Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 29 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING AF INDKOMST I FORBINDELSE MED KULBRINTEINDVINDING I DANMARK (KULBRINTESKATTELOVEN) (REDUKTION AF KULBRINTEFRADRAGET OG ADGANGEN TIL AT FRATRÆKKE RENTER VED OPGØRELSE AF KULBRINTESKATTEGRUNDLAGET)

1990/2 LSF 29Lovforslag som fremsatFolketinget2. januar 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i

Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 20. november

1987, som ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende

ændringer:

1. I § 16, stk. 1, ændres »25 pct.« til: »15

pct.«

2. I § 16, stk. 2, ændres »25 pct.« til: »15

pct.«

3. Efter § 16 indsættes som ny paragraf:

»§ 16 A. Nettofinansieringsudgifter kan ikke fratrækkes, i

det omfang disse sammen med tidligere fratrukne finansieringsudgifter

overstiger beregningsgrundlaget for kulbrintefradraget opgjort efter reglerne

i § 16.

Stk. 2. Ved nettofinansieringsudgifter forstås summen af:

a) Renteudgifter og renteindtægter.

b) Fradragsberettigede kurstab og skattepligtige kursgevinster efter

kursgevinstloven.

c) De i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner.

d) Udbytter efter ligningslovens § 16 A og § 16 B.

e) Skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens § 17 A.

f) Skattepligtig fortjeneste eller fradragsberettigede tab ved afståelse

af aktier efter aktieavancebeskatningslovens og ligningslovens § 16 B.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra og med indkomståret 1991 (skatteåret 1992-93).

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Socialistisk Folkeparti har flere gange påvist, at den nuværende

kulbrinteskattelov er helt utilstrækkelig, idet der ikke udløses

Læs alt

kulbrinteskat på trods af de betydelige prisstigninger, der har været på

olieprodukter i den seneste tid og på trods af, at parterne i DUC allerede

har fået inddækket deres investeringer.

Der henvises til skatteministerens besvarelse af et spørgsmål stillet af

Jens Thoft den 10. oktober 1990, jf. Folketingstidende sp. 495 ff,

folketingsåret 1990-91 (1. samling).

Det er SF's opfattelse, at hele kulbrinteskatteloven trænger til en

grundig gennemgang, og det bør analyseres ud fra de konkrete erfaringer,

hvorledes kulbrinteskatten kan justeres således, at den giver statskassen en

passende andel af fortjenesten ved kulbrinteindvindingen, samtidig med at man

bevarer den hensigt at stimulere nye koncessionsansøgere til at foretage

eftersøgning og indvinding, selv om de kun kan få smulerne fra de riges bord,

det vil sige de områder, som DUC har måttet eller skal afgive.

Ud fra de hidtidige erfaringer er det dog SF's indtryk, at de væsentligste

problemer i den nuværende lov ligger i, at det såkaldte kulbrintefradrag, der

svarer til et bundfradrag på 25 pct. af investeringerne, er for stort, og at

selskaberne ved ikke at bruge indtægterne til afdrag på gælden og foretage

investeringer på grundlag af egenkapital får skabt sig store rentefradrag.

Samtidig er rentefradragenes konkrete størrelse meget vanskelig at

kontrollere.

SF foreslår derfor en nedsættelse af kulbrintefradraget samt en

begrænsning i adgangen til at fratrække finansieringsudgifter.

Men det er fortsat SF's opfattelse, at der er behov for en mere

gennemgribende analyse af hele området. I denne analyse må inddrages de

konkrete danske erfaringer, men også erfaringerne fra Norge og England, der

begge i 1980'erne har ændret på deres kulbrintebeskatning.

Administrative og provenumæssige konsekvenser

Lovforslaget vil kun have begrænsede administrative konsekvenser.

Det er ikke muligt for forslagsstillerne at beregne de provenumæssige

konsekvenser nøjagtigt ud fra de foreliggende oplysninger.

Det formodes, at lovforslaget ikke medfører positiv kulbrinteindkomst de

første år på grund af fremførsel af underskud. Herefter anslås det årlige

provenu at blive 400-600 mio. kr. Under udvalgsbehandlingen af lovforslaget

vil regeringen blive opfordret til at beregne de nøjagtige konsekvenser ud

fra de foreliggende selvangivelser og forudsætningerne for regeringens egne

beregnede provenuskøn til finansloven.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at det nugældende kulbrintefradrag på 25 pct. om året i 10

år, nedsættes til 15 pct. om året.

Der vil således stadig skulle foreligge et betydeligt overskud ved

indvinding af kulbrinte fra det pågældende felt, før der udløses

kulbrinteskat.

Til nr. 3

Der foreslås sat en begrænsning på det maksimale rentefradrag, der kan

opnås ved opgørelse af feltindkomsten, der ligger til grund for

kulbrintefradraget.

Hermed sikres, at indtægterne ved salg af de indvundne

kulbrinteforekomster bruges til afdrag på gælden, samt at renterne ikke

kunstigt oppustes.

Det bemærkes særskilt, at er indtægterne fra det pågældende felt mindre

end de samlede investeringer, således at gælden ikke kan afdrages ved hjælp

af indtægterne, får den pågældende bestemmelse ingen reel betydning, idet

kulbrintefradraget i sig selv vil forhindre, at der udløses kulbrinteskat for

det pågældende felt.

Det bemærkes endvidere, at der ikke ændres i retten til rentefradrag ved

opgørelse af selskabsindkomsten.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft fra indkomståret 1991.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter