1991 LSF 298 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VOKSENUDDANNELSESSTØTTE (UDDANNELSE OG JOBROTATION FOR PRIVATANSATTE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 336 af 24. maj 1989 om voksenuddannelsesstøtte foretages
følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Med henblik på at fremme uddannelse og jobrotation i den
private sektor kan der endvidere ydes refusion til arbejdsgivere, der
ansætter ledige dagpengemodtagere som afløsere for fastansatte på
uddannelsesorlov.«
2. Før § 2 indsættes:
»Uddannelsesstøtte til voksne med kort uddannelse«.
3. Efter § 4 indsættes:
»Uddannelse og jobrotation for privat ansatte
§ 4 a. Kulturministeren kan yde refusion til en privat
arbejdsgiver, der træffer aftale med en medarbejder om orlov til uddannelse
med løn.
§ 4 b. Aftale om orlov træffes for en sammenhængende periode på
mindst 4 og højst 36 uger.
Stk. 2. Aftalen skal indeholde nærmere vilkår for tilbagevenden
til arbejdspladsen efter orloven.
§ 4 c. Det er en betingelse for refusion, at medarbejderen har
været beskæftiget på virksomheden i mindst 6 måneder, og at arbejdsgiveren
ansætter en dagpengeberettiget ledig i orlovsperioden med mindst 30 timers
ugentlig beskæftigelse.
Stk. 2. Løn- og arbejdsvilkår for afløseren skal svare til, hvad
der efter overenskomst mellem arbejdsgivere og lønmodtagere gælder for dette
eller tilsvarende arbejde.
Stk. 3. Refusionen svarer til højeste sats for
arbejdsløshedsdagpenge. For deltidsansatte nedsættes refusionen
forholdsmæssigt.
Stk. 4. Såfremt afløserens ansættelsesforhold ophører inden
Læs alt
orlovsperiodens udløb, skal stillingen genbesættes med en anden
dagpengeberettiget ledig. Sker dette ikke, ophører refusionen.
Stk. 5. Medarbejderens deltagelse i uddannelse skal dokumenteres.
§ 4 d. Arbejdsformidlingen bistår med formidling af arbejdskraft
til ledige orlovsstillinger. Arbejdsformidlingen påser, at arbejdsgiveren
ansætter den arbejdskraft, der er en betingelse for refusionens udbetaling,
samt at medarbejderens deltagelse i uddannelse dokumenteres, jf. lov om
arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. § 20 b.«
4. Før § 5 indsættes:
»Særlige aftaler«.
5. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om ansøgning og
udbetaling af refusion til private arbejdsgivere, herunder om de oplysninger,
der skal meddeles Kulturministeriet.«
6. § 7 ophæves.
7. § 9, stk. 2, ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Oprindeligt fremsat forslag
I lov nr. 336 af 24. maj 1989 om voksenuddannelsesstøtte foretages
følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Med henblik på at fremme uddannelse og jobrotation i den
private sektor kan der endvidere ydes refusion til arbejdsgivere, der
ansætter ledige dagpengemodtagere som afløsere for fastansatte på
uddannelsesorlov.
2. Før § 2 indsættes:
»Uddannelsesstøtte til voksne med kort uddannelse«.
3. Efter § 4 indsættes:
»Uddannelse og jobrotation for privat ansatte.
§ 4a. Kulturministeren kan yde refusion til en privat
arbejdsgiver, der træffer aftale med en medarbejder om orlov til uddannelse
med løn.
§ 4b. Aftale om orlov træffes for en sammenhængende periode på
mindst 4 og højst 36 uger.
Stk. 2. Aftalen skal indeholde nærmere vilkår for tilbagevenden
til arbejdspladsen efter orloven.
§ 4c. Det er en betingelse for refusion, at medarbejderen har
været beskæftiget på virksomheden i mindst 6 måneder, og at arbejdsgiveren
ansætter en dagpengeberettiget ledig i orlovsperioden med mindst 30 timers
ugentlig beskæftigelse.
Stk. 2. Løn- og arbejdsvilkår for afløseren skal svare til, hvad
der efter overenskomst mellem arbejdsgivere og lønmodtagere gælder for dette
eller tilsvarende arbejde.
Stk. 3. Refusionen svarer til højeste sats for
arbejdsløshedsdagpenge. For deltidsansatte nedsættes refusionen
forholdsmæssigt.
Stk. 4. Såfremt afløserens ansættelsesforhold ophører inden
orlovsperiodens udløb, skal stillingen genbesættes med en anden
dagpengeberettiget ledig. Sker dette ikke, ophører refusionen.
Stk. 5. Medarbejderens deltagelse i uddannelse skal dokumenteres.
§ 4d. Arbejdsformidlingen bistår med formidling af arbejdskraft
til ledige orlovsstillinger. Arbejdsformidlingen påser, at arbejdsgiveren
ansætter den arbejdskraft, der er en betingelse for refusionens udbetaling,
samt at medarbejderens deltagelse i uddannelse dokumenteres, jf. lov om
arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., § 20 b.«
4. Før § 5 indsættes:
»Særlige aftaler«.
5. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om ansøgning og
udbetaling af refusion til private arbejdsgivere, herunder om de oplysninger,
der skal meddeles Kulturministeriet.«
6. § 7 ophæves.
7. § 9, stk. 2, ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Almindelige bemærkninger
Som led i aftalen om aktivering, indgået den 8. maj 1992 mellem
regeringen, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne og
Kristeligt Folkeparti, er der opnået enighed om permanentgørelse af
voksenuddannelsesstøtteordningen (VUS) efter de hidtil gældende regler.
Endvidere er der opnået enighed om i tilknytning hertil at etablere en
refusionsordning for arbejdsgivere i den private sektor, der ansætter ledige
dagpengemodtagere som afløsere for fastansatte på uddannelsesorlov.
Refusionsordningen har til formål at højne arbejdsstyrkens generelle
uddannelsesniveau og fremme jobrotation i den private sektor.
I forhold til den hidtidige VUS-ordning retter den foreslåede
refusionsordning sig mod en bredere målgruppe af privatansatte lønmodtagere,
og giver samtidig adgang til en udvidet orlovsperiode.
Refusionsordningen viderefører de gældende regler for
voksenuddannelsesstøtte, hvorefter deltagelse i ordningen er frivillig for
såvel lønmodtageren som arbejdsgiveren.
Refusionsordningen omfatter alle beskæftigede lønmodtagere i den private
sektor med fast tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. at den pågældende skal
have været beskæftiget på virksomheden i mindst 6 måneder.
Det er en betingelse for refusion, at der ansættes en dagpengeberettiget
ledig i den ledigblevne stilling.
Der er ikke mulighed for at ansætte ledige med yderligere støtte, f.eks.
med genoptræningsydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige eller med andre
tilskud fra det offentlige.
Uddannelsesvalget er frit. De uddannelsessøgende kan deltage i almen og
erhvervsrettet undervisning i arbejdstiden.
De vigtigste punkter i den foreslåede ordning er følgende:
- Ordningen vedrører alene den private sektor.
- Ordningen er frivillig for både lønmodtageren og arbejdsgiveren.
- Lønmodtageren skal have haft ansættelse på virksomheden i mindst 6
måneder.
- Den ledigblevne stilling skal genbesættes med en dagpengeberettiget
ledig, der ansættes på overenskomstmæssige vilkår.
- Den ledige skal beskæftiges i mindst 30 timer om ugen.
- Orlovsperioden skal være af mindst 4 og højst 36 ugers varighed.
- Refusionen til arbejdsgiveren svarer til dagpengemaksimum.
Refusionsordningen administreres som VUS-ordningen af Kulturministeriet.
Arbejdsformidlingskontorerne bistår med formidling af arbejdskraft til de
ledige orlovsstillinger, men arbejdsgiveren afgør selv, hvem der må anses for
kvalificeret. Arbejdsformidlingen påser, at arbejdsgiveren ansætter den
arbejdskraft, der er en betingelse for refusionens udbetaling, samt at den
ansattes deltagelse i uddannelse dokumenteres.
Kulturministeriet udbetaler refusionen til arbejdsgiveren på baggrund af
en refusionsbegæring, der er attesteret af Arbejdsformidlingen.
Administrative og økonomiske konsekvenser
På baggrund af de hidtidige erfaringer med anvendelsen af VUS som led i
uddannelse og jobrotation, samt udvidelsen af målgruppen for ordningen,
forventes det skønsmæssigt, at 10.000-15.000 privatansatte lønmodtagere
årligt ønsker at benytte sig af uddannelsesmuligheden, ligesom et tilsvarende
antal ledige vil blive beskæftigede i orlovsperioden.
Refusionsordningen vil, bortset fra administrationsudgifter, være
udgiftsneutral, idet udgifterne til refusionen til arbejdsgiverne vil svare
til de dagpengemæssige besparelser.
2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til nr. 1
Som en midlertidig ordning har det i perioden 1. juli 1991 - 1. juli 1992
været muligt at kombinere VUS- og ATB-ordningerne med fravigelse af
ATB-ordningens merbeskæftigelseskrav.
På baggrund af de positive erfaringer med kombinationen af
uddannelsesorlov og jobrotation etableres en permanent ordning for
privatansatte lønmodtagere.
Den nye ordning har bl.a. til formål at øge efteruddannelsesindsatsen i
private virksomheder og fremme disse virksomheders deltagelse i
beskæftigelsesindsatsen således, at der ydes refusion til de arbejdsgivere,
der ansætter ledige i de fastansattes orlovsperiode.
Til nr. 3
ad § 4 a
Ordningen beror på en frivillig orlovsaftale, der indgås mellem
arbejdsgiveren og den ansatte.
Det forudsættes, at lønmodtageren på uddannelsesorlov får fuld
lønkompensation, med mindre andet aftales mellem den ansatte og
arbejdsgiveren.
Arbejdsgiveren får refusion svarende til højeste sats for
arbejdsløshedsdagpenge.
ad § 4 b
Primært af hensyn til aktiveringsindsatsen skal uddannelsesorlov være en
sammenhængende periode på mindst 4 og højst 36 uger.
Af hensyn til den fastansatte medarbejder skal uddannelsesaftalen
indeholde nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen.
ad § 4 c
Det er en forudsætning for refusionens udbetaling, at arbejdsgiveren
ansætter en dagpengeberettiget ledig i orlovsperioden.
Arbejdsformidlingen kontrollerer, at betingelserne for refusionens
udbetaling er til stede.
For at sikre rimelige vilkår, skal den ledige beskæftiges i mindst 30
timer om ugen.
Der er intet til hinder for, at f.eks. 2 halvtidsansatte erstattes af en
ledig, der ansættes på fuld tid.
ad § 4 d
Det er vigtigt, at det er arbejdsgiveren selv, der afgør, om en ledig er
kvalificeret til ansættelse i den pågældende stilling.
Arbejdsformidlingen kontrollerer, at betingelserne for refusion er
opfyldt, og attesterer den refusionsbegæring, der indsendes til
Kulturministeriet.
Henvisningen til § 20 b i lov om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring er henvisning til det senest fremsatte
ændringsforslag til loven, som i øvrigt er ændret ved lov nr. 164 af 13.
marts 1992.
Til nr. 5
Der tænkes bl.a. på dokumentation for medarbejderens deltagelse i
uddannelse og afløserens ansættelse.
Oplysningsforpligtelsen over for Arbejdsformidlingen er fastsat i lov om
arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.
Til nr. 6
Ændringen er en følge af omstruktureringen af Kulturministeriets
departement og Direktoratet for Folkeoplysning, der fra den 1. juli 1992
etableres som en enhedsorganisation.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. I § 1 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Med henblik på at fremme uddannelse og jobrotation i den
private sektor kan der endvidere ydes refusion til arbejdsgivere, der
ansætter ledige dagpengemodtagere som afløsere for fastansatte på
uddannelsesorlov.
§ 1. Loven har til formål gennem tildeling af støtte til
voksensuddannelse at skabe økonomiske grundlag for, at voksne med kortvarig
uddannelse får mulighed for at deltage i undervisning i arbejdstiden.
2. Før § 2 indsættes:
»Uddannelsesstøtte til voksne med kort uddannelse«.
§ 2. Kulturministeren kan yde støtte til deltagelse i
almendannende eller erhvervsrettet voksenundervisning i arbejdstiden til
personer, der
1) er lønmodtagere eller har anden erhvervsindtægt end lønindtægt,
2) har haft mindst 1/2 års beskæftigelse på fuld tid eller dertil svarende
deltid hos nuværende arbejdsgiver,
3) er i alderen 25-60 år,
4) har en kortvarig skoleuddannelse og
5) har en kortvarig eller ingen erhvervsuddannelse.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om prioritering af
ansøgerne.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler for opgørelsen af
beskæftigelsestiden for personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med
arbejdsministeren og undervisnings- og forskningsministeren regler om, hvilke
undervisnings- og uddannelsestilbud der er omfattet af støtteordningen.
3. Efter § 4 indsættes:
»Uddannelse og jobrotation for privat ansatte.
§ 4a. Kulturministeren kan yde refusion til en privat
arbejdsgiver, der træffer aftale med en medarbejder om orlov til uddannelse
med løn.
§ 4b. Aftale om orlov træffes for en sammenhængende periode på
mindst 4 og højst 36 uger.
Stk. 2. Aftalen skal indeholde nærmere vilkår for tilbagevenden
til arbejdspladsen efter orloven.
§ 4c. Det er en betingelse for refusion, at medarbejderen har
været beskæftiget på virksomheden i mindst 6 måneder, og at arbejdsgiveren
ansætter en dagpengeberettiget ledig i orlovsperioden med mindst 30 timers
ugentlig beskæftigelse.
Stk. 2. Løn- og arbejdsvilkår for afløseren skal svare til, hvad
der efter overenskomst mellem arbejdsgivere og lønmodtagere gælder for dette
eller tilsvarende arbejde.
Stk. 3. Refusionen svarer til højeste sats for
arbejdsløshedsdagpenge. For deltidsansatte nedsættes refusionen
forholdsmæssigt.
Stk. 4. Såfremt afløserens ansættelsesforhold ophører inden
orlovsperiodens udløb, skal stillingen genbesættes med en anden
dagpengeberettiget ledig. Sker dette ikke, ophører refusionen.
Stk. 5. Medarbejderens deltagelse i uddannelse skal dokumenteres.
§ 4d. Arbejdsformidlingen bistår med formidling af arbejdskraft
til ledige orlovsstillinger. Arbejdsformidlingen påser, at arbejdsgiveren
ansætter den arbejdskraft, der er en betingelse for refusionens udbetaling,
samt at medarbejderens deltagelse i uddannelse dokumenteres, jf. lov om
arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., § 20 b.«
4. Før § 5 indsættes:
»Særlige aftaler«.
§ 5. Lovens bestemmelser kan ikke fraviges ved aftale til skade
for den uddannelsessøgende.
5. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om ansøgning og
udbetaling af refusion til private arbejdsgivere, herunder om de oplysninger,
der skal meddeles Kulturministeriet.«
Administration
§ 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om lovens
administration, herunder om ansøgning, tildeling og udbetaling af
uddannelsesstøtten. Ministeren kan som led heri fastsætte regler om, at
arbejdsgiveren skal foretage udbetaling af uddannelsesstøtte til
lønmodtagere.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at ansøgere,
arbejdsgivere eller offentlige myndigheder skal afgive oplysninger, der er
nødvendige for tildeling af uddannelsesstøtte.
6. § 7 ophæves.
§ 7. Kulturministeren kan bemyndige Direktoratet for
Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. til at udøve de beføjelser, der i denne
lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastætte bestemmelser om adgangen til
at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter
stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
7. § 9, stk. 2, ophæves.
Ikrafttræden
§ 9. Loven træder i kraft den 1. oktober 1989.
Stk. 2. Kulturministeren fremsætter forslag for Folketinget om
revision af loven senest i Folketingsåret 1991-92.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 202 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VOKSENUDDANNELSESSTØTTE (UDVIDELSE AF REGLERNE OM UDDANNELSE OG JOBROTATION FOR PRIVATANSATTE M.V.) Retsinformation · 19. april 1993
- 1991 LSF 285 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (AKTIVERING AF LEDIGE) Retsinformation · 25. juni 1992
- 1992 LSF 343 FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL VOKSENUDDANNELSE Retsinformation · 5. august 1993
- 1991 LSF 44 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VOKSENUDDANNELSESSTØTTE Retsinformation · 8. oktober 1991
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om orlov og lov om arbejdsmarkedsuddannelser Retsinformation · 15. januar 1999
- 1992 LSF 273 FORSLAG TIL LOV OM ORLOV Retsinformation · 2. juli 1993