Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 37 FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSSKOLER

1988/1 LSF 37Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Godkendelse af erhvervsskoler

§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende erhvervsskoler

m.v., der giver undervisning inden for erhvervsuddannelserne og tilgrænsende

uddannelser.

Stk. 2. Skolerne skal følge de regler om adgangsbetingelser,

optagelsestal, uddannelseskrav til lærere, undervisningsbestemmelser,

eksamensordninger og andre forhold vedrørende undervisningen ved de

pågældende uddannelser, som fastsættes af undervisnings- og

forskningsministeren eller følger af anden lovgivning.

§ 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet godkende de i § 1 nævnte skoler, såfremt skolen

indgår som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til

opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for sådanne skoler.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte vilkår for

godkendelsen. Skolerne skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter

godkendes af undervisnings- og forskningsministeren. Undervisnings- og

forskningsministeren kan fastsætte regler om vedtægternes indhold.

Stk. 3. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov

for skolen. En godkendelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis skolen ikke

overholder fastsatte regler eller meddelte påbud.

Stk. 4. Ministeren kan modsætte sig nedlæggelse af en skole, såfremt der

efter ministerens skøn stadig er behov for skolen, og kan fastsætte vilkårene

for skolens videreførelse.

§ 3. I tilfælde af skolens ophør skal skolens formue anvendes til

undervisnings- og uddannelsesformål efter undervisnings- og

forskningsministerens bestemmelse.

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fører tilsyn med og vejleder

skolerne og kan indhente oplysninger om uddannelserne, eleverne, lærerne og

institutionens drift i øvrigt til brug ved dette tilsyn.

Læs alt

Kapitel 2

Skolens bestyrelse

§ 5. Skolen ledes af en bestyrelse.

Stk. 2. Bestyrelsen skal normalt bestå af 6-12 medlemmer, hvoraf 1 medlem

udpeges af amtsrådet og mindst 1 medlem af kommunalbestyrelser. Bestyrelsens

øvrige medlemmer skal så vidt muligt tilsammen dække skolens virkefelt.

Arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanterne skal være ligeligt

repræsenterede og have tilknytning til det geografiske område og til det

arbejdsmarked, som skolen dækker.

Stk. 3. Skolens lærere og teknisk-administrative personale repræsenteres i

bestyrelsen uden stemmeret med hver 1 repræsentant. Skolens elever

repræsenteres i bestyrelsen uden stemmeret med 2 repræsentanter.

Stk. 4. Skolens leder, jf. § 11, er bestyrelsens sekretær og deltager i

bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 5. Bestyrelsens sammensætning og ændringer heri skal meddeles

undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan inden for særlige

skoleområder godkende en anden sammensætning af bestyrelsen end den i stk. 2

nævnte.

Bestyrelsens opgaver

§ 6. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen. Efter indstilling

fra lederen fastlægger bestyrelsen det årlige program for skolens virksomhed

og godkender budget og regnskab.

§ 7. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om,

hvilke godkendte erhvervsuddannelser og supplerende kurser, jf. lov om

erhvervsuddannelser, skolen vil tilbyde på sit program.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde

pålægge skolen at gennemføre bestemte erhvervsuddannelser.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministerens forudgående godkendelse

skal indhentes, såfremt bestyrelsen ønsker at oprette yderligere

erhvervsuddannelser ved skolen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministerens godkendelse af oprettelse

af yderligere erhvervsuddannelser på erhvervsskolerne sker samlet en gang

årligt efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet på baggrund af en

landsomfattende opgørelse af det forudgående års udbud og efterspørgsel samt

forventede fremtidige behov, jf. § 67 i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 5. Skolen kan dog uanset reglerne i stk. 3 og 4 udbyde en enkelt

erhvervsuddannelse på sit program, som endnu ikke er godkendt ved skolen.

Godkendelse efter stk. 4 skal ske senest efter 2 år.

§ 8. Bestyrelsen skal virke for, at skolen optager andre

uddannelsesaktiviteter end dem, der er nævnt i § 7, således at

uddannelsessøgende og virksomheder i skolens område i videst muligt omfang

sikres adgang til grund-, efter- og videreuddannelse inden for

erhvervsskolernes faglige område.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministerens forudgående godkendelse

skal indhentes, såfremt de i stk. 1 nævnte uddannelser er

tilskudsberettigede.

Stk. 3. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om

iværksættelse af øvrige uddannelsesaktiviteter mod indtægtsdækning, jf. § 17.

§ 9. Bestyrelsen ansætter og afskediger lederen og godkender efter

indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af skolens øvrige

personale.

Stk. 2. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier for lederens

virksomhed og kan bemyndige lederen til at udøve de beføjelser, der er

tillagt bestyrelsen.

Stk. 3. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens revisor.

Bestyrelsens ansvar

§ 10. Bestyrelsen er over for undervisnings- og forskningsministeren

ansvarlig for skolens drift, herunder for forvaltningen af de statslige

tilskud.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisnings- og

forskningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan

undervisnings- og forskningsministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af

personer, der udpeges af undervisnings- og forskningsministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges

efter reglerne i skolens vedtægter.

Skolens leder

§ 11. Skolens daglige ledelse varetages af en leder, der påser,

1) at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,

2) at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,

3) at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes, og

4) at skolens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens

beslutninger og retningslinier.

Stk. 2. Lederen afgiver til bestyrelsen forslag til program for skolens

virksomhed i det kommende år.

Kapitel 3

Tilskud

§ 12. Undervisnings- og forskningsministeren yder et årligt fastsat

rammetilskud til skoler, der er godkendt efter § 1, til dækning af

fællesudgifter, dvs. udgifter til

1) bygningsdrift, herunder husleje,

2) administration,

3) skolehjem, jf. § 13, og

4) eventuelle udgifter, der er fælles for skolen.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde afdragsfrie lån til

opførelse, til- og ombygning eller køb af bygninger med indtil 5/6 af

bygningens opførelsesværdi eller købesum. Til mindre til- og ombygninger kan

lånet andrage indtil 100 pct. af udgifterne. Tilskud kan ydes til indretning

af lejede lokaler. Reglerne finder tilsvarende anvendelse på de i § 13

omhandlede skolehjem.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan endvidere yde lån til

forskellige skoleformål, herunder til køb af apparatur.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde lån eller tilskud

til skoler, der efter undervisnings- og forskningsministerens skøn er kommet

i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget

af, at skolen omlægger sin aktivitet med henblik på forbedring af skolens

økonomi.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter forhandling med

finansministeren fastsætte nærmere regler om vilkår for ydelse og afvikling

af lån samt om ydelse af tilskud i henhold til stk. 2, 3 og 4.

§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud til

skolehjem, såfremt skolehjemmet

1) drives af en skole godkendt efter § 1 eller af en selvejende

institution og

2) er bolig for elever i tilskudsberettigede uddannelser.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

optagelse af elever og om elevernes betaling for kost og logi på skolehjem,

herunder betaling fra andre end elever i erhvervsuddannelser.

§ 14. Skoler, der er godkendt efter § 1, kan efter regler fastsat af

undervisnings- og forskningsministeren opnå rammetilskud til de direkte

undervisningsudgifter for de i § 1 nævnte uddannelser, medmindre der ydes

tilskud til disse udgifter efter de pågældende uddannelseslove.

Stk. 2. Tilskud til undervisningsudgifter efter stk. 1 er betinget af, at

der efter undervisnings- og forskningsministerens skøn er tilstrækkeligt

behov for vedkommende uddannelse ved skolen.

§ 15. Skolerne skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte

bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for det ved skolen ansatte

personale.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 10, stk. 1, og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd i

staten, folkeskolen og folkekirken finder anvendelse på det personale ved

skolerne, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. § 21, stk.

4, i tjenestemandsloven gælder for medlemmer af skolernes bestyrelser.

§ 16. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

deltagerbetaling ved tilskudsberettigede enkeltfagskurser, deltidsuddannelser

og visse lignende heltidsuddannelser.

§ 17. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

størrelsen af og fremgangsmåden ved betaling for undervisning og andre

aktiviteter, der ikke er tilskudsberettigede efter denne lov.

§ 18. Undervisnings- og forskningsministeren kan helt eller delvis yde

tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed samt til iværksættelse af nye

uddannelser ved de i § 1 nævnte skoler.

§ 19. Skolen disponerer frit ved anvendelsen af statslige tilskud til de

tilskudsberettigede uddannelser og til fællesudgifter under eet. Det er en

betingelse, at skolerne opfylder de bestemmelser, der gælder for de enkelte

uddannelser og for skolehjem, og underviser det antal årselever inden for de

enkelte uddannelsesgrupper, som tilskuddene er betinget af. Skolerne kan

opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til skole- og

undervisningsvirksomhed.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan ved fastlæggelsen af

tilskudssatser til uddannelserne og skolehjem samt tilskud til fællesudgifter

fraregne forventet elevbetaling, gebyrer samt indtægter ved driften.

§ 20. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter forhandling

med finansministeren nærmere regler om udbetaling af tilskud til skolerne.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan tilbageholde tilskud

eller lade tilskud bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, såfremt

vilkår for ydelse af tilskud ikke overholdes.

§ 21. Undervisnings-og forskningsministeren har ret til at indkalde alle

oplysninger om uddannelserne, eleverne, lærerne, udstyret og om

institutionens drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskuddene.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at skolerne

skal anvende fælles administrative systemer.

Kapitel 4

Regnskab og revision

§ 22. Skolens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler

fastsat af undervisnings- og forskningsministeren.

§ 23. Skolens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning

udarbejdes et årsregnskab omfattende driftsregnskab og status. Regnskabet

skal underskrives af bestyrelsen samt af lederen.

Stk. 2. Årsregnskabet skal attesteres af en statsautoriseret eller

registreret revisor.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler

om opstilling af regnskaberne.

Stk. 4. Rigsrevisor kan til brug for gennemgangen af skolens regnskaber

indhente oplysninger direkte fra bestyrelsen.

Kapitel 5

Befordring

§ 24. Amtskommunerne yder tilskud til befordring mellem bopæl og skole

samt mellem bopæl og virksomhed for elever under 1. del af godkendte

erhvervsuddannelser og i orienterende og supplerende kurser. Det er en

betingelse, at eleverne ikke modtager løn under uddannelsen. Undervisnings-

og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskuddet.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang der af

staten kan ydes tilskud til befordring mellem hjem og skolehjem og mellem

flere undervisningsafdelinger på samme dag for elever under 1. del af

godkendte erhvervsuddannelser og i orienterende og supplerende kurser.

Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

administrationen af ordningen.

Stk. 3. Staten kan inden for et beløb fastsat på de årlige finanslove yde

tilskud til nedbringelse af særlig store befordringsudgifter i forbindelse

med skoleophold for andre elever på godkendte erhvervsuddannelser end de i

stk. 1 nævnte. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om administrationen af ordningen og kan herunder bestemme, at

afgørelser om tilskud træffes af skolerne, og at afgørelserne ikke kan

påklages.

Kapitel 6

Forskellige bestemmelser

§ 25. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,

udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål

træffes af undervisnings- og forskningsministeren efter indhentet udtalelse

fra skolen.

§ 26. For andre skoler end erhvervsskoler, institutioner og virksomheder,

der i medfør af § 18, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser er godkendt til at

meddele bestemte erhvervsuddannelser, finder reglerne i § 13 og §§ 20-23

anvendelse. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at § 12

finder helt eller delvis anvendelse.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at andre

skoler end erhvervsskoler, institutioner og virksomheder, der ikke opfylder

betingelserne i kapitel 1 og 2, meddeler tilgrænsende erhvervsrettet

uddannelse. For disse skoler m.v. finder reglerne i § 13, § 16 og §§ 20-23

anvendelse. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at §§ 12 og

14 finder helt eller delvis anvendelse. Godkendelsen kan tilbagekaldes.

§ 27. Undervisnings- og forskningsministeren kan tillade, at en privat

skole, institution eller virksomhed, der ikke opfylder betingelserne i

kapitel 1 og 2, meddeler undervisning inden for tilgrænsende erhvervsrettede

uddannelser. Der ydes ikke tilskud til disse uddannelser.

§ 28. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for

ministeren.

§ 29. Der nedsættes elevråd på alle erhvervsskoler, der er godkendt i

henhold til § 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om valg af elevråd og disses

virksomhed.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 30. Loven træder i kraft 1. januar 1991.

Stk. 2. § 5 har virkning fra den 1. juli 1990, og vedtægterne skal være

bragt i overensstemmelse med denne lov senest 1. januar 1991.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 5, stk. 2, kan bestyrelsen for

handelsskoler, hvis vedtægter er godkendt før 1. juli 1988, beslutte, at

reglerne i vedtægterne om bestyrelsens sammensætning fortsat skal have

virkning.

Stk. 4. Lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler og tilskud

m.v. til disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 2. april 1987, som

ændret ved § 10 i lov nr. 351 af 1. juli 1988, lov om undervisningen på de

godkendte handelsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 19. december 1986,

og lov om tekniske skoler, teknika og teknologiske institutter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 38 af 22. januar 1987, ophæves.

Stk. 5. Regler, der er udstedt i medfør af tidligere love, forbliver

indtil videre i kraft.

§ 31. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

fuldførelsen af undervisning, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden.

§ 32. Der ydes rammetilskud til de direkte undervisningsudgifter i henhold

til § 14 til afslutning af undervisning af elever på lærlinge-, efg- og

grundlæggende teknikeruddannelser, der er påbegyndt før ikrafttrædelsen af

lov om erhvervsuddannelser.

§ 33. Udstyr og inventar m.v., der ved anskaffelsen har været finansieret

over bevillingerne til bygge- og anlægsudgifter og driftsudgifter, overgår

til skolernes ejendom. Skolerne er herefter forpligtede til at sikre

videreførelsen af en forsvarlig standard af udstyr og inventar m.v. ved

uddannelserne inden for de årlige driftstilskud og lån, der ydes til

formålet.

§ 34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Godkendelse af erhvervsskoler

§ 1. Undervisningsministeren kan godkende erhvervsskoler m.v., der giver

undervisning inden for erhvervsuddannelserne og tilgrænsende uddannelser.

Stk. 2. Skolerne skal følge de regler om adgangsbetingelser,

optagelsestal, uddannelseskrav til lærere, undervisningsbestemmelser,

eksamensordninger og andre forhold vedrørende undervisningen ved de

pågældende uddannelser, som fastsættes af undervisningsministeren eller

følger af anden lovgivning.

§ 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet godkende de i § 1 nævnte skoler, såfremt skolen

indgår som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til

opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for sådanne skoler.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.

Skolerne skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter godkendes af

undervisningsministeren. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

vedtægternes indhold.

Stk. 3. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov

for skolen. En godkendelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis skolen ikke

overholder fastsatte regler eller meddelte påbud.

Stk. 4. Ministeren kan modsætte sig nedlæggelse af en skole, såfremt der

efter ministerens skøn stadig er behov for skolen, og kan fastsætte vilkårene

for skolens videreførelse.

§ 3. I tilfælde af skolens ophør skal skolens formue anvendes til

undervisnings- og uddannelsesformål efter undervisningsministerens

bestemmelse.

§ 4. Undervisningsministeren fører tilsyn med og vejleder skolerne og kan

indhente oplysninger om uddannelserne, eleverne, lærerne og institutionens

drift i øvrigt til brug ved dette tilsyn.

Kapitel 2

Skolens bestyrelse

§ 5. Skolen ledes af en bestyrelse.

Stk. 2. Bestyrelsen skal normalt bestå af 6-12 medlemmer, hvoraf 1 medlem

udpeges af amtsrådet og mindst 1 medlem af kommunalbestyrelser. Bestyrelsens

øvrige medlemmer skal så vidt muligt tilsammen dække skolens virkefelt.

Arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanterne skal være ligeligt

repræsenterede og have tilknytning til det geografiske område og til det

arbejdsmarked, som skolen dækker.

Stk. 3. Skolens lærere, elever og teknisk administrative personale

repræsenteres i bestyrelsen uden stemmeret med hver 1 repræsentant.

Stk. 4. Skolens leder, jf. § 11, er bestyrelsens sekretær og deltager i

bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 5. Bestyrelsens sammensætning og ændringer heri skal meddeles

undervisningsministeren.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan inden for særlige skoleområder

godkende en anden sammensætning af bestyrelsen end den i stk. 2 nævnte.

Bestyrelsens opgaver

§ 6. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen. Efter indstilling

fra lederen fastlægger bestyrelsen det årlige program for skolens virksomhed

og godkender budget og regnskab.

§ 7. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om,

hvilke godkendte erhvervsuddannelser, erhvervs- og uddannelsesorienterende

kurser og supplerende kurser, jf. lov om erhvervsuddannelser, skolen vil

tilbyde på sit program.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge skolen at

gennemføre bestemte erhvervsuddannelser.

Stk. 3. Undervisningsministerens forudgående godkendelse skal indhentes,

såfremt bestyrelsen ønsker at oprette yderligere erhvervsuddannelser ved

skolen.

Stk. 4. Undervisningsministerens godkendelse af oprettelse af yderligere

erhvervsuddannelser på erhvervsskolerne sker samlet en gang årligt efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet på baggrund af en landsomfattende

opgørelse af det forudgående års udbud og efterspørgsel.

Stk. 5. Skolen kan dog uanset reglerne i stk. 3 og 4 udbyde en enkelt

erhvervsuddannelse på sit program, som endnu ikke er godkendt ved skolen.

Godkendelse efter stk. 4 skal ske senest efter 2 år.

§ 8. Bestyrelsen skal virke for, at skolen optager andre

uddannelsesaktiviteter end dem, der er nævnt i § 7, således at

uddannelsessøgende og virksomheder i skolens område i videst muligt omfang

sikres adgang til grund-, efter- og videreuddannelse inden for

erhvervsskolernes faglige område.

Stk. 2. Undervisningsministerens forudgående godkendelse skal indhentes,

såfremt de i stk. 1 nævnte uddannelser er tilskudsberettigede.

Stk. 3. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om

iværksættelse af øvrige uddannelsesaktiviteter mod indtægtsdækning, jf. § 17.

§ 9. Bestyrelsen ansætter og afskediger lederen og godkender efter

indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af skolens øvrige

personale.

Stk. 2. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier for lederens

virksomhed og kan bemyndige lederen til at udøve de beføjelser, der er

tillagt bestyrelsen.

Stk. 3. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens revisor.

Bestyrelsens ansvar

§ 10. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for

skolens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra

undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan

undervisningsministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af

personer, der udpeges af undervisningsministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage således, at en ny bestyrelse skal vælges

efter reglerne i skolens vedtægter.

Skolens leder

§ 11. Skolens daglige ledelse varetages af en leder, der påser

1) at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,

2) at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,

3) at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes, og

4) at skolens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens

beslutninger og retningslinier.

Stk. 2. Lederen afgiver til bestyrelsen forslag til program for skolens

virksomhed i det kommende år.

Kapitel 3

Tilskud

§ 12. Undervisningsministeren yder et årligt fastsat rammetilskud til

skoler, der er godkendt efter § 1, til dækning af fællesudgifter, dvs.

udgifter til

1) bygningsdrift, herunder husleje,

2) administration,

3) skolehjem, jf. § 13, og

4) eventuelle udgifter, der er fælles for skolen.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde rente- og afdragsfrie lån til

opførelse, til- og ombygning eller køb af bygninger med indtil 5/6 af

bygningens opførelsesværdi eller købesum. Til mindre til- og ombygninger kan

lånet andrage indtil 100 pct. af udgifterne. Tilskud kan ydes til indretning

af lejede lokaler. Reglerne finder tilsvarende anvendelse på de i § 13

omhandlede skolehjem.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan endvidere yde lån til forskellige

skoleformål, herunder til køb af apparatur.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan yde lån eller tilskud til skoler, der

efter undervisningsministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk

situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at skolen omlægger sin

aktivitet med henblik på forbedring af skolens økonomi.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren

fastsætte nærmere regler om vilkår for ydelse og afvikling af lån samt om

ydelse af tilskud i henhold til stk. 2, 3 og 4.

§ 13. Undervisningsministeren kan yde tilskud til skolehjem, såfremt

skolehjemmet

1) drives af en skole godkendt efter § 1 eller af en selvejende

institution og

2) er bolig for elever i tilskudsberettigede uddannelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om optagelse af elever

og om elevernes betaling for kost og logi på skolehjem, herunder betaling fra

andre end elever i erhvervsuddannelser.

§ 14. Skoler, der er godkendt efter § 1, kan efter regler fastsat af

undervisningsministeren opnå rammetilskud til de direkte

undervisningsudgifter for de i § 1 nævnte uddannelser, medmindre der ydes

tilskud til disse udgifter efter de pågældende uddannelseslove.

Stk. 2. Tilskud til undervisningsudgifter efter stk. 1 er betinget af, at

der efter undervisningsministerens skøn er tilstrækkeligt behov for

vedkommende uddannelse ved skolen.

§ 15. Skolerne skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte

bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for det ved skolen ansatte

personale.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 10, stk. 1, og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd i

staten, folkeskolen og folkekirken finder anvendelse på det personale ved

skolerne, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. § 21, stk.

4, i tjenestemandsloven gælder for medlemmer af skolernes bestyrelser.

§ 16. Undervisningsministeren fastsætter regler om deltagerbetaling ved

tilskudsberettigede enkeltfagskurser, deltidsuddannelser og visse lignende

heltidsuddannelser.

§ 17. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om størrelsen af og

fremgangsmåden ved betaling for undervisning og andre aktiviteter, der ikke

er tilskudsberettigede efter denne lov.

§ 18. Undervisningsministeren kan helt eller delvis yde tilskud til

udviklings- og forsøgsvirksomhed samt til iværksættelse af nye uddannelser

ved de i § 1 nævnte skoler.

§ 19. Skolen disponerer frit ved anvendelsen af statslige tilskud til de

tilskudsberettigede uddannelser og til fællesudgifter under eet. Det er en

betingelse, at skolerne opfylder de bestemmelser, der gælder for de enkelte

uddannelser og for skolehjem, og underviser det antal årselever inden for de

enkelte uddannelsesgrupper, som tilskuddene er betinget af. Skolerne kan

opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til skole- og

undervisningsvirksomhed.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan ved fastlæggelsen af tilskudssatser

til uddannelserne og skolehjem samt tilskud til fællesudgifter fraregne

forventet elevbetaling, gebyrer samt indtægter ved driften.

§ 20. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med

finansministeren nærmere regler om udbetaling af tilskud til skolerne.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade

tilskud bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, såfremt vilkår for

ydelse af tilskud ikke overholdes.

§ 21. Undervisningsministeren har ret til at indkalde alle oplysninger om

uddannelserne, eleverne, lærerne, udstyret og om institutionens drift i

øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskuddene.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at skolerne skal anvende

fælles administrative systemer.

Kapitel 4

Regnskab og revision

§ 22. Skolens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler

fastsat af undervisningsministeren.

§ 23. Skolens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning

udarbejdes et årsregnskab omfattende driftsregnskab og status. Regnskabet

skal underskrives af bestyrelsen samt af lederen.

Stk. 2. Årsregnskabet skal attesteres af en statsautoriseret eller

registreret revisor.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om opstilling af

regnskaberne.

Stk. 4. Rigsrevisor kan til brug for gennemgangen af skolens regnskaber

indhente oplysninger direkte fra bestyrelsen.

Kapitel 5

Befordring

§ 24. Amtskommunerne yder tilskud til befordring mellem bopæl og skole

samt mellem bopæl og virksomhed for elever under 1. del af godkendte

erhvervsuddannelser og i orienterende og supplerende kurser indtil udgangen

af det kvartal, hvori eleven fylder 19 år. Det er en betingelse, at eleverne

ikke modtager løn under uddannelsen. Undervisningsministeren fastsætter

nærmere regler om tilskuddet.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang der af staten kan ydes

tilskud til befordring mellem hjem og skolehjem og mellem flere

undervisningsafdelinger på samme dag for elever under 1. del af godkendte

erhvervsuddannelser og i orienterende og supplerende kurser.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af

ordningen.

Stk. 3. Staten kan inden for et beløb fastsat på de årlige finanslove yde

tilskud til nedbringelse af særlig store befordringsudgifter i forbindelse

med skoleophold for andre elever på godkendte erhvervsuddannelser end de i

stk. 1 nævnte. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

administrationen af ordningen og kan herunder bestemme, at afgørelser om

tilskud træffes af skolerne, og at afgørelserne ikke kan påklages.

Kapitel 6

Forskellige bestemmelser

§ 25. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,

udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål

træffes af undervisningsministeren efter indhentet udtalelse fra skolen.

§ 26. For andre skoler end erhvervsskoler, institutioner og virksomheder,

der i medfør af § 18, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser er godkendt til at

meddele bestemte erhvervsuddannelser, finder reglerne i § 13 og §§ 20-23

anvendelse. Undervisningsministeren kan bestemme, at § 12 finder helt eller

delvis anvendelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan godkende, at andre skoler end

erhvervsskoler, institutioner og virksomheder, der ikke opfylder

betingelserne i kapitel 1 og 2, meddeler tilgrænsende erhvervsrettet

uddannelse. For disse skoler m.v. finder reglerne i § 13, § 16 og §§ 20-23

anvendelse. Undervisningsministeren kan bestemme, at §§ 12 og 14 finder helt

eller delvis anvendelse. Godkendelsen kan tilbagekaldes.

§ 27. Undervisningsministeren kan tillade, at en privat skole, institution

eller virksomhed, der ikke opfylder betingelserne i kapitel 1 og 2, meddeler

undervisning inden for tilgrænsende erhvervsrettede uddannelser. Der ydes

ikke tilskud til disse uddannelser.

§ 28. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager

over en skoles afgørelser indbringes for ministeren.

§ 29. Har undervisningsministeren bemyndiget ministeriets direktorater til

at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren

fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i

henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 30. Loven træder i kraft 1. januar 1991.

Stk. 2. § 5 har virkning fra den 1. juli 1990, og vedtægterne skal være

bragt i overensstemmelse med denne lov senest 1. januar 1991.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 5, stk. 2, kan bestyrelsen for

handelsskoler, hvis vedtægter er godkendt før 1. juli 1988, beslutte, at

reglerne i vedtægterne om bestyrelsens sammensætning fortsat skal have

virkning.

Stk. 4. Lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler og tilskud

m.v. til disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 2. april 1987, som

ændret ved § 10 i lov nr. 351 af 1. juli 1988, lov om undervisningen på de

godkendte handelsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 19. december 1986,

og lov om tekniske skoler, teknika og teknologiske institutter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 38 af 22. januar 1987, ophæves.

Stk. 5. Regler, der er udstedt i medfør af tidligere love, forbliver

indtil videre i kraft.

§ 31. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fuldførelsen af

undervisning, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden.

§ 32. Der ydes rammetilskud til de direkte undervisningsudgifter i henhold

til § 14 til afslutning af undervisning af elever på lærlinge-, efg- og

grundlæggende teknikeruddannelser, der er påbegyndt før ikrafttrædelsen af

lov om erhvervsuddannelser.

§ 33. Udstyr og inventar m.v., der ved anskaffelsen har været finansieret

over bevillingerne til bygge- og anlægsudgifter og driftsudgifter, overgår

til skolernes ejendom. Skolerne er herefter forpligtede til at sikre

videreførelsen af en forsvarlig standard af udstyr og inventar m.v. ved

uddannelserne inden for de årlige driftstilskud og lån, der ydes til

formålet.

§ 34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en i det væsentlige uændret genfremsættelse af det forslag

til lov om erhvervsskoler, der blev fremsat for Folketinget den 2. marts 1988

(lovforslag nr.229 i folketingsåret 1987-88). Undervisningsministerens

fremsættelsestale er optrykt i Folketingstidende 1987-88, sp. 7730-32.

Førstebehandlingen af lovforslaget er optrykt i Folketingstidende 1987-88,

sp. 8486 ff. Efter førstebehandlingen i Folketinget blev lovforslaget henvist

til Uddannelsesudvalget. Som følge af valgets udskrivelse blev lovforslaget

imidlertid ikke færdigbehandlet i udvalget.

I forbindelse med genfremsættelsen er ikrafttrædelsesdatoen ændret til den

1. januar 1991, ligesom ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovforslagets § 30 i

det hele er rykket et år frem.

Af ændringer kan nævnes reglen i § 23, stk. 4, om rigsrevisors adgang til

at indhente oplysninger. Et tilsvarende forslag blev fremsendt til

Folketingets Uddannelsesudvalg under Folketingets behandling af ovennævnte

lovforslag (L 229). Endvidere er der i befordringsreglen i § 24, stk. 1,

indsat en aldersgrænse, jf. herom under bemærkningerne til de enkelte

bestemmelser.

1. Lovforslagets hovedformål

Lovforslaget om erhvervsskoler udgør en integreret del af

undervisningsministerens oplæg til en reform af erhvervsuddannelser og

fremsættes derfor samtidig med forslag til lov om erhvervsuddannelser.

For så vidt angår en nærmere beskrivelse af baggrunden for reformen og af

de væsentligste fornyelser i reformen henvises til de almindelige

bemærkninger til lovforslaget om erhvervsuddannelser.

Hovedformålet med lovforslaget om erhvervsskoler er at sikre de enkelte

erhvervsskoler bedre muligheder for at bidrage til den samlede

erhvervsuddannelsesreform, herunder for at imødekomme de unges

uddannelsesønsker, sikre lokal arbejdsmarkedstilpasning samt pædagogisk og

økonomisk ansvarlig tilrettelæggelse af skolens virksomhed.

Erhvervsskolerne er karakteriseret ved at udbyde erhvervsuddannelser.

Skolerne varetager også en mangfoldighed af andre uddannelsesopgaver, ikke

mindst til imødekommelse af det voksende behov for erhvervsrettet efter - og

videreuddannelse m.v. Lovforslaget om erhvervsskoler danner grundlaget for,

at skolerne gennem hele deres virksomhed udvikler sig som lokale dynamiske

erhvervsrettede uddannelsescentre. Denne udvikling vil ske i en tæt

kontakt mellem skolernes bestyrelse, de lokale elever og det lokale

erhvervsliv og arbejdsmarked, herunder arbejdsmarkedsnævnene.

2. Nye opgaver til erhvervsskolerne

Lovforslaget bygger i væsentligt omfang på de anbefalinger, som

konsulentfirmaet P. A. International Consultants A/S i december 1986 gav

undervisningsministeren i en rapport om erhvervsskolernes styring.

Konsulentfirmaets konklusion var, at en række opgaver, der hidtil havde været

placeret i Undervisningsministeriet og de centrale rådgivende organer, burde

lægges ud til de enkelte skoler.

Lovforslaget om erhvervsskoler er derfor en institutionslov - som sammen

med lovforslaget om erhvervsuddannelser - giver erhvervsskolerne, dvs.

skolernes bestyrelse, de lokale uddannelsesudvalg og lederen stærkt udvidede

beføjelser, men på afklarede vilkår.

Lovforslaget rummer følgende nye opgaver for skolernes bestyrelse:

1. Overordnet ledelse af skolens samlede virksomhed udfra den øgede

frihed, der følger af, at statens tilskud ydes som (netto) bloktilskud, der

forventes suppleret gennem indtægtsdækket virksomhed ikke mindst på det

ekspanderende efteruddannelsesområde.

2. Beslutning om den enkelte skoles erhvervsuddannelsesprofil. Det vil

sige, at skolen som udgangspunkt selv bestemmer, hvilke af de i henhold til

lov om erhvervsuddannelser godkendte uddannelser skolen ønsker at udbyde.

3. Tilrettelæggelse af erhvervs- og teknikeruddannelsernes nærmere indhold

i samarbejde med de af skolen nedsatte lokale uddannelsesudvalg.

Uddannelserne styres i dag efter centralt fastsatte og meget detaljerede

undervisningsplaner, som undervisningsministeren fastsætter efter høring i

flere centrale rådgivningsniveauer.

Lovens virkefelt er tekniske skoler og handelsskoler samt eventuelt andre

skoler, der udbyder erhvervsuddannelser i henhold til forslag til lov om

erhvervsuddannelser og eventuelle andre uddannelser, der grænser op hertil.

Fællesbetegnelsen erhvervsskoler er valgt i lyset af de identiske regler og

vilkår for skolernes virke, som lovforslaget indebærer.

3. Styrelsesregler

De nye opgaver for skolerne stiller øgede krav til erhvervsskolernes

ledelse og medfører behov for afklarede kompetenceforhold.

I lovforslagets regler om bestyrelsernes sammensætning præciseres

det derfor, at arbejdsmarkedets repræsentanter i bestyrelsen tilsammen skal

dække skolens virkefelt, og at repræsentanterne skal have tilknytning til det

geografiske område og til det arbejdsmarked, som skolen dækker.

Og i lovforslagets regler om bestyrelsens opgaver understreges det,

at bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og skal godkende det

årlige program for skolens virksomhed samt budget og regnskab efter

indstilling fra skolens leder. Det understreges endvidere, at skolens

bestyrelse skal virke for, at skolens samlede uddannelsesaktiviteter giver

både de uddannelsessøgende og virksomhederne i skolens område adgang til

relevant grund-, efter- og videreuddannelse inden for erhvervsskolernes

område.

Også bestyrelsernes ansvar over for undervisningsministeren

understreges i lovforslagets regler. Og i tilfælde, hvor skolens bestyrelse

ikke lever op til sit ansvar, giver reglerne undervisningsministeren

bemyndigelse til enten at udpege personer, der i en periode varetager

bestyrelsens opgaver, eller at anmode bestyrelsen om at træde tilbage,

hvorefter en ny bestyrelse må vælges i overensstemmelse med de fastsatte

regler.

Endelig er der i lovforslaget optaget bestemmelser, der præciserer

opgaverne og ansvaret for skolens leder.

4. Økonomistyringsreformen

Den samlede statslige finansiering af erhvervsuddannelserne og -skolerne

baseres i fremtiden på et bloktilskudssystem, hvor der hidtil har været tale

om en blanding af øremærkede tilskud og dækning af driftsudgifter.

Overgangen til et rent tilskudssystem vil udvide skolernes selvstændige

dispositionsmuligheder væsentligt og betyde en meget stor administrativ

forenkling.

Det nye tilskudssystem bygges således op, at der dels ydes rammetilskud og

eventuelt lån til skolernes fællesudgifter, dvs. udgifter, der ikke

direkte kan henføres til den enkelte uddannelse, dels tilskud til direkte

undervisningsudgifter ved de enkelte uddannelsesområder. Tilskuddene til

de direkte undervisningsudgifter ydes efter objektive kriterier fælles for

alle skolerne og for større grupper af uddannelser.

Desuden vil der kunne ydes særlige tilskud til udviklings- og

forsøgsarbejde med henblik på at sikre en fornyelse af uddannelserne i

overensstemmelse med udviklingen af arbejdsmarkedet og indpasning af ny

teknologi i uddannelserne. Skolerne vil også kunne opnå særlige

omstillingstilskud i henhold til lovforslaget om erhvervsuddannelser.

De almindelige tilskud til de direkte undervisningsudgifter ved de

tilskudsberettigede uddannelser kan være lovbundne, jf. § 19 i forslag til

lov om erhvervsuddannelser, eller kan være rammetilskud bl.a. i henhold til

forslagets § 14. På længere sigt tænkes bestemmelser om tilskud til

uddannelserne indbygget i uddannelseslove for alle hovedgrupper af

uddannelser svarende til forslaget til lov om erhvervsuddannelser.

I alle tilfælde vil de almindelige tilskud til undervisningsudgifter blive

fastsat ud fra antal årselever og takster pr. årselev. Når der er tale om

lovbundne udgifter, jf. forslag til lov om erhvervsuddannelser, vil taksterne

blive fastsat direkte i finansloven, dvs. at Folketinget bestemmer

undervisningens standard (i økonomisk forstand), og inden for denne

økonomiske ramme skal de ansvarlige faglige organer på landsplan og de

enkelte skoler tilrettelægge undervisningen. Bevillingernes fordeling på

skoler følger eleverne. De lovbundne tilskud indføres for at sikre fri adgang

til erhvervsuddannelserne.

For alle rammetilskud og lån i henhold til denne lov fastlægges der på de

årlige finanslove samlede tilskuds- og lånerammer, som

undervisningsministeren skal disponere inden for ved fordelingen af tilskud

og lån til erhvervsskolerne.

En skole vil frit kunne disponere over sine samlede lovbundne tilskud og

rammetilskud til de tilskudsberettigede uddannelser og skoleformål under eet.

Bloktilskudsformen betyder, at der heller ikke vil være lønsums- og

personalerammer knyttet til tilskuddene. Skolerne vil kunne spare tilskud op.

Alle tilskud fastsættes netto, dvs. eksklusive særlige indtægter. Dermed

vil skolerne også frit kunne disponere over alle indtægter ud over

tilskuddene.

Endelig vil omlægningen til et rent tilskudssystem betyde, at skolernes

regnskabssystemer laves om. Der skal fastlægges et tilskudsudbetalingssystem,

og skolernes regnskabssystemer skal indrettes således, at de bliver velegnede

redskaber i den interne økonomistyring og et velegnet grundlag for den

eksterne revision.

Undervisningsministeriet har ved forhandling med repræsentanter fra

skolelederforeningerne aftalt, at der etableres et formaliseret samarbejde om

den nærmere udformning af elevtilskudssystemerne og finansieringsomlægningen

iøvrigt.

Finansieringsreformen i sig selv forudsættes helt udgiftsneutral, dvs. at

nuværende omkostningsforhold i høj grad vil danne basis for fastsættelse af

takster og rammetilskud.

5. Lovforslaget og dets virkefelt

Når undervisningsministeren har valgt at fremsætte et særligt lovforslag

om erhvervsskoler frem for at indarbejde reglerne for erhvervsskolerne i

lovforslaget om erhvervsuddannelser, er det primært, fordi der på

erhvervsskolerne også fremover i væsentligt omfang må forventes udbudt

tilskudsberettigede uddannelser, som ligger uden for rammerne af lovforslaget

om erhvervsuddannelser. Dette gælder især HHX-uddannelsen,

HTX-forsøgsuddannelsen, de videregående teknikeruddannelser, efteruddannelse

af faglærte, enkeltfagskurser og anden efter- og videreuddannelse.

Lovforslaget om erhvervsskoler og lovforslaget om erhvervsuddannelser er

begge led i en strukturel forenkling af det gældende lovkompleks.

Specielt hvad angår styringen af erhvervsskolerne ophæves følgende love:

Lov om tekniske skoler, teknika og teknologiske institutter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 38 af 22. januar 1987.

Lov om undervisningen på de godkendte handelsskoler, jf. lovbekendtgørelse

nr. 974 af 19. december 1986.

Lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler og tilskud m.v. til

disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 2. april 1987, som ændret ved

§ 10 i lov nr. 351 af 1. juli 1988.

Ophævelsen af de tre love indebærer imidlertid, at lovhjemmelen for en

række uddannelser falder bort. Der er derfor i lovforslaget om erhvervsskoler

optaget en generel bestemmelse (§ 1, stk. 2), der sikrer fortsat hjemmel til

disse uddannelser.

Dette lovforslag er således en lov om erhvervsskoler. Det

forudsættes på lidt længere sigt, at alle tilskudsberettigede uddannelser

(efter en eventuel forsøgsperiode) vil blive henført til et begrænset

antal uddannelseslove, der angiver overordnede mål og rammer - herunder

økonomiske - for de respektive grupper af uddannelser.

Lovforslaget om erhvervsuddannelser »dækker« de hidtidige

lærlinge- og efg-uddannelser samt de grundlæggende teknikeruddannelser. Loven

om videregående teknikeruddannelser m.v. »dækker« de videregående

teknikeruddannelser m.v., og loven om efteruddannelse m.v. dækker

efteruddannelsesområdet.

For så vidt angår de handelsmæssige/økonomiske uddannelser, der ikke er

dækket af lovforslaget om erhvervsuddannelser, henvises til det af

undervisningsministeren nedsatte handelsudvalg. Udvalgets forslag må påregnes

at medføre lovinitiativer inden for handelsuddannelsesområdet. Også

evalueringen af HTX-forsøgsuddannelsen kan forventes fulgt op af

lovinitiativer.

Ved udformningen af en lovstruktur, som den her skitserede med en

»skolelov« og et begrænset antal »uddannelseslove« er der

lagt vægt på at præcisere Folketingets og undervisningsministerens rolle og

virkemidler i den overordnede styring af de mangeartede uddannelser inden for

erhvervsskolernes virkefelt.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser

Statens samlede udgifter til erhvervsskolernes virksomhed udgør i alt 4,5

mia. kr. på finansloven for 1988.

Selve finansieringsreformen forudsættes at være udgiftsneutral i

overensstemmelse med sædvane ved omlægningen af offentlige tilskud m.v.

Uddannelsesreformen medfører, at lærlinge- og efg-uddannelserne samt de

grundlæggende teknikeruddannelser sammenlægges i væsentligt færre uddannelser

og samles under et fælles regelsæt. Dette indebærer også en forenkling af

skolernes virksomhed. Samtidig gennemføres en gennemgribende reform af

økonomistyringen af erhvervsskolerne, som på længere sigt vil være en meget

væsentlig administrativ lettelse for skolerne.

Imidlertid vil den samlede reform også decentralisere væsentlige

uddannelsesmæssige og økonomiske beslutninger til skolerne, der forudsætter

en styrkelse af skolernes ledelsesmæssige kapacitet i bred forstand samt

nyudvikling af administrative systemer.

De tilhørende udgifter til løn og drift skønnes alt i alt at være 25 mio.

kr. på årsbasis fra 1993, mens der i 1990, 1991 og 1992 skønnes at være behov

for hhv. 25, 50 og 50 mio. kr. til skolernes lokale forberedelse af den nye

og mere selvstændige virksomhed.

På længere sigt forudsættes decentraliseringen til skolerne at indebære en

væsentlig aflastning af centraladministrationen i Undervisningsministeriet. I

de nærmeste år forestår imidlertid et meget betydeligt merarbejde i

forbindelse med gennemførelsen af det samlede reformkompleks, der omfatter

ca. 400 uddannelser og nye styringsregler i forhold såvel til de centrale

rådgivende organer som til erhvervsskolerne.

Uddannelsesreformen må antages at medføre en nedgang i de amtskommunale

udgifter til befordringsgodtgørelse i forbindelse med daglig transport mellem

skole og hjem. Hertil kommer den amtskommunale besparelse som følge af

forslaget om en 19års-grænse i befordringsreglerne.

De samlede besparelser for amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg

Kommuner skønnes i 1991 og følgende år at blive 8 mio. kr.

Besparelserne vil blive inddraget i forhandlingerne med de kommunale

organisationer om de generelle tilskud.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Til § 1

Til stk. 1

Erhvervsskoler er handelsskoler og tekniske skoler, men også andre

uddannelsesinstitutioner vil kunne inddrages under denne lovs bestemmelser og

godkendes som erhvervsskoler.

På erhvervsskolerne undervises der inden for erhvervsuddannelseslovens

område, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om erhvervsuddannelser.

Der vil tillige som hidtil skulle undervises i f.eks. følgende

tilgrænsende uddannelser:

- HTX

- HHX

- korte videregående teknikeruddannelser

- handelsuddannelser

- deltidsuddannelser som merkonom-, teknonom- og datanomuddannelserne

- enkeltfagskurser

- kursus til uddannelse til ledere af håndværksvirksomheder

- uddannelse af boligkonsulenter

- uddannelse af gas-, vand- og sanitetsmestre

- videregående uddannelse af faglærte malere.

Herudover vil erhvervsskolerne undervise i henhold til

efteruddannelsesloven samt have aktiviteter inden for indtægtsdækket

virksomhed af forskellig art, f.eks. særligt virksomhedstilpassede kurser,

salg af konsulentydelser og bank- og sparekassekurser. Erhvervsskolerne vil

også fortsat have undervisningsopgaver i henhold til lov om

arbejdsmarkedsuddannelser, især vedrørende efteruddannelse af faglærte.

Til stk. 2

Skolerne skal som hidtil følge de regler, som undervisningsministeren

fastsætter med hjemmel i denne eller andre love vedrørende undervisningen

m.v. ved de pågældende uddannelser og aktiviteter. Bestemmelsen indeholder

bl.a. hjemmel for ministeren til at udstede uddannelsesbekendtgørelser. Dette

vil der være behov for at udnytte, for så vidt angår de uddannelser, som

endnu ikke har egen uddannelseslov, f.eks. HHX, HTX og

kunsthåndværkeruddannelsen.

Den nuværende lovhjemmel for disse uddannelser findes (bl.a.) i lov om

undervisningen på de godkendte handelsskoler og lov om godkendelse af

handelsskoler, tekniske skoler og tilskud m.v. til disse skoler. For så vidt

angår de regler, som følger af anden lovgivning, kan nævnes

arbejdsmarkedsuddannelserne.

Til § 2

Til stk. 1 og 2

Skolerne skal fortsat etableres som selvejende institutioner med vedtægter

godkendt af undervisningsministeren. Vedtægterne skal som hidtil indeholde

regler bl.a. om bestyrelsens sammensætning, virke og opgaver, regler om

regnskab og tegningsret, regler om lederens opgaver samt fremgangsmåden ved

skolens nedlæggelse.

Øvrige vilkår for godkendelse kan f.eks. være lokale- og udstyrskrav,

forsvarlige undervisningsplaner og kvalificerede lærerkræfter, samt at skolen

er organiseret på et betryggende økonomisk grundlag.

Der foregår i ministeriet et landsomfattende analyse- og prognosearbejde

med henblik på en kortlægning af uddannelses-, kvalifikations- og

beskæftigelsesbehov. Resultaterne heraf udgør grundlaget for godkendelsen af

erhvervsskoler. Godkendelsen sker efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet.

Undervisningsministeriets regler om vedtægternes indhold kan have form af

et sæt standardvedtægter. I denne forbindelse vil de nuværende

standardvedtægter blive ændret på visse punkter med henblik på at opnå større

selvbestemmelse for bestyrelserne. jf. de almindelige bemærkninger.

Til stk. 3

Såfremt der ikke længere er behov for en skole - f.eks. på grund af

manglende elevtilgang eller ændrede krav til arbejdskraftens kvalifikationer

- kan ministeren tilbagekalde godkendelsen. Det samme kan ministeren, hvis

vilkårene for godkendelsen ikke opfyldes eller ikke længere er opfyldt.

Godkendelsen bortfalder uden videre, såfremt elevtilgangen falder i en sådan

grad, at skolen må lukke af økonomiske årsager, jf. dog stk. 4. Godkendelsen

kan endvidere tilbagekaldes, hvis de fastsatte regler eller meddelte påbud i

øvrigt ikke overholdes af skolen.

Til stk. 4

Bestemmelsen tager sigte på en situation, hvor en skoles bestyrelse -

f.eks. af økonomiske årsager - har truffet beslutning om at nedlægge en

skole, men hvor ministeren skønner, at der fortsat er et behov for at

opretholde skolen, jf. stk. 1.

I sådanne tilfælde vil ministeren kunne modsætte sig, at skolen nedlægges,

og ministeren vil i medfør af § 12, stk. 4, kunne yde skolen ekstraordinære

lån eller tilskud samt fastsætte eventuelle særlige vilkår for skolens

videreførelse, herunder eventuelt kræve en hel eller delvis reorganisation af

skolens bestyrelse.

Til § 3

Bestemmelsen skal sikre, at nedlagte skolers formue efter

undervisningsministerens bestemmelse anvendes til undervisnings- og

uddannelsesformål inden for erhvervsuddannelserne. Ministeren vil med

tilslutning fra Folketingets Finansudvalg kunne træffe bestemmelse om

formuens anvendelse inden for andre uddannelsesområder.

Til § 4

Med henblik på at være med til at sikre, at skolerne løbende følger regler

og bestemmelser og tilbyder eleverne en forsvarlig undervisning, fører

Undervisningsministeriet tilsyn med skolerne og yder pædagogisk vejledning

m.v., der kan bidrage til, at skolerne lever op til deres formål. Ministeriet

kan indhente oplysninger om uddannelserne, eleverne, lærerne og

institutionens drift i øvrigt til brug ved tilsynet.

Til kapitel 2

Til § 5

Med hensyn til bestyrelsens udvidede kompetence henvises til de

almindelige bemærkninger.

Til stk. 2

Bestyrelsesmedlemmernes antal kan variere fra den ene skole til den anden

afhængig af skolens virkefelt. Amtsrådet og kommunalbestyrelser i skolens

lokalområde udpeger (mindst) et medlem hver. Med henblik på at sikre den

bedst mulige tilrettelæggelse af udddannelsesudbud i relation til det lokale

arbejdsmarkeds behov bør der så vidt muligt være personsammenfald mellem et

eller flere af bestyrelsens medlemmer og medlemmer af arbejdsmarkedsnævnet.

Arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter skal være ligeligt

repræsenteret og have tilknytning til det geografiske område og det

arbejdsmarked, som skolen dækker, ligesom de så vidt muligt tilsammen skal

dække skolens virkefelt, jf. §§ 7 og 8, samt have tilknytning til det lokale

arbejdsmarked.

Flertallet af de i dag godkendte erhvervsskoler har ligelig repræsentation

af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter, men der er ikke hjemmel til

efter de hidtil gældende regler at kræve dette. Det er inden for

handelsskoleområdet, der endnu findes nogle skoler uden ligelig

repræsentation af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter.

Bestyrelsesmedlemmerne skal så vidt muligt dække skolens virkefelt. Der

tænkes ikke blot på erhvervsuddannelserne, men også på de øvrige uddannelser

og aktiviteter, skolen tilbyder, dog således at hvert uddannelses- og

aktivitetsområde ikke kan forvente en særlig repræsentant. Bestyrelsen skal

normalt bestå af 6-12 medlemmer, og vedtægterne fastsætter, at formandens

stemme er afgørende ved afstemninger med stemmelighed.

Bestyrelsesrepræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere skal forstås

i vid forstand og repræsentere organisationer, foreninger og virksomheder med

de fornødne uddannelsesinteresser. For så vidt angår handelsskoler, hvis

vedtægter er godkendt inden den 1. juli 1988, kan bestyrelsen beslutte, at de

gældende bestemmelser i vedtægterne om bestyrelsens sammensætning fortsat

finder anvendelse, jf. § 30, stk. 3.

Bestyrelsens vedtagelse af vedtægter og indstilling til

Undervisningsministeriet om godkendelse heraf må tages som udtryk for, at man

finder skolens faglige område dækket.

Det vil normalt være hensigtsmæssigt at optage en bestemmelse i

vedtægterne om, at bestyrelsens medlemmer udpeges for en periode af 4 år, og

at genvalg kun kan finde sted en gang.

Ministeriet har hidtil i visse tilfælde udpeget en repræsentant til

bestyrelsen som overtalligt medlem. Denne praksis vil ikke blive videreført,

jf. dog § 10, stk. 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Til stk. 3

Bestemmelsen sikrer, at skolens lærere, elever og teknisk administrative

personale repræsenteres med hver 1 repræsentant i bestyrelsen, dog uden

stemmeret.

Til stk. 6

For skoler med et mere atypisk uddannelsesbillede, f.eks.

kunsthåndværkerskolerne, kan der være grund til at fravige reglen i stk. 2,

for så vidt angår den kommunale repræsentation, ligeligheden arbejdsgiver- og

arbejdstagersiden imellem eller for at give adgang for særlig repræsentation.

Til § 6

Bestyrelsen varetager skolens overordnede ledelse og fastlægger det årlige

program for skolens virksomhed, ligesom budget og regnskab skal godkendes af

bestyrelsen efter indstilling fra skolens leder.

Det årlige program, herunder valgfag, for skolens virksomhed udarbejdes på

grundlag af en vurdering af

- uddannelser som er pålagt/godkendt af Undervisningsministeriet

- de uddannelsessøgendes uddannelsesønsker

- andre uddannelsestilbud i lokalområdet

- den lokale erhvervsstruktur og udviklingstendenserne i denne struktur

for så vidt angår beskæftigelse og kvalifikationskrav

- mål og rammer i de enkelte erhvervsuddannelser

- skolens ressourcer, herunder kvalifikationsprofilen i skolens lærerkorps

og udstyr, samt samarbejdsaftaler med andre skoler og virksomheder.

Programmet er udtryk for skolens uddannelsesprofil og skal således oplyse

om såvel uddannelsestilbud i henhold til forslag til lov om

erhvervsuddannelser, jf. § 7, som grund-, efter- og videreuddannelsestilbud,

jf. § 8.

Skolen skal i sit udbud af valgfag tilbyde fag, der er af betydning for

elevernes kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens

lokalområde.

I samarbejde med det enkelte uddannelsesudvalg, skal skolen tilbyde

valgfag, der inden for den enkelte uddannelse knytter sig til den særlige

karakter, lokalområdets erhvervsvirksomheder repræsenterer - naturligvis uden

at dette har konsekvenser for uddannelsens landsdækkende erhvervskompetence.

Det årlige program indeholder en uddybet fortegnelse over skolens samlede

uddannelsestilbud, herunder valgfag, og virksomhed i øvrigt.

Det forudsættes, at det årlige program umiddelbart efter vedtagelsen

meddeles arbejdsmarkedsnævnet til orientering.

De undervisningsplaner, der udarbejdes på skolen i samarbejde mellem det

enkelte uddannelsesudvalg og de fagkyndige lærere, revideres ikke

nødvendigvis årligt, men i takt med at den enkelte uddannelse undergår

forandringer og tilpasninger til udviklingen inden for vedkommende

erhvervssektor. Der tilsigtes ikke herved ændringer i lærernes metodefrihed i

selve undervisningen.

Til § 7

Efter bestemmelsen i stk. 1 træffer bestyrelsen beslutning om,

hvilke godkendte erhvervsuddannelser, erhvervs- og uddannelsesorienterende

kurser og supplerende kurser skolen tilbyder i henhold til lov om

erhvervsuddannelser. Skolens leder udarbejder indstilling herom.

Denne bestemmelse danner i sammenhæng med bestemmelserne i stk. 2-5

grundlaget for, at det påhviler skolens bestyrelse at komme med udspillet til

skolens uddannelsesprofil på dette område. Bestyrelsen bestemmer således

hvilke af de ved skolen godkendte uddannelser, som konkret skal udbydes det

pågældende år.

Efter bestemmelsen i stk. 2 kan undervisningsministeren i særlige

tilfælde pålægge skolen at gennemføre en eller flere bestemte

erhvervsuddannelser.

Denne bestemmelse er medtaget, fordi der vil være uddannelser, som nok

modsvarer et tilstrækkeligt behov, målt på landsplan, men som på den anden

side ikke har fornøden tilslutning eller selvstændig interesse for nogen

skoles lokalområde i et sådant omfang, at en skole af egen drift vil tage

uddannelsen på sit program.

I sådanne særlige tilfælde eller hvis der i øvrigt dokumenteres mangel på

uddannelsespladser af en bestemt art i en del af landet, kan ministeren give

skolen pålæg ud fra hensynet til at sikre et hensigtsmæssigt landsdækkende

udbud og eventuel spredning af uddannelserne geografisk. Samtidig kan

undervisningsministeren fastsætte et garantiminimum for den elevtilgang, som

skolen får tilskud til, jf. § 19, stk. 3, i forslag til lov om

erhvervsuddannelser.

Såfremt bestyrelsen ønsker at udbyde erhvervsuddannelser, som ikke

tidligere er godkendt ved skolen, skal undervisningsministerens forudgående

godkendelse indhentes efter bestemmelsen i stk. 3, jf. dog muligheden

efter stk. 5 til at udbyde en erhvervsuddannelse med efterfølgende

godkendelse.

Efter bestemmelsen i stk. 4 sker godkendelse i henhold til stk. 3

af oprettelse af yderligere erhvervsuddannelser ved de enkelte skoler samlet

en gang årligt efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet. Indstillingen

baseres på en landsomfattende opgørelse af det forudgående års udbud og

efterspørgsel. Undervisningsministeren sikres herved mulighed for at udøve en

overordnet styring af skolernes nye udbud af erhvervsuddannelser.

Det foreslås i stk. 5, at en skole uden forudgående godkendelse

efter stk. 3 og 4 skal have mulighed for at udbyde en enkelt

erhvervsuddannelse på sit program. Godkendelse efter stk. 4 skal dog

indhentes efter senest 2 år. Skolerne får herved en mulighed for at afprøve

grundlaget for den pågældende erhvervsuddannelse ved skolen.

Den foreslåede bestemmelse giver bestyrelserne en ny frihed og et øget

ansvar, idet skolerne hidtil kun har kunnet optage uddannelser på deres

programmer efter ministeriets godkendelse i hvert enkelt tilfælde. Den gamle

ordning skal dog efter forslaget fortsat gælde for andre tilskudsberettigede

uddannelser end uddannelser efter erhvervsuddannelsesloven, jf. forslagets §

8 og bemærkningerne hertil.

Det tilsigtes med forslaget, at skolen i højere grad end nu kan foretage

en løbende tilpasning mellem sit undervisningsprogram og de lokale behov,

som kommer til udtryk i elevønsker og i virksomhedernes udbud af

praktikpladser i lokalområdet.

Den øgede frihed for bestyrelsen har sammenhæng med såvel den frie adgang

til erhvervsuddannelserne (jf. § 6) som den nye tilskudsordning (jf. § 19) i

forslag til lov om erhvervsuddannelser, hvorefter skolerne modtager et

tilskud pr. elev til dækning af undervisningsudgifter ved

erhvervsuddannelserne. Bestemmelsen har også sammenhæng med § 9 i forslaget

til erhvervsuddannelseslov, hvorefter skolen har pligt til - bortset dog fra

helt særlige tilfælde - at undervise de elever, der tilmelder sig til de

uddannelser, skolen udbyder, og som efter bestemmelser i

erhvervsuddannelsesloven har krav på at blive undervist. Skolen kan ikke

frigøre sig fra denne forpligtelse over for elever, der er tilmeldt skolen og

er i gang med et flerårigt uddannelsesforløb, selv om bestyrelsen beslutter,

at den pågældende uddannelse ikke længere skal udbydes af skolen. En sådan

beslutning har derfor kun virkning for den fremtidige elevtilgang. Skolens

forpligtelse i forhold til afløbet af tidligere års elevtilgang kan eventuelt

opfyldes ved, at skolen drager omsorg for, at eleverne undervises på en anden

skole, jf. § 9, stk. 1, i forslaget til erhvervsuddannelseslov. Der henvises

i øvrigt til bemærkningerne til denne bestemmelse. Skolerne kan samarbejde

indbyrdes om udbuddet af uddannelserne og om fordelingen af eleverne mellem

flere skoler med samme uddannelse inden for regler fastsat af

undervisningsministeren.

Til § 8

Til stk. 1

Bestemmelsen giver adgang til, at øvrige uddannelsesaktiviteter kan

optages på den enkelte skole for at tilgodese lokalområdets adgang til

grund-, efter- og videreuddannelse inden for erhvervsskolens område. Det kan

bl.a. være enkeltfagsundervisning, merkonom-, teknonom-,

datanomuddannelserne, videregående teknikeruddannelser i henhold til

teknikerloven, kursus for kedelpassere, kloakmesterkurser, kursus for

arbejdsstudieteknikere, driftslederkurser for gartnere og lignende afhængig

af lokalområdets erhvervsstruktur.

Til stk. 2

I modsætning til uddannelsesaktiviteter i henhold til lovforslagets § 7

kan de her omtalte uddannelsesaktiviteter kun tilbydes af skolen, når

undervisningsministerens godkendelse er indhentet, såfremt uddannelsen

udløser tilskud fra staten jf. herved også forslagets § 14, stk. 2.

Til stk. 3

I forbindelse med iværksættelse af anden uddannelsesaktivitet mod

indtægtsdækning skal regler fastsat i henhold til § 17 følges.

Uddannelsesaktiviteterne kan være:

- efteruddannelse af faglærte og andre

- særligt virksomhedstilpassede kurser

- salg af konsulentydelser

- bank- og sparekassekurser

- kurser for told- og postetaterne

- kurser i forbindelse med virksomheders systemeksport

- enkeltfagskurser.

Til § 9

Til stk. 1

Den ansættende og afskedigende instans er skolens bestyrelse. Bortset fra

lederstillingen, afgiver lederen indstilling vedrørende alt personale på

skolen. Skolen skal følge de af Undervisningsministeriet herom fastsatte

regler.

Til stk. 2

Ifølge forslaget kan bestyrelsen fastsætte nærmere retningslinier for

lederens virksomhed og kan herunder bemyndige lederen til at udøve de

beføjelser, der er tillagt bestyrelsen. Der er hermed især tænkt på, at

bestyrelsen kan bemyndige lederen til at ansætte og afskedige skolens

personale samt til at tilrettelægge skolens undervisningsplaner.

Til § 10

Til stk. 1

Bestyrelsens overordnede ansvar fastslås her. For bestyrelsesmedlemmerne

gælder dansk rets almindelige erstatningsregler. De hæfter i øvrigt ikke

personligt for skolens økonomiske forpligtelser.

Til stk. 2

Med henblik på at have mere graduerede sanktionsmuligheder end en

tilbagekaldelse af skolens godkendelse eller tilbageholdelse af tilskud

foreslås det, at undervisningsministeren, når en bestyrelse ikke efterkommer

påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold,

kan beslutte at sætte skolen under større eller mindre administration, og

dermed fratage bestyrelsen dens opgaver eller dele heraf.

Undervisningsministeren kan også beslutte, at bestyrelsen skal træde

tilbage og dermed pålægge de udpegende myndigheder og organisationer at

udpege nye medlemmer.

Til § 11

Til stk. 1

Ud over de direkte i loven omtalte opgaver for lederen indebærer ansvaret

for den daglige ledelse, at lederen varetager opgaver som arbejdsfordeling,

personaleudvikling m.v.

Udvikling og udbud af særlige lokale valgfag skal ske i et samarbejde

mellem skolen og det enkelte uddannelsesudvalg for dermed at sikre såvel det

lokale islæt som den landsdækkende erhvervskompetence af den pågældende

uddannelse som helhed.

Til kapitel 3

Kapitel 3 indeholder de bestemmelser om tilskud til erhvervsskolerne, der

ikke er specifikke for enkelte uddannelsesområder i henhold til særlige

uddannelseslove, jf. forslag til lov om erhvervsuddannelser § 19.

Til § 12

Til stk. 1

Efter forslaget yder undervisningsministeren et årligt fastsat

rammetilskud til dækning af de enkelte skolers fællesudgifter til

bygningsdrift, administration, skolehjem m.v. Også andre udgifter, der ikke

hensigtsmæssigt kan fordeles på de enkelte uddannelsesgrupper, vil være

omfattet af bestemmelsen.

Når man har valgt at yde særlige rammetilskud til disse udgiftsområder,

skyldes det dels, at skolerne på de pågældende områder kan have ret varierede

udgiftsbehov, f.eks. afhængigt af om man råder over egne eller lejede

bygninger, renteudgifter til lån i bygninger m.v., dels at de pågældende

udgiftsområder i høj grad kan betragtes som faste basisudgifter inden for det

enkelte finansår, der kun i mindre udstrækning vil påvirkes af udsving i

elevtallene.

Set over flere finansår vil der være bedre muligheder for at tilpasse

fællesudgifterne til skolens aktivitet, og det er da også forudsat, at der

ved fastlæggelsen af de årlige rammetilskud kan tages hensyn til skolernes

forventede uddannelsesaktivitet inden for de tilskudsberettigede uddannelser,

f.eks. således at skoler med fald i aktiviteten forudsættes at formindske

lokaleforbruget gennem indskrænkning af lejemål, udlejning af lokaler eller

anvendelse af lokaler til indtægtsdækket formål. Omvendt ved øget

uddannelsesaktivitet.

Under rammetilskuddet til fællesudgifter kan også henføres eventuelle

udgifter, der ikke hensigtsmæssigt kan indregnes i tilskuddene for de enkelte

uddannelsesområder. Det kan f.eks. dreje sig om regulering af skolens samlede

tilskud under hensyn til lærernes gennemsnitlige lønanciennitet og

aftalemæssige aldersbestemte reduktionsordninger. Det kan også være udgifter,

der er forbundet med undervisning af elever med særlige behov.

Til stk. 2

Staten kan som hidtil yde lån på indtil 5/6 af bygningers opførelsesværdi

eller købesum i forbindelse med opførelse, til- og ombygninger eller køb af

bygninger.

Skolerne må skaffe den resterende del via egenkapitalen eller fra anden

side. Det er normalt kommunerne og amtskommunerne, der finansierer den

resterende del af værdien, dvs. med 1/6, eventuelt mere, hvis staten ikke har

kunnet afsætte de nødvendige lånemidler.

Statens lån til byggeri m.v. ydes i øvrigt normalt først, når de størst

mulige offentlige lån m.v. er optaget.

Til stk. 3

Bestemmelsen muliggør, at undervisningsministeren kan yde lån til

investeringsudgifter ved skolerne, som i princippet dækkes via

tilskudstaksterne, jfr. stk. 5. Det er således meningen, at der i

tilskudstaksterne for de direkte undervisningsudgifter skal indgå beløb til

anskaffelser af apparatur. Disse beløb vil blive fastsat under hensyn til

apparaturbehovene for de pågældende uddannelsesgrupper og en forventet

gennemsnitlig levetid for udstyret. Den enkelte skole kan imidlertid være i

en situation, hvor det er ønskeligt eller nødvendigt at foretage særligt

store investeringer inden for et enkelt finansår. I dette tilfælde kan

undervisningsministeren yde lån til investeringen. Der kan også tænkes ydet

lån til andre investerings- eller udviklingsformål, hvis det kan

dokumenteres, at skolerne gennem den pågældende investering eller aktivitet

kan forbedre sin fremtidige økonomiske situation.

Ordningen muliggør, at skolerne overtager et selvstændigt ansvar for de

apparaturanskaffelser, der hidtil har været styret af

Undervisningsministeriet, jf. også § 33.

Til stk. 4

Det nye tilskudssystem forudsætter, at der tillægges de enkelte skoler et

selvstændigt ansvar for skolens økonomi, herunder for at skolen er likvid.

Det betyder, at skolerne løbende bør budgettere med en væsentlig

sikkerhedsmargin og f.eks. forud for hvert finansår tage stilling til, hvor

mange faste lærere der kan være ansat, og anvendelsen af deltidsansatte

lærere.

Der kan imidlertid opstå situationer, hvor skolen er kommet ud i en

vanskelig økonomisk situation. F.eks. kan tilgangen til uddannelserne ved en

skole falde helt uventet, så det bliver nødvendigt at afskedige faste lærere.

Også i disse situationer må opsigelsesvarsler naturligvis overholdes. Skolen

kan derfor få behov for et ekstra tilskud til lærerlønnen i

opsigelsesperioden. Andre situationer kan være mere selvforskyldte, men

ekstra tilskud kan alligevel blive nødvendige, for at skolen kan gennemføre

de igangsatte uddannelser på et forsvarligt niveau. I disse tilfælde

forudsættes det (i overensstemmelse med hidtidig praksis), at

Undervisningsministeriet kan yde ekstra lån eller tilskud, men det foreslås

samtidig, at sådanne lån eller tilskud betinges af, at skolen omlægger sin

aktivitet med henblik på forbedring af økonomien. Undervisningsministeriet

kan i kritisable situationer også kræve ændringer i skolens ledelse, jf. §

10, stk. 2. Disse særlige lån eller tilskud kan kun ydes, hvis det er

nødvendigt af hensyn til eleverne.

Til stk. 5

I henhold til forslagets stk. 5 kan undervisningsministeren efter

forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler om vilkår for

ydelse og afvikling af lån samt om ydelse af tilskud i henhold til stk. 2-4.

Der vil herunder kunne fastsættes vilkår for afvikling af lån over tilskud i

henhold til §§ 12, stk. 1, 13, stk. 1, og 14, stk. 1, i dette lovforslag og

over tilskud i henhold til § 19 i forslag til lov om erhvervsuddannelser. Der

tænkes derimod ikke på afvikling over tilskud til forsøgs- og

udviklingsarbejde.

Til § 13

Til stk. 1

De foreslåede regler afviger ikke væsentligt fra de nugældende. Det er med

bestemmelsen ikke tanken at forhindre, at overskydende kapacitet udnyttes af

andre end elever i tilskudsberettigede uddannelser, jf. § 17.

Til stk. 2

Forslaget indebærer, at undervisningsministeren kan fastsætte takster for

elevbetaling bl.a. afhængig af, om eleverne befinder sig i et

ansættelsesforhold med deraf følgende indtægter, og om eleven er forsørger.

Til § 14

Til stk. 1

Hvis der ikke i de enkelte uddannelseslove er fastsat særlige bestemmelser

om tilskud til de pågældende uddannelser, ydes der i henhold til § 14

rammetilskud til de direkte undervisningsudgifter ved uddannelser, som af

undervisningsministeren er godkendt som tilskudsberettigede.

Foreløbig findes der finansieringsregler i lov om efteruddannelse, og de

uddannelser, der er omfattet af forslag til lov om erhvervsuddannelser, vil

have særlige tilskudsbestemmelser med lovbundne tilskud. De igangværende

lærlinge-, efg- og grundlæggende teknikeruddannelser vil modtage

rammetilskud, indtil de er afviklede.

Det er hensigten, at kriterierne for fordelingen af rammetilskud til de

direkte undervisningsudgifter skal være de samme som ved erhvervsuddannelser

med lovbundne tilskudstakster. Dvs. at fordelingskriterierne vil være antal

årselever og takster pr. årselev for større uddannelsesgrupper, jf.

bemærkningerne til § 19, stk. 1 og 2, i forslag til lov om

erhvervsuddannelser. Det bør dog bemærkes, at når der er tale om

rammetilskud, kan der ikke blive tale om samme nøjagtige tilpasning i løbet

af finansåret mellem faktisk antal årselever og samlet tilskud som ved de

uddannelser, der får lovbundne tilskud.

Til stk. 2

Bestemmelsen giver undervisningsministeren mulighed for at fastlægge,

hvilke skoler der kan tilbyde de enkelte uddannelser med rammetilskud, og

hvor mange elever der kan ydes tilskud til ved de enkelte skoler og

uddannelser. Bestemmelsen er således en forudsætning for, at

undervisningsministeren kan styre fordelingen af rammetilskud inden for de

givne tilskudsbevillinger.

Til § 15

Det er fortsat en generel tilskudsbetingelse, at skolerne følger de af

Finansministeriet fastsatte og aftalte bestemmelser om løn- og

ansættelsesvilkår for personalet. Men inden for disse rammer vil skolerne i

overensstemmelse med den generelle decentralisering af opgaver og

beslutninger få det fulde ansvar for ansættelse og afskedigelse af personale.

Skolerne vil herunder frit kunne oprette stillinger, men klassificeringen

af stillinger (aflønning m.v.) følger de for statsinstitutioner gældende

regler.

Denne decentralisering af beslutninger om personaleforbrug og

personalesammensætning muliggøres af, at skolerne får samme tilskud, uanset

hvilket forbrug og hvilken sammensætning der vælges. Skolernes handlefrihed

er her begrænset af de økonomiske rammer, dvs. bloktilskud og egne indtægter,

og skolerne må yderligere disponere ud fra, at tilskud og indtægter kan

ændres afhængigt af elevtilgang m.v. Intentionerne på længere sigt er også

gennem mere fleksible lønsystemer at overlade skolerne et større ansvar for

den individuelle lønfastsættelse, men således at skolerne bærer det fulde

ansvar for egne beslutninger.

Den uddannelsesreform, der foreslås i forslag til lov om

erhvervsuddannelser, vil i sig selv kræve ændringer i lærernes

tjenestetidsaftaler, der på nogle punkter er forskellige for lærlinge-, efg-

og grundlæggende teknikeruddannelser. Det vil blive tilsigtet, at skolerne

under hensyn til de faglige krav i uddannelserne skal kunne anvende sit

samlede lærerkorps fleksibelt på tværs af uddannelserne.

Til § 16

For øjeblikket gælder, at der opkræves et indskrivningsgebyr ved

enkeltfagskurser, mens der ved de fleste deltidsuddannelser og visse lignende

heltidsuddannelser ved erhvervsskolerne (f.eks. merkonom- og

teknonomuddannelserne, værkstedsfunktionæruddannelserne og

tilsynsteknikeruddannelsen samt kedelpasser- og kloakmesterkurser) ydes

tilskud svarende til 84 pct. af udgifterne, jf. § 6, stk. 1, i lov om

godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler og tilskud m.v. til disse

skoler. For datanomuddannelsen ydes der dog 100 pct. tilskud til udgifterne.

Endvidere ydes der, jf. § 6, stk. 3, i lov om godkendelse af

handelsskoler, tekniske skoler og tilskud m.v. til disse skoler, 84 pct.s

tilskud til undervisning, der ikke afsluttes med en statskontrolleret prøve

eller eksamen.

De uddannelser - udover enkeltfagskurser og deltidsuddannelser - hvor der

efter lovforslaget vil kunne opkræves deltagerbetaling, er karakteriseret ved

typisk at henvende sig til den samme deltagerkreds som deltidsundervisningen.

Der er ofte tale om personer, der er i erhverv og har behov for faglig

supplering. Under denne kategori falder mesteruddannelse, uddannelser, der

sigter mod erhvervelse af autorisation eller anden særlig rettighed, og

uddannelser af meget kort varighed. Deltagerbetaling vil således kunne

opkræves i for eksempel kloakmesteruddannelsen, driftslederkursus for

gartnere og kursus for ledere af håndværksvirksomheder.

Reglen om 84 pct.s tilskud er vanskelig at administrere. Man kan først

efterfølgende opgøre udgifterne ved de pågældende uddannelser, idet

udgifterne bl.a. omfatter andele af skolens fællesudgifter. Derfor foreslås

det, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om deltagerbetaling ved

tilskudsberettigede enkeltfagskurser og deltidsuddannelser og visse lignende

heltidsuddannelser, således at betalingen dækker forskellen mellem de samlede

udgifter til undervisningen og tilskuddet. Efter ønske fra skolerne skal de

enkelte skoler selv fastlægge betalingens størrelse ved de uddannelser, hvor

der efter de fastsatte regler kan opkræves betaling. Undervisningsministeren

vil dog fastsætte en beregningsmæssig betaling som grundlag for fordeling af

tilskud til uddannelserne, jf. bemærkningerne til § 19, stk. 2. Med denne

ordning opnås, at skolerne som hidtil får mulighed for at tilpasse betalingen

til de faktiske udgifter ved undervisningen.

Til § 17

Bestemmelsen tager sigte på dels efteruddannelser under

Arbejdsministeriets lovgivning, dels på andre aktiviteter, der udføres for

fremmede rekvirenter, der også kan være andre erhvervsskoler. Reglerne

udformes af undervisningsministeren efter samråd med finansministeren.

Udgangspunktet vil være de regler om indtægtsdækket virksomhed, der gælder

for statsinstitutioner.

Til § 18

De ordinære tilskudssatser for uddannelserne under denne lov skal dække

normale undervisningsudgifter, herunder muligheder for løbende pædagogisk og

faglig ajourføring af uddannelserne. Derimod kan der være særlige udgifter

til udvikling af nye uddannelser og etablering af forsøgshold samt til

etablering af uddannelser, der ikke kan rummes inden for denne lovs ordinære

tilskudssatser. For at fremme fornyelser i uddannelserne - specielt i

relation til nye arbejdsmarkedsbehov og den teknologiske udvikling - ønskes

der afsat særlige tilskudspuljer til udviklings- og forsøgsvirksomhed, der

normalt vil blive fordelt efter rådgivning fra uddannelsesråd m.v. Forslag

til lov om erhvervsuddannelser, lov om efteruddannelse og lov om videregående

teknikeruddannelser m.v. indeholder særskilte bestemmelser herom.

Bestemmelsen i § 18 dækker de øvrige uddannelser på erhvervsskolerne.

Til § 19

Til stk. 1

Bestemmelsen udvider skolernes dispositionsmuligheder væsentligt i forhold

til hidtidige regler.

For det første vil tilskuddene i overensstemmelse med skolernes status som

selvejende institutioner blive ydet uden opdelinger i lønudgifter og andre

udgifter, og uden personalerammer. Denne frigørelse for de statslige

dispositionsregler gælder både de lovbundne tilskud og rammetilskuddene, idet

skolerne må have mulighed for at udnytte lærerkræfter, lokaler m.v.

fleksibelt på tværs af uddannelsesopdelingerne.

For det andet vil skolerne få udvidede muligheder for selvstændigt at

disponere over de samlede tilskud til de tilskudsberettigede uddannelser og

fællesudgifter.

Det er dog en betingelse, at skolerne opfylder de centrale bestemmelser,

der gælder for de enkelte uddannelser, og underviser det antal årselever

inden for de enkelte uddannelsesgrupper, som tilskuddene er betinget af.

Skolerne vil endvidere kunne opspare tilskud til anvendelse i følgende

finansår til de skoleformål, som tilskuddene er ydet til. Også på dette

område forudsættes en frigørelse fra de statslige dispositionsregler, idet de

opsparede tilskud ikke skal søges overført på forslag til lov om

tillægsbevilling for finansåret. De frie muligheder for opsparing af tilskud

vil dels kunne give skolerne en nødvendig konsolidering i budgetteringen,

dels give mulighed for opsparing til investeringer m.v.

Til stk. 2

Bestemmelsen er begrundet i, at skolerne frit bør kunne anvende alle

indtægter udover de statslige tilskud.

Forslaget vil øge skolernes incitament til at opnå indtægter ud over

tilskuddene.

Kun indtægter, der er knyttet direkte til de enkelte uddannelser

(sædvanlig deltagerbetaling, tilmeldingsgebyrer o.l. og salg af produkter i

forbindelse med undervisningen), vil blive fraregnet ved fastsættelsen af

tilskudssatser for de enkelte uddannelsesgrupper. For fællesudgifternes

vedkommende vil man så vidt muligt sigte mod, at nettotilskuddet fastsættes i

overensstemmelse med skolens aktiviteter ved de tilskudsberettigede

uddannelser, og ikke som følge af, at skolen får flere indtægter.

Skolernes indtægter ved indtægtsdækket virksomhed, gaver m.v. vil ikke

blive fratrukket ved takstfastsættelsen.

Til § 20

Til stk. 1

De nærmere regler om tilskudsudbetalinger vil blive fastsat efter

forhandling med finansministeren, og således at skolerne forinden høres om

den tilsigtede procedure.

Hovedsigtet ved udformningen af regler om tilskudsudbetalinger m.v. vil

være at undgå, at skolerne løbende får udbetalt større tilskud end hjemlet,

og samtidig at sikre, at skolerne fleksibelt kan få udbetalt tilstrækkelige

tilskud til, at udgifter i overensstemmelse med de faktiske elevtal kan

dækkes.

Forudbetalingerne til skolerne vil blive begrænset mest muligt. Ved

fastsættelsen af tilskudsudbetalingssystemet vil undervisningsministeren

efter samråd med finansministeren tage stilling til, om eventuelle

overskydende tilskudsudbetalinger skal forrentes.

Til stk. 2

Det faktiske antal årselever inden for de forskellige hovedgrupper af

uddannelser vil være den vigtigste størrelse i forbindelse med

Undervisningsministeriets regulering af tilskudsudbetalinger, herunder

eventuelt tilbageholdelse eller tilbagebetaling af tilskud.

Oplysninger herom vil løbende kunne indhentes via det skoleadministrative

system, der er under udvikling ved erhvervsskolerne, jf. bemærkningerne til §

21.

Til § 21

For at tilskudssystemet kan fungere hensigtsmæssigt og sikkert, skal

Undervisningsministeriet kunne indhente oplysninger hos skolerne. Dette kan

ske ved pålæg om, at skolerne anvender fælles administrative systemer, der

kan omfatte elevregistrerings-, budget- og regnskabssystemer m.v. Der opnås

herved en effektiv og økonomisk informationsformidling mellem skolerne og

ministeriet. Systemerne udvikles i et samarbejde mellem skolerne og

Undervisningsministeriet efter forhandling med Finansministeriet.

Til kapitel 4

Til § 23

Til stk. 2

Med lovforslaget sker der en vidtgående decentralisering af

beslutningskompetencen til den enkelte skole. Dette indebærer et selvstændigt

ansvar for skolen og dens bestyrelse, ikke mindst for de økonomiske

dispositioner. Det er derfor Undervisningsministeriets opfattelse, at det er

vigtigt, at skolen råder over sagkyndig regnskabsmæssig bistand. Dette er

baggrunden for, at det i lovforslagets § 23, stk. 2, foreslås, at skolens

årsregnskab skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor,

der herudover vil kunne rådgive skolens leder og bestyrelsen på det

regnskabsmæssige område. Udgifterne til revision dækkes af statstilskuddet.

Til stk. 4

Revisionen af erhvervsskolernes regnskaber er hidtil foretaget i henhold

til rigsrevisorlovens § 4, der bl.a. vedrører selvejende institutioner,

herunder skoler, der modtager statstilskud eller statsstøtte. Efter denne

bestemmelse kan rigsrevisor gennem vedkommende minister kræve forelagt til

gennemgang de af skolen aflagte regnskaber, der efter den gældende

revisorinstruks skal være revideret og attesteret af en af skolen antaget

statsautoriseret eller registreret revisor.

Denne revisionsordning påtænkes opretholdt bl.a. under hensyn til, at

skolerne ud over den ved erhvervsuddannelsesreformen gennemførte

bloktilskudsordning forventes i højere grad at få statstilskuddet suppleret

med andre indtægter.

Da staten bidrager til dækning af langt størsteparten af skolernes

udgifter, og da den foreslåede nyordning på erhvervsskoleområdet er baseret

på en meget betydelig selvforvaltning på den enkelte skole, foreslås det dog

- for at sikre muligheder for en direkte og effektiv statslig gennemgang af

skolernes regnskaber - at der tilvejebringes hjemmel for, at Rigsrevisionen

direkte hos skolens bestyrelse kan indhente regnskabsmæssige oplysninger m.v.

vedrørende skolens samlede virksomhed.

Undervisningsministeriet vil i samarbejde med Rigsrevisionen udarbejde en

revisionsinstruks for skolerne.

Til kapitel 5

Bestemmelserne i § 24, stk. 1-3, om befordringstilskud svarer i princippet

til § 13, stk. 1-4, i lov om erhvervsfaglige grunduddannelser. I øvrigt

bygger tilskudsordningen på, at elever, der modtager løn under uddannelsen,

selv afholder deres befordringsudgifter.

Befordringsordningen efter stk. 1 foreslås begrænset til udgangen af det

kvartal, hvori eleven fylder 19 år. Hermed vil der gælde samme aldersgrænse i

befordringsreglerne for såvel uddannelsessøgende i videregående uddannelser

(lov om Statens Uddannelsesstøtte, § 9, stk. 6), elever i øvrige

ungdomsuddannelser (gymnasieelever m.fl.) som for eleverne under uddannelse

efter forslag til lov om erhvervsuddannelser. 19års aldersgrænsen hænger

sammen med det forhold, at eleverne fra udgangen af det kvartal, hvori

eleverne fylder 19 år vil blive berettiget til at oppebære uddannelsesstøtte

uden hensyn til forældreindtægten, jf. forslag til lov om ændring af lov om

Statens Uddannelsesstøtte. Det følger af de almindelige forvaltningsretlige

regler, at amtskommunernes afgørelser om befordring efter stk. 1 ikke kan

indbringes for undervisningsministeren.

Stk. 3 vedrører elever under godkendte erhvervsuddannelser, der har

indgået en uddannelsesaftale.

Til kapitel 6

Til § 25

Ved lovens gennemførelse ophæves lov om godkendelse af handelsskoler m.v.

og dermed lovhjemlen til at gennemføre suspension m.v. over for det på

erhvervsskolerne tjenestemandslignende ansatte personale ligesom hjemlen for

tjenestemandsretten til at behandle sager vedrørende dette personale.

Bestemmelsen i § 25 er medtaget for at opretholde denne hjemmel.

Til § 26

Til stk. 1

I medfør af § 18, stk. 2, i forslag til lov om erhvervsuddannelser kan

undervisningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet

godkende skoler, der ikke er erhvervsskoler, institutioner og virksomheder

til at meddele bestemte erhvervsuddannelser. Bestemmelsen tager sigte på, at

der kan ydes tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter, jf. §

19, stk. 4, i lovforslaget om erhvervsuddannelser, til erhvervsuddannelsen på

virksomheder samt på skoler, der ikke henhører under

Undervisningsministeriets ressort (f.eks. Landtransportskolen og Skovskolen,

der hører under henholdsvis arbejdsministerens og landbrugsministerens

ressort), eller på skoler som er godkendt efter anden lovgivning (f.eks.

husholdningsskoler og landbrugsskoler).

For disse skoler m.v. gælder reglerne i dette lovforslag om tilskud til

skolehjem, om udbetaling af tilskud, om indhentning af oplysninger og om

regnskab.

Til stk. 2

Efter denne bestemmelse kan de samme skoler m.v. som nævnt i stk. 1 også

godkendes til at give tilgrænsende erhvervsrettet uddannelse, hvorved

reglerne i lovforslagets § 13, § 16 og §§ 20-23 finder anvendelse. Efter

undervisningsministerens bestemmelse kan der også helt eller delvis ydes

tilskud til de direkte undervisningsudgifter efter lovforslagets § 14.

Til uddannelser omfattet af stk. 1 eller 2 bør fællesudgifter som

hovedprincip afholdes efter de for skolen eller institutionen almindeligt

gældende støtteregler, men det vil være muligt at yde tilskud helt eller

delvis til marginale fællesudgifter efter lovforslagets § 12, hvis det kan

dokumenteres, at uddannelsesaktiviteterne ikke kan rummes inden for de

tilskud til fællesudgifter, der er ydet efter anden lovgivning. Det vil

yderligere være en forudsætning, at det elevgrundlag, der følger af

uddannelse godkendt efter § 26, stk. 2, eller efter § 18, stk. 2, i

lovforslaget om erhvervsuddannelser, udgør et væsentligt antal i forhold til

skolens eller institutionens øvrige elever.

Godkendelsen kan tilbagekaldes.

Til § 27

Muligheden efter denne bestemmelse for at tillade en uddannelse sigter på

de tilfælde, hvor det ikke er muligt at foretage en godkendelse efter

lovforslagets § 26 eller efter § 18, stk. 2, i lovforslaget om

erhvervsuddannelser. Dette medfører, at der ikke stilles de samme formelle

krav som til godkendelse, og tilladelsen udløser derfor ikke tilskud.

Til § 28

Bestemmelsen er en lovfæstning af den hidtidige retstilstand, hvorefter

klager over f.eks. optagelse og meritoverførsel kan indbringes for

Direktoratet for Erhvervsuddannelserne.

Til § 29

Bestemmelsen svarer til bestemmelser i bl.a. lærlingeloven og efg-loven.

Til kapitel 7

Til § 30

Efter stk. 4 kan regler, der er fastsat med hjemmel i lov om godkendelse

af handelsskoler m.v., i lov om undervisningen på de godkendte handelsskoler

og i lov om tekniske skoler m.v, indtil videre forblive i kraft.

Bestemmelsen tager særligt sigte på regler om uddannelser som f.eks. HHX

og HTX, der ikke er omfattet af forslag til lov om erhvervsuddannelser, og

som endnu ikke har egen uddannelseslov.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 71, stk. 2, i forslag til

lov om erhvervsuddannelser.

Til § 31

Bestemmelsen tager sigte på, at der kan gennemføres overgangsregler med

hensyn til undervisning og drift, der skyldes, at loven træder i kraft midt i

et igangværende skoleår. Der vil også kunne blive tale om en særlig

overgangsordning, hvor der er fastsat elevbetaling.

Til § 32

Bestemmelsen er en overgangsbestemmelse, der tager sigte på, at der kan

ydes tilskud til afvikling af de efg-, lærlinge- og grundlæggende

teknikeruddannelser, der er igangsat i henhold til den hidtidige lovgivning.

Rammetilskuddet vil blive opført på de årlige finanslove og vil blive fastsat

efter principper, der tilsigter, at statens nettobidrag til uddannelserne -

målt i sammenlignelige priser - ikke bliver ændret i forhold til de hidtidige

beløb.

Til § 34

Det forudsættes, at der som hidtil kan indgås aftaler mellem

undervisningsministeren og hjemmestyret i Grønland og på Færøerne om

samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet.

Efter 2. behandling den 28. marts 1989

Kapitel 1

Godkendelse af erhvervsskoler

§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende erhvervsskoler

m.v., der giver undervisning inden for erhvervsuddannelserne og tilgrænsende

uddannelser.

Stk. 2. Skolerne skal følge de regler om adgangsbetingelser,

optagelsestal, uddannelseskrav til lærere, undervisningsbestemmelser,

eksamensordninger og andre forhold vedrørende undervisningen ved de

pågældende uddannelser, som fastsættes af undervisnings- og

forskningsministeren eller følger af anden lovgivning.

§ 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet godkende de i § 1 nævnte skoler, såfremt skolen

indgår som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til

opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for sådanne skoler.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte vilkår for

godkendelsen. Skolerne skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter

godkendes af undervisnings- og forskningsministeren. Undervisnings- og

forskningsministeren kan fastsætte regler om vedtægternes indhold.

Stk. 3. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov

for skolen. En godkendelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis skolen ikke

overholder fastsatte regler eller meddelte påbud.

Stk. 4. Ministeren kan modsætte sig nedlæggelse af en skole, såfremt der

efter ministerens skøn stadig er behov for skolen, og kan fastsætte vilkårene

for skolens videreførelse.

§ 3. I tilfælde af skolens ophør skal skolens formue anvendes til

undervisnings- og uddannelsesformål efter undervisnings- og

forskningsministerens bestemmelse.

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fører tilsyn med og vejleder

skolerne og kan indhente oplysninger om uddannelserne, eleverne, lærerne og

institutionens drift i øvrigt til brug ved dette tilsyn.

Kapitel 2

Skolens bestyrelse

§ 5. Skolen ledes af en bestyrelse.

Stk. 2. Bestyrelsen skal normalt bestå af 6-12 medlemmer, hvoraf 1 medlem

udpeges af amtsrådet og mindst 1 medlem af kommunalbestyrelser. Bestyrelsens

øvrige medlemmer skal så vidt muligt tilsammen dække skolens virkefelt.

Arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanterne skal være ligeligt

repræsenterede og have tilknytning til det geografiske område og til det

arbejdsmarked, som skolen dækker.

Stk. 3. Skolens lærere og teknisk-administrative personale repræsenteres i

bestyrelsen uden stemmeret med hver 1 repræsentant. Skolens elever

repræsenteres i bestyrelsen uden stemmeret med 2 repræsentanter.

Stk. 4. Skolens leder, jf. § 11, er bestyrelsens sekretær og deltager i

bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 5. Bestyrelsens sammensætning og ændringer heri skal meddeles

undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan inden for særlige

skoleområder godkende en anden sammensætning af bestyrelsen end den i stk. 2

nævnte.

Bestyrelsens opgaver

§ 6. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen. Efter indstilling

fra lederen fastlægger bestyrelsen det årlige program for skolens virksomhed

og godkender budget og regnskab.

§ 7. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om,

hvilke godkendte erhvervsuddannelser og supplerende kurser, jf. lov om

erhvervsuddannelser, skolen vil tilbyde på sit program.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde

pålægge skolen at gennemføre bestemte erhvervsuddannelser.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministerens forudgående godkendelse

skal indhentes, såfremt bestyrelsen ønsker at oprette yderligere

erhvervsuddannelser ved skolen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministerens godkendelse af oprettelse

af yderligere erhvervsuddannelser på erhvervsskolerne sker samlet en gang

årligt efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet på baggrund af en

landsomfattende opgørelse af det forudgående års udbud og efterspørgsel samt

forventede fremtidige behov, jf. § 67 i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 5. Skolen kan dog uanset reglerne i stk. 3 og 4 udbyde en enkelt

erhvervsuddannelse på sit program, som endnu ikke er godkendt ved skolen.

Godkendelse efter stk. 4 skal ske senest efter 2 år.

§ 8. Bestyrelsen skal virke for, at skolen optager andre

uddannelsesaktiviteter end dem, der er nævnt i § 7, således at

uddannelsessøgende og virksomheder i skolens område i videst muligt omfang

sikres adgang til grund-, efter- og videreuddannelse inden for

erhvervsskolernes faglige område.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministerens forudgående godkendelse

skal indhentes, såfremt de i stk. 1 nævnte uddannelser er

tilskudsberettigede.

Stk. 3. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om

iværksættelse af øvrige uddannelsesaktiviteter mod indtægtsdækning, jf. § 17.

§ 9. Bestyrelsen ansætter og afskediger lederen og godkender efter

indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af skolens øvrige

personale.

Stk. 2. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier for lederens

virksomhed og kan bemyndige lederen til at udøve de beføjelser, der er

tillagt bestyrelsen.

Stk. 3. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens revisor.

Bestyrelsens ansvar

§ 10. Bestyrelsen er over for undervisnings- og forskningsministeren

ansvarlig for skolens drift, herunder for forvaltningen af de statslige

tilskud.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisnings- og

forskningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan

undervisnings- og forskningsministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af

personer, der udpeges af undervisnings- og forskningsministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges

efter reglerne i skolens vedtægter.

Skolens leder

§ 11. Skolens daglige ledelse varetages af en leder, der påser,

1) at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,

2) at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,

3) at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes, og

4) at skolens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens

beslutninger og retningslinier.

Stk. 2. Lederen afgiver til bestyrelsen forslag til program for skolens

virksomhed i det kommende år.

Kapitel 3

Tilskud

§ 12. Undervisnings- og forskningsministeren yder et årligt fastsat

rammetilskud til skoler, der er godkendt efter § 1, til dækning af

fællesudgifter, dvs. udgifter til

1) bygningsdrift, herunder husleje,

2) administration,

3) skolehjem, jf. § 13, og

4) eventuelle udgifter, der er fælles for skolen.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde afdragsfrie lån til

opførelse, til- og ombygning eller køb af bygninger med indtil 5/6 af

bygningens opførelsesværdi eller købesum. Til mindre til- og ombygninger kan

lånet andrage indtil 100 pct. af udgifterne. Tilskud kan ydes til indretning

af lejede lokaler. Reglerne finder tilsvarende anvendelse på de i § 13

omhandlede skolehjem.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan endvidere yde lån til

forskellige skoleformål, herunder til køb af apparatur.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde lån eller tilskud

til skoler, der efter undervisnings- og forskningsministerens skøn er kommet

i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget

af, at skolen omlægger sin aktivitet med henblik på forbedring af skolens

økonomi.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter forhandling med

finansministeren fastsætte nærmere regler om vilkår for ydelse og afvikling

af lån samt om ydelse af tilskud i henhold til stk. 2, 3 og 4.

§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud til

skolehjem, såfremt skolehjemmet

1) drives af en skole godkendt efter § 1 eller af en selvejende

institution og

2) er bolig for elever i tilskudsberettigede uddannelser.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

optagelse af elever og om elevernes betaling for kost og logi på skolehjem,

herunder betaling fra andre end elever i erhvervsuddannelser.

§ 14. Skoler, der er godkendt efter § 1, kan efter regler fastsat af

undervisnings- og forskningsministeren opnå rammetilskud til de direkte

undervisningsudgifter for de i § 1 nævnte uddannelser, medmindre der ydes

tilskud til disse udgifter efter de pågældende uddannelseslove.

Stk. 2. Tilskud til undervisningsudgifter efter stk. 1 er betinget af, at

der efter undervisnings- og forskningsministerens skøn er tilstrækkeligt

behov for vedkommende uddannelse ved skolen.

§ 15. Skolerne skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte

bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for det ved skolen ansatte

personale.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 10, stk. 1, og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd i

staten, folkeskolen og folkekirken finder anvendelse på det personale ved

skolerne, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. § 21, stk.

4, i tjenestemandsloven gælder for medlemmer af skolernes bestyrelser.

§ 16. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

deltagerbetaling ved tilskudsberettigede enkeltfagskurser, deltidsuddannelser

og visse lignende heltidsuddannelser.

§ 17. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

størrelsen af og fremgangsmåden ved betaling for undervisning og andre

aktiviteter, der ikke er tilskudsberettigede efter denne lov.

§ 18. Undervisnings- og forskningsministeren kan helt eller delvis yde

tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed samt til iværksættelse af nye

uddannelser ved de i § 1 nævnte skoler.

§ 19. Skolen disponerer frit ved anvendelsen af statslige tilskud til de

tilskudsberettigede uddannelser og til fællesudgifter under eet. Det er en

betingelse, at skolerne opfylder de bestemmelser, der gælder for de enkelte

uddannelser og for skolehjem, og underviser det antal årselever inden for de

enkelte uddannelsesgrupper, som tilskuddene er betinget af. Skolerne kan

opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til skole- og

undervisningsvirksomhed.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan ved fastlæggelsen af

tilskudssatser til uddannelserne og skolehjem samt tilskud til fællesudgifter

fraregne forventet elevbetaling, gebyrer samt indtægter ved driften.

§ 20. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter forhandling

med finansministeren nærmere regler om udbetaling af tilskud til skolerne.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan tilbageholde tilskud

eller lade tilskud bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, såfremt

vilkår for ydelse af tilskud ikke overholdes.

§ 21. Undervisnings-og forskningsministeren har ret til at indkalde alle

oplysninger om uddannelserne, eleverne, lærerne, udstyret og om

institutionens drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskuddene.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at skolerne

skal anvende fælles administrative systemer.

Kapitel 4

Regnskab og revision

§ 22. Skolens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler

fastsat af undervisnings- og forskningsministeren.

§ 23. Skolens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning

udarbejdes et årsregnskab omfattende driftsregnskab og status. Regnskabet

skal underskrives af bestyrelsen samt af lederen.

Stk. 2. Årsregnskabet skal attesteres af en statsautoriseret eller

registreret revisor.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler

om opstilling af regnskaberne.

Stk. 4. Rigsrevisor kan til brug for gennemgangen af skolens regnskaber

indhente oplysninger direkte fra bestyrelsen.

Kapitel 5

Befordring

§ 24. Amtskommunerne yder tilskud til befordring mellem bopæl og skole

samt mellem bopæl og virksomhed for elever under 1. del af godkendte

erhvervsuddannelser og i orienterende og supplerende kurser. Det er en

betingelse, at eleverne ikke modtager løn under uddannelsen. Undervisnings-

og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskuddet.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang der af

staten kan ydes tilskud til befordring mellem hjem og skolehjem og mellem

flere undervisningsafdelinger på samme dag for elever under 1. del af

godkendte erhvervsuddannelser og i orienterende og supplerende kurser.

Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

administrationen af ordningen.

Stk. 3. Staten kan inden for et beløb fastsat på de årlige finanslove yde

tilskud til nedbringelse af særlig store befordringsudgifter i forbindelse

med skoleophold for andre elever på godkendte erhvervsuddannelser end de i

stk. 1 nævnte. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om administrationen af ordningen og kan herunder bestemme, at

afgørelser om tilskud træffes af skolerne, og at afgørelserne ikke kan

påklages.

Kapitel 6

Forskellige bestemmelser

§ 25. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,

udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål

træffes af undervisnings- og forskningsministeren efter indhentet udtalelse

fra skolen.

§ 26. For andre skoler end erhvervsskoler, institutioner og virksomheder,

der i medfør af § 18, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser er godkendt til at

meddele bestemte erhvervsuddannelser, finder reglerne i § 13 og §§ 20-23

anvendelse. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at § 12

finder helt eller delvis anvendelse.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at andre

skoler end erhvervsskoler, institutioner og virksomheder, der ikke opfylder

betingelserne i kapitel 1 og 2, meddeler tilgrænsende erhvervsrettet

uddannelse. For disse skoler m.v. finder reglerne i § 13, § 16 og §§ 20-23

anvendelse. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at §§ 12 og

14 finder helt eller delvis anvendelse. Godkendelsen kan tilbagekaldes.

§ 27. Undervisnings- og forskningsministeren kan tillade, at en privat

skole, institution eller virksomhed, der ikke opfylder betingelserne i

kapitel 1 og 2, meddeler undervisning inden for tilgrænsende erhvervsrettede

uddannelser. Der ydes ikke tilskud til disse uddannelser.

§ 28. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for

ministeren.

§ 29. Der nedsættes elevråd på alle erhvervsskoler, der er godkendt i

henhold til § 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om valg af elevråd og disses

virksomhed.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 30. Loven træder i kraft 1. januar 1991.

Stk. 2. § 5 har virkning fra den 1. juli 1990, og vedtægterne skal være

bragt i overensstemmelse med denne lov senest 1. januar 1991.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 5, stk. 2, kan bestyrelsen for

handelsskoler, hvis vedtægter er godkendt før 1. juli 1988, beslutte, at

reglerne i vedtægterne om bestyrelsens sammensætning fortsat skal have

virkning.

Stk. 4. Lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler og tilskud

m.v. til disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 2. april 1987, som

ændret ved § 10 i lov nr. 351 af 1. juli 1988, lov om undervisningen på de

godkendte handelsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 19. december 1986,

og lov om tekniske skoler, teknika og teknologiske institutter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 38 af 22. januar 1987, ophæves.

Stk. 5. Regler, der er udstedt i medfør af tidligere love, forbliver

indtil videre i kraft.

§ 31. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

fuldførelsen af undervisning, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden.

§ 32. Der ydes rammetilskud til de direkte undervisningsudgifter i henhold

til § 14 til afslutning af undervisning af elever på lærlinge-, efg- og

grundlæggende teknikeruddannelser, der er påbegyndt før ikrafttrædelsen af

lov om erhvervsuddannelser.

§ 33. Udstyr og inventar m.v., der ved anskaffelsen har været finansieret

over bevillingerne til bygge- og anlægsudgifter og driftsudgifter, overgår

til skolernes ejendom. Skolerne er herefter forpligtede til at sikre

videreførelsen af en forsvarlig standard af udstyr og inventar m.v. ved

uddannelserne inden for de årlige driftstilskud og lån, der ydes til

formålet.

§ 34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter