Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 113 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FONDE OG VISSE FORENINGER, LOV OM ERHVERVSDRIVENDE FONDE OG LOV OM BESKATNING AF FONDE, VISSE FORENINGER OG INSTITUTTER M.V. SAMT SKATTEKONTROLLOVEN (AFBUREAUKRATISERING AF FONDSLOVGIVNINGEN)

1990/2 LSF 113Lovforslag som fremsatFolketinget10. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 300 af 6. juni 1984 om fonde og visse foreninger foretages

følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) fonde, som er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved

mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er

undergivet tilsyn af en af staterne,».

2. § 1, stk. 2, nr. 3, affattes således:

»3) folkekirkens selvejende institutioner, trossamfund og godkendte

uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål

varetager andre opgaver,».

3. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 6:

»6) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller

tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en

offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i

henhold til anden lovgivning,».

4. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 7:

»7) selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af

statslige eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det

offentlige, hvis det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige

træffer bestemmelse om anvendelse af institutionens midler i tilfælde af

dennes opløsning.«

5. § 1, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Fondsmyndigheden kan bestemme, at en fond, som på

anden måde end efter denne lov er undergivet et vist statsligt eller

kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven.«

6. § 1, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Fonde, hvis aktiver ikke overstiger 250.000 kr., er

ikke omfattet af loven. Bestemmelserne i § 6, stk. 1, § 7, § 8, stk. 1, 2.

pkt., og kapitel 9 gælder dog også for disse fonde.«

Læs alt

7. I § 1 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Reglerne i §§ 38 og 59 gælder også for fonde, som falder

uden for lovens område efter stk. 2, nr. 1-3, 6 eller 7, eller stk. 4, eller

som er undtaget fra loven i medfør af stk. 3. Afgørelse træffes af den

pågældende tilsynsmyndighed.«

8. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. En fonds navn og hjemsted (hovedkontor) skal angives

på fondens breve og tryksager.«

9. Kapitel 3 ophæves.

10. § 6, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) Størrelsen af fondens aktiver og egenkapital ved

oprettelsen,».

11. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter oprettelsen

indsendes til fondsmyndigheden samt til skattemyndigheden i den kommune, hvor

fonden har hjemsted. Er stifteren eller stifterne ikke angivet i vedtægten,

skal der tillige indsendes særskilt oplysning herom. Vedtægtsændringer skal

indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf.

fondsbeskatningslovens § 15.«

12. § 6, stk. 3, ophæves.

13. § 8 affattes således:

» § 8. En fond skal ved oprettelsen have aktiver for over

250.000 kr. Aktiverne og egenkapitalen skal stå i rimeligt forhold til

formålet.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kan

fondsmyndigheden i særlige tilfælde tillade oprettelse af en fond med aktiver

på 250.000 kr. eller derunder.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for fonde, der

stiftes i henhold til et testamente, der er oprettet før den 1. januar

1985.«

14. § 11, stk. 1-2, affattes således:

»En fond ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen må kun med

fondsmyndighedens tilladelse udgøres af mindre end 3 medlemmer eller af en

juridisk person eller kollektiv enhed.

Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen skal senest

3 måneder efter fondens oprettelse indsendes til fondsmyndigheden samt til

skattemyndigheden i den kommune, hvor fonden har hjemsted. Meddelelse om

ændringer af bestyrelsens sammensætning skal indsendes til skattemyndigheden

sammen med selvangivelsen, jf. fondsbeskatningslovens § 15.«

15. § 12, stk. 2, ophæves.

16. I § 22, stk. 2, udgår ordene »og indsendes til

fondsregistret«.

17. § 22, stk. 3, ophæves.

18. § 23 affattes således:

»§ 23. Bestyrelsen skal sørge for, at fondens regnskab

undergives revision, og at der til enhver tid er udpeget en eller flere

revisorer.

Stk. 2. Havde fonden i det forudgående regnskabsår en egenkapital

på 3 mio. kr. eller derover, skal mindst en af revisorerne være

statsautoriseret eller registreret revisor. I andre fonde kan

fondsmyndigheden kræve, at mindst en af revisorerne skal være

statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 3. Bestyrelsen skal senest 3 måneder efter udpegelsen sende

fondsmyndigheden meddelelse om, hvem der er udpeget til revisor. Er den

udpegede revisor ikke statsautoriseret eller registreret revisor, skal der

sammen med meddelelsen indsendes en erklæring fra revisor om, at denne er

indforstået med i forbindelse med revisionen at påse, at bestemmelserne i

loven, regler fastsat i medfør af loven samt fondens vedtægt er

overholdt.«

19. § 25, stk. 1, affattes således:

»Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god

revisionsskik. Revisor skal i den forbindelse foretage en kritisk gennemgang

af fondens regnskabsmateriale og dens forhold i øvrigt, herunder

overholdelsen af reglerne i denne lov, regler fastsat i medfør af loven samt

fondens vedtægt. Revisor skal herunder efterkomme de krav vedrørende

revisionen, som måtte blive stillet af fondsmyndigheden.«

20. I § 25 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Har revisionen givet anledning til bemærkninger, eller

finder revisor i øvrigt anledning til at påtale fondens forhold, skal revisor

indsende meddelelse herom til fondsmyndigheden.«

21. § 26 affattes således:

»§ 26. En tiltrædende revisor skal rette henvendelse til den

fratrædende revisor, der har pligt til over for denne at give oplysning om

baggrunden for sin fratræden.«

22. § 28 affattes således:

» § 28. §§ 23-25 gælder ikke for fonde, der er undergivet

statslig eller kommunal revision. Revisor skal dog give meddelelse om fondens

forhold til fondsmyndigheden i overensstemmelse med § 25, stk. 4.

Stk. 2. § 23 gælder ikke, hvis en advokat har påtaget sig at

udfærdige fondens regnskaber og at påse de forhold, der er nævnt i § 25, stk.

1. §§ 24-27 finder tilsvarende anvendelse på den pågældende advokat.

Stk. 3. §§ 23-24 gælder ikke, hvis en godkendt

forvaltningsafdeling har påtaget sig de i stk. 2 nævnte opgaver. §§ 25-27

finder tilsvarende anvendelse på den pågældende forvaltningsafdeling.«

23. §§ 32-33 affattes således:

» § 32. Fondsmyndigheden kan efter indstilling fra bestyrelsen

tillade, at en bestemmelse i vedtægten ændres. Det kan herunder tillades, at

fonden sammenlægges med andre fonde, eller at en fond, hvis midler ikke står

i rimeligt forhold til formålet, opløses ved uddeling af kapitalen.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse, uanset om der i

vedtægten er tillagt bestyrelsen eller andre ret til at ændre vedtægten.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at visse

vedtægtsbestemmelser kan ændres af bestyrelsen alene.

§ 33. Fondsmyndigheden kan efter forhandling med bestyrelsen

beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når bestemmelsen er

uigennemførlig eller har vist sig klart uhensigtsmæssig.

Stk. 2. Fondsmyndigheden kan efter forhandling med bestyrelsen

beslutte, at en fond, hvis midler er klart utilstrækkelige til at opfylde

formålet, skal sammenlægges med andre fonde eller opløses ved uddeling af

kapitalen.

Stk. 3. Fondsmyndigheden kan beslutte, at en vedtægtsbestemmelse

skal ændres, hvis den strider mod lovgivningen eller oprettelsesdokumentet

for fonden.«

24. Overskriften til kapitel 10 affattes således:

»Kapitel 10

Fondsmyndigheden«

25. § 35 ophæves.

26. § 36 affattes således:

» § 36. Fondsmyndighed efter denne lov udøves af

justitsministeren.«

27. § 37, stk. 1, affattes således:

»Fondsmyndigheden kan af fondens bestyrelse, revisor eller andre, der

har kendskab til fondens forhold, forlange de oplysninger, der efter

fondsmyndighedens skøn er nødvendige til varetagelse af opgaverne efter denne

lov, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens

bestemmelser.«

28. I § 37, stk. 2, ændres ordene »Fondsregistret og

fondsmyndigheden« til: »Fondsmyndigheden«.

29. § 38 ophæves, og i stedet indsættes:

» § 38. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket

omfang videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal

gælde ved siden af lovens almindelige regler.«

30. § 43 affattes således:

»§ 43. Overtrædelse af § 6, stk. 2, § 11, stk. 2, § 23, stk.

1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 25, stk. 1, 3. pkt., eller § 26 straffes med

bøde.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der

1) undlader at efterkomme påbud efter § 23, stk. 2, 2. pkt., § 30, stk. 2,

§ 37, stk. 2, eller § 41 eller

2) undlader at indsende meddelelse efter § 25, stk. 4, eller

3) undlader at afgive oplysninger efter § 37, stk. 1.

Stk. 3. Grov eller gentagen overtrædelse af § 18, stk. 1 og 2, §

21 og § 31 straffes med bøde.

Stk. 4. Borgerlig straffelovs §§ 144, 150-152 og 154-157 finder

tilsvarende anvendelse på den, som er udpeget som revisor i medfør af § 23,

stk. 1. For så vidt angår dennes medarbejdere finder samme lovs §§ 144, 152

og 155 tilsvarende anvendelse.«

31. § 45 affattes således:

» § 45. Justitsministeren kan fastsætte regler om

1) indsendelse af vedtægter, meddelelser m.v.,

2) beregningen af fondens kapital, hvor denne helt eller delvis indbetales

i andre værdier end kontante midler,

3) betaling i henhold til § 39,

4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 1, stk. 4, og § 8,

5) indholdet og udformningen af årsregnskaber og

6) betaling for udlevering af oplysninger fra fondsmyndigheden om fondes

forhold.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og

5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.«

32. § 46 affattes således:

» § 46. Enhver har ret til hos skattemyndigheden at få kopi af

en fonds vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan fondens

bestyrelse er sammensat. Offentlighedslovens § 12 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med

justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte

kopier og oplysninger.«

33. § 47 ophæves.

34. § 48, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter foreningens

oprettelse indsendes til skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har

hjemsted. Vedtægtsændringer skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf.

fondsbeskatningslovens § 15.«

35. Efter § 48 indsættes:

» § 48 a. Forøges aktiverne i en forening som nævnt i § 2,

stk. 1, fra 250.000 kr. eller derunder, jf. § 2, stk. 2, til over 250.000

kr., skal ledelsen senest 3 måneder herefter indsende vedtægt og fortegnelse

over ledelsens medlemmer, jf. § 48, stk. 2, og § 49, stk. 2, til

skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har hjemsted.«

36. § 49 affattes således:

» § 49. En forening skal udpege en bestyrelse eller en anden

ledelse.

Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af ledelsen skal senest 3

måneder efter foreningens oprettelse indsendes til skattemyndigheden i den

kommune, hvor foreningen har hjemsted. Meddelelse om senere ændringer af

ledelsens sammensætning skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf.

fondsbeskatningslovens § 15.«

37. I § 50, stk. 2, udgår ordene »og indsendes til

fondsregistret«.

38. § 52 ophæves.

39. § 53 affattes således:

» § 53. Til dækning af udgifterne ved administrationen af

denne lov kan der opkræves betaling fra de enkelte foreninger. Der er

udpantningsret for beløbet.«

40. § 54 affattes således:

» § 54. Overtrædelse af § 48, stk. 2, § 48 a, og § 49, stk. 2,

straffes med bøde.«

41. § 55 affattes således:

» § 55. Justitsministeren kan fastsætte regler om

1) indsendelse af vedtægter og meddelelser,

2) betaling i henhold til § 53,

3) beregningen af foreningens aktiver,

4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 2, stk. 2, og § 48 a og

5) indholdet og udformningen af årsregnskabet.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og

5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.«

42. § 56 ophæves, og i stedet indsættes:

» § 56. Enhver har ret til hos skattemyndigheden at få kopi af

en forenings vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan

foreningens bestyrelse eller ledelse er sammensat. Offentlighedslovens § 12

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med

justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte

kopier og oplysninger.«

43. § 59 ophæves, og i stedet indsættes:

» § 59. Bestemmelser i vedtægter for ikke-stadfæstede fonde,

der pålægger fondsmyndigheden opgaver, som efter den 1. januar 1992 ikke

længere er nævnt i denne lov, bortfalder, medmindre fondsmyndigheden træffer

anden bestemmelse. Vedtægterne behøver ikke at blive forsynet med påtegning

om bestemmelsernes bortfald.«

§ 2

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 862 af 14.

december 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 4, nr. 1, affattes således:

»1) fonde, der er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved

mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er

undergivet tilsyn af en af staterne,».

2. I § 1, stk. 4, indsættes som nr. 5:

»5) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller

tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en

offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i

henhold til anden lovgivning.«

3. I § 1 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Reglen i § 57 a finder tilsvarende anvendelse på fonde, der

falder uden for lovens område efter stk. 4-5. Afgørelse træffes af den

pågældende tilsynsmyndighed.«

4. § 4, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende fondes

binavne.«

5. § 5 affattes således:

» § 5. En erhvervsdrivende fond skal af bestyrelsen anmeldes

til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (registeret for

erhvervsdrivende fonde).

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kræve de oplysninger,

der er nødvendige for at bedømme, om betingelserne for registrering er

opfyldt.«

6. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres

»fondsregistret« til: »Erhvervs~ og Selskabsstyrelsen«.

7. I § 6 indsættes som nyt stk. 3:

»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for fonde, der

tidligere har drevet virksomhed i henhold til lov om fonde og visse

foreninger.«

8. § 12, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

9. I § 22 indsættes som nyt stk. 3:

»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på

moderfonde, jf. § 2, hvis erhvervsmæssige virksomhed udelukkende består i

drift af massemedier og hermed beslægtet virksomhed.«

10. § 51, 3. pkt., affattes således:

»Reglerne i § 5, stk. 2, § 7, stk. 1, nr. 5, samt § 9 finder

anvendelse ved registreringen.«

11. I § 52, 3. pkt., udgår ordene »og

fondsregistret«.

12. § 53, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af

anmeldelser samt giver meddelelse om registreringer til

fondsmyndigheden.«

13. § 57, stk. 1, affattes således:

»Fondsmyndighed efter denne lov udøves af industriministeren.

Henhører fondens hovedformål under justitsministerens forretningsområde,

udøves fondsmyndigheden af justitsministeren. Det samme gælder, hvis fonden

har flere ligestillede formål, der ikke hører under samme minister.«

14. Efter § 57 indsættes:

» § 57 a. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket

omfang videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal

gælde ved siden af lovens almindelige regler.«

15. § 59, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af

beretningen til fondsmyndigheden.«

16. § 61, stk. 3, ophæves.

17. § 63, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) § 23, § 25, stk. 3, § 51 eller § 67, stk. 1,».

§ 3

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.

(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990,

foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 1-3, affattes således:

»Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:

1) Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov

om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love.

2) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for så

vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3.

3) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger for så

vidt angår

a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,

b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse

til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt

c) foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra a og b

nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte

virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan

understøttelse.«

2. I § 1 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Skattepligten efter stk. 1, nr. 1, omfatter ikke fonde

omfattet af lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.«

3. § 15, stk. 3, nr. 3 og nr. 4, ophæves.

Nr. 5 bliver herefter nr. 3.

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990,

foretages følgende ændring:

I § 7 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »der er registreringspligtige

i henhold til lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende

fonde« til: »der er skattepligtige efter

fondsbeskatningsloven«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. § 3 har virkning fra og med indkomståret 1992.

§ 6

Justitsministeren henholdsvis industriministeren fastsætter de regler,

der er nødvendige til lovens gennemførelse.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men §§ 1-2 kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold medfører.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 300 af 6. juni 1984 om fonde og visse foreninger foretages

følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) fonde, som er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved

mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er

undergivet tilsyn af een af staterne,»

2. § 1, stk. 2, nr. 3, affattes således:

»3) folkekirkens selvejende institutioner, trossamfund og godkendte

uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål

varetager andre opgaver,»

3. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 6:

»6) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller

tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en

offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i

henhold til anden lovgivning,»

4. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 7:

»7) selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af

statslige eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det

offentlige, hvis det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige

træffer bestemmelse om anvendelse af institutionens midler i tilfælde af

dennes opløsning.«

5. § 1, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Fondsmyndigheden kan bestemme, at en fond, som på

anden måde end efter denne lov er undergivet et vist statsligt eller

kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven.«

6. § 1, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Fonde, hvis aktiver ikke overstiger 250.000 kr., er

ikke omfattet af loven. Bestemmelserne i § 6, stk. 1, § 7, § 8, stk. 1, 2.

pkt., og kapitel 9, gælder dog også for disse fonde.«

7. I § 1 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Reglen i § 38 gælder også for fonde, som falder uden for

lovens område efter stk. 2, nr. 1-3, 6 eller 7, eller stk. 4, eller som er

undtaget fra loven i medfør af stk. 3. Afgørelse træffes af den pågældende

tilsynsmyndighed.«

8. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. En fonds navn og hjemsted (hovedkontor) skal angives

på fondens breve og tryksager.«

9. Kapitel 3 ophæves.

10. § 6, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) Størrelsen af fondens aktiver og egenkapital ved

oprettelsen,»

11. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter oprettelsen

indsendes til fondsmyndigheden samt til skattemyndigheden i den kommune, hvor

fonden har hjemsted. Er stifteren eller stifterne ikke angivet i vedtægten,

skal der tillige indsendes særskilt oplysning herom. Vedtægtsændringer skal

indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf.

fondsbeskatningslovens § 15.«

12. § 6, stk. 3, ophæves.

13. § 8 affattes således:

» § 8. En fond skal ved oprettelsen have aktiver for over

250.000 kr. Aktiverne og egenkapitalen skal stå i rimeligt forhold til

formålet.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kan

fondsmyndigheden i særlige tilfælde tillade oprettelse af en fond med aktiver

på 250.000 kr. eller derunder.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for fonde, der

stiftes i henhold til et testamente, der er oprettet før den 1. januar

1985.«

14. § 11, stk. 1-2, affattes således:

»§ 11. En fond ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen må kun med

fondsmyndighedens tilladelse udgøres af mindre end 3 medlemmer eller af en

juridisk person eller kollektiv enhed.

Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen skal senest

3 måneder efter fondens oprettelse indsendes til fondsmyndigheden samt til

skattemyndigheden i den kommune, hvor fonden har hjemsted. Meddelelse om

ændringer af bestyrelsens sammensætning skal inden 3 måneder efter ændringen

indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf.

fondsbeskatningslovens § 15.«

15. § 12, stk. 2, ophæves.

16. I § 22, stk. 2, udgår ordene »og indsendes til

fondsregistret«.

17. § 22, stk. 3, ophæves.

18. § 23 affattes således:

»§ 23. Bestyrelsen skal sørge for, at fondens regnskab

undergives revision, og at der til enhver tid er udpeget en eller flere

revisorer.

Stk. 2. Havde fonden i det forudgående regnskabsår en egenkapital

på 3 mio. kr. eller derover, skal mindst en af revisorerne være

statsautoriseret eller registreret revisor. I andre fonde kan

fondsmyndigheden kræve, at mindst en af revisorerne skal være

statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 3. Bestyrelsen skal senest 3 måneder efter udpegelsen sende

fondsmyndigheden meddelelse om, hvem der er udpeget til revisor. Er den

udpegede revisor ikke statsautoriseret eller registreret revisor, skal der

sammen med meddelelsen indsendes en erklæring fra revisor om, at denne er

indforstået med i forbindelse med revisionen at påse, at bestemmelserne i

loven, regler fastsat i medfør af loven samt fondens vedtægt er

overholdt.«

19. § 25, stk. 1, affattes således:

» § 25. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse

med god revisionsskik. Revisor skal i den forbindelse foretage en kritisk

gennemgang af fondens regnskabsmateriale og dens forhold i øvrigt, herunder

overholdelsen af reglerne i denne lov, regler fastsat i medfør af loven samt

fondens vedtægt. Revisor skal herunder efterkomme de krav vedrørende

revisionen, som måtte blive stillet af fondsmyndigheden.«

20. I § 25 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Har revisionen givet anledning til bemærkninger, eller

finder revisor i øvrigt anledning til at påtale fondens forhold, skal revisor

indsende meddelelse herom til fondsmyndigheden.«

21. § 28 affattes således:

» § 28. §§ 23-25 gælder ikke for fonde, der er undergivet

statslig eller kommunal revision. Revisor skal dog give meddelelse om fondens

forhold til fondsmyndigheden i overensstemmelse med § 25, stk. 4.

Stk. 2. §§ 23-24 gælder ikke, hvis en advokat eller en godkendt

forvaltningsafdeling har påtaget sig at udfærdige fondens regnskaber og at

påse de forhold, der er nævnt i § 25, stk. 1. §§ 25-27 finder tilsvarende

anvendelse på den pågældende advokat eller forvaltningsafdeling.«

22. §§ 32-33 affattes således:

» § 32. Fondsmyndigheden kan efter indstilling fra bestyrelsen

tillade, at en bestemmelse i vedtægten ændres. Det kan herunder tillades, at

fonden sammenlægges med andre fonde, eller at en fond, hvis midler ikke står

i rimeligt forhold til formålet, opløses ved uddeling af kapitalen.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse, uanset om der i

vedtægten er tillagt bestyrelsen eller andre ret til at ændre vedtægten.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at visse

vedtægtsbestemmelser kan ændres af bestyrelsen alene.

§ 33. Fondsmyndigheden kan efter forhandling med bestyrelsen

beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når bestemmelsen er

uigennemførlig eller har vist sig klart uhensigtsmæssig.

Stk. 2. Fondsmyndigheden kan efter forhandling med bestyrelsen

beslutte, at en fond, hvis midler er klart utilstrækkelige til at opfylde

formålet, skal sammenlægges med andre fonde eller opløses ved uddeling af

kapitalen.

Stk. 3. Fondsmyndigheden kan beslutte, at en vedtægtsbestemmelse

skal ændres, hvis den strider mod lovgivningen eller oprettelsesdokumentet

for fonden.«.

23. Overskriften til kapitel 10 affattes således:

»Kapitel 10

Fondsmyndigheden«

24. § 35 ophæves.

25. § 36 affattes således:

» § 36. Fondsmyndighed efter denne lov udøves af

justitsministeren.«

26. § 37, stk. 1, affattes således:

» § 37. Fondsmyndigheden kan af fondens bestyrelse, revisor

eller andre, der har kendskab til fondens forhold, forlange de oplysninger,

der efter fondsmyndighedens skøn er nødvendige til varetagelse af opgaverne

efter denne lov, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af

lovens bestemmelser.«

27. I § 37, stk. 2, ændres ordene »Fondsregistret og

fondsmyndigheden« til: »Fondsmyndigheden«.

28. § 38 ophæves, og i stedet indsættes:

» § 38. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket

omfang videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal

gælde ved siden af lovens almindelige regler.«

29. § 43 affattes således:

»§ 43. Overtrædelse af § 6, stk. 2, § 11, stk. 2, § 23, stk.

1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, eller § 25, stk. 1, 3. pkt., straffes med bøde.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der

1) undlader at efterkomme påbud efter § 23, stk. 2, 2. pkt., § 30, stk. 2,

§ 37, stk. 2, eller § 41, eller

2) undlader at indsende meddelelse efter § 25, stk. 4, eller

3) undlader at afgive oplysninger efter § 37, stk. 1.

Stk. 3. Grov eller gentagen overtrædelse af § 18, stk. 1 og 2, §

21 og § 31 straffes med bøde.

Stk. 4. Borgerlig straffelovs §§ 144, 150-152 og 154-157 finder

tilsvarende anvendelse på den, som er udpeget som revisor i medfør af § 23,

stk. 1. For så vidt angår dennes medarbejdere, finder samme lovs §§ 144, 152

og 155 tilsvarende anvendelse.«

30. § 45 affattes således:

» § 45. Justitsministeren kan fastsætte regler om:

1) indsendelse af vedtægter, meddelelser, m.v.,

2) beregningen af fondens kapital, hvor denne helt eller delvis indbetales

i andre værdier end kontante midler,

3) betaling i henhold til § 39,

4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 1, stk. 4, og § 8,

5) indholdet og udformningen af årsregnskaber, og

6) betaling for udlevering af oplysninger fra fondsmyndigheden om fondes

forhold.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og

5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.«

31. § 46 affattes således:

» § 46. Enhver har ret til hos skattemyndigheden at få kopi af

en fonds vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan fondens

bestyrelse er sammensat. Offentlighedslovens § 12 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med

justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte

kopier og oplysninger.«

32. § 47 ophæves.

33. § 48, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter foreningens

oprettelse indsendes til skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har

hjemsted. Vedtægtsændringer skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf.

fondsbeskatningslovens § 15.«

34. Efter § 48 indsættes:

» § 48 a. Forøges aktiverne i en forening som nævnt i § 2,

stk. 1, fra 250.000 kr. eller derunder, jf. § 2, stk. 2, til over 250.000

kr., skal ledelsen senest 3 måneder herefter indsende vedtægt og fortegnelse

over ledelsens medlemmer, jf. § 48, stk. 2, og § 49, stk. 2, til

skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har hjemsted.«

35. § 49 affattes således:

» § 49. En forening skal udpege en bestyrelse eller en anden

ledelse.

Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af ledelsen skal senest 3

måneder efter foreningens oprettelse indsendes til skattemyndigheden i den

kommune, hvor foreningen har hjemsted. Meddelelse om senere ændringer af

ledelsens sammensætning skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf.

fondsbeskatningslovens § 15.«

36. I § 50, stk. 2, udgår ordene »og indsendes til

fondsregistret«.

37. § 52 ophæves.

38. § 53 affattes således:

» § 53. Til dækning af udgifterne ved administrationen af

denne lov kan der opkræves betaling fra de enkelte foreninger. Der er

udpantningsret for beløbet.«

39. § 54 affattes således:

» § 54. Overtrædelse af § 48, stk. 2, § 48a, og § 49, stk. 2,

straffes med bøde.«

40. § 55 affattes således:

» § 55. Justitsministeren kan fastsætte regler om:

1) indsendelse af vedtægter og meddelelser,

2) betaling i henhold til § 53,

3) beregningen af foreningens aktiver,

4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 2, stk. 2, og § 48a, og

5) indholdet og udformningen af årsregnskabet.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og

5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.«

41. § 56 ophæves, og i stedet indsættes:

» § 56. Enhver har ret til hos skattemyndigheden at få kopi af

en forenings vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan

foreningens bestyrelse eller ledelse er sammensat. Offentlighedslovens § 12

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med

justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte

kopier og oplysninger.«

42. § 59 ophæves, og i stedet indsættes:

» § 59. Bestemmelser i vedtægter for ikke-stadfæstede fonde,

der pålægger fondsmyndigheden opgaver, der ikke er nævnt i denne lov,

bortfalder, medmindre fondsmyndigheden træffer anden bestemmelse. Vedtægterne

behøver ikke at blive forsynet med påtegning om bestemmelsernes

bortfald.«

§ 2

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 862 af 14.

december 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 4, nr. 1, affattes således:

»1) fonde, der er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved

mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er

undergivet tilsyn af een af staterne,»

2. I § 1, stk. 4, indsættes som nr. 5:

»5) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller

tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en

offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i

henhold til anden lovgivning.«

3. I § 1 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Reglen i § 57 a finder tilsvarende anvendelse på fonde, der

falder uden for lovens område efter stk. 4-5. Afgørelse træffes af den

pågældende tilsynsmyndighed.«

4. § 4, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende fondes

binavne.«

5. § 5 affattes således:

» § 5. En erhvervsdrivende fond skal af bestyrelsen anmeldes

til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (registeret for

erhvervsdrivende fonde).

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kræve de oplysninger,

der er nødvendige for at bedømme, om betingelserne for registrering er

opfyldt.«

6. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres

»fondsregistret« til: »Erhvervs~ og Selskabsstyrelsen«.

7. I § 6 indsættes som nyt stk. 3:

»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for fonde, der

tidligere har drevet virksomhed i henhold til lov om fonde og visse

foreninger.«

8. § 12, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

9. I § 22 indsættes som nyt stk. 3:

»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på

moderfonde, jf. § 2, der har til hovedformål at drive virksomhed med

massemedier.«

10. § 51, 3. pkt., affattes således:

»Reglerne i § 5, stk. 2, § 7, stk. 1, nr. 5, samt § 9 finder

anvendelse ved registreringen.«

11. I § 52, 3. pkt., udgår ordene »og

fondsregistret«.

12. § 53, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af

anmeldelser samt giver meddelelse om registreringer til

fondsmyndigheden.«

13. § 57, stk. 1, affattes således:

» § 57. Fondsmyndighed efter denne lov udøves af

industriministeren. Henhører fondens hovedformål under justitsministerens

forretningsområde, udøves fondsmyndigheden af justitsministeren. Det samme

gælder, hvis fonden har flere ligestillede formål, der ikke hører under samme

minister.«

14. Efter § 57 indsættes:

» § 57 a. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket

omfang videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal

gælde ved siden af lovens almindelige regler.«

15. § 59, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af

beretningen til fondsmyndigheden.«

16. § 61, stk. 3, ophæves.

17. § 63, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) § 23, § 25, stk. 3, § 51 eller § 67, stk. 1,»

§ 3

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 1-3, affattes således:

» § 1. Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:

1) Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov

om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love.

2) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for så

vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3.

3) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for så

vidt angår:

a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,

b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse

til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt,

c) foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra a og b

nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte

virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan

understøttelse.«

2. I § 1 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Skattepligten efter stk. 1, nr. 1, omfatter ikke fonde

omfattet af lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.«

3. § 15, stk. 3, nr. 3 og nr. 4, ophæves.

Nr. 5 bliver herefter nr. 3.

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990,

foretages følgende ændring:

I § 7 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »der er registreringspligtige

i henhold til lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende

fonde« til »der er skattepligtige efter

fondsbeskatningsloven«.

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. § 3 har virkning fra og med indkomståret 1992.

§ 6

Justitsministeren, henholdsvis industriministeren, fastsætter de regler,

der er nødvendige til lovens gennemførelse.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men §§ 1-2 kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold medfører.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger.

1. Indledning.

Lovforslaget indebærer en væsentlig forenkling og modernisering af hele

administrationen af fondslovgivningen.

Efter fondslovenes vedtagelse i 1983-84 er der i 1986 gennemført en

fondsbeskatningslov, der indebærer, at fonde - udover registreringen i

Fondsregistret - også registreres hos skattemyndighederne. Desuden

registreres de erhvervsdrivende fonde i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disse

ændringer har bevirket, at registrering af fonde i Fondsregistret nu

fremtræder som en overflødig dobbeltadministration. På denne baggrund

foreslås registreringen af fonde i Fondsregistret afskaffet og Fondsregistret

nedlagt.

Den ordning, der blev gennemført ved fondslovene, medfører, at fondes

regnskaber i et vist omfang gennemgås af fondsmyndigheden. Men regnskaberne

gennemgås også af skattevæsenet som et led i ligningen efter reglerne i

fondsbeskatningsloven. Hertil kommer, at regnskaberne i de fleste fonde i

forvejen er revideret af en revisor. Dette unødvendigt tunge system foreslås

forenklet ved at overlade regnskabskontrollen til revisor (for så vidt angår

ligningsmæssige spørgsmål til skattevæsenet), men med mulighed for, at

fondsmyndigheden tager stilling til særlige problemer, foretager

stikprøveundersøgelser, m.v.

Hovedvægten i tilsynsarbejdet skal efter forslaget i fremtiden lægges på

vejledning fremfor den gennemgribende kontrol, som i dag er hovedelementet i

fondstilsynet.

De gældende regler indebærer, at en lang række myndigheder udøver

fondsmyndighed i forhold til forskellige fonde. Baggrunden herfor er i vidt

omfang historisk betinget. Som et væsentligt led i afbureaukratiseringen

foreslås det derfor, at fondsmyndigheden samles hos een myndighed,

Justitsministeriet. For så vidt angår erhvervsdrivende fonde skal

Industriministeriet dog være fondsmyndighed, medmindre fondens hovedformål

henhører under Justitsministeriets forretningsområde, eller fonden har flere

ligestillede formål, der ikke hører under samme minister. Dette vil indebære,

at den ofte meget tunge sagsbehandlingsgang i væsentlig grad bliver forenklet

og samtidig på grund af den større overskuelighed bliver betydelig mere

brugervenlig.

Endvidere indebærer forslaget en stærkt tiltrængt modernisering af det

offentliges tilsyn med stadfæstede fonde. Tilsynet overtages af een

myndighed, og der åbnes samtidig mulighed for at tilpasse tilsynsordningen

til den mere moderne ordning, som fondslovenes regler giver om forholdet

mellem fondene og fondsmyndigheden.

Forslaget tilsigter endvidere at hjælpe en række selvejende institutioner,

som f.eks. teatre, institutioner, der varetager opgaver på det sociale

område, forsamlingshuse og idrætshaller. Disse institutioner har ikke typisk

fonds-karakter, og de har følt det som en urimelig og stor byrde at være

underlagt fondslovens regler. Ved lovændringen vil disse institutioner i vidt

omfang blive undtaget fra loven. Som en konsekvens af ændringerne i

fondslovene foreslås samtidig ændringer i loven om beskatning af fonde,

således at selvejende institutioner undtages fra fondsbeskatning, når de

undtages fra fondsloven.

Der foreslås endvidere indført en undtagelsesbestemmelse i lov om

erhvervsdrivende fonde, således at reglerne om medarbejderrepræsentation i

fondsbestyrelsen ikke skal finde anvendelse på moderfonde, der har til

hovedformål at drive massemedier.

Endvidere stilles der forslag om, at de små fonde med aktiver for højst

250.000 kr. undtages fra fondslovens tilsynsregler og som en parallel hertil

også fra skattepligten efter fondsbeskatningsloven. Dette vil forenkle det i

dag urimeligt store papirarbejde for sådanne små fonde, som i forvejen i

praksis ikke betaler skat på grund af fondsbeskatningslovens bundfradrag,

eller at andre grunde ikke har indkomst til beskatning.

Sammenfattende tilsigter lovforslaget således en gennemgribende

smidiggørelse og forenkling af hele administrationen af fondslovgivningen.

2. De gældende regler.

Den gældende fondslov er i væsentligt omfang baseret på et lovudkast i en

betænkning om fonde, som et udvalg under Justitsministeriet afgav i 1982

(betænkning nr. 970/1982).

I udkastet foreslog udvalget, at alle fonde skulle registreres i et

centralt fondsregister, samt at fondene fremover skulle udarbejde

årsregnskab, der skulle indsendes til fondsmyndigheden. Der blev endvidere

foreslået en række regler, der skulle medvirke til at sikre, at fondenes

virksomhed blev udøvet på forsvarlig vis, herunder regler om tilsyn.

Tilsynsmyndigheden (fondsmyndigheden) skulle efter lovudkastet være det

ministerium, under hvis forretningsområde fonden hører.

Lovudkastet blev med mindre ændringer fremsat som privat lovforslag den

28. marts 1983. Der blev under førstebehandlingen fra flere sider rejst ønske

om et bedre kendskab til antallet af fonde og deres forhold, før der blev

taget endelig stilling til spørgsmålet om lovgivning om fonde.

På denne baggrund fremsatte justitsministeren den 13. april 1983 forslag

til lov om registrering af fonde. Dette lovforslag blev med enkelte ændringer

vedtaget af Folketinget som lov nr. 213 af 31. maj 1983.

Loven om registrering af fonde indebar, at alle fonde (selvejende

institutioner) inden den 1. oktober 1983 skulle anmeldes til registrering i

Fondsregistret.

Den 15. marts 1984 fremsatte justitsministeren forslag til lov om fonde og

visse foreninger. Dette lovforslag var i det væsentlige udarbejdet på

grundlag af fondsudvalgets betænkning og lovudkast. Lovforslaget var dog

udvidet til også at omfatte visse foreninger. Baggrunden herfor var navnlig,

at kun et ubetydeligt antal af arbejdsmarkedets konfliktfonde i forbindelse

med fondsregistreringen var blevet anmeldt til registrering, idet disse

institutioner var organiseret som foreninger eller dele deraf. For at disse

institutioner ikke skulle være væsentlig anderledes stillet end de øvrige

fonde, og for at sikre en vis offentlighed om deres virksomhed, blev det

foreslået, at en del af reglerne om fonde også skulle gælde for disse

foreninger.

Samtidig med fremsættelsen af forslaget til lov om fonde og visse

foreninger fremsatte industriministeren forslag til lov om erhvervsdrivende

fonde.

Forslaget til lov om fonde og visse foreninger blev med forskellige

ændringer vedtaget af Folketinget som lov nr. 300 af 6. juni 1984. Af

ændringerne i forhold til det oprindelige lovforslag kan bl.a. nævnes

indsættelse af bestemmelserne i lovens § 7 om begrænsning i adgangen til

oprettelse af familiefonde og § 16 om stifteren og dennes families deltagelse

i fondens bestyrelse. Begge disse bestemmelser var indeholdt i fondsudvalgets

lovudkast. Endvidere kan bl.a. fremhæves en ændring af bestemmelsen i lovens

§ 2 om de foreninger, der er omfattet af loven. Bl.a. blev kapitalgrænsen for

de omfattede foreninger hævet.

For så vidt angår fondsloven henvises til Folketingstidende 1983-84,

Tillæg A, sp. 3085, Tillæg B, sp. 1171, Tillæg C, sp. 647 og Forhandlingerne,

sp. 2249, 3451, 7096 og 7382.

Lovforslaget om erhvervsdrivende fonde blev vedtaget som lov nr. 286 af 6.

juni 1984. Om behandlingen af dette forslag henvises til Folketingstidende

1983-84, Tillæg A, sp. 2805, Tillæg B, sp. 469 og 1211, Tillæg C, sp. 625, og

Forhandlingerne, sp. 2241, 3480, 7127 og 7397.

Den 5. december 1985 blev der som en del af skattereformen fremsat

lovforslag om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter, m.v.

(fondsbeskatningsloven). Lovforslaget blev med ændringer vedtaget som lov nr.

145 af 19. marts 1986.

3. De indvundne erfaringer.

3.1. Administrationen af den enkelte fonds anliggender har efter

gennemførelsen af fondslovene vist sig at involvere et stort antal

myndigheder. I forbindelse med almindelige ekspeditioner som f.eks.

registrering, gennemgang af regnskaber, godkendelse af vedtægtsændringer

m.v., er ofte både Fondsregistret og fondsmyndigheden involveret, og for

erhvervsdrivende fonde tillige Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Dette medfører helt urimeligt mange ekspeditioner mellem de forskellige

myndigheder. Der vil som oftest være mange sagsbehandlere, der må sætte sig

ind i sagen. Hertil kommer mange henvendelser til den »forkerte«

myndighed, fordi fordelingen af kompetence og arbejdsopgaver mellem

myndighederne er vanskelig at overskue, navnlig for borgerne.

Efter gennemførelsen af fondslovene har omkring halvdelen af alle

ministerier og styrelser overladt deres kompetence som fondsmyndighed til

Fondsregistret, henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det gælder bl.a.

Indenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Miljøministeriet og

Industriministeriet.

Der er imidlertid stadig en del ministerier tilbage, som udøver

fondsmyndighed, og lovforslaget medfører en samling af alle ministeriernes

fondsmyndighedskompetence.

Efter fondsloven træffer fondsmyndigheden bestemmelse om, hvilke fonde,

der skal revideres. Justitsministeriets praksis er, at man hvert år reviderer

regnskaberne for alle stadfæstede fonde og gennemgår regnskaberne for de

større ikke-stadfæstede fonde. De mindre ikke-stadfæstede fondes regnskaber

gennemgås med nogle års mellemrum.

Fondsloven indebærer således, at fondes regnskaber gennemgås af

fondsmyndigheden. Hertil kommer, at regnskaberne nu tillige bliver gennemgået

af skattemyndighederne ved ligningen efter fondsbeskatningsloven, der er

trådt i kraft med virkning fra og med indkomståret 1987. Skattemyndighederne

foretager i denne forbindelse også registrering af fondene.

Der er således ikke kun mange forskellige myndigheder beskæftiget med

administration af fondslovgivningen. Der foregår også i meget vidt omfang en

overflødig administration i form af dobbeltregistrering og dobbelt kontrol af

fondenes regnskaber.

3.2. En del af fondsmyndighedens opgaver består i at føre et særligt

tilsyn med de såkaldte stadfæstede (konfirmerede) fonde. Fondsmyndigheden har

efter disse fondes vedtægter påtaget sig visse særlige tilsynsopgaver,

navnlig i forbindelse med revision af fondenes regnskaber.

Det er i almindelighed unødvendigt, at visse fonde er undergivet langt

mere vidtgående tilsyn end andre. Endvidere er denne revision i forhold til

mange fonde unødigt omfattende og ressourcekrævende, og det må antages, at

den almindelige revision efter fondslovens bestemmelser vil være fuldt

tilstrækkelig. Der er derfor i mange tilfælde et udtalt behov for at kunne

nedsætte intensiteten i fondsmyndighedens indseende med fondene. Det har

givet anledning til en vis tvivl, i hvilket omfang der efter gennemførelsen

af fondslovene er hjemmel til - selv med bestyrelsens indforståelse - at

slække på det tilsyn, der er forudsat i de pågældende fondes vedtægter. De

forskellige fondsmyndigheder har ikke fulgt en ganske ensartet praksis på

dette punkt, og det er derfor fundet rigtigt ved en udtrykkelig bestemmelse i

loven at præcisere, at stadfæstede fondes vedtægter ikke tvinger til

videregående tilsyn, end hvad der følger af fondsloven.

3.3. Fondslovene omfatter efter sin ordlyd alle selvejende institutioner,

herunder institutioner, der er organiseret meget forskelligt fra det, man

normalt forstår ved en fond. Der kan være tale om institutioner, der

varetager sociale formål eller erhvervsdrivende institutioner som teatre,

kollektivboliger, museer, m.v. Dette har medført problemer for mange af disse

institutioner, f.eks. fordi de ikke har kunnet registreres på grund af lovens

krav om, at fonde ved oprettelsen skal have en egenkapital på 200.000 kr.

Andre atypiske institutioner, der har følt sig belastet af at være

undergivet fondslovens regler, er f.eks. lokale idrætshaller,

forsamlingshuse, o.lign., der er undergivet et vist kommunalt tilsyn. Der har

fra disse institutioners side været fremsat stærke ønsker om at undgå at

blive administreret under fondslovens regler, men det har stort set ikke

været muligt under den gældende lov at efterkomme disse ønsker. Muligheden i

lovens § 1, stk. 3, for at undtage fonde, der er undergivet statsligt eller

kommunalt tilsyn fra loven, har hidtil været anvendt meget restriktivt. Der

er derfor behov for klarere hjemmel til at undtage disse institutioner fra

loven.

3.4. Før indkomståret 1987 var fonde og foreninger m.v. stort set fritaget

for beskatning, idet kun fonde og foreninger, der havde indkomst ved

erhvervsmæssig virksomhed, havde pligt til at indsende selvangivelse.

Gennemførelsen af fondsbeskatningsloven medførte et betydeligt

administrativt arbejde for såvel fonde som skattemyndigheder. På baggrund af

erfaringerne fra det første år med fondsbeskatningsloven blev der ved lov nr.

106 af 15. februar 1989 gennemført en vis afbureaukratisering af

skatteområdet. Ved loven blev der indført en lempelse af

selvangivelsespligten, således at fonde med en ikke-erhvervsmæssig indkomst

på under 25.000 kr. og visse fonde, der er konkret fritaget for registrering,

i stedet for selvangivelse kan indgive en erklæring. Disse ændringer har

bevirket en mere hensigtsmæssig skatteadministration for så vidt angår de små

fonde. Det vil imidlertid være en yderligere forenkling, såfremt små fonde,

der typisk ikke har indkomst til beskatning, helt undtages fra

fondsbeskatningsloven.

4. Lovforslagets hovedpunkter.

4.1. Det er et hovedformål med lovforslaget at afskaffe registreringen af

fonde i Fondsregistret. Denne registrering findes nu overflødig, efter at

fondene som følge af gennemførelsen af fondsbeskatningsloven også registreres

i skattemyndighedernes registre, hvortil kommer at erhvervsdrivende fonde

tillige registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Fondsregistret foreslås

på denne baggrund nedlagt.

4.2.Efter fondsloven fører fondsmyndigheden i et vist omfang kontrol med

hver enkelt fonds regnskaber. Denne meget vidtgående kontrolordning ved en

særskilt myndighed kendes ikke med hensyn til nogen anden type af juridiske

personer og forekommer at være unødvendig, ikke mindst i betragtning af, at

også skattevæsenet nu gennemgår regnskaberne. Det foreslås derfor, at

kontrollen med fondene omlægges, således at hver fond skal have en revisor,

der skal have til opgave at påse, at alt er gået rigtigt til, herunder at

vedtægtens bestemmelser om uddeling m.v. er overholdt. Hvis revisor finder

uregelmæssigheder, skal fondsmyndigheden underrettes herom, og

fondsmyndigheden foretager herefter en nærmere undersøgelse af fondens

forhold. Det forudsættes, at der skal foretages stikprøveundersøgelser,

ligesom fondsmyndigheden naturligvis kan foretage undersøgelser, når fondens

forhold i øvrigt giver anledning hertil.

Årsregnskaberne for de erhvervsdrivende fonde skal fortsat indsendes til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i lighed med, hvad der gælder for aktie- og

anpartsselskaber. På denne måde sikres det, at der for kreditorer,

medarbejdere, m.v. er de samme muligheder for at få oplysning om de

driftsmæssige aktiviteter, uafhængigt af, om virksomheden er organiseret som

en fond eller som et selskab.

4.3. Som nævnt ovenfor er der i dag mange forskellige myndigheder, der

fungerer som tilsynsmyndighed for fonde. En række ministerier har dog

allerede overført deres fondsmyndighed til Fondsregistret, henholdsvis

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For at samle så stor en del af

administrationen som muligt hos een myndighed, foreslås det, at

justitsministeren skal være fondsmyndighed for alle ikke-erhvervsdrivende

fonde. For så vidt angår de erhvervsdrivende fonde skal det som udgangspunkt

være industriministeren, der er fondsmyndighed. Justitsministeren skal dog

fortsat være fondsmyndighed for de fonde, der i dag hører under

justitsministerens fondsmyndighed. Det gælder fonde, hvis hovedformål hører

under justitsministerens forretningsområde, samt fonde, der har flere

ligestillede formål, der ikke hører under samme minister.

I de tilfælde, hvor justitsministeren er fondsmyndighed, kan alene denne

tillade ændringer i fondenes vedtægter. Hvis industriministeren er

fondsmyndighed, skal justitsministeren fortsat - i overensstemmelse med de

gældende regler - godkende vedtægtsændringer.

4.4. Som nævnt i pkt. 1 er der behov for at nedsætte intensiteten i

fondsmyndighedens indseende med de såkaldte stadfæstede fonde. På denne

baggrund foreslås det, at fondsmyndigheden - dvs. justitsministeren eller

industriministeren - fremover for den enkelte fond skal kunne bestemme, i

hvilket omfang videregående regler om tilsyn skal gælde ved siden af lovens

regler.

4.5. Der er i dag et udtalt behov for at undtage en række selvejende

institutioner fra fondslovgivningen. Disse institutioner passer efter deres

struktur meget dårligt ind i dette lovgivningssystem. Der har imidlertid ikke

hidtil været hjemmel til at undtage dem fra fondslovene. Med forslaget

foreslås der indført en sådan hjemmel i loven. Dette er ubetænkeligt, fordi

disse typer af fonde i forvejen er undergivet statsligt eller kommunalt

tilsyn.

4.6. Lovforslaget indeholder herudover en række mindre ændringer og

justeringer af fondsloven, såsom f.eks. en ændring af kapitalkravet ved

oprettelse af fonde.

4.7. De foreslåede ændringer i loven om erhvervsdrivende fonde er i et

vist omfang konsekvensændringer som følge af, at Fondsregistret foreslås

nedlagt.

Hertil kommer den foreslåede bestemmelse om, at industriministeren eller

justitsministeren skal være fondsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde,

samt den foreslåede undtagelse af visse erhvervsdrivende selvejende

institutioner fra loven.

Det foreslås endvidere, at lovens bestemmelser om

medarbejderrepræsentation i fondsbestyrelser ikke skal finde anvendelse på

moderfonde, der driver virksomhed med massemedier. Baggrunden for dette

forslag er, at en del dagblade, f.eks. Jyllands-Posten, ejes og drives af

fonde, der har til formål at sikre, at den redaktionelle uafhængighed

bevares. Det er for disse fonde af afgørende betydning, at deres uafhængighed

af private, organisatoriske, erhvervsmæssige og offentlige interresser

bevares. Endvidere findes forslaget at medvirke til, at der fastholdes en så

alsidig pressedækning af nyhedsstoffet og samfundsdebatten som muligt.

Industriministeriet forbereder yderligere ændringer i loven om

erhvervsdrivende fonde som opfølgning til rapporten fra ministeriets

fremtidssikringsudvalg. Spørgsmålet overvejes bl.a. i sammenhæng med forslag

om ændringer i den øvrige selskabslovgivning.

4.8. De foreslåede ændringer i fondsbeskatningsloven er både en konsekvens

af Fondsregistrets nedlæggelse, idet skattepligten efter denne lov hidtil har

været knyttet til registreringspligten, og en forenkling af skattereglerne.

Ved lov nr. 106 af 15. februar 1989 blev der gennemført en lempelse af

selvangivelsespligten for en række navnlig mindre fonde. Det foreslås nu som

en yderligere lempelse og forenkling af det tunge papirarbejde, at fonde, der

ikke er omfattet af fondsloven eller lov om erhvervsdrivende fonde, eller som

er undtaget fra disse love, ikke skal være skattepligtige efter

fondsbeskatningsloven. Forslaget indebærer således, at alle små fonde med

aktiver for højst 250.000 kr. helt bliver undtaget fra skattepligt efter

fondsbeskatningsloven. Det samme gælder de selvejende institutioner, der

efter forslaget ikke skal være omfattet af fondslovene eller som bliver

undtaget fra lovene efter undtagelsesreglen i fondlovens § 1, stk. 3 eller

efter § 1, stk. 5, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Den foreslåede ændring af skattekontrolloven er en konsekvens af, at

registreringen af fonde og foreninger i Fondsregistret ophæves. I stedet

foreslås, at oplysningspligten for uddelinger afhænger af, om den pågældende

fond eller forening er skattepligtig efter fondsbeskatningsloven.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser.

Som anført indebærer lovforslaget en væsentlig forenkling af

administrationen af fondslovgivningen, navnlig i forbindelse med nedlæggelse

af Fondsregistret og samling af fondsmyndighedsopgaver vedrørende almindelige

fonde hos Justitsministeriet, og for erhvervsdrivende fonde i

Industriministeriet.

Justitsministeriet skønner, at den foreslåede forenkling vil medføre

samlede statslige personalebesparelser svarende til 10-12 årsværk. En del af

besparelserne vil ske for de myndigheder, der i dag varetager

fondsmyndighedsopgaver. Det bemærkes i denne forbindelse, at Fondsregistrets

opgaver med fondsafgrænsning for de erhvervsdrivende fonde overgår til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Skatteministeriet skønner, at der vil blive pålagt de kommunale

skattemyndigheder et vist merarbejde som følge af, at myndighederne i nogle

tilfælde skal træffe afgørelse om, hvorvidt en given ikke-erhvervsdrivende

institution er en fond. Dette merarbejde vil imidlertid blive opvejet af, at

færre fonde bliver omfattet af fondsbeskatningsloven. For skattemyndighederne

skønnes forslaget derfor at blive udgiftsneutralt for så vidt angår den

kommunale sektor.

I forbindelse med en nedlæggelse af Fondsregistret er Justitsministeriet

indstillet på at ophæve de gældende regler om betaling af registreringsafgift

og årsafgift. Provenuet heraf udgjorde i 1989 ca. 13,0 mio. kr., hvoraf ca.

10,8 mio. kr. tilfaldt Fondsregistret, mens ca. 2,2 mio. kr. tilfaldt de

ministerier, der er fondsmyndighed. Justitsministeriet vil nærmere overveje,

hvordan omkostningerne ved lovens administration skal finansieres efter

nedlæggelsen af Fondsregistret.Endvidere vil Industriministeriet overveje

gebyrstrukturen for de erhvervsdrivende fonde.

6. Høring.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til høring hos samtlige

ministerier, Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i

Danmark, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns kommune,

Frederiksberg kommune, Foreningen af forstandere for de historiske stiftelser

i Danmark, Industrirådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Foreningen af

statsautoriserede revisorer, Foreningen af registrerede revisorer, Dansk

Revisorunion, Finansrådet, Finanstilsynet, Det Danske Handelskammer,

Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Danmarks Rederiforening, Assurandørsocietetet

og Pensionskasserådet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Til § 1

Til nr. 1

Ved bestemmelsen foreslås det, at også fonde, der er oprettet ved gensidig

overenskomst mellem to eller flere stater, skal være undtaget fra loven, hvis

fonden er underlagt tilsyn af en af staterne. Det kan i denne forbindelse

tænkes, at f.eks. en fond, der har hjemsted i Danmark, er underlagt tilsyn af

en fremmed stat. Et sådant tilsyn må ganske sidestilles med tilsyn, der

udøves af den danske stat.

Baggrunden for ændringen af bestemmelsen er, at det ofte er ganske

tilfældigt, om en fond, der varetager mellemfolkelige formål, er oprettet ved

lov eller ved aftale mellem staterne. Det forekommer derfor ikke rimeligt, at

fonde, der i øvrigt i vidt omfang er ligestillet med hensyn til formål,

tilsyn, m.v., skal være forskelligt stillet i forhold til fondslovene.

Til nr. 2.

Det foreslås, at ikke alene anerkendte trossamfund, men alle trossamfund,

undtages fra fondsloven, da det ikke findes velbegrundet, at der gøres

forskel på anerkendte trossamfund og andre trossamfund i fondsmæssig

henseende.

Til nr. 3 og 4.

Hensigten med de foreslåede bestemmelser er at opnå, at en række

selvejende institutioner, der modtager offentlige tilskud, og som i vidt

omfang varetager opgaver af offentlig karakter, bliver undtaget fra

fondslovgivningen. Det sikres herved, at der navnlig på det sociale og det

kulturelle område bliver mulighed for at drive almennyttige institutioner

m.v. i den selvejende institutions former, selv om der ikke er nogen

væsentlig formue, når visse betingelser med hensyn til offentlig kontrol m.v.

er opfyldt.

Baggrunden for bestemmelserne er, at det i forbindelse med vedtagelsen af

fondslovene blev forudsat, at alle selvejende institutioner som udgangspunkt

er omfattet af fondsloven eller af lov om erhvervsdrivende fonde. De nævnte

selvejende institutioner er imidlertid karakteriseret ved, at deres

oprettelsesgrundlag og struktur i væsentlig grad adskiller sig fra de fonde,

hvis forhold det oprindelig var hensigten at regulere ved fondslovene.

Særlige problemer er opstået med hensyn til de selvejende institutioner,

der er søgt oprettet efter den 1. januar 1985, og som ikke er i besiddelse af

egenformue, men alene eksisterer i kraft af offentlige tilskud. Disse

institutioner kan ikke opfylde kapitalkravet i fondslovens § 8 eller

erhvervsfondslovens § 9, stk. 1, og de kan derfor ikke uden dispensation

gyldigt oprettes og registreres i medfør af fondslovene.

I praksis er der ofte opstået fortolkningstvivl, og dette har ført til en

vis administration i forbindelse med dispensationsansøgninger m.v. Der

henvises til Finansministeriet, Budgetdepartementets beretning fra

arbejdsgruppen vedrørende selvejende institutioner (september 1989). Indtil

en institutions retlige status er afklaret, kan der også opstå spørgsmål om

f.eks. bestyrelsesmedlemmers personlige hæftelse for institutionens

økonomiske forpligtelser.

De selvejende institutioner vil i dag endvidere ofte være undergivet

dobbelt kontrol, nemlig dels af tilskudsmyndigheden, evt. i henhold til

særlig lov, og dels af fondsmyndigheden.

Med henblik på at løse disse forskellige problemer foreslås ved § 1, nr.

3, en ny undtagelsesbesstemmelse indsat som nr. 6 i fondslovens § 1, stk. 2.

Efter denne bestemmelse skal fonde, der som vilkår for godkendelse eller

tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en

offentlig myndighed efter anden lovgivning, ikke være omfattet af fondsloven.

De institutioner, der bliver omfattet af undtagelsesbestemmelsen, vil i

praksis være f.eks. teaterinstitutioner, museer, lette kollektivboliger,

ungdomsboliger, ældreboliger og lignende, som har erhvervsdrivende karakter.

På denne baggrund foreslås en lignende bestemmelse indsat i loven om

erhvervsdrivende fonde, jf. forslagets § 2, nr. 2.

En lang række ikke-erhvervsdrivende institutioner, der af de ovenfor

anførte grunde også har behov for at blive undtaget fra fondsloven, vil ikke

være undergivet særligt tilsyn efter lovgivningen og vil derfor ikke

være omfattet af forslagets § 1, nr. 3.

Det gælder først og fremmest de mange selvejende institutioner, der

varetager opgaver på det sociale område, og som med henblik herpå modtager

offentlige tilskud. De er undergivet et vist offentligt tilsyn, men der er

ikke tale om et tilsyn, der er fastsat ved eller i henhold til lovgivning.

Det under Socialministeriet nedsatte kontaktudvalg til det frivillige

sociale arbejde har givet udtryk for, at visse selvejende institutioner

generelt finder fondslovens regler urimeligt bureaukratiske og tilsynet

unødvendigt, når der henses til, at institutionerne i forvejen er undergivet

kontrol af det offentlige. Justitsministeriet har drøftet problemstillingen

med repræsentanter for kontaktsudvalget - herunder om f.eks. en omdannelse

til foreningsform ville afhjælpe problemerne - men det har ikke været muligt

at opnå en tilfredsstillende løsning. På denne baggrund foreslås i § 1, nr.

4, endnu en undtagelsesbestemmelse indsat i fondsloven som § 1, stk. 2, nr.

7.

Efter denne bestemmelse skal fondsloven ikke omfatte selvejende

institutioner, hvis drift overvejende dækkes af statslige eller kommunale

midler, og som er undergivet tilsyn af det offentlige.

Det er endvidere en betingelse, at der i institutionernes vedtægter er

fastsat bestemmelse om, at det offentlige i tilfælde af institutionens

opløsning helt eller delvis skal træffe bestemmelse om anvendelsen af

institutionens midler. Med hensyn til baggrunden for denne betingelse

henvises til Finansministeriets beretning (juni 1989) om selvejende

institutioners bevillingsmæssige stilling, s. 53 ff.

Hvis den selvejende institutions formue alene hidrører fra offentlige

midler, skal det offentlige således træffe bestemmelse om anvendelsen af hele

formuen. Herved sikres det, at formuen i forbindelse med institutionens

opløsning tilbageføres til det offentlige, eller i hvert fald ikke uden det

offentliges samtykke benyttes til andre formål, end det, der var forudsat, da

tilskuddet blev givet.

En del selvejende institutioner er oprindeligt oprettet på privat basis,

således at formuen består af en privat kapital, der sammen med det offentlige

tilskud danner grundlag for institutionens drift. I tilfælde af en sådan

institutions opløsning skal det offentlige ikke træffe bestemmelse om

anvendelse af de midler, der hidrører fra den private formue.

Det bemærkes dog, at institutionen ikke kan opløses, uden at dette er

godkendt af Justitsministeriet som permutationsmyndighed, og at det i denne

forbindelse påses, at formuen anvendes til tilsvarende almennyttige formål

som oprindeligt forudsat.

Til nr. 5.

Bestemmelsen foreslås ændret med henblik på at lette adgangen for mange

selvejende institutioner til at blive undtaget fra fondslovens regler. Der

tænkes i denne forbindelse især på de mange idrætshaller, forsamlingshuse,

m.v. i lokalsamfundene. Disse institutioner er som udgangspunkt omfattet af

fondsloven, selv om de ofte er helt atypiske i forhold til fondslovens

regler. Hvis de ikke modtager offentlige tilskud, vil de som udgangspunkt

fortsat være omfattet af loven, jf. forslagets § 1, nr. 4. Der findes

imidlertid behov for at kunne undtage disse institutioner fra fondsloven.

Efter den gældende lovs § 1, stk 3, kan fondsmyndigheden med

justitsministerens samtykke bestemme, at en fond, som på anden måde end efter

fondsloven er undergivet statsligt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis

skal være undtaget fra loven. Denne bestemmelse er af Justitsministeriet

blevet fortolket meget restriktivt. Det er således en betingelse, at

institutionen er undergivet fuldstændigt tilsyn fra det offentliges side, for

at undtagelse fra loven kan komme på tale. Institutioner, der kun delvist er

undergivet offentligt tilsyn, har - selvom dette tilsyn i øvrigt må anses for

betryggende i relation til fondslovens regler - ikke kunnet undtages fra

loven.

Med den foreslåede mere lempelige formulering af bestemmelsen er det

hensigten at give disse mange institutioner adgang til at blive undtaget fra

fondslovens regler. Det er dog fortsat et krav, at de enkelte institutioner

selv ansøger om at blive undtaget fra loven, og der vil blive taget konkret

stilling til ansøgningerne. Der kræves stadig et vist tilsyn.

Til nr. 6.

Justitsministerens bemyndigelse i den gældende lovs § 1, stk. 4, til at

fritage små fonde fra loven har ikke været udnyttet.

Det foreslås nu, at alle fonde med aktiver for 250.000 kr. eller derunder

automatisk undtages fra loven. Der stilles dog også for disse fonde et krav

om, at aktiverne og egenkapitalen skal stå i rimeligt forhold til formålet.

Også andre af lovens bestemmelser finder anvendelse på de fonde, der ifølge §

1, stk. 4, ikke er omfattet af loven. Nogle af disse bestemmelser er

fremhævet i § 1, stk. 4, men man kan ikke heraf slutte, at alle lovens øvrige

regler ikke finder anvendelse på de små fonde. En del af lovens bestemmelser

gælder efter almindelige fondsretlige regler for alle fonde, og disse

bestemmelser skal også fortsat gælde for de små fonde.

Efter den nu gældende bestemmelse er det størrelsen af fondens

egenkapital, der danner grundlag for en eventuel undtagelse fra loven. Dette

foreslås ændret, således at det i stedet er fondens aktiver, der skal være

afgørende.

Baggrunden herfor er den omstændighed, at fonde ofte kan være i besiddelse

af store aktiver og have en stor omsætning, selv om egenkapitalen som følge

af passivernes størrelse er langt under det fastsatte mindstebeløb. Det er

ikke rimeligt, at sådanne fonde, der kan være involveret i omfattende

aktiviteter og finansielle transaktioner, skal kunne undtages fra loven i

medfør af denne bestemmelse.

Beløbsgrænsen foreslås samtidig forhøjet i overensstemmelse med den

almindelige økonomiske udvikling.

Til nr. 7.

Den foreslåede nye § 38 (forslagets § 1, nr. 28) findes aktuel for alle

stadfæstede fonde. Det foreslås derfor, at bestemmelsen skal gælde for alle

fonde, uanset om de i øvrigt er undtaget fra loven. Der henvises til

bemærkningerne til § 1, nr. 28. Man kan dog ikke herved slutte

modsætningsvis, at alle lovens øvrige regler ikke gælder for de undtagne

stadfæstede fonde. De almindelige fondsretlige regler, hvoraf nogle er

indeholdt i lovens bestemmelser (f.eks. permutationsreglerne i §§ 32-34) skal

fortsat gælde også for disse fonde.

En tilsvarende bestemmelse foreslås indsat i loven om erhvervsdrivende

fonde, jf. nedenfor i § 2, nr. 3.

Til nr. 8.

Ændringen er en konsekvensændring som følge af, at registreringen af fonde

i Fondsregistret foreslås ophævet.

Til nr. 9.

Bestemmelserne om fondes registrering i Fondsregistret foreslås ophævet.

Dette medfører bl.a., at en fonds status som selvstændigt retssubjekt ikke

længere kan knyttes til registreringen i Fondsregistret. Om baggrunden for

ophævelsen af registreringen henvises til det, som er anført i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, pkt. 1 og 4.1.

Til nr. 10.

Den foreslåede ændring er en følge af, at der efter forslaget fremover

skal opereres med størrelsen af fondens aktiver i stedet for egenkapitalen,

jf. herved bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6. Det er

hensigtsmæssigt, at der i vedtægten også medtages en angivelse af fondens

egenkapitals størrelse. Der er dog ikke grund til at foretage ændring af

eksisterende vedtægter blot for at få indsat en bestemmelse om størrelsen af

fondens aktiver m.v., og reglen vil således kun få betydning for nye fonde.

Til nr. 11 og nr. 12.

Bestemmelserne i den gældende lovs § 6, stk. 2 og stk. 3, foreslås slået

sammen til eet nyt stk., der omhandler indsendelse af vedtægter. Fondenes

vedtægter skal efter forslaget ikke længere sendes til Fondsregistret, men

derimod til fondsmyndigheden og til skattemyndigheden. Vedtægter skal ved

først givne lejlighed indsendes sammen med selvangivelsen eller med en

erklæring, hvis en sådan skal indgives i medfør af fondsbeskatningslovens §

15.

Formålet med indsendelsen af vedtægterne er i første række at gøre

fondsmyndigheden opmærksom på fondens eksistens. Fondsmyndigheden skal ikke

foretage sig videre. Der er således heller ikke mulighed for at forelægge

spørgsmål om, hvorvidt en nyoprettet institution er en fond, for

fondsmyndigheden.

Skattemyndighederne vil senere kunne forlange regnskaber indsendt, såfremt

fonden ikke selv tager initiativ til at indsende regnskaberne.

Efter forslaget skal fondsmyndigheden ikke automatisk føre kontrol eller

tilsyn med fonden, men fondsmyndigheden kan, hvis revisor i forbindelse med

revisionen har bemærkninger til fondens forhold, eller hvis andre retter

henvendelse til fondsmyndigheden herom, foretage en nærmere undersøgelse af

fondens forhold. Fondsmyndigheden kan endvidere foretage

stikprøveundersøgelser, når der er anledning dertil.

Til nr. 13.

Den foreslåede bestemmelse om kapitalkrav ved stiftelse af en fond

indeholder to ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

For det første foreslås beløbsgrænsen forhøjet fra 200.000 kr. til 250.000

kr., samtidig med, at det er størrelsen af aktiverne og ikke egenkapitalen,

der skal være afgørende. Om baggrunden for forslaget om fremover at operere

med aktiver i stedet for med egenkapitalens størrelse, henvises til

bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6.

For det andet forslås det, at det nu tillige skal være en betingelse for

at oprette en fond, at aktiverne står i et rimeligt forhold til formålet. Det

er altså ikke længere tilstrækkeligt, at fonden ved oprettelsen opfylder

kravet om mindstekapital.

Revisor påser, om betingelse i § 8 er opfyldt og skal indberette herom til

fondsmyndigheden, jf. bemærkningerne til forslagets nr. 18-20.

Der skal efter forslaget fortsat være mulighed for at opnå

fondsmyndighedens godkendelse af oprettelsen af en fond med aktiver på

250.000 kr. eller derunder, hvis fondens aktiver i øvrigt står i et rimeligt

forhold til formålet.

Der gøres en undtagelse for så vidt angår kapitalkravet for fonde, der

stiftes i henhold til testamente, der er oprettet før fondslovens

ikrafttræden den 1. januar 1985, jf. også § 59, stk. 1, nr. 2, i den gældende

lov.

Til nr. 14.

Den foreslåede ændring af § 11, stk. 1 er en konsekvensændring som følge

af, at registreringen i Fondsregistret foreslås ophævet.

I øvrigt foreslås det, at en fortegnelse over bestyrelsens sammensætning

skal sendes til såvel fondsmyndigheden som skattevæsenet til orientering, jf.

herved det, som er anført i bemærkningerne til § 1, nr.11 og nr. 12.

Til nr. 15.

Den gældende lovs § 12, stk. 2, fastsætter, at mindst 1 medlem af

bestyrelsen i fonde med en egenkapital på 1 mio. kr. eller derover skal

godkendes af fondsmyndigheden.

Denne bestemmelse har vist sig at være unødvendigt bureaukratisk, og den

har ikke haft større betydning i praksis. Beføjelsen til at godkende

bestyrelsesmedlemmer anvendes i overensstemmelse med forarbejderne til

bestemmelsen kun til at påse, at der foreligger den fornødne uafhængighed i

forhold til stifteren, og at vedtægtens og lovens krav i øvrigt er opfyldt.

På denne baggrund foreslås bestemmelsen ophævet.

Til nr. 16 og nr. 17.

De foreslåede ændringer af § 22 er en konsekvens af, at registreringen i

Fondsregistret foreslås ophævet, og at fondenes årsregnskaber efter forslaget

som udgangspunkt kun skal gennemgås af skattemyndigheden.

Der er derfor ikke længere behov for en bestemmelse om at kunne fritage

mindre fonde for at indsende regnskaber.

Til nr. 18-20.

Forslaget indebærer, at det som udgangspunkt bliver obligatorisk for alle

fonde at udpege en revisor og at foranledige regnskaberne revideret. Ved

fonde med en egenkapital på mindst 3 mio. kr. skal revisoren ligesom i dag

være statsautoriseret eller registreret revisor. Ved mindre fonde stilles

derimod ikke i almindelighed særlige krav til revisoren, men fondsmyndigheden

skal ligesom i dag kunne pålægge fonden at lade regnskabet revidere af en

statsautoriseret eller registreret revisor.

Efter forslaget skal der endvidere være en pligt til at indsende

meddelelse om udpegelsen af revisor til fondsmyndigheden. Meddelelse skal

gives ved en fonds første udpegelse af revisor og ved senere ændringer af,

hvem der er revisor. Der skal medfølge en erklæring fra revisor om, at denne

er indforstået med at påse, at bestemmelserne i loven, regler fastsat i

medfør af loven samt fondens vedtægter er overholdt. For at lette

administrationen af disse bestemmelser er det Justitsministeriets hensigt at

udarbejde blanketter, som skal anvendes ved indsendelsen af meddelelser om

udpegelse af revisor og ved revisors afgivelse af erklæring. Er revisoren

statsautoriseret eller registreret revisor, er indsendelse af sådan erklæring

dog ufornøden, idet disse revisorer forudsættes bekendt med lovgivningens

krav til revisionen, herunder den foreslåede regel i lovens § 25, stk. 1, 1.

pkt.

Forslaget om, at revision skal være obligatorisk, skal ses i sammenhæng

med, at fondsmyndigheden efter den foreslåede afbureaukratisering ikke

længere skal foretage gennemgang af fondes regnskaber. Giver imidlertid

regnskaberne eller fondens forhold i øvrigt revisor anledning til

bemærkninger, har revisor efter forslaget pligt til at give meddelelse herom

til fondsmyndigheden. Det samme gælder, hvis fonden ikke opfylder kravet i

lovens § 8. Fondsmyndigheden kan i givet fald foretage nærmere undersøgelse

af fondens forhold. Justitsministeriet agter at udarbejde en vejledning om,

hvilke forhold revisor skal påse, og en blanket til brug ved indberetning til

fondsmyndigheden.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de under nr. 21 foreslåede lempelser i

pligten til at udpege revisor.

Til nr. 21.

I overensstemmelse med gældende ret foreslås fonde, der er undergivet

statslig eller kommunal revision undtaget fra de almindelige regler om

revision. Dog foreslås det, at revisors pligt til at give meddelelse til

fondsmyndigheden om eventuelle uregelmæssigheder også skal gælde i disse

tilfælde.

Som noget nyt foreslås det endvidere, at der ikke skal være pligt til at

antage særskilt revisor, når en advokat eller en forvaltningsafdeling, der er

godkendt i medfør af § 3 i lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges

midler m.v. eller § 61 i arveloven, har påtaget sig revisionen. I disse

tilfælde er det i stedet den pågældende advokat eller forvaltningsafdeling,

der skal påse, at reglerne er overholdt, og som efter forslaget har pligt til

at indberette uregelmæssigheder til fondsmyndigheden.

Til nr. 22.

De gældende regler om vedtægtsændringer (permutation) foreslås ændret som

en konsekvens af, at al fondsmyndighed vedrørende ikke-erhvervsdrivende fonde

nu skal udøves af justitsministeren.

Til nr. 23.

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 24.

Ophævelsen af den gældende lovs § 35 er en konsekvens af den foreslåede

ophævelse af registreringen i Fondsregistret.

Til nr. 25.

Det er et vigtigt led i afbureaukratiseringen at få samlet så vidt mulig

al fondsmyndighed hos een myndighed. Herved vil man dels få en mere rationel

administration af loven uden overflødig dobbeltadministration, dels en mere

ensartet praksis.

Det foreslås derfor, at justitsministeren fremover skal være

fondsmyndighed for alle fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse

foreninger. Det er tanken at henlægge opgaven som fondsmyndighed til

Civilretsdirektoratet.

For så vidt angår de erhvervsdrivende fonde skal industriministeren som

udgangspunkt være fondsmyndighed, jf. nærmere bemærkningerne til forslagets §

2, nr. 13.

Til nr. 26 og nr. 27.

Bestemmelserne i § 37, stk. 1-2, foreslås ændret som en konsekvens af den

foreslåede nedlæggelse af Fondsregistret. Fondsmyndigheden kan efter

forslaget udøve enhver form for kontrolvirksomhed med fondenes forhold,

herunder foretage stikprøveundersøgelser. Forslaget skal ses i sammenhæng

med, at fondsmyndigheden ikke længere automatisk kontrollerer fondes

regnskaber, vedtægter, m.v.

Fondsmyndigheden kan ved stikprøveundersøgelser, ved en henvendelse fra

revisor, jf. forslagets § 1, nr. 20, eller på anden måde blive opmærksom på

forhold, der bør undersøges nærmere. Fondsmyndigheden kan til brug ved en

sådan undersøgelse eller ved sine stikprøveundersøgelser forlange alle

oplysninger, der i denne forbindelse skønnes nødvendige.

Til nr. 28.

Den gældende § 38, der giver adgang til at henlægge fondsmyndighedsopgaver

til Fondsregistret, er med forslaget om registrets nedlæggelse ikke længere

aktuel og foreslås derfor ophævet.

I stedet foreslås indsat en ny § 38, der omhandler tilsynet med

stadfæstede (konfirmerede) fonde, dvs. fonde, der før gennemførelsen af

fondslovene har fået vedtægterne stadfæstet af det offentlige, der herved har

påtaget sig tilsynsopgaver m.v. over for fondene, herunder navnlig at

revidere og decidere regnskaber.

Et sådant videregående tilsyn er i forhold til mange fonde efter nutidens

forhold alt for omfattende, men da fondsmyndigheden har påtaget sig disse

pligter over for stifteren, har der som nævnt i de almindelige bemærkninger

været tvivl om, i hvilket omfang der er hjemmel til at tillade eller foreslå

vedtægtsændringer, der medfører en lempelse af tilsynet. Justitsministeriet

har på denne baggrund fundet det rigtigt at indføre en udtrykkelig hjemmel

til at begrænse tilsynets intensitet til det omfang, der er fastsat i loven.

Forslaget indeholder en præcisering af, at fondsmyndigheden skal kunne træffe

bestemmelse om, i hvilket omfang videregående regler om tilsyn i den enkelte

fonds vedtægter skal gælde ved siden af lovens regler. Det er hensigten, at

tilsynet med langt de fleste fonde skal bringes ned på lovens niveau. Hvis

fondsmyndigheden skønner, det nødvendigt, kan der dog i ganske særlige

tilfælde føres et strengere tilsyn.

En tilsvarende bestemmelse om stadfæstede erhvervsdrivende fonde foreslås

indsat i loven om erhvervsdrivende fonde, jf. herved forslagets § 2, nr. 14.

Til nr. 29.

Straffebestemmelsen foreslås ændret i overensstemmelse med de øvrige

foreslåede ændringer. Det bemærkes navnlig, at den udpegede revisors

forsømmelser m.v. foreslås strafsanktioneret i overensstemmelse med reglerne

i lovene om statsautoriserede og registrerede revisorer.

Til nr. 30.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om

Fondsregistrets nedlæggelse og de dermed ændrede pligter for fondene til at

indsende oplysninger til myndighederne.

Til nr. 31.

Den gældende bestemmelse i § 46 foreslås ophævet som en konsekvens af

forslaget om Fondsregistrets nedlæggelse.

I stedet foreslås indsat en bestemmelse om, at skattemyndigheden på

begæring skal udlevere oplysninger om fondenes forhold.

Offentligheden skal i overensstemmelse med gældende praksis have adgang

til disse oplysninger, selvom årsregnskaber som udgangspunkt ikke længere

forefindes hos fondsmyndigheden. Da hjemlen for skattemyndighederne til at

videregive oplysninger vedrørende fonde m.v. bør være klar, foreslås en

særlig bestemmelse herom indsat i fondsloven.

Til nr. 32-35.

Foreninger som omhandlet i lovens § 2, stk. 1, skal efter den gældende lov

anmeldes til registrering i Fondsregistret. Efter lovforslagets § 1, nr.

33-35 skal foreningerne i stedet indsende vedtægt og fortegnelse over

ledelsens medlemmer til skattemyndigheden.

Loven omfatter kun foreninger med aktiver for mere end 250.000 kr., og det

foreslås i nr. 33, at foreninger, der har været undtaget i medfør af lovens §

2, stk. 2, på grund af aktivernes størrelse, skal indsende vedtægter og

fortegnelse over ledelsesmedlemmer til skattemyndigheden, hvis aktiverne

forøges til over 250.000 kr.

Til nr. 36.

Bestemmelsen foreslås ændret som følge af, at regnskaber fremover

indsendes til skattemyndigheden efter reglerne i fondsbeskatningsloven.

Til nr. 37.

Bestemmelsen i § 52 foreslås ophævet som en konsekvens af forslaget om

Fondsregistrets nedlæggelse.

Til nr. 38.

Muligheden for at opkræve betaling til dækning af omkostningerne i

forbindelse med administrationen af loven opretholdes, idet bestemmelsen

foreslås affattet i overensstemmelse med lovens § 39. Den nuværende

betalingsordning ophæves, men det findes praktisk at opretholde muligheden

for at opkræve gebyr i særlige tilfælde.

Til nr. 39.

De foreslåede ændringer af straffebestemmelsen er konsekvensændringer som

følge af, at registreringen af foreninger i Fondsregistret ophæves.

Til nr. 40.

Der foreslås konsekvensrettelser af § 55.

Til nr. 41.

Den nu gældende bestemmelse i lovens § 56 foreslås ophævet som følge af

forslaget om Fondsregistrets nedlæggelse.

I stedet foreslås indsat en bestemmelse om adgangen til at få kopi af de

af loven omfattede foreningers vedtægter og årsregnskaber. Der henvises i

denne forbindelse til den tilsvarende bestemmelse om fonde, jf. herved

forslagets § 1, nr. 31.

Til nr. 42.

Den gældende § 59, hvorefter loven ikke omfatter visse ældre fonde med en

egenkapital under 50.000 kr., foreslås ophævet. Mange af disse fonde vil

falde uden for loven efter forslagets § 1, nr. 6. Der henvises endvidere til

§ 1, nr. 13, vedrørende fonde, der er stiftet i henhold til testamente

oprettet før 1. januar 1985.

I stedet foreslås som ny § 59 indsat en bestemmelse om tilsynet med

ikke-stadfæstede fonde. Ved lovforslaget foreslås flere af fondsmyndighedens

opgaver begrænset. Mange fonde har imidlertid under den gældende fondslov

fået tilpasset deres vedtægter til lovens bestemmelser, og det må forudses,

at disse fonde under en ny lovgivning på ny vil søge at få deres vedtægter

ændret. For at undgå sådanne arbejdskrævende vedtægtsændringer, som

fondsmyndigheden skal tage stilling til og godkende, foreslås indsat en

bestemmelse om, at bestemmelser i vedtægter, hvorefter fondsmyndighedens

opgaver er mere vidtgående, end hvad der følger af lovens bestemmelser, anses

for ændret i overensstemmelse med lovens regler.

Til § 2

Til nr. 1.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 2.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4.

Til nr. 3.

Den foreslåede nye § 57 a vedrørende tilsynet med stadfæstede fonde bør

også finde anvendelse på de stadfæstede fonde, som efter lovens § 1, stk. 4

eller stk. 5 er undtaget fra loven om erhvervsdrivende fonde. Der henvises

til forslagets § 2, nr. 14. I disse tilfælde er det den pågældende

særmyndighed, der træffer bestemmelse om, i hvilket omfang vedtægtens

tilsynsregler skal finde anvendelse. Endvidere må omfanget af tilsynets

svækkelse afhænge af, hvad der er fastsat i særloven.

Bestemmelsen vedrører også fonde, der i medfør af lov om erhvervsdrivende

fonde § 1, stk. 5, er konkret undtaget. Der må i disse tilfælde lægges vægt

på, at tilsynet ikke svækkes i et sådant omfang, at forudsætningerne for at

undtage fonden fra loven ikke længere er til stede.

Til nr. 4.

Der er alene tale om en redaktionel ændring, idet loven også hidtil har

været administreret i overensstemmelse med det nu foreslåede.

Til nr. 5.

Efter den foreslåede nedlæggelse af Fondsregistret skal erhvervsdrivende

fonde (foruden hos skattevæsenet) alene registreres i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen efter loven om erhvervsdrivende fonde. Bestemmelsen i

lovens § 5 foreslås ændret i overensstemmelse hermed.

I forbindelse med registreringen må Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tage

stilling til, om der er tale om en fond, samt om denne er erhvervsdrivende og

i øvrigt omfattet af loven, jf. også forslagets § 2, nr. 10.

Til nr. 6.

Der foreslås konsekvensændringer som følge af forslaget om Fondsregistrets

nedlæggelse.

Til nr. 7.

Bestemmelsen vedrører institutioner, der er omfattet af fondsloven, men

som ikke tidligere har været erhvervsdrivende.

Hvis en sådan fond overgår til at være erhvervsdrivende, skal den anmeldes

til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. lov om

erhvervsdrivende fonde § 51. Bestyrelsen har ansvaret for undladelse af at

foretage anmeldelse. Undladelse af at foretage anmeldelse til registrering er

strafbar, jf. lovforslagets § 2, nr. 17, men skal ifølge forslaget ikke også

have den virkning, at en fond, der har retsevne, skal miste denne, fordi

fonden overgår til at drive erhvervsvirksomhed.

Til nr. 8.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 15.

Til nr. 9.

Ejerforholdet til en del danske dagblade er i de senere år ændret således,

at bladvirksomheden ejes og drives af en fond. Det skyldes ønsket om at

bevare en fortsat redaktionel uafhængighed. Disse blade er oprindeligt

etableret i aktieselskabsform med en relativ lille kreds af aktionærer,

blandt hvilke der har været enighed om det pågældende blads idegrundlag.

Den redaktionelle uafhængighed består i garantier for redaktionel

handlefrihed i overensstemmelse med forud fastlagte generelle retningslinier,

så der ikke fra udenforståendes side kan ændres i redaktionens kompetence til

at afgøre, hvad der skal udgives. Formålsbestemmelserne for de i dag

etablerede fonde inden for dansk dagspresse afspejler således ønsket om at

sikre bladenes uafhængighed.

Fondsdannelser inden for dagspressen indtager en særstilling i forhold til

de øvrige erhvervsdrivende fonde derved, at deres hovedformål kun kan

tilgodeses under forudsætning af en vidtrækkende uafhængighed af private,

erhvervsmæssige, organisatoriske og offentlige interesser. Der foreslås

derfor indsat et nyt stk. 3 i § 22, hvorefter moderfonde, der har til

hovedformål at drive massemedier, undtages fra reglerne om

medarbejderindflydelse.

Ved at begrænse undtagelsen alene til moderfonde (holdingfonde) opnås en

rimelig balance mellem på den ene side hensynet til bladets uafhængighed og

linie og på den anden side hensynet til medarbejdernes medindflydelse på de

erhvervsmæssige aktiviteter. Medarbejderne er således fortsat repræsenteret i

det underliggende aktieselskabs bestyrelse efter aktieselskabslovens regler

om medarbejderrepræsentation. Den foreslåede undtagelse er ikke til hinder

for, at bladfonde i deres vedtægter fastsætter regler for medarbejdernes

repræsentation i fondens bestyrelse.

Også anden publikationsvirksomhed, f.eks. gennem de elektroniske

massemedier, vil være omfattet af nærværende bestemmelse.

Til nr. 10.

I bestemmelsen foreslås indsat en henvisning til § 5, stk. 2, for at

sikre, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har mulighed for at indhente de

fornødne oplysninger til at afgøre, om registrering kan ske.

Til nr. 11.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede nedlæggelse af

Fondsregistret.

Til nr. 12.

Bestemmelsen foreslås ændret, dels som følge af forslaget om

Fondsregistrets nedlæggelse, og dels som følge af, at fondsmyndigheden efter

forslaget som udgangspunkt ikke længere skal gennemgå fondenes regnskaber.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal herefter alene sende genpart af

anmeldelser samt meddelelse om registreringer til fondsmyndigheden, der

herved bliver gjort opmærksom på fondens eksistens. Fondsmyndigheden skal

ikke umiddelbart foretage sig videre. Også for så vidt angår de

erhvervsdrivende fonde kan fondsmyndigheden dog foretage nærmere

undersøgelser af en fonds forhold, hvis myndigheden skønner det nødvendigt.

Til nr. 13.

Ligesom det er tilfældet med de ikke-erhvervsdrivende fonde, foreslås

fondsmyndigheden for så vidt angår de erhvervsdrivende fonde i videst muligt

omfang samlet hos een myndighed.

Efter forslaget skal fondsmyndighed vedrørende erhvervsdrivende fonde som

udgangspunkt udøves af industriministeren. Ministeren kan efter lovens § 61 a

henlægge fondsmyndighedsopgaverne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der

også under den nuværende ordning i vidt omfang fungerer som fondsmyndighed

for de erhvervsdrivende fonde.

I overensstemmelse med den gældende ordning foreslås det endvidere, at

justitsministeren skal være fondsmyndighed for fonde med flere ligestillede

formål, der ikke hører under samme minister. Opstår der tvivl om, hvem der i

et konkret tilfælde skal være fondsmyndighed, afgøres spørgsmålet af

justitsministeren efter forhandling med industriministeren i overensstemmelse

med hidtidig praksis.

Til nr. 14.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 28.

Bestemmelsen er foreslået indsat i begge fondslove for at give

fondsmyndigheden udtrykkelig hjemmel til at tilpasse tilsynet med de

stadfæstede fonde til fondslovenes regler. Det bemærkes, at Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, der er fondsmyndighed for mange erhvervsdrivende fonde,

efter hidtidig praktis i flere tilfælde har godkendt en tilpasning af

stadfæstede fondes vedtægter til lovens bestemmelser for så vidt angår

administrations-, revisions- og decideringsregler. Formålet hermed har først

og fremmest været at give fondene sådanne administrative lettelser, at de i

højere grad er blevet ligestillet med selskaber.

Til nr. 15 og nr. 16.

Der er tale om konsekvensændringer, der følger af forslaget om

Fondsregistrets nedlæggelse.

Til nr. 17.

Lovens § 63 foreslås ændret, således at også undladelse af at anmelde en

fond, der bliver erhvervsdrivende, strafsanktioneres. Der henvises i denne

forbindelse endvidere til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 7.

Til § 3

Til nr. 1-3.

Skattepligten i fondsbeskatningsloven har hidtil været knyttet til

registreringspligten.

Da registreringen i Fondsregistret efter forslaget bortfalder, foreslås

loven som en konsekvens heraf ændret, således at skattepligten i stedet

bestemmes efter, om en fond eller forening er omfattet af lov om fonde og

visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde.

Afgørelse om, hvorvidt en institution er omfattet af

fondsbeskatningsloven, træffes af skattemyndigheden. Da en stillingtagen

hertil undertiden vil rejse spørgsmål om, hvorvidt en institution er en fond

og ikke f.eks. en forening eller en ulovlig selvbåndlæggelse, vil

skattemyndighederne efter omstændighederne i visse tilfælde præjudicielt

skulle tage stilling til, om der foreligger en fond, på samme måde som en

stillingtagen til skatteretlige problemer også på andre områder kan

nødvendiggøre en stillingtagen til et civilretligt spørgsmål.

Skattepligten efter fondsbeskatningsloven foreslås begrænset, således at

kun fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov

om erhvervsdrivende fonde, skal være skattepligtige efter

fondsbeskatningsloven. Dette svarer i princippet til den hidtidige ordning.

Fonde, hvis aktiver ikke overstiger 250.000 kr., skal således efter

forslaget ikke være omfattet af fondsbeskatningsloven. Det samme gælder

f.eks. de selvejende institutioner, der efter forslagets § 1, nr. 3-4, og §

2, nr. 2, ikke længere skal være omfattet af fondslovene.

Det foreslås endvidere, at fonde, der undtages fra fondsloven i medfør af

lovens § 1, stk. 3, eller som undtages fra loven om erhvervsdrivende fonde i

medfør af dennes § 1, stk. 5, heller ikke skal være omfattet af

fondsbeskatningsloven. Der kan f.eks. være tale om idrætshaller,

forsamlingshuse, m.v. En stor del af disse fonde kan under den gældende

ordning indgive erklæring i stedet for selvangivelse, jf. herved

fondsbeskatningslovens § 15, stk. 3, nr. 3 og 4, der blev indsat i loven ved

lov nr. 106 af 15. februar 1989. Da det efter forslaget herefter ikke bliver

aktuelt for disse fonde at indgive selvangivelse eller erklæring, foreslås

bestemmelserne i § 15, stk. 3, nr. 3 og 4, ophævet.

Konsekvensen af, at fonde som en logisk følge af ændringerne i fondslovene

undtages for beskatning efter fondsbeskatningsloven, er, at disse fonde

bliver skattefrie, medmindre den pågældende fond har indtægt ved

erhvervsmæssig virksomhed. I så fald er fonden skattepligtig efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Fonden er dog ikke pligtig til at

indgive selvangivelse, hvis den udelukkende varetager almenvelgørende eller

på anden måde almennyttige formål. Det vil være tilfældet, hvis fonden

anvender hele sin indkomst til varetagelse af formålet.

Varetager fonden formål, der ikke er almennyttige eller almenvelgørende,

skal der indgives selvangivelse, såfremt fonden har indkomst ved

erhvervsmæssig virksomhed.

Til § 4

Efter skattekontrollovens § 7 B har registreringspligtige fonde og

foreninger pligt til hvert år at oplyse skattemyndighederne om årets

uddelinger.

Den foreslåede ændring af § 7 B er en konsekvens af forslaget om at ophæve

registreringen af fonde og foreninger i fondsregistret.

Det foreslås, at kredsen af oplysningspligtige efter § 7 B afgrænses på

samme måde, som det efter forslaget er tilfældet med kredsen af

skattepligtige efter fondsbeskatningsloven.

Til §§ 5-6

Bestemmelserne indeholder ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 1992.

For så vidt angår de foreslåede ændringer i fondsbeskatningsloven foreslås

det, at disse først skal have virkning fra og med indkomståret 1992, dvs.

skatteåret 1993-94.

Baggrunden herfor er, at visse fonde, som i dag er omfattet af

fondsbeskatningsloven, efter forslaget ikke længere vil være omfattet af

denne lov. Med den foreslåede § 5, stk. 2, undgås det, at en række fonde skal

foretage indkomstopgørelse for en del af et indkomstår med heraf følgende

administrativt besvær for såvel fonde som skattemyndigheder.

Til § 7

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

(Lov om fonde og visse foreninger).

1. § 1, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) fonde, som er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved

mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er

undergivet tilsyn af een af staterne,»

2. § 1, stk. 2, nr. 3, affattes således:

»3) folkekirkens selvejende institutioner, trossamfund og godkendte

uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål

varetager andre opgaver,»

3. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 6:

»6) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller

tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en

offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i

henhold til anden lovgivning,»

4. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 7:

»7) selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af

statslige eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det

offentlige, hvis det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige

træffer bestemmelse om anvendelse af institutionens midler i tilfælde af

dennes opløsning.«

5. § 1, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Fondsmyndigheden kan bestemme, at en fond, som på

anden måde end efter denne lov er undergivet et vist statsligt eller

kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven.«

6. § 1, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Fonde, hvis aktiver ikke overstiger 250.000 kr., er

ikke omfattet af loven. Bestemmelserne i § 6, stk. 1, § 7, § 8, stk. 1, 2.

pkt., og kapitel 9, gælder dog også for disse fonde.«

7. I § 1 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Reglen i § 38 gælder også for fonde, som falder uden for

lovens område efter stk. 2, nr. 1-3, 6 eller 7, eller stk. 4, eller som er

undtaget fra loven i medfør af stk. 3. Afgørelse træffes af den pågældende

tilsynsmyndighed.«

§ 1. Lovens kapitel 1-12 gælder for fonde, legater, stiftelser og

andre selvejende institutioner (fonde).

Stk. 2. Loven omfatter ikke:

1) fonde, som er oprettet ved eller i henhold til lov, og som er

undergivet tilsyn af staten,

2) fonde, med hvilke en kommune eller amtskommune har indgået aftale til

opfyldelse af kommunens eller amtskommunens forpligtelser i henhold til lov

om social bistand, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver,

3) folkekirkens selvejende institutioner, anerkendte trossamfund og

godkendte uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke ud over sit

hovedformål varetager andre opgaver,

4) fonde, der er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, og

5) fonde, der i medfør af § 1, stk. 4 og 5, i lov om erhvervsdrivende

fonde ikke er omfattet af nævnte lov.

Stk. 3. Fondsmyndigheden kan med justitsministerens samtykke

bestemme, at en fond, som på anden måde end efter denne lov er undergivet

statsligt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra

loven.

Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at fonde, hvis

egenkapital ikke overstiger 200.000 kr., helt eller delvis skal være undtaget

fra loven. Disse fonde kan dog ikke undtages fra registeringspligten efter §

4.

8. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. En fonds navn og hjemsted (hovedkontor) skal angives

på fondens breve og tryksager.«

§ 3. - - -

Stk. 2. En fonds navn, hjemsted (hovedkontor) og fondens

registeringsnummer i fondsregistret skal angives på fondens breve og

tryksager.

9. Kapitel 3 ophæves.

Kapitel 3

Registrering

§ 4. En fond skal af bestyrelsen anmeldes til registrering i

fondsregistret senest 3 måneder efter oprettelsen.

Stk. 2. Fondsregistret kan nægte at registrere en fond, der ikke:

1) opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, og § 8,

2) har indsendt de dokumenter og oplysninger, der er nævnt i § 6 og § 11,

3) er oprettet i overensstemmelse med stiftelsesgrundlaget eller

4) betaler for registreringen.

§ 5. En fond, der ikke er registreret i fondsregistret, kan ikke

som sådan erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Den kan heller ikke

være part i retssager bortset fra søgsmål om stiftelsen.

Stk. 2. For forpligtelser, der før registreringen indgås på

fondens vegne, hæfter de, der har indgået forpligtelsen eller har medansvar

herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager fonden disse forpligtelser.

10. § 6, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) Størrelsen af fondens aktiver og egenkapital ved

oprettelsen,»

11. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter oprettelsen

indsendes til fondsmyndigheden samt til skattemyndigheden i den kommune, hvor

fonden har hjemsted. Er stifteren eller stifterne ikke angivet i vedtægten,

skal der tillige indsendes særskilt oplysning herom. Vedtægtsændringer skal

indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf.

fondsbeskatningslovens § 15.«

12. § 6, stk. 3, ophæves.

§ 6. For en fond skal der oprettes en vedtægt (fundats). Denne

skal indeholde angivelse af:

1) fondens navn,

2) den kommune her i landet, hvor fonden skal have sit hjemsted

(hovedkontor),

3) fondens formål,

4) egenkapitalens størrelse ved oprettelsen, og hvorledes den er indbetalt

(kontant eller i andre værdier),

5) eventuelle særlige rettigheder eller fordele, der er tillagt stiftere

eller andre,

6) antallet af bestyrelsesmedlemmer, og hvorledes de udpeges,

7) regnskabsaflæggelse, herunder regnskabsåret, og

8) anvendelse af overskud.

Stk. 2. Vedtægten skal indsendes til fondsregistret ved

registeringen. Senere ændringer af vedtægten skal indsendes senest 3 måneder

efter ændringens vedtagelse.

Stk. 3. Er stifteren eller stifterne ikke angivet i vedtægten,

skal der ved registreringen indsendes oplysning herom til fondsregistret.

13. § 8 affattes således:

» § 8. En fond skal ved oprettelsen have aktiver for over

250.000 kr. Aktiverne og egenkapitalen skal stå i rimeligt forhold til

formålet.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kan

fondsmyndigheden i særlige tilfælde tillade oprettelse af en fond med aktiver

på 250.000 kr. eller derunder.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for fonde, der

stiftes i henhold til et testamente, der er oprettet før den 1. januar

1985.«

§ 8. En fond skal ved oprettelsen have en egenkapital på mindst

200.000 kr. Fonde med en egenkapital på under 200.000 kr. kan dog med

fondsmyndighedens tilladelse oprettes, hvis deres egenkapital står i rimeligt

forhold til formålet.

14. § 11, stk. 1-2, affattes således:

»§ 11. En fond ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen må kun med

fondsmyndighedens tilladelse udgøres af mindre end 3 medlemmer eller af en

juridisk person eller kollektiv enhed.

Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen skal senest

3 måneder efter fondens oprettelse indsendes til fondsmyndigheden samt til

skattemyndigheden i den kommune, hvor fonden har hjemsted. Meddelelse om

ændringer af bestyrelsens sammensætning skal inden 3 måneder efter ændringen

indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf.

fondsbeskatningslovens § 15.«

§ 11. En fond ledes af en bestyrelse. Den første bestyrelse skal

være udpeget ved registreringen. Bestyrelsen må kun med fondsmyndighedens

tilladelse udgøres af mindre end 3 medlemmer eller af en juridisk person

eller kollektiv enhed.

Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen skal

indsendes til fondsregistret ved registreringen. Meddelelse om senere

ændringer af bestyrelsens sammensætning skal indsendes senest 3 måneder efter

ændringen.

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

15. § 12, stk. 2, ophæves.

§ 12. - - -

Stk. 2. I fonde, som i forudgående regnskabsår havde en

egenkapital på 1 mio. kr. eller derover, skal mindst 1 medlem af fondens

bestyrelse godkendes af fondsmyndigheden.

16. I § 22, stk. 2, udgår ordene »og indsendes til

fondsregistret«.

17. § 22, stk. 3, ophæves.

§ 22. Fonde skal aflægge årsregnskab, der skal udarbejdes i

overensstemmelse med god regnskabsskik.

Stk. 2. Årsregnskabet skal underskrives af bestyrelsen og

indsendes til fondsregistret inden 6 måneder efter regnskabsårets slutning.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at fonde, hvis

egenkapital ikke overstiger 200.000 kr., ikke eller kun på begæring skal

indsende årsregnskab til fondsregistret.

18. § 23 affattes således:

»§ 23. Bestyrelsen skal sørge for, at fondens regnskab

undergives revision, og at der til enhver tid er udpeget en eller flere

revisorer.

Stk. 2. Havde fonden i det forudgående regnskabsår en egenkapital

på 3 mio. kr. eller derover, skal mindst en af revisorerne være

statsautoriseret eller registreret revisor. I andre fonde kan

fondsmyndigheden kræve, at mindst en af revisorerne skal være

statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 3. Bestyrelsen skal senest 3 måneder efter udpegelsen sende

fondsmyndigheden meddelelse om, hvem der er udpeget til revisor. Er den

udpegede revisor ikke statsautoriseret eller registreret revisor, skal der

sammen med meddelelsen indsendes en erklæring fra revisor om, at denne er

indforstået med i forbindelse med revisionen at påse, at bestemmelserne i

loven, regler fastsat i medfør af loven samt fondens vedtægt er

overholdt.«

§ 23. Bestyrelsen kan udpege en eller flere revisorer.

Stk. 2. Regnskabet i fonde, som i forudgående regnskabsår havde en

egenkapital på 3 mio. kr. eller derover, skal undergives revision. Mindst en

af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 3. I andre fonde kan fondsmyndigheden pålægge bestyrelsen at

lade regnskabet revidere. Fondsmyndigheden kan endvidere kræve, at mindst en

revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret revisor.

19. § 25, stk. 1, affattes således:

» § 25. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse

med god revisionsskik. Revisor skal i den forbindelse foretage en kritisk

gennemgang af fondens regnskabsmateriale og dens forhold i øvrigt, herunder

overholdelsen af reglerne i denne lov, regler fastsat i medfør af loven samt

fondens vedtægt. Revisor skal herunder efterkomme de krav vedrørende

revisionen, som måtte blive stillet af fondsmyndigheden.«

20. I § 25 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Har revisionen givet anledning til bemærkninger, eller

finder revisor i øvrigt anledning til at påtale fondens forhold, skal revisor

indsende meddelelse herom til fondsmyndigheden.«

§ 25. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med

god revisonsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af fondens

regnskabsmateriale og dens forhold i øvrigt. Revisor skal herunder efterkomme

de krav vedrørende revisionen, som måtte blive stillet af fondsmyndigheden.

Stk. 2. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at

foretage de undersøgelser, som denne finder nødvendige, og skal sørge for, at

revisor får de oplysninger og den bistand, som denne anser for nødvendig for

udførelsen af sit hverv.

Stk. 3. Revisor skal ved en påtegning på årsregnskabet bekræfte,

at det er revideret. Påtegningen skal indeholde oplysninger om den stedfundne

revision og om eventuelle bemærkninger, den har givet anledning til.

21. § 28 affattes således:

» § 28. §§ 23-25 gælder ikke for fonde, der er undergivet

statslig eller kommunal revision. Revisor skal dog give meddelelse om fondens

forhold til fondsmyndigheden i overensstemmelse med § 25, stk. 4.

Stk. 2. §§ 23-24 gælder ikke, hvis en advokat eller en godkendt

forvaltningsafdeling har påtaget sig at udfærdige fondens regnskaber og at

påse de forhold, der er nævnt i § 25, stk. 1. §§ 25-27 finder tilsvarende

anvendelse på den pågældende advokat eller forvaltningsafdeling.«

§ 28. For fonde, der er undergivet statslig eller kommunal

revision, finder §§ 23-25 ikke anvendelse.

22. §§ 32-33 affattes således:

» § 32. Fondsmyndigheden kan efter indstilling fra bestyrelsen

tillade, at en bestemmelse i vedtægten ændres. Det kan herunder tillades, at

fonden sammenlægges med andre fonde, eller at en fond, hvis midler ikke står

i rimeligt forhold til formålet, opløses ved uddeling af kapitalen.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse, uanset om der i

vedtægten er tillagt bestyrelsen eller andre ret til at ændre vedtægten.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at visse

vedtægtsbestemmelser kan ændres af bestyrelsen alene.

§ 33. Fondsmyndigheden kan efter forhandling med bestyrelsen

beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når bestemmelsen er

uigennemførlig eller har vist sig klart uhensigtsmæssig.

Stk. 2. Fondsmyndigheden kan efter forhandling med bestyrelsen

beslutte, at en fond, hvis midler er klart utilstrækkelige til at opfylde

formålet, skal sammenlægges med andre fonde eller opløses ved uddeling af

kapitalen.

Stk. 3. Fondsmyndigheden kan beslutte, at en vedtægtsbestemmelse

skal ændres, hvis den strider mod lovgivningen eller oprettelsesdokumentet

for fonden.«.

§ 32. Efter indstilling fra bestyrelsen og med justitsministerens

samtykke kan fondsmyndigheden tillade, at en bestemmelse i en vedtægt ændres.

Det kan herunder tillades, at fonden sammenlægges med andre fonde, eller at

en fond, hvis midler ikke står i rimeligt forhold til formålet, opløses ved

uddeling af kapitalen.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse, uanset om der i

vedtægten er tillagt bestyrelsen eller andre ret til at ændre vedtægten.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at visse

vedtægtsbestemmelser kan ændres af bestyrelsen alene eller af bestyrelsen med

fondsmyndighedens tilladelse.

§ 33. Justitsministeren kan efter forhandling med fondsmyndigheden

og bestyrelsen beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når

bestemmelsen er uigennemførlig eller har vist sig klart uhensigtsmæssig.

Stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med

fondsmyndigheden og bestyrelsen beslutte, at en fond, hvis midler er klart

utilstrækkelige til at opfylde formålet, skal sammenlægges med andre fonde

eller opløses ved uddeling af kapitalen.

Stk. 3 Justitsministeren kan beslutte, at en vedtægtsbestemmelse

skal ændres, hvis den strider mod lovgivningen eller oprettelsesdokumentet

for fonden.

23. Overskriften til kapitel 10 affattes således:

»Kapitel 10

Fondsmyndigheden«

Kapitel 10

Fondsregistret. Fondsmyndigheden

24. § 35 ophæves.

§ 35. Registrering af fonde foretages af justitsministeren

(fondsregistret).

25. § 36 affattes således:

» § 36. Fondsmyndighed efter denne lov udøves af

justitsministeren.«

§ 36. Fondsmyndigheden er den minister, under hvis

forretningsområde fondens hovedformål hører. Fonde med flere ligestillede

formål, der ikke hører under samme minister, hører under justitsministeren.

26. § 37, stk. 1, affattes således:

» § 37. Fondsmyndigheden kan af fondens bestyrelse, revisor

eller andre, der har kendskab til fondens forhold, forlange de oplysninger,

der efter fondsmyndighedens skøn er nødvendige til varetagelse af opgaverne

efter denne lov, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af

lovens bestemmelser.«

27. I § 37, stk. 2, ændres ordene »Fondsregistret og

fondsmyndigheden« til: »Fondsmyndigheden«.

§ 37. Fondsregistret og fondmyndigheden kan forlange de

oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af opgaverne efter denne lov,

herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens bestemmelser.

Stk. 2. Fondsregistret og fondsmyndigheden kan meddele påbud til

bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer om at bringe forhold, der

strider mod bestemmelser i loven eller forskrifter fastsat i medfør af loven,

i overensstemmelse med bestemmelserne.

28. § 38 ophæves, og i stedet indsættes:

» § 38. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket

omfang videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal

gælde ved siden af lovens almindelige regler.«

§ 38. Fondsmyndigheden kan efter aftale med fondsregistret

henlægge opgaver, der efter denne lov tilkommer fondsmyndigheden, til

fondsregistret.

29. § 43 affattes således:

»§ 43. Overtrædelse af § 6, stk. 2, § 11, stk. 2, § 23, stk.

1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, eller § 25, stk. 1, 3. pkt., straffes med bøde.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der

1) undlader at efterkomme påbud efter § 23, stk. 2, 2. pkt., § 30, stk. 2,

§ 37, stk. 2, eller § 41, eller

2) undlader at indsende meddelelse efter § 25, stk. 4, eller

3) undlader at afgive oplysninger efter § 37, stk. 1.

Stk. 3. Grov eller gentagen overtrædelse af § 18, stk. 1 og 2, §

21 og § 31 straffes med bøde.

Stk. 4. Borgerlig straffelovs §§ 144, 150-152 og 154-157 finder

tilsvarende anvendelse på den, som er udpeget som revisor i medfør af § 23,

stk. 1. For så vidt angår dennes medarbejdere, finder samme lovs §§ 144, 152

og 155 tilsvarende anvendelse.«

§ 43. Overtrædelse af § 4, stk. 1, § 6, stk. 2 og 3, § 11, stk. 2,

§ 22, stk. 2 og § 59, stk. 2, om indsendelse af anmeldelser, meddelelser og

årsregnskaber til fondsregistret straffes med bøde, medmindre strengere straf

er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der:

1) undlader at efterkomme påbud efter § 23, stk. 3, § 30, stk. 2, § 37,

stk. 2, eller § 41, eller

2) undlader at afgive oplysninger efter § 37, stk. 1.

Stk. 3. Grov eller gentagen overtrædelse af § 18, stk. 1 og 2. §

21 og § 31 straffes med bøde.

30. § 45 affattes således:

» § 45. Justitsministeren kan fastsætte regler om:

1) indsendelse af vedtægter, meddelelser, m.v.,

2) beregningen af fondens kapital, hvor denne helt eller delvis indbetales

i andre værdier end kontante midler,

3) betaling i henhold til § 39,

4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 1, stk. 4, og § 8,

5) indholdet og udformningen af årsregnskaber, og

6) betaling for udlevering af oplysninger fra fondsmyndigheden om fondes

forhold.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og

5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.«

§ 45. Justitsministeren kan fastsætte regler om:

1) gennemførelsen af registreringen, herunder om benyttelse af en særlig

blanket til anmeldelsen og indsendelse af årsregnskab,

2) fondsregistrets og fondsmyndighedens opgaver,

3) betaling i henhold til § 39,

4) beregningen af fondens kapital, hvor denne helt eller delvis indbetales

i andre værdier end kontante midler (apportindskud),

5) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 1, stk. 4, § 8 og § 22, stk. 3,

6) indholdet og udformningen af årsregnskabet og

7) videregivelse af oplysninger i fondsregistret og hos fondsmyndigheden

til private og andre offentlige myndigheder, herunder om betaling for

udlevering af oplysninger.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1, 2

og 6, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i

forskrifterne.

31. § 46 affattes således:

» § 46. Enhver har ret til hos skattemyndigheden at få kopi af

en fonds vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan fondens

bestyrelse er sammensat. Offentlighedslovens § 12 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med

justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte

kopier og oplysninger.«

§ 46. Fondsregistret udarbejder en årlig fortegnelse over de i

årets løb registrerede fonde.

32. § 47 ophæves.

33. § 48, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter foreningens

oprettelse indsendes til skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har

hjemsted. Vedtægtsændringer skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf.

fondsbeskatningslovens § 15.«

34. Efter § 48 indsættes:

» § 48 a. Forøges aktiverne i en forening som nævnt i § 2,

stk. 1, fra 250.000 kr. eller derunder, jf. § 2, stk. 2, til over 250.000

kr., skal ledelsen senest 3 måneder herefter indsende vedtægt og fortegnelse

over ledelsens medlemmer, jf. § 48, stk. 2, og § 49, stk. 2, til

skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har hjemsted.«

§ 47. En forening, som nævnt i § 2, stk. 1, skal af ledelsen

anmeldes til registrering i fondsregistret senest 3 måneder efter

oprettelsen.

Stk. 2. En forening, hvis aktiver forøges til mere end 250.000

kr., skal af ledelsen anmeldes til registrering senest 3 måneder efter

forøgelsen.

§ 48. - - -

Stk. 2. Vedtægten skal indsendes til fondsregistret ved

registreringen. Senere ændringer af vedtægten skal indsendes senest 3 måneder

efter ændringens vedtagelse.

35. § 49 affattes således:

» § 49. En forening skal udpege en bestyrelse eller en anden

ledelse.

Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af ledelsen skal senest 3

måneder efter foreningens oprettelse indsendes til skattemyndigheden i den

kommune, hvor foreningen har hjemsted. Meddelelse om senere ændringer af

ledelsens sammensætning skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf.

fondsbeskatningslovens § 15.«

§ 49. En forening skal udpege en bestyrelse eller en anden

ledelse. Den første ledelse skal være udpeget ved registreringen.

Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af ledelsen skal indsendes

til fondsregistret ved registreringen. Meddelelse om senere ændringer af

ledelsens sammensætning skal indsendes senest 3 måneder efter ændringen.

36. I § 50, stk. 2, udgår ordene »og indsendes til

fondsregistret«.

§ 50. - - -

Stk. 2. Årsregnskabet skal underskrives af ledelsen og indsendes

til fondsregistret inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.

37. § 52 ophæves.

§ 52. Registrering af foreninger foretages af justitsministeren

(fondsregistret).

Stk. 2. Fondsregistret kan forlange de oplysninger, der er

nødvendige til varetagelse af opgaverne efter denne lov, herunder til

afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens bestemmelser.

38. § 53 affattes således:

» § 53. Til dækning af udgifterne ved administrationen af

denne lov kan der opkræves betaling fra de enkelte foreninger. Der er

udpantningsret for beløbet.«

§ 53. Til dækning af udgifterne ved registreringen kan der

opkræves betaling fra de enkelte foreninger. Der er udpantningsret for

beløbet.

39. § 54 affattes således:

» § 54. Overtrædelse af § 48, stk. 2, § 48a, og § 49, stk. 2,

straffes med bøde.«

§ 54. Overtrædelse af § 47, § 48, stk. 2, § 49, stk. 2 og § 50,

stk. 2, om indsendelse af anmeldelser, meddelelser og årsregnskaber til

fondsregistret straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt

efter anden lovgivning.

Stk. 2. Undladelse af at afgive oplysninger efter § 52, stk. 2,

straffes med bøde.

40. § 55 affattes således:

» § 55. Justitsministeren kan fastsætte regler om:

1) indsendelse af vedtægter og meddelelser,

2) betaling i henhold til § 53,

3) beregningen af foreningens aktiver,

4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 2, stk. 2, og § 48a, og

5) indholdet og udformningen af årsregnskabet.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og

5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.«

§ 55. Justitsministeren kan fastsætte regler om:

1) gennemførelse af registreringen, herunder om benyttelse af en særlig

blanket til anmeldelsen og indsendelse af årsregnskab,

2) betaling i henhold til § 53,

3) beregningen af foreningens aktiver,

4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 2, stk. 2, og § 47, stk. 2,

5) indholdet og udformningen af årsregnskabet og

6) videregivelse af oplysninger i fondsregistret om foreninger til private

og andre offentlige myndigheder, herunder om betaling for udlevering af

oplysninger.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og

5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i

forskrifterne.

41. § 56 ophæves, og i stedet indsættes:

» § 56. Enhver har ret til hos skattemyndigheden at få kopi af

en forenings vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan

foreningens bestyrelse eller ledelse er sammensat. Offentlighedslovens § 12

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med

justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte

kopier og oplysninger.«

§ 56. Fondsregistret udarbejder en årlig fortegnelse over de i

årets løb registrerede foreninger.

42. § 59 ophæves, og i stedet indsættes:

» § 59. Bestemmelser i vedtægter for ikke-stadfæstede fonde,

der pålægger fondsmyndigheden opgaver, der ikke er nævnt i denne lov,

bortfalder, medmindre fondsmyndigheden træffer anden bestemmelse. Vedtægterne

behøver ikke at blive forsynet med påtegning om bestemmelsernes

bortfald.«

§ 59. Loven gælder ikke for en fond, hvis egenkapital ikke

overstiger 50.000 kr., såfremt:

1) fonden er oprettet før lovens ikrafttræden eller

2) fonden stiftes i henhold til et testamente, der er oprettet før lovens

ikrafttræden.

Stk. 2. Fonde, hvis egenkapital forøges til mere end 50.000 kr.,

skal af bestyrelsen anmeldes til registrering senst 3 måneder efter

forøgelsen.

§ 2

(Lov om erhvervsdrivende fonde).

1. § 1, stk. 4, nr. 1, affattes således:

»1) fonde, der er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved

mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er

undergivet tilsyn af een af staterne.«

2. I § 1, stk. 4, indsættes som nr. 5:

»5) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller

tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en

offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i

henhold til anden lovgivning.«

3. I § 1 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Reglen i § 57 a finder tilsvarende anvendelse på fonde, der

falder uden for lovens område efter stk. 4-5. Afgørelse træffes af den

pågældende tilsynsmyndighed.«

§ 1. Loven finder anvendelse på fonde, legater, stiftelser og

andre selvejende institutioner, der efter stk. 2 anses for at være

erhvervsdrivende (erhvervsdrivende fonde).

Stk. 2. En fond anses efter denne lov for erhversdrivende, hvis

den:

1) overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger

tjenesteydelser eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag,

eller

2) udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom eller

3) har den i aktieselskabslovens § 2, stk. 1 eller 2, anførte forbindelse

med et aktie- eller anpartsselskab eller med en anden virksomhed af den i nr.

1 eller 2 nævnte art.

Stk. 3. En fond anses dog ikke for erhvervsdrivende, hvis den

virksomhed, fonden udøver eller har den i stk. 2, nr. 3, anførte forbindelse

med, er af begrænset omfang eller kun omfatter en uvæsentlig del af fondens

samlede formue.

Stk. 4. Loven omfatter ikke:

1) fonde, der er oprettet ved lov eller i henhold til lov, og som er

undergivet tilsyn af staten,

2) Danmarks Nationalbank, sparekasser, pensionskasser og godkendte

realkreditinstitutter,

3) almennyttige boligselskaber, godkendte uddannelsesinstitutioner og

teknologiske serviceinstitutter, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål

varetager andre opgaver,

4) fonde, med hvilke en kommune eller amtskommune har indgået en aftale

til opfyldelse af kommunens eller amtskommunens forpligtelser i henhold til

lov som social bistand, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver.

Stk. 5. Fondsmyndigheden kan med industriministerens samtykke

bestemme, at en fond, som på anden måde end efter denne lov er undergivet

offentligt tilsyn og økonomisk kontrol, helt eller delvis skal være undtaget

fra loven.

Stk. 6. I Erhvervs- og Selskabsstyrelsen oprettes en fortegnelse

over de fonde, som i medfør af stk. 4 og 5 ikke omfattet af loven.

Industriministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

4. § 4, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende fondes

binavne.«

§ 4. Erhvervsdrivende fonde skal i deres navn benytte ordet

»fond«.

Stk. 2. Erhvervsdrivende fondes navne skal tydeligt adskille sig

fra andre fondes navne og må ikke være egnede til at vildlede. I navnet må

der ikke uberettiget optages slægtsnavn, firma, særegent navn på fast

ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer

fonden, eller noget, som kan forveksles hermed.

Stk. 3. En erhvervsdrivende fonds navn, hjemsted (hovedkontor)

samt det registreringsnummer, hvorunder den er indført i registeret for

erhvervsdrivende fonde, skal anføres på fondens breve og andre

forretningspapirer.

Stk. 4. Udøver fonden tillige virksomhed under anvendelse af

binavne, skal disse angives i vedtægten i forbindelse med fondens navn. Stk.

2 finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende fondes binavne. Ved

benyttelse af binavnet skal fondens hovednavn tilføjes binavnet i parentes.

5. § 5 affattes således:

» § 5. En erhvervsdrivende fond skal af bestyrelsen anmeldes

til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (registeret for

erhvervsdrivende fonde).

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kræve de oplysninger,

der er nødvendige for at bedømme, om betingelserne for registrering er

opfyldt.«

§ 5. En erhvervsdrivende fond skal af bestyrelsen registreres i

Justitsministeriet (fondsregistret) og i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

(registeret for erhvervsdrivende fonde). Anmeldelse indsendes til Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen. Optagelse i registeret for erhvervsdrivende fonde kan

ikke finde sted, før fonden er optaget i fondsregistret.

Stk. 2. Fondsregistret og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kræve

de oplysninger, der er nødvendige for at bedømme, om betingelserne for

registrering er opfyldt.

6. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres

»fondsregistret« til: »Erhvervs~ og Selskabsstyrelsen«.

7. I § 6 indsættes som nyt stk. 3:

»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for fonde, der

tidligere har drevet virksomhed i henhold til lov om fonde og visse

foreninger.«

§ 6. En erhvervsdrivende fond, der ikke er registreret i

fondsregistret, kan ikke som sådan erhverve rettigheder eller indgå

forpligtelser. Den kan heller ikke være part i retssager bortset fra søgsmål

om stiftelsen.

Stk. 2. For forpligtelser, der før registreringen indgås på

fondens vegne, hæfter de, der har indgået forpligtelsen eller har medansvar

herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager fonden disse forpligtelser.

8. § 12, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

§ 12. En erhvervsdrivende fond ledes af en bestyrelse, der ud over

de bestyrelsesmedlemmer, der vælges efter § 22, stk. 1, 1. pkt., består af

mindst 3 medlemmer. I fonde, som i forudgående regnskabsår havde en

egenkapital på 1 mio. kr. eller derover, skal mindst eet medlem af fondens

bestyrelse godkendes af fondsmyndigheden. En fortegnelse over medlemmerne af

bestyrelsen skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved

registreringen.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

9. I § 22 indsættes som nyt stk. 3:

»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på

moderfonde, jf. § 2, der har til hovedformål at drive virksomhed med

massemedier.«

§ 22. De i aktieselskabsloven og i henhold til denne fastsatte

regler om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende

anvendelse på en erhvervsdrivende fond og dens dattervirksomheder. De

bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne, deltager kun i

behandlingen af spørgsmål, som ikke vedrører erhvervsvirksomheden, såfremt

dette er bestent i vedtægten. I det omfang nye bestyrelsesmedlemmer skal

udpeges af bestyrelsen, deltager de bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af

medarbejderne, ikke i udpegelsen, medmindre andet er bestemt i vedtægten.

Stk. 2. Hvor de af medarbejderne valgte bestyrelsesmedlemmer efter

stk. 1, 2. eller 3. pkt., ikke deltager i behandlingen, medregnes de

pågældende bestyrelsesmedlemmer ikke, når det til en beslutning kræves, at et

bestemt antal af medlemmerne eller en bestemt del af bestyrelsen er til

stede.

10. § 51, 3. pkt., affattes således

»Reglerne i § 5, stk. 2, § 7, stk. 1, nr. 5, samt § 9 finder

anvendelse ved registreringen.«

§ 51. Bliver en fond omfattet af denne lov, skal den inden fire

måneder anmeldes som erhvervsdrivende fond til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Som bilag til anmeldelsen skal vedlægges en redegørelse

fra bestyrelsen om virksomheden. Reglerne i § 7, stk. 1, nr. 5, samt § 9 skal

iagttages ved registreringen.

11. I § 52, 3. pkt., udgår ordene »og

fondsregistret«.

§ 52. Hvis en fond ophører med at drive erhvervsvirksomhed, skal

bestyrelsen anmelde dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til

anmeldelsen skal vedlægges en redegørelse for virksomhedens ophør. Fonden

slettes af registeret for erhvervsdrivende fonde med virkning fra det

kommende regnskabsårs begyndelse, og styrelsen underretter fondsmyndigheden

og fondsregistret herom.

12. § 53, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af

anmeldelser samt giver meddelelse om registreringer til

fondsmyndigheden.«

§ 53. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af

anmeldelser, årsregnskaber m.v. til fondsmyndigheden og fondsregistret og

giver meddelelse om registreringer til fondsmyndigheden.

13. § 57, stk. 1, affattes således:

» § 57. Fondsmyndighed efter denne lov udøves af

industriministeren. Henhører fondens hovedformål under justitsministerens

forretningsområde, udøves fondsmyndigheden af justitsministeren. Det samme

gælder, hvis fonden har flere ligestillede formål, der ikke hører under samme

minister.«

14. Efter § 57 indsættes:

§ 57 a. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket omfang

videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal gælde ved

siden af lovens almindelige regler.'

§ 57. Fondsmyndigheden efter denne lov er den minister, under hvis

forretningsområde fondens hovedformål hører. Fondsmyndigheden kan efter

aftale med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen henlægge opgaver, der efter denne

lov tilkommer fondsmyndigheden, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Fonde med

flere ligestillede formål, der ikke hører under samme minister, hører under

justitsministeren.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

15. § 59, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af

beretningen til fondsmyndigheden.«

§ 59. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af

beretningen til fondsmyndigheden, industriministeren og justitsministeren.

16. § 61, stk. 3, ophæves.

§ 61. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at

oplysninger, der beror i fondsregistret, og som ikke angår fondens

erhvervsvirksomhed, ikke er offentligt tilgændelige.

17. § 63, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) § 23, § 25, stk. 3, § 51 eller § 67, stk. 1,»

§ 63. - - -

Stk. 2. Med bøde straffes forsætlig eller groft uagtsom

overtrædelse af:

1) § 23, § 25, stk. 3 og § 67, stk. 1,

2) de i § 28, stk. 2, nævnte bestemmelser i lov om visse selskabers

aflæggelse af årsregnskab m.v., i det omfang en sådan overtrædelse kan

straffes efter nævnte lovs § 65.

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

§ 3

(Lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.).

1. § 1, stk. 1, nr. 1-3, affattes således:

» § 1. Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:

1) Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov

om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love.

2) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for så

vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3.

3) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for så

vidt angår:

a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,

b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse

til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt,

c) foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra a og b

nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte

virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan

understøttelse.«

2. I § 1 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Skattepligten efter stk. 1, nr. 1, omfatter ikke fonde

omfattet af lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.«

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:

1) Fonde, der

a) registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse foreninger,

b) fritaget for registreringspligt efter § 1, stk. 3, i den under litra a

nævnte lov,

c) registreringspligtige i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde eller

d) fritaget for registreringspligt efter § 1, stk. 5, i den under litra c

nævnte lov.

Skattepligten efter denne bestemmelse omfatter ikke fonde omfattet nr. 4

eller af lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.

2) Foreninger, der er registreringspligtige i henhold til lov om fonde og

visse foreninger, for så vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3.

3) Foreninger, der er registreringspligtige i henhold til lov om fonde og

visse foreninger, for så vidt angår:

a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger.

b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse

til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt

c) foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra a og b

nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte

virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan

understøttelse.

4) - - -

3. § 15, stk. 3, nr. 3 og nr. 4, ophæves.

Nr. 5 bliver herefter nr. 3.

§ 15. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Fonde, som nævnt i § 1, nr. 1,

1) - - -

2) - - -

3) der har til formål at opføre og drive haller og anlæg til brug for

idrætten, at etablere og drive kollegier for unge under uddannelse eller at

etablere og drive lette kollektivboliger eller ældreboliger, og som er

fritaget for registrering efter § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse

foreninger eller § 1, stk. 5, i lov om erhvervsdrivende fonde, kan i stedet

for selvangivelse indgive erklæring om, at overskuddet udelukkende anvendes

til formålet,

4) der efter tilladelse fra direktøren for Arbejdstilsynet, jf.

ferielovens § 22, anvender uhævet feriegodtgørelse til ferieformål, og som er

fritaget for registrering efter § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse

foreninger, kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring om, at

tilskuddet udelukkende anvendes til formålet,

5) - - -

Stk. 4. - - -

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990,

foretages følgende ændring:

I § 7 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »der er registreringspligtige

i henhold til lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende

fonde« til »der er skattepligtige efter

fondsbeskatningsloven«.

§ 7 B. Bestyrelser for fonde og foreninger, der er

registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse foreninger eller

lov om erhvervsdrivende fonde, skal hvert år inden en af Ligningsrådet

fastsat frist til brug for skatteligningen uden opfordring give

skattemyndighederne oplysning om størrelsen af den samlede uddeling foretaget

i det foregående kalenderår. Oplysning skal endvidere gives om uddelingens

størrelse for hver enkelt modtager med angivelse af navn, adresse og CPR-nr.

eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der nødvendige til

identifikation af modtageren.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

Efter 2. behandling den

§ 1

I lov nr. 300 af 6. juni 1984 om fonde og visse foreninger foretages

følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) fonde, som er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved

mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er

undergivet tilsyn af en af staterne,».

2. § 1, stk. 2, nr. 3, affattes således:

»3) folkekirkens selvejende institutioner, trossamfund og godkendte

uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål

varetager andre opgaver,».

3. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 6:

»6) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller

tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en

offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i

henhold til anden lovgivning,».

4. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 7:

»7) selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af

statslige eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det

offentlige, hvis det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige

træffer bestemmelse om anvendelse af institutionens midler i tilfælde af

dennes opløsning.«

5. § 1, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Fondsmyndigheden kan bestemme, at en fond, som på

anden måde end efter denne lov er undergivet et vist statsligt eller

kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven.«

6. § 1, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Fonde, hvis aktiver ikke overstiger 250.000 kr., er

ikke omfattet af loven. Bestemmelserne i § 6, stk. 1, § 7, § 8, stk. 1, 2.

pkt., og kapitel 9 gælder dog også for disse fonde.«

7. I § 1 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Reglerne i §§ 38 og 59 gælder også for fonde, som falder

uden for lovens område efter stk. 2, nr. 1-3, 6 eller 7, eller stk. 4, eller

som er undtaget fra loven i medfør af stk. 3. Afgørelse træffes af den

pågældende tilsynsmyndighed.«

8. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. En fonds navn og hjemsted (hovedkontor) skal angives

på fondens breve og tryksager.«

9. Kapitel 3 ophæves.

10. § 6, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) Størrelsen af fondens aktiver og egenkapital ved

oprettelsen,».

11. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter oprettelsen

indsendes til fondsmyndigheden samt til skattemyndigheden i den kommune, hvor

fonden har hjemsted. Er stifteren eller stifterne ikke angivet i vedtægten,

skal der tillige indsendes særskilt oplysning herom. Vedtægtsændringer skal

indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf.

fondsbeskatningslovens § 15.«

12. § 6, stk. 3, ophæves.

13. § 8 affattes således:

» § 8. En fond skal ved oprettelsen have aktiver for over

250.000 kr. Aktiverne og egenkapitalen skal stå i rimeligt forhold til

formålet.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kan

fondsmyndigheden i særlige tilfælde tillade oprettelse af en fond med aktiver

på 250.000 kr. eller derunder.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for fonde, der

stiftes i henhold til et testamente, der er oprettet før den 1. januar

1985.«

14. § 11, stk. 1-2, affattes således:

»En fond ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen må kun med

fondsmyndighedens tilladelse udgøres af mindre end 3 medlemmer eller af en

juridisk person eller kollektiv enhed.

Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen skal senest

3 måneder efter fondens oprettelse indsendes til fondsmyndigheden samt til

skattemyndigheden i den kommune, hvor fonden har hjemsted. Meddelelse om

ændringer af bestyrelsens sammensætning skal indsendes til skattemyndigheden

sammen med selvangivelsen, jf. fondsbeskatningslovens § 15.«

15. § 12, stk. 2, ophæves.

16. I § 22, stk. 2, udgår ordene »og indsendes til

fondsregistret«.

17. § 22, stk. 3, ophæves.

18. § 23 affattes således:

»§ 23. Bestyrelsen skal sørge for, at fondens regnskab

undergives revision, og at der til enhver tid er udpeget en eller flere

revisorer.

Stk. 2. Havde fonden i det forudgående regnskabsår en egenkapital

på 3 mio. kr. eller derover, skal mindst en af revisorerne være

statsautoriseret eller registreret revisor. I andre fonde kan

fondsmyndigheden kræve, at mindst en af revisorerne skal være

statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 3. Bestyrelsen skal senest 3 måneder efter udpegelsen sende

fondsmyndigheden meddelelse om, hvem der er udpeget til revisor. Er den

udpegede revisor ikke statsautoriseret eller registreret revisor, skal der

sammen med meddelelsen indsendes en erklæring fra revisor om, at denne er

indforstået med i forbindelse med revisionen at påse, at bestemmelserne i

loven, regler fastsat i medfør af loven samt fondens vedtægt er

overholdt.«

19. § 25, stk. 1, affattes således:

»Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god

revisionsskik. Revisor skal i den forbindelse foretage en kritisk gennemgang

af fondens regnskabsmateriale og dens forhold i øvrigt, herunder

overholdelsen af reglerne i denne lov, regler fastsat i medfør af loven samt

fondens vedtægt. Revisor skal herunder efterkomme de krav vedrørende

revisionen, som måtte blive stillet af fondsmyndigheden.«

20. I § 25 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Har revisionen givet anledning til bemærkninger, eller

finder revisor i øvrigt anledning til at påtale fondens forhold, skal revisor

indsende meddelelse herom til fondsmyndigheden.«

21. § 26 affattes således:

»§ 26. En tiltrædende revisor skal rette henvendelse til den

fratrædende revisor, der har pligt til over for denne at give oplysning om

baggrunden for sin fratræden.«

22. § 28 affattes således:

» § 28. §§ 23-25 gælder ikke for fonde, der er undergivet

statslig eller kommunal revision. Revisor skal dog give meddelelse om fondens

forhold til fondsmyndigheden i overensstemmelse med § 25, stk. 4.

Stk. 2. § 23 gælder ikke, hvis en advokat har påtaget sig at

udfærdige fondens regnskaber og at påse de forhold, der er nævnt i § 25, stk.

1. §§ 24-27 finder tilsvarende anvendelse på den pågældende advokat.

Stk. 3. §§ 23-24 gælder ikke, hvis en godkendt

forvaltningsafdeling har påtaget sig de i stk. 2 nævnte opgaver. §§ 25-27

finder tilsvarende anvendelse på den pågældende forvaltningsafdeling.«

23. §§ 32-33 affattes således:

» § 32. Fondsmyndigheden kan efter indstilling fra bestyrelsen

tillade, at en bestemmelse i vedtægten ændres. Det kan herunder tillades, at

fonden sammenlægges med andre fonde, eller at en fond, hvis midler ikke står

i rimeligt forhold til formålet, opløses ved uddeling af kapitalen.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse, uanset om der i

vedtægten er tillagt bestyrelsen eller andre ret til at ændre vedtægten.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at visse

vedtægtsbestemmelser kan ændres af bestyrelsen alene.

§ 33. Fondsmyndigheden kan efter forhandling med bestyrelsen

beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når bestemmelsen er

uigennemførlig eller har vist sig klart uhensigtsmæssig.

Stk. 2. Fondsmyndigheden kan efter forhandling med bestyrelsen

beslutte, at en fond, hvis midler er klart utilstrækkelige til at opfylde

formålet, skal sammenlægges med andre fonde eller opløses ved uddeling af

kapitalen.

Stk. 3. Fondsmyndigheden kan beslutte, at en vedtægtsbestemmelse

skal ændres, hvis den strider mod lovgivningen eller oprettelsesdokumentet

for fonden.«

24. Overskriften til kapitel 10 affattes således:

»Kapitel 10

Fondsmyndigheden«

25. § 35 ophæves.

26. § 36 affattes således:

» § 36. Fondsmyndighed efter denne lov udøves af

justitsministeren.«

27. § 37, stk. 1, affattes således:

»Fondsmyndigheden kan af fondens bestyrelse, revisor eller andre, der

har kendskab til fondens forhold, forlange de oplysninger, der efter

fondsmyndighedens skøn er nødvendige til varetagelse af opgaverne efter denne

lov, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens

bestemmelser.«

28. I § 37, stk. 2, ændres ordene »Fondsregistret og

fondsmyndigheden« til: »Fondsmyndigheden«.

29. § 38 ophæves, og i stedet indsættes:

» § 38. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket

omfang videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal

gælde ved siden af lovens almindelige regler.«

30. § 43 affattes således:

»§ 43. Overtrædelse af § 6, stk. 2, § 11, stk. 2, § 23, stk.

1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 25, stk. 1, 3. pkt., eller § 26 straffes med

bøde.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der

1) undlader at efterkomme påbud efter § 23, stk. 2, 2. pkt., § 30, stk. 2,

§ 37, stk. 2, eller § 41 eller

2) undlader at indsende meddelelse efter § 25, stk. 4, eller

3) undlader at afgive oplysninger efter § 37, stk. 1.

Stk. 3. Grov eller gentagen overtrædelse af § 18, stk. 1 og 2, §

21 og § 31 straffes med bøde.

Stk. 4. Borgerlig straffelovs §§ 144, 150-152 og 154-157 finder

tilsvarende anvendelse på den, som er udpeget som revisor i medfør af § 23,

stk. 1. For så vidt angår dennes medarbejdere finder samme lovs §§ 144, 152

og 155 tilsvarende anvendelse.«

31. § 45 affattes således:

» § 45. Justitsministeren kan fastsætte regler om

1) indsendelse af vedtægter, meddelelser m.v.,

2) beregningen af fondens kapital, hvor denne helt eller delvis indbetales

i andre værdier end kontante midler,

3) betaling i henhold til § 39,

4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 1, stk. 4, og § 8,

5) indholdet og udformningen af årsregnskaber og

6) betaling for udlevering af oplysninger fra fondsmyndigheden om fondes

forhold.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og

5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.«

32. § 46 affattes således:

» § 46. Enhver har ret til hos skattemyndigheden at få kopi af

en fonds vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan fondens

bestyrelse er sammensat. Offentlighedslovens § 12 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med

justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte

kopier og oplysninger.«

33. § 47 ophæves.

34. § 48, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter foreningens

oprettelse indsendes til skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har

hjemsted. Vedtægtsændringer skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf.

fondsbeskatningslovens § 15.«

35. Efter § 48 indsættes:

» § 48 a. Forøges aktiverne i en forening som nævnt i § 2,

stk. 1, fra 250.000 kr. eller derunder, jf. § 2, stk. 2, til over 250.000

kr., skal ledelsen senest 3 måneder herefter indsende vedtægt og fortegnelse

over ledelsens medlemmer, jf. § 48, stk. 2, og § 49, stk. 2, til

skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har hjemsted.«

36. § 49 affattes således:

» § 49. En forening skal udpege en bestyrelse eller en anden

ledelse.

Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af ledelsen skal senest 3

måneder efter foreningens oprettelse indsendes til skattemyndigheden i den

kommune, hvor foreningen har hjemsted. Meddelelse om senere ændringer af

ledelsens sammensætning skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf.

fondsbeskatningslovens § 15.«

37. I § 50, stk. 2, udgår ordene »og indsendes til

fondsregistret«.

38. § 52 ophæves.

39. § 53 affattes således:

» § 53. Til dækning af udgifterne ved administrationen af

denne lov kan der opkræves betaling fra de enkelte foreninger. Der er

udpantningsret for beløbet.«

40. § 54 affattes således:

» § 54. Overtrædelse af § 48, stk. 2, § 48 a, og § 49, stk. 2,

straffes med bøde.«

41. § 55 affattes således:

» § 55. Justitsministeren kan fastsætte regler om

1) indsendelse af vedtægter og meddelelser,

2) betaling i henhold til § 53,

3) beregningen af foreningens aktiver,

4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 2, stk. 2, og § 48 a og

5) indholdet og udformningen af årsregnskabet.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og

5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.«

42. § 56 ophæves, og i stedet indsættes:

» § 56. Enhver har ret til hos skattemyndigheden at få kopi af

en forenings vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan

foreningens bestyrelse eller ledelse er sammensat. Offentlighedslovens § 12

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med

justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte

kopier og oplysninger.«

43. § 59 ophæves, og i stedet indsættes:

» § 59. Bestemmelser i vedtægter for ikke-stadfæstede fonde,

der pålægger fondsmyndigheden opgaver, som efter den 1. januar 1992 ikke

længere er nævnt i denne lov, bortfalder, medmindre fondsmyndigheden træffer

anden bestemmelse. Vedtægterne behøver ikke at blive forsynet med påtegning

om bestemmelsernes bortfald.«

§ 2

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 862 af 14.

december 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 4, nr. 1, affattes således:

»1) fonde, der er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved

mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er

undergivet tilsyn af en af staterne,».

2. I § 1, stk. 4, indsættes som nr. 5:

»5) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller

tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en

offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i

henhold til anden lovgivning.«

3. I § 1 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Reglen i § 57 a finder tilsvarende anvendelse på fonde, der

falder uden for lovens område efter stk. 4-5. Afgørelse træffes af den

pågældende tilsynsmyndighed.«

4. § 4, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende fondes

binavne.«

5. § 5 affattes således:

» § 5. En erhvervsdrivende fond skal af bestyrelsen anmeldes

til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (registeret for

erhvervsdrivende fonde).

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kræve de oplysninger,

der er nødvendige for at bedømme, om betingelserne for registrering er

opfyldt.«

6. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres

»fondsregistret« til: »Erhvervs~ og Selskabsstyrelsen«.

7. I § 6 indsættes som nyt stk. 3:

»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for fonde, der

tidligere har drevet virksomhed i henhold til lov om fonde og visse

foreninger.«

8. § 12, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

9. I § 22 indsættes som nyt stk. 3:

»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på

moderfonde, jf. § 2, hvis erhvervsmæssige virksomhed udelukkende består i

drift af massemedier og hermed beslægtet virksomhed.«

10. § 51, 3. pkt., affattes således:

»Reglerne i § 5, stk. 2, § 7, stk. 1, nr. 5, samt § 9 finder

anvendelse ved registreringen.«

11. I § 52, 3. pkt., udgår ordene »og

fondsregistret«.

12. § 53, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af

anmeldelser samt giver meddelelse om registreringer til

fondsmyndigheden.«

13. § 57, stk. 1, affattes således:

»Fondsmyndighed efter denne lov udøves af industriministeren.

Henhører fondens hovedformål under justitsministerens forretningsområde,

udøves fondsmyndigheden af justitsministeren. Det samme gælder, hvis fonden

har flere ligestillede formål, der ikke hører under samme minister.«

14. Efter § 57 indsættes:

» § 57 a. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket

omfang videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal

gælde ved siden af lovens almindelige regler.«

15. § 59, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af

beretningen til fondsmyndigheden.«

16. § 61, stk. 3, ophæves.

17. § 63, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) § 23, § 25, stk. 3, § 51 eller § 67, stk. 1,».

§ 3

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.

(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990,

foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 1-3, affattes således:

»Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:

1) Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov

om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love.

2) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for så

vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3.

3) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger for så

vidt angår

a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,

b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse

til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt

c) foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra a og b

nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte

virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan

understøttelse.«

2. I § 1 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Skattepligten efter stk. 1, nr. 1, omfatter ikke fonde

omfattet af lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.«

3. § 15, stk. 3, nr. 3 og nr. 4, ophæves.

Nr. 5 bliver herefter nr. 3.

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990,

foretages følgende ændring:

I § 7 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »der er registreringspligtige

i henhold til lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende

fonde« til: »der er skattepligtige efter

fondsbeskatningsloven«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. § 3 har virkning fra og med indkomståret 1992.

§ 6

Justitsministeren henholdsvis industriministeren fastsætter de regler,

der er nødvendige til lovens gennemførelse.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men §§ 1-2 kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold medfører.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter