Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer (Overførsel af kompetencer vedrørende afgørelser om anerkendelse af udenlandske uddannelses- kvalifikationer, etablering af adgang til klage over visse afgørelser)

2001/2 BTL 176Betænkning over lovforslagFolketinget15. maj 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Uddannelsesudvalget den 7. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer

(Overførsel af kompetencer vedrørende

afgørelser om anerkendelse af udenlandske uddannelses-

kvalifikationer, etablering af adgang til klage over visse

afgørelser)

[af

undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

Undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2 og 3.

Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. marts 2002 og var til 1.

behandling den 12. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen

været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 25.

februar 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 186. Den 27.

marts 2002 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt

et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

Læs alt

skriftlige henvendelser fra Kommunernes Landsforening og Rektorkollegiet.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige

henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Rektorkollegiet mundtligt over for udvalget

redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 12 spørgsmål til

undervisningsministeren og 1 spørgsmål til justitsministeren og

videnskabsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret. 1 af

udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpå er

optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Oplysninger fra undervisningsministeren

Alle personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer

har efter den gældende lov nr. 344 af 16. maj 2001 ret til at få

foretaget en vurdering af disse. Retten er ikke afhængig af dansk

statsborgerskab og gælder, uanset om kvalifikationsindehaver er

flygtning, indvandrer, vandrende arbejdstager fra et EU- eller et

EØS-land eller har andet grundlag for at være i Danmark. Retten

gælder også for personer, som ikke opholder sig i Danmark. Center

for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU) skal således sikre, at

personer, der under alle omstændigheder kan eller vil arbejde i

Danmark, gennem en sådan vurdering bedst muligt kan udnytte deres

kvalifikationer.

Lovforslaget indebærer ikke nogen ændring med

hensyn til, hvem der har adgang til en vurdering. Lovforslaget

indebærer heller ikke nogen ændring i relation til

udlændinge- og integrationslovgivningen. Det er fortsat

sidstnævnte lovgivning, der afgør, i hvilket omfang en

udlænding har ret til at opholde sig, uddanne sig, arbejde m.v. i

Danmark.

Under forberedelsen af såvel den gældende lov

om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer som lovforslaget har

det været overvejet, om der er behov for at begrænse adgangen til

at få foretaget en vurdering på en måde, så kun

personer med en vis konkret tilknytning til Danmark får adgang til en

vurdering hos CVUU. Men dels skønnes en afgrænsning at

være vanskelig at foretage, dels vil en forhåndsbegrænsning

kunne vise sig at være uhensigtsmæssig i forhold til muligheden

for at realisere et politisk ønske om at tiltrække

højtuddannede udlændinge til Danmark. Dertil kommer, at risikoen

for, at den frie adgang til en vurdering skal blive udnyttet af personer, der

ikke har nogen konkret udsigt til at få lov til at opholde sig, uddanne

sig, arbejde m.v. i Danmark, vurderes at være begrænset.

Ministeren oplyser endvidere, at CVUU s erfaringer med den

gældende lov, der trådte i kraft 1. juli 2001, har vist, at

antallet af ansøgninger fra personer i udlandet, som ikke har konkret

udsigt til at få mulighed for at søge arbejde eller uddannelse i

Danmark, udgør under 2 pct. af det samlede antal henvendelser, og at

der ikke er noget, der tyder på, at antallet vil stige.

Endelig oplyser ministeren, at en fortsat fri adgang til

at få foretaget en vurdering ikke skønnes at ville give

anledning til problemer. Ministeren tilkendegiver samtidig, at udviklingen i

ansøgningsmønstret vil blive fulgt nøje, og at en

redegørelse for udviklingen vil indgå i den årlige

beretning om vurdering og anerkendelse af udenlandske

uddannelseskvalifikationer m.v., som ministeren afgiver til Folketinget.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, KF, RV og KRF)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af

undervisningsministeren under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de

af undervisningsministeren under nr. 2 og 3 stillede

ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder

lovforslaget meget væsentligt for at sikre en hurtig og smidig

godkendelse af udenlandske uddannelser og dermed for en mere effektiv

integrationsindsats. Samtidig mener Socialistisk Folkeparti, at lovforslaget

styrker retssikkerheden ved meritoverførsel af udenlandske

uddannelsesdele.

Enhedslisten er positiv over for forslaget om at styrke

centeret for vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer og om at

indføre et klagenævn.

Lovforslaget har dog nogle skønhedspletter. Det

bliver nu muligt for f.eks. kommuner at indhente vurderinger af

enkeltpersoner uden personens samtykke, og ministeren får bemyndigelse

til at opkræve et gebyr for at få centeret til at lave en

vurdering. Enhedslisten er glad for, at ministeren selv foreslår denne

bemyndigelse fjernet.

Enhedslisten stiller derudover ændringsforslag,

hvorefter en vurdering kræver samtykke fra den person, hvis

uddannelseskvalifikationer skal vurderes.

Samlet set bliver lovforslaget forbedret med de stillede

ændringsforslag, og Enhedslisten kan støtte lovforslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal

(SF):

Til § 1

1) I det under nr. 4 foreslåede § 2, stk.

4, udgår 2. pkt.

[Muligheden for vurdering af en persons

uddannelseskvalifikationer uden samtykke udgår]

Af undervisningsministeren, tiltrådt af

udvalget:

2) Den under nr. 11 foreslåede § 5 a

udgår.

[Forslag om hjemmel til at fastsætte regler om

vurdering af ikkeformelle udenlandske kvalifikationer udgår]

3) Nr. 17 udgår.

[Forslag om hjemmel til at fastsætte regler om gebyr

udgår]

Bemærkninger

Til nr. 1

Muligheden for, at f.eks. kommuner kan indhente

vurderinger af enkeltpersoners uddannelseskvalifikationer uden personens

samtykke, udgår.

Til nr. 2

Ændringsforslaget indebærer, at hjemmelen til,

at undervisningsministeren kan fastsætte regler om vurdering af

udenlandske kvalifikationer og kompetencer, der er opnået på

anden måde end ved formel uddannelse, udgår. Et kommende arbejde

med vurdering af sådanne kvalifikationer og kompetencer vil indgå

i sammenhæng med, at der nationalt i samarbejde med relevante

interessenter udvikles en bredere ramme for vurdering af kvalifikationer og

kompetencer, der er opnået på anden måde end ved formel

uddannelse. Erfaringer fra videreuddannelsessystemet for voksne forventes at

indgå i overvejelserne om en fremtidig ramme for vurdering af

ikkeformelle kvalifikationer og kompetencer.

Til nr. 3

Ændringsforslaget indebærer, at hjemmelen til,

at undervisningsministeren kan fastsætte regler om opkrævning af

gebyr for vurderinger, udgår.

Else Winther Andersen (V)

fmd.

Gitte Lillelund Bech (V) Peter Christensen (V)

Tina Nedergaard (V) Louise Frevert (DF)

Hans Kristian Skibby (DF) Helle Sjelle (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Bodil Kornbek (KRF) Carsten Hansen (S)

Frank Jensen (S) Jeppe Kofod (S)

Lene Jensen (S) Thomas Adelskov (S)

Aage Frandsen (SF) Marianne Jelved (RV) nfmd.

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 176

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Henvendelse af 27/3-02 fra Rektorkollegiet

4

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 27/3-02 fra Rektorkollegiet, til

undervisningsministeren

5

Spm. 2 om, at en konsekvens af lovforslaget er, at flygtninge hurtigere

kommer ud på arbejdsmarkedet, til undervisningsministeren

Spm. 3 om lovforslagets bemærkninger om baggrunden for lovforslaget,

til undervisningsministeren

Spm. 4 om højtuddannede indvandrere, til undervisningsministeren

6

Spm. 5 om hidtidige erfaringer med CVUU, til undervisningsministeren

7

Spm. 6 om eksempler på træghed med anerkendelse af udenlandske

uddannelseskvalifikationer, til undervisningsministeren

Spm. 7 om den enkelte persons retssikkerhed i forbindelse med indhentning

af vurderinger, til undervisningsministeren

Spm. 8 om bemyndigelsen til at fastsætte et gebyr for at få

foretaget en vurdering, til undervisningsministeren

Spm. 9 om bemyndigelsen til at fastsætte et gebyr, som vil

indgå i vurderingen af produktivitetsforandringer, til

undervisningsministeren

Spm. 10 om at vente med bemyndigelsen til at fastsætte et gebyr, til

undervisningsministeren

8

Spm. 11, om lovforslaget kan være i konflikt med universitetsloven,

til justitsministeren og videnskabsministeren

9

Spm. 12 om, hvor mange meritansøgninger, der årlig behandles

af danske uddannelsesinstitutioner, til undervisningsministeren

10

1. udkast til betænkning

11

Svar på spm. 2 om, at en konsekvens af lovforslaget er, at

flygtninge hurtigere kommer ud på arbejdsmarkedet, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 3 om lovforslagets bemærkninger om baggrunden for

lovforslaget, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 4 om højtuddannede indvandrere, fra

undervisningsministeren

12

Svar på spm. 6 om eksempler på træghed med anerkendelse

af udenlandske uddannelseskvalifikationer, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 7 om den enkelte persons retssikkerhed i forbindelse

med indhentning af vurderinger, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 8 om bemyndigelsen til at fastsætte et gebyr for

at få foretaget en vurdering, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 10 om at vente med bemyndigelsen til at fastsætte

et gebyr, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 9 om bemyndigelsen til at fastsætte et gebyr, som

vil indgå i vurderingen af produktivitetsforandringer, fra

undervisningsministeren

13

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 27/3-02 fra

Rektorkollegiet, fra undervisningsministeren

14

Svar på spm. 5 om hidtidige erfaringer med CVUU, fra

undervisningsministeren

15

Henvendelse af 25/4-02 fra Kommunernes Landsforening

16

Spm. 13 om kommentar til henvendelse af 25/4-02 fra Kommunernes

Landsforening, til undervisningsministeren

17

Svar på spm. 11, om lovforslaget kan være i konflikt med

universitetsloven, fra justitsministeren

18

Svar på spm. 12 om, hvor mange meritansøgninger der

årlig behandles af danske uddannelsesinstitutioner, fra

undervisningsministeren

19

Svar på spm. 13 om kommentar til henvendelse af 25/4-02 fra

Kommunernes Landsforening, fra undervisningsministeren

20

Svar på spm. 11, om lovforslaget kan være i konflikt med

universitetsloven, fra videnskabsministeren

21

2. udkast til betænkning

22

3. udkast til betænkning

23

Ændringsforslag og betænkningsbidrag, fra

undervisningsministeren

Bilag 2

1 af udvalgets spørgsmål og justitsministerens

svar herpå

Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra

udvalget.

Spørgsmål 11:

Af Rektorkollegiets henvendelse til udvalget af 27. marts

2002, jf. L 176 bilag 3 fremgår det, at lovforslaget (L 176) efter

Rektorkollegiets opfattelse ikke kan gennemføres uden en ændring

af universitetsloven. Ministrene bedes i forlængelse heraf oplyse, om

lovforslaget vurderes at være i konflikt med universitetsloven.

Svar:

Rektorkollegiet har til støtte for sin opfattelse

af, at forslaget om ændring af lov om vurdering af udenlandske

uddannelseskvalifikationer (L 176) ikke kan gennemføres uden en

ændring af universitetsloven, bl.a. anført følgende:

Juridisk skal rektorkollegiet påpege, at der iflg.

universitetsloven kun gives undervisningsministeren adgang til at

fastsætte regler vedr. adgang til institutionens uddannelser, og da kun

efter høring af universitetet. Universitetsloven giver ikke instanser

uden for universitetet adgang til at fastsætte regler om merit.

Lovforslaget kan derfor efter rektorkollegiets opfattelse ikke

gennemføres uden en ændring af universitetsloven.

Universitetslovens § 2, jf. lovbekendtgørelse nr.

1177 af 22. december 1999, som ændret ved lov nr. 483 af 31. maj 2000,

indeholder en hjemmel for undervisningsministeren til at fastsætte

regler om uddannelserne og om adgang til uddannelserne. § 2 har

følgende ordlyd:

»§ 2.

Undervisningsministeren

fastsætter regler om uddannelserne og om adgang til uddannelserne.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte

regler om:

Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

Erhvervelse af doktorgrader.

Ansættelse af lærere og videnskabelige

medarbejdere.

Klager til institutionen fra de studerende, herunder

om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.

Tilskud og lokaler til de studerendes organisationer.

Tilskud gives på grundlag af studentergruppernes andel af de samlede

afgivne studenterstemmer til valg til konsistorium.

Stk. 3.

Forskningsministeren kan indgå

samlede aftaler med en institution om målene for dens virksomhed og

udvikling, hvori der kan indgås aftale mellem undervisningsministeren

og institutionen om udviklingen på uddannelsesområdet.

Stk. 4.

Før undervisningsministeren

fastsætter regler i henhold til stk. 1 og 2, skal de institutioner, der

er berørt af reglerne, have lejlighed til at udtale sig, hvis

forslagene ikke hidrører fra disse.

Stk. 5.

Undervisningsministeren kan begrænse

en institutions udbud af og optagelse til uddannelser, hvis uddannelsernes

kvalitet og faglige niveau ikke svarer til kravene i uddannelsesreglerne, jf.

stk. 1.«

I universitetslovens § 11 findes reglerne om, i hvilket

omfang et universitets eller en anden højere uddannelsesinstitutions

afgørelser kan indbringes for undervisningsministeren. § 11 har

følgende ordlyd:

»§ 11.

En institutions

afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør

af loven kan for så vidt angår klager over retlige

spørgsmål påklages til undervisningsministeren, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

Undervisningsministeren

fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan

herunder bestemme, at afgørelser, med undtagelse af klager over

retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes

retsstilling, ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk.3.

Undervisningsministeren kan bestemme, at

afgørelser kan indbringes for en særlig klageinstans, og om

klageinstansen i så fald har den endelige administrative

afgørelse af sagen.«

Af de specielle bemærkninger til § 11 fremgår,

jf. Folketingstidende 1992-93, Tillæg A, spalte 2004 f,

følgende:

»Kun klager over retlige mangler er omfattet af en

klageadgang til ministeren eller til en særlig klageinstans. I de

nærmere regler herom fastsættes også en særlig

klagefrist både med hensyn til klager til ministeren og til den

særlige klageinstans. Bestemmelsen giver endvidere undervisnings- og

forskningsministeren bemyndigelse til at fastsætte, at visse

afgørelser ikke skal kunne indbringes. Det gælder dog ikke

afgørelser om en studerendes retsstilling.

Den klageadgang, som er fastlagt, er den eneste mulighed,

ministeren har for at omgøre en afgørelse, truffet af en

institution. Ministeren kan således ikke i sin egenskab af

øverste forvaltningsmyndighed på eget initiativ ændre en

afgørelse, som efter loven er henlagt til institutionen.«

Forslaget til ændring af lov om vurdering af

udenlandske uddannelseskvalifikationer (L 176), indeholder ikke bestemmelser

om, at undervisningsministeren eller andre kan fastsætte regler om

merit. Lovforslaget indebærer således ikke på dette punkt

nogen ændringer i forhold til gældende ret. Derimod

indebærer lovforslaget en fravigelse af universitetslovens regler om

klage over en uddannelsesinstitutions afgørelser. I § 1, nr. 11, i

lovforslaget foreslås således indsat følgende nye

bestemmelse i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer

(CVUU-loven):

»§ 5 b.

Undervisningsministeren nedsætter et klagenævn,

Kvalifikationsnævnet.

Stk. 2.

Personer med udenlandske

uddannelseskvalifikationer, der har søgt optagelse eller er optaget

på en uddannelse under Undervisningsministeriets, Ministeriet for

Videnskab, Teknologi og Udviklings eller Kulturministeriets ressort, kan for

Kvalifikationsnævnet indbringe en institutions afgørelse af, om

kvalifikationerne kan erstatte dele af den pågældende

uddannelse.

Stk. 3.

Klage efter stk. 2, kan af den,

afgørelsen vedrører, indbringes for Kvalifikationsnævnet

inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om

afgørelsen.

Stk. 4.

Klagen stiles til

Kvalifikationsnævnet og sendes til den uddannelsesinstitution, der har

truffet afgørelsen. Hvis uddannelsesinstitutionen fastholder

afgørelsen, sender institutionen klagen til Kvalifikationsnævnet

med en udtalelse. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige

administrative afgørelse.

Stk. 5.

Undervisningsministeren

fastsætter nærmere regler om nævnets sammensætning,

virksomhed og forretningsorden.«

I de særlige bemærkninger til bestemmelsen

anføres følgende om det foreslåede klagenævns

opgaver:

»Der foreslås etableret et klagenævn,

Kvalifikationsnævnet, hvortil personer med udenlandske

uddannelseskvalifikationer skal kunne indbringe uddannelsesinstitutioners

afgørelser om fritagelse for dele af en dansk uddannelse (merit). Det

drejer sig om afgørelser om fritagelse for dele af en dansk uddannelse

under Undervisningsministeriets, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udviklings og Kulturministeriets ressort. Uddannelsesinstitutioners

afgørelser om fritagelse for dele af en dansk uddannelse (merit) kan

som hovedregel allerede i dag indbringes for en anden administrativ

myndighed, typisk for det uddannelsesansvarlige ministerium. Men denne

klageadgang vedrører som regel kun afgørelsens retlige

aspekter. Med den foreslåede bestemmelse etableres der adgang til at

klage over selve afgørelsens indhold dvs. over hvor meget eller hvor

lidt fritagelse for den danske uddannelse, uddannelsesinstitutionen vil give

personen med udenlandske uddannelseskvalifikationer. Forslaget om etablering

af en klageadgang omfatter ikke maritime uddannelser under Økonomi- og

Erhvervsministeriet. Uddannelsesinstitutionernes afgørelser om

fritagelse for dele af en maritim uddannelse kan allerede i dag indbringes

for Søfartsstyrelsen både for så vidt angår

afgørelsens retlige aspekter og indholdet af afgørelsen.

.

Klagenævnets virksomhed vil omfatte

indholdsmæssige spørgsmål. Eksisterende bestemmelser i

lovgivningen om adgang til at klage over retlige aspekter ved

uddannelsesinstitutioners afgørelser berøres ikke af dette

lovforslag. Det fremgår af stk. 4, at klagen skal ske via

uddannelsesinstitutionen. Kvalifikationsnævnets afgørelse vil

være den endelige administrative afgørelse.

Kvalifikationsnævnet etableres i forbindelse med centret som en

uafhængig instans.«

Den foreslåede nye bestemmelse i § 5 b

indebærer således en fravigelse af universitetslovens § 11,

hvorefter en uddannelsesinstitutions afgørelser kun kan påklages

for så vidt angår retlige spørgsmål. Det

følger af almindelige lovfortolkningsprincipper, at en nyere lov

går forud for en ældre (lex posterior-princippet), og at en

specialregel går forud for en generel regel (lex specialis-princippet).

Da den foreslåede bestemmelse i § 5 b, hvis den vedtages, vil

være nyere end universitetsloven, fører lex posterior-princippet

til, at den har forrang frem for universitetsloven. Hertil kommer, at § 5 b

er en specialregel, som alene vedrører uddannelsesinstitutionernes

afgørelser om meritoverførsel for udenlandske

uddannelseskvalifikationer. Også lex specialis-princippet fører

således til, at den § 5 b vil have forrang.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil vedtagelsen af

det fremsatte lovforslag derfor føre til, at

uddannelsesinstitutionernes afgørelser om meritoverførsel for

udenlandske uddannelseskvalifikationer vil kunne indbringes for det

kvalifikationsnævn, som oprettes ved lovforslaget. Efter

Justitsministeriets opfattelse er det således ikke nødvendigt at

ændre universitetsloven for at opnå denne retstilstand.

Lignende dokumenter