Spring til indhold

Retsinformation

1989 LSF 198 FORSLAG TIL LOV OM KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S

1989/1 LSF 198Lovforslag som fremsatFolketinget14. juni 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Trafikministeren opretter et aktieselskab, hvis aktiekapital

indskydes af staten.

Stk. 2. Selskabets navn skal være Københavns Lufthavne A/S.

Stk. 3. Aktiekapitalens størrelse fastsættes ved stiftelsen til

900 mio. kr.

§ 2. Selskabet overtager driften af Københavns Lufthavn, Kastrup,

og Københavns Lufthavn, Roskilde.

Stk. 2. Selskabet overtager lufthavnenes faste ejendomme med

tilhørende bygninger og andre faste anlæg samt løsøre.

Stk. 3. Selskabet indtræder ved overtagelsen af de to lufthavne i

samtlige statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsens rettigheder og

forpligtelser.

Stk. 4. Selskabet indbetaler kontant 1.200 mio. kr. til

statskassen. Beløbet reguleres med de på finansloven for 1990 ikke afholdte

anlægsinvesteringer samt den ændring i driftsresultatet, som kan konstateres

pr. 1. oktober 1990.

§ 3. Trafikministeren bemyndiges til på statens vegne at afhænde

aktier i selskabet. Der kan tegnes medarbejderaktier.

§ 4. Selskabets formål er at drive og udbygge de offentlige

lufthavne i Kastrup og Roskilde. Selskabet skal gennemføre den udbygning af

lufthavnene, som er nødvendig for at fremme og sikre afviklingen af

lufttrafikken til og fra København.

Stk. 2. Selskabet kan herudover etablere, erhverve og drive sådan

virksomhed, som har en forretningsmæssig sammenhæng med lufthavnenes drift.

Stk. 3. Selskabets udbygning af de to lufthavne og selskabets

drift skal ske på forretningsmæssigt grundlag.

Stk. 4. Selskabet skal i sin virksomhed respektere alle

internationale aftaler, som er indgået eller indgås af den danske regering

med henblik på regulering af civil lufttrafik, der berører Danmark.

Stk. 5. Trafikministeren kan for at tilgodese samfundsmæssige

Læs alt

eller overordnede trafikale hensyn give selskabet direktiver for udøvelsen af

dets virksomhed.

§ 5. Selskabets vedtægter og ændringer i disse skal godkendes af

trafikministeren.

§ 6. For selskabet gælder lovgivningen om aktieselskaber med de

ændringer, der følger af denne lov.

§ 7. De statstjenestemænd, der ved selskabets overtagelse af

driften gør tjeneste ved Københavns Lufthavnsvæsen, bevarer deres

ansættelsesforhold til staten. Tjenestemændene er i dette ansættelsesforhold

forpligtet til fortsat at gøre tjeneste ved lufthavnene.

Stk. 2. Selskabet tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd

overgang til ansættelse i selskabet.

Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til

ansættelse efter stk. 2, udbetaler staten løn m.v. og afholder udgifter til

pension i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandspensionslovgivningen.

Stk. 4. Selskabet refunderer fra overtagelsen af driften staten de

lønninger m.v., der udbetales i henhold til stk. 3, og indbetaler løbende

pensionsbidrag til staten for den pensionsalder, tjenestemændene optjener fra

overtagelsen. Pensionsbidrag fastsættes af finansministeren.

§ 8. Lov nr. 109 af 11. marts 1981 om Københavns Lufthavnsvæsen

ophæves.

§ 9. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, dog

fastsætter trafikministeren tidspunktet for ikrafttræden af §§ 2 og 8.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Trafikministeren opretter et aktieselskab, hvis aktiekapital

indskydes af staten.

Stk. 2. Selskabets navn skal være Københavns Lufthavne A/S.

Stk. 3. Aktiekapitalens størrelse fastsættes ved stiftelsen til

900 mio. kr.

§ 2. Selskabet overtager driften af Københavns Lufthavn, Kastrup,

og Københavns Lufthavn, Roskilde.

Stk. 2. Selskabet overtager lufthavnenes faste ejendomme med

tilhørende bygninger og andre faste anlæg samt løsøre.

Stk. 3. Selskabet indtræder ved overtagelsen af de to lufthavne i

samtlige statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsens rettigheder og

forpligtelser.

Stk. 4. Selskabet indbetaler kontant 1.200 mio.kr. til

statskassen.

§ 3. Trafikministeren bemyndiges til på statens vegne at afhænde

aktier i selskabet. Der kan tegnes medarbejderaktier.

§ 4. Selskabets formål er at drive og udbygge de offentlige

lufthavne i Kastrup og Roskilde. Selskabet skal gennemføre den udbygning af

lufthavnene, som er nødvendig for at fremme og sikre afviklingen af

lufttrafikken til og fra København.

Stk. 2. Selskabet kan herudover etablere, erhverve og drive sådan

virksomhed, som har en forretningsmæssig sammenhæng med lufthavnenes drift.

Stk. 3. Selskabets udbygning af de to lufthavne og selskabets

drift skal ske på forretningsmæssigt grundlag.

Stk. 4. Selskabet skal i sin virksomhed respektere alle

internationale aftaler, som er indgået eller indgås af den danske regering

med henblik på regulering af civil lufttrafik, der berører Danmark.

Stk. 5. Trafikministeren kan for at tilgodese samfundsmæssige

eller overordnede trafikale hensyn give selskabet direktiver for udøvelsen af

dets virksomhed.

§ 5. Selskabets vedtægter og ændringer i disse skal godkendes af

trafikministeren.

§ 6. For selskabet gælder lovgivningen om aktieselskaber med de

ændringer, der følger af denne lov.

§ 7. De statstjenestemænd, der ved selskabets overtagelse af

driften gør tjeneste ved Københavns Lufthavnsvæsen, bevarer deres

ansættelsesforhold til staten. Tjenestemændene er i dette ansættelsesforhold

forpligtet til fortsat at gøre tjeneste ved lufthavnene.

Stk. 2. Selskabet tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd

overgang til ansættelse i selskabet.

Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til

ansættelse efter stk. 2, udbetaler staten løn m.v. og afholder udgifter til

pension i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandspensionslovgivningen.

Stk. 4. Selskabet refunderer fra overtagelsen af driften staten de

lønninger m.v., der udbetales i henhold til stk. 3, og indbetaler løbende

pensionsbidrag til staten for den pensionsalder, tjenestemændene optjener fra

overtagelsen. Pensionsbidrag fastsættes af finansministeren.

§ 8. Lov nr. 109 af 11. marts 1981 om Københavns Lufthavnsvæsen

ophæves.

§ 9. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, dog

fastsætter trafikministeren tidspunktet for ikrafttræden af §§ 2 og 8.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger.

Spørgsmålet om en omdannelse af Københavns Lufthavnsvæsen, der i dag er

en statsvirksomhed under finanslovens § 2, til et aktieselskab er taget op i

forbindelse med handlingsplanen for afbureaukratisering af den offentlige

sektor.

Efter regeringens opfattelse er det vigtigt, at der i denne

moderniseringsproces gives de statslige virksomheder mere frihed til inden

for politisk fastsatte mål og rammer at tilrettelægge opgaveløsningen

effektivt. Den offentlige sektors mere driftsprægede opgaver bør således i

højere grad løses på et forretningsmæssigt grundlag samtidig med, at der

gives virksomhederne tilstrækkelig store frihedsgrader til at tilpasse sig

ændrede markedsvilkår og skabe grundlag for en rationel drift.

Derfor foreslås Københavns Lufthavnsvæsen omdannet til et aktieselskab.

Statens betaling består dels af aktier, dels af en kontant sum. Der bliver i

første omgang tale om et rent statsligt aktieselskab.

Efter en overgangsperiode er det hensigten at udbyde en mindre del af

aktierne i selskabet til salg på det frie marked, idet det fremtidige

forretningsmæssige grundlag for lufthavnsvirksomheden gør det naturligt at

sikre en vis privat indflydelse på selskabets drift.

Aktiesalget vil kunne omfatte indtil 25% af aktiekapitalen.

Det statslige aktieselskab, der skal oprettes så snart det er praktisk

muligt, vil få status nogenlunde som A/S Storebæltsforbindelsen og DONG.

Herved vil virksomheden blive etableret som en organisation med friere

økonomisk status end tilfældet er i dag, hvor Københavns Lufthavnsvæsen er

underlagt den centrale bevillingsstyring som et led i statens almindelige

finanspolitik. Dette har i stigende grad bevirket udskydelser af en række

påkrævede udvidelser i lufthavnen og resulteret i en udbygningstakt, som er

for lav i forhold til trafikudviklingen.

Selskabsdannelsen indebærer, at virksomheden som en økonomisk enhed

fremover kan tilrettelægge sine aktiviteter på grundlag af kommercielle

vurderinger og dække sit lånebehov på det private lånemarked.

Styrelsesreglerne for statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsen er

fastsat ved lov nr. 109 af 11. marts 1981 om Københavns Lufthavnsvæsen.

Grundlaget for dannelsen af et aktieselskab må derfor tilvejebringes ved

en ny lov, hvorefter selskabet indtræder i lufthavnsvæsenets rettigheder og

forpligtelser. Herved fastlægges selskabets formål, vilkårene for dets

overtagelse af statsvirksomheden og retningslinier, som kan danne grundlag

for en overordnet styring af og indsigt med lufthavnsselskabet.

Efter lovforslaget bemyndiges trafikministeren ved lovens ikrafttræden til

at iværksætte oprettelse af et aktieselskab, som kan overtage driften af

statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsens to lufthavne henholdsvis i

Kastrup og i Roskilde. Aktiekapitalen i selskabet, 900 mio.kr., ejes i første

omgang fuldt ud af staten.

Det nystiftede selskab, hvis navn skal være Københavns Lufthavne A/S, skal

snarest muligt overtage driften af de to lufthavne. Selskabet overtager

samtidig lufthavnenes faste ejendomme med tilhørende bygninger, anlæg samt

løsøre. Ved overtagelsen indtræder selskabet endvidere i samtlige

statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsens rettigheder og forpligtelser.

Efter lovforslaget indbetaler selskabet i forbindelse med overtagelsen af

lufthavnene et kontant beløb på 1.200 mio.kr. til statskassen. Summen af

dette beløb, der forudsættes tilvejebragt ved låneoptagelse, og den

ovennævnte aktiekapital udgør 2,1 mia. kr., hvilket svarer til den bogførte

anlægsværdi for lufthavnsanlæggene i Kastrup og Roskilde.

Dette indebærer en finansieringsstruktur for selskabet ved dettes start

dels med aktier, tilhørende staten, dels med langfristet fremmedfinansiering.

Det vurderes, at en åbningsbalance for det nye selskab med den nævnte

kapitalstruktur vil muliggøre, at selskabet kan drives forretningsmæssigt, og

at det vil kunne give et fornuftigt afkast af aktiekapitalen.

Der knytter sig sådanne samfundsmæssige interesser og forpligtelser til

den internationale lufthavn i Kastrup, at det ikke kan accepteres, at

selskabet udelukkende drives ud fra forretningsmæssige målsætninger.

Lovforslaget indeholder derfor bestemmelser om, at selskabet skal respektere

alle nuværende og kommende internationale aftaler vedrørende regulering af

civil lufttrafik og om, at trafikministeren kan give selskabet direktiver for

udøvelsen af dets virksomhed for at tilgodese samfundsmæssige eller

overordnede trafikale hensyn. I konsekvens af foranstående er det endvidere i

lovforslaget fastslået, at selskabets vedtægter og ændringer i disse skal

godkendes af trafikministeren.

Et meget centralt spørgsmål i forbindelse med det nystiftede selskabs

overtagelse af de to lufthavne er hensynet til det personale, som indtil

ovcrtagelsen har ansættelse i statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsen,

men som forudsættes at fortsætte deres funktioner i lufthavnene også efter

selskabets ovcrtagelse af disse.

Der er ved lovforslagets udarbejdelse lagt afgørende vægt på, at det

eksisterende personales rettigheder og vilkår ikke forringes i forbindelse

med overgangen til det nye selskab.

De nuværende tjenestemænd i Københavns Lufthavnsvæsen, ialt ca. 550 ud af

en samlet medarbejderskare på ca. 1250, bevarer ved selskabets overtagelse af

driften deres ansættelsesforhold til staten, idet de i dette

ansættelsesforhold samtidig forpligtes til fortsat at gøre tjeneste ved

lufthavnene.

Selskabet skal tilbyde de pågældende tjenestemænd overgang til ansættelse

i selskabet. I tilfælde, hvor ansættelsestilbuddet ikke accepteres, udbetaler

staten fortsat løn m.v. og afholder udgifter til pension til de pågældende,

dog mod refusion fra selskabet efter nærmere i lovforslaget fastsatte regler.

Ordningen svarer i princippet til pcrsonalemæssige bestemmelser i

tidligere gennemført lovgivning om opgaveomlægninger mellem staten og

kommunerne.

Som allerede nævnt er det regeringens hensigt, at der efter en

overgangsperiode skal ske udbud af indtil 25% af aktierne i selskabet på det

frie marked. Der bør i det videre arbejde med omstilling og modernisering af

den offentlige sektor findes en ny balance mellem det offentlige og det

private opgaveområde, og en række opgaver, bl.a. på de mere teknisk betonede

serviceområder, kan med fordel løses under privat medvirken. Regeringen vil

tage spørgsmålet om eventuelt yderligere salg op til overvejelse, efter at de

25% af aktierne er solgt. Et sådant yderligere salg skal i givet fald

forelægges for Folketinget.

Der vil kunne tegnes medarbejderaktier i selskabet.

Det er lagt til grund, at afhændelse af aktier i selskabet først vil kunne

ske om nogle år, når der kan udarbejdes prospektmateriale omfattende de

første års regnskaber for selskabet og budgetter for de kommende år, og

potentielle investorer dermed får et grundlag for at vurdere virksomhedens

forventede afkast.

Afhændelse af indtil 25% af aktierne i selskabet vil forudsætte

forudgående godkendelse af Folketingets finansudvalg.

Mens loven som sådan efter forslaget træder i kraft ved bekendtgørelsen i

Lovtidende, fører praktiske hensyn til, at tidspunktet for selskabets

faktiske overtagelse af lufthavnsdriften og for den kontante indbetaling til

statskassen fastsættes af trafikministeren snarest efter lovens

ikrafttrædelsestidspunkt.

På samme måde vil det først på overtagelsestidspunktet være muligt at

ophæve den gældende styrelseslov for Københavns Lufthavnsvæsen, der indtil da

fortsat er ansvarlig for lufthavnsdriften.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Til § 1

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, har

regeringen i forbindelse med planerne for afbureaukratisering af den

offentlige sektor truffet beslutning om, at Københavns Lufthavnsvæsen skal

søges omdannet til et aktieselskab.

Beslutningen om oprettelsen af et aktieselskab til at forestå de to

lufthavnes drift og udbygning er et led i regeringens bestræbelser på en

modernisering og effektivisering af den offentlige sektor. Samtidig må

forslaget ses i lyset af de generelle overvejelser om en begrænsning af

statens opgaver. Det er baggrunden for forslaget om, at der efter en

overgangsperiode udbydes aktier til salg på det private kapitalmarked.

I første omgang foreslås virksomheden imidlertid omdannet til et statsligt

aktieselskab. Herved etableres virksomheden fremover som en organisation med

en friere økonomisk status, der ikke er underlagt den centrale

bevillingsstyring, som tilfældet er i dag, og som ikke belaster de statslige

udgiftsrammer.

Allerede dette vil indebære, at virksomheden kan tilrettelægge sine

aktiviteter på et forretningsmæssigt grundlag, og at den får mulighed for en

mere fleksibel tilpasning til de konkurrencemæssige vilkår. Et centralt

formål med selskabsdannelsen er således, at virksomhedens overskud

umiddelbart kan anvendes til finansiering af selskabets virksomhed, og at

selskabet herudover kan gå ud på lånemarkedet og dække sit lånebehov. Herved

anses det for muligt at sikre en udbygningstakt i Københavns Lufthavn, som er

tilstrækkelig i forhold til trafikudviklingen, som fremmer lufthavnens

konkurrenceevne, og som afværger forstyrrelser i lufthavnens planlægning og

drift.

Hensynet til at fastholde lufthavnen i Kastrup som en af landets største

arbejdspladser taler også for, at lufthavnens drift og udbygning fremover i

højere grad foregår på grundlag af forretningsmæssige vurderinger, ligesom

den fortsatte udvikling i flytrafikken til og fra København er af afgørende

betydning for danske erhvervsvirksomheder og dermed for landets

valutaindtjening.

Styrelsesreglerne for statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsen er

fastsat ved lov nr. 109 af 11. marts 1981. Samtidig med dette lovforslag om

lufthavnsvæsenets omdannelse til et aktieselskab er der derfor i forslagets §

8 indsat en bestemmelse om ophævelse af den gældende lov om Københavns

Lufthavnsvæsen.

I bestemmelsens stk. 2 fastslås navnet på det nye selskab, og i stk. 3

bestemmes det, at selskabets kapitalgrundlag ved stiftelsen tilvejebringes

ved en aktiekapital på 900 mio.kr., jfr. herved bemærkningerne til

bestemmelsen i § 2, stk. 4.

Til § 2.

Driften og udbygningen af de to lufthavne i den storkøbenhavnske region,

Københavns Lufthavn, Kastrup, og Københavns Lufthavn, Roskilde, henhører i

dag under Københavns Lufthavnsvæsens ansvarsområde.

Lufthavnen i Roskilde blev opført i 1973 med henblik på en aflastning af

lufthavnen i Kastrup. Hensigten var at undgå en unødig belastning af denne

med trafik med mindre fly, fortrinsvis inden for trafikkategorien

almenflyvning, som lige så godt kan afvikles fra den mindre lufthavn, og som

ikke tilfører lufthavnsvæsenet nævneværdige indtægter.

Denne anvendelse af aflastningslufthavnen har været tillagt vægt i de

kapacitetsvurderinger, som i 1980 førte til beslutningen om at opretholde og

udbygge den internationale lufthavn i Kastrup, og ved en takstpolitik, der

tilskynder almenflyvningen til at anvende lufthavnen i Roskilde, er det

lykkedes i betydelig grad at friholde hovedlufthavnen for den slags trafik.

Samspillet mellem de to lufthavne tilsiger, at disse også fremover

administreres under eet i det nydannede selskabs regi.

Som anført i bestemmelsens stk. 2 skal det nystiftede selskab overtage

samtlige Københavns Lufthavnsvæsens ejendomme, bygninger, anlæg og løsøre på

de to lufthavne.

Selskabet skal indtræde i samtlige rettigheder og forpligtelser, som

tilkommer respektive påhviler statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsen.

Her skal frem for alt fremhæves bestemmelserne i lov om luftfart

(lovbekendtgørelse nr. 108 af 11. september 1985). Københavns Lufthavnsvæsens

nuværende virksomhed udøves på grundlag af en tilladelse i henhold til

luftfartsloven og under iagttagelse af de betingelser for lufthavnsdrift, som

er fastsat i denne lov. Dette indebærer tillige, at selskabets lufthavne vil

være underkastet Statens Luftfartsvæsens tilsyn, ligesom lufthavnene i

Kastrup og Roskilde også fremtidig skal være berettiget til mod betaling at

benytte Statens Luftfartsvæsens sikringstjenesteydelser.

Endvidere skal det nystiftede selskab fuldtud respektere alle vilkår i

kontrakter, overenskomster, lejeaftaler m.v., som er indgået af

statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsen, ligesom selskabet på den anden

side ved overtagelsen af de to lufthavne indtræder i samtlige

lufthavnsvæsenets kontraktlige rettigheder.

Bestemmelsen i stk. 3 indebærer også, at det nystiftede selskab indtræder

i rettigheder og forpligtelser i forhold til det personale, der på

overtagelsestidspunktet er ansat i Københavns Lufthavnsvæsen, jfr. herved

loven om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. For så vidt

angår tjenestemandsansat personale henvises til lovforslagets § 7.

Det nystiftede selskab indtræder endvidere i forpligtelser og rettigheder,

som følger af Danmarks medlemskab af internationale organisationer, eller som

er fastslået i Danmarks overenskomster og aftaler med andre lande, jfr. i

øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 4.

Ved selskabets overtagelse af driften af de to lufthavne vil staten få et

tilgodehavende på 2,1 mia. kr., svarende til den bogførte anlægsværdi af

lufthavnsanlæggene.

Af dette beløb medgår 900 mio.kr. til selskabets aktiekapital, mens

resten, 1.200 mio.kr., indbetales kontant til staten. Denne kontante

indbetaling tilvejebringes ved selskabets optagelse af langfristede lån.

Indbetaling til statskassen forudsættes at ske i løbet af finansåret 1990,

når det nystiftede selskab ved låneoptagelse har tilvejebragt beløbet.

Af praktiske grunde er det i lovforslagets § 9 forudsat, at

trafikministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 2 og dermed

også tidspunktet for, hvornår indbetalingen til statskassen forfalder, jfr. i

øvrigt bemærkningerne til den pågældende bestemmelse.

Til § 3.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget er det

regeringens hensigt, at der efter en overgangsperiode skal ske udbud af

indtil 25% af aktierne i det nydannede selskab på det private kapitalmarked.

Først ved vedtagelsen af denne lov og stiftelsen af det nye selskab

foreligger det formelle grundlag for den tilpasning af lufthavnsvirksomhedens

organisation, som er påkrævet, når virksomheden ikke længere er underlagt den

statslige bevillings- og lønstyring, og når det nye selskab derfor selv skal

forhandle og træffe aftale om spørgsmål vedrørende låneoptagelse, løn- og

pensionsvilkår for personalet, forsikring m.m.

Overvejelser om og forberedelser til gennemførelse af de nødvendige

organisatoriske og strukturelle ændringer er allerede, sideløbende med

fremsættelsen af dette lovforslag, påbegyndt i Københavns Lufthavnsvæsen, men

ændringer har selvsagt ikke kunnet iværksættes før lovens ikrafttræden.

For et eventuelt senere udbud af indtil 25% af aktierne på Børsen vil det

være nødvendigt, at det nystiftede selskab lader udarbejde et prospekt, der

kan danne det bedst mulige grundlag for at opnå realistiske købstilbud på de

udbudte aktier. Et sådant prospekt må omfatte de seneste års regnskaber og

budgetter for de kommende år, opstillet i den for aktieselskaber gældende

form og baseret på realistiske forudsætninger vedrørende skattemæssige

afskrivninger, låne- og afdragsvilkår for finansiering over lånemarkedet og

selskabsbeskatning m.m., således at potentielle investorer kan vurdere

virksomhedens forventede afkast.

Folketinget vil forud for dette udbud af aktier få indflydelse på

tidspunktet og vilkårene for aktiesalget, idet dette i overensstemmelse med

gældende bevillingsretlige regler vil forudsætte forudgående tilslutning fra

Folketingets finansudvalg.

Det fastslås i bestemmelsen, at der skal kunne tegnes medarbejderaktier.

Hensigten hermed er dels at sikre en bredere kreds af købere, dels at skabe

større motivation hos selskabets medarbejdere og fremme disses opbakning af

selskabet.

Tegning af medarbejderaktier, der tidligst forventes at skulle ske, når

der sker udbud af en del af selskabets aktier på det private lånemarked, vil

også forudsætte forudgående tilslutning fra Folketingets finansudvalg.

Til § 4.

Den primære opgave for det nye selskab skal fortsat være den samme, som

hidtil har påhvilet statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsen, nemlig at

drive og udbygge de to lufthavne i Kastrup og i Roskilde, som selskabet

overtager. Herunder hører naturligvis opgaven med at vedligeholde og renovere

de bestående lufthavnsanlæg, således at disse stedse er i stand til at danne

grundlag for en forsvarlig afvikling af flytrafikken.

Med hensyn til udbygningen af den internationale lufthavn i Kastrup skal

denne ske i overensstemmelse med de retningslinier og principper, der er

indeholdt i lov nr. 271 af 16. juni 1980 om udbygning af Københavns lufthavn,

Kastrup.

Som bekendt blev der ved Folketingets behandling af denne lov lagt

afgørende vægt på, at planerne for lufthavnens udbygning blev fastlagt klart

og utvetydigt af Folketinget.

Disse planer, som har dannet grundlag for den i løbet af 1980'erne

gennemførte udbygning, og som også er basis for den planlægning af kommende

investeringer i lufthavnen, som løbende pågår, vil også være gældende for den

udbygning, som skal foretages af det nye selskab.

Princippet i udbygningslovens § 2, hvorefter udbygningen skal foretages

inden for lufthavnens nuværende grænser, bortset fra en mindre

arealinddragelse til vejanlæg umiddelbart nord for lufthavnen samt en mindre

opfyldning af søterritoriet ved lufthavnens nordøstlige hjørne, fastholdes.

Det ligger samtidig klart, at de miljømæssige forudsætninger for

lufthavnens fortsatte placering i Kastrup, herunder specielt dennes

tilpasning til omgivelserne, fortsat vil være gældende også efter Københavns

Lufthavns overdragelse til det nye selskab.

Herved fastholdes også resultatet af den samfundsmæssige afvejning mellem

på den ene side hensynet til miljøet i lufthavnens omgivelser og på den anden

side hensynet til mulighederne for den fremtidige afvikling af lufttrafikken,

som lå til grund for udbygningsloven og de i bemærkningerne hertil forudsatte

miljømæssige tiltag.

Mens det foreliggende lovforslag således ikke tilsigter nogen ændring med

hensyn til den fysiske afgrænsning og den miljømæssige tilpasning af

lufthavnen, er det på den anden side klart, at det nye selskab, der skal

drive sin virksomhed på rent forretningsmæssigt grundlag og under ansvar

efter aktieselskabs- og skattelovgivningen, ikke kan være bundet af

økonomiske beløbsrammer, hverken for de investeringer selskabet selv

beslutter at foretage eller for investeringer, som fremtidig foretages af

lufthavnens brugere.

Med den kommercielle interesse, som selskabet vil have i at indrette og

udnytte lufthavnsanlæggene optimalt og i at skabe det bedst mulige grundlag

for at konkurrere med de øvrige større lufthavne i Europa, må der være fri

mulighed for selskabet til at fastlægge omfanget af sine investeringer.

Hertil kommer også de endnu uafklarede forhold omkring de bygningsmæssige

konsekvenser af en gennemførelse af EF's indre marked, som specielt for

lufthavnes vedkommende må forudses at blive af ganske betydeligt og

bekosteligt omfang. Også muligheden for på et senere tidspunkt at udvide

lufthavnsvirksomhedens virkefelt, jfr. herved bestemmelsens stk. 2, taler

afgørende imod opretholdelse af en økonomisk overgrænse for omfanget af

selskabets udbygningsinvesteringer.

Lovforslaget indeholder ikke specielle retningslinier for udbygningen af

lufthavnen i Roskilde. Denne lufthavn forudsættes som nævnt fortsat at skulle

fungere som aflastningslufthavn for Københavns Lufthavn i Kastrup, og

omfanget af den nødvendige udbygning i Roskilde vil derfor afhænge af de krav

til bygninger, anlæg m.v., som dette formål tilsiger.

Baggrunden for, at det - som anført i bestemmelsens stk. 2 - anses for

rimeligt at give selskabet mulighed for at udvide sit virkefelt ud over den

egentlige lufthavnsvirksomhed, er at andre kommercielle aktiviteter kan

medvirke til at gøre selskabet mindre afhængig af de af trafikudviklingen

styrede primære lufthavnsindtægter og dermed give grundlag for en

risikospredning.

Således kunne f.eks. hotel- og forretningsvirksomhed samt drift af

konferencefaciliteter komme på tale, ligesom kommercielle hensyn vil kunne

føre til, at selskabet selv foretager investeringer, som tidligere - i

henhold til bemærkningerne til udbygningsloven - har været forudsat foretaget

af lufthavnens brugere. Endvidere tænkes på salg af den ekspertviden, som

lufthavnsvirksomheden råder over, til andre nationale og specielt

internationale lufthavne.

Det er dog regeringens vurdering, at en udvidelse af aktieselskabets

virkefelt, som denne bestemmelse åbner mulighed for, ikke kan forventes at

ville blive af større omfang i de første par år, hvor arbejdet med indkøring

af det nye selskabs organisation og med den fortsatte udbygning af

lufthavnene må forudses at ville beslaglægge store ressourcer. Det må i det

hele antages, at en eventuel udvidelse af selskabets virkeområder først for

alvor vil blive aktuel i forbindelse med et senere salg af aktier til

private.

Det er - som sket i bestemmelsens stk. 3 - væsentligt at fastslå, at

selskabets drift skal ske på et forretningsmæssigt grundlag. Det helt

centrale heri er, at selskabet på eget ansvar og egen risiko ud fra

forretningsmæssige overvejelser skal tilvejebringe den nødvendige

fremmedkapital til finansiering af investeringer m. v., der kan skabe det

fornødne grundlag for selskabets indtjening. Heri ligger tillige, at

selskabets driftsresultater stedse skal søges fastholdt i en sådan størrelse,

at de giver det bedst mulige grundlag for den nødvendige låneoptagelse og

sikrer den potentielle interesse hos private investorer.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget er det en

væsentlig begrundelse for at overdrage Københavns Lufthavnsvæsens lufthavne

til et aktieselskab, at investeringsniveauet kan fastlægges ud fra

forretningsmæssige hensyn, og at de een gang besluttede dispositioner skal

kunne gennemføres i overensstemmelse med selskabets langsigtede planlægning,

uden at statslige besparelseskrav stiller sig hindrende i vejen herfor.

Kun herved er det muligt at sikre, at den til opretholdelse af Københavns

Lufthavns internationale konkurrenceevne nødvendige planlægning kan

realiseres med et for lufthavnsvirksomheden optimalt resultat.

Den finansiering af lufthavnens udbygning, som hidtil er sket gennem

optagelse af bevillinger på de årlige bevillingslove, vil ophøre.

Lufthavnsvirksomheden som sådan vil herefter alene optræde på de årlige

bevillingslove med det udbytte, som forudsættes betalt af selskabets

overskud.

Der gives ikke statsgaranti for de lån, selskabet optager. Selskabets

egenkapital og forretningsgrundlag skønnes at være tilstrækkelig sikkerhed

for låntagningen.

En statsgaranti ville desuden være i modstrid med kravet om, at

lufthavnsdriften skal ske på et rent forretningsmæssigt grundlag, og at

selskabet kan etablere og drive anden virksomhed, som har en

forretningsmæssig sammenhæng med lufthavnenes drift. Hvis disse krav skal

opfyldes, skal selskabets låneoptagelse ske på lige fod med andre

virksomheder, det vil sige uden statsgaranti.

Selskabets indtægtsgrundlag vil iøvrigt fortsat først og fremmest bestå af

det provenu, som opnås gennem opkrævning af trafikafgifter (start- og

passagerafgifter) hos de luftfartsselskaber, der opererer på selskabets

lufthavne.

Sådanne afgifter skal i dag i henhold til § 71 i luftfartsloven godkendes

af Folketingets finansudvalg efter indstilling fra trafikministeren.

Når det nye selskab ikke vil være omfattet af den statslige

bevillingsstyring, bør dets takstfastsættelse heller ikke være underlagt krav

om finansudvalgsgodkendelse. Føromtalte bestemmelse i luftfartsloven vil

derfor blive foreslået ændret som en konsekvens af dette lovforslag.

Forslaget indebærer, at selskabets takstfastsættelse fremover stadig skal

godkendes af trafikministeren. Når lufthavnsvirksomhedens drift og udbygning

af lufthavnene for fremtiden skal foregå på et forretningsmæssigt grundlag,

bør konsekvenserne imidlertid være, at der levnes selskabet en ikke ringe

grad af frihed til at fastlægge niveauet for trafikafgifterne.

Det bør derfor lægges til grund i de regler om benyttelsesafgifterne, som

efter bestemmelsen i luftfartsloven § 71 skal fastsættes af trafikministeren,

at selskabet uden videre kan foretage omkostningsbestemte justeringer af

afgifterne. Endvidere skal selskabet automatisk kunne indregne forøgede

driftsomkostninger, herunder afskrivning og forrentning af fremmedkapital som

følge af udbygning og vedligeholdelse af lufthavnsanlæggene.

Det er imidlertid klart, at der til den internationale lufthavn i Kastrup

knytter sig sådanne samfundsmæssige interesser og forpligtelser, at det ikke

kan accepteres, at selskabet udelukkende drives ud fra kommercielle

målsætninger. Endvidere spiller her det flere gange omtalte hensyn til

internationale forpligtelser ind.

Lovforslagets § 4, stk. 4 og 5, indeholder derfor visse begrænsninger med

hensyn til selskabets frihed til at prioritere rent forretningsmæssige hensyn

højest i enhver situation.

Det er tidligere omtalt, at selskabet skal respektere alle for

lufthavnsdrift i Danmark til enhver tid gældende bestemmelser, jfr. herved

især lov om luftfart og forskrifter udfærdiget med hjemmel i denne lov.

Lufttrafik, der berører dansk område, reguleres tillige af forskellige

internationale overenskomster, som Danmark har tilsluttet sig, og endvidere

af en række aftaler med fremmede stater vedrørende flyvning til og fra

Danmark. Det må derfor - som sket ved bestemmelsen i § 4, stk. 4 - sikres, at

driften af selskabets lufthavnsvirksomhed til enhver tid foregår med respekt

af disse overenskomster og aftaler, og at Danmarks internationale

forpligtelser ikke tilsidesættes i forbindelse med selskabets kommercielle

vurderinger.

Herved kan først og fremmest henvises til den den 7. december 1944

undertegnede luftfartskonvention angående civil luftfart

(»Chicago-konventionen«) samt den i tillæg hertil udfærdigede

overenskomst om transitrettigheder for internationale luftruter

(»Transitoverenskomsten«).

I Chicago-konventionen fastlægges en række principper, der skal sikre en

betryggende og velordnet udvikling af den internationale civile luftfart. Ved

transitoverenskomsten gives der medlemslandenes luftfartsselskaber ret til

overflyvning af og teknisk mellemlanding på de andre medlemslandes

territorier.

Til konventionen er yderligere knyttet et antal tillæg (annekser), der

regulerer en række tekniske forhold omkring udøvelse af civil international

lufttrafik og drift af lufthavne, der står åbne for sådan trafik.

For så vidt angår lufthavnsdrift er der tale om regelsæt vedrørende

indretningen af internationale lufthavne og procedurer, der skal lette

ekspeditionen af luftfartøjer, passagerer og disses bagage, fragt og post.

Endvidere foreskrives foranstaltninger til afværgelse af terrorhandlinger mod

civilluftfarten. De pågældende regelsæt ajourføres og opdateres løbende i

luftfartsmyndighedernes internationale samarbejdsorganisation ICAO

(International Civil Aviation Organisation).

Endvidere har Danmark tilsluttet sig en række overenskomster og

resolutioner som et resultat af det løbende samarbejde i ICAO og i

organisationen ECAC (European Civil Aviation Conference), der er de

europæiske luftfartsmyndigheders samarbejdsorgan.

I sammenhængen skal fremhæves sådanne regulerende bestemmelser i form af

forordninger og direktiver, som er et resultat af Danmarks medlemskab af EF.

De pågældende regelsæt m.v. vil blive nærmere omtalt i lufthavnsselskabets

vedtægter, hvori selskabets pligt til at respektere alle gældende og

fremtidige reguleringer af den pågældende karakter samtidig vil blive

fastslået.

Endelig er der anledning til at pege på det omfattende kompleks af

to-sidede aftaler mellem Danmark og fremmede stater, som indeholder

grundlaget for, at aftalepartnernes luftfartsselskaber kan udføre flyvninger

med passagerer, post og fragt til og fra danske lufthavne. Der vil typisk

være tale om aftaler som led i det skandinaviske luftfartspolitiske

samarbejde, og det er for Danmarks vedkommende i helt overvejende grad

Københavns internationale lufthavn i Kastrup, som beflyves af

luftfartsselskaberne i forbindelse med udnyttelsen af deres aftalemæssigt

fastlagte beflyvningsrettigheder.

Til driften af Danmarks centrale internationale lufthavn, der blandt andet

tjener som trafikknudepunkt for SAS' flyvninger til og fra Skandinavien,

knytter sig iøvrigt vitale overordnede interesser, som selskabet ikke må

kunne sætte sig ud over. Bestemmelsens stk. 5 indeholder derfor en

bemyndigelse for trafikministeren til at give selskabet direktiver, som skal

tilgodese samfundsmæssige eller overordnede trafikale hensyn.

Bestemmelser om disse begrænsninger i lufthavnsselskabets

dispositionsfrihed vil blive optaget i selskabets vedtægter, der tillige skal

indeholde bestemmelser om bestyrelsens pligt til i nærmere angivne

situationer at indhente ministerens godkendelse og om ministerens beføjelser

til at give direktiver for driften af selskabets lufthavnsvirksomhed.

Eventuelle planer om opløsning af lufthavnsselskabet eller om afhændelse

af selskabets lufthavne er evidente eksempler på dispositioner, som skal

indberettes til trafikministeren, således at denne kan tage forholdsregler

med henblik på varetagelse af samfundets interesser i lufthavnsdriftens

opretholdelse og videreførsel.

Samme overordnede hensyn gør sig gældende, og samme procedure må følges

med hensyn til planer om væsentlige indskrænkninger i eller omlægninger af

trafikken på selskabets lufthavne, som har til følge, at disse ikke længere

på tilfredsstillende måde kan opfylde deres funktioner i samfundets

trafiksystem.

Dette vil eksempelvis gøre sig gældende, såfremt selskabet ønsker at

overføre væsentlige dele af indenrigsflyvningen til lufthavnen i Roskilde,

eller hvis der foretages ændringer med hensyn til driften af lufthavnen i

Kastrup, som resulterer i, at denne ikke længere på tilfredsstillende måde

kan fungere som et internationalt trafikknudepunkt.

Endelig må vedtægterne indeholde hjemmel for trafikministeren til at give

sådanne direktiver for lufthavnsvirksomheden, som har til formål at tilgodese

nationale sikkerhedsinteresser.

Til § 5.

Henset til Københavns Lufthavns samfundsmæssige betydning er det fundet

rigtigt at fastslå, at selskabets vedtægter og ændringer i disse skal

godkendes af trafikministeren.

Til § 6.

Såvel i den periode, hvor staten ejer alle aktierne i selskabet, som

efter salg af aktier anses det for hensigtsmæssigt, at selskabet i størst

muligt omfang underlægges den lovgivning, som er gældende for private

forretningsdrivende selskaber.

Der tænkes her blandt andet på bestemmelser om ledelse og ansvar, om

regnskabsføring, om afskrivningsprincipper og om skattemæssige forhold.

Det følger imidlertid blandt andet af bestemmelserne i lovforslagets § 4,

stk. 4 og 5, om pligten til respekt af internationale aftaler og overordnede

samfundsmæssige eller trafikale hensyn, at en fuldstændig ligestilling med

andre private forretningsdrivende selskaber ikke fuldtud vil være mulig, idet

det vil være nødvendigt i selskabets vedtægter at begrænse råderetten for

aktionærer og ledelse i selskabet vedrørende de nævnte forhold.

I henseende til ledelse af det nye selskab følger det af lov om

aktieselskaber, at selskabet skal have en bestyrelse bestående af mindst tre

medlemmer. Det er regeringens opfattelse, at antallet af bestyrelsesmedlemmer

i det nystiftede selskab skal fastsættes til 6, således at der gives

trafikministeren mulighed for at udpege både personer med indsigt og erfaring

i lufthavnsdrift og personer med en høj grad af forretningsmæssig ekspertise.

Både trafikministeren og finansministeren repræsenteres i selskabets

bestyrelse. Herudover vil naturligvis tilkomme medarbejderrepræsentanter i

bestyrelsen i overensstemmelse med aktieselskabslovens regler herom.

Der vil i vedtægterne blive indsat en bestemmelse om, at staten skal have

flertal i selskabets bestyrelse.

Til § 7.

I Københavns Lufthavnsvæsen er for tiden ansat ca. 550 statstjenestemænd.

I forbindelse med selskabets overtagelse af driften af Københavns

Lufthavne bevarer de statstjenestemænd, der gør tjeneste ved Københavns

Lufthavnsvæsen, deres hidtidige ansættelsesmæssige status som

statstjenestemænd. De pågældende stillinger opføres fortsat som årsværk i

anmærkningerne til finansloven. Forfremmelser vil dog i intet tilfælde ske på

tjenestemandsvilkår, idet tjenestemandsstillingerne nedlægges ved ledighed.

De pågældende statstjenestemænd er forpligtet til fortsat at gøre tjeneste

ved lufthavnene, og de har under denne tjeneste som hidtil pligt til at tåle

forandringer i stillingen, jfr. herved tjenestemandslovens § 12.

Bestemmelsen i § 7 svarer i princippet til de personalemæssige

bestemmelser i tidligere gennemførte love om opgaveomlægninger mellem staten

og amtskommuner/kommuner, jfr. f.eks. § 3 i lov nr. 309 af 26. juni 1975 om

overførelse af fødselsanstalten i Jylland til Århus amtskommune.

Bestemmelserne indebærer, at de i Københavns Lufthavnsvæsen tjenstgørende

statstjenestemænd ikke vil have krav på ventepenge/rådighedsløn eller pension

som følge af det nystiftede selskabs overtagelse af lufthavnen.

Som det fremgår af bestemmelsens stk. 2, vil det nye selskab snarest

muligt efter overtagelsen fremkomme med et tilbud til de pågældende

statstjenestemænd om disses overgang til ansættelse i selskabet.

Accept af dette tilbud vil indebære, at de pågældende herefter med det

efter tjenestemandsloven gældende varsel bringer deres ansættelse som

statstjenestemænd til ophør og indtræder i ansættelsesforhold til Københavns

Lufthavne A/S.

Indtil et ansættelsestilbud fra selskabet måtte være accepteret og

tjenestemandsansættelsen bragt til ophør, eller hvis ansættelsestilbuddet

ikke accepteres, opretholder de pågældende statstjenestemænd

ansættelsesforholdet til staten, og staten udbetaler i tiden fra selskabets

overtagelse af lufthavnene fortsat løn m.v. og afholder udgifter til pension

til de pågældende i overensstemmelse med reglerne i

tjenestemandspensionslovgivningen.

Selskabet refunderer fra overtagelsestidspunktet udgifter til løn og

eventuelle senere opståede udgifter til rådighedsløn/ventepenge til de nævnte

statstjenestemænd samt betaler et af finansministeren fastsat pensionsbidrag

til staten for den pensionsalder, som optjenes i tiden fra overtagelsen og

fremefter.

Til § 8.

Det følger af lovforslaget, at det nystiftede selskabs overtagelse af

Københavns Lufthavne fjerner grundlaget for en fortsat opretholdelse af

statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsen. Styrelsesloven for denne

virksomhed må derfor ophæves samtidig med vedtagelsen af det foreliggende

lovforslag.

Til § 9.

I henhold til denne bestemmelse træder loven som sådan i kraft ved

bekendtgørelsen i Lovtidende. Hermed bemyndiges og forpligtes

trafikministeren til at iværksætte oprettelse af aktieselskabet Københavns

Lufthavne A/S.

Når bestemmelsen samtidig bemyndiger trafikministeren til at fastsætte

tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets § 2 om selskabets faktiske

overtagelse af driften af Københavns Lufthavne og af § 8 om ophævelse af den

gældende styrelseslov for Københavns Lufthavnsvæsen, skyldes dette som

allerede nævnt rent praktiske hensyn.

Det vil således være nødvendigt, at der på tidspunktet for overtagelsen af

de to lufthavne er etableret det selskabsretlige grundlag, som efter

aktieselskabslovgivningen skal være til stede, for at det nye selskab kan

varetage sine forpligtelser under det fulde selskabsansvar. Dette forudsætter

blandt andet oprettelse af en stiftelsesoverenskomst, udfærdigelse af

selskabets vedtægter, afholdelse af en konstituerende generalforsamling, valg

af bestyrelse og direktion, ligesom det for den faktiske overtagelse af

driften af de to lufthavne vil være nødvendigt, at det nystiftede selskab får

tilvejebragt det fornødne grundlag for låneoptagelse med henblik på

indbetaling af det i lovforslagets § 2, stk. 4, fastsatte kontante beløb til

statskassen.

Endvidere skal der forud for overtagelsen være tilvejebragt den fornødne

forsikringsdækning til afløsning af den statslige selvforsikringsordning, som

Københavns Lufthavnsvæsen har været omfattet af, og endelig skal det nye

selskab forud for overtagelsen have tilvejebragt det nødvendige grundlag for

fremsættelse af ansættelsestilbud til de i lovforslagets § 7 omtalte

statstjenestemænd.

Forberedelse af selskabets oprettelse vil i videst muligt omfang foregå

sideløbende med behandlingen af lovforslaget, således at selskabets faktiske

overtagelse af driften af de to lufthavne kan effektueres snarest efter

lovens ikrafttræden.

Indtil det tidspunkt, hvor overtagelsen kan finde sted, vil det fortsat

være statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsen, der står som ansvarlig for

lufthavnsdriften. Det vil derfor være nødvendigt at opretholde lov nr. 109 af

11. marts 1981 om Københavns Lufthavnsvæsen, indtil lufthavnsvirksomheden

overtages af selskabet, og da tidspunktet herfor fastsættes af

trafikministeren, bør denne også bemyndiges til samtidig at sætte ophævelsen

af styrelsesloven i kraft.

Efter 2. behandling den 29. maj 1990

§ 1. Trafikministeren opretter et aktieselskab, hvis aktiekapital

indskydes af staten.

Stk. 2. Selskabets navn skal være Københavns Lufthavne A/S.

Stk. 3. Aktiekapitalens størrelse fastsættes ved stiftelsen til

900 mio. kr.

§ 2. Selskabet overtager driften af Københavns Lufthavn, Kastrup,

og Københavns Lufthavn, Roskilde.

Stk. 2. Selskabet overtager lufthavnenes faste ejendomme med

tilhørende bygninger og andre faste anlæg samt løsøre.

Stk. 3. Selskabet indtræder ved overtagelsen af de to lufthavne i

samtlige statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsens rettigheder og

forpligtelser.

Stk. 4. Selskabet indbetaler kontant 1.200 mio. kr. til

statskassen. Beløbet reguleres med de på finansloven for 1990 ikke afholdte

anlægsinvesteringer samt den ændring i driftsresultatet, som kan konstateres

pr. 1. oktober 1990.

§ 3. Trafikministeren bemyndiges til på statens vegne at afhænde

aktier i selskabet. Der kan tegnes medarbejderaktier.

§ 4. Selskabets formål er at drive og udbygge de offentlige

lufthavne i Kastrup og Roskilde. Selskabet skal gennemføre den udbygning af

lufthavnene, som er nødvendig for at fremme og sikre afviklingen af

lufttrafikken til og fra København.

Stk. 2. Selskabet kan herudover etablere, erhverve og drive sådan

virksomhed, som har en forretningsmæssig sammenhæng med lufthavnenes drift.

Stk. 3. Selskabets udbygning af de to lufthavne og selskabets

drift skal ske på forretningsmæssigt grundlag.

Stk. 4. Selskabet skal i sin virksomhed respektere alle

internationale aftaler, som er indgået eller indgås af den danske regering

med henblik på regulering af civil lufttrafik, der berører Danmark.

Stk. 5. Trafikministeren kan for at tilgodese samfundsmæssige

eller overordnede trafikale hensyn give selskabet direktiver for udøvelsen af

dets virksomhed.

§ 5. Selskabets vedtægter og ændringer i disse skal godkendes af

trafikministeren.

§ 6. For selskabet gælder lovgivningen om aktieselskaber med de

ændringer, der følger af denne lov.

§ 7. De statstjenestemænd, der ved selskabets overtagelse af

driften gør tjeneste ved Københavns Lufthavnsvæsen, bevarer deres

ansættelsesforhold til staten. Tjenestemændene er i dette ansættelsesforhold

forpligtet til fortsat at gøre tjeneste ved lufthavnene.

Stk. 2. Selskabet tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd

overgang til ansættelse i selskabet.

Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til

ansættelse efter stk. 2, udbetaler staten løn m.v. og afholder udgifter til

pension i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandspensionslovgivningen.

Stk. 4. Selskabet refunderer fra overtagelsen af driften staten de

lønninger m.v., der udbetales i henhold til stk. 3, og indbetaler løbende

pensionsbidrag til staten for den pensionsalder, tjenestemændene optjener fra

overtagelsen. Pensionsbidrag fastsættes af finansministeren.

§ 8. Lov nr. 109 af 11. marts 1981 om Københavns Lufthavnsvæsen

ophæves.

§ 9. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, dog

fastsætter trafikministeren tidspunktet for ikrafttræden af §§ 2 og 8.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter