Spring til indhold

Retsinformation

1988 BTL 178 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM VOKSENUDDANNELSESSTØTTE NR L 178 1988-89, 1. SAMLING

1988/1 BTL 178Betænkning over lovforslagFolketinget12. juni 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren og kulturministeren, som

disse har besvaret dels skriftligt, dels i samråd.

Udvalget har modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk

Arbejdsgiverforening og Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Der er af kulturministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et flertal (Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af

udvalget) har bemærket, at det af lovforslagets § 2, stk. 4, fremgår, at

kulturministeren efter forhandling med arbejdsministeren og undervisnings- og

forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke undervisnings- og

uddannelsestilbud, der er omfattet af støtteordningen.

Kulturministeren har til udvalget udtalt, at han ser positivt på

muligheden for, at der inden for lovens rammer etableres kollektive

undervisningstilbud på virksomhederne, særskilt tilrettelagt med henblik på

at imødekomme de korttidsuddannede medarbejderes generelle uddannelsesbehov.

Det er dog en forudsætning, at de enkelte medarbejdere opfylder lovens

betingelser for at kunne opnå støtte.

Det skal understreges, at rent virksomhedsinterne kurser, som retter sig

imod kvalificering af medarbejderne i forhold til virksomhedens egen

produktion, ikke vil kunne omfattes af støtteordningen.

Hensigten med voksenuddannelsesstøtteordningen er at udbygge uddannelses-

og videreuddannelsesmulighederne og derfor ikke at omlægge finansieringen af

allerede eksisterende uddannelsestilbud.

Et mindretal inden for ovennævnte flertal (Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) ønsker at anføre følgende:

Lovforslaget ligger fortsat langt fra, hvad der bør gennemføres for at

sikre en ordentlig reform om betalt frihed til uddannelse. Først og fremmest

er det en mangel, at der ikke gennemføres en lovsikret orlovsret for de

Læs alt

lønmodtagere, som måtte ønske at gøre brug af ordningen.

Alligevel er det et fremskridt, at der nu, gennem fonden, gives økonomisk

mulighed for almen uddannelse i arbejdstiden.

Socialistisk Folkeparti har i særlig grad bemærket, at kulturministeren

ser positivt på, at der inden for lovens rammer etableres kollektive

undervisningstilbud på virksomhederne. Sådanne kollektive kurser på

virksomhederne er en vigtig del af Socialistisk Folkepartis forslag om betalt

frihed til uddannelse, bl.a. fordi de vil være en vigtig bestanddel af en

generel demokratisering af det økonomiske liv.

Det skal understreges, at Socialistisk Folkeparti med sin støtte til

lovforslaget ikke vil fraskrive sig muligheden for forbedringer af loven,

hvis den politiske sammensætning i Folketinget senere muliggør dette. Dette

gælder ikke mindst i forhold til at få gennemført en lovsikret orlovsordning.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt folkepartis medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det af kulturministeren

stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)

finder det dybt beklageligt, at Det Radikale Venstre ikke har fastholdt, at

en orlovsret og ret til uddannelsesløn er af afgørende betydning for voksne

lønmodtageres reelle muligheder for uddannelse i arbejdstiden uden løntab. 50

mio. kr. blev bevilget i forbindelse med behandling af finansloven for 1988

af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti som et

udtryk for, at det daværende alternative flertal fandt det nødvendigt at

komme i gang med en reel voksenuddannelsesreform for den million voksne, som

kun fik en beskeden eller slet ingen uddannelse.

Efterfølgende fremsatte de tre partier lov- og beslutningsforslag

(folketingsåret 1987-88, 1. samling), der præciserede, at det var nødvendigt

med en lovsikret orlovsret. Socialdemokratiet beklager, at det ikke har været

muligt at nå længere. Efterfølgende citat af den daværende radikale ordfører

hr. Ole Vig Jensen viser med al tydelighed skrøbeligheden i

regeringssamarbejdet og den pris, Det Radikale Venstre her må betale i

Folketingssalen. Ole Vig Jensen kommenterede undervisningsminister Bertel

Haarders og arbejdsminister Henning Dyremoses mange indvendinger med følgende

kommentar: »Men lad os nu se, hvordan det går. Jeg er optimist. Jeg

siger allerede nu - selv om vi vender tilbage senere og skal svare på en

række spørgsmål - at jeg ikke mener, at regeringen og regeringspartierne kan

stå distancen, dertil er argumenterne ikke gode nok« (1. behandling af B

107, B 108, L 208, L 209 og L 226, se Folketingstidende 1987-88, 1. samling,

forhandlingerne sp. 8538 ff). Videre sagde hr. Ole Vig Jensen, at »tiden

er inde til at handle«. Det Radikale Venstre har desværre på dette

område - som på så mange andre - fraveget tidligere politiske holdninger. Med

det foreliggende forslag er et helt principielt og afgørende krav, nemlig en

lovsikret orlovsret, forsvundet. Dette anser Socialdemokratiet som et reelt

aftalebrud, som er kritisabelt og dybt beklageligt - aftaler pjatter man ikke

med.

Hverken kulturministeren eller flertallet i udvalget har ønsket at

imødekomme Socialdemokratiet på de 2 helt fundamentale krav, nemlig en

lovsikret orlovsret og en løngodtgørelse, der svarer til den

kursusgodtgørelse, der ydes ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser:

højeste dagpengesats plus 25 pct.

Socialdemokratiet har derfor stillet ændringsforslag på disse 2 punkter,

der kan rette op på lovforslaget, således at loven vil danne et reelt

grundlag for voksnes uddannelsesmuligheder. På den baggrund ønsker

Socialdemokratiet at redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2.

behandling, idet man vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse og kan stemme for de

stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling, men kan stemme for det af kulturministeren stillede

ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF):

Til § 3

1) I stk. 1 affattes 3. pkt. således:

»Støtten udgør et beløb svarende til 125 pct. af

arbejdsløshedsdagpengenes højeste sats.«

Nye paragraffer

2) Efter § 5 indsættes som ny overskrift og nye paragraffer:

»Retten til fravær fra arbejdet

§ 01. Personer omfattet af § 2 har ret til fravær fra arbejdet til

deltagelse i almendannende eller erhvervsrettet voksenundervisning.

Arbejdsgiveren kan modsætte sig fravær i henhold til denne lov ud over 2 år.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal ved fravær i indtil 1 måned senest 2 måneder

før uddannelsens påbegyndelse og ved fravær i mere end 1 måned senest 3

måneder før uddannelsens påbegyndelse have underretning om tidspunkterne for

uddannelsesperioden.

Stk. 3. Såfremt hensynet til virksomhedens drift afgiver tvingende grunde

hertil, kan arbejdsgiverern begære udsættelse med fraværets påbegyndelse.

§ 02. Efter udløbet af uddannelsesperioden, jf. § 01, stk. 2, har

lønmodtageren ret til at genoptage arbejdet.

Stk. 2. Såfremt lønmodtageren ikke ønsker at genoptage arbejdet, skal

arbejdsgiveren underrettes herom snarest muligt og senest således, at

lønmodtageren overholder sit opsigelsesvarsel.

Stk. 3. Den tid, en lønmodtager har været fraværende i henhold til § 01,

medregnes ved beregning af anciennitet i arbejdsforholdet.

§ 03. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne vil

udnytte retten til fravær efter § 01, stk. 1.

Stk. 2. En arbejdsgiver må heller ikke i øvrigt afskedige en lønmodtager

på grund af fravær efter § 01, stk. 1.

Stk. 3. Ved afskedigelse på grund af arbejdsmangel har den pågældende

fortrinsret ved genbesættelse af bortfaldne eller ved besættelse af

tilsvarende stillinger inden for et tidsrum af 1 år.

Stk. 4. Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er

foretaget og genansættelse ikke nægtet i strid med stk. 1-3.

Stk. 5. Er en afskedigelse foretaget i strid med stk. 1 og 2, skal

arbejdsgiveren betale en godtgørelse, der ikke kan overstige 78 ugers løn.

§ 04. Uoverensstemmelser vedrørende bestemmelserne i §§ 01, 02 og 03

behandles efter de almindelige fagretlige regler, såfremt lønmodtageren er

omfattet af en kollektiv overenskomst.«

Af kulturministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 9

3) I stk. 1 ændres datoen »1. august 1989« til: »1.

oktober 1989«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ifølge lovforslaget skal uddannelsesstøtten, der ydes om kompensation for

indtægtstab, svare til højeste dagpengesats. Da dette vil betyde et

betydeligt indtægtstab for store grupper af LO-medlemmer, foreslås, at

støtten skal udgøre 125 pct. af dagpengesatsen, således at støtten

sidestilles økonomisk med arbejdsmarkedsuddannelsernes kursusgodtgørelse.

Til nr. 2

Ad § 01

De af ændringsforslaget omfattede personer har ret til fravær fra arbejdet

til deltagelse i almendannende eller erhvervsrettet voksenundervisning. Der

er tale om en udvidelse af lønmodtagerens rettigheder i forhold til

arbejdsgiveren. Med begrebet fravær fra arbejdet menes orlov som ved de

kendte orlovsordninger (barselorlov, orlov i forbindelse med værnepligt

m.v.).

Perioden, hvor der er ret til fravær efter loven, kan arbejdsgiveren

begrænse til 2 år. Ret til længere fravær kan dog følge af kollektiv

overenskomst.

Ad stk. 2

Bestemmelsen fastlægger den procedure, der skal anvendes ved opnåelse af

uddannelsesfrihed. Lønmodtageren retter henvendelse til arbejdsgiveren og

angiver, i hvilken periode frihed til uddannelse ønskes.

For at opnå frihed skal henvendelsen til arbejdsgiveren ske med mindst 2

måneders varsel for frihedsperioder på 1 måned og derunder. Ved

uddannelsesfrihed i mere end 1 måned kræves der et varsel på mindst 3

måneder. Henvendelsen til arbejdsgiveren bør ske skriftligt.

Ad stk. 3

Arbejdsgiveren kan, hvor der er særlige hensyn til arbejdets

gennemførelse, udsætte den ønskede frihed til uddannelse. Der skal være tale

om tvingende grunde, idet udsættelse normalt ikke vil kunne forekomme.

Ad § 02

Lønmodtageren skal efter endt uddannelse have ret til at vende tilbage til

det arbejde, som den pågældende forlod, inden uddannelsesorloven blev

påbegyndt. Med det samme arbejde menes samme arbejdsfunktion og samme

arbejdstid. Det anbefales, at der opnås enighed herom mellem arbejdgiver og

lønmodtager, inden uddannelsesfriheden påbegyndes, uden at dette på nogen

måde kan indskrænke lønmodtagerens ret til at få frihed til uddannelse og ret

til at vende tilbage til samme arbejde.

I en kort overgangsperiode vil lønmodtageren dog kunne henvises til andet

tilsvarende arbejde, såfremt en arbejdsopgave mest hensigtsmæssigt

færdiggøres af en anden.

Såfremt lønmodtageren ønsker at vende tilbage til arbejdet før udløbet af

den bebudede frihedsperiode, forudsætter dette arbejdsgiverens accept.

Ad stk. 2

Såfremt lønmodtageren ikke ønsker at genoptage arbejdet, skal

arbejdsgiveren have underretning herom snarest muligt.

Lønmodtageren skal under alle omstændigheder overholde sit

opsigelsesvarsel.

Ad stk. 3

Bestemmelsen svarer til § 2 i lov om barselorlov m.v.

F.eks. bevares løn- og opsigelsesanciennitet. Bestemmelsen får også

betydning ved udregning af anciennitet i relation til f.eks. Hovedaftalens §

4, stk. 3, og funktionærlovens §§ 2 a og 2 b.

Betemmelen tilsigter at gennemføre indholdet af artikel 11 i

ILO-konvention nr. 140, hvori det hedder:

»Betalt frihed til uddannelse skal ligestilles med effektiv

arbejdstid, hvad angår erhvervelse af ret til sociale ydelser og andre

rettigheder hidrørende fra beskæftigelsesforholdet, som fastsat ved national

lov eller administrative bestemmelser, kollektive overenskomster,

voldgiftskendelser eller på anden med national praksis stemmende måde.«

Ad § 03

Ad stk. 1-3

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 indeholder et forbud mod afskedigelse af en

lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om afholdelse af orlov eller har

udnyttet adgangen til at holde orlov i medfør af § 01. Afskedigelse på grund

af de i forslaget nævnte forhold vil med andre ord ikke være lovlig.

Afskedigelse af anden årsag, f.eks. arbejdsmangel, vil derimod være lovlig.

Som følge heraf foreslås i stk. 3 en fortrinsret til genansættelse i denne

situation.

Ad stk. 4

Opstår der uoverensstemmelser i forbindelse med reglerne i stk. 1-3,

påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse eller nægtet

genansættelse er begrundet i saglige årsager.

Ad stk. 5

Hvis der er foretaget en afskedigelse i strid med stk. 1 og 2, skal

arbejdsgiveren betale en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn

til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Der

henvises her til Hovedaftalens § 4, stk. 3. Lønmodtagere, der er omfattet af

denne bestemmelse eller andre tilsvarende bestemmelser, vil have mulighed for

genansættelse på grund af usaglig afskedigelse.

Godtgørelsen kan ikke overstige 78 ugers løn, hvilket er et tilsvarende

niveau, som er gældende i forbindelse med tilsvarende lovgivning om

uberettiget afskedigelse.

Ad § 04

Tvistigheder under §§ 02, 03 og 04 henvises til behandling i det

fagretlige system i videst muligt omfang.

Personer, der ikke er dækket af kollektive overenskomster eller er

uorganiserede, må henvises til civilt søgsmål.

Til nr. 3

Da det vil være nødvendigt at etablere et edb-baseret administrativt

system i Kulturministeriet til behandling af ansøgninger om

voksenuddannelsesstøtte, og da edb-systemet først kan forventes køreklart i

efteråret 1989, foreslås lovens ikrafttræden udsat fra 1. august 1989 til 1.

oktober 1989.

Ændringsforslaget skal ses ud fra ønsket om at sikre den nye støtteordning

en forsvarlig administration.

Eva Møller (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Inge

Dahl-Sørensen (V) Anna Lise Vesterby (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV)

Bente Juncker (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S)

Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen

(S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde. Udvalget har herunder

stillet nogle spørgsmål til kulturministeren, som denne skriftligt

vil besvare inden 3. behandling.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) beklager, at regeringspartierne ikke har villet leve op til den

erklærede radikale politik på voksenuddannelsesområdet, der understreger

nødvendigheden af en lovsikret orlovsret og en ret til løn ved uddannelse.

Socialdemokratiet konstaterer, at det ikke under udvalgsarbejdet har været

muligt at sikre en orlovsret igennem lovgivningen, og at der derfor ikke er

noget politisk forlig mellem Socialdemokratiet og regeringspartierne.

Socialdemokratiet vil derfor søge flertal for en BFU-reform, der fuldt ud

lever op til ILO-konventionen om voksenuddannelse fra 1974, og som ikke er

bundet af lovforslagets forsøgsperiode eller forslag om den fremtidige

finansiering. Socialdemokratiet vil dog medvirke til lovforslagets

gennemførelse ud fra en betragtning om, at det udgør et fremskridt, om end

utilstrækkeligt, i forhold til beskæftigede lønmodtageres

uddannelsesmuligheder.

Socialdemokratiet erklærer sig også enig i, at muligheden for

arbejdspladskurser kan realiseres afhængigt af deltagernes

uddannelsesbaggrund.

Den uddannelsespolitiske udfordring de kommende år er en samlet og bred

indsats for voksen- og efteruddannelsesområdet, og det er vigtigt for den

samlede politiks bæreevne, at den hviler på et bredt politisk flertal.

Tilbudene skal indeholde både almene, kulturelle og erhvervsmæssige

uddannelser, som kan kvalificere bredt til både erhvervsliv og samfundsliv og

til en bedre tilværelse. Socialdemokratiet vil fortsat søge flertal for en

lovgivning, der sikrer alle befolkningsgrupper en ret til uddannelse, til

orlov fra deres arbejdsplads, ret til at vende tilbage og økonomisk

kompensation for løntabet. Derfor betragter Socialdemokratiet nærværende

lovforslag som en brik i en mere omfattende uddannelsesreform, men ikke som

betalt frihed til uddannelse. Socialdemokratiet er betænkelig ved, at

reformens virkning og omfang alene er afhængig af arbejdsgiverens velvilje.

Et mindretal (Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Eva Møller (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Hannah Kain (V)

Anna Lise Vesterby (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV) Bente Juncker

(CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S) Helle Degn (S)

Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone Møller

(S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter