1988 LSF 178 FORSLAG TIL LOV OM VOKSENUDDANNELSESSTØTTE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Formål og almindelige betingelser
§ 1. Loven har til formål gennem tildeling af støtte til voksenuddannelse
at skabe økonomisk grundlag for, at voksne med kortvarig uddannelse får
mulighed for at deltage i undervisning i arbejdstiden.
§ 2. Kulturministeren kan yde støtte til deltagelse i almendannende eller
erhvervsrettet voksenundervisning i arbejdstiden til personer, der
1) er lønmodtagere eller har anden erhvervsindtægt end lønindtægt,
2) har haft mindst 1/2 års beskæftigelse på fuld tid eller dertil svarende
deltid hos nuværende arbejdsgiver,
3) er i alderen 25-60 år,
4) har en kortvarig skoleuddannelse og
5) har en kortvarig eller ingen erhvervsuddannelse.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om prioritering af
ansøgerne.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler for opgørelsen af
beskæftigelsestiden for personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med
arbejdsministeren og undervisnings- og forskningsministeren regler om, hvilke
undervisnings- og uddannelsestilbud der er omfattet af støtteordningen.
§ 3. Uddannelsesstøtten ydes som kompensation for det indtægtstab, den
uddannelsessøgende har ved at deltage i undervisning i arbejdstiden. Modtager
den uddannelsessøgende løn under uddannelsesforløbet, ydes støtten til
arbejdsgiveren. Støtten svarer til højeste sats for arbejdsløshedsdagpenge.
For deltidsundervisning nedsættes støtten forholdsmæssigt.
Stk. 2. Voksenuddannelsesstøtte kan ikke ydes til personer, der i
uddannelsesperioden modtager uddannelsesydelse, iværksætterydelse, Statens
Uddannelsesstøtte eller anden lignende offentlig ydelse.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan deltagere i kurser på
folkehøjskoler, husholdningsskoler og landbrugsskoler modtage elevstøtte i
henhold til reglerne i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler,
Læs alt
husholdningsskoler og efterskoler.
§ 4. Uddannelsesstøtte kan ydes i sammenlagt mindst 1 uge og højst 16 uger
på fuld tid eller dertil svarende deltid til deltagelse i undervisnings- og
uddannelsesforløb, der afvikles inden for en periode på 2 år.
Stk. 2. Støtten ydes til fravær i forbindelse med deltagelse i mindst 6
undervisningstimer om ugen.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at der ydes støtte til
forberedelse i forbindelse med undervisning.
Stk. 4. Det er en forudsætning for modtagelse af uddannelsesstøtte, at
deltageren følger undervisningen, medmindre den pågældende har haft lovligt
forfald. Ophører deltagelse i uddannelsesforløbet, bortfalder retten til
støtte for den resterende del af undervisningsperioden.
Stk. 5. Den, der mod bedre vidende uberettiget har modtaget
uddannelsesstøtte, skal tilbagebetale beløbet.
Stk. 6. Når særlige forhold taler derfor, kan kulturministeren fravige
bestemmelsen i stk. 5.
§ 5. Lovens bestemmelser kan ikke fraviges ved aftale til skade for den
uddannelsessøgende.
Administration
§ 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om lovens administration,
herunder om ansøgning, tildeling og udbetaling af uddannelsesstøtten.
Ministeren kan som led heri fastsætte regler om, at arbejdsgiveren skal
foretage udbetaling af uddannelsesstøtte til lønmodtagere.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at ansøgere,
arbejdsgivere eller offentlige myndigheder skal afgive oplysninger, der er
nødvendige for tildeling af uddannelsesstøtte.
§ 7. Kulturministeren kan bemyndige Direktoratet for Folkeoplysning, Frie
Grundskoler m.v. til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at
klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk.
1, herunder om, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 8. Kulturministeren nedsætter et voksenuddannelsesråd, der skal rådgive
ministeren om arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske spørgsmål af væsentlig
betydning for lovens gennemførelse. Rådet beskikkes for en periode af 3 år.
Stk. 2. Rådets formand udpeges af kulturministeren. Rådets øvrige
medlemmer udpeges af kulturministeren efter indstilling fra:
Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Dansk Folkeoplysnings Samråd, De danske
Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger, Håndværksrådet, Butikshandlens Fællesråd, Kommunernes
Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark. Endvidere udpeger
arbejdsministeren og kulturministeren hver 2 medlemmer og finansministeren,
undervisnings- og forskningsministeren og socialministeren hver 1 medlem til
rådet. Kulturministeren kan supplere rådet med indtil 4 personligt udpegede
medlemmer.
Ikrafttræden m.v.
§ 9. Loven træder i kraft den 1. oktober 1989.
Stk. 2. Kulturministeren fremsætter forslag for Folketinget om revision af
loven senest i folketingsåret 1991-92. § 10. Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Formål og almindelige betingelser
§ 1. Loven har til formål gennem tildeling af støtte til voksenuddannelse,
at skabe økonomisk grundlag for, at voksne med kortvarig uddannelse får
mulighed for at deltage i undervisning i arbejdstiden.
§ 2. Kulturministeren kan yde støtte til deltagelse i almendannende eller
erhvervsrettet voksenundervisning i arbejdstiden til personer, der
1) er lønmodtagere eller har anden erhvervsindtægt end lønindtægt,
2) har haft mindst 1/2 års beskæftigelse på fuld tid eller dertil svarende
deltid, hos nuværende arbejdsgiver,
3) er i alderen 25-60 år,
4) har en kortvarig skoleuddannelse, og
5) har en kortvarig eller ingen erhvervsuddannelse.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om prioritering af
ansøgerne.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler for opgørelsen af
beskæftigelsestiden for personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med
arbejdsministeren og undervisnings- og forskningsministeren regler om, hvilke
undervisnings- og uddannelsestilbud der er omfattet af støtteordningen.
§ 3. Uddannelsesstøtten ydes som kompensation for det indtægtstab, den
uddannelsessøgende har ved at deltage i undervisning i arbejdstiden. Modtager
den uddannelsessøgende løn under uddannelsesforløbet, ydes støtten til
arbejdsgiveren. Støtten svarer til højeste sats for arbejdsløshedsdagpenge.
For deltidsundervisning nedsættes støtten forholdsmæssigt.
Stk. 2. Voksenuddannelsesstøtte kan ikke ydes til personer, der i
uddannelsesperioden modtager uddannelsesydelse, iværksætterydelse, statens
uddannelsesstøtte eller anden lignende offentlig ydelse.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan deltagere i kurser på
folkehøjskoler, husholdningsskoler og landbrugsskoler modtage elevstøtte i
henhold til reglerne i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler,
husholdningsskoler og efterskoler.
§ 4. Uddannelsesstøtte kan ydes i sammenlagt mindst 1 uge og højst 16 uger
på fuld tid eller dertil svarende deltid til deltagelse i undervisnings- og
uddannelsesforløb, der afvikles inden for en periode på 2 år.
Stk. 2. Støtten ydes til fravær i forbindelse med deltagelse i mindst 6
undervisningstimer om ugen.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at der ydes støtte til
forberedelse i forbindelse med undervisning.
Stk. 4. Det er en forudsætning for modtagelse af uddannelsesstøtte, at
deltageren følger undervisningen, medmindre den pågældende har haft lovligt
forfald. Ophører deltagelse i uddannelsesforløbet, bortfalder retten til
støtte for den resterende del af undervisningsperioden.
Stk. 5. Den, der mod bedre vidende uberettiget har modtaget
uddannelsesstøtte, skal tilbagebetale beløbet.
Stk. 6. Når særlige forhold taler derfor, kan kulturministeren fravige
bestemmelsen i stk. 5.
§ 5. Lovens bestemmelser kan ikke fraviges ved aftale til skade for den
uddannelsessøgende.
Administration
§ 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om lovens administration,
herunder om ansøgning, tildeling og udbetaling af uddannelsesstøtten.
Ministeren kan som led heri fastsætte regler om, at arbejdsgiveren skal
foretage udbetaling af uddannelsesstøtte til lønmodtagere.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at ansøgere,
arbejdsgivere eller offentlige myndigheder skal afgive oplysninger, der er
nødvendige for tildeling af uddannelsesstøtte.
§ 7. Kulturministeren kan bemyndige Direktoratet for Folkeoplysning, Frie
Grundskoler m.v. til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at
klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk.
1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 8. Kulturministeren nedsætter et voksenuddannelsesråd, der skal rådgive
ministeren om arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske spørgsmål af væsentlig
betydning for lovens gennemførelse. Rådet beskikkes for en periode af 3 år.
Stk. 2. Rådets formand udpeges af kulturministeren. Rådets øvrige
medlemmer udpeges af kulturministeren efter indstilling fra:
Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Dansk Folkeoplysnings Samråd, De danske
Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger, Håndværksrådet, Butikshandlens Fællesråd, Kommunernes
Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark. Endvidere udpeger
arbejdsministeren og kulturministeren hver 2 medlemmer, og finansministeren,
undervisnings- og forskningsministeren og socialministeren hver 1 medlem til
rådet. Kulturministeren kan supplere rådet med indtil 4 personligt udpegede
medlemmer.
Ikrafttræden m.v.
§ 9. Loven træder i kraft den 1. august 1989.
Stk. 2. Kulturministeren fremsætter forslag for Folketinget om revision af
loven senest i folketingsåret 1991-92. § 10. Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I 1984 vedtog Folketinget en beslutning om et 10-punkts program for
voksenundervisning og folkeoplysning, hvori regeringen opfordres til at
forbedre rammerne for udviklingen af voksenundervisningen og folkeoplysningen
samt øge voksnes muligheder for at deltage heri. Programmet er siden fulgt
op på forskellig måde.
Inden for folkeoplysningen blev der i 1985 igangsat et omfattende forsøgs-
og udviklingsarbejde, og der blev nedsat et folkeoplysningsudvalg, der fik
til opgave at udarbejde en ny lov om tilskud til folkeoplysning til afløsning
af fritidsundervisningsloven. Folkeoplysningsudvalget afslutter sit arbejde i
foråret 1989 og det forventes at forslag til en ny lov om tilskud til
folkeoplysning vil blive fremsat i folketingssamlingen 1989/90.
Inden for den prøveforberedende enkeltfagsundervisning blev der
ligeledes iværksat et omfattende forsøgsarbejde med henblik på at forberede
en ny lovgivning på området, der skal skabe en egentlig voksenuddannelse med
egen identitet, frigjort fra folkeskolens læseplaner og prøveformer. Forslag
til lov om almen voksenuddannelse fremsættes for folketinget i januar 1989.
På det erhvervsrettede område vedtog Folketinget i juni 1985 lov om
efteruddannelse, hvis kursusaktiviteter, der modsvarer virksomhedernes behov
for kvalifikationer, henvender sig til såvel selvstændige som ansatte i
gruppen mellem faglærte og akademikere, og til faglærte, der skal opskoles.
Den 1. august 1986 trådte en ændring af arbejdsløshedsforsikringsloven i
kraft. Ændringen indebar en udvidet adgang for dagpengemodtagere til at
bevare dagpengeretten ved deltagelse i undervisning. Der er endvidere sket en
betydelig udvidelse af langtidsledige dagpengemodtageres adgang til at
deltage i undervisning ved lov nr. 291 af 21. juni 1985 om arbejdstilbud til
ledige og ved den seneste ændring af denne lov vedtaget 16. december 1988
(L55).
Formålet med lovforslaget.
Forslaget til lov om voksenuddannelsesstøtte skal ses som en yderligere
opfølgning af 10-punkts programmet, herunder især pkt. 6, hvorefter der skal
sikres økonomiske og arbejdsmæssige betingelser for deltagelse i
voksenuddannelse i arbejdstiden.
Deltagelse i undervisning og uddannelse som voksen kan indebære betydelige
økonomiske og arbejdsmæssige problemer, der er af en anden karakter end det
er tilfældet med deltagelse i en ung alder, idet man som regel vil være
bundet af f.eks. familie- og boligmæssige forpligtelser.
Mange voksne, som har en kort uddannelse, kan opleve det som meget
utilfredsstillende, at de hverken økonomisk eller arbejdsmæssigt har mulighed
for at gennemføre en uddannelse, som kunne bringe dem ind i andre livsbaner.
Lovforslaget har derfor til formål at skabe økonomisk grundlag for, at
voksne med kortvarig skole- og erhvervsuddannelse, får mulighed for at
deltage i almendannende og erhvervsrettet undervisning i arbejdstiden.
Lovens sigte er samtidig at øge den enkeltes mulighed for at udvikle sig
personligt og forbedre eller supplere sin skole- og erhvervsuddannelse, samt
at sikre et tilstrækkeligt udbud af kvalificeret arbejdskraft og rette op på
de eksisterende uddannelsesmæssige forskelle i samfundet.
Som i 10-punkts programmet prioriteres det folkeoplysende element og den
brede almendannende voksenundervisning højt.
Forslaget sigter samtidig mod en mere direkte erhvervsrettet kvalificering
af arbejdsstyrken.
1990'erne vil være en periode, hvor tilgangen af nyuddannet arbejdskraft
vil være aftagende, og fremtidens udfordringer kan derfor ikke klares alene
ved at satse på unge mennesker med nye uddannelser. Der må samtidig satses på
en løbende kvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke gennem et
fremadrettet efter- og videreuddannelsessystem.
Den teknologiske udvikling medfører bl.a. behov for brede almene
kundskaber, der kan give indsigt i den samlede arbejdsproces, og forståelse
for metodearbejde og kvalitetskontrol. Der er således behov for, at
uddannelsernes alment faglige indhold udbygges og forbedres.
Uddannelsesforskelle i samfundet.
Det skønnes, at der idag er omkring 800.000 lønmodtagere og arbejdsløse,
som alene har 7 års formel skolegang, og at der er ca. 1 mio. voksne på
arbejdsmarkedet, som ikke har fået en grundlæggende erhvervsuddannelse efter
folkeskolen. Disse personer er den primære målgruppe for lovforslaget.
Der eksisterer ganske vist omfattende efter- og videreuddannelsestilbud i
Danmark. Det har imidlertid vist sig, at denne efter- og
videreuddannelsesvirksomhed overvejende benyttes af medarbejdere, der i
forvejen har en erhvervsuddannelse.
Folkeoplysningen rekrutterer brede grupper fra det danske samfund, ligesom
enkeltfagskurserne på grundlæggende niveau har mange deltagere med en kort
formel skoleuddannelse.
Det må imidlertid konstateres, at også for den almene voksenuddannelse og
for folkeoplysningen som helhed er det de i forvejen længerevarende
uddannede, der er i flertal blandt deltagerne.
Et yderligere sigte med lovforslaget er derfor at udligne disse
uddannelsesmæssige forskelle, ved at medvirke til, at de kortuddannede, der
ikke fik uddannelseschancen som børn og unge, nu får mulighed for at få
suppleret deres kundskaber.
Uddannelsestilbudene.
En bærende ide i støtteordningen er, at deltagerne skal have frihed til at
vælge den undervisning og uddannelse, der bedst stemmer med den pågældendes
ønsker.
Der foretages i forbindelse med lovforslaget en nærmere afgrænsning af de
uddannelses- og undervisningstilbud, hvortil der kan ydes støtte. Inden for
disse rammer kan deltageren frit vælge den ønskede uddannelse. Det er
væsentligt at pointere, at retten til selv at vælge uddannelse ikke ved
forudgående aftale kan fraviges.
En bred vifte af de eksisterende offentlige og private almendannende og
erhvervsrettede undervisnings- og uddannelsestilbud vil stå til rådighed for
de uddannelsessøgende. Folkeoplysende undervisning samt undervisning af almen
og erhvervsrettet kompetencegivende karakter vil indgå i ordningen.
Støtteordningen er baseret på en udnyttelse af de eksisterende
uddannelsestilbud.
Der vil imidlertid samtidig være behov for udvikling af nye
uddannelsestilbud, der skal være attraktive for ordningens primære målgruppe.
Det drejer sig bl.a. om tilrettelæggelse af uddannelser, der kombinerer den
almene og den erhvervsrettede undervisning.
Der eksisterer traditionelt en stærk sektoropdeling mellem de almene og de
erhvervsrettede uddannelsesområder. Det forventes, at de lokale og regionale
uddannelsesinstitutioner og myndigheder gennem samarbejde formår at nedbryde
de eksisterende barrierer for tilrettelæggelse af hensigtsmæssige tilbud.
Uddannelsesorlovsordninger i andre europæiske lande.
Med ILO's konvention nr. 140 og henstilling nr. 148 om betalt
uddannelsesorlov fra 1974, blev voksenuddannelse sat i forhold til
arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål.
En række europæiske lande har ratificeret ILO-konventionen, og indført
ordninger om uddannelsesorlov med økonomisk støtte. Det gælder f.eks.
England, Frankrig, Sverige, Vesttyskland, Holland og Spanien. Andre lande,
Belgien, Luxemburg, Norge og Italien, har indført lignende ordninger uden at
have ratificeret konventionen.
Fælles for de fleste af ordningerne er, at man er startet på et lavt
niveau, men efterhånden er ordningerne blevet udbygget, idet
voksenuddannelsen prioriteres stadig højere.
Især fra Sverige, der indførte betalt uddannelsesorlov i 1975, foreligger
der et omfattende erfaringsmateriale, der bl.a. peger på, at en fortsat
udvikling af voksenundervisningens indhold, pædagogik og organisation er en
afgørende betingelse for, at reformen får en tilstrækkelig gennemslagskraft
over for dens primære målgruppe.
Aftalt ret til fravær.
Ret til fravær til deltagelse i uddannelse i arbejdstiden, bør efter
regeringens opfattelse aftales mellem arbejdsmarkedets parter, og regeringen
finder det derfor ikke rigtigt at fremsætte lovforslag om generel adgang til
uddannelsesorlov, der griber ind i bestående overenskomster. Den orlov, der
vil være nødvendig for deltagelse i uddannelse i henhold til denne lovs
bestemmelser, må derfor i ordningens indledende fase bero på frivillig aftale
mellem den enkelte lønmodtager og arbejdsgiveren.
Orlovsmuligheden kan også sikres ved frivillige aftaler, der omfatter alle
lønmodtagere på en virksomhed eller inden for en bestemt branche.
Regeringens ønske om at fremme ordninger, der bygger på frivillige aftaler
mellem arbejdsmarkedets parter, skal dels ses i lyset af de begrænsede
midler, der er afsat til igangsættelse af støtteordningen, dels som et
incitament for arbejdsmarkedets parter til på længere sigt at indgå aftaler
om orlovsret og støttemuligheder i kommende overenskomster.
Administrative og økonomiske konsekvenser.
Støtten til voksenuddannelse iværksættes gradvis, som en landsdækkende
foranstaltning.
Kulturministeren har det overordnede ansvar for styringen af
støtteordningen, og i igangsætningsfasen vil administrationen blive varetaget
af Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v.
Der nedsættes et voksenuddannelsesråd med deltagelse af arbejdsmarkedets
parter og andre berørte organisationer, institutioner og myndigheder, der
skal rådgive kulturministeren om arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske
spørgsmål i forbindelse med lovens gennemførelse.
Til ordningens igangsættelse er der på finansloven for 1989 afsat 50 mio.
kr., svarende til ca. 20.000 deltageruger, (ca. 400 årselever) med en
løngodtgørelse svarende til den højeste sats for arbejdsløshedsdagpenge.
Statstilskuddet til uddannelsesstøtten tænkes videreført på finanslovene for
1990 og 1991.
Regeringen er af den opfattelse, at arbejdsmarkedets parter på længere
sigt bør medvirke ved finansieringen af voksenuddannelsesstøtten, men mener
at spørgsmålet herom, ligesom spørgsmålet om generel ret til fravær i
forbindelse med undervisningen, bør overlades til aftale mellem
arbejdsmarkedets parter.
Udgifterne i forbindelse med uddannelsernes drift finansieres efter de
gældende regler på området, herunder de eksisterende bestemmelser om
deltagerbetaling m.v.
Udgifterne ved undervisning af ca. 400 årselever ville med en
gennemsnitsudgift på omkring 45.000 kr. pr. årselev udgøre 18 mio. kr.
ligeligt fordelt på uddannelser under henholdsvis Arbejdsministeriet,
Undervisningsministeriet og Kulturministeriet.
I den indledende fase, hvor et relativt begrænset antal deltagere spredes
over et stort antal undervisnings- og uddannelsestilbud under de tre
ministerområder, må det forventes, at en del af de uddannelsessøgende vil
kunne optages inden for det eksisterende system uden ekstra omkostninger.
Det kan samtidig forventes, at en del af de beløb, der bevilges til
voksenuddannelsesstøtte, vil indebære besparelser på statens udgifter på
dagpengeområdet.
Uddannelsesstøtten skal primært anvendes til løngodtgørelse for de
uddannelsessøgende, men bevillingerne vil også i et begrænset omfang kunne
anvendes til ordningens administration, samt til erfaringsindsamling,
information og udvikling af nye uddannelsestilbud.
Af bevillingen på 50 mio. kr. påregnes 46 mio. kr. anvendt til
løngodtgørelse til deltagerne i støtteordningen. Indtil 1 mio. kr. tænkes
anvendt til information og løbende evaluering, og ca. 2 mio. kr. til støtte
til udvikling af nye uddannelsestilbud, der især imødekommer
uddannelsesbehovene blandt ordningens primære målgruppe.
Det er hensigten i videst muligt omfang at søge de nødvendige
personalemæssige ressourcer tilvejebragt gennem omprioriteringer af
arbejdsopgaverne i Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v.,
men det vil være nødvendigt, at der af bevillingen på 50 mio. kr. anvendes 1
mio. kr. til en forhøjelse af direktoratets driftsbevillinger under
finanslovens § 21.01.03, heraf en forhøjelse af lønsummen med 750.000 kr.
svarende til 4 årsværk.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Arbejdsledige er ikke omfattet af lovforslagets bestemmelser, idet deres
uddannelsesbehov i vidt omfang må anses for tilgodeset gennem de gældende
regler om uddannelses- og beskæftigelsesmæssige foranstaltninger mod
arbejdsløsheden, de seneste ændringer af arbejdstilbudsloven, hvorved
langtidslediges uddannelsesmuligheder er blevet styrket væsentligt, samt den
sociale lovgivning.
Adgangen til at deltage i undervisning i arbejdstiden aftales mellem
lønmodtageren og arbejdsgiveren, eventuelt ved aftale mellem arbejdsgiveren
og de ansatte på virksomheden.
Den primære målgruppe for loven er den store gruppe af voksne, der alene
har 7-8 års formel skolegang som uddannelsesmæssig baggrund, idet
undervisningspligten først med virkning fra den 1. april 1972 blev udvidet
fra 7 til 9 år.
Den nedre aldersgrænse på 25 år er valgt, fordi det må antages, at
personer under 25 år har haft mindst 9 års formel skolegang.
Såvel lønmodtagere som selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende
ægtefæller er omfattet af loven. Der er i første række tænkt på de mindre,
selvstændige, håndværkere, butiksindehavere, landmænd, fiskere m.v., og
disses medarbejdende ægtefæller, hvor firmaet eller bedriften drives af
indehaveren selv, eventuelt med bistand fra ægtefællen og enkelte
medarbejdere. Spørgsmålet om afgrænsningen af personer, der betragtes som
selvstændige erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefæller, afgøres i
henhold til de afgrænsningsbestemmelser, der er gældende på
skattelovgivningens område.
Det er en betingelse for at opnå uddannelsesstøtte, at ansøgeren har haft
beskæftigelse i mindst 1/2 år på fuld tid eller dertil svarende deltid hos
den nuværende arbejdsgiver.
Der er ikke opstillet krav om yderligere arbejdsmarkedstilknytning, idet
det må formodes at aldersgrænsen ved 25 år sikrer, at langt den overvejende
del af de støtteberettigede vil have haft beskæftigelse eller anden form for
arbejdsmarkedstilknytning i mindst 5 år.
Ad stk. 2 og 3
Hvis antallet af relevante ansøgninger vil indebære en overskridelse af
det beløb, der er til rådighed for voksenuddannelsesstøtten, foretages en
prioritering blandt ansøgerne efter retningslinier fastsat af
kulturministeren.
Arbejdsgiveren attesterer, at kravet til den ansattes beskæftigelse er
opfyldt.
Kulturministeren fastsætter regler for, hvorledes beskæftigelseskravet for
selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller skal opgøres og
dokumenteres.
Ad stk. 4
Deltagerne kan, inden for rammer fastsat af kulturministeren, frit vælge
den undervisning og uddannelse, der bedst stemmer med den pågældendes ønsker.
Der bliver tale om et bredt udbud af de eksisterende offentlige og private
almendannende og erhvervsrettede uddannelsestilbud.
De væsentligste undervisningsområder der medtages, vil være
enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau og HF-niveau, dele af
fritidsundervisningslovens undervisningstilbud, folkehøjskolernes og
daghøjskolernes kurser samt enkeltfagskurser, efteruddannelseskurser og anden
kursusvirksomhed på handelsskoler og tekniske skoler. Også
arbejdsmarkedsuddannelserne vil indgå i ordningen i det omfang, der ikke vil
være mulighed for at modtage støtte i henhold til de gældende regler om
godtgørelse ved deltagelse i denne uddannelsestype. Dette vil især være
aktuelt for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller.
Til § 3
Uddannelsesstøtten svarer til den højeste sats for arbejdsløshedsdagpenge.
Den faste støttesats er valgt ud fra ønsket om at sikre den enklest mulige
administration.
Uddannelsesstøtten skal opfattes som et supplement til, og som en
udbygning af de støtteordninger, der allerede foreligger. Det er således ikke
tanken, at støtten skal kunne erstatte de godtgørelsesordninger, som allerede
eksisterer inden for arbejdslivet, såvel i offentligt som i privat regi.
Eksempelvis kan voksenuddannelsesstøtten således alene udbetales til
deltagere i arbejdsmarkedsuddannelserne, der ikke er berettigede til
arbejdsmarkedsuddannelsernes godtgørelse.
Der er intet til hinder for, at deltagere, der får uddannelsesstøtte i
forbindelse med deltagelse i kurser på folkehøjskoler, husholdningsskoler
eller landbrugsskoler, modtager elevstøtte i henhold til de gældende regler
herom i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og
efterskoler, jf. bekendtgørelse om elevstøtte til elever på de frie
kostskoler, hvorved de uddannelsessøgende stilles på lige fod med de frie
kostskolers øvrige elever.
Ej heller tilskud fra kommuner eller andre, til nedbringelse af
elevbetalingen ved deltagelse i f.eks. daghøjskolekurser eller
heltidsundervisning i henhold til fritidsundervisningsloven, influerer på
uddannelsesstøtten.
Til § 4
Uddannelsesstøtten kan gives til deltagelse i kurser af forskellig længde
i op til 16 uger på fuld tid, ligesom der er mulighed for at deltage i
undervisning nogle enkelte timer om ugen i et forholdsmæssigt længere
tidsrum.
Den nedre grænse for det ugentlige antal undervisningstimer er fastsat,
fordi ganske kortvarige undervisningstilbud må kunne klares i fritiden. Også
for at begrænse administrationen af ordningen har man valgt en nedre
timegrænse.
Der vil blive udarbejdet regler, der angiver det anslåede behov for fravær
med voksenuddannelsesstøtte ved de forskellige typer af undervisning, således
at der tages højde for en vis forberedelsestid.
Har nogen uberettiget modtaget uddannelsesstøtten, skal beløbet
tilbagebetales. Er der afgivet urigtige oplysninger ved ansøgningen om
uddannelsesstøtten, der er af betydning for støttebeløbets tilkendelse,
bringes straffelovens almindelige bestemmelser i anvendelse.
Til § 5
Lovens bestemmelser kan opfyldes og suppleres gennem aftaler på
arbejdsmarkedet til fordel for de af loven omfattede personer, men kan ikke
ved forudgående aftale fraviges til skade for disse. Især skal deltagernes
frihed til selv at vælge den ønskede uddannelse fremhæves.
Til § 6
Kulturministeren er ansvarlig for styring og administration af lovens
bestemmelser. I ordningens indledende fase varetages de administrative
opgaver af Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. Der
påregnes indkaldt ansøgninger om voksenuddannelsesstøtte mindst 2 gange om
året til bestemte frister.
Det er tanken, at arbejdsgiveren skal medvirke ved de månedlige
udbetalinger af uddannelsesstøtten til de ansatte lønmodtagere.
Ansøgere, deres arbejdsgiver og andre kan pålægges pligt til at give de
fornødne oplysninger for tildeling af voksenuddannelsesstøtten.
Har disse afgivet urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med
ansøgningen, der er af betydning for tilkendelse af støtten, anvendes
straffelovens almindelige bestemmelser.
Til § 8
Der vil være behov for at drage nytte af den ekspertise, der findes hos de
berørte organisationer, myndigheder og institutioner. Kulturministeren
nedsætter derfor et bredt sammensat voksenuddannelsesråd, der får til opgave
at rådgive ministeren om arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske spørgsmål af
væsentlig betydning for lovens gennemførelse.
Der tænkes bl.a. på rådgivning og vejledning om udvikling af nye relevante
uddannelsestilbud. Endvidere er det tanken at rådet skal inddrages i den
løbende evaluering af voksenuddannelsesstøtteordningen, der bl.a. skal danne
baggrund for lovens revision i folketingsåret 1991-92.
Ved sammensætningen af rådet vil der blive tilstræbt paritet mellem
antallet af medlemmer der repræsenterer arbejdsmarkedets parter.
Til § 9
Loven foreslås taget op til revision i folketingsåret 1991-92, idet
regeringen forventer at arbejdsmarkedets parter i forbindelse med
overenskomstforhandlingerne i 1991 når til enighed om spørgsmålet om de
uddannelsessøgendes ret til orlov i forbindelse med uddannelse i
arbejdstiden, og ligeledes indgår aftale om bidrag til ordningens
finansiering efter 1. januar 1992.
Endvidere vil der sandsynligvis være behov for en revision af loven på
baggrund af de erfaringer, der indhøstes med støtteordningen indtil udgangen
af 1991.
Efter 2. behandling den 16. maj 1989
Formål og almindelige betingelser
§ 1. Loven har til formål gennem tildeling af støtte til voksenuddannelse
at skabe økonomisk grundlag for, at voksne med kortvarig uddannelse får
mulighed for at deltage i undervisning i arbejdstiden.
§ 2. Kulturministeren kan yde støtte til deltagelse i almendannende eller
erhvervsrettet voksenundervisning i arbejdstiden til personer, der
1) er lønmodtagere eller har anden erhvervsindtægt end lønindtægt,
2) har haft mindst 1/2 års beskæftigelse på fuld tid eller dertil svarende
deltid hos nuværende arbejdsgiver,
3) er i alderen 25-60 år,
4) har en kortvarig skoleuddannelse og
5) har en kortvarig eller ingen erhvervsuddannelse.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om prioritering af
ansøgerne.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler for opgørelsen af
beskæftigelsestiden for personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med
arbejdsministeren og undervisnings- og forskningsministeren regler om, hvilke
undervisnings- og uddannelsestilbud der er omfattet af støtteordningen.
§ 3. Uddannelsesstøtten ydes som kompensation for det indtægtstab, den
uddannelsessøgende har ved at deltage i undervisning i arbejdstiden. Modtager
den uddannelsessøgende løn under uddannelsesforløbet, ydes støtten til
arbejdsgiveren. Støtten svarer til højeste sats for arbejdsløshedsdagpenge.
For deltidsundervisning nedsættes støtten forholdsmæssigt.
Stk. 2. Voksenuddannelsesstøtte kan ikke ydes til personer, der i
uddannelsesperioden modtager uddannelsesydelse, iværksætterydelse, Statens
Uddannelsesstøtte eller anden lignende offentlig ydelse.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan deltagere i kurser på
folkehøjskoler, husholdningsskoler og landbrugsskoler modtage elevstøtte i
henhold til reglerne i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler,
husholdningsskoler og efterskoler.
§ 4. Uddannelsesstøtte kan ydes i sammenlagt mindst 1 uge og højst 16 uger
på fuld tid eller dertil svarende deltid til deltagelse i undervisnings- og
uddannelsesforløb, der afvikles inden for en periode på 2 år.
Stk. 2. Støtten ydes til fravær i forbindelse med deltagelse i mindst 6
undervisningstimer om ugen.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at der ydes støtte til
forberedelse i forbindelse med undervisning.
Stk. 4. Det er en forudsætning for modtagelse af uddannelsesstøtte, at
deltageren følger undervisningen, medmindre den pågældende har haft lovligt
forfald. Ophører deltagelse i uddannelsesforløbet, bortfalder retten til
støtte for den resterende del af undervisningsperioden.
Stk. 5. Den, der mod bedre vidende uberettiget har modtaget
uddannelsesstøtte, skal tilbagebetale beløbet.
Stk. 6. Når særlige forhold taler derfor, kan kulturministeren fravige
bestemmelsen i stk. 5.
§ 5. Lovens bestemmelser kan ikke fraviges ved aftale til skade for den
uddannelsessøgende.
Administration
§ 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om lovens administration,
herunder om ansøgning, tildeling og udbetaling af uddannelsesstøtten.
Ministeren kan som led heri fastsætte regler om, at arbejdsgiveren skal
foretage udbetaling af uddannelsesstøtte til lønmodtagere.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at ansøgere,
arbejdsgivere eller offentlige myndigheder skal afgive oplysninger, der er
nødvendige for tildeling af uddannelsesstøtte.
§ 7. Kulturministeren kan bemyndige Direktoratet for Folkeoplysning, Frie
Grundskoler m.v. til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at
klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk.
1, herunder om, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 8. Kulturministeren nedsætter et voksenuddannelsesråd, der skal rådgive
ministeren om arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske spørgsmål af væsentlig
betydning for lovens gennemførelse. Rådet beskikkes for en periode af 3 år.
Stk. 2. Rådets formand udpeges af kulturministeren. Rådets øvrige
medlemmer udpeges af kulturministeren efter indstilling fra:
Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Dansk Folkeoplysnings Samråd, De danske
Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger, Håndværksrådet, Butikshandlens Fællesråd, Kommunernes
Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark. Endvidere udpeger
arbejdsministeren og kulturministeren hver 2 medlemmer og finansministeren,
undervisnings- og forskningsministeren og socialministeren hver 1 medlem til
rådet. Kulturministeren kan supplere rådet med indtil 4 personligt udpegede
medlemmer.
Ikrafttræden m.v.
§ 9. Loven træder i kraft den 1. oktober 1989.
Stk. 2. Kulturministeren fremsætter forslag for Folketinget om revision af
loven senest i folketingsåret 1991-92. § 10. Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 343 FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL VOKSENUDDANNELSE Retsinformation · 5. august 1993
- 1991 LSF 298 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VOKSENUDDANNELSESSTØTTE (UDDANNELSE OG JOBROTATION FOR PRIVATANSATTE) Retsinformation · 25. juni 1992
- D.B.2.3.4 Undtagelse 2: Voksen- og videreuddannelser Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- 1987 BSF 107 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM RET TIL UDDANNELSESORLOV Retsinformation · 21. maj 1988
- 1987 BSF 108 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ETABLERING AF EN VOKSENUDDANNELSESFOND Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 BTL 178 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM VOKSENUDDANNELSESSTØTTE NR L 178 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juni 1989