1990 BTL 113 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FONDE OG VISSE FORENINGER, LOV OM ERHVERVSDRIVENDE FONDE OG LOV OM BESKATNING AF FONDE, VISSE FORENINGER OG INSTITUTTER M.V. SAMT SKATTEKONTROLLOVEN (AFBUREAUKRATISERING AF FONDSLOVGIVNINGEN) NR L 113 1990-91, 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse
heraf er optrykt som bilag til betænkningen.
Der er af justitsministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:
Advokatrådet,
Andersen, Lennart Lynge, Frederiksberg,
De Danske Skytte-, Gymnastik- & Idrætsforeninger,
De Samvirkende Menighedsplejer,
Kolonien Filadelfia og
Muskelsvindfonden.
Nogle af disse henvendelser er endvidere optrykt som bilag til
betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres
og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag.
Flertallet finder, at der med de foreslåede ændringer af fondslovgivningen
sker en tiltrængt forenkling og modernisering af administrationen på dette
område, der for mange fonde har kunnet forekomme unødigt bureaukratisk.
Flertallet fremhæver, at den nu overflødige registrering i Fondsregistret
bortfalder, og at fondsmyndigheden fremover samles på eet sted. Flertallet
støtter endvidere den foreslåede ordning, hvorefter kontrollen med de
ikkeerhvervsdrivende fondes regnskaber (ud over skattemyndighedernes
ligningsmæssige kontrol) overlades til revisorerne, der samtidig får pligt
til at give fondsmyndigheden besked, hvis revisionen har givet mistanke om,
at en fond ikke overholder loven eller sin egen vedtægt.
Justitsministeren har i sine svar på udvalgets spørgsmål afklaret enkelte
Læs alt
tvivlsspørgsmål om det fremtidige omfang af det offentliges indseende med
fondene, og flertallet finder det i den forbindelse værdifuldt, at der
fortsat vil være mulighed for et mere intensivt tilsyn med meget store
stadfæstede fonde af samfundsmæssig betydning.
Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
skal i øvrigt bemærke, at mindretallet helst havde set en mere gennemgribende
revision af hele denne lovgivning og en langt større liberalisering og
sletning af urimelige og bureaukratiske paragraffer, men mindretallet stiller
sig for nærværende tilfreds med dette lovforslag, som det anser for et skridt
i den rigtige retning.
Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil dog
stemme for de under nr. 3, 4, 9 og 10 stillede ændringsforslag. Med hensyn
til de af justitsministeren stillede ændringsforslag vil mindretallet
redegøre for sin stilling ved 3. behandling. Mindretallet ønsker at tilføje
følgende:
Efter et meget betydeligt udvalgsarbejde i starten af 1980'erne regulerede
Folketinget fondenes retsforhold gennem en række love i 1983-86. Et
væsentligt punkt var oprettelsen af Fondsregistret.
Denne lovgivning vil Folketingets flertal nu underminere gennem en
hasarderet hurtigt gennemført lovændring.
Om proceduren skal mindretallet bemærke, at Justitsministeriet først ved
lovforslagets fremsættelse begyndte at høre en lang række organisationer og
ministerier. Det gav anledning til mange konkrete ændringsforslag til
regeringens lovforslag, herunder fra andre ministerier.
Det forekommer besynderligt, at regeringens forskellige ministerier har
forskellige holdninger til regeringens politik.
Om substansen er at bemærke, at det overblik, som lovene fra 1983-86
skabte om fondenes forhold, og som Danmark internationalt er blevet anerkendt
for, igen mistes. Vi ved i dag en hel del om fondenes antal, kapital m.v.
Dette sættes over styr ved lovændringen.
Endvidere henlægges ansvaret for registreringen af fondene til
skattevæsenet. Det er en helt ny opgave for skatteforvaltningerne, der
betyder, at stridigheder om, hvorvidt der foreligger en fond, i fremtiden
skal behandles gennem det almindelige skatteretlige system.
Endelig er forslaget om at afskaffe medarbejderrepræsentationen i
fondsbestyrelser i moderfonde, der driver virksomhed med massemedier, en ren
provokation over for fagbevægelsen. Der er ingen saglige grunde til at
forskelsbehandle medievirksomheder og andre virksomheder. Det er komplet
urealistisk at forestille sig, at den redaktionelle frihed skulle kunne trues
af medarbejderrepræsentanter i moderfonde, og der findes intet eksempel på,
at det skulle være tilfældet.
Der har i en række henvendelser været peget på de mange mindre foreningers
og selvejende institutioners ønske om mindre besværlige relationer til
fondsmyndighederne. Socialdemokratiet har til stadighed været lydhør
heroverfor og ville gerne se på en løsning af dette problem, men finder ikke,
at det skulle have som konsekvens, at Fondsregistret skulle afskaffes.
Til slut skal det noteres, at formålet med lovforslaget angiveligt er en
afbureaukratisering, men effekten er umådelig ringe, nemlig efter regeringens
beregninger en besparelse på 10-12 personer, hvilket dog modsiges af
høringssvar. Argumentet har således kun meget ringe vægt.
Der er i stedet tale om afregulering og mindre samfundsindsigt.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag
med undtagelse af det af justitsministeren under nr. 11 stillede.
Ændringsforslag
Til § 1
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (KF, V, SF, FP,
CD, RV og KRF):
1) I nr. 7 ændres i den foreslåede affattelse af § 1,
stk. 5, 1. pkt., ordene »Reglen i § 38« til: »Reglerne i
§§ 38 og 59«.
2) I nr. 14 udgår i den foreslåede affattelse af § 11,
stk. 2, 2. pkt., ordene »inden 3 måneder efter ændringen«.
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):
3) I den under nr. 18 foreslåede affattelse af § 23
affattes stk. 2 således:
»Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret
eller registreret revisor.«
4) I den under nr. 18 foreslåede affattelse af § 23
udgår stk. 3, 2. pkt.
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (KF, V, SF,
FP, CD, RV og KRF):
5) Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer:
»01. § 26 affattes således:
»§ 26. En tiltrædende revisor skal rette henvendelse til den
fratrædende revisor, der har pligt til over for denne at give oplysning om
baggrunden for sin fratræden.«»
6) I den under nr. 21 foreslåede affattelse af § 28
udgår stk. 2, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. § 23 gælder ikke, hvis en advokat har påtaget sig at
udfærdige fondens regnskaber og at påse de forhold, der er nævnt i § 25, stk.
1. §§ 24-27 finder tilsvarende anvendelse på den pågældende advokat.
Stk. 3. §§ 23-24 gælder ikke, hvis en godkendt
forvaltningsafdeling har påtaget sig de i stk. 2 nævnte opgaver. §§ 25-27
finder tilsvarende anvendelse på den pågældende forvaltningsafdeling.«
7) I nr. 29 ændres i den foreslåede affattelse af §
43 ordene »eller § 25, stk. 1, 3. pkt.,» til: »§ 25, stk.
1, 3. pkt., eller § 26,».
8) I nr. 42 ændres i den foreslåede § 59, 1. pkt.,
ordene »der ikke« til: »som efter den 1. januar 1992 ikke
længere«.
Til § 2
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):
9) Nr. 8 udgår.
Af et mindretal (S og SF):
10) Nr. 9 udgår.
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (KF, V, FP, CD,
RV og KRF):
11) I nr. 9 ændres i den foreslåede § 22, stk. 3,
ordene »der har til hovedformål at drive virksomhed med
massemedier« til: »hvis erhvervsmæssige virksomhed udelukkende
består i drift af massemedier og hermed beslægtet virksomhed«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Ved den foreslåede ændring præciseres det, at også ikkestadfæstede fonde,
som falder uden for lovens område efter lovens § 1, stk. 2, nr. 1-3, 6 eller
7, eller stk. 4, eller som er undtaget fra loven i medfør af stk. 3, men som
på et tidligere tidspunkt har tilpasset vedtægterne til fondslovens
dagældende tilsynsbestemmelser, nu kan slippe for dette tilsyn uden at skulle
ansøge Justitsministeriet om tilladelse til ændring af vedtægten.
Til nr. 2
Ved ændringsforslaget rettes alene en meningsforstyrrende korrekturfejl.
Meddelelse om ændringer af en fondsbestyrelses sammensætning skal herefter
indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf.
fondsbeskatningslovens § 15.
Til nr. 3 og 4
Det synes ikke at være for stort et krav, at fonde med så store aktiver
som over 250.000 kr. i det mindste udpeger een registreret eller
statsautoriseret revisor. Revisortitlen er ikke beskyttet. Det er derfor
nødvendigt at stille krav om, at vedkommende revisor i det mindste skal være
registreret.
Til nr. 5
Justitsministeriet finder, at det vil kunne medvirke til en yderligere
sikring af, at alt går rigtigt til i fondene, såfremt revisor ved sin
fratræden skal oplyse sin efterfølger om grunden til, at han fratræder.
Ændringsforslaget er formuleret i overensstemmelse med et lovforslag (nr.
L 150), som industriministeren har fremsat, og som bl.a. skal gælde ved
revisorskift i erhvervsdrivende fonde.
Til nr. 6
Ved ændringsforslaget bestemmes det, at en advokat, som har påtaget sig at
udfærdige en fonds regnskaber og at påse de forhold, der er nævnt i den
foreslåede § 25, stk. 1, også skal opfylde habilitetskravene i fondslovens §
24. Ændringsforslaget indebærer desuden, at fondsmyndigheden i visse nærmere
angivne tilfælde vil kunne sætte den pågældende advokat fra hvervet.
Til nr. 7
Ved ændringsforslaget pålægges den tiltrædende og fratrædende revisor
bødestraf for ikke at opfylde de forpligtelser, som påhviler dem i medfør af
den foreslåede § 26 (ændringsforslag nr. 5).
Til nr. 8
Ved ændringsforslaget præciseres det, at den foreslåede affattelse af
fondslovens § 59 alene tager sigte på at undgå den situation, at et stort
antal fonde, som i tiden efter fondslovens ikrafttræden den 1. januar 1985
har fået tilpasset vedtægterne til lovens regler om fondsmyndighedens tilsyn,
nu efter en afbureaukratisering af loven skal ansøge fondsmyndigheden om
tilladelse til på ny at bringe vedtægtens tilsynsbestemmelser på linje med
lovens regler.
Til nr. 9
Der er i lovforslaget ingen afgørende begrundelse for, at erhvervsdrivende
fonde med stor egenkapital ikke fortsat skal have et bestyrelsesmedlem
godkendt af fondsmyndigheden.
Til nr. 10
Ændringsforslaget betyder, at lovens bestemmelser om
medarbejderrepræsentation i fondsbestyrelser fortsat finder anvendelse på
alle moderfonde, herunder moderfonde, der udelukkende driver virksomhed med
massemedier.
Til nr. 11
Med henblik på at sikre, at den foreslåede bestemmelse om
medarbejderrepræsentation kun kommer til at gælde for rene mediefonde, hvor
hensynet til at sikre den redaktionelle uafhængighed er tungtvejende,
foreslås det, at bestemmelsen alene skal gælde for moderfonde, hvis
erhvervsmæssige virksomhed udelukkende består i at drive massemedier og
virksomhed, der er beslægtet hermed.
Undtagelsesbestemmelsen vedrørende medarbejderrepræsentation gælder
således efter ændringsforslaget, selv om en massemedievirksomhed tillige
måtte drive hermed beslægtet virksomhed, f.eks. forlagsvirksomhed.
Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank
Jensen (S) Ove Fich (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd.
Gert Petersen (SF) Nør Christensen (CD) Grove (KF) fmd. Helge Adam
Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage Jensby
(V) Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelse
heraf
Spørgsmål:
Hvad er kommentaren til arbejdsministerens ændringsforslag til § 1, stk.
3?
Svar:
Arbejdsministeriet foreslår i sit høringssvar, at det præciseres, at
fondsmyndigheden kan meddele en generel undtagelse fra fondslovene for helt
ensartede fonde, der er undergivet et vist offentligt tilsyn - som f.eks.
fonde, der er oprettet i henhold til ferieloven.
Justitsministeriet har intet at indvende mod, at fondsmyndigheden
behandler undtagelsesansøgninger for flere fonde i een omgang, hvis det kan
dokumenteres, at de pågældende fonde, som ønsker en generel undtagelse, er
identiske, herunder med hensyn til vedtægt og omfanget af det offentlige
tilsyn m.v.
Efter Justitsministeriets opfattelse er hverken den hidtidige eller den
foreslåede affattelse af fondslovens § 1, stk. 3, til hinder for, at fonde
kan undtages gruppevis fra lovens område. Bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 5, skal således ikke forstås sådan, at ansøgninger om undtagelse
nødvendigvis skal indgives og behandles for hver enkelt fond for sig. Der kan
således også gives gruppefritagelse.
Justitsministeriet skal anmode om, at dette svar optages som bilag til
Retsudvalgets betænkning over lovforslaget.
Spørgsmål:
Ministerens kommentar udbedes til henvendelse af 26. marts 1991 fra
Kolonien Filadelfia, jf. bilag 13.
Svar:
1. Henvendelsen, der er skrevet på Kolonien Filadelfias brevpapir, er
angiveligt afsendt på vegne af forretningsudvalget for Folkekirkelige
Organisationers Fællesudvalg.
2. Forretningsudvalget rejser i henvendelsen nogle spørgsmål vedrørende
begrebet »selvejende institution«, idet man tilsyneladende går ud
fra, at der med lovforslaget indføres en fondsretlig sondring mellem fonde og
selvejende institutioner.
Dette er imidlertid ikke tilfældet.
Fondslovens § 1, stk. 1, der ikke foreslås ændret, lyder således:
»Lovens kapitel 1-12 gælder for fonde, legater, stiftelser og andre
selvejende institutioner (fonde).« Loven gælder således for en kategori
af institutioner, som uanset deres betegnelse har det fællestræk, at de er
»selvejende«, idet ingen i institutionen har ejendomsret til
institutionens formue.
I fondsretlig henseende vil kriterierne for, hvornår der foreligger en
fond eller en (anden) selvejende institution, således stadig være ens. Der
vil fortsat heller ikke være knyttet særlige retsvirkninger til brugen af den
ene eller den anden betegnelse.
3. Forretningsudvalget anfører endvidere, at det bør fremgå udtrykkeligt
af den foreslåede bestemmelse i fondslovens § 1, stk. 2, nr. 7 (lovforslagets
§ 1, nr. 4), at visse selvejende institutioner - som overvejende »lever
af« offentlige driftstilskud m.v. - er undtaget fra fondsloven, hvis det
bl.a. er fastsat i vedtægten, at det offentlige træffer bestemmelse om
anvendelse af den offentlige del af institutionens midler i tilfælde
af dennes opløsning.
I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, er det fremhævet, at det
offentlige i forbindelse med opløsning alene skal træffe bestemmelse om
anvendelsen af de midler, som er skudt ind i institutionen af det offentlige.
Der er efter Justitsministeriets opfattelse ingen modstrid mellem
bemærkningerne og den foreslåede ordlyd af bestemmelsen, hvorefter det i
vedtægten skal være fastsat, at det offentlige »træffer bestemmelse om
anvendelse af institutionens midler i tilfælde af dennes opløsning«. I
den foreslåede bestemmelse står der således ikke, at det offentlige skal
træffe bestemmelse om anvendelsen af alle institutionens midler.
Spørgsmål:
Ministerens kommentar udbedes til henvendelse af 27. marts 1991 fra De
Samvirkende Menighedsplejer, (jf. bilag 15).
Svar:
De Samvirkende Menighedsplejer udtrykker i henvendelsen en positiv
holdning til lovforslagets hovedsigte om at forenkle og modernisere
fondslovgivningen.
Henvendelsen giver i øvrigt Justitsministeriet anledning til følgende
bemærkninger:
1. Der vil ikke efter lovforslaget være fri adgang til at stifte fonde med
aktiver på under 250.000 kr. Stiftelse af sådanne små fonde kan efter
lovforslaget kun ske i særlige tilfælde med fondsmyndighedens tilladelse, jf.
lovforslagets § 1, pkt. 13.
Efter de gældende regler i fondsloven skal en fond ved oprettelsen have en
egenkapital på mindst 200.000 kr. Denne mindstegrænse blev fastsat for at
sikre, at fonde - der i princippet skal virke uden tidsbegrænsning - har et
rimeligt kapitalgrundlag. Mindstegrænsen foreslås nu forhøjet i
overensstemmelse med den almindelige prisudvikling, jf. lovforslagets § 1,
nr. 6, og bemærkningerne hertil.
Justitsministeriet finder ikke, at mindstegrænsen bør kunne forhøjes
administrativt.
2. Justitsministeriet finder, at det af hensyn til omverdenen, herunder
kreditorer og aftalepartnere, er mest hensigtsmæssigt, at man af navnet kan
udlede en institutions retlige status. Efter Justitsministeriets opfattelse
bør fonde og andre selvejende institutioner derfor fortsat anvende
fællesbetegnelsen »fond« i deres navn. Det bemærkes, at det efter
fast praksis er tilstrækkeligt, at ordet »fond« tilføjes i parentes
efter navnet.
3. Med hensyn til bemærkningerne vedrørende affattelsen af lovforslagets §
1, nr. 14, skal man henvise til Justitsministeriets besvarelse af
Retsudvalgets spørgsmål nr. 23.
De Samvirkende Menighedsplejers henvendelse giver i øvrigt ikke på det
foreliggende grundlag Justitsministeriet anledning til bemærkninger.
Spørgsmål:
Skal svaret på spørgsmål 26 forstås således, at der ikke sker nogen
ændring i Industriministeriets tilsyn med erhvervsdrivende fonde?
Svar:
I praksis er Industriministeriets fondsmyndighedsopgaver henlagt til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. 26
skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bl.a. fortsat registrere og have tilsendt
årsregnskaber m.v. for alle erhvervsdrivende fonde, jf. bl.a. lov om
erhvervsdrivende fonde § 53, stk. 4. I de tilfælde, hvor Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen bliver fondsmyndighed for erhvervsdrivende fonde efter den
foreslåede § 57, stk. 1 (lovforslagets § 2, nr. 13), vil man således også
fortsat automatisk modtage de pågældende fondes regnskaber. Det er alene den
hidtidige, formaliserede videresendelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
til fondsmyndigheden, der bortfalder, jf. lovforslagets § 2, nr. 12.
Lovforslaget indeholder herudover kun den ene formelle ændring, at
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke længere skal godkende et eller flere
bestyrelsesmedlemmer i fonde med en egenkapital på 1 mio. kr. og derover, jf.
lovforslagets § 2, nr. 8. Som anført i bemærkningerne til den tilsvarende
bestemmelse i forslagets § 1, nr. 15, har den hidtil gældende regel herom
ikke haft nogen særlig praktisk betydning, idet man i medfør heraf alene
påser, at det pågældende medlem er uafhængigt af stifteren, og at vedtægtens
og lovens krav i øvrigt er opfyldt.
Justitsministeriet har i anledning af det fornyede spørgsmål indhentet en
udtalelse fra Industriministeriet, der har fremhævet, at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen som fondsmyndighed har adgang til at indkræve oplysninger
af betydning for tilsynet. Der er således ikke tilsigtet en ændring i selve
tilsynets omfang og udstrækning.
Industriministeren har endvidere anført, at erhvervsdrivende fondes
regnskaber skal være udarbejdet efter årsregnskabslovens bestemmelser med de
fravigelser og tilpasninger, der følger af fondes særlige forhold, jf. lov om
erhvervsdrivende fonde § 28. Der er derfor ikke umiddelbart behov for
supplerende bestemmelser om årsregnskabets udformning og indsendelse for de
erhvervsdrivende fonde.
Som forudsat i spørgsmål nr. 26 har Justitsministeriet ved besvarelsen
heraf alene udtalt sig om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens fortsatte
fondsmyndighedstilsyn med erhvervsdrivende fonde. På foranledning af det
fornyede spørgsmål skal Justitsministeriet imidlertid for klarheds skyld
fremhæve, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter forslaget ikke automatisk
skal videresende årsregnskaber til Justitsministeriet i de tilfælde, hvor
Justitsministeriet er fondsmyndighed efter den foreslåede § 57, stk. 1.
Justitsministeriet kan imidlertid i disse tilfælde i medfør af lovens § 57,
stk. 3 - som ikke foreslås ændret - forlange en erhvervsdrivende fonds
regnskabsmateriale forelagt med henblik på kontrol.
For så vidt angår tilsynet med de erhvervsdrivende fonde, som
Justitsministeriet er fondsmyndighed for, kan Justitsministeriet endvidere
oplyse, at gennemgang af disse fondes regnskaber hidtil er sket stikprøvevis,
foruden i de tilfælde, hvor særlige omstændigheder har henledt opmærksomheden
på en eller flere bestemte fonde. Dette vil også ske fremover, således at
Civilretsdirektoratet - hvortil Justitsministeriets fondsmyndighedsopgaver er
henlagt - vil rekvirere regnskaber ikke blot for de fonde, hvor revisionen
har blotlagt problemer, men herudover også på stikprøvebasis i passende
omfang.
Spørgsmål:
»Ministerens kommentar udbedes til høringssvar fra:
a) Dansk Revisor Union
b) Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
c) Landbrugsministeriet
d) Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde
e) DA
f) Foreningen af registrerede revisorer.«
Svar:
Ad a)
Dansk Revisor Union udtrykker betænkelighed ved forslagets § 1, nr. 21,
hvorefter fondslovens §§ 23-24 ikke skal finde anvendelse i tilfælde, hvor en
advokat eller en forvaltningsafdeling, der er godkendt af Justitsministeriet
efter reglerne i arveloven eller i lov om anbringelse af umyndiges midler,
har påtaget sig at udfærdige fondens regnskaber og at påse de forhold, der er
nævnt i den foreslåede § 25, stk. 1. Man peger særligt på, at en fond ikke
bør kunne undlade at lade regnskabet revidere af en revisor, hvis den
advokat, som udfærdiger regnskabet, samtidig sidder i fondens bestyrelse.
Justitsministeriet har drøftet henvendelsen med Advokatrådet, der har
erklæret sig enig i Revisorunionens synspunkter.
På den baggrund agter Justitsministeriet at fremsætte ændringsforslag,
således at fondslovens § 24 skal finde tilsvarende anvendelse på de
pågældende advokater. Denne bestemmelse indeholder bl.a. krav om, at
revisoren skal være uafhængig af fondsbestyrelsen, samt en regel om, at
fondsmyndigheden i visse tilfælde kan afsætte revisor. Det skal i øvrigt
fremhæves, at baggrunden for forslaget til § 28, stk. 2, er, at advokater
efter Justitsministeriets opfattelse er mindst lige så egnede som revisorer
til at foretage den kontrol af fondes regnskaber, som skal ske efter den
foreslåede bestemmelse i fondslovens § 25, stk. 1.
Ad b)
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer foreslår, at bestemmelsen om,
at fonde med aktiver under 250.000 kr. ikke skal være omfattet af fondsloven
(lovforslagets § 1, nr. 6), i stedet udformes sådan, at fonde med en
nettoformue på under 250.000 kr. er undtaget fra loven.
Justitsministeriet er ikke enig heri. Som fremhævet i bemærkningerne til
den foreslåede bestemmelse må aktivernes størrelse anses som det bedste
udtryk for fondens omsætning og dens heraf afledede samfundsmæssige
betydning. Justitsministeriet finder endvidere den valgte grænse på 250.000
kr. passende.
Foreningen rejser endvidere spørgsmål om det hensigtsmæssige i, at
skattemyndighederne i visse tilfælde skal afgøre, om en ikkeerhvervsdrivende
institution er en fond. Justitsministeriet har taget stilling til dette
spørgsmål ved besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 7 og 11, hvortil man
kan henholde sig.
Foreningen finder endvidere, at den foreslåede pligt for revisorerne til
at gennemgå fondsregnskaberne ud fra fondsretlige synspunkter og til at give
fondsmyndigheden meddelelse om uregelmæssigheder (lovforslagets § 1, nr.
19-20) bør lempes.
Justitsministeriet er ikke enig heri. Forslaget om skærpede regler for
revisionen af de ikke-erhvervsdrivende fondes regnskaber skal ses i
sammenhæng med, at Fondsregistret nedlægges, og at fondsmyndigheden fremover
som udgangspunkt ikke skal gennnemgå disse fondes regnskaber. Efter
Justitsministeriets opfattelse bør det i almindelighed ikke volde revisorerne
særlige vanskeligheder at udføre deres hverv i overensstemmelse med de
foreslåede regler.
Foreningen finder endelig, at der i større ikkeerhvervsdrivende fonde
fortsat bør stilles krav om, at regnskaberne bliver undergivet revision af en
uddannet revisor.
Efter Justitsministeriets opfattelse må det antages, at advokater normalt
vil kunne udfærdige regnskaber og samtidig påse de forhold, som er nævnt i
den foreslåede § 25, stk. 1, i overensstemmelse med loven og
fondsmyndighedens anvisninger. Skulle dette i konkrete tilfælde
undtagelsesvis ikke være tilfældet, bør fondsmyndigheden imidlertid kunne
forlange, at advokaten fratræder hvervet. Justitsministeriet agter at stille
ændringsforslag, der sikrer dette, jf. herved ovenfor under pkt. a).
Ad c)
Landbrugsministeriet rejser i høringssvaret spørgsmål om
anvendelsesområdet for den foreslåede regel i lovforslagets § 1, nr. 7, der
drejer sig om tilsynsmyndighedens mulighed for at lempe tilsynet med fonde,
som er undtaget fra fondsloven.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at den foreslåede bestemmelse
alene gælder for stadfæstede fonde, jf. herved lovforslagets § 1, nr.
28.
Landbrugsministeriet anfører endvidere, at Justitsministeriet ikke blot
bør overtage fondsmyndighedsopgaverne, men også bør overtage det
bevillingsretlige tilsyn med de fonde inden for Landbrugsministeriets område,
som helt eller delvis er oprettet for statsmidler. Dette tilsyn indebærer
først og fremmest en regnskabsmæssig kontrol, bl.a. med uddelingerne.
Tilsynet med, hvordan statsmidler anvendes, kan efter fondens nærmere
karakter hvile på rigsrevisorlovgivningen eller anden lovgivning,
tilkendegivelser i aktstykker, vedtægterne eller aftaler.
Lovforslaget tilsigter ikke generelt at gøre indgreb i tilsyn, der udøves
på grundlag af andre regler end fondslovgivningen.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør Landbrugsministeriet fortsat
udøve det bevillingsretlige tilsyn med de særlige fondskonstruktioner inden
for landbruget, der helt eller delvis er oprettet for statsmidler. I det
omfang tilsynsopgaverne måtte være sammenfaldende, vil Justitsministeriet dog
naturligvis være indstillet på at drøfte en nærmere koordinering med
Landbrugsministeriet. Det bemærkes herved, at Justitsministeriet som
fondsmyndighed efter fondsloven vil kunne føre tilsyn med, at de pågældende
fonde overholder de pålæg m.v., som Landbrugsministeriet giver dem med
henblik på det bevillingsretlige tilsyn.
Landbrugsministeriet anfører endelig, at anvendelsesområdet for den
foreslåede regel i fondslovens § 59 (forslagets § 1, nr. 42) kan give
anledning til tvivl.
Justitsministeriet er enig heri og skal henvise til det af
justitsministeren tidligere fremsatte ændringsforslag.
Ad d)
Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde rejser i høringssvaret
spørgsmål vedrørende afgrænsningen af begrebet »fond« over for
andre organisationsformer.
Justitsministeriet har tidligere behandlet de pågældende spørgsmål ved
besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 7, 11, 18 og 22, hvortil man kan
henholde sig.
Kontaktudvalget finder endvidere, at den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 1, nr. 4, om undtagelse af visse fonde fra fondsloven er
udformet unødigt snævert. Justitsministeriet kan om dette spørgsmål henholde
sig til, hvad der er anført i bemærkningerne til forslaget.
Høringssvaret giver ikke i øvrigt Justitsministeriet anledning til
bemærkninger.
Ad e)
Dansk Arbejdsgiverforening anfører i høringssvaret, at oplysninger om
ikkeerhvervsdrivende fonde ligesom oplysninger om de erhvervsdrivende fonde
bør registreres eller på anden måde opbevares i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, således at offentligheden der kan få oplysninger om alle
fonde.
Justitsministeriet har forelagt dette spørgsmål for Industriministeriet,
der finder, at oplysninger om institutioner, som ikke er erhvervsdrivende,
ikke hører hjemme i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Ad f)
Foreningen af Registrerede Revisorer tilslutter sig i høringssvaret
lovforslagets hovedsigte om forenkling af fondslovgivningen.
Foreningen giver i øvrigt udtryk for nogle af de samme indvendinger, som
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har fremført. Der henvises derfor
til pkt. b) ovenfor.
KOLONIEN FILADELFIA
Til Folketingets Retsudvalg26. marts 1991
Vedrørende: Forslag til lov om ændring af lov om fonde og visse
foreninger, lovforslag nr. L 113
Som medlem af forretningsudvalget i Folkekirkelige Organisationers
Fællesudvalg er jeg blevet anmodet om på fællesudvalgets vegne at fremsende
høringssvar vedrørende det nævnte lovforslag.
Fondslovgivningen har jævnlig været til debat i Folkekirkelige
Organisationers Fællesudvalg. Der har været peget på følgende problemer:
- Fondsbegrebet er ikke dækkende for den samlede virksomhed, som de
folkekirkelige organisationer udfører.
- Den skelnen, der ligger til grund, mellem begrebet erhvervsdrivende
fonde og begrebet ikkeerhvervsdrivende fonde kan i konkrete sammenhænge virke
uhensigtsmæssig - som f.eks. når huset Vartov opfattes som en
erhvervsdrivende fond, fordi huset har indtægter på lejemålene i bygningen.
Organisationen hilser derfor med tilfredshed, at lovforslagets nr. 3 og 4
genindfører »den selvejende institution«. Imidlertid er
retsgrundlaget for begrebet den selvejende institution meget uklart, sådan
som vi umiddelbart ser det, dersom det fremsatte lovforslag gennemføres. Hvad
vil herefter være definitionen på den selvejende institution? Hvilke regler
gælder for bestyrelsessammensætning m.v.? Det er uhensigtsmæssigt, dersom den
selvejende institution alene skal defineres af de offentlige myndigheder, man
er i forhandlingsposition over for. En klarhed her er ønskelig.
I lovforslagets nr. 4, nyt nr. 7 i § 1, stk. 2, foreslås, at nogle
selvejende institutioner kan undtages fra fondslovgivningen, nemlig dersom
det af vedtægterne fremgår, at det offentlige træffer bestemmelse om
anvendelsen af institutionens midler ved opløsning. Af bemærkningerne fremgår
det, at denne ret for det offentlige til at træffe bestemmelse om
institutionens midler alene skal gælde den offentlige del af institutionens
midler. Dette bør fremgå direkte af lovforslaget, da det ellers i praksis vil
blive læst modsat.
Endelig skal bemærkes, at sammenhængen mellem lovforslagets nr. 6, nr. 13
og begrebet selvejende institution ikke er helt tydelig. Spørgsmålet herfra
kan formuleres på følgende måde: Vil man fremover kunne oprette en selvejende
institution med aktiver under 250.000 kr., der efter lovforslagets § 1, stk.
2, nr. 6 eller 7, jævnfør stykke 4, indgår driftsoverenskomst med det
offentlige og derefter ikke er at opfatte som en fond?
På vegne af forretningsudvalget for Folkekirkelige Organisationers
Fællesudvalg. Lisbet Christoffersen
Kst. kontorchef
DE SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER
Til Folketingets Retsudvalg27. marts 1991
Vedrørende: Lovforslag nr. L 113 (forslag til lov om ændring af lov om
fonde og visse foreninger, lov om erhvervsdrivende fonde og lov om beskatning
af fonde, visse foreninger og institutter m.v.)
På vegne af De Samvirkende Menighedsplejer, der siden 1902 har været
engageret i et omfattende kirkeligt/socialt omsorgs- og hjælpearbejde under
anvendelse af mangfoldige organisationsformer, skal jeg tillade mig at gøre
nogle bemærkninger vedrørende ovennævnte lovforslag.
1. Lovforslaget er først og fremmest positivt, fordi det på området
vedrørende selvejende institutioner tager fat på løsningen af nogle af de
problemer, som den hidtidige fondslovgivning har skabt. Netop fordi
fondslovgivningen også har omfattet selvejende institutioner, der historisk
og aktuelt har været rammen om et betydeligt virke inden for nye tiltag,
eksperimenter, alternative eller supplerende institutionsformer etc., er det
nu utrolig vigtigt, at betingelserne for at bruge den selvejende institution
som organisationsform til at udvikle ideer, arbejdskraft og engagement bliver
rimelige. Lovforslaget vil fremme dette.
2. For så vidt angår udtrykket »folkekirkens selvejende
institutioner« er det imidlertid ikke vort indtryk, at udtrykket dækker
den faktiske folkekirkelige virkelighed, når f.eks. stiftsfondene i dag er
undergivet fondslovgivningen.
Vi må desuden gøre opmærksom på, at lokale menighedsplejer, der arbejder
ud fra den enkelte kirke - i hvert fald de, der har egne vedtægter - indtil
nu befinder sig i en gråzone i forhold til fondslovgivningen. Nogle har søgt
registrering i overensstemmelse med hidtil gældende fondslovgivning, andre
har ikke. Det vil være værdifuldt, hvis såvel stiftsfonde som menighedsplejer
kunne henføres til »folkekirkens selvejende institutioner«.
Alternativt kunne det være rimeligt at indføre en bestemmelse i forslagets §
1, nr. 5, således at ikke alene et statsligt eller kommunalt tilsyn kunne
begrunde, at fondsmyndigheden meddelte hel eller delvis fritagelse fra loven,
men også et folkekirkeligt tilsyn.
3. I det hele taget er der grund til at understrege, at det er en klar
forbedring, at denne undtagelsesbestemmelse er foreslået indført i den form,
som er nævnt i lovforslaget. Den umådelig restriktive praksis vedrørende
tilladelse til at være undtaget fra loven, som hidtil har eksisteret, er uden
for enhver rimelighed. Det kan således nævnes, at vi er bekendt med, at en
kommune, der i sit eget regnskab har opført en fond, som administreres af
kommunalbestyrelsen som bestyrelse for fonden, og som revideres af kommunens
revisionsmyndighed, ikke har kunnet blive undtaget fra loven!
4. Må det endelig være tilladt at pege på, at der kan være anledning til
at rejse spørgsmålet om, hvilket beløb der medfører, at en fond er omfattet
af loven. I lovforslaget nævnes kr. 250.000. Vi mener, der kan være anledning
til at overveje dette beløbs størrelse, og foreslår det hævet f.eks. til 1
million kroner. Alternativt må der være mulighed for at indføre en
bestemmelse i lovgivningen, således at beløbet kan hæves, uden at der behøves
en egentlig lovændring.
Jeg tillader mig i øvrigt at henvise til de grundige bemærkninger, De
Samvirkende Menighedsplejers juridiske konsulent, landsretssagfører C. L.
Borch, har gjort til nogle af lovforslagets enkelte bestemmelser.
Med venlig hilsen
Jens Chr. Nielsen
Generalsekretær, præst
C. L. BORCH
landsretssagfører
Bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om fonde og visse
foreninger m.v.
Ad § 1, nr. 6 og 9:
Ifølge den foreslåede formulering af fondslovens § 1, stk. 4, er fonde,
hvis aktiver ikke overstiger kr. 250.000, ikke omfattet af loven, bortset fra
de i 2. pkt. nævnte undtagelser.
Da fondslovens kapitel 3 i henhold til lovforslagets § 1, nr. 9, ophæves,
hvorved bl.a. den nugældende § 5 udgår, må man kunne slutte modsætningsvis,
at det herefter vil være lovligt at oprette fonde med aktiver for under kr.
250.000 på samme måde som før fondsregistreringslovens indførelse i 1983.
Heraf må endvidere følge, at en sådan fond såvel vil kunne erhverve
rettigheder som indgå forpligtelser og i det hele optræde som juridisk
person, i det omfang dette ikke vil være i strid med de særligt nævnte
forpligtelser i den nye § 1, stk. 4.
Når det i ministeriets bemærkninger til lovforslagets nr. 6 vedrørende §
1, stk. 4, bl.a. anføres, at »en del af lovens bestemmelser gælder efter
almindelige fondsretlige regler for alle fonde, og disse bestemmelser skal
også fortsat gælde for de små fonde«, savnes der en konkretisering af
begrebet »almindelige fondsretlige regler«. Det var formentlig
mangelen på sådanne, der førte til gennemførelsen af hele fondslovkomplekset,
og det forekommer utilfredsstillende, at man ikke skulle kunne betragte en
udførlig opremsning af de bestemmelser, der skal være gældende for de fonde,
der i øvrigt er undtaget fra fondslovens bestemmelser, som udtømmende.
Ad forslagets § 1, nr. 8:
Når forslaget vedrørende § 3 alene foreslår en ændret formulering af § 3,
stk. 2, forekommer der at være anledning til at nævne, at bestemmelsen i den
nugældende § 3, stk. 1, om, at fonde i deres navn skal benytte ordet
»fond«, bør udgå. Anledningen hertil er, at det synes vildledende i
en lang række fondes navne netop at benytte ordet »fond«, idet
dette ord rent sprogligt hovedsagelig angår sådanne institutioner, hvis
væsentligste formål er at fungere som økonomiske foretagender, medens
institutioner, der omfattes af lovens bestemmelser, i vidt omfang kan have
andre hovedformål af etisk, kulturel, religiøs eller lignende art.
Denne betragtning gælder f.eks. De Samvirkende Menighedsplejer, hvis
hovedformål ikke er at fungere som økonomisk foretagende, og det samme gør
sig gældende med hensyn til en lang række andre institutioner af samme
karakter.
Bestemmelsen i § 3, stk. 1, forekommer således ganske overflødig, og dens
håndhævelse medfører i virkeligheden både sproglige og materielle
urimeligheder. Som eksempel kan nævnes, at De Samvirkende Menighedsplejer
efter fondslovens vedtagelse ændrede navn til »Fonden De Samvirkende
Menighedsplejer« alene for at opfylde kravet i § 3, stk. 1 - det behøver
næppe nærmere begrundelse, at dette navn virker både kunstigt, akavet og
forkert.
Ad forslagets § 1, nr. 13:
Det forekommer vanskeligt at forstå, hvilken nytte den foreslåede
formulering af fondslovens § 8, stk. 2, kan have under hensyn til det ovenfor
ad forslagets nr. 6 og 9 anførte.
Efter at Fondsregistret er ophævet, kan man jo ikke længere erhverve nogen
officiel dokumentation for en »lille« fonds eksistens, f.eks. i
form af registerudskrift som grundlag for tegningsberettigelse eller
lignende, og når man, jf. ovenfor ad nr. 6 og 9, fremtidig frit vil kunne
oprette »små« fonde, må man i så henseende disponere på samme måde
som før fondslovene.
Der synes således ikke at være nogen reel begrundelse for at ulejlige
fondsmyndigheden med ansøgninger om at blive omfattet af fondsloven.
For en ordens skyld bemærkes i denne forbindelse, at det er uklart,
hvorledes der skal forholdes i eksisterende fonde med aktiver for under kr.
250.000, hvis aktiverne helt eller delvis er forsynet med
prohibitiv-påtegning om, at der ikke må disponeres uden Fondsregistrets
samtykke - efter ophævelsen af registret må det formentlig antages, at
sådanne prohibitiv-påtegninger uden videre bortfalder, men en klar
bestemmelse herom vil være at foretrække.
Ad forslagets § 1, nr. 14:
Den nye affattelse af § 11, stk. 2, pkt. 2, om, at meddelelse om
ændringer af bestyrelsens sammensætning skal indsendes til skattemyndigheden
inden tre måneder efter ændringen »sammen med selvangivelsen«,
forekommer vanskeligt forenelig med de gældende bestemmelser om, at fondes
selvangivelser skal være indsendt inden den 30. juni, idet ændringer i
bestyrelsens sammensætning, der finder sted mellem juli og marts måned det
følgende år, ikke vil kunne anvendes i overensstemmelse med § 11, stk. 2,
pkt. 2.
Ad forslagets § 1, nr. 18:
Med hensyn til den foreslåede formulering af § 23, stk. 2, forekommer
det, at der i henseende til pligten til statsautoriseret revision gør sig de
samme grunde gældende for at anvende fondens aktiver som grundlag for denne
pligt som med hensyn til de andre bestemmelser, hvor forslaget anvender
aktiverne i stedet for eller sammen med egenkapitalen, jf. bl.a. ministeriets
bemærkninger til lovforslagets nr. 6 vedrørende den gældende lovs § 1, stk. 4
- det kan formentlig endda bemærkes, at der netop i henseende til § 23, stk.
2, er en særlig risiko for, at man forsøger at unddrage sig pligten ved en
bevidst formindskelse af egenkapitalen - f.eks. ved belåning.
Ad forslagets § 1, nr. 20:
Den foreslåede formulering af § 25, stk. 4, forekommer urimeligt streng
og næppe i overensstemmelse med almindelig dansk retsopfattelse, idet den
pålægger revisor ubetinget pligt til at indsende meddelelser til
fondsmyndigheden, hvis han finder anledning til påtale. Der bør formentlig
indføjes en bemærkning om, at en sådan pligt - naturligvis bortset fra
kriminelle forhold - kun skal bestå, såfremt de forhold, der giver anledning
til påtale, ikke rettes inden en rimelig frist.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har
herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) kan ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse.
Mindretallet er tilhænger af den afbureaukratisering, der ligger i, at
fondslovens dobbeltsystem fjernes.
Imidlertid har ministeren i sit lovforslag sat sig mellem to stole, idet
han overlader en del af arbejdet til skattevæsenet og opretholder
fondsmyndigheden, som kun sporadisk skal følge fondene.
Mindretallet mener, at der burde være en egentlig gennemgang af fondene
hos fondsmyndigheden, bl.a. i betragtning af, at skatteregnskab kan være af
en anden art end fondsregnskab.
Mindretallet har ved at stille ændringsforslag forsøgt at rette op på
nogle af svaghederne i lovforslaget. Da disse ændringsforslag imidlertid blev
forkastet ved lovforslagets 2. behandling, vil mindretallet hverken stemme
for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.
Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank
Jensen (S) Ove Fich (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd.
Gert Petersen (SF) Svend Aage Jensen (CD) Grove (KF) fmd. Helge
Adam Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage
Jensby (V) Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen
(KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 LSF 17 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TIPNING OG LOV OM ELITEIDRÆTTENS FREMME (INDFØRELSE AF ET LOTTOSPIL) Retsinformation · 17. maj 1989
- 1987 LSF 223 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TIPNING (INDFØRELSE AF ET LOTTOSPIL) Retsinformation · 21. maj 1988
- Sammenslutning, der drev en idrætshal, anset for en forening, ikke en fond. Retsinformation · 24. september 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer Retsinformation · 1. juni 1999
- Erhvervsstyrelsens og Civilstyrelsens afgørelser ændret, således at erhvervsdrivende fond meddeles tilladelse til at foretage ændring af vedtægtens formålsbestemmelse, som foreslået af bestyrelsen. Lo Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. maj 2018
- 1991 BRL 74 BERETNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DET OFFENTLIGE SUNDHEDSVÆSEN NR L 74 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 10. juli 1992