1988 LSF 37 FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSSKOLER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Godkendelse af erhvervsskoler
§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende erhvervsskoler
m.v., der giver undervisning inden for erhvervsuddannelserne og tilgrænsende
uddannelser.
Stk. 2. Skolerne skal følge de regler om adgangsbetingelser,
optagelsestal, uddannelseskrav til lærere, undervisningsbestemmelser,
eksamensordninger og andre forhold vedrørende undervisningen ved de
pågældende uddannelser, som fastsættes af undervisnings- og
forskningsministeren eller følger af anden lovgivning.
§ 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet godkende de i § 1 nævnte skoler, såfremt skolen
indgår som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til
opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for sådanne skoler.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte vilkår for
godkendelsen. Skolerne skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter
godkendes af undervisnings- og forskningsministeren. Undervisnings- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om vedtægternes indhold.
Stk. 3. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov
for skolen. En godkendelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis skolen ikke
overholder fastsatte regler eller meddelte påbud.
Stk. 4. Ministeren kan modsætte sig nedlæggelse af en skole, såfremt der
efter ministerens skøn stadig er behov for skolen, og kan fastsætte vilkårene
for skolens videreførelse.
§ 3. I tilfælde af skolens ophør skal skolens formue anvendes til
undervisnings- og uddannelsesformål efter undervisnings- og
forskningsministerens bestemmelse.
§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fører tilsyn med og vejleder
skolerne og kan indhente oplysninger om uddannelserne, eleverne, lærerne og
institutionens drift i øvrigt til brug ved dette tilsyn.
Læs alt
Kapitel 2
Skolens bestyrelse
§ 5. Skolen ledes af en bestyrelse.
Stk. 2. Bestyrelsen skal normalt bestå af 6-12 medlemmer, hvoraf 1 medlem
udpeges af amtsrådet og mindst 1 medlem af kommunalbestyrelser. Bestyrelsens
øvrige medlemmer skal så vidt muligt tilsammen dække skolens virkefelt.
Arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanterne skal være ligeligt
repræsenterede og have tilknytning til det geografiske område og til det
arbejdsmarked, som skolen dækker.
Stk. 3. Skolens lærere og teknisk-administrative personale repræsenteres i
bestyrelsen uden stemmeret med hver 1 repræsentant. Skolens elever
repræsenteres i bestyrelsen uden stemmeret med 2 repræsentanter.
Stk. 4. Skolens leder, jf. § 11, er bestyrelsens sekretær og deltager i
bestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 5. Bestyrelsens sammensætning og ændringer heri skal meddeles
undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan inden for særlige
skoleområder godkende en anden sammensætning af bestyrelsen end den i stk. 2
nævnte.
Bestyrelsens opgaver
§ 6. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen. Efter indstilling
fra lederen fastlægger bestyrelsen det årlige program for skolens virksomhed
og godkender budget og regnskab.
§ 7. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om,
hvilke godkendte erhvervsuddannelser og supplerende kurser, jf. lov om
erhvervsuddannelser, skolen vil tilbyde på sit program.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde
pålægge skolen at gennemføre bestemte erhvervsuddannelser.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministerens forudgående godkendelse
skal indhentes, såfremt bestyrelsen ønsker at oprette yderligere
erhvervsuddannelser ved skolen.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministerens godkendelse af oprettelse
af yderligere erhvervsuddannelser på erhvervsskolerne sker samlet en gang
årligt efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet på baggrund af en
landsomfattende opgørelse af det forudgående års udbud og efterspørgsel samt
forventede fremtidige behov, jf. § 67 i lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 5. Skolen kan dog uanset reglerne i stk. 3 og 4 udbyde en enkelt
erhvervsuddannelse på sit program, som endnu ikke er godkendt ved skolen.
Godkendelse efter stk. 4 skal ske senest efter 2 år.
§ 8. Bestyrelsen skal virke for, at skolen optager andre
uddannelsesaktiviteter end dem, der er nævnt i § 7, således at
uddannelsessøgende og virksomheder i skolens område i videst muligt omfang
sikres adgang til grund-, efter- og videreuddannelse inden for
erhvervsskolernes faglige område.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministerens forudgående godkendelse
skal indhentes, såfremt de i stk. 1 nævnte uddannelser er
tilskudsberettigede.
Stk. 3. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om
iværksættelse af øvrige uddannelsesaktiviteter mod indtægtsdækning, jf. § 17.
§ 9. Bestyrelsen ansætter og afskediger lederen og godkender efter
indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af skolens øvrige
personale.
Stk. 2. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier for lederens
virksomhed og kan bemyndige lederen til at udøve de beføjelser, der er
tillagt bestyrelsen.
Stk. 3. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens revisor.
Bestyrelsens ansvar
§ 10. Bestyrelsen er over for undervisnings- og forskningsministeren
ansvarlig for skolens drift, herunder for forvaltningen af de statslige
tilskud.
Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisnings- og
forskningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan
undervisnings- og forskningsministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af
personer, der udpeges af undervisnings- og forskningsministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges
efter reglerne i skolens vedtægter.
Skolens leder
§ 11. Skolens daglige ledelse varetages af en leder, der påser,
1) at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,
2) at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,
3) at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes, og
4) at skolens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens
beslutninger og retningslinier.
Stk. 2. Lederen afgiver til bestyrelsen forslag til program for skolens
virksomhed i det kommende år.
Kapitel 3
Tilskud
§ 12. Undervisnings- og forskningsministeren yder et årligt fastsat
rammetilskud til skoler, der er godkendt efter § 1, til dækning af
fællesudgifter, dvs. udgifter til
1) bygningsdrift, herunder husleje,
2) administration,
3) skolehjem, jf. § 13, og
4) eventuelle udgifter, der er fælles for skolen.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde afdragsfrie lån til
opførelse, til- og ombygning eller køb af bygninger med indtil 5/6 af
bygningens opførelsesværdi eller købesum. Til mindre til- og ombygninger kan
lånet andrage indtil 100 pct. af udgifterne. Tilskud kan ydes til indretning
af lejede lokaler. Reglerne finder tilsvarende anvendelse på de i § 13
omhandlede skolehjem.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan endvidere yde lån til
forskellige skoleformål, herunder til køb af apparatur.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde lån eller tilskud
til skoler, der efter undervisnings- og forskningsministerens skøn er kommet
i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget
af, at skolen omlægger sin aktivitet med henblik på forbedring af skolens
økonomi.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter forhandling med
finansministeren fastsætte nærmere regler om vilkår for ydelse og afvikling
af lån samt om ydelse af tilskud i henhold til stk. 2, 3 og 4.
§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud til
skolehjem, såfremt skolehjemmet
1) drives af en skole godkendt efter § 1 eller af en selvejende
institution og
2) er bolig for elever i tilskudsberettigede uddannelser.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om
optagelse af elever og om elevernes betaling for kost og logi på skolehjem,
herunder betaling fra andre end elever i erhvervsuddannelser.
§ 14. Skoler, der er godkendt efter § 1, kan efter regler fastsat af
undervisnings- og forskningsministeren opnå rammetilskud til de direkte
undervisningsudgifter for de i § 1 nævnte uddannelser, medmindre der ydes
tilskud til disse udgifter efter de pågældende uddannelseslove.
Stk. 2. Tilskud til undervisningsudgifter efter stk. 1 er betinget af, at
der efter undervisnings- og forskningsministerens skøn er tilstrækkeligt
behov for vedkommende uddannelse ved skolen.
§ 15. Skolerne skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte
bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for det ved skolen ansatte
personale.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 10, stk. 1, og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd i
staten, folkeskolen og folkekirken finder anvendelse på det personale ved
skolerne, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. § 21, stk.
4, i tjenestemandsloven gælder for medlemmer af skolernes bestyrelser.
§ 16. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om
deltagerbetaling ved tilskudsberettigede enkeltfagskurser, deltidsuddannelser
og visse lignende heltidsuddannelser.
§ 17. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
størrelsen af og fremgangsmåden ved betaling for undervisning og andre
aktiviteter, der ikke er tilskudsberettigede efter denne lov.
§ 18. Undervisnings- og forskningsministeren kan helt eller delvis yde
tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed samt til iværksættelse af nye
uddannelser ved de i § 1 nævnte skoler.
§ 19. Skolen disponerer frit ved anvendelsen af statslige tilskud til de
tilskudsberettigede uddannelser og til fællesudgifter under eet. Det er en
betingelse, at skolerne opfylder de bestemmelser, der gælder for de enkelte
uddannelser og for skolehjem, og underviser det antal årselever inden for de
enkelte uddannelsesgrupper, som tilskuddene er betinget af. Skolerne kan
opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til skole- og
undervisningsvirksomhed.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan ved fastlæggelsen af
tilskudssatser til uddannelserne og skolehjem samt tilskud til fællesudgifter
fraregne forventet elevbetaling, gebyrer samt indtægter ved driften.
§ 20. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter forhandling
med finansministeren nærmere regler om udbetaling af tilskud til skolerne.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan tilbageholde tilskud
eller lade tilskud bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, såfremt
vilkår for ydelse af tilskud ikke overholdes.
§ 21. Undervisnings-og forskningsministeren har ret til at indkalde alle
oplysninger om uddannelserne, eleverne, lærerne, udstyret og om
institutionens drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskuddene.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at skolerne
skal anvende fælles administrative systemer.
Kapitel 4
Regnskab og revision
§ 22. Skolens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler
fastsat af undervisnings- og forskningsministeren.
§ 23. Skolens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning
udarbejdes et årsregnskab omfattende driftsregnskab og status. Regnskabet
skal underskrives af bestyrelsen samt af lederen.
Stk. 2. Årsregnskabet skal attesteres af en statsautoriseret eller
registreret revisor.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler
om opstilling af regnskaberne.
Stk. 4. Rigsrevisor kan til brug for gennemgangen af skolens regnskaber
indhente oplysninger direkte fra bestyrelsen.
Kapitel 5
Befordring
§ 24. Amtskommunerne yder tilskud til befordring mellem bopæl og skole
samt mellem bopæl og virksomhed for elever under 1. del af godkendte
erhvervsuddannelser og i orienterende og supplerende kurser. Det er en
betingelse, at eleverne ikke modtager løn under uddannelsen. Undervisnings-
og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskuddet.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang der af
staten kan ydes tilskud til befordring mellem hjem og skolehjem og mellem
flere undervisningsafdelinger på samme dag for elever under 1. del af
godkendte erhvervsuddannelser og i orienterende og supplerende kurser.
Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om
administrationen af ordningen.
Stk. 3. Staten kan inden for et beløb fastsat på de årlige finanslove yde
tilskud til nedbringelse af særlig store befordringsudgifter i forbindelse
med skoleophold for andre elever på godkendte erhvervsuddannelser end de i
stk. 1 nævnte. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om administrationen af ordningen og kan herunder bestemme, at
afgørelser om tilskud træffes af skolerne, og at afgørelserne ikke kan
påklages.
Kapitel 6
Forskellige bestemmelser
§ 25. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,
udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål
træffes af undervisnings- og forskningsministeren efter indhentet udtalelse
fra skolen.
§ 26. For andre skoler end erhvervsskoler, institutioner og virksomheder,
der i medfør af § 18, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser er godkendt til at
meddele bestemte erhvervsuddannelser, finder reglerne i § 13 og §§ 20-23
anvendelse. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at § 12
finder helt eller delvis anvendelse.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at andre
skoler end erhvervsskoler, institutioner og virksomheder, der ikke opfylder
betingelserne i kapitel 1 og 2, meddeler tilgrænsende erhvervsrettet
uddannelse. For disse skoler m.v. finder reglerne i § 13, § 16 og §§ 20-23
anvendelse. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at §§ 12 og
14 finder helt eller delvis anvendelse. Godkendelsen kan tilbagekaldes.
§ 27. Undervisnings- og forskningsministeren kan tillade, at en privat
skole, institution eller virksomhed, der ikke opfylder betingelserne i
kapitel 1 og 2, meddeler undervisning inden for tilgrænsende erhvervsrettede
uddannelser. Der ydes ikke tilskud til disse uddannelser.
§ 28. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for
ministeren.
§ 29. Der nedsættes elevråd på alle erhvervsskoler, der er godkendt i
henhold til § 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om valg af elevråd og disses
virksomhed.
Kapitel 7
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 30. Loven træder i kraft 1. januar 1991.
Stk. 2. § 5 har virkning fra den 1. juli 1990, og vedtægterne skal være
bragt i overensstemmelse med denne lov senest 1. januar 1991.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 5, stk. 2, kan bestyrelsen for
handelsskoler, hvis vedtægter er godkendt før 1. juli 1988, beslutte, at
reglerne i vedtægterne om bestyrelsens sammensætning fortsat skal have
virkning.
Stk. 4. Lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler og tilskud
m.v. til disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 2. april 1987, som
ændret ved § 10 i lov nr. 351 af 1. juli 1988, lov om undervisningen på de
godkendte handelsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 19. december 1986,
og lov om tekniske skoler, teknika og teknologiske institutter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 38 af 22. januar 1987, ophæves.
Stk. 5. Regler, der er udstedt i medfør af tidligere love, forbliver
indtil videre i kraft.
§ 31. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
fuldførelsen af undervisning, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden.
§ 32. Der ydes rammetilskud til de direkte undervisningsudgifter i henhold
til § 14 til afslutning af undervisning af elever på lærlinge-, efg- og
grundlæggende teknikeruddannelser, der er påbegyndt før ikrafttrædelsen af
lov om erhvervsuddannelser.
§ 33. Udstyr og inventar m.v., der ved anskaffelsen har været finansieret
over bevillingerne til bygge- og anlægsudgifter og driftsudgifter, overgår
til skolernes ejendom. Skolerne er herefter forpligtede til at sikre
videreførelsen af en forsvarlig standard af udstyr og inventar m.v. ved
uddannelserne inden for de årlige driftstilskud og lån, der ydes til
formålet.
§ 34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Godkendelse af erhvervsskoler
§ 1. Undervisningsministeren kan godkende erhvervsskoler m.v., der giver
undervisning inden for erhvervsuddannelserne og tilgrænsende uddannelser.
Stk. 2. Skolerne skal følge de regler om adgangsbetingelser,
optagelsestal, uddannelseskrav til lærere, undervisningsbestemmelser,
eksamensordninger og andre forhold vedrørende undervisningen ved de
pågældende uddannelser, som fastsættes af undervisningsministeren eller
følger af anden lovgivning.
§ 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet godkende de i § 1 nævnte skoler, såfremt skolen
indgår som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til
opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for sådanne skoler.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.
Skolerne skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter godkendes af
undervisningsministeren. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
vedtægternes indhold.
Stk. 3. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov
for skolen. En godkendelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis skolen ikke
overholder fastsatte regler eller meddelte påbud.
Stk. 4. Ministeren kan modsætte sig nedlæggelse af en skole, såfremt der
efter ministerens skøn stadig er behov for skolen, og kan fastsætte vilkårene
for skolens videreførelse.
§ 3. I tilfælde af skolens ophør skal skolens formue anvendes til
undervisnings- og uddannelsesformål efter undervisningsministerens
bestemmelse.
§ 4. Undervisningsministeren fører tilsyn med og vejleder skolerne og kan
indhente oplysninger om uddannelserne, eleverne, lærerne og institutionens
drift i øvrigt til brug ved dette tilsyn.
Kapitel 2
Skolens bestyrelse
§ 5. Skolen ledes af en bestyrelse.
Stk. 2. Bestyrelsen skal normalt bestå af 6-12 medlemmer, hvoraf 1 medlem
udpeges af amtsrådet og mindst 1 medlem af kommunalbestyrelser. Bestyrelsens
øvrige medlemmer skal så vidt muligt tilsammen dække skolens virkefelt.
Arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanterne skal være ligeligt
repræsenterede og have tilknytning til det geografiske område og til det
arbejdsmarked, som skolen dækker.
Stk. 3. Skolens lærere, elever og teknisk administrative personale
repræsenteres i bestyrelsen uden stemmeret med hver 1 repræsentant.
Stk. 4. Skolens leder, jf. § 11, er bestyrelsens sekretær og deltager i
bestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 5. Bestyrelsens sammensætning og ændringer heri skal meddeles
undervisningsministeren.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan inden for særlige skoleområder
godkende en anden sammensætning af bestyrelsen end den i stk. 2 nævnte.
Bestyrelsens opgaver
§ 6. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen. Efter indstilling
fra lederen fastlægger bestyrelsen det årlige program for skolens virksomhed
og godkender budget og regnskab.
§ 7. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om,
hvilke godkendte erhvervsuddannelser, erhvervs- og uddannelsesorienterende
kurser og supplerende kurser, jf. lov om erhvervsuddannelser, skolen vil
tilbyde på sit program.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge skolen at
gennemføre bestemte erhvervsuddannelser.
Stk. 3. Undervisningsministerens forudgående godkendelse skal indhentes,
såfremt bestyrelsen ønsker at oprette yderligere erhvervsuddannelser ved
skolen.
Stk. 4. Undervisningsministerens godkendelse af oprettelse af yderligere
erhvervsuddannelser på erhvervsskolerne sker samlet en gang årligt efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet på baggrund af en landsomfattende
opgørelse af det forudgående års udbud og efterspørgsel.
Stk. 5. Skolen kan dog uanset reglerne i stk. 3 og 4 udbyde en enkelt
erhvervsuddannelse på sit program, som endnu ikke er godkendt ved skolen.
Godkendelse efter stk. 4 skal ske senest efter 2 år.
§ 8. Bestyrelsen skal virke for, at skolen optager andre
uddannelsesaktiviteter end dem, der er nævnt i § 7, således at
uddannelsessøgende og virksomheder i skolens område i videst muligt omfang
sikres adgang til grund-, efter- og videreuddannelse inden for
erhvervsskolernes faglige område.
Stk. 2. Undervisningsministerens forudgående godkendelse skal indhentes,
såfremt de i stk. 1 nævnte uddannelser er tilskudsberettigede.
Stk. 3. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om
iværksættelse af øvrige uddannelsesaktiviteter mod indtægtsdækning, jf. § 17.
§ 9. Bestyrelsen ansætter og afskediger lederen og godkender efter
indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af skolens øvrige
personale.
Stk. 2. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier for lederens
virksomhed og kan bemyndige lederen til at udøve de beføjelser, der er
tillagt bestyrelsen.
Stk. 3. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens revisor.
Bestyrelsens ansvar
§ 10. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for
skolens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud.
Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra
undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan
undervisningsministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af
personer, der udpeges af undervisningsministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage således, at en ny bestyrelse skal vælges
efter reglerne i skolens vedtægter.
Skolens leder
§ 11. Skolens daglige ledelse varetages af en leder, der påser
1) at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,
2) at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,
3) at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes, og
4) at skolens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens
beslutninger og retningslinier.
Stk. 2. Lederen afgiver til bestyrelsen forslag til program for skolens
virksomhed i det kommende år.
Kapitel 3
Tilskud
§ 12. Undervisningsministeren yder et årligt fastsat rammetilskud til
skoler, der er godkendt efter § 1, til dækning af fællesudgifter, dvs.
udgifter til
1) bygningsdrift, herunder husleje,
2) administration,
3) skolehjem, jf. § 13, og
4) eventuelle udgifter, der er fælles for skolen.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde rente- og afdragsfrie lån til
opførelse, til- og ombygning eller køb af bygninger med indtil 5/6 af
bygningens opførelsesværdi eller købesum. Til mindre til- og ombygninger kan
lånet andrage indtil 100 pct. af udgifterne. Tilskud kan ydes til indretning
af lejede lokaler. Reglerne finder tilsvarende anvendelse på de i § 13
omhandlede skolehjem.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan endvidere yde lån til forskellige
skoleformål, herunder til køb af apparatur.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan yde lån eller tilskud til skoler, der
efter undervisningsministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk
situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at skolen omlægger sin
aktivitet med henblik på forbedring af skolens økonomi.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren
fastsætte nærmere regler om vilkår for ydelse og afvikling af lån samt om
ydelse af tilskud i henhold til stk. 2, 3 og 4.
§ 13. Undervisningsministeren kan yde tilskud til skolehjem, såfremt
skolehjemmet
1) drives af en skole godkendt efter § 1 eller af en selvejende
institution og
2) er bolig for elever i tilskudsberettigede uddannelser.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om optagelse af elever
og om elevernes betaling for kost og logi på skolehjem, herunder betaling fra
andre end elever i erhvervsuddannelser.
§ 14. Skoler, der er godkendt efter § 1, kan efter regler fastsat af
undervisningsministeren opnå rammetilskud til de direkte
undervisningsudgifter for de i § 1 nævnte uddannelser, medmindre der ydes
tilskud til disse udgifter efter de pågældende uddannelseslove.
Stk. 2. Tilskud til undervisningsudgifter efter stk. 1 er betinget af, at
der efter undervisningsministerens skøn er tilstrækkeligt behov for
vedkommende uddannelse ved skolen.
§ 15. Skolerne skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte
bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for det ved skolen ansatte
personale.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 10, stk. 1, og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd i
staten, folkeskolen og folkekirken finder anvendelse på det personale ved
skolerne, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. § 21, stk.
4, i tjenestemandsloven gælder for medlemmer af skolernes bestyrelser.
§ 16. Undervisningsministeren fastsætter regler om deltagerbetaling ved
tilskudsberettigede enkeltfagskurser, deltidsuddannelser og visse lignende
heltidsuddannelser.
§ 17. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om størrelsen af og
fremgangsmåden ved betaling for undervisning og andre aktiviteter, der ikke
er tilskudsberettigede efter denne lov.
§ 18. Undervisningsministeren kan helt eller delvis yde tilskud til
udviklings- og forsøgsvirksomhed samt til iværksættelse af nye uddannelser
ved de i § 1 nævnte skoler.
§ 19. Skolen disponerer frit ved anvendelsen af statslige tilskud til de
tilskudsberettigede uddannelser og til fællesudgifter under eet. Det er en
betingelse, at skolerne opfylder de bestemmelser, der gælder for de enkelte
uddannelser og for skolehjem, og underviser det antal årselever inden for de
enkelte uddannelsesgrupper, som tilskuddene er betinget af. Skolerne kan
opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til skole- og
undervisningsvirksomhed.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan ved fastlæggelsen af tilskudssatser
til uddannelserne og skolehjem samt tilskud til fællesudgifter fraregne
forventet elevbetaling, gebyrer samt indtægter ved driften.
§ 20. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med
finansministeren nærmere regler om udbetaling af tilskud til skolerne.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade
tilskud bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, såfremt vilkår for
ydelse af tilskud ikke overholdes.
§ 21. Undervisningsministeren har ret til at indkalde alle oplysninger om
uddannelserne, eleverne, lærerne, udstyret og om institutionens drift i
øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskuddene.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at skolerne skal anvende
fælles administrative systemer.
Kapitel 4
Regnskab og revision
§ 22. Skolens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler
fastsat af undervisningsministeren.
§ 23. Skolens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning
udarbejdes et årsregnskab omfattende driftsregnskab og status. Regnskabet
skal underskrives af bestyrelsen samt af lederen.
Stk. 2. Årsregnskabet skal attesteres af en statsautoriseret eller
registreret revisor.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om opstilling af
regnskaberne.
Stk. 4. Rigsrevisor kan til brug for gennemgangen af skolens regnskaber
indhente oplysninger direkte fra bestyrelsen.
Kapitel 5
Befordring
§ 24. Amtskommunerne yder tilskud til befordring mellem bopæl og skole
samt mellem bopæl og virksomhed for elever under 1. del af godkendte
erhvervsuddannelser og i orienterende og supplerende kurser indtil udgangen
af det kvartal, hvori eleven fylder 19 år. Det er en betingelse, at eleverne
ikke modtager løn under uddannelsen. Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om tilskuddet.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang der af staten kan ydes
tilskud til befordring mellem hjem og skolehjem og mellem flere
undervisningsafdelinger på samme dag for elever under 1. del af godkendte
erhvervsuddannelser og i orienterende og supplerende kurser.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af
ordningen.
Stk. 3. Staten kan inden for et beløb fastsat på de årlige finanslove yde
tilskud til nedbringelse af særlig store befordringsudgifter i forbindelse
med skoleophold for andre elever på godkendte erhvervsuddannelser end de i
stk. 1 nævnte. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
administrationen af ordningen og kan herunder bestemme, at afgørelser om
tilskud træffes af skolerne, og at afgørelserne ikke kan påklages.
Kapitel 6
Forskellige bestemmelser
§ 25. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,
udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål
træffes af undervisningsministeren efter indhentet udtalelse fra skolen.
§ 26. For andre skoler end erhvervsskoler, institutioner og virksomheder,
der i medfør af § 18, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser er godkendt til at
meddele bestemte erhvervsuddannelser, finder reglerne i § 13 og §§ 20-23
anvendelse. Undervisningsministeren kan bestemme, at § 12 finder helt eller
delvis anvendelse.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan godkende, at andre skoler end
erhvervsskoler, institutioner og virksomheder, der ikke opfylder
betingelserne i kapitel 1 og 2, meddeler tilgrænsende erhvervsrettet
uddannelse. For disse skoler m.v. finder reglerne i § 13, § 16 og §§ 20-23
anvendelse. Undervisningsministeren kan bestemme, at §§ 12 og 14 finder helt
eller delvis anvendelse. Godkendelsen kan tilbagekaldes.
§ 27. Undervisningsministeren kan tillade, at en privat skole, institution
eller virksomhed, der ikke opfylder betingelserne i kapitel 1 og 2, meddeler
undervisning inden for tilgrænsende erhvervsrettede uddannelser. Der ydes
ikke tilskud til disse uddannelser.
§ 28. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager
over en skoles afgørelser indbringes for ministeren.
§ 29. Har undervisningsministeren bemyndiget ministeriets direktorater til
at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren
fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i
henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
Kapitel 7
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 30. Loven træder i kraft 1. januar 1991.
Stk. 2. § 5 har virkning fra den 1. juli 1990, og vedtægterne skal være
bragt i overensstemmelse med denne lov senest 1. januar 1991.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 5, stk. 2, kan bestyrelsen for
handelsskoler, hvis vedtægter er godkendt før 1. juli 1988, beslutte, at
reglerne i vedtægterne om bestyrelsens sammensætning fortsat skal have
virkning.
Stk. 4. Lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler og tilskud
m.v. til disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 2. april 1987, som
ændret ved § 10 i lov nr. 351 af 1. juli 1988, lov om undervisningen på de
godkendte handelsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 19. december 1986,
og lov om tekniske skoler, teknika og teknologiske institutter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 38 af 22. januar 1987, ophæves.
Stk. 5. Regler, der er udstedt i medfør af tidligere love, forbliver
indtil videre i kraft.
§ 31. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fuldførelsen af
undervisning, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden.
§ 32. Der ydes rammetilskud til de direkte undervisningsudgifter i henhold
til § 14 til afslutning af undervisning af elever på lærlinge-, efg- og
grundlæggende teknikeruddannelser, der er påbegyndt før ikrafttrædelsen af
lov om erhvervsuddannelser.
§ 33. Udstyr og inventar m.v., der ved anskaffelsen har været finansieret
over bevillingerne til bygge- og anlægsudgifter og driftsudgifter, overgår
til skolernes ejendom. Skolerne er herefter forpligtede til at sikre
videreførelsen af en forsvarlig standard af udstyr og inventar m.v. ved
uddannelserne inden for de årlige driftstilskud og lån, der ydes til
formålet.
§ 34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en i det væsentlige uændret genfremsættelse af det forslag
til lov om erhvervsskoler, der blev fremsat for Folketinget den 2. marts 1988
(lovforslag nr.229 i folketingsåret 1987-88). Undervisningsministerens
fremsættelsestale er optrykt i Folketingstidende 1987-88, sp. 7730-32.
Førstebehandlingen af lovforslaget er optrykt i Folketingstidende 1987-88,
sp. 8486 ff. Efter førstebehandlingen i Folketinget blev lovforslaget henvist
til Uddannelsesudvalget. Som følge af valgets udskrivelse blev lovforslaget
imidlertid ikke færdigbehandlet i udvalget.
I forbindelse med genfremsættelsen er ikrafttrædelsesdatoen ændret til den
1. januar 1991, ligesom ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovforslagets § 30 i
det hele er rykket et år frem.
Af ændringer kan nævnes reglen i § 23, stk. 4, om rigsrevisors adgang til
at indhente oplysninger. Et tilsvarende forslag blev fremsendt til
Folketingets Uddannelsesudvalg under Folketingets behandling af ovennævnte
lovforslag (L 229). Endvidere er der i befordringsreglen i § 24, stk. 1,
indsat en aldersgrænse, jf. herom under bemærkningerne til de enkelte
bestemmelser.
1. Lovforslagets hovedformål
Lovforslaget om erhvervsskoler udgør en integreret del af
undervisningsministerens oplæg til en reform af erhvervsuddannelser og
fremsættes derfor samtidig med forslag til lov om erhvervsuddannelser.
For så vidt angår en nærmere beskrivelse af baggrunden for reformen og af
de væsentligste fornyelser i reformen henvises til de almindelige
bemærkninger til lovforslaget om erhvervsuddannelser.
Hovedformålet med lovforslaget om erhvervsskoler er at sikre de enkelte
erhvervsskoler bedre muligheder for at bidrage til den samlede
erhvervsuddannelsesreform, herunder for at imødekomme de unges
uddannelsesønsker, sikre lokal arbejdsmarkedstilpasning samt pædagogisk og
økonomisk ansvarlig tilrettelæggelse af skolens virksomhed.
Erhvervsskolerne er karakteriseret ved at udbyde erhvervsuddannelser.
Skolerne varetager også en mangfoldighed af andre uddannelsesopgaver, ikke
mindst til imødekommelse af det voksende behov for erhvervsrettet efter - og
videreuddannelse m.v. Lovforslaget om erhvervsskoler danner grundlaget for,
at skolerne gennem hele deres virksomhed udvikler sig som lokale dynamiske
erhvervsrettede uddannelsescentre. Denne udvikling vil ske i en tæt
kontakt mellem skolernes bestyrelse, de lokale elever og det lokale
erhvervsliv og arbejdsmarked, herunder arbejdsmarkedsnævnene.
2. Nye opgaver til erhvervsskolerne
Lovforslaget bygger i væsentligt omfang på de anbefalinger, som
konsulentfirmaet P. A. International Consultants A/S i december 1986 gav
undervisningsministeren i en rapport om erhvervsskolernes styring.
Konsulentfirmaets konklusion var, at en række opgaver, der hidtil havde været
placeret i Undervisningsministeriet og de centrale rådgivende organer, burde
lægges ud til de enkelte skoler.
Lovforslaget om erhvervsskoler er derfor en institutionslov - som sammen
med lovforslaget om erhvervsuddannelser - giver erhvervsskolerne, dvs.
skolernes bestyrelse, de lokale uddannelsesudvalg og lederen stærkt udvidede
beføjelser, men på afklarede vilkår.
Lovforslaget rummer følgende nye opgaver for skolernes bestyrelse:
1. Overordnet ledelse af skolens samlede virksomhed udfra den øgede
frihed, der følger af, at statens tilskud ydes som (netto) bloktilskud, der
forventes suppleret gennem indtægtsdækket virksomhed ikke mindst på det
ekspanderende efteruddannelsesområde.
2. Beslutning om den enkelte skoles erhvervsuddannelsesprofil. Det vil
sige, at skolen som udgangspunkt selv bestemmer, hvilke af de i henhold til
lov om erhvervsuddannelser godkendte uddannelser skolen ønsker at udbyde.
3. Tilrettelæggelse af erhvervs- og teknikeruddannelsernes nærmere indhold
i samarbejde med de af skolen nedsatte lokale uddannelsesudvalg.
Uddannelserne styres i dag efter centralt fastsatte og meget detaljerede
undervisningsplaner, som undervisningsministeren fastsætter efter høring i
flere centrale rådgivningsniveauer.
Lovens virkefelt er tekniske skoler og handelsskoler samt eventuelt andre
skoler, der udbyder erhvervsuddannelser i henhold til forslag til lov om
erhvervsuddannelser og eventuelle andre uddannelser, der grænser op hertil.
Fællesbetegnelsen erhvervsskoler er valgt i lyset af de identiske regler og
vilkår for skolernes virke, som lovforslaget indebærer.
3. Styrelsesregler
De nye opgaver for skolerne stiller øgede krav til erhvervsskolernes
ledelse og medfører behov for afklarede kompetenceforhold.
I lovforslagets regler om bestyrelsernes sammensætning præciseres
det derfor, at arbejdsmarkedets repræsentanter i bestyrelsen tilsammen skal
dække skolens virkefelt, og at repræsentanterne skal have tilknytning til det
geografiske område og til det arbejdsmarked, som skolen dækker.
Og i lovforslagets regler om bestyrelsens opgaver understreges det,
at bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og skal godkende det
årlige program for skolens virksomhed samt budget og regnskab efter
indstilling fra skolens leder. Det understreges endvidere, at skolens
bestyrelse skal virke for, at skolens samlede uddannelsesaktiviteter giver
både de uddannelsessøgende og virksomhederne i skolens område adgang til
relevant grund-, efter- og videreuddannelse inden for erhvervsskolernes
område.
Også bestyrelsernes ansvar over for undervisningsministeren
understreges i lovforslagets regler. Og i tilfælde, hvor skolens bestyrelse
ikke lever op til sit ansvar, giver reglerne undervisningsministeren
bemyndigelse til enten at udpege personer, der i en periode varetager
bestyrelsens opgaver, eller at anmode bestyrelsen om at træde tilbage,
hvorefter en ny bestyrelse må vælges i overensstemmelse med de fastsatte
regler.
Endelig er der i lovforslaget optaget bestemmelser, der præciserer
opgaverne og ansvaret for skolens leder.
4. Økonomistyringsreformen
Den samlede statslige finansiering af erhvervsuddannelserne og -skolerne
baseres i fremtiden på et bloktilskudssystem, hvor der hidtil har været tale
om en blanding af øremærkede tilskud og dækning af driftsudgifter.
Overgangen til et rent tilskudssystem vil udvide skolernes selvstændige
dispositionsmuligheder væsentligt og betyde en meget stor administrativ
forenkling.
Det nye tilskudssystem bygges således op, at der dels ydes rammetilskud og
eventuelt lån til skolernes fællesudgifter, dvs. udgifter, der ikke
direkte kan henføres til den enkelte uddannelse, dels tilskud til direkte
undervisningsudgifter ved de enkelte uddannelsesområder. Tilskuddene til
de direkte undervisningsudgifter ydes efter objektive kriterier fælles for
alle skolerne og for større grupper af uddannelser.
Desuden vil der kunne ydes særlige tilskud til udviklings- og
forsøgsarbejde med henblik på at sikre en fornyelse af uddannelserne i
overensstemmelse med udviklingen af arbejdsmarkedet og indpasning af ny
teknologi i uddannelserne. Skolerne vil også kunne opnå særlige
omstillingstilskud i henhold til lovforslaget om erhvervsuddannelser.
De almindelige tilskud til de direkte undervisningsudgifter ved de
tilskudsberettigede uddannelser kan være lovbundne, jf. § 19 i forslag til
lov om erhvervsuddannelser, eller kan være rammetilskud bl.a. i henhold til
forslagets § 14. På længere sigt tænkes bestemmelser om tilskud til
uddannelserne indbygget i uddannelseslove for alle hovedgrupper af
uddannelser svarende til forslaget til lov om erhvervsuddannelser.
I alle tilfælde vil de almindelige tilskud til undervisningsudgifter blive
fastsat ud fra antal årselever og takster pr. årselev. Når der er tale om
lovbundne udgifter, jf. forslag til lov om erhvervsuddannelser, vil taksterne
blive fastsat direkte i finansloven, dvs. at Folketinget bestemmer
undervisningens standard (i økonomisk forstand), og inden for denne
økonomiske ramme skal de ansvarlige faglige organer på landsplan og de
enkelte skoler tilrettelægge undervisningen. Bevillingernes fordeling på
skoler følger eleverne. De lovbundne tilskud indføres for at sikre fri adgang
til erhvervsuddannelserne.
For alle rammetilskud og lån i henhold til denne lov fastlægges der på de
årlige finanslove samlede tilskuds- og lånerammer, som
undervisningsministeren skal disponere inden for ved fordelingen af tilskud
og lån til erhvervsskolerne.
En skole vil frit kunne disponere over sine samlede lovbundne tilskud og
rammetilskud til de tilskudsberettigede uddannelser og skoleformål under eet.
Bloktilskudsformen betyder, at der heller ikke vil være lønsums- og
personalerammer knyttet til tilskuddene. Skolerne vil kunne spare tilskud op.
Alle tilskud fastsættes netto, dvs. eksklusive særlige indtægter. Dermed
vil skolerne også frit kunne disponere over alle indtægter ud over
tilskuddene.
Endelig vil omlægningen til et rent tilskudssystem betyde, at skolernes
regnskabssystemer laves om. Der skal fastlægges et tilskudsudbetalingssystem,
og skolernes regnskabssystemer skal indrettes således, at de bliver velegnede
redskaber i den interne økonomistyring og et velegnet grundlag for den
eksterne revision.
Undervisningsministeriet har ved forhandling med repræsentanter fra
skolelederforeningerne aftalt, at der etableres et formaliseret samarbejde om
den nærmere udformning af elevtilskudssystemerne og finansieringsomlægningen
iøvrigt.
Finansieringsreformen i sig selv forudsættes helt udgiftsneutral, dvs. at
nuværende omkostningsforhold i høj grad vil danne basis for fastsættelse af
takster og rammetilskud.
5. Lovforslaget og dets virkefelt
Når undervisningsministeren har valgt at fremsætte et særligt lovforslag
om erhvervsskoler frem for at indarbejde reglerne for erhvervsskolerne i
lovforslaget om erhvervsuddannelser, er det primært, fordi der på
erhvervsskolerne også fremover i væsentligt omfang må forventes udbudt
tilskudsberettigede uddannelser, som ligger uden for rammerne af lovforslaget
om erhvervsuddannelser. Dette gælder især HHX-uddannelsen,
HTX-forsøgsuddannelsen, de videregående teknikeruddannelser, efteruddannelse
af faglærte, enkeltfagskurser og anden efter- og videreuddannelse.
Lovforslaget om erhvervsskoler og lovforslaget om erhvervsuddannelser er
begge led i en strukturel forenkling af det gældende lovkompleks.
Specielt hvad angår styringen af erhvervsskolerne ophæves følgende love:
Lov om tekniske skoler, teknika og teknologiske institutter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 38 af 22. januar 1987.
Lov om undervisningen på de godkendte handelsskoler, jf. lovbekendtgørelse
nr. 974 af 19. december 1986.
Lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler og tilskud m.v. til
disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 2. april 1987, som ændret ved
§ 10 i lov nr. 351 af 1. juli 1988.
Ophævelsen af de tre love indebærer imidlertid, at lovhjemmelen for en
række uddannelser falder bort. Der er derfor i lovforslaget om erhvervsskoler
optaget en generel bestemmelse (§ 1, stk. 2), der sikrer fortsat hjemmel til
disse uddannelser.
Dette lovforslag er således en lov om erhvervsskoler. Det
forudsættes på lidt længere sigt, at alle tilskudsberettigede uddannelser
(efter en eventuel forsøgsperiode) vil blive henført til et begrænset
antal uddannelseslove, der angiver overordnede mål og rammer - herunder
økonomiske - for de respektive grupper af uddannelser.
Lovforslaget om erhvervsuddannelser »dækker« de hidtidige
lærlinge- og efg-uddannelser samt de grundlæggende teknikeruddannelser. Loven
om videregående teknikeruddannelser m.v. »dækker« de videregående
teknikeruddannelser m.v., og loven om efteruddannelse m.v. dækker
efteruddannelsesområdet.
For så vidt angår de handelsmæssige/økonomiske uddannelser, der ikke er
dækket af lovforslaget om erhvervsuddannelser, henvises til det af
undervisningsministeren nedsatte handelsudvalg. Udvalgets forslag må påregnes
at medføre lovinitiativer inden for handelsuddannelsesområdet. Også
evalueringen af HTX-forsøgsuddannelsen kan forventes fulgt op af
lovinitiativer.
Ved udformningen af en lovstruktur, som den her skitserede med en
»skolelov« og et begrænset antal »uddannelseslove« er der
lagt vægt på at præcisere Folketingets og undervisningsministerens rolle og
virkemidler i den overordnede styring af de mangeartede uddannelser inden for
erhvervsskolernes virkefelt.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser
Statens samlede udgifter til erhvervsskolernes virksomhed udgør i alt 4,5
mia. kr. på finansloven for 1988.
Selve finansieringsreformen forudsættes at være udgiftsneutral i
overensstemmelse med sædvane ved omlægningen af offentlige tilskud m.v.
Uddannelsesreformen medfører, at lærlinge- og efg-uddannelserne samt de
grundlæggende teknikeruddannelser sammenlægges i væsentligt færre uddannelser
og samles under et fælles regelsæt. Dette indebærer også en forenkling af
skolernes virksomhed. Samtidig gennemføres en gennemgribende reform af
økonomistyringen af erhvervsskolerne, som på længere sigt vil være en meget
væsentlig administrativ lettelse for skolerne.
Imidlertid vil den samlede reform også decentralisere væsentlige
uddannelsesmæssige og økonomiske beslutninger til skolerne, der forudsætter
en styrkelse af skolernes ledelsesmæssige kapacitet i bred forstand samt
nyudvikling af administrative systemer.
De tilhørende udgifter til løn og drift skønnes alt i alt at være 25 mio.
kr. på årsbasis fra 1993, mens der i 1990, 1991 og 1992 skønnes at være behov
for hhv. 25, 50 og 50 mio. kr. til skolernes lokale forberedelse af den nye
og mere selvstændige virksomhed.
På længere sigt forudsættes decentraliseringen til skolerne at indebære en
væsentlig aflastning af centraladministrationen i Undervisningsministeriet. I
de nærmeste år forestår imidlertid et meget betydeligt merarbejde i
forbindelse med gennemførelsen af det samlede reformkompleks, der omfatter
ca. 400 uddannelser og nye styringsregler i forhold såvel til de centrale
rådgivende organer som til erhvervsskolerne.
Uddannelsesreformen må antages at medføre en nedgang i de amtskommunale
udgifter til befordringsgodtgørelse i forbindelse med daglig transport mellem
skole og hjem. Hertil kommer den amtskommunale besparelse som følge af
forslaget om en 19års-grænse i befordringsreglerne.
De samlede besparelser for amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg
Kommuner skønnes i 1991 og følgende år at blive 8 mio. kr.
Besparelserne vil blive inddraget i forhandlingerne med de kommunale
organisationer om de generelle tilskud.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Til § 1
Til stk. 1
Erhvervsskoler er handelsskoler og tekniske skoler, men også andre
uddannelsesinstitutioner vil kunne inddrages under denne lovs bestemmelser og
godkendes som erhvervsskoler.
På erhvervsskolerne undervises der inden for erhvervsuddannelseslovens
område, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om erhvervsuddannelser.
Der vil tillige som hidtil skulle undervises i f.eks. følgende
tilgrænsende uddannelser:
- HTX
- HHX
- korte videregående teknikeruddannelser
- handelsuddannelser
- deltidsuddannelser som merkonom-, teknonom- og datanomuddannelserne
- enkeltfagskurser
- kursus til uddannelse til ledere af håndværksvirksomheder
- uddannelse af boligkonsulenter
- uddannelse af gas-, vand- og sanitetsmestre
- videregående uddannelse af faglærte malere.
Herudover vil erhvervsskolerne undervise i henhold til
efteruddannelsesloven samt have aktiviteter inden for indtægtsdækket
virksomhed af forskellig art, f.eks. særligt virksomhedstilpassede kurser,
salg af konsulentydelser og bank- og sparekassekurser. Erhvervsskolerne vil
også fortsat have undervisningsopgaver i henhold til lov om
arbejdsmarkedsuddannelser, især vedrørende efteruddannelse af faglærte.
Til stk. 2
Skolerne skal som hidtil følge de regler, som undervisningsministeren
fastsætter med hjemmel i denne eller andre love vedrørende undervisningen
m.v. ved de pågældende uddannelser og aktiviteter. Bestemmelsen indeholder
bl.a. hjemmel for ministeren til at udstede uddannelsesbekendtgørelser. Dette
vil der være behov for at udnytte, for så vidt angår de uddannelser, som
endnu ikke har egen uddannelseslov, f.eks. HHX, HTX og
kunsthåndværkeruddannelsen.
Den nuværende lovhjemmel for disse uddannelser findes (bl.a.) i lov om
undervisningen på de godkendte handelsskoler og lov om godkendelse af
handelsskoler, tekniske skoler og tilskud m.v. til disse skoler. For så vidt
angår de regler, som følger af anden lovgivning, kan nævnes
arbejdsmarkedsuddannelserne.
Til § 2
Til stk. 1 og 2
Skolerne skal fortsat etableres som selvejende institutioner med vedtægter
godkendt af undervisningsministeren. Vedtægterne skal som hidtil indeholde
regler bl.a. om bestyrelsens sammensætning, virke og opgaver, regler om
regnskab og tegningsret, regler om lederens opgaver samt fremgangsmåden ved
skolens nedlæggelse.
Øvrige vilkår for godkendelse kan f.eks. være lokale- og udstyrskrav,
forsvarlige undervisningsplaner og kvalificerede lærerkræfter, samt at skolen
er organiseret på et betryggende økonomisk grundlag.
Der foregår i ministeriet et landsomfattende analyse- og prognosearbejde
med henblik på en kortlægning af uddannelses-, kvalifikations- og
beskæftigelsesbehov. Resultaterne heraf udgør grundlaget for godkendelsen af
erhvervsskoler. Godkendelsen sker efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet.
Undervisningsministeriets regler om vedtægternes indhold kan have form af
et sæt standardvedtægter. I denne forbindelse vil de nuværende
standardvedtægter blive ændret på visse punkter med henblik på at opnå større
selvbestemmelse for bestyrelserne. jf. de almindelige bemærkninger.
Til stk. 3
Såfremt der ikke længere er behov for en skole - f.eks. på grund af
manglende elevtilgang eller ændrede krav til arbejdskraftens kvalifikationer
- kan ministeren tilbagekalde godkendelsen. Det samme kan ministeren, hvis
vilkårene for godkendelsen ikke opfyldes eller ikke længere er opfyldt.
Godkendelsen bortfalder uden videre, såfremt elevtilgangen falder i en sådan
grad, at skolen må lukke af økonomiske årsager, jf. dog stk. 4. Godkendelsen
kan endvidere tilbagekaldes, hvis de fastsatte regler eller meddelte påbud i
øvrigt ikke overholdes af skolen.
Til stk. 4
Bestemmelsen tager sigte på en situation, hvor en skoles bestyrelse -
f.eks. af økonomiske årsager - har truffet beslutning om at nedlægge en
skole, men hvor ministeren skønner, at der fortsat er et behov for at
opretholde skolen, jf. stk. 1.
I sådanne tilfælde vil ministeren kunne modsætte sig, at skolen nedlægges,
og ministeren vil i medfør af § 12, stk. 4, kunne yde skolen ekstraordinære
lån eller tilskud samt fastsætte eventuelle særlige vilkår for skolens
videreførelse, herunder eventuelt kræve en hel eller delvis reorganisation af
skolens bestyrelse.
Til § 3
Bestemmelsen skal sikre, at nedlagte skolers formue efter
undervisningsministerens bestemmelse anvendes til undervisnings- og
uddannelsesformål inden for erhvervsuddannelserne. Ministeren vil med
tilslutning fra Folketingets Finansudvalg kunne træffe bestemmelse om
formuens anvendelse inden for andre uddannelsesområder.
Til § 4
Med henblik på at være med til at sikre, at skolerne løbende følger regler
og bestemmelser og tilbyder eleverne en forsvarlig undervisning, fører
Undervisningsministeriet tilsyn med skolerne og yder pædagogisk vejledning
m.v., der kan bidrage til, at skolerne lever op til deres formål. Ministeriet
kan indhente oplysninger om uddannelserne, eleverne, lærerne og
institutionens drift i øvrigt til brug ved tilsynet.
Til kapitel 2
Til § 5
Med hensyn til bestyrelsens udvidede kompetence henvises til de
almindelige bemærkninger.
Til stk. 2
Bestyrelsesmedlemmernes antal kan variere fra den ene skole til den anden
afhængig af skolens virkefelt. Amtsrådet og kommunalbestyrelser i skolens
lokalområde udpeger (mindst) et medlem hver. Med henblik på at sikre den
bedst mulige tilrettelæggelse af udddannelsesudbud i relation til det lokale
arbejdsmarkeds behov bør der så vidt muligt være personsammenfald mellem et
eller flere af bestyrelsens medlemmer og medlemmer af arbejdsmarkedsnævnet.
Arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter skal være ligeligt
repræsenteret og have tilknytning til det geografiske område og det
arbejdsmarked, som skolen dækker, ligesom de så vidt muligt tilsammen skal
dække skolens virkefelt, jf. §§ 7 og 8, samt have tilknytning til det lokale
arbejdsmarked.
Flertallet af de i dag godkendte erhvervsskoler har ligelig repræsentation
af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter, men der er ikke hjemmel til
efter de hidtil gældende regler at kræve dette. Det er inden for
handelsskoleområdet, der endnu findes nogle skoler uden ligelig
repræsentation af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter.
Bestyrelsesmedlemmerne skal så vidt muligt dække skolens virkefelt. Der
tænkes ikke blot på erhvervsuddannelserne, men også på de øvrige uddannelser
og aktiviteter, skolen tilbyder, dog således at hvert uddannelses- og
aktivitetsområde ikke kan forvente en særlig repræsentant. Bestyrelsen skal
normalt bestå af 6-12 medlemmer, og vedtægterne fastsætter, at formandens
stemme er afgørende ved afstemninger med stemmelighed.
Bestyrelsesrepræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere skal forstås
i vid forstand og repræsentere organisationer, foreninger og virksomheder med
de fornødne uddannelsesinteresser. For så vidt angår handelsskoler, hvis
vedtægter er godkendt inden den 1. juli 1988, kan bestyrelsen beslutte, at de
gældende bestemmelser i vedtægterne om bestyrelsens sammensætning fortsat
finder anvendelse, jf. § 30, stk. 3.
Bestyrelsens vedtagelse af vedtægter og indstilling til
Undervisningsministeriet om godkendelse heraf må tages som udtryk for, at man
finder skolens faglige område dækket.
Det vil normalt være hensigtsmæssigt at optage en bestemmelse i
vedtægterne om, at bestyrelsens medlemmer udpeges for en periode af 4 år, og
at genvalg kun kan finde sted en gang.
Ministeriet har hidtil i visse tilfælde udpeget en repræsentant til
bestyrelsen som overtalligt medlem. Denne praksis vil ikke blive videreført,
jf. dog § 10, stk. 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Til stk. 3
Bestemmelsen sikrer, at skolens lærere, elever og teknisk administrative
personale repræsenteres med hver 1 repræsentant i bestyrelsen, dog uden
stemmeret.
Til stk. 6
For skoler med et mere atypisk uddannelsesbillede, f.eks.
kunsthåndværkerskolerne, kan der være grund til at fravige reglen i stk. 2,
for så vidt angår den kommunale repræsentation, ligeligheden arbejdsgiver- og
arbejdstagersiden imellem eller for at give adgang for særlig repræsentation.
Til § 6
Bestyrelsen varetager skolens overordnede ledelse og fastlægger det årlige
program for skolens virksomhed, ligesom budget og regnskab skal godkendes af
bestyrelsen efter indstilling fra skolens leder.
Det årlige program, herunder valgfag, for skolens virksomhed udarbejdes på
grundlag af en vurdering af
- uddannelser som er pålagt/godkendt af Undervisningsministeriet
- de uddannelsessøgendes uddannelsesønsker
- andre uddannelsestilbud i lokalområdet
- den lokale erhvervsstruktur og udviklingstendenserne i denne struktur
for så vidt angår beskæftigelse og kvalifikationskrav
- mål og rammer i de enkelte erhvervsuddannelser
- skolens ressourcer, herunder kvalifikationsprofilen i skolens lærerkorps
og udstyr, samt samarbejdsaftaler med andre skoler og virksomheder.
Programmet er udtryk for skolens uddannelsesprofil og skal således oplyse
om såvel uddannelsestilbud i henhold til forslag til lov om
erhvervsuddannelser, jf. § 7, som grund-, efter- og videreuddannelsestilbud,
jf. § 8.
Skolen skal i sit udbud af valgfag tilbyde fag, der er af betydning for
elevernes kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens
lokalområde.
I samarbejde med det enkelte uddannelsesudvalg, skal skolen tilbyde
valgfag, der inden for den enkelte uddannelse knytter sig til den særlige
karakter, lokalområdets erhvervsvirksomheder repræsenterer - naturligvis uden
at dette har konsekvenser for uddannelsens landsdækkende erhvervskompetence.
Det årlige program indeholder en uddybet fortegnelse over skolens samlede
uddannelsestilbud, herunder valgfag, og virksomhed i øvrigt.
Det forudsættes, at det årlige program umiddelbart efter vedtagelsen
meddeles arbejdsmarkedsnævnet til orientering.
De undervisningsplaner, der udarbejdes på skolen i samarbejde mellem det
enkelte uddannelsesudvalg og de fagkyndige lærere, revideres ikke
nødvendigvis årligt, men i takt med at den enkelte uddannelse undergår
forandringer og tilpasninger til udviklingen inden for vedkommende
erhvervssektor. Der tilsigtes ikke herved ændringer i lærernes metodefrihed i
selve undervisningen.
Til § 7
Efter bestemmelsen i stk. 1 træffer bestyrelsen beslutning om,
hvilke godkendte erhvervsuddannelser, erhvervs- og uddannelsesorienterende
kurser og supplerende kurser skolen tilbyder i henhold til lov om
erhvervsuddannelser. Skolens leder udarbejder indstilling herom.
Denne bestemmelse danner i sammenhæng med bestemmelserne i stk. 2-5
grundlaget for, at det påhviler skolens bestyrelse at komme med udspillet til
skolens uddannelsesprofil på dette område. Bestyrelsen bestemmer således
hvilke af de ved skolen godkendte uddannelser, som konkret skal udbydes det
pågældende år.
Efter bestemmelsen i stk. 2 kan undervisningsministeren i særlige
tilfælde pålægge skolen at gennemføre en eller flere bestemte
erhvervsuddannelser.
Denne bestemmelse er medtaget, fordi der vil være uddannelser, som nok
modsvarer et tilstrækkeligt behov, målt på landsplan, men som på den anden
side ikke har fornøden tilslutning eller selvstændig interesse for nogen
skoles lokalområde i et sådant omfang, at en skole af egen drift vil tage
uddannelsen på sit program.
I sådanne særlige tilfælde eller hvis der i øvrigt dokumenteres mangel på
uddannelsespladser af en bestemt art i en del af landet, kan ministeren give
skolen pålæg ud fra hensynet til at sikre et hensigtsmæssigt landsdækkende
udbud og eventuel spredning af uddannelserne geografisk. Samtidig kan
undervisningsministeren fastsætte et garantiminimum for den elevtilgang, som
skolen får tilskud til, jf. § 19, stk. 3, i forslag til lov om
erhvervsuddannelser.
Såfremt bestyrelsen ønsker at udbyde erhvervsuddannelser, som ikke
tidligere er godkendt ved skolen, skal undervisningsministerens forudgående
godkendelse indhentes efter bestemmelsen i stk. 3, jf. dog muligheden
efter stk. 5 til at udbyde en erhvervsuddannelse med efterfølgende
godkendelse.
Efter bestemmelsen i stk. 4 sker godkendelse i henhold til stk. 3
af oprettelse af yderligere erhvervsuddannelser ved de enkelte skoler samlet
en gang årligt efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet. Indstillingen
baseres på en landsomfattende opgørelse af det forudgående års udbud og
efterspørgsel. Undervisningsministeren sikres herved mulighed for at udøve en
overordnet styring af skolernes nye udbud af erhvervsuddannelser.
Det foreslås i stk. 5, at en skole uden forudgående godkendelse
efter stk. 3 og 4 skal have mulighed for at udbyde en enkelt
erhvervsuddannelse på sit program. Godkendelse efter stk. 4 skal dog
indhentes efter senest 2 år. Skolerne får herved en mulighed for at afprøve
grundlaget for den pågældende erhvervsuddannelse ved skolen.
Den foreslåede bestemmelse giver bestyrelserne en ny frihed og et øget
ansvar, idet skolerne hidtil kun har kunnet optage uddannelser på deres
programmer efter ministeriets godkendelse i hvert enkelt tilfælde. Den gamle
ordning skal dog efter forslaget fortsat gælde for andre tilskudsberettigede
uddannelser end uddannelser efter erhvervsuddannelsesloven, jf. forslagets §
8 og bemærkningerne hertil.
Det tilsigtes med forslaget, at skolen i højere grad end nu kan foretage
en løbende tilpasning mellem sit undervisningsprogram og de lokale behov,
som kommer til udtryk i elevønsker og i virksomhedernes udbud af
praktikpladser i lokalområdet.
Den øgede frihed for bestyrelsen har sammenhæng med såvel den frie adgang
til erhvervsuddannelserne (jf. § 6) som den nye tilskudsordning (jf. § 19) i
forslag til lov om erhvervsuddannelser, hvorefter skolerne modtager et
tilskud pr. elev til dækning af undervisningsudgifter ved
erhvervsuddannelserne. Bestemmelsen har også sammenhæng med § 9 i forslaget
til erhvervsuddannelseslov, hvorefter skolen har pligt til - bortset dog fra
helt særlige tilfælde - at undervise de elever, der tilmelder sig til de
uddannelser, skolen udbyder, og som efter bestemmelser i
erhvervsuddannelsesloven har krav på at blive undervist. Skolen kan ikke
frigøre sig fra denne forpligtelse over for elever, der er tilmeldt skolen og
er i gang med et flerårigt uddannelsesforløb, selv om bestyrelsen beslutter,
at den pågældende uddannelse ikke længere skal udbydes af skolen. En sådan
beslutning har derfor kun virkning for den fremtidige elevtilgang. Skolens
forpligtelse i forhold til afløbet af tidligere års elevtilgang kan eventuelt
opfyldes ved, at skolen drager omsorg for, at eleverne undervises på en anden
skole, jf. § 9, stk. 1, i forslaget til erhvervsuddannelseslov. Der henvises
i øvrigt til bemærkningerne til denne bestemmelse. Skolerne kan samarbejde
indbyrdes om udbuddet af uddannelserne og om fordelingen af eleverne mellem
flere skoler med samme uddannelse inden for regler fastsat af
undervisningsministeren.
Til § 8
Til stk. 1
Bestemmelsen giver adgang til, at øvrige uddannelsesaktiviteter kan
optages på den enkelte skole for at tilgodese lokalområdets adgang til
grund-, efter- og videreuddannelse inden for erhvervsskolens område. Det kan
bl.a. være enkeltfagsundervisning, merkonom-, teknonom-,
datanomuddannelserne, videregående teknikeruddannelser i henhold til
teknikerloven, kursus for kedelpassere, kloakmesterkurser, kursus for
arbejdsstudieteknikere, driftslederkurser for gartnere og lignende afhængig
af lokalområdets erhvervsstruktur.
Til stk. 2
I modsætning til uddannelsesaktiviteter i henhold til lovforslagets § 7
kan de her omtalte uddannelsesaktiviteter kun tilbydes af skolen, når
undervisningsministerens godkendelse er indhentet, såfremt uddannelsen
udløser tilskud fra staten jf. herved også forslagets § 14, stk. 2.
Til stk. 3
I forbindelse med iværksættelse af anden uddannelsesaktivitet mod
indtægtsdækning skal regler fastsat i henhold til § 17 følges.
Uddannelsesaktiviteterne kan være:
- efteruddannelse af faglærte og andre
- særligt virksomhedstilpassede kurser
- salg af konsulentydelser
- bank- og sparekassekurser
- kurser for told- og postetaterne
- kurser i forbindelse med virksomheders systemeksport
- enkeltfagskurser.
Til § 9
Til stk. 1
Den ansættende og afskedigende instans er skolens bestyrelse. Bortset fra
lederstillingen, afgiver lederen indstilling vedrørende alt personale på
skolen. Skolen skal følge de af Undervisningsministeriet herom fastsatte
regler.
Til stk. 2
Ifølge forslaget kan bestyrelsen fastsætte nærmere retningslinier for
lederens virksomhed og kan herunder bemyndige lederen til at udøve de
beføjelser, der er tillagt bestyrelsen. Der er hermed især tænkt på, at
bestyrelsen kan bemyndige lederen til at ansætte og afskedige skolens
personale samt til at tilrettelægge skolens undervisningsplaner.
Til § 10
Til stk. 1
Bestyrelsens overordnede ansvar fastslås her. For bestyrelsesmedlemmerne
gælder dansk rets almindelige erstatningsregler. De hæfter i øvrigt ikke
personligt for skolens økonomiske forpligtelser.
Til stk. 2
Med henblik på at have mere graduerede sanktionsmuligheder end en
tilbagekaldelse af skolens godkendelse eller tilbageholdelse af tilskud
foreslås det, at undervisningsministeren, når en bestyrelse ikke efterkommer
påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold,
kan beslutte at sætte skolen under større eller mindre administration, og
dermed fratage bestyrelsen dens opgaver eller dele heraf.
Undervisningsministeren kan også beslutte, at bestyrelsen skal træde
tilbage og dermed pålægge de udpegende myndigheder og organisationer at
udpege nye medlemmer.
Til § 11
Til stk. 1
Ud over de direkte i loven omtalte opgaver for lederen indebærer ansvaret
for den daglige ledelse, at lederen varetager opgaver som arbejdsfordeling,
personaleudvikling m.v.
Udvikling og udbud af særlige lokale valgfag skal ske i et samarbejde
mellem skolen og det enkelte uddannelsesudvalg for dermed at sikre såvel det
lokale islæt som den landsdækkende erhvervskompetence af den pågældende
uddannelse som helhed.
Til kapitel 3
Kapitel 3 indeholder de bestemmelser om tilskud til erhvervsskolerne, der
ikke er specifikke for enkelte uddannelsesområder i henhold til særlige
uddannelseslove, jf. forslag til lov om erhvervsuddannelser § 19.
Til § 12
Til stk. 1
Efter forslaget yder undervisningsministeren et årligt fastsat
rammetilskud til dækning af de enkelte skolers fællesudgifter til
bygningsdrift, administration, skolehjem m.v. Også andre udgifter, der ikke
hensigtsmæssigt kan fordeles på de enkelte uddannelsesgrupper, vil være
omfattet af bestemmelsen.
Når man har valgt at yde særlige rammetilskud til disse udgiftsområder,
skyldes det dels, at skolerne på de pågældende områder kan have ret varierede
udgiftsbehov, f.eks. afhængigt af om man råder over egne eller lejede
bygninger, renteudgifter til lån i bygninger m.v., dels at de pågældende
udgiftsområder i høj grad kan betragtes som faste basisudgifter inden for det
enkelte finansår, der kun i mindre udstrækning vil påvirkes af udsving i
elevtallene.
Set over flere finansår vil der være bedre muligheder for at tilpasse
fællesudgifterne til skolens aktivitet, og det er da også forudsat, at der
ved fastlæggelsen af de årlige rammetilskud kan tages hensyn til skolernes
forventede uddannelsesaktivitet inden for de tilskudsberettigede uddannelser,
f.eks. således at skoler med fald i aktiviteten forudsættes at formindske
lokaleforbruget gennem indskrænkning af lejemål, udlejning af lokaler eller
anvendelse af lokaler til indtægtsdækket formål. Omvendt ved øget
uddannelsesaktivitet.
Under rammetilskuddet til fællesudgifter kan også henføres eventuelle
udgifter, der ikke hensigtsmæssigt kan indregnes i tilskuddene for de enkelte
uddannelsesområder. Det kan f.eks. dreje sig om regulering af skolens samlede
tilskud under hensyn til lærernes gennemsnitlige lønanciennitet og
aftalemæssige aldersbestemte reduktionsordninger. Det kan også være udgifter,
der er forbundet med undervisning af elever med særlige behov.
Til stk. 2
Staten kan som hidtil yde lån på indtil 5/6 af bygningers opførelsesværdi
eller købesum i forbindelse med opførelse, til- og ombygninger eller køb af
bygninger.
Skolerne må skaffe den resterende del via egenkapitalen eller fra anden
side. Det er normalt kommunerne og amtskommunerne, der finansierer den
resterende del af værdien, dvs. med 1/6, eventuelt mere, hvis staten ikke har
kunnet afsætte de nødvendige lånemidler.
Statens lån til byggeri m.v. ydes i øvrigt normalt først, når de størst
mulige offentlige lån m.v. er optaget.
Til stk. 3
Bestemmelsen muliggør, at undervisningsministeren kan yde lån til
investeringsudgifter ved skolerne, som i princippet dækkes via
tilskudstaksterne, jfr. stk. 5. Det er således meningen, at der i
tilskudstaksterne for de direkte undervisningsudgifter skal indgå beløb til
anskaffelser af apparatur. Disse beløb vil blive fastsat under hensyn til
apparaturbehovene for de pågældende uddannelsesgrupper og en forventet
gennemsnitlig levetid for udstyret. Den enkelte skole kan imidlertid være i
en situation, hvor det er ønskeligt eller nødvendigt at foretage særligt
store investeringer inden for et enkelt finansår. I dette tilfælde kan
undervisningsministeren yde lån til investeringen. Der kan også tænkes ydet
lån til andre investerings- eller udviklingsformål, hvis det kan
dokumenteres, at skolerne gennem den pågældende investering eller aktivitet
kan forbedre sin fremtidige økonomiske situation.
Ordningen muliggør, at skolerne overtager et selvstændigt ansvar for de
apparaturanskaffelser, der hidtil har været styret af
Undervisningsministeriet, jf. også § 33.
Til stk. 4
Det nye tilskudssystem forudsætter, at der tillægges de enkelte skoler et
selvstændigt ansvar for skolens økonomi, herunder for at skolen er likvid.
Det betyder, at skolerne løbende bør budgettere med en væsentlig
sikkerhedsmargin og f.eks. forud for hvert finansår tage stilling til, hvor
mange faste lærere der kan være ansat, og anvendelsen af deltidsansatte
lærere.
Der kan imidlertid opstå situationer, hvor skolen er kommet ud i en
vanskelig økonomisk situation. F.eks. kan tilgangen til uddannelserne ved en
skole falde helt uventet, så det bliver nødvendigt at afskedige faste lærere.
Også i disse situationer må opsigelsesvarsler naturligvis overholdes. Skolen
kan derfor få behov for et ekstra tilskud til lærerlønnen i
opsigelsesperioden. Andre situationer kan være mere selvforskyldte, men
ekstra tilskud kan alligevel blive nødvendige, for at skolen kan gennemføre
de igangsatte uddannelser på et forsvarligt niveau. I disse tilfælde
forudsættes det (i overensstemmelse med hidtidig praksis), at
Undervisningsministeriet kan yde ekstra lån eller tilskud, men det foreslås
samtidig, at sådanne lån eller tilskud betinges af, at skolen omlægger sin
aktivitet med henblik på forbedring af økonomien. Undervisningsministeriet
kan i kritisable situationer også kræve ændringer i skolens ledelse, jf. §
10, stk. 2. Disse særlige lån eller tilskud kan kun ydes, hvis det er
nødvendigt af hensyn til eleverne.
Til stk. 5
I henhold til forslagets stk. 5 kan undervisningsministeren efter
forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler om vilkår for
ydelse og afvikling af lån samt om ydelse af tilskud i henhold til stk. 2-4.
Der vil herunder kunne fastsættes vilkår for afvikling af lån over tilskud i
henhold til §§ 12, stk. 1, 13, stk. 1, og 14, stk. 1, i dette lovforslag og
over tilskud i henhold til § 19 i forslag til lov om erhvervsuddannelser. Der
tænkes derimod ikke på afvikling over tilskud til forsøgs- og
udviklingsarbejde.
Til § 13
Til stk. 1
De foreslåede regler afviger ikke væsentligt fra de nugældende. Det er med
bestemmelsen ikke tanken at forhindre, at overskydende kapacitet udnyttes af
andre end elever i tilskudsberettigede uddannelser, jf. § 17.
Til stk. 2
Forslaget indebærer, at undervisningsministeren kan fastsætte takster for
elevbetaling bl.a. afhængig af, om eleverne befinder sig i et
ansættelsesforhold med deraf følgende indtægter, og om eleven er forsørger.
Til § 14
Til stk. 1
Hvis der ikke i de enkelte uddannelseslove er fastsat særlige bestemmelser
om tilskud til de pågældende uddannelser, ydes der i henhold til § 14
rammetilskud til de direkte undervisningsudgifter ved uddannelser, som af
undervisningsministeren er godkendt som tilskudsberettigede.
Foreløbig findes der finansieringsregler i lov om efteruddannelse, og de
uddannelser, der er omfattet af forslag til lov om erhvervsuddannelser, vil
have særlige tilskudsbestemmelser med lovbundne tilskud. De igangværende
lærlinge-, efg- og grundlæggende teknikeruddannelser vil modtage
rammetilskud, indtil de er afviklede.
Det er hensigten, at kriterierne for fordelingen af rammetilskud til de
direkte undervisningsudgifter skal være de samme som ved erhvervsuddannelser
med lovbundne tilskudstakster. Dvs. at fordelingskriterierne vil være antal
årselever og takster pr. årselev for større uddannelsesgrupper, jf.
bemærkningerne til § 19, stk. 1 og 2, i forslag til lov om
erhvervsuddannelser. Det bør dog bemærkes, at når der er tale om
rammetilskud, kan der ikke blive tale om samme nøjagtige tilpasning i løbet
af finansåret mellem faktisk antal årselever og samlet tilskud som ved de
uddannelser, der får lovbundne tilskud.
Til stk. 2
Bestemmelsen giver undervisningsministeren mulighed for at fastlægge,
hvilke skoler der kan tilbyde de enkelte uddannelser med rammetilskud, og
hvor mange elever der kan ydes tilskud til ved de enkelte skoler og
uddannelser. Bestemmelsen er således en forudsætning for, at
undervisningsministeren kan styre fordelingen af rammetilskud inden for de
givne tilskudsbevillinger.
Til § 15
Det er fortsat en generel tilskudsbetingelse, at skolerne følger de af
Finansministeriet fastsatte og aftalte bestemmelser om løn- og
ansættelsesvilkår for personalet. Men inden for disse rammer vil skolerne i
overensstemmelse med den generelle decentralisering af opgaver og
beslutninger få det fulde ansvar for ansættelse og afskedigelse af personale.
Skolerne vil herunder frit kunne oprette stillinger, men klassificeringen
af stillinger (aflønning m.v.) følger de for statsinstitutioner gældende
regler.
Denne decentralisering af beslutninger om personaleforbrug og
personalesammensætning muliggøres af, at skolerne får samme tilskud, uanset
hvilket forbrug og hvilken sammensætning der vælges. Skolernes handlefrihed
er her begrænset af de økonomiske rammer, dvs. bloktilskud og egne indtægter,
og skolerne må yderligere disponere ud fra, at tilskud og indtægter kan
ændres afhængigt af elevtilgang m.v. Intentionerne på længere sigt er også
gennem mere fleksible lønsystemer at overlade skolerne et større ansvar for
den individuelle lønfastsættelse, men således at skolerne bærer det fulde
ansvar for egne beslutninger.
Den uddannelsesreform, der foreslås i forslag til lov om
erhvervsuddannelser, vil i sig selv kræve ændringer i lærernes
tjenestetidsaftaler, der på nogle punkter er forskellige for lærlinge-, efg-
og grundlæggende teknikeruddannelser. Det vil blive tilsigtet, at skolerne
under hensyn til de faglige krav i uddannelserne skal kunne anvende sit
samlede lærerkorps fleksibelt på tværs af uddannelserne.
Til § 16
For øjeblikket gælder, at der opkræves et indskrivningsgebyr ved
enkeltfagskurser, mens der ved de fleste deltidsuddannelser og visse lignende
heltidsuddannelser ved erhvervsskolerne (f.eks. merkonom- og
teknonomuddannelserne, værkstedsfunktionæruddannelserne og
tilsynsteknikeruddannelsen samt kedelpasser- og kloakmesterkurser) ydes
tilskud svarende til 84 pct. af udgifterne, jf. § 6, stk. 1, i lov om
godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler og tilskud m.v. til disse
skoler. For datanomuddannelsen ydes der dog 100 pct. tilskud til udgifterne.
Endvidere ydes der, jf. § 6, stk. 3, i lov om godkendelse af
handelsskoler, tekniske skoler og tilskud m.v. til disse skoler, 84 pct.s
tilskud til undervisning, der ikke afsluttes med en statskontrolleret prøve
eller eksamen.
De uddannelser - udover enkeltfagskurser og deltidsuddannelser - hvor der
efter lovforslaget vil kunne opkræves deltagerbetaling, er karakteriseret ved
typisk at henvende sig til den samme deltagerkreds som deltidsundervisningen.
Der er ofte tale om personer, der er i erhverv og har behov for faglig
supplering. Under denne kategori falder mesteruddannelse, uddannelser, der
sigter mod erhvervelse af autorisation eller anden særlig rettighed, og
uddannelser af meget kort varighed. Deltagerbetaling vil således kunne
opkræves i for eksempel kloakmesteruddannelsen, driftslederkursus for
gartnere og kursus for ledere af håndværksvirksomheder.
Reglen om 84 pct.s tilskud er vanskelig at administrere. Man kan først
efterfølgende opgøre udgifterne ved de pågældende uddannelser, idet
udgifterne bl.a. omfatter andele af skolens fællesudgifter. Derfor foreslås
det, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om deltagerbetaling ved
tilskudsberettigede enkeltfagskurser og deltidsuddannelser og visse lignende
heltidsuddannelser, således at betalingen dækker forskellen mellem de samlede
udgifter til undervisningen og tilskuddet. Efter ønske fra skolerne skal de
enkelte skoler selv fastlægge betalingens størrelse ved de uddannelser, hvor
der efter de fastsatte regler kan opkræves betaling. Undervisningsministeren
vil dog fastsætte en beregningsmæssig betaling som grundlag for fordeling af
tilskud til uddannelserne, jf. bemærkningerne til § 19, stk. 2. Med denne
ordning opnås, at skolerne som hidtil får mulighed for at tilpasse betalingen
til de faktiske udgifter ved undervisningen.
Til § 17
Bestemmelsen tager sigte på dels efteruddannelser under
Arbejdsministeriets lovgivning, dels på andre aktiviteter, der udføres for
fremmede rekvirenter, der også kan være andre erhvervsskoler. Reglerne
udformes af undervisningsministeren efter samråd med finansministeren.
Udgangspunktet vil være de regler om indtægtsdækket virksomhed, der gælder
for statsinstitutioner.
Til § 18
De ordinære tilskudssatser for uddannelserne under denne lov skal dække
normale undervisningsudgifter, herunder muligheder for løbende pædagogisk og
faglig ajourføring af uddannelserne. Derimod kan der være særlige udgifter
til udvikling af nye uddannelser og etablering af forsøgshold samt til
etablering af uddannelser, der ikke kan rummes inden for denne lovs ordinære
tilskudssatser. For at fremme fornyelser i uddannelserne - specielt i
relation til nye arbejdsmarkedsbehov og den teknologiske udvikling - ønskes
der afsat særlige tilskudspuljer til udviklings- og forsøgsvirksomhed, der
normalt vil blive fordelt efter rådgivning fra uddannelsesråd m.v. Forslag
til lov om erhvervsuddannelser, lov om efteruddannelse og lov om videregående
teknikeruddannelser m.v. indeholder særskilte bestemmelser herom.
Bestemmelsen i § 18 dækker de øvrige uddannelser på erhvervsskolerne.
Til § 19
Til stk. 1
Bestemmelsen udvider skolernes dispositionsmuligheder væsentligt i forhold
til hidtidige regler.
For det første vil tilskuddene i overensstemmelse med skolernes status som
selvejende institutioner blive ydet uden opdelinger i lønudgifter og andre
udgifter, og uden personalerammer. Denne frigørelse for de statslige
dispositionsregler gælder både de lovbundne tilskud og rammetilskuddene, idet
skolerne må have mulighed for at udnytte lærerkræfter, lokaler m.v.
fleksibelt på tværs af uddannelsesopdelingerne.
For det andet vil skolerne få udvidede muligheder for selvstændigt at
disponere over de samlede tilskud til de tilskudsberettigede uddannelser og
fællesudgifter.
Det er dog en betingelse, at skolerne opfylder de centrale bestemmelser,
der gælder for de enkelte uddannelser, og underviser det antal årselever
inden for de enkelte uddannelsesgrupper, som tilskuddene er betinget af.
Skolerne vil endvidere kunne opspare tilskud til anvendelse i følgende
finansår til de skoleformål, som tilskuddene er ydet til. Også på dette
område forudsættes en frigørelse fra de statslige dispositionsregler, idet de
opsparede tilskud ikke skal søges overført på forslag til lov om
tillægsbevilling for finansåret. De frie muligheder for opsparing af tilskud
vil dels kunne give skolerne en nødvendig konsolidering i budgetteringen,
dels give mulighed for opsparing til investeringer m.v.
Til stk. 2
Bestemmelsen er begrundet i, at skolerne frit bør kunne anvende alle
indtægter udover de statslige tilskud.
Forslaget vil øge skolernes incitament til at opnå indtægter ud over
tilskuddene.
Kun indtægter, der er knyttet direkte til de enkelte uddannelser
(sædvanlig deltagerbetaling, tilmeldingsgebyrer o.l. og salg af produkter i
forbindelse med undervisningen), vil blive fraregnet ved fastsættelsen af
tilskudssatser for de enkelte uddannelsesgrupper. For fællesudgifternes
vedkommende vil man så vidt muligt sigte mod, at nettotilskuddet fastsættes i
overensstemmelse med skolens aktiviteter ved de tilskudsberettigede
uddannelser, og ikke som følge af, at skolen får flere indtægter.
Skolernes indtægter ved indtægtsdækket virksomhed, gaver m.v. vil ikke
blive fratrukket ved takstfastsættelsen.
Til § 20
Til stk. 1
De nærmere regler om tilskudsudbetalinger vil blive fastsat efter
forhandling med finansministeren, og således at skolerne forinden høres om
den tilsigtede procedure.
Hovedsigtet ved udformningen af regler om tilskudsudbetalinger m.v. vil
være at undgå, at skolerne løbende får udbetalt større tilskud end hjemlet,
og samtidig at sikre, at skolerne fleksibelt kan få udbetalt tilstrækkelige
tilskud til, at udgifter i overensstemmelse med de faktiske elevtal kan
dækkes.
Forudbetalingerne til skolerne vil blive begrænset mest muligt. Ved
fastsættelsen af tilskudsudbetalingssystemet vil undervisningsministeren
efter samråd med finansministeren tage stilling til, om eventuelle
overskydende tilskudsudbetalinger skal forrentes.
Til stk. 2
Det faktiske antal årselever inden for de forskellige hovedgrupper af
uddannelser vil være den vigtigste størrelse i forbindelse med
Undervisningsministeriets regulering af tilskudsudbetalinger, herunder
eventuelt tilbageholdelse eller tilbagebetaling af tilskud.
Oplysninger herom vil løbende kunne indhentes via det skoleadministrative
system, der er under udvikling ved erhvervsskolerne, jf. bemærkningerne til §
21.
Til § 21
For at tilskudssystemet kan fungere hensigtsmæssigt og sikkert, skal
Undervisningsministeriet kunne indhente oplysninger hos skolerne. Dette kan
ske ved pålæg om, at skolerne anvender fælles administrative systemer, der
kan omfatte elevregistrerings-, budget- og regnskabssystemer m.v. Der opnås
herved en effektiv og økonomisk informationsformidling mellem skolerne og
ministeriet. Systemerne udvikles i et samarbejde mellem skolerne og
Undervisningsministeriet efter forhandling med Finansministeriet.
Til kapitel 4
Til § 23
Til stk. 2
Med lovforslaget sker der en vidtgående decentralisering af
beslutningskompetencen til den enkelte skole. Dette indebærer et selvstændigt
ansvar for skolen og dens bestyrelse, ikke mindst for de økonomiske
dispositioner. Det er derfor Undervisningsministeriets opfattelse, at det er
vigtigt, at skolen råder over sagkyndig regnskabsmæssig bistand. Dette er
baggrunden for, at det i lovforslagets § 23, stk. 2, foreslås, at skolens
årsregnskab skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor,
der herudover vil kunne rådgive skolens leder og bestyrelsen på det
regnskabsmæssige område. Udgifterne til revision dækkes af statstilskuddet.
Til stk. 4
Revisionen af erhvervsskolernes regnskaber er hidtil foretaget i henhold
til rigsrevisorlovens § 4, der bl.a. vedrører selvejende institutioner,
herunder skoler, der modtager statstilskud eller statsstøtte. Efter denne
bestemmelse kan rigsrevisor gennem vedkommende minister kræve forelagt til
gennemgang de af skolen aflagte regnskaber, der efter den gældende
revisorinstruks skal være revideret og attesteret af en af skolen antaget
statsautoriseret eller registreret revisor.
Denne revisionsordning påtænkes opretholdt bl.a. under hensyn til, at
skolerne ud over den ved erhvervsuddannelsesreformen gennemførte
bloktilskudsordning forventes i højere grad at få statstilskuddet suppleret
med andre indtægter.
Da staten bidrager til dækning af langt størsteparten af skolernes
udgifter, og da den foreslåede nyordning på erhvervsskoleområdet er baseret
på en meget betydelig selvforvaltning på den enkelte skole, foreslås det dog
- for at sikre muligheder for en direkte og effektiv statslig gennemgang af
skolernes regnskaber - at der tilvejebringes hjemmel for, at Rigsrevisionen
direkte hos skolens bestyrelse kan indhente regnskabsmæssige oplysninger m.v.
vedrørende skolens samlede virksomhed.
Undervisningsministeriet vil i samarbejde med Rigsrevisionen udarbejde en
revisionsinstruks for skolerne.
Til kapitel 5
Bestemmelserne i § 24, stk. 1-3, om befordringstilskud svarer i princippet
til § 13, stk. 1-4, i lov om erhvervsfaglige grunduddannelser. I øvrigt
bygger tilskudsordningen på, at elever, der modtager løn under uddannelsen,
selv afholder deres befordringsudgifter.
Befordringsordningen efter stk. 1 foreslås begrænset til udgangen af det
kvartal, hvori eleven fylder 19 år. Hermed vil der gælde samme aldersgrænse i
befordringsreglerne for såvel uddannelsessøgende i videregående uddannelser
(lov om Statens Uddannelsesstøtte, § 9, stk. 6), elever i øvrige
ungdomsuddannelser (gymnasieelever m.fl.) som for eleverne under uddannelse
efter forslag til lov om erhvervsuddannelser. 19års aldersgrænsen hænger
sammen med det forhold, at eleverne fra udgangen af det kvartal, hvori
eleverne fylder 19 år vil blive berettiget til at oppebære uddannelsesstøtte
uden hensyn til forældreindtægten, jf. forslag til lov om ændring af lov om
Statens Uddannelsesstøtte. Det følger af de almindelige forvaltningsretlige
regler, at amtskommunernes afgørelser om befordring efter stk. 1 ikke kan
indbringes for undervisningsministeren.
Stk. 3 vedrører elever under godkendte erhvervsuddannelser, der har
indgået en uddannelsesaftale.
Til kapitel 6
Til § 25
Ved lovens gennemførelse ophæves lov om godkendelse af handelsskoler m.v.
og dermed lovhjemlen til at gennemføre suspension m.v. over for det på
erhvervsskolerne tjenestemandslignende ansatte personale ligesom hjemlen for
tjenestemandsretten til at behandle sager vedrørende dette personale.
Bestemmelsen i § 25 er medtaget for at opretholde denne hjemmel.
Til § 26
Til stk. 1
I medfør af § 18, stk. 2, i forslag til lov om erhvervsuddannelser kan
undervisningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet
godkende skoler, der ikke er erhvervsskoler, institutioner og virksomheder
til at meddele bestemte erhvervsuddannelser. Bestemmelsen tager sigte på, at
der kan ydes tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter, jf. §
19, stk. 4, i lovforslaget om erhvervsuddannelser, til erhvervsuddannelsen på
virksomheder samt på skoler, der ikke henhører under
Undervisningsministeriets ressort (f.eks. Landtransportskolen og Skovskolen,
der hører under henholdsvis arbejdsministerens og landbrugsministerens
ressort), eller på skoler som er godkendt efter anden lovgivning (f.eks.
husholdningsskoler og landbrugsskoler).
For disse skoler m.v. gælder reglerne i dette lovforslag om tilskud til
skolehjem, om udbetaling af tilskud, om indhentning af oplysninger og om
regnskab.
Til stk. 2
Efter denne bestemmelse kan de samme skoler m.v. som nævnt i stk. 1 også
godkendes til at give tilgrænsende erhvervsrettet uddannelse, hvorved
reglerne i lovforslagets § 13, § 16 og §§ 20-23 finder anvendelse. Efter
undervisningsministerens bestemmelse kan der også helt eller delvis ydes
tilskud til de direkte undervisningsudgifter efter lovforslagets § 14.
Til uddannelser omfattet af stk. 1 eller 2 bør fællesudgifter som
hovedprincip afholdes efter de for skolen eller institutionen almindeligt
gældende støtteregler, men det vil være muligt at yde tilskud helt eller
delvis til marginale fællesudgifter efter lovforslagets § 12, hvis det kan
dokumenteres, at uddannelsesaktiviteterne ikke kan rummes inden for de
tilskud til fællesudgifter, der er ydet efter anden lovgivning. Det vil
yderligere være en forudsætning, at det elevgrundlag, der følger af
uddannelse godkendt efter § 26, stk. 2, eller efter § 18, stk. 2, i
lovforslaget om erhvervsuddannelser, udgør et væsentligt antal i forhold til
skolens eller institutionens øvrige elever.
Godkendelsen kan tilbagekaldes.
Til § 27
Muligheden efter denne bestemmelse for at tillade en uddannelse sigter på
de tilfælde, hvor det ikke er muligt at foretage en godkendelse efter
lovforslagets § 26 eller efter § 18, stk. 2, i lovforslaget om
erhvervsuddannelser. Dette medfører, at der ikke stilles de samme formelle
krav som til godkendelse, og tilladelsen udløser derfor ikke tilskud.
Til § 28
Bestemmelsen er en lovfæstning af den hidtidige retstilstand, hvorefter
klager over f.eks. optagelse og meritoverførsel kan indbringes for
Direktoratet for Erhvervsuddannelserne.
Til § 29
Bestemmelsen svarer til bestemmelser i bl.a. lærlingeloven og efg-loven.
Til kapitel 7
Til § 30
Efter stk. 4 kan regler, der er fastsat med hjemmel i lov om godkendelse
af handelsskoler m.v., i lov om undervisningen på de godkendte handelsskoler
og i lov om tekniske skoler m.v, indtil videre forblive i kraft.
Bestemmelsen tager særligt sigte på regler om uddannelser som f.eks. HHX
og HTX, der ikke er omfattet af forslag til lov om erhvervsuddannelser, og
som endnu ikke har egen uddannelseslov.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 71, stk. 2, i forslag til
lov om erhvervsuddannelser.
Til § 31
Bestemmelsen tager sigte på, at der kan gennemføres overgangsregler med
hensyn til undervisning og drift, der skyldes, at loven træder i kraft midt i
et igangværende skoleår. Der vil også kunne blive tale om en særlig
overgangsordning, hvor der er fastsat elevbetaling.
Til § 32
Bestemmelsen er en overgangsbestemmelse, der tager sigte på, at der kan
ydes tilskud til afvikling af de efg-, lærlinge- og grundlæggende
teknikeruddannelser, der er igangsat i henhold til den hidtidige lovgivning.
Rammetilskuddet vil blive opført på de årlige finanslove og vil blive fastsat
efter principper, der tilsigter, at statens nettobidrag til uddannelserne -
målt i sammenlignelige priser - ikke bliver ændret i forhold til de hidtidige
beløb.
Til § 34
Det forudsættes, at der som hidtil kan indgås aftaler mellem
undervisningsministeren og hjemmestyret i Grønland og på Færøerne om
samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet.
Efter 2. behandling den 28. marts 1989
Kapitel 1
Godkendelse af erhvervsskoler
§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende erhvervsskoler
m.v., der giver undervisning inden for erhvervsuddannelserne og tilgrænsende
uddannelser.
Stk. 2. Skolerne skal følge de regler om adgangsbetingelser,
optagelsestal, uddannelseskrav til lærere, undervisningsbestemmelser,
eksamensordninger og andre forhold vedrørende undervisningen ved de
pågældende uddannelser, som fastsættes af undervisnings- og
forskningsministeren eller følger af anden lovgivning.
§ 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet godkende de i § 1 nævnte skoler, såfremt skolen
indgår som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til
opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for sådanne skoler.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte vilkår for
godkendelsen. Skolerne skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter
godkendes af undervisnings- og forskningsministeren. Undervisnings- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om vedtægternes indhold.
Stk. 3. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov
for skolen. En godkendelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis skolen ikke
overholder fastsatte regler eller meddelte påbud.
Stk. 4. Ministeren kan modsætte sig nedlæggelse af en skole, såfremt der
efter ministerens skøn stadig er behov for skolen, og kan fastsætte vilkårene
for skolens videreførelse.
§ 3. I tilfælde af skolens ophør skal skolens formue anvendes til
undervisnings- og uddannelsesformål efter undervisnings- og
forskningsministerens bestemmelse.
§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fører tilsyn med og vejleder
skolerne og kan indhente oplysninger om uddannelserne, eleverne, lærerne og
institutionens drift i øvrigt til brug ved dette tilsyn.
Kapitel 2
Skolens bestyrelse
§ 5. Skolen ledes af en bestyrelse.
Stk. 2. Bestyrelsen skal normalt bestå af 6-12 medlemmer, hvoraf 1 medlem
udpeges af amtsrådet og mindst 1 medlem af kommunalbestyrelser. Bestyrelsens
øvrige medlemmer skal så vidt muligt tilsammen dække skolens virkefelt.
Arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanterne skal være ligeligt
repræsenterede og have tilknytning til det geografiske område og til det
arbejdsmarked, som skolen dækker.
Stk. 3. Skolens lærere og teknisk-administrative personale repræsenteres i
bestyrelsen uden stemmeret med hver 1 repræsentant. Skolens elever
repræsenteres i bestyrelsen uden stemmeret med 2 repræsentanter.
Stk. 4. Skolens leder, jf. § 11, er bestyrelsens sekretær og deltager i
bestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 5. Bestyrelsens sammensætning og ændringer heri skal meddeles
undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan inden for særlige
skoleområder godkende en anden sammensætning af bestyrelsen end den i stk. 2
nævnte.
Bestyrelsens opgaver
§ 6. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen. Efter indstilling
fra lederen fastlægger bestyrelsen det årlige program for skolens virksomhed
og godkender budget og regnskab.
§ 7. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om,
hvilke godkendte erhvervsuddannelser og supplerende kurser, jf. lov om
erhvervsuddannelser, skolen vil tilbyde på sit program.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde
pålægge skolen at gennemføre bestemte erhvervsuddannelser.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministerens forudgående godkendelse
skal indhentes, såfremt bestyrelsen ønsker at oprette yderligere
erhvervsuddannelser ved skolen.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministerens godkendelse af oprettelse
af yderligere erhvervsuddannelser på erhvervsskolerne sker samlet en gang
årligt efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet på baggrund af en
landsomfattende opgørelse af det forudgående års udbud og efterspørgsel samt
forventede fremtidige behov, jf. § 67 i lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 5. Skolen kan dog uanset reglerne i stk. 3 og 4 udbyde en enkelt
erhvervsuddannelse på sit program, som endnu ikke er godkendt ved skolen.
Godkendelse efter stk. 4 skal ske senest efter 2 år.
§ 8. Bestyrelsen skal virke for, at skolen optager andre
uddannelsesaktiviteter end dem, der er nævnt i § 7, således at
uddannelsessøgende og virksomheder i skolens område i videst muligt omfang
sikres adgang til grund-, efter- og videreuddannelse inden for
erhvervsskolernes faglige område.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministerens forudgående godkendelse
skal indhentes, såfremt de i stk. 1 nævnte uddannelser er
tilskudsberettigede.
Stk. 3. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om
iværksættelse af øvrige uddannelsesaktiviteter mod indtægtsdækning, jf. § 17.
§ 9. Bestyrelsen ansætter og afskediger lederen og godkender efter
indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af skolens øvrige
personale.
Stk. 2. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier for lederens
virksomhed og kan bemyndige lederen til at udøve de beføjelser, der er
tillagt bestyrelsen.
Stk. 3. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens revisor.
Bestyrelsens ansvar
§ 10. Bestyrelsen er over for undervisnings- og forskningsministeren
ansvarlig for skolens drift, herunder for forvaltningen af de statslige
tilskud.
Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisnings- og
forskningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan
undervisnings- og forskningsministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af
personer, der udpeges af undervisnings- og forskningsministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges
efter reglerne i skolens vedtægter.
Skolens leder
§ 11. Skolens daglige ledelse varetages af en leder, der påser,
1) at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,
2) at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,
3) at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes, og
4) at skolens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens
beslutninger og retningslinier.
Stk. 2. Lederen afgiver til bestyrelsen forslag til program for skolens
virksomhed i det kommende år.
Kapitel 3
Tilskud
§ 12. Undervisnings- og forskningsministeren yder et årligt fastsat
rammetilskud til skoler, der er godkendt efter § 1, til dækning af
fællesudgifter, dvs. udgifter til
1) bygningsdrift, herunder husleje,
2) administration,
3) skolehjem, jf. § 13, og
4) eventuelle udgifter, der er fælles for skolen.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde afdragsfrie lån til
opførelse, til- og ombygning eller køb af bygninger med indtil 5/6 af
bygningens opførelsesværdi eller købesum. Til mindre til- og ombygninger kan
lånet andrage indtil 100 pct. af udgifterne. Tilskud kan ydes til indretning
af lejede lokaler. Reglerne finder tilsvarende anvendelse på de i § 13
omhandlede skolehjem.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan endvidere yde lån til
forskellige skoleformål, herunder til køb af apparatur.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde lån eller tilskud
til skoler, der efter undervisnings- og forskningsministerens skøn er kommet
i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget
af, at skolen omlægger sin aktivitet med henblik på forbedring af skolens
økonomi.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter forhandling med
finansministeren fastsætte nærmere regler om vilkår for ydelse og afvikling
af lån samt om ydelse af tilskud i henhold til stk. 2, 3 og 4.
§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud til
skolehjem, såfremt skolehjemmet
1) drives af en skole godkendt efter § 1 eller af en selvejende
institution og
2) er bolig for elever i tilskudsberettigede uddannelser.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om
optagelse af elever og om elevernes betaling for kost og logi på skolehjem,
herunder betaling fra andre end elever i erhvervsuddannelser.
§ 14. Skoler, der er godkendt efter § 1, kan efter regler fastsat af
undervisnings- og forskningsministeren opnå rammetilskud til de direkte
undervisningsudgifter for de i § 1 nævnte uddannelser, medmindre der ydes
tilskud til disse udgifter efter de pågældende uddannelseslove.
Stk. 2. Tilskud til undervisningsudgifter efter stk. 1 er betinget af, at
der efter undervisnings- og forskningsministerens skøn er tilstrækkeligt
behov for vedkommende uddannelse ved skolen.
§ 15. Skolerne skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte
bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for det ved skolen ansatte
personale.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 10, stk. 1, og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd i
staten, folkeskolen og folkekirken finder anvendelse på det personale ved
skolerne, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. § 21, stk.
4, i tjenestemandsloven gælder for medlemmer af skolernes bestyrelser.
§ 16. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om
deltagerbetaling ved tilskudsberettigede enkeltfagskurser, deltidsuddannelser
og visse lignende heltidsuddannelser.
§ 17. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
størrelsen af og fremgangsmåden ved betaling for undervisning og andre
aktiviteter, der ikke er tilskudsberettigede efter denne lov.
§ 18. Undervisnings- og forskningsministeren kan helt eller delvis yde
tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed samt til iværksættelse af nye
uddannelser ved de i § 1 nævnte skoler.
§ 19. Skolen disponerer frit ved anvendelsen af statslige tilskud til de
tilskudsberettigede uddannelser og til fællesudgifter under eet. Det er en
betingelse, at skolerne opfylder de bestemmelser, der gælder for de enkelte
uddannelser og for skolehjem, og underviser det antal årselever inden for de
enkelte uddannelsesgrupper, som tilskuddene er betinget af. Skolerne kan
opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til skole- og
undervisningsvirksomhed.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan ved fastlæggelsen af
tilskudssatser til uddannelserne og skolehjem samt tilskud til fællesudgifter
fraregne forventet elevbetaling, gebyrer samt indtægter ved driften.
§ 20. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter forhandling
med finansministeren nærmere regler om udbetaling af tilskud til skolerne.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan tilbageholde tilskud
eller lade tilskud bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, såfremt
vilkår for ydelse af tilskud ikke overholdes.
§ 21. Undervisnings-og forskningsministeren har ret til at indkalde alle
oplysninger om uddannelserne, eleverne, lærerne, udstyret og om
institutionens drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskuddene.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at skolerne
skal anvende fælles administrative systemer.
Kapitel 4
Regnskab og revision
§ 22. Skolens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler
fastsat af undervisnings- og forskningsministeren.
§ 23. Skolens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning
udarbejdes et årsregnskab omfattende driftsregnskab og status. Regnskabet
skal underskrives af bestyrelsen samt af lederen.
Stk. 2. Årsregnskabet skal attesteres af en statsautoriseret eller
registreret revisor.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler
om opstilling af regnskaberne.
Stk. 4. Rigsrevisor kan til brug for gennemgangen af skolens regnskaber
indhente oplysninger direkte fra bestyrelsen.
Kapitel 5
Befordring
§ 24. Amtskommunerne yder tilskud til befordring mellem bopæl og skole
samt mellem bopæl og virksomhed for elever under 1. del af godkendte
erhvervsuddannelser og i orienterende og supplerende kurser. Det er en
betingelse, at eleverne ikke modtager løn under uddannelsen. Undervisnings-
og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskuddet.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang der af
staten kan ydes tilskud til befordring mellem hjem og skolehjem og mellem
flere undervisningsafdelinger på samme dag for elever under 1. del af
godkendte erhvervsuddannelser og i orienterende og supplerende kurser.
Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om
administrationen af ordningen.
Stk. 3. Staten kan inden for et beløb fastsat på de årlige finanslove yde
tilskud til nedbringelse af særlig store befordringsudgifter i forbindelse
med skoleophold for andre elever på godkendte erhvervsuddannelser end de i
stk. 1 nævnte. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om administrationen af ordningen og kan herunder bestemme, at
afgørelser om tilskud træffes af skolerne, og at afgørelserne ikke kan
påklages.
Kapitel 6
Forskellige bestemmelser
§ 25. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,
udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål
træffes af undervisnings- og forskningsministeren efter indhentet udtalelse
fra skolen.
§ 26. For andre skoler end erhvervsskoler, institutioner og virksomheder,
der i medfør af § 18, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser er godkendt til at
meddele bestemte erhvervsuddannelser, finder reglerne i § 13 og §§ 20-23
anvendelse. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at § 12
finder helt eller delvis anvendelse.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at andre
skoler end erhvervsskoler, institutioner og virksomheder, der ikke opfylder
betingelserne i kapitel 1 og 2, meddeler tilgrænsende erhvervsrettet
uddannelse. For disse skoler m.v. finder reglerne i § 13, § 16 og §§ 20-23
anvendelse. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at §§ 12 og
14 finder helt eller delvis anvendelse. Godkendelsen kan tilbagekaldes.
§ 27. Undervisnings- og forskningsministeren kan tillade, at en privat
skole, institution eller virksomhed, der ikke opfylder betingelserne i
kapitel 1 og 2, meddeler undervisning inden for tilgrænsende erhvervsrettede
uddannelser. Der ydes ikke tilskud til disse uddannelser.
§ 28. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for
ministeren.
§ 29. Der nedsættes elevråd på alle erhvervsskoler, der er godkendt i
henhold til § 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om valg af elevråd og disses
virksomhed.
Kapitel 7
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 30. Loven træder i kraft 1. januar 1991.
Stk. 2. § 5 har virkning fra den 1. juli 1990, og vedtægterne skal være
bragt i overensstemmelse med denne lov senest 1. januar 1991.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 5, stk. 2, kan bestyrelsen for
handelsskoler, hvis vedtægter er godkendt før 1. juli 1988, beslutte, at
reglerne i vedtægterne om bestyrelsens sammensætning fortsat skal have
virkning.
Stk. 4. Lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler og tilskud
m.v. til disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 2. april 1987, som
ændret ved § 10 i lov nr. 351 af 1. juli 1988, lov om undervisningen på de
godkendte handelsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 19. december 1986,
og lov om tekniske skoler, teknika og teknologiske institutter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 38 af 22. januar 1987, ophæves.
Stk. 5. Regler, der er udstedt i medfør af tidligere love, forbliver
indtil videre i kraft.
§ 31. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
fuldførelsen af undervisning, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden.
§ 32. Der ydes rammetilskud til de direkte undervisningsudgifter i henhold
til § 14 til afslutning af undervisning af elever på lærlinge-, efg- og
grundlæggende teknikeruddannelser, der er påbegyndt før ikrafttrædelsen af
lov om erhvervsuddannelser.
§ 33. Udstyr og inventar m.v., der ved anskaffelsen har været finansieret
over bevillingerne til bygge- og anlægsudgifter og driftsudgifter, overgår
til skolernes ejendom. Skolerne er herefter forpligtede til at sikre
videreførelsen af en forsvarlig standard af udstyr og inventar m.v. ved
uddannelserne inden for de årlige driftstilskud og lån, der ydes til
formålet.
§ 34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 229 FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSSKOLER Retsinformation · 21. maj 1988
- 1997 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER (ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSER) Retsinformation · 30. december 1997
- 1988 LSF 38 FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER Retsinformation · 17. maj 1989
- Bindende svar – "1 Landsskatteretten · 15. november 2010
- KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/379 af 19. december 2018 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2195 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 om Den Europæiske Socialfond for så vidt angår definitionen af standardskalaerne for enhedsomkostninger og faste beløb med henblik på Kommissionens refusion af udgifter til medlemsstaterne EU-lovgivning · 19. december 2018
- 1986 LSF 70 FORSLAG TIL LOV OM VIDEREGÅENDE TEKNIKERUDDANNELSER M.V. Retsinformation · 21. maj 1988