1988 LSF 161 FORSLAG TIL LOV OM ÅBEN UDDANNELSE (ERHVERVSRETTET VOKSENUDDANNELSE - DELTIDSUDDANNELSER OG ENKELTFAGSKURSER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Formål
§ 1. Lovens formål er at fremme et bredt tilbud af erhvervsrettede
kompetencegivende deltidsuddannelser og enkeltfagskurser til den voksne
befolkning.
Stk. 2. Der skal ved tilrettelæggelsen af uddannelsestilbudene tages
hensyn til voksnes forudsætninger og praktiske muligheder for at kombinere
uddannelse og erhverv.
Kapitel 2
Godkendelse m.v. af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser
§ 2. Erhvervsrettede kompetencegivende deltidsuddannelser og
enkeltfagskurser i henhold til denne lov skal godkendes af undervisningsog
forskningsministeren.
Stk. 2. Det er en betingelse for godkendelsen, at uddannelserne og
kurserne er tilrettelagt, så de kan følges af personer med fuldtidsarbejde.
Undervisnings- og forskningsministeren kan dog godkende, at uddannelserne og
kurserne tilrettelægges på heltid.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren godkender, hvilke
institutioner der kan tilbyde uddannelserne og kurserne. Ministeren kan
pålægge uddannelsesinstitutioner at tilbyde erhvervsrettet voksenuddannelse.
§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler
om de enkelte deltidsuddannelser og enkeltfagskurser. Uddannelserne og
kurserne kan være dele af eksisterende uddannelser.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
gennemførelse af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser efter denne lov samt
kombination heraf sidestilles med gennemførelse af uddannelse efter anden
lovgivning. Tilsvarende gælder kombination med andre uddannelser og med
beskæftigelse.
Stk. 3. Der skal til uddannelserne og kurserne være knyttet prøver eller
anden bedømmelse med eksterne censorer.
Læs alt
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser
om optagelse på de enkelte uddannelser og kurser.
Kapitel 3
Prøver m.v. for selvstuderende
§ 4. Studerende, der ikke har deltaget i undervisningen (selvstuderende),
kan aflægge prøver og deltage i anden bedømmelse, der indgår i
deltidsuddannelser og enkeltfagskurser udbudt efter denne lov. Prøver og
anden bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for selvstuderende. Prøverne
aflægges ved de uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelserne og
kurserne.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at
selvstuderende aflægger andre prøver og deltager i anden bedømmelse, som
indgår i uddannelser ved uddannelsesinstitutioner under Undervisnings- og
Forskningsministeriet. Prøver eller bedømmelse kan tilrettelægges særskilt
for selvstuderende.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om ordningerne efter stk. 1 og 2.
Kapitel 4
Tilskud m.v.
§ 5. Staten yder tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter ved
deltidsuddannelser og enkeltfagskurser, der udbydes efter denne lov, jf. dog
§ 8, stk. 2. Tilskuddet bestemmes ud fra antallet af årselever ved
uddannelserne og kurserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i
de årlige finanslove for større grupper af uddannelser og kurser.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren træffer beslutning om
placering af de enkelte uddannelser og kurser i grupper og fastsætter regler
om opgørelse af antallet af årselever.
§ 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud og lån til
gennemførelsen af forsøgs- og udviklingsarbejde samt til køb af apparatur og
undervisningsmateriel i forbindelse hermed.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter forhandling med
finansministeren fastsætte nærmere regler om vilkår for ydelse og afvikling
af lån.
§ 7. Undervisningen kan tilrettelægges som fjernundervisning.
Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser
herom.
Kapitel 5
Deltagerbetaling
§ 8. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i
undervisningen. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om betalingen.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan tilbyde deltidsuddannelser og
enkeltfagskurser efter denne lov som indtægtsdækket virksomhed.
§ 9. Uddannelsesinstitutionen kan opkræve betaling hos den selvstuderende
til dækning af udgifterne til afholdelse af prøve eller anden bedømmelse
efter § 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om betalingen.
Kapitel 6
Forskellige bestemmelser
§ 10. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige regler
for styrelsen af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser, der udbydes efter
denne lov.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige
styrelsesbestemmelser i anden lovgivning, herunder lov om styrelse af højere
uddannelsesinstitutioner.
Kapitel 7
Ikrafttræden m.v.
§ 11. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.
Stk. 2. Følgende bestemmelser ophæves:
1) § 6, stk. 1, 2. pkt., i lov om godkendelse af handelsskoler,
tekniske skoler og tilskud m.v. til disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr.
178 af 2. april 1987, og
2) § 3, stk. 2, i lov nr. 232 af 22. april 1987 om videregående
teknikeruddannelser m.v.
§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Formål
§ 1. Lovens formål er at fremme et bredt tilbud af erhvervsrettede
kompetencegivende deltidsuddannelser og enkeltfagskurser til den voksne
befolkning.
Stk. 2. Der skal ved tilrettelæggelsen af uddannelsestilbuddene tages
hensyn til voksnes forudsætninger og praktiske muligheder for at kombinere
uddannelse og erhverv.
Kapitel 2
Godkendelse m.v. af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser
§ 2. Erhvervsrettede kompetencegivende deltidsuddannelser og
enkeltfagskurser i henhold til denne lov skal godkendes af undervisningsog
forskningsministeren.
Stk. 2. Det er en betingelse for godkendelsen, at uddannelserne og
kurserne er tilrettelagt, så de kan følges af personer med fuldtidsarbejde.
Undervisnings- og forskningsministeren kan dog godkende, at uddannelserne og
kurserne tilrettelægges på heltid.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren godkender, hvilke
institutioner der kan tilbyde uddannelserne og kurserne. Ministeren kan
pålægge uddannelsesinstitutioner at tilbyde erhvervsrettet voksenuddannelse.
§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler
om de enkelte deltidsuddannelser og enkeltfagskurser. Uddannelserne og
kurserne kan være dele af eksisterende uddannelser.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
gennemførelse af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser efter denne lov samt
kombination heraf sidestilles med gennemførelse af uddannelse efter anden
lovgivning. Tilsvarende gælder kombination med andre uddannelser og med
beskæftigelse.
Stk. 3. Der skal til uddannelserne og kurserne være knyttet prøver eller
anden bedømmelse med eksterne censorer.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser
om optagelse på de enkelte uddannelser og kurser.
Kapitel 3
Prøver m.v. for selvstuderende
§ 4. Studerende, der ikke har deltaget i undervisningen (selvstuderende),
kan aflægge prøver og deltage i anden bedømmelse, der indgår i
deltidsuddannelser og enkeltfagskurser udbudt efter denne lov. Prøver og
anden bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for selvstuderende. Prøverne
aflægges ved de uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelserne og
kurserne.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at
selvstuderende aflægger andre prøver og deltager i anden bedømmelse, som
indgår i uddannelser ved uddannelsesinstitutioner under Undervisnings- og
Forskningsministeriet. Prøver eller bedømmelse kan tilrettelægges særskilt
for selvstuderende.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om ordningerne efter stk. 1 og 2.
Kapitel 4
Tilskud m.v.
§ 5. Staten yder tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter ved
deltidsuddannelser og enkeltfagskurser, der udbydes efter denne lov, jf. dog
§ 8, stk. 2. Tilskuddet bestemmes ud fra antallet af årselever ved
uddannelserne og kurserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i
de årlige finanslove for større grupper af uddannelser og kurser.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren træffer beslutning om
placering af de enkelte uddannelser og kurser i grupper og fastsætter regler
om opgørelse af antallet af årselever.
§ 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud og lån til
gennemførelsen af forsøgs- og udviklingsarbejde samt til køb af apparatur og
undervisningsmateriel i forbindelse hermed.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter forhandling med
finansministeren fastsætte nærmere regler om vilkår for ydelse og afvikling
af lån.
§ 7. Undervisningen kan tilrettelægges som fjernundervisning.
Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser
herom.
Kapitel 5
Deltagerbetaling
§ 8. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i
undervisningen. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om betalingen.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan tilbyde deltidsuddannelser og
enkeltfagskurser efter denne lov som indtægtsdækket virksomhed.
§ 9. Uddannelsesinstitutionen kan opkræve betaling hos den selvstuderende
til dækning af udgifterne til afholdelse af prøve eller anden bedømmelse
efter § 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om betalingen.
Kapitel 6
Forskellige bestemmelser
§ 10. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige regler
for styrelsen af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser, der udbydes efter
denne lov.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige
styrelsesbestemmelser i anden lovgivning, herunder lov om styrelse af højere
uddannelsesinstitutioner.
Kapitel 7
Ikrafttræden m.v.
§ 11. Loven træder i kraft den 1. august 1989.
Stk. 2. Følgende bestemmelser ophæves:
1) § 6, stk. 1, 2. pkt., i lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske
skoler og tilskud m.v. til disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 2.
april 1987, og
2) § 3, stk. 2, i lov nr. 232 af 22. april 1987 om videregående
teknikeruddannelser m.v.
§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål
Det er paradoksalt, at der i dag er fri adgang til med massiv offentlig
støtte at søge almen undervisning på højskoler, aftenskoler, enkeltfagskurser
osv., mens adgangen til at dygtiggøre sig og forberede sig til jobskifte
eller avancement gennem erhvervsrettede kurser er betydelig mere begrænset.
Dette forslag indfører de nødvendige hjemler og tilskudsmuligheder til
etablering af erhvervsrettet deltidsundervisning mod delvis betaling.
Der er i det danske uddannelsessystem tradition for, at væsentlige dele af
et menneskes formelle uddannelse ligger i de unge år, inden den pågældende
indtræder på arbejdsmarkedet. Dette gælder især uddannelse, der sigter mod
kvalificering til arbejdslivet.
Endvidere er der en række jobrettede undervisningstilbud inden for både
Undervisnings- og Forskningsministeriets og Arbejdsministeriets område. Der
eksisterer statslige og kommunale institutioner for efteruddannelse af
offentligt ansatte, og der organiseres og udbydes også efteruddannelse på
helt privat initiativ. En kort oversigt over det samlede uddannelsestilbud
til voksne er givet i afsnit 2.
I de kommende år vil det være nødvendigt at udbygge tilbuddene til den
voksne befolkning om uddannelse, der sigter mod nye og ændrede
arbejdsopgaver. Et løft i arbejdsstyrkens kvalifikationer vil bidrage til at
formindske økonomiens balanceproblemer. Den samlede beskæftigelse vil kunne
øges, og virksomhederne vil kunne få mulighed for at trække på mere
kvalificeret arbejdskraft. I 1990'erne vil de faldende ungdomsårgange for
alvor sætte ind, og størsteparten af den arbejdsstyrke, der er på
arbejdsmarkedet i dag, vil derfor indgå i den arbejdsstyrke, produktionen
skal bygge på langt ind i næste årtusinde. Det økonomiske råds formandskab
har i en rapport i juni 1988 om strukturer og tilpasningsmekanismer på det
danske arbejdsmarked understreget behovet for øget efter- og videreuddannelse
af den del af arbejdsstyrken, der allerede er på arbejdsmarkedet.
Uddannelsestilbuddene til den voksne befolkning må hurtigt kunne omstilles
og fornyes, og de bør gennemføres på den økonomisk mest forsvarlige måde. Det
er derfor vigtigt, at det samlede rådgivningssystem bliver i stand til at
opfange og bearbejde behov for fornyelser, der kan sikre et
uddannelsesmæssigt følgeskab mellem uddannelsessystemet og den teknologiske
og markedsmæssige udvikling. Valg af, hvilke uddannelsesområder og fag der
skal tilbydes befolkningen, må derfor hvile på en bred faglig rådgivning.
I den erhvervsrettede voksenuddannelse forventes udbudt en række fag, som
også tilbydes som led i samlede grunduddannelser. For sådanne fag er den
faglige rådgivning gennemført, og de vil uden videre kunne udbydes uden
yderligere faglig rådgivning. Skal der imidlertid ske en særlig tilpasning
til en voksen målgruppe, vil der klart være behov for en fornyet rådgivning.
Også udviklingen af nye uddannelsestilbud samt forslag til, hvilke fag der
skal udbydes i medfør af lovforslaget, vil stille krav til faglig rådgivning.
Lovens område dækker over et bredt felt af uddannelser med forskellig
rådgivningsstruktur, og en lang række rådgivende organer dækker hver dele af
det fagområde, som lovforslaget omfatter. Alle disse organer vil blive
inddraget i den faglige rådgivning i overensstemmelse med dansk tradition,
men hensynet til den tværgående fleksibilitet og voksnes særlige behov vil
antagelig medføre behov for en mere rationel og smidig rådgivningsstruktur,
hvor også »spydspidsvirksomheder«, faglige organisationer og
enkeltpersoner vil kunne stille forslag til faglig udvikling og prioritering.
Den endelige beslutning om uddannelsestilbud i medfør af loven vil imidlertid
være Folketingets ved vedtagelsen af de årlige finanslove.
Dette lovforslag har til formål at samordne og udbygge et bredt og
varieret tilbud af kompetencegivende deltidsuddannelser og
enkeltfagskurser til den voksne befolkning. Uddannelsestilbuddene skal
som hovedprincip tilrettelægges, så der tages hensyn til voksnes
forudsætninger og praktiske muligheder for at kombinere uddannelse og
erhverv. Herved udbygges de allerede eksisterende muligheder for
længerevarende, kompetencegivende uddannelsesforløb, som kan følges uden tab
af arbejdsfortjeneste eller tab af arbejdsproduktion.
Lovforslaget udvider den enkeltes mulighed for ved en personlig indsats og
i et omfang, som den enkelte selv fastlægger, at forbedre sine
kvalifikationer på arbejdsmarkedet. Også f.eks. ledige, herunder som led i
omskoling, husmødre og selvstændige skal have adgang til at følge tilbuddene
mod betaling.
Med formålet om at fremme et bredt tilbud af erhvervsrettet
voksenuddannelse er det hensigten, at der i videst muligt omfang skal
tilstræbes fri adgang, således at erhvervsaktive og deres ansættelsessteder
kan planlægge sammenhængende uddannelses- og erhvervsforløb og ikke kommer i
klemme, fordi den enkelte institution, der tilbyder en bestemt
deltidsuddannelse eller et enkeltfagskursus, ikke har midler til at optage
alle ansøgere. Uddannelsespladsernes art og antal skal altså være
efterspørgselsstyret ud fra brugernes præferencer, og institutionerne
modtager et finanslovbundet tilskud ud fra takster fastlagt i finansloven og
de faktiske deltagertal.
Men samtidig indebærer lovforslaget, at brugerne gennem deltagerbetaling
er med til at finansiere en del af uddannelsesomkostningerne. Hermed sikres
finansieringen af en ekspansion af den erhvervsrettede voksenuddannelse, så
fagviften løbende kan udvides i overensstemmelse med brugernes behov.
Deltagerbetalingen sikrer også, at der bliver tale om seriøse tilmeldinger,
og at brugerne gennem betalingen, der fastlægges af institutionerne, selv -
ved deres valg af tilbud - kan være med til at bestemme serviceniveau og
standard i undervisningen.
Allerede i dag opkræves der deltagerbetaling ved en væsentlig del af de
erhvervsrettede voksenuddannelsestilbud. Lovforslaget indebærer en økonomisk
ligestilling af uddannelserne og en sammenhængende reform og harmonisering af
ordningerne med henblik på, at den erhvervsrettede voksenuddannelse samlet
kan udvikles ud fra brugernes efterspørgsel.
2. Den erhvervsrettede voksenuddannelses placering i det samlede
voksenuddannelsessystem.
Uddannelsestilbuddene til den voksne befolkning er meget brede og
varierede. De er opstået over en lang historisk periode, hvilket til dels
forklarer, at stort set fagligt identiske uddannelsestilbud kan have vidt
forskellige finansierings- og styringsregler. Uddannelsestilbuddene til
voksne vil fremover blive søgt systematiseret og samlet i en række
overskuelige grupper, så vidt muligt med ensartede betingelser for hver
gruppe.
De eksisterende uddannelsestilbud for voksne kan groft opdeles i 2
hovedgrupper.
Den ene hovedgruppe af uddannelser er de offentligt regulerede
uddannelser. De sigter mod at dække nationalt prioriterede behov for
uddannelse af voksne. Der sker derfor en udvælgelse af, hvilke fag og emner
der er omfattet, og der fastsættes - med vekslende grad af detaljering - i
love og bekendtgørelser mål og rammer for uddannelserne. Ved uddannelsens
afslutning kan den studerende melde sig til en eksamen, og bedømmelsen sker
under medvirken af censorer. Den studerende kan således opnå et
eksamensbevis, der har gyldighed i hele landet, og som også vil kunne indgå i
et kommende EF-system for godkendelse af eksaminer. Der er formelle
adgangskrav ved optagelse til disse uddannelser, men voksnes reelle
kvalifikationer må naturligvis veje tungt i den samlede bedømmelse om
optagelse.
De regulerede uddannelser kan igen deles op i almene og
erhvervsrettede fag. Eksempler på almene fag er de
prøveforberedende enkeltfag på folkeskole og HF-niveau. Kulturministeren vil
i indeværende samling fremsætte forslag til Lov om almen voksenuddannelse,
som omfatter en omstrukturering af denne del af voksenuddannelsessystemet, og
undervisnings- og forskningsministeren vil i den kommende samling fremsætte
forslag til lov om HF-enkeltfag.
Erhvervsrettede, regulerede fag er f.eks. merkonom- og
teknonomuddannelsen, det erhvervsøkonomiske diplomstudium (HD) og den
erhvervssproglige diplomuddannelse (ED) m.v. Det er bl.a. fag af denne type,
som dette lovforslag omhandler.
Den anden del af det åbne voksenuddannelsessystem kan karakteriseres som
de frie uddannelsestilbud. De har til formål at møde lokale og individuelt
definerede behov for uddannelse. Det kan enten være det enkelte individ, som
søger sine uddannelsesbehov dækket inden for den brede vifte af tilbud, som
udbydes i henhold til lov om fritidsundervisning, eller det kan være en
virksomhed, som i et samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner søger at
få dækket behov for efteruddannelse af sine medarbejdere f.eks. ved hjælp af
efteruddannelsestilbud, der er udviklet i medfør af lov om efteruddannelse.
Også kommunale og statslige institutioner til efter- og videreuddannelse af
offentligt ansatte samt private og faglige organisationers udbud af
efteruddannelse kan langt overvejende beskrives som frie uddannelsestilbud.
Set i forhold til den regulerede del af det åbne voksenuddannelsessystem,
er den frie del karakteriseret ved, at der ikke ved love og bekendtgørelser
foregår en rammestyring af uddannelsesindholdet.
Der kan ikke stilles formelle adgangskrav (men nok vejledes om ønskelige
forudsætninger). Eventuelle prøver vil være lokalt tilrettelagte. Sådanne
uddannelsesforløb vil altid skulle vurderes særskilt ved fortsat uddannelse.
Uden for det åbne voksenuddannelsessystem eksisterer der et særligt
arbejdsmarkedsuddannelsessystem, som sorterer under arbejdsministeren. Dette
uddannelseskompleks , der er finansieret via AUD, er ikke søgt samordnet med
de principper, der søges etableret for det åbne voksenuddannelsessystem
finansieret via direkte statstilskud og brugerbetaling.
Dette lovforslag omhandler alene den regulerede, kompetencegivende del af
det åbne voksenuddannelsessystem. Det sigter mod at tilbyde den voksne
befolkning en række erhvervsrettede deltidsuddannelser og enkeltfagskurser
som efter- og videreuddannelse med henblik på at fastholde og forbedre den
enkeltes beskæftigelsesmuligheder. Fagene er udvalgt efter overordnede,
nationale behov, og de kan alle afsluttes med en offentligt anerkendt
eksamen.
Udgangspunktet for lovforslagets virkefelt vil være de eksisterende
deltidsuddannelser og enkeltfagskurser, som umiddelbart omfattes af
lovforslaget. Det drejer sig om følgende uddannelser og kurser:
Datanomkursus
Merkonomkursus
Teknonomkursus
Kursus til handelsskolernes statskontrollerede enkeltfagsprøver
Tekniske skolers enkeltfag
Ejendomsmæglerkursus
Værkstedsfunktionæruddannelsen
Kursus for ledere af mindre håndværksvirksomheder
Det erhvervsøkonomiske diplomstudium (HD)
Den erhvervssproglige diplomuddannelse (ED)
Et-sproglig korrespondent
Udover helt nye deltidsuddannelser og enkeltfagskurser vil det også være
muligt under dette lovforslag at tilbyde eksisterende heltidsuddannelser som
deltidsuddannelse og enkeltfagskurser. Det kan f.eks. være dele/elementer af
vekseluddannelser som lærlinge- og efg-uddannelser eller af videregående
uddannelser. Det kan være dele af kandidatuddannelser til bachelorniveau.
Eller det kan være overbygningstilbud til bacheloruddannede og andre med en
mellemuddannelse, som ikke ønsker at opgive deres arbejde og studere på
heltid med SU-støtte. Længerevarende deltidsuddannelser forventes også
fremover udbudt som enkeltfag.
3. Tilrettelæggelsen af erhvervsrettet voksenuddannelse
En række af de uddannelseselementer, som forventes tilbudt som
erhvervsrettet voksenuddannelse, tilbydes også som led i samlede
ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Såvel for disse
uddannelseselementer som for andre uddannelseselementer gælder, at der ved
tilrettelæggelsen for voksne må tages udgangspunkt i voksnes erfaringsverden
og kvalifikationer.
Uddannelsestilrettelæggelsen må også bygge på, at den voksne jævnsides med
uddannelse kan opretholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet og i praksis
kan kombinere uddannelse og erhverv. Dette kan f.eks. ske ved at
tilrettelægge undervisning uden for normal arbejdstid, som
weekend-undervisning eller feriekurser, og ved en øget anvendelse af
fjernundervisning, som muliggør, at der kan tages hensyn til den enkeltes
arbejdsmæssige og familiemæssige situation. Kombinationer af længerevarende
deltidsforløb med kortere heltidsforløb vil også kunne tænkes.
De erhvervsrettede voksenuddannelsestilbud vil i starten blive udbudt på
grundlag af gældende bekendtgørelser og studieordninger. Men det er hensigten
løbende at tilpasse bekendtgørelser m.v., så det bliver muligt for den
studerende kun at melde sig til - og betale for - den del af en uddannelse,
som han eller hun skønner at have behov for. Der vil fortsat være mulighed
for at sammenstykke enkeltfagskurser til »uddannelsespakker«
svarende til et nærmere defineret uddannelsesniveau, og den studerende vil
ved tilmelding få mulighed for at »reservere plads« til en samlet
uddannelsespakke. Den enkelte kan således fortsat selv vælge, om han eller
hun vil sigte mod et givet niveau, men binder sig ikke på forhånd til en
samlet uddannelse. En uddannelsesmodel som den her skitserede findes allerede
i dag b1.a. i opbygningen af merkonomuddannelserne.
Da undervisningen skal tilrettelægges, så det er muligt at kombinere
uddannelse og erhverv, vil det ikke være muligt at modtage statens
uddannelsesstøtte til kurser omfattet af denne lov. Arbejdsledige, der følger
kurserne, vil pr. definition stå til rådighed for arbejdsmarkedet samtidig
med deltagelse i kurserne.
4. Økonomiske og adminstrative konsekvenser.
Lovforslaget vil være udgiftsneutralt. De indtægter, der forventes ved, at
deltagerbetalingen ved erhvervsrettet voksenuddannelse harmoniseres og gøres
generel, tænkes anvendt til finansiering af et bredere udbud af uddannelser
og kurser, til at undgå begrænsning af adgangen i tilgangen til
erhvervsvigtige uddannelser og kurser samt til dækning af
udviklingsomkostninger af forskellig type, herunder eventuelle investeringer
i forbindelse med fjernundervisning.
For 1989 vil forslag til tilskudstakster for de uddannelser, som
umiddelbart omfattes af lovforslaget, blive beregnet således, at taksterne
som hovedregel dækker 80 pct. af bruttoudgifterne. Indtægterne skønnes
således at skulle dække de resterende 20 pct. Fremover vil dækningsgraden
blive fastlagt i forbindelse med takstfastsættelsen på de årlige finanslove,
jf. bemærkningerne til § 6.
I nedenstående skema er de nuværende årlige totaludgifter ved
erhvervsrettet voksenuddannelse opgjort til knap 350 mill. kr., og de
nuværende indtægter ved deltagerbetaling til knap 25 mill. kr. Ved 20 pct.'s
deltagerbetaling vil indtægten udgøre knap 70 mill. kr. Det merprovenu, der
opstår, når alle deltagere er inddraget i betalingsordningen, udgør således
årligt ca. 45 mill. kr. Dette provenu ved deltagerbetalingen vil blive
indregnet i den samlede tilskudsbevilling, således at etableringen af nye
uddannelser og udviklingsomkostninger kan finansieres. Der opnås altså
selvfinansiering af ekspansion og nyudvikling, foreløbig inden for en ramme
på ca. 45 mill. kr. årligt.
Lovforslaget indebærer, at institutionerne får et øget økonomisk og
administrativt ansvar for gennemførelsen af erhvervsrettede
voksenuddannelsestilbud ud fra efterspørgslen i lokalområdet, herunder for
udbud af kurser, undervisningstilrettelæggelse og fastlæggelse af
deltagerbetalingens størrelse svarende til den ønskede servicestandard i
undervisningen. Denne øgede selvforvaltning er et led i Undervisnings- og
Forskningsministeriets generelle decentraliseringspolitik, som forudsætter en
styrkelse af ledelsen ved de enkelte institutioner og en administrativ
systemudvikling.
For Undervisnings- og Forskningsministeriet indebærer lovforslaget en øget
tværgående koordinering og prioritering inden for den erhvervsrettede
voksenundervisning for så vidt angår takstfastsættelsen, udbud af uddannelser
og kurser samt udviklingen af nye tilbud. Samtidig bortfalder en del
detailstyring, således at den samlede administrative indsats kan koncentreres
om opgaver af overordnet betydning for udvikling af erhvervsrettet
voksenuddannelse.
FL-1988 niveau
------------------------------------------------------------
Antal stud./ Årlig Års- Udgift
fagdelt. udgift elever pr.
1988 pr. stud./ årselev
fagdelt (kr.)
(kr.)
------------------------------------------------------------
HD 9.594 11.750 4.797 23.500
ED/korresp. 1.824 13.100 912 26.200
Handelssk.
enkeltfag 23.800 3.424 3.967 20.544
Datanom 3.000 3.400 375 27.200
Teknisk sk.
enkeltfag 2.800 1.786 467 10.716
Merkonom 87.400 1.010 10.925 8.080
Teknonom 10.100 2.770 1.275 22.160
-------------------------------------------------------------
I alt 138.518 2.524 22.718 15.389
-------------------------------------------------------------
-------------------------------------------------------------
Total Total 20 pct. Netto- Pro-
årlig årlig deltager- udgift venu
udgift indtægt bet. herefter (mill.)
(mill.) (mill.) (mill.) (mill.)
-------------------------------------------------------------
HD 112,7 - 22,5 90,2 22,5
ED/korresp. 23,9 - 4,8 19,1 4,8
Handelssk.
enkeltfag 81,5 6,0* 16,3 65,2 10,3
Datanom 10,2 - 2,0 8,2 2,0
Teknisk sk.
enkeltfag 5,0 - 1,0 4,0 1,0
Merkonom 88,3 14,1** 17,7 70,6 3,6
Teknonom 28,0 4,5** 5,6 22,4 1,1
-------------------------------------------------------------
I alt 349,6 24,6 69,9 279,7 45,3
-------------------------------------------------------------
Ved en årselev forstås en elev, der gennemfører uddannelse af 1 års
normeret varighed på fuldtidsbasis. For enkeltfag skønnes, hvor mange fag en
elev kan klare på et år med rimeligt udbytte, hvis eleven brugte sin fulde
arbejdstid (38 timer om ugen i 40 uger) på at følge timerne, læse, løse
opgaver osv. Skønnet over omregningen til årselever er foreløbigt og skal
tages op til nærmere vurdering i forbindelse med systemets iværksættelse, jf.
bemærkningerne til § 6.
Omregning til årselever:
2 HD-studerende udgør en årselev
2 ED/1-sproglig korrespondentstuderende udgør en årselev
6 Handelsskole-enkeltfagskursister udgør en årselev (et fag omfatter 4
ugentlige timer)
8 Datanomfagkursister udgør en årselev (et kursus omfatter 48 lektioner)
6 Teknisk skole- enkeltfagskursister udgør 1 årselev (under forudsætning
af, at 1 fag omfatter 4 ugentlige timer)
8 Merkonomfagkursister udgør en årselev (et fag omfatter 2 ugentlige
lektioner)
8 Teknonomfagkursister udgør en årselev (et fag omfatter 2 ugentlige
lektioner) * Der opkræves i dag et indskrivningsgebyr på 250 kr. pr.
deltager.
Der opkræves i dag et deltagergebyr på 16 pct. af bruttoudgiften pr. elev.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til stk. 1
Åbne voksenuddannelsestilbud, der giver mulighed for at opnå nationalt
anerkendte eksaminer, findes i en række lande på institutioner særligt
oprettede til formålet. Sædvanligvis følger sådanne institutioner den
traditionelle aldersopdeling i uddannelsessystemet for unge. Således er åbne
voksenuddannelsestilbud på universitetsniveau organiseret i særskilte åbne
universiteter - ofte med samme status som traditionelle universiteter, og
åbne uddannelsestilbud på mellemuddannelsesniveau er udskilt i andre
selvstændige institutioner. I England er f.eks. både oprettet et Open
University og et Open College som 2 selvstændige institutioner til at
varetage hver sin del af uddannelsessystemet.
Det er et hovedsigte i forslaget om en kompetencegivende åben
voksenuddannelse i Danmark, at deltidsuddannelser og enkeltfagskurser kan
udbydes ved alle de institutioner, der også udbyder heltidsuddannelser.
Herved vil allerede foretagne investeringer i bygninger og
undervisningsudstyr kunne udnyttes mere effektivt, og der kan opnås meget
stor faglig bredde i tilbuddene og geografisk spredning.
Ved at bringe de forskellige institutioner sammen under et fælles regelsæt
vil der kunne etableres et sammenhængende og åbent uddannelsesnetværk på
tværs af institutionsområder, hvor barriererne fra grunduddannelserne
fjernes, og hvor den voksne derfor frit kan vælge at sammensætte et
uddannelsesforløb, hvori der indgår elementer fra forskellige dele af
udddannelsessystemet.
For at sikre denne valgfrihed skal den enkelte studerende have mulighed
for at skaffe sig et overblik over alle de uddannelsesmuligheder, som er
omfattet af det åbne voksenuddannelsessystem. Der tænkes derfor etableret en
oversigt over, hvilke uddannelser og kurser som er godkendt i henhold til §
2, stk 1, og hvor de udbydes.
Tilmelding, registrering og konkret studievejledning forudsættes foretaget
ved den institution, der udbyder den pågældende uddannelse eller kursus.
Bestemmelsen fastsætter, at alle uddannelser og kurser, der modtager
tilskud i henhold til denne lov, skal godkendes i Undervisnings- og
Forskningsministeriet, og at alle institutioner, der vil udbyde de pågældende
uddannelser/kurser, skal have tilladelse hertil.
Godkendelsesbeføjelserne er imidlertid udformet så fleksibelt, at der i
det samlede tilbud både kan indgå kurser, hvor ministeriet kun har bedømt og
godkendt det forslag, der er fremsendt, og uddannelser/kurser, hvor der
udstedes uddannelsesbekendtgørelser gældende for alle de institutioner, der
udbyder de pågældende uddannelser eller kurser. Tilsvarende kan tilladelser
til de enkelte institutioner både være for et eller flere år og være
tidsubegrænsede.
Initiativ til oprettelse af nye tilbud vil bl.a. kunne komme fra
uddannelsesinstitutioner, rådgivende organer, virksomheder og organisationer
samt enkeltpersoner.
En godkendelsesbeføjelse er nødvendig, bl.a. fordi det hermed skal sikres,
at der er tale om uddannelsestilbud, der har landsdækkende kompetence og
betydning, og ofte med indhold og varighed, der kan ækvivalere
fuldtidsuddannelse. Godkendelsesproceduren giver samtidig mulighed for at
prioritere forslagene og fastlægge antallet af uddannelsessteder under hensyn
til behov og søgning.
Undervisnings- Forskningsministeriet vil - som omtalt under de almindelige
bemærkninger - indhente faglig rådgivning ved tilpasning af eksisterende
uddannelser og kurser tilrettelagt for voksne, ved prioritering af, hvilke
fag der skal udbydes, og ved stillingtagen til forslag om nye uddannelser og
kurser. I rådgivningen vil man afhængigt af uddannelsernes niveau og
erhvervsmæssige sigte inddrage eksisterende rådgivende organer, som f.eks.
Erhvervsuddannelsesrådet, Teknikerrådet, Ingeniørrådet og de faglige
landsudvalg, netop fordi et hovedsigte med voksenuddannelse er at sikre
uddannelsestilbud for erhvervsaktive voksne, der ækvivalerer
erhvervsuddannelse og videregående uddannelse på fuldtidsbasis.
Undervisnings- og Forskningsministeriets opgaver vil omfatte et løbende
ajourført katalog over uddannelsestilbud, der er godkendt efter den
indhentede faglige rådgivning, og en stilligtagen een gang årligt til, hvilke
institutioner der kan tilbyde de enkelte uddannelser og kurser. Der må
herunder hele tiden være mulighed for indpasning af nye tilbud og
institutioner inden for tilskudsrammen.
Til stk. 2
Uddannelserne i den erhvervsrettede voksenuddannelse skal som hovedregel
tilrettelægges, så de kan følges af personer med fuldtidsarbejde. Det
betyder, at en overvejende del af den undervisning, der tilrettelægges som
konfrontationsundervisning, bør udbydes uden for normal arbejdstid og/eller i
ferieperioden. Ved tilrettelæggelse af undervisningen som fjernundervisning
har den studerende sædvanligvis mulighed for at følge undervisningen uden for
normal arbejdstid.
En række erhvervsgrupper har imidlertid en anden tilrettelæggelse af deres
normalarbejdstid og arbejder således ikke i dagtimerne på ugens 5 hverdage.
For disse grupper vil det derfor være mere hensigtsmæssigt at tilrettelægge
mere koncentrerede uddannelsesforløb på heltid i dagtimerne. Sådanne grupper
er f.eks. søfolk, fiskere, ansatte på boreplatforme, ansatte ved hospitaler,
vægtere og andre med natarbejde.
Også ledige, der i medfør af de nye jobtilbudsregler tilbydes uddannelse,
vil kunne følge kurser i dagtimerne.
Til stk. 3
Ifølge bestemmelsen skal undervisnings- og forskningsministeren godkende,
hvilke institutioner der kan tilbyde deltidsuddannelser og enkeltfagskurser
godkendt i henhold til stk. 1 og 2.
Bestemmelsen har yderligere til formål at sikre den voksne befolkning
reelle muligheder for et bredt udbud af erhvervsrettede
voksenuddannelsestilbud.
Til § 3
Til stk. 2
Bemyndigelsen i stk. 2 har til formål at sikre de uddannelsessøgende, at
de kvalifikationer, der er opnået ved at følge deltidsuddannelser og
enkeltfagskurser, godskrives de uddannelsessøgende under fortsat uddannelse
og ved indtræden på arbejdsmarkedet.
Som eksempel kan tænkes, at gennemførelse af en række enkeltfagskurser på
universiteterne sidestilles med en samlet uddannelse. Eller at gennemførelse
af enkeltfagskurser på erhvervsskolerne i kombination med relevant
beskæftigelse sidestilles med en erhvervsuddannelse i henhold til
erhvervsuddannelsesloven.
Til stk. 3
Den erhvervsrettede voksenuddannelse giver den studerende mulighed for at
opnå en nationalt godkendt eksamen. For at sikre, at uddannelsen
kvalitetsmæssigt svarer til den tilsvarende uddannelse i
heltidsuddannelsessystemet, forudsættes det, at der også i den
erhvervsrettede voksenuddannelse afholdes prøver under medvirken af eksterne
censorer. Samtlige enkeltfagskurser, der udbydes som afsluttede enheder, skal
have en evaluering, hvori eksterne censorer medvirker.
For selvstuderende henvises til bemærkningerne til § 4.
Til stk. 4
Bestemmelsen har for det første til formål at sikre, at de studerende ved
optagelse har et relevant adgangsgrundlag for at opnå en effektiv
undervisning og mindske frafaldet. Sædvanligvis vil adgangskravene svare til
adgangskravene ved de tilsvarende heltidsuddannelser. Ved opdeling af
uddannelser i enkeltfagskurser vil der være baggrund for at afgrænse
adgangskravene tilsvarende samt udvide mulighederne for hensyntagen til de
reelle kvalifikationer, som voksne studerende har erhvervet i arbejdslivet og
på anden måde.
Denne vurdering forudsættes i lighed med optagelsespraksis ved
heltidsuddannelserne tillagt uddannelsesinstitutionen.
Bestemmelsen bemyndiger desuden ministeren til at regulere tilgangen til
uddannelserne, hvor det er nødvendigt. Hovedprincippet om fri adgang kan
naturligvis ikke gennemføres i alle situationer.
I nogle tilfælde kan beskæftigelsesmulighederne begrunde, at der
fastsættes regler om begrænsning af adgangen til en deltidsuddannelse eller
et erhvervsrettet enkeltfagskursus. Det gælder primært, hvis der er tale om
uddannelsestilbud, hvor modsvarende fuldtidsuddannelser har kraftig
adgangsbegrænsning ud fra beskæftigelsesmæssige hensyn, eller ved mere
specifikke kurser, rettet mod små, men vigtige beskæftigelsesnicher. Ofte kan
man ikke ved etableringen af en ny uddannelse eller et kursus forudbedømme
søgning og erhvervsmuligheder.
Søgningen til et uddannelsessted kan også blive så lav, at det ikke er
økonomisk forsvarligt at etablere et hold på det pågældende uddannelsessted,
og der kan være rent kapacitetsmæssige grænser i form af f.eks.
lokalebegrænsninger og lærerrekruttering.
Til § 4
Til stk. 1
Bestemmelsen åbner mulighed for, at studerende, der ad anden vej har
erhvervet tilstrækkelige kundskaber, kan indstille sig til eksamen uden
nødvendigvis at have deltaget i undervisningen. Muligheden for at indstille
sig som privatist findes i dag ved de almene kompetencegivende
voksenuddannelser samt ved handelsskolernes deltidsuddannelser og
enkeltfagskurser. Forslaget muliggør, at den voksne overalt i det
kompetencegivende voksenuddannelsessystem vil kunne indstille sig til eksamen
som privatist.
For uddannelseselementer, hvor prøverne efter studieordningen er tæt
knyttet til undervisningsforløbet, skal der for privatister tilrettelægges
prøveformer, som reelt gør det muligt at indstille sig som privatist.
Prøverne kan alene aflægges ved de uddannelsesinstitutioner, der er
godkendt til at udbyde uddannelserne og kurserne. Privatister aflægger
sædvanligvis prøve sammen med ordinære kursusstuderende og har ikke krav på
at kunne indstille sig til eksamen uden for de ordinære eksamensterminer.
Til stk. 2
Bestemmelsen åbner mulighed for, at selvstuderende også kan indstille sig
til prøve for dele af heltidsuddannelser uden at være indskrevet som
heltidsstuderende ved uddannelsesinstitutionen. Herved gives mulighed for, at
studerende i det erhvervsrettede voksenuddannelsessystem ud fra et
individuelt behov vil kunne sammenstykke kompetencegivende enkeltfag ud fra
en fagvifte, der er bredere end den, der udbydes i medfør af denne lov.
Til § 5
Det foreslås i bestemmelsen, at staten yder finanslovbundne tilskud til
delvis dækning af udgifter ved undervisningen ved deltidsuddannelser og
enkeltfagskurser, der tilbydes efter denne lov. Herved sikres institutionerne
økonomisk dækning i forbindelse med de faktiske optagelser til de godkendte
deltidsuddannelser og enkeltfagskurser.
Det har hidtil været forbundet med store problemer med givne
bevillingsrammer at undgå begrænsning af optagelsen til f.eks. HD- og
merkonomuddannelserne. Ved HD-uddannelserne har man opretholdt den frie
adgang, men det er ofte gået ud over undervisningsstandarden. Ved
merkonomkurserne har bevillingsstyringen ofte givet sig udtryk i
begrænsninger i antallet af oprettede hold og heraf afledt
adgangsbegrænsning. Disse former for bevillingsstyring har været forbundet
med alt for stor usikkerhed set fra både skolernes, de enkelte
uddannelsessøgendes og deres ansættelsessteders synsvinkel. Det er vigtigt at
begrænse denne usikkerhed, fordi kompetencegivende deltidsuddannelser og
-kurser bør kunne indgå som et led i virksomhedernes interne
uddannelsesprogrammer. Derfor foreslås adgangen til erhvervsrettet
voksenuddannelse nu sikret gennem finanslovbundne tilskud. Der vil bl.a.
gennem godkendelsen af uddannelser/kurser og uddannelsessteder, jf. § 2, og
fastsættelsen af tilskuddenes størrelse kunne foretages en økonomisk styring
af udgiftsudviklingen fra år til år.
Til stk. 1
Tilskuddene bestemmes efter forslaget ud fra objektive kriterier, d.v.s.
uafhængigt af den enkelte institutions anvendelse af tilskuddene,
tilrettelæggelse af undervisningen og opkrævning af deltagerbetaling, jf. §
8.
Det foreslås, at der i de årlige finanslove fastlægges tilskudstakster pr.
årselev for forskellige større grupper af uddannelser. En årselev vil svare
til en elev, der gennemfører et års fuldtidsuddannelse.
Taksterne skal kunne dække alle udgifter ved undervisningen (incl. moms),
men fraregnet normal deltagerbetaling, jf. § 8.
Til stk. 2
Bestemmelsen medfører, at undervisnings- og forskningsministeren
indplacerer de enkelte uddannelser/kurser i takstgruppe og bestemmer,
hvorledes opgørelsen af årselever foretages.
Indplaceringen i takstgrupper skal tage udgangspunkt i uddannelsernes
udgiftsbehov. Der kan således være brug for forskellige takstgrupper for
henholdsvis tekniske og merkantile uddannelser. Der skal desuden være
mulighed for forskellig udgiftsdækning i takstgrupperne, således at der for
uddannelser med samme udgiftsbehov kan arbejdes med forskellige tilskud under
hensyn til uddannelsernes erhvervsmæsssige betydning. Der muliggøres herved
et bredere udbud af uddannelser og kurser.
Ved at bruge begrebet årselever som målestok for elevbelastningen ved alle
godkendte deltidsuddannelser og enkeltfagskurser kan uddannelser og kurser af
forskellig udstrækning og tilrettelæggelse indplaceres i samme takstgrupper.
Samtidig vil aktivitet og økonomisk standard ved deltidsuddannelserne
umiddelbart kunne sammenlignes med fuldtidsuddannelserne.
I uddannelsesbestemmelserne eller ved godkendelsen af enkeltfagskurser
fastsættes den normerede uddannelsestid regnet på fuldtidsbasis for de
enkelte deltidsuddannelser/kurser. For HD-uddannelsen, der varer 4 år, er
f.eks. fastsat, at den normerede studietid på fuldtidsbasis er 2 år. Ved
moduliserede kurser, som f.eks. merkonomuddannelsen, fastsættes en normeret
tid pr. modul.
Opgørelsen af årselever ved de enkelte institutioner vil blive baseret på
administrative systemer af forskellig type, f.eks. det skoleadministrative
system, der er under opbygning ved erhvervsskolerne. Deltagerbetalingen, jf.
§ 8, vil medvirke til, at der kan opnås en pålidelig registrering baseret på
seriøse tilmeldinger.
Til § 6
Bestemmelsen giver ministeren hjemmel til at yde tilskud og lån til
dækning af udviklingsomkostninger ved tilpasning af eksisterende
heltidsuddannelsestilbud til voksne og ved udvikling af nye uddannelsestilbud
til voksne, som ikke findes i heltidsuddannelsessystemet. Det vil antageligt
også være nødvendigt med en vis efteruddannelse af lærere, som skal medvirke
ved undervisning, der støttes i ny teknologi, og medvirke i
fjernundervisningskurser. Mulighederne for udvikling af sådanne
efteruddannelseskurser på fælles europæisk basis undersøges i øjeblikket.
Långivning må baseres på, at det årlige tilskud til uddannelserne og
deltagerbetalingen, der begge afhænger af antallet af tilmeldte studerende,
skal give grundlag både for afholdelse af undervisningsudgifter og
tilbagebetaling af lån. Der må altså foretages undersøgelser af, hvor stort
behovet for uddannelsestilbuddet er, og af de forventede omkostninger,
herunder om investeringer f.eks. i forbindelse med udvikling af
fjernundervisningssystemer på længere sigt giver mulighed for nedsættelse af
de løbende udgifter, jf. bemærkningerne til § 7.
Til § 7
Fjernundervisning kan være nødvendig for at sikre en geografisk spredning
af uddannelsestilbuddene. Desuden kan fjernundervisning gennem anvendelse af
ny undervisningsteknologi fremme uddannelsesformer, der er i overensstemmelse
med erhvervsaktives muligheder for at deltage i undervisning. Hvis der er
tale om uddannelser med mange studerende, vil fjernundervisning baseret på ny
teknologi eventuelt også kunne nedbringe undervisningsudgifterne på længere
sigt.
Fjernundervisning kan midlertid kræve væsentlige investeringer både i
undervisningsmateriale og udstyr, før undervisningen kan iværksættes, og kan
måske kun betale sig, hvis flere institutioner samarbejder om
fjernundervisningen.
Derfor ønskes der hjemmel til, at undervisnings- og forskningsministeren
kan træffe nærmere bestemmelse om fjernundervisningen. Bemyndigelsen tænkes
anvendt til at sikre, at investeringer i forbindelse med fjernundervisning
bliver rentable, og at flere (små og store) institutioner kan deltage i et
udviklingsarbejde om fjernundervisning. Samarbejdet kan f.eks. organiseres
gennem en særlig statsvirksomhed for fjernundervisning.
Dele af fjernundervisningsprogrammerne vil forventelig skulle udvikles i
et internationalt samarbejde bl.a. i EF-regie og nordisk regie, fordi
udviklingsomkostninger for fjernundervisningsprogrammer af høj kvalitet kan
være store. En eventuel statsvirksomhed vil på sædvanlige forretningsmæssige
vilkår kunne indgå i et sådant samarbejde såvel ved medfinansiering af
internationale udviklingsprojekter som ved direkte køb af udenlandsk
udviklede kursuselementer, der skønnes egnede til at indgå som led i et dansk
tilrettelagt fjernundervisningsforløb.
Til § 8
Til stk. 1
Deltagerbetalingen har tre formål: For det første at finansiere en
ekspansion af de erhvervsrettede, kompetencegivende voksenuddannelsestilbud.
Hensigten er både at etablere nye kompetencegivende tilbud, at sikre en
geografisk spredning af tilbuddene baseret på nye undervisningsformer og at
sikre flere adgang til tilbuddene.
For det andet skal betalingen sikre, at der bliver tale om seriøse
tilmeldinger til de udbudte uddannelser/kurser.
Endelig skal deltagerbetalingen give mulighed for, at brugerne selv kan
være med til at bestemme serviceniveau og standard i undervisningen.
Bestemmelsen fastslår, at den enkelte institution selv fastlægger
deltagerbetalingen, mens det finanslovbundne tilskud fastlægges i
finansloven, jfr. § 5. Det betyder, at en institution både kan vælge at
udbyde »billige« kurser med lav deltagerbetaling, f.eks. fordi der
undervises på store hold, og »dyre« kurser med højere
deltagerbetaling, f.eks. fordi der undervises på små hold. Søgningen til de
enkelte tilbud vil så være en indikator for, hvad brugerne foretrækker.
Systemet muliggør også, at nye undervisningsformer baseret på
fjernundervisning kan tages i anvendelse inden for samme tilskud, som ydes
til traditionelle undervisningstilbud, men således at økonomiske forskelle
ved forskellige undervisningsformer udlignes over brugerbetalingen.
Det er imidlertid ikke meningen, at en institution skal kunne udnytte
deltagerbetalingssystemet vilkårligt til at finansiere uvedkommende formål.
Derfor skal undervisnings- og forskningsministeren kunne fastlægge regler om
deltagerbetalingen og om styrelsen af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser,
jf. § 10.
Normalforudsætninger om deltagerbetalingen vil indgå ved den årlige
fastsættelse af takster i finansloven inden for de enkelte takstgrupper, jf.
§ 5, og der fastlægges ikke på forhånd et bestemt niveau for
betalingsandelen. Netop fordi et deltagerbetalingssystem som det beskrevne er
et led i regeringens ønsker om at afprøve nye brugerbetalingssystemer og at
fremme erhvervsrettet, kompetencegivende voksenuddannelse samt nye
undervisningsformer, er det vigtigt på forhånd at sikre fleksibilitet i
ordningen.
Ved nogle af de uddannelser, der falder inden for ordningen, f.eks.
merkonomkurserne, er der deltagerbetaling i forvejen. Ved andre uddannelser,
f.eks. HD-uddannelsen, er der ikke betaling. Betalingsordningen vil betyde en
samordning, således at der ydes tilskud og opkræves deltagerbetaling ved alle
uddannelser og kurser, der er omfattet af denne lov. For 1989 vil forslaget
til tilskudstakster på eksisterende uddannelser og kurser blive beregnet ud
fra, at taksterne som normalforudsætning skal dække ca. 80 pct. af
bruttoudgifterne. De forventede besparelser herved vil blive afsat på
tilskudsrammebevillingen, som undervisningsministeren kan disponere indenfor
til erhvervsrettet voksenuddannelse. Besparelsen planlægges udnyttet til at
sikre flere adgang ved eksisterende uddannelser/kurser, forsøgsmæssig
etablering af nye tilbud og til udviklingsomkostninger af forskellig type.
Til stk. 2
Der kan i medfør af denne bestemmelse tilbydes deltidsuddannelser og
enkeltfagskurser omfattet af denne lov efter Finansministeriets regler om
indtægtsdækket virksomhed. Det betyder, at institutionen kan opkræve fuld
deltagerbetaling, og at der ikke ydes finanslovbundet tilskud i medfør af
forslagets § 5. Lovforslagets øvrige bestemmelser om godkendelse m.v. finder
dog anvendelse. Godkendelse i henhold til forslagets § 2 er således en
forudsætning for, at de studerende kan opnå en nationalt godkendt eksamen.
Godkendelse er dog ikke nødvendig, såfremt institutionen allerede har fået
tilladelse til at tilbyde den pågældende uddannelse eller kursus.
Bestemmelsen tager sigte på, at f.eks. virksomheder skal kunne købe kurser
omfattet af lovforslaget til hold med medarbejdere mod fuld betaling.
Til § 9
Bestemmelsen giver mulighed for at opkræve betaling hos selvstuderende for
deltagelse i eksamen, jf. § 4. Der forudsættes ved tilmelding som privatist
ingen faglig bedømmelse af den studerendes sandsynlige mulighed for at bestå
eksamen, og der stilles heller ikke formelle adgangskrav.
Omkostningerne ved eksamen med deltagelse af ekstern censur kan være
relativt høje. Bestemmelsen har til formål at sikre, at alene studerende, der
har en rimelig chance for at bestå eksamen, tilmelder sig denne. Der
forudsættes ikke fastsat en øvre grænse for, hvor mange gange en studerende
som privatist kan melde sig til en eksamen.
Til § 10
Bestemmelsen, der bemyndiger undervisnings- og forskningsministeren til at
fastsætte særlige regler for styrelsen af deltidsuddannelser og
enkeltfagskurser, skal sikre, at der kan gennemføres en effektiv
undervisningstilrettelæggelse og en økonomisk styring af virksomheden i
overensstemmelse med brugernes behov og interesser.
Ved erhvervsskolerne vil Forslag til lov om erhvervsskoler entydigt
placere ansvaret for deltidsuddannelser og kurser hos skolens bestyrelse og
skoleleder. Denne styrelsesform vil kunne tilgodese brugerinteresserne inden
for såvel grunduddannelser som voksenuddannelser.
Tilsvarende styrelsesform kan ikke umiddelbart gennemføres ved højere
uddannelsesinstitutioner og andre institutioner med internt, kollegialt
selvstyre.
Voksne, erhvervsaktive uddannelsessøgende vil imidlertid sjældent have
mulighed for at deltage aktivt i arbejdet i studienævn, institutråd,
fakultetsråd og konsistorium, og deres tilknytning til
uddannelsesinstitutionen er typisk af kortere varighed end ved
fuldtidsstudierne. Fjernstuderende vil reelt være helt uden indflydelse i det
kollegiale styrelsessystem. Alligevel er det af særlig vigtighed for den
erhvervsaktive gruppe, at der er tale om en effektiv
undervisningstilrettelæggelse tilpasset deres behov, og at deltagerbetalingen
tilpasses den af brugerne ønskede undervisningsstandard. Derfor giver
bestemmelsen undervisnings- og forskningsministeren mulighed for at fravige
styrelseslovens bestemmelser.
En mulighed er f.eks., at der til styring af den virksomhed ved en
institution, som er omfattet af denne lov, udnævnes en administrativ
studieleder og en bestyrelse med repræsentanter for faglige og branchemæssige
organisationer. Bestyrelsens opgave vil være at fastlægge de overordnede
retningslinier for virksomheden, herunder budgettet og deltagerbetalingen,
mens studielederen inden for de retningslinier, der fastlægges af
bestyrelsen, skal tilrettelægge undervisningen i samarbejde med de berørte
institutter ved institutionen.
Etableringen af sådanne særlige styrelsesordninger vil blive forhandlet
med de pågældende institutioner.
Til § 11
Til stk. 2
Som en konsekvens af dette lovforslags tilskudsregler foreslås det, at
reglen i § 6, stk. 1, 2. pkt., i tilskudsloven for erhvervsskoler vedrørende
84 pct. tilskud ophæves.
Det foreslås endvidere, at § 3, stk. 2, i lov om videregående
teknikeruddannelser m.v ophæves. Ifølge denne bestemmelse kan undervisningen
i henhold til teknikerloven tilrettelægges på anden måde end som
heltidsundervisning. Dette er naturligvis i overensstemmelse med dette
lovforslag, men ifølge teknikerlovens § 15 afholdes udgifterne til
undervisningen i medfør af tilskudsloven for handelsskoler og tekniske
skoler. Formålet med en ophævelse af § 3, stk. 2, er at undgå en lovkonflikt
og at fastslå, at videregående teknikeruddannelser eller dele heraf, der
tilbydes på anden måde end som heltidsuddannelse, hører under bestemmelserne
i dette lovforslag og således får tilskud efter reglerne i dette.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 170 FORSLAG TIL LOV OM ÅBEN UDDANNELSE (ERHVERVSRETTET VOKSENUDDANNELSE) M.V. Retsinformation · 5. august 1993
- Om hospitalsbehandlinger udført af specialsygehuset ved levering mod vederlag i henhold til driftsoverenskomst indgået med regionen, er lønsumsafgiftspligtige… Landsskatteretten · 20. januar 2011
- Momsfritagelse – kompetencegivende uddannelse som psykoterapeut ikke fritaget for lønsumsafgift SKM-databasen · 28. april 2026
- D.B.2.3.4 Undtagelse 2: Voksen- og videreuddannelser Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- 1988 LSF 178 FORSLAG TIL LOV OM VOKSENUDDANNELSESSTØTTE Retsinformation · 2. juni 1989
- Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Retsinformation · 18. marts 2026