Spring til indhold

Retsinformation

1989 LSF 147 FORSLAG TIL LOV OM KRIGSMATERIEL M.V.

1989/1 LSF 147Lovforslag som fremsatFolketinget14. juni 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Lovens regler om krigsmateriel finder anvendelse på:

1) Materiel, som er konstrueret til militær anvendelse, og som ikke finder

civil anvendelse.

2) Skydevåben bortset fra våben, der er specielt konstrueret til jagtbrug,

sportsbrug eller lignende.

3) Ammunition, som kan anvendes til militære formål.

4) Krudt og sprængstoffer.

5) Komponenter og dele, som er konstrueret til at anvendes i materiel m.v.

som nævnt ovenfor, og som ikke finder civil anvendelse.

Stk. 2. Virksomheder, som staten ejer, er ikke omfattet af loven.

§ 2. Krigsmateriel må kun fremstilles, hvis justitsministeren

giver tilladelse dertil. Justitsministeren fastsætter de nærmere vilkår for

tilladelsen.

Stk. 2. Tilladelse kan kun gives til virksomheder, der opfylder

betingelserne i §§ 4-6.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om form og indhold

for ansøgninger om tilladelse.

§ 3. En tilladelse efter § 2, stk. 1, kan tilbagekaldes, når

særlige forhold taler derfor.

§ 4. Krigsmateriel må fremstilles i personligt drevne

virksomheder, hvis indehaveren er dansk statsborger. Aktieselskaber,

anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, som fremstiller

krigsmateriel, skal have hjemsted i Danmark.

§ 5. Direktører og tegningsberettigede medarbejdere i

virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, skal være danske statsborgere.

Mindst 80 pct. af bestyrelsesmedlemmerne skal ligeledes være danske

statsborgere.

§ 6. I en virksomhed, som fremstiller krigsmateriel, skal mindst

60 pct. af selskabskapitalen være dansk ejet. Udlændinge må dog tilsammen kun

eje en så stor del af selskabskapitalen i et selskab eller lignende, at de

Læs alt

tilsammen højst repræsenterer 20 pct. af stemmerne.

Stk. 2. Udlændinge må i øvrigt ikke gennem besiddelse af kapital

eller på anden måde udøve bestemmende indflydelse på en virksomhed, der

producerer krigsmateriel.

Stk. 3. Aktierne i et selskab, som fremstiller krigsmateriel, skal

udstedes på navn.

§ 7. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, må kun optage

udenlandske lån eller lån med udenlandsk garanti med samtykke fra

justitsministeren.

§ 8. Justitsministeren afgiver hvert år til Det Udenrigspolitiske

Nævn en beretning om antallet af tilladelser efter § 2 til fremstilling af

krigsmateriel samt om, hvilke former for krigsmateriel tilladelserne

omfatter.

§ 9. Justitsministeren kan fastsætte regler om salg af

krigsmateriel, herunder om, at salg kun må ske med ministerens tilladelse.

§ 10. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, er underkastet

tilsyn af Statens Våbenkontrol.

Stk. 2. Statens Våbenkontrol består af 5 medlemmer.

Justitsministeren udnævner våbenkontrollens formand, forsvarsministeren

udnævner 2 medlemmer, og industriministeren og økonomiministeren udnævner

hver 1 medlem.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte en forretningsorden for

våbenkontrollen.

§ 11. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, skal efter

anmodning give Statens Våbenkontrol enhver oplysning om virksomheden og dens

produktion, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold.

Våbenkontrollen har adgang til forretningsbøger af enhver art, aktiebøger,

regnskabsbilag, kontrakter og andet materiale, som efter våbenkontrollens

skøn er nødvendigt for våbenkontrollen.

Stk. 2. Virksomheden skal senest 3 måneder efter regnskabsårets

slutning indsende årsregnskab til våbenkontrollen.

§ 12. Statens Våbenkontrol eller de personer, som våbenkontrollen

bemyndiger dertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden

retskendelse og mod behørig legitimation adgang til virksomheder, der

fremstiller krigsmateriel, med henblik på at tilvejebringe oplysninger til

brug for våbenkontrollens virksomhed.

Stk. 2. Ansatte i virksomheden og dens indehaver skal efter

våbenkontrollens bestemmelser yde våbenkontrollen vejledning og hjælp under

tilsyn efter stk. 1.

§ 13. Justitsministeren fastsætter regler om, at virksomheder, som

har tilladelse til fremstilling af krigsmateriel, skal betale en årlig afgift

til dækning af omkostningerne ved administrationen af denne lov.

§ 14. Justitsministeren kan tillade, at en virksomhed, som

fremstiller krigsmateriel, er undtaget fra bestemmelserne i §§ 2-7, hvis den

1) kun i ringe omfang fremstiller krigsmateriel,

2) udelukkende fremstiller sprængstoffer eller krudt eller

3) udelukkende beskæftiger sig med underordnede delprocesser i

fremstillingen.

Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis særlige

forhold taler derfor.

§ 15. Med bøde eller hæfte straffes den, der

1) overtræder § 2, stk. 1, § 7, § 12, stk. 2,

2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse eller

3) undlader efter anmodning at give oplysninger m.v. til Statens

Våbenkontrol.

Stk. 2. Straffen kan under skærpende omstændigheder stige til

fængsel i indtil 1 år.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab,

anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar.

§ 16. I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 510 af 19. juli 1989, som ændret ved lov nr. 840 af

20. december 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 63 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Et medlem, der nægter at medvirke til udvikling og

produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at have

en fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med

arbejdet, jf. stk. 1.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

2. I § 63, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1,

3 og 4« til: »stk. 1, 3, 4 og 5«.

3. I § 63, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres to steder

»stk. 1, 3, 4 og 5« til: »stk. 1 og 3-6«.

4. Efter § 94 indsættes:

» § 94 a. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan

fastsætte regler om tavshedspligt for oplysninger i sager om ret til dagpenge

til medlemmer, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af

krigsmateriel.

Stk. 2. Fastsættes der efter stk. 1 regler om tavshedspligt,

finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 e tilsvarende anvendelse på

overtrædelse af sådanne regler.«

§ 17. I bistandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 27.

september 1989, som ændret senest ved lov nr. 256 af 25. april 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 40 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Den, som nægter at medvirke til udvikling og

produktion af krigsmateriel, fortaber ikke herved retten til ydelse af

hjælp.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

2. I § 40, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2,

1. pkt.« til: »stk. 3, 1. pkt.«.

§ 18. I våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 11. december

1985, som ændret ved lov nr. 861 af 23. december 1987 og lov nr. 62 af 7.

februar 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 2 c, stk. 1, affattes således:

»Justitsministeren kan fastsætte regler om, at skytteforeninger under

De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeningers Skyttegruppe,

skytteforeninger under Dansk Skytte Union og skytteforeninger under Dansk

Firmaidrætsforbund kan give våbenpåtegning på foreningens medlemsbeviser til

skydevåben, der er optaget på Skyttegruppens, Unionens eller

Firmaidrætsforbundets skydeprogrammer.«

2. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger

dertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse adgang til kontrol af:

1) Våbensamlinger.

2) Våbenlagre og våbenbøger hos våbenhandlere.

3) Krudtoplaget hos personer, der har tilladelse til genopladning af

ammunition eller til køb af sortkrudt, fænghætter m.v.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

3. § 3, stk. 3, 2. pkt., som bliver stk. 4, 2. pkt.,

affattes således:

»Forinden der fastsættes sådanne bestemmelser vedrørende

skytteforeninger under De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeningers

Skyttegruppe, skytteforeninger under Dansk Skytte Union og skytteforeninger

under Dansk Firmaidrætsforbund, skal der så vidt muligt forhandles med

Skyttegruppen, Unionen og Firmaidrætsforbundet.«

4. § 9, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Skytteforeninger under De Danske Skytte-, Gymnastik-

og Idrætsforeningers Skyttegruppe, skytteforeninger under Dansk Skytte Union

og skytteforeninger under Dansk Firmaidrætsforbund kan uanset § 2, stk. 1,

anskaffe og besidde våben, der er optaget på Skyttegruppens, Unionens eller

Firmaidrætsforbundets skydeprogrammer, samt piber, låsestole og baskyler til

de nævnte våben og ammunition dertil. Justitsministeren kan fastsætte regler

herom samt om registrering af de nævnte våben m.v.«

5. I § 10, stk. 4, ændres »§ 73« til

»kapitel 73«.

§ 19. Loven træder i kraft den 1. oktober 1990.

Stk. 2. Lov om kontrol med tilvirkning af krigsmateriel m.m., jf.

lovbekendtgørelse nr. 626 af 15. september 1986, ophæves.

Stk. 3. Tilladelser til fremstilling af krigsmateriel, som er

meddelt, bortfalder ikke ved lovens ikrafttræden.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de

afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Lovens regler om krigsmateriel finder anvendelse på:

1) Materiel, som er konstrueret til militær anvendelse, og som ikke finder

civil anvendelse.

2) Skydevåben, bortset fra våben der er specielt konstrueret til jagtbrug,

sportsbrug eller lignende.

3) Ammunition, som kan anvendes til militære formål.

4) Krudt og sprængstoffer.

5) Komponenter og dele, som er konstrueret til at anvendes i materiel

m.v., som nævnt ovenfor, og som ikke finder civil anvendelse.

Stk. 2. Virksomheder, som staten ejer, er ikke omfattet af loven.

§ 2. Krigsmateriel må kun fremstilles, hvis justitsministeren giver

tilladelse dertil. Justitsministeren fastsætter de nærmere vilkår for

tilladelsen.

Stk. 2. Tilladelse kan kun gives til virksomheder, der opfylder

betingelserne i §§ 4-6.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om form og indhold for

ansøgninger om tilladelse.

§ 3. En tilladelse efter § 2, stk. 1, kan tilbagekaldes, når særlige

forhold taler derfor.

§ 4. Krigsmateriel må fremstilles i personligt drevne virksomheder, hvis

indehaveren er dansk statsborger. Aktieselskaber, anpartsselskaber,

andelsselskaber eller lignende, som fremstiller krigsmateriel, skal have

hjemsted i Danmark.

§ 5. Direktører og prokurister i virksomheder, som fremstiller

krigsmateriel, skal være danske statsborgere. Mindst 80 pct. af

bestyrelsesmedlemmerne skal ligeledes være danske statsborgere.

§ 6. I en virksomhed, som fremstiller krigsmateriel, skal mindst 60 pct.

af selskabskapitalen være dansk ejet. Udlændinge må dog tilsammen kun eje en

så stor del af selskabskapitalen i et selskab eller lignende, at de tilsammen

højst repræsenterer 20 pct. af stemmerne.

Stk. 2. Udlændinge må i øvrigt ikke gennem besiddelse af kapital eller på

anden måde udøve bestemmende indflydelse på en virksomhed, der producerer

krigsmateriel.

Stk. 3. Aktierne i et selskab, som fremstiller krigsmateriel, skal

udstedes på navn.

§ 7. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, må kun optage

udenlandske lån eller lån med udenlandsk garanti med samtykke fra

justitsministeren.

§ 8. Justitsministeren afgiver hvert år til det udenrigspolitiske nævn en

beretning om antallet af tilladelser efter § 2 til fremstilling af

krigsmateriel, samt om hvilke former for krigsmateriel, tilladelserne

omfatter.

§ 9. Justitsministeren kan fastsætte regler om salg af krigsmateriel,

herunder om at salg kun må ske med ministerens tilladelse.

§ 10. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, er underkastet tilsyn

af Statens Våbenkontrol.

Stk. 2. Statens Våbenkontrol består af 5 medlemmer. Justitsministeren

udnævner våbenkontrollens formand, forsvarsministeren udnævner 2 medlemmer og

industriministeren og økonomiministeren udnævner hver 1 medlem.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte en forretningsorden for

våbenkontrollen.

§ 11. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, skal efter anmodning

give Statens Våbenkontrol enhver oplysning om virksomheden og dens

produktion, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold.

Våbenkontrollen har adgang til forretningsbøger af enhver art, aktiebøger,

regnskabsbilag, kontrakter og andet materiale, som efter våbenkontrollens

skøn er nødvendigt for våbenkontrollen.

Stk. 2. Virksomheden skal senest 3 måneder efter regnskabsårets slutning

indsende årsregnskab til våbenkontrollen.

§ 12. Statens Våbenkontrol eller de personer, som våbenkontrollen

bemyndiger dertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden

retskendelse og mod behørig legitimation adgang til virksomheder, der

fremstiller krigsmateriel, med henblik på at tilvejebringe oplysninger til

brug for våbenkontrollens virksomhed.

Stk. 2. Ansatte i virksomheden og dens indehaver skal efter

våbenkontrollens bestemmelser yde våbenkontrollen vejledning og hjælp under

tilsyn efter stk. 1.

§ 13. Justitsministeren fastsætter regler om, at virksomheder, som har

tilladelse til fremstilling af krigsmateriel, skal betale en årlig afgift til

dækning af omkostningerne ved administrationen af denne lov.

§ 14. Justitsministeren kan tillade, at en virksomhed, som fremstiller

krigsmateriel, er undtaget fra bestemmelserne i §§ 2-7, hvis den

1) kun i ringe omfang fremstiller krigsmateriel,

2) udelukkende fremstiller sprængstoffer eller krudt, eller

3) udelukkende beskæftiger sig med underordnede delprocesser i

fremstillingen.

Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis særlige forhold

taler derfor.

§ 15. Med bøde eller hæfte straffes den, der

1) overtræder § 2, stk. 1, § 7, § 12, stk. 2,

2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse, eller

3) undlader efter anmodning at give oplysninger m.v. til Statens

Våbenkontrol.

Stk. 2. Straffen kan under skærpende omstændigheder stige til fængsel i

indtil 1 år.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf

af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab,

anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar.

§ 16. I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 510 af 19. juli 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 63 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

» Stk. 3. Et medlem, der nægter at medvirke til udvikling og

produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at have

en fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med

arbejdet, jf. stk. 1.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

2. I § 63, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1, 3 og

4« til: »stk. 1, 3, 4 og 5«.

3. I § 63, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres to steder »stk.,

1, 3, 4 og 5« til: »stk. 1 og 3-6«.

4. Efter § 94 indsættes:

» § 94 a. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan

fastsætte regler om tavshedspligt for oplysninger i sager om ret til dagpenge

til medlemmer, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af

krigsmateriel.

Stk. 2. Fastsættes der efter stk. 1 regler om tavshedspligt, finder

straffelovens § 152 og §§ 152c-152e tilsvarende anvendelse på overtrædelse af

sådanne regler.«.

§ 17. I bistandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987,

som ændret senest ved lov nr. 389 af 7. juni 1989, foretages følgende

ændringer:

1. I § 40 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Den, som nægter at medvirke til udvikling og

produktion af krigsmateriel, fortaber ikke herved retten til ydelse af

hjælp.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

2. I § 40, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2, 1.

pkt.« til: »stk. 3, 1. pkt.«.

§ 18. I våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 11. december 1985 som

ændret ved lov nr. 861 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer:

1. § 2 c, stk. 1, affattes således:

»Justitsministeren kan fastsætte regler om, at skytteforeninger under

De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeningers Skyttegruppe,

skytteforeninger under Dansk Skytte Union og skytteforeninger under Dansk

Firmaidrætsforbund kan give våbenpåtegning på foreningens medlemsbeviser til

skydevåben, der er optaget på Skyttegruppens, Unionens eller

Firmaidrætsforbundets skydeprogrammer.«

2. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger

dertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse adgang til kontrol af:

1) Våbensamlinger.

2) Våbenlagre og våbenbøger hos våbenhandlere.

3) Krudtoplaget hos personer, der har tilladelse til genopladning af

ammunition eller til køb af sortkrudt, fænghætter m.v.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

3. § 3, stk. 3, 2. pkt., som bliver stk. 4, 2. pkt., affattes

således:

»Forinden der fastsættes sådanne bestemmelser vedrørende

skytteforeninger under De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeningers

Skyttegruppe, skytteforeninger under Dansk Skytte Union og skytteforeninger

under Dansk Firmaidrætsforbund, skal der så vidt muligt forhandles med

Skyttegruppen, Unionen og Firmaidrætsforbundet.«

4. § 9, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Skytteforeninger under De Danske Skytte-, Gymnastik-

og Idrætsforeningers Skyttegruppe, skytteforeninger under Dansk Skytte Union

og skytteforeninger under Dansk Firmaidrætsforbund kan uanset § 2, stk. 1,

anskaffe og besidde våben, der er optaget på Skyttegruppens, Unionens eller

Firmaidrætsforbundets skydeprogrammer, samt piber, låsestole og baskyler til

de nævnte våben og ammunition dertil. Justitsministeren kan fastsætte regler

herom samt om registrering af de nævnte våben m.v.«

5. I § 10, stk. 4 ændres »§ 73« til »kapitel

73«.

§ 19. Loven træder i kraft den 1. april 1990.

Stk. 2. Lov om kontrol med tilvirkning af krigsmateriel m.m., jf.

lovbekendtgørelse nr. 626 af 15. september 1986, ophæves.

Stk. 3. Tilladelser til fremstilling af krigsmateriel, som er meddelt,

bortfalder ikke ved lovens ikrafttræden.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kongelig

anordning sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 46 som blev

fremsat den 11. oktober 1988. 1. behandlingen er gengivet i Folketingstidende

1988/89, Folketingets forhandlinger, sp. 636 ff. Retsudvalget afgav

betænkning over forslaget den 18. maj 1989.2. behandlingen er gengivet i

Folketingstidende 1988/89 a.st., sp. 10892 f. 3. behandlingen er gengivet i

Folketingstidende 1988/89 a.st., sp. 11409 ff.

Der er i forhold til det tidligere lovforslag foretaget enkelte

lovtekniske ændringer. Herudover er der foretaget visse ændringer i

våbenloven, jf. pkt. 6. Endelig er bestemmelsen i det tidligere forslags § 17

om ændringer i våbenlovens eksportbestemmelse udgået. Der henvises herved til

lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 5.

Det tidligere lovforslag havde baggrund i folketingsbeslutning af 19. maj

1987 (B99 blad nr. 916) om produktion og eksport af krigsmateriel ved hvilken

regeringen blev opfordret til at fremsætte forslag til revision af lov om

kontrol med tilvirkning af krigsmateriel m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 626

af 15. september 1986. Beslutningsforslaget indeholdt de nærmere

retningslinier for lovforslaget. Forslaget til folketingsbeslutning blev

fremsat den 22. januar 1987, Folketingstidende 1986/87, Folketingets

forhandlinger, sp. 5859, 1. behandlingen er gengivet i Folketingstidende

1986/87, a.st. sp. 7810 ff. Retsudvalget afgav betænkning over forslaget den

14. maj 1987 (B 99 blad nr. 909). 2. behandlingen er gengivet a.st. sp. 11875

ff.

2. Ved lovforslagets udarbejdelse er udgangspunktet taget i den gældende

lov og de forslag, der er nævnt i folketingsbeslutningen. Endvidere er der

foretaget forskellige ændringer i den gældende lovgivning på mindre

væsentlige punkter. Disse ændringer er der redegjort for i bemærkningerne til

de enkelte bestemmelser. Endelig har der fundet en vis modernisering sted af

lovteksten.

Den gældende lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 626 af 15. september 1986, er

optaget som bilag til lovforslaget.

3. Efter folketingsbeslutningen skal der indføres en tidssvarende

definition i loven af, hvad der forstås ved krigsmateriel. Lovforslaget

indeholder i overensstemmelse hermed i § 1 en afgrænsning af begrebet

krigsmateriel. Dette begreb er efter de gældende regler fastlagt ved

anordning nr. 238 af 16. juli 1937 om, hvad der forstås ved krigsmateriel.

Anordningen omfatter de typer af krigsmateriel, man kendte i 1937, og nogle

dele hertil. Krigsmateriel af nyere dato, samt visse dele til sådant

krigsmateriel, er i et vist omfang i praksis anset for omfattet af

krigsmaterielbegrebet. Afgørende for, om dele til krigsmateriel i praksis er

blevet anset for omfattet af lovens bestemmelser, har været, om delene

udelukkende har fundet anvendelse til militær brug, eller om de tillige har

en civil anvendelse. Lovforslaget betyder på dette punkt, at spørgsmålet om,

hvad der omfattes af loven, bestemmes efter nogle generelle kriterier.

4. Ved lovforslagets § 2 fastholdes kravet om, at krigsmateriel kun må

fremstilles med tilladelse fra justitsministeren.

Efter den gældende lov om kontrol med tilvirkning af krigsmateriel m.m.

kan tilladelse kun gives til virksomheder, der er 100 pct. dansk ejet og

ledet. Gennemførelsen i sin tid af denne regel, skal ses i sammenhæng med den

særlige situation i 1937, hvor man lagde afgørende vægt på at hindre tysk

indflydelse på dansk krigsmaterielproduktion. Dertil kom, at kravet ikke

havde synderlig betydning for dansk industri, der, så vidt vides, ikke på

daværende tidspunkt indgik i internationalt samarbejde om produktion af

krigsmateriel.

Under udarbejdelsen af lovforslaget har Industrirådet redegjort for

nødvendigheden af, at kapitalkravet lempes. Også Industriministeriet og

Udenrigsministeriet har peget på det ønskelige i en lempelse af

kapitalkravet.

Bestemmelsen om, at hele kapitalen skal være på danske hænder, har ikke

betydning for danske myndigheders muligheder for at sikre, at danske

interesser varetages i forbindelse med produktionen. Sikringen heraf må ske

gennem reglerne om kontrol med virksomhedernes produktion og reglerne om

eksport af krigsmateriel. Det stigende internationale samarbejde navnlig i

såvel Nato-regi som blandt de europæiske Nato-lande om udvikling og

produktion af krigsmateriel tilsiger, at der åbnes mulighed for, at

udenlandsk kapital - i hvert fald i begrænset omfang - kan indgå som

ansvarlig kapital i danske virksomheder, der har produktionstilladelse.

Et samarbejde om udvikling og produktion af krigsmateriel åbner endvidere

mulighed for udveksling af teknologisk viden af betydelig interesse også for

danske virksomheders civile produktion. Et samarbejde herom med udenlandske

virksomheder, f.eks. i form af joint ventures, forudsætter ofte, at de

samarbejdende virksomheder med henblik på fælles investeringer udveksler

mindre andele af selskabskapitalen, og at de samarbejder på bestyrelsesplan.

Baggrunden for forslaget til ændring af §§ 5 og 6 er derfor samtidig med

at åbne mulighed for begrænset udenlandsk kapital at give mulighed for, at de

udenlandske investorer i en vis mindre udstrækning kan få sæde i selskabets

bestyrelse. Derfor foreslås § 5 ændret således, at op til 20 pct. af

bestyrelsespladserne kan besættes med udenlandske statsborgere.

Kravet om, at direktører og prokurister skal være danske statsborgere,

fastholdes.

Ændringsforslagene medfører ikke nogen nævneværdig udenlandsk indflydelse

på produktionen og medfører ingen ændring i den kontrol, virksomhederne er

undergivet. Det er således fortsat Statens Våbenkontrol, der påser, at loven

overholdes. Forslagene vil imidlertid kunne have stor betydning for dansk

industris mulighed for at deltage i internationale projekter, der kan være

værdifulde for industriproduktionen både i den militære og den civile sektor.

Skabes der ikke en sådan mulighed, kan tab af danske arbejdspladser på

længere sigt befrygtes.

I overensstemmelse med folketingsbeslutningen er der i §§ 16 og 17

indarbejdet bestemmelser om, at den, der nægter at medvirke til udvikling og

produktion af krigsmateriel ikke derved fortaber retten til

arbejdsløshedsdagpenge eller sociale ydelser. Bestemmelserne, som er

ændringer af lov om arbejdsformidling og arejdsløshedsforsikring m.v. og lov

om social bistand, er udformet i samarbejde med Arbejdsministeriet og

Socialministeriet, og svarer til § 15 i det tidligere forslag med lovtekniske

ændringer.

Endvidere er der i § 8 indarbejdet en bestemmelse om, at justitsministeren

hvert år afgiver en beretning til det udenrigspolitiske nævn om omfanget og

arten af tilladelser til at producere krigsmateriel.

5. Det tidligere lovforslags bestemmelse i § 17 om ændringer i våbenlovens

eksportbestemmelse er ikke medtaget i lovforslaget. Udenrigsministeriet

udtalte under behandlingen af det tidligere lovforslag bl.a., at »alt i

alt forekommer den gældende våbeneksportpolitiske praksis fuldt ud at

tilgodese de samme hensyn som ændringsforslaget, som tilmed i forhold til den

førte politik repræsenterer en principiel vidtgående lempelse med nærliggende

risiko for misbrug«. På baggrund af Udenrigsministeriets udtalelse

opstod der tvivl om, hvorvidt regeringens hidtidige restriktive

våbeneksportpolitik ville blive opretholdt. For at imødegå denne tvivl er

bestemmelsen ikke medtaget.

6. Som noget nyt i forhold til det tidligere forslag er der medtaget visse

ændringer i våbenlovens § 2 c, § 3, § 9 og § 10.

Formålet med ændringerne er bl.a. at ligestille skytteforeninger under

Dansk Firmaidrætsforbund med skytteforeninger under De Danske Skytte-,

Gymnastik- og Idrætsforeninger (DDSG & I) og skytteforeninger under Dansk

Skytte Union (DSU).

Ved lovforslaget skabes der endvidere en udtrykkelig hjemmel for, at

politiet uden retskendelse har adgang til kontrol af våbensamlinger m.v.

Ved lovforslaget ændres der ikke på den skærpelse af våbenlovgivningen,

der blev gennemført i 1985 og 1987.

7. Lovforslaget forventes ikke at få administrative eller økonomiske

konsekvenser af betydning for det offentlige.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, stk. 1

Bestemmelsen fastslår i stk. 1, hvad der skal forstås ved

krigsmateriel.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger indeholder den gældende lov ikke

nogen afgrænsning af, hvad der skal forstås ved krigsmateriel. Det er

fastlagt i en kongelig anordning fra 1937. Denne anordning omfatter stort set

de typer af krigsmateriel, som man kendte i 1937, og visse dele hertil.

I praksis har man ved en udvidende fortolkning af anordningen i et vist

omfang inddraget genstande, der ikke er nævnt i anordningen, under den

gældende lov. Det drejer sig navnlig om genstande, der klart bør være

omfattet af lovgivningen om krigsmateriel, og som ikke var kendt i 1937,

f.eks. dele til raketter. På den anden side har militært radioudstyr

fremdeles været holdt uden for krigsmateriellovgivningen, da

kommunikationsudstyr ikke er nævnt i anordningen.

§ 1, stk. 1, nr. 1, betyder, at enhver form for materiel, der er specielt

konstrueret til militær anvendelse, er omfattet af loven. Radioudstyr, der er

specielt konstrueret til militært brug, vil således også være omfattet.

Materiel, der finder civil anvendelse, omfattes ikke. Dette svarer til den

gældende lovgivning.

Krigsmaterielbegrebet omfatter alle fysiske ting bortset fra

levnedsmidler, men ikke know-how og lignende immaterielle produkter.

Om § 1, stk. 1, nr. 2, bemærkes, at den gældende lovgivning om

krigsmateriel omfatter så godt som alle skydevåben. Lovforslaget omfatter på

samme måde som udgangspunkt alle skydevåben, også selv om de ikke er specielt

konstrueret til militær anvendelse. Lovforslaget undtager dog skydevåben, der

er specielt konstrueret til jagt, sport og lignende, idet der ikke er nogen

rimelig begrundelse for at lade disse våben, der er uden militær interesse,

være omfattet. Fremstilling af disse våben kræver tilladelse efter

våbenloven.

Krudt og sprængstoffer anvendes i vidt omfang til civile formål, men på

grund af deres særlige betydning i militære sammenhænge er de - som efter

gældende lovgivning - omfattet af loven og medtaget som nr. 4. Der er

dog, som efter den gældende lov, mulighed for at undtage fremstilling af

disse ting, jf. § 14, stk. 1, nr. 2.

§ 1, stk. 1, nr. 5, omfatter komponenter og dele, der er specielt

konstrueret til at anvendes i krigsmateriel. Anordningen fra 1937 nævner i et

vist omfang dele til forskellige former for krigsmateriel, og i praksis har

man ved udvidende fortolkninger medtaget andre komponenter og dele. Det

afgørende synspunkt har her været, om komponenterne og delene udelukkende har

en militær anvendelse, eller om de også har en civil anvendelse. Hele

spørgsmålet, om hvilke komponenter og dele der er omfattet, har dog givet

anledning til tvivl. Bestemmelsen vil betyde, at spørgsmålet, om hvilke

komponenter og dele der omfattes, fastlægges efter et generelt kriterium, der

svarer til det synspunkt, som har været dominerende i den hidtidige praksis.

Komponenter og dele, der også finder civil anvendelse, vil således fortsat

ikke være omfattet af loven.

Efter § 1, stk. 2, er virksomheder, som staten ejer, ikke omfattet

af loven. Bestemmelsen svarer med sproglige ændringer til den gældende lovs §

9, stk. 1.

Grunden til, at denne retstilstand foreslås opretholdt, er, at sådanne

virksomheder, der omfattes af § 1, stk. 2, er underlagt en minister, der har

både det retlige og politiske ansvar for virksomheden. Disse virksomheder er

således i forvejen underkastet et sådant tilsyn fra det offentlige, at det er

fundet naturligt at foreslå den hidtidige retstilstand opretholdt.

Det tilføjes, at våbenlovens eksportbestemmelser også finder anvendelse

for virksomheder, staten ejer. Virksomhederne skal således i hvert enkelt

tilfælde have tilladelse fra justitsministeren, når våben og krigsmateriel

skal udføres fra Danmark.

Til § 2

Bestemmelsen fastsætter som den gældende lovs § 1 og § 2, stk. 1, at

krigsmateriel kun må fremstilles, hvis justitsministeren giver tilladelse

dertil, samt at der kan fastsættes nærmere vilkår for tilladelsen. Det er som

udgangspunkt alle dele af fremstillingsprocessen, som omfattes af

bestemmelsen. Reparation og lignende af krigsmateriel omfattes ikke af loven.

Ændringer af en eksisterende krigsmaterielgenstand, således at den fremtræder

som en ny genstand, er derimod omfattet af loven. Virksomheder, hvis arbejde

med krigsmateriel er af underordnet betydning, eller som udelukkende

fremstiller krudt og sprængstof, har dog efter § 14 mulighed for at opnå

dispensation fra visse af lovens bestemmelser.

Stk. 3 giver justitsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om,

hvilke oplysninger, der skal gives i forbindelse med en ansøgning om

tilladelse til at producere krigsmateriel. Det kan særligt være oplysninger

om virksomhedens ledelse, økonomiske forhold og ejerforhold.

Til § 3

Bestemmelsen svarer i det væsentlige til den gældende lovs § 2, stk. 2.

Det kan f.eks. komme på tale at tilbagekalde en tilladelse, hvis virksomheden

tilsidesætter vilkår, som er fastsat for tilladelsen, eller hvis virksomheden

får væsentlige økonomiske problemer. Grunden til, at væsentlige økonomiske

problemer kan medføre, at en tilladelse tilbagekaldes, er, at denne situation

kan indebære en særlig fare for misbrug af produktionstilladelsen. Endvidere

kan f.eks. internationale hensyn også begrunde, at en tilladelse

tilbagekaldes. Tilbagekaldelsen af en tilladelse medfører ikke

erstatningsansvar for det offentlige.

Til § 4

Bestemmelsen svarer med sproglige ændringer til den gældende lovs § 1,

stk. 2, med hensyn til krav om dansk statsborgerskab for personligt drevne

virksomheder og krav om hjemsted i Danmark for selskaber.

Til § 5

Efter den gældende lovs § 1, stk. 2, skal det fremgå af selskabets

vedtægter, at samtlige bestyrelsesmedlemmer, direktører og prokurister skal

være danske statsborgere. Efter forslaget opretholdes kravet om dansk

statsborgerskab for direktører og prokurister i selve lovteksten. Det er på

den baggrund uden betydning at fastholde kravet om, at en bestemmelse herom

skal optages i selskabets vedtægter.

Kravet om, at samtlige bestyrelsesmedlemmer skal være danske statsborgere

foreslås ændret, således at mindst 80 pct. af bestyrelsesmedlemmerne skal

være danske statsborgere. Reglen skal ses i sammenhæng med forslagets § 6,

hvorefter en vis mindre del af selskabets kapital kan være udenlandsk ejet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 4.

Til § 6

Efter den gældende lovs § 1, stk. 2, kan tilladelse til at producere

krigsmateriel ikke meddeles en virksomhed, hvis der er anbragt eller agtes

anbragt udenlandsk kapital i virksomheden.

Efter forslagets § 6, stk. 1, foreslås dette krav ændret, således

at mindst 60 pct. af selskabskapitalen skal være dansk ejet. Den udenlandsk

ejede del af kapitalen må dog højst repræsentere 20 pct. af stemmerne. Som

nævnt under de almindelige bemærkninger, pkt. 4, er hensigten med forslaget

især at gøre det muligt for danske virksomheder at indgå i det stigende

internationale arbejde navnlig i såvel Nato-regi som blandt de europæiske

Nato-lande om udvikling og produktion af krigsmateriel.

Normalt vil 20 pct. af stemmerne på en generalforsamling ikke have nogen

bestemmende indflydelse. I særlige tilfælde kan en mindre andel end 20 pct.

af stemmerne imidlertid have bestemmende indflydelse. Dette vil således kunne

være tilfældet, såfremt de øvrige aktier er fordelt på et stort antal

aktionærer.

Bestemmelsen i lovforslagets § 6, stk. 2, sikrer derfor, at

udlændinge heller ikke indirekte, f.eks. gennem aktiebesiddelser i andre

danske selskaber og lignende, eller på grund af spredningen af aktierne kan

opnå en bestemmende indflydelse på en virksomhed, der producerer

krigsmateriel.

Efter den gældende lovs § 1, stk. 2, skal det fremgå af selskabets

vedtægter, at aktierne skal lyde på navn. Efter bestemmelsen i lovforslagets

§ 6, stk. 3, opretholdes kravet om, at aktierne skal noteres på navn i selve

lovteksten. Efter aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 11, skal dette anføres

i selskabets vedtægter.

Til § 7

Efter den gældende lovs § 8, stk. 2, kræver det justitsministerens

samtykke at ændre vedtægter, udvide aktiekapitalen eller optage lån. Kravet

om justitsministerens samtykke til ændring af vedtægter og udvidelse af

aktiekapitalen, har ingen betydning for kontrollen med virksomhederne. Det

afgørende er, at virksomhederne overholder lovens bestemmelser, hvilket påses

af Statens Våbenkontrol. Da bestemmelserne således giver anledning til unødig

administration, er de ikke medtaget i forslaget.

Reglen i den gældende lov om, at Justitsministeriet skal give samtykke til

låneoptagelse, synes også overflødig, når der er tale om lån fra danske

långivere.

Optagelse af lån kan undertiden give anledning til betænkeligheder, hvis

det er udtryk for, at virksomheden står økonomisk svagt. Hvis en virksomhed

står økonomisk svagt i en sådan grad, at en fortsættelse af

krigsmaterielproduktionen er betænkelig, kan tilladelse efter forslagets § 3

kaldes tilbage. Statens Våbenkontrol vil efter forslagets § 11, stk. 2, få

oplysning om virksomhedens økonomi hvert år. For virksomheder, som der er

anledning til at føre en mere tæt kontrol med, kan der indhentes oplysninger

i fornødent omfang efter reglerne i forslagets § 11, stk. 1 og § 12. Det

findes herefter ikke nødvendigt at opretholde kravet om samtykke til

indenlandsk låneoptagelse.

Optagelse af lån fra en udenlandsk långiver eller lån, der garanteres af

en udlænding, betyder risiko for udenlandsk indflydelse i virksomheden. Den

gældende lovs krav om samtykke til en sådan låneoptagelse er derfor

opretholdt. Ved afgørelsen af, om tilladelse til udenlandske lån kan

meddeles, vil der blive taget hensyn til, om der foreligger en dansk kaution

for lånet, samt til, om den udenlandske långiver skønnes at kunne opnå

indflydelse i virksomheden i kraft af lånet.

Til § 8

Bestemmelsen er ny og svarer til folketingsbeslutningens punkt 3.

Til § 9

Bestemmelsen svarer med sproglige ændringer til den gældende lovs § 3.

Bemyndigelsen er aldrig udnyttet, men det anses for mest hensigtsmæssigt at

opretholde muligheden for at fastsætte regler om salg af krigsmateriel.

Bestemmelsens betydning er begrænset, da det efter våbenlovens § 6 i hvert

enkelt tilfælde kræver tilladelse at eksportere krigsmateriel.

Til § 10

Bestemmelsen svarer med sproglige ændringer til den gældende lovs § 4.

Til § 11

Bestemmelsen svarer med mindre tekniske ændringer til den gældende lovs §

5.

Til § 12

Bestemmelsen svarer med nogle tekniske ændringer til den gældende lovs §

6, stk. 1.

Til § 13

Bestemmelsen er en udbygning af den gældende lovs § 7. Den årlige afgift

skal dække Justitsministeriets udgifter ved behandlingen af ansøgninger om

tilladelser efter denne lov samt udgifterne ved våbenkontrollens tilsyn.

Til § 14

Efter den gældende lovs § 9, stk. 2, kan justitsministeren bestemme, at

virksomheder, der udelukkende fremstiller sprængstoffer eller krudt, eller

som kun i ringe omfang fremstiller krigsmateriel, undtages fra lovens

bestemmelser. Virksomheder, der har dispensation, er således helt undtaget

fra loven, herunder også fra reglerne om tilsyn af våbenkontrollen. I praksis

har man navnlig givet dispensationer til virksomheder, hvis produktion er af

ringe omfang. Disse dispensationer er i almindelighed udformet således, at

Justitsministeriet har mulighed for at følge med i, at produktionerne fortsat

har et ringe omfang.

Efter den gældende lov kan der kun gives dispensation fra loven til

fremstilling af krudt og sprængstoffer og til virksomheder, der fremstiller

krigsmateriel i ringe omfang. Efter forarbejderne til loven er der ved

fremstilling af krudt og sprængstoffer tænkt på fremstilling til civilt brug.

I øvrigt kan der som nævnt kun dispenseres, hvis fremstillingen af

krigsmateriel er af ringe omfang. I praksis har man ved administrationen af

denne regel taget udgangspunkt i, om virksomhedens produktion af

krigsmateriel er af forholdsvis beskedent omfang. I andre tilfælde skal der

indhentes tilladelse, uanset hvilken karakter produktionen har. Således

kræves der tilladelse til at udføre mindre delprocesser, f.eks. maling eller

varmebehandling af genstande, der skal indgå i krigsmateriel. Dette gælder

også selv om de pågældende genstande ikke i sig selv er synderligt avancerede

i teknisk henseende. Virksomheder, der kun udfører disse underordnede

delprocesser, har ikke en sådan forbindelse med produktionen, at der ad denne

vej kan fremstilles noget, der fremstår som krigsmateriel i sædvanlig

forstand.

Forslagets § 14 åbner derfor mulighed for, at virksomheder, der

alene beskæftiger sig med underordnede delprocesser, også kan opnå

dispensation. Samtidig indebærer forslaget, at en dispensation alene betyder,

at virksomheden undtages fra bestemmelsen i §§ 2-7, det vil navnlig sige

kravet om tilladelse efter § 2 og kapital- og ledelseskravene, mens

virksomheden principielt er omfattet af Statens Våbenkontrol. Det er dog ikke

meningen med denne ændring, at virksomheder, der får dispensation, skal

underkastes et lige så intensivt tilsyn, som andre virksomheder, men det

forekommer rigtigt at åbne mulighed for, at våbenkontrollen kan foretage

nærmere undersøgelser, hvis der er særlig anledning hertil.

Ved anvendelsen af § 14, stk. 1, nr. 3, vil der blive lagt vægt på,

om delprocessen er et mindre led i den samlede produktion, og om delprocessen

efter sin karakter også foretages på civile komponenter, f.eks. sprøjtemaling

og varmebehandling. Endvidere vil der blive lagt vægt på karakteren af den

komponent, som processerne foretages på.

Til § 15

Bestemmelserne indeholder lovens straffebestemmelser.

Til § 16

Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslagets § 1.

Ifølge folketingsbeslutningens pkt. 4 skal der ikke knyttes nogen form for

rettighedstab eller sanktioner i øvrigt efter arbejdsløshedsforsikringsloven

ved nægtelse af at medvirke til udvikling og produktioon af krigsmateriel.

Det foreslås som konsekvens heraf i lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v., at indsætte en bestemmelse om, at medlemmer af

en arbejdsløshedskasse ikke mister dagpengeretten, hvis de undlader at

overtage eller ophører med arbejde i den omhandlede situation.

Det bemærkes, at der allerede i arbejdsløshedsforsikringslovens § 63, stk.

6, er hjemmel til administrativt at fastsætte en regel om, at et medlem ikke

får karantæne ved at undlade at overtage et arbejde eller ophøre med at

arbejde med udvikling og produktion af krigsmateriel.

Ændringsforslagene i nr. 2 og 3 er en konsekvens af, at der indsættes et

nyt stk. 3.

Da afgørelser om retten til dagpenge træffes af arbejdsløshedskasserne,

der er private foreninger og således ikke er omfattet af forvaltningsloven,

og da der i den gældende arbejdsløshedsforsikringslov ikke er regler om

tavshedspligt, foreslås i nr. 4 en ny bestemmelse, hvorefter direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte strafsanktionerede regler om

tavshedspligt for så vidt angår medarbejdere ved arbejdsløshedskasser

angående oplysninger om, hvorvidt en virksomhed fremstiller krigsmateriel.

Til § 17

Bestemmelsen er udarbejdet i overensstemmelse med folketingsbeslutningens

punkt 4, og vedrører lovgivning, der henhører under Socialministeriets

område. Det følger af bestemmelsen, at der ikke kan knyttes nogen form for

tab af rettigheden til kontanthjælp efter lov om social bistand ved nægtelse

af at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel.

Til § 18, nr. 1

Ved den seneste ændring af våbenloven (lov nr. 861 af 23. december 1987)

blev der åbnet mulighed for, at justitsministeren kan fastsætte regler om, at

skytteforeninger under De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeningers

Skyttegruppe og skytteforeninger under Dansk Skytte Union kan give

våbenpåtegning på medlemsbeviser til skydevåben, der er optaget på

Skyttegruppens eller Unionens skydeprogrammer. Ordningen blev indført som en

udvidelse af den tidligere gældende ordning, hvorefter personer, der dyrkede

flugtskydning i en skytteforening, kunne få våbenpåtegning til glatløbede

haglgeværer.

Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 438 af 19. juli 1988

(våbenbekendtgørelsen). Efter denne bekendtgørelses § 5 kan politimesteren

(politdirektøren) godkende, at skytteforeninger under de nævnte

organisationer kan give våbenpåtegning på foreningens medlemsbeviser til

skydevåben, der er omfattet af organisatonernes skydeprogrammer.

Våbenpåtegning kan kun meddeles med samtykke fra politiet i hvert enkelt

tilfælde.

Den beskrevne ordning, hvorefter våbenpåtegning på et medlemsbevis til en

skytteforening kan danne grundlag for besiddelse m.v. af våben, er ikke

udtryk for, at de almindelige betingelser for våbenbesiddelse fraviges.

Behovet for våben vil være godtgjort gennem det aktive medlemskab af en

skytteforening. Kravene til besidderens personlige forhold og hidtidige

vandel undersøges i forbindelse med politiets meddelelse af samtykke til, at

våbenpåtegning må gives. Ordningen er således alene udtryk for, at

administrationen af ordningen er tilrettelagt på en særlig måde, der bla..

betyder en arbejdsmæssig lettelse for politiet, og ordningen har efter

Justitsministeriets opfattelse fungeret tilfredsstillende.

Ved den foreslåede ændring af § 2 c, stk. 1, åbnes der mulighed for, at

ordningen med våbenpåtegninger kan udvides, således at tillige Dansk

Firmaidrætsforbund efter justitsministerens nærmere bestemmelse får adgang

til at give våbenpåtegning på medlemsbeviset til skydevåben, der er optaget

på Firmaidrætsforbundets skydeprogram. Dansk Firmaidrætsforbund har ca.

200.000 medlemmer fordelt på 6.000 klubber. Firmaidrætsforbundets

skydesektion har ca. 10.000 medlemmer.

Justitsministeriet finder det på baggrund af de hidtidige erfaringer med

våbenpåtegninger ubetænkeligt at udvide ordningen som foreslået. Herved opnås

der også en mindre administrativ lettelse for politiet.

Til § 18, nr. 2

I den afsluttende beretning om ændringer i våbenlovgivningen (Betænkning

nr. 1082/1986) foreslog arbejdsgruppen vedrørende våbenlovgivningen som noget

nyt, at seriøse våbensamlere skulle kunne meddeles tilladelse til nærmere

angivne våben (ældre skydevåben, glatløbede haglgeværer og blankvåben) uden

angivelse af det enkelte våben og antallet af våben. Forslaget var en

lempelse i forhold til den dagældende regel i våbenbekendtgørelsens § 14,

hvorefter der kun kunne registreres eet våben på en våbentilladelse. Denne

regel havde imidlertid uheldige, praktiske konsekvenser for våbensamlere, der

- i modsætning til f.eks. skytter og jægere - jævnligt forøger eller ændrer

deres våbensamling. Arbejdsgruppen foreslog, at der i en sådan, bred

våbentilladelse blev stillet vilkår om, at samleren fører en liste

over våbensamlingen, at listen en gang årligt samt iøvrigt på begæring

skal indsendes til politiet, og at politiet til enhver tid skal have

adgang til at kontrollere samlingen. Det sidstnævnte vilkår er nødvendigt

for, at politiet kan kontrollere, at våbnene opbevares forsvarligt, og at der

ikke opbevares våben, som ikke er omfattet af tilladelsen. Dette vilkår er

således sikkerhedsmæssigt begrundet og en naturlig konsekvens af den

foreslåede lempelse i praksis med hensyn til tildeling af våbentilladelser

til samlere.

Arbejdsgruppens beretning dannede grundlag for de ændringer, der fandt

sted i våbenloven med virking fra 1. februar 1988 (knive, slangebøsser m.v. -

lov nr. 861 af 23. december 1987), og arbejdsgruppens forslag blev fulgt op i

de administrative forskrifter, som blev udsendt til opfølgning af loven,

herunder Justitsministeriets cirkulære af 19. juli 1988 om våben m.v.

I cirkulærets § 11, stk. 4, nr. 3, er det således bestemt, at der for en

samlertilladelse til skydevåben bl.a. skal fastsættes vilkår om, at politiet

til enhver tid uden retskendelse har adgang til kontrol af samlingen.

Tilsvarende vilkår skal efter cirkulæret fastsættes i tilladelser til

erhvervsmæssigt køb og salg af våben og ammunition, til genopladning af

ammunition til eget brug og til køb af sortkrudt, fænghætter m.v.

I forbindelse med behandlingen af en konkret sag om tilladelse til

våbensamling er der rejst tvivl om hjemmelen til i en våbentilladelse at

fastsætte som vilkår, at politiet til enhver tid uden retskendelse har adgang

til kontrol af våbensamlingen.

I betænkning nr. 1039/1985 om tvangsindgreb uden for strafferetsplejen

antages det, at husundersøgelse m.v. i almindelighed kan finde sted, uden at

kravet om retskendelse udtrykkeligt fremgår af loven, når politiet er

forvaltningsmyndighed. Betænkningen ses dog ikke at tage udtrykkelig stilling

til de tilfælde, hvor politiet ikke har en oprindelig kompetence - (f.eks. i

våbenloven) - men kun en afledet (våbenbekendtgørelsen). Betænkningen

anbefaler i øvrigt, at der skabes udtrykkelig lovhjemmel til uden for

strafferetsplejen at foretage husundersøgelse m.v. uden retskendelse.

Forslaget til et nyt stk. 3 i § 3 skal ses i lyset af ovenstående. Der er

således ikke tale om, at politiet i videre udstrækning end hidtil skal have

mulighed for at foretage husundersøgelse, men der er alene tale om en

præcisering af hjemmelen. Bestemmelsen er udformet i overensstemmelse med en

tilsvarende bestemmelse i fyrværkerilovens § 4.

Til § 18, nr. 3 og 4

Ændringerne under nr. 3 og 4 er konsekvenser af, at der i nr. 1 er

foreslået en ligestilling af skytteforeninger under Dansk Firmaidrætsforbund

med skytteforeninger under De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger

og skytteforeninger under Dansk Skytte Union.

Til § 20

Bestemmelsen betyder, at loven fra 1937 fortsat finder anvendelse på

Færøerne, indtil denne lov sættes i kraft ved en kongelig anordning.

Bilag

Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 626 af 15. september 1986

Efter 2. behandling den 18. maj 1990

§ 1. Lovens regler om krigsmateriel finder anvendelse på:

1) Materiel, som er konstrueret til militær anvendelse, og som ikke finder

civil anvendelse.

2) Skydevåben bortset fra våben, der er specielt konstrueret til jagtbrug,

sportsbrug eller lignende.

3) Ammunition, som kan anvendes til militære formål.

4) Krudt og sprængstoffer.

5) Komponenter og dele, som er konstrueret til at anvendes i materiel m.v.

som nævnt ovenfor, og som ikke finder civil anvendelse.

Stk. 2. Virksomheder, som staten ejer, er ikke omfattet af loven.

§ 2. Krigsmateriel må kun fremstilles, hvis justitsministeren

giver tilladelse dertil. Justitsministeren fastsætter de nærmere vilkår for

tilladelsen.

Stk. 2. Tilladelse kan kun gives til virksomheder, der opfylder

betingelserne i §§ 4-6.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om form og indhold

for ansøgninger om tilladelse.

§ 3. En tilladelse efter § 2, stk. 1, kan tilbagekaldes, når

særlige forhold taler derfor.

§ 4. Krigsmateriel må fremstilles i personligt drevne

virksomheder, hvis indehaveren er dansk statsborger. Aktieselskaber,

anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, som fremstiller

krigsmateriel, skal have hjemsted i Danmark.

§ 5. Direktører og tegningsberettigede medarbejdere i

virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, skal være danske statsborgere.

Mindst 80 pct. af bestyrelsesmedlemmerne skal ligeledes være danske

statsborgere.

§ 6. I en virksomhed, som fremstiller krigsmateriel, skal mindst

60 pct. af selskabskapitalen være dansk ejet. Udlændinge må dog tilsammen kun

eje en så stor del af selskabskapitalen i et selskab eller lignende, at de

tilsammen højst repræsenterer 20 pct. af stemmerne.

Stk. 2. Udlændinge må i øvrigt ikke gennem besiddelse af kapital

eller på anden måde udøve bestemmende indflydelse på en virksomhed, der

producerer krigsmateriel.

Stk. 3. Aktierne i et selskab, som fremstiller krigsmateriel, skal

udstedes på navn.

§ 7. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, må kun optage

udenlandske lån eller lån med udenlandsk garanti med samtykke fra

justitsministeren.

§ 8. Justitsministeren afgiver hvert år til Det Udenrigspolitiske

Nævn en beretning om antallet af tilladelser efter § 2 til fremstilling af

krigsmateriel samt om, hvilke former for krigsmateriel tilladelserne

omfatter.

§ 9. Justitsministeren kan fastsætte regler om salg af

krigsmateriel, herunder om, at salg kun må ske med ministerens tilladelse.

§ 10. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, er underkastet

tilsyn af Statens Våbenkontrol.

Stk. 2. Statens Våbenkontrol består af 5 medlemmer.

Justitsministeren udnævner våbenkontrollens formand, forsvarsministeren

udnævner 2 medlemmer, og industriministeren og økonomiministeren udnævner

hver 1 medlem.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte en forretningsorden for

våbenkontrollen.

§ 11. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, skal efter

anmodning give Statens Våbenkontrol enhver oplysning om virksomheden og dens

produktion, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold.

Våbenkontrollen har adgang til forretningsbøger af enhver art, aktiebøger,

regnskabsbilag, kontrakter og andet materiale, som efter våbenkontrollens

skøn er nødvendigt for våbenkontrollen.

Stk. 2. Virksomheden skal senest 3 måneder efter regnskabsårets

slutning indsende årsregnskab til våbenkontrollen.

§ 12. Statens Våbenkontrol eller de personer, som våbenkontrollen

bemyndiger dertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden

retskendelse og mod behørig legitimation adgang til virksomheder, der

fremstiller krigsmateriel, med henblik på at tilvejebringe oplysninger til

brug for våbenkontrollens virksomhed.

Stk. 2. Ansatte i virksomheden og dens indehaver skal efter

våbenkontrollens bestemmelser yde våbenkontrollen vejledning og hjælp under

tilsyn efter stk. 1.

§ 13. Justitsministeren fastsætter regler om, at virksomheder, som

har tilladelse til fremstilling af krigsmateriel, skal betale en årlig afgift

til dækning af omkostningerne ved administrationen af denne lov.

§ 14. Justitsministeren kan tillade, at en virksomhed, som

fremstiller krigsmateriel, er undtaget fra bestemmelserne i §§ 2-7, hvis den

1) kun i ringe omfang fremstiller krigsmateriel,

2) udelukkende fremstiller sprængstoffer eller krudt eller

3) udelukkende beskæftiger sig med underordnede delprocesser i

fremstillingen.

Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis særlige

forhold taler derfor.

§ 15. Med bøde eller hæfte straffes den, der

1) overtræder § 2, stk. 1, § 7, § 12, stk. 2,

2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse eller

3) undlader efter anmodning at give oplysninger m.v. til Statens

Våbenkontrol.

Stk. 2. Straffen kan under skærpende omstændigheder stige til

fængsel i indtil 1 år.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab,

anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar.

§ 16. I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 510 af 19. juli 1989, som ændret ved lov nr. 840 af

20. december 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 63 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Et medlem, der nægter at medvirke til udvikling og

produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at have

en fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med

arbejdet, jf. stk. 1.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

2. I § 63, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1,

3 og 4« til: »stk. 1, 3, 4 og 5«.

3. I § 63, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres to steder

»stk. 1, 3, 4 og 5« til: »stk. 1 og 3-6«.

4. Efter § 94 indsættes:

» § 94 a. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan

fastsætte regler om tavshedspligt for oplysninger i sager om ret til dagpenge

til medlemmer, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af

krigsmateriel.

Stk. 2. Fastsættes der efter stk. 1 regler om tavshedspligt,

finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 e tilsvarende anvendelse på

overtrædelse af sådanne regler.«

§ 17. I bistandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 27.

september 1989, som ændret senest ved lov nr. 256 af 25. april 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 40 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Den, som nægter at medvirke til udvikling og

produktion af krigsmateriel, fortaber ikke herved retten til ydelse af

hjælp.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

2. I § 40, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2,

1. pkt.« til: »stk. 3, 1. pkt.«.

§ 18. I våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 11. december

1985, som ændret ved lov nr. 861 af 23. december 1987 og lov nr. 62 af 7.

februar 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 2 c, stk. 1, affattes således:

»Justitsministeren kan fastsætte regler om, at skytteforeninger under

De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeningers Skyttegruppe,

skytteforeninger under Dansk Skytte Union og skytteforeninger under Dansk

Firmaidrætsforbund kan give våbenpåtegning på foreningens medlemsbeviser til

skydevåben, der er optaget på Skyttegruppens, Unionens eller

Firmaidrætsforbundets skydeprogrammer.«

2. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger

dertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse adgang til kontrol af:

1) Våbensamlinger.

2) Våbenlagre og våbenbøger hos våbenhandlere.

3) Krudtoplaget hos personer, der har tilladelse til genopladning af

ammunition eller til køb af sortkrudt, fænghætter m.v.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

3. § 3, stk. 3, 2. pkt., som bliver stk. 4, 2. pkt.,

affattes således:

»Forinden der fastsættes sådanne bestemmelser vedrørende

skytteforeninger under De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeningers

Skyttegruppe, skytteforeninger under Dansk Skytte Union og skytteforeninger

under Dansk Firmaidrætsforbund, skal der så vidt muligt forhandles med

Skyttegruppen, Unionen og Firmaidrætsforbundet.«

4. § 9, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Skytteforeninger under De Danske Skytte-, Gymnastik-

og Idrætsforeningers Skyttegruppe, skytteforeninger under Dansk Skytte Union

og skytteforeninger under Dansk Firmaidrætsforbund kan uanset § 2, stk. 1,

anskaffe og besidde våben, der er optaget på Skyttegruppens, Unionens eller

Firmaidrætsforbundets skydeprogrammer, samt piber, låsestole og baskyler til

de nævnte våben og ammunition dertil. Justitsministeren kan fastsætte regler

herom samt om registrering af de nævnte våben m.v.«

5. I § 10, stk. 4, ændres »§ 73« til

»kapitel 73«.

§ 19. Loven træder i kraft den 1. oktober 1990.

Stk. 2. Lov om kontrol med tilvirkning af krigsmateriel m.m., jf.

lovbekendtgørelse nr. 626 af 15. september 1986, ophæves.

Stk. 3. Tilladelser til fremstilling af krigsmateriel, som er

meddelt, bortfalder ikke ved lovens ikrafttræden.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de

afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter