Forslag til Lov om ændring af kulbrinteskatteloven og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding (Ændringer af skattelovgivningen, som er lagt til grund for aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevillingen af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 5. november 2003 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af kulbrinteskatteloven og lov om ansættelse
og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding
(Ændringer af skattelovgivningen, som er lagt til grund
for aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og
bevillingshaverne i henhold til eneretsbevillingen af 8. juli 1962 til
efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund)
§ 1
I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med
kulbrinteindvinding i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september
1993, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 2,
ændres »kapitel 3« til:
»kapitel 3 eller 3 A«.
2.
Efter
§ 10 indsættes:
»§ 10 A.
Ved opgørelsen af den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst kan fradrages
beløb, som den skattepligtige afholder til fjernelse af anlæg også efter, at
virksomhed med indvinding af kulbrinter er ophørt.
§ 10 B.
Ved opgørelsen af den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst kan ikke
fradrages beløb, som skal betales i henhold til § 2, stk. 4, 1.
Læs alt
pkt.,
eller § 3, stk. 2 og 3, i lov om etablering og benyttelse af en
rørledning
til transport af råolie og kondensat, i det omfang beløbet vedrører indkomst,
der beskattes efter reglerne i kapitel 3 A. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse,
hvor beløbet, som den skattepligtige skal betale for etablering og benyttelse
af rørledning, er fastsat i aftale med staten.«
3.
Overskriften
til kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Kulbrinteskat for indkomst fra koncessioner tildelt
med virkning fra før 1. januar 2004 bortset fra eneretsbevillingen m.v.«.
4.
I
§ 14, stk. 1,
indsættes efter 1.
pkt.:
»§ 7, stk. 4, og § 8, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse for afskrivningsberettigede aktiver, der både anvendes
i
forbindelse med virksomhed omfattet af kapitel 3 og virksomhed omfattet af
kapitel 3 A.«
5.
I
§ 16, stk. 4, 3. pkt.,
indsættes
efter »til anvendelse på et andet felt«: », i tilfælde, hvor et aktiv overgår
fra henholdsvis til anvendelse i tilknytning til en koncession, der er
omfattet
af kapitel 3, og i tilfælde, hvor et aktiv overgår til henholdsvis fra
anvendelse i tilknytning til en koncession, der er omfattet af kapitel 3 A«.
6.
I
§ 16, stk. 5,
indsættes efter »delvis
i forbindelse med anden virksomhed,«: »herunder virksomhed omfattet af
kapitel
3 A,«.
7.
§ 20
affattes således:
»§ 20.
Ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst fradrages skatter, der
for det pågældende indkomstår pålignes den skattepligtige efter reglerne i
kapitel 2, og som vedrører indkomst, der beskattes efter dette kapitel.«
8.
Efter
§ 20 indsættes som nyt kapitel:
»
Kapitel 3 A
Kulbrinteskat for indkomst fra eneretsbevillingen
m.v. og koncessioner, der tildeles med virkning fra 1. januar 2004 eller
senere
§ 20 A.
Reglerne i dette kapitel finder anvendelse for indkomst, der erhverves i
tilknytning til koncessioner, der tildeles med virkning fra 1. januar 2004
eller senere. Reglerne omfatter endvidere indkomst, der erhverves i
tilknytning
til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af
kulbrinter i Danmarks undergrund. Indkomst omfattet af dette kapitel opgøres
særskilt og uafhængigt af indkomst efter kapitel 3.
Stk. 2.
Efterforskningsudgifter
vedrørende tilladelserne 7/95 (Anja), 9/95 (Maja), 15/98 (Maja Extension),
17/98 (Sine) og 5/99 (Kraka Extension) kan dog fradrages ved opgørelsen af
indkomst efter dette kapitel i det omfang, efterforskningsudgifterne ikke kan
fradrages i indkomst efter kapitel 3.
Stk. 3.
Indkomst
som nævnt i § 10 B behandles efter kapitel 3, medmindre den
skattepligtige
i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2004 vælger at
anvende reglerne i dette kapitel med virkning fra og med indkomståret 2004
for
indkomst erhvervet i tilknytning til samtlige koncessioner.
§ 20 B.
Den skattepligtige ansættes særskilt til kulbrinteskat af de indtægter, som
er
nævnt i § 4, stk. 1 og 2. Den særskilte ansættelse foretages første
gang for det indkomstår, hvori forundersøgelsen og efterforskningen
påbegyndes.
Stk. 2.
Den
skattepligtige kulbrinteindkomst opgøres efter reglerne i §§ 4-10 B samt
§ 14, stk.1, 2. pkt., med de ændringer, der følger af §§ 20 C-20 E.
Stk. 3.
Kulbrinteskatten udgør 52 pct. af den skattepligtige kulbrinteindkomst, jf.
dog
stk. 4. Kulbrinteskatten tilfalder staten.
Stk. 4.
I
kulbrinteskatten fradrages beløb, som er omfattet af § 10 B, og hvor
afgiftspligten indtræder den 1. januar 2004 eller senere. Hvis
kulbrinteskatten
derved bliver negativ, kan det negative beløb modregnes i kulbrinteskat for
de
efterfølgende indkomstår.
§ 20 C.
Ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten kan fratrækkes et beløb på 5 pct.
(kulbrintefradrag) af anskaffelsessummen for aktiver, der er omfattet af
§ 8, stk. 1. Kulbrintefradraget indrømmes i det indkomstår, hvori
den
skattepligtige har påbegyndt afskrivning på aktivet, og hvert af de følgende
5
indkomstår.
Stk. 2.
Der
indrømmes desuden et kulbrintefradrag på 5 pct. af de forundersøgelses- og
efterforskningsudgifter, som efter § 7 fradrages over 5 år.
Kulbrintefradraget indrømmes i det indkomstår, hvori den 5-årige
fradragsordning er påbegyndt, og hvert af de følgende 5 indkomstår.
Stk. 3.
Afstår den
skattepligtige et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, fragår
afståelsessummen i grundlaget for beregning af kulbrintefradraget fra og med
afståelsesåret. Der fragår dog højst et beløb svarende til anskaffelsessummen
for det solgte aktiv. Erstatningssummer og forsikringssummer sidestilles med
afståelsessummer.
Stk. 4.
Overgår et
aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, til anden anvendelse end den i
§ 8, stk. 1, nævnte, fragår et beløb svarende til aktivets
skattemæssigt nedskrevne værdi i grundlaget for beregning af
kulbrintefradraget
fra og med det indkomstår, hvori overgangen finder sted. Overgår et aktiv til
anvendelse, der omfattes af § 8, stk. 1, forhøjes grundlaget for
beregning af kulbrintefradrag med aktivets skattemæssigt nedskrevne værdi fra
og med det indkomstår, hvori overgangen finder sted. Tilsvarende regler
finder
anvendelse i tilfælde, hvor et aktiv overgår til og fra anvendelse i
forbindelse med virksomhed omfattet af kapitel 3.
Stk. 5.
Anvendes et
aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, delvis i forbindelse med anden
virksomhed, herunder virksomhed omfattet af kapitel 3, fragår en andel af
anskaffelsessummen eller aktivets nedskrevne værdi, der forholdsmæssigt
svarer
til aktivets anvendelse ved anden virksomhed, i grundlaget for beregning af
kulbrintefradraget.
§ 20 D.
Ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst fradrages skatter, der
for det pågældende indkomstår pålignes den skattepligtige efter reglerne i
kapitel 2, og som vedrører indkomst, der beskattes efter dette kapitel.
§ 20 E.
Såfremt den skattepligtige kulbrinteindkomst udviser underskud, kan
underskuddet fremføres til modregning i tilsvarende indkomst for senere
indkomstår. Underskud kan kun fremføres til et senere indkomstår, i det
omfang
underskuddet ikke kan modregnes i tidligere års indkomst.
Stk. 2.
Underskud
fra anden indkomst kan ikke fradrages i kulbrinteindkomsten.
Stk. 3.
Hvis der
resterer et uudnyttet underskud ved endeligt ophør af virksomhed omfattet af
dette kapitel, kan skatteværdien af den del af underskuddet, som vedrører
fradrag efter § 10 A, udbetales til den skattepligtige. Skatteværdien
beregnes
med skattesatsen for de senest pålignede kulbrinteskatter. Udbetalingen kan
højst udgøre den kulbrinteskat, som den skattepligtige har betalt i henhold
til
reglerne i dette kapitel, med tillæg af den kulbrinteskat, som den
skattepligtige har betalt vedrørende indkomstår forud for indkomståret 2004.
Det i 3. pkt. nævnte kulbrinteskattebeløb opgøres før fradrag af betalte
olierørlednings- og dispensationsafgifter, jf. § 20 B, stk. 4.
Kulbrinteskat vedrørende kulbrinteindkomst hos selskaber, der er eller har
været sambeskattet med den skattepligtige, medregnes ikke efter 3. og 4. pkt.
Udbetalingen medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af udbetalinger som nævnt i
1.
pkt.«
9.
Efter
§ 27 indsættes:
»§ 27 A.
Ved opgørelsen af skattepligtig kulbrinteindkomst for de skattepligtige, der
har indkomst i tilknytning til koncessioner, som overgår fra beskatning efter
kapitel 3 til beskatning efter kapitel 3 A med virkning fra indkomståret
2004,
gælder reglerne i stk. 2-6.
Stk. 2.
Skattemæssige afskrivninger foretages med udgangspunkt i den skattemæssigt
nedskrevne værdi pr. 31. december 2003. For aktiver omfattet af § 7,
stk. 3, foretages skattemæssige afskrivninger fra og med indkomståret
2004
på baggrund af den skattemæssigt nedskrevne værdi pr. 31. december 2003 med
et
beløb, som svarer til den forholdsmæssige anvendelse af aktiverne ved
efterforskningsvirksomhed i tilknytning til koncessioner omfattet af kapitel
3
A.
Stk. 3.
Kulbrintefradrag efter § 20 C foretages med udgangspunkt i grundlaget
for
kulbrintefradrag efter § 16 pr. 31. december 2003 for de aktiver, der
anvendes i tilknytning til koncessioner, hvorfra indkomst fra og med
indkomståret 2004 beskattes efter kapitel 3 A. For de aktiver, som indgår i
grundlaget efter 1. pkt., beregnes kulbrintefradrag med 10 pct. af
anskaffelsessummen
for den resterende del af den 10 års periode, der begyndte med det
indkomstår,
hvori den skattepligtige påbegyndte afskrivning på aktiverne.
Stk. 4.
Uudnyttede
underskud, jf. § 18, stk. 1, ved udgangen af indkomståret 2003
vedrørende felter, hvorfra indkomst fra og med indkomståret 2004 beskattes
efter reglerne i kapitel 3 A, kan fradrages i den skattepligtige
kulbrinteindkomst med 2,5 pct. i hvert af indkomstårene 2004 og 2005 og 6
pct.
i hvert af indkomstårene 2006-2016. De resterende uudnyttede underskud
bortfalder. 1. pkt. finder kun anvendelse, hvis den skattepligtige for
indkomståret 2003 har foretaget maksimale skattemæssige afskrivninger på
aktiver omfattet af § 7, stk. 3, og § 8.
Stk. 5.
Uudnyttede
underskud, jf. § 19, stk. 2, ved udgangen af indkomståret 2003
fordeles mellem de koncessioner, der fra og med indkomståret 2004 omfattes af
henholdsvis kapitel 3 og 3 A.
Stk. 6.
Fusionsskattelovens § 8, stk. 6, finder ikke anvendelse på
underskud
omfattet af stk. 4 og underskud under stk. 5, som kan henføres til
kapitel 3 A ved udgangen af indkomståret 2003, hvis den skattepligtige er
modtagende selskab i den pågældende fusion, spaltning eller tilførsel af
aktiver.
§ 27 B.
Ved statens indtræden den 9. juli 2012 som partner i DUCs aktiviteter
vedrørende eneretsbevillingen og statens overtagelse af en andel på 20 pct.
af
DUCs produktionsanlæg m.v., der anvendes til aktiviteter i henhold til
eneretsbevillingen, jf. aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og
erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8.
juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks
undergrund,
gælder reglerne i 2.-5. pkt. Afståelsestidspunktet i skattemæssig henseende
er
den 9. juli 2012. Der beregnes ikke skattemæssig fortjeneste eller tab
vedrørende
de overdragne aktiver og passiver. Partnerne i DUC beholder 80 pct. af
afskrivningsgrundlag og 80 pct. af andre skattemæssige værdier vedrørende
aktiver og passiver, som staten overtager en andel af. Afståelsen påvirker
ikke
grundlaget for kulbrintefradrag eller eventuelle uudnyttede underskud hos
partnerne i DUC og kan ikke danne grundlag for afskrivning.
Stk. 2.
Pr. 8. juli
2012 opgør partnerne i DUC de enkelte afskrivningssaldi, som saldiene ved
indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og
skibe, der er anskaffet i perioden 1. januar 2012 til og med 8. juli 2012 og
med fradrag af salgssummen for skibe og driftsmidler, der er solgt og leveret
i
denne periode. På disse saldi kan der foretages afskrivninger for perioden 1.
januar 2012 til og med 8. juli 2012. De opgjorte afskrivninger efter 2. pkt.
reduceres med 176/366. For perioden 9. juli 2012 til og med 31. december 2012
kan partnerne foretage afskrivninger på grundlag af 80 pct. af saldiene efter
1. pkt. med fradrag af 80 pct. af de foretagne afskrivninger efter 3. pkt. og
med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet
i
perioden 9. juli 2012 til og med 31. december 2012 og med fradrag af
salgssummen for skibe og driftsmidler, der er solgt og leveret i denne
periode.
De beregnede afskrivninger efter 4. pkt. reduceres med 190/366. Summen af
afskrivninger opgjort efter 3. og 5. pkt. kan fradrages ved
indkomstopgørelsen
for 2012.
Stk. 3.
Det årlige
beløb svarende til 20 pct. af positiv skattepligtig indkomst opgjort efter
kapitel 2 med tillæg af nettorenteudgifter, som den skattepligtige skal
betale
til staten i henhold til aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og
erhvervsministeren
og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til
efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund, fradrages
ved
opgørelsen af den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst og kan ikke danne
grundlag for afskrivning.
«
§ 2
I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved
kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, som
ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, og senest ved
§ 38 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 3, § 2, stk. 1, 1. pkt.,
§ 11, stk. 3,
og
§ 12,
stk. 1
, ændres »kapitel 2 og 3« til: »kapitel 2 og 3 eller 3 A«.
2.
I
§ 2, stk. 1, nr. 2,
og
§ 4, stk. 1, 1. pkt
., ændres »kapitel
3« til: »kapitel 3 og 3 A«.
3.
I
§ 5, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter
»den forventede kulbrinteindkomst«: »og de forventede rørlednings- og
dispensationsafgifter
omfattet af kulbrinteskattelovens § 20 B, stk. 4«.
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven har
virkning for indkomståret 2004 og senere indkomstår.
Stk. 3.
Skattepligtige, som har indkomst fra koncessioner, der er omfattet af
kulbrinteskattelovens kapitel 3, kan ved tilkendegivelse i forbindelse med
indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2004 vælge, at reglerne i
kapitel
3 A og § 27 A, jf. § 1, nr. 8 og 9, skal anvendes for indkomst fra
disse koncessioner. Ved efterfølgende erhvervelse af indkomst i henhold til
andre koncessioner, der er omfattet af kapitel 3, kan erhververen ved
tilkendegivelse i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det første
indkomstår, hvori indkomst herfra erhverves, vælge, at reglerne i kapitel 3 A
skal anvendes for indkomst fra disse koncessioner med virkning fra og med
dette
indkomstår.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at gennemføre ændringer af
skattelovgivningen, som er lagt til grund for aftalen af 29. september 2003
mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til
eneretsbevillingen af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af
kulbrinter i Danmarks undergrund.
I forbindelse med Folketingets forespørgselsdebat F 28 den
20. februar 2003 om regeringens eventuelle planer om ændring af beskatningen
af
olie- og gasressourcerne i Nordsøen blev følgende vedtaget:
»Folketinget
opfordrer regeringen til, inden den 1. oktober 2003, i en redegørelse til
Folketinget at fremlægge de muligheder, der er for – på en
samfundsøkonomisk
hensigtsmæssig og afbalanceret måde – at sikre, at staten får en større
andel
af værdierne i forbindelse med den nuværende og fremtidige udnyttelse af
olie-
og gasressourcerne i Nordsøen.
Det forudsættes
herunder, at der samtidig kan ske en drøftelse med bevillingshaverne af de
koncessioner, der udløber i 2012, med henblik på en mulig forlængelse«.
Som opfølgning på denne vedtagelse V 54 har økonomi- og
erhvervsministeren i »Redegørelse til Folketinget vedrørende Nordsøen« af 7.
oktober 2003 beskrevet den historiske fordeling af værdierne mellem staten og
bevillingshaverne og redegjort for forventningerne til den fremtidige olie-
og
gasproduktion fra den danske del af Nordsøen.
Redegørelsen præsenterede endvidere resultatet af
regeringens drøftelser med A.P. Møller – Mærsk om en fortsættelse af
eneretsbevillingen til efterforskning og indvinding af olie og gas i
Nordsøen,
som udløber i 2012.
Som det fremgår af redegørelsen har drøftelserne taget
afsæt i Folketingets ønske om at sikre staten en større andel af værdierne i
forbindelse med nuværende og fremtidig udnyttelse af olie- og gasressourcerne
i
Nordsøen. Resultatet af drøftelserne var, at økonomi- og erhvervsministeren
og
bevillingshaverne (A.P. Møller – Mærsk A/S og Mærsk Olie og Gas A/S) den
29.
september 2003 indgik en aftale om de nærmere vilkår for fortsættelse af
eneretsbevillingen med 30 år frem til og med den 8. juli 2042.
Formålet med nærværende lovforslag er at gennemføre de
ændringer af skattelovgivningen, som er forudsat i aftalen. De foreslåede
ændringer får umiddelbart størst betydning for A.P. Møller – Mærsk og
partnerne
i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), idet andre bevillingshavere og
producenter i den danske del af Nordsøen som udgangspunkt ikke omfattes af
ændringerne. De nye skattemæssige vilkår vil imidlertid få virkning for de
selskaber, der fremover får tildelt koncessioner til at efterforske og
indvinde
olie og gas i den danske del af Nordsøen.
Bevillingshaverne i henhold til eneretsbevillingen er
bekendt med og accepterer, at der med virkning for aftalen vil blive
gennemført
sådanne ændringer i kulbrinteskatteloven.
Det er bl.a. aftalt, at DUC-selskaberne kompenseres for
virkningerne i eksisterende eller nye love og andre regler, der specifikt
rammer producenter af kulbrinter i den danske del af Nordsøen. Kompensationen
fastsættes med henblik på, at den økonomiske balance mellem staten og
bevillingshaverne og deres partnere genoprettes, og kan maksimalt udgøre den
nettofordel, som staten opnår ved denne aftale.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med Forslag til
folketingsbeslutning om indgåelse af aftale mellem økonomi- og
erhvervsministeren
og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til
efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund (B 7), der
blev fremsat den 8. oktober 2003 af økonomi- og erhvervsministeren, og det
samtidig med dette lovforslag fremsatte Forslag til lov om ændring af lov om
anvendelse af Danmarks undergrund.
For indkomst, der erhverves i tilknytning til den fortsatte
eneretsbevilling og nye koncessioner som følge af udbudsrunder pr. 1. januar
2004 eller senere, indeholder lovforslaget følgende hovedelementer:
Kulbrintefradraget nedsættes fra 250 pct.
til 30 pct. af investeringerne.
Feltbeskatningen ophæves, hvorefter bl.a.
underskud i forbindelse med opbygningen af et felt modregnes i overskud fra
et
felt i produktion.
Ved ophør af al produktion efter en
koncession kompenseres selskaberne for fradrag for en eventuel uudnyttet
skatteværdi af fjernelsesomkostninger, dog ikke med mere end den betalte
kulbrinteskat.
Rørledningsafgiften modregnes i
kulbrinteskatten.
Pay
back
-reglen (begrænsningsregel vedrørende kulbrintefradrag) ophæves.
Kulbrinteskattesatsen nedsættes fra 70 til
52 pct.
Herudover foreslås særlige regler for partnerne i DUC i
forbindelse med overgangen til de nye regler og særlige regler for disse
selskaber som følge af aftalens bestemmelser om statens indtræden den 9. juli
2012 som partner i DUCs aktiviteter vedrørende eneretsbevillingen.
Der gives mulighed for, at andre kulbrinteselskaber kan
vælge at overgå til beskatning efter kapitel 3 A på samme skattemæssige
vilkår
som eneretsbevillingen.
2. Den gældende beskatning i hovedtræk
2.1. Kulbrinteskatteloven
Kulbrinteskattesystemet er overordnet set opbygget således,
at gennemsnitsskatten stiger i takt med et øget afkast af de foretagne
investeringer samtidig med, at mindre fund, hvor investeringerne er relativt
store i forhold til de forventede indtægter, beskattes lempeligt eller slet
ikke belastes af den særlige kulbrinteskat.
Beskatningen af virksomheder omfattet af
kulbrinteskatteloven sker dels via en »almindelig« selskabsskat, dels via en
særskilt kulbrinteskat. Der foretages en særskilt opgørelse af indkomsten ved
kulbrinteindvinding (
ring fence
).
Den
selskabsskattepligtige
kulbrinteindkomst
beskattes med 30 pct. Opgørelsen sker som udgangspunkt
efter de almindelige regler. Den væsentligste undtagelse – bortset fra
opgørelsen af en særskilt indkomst – er, at underskud fra anden indkomst
ikke
kan fratrækkes i indkomst ved kulbrinteindvinding. Derimod kan den
skattepligtige vælge mellem at overføre underskud i den
selskabsskattepligtige
kulbrinteindkomst til fradrag i anden indkomst eller at fremføre underskuddet
til fradrag i kulbrinteindkomst i senere år.
Udover den almindelige selskabsskat skal den skattepligtige
betale en
særlig kulbrinteskat
af
indkomsten ved kulbrinteindvinding. Der er tre væsentlige afvigelser mellem
opgørelsen af den kulbrinteskattepligtige indkomst og den indkomst, der
betales
selskabsskat af.
For det første skal der opgøres en indkomst for hvert felt.
Udgifter kan som udgangspunkt kun fratrækkes, i det omfang de vedrører
indkomsten fra feltet, og kun positive feltindkomster indgår ved opgørelsen
af
den samlede kulbrinteskattepligtige indkomst. Efterforskningsudgifter holdes
uden for feltopgørelserne, men kan fratrækkes ved den samlede opgørelse.
For det andet er selskabsskatten af kulbrinteindkomsten
fradragsberettiget i grundlaget for kulbrinteskatten.
For det tredje har virksomhederne ved opgørelsen af den
kulbrinteskattepligtige indkomst for hvert felt et
kulbrintefradrag
på
25 pct. af investeringerne på feltet, der skal sikre, at felter med relativt
høje investeringer i forhold til feltets forventede indtægter bliver
lempeligere
beskattet end felter med relativt lave investeringer i forhold til feltets
forventede indtægter. Fradraget gives i 10 år, dvs. et fradrag på 250 pct. af
investeringen.
Den herved opgjorte kulbrinteindkomst beskattes med 70 pct.
Et underskud i kulbrinteindkomsten kan ikke modregnes i anden positiv
indkomst,
ligesom underskud i anden indkomst ikke kan modregnes i positiv
kulbrinteindkomst. Såvel underskud i den samlede kulbrinteindkomst som
underskud i feltindkomsten kan fremføres til modregning i senere år.
2.2 Andre beskatningsformer
Staten får også andel i det økonomiske udbytte ved
produktionen af kulbrinter i Nordsøen på anden måde end gennem selskabsskat
og
kulbrinteskat.
Ifølge olierørledningsloven skal al olie, der produceres
fra danske felter i Nordsøen, transporteres gennem rørledningen, medmindre
der
er givet dispensation fra denne transportpligt. I loven er der fastsat regler
vedrørende betaling for benyttelse af rørledningen. Betalingen består bl.a.
af
et fortjenstelement på 5 pct., der skal betales af alle, som ifølge loven har
pligt til at transportere olie gennem rørledningen. Det gælder også i de
tilfælde, hvor der er givet dispensation for transportpligten. Indbetalingen
sker – bortset fra dispensationsafgiften – ikke direkte til staten
men til det
statsejede selskab DONG (Dansk Olierør A/S). I henhold til
olierørledningsloven
kan økonomi- og erhvervsministeren årligt med tilslutning fra Folketingets
Finansudvalg indgå aftale med DONG om indbetaling til staten af en afgift for
selskabets virksomhed i henhold til olierørledningsloven. I de senere år har
denne afgift været på 95 pct. af fortjenstelementet.
Ud over rørledningsafgift betaler visse koncessioner også
produktionsafgift (royalty) af værdien af de indvundne kulbrinter. For
eneretsbevillingen betales et royaltybidrag på 8,5 pct. Ved opgørelsen af
royaltybidraget er der fradrag for ovennævnte fortjenstelement. For
Lulita-feltet betales også royalty men med en sats, som er afhængig af
produktionens størrelse (glideskala). For andre koncessioner betales der ikke
royalty.
Endelig deltager staten via det statsejede selskab DONG
E&P i alle koncessioner udstedt siden 1984. Det vil sige alle
koncessioner
undtagen eneretsbevillingen. Vilkårene og andelen for statsdeltagelsen har
løbende været justeret siden gennemførelsen af undergrundsloven i 1981. DONG
E&P deltager i de senere udbudsrunder i 1995 og 1998 med en fast,
ikke-båret andel på 20 pct. og har i visse tilfælde suppleret andelen med køb
af yderligere andele i tilladelser på kommercielle vilkår.
3. Lovforslaget
Som nævnt er formålet med lovforslaget at gennemføre de
ændringer af de skattemæssige vilkår, som er forudsat i aftalen mellem
økonomi-
og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevillingen
af
8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks
undergrund (i det følgende benævnt aftalen).
De foreslåede ændringer kan opdeles i to. For det første
indeholder lovforslaget de generelle ændringer af kulbrintebeskatningen, som
også skal gælde for andre koncessioner, der tildeles med virkning fra 1.
januar
2004 eller senere. Det vil sige de regler, som skal gælde ved eventuelle
fremtidige koncessionstildelinger. Disse ændringer vedrører hovedsageligt
opgørelsen af grundlaget for kulbrinteskatten, som har givet et beskedent
provenu siden indførelsen i 1982. Derimod foreslås som udgangspunkt ingen
ændringer af beregningen af selskabsskat af kulbrinteindkomsten (kapitel
2-indkomsten).
For det andet indeholder lovforslaget de særlige
skattemæssige regler, som skal gælde for de nuværende partnere i DUC i
forbindelse med overgangen til de nye regler m.v. Årsagen til, at det er
nødvendigt med sådanne særlige regler, er først og fremmest, at disse
selskaber
som de foreløbig eneste har indkomst i tilknytning til en koncession, der går
fra at være beskattet efter de gældende regler (kapitel 3) til beskatning
efter
de foreslåede regler (kapitel 3 A). Det er derfor nødvendigt at fastsætte
regler for denne overgang mellem de to sæt skatteregler. Derudover kræves der
særlige regler for disse selskaber som følge af aftalens bestemmelser om
statens indtræden i DUC den 9. juli 2012.
3.1. Generelle ændringer
Ændringerne foreslås kun at gælde for indkomst, der
erhverves i tilknytning til den fortsatte eneretsbevilling og tilladelser til
efterforskning
og indvinding af olie og gas i Nordsøen, der tildeles med virkning fra 1.
januar 2004 eller senere. Dermed bevarer andre selskaber, der efterforsker og
producerer i den danske del af Nordsøen, de skattemæssige vilkår, som de har
i
dag.
Konsekvensen af, at ændringerne ikke kommer til at omfatte
alle selskaber, der efterforsker og producerer i Nordsøen, er, at der kommer
til at gælde forskellige skatteregler for indkomst, der erhverves i
tilknytning
til forskellige koncessioner. Det betyder, at et selskab kan være omfattet af
både de gældende regler og de foreslåede skattemæssige vilkår, hvis selskabet
erhverver kulbrinteindkomst i tilknytning til flere forskellige koncessioner.
Det vil således være tilfældet for partnerne i DUC, der også driver
virksomhed
med efterforskning og indvinding af kulbrinter i henhold til andre
tilladelser
end eneretsbevillingen. Det vil også være tilfældet, hvis andre selskaber,
der
efterforsker og producerer på dansk område i dag, erhverver en ny tilladelse
i
en fremtidig udbudsrunde.
Som følge heraf er det nødvendigt at fordele den samlede
kulbrinteindkomst mellem indkomst, der beskattes efter gældende regler, og
indkomst, der beskattes efter nye regler. Det betyder bl.a., at der skal
foretages en fordeling af omkostninger, der ikke umiddelbart kan henføres til
indkomst vedrørende den enkelte koncession. Det gælder i særlig grad
finansieringsomkostninger og ledelses- og administrationsomkostninger. Der
skal
også foretages en fordeling af skattemæssige afskrivninger på aktiver, der
anvendes i tilknytning til koncessioner, som er omfattet af hvert sit
regelsæt
for beregning af kulbrinteskat.
Problemstillingen kendes allerede efter de gældende regler,
hvor der skal opgøres en indkomst felt for felt. Kulbrintefradrag og
skattemæssige afskrivninger på produktionsanlæg m.v., der anvendes til
indvinding fra flere felter, skal fordeles mellem felterne. Ledelses- og
administrationsomkostninger og finansieringsomkostninger skal ligeledes
allerede i dag fordeles mellem forskellige felter, ligesom disse omkostninger
også skal fordeles mellem produktions- og efterforskningsaktivitet. Det sker
efter en række forskellige fordelingsnøgler og fordelingsprincipper. Disse
fordelingsnøgler vil i vidt omfang også kunne anvendes til at fordele
indkomst
og omkostninger mellem de tilladelser, der er omfattet af kapitel 3, og de
tilladelser, der er omfattet af kapitel 3 A.
Indførelsen af to sideløbende regelsæt til beregning af
kulbrinteskat giver samlet set ikke anledning til større vanskeligheder med
at
fordele fælles omkostninger m.v. Det skyldes, at der i de foreslåede regler
ikke opereres med en opdeling af indkomsten på felter, jf. nedenfor under
3.1.2. Tværtimod vurderes det, at det administrative besvær ved at fordele
fælles omkostninger m.v. mellem kapitel 3 og 3 A vil være mindre end den
administrative lettelse ved ophævelsen af feltbeskatningen.
Der skal dog efter forslaget ske en fordeling af den
betalte selskabsskat af kulbrinteindkomsten efter kapitel 2, mellem
tilladelser
omfattet af kapitel 3 og 3 A. Det skyldes, at selskabsskatten er
fradragsberettiget ved opgørelsen af kulbrinteskattegrundlaget – både
efter de
gældende og de foreslåede regler. Det har ikke hidtil været nødvendigt at
foretage en fordeling af selskabsskatten, fordi den betalte selskabsskat
efter
gældende regler fradrages uden for feltopgørelserne.
Nedenfor under 3.1.1.-3.1.6. redegøres nærmere for de
foreslåede ændringer i forhold til gældende regler og dermed for forskellen
mellem beregningen af kulbrinteskat efter kapitel 3 og det foreslåede kapitel
3
A.
3.1.1. Væsentligt mindre kulbrintefradrag
Kulbrintefradraget indebærer, at selskaberne ved opgørelsen
af kulbrinteskatten får et ekstra fradrag på 250 pct. af investeringerne (25
pct. i 10 år). Det vil sige, at et selskab, der investerer 100 kr., får et
fradrag på 250 kr. foruden de almindelige afskrivninger på investeringen.
Kulbrintefradragets størrelse blev fastsat på et tidspunkt,
hvor renten var på omkring 20 pct. og inflationen var ca. 10 pct. Da
kulbrintefradraget ikke varierer med ændringer i rente- og
inflationsniveauet,
har faldet i renteniveauet m.v. siden kulbrinteskattelovens indførelse
betydet,
at realværdien og nutidsværdien af kulbrintefradraget er blevet væsentligt
forøget.
Forudsat at selskabet kan udnytte afskrivninger og
kulbrintefradrag fuldt ud, vil selskabet således ved en rente på f.eks. 6
pct.
spare mere end 200 kr. i skat, hver gang selskabet investerer 100 kr. Med
andre
ord betaler staten investeringen og giver yderligere et tilskud på mere end
100
kr. til selskabet. Tilskuddet kan opnås, uanset om investeringen i sig selv
er
rentabel og derfor også ville blive foretaget uden tilskuddet.
Samtidig har selskaberne et incitament til at investere
(helt uanset afkastet af investeringen), så længe skattebesparelsen
overstiger
investeringen. Et rationelt selskab vil derfor forsøge at undgå at betale
kulbrinteskat ved at øge investeringerne. Disse investeringer medfører et
samfundsøkonomisk tab og gør det fremtidige provenu fra kulbrinteskatten
usikkert. Provenuet vil afhænge af, i hvilket omfang det lykkes selskaberne
at
investere sig ud af kulbrinteskatten.
Det er derfor en afgørende forudsætning for at skabe en
mere effektiv og robust kulbrinteskat, at der sker en kraftig beskæring af
kulbrintefradraget.
Det foreslås, at kulbrintefradraget nedsættes til 5 pct. i 6 år, dvs. i alt
30
pct. Et kulbrintefradrag af denne størrelse svarer til den friindtægt, som
gives ved beregningen af den norske særskat af kulbrinteindkomst. Det
vurderes,
at et kulbrintefradrag af denne størrelse ikke indebærer væsentlige
forvridninger af selskabernes investeringsbeslutninger.
Der foreslås ikke ændringer af grundlaget for beregning af
kulbrintefradraget.
3.1.2. Samlet indkomstopgørelse
Efter gældende regler opgøres indkomsten felt for felt.
Efterforskningsudgifter og selskabsskat holdes dog uden for feltopgørelserne
og
kan således fratrækkes fuldt ud ved den samlede indkomstopgørelse.
Den feltbaserede indkomstopgørelse indebærer, at underskud
f.eks i forbindelse med opbygningen af et felt ikke bliver modregnet i
overskud
fra et andet felt, som er i produktion.
Den gældende feltbeskatning har nær sammenhæng med
kulbrintefradraget. Ved indførelsen af kulbrinteskatteloven blev
feltbeskatningen
således især begrundet med, at et system, hvor der ydes et
investeringsafhængigt kulbrintefradrag, nødvendiggør en feltbeskatning, hvis
indvindingsvirksomheden først og fremmest skal tilrettelægges ud fra
sædvanlige
driftsøkonomiske betragtninger.
Når kulbrintefradraget foreslås beskåret kraftigt,
bortfalder denne begrundelse for feltbeskatningen i realiteten. Det virker
rimeligt
og i overensstemmelse med almindelige skatteretlige principper, at der gives
adgang til at modregne overskud og underskud opstået ved samme type
virksomhed,
når der ikke foreligger særlige hensyn, der kan begrunde, at modregning
afskæres.
I konsekvens heraf foreslås feltafgrænsningen afskaffet.
Det vil sige, at underskud fra ét felt i fremtiden modregnes i positiv
indkomst
fra et andet felt, og at der foretages en samlet indkomstopgørelse af al
kulbrinteindkomst omfattet af de foreslåede regler.
Ophævelsen af feltbeskatningen vil alt andet lige indebære
en administrativ lettelse for både virksomheder og skattemyndighederne.
Når feltopdelingen opgives, forsvinder
endvidere det skattemæssige incitament til indkomstforvridning mellem
felterne,
der er en følge af, at underskud fra et felt ikke bliver fradraget i overskud
fra et andet felt. På den baggrund opnås en enklere og mere gennemskuelig
beskatning med færre incitamenter til og muligheder for indkomstforvridning.
3.1.3. Fjernelsesomkostninger
Siden indførelsen af kulbrinteskatten i 1982 har
spørgsmålet om fjernelsesomkostninger været udskudt til yderligere
overvejelser.
Det har dog hele tiden været hensigten, at selskaberne skulle sikres fradrag
for disse omkostninger.
Når der ikke er fastsat særlige regler for sådanne
omkostninger i Nordsøen, gælder de almindelige regler i statsskatteloven,
hvorefter der er fradrag for de udgifter, som i årets løb er anvendt til at
erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger.
Når driften af en virksomhed er ophørt, vil de udgifter,
der tidligere havde karakter af driftsomkostninger, som udgangspunkt ikke
længere være fradragsberettigede, fordi de typisk mangler den tilknytning til
den indkomstskabende aktivitet, som er en betingelse for fradrag. Selskabet
vil
heller ikke kunne tage fradraget på forhånd ved – med skattemæssig
virkning –
at hensætte beløb til dækning af fjernelsesomkostninger, jf. betingelsen om
at
udgifterne skal være anvendt i årets løb.
Spørgsmålet om fradrag for driftsomkostninger efter en
virksomheds ophør er behandlet i Skatteretsrådets redegørelse fra juni 1999.
I
redegørelsen konkluderes efter en gennemgang af praksis,
»at udgifter, der først afholdes efter en virksomheds ophør, men i nær
tidsmæssig tilknytning hertil, kan fradrages, når udgiften har driftsmæssig
forbindelse med den nu ophørte virksomhed. Derimod er der ikke fradrag for
udgifter, der afholdes også længere tid efter virksomhedens ophør, selv om
udgiften har driftsmæssig forbindelse med den ophørte virksomhed.«
I relation til den type fjernelsesomkostninger, der vil
opstå i Nordsøen, kan nævnes, at der i praksis er godkendt fradrag for
opgravning af benzintanke efter, at den pågældende skatteyder var ophørt med
at
drive virksomhed som benzinforhandler. Der anerkendes også fradrag for
udgifter
til retablering af lossepladser, når udgifterne afholdes.
På den baggrund synes problemet vedrørende
fjernelsesomkostninger i relation til kulbrinteskattepligtige ikke at være
manglende
fradragsret. Det må anses for overvejende sandsynligt, at selskaberne vil
kunne
opfylde kriterierne for fradrag i forbindelse med oprydningen i Nordsøen.
For at undgå tvivl foreslås det dog at skabe udtrykkelig
hjemmel i kulbrinteskatteloven til, at fjernelsesomkostninger kan fradrages i
både grundlaget for selskabsskat og kulbrinteskat. Det foreslås, at denne
præcisering kommer til at gælde for alle selskaber, der efterforsker og
producerer i den danske del af Nordsøen.
Det reelle problem i relation til fjernelsesomkostninger
opstår i de tilfælde, hvor selskabet ikke kan udnytte fradraget – det
vil sige
de situationer, hvor der ikke er positiv indkomst at modregne udgifterne i.
Det
vil eksempelvis være tilfældet, når et selskab afvikler sit sidste eller
eneste
felt i den danske del af Nordsøen.
Den fradragsværdi, som selskabet mister, vil afhænge af, om
selskabet har andre indtægter, der er skattepligtige i Danmark. Er det
tilfældet, vil fradraget for afviklingsomkostningerne i den
selskabsskattepligtige kulbrinteindkomst kunne føres ud af
ring fence
, dvs. den særskilte opgørelse af indkomsten ved
kulbrinteindvinding, til fradrag i anden skattepligtig indkomst. Derimod vil
fradragsværdien i relation til kulbrinteskattegrundlaget være tabt, medmindre
selskabet på et senere tidspunkt genoptager kulbrinteaktiviteter på dansk
område.
Er der tale om et selskab uden anden skattepligtig
indkomst, kan selskabet miste fradragsværdien både i relation til
selskabsskat
og kulbrinteskat.
Formålet med at fastsætte særlige regler for
fjernelsesomkostninger er således – i højere grad end at sikre fradrag
– at kompensere
selskaberne for det »tab«, som skyldes, at der ved denne type virksomhed skal
afholdes betydelige udgifter, efter at virksomheden er afsluttet. Disse
udgifter har nær tilknytning til driften af virksomheden og vil alt andet
lige
være fradragsberettigede, i det omfang de afholdes, mens virksomheden er i
drift og har en indtjening. På den baggrund virker det rimeligt at søge en
løsning, hvor selskaberne stilles tilnærmelsesvis som om, udgifterne var
afholdt, mens virksomheden kastede indtægter af sig.
Det foreslås, at der først kompenseres, når al produktion i
henhold til koncessioner, der omfattes af kapitel 3 A, endeligt er ophørt.
Det
vil sige, når alle fjernelsesomkostninger er afholdt og dermed kendt. Det
foreslås derfor, at der indføres en
carry
back
-ordning, hvor staten betaler en andel af fjernelsesomkostningerne, der
opgøres under hensyn til selskabets tidligere skattebetaling. Der skal tages
hensyn til selskabets tidligere skattebetaling for at undgå, at selskabet
stilles bedre end den situation, hvor omkostningerne løbende havde kunnet
fradrages.
Det foreslås, at
carry
back
-reglen kun skal gælde i relation til kulbrinteskatten.
Carry back
-reglen skal ikke gælde i
relation til selskabsskatten af kulbrinteindkomst. Der ses ingen grund til at
fastsætte særligt gunstige regler i relation til selskabsskatten, der opgøres
på tilnærmelsesvis samme måde som for andre brancher.
3.1.4. Modregning af
rørledningsafgift/dispensationsafgift i kulbrinteskat
Bruttoomsætningsafgifter som royalty og rørledningsafgift
indebærer en forvridning af selskabernes investeringsbeslutninger.
Selskaberne
vil således undlade produktion, selv om produktionsværdien før skat
overstiger
omkostningerne, hvis forskellen mellem produktionsværdi og omkostninger ikke
er
tilstrækkelig til at dække rørledningsafgift og royalty.
Bruttoomsætningsafgifterne
trækker i retning af, at olieindvindingen bliver for lille, og hindrer derved
en samfundsøkonomisk optimal indvinding af marginale felter.
Rørledningsafgiften opkræves i henhold til
olierørledningsloven. Loven gælder imidlertid ikke i relation til
eneretsbevillingen, hvor rørledningsafgiften i stedet er aftalebestemt.
Royalty er aftalebestemt og gælder med enkelte undtagelser
kun i relation til eneretsbevillingen. Det er et led i aftalen, at den
hidtidige royalty af produktionsværdien ophæves i relation til
eneretsbevillingen med virkning fra 1. januar 2004, mens rørledningsafgiften
formelt fortsætter til og med 8. juli 2012.
Efter gældende regler er betaling af royalty og
rørledningsafgift fradragsberettiget både ved opgørelsen af grundlaget for
selskabsskat
og kulbrinteskat.
Det foreslås, at rørledningsafgiften i stedet kan modregnes
i kulbrinteskatten, der opgøres efter de foreslåede regler i kapitel 3 A.
Derved ophæves rørledningsafgiften reelt, hvilket forbedrer muligheden for en
samfundsøkonomisk optimal indvinding især af marginale felter.
I konsekvens af at rørledningsafgiften kan fradrages
direkte i kulbrinteskatten, skal afgiften til gengæld ikke længere kunne
fradrages ved indkomstopgørelsen – hverken ved beregning af selskabsskat
eller
kulbrinteskat.
Der foreslås ingen ændringer i relation til den
skattemæssige behandling af royalty. Det skyldes, at der som nævnt ikke
længere
skal betales royalty af produktionsværdien i henhold til eneretsbevillingen,
og
at royalty heller ikke forventes at indgå i koncessionsvilkårene ved
fremtidige
udbudsrunder.
3.1.5. Ingen pay back-regel
Pay back
-reglerne
indebærer, at den automatiske adgang til kulbrintefradrag på 250 pct. af
fremtidige investeringer bortfalder, når nettooverskuddet på et felt har nået
en vis størrelse. Baggrunden for reglerne har været, at når en skattepligtig
gennem sine indtægter fra feltet har fået dækket sine investeringer på feltet
samt en forrentning heraf, er der ikke længere grundlag for at yde det
særlige
incitament til nye investeringer, som kulbrintefradraget er udtryk for.
Det vurderes, at der ikke er behov for en sådan begrænsning
af adgangen til at opnå kulbrintefradrag, når kulbrintefradraget beskæres så
meget, som det foreslås.
Dertil kommer, at de gældende
pay back
-regler ikke er effektive. Det skyldes, at der er mulighed
for at opnå dispensation fra reglerne, når hensynet til en forsvarlig og
hensigtsmæssig indvinding taler herfor. De krav, der skal opfyldes for at få
dispensationen, er dermed de samme, som skal opfyldes for at få
Energistyrelsens godkendelse af investeringerne efter undergrundslovens
§ 10. På den baggrund vil dispensation kun kunne nægtes i klare
omgåelsestilfælde, hvor de faktiske omstændigheder først kommer for dagen,
efter at Energistyrelsens godkendelse i henhold til undergrundsloven er
givet.
3.1.6. Lavere kulbrinteskattesats
I lyset af den kraftige nedsættelse af kulbrintefradraget
foreslås det, at kulbrinteskattesatsen nedsættes fra 70 pct. til 52 pct. for
kulbrinteindkomst, der beskattes efter de foreslåede regler i kapitel 3 A.
3.2. Særlige regler for partnerne i DUC
3.2.1. Overgangen til de nye skattemæssige vilkår
Aftalen mellem økonomi- og erhvervsministeren og
bevillingshaverne i henhold til eneretsbevillingen fastsætter en række
særlige
regler for den overgang fra beskatning efter de gældende regler i
kulbrinteskattelovens kapitel 3 til beskatning efter de foreslåede regler i
kapitel 3 A, som skal ske for partnerne i DUC med virkning fra og med
indkomståret 2004. Dog indeholder aftalen ingen regler om grundlaget for
skattemæssige afskrivninger efter overgangen.
Reglerne vil ikke gælde for andre selskaber, idet der ikke
er – og heller ikke i den nærmeste fremtid forventes at være –
selskaber, der
vil erhverve indkomst i henhold til en koncession, der først har været
beskattet efter reglerne i kapitel 3 og herefter overgår til beskatning efter
kapitel 3 A, jf. dog valgmuligheden efter lovforslagets § 3, stk. 3.
De to regelsæt for beregning af kulbrinteskat i kapitel 3
og 3 A er meget ensartede i deres opbygning, og behovet for overgangsregler
er
derfor forholdsvis begrænset. Overgangsreglerne vil som udgangspunkt kun være
nødvendige, hvor de to systemer adskiller sig fra hinanden.
Udgangspunktet er herefter, at de skattemæssige værdier
blot videreføres ved overgangen fra beskatning efter kapitel 3 til beskatning
efter kapitel 3 A. Der udløses ingen beskatning af kapitalgevinster eller
beskatning af genvundne afskrivninger, idet overgangen ikke kan betragtes som
en afståelse af de pågældende aktiver. Det vil sige, at afskrivningsgrundlag
og
andre skattemæssige anskaffelsessummer vedrørende de aktiver og passiver, som
fra og med indkomståret 2004 er undergivet beskatning efter kapitel 3 A,
videreføres fra den hidtidige beskatning efter kapitel 3.
Som følge af feltafgrænsningen i de gældende regler vil det
som udgangspunkt ikke være nødvendigt at opdele afskrivningsgrundlag i
forbindelse med overgangen. Der vil være opgjort et afskrivningsgrundlag for
produktionsanlæg og platforme m.v. på hvert enkelt felt.
Afskrivningsgrundlaget
efter overgangen til beskatning efter kapitel 3 A vil derfor udgøres af
afskrivningsgrundlagene for anlæggene vedrørende de felter, som er omfattet
af
eneretsbevillingen.
Fællesanlæg, som både anvendes til indvinding på felter,
der er omfattet af eneretsbevillingen (og dermed vedrører indkomst, der
beskattes efter kapitel 3 A) og felter, der ligger uden for
eneretsbevillingen
(og dermed vedrører indkomst, der beskattes efter kapitel 3) vil allerede
efter
gældende regler skulle afskrives særskilt, og afskrivningerne fordeles mellem
felterne. Denne fordeling videreføres, selv om indkomst fra det ene felt i
fremtiden beskattes efter kapitel 3 A, som ikke opererer med feltbeskatning.
Afskrivningsberettigede aktiver, der anvendes til
efterforskningsvirksomhed, afskrives efter gældende regler samlet uden for
feltopgørelserne, medmindre aktiverne også anvendes i forbindelse med anden
virksomhed. Man kan derfor forestille sig, at der ved overgangen vil være
aktiver, der både anvendes til efterforskning i relation til
eneretsbevillingen
og til efterforskning i relation til andre tilladelser i den danske del af
Nordsøen, som partnerne i DUC deltager i. Det foreslås derfor, at der
foretages
skattemæssige afskrivninger med udgangspunkt i afskrivningsgrundlaget pr. 31.
december 2003 for disse efterforskningsaktiver. Afskrivningerne fordeles
mellem
kapitel 3 og 3 A efter den forholdsmæssige anvendelse, jf. princippet i
§ 7, stk. 4. Afskrivning skal dog ikke foretages særskilt for hvert
aktiv.
Afskrivningsberettigede aktiver, der anvendes til
efterforskningsvirksomhed, og som anskaffes efter 31. december 2003, vil
skulle
behandles efter reglerne for den koncession, som aktiverne anskaffes i
tilknytning til. Hvis efterforskningsaktivet både anvendes i relation til en
koncession, der er omfattet af kapitel 3 og en koncession, der er omfattet af
kapitel 3 A, skal aktivet afskrives særskilt, og afskrivningerne fordeles på
samme måde som efter gældende regler, når aktivet både anvendes i
kulbrintevirksomhed
og anden virksomhed, jf. kulbrinteskattelovens § 7, stk. 4.
Som nævnt er ovennævnte regler ikke fastsat i aftalen, men
der er reelt tale om en fortsættelse af de allerede gældende principper for
afskrivning i kulbrinteskatteloven.
Derimod er der i aftalen fastsat en overgangsregel i relation
til kulbrintefradrag vedrørende investeringer, der er foretaget før 1. januar
2004. I henhold til overgangsreglen kan der ved opgørelsen af den
skattepligtige kulbrinteindkomst efter kapitel 3 A opnås kulbrintefradrag med
10 pct. i 10 år for disse investeringer. Er investeringen foretaget i
indkomståret 1996, vil der således kunne gives et kulbrintefradrag på 10 pct.
for indkomstårene 2004 og 2005.
Grundlaget for kulbrintefradraget er de aktiver, der
anvendes i tilknytning til eneretsbevillingen. Det vil sige, at der tages
udgangspunkt
i grundlaget for beregning af kulbrintefradrag vedrørende de felter, som er
omfattet af eneretsbevillingen.
Hvis der er aktiver, der anvendes både i tilknytning til
eneretsbevillingen og anden virksomhed – herunder virksomhed som fortsat
er
omfattet af de gældende regler i kapitel 3 – fastsættes grundlaget for
kulbrintefradrag forholdsmæssigt efter anvendelsen i tilknytning til
eneretsbevillingen. Beregningsgrundlaget for kulbrintefradrag i relation til
sådanne »fælles« aktiver opgøres efter gældende regler særskilt. Det vil
fortsat være tilfældet efter overgangen.
Der foretages en samlet indkomstopgørelse vedrørende
indkomst, der fra og med indkomståret 2004 erhverves i tilknytning til
eneretsbevillingen. Det betyder, at der skal fastsættes regler for, i hvilket
omfang uudnyttet underskud vedrørende de enkelte felter kan fradrages ved den
samlede indkomstopgørelse fra og med indkomståret 2004. I henhold til
gældende
regler vil disse feltunderskud – indtil produktionen fra feltet endeligt
ophører – kun kunne udnyttes i positiv indkomst fra det samme felt. Det
vil
sige, at modregningsadgangen udvides, i det omfang disse uudnyttede
feltunderskud fremover vil kunne modregnes i den samlede kulbrinteindkomst i
tilknytning til eneretsbevillingen.
Aftalen indeholder detaljerede regler om behandlingen af
disse uudnyttede feltunderskud. Det fremgår direkte af aftalen, at uudnyttede
feltunderskud ved udgangen af indkomståret 2003 kan fradrages med 2,5 pct. i
hvert af indkomstårene 2004 og 2005 og 6 pct. i hvert af indkomstårene
2006-2016. Det indebærer, at i alt 71 pct. af de uudnyttede feltunderskud ved
udgangen af indkomståret 2003 – over en årrække – kan fradrages ved
den samlede
indkomstopgørelse efter kapitel 3 A i kulbrinteskatteloven. De resterende 29
pct. af feltunderskuddene fortabes ved overgangen til de nye regler.
Det vurderes, at overgangsordningen for feltunderskud på
rimelig vis afspejler, hvor stor en del af disse underskud selskaberne ville
have kunnet udnytte efter gældende regler. Denne vurdering bygger på nogle
antagelser om underskuddenes størrelse ved udgangen af indkomståret 2003. For
at opnå det sikreste grundlag for disse antagelser, fremgår det af aftalen,
at
det er en forudsætning for at anvende overgangsreglen vedrørende
feltunderskud,
at partnerne i DUC foretager maksimale skattemæssige afskrivninger for
indkomståret 2003. I modsat fald bortfalder de uudnyttede feltunderskud ved
udgangen af indkomståret 2003.
Endvidere er det fastsat i aftalen, at de uudnyttede feltunderskud
ved udgangen af indkomståret 2003 ikke fortabes, hvis en af partnerne i DUC
efterfølgende er modtagende selskab i en skattefri omstrukturering efter
fusionsskatteloven. Fusionsskattelovens § 8, stk. 6, indebærer
ellers
som udgangspunkt, at uudnyttede underskud i både det modtagende og det
indskydende selskab bortfalder ved fusionen, spaltningen eller tilførslen af
aktiver. Undtagelsen fra fusionsskattelovens § 8, stk. 6, gælder
kun,
hvis DUC-selskabet er modtagende selskab. Hvis selskabet ophører ved den
skattefri omstrukturering, kan de uudnyttede feltunderskud således ikke
videreføres til det selskab, der fortsætter efter omstruktureringen.
Udover uudnyttede feltunderskud, jf. kulbrinteskattelovens
§ 18, kan partnerne i DUC også have uudnyttet underskud i den samlede
kulbrinteindkomst, jf. kulbrinteskattelovens § 19, ved udgangen af
indkomståret 2003. Et sådant uudnyttet underskud kan både vedrøre
kulbrinteaktiviteter i tilknytning til eneretsbevillingen og
kulbrinteaktiviteter i tilknytning til andre tilladelser. Det er derfor
nødvendigt at opdele et eventuelt uudnyttet underskud efter
kulbrinteskattelovens § 19 ved udgangen af indkomståret 2003 i en del,
der
kan fremføres til modregning i fremtidig indkomst omfattet af de gældende
regler
i kapitel 3, og en del, der kan fremføres til modregning i fremtidig indkomst
omfattet af de nye regler i kapitel 3 A. Opdelingen kan ske efter forholdet
mellem efterforskningsudgifter, der er afholdt i indkomståret 2003, i
tilknytning til henholdsvis eneretsbevillingen og andre tilladelser, som
partnerne i DUC deltager i.
3.2.2. Overskudsandel/statsdeltagelse
Det fremgår af aftalen, at partnerne i DUC fra 1. januar
2004 og frem til og med 8. juli 2012 skal betale et beløb til staten svarende
til 20 pct. af overskuddet vedrørende eneretsbevillingen. Overskudsandelen
opgøres som 20 pct. af positiv skattepligtig indkomst vedrørende
eneretsbevillingen opgjort i henhold til kulbrinteskattelovens kapitel 2
korrigeret for fratrukne nettorenteudgifter til aktiviteter vedrørende
eneretsbevillingen. Overskudsandelen skal ifølge aftalen betales a conto én
gang årligt i november for det pågældende indkomstår. Endelig afregning af
overskudsandelen foretages på baggrund af skatteansættelsen.
I overensstemmelse med aftalen fastsættes det, at
overskudsandelen fradrages i såvel grundlaget for beregning af selskabsskat
som
grundlaget for beregning af kulbrinteskat. Endvidere præciseres det, at
overskudsandelen ikke kan anses for betalinger, der udgør en anskaffelsessum,
der kan danne grundlag for afskrivning.
Fra og med den 9. juli 2012 deltager staten som partner i
DUC i forhold til eneretsbevillingen, og staten modtager vederlagsfrit en
andel
på 20 pct. af anlæggene (platforme, behandlingsanlæg, rørledninger m.v.). Det
foreslås præciseret, at den 9. juli 2012 betragtes som afståelsestidspunktet
i
skattemæssig henseende. Præciseringen skønnes nødvendig, da de skattemæssige
konsekvenser ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed efter de almindelige
regler indtræffer, når parterne har indgået en bindende aftale om
overdragelsen. Det giver imidlertid ingen mening i relation til denne
overdragelse, hvor en række af de aktiver, som vil blive overdraget til
staten
i 2012, endnu ikke er anskaffet af partnerne i DUC.
Skatteretligt er DUC ikke et selvstændigt skattesubjekt,
hvorfor de enkelte deltageres indkomst fra aktiviteterne beskattes hos de
enkelte deltagere. Deltagerne betragtes som direkte ejere af en til deres
ideelle anpart svarende andel i hvert enkelt aktiv i DUC. Det har den
konsekvens,
at ind- og udtræden samt overdragelse af andele skatteretligt betragtes som
erhvervelse og afståelse af en forholdsmæssig del af hvert af DUCs aktiver.
Når staten indtræder i DUC, har de nuværende ejere afstået
en ideel andel af aktiverne. Den samlede afståelsessum fordeles på de enkelte
aktiver og de enkelte selskaber i DUC.
Efter gældende regler vil afståelsen udløse
avancebeskatning hos de nuværende ejere, uanset at vederlaget er 0 kr.
Konsekvensen
heraf kan eksemplificeres for den vigtigste gruppe aktiver, der i den
forbindelse vil være de afskrivningsberettigede driftsmidler – herunder
produktionsanlæg, platforme og andre anlæg, der ikke er bygninger.
Afskrivningsberettigede driftsmidler (og skibe) føres på en eller flere
saldi,
hvorpå der hvert år afskrives maksimalt 25 pct. I salgsåret kan der ikke
afskrives.
Når staten erhverver en andel på 20 pct., anses hver enkelt
af de nuværende ejere for at have solgt 20 pct. af deres ideelle andel af
driftsmidlerne. Den skattepligtige fortjeneste opgøres som forskellen mellem
vederlaget til den enkelte ejer og 20 pct. af saldoværdien af den enkelte
ejers
aktiver. Da vederlaget alt andet lige er mindre end 20 pct. af saldoværdien,
er
der tale om et tab, som kan fradrages i den skattepligtige indkomst for den
pågældende ejer. Tabets størrelse vil afhænge af de nuværende ejeres
individuelle afskrivninger.
Det har imidlertid ikke været hensigten, at partnerne i DUC
skulle kunne opnå et sådant skattemæssigt fradrag som følge af overdragelsen.
Derfor fremgår det af aftalen, at statens overtagelse af en 20 pct. andel af
DUC ikke udløser skattemæssig fortjeneste eller tab for partnerne i DUC.
Overdragelsen medfører således eksempelvis ikke, at partnerne i DUC hver især
kan fradrage et tab på 20 pct. af saldoværdien af deres driftsmidler.
Da denne skattemæssige konsekvens af overdragelsen ikke
følger af de gældende regler, foreslås der indsat en særlig bestemmelse herom
i
overgangsbestemmelserne til kulbrinteskatteloven.
Selv om afståelsen ikke udløser skattemæssig fortjeneste
eller tab, skal der korrigeres i de skattemæssige værdier hos partnerne i DUC
i
forbindelse med overdragelsen, idet selskaberne nu tilsammen kun ejer 80 pct.
af hvert af de overdragne aktiver og passiver. Partnerne mister således 20
pct.
af deres afskrivningsgrundlag og 20 pct. af de skattemæssige
anskaffelsessummer
ved overdragelsen. Det svarer helt til konsekvenserne ved en afståelse efter
gældende regler, men er præciseret i aftalen.
Denne præcisering foreslås også lovfæstet i
overgangsreglerne, således som det fremgår af aftalen, at partnerne i DUC
beholder
80 pct. af saldi for skattemæssige afskrivninger på anlæg og 80 pct. af andre
skattemæssige værdier af aktiver og passiver, som staten overtager en andel
af.
Med andre ord vil eksempelvis et afskrivningsgrundlag på 100 før
overdragelsen
blive reduceret til et afskrivningsgrundlag på 80 efter overdragelsen.
Derimod indebærer afståelsen ikke en reduktion af
grundlaget for kulbrintefradrag. Det følger også af de gældende regler. I
henhold til kulbrinteskattelovens § 16, stk. 3, (og den foreslåede
§ 20 C, stk. 3) fragår afståelsessummen – eller
anskaffelsessummen,
hvis den er mindre – for et aktiv, der giver adgang til
kulbrintefradrag, i
grundlaget for beregning af kulbrintefradraget fra og med afståelsesåret. Da
overdragelsen sker vederlagsfrit, er der ikke nogen afståelsessum, der skal
nedbringe grundlaget for kulbrintefradraget.
Denne konsekvens, som også fremgår af aftalen, foreslås
ligeledes præciseret i overgangsreglerne. Tilsvarende foreslås det
præciseret,
at overdragelsen til staten ikke påvirker størrelsen af eventuelle uudnyttede
underskud hos bevillingshaverne på overdragelsestidspunktet. Det er ligeledes
i
overensstemmelse med gældende regler.
Samlet kan det konkluderes, at overdragelsen til staten af
en 20 pct.-andel af DUCs produktionsanlæg m.v., der anvendes til aktiviteter
i
henhold til eneretsbevillingen, i vidt omfang behandles efter de almindelige
skattemæssige regler for afståelse af en ideel andel af en
kulbrintevirksomhed
med den væsentlige undtagelse, at skattemæssig fortjeneste og tab ved
afståelsen ikke indgår ved indkomstopgørelsen for partnerne i DUC. Det
præciseres endvidere, at afståelsen ikke kan anses for betalinger, der udgør
en
anskaffelsessum, der kan danne grundlag for afskrivning.
4. Kulbrintebeskatningen i England, Norge og
Holland
Nedenfor omtales kort beskatningssystemerne i de tre
Nordsø-lande, som den danske kulbrintebeskatning typisk sammenlignes med.
4.1. England
Gældende regler
Den engelske beskatning af kulbrinteaktiviteter består af
en generel selskabsskat på 30 pct. og en særskat på 10 pct. Den engelske
marginalskat er 40 pct. for nye felter.
I særskatten gives der ikke fradrag for renteudgifter som
følge af en værnregel mod tynd kapitalisering. Til gengæld gives der adgang
til
straksfradrag for de fleste investeringsudgifter.
For felter, som har fået licens til at producere før 15.
april 1993, opkræves en kulbrinteskat på 50 pct. Underskud kan ikke føres ind
under denne kulbrintebeskatning, idet der er
ring fence
på selskabsskatten.
Historisk
Tidligere har der været betalt en royalty på 12,5 pct., som
der har været givet fradrag for i selskabsskatten og kulbrinteskatten. I dag
er
royaltyen afskaffet for alle felter.
Særskatten blev indført i 2002. Samtidig med denne
stramning blev den engelske beskatning lempet i form af ovennævnte
straksfradrag for investeringsudgifter.
Tidligere har der været adgang til afskrivninger med 25
pct. saldo, mens aktiver med lang levetid blev afskrevet med 6 pct.
Det engelske beskatningssystem har bevæget sig i retning
væk fra bruttoafgifter og over mod kun at have selskabsskat og særskat.
4.2. Norge
Gældende regler
Den norske kulbrintebeskatning er ligesom den danske opdelt
på to skatter – selskabsskat på 28 pct. og særskat (petroleumsskat) på
50 pct.
Udover selskabsskat og særskat betales der også CO
2
-afgift på 0,73 NKR pr. m
3
.
I modsætning til den danske beskatning gives der ikke
fradrag for selskabsskat i grundlaget for særskatten. Det medvirker til, at
den
norske marginalbeskatning er ca. 78 pct.
Grundlaget for selskabsskatten opgøres som indtægterne
fratrukket driftsomkostninger, afskrivninger (lineært over 6 år), betalt
royalty (som er under udfasning, jf. nedenfor), renteudgifter og
efterforskningsudgifter. Efterforskningsudgifterne kan enten aktiveres og
afskrives med 20 pct. årligt fra produktionsstart og frem eller fradrages
straks.
Grundlaget for særskatten opgøres på samme måde som for
selskabsskatten med en enkelt tilføjelse i form af fradrag for friindtægt på
5
pct. i 6 år af investeringerne.
Skattemæssige underskud kan fremføres med en risikofri
efter skat rente, og samtidig er der indført
ring fence
, således at underskud fra anden virksomhed ikke kan
fradrages i grundlaget for særskatten. I selskabsskattegrundlaget kan
fradrages
indtil halvdelen af underskud ved anden virksomhed.
I forbindelse med fjernelsen af platforme betaler den
norske stat en andel heraf svarende til forholdet mellem den samlede betalte
skat for koncessionen i den pågældende periode og skattebasen for den
kommunale
skat i samme periode. Skattebasen opgøres som de samlede bruttoindtægter
fratrukket de samlede driftsomkostninger, betalt royalty (som er under
udfasning) og de samlede afskrivninger. Det vil sige en beregnet
gennemsnitlig
skattesats for koncessionsperioden.
Historisk
Tidligere betaltes der også royalty i Norge, men den er
afskaffet nu for nye felter og er under udfasning for felter tildelt før 1.
januar 1986.
Det norske beskatningssystem har historisk bevæget sig i
retning af en afskaffelse af bruttoafgifter og indførelse af et mere neutralt
beskatningssystem.
4.3. Holland
Gældende regler
Den nuværende hollandske beskatning af kulbrintevirksomhed
består af selskabsskat på 34,5 pct. og en særskat (kulbrinteskat) på 50 pct.
Der gives fradrag for selskabsskatten i særskatten og omvendt.
I grundlaget for særskatten indgår bruttoindtægter
fratrukket driftsudgifter inklusiv renteudgifter. Efterforskningsudgifter kan
enten udgiftsføres, hvis der er produktion, eller aktiveres og afskrives. Der
kan
afskrives svarende til den økonomiske nedslidning af aktivet.
Fjernelsesomkostninger kan fradrages over feltets levetid.
Der ydes desuden et ekstra fradrag på 10 pct. af summen af
driftsomkostninger, afskrivninger og renteudgifter. Underskud i særskatten
kan
fremføres tidsubegrænset.
Grundlaget for selskabsskatten udgør det samme som for
særskatten. I selskabsskattegrundlaget gives der dog et fradrag for
egenkapital
på 1 pct. p.a., og fremførsel af underskud er begrænset til 8 år.
Historisk
Holland lempede beskatningen med virkning fra 2001.
Særskatten blev nedsat fra 70 pct. til 50 pct., og
ring fence
mellem licenser blev ophævet. Endvidere blev royalty af
produktion til havs afskaffet. Holland har således – ligesom Norge og
England –
bevæget sig væk fra bruttoafgifter.
5. Sammenligning af den forslåede beskatning med
den gældende samt beskatning i de andre Nordsølande
Den samlede marginalbeskatning
–
dvs. de samlede skatter og afgifter m.v. til staten af en ekstra krones
indtægter – er efter gældende regler for eneretsbevillingen knap 82
pct.,
såfremt der betales kulbrinteskat. Betales der ikke kulbrinteskat, er den
samlede marginalbeskatning derimod ca. 39 pct. Til sammenligning indebærer
aftalen en samlet marginalbeskatning på ca. 73 pct. inklusiv
overskudsandelen,
når der betales kulbrinteskat. Internationalt kan det sammenlignes med en
samlet marginalbeskatning i Norge
2)
på knap 83 pct.,
ca. 70 pct. i Holland
3)
og ca. 40 pct. i
England. Den samlede marginalbeskatning i den foreslåede kulbrintebeskatning
er
noget under det norske niveau, på linie med Holland og markant over England.
Det bemærkes endvidere, at den danske samlede marginalbeskatning uden
kulbrinteskat efter gældende regler er på niveau med den samlede engelske
marginalbeskatning.
I figur 1 er vist marginalbeskatningen efter gældende regler med og uden
kulbrinteskat og for aftalen samt for de andre Nordsølande.
Figur 1. Marginalbeskatning for DUC efter gld.
regler og aftalen samt for andre Nordsølande
Anm.:
Statsdeltagelsesandelen indeholder også den
skat, som statens selskab betaler til staten. Statsdeltagelsen i Norge
tildeles
ikke med en fast andel ved hver udbudsrunde. Der er derfor forudsat en
statsdeltagelse på 20 pct.
Marginalskatterne siger ikke noget om, hvor hård
beskatningen rent faktisk er. Det gør gennemsnitsbeskatningen, da den måler
skatternes andel af indkomsten. Af figur 2 fremgår beregninger af den
gennemsnitlige beskatning med udgangspunkt i modelfelter. Det vil sige, at
sammenligningen går på skattesystemerne, og afspejler således ikke de
faktiske
skatter af felter i de pågældende lande.
Figur 2. Modelfeltsberegning af
gennemsnitsbeskatning for DUC efter gld. regler og aftalen samt for andre
Nordsølande
Anm.:
Modelfelterne afspejler sandsynlige
fremtidige fund på dansk område.
Ved sammenligning af gennemsnitsbeskatningen med
marginalbeskatningen i figur 1 og 2 fremgår det, at de nye vilkår for
eneretsbevillingen indebærer, at gennemsnitsbeskatningen kommer væsentlig
tættere på marginalbeskatningen end den er efter gældende regler. Det nye
system vil dermed være mere robust med hensyn til statens andel af
grundrenten.
Beskatning med så høje marginalskatteprocenter, som der
typisk er tale om i forbindelse med kulbrintevirksomhed, kan indebære
betydelige tab som følge af skatte- og afgiftsmotiverede dispositioner, når
skatterne og afgifterne ikke er neutrale.
Modelfeltsberegninger tyder på, at den gældende
kulbrintebeskatning m.v. kan medføre et forvridningstab i størrelsesordenen
10
pct. af den mulige gevinst ved indvinding. Den foreslåede kulbrintebeskatning
med et langt mindre kulbrintefradrag og lavere skattesats anslås at medføre
en
kraftig reduktion af forvridningstabet til i størrelsesordenen et par
procent.
Hermed vil forvridningstabet i de danske regler være på niveau med Holland og
England, mens tabet i det norske er omkring 4 pct. som følge af den meget
høje
marginalbeskatning.
Provenumæssige konsekvenser
Lovforslaget får kun virkning for nye koncessioner, og
omfatter i første omgang kun den kulbrintevirksomhed, som DUC – dvs.
Shell,
A.P. Møller – Mærsk og ChevronTexaco – udøver i henhold til den
fortsatte
eneretsbevilling. Det er derfor alene disse selskaber, som indgår i
provenuvurderingen, idet det ikke forudsættes, at andre selskaber vil vælge
beskatning efter de nye regler.
I 2002 omfattede eneretsbevillingen 82 pct. af den samlede
danske olieproduktion og 92 pct. af naturgasproduktionen. Det vil sige, at
den
altovervejende produktion af dansk olie og gas i dag kommer fra DUC og vil
for
fremtiden være omfattet af de foreslåede beskatningsregler.
Den meget lange tidshorisont for aftalen og dermed for
provenuberegningerne medfører, at det er nødvendig med en række stiliserede
beregningsforudsætninger. Det gælder bl.a. vedrørende størrelsen af de
tilbageværende reserver, udviklingen i indvindingsomkostningerne samt
udviklingen i energipriserne.
I provenuvurderingen er Energistyrelsens prognoser for
produktion, driftsomkostninger, efterforskning og investeringer lagt til
grund.
Med hensyn til investeringerne er det vigtigt at understrege, at de er
fastlagt
ud fra en teknisk vurdering af, hvor store investeringerne skønsmæssigt skal
være for at hente den anslåede mængde olie og gas op af undergrunden. Der er
således ikke tale om økonomisk optimale investeringer fastlagt ud fra en
optimering af overskuddet. Dertil kommer den generelle usikkerhed forbundet
med
udviklingen i olieprisen og dollarkursen.
1. Forudsætninger
Af de benyttede centrale forudsætninger kan bl.a. nævnes:
Olieproduktionen er anslået til ca.
303 mio. m
3
for det tilfælde, at der ikke blev indgået en aftale med
A.P. Møller – Mærsk. Med indgåelse af en aftale anslås olieproduktionen
til ca.
357 mio. m
3
. Forskellen i olieproduktionen i de to tilfælde skyldes
især bedre muligheder for selskaberne til at planlægge de fremtidige
investeringer uden hensyn til, at koncessionen udløber i 2012 samt større
teknologiudvikling.
Olieprisen er baseret på Det
Internationale Energiagenturs aktuelle prognose og forudsættes med mindre
andet
er anført at være 22,35 USD pr. tønde fra 2004 til 2010, hvorefter olieprisen
stiger gradvist med 0,4 USD pr. tønde pr. år til knap 36 USD pr. tønde i
2042,
alt i 2003-priser.
Dollarkursen er baseret på Økonomisk
Redegørelse, maj 2003, og forudsættes at være 6,95 DKK pr. USD pr. år frem
til
2042.
Inflationen forudsættes at være 2
pct. pr. år frem til 2042.
Diskonteringsrenten er forudsat at
være nominelt 6 pct. p.a., dvs. der diskonteres med en realrente på ca. 4
pct.
p.a. Diskonteringsrenten udtrykker den rente, som staten kan optage
langfristede lån til.
Dertil kommer, at der i beregningerne ikke eksplicit er
taget højde for, at et ændret skattesystem kan påvirke selskabernes adfærd
med
hensyn til størrelsen af de fremtidige investeringer og finansieringsforhold.
Derimod er der regnet med forskellige produktionsprofiler afhængig af om
eneretsbevillingen fortsætter eller ej, jf. ovenfor.
Lovforslaget indebærer en række justeringer af den gældende
kulbrintebeskatning. Det gælder bl.a. nedsættelsen af kulbrintefradraget fra
250 pct. (25 pct. i 10 år) til 30 pct. (5 pct. i 6 år). En så kraftig
beskæring
af kulbrintefradraget medfører isoleret set et merprovenu til staten, idet
skattegrundlaget for kulbrinteskatten forøges. Provenueffekten slår dog ikke
fuldt igennem med det samme som følge af overgangsreglerne for investeringer
foretaget før 1. januar 2004.
Ophævelse af feltafgrænsningen indebærer, at selskaberne
fremover skal opgøre kulbrinteindkomsten for alle felterne under ét. Det vil
sige, at underskud i et felt modregnes i overskud i et andet felt i samme år.
Det har umiddelbart den provenumæssige virkning for staten, at skat af
overskudsgivende felter udskydes til senere. Dette er parallelt med en
situation,
hvor et selskab udenfor kulbrintesektoren har to aktiviteter, hvoraf den ene
giver overskud, og den anden giver underskud.
Indførelse af
carry
back
for fjernelsesomkostninger vedrørende det sidste felt kan indebære et
provenutab for staten. Der er imidlertid ingen faste holdepunkter for at
vurdere størrelsen af dette provenutab, som dog i givet fald først vil blive
aktuelt ved slutningen af koncessionsperioden, dvs. omkring 2040.
Endeligt nedsættes kulbrinteskatten fra 70 pct. til 52 pct.
Dette skal ses i lyset af, at skattegrundlaget for kulbrinteskatten bliver
større, når kulbrintefradraget nedsættes. Nedsættelsen har isoleret set en
negativ virkning på statens provenu.
Aftalen mellem økonomi- og erhvervsministeren og A.P.
Møller – Mærsk indeholder tillige en række økonomiske elementer uden for
skattelovgivningen, som påvirker skatteprovenuet efter denne lov. Dette
gælder
bl.a. afskaffelse af produktionsafgiften (royaltyen) og rørledningsafgiften.
Sidstnævnte opretholdes dog frem til 2012, men får næppe reel økonomisk
betydning, da den kan modregnes i den betalte kulbrinteskat. Bortfaldet af
disse afgifter indebærer en forøgelse af skattegrundlaget for både
selskabsskatten
og kulbrinteskatten. Dertil kommer, at der på sigt er en gevinst ved, at det
bliver mere rentabelt at indvinde en større del af ressourcerne i olie- og
gasfelterne.
Endelig indføres betaling af en overskudsandel på 20 pct.
indtil 2012 efterfulgt af statsdeltagelse på 20 pct. frem til 2042.
Overskudsandelen beregnes på grundlag af den selskabsskattepligtige indkomst
uden fradrag for nettorenteudgifter. Overskudsandelen kan fratrækkes i både
grundlaget for selskabsskatten og kulbrinteskatten på linje med den gældende
royalty. Både overskudsandelen og den efterfølgende statsdeltagelse vil
medføre
en samlet provenugevinst for staten, men mindsker isoleret set provenuet af
selskabsskatten og kulbrinteskatten.
De ikke-skattemæssige elementer er medtaget her af hensyn
til et samlet overblik over økonomien i aftalen. En oversigt over
provenuvirkningen af lovforslagets elementer inklusiv de øvrige økonomiske
elementer i aftalen er vist i tabel 1.
2. Nærmere om de beregningsmæssige forudsætninger
Udgangspunktet for vurdering af de provenumæssige
konsekvenser af aftalen er et basisscenarium, der er baseret på
Energistyrelsens
prognoser for produktionsforløb m.v., de gældende beskatningsregler og de
gældende koncessionsvilkår med et par modifikationer vedrørende gældende
regler
efter 2012. Her er der forudsat en indførelse af 20 pct. statsdeltagelse og
afskaffelse af den eksisterende royalty i 2012 i forbindelse med en ny
udbudsrunde.
Udstedelsen af en ny koncession i 2012 i basisscenariet
indebærer en profil for den anslåede olieproduktion, der falder fra 2006
indtil
2016, idet en ny operatør antages først at skulle have opbygget et kendskab
til
området. Dertil kommer, at det forudsættes, at der gøres et mellemstort
oliefund i 2020 på i alt
20 mio. m
3
i
de områder, der er omfattet af eneretsbevillingen.
Aftalescenariet er baseret på, at den nuværende operatør
fortsætter frem til 2042 med indvinding af olie og gas fra det område i
Nordsøen, som falder ind under eneretsbevillingen. I forhold til
basisscenariet
indebærer aftalescenariet en større produktion især som følge af øget
kontinuitet
og stabilitet i selskabernes
planlægning af de fremtidige investeringer, som ikke længere vil være
påvirket
af, at koncessionen ophører i 2012. Der er desuden forudsat en større
teknologiudvikling end i basisscenariet samtidig med, at det antages, at der
i
2012 gøres et nyt mellemstort oliefund på i alt 20 mio. m
3
. De to
produktionsprofiler er vist i figur 3.
Figur 3. Statens produktionsprognoser, 2004-2042
Skøn over de økonomiske konsekvenser af aftalen fås ved
sammenligning af statens samlede provenu i de to skitserede scenarier,
hvilket
fremgår af nedenstående tabel 1 og 2.
3.
Provenu m.v.
Lovforslaget skal sammen med aftalens øvrige elementer som
udgangspunkt sikre staten en større andel af de fremtidige værdier i
Nordsøen.
Det anslås, at fordelingen mellem staten og selskaberne for perioden
2004-2042
vil blive ca. 61:39 givet de tidligere omtalte forudsætninger. Denne
fordeling
skal ses i lyset af en historisk fordeling på 47:53 vedrørende
eneretsbevillingen.
I aftalescenariet skønnes et samlet provenu til staten i
størrelsesordenen 133 mia. kr. i nutidsværdi for hele perioden frem til 2042.
Heraf anslås ca. 80 mia. kr. at vedrøre perioden frem til 2012. Den samlede
grundrente (overnormale profit)
4)
, der skal fordeles
mellem staten og selskaberne, skønnes at udgøre ca. 220 mia. kr. i
nutidsværdi
for perioden 2004-2042. Heraf kan skønsmæssigt 139 mia. kr. henføres til
perioden inden 2012. I basisscenariet anslås den samlede grundrente at udgøre
ca. 193 mia. kr. i nutidsværdi for perioden 2004-2042.
Den øgede kontinuitet og stabilitet i de fremtidige
koncessionsvilkår som følge af koncessionsforlængelsen skønnes at medføre en
samlet gevinst til fordeling mellem staten og selskaberne i størrelsesordenen
27 mia. kr. i nutidsværdi for perioden 2004-2042 i forhold til en situation
uden en aftale. Statens andel heraf udgør 21,3 mia. kr., jf. tabel 1.
I tabel 1 er vist en samlet oversigt over lovforslagets
provenumæssige virkninger i årene 2004-2007 samt den samlede provenuvirkning
for staten i hele koncessionsperioden. Beregningerne er foretaget i den
anførte
rækkefølge. Det skal understreges, at beregningsrækkefølgen er afgørende for
elementernes isolerede provenuvirkning.
Tabel 1. Provenuvirkning af aftalen for
indkomstårene 2004-2007
Mia. kr.,
2003-priser
2004
2005
2006
2007
Nutidsværdi
2004-2042
Gældende regler
1)
8,7
9,8
9,6
9,5
102,4
Afskaffelse af royalty og rørledningsafgift (netto)
2)
-0,9
-1,0
-1,0
-1,0
-7,5
Overskudsandel/statsdeltagelse på 20 pct. (netto)
0,8
0,8
0,8
0,8
5,8
Nedsættelse af kulbrintefradrag til 5 pct. i 6 år m.v.
3)
2,4
2,9
3,1
3,3
23,5
Ophævelse af feltafgrænsning m.v.
4)
-0,6
0,0
-0,2
-0,1
-0,3
Nedsættelse af kulbrinteskattesats til 52 pct.
-0,7
-1,0
-1,0
-1,1
-11,8
Højere produktion som følge af aftalen
0,1
0,4
0,1
0,5
21,3
I alt
9,8
11,9
11,4
11,9
133,4
Merprovenu ved
aftalen
1,1
2,1
1,8
2,4
31,0
Anm.: - = provenutab. Der kan forekomme afvigelser fra
totaler pga. afrundinger. Provenuvirkningen af de enkelte elementer er
beregnet i den anførte rækkefølge. Dette er afgørende for elementernes
isolerede provenuvirkning. For finansåret 2004 skønnes aftalen samlet at
medføre et merprovenu på ca. 3,5 mia. kr.
1)Skønnet på baggrund af statens basisscenarium med
operatørskifte og indførelse af statsdeltagelse på 20 pct. samt afskaffelse
af royalty i 2012. Den gældende beskatning opretholdes i hele perioden frem
til 2042. I perioden 2004-2042 er der indregnet ca. 25 mia. kr. kulbrinteskat
i nutidsværdi, som vurderes at være højst usikre som følge af incitamenter
til skattemotiverede investeringer.
2) Rørledningsafgiften afskaffes reelt ved modregning i
selve kulbrinteskatten frem til 2012, hvorefter betaling af rørledningsafgift
ophører.
3) Inklusiv overgangsregel med 10 pct. kulbrintefradrag i
10 år for investeringer gennemført før 1. januar 2004.
4) Inklusiv overgangsregel for uudnyttede feltunderskud.
For hvert af indkomstårene 2004 og 2005 kan 2,5 pct. af uudnyttede
feltunderskud pr. 31. december 2003 fradrages, mens 6 pct. kan fradrages for
hvert af indkomstårene 2006-2016.
Set under ét frem til 2012 skønnes aftalens elementer at
udløse en gennemsnitlig årlig provenugevinst på ca. 2,5 mia. kr. begyndende
med
ca. 1,1 mia. kr. i 2004. Merprovenuet vil være svagt stigende frem til 2012,
hvor det topper primært pga. en anden produktionsprofil i basisscenariet, jf.
figur 3. Efter 2012 vil provenuet være aftagende i takt med, at ressourcerne
udtømmes, og det bliver dyrere at producere olie og gas.
For selskabsskatten og kulbrinteskatten skønnes
finansårsvirkningen af lovforslaget i 2004 med stor usikkerhed til et
provenutab
på ca. 0,3 mia. kr. Det skyldes, at grundlaget for selskabsskatten reduceres
med overskudsandelen, som mere end opvejer effekten af det afskaffede fradrag
for royalty og rørledningsafgift. De samme effekter gør sig gældende for
kulbrinteskatten, men dertil kommer et større grundlag for kulbrinteskatten
som
følge af det reducerede kulbrintefradrag, der dog modvirkes af
overgangsreglen
for gamle feltunderskud. Endelig reduceres kulbrinteskatten med modregningen
af
rørledningsafgiften. For finansåret 2004 skønnes aftalen samlet at medføre et
merprovenu på ca. 3,5 mia. kr. Finansårsvirkningerne er skønnet på baggrund
af
en aktuel oliepris svarende til forudsætningerne i finanslovforslaget for
2004.
Merprovenuet ved aftalen er ovenfor beregningsmæssigt
opgjort til ca. 31 mia. kr., jf. tabel 1. Ved vurdering heraf skal man være
opmærksom på, at beregningerne på basisscenariet resulterer i kulbrinteskat
efter gældende regler. Dette provenu er særdeles usikkert og skyldes primært,
at de forudsatte investeringer alene er baseret på tekniske forhold og ikke
på
økonomiske forhold. Der er tale om et provenu fra kulbrinteskatten på ca. 25
mia. kr. i nutidsværdi for perioden 2004-42, jf. tabel 2. Det er utvivlsomt
udtryk for en overvurdering af de fremtidige indtægter fra kulbrinteskatten
efter gældende regler. Det skyldes, at det gældende kulbrintefradrag på 250
pct. (25 pct. i 10 år) af investeringerne giver selskaberne mulighed for helt
eller delvist at investere sig ud af kulbrinteskatten, jf. rapporten fra
Kulbrintebeskatningsudvalget 2001, betænkning nr. 1408. Overvurderes
provenuet
efter gældende regler af denne grund, sker der samtidig en undervurdering af
merprovenuet efter aftalen og lovforslaget, idet et kulbrintefradrag på 30
pct.
(5 pct. i 6 år) ikke gør det økonomisk attraktivt at investere sig ud af
kulbrinteskat.
Tabel 2. Provenu med og uden aftalen fordelt på
statens indtægtskilder for indkomstårene 2002-2007
Mia. kr.,
2003-priser
2002
2003
2004
2005
2006
2007
Nutidsværdi
2004-2042
Gældende regler
1)
9,2
7,9
8,7
9,8
9,6
9,5
102,4
Overskudsandel/statsdeltagelse
-
-
-
-
-
-
11,2
Rørledningsafgift
1,0
0,9
0,9
1,0
1,0
1,0
10,1
Produktionsafgift (royalty)
2,2
1,9
2,0
2,2
2,2
2,2
14,2
Selskabsskat
5,9
4,6
4,4
4,9
4,8
4,7
42,1
Kulbrinteskat
0,1
0,4
1,4
1,7
1,6
1,6
24,8
Aftalen
-
-
9,8
11,9
11,4
11,9
133,4
Overskudsandel/statsdeltagelse
-
-
3,6
4,0
3,9
3,9
42,5
Rørledningsafgift
-
-
0,9
1,0
1,0
1,0
6,9
Produktionsafgift (royalty)
-
-
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Selskabsskat
-
-
4,3
4,8
4,6
4,7
49,4
Kulbrinteskat
2)
-
-
1,0
2,0
2,0
2,3
34,6
Anm.: Der kan forekomme afvigelser fra totaler pga.
afrundinger. For finansåret 2004 skønnes aftalen samlet at medføre et
merprovenu på ca. 3,5 mia. kr.
1) Skønnet på baggrund af statens basisscenarium med
operatørskifte og indførelse af statsdeltagelse på 20 pct. samt afskaffelse
af royalty i 2012. Den gældende beskatning opretholdes i hele perioden frem
til 2042.
2) Er efter modregning af rørledningsafgiften.
4. Følsomheder
Det må understreges, at beregningsresultaterne er følsomme
over for ændrede forudsætninger. Resultaterne vil især være følsomme overfor
ændringer i oliepris, dollarkurs og produktion. For at få en indikation af
følsomheden vedrørende eneretsbevillingen er der i tabel 3 vist en række
følsomhedsberegninger.
Tabel 3. Følsomheder vedrørende ændringer i
oliepris og produktion for indkomstårene 2004-2007
Mia. kr.,
2003-priser
2004
2005
2006
2007
Nutidsværdi
2004-2042
Fordeling stat :
DUC
i pct.
(2004-2042)
Provenu ved aftalen
9,8
11,9
11,4
11,9
133,4
61:39
Ændring i
produktion
-
lav produktion (ca.
236 mio. m
3
)
9,8
11,9
11,5
11,3
98,0
58:42
-
høj produktion (ca.
475 mio. m
3
)
9,8
11,9
11,2
11,9
165,2
62:38
Ændring i oliepris
-
oliepris –20 pct.
(17,9 USD pr. tønde i 2004-2010)
6,2
7,9
7,5
8,0
92,8
56:44
-
oliepris –10 pct.
(20,1 USD pr. tønde i 2004-2010)
8,0
9,9
9,5
9,9
113,1
59:41
-
oliepris +10 pct.
(24,6 USD pr. tønde i 2004-2010)
11,6
13,9
13,4
13,9
153,7
62:38
-
oliepris +20 pct.
(26,8 USD pr. tønde i 2004-2010)
13,4
15,8
15,3
15,8
174,0
63:37
Anm.: For olieprisen er der efter 2010 i henhold til IEAs
prognose forudsat en gradvis stigning med 0,4 USD pr. tønde pr. år.
Afvigelsen mellem middelprognosen og henholdsvis høj og lav
olieproduktion udgør et spænd i størrelsesordenen 120 mio. m
3
for
hele perioden frem til 2042. Produktionsprofilen for både høj og lav
produktion
er angivet i ovenstående figur 3. Følsomheden i olieprisen spænder fra 17,9
USD
pr. tønde til 26,8 USD pr. tønde. Dette afviger ikke væsentligt fra OPECs
aktuelle prisbånd på 22-28 USD pr. tønde.
Som det fremgår af tabel 3 er fordelingen mellem staten og
DUC ikke helt symmetrisk i forhold til, om olieprisen stiger eller falder,
selvom det progressionsskabende element i den foreslåede kulbrintebeskatning
er
beskedent – de nye kulbrintefradrag. Variationerne skyldes, at
overgangsordningen vedrørende kulbrintefradrag og fremførte underskud
bidrager
til, at den gennemsnitlige beskatningsprocent vokser med stigende overskud.
Følsomheden i det nye system er derfor reelt mindre – og systemet derfor
mere
robust – end variationerne i tabel 3 giver udtryk for. Den gældende
kulbrintebeskatning er derimod principielt indrettet som et stærkt
progressivt
system – med de meget store kulbrintefradrag – som har gjort
systemet meget
lidt robust og sårbart.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Den frivillige aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren
og A.P. Møller – Mærsk indebærer samlet set et positivt resultat for
begge
parter. For DUC-selskaberne indebærer aftalen en fortsættelse af
eneretsbevillingen frem til 2042. Selskaberne opnår derved større kontinuitet
og stabilitet med hensyn til langtidsplanlægning af fremtidige investeringer
og
undgår en situation, hvor udbyttet skal øges mest muligt inden den gældende
koncession ophører i 2012. Gevinsten ved en forlængelse er i beregningen oven
for opgjort til i størrelsesordenen 27 mia. kr. i nutidsværdi. Heraf anslås
DUC-selskaberne at få i størrelsesordenen 6 mia. kr. i nutidsværdi.
Aftalen indebærer omvendt også en stramning af de
økonomiske vilkår for nye koncessioner – herunder fortsættelsen af
eneretsbevillingen
– til ugunst for selskaberne. På den anden side medfører aftalen, at
opgørelsen
af kulbrinteindkomsten gøres administrativt lettere, idet feltopgørelsen
afskaffes. Endelig indebærer lovforslaget, at selskaber omfattet af både nye
og
gamle regler vil skulle foretage to opgørelser efter forskellige regelsæt.
Den
administrative byrde herved skønnes at være begrænset.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslaget vil ikke medføre administrative omkostninger.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har
vurderet,
at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet på
samfundsniveau eller pr. virksomhed i et omfang, der berettiger, at det
bliver
forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige
konsekvenser. De forbedrede skattemæssige regler vedrørende
fjernelsesomkostninger
skønnes dog at medvirke til, at fjernelsen af anlæg m.v. vil ske i
overensstemmelse med de miljømæssige hensyn.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Samlet vurdering af konsekvenserne af lovforslaget
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Lovforslaget skønnes sammen med de øvrige elementer i
aftalen at medføre et merprovenu til staten på ca. 1,1 mia. kr. for
indkomståret 2004, ca. 2,1 mia. kr. for indkomståret 2005 og ca. 1,8 mia. kr.
for indkomståret 2006.
For finansåret 2004 skønnes lovforslaget at medføre et
provenutab på skatteområdet på ca. 0,3 mia. kr., mens aftalen under ét
skønnes at medføre et merprovenu på ca. 3,5 mia. kr. på baggrund af den
aktuelle oliepris i finanslovforslaget for 2004.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget giver større stabilitet omkring den fremtidige
beskatning af kulbrintevirksomhed. Desuden opnår selskaberne en forlængelse
af eneretsbevillingen til 2042.
Lovforslaget medfører en stramning af beskatningen for
nye koncessioner.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at der
fremover vil findes to sæt regler vedrørende beregningen af kulbrinteskat
–
nemlig de gældende regler i kapitel 3 og de foreslåede regler i kapitel 3 A.
Til nr. 2
Det foreslås, at det præciseres, at omkostninger, som den
skattepligtige afholder til fjernelse af anlæg, også efter at virksomhed med
indvinding af kulbrinter er ophørt, skal kunne fradrages ved opgørelsen af
den
skattepligtige kulbrinteindkomst, der danner grundlag for beregningen af både
selskabsskat og kulbrinteskat. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at
sikre, at der løbende opnås fradragsret for afholdte omkostninger i takt med,
at anlæggene fjernes, idet der enten vil være tale om driftsomkostninger, der
er fradragsberettigede efter de almindelige regler, eller
fjernelsesomkostninger, hvor fradragsretten udtrykkeligt er hjemlet i den
foreslåede § 10 A. Bestemmelsen vedrører kun de direkte omkostninger til
fjernelse af anlæggene. Der sker ingen udvidelse af fradragsretten vedrørende
andre afviklingsomkostninger.
De afholdte direkte omkostninger, som den skattepligtige
kan fradrage, efter at virksomhed med indvinding af kulbrinter er ophørt,
omfatter ikke generalomkostninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslås endvidere, at rørledningsafgift og
dispensationsafgift ikke længere skal kunne fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige kulbrinteindkomst, der danner grundlag for beregningen af både
selskabsskat
og kulbrinteskat. Det gælder både rørledningsafgift/dispensationsafgift, der
betales med hjemmel i olierørledningsloven, og rørledningsafgift, der betales
i
henhold til aftale med staten, hvilket er tilfældet i relation til
eneretsbevillingen.
Ændringen, der kun gælder rørledningsafgift vedrørende
indkomst, der beskattes efter kapitel 3 A, skal ses i sammenhæng med
forslaget
om, at rørledningsafgiften fremover vil kunne fradrages direkte i
kulbrinteskat
efter kapitel 3 A, jf. forslaget til § 20 B, stk. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8. Derved afskaffes rørledningsafgiften reelt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.4 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det foreslås, at overskriften til kapitel 3 ændres, så det
tydeliggøres, at disse regler gælder for indkomst, der erhverves i
tilknytning
til koncessioner, der er tildelt med virkning fra før 1. januar 2004. Det
modsvarer den foreslåede overskrift til kapitel 3 A, jf. forslagets 1, nr. 8.
Der er således tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 4
Som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 4 kan
der med forslaget opstå den situation, at et selskab kan have
afskrivningsberettigede
aktiver, der både anvendes i tilknytning til koncessioner, der er omfattet af
kapitel 3, og i tilknytning til koncessioner, der er omfattet af kapitel 3 A.
Det foreslås, at sådanne afskrivningsberettigede aktiver
behandles på samme måde, som det er tilfældet efter gældende regler, når et
aktiv anvendes både i forbindelse med kulbrintevirksomhed og anden
virksomhed.
I disse tilfælde kan der foretages skattemæssige afskrivninger i
kulbrinteindkomsten med et beløb, som svarer til den forholdsmæssige
anvendelse
af aktivet i relation til kulbrintevirksomheden, jf. kulbrinteskattelovens
§ 7, stk. 4, og § 8, stk. 3. Disse blandet benyttede
aktiver afskrives særskilt.
På tilsvarende måde foreslås særskilt afskrivning af
aktiver, der benyttes både i tilknytning til koncessioner, der er omfattet af
kapitel 3, og i tilknytning til koncessioner, der er omfattet af kapitel 3 A.
De skattemæssige afskrivninger kan herefter fordeles efter forholdet mellem
aktivets anvendelse i tilknytning til koncessionen omfattet af kapitel 3
henholdsvis kapitel 3 A.
Til nr. 5
Kulbrinteskattelovens § 16, stk. 4, giver regler
for beregningen af kulbrintefradrag i de tilfælde, hvor et aktiv overgår fra
anvendelse
ved kulbrintevirksomhed til anvendelse ved anden virksomhed, og hvor et aktiv
overgår fra anvendelse ved anden virksomhed til anvendelse ved
kulbrintevirksomhed. I disse tilfælde fratrækkes henholdsvis tillægges
aktivets
skattemæssigt nedskrevne værdi grundlaget for kulbrintefradraget fra og med
det
indkomstår, hvori overgangen finder sted.
Tilsvarende regler gælder, hvor et aktiv ændrer anvendelse
inden for kulbrintevirksomheden – dvs. overgår fra anvendelse på et felt
til
anvendelse på et andet felt.
Det foreslås, at disse regler skal gælde tilsvarende, når
et aktiv overgår fra henholdsvis til anvendelse i tilknytning til en
koncession,
der er omfattet af kapitel 3, og til henholdsvis fra anvendelse i tilknytning
til koncessioner, der er omfattet af kapitel 3 A.
Til nr. 6
Anvendes et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag,
delvis i forbindelse med anden virksomhed, nedsættes grundlaget for beregning
af kulbrintefradrag i forhold til aktivets anvendelse ved anden virksomhed,
jf.
kulbrinteskattelovens § 16, stk. 5.
Det foreslås, at anvendelse i tilknytning til en koncession
omfattet af kapitel 3 A sidestilles med anvendelse ved anden virksomhed.
Derved
fordeles grundlaget for kulbrintefradrag vedrørende aktiver, der anvendes
både
ved kulbrintevirksomhed omfattet af kapitel 3 og af kapitel 3 A,
forholdsmæssigt efter aktivets anvendelse i tilknytning til de to
koncessioner.
Til nr. 7
Reglerne om selskabsskat af kulbrinteindkomst opretholdes i
det store hele uændret. Det indebærer, at der ved beregningen af selskabsskat
af kulbrinteindkomst ikke skelnes mellem, om indkomsten vedrører fra en
koncession, der er omfattet af kapitel 3, eller en koncession, der er
omfattet
af kapitel 3 A. Derved vil det eksempelvis være muligt for nuværende
koncessionshavere i den danske del af Nordsøen – ved beregningen af
selskabsskat efter kapitel 2 – at modregne efterforskningsudgifter i
relation
til en eventuel ny koncession omfattet af kapitel 3 A i produktionsindtægter
fra den »gamle« koncession.
Konsekvensen af, at et selskab i fremtiden kan have
koncessioner, der beskattes efter forskellige regler, er, at der skal ske en
fordeling af den betalte selskabsskat af kulbrinteindkomsten efter kapitel 2,
mellem indkomst i tilknytning til koncessioner omfattet af kapitel 3 og 3 A.
Det skyldes, at selskabsskatten er fradragsberettiget ved opgørelsen af
kulbrinteskattegrundlaget – både efter kapitel 3 og kapitel 3 A. Det har
ikke
hidtil været nødvendigt at foretage en sådan fordeling af selskabsskatten,
fordi
den betalte selskabsskat efter gældende regler fradrages uden for
feltopgørelserne.
Det foreslås på den baggrund, at der ved indkomstopgørelsen
efter kapitel 3 kan fradrages den selskabsskat, som vedrører indkomsten, der
beskattes efter kapitel 3. Opdelingen kan foretages efter forholdet mellem
indkomstårets kulbrinteindkomst opgjort efter kapitel 3 opgjort uden
feltbeskatning og kulbrintefradrag og indkomstårets kulbrinteindkomst efter
kapitel 3 A uden kulbrintefradrag.
Til nr. 8
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 3 A i
kulbrinteskatteloven. Herefter vil reglerne for opgørelsen og ansættelsen til
kulbrinteskat for gældende koncessioner fortsat være i kulbrinteskattelovens
kapitel 3, mens reglerne for opgørelsen og ansættelsen af kulbrinteskat for
nye
koncessioner vil fremgå af det nye kapitel 3 A.
Til § 20 A:
Med den foreslåede bestemmelse fremgår det direkte af
loven, at de foreslåede regler i kapitel 3 A finder anvendelse på indkomst,
der
erhverves i tilknytning til koncessioner, der tildeles med virkning fra 1.
januar 2004 eller senere. Det anføres endvidere direkte, at de foreslåede
regler også skal gælde for den fortsættelse af eneretsbevillingen, som er en
del af aftalen.
Reglerne vil dermed gælde for de koncessioner, som tildeles
med virkning fra 1. januar 2004 eller senere i henhold til undergrundslovens
§ 12, typisk i forbindelse med en eventuel ny udbudsrunde eller efter
»Åben Dør«-proceduren. I »Åben Dør«- proceduren, der gælder i områderne øst
for
6
°
,
15’ (»Øst-Danmark«), kan selskaberne uafhængigt af udbudsrunderne
løbende
ansøge om koncessioner i en årlig åbningsperiode fra 2. januar til 30.
september.
De foreslåede regler gælder ikke for indkomst, der
erhverves i tilknytning til koncessioner, som er tildelt med virkning fra før
1. januar 2004, jf. dog § 3, stk. 3.
Hvis et selskab i perioden 2. januar til 30. september 2003
har indsendt en ansøgning til Energistyrelsen i »Åben Dør«-proceduren, og
hvis
dette selskab tildeles en koncession med virkning fra før 1. januar 2004, vil
de skattemæssige vilkår, der er forudsat i ansøgningen, dvs. reglerne i
kapitel
3, gælde for denne koncession. Hvis selskabet tildeles en koncession med
virkning fra 1. januar 2004 eller senere, vil de foreslåede regler i kapitel
3
A gælde for koncessionen.
Da ansøgningsfristen i »Åben Dør«-proceduren i 2003 udløb
den 30. september, og da proceduren først åbnes igen den 2. januar 2004, vil
andre selskaber ikke kunne komme i en tilsvarende situation med hensyn til
spørgsmålet om, hvorvidt en koncession eventuelt tildeles på de skattemæssige
vilkår i kapitel 3 eller kapitel 3 A. De foreslåede regler i kapitel 3 A vil
under alle omstændigheder få virkning for alle andre selskaber, der fremover
får tildelt nye koncessioner til at efterforske og indvinde olie og gas på
dansk område.
Ifølge en mangeårig praksis tildeles koncessioner i henhold
til undergrundsloven som
kombinerede
efterforsknings- og indvindingstilladelser
. Dette indebærer, at
rettighedshaveren har en 6-årig efterforskningsperiode, hvori
rettighedshaveren
skal udføre et godkendt arbejdsprogram med henblik på at finde olie- og
gasforekomster. Hvis fund ikke gøres inden for denne periode – eller en
kortvarig forlængelse heraf – skal området tilbageleveres til staten.
Hvis der derimod
gøres et fund, der er kommercielt, og som rettighedshaveren agter at
indvinde,
har denne
ret til en forlængelse af
tilladelsen
med henblik på indvinding på højst 30 år. Der er således ikke
tale om udstedelse af en ny koncession til indvinding.
Det er stadig muligt, at en af de nuværende
rettighedshavere fra 5. udbudsrunde i 1998, der har fået tildelt en
koncession
med virkning fra før 1. januar 2004, efter denne dato gør et fund, der agtes
indvundet og dermed udløser en 30-årig forlængelse af koncessionen. Indkomst
vedrørende en sådan koncession er ikke omfattet af de foreslåede regler i
kapitel 3 A.
Hvis koncessionen forlænges yderligere efter udløbet af de
nævnte 30 år, vil indkomsten vedrørende koncessionen være omfattet af de
foreslåede regler i kapitel 3 A.
Det vil kunne forekomme, at der bliver gjort fund, som
ligger i to eller flere koncessionsområder, der er omfattet af forskellige
sæt
skatteregler. I sådanne tilfælde fordeles indtægterne fra fundet på hver
enkelt
koncession.
Også efter 1. januar 2004 vil der kunne ske udvidelse af
koncessionsområder, der er tildelt med virkning fra før 1. januar 2004. Det
forudsætter, at rettighedshaveren ansøger Energistyrelsen om et få tildelt et
tilstødende, ledigt område som led i den såkaldte naboblokprocedure i henhold
til undergrundslovens § 12, stk. 1, litra d.
En sådan udvidelse af en rettighedshavers koncessionsområde
(arealudvidelse) kan ske enten ved, at den eksisterende koncession udvides
til
også at omfatte det nye område, eller ved, at der udstedes en ny koncession
for
det nye område. I begge tilfælde kan der fastsættes særlige vilkår for det
nye
område.
Den skattemæssige behandling af arealudvidelser følger
begrebet koncession.
En arealudvidelse, der tildeles ved udstedelse af en ny
koncession med virkning fra 1. januar 2004 eller senere, vil således være
omfattet af de foreslåede regler i kapitel 3 A.
En arealudvidelse, som ikke medfører udstedelse af en ny
koncession, og som sker i forhold til en eksisterende koncession tildelt med
virkning fra før 1. januar 2004, vil være omfattet af kapitel 3.
Arealudvidelser godkendes sjældent af Energistyrelsen, da
hovedreglen i henhold til undergrundsloven er, at koncessionstildelinger skal
i
offentligt udbud.
Det præciseres direkte i lovteksten, at indkomsten efter de
foreslåede regler i kapitel 3 A opgøres særskilt og uafhængigt af
indkomstopgørelsen efter kapitel 3.
Efter det foreslåede § 20 A, stk. 2, kan
efterforskningsudgifter vedrørende tilladelserne 7/95 (Anja), 9/95 (Maja),
15/98 (Maja Extension), 17/98 (Sine) og 5/99 (Kraka Extension) dog fradrages
ved opgørelsen af indkomst efter kapitel 3 A i det omfang,
efterforskningsudgifterne ikke kan rummes i indkomst efter kapitel 3. Der er
tale om en overgangsregel.
Som § 20 A, stk. 3, foreslås, at indkomst fra
rørledningsafgift, jf. § 10 B, fortsat skal være omfattet af kapitel 3,
medmindre den skattepligtige i forbindelse med indgivelse af selvangivelse
for
indkomståret 2004 vælger at anvende reglerne i kapitel 3 A med virkning fra
og
med indkomståret 2004 for indkomst erhvervet i tilknytning til samtlige
koncessioner. Formålet med dette forslag er bl.a. at sikre, at Dansk Olierør
A/S, som oppebærer indtægter fra rørledningsafgift, og som ikke er omfattet
af
aftalen mellem økonomi- og erhvervsministeren og DUC, har mulighed for at
fortsætte under uændrede skattevilkår.
Der er ikke ved beregningen af kulbrinteskat – i modsætning
til opgørelsen af selskabsskat af kulbrinteindkomst efter
kulbrinteskattelovens
kapitel 2 – en samlet indkomstopgørelse vedrørende indkomst, der
erhverves i
tilknytning til koncessioner, der er tildelt henholdsvis før og efter den 1.
januar 2004.
Det betyder, at et selskab, der deltager i flere
forskellige tilladelser, både kan have indkomst, der beskattes efter kapitel
3,
og indkomst, der beskattes efter det foreslåede kapitel 3 A. Det vil bl.a.
være
tilfældet for partnerne i DUC fra og med indkomståret 2004, idet disse
selskaber også deltager i andre tilladelser end eneretsbevillingen. Der er
ikke
tale om, at den samme indkomst beskattes efter to sæt regler. Der er tale om,
at selskabernes samlede indkomst ved kulbrinteindvinding i den danske del af
Nordsøen fordeles mellem de to sæt regler.
Der er ingen sambeskatningseffekter mellem de to
indkomstopgørelser. Det er eksempelvis ikke muligt at modregne underskud ved
indkomstopgørelsen efter kapitel 3 i overskud ved indkomstopgørelsen efter
kapitel 3 A eller omvendt. Det er således ikke muligt at modregne underskud,
der – bl.a. som følge af kulbrintefradraget på i alt 250 pct. –
opstår eller er
opstået under gældende regler, i positiv kulbrinteindkomst opgjort efter det
nye og bredere skattegrundlag i kapitel 3.
Til § 20 B:
Det foreslås, at de skattepligtige indtægter afgrænses på
samme måde, som det er tilfældet ved beregning af selskabsskat og
kulbrinteskat
efter gældende regler. Det foreslås også, at den særskilte ansættelse –
som
efter gældende regler – foretages første gang for det indkomstår, hvori
forundersøgelsen og efterforskningen påbegyndes. Det indebærer, at den
særskilte ansættelse foretages første gang for det år, hvor den
skattepligtige
opnår en efterforskningstilladelse, der giver vedkommende en eneret til det
pågældende område.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at der
ved beregningen af grundlaget for kulbrinteskatten tages udgangspunkt i
indkomstopgørelsen, der anvendes til beregning af selskabsskatten. Forskellen
mellem de to beregningsgrundlag følger af de foreslåede bestemmelser i
§§ 20 C-20 E.
I stk. 3 foreslås, at skatteprocenten for
kulbrinteskatten fastsættes til 52 pct. Den herved beregnede skat nedsættes
med
rørledningsafgift m.v., som den skattepligtige har betalt, og hvor
afgiftspligten indtræder den 1. januar 2004 eller senere, jf. det foreslåede
stk. 4.
Hvis kulbrinteskatten herved bliver negativ, foreslås det,
at den negative skat kan fremføres til modregning i kulbrinteskat vedrørende
de
efterfølgende indkomstår.
Til § 20 C:
De foreslåede bestemmelser fastsætter de samme regler om
grundlaget for kulbrintefradrag, som foreslås at gælde i relation til
reglerne
i kapitel 3. Forskellen til de gældende regler ligger således ikke i
grundlaget
for kulbrintefradraget. Forskellen er alene størrelsen af kulbrintefradraget.
I forhold til gældende regler er kulbrintefradraget nedsat
fra 25 pct. af anskaffelsessummen i 10 år til 5 pct. af anskaffelsessummen i
6
år. Nedsættelsen gælder både i relation til kulbrintefradrag vedrørende
investeringer i produktionsanlæg, platforme og rørledninger m.v., der er
omfattet af § 8, stk. 1, og kulbrintefradraget vedrørende
efterforskningsudgifter,
der er valgt aktiveret efter § 7, stk. 1, 2. pkt.
Til § 20 D:
Bestemmelsen fastsætter – ligesom det er tilfældet ved
beregning af kulbrinteskat efter de gældende regler (kapitel 3) – at
selskabsskat vedrørende indkomst, som beskattes efter kapitel 3 A, kan
fradrages ved opgørelsen af grundlaget for kulbrinteskatten.
Der gælder den tilsvarende problemstilling vedrørende
fordeling af selskabsskat mellem kapitel 3 og kapitel 3 A, som er beskrevet i
bemærkningerne til § 1, nr. 7, ovenfor. Der henvises til disse
bemærkninger.
Til § 20 E:
Den foreslåede bestemmelse fastsætter reglerne for
behandling af underskud, hvis den skattepligtige kulbrinteindkomst udviser
underskud. I disse tilfælde kan underskuddet fremføres til modregning i
positiv
kulbrinteindkomst efter kapitel 3 A for senere indkomstår. Der gælder ingen
tidsbegrænsning for fremførselsadgangen. Reglerne svarer til de regler, der
gælder for behandling af underskud uden for feltopgørelserne efter de
gældende
regler, jf. § 19.
Tilsvarende svarer den foreslåede bestemmelse i stk. 2
om, at underskud fra anden indkomst ikke kan fradrages i positiv
kulbrinteindkomst,
til de gældende regler i § 19. Det understreges i den forbindelse, at
indkomst omfattet af kapitel 3 betragtes som anden indkomst i denne relation.
Underskud i kulbrinteindkomst efter kapitel 3 kan således ikke modregnes i
positiv kulbrinteindkomst efter kapitel 3 A. Tilsvarende kan underskud efter
kapitel 3 A ikke modregnes i positiv kulbrinteindkomst efter kapitel 3.
§ 20 E, stk. 3, indeholder den foreslåede
carry back
-regel vedrørende
fjernelsesomkostninger. Det foreslås således, at hvis der resterer et
uudnyttet
underskud ved endeligt ophør af virksomhed omfattet af kapitel 3 A, udbetales
skatteværdien af den del af underskuddet, som udgøres af
fjernelsesomkostninger.
Fjernelsesomkostninger, som effektivt har nedbragt kulbrinteskat, kan ikke
medregnes til den del af underskuddet, der udgøres af fjernelsesomkostninger.
Skatteværdien beregnes med skattesatsen for de senest pålignede
kulbrinteskatter. Denne regel betyder, at skatteværdien af underskud på grund
af fjernelsesomkostninger først beregnes med satsen for den senest pålignede
kulbrinteskat, og hvis der herefter fortsat resterer et underskud, som
udgøres
af fjernelsesomkostninger, anvendes skattesatsen for den næstsenest pålignede
kulbrinteskat og så fremdeles. Udbetalingen sker så vidt muligt i
indkomståret
efter ophør og endelig ligning.
Udbetalingen er maksimeret til den kulbrinteskat, som
selskabet har betalt i henhold til reglerne i kapitel 3 A, med tillæg af den
kulbrinteskat, som selskabet har betalt vedrørende indkomstår forud for
indkomståret 2004. I modsat fald ville selskaberne blive stillet bedre, end
hvis fjernelsesomkostningerne havde været fordelt på de indkomstår, hvor
selskabet havde indtægter fra produktion. Det er maksimalt selskabets egen
betalte kulbrinteskat, der kan tilbagebetales ved
carry back
-reglen. Der ses bort fra eventuel kulbrinteskat, der er
betalt af indkomst i andre selskaber, der er eller har været sambeskattet med
det pågældende selskab. Maksimumbeløbet opgøres som betalt kulbrinteskat før
fradrag af betalte olierørlednings- og dispensationsafgifter.
Det foreslås endvidere, at en eventuel udbetaling ikke
medregnes til den skattepligtige indkomst.
Endelig foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af sådanne udbetalinger.
Bemyndigelsen tænkes ikke udnyttet med det samme, men skal give mulighed for
at
fastsætte nogle praktiske regler, der kan lette udbetalingen, når reglen
bliver
aktuel. Det sker formodentlig først om mange år.
Til nr. 9
De foreslåede bestemmelser i kulbrinteskattelovens
§ 27 A og § 27 B fastsætter de særlige vilkår, der ifølge aftalen
skal gælde for partnerne i DUC.
§ 27 A fastsætter de nødvendige regler om overgangen
fra beskatning efter gældende regler til beskatning efter de foreslåede nye
regler i kulbrinteskattelovens kapitel 3 A. Det gælder regler om
videreførelse
af afskrivningsgrundlag og andre skattemæssige værdier, grundlag for
kulbrintefradrag, behandlingen af uudnyttede feltunderskud ved overgangen
samt
behandlingen af uudnyttet underskud ved den samlede indkomstopgørelse ved
overgangen samt i forbindelse med fusion m.v.
Der henvises til omtalen af overgangsreglerne i de
almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1.
§ 27 B vedrører den særlige situation, at det i
aftalen mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold
til eneretsbevillingen er aftalt, at staten den 9. juli 2012 vederlagsfrit
erhverver en andel på 20 pct. af DUC.
Bestemmelsen fastsætter regler om de skattemæssige
konsekvenser af denne overdragelse. Overdragelsen behandles i vidt omfang
efter
de almindelige skattemæssige regler for afståelse af en ideel andel af en
kulbrintevirksomhed med den væsentlige undtagelse, at skattemæssig
fortjeneste
og tab ved afståelsen ikke indgår ved indkomstopgørelsen for partnerne i DUC.
Det præciseres endvidere, at afståelsen ikke kan danne grundlag for
afskrivning.
Efter det foreslåede § 27 B, stk. 2, opgør partnerne
i DUC pr. 8. juli 2012 de enkelte afskrivningssaldi som saldiene ved
indkomstårets
begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er
anskaffet i perioden 1. januar 2012 til 8. juli 2012 og med fradrag af
salgssummen for skibe og driftsmidler, der er solgt og leveret i denne
periode.
På disse saldi kan der foretages afskrivninger for perioden fra 1. januar
2012
til 8. juli 2012. De således opgjorte afskrivninger reduceres med 176/366.
For
perioden fra 9. juli 2012 til og med 31. december 2012 kan partnerne foretage
afskrivninger på grundlag af 80 pct. af saldiene pr. 8. juli 2012 med fradrag
af 80 pct. af de foretagne afskrivninger for perioden 1. januar 2012 til 8.
juli 2012 reduceret med 176/366 og med tillæg af anskaffelsessummen for
driftsmidler og skibe, der er anskaffet i perioden 9. juli 2012 til 31.
december 2012 og med fradrag af salgssummen for skibe og driftsmidler, der er
solgt og leveret i denne periode. De således beregnede afskrivninger
reduceres
med 190/366. Summen af afskrivninger opgjort for de to perioder kan fradrages
ved indkomstopgørelsen for 2012.
Til illustration af principperne for beregning af
afskrivninger efter § 27 B, stk. 2, er der i nedenstående eksempel
vist et eksempel på beregning af afskrivninger for en (tænkt) partner i DUC.
Eksempel 1. Beregning af afskrivninger m.v. 2012
for partner i DUC.
Beregningsforudsætninger:
Afskrivningssaldo ultimo 2011
1.000
Tilgang, netto 1. januar - 8. juli 2012
80
Tilgang, netto 9. juli - 31. december 2012 (100 pct.)
220
Afskrivninger
2012:
Perioden 1/1 - 8/7 2012
(1000+80)*0,25*190/366
140
Perioden 9/7 - 31/12
(1000+80-140+220)*0,25*176/366*0,8
112
Afskrivninger 2012 i alt
252
Opgørelse af
afskrivningssaldo primo 2013
Afskrivningssaldo ultimo 2011
1.000
Tilgang 2012
80+220*0,8
256
Afskrivninger 2012
-252
Afgang ved statsdeltagelse
0,20*(1000+80-140)
-188
Afskrivningssaldo primo 2013
816
Overgangsreglen indebærer, at der foretages en opgørelse af
afskrivningssaldi pr. 8. juli 2012, og at der beregnes forholdsmæssige
afskrivninger på grundlag af denne saldo. Dette afskrivningsgrundlag kan
anvendes ved såvel indkomstopgørelsen for 2012 som ved opgørelsen af
grundlaget
for overskudsandelen for perioden 1. januar 2012 – 8. juli 2012. For den
resterende del af 2012 opgøres afskrivningerne på grundlag af saldoen pr. 8.
juli 2012 efter fradrag af afskrivninger vedrørende første del af
indkomståret
og efter fradrag af en statsandel på 20 pct. og med tillæg af nye
anskaffelser
i denne periode.
I overensstemmelse med aftalen fastsættes det i § 27
B, stk. 3, at overskudsandelen fradrages i såvel grundlaget for
beregning
af selskabsskat som grundlaget for beregning af kulbrinteskat. Endvidere
præciseres det, at overskudsandelen ikke kan danne grundlag for afskrivning.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
afsnit 3.2.2.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at kulbrinteskatten efter det foreslåede
kapitel 3 A i kulbrinteskatteloven opkræves efter samme regler som den
gældende
kulbrinteskat efter kulbrinteskattelovens kapitel 3, jf. dog nr. 3.
Til nr. 3
Det foreslås, at skattepligtige omfattet af det foreslåede
kapitel 3 A i kulbrinteskatteloven, jf. § 1, nr. 8, til brug ved
beregning
og opkrævning af foreløbig kulbrinteskat skal give told- og
skattemyndighederne
oplysning om de forventede rørlednings- og dispensationsafgifter for
indkomståret sammen med den oplysning, som den skattepligtige efter de
gældende
regler skal give om den forventede kulbrinteindkomst. Dermed har told- og
skattemyndighederne grundlag for at modregne de forventede rørlednings- og
dispensationsafgifter ved fastsættelsen af den foreløbige kulbrinteskat, der
opkræves efter reglerne i kulbrinteopkrævningslovens § 4.
Dette forslag skal ses i sammenhæng med det foreslåede
§ 20 B i kulbrinteskatteloven, jf. § 1, nr. 8, hvorefter
rørlednings-
og dispensationsafgifterne for skattepligtige omfattet af det foreslåede
kapitel 3 A i kulbrinteskatteloven fradrages i kulbrinteskatten.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1 og 2, at loven træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at den har virkning for
indkomståret
2004 og senere indkomstår.
I stk. 3 foreslås, at skattepligtige, som har indkomst
fra koncessioner, der er omfattet af kapitel 3, ved tilkendegivelse i
forbindelse
med indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2004 kan vælge, at reglerne
i
kapitel 3 A og § 27 A, jf. § 1, nr. 8 og 9, skal anvendes for
indkomst fra disse koncessioner. Ved efterfølgende erhvervelse af indkomst i
henhold til andre koncessioner, der er omfattet af kapitel 3, kan erhververen
ved tilkendegivelse i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det
første indkomstår, hvori indkomst herfra erhverves, vælge, at reglerne i
kapitel 3 A skal anvendes for indkomst fra disse koncessioner med virkning
fra
og med dette indkomstår.
Med dette forslag kan selskaber under nuværende
koncessioner uden for eneretsbevillingen vælge med virkning fra og med
indkomståret 2004 at overgå til beskatning efter kapitel 3 A under samme
skattemæssige vilkår som eneretsbevillingshaverne, hvis selskaberne
tilkendegiver dette ved indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2004.
Det
valg, som selskabet træffer i denne forbindelse, vil gælde for al nuværende
kapitel 3-indkomst.
Hvis selskabet senere erhverver kapitel 3-indkomst fra nye
koncessioner, vil selskabet kunne vælge fra og med det første indkomstår med
den nye indkomst fra disse koncessioner at overgå til kapitel 3 A for denne
indkomst uafhængigt af det valg, som selskabet har truffet vedrørende
indkomst
fra nuværende koncessioner. Det er en betingelse herfor, at selskabet træffer
sit valg i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det første
indkomstår, hvori den nye kapitel 3-indkomst erhverves fra den pågældende
koncession.
Hvis selskabet senere køber en andel af en koncession, som
selskabet i forvejen har en andel af, vil selskabet være bundet af det valg,
som selskabet traf i forbindelse med den først erhvervede andel af den
pågældende koncession.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med
kulbrinteindvinding i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september
1993, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, foretages
følgende ændringer:
§ 2.
-
- -
1.
I
§ 2, stk. 2,
ændres »kapitel 3«
til: »kapitel 3 eller 3 A«.
Stk. 2.
Endvidere
svares der en kulbrinteskat efter bestemmelserne i kapitel 3.
2.
Efter
§ 10 indsættes:
»§ 10 A.
Ved opgørelsen af den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst kan fradrages
beløb, som den skattepligtige afholder til fjernelse af anlæg også efter, at
virksomhed med indvinding af kulbrinter er ophørt.
§ 10 B.
Ved opgørelsen af den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst kan ikke
fradrages beløb, som skal betales i henhold til § 2, stk. 4, 1.
pkt., eller § 3, stk. 2 og 3, i lov om etablering og benyttelse af
en rørledning til transport af råolie og kondensat, i det omfang beløbet
vedrører indkomst, der beskattes efter reglerne i kapitel 3 A. 1. pkt. finder
tilsvarende anvendelse, hvor beløbet, som den skattepligtige skal betale for
etablering og benyttelse af rørledning, er fastsat i aftale med staten.«
3.
Overskriften
til kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Kulbrinteskat for indkomst fra koncessioner tildelt
med virkning fra før 1. januar 2004 bortset fra eneretsbevillingen m.v.«.
4.
I
§ 14, stk. 1,
indsættes efter 1.
pkt.:
§ 14.
Ved opgørelsen af indkomsten for de enkelte felter finder reglerne i
§§ 4-10 samt §§ 15-18 anvendelse. Udgifter kan kun fratrækkes i det
omfang, de vedrører indkomsten fra feltet. Der bortses fra forundersøgelses-
og efterforskningsudgifter.
Stk. 2
. - - -
»§ 7, stk. 4, og § 8, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse for afskrivningsberettigede aktiver, der både anvendes
i forbindelse med virksomhed omfattet af kapitel 3 og virksomhed omfattet af
kapitel 3 A.«
§ 16.
- - -
Stk. 2-3.
- - -
Stk. 4.
Overgår
et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, til anden anvendelse end den
i § 8, stk. 1, nævnte, fragår et beløb svarende til aktivets
skattemæssigt nedskrevne værdi i grundlaget for beregning af
kulbrintefradraget fra og med det indkomstår, hvori overgangen finder sted.
Overgår et aktiv til anvendelse, der omfattes af § 8, stk. 1,
forhøjes grundlaget for beregning af kulbrintefradrag med aktivets
skattemæssigt nedskrevne værdi fra og med det indkomstår, hvori overgangen
finder sted. Tilsvarende regler finder anvendelse i tilfælde, hvor et aktiv
overgår fra anvendelse på ét felt til anvendelse på et andet felt.
5.
I
§ 16, stk. 4, 3. pkt.,
indsættes
efter »til anvendelse på et andet felt«: », i tilfælde, hvor et aktiv overgår
fra henholdsvis til anvendelse i tilknytning til en koncession, der er
omfattet af kapitel 3, og i tilfælde, hvor et aktiv overgår til henholdsvis
fra
anvendelse i tilknytning til en koncession, der er omfattet af kapitel 3 A«.
Stk. 5.
Anvendes
et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, delvis i forbindelse med
anden virksomhed, fragår en andel af anskaffelsessummen eller aktivets
nedskrevne
værdi, der forholdsmæssigt svarer til aktivets anvendelse ved anden
virksomhed,
i grundlaget for beregning af kulbrintefradraget.
6.
I
§ 16, stk. 5,
indsættes efter
»delvis i forbindelse med anden virksomhed,«: »herunder virksomhed omfattet
af kapitel 3 A,«.
7.
§ 20
affattes således:
§ 20.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst fradrages skatter, der for
det pågældende indkomstår pålignes den skattepligtige af den efter reglerne i
kapitel 2 opgjorte indkomst.
»§ 20.
Ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst fradrages skatter, der
for det pågældende indkomstår pålignes den skattepligtige efter reglerne i
kapitel 2, og som vedrører indkomst, der beskattes efter dette kapitel.«
8.
Efter
§ 20 indsættes som nyt kapitel:
»
Kapitel 3
A
Kulbrinteskat for indkomst fra eneretsbevillingen
m.v. og koncessioner, der tildeles med virkning fra 1. januar 2004 eller
senere
§ 20 A.
Reglerne i dette kapitel finder anvendelse for indkomst, der erhverves i
tilknytning til koncessioner, der tildeles med virkning fra 1. januar 2004
eller senere. Reglerne omfatter endvidere indkomst, der erhverves i
tilknytning til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og
indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund. Indkomst omfattet af dette
kapitel opgøres særskilt og uafhængigt af indkomst efter kapitel 3.
Stk. 2.
Efterforskningsudgifter
vedrørende tilladelserne 7/95 (Anja), 9/95 (Maja), 15/98 (Maja Extension),
17/98 (Sine) og 5/99 (Kraka Extension) kan dog fradrages ved opgørelsen af
indkomst efter dette kapitel i det omfang, efterforskningsudgifterne ikke kan
fradrages i indkomst efter kapitel 3.
Stk. 3.
Indkomst
som nævnt i § 10 B behandles efter kapitel 3, medmindre den
skattepligtige i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for indkomståret
2004 vælger at anvende reglerne i dette kapitel med virkning fra og med
indkomståret 2004 for indkomst erhvervet i tilknytning til samtlige
koncessioner.
§ 20 B.
Den skattepligtige ansættes særskilt til kulbrinteskat af de indtægter, som
er nævnt i § 4, stk. 1 og 2. Den særskilte ansættelse foretages
første gang for det indkomstår, hvori forundersøgelsen og efterforskningen
påbegyndes.
Stk. 2.
Den
skattepligtige kulbrinteindkomst opgøres efter reglerne i §§ 4-10 B samt
§ 14, stk.1, 2. pkt., med de ændringer, der følger af §§ 20 C-20 E.
Stk. 3.
Kulbrinteskatten udgør 52 pct. af den skattepligtige kulbrinteindkomst, jf.
dog stk. 4. Kulbrinteskatten tilfalder staten.
Stk. 4.
I
kulbrinteskatten fradrages beløb, som er omfattet af § 10 B, og hvor
afgiftspligten indtræder den 1. januar 2004 eller senere. Hvis
kulbrinteskatten derved bliver negativ, kan det negative beløb modregnes i
kulbrinteskat for de efterfølgende indkomstår.
§ 20 C.
Ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten kan fratrækkes et beløb på 5 pct.
(kulbrintefradrag) af anskaffelsessummen for aktiver, der er omfattet af
§ 8, stk. 1. Kulbrintefradraget indrømmes i det indkomstår, hvori
den skattepligtige har påbegyndt afskrivning på aktivet, og hvert af de
følgende 5 indkomstår.
Stk. 2.
Der
indrømmes desuden et kulbrintefradrag på 5 pct. af de forundersøgelses- og
efterforskningsudgifter, som efter § 7 fradrages over 5 år.
Kulbrintefradraget
indrømmes i det indkomstår, hvori den 5-årige fradragsordning er påbegyndt,
og hvert af de følgende 5 indkomstår.
Stk. 3.
Afstår
den skattepligtige et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, fragår
afståelsessummen i grundlaget for beregning af kulbrintefradraget fra og med
afståelsesåret. Der fragår dog højst et beløb svarende til anskaffelsessummen
for det solgte aktiv. Erstatningssummer og forsikringssummer sidestilles med
afståelsessummer.
Stk. 4.
Overgår
et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, til anden anvendelse end den
i § 8, stk. 1, nævnte, fragår et beløb svarende til aktivets
skattemæssigt nedskrevne værdi i grundlaget for beregning af
kulbrintefradraget fra og med det indkomstår, hvori overgangen finder sted.
Overgår et aktiv til anvendelse, der omfattes af § 8, stk. 1,
forhøjes grundlaget for beregning af kulbrintefradrag med aktivets
skattemæssigt nedskrevne værdi fra og med det indkomstår, hvori overgangen
finder sted. Tilsvarende regler finder anvendelse i tilfælde, hvor et aktiv
overgår til og fra anvendelse i forbindelse med virksomhed omfattet af
kapitel 3.
Stk. 5.
Anvendes
et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, delvis i forbindelse med
anden virksomhed, herunder virksomhed omfattet af kapitel 3, fragår en andel
af anskaffelsessummen eller aktivets nedskrevne værdi, der forholdsmæssigt
svarer til aktivets anvendelse ved anden virksomhed, i grundlaget for
beregning af kulbrintefradraget.
§ 20 D.
Ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst fradrages skatter, der
for det pågældende indkomstår pålignes den skattepligtige efter reglerne i
kapitel 2, og som vedrører indkomst, der beskattes efter dette kapitel.
§ 20 E.
Såfremt den skattepligtige kulbrinteindkomst udviser underskud, kan
underskuddet fremføres til modregning i tilsvarende indkomst for senere
indkomstår.
Underskud kan kun fremføres til et senere indkomstår, i det omfang
underskuddet
ikke kan modregnes i tidligere års indkomst.
Stk. 2.
Underskud
fra anden indkomst kan ikke fradrages i kulbrinteindkomsten.
Stk. 3.
Hvis der
resterer et uudnyttet underskud ved endeligt ophør af virksomhed omfattet af
dette kapitel, kan skatteværdien af den del af underskuddet, som vedrører
fradrag efter § 10 A, udbetales til den skattepligtige. Skatteværdien
beregnes med skattesatsen for de senest pålignede kulbrinteskatter.
Udbetalingen kan højst udgøre den kulbrinteskat, som den skattepligtige har
betalt i henhold til reglerne i dette kapitel, med tillæg af den
kulbrinteskat,
som den skattepligtige har betalt vedrørende indkomstår forud for
indkomståret
2004. Det i 3. pkt. nævnte kulbrinteskattebeløb opgøres før fradrag af
betalte olierørlednings- og dispensationsafgifter, jf. § 20 B,
stk. 4. Kulbrinteskat vedrørende kulbrinteindkomst hos selskaber, der er
eller har været sambeskattet med den skattepligtige, medregnes ikke efter 3.
og 4. pkt. Udbetalingen medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af
udbetalinger som nævnt i 1. pkt.«
9.
Efter
§ 27 indsættes:
»§ 27 A.
Ved opgørelsen af skattepligtig kulbrinteindkomst for de skattepligtige, der
har indkomst i tilknytning til koncessioner, som overgår fra beskatning efter
kapitel 3 til beskatning efter kapitel 3 A med virkning fra indkomståret
2004, gælder reglerne i stk. 2-6.
Stk. 2.
Skattemæssige afskrivninger foretages med udgangspunkt i den skattemæssigt
nedskrevne værdi pr. 31. december 2003. For aktiver omfattet af § 7,
stk. 3, foretages skattemæssige afskrivninger fra og med indkomståret
2004 på baggrund af den skattemæssigt nedskrevne værdi pr. 31. december 2003
med et beløb, som svarer til den forholdsmæssige anvendelse af aktiverne ved
efterforskningsvirksomhed i tilknytning til koncessioner omfattet af kapitel
3 A.
Stk. 3.
Kulbrintefradrag efter § 20 C foretages med udgangspunkt i grundlaget
for kulbrintefradrag efter § 16 pr. 31. december 2003 for de aktiver,
der anvendes i tilknytning til koncessioner, hvorfra indkomst fra og med
indkomståret 2004 beskattes efter kapitel 3 A. For de aktiver, som indgår i
grundlaget efter 1. pkt., beregnes kulbrintefradrag med 10 pct. af
anskaffelsessummen for den resterende del af den 10 års periode, der begyndte
med det indkomstår, hvori den skattepligtige påbegyndte afskrivning på
aktiverne.
Stk. 4.
Uudnyttede underskud, jf. § 18, stk. 1, ved udgangen af
indkomståret 2003 vedrørende felter, hvorfra indkomst fra og med indkomståret
2004 beskattes efter reglerne i kapitel 3 A, kan fradrages i den
skattepligtige kulbrinteindkomst med 2,5 pct. i hvert af indkomstårene 2004
og 2005 og 6 pct. i hvert af indkomstårene 2006-2016. De resterende
uudnyttede underskud bortfalder. 1. pkt. finder kun anvendelse, hvis den
skattepligtige for indkomståret 2003 har foretaget maksimale skattemæssige
afskrivninger på aktiver omfattet af § 7, stk. 3, og § 8.
Stk. 5.
Uudnyttede underskud, jf. § 19, stk. 2, ved udgangen af
indkomståret 2003 fordeles mellem de koncessioner, der fra og med
indkomståret 2004 omfattes af henholdsvis kapitel 3 og 3 A.
Stk. 6.
Fusionsskattelovens § 8, stk. 6, finder ikke anvendelse på
underskud
omfattet af stk. 4 og underskud under stk. 5, som kan henføres til
kapitel 3 A ved udgangen af indkomståret 2003, hvis den skattepligtige er
modtagende selskab i den pågældende fusion, spaltning eller tilførsel af
aktiver.
§ 27 B.
Ved statens indtræden den 9. juli 2012 som partner i DUCs aktiviteter
vedrørende eneretsbevillingen og statens overtagelse af en andel på 20 pct.
af DUCs produktionsanlæg m.v., der anvendes til aktiviteter i henhold til
eneretsbevillingen, jf. aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og
erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8.
juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks
undergrund,
gælder reglerne i 2.-5. pkt. Afståelsestidspunktet i skattemæssig henseende
er den 9. juli 2012. Der beregnes ikke skattemæssig fortjeneste eller tab
vedrørende de overdragne aktiver og passiver. Partnerne i DUC beholder 80
pct. af afskrivningsgrundlag og 80 pct. af andre skattemæssige værdier
vedrørende aktiver og passiver, som staten overtager en andel af. Afståelsen
påvirker ikke grundlaget for kulbrintefradrag eller eventuelle uudnyttede
underskud hos partnerne i DUC og kan ikke danne grundlag for afskrivning.
Stk. 2.
Pr. 8.
juli 2012 opgør partnerne i DUC de enkelte afskrivningssaldi, som saldiene
ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for
driftsmidler og skibe, der er anskaffet i perioden 1. januar 2012 til og med
8. juli 2012 og med fradrag af salgssummen for skibe og driftsmidler, der er
solgt og leveret i denne periode. På disse saldi kan der foretages
afskrivninger for perioden 1. januar 2012 til og med 8. juli 2012. De
opgjorte afskrivninger efter 2. pkt. reduceres med 176/366. For perioden 9.
juli 2012 til og med 31. december 2012 kan partnerne foretage afskrivninger
på grundlag af 80 pct. af saldiene efter 1. pkt. med fradrag af 80 pct. af de
foretagne afskrivninger efter 3. pkt. og med tillæg af anskaffelsessummen for
driftsmidler og skibe, der er anskaffet i perioden 9. juli 2012 til og med
31. december 2012 og med fradrag af salgssummen for skibe og driftsmidler,
der er solgt og leveret i denne periode. De beregnede afskrivninger efter 4.
pkt. reduceres med 190/366. Summen af afskrivninger opgjort efter 3. og 5.
pkt. kan fradrages ved indkomstopgørelsen for 2012.
Stk. 3.
Det
årlige beløb svarende til 20 pct. af positiv skattepligtig indkomst opgjort
efter kapitel 2 med tillæg af nettorenteudgifter, som den skattepligtige skal
betale til staten i henhold til aftale af 29. september 2003 mellem økonomi-
og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af
8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks
undergrund, fradrages ved opgørelsen af den i § 4 nævnte skattepligtige
indkomst og kan ikke danne grundlag for afskrivning.
«
§ 2
I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved
kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, som
ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, og senest ved
§ 38 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer:
§ 1.
-
- -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, skal
indgive selvangivelse senest den 1. maj i året efter indkomståret.
1.
I
§ 1, stk. 3, § 2, stk. 1, 1.
pkt., § 11, stk. 3,
og
§ 12,
stk. 1
, ændres »kapitel 2 og 3« til: »kapitel 2 og 3 eller 3 A«.
§ 2.
Skattepligtige,
der er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, skatteansættes af
told- og skatteforvaltningen. Skattestyrelseslovens § 12 A finder
tilsvarende
anvendelse. Ansættelsen omfatter:
2.
I
§ 2, stk. 1, nr. 2,
og
§ 4, stk. 1, 1. pkt
., ændres
»kapitel 3« til: »kapitel 3 og 3 A«.
1)
særskilt indkomst
efter kulbrinteskattelovens kapitel 2;
2)
kulbrinteindkomst
efter kulbrinteskattelovens kapitel 3; anden indkomst, der er skattepligtig
her til landet.
Stk. 2.
- - -
§ 4.
Kulbrinteskat efter kulbrinteskattelovens kapitel 3 svares med foreløbige
beløb i to rater, som forfalder til betaling den 1. oktober i indkomståret og
den 1. juni i året efter indkomståret. Sidste rettidige betalingsdag er den
20. i forfaldsmåneden. Falder sidste rettidige betalingsdag på en helligdag
eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 2-4.
- - -
§ 5.
Skattepligtige skal til brug ved beregning og opkrævning af foreløbig
kulbrinteskat
give told- og skatteforvaltningen oplysning om den forventede
kulbrinteindkomst.
Told- og skatteforvaltningen udfærdiger skemaer, hvorpå oplysningerne gives.
3.
I
§ 5, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes
efter »den forventede kulbrinteindkomst«: »og de forventede rørlednings- og
dispensationsafgifter omfattet af kulbrinteskattelovens § 20 B,
stk. 4«.
Stk. 2-3.
- - -
§ 11.
- - -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, skal
opbevare regnskaber med tilhørende bilag i 15 år efter udløbet af det
pågældende indkomstår.
§ 12.
Told- og skatteforvaltningen udfærdiger selvangivelsesskemaer, som skal
benyttes af den skattepligtige ved selvangivelsen af indkomst, der er
omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3.
Stk. 2.
- - -
Officielle noter
2)
Inklusiv en forudsat statsdeltagelse på 20 pct. I Norge tildeles
statsdeltagelsen ikke med en fast andel ved hver udbudsrunde, og derfor
svinger
statsdeltagelsen fra koncession til koncession.
3)
Inklusiv statsdeltagelse på 40 pct.
4)
Grundrente eller overnormal profit er defineret som bruttoindtægterne
fratrukket driftsudgifter til produktion, administration, transport,
forsikringer m.v. samt omkostninger til investeringer i driftsmidler og
efterforskning. Dvs. den profit som er tilbage efter aflønningen af alle
produktionsfaktorerne. Der vil normalt altid være en grundrente forbundet med
indvinding af udtømmelige naturressourcer som f.eks. olie og gas.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (5. november 2003) - L 62 Retsinformation · 5. november 2003
- Forslag til Lov om ændring af kulbrinteskatteloven og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding (Ændringer af skattelovgivningen, som er lagt til grund for aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund) Retsinformation · 19. december 2003
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Implementering af aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og A.P. Møller Mærsk A/S om efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund) Retsinformation · 21. juni 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om indgåelse af aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund Retsinformation · 8. oktober 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Implementering af aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og A.P. Møller Mærsk A/S om efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund) Retsinformation · 21. juni 2004
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indgåelse af aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund Retsinformation · 23. juni 2004