1992 LSF 170 FORSLAG TIL LOV OM ÅBEN UDDANNELSE (ERHVERVSRETTET VOKSENUDDANNELSE) M.V.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Formål
§ 1. Lovens formål er at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet
uddannelse til den voksne befolkning.
Stk. 2. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes
praktiske muligheder for at kombinere uddannelse og tilknytning til
arbejdsmarkedet enten ved
1) tilrettelæggelse på deltid for beskæftigede, herunder beskæftigede, der
modtager voksenuddannelsesstøtte, og ledige med rådighedsforpligtelse eller
ved
2) tilrettelæggelse på heltid for beskæftigede, herunder beskæftigede, der
modtager voksenuddannelsesstøtte eller er omfattet af arbejdsmarkedets
orlovsordninger, og ledige uden rådighedsforpligtelse under uddannelsen.
Stk. 3. Uddannelsesaktiviteterne skal ligge inden for
Undervisningsministeriets område.
Område
§ 2. Åben uddannelse er erhvervsrettede
1) deltidsuddannelser,
2) heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid,
3) enkeltfag,
4) korte kurser og
5) særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.
Stk. 2. Uddannelserne efter stk. 1, nr. 1 og 2, skal
tilrettelægges på deltid sådan, at uddannelserne kan følges af personer med
fuldtidsarbejde, jf. dog stk. 5. Deltagerne har krav på at kunne gennemføre
uddannelserne som enkeltfag. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til
voksnes forudsætninger. Hvis der er ledige pladser på en heltidsuddannelse,
kan uddannelsesinstitutionen dog indskrive deltagere på afgrænsede dele af
uddannelsen efter reglerne om åben uddannelse.
Stk. 3. Et enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en uddannelse,
hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i
Læs alt
øvrigt. Udbudet af enkeltfag skal tilrettelægges efter reglerne i stk. 2, jf.
dog stk. 5.
Stk. 4. Korte kurser efter stk. 1, nr. 4, er koncentrerede
undervisningsforløb af 1-8 ugers varighed omregnet til heltid, som
uddannelsesinstitutionen fastlægger frit efter lokalt behov inden for rammer
fastlagt af undervisningsministeren, jf. stk. 7.
Stk. 5. Uddannelsesinstitutionerne kan sammensætte
uddannelsesaktiviteter efter stk. 1, herunder i kombinationer, der udbydes på
heltid eller deltid i særligt tilrettelagte uddannelsesforløb af op til et
års varighed omregnet til heltid. Deltidsuddannelserne efter stk. 1, nr. 1,
kan ligeledes udbydes på heltid inden for denne tidsramme. I de særligt
tilrettelagte uddannelsesforløb kan korte kurser efter stk. 1, nr. 4, almen
voksenuddannelse og anden undervisning indgå med op til 1/3 af det samlede
uddannelsesforløb.
Stk. 6. Åben uddannelse kan tilrettelægges som fjernundervisning.
Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de
enkelte deltidsuddannelser efter stk. 1, nr. 1, og om de korte kurser efter
stk. 1, nr. 4, herunder om adgangskrav og udbud, jf. § 3, stk. 2.
Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om særligt
tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder om særskilt godkendelse af
uddannelsesforløb efter stk. 1, nr. 5.
Stk. 9. Undervisningsministeren kan fravige reglerne for
heltidsuddannelserne, herunder reglerne om adgangskrav, når de udbydes som
åben uddannelse, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.
Udbud m.v.
§ 3. En uddannelsesinstitutions udbud af åben uddannelse kan
omfatte alle de uddannelser, som institutionen er godkendt til at udbyde på
heltid, og enkeltfag fra disse uddannelser, medmindre undervisningsministeren
bestemmer andet. Undervisningsministeren kan bestemme, at
uddannelsesinstitutionerne kan udbyde andre uddannelser eller enkeltfag
herfra som åben uddannelse.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet,
der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet uddannelse, og
arbejdsmarkedsuddannelsescentre kan udbyde korte kurser efter § 2, stk. 1,
nr. 4, medmindre undervisningsministeren bestemmer andet.
Undervisningsministeren kan bestemme, at andre uddannelsesinstitutioner kan
udbyde korte kurser.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter en faglig vurdering af
kvaliteten bestemme, at den enkelte uddannelsesinstitution ikke kan udbyde en
uddannelsesaktivitet efter denne lov.
Stk. 4. Åben uddannelse kan ikke forbeholdes bestemte virksomheder
eller lignende, jf. dog § 4 om indtægtsdækket virksomhed.
Stk. 5. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter antallet af
uddannelsespladser ved åben uddannelse, jf. dog stk. 7.
Stk. 6. Udbud af åben uddannelse skal annonceres offentligt.
Undervisningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutionerne at anvende et
fælles informationssystem ved annoncering af udbud af åben uddannelse.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan pålægge
uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet at udbyde åben
uddannelse.
§ 4. Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde åben uddannelse som
indtægtsdækket virksomhed uden tilskud efter denne lov til virksomheder eller
lignende. Uddannelsesaktiviteten kan tilrettelægges efter aftale med den
eller de pågældende virksomheder.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne kan efter reglerne om
indtægtsdækket virksomhed frit udbyde efter- og videreuddannelse, der ikke er
omfattet af denne lov eller anden lovgivning.
Selvstuderende
§ 5. Enhver kan som selvstuderende aflægge prøver og deltage i
anden bedømmelse, der indgår i udbudt åben uddannelse, uden at have deltaget
i undervisningen, jf. dog stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne kan godkende, at
selvstuderende aflægger prøver og deltager i anden bedømmelse, der indgår i
andre uddannelser under Undervisningsministeriet.
Stk. 2. Prøver og anden bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for
selvstuderende. Prøverne m.v. aflægges ved de uddannelsesinstitutioner, der
udbyder uddannelserne.
Stk. 3. Selvstuderende kan ikke ved at benytte adgangen til at
aflægge prøver efter stk. 1 opnå flere eksamensforsøg end det antal, der
følger af reglerne for den enkelte uddannelse.
Tilskud m.v.
§ 6. Staten yder tilskud til delvis dækning af
undervisningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelse ved åben uddannelse,
jf. dog § 4 om indtægtsdækket virksomhed. Udbetaling af tilskuddet finder
sted efter undervisningsministerens nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Tilskuddet bestemmes på grundlag af det antal årselever
eller årsstuderende, som er indskrevet ved uddannelsesaktiviteterne. Det
gennemsnitlige tilskud pr. årselev eller årsstuderende fastlægges i de årlige
finanslove for større grupper af uddannelser og kurser.
Undervisningsministeren træffer beslutning om placering af de enkelte
uddannelser og kurser i grupper og om opgørelse af antallet af årselever
eller årsstuderende.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde bestemme,
at en åben uddannelse udbydes uden tilskud efter denne lov.
§ 7. Undervisningsministeren kan yde tilskud samt på vilkår
fastsat efter forhandling med finansministeren lån og statsgaranti for
oprettelse af lån til gennemførelsen af forsøgs- og udviklingsarbejde og til
køb af apparatur og undervisningsmateriel i forbindelse hermed.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
tildeling af tilskud efter stk. 1.
Deltagerbetaling
§ 8. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i
undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse. Betalingen omfatter det
antal eksamensforsøg, der er mulighed for efter reglerne for den enkelte
uddannelse, medmindre institutionen i vilkårene udtrykkeligt har fastsat, at
betalingen kun omfatter et lavere antal, dog mindst et forsøg.
§ 9. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling hos den
selvstuderende til dækning af udgifterne til afholdelse af prøve eller anden
bedømmelse efter § 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
beregningen af udgifterne.
§ 10. Uddannelsesaktiviteter efter denne lov kan ikke godkendes
som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte.
Forskellige bestemmelser
§ 11. Uddannelsesinstitutionerne skal ved udbud af
uddannelsesaktiviteter efter denne lov og ved fastsættelsen af vilkår for
deltagelse og betaling iagttage principperne for god markedsføringsskik og
ikke over for deltagerne fastsætte urimelige aftalevilkår.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionernes udbud af
uddannelsesaktiviteter efter denne lov som indtægtsdækket virksomhed må ikke
påføre andre ubillig priskonkurrence.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne må ikke med tilskud efter denne
lov udbyde en uddannelsesaktivitet, der påfører private initiativtagere ny
konkurrence. Dette gælder, hvor den private initiativtagers udbud af
uddannelsesaktiviteter hidtil har fundet sted uden konkurrence fra
uddannelsesaktiviteter finansieret helt eller delvis med offentlige midler.
§ 12. Undervisningsministeren nedsætter et nævn for udbud af
uddannelser efter denne lov til at påse, at § 11 ikke overtrædes.
Stk. 2. Nævnet består af en formand, der skal opfylde de
almindelige betingelser for at kunne blive udnævnt til dommer, og 3
medlemmer. Formanden og et medlem, der skal repræsentere
uddannelsesinstitutionerne under Undervisningsministeriet, udpeges af
undervisningsministeren. De to øvrige medlemmer udpeges af henholdsvis Dansk
Arbejdsgiverforening og Forbrugerrådet.
Stk. 3. Formanden og medlemmerne beskikkes af
undervisningsministeren for 4 år ad gangen. Der kan beskikkes stedfortrædere
for medlemmerne.
Stk. 4. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 5. Undervisningsministeren sørger for, at nævnet får den
nødvendige sekretariatsbistand og sagkyndige bistand.
Stk. 6. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 13. Spørgsmål om overtrædelse af § 11 kan indbringes for nævnet
af undervisningsministeren eller af private personer, virksomheder m.fl.
Stk. 2. Hvis nævnet finder, at § 11, stk. 1, er overtrådt, kan
nævnet give uddannelsesinstitutionen en advarsel, pålægge
uddannelsesinstitutionen at ændre markedsføring eller aftalevilkår eller
tilsidesætte indgåede vilkår.
Stk. 3. Hvis nævnet finder, at § 11, stk. 2, er overtrådt, kan
nævnet give uddannelsesinstitutionen pålæg om ændret prisberegning og
regnskabsføring. Nævnet kan nedlægge forbud mod en uddannelsesaktivitet, hvis
pålæg ikke overholdes.
Stk. 4. Hvis nævnet finder det sandsynliggjort, at § 11, stk. 3,
er overtrådt, bortfalder det ydede tilskud. Undervisningsministeren tager
stilling til, om bortfald af tilskud har virkning fra tilskudsårets
begyndelse.
Stk. 5. Uddannelsesinstitutionerne er forpligtede til at give
nævnet de fornødne oplysninger efter nævnets bestemmelse.
Stk. 6. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 14. Undervisningsministeren nedsætter et råd om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) med deltagelse af de berørte
organisationer, institutioner og myndigheder, herunder medlemmer efter
indstilling fra LO, DA, FTF, AC og SALA. Rådet for åben uddannelse er
rådgivende for undervisningsministeren i spørgsmål vedrørende åben uddannelse
og udtaler sig om sammensætningen af det samlede udbud af åben uddannelse ud
fra erhvervs-, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske vurderinger samt om
lovforslag og bekendtgørelser. Undervisningsministeren indhenter i øvrigt
rådets udtalelse i spørgsmål af principiel betydning for udbudet af åben
uddannelse.
Stk. 2. Rådet kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til
undervisningsministeren om spørgsmål, der efter rådets opfattelse har generel
eller principiel betydning for udbud, vilkår og afgrænsning af åben
uddannelse, herunder om kvaliteten af de korte kurser, jf. § 2, stk. 1, nr.
4, og de særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. § 2, stk. 1, nr. 5.
Stk. 3. Undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til
rådighed for rådet.
§ 15. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler for
uddannelsesinstitutionernes styrelse af åben uddannelse og kan fravige
styrelsesbestemmelser i anden lovgivning på Undervisningsministeriets område,
når formålet med denne lov gør det nødvendigt.
§ 16. Undervisningsministeren kan undlade at yde tilskud til åben
uddannelse, hvis ministeren finder det sandsynliggjort, at det ville være i
strid med loven.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan for uddannelsesinstitutioner
m.v., som ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler, som
ministeren har fastsat, tilbageholde tilskud eller lade tilskud helt
bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, jf. dog § 13, stk. 2 og 3.
Stk. 3. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende
tilskudsudbetalinger.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse
for lån og for opsigelse af garantitilsagn, jf. § 7.
§ 17. Undervisningsministeren kan fra private og selvejende
uddannelsesinstitutioner, der udbyder åben uddannelse, indhente
regnskabsmæssige oplysninger, der er attesteret af institutionens revisor.
§ 18. En institutions afgørelser efter denne lov eller efter
regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren,
jf. dog § 13, stk. 1.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
adgangen til at klage efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at afgørelser
ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Ikrafttræden m.v.
§ 19. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1994.
Stk. 2. Følgende love ophæves:
1) Lov nr. 271 af 6. juni 1985 om efteruddannelse (erhvervsrettede kurser
m.v.).
2) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse -
deltidsuddannelser og enkeltfagskurser), jf. lovbekendtgørelse nr. 682 af 29.
juli 1992.
Stk. 3. Tilsagte tilskud og indgåede aftaler i henhold til de
love, der er nævnt i stk. 2, gennemføres i overensstemmelse med de hidtil
gældende regler.
Stk. 4. Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt
i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
fastsat i medfør af denne lov.
§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Undervisningsmin. dep. 1.afd. j.nr. 1984-2622-10
Undervisningsmin. dep. 1. afd. j.nr. 1988-12102-3
Formål
§ 1. Lovens formål er at fremme et bredt udbud af erhvervsrettede
uddannelser på deltid og erhvervsrettede korte kurser til den voksne
befolkning.
Stk. 2. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes
forudsætninger og praktiske muligheder for at kombinere uddannelse og
erhverv.
Område
§ 2. Åben uddannelse er erhvervsrettede
1) deltidsuddannelser,
2) heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid og
3) korte kurser.
Stk. 2. Åben uddannelse skal tilrettelægges sådan, at
uddannelserne kan følges af personer med fuldtidsarbejde. Deltagerne har krav
på at kunne gennemføre uddannelserne efter stk. 1, nr. 1 og 2, som enkeltfag.
Stk. 3. Uddannelserne efter stk. 1, nr. 2, skal tilrettelægges på
deltid. Hvis der er ledige pladser på en heltidsuddannelse, kan
uddannelsesinstitutionen dog indskrive deltagere på enkeltfag eller på
afgrænsede dele af uddannelsen efter reglerne om åben uddannelse.
Stk. 4. Korte kurser efter stk. 1, nr. 3, er koncentrerede
undervisningsforløb af under 3 måneders varighed omregnet til heltid, som kan
tilrettelægges frit, herunder som heltidsundervisning.
Stk. 5. Åben uddannelse kan tilrettelægges som fjernundervisning.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om de enkelte deltidsuddannelser efter stk. 1, nr. 1, og om de korte
kurser efter stk. 1, nr. 3, herunder om adgangskrav, og kan fravige reglerne
for heltidsuddannelserne, herunder reglerne om adgangskrav, når de udbydes
som åben uddannelse, jf. stk. 1, nr. 2.
Udbud m.v.
§ 3. Uddannelsesinstitutioner under Undervisnings- og
Forskningsministeriet kan som åben uddannelse udbyde de samme uddannelser,
som institutionen udbyder på heltid, eller dele heraf, medmindre
undervisnings- og forskningsministeren bestemmer andet. Undervisnings- og
forskningsministeren kan bestemme, at uddannelsesinstitutionerne kan udbyde
andre uddannelser som åben uddannelse, og at uddannelsesinstitutioner uden
for Undervisnings- og Forskningsministeriets område kan udbyde åben
uddannelse.
Stk. 2. Åben uddannelse kan ikke forbeholdes bestemte virksomheder
eller lignende, jf. dog § 4 om indtægtsdækket virksomhed.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter antallet af
uddannelsespladser ved åben uddannelse, jf. dog stk. 5.
Stk. 4. Udbud af åben uddannelse skal annonceres offentligt.
Undervisnings- og forskningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutionerne
at anvende et fælles informationssystem ved annoncering af udbud af åben
uddannelse.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan pålægge
uddannelsesinstitutioner at udbyde åben uddannelse.
§ 4. Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde åben uddannelse som
indtægtsdækket virksomhed uden tilskud efter denne lov til virksomheder eller
lignende. Uddannelsen kan tilrettelægges efter aftale med den eller de
pågældende virksomheder.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne kan efter reglerne om
indtægtsdækket virksomhed frit udbyde efter- og videreuddannelse, der ikke er
omfattet af denne lov eller anden lovgivning.
Selvstuderende
§ 5. Enhver kan som selvstuderende aflægge prøver og deltage i
anden bedømmelse, der indgår i udbudt åben uddannelse, uden at have deltaget
i undervisningen, jf. dog stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne kan godkende, at
selvstuderende aflægger prøver og deltager i anden bedømmelse, der indgår i
andre uddannelser under Undervisnings- og Forskningsministeriet.
Stk. 2. Prøver og anden bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for
selvstuderende. Prøverne m.v. aflægges ved de uddannelsesinstitutioner, der
udbyder uddannelserne.
Stk. 3. Selvstuderende kan ikke ved at benytte adgangen til at
aflægge prøver efter stk. 1 opnå flere eksamensforsøg end det antal, der
følger af reglerne for den enkelte uddannelse.
Tilskud m.v.
§ 6. Staten yder tilskud til delvis dækning af
undervisningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelse ved åben uddannelse,
jf. dog § 4 om indtægtsdækket virksomhed. Udbetaling af tilskuddet finder
sted efter undervisnings- og forskningsministerens nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Tilskuddet bestemmes på grundlag af det antal årselever
eller årsstuderende, som er indskrevet ved uddannelserne og kurserne. Det
gennemsnitlige tilskud pr. årselev eller årsstuderende fastlægges i de årlige
finanslove for større grupper af uddannelser og kurser. Undervisnings- og
forskningsministeren træffer beslutning om placering af de enkelte
uddannelser og kurser i grupper og om opgørelse af antallet af årselever
eller årsstuderende.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige
tilfælde bestemme, at en åben uddannelse udbydes uden tilskud efter denne
lov.
§ 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan på vilkår fastsat
efter forhandling med finansministeren yde tilskud og lån samt statsgaranti
for oprettelse af lån til gennemførelsen af forsøgs- og udviklingsarbejde
samt til køb af apparatur og undervisningsmateriel i forbindelse hermed.
Deltagerbetaling
§ 8. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i
undervisningen inkl. prøver og anden bedømmmelse. Betalingen omfatter det
antal eksamensforsøg, der er mulighed for efter reglerne for den enkelte
uddannelse, medmindre institutionen i vilkårene udtrykkeligt har fastsat, at
betalingen kun omfatter et lavere antal, dog mindst et forsøg.
§ 9. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling hos den
selvstuderende til dækning af udgifterne til afholdelse af prøve eller anden
bedømmelse efter § 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om beregningen af udgifterne.
Forskellige bestemmelser
§ 10. Uddannelsesinstitutionerne skal ved udbud af
uddannelsesaktiviteter efter denne lov og ved fastsættelsen af vilkår for
deltagelse og betaling iagttage principperne for god markedsføringsskik og
ikke over for deltagerne fastsætte urimelige aftalevilkår.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionernes udbud af
uddannelsesaktiviteter efter denne lov som indtægtsdækket virksomhed må ikke
påføre andre ubillig priskonkurrence.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne må ikke med tilskud efter denne
lov udbyde en uddannelsesaktivitet, der påfører private initiativtagere ny
konkurrence. Dette gælder, hvor den private initiativtagers udbud af
uddannelsesaktiviteter hidtil har fundet sted uden konkurrence fra
uddannelsesaktiviteter finansieret helt eller delvist med offentlige midler.
§ 11. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et nævn for
udbud af uddannelser efter denne lov til at påse, at § 10 ikke overtrædes.
Stk. 2. Nævnet består af en formand, der skal opfylde de
almindelige betingelser for at kunne blive udnævnt til dommer, og 3
medlemmer. Formanden og et medlem, der skal repræsentere
uddannelsesinstitutionerne under Undervisnings- og Forskningsministeriet,
udpeges af undervisnings- og forskningsministeren. De to øvrige medlemmer
udpeges af henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening og Forbrugerrådet.
Stk. 3. Formanden og medlemmerne beskikkes af undervisnings- og
forskningsministeren for 4 år ad gangen. Der kan beskikkes stedfortrædere for
medlemmerne.
Stk. 4. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren sørger for, at
nævnet får den nødvendige sekretariatsbistand og sagkyndige bistand.
Stk. 6. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 12. Spørgsmål om overtrædelse af § 10 kan indbringes for nævnet
af undervisnings- og forskningsministeren eller af private personer,
virksomheder m.fl.
Stk. 2. Hvis nævnet finder, at § 10, stk. 1, er overtrådt, kan
nævnet give uddannelsesinstitutionen en advarsel, pålægge
uddannelsesinstitutionen at ændre markedsføring eller aftalevilkår eller
tilsidesætte indgåede vilkår.
Stk. 3. Hvis nævnet finder, at § 10, stk. 2, er overtrådt, kan
nævnet give uddannelsesinstitutionen pålæg om ændret prisberegning og
regnskabsføring. Nævnet kan nedlægge forbud mod en uddannelsesaktivitet, hvis
pålæg ikke overholdes.
Stk. 4. Hvis nævnet finder det sandsynliggjort, at § 10, stk. 3,
er overtrådt, bortfalder det ydede tilskud. Undervisnings- og
forskningsministeren tager stilling til, om bortfald af tilskud har virkning
fra tilskudsårets begyndelse.
Stk. 5. Uddannelsesinstitutionerne er forpligtede til at give
nævnet de fornødne oplysninger efter nævnets bestemmelse.
Stk. 6. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige
regler for uddannelsesinstitutionernes styrelse af åben uddannelse og kan
fravige styrelsesbestemmelser i anden lovgivning på Undervisnings- og
Forskningsministeriets område, når formålet med denne lov gør det nødvendigt.
§ 14. Undervisnings- og forskningsministeren kan undlade at yde
tilskud til åben uddannelse, hvis ministeren finder det sandsynliggjort, at
det ville være i strid med loven.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan for
uddannelsesinstitutioner m.v., som ikke følger bestemmelserne i denne lov
eller de regler, som ministeren har fastsat, tilbageholde tilskud eller lade
tilskud helt bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, jf. dog § 12,
stk. 2 og 3.
Stk. 3. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende
tilskudsudbetalinger.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse
for lån og for opsigelse af garantitilsagn, jf. § 7.
§ 15. En institutions afgørelser efter denne lov eller efter
regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren, jf. dog § 12, stk. 1.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at
afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Ikrafttræden m.v.
§ 16. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra den 1. august 1993.
Stk. 2. Følgende love ophæves:
1) Lov nr. 271 af 6. juni 1985 om efteruddannelse (Erhvervsrettede kurser
m.v.).
2) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse -
deltidsuddannelser og enkeltfagskurser), jf. lovbekendtgørelse nr. 682 af 29.
juli 1992.
Stk. 3. Tilsagte tilskud og indgåede aftaler i henhold til de
love, der er nævnt i stk. 2, gennemføres i overensstemmelse med de hidtil
gældende regler.
Stk. 4. Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt
i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
fastsat i medfør af denne lov.
§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Samordning af erhvervsrettede efter- og videreuddannelser
Lovforslaget samler området for lov nr. 271 af 6. juni 1985 om
efteruddannelse (Erhvervsrettede kurser m.v.) og lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse - deltidsuddannelser og enkeltfagskurser),
jf. lovbekendtgørelse nr. 682 af 29. juli 1992 (i det følgende omtalt som
henholdsvis efteruddannelsesloven og lov om åben uddannelse).
Baggrunden for lovforslaget er dels de erfaringer, der er gjort med
efteruddannelsesloven og lov om åben uddannelse, dels bestræbelserne på at
samordne efter- og videreuddannelserne på Arbejdsministeriets og
Undervisnings- og Forskningsministeriets områder.
Erfaringerne med de to love har vist, at det er hensigtsmæssigt at samle
voksen- og efteruddannelsesaktiviteter på Undervisnings- og
Forskningsministeriets område i en fælles lov. Samtidig foreslås den
eksisterende »tompladsordning« indplaceret i loven. Derved opnås,
at uddannelsesinstitutionerne på Undervisnings- og Forskningsministeriets
område kan udbyde alle typer erhvervsrettede voksenuddannelser fra de helt
korte kurser til lange uddannelser på deltidsbasis inden for samme
lovgivning. Hermed bliver lovgivningen mere overskuelig for både brugerne af
uddannelserne og de uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelserne.
Hovedformålet er at tilgodese det voksende behov for erhvervsrettet efter-
og videreuddannelse hos voksne på arbejdsmarkedet. Derfor er det et
hovedprincip, at disse uddannelser skal tilrettelægges sådan, at de kan
følges af personer med fuldtidsarbejde. Uddannelserne skal derfor udbydes på
deltid, og deltagerne har krav på at kunne tage uddannelserne som enkeltfag.
Helt korte kurser, f.eks. svarende til mange af de kurser, der hidtil er
udbudt i henhold til efteruddannelsesloven, kan dog udbydes som
heltidsundervisning, idet de på grund af deres korte varighed forudsættes at
kunne følges af fuldtidsbeskæftigede.
Med henblik på en bedre samordning af efter- og videreuddannelserne
nedsatte arbejdsministeren i oktober 1991 udvalget om samordning af den
erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats. Udvalget, der skulle
belyse mulighederne for en forbedret udnyttelse af de samlede ressourcer til
voksen- og efteruddannelse, afgav betænkning i maj 1992 (Betænkning nr. 1234
om samordning af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats).
Betænkningen indeholder en række forslag til reformer og bedre samordning
af efter- og videreuddannelserne.
Betænkningen anbefalede følgende vedrørende efteruddannelsesloven: »I
forbindelse med udmøntning af reformen på efteruddannelsesområdet, og den
arbejdsdeling mellem Arbejds- og Undervisningsministeriet, som reformen
indebærer, bør efteruddannelsesloven enten samles med de øvrige
efteruddannelsesprogrammer ved en overførsel til Arbejdsministeriet, eller
tages op til revision, med henblik på at indpasse aktiviteterne i denne lov
under hensyn til den samlede reform af efteruddannelserne. Det tillægges
afgørende vægt, at ordningens udviklingsorienterede linie bevares, og at der
fortsat afsættes centrale midler til udvikling af kurser for den af loven
omfattede målgruppe.
Udvalget skal i den forbindelse pege på, at der findes visse overlapninger
mellem Arbejdsministeriets ordning for VTP-kurser og
Undervisningsministeriets kurser i henhold til efteruddannelsesloven. Ved
udmøntningen af udvalgets reformforslag bør det derfor sikres, at de 2
ordninger tilpasses hinanden, samt at der generelt sker en vurdering af
samspillet mellem VTP-og IDV-ordningerne.«
Som nævnt taler de hidtidige - ikke mindst administrative - erfaringer med
efteruddannelsesloven for at slå denne lov sammen med lov om åben uddannelse.
Samtidig kan de behov for revision af efteruddannelsesloven, som der er peget
på i betænkning nr. 1234, tilgodeses.
Samordningen af disse efteruddannelsesaktiviteter på Arbejdsministeriets
og Undervisnings- og Forskningsministeriets områder opnås derfor ved, at
efteruddannelsesloven ophæves, og de aktiviteter under efteruddannelsesloven,
som ønskes videreført, indpasses i henholdsvis lov om åben uddannelse og lov
om arbejdsmarkedsuddannelser.
Først og fremmest sikres, som anbefalet i betænkning nr. 1234,
videreførelse af efteruddannelseslovens udviklingsorienterede linie ved, at
der i begge de to love skabes hjemmel til at yde tilskud til udvikling af
efteruddannelserne.
Hovedprincippet i lovforslaget er i øvrigt, at der i loven om åben
uddannelse indarbejdes hjemmel til som åben uddannelse at videreføre de
kursusaktiviteter, som hidtil har været afholdt med hjemmel i
efteruddannelsesloven.
Intentionen bag omlægningen er, at der kan videreudvikles et fleksibelt og
markedsbaseret udbud af erhvervsrettede uddannelsestilbud for voksne i
erhverv. Systemet er baseret på, at der kræves deltagerbetaling, og at der
ikke ydes uddannelsesstøtte under åben uddannelse. Hermed er der mulighed
for, at uddannelsesinstitutionerne meget selvstændigt kan styre udbuddet, og
at efterspørgslen kan imødekommes inden for begrænsede tilskudsrammer.
Lovforslaget lægger op til en ændret arbejdsdeling. Undervisnings- og
Forskningsministeriets kompetence begrænses til det uddannelsesmæssige og
økonomien. Samtidig får uddannelsesinstitutionerne større frihed til at
tilrettelægge åben uddannelse. Der er efter forslaget krav om ekstern censur
på åben uddannelse i samme omfang, som det følger af reglerne for den
pågældende uddannelse, ligesom institutionerne med bevarelse af kravet om, at
undervisningen skal kunne følges af personer med fuldtidsarbejde, får større
frihed til at placere undervisningen. Institutionerne bestemmer også selv,
hvordan de vil tilrettelægge eventuel fjernundervisning.
Hvor uddannelsesinstitutionerne uden tilskud »sælger«
uddannelsesaktiviteter som indtægtsdækket virksomhed, sker dette uden
indblanding fra ministeriet.
Fremtidig rådgivningsstruktur
Efteruddannelsesrådet, som er oprettet i henhold til
efteruddannelsesloven, foreslås samtidig nedlagt. Rådet har spillet en vigtig
rolle i forbindelse med spørgsmålet om, hvilke uddannelsesområder indsatsen
skulle rettes imod. Især har rådet i de første år efter lovens ikrafttræden
rådgivet om den udviklingsorienterede indsats.
I de senere år er rådgivningen om anvendelsen af udviklingsmidlerne
overgået til en ekspertgruppe og et antal indsatsgrupper, der er udpeget af
undervisnings- og forskningsministeren til dette formål. Samtidig er behovet
for rådgivning om fordelingen af tilskuddene til drift af
efteruddannelseskurser stort set bortfaldet.
Grundtanken bag lovforslaget er, at de eksisterende erhvervsrettede
kompetencegivende uddannelser og dele deraf tilrettelægges sådan, at også
voksne på arbejdsmarkedet kan deltage i dem. Derfor bør rådgivningen om
efteruddannelse på Undervisnings- og Forskningsministeriets område gives af
de samme rådgivende organer, som rådgiver om de ordinære kompetencegivende
uddannelser, dvs. primært Erhvervsuddannelsesrådet, Teknikerrådet samt
uddannelsesrådene for de videregående uddannelser.
Af disse grunde er der ikke længere på Undervisnings- og
Forskningsministeriets område behov for et særligt rådgivende organ alene for
erhvervsrettet efteruddannelse, og Efteruddannelsesrådet forslås derfor
nedlagt.
Nævn for markedsførings- og konkurrencespørgsmål
I forbindelse med den ændrede arbejdsdeling foreslås det også, at en række
spørgsmål af privatretlig karakter i forbindelse med udbuddet af åben
uddannelse henlægges til et særligt nævn. Nævnet vil også kunne rådgive
undervisnings- og forskningsministeren om afgrænsningen mellem den
statsstøttede og den privat finansierede efteruddannelsesvirksomhed.
Med indførelsen af åben uddannelse blev der skabt et nyt
uddannelsesmarked, hvor uddannelsesinstitutionerne har fået en ny rolle som
udbydere af tjenesteydelser til private ofte i konkurrence med andre
uddannelsesinstitutioner og til dels også i konkurrence med private
kursusudbydere. For at dette marked skal fungere, er det vigtigt, at
konkurrencen finder sted på lige vilkår, og at forbrugerne af åben uddannelse
kan træffe deres valg på grundlag af gennemsigtige vilkår.
Deltagerbetalingen betyder samtidig, at der er etableret et egentligt
aftaleforhold mellem uddannelsesinstitutionen og deltageren, og deltageren
har som den usagkyndige og som forbruger behov for og krav på samme
forbrugerbeskyttelse, som kendes ved udbud af andre ydelser til private.
Erfaringerne har vist, at uddannelsesinstitutionerne i nogle tilfælde har
haft vanskeligheder ved at fastsætte rimeligt afbalancerede vilkår for
deltagelse i åben uddannelse. Der har f.eks. været tilfælde, hvor deltagerne
er blevet bundet over en årrække uden mulighed for opsigelse, og tilfælde,
hvor kursusstedet er blevet flyttet fra en by til en anden, uden at
deltagerne af den grund fik lov til at træde tilbage eller få deres penge
igen. Ministeriet har selvfølgelig som klageinstans påtalt sådanne
aftalevilkår, men det må erkendes, at sagernes privatretlige karakter ikke
gør Undervisnings- og Forskningsministeriet til en oplagt klageinstans.
Det foreslås derfor, at der nedsættes et nævn, der kan træffe afgørelse i
sager om principperne for markedsføring og aftalevilkår ved udbud af åben
uddannelse. Nævnet skal samtidig tage sig af andre konkurrencemæssige
spørgsmål. Nævnet kan således give pålæg, hvor uddannelsesinstitutionerne
udbyder uddannelse som indtægtsdækket virksomhed uden at iagttage
budgetvejledningens regler. På denne måde sikres det, at
uddannelsesinstitutionerne ikke udbyder til underpris ved skjult finansiering
gennem offentlige midler.
Endelig kan ministeriet ikke give tilskud til en uddannelsesaktivitet,
hvor nævnet finder det sandsynliggjort, at uddannelsesaktiviteten hidtil har
været udbudt af private uden konkurrence fra det offentlige. Hensigten med
loven har været at øge mulighederne for erhvervsrettede uddannelser og kurser
for den voksne befolkning; ikke at det offentlige skulle finansiere den
uddannelsesaktivitet, der hidtil er foregået i privat regi. Det ville heller
ikke være rimeligt, om uddannelsesinstitutionerne ved hjælp af offentlige
tilskud kunne udkonkurrere private kursusudbydere, der dermed mistede deres
erhverv.
Nævnet overtager efter forslaget undervisnings- og forskningsministerens
kompetence til at afgøre, om en åben uddannelse påfører det private
kursusmarked ubillig konkurrence, jf. tekstanmærkning nr. 110 ad § 20.12.22.
Åben uddannelse på finansloven for 1993.
Nogle af de forhold, som nævnet kan tage stilling til, er i princippet
allerede omfattet af konkurrenceloven og markedsføringsloven. Når nævnet
alligevel foreslås oprettet, er det fordi de nævnte love ikke er fuldt
dækkende på dette område, og fordi det foreslåede nævn kan opbygge en særlig
ekspertise på det uddannelsesmæssige område. Deltagerne er således ikke
omfattet af gældende lovgivnings definition af forbrugere, ligesom
markedsføringsloven ikke altid vil kunne finde anvendelse på udbuddet af åben
uddannelse, og Konkurrencerådet ikke har sanktionskompetence over for
offentlig virksomhed. Hvis Konkurrencerådet retter henvendelse til
undervisnings- og forskningsministeren om udbuddet af åben uddannelse, vil
det være op til nævnet at træffe afgørelse om de fornødne sanktioner, jf.
lovforslagets § 12.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget medfører en forenkling af reglerne i forhold til
efteruddannelsesloven og lov om åben uddannelse under eet. Udgifterne ved
etablering af det nævn, som foreslås nedsat i § 11, finansieres inden for den
samlede finanslovsbevilling til åben uddannelse og skønnes ikke at overstige
de nuværende udgifter til rådgivende organer.
Der forventes i øvrigt inden for den samlede finanslovsbevilling på
finansloven for 1993 en stigende uddannelsesaktivitet, der understøttes af
lovforslaget, og der tilsigtes gradvis en omprioritering inden for
bevillingen, således at tilskuddene til uddannelses- og kursusaktiviteter
opprioriteres i forhold til tilskud til udviklingsaktiviteter.
Tilskudsordningen til »tompladsstuderende«, jf. lovforslagets § 2,
stk. 3, forventes at kunne finansieres inden for den samlede bevilling.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Bortset fra nogle redaktionelle ændringer svarer stk. 1 til § 1, stk. 1, i
den nuværende lov om åben uddannelse med den væsentlige tilføjelse, at
»korte kurser«, dvs. kurser, som hidtil har været udbudt i henhold
til efteruddannelsesloven, er medtaget i formålsbestemmelsen om åben
uddannelse. Der henvises nærmere til bemærkningen til § 2, stk. 4, hvoraf det
bl.a fremgår, at målgruppen for de korte kurser er gruppen mellem faglærte og
personer med en lang videregående uddannelse, som f.eks. har behov for
tværgående kurser som led i fælles efteruddannelse.
Det drejer sig fortsat om uddannelser og kurser, som giver
erhvervskompetence enten selvstændigt eller i forbindelse med
erhvervsarbejde, herunder også hhx og htx, men ikke det almene gymnasium og
hf. De korte kurser kan dog på grund af deres varighed kun supplere,
ajourføre eller understøtte en faktisk erhvervskompetence.
Stk. 2 svarer til § 1, stk. 2, i den nuværende lov om åben uddannelse,
bortset fra en mindre redaktionel ændring.
Til § 2
Bestemmelsen er ny i sin formulering og definerer i stk. 1, hvad der
forstås ved åben uddannelse. Definitionen svarer til det nuværende udbud af
åben uddannelse suppleret med de korte kurser, jf. ovenfor.
I definitionen af åben uddannelse som deltidsuddannelser og
heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid ligger der ikke noget krav om, at
uddannelsesinstitutionen altid skal udbyde en samlet uddannelse.
Institutionen kan vælge kun at udbyde dele af en eksisterende
heltidsuddannelse.
Stk. 2., 1. pkt., om at åben uddannelse skal tilrettelægges sådan, at
uddannelsen kan følges af personer med fuldtidsarbejde, svarer til § 2, stk.
2, 1. pkt., i den nuværende lov om åben uddannelse. Fortolkningen af den
nuværende bestemmelse har været restriktiv, idet det har været forudsat, at
kun undervisning uden for normal arbejdstid kunne godkendes som åben
uddannelse, medmindre det drejede sig om personer med aftenarbejde eller
lignende. Hovedreglen er fortsat, at undervisningen skal ligge uden for
normal arbejdstid, men der vil også være mulighed for at følge enkelte
undervisningstimer om ugen inden for den normale arbejdstid, i det omfang
arbejdsgivere sædvanligt giver tilladelse til arbejdstidsforskydninger eller
fleksibel arbejdstilrettelæggelse.
For så vidt angår de korte kurser, fremgår det af stk. 4, at de kan
tilrettelægges som heltidsundervisning, hvilket på grund af kursernes korte
varighed er foreneligt med et fuldtidsarbejde, jf. nærmere nedenfor.
I stk. 2, 2. pkt., slås det fast, at deltagerne har krav på at kunne
gennemføre åben uddannelse som enkeltfag. Dette gælder dog ikke de korte
kurser, som typisk ikke kan opdeles i enkeltfag. Ved enkeltfag forstås en
fagligt afgrænset del af uddannelsen, hvortil der er knyttet en prøve,
eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt.
I stk. 3, 1. pkt., præciseres det, at heltidsuddannelser, der udbydes som
åben uddannelse, skal tilrettelægges på deltid. Det betyder i princippet, at
tilrettelæggelsen af uddannelsen som åben uddannelse skal ske adskilt fra
heltidsuddannelsen, men som det fremgår af 2. pkt., hindrer det ikke, at
institutionerne kan udnytte ledig kapacitet på heltidsuddannelsen. Det er dog
en forudsætning, at der kun er tale om indskrivning på enkeltfag eller
afgrænsede dele af uddannelsen. Det er således ikke hensigten, at der for den
pågældende bliver tale om en heltidsuddannelse, og indskrivning under åben
uddannelse vil ikke berettige deltagerne til at modtage statens
uddannelsesstøtte.
Allerede i dag er der på en række uddannelsessteder tradition for, at
»tompladsstuderende« kan følge undervisningen på
heltidsuddannelsen, hvis der er ledig plads på det pågældende hold eller fag.
Tompladsordningen er f.eks. udbredt på de humanistiske uddannelser på
universiteterne. Det har været en forudsætning for ordningen, at
institutionerne ikke fik bevillinger til disse studerende. Det har imidlertid
ved opgørelsen af ressourcebelastende studerende vist sig vanskeligt at
adskille tompladsstuderende fra ordinære studerende. Omvendt har
institutionerne ikke noget incitament til at udbyde ledige pladser, selv om
der faktisk er plads til enkeltfagsstuderende på et hold. Bl.a. også derfor
foreslås det, at reglerne om åben uddannelse, herunder reglerne om tilskud og
deltagerbetaling, også kommer til at omfatte studerende på tompladsordningen.
Herved får institutionerne gennem tilskud og deltagerbetaling et incitament
til udbud af ledige pladser på ordinære hold og hermed til en bedre
udnyttelse af undervisningskapaciteten. Ved indførelse af deltagerbetaling
sidestilles tompladsstuderende med andre deltidsstuderende, hvilket medfører
et begrænset tilskudsbehov. Indskrivningen under ordningen vil kun kunne
omfatte enkelte fag eller afgrænsede dele af en uddannelse, dvs. f.eks.
sidefag eller liniefag, men ikke en fuld uddannelse som f.eks en
bacheloruddannelse.
I stk. 4 beskrives de korte kurser, som hidtil har været udbudt i henhold
til efteruddannelsesloven. Det slås fast, at de har en varighed af under 3
måneder omregnet til heltid, og at de kan tilrettelægges frit, bl.a. som
heltidsundervisning. Der er i princippet tale om de samme kurser, som er
beskrevet i bekendtgørelse nr. 448 af 4. juni 1992 om efteruddannelse, dvs.
erhvervsrettede kurser med primært sigte på den private sektor, typisk af op
til nogle ugers varighed. Kurserne retter sig især mod behovet i små og
mellemstore virksomheder og mod gruppen mellem faglærte og personer med en
lang videregående uddannelse, men vil også kunne udbydes på tværs af
personalekategorier, som har behov for fælles efteruddannelse, f.eks. i
forbindelse med indførelse af ny teknologi og ændret arbejdstilrettelæggelse.
Det er ikke hensigten med denne bestemmelse at udbyde uddannelser, som er
omfattet af lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
Beskrivelsen i § 2, stk. 1 og 4, af åben uddannelse som deltidsuddannelser
eller korte kurser under 3 måneder omregnet til heltid indebærer, at der ikke
kan ydes statens uddannelsesstøtte til deltagere i åben uddannelse.
I stk. 6 er der en bemyndigelse for undervisnings- og forskningsministeren
til at udstede regler om bl.a. de enkelte deltidsuddannelser. Rådgivningen
herom gives af de samme rådgivende organer, som rådgiver om de ordinære
kompetencegivende uddannelser, dvs. primært Erhvervsuddannelsesrådet,
Teknikerrådet og uddannelsesrådene for de videregående uddannelser. Det
drejer sig om regler om indhold, eksamen, adgangskrav m.v. svarende til
regler for heltidsuddannelserne. For så vidt angår heltidsuddannelser, der
udbydes på deltid som åben uddannelse, vil de regler, som gælder for
heltidsuddannelsen, også gælde, når uddannelsen udbydes som åben uddannelse.
Der kan imidlertid være behov for at fravige disse regler. F.eks. kan det for
heltidsuddannelser med indbygget praktik være ønskeligt, at studerende på
åben uddannelse kan opfylde praktikkravene fleksibelt, f.eks. gennem
forudgående erhvervserfaring suppleret med korte værkstedskurser.
For de korte kursers vedkommende er der også en bemyndigelse for
undervisnings- og forskningsministeren til at fastsætte nærmere regler. Der
vil som hidtil være tale om et selvstændigt samlet regelsæt med rammeregler
for kursusvirksomheden.
For så vidt angår optagelse til åben uddannelse, skal
uddannelsesinstitutionerne sikre, at ansøgerne har kvalifikationer til at
gennemføre uddannelsen, herunder reelle kvalifikationer. Udgangspunktet er
adgangskrav svarende til heltidsuddannelsen, men reelle kvalifikationer bør
naturligvis tælle med hos voksne og skal indgå i institutionernes vurdering.
Til § 3
Som det fremgår af stk. 1, er det hovedreglen, at uddannelsesinstitutioner
under Undervisnings- og Forskningsministeriet som åben uddannelse frit kan
udbyde de samme uddannelser, som institutionen udbyder på heltid, eller dele
heraf. Dette svarer til, hvad Undervisnings- og forskningsministeren for
tiden har godkendt under den nuværende lov om åben uddannelse. Den hidtidige
undtagelse, for så vidt angår praktik og skolepraktik, vil blive opretholdt.
I øvrigt er det tanken at opretholde den nuværende praksis, så længe det
skønnes fagligt og økonomisk forsvarligt. Der kan dog være tilfælde, hvor de
økonomiske forudsætninger eller arbejdsmarkedsbehovet for at udbyde en
uddannelse som åben uddannelse ikke længere er til stede. I så fald vil
undervisnings- og forskningsministeren kunne nedlægge aktiviteten med respekt
af indgåede aftaler og uddannelsesinstitutionernes igangværende planlægning.
Der kan også være tilfælde, hvor en uddannelsesaktivitet udbudt som åben
uddannelse ikke opfylder de fornødne kvalitetskrav eller ikke har det
erhvervsrettede sigte, som er lovens formål. I sådanne tilfælde vil
undervisnings- og forskningsministeren kunne nedlægge aktiviteten med
relativt kort varsel.
I henhold til stk. 1, 2. pkt., kan undervisnings- og forskningsministeren
bestemme, at uddannelsesinstitutionerne kan udbyde andre uddannelser som åben
uddannelse, og at uddannelsesinstitutioner uden for Undervisnings- og
Forskningsministeriets område kan udbyde åben uddannelse. Tilladelser kan
omfatte hele uddannelser eller dele heraf. Tilladelser vil kunne
tilbagekaldes under samme betingelser som beskrevet ovenfor.
Stk. 2 er ny, men var en forudsætning allerede ved udfærdigelsen af den
nuværende lov om åben uddannelse. Der har imidlertid vist sig at være behov
for i loven at fastslå, at uddannelser, som udbydes til ansatte i bestemte
virksomheder eller lignende, ikke opfylder betingelserne for at modtage
tilskud efter reglerne om åben uddannelse. Hvis en uddannelsesinstitution
ønsker at udbyde åben uddannelse til ansatte i en eller flere bestemte
virksomheder, skal det ske efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, jf. §
4 i lovforslaget.
Bestemmelsen medfører, at det er en tilskudsbetingelse, at
uddannelsesinstitutionerne ikke kræver, at deltagerne har et bestemt
ansættelsesforhold eller, hvor der er begrænset kapacitet, udvælger ansøgere
ud fra deres aktuelle ansættelsesforhold. Bestemmelsen medfører også, at
tilskudsbestemmelserne ikke omfatter kurser eller lignende, der er forbeholdt
offentligt ansatte.
Stk. 3, som er ny, fastslår, at det er uddannelsesinstitutionerne selv,
der fastsætter, hvor mange der kan optages på den pågældende uddannelse.
Stk. 4 er ny og fastslår, at uddannelsesudbud med tilskud i henhold til
denne lov skal annonceres af uddannelsesinstitutionerne på en sådan måde, at
potentielle ansøgere kan få kendskab til udbuddet. Endvidere kan
undervisnings- og forskningsministeren pålægge institutionerne at anvende et
fælles informationssystem.
Stk. 5 svarer til § 2, stk. 3, sidste pkt., i den nuværende lov om åben
uddannelse.
Til § 4
Bestemmelsen erstatter § 8, stk. 2, i den nuværende lov om åben uddannelse
og præciserer i stk. 1, at en eller flere virksomheder eller lignende, som
ønsker et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb, kan rekvirere åben
uddannelse efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed uden tilskud efter
denne lov. Formuleringen »virksomheder eller lignende« indebærer,
at f.eks. private firmaer, offentlige institutioner og andre »juridiske
personer« er omfattet af bestemmelsen. Der er dog ikke noget i vejen
for, at udefra kommende enkeltpersoner kan deltage i den pågældende
virksomheds (rekvirentens) uddannelsesforløb, forudsat virksomheden
accepterer det, og det er mod fuld betaling til uddannelsesinstitutionen
efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Der vil typisk være tale om en
privat virksomhed eller brancheforening, som ønsker et særligt tilrettelagt
undervisningsforløb for sine medarbejdere eller ansatte ved virksomheder
inden for branchen. Men bestemmelsen tænkes også anvendt af offentlige
rekvirenter, f.eks. kommuner og arbejdsmarkedsmyndigheder, som kan rekvirere
undervisning med henblik på godkendelse som UTB-kursus eller godkendelse af
andre særlige undervisningsforløb for ledige. Ordningen vil også være
velegnet i forbindelse med bevilling af voksenuddannelsesstøtte.
Undervisningen kan tilrettelægges efter virksomhedens eller rekvirentens
behov, herunder f.eks. som heltidsundervisning. Den frie tilrettelæggelse
gælder i princippet også for uddannelsens faglige indhold, adgangskrav og
eksamensform, men det er klart, at der ikke kan udstedes sædvanligt
eksamensbevis, hvis uddannelsesforløbet ikke har samme niveau og samme
niveausikring, som er forudsat efter uddannelsesreglerne.
Stk. 2 svarer til § 3 i den nuværende efteruddannelseslov.
Uddannelsesinstitutionerne kan frit udbyde efter- og videreuddannelse efter
reglerne om indtægtsdækket virksomhed, dvs. også til enkeltpersoner og ikke
begrænset til virksomheder eller lignende, som det er tilfældet i stk. 1. Ved
efter- og videreuddannelse forstås i denne forbindelse
uddannelsesaktiviteter, som ligger uden for begrebet åben uddannelse, således
som det er defineret i lovforslagets § 2, og uden for de regler, som
undervisnings- og forskningsministeren eller andre ministre fastsætter for
uddannelse. Der skal altså være tale om nye uddannelsesaktiviteter, der ikke
er omfattet af offentlig regulering. Der kan f.eks. være tale om specielle
ingeniørkurser, der rekvireres som efteruddannelseskurser på teknika, men som
ikke er udbudt som åben uddannelse, og som ikke indgår i teknikas
statsstøttede eller statsanerkendte uddannelsestilbud. Efter reglerne om
indtægtsdækket virksomhed skal der imidlertid være tale om en
uddannelsesaktivitet, som er en naturlig udløber af institutionens ordinære
virksomhed.
Til § 5
Bortset fra nogle redaktionelle ændringer svarer bestemmelsen til § 4 i
den nuværende lov om åben uddannelse. Dog er kompetencen til at godkende, at
de selvstuderende kan deltage i prøver m.v. på andre uddannelser end åben
uddannelse, udlagt til uddannelsesinstitutionerne i stk. 1, 2. pkt.
Det har hidtil været forudsat, at der ikke kan fastsættes begrænsninger i
det antal gange, en selvstuderende kan melde sig til eksamen. Dette fremgår
også af den nuværende bekendtgørelse om åben uddannelse. Det har imidlertid
vist sig, at ordningen for selvstuderende kan benyttes af studerende, der
forgæves har udnyttet samtlige eksamensforsøg, som reglerne for den
pågældende uddannelse giver mulighed for. Herved stilles den selvstuderende
betydelig bedre end andre studerende. Det foreslås derfor i stk. 3, at
selvstuderende bliver omfattet af reglerne om antal eksamensforsøg i den
enkelte uddannelse. Det betyder, at alle får samme antal eksamensforsøg,
uanset måden man har indstillet sig til eksamen på de enkelte gange (som
heltidsstuderende, på åben uddannelse eller som selvstuderende).
Til § 6
Bestemmelsen svarer i princippet til § 5 i den nuværende lov om åben
uddannelse, bortset fra at det i stk. 3 bestemmes, at undervisnings- og
forskningsministeren i særlige tilfælde kan bestemme, at åben uddannelse kan
udbydes uden statstilskud. Det betyder, at undervisnings- og
forskningsministeren i særlige tilfælde kan udstede regler om en
deltidsuddannelse, som finansieres af andre myndigheder eller af deltagernes
arbejdsgivere. Det sikres hermed, at der bliver tale om en anerkendt,
kompetencegivende uddannelse ved en offentlig uddannelsesinstitution.
Socialministeriet yder f.eks. støtte til et forsøg med en
overbygningsuddannelse på socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg
Universitetscenter.
Det er forudsat, at åben uddannelse for fremtiden er omfattet af
bloktilskudsbestemmelsen i lov om erhvervsskoler, lov om universiteter og
eventuelle andre tilsvarende bestemmelser i anden institutionslovgivning. Det
betyder, at institutionerne selvstændigt kan bestemme udgiftsniveau og som
hidtil deltagerbetalingen uden at være bundet til, at de enkelte uddannelser
og kurser skal balancere økonomisk. Der kan således både kalkuleres med
underskud og overskud ved de enkelte aktiviteter inden for institutionens
samlede budget. Til gengæld giver den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 11 om etablering af et nævn deltagerne en ny brugerbeskyttelse.
Til § 7
Bestemmelsen svarer til § 6 i den nuværende lov om åben uddannelse,
bortset fra nogle redaktionelle ændringer. Dog er der også indføjet en
bestemmelse om ydelse af statsgaranti for oprettelse af lån. Denne
bemyndigelse har hidtil været optaget på finansloven, jf. tekstanmærkning nr.
107 ad § 20.12.22. Åben uddannelse på finansloven for 1993. Bestemmelsen
omfatter også de udviklingsaktiviteter, som hidtil har været omfattet af
efteruddannelsesloven. Der vil fortsat kunne afsættes væsentlige midler, men
der vil som forudsætning blive lagt vægt på, om effekten af
udviklingsindsatsen er tilstrækkelig til at begrunde de offentlige tilskud
til formålet.
Tilskud forudsætter en væsentlig medfinansiering, herunder eventuelt i
form af lån.
Til § 8 og § 9
§ 8 om deltagerbetaling erstatter § 8, stk. 1, i den nuværende lov om åben
uddannelse. Deltagerne forudsættes selv at betale de nødvendige
undervisningsmidler, eller betaling herfor kan medregnes fuldt ud i
deltagerbetalingen.
Spørgsmålet om, hvor mange eksamensforsøg der er inkluderet i
deltagerbetalingen, har givet anledning til en del problemer i praksis.
Uddannelsesreglerne giver som hovedregel deltagerne mulighed for at deltage 2
gange i samme eksamen med mulighed for 3. gangsdispensation. Det har været et
spørgsmål, om dette var en absolut regel for, hvor mange gange man som
studerende kunne indstille sig til samme prøve, eller en regel, der også
normerede, hvad den oprindelige deltagerbetaling omfatter. Med den foreslåede
præcisering i § 8, 2. pkt., omfatter den oprindelige deltagerbetaling alle de
mulige eksamensforsøg, medmindre uddannelsesinstitutionen i
betalingsvilkårene udtrykkeligt har fastsat, at der betales for et lavere
antal eksamensforsøg. Deltagerbetalingen kan naturligvis ikke omfatte et
lavere antal end et faktisk eksamensforsøg, dvs. ordinær eksamen og eventuel
sygeeksamen. Reglen vil ikke kunne føre til urimelige resultater, da et
lavere antal eksamensforsøg bør afspejle sig i en lavere pris. Nævnet vil
desuden efter lovforslagets § 12, stk. 1, kunne gribe ind, hvis
uddannelsesinstitutionerne ikke udtrykkeligt har oplyst deltagerne om
antallet af eksamensforsøg.
Spørgsmålet skal også ses i sammenhæng med lovforslagets § 9 om betaling
som selvstuderende. Selvstuderende betaler for et eksamensforsøg inkl.
eventuel sygeeksamen. Hvor deltagerbetalingen kun har omfattet et
eksamensforsøg, har deltageren, der ikke består, haft valget mellem at gå op
som selvstuderende eller at melde sig til et nyt undervisningsforløb med et
eksamensforsøg. I de fleste tilfælde ville det være oplagt for deltageren at
indstille sig som selvstuderende, men fordi man som selvstuderende betaler de
fulde omkostninger ved eksamen, medens deltagelsen i et samlet
undervisningsforløb delvis dækkes af statstilskud, har det i praksis for den
enkelte deltager været billigere at tilmelde sig et nyt undervisningsforløb.
Dette er derimod fra en samfundsøkonomisk synsvinkel i de fleste tilfælde et
værdispild. Derfor er der i forslaget til § 9 en hjemmel for undervisnings-
og forskningsministeren til at fastsætte regler for
uddannelsesinstitutionernes beregning af udgifterne ved deltagelse som
selvstuderende.
Til § 10
Bestemmelsens formål er tosidet, dels skal den sikre, at deltagerne får en
beskyttelse, der svarer til, hvad der gælder i anden forbrugerlovgivning,
dels skal den beskytte markedet mod illoyal konkurrence gennem utilsigtet
offentlig finansiering. Beskyttelsen efter stk. 3 omfatter alene et allerede
eksisterende privat udbud. Private initiativtagere, der går ind på et marked,
hvor der allerede findes en tilsvarende uddannelsesaktivitet finansieret helt
eller delvist med offentlige midler, må tåle denne konkurrence. Der henvises
i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Henvisningerne til »principperne for god markedsføringsskik«,
»urimelige aftalevilkår« og »ubillig priskonkurrence« er
retlige standarder, som vil blive udfyldt af nævnets praksis og den praksis,
der gælder for anden forbruger-, markedsførings- og konkurrenceregulering.
Til § 11
Nævnet foreslås sammensat med en formand, der skal opfylde betingelserne
for at kunne blive udnævnt som dommer, en repræsentant for Forbrugerrådet, en
repræsentant for uddannelsesinstitutionerne under Undervisnings- og
Forskningsministeriet og en repræsentant for de private kursusudbydere
udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening. I tilfælde af stemmelighed vil
formandens stemme være afgørende. Undervisnings- og Forskningsministeriet
stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet eller afholder udgifterne
til sekretariatsbistand i andet regi.
Til § 12
Sager kan rejses over for nævnet af undervisnings- og forskningsministeren
eller af private, det være sig deltagere i åben uddannelse eller private
kursusudbydere. Uddannelsesinstitutionerne må rette henvendelse til
ministeriet, hvis de ønsker en sag rejst over for nævnet.
I sager om dårlig markedsføring eller ubillige aftalevilkår kan nævnet
dels påtale forholdet over for uddannelsesinstitutionen, dels give pålæg om
ændringer i den fremtidige markedsføring eller i de fremtidige aftalevilkår.
I konkrete klagesager kan nævnet også gå ind og tilsidesætte et aftalevilkår,
ligesom nævnet kan tage stilling til vedtagelsesspørgsmål.
I sager om ubillig priskonkurrence kan nævnet give pålæg om ændret
prisberegning eller ændret regnskabsføring. Herved kan nævnet sikre, at udbud
af uddannelse som indtægtsdækket virksomhed faktisk finder sted i
overensstemmelse med budgetvejledningens regler. Hvis en
uddannelsesinstitution ikke følger et pålæg, kan nævnet nedlægge forbud mod
den pågældende uddannelsesaktivitet.
I sager, om private kursusudbydere påføres konkurrence af det offentlige,
kan nævnet indhente sagkyndige erklæringer. Der vil typisk blive tale om en
sammenligning mellem indholdet af den uddannelsesaktivitet, den private
hidtil har udbudt, og indholdet af den offentlige uddannelsesaktivitet. Hvis
denne sammenligning fører til, at der sandsynligvis bliver tale om
konkurrence, bortfalder det ydede tilskud. Ministeriet tager stilling til, om
bortfald af tilskud skal have virkning fra et tilskudsårs begyndelse.
Til § 13
Bortset fra nogle redaktionelle ændringer svarer bestemmelsen til § 10 i
den nuværende lov om åben uddannelse. Dog præciseres det, at undervisnings-
og forskningsministeren kun kan fravige styrelsesregler på sit eget område.
Det præciseres også, at der er tale om en undtagelsesbestemmelse. Eventuelle
særlige regler skal sikre, at der kan gennemføres en effektiv
undervisningstilrettelæggelse og en økonomisk styring af
uddannelsesaktiviteterne i overensstemmelse med deltagernes behov og
interesser. Deltagerne vil som deltidsstuderende eller som
enkeltfagskursister have en så løs eller en så kort tilknytning til
institutionen, at deres interesser næppe vil kunne tilgodeses igennem
repræsentanter i kollegiale organer. Ofte vil de også udgøre et klart
mindretal med afvigende interesser fra de øvrige uddannelsessøgende på
institutionen.
Desuden kan der navnlig ved udbud af indtægtsdækket virksomhed være behov
for at kunne disponere på markedsvilkår og af en mere virksomhedsorienteret
styrelse, end der er mulighed for i de sædvanlige styrelsesregler, der tager
sigte på styringen af fuldt statsfinansieret virksomhed.
Bestemmelsen vil som hidtil ikke blive anvendt på erhvervsskolernes
styrelse.
Til § 14
Bestemmelsen er ny og fastslår, at der ikke gives tilskud eller lån m.v.
til uddannelser, hvis det findes sandsynliggjort, at det ville være i strid
med loven.
Undervisnings- og forskningsministeren eller det nævn, som foreslås nedsat
i henhold til § 11, kan bestemme, om uddannelsen er i strid med reglerne for
åben uddannelse. Hvor nævnet, som foreslås nedsat i henhold til § 11, ikke
har kompetencen, er det undervisnings- og forskningsministeren, der træffer
afgørelse, om en uddannelse er i strid med reglerne for åben uddannelse og i
øvrigt lovligt kan udbydes.
Bilag 1
Lov nr. 271 af 6. juni 1985
Lov om efteruddannelse (Erhvervsrettede kurser m.v.) VI MARGRETHE DEN
ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har
vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. Lovens formål er at fremme udvikling og gennemførelse af
erhvervsrettede efter- og videreuddannelser.
Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges og gennemføres lokalt i nært
samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.
§ 2. Undervisningsministeren kan yde tilskud til gennemførelsen af
forsøgs- og udviklingsarbejde vedrørende erhvervsrettet efter- og
videreuddannelse.
Stk. 2. Forsøgs- og udviklingsarbejde skal opfylde de erhvervs-,
arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske kriterier, som
undervisningsministeren opstiller efter indhentet udtalelse fra
efteruddannelsesrådet.
§ 3. Uddannelsesinstitutioner under undervisningsministeriet kan
gennemføre erhvervsrettede efter- og videreuddannelser, der betales af en
køber eller af deltagerne i forening.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser
om betalingen efter stk. 1.
§ 4. Deltagerne i erhvervsrettede efter- og videreuddannelser kan
få tilskud til dækning af kursusudgifterne, når følgende betingelser er
opfyldt:
1) Deltagerne skal normalt være 25 år eller derover og opfylde de
adgangskrav, som undervisningsministeren fastsætter.
2) Uddannelserne skal være tilrettelagt specielt for voksne med hensyn til
indhold, struktur og pædagogik, og de skal have et indhold, der er fastlagt
af uddannelsesinstitutionen i samarbejde med det lokale erhvervsliv.
3) Uddannelserne skal opfylde de erhvervs-, arbejdsmarkeds- og
uddannelsespolitiske kriterier, som undervisningsministeren opstiller efter
indhentet udtalelse fra efteruddannelsesrådet.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter bestemmelser om
bevilling af tilskud og kan fastsætte bestemmelser om betaling af
kursusudgifter vedrørende uddannelserne.
§ 5. Undervisningsministeren nedsætter et efteruddannelsesråd med
deltagelse af de berørte organisationer, institutioner og myndigheder, der
skal udtale sig om de erhvervs-, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske
kriterier og om generelle bestemmelser. Rådet kan udtale sig om alle
spørgsmål af væsentlig betydning for de erhvervsrettede efter- og
videreuddannelser.
§ 6. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at
staten kan stille udstyr og inventar til rådighed for uddannelserne,
bestemmelser om ydelse af statslån til opførelse, til- og ombygning og køb af
ejendomme til brug ved gennemførelsen af uddannelserne og bestemmelser om
statstilskud til indretning af lejede lokaler.
§ 7. Til deltagerne i de uddannelser, der er nævnt i § 4, kan der
ydes en økonomisk støtte (voksenuddannelsesstøtte), hvis uddannelsen er
tilrettelagt som dagkursus.
Stk. 2. Bestemmelser om støttens størrelse og varighed samt om
administrationen heraf fastsættes af undervisningsministeren.
§ 8. Følgende bestemmelser kan fraviges af undervisningsministeren
i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre uddannelser efter denne
lov:
1) § 6 i lov nr. 197 af 7. juni 1958 om tekniske skoler, teknika og
teknologiske institutter, som ændret ved lov nr. 213 af 18. maj 1982,
2) § 1, stk. 2, §§ 2 og 4 i lov nr. 196 af 26. maj 1965 om undervisningen
på de godkendte handelsskoler, som ændret ved lov nr. 214 af 18. maj 1982,
3) § 21 i lov nr. 259 af 4. juni 1970 om folkehøjskoler, landbrugsskoler,
husholdningsskoler og efterskoler, som ændret ved lov nr. 121 af 17. april
1972, og
4) § 5, stk. 1, i lov nr. 218 af 24. maj 1978 om kursusvirksomhed m.v. ved
seminarier, der uddanner lærere til folkeskolen.
§ 9. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets
direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelsen efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
§ 10. Loven har virkning fra den 1. august 1985.
§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Amalienborg, den 6. juni 1985
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Bertel Haarder
Bilag 2
Undervisnings- og forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 682 af 29.
juli 1992
Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse
- deltidsuddannelser og enkeltfagskurser)
Herved bekendtgøres lov nr. 347 af 24. maj 1989 om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse - deltidsuddannelser og enkeltfagskurser)
med den ændring, der følger af § 18 i lov nr. 352 af 14. maj 1992
Kapitel 1
Formål
§ 1. Lovens formål er at fremme et bredt tilbud af erhvervsrettede
kompetencegivende deltidsuddannelser og enkeltfagskurser til den voksne
befolkning.
Stk. 2. Der skal ved tilrettelæggelsen af uddannelsestilbudene
tages hensyn til voksnes forudsætninger og praktiske muligheder for at
kombinere uddannelse og erhverv.
Kapitel 2
Godkendelse m.v. af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser
§ 2. Erhvervsrettede kompetencegivende deltidsuddannelser og
enkeltfagskurser i henhold til denne lov skal godkendes af undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 2. Det er en betingelse for godkendelsen, at uddannelserne og
kurserne er tilrettelagt, så de kan følges af personer med fuldtidsarbejde.
Undervisnings- og forskningsministeren kan dog godkende, at uddannelserne og
kurserne tilrettelægges på heltid.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren godkender, hvilke
institutioner der kan tilbyde uddannelserne og kurserne. Ministeren kan
pålægge uddannelsesinstitutioner at tilbyde erhvervsrettet voksenuddannelse.
§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om de enkelte deltidsuddannelser og enkeltfagskurser. Uddannelserne og
kurserne kan være dele af eksisterende uddannelser.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
gennemførelse af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser efter denne lov samt
kombination heraf sidestilles med gennemførelse af uddannelse efter anden
lovgivning. Tilsvarende gælder kombination med andre uddannelser og med
beskæftigelse.
Stk. 3. Der skal til uddannelserne og kurserne være knyttet prøver
eller anden bedømmelse med eksterne censorer.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
bestemmelser om optagelse på de enkelte uddannelser og kurser.
Kapitel 3
Prøver m.v. for selvstuderende
§ 4. Studerende, der ikke har deltaget i undervisningen
(selvstuderende), kan aflægge prøver og deltage i anden bedømmelse, der
indgår i deltidsuddannelser og enkeltfagskurser udbudt efter denne lov.
Prøver og anden bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for selvstuderende.
Prøverne aflægges ved de uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelserne
og kurserne.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at
selvstuderende aflægger andre prøver og deltager i anden bedømmelse, som
indgår i uddannelser ved uddannelsesinstitutioner under Undervisnings- og
Forskningsministeriet. Prøver eller bedømmelse kan tilrettelægges særskilt
for selvstuderende.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om ordningerne efter stk. 1 og 2.
Kapitel 4
Tilskud m.v.
§ 5. Staten yder tilskud til delvis dækning af
undervisningsudgifter ved deltidsuddannelser og enkeltfagskurser, der udbydes
efter denne lov, jf. dog § 8, stk. 2. Tilskuddet bestemmes ud fra antallet af
årselever ved uddannelserne og kurserne og et gennemsnitligt tilskud pr.
årselev fastlagt i de årlige finanslove for større grupper af uddannelser og
kurser.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren træffer beslutning
om placering af de enkelte uddannelser og kurser i grupper og fastsætter
regler om opgørelse af antallet af årselever.
§ 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud og lån
til gennemførelsen af forsøgs- og udviklingsarbejde samt til køb af apparatur
og undervisningsmateriel i forbindelse hermed.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter
forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler om vilkår for
ydelse og afvikling af lån.
§ 7. Undervisningen kan tilrettelægges som fjernundervisning.
Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser
herom.
Kapitel 5
Deltagerbetaling
§ 8. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i
undervisningen. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om betalingen.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan tilbyde deltidsuddannelser og
enkeltfagskurser efter denne lov som indtægtsdækket virksomhed.
§ 9. Uddannelsesinstitutionen kan opkræve betaling hos den
selvstuderende til dækning af udgifterne til afholdelse af prøve eller anden
bedømmelse efter § 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om betalingen.
Kapitel 6
Forskellige bestemmelser
§ 10. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige
regler for styrelsen af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser, der udbydes
efter denne lov.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige
styrelsesbestemmelser i anden lovgivning, herunder lov om styrelse af højere
uddannelsesinstitutioner.
§ 10 a. En institutions afgørelser efter denne lov eller efter
regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.
Kapitel 7
Ikrafttræden m.v.
§ 11. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.
Stk. 2. Følgende bestemmelser ophæves:
1) § 6, stk. 1, 2. pkt., i lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske
skoler og tilskud m.v. til disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 2.
april 1987, og
2) § 3, stk. 2, i lov nr. 232 af 22. april 1987 om videregående
teknikeruddannelser m.v.
§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 352 af
14. maj 1992, hvis § 18 indsatte § 10 a, trådte i kraft den 15. juni 1992,
jf. bekendtgørelse nr. 441 af 2. juni 1992.
Undervisnings- og forskningsministeriet, den 29. juli 1992
Bertel Haarder
/ Lilla Voss
Ændringsforslag
Af undervisningsministeren :
Ny paragraf 13) Efter § 9 indsættes under reglerne om
deltagerbetaling som ny paragraf:
» § 05. Uddannelsesaktiviteter efter denne lov kan ikke
godkendes som støtteberettigende efter lov om statens
uddannelsesstøtte.«
Bemærkninger
Til nr. 13 Regeringen har nu fremsat forslag til lov om støtte til
voksenuddannelse (lovforslag nr. L 343), der i § 8, stk. 1, indeholder
hjemmel til at yde tilskud til deltagerbetaling ved åben uddannelse for
personer, der modtager støtte til voksenuddannelse. Som en konsekvens heraf
er den under ændringsforslag nr. 9 i Uddannelsesudvalgets betænkning af 15.
juni 1993 over lovforslaget foreslåede § 01 overflødig. Det i betænkningen
stillede ændringsforslag nr. 9 tages derfor tilbage og erstattes af
nærværende ændringsforslag.
Efter 2. behandling den 17. juni 1993
Formål
§ 1. Lovens formål er at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet
uddannelse til den voksne befolkning.
Stk. 2. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes
praktiske muligheder for at kombinere uddannelse og tilknytning til
arbejdsmarkedet enten ved
1) tilrettelæggelse på deltid for beskæftigede, herunder beskæftigede, der
modtager voksenuddannelsesstøtte, og ledige med rådighedsforpligtelse eller
ved
2) tilrettelæggelse på heltid for beskæftigede, herunder beskæftigede, der
modtager voksenuddannelsesstøtte eller er omfattet af arbejdsmarkedets
orlovsordninger, og ledige uden rådighedsforpligtelse under uddannelsen.
Stk. 3. Uddannelsesaktiviteterne skal ligge inden for
Undervisningsministeriets område.
Område
§ 2. Åben uddannelse er erhvervsrettede
1) deltidsuddannelser,
2) heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid,
3) enkeltfag,
4) korte kurser og
5) særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.
Stk. 2. Uddannelserne efter stk. 1, nr. 1 og 2, skal
tilrettelægges på deltid sådan, at uddannelserne kan følges af personer med
fuldtidsarbejde, jf. dog stk. 5. Deltagerne har krav på at kunne gennemføre
uddannelserne som enkeltfag. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til
voksnes forudsætninger. Hvis der er ledige pladser på en heltidsuddannelse,
kan uddannelsesinstitutionen dog indskrive deltagere på afgrænsede dele af
uddannelsen efter reglerne om åben uddannelse.
Stk. 3. Et enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en uddannelse,
hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i
øvrigt. Udbudet af enkeltfag skal tilrettelægges efter reglerne i stk. 2, jf.
dog stk. 5.
Stk. 4. Korte kurser efter stk. 1, nr. 4, er koncentrerede
undervisningsforløb af 1-8 ugers varighed omregnet til heltid, som
uddannelsesinstitutionen fastlægger frit efter lokalt behov inden for rammer
fastlagt af undervisningsministeren, jf. stk. 7.
Stk. 5. Uddannelsesinstitutionerne kan sammensætte
uddannelsesaktiviteterne efter stk. 1, herunder i kombinationer, der udbydes
på heltid eller deltid i særligt tilrettelagte uddannelsesforløb af op til et
års varighed omregnet til heltid. Deltidsuddannelserne efter stk. 1, nr. 1,
kan ligeledes udbydes på heltid inden for denne tidsramme. I de særligt
tilrettelagte uddannelsesforløb kan korte kurser efter stk. 1, nr. 4, almen
voksenuddannelse og anden undervisning indgå med op til 1/3 af det samlede
uddannelsesforløb.
Stk. 6. Åben uddannelse kan tilrettelægges som fjernundervisning.
Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de
enkelte deltidsuddannelser efter stk. 1, nr. 1, og om de korte kurser efter
stk. 1, nr. 4, herunder om adgangskrav og udbud, jf. § 3, stk. 2.
Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om særligt
tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder om særskilt godkendelse af
uddannelsesforløb efter stk. 1, nr. 5.
Stk. 9. Undervisningsministeren kan fravige reglerne for
heltidsuddannelserne, herunder reglerne om adgangskrav, når de udbydes som
åben uddannelse, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.
Udbud m.v.
§ 3. En uddannelsesinstitutions udbud af åben uddannelse kan
omfatte alle de uddannelser, som institutionen er godkendt til at udbyde på
heltid, og enkeltfag fra disse uddannelser, medmindre undervisningsministeren
bestemmer andet. Undervisningsministeren kan bestemme, at
uddannelsesinstitutionerne kan udbyde andre uddannelser eller enkeltfag
herfra som åben uddannelse.
Stk. 2. Undervisningsinstitutioner under Undervisningsministeriet,
der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet uddannelse, og
arbejdsmarkedsuddannelsescentre kan udbyde korte kurser efter § 2, stk. 1,
nr. 4, medmindre undervisningsministeren bestemmer andet.
Undervisningsministeren kan bestemme, at andre uddannelsesinstitutioner kan
udbyde korte kurser.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter en faglig vurdering af
kvaliteten bestemme, at den enkelte uddannelsesinstitution ikke kan udbyde en
uddannelsesaktivitet efter denne lov.
Stk. 4. Åben uddannelse kan ikke forbeholdes bestemte virksomheder
eller lignende, jf. dog § 4 om indtægtsdækket virksomhed.
Stk. 5. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter antallet af
uddannelsespladser ved åben uddannelse, jf. dog stk. 7.
Stk. 6. Udbud af åben uddannelse skal annonceres offentligt.
Undervisningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutionerne at anvende et
fælles informationssystem ved annoncering af udbud af åben uddannelse.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan pålægge
uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet at udbyde åben
uddannelse.
§ 4. Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde åben uddannelse som
indtægtsdækket virksomhed uden tilskud efter denne lov til virksomheder eller
lignende. Uddannelsesaktiviteten kan tilrettelægges efter aftale med den
eller de pågældende virksomheder.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne kan efter reglerne om
indtægtsdækket virksomhed frit udbyde efter- og videreuddannelse, der ikke er
omfattet af denne lov eller anden lovgivning.
Selvstuderende
§ 5. Enhver kan som selvstuderende aflægge prøver og deltage i
anden bedømmelse, der indgår i udbudt åben uddannelse, uden at have deltaget
i undervisningen, jf. dog stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne kan godkende, at
selvstuderende aflægger prøver og deltager i anden bedømmelse, der indgår i
andre uddannelser under Undervisningsministeriet.
Stk. 2. Prøver og anden bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for
selvstuderende. Prøverne m.v. aflægges ved de uddannelsesinstitutioner, der
udbyder uddannelserne.
Stk. 3. Selvstuderende kan ikke ved at benytte adgangen til at
aflægge prøver efter stk. 1 opnå flere eksamensforsøg end det antal, der
følger af reglerne for den enkelte uddannelse.
Tilskud m.v.
§ 6. Staten yder tilskud til delvis dækning af
undervisningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelse ved åben uddannelse,
jf. dog § 4 om indtægtsdækket virksomhed. Udbetaling af tilskuddet finder
sted efter undervisningsministerens nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Tilskuddet bestemmes på grundlag af det antal årselever
eller årsstuderende, som er indskrevet ved uddannelsesaktiviteterne. Det
gennemsnitlige tilskud pr. årselev eller årsstuderende fastlægges i de årlige
finanslove for større grupper af uddannelser og kurser.
Undervisningsministeren træffer beslutning om placering af de enkelte
uddannelser og kurser i grupper og om opgørelse af antallet af årselever
eller årsstuderende.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde bestemme,
at en åben uddannelse udbydes uden tilskud efter denne lov.
§ 7. Undervisningsministeren kan yde tilskud samt på vilkår
fastsat efter forhandling med finansministeren lån og statsgaranti for
oprettelse af lån til gennemførelsen af forsøgs- og udviklingsarbejde og til
køb af apparatur og undervisningsmateriel i forbindelse hermed.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
tildeling af tilskud efter stk. 1.
Deltagerbetaling
§ 8. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i
undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse. Betalingen omfatter det
antal eksamensforsøg, der er mulighed for efter reglerne for den enkelte
uddannelse, medmindre institutionen i vilkårene udtrykkeligt har fastsat, at
betalingen kun omfatter et lavere antal, dog mindst et forsøg.
§ 9. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling hos den
selvstuderende til dækning af udgifterne til afholdelse af prøve eller anden
bedømmelse efter § 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
beregningen af udgifterne.
§ 10. Uddannelsesaktiviteter efter denne lov kan ikke godkendes
som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte.
Forskellige bestemmelser
§ 11. Uddannelsesinstitutionerne skal ved udbud af
uddannelsesaktiviteter efter denne lov og ved fastsættelsen af vilkår for
deltagelse og betaling iagttage principperne for god markedsføringsskik og
ikke over for deltagerne fastsætte urimelige aftalevilkår.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionernes udbud af
uddannelsesaktiviteter efter denne lov som indtægtsdækket virksomhed må ikke
påføre andre ubillig priskonkurrence.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne må ikke med tilskud efter denne
lov udbyde en uddannelsesaktivitet, der påfører private initiativtagere ny
konkurrence. Dette gælder, hvor den private initiativtagers udbud af
uddannelsesaktiviteter hidtil har fundet sted uden konkurrence fra
uddannelsesaktiviteter finansieret helt eller delvis med offentlige midler.
§ 12. Undervisningsministeren nedsætter et nævn for udbud af
uddannelser efter denne lov til at påse, at § 11 ikke overtrædes.
Stk. 2. Nævnet består af en formand, der skal opfylde de
almindelige betingelser for at kunne blive udnævnt til dommer, og 3
medlemmer. Formanden og et medlem, der skal repræsentere
uddannelsesinstitutionerne under Undervisningsministeriet, udpeges af
undervisningsministeren. De to øvrige medlemmer udpeges af henholdsvis Dansk
Arbejdsgiverforening og Forbrugerrådet.
Stk. 3. Formanden og medlemmerne beskikkes af
undervisningsministeren for 4 år ad gangen. Der kan beskikkes stedfortrædere
for medlemmerne.
Stk. 4. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 5. Undervisningsministeren sørger for, at nævnet får den
nødvendige sekretariatsbistand og sagkyndige bistand.
Stk. 6. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 13. Spørgsmål om overtrædelse af § 11 kan indbringes for nævnet
af undervisningsministeren eller af private personer, virksomheder m.fl.
Stk. 2. Hvis nævnet finder, at § 11, stk. 1, er overtrådt, kan
nævnet give uddannelsesinstitutionen en advarsel, pålægge
uddannelsesinstitutionen at ændre markedsføring eller aftalevilkår eller
tilsidesætte indgåede vilkår.
Stk. 3. Hvis nævnet finder, at § 11, stk. 2, er overtrådt, kan
nævnet give uddannelsesinstitutionen pålæg om ændret prisberegning og
regnskabsføring. Nævnet kan nedlægge forbud mod en uddannelsesaktivitet, hvis
pålæg ikke overholdes.
Stk. 4. Hvis nævnet finder det sandsynliggjort, at § 11, stk. 3,
er overtrådt, bortfalder det ydede tilskud. Undervisningsministeren tager
stilling til, om bortfald af tilskud har virkning fra tilskudsårets
begyndelse.
Stk. 5. Uddannelsesinstitutionerne er forpligtede til at give
nævnet de fornødne oplysninger efter nævnets bestemmelse.
Stk. 6. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 14. Undervisningsministeren nedsætter et råd om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) med deltagelse af de berørte
organisationer, institutioner og myndigheder, herunder medlemmer efter
indstilling fra LO, DA, FTF, AC og SALA. Rådet for åben uddannelse er
rådgivende for undervisningsministeren i spørgsmål vedrørende åben uddannelse
og udtaler sig om sammensætningen af det samlede udbud af åben uddannelse ud
fra erhvervs-, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske vurderinger samt om
lovforslag og bekendtgørelser. Undervisningsministeren indhenter i øvrigt
rådets udtalelse i spørgsmål af principiel betydning for udbudet af åben
uddannelse.
Stk. 2. Rådet kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til
undervisningsministeren om spørgsmål, der efter rådets opfattelse har generel
eller principiel betydning for udbud, vilkår af afgrænsning af åben
uddannelse, herunder om kvaliteten af de korte kurser, jf. § 2, stk. 1, nr.
4, og de særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. § 2, stk. 1, nr. 5.
Stk. 3. Undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til
rådighed for rådet.
§ 15. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler for
uddannelsesinstitutionernes styrelse af åben uddannelse og kan fravige
styrelsesbestemmelser i anden lovgivning på Undervisningsministeriets område,
når formålet med denne lov gør det nødvendigt.
§ 16. Undervisningsministeren kan undlade at yde tilskud til åben
uddannelse, hvis ministeren finder det sandsynliggjort, at det ville være i
strid med loven.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan for uddannelsesinstitutioner
m.v., som ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler, som
ministeren har fastsat, tilbageholde tilskud eller lade tilskud helt
bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, jf. dog § 13, stk. 2 og 3.
Stk. 3. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende
tilskudsudbetalinger.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse
for lån og for opsigelse af garantitilsagn, jf. § 7.
§ 17. Undervisningsministeren kan fra private og selvejende
uddannelsesinstitutioner, der udbyder åben uddannelse, indhente
regnskabsmæssige oplysninger, der er attesteret af institutionens revisor.
§ 18. En institutions afgørelser efter denne lov eller efter
regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren,
jf. dog § 13, stk. 1.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
adgangen til at klage efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at afgørelser
ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Ikrafttræden m.v.
§ 19. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1994.
Stk. 2. Følgende love ophæves:
1) Lov nr. 271 af 6. juni 1985 om efteruddannelse. (Erhvervsrettede kurser
m.v.).
2) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse -
deltidsuddannelser og enkeltfagskurser), jf. lovbekendtgørelse nr. 682 af 29.
juli 1992.
Stk. 3. Tilsagte tilskud og indgåede aftaler i henhold til de
love, der er nævnt i stk. 2, gennemføres i overensstemmelse med de hidtil
gældende regler.
Stk. 4. Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt
i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
fastsat i medfør af denne lov.
§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 170 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÅBEN UDDANNELSE (ERHVERVSRETTET VOKSENUDDANNELSE) M.V. NR L 170 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 5. august 1993
- Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Retsinformation · 18. marts 2026
- 1992 LSF 343 FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL VOKSENUDDANNELSE Retsinformation · 5. august 1993
- 1987 BSF 107 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM RET TIL UDDANNELSESORLOV Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og forskellige andre love (Udmøntning af VEU-trepartsaftale 2023 om voksen-, efter- og videreuddannelse) Retsinformation · 9. november 2023
- D.B.2.3.4 Undtagelse 2: Voksen- og videreuddannelser Den juridiske vejledning · 1. juli 2026