Spring til indhold

Retsinformation

1989 BTL 198 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART NR L 198 1989-90, 1. SAMLING

1989/1 BTL 198Betænkning over lovforslagFolketinget16. august 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslagene i en række møder og har

herunder stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har

besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til

trafikministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til

betænkningen.

Der er af trafikministeren stillet et ændringsforslag til det under I

anførte lovforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger, og af et

mindretal til det under II anførte lovforslag, hvorom der ligeledes henvises

til de ledsagende bemærkninger.

Ad I. Forslag til lov om Københavns Lufthavne A/S

Trafikministeren har over for udvalget bemærket følgende:

Regeringen forventer, at der snarest efter selskabets stiftelse optages

forhandlinger om løn- og ansættelsesvilkår for personalet, idet det må

forventes, at en del vil ønske ansættelse i det nye selskab på

overenskomstmæssige vilkår.

Regeringen er indstillet på at tilslutte sig en ordning, hvorefter

allerede ansatte tjenestemænd, der overgår til tjeneste som tjenestemænd i

det nye lufthavnsselskab, uanset bemærkningerne til lovforslagets § 7 kan

opretholde den tjenestemandsstatus ved avancement, som er naturlig for den

pågældende personalekategori.

Herefter indstiller et flertal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes

og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) det under I anførte

lovforslag til vedtagelse med det af trafikministeren stillede

ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

ønsker i øvrigt at bemærke, at vedtagelsen af denne lov alene bør ses som

første skridt på vejen mod en fuldstændig privatisering af Københavns

Lufthavn.

Første skridt bliver denne lovvedtagelse, hvorefter 25 pct. af aktierne

Læs alt

kan sælges. Derefter forventes det, at de fleste medarbejdere vil overgå til

anden ansættelsesform end tjenestemandsansættelse. Derved bliver det muligt

at komme op på 49 pct. aktiesalg til private.

Sidste skridt bliver at gå op til 99 pct. salg af aktier til private.

Staten skal derefter alene besidde en gylden aktie, der i ganske få

vedtægtsbestemte situationer giver staten ret til at udøve bestemmende

indflydelse over lufthavnen.

Et andet mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes medlem af

udvalget) ønsker at give udtryk for det synspunkt, at staten via

aktiemajoritet i det nye selskab skal bevare kontrol med og ansvaret for

Københavns Lufthavn.

Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller

det under I anførte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet udtaler i øvrigt følgende:

Ved 1. behandling af lovforslaget om omdannelse af Københavns Lufthavn til

et aktieselskab fremførte vi fra Socialdemokratiets side, at det var vort

håb, at regeringen og dens forligspartier ville være modtagelige for de

argumenter, vi fremførte under debatten, og som ville sikre Københavns

Lufthavns muligheder for en udvikling, som kan gøre den til en

konkurrencedygtig lufthavn, således at den fortsat kan være den centrale

internationale lufthavn i Nordeuropa.

Desværre har mindretallet under hele udvalgsarbejdet talt for døve ører.

Regeringen har ikke ønsket at høre Socialdemokratiet i denne store sag.

Hovedsigtet med regeringens model er helt åbenbart at hente nogle hurtige

penge hjem til statskassen - 1,2 mia. kr. i 1990 - og så i øvrigt ikke

interessere sig for, hvordan lufthavnen vil have det i fremtiden.

I Socialdemokratiet ser vi gerne en samfundsansvarlig model for den

kommende omstrukturering af Københavns Lufthavn.

Det er hverken i Københavns Lufthavnsvæsens (KLV), herunder

medarbejdernes, eller i samfundets interesse, at KLV bliver privatiseret

efter regeringens model.

En omstrukturering af KLV må optimalt sikre, at KLV tilføres

udviklingsmuligheder, således

- at den bevarer konkurrenceevnen,

- at medarbejdere ikke mister deres job,

- at staten (dvs. borgerne) ikke mister massive summer ved en konkurs,

- at der på mellemlang og lang sigt skabes yderligere arbejdspladser.

For det første må det som betingelse for en omstrukturering af lufthavnen

sikres, at lufthavnens konkurrenceevne fastholdes og forbedres. Ellers var

der ingen grund til en omstrukturering.

Beslutningen herom bør tages på baggrund af fremtidsperspektivet for

lufthavnen og altså ikke, som regeringens model dikterer, på baggrund af en

før-og-efter-ligestilling for KLV.

Regeringens indgangsvinkel er irrelevant og vildledende for KLV's fremtid.

For det andet må det være afgørende, at staten beholder alle aktier i et

KLV A/S. Det kan ikke betegnes som forsvarligt, at en så vital del af

Danmarks og Nordens infrastruktur skal være under delvis indflydelse af

private afkastkrav.

Såfremt KLV i fremtiden skulle vise sig at være i stand til at udlodde

betydelige summer, er det retfærdigt, at samfundet som helhed, dvs. staten,

nyder godt af dette.

Skulle det komme på tale efter en periode, må Folketinget debattere og

træffe afgørelse i sagen.

For det tredje er det et ufravigeligt krav, at samarbejdet med Statens

Luftfartsvæsen opretholdes og udbygges på en måde, der sikrer, at kvalitet og

standard på de leverede ydelser (flyveledelse, sikringstjeneste, vejrtjeneste

m.v.) ikke svækkes.

Det kan ikke accepteres, at man går på konpromis med sikkerheden som følge

af ringe driftsresultater.

For det fjerde er det centralt, at de ansatte tjenestemænd tilbydes

ansættelse i selskabet på de vilkår, som karakteriserer ansættelsesvilkårene

for statstjenestemænd.

Følgende elementer bør således indeholdes i en omdannelsesaftale, som

omfatter en ansættelse på tjenestemandslignende vilkår:

- Tjenestemændene bør ved overgangen bevare retten til

tjenestemandspension, optjening af pensionsanciennitet efter

tjenestemandsloven samt retten til ventepenge/rådighedsløn ved

stillingsnedlæggelse, jf. tjenestemandslovens § 32.

- Pensionsudbetalinger bør ske på statens foranstaltning, og der bør

indgås aftale mellem staten og selskabet om indbetaling af pensionsbidrag til

statskassen.

- Tjenestemandslovens §§ 10-13 og 20-24 skal danne grundlag for de pligter

og rettigheder, som ansatte på tjenestemandslignende vilkår skal være

underlagt.

- De ansatte på tjenestemandslignende vilkår bør kunne avancere på en

facon, der er naturlig for denne personalekategori.

- Alle aftalte regler/ordninger for denne personalegruppe bør løbe uændret

videre, indtil andet bliver aftalt.

- Tjenestemænd, som ikke ønsker at modtage tilbudet om ansættelse på

tjenestemandslignende vilkår, skal kunne bevare ansættelsesforholdet til

staten, men bør i forlængelse heraf være forpligtet til at gøre tjeneste i

det nye selskab.

For det femte er det vitalt, at Trafikministeriet, som er ansvarlig for

hele vort lands infrastruktur, får stor indflydelse på, hvordan den

indflydelse, som opnås på grund af ejerskabet af aktier, udmøntes i praksis.

Hele området på Amager/København samt Skåne skal i trafik- og erhervspolitisk

øjemed vurderes ud fra et helhedssyn.

Disse fem kriterier ville udgøre grundelementerne i et Socialdemokratisk

forslag til en ændring af KLV's struktur, som ville være ansvarlig over for

både samfundet og KLV.

Regeringens privatiseringsmodel vil noget andet, som styrer lufthavnen

direkte imod en tilstand med manglende overlevelsesperspektiver.

Havde regeringen lagt en model som Socialdemokratiets til grund for

lovforslaget, kunne Socialdemokratiet have stemt for det.

Socialdemokratiet kan i øvrigt stemme for det af ministeren stillede

ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

ønsker at udtale, at Socialistisk Folkeparti er tilhænger af, at visse

statsvirksomheder omdannes til statslige aktieselskaber.

I nærværende lovforslag (L 198) kan Socialistisk Folkeparti imidlertid

ikke tilslutte sig den form, hvorunder regeringen i praksis vil omdanne

Københavns Lufthavn til statsaktieselskab. Det gælder først og fremmest det

forhold, at der ifølge lovforslaget vil blive overført 1,2 mia. kr. fra

aktieselskabets formue til statskassen. Det vil i betydelig grad svække det

nye selskabs likviditet, at man herefter er henvist til at søge lånoptagning

på det private lånemarked.

På denne baggrund indstiller mindretallet det under I anførte lovforslag

(L 198) til forkastelse ved 3. behandling og vil redegøre for sin

stilling til ændringsforslaget ved 2. behandling.

Ad II. Forslag til lov om ændring af lov om luftfart

For så vidt angår det under II anførte lovforslag indstiller et

flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem)

lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

det under II anførte lovforslag til vedtagelse med det af mindretallet

stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om Københavns Lufthavne A/S

Af trafikministeren tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af SF):

Til § 2

1) Stk. 4. affattes således:

»Stk. 4. Selskabet indbetaler kontant 1.200 mio. kr. til

statskassen. Beløbet reguleres med de på finansloven for 1990 ikke afholdte

anlægsinvesteringer samt den ændring i driftsresultatet, som kan konstateres

pr. 1. oktober 1990.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Regeringen sigter på, at selskabet overtager driften af lufthavnene pr. 1.

oktober 1990. Ved selskabets overtagelse af driften af de to lufthavne

indbetales kontant 1.200 mio. kr.

Beløbet nedsættes med de på finansloven for 1990 ikke afholdte

anlægsinvesteringer.

Herudover reguleres den kontante betaling for forskellen mellem det

faktisk opnåede driftsresultat på overtagelsesdagen og det budgetterede

driftsresultat korrigeret for sædvanlige sæsonsvingninger, idet overskuddet

efter de første 9 måneder på sædvanlig måde tilfalder statskassen. Udviser

opgørelsen et bedre driftsresultat end det budgetterede, nedsættes den

kontante betaling med forskelsbeløbet. Er tilfældet det omvendte, forhøjes

betalingen med beløbet.

Aktiekapitalen bibeholdes til 900 mio. kr.

Ændringsforslag

til

II. Forslag til lov om ændring af lov om luftfart

Til § 1

Af et mindretal (FP):

1) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 71, stk.

1, 2. pkt., udgår ordene »bortset fra«, og i stedet indsættes

ordet: »herunder«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Så længe staten har en betydelig aktiemajoritet i Københavns Lufthavne

A/S, bør Finansudvalget efter forslagsstillernes opfattelse sikres

sanktionsmulighed.

Ikast (KF) Helge Adam Møller (KF) Aagaard (KF) Svend Heiselberg (V)

Helge Sander (V) Ernst B. Schmidt (FP) Larsen-Ledet (RV) nfmd. Arne

Melchior (CD) Inger Stilling Pedersen (KRF) J. K. Hansen (S) fmd. Tove

Lindbo Larsen (S) Helge Mortensen (S) Jimmy Stahr (S) Stavad (S) Søgaard (S)

Tommy Dinesen (SF) Ole Henriksen (SF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til traikministeren og dennes besvarelse

heraf

Spørgsmål 15:

Udvalget ønsker oplysning om forbrugstakten måned for måned for så vidt

angår lufthavnsvæsenets bygge- og anlægsbevillinger samt oplysning om, hvad

dette forbrug er planlagt at udgøre i de kommende måneder.

Svar:

I de første 4 måneder af 1990 har forbrugstakten, baseret på bogførte

tal, for Københavns Lufthavnsvæsens bygge- og anlægsbevillinger været:

Januar Februar Marts April

---------------------------------------------------------------------

Mio. kr. 0 0,8 8,0 10,1

Pct. af årets tot.bevill. 0 0,2 2,0 2,5

---------------------------------------------------------------------

For resten af 1990 forventes forbruget måned for måned at ville

udgøre:

---------------------------------------------------------------------

Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec.

---------------------------------------------------------------------

Mio. kr. 30,8 37,8 41,6 59,3 53,4 53,8 58,6 50,6

Pct. af årets

tot.bevill. 7,6 9,3 10,3 14,6 13,2 13,3 14,5 12,5

---------------------------------------------------------------------

Jeg kan supplerende oplyse, at forbrugstakten varierer år for år afhængigt af

sammensætningen af bygge- og anlægsprojekter. Udførelsen af anlægsprojekter

sker typisk i perioden april-november af hensyn til vejrforholdene.

Byggeprojekter påbegyndes normalt i april måned, men efter påbegyndelsen

fortsættes sædvanligvis uafbrudt gennem den efterfølgende vinterperiode.

Det er således normalt, at forbrugstakten i første halvår er lav, og at

hovedparten af bygge- og anlægsbevillingerne forbruges i sidste halvdel af

finansåret.

Spørgsmål 16:

Såfremt lovforslaget vedtages inden 1. juni 1990, hvornår forventes

aktieselskabet så at være en realitet?

Svar:

Forberedelsen af selskabets oprettelse er nu iværksat med sigte på, at

selskabet kan være stiftet og registreret i henhold til aktieselskabslovens

regler kort efter, at lovforslaget måtte være vedtaget.

Herefter vil det påhvile den udpegede selskabsbestyrelse at gennemføre de

praktiske foranstaltninger, som er fornødne forud for selskabets overtagelse

af de to lufthavne og indtræden i Københavns Lufthavnsvæsens rettigheder og

forpligtelser. Jeg kan herved bl.a. henvise til bemærkningerne til

lovforslagets § 9.

Under den i spørgsmålet angivne forudsætning sigter jeg på, at den

faktiske overtagelse af lufthavnsvirksomheden - og dermed ophævelsen af

lufthavnsvæsenets styrelseslov - effektueres hen på efteråret 1990.

Spørgsmål 17:

Hvordan løses overgangsfasen med hensyn til bygge- og anlægsbevillingerne

for arbejder, der er i gang på overtagelsestidspunktet?

Svar:

Som nævnt i min besvarelse af udvalgets spørgsmål 14 vil selskabet fra

det tidspunkt, hvor de to lufthavne overtages, være henvist til at finansiere

de fortsatte bygge- og anlægsopgaver ved lånoptagelse på det private

lånemarked.

Dette gælder også med hensyn til arbejder, der er i gang på

overtagelsestidspunktet, og hvortil der i tidsrummet mellem lovforslagets

vedtagelse og overtagelsen af statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsen har

været afholdt udgifter over de på finansloven for 1990 optagne bygge- og

anlægsbevillinger.

I relation til finansiering af bygge- og anlægsopgaver vil således

tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets § 2 og § 8 være den

skæringsdato, på hvilken statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsen

nedlægges, og dermed tillige for de to lufthavnes adgang til at udøve træk på

givne finanslovbevillinger ophører.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter