Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 60 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (BUDGETGARANTI)

1990/2 LSF 60Lovforslag som fremsatFolketinget11. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 20. juli 1990, affattes §

10, stk. 3, således:

»Stk. 3. Tilskuddet fastsættes som summen af:

1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af

efterregulering,

2) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts-

og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i

tilskudsåret,

3) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den

bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed,

4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i antallet

af kontanthjælpsmodtagere med 50 pct. refusion, antallet af modtagere af

ungdomsydelse med 50 pct. refusion, antallet af arbejdstilbudspersoner,

hvortil kommunerne afholder udgifterne, og ændringer i udgifter vedrørende

deltagere i kommunale beskæftigelsesordninger samt førtidspensionister med 50

pct. refusion,

5) statslige mer- eller mindreudgifter ved beregning af tilskud og tilsvar

efter § 2 samt udgifterne til statstilskud efter § 18 og § 21.«

§ 2

Loven har virkning for tilskudsberegningen fra og med tilskudsåret 1992.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 20. juli 1990, affattes §

10, stk. 3, således:

»Stk. 3. Tilskuddet fastsættes som summen af:

1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af

efterregulering,

Læs alt

2) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts-

og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i

tilskudsåret,

3) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den

bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed,

4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i antallet

af kontanthjælpsmodtagere med 50 pct. refusion, antallet af modtagere af

ungdomsydelse med 50 pct. refusion, antallet af arbejdstilbudspersoner,

hvortil kommunerne afholder udgifterne, og ændringer i udgifter vedrørende

deltagere i kommunale beskæftigelsesordninger samt førtidspensionister med 50

pct. refusion,

5) statslige mer- eller mindreudgifter ved beregning af tilskud og tilsvar

efter § 2 samt udgifterne til statstilskud efter § 18 og § 21.«

§ 2

Loven har virkning for tilskudsberegningen fra og med tilskudsåret 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

Dette lovforslag er i hovedsagen en genfremsættelse af lovforslag nr. L

62, der i folketingsårets 1. samling fremsattes den 7. november 1990.

Forslaget var til 1. behandling den 15. november 1990, men bortfaldt ved

folketingsvalget den 12. december 1990.

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

Det foreliggende lovforslag er et led i gennemførelsen af aftalen af 27.

september 1990 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om

refusionsomlægning og budgetgaranti. Forslaget skal ses i sammenhæng med det

af socialministeren samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af den

sociale styrelseslov og lov om social pension m.v. (Omlægninger af regler om

tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen m.v.).

Dette lovforslag omhandler den del af aftalen, der vedrører den kommunale

budgetgaranti.

2. Lovforslagets hovedindhold

Aftalen af 27. september 1990 mellem regeringen og Kommunernes

Landsforening indebærer, at der indføres en fælles refusionsprocent på 50

pct. af kommunernes udgifter til de forskellige overførselsindkomster,

herunder førtidspension.

En omlægning af refusionerne efter disse retningslinier vil indeholde en

bedre tilskyndelse til at vælge aktive ydelser frem for passive.

Om sammenhængen med de kommunale udgifter hedder det i aftalen:

»Regeringens aktiveringspolitik vil kunne føre til, at kommunerne vil

få ansvaret for en større personkreds, end de har efter de gældende regler.

Indførelsen af medfinansiering af udgiften til førtidspension for de under

60-årige vil endvidere give kommunerne økonomisk medansvar for dele af

udgifterne til en i de seneste år kraftigt voksende befolkningsgruppe.

De foreslåede ændringer aktualiserer endvidere spørgsmålet om

kontanthjælpsudgifternes konjunkturfølsomhed.

Kommunernes Landsforening og regeringen er derfor enige om at foreslå en

kommunal budgetgaranti vedrørende udviklingen i de samlede kommunale udgifter

til kontanthjælp og førtidspension.«

Den foreslåede budgetgaranti skal sikre, at de kommunale budgetter ikke

påvirkes af ændringer i antallet af kontanthjælpsmodtagere,

førtidspensionister og personer i arbejdstilbud i kommunerne, idet

udviklingen i antallet af personer i disse grupper til en vis grad bestemmes

af konjunkturerne og kun i begrænset omfang kan styres af kommunerne.

Garantien baseres på ændringerne i forhold til 1990 for hele landet i

antallet af kontanthjælpsmodtagere omfattet af 50 pct. statsrefusion,

antallet af modtagere af ungdomsydelse med 50 pct. refusion, antallet af

arbejdstilbudspersoner, hvortil kommunerne afholder udgifterne, samt i

udgifterne vedrørende aktiverede kontanthjælpsmodtagere og

førtidspensionister med 50 pct. statsrefusion.

Garantien udgør et beløb, der tillægges eller fradrages statens tilskud

til kommunerne. Det beregnes for det enkelte år som den procentvise ændring i

antallet af personer m.v. i hver af de nævnte grupper ganget med udgiften til

disse året før og opregnet med satsreguleringsprocenten.

For så vidt angår aktiverede kontanthjælpsmodtagere og førtidspension

opgøres budgetgarantien direkte ud fra de kommunale regnskaber.

Den foreløbige budgetgaranti beregnes på grundlag af statens skøn ud fra

gældende lovgivning til brug for udarbejdelsen af finanslovforslaget for det

kommende finansår over antallet af personer m.v. i de pågældende grupper. Der

foretages en efterregulering på grundlag af den opgjorte statistik over

antallet af personer m.v. i de pågældende grupper.

Den foreløbige regulering af tilskuddet vedrørende budgetgarantien vil ske

første gang i forbindelse med fastsættelsen af tilskuddet for 1992.

Reguleringen vil blive indarbejdet i det aktstykke, som forelægges til

Finansudvalgets godkendelse i juni måned, første gang i juni 1991.

Reglerne i medfør af Det Udvidede Totalbalanceprincip om kompensation til

kommunerne i forbindelse med bindende regelændringer m.v. vil blive tilpasset

indførelsen af budgetgaranti-ordningen efter drøftelse med de kommunale

parter.

3. Byrdefordeling og udligning

Et skøn over byrdefordelingen mellem kommunerne af den i

socialministerens lovforslag indeholdte refusionsomlægning viser, at når der

tages hensyn til den forventede ændrede adfærd, vil virkningerne af

medfinansiering af førtidspension de første år være meget beskedne.

Byrdefordelingen som følge af ændringen af refusionsprocenterne ved sygdom

og barsel vil i væsentligt omfang neutralisere hinanden.

Ifølge aftalen af 27. september 1990 skal der for 1992 og 1993 med

Kommunernes Landsforening aftales en beregningsmetode med henblik på at

begrænse de byrdefordelingsmæssige udsving mest muligt under hensyn til

bibeholdelse af aktiveringstilskyndelsen. Regeringen vil i givet fald senere

fremsætte lovforslag med dette formål.

Indenrigsministeriets finansieringsudvalg vil i øvrigt løbende følge

udviklingen i byrdefordelingen nøje og vil udarbejde forslag til ændringer i

udligningssystemet, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

I forhold til gældende lov indsættes der et nyt nr. 4 i § 10, stk. 3, der

fastlægger de beløb, der indgår i opgørelsen af den kommunale

bloktilskudspulje.

Opgørelsen af de i stk. 3, nr. 4, nævnte mer- eller mindreudgifter sker

til den foreløbige regulering på grundlag af statens skøn ud fra gældende

lovgivning til brug for udarbejdelsen af finanslovforslaget for det kommende

finansår over udviklingen i antallet af personer m.v. i de nævnte grupper.

Antallet af personer opgøres på helårsbasis.

Den foreløbige regulering af tilskuddet sker første gang i sommeren 1991 i

forbindelse med fastsættelsen af tilskuddet for 1992.

Der foretages en efterregulering på grundlag af den faktisk opgjorte

udvikling.

Budgetgarantien beregnes særskilt for hver af de omhandlede grupper som

den procentvise ændring i antallet ganget med udgiften det foregående år,

opreguleret med anvendelse af satsreguleringsprocenten, jf. lov nr. 385 af

13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent. For så vidt angår aktiverede

kontanthjælpsmodtagere og førtidspension opgøres budgetgarantien dog direkte

ved stigningen i de kommunale udgifter.

Opgørelsen af de enkelte elementer i budgetgarantien til henholdsvis den

foreløbige beregning og efterreguleringen sker på følgende grundlag:

Udgifterne til kontanthjælp opgøres ud fra de kommunale

bruttoudgifter til hjælp efter bistandslovens §§ 37 og 43 (excl. udgifter til

flygtninge med 100 pct. refusion).

Det forventede antal modtagere (helårsbasis) opgøres på grundlag af

statens skøn ud fra gældende lovgivning til brug for udarbejdelsen af

finanslovforslaget. Efterreguleringen sker på grundlag af Danmarks Statistiks

opgørelse af antallet af modtagere (helårsbasis).

Udgifterne til ungdomsydelse opgøres ud fra de kommunale

bruttoudgifter efter bistandslovens §§ 49 a-c (excl. udgifter til flygtninge

med 100 pct. refusion).

Det forventede antal modtagere (helårsbasis) opgøres på grundlag af

statens skøn ud fra gældende lovgivning til brug for udarbejdelsen af

finanslovforslaget. Efterreguleringen sker på grundlag af Danmarks Statistiks

opgørelse af antallet af modtagere (helårsbasis).

Udgifterne til arbejdstilbudspersoner opgøres som de kommunale

bruttolønudgifter i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige, fratrukket

de kommunale indtægter ved statstilskuddet efter § 2 samt amtskommunernes

betaling efter § 4, stk. 2, i lov om arbejdstilbud til ledige.

Antallet af arbejdstilbudspersoner, hvortil kommunerne afholder udgifterne

(helårsbasis), opgøres på grundlag af statens skøn ud fra gældende lovgivning

til brug for udarbejdelsen af finanslovforslaget.

Efterreguleringen sker på grundlag af det af Arbejdsministeriet opgjorte

antal arbejdstilbudspersoner, hvortil kommunerne afholder udgifterne

(helårsbasis).

Til brug for budgetgarantien vedrørende aktiverede

kontanthjælpsmodtagere beregnes udviklingen i de kommunale udgifter

direkte ud fra de kommunale bruttoudgifter til deltagere i kommunale

beskæftigelsesordninger i henhold til lov om kommunal beskæftigelsesindsats,

lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler samt lov om

ungdomsvejledning og visse uddannelsesforanstaltninger fratrukket de

kommunale indtægter fra statstilskud til disse beskæftigelsesaktiviteter.

Ved den foreløbige beregning lægges statens skøn ud fra gældende

lovgivning over udviklingen i udgifterne til brug for udarbejdelsen af

finanslovforslaget til grund. Efterreguleringen sker på grundlag af de

kommunale regnskaber.

Ved opgørelsen af budgetgarantien vedrørende førtidspensionister

med 50 pct. refusion beregnes udviklingen i de kommunale udgifter direkte,

således at budgetgarantien opgøres ud fra de kommunale bruttoudgifter til

denne persongruppe.

Ved den foreløbige beregning lægges statens skøn ud fra gældende

lovgivning over udviklingen i udgifterne til brug for udarbejdelsen af

finanslovforslaget til grund. Efterreguleringen sker på grundlag af de

kommunale regnskaber.

For flere af de kommunale udgiftsområder, som omfattes af budgetgarantien,

gælder, at der er gennemført regelændringer med ikrafttræden i løbet af 1990

eller først fra 1991. De kommunale udgifter for 1990 vil derfor ikke fuldt

afspejle det gældende regelsæt. Ved opgørelsen af budgetgarantien for 1992

vil det derfor være nødvendigt at foretage en korrektion af

beregningsgrundlaget herfor. Korrektionen vil blive forhandlet med de

kommunale parter.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter