1989 LSF 198 FORSLAG TIL LOV OM KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Trafikministeren opretter et aktieselskab, hvis aktiekapital
indskydes af staten.
Stk. 2. Selskabets navn skal være Københavns Lufthavne A/S.
Stk. 3. Aktiekapitalens størrelse fastsættes ved stiftelsen til
900 mio. kr.
§ 2. Selskabet overtager driften af Københavns Lufthavn, Kastrup,
og Københavns Lufthavn, Roskilde.
Stk. 2. Selskabet overtager lufthavnenes faste ejendomme med
tilhørende bygninger og andre faste anlæg samt løsøre.
Stk. 3. Selskabet indtræder ved overtagelsen af de to lufthavne i
samtlige statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsens rettigheder og
forpligtelser.
Stk. 4. Selskabet indbetaler kontant 1.200 mio. kr. til
statskassen. Beløbet reguleres med de på finansloven for 1990 ikke afholdte
anlægsinvesteringer samt den ændring i driftsresultatet, som kan konstateres
pr. 1. oktober 1990.
§ 3. Trafikministeren bemyndiges til på statens vegne at afhænde
aktier i selskabet. Der kan tegnes medarbejderaktier.
§ 4. Selskabets formål er at drive og udbygge de offentlige
lufthavne i Kastrup og Roskilde. Selskabet skal gennemføre den udbygning af
lufthavnene, som er nødvendig for at fremme og sikre afviklingen af
lufttrafikken til og fra København.
Stk. 2. Selskabet kan herudover etablere, erhverve og drive sådan
virksomhed, som har en forretningsmæssig sammenhæng med lufthavnenes drift.
Stk. 3. Selskabets udbygning af de to lufthavne og selskabets
drift skal ske på forretningsmæssigt grundlag.
Stk. 4. Selskabet skal i sin virksomhed respektere alle
internationale aftaler, som er indgået eller indgås af den danske regering
med henblik på regulering af civil lufttrafik, der berører Danmark.
Stk. 5. Trafikministeren kan for at tilgodese samfundsmæssige
Læs alt
eller overordnede trafikale hensyn give selskabet direktiver for udøvelsen af
dets virksomhed.
§ 5. Selskabets vedtægter og ændringer i disse skal godkendes af
trafikministeren.
§ 6. For selskabet gælder lovgivningen om aktieselskaber med de
ændringer, der følger af denne lov.
§ 7. De statstjenestemænd, der ved selskabets overtagelse af
driften gør tjeneste ved Københavns Lufthavnsvæsen, bevarer deres
ansættelsesforhold til staten. Tjenestemændene er i dette ansættelsesforhold
forpligtet til fortsat at gøre tjeneste ved lufthavnene.
Stk. 2. Selskabet tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd
overgang til ansættelse i selskabet.
Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til
ansættelse efter stk. 2, udbetaler staten løn m.v. og afholder udgifter til
pension i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandspensionslovgivningen.
Stk. 4. Selskabet refunderer fra overtagelsen af driften staten de
lønninger m.v., der udbetales i henhold til stk. 3, og indbetaler løbende
pensionsbidrag til staten for den pensionsalder, tjenestemændene optjener fra
overtagelsen. Pensionsbidrag fastsættes af finansministeren.
§ 8. Lov nr. 109 af 11. marts 1981 om Københavns Lufthavnsvæsen
ophæves.
§ 9. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, dog
fastsætter trafikministeren tidspunktet for ikrafttræden af §§ 2 og 8.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Trafikministeren opretter et aktieselskab, hvis aktiekapital
indskydes af staten.
Stk. 2. Selskabets navn skal være Københavns Lufthavne A/S.
Stk. 3. Aktiekapitalens størrelse fastsættes ved stiftelsen til
900 mio. kr.
§ 2. Selskabet overtager driften af Københavns Lufthavn, Kastrup,
og Københavns Lufthavn, Roskilde.
Stk. 2. Selskabet overtager lufthavnenes faste ejendomme med
tilhørende bygninger og andre faste anlæg samt løsøre.
Stk. 3. Selskabet indtræder ved overtagelsen af de to lufthavne i
samtlige statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsens rettigheder og
forpligtelser.
Stk. 4. Selskabet indbetaler kontant 1.200 mio.kr. til
statskassen.
§ 3. Trafikministeren bemyndiges til på statens vegne at afhænde
aktier i selskabet. Der kan tegnes medarbejderaktier.
§ 4. Selskabets formål er at drive og udbygge de offentlige
lufthavne i Kastrup og Roskilde. Selskabet skal gennemføre den udbygning af
lufthavnene, som er nødvendig for at fremme og sikre afviklingen af
lufttrafikken til og fra København.
Stk. 2. Selskabet kan herudover etablere, erhverve og drive sådan
virksomhed, som har en forretningsmæssig sammenhæng med lufthavnenes drift.
Stk. 3. Selskabets udbygning af de to lufthavne og selskabets
drift skal ske på forretningsmæssigt grundlag.
Stk. 4. Selskabet skal i sin virksomhed respektere alle
internationale aftaler, som er indgået eller indgås af den danske regering
med henblik på regulering af civil lufttrafik, der berører Danmark.
Stk. 5. Trafikministeren kan for at tilgodese samfundsmæssige
eller overordnede trafikale hensyn give selskabet direktiver for udøvelsen af
dets virksomhed.
§ 5. Selskabets vedtægter og ændringer i disse skal godkendes af
trafikministeren.
§ 6. For selskabet gælder lovgivningen om aktieselskaber med de
ændringer, der følger af denne lov.
§ 7. De statstjenestemænd, der ved selskabets overtagelse af
driften gør tjeneste ved Københavns Lufthavnsvæsen, bevarer deres
ansættelsesforhold til staten. Tjenestemændene er i dette ansættelsesforhold
forpligtet til fortsat at gøre tjeneste ved lufthavnene.
Stk. 2. Selskabet tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd
overgang til ansættelse i selskabet.
Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til
ansættelse efter stk. 2, udbetaler staten løn m.v. og afholder udgifter til
pension i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandspensionslovgivningen.
Stk. 4. Selskabet refunderer fra overtagelsen af driften staten de
lønninger m.v., der udbetales i henhold til stk. 3, og indbetaler løbende
pensionsbidrag til staten for den pensionsalder, tjenestemændene optjener fra
overtagelsen. Pensionsbidrag fastsættes af finansministeren.
§ 8. Lov nr. 109 af 11. marts 1981 om Københavns Lufthavnsvæsen
ophæves.
§ 9. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, dog
fastsætter trafikministeren tidspunktet for ikrafttræden af §§ 2 og 8.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger.
Spørgsmålet om en omdannelse af Københavns Lufthavnsvæsen, der i dag er
en statsvirksomhed under finanslovens § 2, til et aktieselskab er taget op i
forbindelse med handlingsplanen for afbureaukratisering af den offentlige
sektor.
Efter regeringens opfattelse er det vigtigt, at der i denne
moderniseringsproces gives de statslige virksomheder mere frihed til inden
for politisk fastsatte mål og rammer at tilrettelægge opgaveløsningen
effektivt. Den offentlige sektors mere driftsprægede opgaver bør således i
højere grad løses på et forretningsmæssigt grundlag samtidig med, at der
gives virksomhederne tilstrækkelig store frihedsgrader til at tilpasse sig
ændrede markedsvilkår og skabe grundlag for en rationel drift.
Derfor foreslås Københavns Lufthavnsvæsen omdannet til et aktieselskab.
Statens betaling består dels af aktier, dels af en kontant sum. Der bliver i
første omgang tale om et rent statsligt aktieselskab.
Efter en overgangsperiode er det hensigten at udbyde en mindre del af
aktierne i selskabet til salg på det frie marked, idet det fremtidige
forretningsmæssige grundlag for lufthavnsvirksomheden gør det naturligt at
sikre en vis privat indflydelse på selskabets drift.
Aktiesalget vil kunne omfatte indtil 25% af aktiekapitalen.
Det statslige aktieselskab, der skal oprettes så snart det er praktisk
muligt, vil få status nogenlunde som A/S Storebæltsforbindelsen og DONG.
Herved vil virksomheden blive etableret som en organisation med friere
økonomisk status end tilfældet er i dag, hvor Københavns Lufthavnsvæsen er
underlagt den centrale bevillingsstyring som et led i statens almindelige
finanspolitik. Dette har i stigende grad bevirket udskydelser af en række
påkrævede udvidelser i lufthavnen og resulteret i en udbygningstakt, som er
for lav i forhold til trafikudviklingen.
Selskabsdannelsen indebærer, at virksomheden som en økonomisk enhed
fremover kan tilrettelægge sine aktiviteter på grundlag af kommercielle
vurderinger og dække sit lånebehov på det private lånemarked.
Styrelsesreglerne for statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsen er
fastsat ved lov nr. 109 af 11. marts 1981 om Københavns Lufthavnsvæsen.
Grundlaget for dannelsen af et aktieselskab må derfor tilvejebringes ved
en ny lov, hvorefter selskabet indtræder i lufthavnsvæsenets rettigheder og
forpligtelser. Herved fastlægges selskabets formål, vilkårene for dets
overtagelse af statsvirksomheden og retningslinier, som kan danne grundlag
for en overordnet styring af og indsigt med lufthavnsselskabet.
Efter lovforslaget bemyndiges trafikministeren ved lovens ikrafttræden til
at iværksætte oprettelse af et aktieselskab, som kan overtage driften af
statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsens to lufthavne henholdsvis i
Kastrup og i Roskilde. Aktiekapitalen i selskabet, 900 mio.kr., ejes i første
omgang fuldt ud af staten.
Det nystiftede selskab, hvis navn skal være Københavns Lufthavne A/S, skal
snarest muligt overtage driften af de to lufthavne. Selskabet overtager
samtidig lufthavnenes faste ejendomme med tilhørende bygninger, anlæg samt
løsøre. Ved overtagelsen indtræder selskabet endvidere i samtlige
statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsens rettigheder og forpligtelser.
Efter lovforslaget indbetaler selskabet i forbindelse med overtagelsen af
lufthavnene et kontant beløb på 1.200 mio.kr. til statskassen. Summen af
dette beløb, der forudsættes tilvejebragt ved låneoptagelse, og den
ovennævnte aktiekapital udgør 2,1 mia. kr., hvilket svarer til den bogførte
anlægsværdi for lufthavnsanlæggene i Kastrup og Roskilde.
Dette indebærer en finansieringsstruktur for selskabet ved dettes start
dels med aktier, tilhørende staten, dels med langfristet fremmedfinansiering.
Det vurderes, at en åbningsbalance for det nye selskab med den nævnte
kapitalstruktur vil muliggøre, at selskabet kan drives forretningsmæssigt, og
at det vil kunne give et fornuftigt afkast af aktiekapitalen.
Der knytter sig sådanne samfundsmæssige interesser og forpligtelser til
den internationale lufthavn i Kastrup, at det ikke kan accepteres, at
selskabet udelukkende drives ud fra forretningsmæssige målsætninger.
Lovforslaget indeholder derfor bestemmelser om, at selskabet skal respektere
alle nuværende og kommende internationale aftaler vedrørende regulering af
civil lufttrafik og om, at trafikministeren kan give selskabet direktiver for
udøvelsen af dets virksomhed for at tilgodese samfundsmæssige eller
overordnede trafikale hensyn. I konsekvens af foranstående er det endvidere i
lovforslaget fastslået, at selskabets vedtægter og ændringer i disse skal
godkendes af trafikministeren.
Et meget centralt spørgsmål i forbindelse med det nystiftede selskabs
overtagelse af de to lufthavne er hensynet til det personale, som indtil
ovcrtagelsen har ansættelse i statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsen,
men som forudsættes at fortsætte deres funktioner i lufthavnene også efter
selskabets ovcrtagelse af disse.
Der er ved lovforslagets udarbejdelse lagt afgørende vægt på, at det
eksisterende personales rettigheder og vilkår ikke forringes i forbindelse
med overgangen til det nye selskab.
De nuværende tjenestemænd i Københavns Lufthavnsvæsen, ialt ca. 550 ud af
en samlet medarbejderskare på ca. 1250, bevarer ved selskabets overtagelse af
driften deres ansættelsesforhold til staten, idet de i dette
ansættelsesforhold samtidig forpligtes til fortsat at gøre tjeneste ved
lufthavnene.
Selskabet skal tilbyde de pågældende tjenestemænd overgang til ansættelse
i selskabet. I tilfælde, hvor ansættelsestilbuddet ikke accepteres, udbetaler
staten fortsat løn m.v. og afholder udgifter til pension til de pågældende,
dog mod refusion fra selskabet efter nærmere i lovforslaget fastsatte regler.
Ordningen svarer i princippet til pcrsonalemæssige bestemmelser i
tidligere gennemført lovgivning om opgaveomlægninger mellem staten og
kommunerne.
Som allerede nævnt er det regeringens hensigt, at der efter en
overgangsperiode skal ske udbud af indtil 25% af aktierne i selskabet på det
frie marked. Der bør i det videre arbejde med omstilling og modernisering af
den offentlige sektor findes en ny balance mellem det offentlige og det
private opgaveområde, og en række opgaver, bl.a. på de mere teknisk betonede
serviceområder, kan med fordel løses under privat medvirken. Regeringen vil
tage spørgsmålet om eventuelt yderligere salg op til overvejelse, efter at de
25% af aktierne er solgt. Et sådant yderligere salg skal i givet fald
forelægges for Folketinget.
Der vil kunne tegnes medarbejderaktier i selskabet.
Det er lagt til grund, at afhændelse af aktier i selskabet først vil kunne
ske om nogle år, når der kan udarbejdes prospektmateriale omfattende de
første års regnskaber for selskabet og budgetter for de kommende år, og
potentielle investorer dermed får et grundlag for at vurdere virksomhedens
forventede afkast.
Afhændelse af indtil 25% af aktierne i selskabet vil forudsætte
forudgående godkendelse af Folketingets finansudvalg.
Mens loven som sådan efter forslaget træder i kraft ved bekendtgørelsen i
Lovtidende, fører praktiske hensyn til, at tidspunktet for selskabets
faktiske overtagelse af lufthavnsdriften og for den kontante indbetaling til
statskassen fastsættes af trafikministeren snarest efter lovens
ikrafttrædelsestidspunkt.
På samme måde vil det først på overtagelsestidspunktet være muligt at
ophæve den gældende styrelseslov for Københavns Lufthavnsvæsen, der indtil da
fortsat er ansvarlig for lufthavnsdriften.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Til § 1
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, har
regeringen i forbindelse med planerne for afbureaukratisering af den
offentlige sektor truffet beslutning om, at Københavns Lufthavnsvæsen skal
søges omdannet til et aktieselskab.
Beslutningen om oprettelsen af et aktieselskab til at forestå de to
lufthavnes drift og udbygning er et led i regeringens bestræbelser på en
modernisering og effektivisering af den offentlige sektor. Samtidig må
forslaget ses i lyset af de generelle overvejelser om en begrænsning af
statens opgaver. Det er baggrunden for forslaget om, at der efter en
overgangsperiode udbydes aktier til salg på det private kapitalmarked.
I første omgang foreslås virksomheden imidlertid omdannet til et statsligt
aktieselskab. Herved etableres virksomheden fremover som en organisation med
en friere økonomisk status, der ikke er underlagt den centrale
bevillingsstyring, som tilfældet er i dag, og som ikke belaster de statslige
udgiftsrammer.
Allerede dette vil indebære, at virksomheden kan tilrettelægge sine
aktiviteter på et forretningsmæssigt grundlag, og at den får mulighed for en
mere fleksibel tilpasning til de konkurrencemæssige vilkår. Et centralt
formål med selskabsdannelsen er således, at virksomhedens overskud
umiddelbart kan anvendes til finansiering af selskabets virksomhed, og at
selskabet herudover kan gå ud på lånemarkedet og dække sit lånebehov. Herved
anses det for muligt at sikre en udbygningstakt i Københavns Lufthavn, som er
tilstrækkelig i forhold til trafikudviklingen, som fremmer lufthavnens
konkurrenceevne, og som afværger forstyrrelser i lufthavnens planlægning og
drift.
Hensynet til at fastholde lufthavnen i Kastrup som en af landets største
arbejdspladser taler også for, at lufthavnens drift og udbygning fremover i
højere grad foregår på grundlag af forretningsmæssige vurderinger, ligesom
den fortsatte udvikling i flytrafikken til og fra København er af afgørende
betydning for danske erhvervsvirksomheder og dermed for landets
valutaindtjening.
Styrelsesreglerne for statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsen er
fastsat ved lov nr. 109 af 11. marts 1981. Samtidig med dette lovforslag om
lufthavnsvæsenets omdannelse til et aktieselskab er der derfor i forslagets §
8 indsat en bestemmelse om ophævelse af den gældende lov om Københavns
Lufthavnsvæsen.
I bestemmelsens stk. 2 fastslås navnet på det nye selskab, og i stk. 3
bestemmes det, at selskabets kapitalgrundlag ved stiftelsen tilvejebringes
ved en aktiekapital på 900 mio.kr., jfr. herved bemærkningerne til
bestemmelsen i § 2, stk. 4.
Til § 2.
Driften og udbygningen af de to lufthavne i den storkøbenhavnske region,
Københavns Lufthavn, Kastrup, og Københavns Lufthavn, Roskilde, henhører i
dag under Københavns Lufthavnsvæsens ansvarsområde.
Lufthavnen i Roskilde blev opført i 1973 med henblik på en aflastning af
lufthavnen i Kastrup. Hensigten var at undgå en unødig belastning af denne
med trafik med mindre fly, fortrinsvis inden for trafikkategorien
almenflyvning, som lige så godt kan afvikles fra den mindre lufthavn, og som
ikke tilfører lufthavnsvæsenet nævneværdige indtægter.
Denne anvendelse af aflastningslufthavnen har været tillagt vægt i de
kapacitetsvurderinger, som i 1980 førte til beslutningen om at opretholde og
udbygge den internationale lufthavn i Kastrup, og ved en takstpolitik, der
tilskynder almenflyvningen til at anvende lufthavnen i Roskilde, er det
lykkedes i betydelig grad at friholde hovedlufthavnen for den slags trafik.
Samspillet mellem de to lufthavne tilsiger, at disse også fremover
administreres under eet i det nydannede selskabs regi.
Som anført i bestemmelsens stk. 2 skal det nystiftede selskab overtage
samtlige Københavns Lufthavnsvæsens ejendomme, bygninger, anlæg og løsøre på
de to lufthavne.
Selskabet skal indtræde i samtlige rettigheder og forpligtelser, som
tilkommer respektive påhviler statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsen.
Her skal frem for alt fremhæves bestemmelserne i lov om luftfart
(lovbekendtgørelse nr. 108 af 11. september 1985). Københavns Lufthavnsvæsens
nuværende virksomhed udøves på grundlag af en tilladelse i henhold til
luftfartsloven og under iagttagelse af de betingelser for lufthavnsdrift, som
er fastsat i denne lov. Dette indebærer tillige, at selskabets lufthavne vil
være underkastet Statens Luftfartsvæsens tilsyn, ligesom lufthavnene i
Kastrup og Roskilde også fremtidig skal være berettiget til mod betaling at
benytte Statens Luftfartsvæsens sikringstjenesteydelser.
Endvidere skal det nystiftede selskab fuldtud respektere alle vilkår i
kontrakter, overenskomster, lejeaftaler m.v., som er indgået af
statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsen, ligesom selskabet på den anden
side ved overtagelsen af de to lufthavne indtræder i samtlige
lufthavnsvæsenets kontraktlige rettigheder.
Bestemmelsen i stk. 3 indebærer også, at det nystiftede selskab indtræder
i rettigheder og forpligtelser i forhold til det personale, der på
overtagelsestidspunktet er ansat i Københavns Lufthavnsvæsen, jfr. herved
loven om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. For så vidt
angår tjenestemandsansat personale henvises til lovforslagets § 7.
Det nystiftede selskab indtræder endvidere i forpligtelser og rettigheder,
som følger af Danmarks medlemskab af internationale organisationer, eller som
er fastslået i Danmarks overenskomster og aftaler med andre lande, jfr. i
øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 4.
Ved selskabets overtagelse af driften af de to lufthavne vil staten få et
tilgodehavende på 2,1 mia. kr., svarende til den bogførte anlægsværdi af
lufthavnsanlæggene.
Af dette beløb medgår 900 mio.kr. til selskabets aktiekapital, mens
resten, 1.200 mio.kr., indbetales kontant til staten. Denne kontante
indbetaling tilvejebringes ved selskabets optagelse af langfristede lån.
Indbetaling til statskassen forudsættes at ske i løbet af finansåret 1990,
når det nystiftede selskab ved låneoptagelse har tilvejebragt beløbet.
Af praktiske grunde er det i lovforslagets § 9 forudsat, at
trafikministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 2 og dermed
også tidspunktet for, hvornår indbetalingen til statskassen forfalder, jfr. i
øvrigt bemærkningerne til den pågældende bestemmelse.
Til § 3.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget er det
regeringens hensigt, at der efter en overgangsperiode skal ske udbud af
indtil 25% af aktierne i det nydannede selskab på det private kapitalmarked.
Først ved vedtagelsen af denne lov og stiftelsen af det nye selskab
foreligger det formelle grundlag for den tilpasning af lufthavnsvirksomhedens
organisation, som er påkrævet, når virksomheden ikke længere er underlagt den
statslige bevillings- og lønstyring, og når det nye selskab derfor selv skal
forhandle og træffe aftale om spørgsmål vedrørende låneoptagelse, løn- og
pensionsvilkår for personalet, forsikring m.m.
Overvejelser om og forberedelser til gennemførelse af de nødvendige
organisatoriske og strukturelle ændringer er allerede, sideløbende med
fremsættelsen af dette lovforslag, påbegyndt i Københavns Lufthavnsvæsen, men
ændringer har selvsagt ikke kunnet iværksættes før lovens ikrafttræden.
For et eventuelt senere udbud af indtil 25% af aktierne på Børsen vil det
være nødvendigt, at det nystiftede selskab lader udarbejde et prospekt, der
kan danne det bedst mulige grundlag for at opnå realistiske købstilbud på de
udbudte aktier. Et sådant prospekt må omfatte de seneste års regnskaber og
budgetter for de kommende år, opstillet i den for aktieselskaber gældende
form og baseret på realistiske forudsætninger vedrørende skattemæssige
afskrivninger, låne- og afdragsvilkår for finansiering over lånemarkedet og
selskabsbeskatning m.m., således at potentielle investorer kan vurdere
virksomhedens forventede afkast.
Folketinget vil forud for dette udbud af aktier få indflydelse på
tidspunktet og vilkårene for aktiesalget, idet dette i overensstemmelse med
gældende bevillingsretlige regler vil forudsætte forudgående tilslutning fra
Folketingets finansudvalg.
Det fastslås i bestemmelsen, at der skal kunne tegnes medarbejderaktier.
Hensigten hermed er dels at sikre en bredere kreds af købere, dels at skabe
større motivation hos selskabets medarbejdere og fremme disses opbakning af
selskabet.
Tegning af medarbejderaktier, der tidligst forventes at skulle ske, når
der sker udbud af en del af selskabets aktier på det private lånemarked, vil
også forudsætte forudgående tilslutning fra Folketingets finansudvalg.
Til § 4.
Den primære opgave for det nye selskab skal fortsat være den samme, som
hidtil har påhvilet statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsen, nemlig at
drive og udbygge de to lufthavne i Kastrup og i Roskilde, som selskabet
overtager. Herunder hører naturligvis opgaven med at vedligeholde og renovere
de bestående lufthavnsanlæg, således at disse stedse er i stand til at danne
grundlag for en forsvarlig afvikling af flytrafikken.
Med hensyn til udbygningen af den internationale lufthavn i Kastrup skal
denne ske i overensstemmelse med de retningslinier og principper, der er
indeholdt i lov nr. 271 af 16. juni 1980 om udbygning af Københavns lufthavn,
Kastrup.
Som bekendt blev der ved Folketingets behandling af denne lov lagt
afgørende vægt på, at planerne for lufthavnens udbygning blev fastlagt klart
og utvetydigt af Folketinget.
Disse planer, som har dannet grundlag for den i løbet af 1980'erne
gennemførte udbygning, og som også er basis for den planlægning af kommende
investeringer i lufthavnen, som løbende pågår, vil også være gældende for den
udbygning, som skal foretages af det nye selskab.
Princippet i udbygningslovens § 2, hvorefter udbygningen skal foretages
inden for lufthavnens nuværende grænser, bortset fra en mindre
arealinddragelse til vejanlæg umiddelbart nord for lufthavnen samt en mindre
opfyldning af søterritoriet ved lufthavnens nordøstlige hjørne, fastholdes.
Det ligger samtidig klart, at de miljømæssige forudsætninger for
lufthavnens fortsatte placering i Kastrup, herunder specielt dennes
tilpasning til omgivelserne, fortsat vil være gældende også efter Københavns
Lufthavns overdragelse til det nye selskab.
Herved fastholdes også resultatet af den samfundsmæssige afvejning mellem
på den ene side hensynet til miljøet i lufthavnens omgivelser og på den anden
side hensynet til mulighederne for den fremtidige afvikling af lufttrafikken,
som lå til grund for udbygningsloven og de i bemærkningerne hertil forudsatte
miljømæssige tiltag.
Mens det foreliggende lovforslag således ikke tilsigter nogen ændring med
hensyn til den fysiske afgrænsning og den miljømæssige tilpasning af
lufthavnen, er det på den anden side klart, at det nye selskab, der skal
drive sin virksomhed på rent forretningsmæssigt grundlag og under ansvar
efter aktieselskabs- og skattelovgivningen, ikke kan være bundet af
økonomiske beløbsrammer, hverken for de investeringer selskabet selv
beslutter at foretage eller for investeringer, som fremtidig foretages af
lufthavnens brugere.
Med den kommercielle interesse, som selskabet vil have i at indrette og
udnytte lufthavnsanlæggene optimalt og i at skabe det bedst mulige grundlag
for at konkurrere med de øvrige større lufthavne i Europa, må der være fri
mulighed for selskabet til at fastlægge omfanget af sine investeringer.
Hertil kommer også de endnu uafklarede forhold omkring de bygningsmæssige
konsekvenser af en gennemførelse af EF's indre marked, som specielt for
lufthavnes vedkommende må forudses at blive af ganske betydeligt og
bekosteligt omfang. Også muligheden for på et senere tidspunkt at udvide
lufthavnsvirksomhedens virkefelt, jfr. herved bestemmelsens stk. 2, taler
afgørende imod opretholdelse af en økonomisk overgrænse for omfanget af
selskabets udbygningsinvesteringer.
Lovforslaget indeholder ikke specielle retningslinier for udbygningen af
lufthavnen i Roskilde. Denne lufthavn forudsættes som nævnt fortsat at skulle
fungere som aflastningslufthavn for Københavns Lufthavn i Kastrup, og
omfanget af den nødvendige udbygning i Roskilde vil derfor afhænge af de krav
til bygninger, anlæg m.v., som dette formål tilsiger.
Baggrunden for, at det - som anført i bestemmelsens stk. 2 - anses for
rimeligt at give selskabet mulighed for at udvide sit virkefelt ud over den
egentlige lufthavnsvirksomhed, er at andre kommercielle aktiviteter kan
medvirke til at gøre selskabet mindre afhængig af de af trafikudviklingen
styrede primære lufthavnsindtægter og dermed give grundlag for en
risikospredning.
Således kunne f.eks. hotel- og forretningsvirksomhed samt drift af
konferencefaciliteter komme på tale, ligesom kommercielle hensyn vil kunne
føre til, at selskabet selv foretager investeringer, som tidligere - i
henhold til bemærkningerne til udbygningsloven - har været forudsat foretaget
af lufthavnens brugere. Endvidere tænkes på salg af den ekspertviden, som
lufthavnsvirksomheden råder over, til andre nationale og specielt
internationale lufthavne.
Det er dog regeringens vurdering, at en udvidelse af aktieselskabets
virkefelt, som denne bestemmelse åbner mulighed for, ikke kan forventes at
ville blive af større omfang i de første par år, hvor arbejdet med indkøring
af det nye selskabs organisation og med den fortsatte udbygning af
lufthavnene må forudses at ville beslaglægge store ressourcer. Det må i det
hele antages, at en eventuel udvidelse af selskabets virkeområder først for
alvor vil blive aktuel i forbindelse med et senere salg af aktier til
private.
Det er - som sket i bestemmelsens stk. 3 - væsentligt at fastslå, at
selskabets drift skal ske på et forretningsmæssigt grundlag. Det helt
centrale heri er, at selskabet på eget ansvar og egen risiko ud fra
forretningsmæssige overvejelser skal tilvejebringe den nødvendige
fremmedkapital til finansiering af investeringer m. v., der kan skabe det
fornødne grundlag for selskabets indtjening. Heri ligger tillige, at
selskabets driftsresultater stedse skal søges fastholdt i en sådan størrelse,
at de giver det bedst mulige grundlag for den nødvendige låneoptagelse og
sikrer den potentielle interesse hos private investorer.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget er det en
væsentlig begrundelse for at overdrage Københavns Lufthavnsvæsens lufthavne
til et aktieselskab, at investeringsniveauet kan fastlægges ud fra
forretningsmæssige hensyn, og at de een gang besluttede dispositioner skal
kunne gennemføres i overensstemmelse med selskabets langsigtede planlægning,
uden at statslige besparelseskrav stiller sig hindrende i vejen herfor.
Kun herved er det muligt at sikre, at den til opretholdelse af Københavns
Lufthavns internationale konkurrenceevne nødvendige planlægning kan
realiseres med et for lufthavnsvirksomheden optimalt resultat.
Den finansiering af lufthavnens udbygning, som hidtil er sket gennem
optagelse af bevillinger på de årlige bevillingslove, vil ophøre.
Lufthavnsvirksomheden som sådan vil herefter alene optræde på de årlige
bevillingslove med det udbytte, som forudsættes betalt af selskabets
overskud.
Der gives ikke statsgaranti for de lån, selskabet optager. Selskabets
egenkapital og forretningsgrundlag skønnes at være tilstrækkelig sikkerhed
for låntagningen.
En statsgaranti ville desuden være i modstrid med kravet om, at
lufthavnsdriften skal ske på et rent forretningsmæssigt grundlag, og at
selskabet kan etablere og drive anden virksomhed, som har en
forretningsmæssig sammenhæng med lufthavnenes drift. Hvis disse krav skal
opfyldes, skal selskabets låneoptagelse ske på lige fod med andre
virksomheder, det vil sige uden statsgaranti.
Selskabets indtægtsgrundlag vil iøvrigt fortsat først og fremmest bestå af
det provenu, som opnås gennem opkrævning af trafikafgifter (start- og
passagerafgifter) hos de luftfartsselskaber, der opererer på selskabets
lufthavne.
Sådanne afgifter skal i dag i henhold til § 71 i luftfartsloven godkendes
af Folketingets finansudvalg efter indstilling fra trafikministeren.
Når det nye selskab ikke vil være omfattet af den statslige
bevillingsstyring, bør dets takstfastsættelse heller ikke være underlagt krav
om finansudvalgsgodkendelse. Føromtalte bestemmelse i luftfartsloven vil
derfor blive foreslået ændret som en konsekvens af dette lovforslag.
Forslaget indebærer, at selskabets takstfastsættelse fremover stadig skal
godkendes af trafikministeren. Når lufthavnsvirksomhedens drift og udbygning
af lufthavnene for fremtiden skal foregå på et forretningsmæssigt grundlag,
bør konsekvenserne imidlertid være, at der levnes selskabet en ikke ringe
grad af frihed til at fastlægge niveauet for trafikafgifterne.
Det bør derfor lægges til grund i de regler om benyttelsesafgifterne, som
efter bestemmelsen i luftfartsloven § 71 skal fastsættes af trafikministeren,
at selskabet uden videre kan foretage omkostningsbestemte justeringer af
afgifterne. Endvidere skal selskabet automatisk kunne indregne forøgede
driftsomkostninger, herunder afskrivning og forrentning af fremmedkapital som
følge af udbygning og vedligeholdelse af lufthavnsanlæggene.
Det er imidlertid klart, at der til den internationale lufthavn i Kastrup
knytter sig sådanne samfundsmæssige interesser og forpligtelser, at det ikke
kan accepteres, at selskabet udelukkende drives ud fra kommercielle
målsætninger. Endvidere spiller her det flere gange omtalte hensyn til
internationale forpligtelser ind.
Lovforslagets § 4, stk. 4 og 5, indeholder derfor visse begrænsninger med
hensyn til selskabets frihed til at prioritere rent forretningsmæssige hensyn
højest i enhver situation.
Det er tidligere omtalt, at selskabet skal respektere alle for
lufthavnsdrift i Danmark til enhver tid gældende bestemmelser, jfr. herved
især lov om luftfart og forskrifter udfærdiget med hjemmel i denne lov.
Lufttrafik, der berører dansk område, reguleres tillige af forskellige
internationale overenskomster, som Danmark har tilsluttet sig, og endvidere
af en række aftaler med fremmede stater vedrørende flyvning til og fra
Danmark. Det må derfor - som sket ved bestemmelsen i § 4, stk. 4 - sikres, at
driften af selskabets lufthavnsvirksomhed til enhver tid foregår med respekt
af disse overenskomster og aftaler, og at Danmarks internationale
forpligtelser ikke tilsidesættes i forbindelse med selskabets kommercielle
vurderinger.
Herved kan først og fremmest henvises til den den 7. december 1944
undertegnede luftfartskonvention angående civil luftfart
(»Chicago-konventionen«) samt den i tillæg hertil udfærdigede
overenskomst om transitrettigheder for internationale luftruter
(»Transitoverenskomsten«).
I Chicago-konventionen fastlægges en række principper, der skal sikre en
betryggende og velordnet udvikling af den internationale civile luftfart. Ved
transitoverenskomsten gives der medlemslandenes luftfartsselskaber ret til
overflyvning af og teknisk mellemlanding på de andre medlemslandes
territorier.
Til konventionen er yderligere knyttet et antal tillæg (annekser), der
regulerer en række tekniske forhold omkring udøvelse af civil international
lufttrafik og drift af lufthavne, der står åbne for sådan trafik.
For så vidt angår lufthavnsdrift er der tale om regelsæt vedrørende
indretningen af internationale lufthavne og procedurer, der skal lette
ekspeditionen af luftfartøjer, passagerer og disses bagage, fragt og post.
Endvidere foreskrives foranstaltninger til afværgelse af terrorhandlinger mod
civilluftfarten. De pågældende regelsæt ajourføres og opdateres løbende i
luftfartsmyndighedernes internationale samarbejdsorganisation ICAO
(International Civil Aviation Organisation).
Endvidere har Danmark tilsluttet sig en række overenskomster og
resolutioner som et resultat af det løbende samarbejde i ICAO og i
organisationen ECAC (European Civil Aviation Conference), der er de
europæiske luftfartsmyndigheders samarbejdsorgan.
I sammenhængen skal fremhæves sådanne regulerende bestemmelser i form af
forordninger og direktiver, som er et resultat af Danmarks medlemskab af EF.
De pågældende regelsæt m.v. vil blive nærmere omtalt i lufthavnsselskabets
vedtægter, hvori selskabets pligt til at respektere alle gældende og
fremtidige reguleringer af den pågældende karakter samtidig vil blive
fastslået.
Endelig er der anledning til at pege på det omfattende kompleks af
to-sidede aftaler mellem Danmark og fremmede stater, som indeholder
grundlaget for, at aftalepartnernes luftfartsselskaber kan udføre flyvninger
med passagerer, post og fragt til og fra danske lufthavne. Der vil typisk
være tale om aftaler som led i det skandinaviske luftfartspolitiske
samarbejde, og det er for Danmarks vedkommende i helt overvejende grad
Københavns internationale lufthavn i Kastrup, som beflyves af
luftfartsselskaberne i forbindelse med udnyttelsen af deres aftalemæssigt
fastlagte beflyvningsrettigheder.
Til driften af Danmarks centrale internationale lufthavn, der blandt andet
tjener som trafikknudepunkt for SAS' flyvninger til og fra Skandinavien,
knytter sig iøvrigt vitale overordnede interesser, som selskabet ikke må
kunne sætte sig ud over. Bestemmelsens stk. 5 indeholder derfor en
bemyndigelse for trafikministeren til at give selskabet direktiver, som skal
tilgodese samfundsmæssige eller overordnede trafikale hensyn.
Bestemmelser om disse begrænsninger i lufthavnsselskabets
dispositionsfrihed vil blive optaget i selskabets vedtægter, der tillige skal
indeholde bestemmelser om bestyrelsens pligt til i nærmere angivne
situationer at indhente ministerens godkendelse og om ministerens beføjelser
til at give direktiver for driften af selskabets lufthavnsvirksomhed.
Eventuelle planer om opløsning af lufthavnsselskabet eller om afhændelse
af selskabets lufthavne er evidente eksempler på dispositioner, som skal
indberettes til trafikministeren, således at denne kan tage forholdsregler
med henblik på varetagelse af samfundets interesser i lufthavnsdriftens
opretholdelse og videreførsel.
Samme overordnede hensyn gør sig gældende, og samme procedure må følges
med hensyn til planer om væsentlige indskrænkninger i eller omlægninger af
trafikken på selskabets lufthavne, som har til følge, at disse ikke længere
på tilfredsstillende måde kan opfylde deres funktioner i samfundets
trafiksystem.
Dette vil eksempelvis gøre sig gældende, såfremt selskabet ønsker at
overføre væsentlige dele af indenrigsflyvningen til lufthavnen i Roskilde,
eller hvis der foretages ændringer med hensyn til driften af lufthavnen i
Kastrup, som resulterer i, at denne ikke længere på tilfredsstillende måde
kan fungere som et internationalt trafikknudepunkt.
Endelig må vedtægterne indeholde hjemmel for trafikministeren til at give
sådanne direktiver for lufthavnsvirksomheden, som har til formål at tilgodese
nationale sikkerhedsinteresser.
Til § 5.
Henset til Københavns Lufthavns samfundsmæssige betydning er det fundet
rigtigt at fastslå, at selskabets vedtægter og ændringer i disse skal
godkendes af trafikministeren.
Til § 6.
Såvel i den periode, hvor staten ejer alle aktierne i selskabet, som
efter salg af aktier anses det for hensigtsmæssigt, at selskabet i størst
muligt omfang underlægges den lovgivning, som er gældende for private
forretningsdrivende selskaber.
Der tænkes her blandt andet på bestemmelser om ledelse og ansvar, om
regnskabsføring, om afskrivningsprincipper og om skattemæssige forhold.
Det følger imidlertid blandt andet af bestemmelserne i lovforslagets § 4,
stk. 4 og 5, om pligten til respekt af internationale aftaler og overordnede
samfundsmæssige eller trafikale hensyn, at en fuldstændig ligestilling med
andre private forretningsdrivende selskaber ikke fuldtud vil være mulig, idet
det vil være nødvendigt i selskabets vedtægter at begrænse råderetten for
aktionærer og ledelse i selskabet vedrørende de nævnte forhold.
I henseende til ledelse af det nye selskab følger det af lov om
aktieselskaber, at selskabet skal have en bestyrelse bestående af mindst tre
medlemmer. Det er regeringens opfattelse, at antallet af bestyrelsesmedlemmer
i det nystiftede selskab skal fastsættes til 6, således at der gives
trafikministeren mulighed for at udpege både personer med indsigt og erfaring
i lufthavnsdrift og personer med en høj grad af forretningsmæssig ekspertise.
Både trafikministeren og finansministeren repræsenteres i selskabets
bestyrelse. Herudover vil naturligvis tilkomme medarbejderrepræsentanter i
bestyrelsen i overensstemmelse med aktieselskabslovens regler herom.
Der vil i vedtægterne blive indsat en bestemmelse om, at staten skal have
flertal i selskabets bestyrelse.
Til § 7.
I Københavns Lufthavnsvæsen er for tiden ansat ca. 550 statstjenestemænd.
I forbindelse med selskabets overtagelse af driften af Københavns
Lufthavne bevarer de statstjenestemænd, der gør tjeneste ved Københavns
Lufthavnsvæsen, deres hidtidige ansættelsesmæssige status som
statstjenestemænd. De pågældende stillinger opføres fortsat som årsværk i
anmærkningerne til finansloven. Forfremmelser vil dog i intet tilfælde ske på
tjenestemandsvilkår, idet tjenestemandsstillingerne nedlægges ved ledighed.
De pågældende statstjenestemænd er forpligtet til fortsat at gøre tjeneste
ved lufthavnene, og de har under denne tjeneste som hidtil pligt til at tåle
forandringer i stillingen, jfr. herved tjenestemandslovens § 12.
Bestemmelsen i § 7 svarer i princippet til de personalemæssige
bestemmelser i tidligere gennemførte love om opgaveomlægninger mellem staten
og amtskommuner/kommuner, jfr. f.eks. § 3 i lov nr. 309 af 26. juni 1975 om
overførelse af fødselsanstalten i Jylland til Århus amtskommune.
Bestemmelserne indebærer, at de i Københavns Lufthavnsvæsen tjenstgørende
statstjenestemænd ikke vil have krav på ventepenge/rådighedsløn eller pension
som følge af det nystiftede selskabs overtagelse af lufthavnen.
Som det fremgår af bestemmelsens stk. 2, vil det nye selskab snarest
muligt efter overtagelsen fremkomme med et tilbud til de pågældende
statstjenestemænd om disses overgang til ansættelse i selskabet.
Accept af dette tilbud vil indebære, at de pågældende herefter med det
efter tjenestemandsloven gældende varsel bringer deres ansættelse som
statstjenestemænd til ophør og indtræder i ansættelsesforhold til Københavns
Lufthavne A/S.
Indtil et ansættelsestilbud fra selskabet måtte være accepteret og
tjenestemandsansættelsen bragt til ophør, eller hvis ansættelsestilbuddet
ikke accepteres, opretholder de pågældende statstjenestemænd
ansættelsesforholdet til staten, og staten udbetaler i tiden fra selskabets
overtagelse af lufthavnene fortsat løn m.v. og afholder udgifter til pension
til de pågældende i overensstemmelse med reglerne i
tjenestemandspensionslovgivningen.
Selskabet refunderer fra overtagelsestidspunktet udgifter til løn og
eventuelle senere opståede udgifter til rådighedsløn/ventepenge til de nævnte
statstjenestemænd samt betaler et af finansministeren fastsat pensionsbidrag
til staten for den pensionsalder, som optjenes i tiden fra overtagelsen og
fremefter.
Til § 8.
Det følger af lovforslaget, at det nystiftede selskabs overtagelse af
Københavns Lufthavne fjerner grundlaget for en fortsat opretholdelse af
statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsen. Styrelsesloven for denne
virksomhed må derfor ophæves samtidig med vedtagelsen af det foreliggende
lovforslag.
Til § 9.
I henhold til denne bestemmelse træder loven som sådan i kraft ved
bekendtgørelsen i Lovtidende. Hermed bemyndiges og forpligtes
trafikministeren til at iværksætte oprettelse af aktieselskabet Københavns
Lufthavne A/S.
Når bestemmelsen samtidig bemyndiger trafikministeren til at fastsætte
tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets § 2 om selskabets faktiske
overtagelse af driften af Københavns Lufthavne og af § 8 om ophævelse af den
gældende styrelseslov for Københavns Lufthavnsvæsen, skyldes dette som
allerede nævnt rent praktiske hensyn.
Det vil således være nødvendigt, at der på tidspunktet for overtagelsen af
de to lufthavne er etableret det selskabsretlige grundlag, som efter
aktieselskabslovgivningen skal være til stede, for at det nye selskab kan
varetage sine forpligtelser under det fulde selskabsansvar. Dette forudsætter
blandt andet oprettelse af en stiftelsesoverenskomst, udfærdigelse af
selskabets vedtægter, afholdelse af en konstituerende generalforsamling, valg
af bestyrelse og direktion, ligesom det for den faktiske overtagelse af
driften af de to lufthavne vil være nødvendigt, at det nystiftede selskab får
tilvejebragt det fornødne grundlag for låneoptagelse med henblik på
indbetaling af det i lovforslagets § 2, stk. 4, fastsatte kontante beløb til
statskassen.
Endvidere skal der forud for overtagelsen være tilvejebragt den fornødne
forsikringsdækning til afløsning af den statslige selvforsikringsordning, som
Københavns Lufthavnsvæsen har været omfattet af, og endelig skal det nye
selskab forud for overtagelsen have tilvejebragt det nødvendige grundlag for
fremsættelse af ansættelsestilbud til de i lovforslagets § 7 omtalte
statstjenestemænd.
Forberedelse af selskabets oprettelse vil i videst muligt omfang foregå
sideløbende med behandlingen af lovforslaget, således at selskabets faktiske
overtagelse af driften af de to lufthavne kan effektueres snarest efter
lovens ikrafttræden.
Indtil det tidspunkt, hvor overtagelsen kan finde sted, vil det fortsat
være statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsen, der står som ansvarlig for
lufthavnsdriften. Det vil derfor være nødvendigt at opretholde lov nr. 109 af
11. marts 1981 om Københavns Lufthavnsvæsen, indtil lufthavnsvirksomheden
overtages af selskabet, og da tidspunktet herfor fastsættes af
trafikministeren, bør denne også bemyndiges til samtidig at sætte ophævelsen
af styrelsesloven i kraft.
Efter 2. behandling den 29. maj 1990
§ 1. Trafikministeren opretter et aktieselskab, hvis aktiekapital
indskydes af staten.
Stk. 2. Selskabets navn skal være Københavns Lufthavne A/S.
Stk. 3. Aktiekapitalens størrelse fastsættes ved stiftelsen til
900 mio. kr.
§ 2. Selskabet overtager driften af Københavns Lufthavn, Kastrup,
og Københavns Lufthavn, Roskilde.
Stk. 2. Selskabet overtager lufthavnenes faste ejendomme med
tilhørende bygninger og andre faste anlæg samt løsøre.
Stk. 3. Selskabet indtræder ved overtagelsen af de to lufthavne i
samtlige statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsens rettigheder og
forpligtelser.
Stk. 4. Selskabet indbetaler kontant 1.200 mio. kr. til
statskassen. Beløbet reguleres med de på finansloven for 1990 ikke afholdte
anlægsinvesteringer samt den ændring i driftsresultatet, som kan konstateres
pr. 1. oktober 1990.
§ 3. Trafikministeren bemyndiges til på statens vegne at afhænde
aktier i selskabet. Der kan tegnes medarbejderaktier.
§ 4. Selskabets formål er at drive og udbygge de offentlige
lufthavne i Kastrup og Roskilde. Selskabet skal gennemføre den udbygning af
lufthavnene, som er nødvendig for at fremme og sikre afviklingen af
lufttrafikken til og fra København.
Stk. 2. Selskabet kan herudover etablere, erhverve og drive sådan
virksomhed, som har en forretningsmæssig sammenhæng med lufthavnenes drift.
Stk. 3. Selskabets udbygning af de to lufthavne og selskabets
drift skal ske på forretningsmæssigt grundlag.
Stk. 4. Selskabet skal i sin virksomhed respektere alle
internationale aftaler, som er indgået eller indgås af den danske regering
med henblik på regulering af civil lufttrafik, der berører Danmark.
Stk. 5. Trafikministeren kan for at tilgodese samfundsmæssige
eller overordnede trafikale hensyn give selskabet direktiver for udøvelsen af
dets virksomhed.
§ 5. Selskabets vedtægter og ændringer i disse skal godkendes af
trafikministeren.
§ 6. For selskabet gælder lovgivningen om aktieselskaber med de
ændringer, der følger af denne lov.
§ 7. De statstjenestemænd, der ved selskabets overtagelse af
driften gør tjeneste ved Københavns Lufthavnsvæsen, bevarer deres
ansættelsesforhold til staten. Tjenestemændene er i dette ansættelsesforhold
forpligtet til fortsat at gøre tjeneste ved lufthavnene.
Stk. 2. Selskabet tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd
overgang til ansættelse i selskabet.
Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til
ansættelse efter stk. 2, udbetaler staten løn m.v. og afholder udgifter til
pension i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandspensionslovgivningen.
Stk. 4. Selskabet refunderer fra overtagelsen af driften staten de
lønninger m.v., der udbetales i henhold til stk. 3, og indbetaler løbende
pensionsbidrag til staten for den pensionsalder, tjenestemændene optjener fra
overtagelsen. Pensionsbidrag fastsættes af finansministeren.
§ 8. Lov nr. 109 af 11. marts 1981 om Københavns Lufthavnsvæsen
ophæves.
§ 9. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, dog
fastsætter trafikministeren tidspunktet for ikrafttræden af §§ 2 og 8.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om Københavns Lufthavne A/S Retsinformation · 23. juni 2000
- 1989 BTL 198 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART NR L 198 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 16. august 1990
- 1995 LSF 221 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S Retsinformation · 2. maj 1996
- 1994 LSF 13 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM HOVEDSTADSOMRÅDETS KOLLEKTIVE PERSONTRAFIK Retsinformation · 23. december 1994
- 1994 LSF 143 FORSLAG TIL LOV OM DSB REDERI A/S Retsinformation · 5. april 1995
- 1990 LSF 178 FORSLAG TIL LOV OM ANLÆG AF FAST FORBINDELSE OVER ØRESUND Retsinformation · 21. august 1991