk. 2, udgår ordene »og indsendes til
fondsregistret«.
17. § 22, stk. 3, ophæves.
18. § 23 affattes således:
»§ 23. Bestyrelsen skal sørge for, at fondens regnskab
undergives revision, og at der til enhver tid er udpeget en eller flere
revisorer.
Stk. 2. Havde fonden i det forudgående regnskabsår en egenkapital
på 3 mio. kr. eller derover, skal mindst en af revisorerne være
statsautoriseret eller registreret revisor. I andre fonde kan
fondsmyndigheden kræve, at mindst en af revisorerne skal være
statsautoriseret eller registreret revisor.
Stk. 3. Bestyrelsen skal senest 3 måneder efter udpegelsen sende
fondsmyndigheden meddelelse om, hvem der er udpeget til revisor. Er den
udpegede revisor ikke statsautoriseret eller registreret revisor, skal der
sammen med meddelelsen indsendes en erklæring fra revisor om, at denne er
indforstået med i forbindelse med revisionen at påse, at bestemmelserne i
loven, regler fastsat i medfør af loven samt fondens vedtægt er
overholdt.«
19. § 25, stk. 1, affattes således:
»Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god
revisionsskik. Revisor skal i den forbindelse foretage en kritisk gennemgang
af fondens regnskabsmateriale og dens forhold i øvrigt, herunder
overholdelsen af reglerne i denne lov, regler fastsat i medfør af loven samt
fondens vedtægt. Revisor skal herunder efterkomme de krav vedrørende
revisionen, som måtte blive stillet af fondsmyndigheden.«
20. I § 25 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Har revisionen givet anledning til bemærkninger, eller
finder revisor i øvrigt anledning til at påtale fondens forhold, skal revisor
indsende meddelelse herom til fondsmyndigheden.«
21. § 26 affattes således:
»§ 26. En tiltrædende revisor skal rette henvendelse til den
fratrædende revisor, der har pligt til over for denne at give oplysning om
baggrunden for sin fratræden.«
22. § 28 affattes således:
» § 28. §§ 23-25 gælder ikke for fonde, der er undergivet
statslig eller kommunal revision. Revisor skal dog give meddelelse om fondens
forhold til fondsmyndigheden i overensstemmelse med § 25, stk. 4.
Stk. 2. § 23 gælder ikke, hvis en advokat har påtaget sig at
udfærdige fondens regnskaber og at påse de forhold, der er nævnt i § 25, stk.
1. §§ 24-27 finder tilsvarende anvendelse på den pågældende advokat.
Stk. 3. §§ 23-24 gælder ikke, hvis en godkendt
forvaltningsafdeling har påtaget sig de i stk. 2 nævnte opgaver. §§ 25-27
finder tilsvarende anvendelse på den pågældende forvaltningsafdeling.«
23. §§ 32-33 affattes således:
» § 32. Fondsmyndigheden kan efter indstilling fra bestyrelsen
tillade, at en bestemmelse i vedtægten ændres. Det kan herunder tillades, at
fonden sammenlægges med andre fonde, eller at en fond, hvis midler ikke står
i rimeligt forhold til formålet, opløses ved uddeling af kapitalen.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse, uanset om der i
vedtægten er tillagt bestyrelsen eller andre ret til at ændre vedtægten.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at visse
vedtægtsbestemmelser kan ændres af bestyrelsen alene.
§ 33. Fondsmyndigheden kan efter forhandling med bestyrelsen
beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når bestemmelsen er
uigennemførlig eller har vist sig klart uhensigtsmæssig.
Stk. 2. Fondsmyndigheden kan efter forhandling med bestyrelsen
beslutte, at en fond, hvis midler er klart utilstrækkelige til at opfylde
formålet, skal sammenlægges med andre fonde eller opløses ved uddeling af
kapitalen.
Stk. 3. Fondsmyndigheden kan beslutte, at en vedtægtsbestemmelse
skal ændres, hvis den strider mod lovgivningen eller oprettelsesdokumentet
for fonden.«
24. Overskriften til kapitel 10 affattes således:
»Kapitel 10
Fondsmyndigheden«
25. § 35 ophæves.
26. § 36 affattes således:
» § 36. Fondsmyndighed efter denne lov udøves af
justitsministeren.«
27. § 37, stk. 1, affattes således:
»Fondsmyndigheden kan af fondens bestyrelse, revisor eller andre, der
har kendskab til fondens forhold, forlange de oplysninger, der efter
fondsmyndighedens skøn er nødvendige til varetagelse af opgaverne efter denne
lov, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens
bestemmelser.«
28. I § 37, stk. 2, ændres ordene »Fondsregistret og
fondsmyndigheden« til: »Fondsmyndigheden«.
29. § 38 ophæves, og i stedet indsættes:
» § 38. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket
omfang videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal
gælde ved siden af lovens almindelige regler.«
30. § 43 affattes således:
»§ 43. Overtrædelse af § 6, stk. 2, § 11, stk. 2, § 23, stk.
1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 25, stk. 1, 3. pkt., eller § 26 straffes med
bøde.
Stk. 2. Med bøde straffes den, der
1) undlader at efterkomme påbud efter § 23, stk. 2, 2. pkt., § 30, stk. 2,
§ 37, stk. 2, eller § 41 eller
2) undlader at indsende meddelelse efter § 25, stk. 4, eller
3) undlader at afgive oplysninger efter § 37, stk. 1.
Stk. 3. Grov eller gentagen overtrædelse af § 18, stk. 1 og 2, §
21 og § 31 straffes med bøde.
Stk. 4. Borgerlig straffelovs §§ 144, 150-152 og 154-157 finder
tilsvarende anvendelse på den, som er udpeget som revisor i medfør af § 23,
stk. 1. For så vidt angår dennes medarbejdere finder samme lovs §§ 144, 152
og 155 tilsvarende anvendelse.«
31. § 45 affattes således:
» § 45. Justitsministeren kan fastsætte regler om
1) indsendelse af vedtægter, meddelelser m.v.,
2) beregningen af fondens kapital, hvor denne helt eller delvis indbetales
i andre værdier end kontante midler,
3) betaling i henhold til § 39,
4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 1, stk. 4, og § 8,
5) indholdet og udformningen af årsregnskaber og
6) betaling for udlevering af oplysninger fra fondsmyndigheden om fondes
forhold.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og
5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.«
32. § 46 affattes således:
» § 46. Enhver har ret til hos skattemyndigheden at få kopi af
en fonds vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan fondens
bestyrelse er sammensat. Offentlighedslovens § 12 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte
kopier og oplysninger.«
33. § 47 ophæves.
34. § 48, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter foreningens
oprettelse indsendes til skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har
hjemsted. Vedtægtsændringer skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf.
fondsbeskatningslovens § 15.«
35. Efter § 48 indsættes:
» § 48 a. Forøges aktiverne i en forening som nævnt i § 2,
stk. 1, fra 250.000 kr. eller derunder, jf. § 2, stk. 2, til over 250.000
kr., skal ledelsen senest 3 måneder herefter indsende vedtægt og fortegnelse
over ledelsens medlemmer, jf. § 48, stk. 2, og § 49, stk. 2, til
skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har hjemsted.«
36. § 49 affattes således:
» § 49. En forening skal udpege en bestyrelse eller en anden
ledelse.
Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af ledelsen skal senest 3
måneder efter foreningens oprettelse indsendes til skattemyndigheden i den
kommune, hvor foreningen har hjemsted. Meddelelse om senere ændringer af
ledelsens sammensætning skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf.
fondsbeskatningslovens § 15.«
37. I § 50, stk. 2, udgår ordene »og indsendes til
fondsregistret«.
38. § 52 ophæves.
39. § 53 affattes således:
» § 53. Til dækning af udgifterne ved administrationen af
denne lov kan der opkræves betaling fra de enkelte foreninger. Der er
udpantningsret for beløbet.«
40. § 54 affattes således:
» § 54. Overtrædelse af § 48, stk. 2, § 48 a, og § 49, stk. 2,
straffes med bøde.«
41. § 55 affattes således:
» § 55. Justitsministeren kan fastsætte regler om
1) indsendelse af vedtægter og meddelelser,
2) betaling i henhold til § 53,
3) beregningen af foreningens aktiver,
4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 2, stk. 2, og § 48 a og
5) indholdet og udformningen af årsregnskabet.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og
5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.«
42. § 56 ophæves, og i stedet indsættes:
» § 56. Enhver har ret til hos skattemyndigheden at få kopi af
en forenings vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan
foreningens bestyrelse eller ledelse er sammensat. Offentlighedslovens § 12
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte
kopier og oplysninger.«
43. § 59 ophæves, og i stedet indsættes:
» § 59. Bestemmelser i vedtægter for ikke-stadfæstede fonde,
der pålægger fondsmyndigheden opgaver, som efter den 1. januar 1992 ikke
længere er nævnt i denne lov, bortfalder, medmindre fondsmyndigheden træffer
anden bestemmelse. Vedtægterne behøver ikke at blive forsynet med påtegning
om bestemmelsernes bortfald.«
§ 2
I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 862 af 14.
december 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 4, nr. 1, affattes således:
»1) fonde, der er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved
mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er
undergivet tilsyn af en af staterne,».
2. I § 1, stk. 4, indsættes som nr. 5:
»5) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller
tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en
offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i
henhold til anden lovgivning.«
3. I § 1 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Reglen i § 57 a finder tilsvarende anvendelse på fonde, der
falder uden for lovens område efter stk. 4-5. Afgørelse træffes af den
pågældende tilsynsmyndighed.«
4. § 4, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende fondes
binavne.«
5. § 5 affattes således:
» § 5. En erhvervsdrivende fond skal af bestyrelsen anmeldes
til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (registeret for
erhvervsdrivende fonde).
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kræve de oplysninger,
der er nødvendige for at bedømme, om betingelserne for registrering er
opfyldt.«
6. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres
»fondsregistret« til: »Erhvervs~ og Selskabsstyrelsen«.
7. I § 6 indsættes som nyt stk. 3:
»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for fonde, der
tidligere har drevet virksomhed i henhold til lov om fonde og visse
foreninger.«
8. § 12, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
9. I § 22 indsættes som nyt stk. 3:
»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på
moderfonde, jf. § 2, hvis erhvervsmæssige virksomhed udelukkende består i
drift af massemedier og hermed beslægtet virksomhed.«
10. § 51, 3. pkt., affattes således:
»Reglerne i § 5, stk. 2, § 7, stk. 1, nr. 5, samt § 9 finder
anvendelse ved registreringen.«
11. I § 52, 3. pkt., udgår ordene »og
fondsregistret«.
12. § 53, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af
anmeldelser samt giver meddelelse om registreringer til
fondsmyndigheden.«
13. § 57, stk. 1, affattes således:
»Fondsmyndighed efter denne lov udøves af industriministeren.
Henhører fondens hovedformål under justitsministerens forretningsområde,
udøves fondsmyndigheden af justitsministeren. Det samme gælder, hvis fonden
har flere ligestillede formål, der ikke hører under samme minister.«
14. Efter § 57 indsættes:
» § 57 a. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket
omfang videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal
gælde ved siden af lovens almindelige regler.«
15. § 59, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af
beretningen til fondsmyndigheden.«
16. § 61, stk. 3, ophæves.
17. § 63, stk. 2, nr. 1, affattes således:
»1) § 23, § 25, stk. 3, § 51 eller § 67, stk. 1,».
§ 3
I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.
(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990,
foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 1-3, affattes således:
»Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:
1) Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov
om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love.
2) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for så
vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3.
3) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger for så
vidt angår
a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,
b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse
til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt
c) foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra a og b
nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte
virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan
understøttelse.«
2. I § 1 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Skattepligten efter stk. 1, nr. 1, omfatter ikke fonde
omfattet af lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.«
3. § 15, stk. 3, nr. 3 og nr. 4, ophæves.
Nr. 5 bliver herefter nr. 3.
§ 4
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990,
foretages følgende ændring:
I § 7 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »der er registreringspligtige
i henhold til lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende
fonde« til: »der er skattepligtige efter
fondsbeskatningsloven«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Stk. 2. § 3 har virkning fra og med indkomståret 1992.
§ 6
Justitsministeren henholdsvis industriministeren fastsætter de regler,
der er nødvendige til lovens gennemførelse.
§ 7
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men §§ 1-2 kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold medfører.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 300 af 6. juni 1984 om fonde og visse foreninger foretages
følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2, nr. 1, affattes således:
»1) fonde, som er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved
mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er
undergivet tilsyn af een af staterne,»
2. § 1, stk. 2, nr. 3, affattes således:
»3) folkekirkens selvejende institutioner, trossamfund og godkendte
uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål
varetager andre opgaver,»
3. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 6:
»6) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller
tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en
offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i
henhold til anden lovgivning,»
4. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 7:
»7) selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af
statslige eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det
offentlige, hvis det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige
træffer bestemmelse om anvendelse af institutionens midler i tilfælde af
dennes opløsning.«
5. § 1, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Fondsmyndigheden kan bestemme, at en fond, som på
anden måde end efter denne lov er undergivet et vist statsligt eller
kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven.«
6. § 1, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Fonde, hvis aktiver ikke overstiger 250.000 kr., er
ikke omfattet af loven. Bestemmelserne i § 6, stk. 1, § 7, § 8, stk. 1, 2.
pkt., og kapitel 9, gælder dog også for disse fonde.«
7. I § 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Reglen i § 38 gælder også for fonde, som falder uden for
lovens område efter stk. 2, nr. 1-3, 6 eller 7, eller stk. 4, eller som er
undtaget fra loven i medfør af stk. 3. Afgørelse træffes af den pågældende
tilsynsmyndighed.«
8. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En fonds navn og hjemsted (hovedkontor) skal angives
på fondens breve og tryksager.«
9. Kapitel 3 ophæves.
10. § 6, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) Størrelsen af fondens aktiver og egenkapital ved
oprettelsen,»
11. § 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter oprettelsen
indsendes til fondsmyndigheden samt til skattemyndigheden i den kommune, hvor
fonden har hjemsted. Er stifteren eller stifterne ikke angivet i vedtægten,
skal der tillige indsendes særskilt oplysning herom. Vedtægtsændringer skal
indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf.
fondsbeskatningslovens § 15.«
12. § 6, stk. 3, ophæves.
13. § 8 affattes således:
» § 8. En fond skal ved oprettelsen have aktiver for over
250.000 kr. Aktiverne og egenkapitalen skal stå i rimeligt forhold til
formålet.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kan
fondsmyndigheden i særlige tilfælde tillade oprettelse af en fond med aktiver
på 250.000 kr. eller derunder.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for fonde, der
stiftes i henhold til et testamente, der er oprettet før den 1. januar
1985.«
14. § 11, stk. 1-2, affattes således:
»§ 11. En fond ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen må kun med
fondsmyndighedens tilladelse udgøres af mindre end 3 medlemmer eller af en
juridisk person eller kollektiv enhed.
Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen skal senest
3 måneder efter fondens oprettelse indsendes til fondsmyndigheden samt til
skattemyndigheden i den kommune, hvor fonden har hjemsted. Meddelelse om
ændringer af bestyrelsens sammensætning skal inden 3 måneder efter ændringen
indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf.
fondsbeskatningslovens § 15.«
15. § 12, stk. 2, ophæves.
16. I § 22, stk. 2, udgår ordene »og indsendes til
fondsregistret«.
17. § 22, stk. 3, ophæves.
18. § 23 affattes således:
»§ 23. Bestyrelsen skal sørge for, at fondens regnskab
undergives revision, og at der til enhver tid er udpeget en eller flere
revisorer.
Stk. 2. Havde fonden i det forudgående regnskabsår en egenkapital
på 3 mio. kr. eller derover, skal mindst en af revisorerne være
statsautoriseret eller registreret revisor. I andre fonde kan
fondsmyndigheden kræve, at mindst en af revisorerne skal være
statsautoriseret eller registreret revisor.
Stk. 3. Bestyrelsen skal senest 3 måneder efter udpegelsen sende
fondsmyndigheden meddelelse om, hvem der er udpeget til revisor. Er den
udpegede revisor ikke statsautoriseret eller registreret revisor, skal der
sammen med meddelelsen indsendes en erklæring fra revisor om, at denne er
indforstået med i forbindelse med revisionen at påse, at bestemmelserne i
loven, regler fastsat i medfør af loven samt fondens vedtægt er
overholdt.«
19. § 25, stk. 1, affattes således:
» § 25. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse
med god revisionsskik. Revisor skal i den forbindelse foretage en kritisk
gennemgang af fondens regnskabsmateriale og dens forhold i øvrigt, herunder
overholdelsen af reglerne i denne lov, regler fastsat i medfør af loven samt
fondens vedtægt. Revisor skal herunder efterkomme de krav vedrørende
revisionen, som måtte blive stillet af fondsmyndigheden.«
20. I § 25 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Har revisionen givet anledning til bemærkninger, eller
finder revisor i øvrigt anledning til at påtale fondens forhold, skal revisor
indsende meddelelse herom til fondsmyndigheden.«
21. § 28 affattes således:
» § 28. §§ 23-25 gælder ikke for fonde, der er undergivet
statslig eller kommunal revision. Revisor skal dog give meddelelse om fondens
forhold til fondsmyndigheden i overensstemmelse med § 25, stk. 4.
Stk. 2. §§ 23-24 gælder ikke, hvis en advokat eller en godkendt
forvaltningsafdeling har påtaget sig at udfærdige fondens regnskaber og at
påse de forhold, der er nævnt i § 25, stk. 1. §§ 25-27 finder tilsvarende
anvendelse på den pågældende advokat eller forvaltningsafdeling.«
22. §§ 32-33 affattes således:
» § 32. Fondsmyndigheden kan efter indstilling fra bestyrelsen
tillade, at en bestemmelse i vedtægten ændres. Det kan herunder tillades, at
fonden sammenlægges med andre fonde, eller at en fond, hvis midler ikke står
i rimeligt forhold til formålet, opløses ved uddeling af kapitalen.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse, uanset om der i
vedtægten er tillagt bestyrelsen eller andre ret til at ændre vedtægten.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at visse
vedtægtsbestemmelser kan ændres af bestyrelsen alene.
§ 33. Fondsmyndigheden kan efter forhandling med bestyrelsen
beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når bestemmelsen er
uigennemførlig eller har vist sig klart uhensigtsmæssig.
Stk. 2. Fondsmyndigheden kan efter forhandling med bestyrelsen
beslutte, at en fond, hvis midler er klart utilstrækkelige til at opfylde
formålet, skal sammenlægges med andre fonde eller opløses ved uddeling af
kapitalen.
Stk. 3. Fondsmyndigheden kan beslutte, at en vedtægtsbestemmelse
skal ændres, hvis den strider mod lovgivningen eller oprettelsesdokumentet
for fonden.«.
23. Overskriften til kapitel 10 affattes således:
»Kapitel 10
Fondsmyndigheden«
24. § 35 ophæves.
25. § 36 affattes således:
» § 36. Fondsmyndighed efter denne lov udøves af
justitsministeren.«
26. § 37, stk. 1, affattes således:
» § 37. Fondsmyndigheden kan af fondens bestyrelse, revisor
eller andre, der har kendskab til fondens forhold, forlange de oplysninger,
der efter fondsmyndighedens skøn er nødvendige til varetagelse af opgaverne
efter denne lov, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af
lovens bestemmelser.«
27. I § 37, stk. 2, ændres ordene »Fondsregistret og
fondsmyndigheden« til: »Fondsmyndigheden«.
28. § 38 ophæves, og i stedet indsættes:
» § 38. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket
omfang videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal
gælde ved siden af lovens almindelige regler.«
29. § 43 affattes således:
»§ 43. Overtrædelse af § 6, stk. 2, § 11, stk. 2, § 23, stk.
1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, eller § 25, stk. 1, 3. pkt., straffes med bøde.
Stk. 2. Med bøde straffes den, der
1) undlader at efterkomme påbud efter § 23, stk. 2, 2. pkt., § 30, stk. 2,
§ 37, stk. 2, eller § 41, eller
2) undlader at indsende meddelelse efter § 25, stk. 4, eller
3) undlader at afgive oplysninger efter § 37, stk. 1.
Stk. 3. Grov eller gentagen overtrædelse af § 18, stk. 1 og 2, §
21 og § 31 straffes med bøde.
Stk. 4. Borgerlig straffelovs §§ 144, 150-152 og 154-157 finder
tilsvarende anvendelse på den, som er udpeget som revisor i medfør af § 23,
stk. 1. For så vidt angår dennes medarbejdere, finder samme lovs §§ 144, 152
og 155 tilsvarende anvendelse.«
30. § 45 affattes således:
» § 45. Justitsministeren kan fastsætte regler om:
1) indsendelse af vedtægter, meddelelser, m.v.,
2) beregningen af fondens kapital, hvor denne helt eller delvis indbetales
i andre værdier end kontante midler,
3) betaling i henhold til § 39,
4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 1, stk. 4, og § 8,
5) indholdet og udformningen af årsregnskaber, og
6) betaling for udlevering af oplysninger fra fondsmyndigheden om fondes
forhold.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og
5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.«
31. § 46 affattes således:
» § 46. Enhver har ret til hos skattemyndigheden at få kopi af
en fonds vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan fondens
bestyrelse er sammensat. Offentlighedslovens § 12 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte
kopier og oplysninger.«
32. § 47 ophæves.
33. § 48, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter foreningens
oprettelse indsendes til skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har
hjemsted. Vedtægtsændringer skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf.
fondsbeskatningslovens § 15.«
34. Efter § 48 indsættes:
» § 48 a. Forøges aktiverne i en forening som nævnt i § 2,
stk. 1, fra 250.000 kr. eller derunder, jf. § 2, stk. 2, til over 250.000
kr., skal ledelsen senest 3 måneder herefter indsende vedtægt og fortegnelse
over ledelsens medlemmer, jf. § 48, stk. 2, og § 49, stk. 2, til
skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har hjemsted.«
35. § 49 affattes således:
» § 49. En forening skal udpege en bestyrelse eller en anden
ledelse.
Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af ledelsen skal senest 3
måneder efter foreningens oprettelse indsendes til skattemyndigheden i den
kommune, hvor foreningen har hjemsted. Meddelelse om senere ændringer af
ledelsens sammensætning skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf.
fondsbeskatningslovens § 15.«
36. I § 50, stk. 2, udgår ordene »og indsendes til
fondsregistret«.
37. § 52 ophæves.
38. § 53 affattes således:
» § 53. Til dækning af udgifterne ved administrationen af
denne lov kan der opkræves betaling fra de enkelte foreninger. Der er
udpantningsret for beløbet.«
39. § 54 affattes således:
» § 54. Overtrædelse af § 48, stk. 2, § 48a, og § 49, stk. 2,
straffes med bøde.«
40. § 55 affattes således:
» § 55. Justitsministeren kan fastsætte regler om:
1) indsendelse af vedtægter og meddelelser,
2) betaling i henhold til § 53,
3) beregningen af foreningens aktiver,
4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 2, stk. 2, og § 48a, og
5) indholdet og udformningen af årsregnskabet.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og
5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.«
41. § 56 ophæves, og i stedet indsættes:
» § 56. Enhver har ret til hos skattemyndigheden at få kopi af
en forenings vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan
foreningens bestyrelse eller ledelse er sammensat. Offentlighedslovens § 12
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte
kopier og oplysninger.«
42. § 59 ophæves, og i stedet indsættes:
» § 59. Bestemmelser i vedtægter for ikke-stadfæstede fonde,
der pålægger fondsmyndigheden opgaver, der ikke er nævnt i denne lov,
bortfalder, medmindre fondsmyndigheden træffer anden bestemmelse. Vedtægterne
behøver ikke at blive forsynet med påtegning om bestemmelsernes
bortfald.«
§ 2
I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 862 af 14.
december 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 4, nr. 1, affattes således:
»1) fonde, der er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved
mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er
undergivet tilsyn af een af staterne,»
2. I § 1, stk. 4, indsættes som nr. 5:
»5) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller
tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en
offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i
henhold til anden lovgivning.«
3. I § 1 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Reglen i § 57 a finder tilsvarende anvendelse på fonde, der
falder uden for lovens område efter stk. 4-5. Afgørelse træffes af den
pågældende tilsynsmyndighed.«
4. § 4, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende fondes
binavne.«
5. § 5 affattes således:
» § 5. En erhvervsdrivende fond skal af bestyrelsen anmeldes
til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (registeret for
erhvervsdrivende fonde).
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kræve de oplysninger,
der er nødvendige for at bedømme, om betingelserne for registrering er
opfyldt.«
6. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres
»fondsregistret« til: »Erhvervs~ og Selskabsstyrelsen«.
7. I § 6 indsættes som nyt stk. 3:
»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for fonde, der
tidligere har drevet virksomhed i henhold til lov om fonde og visse
foreninger.«
8. § 12, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
9. I § 22 indsættes som nyt stk. 3:
»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på
moderfonde, jf. § 2, der har til hovedformål at drive virksomhed med
massemedier.«
10. § 51, 3. pkt., affattes således:
»Reglerne i § 5, stk. 2, § 7, stk. 1, nr. 5, samt § 9 finder
anvendelse ved registreringen.«
11. I § 52, 3. pkt., udgår ordene »og
fondsregistret«.
12. § 53, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af
anmeldelser samt giver meddelelse om registreringer til
fondsmyndigheden.«
13. § 57, stk. 1, affattes således:
» § 57. Fondsmyndighed efter denne lov udøves af
industriministeren. Henhører fondens hovedformål under justitsministerens
forretningsområde, udøves fondsmyndigheden af justitsministeren. Det samme
gælder, hvis fonden har flere ligestillede formål, der ikke hører under samme
minister.«
14. Efter § 57 indsættes:
» § 57 a. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket
omfang videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal
gælde ved siden af lovens almindelige regler.«
15. § 59, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af
beretningen til fondsmyndigheden.«
16. § 61, stk. 3, ophæves.
17. § 63, stk. 2, nr. 1, affattes således:
»1) § 23, § 25, stk. 3, § 51 eller § 67, stk. 1,»
§ 3
I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 1-3, affattes således:
» § 1. Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:
1) Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov
om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love.
2) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for så
vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3.
3) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for så
vidt angår:
a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,
b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse
til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt,
c) foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra a og b
nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte
virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan
understøttelse.«
2. I § 1 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Skattepligten efter stk. 1, nr. 1, omfatter ikke fonde
omfattet af lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.«
3. § 15, stk. 3, nr. 3 og nr. 4, ophæves.
Nr. 5 bliver herefter nr. 3.
§ 4
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990,
foretages følgende ændring:
I § 7 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »der er registreringspligtige
i henhold til lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende
fonde« til »der er skattepligtige efter
fondsbeskatningsloven«.
§ 5
Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Stk. 2. § 3 har virkning fra og med indkomståret 1992.
§ 6
Justitsministeren, henholdsvis industriministeren, fastsætter de regler,
der er nødvendige til lovens gennemførelse.
§ 7
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men §§ 1-2 kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold medfører.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger.
1. Indledning.
Lovforslaget indebærer en væsentlig forenkling og modernisering af hele
administrationen af fondslovgivningen.
Efter fondslovenes vedtagelse i 1983-84 er der i 1986 gennemført en
fondsbeskatningslov, der indebærer, at fonde - udover registreringen i
Fondsregistret - også registreres hos skattemyndighederne. Desuden
registreres de erhvervsdrivende fonde i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disse
ændringer har bevirket, at registrering af fonde i Fondsregistret nu
fremtræder som en overflødig dobbeltadministration. På denne baggrund
foreslås registreringen af fonde i Fondsregistret afskaffet og Fondsregistret
nedlagt.
Den ordning, der blev gennemført ved fondslovene, medfører, at fondes
regnskaber i et vist omfang gennemgås af fondsmyndigheden. Men regnskaberne
gennemgås også af skattevæsenet som et led i ligningen efter reglerne i
fondsbeskatningsloven. Hertil kommer, at regnskaberne i de fleste fonde i
forvejen er revideret af en revisor. Dette unødvendigt tunge system foreslås
forenklet ved at overlade regnskabskontrollen til revisor (for så vidt angår
ligningsmæssige spørgsmål til skattevæsenet), men med mulighed for, at
fondsmyndigheden tager stilling til særlige problemer, foretager
stikprøveundersøgelser, m.v.
Hovedvægten i tilsynsarbejdet skal efter forslaget i fremtiden lægges på
vejledning fremfor den gennemgribende kontrol, som i dag er hovedelementet i
fondstilsynet.
De gældende regler indebærer, at en lang række myndigheder udøver
fondsmyndighed i forhold til forskellige fonde. Baggrunden herfor er i vidt
omfang historisk betinget. Som et væsentligt led i afbureaukratiseringen
foreslås det derfor, at fondsmyndigheden samles hos een myndighed,
Justitsministeriet. For så vidt angår erhvervsdrivende fonde skal
Industriministeriet dog være fondsmyndighed, medmindre fondens hovedformål
henhører under Justitsministeriets forretningsområde, eller fonden har flere
ligestillede formål, der ikke hører under samme minister. Dette vil indebære,
at den ofte meget tunge sagsbehandlingsgang i væsentlig grad bliver forenklet
og samtidig på grund af den større overskuelighed bliver betydelig mere
brugervenlig.
Endvidere indebærer forslaget en stærkt tiltrængt modernisering af det
offentliges tilsyn med stadfæstede fonde. Tilsynet overtages af een
myndighed, og der åbnes samtidig mulighed for at tilpasse tilsynsordningen
til den mere moderne ordning, som fondslovenes regler giver om forholdet
mellem fondene og fondsmyndigheden.
Forslaget tilsigter endvidere at hjælpe en række selvejende institutioner,
som f.eks. teatre, institutioner, der varetager opgaver på det sociale
område, forsamlingshuse og idrætshaller. Disse institutioner har ikke typisk
fonds-karakter, og de har følt det som en urimelig og stor byrde at være
underlagt fondslovens regler. Ved lovændringen vil disse institutioner i vidt
omfang blive undtaget fra loven. Som en konsekvens af ændringerne i
fondslovene foreslås samtidig ændringer i loven om beskatning af fonde,
således at selvejende institutioner undtages fra fondsbeskatning, når de
undtages fra fondsloven.
Der foreslås endvidere indført en undtagelsesbestemmelse i lov om
erhvervsdrivende fonde, således at reglerne om medarbejderrepræsentation i
fondsbestyrelsen ikke skal finde anvendelse på moderfonde, der har til
hovedformål at drive massemedier.
Endvidere stilles der forslag om, at de små fonde med aktiver for højst
250.000 kr. undtages fra fondslovens tilsynsregler og som en parallel hertil
også fra skattepligten efter fondsbeskatningsloven. Dette vil forenkle det i
dag urimeligt store papirarbejde for sådanne små fonde, som i forvejen i
praksis ikke betaler skat på grund af fondsbeskatningslovens bundfradrag,
eller at andre grunde ikke har indkomst til beskatning.
Sammenfattende tilsigter lovforslaget således en gennemgribende
smidiggørelse og forenkling af hele administrationen af fondslovgivningen.
2. De gældende regler.
Den gældende fondslov er i væsentligt omfang baseret på et lovudkast i en
betænkning om fonde, som et udvalg under Justitsministeriet afgav i 1982
(betænkning nr. 970/1982).
I udkastet foreslog udvalget, at alle fonde skulle registreres i et
centralt fondsregister, samt at fondene fremover skulle udarbejde
årsregnskab, der skulle indsendes til fondsmyndigheden. Der blev endvidere
foreslået en række regler, der skulle medvirke til at sikre, at fondenes
virksomhed blev udøvet på forsvarlig vis, herunder regler om tilsyn.
Tilsynsmyndigheden (fondsmyndigheden) skulle efter lovudkastet være det
ministerium, under hvis forretningsområde fonden hører.
Lovudkastet blev med mindre ændringer fremsat som privat lovforslag den
28. marts 1983. Der blev under førstebehandlingen fra flere sider rejst ønske
om et bedre kendskab til antallet af fonde og deres forhold, før der blev
taget endelig stilling til spørgsmålet om lovgivning om fonde.
På denne baggrund fremsatte justitsministeren den 13. april 1983 forslag
til lov om registrering af fonde. Dette lovforslag blev med enkelte ændringer
vedtaget af Folketinget som lov nr. 213 af 31. maj 1983.
Loven om registrering af fonde indebar, at alle fonde (selvejende
institutioner) inden den 1. oktober 1983 skulle anmeldes til registrering i
Fondsregistret.
Den 15. marts 1984 fremsatte justitsministeren forslag til lov om fonde og
visse foreninger. Dette lovforslag var i det væsentlige udarbejdet på
grundlag af fondsudvalgets betænkning og lovudkast. Lovforslaget var dog
udvidet til også at omfatte visse foreninger. Baggrunden herfor var navnlig,
at kun et ubetydeligt antal af arbejdsmarkedets konfliktfonde i forbindelse
med fondsregistreringen var blevet anmeldt til registrering, idet disse
institutioner var organiseret som foreninger eller dele deraf. For at disse
institutioner ikke skulle være væsentlig anderledes stillet end de øvrige
fonde, og for at sikre en vis offentlighed om deres virksomhed, blev det
foreslået, at en del af reglerne om fonde også skulle gælde for disse
foreninger.
Samtidig med fremsættelsen af forslaget til lov om fonde og visse
foreninger fremsatte industriministeren forslag til lov om erhvervsdrivende
fonde.
Forslaget til lov om fonde og visse foreninger blev med forskellige
ændringer vedtaget af Folketinget som lov nr. 300 af 6. juni 1984. Af
ændringerne i forhold til det oprindelige lovforslag kan bl.a. nævnes
indsættelse af bestemmelserne i lovens § 7 om begrænsning i adgangen til
oprettelse af familiefonde og § 16 om stifteren og dennes families deltagelse
i fondens bestyrelse. Begge disse bestemmelser var indeholdt i fondsudvalgets
lovudkast. Endvidere kan bl.a. fremhæves en ændring af bestemmelsen i lovens
§ 2 om de foreninger, der er omfattet af loven. Bl.a. blev kapitalgrænsen for
de omfattede foreninger hævet.
For så vidt angår fondsloven henvises til Folketingstidende 1983-84,
Tillæg A, sp. 3085, Tillæg B, sp. 1171, Tillæg C, sp. 647 og Forhandlingerne,
sp. 2249, 3451, 7096 og 7382.
Lovforslaget om erhvervsdrivende fonde blev vedtaget som lov nr. 286 af 6.
juni 1984. Om behandlingen af dette forslag henvises til Folketingstidende
1983-84, Tillæg A, sp. 2805, Tillæg B, sp. 469 og 1211, Tillæg C, sp. 625, og
Forhandlingerne, sp. 2241, 3480, 7127 og 7397.
Den 5. december 1985 blev der som en del af skattereformen fremsat
lovforslag om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter, m.v.
(fondsbeskatningsloven). Lovforslaget blev med ændringer vedtaget som lov nr.
145 af 19. marts 1986.
3. De indvundne erfaringer.
3.1. Administrationen af den enkelte fonds anliggender har efter
gennemførelsen af fondslovene vist sig at involvere et stort antal
myndigheder. I forbindelse med almindelige ekspeditioner som f.eks.
registrering, gennemgang af regnskaber, godkendelse af vedtægtsændringer
m.v., er ofte både Fondsregistret og fondsmyndigheden involveret, og for
erhvervsdrivende fonde tillige Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Dette medfører helt urimeligt mange ekspeditioner mellem de forskellige
myndigheder. Der vil som oftest være mange sagsbehandlere, der må sætte sig
ind i sagen. Hertil kommer mange henvendelser til den »forkerte«
myndighed, fordi fordelingen af kompetence og arbejdsopgaver mellem
myndighederne er vanskelig at overskue, navnlig for borgerne.
Efter gennemførelsen af fondslovene har omkring halvdelen af alle
ministerier og styrelser overladt deres kompetence som fondsmyndighed til
Fondsregistret, henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det gælder bl.a.
Indenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Miljøministeriet og
Industriministeriet.
Der er imidlertid stadig en del ministerier tilbage, som udøver
fondsmyndighed, og lovforslaget medfører en samling af alle ministeriernes
fondsmyndighedskompetence.
Efter fondsloven træffer fondsmyndigheden bestemmelse om, hvilke fonde,
der skal revideres. Justitsministeriets praksis er, at man hvert år reviderer
regnskaberne for alle stadfæstede fonde og gennemgår regnskaberne for de
større ikke-stadfæstede fonde. De mindre ikke-stadfæstede fondes regnskaber
gennemgås med nogle års mellemrum.
Fondsloven indebærer således, at fondes regnskaber gennemgås af
fondsmyndigheden. Hertil kommer, at regnskaberne nu tillige bliver gennemgået
af skattemyndighederne ved ligningen efter fondsbeskatningsloven, der er
trådt i kraft med virkning fra og med indkomståret 1987. Skattemyndighederne
foretager i denne forbindelse også registrering af fondene.
Der er således ikke kun mange forskellige myndigheder beskæftiget med
administration af fondslovgivningen. Der foregår også i meget vidt omfang en
overflødig administration i form af dobbeltregistrering og dobbelt kontrol af
fondenes regnskaber.
3.2. En del af fondsmyndighedens opgaver består i at føre et særligt
tilsyn med de såkaldte stadfæstede (konfirmerede) fonde. Fondsmyndigheden har
efter disse fondes vedtægter påtaget sig visse særlige tilsynsopgaver,
navnlig i forbindelse med revision af fondenes regnskaber.
Det er i almindelighed unødvendigt, at visse fonde er undergivet langt
mere vidtgående tilsyn end andre. Endvidere er denne revision i forhold til
mange fonde unødigt omfattende og ressourcekrævende, og det må antages, at
den almindelige revision efter fondslovens bestemmelser vil være fuldt
tilstrækkelig. Der er derfor i mange tilfælde et udtalt behov for at kunne
nedsætte intensiteten i fondsmyndighedens indseende med fondene. Det har
givet anledning til en vis tvivl, i hvilket omfang der efter gennemførelsen
af fondslovene er hjemmel til - selv med bestyrelsens indforståelse - at
slække på det tilsyn, der er forudsat i de pågældende fondes vedtægter. De
forskellige fondsmyndigheder har ikke fulgt en ganske ensartet praksis på
dette punkt, og det er derfor fundet rigtigt ved en udtrykkelig bestemmelse i
loven at præcisere, at stadfæstede fondes vedtægter ikke tvinger til
videregående tilsyn, end hvad der følger af fondsloven.
3.3. Fondslovene omfatter efter sin ordlyd alle selvejende institutioner,
herunder institutioner, der er organiseret meget forskelligt fra det, man
normalt forstår ved en fond. Der kan være tale om institutioner, der
varetager sociale formål eller erhvervsdrivende institutioner som teatre,
kollektivboliger, museer, m.v. Dette har medført problemer for mange af disse
institutioner, f.eks. fordi de ikke har kunnet registreres på grund af lovens
krav om, at fonde ved oprettelsen skal have en egenkapital på 200.000 kr.
Andre atypiske institutioner, der har følt sig belastet af at være
undergivet fondslovens regler, er f.eks. lokale idrætshaller,
forsamlingshuse, o.lign., der er undergivet et vist kommunalt tilsyn. Der har
fra disse institutioners side været fremsat stærke ønsker om at undgå at
blive administreret under fondslovens regler, men det har stort set ikke
været muligt under den gældende lov at efterkomme disse ønsker. Muligheden i
lovens § 1, stk. 3, for at undtage fonde, der er undergivet statsligt eller
kommunalt tilsyn fra loven, har hidtil været anvendt meget restriktivt. Der
er derfor behov for klarere hjemmel til at undtage disse institutioner fra
loven.
3.4. Før indkomståret 1987 var fonde og foreninger m.v. stort set fritaget
for beskatning, idet kun fonde og foreninger, der havde indkomst ved
erhvervsmæssig virksomhed, havde pligt til at indsende selvangivelse.
Gennemførelsen af fondsbeskatningsloven medførte et betydeligt
administrativt arbejde for såvel fonde som skattemyndigheder. På baggrund af
erfaringerne fra det første år med fondsbeskatningsloven blev der ved lov nr.
106 af 15. februar 1989 gennemført en vis afbureaukratisering af
skatteområdet. Ved loven blev der indført en lempelse af
selvangivelsespligten, således at fonde med en ikke-erhvervsmæssig indkomst
på under 25.000 kr. og visse fonde, der er konkret fritaget for registrering,
i stedet for selvangivelse kan indgive en erklæring. Disse ændringer har
bevirket en mere hensigtsmæssig skatteadministration for så vidt angår de små
fonde. Det vil imidlertid være en yderligere forenkling, såfremt små fonde,
der typisk ikke har indkomst til beskatning, helt undtages fra
fondsbeskatningsloven.
4. Lovforslagets hovedpunkter.
4.1. Det er et hovedformål med lovforslaget at afskaffe registreringen af
fonde i Fondsregistret. Denne registrering findes nu overflødig, efter at
fondene som følge af gennemførelsen af fondsbeskatningsloven også registreres
i skattemyndighedernes registre, hvortil kommer at erhvervsdrivende fonde
tillige registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Fondsregistret foreslås
på denne baggrund nedlagt.
4.2.Efter fondsloven fører fondsmyndigheden i et vist omfang kontrol med
hver enkelt fonds regnskaber. Denne meget vidtgående kontrolordning ved en
særskilt myndighed kendes ikke med hensyn til nogen anden type af juridiske
personer og forekommer at være unødvendig, ikke mindst i betragtning af, at
også skattevæsenet nu gennemgår regnskaberne. Det foreslås derfor, at
kontrollen med fondene omlægges, således at hver fond skal have en revisor,
der skal have til opgave at påse, at alt er gået rigtigt til, herunder at
vedtægtens bestemmelser om uddeling m.v. er overholdt. Hvis revisor finder
uregelmæssigheder, skal fondsmyndigheden underrettes herom, og
fondsmyndigheden foretager herefter en nærmere undersøgelse af fondens
forhold. Det forudsættes, at der skal foretages stikprøveundersøgelser,
ligesom fondsmyndigheden naturligvis kan foretage undersøgelser, når fondens
forhold i øvrigt giver anledning hertil.
Årsregnskaberne for de erhvervsdrivende fonde skal fortsat indsendes til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i lighed med, hvad der gælder for aktie- og
anpartsselskaber. På denne måde sikres det, at der for kreditorer,
medarbejdere, m.v. er de samme muligheder for at få oplysning om de
driftsmæssige aktiviteter, uafhængigt af, om virksomheden er organiseret som
en fond eller som et selskab.
4.3. Som nævnt ovenfor er der i dag mange forskellige myndigheder, der
fungerer som tilsynsmyndighed for fonde. En række ministerier har dog
allerede overført deres fondsmyndighed til Fondsregistret, henholdsvis
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For at samle så stor en del af
administrationen som muligt hos een myndighed, foreslås det, at
justitsministeren skal være fondsmyndighed for alle ikke-erhvervsdrivende
fonde. For så vidt angår de erhvervsdrivende fonde skal det som udgangspunkt
være industriministeren, der er fondsmyndighed. Justitsministeren skal dog
fortsat være fondsmyndighed for de fonde, der i dag hører under
justitsministerens fondsmyndighed. Det gælder fonde, hvis hovedformål hører
under justitsministerens forretningsområde, samt fonde, der har flere
ligestillede formål, der ikke hører under samme minister.
I de tilfælde, hvor justitsministeren er fondsmyndighed, kan alene denne
tillade ændringer i fondenes vedtægter. Hvis industriministeren er
fondsmyndighed, skal justitsministeren fortsat - i overensstemmelse med de
gældende regler - godkende vedtægtsændringer.
4.4. Som nævnt i pkt. 1 er der behov for at nedsætte intensiteten i
fondsmyndighedens indseende med de såkaldte stadfæstede fonde. På denne
baggrund foreslås det, at fondsmyndigheden - dvs. justitsministeren eller
industriministeren - fremover for den enkelte fond skal kunne bestemme, i
hvilket omfang videregående regler om tilsyn skal gælde ved siden af lovens
regler.
4.5. Der er i dag et udtalt behov for at undtage en række selvejende
institutioner fra fondslovgivningen. Disse institutioner passer efter deres
struktur meget dårligt ind i dette lovgivningssystem. Der har imidlertid ikke
hidtil været hjemmel til at undtage dem fra fondslovene. Med forslaget
foreslås der indført en sådan hjemmel i loven. Dette er ubetænkeligt, fordi
disse typer af fonde i forvejen er undergivet statsligt eller kommunalt
tilsyn.
4.6. Lovforslaget indeholder herudover en række mindre ændringer og
justeringer af fondsloven, såsom f.eks. en ændring af kapitalkravet ved
oprettelse af fonde.
4.7. De foreslåede ændringer i loven om erhvervsdrivende fonde er i et
vist omfang konsekvensændringer som følge af, at Fondsregistret foreslås
nedlagt.
Hertil kommer den foreslåede bestemmelse om, at industriministeren eller
justitsministeren skal være fondsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde,
samt den foreslåede undtagelse af visse erhvervsdrivende selvejende
institutioner fra loven.
Det foreslås endvidere, at lovens bestemmelser om
medarbejderrepræsentation i fondsbestyrelser ikke skal finde anvendelse på
moderfonde, der driver virksomhed med massemedier. Baggrunden for dette
forslag er, at en del dagblade, f.eks. Jyllands-Posten, ejes og drives af
fonde, der har til formål at sikre, at den redaktionelle uafhængighed
bevares. Det er for disse fonde af afgørende betydning, at deres uafhængighed
af private, organisatoriske, erhvervsmæssige og offentlige interresser
bevares. Endvidere findes forslaget at medvirke til, at der fastholdes en så
alsidig pressedækning af nyhedsstoffet og samfundsdebatten som muligt.
Industriministeriet forbereder yderligere ændringer i loven om
erhvervsdrivende fonde som opfølgning til rapporten fra ministeriets
fremtidssikringsudvalg. Spørgsmålet overvejes bl.a. i sammenhæng med forslag
om ændringer i den øvrige selskabslovgivning.
4.8. De foreslåede ændringer i fondsbeskatningsloven er både en konsekvens
af Fondsregistrets nedlæggelse, idet skattepligten efter denne lov hidtil har
været knyttet til registreringspligten, og en forenkling af skattereglerne.
Ved lov nr. 106 af 15. februar 1989 blev der gennemført en lempelse af
selvangivelsespligten for en række navnlig mindre fonde. Det foreslås nu som
en yderligere lempelse og forenkling af det tunge papirarbejde, at fonde, der
ikke er omfattet af fondsloven eller lov om erhvervsdrivende fonde, eller som
er undtaget fra disse love, ikke skal være skattepligtige efter
fondsbeskatningsloven. Forslaget indebærer således, at alle små fonde med
aktiver for højst 250.000 kr. helt bliver undtaget fra skattepligt efter
fondsbeskatningsloven. Det samme gælder de selvejende institutioner, der
efter forslaget ikke skal være omfattet af fondslovene eller som bliver
undtaget fra lovene efter undtagelsesreglen i fondlovens § 1, stk. 3 eller
efter § 1, stk. 5, i lov om erhvervsdrivende fonde.
Den foreslåede ændring af skattekontrolloven er en konsekvens af, at
registreringen af fonde og foreninger i Fondsregistret ophæves. I stedet
foreslås, at oplysningspligten for uddelinger afhænger af, om den pågældende
fond eller forening er skattepligtig efter fondsbeskatningsloven.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser.
Som anført indebærer lovforslaget en væsentlig forenkling af
administrationen af fondslovgivningen, navnlig i forbindelse med nedlæggelse
af Fondsregistret og samling af fondsmyndighedsopgaver vedrørende almindelige
fonde hos Justitsministeriet, og for erhvervsdrivende fonde i
Industriministeriet.
Justitsministeriet skønner, at den foreslåede forenkling vil medføre
samlede statslige personalebesparelser svarende til 10-12 årsværk. En del af
besparelserne vil ske for de myndigheder, der i dag varetager
fondsmyndighedsopgaver. Det bemærkes i denne forbindelse, at Fondsregistrets
opgaver med fondsafgrænsning for de erhvervsdrivende fonde overgår til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Skatteministeriet skønner, at der vil blive pålagt de kommunale
skattemyndigheder et vist merarbejde som følge af, at myndighederne i nogle
tilfælde skal træffe afgørelse om, hvorvidt en given ikke-erhvervsdrivende
institution er en fond. Dette merarbejde vil imidlertid blive opvejet af, at
færre fonde bliver omfattet af fondsbeskatningsloven. For skattemyndighederne
skønnes forslaget derfor at blive udgiftsneutralt for så vidt angår den
kommunale sektor.
I forbindelse med en nedlæggelse af Fondsregistret er Justitsministeriet
indstillet på at ophæve de gældende regler om betaling af registreringsafgift
og årsafgift. Provenuet heraf udgjorde i 1989 ca. 13,0 mio. kr., hvoraf ca.
10,8 mio. kr. tilfaldt Fondsregistret, mens ca. 2,2 mio. kr. tilfaldt de
ministerier, der er fondsmyndighed. Justitsministeriet vil nærmere overveje,
hvordan omkostningerne ved lovens administration skal finansieres efter
nedlæggelsen af Fondsregistret.Endvidere vil Industriministeriet overveje
gebyrstrukturen for de erhvervsdrivende fonde.
6. Høring.
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til høring hos samtlige
ministerier, Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i
Danmark, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns kommune,
Frederiksberg kommune, Foreningen af forstandere for de historiske stiftelser
i Danmark, Industrirådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Foreningen af
statsautoriserede revisorer, Foreningen af registrerede revisorer, Dansk
Revisorunion, Finansrådet, Finanstilsynet, Det Danske Handelskammer,
Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Danmarks Rederiforening, Assurandørsocietetet
og Pensionskasserådet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Til § 1
Til nr. 1
Ved bestemmelsen foreslås det, at også fonde, der er oprettet ved gensidig
overenskomst mellem to eller flere stater, skal være undtaget fra loven, hvis
fonden er underlagt tilsyn af en af staterne. Det kan i denne forbindelse
tænkes, at f.eks. en fond, der har hjemsted i Danmark, er underlagt tilsyn af
en fremmed stat. Et sådant tilsyn må ganske sidestilles med tilsyn, der
udøves af den danske stat.
Baggrunden for ændringen af bestemmelsen er, at det ofte er ganske
tilfældigt, om en fond, der varetager mellemfolkelige formål, er oprettet ved
lov eller ved aftale mellem staterne. Det forekommer derfor ikke rimeligt, at
fonde, der i øvrigt i vidt omfang er ligestillet med hensyn til formål,
tilsyn, m.v., skal være forskelligt stillet i forhold til fondslovene.
Til nr. 2.
Det foreslås, at ikke alene anerkendte trossamfund, men alle trossamfund,
undtages fra fondsloven, da det ikke findes velbegrundet, at der gøres
forskel på anerkendte trossamfund og andre trossamfund i fondsmæssig
henseende.
Til nr. 3 og 4.
Hensigten med de foreslåede bestemmelser er at opnå, at en række
selvejende institutioner, der modtager offentlige tilskud, og som i vidt
omfang varetager opgaver af offentlig karakter, bliver undtaget fra
fondslovgivningen. Det sikres herved, at der navnlig på det sociale og det
kulturelle område bliver mulighed for at drive almennyttige institutioner
m.v. i den selvejende institutions former, selv om der ikke er nogen
væsentlig formue, når visse betingelser med hensyn til offentlig kontrol m.v.
er opfyldt.
Baggrunden for bestemmelserne er, at det i forbindelse med vedtagelsen af
fondslovene blev forudsat, at alle selvejende institutioner som udgangspunkt
er omfattet af fondsloven eller af lov om erhvervsdrivende fonde. De nævnte
selvejende institutioner er imidlertid karakteriseret ved, at deres
oprettelsesgrundlag og struktur i væsentlig grad adskiller sig fra de fonde,
hvis forhold det oprindelig var hensigten at regulere ved fondslovene.
Særlige problemer er opstået med hensyn til de selvejende institutioner,
der er søgt oprettet efter den 1. januar 1985, og som ikke er i besiddelse af
egenformue, men alene eksisterer i kraft af offentlige tilskud. Disse
institutioner kan ikke opfylde kapitalkravet i fondslovens § 8 eller
erhvervsfondslovens § 9, stk. 1, og de kan derfor ikke uden dispensation
gyldigt oprettes og registreres i medfør af fondslovene.
I praksis er der ofte opstået fortolkningstvivl, og dette har ført til en
vis administration i forbindelse med dispensationsansøgninger m.v. Der
henvises til Finansministeriet, Budgetdepartementets beretning fra
arbejdsgruppen vedrørende selvejende institutioner (september 1989). Indtil
en institutions retlige status er afklaret, kan der også opstå spørgsmål om
f.eks. bestyrelsesmedlemmers personlige hæftelse for institutionens
økonomiske forpligtelser.
De selvejende institutioner vil i dag endvidere ofte være undergivet
dobbelt kontrol, nemlig dels af tilskudsmyndigheden, evt. i henhold til
særlig lov, og dels af fondsmyndigheden.
Med henblik på at løse disse forskellige problemer foreslås ved § 1, nr.
3, en ny undtagelsesbesstemmelse indsat som nr. 6 i fondslovens § 1, stk. 2.
Efter denne bestemmelse skal fonde, der som vilkår for godkendelse eller
tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en
offentlig myndighed efter anden lovgivning, ikke være omfattet af fondsloven.
De institutioner, der bliver omfattet af undtagelsesbestemmelsen, vil i
praksis være f.eks. teaterinstitutioner, museer, lette kollektivboliger,
ungdomsboliger, ældreboliger og lignende, som har erhvervsdrivende karakter.
På denne baggrund foreslås en lignende bestemmelse indsat i loven om
erhvervsdrivende fonde, jf. forslagets § 2, nr. 2.
En lang række ikke-erhvervsdrivende institutioner, der af de ovenfor
anførte grunde også har behov for at blive undtaget fra fondsloven, vil ikke
være undergivet særligt tilsyn efter lovgivningen og vil derfor ikke
være omfattet af forslagets § 1, nr. 3.
Det gælder først og fremmest de mange selvejende institutioner, der
varetager opgaver på det sociale område, og som med henblik herpå modtager
offentlige tilskud. De er undergivet et vist offentligt tilsyn, men der er
ikke tale om et tilsyn, der er fastsat ved eller i henhold til lovgivning.
Det under Socialministeriet nedsatte kontaktudvalg til det frivillige
sociale arbejde har givet udtryk for, at visse selvejende institutioner
generelt finder fondslovens regler urimeligt bureaukratiske og tilsynet
unødvendigt, når der henses til, at institutionerne i forvejen er undergivet
kontrol af det offentlige. Justitsministeriet har drøftet problemstillingen
med repræsentanter for kontaktsudvalget - herunder om f.eks. en omdannelse
til foreningsform ville afhjælpe problemerne - men det har ikke været muligt
at opnå en tilfredsstillende løsning. På denne baggrund foreslås i § 1, nr.
4, endnu en undtagelsesbestemmelse indsat i fondsloven som § 1, stk. 2, nr.
7.
Efter denne bestemmelse skal fondsloven ikke omfatte selvejende
institutioner, hvis drift overvejende dækkes af statslige eller kommunale
midler, og som er undergivet tilsyn af det offentlige.
Det er endvidere en betingelse, at der i institutionernes vedtægter er
fastsat bestemmelse om, at det offentlige i tilfælde af institutionens
opløsning helt eller delvis skal træffe bestemmelse om anvendelsen af
institutionens midler. Med hensyn til baggrunden for denne betingelse
henvises til Finansministeriets beretning (juni 1989) om selvejende
institutioners bevillingsmæssige stilling, s. 53 ff.
Hvis den selvejende institutions formue alene hidrører fra offentlige
midler, skal det offentlige således træffe bestemmelse om anvendelsen af hele
formuen. Herved sikres det, at formuen i forbindelse med institutionens
opløsning tilbageføres til det offentlige, eller i hvert fald ikke uden det
offentliges samtykke benyttes til andre formål, end det, der var forudsat, da
tilskuddet blev givet.
En del selvejende institutioner er oprindeligt oprettet på privat basis,
således at formuen består af en privat kapital, der sammen med det offentlige
tilskud danner grundlag for institutionens drift. I tilfælde af en sådan
institutions opløsning skal det offentlige ikke træffe bestemmelse om
anvendelse af de midler, der hidrører fra den private formue.
Det bemærkes dog, at institutionen ikke kan opløses, uden at dette er
godkendt af Justitsministeriet som permutationsmyndighed, og at det i denne
forbindelse påses, at formuen anvendes til tilsvarende almennyttige formål
som oprindeligt forudsat.
Til nr. 5.
Bestemmelsen foreslås ændret med henblik på at lette adgangen for mange
selvejende institutioner til at blive undtaget fra fondslovens regler. Der
tænkes i denne forbindelse især på de mange idrætshaller, forsamlingshuse,
m.v. i lokalsamfundene. Disse institutioner er som udgangspunkt omfattet af
fondsloven, selv om de ofte er helt atypiske i forhold til fondslovens
regler. Hvis de ikke modtager offentlige tilskud, vil de som udgangspunkt
fortsat være omfattet af loven, jf. forslagets § 1, nr. 4. Der findes
imidlertid behov for at kunne undtage disse institutioner fra fondsloven.
Efter den gældende lovs § 1, stk 3, kan fondsmyndigheden med
justitsministerens samtykke bestemme, at en fond, som på anden måde end efter
fondsloven er undergivet statsligt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis
skal være undtaget fra loven. Denne bestemmelse er af Justitsministeriet
blevet fortolket meget restriktivt. Det er således en betingelse, at
institutionen er undergivet fuldstændigt tilsyn fra det offentliges side, for
at undtagelse fra loven kan komme på tale. Institutioner, der kun delvist er
undergivet offentligt tilsyn, har - selvom dette tilsyn i øvrigt må anses for
betryggende i relation til fondslovens regler - ikke kunnet undtages fra
loven.
Med den foreslåede mere lempelige formulering af bestemmelsen er det
hensigten at give disse mange institutioner adgang til at blive undtaget fra
fondslovens regler. Det er dog fortsat et krav, at de enkelte institutioner
selv ansøger om at blive undtaget fra loven, og der vil blive taget konkret
stilling til ansøgningerne. Der kræves stadig et vist tilsyn.
Til nr. 6.
Justitsministerens bemyndigelse i den gældende lovs § 1, stk. 4, til at
fritage små fonde fra loven har ikke været udnyttet.
Det foreslås nu, at alle fonde med aktiver for 250.000 kr. eller derunder
automatisk undtages fra loven. Der stilles dog også for disse fonde et krav
om, at aktiverne og egenkapitalen skal stå i rimeligt forhold til formålet.
Også andre af lovens bestemmelser finder anvendelse på de fonde, der ifølge §
1, stk. 4, ikke er omfattet af loven. Nogle af disse bestemmelser er
fremhævet i § 1, stk. 4, men man kan ikke heraf slutte, at alle lovens øvrige
regler ikke finder anvendelse på de små fonde. En del af lovens bestemmelser
gælder efter almindelige fondsretlige regler for alle fonde, og disse
bestemmelser skal også fortsat gælde for de små fonde.
Efter den nu gældende bestemmelse er det størrelsen af fondens
egenkapital, der danner grundlag for en eventuel undtagelse fra loven. Dette
foreslås ændret, således at det i stedet er fondens aktiver, der skal være
afgørende.
Baggrunden herfor er den omstændighed, at fonde ofte kan være i besiddelse
af store aktiver og have en stor omsætning, selv om egenkapitalen som følge
af passivernes størrelse er langt under det fastsatte mindstebeløb. Det er
ikke rimeligt, at sådanne fonde, der kan være involveret i omfattende
aktiviteter og finansielle transaktioner, skal kunne undtages fra loven i
medfør af denne bestemmelse.
Beløbsgrænsen foreslås samtidig forhøjet i overensstemmelse med den
almindelige økonomiske udvikling.
Til nr. 7.
Den foreslåede nye § 38 (forslagets § 1, nr. 28) findes aktuel for alle
stadfæstede fonde. Det foreslås derfor, at bestemmelsen skal gælde for alle
fonde, uanset om de i øvrigt er undtaget fra loven. Der henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 28. Man kan dog ikke herved slutte
modsætningsvis, at alle lovens øvrige regler ikke gælder for de undtagne
stadfæstede fonde. De almindelige fondsretlige regler, hvoraf nogle er
indeholdt i lovens bestemmelser (f.eks. permutationsreglerne i §§ 32-34) skal
fortsat gælde også for disse fonde.
En tilsvarende bestemmelse foreslås indsat i loven om erhvervsdrivende
fonde, jf. nedenfor i § 2, nr. 3.
Til nr. 8.
Ændringen er en konsekvensændring som følge af, at registreringen af fonde
i Fondsregistret foreslås ophævet.
Til nr. 9.
Bestemmelserne om fondes registrering i Fondsregistret foreslås ophævet.
Dette medfører bl.a., at en fonds status som selvstændigt retssubjekt ikke
længere kan knyttes til registreringen i Fondsregistret. Om baggrunden for
ophævelsen af registreringen henvises til det, som er anført i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, pkt. 1 og 4.1.
Til nr. 10.
Den foreslåede ændring er en følge af, at der efter forslaget fremover
skal opereres med størrelsen af fondens aktiver i stedet for egenkapitalen,
jf. herved bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6. Det er
hensigtsmæssigt, at der i vedtægten også medtages en angivelse af fondens
egenkapitals størrelse. Der er dog ikke grund til at foretage ændring af
eksisterende vedtægter blot for at få indsat en bestemmelse om størrelsen af
fondens aktiver m.v., og reglen vil således kun få betydning for nye fonde.
Til nr. 11 og nr. 12.
Bestemmelserne i den gældende lovs § 6, stk. 2 og stk. 3, foreslås slået
sammen til eet nyt stk., der omhandler indsendelse af vedtægter. Fondenes
vedtægter skal efter forslaget ikke længere sendes til Fondsregistret, men
derimod til fondsmyndigheden og til skattemyndigheden. Vedtægter skal ved
først givne lejlighed indsendes sammen med selvangivelsen eller med en
erklæring, hvis en sådan skal indgives i medfør af fondsbeskatningslovens §
15.
Formålet med indsendelsen af vedtægterne er i første række at gøre
fondsmyndigheden opmærksom på fondens eksistens. Fondsmyndigheden skal ikke
foretage sig videre. Der er således heller ikke mulighed for at forelægge
spørgsmål om, hvorvidt en nyoprettet institution er en fond, for
fondsmyndigheden.
Skattemyndighederne vil senere kunne forlange regnskaber indsendt, såfremt
fonden ikke selv tager initiativ til at indsende regnskaberne.
Efter forslaget skal fondsmyndigheden ikke automatisk føre kontrol eller
tilsyn med fonden, men fondsmyndigheden kan, hvis revisor i forbindelse med
revisionen har bemærkninger til fondens forhold, eller hvis andre retter
henvendelse til fondsmyndigheden herom, foretage en nærmere undersøgelse af
fondens forhold. Fondsmyndigheden kan endvidere foretage
stikprøveundersøgelser, når der er anledning dertil.
Til nr. 13.
Den foreslåede bestemmelse om kapitalkrav ved stiftelse af en fond
indeholder to ændringer i forhold til den gældende retstilstand.
For det første foreslås beløbsgrænsen forhøjet fra 200.000 kr. til 250.000
kr., samtidig med, at det er størrelsen af aktiverne og ikke egenkapitalen,
der skal være afgørende. Om baggrunden for forslaget om fremover at operere
med aktiver i stedet for med egenkapitalens størrelse, henvises til
bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6.
For det andet forslås det, at det nu tillige skal være en betingelse for
at oprette en fond, at aktiverne står i et rimeligt forhold til formålet. Det
er altså ikke længere tilstrækkeligt, at fonden ved oprettelsen opfylder
kravet om mindstekapital.
Revisor påser, om betingelse i § 8 er opfyldt og skal indberette herom til
fondsmyndigheden, jf. bemærkningerne til forslagets nr. 18-20.
Der skal efter forslaget fortsat være mulighed for at opnå
fondsmyndighedens godkendelse af oprettelsen af en fond med aktiver på
250.000 kr. eller derunder, hvis fondens aktiver i øvrigt står i et rimeligt
forhold til formålet.
Der gøres en undtagelse for så vidt angår kapitalkravet for fonde, der
stiftes i henhold til testamente, der er oprettet før fondslovens
ikrafttræden den 1. januar 1985, jf. også § 59, stk. 1, nr. 2, i den gældende
lov.
Til nr. 14.
Den foreslåede ændring af § 11, stk. 1 er en konsekvensændring som følge
af, at registreringen i Fondsregistret foreslås ophævet.
I øvrigt foreslås det, at en fortegnelse over bestyrelsens sammensætning
skal sendes til såvel fondsmyndigheden som skattevæsenet til orientering, jf.
herved det, som er anført i bemærkningerne til § 1, nr.11 og nr. 12.
Til nr. 15.
Den gældende lovs § 12, stk. 2, fastsætter, at mindst 1 medlem af
bestyrelsen i fonde med en egenkapital på 1 mio. kr. eller derover skal
godkendes af fondsmyndigheden.
Denne bestemmelse har vist sig at være unødvendigt bureaukratisk, og den
har ikke haft større betydning i praksis. Beføjelsen til at godkende
bestyrelsesmedlemmer anvendes i overensstemmelse med forarbejderne til
bestemmelsen kun til at påse, at der foreligger den fornødne uafhængighed i
forhold til stifteren, og at vedtægtens og lovens krav i øvrigt er opfyldt.
På denne baggrund foreslås bestemmelsen ophævet.
Til nr. 16 og nr. 17.
De foreslåede ændringer af § 22 er en konsekvens af, at registreringen i
Fondsregistret foreslås ophævet, og at fondenes årsregnskaber efter forslaget
som udgangspunkt kun skal gennemgås af skattemyndigheden.
Der er derfor ikke længere behov for en bestemmelse om at kunne fritage
mindre fonde for at indsende regnskaber.
Til nr. 18-20.
Forslaget indebærer, at det som udgangspunkt bliver obligatorisk for alle
fonde at udpege en revisor og at foranledige regnskaberne revideret. Ved
fonde med en egenkapital på mindst 3 mio. kr. skal revisoren ligesom i dag
være statsautoriseret eller registreret revisor. Ved mindre fonde stilles
derimod ikke i almindelighed særlige krav til revisoren, men fondsmyndigheden
skal ligesom i dag kunne pålægge fonden at lade regnskabet revidere af en
statsautoriseret eller registreret revisor.
Efter forslaget skal der endvidere være en pligt til at indsende
meddelelse om udpegelsen af revisor til fondsmyndigheden. Meddelelse skal
gives ved en fonds første udpegelse af revisor og ved senere ændringer af,
hvem der er revisor. Der skal medfølge en erklæring fra revisor om, at denne
er indforstået med at påse, at bestemmelserne i loven, regler fastsat i
medfør af loven samt fondens vedtægter er overholdt. For at lette
administrationen af disse bestemmelser er det Justitsministeriets hensigt at
udarbejde blanketter, som skal anvendes ved indsendelsen af meddelelser om
udpegelse af revisor og ved revisors afgivelse af erklæring. Er revisoren
statsautoriseret eller registreret revisor, er indsendelse af sådan erklæring
dog ufornøden, idet disse revisorer forudsættes bekendt med lovgivningens
krav til revisionen, herunder den foreslåede regel i lovens § 25, stk. 1, 1.
pkt.
Forslaget om, at revision skal være obligatorisk, skal ses i sammenhæng
med, at fondsmyndigheden efter den foreslåede afbureaukratisering ikke
længere skal foretage gennemgang af fondes regnskaber. Giver imidlertid
regnskaberne eller fondens forhold i øvrigt revisor anledning til
bemærkninger, har revisor efter forslaget pligt til at give meddelelse herom
til fondsmyndigheden. Det samme gælder, hvis fonden ikke opfylder kravet i
lovens § 8. Fondsmyndigheden kan i givet fald foretage nærmere undersøgelse
af fondens forhold. Justitsministeriet agter at udarbejde en vejledning om,
hvilke forhold revisor skal påse, og en blanket til brug ved indberetning til
fondsmyndigheden.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de under nr. 21 foreslåede lempelser i
pligten til at udpege revisor.
Til nr. 21.
I overensstemmelse med gældende ret foreslås fonde, der er undergivet
statslig eller kommunal revision undtaget fra de almindelige regler om
revision. Dog foreslås det, at revisors pligt til at give meddelelse til
fondsmyndigheden om eventuelle uregelmæssigheder også skal gælde i disse
tilfælde.
Som noget nyt foreslås det endvidere, at der ikke skal være pligt til at
antage særskilt revisor, når en advokat eller en forvaltningsafdeling, der er
godkendt i medfør af § 3 i lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges
midler m.v. eller § 61 i arveloven, har påtaget sig revisionen. I disse
tilfælde er det i stedet den pågældende advokat eller forvaltningsafdeling,
der skal påse, at reglerne er overholdt, og som efter forslaget har pligt til
at indberette uregelmæssigheder til fondsmyndigheden.
Til nr. 22.
De gældende regler om vedtægtsændringer (permutation) foreslås ændret som
en konsekvens af, at al fondsmyndighed vedrørende ikke-erhvervsdrivende fonde
nu skal udøves af justitsministeren.
Til nr. 23.
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til nr. 24.
Ophævelsen af den gældende lovs § 35 er en konsekvens af den foreslåede
ophævelse af registreringen i Fondsregistret.
Til nr. 25.
Det er et vigtigt led i afbureaukratiseringen at få samlet så vidt mulig
al fondsmyndighed hos een myndighed. Herved vil man dels få en mere rationel
administration af loven uden overflødig dobbeltadministration, dels en mere
ensartet praksis.
Det foreslås derfor, at justitsministeren fremover skal være
fondsmyndighed for alle fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse
foreninger. Det er tanken at henlægge opgaven som fondsmyndighed til
Civilretsdirektoratet.
For så vidt angår de erhvervsdrivende fonde skal industriministeren som
udgangspunkt være fondsmyndighed, jf. nærmere bemærkningerne til forslagets §
2, nr. 13.
Til nr. 26 og nr. 27.
Bestemmelserne i § 37, stk. 1-2, foreslås ændret som en konsekvens af den
foreslåede nedlæggelse af Fondsregistret. Fondsmyndigheden kan efter
forslaget udøve enhver form for kontrolvirksomhed med fondenes forhold,
herunder foretage stikprøveundersøgelser. Forslaget skal ses i sammenhæng
med, at fondsmyndigheden ikke længere automatisk kontrollerer fondes
regnskaber, vedtægter, m.v.
Fondsmyndigheden kan ved stikprøveundersøgelser, ved en henvendelse fra
revisor, jf. forslagets § 1, nr. 20, eller på anden måde blive opmærksom på
forhold, der bør undersøges nærmere. Fondsmyndigheden kan til brug ved en
sådan undersøgelse eller ved sine stikprøveundersøgelser forlange alle
oplysninger, der i denne forbindelse skønnes nødvendige.
Til nr. 28.
Den gældende § 38, der giver adgang til at henlægge fondsmyndighedsopgaver
til Fondsregistret, er med forslaget om registrets nedlæggelse ikke længere
aktuel og foreslås derfor ophævet.
I stedet foreslås indsat en ny § 38, der omhandler tilsynet med
stadfæstede (konfirmerede) fonde, dvs. fonde, der før gennemførelsen af
fondslovene har fået vedtægterne stadfæstet af det offentlige, der herved har
påtaget sig tilsynsopgaver m.v. over for fondene, herunder navnlig at
revidere og decidere regnskaber.
Et sådant videregående tilsyn er i forhold til mange fonde efter nutidens
forhold alt for omfattende, men da fondsmyndigheden har påtaget sig disse
pligter over for stifteren, har der som nævnt i de almindelige bemærkninger
været tvivl om, i hvilket omfang der er hjemmel til at tillade eller foreslå
vedtægtsændringer, der medfører en lempelse af tilsynet. Justitsministeriet
har på denne baggrund fundet det rigtigt at indføre en udtrykkelig hjemmel
til at begrænse tilsynets intensitet til det omfang, der er fastsat i loven.
Forslaget indeholder en præcisering af, at fondsmyndigheden skal kunne træffe
bestemmelse om, i hvilket omfang videregående regler om tilsyn i den enkelte
fonds vedtægter skal gælde ved siden af lovens regler. Det er hensigten, at
tilsynet med langt de fleste fonde skal bringes ned på lovens niveau. Hvis
fondsmyndigheden skønner, det nødvendigt, kan der dog i ganske særlige
tilfælde føres et strengere tilsyn.
En tilsvarende bestemmelse om stadfæstede erhvervsdrivende fonde foreslås
indsat i loven om erhvervsdrivende fonde, jf. herved forslagets § 2, nr. 14.
Til nr. 29.
Straffebestemmelsen foreslås ændret i overensstemmelse med de øvrige
foreslåede ændringer. Det bemærkes navnlig, at den udpegede revisors
forsømmelser m.v. foreslås strafsanktioneret i overensstemmelse med reglerne
i lovene om statsautoriserede og registrerede revisorer.
Til nr. 30.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om
Fondsregistrets nedlæggelse og de dermed ændrede pligter for fondene til at
indsende oplysninger til myndighederne.
Til nr. 31.
Den gældende bestemmelse i § 46 foreslås ophævet som en konsekvens af
forslaget om Fondsregistrets nedlæggelse.
I stedet foreslås indsat en bestemmelse om, at skattemyndigheden på
begæring skal udlevere oplysninger om fondenes forhold.
Offentligheden skal i overensstemmelse med gældende praksis have adgang
til disse oplysninger, selvom årsregnskaber som udgangspunkt ikke længere
forefindes hos fondsmyndigheden. Da hjemlen for skattemyndighederne til at
videregive oplysninger vedrørende fonde m.v. bør være klar, foreslås en
særlig bestemmelse herom indsat i fondsloven.
Til nr. 32-35.
Foreninger som omhandlet i lovens § 2, stk. 1, skal efter den gældende lov
anmeldes til registrering i Fondsregistret. Efter lovforslagets § 1, nr.
33-35 skal foreningerne i stedet indsende vedtægt og fortegnelse over
ledelsens medlemmer til skattemyndigheden.
Loven omfatter kun foreninger med aktiver for mere end 250.000 kr., og det
foreslås i nr. 33, at foreninger, der har været undtaget i medfør af lovens §
2, stk. 2, på grund af aktivernes størrelse, skal indsende vedtægter og
fortegnelse over ledelsesmedlemmer til skattemyndigheden, hvis aktiverne
forøges til over 250.000 kr.
Til nr. 36.
Bestemmelsen foreslås ændret som følge af, at regnskaber fremover
indsendes til skattemyndigheden efter reglerne i fondsbeskatningsloven.
Til nr. 37.
Bestemmelsen i § 52 foreslås ophævet som en konsekvens af forslaget om
Fondsregistrets nedlæggelse.
Til nr. 38.
Muligheden for at opkræve betaling til dækning af omkostningerne i
forbindelse med administrationen af loven opretholdes, idet bestemmelsen
foreslås affattet i overensstemmelse med lovens § 39. Den nuværende
betalingsordning ophæves, men det findes praktisk at opretholde muligheden
for at opkræve gebyr i særlige tilfælde.
Til nr. 39.
De foreslåede ændringer af straffebestemmelsen er konsekvensændringer som
følge af, at registreringen af foreninger i Fondsregistret ophæves.
Til nr. 40.
Der foreslås konsekvensrettelser af § 55.
Til nr. 41.
Den nu gældende bestemmelse i lovens § 56 foreslås ophævet som følge af
forslaget om Fondsregistrets nedlæggelse.
I stedet foreslås indsat en bestemmelse om adgangen til at få kopi af de
af loven omfattede foreningers vedtægter og årsregnskaber. Der henvises i
denne forbindelse til den tilsvarende bestemmelse om fonde, jf. herved
forslagets § 1, nr. 31.
Til nr. 42.
Den gældende § 59, hvorefter loven ikke omfatter visse ældre fonde med en
egenkapital under 50.000 kr., foreslås ophævet. Mange af disse fonde vil
falde uden for loven efter forslagets § 1, nr. 6. Der henvises endvidere til
§ 1, nr. 13, vedrørende fonde, der er stiftet i henhold til testamente
oprettet før 1. januar 1985.
I stedet foreslås som ny § 59 indsat en bestemmelse om tilsynet med
ikke-stadfæstede fonde. Ved lovforslaget foreslås flere af fondsmyndighedens
opgaver begrænset. Mange fonde har imidlertid under den gældende fondslov
fået tilpasset deres vedtægter til lovens bestemmelser, og det må forudses,
at disse fonde under en ny lovgivning på ny vil søge at få deres vedtægter
ændret. For at undgå sådanne arbejdskrævende vedtægtsændringer, som
fondsmyndigheden skal tage stilling til og godkende, foreslås indsat en
bestemmelse om, at bestemmelser i vedtægter, hvorefter fondsmyndighedens
opgaver er mere vidtgående, end hvad der følger af lovens bestemmelser, anses
for ændret i overensstemmelse med lovens regler.
Til § 2
Til nr. 1.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 2.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4.
Til nr. 3.
Den foreslåede nye § 57 a vedrørende tilsynet med stadfæstede fonde bør
også finde anvendelse på de stadfæstede fonde, som efter lovens § 1, stk. 4
eller stk. 5 er undtaget fra loven om erhvervsdrivende fonde. Der henvises
til forslagets § 2, nr. 14. I disse tilfælde er det den pågældende
særmyndighed, der træffer bestemmelse om, i hvilket omfang vedtægtens
tilsynsregler skal finde anvendelse. Endvidere må omfanget af tilsynets
svækkelse afhænge af, hvad der er fastsat i særloven.
Bestemmelsen vedrører også fonde, der i medfør af lov om erhvervsdrivende
fonde § 1, stk. 5, er konkret undtaget. Der må i disse tilfælde lægges vægt
på, at tilsynet ikke svækkes i et sådant omfang, at forudsætningerne for at
undtage fonden fra loven ikke længere er til stede.
Til nr. 4.
Der er alene tale om en redaktionel ændring, idet loven også hidtil har
været administreret i overensstemmelse med det nu foreslåede.
Til nr. 5.
Efter den foreslåede nedlæggelse af Fondsregistret skal erhvervsdrivende
fonde (foruden hos skattevæsenet) alene registreres i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen efter loven om erhvervsdrivende fonde. Bestemmelsen i
lovens § 5 foreslås ændret i overensstemmelse hermed.
I forbindelse med registreringen må Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tage
stilling til, om der er tale om en fond, samt om denne er erhvervsdrivende og
i øvrigt omfattet af loven, jf. også forslagets § 2, nr. 10.
Til nr. 6.
Der foreslås konsekvensændringer som følge af forslaget om Fondsregistrets
nedlæggelse.
Til nr. 7.
Bestemmelsen vedrører institutioner, der er omfattet af fondsloven, men
som ikke tidligere har været erhvervsdrivende.
Hvis en sådan fond overgår til at være erhvervsdrivende, skal den anmeldes
til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. lov om
erhvervsdrivende fonde § 51. Bestyrelsen har ansvaret for undladelse af at
foretage anmeldelse. Undladelse af at foretage anmeldelse til registrering er
strafbar, jf. lovforslagets § 2, nr. 17, men skal ifølge forslaget ikke også
have den virkning, at en fond, der har retsevne, skal miste denne, fordi
fonden overgår til at drive erhvervsvirksomhed.
Til nr. 8.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 15.
Til nr. 9.
Ejerforholdet til en del danske dagblade er i de senere år ændret således,
at bladvirksomheden ejes og drives af en fond. Det skyldes ønsket om at
bevare en fortsat redaktionel uafhængighed. Disse blade er oprindeligt
etableret i aktieselskabsform med en relativ lille kreds af aktionærer,
blandt hvilke der har været enighed om det pågældende blads idegrundlag.
Den redaktionelle uafhængighed består i garantier for redaktionel
handlefrihed i overensstemmelse med forud fastlagte generelle retningslinier,
så der ikke fra udenforståendes side kan ændres i redaktionens kompetence til
at afgøre, hvad der skal udgives. Formålsbestemmelserne for de i dag
etablerede fonde inden for dansk dagspresse afspejler således ønsket om at
sikre bladenes uafhængighed.
Fondsdannelser inden for dagspressen indtager en særstilling i forhold til
de øvrige erhvervsdrivende fonde derved, at deres hovedformål kun kan
tilgodeses under forudsætning af en vidtrækkende uafhængighed af private,
erhvervsmæssige, organisatoriske og offentlige interesser. Der foreslås
derfor indsat et nyt stk. 3 i § 22, hvorefter moderfonde, der har til
hovedformål at drive massemedier, undtages fra reglerne om
medarbejderindflydelse.
Ved at begrænse undtagelsen alene til moderfonde (holdingfonde) opnås en
rimelig balance mellem på den ene side hensynet til bladets uafhængighed og
linie og på den anden side hensynet til medarbejdernes medindflydelse på de
erhvervsmæssige aktiviteter. Medarbejderne er således fortsat repræsenteret i
det underliggende aktieselskabs bestyrelse efter aktieselskabslovens regler
om medarbejderrepræsentation. Den foreslåede undtagelse er ikke til hinder
for, at bladfonde i deres vedtægter fastsætter regler for medarbejdernes
repræsentation i fondens bestyrelse.
Også anden publikationsvirksomhed, f.eks. gennem de elektroniske
massemedier, vil være omfattet af nærværende bestemmelse.
Til nr. 10.
I bestemmelsen foreslås indsat en henvisning til § 5, stk. 2, for at
sikre, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har mulighed for at indhente de
fornødne oplysninger til at afgøre, om registrering kan ske.
Til nr. 11.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede nedlæggelse af
Fondsregistret.
Til nr. 12.
Bestemmelsen foreslås ændret, dels som følge af forslaget om
Fondsregistrets nedlæggelse, og dels som følge af, at fondsmyndigheden efter
forslaget som udgangspunkt ikke længere skal gennemgå fondenes regnskaber.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal herefter alene sende genpart af
anmeldelser samt meddelelse om registreringer til fondsmyndigheden, der
herved bliver gjort opmærksom på fondens eksistens. Fondsmyndigheden skal
ikke umiddelbart foretage sig videre. Også for så vidt angår de
erhvervsdrivende fonde kan fondsmyndigheden dog foretage nærmere
undersøgelser af en fonds forhold, hvis myndigheden skønner det nødvendigt.
Til nr. 13.
Ligesom det er tilfældet med de ikke-erhvervsdrivende fonde, foreslås
fondsmyndigheden for så vidt angår de erhvervsdrivende fonde i videst muligt
omfang samlet hos een myndighed.
Efter forslaget skal fondsmyndighed vedrørende erhvervsdrivende fonde som
udgangspunkt udøves af industriministeren. Ministeren kan efter lovens § 61 a
henlægge fondsmyndighedsopgaverne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der
også under den nuværende ordning i vidt omfang fungerer som fondsmyndighed
for de erhvervsdrivende fonde.
I overensstemmelse med den gældende ordning foreslås det endvidere, at
justitsministeren skal være fondsmyndighed for fonde med flere ligestillede
formål, der ikke hører under samme minister. Opstår der tvivl om, hvem der i
et konkret tilfælde skal være fondsmyndighed, afgøres spørgsmålet af
justitsministeren efter forhandling med industriministeren i overensstemmelse
med hidtidig praksis.
Til nr. 14.
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 28.
Bestemmelsen er foreslået indsat i begge fondslove for at give
fondsmyndigheden udtrykkelig hjemmel til at tilpasse tilsynet med de
stadfæstede fonde til fondslovenes regler. Det bemærkes, at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, der er fondsmyndighed for mange erhvervsdrivende fonde,
efter hidtidig praktis i flere tilfælde har godkendt en tilpasning af
stadfæstede fondes vedtægter til lovens bestemmelser for så vidt angår
administrations-, revisions- og decideringsregler. Formålet hermed har først
og fremmest været at give fondene sådanne administrative lettelser, at de i
højere grad er blevet ligestillet med selskaber.
Til nr. 15 og nr. 16.
Der er tale om konsekvensændringer, der følger af forslaget om
Fondsregistrets nedlæggelse.
Til nr. 17.
Lovens § 63 foreslås ændret, således at også undladelse af at anmelde en
fond, der bliver erhvervsdrivende, strafsanktioneres. Der henvises i denne
forbindelse endvidere til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 7.
Til § 3
Til nr. 1-3.
Skattepligten i fondsbeskatningsloven har hidtil været knyttet til
registreringspligten.
Da registreringen i Fondsregistret efter forslaget bortfalder, foreslås
loven som en konsekvens heraf ændret, således at skattepligten i stedet
bestemmes efter, om en fond eller forening er omfattet af lov om fonde og
visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde.
Afgørelse om, hvorvidt en institution er omfattet af
fondsbeskatningsloven, træffes af skattemyndigheden. Da en stillingtagen
hertil undertiden vil rejse spørgsmål om, hvorvidt en institution er en fond
og ikke f.eks. en forening eller en ulovlig selvbåndlæggelse, vil
skattemyndighederne efter omstændighederne i visse tilfælde præjudicielt
skulle tage stilling til, om der foreligger en fond, på samme måde som en
stillingtagen til skatteretlige problemer også på andre områder kan
nødvendiggøre en stillingtagen til et civilretligt spørgsmål.
Skattepligten efter fondsbeskatningsloven foreslås begrænset, således at
kun fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov
om erhvervsdrivende fonde, skal være skattepligtige efter
fondsbeskatningsloven. Dette svarer i princippet til den hidtidige ordning.
Fonde, hvis aktiver ikke overstiger 250.000 kr., skal således efter
forslaget ikke være omfattet af fondsbeskatningsloven. Det samme gælder
f.eks. de selvejende institutioner, der efter forslagets § 1, nr. 3-4, og §
2, nr. 2, ikke længere skal være omfattet af fondslovene.
Det foreslås endvidere, at fonde, der undtages fra fondsloven i medfør af
lovens § 1, stk. 3, eller som undtages fra loven om erhvervsdrivende fonde i
medfør af dennes § 1, stk. 5, heller ikke skal være omfattet af
fondsbeskatningsloven. Der kan f.eks. være tale om idrætshaller,
forsamlingshuse, m.v. En stor del af disse fonde kan under den gældende
ordning indgive erklæring i stedet for selvangivelse, jf. herved
fondsbeskatningslovens § 15, stk. 3, nr. 3 og 4, der blev indsat i loven ved
lov nr. 106 af 15. februar 1989. Da det efter forslaget herefter ikke bliver
aktuelt for disse fonde at indgive selvangivelse eller erklæring, foreslås
bestemmelserne i § 15, stk. 3, nr. 3 og 4, ophævet.
Konsekvensen af, at fonde som en logisk følge af ændringerne i fondslovene
undtages for beskatning efter fondsbeskatningsloven, er, at disse fonde
bliver skattefrie, medmindre den pågældende fond har indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed. I så fald er fonden skattepligtig efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Fonden er dog ikke pligtig til at
indgive selvangivelse, hvis den udelukkende varetager almenvelgørende eller
på anden måde almennyttige formål. Det vil være tilfældet, hvis fonden
anvender hele sin indkomst til varetagelse af formålet.
Varetager fonden formål, der ikke er almennyttige eller almenvelgørende,
skal der indgives selvangivelse, såfremt fonden har indkomst ved
erhvervsmæssig virksomhed.
Til § 4
Efter skattekontrollovens § 7 B har registreringspligtige fonde og
foreninger pligt til hvert år at oplyse skattemyndighederne om årets
uddelinger.
Den foreslåede ændring af § 7 B er en konsekvens af forslaget om at ophæve
registreringen af fonde og foreninger i fondsregistret.
Det foreslås, at kredsen af oplysningspligtige efter § 7 B afgrænses på
samme måde, som det efter forslaget er tilfældet med kredsen af
skattepligtige efter fondsbeskatningsloven.
Til §§ 5-6
Bestemmelserne indeholder ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 1992.
For så vidt angår de foreslåede ændringer i fondsbeskatningsloven foreslås
det, at disse først skal have virkning fra og med indkomståret 1992, dvs.
skatteåret 1993-94.
Baggrunden herfor er, at visse fonde, som i dag er omfattet af
fondsbeskatningsloven, efter forslaget ikke længere vil være omfattet af
denne lov. Med den foreslåede § 5, stk. 2, undgås det, at en række fonde skal
foretage indkomstopgørelse for en del af et indkomstår med heraf følgende
administrativt besvær for såvel fonde som skattemyndigheder.
Til § 7
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
(Lov om fonde og visse foreninger).
1. § 1, stk. 2, nr. 1, affattes således:
»1) fonde, som er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved
mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er
undergivet tilsyn af een af staterne,»
2. § 1, stk. 2, nr. 3, affattes således:
»3) folkekirkens selvejende institutioner, trossamfund og godkendte
uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål
varetager andre opgaver,»
3. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 6:
»6) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller
tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en
offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i
henhold til anden lovgivning,»
4. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 7:
»7) selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af
statslige eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det
offentlige, hvis det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige
træffer bestemmelse om anvendelse af institutionens midler i tilfælde af
dennes opløsning.«
5. § 1, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Fondsmyndigheden kan bestemme, at en fond, som på
anden måde end efter denne lov er undergivet et vist statsligt eller
kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven.«
6. § 1, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Fonde, hvis aktiver ikke overstiger 250.000 kr., er
ikke omfattet af loven. Bestemmelserne i § 6, stk. 1, § 7, § 8, stk. 1, 2.
pkt., og kapitel 9, gælder dog også for disse fonde.«
7. I § 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Reglen i § 38 gælder også for fonde, som falder uden for
lovens område efter stk. 2, nr. 1-3, 6 eller 7, eller stk. 4, eller som er
undtaget fra loven i medfør af stk. 3. Afgørelse træffes af den pågældende
tilsynsmyndighed.«
§ 1. Lovens kapitel 1-12 gælder for fonde, legater, stiftelser og
andre selvejende institutioner (fonde).
Stk. 2. Loven omfatter ikke:
1) fonde, som er oprettet ved eller i henhold til lov, og som er
undergivet tilsyn af staten,
2) fonde, med hvilke en kommune eller amtskommune har indgået aftale til
opfyldelse af kommunens eller amtskommunens forpligtelser i henhold til lov
om social bistand, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver,
3) folkekirkens selvejende institutioner, anerkendte trossamfund og
godkendte uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke ud over sit
hovedformål varetager andre opgaver,
4) fonde, der er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, og
5) fonde, der i medfør af § 1, stk. 4 og 5, i lov om erhvervsdrivende
fonde ikke er omfattet af nævnte lov.
Stk. 3. Fondsmyndigheden kan med justitsministerens samtykke
bestemme, at en fond, som på anden måde end efter denne lov er undergivet
statsligt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra
loven.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at fonde, hvis
egenkapital ikke overstiger 200.000 kr., helt eller delvis skal være undtaget
fra loven. Disse fonde kan dog ikke undtages fra registeringspligten efter §
4.
8. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En fonds navn og hjemsted (hovedkontor) skal angives
på fondens breve og tryksager.«
§ 3. - - -
Stk. 2. En fonds navn, hjemsted (hovedkontor) og fondens
registeringsnummer i fondsregistret skal angives på fondens breve og
tryksager.
9. Kapitel 3 ophæves.
Kapitel 3
Registrering
§ 4. En fond skal af bestyrelsen anmeldes til registrering i
fondsregistret senest 3 måneder efter oprettelsen.
Stk. 2. Fondsregistret kan nægte at registrere en fond, der ikke:
1) opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, og § 8,
2) har indsendt de dokumenter og oplysninger, der er nævnt i § 6 og § 11,
3) er oprettet i overensstemmelse med stiftelsesgrundlaget eller
4) betaler for registreringen.
§ 5. En fond, der ikke er registreret i fondsregistret, kan ikke
som sådan erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Den kan heller ikke
være part i retssager bortset fra søgsmål om stiftelsen.
Stk. 2. For forpligtelser, der før registreringen indgås på
fondens vegne, hæfter de, der har indgået forpligtelsen eller har medansvar
herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager fonden disse forpligtelser.
10. § 6, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) Størrelsen af fondens aktiver og egenkapital ved
oprettelsen,»
11. § 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter oprettelsen
indsendes til fondsmyndigheden samt til skattemyndigheden i den kommune, hvor
fonden har hjemsted. Er stifteren eller stifterne ikke angivet i vedtægten,
skal der tillige indsendes særskilt oplysning herom. Vedtægtsændringer skal
indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf.
fondsbeskatningslovens § 15.«
12. § 6, stk. 3, ophæves.
§ 6. For en fond skal der oprettes en vedtægt (fundats). Denne
skal indeholde angivelse af:
1) fondens navn,
2) den kommune her i landet, hvor fonden skal have sit hjemsted
(hovedkontor),
3) fondens formål,
4) egenkapitalens størrelse ved oprettelsen, og hvorledes den er indbetalt
(kontant eller i andre værdier),
5) eventuelle særlige rettigheder eller fordele, der er tillagt stiftere
eller andre,
6) antallet af bestyrelsesmedlemmer, og hvorledes de udpeges,
7) regnskabsaflæggelse, herunder regnskabsåret, og
8) anvendelse af overskud.
Stk. 2. Vedtægten skal indsendes til fondsregistret ved
registeringen. Senere ændringer af vedtægten skal indsendes senest 3 måneder
efter ændringens vedtagelse.
Stk. 3. Er stifteren eller stifterne ikke angivet i vedtægten,
skal der ved registreringen indsendes oplysning herom til fondsregistret.
13. § 8 affattes således:
» § 8. En fond skal ved oprettelsen have aktiver for over
250.000 kr. Aktiverne og egenkapitalen skal stå i rimeligt forhold til
formålet.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kan
fondsmyndigheden i særlige tilfælde tillade oprettelse af en fond med aktiver
på 250.000 kr. eller derunder.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for fonde, der
stiftes i henhold til et testamente, der er oprettet før den 1. januar
1985.«
§ 8. En fond skal ved oprettelsen have en egenkapital på mindst
200.000 kr. Fonde med en egenkapital på under 200.000 kr. kan dog med
fondsmyndighedens tilladelse oprettes, hvis deres egenkapital står i rimeligt
forhold til formålet.
14. § 11, stk. 1-2, affattes således:
»§ 11. En fond ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen må kun med
fondsmyndighedens tilladelse udgøres af mindre end 3 medlemmer eller af en
juridisk person eller kollektiv enhed.
Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen skal senest
3 måneder efter fondens oprettelse indsendes til fondsmyndigheden samt til
skattemyndigheden i den kommune, hvor fonden har hjemsted. Meddelelse om
ændringer af bestyrelsens sammensætning skal inden 3 måneder efter ændringen
indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf.
fondsbeskatningslovens § 15.«
§ 11. En fond ledes af en bestyrelse. Den første bestyrelse skal
være udpeget ved registreringen. Bestyrelsen må kun med fondsmyndighedens
tilladelse udgøres af mindre end 3 medlemmer eller af en juridisk person
eller kollektiv enhed.
Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen skal
indsendes til fondsregistret ved registreringen. Meddelelse om senere
ændringer af bestyrelsens sammensætning skal indsendes senest 3 måneder efter
ændringen.
Stk. 3. - - -
Stk. 4. - - -
15. § 12, stk. 2, ophæves.
§ 12. - - -
Stk. 2. I fonde, som i forudgående regnskabsår havde en
egenkapital på 1 mio. kr. eller derover, skal mindst 1 medlem af fondens
bestyrelse godkendes af fondsmyndigheden.
16. I § 22, stk. 2, udgår ordene »og indsendes til
fondsregistret«.
17. § 22, stk. 3, ophæves.
§ 22. Fonde skal aflægge årsregnskab, der skal udarbejdes i
overensstemmelse med god regnskabsskik.
Stk. 2. Årsregnskabet skal underskrives af bestyrelsen og
indsendes til fondsregistret inden 6 måneder efter regnskabsårets slutning.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at fonde, hvis
egenkapital ikke overstiger 200.000 kr., ikke eller kun på begæring skal
indsende årsregnskab til fondsregistret.
18. § 23 affattes således:
»§ 23. Bestyrelsen skal sørge for, at fondens regnskab
undergives revision, og at der til enhver tid er udpeget en eller flere
revisorer.
Stk. 2. Havde fonden i det forudgående regnskabsår en egenkapital
på 3 mio. kr. eller derover, skal mindst en af revisorerne være
statsautoriseret eller registreret revisor. I andre fonde kan
fondsmyndigheden kræve, at mindst en af revisorerne skal være
statsautoriseret eller registreret revisor.
Stk. 3. Bestyrelsen skal senest 3 måneder efter udpegelsen sende
fondsmyndigheden meddelelse om, hvem der er udpeget til revisor. Er den
udpegede revisor ikke statsautoriseret eller registreret revisor, skal der
sammen med meddelelsen indsendes en erklæring fra revisor om, at denne er
indforstået med i forbindelse med revisionen at påse, at bestemmelserne i
loven, regler fastsat i medfør af loven samt fondens vedtægt er
overholdt.«
§ 23. Bestyrelsen kan udpege en eller flere revisorer.
Stk. 2. Regnskabet i fonde, som i forudgående regnskabsår havde en
egenkapital på 3 mio. kr. eller derover, skal undergives revision. Mindst en
af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret revisor.
Stk. 3. I andre fonde kan fondsmyndigheden pålægge bestyrelsen at
lade regnskabet revidere. Fondsmyndigheden kan endvidere kræve, at mindst en
revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret revisor.
19. § 25, stk. 1, affattes således:
» § 25. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse
med god revisionsskik. Revisor skal i den forbindelse foretage en kritisk
gennemgang af fondens regnskabsmateriale og dens forhold i øvrigt, herunder
overholdelsen af reglerne i denne lov, regler fastsat i medfør af loven samt
fondens vedtægt. Revisor skal herunder efterkomme de krav vedrørende
revisionen, som måtte blive stillet af fondsmyndigheden.«
20. I § 25 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Har revisionen givet anledning til bemærkninger, eller
finder revisor i øvrigt anledning til at påtale fondens forhold, skal revisor
indsende meddelelse herom til fondsmyndigheden.«
§ 25. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med
god revisonsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af fondens
regnskabsmateriale og dens forhold i øvrigt. Revisor skal herunder efterkomme
de krav vedrørende revisionen, som måtte blive stillet af fondsmyndigheden.
Stk. 2. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at
foretage de undersøgelser, som denne finder nødvendige, og skal sørge for, at
revisor får de oplysninger og den bistand, som denne anser for nødvendig for
udførelsen af sit hverv.
Stk. 3. Revisor skal ved en påtegning på årsregnskabet bekræfte,
at det er revideret. Påtegningen skal indeholde oplysninger om den stedfundne
revision og om eventuelle bemærkninger, den har givet anledning til.
21. § 28 affattes således:
» § 28. §§ 23-25 gælder ikke for fonde, der er undergivet
statslig eller kommunal revision. Revisor skal dog give meddelelse om fondens
forhold til fondsmyndigheden i overensstemmelse med § 25, stk. 4.
Stk. 2. §§ 23-24 gælder ikke, hvis en advokat eller en godkendt
forvaltningsafdeling har påtaget sig at udfærdige fondens regnskaber og at
påse de forhold, der er nævnt i § 25, stk. 1. §§ 25-27 finder tilsvarende
anvendelse på den pågældende advokat eller forvaltningsafdeling.«
§ 28. For fonde, der er undergivet statslig eller kommunal
revision, finder §§ 23-25 ikke anvendelse.
22. §§ 32-33 affattes således:
» § 32. Fondsmyndigheden kan efter indstilling fra bestyrelsen
tillade, at en bestemmelse i vedtægten ændres. Det kan herunder tillades, at
fonden sammenlægges med andre fonde, eller at en fond, hvis midler ikke står
i rimeligt forhold til formålet, opløses ved uddeling af kapitalen.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse, uanset om der i
vedtægten er tillagt bestyrelsen eller andre ret til at ændre vedtægten.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at visse
vedtægtsbestemmelser kan ændres af bestyrelsen alene.
§ 33. Fondsmyndigheden kan efter forhandling med bestyrelsen
beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når bestemmelsen er
uigennemførlig eller har vist sig klart uhensigtsmæssig.
Stk. 2. Fondsmyndigheden kan efter forhandling med bestyrelsen
beslutte, at en fond, hvis midler er klart utilstrækkelige til at opfylde
formålet, skal sammenlægges med andre fonde eller opløses ved uddeling af
kapitalen.
Stk. 3. Fondsmyndigheden kan beslutte, at en vedtægtsbestemmelse
skal ændres, hvis den strider mod lovgivningen eller oprettelsesdokumentet
for fonden.«.
§ 32. Efter indstilling fra bestyrelsen og med justitsministerens
samtykke kan fondsmyndigheden tillade, at en bestemmelse i en vedtægt ændres.
Det kan herunder tillades, at fonden sammenlægges med andre fonde, eller at
en fond, hvis midler ikke står i rimeligt forhold til formålet, opløses ved
uddeling af kapitalen.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse, uanset om der i
vedtægten er tillagt bestyrelsen eller andre ret til at ændre vedtægten.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at visse
vedtægtsbestemmelser kan ændres af bestyrelsen alene eller af bestyrelsen med
fondsmyndighedens tilladelse.
§ 33. Justitsministeren kan efter forhandling med fondsmyndigheden
og bestyrelsen beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når
bestemmelsen er uigennemførlig eller har vist sig klart uhensigtsmæssig.
Stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med
fondsmyndigheden og bestyrelsen beslutte, at en fond, hvis midler er klart
utilstrækkelige til at opfylde formålet, skal sammenlægges med andre fonde
eller opløses ved uddeling af kapitalen.
Stk. 3 Justitsministeren kan beslutte, at en vedtægtsbestemmelse
skal ændres, hvis den strider mod lovgivningen eller oprettelsesdokumentet
for fonden.
23. Overskriften til kapitel 10 affattes således:
»Kapitel 10
Fondsmyndigheden«
Kapitel 10
Fondsregistret. Fondsmyndigheden
24. § 35 ophæves.
§ 35. Registrering af fonde foretages af justitsministeren
(fondsregistret).
25. § 36 affattes således:
» § 36. Fondsmyndighed efter denne lov udøves af
justitsministeren.«
§ 36. Fondsmyndigheden er den minister, under hvis
forretningsområde fondens hovedformål hører. Fonde med flere ligestillede
formål, der ikke hører under samme minister, hører under justitsministeren.
26. § 37, stk. 1, affattes således:
» § 37. Fondsmyndigheden kan af fondens bestyrelse, revisor
eller andre, der har kendskab til fondens forhold, forlange de oplysninger,
der efter fondsmyndighedens skøn er nødvendige til varetagelse af opgaverne
efter denne lov, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af
lovens bestemmelser.«
27. I § 37, stk. 2, ændres ordene »Fondsregistret og
fondsmyndigheden« til: »Fondsmyndigheden«.
§ 37. Fondsregistret og fondmyndigheden kan forlange de
oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af opgaverne efter denne lov,
herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens bestemmelser.
Stk. 2. Fondsregistret og fondsmyndigheden kan meddele påbud til
bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer om at bringe forhold, der
strider mod bestemmelser i loven eller forskrifter fastsat i medfør af loven,
i overensstemmelse med bestemmelserne.
28. § 38 ophæves, og i stedet indsættes:
» § 38. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket
omfang videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal
gælde ved siden af lovens almindelige regler.«
§ 38. Fondsmyndigheden kan efter aftale med fondsregistret
henlægge opgaver, der efter denne lov tilkommer fondsmyndigheden, til
fondsregistret.
29. § 43 affattes således:
»§ 43. Overtrædelse af § 6, stk. 2, § 11, stk. 2, § 23, stk.
1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, eller § 25, stk. 1, 3. pkt., straffes med bøde.
Stk. 2. Med bøde straffes den, der
1) undlader at efterkomme påbud efter § 23, stk. 2, 2. pkt., § 30, stk. 2,
§ 37, stk. 2, eller § 41, eller
2) undlader at indsende meddelelse efter § 25, stk. 4, eller
3) undlader at afgive oplysninger efter § 37, stk. 1.
Stk. 3. Grov eller gentagen overtrædelse af § 18, stk. 1 og 2, §
21 og § 31 straffes med bøde.
Stk. 4. Borgerlig straffelovs §§ 144, 150-152 og 154-157 finder
tilsvarende anvendelse på den, som er udpeget som revisor i medfør af § 23,
stk. 1. For så vidt angår dennes medarbejdere, finder samme lovs §§ 144, 152
og 155 tilsvarende anvendelse.«
§ 43. Overtrædelse af § 4, stk. 1, § 6, stk. 2 og 3, § 11, stk. 2,
§ 22, stk. 2 og § 59, stk. 2, om indsendelse af anmeldelser, meddelelser og
årsregnskaber til fondsregistret straffes med bøde, medmindre strengere straf
er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2. Med bøde straffes den, der:
1) undlader at efterkomme påbud efter § 23, stk. 3, § 30, stk. 2, § 37,
stk. 2, eller § 41, eller
2) undlader at afgive oplysninger efter § 37, stk. 1.
Stk. 3. Grov eller gentagen overtrædelse af § 18, stk. 1 og 2. §
21 og § 31 straffes med bøde.
30. § 45 affattes således:
» § 45. Justitsministeren kan fastsætte regler om:
1) indsendelse af vedtægter, meddelelser, m.v.,
2) beregningen af fondens kapital, hvor denne helt eller delvis indbetales
i andre værdier end kontante midler,
3) betaling i henhold til § 39,
4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 1, stk. 4, og § 8,
5) indholdet og udformningen af årsregnskaber, og
6) betaling for udlevering af oplysninger fra fondsmyndigheden om fondes
forhold.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og
5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.«
§ 45. Justitsministeren kan fastsætte regler om:
1) gennemførelsen af registreringen, herunder om benyttelse af en særlig
blanket til anmeldelsen og indsendelse af årsregnskab,
2) fondsregistrets og fondsmyndighedens opgaver,
3) betaling i henhold til § 39,
4) beregningen af fondens kapital, hvor denne helt eller delvis indbetales
i andre værdier end kontante midler (apportindskud),
5) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 1, stk. 4, § 8 og § 22, stk. 3,
6) indholdet og udformningen af årsregnskabet og
7) videregivelse af oplysninger i fondsregistret og hos fondsmyndigheden
til private og andre offentlige myndigheder, herunder om betaling for
udlevering af oplysninger.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1, 2
og 6, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i
forskrifterne.
31. § 46 affattes således:
» § 46. Enhver har ret til hos skattemyndigheden at få kopi af
en fonds vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan fondens
bestyrelse er sammensat. Offentlighedslovens § 12 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte
kopier og oplysninger.«
§ 46. Fondsregistret udarbejder en årlig fortegnelse over de i
årets løb registrerede fonde.
32. § 47 ophæves.
33. § 48, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter foreningens
oprettelse indsendes til skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har
hjemsted. Vedtægtsændringer skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf.
fondsbeskatningslovens § 15.«
34. Efter § 48 indsættes:
» § 48 a. Forøges aktiverne i en forening som nævnt i § 2,
stk. 1, fra 250.000 kr. eller derunder, jf. § 2, stk. 2, til over 250.000
kr., skal ledelsen senest 3 måneder herefter indsende vedtægt og fortegnelse
over ledelsens medlemmer, jf. § 48, stk. 2, og § 49, stk. 2, til
skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har hjemsted.«
§ 47. En forening, som nævnt i § 2, stk. 1, skal af ledelsen
anmeldes til registrering i fondsregistret senest 3 måneder efter
oprettelsen.
Stk. 2. En forening, hvis aktiver forøges til mere end 250.000
kr., skal af ledelsen anmeldes til registrering senest 3 måneder efter
forøgelsen.
§ 48. - - -
Stk. 2. Vedtægten skal indsendes til fondsregistret ved
registreringen. Senere ændringer af vedtægten skal indsendes senest 3 måneder
efter ændringens vedtagelse.
35. § 49 affattes således:
» § 49. En forening skal udpege en bestyrelse eller en anden
ledelse.
Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af ledelsen skal senest 3
måneder efter foreningens oprettelse indsendes til skattemyndigheden i den
kommune, hvor foreningen har hjemsted. Meddelelse om senere ændringer af
ledelsens sammensætning skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf.
fondsbeskatningslovens § 15.«
§ 49. En forening skal udpege en bestyrelse eller en anden
ledelse. Den første ledelse skal være udpeget ved registreringen.
Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af ledelsen skal indsendes
til fondsregistret ved registreringen. Meddelelse om senere ændringer af
ledelsens sammensætning skal indsendes senest 3 måneder efter ændringen.
36. I § 50, stk. 2, udgår ordene »og indsendes til
fondsregistret«.
§ 50. - - -
Stk. 2. Årsregnskabet skal underskrives af ledelsen og indsendes
til fondsregistret inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.
37. § 52 ophæves.
§ 52. Registrering af foreninger foretages af justitsministeren
(fondsregistret).
Stk. 2. Fondsregistret kan forlange de oplysninger, der er
nødvendige til varetagelse af opgaverne efter denne lov, herunder til
afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens bestemmelser.
38. § 53 affattes således:
» § 53. Til dækning af udgifterne ved administrationen af
denne lov kan der opkræves betaling fra de enkelte foreninger. Der er
udpantningsret for beløbet.«
§ 53. Til dækning af udgifterne ved registreringen kan der
opkræves betaling fra de enkelte foreninger. Der er udpantningsret for
beløbet.
39. § 54 affattes således:
» § 54. Overtrædelse af § 48, stk. 2, § 48a, og § 49, stk. 2,
straffes med bøde.«
§ 54. Overtrædelse af § 47, § 48, stk. 2, § 49, stk. 2 og § 50,
stk. 2, om indsendelse af anmeldelser, meddelelser og årsregnskaber til
fondsregistret straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt
efter anden lovgivning.
Stk. 2. Undladelse af at afgive oplysninger efter § 52, stk. 2,
straffes med bøde.
40. § 55 affattes således:
» § 55. Justitsministeren kan fastsætte regler om:
1) indsendelse af vedtægter og meddelelser,
2) betaling i henhold til § 53,
3) beregningen af foreningens aktiver,
4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 2, stk. 2, og § 48a, og
5) indholdet og udformningen af årsregnskabet.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og
5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.«
§ 55. Justitsministeren kan fastsætte regler om:
1) gennemførelse af registreringen, herunder om benyttelse af en særlig
blanket til anmeldelsen og indsendelse af årsregnskab,
2) betaling i henhold til § 53,
3) beregningen af foreningens aktiver,
4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 2, stk. 2, og § 47, stk. 2,
5) indholdet og udformningen af årsregnskabet og
6) videregivelse af oplysninger i fondsregistret om foreninger til private
og andre offentlige myndigheder, herunder om betaling for udlevering af
oplysninger.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og
5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i
forskrifterne.
41. § 56 ophæves, og i stedet indsættes:
» § 56. Enhver har ret til hos skattemyndigheden at få kopi af
en forenings vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan
foreningens bestyrelse eller ledelse er sammensat. Offentlighedslovens § 12
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte
kopier og oplysninger.«
§ 56. Fondsregistret udarbejder en årlig fortegnelse over de i
årets løb registrerede foreninger.
42. § 59 ophæves, og i stedet indsættes:
» § 59. Bestemmelser i vedtægter for ikke-stadfæstede fonde,
der pålægger fondsmyndigheden opgaver, der ikke er nævnt i denne lov,
bortfalder, medmindre fondsmyndigheden træffer anden bestemmelse. Vedtægterne
behøver ikke at blive forsynet med påtegning om bestemmelsernes
bortfald.«
§ 59. Loven gælder ikke for en fond, hvis egenkapital ikke
overstiger 50.000 kr., såfremt:
1) fonden er oprettet før lovens ikrafttræden eller
2) fonden stiftes i henhold til et testamente, der er oprettet før lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Fonde, hvis egenkapital forøges til mere end 50.000 kr.,
skal af bestyrelsen anmeldes til registrering senst 3 måneder efter
forøgelsen.
§ 2
(Lov om erhvervsdrivende fonde).
1. § 1, stk. 4, nr. 1, affattes således:
»1) fonde, der er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved
mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er
undergivet tilsyn af een af staterne.«
2. I § 1, stk. 4, indsættes som nr. 5:
»5) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller
tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en
offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i
henhold til anden lovgivning.«
3. I § 1 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Reglen i § 57 a finder tilsvarende anvendelse på fonde, der
falder uden for lovens område efter stk. 4-5. Afgørelse træffes af den
pågældende tilsynsmyndighed.«
§ 1. Loven finder anvendelse på fonde, legater, stiftelser og
andre selvejende institutioner, der efter stk. 2 anses for at være
erhvervsdrivende (erhvervsdrivende fonde).
Stk. 2. En fond anses efter denne lov for erhversdrivende, hvis
den:
1) overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger
tjenesteydelser eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag,
eller
2) udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom eller
3) har den i aktieselskabslovens § 2, stk. 1 eller 2, anførte forbindelse
med et aktie- eller anpartsselskab eller med en anden virksomhed af den i nr.
1 eller 2 nævnte art.
Stk. 3. En fond anses dog ikke for erhvervsdrivende, hvis den
virksomhed, fonden udøver eller har den i stk. 2, nr. 3, anførte forbindelse
med, er af begrænset omfang eller kun omfatter en uvæsentlig del af fondens
samlede formue.
Stk. 4. Loven omfatter ikke:
1) fonde, der er oprettet ved lov eller i henhold til lov, og som er
undergivet tilsyn af staten,
2) Danmarks Nationalbank, sparekasser, pensionskasser og godkendte
realkreditinstitutter,
3) almennyttige boligselskaber, godkendte uddannelsesinstitutioner og
teknologiske serviceinstitutter, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål
varetager andre opgaver,
4) fonde, med hvilke en kommune eller amtskommune har indgået en aftale
til opfyldelse af kommunens eller amtskommunens forpligtelser i henhold til
lov som social bistand, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver.
Stk. 5. Fondsmyndigheden kan med industriministerens samtykke
bestemme, at en fond, som på anden måde end efter denne lov er undergivet
offentligt tilsyn og økonomisk kontrol, helt eller delvis skal være undtaget
fra loven.
Stk. 6. I Erhvervs- og Selskabsstyrelsen oprettes en fortegnelse
over de fonde, som i medfør af stk. 4 og 5 ikke omfattet af loven.
Industriministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
4. § 4, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende fondes
binavne.«
§ 4. Erhvervsdrivende fonde skal i deres navn benytte ordet
»fond«.
Stk. 2. Erhvervsdrivende fondes navne skal tydeligt adskille sig
fra andre fondes navne og må ikke være egnede til at vildlede. I navnet må
der ikke uberettiget optages slægtsnavn, firma, særegent navn på fast
ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer
fonden, eller noget, som kan forveksles hermed.
Stk. 3. En erhvervsdrivende fonds navn, hjemsted (hovedkontor)
samt det registreringsnummer, hvorunder den er indført i registeret for
erhvervsdrivende fonde, skal anføres på fondens breve og andre
forretningspapirer.
Stk. 4. Udøver fonden tillige virksomhed under anvendelse af
binavne, skal disse angives i vedtægten i forbindelse med fondens navn. Stk.
2 finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende fondes binavne. Ved
benyttelse af binavnet skal fondens hovednavn tilføjes binavnet i parentes.
5. § 5 affattes således:
» § 5. En erhvervsdrivende fond skal af bestyrelsen anmeldes
til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (registeret for
erhvervsdrivende fonde).
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kræve de oplysninger,
der er nødvendige for at bedømme, om betingelserne for registrering er
opfyldt.«
§ 5. En erhvervsdrivende fond skal af bestyrelsen registreres i
Justitsministeriet (fondsregistret) og i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
(registeret for erhvervsdrivende fonde). Anmeldelse indsendes til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen. Optagelse i registeret for erhvervsdrivende fonde kan
ikke finde sted, før fonden er optaget i fondsregistret.
Stk. 2. Fondsregistret og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kræve
de oplysninger, der er nødvendige for at bedømme, om betingelserne for
registrering er opfyldt.
6. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres
»fondsregistret« til: »Erhvervs~ og Selskabsstyrelsen«.
7. I § 6 indsættes som nyt stk. 3:
»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for fonde, der
tidligere har drevet virksomhed i henhold til lov om fonde og visse
foreninger.«
§ 6. En erhvervsdrivende fond, der ikke er registreret i
fondsregistret, kan ikke som sådan erhverve rettigheder eller indgå
forpligtelser. Den kan heller ikke være part i retssager bortset fra søgsmål
om stiftelsen.
Stk. 2. For forpligtelser, der før registreringen indgås på
fondens vegne, hæfter de, der har indgået forpligtelsen eller har medansvar
herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager fonden disse forpligtelser.
8. § 12, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
§ 12. En erhvervsdrivende fond ledes af en bestyrelse, der ud over
de bestyrelsesmedlemmer, der vælges efter § 22, stk. 1, 1. pkt., består af
mindst 3 medlemmer. I fonde, som i forudgående regnskabsår havde en
egenkapital på 1 mio. kr. eller derover, skal mindst eet medlem af fondens
bestyrelse godkendes af fondsmyndigheden. En fortegnelse over medlemmerne af
bestyrelsen skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved
registreringen.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
9. I § 22 indsættes som nyt stk. 3:
»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på
moderfonde, jf. § 2, der har til hovedformål at drive virksomhed med
massemedier.«
§ 22. De i aktieselskabsloven og i henhold til denne fastsatte
regler om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende
anvendelse på en erhvervsdrivende fond og dens dattervirksomheder. De
bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne, deltager kun i
behandlingen af spørgsmål, som ikke vedrører erhvervsvirksomheden, såfremt
dette er bestent i vedtægten. I det omfang nye bestyrelsesmedlemmer skal
udpeges af bestyrelsen, deltager de bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af
medarbejderne, ikke i udpegelsen, medmindre andet er bestemt i vedtægten.
Stk. 2. Hvor de af medarbejderne valgte bestyrelsesmedlemmer efter
stk. 1, 2. eller 3. pkt., ikke deltager i behandlingen, medregnes de
pågældende bestyrelsesmedlemmer ikke, når det til en beslutning kræves, at et
bestemt antal af medlemmerne eller en bestemt del af bestyrelsen er til
stede.
10. § 51, 3. pkt., affattes således
»Reglerne i § 5, stk. 2, § 7, stk. 1, nr. 5, samt § 9 finder
anvendelse ved registreringen.«
§ 51. Bliver en fond omfattet af denne lov, skal den inden fire
måneder anmeldes som erhvervsdrivende fond til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Som bilag til anmeldelsen skal vedlægges en redegørelse
fra bestyrelsen om virksomheden. Reglerne i § 7, stk. 1, nr. 5, samt § 9 skal
iagttages ved registreringen.
11. I § 52, 3. pkt., udgår ordene »og
fondsregistret«.
§ 52. Hvis en fond ophører med at drive erhvervsvirksomhed, skal
bestyrelsen anmelde dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til
anmeldelsen skal vedlægges en redegørelse for virksomhedens ophør. Fonden
slettes af registeret for erhvervsdrivende fonde med virkning fra det
kommende regnskabsårs begyndelse, og styrelsen underretter fondsmyndigheden
og fondsregistret herom.
12. § 53, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af
anmeldelser samt giver meddelelse om registreringer til
fondsmyndigheden.«
§ 53. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
Stk. 4. - - -
Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af
anmeldelser, årsregnskaber m.v. til fondsmyndigheden og fondsregistret og
giver meddelelse om registreringer til fondsmyndigheden.
13. § 57, stk. 1, affattes således:
» § 57. Fondsmyndighed efter denne lov udøves af
industriministeren. Henhører fondens hovedformål under justitsministerens
forretningsområde, udøves fondsmyndigheden af justitsministeren. Det samme
gælder, hvis fonden har flere ligestillede formål, der ikke hører under samme
minister.«
14. Efter § 57 indsættes:
§ 57 a. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket omfang
videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal gælde ved
siden af lovens almindelige regler.'
§ 57. Fondsmyndigheden efter denne lov er den minister, under hvis
forretningsområde fondens hovedformål hører. Fondsmyndigheden kan efter
aftale med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen henlægge opgaver, der efter denne
lov tilkommer fondsmyndigheden, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Fonde med
flere ligestillede formål, der ikke hører under samme minister, hører under
justitsministeren.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
Stk. 4. - - -
15. § 59, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af
beretningen til fondsmyndigheden.«
§ 59. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af
beretningen til fondsmyndigheden, industriministeren og justitsministeren.
16. § 61, stk. 3, ophæves.
§ 61. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at
oplysninger, der beror i fondsregistret, og som ikke angår fondens
erhvervsvirksomhed, ikke er offentligt tilgændelige.
17. § 63, stk. 2, nr. 1, affattes således:
»1) § 23, § 25, stk. 3, § 51 eller § 67, stk. 1,»
§ 63. - - -
Stk. 2. Med bøde straffes forsætlig eller groft uagtsom
overtrædelse af:
1) § 23, § 25, stk. 3 og § 67, stk. 1,
2) de i § 28, stk. 2, nævnte bestemmelser i lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab m.v., i det omfang en sådan overtrædelse kan
straffes efter nævnte lovs § 65.
Stk. 3. - - -
Stk. 4. - - -
§ 3
(Lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.).
1. § 1, stk. 1, nr. 1-3, affattes således:
» § 1. Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:
1) Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov
om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love.
2) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for så
vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3.
3) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for så
vidt angår:
a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,
b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse
til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt,
c) foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra a og b
nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte
virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan
understøttelse.«
2. I § 1 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Skattepligten efter stk. 1, nr. 1, omfatter ikke fonde
omfattet af lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.«
§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:
1) Fonde, der
a) registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse foreninger,
b) fritaget for registreringspligt efter § 1, stk. 3, i den under litra a
nævnte lov,
c) registreringspligtige i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde eller
d) fritaget for registreringspligt efter § 1, stk. 5, i den under litra c
nævnte lov.
Skattepligten efter denne bestemmelse omfatter ikke fonde omfattet nr. 4
eller af lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.
2) Foreninger, der er registreringspligtige i henhold til lov om fonde og
visse foreninger, for så vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3.
3) Foreninger, der er registreringspligtige i henhold til lov om fonde og
visse foreninger, for så vidt angår:
a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger.
b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse
til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt
c) foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra a og b
nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte
virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan
understøttelse.
4) - - -
3. § 15, stk. 3, nr. 3 og nr. 4, ophæves.
Nr. 5 bliver herefter nr. 3.
§ 15. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Fonde, som nævnt i § 1, nr. 1,
1) - - -
2) - - -
3) der har til formål at opføre og drive haller og anlæg til brug for
idrætten, at etablere og drive kollegier for unge under uddannelse eller at
etablere og drive lette kollektivboliger eller ældreboliger, og som er
fritaget for registrering efter § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse
foreninger eller § 1, stk. 5, i lov om erhvervsdrivende fonde, kan i stedet
for selvangivelse indgive erklæring om, at overskuddet udelukkende anvendes
til formålet,
4) der efter tilladelse fra direktøren for Arbejdstilsynet, jf.
ferielovens § 22, anvender uhævet feriegodtgørelse til ferieformål, og som er
fritaget for registrering efter § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse
foreninger, kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring om, at
tilskuddet udelukkende anvendes til formålet,
5) - - -
Stk. 4. - - -
§ 4
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990,
foretages følgende ændring:
I § 7 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »der er registreringspligtige
i henhold til lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende
fonde« til »der er skattepligtige efter
fondsbeskatningsloven«.
§ 7 B. Bestyrelser for fonde og foreninger, der er
registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse foreninger eller
lov om erhvervsdrivende fonde, skal hvert år inden en af Ligningsrådet
fastsat frist til brug for skatteligningen uden opfordring give
skattemyndighederne oplysning om størrelsen af den samlede uddeling foretaget
i det foregående kalenderår. Oplysning skal endvidere gives om uddelingens
størrelse for hver enkelt modtager med angivelse af navn, adresse og CPR-nr.
eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der nødvendige til
identifikation af modtageren.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
Stk. 4. - - -
Efter 2. behandling den
§ 1
I lov nr. 300 af 6. juni 1984 om fonde og visse foreninger foretages
følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2, nr. 1, affattes således:
»1) fonde, som er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved
mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er
undergivet tilsyn af en af staterne,».
2. § 1, stk. 2, nr. 3, affattes således:
»3) folkekirkens selvejende institutioner, trossamfund og godkendte
uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål
varetager andre opgaver,».
3. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 6:
»6) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller
tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en
offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i
henhold til anden lovgivning,».
4. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 7:
»7) selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af
statslige eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det
offentlige, hvis det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige
træffer bestemmelse om anvendelse af institutionens midler i tilfælde af
dennes opløsning.«
5. § 1, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Fondsmyndigheden kan bestemme, at en fond, som på
anden måde end efter denne lov er undergivet et vist statsligt eller
kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven.«
6. § 1, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Fonde, hvis aktiver ikke overstiger 250.000 kr., er
ikke omfattet af loven. Bestemmelserne i § 6, stk. 1, § 7, § 8, stk. 1, 2.
pkt., og kapitel 9 gælder dog også for disse fonde.«
7. I § 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Reglerne i §§ 38 og 59 gælder også for fonde, som falder
uden for lovens område efter stk. 2, nr. 1-3, 6 eller 7, eller stk. 4, eller
som er undtaget fra loven i medfør af stk. 3. Afgørelse træffes af den
pågældende tilsynsmyndighed.«
8. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En fonds navn og hjemsted (hovedkontor) skal angives
på fondens breve og tryksager.«
9. Kapitel 3 ophæves.
10. § 6, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) Størrelsen af fondens aktiver og egenkapital ved
oprettelsen,».
11. § 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter oprettelsen
indsendes til fondsmyndigheden samt til skattemyndigheden i den kommune, hvor
fonden har hjemsted. Er stifteren eller stifterne ikke angivet i vedtægten,
skal der tillige indsendes særskilt oplysning herom. Vedtægtsændringer skal
indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf.
fondsbeskatningslovens § 15.«
12. § 6, stk. 3, ophæves.
13. § 8 affattes således:
» § 8. En fond skal ved oprettelsen have aktiver for over
250.000 kr. Aktiverne og egenkapitalen skal stå i rimeligt forhold til
formålet.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kan
fondsmyndigheden i særlige tilfælde tillade oprettelse af en fond med aktiver
på 250.000 kr. eller derunder.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for fonde, der
stiftes i henhold til et testamente, der er oprettet før den 1. januar
1985.«
14. § 11, stk. 1-2, affattes således:
»En fond ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen må kun med
fondsmyndighedens tilladelse udgøres af mindre end 3 medlemmer eller af en
juridisk person eller kollektiv enhed.
Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen skal senest
3 måneder efter fondens oprettelse indsendes til fondsmyndigheden samt til
skattemyndigheden i den kommune, hvor fonden har hjemsted. Meddelelse om
ændringer af bestyrelsens sammensætning skal indsendes til skattemyndigheden
sammen med selvangivelsen, jf. fondsbeskatningslovens § 15.«
15. § 12, stk. 2, ophæves.
16. I § 22, stk. 2, udgår ordene »og indsendes til
fondsregistret«.
17. § 22, stk. 3, ophæves.
18. § 23 affattes således:
»§ 23. Bestyrelsen skal sørge for, at fondens regnskab
undergives revision, og at der til enhver tid er udpeget en eller flere
revisorer.
Stk. 2. Havde fonden i det forudgående regnskabsår en egenkapital
på 3 mio. kr. eller derover, skal mindst en af revisorerne være
statsautoriseret eller registreret revisor. I andre fonde kan
fondsmyndigheden kræve, at mindst en af revisorerne skal være
statsautoriseret eller registreret revisor.
Stk. 3. Bestyrelsen skal senest 3 måneder efter udpegelsen sende
fondsmyndigheden meddelelse om, hvem der er udpeget til revisor. Er den
udpegede revisor ikke statsautoriseret eller registreret revisor, skal der
sammen med meddelelsen indsendes en erklæring fra revisor om, at denne er
indforstået med i forbindelse med revisionen at påse, at bestemmelserne i
loven, regler fastsat i medfør af loven samt fondens vedtægt er
overholdt.«
19. § 25, stk. 1, affattes således:
»Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god
revisionsskik. Revisor skal i den forbindelse foretage en kritisk gennemgang
af fondens regnskabsmateriale og dens forhold i øvrigt, herunder
overholdelsen af reglerne i denne lov, regler fastsat i medfør af loven samt
fondens vedtægt. Revisor skal herunder efterkomme de krav vedrørende
revisionen, som måtte blive stillet af fondsmyndigheden.«
20. I § 25 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Har revisionen givet anledning til bemærkninger, eller
finder revisor i øvrigt anledning til at påtale fondens forhold, skal revisor
indsende meddelelse herom til fondsmyndigheden.«
21. § 26 affattes således:
»§ 26. En tiltrædende revisor skal rette henvendelse til den
fratrædende revisor, der har pligt til over for denne at give oplysning om
baggrunden for sin fratræden.«
22. § 28 affattes således:
» § 28. §§ 23-25 gælder ikke for fonde, der er undergivet
statslig eller kommunal revision. Revisor skal dog give meddelelse om fondens
forhold til fondsmyndigheden i overensstemmelse med § 25, stk. 4.
Stk. 2. § 23 gælder ikke, hvis en advokat har påtaget sig at
udfærdige fondens regnskaber og at påse de forhold, der er nævnt i § 25, stk.
1. §§ 24-27 finder tilsvarende anvendelse på den pågældende advokat.
Stk. 3. §§ 23-24 gælder ikke, hvis en godkendt
forvaltningsafdeling har påtaget sig de i stk. 2 nævnte opgaver. §§ 25-27
finder tilsvarende anvendelse på den pågældende forvaltningsafdeling.«
23. §§ 32-33 affattes således:
» § 32. Fondsmyndigheden kan efter indstilling fra bestyrelsen
tillade, at en bestemmelse i vedtægten ændres. Det kan herunder tillades, at
fonden sammenlægges med andre fonde, eller at en fond, hvis midler ikke står
i rimeligt forhold til formålet, opløses ved uddeling af kapitalen.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse, uanset om der i
vedtægten er tillagt bestyrelsen eller andre ret til at ændre vedtægten.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at visse
vedtægtsbestemmelser kan ændres af bestyrelsen alene.
§ 33. Fondsmyndigheden kan efter forhandling med bestyrelsen
beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når bestemmelsen er
uigennemførlig eller har vist sig klart uhensigtsmæssig.
Stk. 2. Fondsmyndigheden kan efter forhandling med bestyrelsen
beslutte, at en fond, hvis midler er klart utilstrækkelige til at opfylde
formålet, skal sammenlægges med andre fonde eller opløses ved uddeling af
kapitalen.
Stk. 3. Fondsmyndigheden kan beslutte, at en vedtægtsbestemmelse
skal ændres, hvis den strider mod lovgivningen eller oprettelsesdokumentet
for fonden.«
24. Overskriften til kapitel 10 affattes således:
»Kapitel 10
Fondsmyndigheden«
25. § 35 ophæves.
26. § 36 affattes således:
» § 36. Fondsmyndighed efter denne lov udøves af
justitsministeren.«
27. § 37, stk. 1, affattes således:
»Fondsmyndigheden kan af fondens bestyrelse, revisor eller andre, der
har kendskab til fondens forhold, forlange de oplysninger, der efter
fondsmyndighedens skøn er nødvendige til varetagelse af opgaverne efter denne
lov, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens
bestemmelser.«
28. I § 37, stk. 2, ændres ordene »Fondsregistret og
fondsmyndigheden« til: »Fondsmyndigheden«.
29. § 38 ophæves, og i stedet indsættes:
» § 38. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket
omfang videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal
gælde ved siden af lovens almindelige regler.«
30. § 43 affattes således:
»§ 43. Overtrædelse af § 6, stk. 2, § 11, stk. 2, § 23, stk.
1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 25, stk. 1, 3. pkt., eller § 26 straffes med
bøde.
Stk. 2. Med bøde straffes den, der
1) undlader at efterkomme påbud efter § 23, stk. 2, 2. pkt., § 30, stk. 2,
§ 37, stk. 2, eller § 41 eller
2) undlader at indsende meddelelse efter § 25, stk. 4, eller
3) undlader at afgive oplysninger efter § 37, stk. 1.
Stk. 3. Grov eller gentagen overtrædelse af § 18, stk. 1 og 2, §
21 og § 31 straffes med bøde.
Stk. 4. Borgerlig straffelovs §§ 144, 150-152 og 154-157 finder
tilsvarende anvendelse på den, som er udpeget som revisor i medfør af § 23,
stk. 1. For så vidt angår dennes medarbejdere finder samme lovs §§ 144, 152
og 155 tilsvarende anvendelse.«
31. § 45 affattes således:
» § 45. Justitsministeren kan fastsætte regler om
1) indsendelse af vedtægter, meddelelser m.v.,
2) beregningen af fondens kapital, hvor denne helt eller delvis indbetales
i andre værdier end kontante midler,
3) betaling i henhold til § 39,
4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 1, stk. 4, og § 8,
5) indholdet og udformningen af årsregnskaber og
6) betaling for udlevering af oplysninger fra fondsmyndigheden om fondes
forhold.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og
5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.«
32. § 46 affattes således:
» § 46. Enhver har ret til hos skattemyndigheden at få kopi af
en fonds vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan fondens
bestyrelse er sammensat. Offentlighedslovens § 12 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte
kopier og oplysninger.«
33. § 47 ophæves.
34. § 48, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter foreningens
oprettelse indsendes til skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har
hjemsted. Vedtægtsændringer skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf.
fondsbeskatningslovens § 15.«
35. Efter § 48 indsættes:
» § 48 a. Forøges aktiverne i en forening som nævnt i § 2,
stk. 1, fra 250.000 kr. eller derunder, jf. § 2, stk. 2, til over 250.000
kr., skal ledelsen senest 3 måneder herefter indsende vedtægt og fortegnelse
over ledelsens medlemmer, jf. § 48, stk. 2, og § 49, stk. 2, til
skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har hjemsted.«
36. § 49 affattes således:
» § 49. En forening skal udpege en bestyrelse eller en anden
ledelse.
Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af ledelsen skal senest 3
måneder efter foreningens oprettelse indsendes til skattemyndigheden i den
kommune, hvor foreningen har hjemsted. Meddelelse om senere ændringer af
ledelsens sammensætning skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf.
fondsbeskatningslovens § 15.«
37. I § 50, stk. 2, udgår ordene »og indsendes til
fondsregistret«.
38. § 52 ophæves.
39. § 53 affattes således:
» § 53. Til dækning af udgifterne ved administrationen af
denne lov kan der opkræves betaling fra de enkelte foreninger. Der er
udpantningsret for beløbet.«
40. § 54 affattes således:
» § 54. Overtrædelse af § 48, stk. 2, § 48 a, og § 49, stk. 2,
straffes med bøde.«
41. § 55 affattes således:
» § 55. Justitsministeren kan fastsætte regler om
1) indsendelse af vedtægter og meddelelser,
2) betaling i henhold til § 53,
3) beregningen af foreningens aktiver,
4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 2, stk. 2, og § 48 a og
5) indholdet og udformningen af årsregnskabet.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og
5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.«
42. § 56 ophæves, og i stedet indsættes:
» § 56. Enhver har ret til hos skattemyndigheden at få kopi af
en forenings vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan
foreningens bestyrelse eller ledelse er sammensat. Offentlighedslovens § 12
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte
kopier og oplysninger.«
43. § 59 ophæves, og i stedet indsættes:
» § 59. Bestemmelser i vedtægter for ikke-stadfæstede fonde,
der pålægger fondsmyndigheden opgaver, som efter den 1. januar 1992 ikke
længere er nævnt i denne lov, bortfalder, medmindre fondsmyndigheden træffer
anden bestemmelse. Vedtægterne behøver ikke at blive forsynet med påtegning
om bestemmelsernes bortfald.«
§ 2
I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 862 af 14.
december 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 4, nr. 1, affattes således:
»1) fonde, der er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved
mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er
undergivet tilsyn af en af staterne,».
2. I § 1, stk. 4, indsættes som nr. 5:
»5) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller
tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en
offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i
henhold til anden lovgivning.«
3. I § 1 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Reglen i § 57 a finder tilsvarende anvendelse på fonde, der
falder uden for lovens område efter stk. 4-5. Afgørelse træffes af den
pågældende tilsynsmyndighed.«
4. § 4, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende fondes
binavne.«
5. § 5 affattes således:
» § 5. En erhvervsdrivende fond skal af bestyrelsen anmeldes
til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (registeret for
erhvervsdrivende fonde).
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kræve de oplysninger,
der er nødvendige for at bedømme, om betingelserne for registrering er
opfyldt.«
6. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres
»fondsregistret« til: »Erhvervs~ og Selskabsstyrelsen«.
7. I § 6 indsættes som nyt stk. 3:
»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for fonde, der
tidligere har drevet virksomhed i henhold til lov om fonde og visse
foreninger.«
8. § 12, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
9. I § 22 indsættes som nyt stk. 3:
»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på
moderfonde, jf. § 2, hvis erhvervsmæssige virksomhed udelukkende består i
drift af massemedier og hermed beslægtet virksomhed.«
10. § 51, 3. pkt., affattes således:
»Reglerne i § 5, stk. 2, § 7, stk. 1, nr. 5, samt § 9 finder
anvendelse ved registreringen.«
11. I § 52, 3. pkt., udgår ordene »og
fondsregistret«.
12. § 53, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af
anmeldelser samt giver meddelelse om registreringer til
fondsmyndigheden.«
13. § 57, stk. 1, affattes således:
»Fondsmyndighed efter denne lov udøves af industriministeren.
Henhører fondens hovedformål under justitsministerens forretningsområde,
udøves fondsmyndigheden af justitsministeren. Det samme gælder, hvis fonden
har flere ligestillede formål, der ikke hører under samme minister.«
14. Efter § 57 indsættes:
» § 57 a. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket
omfang videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal
gælde ved siden af lovens almindelige regler.«
15. § 59, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af
beretningen til fondsmyndigheden.«
16. § 61, stk. 3, ophæves.
17. § 63, stk. 2, nr. 1, affattes således:
»1) § 23, § 25, stk. 3, § 51 eller § 67, stk. 1,».
§ 3
I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.
(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990,
foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 1-3, affattes således:
»Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:
1) Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov
om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love.
2) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for så
vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3.
3) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger for så
vidt angår
a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,
b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse
til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt
c) foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra a og b
nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte
virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan
understøttelse.«
2. I § 1 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Skattepligten efter stk. 1, nr. 1, omfatter ikke fonde
omfattet af lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.«
3. § 15, stk. 3, nr. 3 og nr. 4, ophæves.
Nr. 5 bliver herefter nr. 3.
§ 4
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990,
foretages følgende ændring:
I § 7 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »der er registreringspligtige
i henhold til lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende
fonde« til: »der er skattepligtige efter
fondsbeskatningsloven«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Stk. 2. § 3 har virkning fra og med indkomståret 1992.
§ 6
Justitsministeren henholdsvis industriministeren fastsætter de regler,
der er nødvendige til lovens gennemførelse.
§ 7
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men §§ 1-2 kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold medfører.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 med 62.050 kr. som efterbeskatning af hensættelser, der ikke er blevet… Landsskatteretten · 20. maj 2026
- 1990 BTL 113 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FONDE OG VISSE FORENINGER, LOV OM ERHVERVSDRIVENDE FONDE OG LOV OM BESKATNING AF FONDE, VISSE FORENINGER OG INSTITUTTER M.V. SAMT SKATTEKONTROLLOVEN (AFBUREAUKRATISERING AF FONDSLOVGIVNINGEN) NR L 113 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1991
- C.D.9.1.3.1 Ikke-erhvervsdrivende fonde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- 97-12.535 - Fond anses for at være erhvervsdrivende (08. januar 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. januar 1998
- Sammenslutning, der drev en idrætshal, anset for en forening, ikke en fond. Retsinformation · 24. september 1997
- SELSKABSBESKATNING 1992 AFSNIT SA - SUBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008