Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af kulbrinteskatteloven og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding (Ændringer af skattelovgivningen, som er lagt til grund for aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevillingen af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund)

2003/1 LSF 62Lovforslag som fremsatSkatteministeriet5. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. november 2003 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af kulbrinteskatteloven og lov om ansættelse

og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding

(Ændringer af skattelovgivningen, som er lagt til grund

for aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og

bevillingshaverne i henhold til eneretsbevillingen af 8. juli 1962 til

efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund)

§ 1

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med

kulbrinteindvinding i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september

1993, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, foretages

følgende ændringer:

1.

I

§ 2, stk. 2,

ændres »kapitel 3« til:

»kapitel 3 eller 3 A«.

2.

Efter

§ 10 indsættes:

»§ 10 A.

Ved opgørelsen af den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst kan fradrages

beløb, som den skattepligtige afholder til fjernelse af anlæg også efter, at

virksomhed med indvinding af kulbrinter er ophørt.

§ 10 B.

Ved opgørelsen af den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst kan ikke

fradrages beløb, som skal betales i henhold til § 2, stk. 4, 1.

Læs alt

pkt.,

eller § 3, stk. 2 og 3, i lov om etablering og benyttelse af en

rørledning

til transport af råolie og kondensat, i det omfang beløbet vedrører indkomst,

der beskattes efter reglerne i kapitel 3 A. 1. pkt. finder tilsvarende

anvendelse,

hvor beløbet, som den skattepligtige skal betale for etablering og benyttelse

af rørledning, er fastsat i aftale med staten.«

3.

Overskriften

til kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Kulbrinteskat for indkomst fra koncessioner tildelt

med virkning fra før 1. januar 2004 bortset fra eneretsbevillingen m.v.«.

4.

I

§ 14, stk. 1,

indsættes efter 1.

pkt.:

»§ 7, stk. 4, og § 8, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse for afskrivningsberettigede aktiver, der både anvendes

i

forbindelse med virksomhed omfattet af kapitel 3 og virksomhed omfattet af

kapitel 3 A.«

5.

I

§ 16, stk. 4, 3. pkt.,

indsættes

efter »til anvendelse på et andet felt«: », i tilfælde, hvor et aktiv overgår

fra henholdsvis til anvendelse i tilknytning til en koncession, der er

omfattet

af kapitel 3, og i tilfælde, hvor et aktiv overgår til henholdsvis fra

anvendelse i tilknytning til en koncession, der er omfattet af kapitel 3 A«.

6.

I

§ 16, stk. 5,

indsættes efter »delvis

i forbindelse med anden virksomhed,«: »herunder virksomhed omfattet af

kapitel

3 A,«.

7.

§ 20

affattes således:

»§ 20.

Ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst fradrages skatter, der

for det pågældende indkomstår pålignes den skattepligtige efter reglerne i

kapitel 2, og som vedrører indkomst, der beskattes efter dette kapitel.«

8.

Efter

§ 20 indsættes som nyt kapitel:

»

Kapitel 3 A

Kulbrinteskat for indkomst fra eneretsbevillingen

m.v. og koncessioner, der tildeles med virkning fra 1. januar 2004 eller

senere

§ 20 A.

Reglerne i dette kapitel finder anvendelse for indkomst, der erhverves i

tilknytning til koncessioner, der tildeles med virkning fra 1. januar 2004

eller senere. Reglerne omfatter endvidere indkomst, der erhverves i

tilknytning

til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af

kulbrinter i Danmarks undergrund. Indkomst omfattet af dette kapitel opgøres

særskilt og uafhængigt af indkomst efter kapitel 3.

Stk. 2.

Efterforskningsudgifter

vedrørende tilladelserne 7/95 (Anja), 9/95 (Maja), 15/98 (Maja Extension),

17/98 (Sine) og 5/99 (Kraka Extension) kan dog fradrages ved opgørelsen af

indkomst efter dette kapitel i det omfang, efterforskningsudgifterne ikke kan

fradrages i indkomst efter kapitel 3.

Stk. 3.

Indkomst

som nævnt i § 10 B behandles efter kapitel 3, medmindre den

skattepligtige

i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2004 vælger at

anvende reglerne i dette kapitel med virkning fra og med indkomståret 2004

for

indkomst erhvervet i tilknytning til samtlige koncessioner.

§ 20 B.

Den skattepligtige ansættes særskilt til kulbrinteskat af de indtægter, som

er

nævnt i § 4, stk. 1 og 2. Den særskilte ansættelse foretages første

gang for det indkomstår, hvori forundersøgelsen og efterforskningen

påbegyndes.

Stk. 2.

Den

skattepligtige kulbrinteindkomst opgøres efter reglerne i §§ 4-10 B samt

§ 14, stk.1, 2. pkt., med de ændringer, der følger af §§ 20 C-20 E.

Stk. 3.

Kulbrinteskatten udgør 52 pct. af den skattepligtige kulbrinteindkomst, jf.

dog

stk. 4. Kulbrinteskatten tilfalder staten.

Stk. 4.

I

kulbrinteskatten fradrages beløb, som er omfattet af § 10 B, og hvor

afgiftspligten indtræder den 1. januar 2004 eller senere. Hvis

kulbrinteskatten

derved bliver negativ, kan det negative beløb modregnes i kulbrinteskat for

de

efterfølgende indkomstår.

§ 20 C.

Ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten kan fratrækkes et beløb på 5 pct.

(kulbrintefradrag) af anskaffelsessummen for aktiver, der er omfattet af

§ 8, stk. 1. Kulbrintefradraget indrømmes i det indkomstår, hvori

den

skattepligtige har påbegyndt afskrivning på aktivet, og hvert af de følgende

5

indkomstår.

Stk. 2.

Der

indrømmes desuden et kulbrintefradrag på 5 pct. af de forundersøgelses- og

efterforskningsudgifter, som efter § 7 fradrages over 5 år.

Kulbrintefradraget indrømmes i det indkomstår, hvori den 5-årige

fradragsordning er påbegyndt, og hvert af de følgende 5 indkomstår.

Stk. 3.

Afstår den

skattepligtige et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, fragår

afståelsessummen i grundlaget for beregning af kulbrintefradraget fra og med

afståelsesåret. Der fragår dog højst et beløb svarende til anskaffelsessummen

for det solgte aktiv. Erstatningssummer og forsikringssummer sidestilles med

afståelsessummer.

Stk. 4.

Overgår et

aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, til anden anvendelse end den i

§ 8, stk. 1, nævnte, fragår et beløb svarende til aktivets

skattemæssigt nedskrevne værdi i grundlaget for beregning af

kulbrintefradraget

fra og med det indkomstår, hvori overgangen finder sted. Overgår et aktiv til

anvendelse, der omfattes af § 8, stk. 1, forhøjes grundlaget for

beregning af kulbrintefradrag med aktivets skattemæssigt nedskrevne værdi fra

og med det indkomstår, hvori overgangen finder sted. Tilsvarende regler

finder

anvendelse i tilfælde, hvor et aktiv overgår til og fra anvendelse i

forbindelse med virksomhed omfattet af kapitel 3.

Stk. 5.

Anvendes et

aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, delvis i forbindelse med anden

virksomhed, herunder virksomhed omfattet af kapitel 3, fragår en andel af

anskaffelsessummen eller aktivets nedskrevne værdi, der forholdsmæssigt

svarer

til aktivets anvendelse ved anden virksomhed, i grundlaget for beregning af

kulbrintefradraget.

§ 20 D.

Ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst fradrages skatter, der

for det pågældende indkomstår pålignes den skattepligtige efter reglerne i

kapitel 2, og som vedrører indkomst, der beskattes efter dette kapitel.

§ 20 E.

Såfremt den skattepligtige kulbrinteindkomst udviser underskud, kan

underskuddet fremføres til modregning i tilsvarende indkomst for senere

indkomstår. Underskud kan kun fremføres til et senere indkomstår, i det

omfang

underskuddet ikke kan modregnes i tidligere års indkomst.

Stk. 2.

Underskud

fra anden indkomst kan ikke fradrages i kulbrinteindkomsten.

Stk. 3.

Hvis der

resterer et uudnyttet underskud ved endeligt ophør af virksomhed omfattet af

dette kapitel, kan skatteværdien af den del af underskuddet, som vedrører

fradrag efter § 10 A, udbetales til den skattepligtige. Skatteværdien

beregnes

med skattesatsen for de senest pålignede kulbrinteskatter. Udbetalingen kan

højst udgøre den kulbrinteskat, som den skattepligtige har betalt i henhold

til

reglerne i dette kapitel, med tillæg af den kulbrinteskat, som den

skattepligtige har betalt vedrørende indkomstår forud for indkomståret 2004.

Det i 3. pkt. nævnte kulbrinteskattebeløb opgøres før fradrag af betalte

olierørlednings- og dispensationsafgifter, jf. § 20 B, stk. 4.

Kulbrinteskat vedrørende kulbrinteindkomst hos selskaber, der er eller har

været sambeskattet med den skattepligtige, medregnes ikke efter 3. og 4. pkt.

Udbetalingen medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Skatteministeren

kan fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af udbetalinger som nævnt i

1.

pkt.«

9.

Efter

§ 27 indsættes:

»§ 27 A.

Ved opgørelsen af skattepligtig kulbrinteindkomst for de skattepligtige, der

har indkomst i tilknytning til koncessioner, som overgår fra beskatning efter

kapitel 3 til beskatning efter kapitel 3 A med virkning fra indkomståret

2004,

gælder reglerne i stk. 2-6.

Stk. 2.

Skattemæssige afskrivninger foretages med udgangspunkt i den skattemæssigt

nedskrevne værdi pr. 31. december 2003. For aktiver omfattet af § 7,

stk. 3, foretages skattemæssige afskrivninger fra og med indkomståret

2004

på baggrund af den skattemæssigt nedskrevne værdi pr. 31. december 2003 med

et

beløb, som svarer til den forholdsmæssige anvendelse af aktiverne ved

efterforskningsvirksomhed i tilknytning til koncessioner omfattet af kapitel

3

A.

Stk. 3.

Kulbrintefradrag efter § 20 C foretages med udgangspunkt i grundlaget

for

kulbrintefradrag efter § 16 pr. 31. december 2003 for de aktiver, der

anvendes i tilknytning til koncessioner, hvorfra indkomst fra og med

indkomståret 2004 beskattes efter kapitel 3 A. For de aktiver, som indgår i

grundlaget efter 1. pkt., beregnes kulbrintefradrag med 10 pct. af

anskaffelsessummen

for den resterende del af den 10 års periode, der begyndte med det

indkomstår,

hvori den skattepligtige påbegyndte afskrivning på aktiverne.

Stk. 4.

Uudnyttede

underskud, jf. § 18, stk. 1, ved udgangen af indkomståret 2003

vedrørende felter, hvorfra indkomst fra og med indkomståret 2004 beskattes

efter reglerne i kapitel 3 A, kan fradrages i den skattepligtige

kulbrinteindkomst med 2,5 pct. i hvert af indkomstårene 2004 og 2005 og 6

pct.

i hvert af indkomstårene 2006-2016. De resterende uudnyttede underskud

bortfalder. 1. pkt. finder kun anvendelse, hvis den skattepligtige for

indkomståret 2003 har foretaget maksimale skattemæssige afskrivninger på

aktiver omfattet af § 7, stk. 3, og § 8.

Stk. 5.

Uudnyttede

underskud, jf. § 19, stk. 2, ved udgangen af indkomståret 2003

fordeles mellem de koncessioner, der fra og med indkomståret 2004 omfattes af

henholdsvis kapitel 3 og 3 A.

Stk. 6.

Fusionsskattelovens § 8, stk. 6, finder ikke anvendelse på

underskud

omfattet af stk. 4 og underskud under stk. 5, som kan henføres til

kapitel 3 A ved udgangen af indkomståret 2003, hvis den skattepligtige er

modtagende selskab i den pågældende fusion, spaltning eller tilførsel af

aktiver.

§ 27 B.

Ved statens indtræden den 9. juli 2012 som partner i DUCs aktiviteter

vedrørende eneretsbevillingen og statens overtagelse af en andel på 20 pct.

af

DUCs produktionsanlæg m.v., der anvendes til aktiviteter i henhold til

eneretsbevillingen, jf. aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og

erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8.

juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks

undergrund,

gælder reglerne i 2.-5. pkt. Afståelsestidspunktet i skattemæssig henseende

er

den 9. juli 2012. Der beregnes ikke skattemæssig fortjeneste eller tab

vedrørende

de overdragne aktiver og passiver. Partnerne i DUC beholder 80 pct. af

afskrivningsgrundlag og 80 pct. af andre skattemæssige værdier vedrørende

aktiver og passiver, som staten overtager en andel af. Afståelsen påvirker

ikke

grundlaget for kulbrintefradrag eller eventuelle uudnyttede underskud hos

partnerne i DUC og kan ikke danne grundlag for afskrivning.

Stk. 2.

Pr. 8. juli

2012 opgør partnerne i DUC de enkelte afskrivningssaldi, som saldiene ved

indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og

skibe, der er anskaffet i perioden 1. januar 2012 til og med 8. juli 2012 og

med fradrag af salgssummen for skibe og driftsmidler, der er solgt og leveret

i

denne periode. På disse saldi kan der foretages afskrivninger for perioden 1.

januar 2012 til og med 8. juli 2012. De opgjorte afskrivninger efter 2. pkt.

reduceres med 176/366. For perioden 9. juli 2012 til og med 31. december 2012

kan partnerne foretage afskrivninger på grundlag af 80 pct. af saldiene efter

1. pkt. med fradrag af 80 pct. af de foretagne afskrivninger efter 3. pkt. og

med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet

i

perioden 9. juli 2012 til og med 31. december 2012 og med fradrag af

salgssummen for skibe og driftsmidler, der er solgt og leveret i denne

periode.

De beregnede afskrivninger efter 4. pkt. reduceres med 190/366. Summen af

afskrivninger opgjort efter 3. og 5. pkt. kan fradrages ved

indkomstopgørelsen

for 2012.

Stk. 3.

Det årlige

beløb svarende til 20 pct. af positiv skattepligtig indkomst opgjort efter

kapitel 2 med tillæg af nettorenteudgifter, som den skattepligtige skal

betale

til staten i henhold til aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og

erhvervsministeren

og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til

efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund, fradrages

ved

opgørelsen af den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst og kan ikke danne

grundlag for afskrivning.

«

§ 2

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved

kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, som

ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, og senest ved

§ 38 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 1, stk. 3, § 2, stk. 1, 1. pkt.,

§ 11, stk. 3,

og

§ 12,

stk. 1

, ændres »kapitel 2 og 3« til: »kapitel 2 og 3 eller 3 A«.

2.

I

§ 2, stk. 1, nr. 2,

og

§ 4, stk. 1, 1. pkt

., ændres »kapitel

3« til: »kapitel 3 og 3 A«.

3.

I

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter

»den forventede kulbrinteindkomst«: »og de forventede rørlednings- og

dispensationsafgifter

omfattet af kulbrinteskattelovens § 20 B, stk. 4«.

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har

virkning for indkomståret 2004 og senere indkomstår.

Stk. 3.

Skattepligtige, som har indkomst fra koncessioner, der er omfattet af

kulbrinteskattelovens kapitel 3, kan ved tilkendegivelse i forbindelse med

indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2004 vælge, at reglerne i

kapitel

3 A og § 27 A, jf. § 1, nr. 8 og 9, skal anvendes for indkomst fra

disse koncessioner. Ved efterfølgende erhvervelse af indkomst i henhold til

andre koncessioner, der er omfattet af kapitel 3, kan erhververen ved

tilkendegivelse i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det første

indkomstår, hvori indkomst herfra erhverves, vælge, at reglerne i kapitel 3 A

skal anvendes for indkomst fra disse koncessioner med virkning fra og med

dette

indkomstår.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at gennemføre ændringer af

skattelovgivningen, som er lagt til grund for aftalen af 29. september 2003

mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til

eneretsbevillingen af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af

kulbrinter i Danmarks undergrund.

I forbindelse med Folketingets forespørgselsdebat F 28 den

20. februar 2003 om regeringens eventuelle planer om ændring af beskatningen

af

olie- og gasressourcerne i Nordsøen blev følgende vedtaget:

»Folketinget

opfordrer regeringen til, inden den 1. oktober 2003, i en redegørelse til

Folketinget at fremlægge de muligheder, der er for – på en

samfundsøkonomisk

hensigtsmæssig og afbalanceret måde – at sikre, at staten får en større

andel

af værdierne i forbindelse med den nuværende og fremtidige udnyttelse af

olie-

og gasressourcerne i Nordsøen.

Det forudsættes

herunder, at der samtidig kan ske en drøftelse med bevillingshaverne af de

koncessioner, der udløber i 2012, med henblik på en mulig forlængelse«.

Som opfølgning på denne vedtagelse V 54 har økonomi- og

erhvervsministeren i »Redegørelse til Folketinget vedrørende Nordsøen« af 7.

oktober 2003 beskrevet den historiske fordeling af værdierne mellem staten og

bevillingshaverne og redegjort for forventningerne til den fremtidige olie-

og

gasproduktion fra den danske del af Nordsøen.

Redegørelsen præsenterede endvidere resultatet af

regeringens drøftelser med A.P. Møller – Mærsk om en fortsættelse af

eneretsbevillingen til efterforskning og indvinding af olie og gas i

Nordsøen,

som udløber i 2012.

Som det fremgår af redegørelsen har drøftelserne taget

afsæt i Folketingets ønske om at sikre staten en større andel af værdierne i

forbindelse med nuværende og fremtidig udnyttelse af olie- og gasressourcerne

i

Nordsøen. Resultatet af drøftelserne var, at økonomi- og erhvervsministeren

og

bevillingshaverne (A.P. Møller – Mærsk A/S og Mærsk Olie og Gas A/S) den

29.

september 2003 indgik en aftale om de nærmere vilkår for fortsættelse af

eneretsbevillingen med 30 år frem til og med den 8. juli 2042.

Formålet med nærværende lovforslag er at gennemføre de

ændringer af skattelovgivningen, som er forudsat i aftalen. De foreslåede

ændringer får umiddelbart størst betydning for A.P. Møller – Mærsk og

partnerne

i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), idet andre bevillingshavere og

producenter i den danske del af Nordsøen som udgangspunkt ikke omfattes af

ændringerne. De nye skattemæssige vilkår vil imidlertid få virkning for de

selskaber, der fremover får tildelt koncessioner til at efterforske og

indvinde

olie og gas i den danske del af Nordsøen.

Bevillingshaverne i henhold til eneretsbevillingen er

bekendt med og accepterer, at der med virkning for aftalen vil blive

gennemført

sådanne ændringer i kulbrinteskatteloven.

Det er bl.a. aftalt, at DUC-selskaberne kompenseres for

virkningerne i eksisterende eller nye love og andre regler, der specifikt

rammer producenter af kulbrinter i den danske del af Nordsøen. Kompensationen

fastsættes med henblik på, at den økonomiske balance mellem staten og

bevillingshaverne og deres partnere genoprettes, og kan maksimalt udgøre den

nettofordel, som staten opnår ved denne aftale.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med Forslag til

folketingsbeslutning om indgåelse af aftale mellem økonomi- og

erhvervsministeren

og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til

efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund (B 7), der

blev fremsat den 8. oktober 2003 af økonomi- og erhvervsministeren, og det

samtidig med dette lovforslag fremsatte Forslag til lov om ændring af lov om

anvendelse af Danmarks undergrund.

For indkomst, der erhverves i tilknytning til den fortsatte

eneretsbevilling og nye koncessioner som følge af udbudsrunder pr. 1. januar

2004 eller senere, indeholder lovforslaget følgende hovedelementer:

Kulbrintefradraget nedsættes fra 250 pct.

til 30 pct. af investeringerne.

Feltbeskatningen ophæves, hvorefter bl.a.

underskud i forbindelse med opbygningen af et felt modregnes i overskud fra

et

felt i produktion.

Ved ophør af al produktion efter en

koncession kompenseres selskaberne for fradrag for en eventuel uudnyttet

skatteværdi af fjernelsesomkostninger, dog ikke med mere end den betalte

kulbrinteskat.

Rørledningsafgiften modregnes i

kulbrinteskatten.

Pay

back

-reglen (begrænsningsregel vedrørende kulbrintefradrag) ophæves.

Kulbrinteskattesatsen nedsættes fra 70 til

52 pct.

Herudover foreslås særlige regler for partnerne i DUC i

forbindelse med overgangen til de nye regler og særlige regler for disse

selskaber som følge af aftalens bestemmelser om statens indtræden den 9. juli

2012 som partner i DUCs aktiviteter vedrørende eneretsbevillingen.

Der gives mulighed for, at andre kulbrinteselskaber kan

vælge at overgå til beskatning efter kapitel 3 A på samme skattemæssige

vilkår

som eneretsbevillingen.

2. Den gældende beskatning i hovedtræk

2.1. Kulbrinteskatteloven

Kulbrinteskattesystemet er overordnet set opbygget således,

at gennemsnitsskatten stiger i takt med et øget afkast af de foretagne

investeringer samtidig med, at mindre fund, hvor investeringerne er relativt

store i forhold til de forventede indtægter, beskattes lempeligt eller slet

ikke belastes af den særlige kulbrinteskat.

Beskatningen af virksomheder omfattet af

kulbrinteskatteloven sker dels via en »almindelig« selskabsskat, dels via en

særskilt kulbrinteskat. Der foretages en særskilt opgørelse af indkomsten ved

kulbrinteindvinding (

ring fence

).

Den

selskabsskattepligtige

kulbrinteindkomst

beskattes med 30 pct. Opgørelsen sker som udgangspunkt

efter de almindelige regler. Den væsentligste undtagelse – bortset fra

opgørelsen af en særskilt indkomst – er, at underskud fra anden indkomst

ikke

kan fratrækkes i indkomst ved kulbrinteindvinding. Derimod kan den

skattepligtige vælge mellem at overføre underskud i den

selskabsskattepligtige

kulbrinteindkomst til fradrag i anden indkomst eller at fremføre underskuddet

til fradrag i kulbrinteindkomst i senere år.

Udover den almindelige selskabsskat skal den skattepligtige

betale en

særlig kulbrinteskat

af

indkomsten ved kulbrinteindvinding. Der er tre væsentlige afvigelser mellem

opgørelsen af den kulbrinteskattepligtige indkomst og den indkomst, der

betales

selskabsskat af.

For det første skal der opgøres en indkomst for hvert felt.

Udgifter kan som udgangspunkt kun fratrækkes, i det omfang de vedrører

indkomsten fra feltet, og kun positive feltindkomster indgår ved opgørelsen

af

den samlede kulbrinteskattepligtige indkomst. Efterforskningsudgifter holdes

uden for feltopgørelserne, men kan fratrækkes ved den samlede opgørelse.

For det andet er selskabsskatten af kulbrinteindkomsten

fradragsberettiget i grundlaget for kulbrinteskatten.

For det tredje har virksomhederne ved opgørelsen af den

kulbrinteskattepligtige indkomst for hvert felt et

kulbrintefradrag

på

25 pct. af investeringerne på feltet, der skal sikre, at felter med relativt

høje investeringer i forhold til feltets forventede indtægter bliver

lempeligere

beskattet end felter med relativt lave investeringer i forhold til feltets

forventede indtægter. Fradraget gives i 10 år, dvs. et fradrag på 250 pct. af

investeringen.

Den herved opgjorte kulbrinteindkomst beskattes med 70 pct.

Et underskud i kulbrinteindkomsten kan ikke modregnes i anden positiv

indkomst,

ligesom underskud i anden indkomst ikke kan modregnes i positiv

kulbrinteindkomst. Såvel underskud i den samlede kulbrinteindkomst som

underskud i feltindkomsten kan fremføres til modregning i senere år.

2.2 Andre beskatningsformer

Staten får også andel i det økonomiske udbytte ved

produktionen af kulbrinter i Nordsøen på anden måde end gennem selskabsskat

og

kulbrinteskat.

Ifølge olierørledningsloven skal al olie, der produceres

fra danske felter i Nordsøen, transporteres gennem rørledningen, medmindre

der

er givet dispensation fra denne transportpligt. I loven er der fastsat regler

vedrørende betaling for benyttelse af rørledningen. Betalingen består bl.a.

af

et fortjenstelement på 5 pct., der skal betales af alle, som ifølge loven har

pligt til at transportere olie gennem rørledningen. Det gælder også i de

tilfælde, hvor der er givet dispensation for transportpligten. Indbetalingen

sker – bortset fra dispensationsafgiften – ikke direkte til staten

men til det

statsejede selskab DONG (Dansk Olierør A/S). I henhold til

olierørledningsloven

kan økonomi- og erhvervsministeren årligt med tilslutning fra Folketingets

Finansudvalg indgå aftale med DONG om indbetaling til staten af en afgift for

selskabets virksomhed i henhold til olierørledningsloven. I de senere år har

denne afgift været på 95 pct. af fortjenstelementet.

Ud over rørledningsafgift betaler visse koncessioner også

produktionsafgift (royalty) af værdien af de indvundne kulbrinter. For

eneretsbevillingen betales et royaltybidrag på 8,5 pct. Ved opgørelsen af

royaltybidraget er der fradrag for ovennævnte fortjenstelement. For

Lulita-feltet betales også royalty men med en sats, som er afhængig af

produktionens størrelse (glideskala). For andre koncessioner betales der ikke

royalty.

Endelig deltager staten via det statsejede selskab DONG

E&P i alle koncessioner udstedt siden 1984. Det vil sige alle

koncessioner

undtagen eneretsbevillingen. Vilkårene og andelen for statsdeltagelsen har

løbende været justeret siden gennemførelsen af undergrundsloven i 1981. DONG

E&P deltager i de senere udbudsrunder i 1995 og 1998 med en fast,

ikke-båret andel på 20 pct. og har i visse tilfælde suppleret andelen med køb

af yderligere andele i tilladelser på kommercielle vilkår.

3. Lovforslaget

Som nævnt er formålet med lovforslaget at gennemføre de

ændringer af de skattemæssige vilkår, som er forudsat i aftalen mellem

økonomi-

og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevillingen

af

8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks

undergrund (i det følgende benævnt aftalen).

De foreslåede ændringer kan opdeles i to. For det første

indeholder lovforslaget de generelle ændringer af kulbrintebeskatningen, som

også skal gælde for andre koncessioner, der tildeles med virkning fra 1.

januar

2004 eller senere. Det vil sige de regler, som skal gælde ved eventuelle

fremtidige koncessionstildelinger. Disse ændringer vedrører hovedsageligt

opgørelsen af grundlaget for kulbrinteskatten, som har givet et beskedent

provenu siden indførelsen i 1982. Derimod foreslås som udgangspunkt ingen

ændringer af beregningen af selskabsskat af kulbrinteindkomsten (kapitel

2-indkomsten).

For det andet indeholder lovforslaget de særlige

skattemæssige regler, som skal gælde for de nuværende partnere i DUC i

forbindelse med overgangen til de nye regler m.v. Årsagen til, at det er

nødvendigt med sådanne særlige regler, er først og fremmest, at disse

selskaber

som de foreløbig eneste har indkomst i tilknytning til en koncession, der går

fra at være beskattet efter de gældende regler (kapitel 3) til beskatning

efter

de foreslåede regler (kapitel 3 A). Det er derfor nødvendigt at fastsætte

regler for denne overgang mellem de to sæt skatteregler. Derudover kræves der

særlige regler for disse selskaber som følge af aftalens bestemmelser om

statens indtræden i DUC den 9. juli 2012.

3.1. Generelle ændringer

Ændringerne foreslås kun at gælde for indkomst, der

erhverves i tilknytning til den fortsatte eneretsbevilling og tilladelser til

efterforskning

og indvinding af olie og gas i Nordsøen, der tildeles med virkning fra 1.

januar 2004 eller senere. Dermed bevarer andre selskaber, der efterforsker og

producerer i den danske del af Nordsøen, de skattemæssige vilkår, som de har

i

dag.

Konsekvensen af, at ændringerne ikke kommer til at omfatte

alle selskaber, der efterforsker og producerer i Nordsøen, er, at der kommer

til at gælde forskellige skatteregler for indkomst, der erhverves i

tilknytning

til forskellige koncessioner. Det betyder, at et selskab kan være omfattet af

både de gældende regler og de foreslåede skattemæssige vilkår, hvis selskabet

erhverver kulbrinteindkomst i tilknytning til flere forskellige koncessioner.

Det vil således være tilfældet for partnerne i DUC, der også driver

virksomhed

med efterforskning og indvinding af kulbrinter i henhold til andre

tilladelser

end eneretsbevillingen. Det vil også være tilfældet, hvis andre selskaber,

der

efterforsker og producerer på dansk område i dag, erhverver en ny tilladelse

i

en fremtidig udbudsrunde.

Som følge heraf er det nødvendigt at fordele den samlede

kulbrinteindkomst mellem indkomst, der beskattes efter gældende regler, og

indkomst, der beskattes efter nye regler. Det betyder bl.a., at der skal

foretages en fordeling af omkostninger, der ikke umiddelbart kan henføres til

indkomst vedrørende den enkelte koncession. Det gælder i særlig grad

finansieringsomkostninger og ledelses- og administrationsomkostninger. Der

skal

også foretages en fordeling af skattemæssige afskrivninger på aktiver, der

anvendes i tilknytning til koncessioner, som er omfattet af hvert sit

regelsæt

for beregning af kulbrinteskat.

Problemstillingen kendes allerede efter de gældende regler,

hvor der skal opgøres en indkomst felt for felt. Kulbrintefradrag og

skattemæssige afskrivninger på produktionsanlæg m.v., der anvendes til

indvinding fra flere felter, skal fordeles mellem felterne. Ledelses- og

administrationsomkostninger og finansieringsomkostninger skal ligeledes

allerede i dag fordeles mellem forskellige felter, ligesom disse omkostninger

også skal fordeles mellem produktions- og efterforskningsaktivitet. Det sker

efter en række forskellige fordelingsnøgler og fordelingsprincipper. Disse

fordelingsnøgler vil i vidt omfang også kunne anvendes til at fordele

indkomst

og omkostninger mellem de tilladelser, der er omfattet af kapitel 3, og de

tilladelser, der er omfattet af kapitel 3 A.

Indførelsen af to sideløbende regelsæt til beregning af

kulbrinteskat giver samlet set ikke anledning til større vanskeligheder med

at

fordele fælles omkostninger m.v. Det skyldes, at der i de foreslåede regler

ikke opereres med en opdeling af indkomsten på felter, jf. nedenfor under

3.1.2. Tværtimod vurderes det, at det administrative besvær ved at fordele

fælles omkostninger m.v. mellem kapitel 3 og 3 A vil være mindre end den

administrative lettelse ved ophævelsen af feltbeskatningen.

Der skal dog efter forslaget ske en fordeling af den

betalte selskabsskat af kulbrinteindkomsten efter kapitel 2, mellem

tilladelser

omfattet af kapitel 3 og 3 A. Det skyldes, at selskabsskatten er

fradragsberettiget ved opgørelsen af kulbrinteskattegrundlaget – både

efter de

gældende og de foreslåede regler. Det har ikke hidtil været nødvendigt at

foretage en fordeling af selskabsskatten, fordi den betalte selskabsskat

efter

gældende regler fradrages uden for feltopgørelserne.

Nedenfor under 3.1.1.-3.1.6. redegøres nærmere for de

foreslåede ændringer i forhold til gældende regler og dermed for forskellen

mellem beregningen af kulbrinteskat efter kapitel 3 og det foreslåede kapitel

3

A.

3.1.1. Væsentligt mindre kulbrintefradrag

Kulbrintefradraget indebærer, at selskaberne ved opgørelsen

af kulbrinteskatten får et ekstra fradrag på 250 pct. af investeringerne (25

pct. i 10 år). Det vil sige, at et selskab, der investerer 100 kr., får et

fradrag på 250 kr. foruden de almindelige afskrivninger på investeringen.

Kulbrintefradragets størrelse blev fastsat på et tidspunkt,

hvor renten var på omkring 20 pct. og inflationen var ca. 10 pct. Da

kulbrintefradraget ikke varierer med ændringer i rente- og

inflationsniveauet,

har faldet i renteniveauet m.v. siden kulbrinteskattelovens indførelse

betydet,

at realværdien og nutidsværdien af kulbrintefradraget er blevet væsentligt

forøget.

Forudsat at selskabet kan udnytte afskrivninger og

kulbrintefradrag fuldt ud, vil selskabet således ved en rente på f.eks. 6

pct.

spare mere end 200 kr. i skat, hver gang selskabet investerer 100 kr. Med

andre

ord betaler staten investeringen og giver yderligere et tilskud på mere end

100

kr. til selskabet. Tilskuddet kan opnås, uanset om investeringen i sig selv

er

rentabel og derfor også ville blive foretaget uden tilskuddet.

Samtidig har selskaberne et incitament til at investere

(helt uanset afkastet af investeringen), så længe skattebesparelsen

overstiger

investeringen. Et rationelt selskab vil derfor forsøge at undgå at betale

kulbrinteskat ved at øge investeringerne. Disse investeringer medfører et

samfundsøkonomisk tab og gør det fremtidige provenu fra kulbrinteskatten

usikkert. Provenuet vil afhænge af, i hvilket omfang det lykkes selskaberne

at

investere sig ud af kulbrinteskatten.

Det er derfor en afgørende forudsætning for at skabe en

mere effektiv og robust kulbrinteskat, at der sker en kraftig beskæring af

kulbrintefradraget.

Det foreslås, at kulbrintefradraget nedsættes til 5 pct. i 6 år, dvs. i alt

30

pct. Et kulbrintefradrag af denne størrelse svarer til den friindtægt, som

gives ved beregningen af den norske særskat af kulbrinteindkomst. Det

vurderes,

at et kulbrintefradrag af denne størrelse ikke indebærer væsentlige

forvridninger af selskabernes investeringsbeslutninger.

Der foreslås ikke ændringer af grundlaget for beregning af

kulbrintefradraget.

3.1.2. Samlet indkomstopgørelse

Efter gældende regler opgøres indkomsten felt for felt.

Efterforskningsudgifter og selskabsskat holdes dog uden for feltopgørelserne

og

kan således fratrækkes fuldt ud ved den samlede indkomstopgørelse.

Den feltbaserede indkomstopgørelse indebærer, at underskud

f.eks i forbindelse med opbygningen af et felt ikke bliver modregnet i

overskud

fra et andet felt, som er i produktion.

Den gældende feltbeskatning har nær sammenhæng med

kulbrintefradraget. Ved indførelsen af kulbrinteskatteloven blev

feltbeskatningen

således især begrundet med, at et system, hvor der ydes et

investeringsafhængigt kulbrintefradrag, nødvendiggør en feltbeskatning, hvis

indvindingsvirksomheden først og fremmest skal tilrettelægges ud fra

sædvanlige

driftsøkonomiske betragtninger.

Når kulbrintefradraget foreslås beskåret kraftigt,

bortfalder denne begrundelse for feltbeskatningen i realiteten. Det virker

rimeligt

og i overensstemmelse med almindelige skatteretlige principper, at der gives

adgang til at modregne overskud og underskud opstået ved samme type

virksomhed,

når der ikke foreligger særlige hensyn, der kan begrunde, at modregning

afskæres.

I konsekvens heraf foreslås feltafgrænsningen afskaffet.

Det vil sige, at underskud fra ét felt i fremtiden modregnes i positiv

indkomst

fra et andet felt, og at der foretages en samlet indkomstopgørelse af al

kulbrinteindkomst omfattet af de foreslåede regler.

Ophævelsen af feltbeskatningen vil alt andet lige indebære

en administrativ lettelse for både virksomheder og skattemyndighederne.

Når feltopdelingen opgives, forsvinder

endvidere det skattemæssige incitament til indkomstforvridning mellem

felterne,

der er en følge af, at underskud fra et felt ikke bliver fradraget i overskud

fra et andet felt. På den baggrund opnås en enklere og mere gennemskuelig

beskatning med færre incitamenter til og muligheder for indkomstforvridning.

3.1.3. Fjernelsesomkostninger

Siden indførelsen af kulbrinteskatten i 1982 har

spørgsmålet om fjernelsesomkostninger været udskudt til yderligere

overvejelser.

Det har dog hele tiden været hensigten, at selskaberne skulle sikres fradrag

for disse omkostninger.

Når der ikke er fastsat særlige regler for sådanne

omkostninger i Nordsøen, gælder de almindelige regler i statsskatteloven,

hvorefter der er fradrag for de udgifter, som i årets løb er anvendt til at

erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger.

Når driften af en virksomhed er ophørt, vil de udgifter,

der tidligere havde karakter af driftsomkostninger, som udgangspunkt ikke

længere være fradragsberettigede, fordi de typisk mangler den tilknytning til

den indkomstskabende aktivitet, som er en betingelse for fradrag. Selskabet

vil

heller ikke kunne tage fradraget på forhånd ved – med skattemæssig

virkning –

at hensætte beløb til dækning af fjernelsesomkostninger, jf. betingelsen om

at

udgifterne skal være anvendt i årets løb.

Spørgsmålet om fradrag for driftsomkostninger efter en

virksomheds ophør er behandlet i Skatteretsrådets redegørelse fra juni 1999.

I

redegørelsen konkluderes efter en gennemgang af praksis,

»at udgifter, der først afholdes efter en virksomheds ophør, men i nær

tidsmæssig tilknytning hertil, kan fradrages, når udgiften har driftsmæssig

forbindelse med den nu ophørte virksomhed. Derimod er der ikke fradrag for

udgifter, der afholdes også længere tid efter virksomhedens ophør, selv om

udgiften har driftsmæssig forbindelse med den ophørte virksomhed.«

I relation til den type fjernelsesomkostninger, der vil

opstå i Nordsøen, kan nævnes, at der i praksis er godkendt fradrag for

opgravning af benzintanke efter, at den pågældende skatteyder var ophørt med

at

drive virksomhed som benzinforhandler. Der anerkendes også fradrag for

udgifter

til retablering af lossepladser, når udgifterne afholdes.

På den baggrund synes problemet vedrørende

fjernelsesomkostninger i relation til kulbrinteskattepligtige ikke at være

manglende

fradragsret. Det må anses for overvejende sandsynligt, at selskaberne vil

kunne

opfylde kriterierne for fradrag i forbindelse med oprydningen i Nordsøen.

For at undgå tvivl foreslås det dog at skabe udtrykkelig

hjemmel i kulbrinteskatteloven til, at fjernelsesomkostninger kan fradrages i

både grundlaget for selskabsskat og kulbrinteskat. Det foreslås, at denne

præcisering kommer til at gælde for alle selskaber, der efterforsker og

producerer i den danske del af Nordsøen.

Det reelle problem i relation til fjernelsesomkostninger

opstår i de tilfælde, hvor selskabet ikke kan udnytte fradraget – det

vil sige

de situationer, hvor der ikke er positiv indkomst at modregne udgifterne i.

Det

vil eksempelvis være tilfældet, når et selskab afvikler sit sidste eller

eneste

felt i den danske del af Nordsøen.

Den fradragsværdi, som selskabet mister, vil afhænge af, om

selskabet har andre indtægter, der er skattepligtige i Danmark. Er det

tilfældet, vil fradraget for afviklingsomkostningerne i den

selskabsskattepligtige kulbrinteindkomst kunne føres ud af

ring fence

, dvs. den særskilte opgørelse af indkomsten ved

kulbrinteindvinding, til fradrag i anden skattepligtig indkomst. Derimod vil

fradragsværdien i relation til kulbrinteskattegrundlaget være tabt, medmindre

selskabet på et senere tidspunkt genoptager kulbrinteaktiviteter på dansk

område.

Er der tale om et selskab uden anden skattepligtig

indkomst, kan selskabet miste fradragsværdien både i relation til

selskabsskat

og kulbrinteskat.

Formålet med at fastsætte særlige regler for

fjernelsesomkostninger er således – i højere grad end at sikre fradrag

– at kompensere

selskaberne for det »tab«, som skyldes, at der ved denne type virksomhed skal

afholdes betydelige udgifter, efter at virksomheden er afsluttet. Disse

udgifter har nær tilknytning til driften af virksomheden og vil alt andet

lige

være fradragsberettigede, i det omfang de afholdes, mens virksomheden er i

drift og har en indtjening. På den baggrund virker det rimeligt at søge en

løsning, hvor selskaberne stilles tilnærmelsesvis som om, udgifterne var

afholdt, mens virksomheden kastede indtægter af sig.

Det foreslås, at der først kompenseres, når al produktion i

henhold til koncessioner, der omfattes af kapitel 3 A, endeligt er ophørt.

Det

vil sige, når alle fjernelsesomkostninger er afholdt og dermed kendt. Det

foreslås derfor, at der indføres en

carry

back

-ordning, hvor staten betaler en andel af fjernelsesomkostningerne, der

opgøres under hensyn til selskabets tidligere skattebetaling. Der skal tages

hensyn til selskabets tidligere skattebetaling for at undgå, at selskabet

stilles bedre end den situation, hvor omkostningerne løbende havde kunnet

fradrages.

Det foreslås, at

carry

back

-reglen kun skal gælde i relation til kulbrinteskatten.

Carry back

-reglen skal ikke gælde i

relation til selskabsskatten af kulbrinteindkomst. Der ses ingen grund til at

fastsætte særligt gunstige regler i relation til selskabsskatten, der opgøres

på tilnærmelsesvis samme måde som for andre brancher.

3.1.4. Modregning af

rørledningsafgift/dispensationsafgift i kulbrinteskat

Bruttoomsætningsafgifter som royalty og rørledningsafgift

indebærer en forvridning af selskabernes investeringsbeslutninger.

Selskaberne

vil således undlade produktion, selv om produktionsværdien før skat

overstiger

omkostningerne, hvis forskellen mellem produktionsværdi og omkostninger ikke

er

tilstrækkelig til at dække rørledningsafgift og royalty.

Bruttoomsætningsafgifterne

trækker i retning af, at olieindvindingen bliver for lille, og hindrer derved

en samfundsøkonomisk optimal indvinding af marginale felter.

Rørledningsafgiften opkræves i henhold til

olierørledningsloven. Loven gælder imidlertid ikke i relation til

eneretsbevillingen, hvor rørledningsafgiften i stedet er aftalebestemt.

Royalty er aftalebestemt og gælder med enkelte undtagelser

kun i relation til eneretsbevillingen. Det er et led i aftalen, at den

hidtidige royalty af produktionsværdien ophæves i relation til

eneretsbevillingen med virkning fra 1. januar 2004, mens rørledningsafgiften

formelt fortsætter til og med 8. juli 2012.

Efter gældende regler er betaling af royalty og

rørledningsafgift fradragsberettiget både ved opgørelsen af grundlaget for

selskabsskat

og kulbrinteskat.

Det foreslås, at rørledningsafgiften i stedet kan modregnes

i kulbrinteskatten, der opgøres efter de foreslåede regler i kapitel 3 A.

Derved ophæves rørledningsafgiften reelt, hvilket forbedrer muligheden for en

samfundsøkonomisk optimal indvinding især af marginale felter.

I konsekvens af at rørledningsafgiften kan fradrages

direkte i kulbrinteskatten, skal afgiften til gengæld ikke længere kunne

fradrages ved indkomstopgørelsen – hverken ved beregning af selskabsskat

eller

kulbrinteskat.

Der foreslås ingen ændringer i relation til den

skattemæssige behandling af royalty. Det skyldes, at der som nævnt ikke

længere

skal betales royalty af produktionsværdien i henhold til eneretsbevillingen,

og

at royalty heller ikke forventes at indgå i koncessionsvilkårene ved

fremtidige

udbudsrunder.

3.1.5. Ingen pay back-regel

Pay back

-reglerne

indebærer, at den automatiske adgang til kulbrintefradrag på 250 pct. af

fremtidige investeringer bortfalder, når nettooverskuddet på et felt har nået

en vis størrelse. Baggrunden for reglerne har været, at når en skattepligtig

gennem sine indtægter fra feltet har fået dækket sine investeringer på feltet

samt en forrentning heraf, er der ikke længere grundlag for at yde det

særlige

incitament til nye investeringer, som kulbrintefradraget er udtryk for.

Det vurderes, at der ikke er behov for en sådan begrænsning

af adgangen til at opnå kulbrintefradrag, når kulbrintefradraget beskæres så

meget, som det foreslås.

Dertil kommer, at de gældende

pay back

-regler ikke er effektive. Det skyldes, at der er mulighed

for at opnå dispensation fra reglerne, når hensynet til en forsvarlig og

hensigtsmæssig indvinding taler herfor. De krav, der skal opfyldes for at få

dispensationen, er dermed de samme, som skal opfyldes for at få

Energistyrelsens godkendelse af investeringerne efter undergrundslovens

§ 10. På den baggrund vil dispensation kun kunne nægtes i klare

omgåelsestilfælde, hvor de faktiske omstændigheder først kommer for dagen,

efter at Energistyrelsens godkendelse i henhold til undergrundsloven er

givet.

3.1.6. Lavere kulbrinteskattesats

I lyset af den kraftige nedsættelse af kulbrintefradraget

foreslås det, at kulbrinteskattesatsen nedsættes fra 70 pct. til 52 pct. for

kulbrinteindkomst, der beskattes efter de foreslåede regler i kapitel 3 A.

3.2. Særlige regler for partnerne i DUC

3.2.1. Overgangen til de nye skattemæssige vilkår

Aftalen mellem økonomi- og erhvervsministeren og

bevillingshaverne i henhold til eneretsbevillingen fastsætter en række

særlige

regler for den overgang fra beskatning efter de gældende regler i

kulbrinteskattelovens kapitel 3 til beskatning efter de foreslåede regler i

kapitel 3 A, som skal ske for partnerne i DUC med virkning fra og med

indkomståret 2004. Dog indeholder aftalen ingen regler om grundlaget for

skattemæssige afskrivninger efter overgangen.

Reglerne vil ikke gælde for andre selskaber, idet der ikke

er – og heller ikke i den nærmeste fremtid forventes at være –

selskaber, der

vil erhverve indkomst i henhold til en koncession, der først har været

beskattet efter reglerne i kapitel 3 og herefter overgår til beskatning efter

kapitel 3 A, jf. dog valgmuligheden efter lovforslagets § 3, stk. 3.

De to regelsæt for beregning af kulbrinteskat i kapitel 3

og 3 A er meget ensartede i deres opbygning, og behovet for overgangsregler

er

derfor forholdsvis begrænset. Overgangsreglerne vil som udgangspunkt kun være

nødvendige, hvor de to systemer adskiller sig fra hinanden.

Udgangspunktet er herefter, at de skattemæssige værdier

blot videreføres ved overgangen fra beskatning efter kapitel 3 til beskatning

efter kapitel 3 A. Der udløses ingen beskatning af kapitalgevinster eller

beskatning af genvundne afskrivninger, idet overgangen ikke kan betragtes som

en afståelse af de pågældende aktiver. Det vil sige, at afskrivningsgrundlag

og

andre skattemæssige anskaffelsessummer vedrørende de aktiver og passiver, som

fra og med indkomståret 2004 er undergivet beskatning efter kapitel 3 A,

videreføres fra den hidtidige beskatning efter kapitel 3.

Som følge af feltafgrænsningen i de gældende regler vil det

som udgangspunkt ikke være nødvendigt at opdele afskrivningsgrundlag i

forbindelse med overgangen. Der vil være opgjort et afskrivningsgrundlag for

produktionsanlæg og platforme m.v. på hvert enkelt felt.

Afskrivningsgrundlaget

efter overgangen til beskatning efter kapitel 3 A vil derfor udgøres af

afskrivningsgrundlagene for anlæggene vedrørende de felter, som er omfattet

af

eneretsbevillingen.

Fællesanlæg, som både anvendes til indvinding på felter,

der er omfattet af eneretsbevillingen (og dermed vedrører indkomst, der

beskattes efter kapitel 3 A) og felter, der ligger uden for

eneretsbevillingen

(og dermed vedrører indkomst, der beskattes efter kapitel 3) vil allerede

efter

gældende regler skulle afskrives særskilt, og afskrivningerne fordeles mellem

felterne. Denne fordeling videreføres, selv om indkomst fra det ene felt i

fremtiden beskattes efter kapitel 3 A, som ikke opererer med feltbeskatning.

Afskrivningsberettigede aktiver, der anvendes til

efterforskningsvirksomhed, afskrives efter gældende regler samlet uden for

feltopgørelserne, medmindre aktiverne også anvendes i forbindelse med anden

virksomhed. Man kan derfor forestille sig, at der ved overgangen vil være

aktiver, der både anvendes til efterforskning i relation til

eneretsbevillingen

og til efterforskning i relation til andre tilladelser i den danske del af

Nordsøen, som partnerne i DUC deltager i. Det foreslås derfor, at der

foretages

skattemæssige afskrivninger med udgangspunkt i afskrivningsgrundlaget pr. 31.

december 2003 for disse efterforskningsaktiver. Afskrivningerne fordeles

mellem

kapitel 3 og 3 A efter den forholdsmæssige anvendelse, jf. princippet i

§ 7, stk. 4. Afskrivning skal dog ikke foretages særskilt for hvert

aktiv.

Afskrivningsberettigede aktiver, der anvendes til

efterforskningsvirksomhed, og som anskaffes efter 31. december 2003, vil

skulle

behandles efter reglerne for den koncession, som aktiverne anskaffes i

tilknytning til. Hvis efterforskningsaktivet både anvendes i relation til en

koncession, der er omfattet af kapitel 3 og en koncession, der er omfattet af

kapitel 3 A, skal aktivet afskrives særskilt, og afskrivningerne fordeles på

samme måde som efter gældende regler, når aktivet både anvendes i

kulbrintevirksomhed

og anden virksomhed, jf. kulbrinteskattelovens § 7, stk. 4.

Som nævnt er ovennævnte regler ikke fastsat i aftalen, men

der er reelt tale om en fortsættelse af de allerede gældende principper for

afskrivning i kulbrinteskatteloven.

Derimod er der i aftalen fastsat en overgangsregel i relation

til kulbrintefradrag vedrørende investeringer, der er foretaget før 1. januar

2004. I henhold til overgangsreglen kan der ved opgørelsen af den

skattepligtige kulbrinteindkomst efter kapitel 3 A opnås kulbrintefradrag med

10 pct. i 10 år for disse investeringer. Er investeringen foretaget i

indkomståret 1996, vil der således kunne gives et kulbrintefradrag på 10 pct.

for indkomstårene 2004 og 2005.

Grundlaget for kulbrintefradraget er de aktiver, der

anvendes i tilknytning til eneretsbevillingen. Det vil sige, at der tages

udgangspunkt

i grundlaget for beregning af kulbrintefradrag vedrørende de felter, som er

omfattet af eneretsbevillingen.

Hvis der er aktiver, der anvendes både i tilknytning til

eneretsbevillingen og anden virksomhed – herunder virksomhed som fortsat

er

omfattet af de gældende regler i kapitel 3 – fastsættes grundlaget for

kulbrintefradrag forholdsmæssigt efter anvendelsen i tilknytning til

eneretsbevillingen. Beregningsgrundlaget for kulbrintefradrag i relation til

sådanne »fælles« aktiver opgøres efter gældende regler særskilt. Det vil

fortsat være tilfældet efter overgangen.

Der foretages en samlet indkomstopgørelse vedrørende

indkomst, der fra og med indkomståret 2004 erhverves i tilknytning til

eneretsbevillingen. Det betyder, at der skal fastsættes regler for, i hvilket

omfang uudnyttet underskud vedrørende de enkelte felter kan fradrages ved den

samlede indkomstopgørelse fra og med indkomståret 2004. I henhold til

gældende

regler vil disse feltunderskud – indtil produktionen fra feltet endeligt

ophører – kun kunne udnyttes i positiv indkomst fra det samme felt. Det

vil

sige, at modregningsadgangen udvides, i det omfang disse uudnyttede

feltunderskud fremover vil kunne modregnes i den samlede kulbrinteindkomst i

tilknytning til eneretsbevillingen.

Aftalen indeholder detaljerede regler om behandlingen af

disse uudnyttede feltunderskud. Det fremgår direkte af aftalen, at uudnyttede

feltunderskud ved udgangen af indkomståret 2003 kan fradrages med 2,5 pct. i

hvert af indkomstårene 2004 og 2005 og 6 pct. i hvert af indkomstårene

2006-2016. Det indebærer, at i alt 71 pct. af de uudnyttede feltunderskud ved

udgangen af indkomståret 2003 – over en årrække – kan fradrages ved

den samlede

indkomstopgørelse efter kapitel 3 A i kulbrinteskatteloven. De resterende 29

pct. af feltunderskuddene fortabes ved overgangen til de nye regler.

Det vurderes, at overgangsordningen for feltunderskud på

rimelig vis afspejler, hvor stor en del af disse underskud selskaberne ville

have kunnet udnytte efter gældende regler. Denne vurdering bygger på nogle

antagelser om underskuddenes størrelse ved udgangen af indkomståret 2003. For

at opnå det sikreste grundlag for disse antagelser, fremgår det af aftalen,

at

det er en forudsætning for at anvende overgangsreglen vedrørende

feltunderskud,

at partnerne i DUC foretager maksimale skattemæssige afskrivninger for

indkomståret 2003. I modsat fald bortfalder de uudnyttede feltunderskud ved

udgangen af indkomståret 2003.

Endvidere er det fastsat i aftalen, at de uudnyttede feltunderskud

ved udgangen af indkomståret 2003 ikke fortabes, hvis en af partnerne i DUC

efterfølgende er modtagende selskab i en skattefri omstrukturering efter

fusionsskatteloven. Fusionsskattelovens § 8, stk. 6, indebærer

ellers

som udgangspunkt, at uudnyttede underskud i både det modtagende og det

indskydende selskab bortfalder ved fusionen, spaltningen eller tilførslen af

aktiver. Undtagelsen fra fusionsskattelovens § 8, stk. 6, gælder

kun,

hvis DUC-selskabet er modtagende selskab. Hvis selskabet ophører ved den

skattefri omstrukturering, kan de uudnyttede feltunderskud således ikke

videreføres til det selskab, der fortsætter efter omstruktureringen.

Udover uudnyttede feltunderskud, jf. kulbrinteskattelovens

§ 18, kan partnerne i DUC også have uudnyttet underskud i den samlede

kulbrinteindkomst, jf. kulbrinteskattelovens § 19, ved udgangen af

indkomståret 2003. Et sådant uudnyttet underskud kan både vedrøre

kulbrinteaktiviteter i tilknytning til eneretsbevillingen og

kulbrinteaktiviteter i tilknytning til andre tilladelser. Det er derfor

nødvendigt at opdele et eventuelt uudnyttet underskud efter

kulbrinteskattelovens § 19 ved udgangen af indkomståret 2003 i en del,

der

kan fremføres til modregning i fremtidig indkomst omfattet af de gældende

regler

i kapitel 3, og en del, der kan fremføres til modregning i fremtidig indkomst

omfattet af de nye regler i kapitel 3 A. Opdelingen kan ske efter forholdet

mellem efterforskningsudgifter, der er afholdt i indkomståret 2003, i

tilknytning til henholdsvis eneretsbevillingen og andre tilladelser, som

partnerne i DUC deltager i.

3.2.2. Overskudsandel/statsdeltagelse

Det fremgår af aftalen, at partnerne i DUC fra 1. januar

2004 og frem til og med 8. juli 2012 skal betale et beløb til staten svarende

til 20 pct. af overskuddet vedrørende eneretsbevillingen. Overskudsandelen

opgøres som 20 pct. af positiv skattepligtig indkomst vedrørende

eneretsbevillingen opgjort i henhold til kulbrinteskattelovens kapitel 2

korrigeret for fratrukne nettorenteudgifter til aktiviteter vedrørende

eneretsbevillingen. Overskudsandelen skal ifølge aftalen betales a conto én

gang årligt i november for det pågældende indkomstår. Endelig afregning af

overskudsandelen foretages på baggrund af skatteansættelsen.

I overensstemmelse med aftalen fastsættes det, at

overskudsandelen fradrages i såvel grundlaget for beregning af selskabsskat

som

grundlaget for beregning af kulbrinteskat. Endvidere præciseres det, at

overskudsandelen ikke kan anses for betalinger, der udgør en anskaffelsessum,

der kan danne grundlag for afskrivning.

Fra og med den 9. juli 2012 deltager staten som partner i

DUC i forhold til eneretsbevillingen, og staten modtager vederlagsfrit en

andel

på 20 pct. af anlæggene (platforme, behandlingsanlæg, rørledninger m.v.). Det

foreslås præciseret, at den 9. juli 2012 betragtes som afståelsestidspunktet

i

skattemæssig henseende. Præciseringen skønnes nødvendig, da de skattemæssige

konsekvenser ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed efter de almindelige

regler indtræffer, når parterne har indgået en bindende aftale om

overdragelsen. Det giver imidlertid ingen mening i relation til denne

overdragelse, hvor en række af de aktiver, som vil blive overdraget til

staten

i 2012, endnu ikke er anskaffet af partnerne i DUC.

Skatteretligt er DUC ikke et selvstændigt skattesubjekt,

hvorfor de enkelte deltageres indkomst fra aktiviteterne beskattes hos de

enkelte deltagere. Deltagerne betragtes som direkte ejere af en til deres

ideelle anpart svarende andel i hvert enkelt aktiv i DUC. Det har den

konsekvens,

at ind- og udtræden samt overdragelse af andele skatteretligt betragtes som

erhvervelse og afståelse af en forholdsmæssig del af hvert af DUCs aktiver.

Når staten indtræder i DUC, har de nuværende ejere afstået

en ideel andel af aktiverne. Den samlede afståelsessum fordeles på de enkelte

aktiver og de enkelte selskaber i DUC.

Efter gældende regler vil afståelsen udløse

avancebeskatning hos de nuværende ejere, uanset at vederlaget er 0 kr.

Konsekvensen

heraf kan eksemplificeres for den vigtigste gruppe aktiver, der i den

forbindelse vil være de afskrivningsberettigede driftsmidler – herunder

produktionsanlæg, platforme og andre anlæg, der ikke er bygninger.

Afskrivningsberettigede driftsmidler (og skibe) føres på en eller flere

saldi,

hvorpå der hvert år afskrives maksimalt 25 pct. I salgsåret kan der ikke

afskrives.

Når staten erhverver en andel på 20 pct., anses hver enkelt

af de nuværende ejere for at have solgt 20 pct. af deres ideelle andel af

driftsmidlerne. Den skattepligtige fortjeneste opgøres som forskellen mellem

vederlaget til den enkelte ejer og 20 pct. af saldoværdien af den enkelte

ejers

aktiver. Da vederlaget alt andet lige er mindre end 20 pct. af saldoværdien,

er

der tale om et tab, som kan fradrages i den skattepligtige indkomst for den

pågældende ejer. Tabets størrelse vil afhænge af de nuværende ejeres

individuelle afskrivninger.

Det har imidlertid ikke været hensigten, at partnerne i DUC

skulle kunne opnå et sådant skattemæssigt fradrag som følge af overdragelsen.

Derfor fremgår det af aftalen, at statens overtagelse af en 20 pct. andel af

DUC ikke udløser skattemæssig fortjeneste eller tab for partnerne i DUC.

Overdragelsen medfører således eksempelvis ikke, at partnerne i DUC hver især

kan fradrage et tab på 20 pct. af saldoværdien af deres driftsmidler.

Da denne skattemæssige konsekvens af overdragelsen ikke

følger af de gældende regler, foreslås der indsat en særlig bestemmelse herom

i

overgangsbestemmelserne til kulbrinteskatteloven.

Selv om afståelsen ikke udløser skattemæssig fortjeneste

eller tab, skal der korrigeres i de skattemæssige værdier hos partnerne i DUC

i

forbindelse med overdragelsen, idet selskaberne nu tilsammen kun ejer 80 pct.

af hvert af de overdragne aktiver og passiver. Partnerne mister således 20

pct.

af deres afskrivningsgrundlag og 20 pct. af de skattemæssige

anskaffelsessummer

ved overdragelsen. Det svarer helt til konsekvenserne ved en afståelse efter

gældende regler, men er præciseret i aftalen.

Denne præcisering foreslås også lovfæstet i

overgangsreglerne, således som det fremgår af aftalen, at partnerne i DUC

beholder

80 pct. af saldi for skattemæssige afskrivninger på anlæg og 80 pct. af andre

skattemæssige værdier af aktiver og passiver, som staten overtager en andel

af.

Med andre ord vil eksempelvis et afskrivningsgrundlag på 100 før

overdragelsen

blive reduceret til et afskrivningsgrundlag på 80 efter overdragelsen.

Derimod indebærer afståelsen ikke en reduktion af

grundlaget for kulbrintefradrag. Det følger også af de gældende regler. I

henhold til kulbrinteskattelovens § 16, stk. 3, (og den foreslåede

§ 20 C, stk. 3) fragår afståelsessummen – eller

anskaffelsessummen,

hvis den er mindre – for et aktiv, der giver adgang til

kulbrintefradrag, i

grundlaget for beregning af kulbrintefradraget fra og med afståelsesåret. Da

overdragelsen sker vederlagsfrit, er der ikke nogen afståelsessum, der skal

nedbringe grundlaget for kulbrintefradraget.

Denne konsekvens, som også fremgår af aftalen, foreslås

ligeledes præciseret i overgangsreglerne. Tilsvarende foreslås det

præciseret,

at overdragelsen til staten ikke påvirker størrelsen af eventuelle uudnyttede

underskud hos bevillingshaverne på overdragelsestidspunktet. Det er ligeledes

i

overensstemmelse med gældende regler.

Samlet kan det konkluderes, at overdragelsen til staten af

en 20 pct.-andel af DUCs produktionsanlæg m.v., der anvendes til aktiviteter

i

henhold til eneretsbevillingen, i vidt omfang behandles efter de almindelige

skattemæssige regler for afståelse af en ideel andel af en

kulbrintevirksomhed

med den væsentlige undtagelse, at skattemæssig fortjeneste og tab ved

afståelsen ikke indgår ved indkomstopgørelsen for partnerne i DUC. Det

præciseres endvidere, at afståelsen ikke kan anses for betalinger, der udgør

en

anskaffelsessum, der kan danne grundlag for afskrivning.

4. Kulbrintebeskatningen i England, Norge og

Holland

Nedenfor omtales kort beskatningssystemerne i de tre

Nordsø-lande, som den danske kulbrintebeskatning typisk sammenlignes med.

4.1. England

Gældende regler

Den engelske beskatning af kulbrinteaktiviteter består af

en generel selskabsskat på 30 pct. og en særskat på 10 pct. Den engelske

marginalskat er 40 pct. for nye felter.

I særskatten gives der ikke fradrag for renteudgifter som

følge af en værnregel mod tynd kapitalisering. Til gengæld gives der adgang

til

straksfradrag for de fleste investeringsudgifter.

For felter, som har fået licens til at producere før 15.

april 1993, opkræves en kulbrinteskat på 50 pct. Underskud kan ikke føres ind

under denne kulbrintebeskatning, idet der er

ring fence

på selskabsskatten.

Historisk

Tidligere har der været betalt en royalty på 12,5 pct., som

der har været givet fradrag for i selskabsskatten og kulbrinteskatten. I dag

er

royaltyen afskaffet for alle felter.

Særskatten blev indført i 2002. Samtidig med denne

stramning blev den engelske beskatning lempet i form af ovennævnte

straksfradrag for investeringsudgifter.

Tidligere har der været adgang til afskrivninger med 25

pct. saldo, mens aktiver med lang levetid blev afskrevet med 6 pct.

Det engelske beskatningssystem har bevæget sig i retning

væk fra bruttoafgifter og over mod kun at have selskabsskat og særskat.

4.2. Norge

Gældende regler

Den norske kulbrintebeskatning er ligesom den danske opdelt

på to skatter – selskabsskat på 28 pct. og særskat (petroleumsskat) på

50 pct.

Udover selskabsskat og særskat betales der også CO

2

-afgift på 0,73 NKR pr. m

3

.

I modsætning til den danske beskatning gives der ikke

fradrag for selskabsskat i grundlaget for særskatten. Det medvirker til, at

den

norske marginalbeskatning er ca. 78 pct.

Grundlaget for selskabsskatten opgøres som indtægterne

fratrukket driftsomkostninger, afskrivninger (lineært over 6 år), betalt

royalty (som er under udfasning, jf. nedenfor), renteudgifter og

efterforskningsudgifter. Efterforskningsudgifterne kan enten aktiveres og

afskrives med 20 pct. årligt fra produktionsstart og frem eller fradrages

straks.

Grundlaget for særskatten opgøres på samme måde som for

selskabsskatten med en enkelt tilføjelse i form af fradrag for friindtægt på

5

pct. i 6 år af investeringerne.

Skattemæssige underskud kan fremføres med en risikofri

efter skat rente, og samtidig er der indført

ring fence

, således at underskud fra anden virksomhed ikke kan

fradrages i grundlaget for særskatten. I selskabsskattegrundlaget kan

fradrages

indtil halvdelen af underskud ved anden virksomhed.

I forbindelse med fjernelsen af platforme betaler den

norske stat en andel heraf svarende til forholdet mellem den samlede betalte

skat for koncessionen i den pågældende periode og skattebasen for den

kommunale

skat i samme periode. Skattebasen opgøres som de samlede bruttoindtægter

fratrukket de samlede driftsomkostninger, betalt royalty (som er under

udfasning) og de samlede afskrivninger. Det vil sige en beregnet

gennemsnitlig

skattesats for koncessionsperioden.

Historisk

Tidligere betaltes der også royalty i Norge, men den er

afskaffet nu for nye felter og er under udfasning for felter tildelt før 1.

januar 1986.

Det norske beskatningssystem har historisk bevæget sig i

retning af en afskaffelse af bruttoafgifter og indførelse af et mere neutralt

beskatningssystem.

4.3. Holland

Gældende regler

Den nuværende hollandske beskatning af kulbrintevirksomhed

består af selskabsskat på 34,5 pct. og en særskat (kulbrinteskat) på 50 pct.

Der gives fradrag for selskabsskatten i særskatten og omvendt.

I grundlaget for særskatten indgår bruttoindtægter

fratrukket driftsudgifter inklusiv renteudgifter. Efterforskningsudgifter kan

enten udgiftsføres, hvis der er produktion, eller aktiveres og afskrives. Der

kan

afskrives svarende til den økonomiske nedslidning af aktivet.

Fjernelsesomkostninger kan fradrages over feltets levetid.

Der ydes desuden et ekstra fradrag på 10 pct. af summen af

driftsomkostninger, afskrivninger og renteudgifter. Underskud i særskatten

kan

fremføres tidsubegrænset.

Grundlaget for selskabsskatten udgør det samme som for

særskatten. I selskabsskattegrundlaget gives der dog et fradrag for

egenkapital

på 1 pct. p.a., og fremførsel af underskud er begrænset til 8 år.

Historisk

Holland lempede beskatningen med virkning fra 2001.

Særskatten blev nedsat fra 70 pct. til 50 pct., og

ring fence

mellem licenser blev ophævet. Endvidere blev royalty af

produktion til havs afskaffet. Holland har således – ligesom Norge og

England –

bevæget sig væk fra bruttoafgifter.

5. Sammenligning af den forslåede beskatning med

den gældende samt beskatning i de andre Nordsølande

Den samlede marginalbeskatning

–

dvs. de samlede skatter og afgifter m.v. til staten af en ekstra krones

indtægter – er efter gældende regler for eneretsbevillingen knap 82

pct.,

såfremt der betales kulbrinteskat. Betales der ikke kulbrinteskat, er den

samlede marginalbeskatning derimod ca. 39 pct. Til sammenligning indebærer

aftalen en samlet marginalbeskatning på ca. 73 pct. inklusiv

overskudsandelen,

når der betales kulbrinteskat. Internationalt kan det sammenlignes med en

samlet marginalbeskatning i Norge

2)

på knap 83 pct.,

ca. 70 pct. i Holland

3)

og ca. 40 pct. i

England. Den samlede marginalbeskatning i den foreslåede kulbrintebeskatning

er

noget under det norske niveau, på linie med Holland og markant over England.

Det bemærkes endvidere, at den danske samlede marginalbeskatning uden

kulbrinteskat efter gældende regler er på niveau med den samlede engelske

marginalbeskatning.

I figur 1 er vist marginalbeskatningen efter gældende regler med og uden

kulbrinteskat og for aftalen samt for de andre Nordsølande.

Figur 1. Marginalbeskatning for DUC efter gld.

regler og aftalen samt for andre Nordsølande

Anm.:

Statsdeltagelsesandelen indeholder også den

skat, som statens selskab betaler til staten. Statsdeltagelsen i Norge

tildeles

ikke med en fast andel ved hver udbudsrunde. Der er derfor forudsat en

statsdeltagelse på 20 pct.

Marginalskatterne siger ikke noget om, hvor hård

beskatningen rent faktisk er. Det gør gennemsnitsbeskatningen, da den måler

skatternes andel af indkomsten. Af figur 2 fremgår beregninger af den

gennemsnitlige beskatning med udgangspunkt i modelfelter. Det vil sige, at

sammenligningen går på skattesystemerne, og afspejler således ikke de

faktiske

skatter af felter i de pågældende lande.

Figur 2. Modelfeltsberegning af

gennemsnitsbeskatning for DUC efter gld. regler og aftalen samt for andre

Nordsølande

Anm.:

Modelfelterne afspejler sandsynlige

fremtidige fund på dansk område.

Ved sammenligning af gennemsnitsbeskatningen med

marginalbeskatningen i figur 1 og 2 fremgår det, at de nye vilkår for

eneretsbevillingen indebærer, at gennemsnitsbeskatningen kommer væsentlig

tættere på marginalbeskatningen end den er efter gældende regler. Det nye

system vil dermed være mere robust med hensyn til statens andel af

grundrenten.

Beskatning med så høje marginalskatteprocenter, som der

typisk er tale om i forbindelse med kulbrintevirksomhed, kan indebære

betydelige tab som følge af skatte- og afgiftsmotiverede dispositioner, når

skatterne og afgifterne ikke er neutrale.

Modelfeltsberegninger tyder på, at den gældende

kulbrintebeskatning m.v. kan medføre et forvridningstab i størrelsesordenen

10

pct. af den mulige gevinst ved indvinding. Den foreslåede kulbrintebeskatning

med et langt mindre kulbrintefradrag og lavere skattesats anslås at medføre

en

kraftig reduktion af forvridningstabet til i størrelsesordenen et par

procent.

Hermed vil forvridningstabet i de danske regler være på niveau med Holland og

England, mens tabet i det norske er omkring 4 pct. som følge af den meget

høje

marginalbeskatning.

Provenumæssige konsekvenser

Lovforslaget får kun virkning for nye koncessioner, og

omfatter i første omgang kun den kulbrintevirksomhed, som DUC – dvs.

Shell,

A.P. Møller – Mærsk og ChevronTexaco – udøver i henhold til den

fortsatte

eneretsbevilling. Det er derfor alene disse selskaber, som indgår i

provenuvurderingen, idet det ikke forudsættes, at andre selskaber vil vælge

beskatning efter de nye regler.

I 2002 omfattede eneretsbevillingen 82 pct. af den samlede

danske olieproduktion og 92 pct. af naturgasproduktionen. Det vil sige, at

den

altovervejende produktion af dansk olie og gas i dag kommer fra DUC og vil

for

fremtiden være omfattet af de foreslåede beskatningsregler.

Den meget lange tidshorisont for aftalen og dermed for

provenuberegningerne medfører, at det er nødvendig med en række stiliserede

beregningsforudsætninger. Det gælder bl.a. vedrørende størrelsen af de

tilbageværende reserver, udviklingen i indvindingsomkostningerne samt

udviklingen i energipriserne.

I provenuvurderingen er Energistyrelsens prognoser for

produktion, driftsomkostninger, efterforskning og investeringer lagt til

grund.

Med hensyn til investeringerne er det vigtigt at understrege, at de er

fastlagt

ud fra en teknisk vurdering af, hvor store investeringerne skønsmæssigt skal

være for at hente den anslåede mængde olie og gas op af undergrunden. Der er

således ikke tale om økonomisk optimale investeringer fastlagt ud fra en

optimering af overskuddet. Dertil kommer den generelle usikkerhed forbundet

med

udviklingen i olieprisen og dollarkursen.

1. Forudsætninger

Af de benyttede centrale forudsætninger kan bl.a. nævnes:

Olieproduktionen er anslået til ca.

303 mio. m

3

for det tilfælde, at der ikke blev indgået en aftale med

A.P. Møller – Mærsk. Med indgåelse af en aftale anslås olieproduktionen

til ca.

357 mio. m

3

. Forskellen i olieproduktionen i de to tilfælde skyldes

især bedre muligheder for selskaberne til at planlægge de fremtidige

investeringer uden hensyn til, at koncessionen udløber i 2012 samt større

teknologiudvikling.

Olieprisen er baseret på Det

Internationale Energiagenturs aktuelle prognose og forudsættes med mindre

andet

er anført at være 22,35 USD pr. tønde fra 2004 til 2010, hvorefter olieprisen

stiger gradvist med 0,4 USD pr. tønde pr. år til knap 36 USD pr. tønde i

2042,

alt i 2003-priser.

Dollarkursen er baseret på Økonomisk

Redegørelse, maj 2003, og forudsættes at være 6,95 DKK pr. USD pr. år frem

til

2042.

Inflationen forudsættes at være 2

pct. pr. år frem til 2042.

Diskonteringsrenten er forudsat at

være nominelt 6 pct. p.a., dvs. der diskonteres med en realrente på ca. 4

pct.

p.a. Diskonteringsrenten udtrykker den rente, som staten kan optage

langfristede lån til.

Dertil kommer, at der i beregningerne ikke eksplicit er

taget højde for, at et ændret skattesystem kan påvirke selskabernes adfærd

med

hensyn til størrelsen af de fremtidige investeringer og finansieringsforhold.

Derimod er der regnet med forskellige produktionsprofiler afhængig af om

eneretsbevillingen fortsætter eller ej, jf. ovenfor.

Lovforslaget indebærer en række justeringer af den gældende

kulbrintebeskatning. Det gælder bl.a. nedsættelsen af kulbrintefradraget fra

250 pct. (25 pct. i 10 år) til 30 pct. (5 pct. i 6 år). En så kraftig

beskæring

af kulbrintefradraget medfører isoleret set et merprovenu til staten, idet

skattegrundlaget for kulbrinteskatten forøges. Provenueffekten slår dog ikke

fuldt igennem med det samme som følge af overgangsreglerne for investeringer

foretaget før 1. januar 2004.

Ophævelse af feltafgrænsningen indebærer, at selskaberne

fremover skal opgøre kulbrinteindkomsten for alle felterne under ét. Det vil

sige, at underskud i et felt modregnes i overskud i et andet felt i samme år.

Det har umiddelbart den provenumæssige virkning for staten, at skat af

overskudsgivende felter udskydes til senere. Dette er parallelt med en

situation,

hvor et selskab udenfor kulbrintesektoren har to aktiviteter, hvoraf den ene

giver overskud, og den anden giver underskud.

Indførelse af

carry

back

for fjernelsesomkostninger vedrørende det sidste felt kan indebære et

provenutab for staten. Der er imidlertid ingen faste holdepunkter for at

vurdere størrelsen af dette provenutab, som dog i givet fald først vil blive

aktuelt ved slutningen af koncessionsperioden, dvs. omkring 2040.

Endeligt nedsættes kulbrinteskatten fra 70 pct. til 52 pct.

Dette skal ses i lyset af, at skattegrundlaget for kulbrinteskatten bliver

større, når kulbrintefradraget nedsættes. Nedsættelsen har isoleret set en

negativ virkning på statens provenu.

Aftalen mellem økonomi- og erhvervsministeren og A.P.

Møller – Mærsk indeholder tillige en række økonomiske elementer uden for

skattelovgivningen, som påvirker skatteprovenuet efter denne lov. Dette

gælder

bl.a. afskaffelse af produktionsafgiften (royaltyen) og rørledningsafgiften.

Sidstnævnte opretholdes dog frem til 2012, men får næppe reel økonomisk

betydning, da den kan modregnes i den betalte kulbrinteskat. Bortfaldet af

disse afgifter indebærer en forøgelse af skattegrundlaget for både

selskabsskatten

og kulbrinteskatten. Dertil kommer, at der på sigt er en gevinst ved, at det

bliver mere rentabelt at indvinde en større del af ressourcerne i olie- og

gasfelterne.

Endelig indføres betaling af en overskudsandel på 20 pct.

indtil 2012 efterfulgt af statsdeltagelse på 20 pct. frem til 2042.

Overskudsandelen beregnes på grundlag af den selskabsskattepligtige indkomst

uden fradrag for nettorenteudgifter. Overskudsandelen kan fratrækkes i både

grundlaget for selskabsskatten og kulbrinteskatten på linje med den gældende

royalty. Både overskudsandelen og den efterfølgende statsdeltagelse vil

medføre

en samlet provenugevinst for staten, men mindsker isoleret set provenuet af

selskabsskatten og kulbrinteskatten.

De ikke-skattemæssige elementer er medtaget her af hensyn

til et samlet overblik over økonomien i aftalen. En oversigt over

provenuvirkningen af lovforslagets elementer inklusiv de øvrige økonomiske

elementer i aftalen er vist i tabel 1.

2. Nærmere om de beregningsmæssige forudsætninger

Udgangspunktet for vurdering af de provenumæssige

konsekvenser af aftalen er et basisscenarium, der er baseret på

Energistyrelsens

prognoser for produktionsforløb m.v., de gældende beskatningsregler og de

gældende koncessionsvilkår med et par modifikationer vedrørende gældende

regler

efter 2012. Her er der forudsat en indførelse af 20 pct. statsdeltagelse og

afskaffelse af den eksisterende royalty i 2012 i forbindelse med en ny

udbudsrunde.

Udstedelsen af en ny koncession i 2012 i basisscenariet

indebærer en profil for den anslåede olieproduktion, der falder fra 2006

indtil

2016, idet en ny operatør antages først at skulle have opbygget et kendskab

til

området. Dertil kommer, at det forudsættes, at der gøres et mellemstort

oliefund i 2020 på i alt

20 mio. m

3

i

de områder, der er omfattet af eneretsbevillingen.

Aftalescenariet er baseret på, at den nuværende operatør

fortsætter frem til 2042 med indvinding af olie og gas fra det område i

Nordsøen, som falder ind under eneretsbevillingen. I forhold til

basisscenariet

indebærer aftalescenariet en større produktion især som følge af øget

kontinuitet

og stabilitet i selskabernes

planlægning af de fremtidige investeringer, som ikke længere vil være

påvirket

af, at koncessionen ophører i 2012. Der er desuden forudsat en større

teknologiudvikling end i basisscenariet samtidig med, at det antages, at der

i

2012 gøres et nyt mellemstort oliefund på i alt 20 mio. m

3

. De to

produktionsprofiler er vist i figur 3.

Figur 3. Statens produktionsprognoser, 2004-2042

Skøn over de økonomiske konsekvenser af aftalen fås ved

sammenligning af statens samlede provenu i de to skitserede scenarier,

hvilket

fremgår af nedenstående tabel 1 og 2.

3.

Provenu m.v.

Lovforslaget skal sammen med aftalens øvrige elementer som

udgangspunkt sikre staten en større andel af de fremtidige værdier i

Nordsøen.

Det anslås, at fordelingen mellem staten og selskaberne for perioden

2004-2042

vil blive ca. 61:39 givet de tidligere omtalte forudsætninger. Denne

fordeling

skal ses i lyset af en historisk fordeling på 47:53 vedrørende

eneretsbevillingen.

I aftalescenariet skønnes et samlet provenu til staten i

størrelsesordenen 133 mia. kr. i nutidsværdi for hele perioden frem til 2042.

Heraf anslås ca. 80 mia. kr. at vedrøre perioden frem til 2012. Den samlede

grundrente (overnormale profit)

4)

, der skal fordeles

mellem staten og selskaberne, skønnes at udgøre ca. 220 mia. kr. i

nutidsværdi

for perioden 2004-2042. Heraf kan skønsmæssigt 139 mia. kr. henføres til

perioden inden 2012. I basisscenariet anslås den samlede grundrente at udgøre

ca. 193 mia. kr. i nutidsværdi for perioden 2004-2042.

Den øgede kontinuitet og stabilitet i de fremtidige

koncessionsvilkår som følge af koncessionsforlængelsen skønnes at medføre en

samlet gevinst til fordeling mellem staten og selskaberne i størrelsesordenen

27 mia. kr. i nutidsværdi for perioden 2004-2042 i forhold til en situation

uden en aftale. Statens andel heraf udgør 21,3 mia. kr., jf. tabel 1.

I tabel 1 er vist en samlet oversigt over lovforslagets

provenumæssige virkninger i årene 2004-2007 samt den samlede provenuvirkning

for staten i hele koncessionsperioden. Beregningerne er foretaget i den

anførte

rækkefølge. Det skal understreges, at beregningsrækkefølgen er afgørende for

elementernes isolerede provenuvirkning.

Tabel 1. Provenuvirkning af aftalen for

indkomstårene 2004-2007

Mia. kr.,

2003-priser

2004

2005

2006

2007

Nutidsværdi

2004-2042

Gældende regler

1)

8,7

9,8

9,6

9,5

102,4

Afskaffelse af royalty og rørledningsafgift (netto)

2)

-0,9

-1,0

-1,0

-1,0

-7,5

Overskudsandel/statsdeltagelse på 20 pct. (netto)

0,8

0,8

0,8

0,8

5,8

Nedsættelse af kulbrintefradrag til 5 pct. i 6 år m.v.

3)

2,4

2,9

3,1

3,3

23,5

Ophævelse af feltafgrænsning m.v.

4)

-0,6

0,0

-0,2

-0,1

-0,3

Nedsættelse af kulbrinteskattesats til 52 pct.

-0,7

-1,0

-1,0

-1,1

-11,8

Højere produktion som følge af aftalen

0,1

0,4

0,1

0,5

21,3

I alt

9,8

11,9

11,4

11,9

133,4

Merprovenu ved

aftalen

1,1

2,1

1,8

2,4

31,0

Anm.: - = provenutab. Der kan forekomme afvigelser fra

totaler pga. afrundinger. Provenuvirkningen af de enkelte elementer er

beregnet i den anførte rækkefølge. Dette er afgørende for elementernes

isolerede provenuvirkning. For finansåret 2004 skønnes aftalen samlet at

medføre et merprovenu på ca. 3,5 mia. kr.

1)Skønnet på baggrund af statens basisscenarium med

operatørskifte og indførelse af statsdeltagelse på 20 pct. samt afskaffelse

af royalty i 2012. Den gældende beskatning opretholdes i hele perioden frem

til 2042. I perioden 2004-2042 er der indregnet ca. 25 mia. kr. kulbrinteskat

i nutidsværdi, som vurderes at være højst usikre som følge af incitamenter

til skattemotiverede investeringer.

2) Rørledningsafgiften afskaffes reelt ved modregning i

selve kulbrinteskatten frem til 2012, hvorefter betaling af rørledningsafgift

ophører.

3) Inklusiv overgangsregel med 10 pct. kulbrintefradrag i

10 år for investeringer gennemført før 1. januar 2004.

4) Inklusiv overgangsregel for uudnyttede feltunderskud.

For hvert af indkomstårene 2004 og 2005 kan 2,5 pct. af uudnyttede

feltunderskud pr. 31. december 2003 fradrages, mens 6 pct. kan fradrages for

hvert af indkomstårene 2006-2016.

Set under ét frem til 2012 skønnes aftalens elementer at

udløse en gennemsnitlig årlig provenugevinst på ca. 2,5 mia. kr. begyndende

med

ca. 1,1 mia. kr. i 2004. Merprovenuet vil være svagt stigende frem til 2012,

hvor det topper primært pga. en anden produktionsprofil i basisscenariet, jf.

figur 3. Efter 2012 vil provenuet være aftagende i takt med, at ressourcerne

udtømmes, og det bliver dyrere at producere olie og gas.

For selskabsskatten og kulbrinteskatten skønnes

finansårsvirkningen af lovforslaget i 2004 med stor usikkerhed til et

provenutab

på ca. 0,3 mia. kr. Det skyldes, at grundlaget for selskabsskatten reduceres

med overskudsandelen, som mere end opvejer effekten af det afskaffede fradrag

for royalty og rørledningsafgift. De samme effekter gør sig gældende for

kulbrinteskatten, men dertil kommer et større grundlag for kulbrinteskatten

som

følge af det reducerede kulbrintefradrag, der dog modvirkes af

overgangsreglen

for gamle feltunderskud. Endelig reduceres kulbrinteskatten med modregningen

af

rørledningsafgiften. For finansåret 2004 skønnes aftalen samlet at medføre et

merprovenu på ca. 3,5 mia. kr. Finansårsvirkningerne er skønnet på baggrund

af

en aktuel oliepris svarende til forudsætningerne i finanslovforslaget for

2004.

Merprovenuet ved aftalen er ovenfor beregningsmæssigt

opgjort til ca. 31 mia. kr., jf. tabel 1. Ved vurdering heraf skal man være

opmærksom på, at beregningerne på basisscenariet resulterer i kulbrinteskat

efter gældende regler. Dette provenu er særdeles usikkert og skyldes primært,

at de forudsatte investeringer alene er baseret på tekniske forhold og ikke

på

økonomiske forhold. Der er tale om et provenu fra kulbrinteskatten på ca. 25

mia. kr. i nutidsværdi for perioden 2004-42, jf. tabel 2. Det er utvivlsomt

udtryk for en overvurdering af de fremtidige indtægter fra kulbrinteskatten

efter gældende regler. Det skyldes, at det gældende kulbrintefradrag på 250

pct. (25 pct. i 10 år) af investeringerne giver selskaberne mulighed for helt

eller delvist at investere sig ud af kulbrinteskatten, jf. rapporten fra

Kulbrintebeskatningsudvalget 2001, betænkning nr. 1408. Overvurderes

provenuet

efter gældende regler af denne grund, sker der samtidig en undervurdering af

merprovenuet efter aftalen og lovforslaget, idet et kulbrintefradrag på 30

pct.

(5 pct. i 6 år) ikke gør det økonomisk attraktivt at investere sig ud af

kulbrinteskat.

Tabel 2. Provenu med og uden aftalen fordelt på

statens indtægtskilder for indkomstårene 2002-2007

Mia. kr.,

2003-priser

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Nutidsværdi

2004-2042

Gældende regler

1)

9,2

7,9

8,7

9,8

9,6

9,5

102,4

Overskudsandel/statsdeltagelse

-

-

-

-

-

-

11,2

Rørledningsafgift

1,0

0,9

0,9

1,0

1,0

1,0

10,1

Produktionsafgift (royalty)

2,2

1,9

2,0

2,2

2,2

2,2

14,2

Selskabsskat

5,9

4,6

4,4

4,9

4,8

4,7

42,1

Kulbrinteskat

0,1

0,4

1,4

1,7

1,6

1,6

24,8

Aftalen

-

-

9,8

11,9

11,4

11,9

133,4

Overskudsandel/statsdeltagelse

-

-

3,6

4,0

3,9

3,9

42,5

Rørledningsafgift

-

-

0,9

1,0

1,0

1,0

6,9

Produktionsafgift (royalty)

-

-

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Selskabsskat

-

-

4,3

4,8

4,6

4,7

49,4

Kulbrinteskat

2)

-

-

1,0

2,0

2,0

2,3

34,6

Anm.: Der kan forekomme afvigelser fra totaler pga.

afrundinger. For finansåret 2004 skønnes aftalen samlet at medføre et

merprovenu på ca. 3,5 mia. kr.

1) Skønnet på baggrund af statens basisscenarium med

operatørskifte og indførelse af statsdeltagelse på 20 pct. samt afskaffelse

af royalty i 2012. Den gældende beskatning opretholdes i hele perioden frem

til 2042.

2) Er efter modregning af rørledningsafgiften.

4. Følsomheder

Det må understreges, at beregningsresultaterne er følsomme

over for ændrede forudsætninger. Resultaterne vil især være følsomme overfor

ændringer i oliepris, dollarkurs og produktion. For at få en indikation af

følsomheden vedrørende eneretsbevillingen er der i tabel 3 vist en række

følsomhedsberegninger.

Tabel 3. Følsomheder vedrørende ændringer i

oliepris og produktion for indkomstårene 2004-2007

Mia. kr.,

2003-priser

2004

2005

2006

2007

Nutidsværdi

2004-2042

Fordeling stat :

DUC

i pct.

(2004-2042)

Provenu ved aftalen

9,8

11,9

11,4

11,9

133,4

61:39

Ændring i

produktion

-

lav produktion (ca.

236 mio. m

3

)

9,8

11,9

11,5

11,3

98,0

58:42

-

høj produktion (ca.

475 mio. m

3

)

9,8

11,9

11,2

11,9

165,2

62:38

Ændring i oliepris

-

oliepris –20 pct.

(17,9 USD pr. tønde i 2004-2010)

6,2

7,9

7,5

8,0

92,8

56:44

-

oliepris –10 pct.

(20,1 USD pr. tønde i 2004-2010)

8,0

9,9

9,5

9,9

113,1

59:41

-

oliepris +10 pct.

(24,6 USD pr. tønde i 2004-2010)

11,6

13,9

13,4

13,9

153,7

62:38

-

oliepris +20 pct.

(26,8 USD pr. tønde i 2004-2010)

13,4

15,8

15,3

15,8

174,0

63:37

Anm.: For olieprisen er der efter 2010 i henhold til IEAs

prognose forudsat en gradvis stigning med 0,4 USD pr. tønde pr. år.

Afvigelsen mellem middelprognosen og henholdsvis høj og lav

olieproduktion udgør et spænd i størrelsesordenen 120 mio. m

3

for

hele perioden frem til 2042. Produktionsprofilen for både høj og lav

produktion

er angivet i ovenstående figur 3. Følsomheden i olieprisen spænder fra 17,9

USD

pr. tønde til 26,8 USD pr. tønde. Dette afviger ikke væsentligt fra OPECs

aktuelle prisbånd på 22-28 USD pr. tønde.

Som det fremgår af tabel 3 er fordelingen mellem staten og

DUC ikke helt symmetrisk i forhold til, om olieprisen stiger eller falder,

selvom det progressionsskabende element i den foreslåede kulbrintebeskatning

er

beskedent – de nye kulbrintefradrag. Variationerne skyldes, at

overgangsordningen vedrørende kulbrintefradrag og fremførte underskud

bidrager

til, at den gennemsnitlige beskatningsprocent vokser med stigende overskud.

Følsomheden i det nye system er derfor reelt mindre – og systemet derfor

mere

robust – end variationerne i tabel 3 giver udtryk for. Den gældende

kulbrintebeskatning er derimod principielt indrettet som et stærkt

progressivt

system – med de meget store kulbrintefradrag – som har gjort

systemet meget

lidt robust og sårbart.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Den frivillige aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren

og A.P. Møller – Mærsk indebærer samlet set et positivt resultat for

begge

parter. For DUC-selskaberne indebærer aftalen en fortsættelse af

eneretsbevillingen frem til 2042. Selskaberne opnår derved større kontinuitet

og stabilitet med hensyn til langtidsplanlægning af fremtidige investeringer

og

undgår en situation, hvor udbyttet skal øges mest muligt inden den gældende

koncession ophører i 2012. Gevinsten ved en forlængelse er i beregningen oven

for opgjort til i størrelsesordenen 27 mia. kr. i nutidsværdi. Heraf anslås

DUC-selskaberne at få i størrelsesordenen 6 mia. kr. i nutidsværdi.

Aftalen indebærer omvendt også en stramning af de

økonomiske vilkår for nye koncessioner – herunder fortsættelsen af

eneretsbevillingen

– til ugunst for selskaberne. På den anden side medfører aftalen, at

opgørelsen

af kulbrinteindkomsten gøres administrativt lettere, idet feltopgørelsen

afskaffes. Endelig indebærer lovforslaget, at selskaber omfattet af både nye

og

gamle regler vil skulle foretage to opgørelser efter forskellige regelsæt.

Den

administrative byrde herved skønnes at være begrænset.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslaget vil ikke medføre administrative omkostninger.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har

vurderet,

at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet på

samfundsniveau eller pr. virksomhed i et omfang, der berettiger, at det

bliver

forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige

konsekvenser. De forbedrede skattemæssige regler vedrørende

fjernelsesomkostninger

skønnes dog at medvirke til, at fjernelsen af anlæg m.v. vil ske i

overensstemmelse med de miljømæssige hensyn.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Samlet vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes sammen med de øvrige elementer i

aftalen at medføre et merprovenu til staten på ca. 1,1 mia. kr. for

indkomståret 2004, ca. 2,1 mia. kr. for indkomståret 2005 og ca. 1,8 mia. kr.

for indkomståret 2006.

For finansåret 2004 skønnes lovforslaget at medføre et

provenutab på skatteområdet på ca. 0,3 mia. kr., mens aftalen under ét

skønnes at medføre et merprovenu på ca. 3,5 mia. kr. på baggrund af den

aktuelle oliepris i finanslovforslaget for 2004.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget giver større stabilitet omkring den fremtidige

beskatning af kulbrintevirksomhed. Desuden opnår selskaberne en forlængelse

af eneretsbevillingen til 2042.

Lovforslaget medfører en stramning af beskatningen for

nye koncessioner.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at der

fremover vil findes to sæt regler vedrørende beregningen af kulbrinteskat

–

nemlig de gældende regler i kapitel 3 og de foreslåede regler i kapitel 3 A.

Til nr. 2

Det foreslås, at det præciseres, at omkostninger, som den

skattepligtige afholder til fjernelse af anlæg, også efter at virksomhed med

indvinding af kulbrinter er ophørt, skal kunne fradrages ved opgørelsen af

den

skattepligtige kulbrinteindkomst, der danner grundlag for beregningen af både

selskabsskat og kulbrinteskat. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at

sikre, at der løbende opnås fradragsret for afholdte omkostninger i takt med,

at anlæggene fjernes, idet der enten vil være tale om driftsomkostninger, der

er fradragsberettigede efter de almindelige regler, eller

fjernelsesomkostninger, hvor fradragsretten udtrykkeligt er hjemlet i den

foreslåede § 10 A. Bestemmelsen vedrører kun de direkte omkostninger til

fjernelse af anlæggene. Der sker ingen udvidelse af fradragsretten vedrørende

andre afviklingsomkostninger.

De afholdte direkte omkostninger, som den skattepligtige

kan fradrage, efter at virksomhed med indvinding af kulbrinter er ophørt,

omfatter ikke generalomkostninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 i de almindelige

bemærkninger.

Det foreslås endvidere, at rørledningsafgift og

dispensationsafgift ikke længere skal kunne fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige kulbrinteindkomst, der danner grundlag for beregningen af både

selskabsskat

og kulbrinteskat. Det gælder både rørledningsafgift/dispensationsafgift, der

betales med hjemmel i olierørledningsloven, og rørledningsafgift, der betales

i

henhold til aftale med staten, hvilket er tilfældet i relation til

eneretsbevillingen.

Ændringen, der kun gælder rørledningsafgift vedrørende

indkomst, der beskattes efter kapitel 3 A, skal ses i sammenhæng med

forslaget

om, at rørledningsafgiften fremover vil kunne fradrages direkte i

kulbrinteskat

efter kapitel 3 A, jf. forslaget til § 20 B, stk. 4, jf.

lovforslagets § 1, nr. 8. Derved afskaffes rørledningsafgiften reelt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.4 i de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3

Det foreslås, at overskriften til kapitel 3 ændres, så det

tydeliggøres, at disse regler gælder for indkomst, der erhverves i

tilknytning

til koncessioner, der er tildelt med virkning fra før 1. januar 2004. Det

modsvarer den foreslåede overskrift til kapitel 3 A, jf. forslagets 1, nr. 8.

Der er således tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 4

Som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 4 kan

der med forslaget opstå den situation, at et selskab kan have

afskrivningsberettigede

aktiver, der både anvendes i tilknytning til koncessioner, der er omfattet af

kapitel 3, og i tilknytning til koncessioner, der er omfattet af kapitel 3 A.

Det foreslås, at sådanne afskrivningsberettigede aktiver

behandles på samme måde, som det er tilfældet efter gældende regler, når et

aktiv anvendes både i forbindelse med kulbrintevirksomhed og anden

virksomhed.

I disse tilfælde kan der foretages skattemæssige afskrivninger i

kulbrinteindkomsten med et beløb, som svarer til den forholdsmæssige

anvendelse

af aktivet i relation til kulbrintevirksomheden, jf. kulbrinteskattelovens

§ 7, stk. 4, og § 8, stk. 3. Disse blandet benyttede

aktiver afskrives særskilt.

På tilsvarende måde foreslås særskilt afskrivning af

aktiver, der benyttes både i tilknytning til koncessioner, der er omfattet af

kapitel 3, og i tilknytning til koncessioner, der er omfattet af kapitel 3 A.

De skattemæssige afskrivninger kan herefter fordeles efter forholdet mellem

aktivets anvendelse i tilknytning til koncessionen omfattet af kapitel 3

henholdsvis kapitel 3 A.

Til nr. 5

Kulbrinteskattelovens § 16, stk. 4, giver regler

for beregningen af kulbrintefradrag i de tilfælde, hvor et aktiv overgår fra

anvendelse

ved kulbrintevirksomhed til anvendelse ved anden virksomhed, og hvor et aktiv

overgår fra anvendelse ved anden virksomhed til anvendelse ved

kulbrintevirksomhed. I disse tilfælde fratrækkes henholdsvis tillægges

aktivets

skattemæssigt nedskrevne værdi grundlaget for kulbrintefradraget fra og med

det

indkomstår, hvori overgangen finder sted.

Tilsvarende regler gælder, hvor et aktiv ændrer anvendelse

inden for kulbrintevirksomheden – dvs. overgår fra anvendelse på et felt

til

anvendelse på et andet felt.

Det foreslås, at disse regler skal gælde tilsvarende, når

et aktiv overgår fra henholdsvis til anvendelse i tilknytning til en

koncession,

der er omfattet af kapitel 3, og til henholdsvis fra anvendelse i tilknytning

til koncessioner, der er omfattet af kapitel 3 A.

Til nr. 6

Anvendes et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag,

delvis i forbindelse med anden virksomhed, nedsættes grundlaget for beregning

af kulbrintefradrag i forhold til aktivets anvendelse ved anden virksomhed,

jf.

kulbrinteskattelovens § 16, stk. 5.

Det foreslås, at anvendelse i tilknytning til en koncession

omfattet af kapitel 3 A sidestilles med anvendelse ved anden virksomhed.

Derved

fordeles grundlaget for kulbrintefradrag vedrørende aktiver, der anvendes

både

ved kulbrintevirksomhed omfattet af kapitel 3 og af kapitel 3 A,

forholdsmæssigt efter aktivets anvendelse i tilknytning til de to

koncessioner.

Til nr. 7

Reglerne om selskabsskat af kulbrinteindkomst opretholdes i

det store hele uændret. Det indebærer, at der ved beregningen af selskabsskat

af kulbrinteindkomst ikke skelnes mellem, om indkomsten vedrører fra en

koncession, der er omfattet af kapitel 3, eller en koncession, der er

omfattet

af kapitel 3 A. Derved vil det eksempelvis være muligt for nuværende

koncessionshavere i den danske del af Nordsøen – ved beregningen af

selskabsskat efter kapitel 2 – at modregne efterforskningsudgifter i

relation

til en eventuel ny koncession omfattet af kapitel 3 A i produktionsindtægter

fra den »gamle« koncession.

Konsekvensen af, at et selskab i fremtiden kan have

koncessioner, der beskattes efter forskellige regler, er, at der skal ske en

fordeling af den betalte selskabsskat af kulbrinteindkomsten efter kapitel 2,

mellem indkomst i tilknytning til koncessioner omfattet af kapitel 3 og 3 A.

Det skyldes, at selskabsskatten er fradragsberettiget ved opgørelsen af

kulbrinteskattegrundlaget – både efter kapitel 3 og kapitel 3 A. Det har

ikke

hidtil været nødvendigt at foretage en sådan fordeling af selskabsskatten,

fordi

den betalte selskabsskat efter gældende regler fradrages uden for

feltopgørelserne.

Det foreslås på den baggrund, at der ved indkomstopgørelsen

efter kapitel 3 kan fradrages den selskabsskat, som vedrører indkomsten, der

beskattes efter kapitel 3. Opdelingen kan foretages efter forholdet mellem

indkomstårets kulbrinteindkomst opgjort efter kapitel 3 opgjort uden

feltbeskatning og kulbrintefradrag og indkomstårets kulbrinteindkomst efter

kapitel 3 A uden kulbrintefradrag.

Til nr. 8

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 3 A i

kulbrinteskatteloven. Herefter vil reglerne for opgørelsen og ansættelsen til

kulbrinteskat for gældende koncessioner fortsat være i kulbrinteskattelovens

kapitel 3, mens reglerne for opgørelsen og ansættelsen af kulbrinteskat for

nye

koncessioner vil fremgå af det nye kapitel 3 A.

Til § 20 A:

Med den foreslåede bestemmelse fremgår det direkte af

loven, at de foreslåede regler i kapitel 3 A finder anvendelse på indkomst,

der

erhverves i tilknytning til koncessioner, der tildeles med virkning fra 1.

januar 2004 eller senere. Det anføres endvidere direkte, at de foreslåede

regler også skal gælde for den fortsættelse af eneretsbevillingen, som er en

del af aftalen.

Reglerne vil dermed gælde for de koncessioner, som tildeles

med virkning fra 1. januar 2004 eller senere i henhold til undergrundslovens

§ 12, typisk i forbindelse med en eventuel ny udbudsrunde eller efter

»Åben Dør«-proceduren. I »Åben Dør«- proceduren, der gælder i områderne øst

for

6

°

,

15’ (»Øst-Danmark«), kan selskaberne uafhængigt af udbudsrunderne

løbende

ansøge om koncessioner i en årlig åbningsperiode fra 2. januar til 30.

september.

De foreslåede regler gælder ikke for indkomst, der

erhverves i tilknytning til koncessioner, som er tildelt med virkning fra før

1. januar 2004, jf. dog § 3, stk. 3.

Hvis et selskab i perioden 2. januar til 30. september 2003

har indsendt en ansøgning til Energistyrelsen i »Åben Dør«-proceduren, og

hvis

dette selskab tildeles en koncession med virkning fra før 1. januar 2004, vil

de skattemæssige vilkår, der er forudsat i ansøgningen, dvs. reglerne i

kapitel

3, gælde for denne koncession. Hvis selskabet tildeles en koncession med

virkning fra 1. januar 2004 eller senere, vil de foreslåede regler i kapitel

3

A gælde for koncessionen.

Da ansøgningsfristen i »Åben Dør«-proceduren i 2003 udløb

den 30. september, og da proceduren først åbnes igen den 2. januar 2004, vil

andre selskaber ikke kunne komme i en tilsvarende situation med hensyn til

spørgsmålet om, hvorvidt en koncession eventuelt tildeles på de skattemæssige

vilkår i kapitel 3 eller kapitel 3 A. De foreslåede regler i kapitel 3 A vil

under alle omstændigheder få virkning for alle andre selskaber, der fremover

får tildelt nye koncessioner til at efterforske og indvinde olie og gas på

dansk område.

Ifølge en mangeårig praksis tildeles koncessioner i henhold

til undergrundsloven som

kombinerede

efterforsknings- og indvindingstilladelser

. Dette indebærer, at

rettighedshaveren har en 6-årig efterforskningsperiode, hvori

rettighedshaveren

skal udføre et godkendt arbejdsprogram med henblik på at finde olie- og

gasforekomster. Hvis fund ikke gøres inden for denne periode – eller en

kortvarig forlængelse heraf – skal området tilbageleveres til staten.

Hvis der derimod

gøres et fund, der er kommercielt, og som rettighedshaveren agter at

indvinde,

har denne

ret til en forlængelse af

tilladelsen

med henblik på indvinding på højst 30 år. Der er således ikke

tale om udstedelse af en ny koncession til indvinding.

Det er stadig muligt, at en af de nuværende

rettighedshavere fra 5. udbudsrunde i 1998, der har fået tildelt en

koncession

med virkning fra før 1. januar 2004, efter denne dato gør et fund, der agtes

indvundet og dermed udløser en 30-årig forlængelse af koncessionen. Indkomst

vedrørende en sådan koncession er ikke omfattet af de foreslåede regler i

kapitel 3 A.

Hvis koncessionen forlænges yderligere efter udløbet af de

nævnte 30 år, vil indkomsten vedrørende koncessionen være omfattet af de

foreslåede regler i kapitel 3 A.

Det vil kunne forekomme, at der bliver gjort fund, som

ligger i to eller flere koncessionsområder, der er omfattet af forskellige

sæt

skatteregler. I sådanne tilfælde fordeles indtægterne fra fundet på hver

enkelt

koncession.

Også efter 1. januar 2004 vil der kunne ske udvidelse af

koncessionsområder, der er tildelt med virkning fra før 1. januar 2004. Det

forudsætter, at rettighedshaveren ansøger Energistyrelsen om et få tildelt et

tilstødende, ledigt område som led i den såkaldte naboblokprocedure i henhold

til undergrundslovens § 12, stk. 1, litra d.

En sådan udvidelse af en rettighedshavers koncessionsområde

(arealudvidelse) kan ske enten ved, at den eksisterende koncession udvides

til

også at omfatte det nye område, eller ved, at der udstedes en ny koncession

for

det nye område. I begge tilfælde kan der fastsættes særlige vilkår for det

nye

område.

Den skattemæssige behandling af arealudvidelser følger

begrebet koncession.

En arealudvidelse, der tildeles ved udstedelse af en ny

koncession med virkning fra 1. januar 2004 eller senere, vil således være

omfattet af de foreslåede regler i kapitel 3 A.

En arealudvidelse, som ikke medfører udstedelse af en ny

koncession, og som sker i forhold til en eksisterende koncession tildelt med

virkning fra før 1. januar 2004, vil være omfattet af kapitel 3.

Arealudvidelser godkendes sjældent af Energistyrelsen, da

hovedreglen i henhold til undergrundsloven er, at koncessionstildelinger skal

i

offentligt udbud.

Det præciseres direkte i lovteksten, at indkomsten efter de

foreslåede regler i kapitel 3 A opgøres særskilt og uafhængigt af

indkomstopgørelsen efter kapitel 3.

Efter det foreslåede § 20 A, stk. 2, kan

efterforskningsudgifter vedrørende tilladelserne 7/95 (Anja), 9/95 (Maja),

15/98 (Maja Extension), 17/98 (Sine) og 5/99 (Kraka Extension) dog fradrages

ved opgørelsen af indkomst efter kapitel 3 A i det omfang,

efterforskningsudgifterne ikke kan rummes i indkomst efter kapitel 3. Der er

tale om en overgangsregel.

Som § 20 A, stk. 3, foreslås, at indkomst fra

rørledningsafgift, jf. § 10 B, fortsat skal være omfattet af kapitel 3,

medmindre den skattepligtige i forbindelse med indgivelse af selvangivelse

for

indkomståret 2004 vælger at anvende reglerne i kapitel 3 A med virkning fra

og

med indkomståret 2004 for indkomst erhvervet i tilknytning til samtlige

koncessioner. Formålet med dette forslag er bl.a. at sikre, at Dansk Olierør

A/S, som oppebærer indtægter fra rørledningsafgift, og som ikke er omfattet

af

aftalen mellem økonomi- og erhvervsministeren og DUC, har mulighed for at

fortsætte under uændrede skattevilkår.

Der er ikke ved beregningen af kulbrinteskat – i modsætning

til opgørelsen af selskabsskat af kulbrinteindkomst efter

kulbrinteskattelovens

kapitel 2 – en samlet indkomstopgørelse vedrørende indkomst, der

erhverves i

tilknytning til koncessioner, der er tildelt henholdsvis før og efter den 1.

januar 2004.

Det betyder, at et selskab, der deltager i flere

forskellige tilladelser, både kan have indkomst, der beskattes efter kapitel

3,

og indkomst, der beskattes efter det foreslåede kapitel 3 A. Det vil bl.a.

være

tilfældet for partnerne i DUC fra og med indkomståret 2004, idet disse

selskaber også deltager i andre tilladelser end eneretsbevillingen. Der er

ikke

tale om, at den samme indkomst beskattes efter to sæt regler. Der er tale om,

at selskabernes samlede indkomst ved kulbrinteindvinding i den danske del af

Nordsøen fordeles mellem de to sæt regler.

Der er ingen sambeskatningseffekter mellem de to

indkomstopgørelser. Det er eksempelvis ikke muligt at modregne underskud ved

indkomstopgørelsen efter kapitel 3 i overskud ved indkomstopgørelsen efter

kapitel 3 A eller omvendt. Det er således ikke muligt at modregne underskud,

der – bl.a. som følge af kulbrintefradraget på i alt 250 pct. –

opstår eller er

opstået under gældende regler, i positiv kulbrinteindkomst opgjort efter det

nye og bredere skattegrundlag i kapitel 3.

Til § 20 B:

Det foreslås, at de skattepligtige indtægter afgrænses på

samme måde, som det er tilfældet ved beregning af selskabsskat og

kulbrinteskat

efter gældende regler. Det foreslås også, at den særskilte ansættelse –

som

efter gældende regler – foretages første gang for det indkomstår, hvori

forundersøgelsen og efterforskningen påbegyndes. Det indebærer, at den

særskilte ansættelse foretages første gang for det år, hvor den

skattepligtige

opnår en efterforskningstilladelse, der giver vedkommende en eneret til det

pågældende område.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at der

ved beregningen af grundlaget for kulbrinteskatten tages udgangspunkt i

indkomstopgørelsen, der anvendes til beregning af selskabsskatten. Forskellen

mellem de to beregningsgrundlag følger af de foreslåede bestemmelser i

§§ 20 C-20 E.

I stk. 3 foreslås, at skatteprocenten for

kulbrinteskatten fastsættes til 52 pct. Den herved beregnede skat nedsættes

med

rørledningsafgift m.v., som den skattepligtige har betalt, og hvor

afgiftspligten indtræder den 1. januar 2004 eller senere, jf. det foreslåede

stk. 4.

Hvis kulbrinteskatten herved bliver negativ, foreslås det,

at den negative skat kan fremføres til modregning i kulbrinteskat vedrørende

de

efterfølgende indkomstår.

Til § 20 C:

De foreslåede bestemmelser fastsætter de samme regler om

grundlaget for kulbrintefradrag, som foreslås at gælde i relation til

reglerne

i kapitel 3. Forskellen til de gældende regler ligger således ikke i

grundlaget

for kulbrintefradraget. Forskellen er alene størrelsen af kulbrintefradraget.

I forhold til gældende regler er kulbrintefradraget nedsat

fra 25 pct. af anskaffelsessummen i 10 år til 5 pct. af anskaffelsessummen i

6

år. Nedsættelsen gælder både i relation til kulbrintefradrag vedrørende

investeringer i produktionsanlæg, platforme og rørledninger m.v., der er

omfattet af § 8, stk. 1, og kulbrintefradraget vedrørende

efterforskningsudgifter,

der er valgt aktiveret efter § 7, stk. 1, 2. pkt.

Til § 20 D:

Bestemmelsen fastsætter – ligesom det er tilfældet ved

beregning af kulbrinteskat efter de gældende regler (kapitel 3) – at

selskabsskat vedrørende indkomst, som beskattes efter kapitel 3 A, kan

fradrages ved opgørelsen af grundlaget for kulbrinteskatten.

Der gælder den tilsvarende problemstilling vedrørende

fordeling af selskabsskat mellem kapitel 3 og kapitel 3 A, som er beskrevet i

bemærkningerne til § 1, nr. 7, ovenfor. Der henvises til disse

bemærkninger.

Til § 20 E:

Den foreslåede bestemmelse fastsætter reglerne for

behandling af underskud, hvis den skattepligtige kulbrinteindkomst udviser

underskud. I disse tilfælde kan underskuddet fremføres til modregning i

positiv

kulbrinteindkomst efter kapitel 3 A for senere indkomstår. Der gælder ingen

tidsbegrænsning for fremførselsadgangen. Reglerne svarer til de regler, der

gælder for behandling af underskud uden for feltopgørelserne efter de

gældende

regler, jf. § 19.

Tilsvarende svarer den foreslåede bestemmelse i stk. 2

om, at underskud fra anden indkomst ikke kan fradrages i positiv

kulbrinteindkomst,

til de gældende regler i § 19. Det understreges i den forbindelse, at

indkomst omfattet af kapitel 3 betragtes som anden indkomst i denne relation.

Underskud i kulbrinteindkomst efter kapitel 3 kan således ikke modregnes i

positiv kulbrinteindkomst efter kapitel 3 A. Tilsvarende kan underskud efter

kapitel 3 A ikke modregnes i positiv kulbrinteindkomst efter kapitel 3.

§ 20 E, stk. 3, indeholder den foreslåede

carry back

-regel vedrørende

fjernelsesomkostninger. Det foreslås således, at hvis der resterer et

uudnyttet

underskud ved endeligt ophør af virksomhed omfattet af kapitel 3 A, udbetales

skatteværdien af den del af underskuddet, som udgøres af

fjernelsesomkostninger.

Fjernelsesomkostninger, som effektivt har nedbragt kulbrinteskat, kan ikke

medregnes til den del af underskuddet, der udgøres af fjernelsesomkostninger.

Skatteværdien beregnes med skattesatsen for de senest pålignede

kulbrinteskatter. Denne regel betyder, at skatteværdien af underskud på grund

af fjernelsesomkostninger først beregnes med satsen for den senest pålignede

kulbrinteskat, og hvis der herefter fortsat resterer et underskud, som

udgøres

af fjernelsesomkostninger, anvendes skattesatsen for den næstsenest pålignede

kulbrinteskat og så fremdeles. Udbetalingen sker så vidt muligt i

indkomståret

efter ophør og endelig ligning.

Udbetalingen er maksimeret til den kulbrinteskat, som

selskabet har betalt i henhold til reglerne i kapitel 3 A, med tillæg af den

kulbrinteskat, som selskabet har betalt vedrørende indkomstår forud for

indkomståret 2004. I modsat fald ville selskaberne blive stillet bedre, end

hvis fjernelsesomkostningerne havde været fordelt på de indkomstår, hvor

selskabet havde indtægter fra produktion. Det er maksimalt selskabets egen

betalte kulbrinteskat, der kan tilbagebetales ved

carry back

-reglen. Der ses bort fra eventuel kulbrinteskat, der er

betalt af indkomst i andre selskaber, der er eller har været sambeskattet med

det pågældende selskab. Maksimumbeløbet opgøres som betalt kulbrinteskat før

fradrag af betalte olierørlednings- og dispensationsafgifter.

Det foreslås endvidere, at en eventuel udbetaling ikke

medregnes til den skattepligtige indkomst.

Endelig foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af sådanne udbetalinger.

Bemyndigelsen tænkes ikke udnyttet med det samme, men skal give mulighed for

at

fastsætte nogle praktiske regler, der kan lette udbetalingen, når reglen

bliver

aktuel. Det sker formodentlig først om mange år.

Til nr. 9

De foreslåede bestemmelser i kulbrinteskattelovens

§ 27 A og § 27 B fastsætter de særlige vilkår, der ifølge aftalen

skal gælde for partnerne i DUC.

§ 27 A fastsætter de nødvendige regler om overgangen

fra beskatning efter gældende regler til beskatning efter de foreslåede nye

regler i kulbrinteskattelovens kapitel 3 A. Det gælder regler om

videreførelse

af afskrivningsgrundlag og andre skattemæssige værdier, grundlag for

kulbrintefradrag, behandlingen af uudnyttede feltunderskud ved overgangen

samt

behandlingen af uudnyttet underskud ved den samlede indkomstopgørelse ved

overgangen samt i forbindelse med fusion m.v.

Der henvises til omtalen af overgangsreglerne i de

almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1.

§ 27 B vedrører den særlige situation, at det i

aftalen mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold

til eneretsbevillingen er aftalt, at staten den 9. juli 2012 vederlagsfrit

erhverver en andel på 20 pct. af DUC.

Bestemmelsen fastsætter regler om de skattemæssige

konsekvenser af denne overdragelse. Overdragelsen behandles i vidt omfang

efter

de almindelige skattemæssige regler for afståelse af en ideel andel af en

kulbrintevirksomhed med den væsentlige undtagelse, at skattemæssig

fortjeneste

og tab ved afståelsen ikke indgår ved indkomstopgørelsen for partnerne i DUC.

Det præciseres endvidere, at afståelsen ikke kan danne grundlag for

afskrivning.

Efter det foreslåede § 27 B, stk. 2, opgør partnerne

i DUC pr. 8. juli 2012 de enkelte afskrivningssaldi som saldiene ved

indkomstårets

begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er

anskaffet i perioden 1. januar 2012 til 8. juli 2012 og med fradrag af

salgssummen for skibe og driftsmidler, der er solgt og leveret i denne

periode.

På disse saldi kan der foretages afskrivninger for perioden fra 1. januar

2012

til 8. juli 2012. De således opgjorte afskrivninger reduceres med 176/366.

For

perioden fra 9. juli 2012 til og med 31. december 2012 kan partnerne foretage

afskrivninger på grundlag af 80 pct. af saldiene pr. 8. juli 2012 med fradrag

af 80 pct. af de foretagne afskrivninger for perioden 1. januar 2012 til 8.

juli 2012 reduceret med 176/366 og med tillæg af anskaffelsessummen for

driftsmidler og skibe, der er anskaffet i perioden 9. juli 2012 til 31.

december 2012 og med fradrag af salgssummen for skibe og driftsmidler, der er

solgt og leveret i denne periode. De således beregnede afskrivninger

reduceres

med 190/366. Summen af afskrivninger opgjort for de to perioder kan fradrages

ved indkomstopgørelsen for 2012.

Til illustration af principperne for beregning af

afskrivninger efter § 27 B, stk. 2, er der i nedenstående eksempel

vist et eksempel på beregning af afskrivninger for en (tænkt) partner i DUC.

Eksempel 1. Beregning af afskrivninger m.v. 2012

for partner i DUC.

Beregningsforudsætninger:

Afskrivningssaldo ultimo 2011

1.000

Tilgang, netto 1. januar - 8. juli 2012

80

Tilgang, netto 9. juli - 31. december 2012 (100 pct.)

220

Afskrivninger

2012:

Perioden 1/1 - 8/7 2012

(1000+80)*0,25*190/366

140

Perioden 9/7 - 31/12

(1000+80-140+220)*0,25*176/366*0,8

112

Afskrivninger 2012 i alt

252

Opgørelse af

afskrivningssaldo primo 2013

Afskrivningssaldo ultimo 2011

1.000

Tilgang 2012

80+220*0,8

256

Afskrivninger 2012

-252

Afgang ved statsdeltagelse

0,20*(1000+80-140)

-188

Afskrivningssaldo primo 2013

816

Overgangsreglen indebærer, at der foretages en opgørelse af

afskrivningssaldi pr. 8. juli 2012, og at der beregnes forholdsmæssige

afskrivninger på grundlag af denne saldo. Dette afskrivningsgrundlag kan

anvendes ved såvel indkomstopgørelsen for 2012 som ved opgørelsen af

grundlaget

for overskudsandelen for perioden 1. januar 2012 – 8. juli 2012. For den

resterende del af 2012 opgøres afskrivningerne på grundlag af saldoen pr. 8.

juli 2012 efter fradrag af afskrivninger vedrørende første del af

indkomståret

og efter fradrag af en statsandel på 20 pct. og med tillæg af nye

anskaffelser

i denne periode.

I overensstemmelse med aftalen fastsættes det i § 27

B, stk. 3, at overskudsandelen fradrages i såvel grundlaget for

beregning

af selskabsskat som grundlaget for beregning af kulbrinteskat. Endvidere

præciseres det, at overskudsandelen ikke kan danne grundlag for afskrivning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger

afsnit 3.2.2.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at kulbrinteskatten efter det foreslåede

kapitel 3 A i kulbrinteskatteloven opkræves efter samme regler som den

gældende

kulbrinteskat efter kulbrinteskattelovens kapitel 3, jf. dog nr. 3.

Til nr. 3

Det foreslås, at skattepligtige omfattet af det foreslåede

kapitel 3 A i kulbrinteskatteloven, jf. § 1, nr. 8, til brug ved

beregning

og opkrævning af foreløbig kulbrinteskat skal give told- og

skattemyndighederne

oplysning om de forventede rørlednings- og dispensationsafgifter for

indkomståret sammen med den oplysning, som den skattepligtige efter de

gældende

regler skal give om den forventede kulbrinteindkomst. Dermed har told- og

skattemyndighederne grundlag for at modregne de forventede rørlednings- og

dispensationsafgifter ved fastsættelsen af den foreløbige kulbrinteskat, der

opkræves efter reglerne i kulbrinteopkrævningslovens § 4.

Dette forslag skal ses i sammenhæng med det foreslåede

§ 20 B i kulbrinteskatteloven, jf. § 1, nr. 8, hvorefter

rørlednings-

og dispensationsafgifterne for skattepligtige omfattet af det foreslåede

kapitel 3 A i kulbrinteskatteloven fradrages i kulbrinteskatten.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1 og 2, at loven træder i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at den har virkning for

indkomståret

2004 og senere indkomstår.

I stk. 3 foreslås, at skattepligtige, som har indkomst

fra koncessioner, der er omfattet af kapitel 3, ved tilkendegivelse i

forbindelse

med indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2004 kan vælge, at reglerne

i

kapitel 3 A og § 27 A, jf. § 1, nr. 8 og 9, skal anvendes for

indkomst fra disse koncessioner. Ved efterfølgende erhvervelse af indkomst i

henhold til andre koncessioner, der er omfattet af kapitel 3, kan erhververen

ved tilkendegivelse i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det

første indkomstår, hvori indkomst herfra erhverves, vælge, at reglerne i

kapitel 3 A skal anvendes for indkomst fra disse koncessioner med virkning

fra

og med dette indkomstår.

Med dette forslag kan selskaber under nuværende

koncessioner uden for eneretsbevillingen vælge med virkning fra og med

indkomståret 2004 at overgå til beskatning efter kapitel 3 A under samme

skattemæssige vilkår som eneretsbevillingshaverne, hvis selskaberne

tilkendegiver dette ved indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2004.

Det

valg, som selskabet træffer i denne forbindelse, vil gælde for al nuværende

kapitel 3-indkomst.

Hvis selskabet senere erhverver kapitel 3-indkomst fra nye

koncessioner, vil selskabet kunne vælge fra og med det første indkomstår med

den nye indkomst fra disse koncessioner at overgå til kapitel 3 A for denne

indkomst uafhængigt af det valg, som selskabet har truffet vedrørende

indkomst

fra nuværende koncessioner. Det er en betingelse herfor, at selskabet træffer

sit valg i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det første

indkomstår, hvori den nye kapitel 3-indkomst erhverves fra den pågældende

koncession.

Hvis selskabet senere køber en andel af en koncession, som

selskabet i forvejen har en andel af, vil selskabet være bundet af det valg,

som selskabet traf i forbindelse med den først erhvervede andel af den

pågældende koncession.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med

kulbrinteindvinding i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september

1993, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, foretages

følgende ændringer:

§ 2.

-

- -

1.

I

§ 2, stk. 2,

ændres »kapitel 3«

til: »kapitel 3 eller 3 A«.

Stk. 2.

Endvidere

svares der en kulbrinteskat efter bestemmelserne i kapitel 3.

2.

Efter

§ 10 indsættes:

»§ 10 A.

Ved opgørelsen af den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst kan fradrages

beløb, som den skattepligtige afholder til fjernelse af anlæg også efter, at

virksomhed med indvinding af kulbrinter er ophørt.

§ 10 B.

Ved opgørelsen af den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst kan ikke

fradrages beløb, som skal betales i henhold til § 2, stk. 4, 1.

pkt., eller § 3, stk. 2 og 3, i lov om etablering og benyttelse af

en rørledning til transport af råolie og kondensat, i det omfang beløbet

vedrører indkomst, der beskattes efter reglerne i kapitel 3 A. 1. pkt. finder

tilsvarende anvendelse, hvor beløbet, som den skattepligtige skal betale for

etablering og benyttelse af rørledning, er fastsat i aftale med staten.«

3.

Overskriften

til kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Kulbrinteskat for indkomst fra koncessioner tildelt

med virkning fra før 1. januar 2004 bortset fra eneretsbevillingen m.v.«.

4.

I

§ 14, stk. 1,

indsættes efter 1.

pkt.:

§ 14.

Ved opgørelsen af indkomsten for de enkelte felter finder reglerne i

§§ 4-10 samt §§ 15-18 anvendelse. Udgifter kan kun fratrækkes i det

omfang, de vedrører indkomsten fra feltet. Der bortses fra forundersøgelses-

og efterforskningsudgifter.

Stk. 2

. - - -

»§ 7, stk. 4, og § 8, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse for afskrivningsberettigede aktiver, der både anvendes

i forbindelse med virksomhed omfattet af kapitel 3 og virksomhed omfattet af

kapitel 3 A.«

§ 16.

- - -

Stk. 2-3.

- - -

Stk. 4.

Overgår

et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, til anden anvendelse end den

i § 8, stk. 1, nævnte, fragår et beløb svarende til aktivets

skattemæssigt nedskrevne værdi i grundlaget for beregning af

kulbrintefradraget fra og med det indkomstår, hvori overgangen finder sted.

Overgår et aktiv til anvendelse, der omfattes af § 8, stk. 1,

forhøjes grundlaget for beregning af kulbrintefradrag med aktivets

skattemæssigt nedskrevne værdi fra og med det indkomstår, hvori overgangen

finder sted. Tilsvarende regler finder anvendelse i tilfælde, hvor et aktiv

overgår fra anvendelse på ét felt til anvendelse på et andet felt.

5.

I

§ 16, stk. 4, 3. pkt.,

indsættes

efter »til anvendelse på et andet felt«: », i tilfælde, hvor et aktiv overgår

fra henholdsvis til anvendelse i tilknytning til en koncession, der er

omfattet af kapitel 3, og i tilfælde, hvor et aktiv overgår til henholdsvis

fra

anvendelse i tilknytning til en koncession, der er omfattet af kapitel 3 A«.

Stk. 5.

Anvendes

et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, delvis i forbindelse med

anden virksomhed, fragår en andel af anskaffelsessummen eller aktivets

nedskrevne

værdi, der forholdsmæssigt svarer til aktivets anvendelse ved anden

virksomhed,

i grundlaget for beregning af kulbrintefradraget.

6.

I

§ 16, stk. 5,

indsættes efter

»delvis i forbindelse med anden virksomhed,«: »herunder virksomhed omfattet

af kapitel 3 A,«.

7.

§ 20

affattes således:

§ 20.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst fradrages skatter, der for

det pågældende indkomstår pålignes den skattepligtige af den efter reglerne i

kapitel 2 opgjorte indkomst.

»§ 20.

Ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst fradrages skatter, der

for det pågældende indkomstår pålignes den skattepligtige efter reglerne i

kapitel 2, og som vedrører indkomst, der beskattes efter dette kapitel.«

8.

Efter

§ 20 indsættes som nyt kapitel:

»

Kapitel 3

A

Kulbrinteskat for indkomst fra eneretsbevillingen

m.v. og koncessioner, der tildeles med virkning fra 1. januar 2004 eller

senere

§ 20 A.

Reglerne i dette kapitel finder anvendelse for indkomst, der erhverves i

tilknytning til koncessioner, der tildeles med virkning fra 1. januar 2004

eller senere. Reglerne omfatter endvidere indkomst, der erhverves i

tilknytning til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og

indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund. Indkomst omfattet af dette

kapitel opgøres særskilt og uafhængigt af indkomst efter kapitel 3.

Stk. 2.

Efterforskningsudgifter

vedrørende tilladelserne 7/95 (Anja), 9/95 (Maja), 15/98 (Maja Extension),

17/98 (Sine) og 5/99 (Kraka Extension) kan dog fradrages ved opgørelsen af

indkomst efter dette kapitel i det omfang, efterforskningsudgifterne ikke kan

fradrages i indkomst efter kapitel 3.

Stk. 3.

Indkomst

som nævnt i § 10 B behandles efter kapitel 3, medmindre den

skattepligtige i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for indkomståret

2004 vælger at anvende reglerne i dette kapitel med virkning fra og med

indkomståret 2004 for indkomst erhvervet i tilknytning til samtlige

koncessioner.

§ 20 B.

Den skattepligtige ansættes særskilt til kulbrinteskat af de indtægter, som

er nævnt i § 4, stk. 1 og 2. Den særskilte ansættelse foretages

første gang for det indkomstår, hvori forundersøgelsen og efterforskningen

påbegyndes.

Stk. 2.

Den

skattepligtige kulbrinteindkomst opgøres efter reglerne i §§ 4-10 B samt

§ 14, stk.1, 2. pkt., med de ændringer, der følger af §§ 20 C-20 E.

Stk. 3.

Kulbrinteskatten udgør 52 pct. af den skattepligtige kulbrinteindkomst, jf.

dog stk. 4. Kulbrinteskatten tilfalder staten.

Stk. 4.

I

kulbrinteskatten fradrages beløb, som er omfattet af § 10 B, og hvor

afgiftspligten indtræder den 1. januar 2004 eller senere. Hvis

kulbrinteskatten derved bliver negativ, kan det negative beløb modregnes i

kulbrinteskat for de efterfølgende indkomstår.

§ 20 C.

Ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten kan fratrækkes et beløb på 5 pct.

(kulbrintefradrag) af anskaffelsessummen for aktiver, der er omfattet af

§ 8, stk. 1. Kulbrintefradraget indrømmes i det indkomstår, hvori

den skattepligtige har påbegyndt afskrivning på aktivet, og hvert af de

følgende 5 indkomstår.

Stk. 2.

Der

indrømmes desuden et kulbrintefradrag på 5 pct. af de forundersøgelses- og

efterforskningsudgifter, som efter § 7 fradrages over 5 år.

Kulbrintefradraget

indrømmes i det indkomstår, hvori den 5-årige fradragsordning er påbegyndt,

og hvert af de følgende 5 indkomstår.

Stk. 3.

Afstår

den skattepligtige et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, fragår

afståelsessummen i grundlaget for beregning af kulbrintefradraget fra og med

afståelsesåret. Der fragår dog højst et beløb svarende til anskaffelsessummen

for det solgte aktiv. Erstatningssummer og forsikringssummer sidestilles med

afståelsessummer.

Stk. 4.

Overgår

et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, til anden anvendelse end den

i § 8, stk. 1, nævnte, fragår et beløb svarende til aktivets

skattemæssigt nedskrevne værdi i grundlaget for beregning af

kulbrintefradraget fra og med det indkomstår, hvori overgangen finder sted.

Overgår et aktiv til anvendelse, der omfattes af § 8, stk. 1,

forhøjes grundlaget for beregning af kulbrintefradrag med aktivets

skattemæssigt nedskrevne værdi fra og med det indkomstår, hvori overgangen

finder sted. Tilsvarende regler finder anvendelse i tilfælde, hvor et aktiv

overgår til og fra anvendelse i forbindelse med virksomhed omfattet af

kapitel 3.

Stk. 5.

Anvendes

et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, delvis i forbindelse med

anden virksomhed, herunder virksomhed omfattet af kapitel 3, fragår en andel

af anskaffelsessummen eller aktivets nedskrevne værdi, der forholdsmæssigt

svarer til aktivets anvendelse ved anden virksomhed, i grundlaget for

beregning af kulbrintefradraget.

§ 20 D.

Ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst fradrages skatter, der

for det pågældende indkomstår pålignes den skattepligtige efter reglerne i

kapitel 2, og som vedrører indkomst, der beskattes efter dette kapitel.

§ 20 E.

Såfremt den skattepligtige kulbrinteindkomst udviser underskud, kan

underskuddet fremføres til modregning i tilsvarende indkomst for senere

indkomstår.

Underskud kan kun fremføres til et senere indkomstår, i det omfang

underskuddet

ikke kan modregnes i tidligere års indkomst.

Stk. 2.

Underskud

fra anden indkomst kan ikke fradrages i kulbrinteindkomsten.

Stk. 3.

Hvis der

resterer et uudnyttet underskud ved endeligt ophør af virksomhed omfattet af

dette kapitel, kan skatteværdien af den del af underskuddet, som vedrører

fradrag efter § 10 A, udbetales til den skattepligtige. Skatteværdien

beregnes med skattesatsen for de senest pålignede kulbrinteskatter.

Udbetalingen kan højst udgøre den kulbrinteskat, som den skattepligtige har

betalt i henhold til reglerne i dette kapitel, med tillæg af den

kulbrinteskat,

som den skattepligtige har betalt vedrørende indkomstår forud for

indkomståret

2004. Det i 3. pkt. nævnte kulbrinteskattebeløb opgøres før fradrag af

betalte olierørlednings- og dispensationsafgifter, jf. § 20 B,

stk. 4. Kulbrinteskat vedrørende kulbrinteindkomst hos selskaber, der er

eller har været sambeskattet med den skattepligtige, medregnes ikke efter 3.

og 4. pkt. Udbetalingen medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af

udbetalinger som nævnt i 1. pkt.«

9.

Efter

§ 27 indsættes:

»§ 27 A.

Ved opgørelsen af skattepligtig kulbrinteindkomst for de skattepligtige, der

har indkomst i tilknytning til koncessioner, som overgår fra beskatning efter

kapitel 3 til beskatning efter kapitel 3 A med virkning fra indkomståret

2004, gælder reglerne i stk. 2-6.

Stk. 2.

Skattemæssige afskrivninger foretages med udgangspunkt i den skattemæssigt

nedskrevne værdi pr. 31. december 2003. For aktiver omfattet af § 7,

stk. 3, foretages skattemæssige afskrivninger fra og med indkomståret

2004 på baggrund af den skattemæssigt nedskrevne værdi pr. 31. december 2003

med et beløb, som svarer til den forholdsmæssige anvendelse af aktiverne ved

efterforskningsvirksomhed i tilknytning til koncessioner omfattet af kapitel

3 A.

Stk. 3.

Kulbrintefradrag efter § 20 C foretages med udgangspunkt i grundlaget

for kulbrintefradrag efter § 16 pr. 31. december 2003 for de aktiver,

der anvendes i tilknytning til koncessioner, hvorfra indkomst fra og med

indkomståret 2004 beskattes efter kapitel 3 A. For de aktiver, som indgår i

grundlaget efter 1. pkt., beregnes kulbrintefradrag med 10 pct. af

anskaffelsessummen for den resterende del af den 10 års periode, der begyndte

med det indkomstår, hvori den skattepligtige påbegyndte afskrivning på

aktiverne.

Stk. 4.

Uudnyttede underskud, jf. § 18, stk. 1, ved udgangen af

indkomståret 2003 vedrørende felter, hvorfra indkomst fra og med indkomståret

2004 beskattes efter reglerne i kapitel 3 A, kan fradrages i den

skattepligtige kulbrinteindkomst med 2,5 pct. i hvert af indkomstårene 2004

og 2005 og 6 pct. i hvert af indkomstårene 2006-2016. De resterende

uudnyttede underskud bortfalder. 1. pkt. finder kun anvendelse, hvis den

skattepligtige for indkomståret 2003 har foretaget maksimale skattemæssige

afskrivninger på aktiver omfattet af § 7, stk. 3, og § 8.

Stk. 5.

Uudnyttede underskud, jf. § 19, stk. 2, ved udgangen af

indkomståret 2003 fordeles mellem de koncessioner, der fra og med

indkomståret 2004 omfattes af henholdsvis kapitel 3 og 3 A.

Stk. 6.

Fusionsskattelovens § 8, stk. 6, finder ikke anvendelse på

underskud

omfattet af stk. 4 og underskud under stk. 5, som kan henføres til

kapitel 3 A ved udgangen af indkomståret 2003, hvis den skattepligtige er

modtagende selskab i den pågældende fusion, spaltning eller tilførsel af

aktiver.

§ 27 B.

Ved statens indtræden den 9. juli 2012 som partner i DUCs aktiviteter

vedrørende eneretsbevillingen og statens overtagelse af en andel på 20 pct.

af DUCs produktionsanlæg m.v., der anvendes til aktiviteter i henhold til

eneretsbevillingen, jf. aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og

erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8.

juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks

undergrund,

gælder reglerne i 2.-5. pkt. Afståelsestidspunktet i skattemæssig henseende

er den 9. juli 2012. Der beregnes ikke skattemæssig fortjeneste eller tab

vedrørende de overdragne aktiver og passiver. Partnerne i DUC beholder 80

pct. af afskrivningsgrundlag og 80 pct. af andre skattemæssige værdier

vedrørende aktiver og passiver, som staten overtager en andel af. Afståelsen

påvirker ikke grundlaget for kulbrintefradrag eller eventuelle uudnyttede

underskud hos partnerne i DUC og kan ikke danne grundlag for afskrivning.

Stk. 2.

Pr. 8.

juli 2012 opgør partnerne i DUC de enkelte afskrivningssaldi, som saldiene

ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for

driftsmidler og skibe, der er anskaffet i perioden 1. januar 2012 til og med

8. juli 2012 og med fradrag af salgssummen for skibe og driftsmidler, der er

solgt og leveret i denne periode. På disse saldi kan der foretages

afskrivninger for perioden 1. januar 2012 til og med 8. juli 2012. De

opgjorte afskrivninger efter 2. pkt. reduceres med 176/366. For perioden 9.

juli 2012 til og med 31. december 2012 kan partnerne foretage afskrivninger

på grundlag af 80 pct. af saldiene efter 1. pkt. med fradrag af 80 pct. af de

foretagne afskrivninger efter 3. pkt. og med tillæg af anskaffelsessummen for

driftsmidler og skibe, der er anskaffet i perioden 9. juli 2012 til og med

31. december 2012 og med fradrag af salgssummen for skibe og driftsmidler,

der er solgt og leveret i denne periode. De beregnede afskrivninger efter 4.

pkt. reduceres med 190/366. Summen af afskrivninger opgjort efter 3. og 5.

pkt. kan fradrages ved indkomstopgørelsen for 2012.

Stk. 3.

Det

årlige beløb svarende til 20 pct. af positiv skattepligtig indkomst opgjort

efter kapitel 2 med tillæg af nettorenteudgifter, som den skattepligtige skal

betale til staten i henhold til aftale af 29. september 2003 mellem økonomi-

og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af

8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks

undergrund, fradrages ved opgørelsen af den i § 4 nævnte skattepligtige

indkomst og kan ikke danne grundlag for afskrivning.

«

§ 2

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved

kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, som

ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, og senest ved

§ 38 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer:

§ 1.

-

- -

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

Skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, skal

indgive selvangivelse senest den 1. maj i året efter indkomståret.

1.

I

§ 1, stk. 3, § 2, stk. 1, 1.

pkt., § 11, stk. 3,

og

§ 12,

stk. 1

, ændres »kapitel 2 og 3« til: »kapitel 2 og 3 eller 3 A«.

§ 2.

Skattepligtige,

der er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, skatteansættes af

told- og skatteforvaltningen. Skattestyrelseslovens § 12 A finder

tilsvarende

anvendelse. Ansættelsen omfatter:

2.

I

§ 2, stk. 1, nr. 2,

og

§ 4, stk. 1, 1. pkt

., ændres

»kapitel 3« til: »kapitel 3 og 3 A«.

1)

særskilt indkomst

efter kulbrinteskattelovens kapitel 2;

2)

kulbrinteindkomst

efter kulbrinteskattelovens kapitel 3; anden indkomst, der er skattepligtig

her til landet.

Stk. 2.

- - -

§ 4.

Kulbrinteskat efter kulbrinteskattelovens kapitel 3 svares med foreløbige

beløb i to rater, som forfalder til betaling den 1. oktober i indkomståret og

den 1. juni i året efter indkomståret. Sidste rettidige betalingsdag er den

20. i forfaldsmåneden. Falder sidste rettidige betalingsdag på en helligdag

eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 2-4.

- - -

§ 5.

Skattepligtige skal til brug ved beregning og opkrævning af foreløbig

kulbrinteskat

give told- og skatteforvaltningen oplysning om den forventede

kulbrinteindkomst.

Told- og skatteforvaltningen udfærdiger skemaer, hvorpå oplysningerne gives.

3.

I

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes

efter »den forventede kulbrinteindkomst«: »og de forventede rørlednings- og

dispensationsafgifter omfattet af kulbrinteskattelovens § 20 B,

stk. 4«.

Stk. 2-3.

- - -

§ 11.

- - -

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

Skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, skal

opbevare regnskaber med tilhørende bilag i 15 år efter udløbet af det

pågældende indkomstår.

§ 12.

Told- og skatteforvaltningen udfærdiger selvangivelsesskemaer, som skal

benyttes af den skattepligtige ved selvangivelsen af indkomst, der er

omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3.

Stk. 2.

- - -

Officielle noter

2)

Inklusiv en forudsat statsdeltagelse på 20 pct. I Norge tildeles

statsdeltagelsen ikke med en fast andel ved hver udbudsrunde, og derfor

svinger

statsdeltagelsen fra koncession til koncession.

3)

Inklusiv statsdeltagelse på 40 pct.

4)

Grundrente eller overnormal profit er defineret som bruttoindtægterne

fratrukket driftsudgifter til produktion, administration, transport,

forsikringer m.v. samt omkostninger til investeringer i driftsmidler og

efterforskning. Dvs. den profit som er tilbage efter aflønningen af alle

produktionsfaktorerne. Der vil normalt altid være en grundrente forbundet med

indvinding af udtømmelige naturressourcer som f.eks. olie og gas.

Lignende dokumenter