1989 LSF 213 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION OG OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND (NEDBRINGELSE AF STATSGÆLDEN)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Ti dage efter kundgørelsen af nærværende lov fratræder
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond samt repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets
Tillægspension. I deres sted indtræder finansministeren. Samtidig
bortfalder de særlige ankenævns og Finanstilsynets beføjelser i
forhold til de to fonde.
Stk. 2. Finansministeren skal udøve sine beføjelser i henhold til § 1, 2.
punktum, så Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond
afvikles hurtigst muligt.
§ 2. Staten hæfter over for de kreditorer, som har aktuelle krav mod
fondene ved finansministerens overtagelse af administrationen samt for de
forpligtelser, fondene påtager sig i finansministerens
administrationsperiode.
Stk. 2. Finansministeren sørger for opfyldelsen af pensionskrav, der
forfalder til betaling mod Arbejdsmarkedets Tillægspension eller
Lønmodtagernes Dyrtidsfond i perioden forud for 1. marts 1991, jf. § 4.
§ 3. Pligt til indbetaling til ATP i henhold til kapitel V og til § 4 a,
stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 1988 om Arbejdsmarkedets
Tillægspension bortfalder for så vidt angår de beløb, der har sidste
rettidige betalingsdag efter finansministerens overtagelse af
administrationen.
Stk. 2. De beløb, som virksomhederne ved stk. 1 fritages for at indbetale
til ATP, tillægges de pågældende lønmodtageres lønindtægt fra det tidspunkt,
hvor indeholdelsespligten ophører.
§ 4. Samtlige folkepensionister opnår ekstraordinære, månedlige
forhøjelser fra den 1. marts 1991 med maksimumbeløbet umiddelbart før denne
dato for sammenlagt månedlig udbetaling fra ATP og fra Lønmodtagernes
Dyrtidsfond (ifølge annuitetsmæssig beregning).
§ 5. Finansministeren overfører ad een eller flere gange hurtigst muligt
de to fondes aktiver til statskassen. For så vidt angår aktiver, der består i
Læs alt
fordringer mod statskassen, annulleres disse fordringer. Andre aktiver
realiseres i den takt, som finansministeren finder samfundsøkonomisk mest
belejlig, og således at realiseringsprovenuet anvendes til nedbringelse af
statsgælden.
§ 6. Lovbekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 1988 om Arbejdsmarkedets
Tillægspension og lovbekendtgørelse nr. 42 af 21. januar 1988 om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond ophæves med virkning fra 1. april 1991.
Stk. 2. Finansministeren kan ved indrykning af meddelelse herom i
Lovtidende fastsætte et tidligere ophævelsestidspunkt end i stk. 1 anført.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Fondenes tilblivelse
ATP-loven blev vedtaget i Folketinget den 3. marts 1964 (Folketingstidende
1963-64, forhandlingerne, sp. 3432). De eneste, som stemte imod, var De
Uafhængige. Venstre tilkendegav (for eksempel samme sted sp. 3424) at partiet
i princippet var tilhænger af ATP-ordningen, men at det foreliggende
lovforslag på nogle tekniske områder endnu ikke var tilstrækkeligt
gennemarbejdet, hvorfor partiet undlod at stemme. Alle de andre partier
stemte ja.
Oprindelsen til Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) er et forslag til
folketingsbeslutning om indkomstpolitik for årene 1977-78 og 1978-79, fremsat
den 17. august 1976, Folketingstidende 1975-76, forhandlingerne sp. 11657,
11677 og 12068, tillæg A sp. 4489 f., tillæg B sp. 2385 og tillæg C sp. 845.
Forslagsstillerne var Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Kristeligt
Folkeparti og Centrum-Demokraterne. Forslagsstillerne blev til et flertal, da
Det Konservative Folkeparti senere sluttede sig til forslaget om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Principloven om indbetaling blev vedtaget af de
samme partier den 27. maj 1977, medens de øvrige folketingspartier stemte
imod. Især som følge af mellemliggende folketingsvalg nåede det endelige
lovforslag om fondens etablering først frem til endelig vedtagelse den 21.
december 1979 (Folketingstidende 1979-80, 2. samling, forhandlingerne sp.
3105).
Som det vil erindres, var der i dagene op til Folketingets juleferie i
1979 mere tumult og kaos i folketingsforhandlingerne end vistnok nogensinde
før eller siden. Af Folketingstidende (samme sted) kan man alene se, at
forslaget blev vedtaget med 96 stemmer mod 79. Studier af den foregående
behandling, herunder udvalgsbetænkningen (Folketingstidende 1979-80, 2.
samling, Tillæg B, sp. 291 ff.), sandsynliggør, at de, der stemte for
forslaget, var Socialdemokratiet, SF, Det Radikale Venstre og Retsforbundet,
mens Venstre, Det Konservative Folkeparti, Fremskridtspariet, VS og
Kristeligt Folkeparti stemte imod.
Nærværende lovforslag tilsigter at redressere de to fejlgreb.
Fondenes størrelse
ATP-fonden og Lønmodtagernes Dyrtidsfond har opbygget betydelige
millardformuer.
I ATP's årsregnskab for 1988 er der opført en formue på 64.290 mio. kr. I
LD's årsregnskab for 1988 er der opført en formue på 27.896 mio. kr.
Det må imidlertid forventes, at begge formuer er væsentligt større i dag.
For det første er der blevet indbetalt flere penge og indtjent flere
kursgevinster og renter. For det andet har ATP valgt at opføre sine
aktiebeholdninger til anskaffelsessummen og ikke til kursværdien.
En ATP-formue på ca. 80 mia. kr. og en LD-formue på 30 mia. kr. er derfor
ikke nogen urealistisk antagelse.
Statsfinansielle konsekvenser
Når staten, jf. § 5 i nærværende forslag, overfører ATP's og LD's midler
til brug for statsgældsafdrag, betyder det, at statens gæld bliver omkring
110 mia. kr. mindre. En sådan gældsnedskrivning giver selvsagt også mindre
renteudgifter for staten. På årsbasis vil staten skønsmæssigt kunne spare 12
mia. kr. på rentekontoen.
Under bemærkningerne til § 4 er beskrevet, hvorledes folkepensionen skal
forhøjes. Den foreslåede forhøjelse andrager årligt ca. 6 mia. kr.
Der vil derfor med vedtagelsen af nærværende forslag ske dels en
retfærdiggørelse af folkepensionen, dels en væsentlig forbedring af
statsfinanserne til andre samfundsgavnlige aktiviteter (helst
indkomstskattenedsættelse).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1, stk. 1
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond er dele af
den offentlige sektor: Fordi de er oprettet ved specielle love, fordi deres
midler stammer fra skattebetalinger, fordi deres ledelsessammensætning er
funderet på lovgrundlag, og fordi hele deres placering er instrumenter i
Folketingets almindelige økonomi- og socialpolitik.
At det forholder sig således stemmer blandt andet med følgende udtalelser
hentet fra side 224 i Budgetdepartementets finansredegørelse af 21. februar
1990: »Finanspolitikken vedrører hele den offentlige sektors udgifts- og
indtægtsforhold. Foruden staten udgøres den offentlige sektor af kommunerne
samt de sociale kasser og fonde.«
En smule mere udpenslende er Lars Lund, når han skriver på side 24 i
Tidsskriftet »Sparekassen« for marts 1990: »Det, der kan være
et fælles problem for os danskere, er vores fælles gæld, nemlig den samlede
offentlige gæld. Denne kan henføres til staten, de sociale fonde (ATP, Den
Sociale Pensionsfond m.v.) og kommunerne.«
Så at sige overalt, og også her, er det uhensigtmæssigt at komplicere den
offentlige sektors struktur ved at opsplitte den i specielle chatolkasser.
Det kæmper Fremskridtspartiet imod over en bred front: DONG, Helsefonden og
Filminstituttet er blot nogle få af de mange eksempler. Lovændringer skal
overføre ledelsen af disse snesevis af såkaldte selvstyrende offentlige
foretagender til det pågældende fagministerium og pengene disponeres som en
del af statsmidlerne i øvrigt.
Til § 1, stk. 2
En likvidator er en nærliggende privatretlig parallel til
finansministerens status i henhold til § 1, stk. 2.
Til § 2
Da staten, jf. § 5, skal overtage fondenes aktiver, må staten også sørge
for betaling af deres gæld. Stk. 2 omhandler de såkaldte medlemmers
(pensionsmodtageres) krav, mens stk. 1 angår andre fordringshavere (fra
fondenes løbende forretningsførelse navnlig med administration og
formueplacering).
Til § 3
Enhver lønmodtager skal finde sin fulde løn i sin lønpose, og ikke som
tvangsindbetalinger til alskens formål, som storformynderen Folketinget i
dets bedreviden foreskriver at lønmodtagernes penge skal anvendes til: Vil en
lønmodtager, eller andre, tegne en pension for sine penge, kan han gøre det
efter eget valg og behov. Vil han i stedet bruge sin løn anderledes, kan han
det. Det skal staten overhovedet ikke blande sig i. Frihedsindskrænkninger på
dette område er i alt væsentligt utålelige og trivselsformindskende. Det må
Folketinget lære at erkende.
Til § 4
Som så ofte påvist af Fremskridtspartiet, for eksempel i lovforslag nr. L
2 af 6. oktober 1987 om forbedret og ensartet folkepension, er den danske
folkepension alt for lav. § 4 råder nogen bod herpå.
Realøkonomisk dækning for folkepensionsforhøjelser kan alene skaffes over
løbende skatter (altså fra den aktuelle produktion) og ikke af tidligere
tiders indbetalinger til fonde. Ellers vil inflationen begynde at stige,
fordi der ikke bliver produktionsmæssig dæking for pensionisternes forbrug,
eller der vil opstå de samfundsmæssige ulykker af rentepolitisk og anden art,
som følger af et mersalg af værdipapirer.
Samtidig lukker § 4 mundene på småpolitikeres og bogholderpetitessejageres
råben op om, at overførsel af fondsformuerne til statsgældsindfrielse skulle
være konfiskation, ekspropriation uden erstatning, eller hvad man ellers helt
uberettiget har beskyldt Fremskridtspartiet for gennem de 16 år, vort forslag
har stået på dagsordenen. Lige siden, der »kun« var 41/2 mia. kr. i
ATP-kassen, og Fremskridtspartiet fremsatte sit lovforslag om ophævelse af
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (nr. L 67 fremsat den 29. januar 1974)
(Folketingstidende, 1973-74, 2. samling, tillæg A sp. 1087 f. og
forhandlingerne sp. 3230-3247).
Fremskridtsforslaget går blot ud på, at pensionsvirvaret rationaliseres,
og at folkepensionerne forbedres og gøres mere ens for alle. Man kan udtrykke
det på den måde, at alle folkepensionister nu opnår de fordele, som hidtil
eksklusivt har været reserveret for de mest begunstigede i ATP og LD. At
kæmpe for sådanne retfærdighedshandlinger har altid været en hovedsag for
Fremskridtsfolk. Den seneste mere samlede oversigt over foranstaltningerne
findes på siderne 85-89 i 18. oktober 1989-skriftet »Sådan reddes
Danmark«.
At overføre betalingsforpligtelserne fra fondene til statskassen er
selvsagt ikke noget, der for nogensomhelst kan begrunde et erstatningskrav
mod statskassen i medfør af grundlovens § 73. Der er i øvrigt klare
historiske fortilfælde - for eksempel på invalidepensions- og
tjenestemandspensionsområderne.
Alle folkepensionister (697.874 pr. 1. januar 1989) vil få en
realforbedring af deres pension, når der gennemføres en fordelingsordning som
beskrevet i § 4.
ATP-beløbet er p.t. 602 kr. månedligt og LD-beløbet er 12.236 kr. een gang
for alle, hvilket - skønsmæssigt - kan omregnes til noget, der svarer til 98
kr. om måneden. Den anslåede forhøjelse for alle folkepensionister bliver
altså ca. 700 kr. om måneden eller for 700.000 folkepensionister knap 6 mia.
kr.
Når 1. marts 1991 er valgt som skæringsdato, skyldes det, at den jo er den
store almindelige skiftedag for meget store dele af arbejdsmarkedets
lønvilkår.
Til § 5
Folketinget har ved dets udygtighed påført den danske befolkning en i
disse år stærkt stigende statsgæld i størrelsesordenen en halv billion
kroner. (Anvendes Budgetdepartementets målemetode var beløbet 274.048 mia.
kr. pr. 31. december 1982 og 461.541 mia. kr. pr. 31. december 1989 (side 150
f. i departementets bog »Statens låntagning og gæld 1989«)).
Som nævnt under de almindelige bemærkninger er ATP's og LD's sammenlagte
formuer kalkuleret til 110 mia. kr. Disse kapitaler må bruges til opkøb af
statsoblligationer m.v., som derefter destrueres. Derved opnås et ikke
uvæsentligt indhug i statsgælden. Folketinget skal jo hurtigst muligt skaffe
midler til at indfri hele statsgælden. Når Folketinget har liggende sådanne
to klumper som ATP og LD, er der ikke nogen mere velegnet tappecentral til at
avancere et godt stykke vej. Den, der ikke umiddelbart vil godtage dette,
skylder at fortælle, hvorfra han eller hun så vil skaffe pengene til
statsgældens indfrielse.
Politikere og advokatforeninger vil muligt kunne enes om i stedet først at
udfærdige et stort, omkostningsdyrt likvidationsregnskab. Dernæst udskrives
millioner af pengeoverførsler til så at sige hver enkelt i befolkningen.
Sluttelig opkræves penge til statsgældens indfrielse hos den samme
befolkning, for der er jo ikke andre til at betale den.
Den statsgæld, som skal indfries, kaldes jo i populær tale
»statsobligationerne«. Det er selvfølgelig helt i orden at bruge
dette samleudtryk, men for anvendelsen af § 5 er det ligegyldigt, om
statsgælden materialiseres i det, som i teknisk forstand kaldes
statsobligationer, eller om der er tale om »statsgældsbeviser«,
»skatkammerbeviser«, eller hvilke mange navne det ukære
statsgælds-barn nu end er blevet udstyret med af skiftende finansministre,
der har villet tilsløre den forfærdelighed, som de har bragt fødte og ufødte
danskergenerationer ud i ved kynisk at pantsætte fremtiden, for at de selv
kunne skaffe sig de fornødne stemmer på førstkommende valgdag ved at
igramskaste som tilskud til alt og alle i marginalvælgergrupper de penge, som
finansministrene lånte i nær og fjern.
Til § 6
Der er absolut ingen grund til at trække i langdrag totallikvidationen af
ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Den i lovteksten nævnte dato (1. april
1991) er valgt, fordi den ligger en måned efter udløbet af flertallet af
store kollektive overenskomster på det private arbejdsmarked. Men
forslagsstillerne tror og håber, at finansministeren, når han har fået
overblik over sagen, kan sørge for den sidste jordpåkastelse på de to fonde
længe før. Derfor den foreslåede § 6, stk. 2.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 98 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION OG LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND (REGNSKAB, REVISION, TILSYN, PLACERINGSREGLER, REPRÆSENTANTSKAB) Retsinformation · 19. april 1995
- Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om grænseoverskridende pengeoverførsler (Gennemførelse af direktiv om finansielle konglomerater, videregivelse af fortrolige oplysninger, harmonisering af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond med lov om finansiel virksomhed m.v.) Retsinformation · 6. maj 2004
- Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om grænseoverskridende pengeoverførsler (Gennemførelse af direktiv om finansielle konglomerater, videregivelse af fortrolige oplysninger, harmonisering af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond med lov om finansiel virksomhed m.v.) Retsinformation · 21. maj 2004
- 1989 BTL 156 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER VED BESÆTTELSE AF VISSE BESTYRELSESPOSTER I DEN STATSLIGE FORVALTNING NR L 156 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 16. august 1990
- Forslag til Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond Retsinformation · 12. januar 1999
- Vedtægter for Lønmodtagernes Dyrtidsfond Retsinformation · 11. juni 1980