Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 178 FORSLAG TIL LOV OM VOKSENUDDANNELSESSTØTTE

1988/1 LSF 178Lovforslag som fremsatFolketinget2. juni 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Formål og almindelige betingelser

§ 1. Loven har til formål gennem tildeling af støtte til voksenuddannelse

at skabe økonomisk grundlag for, at voksne med kortvarig uddannelse får

mulighed for at deltage i undervisning i arbejdstiden.

§ 2. Kulturministeren kan yde støtte til deltagelse i almendannende eller

erhvervsrettet voksenundervisning i arbejdstiden til personer, der

1) er lønmodtagere eller har anden erhvervsindtægt end lønindtægt,

2) har haft mindst 1/2 års beskæftigelse på fuld tid eller dertil svarende

deltid hos nuværende arbejdsgiver,

3) er i alderen 25-60 år,

4) har en kortvarig skoleuddannelse og

5) har en kortvarig eller ingen erhvervsuddannelse.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om prioritering af

ansøgerne.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler for opgørelsen af

beskæftigelsestiden for personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt.

Stk. 4. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med

arbejdsministeren og undervisnings- og forskningsministeren regler om, hvilke

undervisnings- og uddannelsestilbud der er omfattet af støtteordningen.

§ 3. Uddannelsesstøtten ydes som kompensation for det indtægtstab, den

uddannelsessøgende har ved at deltage i undervisning i arbejdstiden. Modtager

den uddannelsessøgende løn under uddannelsesforløbet, ydes støtten til

arbejdsgiveren. Støtten svarer til højeste sats for arbejdsløshedsdagpenge.

For deltidsundervisning nedsættes støtten forholdsmæssigt.

Stk. 2. Voksenuddannelsesstøtte kan ikke ydes til personer, der i

uddannelsesperioden modtager uddannelsesydelse, iværksætterydelse, Statens

Uddannelsesstøtte eller anden lignende offentlig ydelse.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan deltagere i kurser på

folkehøjskoler, husholdningsskoler og landbrugsskoler modtage elevstøtte i

henhold til reglerne i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler,

Læs alt

husholdningsskoler og efterskoler.

§ 4. Uddannelsesstøtte kan ydes i sammenlagt mindst 1 uge og højst 16 uger

på fuld tid eller dertil svarende deltid til deltagelse i undervisnings- og

uddannelsesforløb, der afvikles inden for en periode på 2 år.

Stk. 2. Støtten ydes til fravær i forbindelse med deltagelse i mindst 6

undervisningstimer om ugen.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at der ydes støtte til

forberedelse i forbindelse med undervisning.

Stk. 4. Det er en forudsætning for modtagelse af uddannelsesstøtte, at

deltageren følger undervisningen, medmindre den pågældende har haft lovligt

forfald. Ophører deltagelse i uddannelsesforløbet, bortfalder retten til

støtte for den resterende del af undervisningsperioden.

Stk. 5. Den, der mod bedre vidende uberettiget har modtaget

uddannelsesstøtte, skal tilbagebetale beløbet.

Stk. 6. Når særlige forhold taler derfor, kan kulturministeren fravige

bestemmelsen i stk. 5.

§ 5. Lovens bestemmelser kan ikke fraviges ved aftale til skade for den

uddannelsessøgende.

Administration

§ 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om lovens administration,

herunder om ansøgning, tildeling og udbetaling af uddannelsesstøtten.

Ministeren kan som led heri fastsætte regler om, at arbejdsgiveren skal

foretage udbetaling af uddannelsesstøtte til lønmodtagere.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at ansøgere,

arbejdsgivere eller offentlige myndigheder skal afgive oplysninger, der er

nødvendige for tildeling af uddannelsesstøtte.

§ 7. Kulturministeren kan bemyndige Direktoratet for Folkeoplysning, Frie

Grundskoler m.v. til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

ministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at

klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk.

1, herunder om, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 8. Kulturministeren nedsætter et voksenuddannelsesråd, der skal rådgive

ministeren om arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske spørgsmål af væsentlig

betydning for lovens gennemførelse. Rådet beskikkes for en periode af 3 år.

Stk. 2. Rådets formand udpeges af kulturministeren. Rådets øvrige

medlemmer udpeges af kulturministeren efter indstilling fra:

Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd, Dansk Folkeoplysnings Samråd, De danske

Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger, Håndværksrådet, Butikshandlens Fællesråd, Kommunernes

Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark. Endvidere udpeger

arbejdsministeren og kulturministeren hver 2 medlemmer og finansministeren,

undervisnings- og forskningsministeren og socialministeren hver 1 medlem til

rådet. Kulturministeren kan supplere rådet med indtil 4 personligt udpegede

medlemmer.

Ikrafttræden m.v.

§ 9. Loven træder i kraft den 1. oktober 1989.

Stk. 2. Kulturministeren fremsætter forslag for Folketinget om revision af

loven senest i folketingsåret 1991-92. § 10. Loven gælder ikke for Færøerne

og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Formål og almindelige betingelser

§ 1. Loven har til formål gennem tildeling af støtte til voksenuddannelse,

at skabe økonomisk grundlag for, at voksne med kortvarig uddannelse får

mulighed for at deltage i undervisning i arbejdstiden.

§ 2. Kulturministeren kan yde støtte til deltagelse i almendannende eller

erhvervsrettet voksenundervisning i arbejdstiden til personer, der

1) er lønmodtagere eller har anden erhvervsindtægt end lønindtægt,

2) har haft mindst 1/2 års beskæftigelse på fuld tid eller dertil svarende

deltid, hos nuværende arbejdsgiver,

3) er i alderen 25-60 år,

4) har en kortvarig skoleuddannelse, og

5) har en kortvarig eller ingen erhvervsuddannelse.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om prioritering af

ansøgerne.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler for opgørelsen af

beskæftigelsestiden for personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt.

Stk. 4. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med

arbejdsministeren og undervisnings- og forskningsministeren regler om, hvilke

undervisnings- og uddannelsestilbud der er omfattet af støtteordningen.

§ 3. Uddannelsesstøtten ydes som kompensation for det indtægtstab, den

uddannelsessøgende har ved at deltage i undervisning i arbejdstiden. Modtager

den uddannelsessøgende løn under uddannelsesforløbet, ydes støtten til

arbejdsgiveren. Støtten svarer til højeste sats for arbejdsløshedsdagpenge.

For deltidsundervisning nedsættes støtten forholdsmæssigt.

Stk. 2. Voksenuddannelsesstøtte kan ikke ydes til personer, der i

uddannelsesperioden modtager uddannelsesydelse, iværksætterydelse, statens

uddannelsesstøtte eller anden lignende offentlig ydelse.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan deltagere i kurser på

folkehøjskoler, husholdningsskoler og landbrugsskoler modtage elevstøtte i

henhold til reglerne i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler,

husholdningsskoler og efterskoler.

§ 4. Uddannelsesstøtte kan ydes i sammenlagt mindst 1 uge og højst 16 uger

på fuld tid eller dertil svarende deltid til deltagelse i undervisnings- og

uddannelsesforløb, der afvikles inden for en periode på 2 år.

Stk. 2. Støtten ydes til fravær i forbindelse med deltagelse i mindst 6

undervisningstimer om ugen.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at der ydes støtte til

forberedelse i forbindelse med undervisning.

Stk. 4. Det er en forudsætning for modtagelse af uddannelsesstøtte, at

deltageren følger undervisningen, medmindre den pågældende har haft lovligt

forfald. Ophører deltagelse i uddannelsesforløbet, bortfalder retten til

støtte for den resterende del af undervisningsperioden.

Stk. 5. Den, der mod bedre vidende uberettiget har modtaget

uddannelsesstøtte, skal tilbagebetale beløbet.

Stk. 6. Når særlige forhold taler derfor, kan kulturministeren fravige

bestemmelsen i stk. 5.

§ 5. Lovens bestemmelser kan ikke fraviges ved aftale til skade for den

uddannelsessøgende.

Administration

§ 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om lovens administration,

herunder om ansøgning, tildeling og udbetaling af uddannelsesstøtten.

Ministeren kan som led heri fastsætte regler om, at arbejdsgiveren skal

foretage udbetaling af uddannelsesstøtte til lønmodtagere.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at ansøgere,

arbejdsgivere eller offentlige myndigheder skal afgive oplysninger, der er

nødvendige for tildeling af uddannelsesstøtte.

§ 7. Kulturministeren kan bemyndige Direktoratet for Folkeoplysning, Frie

Grundskoler m.v. til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

ministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at

klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk.

1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 8. Kulturministeren nedsætter et voksenuddannelsesråd, der skal rådgive

ministeren om arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske spørgsmål af væsentlig

betydning for lovens gennemførelse. Rådet beskikkes for en periode af 3 år.

Stk. 2. Rådets formand udpeges af kulturministeren. Rådets øvrige

medlemmer udpeges af kulturministeren efter indstilling fra:

Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd, Dansk Folkeoplysnings Samråd, De danske

Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger, Håndværksrådet, Butikshandlens Fællesråd, Kommunernes

Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark. Endvidere udpeger

arbejdsministeren og kulturministeren hver 2 medlemmer, og finansministeren,

undervisnings- og forskningsministeren og socialministeren hver 1 medlem til

rådet. Kulturministeren kan supplere rådet med indtil 4 personligt udpegede

medlemmer.

Ikrafttræden m.v.

§ 9. Loven træder i kraft den 1. august 1989.

Stk. 2. Kulturministeren fremsætter forslag for Folketinget om revision af

loven senest i folketingsåret 1991-92. § 10. Loven gælder ikke for Færøerne

og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I 1984 vedtog Folketinget en beslutning om et 10-punkts program for

voksenundervisning og folkeoplysning, hvori regeringen opfordres til at

forbedre rammerne for udviklingen af voksenundervisningen og folkeoplysningen

samt øge voksnes muligheder for at deltage heri. Programmet er siden fulgt

op på forskellig måde.

Inden for folkeoplysningen blev der i 1985 igangsat et omfattende forsøgs-

og udviklingsarbejde, og der blev nedsat et folkeoplysningsudvalg, der fik

til opgave at udarbejde en ny lov om tilskud til folkeoplysning til afløsning

af fritidsundervisningsloven. Folkeoplysningsudvalget afslutter sit arbejde i

foråret 1989 og det forventes at forslag til en ny lov om tilskud til

folkeoplysning vil blive fremsat i folketingssamlingen 1989/90.

Inden for den prøveforberedende enkeltfagsundervisning blev der

ligeledes iværksat et omfattende forsøgsarbejde med henblik på at forberede

en ny lovgivning på området, der skal skabe en egentlig voksenuddannelse med

egen identitet, frigjort fra folkeskolens læseplaner og prøveformer. Forslag

til lov om almen voksenuddannelse fremsættes for folketinget i januar 1989.

På det erhvervsrettede område vedtog Folketinget i juni 1985 lov om

efteruddannelse, hvis kursusaktiviteter, der modsvarer virksomhedernes behov

for kvalifikationer, henvender sig til såvel selvstændige som ansatte i

gruppen mellem faglærte og akademikere, og til faglærte, der skal opskoles.

Den 1. august 1986 trådte en ændring af arbejdsløshedsforsikringsloven i

kraft. Ændringen indebar en udvidet adgang for dagpengemodtagere til at

bevare dagpengeretten ved deltagelse i undervisning. Der er endvidere sket en

betydelig udvidelse af langtidsledige dagpengemodtageres adgang til at

deltage i undervisning ved lov nr. 291 af 21. juni 1985 om arbejdstilbud til

ledige og ved den seneste ændring af denne lov vedtaget 16. december 1988

(L55).

Formålet med lovforslaget.

Forslaget til lov om voksenuddannelsesstøtte skal ses som en yderligere

opfølgning af 10-punkts programmet, herunder især pkt. 6, hvorefter der skal

sikres økonomiske og arbejdsmæssige betingelser for deltagelse i

voksenuddannelse i arbejdstiden.

Deltagelse i undervisning og uddannelse som voksen kan indebære betydelige

økonomiske og arbejdsmæssige problemer, der er af en anden karakter end det

er tilfældet med deltagelse i en ung alder, idet man som regel vil være

bundet af f.eks. familie- og boligmæssige forpligtelser.

Mange voksne, som har en kort uddannelse, kan opleve det som meget

utilfredsstillende, at de hverken økonomisk eller arbejdsmæssigt har mulighed

for at gennemføre en uddannelse, som kunne bringe dem ind i andre livsbaner.

Lovforslaget har derfor til formål at skabe økonomisk grundlag for, at

voksne med kortvarig skole- og erhvervsuddannelse, får mulighed for at

deltage i almendannende og erhvervsrettet undervisning i arbejdstiden.

Lovens sigte er samtidig at øge den enkeltes mulighed for at udvikle sig

personligt og forbedre eller supplere sin skole- og erhvervsuddannelse, samt

at sikre et tilstrækkeligt udbud af kvalificeret arbejdskraft og rette op på

de eksisterende uddannelsesmæssige forskelle i samfundet.

Som i 10-punkts programmet prioriteres det folkeoplysende element og den

brede almendannende voksenundervisning højt.

Forslaget sigter samtidig mod en mere direkte erhvervsrettet kvalificering

af arbejdsstyrken.

1990'erne vil være en periode, hvor tilgangen af nyuddannet arbejdskraft

vil være aftagende, og fremtidens udfordringer kan derfor ikke klares alene

ved at satse på unge mennesker med nye uddannelser. Der må samtidig satses på

en løbende kvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke gennem et

fremadrettet efter- og videreuddannelsessystem.

Den teknologiske udvikling medfører bl.a. behov for brede almene

kundskaber, der kan give indsigt i den samlede arbejdsproces, og forståelse

for metodearbejde og kvalitetskontrol. Der er således behov for, at

uddannelsernes alment faglige indhold udbygges og forbedres.

Uddannelsesforskelle i samfundet.

Det skønnes, at der idag er omkring 800.000 lønmodtagere og arbejdsløse,

som alene har 7 års formel skolegang, og at der er ca. 1 mio. voksne på

arbejdsmarkedet, som ikke har fået en grundlæggende erhvervsuddannelse efter

folkeskolen. Disse personer er den primære målgruppe for lovforslaget.

Der eksisterer ganske vist omfattende efter- og videreuddannelsestilbud i

Danmark. Det har imidlertid vist sig, at denne efter- og

videreuddannelsesvirksomhed overvejende benyttes af medarbejdere, der i

forvejen har en erhvervsuddannelse.

Folkeoplysningen rekrutterer brede grupper fra det danske samfund, ligesom

enkeltfagskurserne på grundlæggende niveau har mange deltagere med en kort

formel skoleuddannelse.

Det må imidlertid konstateres, at også for den almene voksenuddannelse og

for folkeoplysningen som helhed er det de i forvejen længerevarende

uddannede, der er i flertal blandt deltagerne.

Et yderligere sigte med lovforslaget er derfor at udligne disse

uddannelsesmæssige forskelle, ved at medvirke til, at de kortuddannede, der

ikke fik uddannelseschancen som børn og unge, nu får mulighed for at få

suppleret deres kundskaber.

Uddannelsestilbudene.

En bærende ide i støtteordningen er, at deltagerne skal have frihed til at

vælge den undervisning og uddannelse, der bedst stemmer med den pågældendes

ønsker.

Der foretages i forbindelse med lovforslaget en nærmere afgrænsning af de

uddannelses- og undervisningstilbud, hvortil der kan ydes støtte. Inden for

disse rammer kan deltageren frit vælge den ønskede uddannelse. Det er

væsentligt at pointere, at retten til selv at vælge uddannelse ikke ved

forudgående aftale kan fraviges.

En bred vifte af de eksisterende offentlige og private almendannende og

erhvervsrettede undervisnings- og uddannelsestilbud vil stå til rådighed for

de uddannelsessøgende. Folkeoplysende undervisning samt undervisning af almen

og erhvervsrettet kompetencegivende karakter vil indgå i ordningen.

Støtteordningen er baseret på en udnyttelse af de eksisterende

uddannelsestilbud.

Der vil imidlertid samtidig være behov for udvikling af nye

uddannelsestilbud, der skal være attraktive for ordningens primære målgruppe.

Det drejer sig bl.a. om tilrettelæggelse af uddannelser, der kombinerer den

almene og den erhvervsrettede undervisning.

Der eksisterer traditionelt en stærk sektoropdeling mellem de almene og de

erhvervsrettede uddannelsesområder. Det forventes, at de lokale og regionale

uddannelsesinstitutioner og myndigheder gennem samarbejde formår at nedbryde

de eksisterende barrierer for tilrettelæggelse af hensigtsmæssige tilbud.

Uddannelsesorlovsordninger i andre europæiske lande.

Med ILO's konvention nr. 140 og henstilling nr. 148 om betalt

uddannelsesorlov fra 1974, blev voksenuddannelse sat i forhold til

arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål.

En række europæiske lande har ratificeret ILO-konventionen, og indført

ordninger om uddannelsesorlov med økonomisk støtte. Det gælder f.eks.

England, Frankrig, Sverige, Vesttyskland, Holland og Spanien. Andre lande,

Belgien, Luxemburg, Norge og Italien, har indført lignende ordninger uden at

have ratificeret konventionen.

Fælles for de fleste af ordningerne er, at man er startet på et lavt

niveau, men efterhånden er ordningerne blevet udbygget, idet

voksenuddannelsen prioriteres stadig højere.

Især fra Sverige, der indførte betalt uddannelsesorlov i 1975, foreligger

der et omfattende erfaringsmateriale, der bl.a. peger på, at en fortsat

udvikling af voksenundervisningens indhold, pædagogik og organisation er en

afgørende betingelse for, at reformen får en tilstrækkelig gennemslagskraft

over for dens primære målgruppe.

Aftalt ret til fravær.

Ret til fravær til deltagelse i uddannelse i arbejdstiden, bør efter

regeringens opfattelse aftales mellem arbejdsmarkedets parter, og regeringen

finder det derfor ikke rigtigt at fremsætte lovforslag om generel adgang til

uddannelsesorlov, der griber ind i bestående overenskomster. Den orlov, der

vil være nødvendig for deltagelse i uddannelse i henhold til denne lovs

bestemmelser, må derfor i ordningens indledende fase bero på frivillig aftale

mellem den enkelte lønmodtager og arbejdsgiveren.

Orlovsmuligheden kan også sikres ved frivillige aftaler, der omfatter alle

lønmodtagere på en virksomhed eller inden for en bestemt branche.

Regeringens ønske om at fremme ordninger, der bygger på frivillige aftaler

mellem arbejdsmarkedets parter, skal dels ses i lyset af de begrænsede

midler, der er afsat til igangsættelse af støtteordningen, dels som et

incitament for arbejdsmarkedets parter til på længere sigt at indgå aftaler

om orlovsret og støttemuligheder i kommende overenskomster.

Administrative og økonomiske konsekvenser.

Støtten til voksenuddannelse iværksættes gradvis, som en landsdækkende

foranstaltning.

Kulturministeren har det overordnede ansvar for styringen af

støtteordningen, og i igangsætningsfasen vil administrationen blive varetaget

af Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v.

Der nedsættes et voksenuddannelsesråd med deltagelse af arbejdsmarkedets

parter og andre berørte organisationer, institutioner og myndigheder, der

skal rådgive kulturministeren om arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske

spørgsmål i forbindelse med lovens gennemførelse.

Til ordningens igangsættelse er der på finansloven for 1989 afsat 50 mio.

kr., svarende til ca. 20.000 deltageruger, (ca. 400 årselever) med en

løngodtgørelse svarende til den højeste sats for arbejdsløshedsdagpenge.

Statstilskuddet til uddannelsesstøtten tænkes videreført på finanslovene for

1990 og 1991.

Regeringen er af den opfattelse, at arbejdsmarkedets parter på længere

sigt bør medvirke ved finansieringen af voksenuddannelsesstøtten, men mener

at spørgsmålet herom, ligesom spørgsmålet om generel ret til fravær i

forbindelse med undervisningen, bør overlades til aftale mellem

arbejdsmarkedets parter.

Udgifterne i forbindelse med uddannelsernes drift finansieres efter de

gældende regler på området, herunder de eksisterende bestemmelser om

deltagerbetaling m.v.

Udgifterne ved undervisning af ca. 400 årselever ville med en

gennemsnitsudgift på omkring 45.000 kr. pr. årselev udgøre 18 mio. kr.

ligeligt fordelt på uddannelser under henholdsvis Arbejdsministeriet,

Undervisningsministeriet og Kulturministeriet.

I den indledende fase, hvor et relativt begrænset antal deltagere spredes

over et stort antal undervisnings- og uddannelsestilbud under de tre

ministerområder, må det forventes, at en del af de uddannelsessøgende vil

kunne optages inden for det eksisterende system uden ekstra omkostninger.

Det kan samtidig forventes, at en del af de beløb, der bevilges til

voksenuddannelsesstøtte, vil indebære besparelser på statens udgifter på

dagpengeområdet.

Uddannelsesstøtten skal primært anvendes til løngodtgørelse for de

uddannelsessøgende, men bevillingerne vil også i et begrænset omfang kunne

anvendes til ordningens administration, samt til erfaringsindsamling,

information og udvikling af nye uddannelsestilbud.

Af bevillingen på 50 mio. kr. påregnes 46 mio. kr. anvendt til

løngodtgørelse til deltagerne i støtteordningen. Indtil 1 mio. kr. tænkes

anvendt til information og løbende evaluering, og ca. 2 mio. kr. til støtte

til udvikling af nye uddannelsestilbud, der især imødekommer

uddannelsesbehovene blandt ordningens primære målgruppe.

Det er hensigten i videst muligt omfang at søge de nødvendige

personalemæssige ressourcer tilvejebragt gennem omprioriteringer af

arbejdsopgaverne i Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v.,

men det vil være nødvendigt, at der af bevillingen på 50 mio. kr. anvendes 1

mio. kr. til en forhøjelse af direktoratets driftsbevillinger under

finanslovens § 21.01.03, heraf en forhøjelse af lønsummen med 750.000 kr.

svarende til 4 årsværk.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Arbejdsledige er ikke omfattet af lovforslagets bestemmelser, idet deres

uddannelsesbehov i vidt omfang må anses for tilgodeset gennem de gældende

regler om uddannelses- og beskæftigelsesmæssige foranstaltninger mod

arbejdsløsheden, de seneste ændringer af arbejdstilbudsloven, hvorved

langtidslediges uddannelsesmuligheder er blevet styrket væsentligt, samt den

sociale lovgivning.

Adgangen til at deltage i undervisning i arbejdstiden aftales mellem

lønmodtageren og arbejdsgiveren, eventuelt ved aftale mellem arbejdsgiveren

og de ansatte på virksomheden.

Den primære målgruppe for loven er den store gruppe af voksne, der alene

har 7-8 års formel skolegang som uddannelsesmæssig baggrund, idet

undervisningspligten først med virkning fra den 1. april 1972 blev udvidet

fra 7 til 9 år.

Den nedre aldersgrænse på 25 år er valgt, fordi det må antages, at

personer under 25 år har haft mindst 9 års formel skolegang.

Såvel lønmodtagere som selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende

ægtefæller er omfattet af loven. Der er i første række tænkt på de mindre,

selvstændige, håndværkere, butiksindehavere, landmænd, fiskere m.v., og

disses medarbejdende ægtefæller, hvor firmaet eller bedriften drives af

indehaveren selv, eventuelt med bistand fra ægtefællen og enkelte

medarbejdere. Spørgsmålet om afgrænsningen af personer, der betragtes som

selvstændige erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefæller, afgøres i

henhold til de afgrænsningsbestemmelser, der er gældende på

skattelovgivningens område.

Det er en betingelse for at opnå uddannelsesstøtte, at ansøgeren har haft

beskæftigelse i mindst 1/2 år på fuld tid eller dertil svarende deltid hos

den nuværende arbejdsgiver.

Der er ikke opstillet krav om yderligere arbejdsmarkedstilknytning, idet

det må formodes at aldersgrænsen ved 25 år sikrer, at langt den overvejende

del af de støtteberettigede vil have haft beskæftigelse eller anden form for

arbejdsmarkedstilknytning i mindst 5 år.

Ad stk. 2 og 3

Hvis antallet af relevante ansøgninger vil indebære en overskridelse af

det beløb, der er til rådighed for voksenuddannelsesstøtten, foretages en

prioritering blandt ansøgerne efter retningslinier fastsat af

kulturministeren.

Arbejdsgiveren attesterer, at kravet til den ansattes beskæftigelse er

opfyldt.

Kulturministeren fastsætter regler for, hvorledes beskæftigelseskravet for

selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller skal opgøres og

dokumenteres.

Ad stk. 4

Deltagerne kan, inden for rammer fastsat af kulturministeren, frit vælge

den undervisning og uddannelse, der bedst stemmer med den pågældendes ønsker.

Der bliver tale om et bredt udbud af de eksisterende offentlige og private

almendannende og erhvervsrettede uddannelsestilbud.

De væsentligste undervisningsområder der medtages, vil være

enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau og HF-niveau, dele af

fritidsundervisningslovens undervisningstilbud, folkehøjskolernes og

daghøjskolernes kurser samt enkeltfagskurser, efteruddannelseskurser og anden

kursusvirksomhed på handelsskoler og tekniske skoler. Også

arbejdsmarkedsuddannelserne vil indgå i ordningen i det omfang, der ikke vil

være mulighed for at modtage støtte i henhold til de gældende regler om

godtgørelse ved deltagelse i denne uddannelsestype. Dette vil især være

aktuelt for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller.

Til § 3

Uddannelsesstøtten svarer til den højeste sats for arbejdsløshedsdagpenge.

Den faste støttesats er valgt ud fra ønsket om at sikre den enklest mulige

administration.

Uddannelsesstøtten skal opfattes som et supplement til, og som en

udbygning af de støtteordninger, der allerede foreligger. Det er således ikke

tanken, at støtten skal kunne erstatte de godtgørelsesordninger, som allerede

eksisterer inden for arbejdslivet, såvel i offentligt som i privat regi.

Eksempelvis kan voksenuddannelsesstøtten således alene udbetales til

deltagere i arbejdsmarkedsuddannelserne, der ikke er berettigede til

arbejdsmarkedsuddannelsernes godtgørelse.

Der er intet til hinder for, at deltagere, der får uddannelsesstøtte i

forbindelse med deltagelse i kurser på folkehøjskoler, husholdningsskoler

eller landbrugsskoler, modtager elevstøtte i henhold til de gældende regler

herom i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og

efterskoler, jf. bekendtgørelse om elevstøtte til elever på de frie

kostskoler, hvorved de uddannelsessøgende stilles på lige fod med de frie

kostskolers øvrige elever.

Ej heller tilskud fra kommuner eller andre, til nedbringelse af

elevbetalingen ved deltagelse i f.eks. daghøjskolekurser eller

heltidsundervisning i henhold til fritidsundervisningsloven, influerer på

uddannelsesstøtten.

Til § 4

Uddannelsesstøtten kan gives til deltagelse i kurser af forskellig længde

i op til 16 uger på fuld tid, ligesom der er mulighed for at deltage i

undervisning nogle enkelte timer om ugen i et forholdsmæssigt længere

tidsrum.

Den nedre grænse for det ugentlige antal undervisningstimer er fastsat,

fordi ganske kortvarige undervisningstilbud må kunne klares i fritiden. Også

for at begrænse administrationen af ordningen har man valgt en nedre

timegrænse.

Der vil blive udarbejdet regler, der angiver det anslåede behov for fravær

med voksenuddannelsesstøtte ved de forskellige typer af undervisning, således

at der tages højde for en vis forberedelsestid.

Har nogen uberettiget modtaget uddannelsesstøtten, skal beløbet

tilbagebetales. Er der afgivet urigtige oplysninger ved ansøgningen om

uddannelsesstøtten, der er af betydning for støttebeløbets tilkendelse,

bringes straffelovens almindelige bestemmelser i anvendelse.

Til § 5

Lovens bestemmelser kan opfyldes og suppleres gennem aftaler på

arbejdsmarkedet til fordel for de af loven omfattede personer, men kan ikke

ved forudgående aftale fraviges til skade for disse. Især skal deltagernes

frihed til selv at vælge den ønskede uddannelse fremhæves.

Til § 6

Kulturministeren er ansvarlig for styring og administration af lovens

bestemmelser. I ordningens indledende fase varetages de administrative

opgaver af Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. Der

påregnes indkaldt ansøgninger om voksenuddannelsesstøtte mindst 2 gange om

året til bestemte frister.

Det er tanken, at arbejdsgiveren skal medvirke ved de månedlige

udbetalinger af uddannelsesstøtten til de ansatte lønmodtagere.

Ansøgere, deres arbejdsgiver og andre kan pålægges pligt til at give de

fornødne oplysninger for tildeling af voksenuddannelsesstøtten.

Har disse afgivet urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med

ansøgningen, der er af betydning for tilkendelse af støtten, anvendes

straffelovens almindelige bestemmelser.

Til § 8

Der vil være behov for at drage nytte af den ekspertise, der findes hos de

berørte organisationer, myndigheder og institutioner. Kulturministeren

nedsætter derfor et bredt sammensat voksenuddannelsesråd, der får til opgave

at rådgive ministeren om arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske spørgsmål af

væsentlig betydning for lovens gennemførelse.

Der tænkes bl.a. på rådgivning og vejledning om udvikling af nye relevante

uddannelsestilbud. Endvidere er det tanken at rådet skal inddrages i den

løbende evaluering af voksenuddannelsesstøtteordningen, der bl.a. skal danne

baggrund for lovens revision i folketingsåret 1991-92.

Ved sammensætningen af rådet vil der blive tilstræbt paritet mellem

antallet af medlemmer der repræsenterer arbejdsmarkedets parter.

Til § 9

Loven foreslås taget op til revision i folketingsåret 1991-92, idet

regeringen forventer at arbejdsmarkedets parter i forbindelse med

overenskomstforhandlingerne i 1991 når til enighed om spørgsmålet om de

uddannelsessøgendes ret til orlov i forbindelse med uddannelse i

arbejdstiden, og ligeledes indgår aftale om bidrag til ordningens

finansiering efter 1. januar 1992.

Endvidere vil der sandsynligvis være behov for en revision af loven på

baggrund af de erfaringer, der indhøstes med støtteordningen indtil udgangen

af 1991.

Efter 2. behandling den 16. maj 1989

Formål og almindelige betingelser

§ 1. Loven har til formål gennem tildeling af støtte til voksenuddannelse

at skabe økonomisk grundlag for, at voksne med kortvarig uddannelse får

mulighed for at deltage i undervisning i arbejdstiden.

§ 2. Kulturministeren kan yde støtte til deltagelse i almendannende eller

erhvervsrettet voksenundervisning i arbejdstiden til personer, der

1) er lønmodtagere eller har anden erhvervsindtægt end lønindtægt,

2) har haft mindst 1/2 års beskæftigelse på fuld tid eller dertil svarende

deltid hos nuværende arbejdsgiver,

3) er i alderen 25-60 år,

4) har en kortvarig skoleuddannelse og

5) har en kortvarig eller ingen erhvervsuddannelse.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om prioritering af

ansøgerne.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler for opgørelsen af

beskæftigelsestiden for personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt.

Stk. 4. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med

arbejdsministeren og undervisnings- og forskningsministeren regler om, hvilke

undervisnings- og uddannelsestilbud der er omfattet af støtteordningen.

§ 3. Uddannelsesstøtten ydes som kompensation for det indtægtstab, den

uddannelsessøgende har ved at deltage i undervisning i arbejdstiden. Modtager

den uddannelsessøgende løn under uddannelsesforløbet, ydes støtten til

arbejdsgiveren. Støtten svarer til højeste sats for arbejdsløshedsdagpenge.

For deltidsundervisning nedsættes støtten forholdsmæssigt.

Stk. 2. Voksenuddannelsesstøtte kan ikke ydes til personer, der i

uddannelsesperioden modtager uddannelsesydelse, iværksætterydelse, Statens

Uddannelsesstøtte eller anden lignende offentlig ydelse.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan deltagere i kurser på

folkehøjskoler, husholdningsskoler og landbrugsskoler modtage elevstøtte i

henhold til reglerne i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler,

husholdningsskoler og efterskoler.

§ 4. Uddannelsesstøtte kan ydes i sammenlagt mindst 1 uge og højst 16 uger

på fuld tid eller dertil svarende deltid til deltagelse i undervisnings- og

uddannelsesforløb, der afvikles inden for en periode på 2 år.

Stk. 2. Støtten ydes til fravær i forbindelse med deltagelse i mindst 6

undervisningstimer om ugen.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at der ydes støtte til

forberedelse i forbindelse med undervisning.

Stk. 4. Det er en forudsætning for modtagelse af uddannelsesstøtte, at

deltageren følger undervisningen, medmindre den pågældende har haft lovligt

forfald. Ophører deltagelse i uddannelsesforløbet, bortfalder retten til

støtte for den resterende del af undervisningsperioden.

Stk. 5. Den, der mod bedre vidende uberettiget har modtaget

uddannelsesstøtte, skal tilbagebetale beløbet.

Stk. 6. Når særlige forhold taler derfor, kan kulturministeren fravige

bestemmelsen i stk. 5.

§ 5. Lovens bestemmelser kan ikke fraviges ved aftale til skade for den

uddannelsessøgende.

Administration

§ 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om lovens administration,

herunder om ansøgning, tildeling og udbetaling af uddannelsesstøtten.

Ministeren kan som led heri fastsætte regler om, at arbejdsgiveren skal

foretage udbetaling af uddannelsesstøtte til lønmodtagere.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at ansøgere,

arbejdsgivere eller offentlige myndigheder skal afgive oplysninger, der er

nødvendige for tildeling af uddannelsesstøtte.

§ 7. Kulturministeren kan bemyndige Direktoratet for Folkeoplysning, Frie

Grundskoler m.v. til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

ministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at

klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk.

1, herunder om, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 8. Kulturministeren nedsætter et voksenuddannelsesråd, der skal rådgive

ministeren om arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske spørgsmål af væsentlig

betydning for lovens gennemførelse. Rådet beskikkes for en periode af 3 år.

Stk. 2. Rådets formand udpeges af kulturministeren. Rådets øvrige

medlemmer udpeges af kulturministeren efter indstilling fra:

Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd, Dansk Folkeoplysnings Samråd, De danske

Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger, Håndværksrådet, Butikshandlens Fællesråd, Kommunernes

Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark. Endvidere udpeger

arbejdsministeren og kulturministeren hver 2 medlemmer og finansministeren,

undervisnings- og forskningsministeren og socialministeren hver 1 medlem til

rådet. Kulturministeren kan supplere rådet med indtil 4 personligt udpegede

medlemmer.

Ikrafttræden m.v.

§ 9. Loven træder i kraft den 1. oktober 1989.

Stk. 2. Kulturministeren fremsætter forslag for Folketinget om revision af

loven senest i folketingsåret 1991-92. § 10. Loven gælder ikke for Færøerne

og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter