Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 298 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VOKSENUDDANNELSESSTØTTE (UDDANNELSE OG JOBROTATION FOR PRIVATANSATTE)

1991/1 LSF 298Lovforslag som fremsatFolketinget25. juni 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 336 af 24. maj 1989 om voksenuddannelsesstøtte foretages

følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Med henblik på at fremme uddannelse og jobrotation i den

private sektor kan der endvidere ydes refusion til arbejdsgivere, der

ansætter ledige dagpengemodtagere som afløsere for fastansatte på

uddannelsesorlov.«

2. Før § 2 indsættes:

»Uddannelsesstøtte til voksne med kort uddannelse«.

3. Efter § 4 indsættes:

»Uddannelse og jobrotation for privat ansatte

§ 4 a. Kulturministeren kan yde refusion til en privat

arbejdsgiver, der træffer aftale med en medarbejder om orlov til uddannelse

med løn.

§ 4 b. Aftale om orlov træffes for en sammenhængende periode på

mindst 4 og højst 36 uger.

Stk. 2. Aftalen skal indeholde nærmere vilkår for tilbagevenden

til arbejdspladsen efter orloven.

§ 4 c. Det er en betingelse for refusion, at medarbejderen har

været beskæftiget på virksomheden i mindst 6 måneder, og at arbejdsgiveren

ansætter en dagpengeberettiget ledig i orlovsperioden med mindst 30 timers

ugentlig beskæftigelse.

Stk. 2. Løn- og arbejdsvilkår for afløseren skal svare til, hvad

der efter overenskomst mellem arbejdsgivere og lønmodtagere gælder for dette

eller tilsvarende arbejde.

Stk. 3. Refusionen svarer til højeste sats for

arbejdsløshedsdagpenge. For deltidsansatte nedsættes refusionen

forholdsmæssigt.

Stk. 4. Såfremt afløserens ansættelsesforhold ophører inden

Læs alt

orlovsperiodens udløb, skal stillingen genbesættes med en anden

dagpengeberettiget ledig. Sker dette ikke, ophører refusionen.

Stk. 5. Medarbejderens deltagelse i uddannelse skal dokumenteres.

§ 4 d. Arbejdsformidlingen bistår med formidling af arbejdskraft

til ledige orlovsstillinger. Arbejdsformidlingen påser, at arbejdsgiveren

ansætter den arbejdskraft, der er en betingelse for refusionens udbetaling,

samt at medarbejderens deltagelse i uddannelse dokumenteres, jf. lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. § 20 b.«

4. Før § 5 indsættes:

»Særlige aftaler«.

5. I § 6 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om ansøgning og

udbetaling af refusion til private arbejdsgivere, herunder om de oplysninger,

der skal meddeles Kulturministeriet.«

6. § 7 ophæves.

7. § 9, stk. 2, ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Oprindeligt fremsat forslag

I lov nr. 336 af 24. maj 1989 om voksenuddannelsesstøtte foretages

følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Med henblik på at fremme uddannelse og jobrotation i den

private sektor kan der endvidere ydes refusion til arbejdsgivere, der

ansætter ledige dagpengemodtagere som afløsere for fastansatte på

uddannelsesorlov.

2. Før § 2 indsættes:

»Uddannelsesstøtte til voksne med kort uddannelse«.

3. Efter § 4 indsættes:

»Uddannelse og jobrotation for privat ansatte.

§ 4a. Kulturministeren kan yde refusion til en privat

arbejdsgiver, der træffer aftale med en medarbejder om orlov til uddannelse

med løn.

§ 4b. Aftale om orlov træffes for en sammenhængende periode på

mindst 4 og højst 36 uger.

Stk. 2. Aftalen skal indeholde nærmere vilkår for tilbagevenden

til arbejdspladsen efter orloven.

§ 4c. Det er en betingelse for refusion, at medarbejderen har

været beskæftiget på virksomheden i mindst 6 måneder, og at arbejdsgiveren

ansætter en dagpengeberettiget ledig i orlovsperioden med mindst 30 timers

ugentlig beskæftigelse.

Stk. 2. Løn- og arbejdsvilkår for afløseren skal svare til, hvad

der efter overenskomst mellem arbejdsgivere og lønmodtagere gælder for dette

eller tilsvarende arbejde.

Stk. 3. Refusionen svarer til højeste sats for

arbejdsløshedsdagpenge. For deltidsansatte nedsættes refusionen

forholdsmæssigt.

Stk. 4. Såfremt afløserens ansættelsesforhold ophører inden

orlovsperiodens udløb, skal stillingen genbesættes med en anden

dagpengeberettiget ledig. Sker dette ikke, ophører refusionen.

Stk. 5. Medarbejderens deltagelse i uddannelse skal dokumenteres.

§ 4d. Arbejdsformidlingen bistår med formidling af arbejdskraft

til ledige orlovsstillinger. Arbejdsformidlingen påser, at arbejdsgiveren

ansætter den arbejdskraft, der er en betingelse for refusionens udbetaling,

samt at medarbejderens deltagelse i uddannelse dokumenteres, jf. lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., § 20 b.«

4. Før § 5 indsættes:

»Særlige aftaler«.

5. I § 6 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om ansøgning og

udbetaling af refusion til private arbejdsgivere, herunder om de oplysninger,

der skal meddeles Kulturministeriet.«

6. § 7 ophæves.

7. § 9, stk. 2, ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Almindelige bemærkninger

Som led i aftalen om aktivering, indgået den 8. maj 1992 mellem

regeringen, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne og

Kristeligt Folkeparti, er der opnået enighed om permanentgørelse af

voksenuddannelsesstøtteordningen (VUS) efter de hidtil gældende regler.

Endvidere er der opnået enighed om i tilknytning hertil at etablere en

refusionsordning for arbejdsgivere i den private sektor, der ansætter ledige

dagpengemodtagere som afløsere for fastansatte på uddannelsesorlov.

Refusionsordningen har til formål at højne arbejdsstyrkens generelle

uddannelsesniveau og fremme jobrotation i den private sektor.

I forhold til den hidtidige VUS-ordning retter den foreslåede

refusionsordning sig mod en bredere målgruppe af privatansatte lønmodtagere,

og giver samtidig adgang til en udvidet orlovsperiode.

Refusionsordningen viderefører de gældende regler for

voksenuddannelsesstøtte, hvorefter deltagelse i ordningen er frivillig for

såvel lønmodtageren som arbejdsgiveren.

Refusionsordningen omfatter alle beskæftigede lønmodtagere i den private

sektor med fast tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. at den pågældende skal

have været beskæftiget på virksomheden i mindst 6 måneder.

Det er en betingelse for refusion, at der ansættes en dagpengeberettiget

ledig i den ledigblevne stilling.

Der er ikke mulighed for at ansætte ledige med yderligere støtte, f.eks.

med genoptræningsydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige eller med andre

tilskud fra det offentlige.

Uddannelsesvalget er frit. De uddannelsessøgende kan deltage i almen og

erhvervsrettet undervisning i arbejdstiden.

De vigtigste punkter i den foreslåede ordning er følgende:

- Ordningen vedrører alene den private sektor.

- Ordningen er frivillig for både lønmodtageren og arbejdsgiveren.

- Lønmodtageren skal have haft ansættelse på virksomheden i mindst 6

måneder.

- Den ledigblevne stilling skal genbesættes med en dagpengeberettiget

ledig, der ansættes på overenskomstmæssige vilkår.

- Den ledige skal beskæftiges i mindst 30 timer om ugen.

- Orlovsperioden skal være af mindst 4 og højst 36 ugers varighed.

- Refusionen til arbejdsgiveren svarer til dagpengemaksimum.

Refusionsordningen administreres som VUS-ordningen af Kulturministeriet.

Arbejdsformidlingskontorerne bistår med formidling af arbejdskraft til de

ledige orlovsstillinger, men arbejdsgiveren afgør selv, hvem der må anses for

kvalificeret. Arbejdsformidlingen påser, at arbejdsgiveren ansætter den

arbejdskraft, der er en betingelse for refusionens udbetaling, samt at den

ansattes deltagelse i uddannelse dokumenteres.

Kulturministeriet udbetaler refusionen til arbejdsgiveren på baggrund af

en refusionsbegæring, der er attesteret af Arbejdsformidlingen.

Administrative og økonomiske konsekvenser

På baggrund af de hidtidige erfaringer med anvendelsen af VUS som led i

uddannelse og jobrotation, samt udvidelsen af målgruppen for ordningen,

forventes det skønsmæssigt, at 10.000-15.000 privatansatte lønmodtagere

årligt ønsker at benytte sig af uddannelsesmuligheden, ligesom et tilsvarende

antal ledige vil blive beskæftigede i orlovsperioden.

Refusionsordningen vil, bortset fra administrationsudgifter, være

udgiftsneutral, idet udgifterne til refusionen til arbejdsgiverne vil svare

til de dagpengemæssige besparelser.

2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til nr. 1

Som en midlertidig ordning har det i perioden 1. juli 1991 - 1. juli 1992

været muligt at kombinere VUS- og ATB-ordningerne med fravigelse af

ATB-ordningens merbeskæftigelseskrav.

På baggrund af de positive erfaringer med kombinationen af

uddannelsesorlov og jobrotation etableres en permanent ordning for

privatansatte lønmodtagere.

Den nye ordning har bl.a. til formål at øge efteruddannelsesindsatsen i

private virksomheder og fremme disse virksomheders deltagelse i

beskæftigelsesindsatsen således, at der ydes refusion til de arbejdsgivere,

der ansætter ledige i de fastansattes orlovsperiode.

Til nr. 3

ad § 4 a

Ordningen beror på en frivillig orlovsaftale, der indgås mellem

arbejdsgiveren og den ansatte.

Det forudsættes, at lønmodtageren på uddannelsesorlov får fuld

lønkompensation, med mindre andet aftales mellem den ansatte og

arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren får refusion svarende til højeste sats for

arbejdsløshedsdagpenge.

ad § 4 b

Primært af hensyn til aktiveringsindsatsen skal uddannelsesorlov være en

sammenhængende periode på mindst 4 og højst 36 uger.

Af hensyn til den fastansatte medarbejder skal uddannelsesaftalen

indeholde nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen.

ad § 4 c

Det er en forudsætning for refusionens udbetaling, at arbejdsgiveren

ansætter en dagpengeberettiget ledig i orlovsperioden.

Arbejdsformidlingen kontrollerer, at betingelserne for refusionens

udbetaling er til stede.

For at sikre rimelige vilkår, skal den ledige beskæftiges i mindst 30

timer om ugen.

Der er intet til hinder for, at f.eks. 2 halvtidsansatte erstattes af en

ledig, der ansættes på fuld tid.

ad § 4 d

Det er vigtigt, at det er arbejdsgiveren selv, der afgør, om en ledig er

kvalificeret til ansættelse i den pågældende stilling.

Arbejdsformidlingen kontrollerer, at betingelserne for refusion er

opfyldt, og attesterer den refusionsbegæring, der indsendes til

Kulturministeriet.

Henvisningen til § 20 b i lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring er henvisning til det senest fremsatte

ændringsforslag til loven, som i øvrigt er ændret ved lov nr. 164 af 13.

marts 1992.

Til nr. 5

Der tænkes bl.a. på dokumentation for medarbejderens deltagelse i

uddannelse og afløserens ansættelse.

Oplysningsforpligtelsen over for Arbejdsformidlingen er fastsat i lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til nr. 6

Ændringen er en følge af omstruktureringen af Kulturministeriets

departement og Direktoratet for Folkeoplysning, der fra den 1. juli 1992

etableres som en enhedsorganisation.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. I § 1 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Med henblik på at fremme uddannelse og jobrotation i den

private sektor kan der endvidere ydes refusion til arbejdsgivere, der

ansætter ledige dagpengemodtagere som afløsere for fastansatte på

uddannelsesorlov.

§ 1. Loven har til formål gennem tildeling af støtte til

voksensuddannelse at skabe økonomiske grundlag for, at voksne med kortvarig

uddannelse får mulighed for at deltage i undervisning i arbejdstiden.

2. Før § 2 indsættes:

»Uddannelsesstøtte til voksne med kort uddannelse«.

§ 2. Kulturministeren kan yde støtte til deltagelse i

almendannende eller erhvervsrettet voksenundervisning i arbejdstiden til

personer, der

1) er lønmodtagere eller har anden erhvervsindtægt end lønindtægt,

2) har haft mindst 1/2 års beskæftigelse på fuld tid eller dertil svarende

deltid hos nuværende arbejdsgiver,

3) er i alderen 25-60 år,

4) har en kortvarig skoleuddannelse og

5) har en kortvarig eller ingen erhvervsuddannelse.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om prioritering af

ansøgerne.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler for opgørelsen af

beskæftigelsestiden for personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt.

Stk. 4. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med

arbejdsministeren og undervisnings- og forskningsministeren regler om, hvilke

undervisnings- og uddannelsestilbud der er omfattet af støtteordningen.

3. Efter § 4 indsættes:

»Uddannelse og jobrotation for privat ansatte.

§ 4a. Kulturministeren kan yde refusion til en privat

arbejdsgiver, der træffer aftale med en medarbejder om orlov til uddannelse

med løn.

§ 4b. Aftale om orlov træffes for en sammenhængende periode på

mindst 4 og højst 36 uger.

Stk. 2. Aftalen skal indeholde nærmere vilkår for tilbagevenden

til arbejdspladsen efter orloven.

§ 4c. Det er en betingelse for refusion, at medarbejderen har

været beskæftiget på virksomheden i mindst 6 måneder, og at arbejdsgiveren

ansætter en dagpengeberettiget ledig i orlovsperioden med mindst 30 timers

ugentlig beskæftigelse.

Stk. 2. Løn- og arbejdsvilkår for afløseren skal svare til, hvad

der efter overenskomst mellem arbejdsgivere og lønmodtagere gælder for dette

eller tilsvarende arbejde.

Stk. 3. Refusionen svarer til højeste sats for

arbejdsløshedsdagpenge. For deltidsansatte nedsættes refusionen

forholdsmæssigt.

Stk. 4. Såfremt afløserens ansættelsesforhold ophører inden

orlovsperiodens udløb, skal stillingen genbesættes med en anden

dagpengeberettiget ledig. Sker dette ikke, ophører refusionen.

Stk. 5. Medarbejderens deltagelse i uddannelse skal dokumenteres.

§ 4d. Arbejdsformidlingen bistår med formidling af arbejdskraft

til ledige orlovsstillinger. Arbejdsformidlingen påser, at arbejdsgiveren

ansætter den arbejdskraft, der er en betingelse for refusionens udbetaling,

samt at medarbejderens deltagelse i uddannelse dokumenteres, jf. lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., § 20 b.«

4. Før § 5 indsættes:

»Særlige aftaler«.

§ 5. Lovens bestemmelser kan ikke fraviges ved aftale til skade

for den uddannelsessøgende.

5. I § 6 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om ansøgning og

udbetaling af refusion til private arbejdsgivere, herunder om de oplysninger,

der skal meddeles Kulturministeriet.«

Administration

§ 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om lovens

administration, herunder om ansøgning, tildeling og udbetaling af

uddannelsesstøtten. Ministeren kan som led heri fastsætte regler om, at

arbejdsgiveren skal foretage udbetaling af uddannelsesstøtte til

lønmodtagere.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at ansøgere,

arbejdsgivere eller offentlige myndigheder skal afgive oplysninger, der er

nødvendige for tildeling af uddannelsesstøtte.

6. § 7 ophæves.

§ 7. Kulturministeren kan bemyndige Direktoratet for

Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. til at udøve de beføjelser, der i denne

lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastætte bestemmelser om adgangen til

at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter

stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

7. § 9, stk. 2, ophæves.

Ikrafttræden

§ 9. Loven træder i kraft den 1. oktober 1989.

Stk. 2. Kulturministeren fremsætter forslag for Folketinget om

revision af loven senest i Folketingsåret 1991-92.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter