Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 161 FORSLAG TIL LOV OM ÅBEN UDDANNELSE (ERHVERVSRETTET VOKSENUDDANNELSE - DELTIDSUDDANNELSER OG ENKELTFAGSKURSER)

1988/1 LSF 161Lovforslag som fremsatFolketinget2. juni 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Formål

§ 1. Lovens formål er at fremme et bredt tilbud af erhvervsrettede

kompetencegivende deltidsuddannelser og enkeltfagskurser til den voksne

befolkning.

Stk. 2. Der skal ved tilrettelæggelsen af uddannelsestilbudene tages

hensyn til voksnes forudsætninger og praktiske muligheder for at kombinere

uddannelse og erhverv.

Kapitel 2

Godkendelse m.v. af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser

§ 2. Erhvervsrettede kompetencegivende deltidsuddannelser og

enkeltfagskurser i henhold til denne lov skal godkendes af undervisningsog

forskningsministeren.

Stk. 2. Det er en betingelse for godkendelsen, at uddannelserne og

kurserne er tilrettelagt, så de kan følges af personer med fuldtidsarbejde.

Undervisnings- og forskningsministeren kan dog godkende, at uddannelserne og

kurserne tilrettelægges på heltid.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren godkender, hvilke

institutioner der kan tilbyde uddannelserne og kurserne. Ministeren kan

pålægge uddannelsesinstitutioner at tilbyde erhvervsrettet voksenuddannelse.

§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om de enkelte deltidsuddannelser og enkeltfagskurser. Uddannelserne og

kurserne kan være dele af eksisterende uddannelser.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

gennemførelse af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser efter denne lov samt

kombination heraf sidestilles med gennemførelse af uddannelse efter anden

lovgivning. Tilsvarende gælder kombination med andre uddannelser og med

beskæftigelse.

Stk. 3. Der skal til uddannelserne og kurserne være knyttet prøver eller

anden bedømmelse med eksterne censorer.

Læs alt

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser

om optagelse på de enkelte uddannelser og kurser.

Kapitel 3

Prøver m.v. for selvstuderende

§ 4. Studerende, der ikke har deltaget i undervisningen (selvstuderende),

kan aflægge prøver og deltage i anden bedømmelse, der indgår i

deltidsuddannelser og enkeltfagskurser udbudt efter denne lov. Prøver og

anden bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for selvstuderende. Prøverne

aflægges ved de uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelserne og

kurserne.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at

selvstuderende aflægger andre prøver og deltager i anden bedømmelse, som

indgår i uddannelser ved uddannelsesinstitutioner under Undervisnings- og

Forskningsministeriet. Prøver eller bedømmelse kan tilrettelægges særskilt

for selvstuderende.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om ordningerne efter stk. 1 og 2.

Kapitel 4

Tilskud m.v.

§ 5. Staten yder tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter ved

deltidsuddannelser og enkeltfagskurser, der udbydes efter denne lov, jf. dog

§ 8, stk. 2. Tilskuddet bestemmes ud fra antallet af årselever ved

uddannelserne og kurserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i

de årlige finanslove for større grupper af uddannelser og kurser.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren træffer beslutning om

placering af de enkelte uddannelser og kurser i grupper og fastsætter regler

om opgørelse af antallet af årselever.

§ 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud og lån til

gennemførelsen af forsøgs- og udviklingsarbejde samt til køb af apparatur og

undervisningsmateriel i forbindelse hermed.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter forhandling med

finansministeren fastsætte nærmere regler om vilkår for ydelse og afvikling

af lån.

§ 7. Undervisningen kan tilrettelægges som fjernundervisning.

Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser

herom.

Kapitel 5

Deltagerbetaling

§ 8. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i

undervisningen. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om betalingen.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan tilbyde deltidsuddannelser og

enkeltfagskurser efter denne lov som indtægtsdækket virksomhed.

§ 9. Uddannelsesinstitutionen kan opkræve betaling hos den selvstuderende

til dækning af udgifterne til afholdelse af prøve eller anden bedømmelse

efter § 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om betalingen.

Kapitel 6

Forskellige bestemmelser

§ 10. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige regler

for styrelsen af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser, der udbydes efter

denne lov.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige

styrelsesbestemmelser i anden lovgivning, herunder lov om styrelse af højere

uddannelsesinstitutioner.

Kapitel 7

Ikrafttræden m.v.

§ 11. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Stk. 2. Følgende bestemmelser ophæves:

1) § 6, stk. 1, 2. pkt., i lov om godkendelse af handelsskoler,

tekniske skoler og tilskud m.v. til disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr.

178 af 2. april 1987, og

2) § 3, stk. 2, i lov nr. 232 af 22. april 1987 om videregående

teknikeruddannelser m.v.

§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Formål

§ 1. Lovens formål er at fremme et bredt tilbud af erhvervsrettede

kompetencegivende deltidsuddannelser og enkeltfagskurser til den voksne

befolkning.

Stk. 2. Der skal ved tilrettelæggelsen af uddannelsestilbuddene tages

hensyn til voksnes forudsætninger og praktiske muligheder for at kombinere

uddannelse og erhverv.

Kapitel 2

Godkendelse m.v. af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser

§ 2. Erhvervsrettede kompetencegivende deltidsuddannelser og

enkeltfagskurser i henhold til denne lov skal godkendes af undervisningsog

forskningsministeren.

Stk. 2. Det er en betingelse for godkendelsen, at uddannelserne og

kurserne er tilrettelagt, så de kan følges af personer med fuldtidsarbejde.

Undervisnings- og forskningsministeren kan dog godkende, at uddannelserne og

kurserne tilrettelægges på heltid.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren godkender, hvilke

institutioner der kan tilbyde uddannelserne og kurserne. Ministeren kan

pålægge uddannelsesinstitutioner at tilbyde erhvervsrettet voksenuddannelse.

§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om de enkelte deltidsuddannelser og enkeltfagskurser. Uddannelserne og

kurserne kan være dele af eksisterende uddannelser.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

gennemførelse af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser efter denne lov samt

kombination heraf sidestilles med gennemførelse af uddannelse efter anden

lovgivning. Tilsvarende gælder kombination med andre uddannelser og med

beskæftigelse.

Stk. 3. Der skal til uddannelserne og kurserne være knyttet prøver eller

anden bedømmelse med eksterne censorer.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser

om optagelse på de enkelte uddannelser og kurser.

Kapitel 3

Prøver m.v. for selvstuderende

§ 4. Studerende, der ikke har deltaget i undervisningen (selvstuderende),

kan aflægge prøver og deltage i anden bedømmelse, der indgår i

deltidsuddannelser og enkeltfagskurser udbudt efter denne lov. Prøver og

anden bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for selvstuderende. Prøverne

aflægges ved de uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelserne og

kurserne.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at

selvstuderende aflægger andre prøver og deltager i anden bedømmelse, som

indgår i uddannelser ved uddannelsesinstitutioner under Undervisnings- og

Forskningsministeriet. Prøver eller bedømmelse kan tilrettelægges særskilt

for selvstuderende.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om ordningerne efter stk. 1 og 2.

Kapitel 4

Tilskud m.v.

§ 5. Staten yder tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter ved

deltidsuddannelser og enkeltfagskurser, der udbydes efter denne lov, jf. dog

§ 8, stk. 2. Tilskuddet bestemmes ud fra antallet af årselever ved

uddannelserne og kurserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i

de årlige finanslove for større grupper af uddannelser og kurser.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren træffer beslutning om

placering af de enkelte uddannelser og kurser i grupper og fastsætter regler

om opgørelse af antallet af årselever.

§ 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud og lån til

gennemførelsen af forsøgs- og udviklingsarbejde samt til køb af apparatur og

undervisningsmateriel i forbindelse hermed.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter forhandling med

finansministeren fastsætte nærmere regler om vilkår for ydelse og afvikling

af lån.

§ 7. Undervisningen kan tilrettelægges som fjernundervisning.

Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser

herom.

Kapitel 5

Deltagerbetaling

§ 8. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i

undervisningen. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om betalingen.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan tilbyde deltidsuddannelser og

enkeltfagskurser efter denne lov som indtægtsdækket virksomhed.

§ 9. Uddannelsesinstitutionen kan opkræve betaling hos den selvstuderende

til dækning af udgifterne til afholdelse af prøve eller anden bedømmelse

efter § 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om betalingen.

Kapitel 6

Forskellige bestemmelser

§ 10. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige regler

for styrelsen af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser, der udbydes efter

denne lov.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige

styrelsesbestemmelser i anden lovgivning, herunder lov om styrelse af højere

uddannelsesinstitutioner.

Kapitel 7

Ikrafttræden m.v.

§ 11. Loven træder i kraft den 1. august 1989.

Stk. 2. Følgende bestemmelser ophæves:

1) § 6, stk. 1, 2. pkt., i lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske

skoler og tilskud m.v. til disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 2.

april 1987, og

2) § 3, stk. 2, i lov nr. 232 af 22. april 1987 om videregående

teknikeruddannelser m.v.

§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

Det er paradoksalt, at der i dag er fri adgang til med massiv offentlig

støtte at søge almen undervisning på højskoler, aftenskoler, enkeltfagskurser

osv., mens adgangen til at dygtiggøre sig og forberede sig til jobskifte

eller avancement gennem erhvervsrettede kurser er betydelig mere begrænset.

Dette forslag indfører de nødvendige hjemler og tilskudsmuligheder til

etablering af erhvervsrettet deltidsundervisning mod delvis betaling.

Der er i det danske uddannelsessystem tradition for, at væsentlige dele af

et menneskes formelle uddannelse ligger i de unge år, inden den pågældende

indtræder på arbejdsmarkedet. Dette gælder især uddannelse, der sigter mod

kvalificering til arbejdslivet.

Endvidere er der en række jobrettede undervisningstilbud inden for både

Undervisnings- og Forskningsministeriets og Arbejdsministeriets område. Der

eksisterer statslige og kommunale institutioner for efteruddannelse af

offentligt ansatte, og der organiseres og udbydes også efteruddannelse på

helt privat initiativ. En kort oversigt over det samlede uddannelsestilbud

til voksne er givet i afsnit 2.

I de kommende år vil det være nødvendigt at udbygge tilbuddene til den

voksne befolkning om uddannelse, der sigter mod nye og ændrede

arbejdsopgaver. Et løft i arbejdsstyrkens kvalifikationer vil bidrage til at

formindske økonomiens balanceproblemer. Den samlede beskæftigelse vil kunne

øges, og virksomhederne vil kunne få mulighed for at trække på mere

kvalificeret arbejdskraft. I 1990'erne vil de faldende ungdomsårgange for

alvor sætte ind, og størsteparten af den arbejdsstyrke, der er på

arbejdsmarkedet i dag, vil derfor indgå i den arbejdsstyrke, produktionen

skal bygge på langt ind i næste årtusinde. Det økonomiske råds formandskab

har i en rapport i juni 1988 om strukturer og tilpasningsmekanismer på det

danske arbejdsmarked understreget behovet for øget efter- og videreuddannelse

af den del af arbejdsstyrken, der allerede er på arbejdsmarkedet.

Uddannelsestilbuddene til den voksne befolkning må hurtigt kunne omstilles

og fornyes, og de bør gennemføres på den økonomisk mest forsvarlige måde. Det

er derfor vigtigt, at det samlede rådgivningssystem bliver i stand til at

opfange og bearbejde behov for fornyelser, der kan sikre et

uddannelsesmæssigt følgeskab mellem uddannelsessystemet og den teknologiske

og markedsmæssige udvikling. Valg af, hvilke uddannelsesområder og fag der

skal tilbydes befolkningen, må derfor hvile på en bred faglig rådgivning.

I den erhvervsrettede voksenuddannelse forventes udbudt en række fag, som

også tilbydes som led i samlede grunduddannelser. For sådanne fag er den

faglige rådgivning gennemført, og de vil uden videre kunne udbydes uden

yderligere faglig rådgivning. Skal der imidlertid ske en særlig tilpasning

til en voksen målgruppe, vil der klart være behov for en fornyet rådgivning.

Også udviklingen af nye uddannelsestilbud samt forslag til, hvilke fag der

skal udbydes i medfør af lovforslaget, vil stille krav til faglig rådgivning.

Lovens område dækker over et bredt felt af uddannelser med forskellig

rådgivningsstruktur, og en lang række rådgivende organer dækker hver dele af

det fagområde, som lovforslaget omfatter. Alle disse organer vil blive

inddraget i den faglige rådgivning i overensstemmelse med dansk tradition,

men hensynet til den tværgående fleksibilitet og voksnes særlige behov vil

antagelig medføre behov for en mere rationel og smidig rådgivningsstruktur,

hvor også »spydspidsvirksomheder«, faglige organisationer og

enkeltpersoner vil kunne stille forslag til faglig udvikling og prioritering.

Den endelige beslutning om uddannelsestilbud i medfør af loven vil imidlertid

være Folketingets ved vedtagelsen af de årlige finanslove.

Dette lovforslag har til formål at samordne og udbygge et bredt og

varieret tilbud af kompetencegivende deltidsuddannelser og

enkeltfagskurser til den voksne befolkning. Uddannelsestilbuddene skal

som hovedprincip tilrettelægges, så der tages hensyn til voksnes

forudsætninger og praktiske muligheder for at kombinere uddannelse og

erhverv. Herved udbygges de allerede eksisterende muligheder for

længerevarende, kompetencegivende uddannelsesforløb, som kan følges uden tab

af arbejdsfortjeneste eller tab af arbejdsproduktion.

Lovforslaget udvider den enkeltes mulighed for ved en personlig indsats og

i et omfang, som den enkelte selv fastlægger, at forbedre sine

kvalifikationer på arbejdsmarkedet. Også f.eks. ledige, herunder som led i

omskoling, husmødre og selvstændige skal have adgang til at følge tilbuddene

mod betaling.

Med formålet om at fremme et bredt tilbud af erhvervsrettet

voksenuddannelse er det hensigten, at der i videst muligt omfang skal

tilstræbes fri adgang, således at erhvervsaktive og deres ansættelsessteder

kan planlægge sammenhængende uddannelses- og erhvervsforløb og ikke kommer i

klemme, fordi den enkelte institution, der tilbyder en bestemt

deltidsuddannelse eller et enkeltfagskursus, ikke har midler til at optage

alle ansøgere. Uddannelsespladsernes art og antal skal altså være

efterspørgselsstyret ud fra brugernes præferencer, og institutionerne

modtager et finanslovbundet tilskud ud fra takster fastlagt i finansloven og

de faktiske deltagertal.

Men samtidig indebærer lovforslaget, at brugerne gennem deltagerbetaling

er med til at finansiere en del af uddannelsesomkostningerne. Hermed sikres

finansieringen af en ekspansion af den erhvervsrettede voksenuddannelse, så

fagviften løbende kan udvides i overensstemmelse med brugernes behov.

Deltagerbetalingen sikrer også, at der bliver tale om seriøse tilmeldinger,

og at brugerne gennem betalingen, der fastlægges af institutionerne, selv -

ved deres valg af tilbud - kan være med til at bestemme serviceniveau og

standard i undervisningen.

Allerede i dag opkræves der deltagerbetaling ved en væsentlig del af de

erhvervsrettede voksenuddannelsestilbud. Lovforslaget indebærer en økonomisk

ligestilling af uddannelserne og en sammenhængende reform og harmonisering af

ordningerne med henblik på, at den erhvervsrettede voksenuddannelse samlet

kan udvikles ud fra brugernes efterspørgsel.

2. Den erhvervsrettede voksenuddannelses placering i det samlede

voksenuddannelsessystem.

Uddannelsestilbuddene til den voksne befolkning er meget brede og

varierede. De er opstået over en lang historisk periode, hvilket til dels

forklarer, at stort set fagligt identiske uddannelsestilbud kan have vidt

forskellige finansierings- og styringsregler. Uddannelsestilbuddene til

voksne vil fremover blive søgt systematiseret og samlet i en række

overskuelige grupper, så vidt muligt med ensartede betingelser for hver

gruppe.

De eksisterende uddannelsestilbud for voksne kan groft opdeles i 2

hovedgrupper.

Den ene hovedgruppe af uddannelser er de offentligt regulerede

uddannelser. De sigter mod at dække nationalt prioriterede behov for

uddannelse af voksne. Der sker derfor en udvælgelse af, hvilke fag og emner

der er omfattet, og der fastsættes - med vekslende grad af detaljering - i

love og bekendtgørelser mål og rammer for uddannelserne. Ved uddannelsens

afslutning kan den studerende melde sig til en eksamen, og bedømmelsen sker

under medvirken af censorer. Den studerende kan således opnå et

eksamensbevis, der har gyldighed i hele landet, og som også vil kunne indgå i

et kommende EF-system for godkendelse af eksaminer. Der er formelle

adgangskrav ved optagelse til disse uddannelser, men voksnes reelle

kvalifikationer må naturligvis veje tungt i den samlede bedømmelse om

optagelse.

De regulerede uddannelser kan igen deles op i almene og

erhvervsrettede fag. Eksempler på almene fag er de

prøveforberedende enkeltfag på folkeskole og HF-niveau. Kulturministeren vil

i indeværende samling fremsætte forslag til Lov om almen voksenuddannelse,

som omfatter en omstrukturering af denne del af voksenuddannelsessystemet, og

undervisnings- og forskningsministeren vil i den kommende samling fremsætte

forslag til lov om HF-enkeltfag.

Erhvervsrettede, regulerede fag er f.eks. merkonom- og

teknonomuddannelsen, det erhvervsøkonomiske diplomstudium (HD) og den

erhvervssproglige diplomuddannelse (ED) m.v. Det er bl.a. fag af denne type,

som dette lovforslag omhandler.

Den anden del af det åbne voksenuddannelsessystem kan karakteriseres som

de frie uddannelsestilbud. De har til formål at møde lokale og individuelt

definerede behov for uddannelse. Det kan enten være det enkelte individ, som

søger sine uddannelsesbehov dækket inden for den brede vifte af tilbud, som

udbydes i henhold til lov om fritidsundervisning, eller det kan være en

virksomhed, som i et samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner søger at

få dækket behov for efteruddannelse af sine medarbejdere f.eks. ved hjælp af

efteruddannelsestilbud, der er udviklet i medfør af lov om efteruddannelse.

Også kommunale og statslige institutioner til efter- og videreuddannelse af

offentligt ansatte samt private og faglige organisationers udbud af

efteruddannelse kan langt overvejende beskrives som frie uddannelsestilbud.

Set i forhold til den regulerede del af det åbne voksenuddannelsessystem,

er den frie del karakteriseret ved, at der ikke ved love og bekendtgørelser

foregår en rammestyring af uddannelsesindholdet.

Der kan ikke stilles formelle adgangskrav (men nok vejledes om ønskelige

forudsætninger). Eventuelle prøver vil være lokalt tilrettelagte. Sådanne

uddannelsesforløb vil altid skulle vurderes særskilt ved fortsat uddannelse.

Uden for det åbne voksenuddannelsessystem eksisterer der et særligt

arbejdsmarkedsuddannelsessystem, som sorterer under arbejdsministeren. Dette

uddannelseskompleks , der er finansieret via AUD, er ikke søgt samordnet med

de principper, der søges etableret for det åbne voksenuddannelsessystem

finansieret via direkte statstilskud og brugerbetaling.

Dette lovforslag omhandler alene den regulerede, kompetencegivende del af

det åbne voksenuddannelsessystem. Det sigter mod at tilbyde den voksne

befolkning en række erhvervsrettede deltidsuddannelser og enkeltfagskurser

som efter- og videreuddannelse med henblik på at fastholde og forbedre den

enkeltes beskæftigelsesmuligheder. Fagene er udvalgt efter overordnede,

nationale behov, og de kan alle afsluttes med en offentligt anerkendt

eksamen.

Udgangspunktet for lovforslagets virkefelt vil være de eksisterende

deltidsuddannelser og enkeltfagskurser, som umiddelbart omfattes af

lovforslaget. Det drejer sig om følgende uddannelser og kurser:

Datanomkursus

Merkonomkursus

Teknonomkursus

Kursus til handelsskolernes statskontrollerede enkeltfagsprøver

Tekniske skolers enkeltfag

Ejendomsmæglerkursus

Værkstedsfunktionæruddannelsen

Kursus for ledere af mindre håndværksvirksomheder

Det erhvervsøkonomiske diplomstudium (HD)

Den erhvervssproglige diplomuddannelse (ED)

Et-sproglig korrespondent

Udover helt nye deltidsuddannelser og enkeltfagskurser vil det også være

muligt under dette lovforslag at tilbyde eksisterende heltidsuddannelser som

deltidsuddannelse og enkeltfagskurser. Det kan f.eks. være dele/elementer af

vekseluddannelser som lærlinge- og efg-uddannelser eller af videregående

uddannelser. Det kan være dele af kandidatuddannelser til bachelorniveau.

Eller det kan være overbygningstilbud til bacheloruddannede og andre med en

mellemuddannelse, som ikke ønsker at opgive deres arbejde og studere på

heltid med SU-støtte. Længerevarende deltidsuddannelser forventes også

fremover udbudt som enkeltfag.

3. Tilrettelæggelsen af erhvervsrettet voksenuddannelse

En række af de uddannelseselementer, som forventes tilbudt som

erhvervsrettet voksenuddannelse, tilbydes også som led i samlede

ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Såvel for disse

uddannelseselementer som for andre uddannelseselementer gælder, at der ved

tilrettelæggelsen for voksne må tages udgangspunkt i voksnes erfaringsverden

og kvalifikationer.

Uddannelsestilrettelæggelsen må også bygge på, at den voksne jævnsides med

uddannelse kan opretholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet og i praksis

kan kombinere uddannelse og erhverv. Dette kan f.eks. ske ved at

tilrettelægge undervisning uden for normal arbejdstid, som

weekend-undervisning eller feriekurser, og ved en øget anvendelse af

fjernundervisning, som muliggør, at der kan tages hensyn til den enkeltes

arbejdsmæssige og familiemæssige situation. Kombinationer af længerevarende

deltidsforløb med kortere heltidsforløb vil også kunne tænkes.

De erhvervsrettede voksenuddannelsestilbud vil i starten blive udbudt på

grundlag af gældende bekendtgørelser og studieordninger. Men det er hensigten

løbende at tilpasse bekendtgørelser m.v., så det bliver muligt for den

studerende kun at melde sig til - og betale for - den del af en uddannelse,

som han eller hun skønner at have behov for. Der vil fortsat være mulighed

for at sammenstykke enkeltfagskurser til »uddannelsespakker«

svarende til et nærmere defineret uddannelsesniveau, og den studerende vil

ved tilmelding få mulighed for at »reservere plads« til en samlet

uddannelsespakke. Den enkelte kan således fortsat selv vælge, om han eller

hun vil sigte mod et givet niveau, men binder sig ikke på forhånd til en

samlet uddannelse. En uddannelsesmodel som den her skitserede findes allerede

i dag b1.a. i opbygningen af merkonomuddannelserne.

Da undervisningen skal tilrettelægges, så det er muligt at kombinere

uddannelse og erhverv, vil det ikke være muligt at modtage statens

uddannelsesstøtte til kurser omfattet af denne lov. Arbejdsledige, der følger

kurserne, vil pr. definition stå til rådighed for arbejdsmarkedet samtidig

med deltagelse i kurserne.

4. Økonomiske og adminstrative konsekvenser.

Lovforslaget vil være udgiftsneutralt. De indtægter, der forventes ved, at

deltagerbetalingen ved erhvervsrettet voksenuddannelse harmoniseres og gøres

generel, tænkes anvendt til finansiering af et bredere udbud af uddannelser

og kurser, til at undgå begrænsning af adgangen i tilgangen til

erhvervsvigtige uddannelser og kurser samt til dækning af

udviklingsomkostninger af forskellig type, herunder eventuelle investeringer

i forbindelse med fjernundervisning.

For 1989 vil forslag til tilskudstakster for de uddannelser, som

umiddelbart omfattes af lovforslaget, blive beregnet således, at taksterne

som hovedregel dækker 80 pct. af bruttoudgifterne. Indtægterne skønnes

således at skulle dække de resterende 20 pct. Fremover vil dækningsgraden

blive fastlagt i forbindelse med takstfastsættelsen på de årlige finanslove,

jf. bemærkningerne til § 6.

I nedenstående skema er de nuværende årlige totaludgifter ved

erhvervsrettet voksenuddannelse opgjort til knap 350 mill. kr., og de

nuværende indtægter ved deltagerbetaling til knap 25 mill. kr. Ved 20 pct.'s

deltagerbetaling vil indtægten udgøre knap 70 mill. kr. Det merprovenu, der

opstår, når alle deltagere er inddraget i betalingsordningen, udgør således

årligt ca. 45 mill. kr. Dette provenu ved deltagerbetalingen vil blive

indregnet i den samlede tilskudsbevilling, således at etableringen af nye

uddannelser og udviklingsomkostninger kan finansieres. Der opnås altså

selvfinansiering af ekspansion og nyudvikling, foreløbig inden for en ramme

på ca. 45 mill. kr. årligt.

Lovforslaget indebærer, at institutionerne får et øget økonomisk og

administrativt ansvar for gennemførelsen af erhvervsrettede

voksenuddannelsestilbud ud fra efterspørgslen i lokalområdet, herunder for

udbud af kurser, undervisningstilrettelæggelse og fastlæggelse af

deltagerbetalingens størrelse svarende til den ønskede servicestandard i

undervisningen. Denne øgede selvforvaltning er et led i Undervisnings- og

Forskningsministeriets generelle decentraliseringspolitik, som forudsætter en

styrkelse af ledelsen ved de enkelte institutioner og en administrativ

systemudvikling.

For Undervisnings- og Forskningsministeriet indebærer lovforslaget en øget

tværgående koordinering og prioritering inden for den erhvervsrettede

voksenundervisning for så vidt angår takstfastsættelsen, udbud af uddannelser

og kurser samt udviklingen af nye tilbud. Samtidig bortfalder en del

detailstyring, således at den samlede administrative indsats kan koncentreres

om opgaver af overordnet betydning for udvikling af erhvervsrettet

voksenuddannelse.

FL-1988 niveau

------------------------------------------------------------

Antal stud./ Årlig Års- Udgift

fagdelt. udgift elever pr.

1988 pr. stud./ årselev

fagdelt (kr.)

(kr.)

------------------------------------------------------------

HD 9.594 11.750 4.797 23.500

ED/korresp. 1.824 13.100 912 26.200

Handelssk.

enkeltfag 23.800 3.424 3.967 20.544

Datanom 3.000 3.400 375 27.200

Teknisk sk.

enkeltfag 2.800 1.786 467 10.716

Merkonom 87.400 1.010 10.925 8.080

Teknonom 10.100 2.770 1.275 22.160

-------------------------------------------------------------

I alt 138.518 2.524 22.718 15.389

-------------------------------------------------------------

-------------------------------------------------------------

Total Total 20 pct. Netto- Pro-

årlig årlig deltager- udgift venu

udgift indtægt bet. herefter (mill.)

(mill.) (mill.) (mill.) (mill.)

-------------------------------------------------------------

HD 112,7 - 22,5 90,2 22,5

ED/korresp. 23,9 - 4,8 19,1 4,8

Handelssk.

enkeltfag 81,5 6,0* 16,3 65,2 10,3

Datanom 10,2 - 2,0 8,2 2,0

Teknisk sk.

enkeltfag 5,0 - 1,0 4,0 1,0

Merkonom 88,3 14,1** 17,7 70,6 3,6

Teknonom 28,0 4,5** 5,6 22,4 1,1

-------------------------------------------------------------

I alt 349,6 24,6 69,9 279,7 45,3

-------------------------------------------------------------

Ved en årselev forstås en elev, der gennemfører uddannelse af 1 års

normeret varighed på fuldtidsbasis. For enkeltfag skønnes, hvor mange fag en

elev kan klare på et år med rimeligt udbytte, hvis eleven brugte sin fulde

arbejdstid (38 timer om ugen i 40 uger) på at følge timerne, læse, løse

opgaver osv. Skønnet over omregningen til årselever er foreløbigt og skal

tages op til nærmere vurdering i forbindelse med systemets iværksættelse, jf.

bemærkningerne til § 6.

Omregning til årselever:

2 HD-studerende udgør en årselev

2 ED/1-sproglig korrespondentstuderende udgør en årselev

6 Handelsskole-enkeltfagskursister udgør en årselev (et fag omfatter 4

ugentlige timer)

8 Datanomfagkursister udgør en årselev (et kursus omfatter 48 lektioner)

6 Teknisk skole- enkeltfagskursister udgør 1 årselev (under forudsætning

af, at 1 fag omfatter 4 ugentlige timer)

8 Merkonomfagkursister udgør en årselev (et fag omfatter 2 ugentlige

lektioner)

8 Teknonomfagkursister udgør en årselev (et fag omfatter 2 ugentlige

lektioner) * Der opkræves i dag et indskrivningsgebyr på 250 kr. pr.

deltager.

Der opkræves i dag et deltagergebyr på 16 pct. af bruttoudgiften pr. elev.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til stk. 1

Åbne voksenuddannelsestilbud, der giver mulighed for at opnå nationalt

anerkendte eksaminer, findes i en række lande på institutioner særligt

oprettede til formålet. Sædvanligvis følger sådanne institutioner den

traditionelle aldersopdeling i uddannelsessystemet for unge. Således er åbne

voksenuddannelsestilbud på universitetsniveau organiseret i særskilte åbne

universiteter - ofte med samme status som traditionelle universiteter, og

åbne uddannelsestilbud på mellemuddannelsesniveau er udskilt i andre

selvstændige institutioner. I England er f.eks. både oprettet et Open

University og et Open College som 2 selvstændige institutioner til at

varetage hver sin del af uddannelsessystemet.

Det er et hovedsigte i forslaget om en kompetencegivende åben

voksenuddannelse i Danmark, at deltidsuddannelser og enkeltfagskurser kan

udbydes ved alle de institutioner, der også udbyder heltidsuddannelser.

Herved vil allerede foretagne investeringer i bygninger og

undervisningsudstyr kunne udnyttes mere effektivt, og der kan opnås meget

stor faglig bredde i tilbuddene og geografisk spredning.

Ved at bringe de forskellige institutioner sammen under et fælles regelsæt

vil der kunne etableres et sammenhængende og åbent uddannelsesnetværk på

tværs af institutionsområder, hvor barriererne fra grunduddannelserne

fjernes, og hvor den voksne derfor frit kan vælge at sammensætte et

uddannelsesforløb, hvori der indgår elementer fra forskellige dele af

udddannelsessystemet.

For at sikre denne valgfrihed skal den enkelte studerende have mulighed

for at skaffe sig et overblik over alle de uddannelsesmuligheder, som er

omfattet af det åbne voksenuddannelsessystem. Der tænkes derfor etableret en

oversigt over, hvilke uddannelser og kurser som er godkendt i henhold til §

2, stk 1, og hvor de udbydes.

Tilmelding, registrering og konkret studievejledning forudsættes foretaget

ved den institution, der udbyder den pågældende uddannelse eller kursus.

Bestemmelsen fastsætter, at alle uddannelser og kurser, der modtager

tilskud i henhold til denne lov, skal godkendes i Undervisnings- og

Forskningsministeriet, og at alle institutioner, der vil udbyde de pågældende

uddannelser/kurser, skal have tilladelse hertil.

Godkendelsesbeføjelserne er imidlertid udformet så fleksibelt, at der i

det samlede tilbud både kan indgå kurser, hvor ministeriet kun har bedømt og

godkendt det forslag, der er fremsendt, og uddannelser/kurser, hvor der

udstedes uddannelsesbekendtgørelser gældende for alle de institutioner, der

udbyder de pågældende uddannelser eller kurser. Tilsvarende kan tilladelser

til de enkelte institutioner både være for et eller flere år og være

tidsubegrænsede.

Initiativ til oprettelse af nye tilbud vil bl.a. kunne komme fra

uddannelsesinstitutioner, rådgivende organer, virksomheder og organisationer

samt enkeltpersoner.

En godkendelsesbeføjelse er nødvendig, bl.a. fordi det hermed skal sikres,

at der er tale om uddannelsestilbud, der har landsdækkende kompetence og

betydning, og ofte med indhold og varighed, der kan ækvivalere

fuldtidsuddannelse. Godkendelsesproceduren giver samtidig mulighed for at

prioritere forslagene og fastlægge antallet af uddannelsessteder under hensyn

til behov og søgning.

Undervisnings- Forskningsministeriet vil - som omtalt under de almindelige

bemærkninger - indhente faglig rådgivning ved tilpasning af eksisterende

uddannelser og kurser tilrettelagt for voksne, ved prioritering af, hvilke

fag der skal udbydes, og ved stillingtagen til forslag om nye uddannelser og

kurser. I rådgivningen vil man afhængigt af uddannelsernes niveau og

erhvervsmæssige sigte inddrage eksisterende rådgivende organer, som f.eks.

Erhvervsuddannelsesrådet, Teknikerrådet, Ingeniørrådet og de faglige

landsudvalg, netop fordi et hovedsigte med voksenuddannelse er at sikre

uddannelsestilbud for erhvervsaktive voksne, der ækvivalerer

erhvervsuddannelse og videregående uddannelse på fuldtidsbasis.

Undervisnings- og Forskningsministeriets opgaver vil omfatte et løbende

ajourført katalog over uddannelsestilbud, der er godkendt efter den

indhentede faglige rådgivning, og en stilligtagen een gang årligt til, hvilke

institutioner der kan tilbyde de enkelte uddannelser og kurser. Der må

herunder hele tiden være mulighed for indpasning af nye tilbud og

institutioner inden for tilskudsrammen.

Til stk. 2

Uddannelserne i den erhvervsrettede voksenuddannelse skal som hovedregel

tilrettelægges, så de kan følges af personer med fuldtidsarbejde. Det

betyder, at en overvejende del af den undervisning, der tilrettelægges som

konfrontationsundervisning, bør udbydes uden for normal arbejdstid og/eller i

ferieperioden. Ved tilrettelæggelse af undervisningen som fjernundervisning

har den studerende sædvanligvis mulighed for at følge undervisningen uden for

normal arbejdstid.

En række erhvervsgrupper har imidlertid en anden tilrettelæggelse af deres

normalarbejdstid og arbejder således ikke i dagtimerne på ugens 5 hverdage.

For disse grupper vil det derfor være mere hensigtsmæssigt at tilrettelægge

mere koncentrerede uddannelsesforløb på heltid i dagtimerne. Sådanne grupper

er f.eks. søfolk, fiskere, ansatte på boreplatforme, ansatte ved hospitaler,

vægtere og andre med natarbejde.

Også ledige, der i medfør af de nye jobtilbudsregler tilbydes uddannelse,

vil kunne følge kurser i dagtimerne.

Til stk. 3

Ifølge bestemmelsen skal undervisnings- og forskningsministeren godkende,

hvilke institutioner der kan tilbyde deltidsuddannelser og enkeltfagskurser

godkendt i henhold til stk. 1 og 2.

Bestemmelsen har yderligere til formål at sikre den voksne befolkning

reelle muligheder for et bredt udbud af erhvervsrettede

voksenuddannelsestilbud.

Til § 3

Til stk. 2

Bemyndigelsen i stk. 2 har til formål at sikre de uddannelsessøgende, at

de kvalifikationer, der er opnået ved at følge deltidsuddannelser og

enkeltfagskurser, godskrives de uddannelsessøgende under fortsat uddannelse

og ved indtræden på arbejdsmarkedet.

Som eksempel kan tænkes, at gennemførelse af en række enkeltfagskurser på

universiteterne sidestilles med en samlet uddannelse. Eller at gennemførelse

af enkeltfagskurser på erhvervsskolerne i kombination med relevant

beskæftigelse sidestilles med en erhvervsuddannelse i henhold til

erhvervsuddannelsesloven.

Til stk. 3

Den erhvervsrettede voksenuddannelse giver den studerende mulighed for at

opnå en nationalt godkendt eksamen. For at sikre, at uddannelsen

kvalitetsmæssigt svarer til den tilsvarende uddannelse i

heltidsuddannelsessystemet, forudsættes det, at der også i den

erhvervsrettede voksenuddannelse afholdes prøver under medvirken af eksterne

censorer. Samtlige enkeltfagskurser, der udbydes som afsluttede enheder, skal

have en evaluering, hvori eksterne censorer medvirker.

For selvstuderende henvises til bemærkningerne til § 4.

Til stk. 4

Bestemmelsen har for det første til formål at sikre, at de studerende ved

optagelse har et relevant adgangsgrundlag for at opnå en effektiv

undervisning og mindske frafaldet. Sædvanligvis vil adgangskravene svare til

adgangskravene ved de tilsvarende heltidsuddannelser. Ved opdeling af

uddannelser i enkeltfagskurser vil der være baggrund for at afgrænse

adgangskravene tilsvarende samt udvide mulighederne for hensyntagen til de

reelle kvalifikationer, som voksne studerende har erhvervet i arbejdslivet og

på anden måde.

Denne vurdering forudsættes i lighed med optagelsespraksis ved

heltidsuddannelserne tillagt uddannelsesinstitutionen.

Bestemmelsen bemyndiger desuden ministeren til at regulere tilgangen til

uddannelserne, hvor det er nødvendigt. Hovedprincippet om fri adgang kan

naturligvis ikke gennemføres i alle situationer.

I nogle tilfælde kan beskæftigelsesmulighederne begrunde, at der

fastsættes regler om begrænsning af adgangen til en deltidsuddannelse eller

et erhvervsrettet enkeltfagskursus. Det gælder primært, hvis der er tale om

uddannelsestilbud, hvor modsvarende fuldtidsuddannelser har kraftig

adgangsbegrænsning ud fra beskæftigelsesmæssige hensyn, eller ved mere

specifikke kurser, rettet mod små, men vigtige beskæftigelsesnicher. Ofte kan

man ikke ved etableringen af en ny uddannelse eller et kursus forudbedømme

søgning og erhvervsmuligheder.

Søgningen til et uddannelsessted kan også blive så lav, at det ikke er

økonomisk forsvarligt at etablere et hold på det pågældende uddannelsessted,

og der kan være rent kapacitetsmæssige grænser i form af f.eks.

lokalebegrænsninger og lærerrekruttering.

Til § 4

Til stk. 1

Bestemmelsen åbner mulighed for, at studerende, der ad anden vej har

erhvervet tilstrækkelige kundskaber, kan indstille sig til eksamen uden

nødvendigvis at have deltaget i undervisningen. Muligheden for at indstille

sig som privatist findes i dag ved de almene kompetencegivende

voksenuddannelser samt ved handelsskolernes deltidsuddannelser og

enkeltfagskurser. Forslaget muliggør, at den voksne overalt i det

kompetencegivende voksenuddannelsessystem vil kunne indstille sig til eksamen

som privatist.

For uddannelseselementer, hvor prøverne efter studieordningen er tæt

knyttet til undervisningsforløbet, skal der for privatister tilrettelægges

prøveformer, som reelt gør det muligt at indstille sig som privatist.

Prøverne kan alene aflægges ved de uddannelsesinstitutioner, der er

godkendt til at udbyde uddannelserne og kurserne. Privatister aflægger

sædvanligvis prøve sammen med ordinære kursusstuderende og har ikke krav på

at kunne indstille sig til eksamen uden for de ordinære eksamensterminer.

Til stk. 2

Bestemmelsen åbner mulighed for, at selvstuderende også kan indstille sig

til prøve for dele af heltidsuddannelser uden at være indskrevet som

heltidsstuderende ved uddannelsesinstitutionen. Herved gives mulighed for, at

studerende i det erhvervsrettede voksenuddannelsessystem ud fra et

individuelt behov vil kunne sammenstykke kompetencegivende enkeltfag ud fra

en fagvifte, der er bredere end den, der udbydes i medfør af denne lov.

Til § 5

Det foreslås i bestemmelsen, at staten yder finanslovbundne tilskud til

delvis dækning af udgifter ved undervisningen ved deltidsuddannelser og

enkeltfagskurser, der tilbydes efter denne lov. Herved sikres institutionerne

økonomisk dækning i forbindelse med de faktiske optagelser til de godkendte

deltidsuddannelser og enkeltfagskurser.

Det har hidtil været forbundet med store problemer med givne

bevillingsrammer at undgå begrænsning af optagelsen til f.eks. HD- og

merkonomuddannelserne. Ved HD-uddannelserne har man opretholdt den frie

adgang, men det er ofte gået ud over undervisningsstandarden. Ved

merkonomkurserne har bevillingsstyringen ofte givet sig udtryk i

begrænsninger i antallet af oprettede hold og heraf afledt

adgangsbegrænsning. Disse former for bevillingsstyring har været forbundet

med alt for stor usikkerhed set fra både skolernes, de enkelte

uddannelsessøgendes og deres ansættelsessteders synsvinkel. Det er vigtigt at

begrænse denne usikkerhed, fordi kompetencegivende deltidsuddannelser og

-kurser bør kunne indgå som et led i virksomhedernes interne

uddannelsesprogrammer. Derfor foreslås adgangen til erhvervsrettet

voksenuddannelse nu sikret gennem finanslovbundne tilskud. Der vil bl.a.

gennem godkendelsen af uddannelser/kurser og uddannelsessteder, jf. § 2, og

fastsættelsen af tilskuddenes størrelse kunne foretages en økonomisk styring

af udgiftsudviklingen fra år til år.

Til stk. 1

Tilskuddene bestemmes efter forslaget ud fra objektive kriterier, d.v.s.

uafhængigt af den enkelte institutions anvendelse af tilskuddene,

tilrettelæggelse af undervisningen og opkrævning af deltagerbetaling, jf. §

8.

Det foreslås, at der i de årlige finanslove fastlægges tilskudstakster pr.

årselev for forskellige større grupper af uddannelser. En årselev vil svare

til en elev, der gennemfører et års fuldtidsuddannelse.

Taksterne skal kunne dække alle udgifter ved undervisningen (incl. moms),

men fraregnet normal deltagerbetaling, jf. § 8.

Til stk. 2

Bestemmelsen medfører, at undervisnings- og forskningsministeren

indplacerer de enkelte uddannelser/kurser i takstgruppe og bestemmer,

hvorledes opgørelsen af årselever foretages.

Indplaceringen i takstgrupper skal tage udgangspunkt i uddannelsernes

udgiftsbehov. Der kan således være brug for forskellige takstgrupper for

henholdsvis tekniske og merkantile uddannelser. Der skal desuden være

mulighed for forskellig udgiftsdækning i takstgrupperne, således at der for

uddannelser med samme udgiftsbehov kan arbejdes med forskellige tilskud under

hensyn til uddannelsernes erhvervsmæsssige betydning. Der muliggøres herved

et bredere udbud af uddannelser og kurser.

Ved at bruge begrebet årselever som målestok for elevbelastningen ved alle

godkendte deltidsuddannelser og enkeltfagskurser kan uddannelser og kurser af

forskellig udstrækning og tilrettelæggelse indplaceres i samme takstgrupper.

Samtidig vil aktivitet og økonomisk standard ved deltidsuddannelserne

umiddelbart kunne sammenlignes med fuldtidsuddannelserne.

I uddannelsesbestemmelserne eller ved godkendelsen af enkeltfagskurser

fastsættes den normerede uddannelsestid regnet på fuldtidsbasis for de

enkelte deltidsuddannelser/kurser. For HD-uddannelsen, der varer 4 år, er

f.eks. fastsat, at den normerede studietid på fuldtidsbasis er 2 år. Ved

moduliserede kurser, som f.eks. merkonomuddannelsen, fastsættes en normeret

tid pr. modul.

Opgørelsen af årselever ved de enkelte institutioner vil blive baseret på

administrative systemer af forskellig type, f.eks. det skoleadministrative

system, der er under opbygning ved erhvervsskolerne. Deltagerbetalingen, jf.

§ 8, vil medvirke til, at der kan opnås en pålidelig registrering baseret på

seriøse tilmeldinger.

Til § 6

Bestemmelsen giver ministeren hjemmel til at yde tilskud og lån til

dækning af udviklingsomkostninger ved tilpasning af eksisterende

heltidsuddannelsestilbud til voksne og ved udvikling af nye uddannelsestilbud

til voksne, som ikke findes i heltidsuddannelsessystemet. Det vil antageligt

også være nødvendigt med en vis efteruddannelse af lærere, som skal medvirke

ved undervisning, der støttes i ny teknologi, og medvirke i

fjernundervisningskurser. Mulighederne for udvikling af sådanne

efteruddannelseskurser på fælles europæisk basis undersøges i øjeblikket.

Långivning må baseres på, at det årlige tilskud til uddannelserne og

deltagerbetalingen, der begge afhænger af antallet af tilmeldte studerende,

skal give grundlag både for afholdelse af undervisningsudgifter og

tilbagebetaling af lån. Der må altså foretages undersøgelser af, hvor stort

behovet for uddannelsestilbuddet er, og af de forventede omkostninger,

herunder om investeringer f.eks. i forbindelse med udvikling af

fjernundervisningssystemer på længere sigt giver mulighed for nedsættelse af

de løbende udgifter, jf. bemærkningerne til § 7.

Til § 7

Fjernundervisning kan være nødvendig for at sikre en geografisk spredning

af uddannelsestilbuddene. Desuden kan fjernundervisning gennem anvendelse af

ny undervisningsteknologi fremme uddannelsesformer, der er i overensstemmelse

med erhvervsaktives muligheder for at deltage i undervisning. Hvis der er

tale om uddannelser med mange studerende, vil fjernundervisning baseret på ny

teknologi eventuelt også kunne nedbringe undervisningsudgifterne på længere

sigt.

Fjernundervisning kan midlertid kræve væsentlige investeringer både i

undervisningsmateriale og udstyr, før undervisningen kan iværksættes, og kan

måske kun betale sig, hvis flere institutioner samarbejder om

fjernundervisningen.

Derfor ønskes der hjemmel til, at undervisnings- og forskningsministeren

kan træffe nærmere bestemmelse om fjernundervisningen. Bemyndigelsen tænkes

anvendt til at sikre, at investeringer i forbindelse med fjernundervisning

bliver rentable, og at flere (små og store) institutioner kan deltage i et

udviklingsarbejde om fjernundervisning. Samarbejdet kan f.eks. organiseres

gennem en særlig statsvirksomhed for fjernundervisning.

Dele af fjernundervisningsprogrammerne vil forventelig skulle udvikles i

et internationalt samarbejde bl.a. i EF-regie og nordisk regie, fordi

udviklingsomkostninger for fjernundervisningsprogrammer af høj kvalitet kan

være store. En eventuel statsvirksomhed vil på sædvanlige forretningsmæssige

vilkår kunne indgå i et sådant samarbejde såvel ved medfinansiering af

internationale udviklingsprojekter som ved direkte køb af udenlandsk

udviklede kursuselementer, der skønnes egnede til at indgå som led i et dansk

tilrettelagt fjernundervisningsforløb.

Til § 8

Til stk. 1

Deltagerbetalingen har tre formål: For det første at finansiere en

ekspansion af de erhvervsrettede, kompetencegivende voksenuddannelsestilbud.

Hensigten er både at etablere nye kompetencegivende tilbud, at sikre en

geografisk spredning af tilbuddene baseret på nye undervisningsformer og at

sikre flere adgang til tilbuddene.

For det andet skal betalingen sikre, at der bliver tale om seriøse

tilmeldinger til de udbudte uddannelser/kurser.

Endelig skal deltagerbetalingen give mulighed for, at brugerne selv kan

være med til at bestemme serviceniveau og standard i undervisningen.

Bestemmelsen fastslår, at den enkelte institution selv fastlægger

deltagerbetalingen, mens det finanslovbundne tilskud fastlægges i

finansloven, jfr. § 5. Det betyder, at en institution både kan vælge at

udbyde »billige« kurser med lav deltagerbetaling, f.eks. fordi der

undervises på store hold, og »dyre« kurser med højere

deltagerbetaling, f.eks. fordi der undervises på små hold. Søgningen til de

enkelte tilbud vil så være en indikator for, hvad brugerne foretrækker.

Systemet muliggør også, at nye undervisningsformer baseret på

fjernundervisning kan tages i anvendelse inden for samme tilskud, som ydes

til traditionelle undervisningstilbud, men således at økonomiske forskelle

ved forskellige undervisningsformer udlignes over brugerbetalingen.

Det er imidlertid ikke meningen, at en institution skal kunne udnytte

deltagerbetalingssystemet vilkårligt til at finansiere uvedkommende formål.

Derfor skal undervisnings- og forskningsministeren kunne fastlægge regler om

deltagerbetalingen og om styrelsen af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser,

jf. § 10.

Normalforudsætninger om deltagerbetalingen vil indgå ved den årlige

fastsættelse af takster i finansloven inden for de enkelte takstgrupper, jf.

§ 5, og der fastlægges ikke på forhånd et bestemt niveau for

betalingsandelen. Netop fordi et deltagerbetalingssystem som det beskrevne er

et led i regeringens ønsker om at afprøve nye brugerbetalingssystemer og at

fremme erhvervsrettet, kompetencegivende voksenuddannelse samt nye

undervisningsformer, er det vigtigt på forhånd at sikre fleksibilitet i

ordningen.

Ved nogle af de uddannelser, der falder inden for ordningen, f.eks.

merkonomkurserne, er der deltagerbetaling i forvejen. Ved andre uddannelser,

f.eks. HD-uddannelsen, er der ikke betaling. Betalingsordningen vil betyde en

samordning, således at der ydes tilskud og opkræves deltagerbetaling ved alle

uddannelser og kurser, der er omfattet af denne lov. For 1989 vil forslaget

til tilskudstakster på eksisterende uddannelser og kurser blive beregnet ud

fra, at taksterne som normalforudsætning skal dække ca. 80 pct. af

bruttoudgifterne. De forventede besparelser herved vil blive afsat på

tilskudsrammebevillingen, som undervisningsministeren kan disponere indenfor

til erhvervsrettet voksenuddannelse. Besparelsen planlægges udnyttet til at

sikre flere adgang ved eksisterende uddannelser/kurser, forsøgsmæssig

etablering af nye tilbud og til udviklingsomkostninger af forskellig type.

Til stk. 2

Der kan i medfør af denne bestemmelse tilbydes deltidsuddannelser og

enkeltfagskurser omfattet af denne lov efter Finansministeriets regler om

indtægtsdækket virksomhed. Det betyder, at institutionen kan opkræve fuld

deltagerbetaling, og at der ikke ydes finanslovbundet tilskud i medfør af

forslagets § 5. Lovforslagets øvrige bestemmelser om godkendelse m.v. finder

dog anvendelse. Godkendelse i henhold til forslagets § 2 er således en

forudsætning for, at de studerende kan opnå en nationalt godkendt eksamen.

Godkendelse er dog ikke nødvendig, såfremt institutionen allerede har fået

tilladelse til at tilbyde den pågældende uddannelse eller kursus.

Bestemmelsen tager sigte på, at f.eks. virksomheder skal kunne købe kurser

omfattet af lovforslaget til hold med medarbejdere mod fuld betaling.

Til § 9

Bestemmelsen giver mulighed for at opkræve betaling hos selvstuderende for

deltagelse i eksamen, jf. § 4. Der forudsættes ved tilmelding som privatist

ingen faglig bedømmelse af den studerendes sandsynlige mulighed for at bestå

eksamen, og der stilles heller ikke formelle adgangskrav.

Omkostningerne ved eksamen med deltagelse af ekstern censur kan være

relativt høje. Bestemmelsen har til formål at sikre, at alene studerende, der

har en rimelig chance for at bestå eksamen, tilmelder sig denne. Der

forudsættes ikke fastsat en øvre grænse for, hvor mange gange en studerende

som privatist kan melde sig til en eksamen.

Til § 10

Bestemmelsen, der bemyndiger undervisnings- og forskningsministeren til at

fastsætte særlige regler for styrelsen af deltidsuddannelser og

enkeltfagskurser, skal sikre, at der kan gennemføres en effektiv

undervisningstilrettelæggelse og en økonomisk styring af virksomheden i

overensstemmelse med brugernes behov og interesser.

Ved erhvervsskolerne vil Forslag til lov om erhvervsskoler entydigt

placere ansvaret for deltidsuddannelser og kurser hos skolens bestyrelse og

skoleleder. Denne styrelsesform vil kunne tilgodese brugerinteresserne inden

for såvel grunduddannelser som voksenuddannelser.

Tilsvarende styrelsesform kan ikke umiddelbart gennemføres ved højere

uddannelsesinstitutioner og andre institutioner med internt, kollegialt

selvstyre.

Voksne, erhvervsaktive uddannelsessøgende vil imidlertid sjældent have

mulighed for at deltage aktivt i arbejdet i studienævn, institutråd,

fakultetsråd og konsistorium, og deres tilknytning til

uddannelsesinstitutionen er typisk af kortere varighed end ved

fuldtidsstudierne. Fjernstuderende vil reelt være helt uden indflydelse i det

kollegiale styrelsessystem. Alligevel er det af særlig vigtighed for den

erhvervsaktive gruppe, at der er tale om en effektiv

undervisningstilrettelæggelse tilpasset deres behov, og at deltagerbetalingen

tilpasses den af brugerne ønskede undervisningsstandard. Derfor giver

bestemmelsen undervisnings- og forskningsministeren mulighed for at fravige

styrelseslovens bestemmelser.

En mulighed er f.eks., at der til styring af den virksomhed ved en

institution, som er omfattet af denne lov, udnævnes en administrativ

studieleder og en bestyrelse med repræsentanter for faglige og branchemæssige

organisationer. Bestyrelsens opgave vil være at fastlægge de overordnede

retningslinier for virksomheden, herunder budgettet og deltagerbetalingen,

mens studielederen inden for de retningslinier, der fastlægges af

bestyrelsen, skal tilrettelægge undervisningen i samarbejde med de berørte

institutter ved institutionen.

Etableringen af sådanne særlige styrelsesordninger vil blive forhandlet

med de pågældende institutioner.

Til § 11

Til stk. 2

Som en konsekvens af dette lovforslags tilskudsregler foreslås det, at

reglen i § 6, stk. 1, 2. pkt., i tilskudsloven for erhvervsskoler vedrørende

84 pct. tilskud ophæves.

Det foreslås endvidere, at § 3, stk. 2, i lov om videregående

teknikeruddannelser m.v ophæves. Ifølge denne bestemmelse kan undervisningen

i henhold til teknikerloven tilrettelægges på anden måde end som

heltidsundervisning. Dette er naturligvis i overensstemmelse med dette

lovforslag, men ifølge teknikerlovens § 15 afholdes udgifterne til

undervisningen i medfør af tilskudsloven for handelsskoler og tekniske

skoler. Formålet med en ophævelse af § 3, stk. 2, er at undgå en lovkonflikt

og at fastslå, at videregående teknikeruddannelser eller dele heraf, der

tilbydes på anden måde end som heltidsuddannelse, hører under bestemmelserne

i dette lovforslag og således får tilskud efter reglerne i dette.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter