1989 LSF 69 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KONTROL MED TILVIRKNING AF KRIGSMATERIEL M.M. (RET TIL AT NÆGTE AT MEDVIRKE I VÅBENINDUSTRI UDEN FORTABELSE AF DAGPENGERET)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om kontrol med tilvirkning af krigsmateriel m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 626 af 15. september 1986, foretages følgende
ændringer:
1. § 1, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Lovens regler om krigsmateriel finder anvendelse på:
1) Materiel, som er konstrueret til militær anvendelse, og som ikke finder
civil anvendelse.
2) Skydevåben bortset fra våben, der er specielt konstrueret til jagtbrug,
sportsbrug eller lignende.
3) Ammunition, som kan anvendes til militære formål.
4) Krudt og sprængstoffer.
5) Komponenter og dele, som er konstrueret til at anvendes i materiel m.v.
som nævnt ovenfor, og som ikke finder civil anvendelse.«
2. Efter § 8 indsættes som ny paragraf:
» § 8 a. Den, som nægter at medvirke til udvikling og
produktion af krigsmateriel, fortaber ikke herved retten til dagpenge efter
lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Den pågældende
fortaber heller ikke retten til ydelser efter lov om social bistand. Ved
medvirken til udvikling og produktion af krigsmateriel, jf. 1. pkt., forstås
enhver form for arbejde i virksomheder, der fremstiller eller udvikler
krigsmateriel, jf. § 1, stk. 3.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Baggrunden for lovforslaget er et ønske fra forslagsstillernes side om at
slå fast, at ingen, som nægter at deltage i udvikling eller produktion af
krigsmateriel af enhver art, af den grund skal miste status som værende til
rådighed for arbejdsmarkedet.
Læs alt
Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med nr. 4 i
folketingsbeslutning af 19. maj 1987 (B 99, se Folketingstidende 1986-87, 1.
samling, forhandlingerne sp. 5859, 7809 og 11875, tillæg A sp. 3533, tillæg B
sp. 2131 og tillæg C sp. 675) om produktion og eksport af krigsmateriel.
Ifølge ovenstående folketingsbeslutning blev regeringen opfordret til at
fremsætte lovforslag om revision af lov om produktion og eksport af
krigsmateriel, bl.a. således at der blev indført ret til at nægte at medvirke
til udvikling og produktion af krigsmateriel m.v. uden fortabelse af retten
til arbejdsløshedsdagpenge eller sociale ydelser.
Som følge af folketingsbeslutningen fremsatte regeringen den 11. november
1987 forslag til lov om krigsmateriel m.v. (L 72, se Folketingstidende
1987-88, 1. saming, forhandlingerne sp. 1606 og 2657, og tillæg A sp. 1465).
Lovforslaget blev ikke færdigbehandlet inden udskrivelsen af valg til
Folketinget. Justitsministeren fremsatte på ny den 11. oktober 1988 forslag
til lov om krigsmateriel m.v. (L 46, se Folketingstidende 1988-89,
forhandlingerne sp. 30, 636, 10892 og 11409, tillæg A sp. 1429 og tillæg B
sp. 1825), der indeholdt en bestemmelse om ret til at nægte at medvirke til
udvikling og produktion af krigsmateriel.
Lovforslaget blev forkastet ved 3. behandling den 2. juni 1989. Årsagen
hertil var imidlertid ikke den nu foreslåede nægterordning og heller ikke den
foreslåede definition i lovens § 1, stk. 3, af, hvad der skal forstås ved
krigsmateriel.
Forslagsstillerne finder det vigtigt, at den påtænkte nægterordning for
våbenindustrien nu gennemføres, sådan som det gennem vedtagelsen af
folketingsbeslutning af 19. maj 1987 blev principgodkendt.
Forslaget aktualiseres af, at antallet af beskæftigede i dansk
krigsmaterielindustri er stærkt voksende. I dag er ifølge skøn foretaget af
Landsforeningen Aldrig Mere Krigs Våbenproduktionsgruppe et par hundrede
danske virksomheder med anslået 11.000 heltidsansatte beskæftiget med
fremstilling af krigsmateriel.
I Danmark fremstiller således 3 firmaer: Wejra, Jørgen Høyer og Husquarna
mortergranater. Er det mon dem, man ser på tv fra Beirut? Det danske forsvar
kan umuligt aftage så store mængder.
Ifølge Jane's våbenhandlerliste har Danmark inden for de seneste år
eksporteret krigsskibe til så eksotiske lande som Burma (som selv Sverige har
sortlistet), Senegal og Marokko.
Ifølge svar til Retsudvalget af 9. februar 1988 i forbindelse med
behandlingen af L 72 anslog industriministeren imidlertid, at den samlede
beskæftigelse i de ikke-statslige virksomheder, der har tilladelse til at
fremstille krigsmateriel, kun androg 3.400.
Forskellen mellem Aldrig Mere Krigs oplysninger og industriministerens
skyldes næppe udelukkende krigsmaterielindustriens vækst. Meget tyder på, at
der i udbredt omfang fremstilles krigsmateriel, uden at der efter denne lov
er indhentet den foreskrevne tilladelse, jf. lovens § 1.
Justitsministeren har i svar til Retsudvalget af 9. februar 1988 i
forbindelse med behandlingen af L 72 oplyst følgende om den hidtil anvendte
afgrænsning i forbindelse med administrationen af krigsmaterielloven (f.eks.
gennem fastsættelse af den i lovens § 1, stk. 3, nævnte kongelige anordning
om, hvad der forstås ved krigsmateriel):
»Ved afgrænsningen af, hvad der skal forstås ved krigsmateriel, er
der taget udgangspunkt i det synspunkt, at alt materiel og/eller komponenter
og dele, der er konstrueret specielt til militært brug, skal være omfattet af
loven, hvorimod materiel m.v., der også finder civil anvendelse, naturligvis
ikke skal være omfattet. Dette synspunkt er i overensstemmelse med det
grundlæggende synspunkt, der er anvendt ved administration af den hidtidige
lovgivning . . .«
Den afgrænsning, ministeren her taler om, er identisk med den foreslåede
nye affattelse af § 1, stk. 3, nr. 1-5, der i øvrigt er identisk med den
tilsvarende bestemmelse i det af justitsministeren fremsatte lovforslag i
sidste folketingsår.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Ad den foreslåede affattelse af § 1, stk. 3
Det følger af stk. 3, hvilke produkter der skal opfattes som
krigsmateriel. Ifølge justitsministerens svar som gengivet ovenfor er der
ikke tale om en substansændring. Krigsmateriel blev i den gamle lovgivning
oprindelig kun opfattet som det, der kunne bruges til at skyde med. Med
ændringen ajourføres krigsmaterielbegrebet, sådan som det også faktisk
administreres.
Ændringen er medtaget for at sikre, at retten til at nægte medvirken til
udvikling og produktion kommer til at omfatte produkter, der normalt opfattes
som krigsmateriel.
Ad den foreslåede § 8 a
Det følger af § 8 a, 1. og 2. pkt., at der ikke kan knyttes nogen form for
rettighedstab til nægtelse af at tage anvist arbejde eller at forlade en
stilling med den begrundelse, at man ikke vil medvirke til udvikling og
produktion af krigsmateriel.
Det følger af 3. pkt., at adgangen til arbejdsophør eller til at nægte at
tage arbejde uden sanktioner efter 1. og 2. pkt. gælder for ansatte i
virksomheder, der fremstiller krigsmateriel, således som det er defineret i §
1, stk. 3, nr. 1-5. Disse virksomheder har eller burde have
Justitsministeriets tilladelse til at fremstille krigsmateriel, ligesom de er
eller retteligen burde være under tilsyn fra Statens Våbenkontrol.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 LSF 46 FORSLAG TIL LOV OM KRIGSMATERIEL M.V. Retsinformation · 6. juni 1989
- 1989 LSF 147 FORSLAG TIL LOV OM KRIGSMATERIEL M.V. Retsinformation · 14. juni 1990
- 1987 LSF 72 FORSLAG TIL LOV OM KRIGSMATERIEL M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- Bekendtgørelse af lov om krigsmateriel m.v. Retsinformation · 26. oktober 2012
- 1986 BSF 99 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM PRODUKTION OG EKSPORT AF KRIGSMATERIEL Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til Lov om ændring af våbenloven, straffeloven og krigsmaterielloven (Masseødelæggelsesvåben mv.) Retsinformation · 25. januar 2006