1989 BTL 198 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART NR L 198 1989-90, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslagene i en række møder og har
herunder stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har
besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til
trafikministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til
betænkningen.
Der er af trafikministeren stillet et ændringsforslag til det under I
anførte lovforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger, og af et
mindretal til det under II anførte lovforslag, hvorom der ligeledes henvises
til de ledsagende bemærkninger.
Ad I. Forslag til lov om Københavns Lufthavne A/S
Trafikministeren har over for udvalget bemærket følgende:
Regeringen forventer, at der snarest efter selskabets stiftelse optages
forhandlinger om løn- og ansættelsesvilkår for personalet, idet det må
forventes, at en del vil ønske ansættelse i det nye selskab på
overenskomstmæssige vilkår.
Regeringen er indstillet på at tilslutte sig en ordning, hvorefter
allerede ansatte tjenestemænd, der overgår til tjeneste som tjenestemænd i
det nye lufthavnsselskab, uanset bemærkningerne til lovforslagets § 7 kan
opretholde den tjenestemandsstatus ved avancement, som er naturlig for den
pågældende personalekategori.
Herefter indstiller et flertal (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes
og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) det under I anførte
lovforslag til vedtagelse med det af trafikministeren stillede
ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
ønsker i øvrigt at bemærke, at vedtagelsen af denne lov alene bør ses som
første skridt på vejen mod en fuldstændig privatisering af Københavns
Lufthavn.
Første skridt bliver denne lovvedtagelse, hvorefter 25 pct. af aktierne
Læs alt
kan sælges. Derefter forventes det, at de fleste medarbejdere vil overgå til
anden ansættelsesform end tjenestemandsansættelse. Derved bliver det muligt
at komme op på 49 pct. aktiesalg til private.
Sidste skridt bliver at gå op til 99 pct. salg af aktier til private.
Staten skal derefter alene besidde en gylden aktie, der i ganske få
vedtægtsbestemte situationer giver staten ret til at udøve bestemmende
indflydelse over lufthavnen.
Et andet mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes medlem af
udvalget) ønsker at give udtryk for det synspunkt, at staten via
aktiemajoritet i det nye selskab skal bevare kontrol med og ansvaret for
Københavns Lufthavn.
Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller
det under I anførte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet udtaler i øvrigt følgende:
Ved 1. behandling af lovforslaget om omdannelse af Københavns Lufthavn til
et aktieselskab fremførte vi fra Socialdemokratiets side, at det var vort
håb, at regeringen og dens forligspartier ville være modtagelige for de
argumenter, vi fremførte under debatten, og som ville sikre Københavns
Lufthavns muligheder for en udvikling, som kan gøre den til en
konkurrencedygtig lufthavn, således at den fortsat kan være den centrale
internationale lufthavn i Nordeuropa.
Desværre har mindretallet under hele udvalgsarbejdet talt for døve ører.
Regeringen har ikke ønsket at høre Socialdemokratiet i denne store sag.
Hovedsigtet med regeringens model er helt åbenbart at hente nogle hurtige
penge hjem til statskassen - 1,2 mia. kr. i 1990 - og så i øvrigt ikke
interessere sig for, hvordan lufthavnen vil have det i fremtiden.
I Socialdemokratiet ser vi gerne en samfundsansvarlig model for den
kommende omstrukturering af Københavns Lufthavn.
Det er hverken i Københavns Lufthavnsvæsens (KLV), herunder
medarbejdernes, eller i samfundets interesse, at KLV bliver privatiseret
efter regeringens model.
En omstrukturering af KLV må optimalt sikre, at KLV tilføres
udviklingsmuligheder, således
- at den bevarer konkurrenceevnen,
- at medarbejdere ikke mister deres job,
- at staten (dvs. borgerne) ikke mister massive summer ved en konkurs,
- at der på mellemlang og lang sigt skabes yderligere arbejdspladser.
For det første må det som betingelse for en omstrukturering af lufthavnen
sikres, at lufthavnens konkurrenceevne fastholdes og forbedres. Ellers var
der ingen grund til en omstrukturering.
Beslutningen herom bør tages på baggrund af fremtidsperspektivet for
lufthavnen og altså ikke, som regeringens model dikterer, på baggrund af en
før-og-efter-ligestilling for KLV.
Regeringens indgangsvinkel er irrelevant og vildledende for KLV's fremtid.
For det andet må det være afgørende, at staten beholder alle aktier i et
KLV A/S. Det kan ikke betegnes som forsvarligt, at en så vital del af
Danmarks og Nordens infrastruktur skal være under delvis indflydelse af
private afkastkrav.
Såfremt KLV i fremtiden skulle vise sig at være i stand til at udlodde
betydelige summer, er det retfærdigt, at samfundet som helhed, dvs. staten,
nyder godt af dette.
Skulle det komme på tale efter en periode, må Folketinget debattere og
træffe afgørelse i sagen.
For det tredje er det et ufravigeligt krav, at samarbejdet med Statens
Luftfartsvæsen opretholdes og udbygges på en måde, der sikrer, at kvalitet og
standard på de leverede ydelser (flyveledelse, sikringstjeneste, vejrtjeneste
m.v.) ikke svækkes.
Det kan ikke accepteres, at man går på konpromis med sikkerheden som følge
af ringe driftsresultater.
For det fjerde er det centralt, at de ansatte tjenestemænd tilbydes
ansættelse i selskabet på de vilkår, som karakteriserer ansættelsesvilkårene
for statstjenestemænd.
Følgende elementer bør således indeholdes i en omdannelsesaftale, som
omfatter en ansættelse på tjenestemandslignende vilkår:
- Tjenestemændene bør ved overgangen bevare retten til
tjenestemandspension, optjening af pensionsanciennitet efter
tjenestemandsloven samt retten til ventepenge/rådighedsløn ved
stillingsnedlæggelse, jf. tjenestemandslovens § 32.
- Pensionsudbetalinger bør ske på statens foranstaltning, og der bør
indgås aftale mellem staten og selskabet om indbetaling af pensionsbidrag til
statskassen.
- Tjenestemandslovens §§ 10-13 og 20-24 skal danne grundlag for de pligter
og rettigheder, som ansatte på tjenestemandslignende vilkår skal være
underlagt.
- De ansatte på tjenestemandslignende vilkår bør kunne avancere på en
facon, der er naturlig for denne personalekategori.
- Alle aftalte regler/ordninger for denne personalegruppe bør løbe uændret
videre, indtil andet bliver aftalt.
- Tjenestemænd, som ikke ønsker at modtage tilbudet om ansættelse på
tjenestemandslignende vilkår, skal kunne bevare ansættelsesforholdet til
staten, men bør i forlængelse heraf være forpligtet til at gøre tjeneste i
det nye selskab.
For det femte er det vitalt, at Trafikministeriet, som er ansvarlig for
hele vort lands infrastruktur, får stor indflydelse på, hvordan den
indflydelse, som opnås på grund af ejerskabet af aktier, udmøntes i praksis.
Hele området på Amager/København samt Skåne skal i trafik- og erhervspolitisk
øjemed vurderes ud fra et helhedssyn.
Disse fem kriterier ville udgøre grundelementerne i et Socialdemokratisk
forslag til en ændring af KLV's struktur, som ville være ansvarlig over for
både samfundet og KLV.
Regeringens privatiseringsmodel vil noget andet, som styrer lufthavnen
direkte imod en tilstand med manglende overlevelsesperspektiver.
Havde regeringen lagt en model som Socialdemokratiets til grund for
lovforslaget, kunne Socialdemokratiet have stemt for det.
Socialdemokratiet kan i øvrigt stemme for det af ministeren stillede
ændringsforslag.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
ønsker at udtale, at Socialistisk Folkeparti er tilhænger af, at visse
statsvirksomheder omdannes til statslige aktieselskaber.
I nærværende lovforslag (L 198) kan Socialistisk Folkeparti imidlertid
ikke tilslutte sig den form, hvorunder regeringen i praksis vil omdanne
Københavns Lufthavn til statsaktieselskab. Det gælder først og fremmest det
forhold, at der ifølge lovforslaget vil blive overført 1,2 mia. kr. fra
aktieselskabets formue til statskassen. Det vil i betydelig grad svække det
nye selskabs likviditet, at man herefter er henvist til at søge lånoptagning
på det private lånemarked.
På denne baggrund indstiller mindretallet det under I anførte lovforslag
(L 198) til forkastelse ved 3. behandling og vil redegøre for sin
stilling til ændringsforslaget ved 2. behandling.
Ad II. Forslag til lov om ændring af lov om luftfart
For så vidt angår det under II anførte lovforslag indstiller et
flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem)
lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
det under II anførte lovforslag til vedtagelse med det af mindretallet
stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
til
I. Forslag til lov om Københavns Lufthavne A/S
Af trafikministeren tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af SF):
Til § 2
1) Stk. 4. affattes således:
»Stk. 4. Selskabet indbetaler kontant 1.200 mio. kr. til
statskassen. Beløbet reguleres med de på finansloven for 1990 ikke afholdte
anlægsinvesteringer samt den ændring i driftsresultatet, som kan konstateres
pr. 1. oktober 1990.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Regeringen sigter på, at selskabet overtager driften af lufthavnene pr. 1.
oktober 1990. Ved selskabets overtagelse af driften af de to lufthavne
indbetales kontant 1.200 mio. kr.
Beløbet nedsættes med de på finansloven for 1990 ikke afholdte
anlægsinvesteringer.
Herudover reguleres den kontante betaling for forskellen mellem det
faktisk opnåede driftsresultat på overtagelsesdagen og det budgetterede
driftsresultat korrigeret for sædvanlige sæsonsvingninger, idet overskuddet
efter de første 9 måneder på sædvanlig måde tilfalder statskassen. Udviser
opgørelsen et bedre driftsresultat end det budgetterede, nedsættes den
kontante betaling med forskelsbeløbet. Er tilfældet det omvendte, forhøjes
betalingen med beløbet.
Aktiekapitalen bibeholdes til 900 mio. kr.
Ændringsforslag
til
II. Forslag til lov om ændring af lov om luftfart
Til § 1
Af et mindretal (FP):
1) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 71, stk.
1, 2. pkt., udgår ordene »bortset fra«, og i stedet indsættes
ordet: »herunder«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Så længe staten har en betydelig aktiemajoritet i Københavns Lufthavne
A/S, bør Finansudvalget efter forslagsstillernes opfattelse sikres
sanktionsmulighed.
Ikast (KF) Helge Adam Møller (KF) Aagaard (KF) Svend Heiselberg (V)
Helge Sander (V) Ernst B. Schmidt (FP) Larsen-Ledet (RV) nfmd. Arne
Melchior (CD) Inger Stilling Pedersen (KRF) J. K. Hansen (S) fmd. Tove
Lindbo Larsen (S) Helge Mortensen (S) Jimmy Stahr (S) Stavad (S) Søgaard (S)
Tommy Dinesen (SF) Ole Henriksen (SF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til traikministeren og dennes besvarelse
heraf
Spørgsmål 15:
Udvalget ønsker oplysning om forbrugstakten måned for måned for så vidt
angår lufthavnsvæsenets bygge- og anlægsbevillinger samt oplysning om, hvad
dette forbrug er planlagt at udgøre i de kommende måneder.
Svar:
I de første 4 måneder af 1990 har forbrugstakten, baseret på bogførte
tal, for Københavns Lufthavnsvæsens bygge- og anlægsbevillinger været:
Januar Februar Marts April
---------------------------------------------------------------------
Mio. kr. 0 0,8 8,0 10,1
Pct. af årets tot.bevill. 0 0,2 2,0 2,5
---------------------------------------------------------------------
For resten af 1990 forventes forbruget måned for måned at ville
udgøre:
---------------------------------------------------------------------
Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec.
---------------------------------------------------------------------
Mio. kr. 30,8 37,8 41,6 59,3 53,4 53,8 58,6 50,6
Pct. af årets
tot.bevill. 7,6 9,3 10,3 14,6 13,2 13,3 14,5 12,5
---------------------------------------------------------------------
Jeg kan supplerende oplyse, at forbrugstakten varierer år for år afhængigt af
sammensætningen af bygge- og anlægsprojekter. Udførelsen af anlægsprojekter
sker typisk i perioden april-november af hensyn til vejrforholdene.
Byggeprojekter påbegyndes normalt i april måned, men efter påbegyndelsen
fortsættes sædvanligvis uafbrudt gennem den efterfølgende vinterperiode.
Det er således normalt, at forbrugstakten i første halvår er lav, og at
hovedparten af bygge- og anlægsbevillingerne forbruges i sidste halvdel af
finansåret.
Spørgsmål 16:
Såfremt lovforslaget vedtages inden 1. juni 1990, hvornår forventes
aktieselskabet så at være en realitet?
Svar:
Forberedelsen af selskabets oprettelse er nu iværksat med sigte på, at
selskabet kan være stiftet og registreret i henhold til aktieselskabslovens
regler kort efter, at lovforslaget måtte være vedtaget.
Herefter vil det påhvile den udpegede selskabsbestyrelse at gennemføre de
praktiske foranstaltninger, som er fornødne forud for selskabets overtagelse
af de to lufthavne og indtræden i Københavns Lufthavnsvæsens rettigheder og
forpligtelser. Jeg kan herved bl.a. henvise til bemærkningerne til
lovforslagets § 9.
Under den i spørgsmålet angivne forudsætning sigter jeg på, at den
faktiske overtagelse af lufthavnsvirksomheden - og dermed ophævelsen af
lufthavnsvæsenets styrelseslov - effektueres hen på efteråret 1990.
Spørgsmål 17:
Hvordan løses overgangsfasen med hensyn til bygge- og anlægsbevillingerne
for arbejder, der er i gang på overtagelsestidspunktet?
Svar:
Som nævnt i min besvarelse af udvalgets spørgsmål 14 vil selskabet fra
det tidspunkt, hvor de to lufthavne overtages, være henvist til at finansiere
de fortsatte bygge- og anlægsopgaver ved lånoptagelse på det private
lånemarked.
Dette gælder også med hensyn til arbejder, der er i gang på
overtagelsestidspunktet, og hvortil der i tidsrummet mellem lovforslagets
vedtagelse og overtagelsen af statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsen har
været afholdt udgifter over de på finansloven for 1990 optagne bygge- og
anlægsbevillinger.
I relation til finansiering af bygge- og anlægsopgaver vil således
tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets § 2 og § 8 være den
skæringsdato, på hvilken statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsen
nedlægges, og dermed tillige for de to lufthavnes adgang til at udøve træk på
givne finanslovbevillinger ophører.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 BTL 24 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ØRESTADEN M.V. NR L 24 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 11. januar 1995
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Københavns Lufthavne A/S Retsinformation · 10. april 2000
- 1991 BTL 36 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DEN LOKALE OG REGIONALE KOLLEKTIVE PERSONBEFORDRING UDEN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM HOVEDSTADSOMRÅDETS KOLLEKTIVE PERSONTRAFIK NR L 36 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 7. april 1992
- 1991 BTL 148 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDBYGNING AF KØBENHAVNS LUFTHAVN, KASTRUP NR L 148 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 10. marts 1992
- 1995 BTL 196 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ANLÆG AF BRANDE OMFARTSVEJ SAMT PROJEKTERING AF RUTE 9 ODENSE-SVENDBORG, RUTE 18 HOLSTEBRO-HERNING-VEJLE OG RUTE 21 HOLBÆK-VIG M.V. NR L 196 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 30. april 1996
- Rettens dom (Første Afdeling) af 17. januar 2013. — Bruno Gollnisch mod Europa-Parlamentet. EU-domme · 17. januar 2013