Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTL 113 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FONDE OG VISSE FORENINGER, LOV OM ERHVERVSDRIVENDE FONDE OG LOV OM BESKATNING AF FONDE, VISSE FORENINGER OG INSTITUTTER M.V. SAMT SKATTEKONTROLLOVEN (AFBUREAUKRATISERING AF FONDSLOVGIVNINGEN) NR L 113 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTL 113Betænkning over lovforslagFolketinget21. maj 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse

heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af justitsministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

Advokatrådet,

Andersen, Lennart Lynge, Frederiksberg,

De Danske Skytte-, Gymnastik- & Idrætsforeninger,

De Samvirkende Menighedsplejer,

Kolonien Filadelfia og

Muskelsvindfonden.

Nogle af disse henvendelser er endvidere optrykt som bilag til

betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres

og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet finder, at der med de foreslåede ændringer af fondslovgivningen

sker en tiltrængt forenkling og modernisering af administrationen på dette

område, der for mange fonde har kunnet forekomme unødigt bureaukratisk.

Flertallet fremhæver, at den nu overflødige registrering i Fondsregistret

bortfalder, og at fondsmyndigheden fremover samles på eet sted. Flertallet

støtter endvidere den foreslåede ordning, hvorefter kontrollen med de

ikkeerhvervsdrivende fondes regnskaber (ud over skattemyndighedernes

ligningsmæssige kontrol) overlades til revisorerne, der samtidig får pligt

til at give fondsmyndigheden besked, hvis revisionen har givet mistanke om,

at en fond ikke overholder loven eller sin egen vedtægt.

Justitsministeren har i sine svar på udvalgets spørgsmål afklaret enkelte

Læs alt

tvivlsspørgsmål om det fremtidige omfang af det offentliges indseende med

fondene, og flertallet finder det i den forbindelse værdifuldt, at der

fortsat vil være mulighed for et mere intensivt tilsyn med meget store

stadfæstede fonde af samfundsmæssig betydning.

Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

skal i øvrigt bemærke, at mindretallet helst havde set en mere gennemgribende

revision af hele denne lovgivning og en langt større liberalisering og

sletning af urimelige og bureaukratiske paragraffer, men mindretallet stiller

sig for nærværende tilfreds med dette lovforslag, som det anser for et skridt

i den rigtige retning.

Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil dog

stemme for de under nr. 3, 4, 9 og 10 stillede ændringsforslag. Med hensyn

til de af justitsministeren stillede ændringsforslag vil mindretallet

redegøre for sin stilling ved 3. behandling. Mindretallet ønsker at tilføje

følgende:

Efter et meget betydeligt udvalgsarbejde i starten af 1980'erne regulerede

Folketinget fondenes retsforhold gennem en række love i 1983-86. Et

væsentligt punkt var oprettelsen af Fondsregistret.

Denne lovgivning vil Folketingets flertal nu underminere gennem en

hasarderet hurtigt gennemført lovændring.

Om proceduren skal mindretallet bemærke, at Justitsministeriet først ved

lovforslagets fremsættelse begyndte at høre en lang række organisationer og

ministerier. Det gav anledning til mange konkrete ændringsforslag til

regeringens lovforslag, herunder fra andre ministerier.

Det forekommer besynderligt, at regeringens forskellige ministerier har

forskellige holdninger til regeringens politik.

Om substansen er at bemærke, at det overblik, som lovene fra 1983-86

skabte om fondenes forhold, og som Danmark internationalt er blevet anerkendt

for, igen mistes. Vi ved i dag en hel del om fondenes antal, kapital m.v.

Dette sættes over styr ved lovændringen.

Endvidere henlægges ansvaret for registreringen af fondene til

skattevæsenet. Det er en helt ny opgave for skatteforvaltningerne, der

betyder, at stridigheder om, hvorvidt der foreligger en fond, i fremtiden

skal behandles gennem det almindelige skatteretlige system.

Endelig er forslaget om at afskaffe medarbejderrepræsentationen i

fondsbestyrelser i moderfonde, der driver virksomhed med massemedier, en ren

provokation over for fagbevægelsen. Der er ingen saglige grunde til at

forskelsbehandle medievirksomheder og andre virksomheder. Det er komplet

urealistisk at forestille sig, at den redaktionelle frihed skulle kunne trues

af medarbejderrepræsentanter i moderfonde, og der findes intet eksempel på,

at det skulle være tilfældet.

Der har i en række henvendelser været peget på de mange mindre foreningers

og selvejende institutioners ønske om mindre besværlige relationer til

fondsmyndighederne. Socialdemokratiet har til stadighed været lydhør

heroverfor og ville gerne se på en løsning af dette problem, men finder ikke,

at det skulle have som konsekvens, at Fondsregistret skulle afskaffes.

Til slut skal det noteres, at formålet med lovforslaget angiveligt er en

afbureaukratisering, men effekten er umådelig ringe, nemlig efter regeringens

beregninger en besparelse på 10-12 personer, hvilket dog modsiges af

høringssvar. Argumentet har således kun meget ringe vægt.

Der er i stedet tale om afregulering og mindre samfundsindsigt.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag

med undtagelse af det af justitsministeren under nr. 11 stillede.

Ændringsforslag

Til § 1

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (KF, V, SF, FP,

CD, RV og KRF):

1) I nr. 7 ændres i den foreslåede affattelse af § 1,

stk. 5, 1. pkt., ordene »Reglen i § 38« til: »Reglerne i

§§ 38 og 59«.

2) I nr. 14 udgår i den foreslåede affattelse af § 11,

stk. 2, 2. pkt., ordene »inden 3 måneder efter ændringen«.

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):

3) I den under nr. 18 foreslåede affattelse af § 23

affattes stk. 2 således:

»Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret

eller registreret revisor.«

4) I den under nr. 18 foreslåede affattelse af § 23

udgår stk. 3, 2. pkt.

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (KF, V, SF,

FP, CD, RV og KRF):

5) Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer:

»01. § 26 affattes således:

»§ 26. En tiltrædende revisor skal rette henvendelse til den

fratrædende revisor, der har pligt til over for denne at give oplysning om

baggrunden for sin fratræden.«»

6) I den under nr. 21 foreslåede affattelse af § 28

udgår stk. 2, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. § 23 gælder ikke, hvis en advokat har påtaget sig at

udfærdige fondens regnskaber og at påse de forhold, der er nævnt i § 25, stk.

1. §§ 24-27 finder tilsvarende anvendelse på den pågældende advokat.

Stk. 3. §§ 23-24 gælder ikke, hvis en godkendt

forvaltningsafdeling har påtaget sig de i stk. 2 nævnte opgaver. §§ 25-27

finder tilsvarende anvendelse på den pågældende forvaltningsafdeling.«

7) I nr. 29 ændres i den foreslåede affattelse af §

43 ordene »eller § 25, stk. 1, 3. pkt.,» til: »§ 25, stk.

1, 3. pkt., eller § 26,».

8) I nr. 42 ændres i den foreslåede § 59, 1. pkt.,

ordene »der ikke« til: »som efter den 1. januar 1992 ikke

længere«.

Til § 2

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):

9) Nr. 8 udgår.

Af et mindretal (S og SF):

10) Nr. 9 udgår.

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (KF, V, FP, CD,

RV og KRF):

11) I nr. 9 ændres i den foreslåede § 22, stk. 3,

ordene »der har til hovedformål at drive virksomhed med

massemedier« til: »hvis erhvervsmæssige virksomhed udelukkende

består i drift af massemedier og hermed beslægtet virksomhed«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved den foreslåede ændring præciseres det, at også ikkestadfæstede fonde,

som falder uden for lovens område efter lovens § 1, stk. 2, nr. 1-3, 6 eller

7, eller stk. 4, eller som er undtaget fra loven i medfør af stk. 3, men som

på et tidligere tidspunkt har tilpasset vedtægterne til fondslovens

dagældende tilsynsbestemmelser, nu kan slippe for dette tilsyn uden at skulle

ansøge Justitsministeriet om tilladelse til ændring af vedtægten.

Til nr. 2

Ved ændringsforslaget rettes alene en meningsforstyrrende korrekturfejl.

Meddelelse om ændringer af en fondsbestyrelses sammensætning skal herefter

indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf.

fondsbeskatningslovens § 15.

Til nr. 3 og 4

Det synes ikke at være for stort et krav, at fonde med så store aktiver

som over 250.000 kr. i det mindste udpeger een registreret eller

statsautoriseret revisor. Revisortitlen er ikke beskyttet. Det er derfor

nødvendigt at stille krav om, at vedkommende revisor i det mindste skal være

registreret.

Til nr. 5

Justitsministeriet finder, at det vil kunne medvirke til en yderligere

sikring af, at alt går rigtigt til i fondene, såfremt revisor ved sin

fratræden skal oplyse sin efterfølger om grunden til, at han fratræder.

Ændringsforslaget er formuleret i overensstemmelse med et lovforslag (nr.

L 150), som industriministeren har fremsat, og som bl.a. skal gælde ved

revisorskift i erhvervsdrivende fonde.

Til nr. 6

Ved ændringsforslaget bestemmes det, at en advokat, som har påtaget sig at

udfærdige en fonds regnskaber og at påse de forhold, der er nævnt i den

foreslåede § 25, stk. 1, også skal opfylde habilitetskravene i fondslovens §

24. Ændringsforslaget indebærer desuden, at fondsmyndigheden i visse nærmere

angivne tilfælde vil kunne sætte den pågældende advokat fra hvervet.

Til nr. 7

Ved ændringsforslaget pålægges den tiltrædende og fratrædende revisor

bødestraf for ikke at opfylde de forpligtelser, som påhviler dem i medfør af

den foreslåede § 26 (ændringsforslag nr. 5).

Til nr. 8

Ved ændringsforslaget præciseres det, at den foreslåede affattelse af

fondslovens § 59 alene tager sigte på at undgå den situation, at et stort

antal fonde, som i tiden efter fondslovens ikrafttræden den 1. januar 1985

har fået tilpasset vedtægterne til lovens regler om fondsmyndighedens tilsyn,

nu efter en afbureaukratisering af loven skal ansøge fondsmyndigheden om

tilladelse til på ny at bringe vedtægtens tilsynsbestemmelser på linje med

lovens regler.

Til nr. 9

Der er i lovforslaget ingen afgørende begrundelse for, at erhvervsdrivende

fonde med stor egenkapital ikke fortsat skal have et bestyrelsesmedlem

godkendt af fondsmyndigheden.

Til nr. 10

Ændringsforslaget betyder, at lovens bestemmelser om

medarbejderrepræsentation i fondsbestyrelser fortsat finder anvendelse på

alle moderfonde, herunder moderfonde, der udelukkende driver virksomhed med

massemedier.

Til nr. 11

Med henblik på at sikre, at den foreslåede bestemmelse om

medarbejderrepræsentation kun kommer til at gælde for rene mediefonde, hvor

hensynet til at sikre den redaktionelle uafhængighed er tungtvejende,

foreslås det, at bestemmelsen alene skal gælde for moderfonde, hvis

erhvervsmæssige virksomhed udelukkende består i at drive massemedier og

virksomhed, der er beslægtet hermed.

Undtagelsesbestemmelsen vedrørende medarbejderrepræsentation gælder

således efter ændringsforslaget, selv om en massemedievirksomhed tillige

måtte drive hermed beslægtet virksomhed, f.eks. forlagsvirksomhed.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank

Jensen (S) Ove Fich (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd.

Gert Petersen (SF) Nør Christensen (CD) Grove (KF) fmd. Helge Adam

Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage Jensby

(V) Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelse

heraf

Spørgsmål:

Hvad er kommentaren til arbejdsministerens ændringsforslag til § 1, stk.

3?

Svar:

Arbejdsministeriet foreslår i sit høringssvar, at det præciseres, at

fondsmyndigheden kan meddele en generel undtagelse fra fondslovene for helt

ensartede fonde, der er undergivet et vist offentligt tilsyn - som f.eks.

fonde, der er oprettet i henhold til ferieloven.

Justitsministeriet har intet at indvende mod, at fondsmyndigheden

behandler undtagelsesansøgninger for flere fonde i een omgang, hvis det kan

dokumenteres, at de pågældende fonde, som ønsker en generel undtagelse, er

identiske, herunder med hensyn til vedtægt og omfanget af det offentlige

tilsyn m.v.

Efter Justitsministeriets opfattelse er hverken den hidtidige eller den

foreslåede affattelse af fondslovens § 1, stk. 3, til hinder for, at fonde

kan undtages gruppevis fra lovens område. Bemærkningerne til lovforslagets §

1, nr. 5, skal således ikke forstås sådan, at ansøgninger om undtagelse

nødvendigvis skal indgives og behandles for hver enkelt fond for sig. Der kan

således også gives gruppefritagelse.

Justitsministeriet skal anmode om, at dette svar optages som bilag til

Retsudvalgets betænkning over lovforslaget.

Spørgsmål:

Ministerens kommentar udbedes til henvendelse af 26. marts 1991 fra

Kolonien Filadelfia, jf. bilag 13.

Svar:

1. Henvendelsen, der er skrevet på Kolonien Filadelfias brevpapir, er

angiveligt afsendt på vegne af forretningsudvalget for Folkekirkelige

Organisationers Fællesudvalg.

2. Forretningsudvalget rejser i henvendelsen nogle spørgsmål vedrørende

begrebet »selvejende institution«, idet man tilsyneladende går ud

fra, at der med lovforslaget indføres en fondsretlig sondring mellem fonde og

selvejende institutioner.

Dette er imidlertid ikke tilfældet.

Fondslovens § 1, stk. 1, der ikke foreslås ændret, lyder således:

»Lovens kapitel 1-12 gælder for fonde, legater, stiftelser og andre

selvejende institutioner (fonde).« Loven gælder således for en kategori

af institutioner, som uanset deres betegnelse har det fællestræk, at de er

»selvejende«, idet ingen i institutionen har ejendomsret til

institutionens formue.

I fondsretlig henseende vil kriterierne for, hvornår der foreligger en

fond eller en (anden) selvejende institution, således stadig være ens. Der

vil fortsat heller ikke være knyttet særlige retsvirkninger til brugen af den

ene eller den anden betegnelse.

3. Forretningsudvalget anfører endvidere, at det bør fremgå udtrykkeligt

af den foreslåede bestemmelse i fondslovens § 1, stk. 2, nr. 7 (lovforslagets

§ 1, nr. 4), at visse selvejende institutioner - som overvejende »lever

af« offentlige driftstilskud m.v. - er undtaget fra fondsloven, hvis det

bl.a. er fastsat i vedtægten, at det offentlige træffer bestemmelse om

anvendelse af den offentlige del af institutionens midler i tilfælde

af dennes opløsning.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, er det fremhævet, at det

offentlige i forbindelse med opløsning alene skal træffe bestemmelse om

anvendelsen af de midler, som er skudt ind i institutionen af det offentlige.

Der er efter Justitsministeriets opfattelse ingen modstrid mellem

bemærkningerne og den foreslåede ordlyd af bestemmelsen, hvorefter det i

vedtægten skal være fastsat, at det offentlige »træffer bestemmelse om

anvendelse af institutionens midler i tilfælde af dennes opløsning«. I

den foreslåede bestemmelse står der således ikke, at det offentlige skal

træffe bestemmelse om anvendelsen af alle institutionens midler.

Spørgsmål:

Ministerens kommentar udbedes til henvendelse af 27. marts 1991 fra De

Samvirkende Menighedsplejer, (jf. bilag 15).

Svar:

De Samvirkende Menighedsplejer udtrykker i henvendelsen en positiv

holdning til lovforslagets hovedsigte om at forenkle og modernisere

fondslovgivningen.

Henvendelsen giver i øvrigt Justitsministeriet anledning til følgende

bemærkninger:

1. Der vil ikke efter lovforslaget være fri adgang til at stifte fonde med

aktiver på under 250.000 kr. Stiftelse af sådanne små fonde kan efter

lovforslaget kun ske i særlige tilfælde med fondsmyndighedens tilladelse, jf.

lovforslagets § 1, pkt. 13.

Efter de gældende regler i fondsloven skal en fond ved oprettelsen have en

egenkapital på mindst 200.000 kr. Denne mindstegrænse blev fastsat for at

sikre, at fonde - der i princippet skal virke uden tidsbegrænsning - har et

rimeligt kapitalgrundlag. Mindstegrænsen foreslås nu forhøjet i

overensstemmelse med den almindelige prisudvikling, jf. lovforslagets § 1,

nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Justitsministeriet finder ikke, at mindstegrænsen bør kunne forhøjes

administrativt.

2. Justitsministeriet finder, at det af hensyn til omverdenen, herunder

kreditorer og aftalepartnere, er mest hensigtsmæssigt, at man af navnet kan

udlede en institutions retlige status. Efter Justitsministeriets opfattelse

bør fonde og andre selvejende institutioner derfor fortsat anvende

fællesbetegnelsen »fond« i deres navn. Det bemærkes, at det efter

fast praksis er tilstrækkeligt, at ordet »fond« tilføjes i parentes

efter navnet.

3. Med hensyn til bemærkningerne vedrørende affattelsen af lovforslagets §

1, nr. 14, skal man henvise til Justitsministeriets besvarelse af

Retsudvalgets spørgsmål nr. 23.

De Samvirkende Menighedsplejers henvendelse giver i øvrigt ikke på det

foreliggende grundlag Justitsministeriet anledning til bemærkninger.

Spørgsmål:

Skal svaret på spørgsmål 26 forstås således, at der ikke sker nogen

ændring i Industriministeriets tilsyn med erhvervsdrivende fonde?

Svar:

I praksis er Industriministeriets fondsmyndighedsopgaver henlagt til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. 26

skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bl.a. fortsat registrere og have tilsendt

årsregnskaber m.v. for alle erhvervsdrivende fonde, jf. bl.a. lov om

erhvervsdrivende fonde § 53, stk. 4. I de tilfælde, hvor Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen bliver fondsmyndighed for erhvervsdrivende fonde efter den

foreslåede § 57, stk. 1 (lovforslagets § 2, nr. 13), vil man således også

fortsat automatisk modtage de pågældende fondes regnskaber. Det er alene den

hidtidige, formaliserede videresendelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

til fondsmyndigheden, der bortfalder, jf. lovforslagets § 2, nr. 12.

Lovforslaget indeholder herudover kun den ene formelle ændring, at

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke længere skal godkende et eller flere

bestyrelsesmedlemmer i fonde med en egenkapital på 1 mio. kr. og derover, jf.

lovforslagets § 2, nr. 8. Som anført i bemærkningerne til den tilsvarende

bestemmelse i forslagets § 1, nr. 15, har den hidtil gældende regel herom

ikke haft nogen særlig praktisk betydning, idet man i medfør heraf alene

påser, at det pågældende medlem er uafhængigt af stifteren, og at vedtægtens

og lovens krav i øvrigt er opfyldt.

Justitsministeriet har i anledning af det fornyede spørgsmål indhentet en

udtalelse fra Industriministeriet, der har fremhævet, at Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen som fondsmyndighed har adgang til at indkræve oplysninger

af betydning for tilsynet. Der er således ikke tilsigtet en ændring i selve

tilsynets omfang og udstrækning.

Industriministeren har endvidere anført, at erhvervsdrivende fondes

regnskaber skal være udarbejdet efter årsregnskabslovens bestemmelser med de

fravigelser og tilpasninger, der følger af fondes særlige forhold, jf. lov om

erhvervsdrivende fonde § 28. Der er derfor ikke umiddelbart behov for

supplerende bestemmelser om årsregnskabets udformning og indsendelse for de

erhvervsdrivende fonde.

Som forudsat i spørgsmål nr. 26 har Justitsministeriet ved besvarelsen

heraf alene udtalt sig om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens fortsatte

fondsmyndighedstilsyn med erhvervsdrivende fonde. På foranledning af det

fornyede spørgsmål skal Justitsministeriet imidlertid for klarheds skyld

fremhæve, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter forslaget ikke automatisk

skal videresende årsregnskaber til Justitsministeriet i de tilfælde, hvor

Justitsministeriet er fondsmyndighed efter den foreslåede § 57, stk. 1.

Justitsministeriet kan imidlertid i disse tilfælde i medfør af lovens § 57,

stk. 3 - som ikke foreslås ændret - forlange en erhvervsdrivende fonds

regnskabsmateriale forelagt med henblik på kontrol.

For så vidt angår tilsynet med de erhvervsdrivende fonde, som

Justitsministeriet er fondsmyndighed for, kan Justitsministeriet endvidere

oplyse, at gennemgang af disse fondes regnskaber hidtil er sket stikprøvevis,

foruden i de tilfælde, hvor særlige omstændigheder har henledt opmærksomheden

på en eller flere bestemte fonde. Dette vil også ske fremover, således at

Civilretsdirektoratet - hvortil Justitsministeriets fondsmyndighedsopgaver er

henlagt - vil rekvirere regnskaber ikke blot for de fonde, hvor revisionen

har blotlagt problemer, men herudover også på stikprøvebasis i passende

omfang.

Spørgsmål:

»Ministerens kommentar udbedes til høringssvar fra:

a) Dansk Revisor Union

b) Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

c) Landbrugsministeriet

d) Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde

e) DA

f) Foreningen af registrerede revisorer.«

Svar:

Ad a)

Dansk Revisor Union udtrykker betænkelighed ved forslagets § 1, nr. 21,

hvorefter fondslovens §§ 23-24 ikke skal finde anvendelse i tilfælde, hvor en

advokat eller en forvaltningsafdeling, der er godkendt af Justitsministeriet

efter reglerne i arveloven eller i lov om anbringelse af umyndiges midler,

har påtaget sig at udfærdige fondens regnskaber og at påse de forhold, der er

nævnt i den foreslåede § 25, stk. 1. Man peger særligt på, at en fond ikke

bør kunne undlade at lade regnskabet revidere af en revisor, hvis den

advokat, som udfærdiger regnskabet, samtidig sidder i fondens bestyrelse.

Justitsministeriet har drøftet henvendelsen med Advokatrådet, der har

erklæret sig enig i Revisorunionens synspunkter.

På den baggrund agter Justitsministeriet at fremsætte ændringsforslag,

således at fondslovens § 24 skal finde tilsvarende anvendelse på de

pågældende advokater. Denne bestemmelse indeholder bl.a. krav om, at

revisoren skal være uafhængig af fondsbestyrelsen, samt en regel om, at

fondsmyndigheden i visse tilfælde kan afsætte revisor. Det skal i øvrigt

fremhæves, at baggrunden for forslaget til § 28, stk. 2, er, at advokater

efter Justitsministeriets opfattelse er mindst lige så egnede som revisorer

til at foretage den kontrol af fondes regnskaber, som skal ske efter den

foreslåede bestemmelse i fondslovens § 25, stk. 1.

Ad b)

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer foreslår, at bestemmelsen om,

at fonde med aktiver under 250.000 kr. ikke skal være omfattet af fondsloven

(lovforslagets § 1, nr. 6), i stedet udformes sådan, at fonde med en

nettoformue på under 250.000 kr. er undtaget fra loven.

Justitsministeriet er ikke enig heri. Som fremhævet i bemærkningerne til

den foreslåede bestemmelse må aktivernes størrelse anses som det bedste

udtryk for fondens omsætning og dens heraf afledede samfundsmæssige

betydning. Justitsministeriet finder endvidere den valgte grænse på 250.000

kr. passende.

Foreningen rejser endvidere spørgsmål om det hensigtsmæssige i, at

skattemyndighederne i visse tilfælde skal afgøre, om en ikkeerhvervsdrivende

institution er en fond. Justitsministeriet har taget stilling til dette

spørgsmål ved besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 7 og 11, hvortil man

kan henholde sig.

Foreningen finder endvidere, at den foreslåede pligt for revisorerne til

at gennemgå fondsregnskaberne ud fra fondsretlige synspunkter og til at give

fondsmyndigheden meddelelse om uregelmæssigheder (lovforslagets § 1, nr.

19-20) bør lempes.

Justitsministeriet er ikke enig heri. Forslaget om skærpede regler for

revisionen af de ikke-erhvervsdrivende fondes regnskaber skal ses i

sammenhæng med, at Fondsregistret nedlægges, og at fondsmyndigheden fremover

som udgangspunkt ikke skal gennnemgå disse fondes regnskaber. Efter

Justitsministeriets opfattelse bør det i almindelighed ikke volde revisorerne

særlige vanskeligheder at udføre deres hverv i overensstemmelse med de

foreslåede regler.

Foreningen finder endelig, at der i større ikkeerhvervsdrivende fonde

fortsat bør stilles krav om, at regnskaberne bliver undergivet revision af en

uddannet revisor.

Efter Justitsministeriets opfattelse må det antages, at advokater normalt

vil kunne udfærdige regnskaber og samtidig påse de forhold, som er nævnt i

den foreslåede § 25, stk. 1, i overensstemmelse med loven og

fondsmyndighedens anvisninger. Skulle dette i konkrete tilfælde

undtagelsesvis ikke være tilfældet, bør fondsmyndigheden imidlertid kunne

forlange, at advokaten fratræder hvervet. Justitsministeriet agter at stille

ændringsforslag, der sikrer dette, jf. herved ovenfor under pkt. a).

Ad c)

Landbrugsministeriet rejser i høringssvaret spørgsmål om

anvendelsesområdet for den foreslåede regel i lovforslagets § 1, nr. 7, der

drejer sig om tilsynsmyndighedens mulighed for at lempe tilsynet med fonde,

som er undtaget fra fondsloven.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at den foreslåede bestemmelse

alene gælder for stadfæstede fonde, jf. herved lovforslagets § 1, nr.

28.

Landbrugsministeriet anfører endvidere, at Justitsministeriet ikke blot

bør overtage fondsmyndighedsopgaverne, men også bør overtage det

bevillingsretlige tilsyn med de fonde inden for Landbrugsministeriets område,

som helt eller delvis er oprettet for statsmidler. Dette tilsyn indebærer

først og fremmest en regnskabsmæssig kontrol, bl.a. med uddelingerne.

Tilsynet med, hvordan statsmidler anvendes, kan efter fondens nærmere

karakter hvile på rigsrevisorlovgivningen eller anden lovgivning,

tilkendegivelser i aktstykker, vedtægterne eller aftaler.

Lovforslaget tilsigter ikke generelt at gøre indgreb i tilsyn, der udøves

på grundlag af andre regler end fondslovgivningen.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør Landbrugsministeriet fortsat

udøve det bevillingsretlige tilsyn med de særlige fondskonstruktioner inden

for landbruget, der helt eller delvis er oprettet for statsmidler. I det

omfang tilsynsopgaverne måtte være sammenfaldende, vil Justitsministeriet dog

naturligvis være indstillet på at drøfte en nærmere koordinering med

Landbrugsministeriet. Det bemærkes herved, at Justitsministeriet som

fondsmyndighed efter fondsloven vil kunne føre tilsyn med, at de pågældende

fonde overholder de pålæg m.v., som Landbrugsministeriet giver dem med

henblik på det bevillingsretlige tilsyn.

Landbrugsministeriet anfører endelig, at anvendelsesområdet for den

foreslåede regel i fondslovens § 59 (forslagets § 1, nr. 42) kan give

anledning til tvivl.

Justitsministeriet er enig heri og skal henvise til det af

justitsministeren tidligere fremsatte ændringsforslag.

Ad d)

Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde rejser i høringssvaret

spørgsmål vedrørende afgrænsningen af begrebet »fond« over for

andre organisationsformer.

Justitsministeriet har tidligere behandlet de pågældende spørgsmål ved

besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 7, 11, 18 og 22, hvortil man kan

henholde sig.

Kontaktudvalget finder endvidere, at den foreslåede bestemmelse i

lovforslagets § 1, nr. 4, om undtagelse af visse fonde fra fondsloven er

udformet unødigt snævert. Justitsministeriet kan om dette spørgsmål henholde

sig til, hvad der er anført i bemærkningerne til forslaget.

Høringssvaret giver ikke i øvrigt Justitsministeriet anledning til

bemærkninger.

Ad e)

Dansk Arbejdsgiverforening anfører i høringssvaret, at oplysninger om

ikkeerhvervsdrivende fonde ligesom oplysninger om de erhvervsdrivende fonde

bør registreres eller på anden måde opbevares i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, således at offentligheden der kan få oplysninger om alle

fonde.

Justitsministeriet har forelagt dette spørgsmål for Industriministeriet,

der finder, at oplysninger om institutioner, som ikke er erhvervsdrivende,

ikke hører hjemme i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Ad f)

Foreningen af Registrerede Revisorer tilslutter sig i høringssvaret

lovforslagets hovedsigte om forenkling af fondslovgivningen.

Foreningen giver i øvrigt udtryk for nogle af de samme indvendinger, som

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har fremført. Der henvises derfor

til pkt. b) ovenfor.

KOLONIEN FILADELFIA

Til Folketingets Retsudvalg26. marts 1991

Vedrørende: Forslag til lov om ændring af lov om fonde og visse

foreninger, lovforslag nr. L 113

Som medlem af forretningsudvalget i Folkekirkelige Organisationers

Fællesudvalg er jeg blevet anmodet om på fællesudvalgets vegne at fremsende

høringssvar vedrørende det nævnte lovforslag.

Fondslovgivningen har jævnlig været til debat i Folkekirkelige

Organisationers Fællesudvalg. Der har været peget på følgende problemer:

- Fondsbegrebet er ikke dækkende for den samlede virksomhed, som de

folkekirkelige organisationer udfører.

- Den skelnen, der ligger til grund, mellem begrebet erhvervsdrivende

fonde og begrebet ikkeerhvervsdrivende fonde kan i konkrete sammenhænge virke

uhensigtsmæssig - som f.eks. når huset Vartov opfattes som en

erhvervsdrivende fond, fordi huset har indtægter på lejemålene i bygningen.

Organisationen hilser derfor med tilfredshed, at lovforslagets nr. 3 og 4

genindfører »den selvejende institution«. Imidlertid er

retsgrundlaget for begrebet den selvejende institution meget uklart, sådan

som vi umiddelbart ser det, dersom det fremsatte lovforslag gennemføres. Hvad

vil herefter være definitionen på den selvejende institution? Hvilke regler

gælder for bestyrelsessammensætning m.v.? Det er uhensigtsmæssigt, dersom den

selvejende institution alene skal defineres af de offentlige myndigheder, man

er i forhandlingsposition over for. En klarhed her er ønskelig.

I lovforslagets nr. 4, nyt nr. 7 i § 1, stk. 2, foreslås, at nogle

selvejende institutioner kan undtages fra fondslovgivningen, nemlig dersom

det af vedtægterne fremgår, at det offentlige træffer bestemmelse om

anvendelsen af institutionens midler ved opløsning. Af bemærkningerne fremgår

det, at denne ret for det offentlige til at træffe bestemmelse om

institutionens midler alene skal gælde den offentlige del af institutionens

midler. Dette bør fremgå direkte af lovforslaget, da det ellers i praksis vil

blive læst modsat.

Endelig skal bemærkes, at sammenhængen mellem lovforslagets nr. 6, nr. 13

og begrebet selvejende institution ikke er helt tydelig. Spørgsmålet herfra

kan formuleres på følgende måde: Vil man fremover kunne oprette en selvejende

institution med aktiver under 250.000 kr., der efter lovforslagets § 1, stk.

2, nr. 6 eller 7, jævnfør stykke 4, indgår driftsoverenskomst med det

offentlige og derefter ikke er at opfatte som en fond?

På vegne af forretningsudvalget for Folkekirkelige Organisationers

Fællesudvalg. Lisbet Christoffersen

Kst. kontorchef

DE SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER

Til Folketingets Retsudvalg27. marts 1991

Vedrørende: Lovforslag nr. L 113 (forslag til lov om ændring af lov om

fonde og visse foreninger, lov om erhvervsdrivende fonde og lov om beskatning

af fonde, visse foreninger og institutter m.v.)

På vegne af De Samvirkende Menighedsplejer, der siden 1902 har været

engageret i et omfattende kirkeligt/socialt omsorgs- og hjælpearbejde under

anvendelse af mangfoldige organisationsformer, skal jeg tillade mig at gøre

nogle bemærkninger vedrørende ovennævnte lovforslag.

1. Lovforslaget er først og fremmest positivt, fordi det på området

vedrørende selvejende institutioner tager fat på løsningen af nogle af de

problemer, som den hidtidige fondslovgivning har skabt. Netop fordi

fondslovgivningen også har omfattet selvejende institutioner, der historisk

og aktuelt har været rammen om et betydeligt virke inden for nye tiltag,

eksperimenter, alternative eller supplerende institutionsformer etc., er det

nu utrolig vigtigt, at betingelserne for at bruge den selvejende institution

som organisationsform til at udvikle ideer, arbejdskraft og engagement bliver

rimelige. Lovforslaget vil fremme dette.

2. For så vidt angår udtrykket »folkekirkens selvejende

institutioner« er det imidlertid ikke vort indtryk, at udtrykket dækker

den faktiske folkekirkelige virkelighed, når f.eks. stiftsfondene i dag er

undergivet fondslovgivningen.

Vi må desuden gøre opmærksom på, at lokale menighedsplejer, der arbejder

ud fra den enkelte kirke - i hvert fald de, der har egne vedtægter - indtil

nu befinder sig i en gråzone i forhold til fondslovgivningen. Nogle har søgt

registrering i overensstemmelse med hidtil gældende fondslovgivning, andre

har ikke. Det vil være værdifuldt, hvis såvel stiftsfonde som menighedsplejer

kunne henføres til »folkekirkens selvejende institutioner«.

Alternativt kunne det være rimeligt at indføre en bestemmelse i forslagets §

1, nr. 5, således at ikke alene et statsligt eller kommunalt tilsyn kunne

begrunde, at fondsmyndigheden meddelte hel eller delvis fritagelse fra loven,

men også et folkekirkeligt tilsyn.

3. I det hele taget er der grund til at understrege, at det er en klar

forbedring, at denne undtagelsesbestemmelse er foreslået indført i den form,

som er nævnt i lovforslaget. Den umådelig restriktive praksis vedrørende

tilladelse til at være undtaget fra loven, som hidtil har eksisteret, er uden

for enhver rimelighed. Det kan således nævnes, at vi er bekendt med, at en

kommune, der i sit eget regnskab har opført en fond, som administreres af

kommunalbestyrelsen som bestyrelse for fonden, og som revideres af kommunens

revisionsmyndighed, ikke har kunnet blive undtaget fra loven!

4. Må det endelig være tilladt at pege på, at der kan være anledning til

at rejse spørgsmålet om, hvilket beløb der medfører, at en fond er omfattet

af loven. I lovforslaget nævnes kr. 250.000. Vi mener, der kan være anledning

til at overveje dette beløbs størrelse, og foreslår det hævet f.eks. til 1

million kroner. Alternativt må der være mulighed for at indføre en

bestemmelse i lovgivningen, således at beløbet kan hæves, uden at der behøves

en egentlig lovændring.

Jeg tillader mig i øvrigt at henvise til de grundige bemærkninger, De

Samvirkende Menighedsplejers juridiske konsulent, landsretssagfører C. L.

Borch, har gjort til nogle af lovforslagets enkelte bestemmelser.

Med venlig hilsen

Jens Chr. Nielsen

Generalsekretær, præst

C. L. BORCH

landsretssagfører

Bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om fonde og visse

foreninger m.v.

Ad § 1, nr. 6 og 9:

Ifølge den foreslåede formulering af fondslovens § 1, stk. 4, er fonde,

hvis aktiver ikke overstiger kr. 250.000, ikke omfattet af loven, bortset fra

de i 2. pkt. nævnte undtagelser.

Da fondslovens kapitel 3 i henhold til lovforslagets § 1, nr. 9, ophæves,

hvorved bl.a. den nugældende § 5 udgår, må man kunne slutte modsætningsvis,

at det herefter vil være lovligt at oprette fonde med aktiver for under kr.

250.000 på samme måde som før fondsregistreringslovens indførelse i 1983.

Heraf må endvidere følge, at en sådan fond såvel vil kunne erhverve

rettigheder som indgå forpligtelser og i det hele optræde som juridisk

person, i det omfang dette ikke vil være i strid med de særligt nævnte

forpligtelser i den nye § 1, stk. 4.

Når det i ministeriets bemærkninger til lovforslagets nr. 6 vedrørende §

1, stk. 4, bl.a. anføres, at »en del af lovens bestemmelser gælder efter

almindelige fondsretlige regler for alle fonde, og disse bestemmelser skal

også fortsat gælde for de små fonde«, savnes der en konkretisering af

begrebet »almindelige fondsretlige regler«. Det var formentlig

mangelen på sådanne, der førte til gennemførelsen af hele fondslovkomplekset,

og det forekommer utilfredsstillende, at man ikke skulle kunne betragte en

udførlig opremsning af de bestemmelser, der skal være gældende for de fonde,

der i øvrigt er undtaget fra fondslovens bestemmelser, som udtømmende.

Ad forslagets § 1, nr. 8:

Når forslaget vedrørende § 3 alene foreslår en ændret formulering af § 3,

stk. 2, forekommer der at være anledning til at nævne, at bestemmelsen i den

nugældende § 3, stk. 1, om, at fonde i deres navn skal benytte ordet

»fond«, bør udgå. Anledningen hertil er, at det synes vildledende i

en lang række fondes navne netop at benytte ordet »fond«, idet

dette ord rent sprogligt hovedsagelig angår sådanne institutioner, hvis

væsentligste formål er at fungere som økonomiske foretagender, medens

institutioner, der omfattes af lovens bestemmelser, i vidt omfang kan have

andre hovedformål af etisk, kulturel, religiøs eller lignende art.

Denne betragtning gælder f.eks. De Samvirkende Menighedsplejer, hvis

hovedformål ikke er at fungere som økonomisk foretagende, og det samme gør

sig gældende med hensyn til en lang række andre institutioner af samme

karakter.

Bestemmelsen i § 3, stk. 1, forekommer således ganske overflødig, og dens

håndhævelse medfører i virkeligheden både sproglige og materielle

urimeligheder. Som eksempel kan nævnes, at De Samvirkende Menighedsplejer

efter fondslovens vedtagelse ændrede navn til »Fonden De Samvirkende

Menighedsplejer« alene for at opfylde kravet i § 3, stk. 1 - det behøver

næppe nærmere begrundelse, at dette navn virker både kunstigt, akavet og

forkert.

Ad forslagets § 1, nr. 13:

Det forekommer vanskeligt at forstå, hvilken nytte den foreslåede

formulering af fondslovens § 8, stk. 2, kan have under hensyn til det ovenfor

ad forslagets nr. 6 og 9 anførte.

Efter at Fondsregistret er ophævet, kan man jo ikke længere erhverve nogen

officiel dokumentation for en »lille« fonds eksistens, f.eks. i

form af registerudskrift som grundlag for tegningsberettigelse eller

lignende, og når man, jf. ovenfor ad nr. 6 og 9, fremtidig frit vil kunne

oprette »små« fonde, må man i så henseende disponere på samme måde

som før fondslovene.

Der synes således ikke at være nogen reel begrundelse for at ulejlige

fondsmyndigheden med ansøgninger om at blive omfattet af fondsloven.

For en ordens skyld bemærkes i denne forbindelse, at det er uklart,

hvorledes der skal forholdes i eksisterende fonde med aktiver for under kr.

250.000, hvis aktiverne helt eller delvis er forsynet med

prohibitiv-påtegning om, at der ikke må disponeres uden Fondsregistrets

samtykke - efter ophævelsen af registret må det formentlig antages, at

sådanne prohibitiv-påtegninger uden videre bortfalder, men en klar

bestemmelse herom vil være at foretrække.

Ad forslagets § 1, nr. 14:

Den nye affattelse af § 11, stk. 2, pkt. 2, om, at meddelelse om

ændringer af bestyrelsens sammensætning skal indsendes til skattemyndigheden

inden tre måneder efter ændringen »sammen med selvangivelsen«,

forekommer vanskeligt forenelig med de gældende bestemmelser om, at fondes

selvangivelser skal være indsendt inden den 30. juni, idet ændringer i

bestyrelsens sammensætning, der finder sted mellem juli og marts måned det

følgende år, ikke vil kunne anvendes i overensstemmelse med § 11, stk. 2,

pkt. 2.

Ad forslagets § 1, nr. 18:

Med hensyn til den foreslåede formulering af § 23, stk. 2, forekommer

det, at der i henseende til pligten til statsautoriseret revision gør sig de

samme grunde gældende for at anvende fondens aktiver som grundlag for denne

pligt som med hensyn til de andre bestemmelser, hvor forslaget anvender

aktiverne i stedet for eller sammen med egenkapitalen, jf. bl.a. ministeriets

bemærkninger til lovforslagets nr. 6 vedrørende den gældende lovs § 1, stk. 4

- det kan formentlig endda bemærkes, at der netop i henseende til § 23, stk.

2, er en særlig risiko for, at man forsøger at unddrage sig pligten ved en

bevidst formindskelse af egenkapitalen - f.eks. ved belåning.

Ad forslagets § 1, nr. 20:

Den foreslåede formulering af § 25, stk. 4, forekommer urimeligt streng

og næppe i overensstemmelse med almindelig dansk retsopfattelse, idet den

pålægger revisor ubetinget pligt til at indsende meddelelser til

fondsmyndigheden, hvis han finder anledning til påtale. Der bør formentlig

indføjes en bemærkning om, at en sådan pligt - naturligvis bortset fra

kriminelle forhold - kun skal bestå, såfremt de forhold, der giver anledning

til påtale, ikke rettes inden en rimelig frist.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) kan ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse.

Mindretallet er tilhænger af den afbureaukratisering, der ligger i, at

fondslovens dobbeltsystem fjernes.

Imidlertid har ministeren i sit lovforslag sat sig mellem to stole, idet

han overlader en del af arbejdet til skattevæsenet og opretholder

fondsmyndigheden, som kun sporadisk skal følge fondene.

Mindretallet mener, at der burde være en egentlig gennemgang af fondene

hos fondsmyndigheden, bl.a. i betragtning af, at skatteregnskab kan være af

en anden art end fondsregnskab.

Mindretallet har ved at stille ændringsforslag forsøgt at rette op på

nogle af svaghederne i lovforslaget. Da disse ændringsforslag imidlertid blev

forkastet ved lovforslagets 2. behandling, vil mindretallet hverken stemme

for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank

Jensen (S) Ove Fich (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd.

Gert Petersen (SF) Svend Aage Jensen (CD) Grove (KF) fmd. Helge

Adam Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage

Jensby (V) Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen

(KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter