Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 162 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KEMISKE STOFFER OG PRODUKTER

1988/1 LSF 162Lovforslag som fremsatFolketinget2. juni 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af

26. august 1987, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Denne lov har til formål at forebygge sundhedsfare og

miljøskade i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse og

bort-skaffelse af kemiske stoffer og produkter.

Stk. 2. Ved administration af loven kan der lægges vægt på mulighederne

for at fremme renere teknologi og for at begrænse problemer i forbindelse med

affaldsbortskaffelse.«

2. § 7, stk. 1, affattes således:

»De bestemmelser, der efter anden lovgivning gælder for kemiske

stoffer og produkter og for varer, der indeholder eller afgiver kemiske

stoffer eller produkter, berøres ikke af denne lov, som kun finder anvendelse

på disse stoffer, produkter eller varer i det omfang, hvor anden lovgivning

ikke indeholder bestemmelser herom.«

3. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for

anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger

vedrørende de af denne lov omfattede kemiske stoffer, produkter og

varer.«

4. § 8 affattes således:

»§ 8. Loven gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, der

eksporteres, medmindre ministeren bestemmer andet. Det samme gælder for

varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.

Stk. 2. Loven gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, der er

fremstillet i udlandet, og som kun føres gennem landet som transitgods. Det

samme gælder for varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller

produkter.«

5. I § 9 ændres: »og de kommunale organisationer« til:

Læs alt

»de kommunale organisationer samt arbejdsministeren og andre berørte

statslige myndigheder.«

6. I § 10 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 3

nævnte forbud mod vildledende markedsføring. Ministeren kan endvidere

fastsætte regler om, at varer, der er omfattet af denne lov, skal være

omfattet af det i stk. 3 nævnte forbud.«

7. Efter § 10 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 2 a

Miljømærke

§ 10 a. Ministeren kan fastsætte regler om opnåelse af ret til at anvende

et miljømærke i forbindelse med salg af kemiske stoffer og produkter samt af

andre varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.

Ministeren kan herunder fastsætte regler om betingelser for at anvende

mærket, om mærkets udformning og anbringelse på varen.

Stk. 2. Ministeren kan henlægge administrationen af miljømærket til et

særligt nævn. Ministeren kan fastsætte regler om udpegning af medlemmer til

nævnet, herunder om, hvilke myndigheder og organisationer der indstiller

medlemmer til nævnet. Ministeren fastsætter forretningsordenen for nævnet.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer for behandlingen af

ansøgninger og for anvendelse af det særlige miljømærke.

Stk. 4. Gebyrerne kan anvendes til dækning af udgifterne ved:

1) nævnets virksomhed,

2) tilsyn og kontrol med miljømærkeordningen og

3) forsknings- og udredningsprojekter til støtte for administrationen af

miljømærket.«

8. I § 11, stk. 1, ændres »§ 13« til: »§ 12, stk.

3«.

9. § 11, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Et kemisk stof anses for nyt, når det ikke senest den 18.

september 1981 har været solgt i eller importeret til et land, der er medlem

af De Europæiske Fællesskaber. Dette gælder såvel for rene kemiske stoffer

som for stoffer, der er en bestanddel af kemiske produkter.

Stk. 3. Ministeren kan udarbejde en fortegnelse over de stoffer, som efter

stk. 2 ikke skal anses som nye.«

10. § 12 affattes således:

»§ 12. Enhver producent eller importør, der vil sælge eller importere

et nyt kemisk stof, jf. § 11, skal inden markedsføring indgive anmeldelse

herom efter regler fastsat af ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at stoffer tidligst må

markedsføres efter udløbet af en nærmere angivet frist, regnet fra

modtagelsen af anmeldelsen.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som

anmeldelsen skal indeholde, og om anmeldelsens form, herunder at anmeldelsen

skal indgives på et særligt skema.

Stk. 4. Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som er anmeldt

efter stk. 1, skal underrette ministeren om væsentlige ændringer i eller

tilføjelser til de allerede indsendte oplysninger.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og omfang af

anmeldeordningen efter stk. 1, herunder om undtagelser fra denne.«

11. §§ 13-18 ophæves.

12. I § 20 ophæves stk. 2 og 3.

13. I § 20 indsættes som nyt stk. 2:

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om klassificering af farlige

stoffer og produkter i fareklasser.«

14. I § 22, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk.

4«.

15. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om anden mærkning af kemiske

stoffer og produkter end den i stk. 1 nævnte faremærkning.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

16. § 22, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, affattes

således:

»Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om mærkning af

emballagen. Der kan herunder stilles krav til etikettens udformning, om

anvendelse af risikoangivelser, sikkerhedsforskrifter, indholdsdeklarationer

og brugsanvisninger på etiketten samt om, hvilke andre sprog der i særlige

tilfælde kan anvendes ved mærkning af emballagen. Ministeren kan endvidere

fastsætte regler om, at emballagen skal være forsynet med følbar

advarselsmærkning.

Stk. 5. Ministeren kan i øvrigt fastsætte regler om mærkning af andre

varer end de i stk. 1 nævnte, når varen indeholder eller afgiver et kemisk

stof eller produkt, hvis egenskaber gør en sådan mærkning påkrævet.«

17. Efter § 22 indsættes:

»§ 22 a. Ministeren kan fastsætte regler om, at et kemisk stof eller

produkt ved salg skal være ledsaget af et oplysningsblad med

indholdsdeklarationer, risikoangivelser, sikkerhedsforskrifter og

lignende.«

18. Kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Salg af giftige stoffer og produkter m.v.

§ 24. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må kun sælges mod

rekvisition. Dette gælder dog ikke salg til de i § 25, stk. 1, nævnte

virksomheder, institutioner og personer.

Stk. 2. Rekvisitionen skal indeholde en nærmere angivelse af det formål,

hvortil det pågældende stof eller produkt ønskes anvendt. Rekvisitionen skal

af politiet være forsynet med en påtegning om, at politiet tillader

udlevering til det angivne formål.

Stk. 3. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må ikke sælges til

personer under 18 år eller i øvrigt overlades til personer, som må antages at

ville forvolde skade på sig selv eller deres omgivelser.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte stoffer

og produkter kun må importeres af de i § 25, stk. 1, nævnte virksomheder,

institutioner og personer. Ministeren kan herunder fastsætte bestemmelser om

vilkår for en sådan import.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om rekvisitionernes form og

indhold samt retningslinjer for politiets påtegning af disse. Ministeren kan

endvidere fastsætte regler om, at rekvisition i visse tilfælde ikke kræves.

§ 25. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må uden rekvisition

sælges til:

1) a) sygehuse,

b) videnskabelige og tekniske laboratorier og institutioner, som drives af

staten, amtskommunerne eller kommunerne,

c) teknologiske serviceinstitutioner, der er godkendt af

industriministeren,

d) laboratorier og institutioner, der er autoriseret af Statens Tekniske

Prøvenævn,

e) virksomheder, der i henhold til lægemiddelloven har Sundhedsstyrelsens

tilladelse til at fremstille og forhandle lægemidler, herunder apoteker,

f) højere uddannelsesinstitutioner, teknika, gymnasieskoler og

studenterkurser, hf-kurser, lærerseminarier, tekniske skoler, handelsskoler

og social- og sundhedsskoler

g) læger, tandlæger og dyrlæger,

2) virksomheder, som fremstiller meget giftige og giftige stoffer og

produkter, og andre fremstillingsvirksomheder, som anvender sådanne stoffer

og produkter som råvarer eller hjælpemidler, når disse virksomheder har givet

meddelelse herom til Arbejdstilsynet,

3) virksomheder, som sælger meget giftige og giftige stoffer og produkter

til videre forhandling eller til de i nr. 1 og nr. 2 nævnte virksomheder,

institutioner og personer, og som har givet meddelelse herom til

miljøministeren, og

4) andre forhandlere end de i nr. 3 nævnte, dog kun for så vidt angår de

stoffer og produkter, som er omfattet af en tilladelse meddelt efter stk. 3.

Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med arbejdsministeren fastsætte

nærmere regler om den i stk. 1, nr. 2, omhandlede meddelelse til

Arbejdstilsynet, herunder om fornyet meddelelse, samt om meddelelsens indhold

og form.

Stk. 3. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må kun sælges til

andre virksomheder, institutioner og personer end de i stk. 1 nævnte af

forhandlere, der af ministeren på nærmere fastsatte vilkår har fået

tilladelse hertil.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at en tilladelse efter stk. 3

betinges af, at forhandleren betaler et gebyr til dækning af tilsynet med, at

vilkårene for tilladelsen overholdes.

§ 26. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang

virksomheder, institutioner og personer, der sælger meget giftige eller

giftige stoffer og produkter, skal føre, opbevare og forevise en fortegnelse

over modtagerne af disse stoffer og produkter, samt i hvilket omfang de i §

24 nævnte rekvisitioner skal opbevares.

§ 27. Ministeren kan fastsætte andre regler end dem, der følger af §§

24-26, for salg af stoffer og produkter, der skal godkendes efter § 33.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at

1) visse nærmere angivne stoffer og produkter, der falder ind under § 24,

stk. 1, skal være undtaget fra reglerne i §§ 24-26, og at

2) andre stoffer og produkter end dem, der falder ind under § 24, stk. 1,

skal være omfattet af reglerne i §§ 24-26.«

19. § 30 affattes således:

»§ 30. Når det findes nødvendigt for at sikre, at kemiske stoffer

eller produkter ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på

miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om

begrænsning i eller forbud mod salg, import og anvendelse af bestemte kemiske

stoffer eller produkter. Under samme betingelser kan ministeren træffe

bestemmelse eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg,

import eller anvendelse af kemiske stoffer eller produkter med nærmere

angivne egenskaber. Der kan herunder stilles krav til stoffernes renhed og

til koncentrationen af de stoffer, der indgår i et kemisk produkt.

Stk. 2. Når det findes nødvendigt for at sikre, at andre varer end de i

stk. 1 nævnte ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på

miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om varens

indhold eller afgivelse af et bestemt kemisk stof eller produkt. Tilsvarende

kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om en vares indhold

eller afgivelse af kemiske stoffer eller produkter med nærmere angivne

egenskaber.

Stk. 3. Under samme betingelser som nævnt i stk. 2 kan ministeren i øvrigt

træffe bestemmelse eller fastsætte regler om, at en vare, der indeholder

eller afgiver kemiske stoffer eller produkter, ikke må sælges eller anvendes

til nærmere bestemte formål.«

20. Efter § 30 indsættes:

»§ 30 a. Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om,

at kemiske stoffer, produkter eller varer, der er omfattet af bestemmelserne

i § 30, ved salg skal være ledsaget af en brugsanvisning. Der kan herunder

stilles krav til udformning og indhold af brugsanvisningen, ligesom der kan

stilles krav om, at brugsanvisningen skal være godkendt af ministeren.

Stk. 2. Der kan i den i stk. 1 nævnte brugsanvisning fastsættes bindende

regler om anvendelse, opbevaring og bortskaffelse af stoffet, produktet eller

varen.

§ 30 b. I forbindelse med salgs- eller anvendelsesbegrænsninger efter § 30

kan ministeren, når hensynet til at forebygge sundhedsfare eller miljøskade

gør dette særligt begrundet, bestemme eller fastsætte regler om, at bestemte

kemiske stoffer eller produkter kun må sælges mod rekvisition til nærmere

angivne erhvervsmæssige formål eller til en nærmere angiven kreds af

erhvervsmæssige brugere.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsynsmyndighedernes

påtegning af de i stk. 1 nævnte rekvisitioner, om rekvisitionernes indhold og

form samt om, i hvilket omfang sådanne rekvisitioner skal opbevares af sælger

og efter anmodning udleveres til tilsynsmyndigheden.

§ 30 c. Når hensynet til miljøbeskyttelsen i øvrigt taler herfor, kan

ministeren, uden at betingelserne efter § 30 er opfyldt, træffe bestemmelse

eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg eller

anvendelse af de i

§ 30 nævnte stoffer, produkter eller varer.

Stk. 2. Salgs- eller anvendelsesbegrænsninger efter stk. 1 kan fastsættes,

hvis de pågældende stoffer, produkter eller varer kan erstattes af stoffer,

produkter, varer eller metoder med samme anvendelsesområder, som i væsentlig

grad begrænser forureningen i forbindelse med fremstillingen, brugen eller

bortskaffelsen af de pågældende stoffer, produkter eller varer, eller som i

øvrigt i væsentlig grad forbedrer mulighederne for anvendelse af renere

teknologi.

Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for fastsættelse af salgs- eller

anvendelsesbegrænsninger efter stk. 1, at den i stk. 2 nævnte erstatning af

stoffer, produkter eller varer kan ske uden væsentlige samlede

meromkostninger for virksomhederne og forbrugerne.

§ 30 d. Der kan ydes tilskud til forsknings- og udredningsprojekter til

undersøgelse af de sundheds- og miljømæssige virkninger af kemiske stoffer og

produkter eller varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller

produkter.

Stk. 2. Til fremme af de i § 30 c nævnte hensyn kan der ydes tilskud til

forsknings-, udrednings- og udviklingsprojekter vedrørende alternative

stoffer, produkter, varer og metoder.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af de i stk. 1

og 2 nævnte tilskud.«

21. § 31 affattes således:

»§ 31. For at sikre, at et kemisk produkt ikke indebærer fare for

sundheden eller medfører skade på miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse

eller fastsætte regler om sammensætningen af produktet. Der kan herunder

stilles krav til, i hvilket omfang og på hvilken måde bestemte kemiske

stoffer eller kemiske stoffer med nærmere angivne egenskaber må forekomme i

produktet. Under samme betingelser kan der stilles krav til, i hvilket omfang

urenheder må forekomme i produktet.

Stk. 2. Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om

produktets mikrobiologiske renhed.«

22. Efter § 32 indsættes i kapitel 6:

»§ 32 a. Ministeren kan i forbindelse med et forbud mod salg eller

anvendelse efter § 30 eller § 38 påbyde en producent eller importør for egen

regning at tilbagekalde stoffet, produktet eller varen fra forhandlere eller

brugere, når det findes nødvendigt for at sikre, at stoffet, produktet eller

varen ikke medfører alvorlig fare for sundheden eller alvorlig skade på

miljøet.

Stk. 2. Forhandlere og brugere af et kemisk stof, et produkt eller en

vare, som tilbagekaldes efter stk. 1, har pligt til at aflevere stoffet,

produktet eller varen til producenten eller importøren efter dennes

anvisning.

§ 32 b. Ministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr til dækning

af udgifterne ved administration, tilsyn og kontrol i forbindelse med regler

fastsat efter dette kapitel.«

23. § 33, stk. 2, 2. pkt., ophæves, og stk. 3 og 4

affattes således:

»Stk. 3. Godkendelser meddeles for en periode af 8 år. For kemiske

stoffer og produkter klassificeret som »meget giftig« og

»giftig« meddeles godkendelse dog for en periode af 4 år.

Stk. 4. Godkendelser, der er meddelt før 1. september 1987, bortfalder 1.

september 1995. For kemiske stoffer og produkter klassificeret som

»meget giftig« og »giftig« bortfalder godkendelsen dog 1.

september 1991.'

24. I § 36 ændres »afgift« til: »gebyr«.

25. Overskriften til kapitel 8 affattes således:

»Egenkontrol, oplysnings- og undersøgelsespligt«.

26. I kapitel 8 indsættes efter § 38 c:

»§ 38 d. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter eller

importører af et kemisk produkt eller en anden vare, hvoraf salg eller

anvendelse er reguleret i regler fastsat i henhold til kapitel 6, skal være i

besiddelse af dokumentation for, at produktet eller varen opfylder de

fastsatte krav (egenkontrol). Dokumentationen skal efter anmodning udleveres

til ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til den i stk.

1 nævnte dokumentation.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren i de tilfælde,

hvor en producent eller importør ikke opfylder kravene til dokumentation,

fastsat i medfør af stk. 1 og 2, kan påbyde denne at udføre eller lade udføre

de nødvendige undersøgelser til dokumentation for, at produktet eller varen

opfylder de fastsatte krav.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren for den

ansvarliges regning kan udføre eller lade udføre de undersøgelser, hvorom der

er givet påbud efter regler, fastsat i medfør af stk. 3, hvis påbudet ikke er

efterkommet inden den fastsatte frist.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren uden forudgående

påbud for den ansvarliges regning kan udføre eller lade udføre de nødvendige

undersøgelser til kontrol af, at produktet eller varen opfylder de fastsatte

krav, hvis producenten eller importøren ikke er i besiddelse af eller

undlader at udlevere dokumentation herfor, jf. stk. 1, og hvis der er grund

til at antage, at produktet eller varen kan indebære alvorlig sundhedsfare

eller medføre alvorlig skade på miljøet.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenten eller

importøren efter anmodning uden vederlag skal udlevere de nødvendige prøver

af produktet eller varen til gennemførelse af de i stk. 4 og 5 nævnte

undersøgelser.

Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om, at andre forhandlere af

produktet eller varen end producenten eller importøren efter anmodning skal

udlevere de i stk. 6 nævnte prøver af produktet eller varen for importørens

eller producentens regning, hvis denne ikke selv kan opfylde

udleveringspligten.«

27. § 39 affattes således:

»§ 39. Enhver producent, importør, forhandler eller erhvervsmæssig

bruger af et kemisk stof eller produkt skal efter anmodning fra ministeren

eller tilsynsmyndighederne, jf. § 47, give de oplysninger om stoffet eller

produktet, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har

betydning for myndighedernes administration af loven. Det samme gælder for

producenter, importører, forhandlere eller erhvervsmæssige brugere af varer

omfattet af lovens kapitel 6.«

28. I § 40 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Foretager producenten eller importøren ikke inden for den

fastsatte frist de undersøgelser, hvorom der er stillet krav efter stk. 1,

kan ministeren foretage eller lade foretage de nævnte undersøgelser for

producentens eller importørens regning.«

29. § 41 affattes således:

»§ 41. Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som er

anmeldt her i landet efter § 12, stk. 1, eller af et kemisk stof eller

produkt, hvorom ansøgning om godkendelse er indgivet efter § 33, skal efter

anmodning fra ministeren foretage eller lade foretage yderligere

undersøgelser end allerede krævet i regler efter § 12 eller § 34.«

30. § 41, stk. 2, ophæves.

31. I § 42 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte

oplysninger skal indgives på et særligt skema.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

32. § 43 affattes således:

»§ 43. Ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at analyser

og undersøgelser skal udføres efter bestemte metoder. Der kan i forbindelse

hermed stilles krav til de udførende laboratoriers organisation og til

dokumentation for kvaliteten af undersøgelsesarbejdet samt krav om inspektion

og kontrol af laboratorierne. Endvidere kan ministeren stille krav om, at

analyser og undersøgelser skal foretages på autoriserede laboratorier.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at analyser og

undersøgelser foretaget i udlandet kan ligestilles med tilsvarende

undersøgelser foretaget her i landet, når krav fastsat i medfør af stk. 1 må

anses for opfyldt i forbindelse med de udenlandske undersøgelser.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyr til dækning af udgifterne

til inspektion og kontrol med laboratorierne efter stk. 1.«

33. I § 45, stk. 2, udgår »,Kemikaliekontrollen«, og

»Statens Levnedsmiddelinstitut« ændres til:

»Levnedsmiddelstyrelsen«.

34. I § 46, stk. 2, indsættes efter

»kommunalbestyrelsen«: »eller den myndighed, der i øvrigt

fører tilsyn og kontrol med den pågældende virksomhed efter reglerne i

kapitel 7 i lov om miljøbeskyttelse«.

35. I § 46 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage

over tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 og 2, herunder at

tilsynsmyndighedens afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed.«

36. I § 51 ændres »Kommunalbestyrelserne« til:

»Tilsynsmyndighederne«.

37. §§ 52-57 ophæves, og i stedet indsættes:

»Kapitel 11

Afgørelser

§ 52. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til de personer,

organisationer og myndigheder, der kan klage over afgørelsen, jf. §§ 55 og

56, og de myndigheder, der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling.

Stk. 2. Påbud eller forbud kan meddeles mundtligt, når der er overhængende

alvorlig fare for sundheden eller øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at

afværge alvorlig miljøskade. En mundtlig afgørelse skal snarest muligt

tillige meddeles skriftligt.

§ 53. Påbud eller forbud skal indeholde en frist for afgørelsens

efterkommelse. Når der foreligger særlige forhold, kan det dog bestemmes, at

påbud eller forbud skal efterkommes straks.

Stk. 2. Når særlige grunde taler herfor, kan det bestemmes, at klage over

påbud eller forbud ikke skal have opsættende virkning.

§ 54. Afgørelser, der kan påklages, skal oplyse datoen for klagefristens

udløb og i øvrigt indeholde oplysning om, at

1) afgørelsen kan påklages skriftligt til Miljøankenævnet, og at

2) klage skal være modtaget af Miljøankenævnet senest ved klagefristens

udløb.

Stk. 2. Påbud eller forbud skal tillige indeholde oplysning om, at klage

har opsættende virkning, jf. dog § 53, stk. 2.

§ 55. Det miljøankenævn, der er nedsat i henhold til lov om

miljøbeskyttelse, er klagemyndighed for afgørelser efter denne lovs kapitel 6

og 7, der træffes i første instans af den myndighed, ministeren bemyndiger

hertil.

Stk. 2. Klage til Miljøankenævnet kan indgives af

1) afgørelsens adressat og

2) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Stk. 3. Miljøankenævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktion om

den enkelte sags behandling og afgørelse.

Stk. 4. Ved behandlingen af klagesager medvirker sagkyndige medlemmer, der

beskikkes af miljøministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra

1) Industrirådet samt fra Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger,

Danske Husmandsforeninger og Dansk Erhvervsgartnerforening i forening.

2) Miljøstyrelsen og Direktoratet for Arbejdstilsynet i forening.

Stk. 5. Nævnet kan i øvrigt tilkalde sagkyndige til at afgive vejledende

udtalelser.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ankenævnets

sammensætning og virksomhed ved behandlingen af sager i henhold til denne

lov.

§ 56. Ministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, hvilke personer,

organisationer og myndigheder der i øvrigt kan påklage afgørelser efter

kapitel 6 og 7 eller afgørelser efter regler, der fastsættes med hjemmel i

kapitel 6 og 7.

§ 57. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens dato.

Stk. 2. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges

klagefristen til den følgende hverdag.«

38. § 58 affattes således:

»§ 58. Den, der udøver eller har udøvet opgaver efter loven, er

underkastet tavshedspligt efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 c.«

39. § 59 affattes således:

»§ 59. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år den, der

1) overtræder § 10, stk. 3, § 11, stk. 1, § 19,

§ 22, stk. 1, § 24, stk. 1 og 3, eller § 37,

2) undlader at indhente tilladelse efter § 25, stk. 2, eller at indhente

godkendelse efter

§ 33, stk. 1,

3) undlader at efterkomme bestemmelse om ophør af retten til salg eller

import af et stof eller produkt i medfør af regler fastsat i henhold til §

33, stk. 5,

4) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 25, stk. 2,

eller til en godkendelse efter § 35, stk. 3,

5) undlader at efterkomme forbud, påbud eller anmodning efter § 30, § 30

a, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32 a eller § 48,

6) undlader at meddele oplysninger efter § 39, at foretage undersøgelser

som nævnt i § 40 og § 41 eller at afgive prøver efter § 50,

7) undlader at klassificere og mærke et farligt stof i overensstemmelse

med kravene i den liste, der udarbejdes i henhold til § 21,

8) overtræder forskrifter bekendtgjort på emballagen til et godkendt stof

eller produkt, jf. § 35, stk. 6,

9) modvirker adgang til en ejendom i strid med § 49 eller

10) ved uforsvarlig omgang med farlige stoffer eller produkter udsætter

menneskers eller husdyrs liv eller sundhed for fare eller forvolder ikke

ubetydelig skade på miljøet.«

40. § 60 affattes således:

»§ 60. For overtrædelse af § 22, stk. 1, § 24, stk. 1 og 3, § 25,

stk. 2, § 33, stk. 1, og § 35, stk. 3, kan der pålægges en producent, en

importør eller en virksomheds ejer eller bruger bødeansvar, selv om

overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For

bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.«

41. § 61 affattes således:

»§ 61. I regler, der udstedes i henhold til § 7 a, § 10, stk. 4, §

12, stk. 1, 2 og 4, § 22, stk. 2-5, § 22 a, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, §

30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32, § 32 a, § 35, stk. 5, § 38 d, stk. 1,

3, 6 og 7, § 39, § 41, § 42 og § 43, kan der fastsættes straf af enten bøde,

af bøde eller hæfte eller af bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år for

overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. I regler, der er udstedt i henhold

til § 22, stk. 3-5, § 23, § 26 og § 27, kan der fastsættes bødeansvar for en

producent, en importør eller en virksomheds ejer eller bruger, selv om

overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For

sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.«

42. Efter § 61 indsættes:

»§ 61 a. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for

overtrædelser m.v., som omhandlet i § 59, nr. 1, 2, 4, 5, 7, 8 og 10, samt

for overtrædelser af regler udstedt i henhold til § 7 a, § 10, stk. 4, § 12,

stk. 1 og 4, § 22, stk. 2-5, § 22 a, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, § 30, §

30 a, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32, § 32 a og § 38 d, stk. 1.«

43. § 64 affattes således:

»§ 64. Staten har udpantningsret for gebyrer efter § 10 a, stk. 3, §

25, stk. 4, § 32 b, § 36, § 38 d, stk. 4 og 5, § 40, stk. 2, og § 43, stk. 1,

samt for afholdte undersøgelsesudgifter efter § 38 d, stk. 4 og 5, og § 40,

stk. 2.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Stk. 2. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende bestemmelser

i loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 26. august 1987, forbliver i kraft,

indtil de afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af

reglerne straffes efter hidtil gældende regler.

Stk. 3. Sager, der ved lovens ikrafttræden er under behandling i

Miljøankenævnet, færdigbehandles efter hidtil gældende regler.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om kemiske stoffer og produkter jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 26.

august 1987, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Denne lov har til formål at forebygge sundhedsfare og

miljøskade i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse og

bortskaffelse af kemiske stoffer og produkter.

Stk. 2. Ved administration af loven kan der lægges vægt på mulighederne

for at fremme renere teknologi og for at begrænse problemer i forbindelse med

affaldsbortskaffelse.«

2. § 7, stk. 1, affattes således:

»§ 7. De bestemmelser, der efter anden lovgivning gælder for kemiske

stoffer og produkter og for varer, der indeholder eller afgiver kemiske

stoffer eller produkter, berøres ikke af denne lov, som kun finder anvendelse

på disse stoffer, produkter eller varer i det omfang, hvor anden lovgivning

ikke indeholder bestemmelser herom.«

3. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for

anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger

vedrørende de af denne lov omfattede kemiske stoffer, produkter og

varer.«

4. § 8 affattes således:

»§ 8. Loven gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, der

eksporteres, medmindre ministeren bestemmer andet. Det samme gælder for

varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.

Stk. 2. Loven gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, der er

fremstillet i udlandet og som kun føres gennem landet som transitgods. Det

samme gælder for varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller

produkter.«

5. I § 9 ændres: »og de kommunale organisationer« til:

»de kommunale organisationer samt arbejdsministeren og andre berørte

statslige myndigheder.«

6. Efter § 10 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 2 a.

Miljømærke.

§ 10 a. Ministeren kan fastsætte regler om opnåelse af ret til at anvende

et miljømærke i forbindelse med salg af kemiske stoffer og produkter samt af

andre varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.

Ministeren kan herunder fastsætte regler om betingelser for at anvende

mærket, om mærkets udformning og anbringelse på varen.

Stk. 2. Ministeren kan henlægge administrationen af miljømærket til et

særligt nævn. Ministeren kan fastsætte regler om udpegning af medlemmer til

nævnet, herunder om hvilke myndigheder og organisationer, der indstiller

medlemmer til nævnet. Ministeren fastsætter forretningsordenen for nævnet.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer for behandlingen af

ansøgninger og for anvendelse af det særlige miljømærke.

Stk. 4. Gebyrerne kan anvendes til dækning af udgifterne ved:

1) nævnets virksomhed,

2) tilsyn og kontrol med miljømærkeordningen og

3) forsknings- og udredningsprojekter til støtte for administrationen af

miljømærket.«

7. I § 11, stk. 1, ændres »§ 13« til: »§ 12, stk.

3«.

8. § 11, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Et kemisk stof anses for nyt, når det ikke senest den 18.

september 1981 har været solgt i eller importeret til et land, der er medlem

af De Europæiske Fællesskaber. Dette gælder såvel for rene kemiske stoffer

som for stoffer, der er en bestanddel af kemiske produkter.

Stk. 3. Ministeren kan udarbejde en fortegnelse over de stoffer, som efter

stk. 2 ikke skal anses som nye.«

9. § 12 affattes således:

»§ 12. Enhver producent eller importør, der vil sælge eller importere

et nyt kemisk stof, jf. § 11, skal inden markedsføring indgive anmeldelse

herom efter regler fastsat af ministeren.«

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at stoffer tidligst må

markedsføres efter udløbet af en nærmere angivet frist, regnet fra

modtagelsen af anmeldelsen.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som

anmeldelsen skal indeholde, og om anmeldelsens form, herunder at anmeldelsen

skal indgives på et særligt skema.

Stk. 4. Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som er anmeldt

efter § 12, stk. 1, skal underrette ministeren om væsentlige ændringer i

eller tilføjelser til de allerede indsendte oplysninger.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og omfang af

anmeldeordningen efter stk. 1, herunder om undtagelser fra denne.'

10. §§ 13-18 ophæves.

11. I § 20 ophæves stk. 2 og 3.

12. I § 20 indsættes som nyt stk. 2:

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om klassificering af farlige

stoffer og produkter i fareklasser.«

13. I § 22, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk.

4«.

14. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om anden mærkning af kemiske

stoffer og produkter end den i stk. 1 nævnte faremærkning.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

15. § 22, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, affattes således:

»Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om mærkning af

emballagen. Der kan herunder stilles krav til etikettens udformning, om

anvendelse af risikoangivelser, sikkerhedsforskrifter, indholdsdeklarationer

og brugsanvisninger på etiketten, samt om hvilke andre sprog, der i særlige

tilfælde kan anvendes ved mærkning af emballagen. Ministeren kan endvidere

fastsætte regler om, at emballagen skal være forsynet med følbar

advarselsmærkning.

Stk. 5. Ministeren kan i øvrigt fastsætte regler om mærkning af andre

varer, end de i stk. 4 nævnte, når varen indeholder eller afgiver et kemisk

stof eller produkt, hvis egenskaber gør en sådan mærkning påkrævet.«

16. Efter § 22 indsættes:

»§ 22 a. Ministeren kan fastsætte regler om, at et kemisk stof eller

produkt ved salg skal være ledsaget af et oplysningsblad med

indholdsdeklarationer, risikoangivelser, sikkerhedsforskrifter og

lignende.«

17. Kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Salg af giftige stoffer og produkter m.v.

§ 24. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må kun sælges mod

rekvisition. Dette gælder dog ikke salg til de i § 25, stk. 1, nævnte

virksomheder, institutioner og personer.

Stk. 2. Rekvisitionen skal indeholde en nærmere angivelse af det formål,

hvortil det pågældende stof eller produkt ønskes anvendt. Rekvisitionen skal

af politiet være forsynet med en påtegning om, at politiet tillader

udlevering til det angivne formål.

Stk. 3. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må ikke sælges til

personer under 18 år eller i øvrigt overlades til personer, som må antages at

ville forvolde skade på sig selv eller deres omgivelser.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte stoffer

og produkter kun må importeres af de i § 25, stk. 1, nævnte virksomheder,

institutioner og personer. Ministeren kan herunder fastsætte bestemmelser om

vilkår for en sådan import.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om rekvisitionernes form og

indhold samt retningslinjer for politiets påtegning af disse. Ministeren kan

endvidere fastsætte regler om, at rekvisition i visse tilfælde ikke kræves.

§ 25. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må uden rekvisition

sælges til:

1) a) sygehuse,

b)videnskabelige og tekniske laboratorier og institutioner, som drives af

staten, amtskommunerne eller kommunerne,

c)teknologiske serviceinstitutioner, der er godkendt af

industriministeren,

d)laboratorier og institutioner, der er autoriseret af Statens Tekniske

Prøvenævn,

e)virksomheder, der i henhold til lægemiddelloven har Sundhedsstyrelsens

tilladelse til at fremstille og forhandle lægemidler, herunder apoteker,

f)højere uddannelsesinstitutioner, teknika, gymnasieskoler og

studenterkurser, HF-kurser, lærerseminarier, tekniske skoler, handelsskoler

og social- og sundhedsskoler

g)læger, tandlæger og dyrlæger,

2) virksomheder, som fremstiller meget giftige og giftige stoffer og

produkter, og andre fremstillingsvirksomheder, som anvender sådanne stoffer

og produkter som råvarer eller hjælpemidler, når disse virksomheder har givet

meddelelse herom til Arbejdstilsynet,

3) virksomheder, som sælger meget giftige og giftige stoffer og produkter

til videre forhandling, og som har givet meddelelse herom til miljøministeren

og

4) andre forhandlere end de i nr. 3 nævnte, dog kun for så vidt angår de

stoffer og produkter, som er omfattet af en tilladelse meddelt efter stk. 3.

Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med arbejdsministeren fastsætte

nærmere regler om den i stk. 1, nr. 2 omhandlede meddelelse til

Arbejdstilsynet, herunder om fornyet meddelelse, samt om meddelelsens indhold

og form.

Stk. 3. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må kun sælges til

andre virksomheder, institutioner og personer, end de i stk. 1 nævnte, af

forhandlere, der af ministeren på nærmere fastsatte vilkår har fået

tilladelse hertil.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at en tilladelse efter stk. 3

betinges af, at forhandleren betaler et gebyr til dækning af tilsynet med, at

vilkårene for tilladelsen overholdes.

§ 26. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang

virksomheder, institutioner og personer, der sælger meget giftige eller

giftige stoffer og produkter, skal føre, opbevare og forevise en fortegnelse

over modtagerne af disse stoffer og produkter, samt i hvilket omfang de i §

24 nævnte rekvisitioner skal opbevares.

§ 27. Ministeren kan fastsætte andre regler end dem, der følger af §§

24-26, for salg af stoffer og produkter, der skal godkendes efter § 33.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at

1) visse nærmere angivne stoffer og produkter, der falder ind under § 24,

stk. 1, skal være undtaget fra reglerne i §§ 24-26, og at

2) andre stoffer og produkter end dem, der falder ind under § 24, stk. 1,

skal være omfattet af reglerne i §§ 24-26.«

18. § 30 affattes således:

»§ 30. Når det findes nødvendigt for at sikre, at kemiske stoffer

eller produkter ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på

miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om

begrænsning i eller forbud mod salg, import og anvendelse af bestemte kemiske

stoffer eller produkter. Under samme betingelser kan ministeren træffe

bestemmelse eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg,

import eller anvendelse af kemiske stoffer eller produkter med nærmere

angivne egenskaber. Der kan herunder stil- les krav til stoffernes renhed og

til koncentrationen af de stoffer, der indgår i et kemisk produkt.

Stk. 2. Når det findes nødvendigt for at sikre, at andre varer, end de i

stk. 1 nævnte, ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på

miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om varens

indhold eller afgivelse af et bestemt kemisk stof eller produkt. Tilsvarende

kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om en vares indhold

eller afgivelse af kemiske stoffer eller produkter med nærmere angivne

egenskaber.

Stk. 3. Under samme betingelser, som nævnt i stk. 2, kan ministeren i

øvrigt træffe bestemmelse eller fastsætte regler om, at en vare, der

indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter, ikke må sælges

eller anvendes til nærmere bestemte formål.«

19. Efter § 30 indsættes:

»§ 30 a. Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om,

at kemiske stoffer, produkter eller varer, der er omfattet af bestemmelserne

i § 30, ved salg skal være ledsaget af en brugsanvisning. Der kan herunder

stilles krav til udformning og indhold af brugsanvisningen, ligesom der kan

stilles krav om, at brugsanvisningen skal være godkendt af ministeren.

Stk. 2. Der kan i den i stk. 1 nævnte brugsanvisning fastsættes bindende

regler om anvendelse, opbevaring og bortskaffelse af stoffet, produktet eller

varen.

§ 30 b. I forbindelse med salgs- eller anvendelsesbegræsninger efter § 30

kan ministeren, når hensynet til at forebygge sundhedsfare eller miljøskade

gør dette særligt begrundet, bestemme eller fastsætte regler om, at bestemte

kemiske stoffer eller produkter kun må sælges mod rekvisition til nærmere

angivne erhvervsmæssige formål eller til en nærmere angiven kreds af

erhvervsmæssige brugere.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsynsmyndighedernes

påtegning af de i stk. 1 nævnte rekvisitioner, om rekvisitionernes indhold og

form samt om, i hvilket omfang sådanne rekvisitioner skal opbevares af sælger

og efter anmodning udleveres til tilsynsmyndigheden.

§ 30 c. Når hensynet til miljøbeskyttelsen i øvrigt taler herfor, kan

ministeren, uden at betingelserne efter § 30 er opfyldt, træffe bestemmelse

eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg eller

anvendelse af de i

§ 30 nævnte stoffer, produkter eller varer.

Stk. 2. Salgs- eller anvendelsesbegrænsninger efter stk. 1 kan fastsættes,

hvis de pågældende stoffer, produkter eller varer kan erstattes af stoffer,

produkter, varer eller metoder med samme anvendelsesområder, som i væsentlig

grad begrænser forureningen i forbindelse med fremstillingen, brugen eller

bortskaffelsen af de pågældende stoffer, produkter eller varer, eller som

iøvrigt i væsentlig grad forbedrer mulighederne for anvendelse af renere

teknologi.

Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for fastsættelse af salgs- eller

anvendelsesbegrænsninger efter stk. 1, at den i stk. 2 nævnte erstatning af

stoffer, produkter eller varer kan ske uden væsentlige samlede

meromkostninger for virksomhederne og forbrugerne.

§ 30 d. Der kan ydes tilskud til forsknings- og udredningsprojekter til

undersøgelse af de sundheds- og miljømæssige virkninger af kemiske stoffer og

produkter eller varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller

produkter.

Stk. 2. Til fremme af de i § 30 c nævnte hensyn kan der ydes tilskud til

forsknings-, udrednings- og udviklingsprojekter vedrørende alternative

stoffer, produkter, varer og metoder.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af de i stk. 1

og 2 nævnte tilskud.«

20. § 31 affattes således:

»§ 31. For at sikre, at et kemisk produkt ikke indebærer fare for

sundheden eller medfører skade på miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse

eller fastsætte regler om sammensætningen af produktet. Der kan herunder

stilles krav til, i hvilket omfang og på hvilken måde bestemte kemiske

stoffer eller kemiske stoffer med nærmere angivne egenskaber må forekomme i

produktet. Under samme betingelser kan der stilles krav til, i hvilket omfang

urenheder må forekomme i produktet.

Stk. 2. Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om

produktets mikrobiologiske renhed.«

21. Efter § 32 indsættes i kapitel 6:

»§ 32 a. Ministeren kan i forbindelse med et forbud mod salg eller

anvendelse efter § 30 eller § 38 påbyde en producent eller importør for egen

regning at tilbagekalde stoffet, produktet eller varen fra forhandlere eller

brugere, når det findes nødvendigt for at sikre, at stoffet, produktet eller

varen ikke medfører alvorlig fare for sundheden eller alvorlig skade på

miljøet.

Stk. 2. Forhandlere og brugere af et kemisk stof, produkt eller en vare,

som tilbagekaldes efter stk. 1, har pligt til at aflevere stoffet, produktet

eller varen til producenten eller importøren efter dennes anvisning.

§ 32 b. Ministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr til dækning

af udgifterne ved administration, tilsyn og kontrol i forbindelse med regler

fastsat efter dette kapitel.«

22. § 33, stk. 2, 2. pkt., ophæves, og stk. 3 og 4, affattes

således:

»Stk. 3. Godkendelser meddeles for en periode af 8 år. For kemiske

stoffer og produkter klassificeret som »meget giftig« og

»giftig« meddeles godkendelse dog for en periode af 4 år.

Stk. 4. Godkendelser, der er meddelt før 1. september 1987, bortfalder 1.

september 1995. For kemiske stoffer og produkter klassificeret som

»meget giftig« og »giftig« bortfalder godkendelsen dog 1.

september 1991.'

23. I § 36 ændres »afgift« til: »gebyr«.

24. Overskriften til kapitel 8 affattes således:

»Egenkontrol, oplysnings- og undersøgelsespligt.«

25. I kapitel 8 indsættes efter § 38 c:

»§ 38 d. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter eller

importører af et kemisk produkt eller en anden vare, hvoraf salg eller

anvendelse er reguleret i regler fastsat i henhold til kapitel 6, skal være i

besiddelse af dokumentation for, at produktet eller varen opfylder de

fastsatte krav (egenkontrol). Dokumentationen skal efter anmodning udleveres

til ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til den i stk.

1 nævnte dokumentation.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren i de tilfælde,

hvor en producent eller importør ikke opfylder kravene til dokumentation,

fastsat i medfør af stk. 1 og 2, kan påbyde denne at udføre eller lade udføre

de nødvendige undersøgelser til dokumentation for, at produktet eller varen

opfylder de fastsatte krav.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren for den

ansvarliges regning kan udføre eller lade udføre de undersøgelser, hvorom der

er givet påbud efter regler, fastsat i medfør af stk. 3, hvis påbudet ikke er

efterkommet inden den fastsatte frist.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren uden forudgående

påbud for den ansvarliges regning kan udføre eller lade udføre de nødvendige

undersøgelser til kontrol af, at produktet eller varen opfylder de fastsatte

krav, hvis producenten eller importøren ikke er i besiddelse af eller

undlader at udlevere dokumentation herfor, jf. stk. 1, og hvis der er grund

til at antage, at produktet eller varen kan indebære alvorlig sundhedsfare

eller medføre alvorlig skade på miljøet.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenten eller

importøren efter anmodning uden vederlag skal udlevere de nødvendige prøver

af produktet eller varen til gennemførelse af de i stk. 4 og 5 nævnte

undersøgelser.

Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om, at andre forhandlere af

produktet eller varen end producenten eller importøren efter anmodning skal

udlevere de i stk. 6 nævnte prøver af produktet eller varen for importørens

eller producentens regning, hvis denne ikke selv kan opfylde

udleveringspligten.«

26. § 39 affattes således:

»§ 39. Enhver producent, importør, forhandler eller erhvervsmæssig

bruger af et kemisk stof eller produkt skal efter anmodning fra ministeren

eller tilsynsmyndighederne, jf. § 47, give de oplysninger om stoffet eller

produktet, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har

betydning for myndighedernes administration af loven. Det samme gælder for

producenter, importører, forhandlere eller erhvervsmæssige brugere af varer

omfattet af lovens kapitel 6.«

27. I § 40 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Foretager producenten eller importøren ikke inden for den

fastsatte frist de undersøgelser, hvorom der er stillet krav efter stk. 1,

kan ministeren foretage eller lade foretage de nævnte undersøgelser for

producentens eller importørens regning.«

28. § 41 affattes således:

»§ 41. Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som er

anmeldt her i landet efter § 12, stk. 1, eller af et kemisk stof eller

produkt, hvorom ansøgning om godkendelse er indgivet efter § 33, skal efter

anmodning fra ministeren foretage eller lade foretage yderligere

undersøgelser end allerede krævet i regler efter § 12 eller § 34.«

29. § 41, stk. 2, ophæves.

30. I § 42 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte

oplysninger skal indgives på et særligt skema.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

31. § 43 affattes således:

»§ 43. Ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at analyser

og undersøgelser skal udføres efter bestemte metoder. Der kan i forbindelse

hermed stilles krav til de udførende laboratoriers organisation og til

dokumentation for kvaliteten af undersøgelsesarbejdet samt krav om inspektion

og kontrol af laboratorierne. Endvidere kan ministeren stille krav om, at

analyser og undersøgelser skal foretages på autoriserede laboratorier.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at analyser og

undersøgelser foretaget i udlandet kan ligestilles med tilsvarende

undersøgelser foretaget her i landet, når krav fastsat i medfør af stk. 1 må

anses for opfyldt i forbindelse med de udenlandske undersøgelser.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyr til dækning af udgifterne

til inspektion og kontrol med laboratorierne efter stk. 1.«

32. I § 45, stk. 2, udgår: »,Kemikaliekontrollen«, og

»Statens Levnedsmiddelinstitut« ændres til:

»Levnedsmiddelstyrelsen«.

33. I § 46, stk. 2, indsættes efter

»kommunalbestyrelsen«: »eller den myndighed, der i øvrigt

fører tilsyn og kontrol med den pågældende virksomhed efter reglerne i

kapitel 7 i lov om miljøbeskyttelse.«

34. I § 46 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage

over tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 og 2, herunder at

tilsynsmyndighedens afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed.«

35. §§ 52-57 ophæves, og i stedet indsættes:

»Kapitel 11.

Afgørelser.

§ 52. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til de personer,

organisationer og myndigheder, der kan klage over afgørelsen, jf. §§ 55 og

56, og de myndigheder, der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling.

Stk. 2. Påbud eller forbud kan meddeles mundtligt, når der er

overhængende, alvorlig fare for sundheden, eller øjeblikkelige indgreb er

påkrævet for at afværge alvorlig miljøskade. En mundtlig afgørelse skal

snarest muligt tillige meddeles skriftligt.

§ 53. Påbud eller forbud skal indeholde en frist for afgørelsens

efterkommelse. Når der foreligger særlige forhold kan det dog bestemmes, at

påbud eller forbud skal efterkommes straks.

Stk. 2. Når særlige grunde taler herfor, kan det bestemmes, at klage over

påbud eller forbud ikke skal have opsættende virkning.

§ 54. Afgørelser, der kan påklages, skal oplyse datoen for klagefristens

udløb og i øvrigt indeholde oplysning om, at

1) afgørelsen kan påklages skriftligt til Miljøankenævnet, og at

2) klage skal være modtaget af Miljøankenævnet senest ved klagefristens

udløb.

Stk. 2. Påbud eller forbud skal tillige indeholde oplysning om, at klage

har opsættende virkning, jf. dog § 53, stk. 2.

§ 55. Miljøankenævnet er klagemyndighed for afgørelser efter kapitel 6 og

7, der træffes i første instans af den myndighed, ministeren bemyndiger

hertil.

Stk. 2. Klage til Miljøankenævnet kan indgives af

1) afgørelsens adressat og

2) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

§ 56. Ministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, hvilke personer,

organisationer og myndigheder, der i øvrigt kan påklage afgørelser efter

kapitel 6 og 7 eller afgørelser efter regler, der fastsættes med hjemmel i

kapitel 6 og 7.

§ 57. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens dato.

Stk. 2. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges

klagefristen til den følgende hverdag.«

36. § 58 affattes således:

»§ 58. Den, der udøver eller har udøvet opgaver efter loven, er

underkastet tavshedspligt efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 c.«

37. § 59 affattes således:

»§ 59. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år den, der

1) overtræder § 10, stk. 3, § 11, stk. 1, § 19,

§ 22, stk. 1, § 24, stk. 1 og 3 eller § 37,

2) undlader at indhente tilladelse efter § 25, stk. 2, eller at indhente

godkendelse efter

§ 33, stk. 1,

3) undlader at efterkomme bestemmelse om ophør af retten til salg eller

import af et stof eller produkt i medfør af regler fastsat i henhold til §

33, stk. 5,

4) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 25, stk. 2,

eller til en godkendelse efter § 35, stk. 3,

5) undlader at efterkomme forbud, påbud eller anmodning efter § 30, § 30

a, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32 a eller § 48,

6) undlader at meddele oplysninger efter § 39, at foretage undersøgelser

som nævnt i § 40 og § 41 eller at afgive prøver efter § 50,

7) undlader at klassificere og mærke et farligt stof i overensstemmelse

med kravene i den liste, der udarbejdes i henhold til § 21,

8) overtræder forskrifter bekendtgjort på emballagen til et godkendt stof

eller produkt, jf. § 35, stk. 6,

9) modvirker adgang til en ejendom i strid med § 49, eller

10) ved uforsvarlig omgang med farlige stoffer eller produkter udsætter

menneskers eller husdyrs liv eller sundhed for fare eller forvolder ikke

ubetydelig skade på miljøet.«

38. § 60 affattes således:

»§ 60. For overtrædelse af § 22, stk. 1, § 24, stk. 1 og 3, § 25,

stk. 2, § 33, stk. 1 og § 35, stk. 3, kan der pålægges en producent, en

importør eller en virksomheds ejer eller bruger bødeansvar, selv om

overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For

bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.«

39. § 61 affattes således:

»§ 61. I regler, der udstedes i henhold til § 7 a, § 12, stk. 1, 2 og

4, § 22, stk. 2-5, § 22 a, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, stk. 1 og 3, § 30,

§ 30 a, stk. 1 og 2, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32, § 32 a, § 35, stk. 5, § 38

d, stk. 1, 3, 6 og 7, § 39, § 41, § 42 og § 43, kan der fastsættes straf af

enten bøde, af bøde eller hæfte eller af bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1

år for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. I regler, der er udstedt i

henhold til § 22, stk. 3-5, § 23 § 26 og § 27, stk. 1 og 3, kan der

fastsættes bødeansvar for en producent, en importør eller en virksomheds ejer

eller bruger, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig

eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen

forvandlingsstraf.«

40. Efter § 61 indsættes:

»§ 61 a. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for

overtrædelser m.v., som omhandlet i § 59, nr. 1, 2, 4, 5, 7, 8 og 10, samt

for overtrædelser af regler udstedt i henhold til § 7 a, § 12, stk. 1 og 4, §

22, stk. 2-5, § 22 a, § 23, § 24, stk. 4,

§ 26, § 27, stk. 1 og 3, § 30, § 30 a, stk. 1 og 2, § 30 b, § 30 c, § 31,

§ 32, § 32 a og § 38 d, stk. 1.«

41. § 64 affattes således:

»§ 64. Staten har udpantningsret for gebyrer efter § 10 a, stk. 3, §

25, stk. 3, § 32 b, § 36, § 38 d, stk. 4 og 5, § 40 stk. 2 og § 43 stk. 1,

samt for afholdte undersøgelsesudgifter efter § 38 d, stk. 4 og 5 og § 40,

stk. 2.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Stk. 2. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende bestemmelser

i loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 26. august 1987, forbliver i kraft

indtil de afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af

reglerne straffes efter hidtil gældende regler.

Stk. 3. Sager, der ved lovens ikrafttræden er under behandling i

Miljøankenævnet, færdigbehandles efter hidtil gældende regler.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget.

Lovforslaget er en gennemgribende revision af lov om kemiske stoffer og

produkter, som blev vedtaget i maj 1979.

Reglerne i lovens kapitel 7, der omhandler godkendelsesordningen for

bekæmpelsesmidler, blev i 1987 ændret på baggrund af miljøministerens

redegørelse af 10. januar 1986 om bekæmpelsesmidler til Folketingets Miljø-

og Planlægningsudvalg, jf. bemærkningerne til lovforslag nr. L 270 fremsat

den 14. maj 1986 (jf. Folketingstidende 1985/86, tillæg A, spalte 6273-6286).

Bortset fra en mindre korrekturrettelse berøres reglerne i kapitel 7 om

bekæmpelsesmidler ikke af denne lovrevision.

Denne lovrevision er baseret på næsten 10 års erfaringer i forbindelse med

administration af loven. I denne periode er der sket en betydelig vækst i den

videnskabelige erkendelse med hensyn til kemiske stoffers påvirkning af

menneskers sundhed og af miljøet. Således er der i de seneste år sket en

stærk udvikling inden for forskningen vedrørende kemiske stoffers virkning på

planter og dyreliv - den såkaldte økotoksikologiske forskning.

Denne udvikling har ikke alene fundet sted i Danmark, men i alle højt

industrialiserede lande. Det erkendes også, at denne udvikling stiller

ændrede krav til udformningen af lovgivning og regler på dette område både

nationalt og internationalt.

Således har man indenfor EF i stadigt stigende omfang fundet det

nødvendigt at modernisere og udvide reguleringen af kemiske stoffer og

produkter.

Lovforslaget skal ses på denne baggrund.

Hertil kommer, at det har vist sig nødvendigt at ændre de særlige danske

anmelderegler i lovens kapitel 3 som følge af EF-domstolens afgørelse af 14.

oktober 1987 (278/85) vedrørende den danske anmeldeordning, jf.

bemærkningerne til §§ 11 og 12.

Endvidere er det nødvendigt at ændre forskellige bestemmelser i

Kemikalieloven for at åbne mulighed for, at allerede vedtagne eller

forberedte EF-direktiver kan gennemføres med hjemmel i loven.

2. Hovedprincipper i lovforslaget.

Lovforslaget indebærer, at lovens formålsbeskrivelse ændres, således at

det understreges, at der ved lovens administration skal lægges vægt på at

forebygge sundhedsfare og miljøskade i forbindelse med alle faser af det

kredsløb, som kemiske stoffer og produkter gennemløber: fra fremstilling af

disse stoffer og produkter, over opbevaring og anvendelse i virksomheder og

husholdninger til den endelige bortskaffelse som affald.

Ud fra såvel en miljømæssig som en samfundsøkonomisk betragtning skønnes

det nødvendigt at anlægge denne omfattende ramme for vurderingen af de

sundheds- og miljømæssige problemer, som kemiske stoffer og produkter kan

være forbundet med i det moderne industrielle samfund.

Den ændrede formålsbeskrivelse fremhæver sammenhængen mellem

Kemikalielovens beskyttelseshensyn og miljøbeskyttelseshensynene efter

Miljøbeskyttelsesloven.

Denne betragtnings- og vurderingsmåde er i overensstemmelse med princippet

om renere teknologi.

Det er erkendelsen af, at en forureningsbekæmpelse, som kun retter sig mod

eet led i kredsløbet, f.eks. produktionsleddet, og betragter dette isoleret,

måske blot medfører, at problemet flytter over i næste led i kredsløbet, som

ligger bag princippet om renere teknologi.

Princippet om renere teknologi indebærer, at man søger at hindre, at

forureningen opstår, ikke alene i den primære produktionsproces, men også i

senere led af vare- eller produktkredsløbet. Vægten lægges således på den

forebyggende indsats til begrænsning af forurening, snarere end på den

afhjælpende indsats i form af rensning og destruktion af forurenende stoffer

og produkter.

Ved anvendelse af princippet om renere teknologi forstås efter denne lov

alene krav om erstatning af miljømæssigt betænkelige kemiske stoffer,

produkter m.v. med mindre betænkelige stoffer, produkter m.v. eller med

metoder, der slet ikke indebærer anvendelse af kemiske stoffer, produkter

m.v. Renere teknologi i form af direkte krav til anlæg og deres indretning

henhører således under miljøbeskyttelseslovens område.

Princippet om anvendelse af renere teknologi skal også ses i sammenhæng

med de stadigt voksende problemer med bortskaffelsen af affald.

Den ændrede formålsbestemmelse i Kemikalieloven åbner mulighed for, at

kemiske stoffer og produkter, som giver problemer i forbindelse med

affaldsbortskaffelsen, kan blive erstattet af stoffer og produkter eller

metoder, som begrænser disse problemer. (Jf. bemærkningerne til §§ 1 og 2).

De hidtidige anvendelsesreguleringer i Kemikalieloven har fortrinsvis

været koncentreret om særlig farlige eller særlig skadelige stoffer og har

som udgangspunkt været et generelt forbud mod salg eller anvendelse af disse

stoffer. Med de nye bestemmelser i forslagets kapitel 6 bliver der mulighed

for - i takt med den øgede viden om renere teknologi og forurening i

forbindelse med affaldsbortskaffelse - at fastsætte regler, der begrænser

anvendelsen af miljø- eller sundhedsmæssigt betænkelige kemiske stoffer m.v.

til de områder, hvor de er teknologisk nødvendige.

Erfaringen med lovens administration har vist, at der er behov for at

regulere salg og anvendelse af andet end identificerede og navngivne

enkeltstoffer. Lovforslaget åbner derfor muligheder for, at der i visse

tilfælde bør ske en regulering ikke alene af navngivne stoffer og produkter,

men også af stoffer og produkter med visse nærmere angivne egenskaber.

Baggrunden for denne ændring er erkendelsen af, at reguleringer af et

enkelt navngivet stof indebærer en mulighed for, at der ukontrolleret kan

foretages en udskiftning af det regulerede stof med andre stoffer, som har

samme farlige egenskaber, men som ikke i kemisk forstand er nøjagtig identisk

med det forbudte eller regulerede stof.

Behovet for en sådan bredere regulering af kemiske stoffer og produkter er

erkendt i international sammenhæng. EF har således anvendt denne

reguleringsmetode i forslaget til 8. ændring af direktivet om begrænsning af

markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater og i

direktivet om sikkerhedskrav til legetøj. (Jf. bemærkningerne til kapitel 6,

særlig §§ 30 og 30 c).

Lovforslaget indholder, i overensstemmelse med principperne i

Miljøbeskyttelsesloven, en bestemmelse om, at producenter og importører selv

skal kontrollere overholdelsen af krav fastsat med hjemmel i loven -

egenkontrol.

Princippet »forureneren betaler« indføres hermed også i denne

lov. Myndighedernes tilsyns- og kontrolopgaver forenkles herved og forskydes

fra at være en aktiv laboratoriemæssig kontrol af, at gældende regler er

overholdt til en kontrol med, at virksomhederne har opfyldt deres

forpligtelse til at udføre egenkontrol.

I lighed med principperne i Miljøbeskyttelsesloven foreslås loven ændret

således, at overholdelse af regler udstedt med hjemmel i loven kontrolleres

ved hjælp af egenkontrol. (Jf. bemærkningerne til kapitel 8, særlig § 38 d).

Det er endvidere et hovedprincip i lovforslaget, at der i videst muligt

omfang skal tilvejebringes mulighed for en samordnet og forenklet indsats på

miljøområdet, for så vidt angår reguleringen af kemiske stoffer og produkter.

Således åbner lovforslaget mulighed for, at der med hjemmel i Kemikalieloven

kan stilles krav om anvendelse af mindre forurenende stoffer, produkter eller

metoder i virksomheder m.v., hvorved det på længere sigt forventes, at der

kan ske en forenkling af godkendelsesordningen efter Miljøbeskyttelseslovens

kapitel 5, for så vidt angår sådanne virksomheder.

Tilsvarende åbner lovforslaget mulighed for, at der kan ske en koordineret

og forenklet tilsynsindsats på miljøområdet. Efter lovforslaget kan der

således henlægges tilsynsopgaver efter Kemikalieloven til kommuner eller

amtskommuner, som har tilsynsbeføjelserne efter Miljøbeskyttelseslovens

regler (jf. bemærkningerne til kapitel 10, § 46).

Som et nyt virkemiddel foreslås det at indføre en særlig positiv

miljømærkeordning. Miljømærket skal give forbrugerne en nem og pålidelig

information om, at den pågældende vare opfylder væsentlige miljøkrav.

Samtidig vil miljømærkeordningen tilskynde producenter og forhandlere af de

pågældende varer til at udvikle og markedsføre mere miljøvenlige varer og

produkter. (Jf. bemærkninger til kapitel 2a).

Som følge af EF-domstolens dom af 14. oktober 1987 (278/85) om

anmeldeordningen er den danske anmeldeordning bragt i overensstemmelse med

EF's anmeldeordning. Desuden er hele kapitlet gennemgået og reglerne

forenklet.

Anmeldeordningen er udformet som bemyndigelsesbestemmelser, der giver

mulighed for justeringer som følge af EF's regler på området, som er under

stadig forandring. (Jf. bemærkningerne til kapitel 3, §§ 11 og 12).

Lovforslaget indeholder ændrede regler om klageadgang. Ændringerne i

reglerne om klageadgang skal ses på baggrund af de ændrede regler om

anvendelsesreguleringer, renere teknologi m.v., som er omtalt ovenfor. Disse

regler betyder, at en større kreds kan blive berørt af reguleringer efter

loven. Udover den umiddelbare adressat for afgørelsen kan en afgørelse have

væsentlig interesse for f.eks. den pågældende branche, virksomhedens ansatte

og naboer til virksomheden, ligesom brugerne af de producerede varer kan

blive berørt. Lovforslaget giver derfor mulighed for, at det i afgørelser

eller i regler efter lovens kapitel 6 og 7 kan fastsættes, hvilken kreds af

personer, organisationer og myndigheder m.v. der har klageadgang i

forbindelse med de pågældende afgørelser.

3. Øvrige ændringer i lovforslaget.

Udover de ovenfor nævnte principielle ændringer i loven indeholder

lovforslaget en række redaktionelle og systematiske ændringer med henblik på

at forenkle lovens regler. Desuden indeholder lovforslaget på en række

punkter nogle mindre, supplerende ændringer.

I lovens kapitel 1 indsættes en bestemmelse om, at ministeren kan

fastsætte de nødvendige regler for anvendelsen af EF's forordninger på

Kemikalielovens område.

I lovens kapitel 4 om klassificering, emballering, mærkning m.v. indsættes

hjemmel til at kræve anden mærkning end faremærkning samt hjemmel til at

kræve følbar advarselsmærkning. Desuden åbnes der mulighed for at stille krav

om, at kemiske stoffer og produkter skal være ledsaget af oplysningsblad med

risikooplysninger m.v. til supplering af advarselsmærkning på etiketten.

I lovens kapitel 5 om salg af gifte er der sket en forenkling af reglerne,

som i øvrigt i det væsentlige er uændrede.

Udover de ovenfor omtalte ændringer i lovens kapitel 6 om begrænsning af

forekomst og anvendelse af kemiske stoffer m.v. er der i dette kapitel

foretaget følgende ændringer:

Der er åbnet mulighed for at stille krav om, at visse kemiske stoffer

eller produkter eller varer med kemiske egenskaber skal være ledsaget af en

brugsanvisning. I brugsanvisningen kan der fastsættes bindende regler om

anvendelse, bortskaffelse m.v. af de pågældende stoffer, produkter eller

varer.

For så vidt angår erhvervsmæssig anvendelse af visse kemiske stoffer eller

produkter åbnes der i kapitel 6 mulighed for, at der kan etableres en

rekvisitionsordning svarende til den, der gælder for salg af gifte til

private efter lovens kapitel 5.

I tilknytning til reglerne om anvendelsesbegrænsning i kapitel 6 åbnes der

mulighed for, at der kan ydes tilskud til forsknings-, udrednings- og

udviklingsprojekter.

Der indsættes en hjemmel til at tilbagekalde forbudte stoffer og produkter

m.v., som kan medføre alvorlig fare for sundheden eller alvorlig skade på

miljøet, fra forhandlere og brugere.

Endelig indsættes der i kapitel 6 en hjemmel til at fastsætte gebyrer til

dækning af udgifterne ved tilsyn m.v.

I kapitel 7 foretages kun en korrektion af visse korrekturfejl ved

tilblivelsen af lov nr. 285 af 13. maj 1987, jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af

26. august 1987. Herudover er der ingen ændringer i kapitel 7 om godkendelse

af bekæmpelsesmidler.

Til støtte for den ovenfor omtalte regel i kapitel 8 om egenkontrol er der

indsat en række bestemmelser i dette kapitel, der skal sikre

tilsynsmyndighedernes mulighed for at skaffe sig oplysninger om, at et

produkt eller en vare med kemiske egenskaber opfylder de stillede krav, hvis

producentens eller importørens egenkontrolforpligtelse ikke opfyldes.

Herudover er der foretaget en række ændringer og justeringer af

bestemmelserne i kapitel 8.

Bestemmelsen om tavshedspligt i kapitel 12 er sprogligt ændret i

overensstemmelse med de gældende regler for tavshedspligt i straffeloven, jf.

straffelovens §§ 152-152 c.

Straffebestemmelserne i lovens kapitel 13 ændres som konsekvens af de

foretagne ændringer af loven i øvrigt. Herudover indsættes en bestemmelse om

5-årig forældelse af strafansvaret for overtrædelse af visse bestemmelser.

4. Kemikalielovens administration

Kemikalielovens regler bliver i dag i alt væsentligt administreret af

Miljøstyrelsen.

Tilsyns- og kontrolopgaver efter loven var indtil 1. oktober 1986 henlagt

til Kemikaliekontrollen. Ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 616 af 15.

september 1986 overførtes disse tilsyns- og kontrolopgaver til

Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen har herefter været 1. instans i afgørelser

efter Kemikalieloven, bortset fra ganske særlige afgørelser, såsom politiets

afgørelse om giftrekvisitioner o. lign.

Ved lovændringen i 1987 blev der indsat en hjemmel til i videre omfang at

henlægge tilsynsopgaver efter Kemikalieloven til kommunalbestyrelserne. Disse

tilsynsbeføjelser forudsættes udnyttet bl. a. i forbindelse med de regler,

der vil blive fastsat om sprøjtebeviser jf. lovens § 38 b, og

sprøjtejournaler, jf. lovens § 38 c.

I forbindelse med denne lovændring lægges der op til, at reguleringer

efter Kemikalieloven skal samvirke med og eventuelt på længere sigt erstatte

reguleringer efter Miljøbeskyttelseloven, især Miljøbeskyttelseslovens

kapitel 5. Det er specielt de ændrede regler i lovens kapitel 6 om

anvendelsesbegrænsninger og renere teknologi, som kan tjene til at regulere

forhold, der i dag fra sag til sag reguleres ved hjælp af

Miljøbeskyttelseslovens godkendelsesordning. Denne integration af

Kemikalielovens og Miljøbeskyttelseslovens reguleringssystemer vil kunne ske

i takt med, at den nødvendige viden om renere teknologi opbygges eller

tilvejebringes, jf. nærmere nedenfor.

En konsekvens af denne integration af Miljøbeskyttelsesloven og

Kemikalieloven er, at det er naturligt at overveje, om der ikke i samme takt

kan ske en tilsvarende samordning på tilsynsområdet. Lovforslaget åbner

derfor mulighed for, at tilsynsopgaver efter Kemikalieloven kan henlægges til

den myndighed, der i øvrigt fører tilsyn efter Miljøbeskyttelseslovens

regler, det vil idag sige kommuner og amtskommuner.

Tilsynsreglerne er også på andre måder søgt samordnet med

Miljøbeskyttelseslovens system, idet lovforslaget fastsætter, at

egenkontrolprincippet i videst muligt omfang også skal finde anvendelse på

Kemikalielovens område. Hovedvægten i tilsynsarbejdet vil herefter kunne

lægges på producenters og importørers egen dokumentation for, at fastsatte

krav og normer er overholdt. For så vidt angår nærmere angivne kemiske

produkter samt varer med kemiske egenskaber indebærer

egenkontrolforpligtelsen, jf. § 38 d, en naturlig udbygning af det generelle

selvvurderingsprincip, som i øvrigt gælder efter loven.

Egenkontrolkravet kan efter forslaget kun gøres gældende for kemiske

produkter eller varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller

produkter, under forudsætning af, at de pågældende produkter eller varer er

nærmere reguleret i medfør af loven og at det i den forbindelse er angivet,

hvilke produkter eller varer det pågældende krav vedrører. Producenter og

importører har herved mulighed for at indrette sig på kravene og den dermed

forbundne egenkontrolforpligtelse.

Ved fastsættelsen af de nærmere krav til egenkontrollen vil der i videst

muligt omfang blive lagt vægt på, at disse krav harmonerer med internationale

normer og standarder, således at der ikke lægges unødige hindringer for den

frie samhandel. Samtidig vil der blive lagt vægt på at tilrettelægge

egenkontrolkravene sådan, at de kan indpasses i virksomhedernes

produktkvalitetskontrol.

Som nævnt åbner lovforslaget mulighed for, at der kan stilles krav om, at

miljømæssigt betænkelige stoffer og produkter eller varer med kemiske

egenskaber, skal erstattes af stoffer, produkter, varer eller metoder med

samme anvendelsesområde, hvis der herved umiddelbart sker en væsentlig

begrænsning af forureningen i forbindelse med fremstillingen, brugen eller

bortskaffelsen af de miljømæssigt betænkelige stoffer, produkter m.v. - eller

mulighederne for anvendelse af renere teknologi i øvrigt i væsentlig grad

forbedres herved. Renere teknologi skal her ses i forbindelse med de

miljømæssige problemer ved fremstillingen, anvendelsen eller bortskaffelsen

af de pågældende stoffer, produkter eller varer.

Anvendelsen af denne bestemmelse om renere teknologi forudsætter, at

myndighederne godtgør,

1) at der findes egnede alternativer

2) at disse i væsentlig grad umiddelbart begrænser forureningen i

forbindelse med fremstillingen, brugen eller bortskaffelsen af de stoffer,

produkter eller varer, som de kan erstatte, eller at de i øvrigt i væsentlig

grad forbedrer mulighederne for anvendelse af renere teknologi og

3) at anvendelsen af alternativerne kan ske uden væsentlige samlede

meromkostninger for virksomhederne og forbrugerne.

Som nævnt påhviler denne dokumentationsforpligtelse myndighederne. Det kan

således ikke pålægges producenter eller importører at fremskaffe de

nødvendige oplysninger til brug for vurderingen af, om der er grundlag for at

bringe bestemmelsen i anvendelse.

Producenten eller importøren er alene forpligtet til at bidrage med de

oplysninger, som følger af lovens almindelige oplysningspligt, jf. lovens

kapitel 8.

Der er derfor samtidig stillet forslag om en ny regel, der åbner mulighed

for, at der kan ydes tilskud til forsknings-, udrednings- og

udviklingsprojekter vedrørende bl.a. alternative stoffer, produkter, metoder

og varer. Herudover er der åbnet mulighed for, at der kan ydes tilskud til

forsknings-, udrednings- og undersøgelsesprojekter vedrørende de sundheds- og

miljømæssige virkninger af kemiske stoffer og produkter og varer med kemiske

egenskaber.

Tilskudsordningen foreslås administreret af Rådet for genanvendelse og

mindre forurenende teknologi med henblik på at sikre koordination med

udviklingsprogrammet for renere teknologi.

Det er ikke tanken, at der i forbindelse med fremsættelse af forslaget

skal afsættes tilskudsmidler til de nævnte projekter.

Lovforslaget giver mulighed for, at ministeren kan fastsætte regler om ret

til at anvende et særligt miljømærke. Princippet i bestemmelsen er at oplyse

forbrugerne om, at nogle produkter er mere miljøvenlige end andre.

Det forudsættes, at den traditionelle regulering efter Kemikalielovens

regler kan samvirke med miljømærkeordningens administration. Således kan

ansøgninger om miljømærke medvirke til, at der fastsættes generelle normer

for det pågældende produktområde, ligesom sådanne generelle normer igen kan

danne grundlag for tildeling af miljømærke.

Administrationen af miljømærket tænkes placeret i et nævn. Sammensætningen

af nævnet forudsættes at ske efter indstilling fra myndigheder, berørte

brancher og organisationer.

Gebyr opkrævet for ansøgning om og brug af miljømærket skal finansiere

nævnets virksomhed, tilsyn og kontrol samt den forsknings- og

udredningsvirksomhed, der er nødvendig til støtte for administrationen af

ordningen.

Ved lovændringen i 1987, der skærpede kravene til godkendelse og

revurdering af bekæmpelsemidler, blev det fremhævet, at

Bekæmpelsesmidddelrådet, som et rådgivende, sagkyndigt organ fik en særlig

betydning i forbindelse med rådets bistand til Miljøstyrelsen ved

administrationen af de skærpede krav til godkendelsesordningen.

Bekæmpelsesmiddelrådet er nedsat af miljøministeren efter indstilling fra

en række berørte organisationer, brancher og myndigheder.

Ligeledes har miljøministeren nedsat to andre sagkyndige, rådgivende

organer efter indstilling fra berørte organisationer, brancher og

myndigheder. Det drejer sig om Kosmetikrådet og Det generelt sagkyndige Råd.

Det generelt sagkyndige Råd har på tværs af produktområderne under

opbygningen af administrationen af Kemikalieloven ydet Miljøstyrelsen

værdifuld bistand vedrørende spørgsmål af generel karakter, såsom

vurderingskriterier, undersøgelsesmetoder m.v. Kosmetikrådet har i den samme

periode ydet Miljøstyrelsen faglig, sagkyndig bistand ved opbygningen af den

omfattende regulering af kosmetiske produkter. Det videre arbejde på dette

område vil i det væsentlige bestå i tekniske justeringer fastsat i

EF-direktiver herom.

I forbindelse med iværksættelsen af de regler, der er indeholdt i dette

lovforslag kunne det overvejes at tage f.eks. Det generelt sagkyndige Råds og

Kosmetikrådets funktioner og opgaver op til vurdering.

Særlig kan det overvejes, om Det generelt sagkyndige Råds opgaver skal

ændres eller området bør afløses af et særligt, sagkyndigt råd vedrørende

spørgsmål om anvendelsen af renere teknologi på Kemikalielovens område. Det

kunne også i den forbindelse overvejes, om der fortsat vil være behov for et

særligt Kosmetikråd til at følge udviklingen på dette produktområde, hvor

reguleringerne i alt væsentligt er fastlagt med de vedtagne direktiver og

heraf følgende bekendtgørelser.

Spørgsmålet om nødvendig sagkyndig bistand for miljømyndighederne i

forbindelse med indførelsen af de nye regler om anvendelse af renere

teknologi kunne evt. også imødekommes på anden måde end gennem et permanent

råd herom. Under alle omstændigheder er det nødvendigt og ønskeligt, at

miljømyndighederne får mulighed for at inddrage sagkyndige både på tekniske,

handelsmæssige og andre områder i forbindelse med gennemførelsen af

reguleringer om renere teknologi.

Som loven administreres idag er der reelt kun klageadgang for den, som

afgørelsen direkte henvender sig til. De nye regler om salgs- og

anvendelsbegrænsninger i lovens kapitel 6, som er omtalt ovenfor, indebærer

som nævnt, at Kemikalieloven på visse områder kommer til at virke overfor den

samme kreds af interessenter, som Miljøbeskyttelsesloven gør i dag. Det kan

derfor overvejes at åbne mulighed for, at også klagereglerne og reglerne om

klageadgang harmoniseres med klagereglerne efter Miljøbeskyttelsesloven.

Et krav om, at et kemisk stof m.v. skal erstattes i bestemte industrielle

processer - evt. i en bestemt virksomhed - med andre stoffer m.v. har

interesse for ikke alene producenter af det pågældende stof, men også for den

virksomhed, der bruger stoffet m.v., virksomhedens ansatte, naboer til

virksomheden, forhandlere af virksomhedens produkt, brugere af det pågældende

produkt osv. Kredsen af berørte vil imidlertid variere fra regulering til

regulering. Lovforslaget åbner derfor mulighed for, at der i afgørelser eller

i regler efter lovens kapitel 6 og 7 kan ske en nærmere afgrænsning af

kredsen af klageberettigede i forhold til den pågældende afgørelse eller

regel. Spørgsmålet om klageret vil blive forhandlet med berørte brancher og

organisationer i forbindelse med udmøntningen af reglerne i lovens kapitel 6

og 7.

Bestemmelserne åbner endvidere mulighed for, at tilsynsmyndigheden kan

bestemme, at et påbud eller forbud skal efterkommes uanset klage til

Miljøankenævnet. Det har vist sig uhensigtsmæssigt, at f.eks. et forbud mod

at sælge eller anvende et farligt kemisk produkt ikke kan få virkning før

efter udløbet af klagefristen til Miljøankenævnet og - hvis forbudet påklages

- først når Miljøankenævnet har taget stilling til spørgsmålet om opsættende

virkning. Det anses for nødvendigt, at myndighederne får mulighed for straks

at effektuere et forbud i de tilfælde, hvor alvorlig sundhedsfare eller

miljøskade truer.

Den hidtil gældende forældelsesfrist for strafansvar på 2 år ændres for

visse sager til 5 år. Det er især hensynet til at sikre den nødvendige tid

til den administrative behandling af straffesagerne, som begrunder

lovændringen.

5. Forholdet til anden lovgivning.

Lovforslaget indebærer ingen ændring i den bestående ansvarsfordeling

imellem arbejdsmiljø- og miljømyndigheder, og lovforslaget berører ikke

Arbejdsmiljørådets kompetence.

Det foreliggende lovforslag må i lighed med den gældende lov fra 1979 ses

i nær sammenhæng med de gældende regler i Arbejdsmiljøloven, særlig dennes

kapitel 8 om stoffer og materialer, sammenholdt med kapitel 1 (§ 2, stk. 3)

og kapitel 4 (§§ 30-35). Disse bestemmelser er sammen med Arbejdsmiljølovens

formålsbestemmelse optrykt i bilag 2.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger til det forslag til lov om ændring

af lov om arbejdsmiljø, der blev fremsat i 1979, vil det fortsat være

således, at Arbejdsmiljøloven og Kemikalieloven »skal støtte og supplere

hinanden«, jf. Folketingstidende 1978/79, tillæg A, spalte 2730.

Arbejdsmiljølovgivningens regler om stoffer og materialer tager særligt

sigte på at beskytte sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet, mens

Kemikalielovens formål er en almen forebyggelse af sundhedsfarer og

miljøskader. I vidt omfang er det de samme kemiske stoffer og produkter

(materialer), der anvendes i og uden for arbejdsmiljøet, og som derfor

reguleres efter såvel Arbejdsmiljøloven som Kemikalieloven. Hertil kommer, at

der efter Arbejdsmiljøloven kan fastsættes regler for enhver, der har med de

pågældende stoffer eller materialer at gøre, herunder de, der fremstiller,

importerer, leverer eller anvender disse, ligesom reglerne kan finde

anvendelse på ethvert arbejde, uanset om dette udføres for en arbejdsgiver,

f.eks. brugere i private hjem og ved fritidsvirksomhed.

Som hidtil er der således i princippet mulighed for at tilvejebringe

overlappende regler efter de to lovgivninger.

Af hensyn til virksomheder og forbrugere er det derfor nødvendigt, at der

sker en samordning, inden der fastsættes regler, således at man sikrer en

overskuelig, enkel og brugervenlig regulering af kemiske stoffer og produkter

(materialer).

Fastsættelse af nye regler efter Kemikalieloven, som kan berøre

arbejdsmiljøforhold, vil derfor som hidtil ske efter forhandling med

arbejdsministeren.

Der vil - bl.a. med henblik herpå - ske en udbygning og intensivering af

koordinationen mellem Arbejdsministeriet og Miljøministeriet på de områder,

hvor der er berøringsflader imellem de to lovgivninger.

Ud fra regeringens generelle ønske om forenkling og afbureaukratisering

kan der blive tale om at tage såvel myndighedssystemet som lovgivningen på

kemikalieområdet i videste forstand op til nærmere vurdering. Der vil således

snarest i samarbejde mellem miljøministeren og arbejdsministeren blive taget

initiativ til en viderebearbejdning af forslaget om etablering af et

»Virksomhedernes Miljøtilsyn«.

Herudover har Kemikalieloven tilsvarende fælles berøringsflader med anden

speciallovgivning om kemiske stoffer og produkter, f.eks.

lægemiddellovgivningen, levnedsmiddellovgivningen, brandlovgivningen, loven

om foderstoffer og transportlovgivningen. Heller ikke i forhold til disse

love indebærer lovforslaget nogen ændring eller indskrænkning i forhold til

den hidtidige retstilstand. Ved reguleringer efter Kemikalieloven med

berøring til disse lovgivningsområder vil der i øvrigt i lighed med, hvad der

er anført i forbindelse med arbejdsmiljølovgivningen ske forhandling med de

relevante organisationer og berørte statslige myndigheder, jf. § 9. Jf.

hertil iøvrigt bemærkningerne til det oprindelige forslag til lov om kemiske

stoffer og produkter (jf. Folketingstidende 1978/79, tillæg A, spalte

1354-1355 og 1388-1391).

6. Hørte myndigheder og organisationer

Det foreliggende lovforslag har været til genstand for høring af og i et

vist omfang forhandling med:

Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Magistrat,

Frederiksberg Kommune, Hovedstadsrådet, Administrations- og

personaledepartementet, Arbejdsministeriet, Boligministeriet,

Budgetdepartementet, Energiministeriet, Fiskeriministeriet,

Forbrugerombudsmanden, Forsvarsministeriet, Generaldirektoratet for Post- og

Telegrafvæsenet, Generaldirektoratet for DSB, Indenrigsministeriet,

Industriministeriet, Justitsministeriet, Landbrugsministeriet, Told- og

Afgiftsdepartementet, Sundhedsministeriet, Trafik- og

Kommunikationsministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet,

Planstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, Akademiet for de tekniske

Videnskaber, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Biavlernes Landsforening, Brancheforeningen SPT, Butikshandelens

Fællesråd, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Naturfredningsforening,

Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Agrokemisk Forening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Organisation af

Detailhandelskæder, Dansk Toksikologi Center, Dansk Træhandlerforening, Dansk

Varefakta Nævn, Danske Husmandsforeninger, Dantest, De Danske

Handelsforeningers Fællesorganisation, De danske Landboforeninger, De

Samvirkende Købmandsforeninger i Danmark, Embedslægeforeningen,

Forbrugerrådet, Foreningen for Danmarks Lak- og Farveindustri, Foreningen af

Danske Kemiske Industrier, Friluftsrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesforening, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Greenpeace,

Gulvbranchens samarbejds- og Oplysningsråd, Handelskammeret, Håndværksrådet,

Industrifagene, Industrirådet, Jernets Arbejdsgiverforening, Jysk

Teknologisk, Kræftens Bekæmpelse, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i

Danmark, Møbelfabrikantforeningen, NOAH, Oliebranchens Fællesrepræsentation,

Specialarbejderforbundet i Danmark, Stadsingeniørforeningen, Teknologirådet,

Teknologisk Institut, Tolvmandsforeningerne, Trælasthandelsunionen, Trærådet,

Træindustriens Fabrikantforening.

Lovforslaget har desuden været fremsendt til andre, der har fremsat ønske

herom.

7. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget til ændring af bestemmelserne vedrørende lovens formål og

område, salg af gifte, anmeldeordningen for nye kemiske stoffer,

klagesagsbehandling og strafbestemmelser har ingen væsentlige økonomiske og

administrative konsekvenser.

Ændringen af reglerne i kapitel 6 om salgs- og anvendelsesbegrænsninger af

stoffer, produkter og varer med kemiske egenskaber anses ikke at give

anledning til økonomiske konsekvenser for virksomheder og forbrugere. Varer,

der belægges med salgsbegrænsninger, må antages at blive erstattet af andre

varer, der tilgodeser samme formål uden at være omfattet af

salgsbegrænsninger. Anvendelsen af den særlige regel om renere teknologi

skønnes heller ikke at medføre en forøgelse af de samlede omkostninger for

virksomheder og forbrugere.

En øget brug af generelle anvendelsesreguleringer efter kapitel 6 vil

betyde, at krav om godkendelse af en række virksomheder eller anlæg efter

Miljøbeskyttelsesloven efterhånden vil kunne falde bort. Dette vil på lidt

længere sigt kunne give forenklinger og ressourcebesparelser for det

offentlige. En sådan omlægning fra konkret til generel regulering vil også

kunne give praktiske og økonomiske fordele for virksomhederne bl.a. fordi

procedurerne i forbindelse med igangsætning eller udvidelse af virksomheder

vil blive smidigere.

En forudsætning for iværksættelsen af generelle reguleringer er, at der

sker en styrkelse af myndighedernes videngrundlag. Der vil senere i et

forslag til finanslov eller på et aktstykke blive fremsat forslag om

tilskudsmidler til forsknings-, udrednings- eller udviklingsprojekter.

Midlerne vil blive søgt tilvejebragt inden for ministeriets økonomiske

rammer.

Miljømærkeordningen i kapitel 2a forudsættes gebyrfinansieret, således at

ordningen ikke giver øgede administrative udgifter for det offentlige.

Omlægningen fra offentligt tilsyn til egenkontrol i kapitel 8 vil på lidt

længere sigt betyde en modernisering og forenkling af det offentliges

tilsynsindsats. For virksomhederne vil omlægningen kun betyde begrænsede

merudgifter. Omlægningen er i øvrigt også i god overensstemmelse med

forureneren-betaler-princippet.

Lovforslaget åbner således samlet - i takt med de teknologiske muligheder

- muligheder for forenklinger og ressourcebesparelser. På kort sigt vil der

skulle afsættes ressourcer til den nødvendige videnopbygning m.v. For

virksomhederne skønnes lovforslaget også samlet på lidt længere sigt at give

forenklinger og besparelser.

Muligheden for at træffe afgørelse eller fastsætte regler om en udvidet

kreds af klageberettigede kan, i det omfang den udnyttes, betyde begrænsede

merudgifter for tilsynsmyndighederne, Miljøstyrelsen eller Miljøankenævnet.

Eventuelle meromkostninger i forbindelse hermed forudsættes afholdt indenfor

Miljøministeriets økonomiske rammer.

8. Forholdet til EF

Som det fremgår, er lovforslaget for så vidt angår anmeldeordningen for

nye stoffer i lovens kapitel 3, en konsekvens af EF-domstolens afgørelse af

14. oktober 1987 (278/85). Lovforslagets regler herom åbner mulighed for, at

såvel nugældende som evt. ændrede EF-regler på anmeldeområdet fuldt ud

gennemføres i Danmark med hjemmel i Kemikalieloven.

Herudover åbner lovforslaget mulighed for at gennemføre adskillige

allerede vedtagne eller forberedte EF-direktiver på Kemikalielovens område.

Endelig er der indsat en bestemmelse, der åbner mulighed for, at

ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af

EF-forordninger på Kemikalielovens område her i landet.

Opmærksomheden henledes på, at der evt. skal ske notificering til

EF-Kommissionen af de regler, som fastsættes i medfør af de i lovforslaget

indeholdte bemyndigelser, i det omfang sådanne regler er omfattet af Rådets

direktiv af 22. marts 1988 om ændring af direktiv 83/189/EØF om en

informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter

(88/182/EØF).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ad § 1

Ændringen af formålsbeskrivelsen i lovens § 1 skal understrege, at der ved

lovens administration skal lægges vægt på at forebygge sundhedsfare og

miljøskade i forbindelse med alle faser i det kredsløb, som kemiske stoffer

og produkter gennemløber: fra fremstilling af disse stoffer og produkter,

over opbevaring og anvendelse i virksomheder og husholdninger til den

endelige bortskaffelse som affald.

Ud fra såvel en miljømæssig som en samfundsøkonomisk betragtning er det

nødvendigt at anlægge en så omfattende ramme for vurderingen af de sundheds-

og miljømæssige problemer, som kemiske stoffer og produkter kan være

forbundet med i det moderne industrielle samfund.

Lov om kemiske stoffer og produkter blev vedtaget i maj 1979. Bortset fra

en mindre ændring i februar 1980 og en ændring af reglerne om

godkendelsesordningen for bekæmpelsesmidler i lovens kapitel 7 er reglerne

uændrede siden vedtagelsen af hovedloven i 1979. Denne revision er således

baseret på næsten 10 års erfaringer i forbindelse med administration af

loven. I denne periode er der samtidig sket en betydelig vækst i den

videnskabelige viden med hensyn til kemiske stoffers påvirkning af menneskers

sundhed og - ikke mindst - påvirkningen af planter og dyreliv.

Også i international sammenhæng er der sket en betydelig udvikling inden

for den periode, hvor Kemikalieloven har virket. Ikke mindst har man inden

for EF i stadigt stigende omfang fundet det nødvendigt at modernisere og

udvide reguleringen af kemiske stoffer og produkter. Ændringen af lovens

formålsbestemmelse skal ses på den baggrund. Hertil kommer et ønske om at

sikre et bedre samspil mellem Kemikalieloven og andre miljølove, især

Miljøbeskyttelsesloven.

Kemikalieloven udspringer i det væsentlige af de reguleringer af gifte og

bekæmpelsesmidler, som tidligere fandtes i Giftloven og

Bekæmpelsesmiddelloven, begge fra 1961. Disse love tog væsentligst sigte på

at beskytte mennesker og husdyr mod akut forgiftning. Herudover skulle

Bekæmpelsesmiddelloven også sikre midlernes effektivitet og nyttevirkning.

Miljøbeskyttelsesloven fra 1973 samlede og moderniserede regler, som

tidligere fandtes i flere for- skellige love. Reguleringen af særligt

forurenende virksomheder og anlæg, som nu findes i Miljøbeskyttelseslovens

kapitel 5, tog sit udgangspunkt i en modernisering af de tidligere gældende

Sundhedsvedtægter.

Miljøbeskyttelsesloven indeholdt, indtil Kemikalielovens ikrafttræden den

1. oktober 1980, en bestemmelse i § 7, hvorefter ministeren kunne fastsætte

regler, hvorefter indførsel eller anvendelse af bestemte stoffer forbydes

eller begrænses, såfremt sådanne stoffer må antages at være til skade for

miljøet. Denne bestemmelse supplerede Giftlovens og Bekæmpelsesmiddellovens

regler derved, at beskyttelseshensynet udstraktes til - udover menneskers og

dyrs sundhed - også at gælde hensynet til miljøbeskyttelse, dog kun i

tilfælde, hvor dette hensyn var af større betydning.

Kemikalielovens nugældende formålsbestemmelse forenede og udbyggede

Giftlovens og Bekæmpelsesmiddellovens beskyttelseshensyn med hensynet til

beskyttelse af miljøet i øvrigt, således som dette er beskrevet i

Miljøbeskyttelseslovens § 1, stk. 1 og 2. Jf. bemærkningerne til § 1 i det

oprindelige forslag til lov om kemiske stoffer og produkter (jf.

Folketingstidende 1978/79, tillæg A, spalte 1384).

Den formålsbeskrivelse, som er angivet i dette forslag til revision af

Kemikalieloven, indebærer, at der udtrykkeligt peges på sammenhængen mellem

Kemikalielovens beskyttelseshensyn og miljøbeskyttelseshensynene efter

Miljøbeskyttelsesloven samtidig med, at det angives, at den brede miljø- og

sundhedsmæssige vurdering af kemiske stoffer og produkter skal foretages ud

fra en vurdering af stoffernes og produkternes samlede kredsløb eller skæbne.

Denne betragtnings- og vurderingsmåde er i overensstemmelse med princippet

om renere teknologi.

Det er erkendelsen af, at en forureningsbekæmpelse, som kun retter sig mod

eet led i kredsløbet, f.eks. produktionsleddet, og betragter dette isoleret,

måske blot medfører, at problemet flytter over i næste led i kredsløbet, som

ligger bag princippet om renere teknologi.

Princippet om renere teknologi indebærer, at man søger at hindre, at

forurening opstår, ikke alene i den primære produktionsproces, men også i

senere led i vare- eller produktkredsløbet. Vægten lægges således på den

forebyggende indsats til begrænsning af forurening, snarere end på den

afhjælpende indsats i form af rensning og destruktion af forurenende stoffer

og produkter.

Princippet om renere teknologi indebærer endvidere, at man så vidt muligt

tilsigter at indbygge forureningsbegrænsning i selve produktionsteknologien.

For så vidt angår kemiske stoffer og produkter er hovedvirkemidlet i

forbindelse med princippet om renere teknologi at søge at erstatte stoffer og

produkter, som giver anledning til miljøbelastninger med mindre forurenende

stoffer og produkter eller metoder.

Princippet om renere teknologi kan inden for Kemikalielovens område finde

anvendelse i alle faser af stoffernes og produkternes kredsløb. I

fremstillingsfasen, hvor stofferne og produkterne produceres og behandles. I

anvendelsesfasen, hvor stofferne og produkterne bruges og forbruges, hvad

enten anvendelsen finder sted i fremstillingsvirksomheder, som anvender

stofferne og produkterne som rå- og hjælpestoffer, eller i husholdninger,

hvor stofferne og produkterne indgår og forbruges. Eller i affalds- og

genanvendelsesvirksomheder, hvor stofferne og produkterne destrueres,

deponeres eller oparbejdes til råvarer for nye produkter.

Ved anvendelse af princippet om renere teknologi forstås efter denne lov

alene krav om erstatning af miljømæssigt betænkelige stoffer, produkter m.v.

med mindre betænkelige stoffer, produkter m.v. eller med metoder, der slet

ikke indebærer anvendelse af kemiske stoffer, produkter m.v. Renere teknologi

i form af direkte krav til anlæg og deres indretning henhører således under

miljøbeskyttelseslovens område.

Princippet om renere teknologi fører altså - i forbindelse med den samlede

betragtning af stoffernes og produkternes kredsløb - til, at der ved

vurderingen af de stoffer og produkter, som fremstilles og anvendes i de

varefremstillende virksomheder, må anlægges en samlet vurdering af de

sundheds- og miljømæssige problemer, som de pågældende stoffer og produkter

kan give anledning til i senere faser af kredsløbet.

Princippet om renere teknologi er også kommet til udtryk i

Miljøbeskyttelsesloven. I forbindelse med ændringen af denne lov i 1986 blev

der indsat en adgang til at ændre ældre godkendelsesvilkår, hvis der er

udviklet mindre forurenende produktionsmetoder, jf. Miljøbeskyttelseslovens §

44, stk. 5.

Også i forbindelse med meddelelse af nye miljøgodkendelser efter

Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, vil princippet om renere teknologi blive

anvendt i takt med opbygningen af det nødvendige teknologiske videngrundlag.

Princippet om anvendelse af renere teknologi skal ikke mindst ses i

sammenhæng med de stadigt voksende problemer med bortskaffelsen af affald.

Den ændrede formålsbestemmelse i Kemikalieloven tilsigter at give en ramme

for, at kemiske stoffer og produkter, som giver problemer i forbindelse med

affaldsbortskaffelsen, kan blive erstattet af stoffer og produkter eller

metoder, som begrænser disse problemer. Dette fremgår af formålsbestemmelsens

stk. 2.

Som det fremgår af bemærkningerne til bl.a. § 30 c og § 46 forudsættes

det, at der med hjemmel i Kemikalieloven kan fastsættes regler, som i et vist

omfang kan erstatte enkeltsagsbehandling med miljøgodkendelser af

virksomheder eller anlæg. Sådanne generelle reguleringer efter

Kemikalielovens kapitel 6 vil således kunne medvirke til en forenkling og

smidiggørelse af godkendelsesordningen efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel

5.

Understregningen af, at vurderingen af den mulige sundhedsfare og

miljøskade skal ske ud fra det helhedsperspektiv, som er angivet i

kredsløbsbetragtningen af kemiske stoffer og produkter, indebærer også en

markering af, at sundheds- og miljøskadebegrebet må ses i denne brede ramme.

Sundhedsbegrebet er ikke uforanderligt. Det påvirkes af levevilkår og

kulturelle forhold, som er under stadig udvikling og forandring.

Sundhedsbegrebet påvirkes også af den videnskabelige og medicinske udvikling.

Visse lidelser og gener, som man tidligere ikke kendte oprindelsen til eller

havde muligheder for at forebygge eller helbrede, og som man derfor affandt

sig med, betragtes i dag som helbredsforringende eller sundhedstruende. Et

eksempel herpå kan være overfølsomhedsreaktioner.

Samtidig er man i stigende grad blevet opmærksom på, at det ikke alene er

intensiteten af de farer for den enkeltes helbred og sundhed, som kemiske

stoffer og produkter kan frembyde, som må tages i betragtning. Også omfanget

af den samlede belastning af befolkningens sundhed og levevilkår må vurderes.

En sådan betragtning af sundhedsbegrebet tager ikke alene udgangspunkt i den

akutte risiko for det enkelte individ, som i kortere tid udsættes for en

påvirkning af et eller andet stof eller produkt, men inddrager også en

statistisk vurdering af belastningen af befolkningens sundhed som helhed. Et

sådant statistisk sundhedsbegreb kan ikke udpege den enkelte syge eller døde,

men kan med stor sikkerhed angive, at en del at befolkningen bliver ramt af

visse former for lidelser. Vurderingen af kræftfremkaldende stoffer eller

produkter er et eksempel herpå. Eksemplet viser også, at sundhedsfaren ikke

behøver at være akut for at skulle tages i betragtning. Netop i

kræfteksemplet er det klart, at den langsigtede vurdering af en række

påvirkninger af stoffet eller produktet spiller en afgørende rolle.

Den bredere vurdering af begrebet sundhedsfare harmonerer med en moderne

betragtning af miljøbegrebet og dermed, hvad der skal forstås ved miljøskade.

Miljøskadebegrebet er under stadig udvikling ud fra samme synspunkter og

forudsætninger, som er nævnt ovenfor i forbindelse med omtalen af

sundhedsbegrebet. Det, der her særlig påkalder sig opmærksomhed, er den

ophobning af miljøfremmede stoffer i naturen, som er en følge af det moderne

industrialiserede samfund. Denne ophobning af stoffer, hidrørende fra mange

forskellige kilder, er ofte den centrale skadeårsag i forbindelse med en

langsigtet forringelse af vores natur og miljø. Tilsvarende må vurderingen af

kemiske stoffers eller produkters skademulighed eller skadeevne tage hensyn

til, ikke alene påvirkningen af de enkelte stoffer eller produkter, men til

den samlede miljøpåvirkning af sådanne stoffer og produkter.

Kredsløbsperspektivet, som nu fremhæves i lovens formålsbestemmelse, er

således i overensstemmelse med en moderne og langsigtet miljøpolitik, jf. den

tilsvarende bestemmelse i Miljøbeskyttelseslovens § 1, stk. 2: »Loven

skal særlig anvendes til at søge sikret de kvaliteter i de ydre omgivelser,

som er af betydning for menneskers hygiejniske og rekreative levevilkår og

for bevarelsen af et alsidigt dyre- og planteliv.«

Den kreds af hensyn, som kan varetages efter Kemikalieloven og

Miljøbeskyttelsesloven stemmer således overens.

Til nr. 2

Ad § 7

Ændringen af § 7 er af redaktionel karakter, idet det præciseres, at

loven, foruden de i § 3 nævnte kemiske stoffer og produkter også omfatter

varer, som indeholder eller afgiver sådanne stoffer eller produkter. Jf.

bemærkningerne til § 30.

Til nr. 3

Ad § 7a

Bestemmelsen i § 7a er indsat på baggrund af Rådets forordning (EØF) nr.

1734/88 af 16. juni 1988 om udførsel fra og indførsel til Fællesskabet af

visse farlige kemikalier. Forordningen indfører en fælles anmelde- og

oplysningsordning for visse kemikalier, som på grund af deres virkninger på

menneskers sundhed eller på miljøet, er forbudt eller underkastet strenge

restriktioner. Forordningen påbyder, at der gives oplysninger om disse

kemikalier ved indførsel fra eller udførsel til lande, der ikke er medlem af

EF. Forordningen træder i kraft den 22. juni 1989.

Forordningen er bindende i medlemslandene, herunder i Danmark, i alle

enkeltheder.

Bestemmelsen i § 7a er indsat for at åbne mulighed for, at ministeren kan

fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af denne og

eventuelle fremtidige forordninger på Kemikalielovens område. Der henvises i

øvrigt til ændringen af straffebestemmelsen i § 61 og § 61 a.

Til nr. 4

Ad § 8

Ændringen af bestemmelsen i § 8 er for det første en præcisering af, at

varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter, efter

loven er sidestillet med kemiske stoffer og produkter.

Desuden er bestemmelsens stk. 1 ændret i konsekvens af de ændrede regler

om anmeldeordningen i lovens kapitel 3, jf. bemærkningerne til nr. 8 og 10.

Henvisningen til lovens kapitel 3 om anmeldeordningen er ophævet på grund

af den ændrede udformning af disse bestemmelser. Som det fremgår af

bemærkningerne hertil, findes det mest hensigtsmæssigt at udforme reglerne om

anmeldepligt som bemyndigelsesregler, således at bestemmelserne løbende kan

ajourføres som følge af ændringerne i EF's anmeldeordning. Det findes derfor

heller ikke hensigtsmæssigt i § 8 direkte at lovfæste anmeldepligten i

forbindelse med eksport, idet ministeren efter denne bestemmelse kan

fastsætte regler herom.

Ændringen tilsigter således ikke at medføre nogen ændring af

retstilstanden med hensyn til eksport.

Til nr. 5

Ad § 9

Ved ændringen i § 9 understreges, at der i forbindelse med

regelfastsættelse efter loven skal ske forhandling med berørte statslige

myndigheder, på samme måde som med landsomfattende erhvervs- og

forbrugerorganisationer, herunder arbejdsmarkedets parter og de kommunale

organisationer.

Arbejdsministeren er særligt fremhævet på grund af den nære sammenhæng,

der er mellem Kemikalielovgivningen og Arbejdsmiljølovgivningen. I vidt

omfang er der mulighed for en regulering af de samme stoffer og produkter

(materialer) efter henholdsvis Kemikalieloven og Arbejdsmiljøloven. Af hensyn

til brugerne, herunder virksomhederne, er det derfor nødvendigt at sikre en

samordning inden der fastsættes regler, således at man undgår overlappende

reguleringer.

Forhandlingerne om de regler, der agtes udstedt efter Kemikalieloven, vil

praktisk kunne finde sted i forbindelse med den udbyggede koordinering, der

er omtalt i de almindelige bemærkninger under afsnit 5.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 5, om

forholdet til anden lovgivning.

Til nr. 6

Ad § 10 a

Bestemmelsen åbner mulighed for at etablere en positiv miljømærkeordning

for varer og produkter. Miljømærket skal give forbrugerne en nem og pålidelig

information om, at den pågældende vare opfylder væsentlige miljøkrav.

Formålet med en sådan miljømærkeordning er at give forbrugerne en bedre

mulighed for at vælge miljøvenlige varer og produkter fremfor andre. Samtidig

vil en sådan miljømærkeordning tilskynde producenter og forhandlere af de

pågældende varer til at udvikle og markedsføre mere miljøvenlige varer og

produkter.

Kemikalielovens § 10, stk. 3, som forbyder salg af kemiske stoffer eller

produkter »under omstændigheder, der er egnet til at vildlede

forbrugerne med hensyn til stoffets eller produktets anvendelse eller med

hensyn til den risiko, der kan være forbundet med stoffet eller

produktet«, har hindret, at producenter og forhandlere lovligt har

kunnet reklamere med, at deres varer var »ufarlige«,

»miljøvenlige«, »allergitestet« eller lignende.

Forbudet mod vildledende angivelser i § 10, stk. 3, ønskes opretholdt.

Samtidig findes det imidlertid ønskeligt, at der åbnes mulighed for, at der

efter saglige kriterier kan tildeles miljøvenlige varer og produkter et

autoriseret miljømærke for at inddrage forbrugerne i det forebyggende

miljøbeskyttelsesarbejde.

Ideelt set kunne man tænke sig, at det særlige miljømærke kun tildeltes

varer, som udfra en samlet vurdering af alle miljømæssige forhold vedrørende

varen måtte foretrækkes fremfor andre varer af samme art. En total vurdering

af alle miljømæssige forhold vedrørende en given vare - og alle

sammenlignelige varer - ville imidlertid stille krav om så omfattende og

ressourcekrævende undersøgelser og vurderinger, at det næppe er

gennemførligt.

En miljømærkeordning kan imidlertid godt forene kravet om saglig

forsvarlighed og praktisk gennemførlighed uden, at den skal basere sig på en

sådan total vurdering.

Et mindre ambitiøst kriterium for tildeling af miljømærket kunne være, at

man fokuserede på et enkelt eller nogle få miljømæssige forhold af væsentlig

betydning. F.eks. kunne man ved vurdering af batterier lægge vægt på

indholdet af kviksølv eller andre tungmetaller. Efter dette

væsentlighedsprincip har man opbygget tilsvarende miljømærkeordninger i

udlandet f.eks. den tyske »Blaue Engel«-ordning.

En anden måde at gribe sagen an på kunne være at tage udgangspunkt i de

grænseværdier og kriterier, som allerede er fastsat eller bliver fastsat i

love og bekendtgørelser. Eventuelt suppleret med vejledende normer udarbejdet

af miljømyndighederne.

Det forudsættes, at den traditionelle regulering efter Kemikalielovens

regler kan samvirke med miljømærkeordningens administration. Således kan

ansøgninger om miljømærke medvirke til, at der fastsættes generelle normer

for det pågældende produktområde, ligesom sådanne generelle normer igen kan

danne grundlag for tildeling af miljømærke.

Administrationen af miljømærket tænkes placeret under et nævn.

Sammensætningen af nævnet forudsættes at ske efter indstilling fra

myndigheder, berørte brancher og organisationer.

Gebyr opkrævet for ansøgning om og brug af miljømærket skal finansiere

nævnets virksomhed, tilsyn og kontrol samt den forsknings- og

udredningsvirksomhed, der er nødvendig til støtte for administrationen af

ordningen.

Til nr. 7-10

Ad §§ 11-12

Ændringen af disse bestemmelser er en konsekvens af EF-domstolens dom af

14. oktober 1987 vedrørende Danmarks gennemførelse af anmeldereglerne i

Rådets direktiv om 6. ændring af direktivet om tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af

farlige stoffer (6. ændring af 67-direktivet).

Hovedindholdet i den hidtidige danske anmeldeordning er, at stoffer, der

ikke var markedsført i Danmark inden Kemikalielovens ikrafttræden, betragtes

som nye i Danmark, og derfor skal anmeldes til de danske myndigheder.

Endvidere betragtes gamle stoffer, der sælges til væsentligt ændret

anvendelse eller i væsentligt forøget mængde, som anmeldelsespligtige. EF's

anmeldeordning benytter en anden afgrænsning for, hvornår et stof betragtes

som nyt, ligesom EF betragter hele det fælles marked som eet anmeldeområde.

Dommen udtaler, at den særlige danske anmeldeordning foreskriver en mere

vidtgående anmeldepligt end direktivet, som efter domstolens opfattelse

udtømmende angiver, hvilke stoffer, der kan kræves anmeldt. Som følge heraf

kan den særlige danske anmeldeordning ikke opretholdes.

På denne baggrund er lovens bestemmelser om anmeldelse af nye kemiske

stoffer ændret og samlet i §§ 11-12. Ændringerne åbner mulighed for at bringe

de danske anmelderegler ved markedsføring i Danmark i fuld overensstemmelse

med EF's anmeldeordning, hvilket ministeren agter at gøre ved fastsættelse af

bekendtgørelse herom.

Under hensyn til, at det forventes, at direktivets bestemmelser om

anmeldelse vil blive revideret inden for de nærmeste år, har man imidlertid

ikke fundet det hensigtsmæssigt at fastsætte de detaljerede regler i selve

lovteksten, men blot at skabe de nødvendige lovgivningsmæssige rammer for, at

EF's anmeldeordning kan implementeres i fuldt omfang.

De ændringer i EF's anmeldeordning, der evt. kan komme på tale, og hvorom

der har været ført indledende forhandliger mellem medlemslandene, vil i givet

fald blive fastsat ved en 7. ændring af 67-direktivet.

Lovforslagets § 11 vedrører, hvornår et stof skal betragtes som nyt og

derfor undersøges med henblik på at belyse stoffets virkninger på sundheden

og miljøet. Nye stoffer skal anmeldes i overensstemmelse med bestemmelserne i

lovens § 12.

Ændringen i § 11, stk. 1 er en redaktionel konsekvens af, at systematikken

i kapitlet er revideret.

Ændringen af § 11, stk. 2 er en konsekvens af EF-domstolens afgørelse

vedrørende den danske anmeldeordning. Direktivet fastsætter, at stoffer, der

ikke er markedsført i fællesmarkedet senest den 18. september 1981, skal

betragtes som nye.

Ifølge de hidtidige danske regler var datoen for ikrafttræden af

Kemikalieloven, den 1. oktober 1980, skæringsdato for, hvornår stoffer

betragtedes som nye i Danmark.

EF-domstolens afgørelse lød på, at Danmark ved den bredere afgræsning af,

hvilke stoffer, der betragtes som nye, foreskriver en mere vidtgående

anmeldepligt end direktivet. Som følge af dommen ændres skæringsdatoen for,

hvornår stoffer betragtes som nye. Herefter er stoffer, der markedsføres

efter den 18. september 1981, nye stoffer.

I EF har man imidlertid fundet det uhensigtsmæssigt og arbejdskrævende at

basere afgørelsen af, om et stof er nyt eller gammelt på, om stoffet har

været markedsført før eller efter en vis skæringsdato.

Derfor har EF-Kommissionen besluttet, at afgrænsningen mellem nye og gamle

stoffer fremover skal bero på, om stoffet er optaget på en særlig fortegnelse

over gamle stoffer. Denne fortegnelse indeholder 100.115 stoffer og benævnes

EINECS (European Inventory of Existing Commercial Chemical Substances).

EINECS-fortegnelsen er i 1987 udkommet på engelsk, men er endnu ikke

offentliggjort i EF-Tidende, og derfor ikke trådt i kraft endnu. Efter

offentliggørelsen af fortegnelsen i EF-Tidende vil kriteriet for, hvornår et

stof anses for nyt være, at stoffet ikke er optaget på fortegnelsen.

Det foreslåede stk. 3 skal åbne mulighed for, at ministeren kan bestemme,

at EINECS-fortegnelsen, når denne træder i kraft, bliver grundlaget for, om

et stof skal anses for nyt.

Det tidligere stk. 3 ophæves, da EF-domstolen fastslog, at denne

bestemmelse var i strid med direktivet.

Bestemmelsen i § 12, stk. 1 åbner mulighed for, at ministeren kan

fastsætte regler om, at producenter og importører af nye stoffer skal indgive

anmeldelse inden markedsføring. Ifølge EF-direktivet skal et nyt kemisk stof

inden markedsføring anmeldes i det EF-land, hvor det er fremstillet eller

hvortil det importeres fra et land udenfor EF-området.

Indholdet af bestemmelsen i den ny § 12, stk. 2 svarer til indholdet i de

hidtidige bestemmelser i § 12, stk. 3 og § 14.

Ifølge § 12, stk. 2 kan ministeren fastsætte, at et nyt stof først må

markedsføres et vist antal dage efter, at en fuldstændig anmeldelse er

indgivet. Fristen vil i overensstemmelse med EF-direktivet fortsat være 45

dage efter indgivelsen af anmeldelsen.

Såfremt den indsendte anmeldelse er mangelfuld, kan ministeren bestemme,

at stoffet eller produktet først må markedsføres 45 dage efter, at de

manglende oplysninger er modtaget. I forbindelse med de indledende

forhandlinger om en 7. ændring af direktivet overvejes det at forlænge denne

frist til 60 dage. 45-dages reglen er derfor ikke lovfæstet.

Med bestemmelsen i den ny § 12, stk. 3 kan ministeren fastsætte regler om,

hvilke oplysninger en fuldstændig anmeldelse skal indeholde, samt om

anmeldelsens indhold og form.

Bestemmelsen udtrykker af lovtekniske grunde ikke EF-direktivets

bestemmelser så detaljeret som tidligere, men bestemmelsen skal fortsat

implementere EF-direktivets bestemmelser om, hvad en fuldstændig anmeldelse

skal indeholde.

Anmeldelsen skal bl.a. indeholde oplysninger om stoffets navn og

identitet, anvendelse, metoder til stoffets påvisning, nødvendige

forsigtighedsforanstaltninger og eventuelle bortskaffelsesmuligheder.

Endvidere skal anmeldelsen indeholde oplysninger om de foretagne

undersøgelser vedrørende stoffets fysiske og kemiske egenskaber og mulige

farlige virkninger på sundheden og mulige skadelige virkninger på miljøet,

herunder beskrivelse af de anvendte undersøgelsesmetoder. Endelig skal

anmeldelsen indeholde forslag til eventuel klassificering og mærkning, jf.

lovens kapitel 4.

Ministeren kan på grundlag af de oplysninger, der er meddelt i anmeldelsen

stille krav om yderligere undersøgelser.

I forbindelse med de indledende forhandlinger om 7. ændring af direktivet,

er der overvejelser om, at anmeldelsen tillige skal ledsages af et særligt

oplysningsblad, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 22 a. Endvidere

foregår der løbende en ajourføring af de undersøgelsesmetoder, der ifølge

EF-direktivet skal benyttes ved undersøgelser af nye stoffers sundheds- og

miljøfarlige egenskaber.

Bestemmelsen i den nye § 12, stk. 4 er identisk med den tidligere § 16.

Bestemmelsen fastsætter i overensstemmelse med EF-direktivet, at enhver

producent eller importør, der har anmeldt et nyt stof her i landet, skal

underrette ministeren om væsentlige nye oplysninger, herunder for eksempel ny

viden om stoffets virkning på sundhed eller miljø og nye anvendelser af

stoffet.

Bestemmelsen i den nye § 12, stk. 5 indeholder en generel bemyndigelse til

ministeren til at fastsætte regler om indhold og omfang af anmeldeordningen.

Som nævnt vil ordningens indhold og omfang blive fastsat i overensstemmelse

med de gældende EF-regler, dvs. for tiden 6. ændring af 67-direktivet.

Af bemærkningerne til lovforslagets § 12, stk. 1 fremgår det, at

EF-direktivet fastsætter, at et nyt kemisk stof inden markedsføring skal

anmeldes i det EF-land, hvor det er fremstillet eller hvortil det importeres

fra et land udenfor EF-området.

Erfaringerne med EF's anmeldeordning, der har været i kraft siden

september 1981, viser, at de nye stoffer fortrinsvis markedsføres i de store

EF-lande. Danmark vil dog for samtlige de stoffer, der anmeldes i et af de

øvrige EF-lande, modtage de oplysninger, som er indeholdt i anmeldelsen, idet

en genpart eller et resume via EF-Kommissionen bliver tilsendt samtlige

medlemslande. Ethvert medlemsland vil således selv have mulighed for at

reagere overfor det medlemsland, der har modtaget anmeldelsen, hvis

oplysningerne i anmeldelsen findes utilstrækkelige.

Den ovenfor beskrevne procedure vil give danske myndigheder oplysninger om

mulige sundheds- og miljøfarer ved de nye stoffer, der markedsføres i hele

EF-området.

Herudover kan de danske myndigheder i medfør af de gældende

oplysningsregler i lovens § 42 skaffe sig overblik over, hvilke af disse

stoffer, der efterfølgende markedsføres i Danmark. De danske oplysningsregler

i § 42 anfægtes ikke af dommen, idet domstolen udtaler, at sådanne

oplysningsordninger ikke strider mod direktivet, sålænge oplysningsordningen

ikke gøres til en betingelse for markedsføring.

Ministeren kan endvidere i overenstemmelse med direktivet fastsætte

undtagelser fra anmeldeordningen. Det drejer sig f.eks. om visse stoffer til

forsknings- og analyseformål samt visse polymere.

§§ 13-15 ophæves, idet indholdet af bestemmelserne er samlet i

bemyndigelsesbestemmelserne i § 12, jf. § 12, stk. 5.

§§ 17 og 18 ophæves som en konsekvens af EF-domstolens afgørelse

vedrørende de danske anmelderegler.

Til nr. 11 og 12

Ad § 20

Begrundelsen for ændringen af § 20, stk. 2, er, at det i lighed med, hvad

der er opført i forbindelse med anmeldereglerne, jf. bemærkningerne til §§ 11

og 12, findes mest hensigtsmæssigt at udforme bestemmelserne om

klassificering i fareklasser som en bemyndigelsesbestemmelse. Dette muliggør,

at ministeren løbende kan ajourføre betegnelsen for gældende fareklasser med

EF-direktiverne herom.

Til nr. 13-15

Ad § 22

I § 22 er der foretaget mindre ændringer. Således er der åbnet mulighed

for, at der kan fastsættes regler om, at kemiske stoffer og produkter kan

mærkes på anden måde end med den i § 22, stk. 1, nævnte faremærkning.

Baggrunden for denne ændring er overvejelser i EF om at indføre en særlig

mærkning, som angiver, at stoffer og produkter, som endnu ikke er

tilbundsgående undersøgt, mærkes med en oplysning herom.

Desuden er der med den ændrede formulering af § 22, stk. 4 skabt hjemmel

til, at der kan fastsættes regler om, at emballage skal være forsynet med

følbar advarselsmærkning.

Den regel, der tidligere fandtes i § 22, stk. 4, om mærkning af andre end

de i § 3 nævnte kemiske stoffer og produkter, findes nu i stk. 5 til § 22.

Bestemmelsen er omformuleret i overensstemmelse med den sprogbrug, som er

gennemført i lovforslaget, jf. bemærkningerne til § 30.

Betegnelsen for »andre end de i § 3, stk. 2, nævnte produkter, der

indeholder kemiske stoffer« er herefter »varer«.

Til nr. 16

Ad § 22 a

Bestemmelsen i § 22 a giver mulighed for, at kemiske stoffer, produkter og

varer, der indeholder eller afgiver et kemisk stof eller produkt, ved salg

skal være ledsaget af et oplysningsblad.

Oplysningsbladet skal være et supplement til den advarselsetiket på

emballagen, som farlige kemiske stoffer og produkter skal være forsynet med,

jf. lovens kapitel 4. Advarselsetiketten giver forbrugeren eller

arbejdstageren en ganske kortfattet information om stoffets eller produktets

sundhedsfarlige egenskaber og om evt. sikkerhedsforskrifter ved opbevaring

eller brug.

Bestemmelsen om oplysningsblad er nødvendig for at implementere

EF-direktiv af 7. juni 1988 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om

klassificering, emballering og etikettering af farlige produkter, hvori en

sådan mere udbygget informationsordning fastsættes.

Bemyndigelsen i § 22 a tager sigte på gennemførelsen af direktivbundne

krav om sådanne oplysningsblade.

På oplysningsbladet kan der gives oplysninger om sikkerhedsforskrifter og

anvisninger på bortskaffelse, samt oplysninger om sammensætning af produktet

eller varen, samt om stoffets, produktets eller varens sundheds- og

miljøfarlige egenskaber.

For så vidt angår reglerne om hjemmelen til at fastsætte krav om bindende

brugsanvisninger i § 30 a, skal det bemærkes, at et eventuelt krav om

oplysningsblade efter § 22 a og et eventuelt krav om brugsanvisning efter §

30 a i forbindelse med samme stof, produkt eller vare vil blive udformet som

krav, som kan opfyldes ved et dokument.

Den nærmere udformning af disse oplysningsblade vil blive fastlagt ved

forhandling mellem EF-landene.

Til nr. 17

Ad kapitel 5

Reglerne i kapitel 5 er i det store og hele videreført uændret fra

Giftloven fra 1961 (Lov om gifte og sundhedsfarlige stoffer). I forbindelse

med denne revision af Kemikalieloven har man fundet det hensigtsmæssigt at

foretage en omredigering af dette kapitel med henblik på at tilvejebringe en

klarere og mere overskuelig systematik i reglerne. Indholdsmæssigt er

reglerne i det væsentlige uændrede i forhold til tidligere.

Ad § 24

Bestemmelserne i § 24, stk. 1, fastslår, at meget giftige og giftige

stoffer og produkter som hovedregel kun kan sælges mod rekvisition. Kun til

den kreds af virksomheder, institutioner og personer, der er nævnt i § 25,

stk. 1, kan disse stoffer sælges uden rekvisition.

Hovedsigtet med rekvisitionsordningen er som hidtil at kontrollere og

begrænse salget af disse giftige stoffer og produkter til private.

Rekvisitionsordningen beskrives nærmere i stk. 2 til 5.

Ad § 25

I § 25, stk. 1, beskrives de virksomheder, institutioner og personer, som

uden rekvisition kan købe meget giftige og giftige stoffer og produkter.

Denne kreds af virksomheder mv. er den samme som den, der efter de gældende

regler kan købe disse gifte uden rekvisition. For fremstillingsvirksomheder

opretholdes pligten til at give meddelelse til Arbejdstilsynet.

I § 25, stk. 2 er som en ny bestemmelse indsat en hjemmel til at

miljøministeren efter forhandling med arbejdsministeren kan fastsætte nærmere

regler om meddelelsen til Arbejdstilsynet. Det kan herunder fastsættes, at

meddelelsen skal fornyes med visse mellemrum.

En-gros virksomheder skal fortsat efter stk. 1 give meddelelse til

Miljøstyrelsen som betingelse for at kunne købe gifte.

Forhandlere eller sælgere til private skal som hidtil indhente tilladelse

fra Miljøstyrelsen til salg af gifte.

Ad § 26

Bestemmelserne i den ny § 26 svarer til reglerne i den hidtil gældende §

28.

Ad § 27

§ 27, stk. 1 svarer til den hidtil gældende § 29.

I § 27, stk. 2, åbnes der mulighed for at fastsætte regler om, at visse

nærmere angivne gifte skal være undtaget fra rekvisitionsordningen, hvor en

sådan undtagelse findes sundheds- og miljømæssigt ubetænkelig.

Omvendt åbner stk. 3 mulighed for at inddrage andre kemiske stoffer og

produkter end gifte under rekvisitionsordningen, hvis dette er særligt

begrundet i hensynet til at forebygge sundhedsfare eller miljøskade i

forbindelse med privates brug af sådanne stoffer og produkter.

Bestemmelsen i § 27, stk. 3 suppleres således af den ny bestemmelse i § 30

a, som åbner mulighed for at kræve rekvisition i forbindelse med

erhvervsmæssig anvendelse af miljø- og sundhedsmæssigt betænkelige stoffer,

jf. bemærkningerne hertil.

Ad §§ 28 og 29

Disse bestemmelser ophæves.

Bestemmelserne i den hidtil gældende § 28 er overført til den ny § 26.

Bestemmelsen i den hidtil gældende § 29 er overført til den ny § 27, stk.

1.

Til nr. 18

Ad § 30

Den oprindelige bestemmelse i § 30 fra 1980 udbyggede og videreførte

reguleringsmulighederne efter Miljøbeskyttelsesloven, Giftloven og

Bekæmpelsesmiddelloven.

Den dagældende § 30 var meget bredt formuleret, idet den fastslog, at der

kunne gribes ind med forbud mod salg, import og anvendelse af et kemisk stof,

når dette var nødvendigt for at sikre, at stoffet ikke indebar fare for

sundheden eller medførte skade på miljøet. Der henvises til bemærkningerne

til den oprindelige § 30 (jf. Folketingstidende 1978/79, tillæg A, spalte

1412).

I forbindelse med lovændringen i 1987 blev der foretaget en redaktionel

ændring af bestemmelsen og dennes systematik, idet det blev præciseret, at

varer, som indeholder eller afgiver sundshedsfarlige eller miljøskadelige

stoffer, kan reguleres efter bestemmelsen i § 30.

Ordet »vare« eller »varer« er foretrukket som fælles

begreb frem for ord som »præparat«, »produkt« eller

»artikel«, fordi lovens hovedvirkemidler har været - og fortsat vil

være - forskellige former for reguleringer af salg og import. Valget af ordet

»vare« betyder imidlertid ikke, at reguleringer efter loven alene

tager sigte på regulering af salg eller import af sådanne varer. Formålet med

salgs- eller importbegrænsninger efter loven kan være at begrænse anvendelse

og forekomst af kemiske stoffer og produkter. Anvendelsen af kemiske stoffer

og produkter eller af andre varer, der indeholder eller afgiver kemiske

stoffer eller produkter, kan desuden være selvstændigt reguleret.

Kerneområdet inden for den varegruppe, som er omfattet af loven, er

fortsat de kemiske stoffer og kemiske produkter, således som de er defineret

i lovens § 3. Herudover omfatter loven kun de varer, som indeholder eller

afgiver kemiske stoffer eller produkter.

Det bemærkes, at det er en betingelse for at foretage umiddelbart

strafsanktionerede salgs- og anvendelsesbegrænsninger af andre varer end

kemiske stoffer eller kemiske produkter, at den enkelte vare eller varegruppe

er identificeret ved gængs handelsnavn eller -betegnelse.

Erfaringen med lovens administration har vist, at der er behov for at

kunne regulere andet end identificerede og navngivne enkeltstoffer. Den

ændrede formulering af § 30 i dette lovforslag åbner derfor mulighed for, at

der kan ske en regulering ikke alene af navngivne stoffer, men også af

stoffer med visse nærmere angivne egenskaber.

Baggrunden for denne ændring er erkendelsen af, at reguleringer af et

enkelt navngivet stof indebærer en mulighed for, at der ukontrolleret kan

foretages en udskiftning af det regulerede stof med andre stoffer, som har

samme farlige egenskaber, men som ikke i kemisk forstand er nøjagtig identisk

med det forbudte eller regulerede stof.

Behovet for en sådan bredere regulering af kemiske stoffer og produkter er

erkendt i international sammenhæng. EF har således anvendt denne

reguleringsmetode i to direktiver. Det drejer sig om forslag til 8. ændring

af EF-direktivet om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes bestemmelser om

begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og

præparater. Endvidere er princippet anvendt i EF-direktivet om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes sikkerhedskrav til legetøj.

Ændringen i § 30 er derfor også nødvendig for at kunne gennemføre disse

direktivbestemmelser i medfør af Kemikalieloven.

Bestemmelsen åbner således nu mulighed for at regulere bestemte navngivne

kemiske stoffer eller produkter, herunder sådanne stoffer eller produkter,

som er indeholdt i eller afgives fra en vare.

Bestemmelsen åbner herudover mulighed for at regulere kemiske stoffer og

produkter med nærmere angivne egenskaber. Ved nærmere angivne egenskaber

forstås i første række klassificeringskriterier eller fareklasse. Herudover

kan der være tale om let konstaterbare kemiske eller fysisk-kemiske

egenskaber ved stoffet eller produktet, som f.eks. dettes kogepunkt. Ved valg

af andre end de nævnte egenskaber til identifikation af de omfattede stoffer

eller produkter vil det være en forudsætning, at der er tale om egenskaber,

som producenten eller importøren ligger inde med oplysninger om, eller

sådanne egenskaber, som producenten eller importøren må formodes at kunne få

oplyst uden betydelige omkostninger. De pågældende egenskaber forudsættes

angivet så præcist og måleligt, at der ikke skabes uvished om reguleringens

omfang.

Denne måde at regulere kemiske stoffer, produkter og varer på, giver

producenter og importører bedre mulighed for at sikre sig, at de pågældende

stoffer, produkter og varer er i overensstemmelse med de fastsatte krav.

Samtidig indebærer denne reguleringsform en administrativ forenkling for

myndighederne, idet der ikke i forbindelse med sådanne reguleringer løbende

skal foretages suppleringer af lister over de uønskede stoffer eller

produkter.

Reguleringer efter Kemikalieloven vil fortsat basere sig på veldefinerede

og navngivne stoffer og stofgrupper i det omfang, hvor en sådan

reguleringsform må anses for praktisk og relevant.

Bestemmelsen i § 30, stk. 3 åbner mulighed for, at man kan begrænse

anvendelsen af en vare, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller

produkter, til de områder, hvor varen er teknologisk nødvendig. Det bemærkes

dog, at det, i modsætning til salgs- eller anvendelsesbegrænsninger efter §

30 c, ikke er nogen nødvendig betingelse, at der findes varer, der kan

erstatte de regulerede.

Bestemmelsen i § 30, stk. 3, tænkes f.eks. anvendt til at forbyde salg til

private af visse varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller

produkter.

Til nr. 19

Ad § 30 a

Bestemmelsen i § 30 a giver mulighed for at kræve, at visse stoffer,

produkter eller varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller

produkter, skal være ledsaget af en brugsanvisning.

De nuværende bestemmelser i Kemikalieloven giver kun begrænsede muligheder

for på emballagen at give anvisninger for brug m.m.

Efter bestemmelsen kan der stilles krav om, at der i brugsanvisningen

gives anvisninger om brug, opbevaring eller bortskaffelse af stoffet,

produktet eller varen. Der kan stilles krav om godkendelse af

brugsanvisningen.

Den nye bestemmelse åbner mulighed for, at der med bindende virkning for

brugerne kan stilles krav til håndtering, opbevaring og bortskaffelse af

miljøfarlige stoffer, produkter eller varer.

Efter Arbejdsmiljølovgivningen kan der stilles krav om leverandør- og

arbejdsgiverbrugsanvisninger for farlige stoffer eller produkter, der

anvendes erhvervsmæssigt. Disse brugsanvisninger tager dog ikke sigte på

beskyttelsen af det ydre miljø. Bestemmelsen i § 30 a supplerer derfor disse

regler efter Arbejdsmiljølovgivningen.

Den nærmere udformning af kravene vil blive forhandlet og samordnet med de

berørte myndigheder og organisationer.

Ad § 30 b

Bestemmelsen i den ny § 30 b åbner mulighed for, at der kan fastsættes

regler om, at salg af bestemte kemiske stoffer og produkter kun må ske mod

rekvisition. En sådan rekvisitionspligt tænkes kun iværksat, når hensynet til

forebyggelse af sundhedsfare eller miljøskade gør dette særligt begrundet, og

kun i forbindelse med salgs- eller anvendelsesreguleringer efter § 30.

Rekvisitionskravet kan knytte sig til, at salg kun kan ske til visse bestemte

anvendelsesformål eller, at salg kun kan ske til en nærmere bestemt kreds af

erhvervsmæssige brugere af de pågældende stoffer og produkter. Som det

fremgår af bestemmelsens ordlyd, forudsættes rekvisitionspligt kun

undtagelsesvis at blive fastsat og kun i forbindelse med visse typer af

erhvervsmæssigt brug af sådanne stoffer og produkter. Herved adskiller reglen

sig fra den tilsvarende rekvisitionsordning i kapitel 5, som retter sig til

private.

Rekvisitionspligten kan tænkes pålagt i tilfælde, hvor det f.eks. af

miljømæssige grunde skønnes væsentligt at kontrollere distributionen af visse

særligt betænkelige stoffer og produkter.

Rekvisitionsordningen efter § 30 a forudsættes administeret af den

myndighed, der efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 7, fører tilsyn med de

pågældende virksomheder i samarbejde med andre relevante myndigheder, jf.

bemærkningerne til § 46. Rekvisitionsordningen forudsættes herved indpasset i

det eksisterende miljøtilsyn som et supplerende styringsmiddel.

Ad § 30 c

Bestemmelsen i § 30 c sammenkæder Kemikalieloven med den øvrige lovgivning

vedrørende miljøbeskyttelsen. Formålet med bestemmelsen er at åbne mulighed

for at anvende den voksende viden om kemiske stoffer og produkter i det

forebyggende arbejde for at forhindre unødig forurening af omgivelserne,

bl.a. gennem øget anvendelse af renere teknologi. Bestemmelsen omfatter den

samme kreds af stoffer, produkter og varer, som er omfattet af § 30, jf.

bemærkninger hertil.

Mens § 30 sigter på at forebygge skade på miljøet og fare for sundheden,

sigter § 30 c på at regulere forbruget af stoffer, produkter m.v., der på den

ene side ikke i sig selv antages at give anledning til miljøskade eller

sundhedsfare, men på den anden side heller ikke kan antages at være

miljømæssigt ubetænkelige. Behovet herfor udspringer af, at mange små bidrag

af stoffer, der ikke isoleret betragtet giver anledning til større

betænkeligheder, dog samlet kan indebære en negativ påvirkning af den

økologiske balance i naturen eller af menneskers levevilkår.

Indsættelsen af den ny § 30 c følger af den kredsløbsbetragtning af

kemiske stoffer og produkter, som er fremhævet i den ændrede

formålsbestemmelse i § 1. Uanset, at indgrebsniveauet efter den gældende § 30

kan ændre sig under hensyn til den teknologiske og videnskabelige viden, som

begrunder, hvad der på et givet tidspunkt må anses for sundhedsfarligt eller

miljøskadeligt, jf. bemærkningerne til § 1, findes det rimeligt at fremhæve,

at indgrebsmulighederne efter § 30 ikke udtømmer det behov, der ud fra en

miljømæssig helhedsbetragtning kan være for at begrænse den kemiske

forurening.

Med indførelsen af § 30 c markeres en grænse mellem de indgreb, som må

anses for tvingende under hensyntagen til sundhedsfare eller miljøskade, og

de indgreb som må anses for miljømæssigt velbegrundede ud fra en

helhedsbetragtning, idet der herved sker en nedbringelse af forureningen ud

fra en samlet betragtning.

Det understreges således ved lovændringen, at reguleringer efter § 30

forudsætter, at der foreligger kvalificerede sundheds- eller miljømæssige

betænkeligheder ved forekomsten eller anvendelsen af de pågældende stoffer

eller produkter. Er disse kvalificerende betingelser ikke til stede, må

eventuelle indgreb vurderes ud fra rammerne og betingelserne i § 30 c.

Den konkrete afgræsning mellem området for § 30 og området for § 30 c må

løbende fastlægges gennem forhandlinger mellem de berørte organisationer og

myndigheder, jf. lovens § 9, i forbindelse med fastsættelsen af de konkrete

reguleringer.

Bestemmelsen åbner mulighed for, at der kan ske en forenkling og

modernisering af reguleringen af virksomhedernes kemikalieanvendelse.

Bestemmelsen muliggør, at der kan ske en regulering af anvendelsen af kemiske

stoffer og produkter m.v., som i dag reguleres fra sag til sag, f.eks. i

forbindelse med behandling af sager efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

I det omfang bestemmelsen tages i anvendelse vil den således kunne danne

grundlag for en forenkling af bilaget til Miljøbeskyttelsesloven, således at

antallet af virksomheder, der omfattes af dette kan nedbringes.

Med hensyn til de af bestemmelsen omfattede varer, der indeholder eller

afgiver kemiske stoffer eller produkter samt med hensyn til mulighederne for

at regulere kemiske stoffer eller produkter med nærmere angivne egenskaber

henvises der til bemærkningerne til § 30.

I bestemmelsens stk. 2 og 3 er opregnet de nærmere betingelser for, at en

regulering efter § 30 c kan bringes i anvendelse. Anvendelsen af bestemmelsen

forudsætter:

- at det godtgøres, at der findes egnede alternativer

- at alternativerne umiddelbart i væsentlig grad begrænser forureningen i

forbindelse med fremstillingen, brugen eller bortskaffelsen af de pågældende

stoffer, produkter eller varer, eller at de i øvrigt i væsentlig grad

forbedrer mulighederne for anvendelse af renere teknologi.

- at det godtgøres, at anvendelsen af alternative stoffer, produkter,

varer eller metoder kan ske uden væsentlige samlede meromkostninger for

virksomhederne og forbrugerne.

Ved alternativer til anvendelse af miljømæssigt uønskede kemiske stoffer

og produkter forstås her, såvel anvendelse af andre mindre betænkelige

stoffer eller produkter, som anvendelse af andre fremstillingsmetoder, der

måske slet ikke indebærer anvendelse af kemiske stoffer.

Ved vurderingen af omkostningerne lægges de samlede omkostninger til

grund. Det vil sige inklusive de omkostninger, som overholdelse af gængse

normer for beskyttelse af omgivelser og medarbejdere indebærer, jf. i øvrigt

det tilsvarende princip i lovens § 35 om alternativvurdering af

bekæmpelsesmidler.

I denne lov forstås ved anvendelse af princippet om renere teknologi alene

krav til ændret anvendelse af eller erstatning af kemiske stoffer, produkter

m.v., som direkte eller indirekte bevirker en nedsættelse af påvirkningen af

miljøet, jf. bemærkningerne til § 1. Renere teknologi i form af direkte krav

til ændrede anlæg hører således under miljøbeskyttelseslovens område.

Vurderingen af miljøpåvirkningen tager sit udgangspunkt i en vares samlede

produktkredsløb fra råvare over produktion og forbrug, herunder forbrug i

husholdninger, til endelig affaldsbortskaffelse. Det er således nedsættelsen

af den samlede miljøpåvirkning af det eller de pågældende stoffer, der danner

udgangspunktet for vurderingen af, om der er tale om renere teknologi.

F.eks. vil brug af et mindre forurenende rengøringsmiddel i husholdninger

falde ind under denne lovs begreb om renere teknologi.

Tilsvarende vil nedsættelsen af en vares indhold af kemiske stoffer, der

senere i forbindelse med affaldsbortskaffelse frigives til miljøet og giver

anledning til forurening, være omfattet af lovens begreb om renere teknologi.

Det er naturligvis herved en forudsætning, at forureningen med det pågældende

kemiske stof i forbindelse med produktion af varen, ikke øges tilsvarende.

Som eksempel kan nævnes plastmaterialet PVC. Dette materiale antages at

give problemer i forbindelse med affaldsforbrændingen, idet der herved dannes

saltsyre, som udsendes til luften. PVC anvendes blandt andet til en række

plastemballager. Såfremt PVC kan erstattes af andre materialer, som er mindre

miljømæssigt betænkelige, kan bestemmelsen i § 30 c finde anvendelse. Det er

dog en forudsætning, at erstatningsmaterialet opfylder samme funktionskrav og

ikke indebærer en væsentlig fordyrelse af emballagen.

Der vil ligeledes kunne være tale om at anvende bestemmelsen til at

regulere kemiske stoffer, produkter m.v., som kan give anledning til andre

typer af affaldsproblemer.

Det kan ikke pålægges producenter eller importører at fremskaffe de

nødvendige oplysninger til brug for vurderingen af om, der er grundlag for at

bringe bestemmelsen i anvendelse.

Producenten eller importøren er alene forpligtet til at bidrage med de

oplysninger, som følger af lovens almindelige oplysningspligt, jf. kapitel 8.

Der er derfor samtidig stillet forslag om en ny § 30 d, der hjemler, at der

kan ydes tilskud til udvikling og sammenstilling af den nødvendige

dokumentation.

En anvendelsesbegrænsning efter § 30 c indebærer ikke nødvendigvis, at

alle anvendelser af et givet stof eller produkt m.v. forbydes eller

begrænses. Bestemmelsen åbner mulighed for, at en anvendelsesbegrænsning kan

indskrænkes til visse områder eller formål.

Herved kan indsatsen koncentreres om de anvendelser, der vejer tungest

miljømæssigt set. Afgørelsen af, hvilke anvendelser, der skal reguleres,

træffes i hvert enkelt tilfælde på grundlag af en vurdering af muligheden for

at erstatte de pågældende stoffer m.v., herunder de økonomiske forhold i

denne forbindelse.

En sådan formåls- eller områdebestemt anvendelsesbegrænsning vil især

kunne komme på tale i forbindelse med forskellige industrielle anvendelser.

Ved fastsættelse af begrænsninger i virksomheders anvendelse af kemiske

stoffer, produkter m.v. vil hovedreglen være, at disse begrænsninger

fastsættes i form af generelle regler. Der er imidlertid tillige mulighed for

at fastsætte anvendelsesbegrænsninger i form af konkrete afgørelser. Når

denne mulighed er medtaget, er det for de tilfælde, hvor begrænsningerne kun

vil vedrøre en enkelt eller ganske få virksomheder, og en sådan fremgangsmåde

derfor administrativt vil være betydeligt enklere.

Uanset om anvendelsesbegrænsninger efter § 30 c fastsættes i generelle

regler eller undtagelsesvis i konkrete afgørelser vil reguleringen ske i tæt

samarbejde med de berørte virksomheder og deres organisationer.

Gennemførelsen af reguleringer ud fra princippet om renere teknologi

stiller særlige krav om, at den nødvendige teknologiske viden og erfaring,

som findes i industrien, inddrages i en tidlig fase.

Hertil kommer, at der naturligvis ved udstedelsen af regler efter § 30 c

på sædvanlig måde vil finde forhandling sted med de berørte myndigheder og

organisationer inden reguleringer gennemføres, jf. lovens § 9. Tilsvarende

vil der i forbindelse med reguleringer i form af konkrete afgørelser, hvor

denne reguleringsform findes mest hensigtsmæssig, jf. ovenfor, ske en

inddragelse af berørte virksomheder og organisationer efter reglerne om

partshøring.

Ad § 30 d

Bestemmelsen giver hjemmel til at yde tilskud til forsknings-, udrednings-

og udviklingsprojekter indenfor Kemikalielovens område som led i det

forebyggende arbejde med miljøbeskyttelse. Tilskudsordningen etableres med

henblik på at tilvejebringe det nødvendige beslutningsgrundlag for

reguleringer efter lovens kapitel 6.

§ 30 d skal ses i nøje sammenhæng med bestemmelserne i §§ 30, 30 c og 31.

I alle tilfælde påhviler der myndighederne en undersøgelsesforpligtelse, der

normalt ikke vil kunne opfyldes, medmindre der samtidig er mulighed for at

yde tilskud til projekter, der skal tilvejebringe vurderingsgrundlaget.

Bestemmelsens stk. 1 vedrører undersøgelser vedrørende virkninger af

stoffer, produkter m.v. på miljøet, og stk. 2 vedrører undersøgelser af

alternative stoffer, produkter, varer og metoder.

Midlerne til forskning, undersøgelser og udvikling vil blive anvendt til

tilskud til offentlige og private virksomheder, institutter m.v. Det er

forudsat, at projekter som hovedregel igangsættes på baggrund af

myndighedernes initiativer indenfor områder, hvor det er af betydning at tage

stilling til, om der er behov for eller grundlag for at gennemføre

regulering. Dette bør imidlertid ikke hindre, at virksomheder m.v. - indenfor

det område, der omfattes af stk. 2 - kan søge tilskud til selvstændigt

formulerede projekter.

Tilskud til gennemførelse af undersøgelser efter stk. 1 er navnlig

foreslået med henblik på overvejelser vedrørende eventuel anvendelse af § 30.

De undersøgelser, der kan ydes tilskud til efter denne bestemmelse, vedrører

virkningen af kemiske stoffer, produkter m.v. på mennesker og miljø.

Undersøgelserne går betydeligt videre end de undersøgelser, der er

nødvendige med henblik på at kunne foretage klassificering af stoffer, idet

det ikke alene er de pågældende stoffers m.v. sundheds- og miljøskadelige

egenskaber, der skal undersøges. Det skal også undersøges, om stoffet m.v.

tilføres omgivelserne på en sådan måde, at mennesker og miljø udsættes for

sundhedsfare eller miljøskade. Dette skyldes, at det normalt vil være en

betingelse for anvendelse af § 30, at såvel de i stoffet m.v. iboende

egenskaber, som den måde de tilføres omgivelserne på, tilsiger en sådan

regulering.

Endelig kan der være tale om, at foreliggende oplysninger, der har ligget

til grund for en klassificering, skal revurderes i forbindelse med

beslutninger om anvendelse af § 30.

Tilskud til gennemførelse af undersøgelser efter stk. 2 er foreslået med

henblik på overvejelser vedrørende eventuel anvendelse af § 30 c.

Her stilles der krav om, at det kan godtgøres, at alternative stoffer,

produkter, varer eller metoder kan erstatte eksisterende stoffer, produkter

eller varer til bestemte anvendelsesområder. Desuden er det en betingelse, at

alternativerne i væsentlig grad forbedrer mulighederne for renere teknologi i

forbindelse med fremstillingen eller brugen, eller begrænser problemer i

forbindelse med affaldsbortskaffelsen.

Det skal endvidere godtgøres, at en erstatning af et stof m.v. ikke giver

anledning til væsentlig højere omkostninger. Også her påhviler det

myndighederne og ikke industrien at tilvejebringe det fornødne grundlag.

Der vil normalt ikke være mulighed at belyse disse forhold uden, at

myndighederne gennemfører egne undersøgelser m.v.

Sådanne undersøgelser m.v. kan omfatte indhentning af viden fra udlandet

vedrørende alternative metoder, stoffer, produkter eller varer.

Endvidere kan de omfatte vurdering af miljømæssige forhold i forbindelse

med eksisterende og alternative stoffer m.v. samt forsknings- og

udviklingsarbejder med henblik på at tilvejebringe eller forbedre

alternativer.

Endelig vil det ofte være nødvendigt at undersøge, om alternativer kan

bringes til at virke efter hensigten under industrielle forhold. Det vil

derfor i mange tilfælde være nødvendigt som beslutningsgrundlag at have

demonstrationsanlæg i industriel målestok under gængse industrielle forhold.

Der vil derfor også være behov for at kunne yde tilskud til etablering af de

nødvendige anlæg i industriel skala til virksomheder, der indvilger i at

stille sig til rådighed som demonstrationsvirksomheder, som en del af

dokumentationen for alternativer, herunder som dokumentation vedrørende

produktivitet og økonomiske forhold.

Med hensyn til størrelsen af tilskud, vil indhentning af viden, udredning

samt forsknings- og udviklingsarbejder kunne finansieres med indtil 100 % af

udgifterne, mens demonstrationsanlæg i industriel målestok vil kunne

finansieres med indtil 75 % af anlægsudgifterne. Det findes ikke

hensigtsmæssigt på forhånd at fastsætte faste, generelle tilskudsprocenter,

idet såvel den udførendes egen interesse i projektet, graden af

almennyttighed i projektet samt den risiko, den udførende løber ved

projektets gennemførelse, bør spille en rolle for tilskudets størrelse. Disse

vurderinger bør foretages i hvert enkelt tilfælde.

Miljøministeren kan efter stk. 3 fastsætte nærmere regler om ydelse af

tilskud. Tilskudsmidlerne vil blive administreret af Rådet vedrørende

genanvendelse og mindre forurenende teknologi, nedsat i henhold til § 10 b i

lov nr. 297 af 8. juni 1978 om genanvendelse og begrænsning af affald, som

ændret ved lov nr. 253 af 23. maj 1984.

Begrundelsen for at henlægge administrationen af tilskudsordningen til

dette råd er, at man herved vil sikre den nødvendige koordination til den

eksisterende tilskudsordning på genanvendelsesområdet samt til

udviklingsprogrammet for renere teknologi. Det foreslås, at Miljøstyrelsen

varetager de sekretariatsmæssige opgaver i forbindelse med administrationen

af tilskud.

Tilskud efter bestemmelsen vil være skattepligtige. Det forudsættes, at

den del af en tilsagnsramme, der ikke er udnyttet i et finansår, vil kunne

overføres til et følgende finansår.

Der søges ikke ved lovens vedtagelse afsat midler til tilskudsordningen

efter § 30 d. Disse vil senere blive søgt afsat på forslag til finanslov

eller på et aktstykke.

Til nr. 20

Ad § 31

Bestemmelsen præciseres således, at det tydeligt fremgår, at

sammensætningskrav kan udformes efter samme princip, som anvendes i § 30.

Til nr. 21

Ad § 32 a

Bestemmelsen åbner mulighed for, at ministeren kan påbyde en importør

eller producent at tilbagekalde et kemisk stof eller produkt eller en vare,

der indeholder eller afgiver et kemisk stof eller produkt, fra forhandlere og

brugere.

Det er en betingelse for at påbyde en sådan tilbagekaldelse, at det

pågældende stof eller produkt eller den pågældende vare kan medføre alvorlig

fare for sundheden eller alvorlig skade på miljøet, uden at betingelserne for

at påbyde en sådan tilbagekaldelse ud fra rene nødretssynspunkter behøver at

være opfyldt.

Det er herudover en betingelse, at der senest samtidig med påbudet om

tilbagekaldelse nedlægges forbud mod salg eller anvendelse af stoffet,

produktet eller varen efter § 30 eller § 38 i loven. Tilbagekaldelse af en

godkendelse efter § 38, stk. 2, indebærer et forbud mod salg, som altid bør

udløse et krav om, at det pågældende produkt kaldes tilbage fra forhandlere

og brugere efter § 32 a. Forhandlere og brugere af et kemisk stof eller

produkt eller en vare, som tilbagekaldes efter denne bestemmelse, har pligt

til at aflevere stoffet, produktet eller varen til producenten eller

importøren efter dennes anvisning.

Producenten eller importøren godtgør forhandlere og brugere den pris, der

er betalt for det tilbageleverede samt udgifterne i forbindelse med

afleveringen. Eventuel erstatning for afledede tab afgøres af domstolene

efter de almindelige erstatningsretlige regler.

Ad § 32 b

Bestemmelsen giver mulighed for, at der fastsættes regler om

gebyrfinansiering af udgifterne til administration, tilsyn og kontrol med de

salgs- og anvendelsesreguleringer, som kan fastsættes i medfør af lovens

kapitel 6.

Bestemmelsen er således parallel til gebyrbestemmelsen i § 36, som

vedrører godkendelsespligtige bekæmpelsesmidler.

En eventuel gebyrfastsættelse efter den ny regel i § 32 b forudsættes ikke

at ske generelt, men i forbindelse med fastsættelsen af de konkrete

reguleringer på forskellige anvendelsesområder. Etableringen af

gebyrordninger vil således blive forhandlet med de berørte brancher og

organisationer samtidig med fastsættelsen af sådanne reguleringer.

Til nr. 22

Ad § 33

Ændringen af § 33, stk. 2, 3 og 4, er en korrektion af visse korrekturfejl

ved tilblivelsen af lov nr. 285 af 13. maj 1987, jf. lovbekendtgørelse nr.

574 af 26. august 1987.

Til nr. 23

Ad § 36.

Ordet »afgift« ændres til »gebyr« i overensstemmelse

med den i loven anvendte terminologi.

Til nr. 24-25

Ad § 38 d

Bestemmelsen giver mulighed for at fastsætte regler om, at producenter og

importører af kemiske produkter og andre varer, som indeholder eller afgiver

kemiske stoffer, skal ligge inde med dokumentation for, at produktet eller

varen opfylder de krav, som måtte være fastsat i medfør af kapitel 6.

Denne egenkontrol-forpligtelse gælder således kun for kemiske produkter og

varer, som er reguleret efter kapitel 6.

De nærmere krav til dokumentationens indhold kan fastsættes med hjemmel i

stk. 2. Ved fastsættelsen af disse krav vil der blive lagt vægt på at sikre,

at internationale standarder og normer så vidt muligt lægges til grund for

dokumentationskravene, således at der ikke lægges unødige hindringer for

samhandelen.

Egenkontrol-forpligtelsen i § 38 d er en udbygning af den såkaldte

selvvurderingspligt, som følger af lovens § 10, stk. 1, og § 19.

Princippet om, at producenter og importører skal føre egenkontrol med

kemiske produkter og varer med kemiske egenskaber, er nødvendigt, hvis der

skal føres et tidssvarende tilsyn med sådanne stoffer og produkter.

Myndighedstilsynet på dette område må nødvendigvis indskrænke sig til en

stikprøvekontrol, baseret på det dokumentationsmateriale, som tilvejebringes

af producenter og importører.

Bestemmelsen i den ny § 38 d er udformet ud fra den forudsætning, at

hovedvægten i tilsynsarbejdet skal lægges på det dokumentationsmateriale, som

tilvejebringes af producenten eller importøren. Kun i de tilfælde, hvor denne

egenkontrol-forpligtelse tilsidesættes, er der åbnet mulighed for, at

tilsynsmyndighederne kan pålægge producenten eller importøren at udføre eller

lade udføre de nødvendige analyser og målinger til kontrol af, at kravene er

overholdt.

Selvvurderings-forpligtelsen efter § 10 og § 19 finder ikke anvendelse på

varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.

Ifølge lovens § 10 skal enhver producent eller importør af et kemisk stof

eller produkt skaffe sig de oplysninger om sammensætning, egenskaber og

virkninger, som er nødvendige for at vurdere, hvilke foranstaltninger, der

skal træffes for at forebygge sundheds- og miljøskader, som kan hidrøre fra

stoffet eller produktet. Denne generelle formulering af

selvvurderingspligten, gælder i forhold til ethvert kemisk stof eller

produkt. For så vidt angår farlige stoffer og produkter fastslår lovens § 19,

at producenten eller importøren skal skaffe sig sådanne oplysninger om

egenskaber og virkninger, at stoffet eller produktet efter de gældende regler

kan klassificeres, emballeres og mærkes.

Egenkontrol-forpligtelsen efter § 38 d gælder kun for nærmere afgrænsede

kemiske produkter og varer med kemiske egenskaber. For så vidt angår denne

afgrænsning, se bemærkningerne til § 30. Området for

egenkontrol-forpligtelsen efter § 38 d er herved snævrere og mere præcist

angivet end den generelle selvvurderingspligt efter § 10, som finder

anvendelse på ethvert kemisk stof eller produkt. Den snævrere afgrænsning af

området for § 38 d gør det samtidig muligt nærmere at fastlægge kravene til

de oplysninger, som producenten eller importøren skal ligge inde med. Herved

bliver egenkontrolkravet et egentligt dokumentationskrav.

Det bemærkes, at De europæiske Fællesskaber har fundet det nødvendigt at

fastsætte et tilsvarende egenkontrolprincip i forbindelse med reguleringen af

legetøj, jf. Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning om sikkerhedskrav til legetøj. Den foreslåede § 38 d er derfor

nødvendig for at kunne implementere dette og lignende direktiver i Danmark.

Bestemmelserne i § 38 d, stk. 3-7, skal muliggøre, at tilsynsmyndighederne

kan tilvejebringe de nødvendige oplysninger om de kemiske produkter og andre

varer, som er omfattet af egenkontrol-forpligtelsen, i de tilfælde, hvor

producenten eller importøren ikke ligger inde med den krævede dokumentation.

Også i disse tilfælde er egenkontrolprincippet søgt gennemført, idet

udgangspunktet er, at tilsynsmyndigheden påbyder producenten eller importøren

selv at udføre eller lade udføre de nødvendige undersøgelser til

dokumentation af, at kravene er overholdt. Kun i de tilfælde, hvor

tilsynsmyndigheden har grund til at antage, at produktet eller varen kan

indebære sundhedsfare eller medføre skade på miljøet, eller hvor et påbud om

at tilvejebringe den nødvendige dokumentation ikke er efterkommet inden den

fastsatte frist, kan tilsynsmyndigheden udføre eller lade udføre de

nødvendige undersøgelser for producentens eller importørens regning.

Bestemmelserne i stk. 6 og 7 skal give tilsynsmyndigheden adgang til at få

stillet de nødvendige vareprøver til rådighed i de tilfælde, hvor

tilsynsmyndigheden er henvist til selv at udføre eller lade udføre de

nødvendige undersøgelser til kontrol af, at produktet eller varen overholder

de stillede krav.

Til nr. 26

Ad § 39.

Ændringen af § 39 indebærer, at sprogbrugen i kapitel 8 bringes i

overensstemmelse med den sprogbrug, som i øvrigt anvendes i loven, jf.

bemærkningerne til § 30. Samtidig er der foretaget den ændring, at også

erhvervsmæssige brugere af de efter loven regulerede stoffer, produkter og

varer kan pålægges at give de i § 39 omhandlede oplysninger.

Baggrunden for denne ændring er ønsket om at fremme mulighederne for at

foretage anvendelsesreguleringer efter kapitel 6 i loven. Den kreds af

erhvervsmæssige brugere, som forslaget sigter til, vil typisk være

virksomheder, som i dag er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5,

d.v.s. de særligt forurenende virksomheder, men også virksomheder omfattet af

Reglement om miljøbeskyttelse kan falde ind under reglen i § 39.

Oplysningsreglen vil i forhold til disse erhvervsmæssige brugere blive

anvendt som et supplement til den tilsvarende regel i Miljøbeskyttelseslovens

§ 52 og til tilsvarende bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen. Ændringen

skal således også ses som et middel til at sikre en koordinering og

forenkling af miljøreguleringen efter Kemikalieloven og efter

Miljøbeskyttelsesloven. Jf. bemærkningerne til § 1 og § 30c.

Til nr. 27

Ad § 40, stk. 2.

Bestemmelsen åbner mulighed for, at tilsynsmyndigheden kan udføre de

undersøgelser, som der er stillet krav om efter § 40, stk. 1, hvis

producenten eller importøren ikke inden for den fastsatte frist har

efterkommet et påbud om at tilvejebringe de krævede undersøgelser.

Tilsynsmyndigheden kan herefter foretage de krævede undersøgelser for

producentens eller importørens regning.

Det bemærkes, at det fortsat er en betingelse for at pålægge producenten

eller importøren en sådan undersøgelsespligt, som omhandlet i § 40, stk. 1,

at der foreligger en begrundet antagelse om, at det pågældende kemiske stof

eller kemiske produkt har sundhedsfarlige eller miljøskadelige virkninger.

Til nr. 28-29

Ad § 41.

Ændringen af § 41, stk. 1 er en redaktionel konsekvens af, at

systematikken i lovens kapitel 3 om anmeldelse af nye stoffer er ændret.

Bestemmelsen i § 41, stk. 2 ophæves i konsekvens af, at den særlige danske

anmeldeordning ikke kan opretholdes, jf. bemærkningerne til lovforslagets §

12.

Til nr. 30

Ad § 42.

Den eksisterende bestemmelse giver ministeren bemyndigelse til at bestemme

eller fastsætte regler om, at producenter eller importører af kemiske stoffer

eller produkter skal oplyse hvilke stoffer og produkter, de sælger eller

importerer, samt hvilken sammensætning disse produkter har.

Bestemmelsen i § 42 vil i øvrigt blive benyttet til at sikre, at de danske

myndigheder efter ophævelsen af den særlige danske anmeldeordning fortsat har

overblik over, hvilke nye stoffer, der markedsføres i Danmark. Dette kan ske

ved, at importører skal give de danske myndigheder en meddelelse, når eet af

de stoffer, der er anmeldt i et af de øvrige EF-lande efterfølgende

importeres til og markedsføres i Danmark, jf. bemærkningerne til

lovforslagets § 12. EF-domstolen udtaler i sin afgørelse vedrørende den

danske anmeldeordning, at en sådan meddelelsesordning ikke vil være i strid

med direktivets bestemmelser under forudsætning af, at denne meddelelsespligt

ikke gøres til en forudgående betingelse for markedsføring.

Bestemmelsen i § 42 åbner mulighed for, at myndighederne kan indsamle

oplysninger om stoffer, der findes på det danske marked. Som nævnt i

bemærkningerne til lovforslagets § 12 indeholder EF's fortegnelse over

eksisterende stoffer i hele EF-området lidt over 100.000 stoffer. Det er

næppe sandsynligt, at alle disse stoffer findes på det danske marked. En

oversigt over, hvilke af stofferne på det europæiske marked, der findes i

Danmark og i hvilke mængder, vil være et vigtigt led i en effektiv og

prioriteret indsats over for stoffer, der er farlige for sundheden eller

skadelige for miljøet.

Den foreslåede nye bestemmelse i stk. 2 åbner mulighed for, at disse

oplysninger kan indleveres på et særligt skema.

Skemaet kan forenkle producenters og importørers arbejde i forbindelse med

indlevering af oplysningerne.

Til nr. 31

Ad § 43

Ændringen af § 43 åbner mulighed for, at der i forhold til varer, der

indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter, kan fastsættes

tilsvarende krav til analyser og undersøgelsesmetoder m.v. som der kan

stilles til undersøgelser af kemiske stoffer og produkter. Bestemmelsen er i

øvrigt udformet, så den er i overensstemmelse med de fastsatte EF-krav til

»God Laboratorie Praksis«.

Bestemmelsen i stk. 2 åbner mulighed for, at ministeren kan bestemme eller

fastsætte regler om, at dokumentationsmateriale fra andre lande kan

ligestilles med dokumentationsmateriale, som er resultat af undersøgelser

foretaget efter danske normer.

Til nr. 32

Ad § 45, stk. 2.

Ændringen er af redaktionel karakter.

Kemikaliekontrollens tilsyns- og kontrolopgaver blev ved Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 616 af 15. september 1986 overført til Miljøstyrelsen pr.

1. oktober 1986.

Levnedsmiddelstyrelsen er overført fra Miljøministerens til

Sundhedsministerens ressort.

Til nr. 33-34

Ad § 46, stk. 2 og 3.

Ændringen i § 46, stk. 2, er begrundet i ønsket om at skabe mulighed for

en koordineret og forenklet tilsynsindsats på miljøområdet. Bestemmelsen

giver således mulighed for at henlægge tilsynsopgaver efter Kemikalieloven

til den myndighed, som i øvrigt har miljøtilsynet efter

Miljøbeskyttelseslovens regler, jf. Miljøbeskyttelseslovens kapitel 7.

Det er særlig tilsynet med anvendelsesreguleringer fastsat efter lovens

kapitel 6, som forudsættes at kunne henlægges til tilsynsmyndighederne efter

Miljøbeskyttelsesloven. Dette vil indebære en forenkling og effektivisering

af tilsynet på dette område, som i dag er henlagt til Miljøstyrelsen.

Der er samtidig i stk. 3 åbnet mulighed for, at ministeren kan fastsætte

regler om klageadgangen i forbindelse med tilsynsmyndighedens afgørelser.

Til nr. 35

Ad §§ 52-57.

Ændringerne i bestemmelserne indebærer en harmonisering af reglerne om

afgørelser efter Kemikalieloven med de tilsvarende regler i miljølovgivningen

i øvrigt.

Bestemmelsen i § 52, stk. 1, fastslår, at en afgørelse efter loven skal

meddeles skriftligt til de personer, organisationer og myndigheder, der kan

klage over afgørelsen samt til de myndigheder, der i øvrigt har været

inddraget i sagens behandling.

Bestemmelsen i § 52, stk. 2, åbner mulighed for, at påbud eller forbud kan

meddeles mundtligt, når øjeblikkelig indgriben er nødvendig for at afværge

alvorlig sundhedsfare eller miljøskade. En mundtlig afgørelse skal dog

snarest muligt tillige meddeles skriftligt. En tilsvarende regel findes i den

nugældende Miljøbeskyttelseslovs § 65, stk. 1.

Bestemmelsen i § 53 svarer til bestemmelsen i Miljøbeskyttelseslovens §

67.

Bestemmelsen i § 53, stk. 2, åbner mulighed for, at tilsynsmyndigheden kan

bestemme, at et påbud eller forbud skal efterkommes uanset klage til

Miljøankenævnet. Det har vist sig uhensigtsmæssigt, at f.eks. et forbud mod

at sælge eller at anvende et farligt kemisk produkt ikke kan få virkning før

efter udløbet af klagefristen til Miljøankenævnet, og - hvis forbudet

påklages - først når Miljøankenævnet har taget stilling til spørgsmålet om

opsættende virkning.

Det forekommer nødvendigt, at myndighederne må have mulighed for straks at

effektuere et forbud i de tilfælde, hvor alvorlig sundhedsfare eller

miljøskade truer.

Drejer afgørelsen sig om en tilladelse eller godkendelse, ses der derimod

ikke at være behov for en tilsvarende regel om opsættende virkning, sålænge

adressaten efterkommer de i tilladelsen eller godkendelsen stillede

betingelser eller vilkår.

Bestemmelsen i den ny § 54 er udformet i overensstemmelse med tilsvarende

bestemmelser i andre miljølove.

Ændringerne i bestemmelserne vedrørende klageadgang til Miljøankenævnet i

§§ 55 og 56 skal ses i sammenhæng med de ændrede regler i lovens kapitel 6,

særlig bestemmelsen i § 30c.

Som omtalt i bemærkningerne til § 1 og til den ny § 30 c, er et hovedsigte

med lovændringen at åbne mulighed for, at der gennem anvendelsen af renere

teknologi, sker en forebyggelse af, at miljøproblemer opstår i senere faser

af de kemiske stoffers kredsløb, f.eks. som affaldsproblemer.

Dette bredere sigte med reguleringerne efter loven indebærer imidlertid

også, at en bredere kreds berøres af disse reguleringer. En

anvendelsesbegrænsning af et bestemt stof eller produkt, eller af en råvare

med et indhold af kemiske stoffer eller produkter, kan f.eks. være rettet mod

en bestemt produktion inden for en bestemt branche. Herved berøres måske både

ansatte og naboer til de pågældende virksomheder. Men også brugerne af de

varer, som reguleres efter reglerne i kapitel 6, kan blive berørt af kravene.

Denne omstændighed gør det nærliggende at overveje, om klageadgangen skal

omfatte en større kreds af klageberettigede end den, der i dag er

klageberettiget efter Kemikalieloven. Som loven administreres i dag, er der

faktisk kun klageadgang for den, som afgørelsen efter loven direkte retter

sig til.

I bestemmelsen i § 56 åbnes der mulighed for, at der i forbindelse med

afgørelser eller i regler efter lovens kapitel 6 og 7 kan ske en nærmere

afgrænsning af kredsen af klageberettigede i forhold til den pågældende

afgørelse eller regel.

Hensynet til at inddrage personer, organisationer eller myndigheder med en

væsentlig interesse i sagens udfald som klageberettigede må afvejes mod

hensynet til en hurtig og effektiv administration. Kredsen af relevante

interessenter i forhold til forskellige mulige reguleringer efter

Kemikalieloven er imidlertid varierende og bred. Det findes derfor ikke

ønskeligt - eller nødvendigt - at fastsætte en kreds af generelt

klageberettigede organisationer eller myndigheder.

Spørgsmålet om klageadgang bør derfor vurderes og forhandles i forbindelse

med de enkelte bekendtgørelser efter loven.

Bestemmelsen i § 57 om klagefristen efter loven svarer til tilsvarende

bestemmelser i øvrige miljø- og planlægningslove.

Til nr. 36

Ad § 58

Bestemmelsen i § 58 er sprogligt ændret i overensstemmelse med de gældende

regler for tavshedspligt i straffeloven, jf. straffelovens §§ 152-152 c.

Til nr. 37-39

Ad §§ 59-61

Straffebestemmelserne i §§ 59, 60 og 61 ændres som konsekvens af de

foretagne ændringer af loven i øvrigt.

Til nr. 40

Ad § 61 a

Formålet med den særlige forældelsesfrist på 5 år er især at sikre den

nødvendige tid til den administrative behandling af straffesagerne, herunder

tilsynsmyndighedernes undersøgelser, politiets efterforskning og

anklagemyndighedens forberedelse af sagen.

Bestemmelsen i § 61 a svarer til bestemmelsen om 5-årig forældelse af

strafansvaret i Miljøbeskyttelseslovens § 83, stk. 6.

For andre overtrædelser af loven eller af regler udstedt i henhold til

loven end de i § 61a nævnte er forældelsesfristen 2 år, jf. Straffelovens §

93, stk. 1, nr. 1.

Til nr. 41

Ad § 64.

Staten tillægges udpantningsret for de gebyrer og undersøgelsesudgifter,

som kan opkræves i medfør af loven.

Til § 2

Det foreslås at loven træder i kraft 1. juli 1989.

I overgangsreglerne i stk. 2 fastsættes det, at hidtil gældende regler

forbliver i kraft indtil de erstattes af nye.

Sager, der ved lovens ikrafttræden verserer ved Miljøankenævnet, afgøres

efter hidtil gældende regler.

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om kemiske stoffer og produkter jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 26.

august 1987, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Denne lov har til formål at forebygge sundhedsfare og

miljøskade i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse og

bortskaffelse af kemiske stoffer og produkter.

Stk. 2. Ved administration af loven kan der lægges vægt på mulighederne

for at fremme renere teknologi og for at begrænse problemer i forbindelse med

affaldsbortskaffelse.«

Kapitel 1

Formål og område

§ 1. Denne lov har til formål at forebygge sundheds- og miljøskader, som

kan hidrøre fra kemiske stoffer og produkter.

2. § 7, stk. 1, affattes således:

»De bestemmelser, der efter anden lovgivning gælder for kemiske

stoffer og produkter og for varer, der indeholder eller afgiver kemiske

stoffer eller produkter, berøres ikke af denne lov, som kun finder anvendelse

på disse stoffer, produkter eller varer i det omfang, hvor anden lovgivning

ikke indeholder bestemmelser herom.«

§ 7. De bestemmelser, der efter anden lovgivning gælder for kemiske

stoffer og produkter, berøres ikke af denne lov, som kun anvendes på kemiske

stoffer og produkter i det omfang, hvor anden lovgivning ikke indeholder

bestemmelser herom.

Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 3 finder anvendelse, selv om der i anden

lovgivning er fastsat regler om anmeldelse af kemiske stoffer. Kapitel 3

gælder dog ikke for kemikalieaffald eller for kemiske stoffer, der

udelukkende sælges, importeres eller anvendes som eller i lægemidler, som

tilsætningsstoffer til levnedsmidler eller som tilsætningsstoffer til

foderstoffer, medmindre ministeren bestemmer andet.

3. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for

anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger

vedrørende de af denne lov omfattede kemiske stoffer, produkter og

varer.«

4. § 8 affattes således:

»§ 8. Loven gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, der

eksporteres, medmindre ministeren bestemmer andet. Det samme gælder for

varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.

Stk. 2. Loven gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, der er

fremstillet i udlandet og som kun føres gennem landet som transitgods. Det

samme gælder for varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller

produkter.«

§ 8. Loven gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, der eksporteres,

medmindre ministeren bestemmer andet. Bestemmelserne i kapitel 3 gælder dog

også for det stof, der eksporteres, enten som et kemisk stof eller som

bestanddel af et kemisk produkt, såfremt stoffet ikke inden den 1. oktober

1980 har været fremstillet her i landet.

Stk. 2. Loven gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, der er

fremstillet i udlandet, og som kun føres gennem landet som transitgods eller

oplagres her i landet som transitgods.

5. I § 9 ændres: »og de kommunale organisationer« til:

»de kommunale organisationer samt arbejdsministeren og andre berørte

statslige myndigheder.«

§ 9. Inden miljøministeren fastsætter regler i medfør af loven, forhandler

ministeren med de nærmest interesserede landsomfattende erhvervs- og

forbrugerorganisationer, herunder arbejdsmarkedets parter, og de kommunale

organisationer.

6. Efter § 10 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 2 a.

Miljømærke.

§ 10 a. Ministeren kan fastsætte regler om opnåelse af ret til at anvende

et miljømærke i forbindelse med salg af kemiske stoffer og produkter samt af

andre varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.

Ministeren kan herunder fastsætte regler om betingelser for at anvende

mærket, om mærkets udformning og anbringelse på varen.

Stk. 2. Ministeren kan henlægge administrationen af miljømærket til et

særligt nævn. Ministeren kan fastsætte regler om udpegning af medlemmer til

nævnet, herunder om hvilke myndigheder og organisationer, der indstiller

medlemmer til nævnet. Ministeren fastsætter forretningsordenen for nævnet.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer for behandlingen af

ansøgninger og for anvendelse af det særlige miljømærke.

Stk. 4. Gebyrerne kan anvendes til dækning af udgifterne ved:

1) nævnets virksomhed,

2) tilsyn og kontrol med miljømærkeordningen og

3) forsknings- og udredningsprojekter til støtte for administrationen af

miljømærket.«

7. I § 11, stk. 1, ændres »§ 13« til: »§ 12, stk.

3«.

8. § 11, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Et kemisk stof anses for nyt, når det ikke senest den 18.

september 1981 har været solgt i eller importeret til et land, der er medlem

af De Europæiske Fællesskaber. Dette gælder såvel for rene kemiske stoffer

som for stoffer, der er en bestanddel af kemiske produkter.

Stk. 3. Ministeren kan udarbejde en fortegnelse over de stoffer, som efter

stk. 2 ikke skal anses som nye.«

Kapitel 3

Anmeldelse af kemiske stoffer

§ 11. Et nyt kemisk stof må ikke sælges eller importeres, før producenten

eller importøren har foranstaltet undersøgelser til at belyse stoffets

virkinger på sundheden og miljøet, jf. § 13.

Stk. 2. Et kemisk stof anses for nyt, når det ikke inden den 1. oktober

1980 har været solgt her i landet eller importeret her til landet enten som

et kemisk stof eller som bestanddel af et kemisk produkt.

Stk. 3. De bestemmelser, der gælder for et nyt kemisk stof, anvendes også

på et kemisk stof, som inden den 1. oktober 1980 har været solgt her i landet

eller importeret her til landet, hvis det efter denne dato sælges eller

importeres til væsentligt ændret anvendelse eller i væsentligt forøgede

mængder.

9. § 12 affattes således:

»§ 12. Enhver producent eller importør, der vil sælge eller importere

et nyt kemisk stof, jf. § 11, skal inden markedsføring indgive anmeldelse

herom efter regler fastsat af ministeren.«

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at stoffer tidligst må

markedsføres efter udløbet af en nærmere angivet frist, regnet fra

modtagelsen af anmeldelsen.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som

anmeldelsen skal indeholde, og om anmeldelsens form, herunder at anmeldelsen

skal indgives på et særligt skema.

Stk. 4. Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som er anmeldt

efter § 12, stk. 1, skal underrette ministeren om væsentlige ændringer i

eller tilføjelser til de allerede indsendte oplysninger.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og omfang af

anmeldeordningen efter stk. 1, herunder om undtagelser fra denne.'

§ 12. Enhver producent eller importør, der vil sælge eller importere et

nyt kemisk stof, jf. § 11, skal indgive anmeldelse herom efter regler fastsat

af miljøministeren.

Stk. 2. Anmeldelsespligten omfatter ikke det anmeldte stof, som efter

videresalg anvendes til at fremstille et kemisk produkt.

Stk. 3. Stoffet eller produktet må tidligst sælges eller importeres 45

dage efter, at anmeldelsen er modtaget, jf. dog § 14, stk. 2.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke gælder for

nærmere angivne nye stoffer, der sælges eller importeres i små mængder.

10. §§ 13-18 ophæves.

§ 13. Anmeldelse efter § 12, stk. 1, skal indeholde oplysninger om:

1) stoffets navn og kemiske identitet, indhold af urenheder, den årlige

mængde af stoffet, der påtænkes solgt eller importeret, den eller de påtænkte

anvendelser af stoffet,

2) metoder til stoffets påvisning, nødvendige

forsigtighedsforanstaltninger, bortskaffelsesmuligheder samt

3) foretagne undersøgelser med angivelse af de anvendte

undersøgelsesmetoder vedrørende stoffets fysiske og kemiske egenskaber og

vedrørende dets mulige skadelige virkninger på sundheden og miljøet.

Stk. 2. På grundlag af de foretagne undersøgelser skal anmeldelsen

indeholde forslag til eventuel klassificering og mærkning af stoffet, jf.

kapitel 4.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelsens indhold og

form, herunder om, at anmeldelsen indgives på et særligt skema.

§ 14. Ministeren skal inden udløbet af den i § 12, stk. 3, nævnte frist

påse, at anmeldelsen opfylder kravene efter § 13.

Stk. 2. Hvis en anmeldelse er mangelfuld eller fejlagtig, kan ministeren

påbyde, at stoffet eller produktet tidligst må sælges eller importeres 45

dage efter, at de oplysninger, som anmeldelsen skal indeholde efter § 13, er

modtaget.

§ 15. Et kemisk stof, som er anmeldt efter § 12, stk. 1, må kun sælges

under den klassificering og med den mærkning, som er foreslået ved

anmeldelsen, medmindre ministeren påbyder anden klassificering og mærkning.

16. Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som er anmeldt

efter § 12, stk.1, skal underrette ministeren om væsentlige ændringer i eller

tilføjelser til de allerede indsendte oplysninger.

§ 17. Ministeren kan fastsætte regler om, at anmeldelse indgivet i et

andet land inden for De europæiske Fællesskaber på visse betingelser kan

sidestilles med anmeldelse her i landet.

§ 18. Ministeren kan fastsætte regler om undersøgelse og anmeldelse af

grupper af kemiske stoffer, der ikke skal anmeldes efter § 12, stk. 1,

herunder regler om, hvilke oplysninger, der skal ledsage anmeldelsen.

11. I § 20 ophæves stk. 2 og 3.

12. I § 20 indsættes som nyt stk. 2:

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om klassificering af farlige

stoffer og produkter i fareklasser.«

§ 20. Miljøministeren fastsætter regler om, på hvilket grundlag et kemisk

stof eller produkt skal betragtes som farligt.

Stk. 2. Farlige stoffer og produkter klassificeres i fareklasserne:

eksplosiv, brandnærende, let antændelig, antændelig, giftig, ætsende,

sundhedsskadelig og lokalirriterende.

Stk. 3. Ministeren kan ændre antallet af fareklasser og deres betegnelse.

13. I § 22, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk.

4«.

14. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om anden mærkning af kemiske

stoffer og produkter end den i stk. 1 nævnte faremærkning.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

15. § 22, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, affattes således:

»Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om mærkning af

emballagen. Der kan herunder stilles krav til etikettens udformning, om

anvendelse af risikoangivelser, sikkerhedsforskrifter, indholdsdeklarationer

og brugsanvisninger på etiketten, samt om hvilke andre sprog, der i særlige

tilfælde kan anvendes ved mærkning af emballagen. Ministeren kan endvidere

fastsætte regler om, at emballagen skal være forsynet med følbar

advarselsmærkning.

Stk. 5. Ministeren kan i øvrigt fastsætte regler om mærkning af andre

varer, end de i stk. 4 nævnte, når varen indeholder eller afgiver et kemisk

stof eller produkt, hvis egenskaber gør en sådan mærkning påkrævet.«

§ 22. Et farligt stof eller produkt må kun sælges i en stærk, hel og

forsvarlig tillukket emballage, der er forsynet med særlig mærkning på dansk,

jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om emballering af farlige

stoffer og produkter samt af stoffer og produkter, som skal godkendes efter §

33, herunder regler om udformning af emballage samt om, at bestemte

emballagematerialer og -typer skal anvendes, og at sådan emballage ikke må

anvendes til andre varer.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om mærkning af emballagen,

herunder regler om anvendelse af risikoangivelser, sikkerhedsforskrifter,

indholdsdeklarationer, etiketter og brugsanvisninger samt om, hvilke andre

sprog, der i særlige tilfælde kan anvendes ved mærkning.

Stk. 4. Ministeren kan i øvrigt fastsætte regler om mærkning af andre end

de i § 3, stk. 2, nævnte produkter, der indeholder kemiske stoffer, såfremt

disse stoffers egenskaber gør en sådan mærkning påkrævet.

16. Efter § 22 indsættes:

»§ 22 a. Ministeren kan fastsætte regler om, at et kemisk stof eller

produkt ved salg skal være ledsaget af et oplysningsblad med

indholdsdeklarationer, risikoangivelser, sikkerhedsforskrifter og

lignende.«

17. Kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Salg af giftige stoffer og produkter m.v.

§ 24. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må kun sælges mod

rekvisition. Dette gælder dog ikke salg til de i § 25, stk. 1, nævnte

virksomheder, institutioner og personer.

Stk. 2. Rekvisitionen skal indeholde en nærmere angivelse af det formål,

hvortil det pågældende stof eller produkt ønskes anvendt. Rekvisitionen skal

af politiet være forsynet med en påtegning om, at politiet tillader

udlevering til det angivne formål.

Stk. 3. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må ikke sælges til

personer under 18 år eller i øvrigt overlades til personer, som må antages at

ville forvolde skade på sig selv eller deres omgivelser.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte stoffer

og produkter kun må importeres af de i § 25, stk. 1, nævnte virksomheder,

institutioner og personer. Ministeren kan herunder fastsætte bestemmelser om

vilkår for en sådan import.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om rekvisitionernes form og

indhold, samt retningslinjer for politiets påtegning af disse. Ministeren kan

endvidere fastsætte regler om, at rekvisition i visse tilfælde ikke kræves.

§ 25. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må uden rekvisition

sælges til:

1) a) sygehuse,

b)videnskabelige og tekniske laboratorier og institutioner, som drives af

staten, amtskommunerne eller kommunerne,

c)teknologiske serviceinstitutioner, der er godkendt af

industriministeren,

d)laboratorier og institutioner, der er autoriseret af Statens Tekniske

Prøvenævn,

e)virksomheder, der i henhold til lægemiddelloven har Sundhedsstyrelsens

tilladelse til at fremstille og forhandle lægemidler, herunder apoteker,

f)højere uddannelsesinstitutioner, teknika, gymnasieskoler og

studenterkurser, HF-kurser, lærerseminarier, tekniske skoler, handelsskoler

og social- og sundhedsskoler,

g)læger, tandlæger og dyrlæger,

2) virksomheder, som fremstiller meget giftige og giftige stoffer og

produkter, og andre fremstillingsvirksomheder, som anvender sådanne stoffer

og produkter som råvarer eller hjælpemidler, når disse virksomheder har givet

meddelelse herom til Arbejdstilsynet,

3) virksomheder, som sælger meget giftige og giftige stoffer og produkter

til videre forhandling, og som har givet meddelelse herom til miljøministeren

og

4) andre forhandlere end de i nr. 3 nævnte, dog kun for så vidt angår de

stoffer og produkter, som er omfattet af en tilladelse meddelt efter stk. 3.

Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med arbejdsministeren fastsætte

nærmere regler om den i stk. 1, nr. 2 omhandlede meddelelse til

Arbejdstilsynet, herunder om fornyet meddelelse, samt om meddelelsens indhold

og form.

Stk. 3. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må kun sælges til

andre virksomheder, institutioner og personer, end de i stk. 1 nævnte, af

forhandlere, der af ministeren på nærmere fastsatte vilkår har fået

tilladelse hertil.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at en tilladelse efter stk. 3

betinges af, at forhandleren betaler et gebyr til dækning af tilsynet med, at

vilkårene for tilladelsen overholdes.

§ 26. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang

virksomheder, institutioner og personer, der sælger meget giftige eller

giftige stoffer og produkter, skal føre, opbevare og forevise en fortegnelse

over modtagerne af disse stoffer og produkter, samt i hvilket omfang de i §

24 nævnte rekvisitioner skal opbevares.

§ 27. Ministeren kan fastsætte andre regler end de, der følger af §§

24-26, for salg af stoffer og produkter, der skal godkendes efter § 33.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at

1) visse nærmere angivne stoffer og produkter, der falder ind under § 24,

stk. 1, skal være undtaget fra reglerne i §§ 24-26, og at

2) andre stoffer og produkter end de, der falder ind under § 24, stk. 1,

skal være omfattet af reglerne i §§ 24-26.«

Kapitel 5

Salg m.v. af giftige stoffer og produkter

§ 24. Kemiske stoffer og produkter, som efter § 20 er klassificeret som

giftige, må kun sælges i detailhandel af forhandlere, der af miljøministeren

på nærmere fastsatte vilkår har fået tilladelse hertil.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at en tilladelse efter stk. 1

betinges af, at forhandleren betaler afgift til dækning af tilsyn og kontrol

med, at vilkårene for tilladelsen overholdes.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for apoteker.

§ 25. Giftige stoffer og produkter må sælges til og af følgende

virksomheder:

1) a) sygehuse,

b)videnskabelige og tekniske laboratorier og institutioner, som drives af

staten, amtskommunerne eller kommunerne,

c)teknologiske serviceinstitutioner, der er godkendt af handelsministeren,

d)laboratorier og institutioner, der er autoriseret af statens tekniske

prøvenævn, og

e)virksomheder, der i henhold til lægemiddelloven har Sundhedsstyrelsens

tilladelse til at fremstille og forhandle lægemidler,

2) virksomheder, som fremstiller giftige stoffer eller produkter, anvender

giftige stoffer eller produkter ved fremstilling af produkter af enhver art

eller anvender giftige stoffer eller produkter som hjælpemidler i

virksomheden, og som har givet meddelelse herom til Arbejdstilsynet,

3) virksomheder, som importerer eller sælger giftige stoffer og produkter

en gros, og som har givet meddelelse herom til Kemikaliekontrollen, og

4) de i § 24, stk. 1, nævnte forhandlere, dog kun for så vidt angår de

giftige stoffer og produkter, som er omfattet af tilladelsen.

§ 26. Giftige stoffer og produkter må ikke sælges til personer under 18

år.

Stk. 2. Kun apoteker og de i § 24, stk. 1, nævnte forhandlere må sælge

giftige stoffer eller produkter til personer over 18 år.

Stk. 3. Salg må kun ske, såfremt der afleveres en særlig rekvisition om

udlevering af stoffet eller produktet til et nærmere angivet ikke-lægeligt

formål. Rekvisitionen skal af politiet være forsynet med en påtegning om, at

politiet tillader udlevering til det angivne formål.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om rekvisitionernes form og

indhold. Ministeren kan endvidere fastsætte retningslinjer for politiets

påtegning af rekvisitionerne samt fastsætte regler om, at politiets påtegning

i visse tilfælde ikke kræves.

§ 27. Giftige stoffer og produkter må ikke overlades til personer, som

antages at ville forvolde skade på sig selv eller deres omgivelser hermed.

§ 28. Ministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang de i § 25

nævnte virksomheder skal føre, opbevare og forevise fortegnelse over

modtagerne af giftige stoffer og produkter, samt i hvilket omfang

rekvisitioner som nævnt i § 26, stk. 3, skal opbevares.

§ 29. For salg af giftige stoffer og produkter, som skal godkendes efter §

33, kan ministeren fastsætte andre regler end dem, der er fastsat i §§ 25-28.

18. § 30 affattes således:

»§ 30. Når det findes nødvendigt for at sikre, at kemiske stoffer

eller produkter ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på

miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om

begrænsning i eller forbud mod salg, import og anvendelse af bestemte kemiske

stoffer eller produkter. Under samme betingelser kan ministeren træffe

bestemmelse eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg,

import eller anvendelse af kemiske stoffer eller produkter med nærmere

angivne egenskaber. Der kan herunder stilles krav til stoffernes renhed og

til koncentrationen af de stoffer, der indgår i et kemisk produkt.

Stk. 2. Når det findes nødvendigt for at sikre, at andre varer, end de i

stk. 1 nævnte, ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på

miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om varens

indhold eller afgivelse af et bestemt kemisk stof eller produkt. Tilsvarende

kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om en vares indhold

eller afgivelse af kemiske stoffer eller produkter med nærmere angivne

egenskaber.

Stk. 3. Under samme betingelser, som nævnt i stk. 2, kan ministeren i

øvrigt træffe bestemmelse eller fastsætte regler om, at en vare, der

indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter, ikke må sælges

eller anvendes til nærmere bestemte formål.«

Kapitel 6

Begrænsning af forekomst og anvendelse af kemiske stoffer. Kemiske

produkters sammensætning

§ 30. Når det findes nødvendigt for at sikre, at et kemisk stof eller

produkt ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på miljøet,

kan miljøministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om begrænsning

i eller forbud mod salg, import og anvendelse af stoffet eller produktet. Der

kan herunder stilles krav til stoffets eller produktets renhed.

Stk. 2. Ministeren kan i øvrigt træffe bestemmelse eller fastsætte regler

om en vares indhold eller afgivelse af et kemisk stof, når det findes

nødvendigt for at sikre, at stoffet ikke indebærer fare for sundheden eller

medfører skade på miljøet.

19. Efter § 30 indsættes:

» § 30 a. Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte

regler om, at kemiske stoffer, produkter eller varer, der er omfattet af

bestemmelserne i § 30, ved salg skal være ledsaget af en brugsanvisning. Der

kan herunder stilles krav til udformning og indhold af brugsanvisningen,

ligesom der kan stilles krav om, at brugsanvisningen skal være godkendt af

ministeren.

Stk. 2. Der kan i den i stk. 1 nævnte brugsanvisning fastsættes bindende

regler om anvendelse, opbevaring og bortskaffelse af stoffet, produktet eller

varen.

§ 30 b. I forbindelse med salgs- eller anvendelsesbegræsninger efter § 30

kan ministeren, når hensynet til at forebygge sundhedsfare eller miljøskade

gør dette særligt begrundet, bestemme eller fastsætte regler om, at bestemte

kemiske stoffer eller produkter kun må sælges mod rekvisition til nærmere

angivne erhvervsmæssige formål eller til en nærmere angiven kreds af

erhvervsmæssige brugere.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsynsmyndighedernes

påtegning af de i stk. 1 nævnte rekvisitioner, om rekvisitionernes indhold og

form samt om, i hvilket omfang sådanne rekvisitioner skal opbevares af sælger

og efter anmodning udleveres til tilsynsmyndigheden.

§ 30 c. Når hensynet til miljøbeskyttelsen i øvrigt taler herfor, kan

ministeren, uden at betingelserne efter § 30 er opfyldt, træffe bestemmelse

eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg eller

anvendelse af de i § 30 nævnte stoffer, produkter eller varer.

Stk. 2. Salgs- eller anvendelsesbegrænsninger efter stk. 1 kan fastsættes,

hvis de pågældende stoffer, produkter eller varer kan erstattes af stoffer,

produkter, varer eller metoder med samme anvendelsesområder, som i væsentlig

grad begrænser forureningen i forbindelse med fremstillingen, brugen eller

bortskaffelsen af de pågældende stoffer, produkter eller varer, eller som

iøvrigt i væsentlig grad forbedrer mulighederne for anvendelse af renere

teknologi.

Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for fastsættelse af salgs- og

anvendelsesbegrænsninger efter stk. 1, at den i stk. 2 nævnte erstatning af

stoffer, produkter eller varer kan ske uden væsentlige samlede

meromkostninger for virksomhederne og forbrugerne.

§ 30 d. Der kan ydes tilskud til forsknings- og udredningsprojekter til

undersøgelse af de sundheds- og miljømæssige virkninger af kemiske stoffer og

produkter eller varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller

produkter.

Stk. 2. Til fremme af de i § 30 c nævnte hensyn kan der ydes tilskud til

forsknings-, udrednings- og udviklingsprojekter vedrørende alternative

stoffer, produkter, varer og metoder.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af de i stk. 1

og 2 nævnte tilskud.«

20. § 31 affattes således:

»§ 31. For at sikre, at et kemisk produkt ikke indebærer fare for

sundheden eller medfører skade på miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse

eller fastsætte regler om sammensætningen af produktet. Der kan herunder

stilles krav til, i hvilket omfang og på hvilken måde bestemte kemiske

stoffer eller kemiske stoffer med nærmere angivne egenskaber må forekomme i

produktet. Under samme betingelser kan der stilles krav til, i hvilket omfang

urenheder må forekomme i produktet.

Stk. 2. Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om

produktets mikrobiologiske renhed.«

§ 31. For at sikre at et kemisk produkt ikke indebærer fare for sundheden

eller medfører skade på miljøet, kan ministeren fastsætte regler om

sammensætningen af produktet. Der kan herunder fastsættes regler om, i

hvilket omfang kemiske stoffer, også som urenheder, må forekomme i produktet.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om produktets mikrobiologiske

renhed.

21. Efter § 32 indsættes i kapitel 6:

»§ 32 a. Ministeren kan i forbindelse med et forbud mod salg eller

anvendelse efter § 30 eller § 38 påbyde en producent eller importør for egen

regning at tilbagekalde stoffet, produktet eller varen fra forhandlere eller

brugere, når det findes nødvendigt for at sikre, at stoffet, produktet eller

varen ikke medfører alvorlig fare for sundheden eller alvorlig skade på

miljøet.

Stk. 2. Forhandlere og brugere af et kemisk stof, produkt eller en vare,

som tilbagekaldes efter stk. 1, har pligt til at aflevere stoffet, produktet

eller varen til producenten eller importøren efter dennes anvisning.

§ 32 b. Ministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr til dækning

af udgifterne ved administration, tilsyn og kontrol i forbindelse med regler

fastsat efter dette kapitel.«

22. § 33, stk. 2, 2. pkt., ophæves, og stk. 3 og 4, affattes

således:

»Stk. 3. Godkendelser meddeles for en periode af 8 år. For kemiske

stoffer og produkter klassificeret som »meget giftig« og

»giftig« meddeles godkendelse dog for en periode af 4 år.

Stk. 4. Godkendelser, der er meddelt før 1. september 1987, bortfalder 1.

september 1995. For kemiske stoffer og produkter klassificeret som

»meget giftig« og »giftig« bortfalder godkendelsen dog 1.

september 1991.'

Kapitel 7

Godkendelse af kemiske stoffer og produkter til særlige formål

§ 33. Et kemisk stof eller produkt, som anvendes til et formål, der er

nævnt i bilaget til loven, skal før salg, import eller anvendelse af stoffet

eller produktet være godkendt af miljøministeren.

Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om, at producenter og importører

inden en fastsat frist skal ansøge om godkendelse af stoffer og produkter,

der er klassificeret af Giftnævnet efter lov nr. 118 af 3. maj 1961 om midler

til bekæmpelse af plantesygdomme, ukrudt og visse skadedyr samt om midler til

regulering af plantevækst. For kemiske stoffer og produkter klassificeret som

»meget giftig« og »giftig« meddeles godkendelse dog for

en periode af 4 år.

Stk. 3. Godkendelser meddeles for en periode af 8 år. For kemiske stoffer

og produkter klassificeret som »meget giftig« og »giftig«

bortfalder godkendelsen dog 1. januar 1991.

Stk. 4. Godkendelser, der er meddelt før 1. januar 1987, bortfalder dog 1.

januar 1995.

Stk. 5. Ministeren fastsætter nærmere regler om fornyelse af godkendelser

samt om ophør af retten til salg eller import af et stof eller produkt, som

ikke kan godkendes.

Stk. 6. Ministeren kan foretage ændringer i bilaget til loven.

23. I § 36 ændres ordet »afgift« til: »gebyr«.

§ 36. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenten eller importøren

af et stof eller produkt, der er klassificeret af Giftnævnet eller godkendt i

henhold til § 33, betaler afgift til dækning af udgifterne ved

1) den godkendende myndigheds virksomhed,

2) tilsyn og kontrol med godkendelsespligtige stoffer og produkter og med

disses anvendelse,

3) forskning i godkendelsespligtige stoffers eller produkters indvirkning

på sundhed og miljø og

4) uddannelse af brugere af godkendte stoffer eller produkter og oplysning

om disse stoffers og produkters anvendelse og indvirkning på sundhed og

miljø.

24. Overskriften til kapitel 8 affattes således:

»Egenkontrol, oplysnings- og undersøgelsespligt.«

25. I kapitel 8 indsættes efter § 38 c:

»§ 38 d. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter eller

importører af et kemisk produkt eller en anden vare, hvoraf salg eller

anvendelse er reguleret i regler fastsat i henhold til kapitel 6, skal være i

besiddelse af dokumentation for, at produktet eller varen opfylder de

fastsatte krav (egenkontrol). Dokumentationen skal efter anmodning udleveres

til ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til den i stk.

1 nævnte dokumentation.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren i de tilfælde,

hvor en producent eller importør ikke opfylder kravene til dokumentation,

fastsat i medfør af stk. 1 og 2, kan påbyde denne at udføre eller lade udføre

de nødvendige undersøgelser til dokumentation for, at produktet eller varen

opfylder de fastsatte krav.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren for den

ansvarliges regning kan udføre eller lade udføre de undersøgelser, hvorom der

er givet påbud efter regler, fastsat i medfør af stk. 3, hvis påbudet ikke er

efterkommet inden den fastsatte frist.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren uden forudgående

påbud for den ansvarliges regning kan udføre eller lade udføre de nødvendige

undersøgelser til kontrol af, at produktet eller varen opfylder de fastsatte

krav, hvis producenten eller importøren ikke er i besiddelse af eller

undlader at udlevere dokumentation herfor, jf. stk. 1, og hvis der er grund

til at antage, at produktet eller varen kan indebære alvorlig sundhedsfare

eller medføre alvorlig skade på miljøet.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenten eller

importøren efter anmodning uden vederlag skal udlevere de nødvendige prøver

af produktet eller varen til gennemførelse af de i stk. 4 og 5 nævnte

undersøgelser.

Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om, at andre forhandlere af

produktet eller varen end producenten eller importøren efter anmodning skal

udlevere de i stk. 6 nævnte prøver af produktet eller varen for importørens

eller producentens regning, hvis denne ikke selv kan opfylde

udleveringspligten.«

26. § 39 affattes således:

»§ 39. Enhver producent, importør, forhandler eller erhvervsmæssig

bruger af et kemisk stof eller produkt skal efter anmodning fra ministeren

eller tilsynsmyndighederne, jf. § 47, give de oplysninger om stoffet eller

produktet, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har

betydning for myndighedernes administration af loven. Det samme gælder for

producenter, importører, forhandlere eller erhvervsmæssige brugere af varer

omfattet af lovens kapitel 6.«

Kapitel 8

Oplysnings- og undersøgelsespligt

§ 39. Enhver producent, importør eller forhandler af et kemisk stof eller

produkt skal efter anmodning fra miljøministeren eller tilsynsmyndighederne,

jf. § 47, give de oplysninger om stoffet eller produktet, herunder om

økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for myndighedernes

administration af loven.

27. I § 40 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Foretager producenten eller importøren ikke inden for den

fastsatte frist de undersøgelser, hvorom der er stillet krav efter stk. 1,

kan ministeren foretage eller lade foretage de nævnte undersøgelser for

producentens eller importørens regning.«

§ 40. Såfremt der er grund til at antage, at et kemisk stof eller produkt

har sundhedsfarlige eller miljøskadelige virkninger, skal enhver producent

eller importør af det pågældende stof eller produkt efter anmodning fra

ministeren foretage eller lade foretage de nødvendige undersøgelser til

belysning af sådanne virkninger.

28. § 41 affattes således:

»§ 41. Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som er

anmeldt her i landet efter§ 12, stk. 1, eller af et kemisk stof eller

produkt, hvorom ansøgning om godkendelse er indgivet efter § 33, skal efter

anmodning fra ministeren foretage eller lade foretage yderligere

undersøgelser end allerede krævet i regler efter § 12 eller § 34.«

29. § 41, stk. 2, ophæves.

§ 41. Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som er anmeldt

efter § 12, stk. 1, eller af et kemisk stof eller produkt, hvorom ansøgning

om godkendelse er indgivet efter§ 33, skal efter anmodning fra ministeren

foretage eller lade foretage yderligere undersøgelser end allerede krævet

efter § 13 eller § 34.

Stk. 2. Yderligere undersøgelser kan også kræves, såfremt ministeren i

henhold til § 18 fastsætter regler om undersøgelse og anmeldelse af grupper

af stoffer, der ikke skal anmeldes efter § 12, stk. 1.

30. I § 42 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte

oplysninger skal indgives på et særligt skema.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 42. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører af

kemiske stoffer eller produkter skal oplyse arten og mængden af de stoffer

eller produkter, de sælger eller importerer, samt hvilken sammensætning

produkterne har.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at myndigheder efter anmodning skal

oplyse, hvilke producenter og importører der sælger eller importerer nærmere

angivne kemiske stoffer og produkter, og i hvilken mængde.

31. § 43 affattes således:

»§ 43. Ministeren kan bestemmelse eller fastsætte regler om, at

analyser og undersøgelser skal udføres efter bestemte metoder. Der kan i

forbindelse hermed stilles krav til de udførende laboratoriers organisation

og til dokumentation for kvaliteten af undersøgelsesarbejdet samt krav om

inspektion og kontrol af laboratorierne. Endvidere kan ministeren stille krav

om, at analyser og undersøgelser skal foretages på autoriserede laboratorier.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at analyser og

undersøgelser foretaget i udlandet kan ligestilles med tilsvarende

undersøgelser foretaget her i landet, når krav fastsat i medfør af stk. 1 må

anses for opfyldt i forbindelse med de udenlandske undersøgelser.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyr til dækning af udgifterne

til inspektion og kontrol med laboratorierne efter stk. 1.«

§ 43. Ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at analyser og

undersøgelser af kemiske stoffer og produkter skal udføres efter bestemte

metoder og foretages på statslige eller autoriserede laboratorier og

institutioner. Der kan fastsættes regler om, at der skal betales afgift for

analyse- og undersøgelsesarbejde foretaget af statslige laboratorier og

institutioner.

32. I § 45, stk. 2, udgår: »,Kemikaliekontrollen«, og

»Statens Levnedsmiddelinstitut« ændres til:

»Levnedsmiddelstyrelsen«.

Kapitel 10

Myndighederne

§ 45. Miljøministeren kan henlægge sine opgaver efter loven til

Miljøstyrelsen eller andre statslige myndigheder og institutioner. Ministeren

kan fastsætte regler om adgangen til klage over disse myndigheders

afgørelser, herunder at disse myndigheder har den endelige administrative

afgørelse i sådanne sager.

Stk. 2. Ved varetagelsen af de opgaver, der påhviler ministeren, bistås

denne af Miljøstyrelsen, Kemikaliekontrollen og Statens

Levnedsmiddelinstitut. Efter forhandling med pågældende minister kan

miljøministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang Arbejdstilsynet,

Sundhedsstyrelsen, embedslægerne, toldvæsenet og politiet medvirker ved

varetagelsen af opgaver efter loven.

33. I § 46, stk. 2, indsættes efter

»kommunalbestyrelsen«: »eller den myndighed, der i øvrigt

fører tilsyn og kontrol med den pågældende virksomhed efter reglerne i

kapitel 7 i lov om miljøbeskyttelse.«

34. I § 46 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage

over tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 og 2, herunder at

tilsynsmyndighedens afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed.«

§ 46. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af regler fastsat

i medfør af §§ 38 a-c.

Stk. 2. Ministeren kan i øvrigt bemyndige kommunalbestyrelsen til at

udføre opgaver i forbindelse med tilsynet med, at loven og forskrifter

udfærdiget efter loven overholdes.

35. §§ 52-57 ophæves og i stedet indsættes:

»Kapitel 11.

Afgørelser.

§ 52. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til de personer,

organisationer og myndigheder, der kan klage over afgørelsen, jf. §§ 55 og

56, og de myndigheder, der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling.

Stk. 2. Påbud eller forbud kan meddeles mundtligt, når der er

overhængende, alvorlig fare for sundheden, eller øjeblikkelige indgreb er

påkrævet for at afværge alvorlig miljøskade. En mundtlig afgørelse skal

snarest muligt tillige meddeles skriftligt.

§ 53. Påbud eller forbud skal indeholde en frist for afgørelsens

efterkommelse. Når der foreligger særlige forhold kan det dog bestemmes, at

påbud eller forbud skal efterkommes straks.

Stk. 2. Når særlige grunde taler herfor, kan det bestemmes at klage over

påbud eller forbud ikke skal have opsættende virkning.

§ 54. Afgørelser, der kan påklages, skal oplyse datoen for klagefristens

udløb og i øvrigt indeholde oplysning om, at

1) afgørelsen kan påklages skriftligt til Miljøankenævnet, og at

2) klage skal være modtaget af Miljøankenævnet senest ved klagefristens

udløb.

Stk. 2. Påbud eller forbud skal tillige indeholde oplysning om, at klage

har opsættende virkning, jf. dog § 53, stk. 2.

§ 55. Miljøankenævnet er klagemyndighed for afgørelser efter kapitel 6 og

7, der træffes i første instans af den myndighed, ministeren bemyndiger

hertil.

Stk. 2. Klage til Miljøankenævnet kan indgives af

1) afgørelsens adressat og

2) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

§ 56. Ministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, hvilke personer,

organisationer og myndigheder, der i øvrigt kan påklage afgørelser efter

kapitel 6 og 7 eller afgørelser efter regler, der fastsættes med hjemmel i

kapitel 6 og 7.

§ 57. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens dato.

Stk. 2. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges

klagefristen til den følgende hverdag.«

§ 52. Tilsynsmyndighedernes afgørelser meddeles skriftligt og skal

indeholde oplysninger om, til hvilken myndighed afgørelsen kan påklages, samt

fristen herfor.

Stk. 2. Omfatter afgørelsen et påbud eller et forbud, skal der i

afgørelsen være fastsat en frist for afgørelsens efterkommelse.

§ 53. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den

pågældende.

Stk. 2. Klage indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

Denne sender klagen til klagemyndigheden ledsaget af det materiale, der er

indgået i sagens bedømmelse.

Stk. 3. Klagemyndigheden kan indtil 6 måneder efter afgørelsen se bort fra

overskridelse af klagefristen, når overskridelsen af særlige grunde er

undskyldelig.

§ 54. En klage har opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse

foreligger eller klagemyndigheden bestemmer andet.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan dog, når særlige sundhedsmæssige grunde

taler derfor, samtidig med påbudet eller forbudet bestemme, at dette skal

efterkommes uanset klage. Selv om også denne beslutning påklages, skal

påbudet eller forbudet efterkommes, indtil klagemyndigheden bestemmer andet.

Kapitel 11

Ankenævnet

§ 55. Det miljøankenævn, der er nedsat i henhold til lov om

miljøbeskyttelse, er klageinstans for administrative afgørelser i henhold til

denne lov i det omfang, det er fastsat i § 56.

Stk. 2. Nævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktion om den

enkelte sags behandling og afgørelse.

Stk. 3. Ved behandling af klagesager medvirker sagkyndige medlemmer, der

beskikkes af miljøministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra

1) Industrirådet samt fra Landbrugsrådet, De Samvirkende Danske

Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger og Dansk Erhvervsgartnerforening

i forening,

2) Miljøstyrelsen og Direktoratet for Arbejdstilsynet i forening.

Stk. 4. Nævnet kan i øvrigt tilkalde sagkyndige til at afgive vejledende

udtalelser.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ankenævnets

sammensætning og virksomhed ved behandlingen af sager i henhold til denne

lov.

§ 56. Til Miljøankenævent kan påklages afgørelser om påbud eller forbud

efter § 30 samt afgørelser efter kapitel 7 truffet som 1. instans af

ministeren eller den, han bemyndiger hertil.

Stk. 2. I regler, der fastsættes i henhold til kapitel 3, 6 og 7, kan det

bestemmes, at afgørelser truffet som 1. instans af ministeren eller den, han

bemyndiger dertil, kan påklages til Miljøankenævnet.

§ 57. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den

pågældende.

Stk. 2. En klage til Miljøankenævnet har opsættende virkning, medmindre

nævnet bestemmer andet.

36. § 58 affattes således:

»§ 58. Den, der udøver eller har udøvet opgaver efter loven, er

underkastet tavshedspligt efter borgerlig straffelovs §§ 152-152c.«

Kapitel 12

Tavshedspligt

§ 58. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter loven, samt

enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet tavshedspligt efter

borgerlig straffelovs § 152 og§ 264 b.

37. § 59 affattes således:

»§ 59. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år den, der

1) overtræder § 10, stk. 3, § 11, stk. 1, § 19, § 22, stk. 1, § 24, stk. 1

og 3 eller § 37,

2) undlader at indhente tilladelse efter § 25, stk. 2, eller at indhente

godkendelse efter§ 33, stk. 1,

3) undlader at efterkomme bestemmelse om ophør af retten til salg eller

import af et stof eller produkt i medfør af regler fastsat i henhold til §

33, stk. 5,

4) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 25, stk. 2,

eller til en godkendelse efter § 35, stk. 3,

5) undlader at efterkomme forbud, påbud eller anmodning efter § 30, § 30

a, § 30 b,§ 30 c, § 31, § 32 a eller § 48,

6) undlader at meddele oplysninger efter § 39, at foretage undersøgelser

som nævnt i § 40 og § 41 eller at afgive prøver efter § 50,

7) undlader at klassificere og mærke et farligt stof i overensstemmelse

med kravene i den liste, der udarbejdes i henhold til § 21,

8) overtræder forskrifter bekendtgjort på emballagen til et godkendt stof

eller produkt, jf. § 35, stk. 6,

9) modvirker adgang til en ejendom i strid med § 49, eller

10) ved uforsvarlig omgang med farlige stoffer eller produkter udsætter

menneskers eller husdyrs liv eller sundhed for fare eller forvolder ikke

ubetydelig skade på miljøet.«

Kapitel 13

Straf og ikrafttræden m.v.

§ 59. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år den, der

1) overtræder § 10, stk. 3, § 11, stk. 1, § 12, stk. 3, jf. stk. 1, § 15,

§ 16, § 19, § 22, stk. 1,§ 25, § 26, stk. 1-3, § 27 eller § 37,

2) undlader at indhente tilladelse efter § 24, stk. 1, eller at indhente

godkendelse efter § 33, stk. 1,

3) undlader at efterkomme bestemmelse om ophør af retten til salg eller

import af et stof eller produkt i medfør af regler fastsat i henhold til §

33, stk. 5,

4) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 24, stk. 1,

eller til en godkendelse efter § 35, stk. 3,

5) undlader at efterkomme forbud eller påbud efter § 14, stk. 2, § 15, §

30 eller § 48,

6) undlader at meddele oplysninger efter§ 39, at foretage undersøgelser

som nævnt i § 40 og § 41 eller at afgive prøver efter§ 50,

7) undlader at klassificere og mærke et farligt stof i overensstemmelse

med kravene i den liste, der udarbejdes i henhold til § 21,

8) overtræder forskrifter bekendtgjort på emballagen til et godkendt stof

eller produkt, jf. § 35, stk. 6,

9) modvirker adgang til en ejendom i strid med § 49, eller

10) ved uforsvarlig omgang med farlige stoffer eller produkter udsætter

menneskers eller husdyrs liv eller sundhed for fare eller forvolder ikke

ubetydelig skade på miljøet.

38. § 60 affattes således:

»§ 60. For overtrædelse af § 22, stk. 1, § 24, stk. 1 og 3, § 25,

stk. 2, § 33, stk. 1 og § 35, stk. 3, kan der pålægges en producent, en

importør eller en virksomheds ejer eller bruger bødeansvar, selv om

overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For

bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.«

§ 60. For overtrædelse af § 22, stk. 1, § 24, stk. 1, § 25, § 26, stk. 1

og stk. 3, § 27, § 33, stk. 1, og § 35, stk. 3, kan der pålægges en

producent, en importør eller en virksomheds ejer eller bruger bødeansvar,

selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom.

For bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

39. § 61 affattes således:

»§ 61. I regler, der udstedes i henhold til § 7 a, § 12, stk. 1, 2 og

4, § 22, stk. 2-5, § 22 a, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, stk. 1 og 3, § 30,

§ 30 a, stk. 1 og 2, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32, § 32 a, § 35, stk. 5,§ 38 d,

stk. 1, 3, 6 og 7, § 39, § 41, § 42 og § 43, kan der fastsættes straf af

enten bøde, af bøde eller hæfte eller af bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1

år for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. I regler, der er udstedt i

henhold til § 22, stk. 3-5, § 23 § 26 og § 27, stk. 1 og 3, kan der

fastsættes bødeansvar for en producent, en importør eller en virksomheds ejer

eller bruger, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig

eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen

forvandlingsstraf.«

§ 61. I regler, der udstedes i henhold til§ 17, § 18, § 22, stk. 2-4, §

23, §§ 28-32, § 35, stk. 5, §§ 38a-c, § 42 og § 43, kan der fastsættes straf

enten af bøde, af bøde eller hæfte eller af bøde, hæfte eller fængsel i

indtil 1 år for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. I regler, der

udstedes i henhold til § 22, stk. 2-4, § 23,§ 28 og § 29, kan der fastsættes

bødeansvar for en producent, en importør eller en virksomheds ejer eller

bruger, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller

uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

40. Efter § 61 indsættes:

»§ 61 a. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for

overtrædelser m.v., som omhandlet i § 59, nr. 1, 2, 4, 5, 7, 8 og 10, samt

for overtrædelser af regler udstedt i henhold til § 7 a, § 12, stk. 1 og 4, §

22, stk. 2-5, § 22 a, § 23, § 24, stk. 4,§ 26, § 27, stk. 1 og 3, § 30, § 30

a, stk. 1 og 2,§ 30 b,§ 30 c, § 31, § 32, § 32 a og § 38 d, stk. 1.«

41. § 64 affattes således:

»§ 64. Staten har udpantningsret for gebyrer efter § 10 a, stk. 3, §

25, stk. 3, § 32 b, § 36, § 38 d, stk. 4 og 5, § 40 stk. 2 og § 43 stk. 1,

samt for afholdte undersøgelsesudgifter efter § 38 d, stk. 4 og 5 og § 40,

stk. 2.«

§ 64. Staten har udpantningsret for afgifter efter § 24, stk. 2, § 36 og §

43.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Stk. 2. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende bestemmelser

i loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 26. august 1987, forbliver i kraft,

indtil de afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af

reglerne straffes efter hidtil gældende regler.

Stk. 3. Sager, der ved lovens ikrafttræden er under behandling i

Miljøankenævnet, færdigbehandles efter hidtil gældende regler.

Bilag 2

Uddrag af Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18.

december 1985 om arbejdsmiljø, som ændret ved lov nr. 220 af 22. april 1987

Kapitel 1

Formål og område

§ 1. Ved loven tilstræbes at skabe

1) et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er til i

overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet,

samt

2) grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og

sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og

vejledning og kontrol fra arbejdstilsynet.

§ 2. Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

Stk. 2. Undtaget er

1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning,

2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens

familie, som hører til hans husstand, jf. dog § 59, stk. 1-3,

3) arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig

militærtjeneste.

Stk. 3. Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for

en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2:

1) § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 30-36 om

leverandører m.fl. og § 37 om bygherrer m.v.,

2) §§ 38 og 39, for så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2,

omhandlede arbejder, samt § 41,

3) §§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v.,

4) kapitel 8 om stoffer og materialer,

5) § 58 om vejtransport.

Kapitel 4

Leverandører, installatører, reparatører og planlæggere m.fl.

§ 30. Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele,

beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber eller andre

tekniske hjælpemidler, skal sørge for, at genstandene, når de udleveres til

brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan

anvendes efter deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller

sundhed, jf. kapitel 7. Nødvendige og let forståelige anvisninger om

betjening, vedligeholdelse, transport og opstilling skal følge med ved

leveringen.

Stk. 2. Overdrages eller overlades brugsfærdige tekniske hjælpemidler til

videresalg, udlejning eller udlån, gælder samme pligter.

Stk. 3. Når arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt

giver anledning dertil, skal importøren eller fremstilleren lade foretage

undersøgelser, prøver eller besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige,

for at konstatere, om det tekniske hjælpemiddel er sikkerheds- og

sundhedsmæssigt forsvarligt.

Stk. 4. Hvis et tekniske hjælpemiddel fremstilles efter bestillerens

skriftlige, udførlige anvisninger, er importøren eller fremstilleren ikke

omfattet af pligterne i stk. 1-3.

§ 31. Enhver maskine, der udleveres eller udstilles her i landet, skal

være forsynet med fremstillerens eller for importerede maskiners vedkommende

importørens navn og adresse eller med anden markering, som gør det let at

identificere fremstilleren, henholdsvis importøren.

§ 32. Den, der som selvstændig virksomhed installerer, ombygger eller

hovedreparerer et teknisk hjælpemiddel, skal påse, at de sikkerhedsmæssige

forskrifter og anvisninger, der gælder for hjælpemidlet, er opfyldt.

Stk. 2. Hvis en reparation kun berører een eller nogle dele af det, der

repareres, skal reparatøren påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter og

anvisninger, som gælder for delene, er opfyldt. Bliver reparatøren under sit

arbejde opmærksom på andre fejl eller mangler, der har sikkerhedsmæssig

betydning, skal han gøre ejeren eller brugeren bekendt med dem.

§ 33. Den, der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel, et

produktionsanlæg eller et bygge- eller anlægsarbejde, skal i projektet tage

hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse og driften af det

færdige byggeri eller anlæg m.v. Det samme gælder den, der på lignende måde

rådgiver om arbejdsmiljømæssige forhold.

§ 34. Reglerne i §§ 30, 31, 33 og 35, stk. 2, gælder også for leverandører

m.fl. af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller

i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.

§ 35. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 30-34

omhandlede forhold.

Stk. 2. Reglerne i §§ 30-34 fritager ikke brugeren for forpligtelser efter

loven.

§ 36. Arbejdsministeren kan, når særlige forhold foreligger, fastsætte

regler eller træffe bestemmelser, der fraviger kravene i §§ 30-34. Sådanne

bestemmelser kan endvidere i enkelttilfælde, når særlige forhold foreligger,

træffes af direktøren for arbejdstilsynet.

Kapitel 8

Stoffer og materialer

§ 48. Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller

i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved

arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod

ulykker og sygdomme.

Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller

sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 49. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremstilling,

import, oplagring, transport og anvendelse af stoffer og materialer med

egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller

sundhed, herunder om emballering, omfyldning og mærkning.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan give regler om forbud imod fremstilling,

import og anvendelse af særligt farlige stoffer og materialer.

§ 49 a. Med henblik på at forebygge og imødegå sundheds- og ulykkesskader

i arbejdsmiljøet kan arbejdsministeren fastsætte regler om, at den, der

fremstiller eller importerer et stof eller materiale, skal foretage

undersøgelser eller fremskaffe fornøden dokumentation for allerede foretagne

undersøgelser og indgive anmeldelse. Der kan herunder fastsættes regler for

alle stoffer og materialer, for enkelte stoffer og materialer, for bestemte

grupper af stoffer og materialer eller for stoffer og materialer til særlige

anvendelser.

Stk. 2. Det kan fastsættes, at anmeldelsen skal indeholde:

1) Oplysninger om forhold, som har betydning for vurdering af stoffet

eller materialets egenskaber og virkninger, herunder om det har egenskaber,

der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.

2) Forslag til klassificering, emballering og mærkning.

3) Oplysninger om forebyggende foranstaltninger, der effektivt sikrer de

beskæftigede mod forringelse af sikkerhed og sundhed.

Stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at nye stoffer og materialer

tidligst må tages i brug en måned efter anmeldelsen. Denne frist skal kunne

forlænges for tilfælde, hvor anmeldelsen er mangelfuld eller fejlagtig,

således at stoffet eller materialet tidligst må tages i brug en måned efter,

at de oplysninger, anmeldelsen skal indeholde, er modtaget.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter regler om oprettelse, drift og brug

af et register for stoffer og materialer. Lov nr. 294 af 8. juni 1978 om

offentlige myndigheders registre finder ikke anvendelse på dette register.

§ 49 b. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske datablade

og lignende, som udsendes af fremstillere eller importører af stoffer og

materialer, skal indeholde alle væsentlige oplysninger om stoffets eller

materialets virkninger på sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet.

§ 49 c. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at et stof eller

materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller

sundhed, ikke må anvendes, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre

farligt eller mindre generende stof eller materiale.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at stoffer og

materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller

sundhed, ikke må anvendes til bestemte formål eller inden for særlige

områder, før arbejdstilsynets udtalelse eller godkendelse foreligger.

Efter 2. behandling den 16. maj 1989

§ 1

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af

26. august 1987, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Denne lov har til formål at forebygge sundhedsfare og

miljøskade i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse og

bort-skaffelse af kemiske stoffer og produkter.

Stk. 2. Ved administration af loven kan der lægges vægt på mulighederne

for at fremme renere teknologi og for at begrænse problemer i forbindelse med

affaldsbortskaffelse.«

2. § 7, stk. 1, affattes således:

»De bestemmelser, der efter anden lovgivning gælder for kemiske

stoffer og produkter og for varer, der indeholder eller afgiver kemiske

stoffer eller produkter, berøres ikke af denne lov, som kun finder anvendelse

på disse stoffer, produkter eller varer i det omfang, hvor anden lovgivning

ikke indeholder bestemmelser herom.«

3. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for

anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger

vedrørende de af denne lov omfattede kemiske stoffer, produkter og

varer.«

4. § 8 affattes således:

»§ 8. Loven gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, der

eksporteres, medmindre ministeren bestemmer andet. Det samme gælder for

varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.

Stk. 2. Loven gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, der er

fremstillet i udlandet, og som kun føres gennem landet som transitgods. Det

samme gælder for varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller

produkter.«

5. I § 9 ændres: »og de kommunale organisationer« til:

»de kommunale organisationer samt arbejdsministeren og andre berørte

statslige myndigheder.«

6. I § 10 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 3

nævnte forbud mod vildledende markedsføring. Ministeren kan endvidere

fastsætte regler om, at varer, der er omfattet af denne lov, skal være

omfattet af det i stk. 3 nævnte forbud.«

7. Efter § 10 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 2 a

Miljømærke

§ 10 a. Ministeren kan fastsætte regler om opnåelse af ret til at anvende

et miljømærke i forbindelse med salg af kemiske stoffer og produkter samt af

andre varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.

Ministeren kan herunder fastsætte regler om betingelser for at anvende

mærket, om mærkets udformning og anbringelse på varen.

Stk. 2. Ministeren kan henlægge administrationen af miljømærket til et

særligt nævn. Ministeren kan fastsætte regler om udpegning af medlemmer til

nævnet, herunder om, hvilke myndigheder og organisationer der indstiller

medlemmer til nævnet. Ministeren fastsætter forretningsordenen for nævnet.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer for behandlingen af

ansøgninger og for anvendelse af det særlige miljømærke.

Stk. 4. Gebyrerne kan anvendes til dækning af udgifterne ved:

1) nævnets virksomhed,

2) tilsyn og kontrol med miljømærkeordningen og

3) forsknings- og udredningsprojekter til støtte for administrationen af

miljømærket.«

8. I § 11, stk. 1, ændres »§ 13« til: »§ 12, stk.

3«.

9. § 11, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Et kemisk stof anses for nyt, når det ikke senest den 18.

september 1981 har været solgt i eller importeret til et land, der er medlem

af De Europæiske Fællesskaber. Dette gælder såvel for rene kemiske stoffer

som for stoffer, der er en bestanddel af kemiske produkter.

Stk. 3. Ministeren kan udarbejde en fortegnelse over de stoffer, som efter

stk. 2 ikke skal anses som nye.«

10. § 12 affattes således:

»§ 12. Enhver producent eller importør, der vil sælge eller importere

et nyt kemisk stof, jf. § 11, skal inden markedsføring indgive anmeldelse

herom efter regler fastsat af ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at stoffer tidligst må

markedsføres efter udløbet af en nærmere angivet frist, regnet fra

modtagelsen af anmeldelsen.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som

anmeldelsen skal indeholde, og om anmeldelsens form, herunder at anmeldelsen

skal indgives på et særligt skema.

Stk. 4. Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som er anmeldt

efter stk. 1, skal underrette ministeren om væsentlige ændringer i eller

tilføjelser til de allerede indsendte oplysninger.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og omfang af

anmeldeordningen efter stk. 1, herunder om undtagelser fra denne.«

11. §§ 13-18 ophæves.

12. I § 20 ophæves stk. 2 og 3.

13. I § 20 indsættes som nyt stk. 2:

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om klassificering af farlige

stoffer og produkter i fareklasser.«

14. I § 22, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk.

4«.

15. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om anden mærkning af kemiske

stoffer og produkter end den i stk. 1 nævnte faremærkning.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

16. § 22, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, affattes

således:

»Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om mærkning af

emballagen. Der kan herunder stilles krav til etikettens udformning, om

anvendelse af risikoangivelser, sikkerhedsforskrifter, indholdsdeklarationer

og brugsanvisninger på etiketten samt om, hvilke andre sprog der i særlige

tilfælde kan anvendes ved mærkning af emballagen. Ministeren kan endvidere

fastsætte regler om, at emballagen skal være forsynet med følbar

advarselsmærkning.

Stk. 5. Ministeren kan i øvrigt fastsætte regler om mærkning af andre

varer end de i stk. 1 nævnte, når varen indeholder eller afgiver et kemisk

stof eller produkt, hvis egenskaber gør en sådan mærkning påkrævet.«

17. Efter § 22 indsættes:

»§ 22 a. Ministeren kan fastsætte regler om, at et kemisk stof eller

produkt ved salg skal være ledsaget af et oplysningsblad med

indholdsdeklarationer, risikoangivelser, sikkerhedsforskrifter og

lignende.«

18. Kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Salg af giftige stoffer og produkter m.v.

§ 24. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må kun sælges mod

rekvisition. Dette gælder dog ikke salg til de i § 25, stk. 1, nævnte

virksomheder, institutioner og personer.

Stk. 2. Rekvisitionen skal indeholde en nærmere angivelse af det formål,

hvortil det pågældende stof eller produkt ønskes anvendt. Rekvisitionen skal

af politiet være forsynet med en påtegning om, at politiet tillader

udlevering til det angivne formål.

Stk. 3. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må ikke sælges til

personer under 18 år eller i øvrigt overlades til personer, som må antages at

ville forvolde skade på sig selv eller deres omgivelser.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte stoffer

og produkter kun må importeres af de i § 25, stk. 1, nævnte virksomheder,

institutioner og personer. Ministeren kan herunder fastsætte bestemmelser om

vilkår for en sådan import.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om rekvisitionernes form og

indhold samt retningslinjer for politiets påtegning af disse. Ministeren kan

endvidere fastsætte regler om, at rekvisition i visse tilfælde ikke kræves.

§ 25. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må uden rekvisition

sælges til:

1) a) sygehuse,

b) videnskabelige og tekniske laboratorier og institutioner, som drives af

staten, amtskommunerne eller kommunerne,

c) teknologiske serviceinstitutioner, der er godkendt af

industriministeren,

d) laboratorier og institutioner, der er autoriseret af Statens Tekniske

Prøvenævn,

e) virksomheder, der i henhold til lægemiddelloven har Sundhedsstyrelsens

tilladelse til at fremstille og forhandle lægemidler, herunder apoteker,

f) højere uddannelsesinstitutioner, teknika, gymnasieskoler og

studenterkurser, hf-kurser, lærerseminarier, tekniske skoler, handelsskoler

og social- og sundhedsskoler

g) læger, tandlæger og dyrlæger,

2) virksomheder, som fremstiller meget giftige og giftige stoffer og

produkter, og andre fremstillingsvirksomheder, som anvender sådanne stoffer

og produkter som råvarer eller hjælpemidler, når disse virksomheder har givet

meddelelse herom til Arbejdstilsynet,

3) virksomheder, som sælger meget giftige og giftige stoffer og produkter

til videre forhandling eller til de i nr. 1 og nr. 2 nævnte virksomheder,

institutioner og personer, og som har givet meddelelse herom til

miljøministeren, og

4) andre forhandlere end de i nr. 3 nævnte, dog kun for så vidt angår de

stoffer og produkter, som er omfattet af en tilladelse meddelt efter stk. 3.

Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med arbejdsministeren fastsætte

nærmere regler om den i stk. 1, nr. 2, omhandlede meddelelse til

Arbejdstilsynet, herunder om fornyet meddelelse, samt om meddelelsens indhold

og form.

Stk. 3. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må kun sælges til

andre virksomheder, institutioner og personer end de i stk. 1 nævnte af

forhandlere, der af ministeren på nærmere fastsatte vilkår har fået

tilladelse hertil.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at en tilladelse efter stk. 3

betinges af, at forhandleren betaler et gebyr til dækning af tilsynet med, at

vilkårene for tilladelsen overholdes.

§ 26. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang

virksomheder, institutioner og personer, der sælger meget giftige eller

giftige stoffer og produkter, skal føre, opbevare og forevise en fortegnelse

over modtagerne af disse stoffer og produkter, samt i hvilket omfang de i §

24 nævnte rekvisitioner skal opbevares.

§ 27. Ministeren kan fastsætte andre regler end dem, der følger af §§

24-26, for salg af stoffer og produkter, der skal godkendes efter § 33.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at

1) visse nærmere angivne stoffer og produkter, der falder ind under § 24,

stk. 1, skal være undtaget fra reglerne i §§ 24-26, og at

2) andre stoffer og produkter end dem, der falder ind under § 24, stk. 1,

skal være omfattet af reglerne i §§ 24-26.«

19. § 30 affattes således:

»§ 30. Når det findes nødvendigt for at sikre, at kemiske stoffer

eller produkter ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på

miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om

begrænsning i eller forbud mod salg, import og anvendelse af bestemte kemiske

stoffer eller produkter. Under samme betingelser kan ministeren træffe

bestemmelse eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg,

import eller anvendelse af kemiske stoffer eller produkter med nærmere

angivne egenskaber. Der kan herunder stilles krav til stoffernes renhed og

til koncentrationen af de stoffer, der indgår i et kemisk produkt.

Stk. 2. Når det findes nødvendigt for at sikre, at andre varer end de i

stk. 1 nævnte ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på

miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om varens

indhold eller afgivelse af et bestemt kemisk stof eller produkt. Tilsvarende

kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om en vares indhold

eller afgivelse af kemiske stoffer eller produkter med nærmere angivne

egenskaber.

Stk. 3. Under samme betingelser som nævnt i stk. 2 kan ministeren i øvrigt

træffe bestemmelse eller fastsætte regler om, at en vare, der indeholder

eller afgiver kemiske stoffer eller produkter, ikke må sælges eller anvendes

til nærmere bestemte formål.«

20. Efter § 30 indsættes:

»§ 30 a. Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om,

at kemiske stoffer, produkter eller varer, der er omfattet af bestemmelserne

i § 30, ved salg skal være ledsaget af en brugsanvisning. Der kan herunder

stilles krav til udformning og indhold af brugsanvisningen, ligesom der kan

stilles krav om, at brugsanvisningen skal være godkendt af ministeren.

Stk. 2. Der kan i den i stk. 1 nævnte brugsanvisning fastsættes bindende

regler om anvendelse, opbevaring og bortskaffelse af stoffet, produktet eller

varen.

§ 30 b. I forbindelse med salgs- eller anvendelsesbegrænsninger efter § 30

kan ministeren, når hensynet til at forebygge sundhedsfare eller miljøskade

gør dette særligt begrundet, bestemme eller fastsætte regler om, at bestemte

kemiske stoffer eller produkter kun må sælges mod rekvisition til nærmere

angivne erhvervsmæssige formål eller til en nærmere angiven kreds af

erhvervsmæssige brugere.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsynsmyndighedernes

påtegning af de i stk. 1 nævnte rekvisitioner, om rekvisitionernes indhold og

form samt om, i hvilket omfang sådanne rekvisitioner skal opbevares af sælger

og efter anmodning udleveres til tilsynsmyndigheden.

§ 30 c. Når hensynet til miljøbeskyttelsen i øvrigt taler herfor, kan

ministeren, uden at betingelserne efter § 30 er opfyldt, træffe bestemmelse

eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg eller

anvendelse af de i

§ 30 nævnte stoffer, produkter eller varer.

Stk. 2. Salgs- eller anvendelsesbegrænsninger efter stk. 1 kan fastsættes,

hvis de pågældende stoffer, produkter eller varer kan erstattes af stoffer,

produkter, varer eller metoder med samme anvendelsesområder, som i væsentlig

grad begrænser forureningen i forbindelse med fremstillingen, brugen eller

bortskaffelsen af de pågældende stoffer, produkter eller varer, eller som i

øvrigt i væsentlig grad forbedrer mulighederne for anvendelse af renere

teknologi.

Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for fastsættelse af salgs- eller

anvendelsesbegrænsninger efter stk. 1, at den i stk. 2 nævnte erstatning af

stoffer, produkter eller varer kan ske uden væsentlige samlede

meromkostninger for virksomhederne og forbrugerne.

§ 30 d. Der kan ydes tilskud til forsknings- og udredningsprojekter til

undersøgelse af de sundheds- og miljømæssige virkninger af kemiske stoffer og

produkter eller varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller

produkter.

Stk. 2. Til fremme af de i § 30 c nævnte hensyn kan der ydes tilskud til

forsknings-, udrednings- og udviklingsprojekter vedrørende alternative

stoffer, produkter, varer og metoder.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af de i stk. 1

og 2 nævnte tilskud.«

21. § 31 affattes således:

»§ 31. For at sikre, at et kemisk produkt ikke indebærer fare for

sundheden eller medfører skade på miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse

eller fastsætte regler om sammensætningen af produktet. Der kan herunder

stilles krav til, i hvilket omfang og på hvilken måde bestemte kemiske

stoffer eller kemiske stoffer med nærmere angivne egenskaber må forekomme i

produktet. Under samme betingelser kan der stilles krav til, i hvilket omfang

urenheder må forekomme i produktet.

Stk. 2. Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om

produktets mikrobiologiske renhed.«

22. Efter § 32 indsættes i kapitel 6:

»§ 32 a. Ministeren kan i forbindelse med et forbud mod salg eller

anvendelse efter § 30 eller § 38 påbyde en producent eller importør for egen

regning at tilbagekalde stoffet, produktet eller varen fra forhandlere eller

brugere, når det findes nødvendigt for at sikre, at stoffet, produktet eller

varen ikke medfører alvorlig fare for sundheden eller alvorlig skade på

miljøet.

Stk. 2. Forhandlere og brugere af et kemisk stof, et produkt eller en

vare, som tilbagekaldes efter stk. 1, har pligt til at aflevere stoffet,

produktet eller varen til producenten eller importøren efter dennes

anvisning.

§ 32 b. Ministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr til dækning

af udgifterne ved administration, tilsyn og kontrol i forbindelse med regler

fastsat efter dette kapitel.«

23. § 33, stk. 2, 2. pkt., ophæves, og stk. 3 og 4

affattes således:

»Stk. 3. Godkendelser meddeles for en periode af 8 år. For kemiske

stoffer og produkter klassificeret som »meget giftig« og

»giftig« meddeles godkendelse dog for en periode af 4 år.

Stk. 4. Godkendelser, der er meddelt før 1. september 1987, bortfalder 1.

september 1995. For kemiske stoffer og produkter klassificeret som

»meget giftig« og »giftig« bortfalder godkendelsen dog 1.

september 1991.'

24. I § 36 ændres »afgift« til: »gebyr«.

25. Overskriften til kapitel 8 affattes således:

»Egenkontrol, oplysnings- og undersøgelsespligt«

26. I kapitel 8 indsættes efter § 38 c:

»§ 38 d. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter eller

importører af et kemisk produkt eller en anden vare, hvoraf salg eller

anvendelse er reguleret i regler fastsat i henhold til kapitel 6, skal være i

besiddelse af dokumentation for, at produktet eller varen opfylder de

fastsatte krav (egenkontrol). Dokumentationen skal efter anmodning udleveres

til ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til den i stk.

1 nævnte dokumentation.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren i de tilfælde,

hvor en producent eller importør ikke opfylder kravene til dokumentation,

fastsat i medfør af stk. 1 og 2, kan påbyde denne at udføre eller lade udføre

de nødvendige undersøgelser til dokumentation for, at produktet eller varen

opfylder de fastsatte krav.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren for den

ansvarliges regning kan udføre eller lade udføre de undersøgelser, hvorom der

er givet påbud efter regler, fastsat i medfør af stk. 3, hvis påbudet ikke er

efterkommet inden den fastsatte frist.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren uden forudgående

påbud for den ansvarliges regning kan udføre eller lade udføre de nødvendige

undersøgelser til kontrol af, at produktet eller varen opfylder de fastsatte

krav, hvis producenten eller importøren ikke er i besiddelse af eller

undlader at udlevere dokumentation herfor, jf. stk. 1, og hvis der er grund

til at antage, at produktet eller varen kan indebære alvorlig sundhedsfare

eller medføre alvorlig skade på miljøet.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenten eller

importøren efter anmodning uden vederlag skal udlevere de nødvendige prøver

af produktet eller varen til gennemførelse af de i stk. 4 og 5 nævnte

undersøgelser.

Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om, at andre forhandlere af

produktet eller varen end producenten eller importøren efter anmodning skal

udlevere de i stk. 6 nævnte prøver af produktet eller varen for importørens

eller producentens regning, hvis denne ikke selv kan opfylde

udleveringspligten.«

27. § 39 affattes således:

»§ 39. Enhver producent, importør, forhandler eller erhvervsmæssig

bruger af et kemisk stof eller produkt skal efter anmodning fra ministeren

eller tilsynsmyndighederne, jf. § 47, give de oplysninger om stoffet eller

produktet, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har

betydning for myndighedernes administration af loven. Det samme gælder for

producenter, importører, forhandlere eller erhvervsmæssige brugere af varer

omfattet af lovens kapitel 6.«

28. I § 40 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Foretager producenten eller importøren ikke inden for den

fastsatte frist de undersøgelser, hvorom der er stillet krav efter stk. 1,

kan ministeren foretage eller lade foretage de nævnte undersøgelser for

producentens eller importørens regning.«

29. § 41 affattes således:

»§ 41. Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som er

anmeldt her i landet efter § 12, stk. 1, eller af et kemisk stof eller

produkt, hvorom ansøgning om godkendelse er indgivet efter § 33, skal efter

anmodning fra ministeren foretage eller lade foretage yderligere

undersøgelser end allerede krævet i regler efter § 12 eller § 34.«

30. § 41, stk. 2, ophæves.

31. I § 42 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte

oplysninger skal indgives på et særligt skema.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

32. § 43 affattes således:

»§ 43. Ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at analyser

og undersøgelser skal udføres efter bestemte metoder. Der kan i forbindelse

hermed stilles krav til de udførende laboratoriers organisation og til

dokumentation for kvaliteten af undersøgelsesarbejdet samt krav om inspektion

og kontrol af laboratorierne. Endvidere kan ministeren stille krav om, at

analyser og undersøgelser skal foretages på autoriserede laboratorier.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at analyser og

undersøgelser foretaget i udlandet kan ligestilles med tilsvarende

undersøgelser foretaget her i landet, når krav fastsat i medfør af stk. 1 må

anses for opfyldt i forbindelse med de udenlandske undersøgelser.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyr til dækning af udgifterne

til inspektion og kontrol med laboratorierne efter stk. 1.«

33. I § 45, stk. 2, udgår »,Kemikaliekontrollen«, og

»Statens Levnedsmiddelinstitut« ændres til:

»Levnedsmiddelstyrelsen«.

34. I § 46, stk. 2, indsættes efter

»kommunalbestyrelsen«: »eller den myndighed, der i øvrigt

fører tilsyn og kontrol med den pågældende virksomhed efter reglerne i

kapitel 7 i lov om miljøbeskyttelse«.

35. I § 46 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage

over tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 og 2, herunder at

tilsynsmyndighedens afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed.«

36. I § 51 ændres »Kommunalbestyrelserne« til:

»Tilsynsmyndighederne«.

37. §§ 52-57 ophæves, og i stedet indsættes:

»Kapitel 11

Afgørelser

§ 52. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til de personer,

organisationer og myndigheder, der kan klage over afgørelsen, jf. §§ 55 og

56, og de myndigheder, der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling.

Stk. 2. Påbud eller forbud kan meddeles mundtligt, når der er overhængende

alvorlig fare for sundheden eller øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at

afværge alvorlig miljøskade. En mundtlig afgørelse skal snarest muligt

tillige meddeles skriftligt.

§ 53. Påbud eller forbud skal indeholde en frist for afgørelsens

efterkommelse. Når der foreligger særlige forhold, kan det dog bestemmes, at

påbud eller forbud skal efterkommes straks.

Stk. 2. Når særlige grunde taler herfor, kan det bestemmes, at klage over

påbud eller forbud ikke skal have opsættende virkning.

§ 54. Afgørelser, der kan påklages, skal oplyse datoen for klagefristens

udløb og i øvrigt indeholde oplysning om, at

1) afgørelsen kan påklages skriftligt til Miljøankenævnet, og at

2) klage skal være modtaget af Miljøankenævnet senest ved klagefristens

udløb.

Stk. 2. Påbud eller forbud skal tillige indeholde oplysning om, at klage

har opsættende virkning, jf. dog § 53, stk. 2.

§ 55. Det miljøankenævn, der er nedsat i henhold til lov om

miljøbeskyttelse, er klagemyndighed for afgørelser efter denne lovs kapitel 6

og 7, der træffes i første instans af den myndighed, ministeren bemyndiger

hertil.

Stk. 2. Klage til Miljøankenævnet kan indgives af

1) afgørelsens adressat og

2) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Stk. 3. Miljøankenævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktion om

den enkelte sags behandling og afgørelse.

Stk. 4. Ved behandlingen af klagesager medvirker sagkyndige medlemmer, der

beskikkes af miljøministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra

1) Industrirådet samt fra Landbrugsrådet, De danske Landboforeninger,

Danske Husmandsforeninger og Dansk Erhvervsgartnerforening i forening.

2) Miljøstyrelsen og Direktoratet for Arbejdstilsynet i forening.

Stk. 5. Nævnet kan i øvrigt tilkalde sagkyndige til at afgive vejledende

udtalelser.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ankenævnets

sammensætning og virksomhed ved behandlingen af sager i henhold til denne

lov.

§ 56. Ministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, hvilke personer,

organisationer og myndigheder der i øvrigt kan påklage afgørelser efter

kapitel 6 og 7 eller afgørelser efter regler, der fastsættes med hjemmel i

kapitel 6 og 7.

§ 57. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens dato.

Stk. 2. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges

klagefristen til den følgende hverdag.«

38. § 58 affattes således:

»§ 58. Den, der udøver eller har udøvet opgaver efter loven, er

underkastet tavshedspligt efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 c.«

39. § 59 affattes således:

»§ 59. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år den, der

1) overtræder § 10, stk. 3, § 11, stk. 1, § 19,

§ 22, stk. 1, § 24, stk. 1 og 3, eller § 37,

2) undlader at indhente tilladelse efter § 25, stk. 2, eller at indhente

godkendelse efter

§ 33, stk. 1,

3) undlader at efterkomme bestemmelse om ophør af retten til salg eller

import af et stof eller produkt i medfør af regler fastsat i henhold til §

33, stk. 5,

4) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 25, stk. 2,

eller til en godkendelse efter § 35, stk. 3,

5) undlader at efterkomme forbud, påbud eller anmodning efter § 30, § 30

a, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32 a eller § 48,

6) undlader at meddele oplysninger efter § 39, at foretage undersøgelser

som nævnt i § 40 og § 41 eller at afgive prøver efter § 50,

7) undlader at klassificere og mærke et farligt stof i overensstemmelse

med kravene i den liste, der udarbejdes i henhold til § 21,

8) overtræder forskrifter bekendtgjort på emballagen til et godkendt stof

eller produkt, jf. § 35, stk. 6,

9) modvirker adgang til en ejendom i strid med § 49 eller

10) ved uforsvarlig omgang med farlige stoffer eller produkter udsætter

menneskers eller husdyrs liv eller sundhed for fare eller forvolder ikke

ubetydelig skade på miljøet.«

40. § 60 affattes således:

»§ 60. For overtrædelse af § 22, stk. 1, § 24, stk. 1 og 3, § 25,

stk. 2, § 33, stk. 1, og § 35, stk. 3, kan der pålægges en producent, en

importør eller en virksomheds ejer eller bruger bødeansvar, selv om

overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For

bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.«

41. § 61 affattes således:

»§ 61. I regler, der udstedes i henhold til § 7 a, § 10, stk. 4, §

12, stk. 1, 2 og 4, § 22, stk. 2-5, § 22 a, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, §

30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32, § 32 a, § 35, stk. 5, § 38 d, stk. 1,

3, 6 og 7, § 39, § 41, § 42 og § 43, kan der fastsættes straf af enten bøde,

af bøde eller hæfte eller af bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år for

overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. I regler, der er udstedt i henhold

til § 22, stk. 3-5, § 23, § 26 og § 27, kan der fastsættes bødeansvar for en

producent, en importør eller en virksomheds ejer eller bruger, selv om

overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For

sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.«

42. Efter § 61 indsættes:

»§ 61 a. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for

overtrædelser m.v., som omhandlet i § 59, nr. 1, 2, 4, 5, 7, 8 og 10, samt

for overtrædelser af regler udstedt i henhold til § 7 a, § 10, stk. 4, § 12,

stk. 1 og 4, § 22, stk. 2-5, § 22 a, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, § 30, §

30 a, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32, § 32 a og § 38 d, stk. 1.«

43. § 64 affattes således:

»§ 64. Staten har udpantningsret for gebyrer efter § 10 a, stk. 3, §

25, stk. 4, § 32 b, § 36, § 38 d, stk. 4 og 5, § 40, stk. 2, og § 43, stk. 1,

samt for afholdte undersøgelsesudgifter efter § 38 d, stk. 4 og 5, og § 40,

stk. 2.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Stk. 2. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende bestemmelser

i loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 26. august 1987, forbliver i kraft,

indtil de afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af

reglerne straffes efter hidtil gældende regler.

Stk. 3. Sager, der ved lovens ikrafttræden er under behandling i

Miljøankenævnet, færdigbehandles efter hidtil gældende regler.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter