1989 LSF 147 FORSLAG TIL LOV OM KRIGSMATERIEL M.V.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Lovens regler om krigsmateriel finder anvendelse på:
1) Materiel, som er konstrueret til militær anvendelse, og som ikke finder
civil anvendelse.
2) Skydevåben bortset fra våben, der er specielt konstrueret til jagtbrug,
sportsbrug eller lignende.
3) Ammunition, som kan anvendes til militære formål.
4) Krudt og sprængstoffer.
5) Komponenter og dele, som er konstrueret til at anvendes i materiel m.v.
som nævnt ovenfor, og som ikke finder civil anvendelse.
Stk. 2. Virksomheder, som staten ejer, er ikke omfattet af loven.
§ 2. Krigsmateriel må kun fremstilles, hvis justitsministeren
giver tilladelse dertil. Justitsministeren fastsætter de nærmere vilkår for
tilladelsen.
Stk. 2. Tilladelse kan kun gives til virksomheder, der opfylder
betingelserne i §§ 4-6.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om form og indhold
for ansøgninger om tilladelse.
§ 3. En tilladelse efter § 2, stk. 1, kan tilbagekaldes, når
særlige forhold taler derfor.
§ 4. Krigsmateriel må fremstilles i personligt drevne
virksomheder, hvis indehaveren er dansk statsborger. Aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, som fremstiller
krigsmateriel, skal have hjemsted i Danmark.
§ 5. Direktører og tegningsberettigede medarbejdere i
virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, skal være danske statsborgere.
Mindst 80 pct. af bestyrelsesmedlemmerne skal ligeledes være danske
statsborgere.
§ 6. I en virksomhed, som fremstiller krigsmateriel, skal mindst
60 pct. af selskabskapitalen være dansk ejet. Udlændinge må dog tilsammen kun
eje en så stor del af selskabskapitalen i et selskab eller lignende, at de
Læs alt
tilsammen højst repræsenterer 20 pct. af stemmerne.
Stk. 2. Udlændinge må i øvrigt ikke gennem besiddelse af kapital
eller på anden måde udøve bestemmende indflydelse på en virksomhed, der
producerer krigsmateriel.
Stk. 3. Aktierne i et selskab, som fremstiller krigsmateriel, skal
udstedes på navn.
§ 7. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, må kun optage
udenlandske lån eller lån med udenlandsk garanti med samtykke fra
justitsministeren.
§ 8. Justitsministeren afgiver hvert år til Det Udenrigspolitiske
Nævn en beretning om antallet af tilladelser efter § 2 til fremstilling af
krigsmateriel samt om, hvilke former for krigsmateriel tilladelserne
omfatter.
§ 9. Justitsministeren kan fastsætte regler om salg af
krigsmateriel, herunder om, at salg kun må ske med ministerens tilladelse.
§ 10. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, er underkastet
tilsyn af Statens Våbenkontrol.
Stk. 2. Statens Våbenkontrol består af 5 medlemmer.
Justitsministeren udnævner våbenkontrollens formand, forsvarsministeren
udnævner 2 medlemmer, og industriministeren og økonomiministeren udnævner
hver 1 medlem.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte en forretningsorden for
våbenkontrollen.
§ 11. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, skal efter
anmodning give Statens Våbenkontrol enhver oplysning om virksomheden og dens
produktion, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold.
Våbenkontrollen har adgang til forretningsbøger af enhver art, aktiebøger,
regnskabsbilag, kontrakter og andet materiale, som efter våbenkontrollens
skøn er nødvendigt for våbenkontrollen.
Stk. 2. Virksomheden skal senest 3 måneder efter regnskabsårets
slutning indsende årsregnskab til våbenkontrollen.
§ 12. Statens Våbenkontrol eller de personer, som våbenkontrollen
bemyndiger dertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden
retskendelse og mod behørig legitimation adgang til virksomheder, der
fremstiller krigsmateriel, med henblik på at tilvejebringe oplysninger til
brug for våbenkontrollens virksomhed.
Stk. 2. Ansatte i virksomheden og dens indehaver skal efter
våbenkontrollens bestemmelser yde våbenkontrollen vejledning og hjælp under
tilsyn efter stk. 1.
§ 13. Justitsministeren fastsætter regler om, at virksomheder, som
har tilladelse til fremstilling af krigsmateriel, skal betale en årlig afgift
til dækning af omkostningerne ved administrationen af denne lov.
§ 14. Justitsministeren kan tillade, at en virksomhed, som
fremstiller krigsmateriel, er undtaget fra bestemmelserne i §§ 2-7, hvis den
1) kun i ringe omfang fremstiller krigsmateriel,
2) udelukkende fremstiller sprængstoffer eller krudt eller
3) udelukkende beskæftiger sig med underordnede delprocesser i
fremstillingen.
Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis særlige
forhold taler derfor.
§ 15. Med bøde eller hæfte straffes den, der
1) overtræder § 2, stk. 1, § 7, § 12, stk. 2,
2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse eller
3) undlader efter anmodning at give oplysninger m.v. til Statens
Våbenkontrol.
Stk. 2. Straffen kan under skærpende omstændigheder stige til
fængsel i indtil 1 år.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab,
anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar.
§ 16. I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 510 af 19. juli 1989, som ændret ved lov nr. 840 af
20. december 1989, foretages følgende ændringer:
1. I § 63 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Et medlem, der nægter at medvirke til udvikling og
produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at have
en fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med
arbejdet, jf. stk. 1.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
2. I § 63, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1,
3 og 4« til: »stk. 1, 3, 4 og 5«.
3. I § 63, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres to steder
»stk. 1, 3, 4 og 5« til: »stk. 1 og 3-6«.
4. Efter § 94 indsættes:
» § 94 a. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan
fastsætte regler om tavshedspligt for oplysninger i sager om ret til dagpenge
til medlemmer, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af
krigsmateriel.
Stk. 2. Fastsættes der efter stk. 1 regler om tavshedspligt,
finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 e tilsvarende anvendelse på
overtrædelse af sådanne regler.«
§ 17. I bistandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 27.
september 1989, som ændret senest ved lov nr. 256 af 25. april 1990,
foretages følgende ændringer:
1. I § 40 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Den, som nægter at medvirke til udvikling og
produktion af krigsmateriel, fortaber ikke herved retten til ydelse af
hjælp.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
2. I § 40, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2,
1. pkt.« til: »stk. 3, 1. pkt.«.
§ 18. I våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 11. december
1985, som ændret ved lov nr. 861 af 23. december 1987 og lov nr. 62 af 7.
februar 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 2 c, stk. 1, affattes således:
»Justitsministeren kan fastsætte regler om, at skytteforeninger under
De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeningers Skyttegruppe,
skytteforeninger under Dansk Skytte Union og skytteforeninger under Dansk
Firmaidrætsforbund kan give våbenpåtegning på foreningens medlemsbeviser til
skydevåben, der er optaget på Skyttegruppens, Unionens eller
Firmaidrætsforbundets skydeprogrammer.«
2. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger
dertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til kontrol af:
1) Våbensamlinger.
2) Våbenlagre og våbenbøger hos våbenhandlere.
3) Krudtoplaget hos personer, der har tilladelse til genopladning af
ammunition eller til køb af sortkrudt, fænghætter m.v.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
3. § 3, stk. 3, 2. pkt., som bliver stk. 4, 2. pkt.,
affattes således:
»Forinden der fastsættes sådanne bestemmelser vedrørende
skytteforeninger under De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeningers
Skyttegruppe, skytteforeninger under Dansk Skytte Union og skytteforeninger
under Dansk Firmaidrætsforbund, skal der så vidt muligt forhandles med
Skyttegruppen, Unionen og Firmaidrætsforbundet.«
4. § 9, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Skytteforeninger under De Danske Skytte-, Gymnastik-
og Idrætsforeningers Skyttegruppe, skytteforeninger under Dansk Skytte Union
og skytteforeninger under Dansk Firmaidrætsforbund kan uanset § 2, stk. 1,
anskaffe og besidde våben, der er optaget på Skyttegruppens, Unionens eller
Firmaidrætsforbundets skydeprogrammer, samt piber, låsestole og baskyler til
de nævnte våben og ammunition dertil. Justitsministeren kan fastsætte regler
herom samt om registrering af de nævnte våben m.v.«
5. I § 10, stk. 4, ændres »§ 73« til
»kapitel 73«.
§ 19. Loven træder i kraft den 1. oktober 1990.
Stk. 2. Lov om kontrol med tilvirkning af krigsmateriel m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 626 af 15. september 1986, ophæves.
Stk. 3. Tilladelser til fremstilling af krigsmateriel, som er
meddelt, bortfalder ikke ved lovens ikrafttræden.
§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de
afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Lovens regler om krigsmateriel finder anvendelse på:
1) Materiel, som er konstrueret til militær anvendelse, og som ikke finder
civil anvendelse.
2) Skydevåben, bortset fra våben der er specielt konstrueret til jagtbrug,
sportsbrug eller lignende.
3) Ammunition, som kan anvendes til militære formål.
4) Krudt og sprængstoffer.
5) Komponenter og dele, som er konstrueret til at anvendes i materiel
m.v., som nævnt ovenfor, og som ikke finder civil anvendelse.
Stk. 2. Virksomheder, som staten ejer, er ikke omfattet af loven.
§ 2. Krigsmateriel må kun fremstilles, hvis justitsministeren giver
tilladelse dertil. Justitsministeren fastsætter de nærmere vilkår for
tilladelsen.
Stk. 2. Tilladelse kan kun gives til virksomheder, der opfylder
betingelserne i §§ 4-6.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om form og indhold for
ansøgninger om tilladelse.
§ 3. En tilladelse efter § 2, stk. 1, kan tilbagekaldes, når særlige
forhold taler derfor.
§ 4. Krigsmateriel må fremstilles i personligt drevne virksomheder, hvis
indehaveren er dansk statsborger. Aktieselskaber, anpartsselskaber,
andelsselskaber eller lignende, som fremstiller krigsmateriel, skal have
hjemsted i Danmark.
§ 5. Direktører og prokurister i virksomheder, som fremstiller
krigsmateriel, skal være danske statsborgere. Mindst 80 pct. af
bestyrelsesmedlemmerne skal ligeledes være danske statsborgere.
§ 6. I en virksomhed, som fremstiller krigsmateriel, skal mindst 60 pct.
af selskabskapitalen være dansk ejet. Udlændinge må dog tilsammen kun eje en
så stor del af selskabskapitalen i et selskab eller lignende, at de tilsammen
højst repræsenterer 20 pct. af stemmerne.
Stk. 2. Udlændinge må i øvrigt ikke gennem besiddelse af kapital eller på
anden måde udøve bestemmende indflydelse på en virksomhed, der producerer
krigsmateriel.
Stk. 3. Aktierne i et selskab, som fremstiller krigsmateriel, skal
udstedes på navn.
§ 7. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, må kun optage
udenlandske lån eller lån med udenlandsk garanti med samtykke fra
justitsministeren.
§ 8. Justitsministeren afgiver hvert år til det udenrigspolitiske nævn en
beretning om antallet af tilladelser efter § 2 til fremstilling af
krigsmateriel, samt om hvilke former for krigsmateriel, tilladelserne
omfatter.
§ 9. Justitsministeren kan fastsætte regler om salg af krigsmateriel,
herunder om at salg kun må ske med ministerens tilladelse.
§ 10. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, er underkastet tilsyn
af Statens Våbenkontrol.
Stk. 2. Statens Våbenkontrol består af 5 medlemmer. Justitsministeren
udnævner våbenkontrollens formand, forsvarsministeren udnævner 2 medlemmer og
industriministeren og økonomiministeren udnævner hver 1 medlem.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte en forretningsorden for
våbenkontrollen.
§ 11. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, skal efter anmodning
give Statens Våbenkontrol enhver oplysning om virksomheden og dens
produktion, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold.
Våbenkontrollen har adgang til forretningsbøger af enhver art, aktiebøger,
regnskabsbilag, kontrakter og andet materiale, som efter våbenkontrollens
skøn er nødvendigt for våbenkontrollen.
Stk. 2. Virksomheden skal senest 3 måneder efter regnskabsårets slutning
indsende årsregnskab til våbenkontrollen.
§ 12. Statens Våbenkontrol eller de personer, som våbenkontrollen
bemyndiger dertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden
retskendelse og mod behørig legitimation adgang til virksomheder, der
fremstiller krigsmateriel, med henblik på at tilvejebringe oplysninger til
brug for våbenkontrollens virksomhed.
Stk. 2. Ansatte i virksomheden og dens indehaver skal efter
våbenkontrollens bestemmelser yde våbenkontrollen vejledning og hjælp under
tilsyn efter stk. 1.
§ 13. Justitsministeren fastsætter regler om, at virksomheder, som har
tilladelse til fremstilling af krigsmateriel, skal betale en årlig afgift til
dækning af omkostningerne ved administrationen af denne lov.
§ 14. Justitsministeren kan tillade, at en virksomhed, som fremstiller
krigsmateriel, er undtaget fra bestemmelserne i §§ 2-7, hvis den
1) kun i ringe omfang fremstiller krigsmateriel,
2) udelukkende fremstiller sprængstoffer eller krudt, eller
3) udelukkende beskæftiger sig med underordnede delprocesser i
fremstillingen.
Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis særlige forhold
taler derfor.
§ 15. Med bøde eller hæfte straffes den, der
1) overtræder § 2, stk. 1, § 7, § 12, stk. 2,
2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse, eller
3) undlader efter anmodning at give oplysninger m.v. til Statens
Våbenkontrol.
Stk. 2. Straffen kan under skærpende omstændigheder stige til fængsel i
indtil 1 år.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf
af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab,
anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar.
§ 16. I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 510 af 19. juli 1989, foretages følgende ændringer:
1. I § 63 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:
» Stk. 3. Et medlem, der nægter at medvirke til udvikling og
produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at have
en fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med
arbejdet, jf. stk. 1.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
2. I § 63, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1, 3 og
4« til: »stk. 1, 3, 4 og 5«.
3. I § 63, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres to steder »stk.,
1, 3, 4 og 5« til: »stk. 1 og 3-6«.
4. Efter § 94 indsættes:
» § 94 a. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan
fastsætte regler om tavshedspligt for oplysninger i sager om ret til dagpenge
til medlemmer, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af
krigsmateriel.
Stk. 2. Fastsættes der efter stk. 1 regler om tavshedspligt, finder
straffelovens § 152 og §§ 152c-152e tilsvarende anvendelse på overtrædelse af
sådanne regler.«.
§ 17. I bistandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987,
som ændret senest ved lov nr. 389 af 7. juni 1989, foretages følgende
ændringer:
1. I § 40 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Den, som nægter at medvirke til udvikling og
produktion af krigsmateriel, fortaber ikke herved retten til ydelse af
hjælp.«.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
2. I § 40, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2, 1.
pkt.« til: »stk. 3, 1. pkt.«.
§ 18. I våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 11. december 1985 som
ændret ved lov nr. 861 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer:
1. § 2 c, stk. 1, affattes således:
»Justitsministeren kan fastsætte regler om, at skytteforeninger under
De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeningers Skyttegruppe,
skytteforeninger under Dansk Skytte Union og skytteforeninger under Dansk
Firmaidrætsforbund kan give våbenpåtegning på foreningens medlemsbeviser til
skydevåben, der er optaget på Skyttegruppens, Unionens eller
Firmaidrætsforbundets skydeprogrammer.«
2. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger
dertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til kontrol af:
1) Våbensamlinger.
2) Våbenlagre og våbenbøger hos våbenhandlere.
3) Krudtoplaget hos personer, der har tilladelse til genopladning af
ammunition eller til køb af sortkrudt, fænghætter m.v.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
3. § 3, stk. 3, 2. pkt., som bliver stk. 4, 2. pkt., affattes
således:
»Forinden der fastsættes sådanne bestemmelser vedrørende
skytteforeninger under De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeningers
Skyttegruppe, skytteforeninger under Dansk Skytte Union og skytteforeninger
under Dansk Firmaidrætsforbund, skal der så vidt muligt forhandles med
Skyttegruppen, Unionen og Firmaidrætsforbundet.«
4. § 9, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Skytteforeninger under De Danske Skytte-, Gymnastik-
og Idrætsforeningers Skyttegruppe, skytteforeninger under Dansk Skytte Union
og skytteforeninger under Dansk Firmaidrætsforbund kan uanset § 2, stk. 1,
anskaffe og besidde våben, der er optaget på Skyttegruppens, Unionens eller
Firmaidrætsforbundets skydeprogrammer, samt piber, låsestole og baskyler til
de nævnte våben og ammunition dertil. Justitsministeren kan fastsætte regler
herom samt om registrering af de nævnte våben m.v.«
5. I § 10, stk. 4 ændres »§ 73« til »kapitel
73«.
§ 19. Loven træder i kraft den 1. april 1990.
Stk. 2. Lov om kontrol med tilvirkning af krigsmateriel m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 626 af 15. september 1986, ophæves.
Stk. 3. Tilladelser til fremstilling af krigsmateriel, som er meddelt,
bortfalder ikke ved lovens ikrafttræden.
§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 46 som blev
fremsat den 11. oktober 1988. 1. behandlingen er gengivet i Folketingstidende
1988/89, Folketingets forhandlinger, sp. 636 ff. Retsudvalget afgav
betænkning over forslaget den 18. maj 1989.2. behandlingen er gengivet i
Folketingstidende 1988/89 a.st., sp. 10892 f. 3. behandlingen er gengivet i
Folketingstidende 1988/89 a.st., sp. 11409 ff.
Der er i forhold til det tidligere lovforslag foretaget enkelte
lovtekniske ændringer. Herudover er der foretaget visse ændringer i
våbenloven, jf. pkt. 6. Endelig er bestemmelsen i det tidligere forslags § 17
om ændringer i våbenlovens eksportbestemmelse udgået. Der henvises herved til
lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 5.
Det tidligere lovforslag havde baggrund i folketingsbeslutning af 19. maj
1987 (B99 blad nr. 916) om produktion og eksport af krigsmateriel ved hvilken
regeringen blev opfordret til at fremsætte forslag til revision af lov om
kontrol med tilvirkning af krigsmateriel m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 626
af 15. september 1986. Beslutningsforslaget indeholdt de nærmere
retningslinier for lovforslaget. Forslaget til folketingsbeslutning blev
fremsat den 22. januar 1987, Folketingstidende 1986/87, Folketingets
forhandlinger, sp. 5859, 1. behandlingen er gengivet i Folketingstidende
1986/87, a.st. sp. 7810 ff. Retsudvalget afgav betænkning over forslaget den
14. maj 1987 (B 99 blad nr. 909). 2. behandlingen er gengivet a.st. sp. 11875
ff.
2. Ved lovforslagets udarbejdelse er udgangspunktet taget i den gældende
lov og de forslag, der er nævnt i folketingsbeslutningen. Endvidere er der
foretaget forskellige ændringer i den gældende lovgivning på mindre
væsentlige punkter. Disse ændringer er der redegjort for i bemærkningerne til
de enkelte bestemmelser. Endelig har der fundet en vis modernisering sted af
lovteksten.
Den gældende lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 626 af 15. september 1986, er
optaget som bilag til lovforslaget.
3. Efter folketingsbeslutningen skal der indføres en tidssvarende
definition i loven af, hvad der forstås ved krigsmateriel. Lovforslaget
indeholder i overensstemmelse hermed i § 1 en afgrænsning af begrebet
krigsmateriel. Dette begreb er efter de gældende regler fastlagt ved
anordning nr. 238 af 16. juli 1937 om, hvad der forstås ved krigsmateriel.
Anordningen omfatter de typer af krigsmateriel, man kendte i 1937, og nogle
dele hertil. Krigsmateriel af nyere dato, samt visse dele til sådant
krigsmateriel, er i et vist omfang i praksis anset for omfattet af
krigsmaterielbegrebet. Afgørende for, om dele til krigsmateriel i praksis er
blevet anset for omfattet af lovens bestemmelser, har været, om delene
udelukkende har fundet anvendelse til militær brug, eller om de tillige har
en civil anvendelse. Lovforslaget betyder på dette punkt, at spørgsmålet om,
hvad der omfattes af loven, bestemmes efter nogle generelle kriterier.
4. Ved lovforslagets § 2 fastholdes kravet om, at krigsmateriel kun må
fremstilles med tilladelse fra justitsministeren.
Efter den gældende lov om kontrol med tilvirkning af krigsmateriel m.m.
kan tilladelse kun gives til virksomheder, der er 100 pct. dansk ejet og
ledet. Gennemførelsen i sin tid af denne regel, skal ses i sammenhæng med den
særlige situation i 1937, hvor man lagde afgørende vægt på at hindre tysk
indflydelse på dansk krigsmaterielproduktion. Dertil kom, at kravet ikke
havde synderlig betydning for dansk industri, der, så vidt vides, ikke på
daværende tidspunkt indgik i internationalt samarbejde om produktion af
krigsmateriel.
Under udarbejdelsen af lovforslaget har Industrirådet redegjort for
nødvendigheden af, at kapitalkravet lempes. Også Industriministeriet og
Udenrigsministeriet har peget på det ønskelige i en lempelse af
kapitalkravet.
Bestemmelsen om, at hele kapitalen skal være på danske hænder, har ikke
betydning for danske myndigheders muligheder for at sikre, at danske
interesser varetages i forbindelse med produktionen. Sikringen heraf må ske
gennem reglerne om kontrol med virksomhedernes produktion og reglerne om
eksport af krigsmateriel. Det stigende internationale samarbejde navnlig i
såvel Nato-regi som blandt de europæiske Nato-lande om udvikling og
produktion af krigsmateriel tilsiger, at der åbnes mulighed for, at
udenlandsk kapital - i hvert fald i begrænset omfang - kan indgå som
ansvarlig kapital i danske virksomheder, der har produktionstilladelse.
Et samarbejde om udvikling og produktion af krigsmateriel åbner endvidere
mulighed for udveksling af teknologisk viden af betydelig interesse også for
danske virksomheders civile produktion. Et samarbejde herom med udenlandske
virksomheder, f.eks. i form af joint ventures, forudsætter ofte, at de
samarbejdende virksomheder med henblik på fælles investeringer udveksler
mindre andele af selskabskapitalen, og at de samarbejder på bestyrelsesplan.
Baggrunden for forslaget til ændring af §§ 5 og 6 er derfor samtidig med
at åbne mulighed for begrænset udenlandsk kapital at give mulighed for, at de
udenlandske investorer i en vis mindre udstrækning kan få sæde i selskabets
bestyrelse. Derfor foreslås § 5 ændret således, at op til 20 pct. af
bestyrelsespladserne kan besættes med udenlandske statsborgere.
Kravet om, at direktører og prokurister skal være danske statsborgere,
fastholdes.
Ændringsforslagene medfører ikke nogen nævneværdig udenlandsk indflydelse
på produktionen og medfører ingen ændring i den kontrol, virksomhederne er
undergivet. Det er således fortsat Statens Våbenkontrol, der påser, at loven
overholdes. Forslagene vil imidlertid kunne have stor betydning for dansk
industris mulighed for at deltage i internationale projekter, der kan være
værdifulde for industriproduktionen både i den militære og den civile sektor.
Skabes der ikke en sådan mulighed, kan tab af danske arbejdspladser på
længere sigt befrygtes.
I overensstemmelse med folketingsbeslutningen er der i §§ 16 og 17
indarbejdet bestemmelser om, at den, der nægter at medvirke til udvikling og
produktion af krigsmateriel ikke derved fortaber retten til
arbejdsløshedsdagpenge eller sociale ydelser. Bestemmelserne, som er
ændringer af lov om arbejdsformidling og arejdsløshedsforsikring m.v. og lov
om social bistand, er udformet i samarbejde med Arbejdsministeriet og
Socialministeriet, og svarer til § 15 i det tidligere forslag med lovtekniske
ændringer.
Endvidere er der i § 8 indarbejdet en bestemmelse om, at justitsministeren
hvert år afgiver en beretning til det udenrigspolitiske nævn om omfanget og
arten af tilladelser til at producere krigsmateriel.
5. Det tidligere lovforslags bestemmelse i § 17 om ændringer i våbenlovens
eksportbestemmelse er ikke medtaget i lovforslaget. Udenrigsministeriet
udtalte under behandlingen af det tidligere lovforslag bl.a., at »alt i
alt forekommer den gældende våbeneksportpolitiske praksis fuldt ud at
tilgodese de samme hensyn som ændringsforslaget, som tilmed i forhold til den
førte politik repræsenterer en principiel vidtgående lempelse med nærliggende
risiko for misbrug«. På baggrund af Udenrigsministeriets udtalelse
opstod der tvivl om, hvorvidt regeringens hidtidige restriktive
våbeneksportpolitik ville blive opretholdt. For at imødegå denne tvivl er
bestemmelsen ikke medtaget.
6. Som noget nyt i forhold til det tidligere forslag er der medtaget visse
ændringer i våbenlovens § 2 c, § 3, § 9 og § 10.
Formålet med ændringerne er bl.a. at ligestille skytteforeninger under
Dansk Firmaidrætsforbund med skytteforeninger under De Danske Skytte-,
Gymnastik- og Idrætsforeninger (DDSG & I) og skytteforeninger under Dansk
Skytte Union (DSU).
Ved lovforslaget skabes der endvidere en udtrykkelig hjemmel for, at
politiet uden retskendelse har adgang til kontrol af våbensamlinger m.v.
Ved lovforslaget ændres der ikke på den skærpelse af våbenlovgivningen,
der blev gennemført i 1985 og 1987.
7. Lovforslaget forventes ikke at få administrative eller økonomiske
konsekvenser af betydning for det offentlige.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1, stk. 1
Bestemmelsen fastslår i stk. 1, hvad der skal forstås ved
krigsmateriel.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger indeholder den gældende lov ikke
nogen afgrænsning af, hvad der skal forstås ved krigsmateriel. Det er
fastlagt i en kongelig anordning fra 1937. Denne anordning omfatter stort set
de typer af krigsmateriel, som man kendte i 1937, og visse dele hertil.
I praksis har man ved en udvidende fortolkning af anordningen i et vist
omfang inddraget genstande, der ikke er nævnt i anordningen, under den
gældende lov. Det drejer sig navnlig om genstande, der klart bør være
omfattet af lovgivningen om krigsmateriel, og som ikke var kendt i 1937,
f.eks. dele til raketter. På den anden side har militært radioudstyr
fremdeles været holdt uden for krigsmateriellovgivningen, da
kommunikationsudstyr ikke er nævnt i anordningen.
§ 1, stk. 1, nr. 1, betyder, at enhver form for materiel, der er specielt
konstrueret til militær anvendelse, er omfattet af loven. Radioudstyr, der er
specielt konstrueret til militært brug, vil således også være omfattet.
Materiel, der finder civil anvendelse, omfattes ikke. Dette svarer til den
gældende lovgivning.
Krigsmaterielbegrebet omfatter alle fysiske ting bortset fra
levnedsmidler, men ikke know-how og lignende immaterielle produkter.
Om § 1, stk. 1, nr. 2, bemærkes, at den gældende lovgivning om
krigsmateriel omfatter så godt som alle skydevåben. Lovforslaget omfatter på
samme måde som udgangspunkt alle skydevåben, også selv om de ikke er specielt
konstrueret til militær anvendelse. Lovforslaget undtager dog skydevåben, der
er specielt konstrueret til jagt, sport og lignende, idet der ikke er nogen
rimelig begrundelse for at lade disse våben, der er uden militær interesse,
være omfattet. Fremstilling af disse våben kræver tilladelse efter
våbenloven.
Krudt og sprængstoffer anvendes i vidt omfang til civile formål, men på
grund af deres særlige betydning i militære sammenhænge er de - som efter
gældende lovgivning - omfattet af loven og medtaget som nr. 4. Der er
dog, som efter den gældende lov, mulighed for at undtage fremstilling af
disse ting, jf. § 14, stk. 1, nr. 2.
§ 1, stk. 1, nr. 5, omfatter komponenter og dele, der er specielt
konstrueret til at anvendes i krigsmateriel. Anordningen fra 1937 nævner i et
vist omfang dele til forskellige former for krigsmateriel, og i praksis har
man ved udvidende fortolkninger medtaget andre komponenter og dele. Det
afgørende synspunkt har her været, om komponenterne og delene udelukkende har
en militær anvendelse, eller om de også har en civil anvendelse. Hele
spørgsmålet, om hvilke komponenter og dele der er omfattet, har dog givet
anledning til tvivl. Bestemmelsen vil betyde, at spørgsmålet, om hvilke
komponenter og dele der omfattes, fastlægges efter et generelt kriterium, der
svarer til det synspunkt, som har været dominerende i den hidtidige praksis.
Komponenter og dele, der også finder civil anvendelse, vil således fortsat
ikke være omfattet af loven.
Efter § 1, stk. 2, er virksomheder, som staten ejer, ikke omfattet
af loven. Bestemmelsen svarer med sproglige ændringer til den gældende lovs §
9, stk. 1.
Grunden til, at denne retstilstand foreslås opretholdt, er, at sådanne
virksomheder, der omfattes af § 1, stk. 2, er underlagt en minister, der har
både det retlige og politiske ansvar for virksomheden. Disse virksomheder er
således i forvejen underkastet et sådant tilsyn fra det offentlige, at det er
fundet naturligt at foreslå den hidtidige retstilstand opretholdt.
Det tilføjes, at våbenlovens eksportbestemmelser også finder anvendelse
for virksomheder, staten ejer. Virksomhederne skal således i hvert enkelt
tilfælde have tilladelse fra justitsministeren, når våben og krigsmateriel
skal udføres fra Danmark.
Til § 2
Bestemmelsen fastsætter som den gældende lovs § 1 og § 2, stk. 1, at
krigsmateriel kun må fremstilles, hvis justitsministeren giver tilladelse
dertil, samt at der kan fastsættes nærmere vilkår for tilladelsen. Det er som
udgangspunkt alle dele af fremstillingsprocessen, som omfattes af
bestemmelsen. Reparation og lignende af krigsmateriel omfattes ikke af loven.
Ændringer af en eksisterende krigsmaterielgenstand, således at den fremtræder
som en ny genstand, er derimod omfattet af loven. Virksomheder, hvis arbejde
med krigsmateriel er af underordnet betydning, eller som udelukkende
fremstiller krudt og sprængstof, har dog efter § 14 mulighed for at opnå
dispensation fra visse af lovens bestemmelser.
Stk. 3 giver justitsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om,
hvilke oplysninger, der skal gives i forbindelse med en ansøgning om
tilladelse til at producere krigsmateriel. Det kan særligt være oplysninger
om virksomhedens ledelse, økonomiske forhold og ejerforhold.
Til § 3
Bestemmelsen svarer i det væsentlige til den gældende lovs § 2, stk. 2.
Det kan f.eks. komme på tale at tilbagekalde en tilladelse, hvis virksomheden
tilsidesætter vilkår, som er fastsat for tilladelsen, eller hvis virksomheden
får væsentlige økonomiske problemer. Grunden til, at væsentlige økonomiske
problemer kan medføre, at en tilladelse tilbagekaldes, er, at denne situation
kan indebære en særlig fare for misbrug af produktionstilladelsen. Endvidere
kan f.eks. internationale hensyn også begrunde, at en tilladelse
tilbagekaldes. Tilbagekaldelsen af en tilladelse medfører ikke
erstatningsansvar for det offentlige.
Til § 4
Bestemmelsen svarer med sproglige ændringer til den gældende lovs § 1,
stk. 2, med hensyn til krav om dansk statsborgerskab for personligt drevne
virksomheder og krav om hjemsted i Danmark for selskaber.
Til § 5
Efter den gældende lovs § 1, stk. 2, skal det fremgå af selskabets
vedtægter, at samtlige bestyrelsesmedlemmer, direktører og prokurister skal
være danske statsborgere. Efter forslaget opretholdes kravet om dansk
statsborgerskab for direktører og prokurister i selve lovteksten. Det er på
den baggrund uden betydning at fastholde kravet om, at en bestemmelse herom
skal optages i selskabets vedtægter.
Kravet om, at samtlige bestyrelsesmedlemmer skal være danske statsborgere
foreslås ændret, således at mindst 80 pct. af bestyrelsesmedlemmerne skal
være danske statsborgere. Reglen skal ses i sammenhæng med forslagets § 6,
hvorefter en vis mindre del af selskabets kapital kan være udenlandsk ejet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 4.
Til § 6
Efter den gældende lovs § 1, stk. 2, kan tilladelse til at producere
krigsmateriel ikke meddeles en virksomhed, hvis der er anbragt eller agtes
anbragt udenlandsk kapital i virksomheden.
Efter forslagets § 6, stk. 1, foreslås dette krav ændret, således
at mindst 60 pct. af selskabskapitalen skal være dansk ejet. Den udenlandsk
ejede del af kapitalen må dog højst repræsentere 20 pct. af stemmerne. Som
nævnt under de almindelige bemærkninger, pkt. 4, er hensigten med forslaget
især at gøre det muligt for danske virksomheder at indgå i det stigende
internationale arbejde navnlig i såvel Nato-regi som blandt de europæiske
Nato-lande om udvikling og produktion af krigsmateriel.
Normalt vil 20 pct. af stemmerne på en generalforsamling ikke have nogen
bestemmende indflydelse. I særlige tilfælde kan en mindre andel end 20 pct.
af stemmerne imidlertid have bestemmende indflydelse. Dette vil således kunne
være tilfældet, såfremt de øvrige aktier er fordelt på et stort antal
aktionærer.
Bestemmelsen i lovforslagets § 6, stk. 2, sikrer derfor, at
udlændinge heller ikke indirekte, f.eks. gennem aktiebesiddelser i andre
danske selskaber og lignende, eller på grund af spredningen af aktierne kan
opnå en bestemmende indflydelse på en virksomhed, der producerer
krigsmateriel.
Efter den gældende lovs § 1, stk. 2, skal det fremgå af selskabets
vedtægter, at aktierne skal lyde på navn. Efter bestemmelsen i lovforslagets
§ 6, stk. 3, opretholdes kravet om, at aktierne skal noteres på navn i selve
lovteksten. Efter aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 11, skal dette anføres
i selskabets vedtægter.
Til § 7
Efter den gældende lovs § 8, stk. 2, kræver det justitsministerens
samtykke at ændre vedtægter, udvide aktiekapitalen eller optage lån. Kravet
om justitsministerens samtykke til ændring af vedtægter og udvidelse af
aktiekapitalen, har ingen betydning for kontrollen med virksomhederne. Det
afgørende er, at virksomhederne overholder lovens bestemmelser, hvilket påses
af Statens Våbenkontrol. Da bestemmelserne således giver anledning til unødig
administration, er de ikke medtaget i forslaget.
Reglen i den gældende lov om, at Justitsministeriet skal give samtykke til
låneoptagelse, synes også overflødig, når der er tale om lån fra danske
långivere.
Optagelse af lån kan undertiden give anledning til betænkeligheder, hvis
det er udtryk for, at virksomheden står økonomisk svagt. Hvis en virksomhed
står økonomisk svagt i en sådan grad, at en fortsættelse af
krigsmaterielproduktionen er betænkelig, kan tilladelse efter forslagets § 3
kaldes tilbage. Statens Våbenkontrol vil efter forslagets § 11, stk. 2, få
oplysning om virksomhedens økonomi hvert år. For virksomheder, som der er
anledning til at føre en mere tæt kontrol med, kan der indhentes oplysninger
i fornødent omfang efter reglerne i forslagets § 11, stk. 1 og § 12. Det
findes herefter ikke nødvendigt at opretholde kravet om samtykke til
indenlandsk låneoptagelse.
Optagelse af lån fra en udenlandsk långiver eller lån, der garanteres af
en udlænding, betyder risiko for udenlandsk indflydelse i virksomheden. Den
gældende lovs krav om samtykke til en sådan låneoptagelse er derfor
opretholdt. Ved afgørelsen af, om tilladelse til udenlandske lån kan
meddeles, vil der blive taget hensyn til, om der foreligger en dansk kaution
for lånet, samt til, om den udenlandske långiver skønnes at kunne opnå
indflydelse i virksomheden i kraft af lånet.
Til § 8
Bestemmelsen er ny og svarer til folketingsbeslutningens punkt 3.
Til § 9
Bestemmelsen svarer med sproglige ændringer til den gældende lovs § 3.
Bemyndigelsen er aldrig udnyttet, men det anses for mest hensigtsmæssigt at
opretholde muligheden for at fastsætte regler om salg af krigsmateriel.
Bestemmelsens betydning er begrænset, da det efter våbenlovens § 6 i hvert
enkelt tilfælde kræver tilladelse at eksportere krigsmateriel.
Til § 10
Bestemmelsen svarer med sproglige ændringer til den gældende lovs § 4.
Til § 11
Bestemmelsen svarer med mindre tekniske ændringer til den gældende lovs §
5.
Til § 12
Bestemmelsen svarer med nogle tekniske ændringer til den gældende lovs §
6, stk. 1.
Til § 13
Bestemmelsen er en udbygning af den gældende lovs § 7. Den årlige afgift
skal dække Justitsministeriets udgifter ved behandlingen af ansøgninger om
tilladelser efter denne lov samt udgifterne ved våbenkontrollens tilsyn.
Til § 14
Efter den gældende lovs § 9, stk. 2, kan justitsministeren bestemme, at
virksomheder, der udelukkende fremstiller sprængstoffer eller krudt, eller
som kun i ringe omfang fremstiller krigsmateriel, undtages fra lovens
bestemmelser. Virksomheder, der har dispensation, er således helt undtaget
fra loven, herunder også fra reglerne om tilsyn af våbenkontrollen. I praksis
har man navnlig givet dispensationer til virksomheder, hvis produktion er af
ringe omfang. Disse dispensationer er i almindelighed udformet således, at
Justitsministeriet har mulighed for at følge med i, at produktionerne fortsat
har et ringe omfang.
Efter den gældende lov kan der kun gives dispensation fra loven til
fremstilling af krudt og sprængstoffer og til virksomheder, der fremstiller
krigsmateriel i ringe omfang. Efter forarbejderne til loven er der ved
fremstilling af krudt og sprængstoffer tænkt på fremstilling til civilt brug.
I øvrigt kan der som nævnt kun dispenseres, hvis fremstillingen af
krigsmateriel er af ringe omfang. I praksis har man ved administrationen af
denne regel taget udgangspunkt i, om virksomhedens produktion af
krigsmateriel er af forholdsvis beskedent omfang. I andre tilfælde skal der
indhentes tilladelse, uanset hvilken karakter produktionen har. Således
kræves der tilladelse til at udføre mindre delprocesser, f.eks. maling eller
varmebehandling af genstande, der skal indgå i krigsmateriel. Dette gælder
også selv om de pågældende genstande ikke i sig selv er synderligt avancerede
i teknisk henseende. Virksomheder, der kun udfører disse underordnede
delprocesser, har ikke en sådan forbindelse med produktionen, at der ad denne
vej kan fremstilles noget, der fremstår som krigsmateriel i sædvanlig
forstand.
Forslagets § 14 åbner derfor mulighed for, at virksomheder, der
alene beskæftiger sig med underordnede delprocesser, også kan opnå
dispensation. Samtidig indebærer forslaget, at en dispensation alene betyder,
at virksomheden undtages fra bestemmelsen i §§ 2-7, det vil navnlig sige
kravet om tilladelse efter § 2 og kapital- og ledelseskravene, mens
virksomheden principielt er omfattet af Statens Våbenkontrol. Det er dog ikke
meningen med denne ændring, at virksomheder, der får dispensation, skal
underkastes et lige så intensivt tilsyn, som andre virksomheder, men det
forekommer rigtigt at åbne mulighed for, at våbenkontrollen kan foretage
nærmere undersøgelser, hvis der er særlig anledning hertil.
Ved anvendelsen af § 14, stk. 1, nr. 3, vil der blive lagt vægt på,
om delprocessen er et mindre led i den samlede produktion, og om delprocessen
efter sin karakter også foretages på civile komponenter, f.eks. sprøjtemaling
og varmebehandling. Endvidere vil der blive lagt vægt på karakteren af den
komponent, som processerne foretages på.
Til § 15
Bestemmelserne indeholder lovens straffebestemmelser.
Til § 16
Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslagets § 1.
Ifølge folketingsbeslutningens pkt. 4 skal der ikke knyttes nogen form for
rettighedstab eller sanktioner i øvrigt efter arbejdsløshedsforsikringsloven
ved nægtelse af at medvirke til udvikling og produktioon af krigsmateriel.
Det foreslås som konsekvens heraf i lov om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring m.v., at indsætte en bestemmelse om, at medlemmer af
en arbejdsløshedskasse ikke mister dagpengeretten, hvis de undlader at
overtage eller ophører med arbejde i den omhandlede situation.
Det bemærkes, at der allerede i arbejdsløshedsforsikringslovens § 63, stk.
6, er hjemmel til administrativt at fastsætte en regel om, at et medlem ikke
får karantæne ved at undlade at overtage et arbejde eller ophøre med at
arbejde med udvikling og produktion af krigsmateriel.
Ændringsforslagene i nr. 2 og 3 er en konsekvens af, at der indsættes et
nyt stk. 3.
Da afgørelser om retten til dagpenge træffes af arbejdsløshedskasserne,
der er private foreninger og således ikke er omfattet af forvaltningsloven,
og da der i den gældende arbejdsløshedsforsikringslov ikke er regler om
tavshedspligt, foreslås i nr. 4 en ny bestemmelse, hvorefter direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte strafsanktionerede regler om
tavshedspligt for så vidt angår medarbejdere ved arbejdsløshedskasser
angående oplysninger om, hvorvidt en virksomhed fremstiller krigsmateriel.
Til § 17
Bestemmelsen er udarbejdet i overensstemmelse med folketingsbeslutningens
punkt 4, og vedrører lovgivning, der henhører under Socialministeriets
område. Det følger af bestemmelsen, at der ikke kan knyttes nogen form for
tab af rettigheden til kontanthjælp efter lov om social bistand ved nægtelse
af at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel.
Til § 18, nr. 1
Ved den seneste ændring af våbenloven (lov nr. 861 af 23. december 1987)
blev der åbnet mulighed for, at justitsministeren kan fastsætte regler om, at
skytteforeninger under De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeningers
Skyttegruppe og skytteforeninger under Dansk Skytte Union kan give
våbenpåtegning på medlemsbeviser til skydevåben, der er optaget på
Skyttegruppens eller Unionens skydeprogrammer. Ordningen blev indført som en
udvidelse af den tidligere gældende ordning, hvorefter personer, der dyrkede
flugtskydning i en skytteforening, kunne få våbenpåtegning til glatløbede
haglgeværer.
Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 438 af 19. juli 1988
(våbenbekendtgørelsen). Efter denne bekendtgørelses § 5 kan politimesteren
(politdirektøren) godkende, at skytteforeninger under de nævnte
organisationer kan give våbenpåtegning på foreningens medlemsbeviser til
skydevåben, der er omfattet af organisatonernes skydeprogrammer.
Våbenpåtegning kan kun meddeles med samtykke fra politiet i hvert enkelt
tilfælde.
Den beskrevne ordning, hvorefter våbenpåtegning på et medlemsbevis til en
skytteforening kan danne grundlag for besiddelse m.v. af våben, er ikke
udtryk for, at de almindelige betingelser for våbenbesiddelse fraviges.
Behovet for våben vil være godtgjort gennem det aktive medlemskab af en
skytteforening. Kravene til besidderens personlige forhold og hidtidige
vandel undersøges i forbindelse med politiets meddelelse af samtykke til, at
våbenpåtegning må gives. Ordningen er således alene udtryk for, at
administrationen af ordningen er tilrettelagt på en særlig måde, der bla..
betyder en arbejdsmæssig lettelse for politiet, og ordningen har efter
Justitsministeriets opfattelse fungeret tilfredsstillende.
Ved den foreslåede ændring af § 2 c, stk. 1, åbnes der mulighed for, at
ordningen med våbenpåtegninger kan udvides, således at tillige Dansk
Firmaidrætsforbund efter justitsministerens nærmere bestemmelse får adgang
til at give våbenpåtegning på medlemsbeviset til skydevåben, der er optaget
på Firmaidrætsforbundets skydeprogram. Dansk Firmaidrætsforbund har ca.
200.000 medlemmer fordelt på 6.000 klubber. Firmaidrætsforbundets
skydesektion har ca. 10.000 medlemmer.
Justitsministeriet finder det på baggrund af de hidtidige erfaringer med
våbenpåtegninger ubetænkeligt at udvide ordningen som foreslået. Herved opnås
der også en mindre administrativ lettelse for politiet.
Til § 18, nr. 2
I den afsluttende beretning om ændringer i våbenlovgivningen (Betænkning
nr. 1082/1986) foreslog arbejdsgruppen vedrørende våbenlovgivningen som noget
nyt, at seriøse våbensamlere skulle kunne meddeles tilladelse til nærmere
angivne våben (ældre skydevåben, glatløbede haglgeværer og blankvåben) uden
angivelse af det enkelte våben og antallet af våben. Forslaget var en
lempelse i forhold til den dagældende regel i våbenbekendtgørelsens § 14,
hvorefter der kun kunne registreres eet våben på en våbentilladelse. Denne
regel havde imidlertid uheldige, praktiske konsekvenser for våbensamlere, der
- i modsætning til f.eks. skytter og jægere - jævnligt forøger eller ændrer
deres våbensamling. Arbejdsgruppen foreslog, at der i en sådan, bred
våbentilladelse blev stillet vilkår om, at samleren fører en liste
over våbensamlingen, at listen en gang årligt samt iøvrigt på begæring
skal indsendes til politiet, og at politiet til enhver tid skal have
adgang til at kontrollere samlingen. Det sidstnævnte vilkår er nødvendigt
for, at politiet kan kontrollere, at våbnene opbevares forsvarligt, og at der
ikke opbevares våben, som ikke er omfattet af tilladelsen. Dette vilkår er
således sikkerhedsmæssigt begrundet og en naturlig konsekvens af den
foreslåede lempelse i praksis med hensyn til tildeling af våbentilladelser
til samlere.
Arbejdsgruppens beretning dannede grundlag for de ændringer, der fandt
sted i våbenloven med virking fra 1. februar 1988 (knive, slangebøsser m.v. -
lov nr. 861 af 23. december 1987), og arbejdsgruppens forslag blev fulgt op i
de administrative forskrifter, som blev udsendt til opfølgning af loven,
herunder Justitsministeriets cirkulære af 19. juli 1988 om våben m.v.
I cirkulærets § 11, stk. 4, nr. 3, er det således bestemt, at der for en
samlertilladelse til skydevåben bl.a. skal fastsættes vilkår om, at politiet
til enhver tid uden retskendelse har adgang til kontrol af samlingen.
Tilsvarende vilkår skal efter cirkulæret fastsættes i tilladelser til
erhvervsmæssigt køb og salg af våben og ammunition, til genopladning af
ammunition til eget brug og til køb af sortkrudt, fænghætter m.v.
I forbindelse med behandlingen af en konkret sag om tilladelse til
våbensamling er der rejst tvivl om hjemmelen til i en våbentilladelse at
fastsætte som vilkår, at politiet til enhver tid uden retskendelse har adgang
til kontrol af våbensamlingen.
I betænkning nr. 1039/1985 om tvangsindgreb uden for strafferetsplejen
antages det, at husundersøgelse m.v. i almindelighed kan finde sted, uden at
kravet om retskendelse udtrykkeligt fremgår af loven, når politiet er
forvaltningsmyndighed. Betænkningen ses dog ikke at tage udtrykkelig stilling
til de tilfælde, hvor politiet ikke har en oprindelig kompetence - (f.eks. i
våbenloven) - men kun en afledet (våbenbekendtgørelsen). Betænkningen
anbefaler i øvrigt, at der skabes udtrykkelig lovhjemmel til uden for
strafferetsplejen at foretage husundersøgelse m.v. uden retskendelse.
Forslaget til et nyt stk. 3 i § 3 skal ses i lyset af ovenstående. Der er
således ikke tale om, at politiet i videre udstrækning end hidtil skal have
mulighed for at foretage husundersøgelse, men der er alene tale om en
præcisering af hjemmelen. Bestemmelsen er udformet i overensstemmelse med en
tilsvarende bestemmelse i fyrværkerilovens § 4.
Til § 18, nr. 3 og 4
Ændringerne under nr. 3 og 4 er konsekvenser af, at der i nr. 1 er
foreslået en ligestilling af skytteforeninger under Dansk Firmaidrætsforbund
med skytteforeninger under De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger
og skytteforeninger under Dansk Skytte Union.
Til § 20
Bestemmelsen betyder, at loven fra 1937 fortsat finder anvendelse på
Færøerne, indtil denne lov sættes i kraft ved en kongelig anordning.
Bilag
Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 626 af 15. september 1986
Efter 2. behandling den 18. maj 1990
§ 1. Lovens regler om krigsmateriel finder anvendelse på:
1) Materiel, som er konstrueret til militær anvendelse, og som ikke finder
civil anvendelse.
2) Skydevåben bortset fra våben, der er specielt konstrueret til jagtbrug,
sportsbrug eller lignende.
3) Ammunition, som kan anvendes til militære formål.
4) Krudt og sprængstoffer.
5) Komponenter og dele, som er konstrueret til at anvendes i materiel m.v.
som nævnt ovenfor, og som ikke finder civil anvendelse.
Stk. 2. Virksomheder, som staten ejer, er ikke omfattet af loven.
§ 2. Krigsmateriel må kun fremstilles, hvis justitsministeren
giver tilladelse dertil. Justitsministeren fastsætter de nærmere vilkår for
tilladelsen.
Stk. 2. Tilladelse kan kun gives til virksomheder, der opfylder
betingelserne i §§ 4-6.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om form og indhold
for ansøgninger om tilladelse.
§ 3. En tilladelse efter § 2, stk. 1, kan tilbagekaldes, når
særlige forhold taler derfor.
§ 4. Krigsmateriel må fremstilles i personligt drevne
virksomheder, hvis indehaveren er dansk statsborger. Aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, som fremstiller
krigsmateriel, skal have hjemsted i Danmark.
§ 5. Direktører og tegningsberettigede medarbejdere i
virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, skal være danske statsborgere.
Mindst 80 pct. af bestyrelsesmedlemmerne skal ligeledes være danske
statsborgere.
§ 6. I en virksomhed, som fremstiller krigsmateriel, skal mindst
60 pct. af selskabskapitalen være dansk ejet. Udlændinge må dog tilsammen kun
eje en så stor del af selskabskapitalen i et selskab eller lignende, at de
tilsammen højst repræsenterer 20 pct. af stemmerne.
Stk. 2. Udlændinge må i øvrigt ikke gennem besiddelse af kapital
eller på anden måde udøve bestemmende indflydelse på en virksomhed, der
producerer krigsmateriel.
Stk. 3. Aktierne i et selskab, som fremstiller krigsmateriel, skal
udstedes på navn.
§ 7. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, må kun optage
udenlandske lån eller lån med udenlandsk garanti med samtykke fra
justitsministeren.
§ 8. Justitsministeren afgiver hvert år til Det Udenrigspolitiske
Nævn en beretning om antallet af tilladelser efter § 2 til fremstilling af
krigsmateriel samt om, hvilke former for krigsmateriel tilladelserne
omfatter.
§ 9. Justitsministeren kan fastsætte regler om salg af
krigsmateriel, herunder om, at salg kun må ske med ministerens tilladelse.
§ 10. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, er underkastet
tilsyn af Statens Våbenkontrol.
Stk. 2. Statens Våbenkontrol består af 5 medlemmer.
Justitsministeren udnævner våbenkontrollens formand, forsvarsministeren
udnævner 2 medlemmer, og industriministeren og økonomiministeren udnævner
hver 1 medlem.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte en forretningsorden for
våbenkontrollen.
§ 11. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, skal efter
anmodning give Statens Våbenkontrol enhver oplysning om virksomheden og dens
produktion, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold.
Våbenkontrollen har adgang til forretningsbøger af enhver art, aktiebøger,
regnskabsbilag, kontrakter og andet materiale, som efter våbenkontrollens
skøn er nødvendigt for våbenkontrollen.
Stk. 2. Virksomheden skal senest 3 måneder efter regnskabsårets
slutning indsende årsregnskab til våbenkontrollen.
§ 12. Statens Våbenkontrol eller de personer, som våbenkontrollen
bemyndiger dertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden
retskendelse og mod behørig legitimation adgang til virksomheder, der
fremstiller krigsmateriel, med henblik på at tilvejebringe oplysninger til
brug for våbenkontrollens virksomhed.
Stk. 2. Ansatte i virksomheden og dens indehaver skal efter
våbenkontrollens bestemmelser yde våbenkontrollen vejledning og hjælp under
tilsyn efter stk. 1.
§ 13. Justitsministeren fastsætter regler om, at virksomheder, som
har tilladelse til fremstilling af krigsmateriel, skal betale en årlig afgift
til dækning af omkostningerne ved administrationen af denne lov.
§ 14. Justitsministeren kan tillade, at en virksomhed, som
fremstiller krigsmateriel, er undtaget fra bestemmelserne i §§ 2-7, hvis den
1) kun i ringe omfang fremstiller krigsmateriel,
2) udelukkende fremstiller sprængstoffer eller krudt eller
3) udelukkende beskæftiger sig med underordnede delprocesser i
fremstillingen.
Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis særlige
forhold taler derfor.
§ 15. Med bøde eller hæfte straffes den, der
1) overtræder § 2, stk. 1, § 7, § 12, stk. 2,
2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse eller
3) undlader efter anmodning at give oplysninger m.v. til Statens
Våbenkontrol.
Stk. 2. Straffen kan under skærpende omstændigheder stige til
fængsel i indtil 1 år.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab,
anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar.
§ 16. I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 510 af 19. juli 1989, som ændret ved lov nr. 840 af
20. december 1989, foretages følgende ændringer:
1. I § 63 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Et medlem, der nægter at medvirke til udvikling og
produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at have
en fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med
arbejdet, jf. stk. 1.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
2. I § 63, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1,
3 og 4« til: »stk. 1, 3, 4 og 5«.
3. I § 63, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres to steder
»stk. 1, 3, 4 og 5« til: »stk. 1 og 3-6«.
4. Efter § 94 indsættes:
» § 94 a. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan
fastsætte regler om tavshedspligt for oplysninger i sager om ret til dagpenge
til medlemmer, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af
krigsmateriel.
Stk. 2. Fastsættes der efter stk. 1 regler om tavshedspligt,
finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 e tilsvarende anvendelse på
overtrædelse af sådanne regler.«
§ 17. I bistandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 27.
september 1989, som ændret senest ved lov nr. 256 af 25. april 1990,
foretages følgende ændringer:
1. I § 40 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Den, som nægter at medvirke til udvikling og
produktion af krigsmateriel, fortaber ikke herved retten til ydelse af
hjælp.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
2. I § 40, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2,
1. pkt.« til: »stk. 3, 1. pkt.«.
§ 18. I våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 11. december
1985, som ændret ved lov nr. 861 af 23. december 1987 og lov nr. 62 af 7.
februar 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 2 c, stk. 1, affattes således:
»Justitsministeren kan fastsætte regler om, at skytteforeninger under
De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeningers Skyttegruppe,
skytteforeninger under Dansk Skytte Union og skytteforeninger under Dansk
Firmaidrætsforbund kan give våbenpåtegning på foreningens medlemsbeviser til
skydevåben, der er optaget på Skyttegruppens, Unionens eller
Firmaidrætsforbundets skydeprogrammer.«
2. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger
dertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til kontrol af:
1) Våbensamlinger.
2) Våbenlagre og våbenbøger hos våbenhandlere.
3) Krudtoplaget hos personer, der har tilladelse til genopladning af
ammunition eller til køb af sortkrudt, fænghætter m.v.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
3. § 3, stk. 3, 2. pkt., som bliver stk. 4, 2. pkt.,
affattes således:
»Forinden der fastsættes sådanne bestemmelser vedrørende
skytteforeninger under De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeningers
Skyttegruppe, skytteforeninger under Dansk Skytte Union og skytteforeninger
under Dansk Firmaidrætsforbund, skal der så vidt muligt forhandles med
Skyttegruppen, Unionen og Firmaidrætsforbundet.«
4. § 9, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Skytteforeninger under De Danske Skytte-, Gymnastik-
og Idrætsforeningers Skyttegruppe, skytteforeninger under Dansk Skytte Union
og skytteforeninger under Dansk Firmaidrætsforbund kan uanset § 2, stk. 1,
anskaffe og besidde våben, der er optaget på Skyttegruppens, Unionens eller
Firmaidrætsforbundets skydeprogrammer, samt piber, låsestole og baskyler til
de nævnte våben og ammunition dertil. Justitsministeren kan fastsætte regler
herom samt om registrering af de nævnte våben m.v.«
5. I § 10, stk. 4, ændres »§ 73« til
»kapitel 73«.
§ 19. Loven træder i kraft den 1. oktober 1990.
Stk. 2. Lov om kontrol med tilvirkning af krigsmateriel m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 626 af 15. september 1986, ophæves.
Stk. 3. Tilladelser til fremstilling af krigsmateriel, som er
meddelt, bortfalder ikke ved lovens ikrafttræden.
§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de
afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 LSF 46 FORSLAG TIL LOV OM KRIGSMATERIEL M.V. Retsinformation · 6. juni 1989
- Bekendtgørelse af lov om krigsmateriel m.v. Retsinformation · 26. oktober 2012
- 1989 LSF 69 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KONTROL MED TILVIRKNING AF KRIGSMATERIEL M.M. (RET TIL AT NÆGTE AT MEDVIRKE I VÅBENINDUSTRI UDEN FORTABELSE AF DAGPENGERET) Retsinformation · 15. november 1989
- 1987 LSF 72 FORSLAG TIL LOV OM KRIGSMATERIEL M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til Lov om ændring af våbenloven og lov om krigsmateriel m.v. (Forenkling af fremgangsmåden for meddelelse af udførselstilladelse m.v.) Retsinformation · 10. februar 2011
- Forslag til Lov om ændring af våbenloven, straffeloven og krigsmaterielloven (Masseødelæggelsesvåben mv.) Retsinformation · 25. januar 2006