Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 170 FORSLAG TIL LOV OM ÅBEN UDDANNELSE (ERHVERVSRETTET VOKSENUDDANNELSE) M.V.

1992/1 LSF 170Lovforslag som fremsatFolketinget5. august 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Formål

§ 1. Lovens formål er at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet

uddannelse til den voksne befolkning.

Stk. 2. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes

praktiske muligheder for at kombinere uddannelse og tilknytning til

arbejdsmarkedet enten ved

1) tilrettelæggelse på deltid for beskæftigede, herunder beskæftigede, der

modtager voksenuddannelsesstøtte, og ledige med rådighedsforpligtelse eller

ved

2) tilrettelæggelse på heltid for beskæftigede, herunder beskæftigede, der

modtager voksenuddannelsesstøtte eller er omfattet af arbejdsmarkedets

orlovsordninger, og ledige uden rådighedsforpligtelse under uddannelsen.

Stk. 3. Uddannelsesaktiviteterne skal ligge inden for

Undervisningsministeriets område.

Område

§ 2. Åben uddannelse er erhvervsrettede

1) deltidsuddannelser,

2) heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid,

3) enkeltfag,

4) korte kurser og

5) særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.

Stk. 2. Uddannelserne efter stk. 1, nr. 1 og 2, skal

tilrettelægges på deltid sådan, at uddannelserne kan følges af personer med

fuldtidsarbejde, jf. dog stk. 5. Deltagerne har krav på at kunne gennemføre

uddannelserne som enkeltfag. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til

voksnes forudsætninger. Hvis der er ledige pladser på en heltidsuddannelse,

kan uddannelsesinstitutionen dog indskrive deltagere på afgrænsede dele af

uddannelsen efter reglerne om åben uddannelse.

Stk. 3. Et enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en uddannelse,

hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i

Læs alt

øvrigt. Udbudet af enkeltfag skal tilrettelægges efter reglerne i stk. 2, jf.

dog stk. 5.

Stk. 4. Korte kurser efter stk. 1, nr. 4, er koncentrerede

undervisningsforløb af 1-8 ugers varighed omregnet til heltid, som

uddannelsesinstitutionen fastlægger frit efter lokalt behov inden for rammer

fastlagt af undervisningsministeren, jf. stk. 7.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionerne kan sammensætte

uddannelsesaktiviteter efter stk. 1, herunder i kombinationer, der udbydes på

heltid eller deltid i særligt tilrettelagte uddannelsesforløb af op til et

års varighed omregnet til heltid. Deltidsuddannelserne efter stk. 1, nr. 1,

kan ligeledes udbydes på heltid inden for denne tidsramme. I de særligt

tilrettelagte uddannelsesforløb kan korte kurser efter stk. 1, nr. 4, almen

voksenuddannelse og anden undervisning indgå med op til 1/3 af det samlede

uddannelsesforløb.

Stk. 6. Åben uddannelse kan tilrettelægges som fjernundervisning.

Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de

enkelte deltidsuddannelser efter stk. 1, nr. 1, og om de korte kurser efter

stk. 1, nr. 4, herunder om adgangskrav og udbud, jf. § 3, stk. 2.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om særligt

tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder om særskilt godkendelse af

uddannelsesforløb efter stk. 1, nr. 5.

Stk. 9. Undervisningsministeren kan fravige reglerne for

heltidsuddannelserne, herunder reglerne om adgangskrav, når de udbydes som

åben uddannelse, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.

Udbud m.v.

§ 3. En uddannelsesinstitutions udbud af åben uddannelse kan

omfatte alle de uddannelser, som institutionen er godkendt til at udbyde på

heltid, og enkeltfag fra disse uddannelser, medmindre undervisningsministeren

bestemmer andet. Undervisningsministeren kan bestemme, at

uddannelsesinstitutionerne kan udbyde andre uddannelser eller enkeltfag

herfra som åben uddannelse.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet,

der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet uddannelse, og

arbejdsmarkedsuddannelsescentre kan udbyde korte kurser efter § 2, stk. 1,

nr. 4, medmindre undervisningsministeren bestemmer andet.

Undervisningsministeren kan bestemme, at andre uddannelsesinstitutioner kan

udbyde korte kurser.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter en faglig vurdering af

kvaliteten bestemme, at den enkelte uddannelsesinstitution ikke kan udbyde en

uddannelsesaktivitet efter denne lov.

Stk. 4. Åben uddannelse kan ikke forbeholdes bestemte virksomheder

eller lignende, jf. dog § 4 om indtægtsdækket virksomhed.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter antallet af

uddannelsespladser ved åben uddannelse, jf. dog stk. 7.

Stk. 6. Udbud af åben uddannelse skal annonceres offentligt.

Undervisningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutionerne at anvende et

fælles informationssystem ved annoncering af udbud af åben uddannelse.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan pålægge

uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet at udbyde åben

uddannelse.

§ 4. Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde åben uddannelse som

indtægtsdækket virksomhed uden tilskud efter denne lov til virksomheder eller

lignende. Uddannelsesaktiviteten kan tilrettelægges efter aftale med den

eller de pågældende virksomheder.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne kan efter reglerne om

indtægtsdækket virksomhed frit udbyde efter- og videreuddannelse, der ikke er

omfattet af denne lov eller anden lovgivning.

Selvstuderende

§ 5. Enhver kan som selvstuderende aflægge prøver og deltage i

anden bedømmelse, der indgår i udbudt åben uddannelse, uden at have deltaget

i undervisningen, jf. dog stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne kan godkende, at

selvstuderende aflægger prøver og deltager i anden bedømmelse, der indgår i

andre uddannelser under Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Prøver og anden bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for

selvstuderende. Prøverne m.v. aflægges ved de uddannelsesinstitutioner, der

udbyder uddannelserne.

Stk. 3. Selvstuderende kan ikke ved at benytte adgangen til at

aflægge prøver efter stk. 1 opnå flere eksamensforsøg end det antal, der

følger af reglerne for den enkelte uddannelse.

Tilskud m.v.

§ 6. Staten yder tilskud til delvis dækning af

undervisningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelse ved åben uddannelse,

jf. dog § 4 om indtægtsdækket virksomhed. Udbetaling af tilskuddet finder

sted efter undervisningsministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 2. Tilskuddet bestemmes på grundlag af det antal årselever

eller årsstuderende, som er indskrevet ved uddannelsesaktiviteterne. Det

gennemsnitlige tilskud pr. årselev eller årsstuderende fastlægges i de årlige

finanslove for større grupper af uddannelser og kurser.

Undervisningsministeren træffer beslutning om placering af de enkelte

uddannelser og kurser i grupper og om opgørelse af antallet af årselever

eller årsstuderende.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde bestemme,

at en åben uddannelse udbydes uden tilskud efter denne lov.

§ 7. Undervisningsministeren kan yde tilskud samt på vilkår

fastsat efter forhandling med finansministeren lån og statsgaranti for

oprettelse af lån til gennemførelsen af forsøgs- og udviklingsarbejde og til

køb af apparatur og undervisningsmateriel i forbindelse hermed.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

tildeling af tilskud efter stk. 1.

Deltagerbetaling

§ 8. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i

undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse. Betalingen omfatter det

antal eksamensforsøg, der er mulighed for efter reglerne for den enkelte

uddannelse, medmindre institutionen i vilkårene udtrykkeligt har fastsat, at

betalingen kun omfatter et lavere antal, dog mindst et forsøg.

§ 9. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling hos den

selvstuderende til dækning af udgifterne til afholdelse af prøve eller anden

bedømmelse efter § 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

beregningen af udgifterne.

§ 10. Uddannelsesaktiviteter efter denne lov kan ikke godkendes

som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte.

Forskellige bestemmelser

§ 11. Uddannelsesinstitutionerne skal ved udbud af

uddannelsesaktiviteter efter denne lov og ved fastsættelsen af vilkår for

deltagelse og betaling iagttage principperne for god markedsføringsskik og

ikke over for deltagerne fastsætte urimelige aftalevilkår.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionernes udbud af

uddannelsesaktiviteter efter denne lov som indtægtsdækket virksomhed må ikke

påføre andre ubillig priskonkurrence.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne må ikke med tilskud efter denne

lov udbyde en uddannelsesaktivitet, der påfører private initiativtagere ny

konkurrence. Dette gælder, hvor den private initiativtagers udbud af

uddannelsesaktiviteter hidtil har fundet sted uden konkurrence fra

uddannelsesaktiviteter finansieret helt eller delvis med offentlige midler.

§ 12. Undervisningsministeren nedsætter et nævn for udbud af

uddannelser efter denne lov til at påse, at § 11 ikke overtrædes.

Stk. 2. Nævnet består af en formand, der skal opfylde de

almindelige betingelser for at kunne blive udnævnt til dommer, og 3

medlemmer. Formanden og et medlem, der skal repræsentere

uddannelsesinstitutionerne under Undervisningsministeriet, udpeges af

undervisningsministeren. De to øvrige medlemmer udpeges af henholdsvis Dansk

Arbejdsgiverforening og Forbrugerrådet.

Stk. 3. Formanden og medlemmerne beskikkes af

undervisningsministeren for 4 år ad gangen. Der kan beskikkes stedfortrædere

for medlemmerne.

Stk. 4. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 5. Undervisningsministeren sørger for, at nævnet får den

nødvendige sekretariatsbistand og sagkyndige bistand.

Stk. 6. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 13. Spørgsmål om overtrædelse af § 11 kan indbringes for nævnet

af undervisningsministeren eller af private personer, virksomheder m.fl.

Stk. 2. Hvis nævnet finder, at § 11, stk. 1, er overtrådt, kan

nævnet give uddannelsesinstitutionen en advarsel, pålægge

uddannelsesinstitutionen at ændre markedsføring eller aftalevilkår eller

tilsidesætte indgåede vilkår.

Stk. 3. Hvis nævnet finder, at § 11, stk. 2, er overtrådt, kan

nævnet give uddannelsesinstitutionen pålæg om ændret prisberegning og

regnskabsføring. Nævnet kan nedlægge forbud mod en uddannelsesaktivitet, hvis

pålæg ikke overholdes.

Stk. 4. Hvis nævnet finder det sandsynliggjort, at § 11, stk. 3,

er overtrådt, bortfalder det ydede tilskud. Undervisningsministeren tager

stilling til, om bortfald af tilskud har virkning fra tilskudsårets

begyndelse.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionerne er forpligtede til at give

nævnet de fornødne oplysninger efter nævnets bestemmelse.

Stk. 6. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 14. Undervisningsministeren nedsætter et råd om åben uddannelse

(erhvervsrettet voksenuddannelse) med deltagelse af de berørte

organisationer, institutioner og myndigheder, herunder medlemmer efter

indstilling fra LO, DA, FTF, AC og SALA. Rådet for åben uddannelse er

rådgivende for undervisningsministeren i spørgsmål vedrørende åben uddannelse

og udtaler sig om sammensætningen af det samlede udbud af åben uddannelse ud

fra erhvervs-, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske vurderinger samt om

lovforslag og bekendtgørelser. Undervisningsministeren indhenter i øvrigt

rådets udtalelse i spørgsmål af principiel betydning for udbudet af åben

uddannelse.

Stk. 2. Rådet kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til

undervisningsministeren om spørgsmål, der efter rådets opfattelse har generel

eller principiel betydning for udbud, vilkår og afgrænsning af åben

uddannelse, herunder om kvaliteten af de korte kurser, jf. § 2, stk. 1, nr.

4, og de særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. § 2, stk. 1, nr. 5.

Stk. 3. Undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til

rådighed for rådet.

§ 15. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler for

uddannelsesinstitutionernes styrelse af åben uddannelse og kan fravige

styrelsesbestemmelser i anden lovgivning på Undervisningsministeriets område,

når formålet med denne lov gør det nødvendigt.

§ 16. Undervisningsministeren kan undlade at yde tilskud til åben

uddannelse, hvis ministeren finder det sandsynliggjort, at det ville være i

strid med loven.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan for uddannelsesinstitutioner

m.v., som ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler, som

ministeren har fastsat, tilbageholde tilskud eller lade tilskud helt

bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, jf. dog § 13, stk. 2 og 3.

Stk. 3. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende

tilskudsudbetalinger.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse

for lån og for opsigelse af garantitilsagn, jf. § 7.

§ 17. Undervisningsministeren kan fra private og selvejende

uddannelsesinstitutioner, der udbyder åben uddannelse, indhente

regnskabsmæssige oplysninger, der er attesteret af institutionens revisor.

§ 18. En institutions afgørelser efter denne lov eller efter

regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren,

jf. dog § 13, stk. 1.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

adgangen til at klage efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at afgørelser

ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Ikrafttræden m.v.

§ 19. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1994.

Stk. 2. Følgende love ophæves:

1) Lov nr. 271 af 6. juni 1985 om efteruddannelse (erhvervsrettede kurser

m.v.).

2) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse -

deltidsuddannelser og enkeltfagskurser), jf. lovbekendtgørelse nr. 682 af 29.

juli 1992.

Stk. 3. Tilsagte tilskud og indgåede aftaler i henhold til de

love, der er nævnt i stk. 2, gennemføres i overensstemmelse med de hidtil

gældende regler.

Stk. 4. Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt

i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler

fastsat i medfør af denne lov.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Undervisningsmin. dep. 1.afd. j.nr. 1984-2622-10

Undervisningsmin. dep. 1. afd. j.nr. 1988-12102-3

Formål

§ 1. Lovens formål er at fremme et bredt udbud af erhvervsrettede

uddannelser på deltid og erhvervsrettede korte kurser til den voksne

befolkning.

Stk. 2. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes

forudsætninger og praktiske muligheder for at kombinere uddannelse og

erhverv.

Område

§ 2. Åben uddannelse er erhvervsrettede

1) deltidsuddannelser,

2) heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid og

3) korte kurser.

Stk. 2. Åben uddannelse skal tilrettelægges sådan, at

uddannelserne kan følges af personer med fuldtidsarbejde. Deltagerne har krav

på at kunne gennemføre uddannelserne efter stk. 1, nr. 1 og 2, som enkeltfag.

Stk. 3. Uddannelserne efter stk. 1, nr. 2, skal tilrettelægges på

deltid. Hvis der er ledige pladser på en heltidsuddannelse, kan

uddannelsesinstitutionen dog indskrive deltagere på enkeltfag eller på

afgrænsede dele af uddannelsen efter reglerne om åben uddannelse.

Stk. 4. Korte kurser efter stk. 1, nr. 3, er koncentrerede

undervisningsforløb af under 3 måneders varighed omregnet til heltid, som kan

tilrettelægges frit, herunder som heltidsundervisning.

Stk. 5. Åben uddannelse kan tilrettelægges som fjernundervisning.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om de enkelte deltidsuddannelser efter stk. 1, nr. 1, og om de korte

kurser efter stk. 1, nr. 3, herunder om adgangskrav, og kan fravige reglerne

for heltidsuddannelserne, herunder reglerne om adgangskrav, når de udbydes

som åben uddannelse, jf. stk. 1, nr. 2.

Udbud m.v.

§ 3. Uddannelsesinstitutioner under Undervisnings- og

Forskningsministeriet kan som åben uddannelse udbyde de samme uddannelser,

som institutionen udbyder på heltid, eller dele heraf, medmindre

undervisnings- og forskningsministeren bestemmer andet. Undervisnings- og

forskningsministeren kan bestemme, at uddannelsesinstitutionerne kan udbyde

andre uddannelser som åben uddannelse, og at uddannelsesinstitutioner uden

for Undervisnings- og Forskningsministeriets område kan udbyde åben

uddannelse.

Stk. 2. Åben uddannelse kan ikke forbeholdes bestemte virksomheder

eller lignende, jf. dog § 4 om indtægtsdækket virksomhed.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter antallet af

uddannelsespladser ved åben uddannelse, jf. dog stk. 5.

Stk. 4. Udbud af åben uddannelse skal annonceres offentligt.

Undervisnings- og forskningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutionerne

at anvende et fælles informationssystem ved annoncering af udbud af åben

uddannelse.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan pålægge

uddannelsesinstitutioner at udbyde åben uddannelse.

§ 4. Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde åben uddannelse som

indtægtsdækket virksomhed uden tilskud efter denne lov til virksomheder eller

lignende. Uddannelsen kan tilrettelægges efter aftale med den eller de

pågældende virksomheder.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne kan efter reglerne om

indtægtsdækket virksomhed frit udbyde efter- og videreuddannelse, der ikke er

omfattet af denne lov eller anden lovgivning.

Selvstuderende

§ 5. Enhver kan som selvstuderende aflægge prøver og deltage i

anden bedømmelse, der indgår i udbudt åben uddannelse, uden at have deltaget

i undervisningen, jf. dog stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne kan godkende, at

selvstuderende aflægger prøver og deltager i anden bedømmelse, der indgår i

andre uddannelser under Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2. Prøver og anden bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for

selvstuderende. Prøverne m.v. aflægges ved de uddannelsesinstitutioner, der

udbyder uddannelserne.

Stk. 3. Selvstuderende kan ikke ved at benytte adgangen til at

aflægge prøver efter stk. 1 opnå flere eksamensforsøg end det antal, der

følger af reglerne for den enkelte uddannelse.

Tilskud m.v.

§ 6. Staten yder tilskud til delvis dækning af

undervisningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelse ved åben uddannelse,

jf. dog § 4 om indtægtsdækket virksomhed. Udbetaling af tilskuddet finder

sted efter undervisnings- og forskningsministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 2. Tilskuddet bestemmes på grundlag af det antal årselever

eller årsstuderende, som er indskrevet ved uddannelserne og kurserne. Det

gennemsnitlige tilskud pr. årselev eller årsstuderende fastlægges i de årlige

finanslove for større grupper af uddannelser og kurser. Undervisnings- og

forskningsministeren træffer beslutning om placering af de enkelte

uddannelser og kurser i grupper og om opgørelse af antallet af årselever

eller årsstuderende.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige

tilfælde bestemme, at en åben uddannelse udbydes uden tilskud efter denne

lov.

§ 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan på vilkår fastsat

efter forhandling med finansministeren yde tilskud og lån samt statsgaranti

for oprettelse af lån til gennemførelsen af forsøgs- og udviklingsarbejde

samt til køb af apparatur og undervisningsmateriel i forbindelse hermed.

Deltagerbetaling

§ 8. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i

undervisningen inkl. prøver og anden bedømmmelse. Betalingen omfatter det

antal eksamensforsøg, der er mulighed for efter reglerne for den enkelte

uddannelse, medmindre institutionen i vilkårene udtrykkeligt har fastsat, at

betalingen kun omfatter et lavere antal, dog mindst et forsøg.

§ 9. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling hos den

selvstuderende til dækning af udgifterne til afholdelse af prøve eller anden

bedømmelse efter § 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om beregningen af udgifterne.

Forskellige bestemmelser

§ 10. Uddannelsesinstitutionerne skal ved udbud af

uddannelsesaktiviteter efter denne lov og ved fastsættelsen af vilkår for

deltagelse og betaling iagttage principperne for god markedsføringsskik og

ikke over for deltagerne fastsætte urimelige aftalevilkår.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionernes udbud af

uddannelsesaktiviteter efter denne lov som indtægtsdækket virksomhed må ikke

påføre andre ubillig priskonkurrence.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne må ikke med tilskud efter denne

lov udbyde en uddannelsesaktivitet, der påfører private initiativtagere ny

konkurrence. Dette gælder, hvor den private initiativtagers udbud af

uddannelsesaktiviteter hidtil har fundet sted uden konkurrence fra

uddannelsesaktiviteter finansieret helt eller delvist med offentlige midler.

§ 11. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et nævn for

udbud af uddannelser efter denne lov til at påse, at § 10 ikke overtrædes.

Stk. 2. Nævnet består af en formand, der skal opfylde de

almindelige betingelser for at kunne blive udnævnt til dommer, og 3

medlemmer. Formanden og et medlem, der skal repræsentere

uddannelsesinstitutionerne under Undervisnings- og Forskningsministeriet,

udpeges af undervisnings- og forskningsministeren. De to øvrige medlemmer

udpeges af henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening og Forbrugerrådet.

Stk. 3. Formanden og medlemmerne beskikkes af undervisnings- og

forskningsministeren for 4 år ad gangen. Der kan beskikkes stedfortrædere for

medlemmerne.

Stk. 4. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren sørger for, at

nævnet får den nødvendige sekretariatsbistand og sagkyndige bistand.

Stk. 6. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 12. Spørgsmål om overtrædelse af § 10 kan indbringes for nævnet

af undervisnings- og forskningsministeren eller af private personer,

virksomheder m.fl.

Stk. 2. Hvis nævnet finder, at § 10, stk. 1, er overtrådt, kan

nævnet give uddannelsesinstitutionen en advarsel, pålægge

uddannelsesinstitutionen at ændre markedsføring eller aftalevilkår eller

tilsidesætte indgåede vilkår.

Stk. 3. Hvis nævnet finder, at § 10, stk. 2, er overtrådt, kan

nævnet give uddannelsesinstitutionen pålæg om ændret prisberegning og

regnskabsføring. Nævnet kan nedlægge forbud mod en uddannelsesaktivitet, hvis

pålæg ikke overholdes.

Stk. 4. Hvis nævnet finder det sandsynliggjort, at § 10, stk. 3,

er overtrådt, bortfalder det ydede tilskud. Undervisnings- og

forskningsministeren tager stilling til, om bortfald af tilskud har virkning

fra tilskudsårets begyndelse.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionerne er forpligtede til at give

nævnet de fornødne oplysninger efter nævnets bestemmelse.

Stk. 6. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige

regler for uddannelsesinstitutionernes styrelse af åben uddannelse og kan

fravige styrelsesbestemmelser i anden lovgivning på Undervisnings- og

Forskningsministeriets område, når formålet med denne lov gør det nødvendigt.

§ 14. Undervisnings- og forskningsministeren kan undlade at yde

tilskud til åben uddannelse, hvis ministeren finder det sandsynliggjort, at

det ville være i strid med loven.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan for

uddannelsesinstitutioner m.v., som ikke følger bestemmelserne i denne lov

eller de regler, som ministeren har fastsat, tilbageholde tilskud eller lade

tilskud helt bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, jf. dog § 12,

stk. 2 og 3.

Stk. 3. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende

tilskudsudbetalinger.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse

for lån og for opsigelse af garantitilsagn, jf. § 7.

§ 15. En institutions afgørelser efter denne lov eller efter

regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren, jf. dog § 12, stk. 1.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at

afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Ikrafttræden m.v.

§ 16. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra den 1. august 1993.

Stk. 2. Følgende love ophæves:

1) Lov nr. 271 af 6. juni 1985 om efteruddannelse (Erhvervsrettede kurser

m.v.).

2) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse -

deltidsuddannelser og enkeltfagskurser), jf. lovbekendtgørelse nr. 682 af 29.

juli 1992.

Stk. 3. Tilsagte tilskud og indgåede aftaler i henhold til de

love, der er nævnt i stk. 2, gennemføres i overensstemmelse med de hidtil

gældende regler.

Stk. 4. Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt

i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler

fastsat i medfør af denne lov.

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Samordning af erhvervsrettede efter- og videreuddannelser

Lovforslaget samler området for lov nr. 271 af 6. juni 1985 om

efteruddannelse (Erhvervsrettede kurser m.v.) og lov om åben uddannelse

(erhvervsrettet voksenuddannelse - deltidsuddannelser og enkeltfagskurser),

jf. lovbekendtgørelse nr. 682 af 29. juli 1992 (i det følgende omtalt som

henholdsvis efteruddannelsesloven og lov om åben uddannelse).

Baggrunden for lovforslaget er dels de erfaringer, der er gjort med

efteruddannelsesloven og lov om åben uddannelse, dels bestræbelserne på at

samordne efter- og videreuddannelserne på Arbejdsministeriets og

Undervisnings- og Forskningsministeriets områder.

Erfaringerne med de to love har vist, at det er hensigtsmæssigt at samle

voksen- og efteruddannelsesaktiviteter på Undervisnings- og

Forskningsministeriets område i en fælles lov. Samtidig foreslås den

eksisterende »tompladsordning« indplaceret i loven. Derved opnås,

at uddannelsesinstitutionerne på Undervisnings- og Forskningsministeriets

område kan udbyde alle typer erhvervsrettede voksenuddannelser fra de helt

korte kurser til lange uddannelser på deltidsbasis inden for samme

lovgivning. Hermed bliver lovgivningen mere overskuelig for både brugerne af

uddannelserne og de uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelserne.

Hovedformålet er at tilgodese det voksende behov for erhvervsrettet efter-

og videreuddannelse hos voksne på arbejdsmarkedet. Derfor er det et

hovedprincip, at disse uddannelser skal tilrettelægges sådan, at de kan

følges af personer med fuldtidsarbejde. Uddannelserne skal derfor udbydes på

deltid, og deltagerne har krav på at kunne tage uddannelserne som enkeltfag.

Helt korte kurser, f.eks. svarende til mange af de kurser, der hidtil er

udbudt i henhold til efteruddannelsesloven, kan dog udbydes som

heltidsundervisning, idet de på grund af deres korte varighed forudsættes at

kunne følges af fuldtidsbeskæftigede.

Med henblik på en bedre samordning af efter- og videreuddannelserne

nedsatte arbejdsministeren i oktober 1991 udvalget om samordning af den

erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats. Udvalget, der skulle

belyse mulighederne for en forbedret udnyttelse af de samlede ressourcer til

voksen- og efteruddannelse, afgav betænkning i maj 1992 (Betænkning nr. 1234

om samordning af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats).

Betænkningen indeholder en række forslag til reformer og bedre samordning

af efter- og videreuddannelserne.

Betænkningen anbefalede følgende vedrørende efteruddannelsesloven: »I

forbindelse med udmøntning af reformen på efteruddannelsesområdet, og den

arbejdsdeling mellem Arbejds- og Undervisningsministeriet, som reformen

indebærer, bør efteruddannelsesloven enten samles med de øvrige

efteruddannelsesprogrammer ved en overførsel til Arbejdsministeriet, eller

tages op til revision, med henblik på at indpasse aktiviteterne i denne lov

under hensyn til den samlede reform af efteruddannelserne. Det tillægges

afgørende vægt, at ordningens udviklingsorienterede linie bevares, og at der

fortsat afsættes centrale midler til udvikling af kurser for den af loven

omfattede målgruppe.

Udvalget skal i den forbindelse pege på, at der findes visse overlapninger

mellem Arbejdsministeriets ordning for VTP-kurser og

Undervisningsministeriets kurser i henhold til efteruddannelsesloven. Ved

udmøntningen af udvalgets reformforslag bør det derfor sikres, at de 2

ordninger tilpasses hinanden, samt at der generelt sker en vurdering af

samspillet mellem VTP-og IDV-ordningerne.«

Som nævnt taler de hidtidige - ikke mindst administrative - erfaringer med

efteruddannelsesloven for at slå denne lov sammen med lov om åben uddannelse.

Samtidig kan de behov for revision af efteruddannelsesloven, som der er peget

på i betænkning nr. 1234, tilgodeses.

Samordningen af disse efteruddannelsesaktiviteter på Arbejdsministeriets

og Undervisnings- og Forskningsministeriets områder opnås derfor ved, at

efteruddannelsesloven ophæves, og de aktiviteter under efteruddannelsesloven,

som ønskes videreført, indpasses i henholdsvis lov om åben uddannelse og lov

om arbejdsmarkedsuddannelser.

Først og fremmest sikres, som anbefalet i betænkning nr. 1234,

videreførelse af efteruddannelseslovens udviklingsorienterede linie ved, at

der i begge de to love skabes hjemmel til at yde tilskud til udvikling af

efteruddannelserne.

Hovedprincippet i lovforslaget er i øvrigt, at der i loven om åben

uddannelse indarbejdes hjemmel til som åben uddannelse at videreføre de

kursusaktiviteter, som hidtil har været afholdt med hjemmel i

efteruddannelsesloven.

Intentionen bag omlægningen er, at der kan videreudvikles et fleksibelt og

markedsbaseret udbud af erhvervsrettede uddannelsestilbud for voksne i

erhverv. Systemet er baseret på, at der kræves deltagerbetaling, og at der

ikke ydes uddannelsesstøtte under åben uddannelse. Hermed er der mulighed

for, at uddannelsesinstitutionerne meget selvstændigt kan styre udbuddet, og

at efterspørgslen kan imødekommes inden for begrænsede tilskudsrammer.

Lovforslaget lægger op til en ændret arbejdsdeling. Undervisnings- og

Forskningsministeriets kompetence begrænses til det uddannelsesmæssige og

økonomien. Samtidig får uddannelsesinstitutionerne større frihed til at

tilrettelægge åben uddannelse. Der er efter forslaget krav om ekstern censur

på åben uddannelse i samme omfang, som det følger af reglerne for den

pågældende uddannelse, ligesom institutionerne med bevarelse af kravet om, at

undervisningen skal kunne følges af personer med fuldtidsarbejde, får større

frihed til at placere undervisningen. Institutionerne bestemmer også selv,

hvordan de vil tilrettelægge eventuel fjernundervisning.

Hvor uddannelsesinstitutionerne uden tilskud »sælger«

uddannelsesaktiviteter som indtægtsdækket virksomhed, sker dette uden

indblanding fra ministeriet.

Fremtidig rådgivningsstruktur

Efteruddannelsesrådet, som er oprettet i henhold til

efteruddannelsesloven, foreslås samtidig nedlagt. Rådet har spillet en vigtig

rolle i forbindelse med spørgsmålet om, hvilke uddannelsesområder indsatsen

skulle rettes imod. Især har rådet i de første år efter lovens ikrafttræden

rådgivet om den udviklingsorienterede indsats.

I de senere år er rådgivningen om anvendelsen af udviklingsmidlerne

overgået til en ekspertgruppe og et antal indsatsgrupper, der er udpeget af

undervisnings- og forskningsministeren til dette formål. Samtidig er behovet

for rådgivning om fordelingen af tilskuddene til drift af

efteruddannelseskurser stort set bortfaldet.

Grundtanken bag lovforslaget er, at de eksisterende erhvervsrettede

kompetencegivende uddannelser og dele deraf tilrettelægges sådan, at også

voksne på arbejdsmarkedet kan deltage i dem. Derfor bør rådgivningen om

efteruddannelse på Undervisnings- og Forskningsministeriets område gives af

de samme rådgivende organer, som rådgiver om de ordinære kompetencegivende

uddannelser, dvs. primært Erhvervsuddannelsesrådet, Teknikerrådet samt

uddannelsesrådene for de videregående uddannelser.

Af disse grunde er der ikke længere på Undervisnings- og

Forskningsministeriets område behov for et særligt rådgivende organ alene for

erhvervsrettet efteruddannelse, og Efteruddannelsesrådet forslås derfor

nedlagt.

Nævn for markedsførings- og konkurrencespørgsmål

I forbindelse med den ændrede arbejdsdeling foreslås det også, at en række

spørgsmål af privatretlig karakter i forbindelse med udbuddet af åben

uddannelse henlægges til et særligt nævn. Nævnet vil også kunne rådgive

undervisnings- og forskningsministeren om afgrænsningen mellem den

statsstøttede og den privat finansierede efteruddannelsesvirksomhed.

Med indførelsen af åben uddannelse blev der skabt et nyt

uddannelsesmarked, hvor uddannelsesinstitutionerne har fået en ny rolle som

udbydere af tjenesteydelser til private ofte i konkurrence med andre

uddannelsesinstitutioner og til dels også i konkurrence med private

kursusudbydere. For at dette marked skal fungere, er det vigtigt, at

konkurrencen finder sted på lige vilkår, og at forbrugerne af åben uddannelse

kan træffe deres valg på grundlag af gennemsigtige vilkår.

Deltagerbetalingen betyder samtidig, at der er etableret et egentligt

aftaleforhold mellem uddannelsesinstitutionen og deltageren, og deltageren

har som den usagkyndige og som forbruger behov for og krav på samme

forbrugerbeskyttelse, som kendes ved udbud af andre ydelser til private.

Erfaringerne har vist, at uddannelsesinstitutionerne i nogle tilfælde har

haft vanskeligheder ved at fastsætte rimeligt afbalancerede vilkår for

deltagelse i åben uddannelse. Der har f.eks. været tilfælde, hvor deltagerne

er blevet bundet over en årrække uden mulighed for opsigelse, og tilfælde,

hvor kursusstedet er blevet flyttet fra en by til en anden, uden at

deltagerne af den grund fik lov til at træde tilbage eller få deres penge

igen. Ministeriet har selvfølgelig som klageinstans påtalt sådanne

aftalevilkår, men det må erkendes, at sagernes privatretlige karakter ikke

gør Undervisnings- og Forskningsministeriet til en oplagt klageinstans.

Det foreslås derfor, at der nedsættes et nævn, der kan træffe afgørelse i

sager om principperne for markedsføring og aftalevilkår ved udbud af åben

uddannelse. Nævnet skal samtidig tage sig af andre konkurrencemæssige

spørgsmål. Nævnet kan således give pålæg, hvor uddannelsesinstitutionerne

udbyder uddannelse som indtægtsdækket virksomhed uden at iagttage

budgetvejledningens regler. På denne måde sikres det, at

uddannelsesinstitutionerne ikke udbyder til underpris ved skjult finansiering

gennem offentlige midler.

Endelig kan ministeriet ikke give tilskud til en uddannelsesaktivitet,

hvor nævnet finder det sandsynliggjort, at uddannelsesaktiviteten hidtil har

været udbudt af private uden konkurrence fra det offentlige. Hensigten med

loven har været at øge mulighederne for erhvervsrettede uddannelser og kurser

for den voksne befolkning; ikke at det offentlige skulle finansiere den

uddannelsesaktivitet, der hidtil er foregået i privat regi. Det ville heller

ikke være rimeligt, om uddannelsesinstitutionerne ved hjælp af offentlige

tilskud kunne udkonkurrere private kursusudbydere, der dermed mistede deres

erhverv.

Nævnet overtager efter forslaget undervisnings- og forskningsministerens

kompetence til at afgøre, om en åben uddannelse påfører det private

kursusmarked ubillig konkurrence, jf. tekstanmærkning nr. 110 ad § 20.12.22.

Åben uddannelse på finansloven for 1993.

Nogle af de forhold, som nævnet kan tage stilling til, er i princippet

allerede omfattet af konkurrenceloven og markedsføringsloven. Når nævnet

alligevel foreslås oprettet, er det fordi de nævnte love ikke er fuldt

dækkende på dette område, og fordi det foreslåede nævn kan opbygge en særlig

ekspertise på det uddannelsesmæssige område. Deltagerne er således ikke

omfattet af gældende lovgivnings definition af forbrugere, ligesom

markedsføringsloven ikke altid vil kunne finde anvendelse på udbuddet af åben

uddannelse, og Konkurrencerådet ikke har sanktionskompetence over for

offentlig virksomhed. Hvis Konkurrencerådet retter henvendelse til

undervisnings- og forskningsministeren om udbuddet af åben uddannelse, vil

det være op til nævnet at træffe afgørelse om de fornødne sanktioner, jf.

lovforslagets § 12.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget medfører en forenkling af reglerne i forhold til

efteruddannelsesloven og lov om åben uddannelse under eet. Udgifterne ved

etablering af det nævn, som foreslås nedsat i § 11, finansieres inden for den

samlede finanslovsbevilling til åben uddannelse og skønnes ikke at overstige

de nuværende udgifter til rådgivende organer.

Der forventes i øvrigt inden for den samlede finanslovsbevilling på

finansloven for 1993 en stigende uddannelsesaktivitet, der understøttes af

lovforslaget, og der tilsigtes gradvis en omprioritering inden for

bevillingen, således at tilskuddene til uddannelses- og kursusaktiviteter

opprioriteres i forhold til tilskud til udviklingsaktiviteter.

Tilskudsordningen til »tompladsstuderende«, jf. lovforslagets § 2,

stk. 3, forventes at kunne finansieres inden for den samlede bevilling.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Bortset fra nogle redaktionelle ændringer svarer stk. 1 til § 1, stk. 1, i

den nuværende lov om åben uddannelse med den væsentlige tilføjelse, at

»korte kurser«, dvs. kurser, som hidtil har været udbudt i henhold

til efteruddannelsesloven, er medtaget i formålsbestemmelsen om åben

uddannelse. Der henvises nærmere til bemærkningen til § 2, stk. 4, hvoraf det

bl.a fremgår, at målgruppen for de korte kurser er gruppen mellem faglærte og

personer med en lang videregående uddannelse, som f.eks. har behov for

tværgående kurser som led i fælles efteruddannelse.

Det drejer sig fortsat om uddannelser og kurser, som giver

erhvervskompetence enten selvstændigt eller i forbindelse med

erhvervsarbejde, herunder også hhx og htx, men ikke det almene gymnasium og

hf. De korte kurser kan dog på grund af deres varighed kun supplere,

ajourføre eller understøtte en faktisk erhvervskompetence.

Stk. 2 svarer til § 1, stk. 2, i den nuværende lov om åben uddannelse,

bortset fra en mindre redaktionel ændring.

Til § 2

Bestemmelsen er ny i sin formulering og definerer i stk. 1, hvad der

forstås ved åben uddannelse. Definitionen svarer til det nuværende udbud af

åben uddannelse suppleret med de korte kurser, jf. ovenfor.

I definitionen af åben uddannelse som deltidsuddannelser og

heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid ligger der ikke noget krav om, at

uddannelsesinstitutionen altid skal udbyde en samlet uddannelse.

Institutionen kan vælge kun at udbyde dele af en eksisterende

heltidsuddannelse.

Stk. 2., 1. pkt., om at åben uddannelse skal tilrettelægges sådan, at

uddannelsen kan følges af personer med fuldtidsarbejde, svarer til § 2, stk.

2, 1. pkt., i den nuværende lov om åben uddannelse. Fortolkningen af den

nuværende bestemmelse har været restriktiv, idet det har været forudsat, at

kun undervisning uden for normal arbejdstid kunne godkendes som åben

uddannelse, medmindre det drejede sig om personer med aftenarbejde eller

lignende. Hovedreglen er fortsat, at undervisningen skal ligge uden for

normal arbejdstid, men der vil også være mulighed for at følge enkelte

undervisningstimer om ugen inden for den normale arbejdstid, i det omfang

arbejdsgivere sædvanligt giver tilladelse til arbejdstidsforskydninger eller

fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

For så vidt angår de korte kurser, fremgår det af stk. 4, at de kan

tilrettelægges som heltidsundervisning, hvilket på grund af kursernes korte

varighed er foreneligt med et fuldtidsarbejde, jf. nærmere nedenfor.

I stk. 2, 2. pkt., slås det fast, at deltagerne har krav på at kunne

gennemføre åben uddannelse som enkeltfag. Dette gælder dog ikke de korte

kurser, som typisk ikke kan opdeles i enkeltfag. Ved enkeltfag forstås en

fagligt afgrænset del af uddannelsen, hvortil der er knyttet en prøve,

eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt.

I stk. 3, 1. pkt., præciseres det, at heltidsuddannelser, der udbydes som

åben uddannelse, skal tilrettelægges på deltid. Det betyder i princippet, at

tilrettelæggelsen af uddannelsen som åben uddannelse skal ske adskilt fra

heltidsuddannelsen, men som det fremgår af 2. pkt., hindrer det ikke, at

institutionerne kan udnytte ledig kapacitet på heltidsuddannelsen. Det er dog

en forudsætning, at der kun er tale om indskrivning på enkeltfag eller

afgrænsede dele af uddannelsen. Det er således ikke hensigten, at der for den

pågældende bliver tale om en heltidsuddannelse, og indskrivning under åben

uddannelse vil ikke berettige deltagerne til at modtage statens

uddannelsesstøtte.

Allerede i dag er der på en række uddannelsessteder tradition for, at

»tompladsstuderende« kan følge undervisningen på

heltidsuddannelsen, hvis der er ledig plads på det pågældende hold eller fag.

Tompladsordningen er f.eks. udbredt på de humanistiske uddannelser på

universiteterne. Det har været en forudsætning for ordningen, at

institutionerne ikke fik bevillinger til disse studerende. Det har imidlertid

ved opgørelsen af ressourcebelastende studerende vist sig vanskeligt at

adskille tompladsstuderende fra ordinære studerende. Omvendt har

institutionerne ikke noget incitament til at udbyde ledige pladser, selv om

der faktisk er plads til enkeltfagsstuderende på et hold. Bl.a. også derfor

foreslås det, at reglerne om åben uddannelse, herunder reglerne om tilskud og

deltagerbetaling, også kommer til at omfatte studerende på tompladsordningen.

Herved får institutionerne gennem tilskud og deltagerbetaling et incitament

til udbud af ledige pladser på ordinære hold og hermed til en bedre

udnyttelse af undervisningskapaciteten. Ved indførelse af deltagerbetaling

sidestilles tompladsstuderende med andre deltidsstuderende, hvilket medfører

et begrænset tilskudsbehov. Indskrivningen under ordningen vil kun kunne

omfatte enkelte fag eller afgrænsede dele af en uddannelse, dvs. f.eks.

sidefag eller liniefag, men ikke en fuld uddannelse som f.eks en

bacheloruddannelse.

I stk. 4 beskrives de korte kurser, som hidtil har været udbudt i henhold

til efteruddannelsesloven. Det slås fast, at de har en varighed af under 3

måneder omregnet til heltid, og at de kan tilrettelægges frit, bl.a. som

heltidsundervisning. Der er i princippet tale om de samme kurser, som er

beskrevet i bekendtgørelse nr. 448 af 4. juni 1992 om efteruddannelse, dvs.

erhvervsrettede kurser med primært sigte på den private sektor, typisk af op

til nogle ugers varighed. Kurserne retter sig især mod behovet i små og

mellemstore virksomheder og mod gruppen mellem faglærte og personer med en

lang videregående uddannelse, men vil også kunne udbydes på tværs af

personalekategorier, som har behov for fælles efteruddannelse, f.eks. i

forbindelse med indførelse af ny teknologi og ændret arbejdstilrettelæggelse.

Det er ikke hensigten med denne bestemmelse at udbyde uddannelser, som er

omfattet af lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Beskrivelsen i § 2, stk. 1 og 4, af åben uddannelse som deltidsuddannelser

eller korte kurser under 3 måneder omregnet til heltid indebærer, at der ikke

kan ydes statens uddannelsesstøtte til deltagere i åben uddannelse.

I stk. 6 er der en bemyndigelse for undervisnings- og forskningsministeren

til at udstede regler om bl.a. de enkelte deltidsuddannelser. Rådgivningen

herom gives af de samme rådgivende organer, som rådgiver om de ordinære

kompetencegivende uddannelser, dvs. primært Erhvervsuddannelsesrådet,

Teknikerrådet og uddannelsesrådene for de videregående uddannelser. Det

drejer sig om regler om indhold, eksamen, adgangskrav m.v. svarende til

regler for heltidsuddannelserne. For så vidt angår heltidsuddannelser, der

udbydes på deltid som åben uddannelse, vil de regler, som gælder for

heltidsuddannelsen, også gælde, når uddannelsen udbydes som åben uddannelse.

Der kan imidlertid være behov for at fravige disse regler. F.eks. kan det for

heltidsuddannelser med indbygget praktik være ønskeligt, at studerende på

åben uddannelse kan opfylde praktikkravene fleksibelt, f.eks. gennem

forudgående erhvervserfaring suppleret med korte værkstedskurser.

For de korte kursers vedkommende er der også en bemyndigelse for

undervisnings- og forskningsministeren til at fastsætte nærmere regler. Der

vil som hidtil være tale om et selvstændigt samlet regelsæt med rammeregler

for kursusvirksomheden.

For så vidt angår optagelse til åben uddannelse, skal

uddannelsesinstitutionerne sikre, at ansøgerne har kvalifikationer til at

gennemføre uddannelsen, herunder reelle kvalifikationer. Udgangspunktet er

adgangskrav svarende til heltidsuddannelsen, men reelle kvalifikationer bør

naturligvis tælle med hos voksne og skal indgå i institutionernes vurdering.

Til § 3

Som det fremgår af stk. 1, er det hovedreglen, at uddannelsesinstitutioner

under Undervisnings- og Forskningsministeriet som åben uddannelse frit kan

udbyde de samme uddannelser, som institutionen udbyder på heltid, eller dele

heraf. Dette svarer til, hvad Undervisnings- og forskningsministeren for

tiden har godkendt under den nuværende lov om åben uddannelse. Den hidtidige

undtagelse, for så vidt angår praktik og skolepraktik, vil blive opretholdt.

I øvrigt er det tanken at opretholde den nuværende praksis, så længe det

skønnes fagligt og økonomisk forsvarligt. Der kan dog være tilfælde, hvor de

økonomiske forudsætninger eller arbejdsmarkedsbehovet for at udbyde en

uddannelse som åben uddannelse ikke længere er til stede. I så fald vil

undervisnings- og forskningsministeren kunne nedlægge aktiviteten med respekt

af indgåede aftaler og uddannelsesinstitutionernes igangværende planlægning.

Der kan også være tilfælde, hvor en uddannelsesaktivitet udbudt som åben

uddannelse ikke opfylder de fornødne kvalitetskrav eller ikke har det

erhvervsrettede sigte, som er lovens formål. I sådanne tilfælde vil

undervisnings- og forskningsministeren kunne nedlægge aktiviteten med

relativt kort varsel.

I henhold til stk. 1, 2. pkt., kan undervisnings- og forskningsministeren

bestemme, at uddannelsesinstitutionerne kan udbyde andre uddannelser som åben

uddannelse, og at uddannelsesinstitutioner uden for Undervisnings- og

Forskningsministeriets område kan udbyde åben uddannelse. Tilladelser kan

omfatte hele uddannelser eller dele heraf. Tilladelser vil kunne

tilbagekaldes under samme betingelser som beskrevet ovenfor.

Stk. 2 er ny, men var en forudsætning allerede ved udfærdigelsen af den

nuværende lov om åben uddannelse. Der har imidlertid vist sig at være behov

for i loven at fastslå, at uddannelser, som udbydes til ansatte i bestemte

virksomheder eller lignende, ikke opfylder betingelserne for at modtage

tilskud efter reglerne om åben uddannelse. Hvis en uddannelsesinstitution

ønsker at udbyde åben uddannelse til ansatte i en eller flere bestemte

virksomheder, skal det ske efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, jf. §

4 i lovforslaget.

Bestemmelsen medfører, at det er en tilskudsbetingelse, at

uddannelsesinstitutionerne ikke kræver, at deltagerne har et bestemt

ansættelsesforhold eller, hvor der er begrænset kapacitet, udvælger ansøgere

ud fra deres aktuelle ansættelsesforhold. Bestemmelsen medfører også, at

tilskudsbestemmelserne ikke omfatter kurser eller lignende, der er forbeholdt

offentligt ansatte.

Stk. 3, som er ny, fastslår, at det er uddannelsesinstitutionerne selv,

der fastsætter, hvor mange der kan optages på den pågældende uddannelse.

Stk. 4 er ny og fastslår, at uddannelsesudbud med tilskud i henhold til

denne lov skal annonceres af uddannelsesinstitutionerne på en sådan måde, at

potentielle ansøgere kan få kendskab til udbuddet. Endvidere kan

undervisnings- og forskningsministeren pålægge institutionerne at anvende et

fælles informationssystem.

Stk. 5 svarer til § 2, stk. 3, sidste pkt., i den nuværende lov om åben

uddannelse.

Til § 4

Bestemmelsen erstatter § 8, stk. 2, i den nuværende lov om åben uddannelse

og præciserer i stk. 1, at en eller flere virksomheder eller lignende, som

ønsker et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb, kan rekvirere åben

uddannelse efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed uden tilskud efter

denne lov. Formuleringen »virksomheder eller lignende« indebærer,

at f.eks. private firmaer, offentlige institutioner og andre »juridiske

personer« er omfattet af bestemmelsen. Der er dog ikke noget i vejen

for, at udefra kommende enkeltpersoner kan deltage i den pågældende

virksomheds (rekvirentens) uddannelsesforløb, forudsat virksomheden

accepterer det, og det er mod fuld betaling til uddannelsesinstitutionen

efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Der vil typisk være tale om en

privat virksomhed eller brancheforening, som ønsker et særligt tilrettelagt

undervisningsforløb for sine medarbejdere eller ansatte ved virksomheder

inden for branchen. Men bestemmelsen tænkes også anvendt af offentlige

rekvirenter, f.eks. kommuner og arbejdsmarkedsmyndigheder, som kan rekvirere

undervisning med henblik på godkendelse som UTB-kursus eller godkendelse af

andre særlige undervisningsforløb for ledige. Ordningen vil også være

velegnet i forbindelse med bevilling af voksenuddannelsesstøtte.

Undervisningen kan tilrettelægges efter virksomhedens eller rekvirentens

behov, herunder f.eks. som heltidsundervisning. Den frie tilrettelæggelse

gælder i princippet også for uddannelsens faglige indhold, adgangskrav og

eksamensform, men det er klart, at der ikke kan udstedes sædvanligt

eksamensbevis, hvis uddannelsesforløbet ikke har samme niveau og samme

niveausikring, som er forudsat efter uddannelsesreglerne.

Stk. 2 svarer til § 3 i den nuværende efteruddannelseslov.

Uddannelsesinstitutionerne kan frit udbyde efter- og videreuddannelse efter

reglerne om indtægtsdækket virksomhed, dvs. også til enkeltpersoner og ikke

begrænset til virksomheder eller lignende, som det er tilfældet i stk. 1. Ved

efter- og videreuddannelse forstås i denne forbindelse

uddannelsesaktiviteter, som ligger uden for begrebet åben uddannelse, således

som det er defineret i lovforslagets § 2, og uden for de regler, som

undervisnings- og forskningsministeren eller andre ministre fastsætter for

uddannelse. Der skal altså være tale om nye uddannelsesaktiviteter, der ikke

er omfattet af offentlig regulering. Der kan f.eks. være tale om specielle

ingeniørkurser, der rekvireres som efteruddannelseskurser på teknika, men som

ikke er udbudt som åben uddannelse, og som ikke indgår i teknikas

statsstøttede eller statsanerkendte uddannelsestilbud. Efter reglerne om

indtægtsdækket virksomhed skal der imidlertid være tale om en

uddannelsesaktivitet, som er en naturlig udløber af institutionens ordinære

virksomhed.

Til § 5

Bortset fra nogle redaktionelle ændringer svarer bestemmelsen til § 4 i

den nuværende lov om åben uddannelse. Dog er kompetencen til at godkende, at

de selvstuderende kan deltage i prøver m.v. på andre uddannelser end åben

uddannelse, udlagt til uddannelsesinstitutionerne i stk. 1, 2. pkt.

Det har hidtil været forudsat, at der ikke kan fastsættes begrænsninger i

det antal gange, en selvstuderende kan melde sig til eksamen. Dette fremgår

også af den nuværende bekendtgørelse om åben uddannelse. Det har imidlertid

vist sig, at ordningen for selvstuderende kan benyttes af studerende, der

forgæves har udnyttet samtlige eksamensforsøg, som reglerne for den

pågældende uddannelse giver mulighed for. Herved stilles den selvstuderende

betydelig bedre end andre studerende. Det foreslås derfor i stk. 3, at

selvstuderende bliver omfattet af reglerne om antal eksamensforsøg i den

enkelte uddannelse. Det betyder, at alle får samme antal eksamensforsøg,

uanset måden man har indstillet sig til eksamen på de enkelte gange (som

heltidsstuderende, på åben uddannelse eller som selvstuderende).

Til § 6

Bestemmelsen svarer i princippet til § 5 i den nuværende lov om åben

uddannelse, bortset fra at det i stk. 3 bestemmes, at undervisnings- og

forskningsministeren i særlige tilfælde kan bestemme, at åben uddannelse kan

udbydes uden statstilskud. Det betyder, at undervisnings- og

forskningsministeren i særlige tilfælde kan udstede regler om en

deltidsuddannelse, som finansieres af andre myndigheder eller af deltagernes

arbejdsgivere. Det sikres hermed, at der bliver tale om en anerkendt,

kompetencegivende uddannelse ved en offentlig uddannelsesinstitution.

Socialministeriet yder f.eks. støtte til et forsøg med en

overbygningsuddannelse på socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg

Universitetscenter.

Det er forudsat, at åben uddannelse for fremtiden er omfattet af

bloktilskudsbestemmelsen i lov om erhvervsskoler, lov om universiteter og

eventuelle andre tilsvarende bestemmelser i anden institutionslovgivning. Det

betyder, at institutionerne selvstændigt kan bestemme udgiftsniveau og som

hidtil deltagerbetalingen uden at være bundet til, at de enkelte uddannelser

og kurser skal balancere økonomisk. Der kan således både kalkuleres med

underskud og overskud ved de enkelte aktiviteter inden for institutionens

samlede budget. Til gengæld giver den foreslåede bestemmelse i lovforslagets

§ 11 om etablering af et nævn deltagerne en ny brugerbeskyttelse.

Til § 7

Bestemmelsen svarer til § 6 i den nuværende lov om åben uddannelse,

bortset fra nogle redaktionelle ændringer. Dog er der også indføjet en

bestemmelse om ydelse af statsgaranti for oprettelse af lån. Denne

bemyndigelse har hidtil været optaget på finansloven, jf. tekstanmærkning nr.

107 ad § 20.12.22. Åben uddannelse på finansloven for 1993. Bestemmelsen

omfatter også de udviklingsaktiviteter, som hidtil har været omfattet af

efteruddannelsesloven. Der vil fortsat kunne afsættes væsentlige midler, men

der vil som forudsætning blive lagt vægt på, om effekten af

udviklingsindsatsen er tilstrækkelig til at begrunde de offentlige tilskud

til formålet.

Tilskud forudsætter en væsentlig medfinansiering, herunder eventuelt i

form af lån.

Til § 8 og § 9

§ 8 om deltagerbetaling erstatter § 8, stk. 1, i den nuværende lov om åben

uddannelse. Deltagerne forudsættes selv at betale de nødvendige

undervisningsmidler, eller betaling herfor kan medregnes fuldt ud i

deltagerbetalingen.

Spørgsmålet om, hvor mange eksamensforsøg der er inkluderet i

deltagerbetalingen, har givet anledning til en del problemer i praksis.

Uddannelsesreglerne giver som hovedregel deltagerne mulighed for at deltage 2

gange i samme eksamen med mulighed for 3. gangsdispensation. Det har været et

spørgsmål, om dette var en absolut regel for, hvor mange gange man som

studerende kunne indstille sig til samme prøve, eller en regel, der også

normerede, hvad den oprindelige deltagerbetaling omfatter. Med den foreslåede

præcisering i § 8, 2. pkt., omfatter den oprindelige deltagerbetaling alle de

mulige eksamensforsøg, medmindre uddannelsesinstitutionen i

betalingsvilkårene udtrykkeligt har fastsat, at der betales for et lavere

antal eksamensforsøg. Deltagerbetalingen kan naturligvis ikke omfatte et

lavere antal end et faktisk eksamensforsøg, dvs. ordinær eksamen og eventuel

sygeeksamen. Reglen vil ikke kunne føre til urimelige resultater, da et

lavere antal eksamensforsøg bør afspejle sig i en lavere pris. Nævnet vil

desuden efter lovforslagets § 12, stk. 1, kunne gribe ind, hvis

uddannelsesinstitutionerne ikke udtrykkeligt har oplyst deltagerne om

antallet af eksamensforsøg.

Spørgsmålet skal også ses i sammenhæng med lovforslagets § 9 om betaling

som selvstuderende. Selvstuderende betaler for et eksamensforsøg inkl.

eventuel sygeeksamen. Hvor deltagerbetalingen kun har omfattet et

eksamensforsøg, har deltageren, der ikke består, haft valget mellem at gå op

som selvstuderende eller at melde sig til et nyt undervisningsforløb med et

eksamensforsøg. I de fleste tilfælde ville det være oplagt for deltageren at

indstille sig som selvstuderende, men fordi man som selvstuderende betaler de

fulde omkostninger ved eksamen, medens deltagelsen i et samlet

undervisningsforløb delvis dækkes af statstilskud, har det i praksis for den

enkelte deltager været billigere at tilmelde sig et nyt undervisningsforløb.

Dette er derimod fra en samfundsøkonomisk synsvinkel i de fleste tilfælde et

værdispild. Derfor er der i forslaget til § 9 en hjemmel for undervisnings-

og forskningsministeren til at fastsætte regler for

uddannelsesinstitutionernes beregning af udgifterne ved deltagelse som

selvstuderende.

Til § 10

Bestemmelsens formål er tosidet, dels skal den sikre, at deltagerne får en

beskyttelse, der svarer til, hvad der gælder i anden forbrugerlovgivning,

dels skal den beskytte markedet mod illoyal konkurrence gennem utilsigtet

offentlig finansiering. Beskyttelsen efter stk. 3 omfatter alene et allerede

eksisterende privat udbud. Private initiativtagere, der går ind på et marked,

hvor der allerede findes en tilsvarende uddannelsesaktivitet finansieret helt

eller delvist med offentlige midler, må tåle denne konkurrence. Der henvises

i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Henvisningerne til »principperne for god markedsføringsskik«,

»urimelige aftalevilkår« og »ubillig priskonkurrence« er

retlige standarder, som vil blive udfyldt af nævnets praksis og den praksis,

der gælder for anden forbruger-, markedsførings- og konkurrenceregulering.

Til § 11

Nævnet foreslås sammensat med en formand, der skal opfylde betingelserne

for at kunne blive udnævnt som dommer, en repræsentant for Forbrugerrådet, en

repræsentant for uddannelsesinstitutionerne under Undervisnings- og

Forskningsministeriet og en repræsentant for de private kursusudbydere

udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening. I tilfælde af stemmelighed vil

formandens stemme være afgørende. Undervisnings- og Forskningsministeriet

stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet eller afholder udgifterne

til sekretariatsbistand i andet regi.

Til § 12

Sager kan rejses over for nævnet af undervisnings- og forskningsministeren

eller af private, det være sig deltagere i åben uddannelse eller private

kursusudbydere. Uddannelsesinstitutionerne må rette henvendelse til

ministeriet, hvis de ønsker en sag rejst over for nævnet.

I sager om dårlig markedsføring eller ubillige aftalevilkår kan nævnet

dels påtale forholdet over for uddannelsesinstitutionen, dels give pålæg om

ændringer i den fremtidige markedsføring eller i de fremtidige aftalevilkår.

I konkrete klagesager kan nævnet også gå ind og tilsidesætte et aftalevilkår,

ligesom nævnet kan tage stilling til vedtagelsesspørgsmål.

I sager om ubillig priskonkurrence kan nævnet give pålæg om ændret

prisberegning eller ændret regnskabsføring. Herved kan nævnet sikre, at udbud

af uddannelse som indtægtsdækket virksomhed faktisk finder sted i

overensstemmelse med budgetvejledningens regler. Hvis en

uddannelsesinstitution ikke følger et pålæg, kan nævnet nedlægge forbud mod

den pågældende uddannelsesaktivitet.

I sager, om private kursusudbydere påføres konkurrence af det offentlige,

kan nævnet indhente sagkyndige erklæringer. Der vil typisk blive tale om en

sammenligning mellem indholdet af den uddannelsesaktivitet, den private

hidtil har udbudt, og indholdet af den offentlige uddannelsesaktivitet. Hvis

denne sammenligning fører til, at der sandsynligvis bliver tale om

konkurrence, bortfalder det ydede tilskud. Ministeriet tager stilling til, om

bortfald af tilskud skal have virkning fra et tilskudsårs begyndelse.

Til § 13

Bortset fra nogle redaktionelle ændringer svarer bestemmelsen til § 10 i

den nuværende lov om åben uddannelse. Dog præciseres det, at undervisnings-

og forskningsministeren kun kan fravige styrelsesregler på sit eget område.

Det præciseres også, at der er tale om en undtagelsesbestemmelse. Eventuelle

særlige regler skal sikre, at der kan gennemføres en effektiv

undervisningstilrettelæggelse og en økonomisk styring af

uddannelsesaktiviteterne i overensstemmelse med deltagernes behov og

interesser. Deltagerne vil som deltidsstuderende eller som

enkeltfagskursister have en så løs eller en så kort tilknytning til

institutionen, at deres interesser næppe vil kunne tilgodeses igennem

repræsentanter i kollegiale organer. Ofte vil de også udgøre et klart

mindretal med afvigende interesser fra de øvrige uddannelsessøgende på

institutionen.

Desuden kan der navnlig ved udbud af indtægtsdækket virksomhed være behov

for at kunne disponere på markedsvilkår og af en mere virksomhedsorienteret

styrelse, end der er mulighed for i de sædvanlige styrelsesregler, der tager

sigte på styringen af fuldt statsfinansieret virksomhed.

Bestemmelsen vil som hidtil ikke blive anvendt på erhvervsskolernes

styrelse.

Til § 14

Bestemmelsen er ny og fastslår, at der ikke gives tilskud eller lån m.v.

til uddannelser, hvis det findes sandsynliggjort, at det ville være i strid

med loven.

Undervisnings- og forskningsministeren eller det nævn, som foreslås nedsat

i henhold til § 11, kan bestemme, om uddannelsen er i strid med reglerne for

åben uddannelse. Hvor nævnet, som foreslås nedsat i henhold til § 11, ikke

har kompetencen, er det undervisnings- og forskningsministeren, der træffer

afgørelse, om en uddannelse er i strid med reglerne for åben uddannelse og i

øvrigt lovligt kan udbydes.

Bilag 1

Lov nr. 271 af 6. juni 1985

Lov om efteruddannelse (Erhvervsrettede kurser m.v.) VI MARGRETHE DEN

ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har

vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Lovens formål er at fremme udvikling og gennemførelse af

erhvervsrettede efter- og videreuddannelser.

Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges og gennemføres lokalt i nært

samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.

§ 2. Undervisningsministeren kan yde tilskud til gennemførelsen af

forsøgs- og udviklingsarbejde vedrørende erhvervsrettet efter- og

videreuddannelse.

Stk. 2. Forsøgs- og udviklingsarbejde skal opfylde de erhvervs-,

arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske kriterier, som

undervisningsministeren opstiller efter indhentet udtalelse fra

efteruddannelsesrådet.

§ 3. Uddannelsesinstitutioner under undervisningsministeriet kan

gennemføre erhvervsrettede efter- og videreuddannelser, der betales af en

køber eller af deltagerne i forening.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser

om betalingen efter stk. 1.

§ 4. Deltagerne i erhvervsrettede efter- og videreuddannelser kan

få tilskud til dækning af kursusudgifterne, når følgende betingelser er

opfyldt:

1) Deltagerne skal normalt være 25 år eller derover og opfylde de

adgangskrav, som undervisningsministeren fastsætter.

2) Uddannelserne skal være tilrettelagt specielt for voksne med hensyn til

indhold, struktur og pædagogik, og de skal have et indhold, der er fastlagt

af uddannelsesinstitutionen i samarbejde med det lokale erhvervsliv.

3) Uddannelserne skal opfylde de erhvervs-, arbejdsmarkeds- og

uddannelsespolitiske kriterier, som undervisningsministeren opstiller efter

indhentet udtalelse fra efteruddannelsesrådet.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter bestemmelser om

bevilling af tilskud og kan fastsætte bestemmelser om betaling af

kursusudgifter vedrørende uddannelserne.

§ 5. Undervisningsministeren nedsætter et efteruddannelsesråd med

deltagelse af de berørte organisationer, institutioner og myndigheder, der

skal udtale sig om de erhvervs-, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske

kriterier og om generelle bestemmelser. Rådet kan udtale sig om alle

spørgsmål af væsentlig betydning for de erhvervsrettede efter- og

videreuddannelser.

§ 6. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at

staten kan stille udstyr og inventar til rådighed for uddannelserne,

bestemmelser om ydelse af statslån til opførelse, til- og ombygning og køb af

ejendomme til brug ved gennemførelsen af uddannelserne og bestemmelser om

statstilskud til indretning af lejede lokaler.

§ 7. Til deltagerne i de uddannelser, der er nævnt i § 4, kan der

ydes en økonomisk støtte (voksenuddannelsesstøtte), hvis uddannelsen er

tilrettelagt som dagkursus.

Stk. 2. Bestemmelser om støttens størrelse og varighed samt om

administrationen heraf fastsættes af undervisningsministeren.

§ 8. Følgende bestemmelser kan fraviges af undervisningsministeren

i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre uddannelser efter denne

lov:

1) § 6 i lov nr. 197 af 7. juni 1958 om tekniske skoler, teknika og

teknologiske institutter, som ændret ved lov nr. 213 af 18. maj 1982,

2) § 1, stk. 2, §§ 2 og 4 i lov nr. 196 af 26. maj 1965 om undervisningen

på de godkendte handelsskoler, som ændret ved lov nr. 214 af 18. maj 1982,

3) § 21 i lov nr. 259 af 4. juni 1970 om folkehøjskoler, landbrugsskoler,

husholdningsskoler og efterskoler, som ændret ved lov nr. 121 af 17. april

1972, og

4) § 5, stk. 1, i lov nr. 218 af 24. maj 1978 om kursusvirksomhed m.v. ved

seminarier, der uddanner lærere til folkeskolen.

§ 9. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets

direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om

adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelsen efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

§ 10. Loven har virkning fra den 1. august 1985.

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Amalienborg, den 6. juni 1985

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Bertel Haarder

Bilag 2

Undervisnings- og forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 682 af 29.

juli 1992

Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse

- deltidsuddannelser og enkeltfagskurser)

Herved bekendtgøres lov nr. 347 af 24. maj 1989 om åben uddannelse

(erhvervsrettet voksenuddannelse - deltidsuddannelser og enkeltfagskurser)

med den ændring, der følger af § 18 i lov nr. 352 af 14. maj 1992

Kapitel 1

Formål

§ 1. Lovens formål er at fremme et bredt tilbud af erhvervsrettede

kompetencegivende deltidsuddannelser og enkeltfagskurser til den voksne

befolkning.

Stk. 2. Der skal ved tilrettelæggelsen af uddannelsestilbudene

tages hensyn til voksnes forudsætninger og praktiske muligheder for at

kombinere uddannelse og erhverv.

Kapitel 2

Godkendelse m.v. af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser

§ 2. Erhvervsrettede kompetencegivende deltidsuddannelser og

enkeltfagskurser i henhold til denne lov skal godkendes af undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 2. Det er en betingelse for godkendelsen, at uddannelserne og

kurserne er tilrettelagt, så de kan følges af personer med fuldtidsarbejde.

Undervisnings- og forskningsministeren kan dog godkende, at uddannelserne og

kurserne tilrettelægges på heltid.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren godkender, hvilke

institutioner der kan tilbyde uddannelserne og kurserne. Ministeren kan

pålægge uddannelsesinstitutioner at tilbyde erhvervsrettet voksenuddannelse.

§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om de enkelte deltidsuddannelser og enkeltfagskurser. Uddannelserne og

kurserne kan være dele af eksisterende uddannelser.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

gennemførelse af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser efter denne lov samt

kombination heraf sidestilles med gennemførelse af uddannelse efter anden

lovgivning. Tilsvarende gælder kombination med andre uddannelser og med

beskæftigelse.

Stk. 3. Der skal til uddannelserne og kurserne være knyttet prøver

eller anden bedømmelse med eksterne censorer.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

bestemmelser om optagelse på de enkelte uddannelser og kurser.

Kapitel 3

Prøver m.v. for selvstuderende

§ 4. Studerende, der ikke har deltaget i undervisningen

(selvstuderende), kan aflægge prøver og deltage i anden bedømmelse, der

indgår i deltidsuddannelser og enkeltfagskurser udbudt efter denne lov.

Prøver og anden bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for selvstuderende.

Prøverne aflægges ved de uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelserne

og kurserne.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at

selvstuderende aflægger andre prøver og deltager i anden bedømmelse, som

indgår i uddannelser ved uddannelsesinstitutioner under Undervisnings- og

Forskningsministeriet. Prøver eller bedømmelse kan tilrettelægges særskilt

for selvstuderende.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om ordningerne efter stk. 1 og 2.

Kapitel 4

Tilskud m.v.

§ 5. Staten yder tilskud til delvis dækning af

undervisningsudgifter ved deltidsuddannelser og enkeltfagskurser, der udbydes

efter denne lov, jf. dog § 8, stk. 2. Tilskuddet bestemmes ud fra antallet af

årselever ved uddannelserne og kurserne og et gennemsnitligt tilskud pr.

årselev fastlagt i de årlige finanslove for større grupper af uddannelser og

kurser.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren træffer beslutning

om placering af de enkelte uddannelser og kurser i grupper og fastsætter

regler om opgørelse af antallet af årselever.

§ 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud og lån

til gennemførelsen af forsøgs- og udviklingsarbejde samt til køb af apparatur

og undervisningsmateriel i forbindelse hermed.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter

forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler om vilkår for

ydelse og afvikling af lån.

§ 7. Undervisningen kan tilrettelægges som fjernundervisning.

Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser

herom.

Kapitel 5

Deltagerbetaling

§ 8. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i

undervisningen. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om betalingen.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan tilbyde deltidsuddannelser og

enkeltfagskurser efter denne lov som indtægtsdækket virksomhed.

§ 9. Uddannelsesinstitutionen kan opkræve betaling hos den

selvstuderende til dækning af udgifterne til afholdelse af prøve eller anden

bedømmelse efter § 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om betalingen.

Kapitel 6

Forskellige bestemmelser

§ 10. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige

regler for styrelsen af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser, der udbydes

efter denne lov.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige

styrelsesbestemmelser i anden lovgivning, herunder lov om styrelse af højere

uddannelsesinstitutioner.

§ 10 a. En institutions afgørelser efter denne lov eller efter

regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.

Kapitel 7

Ikrafttræden m.v.

§ 11. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Stk. 2. Følgende bestemmelser ophæves:

1) § 6, stk. 1, 2. pkt., i lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske

skoler og tilskud m.v. til disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 2.

april 1987, og

2) § 3, stk. 2, i lov nr. 232 af 22. april 1987 om videregående

teknikeruddannelser m.v.

§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 352 af

14. maj 1992, hvis § 18 indsatte § 10 a, trådte i kraft den 15. juni 1992,

jf. bekendtgørelse nr. 441 af 2. juni 1992.

Undervisnings- og forskningsministeriet, den 29. juli 1992

Bertel Haarder

/ Lilla Voss

Ændringsforslag

Af undervisningsministeren :

Ny paragraf 13) Efter § 9 indsættes under reglerne om

deltagerbetaling som ny paragraf:

» § 05. Uddannelsesaktiviteter efter denne lov kan ikke

godkendes som støtteberettigende efter lov om statens

uddannelsesstøtte.«

Bemærkninger

Til nr. 13 Regeringen har nu fremsat forslag til lov om støtte til

voksenuddannelse (lovforslag nr. L 343), der i § 8, stk. 1, indeholder

hjemmel til at yde tilskud til deltagerbetaling ved åben uddannelse for

personer, der modtager støtte til voksenuddannelse. Som en konsekvens heraf

er den under ændringsforslag nr. 9 i Uddannelsesudvalgets betænkning af 15.

juni 1993 over lovforslaget foreslåede § 01 overflødig. Det i betænkningen

stillede ændringsforslag nr. 9 tages derfor tilbage og erstattes af

nærværende ændringsforslag.

Efter 2. behandling den 17. juni 1993

Formål

§ 1. Lovens formål er at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet

uddannelse til den voksne befolkning.

Stk. 2. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes

praktiske muligheder for at kombinere uddannelse og tilknytning til

arbejdsmarkedet enten ved

1) tilrettelæggelse på deltid for beskæftigede, herunder beskæftigede, der

modtager voksenuddannelsesstøtte, og ledige med rådighedsforpligtelse eller

ved

2) tilrettelæggelse på heltid for beskæftigede, herunder beskæftigede, der

modtager voksenuddannelsesstøtte eller er omfattet af arbejdsmarkedets

orlovsordninger, og ledige uden rådighedsforpligtelse under uddannelsen.

Stk. 3. Uddannelsesaktiviteterne skal ligge inden for

Undervisningsministeriets område.

Område

§ 2. Åben uddannelse er erhvervsrettede

1) deltidsuddannelser,

2) heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid,

3) enkeltfag,

4) korte kurser og

5) særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.

Stk. 2. Uddannelserne efter stk. 1, nr. 1 og 2, skal

tilrettelægges på deltid sådan, at uddannelserne kan følges af personer med

fuldtidsarbejde, jf. dog stk. 5. Deltagerne har krav på at kunne gennemføre

uddannelserne som enkeltfag. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til

voksnes forudsætninger. Hvis der er ledige pladser på en heltidsuddannelse,

kan uddannelsesinstitutionen dog indskrive deltagere på afgrænsede dele af

uddannelsen efter reglerne om åben uddannelse.

Stk. 3. Et enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en uddannelse,

hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i

øvrigt. Udbudet af enkeltfag skal tilrettelægges efter reglerne i stk. 2, jf.

dog stk. 5.

Stk. 4. Korte kurser efter stk. 1, nr. 4, er koncentrerede

undervisningsforløb af 1-8 ugers varighed omregnet til heltid, som

uddannelsesinstitutionen fastlægger frit efter lokalt behov inden for rammer

fastlagt af undervisningsministeren, jf. stk. 7.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionerne kan sammensætte

uddannelsesaktiviteterne efter stk. 1, herunder i kombinationer, der udbydes

på heltid eller deltid i særligt tilrettelagte uddannelsesforløb af op til et

års varighed omregnet til heltid. Deltidsuddannelserne efter stk. 1, nr. 1,

kan ligeledes udbydes på heltid inden for denne tidsramme. I de særligt

tilrettelagte uddannelsesforløb kan korte kurser efter stk. 1, nr. 4, almen

voksenuddannelse og anden undervisning indgå med op til 1/3 af det samlede

uddannelsesforløb.

Stk. 6. Åben uddannelse kan tilrettelægges som fjernundervisning.

Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de

enkelte deltidsuddannelser efter stk. 1, nr. 1, og om de korte kurser efter

stk. 1, nr. 4, herunder om adgangskrav og udbud, jf. § 3, stk. 2.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om særligt

tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder om særskilt godkendelse af

uddannelsesforløb efter stk. 1, nr. 5.

Stk. 9. Undervisningsministeren kan fravige reglerne for

heltidsuddannelserne, herunder reglerne om adgangskrav, når de udbydes som

åben uddannelse, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.

Udbud m.v.

§ 3. En uddannelsesinstitutions udbud af åben uddannelse kan

omfatte alle de uddannelser, som institutionen er godkendt til at udbyde på

heltid, og enkeltfag fra disse uddannelser, medmindre undervisningsministeren

bestemmer andet. Undervisningsministeren kan bestemme, at

uddannelsesinstitutionerne kan udbyde andre uddannelser eller enkeltfag

herfra som åben uddannelse.

Stk. 2. Undervisningsinstitutioner under Undervisningsministeriet,

der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet uddannelse, og

arbejdsmarkedsuddannelsescentre kan udbyde korte kurser efter § 2, stk. 1,

nr. 4, medmindre undervisningsministeren bestemmer andet.

Undervisningsministeren kan bestemme, at andre uddannelsesinstitutioner kan

udbyde korte kurser.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter en faglig vurdering af

kvaliteten bestemme, at den enkelte uddannelsesinstitution ikke kan udbyde en

uddannelsesaktivitet efter denne lov.

Stk. 4. Åben uddannelse kan ikke forbeholdes bestemte virksomheder

eller lignende, jf. dog § 4 om indtægtsdækket virksomhed.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter antallet af

uddannelsespladser ved åben uddannelse, jf. dog stk. 7.

Stk. 6. Udbud af åben uddannelse skal annonceres offentligt.

Undervisningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutionerne at anvende et

fælles informationssystem ved annoncering af udbud af åben uddannelse.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan pålægge

uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet at udbyde åben

uddannelse.

§ 4. Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde åben uddannelse som

indtægtsdækket virksomhed uden tilskud efter denne lov til virksomheder eller

lignende. Uddannelsesaktiviteten kan tilrettelægges efter aftale med den

eller de pågældende virksomheder.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne kan efter reglerne om

indtægtsdækket virksomhed frit udbyde efter- og videreuddannelse, der ikke er

omfattet af denne lov eller anden lovgivning.

Selvstuderende

§ 5. Enhver kan som selvstuderende aflægge prøver og deltage i

anden bedømmelse, der indgår i udbudt åben uddannelse, uden at have deltaget

i undervisningen, jf. dog stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne kan godkende, at

selvstuderende aflægger prøver og deltager i anden bedømmelse, der indgår i

andre uddannelser under Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Prøver og anden bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for

selvstuderende. Prøverne m.v. aflægges ved de uddannelsesinstitutioner, der

udbyder uddannelserne.

Stk. 3. Selvstuderende kan ikke ved at benytte adgangen til at

aflægge prøver efter stk. 1 opnå flere eksamensforsøg end det antal, der

følger af reglerne for den enkelte uddannelse.

Tilskud m.v.

§ 6. Staten yder tilskud til delvis dækning af

undervisningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelse ved åben uddannelse,

jf. dog § 4 om indtægtsdækket virksomhed. Udbetaling af tilskuddet finder

sted efter undervisningsministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 2. Tilskuddet bestemmes på grundlag af det antal årselever

eller årsstuderende, som er indskrevet ved uddannelsesaktiviteterne. Det

gennemsnitlige tilskud pr. årselev eller årsstuderende fastlægges i de årlige

finanslove for større grupper af uddannelser og kurser.

Undervisningsministeren træffer beslutning om placering af de enkelte

uddannelser og kurser i grupper og om opgørelse af antallet af årselever

eller årsstuderende.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde bestemme,

at en åben uddannelse udbydes uden tilskud efter denne lov.

§ 7. Undervisningsministeren kan yde tilskud samt på vilkår

fastsat efter forhandling med finansministeren lån og statsgaranti for

oprettelse af lån til gennemførelsen af forsøgs- og udviklingsarbejde og til

køb af apparatur og undervisningsmateriel i forbindelse hermed.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

tildeling af tilskud efter stk. 1.

Deltagerbetaling

§ 8. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i

undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse. Betalingen omfatter det

antal eksamensforsøg, der er mulighed for efter reglerne for den enkelte

uddannelse, medmindre institutionen i vilkårene udtrykkeligt har fastsat, at

betalingen kun omfatter et lavere antal, dog mindst et forsøg.

§ 9. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling hos den

selvstuderende til dækning af udgifterne til afholdelse af prøve eller anden

bedømmelse efter § 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

beregningen af udgifterne.

§ 10. Uddannelsesaktiviteter efter denne lov kan ikke godkendes

som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte.

Forskellige bestemmelser

§ 11. Uddannelsesinstitutionerne skal ved udbud af

uddannelsesaktiviteter efter denne lov og ved fastsættelsen af vilkår for

deltagelse og betaling iagttage principperne for god markedsføringsskik og

ikke over for deltagerne fastsætte urimelige aftalevilkår.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionernes udbud af

uddannelsesaktiviteter efter denne lov som indtægtsdækket virksomhed må ikke

påføre andre ubillig priskonkurrence.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne må ikke med tilskud efter denne

lov udbyde en uddannelsesaktivitet, der påfører private initiativtagere ny

konkurrence. Dette gælder, hvor den private initiativtagers udbud af

uddannelsesaktiviteter hidtil har fundet sted uden konkurrence fra

uddannelsesaktiviteter finansieret helt eller delvis med offentlige midler.

§ 12. Undervisningsministeren nedsætter et nævn for udbud af

uddannelser efter denne lov til at påse, at § 11 ikke overtrædes.

Stk. 2. Nævnet består af en formand, der skal opfylde de

almindelige betingelser for at kunne blive udnævnt til dommer, og 3

medlemmer. Formanden og et medlem, der skal repræsentere

uddannelsesinstitutionerne under Undervisningsministeriet, udpeges af

undervisningsministeren. De to øvrige medlemmer udpeges af henholdsvis Dansk

Arbejdsgiverforening og Forbrugerrådet.

Stk. 3. Formanden og medlemmerne beskikkes af

undervisningsministeren for 4 år ad gangen. Der kan beskikkes stedfortrædere

for medlemmerne.

Stk. 4. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 5. Undervisningsministeren sørger for, at nævnet får den

nødvendige sekretariatsbistand og sagkyndige bistand.

Stk. 6. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 13. Spørgsmål om overtrædelse af § 11 kan indbringes for nævnet

af undervisningsministeren eller af private personer, virksomheder m.fl.

Stk. 2. Hvis nævnet finder, at § 11, stk. 1, er overtrådt, kan

nævnet give uddannelsesinstitutionen en advarsel, pålægge

uddannelsesinstitutionen at ændre markedsføring eller aftalevilkår eller

tilsidesætte indgåede vilkår.

Stk. 3. Hvis nævnet finder, at § 11, stk. 2, er overtrådt, kan

nævnet give uddannelsesinstitutionen pålæg om ændret prisberegning og

regnskabsføring. Nævnet kan nedlægge forbud mod en uddannelsesaktivitet, hvis

pålæg ikke overholdes.

Stk. 4. Hvis nævnet finder det sandsynliggjort, at § 11, stk. 3,

er overtrådt, bortfalder det ydede tilskud. Undervisningsministeren tager

stilling til, om bortfald af tilskud har virkning fra tilskudsårets

begyndelse.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionerne er forpligtede til at give

nævnet de fornødne oplysninger efter nævnets bestemmelse.

Stk. 6. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 14. Undervisningsministeren nedsætter et råd om åben uddannelse

(erhvervsrettet voksenuddannelse) med deltagelse af de berørte

organisationer, institutioner og myndigheder, herunder medlemmer efter

indstilling fra LO, DA, FTF, AC og SALA. Rådet for åben uddannelse er

rådgivende for undervisningsministeren i spørgsmål vedrørende åben uddannelse

og udtaler sig om sammensætningen af det samlede udbud af åben uddannelse ud

fra erhvervs-, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske vurderinger samt om

lovforslag og bekendtgørelser. Undervisningsministeren indhenter i øvrigt

rådets udtalelse i spørgsmål af principiel betydning for udbudet af åben

uddannelse.

Stk. 2. Rådet kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til

undervisningsministeren om spørgsmål, der efter rådets opfattelse har generel

eller principiel betydning for udbud, vilkår af afgrænsning af åben

uddannelse, herunder om kvaliteten af de korte kurser, jf. § 2, stk. 1, nr.

4, og de særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. § 2, stk. 1, nr. 5.

Stk. 3. Undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til

rådighed for rådet.

§ 15. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler for

uddannelsesinstitutionernes styrelse af åben uddannelse og kan fravige

styrelsesbestemmelser i anden lovgivning på Undervisningsministeriets område,

når formålet med denne lov gør det nødvendigt.

§ 16. Undervisningsministeren kan undlade at yde tilskud til åben

uddannelse, hvis ministeren finder det sandsynliggjort, at det ville være i

strid med loven.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan for uddannelsesinstitutioner

m.v., som ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler, som

ministeren har fastsat, tilbageholde tilskud eller lade tilskud helt

bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, jf. dog § 13, stk. 2 og 3.

Stk. 3. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende

tilskudsudbetalinger.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse

for lån og for opsigelse af garantitilsagn, jf. § 7.

§ 17. Undervisningsministeren kan fra private og selvejende

uddannelsesinstitutioner, der udbyder åben uddannelse, indhente

regnskabsmæssige oplysninger, der er attesteret af institutionens revisor.

§ 18. En institutions afgørelser efter denne lov eller efter

regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren,

jf. dog § 13, stk. 1.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

adgangen til at klage efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at afgørelser

ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Ikrafttræden m.v.

§ 19. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1994.

Stk. 2. Følgende love ophæves:

1) Lov nr. 271 af 6. juni 1985 om efteruddannelse. (Erhvervsrettede kurser

m.v.).

2) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse -

deltidsuddannelser og enkeltfagskurser), jf. lovbekendtgørelse nr. 682 af 29.

juli 1992.

Stk. 3. Tilsagte tilskud og indgåede aftaler i henhold til de

love, der er nævnt i stk. 2, gennemføres i overensstemmelse med de hidtil

gældende regler.

Stk. 4. Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt

i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler

fastsat i medfør af denne lov.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter