1988 LSF 159 FORSLAG TIL LOV OM ET KVALIFIKATIONSNÆVN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren kan nedsætte et nævn
vedrørende uddannelseskvalifikationer m.v.
§ 2. Nævnet kan fra institutioner under Undervisnings- og
Forskningsministeriet og under Kulturministeriet, fra faglige udvalg og fra
de 2 ministerier indkalde alle afgørelser, der går ud på at afslå ansøgninger
om
1) dispensation fra optagelsesbetingelser eller
2) elevers og studerendes fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag
af tilegnede kundskaber eller færdigheder.
Stk. 2. Nævnet kan af institutioner og myndigheder m.fl. forlange alle
sådanne oplysninger forelagt, som efter rådets skøn er nødvendige til
bedømmelse af en afgørelse.
§ 3. Nævnet kan på grundlag af enkeltsager, grupper af sager eller
henvendelser komme med forslag over for undervisnings- og
forskningsministeren og kulturministeren vedrørende dispensationer inden for
optagelsesområdet og med hensyn til fritagelse for dele af en uddannelse.
§ 4. Nævnet er i det hele rådgivende for undervisnings- og
forskningsministeren og for kulturministeren med hensyn til spørgsmål om
dispensationspraksis inden for de områder, der er nævnt i § 3.
§ 5. Nævnet kan efter anmodning udtale sig om spørgsmål om opfyldelse af
uddannelseskvalifikationer som baggrund for ansættelse.
Stk. 2. Nævnet kan opkræve betaling for vurderinger i henhold til stk. 1.
§ 6. Nævnet består af en formand og 2 medlemmer, som beskikkes af
undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 2. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 7. Nævnet afgiver mindst een gang om året beretning til undervisnings-
og forskningsministeren og til kulturministeren om enkeltsager, grupper af
sager eller henvendelser, jf. § 3.
§ 8. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.
Bemærkninger til lovforslaget
Læs alt
A. Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Lovforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i Undervisnings- og
Forskningsministeriets omfattende område, men omfatter efter
Kulturministeriets ønske også de af ministeriets institutioner, der er med i
den koordinerede tilmelding.
Baggrunden for lovforslaget er ønsket om at sikre, at uddannelsessystemet
lægger vægt på begrebet kvalifikationer i videste forstand, herunder
utraditionelt erhvervede kvalifikationer (reelle kvalifikationer) eller
kvalifikationer fra andet uddannelsesforløb.
Punkt 10 i folketingsbeslutningen om et 10-punkts program for
voksenundervisning og folkeoplysning peger specielt på, at voksne skal have
ret til at dokumentere og få godskrevet deres reelle kundskaber og
færdigheder uafhængigt af, på hvilken måde disse er erhvervet.
Der skal sættes ind på at nedbryde de stive uddannelsesbåse, som findes i
dag i det danske uddannelsessystem, både ved indgangen til en uddannelse og
undervejs under uddannelsen.
Dette er også i overensstemmelse med de bestræbelser, der i øjeblikket på
internationalt plan foregår for at lette overgangen fra et lands
uddannelsessystem til et andet. Man er som pilotprojekt i gang med at opbygge
et særligt europæisk meritoverførselssystem.
Det vil bl.a. fremme gennemførelsen af Erasmusprogrammet, hvor
spørgsmålet, om en studerende kan få merit for sit udlandsophold, i
øjeblikket afhænger af studienævnenes afgørelse og fleksibilitet i hver
enkelt sag.
Tilsvarende kan nævnes Nordplus - et program om udveksling af studerende i
Norden. Dette program forudsætter også aftaler om meritoverførsel.
På en række uddannelsesområder er kompetencen til at dispensere fra
optagelsesbetingelser og til at fritage for dele af uddannelsen ved
meritoverførsel af Undervisnings- og Forskningsministeriet delegeret til
institutionerne.
Ministeriet har allerede på en lang række områder revideret og
liberaliseret sine regelfastsatte, normale optagelsesbetingelser til
uddannelserne. Centralt fastsatte regler om meritoverførsel findes i dag i
mindre omfang. Sådanne regler vil efter sagens natur gå ud på at afstikke
mere overordnede rammer.
Med hensyn til konkrete dispensationer fra optagelsesbetingelser og
konkrete dispensationer fra uddannelsesregler (meritoverførsel) er der
ligeledes sket en liberalisering af praksis. Her kan generelle regler ikke
anvendes. Afgørelserne må træffes på grundlag af friere overvejelser.
Det er Undervisnings- og Forskningsministeriets opfattelse, at man ved at
etablere et uafhængigt nævn vil få en impuls og drivkraft til yderligere at
udvikle synspunkter med hensyn til reelle kvalifikationer og fleksible
overgange mellem uddannelser nu, hvor flere og flere mennesker gennem livet
vil tage flere uddannelser. Synspunkter, der supplerer dem, som ministeriet
generelt har givet udtryk for over for institutionerne ved at afstikke
overordnede rammer eller »skubbe« til holdninger og praksis.
Nedsættelse af et nævn inden for Undervisnings- og Forskningsministeriets
og Kulturministeriets områder på disse felter med en vurderende,
initiativtagende og rådgivende funktion er tænkt som en begyndelse og et
forsøg.
Men erfaringerne med et sådant nævn kan måske på længere sigt betyde, at
der også søges tillagt nævnet kompetence til at træffe endelige
administrative afgørelser i klager over afslag på dispensation fra
optagelsesbetingelser og på fritagelse for dele af en uddannelse.
Nævnet skal fra institutioner og myndigheder kunne kræve indberetning om
afgørelser, der går ud på afslag i de 2 typer sager. Nævnet skal på baggrund
af sine vurderinger kunne komme med forslag til undervisnings- og
forskningsministeren og til kulturministeren vedrørende dispensationer fra
optagelsesbetingelser eller fra uddannelsesbestemmelser (meritoverførsel),
herunder pege på eventuelle urimeligheder. Nævnets initiativer og forslag vil
ministerene med hjemmel i lovgivningen, kunne føre ud i livet i form af
regler eller ændrede regler, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt at
fastsætte egentlige regler centralt. Dette gælder for undervisnings- og
forskningsministeren bl.a. lovgivningen for erhvervsuddannelserne, jf.
lovforslag nr. L 38, og for uddannelserne på de højere
uddannelsesinstitutioner. Der kan være tale om mere generelle, overordnede
regler eller om mere specielle regler for et mere begrænset område. Der vil i
alle tilfælde blive tale om at ændre holdninger og praksis - også uden
ligefrem at fastsætte regler.
Det har naturligvis været det bagved liggende formål med at etablere
nævnet, at eksistensen af det skulle bevirke, at der ude på institutioner
m.fl. i videre omfang træffes afgørelser i overensstemmelse med intentionerne
bag begrebet reelle kvalifikationer i videste forstand.
Der skal ikke være tale om at sænke indgangsniveauet til uddannelserne,
men om at tage hensyn til anderledes kvalifikationer. Og lovforslaget
vedrører med hensyn til optagelsesbetingelser alene kvalifikationskrav og
berører således ikke spørgsmål om adgangsregulering og
adgangsreguleringsmetoder.
Bag lovforslaget ligger der også et ønske om at udnytte alle menneskelige
og økonomiske ressourcer bedre.
Det er tanken, at nævnet på grundlag af det indsamlede materiale skal
fungere som et »opsamlingsnet« og gennem forslag medvirke til, at
alle kvalificerede ansøgere får en reel chance for på lige fod
med andre at søge inden for uddannelsessystemet og ikke bliver bremset af
overflødige barrierer.
Nævnet skal endvidere kunne udtale sig om spørgsmål om opfyldelse
af uddannelseskvalifikationer som baggrund for ansættelse. På en række
områder stilles særlige uddannelseskrav som betingelse for ansættelse. Disse
krav har ofte sammenhæng med, at der er oprettet specielle uddannelser, som
sigter mod bestemte ansættelsesområder.
Selv om ansøgere med en sådan relevant uddannelse normalt må antages at
have de fornødne forudsætninger for at bestride stillingen, behøver dette
ikke at være ensbetydende med, at ansøgere med en anden uddannelsesbaggrund
kan anses for ukvalificerede til stillingen.
Afgørende for en ansøgers egnethed til en stilling er den pågældendes
reelle kvalifikationer, uanset hvordan disse er erhvervet.
Det nuværende system, hvorefter kun et bestemt uddannelsesforløb
berettiger en ansøger til ansættelse i en stilling, er medvirkende til en
uheldig stivhed og båseopdeling, som ikke er i overensstemmelse med nutidens
krav om fleksibilitet på såvel det private som det offentlige arbejdsmarked.
En opblødning af de formaliserede uddannelseskrav med større mulighed for
anerkendelse af, at kvalifikationer kan erhverves på forskellige måder, må
tillige ses i lyset af tidens krav om større international mobilitet og de
intensive bestræbelser på omskoling af (langtids)ledige.
En ændret - og mere fordomsfri - vurdering af uddannelseskvalifikationerne
og den deraf følgende større mulighed for overgang mellem forskellige
ansættelsesområder vil utvivlsomt kunne bidrage væsentligt til den økonomiske
vækst.
Undervisnings- og Forskningsministeriets intentioner er specielt følgende:
Gennem et stykke tid har der været foretaget en decentralisering
ved at udlægge opgaver til institutionerne, som hidtil har været varetaget i
ministeriet. På en række uddannelsesområder er kompetencen til i
konkrete tilfælde at dispensere fra de regelfaste, generelle
optagelsesbetingelser således af ministeriet delegeret til institutionerne.
Det samme gælder kompetencen til at fritage studerende for dele af
uddannelsen ved meritoverførsel. Institutionernes afgørelser kan indbringes
for direktoraterne. På andre områder dispenserer direktoraterne endnu.
Kompetencen til i 1. instans at træffe afgørelser om dispensationer fra
optagelsesbetingelser og om meritoverførsel vil nu generelt blive delegeret
til institutionerne.
Der skal som nævnt ikke være tale om, at institutioner skal sænke
indgangsniveauet til uddannelserne. Men ved optagelsen på en uddannelse bør
det ikke udelukkende være afgørende, om ansøgeren har bestemte papirer fra
bestemte uddannelsessteder. Ansøgere kan have en utraditionel
baggrund, der kan være lige så vigtig som kundskaber og færdigheder
erhvervet gennem en formel uddannelse. De skal have mulighed for på
individuelt grundlag at få tillagt studiekompetence. De studerende/eleverne
på et hold behøver ikke kunne det samme, blot de kan følge med i
undervisningen.
Ansøgere med utraditionelle forkundskaber, der ønsker at blive optaget på
en institution, skal institutionen altså i videre omfang godkende som
dispensater. Dispensaterne får ikke noget bindende tilsagn om en studieplads,
men kan på grundlag af dispensationen søge om at blive optaget, eventuelt
under adgangsbegrænsning. De, der herefter bliver optaget på en uddannelse,
har selv ansvaret for, at de kan følge med.
Ministeriet lægger vægt på, at der i videst muligt omfang tages hensyn til
tidligere uddannelse, således at elever og studerende ikke bliver tvunget
til at gennemføre dobbeltuddannelse. Der skal ligeledes tages videst
muligt hensyn til reelle kvalifikationer erhvervet gennem fx relevant
beskæftigelse.
Der skal derfor bl.a. i langt højere grad ved meritoverførsel kunne
gives »rabat« for kundskaber erhvervet på et andet uddannelsessted.
Den sprogstuderende fx ved en handelshøjskole, der har læst det pågældende
sprog på universitet/universitetscenter eller i et fremmed land, skal have
sine sprogkundskaber godskrevet ved handelshøjskolen. Der skal kunne gives
»af1øsning« for et fag, som en elev har afsluttet på en anden
uddannelsesinstitution. Indholdet behøver ikke have været det samme. Det skal
blot have samme tyngde, dvs. omfang og sværhedsgrad.
2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
For ikke at gøre nævnets arbejdsbyrde urimelig stor og uoverkommelig og på
den måde svække nævnets gennemslagskraft, er det tanken at overlade det til
nævnet selv at prioritere sin tid. Nævnet kan fx vælge at koncentrere sin
indsats på et begrænset område gennem en længere periode.
Nævnets virksomhed forudsættes iøvrigt at være omfattet af de almindelige
forvaltningsretlige regler og principper.
Udgifterne ved et kvalifikationsnævn skønnes at beløbe sig til 1,3 mill.
kr. i finansåret 1989, heraf 0,3 mill. kr. til dækning af
etableringsudgifter, og 2,0 mill. kr. i de følgende finansår.
Det drejer sig om udgifter til honorarer til formandskabet, lønninger (4
årsværk) til varetagelse af sekretariatsforretningerne, fremmede
tjenesteydelser og øvrig drift.
B. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 2
Kvalifikationsnævnet skal over for undervisnings- og forskningsministeren
og kulturministeren have en initiativtagende og rådgivende funktion på
grundlag af sine vurderinger af konkrete afgørelser, der går ud på afslag i
dispensationssager vedrørende optagelse og meritoverførsel.
Nævnet skal kunne indkalde afgørelser fra institutioner m.fl. og endvidere
kunne forlange oplysninger fra dem. Det er derfor nødvendigt at give nævnet
disse rettigheder ved lov.
Nævnet vil også i konkrete tilfælde kunne indkalde de personer, der har
fået afslag, hvis der skønnes behov for det.
Til § 3
Som nævnt under de almindelige bemærkninger er det hovedformålet med
oprettelsen af et kvalifikationsnævn at få et institut, der skal være
initiativtagende i kvalifikationsspørgsmål ved at fremsætte forslag over for
undervisnings- og forskningsministeren og kulturministeren, herunder pege på
eventuelle stive regler eller urimeligheder. Nævnets initiativer og forslag
vil ministrene kunne realisere i form af regler, holdninger og praksis.
Til § 5
Det er hensigten, at kvalifikationsnævnet i det hele taget skal være
banebrydende i kvalifikationsspørgsmål. Det er derfor meningen, at der skal
være mulighed for at henvende sig til nævnet og bede om en vurdering af en
uddannelse, et uddannelseselement, eller kvalifikationer i øvrigt.
Der tænkes i første række på spørgsmål inden for ansættelsesområdet
i relation til, om et uddannelseskrav er opfyldt (ækvivalens).
Det forekommer rimeligt at kunne kræve betaling for en sådan udtalelse.
Udtalelsen giver ansøgere en »dokumentation« for
kvalifikationer, der kan danne grundlag for en ansøgning til stillinger.
Til § 6
Da nævnets formand og medlemmer i høj grad skal være rådgivere og
initiativtagere over for undervisnings- og forskningsministeren, forudsættes
det, at de udpeges personligt af ministeren, men naturligvis efter drøftelse
med kulturministeren. De tænkes ikke at repræsentere bestemte organisationer
eller faggrupper.
Til § 7
Med beretning/er fra nævnet får ministrene en naturlig lejlighed til over
for offentligheden at pege på de generelle og principielle synspunkter, som
nævnets vurderinger har ført til.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om maritime uddannelser og lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. (Harmonisering af visse regler for de maritime uddannelser) Retsinformation · 5. februar 2015
- Bekendtgørelse af lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Retsinformation · 11. juni 2014
- 1988 BRL 159 BERETNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ET KVALIFIKATIONSNÆVN NR L 159 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 7. august 1989
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer (Overførsel af kompetencer vedrørende afgørelser om anerkendelse af udenlandske uddannelses- kvalifikationer, etablering af adgang til klage over visse afgørelser) Retsinformation · 15. maj 2002
- 1995 LSF 56 FORSLAG TIL LOV OM SEKTORFORSKNINGSINSTITUTIONER Retsinformation · 21. december 1995
- 1989 LSF 75 FORSLAG TIL LOV OM GYMNASIET M.V. Retsinformation · 14. juni 1990