1988 LSF 46 FORSLAG TIL LOV OM KRIGSMATERIEL M.V.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Lovens regler om krigsmateriel finder anvendelse på:
1) Materiel, som er konstrueret til militær anvendelse, og som ikke finder
civil anvendelse.
2) Skydevåben bortset fra våben, der er specielt konstrueret til jagtbrug,
sportsbrug eller lignende.
3) Ammunition, som kan anvendes til militære formål.
4) Krudt og sprængstoffer.
5) Komponenter og dele, som er konstrueret til at anvendes i materiel m.v.
som nævnt ovenfor, og som ikke finder civil anvendelse.
Stk. 2. Virksomheder, som staten ejer, er ikke omfattet af loven.
§ 2. Krigsmateriel må kun fremstilles, hvis justitsministeren giver
tilladelse dertil. Justitsministeren fastsætter de nærmere vilkår for
tilladelsen.
Stk. 2. Tilladelse kan kun gives til virksomheder, der opfylder
betingelserne i §§ 4-6.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om form og indhold for
ansøgninger om tilladelse.
§ 3. En tilladelse efter § 2, stk. 1, kan tilbagekaldes, når særlige
forhold taler derfor.
§ 4. Krigsmateriel må fremstilles i personligt drevne virksomheder, hvis
indehaveren er dansk statsborger. Aktieselskaber, anpartsselskaber,
andelsselskaber eller lignende, som fremstiller krigsmateriel, skal have
hjemsted i Danmark.
§ 5. Direktører og prokurister i virksomheder, som fremstiller
krigsmateriel, skal være danske statsborgere. Mindst 80 pct. af
bestyrelsesmedlemmerne skal ligeledes være danske statsborgere.
§ 6. I en virksomhed, som fremstiller krigsmateriel, skal mindst 60 pct.
af selskabskapitalen være dansk ejet. Udlændinge må dog tilsammen kun eje en
så stor del af selskabskapitalen i et selskab eller lignende, at de tilsammen
højst repræsenterer 20 pct. af stemmerne.
Læs alt
Stk. 2. Udlændinge må i øvrigt ikke gennem besiddelse af kapital eller på
anden måde udøve bestemmende indflydelse på en virksomhed, der producerer
krigsmateriel.
Stk. 3. Aktierne i et selskab, som fremstiller krigsmateriel, skal
udstedes på navn.
§ 7. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, må kun optage
udenlandske lån eller lån med udenlandsk garanti med samtykke fra
justitsministeren.
§ 8. Justitsministeren afgiver hvert år til Det Udenrigspolitiske Nævn en
beretning om antallet af tilladelser efter § 2 til fremstilling af
krigsmateriel samt om, hvilke former for krigsmateriel tilladelserne
omfatter.
§ 9. Justitsministeren kan fastsætte regler om salg af krigsmateriel,
herunder om at salg kun må ske med ministerens tilladelse.
§ 10. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, er underkastet tilsyn
af Statens Våbenkontrol.
Stk. 2. Statens Våbenkontrol består af 5 medlemmer. Justitsministeren
udnævner Våbenkontrollens formand, forsvarsministeren udnævner 2 medlemmer,
og industriministeren og økonomiministeren udnævner hver 1 medlem.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte en forretningsorden for
Våbenkontrollen.
§ 11. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, skal efter anmodning
give Statens Våbenkontrol enhver oplysning om virksomheden og dens
produktion, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold.
Våbenkontrollen har adgang til forretningsbøger af enhver art, aktiebøger,
regnskabsbilag, kontrakter og andet materiale, som efter Våbenkontrollens
skøn er nødvendigt for våbenkontrollen.
Stk. 2. Virksomheden skal senest 3 måneder efter regnskabsårets slutning
indsende årsregnskab til Våbenkontrollen.
§ 12. Statens Våbenkontrol eller de personer, som Våbenkontrollen
bemyndiger dertil, har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig
legitimation adgang til virksomheder, der fremstiller krigsmateriel, med
henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for Våbenkontrollens
virksomhed.
Stk. 2. Ansatte i virksomheden og dens indehaver skal efter
Våbenkontrollens bestemmelser yde Våbenkontrollen vejledning og hjælp under
tilsyn efter stk. 1.
§ 13. Justitsministeren fastsætter regler om, at virksomheder, som har
tilladelse til fremstilling af krigsmateriel, skal betale en årlig afgift til
dækning af omkostningerne ved administrationen af denne lov.
§ 14. Justitsministeren kan tillade, at en virksomhed, som fremstiller
krigsmateriel, er undtaget fra bestemmelserne i §§ 2-7, hvis den
1) kun i ringe omfang fremstiller krigsmateriel,
2) udelukkende fremstiller sprængstoffer eller krudt eller
3) udelukkende beskæftiger sig med underordnede delprocesser i
fremstillingen.
Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis særlige forhold
taler derfor.
§ 15. Den, som nægter at medvirke til udvikling og produktion af
krigsmateriel, fortaber ikke herved retten til dagpenge efter lov om
arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Den pågældende fortaber
heller ikke retten til ydelser efter lov om social bistand.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af
reglen i stk. 1, 1. pkt. Der kan herunder fastsættes regler om tavshedspligt
om virksomhedens fremstilling af krigsmateriel.
Stk. 3. Fastsættes der efter stk. 2 regler om tavshedspligt, finder
straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 e tilsvarende anvendelse på overtrædelse
af sådanne regler.
§ 16. Med bøde eller hæfte straffes den, der
1) overtræder § 2, stk. 1, § 7, § 12, stk. 2,
2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse eller
3) undlader efter anmodning at give oplysninger m.v. til Statens
Våbenkontrol.
Stk. 2. Straffen kan under skærpende omstændigheder stige til fængsel i
indtil 1 år.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf
af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab,
anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar.
§ 17. I våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 11. december 1985,
som ændret ved lov nr. 861 af 23. december 1987, foretages følgende
ændringer:
1. § 6, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3. krigsmateriel omfattet af lov om krigsmateriel m.v.,»
2. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Krigsmateriel må kun eksporteres til lande, om hvilke der
ingen anledning er til at antage, at de vil anvende våbnene i strid med
FN-pagten eller til intern undertrykkelse.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. I § 10, stk. 4, ændres »§ 73« til: »kapitel
73«.
§ 18. Loven træder i kraft den 1. oktober 1989.
Stk. 2. Lov om kontrol med tilvirkning af krigsmateriel m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 626 af 15. september 1986, ophæves.
Stk. 3. Tilladelser til fremstilling af krigsmateriel, som er meddelt,
bortfalder ikke ved lovens ikrafttræden.
§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Lovens regler om krigsmateriel finder anvendelse på:
1) Materiel, som er konstrueret til militær anvendelse, og som ikke finder
civil anvendelse.
2) Skydevåben, bortset fra våben der er specielt konstrueret til jagtbrug,
sportsbrug eller lignende.
3) Ammunition, som kan anvendes til militære formål.
4) Krudt og sprængstoffer.
5) Komponenter og dele, som er konstrueret til at anvendes i materiel
m.v., som nævnt ovenfor, og som ikke finder civil anvendelse.
Stk. 2. Virksomheder, som staten ejer, er ikke omfattet af loven.
§ 2. Krigsmateriel må kun fremstilles, hvis justitsministeren giver
tilladelse dertil. Justitsministeren fastsætter de nærmere vilkår for
tilladelsen.
Stk. 2. Tilladelse kan kun gives til virksomheder, der opfylder
betingelserne i §§ 4-6.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om form og indhold for
ansøgninger om tilladelse.
§ 3. En tilladelse efter § 2, stk. 1, kan tilbagekaldes, når særlige
forhold taler derfor.
§ 4. Krigsmateriel må fremstilles i personligt drevne virksomheder, hvis
indehaveren er dansk statsborger. Aktieselskaber, anpartsselskaber,
andelsselskaber eller lignende, som fremstiller krigsmateriel, skal have
hjemsted i Danmark.
§ 5. Direktører og prokurister i virksomheder, som fremstiller
krigsmateriel, skal være danske statsborgere. Mindst 80 pct. af
bestyrelsesmedlemmerne skal ligeledes være danske statsborgere.
§ 6. I en virksomhed, som fremstiller krigsmateriel, skal mindst 60 pct.
af selskabskapitalen være dansk ejet. Udlændinge må dog tilsammen kun eje en
så stor del af selskabskapitalen i et selskab eller lignende, at de tilsammen
højst repræsenterer 20 pct. af stemmerne.
Stk. 2. Udlændinge må i øvrigt ikke gennem besiddelse af kapital eller på
anden måde udøve bestemmende indflydelse på en virksomhed, der producerer
krigsmateriel.
Stk. 3. Aktierne i et selskab, som fremstiller krigsmateriel, skal
udstedes på navn.
§ 7. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, må kun optage
udenlandske lån eller lån med udenlandsk garanti med samtykke fra
justitsministeren.
§ 8. Justitsministeren afgiver hvert år til det udenrigspolitiske nævn en
beretning om antallet af tilladelser efter § 2 til fremstilling af
krigsmateriel, samt om hvilke former for krigsmateriel, tilladelserne
omfatter.
§ 9. Justitsministeren kan fastsætte regler om salg af krigsmateriel,
herunder om at salg kun må ske med ministerens tilladelse.
§ 10. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, er underkastet tilsyn
af Statens Våbenkontrol.
Stk. 2. Statens Våbenkontrol består af 5 medlemmer. Justitsministeren
udnævner våbenkontrollens formand, forsvarsministeren udnævner 2 medlemmer og
industriministeren og økonomiministeren udnævner hver 1 medlem.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte en forretningsorden for
våbenkontrollen.
§ 11. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, skal efter anmodning
give Statens Våbenkontrol enhver oplysning om virksomheden og dens
produktion, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold.
Våbenkontrollen har adgang til forretningsbøger af enhver art, aktiebøger,
regnskabsbilag, kontrakter og andet materiale, som efter våbenkontrollens
skøn er nødvendigt for våbenkontrollen.
Stk. 2. Virksomheden skal senest 3 måneder efter regnskabsårets slutning
indsende årsregnskab til våbenkontrollen.
§ 12. Statens Våbenkontrol eller de personer, som våbenkontrollen
bemyndiger dertil, har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig
legitimation adgang til virksomheder, der fremstiller krigsmateriel, med
henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for våbenkontrollens
virksomhed.
Stk. 2. Ansatte i virksomheden og dens indehaver skal efter
våbenkontrollens bestemmelser yde våbenkontrollen vejledning og hjælp under
tilsyn efter stk. 1.
§ 13. Justitsministeren fastsætter regler om, at virksomheder, som har
tilladelse til fremstilling af krigsmateriel, skal betale en årlig afgift til
dækning af omkostningerne ved administrationen af denne lov.
§ 14. Justitsministeren kan tillade, at en virksomhed, som fremstiller
krigsmateriel, er undtaget fra bestemmelserne i §§ 2-7, hvis den
1) kun i ringe omfang fremstiller krigsmateriel,
2) udelukkende fremstiller sprængstoffer eller krudt, eller
3) udelukkende beskæftiger sig med underordnede delprocesser i
fremstillingen.
Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis særlige forhold
taler derfor.
§ 15. Den, som nægter at medvirke til udvikling og produktion af
krigsmateriel, fortaber ikke herved retten til dagpenge efter lov om
arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Den pågældende fortaber
heller ikke retten til ydelser efter lov om social bistand.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af
reglen i stk. 1, 1. pkt. Der kan herunder fastsættes regler om tavshedspligt
om virksomhedens fremstilling af krigsmateriel.
Stk. 3. Fastsættes der efter stk. 2 regler om tavshedspligt, finder
straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 e tilsvarende anvendelse på overtrædelse
af sådanne regler.
§ 16. Med bøde eller hæfte straffes den, der
1) overtræder § 2, stk. 1, § 7, § 12, stk. 2,
2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse, eller
3) undlader efter anmodning at give oplysninger m.v. til Statens
Våbenkontrol.
Stk. 2. Straffen kan under skærpende omstændigheder stige til fængsel i
indtil 1 år.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf
af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab,
anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar.
§ 17. I våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 11. december 1985,
som ændret ved lov nr. 861 af 23. december 1987, foretages følgende
ændringer:
1. § 6, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3. krigsmateriel omfattet af lov om krigsmateriel m.v.,»
2. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Krigsmateriel må kun eksporteres til lande, om hvilke der
ingen anledning er til at antage, at de vil anvende våbnene i strid med
FN-pagten eller til intern undertrykkelse.«
Stk. 2. bliver herefter stk. 3.
3. I § 10, stk. 4, ændres »§ 73« til
»kapitel 73«.
§ 18. Loven træder i kraft den 1. april 1989.
Stk. 2. Lov om kontrol med tilvirkning af krigsmateriel m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 626 af 15. september 1986, ophæves.
Stk. 3. Tilladelser til fremstilling af krigsmateriel, som er meddelt,
bortfalder ikke ved lovens ikrafttræden.
§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Ved folketingsbeslutning af 19. maj 1987 (B99 blad nr. 916) om
produktion og eksport af krigsmateriel blev regeringen opfordret til at
fremsætte forslag til revision af lov om kontrol med tilvirkning af
krigsmateriel m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 626 af 15. september 1986.
Beslutningsforslaget indeholdt de nærmere retningslinier for lovforslaget og
for en ændring af våbenlovens § 6 om eksport af våben og krigsmateriel, jf.
lovbekendtgørelse nr. 529 af 11. december 1985, som ændret ved lov nr. 861 af
23. december 1987. Forslaget til folketingsbeslutning blev fremsat den 22.
januar 1987, Folketingstidende 1986/87, Folketingets forhandlinger, sp. 5859,
1. behandlingen er gengivet i Folketingstidende 1986/87, a.st. sp. 7810 ff.
Retsudvalget afgav betænkning over forslaget den 14. maj 1987 (B 99 blad nr.
909). 2. behandlingen er gengivet a.st. sp. 11875 ff.
Lovforslaget svarer på de fleste punkter til lovforslag nr. L 72 som blev
fremsat den 11. november 1987, Folketingstidende 1987/88, tillæg A, sp. 1606
ff. 1. behandlingen er gengivet i Folketingstidende 1987/88, Folketingets
forhandlinger, sp. 2657 ff. Der er i forhold til det tidligere lovforslag
foretaget enkelte redaktionelle ændringer. Endvidere er reglerne i §§ 5 og 6
i det tidligere lovforslag ændret, således at der ikke længere stilles krav
om, at virksomheden skal være 100 pct. dansk ejet og ledet. Der henvises
herved til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 4.
2. Ved lovforslagets udarbejdelse er udgangspunktet taget i den gældende
lov, idet de forslag, der er nævnt i folketingsbeslutningen, er indarbejdet.
Endvidere er der foretaget forskellige ændringer i den gældende lovgivning på
mindre væsentlige punkter. Disse ændringer er der redegjort for i
bemærkningerne til de enkelte bestemmelser. Endelig har der fundet en vis
modernisering sted af lovteksten.
Den gældende lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 626 af 15. september 1986, er
optaget som bilag til lovforslaget.
3. Efter folketingsbeslutningen skal der indføres en tidssvarende
definition i loven af, hvad der forstås ved krigsmateriel. Lovforslaget
indeholder i overensstemmelse hermed i § 1 en afgrænsning af begrebet
krigsmateriel. Dette begreb er efter de gældende regler fastlagt ved
anordning nr. 238 af 16. juli 1937 om, hvad der forstås ved krigsmateriel.
Anordningen omfatter de typer af krigsmateriel, man kendte i 1937, og nogle
dele hertil. Krigsmateriel af nyere dato, samt visse dele til sådant
krigsmateriel, er i et vist omfang i praksis anset for omfattet af
krigsmaterielbegrebet. Afgørende for, om dele til krigsmateriel i praksis er
blevet anset for omfattet af lovens bestemmelser, har været, om delene
udelukkende har fundet anvendelse til militær brug, eller om de tillige har
en civil anvendelse. Lovforslaget betyder på dette punkt, at spørgsmålet om,
hvad der omfattes af loven, bestemmes efter nogle generelle kriterier.
4. Ved lovforslagets § 2 fastholdes kravet om, at krigsmateriel kun må
fremstilles med tilladelse fra justitsministeren.
Efter den gældende lov om kontrol med tilvirkning af krigsmateriel m.m.
kan tilladelse kun gives til virksomheder, der er 100 pct. dansk ejet og
ledet. Gennemførelsen i sin tid af denne regel, skal ses i sammenhæng med den
særlige situation i 1937, hvor man lagde afgørende vægt på at hindre tysk
indflydelse på dansk krigsmaterielproduktion. Dertil kom, at kravet ikke
havde synderlig betydning for dansk industri, der, så vidt vides, ikke på
daværende tidspunkt indgik i internationalt samarbejde om produktion af
krigsmateriel.
Under udarbejdelsen af lovforslaget har Industrirådet redegjort for
nødvendigheden af, at kapitalkravet lempes. Også Industriministeriet og
Udenrigsministeriet har peget på det ønskelige i en lempelse af
kapitalkravet.
Bestemmelsen om, at hele kapitalen skal være på danske hænder, har ikke
betydning for danske myndigheders muligheder for at sikre, at danske
interesser varetages i forbindelse med produktionen. Sikringen heraf må ske
gennem reglerne om kontrol med virksomhedernes produktion og reglerne om
eksport af krigsmateriel. Det stigende internationale samarbejde navnlig i
såvel Nato-regi som blandt de europæiske Nato-lande om udvikling og
produktion af krigsmateriel tilsiger, at der åbnes mulighed for, at
udenlandsk kapital - i hvert fald i begrænset omfang - kan indgå som
ansvarlig kapital i danske virksomheder, der har produktionstilladelse.
Et samarbejde om udvikling og produktion af krigsmateriel åbner endvidere
mulighed for udveksling af teknologisk viden af betydelig interesse også for
danske virksomheders civile produktion. Et samarbejde herom med udenlandske
virksomheder, f.eks. i form af joint ventures, forudsætter ofte, at de
samarbejdende virksomheder med henblik på fælles investeringer udveksler
mindre andele af selskabskapitalen, og at de samarbejder på bestyrelsesplan.
Baggrunden for forslaget til ændring af §§ 5 og 6 er derfor samtidig med
at åbne mulighed for begrænset udenlandsk kapital at give mulighed for, at de
udenlandske investorer i en vis mindre udstrækning kan få sæde i selskabets
bestyrelse. Derfor foreslås § 5 ændret således, at op til 20 pct. af
bestyrelsespladserne kan besættes med udenlandske statsborgere.
Kravet om, at direktører og prokurister skal være danske statsborgere,
fastholdes.
Ændringsforslagene medfører ikke nogen nævneværdig udenlandsk indflydelse
på produktionen og medfører ingen ændring i den kontrol, virksomhederne er
undergivet. Det er således fortsat Statens Våbenkontrol, der påser, at loven
overholdes. Forslagene vil imidlertid kunne have stor betydning for dansk
industris mulighed for at deltage i internationale projekter, der kan være
værdifulde for industriproduktionen både i den militære og den civile sektor.
Skabes der ikke en sådan mulighed, kan tab af danske arbejdspladser på
længere sigt befrygtes.
I overensstemmelse med folketingsbeslutningen er der i § 15 indarbejdet en
bestemmelse om, at den, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af
krigsmateriel ikke derved fortaber retten til arbejdsløshedsdagpenge eller
sociale ydelser. Bestemmelsen er udformet i samarbejde med Arbejdsministeriet
og Socialministeriet.
Endvidere er der i § 8 indarbejdet en bestemmelse om, at justitsministeren
hvert år afgiver en beretning til det udenrigspolitiske nævn om omfanget og
arten af tilladelser til at producere krigsmateriel.
5. Forslaget indeholder endelig i § 17 en ændring af våbenlovens § 6 om
eksport af våben og krigsmateriel. Affattelsen er i overensstemmelse med
beslutningsforslaget.
Som nævnt i Udenrigsministeriets skrivelse af 14. maj 1987, som
Justitsministeriet sendte til retsudvalget den 19. maj 1987 i forbindelse med
beslutningsforslagets behandling i Folketinget, medfører formuleringen en vis
lempelse i forhold til den gældende danske våbeneksportpolitik.
Udenrigsministeriet udtalte i den nævnte skrivelse bl.a.:
»Der er dog i det mindste eet punkt, på hvilket ændringsforslagets
formulering i henhold til bogstaven i virkeligheden er mere lempelig end den
hidtidige politik. FN-pagtens artikel 51 anerkender udtrykkeligt medlemmernes
ret til individuelt eller kollektivt selvforsvar i tilfælde af et væbnet
angreb. Ændringsforslaget åbner således i princippet adgang til at meddele
eksporttilladelse til lande, der er involveret i krigshandlinger, såfremt
disse er et resultat af væbnet angreb på det pågældende land.
Ifølge gældende praksis er forekomsten af krigshandlinger i sig selv
tilstrækkelig grund til, at eksporttilladelse nægtes, uanset om der er tale
om en »aggressornation« eller legitimt selvforsvar i FN-pagtens
forstand. Det bør i denne forbindelse tilføjes, at krigsførende lande ofte
påberåber sig FN-pagtens artikel 51, selv hvor berettigelsen heraf er
tvivlsom, eller der er tale om åbenbart misbrug.
Man kan endvidere forestille sig, at et land, hvis styre på ingen måde kan
forventes at ville gribe til »intern undertrykkelse«, befinder sig
i en region, hvor forholdene i almindelighed er ustabile, uden at der
nødvendigvis er tale om en krigslignende tilstand. Der kan eksempelvis
forekomme grænseincidenter eller flygtningeproblemer. Endvidere kan man
forestille sig interne stabilitetsproblemer - strejker, trusler om revolution
- uden at der er tale om borgerkrig eller undertrykkelse.
Ligeledes i disse tilfælde ville en bogstavelig fortolkning af
ændringsforslaget ikke stille sig hindrende i vejen for meddelelse af
eksporttilladelse, modsat den sandsynlige negative afgørelse ifølge gældende
praksis.
Alt i alt forekommer den gældende våbeneksportpolitiske praksis fuldt ud
at tilgodese de samme hensyn som ændringsforslaget, som tilmed i forhold til
den førte politik repræsenterer en principielt vidtrækkende lempelse med
nærliggende risiko for misbrug.'
Folketingets Retsudvalg har under den tidligere behandling af lovforslaget
ved skrivelse af 27. november 1987 til justitsministeren, spørgsmål 5,
anmodet om en uddybning af Udenrigsministeriets udtalelse, og
Udenrigsministeriet har i den anledning i skrivelse af 5. januar 1988 udtalt
følgende:
»Når Udenrigsministeriet i sin skrivelse af 14. maj 1987 konkluderer,
at en bestemmelse som det foreliggende lovforslags § 17, nr. 2, repræsenterer
en principiel vidtrækkende lempelse med nærliggende risiko for misbrug,
skyldes det de anvendte kriterier, hvorefter våben ikke kan antages at ville
blive anvendt »i strid med FN-pagten eller til intern
undertrykkelse«.
Som nævnt i skrivelse af 14. maj 1987 åbner disse kriterier mulighed for
våbeneksport til lande eller områder, hvor der efter hidtidig praksis
ikke ville blive givet eksporttilladelse.
Et eksempel af denne art er et land, der forsvarer sig mod et angreb fra
en anden stat. En sådan udøvelse af selvforsvar er tilladt efter FN-pagten,
og eksport af krigsmateriel til det pågældende land ville derfor ikke være i
strid med ændringsforslaget. Derimod ville eksporttilladelse i et sådant
tilfælde efter nugældende praksis blive nægtet, idet det afgørende er, at
landet faktisk er involveret i krigeriske begivenheder - ikke om våbnene
anvendes i strid med FN-pagten m.v.
Det bør i denne forbindelse understreges, at det i praksis i mange
tilfælde ville være særdeles vanskeligt at skønne over, hvorvidt våben kan
antages anvendt »i strid med FN-pagten eller til intern
undertrykkelse«. Stater, der er involveret i krigshandlinger, vil f.eks.
ofte hævde, at de handler i selvforsvar som tilladt efter FN-pagten. Udover
at indebære en lempelse ville de nævnte kriterier i ændringsforslaget således
være vanskelige at administrere i praksis, ligesom de foretagne skøn, i
tilfælde af afslag på eksporttilladelse, i højere grad ville kunne belaste
forholdet til vedkommende stater end afgørelser truffet på det hidtidige -
mere objektivt prægede - grundlag.'
6. Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til udtalelse hos
Arbejdsministeriet, Forsvarsministeriet, Industriministeriet,
Socialministeriet, Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Industrirådet.
7. Lovforslaget forventes ikke at få administrative eller økonomiske
konsekvenser af betydning for det offentlige.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1, stk. 1
Bestemmelsen fastslår i stk. 1, hvad der skal forstås ved
krigsmateriel.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger indeholder den gældende lov ikke
nogen afgrænsning af, hvad der skal forstås ved krigsmateriel. Det er
fastlagt i en kongelig anordning fra 1937. Denne anordning omfatter stort set
de typer af krigsmateriel, som man kendte i 1937, og visse dele hertil.
I praksis har man ved en udvidende fortolkning af anordningen i et vist
omfang inddraget genstande, der ikke er nævnt i anordningen, under den
gældende lov. Det drejer sig navnlig om genstande, der klart bør være
omfattet af lovgivningen om krigsmateriel, og som ikke var kendt i 1937,
f.eks. dele til raketter. På den anden side har militært radioudstyr
fremdeles været holdt uden for krigsmateriellovgivningen, da
kommunikationsudstyr ikke er nævnt i anordningen.
§ 1, stk. 1, nr. 1, betyder, at enhver form for materiel, der er specielt
konstrueret til militær anvendelse, er omfattet af loven. Radioudstyr, der er
specielt konstrueret til militært brug, vil således også være omfattet.
Materiel, der finder civil anvendelse, omfattes ikke. Dette svarer til den
gældende lovgivning.
Krigsmaterielbegrebet omfatter alle fysiske ting bortset fra
levnedsmidler, men ikke know-how og lignende immaterielle produkter.
Om § 1, stk. 1, nr. 2, bemærkes, at den gældende lovgivning om
krigsmateriel omfatter så godt som alle skydevåben. Lovforslaget omfatter på
samme måde som udgangspunkt alle skydevåben, også selv om de ikke er specielt
konstrueret til militær anvendelse. Lovforslaget undtager dog skydevåben, der
er specielt konstrueret til jagt, sport og lignende, idet der ikke er nogen
rimelig begrundelse for at lade disse våben, der er uden militær interesse,
være omfattet. Fremstilling af disse våben kræver tilladelse efter
våbenloven.
Krudt og sprængstoffer anvendes i vidt omfang til civile formål, men på
grund af deres særlige betydning i militære sammenhænge er de - som efter
gældende lovgivning - omfattet af loven og medtaget som nr. 4. Der er
dog, som efter den gældende lov, mulighed for at undtage fremstilling af
disse ting, jf. § 14, stk. 1, nr. 2.
§ 1, stk. 1, nr. 5, omfatter komponenter og dele, der er specielt
konstrueret til at anvendes i krigsmateriel. Anordningen fra 1937 nævner i et
vist omfang dele til forskellige former for krigsmateriel, og i praksis har
man ved udvidende fortolkninger medtaget andre komponenter og dele. Det
afgørende synspunkt har her været, om komponenterne og delene udelukkende har
en militær anvendelse, eller om de også har en civil anvendelse. Hele
spørgsmålet, om hvilke komponenter og dele der er omfattet, har dog givet
anledning til tvivl. Bestemmelsen vil betyde, at spørgsmålet, om hvilke
komponenter og dele der omfattes, fastlægges efter et generelt kriterium, der
svarer til det synspunkt, som har været dominerende i den hidtidige praksis.
Komponenter og dele, der også finder civil anvendelse, vil således fortsat
ikke være omfattet af loven.
Efter § 1, stk. 2, er virksomheder, som staten ejer, ikke omfattet
af loven. Bestemmelsen svarer med sproglige ændringer til den gældende lovs §
9, stk. 1.
Grunden til, at denne retstilstand foreslås opretholdt, er, at sådanne
virksomheder, der omfattes af § 1, stk. 2, er underlagt en minister, der har
både det retlige og politiske ansvar for virksomheden. Disse virksomheder er
således i forvejen underkastet et sådant tilsyn fra det offentlige, at det er
fundet naturligt at foreslå den hidtidige retstilstand opretholdt.
Det tilføjes, at våbenlovens eksportbestemmelser også finder anvendelse
for virksomheder, staten ejer. Virksomhederne skal således i hvert enkelt
tilfælde have tilladelse fra justitsministeren, når våben og krigsmateriel
skal udføres fra Danmark.
Til § 2
Bestemmelsen fastsætter som den gældende lovs § 1 og § 2, stk. 1, at
krigsmateriel kun må fremstilles, hvis justitsministeren giver tilladelse
dertil, samt at der kan fastsættes nærmere vilkår for tilladelsen. Det er som
udgangspunkt alle dele af fremstillingsprocessen, som omfattes af
bestemmelsen. Reparation og lignende af krigsmateriel omfattes ikke af loven.
Ændringer af en eksisterende krigsmaterielgenstand, således at den fremtræder
som en ny genstand, er derimod omfattet af loven. Virksomheder, hvis arbejde
med krigsmateriel er af underordnet betydning, eller som udelukkende
fremstiller krudt og sprængstof, har dog efter § 14 mulighed for at opnå
dispensation fra visse af lovens bestemmelser.
Stk. 3 giver justitsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om,
hvilke oplysninger, der skal gives i forbindelse med en ansøgning om
tilladelse til at producere krigsmateriel. Det kan særligt være oplysninger
om virksomhedens ledelse, økonomiske forhold og ejerforhold.
Til § 3
Bestemmelsen svarer i det væsentlige til den gældende lovs § 2, stk. 2.
Det kan f.eks. komme på tale at tilbagekalde en tilladelse, hvis virksomheden
tilsidesætter vilkår, som er fastsat for tilladelsen, eller hvis virksomheden
får væsentlige økonomiske problemer. Grunden til, at væsentlige økonomiske
problemer kan medføre, at en tilladelse tilbagekaldes, er, at denne situation
kan indebære en særlig fare for misbrug af produktionstilladelsen. Endvidere
kan f.eks. internationale hensyn også begrunde, at en tilladelse
tilbagekaldes. Tilbagekaldelsen af en tilladelse medfører ikke
erstatningsansvar for det offentlige.
Til § 4
Bestemmelsen svarer med sproglige ændringer til den gældende lovs § 1,
stk. 2, med hensyn til krav om dansk statsborgerskab for personligt drevne
virksomheder og krav om hjemsted i Danmark for selskaber.
Til § 5
Efter den gældende lovs § 1, stk. 2, skal det fremgå af selskabets
vedtægter, at samtlige bestyrelsesmedlemmer, direktører og prokurister skal
være danske statsborgere. Efter forslaget opretholdes kravet om dansk
statsborgerskab for direktører og prokurister i selve lovteksten. Det er på
den baggrund uden betydning at fastholde kravet om, at en bestemmelse herom
skal optages i selskabets vedtægter.
Kravet om, at samtlige bestyrelsesmedlemmer skal være danske statsborgere
foreslås ændret, således at mindst 80 pct. af bestyrelsesmedlemmerne skal
være danske statsborgere. Reglen skal ses i sammenhæng med forslagets § 6,
hvorefter en vis mindre del af selskabets kapital kan være udenlandsk ejet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 4.
Til § 6
Efter den gældende lovs § 1, stk. 2, kan tilladelse til at producere
krigsmateriel ikke meddeles en virksomhed, hvis der er anbragt eller agtes
anbragt udenlandsk kapital i virksomheden.
Efter forslagets § 6, stk. 1, foreslås dette krav ændret, således
at mindst 60 pct. af selskabskapitalen skal være dansk ejet. Den udenlandsk
ejede del af kapitalen må dog højst repræsentere 20 pct. af stemmerne. Som
nævnt under de almindelige bemærkninger, pkt. 4, er hensigten med forslaget
især at gøre det muligt for danske virksomheder at indgå i det stigende
internationale arbejde navnlig i såvel Nato-regi som blandt de europæiske
Nato-lande om udvikling og produktion af krigsmateriel.
Normalt vil 20 pct. af stemmerne på en generalforsamling ikke have nogen
bestemmende indflydelse. I særlige tilfælde kan en mindre andel end 20 pct.
af stemmerne imidlertid have bestemmende indflydelse. Dette vil således kunne
være tilfældet, såfremt de øvrige aktier er fordelt på et stort antal
aktionærer.
Bestemmelsen i lovforslagets § 6, stk. 2, sikrer derfor, at
udlændinge heller ikke indirekte, f.eks. gennem aktiebesiddelser i andre
danske selskaber og lignende, eller på grund af spredningen af aktierne kan
opnå en bestemmende indflydelse på en virksomhed, der producerer
krigsmateriel.
Efter den gældende lovs § 1, stk. 2, skal det fremgå af selskabets
vedtægter, at aktierne skal lyde på navn. Efter bestemmelsen i lovforslagets
§ 6, stk. 3, opretholdes kravet om, at aktierne skal noteres på navn i selve
lovteksten. Efter aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 11, skal dette anføres
i selskabets vedtægter.
Til § 7
Efter den gældende lovs § 8, stk. 2, kræver det justitsministerens
samtykke at ændre vedtægter, udvide aktiekapitalen eller optage lån. Kravet
om justitsministerens samtykke til ændring af vedtægter og udvidelse af
aktiekapitalen, har ingen betydning for kontrollen med virksomhederne. Det
afgørende er, at virksomhederne overholder lovens bestemmelser, hvilket påses
af Statens Våbenkontrol. Da bestemmelserne således giver anledning til unødig
administration, er de ikke medtaget i forslaget.
Reglen i den gældende lov om, at Justitsministeriet skal give samtykke til
låneoptagelse, synes også overflødig, når der er tale om lån fra danske
långivere.
Optagelse af lån kan undertiden give anledning til betænkeligheder, hvis
det er udtryk for, at virksomheden står økonomisk svagt. Hvis en virksomhed
står økonomisk svagt i en sådan grad, at en fortsættelse af
krigsmaterielproduktionen er betænkelig, kan tilladelse efter forslagets § 3
kaldes tilbage. Statens Våbenkontrol vil efter forslagets § 11, stk. 2, få
oplysning om virksomhedens økonomi hvert år. For virksomheder, som der er
anledning til at føre en mere tæt kontrol med, kan der indhentes oplysninger
i fornødent omfang efter reglerne i forslagets § 11, stk. 1 og § 12. Det
findes herefter ikke nødvendigt at opretholde kravet om samtykke til
indenlandsk låneoptagelse.
Optagelse af lån fra en udenlandsk långiver eller lån, der garanteres af
en udlænding, betyder risiko for udenlandsk indflydelse i virksomheden. Den
gældende lovs krav om samtykke til en sådan låneoptagelse er derfor
opretholdt. Ved afgørelsen af, om tilladelse til udenlandske lån kan
meddeles, vil der blive taget hensyn til, om der foreligger en dansk kaution
for lånet, samt til, om den udenlandske långiver skønnes at kunne opnå
indflydelse i virksomheden i kraft af lånet.
Til § 8
Bestemmelsen er ny og svarer til folketingsbeslutningens punkt 3.
Til § 9
Bestemmelsen svarer med sproglige ændringer til den gældende lovs § 3.
Bemyndigelsen er aldrig udnyttet, men det anses for mest hensigtsmæssigt at
opretholde muligheden for at fastsætte regler om salg af krigsmateriel.
Bestemmelsens betydning er begrænset, da det efter våbenlovens § 6 i hvert
enkelt tilfælde kræver tilladelse at eksportere krigsmateriel.
Til § 10
Bestemmelsen svarer med sproglige ændringer til den gældende lovs § 4.
Til § 11
Bestemmelsen svarer med mindre tekniske ændringer til den gældende lovs §
5.
Til § 12
Bestemmelsen svarer med nogle tekniske ændringer til den gældende lovs §
6, stk. 1.
Til § 13
Bestemmelsen er en udbygning af den gældende lovs § 7. Den årlige afgift
skal dække Justitsministeriets udgifter ved behandlingen af ansøgninger om
tilladelser efter denne lov samt udgifterne ved våbenkontrollens tilsyn.
Til § 14
Efter den gældende lovs § 9, stk. 2, kan justitsministeren bestemme, at
virksomheder, der udelukkende fremstiller sprængstoffer eller krudt, eller
som kun i ringe omfang fremstiller krigsmateriel, undtages fra lovens
bestemmelser. Virksomheder, der har dispensation, er således helt undtaget
fra loven, herunder også fra reglerne om tilsyn af våbenkontrollen. I praksis
har man navnlig givet dispensationer til virksomheder, hvis produktion er af
ringe omfang. Disse dispensationer er i almindelighed udformet således, at
Justitsministeriet har mulighed for at følge med i, at produktionerne fortsat
har et ringe omfang.
Efter den gældende lov kan der kun gives dispensation fra loven til
fremstilling af krudt og sprængstoffer og til virksomheder, der fremstiller
krigsmateriel i ringe omfang. Efter forarbejderne til loven er der ved
fremstilling af krudt og sprængstoffer tænkt på fremstilling til civilt brug.
I øvrigt kan der som nævnt kun dispenseres, hvis fremstillingen af
krigsmateriel er af ringe omfang. I praksis har man ved administrationen af
denne regel taget udgangspunkt i, om virksomhedens produktion af
krigsmateriel er af forholdsvis beskedent omfang. I andre tilfælde skal der
indhentes tilladelse, uanset hvilken karakter produktionen har. Således
kræves der tilladelse til at udføre mindre delprocesser, f.eks. maling eller
varmebehandling af genstande, der skal indgå i krigsmateriel. Dette gælder
også selv om de pågældende genstande ikke i sig selv er synderligt avancerede
i teknisk henseende. Virksomheder, der kun udfører disse underordnede
delprocesser, har ikke en sådan forbindelse med produktionen, at der ad denne
vej kan fremstilles noget, der fremstår som krigsmateriel i sædvanlig
forstand.
Forslagets § 14 åbner derfor mulighed for, at virksomheder, der
alene beskæftiger sig med underordnede delprocesser, også kan opnå
dispensation. Samtidig indebærer forslaget, at en dispensation alene betyder,
at virksomheden undtages fra bestemmelsen i §§ 2-7, det vil navnlig sige
kravet om tilladelse efter § 2 og kapital- og ledelseskravene, mens
virksomheden principielt er omfattet af Statens Våbenkontrol. Det er dog ikke
meningen med denne ændring, at virksomheder, der får dispensation, skal
underkastes et lige så intensivt tilsyn, som andre virksomheder, men det
forekommer rigtigt at åbne mulighed for, at våbenkontrollen kan foretage
nærmere undersøgelser, hvis der er særlig anledning hertil.
Ved anvendelsen af § 14, stk. 1, nr. 3, vil der blive lagt vægt på,
om delprocessen er et mindre led i den samlede produktion, og om delprocessen
efter sin karakter også foretages på civile komponenter, f.eks. sprøjtemaling
og varmebehandling. Endvidere vil der blive lagt vægt på karakteren af den
komponent, som processerne foretages på.
Til § 15
Bestemmelsen, der er udarbejdet i overensstemmelse med
folketingsbeslutningens punkt 4, er ny, og vedrører lovgivning, der henhører
under Arbejdsministeriet og Socialministeriets område. Det følger af
bestemmelsen, at der ikke kan knyttes nogen form for rettighedstab eller
sanktioner i øvrigt efter de nævnte love ved nægtelse af at medvirke til
udvikling og produktion af krigsmateriel. Sager om de omhandlede ydelser
behandles af de myndigheder, der træffer afgørelse efter henholdsvis
arbejdsløshedsforsikringsloven og bistandsloven. Efter stk. 2 gives
der bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 1, 1.
pkt. Der kan herunder fastsættes strafsanktionerede regler om tavshedspligt
for så vidt angår medarbejdere ved A-kasser angående oplysninger om, hvorvidt
en virksomhed fremstiller krigsmateriel.
Til § 16
Bestemmelserne indeholder lovens straffebestemmelser.
Til § 17
Nr. 1, er indsat for - som det synes forudsat i folketingsbeslutningen -
at sikre, at det er det samme begreb om krigsmateriel, der anvendes i
forbindelse med sager om fremstilling af krigsmateriel og sager om eksport.
Den nuværende § 6 i våbenloven indeholder ingen afgrænsning af, hvad der skal
forstås ved »materiel til land- sø- eller luftkrig«.Efter praksis
er genstande med militære specifikationer omfattet. Endvidere er efter
praksis visse genstande, der ikke har særlige militære specifikationer, men
som skal anvendes i en militær sammenhæng omfattet. Bestemmelsen i den
gældende våbenlov har således et bredere anvendelsesområde end loven om
kontrol med tilvirkning af krigsmateriel m.v.
Lovforslaget betyder på dette punkt, at kun genstande, der er omfattet af
forslagets § 1, omfattes af eksportreglen.
Nr. 2, er formuleret i overensstemmelse med beslutningsforslagets punkt 2.
Om betydningen heraf henvises til pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.
Ændringsforslaget i nr. 3 skyldes, at der i lov nr. 861 af 23.
december 1987 om ændring af våbenloven i det nye § 10, stk. 4, ved en fejl er
henvist til retsplejelovens § 73 i stedet for kapitel 73.
Til § 19
Bestemmelsen betyder, at loven fra 1937 fortsat finder anvendelse på
Færøerne, indtil denne lov sættes i kraft ved en kongelig anordning.
Efter 2. behandling den 26. maj 1989
§ 1. Lovens regler om krigsmateriel finder anvendelse på:
1) Materiel, som er konstrueret til militær anvendelse, og som ikke finder
civil anvendelse.
2) Skydevåben bortset fra våben, der er specielt konstrueret til jagtbrug,
sportsbrug eller lignende.
3) Ammunition, som kan anvendes til militære formål.
4) Krudt og sprængstoffer.
5) Komponenter og dele, som er konstrueret til at anvendes i materiel m.v.
som nævnt ovenfor, og som ikke finder civil anvendelse.
Stk. 2. Virksomheder, som staten ejer, er ikke omfattet af loven.
§ 2. Krigsmateriel må kun fremstilles, hvis justitsministeren giver
tilladelse dertil. Justitsministeren fastsætter de nærmere vilkår for
tilladelsen.
Stk. 2. Tilladelse kan kun gives til virksomheder, der opfylder
betingelserne i §§ 4-6.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om form og indhold for
ansøgninger om tilladelse.
§ 3. En tilladelse efter § 2, stk. 1, kan tilbagekaldes, når særlige
forhold taler derfor.
§ 4. Krigsmateriel må fremstilles i personligt drevne virksomheder, hvis
indehaveren er dansk statsborger. Aktieselskaber, anpartsselskaber,
andelsselskaber eller lignende, som fremstiller krigsmateriel, skal have
hjemsted i Danmark.
§ 5. Direktører og prokurister i virksomheder, som fremstiller
krigsmateriel, skal være danske statsborgere. Mindst 80 pct. af
bestyrelsesmedlemmerne skal ligeledes være danske statsborgere.
§ 6. I en virksomhed, som fremstiller krigsmateriel, skal mindst 60 pct.
af selskabskapitalen være dansk ejet. Udlændinge må dog tilsammen kun eje en
så stor del af selskabskapitalen i et selskab eller lignende, at de tilsammen
højst repræsenterer 20 pct. af stemmerne.
Stk. 2. Udlændinge må i øvrigt ikke gennem besiddelse af kapital eller på
anden måde udøve bestemmende indflydelse på en virksomhed, der producerer
krigsmateriel.
Stk. 3. Aktierne i et selskab, som fremstiller krigsmateriel, skal
udstedes på navn.
§ 7. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, må kun optage
udenlandske lån eller lån med udenlandsk garanti med samtykke fra
justitsministeren.
§ 8. Justitsministeren afgiver hvert år til Det Udenrigspolitiske Nævn en
beretning om antallet af tilladelser efter § 2 til fremstilling af
krigsmateriel samt om, hvilke former for krigsmateriel tilladelserne
omfatter.
§ 9. Justitsministeren kan fastsætte regler om salg af krigsmateriel,
herunder om at salg kun må ske med ministerens tilladelse.
§ 10. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, er underkastet tilsyn
af Statens Våbenkontrol.
Stk. 2. Statens Våbenkontrol består af 5 medlemmer. Justitsministeren
udnævner Våbenkontrollens formand, forsvarsministeren udnævner 2 medlemmer,
og industriministeren og økonomiministeren udnævner hver 1 medlem.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte en forretningsorden for
Våbenkontrollen.
§ 11. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, skal efter anmodning
give Statens Våbenkontrol enhver oplysning om virksomheden og dens
produktion, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold.
Våbenkontrollen har adgang til forretningsbøger af enhver art, aktiebøger,
regnskabsbilag, kontrakter og andet materiale, som efter Våbenkontrollens
skøn er nødvendigt for våbenkontrollen.
Stk. 2. Virksomheden skal senest 3 måneder efter regnskabsårets slutning
indsende årsregnskab til Våbenkontrollen.
§ 12. Statens Våbenkontrol eller de personer, som Våbenkontrollen
bemyndiger dertil, har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig
legitimation adgang til virksomheder, der fremstiller krigsmateriel, med
henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for Våbenkontrollens
virksomhed.
Stk. 2. Ansatte i virksomheden og dens indehaver skal efter
Våbenkontrollens bestemmelser yde Våbenkontrollen vejledning og hjælp under
tilsyn efter stk. 1.
§ 13. Justitsministeren fastsætter regler om, at virksomheder, som har
tilladelse til fremstilling af krigsmateriel, skal betale en årlig afgift til
dækning af omkostningerne ved administrationen af denne lov.
§ 14. Justitsministeren kan tillade, at en virksomhed, som fremstiller
krigsmateriel, er undtaget fra bestemmelserne i §§ 2-7, hvis den
1) kun i ringe omfang fremstiller krigsmateriel,
2) udelukkende fremstiller sprængstoffer eller krudt eller
3) udelukkende beskæftiger sig med underordnede delprocesser i
fremstillingen.
Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis særlige forhold
taler derfor.
§ 15. Den, som nægter at medvirke til udvikling og produktion af
krigsmateriel, fortaber ikke herved retten til dagpenge efter lov om
arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Den pågældende fortaber
heller ikke retten til ydelser efter lov om social bistand.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af
reglen i stk. 1, 1. pkt. Der kan herunder fastsættes regler om tavshedspligt
om virksomhedens fremstilling af krigsmateriel.
Stk. 3. Fastsættes der efter stk. 2 regler om tavshedspligt, finder
straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 e tilsvarende anvendelse på overtrædelse
af sådanne regler.
§ 16. Med bøde eller hæfte straffes den, der
1) overtræder § 2, stk. 1, § 7, § 12, stk. 2,
2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse eller
3) undlader efter anmodning at give oplysninger m.v. til Statens
Våbenkontrol.
Stk. 2. Straffen kan under skærpende omstændigheder stige til fængsel i
indtil 1 år.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf
af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab,
anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar.
§ 17. I våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 11. december 1985,
som ændret ved lov nr. 861 af 23. december 1987, foretages følgende
ændringer:
1. § 6, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3. krigsmateriel omfattet af lov om krigsmateriel m.v.,»
2. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Krigsmateriel må kun eksporteres til lande, om hvilke der
ingen anledning er til at antage, at de vil anvende våbnene i strid med
FN-pagten eller til intern undertrykkelse.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. I § 10, stk. 4, ændres »§ 73« til: »kapitel
73«.
§ 18. Loven træder i kraft den 1. oktober 1989.
Stk. 2. Lov om kontrol med tilvirkning af krigsmateriel m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 626 af 15. september 1986, ophæves.
Stk. 3. Tilladelser til fremstilling af krigsmateriel, som er meddelt,
bortfalder ikke ved lovens ikrafttræden.
§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 LSF 147 FORSLAG TIL LOV OM KRIGSMATERIEL M.V. Retsinformation · 14. juni 1990
- Bekendtgørelse af lov om krigsmateriel m.v. Retsinformation · 26. oktober 2012
- 1989 LSF 69 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KONTROL MED TILVIRKNING AF KRIGSMATERIEL M.M. (RET TIL AT NÆGTE AT MEDVIRKE I VÅBENINDUSTRI UDEN FORTABELSE AF DAGPENGERET) Retsinformation · 15. november 1989
- 1987 LSF 72 FORSLAG TIL LOV OM KRIGSMATERIEL M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til Lov om ændring af våbenloven og lov om krigsmateriel m.v. (Forenkling af fremgangsmåden for meddelelse af udførselstilladelse m.v.) Retsinformation · 10. februar 2011
- Forslag til Lov om ændring af våbenloven, straffeloven og krigsmaterielloven (Masseødelæggelsesvåben mv.) Retsinformation · 25. januar 2006