1988 BTL 178 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM VOKSENUDDANNELSESSTØTTE NR L 178 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til arbejdsministeren og kulturministeren, som
disse har besvaret dels skriftligt, dels i samråd.
Udvalget har modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk
Arbejdsgiverforening og Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Der er af kulturministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Et flertal (Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis,
Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget) har bemærket, at det af lovforslagets § 2, stk. 4, fremgår, at
kulturministeren efter forhandling med arbejdsministeren og undervisnings- og
forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke undervisnings- og
uddannelsestilbud, der er omfattet af støtteordningen.
Kulturministeren har til udvalget udtalt, at han ser positivt på
muligheden for, at der inden for lovens rammer etableres kollektive
undervisningstilbud på virksomhederne, særskilt tilrettelagt med henblik på
at imødekomme de korttidsuddannede medarbejderes generelle uddannelsesbehov.
Det er dog en forudsætning, at de enkelte medarbejdere opfylder lovens
betingelser for at kunne opnå støtte.
Det skal understreges, at rent virksomhedsinterne kurser, som retter sig
imod kvalificering af medarbejderne i forhold til virksomhedens egen
produktion, ikke vil kunne omfattes af støtteordningen.
Hensigten med voksenuddannelsesstøtteordningen er at udbygge uddannelses-
og videreuddannelsesmulighederne og derfor ikke at omlægge finansieringen af
allerede eksisterende uddannelsestilbud.
Et mindretal inden for ovennævnte flertal (Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget) ønsker at anføre følgende:
Lovforslaget ligger fortsat langt fra, hvad der bør gennemføres for at
sikre en ordentlig reform om betalt frihed til uddannelse. Først og fremmest
er det en mangel, at der ikke gennemføres en lovsikret orlovsret for de
Læs alt
lønmodtagere, som måtte ønske at gøre brug af ordningen.
Alligevel er det et fremskridt, at der nu, gennem fonden, gives økonomisk
mulighed for almen uddannelse i arbejdstiden.
Socialistisk Folkeparti har i særlig grad bemærket, at kulturministeren
ser positivt på, at der inden for lovens rammer etableres kollektive
undervisningstilbud på virksomhederne. Sådanne kollektive kurser på
virksomhederne er en vigtig del af Socialistisk Folkepartis forslag om betalt
frihed til uddannelse, bl.a. fordi de vil være en vigtig bestanddel af en
generel demokratisering af det økonomiske liv.
Det skal understreges, at Socialistisk Folkeparti med sin støtte til
lovforslaget ikke vil fraskrive sig muligheden for forbedringer af loven,
hvis den politiske sammensætning i Folketinget senere muliggør dette. Dette
gælder ikke mindst i forhold til at få gennemført en lovsikret orlovsordning.
Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt folkepartis medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det af kulturministeren
stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)
finder det dybt beklageligt, at Det Radikale Venstre ikke har fastholdt, at
en orlovsret og ret til uddannelsesløn er af afgørende betydning for voksne
lønmodtageres reelle muligheder for uddannelse i arbejdstiden uden løntab. 50
mio. kr. blev bevilget i forbindelse med behandling af finansloven for 1988
af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti som et
udtryk for, at det daværende alternative flertal fandt det nødvendigt at
komme i gang med en reel voksenuddannelsesreform for den million voksne, som
kun fik en beskeden eller slet ingen uddannelse.
Efterfølgende fremsatte de tre partier lov- og beslutningsforslag
(folketingsåret 1987-88, 1. samling), der præciserede, at det var nødvendigt
med en lovsikret orlovsret. Socialdemokratiet beklager, at det ikke har været
muligt at nå længere. Efterfølgende citat af den daværende radikale ordfører
hr. Ole Vig Jensen viser med al tydelighed skrøbeligheden i
regeringssamarbejdet og den pris, Det Radikale Venstre her må betale i
Folketingssalen. Ole Vig Jensen kommenterede undervisningsminister Bertel
Haarders og arbejdsminister Henning Dyremoses mange indvendinger med følgende
kommentar: »Men lad os nu se, hvordan det går. Jeg er optimist. Jeg
siger allerede nu - selv om vi vender tilbage senere og skal svare på en
række spørgsmål - at jeg ikke mener, at regeringen og regeringspartierne kan
stå distancen, dertil er argumenterne ikke gode nok« (1. behandling af B
107, B 108, L 208, L 209 og L 226, se Folketingstidende 1987-88, 1. samling,
forhandlingerne sp. 8538 ff). Videre sagde hr. Ole Vig Jensen, at »tiden
er inde til at handle«. Det Radikale Venstre har desværre på dette
område - som på så mange andre - fraveget tidligere politiske holdninger. Med
det foreliggende forslag er et helt principielt og afgørende krav, nemlig en
lovsikret orlovsret, forsvundet. Dette anser Socialdemokratiet som et reelt
aftalebrud, som er kritisabelt og dybt beklageligt - aftaler pjatter man ikke
med.
Hverken kulturministeren eller flertallet i udvalget har ønsket at
imødekomme Socialdemokratiet på de 2 helt fundamentale krav, nemlig en
lovsikret orlovsret og en løngodtgørelse, der svarer til den
kursusgodtgørelse, der ydes ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser:
højeste dagpengesats plus 25 pct.
Socialdemokratiet har derfor stillet ændringsforslag på disse 2 punkter,
der kan rette op på lovforslaget, således at loven vil danne et reelt
grundlag for voksnes uddannelsesmuligheder. På den baggrund ønsker
Socialdemokratiet at redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2.
behandling, idet man vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse og kan stemme for de
stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling, men kan stemme for det af kulturministeren stillede
ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF):
Til § 3
1) I stk. 1 affattes 3. pkt. således:
»Støtten udgør et beløb svarende til 125 pct. af
arbejdsløshedsdagpengenes højeste sats.«
Nye paragraffer
2) Efter § 5 indsættes som ny overskrift og nye paragraffer:
»Retten til fravær fra arbejdet
§ 01. Personer omfattet af § 2 har ret til fravær fra arbejdet til
deltagelse i almendannende eller erhvervsrettet voksenundervisning.
Arbejdsgiveren kan modsætte sig fravær i henhold til denne lov ud over 2 år.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal ved fravær i indtil 1 måned senest 2 måneder
før uddannelsens påbegyndelse og ved fravær i mere end 1 måned senest 3
måneder før uddannelsens påbegyndelse have underretning om tidspunkterne for
uddannelsesperioden.
Stk. 3. Såfremt hensynet til virksomhedens drift afgiver tvingende grunde
hertil, kan arbejdsgiverern begære udsættelse med fraværets påbegyndelse.
§ 02. Efter udløbet af uddannelsesperioden, jf. § 01, stk. 2, har
lønmodtageren ret til at genoptage arbejdet.
Stk. 2. Såfremt lønmodtageren ikke ønsker at genoptage arbejdet, skal
arbejdsgiveren underrettes herom snarest muligt og senest således, at
lønmodtageren overholder sit opsigelsesvarsel.
Stk. 3. Den tid, en lønmodtager har været fraværende i henhold til § 01,
medregnes ved beregning af anciennitet i arbejdsforholdet.
§ 03. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne vil
udnytte retten til fravær efter § 01, stk. 1.
Stk. 2. En arbejdsgiver må heller ikke i øvrigt afskedige en lønmodtager
på grund af fravær efter § 01, stk. 1.
Stk. 3. Ved afskedigelse på grund af arbejdsmangel har den pågældende
fortrinsret ved genbesættelse af bortfaldne eller ved besættelse af
tilsvarende stillinger inden for et tidsrum af 1 år.
Stk. 4. Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er
foretaget og genansættelse ikke nægtet i strid med stk. 1-3.
Stk. 5. Er en afskedigelse foretaget i strid med stk. 1 og 2, skal
arbejdsgiveren betale en godtgørelse, der ikke kan overstige 78 ugers løn.
§ 04. Uoverensstemmelser vedrørende bestemmelserne i §§ 01, 02 og 03
behandles efter de almindelige fagretlige regler, såfremt lønmodtageren er
omfattet af en kollektiv overenskomst.«
Af kulturministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 9
3) I stk. 1 ændres datoen »1. august 1989« til: »1.
oktober 1989«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Ifølge lovforslaget skal uddannelsesstøtten, der ydes om kompensation for
indtægtstab, svare til højeste dagpengesats. Da dette vil betyde et
betydeligt indtægtstab for store grupper af LO-medlemmer, foreslås, at
støtten skal udgøre 125 pct. af dagpengesatsen, således at støtten
sidestilles økonomisk med arbejdsmarkedsuddannelsernes kursusgodtgørelse.
Til nr. 2
Ad § 01
De af ændringsforslaget omfattede personer har ret til fravær fra arbejdet
til deltagelse i almendannende eller erhvervsrettet voksenundervisning. Der
er tale om en udvidelse af lønmodtagerens rettigheder i forhold til
arbejdsgiveren. Med begrebet fravær fra arbejdet menes orlov som ved de
kendte orlovsordninger (barselorlov, orlov i forbindelse med værnepligt
m.v.).
Perioden, hvor der er ret til fravær efter loven, kan arbejdsgiveren
begrænse til 2 år. Ret til længere fravær kan dog følge af kollektiv
overenskomst.
Ad stk. 2
Bestemmelsen fastlægger den procedure, der skal anvendes ved opnåelse af
uddannelsesfrihed. Lønmodtageren retter henvendelse til arbejdsgiveren og
angiver, i hvilken periode frihed til uddannelse ønskes.
For at opnå frihed skal henvendelsen til arbejdsgiveren ske med mindst 2
måneders varsel for frihedsperioder på 1 måned og derunder. Ved
uddannelsesfrihed i mere end 1 måned kræves der et varsel på mindst 3
måneder. Henvendelsen til arbejdsgiveren bør ske skriftligt.
Ad stk. 3
Arbejdsgiveren kan, hvor der er særlige hensyn til arbejdets
gennemførelse, udsætte den ønskede frihed til uddannelse. Der skal være tale
om tvingende grunde, idet udsættelse normalt ikke vil kunne forekomme.
Ad § 02
Lønmodtageren skal efter endt uddannelse have ret til at vende tilbage til
det arbejde, som den pågældende forlod, inden uddannelsesorloven blev
påbegyndt. Med det samme arbejde menes samme arbejdsfunktion og samme
arbejdstid. Det anbefales, at der opnås enighed herom mellem arbejdgiver og
lønmodtager, inden uddannelsesfriheden påbegyndes, uden at dette på nogen
måde kan indskrænke lønmodtagerens ret til at få frihed til uddannelse og ret
til at vende tilbage til samme arbejde.
I en kort overgangsperiode vil lønmodtageren dog kunne henvises til andet
tilsvarende arbejde, såfremt en arbejdsopgave mest hensigtsmæssigt
færdiggøres af en anden.
Såfremt lønmodtageren ønsker at vende tilbage til arbejdet før udløbet af
den bebudede frihedsperiode, forudsætter dette arbejdsgiverens accept.
Ad stk. 2
Såfremt lønmodtageren ikke ønsker at genoptage arbejdet, skal
arbejdsgiveren have underretning herom snarest muligt.
Lønmodtageren skal under alle omstændigheder overholde sit
opsigelsesvarsel.
Ad stk. 3
Bestemmelsen svarer til § 2 i lov om barselorlov m.v.
F.eks. bevares løn- og opsigelsesanciennitet. Bestemmelsen får også
betydning ved udregning af anciennitet i relation til f.eks. Hovedaftalens §
4, stk. 3, og funktionærlovens §§ 2 a og 2 b.
Betemmelen tilsigter at gennemføre indholdet af artikel 11 i
ILO-konvention nr. 140, hvori det hedder:
»Betalt frihed til uddannelse skal ligestilles med effektiv
arbejdstid, hvad angår erhvervelse af ret til sociale ydelser og andre
rettigheder hidrørende fra beskæftigelsesforholdet, som fastsat ved national
lov eller administrative bestemmelser, kollektive overenskomster,
voldgiftskendelser eller på anden med national praksis stemmende måde.«
Ad § 03
Ad stk. 1-3
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 indeholder et forbud mod afskedigelse af en
lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om afholdelse af orlov eller har
udnyttet adgangen til at holde orlov i medfør af § 01. Afskedigelse på grund
af de i forslaget nævnte forhold vil med andre ord ikke være lovlig.
Afskedigelse af anden årsag, f.eks. arbejdsmangel, vil derimod være lovlig.
Som følge heraf foreslås i stk. 3 en fortrinsret til genansættelse i denne
situation.
Ad stk. 4
Opstår der uoverensstemmelser i forbindelse med reglerne i stk. 1-3,
påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse eller nægtet
genansættelse er begrundet i saglige årsager.
Ad stk. 5
Hvis der er foretaget en afskedigelse i strid med stk. 1 og 2, skal
arbejdsgiveren betale en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn
til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Der
henvises her til Hovedaftalens § 4, stk. 3. Lønmodtagere, der er omfattet af
denne bestemmelse eller andre tilsvarende bestemmelser, vil have mulighed for
genansættelse på grund af usaglig afskedigelse.
Godtgørelsen kan ikke overstige 78 ugers løn, hvilket er et tilsvarende
niveau, som er gældende i forbindelse med tilsvarende lovgivning om
uberettiget afskedigelse.
Ad § 04
Tvistigheder under §§ 02, 03 og 04 henvises til behandling i det
fagretlige system i videst muligt omfang.
Personer, der ikke er dækket af kollektive overenskomster eller er
uorganiserede, må henvises til civilt søgsmål.
Til nr. 3
Da det vil være nødvendigt at etablere et edb-baseret administrativt
system i Kulturministeriet til behandling af ansøgninger om
voksenuddannelsesstøtte, og da edb-systemet først kan forventes køreklart i
efteråret 1989, foreslås lovens ikrafttræden udsat fra 1. august 1989 til 1.
oktober 1989.
Ændringsforslaget skal ses ud fra ønsket om at sikre den nye støtteordning
en forsvarlig administration.
Eva Møller (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Inge
Dahl-Sørensen (V) Anna Lise Vesterby (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV)
Bente Juncker (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S)
Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen
(S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde. Udvalget har herunder
stillet nogle spørgsmål til kulturministeren, som denne skriftligt
vil besvare inden 3. behandling.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) beklager, at regeringspartierne ikke har villet leve op til den
erklærede radikale politik på voksenuddannelsesområdet, der understreger
nødvendigheden af en lovsikret orlovsret og en ret til løn ved uddannelse.
Socialdemokratiet konstaterer, at det ikke under udvalgsarbejdet har været
muligt at sikre en orlovsret igennem lovgivningen, og at der derfor ikke er
noget politisk forlig mellem Socialdemokratiet og regeringspartierne.
Socialdemokratiet vil derfor søge flertal for en BFU-reform, der fuldt ud
lever op til ILO-konventionen om voksenuddannelse fra 1974, og som ikke er
bundet af lovforslagets forsøgsperiode eller forslag om den fremtidige
finansiering. Socialdemokratiet vil dog medvirke til lovforslagets
gennemførelse ud fra en betragtning om, at det udgør et fremskridt, om end
utilstrækkeligt, i forhold til beskæftigede lønmodtageres
uddannelsesmuligheder.
Socialdemokratiet erklærer sig også enig i, at muligheden for
arbejdspladskurser kan realiseres afhængigt af deltagernes
uddannelsesbaggrund.
Den uddannelsespolitiske udfordring de kommende år er en samlet og bred
indsats for voksen- og efteruddannelsesområdet, og det er vigtigt for den
samlede politiks bæreevne, at den hviler på et bredt politisk flertal.
Tilbudene skal indeholde både almene, kulturelle og erhvervsmæssige
uddannelser, som kan kvalificere bredt til både erhvervsliv og samfundsliv og
til en bedre tilværelse. Socialdemokratiet vil fortsat søge flertal for en
lovgivning, der sikrer alle befolkningsgrupper en ret til uddannelse, til
orlov fra deres arbejdsplads, ret til at vende tilbage og økonomisk
kompensation for løntabet. Derfor betragter Socialdemokratiet nærværende
lovforslag som en brik i en mere omfattende uddannelsesreform, men ikke som
betalt frihed til uddannelse. Socialdemokratiet er betænkelig ved, at
reformens virkning og omfang alene er afhængig af arbejdsgiverens velvilje.
Et mindretal (Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.
Eva Møller (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Hannah Kain (V)
Anna Lise Vesterby (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV) Bente Juncker
(CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S) Helle Degn (S)
Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone Møller
(S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 LSF 178 FORSLAG TIL LOV OM VOKSENUDDANNELSESSTØTTE Retsinformation · 2. juni 1989
- 1992 LSF 202 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VOKSENUDDANNELSESSTØTTE (UDVIDELSE AF REGLERNE OM UDDANNELSE OG JOBROTATION FOR PRIVATANSATTE M.V.) Retsinformation · 19. april 1993
- 1989 BTL 116 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UNGDOMSSKOLER, PRODUKTIONSSKOLER OG DAGHØJSKOLER NR L 116 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 16. august 1990
- 1992 BTL 173 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER NR L 173 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1993
- 1988 BTL 179 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ALMEN VOKSENUDDANNELSE NR L 179 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1989
- 1992 LSF 343 FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL VOKSENUDDANNELSE Retsinformation · 5. august 1993