Spring til indhold

Retsinformation

Kulbrintebeskatning

KEN nr 9589 af 13/12/2000Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet2. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kulbrintebeskatning

salg af andel af efterforskningslicens

Bindende forhåndsbesked

Reference:

Kulbrinteskattelovens § 12, jfr. § 4

A A/S klagede for indkomståret 1996 over, at Ligningsrådet har

anset fortjeneste ved salg af andel af efterforskningslicens, 39.005.000 kr.,

for skattepligtig kulbrinteindkomst.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet oprindeligt var ejer

af 50 % af tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter på

et nærmere defineret område på den danske

kontinentalsokkel. Tilladelsen, der blev givet til efterforskning af

kulbrinter, kunne efterfølgende forlænges med henblik på

indvinding. Selskabet afgav kommercialitetserklæring ved brev af 20.

marts 1997, og den 18. juli 1997 blev tilladelsen forlænget i 30

år med henblik på indvinding af kulbrinter. Samtidig blev X

feltet midlertidig afgrænset.

Ved aftale af 1. november 1995 solgte selskabet en andel på 10 % af

licensen til B. I henhold til aftalens punkt 6 c var aftalen betinget af den

norske regerings tilladelse til C A/S´s salg af to licenser på den

norske kontinentalsokkel til D a.s. Denne tilladelse blev givet i marts 1996.

Selskabet har i selvangivelsen for 1996 medregnet fortjeneste på

39.005.000 kr. ved salg af andel i efterforskningslicens ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst omfattet af

kulbrinteskattelovens kapitel 2, men ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige kulbrinteindkomst efter lovens kapitel 3.

Ligningsrådet har som begrundelse for den påklagede

afgørelse bl.a. anført, at fortjeneste ved salg af andel af

efterforskningslicens indgår i opgørelsen af den skattepligtige

kulbrinteindkomst efter kapitel 3, jf. kulbrinteskattelovens § 12, stk. 1,

Læs alt

sammenholdt med § 4, stk. 1 og 2.

I henhold til kulbrinteskattelovens § 12, stk. 1, omfatter

ansættelsen til kulbrinteskat (kapitel 3) indtægter som

nævnt i § 4, stk. 1 og 2. § 4, stk. 1, nr. 3, omfatter fortjeneste

eller tab ved direkte eller indirekte afståelse af en bevilling,

tilladelse eller rettighed til forundersøgelse, efterforskning eller

indvinding af kulbrinter. I bemærkningerne til kapitel 3 i det

oprindelige lovforslag anføres: "Den særlige kulbrinteskat

foreslås derfor indført som en tillægsskat, der

principielt beregnes af de samme indkomster som selskabsskatten.

Kulbrinteskatten beregnes dog af indkomsten efter fradrag for betalt

selskabsskat." Til § 14 er anført: "Ved opgørelsen af

kulbrinteindkomsten anvendes som udgangspunkt samme beregningsgrundlag, som

finder anvendelse ved beregning af selskabsskat...af

kulbrinteindtægter. ...Ved opgørelsen af feltindkomsten bortses

der fra efterforskningsudgifter og betalte skatter. Sådanne udgifter

fratrækkes i den samlede positive feltindkomst efter reglerne i § 19.

Ved at opgøre indkomsten særskilt for hvert felt opnår

man, at anlægs- og driftsudgifter kun kan fratrækkes i det felt,

som udgifterne vedrører." Det fremgår heraf, at hensigten med

feltopdeling er, at udgifter vedrørende et felt først kommer

til fradrag i kulbrinteindkomstopgørelsen, når feltet har

positiv indkomst. Salgssummen for en efterforskningslicens må anses for

afledt af de afholdte efterforskningsudgifter og som sådan

indtægtsføres uden for feltindkomsterne, jf. rubrikken på

selvangivelsen betegnet "Andre indtægter vedrørende

efterforskning, jf. § 4".

Selskabets repræsentanter har over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at selskabets skattepligtige kulbrinteindkomst for

indkomståret 1996 nedsættes med 39.005.000 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanterne bl.a.

gjort gældende, at fortjeneste ved salg af efterforskningslicens ikke

skal medregnes ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten efter

kulbrinteskattelovens kapitel 3, idet der ikke er hjemmel hertil.

Ifølge de almindelige bemærkninger til kulbrinteskatteloven er

formålet med lovens kapitel 3, at der skal betales en kulbrinteskat af

fortjenester ved indvinding af olie- og naturgas i Danmark. Fortjeneste ved

salg af efterforskningslicens er derfor ikke omfattet af

kulbrintebeskatningen i lovens kapitel 3. Der er endvidere hverken i lovens

ordlyd eller i forarbejderne til loven udtrykkelig hjemmel til beskatning af

fortjenesten ved salg af den omhandlede licens. Bestemmelserne i

kulbrinteskattelovens § 12, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, skal læses

i sammenhæng med de øvrige bestemmelser i kapitel 3, og § 12,

stk. 2, og de efterfølgende bestemmelser sammenhæng med de

øvrige bestemmelser i kapitel 3 og § 12, stk. 2 og de

efterfølgende bestemmelser i kapitel 3 indskrænker

kulbrinteskattegrundlaget til alene at omfatte indtægter, der relaterer

sig til egentlige felter. Lovens § 12, stk. 2-3, fastslår, at der

opgøres en indkomst for hvert felt, og at den skattepligtige

kulbrinteindkomst opgøres samlet for de felter, der udviser overskud.

Bemærkningerne til lovforslagets § 12 er på linie hermed:

"§ 12

Indkomsten opgøres felt for felt, og summen af positive indkomster

fra felter, som den skattepligtige foretager indvinding på,

udgør - efter fradrag af betalte selskabsskatter (eller personskatter)

og afholdte efterforskningsudgifter vedrørende alle den

skattepligtiges felter - beregningsgrundlaget for kulbrinteskatten."

Heraf fremgår tydeligt, at kulbrinteskattegrundlaget tager sit

udspring i indkomsten for de enkelte felter, og det må heraf

modsætningsvis følge, at der ikke er hjemmel til at

påligne kulbrinteskat på indkomst, som ikke kan henføres

til et felt. Licensen knyttede sig på overdragelsestidspunktet ikke til

et "felt", og der var på salgstidspunktet ikke afgivet

kommercialitetserklæring eller i øvrigt iværksat

nærmere foranstaltninger med henblik på indvinding. Der var

således ikke tale om et felt under indvinding. Det bemærkes

herved, at Told -og Skattestyrelsen ifølge udtalelsen af 27. september

2000 er enig i, at fortjenesten ved salg af en andel af licens ikke kan

henføres til et konkret felt. Gevinst ved afhændelse af den

pågældende licens til forundersøgelse og efterforskning

kan derfor ikke anses at knytte sig til et felt under indvinding. Det

fremgår herved af kulbrinteskattelovens § 13 og de tilhørende

lovforslagsbemærkninger, at et felt er det areal, der defineres i

forbindelse med, at en rettighedsindehaver fremsætter ønske om

en forlængelse af en tilladelse med henblik på indvinding af

forekomsten. Heraf må modsætningsvis følge, at der

tidligst foreligger et felt i kulbrinteskattelovens forstand, når

arealet er defineret og godkendt af myndighederne. Dette skete først,

efter at selskabet solgte licensandelen. Af kulbrinteskattelovens § 19, stk.

1, fremgår endvidere, at summen af indkomsterne fra de felter, der

udviser overskud, udgør (efter fradrag af visse udgifter uden for

feltopgørelsen) den skattepligtige kulbrinteindkomst. I

bemærkningerne til § 19 er anført:

"§ 19

Kulbrinteskatten svares af årets kulbrinteindkomst, der beregnes

ved, at positiv indkomst fra de felter, som den skattepligtige driver

indvinding på, lægges sammen, medens underskud vedrørende

de enkelte felter fremføres efter reglerne i § 18 i de enkelte

feltindkomster."

Selve ordlyden af lovens § 14 er endvidere entydig, og af stk. 1

fremgår: "Ved opgørelsen af indkomsten for de enkelte felter

finder reglerne i §§ 4-10 samt §§ 15-18 anvendelse. Udgifter kan kun

fratrækkes i det omfang, de vedrører indkomsten fra feltet. Der

bortses fra forundersøgelses- og efterforskningsudgifter." § 14 og de

tilhørende bemærkninger kan derfor ikke tages til indtægt

for, at der er hjemmel til at beskatte beløb uden for

feltindkomsterne. Til det forhold, at der på selvangivelsesblanketten

findes en rubrik med betegnelsen "Andre indtægter vedrørende

efterforskning, jf. § 4." bemærkes, at skattemyndighedernes udformning

af en blanket ikke i sig selv kan skabe den fornødne hjemmel til

beskatning. Der er således ikke hjemmel til beskatning af fortjenesten

i kulbrinteskattelovens kapitel 3, da indkomsten ikke kan henføres til

et felt, hvorpå selskabet driver indvinding. Det er muligt, at en

formålsfortolkning eller almindelige rimelighedsbetragtninger

fører til ønsket om beskatning, men det er ikke

tilstrækkeligt til at påligne skat. Højesteret har da

også i flere tilfælde tilsidesat skattemyndighedernes praksis som

følge af manglende lovhjemmel, jf. bl.a. TfS 1998.397, TfS 1998.485,

TfS 1996.654, TfS 1996.642 og TfS 1998.199. Der er endvidere henvist til

Landsskatterettens kendelse af 25. november 1999 i sagen 621-1817-0040.

Told- og Skattestyrelsen har over for Landsskatteretten indstillet, at den

påklagede ansættelse af kulbrinteindkomst for indkomståret

1996 stadfæstes. Der er herved bl.a. anført, at

kulbrinteskatteloven omfatter beskatning af enhver form for indkomst i

forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og indvinding af

kulbrinter og dertil knyttet virksomhed, jf. lovens § 1, og dermed også

beskatning af fortjeneste ved salg af licens. Der er klar hjemmel til at

beskatte fortjenester ved salg af rettigheder, jf. kulbrinteskattelovens §

12, stk. 1, som omfatter indtægter som nævnt i lovens § 4, stk. 1

og 2. § 4, stk. 1, nr. 3, omtaler direkte fortjenester (eller tab) ved

afståelse af bevillinger, rettigheder m.v. Lovens § 12, stk. 2 og 3, og

de efterfølgende bestemmelser i kapitel 3 om opgørelse af

feltindkomster giver ikke grundlag for en indskrænkende fortolkning af

hvilke indkomster, der kan henføres til den skattepligtige

kulbrinteindkomst. Hensigten med feltopdelingen og feltbeskatningen er at

begrænse fradragene til de enkelte felter, således at udgifter

kun kan fratrækkes i det omfang, de vedrører indkomsten fra

feltet, jf. § 14, stk. 1, jf. § 12, stk. 3. Det fremgår endvidere klart

af bemærkningerne til kulbrinteskattelovens kapitel 3, at

kulbrinteskatten principielt beregnes af de samme indkomster som

selskabsskatten. Af bemærkningerne til § 14 fremgår endvidere, at

"Ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten anvendes som udgangspunkt samme

beregningsgrundlag, som finder anvendelse ved beregning af selskabsskat ...

af kulbrinteindtægter." Kulbrinteskatten skal opgøres efter

lovens § 19, hvorefter summen af indkomsterne fra de felter, der udviser

overskud, efter fradrag af udgifter til forundersøgelse og

efterforskning, jf. § 7, samt skatter, jf. § 20, udgør den

skattepligtige kulbrinteindkomst. Denne bestemmelse omtaler alene, at der i

den samlede feltindkomst kan fratrækkes udgifter til efterforskning

m.v. fra ophørte felter, jf. § 18, stk. 2, ligesom der i bestemmelsen

er hjemmel til at fratrække betalte selskabsskatter, jf. § 20. Det har

ikke været hensigten at begrænse beskatningsgrundlaget i henhold

til kulbrinteskattelovens § 4. Der er således klar hjemmel i

kulbrinteskattelovens § 12, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, til at beskatte

fortjenesten. Den konstaterede fortjeneste skal indtægtsføres

uden for feltopgørelsen. Licensen er en eneret til efterforskning og

indvinding af kulbrinter inden for tilladelsens område. Licensens

værdistigning skyldes, at der er afholdt efterforskningsudgifter i det

pågældende område med et positivt resultat.

Efterforskningsudgifterne kan fratrækkes i indkomsterne eller aktiveres

skattemæssigt. Det er dog alene aktiverede efterforskningsudgifter, som

berettiger til kulbrintefradrag i kulbrinteindkomstopgørelsen efter

kulbrinteskattelovens § 7, stk. 1, og § 16, stk. 2. Konsekvensen af

synspunktet om, at der ikke er hjemmel til beskatning i kulbrinteindkomsten,

fordi der endnu ikke er afgrænset et felt, ville derfor være, at

der var fuldt fradrag og kulbrintefradrag vedrørende de afholdte

efterforskningsudgifter, men ingen beskatning af den salgsindtægt, der

er et resultat heraf.

Landsskatterettens bemærkninger:

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, bemærker, at

kulbrinteskatteloven omfatter beskatning af enhver form for indkomst i

forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og indvinding af

kulbrinter og dertil knyttet virksomhed, når indtægterne er

erhvervet ved sådan virksomhed eller arbejde udført i Danmark,

herunder søterritoriet, samt dansk kontinentalsokkelområde, jf.

kulbrinteskattelovens § 1, stk. 1.

I henhold til kulbrinteskattelovens § 12, stk. 1, ansættes den

skattepligtige til kulbrinteskat til staten af indtægter, som

nævnt i § 4, stk. 1 og 2. Lovens § 4, stk. 1, nr. 3, omfatter

fortjeneste eller tab ved direkte eller indirekte afståelse af

bevilling, tilladelse eller rettighed til forundersøgelse,

efterforskning eller indvinding af kulbrinter.

Disse retsmedlemmer finder herefter, at fortjenesten ved salg af andel af

licens til efterforskning og indvinding af kulbrinter skal medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst efter lovens

kapitel 3, jf. kulbrinteskattelovens § 1, stk. 1, og § 12, stk. 1, jf. § 4,

stk. 1, nr. 3.

Lovens § 12, stk. 2 og 3, og de efterfølgende bestemmelser i

kapitel 3 samt bemærkningerne til kulbrinteskatteloven, jf.

Folketingstidende 1981/82, Tillæg A, spalte 747ff, giver ikke grundlag

for en indskrænkende fortolkning af bestemmelserne i lovens § 1, stk.

1, og § 12, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, og dermed hvilke indkomster, der

kan henføres til den skattepligtige kulbrinteindkomst.

Et retsmedlem bemærker, at fortjeneste ved salg af andel i licens

til efterforskning og indvinding af kulbrinter som udgangspunkt indgår

i opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst, jf. § 12, stk.

1, jf. § 4, stk. 1, nr. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige

kulbrinteindkomst skal der dog opgøres en indkomst for hvert felt

efter reglerne i § 14, jf. § 12, stk. 2, og den skattepligtige

kulbrinteindkomst skal opgøres samlet for de felter, der udviser

overskud, efter reglerne i § 19, jf. § 12, stk. 3. Af lovens § 13 og de

tilhørende lovforslagsbemærkninger, jf. Folketingstidende

1981/82, Tillæg A, spalte 784, fremgår, at et felt er det areal,

som en kulbrinteforekomst omfatter, og som afgrænses i forbindelse med,

at en rettighedshaver fremsætter ønske om en forlængelse

af en efterforsknings- og indvindingstilladelse med henblik på

indvinding af forekomsten. På overdragelsestidspunktet havde A A/S som

rettighedshaver ikke fremsat ønske om forlængelse af tilladelsen

til efterforskning og indvinding af kulbrinter med henblik på

indvinding af kulbrinteforekomsten. Dette skete først ved

kommercialitetserklæring af 20. marts 1997. Der kan derfor på

salgstidspunktet ikke anses at foreligge et felt i kulbrinteskattelovens

forstand, herunder et felt under indvinding, og fortjenesten kan som

følge heraf ikke henføres til et felt, hvorpå selskabet

foretager indvinding.

Dette retsmedlem finder herefter, at der ikke i kulbrinteskattelovens

kapitel 3 er tilstrækkelig hjemmel til dels at medregne fortjeneste ved

salg af en andel i licens til efterforskning og indvinding af kulbrinter til

feltindkomsten og dermed ved opgørelsen af den skattepligtige

kulbrinteindkomst dels at medregne fortjenesten uden for feltindkomsterne.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og den

påklagede ansættelse for indkomståret 1996 blev

stadfæstes..

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter