1990 LSF 178 FORSLAG TIL LOV OM ANLÆG AF FAST FORBINDELSE OVER ØRESUND
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Anlægget m.v.
§ 1. Aftalen af 23. marts 1991 mellem Danmark og Sverige om en
fast forbindelse over Øresund (Øresundsforbindelsen) kan ratificeres på
Danmarks vegne.
§ 2. Trafikministeren bemyndiges til at træffe bestemmelse om
udførelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for gennemførelsen af den
i § 1 nævnte aftale.
§ 3. Trafikministeren bemyndiges til at træffe dispositioner i
henhold til denne lov til anlæg af følgende tilslutninger for jernbane- og
vejtrafik fra Øresundsforbindelsen gennem Tårnby og over Vestamager til det
eksisterende jernbane- og vejnet:
1) En hovedlandevej med tilslutning til Amagermotorvejen (E 20).
2) En jernbane, der krydser Kalvebodløbet på dæmning og bro ved
fiskerihavnen, og som fortsætter langs Sydhavnsgade til eksisterende spor ved
Københavns Hovedbanegård.
3) En jernbane fra Kalvebodløbet langs Valbyparken til eksisterende spor
ved Vigerslev.
Miljømæssige forhold
§ 4. Den endelige udformning af Øresundsforbindelsen og
tilslutningsanlæg, jf. § 3, skal foretages under hensyn til, hvad der er
økologisk motiveret, teknisk muligt og økonomisk rimeligt, således at
skadelige virkninger på miljøet forebygges.
Stk. 2. Der opstilles en kvalitetsmålsætning for anlæggenes
miljøeffekter i Østersøen og Øresund samt på land, der tillige med et
overvågnings- og kontrolprogram skal godkendes af trafikministeren efter
samråd med miljøministeren inden igangsættelse af anlægsarbejderne.
Ejendomsforhold og forvaltning
§ 5. Trafikministeren stifter et holdingaktieselskab med en
aktiekapital på 355 mio. kr., som tegnes af den danske stat.
Stk. 2. Statens aktier i A/S Storebæltsforbindelsen indskydes i
Læs alt
holdingaktieselskabet som betaling for de aktier, der tegnes efter stk. 1.
Der skal ikke betales aktieafgift for indskuddet.
§ 6. Holdingaktieselskabet stifter et aktieselskab med en
aktiekapital, der ved stiftelsen fastsættes til 5 mio. kr.
Stk. 2. Dette selskab forestår som bygherre opførelsen af de i § 3
nævnte anlæg. Selskabet skal indgå aftale med et af den svenske stat stiftet
aktieselskab om dannelsen af det konsortium, der forestår projektering og
anden forberedelse samt finansiering, bygning og drift af
Øresundsforbindelsen. Aftalen skal godkendes af trafikministeren.
Stk. 3. Holdingaktieselskabet og datterselskaber heraf kan på
forretningsmæssigt grundlag udføre bygherrerådgivning i relation til
Øresundsforbindelsen.
§ 7. Holdingaktieselskabet kan optage lån til finansiering af
indskud i det i § 6, stk. 1, omhandlede selskab. Sidstnævnte selskab kan
optage lån til etablering af tilslutningsanlæg, jf. § 3, og til finansiering
af indskud i konsortiet. Lån optages efter finansministerens nærmere
bestemmelse med henblik på at opnå de bedst mulige vilkår. Finansministeren
bemyndiges til at yde garanti af statskassen for betaling af renter og
afdrag. Finansministeren er endvidere bemyndiget til, i det omfang det måtte
anses for hensigtsmæssigt, at dække selskabernes finansieringsbehov gennem
statslån. Sådanne lån må ikke ydes på bedre vilkår end dem, som staten selv
kan opnå som låntager.
Stk. 2. Den danske stat garanterer uden særlig tilkendegivelse i
det enkelte tilfælde for holdingaktieselskabets og det i § 6 omhandlede
selskabs øvrige økonomiske forpligtelser.
§ 8. Den danske stat garanterer for forpligtelser vedrørende
konsortiets lån og andre finansielle instrumenter, som benyttes i forbindelse
med finansieringen af Øresundsforbindelsen.
§ 9. Aktieselskabernes vedtægter og ændringer i disse skal
godkendes af trafikministeren.
Stk. 2. Trafikministeren kan om spørgsmål af væsentlig betydning
give aktieselskaberne generelle eller specielle instrukser og direktiver for
udøvelsen af deres virksomhed.
§ 10. For selskaberne gælder lovgivningen om aktieselskaber med de
ændringer, der følger af denne lov.
§ 11. Hvis den for et af selskaberne for et indkomstår opgjorte
skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fradrages i
selskabets skattepligtige indkomst for de følgende 15 indkomstår. Underskud i
indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, i hvilket
Øresundsforbindelsen eller de enkelte tilslutningsanlæg, jf. § 3, tages i
brug, kan dog fradrages i den skattepligtige indkomst for de følgende 30
indkomstår. Inden for de nævnte perioder kan fradraget dog kun overføres til
et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i et tidligere års
skattepligtige indkomst.
§ 12. Fra og med det indkomstår, hvor Øresundsforbindelsen eller
de enkelte tilslutningsanlæg, jf. § 3, tages i brug (anskaffelsesåret), kan
selskabet, jf. § 6, på grundlag af anskaffelsessummen foretage skattemæssige
afskrivninger.
Stk. 2. Ved anskaffelsessummen forstås de samlede byggeudgifter.
Stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen kan selskabet ikke
medregne afgift, som ved opgørelsen af selskabets afgiftstilsvar efter loven
om almindelig omsætningsafgift kan fradrages som indgående afgift.
§ 13. Afskrivning foretages med indtil 6 pct. af
anskaffelsessummen. I det indkomstår, hvori summen af de anvendte
afskrivningsprocenter overstiger 60, og i de følgende år kan afskrivning dog
kun foretages med indtil 2 pct. af anskaffelsessummen.
Stk. 2. Summen af de anvendte afskrivningsprocenter kan ikke
overstige 100.
Andre bestemmelser
§ 14. DSB betaler et fast årligt beløb til selskabet for
benyttelsen af tilslutningsanlægget for jernbanetrafik, jf. § 3. Vederlaget
fastsættes af trafikministeren på grundlag af DSB's nettofordele herved i
åbningsåret.
Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte takster og andre
bestemmelser for togrejser mellem Kastrup Lufthavn og Københavns
Hovedbanegård efter forhandling med Hovedstadsområdets Trafikselskab.
§ 15. Trafikministeren fastsætter
1) den endelige linieføring af Øresundsforbindelsen på dansk søterritorium
og
2) afgrænsningen af tilslutningsanlæg for jernbane- og vejtrafik, jf. § 3,
i forhold til statsbaneanlægget og hovedlandevejsnettet.
§ 16. Trafikministeren bemyndiges til for konsortiet og selskabet,
jf. § 6, ved ekspropriation at erhverve fast ejendom, der er nødvendig til
gennemførelse af de i denne lov omhandlede anlæg. Ekspropriation sker efter
reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
§ 17. Staten stiller uden vederlag de vandområder og den havbund
uden for Amagers kystlinje og inden for dansk søterritorium, som staten har
rådighed over, og som midlertidigt eller for bestandig er nødvendige for
Øresundsforbindelsen, til rådighed for konsortiet.
§ 18. Trafikministeren bemyndiges til med undtagelse af DSB's
færgefart mellem Helsingør og Helsingborg at indstille DSB's færgefart over
Øresund, når Øresundsforbindelsen tages i brug.
§ 19. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Oprindeligt fremsat forslag
Anlægget m.v.
§ 1. Aftalen af 23. marts 1991 mellem Danmark og Sverige om en
fast forbindelse over Øresund (Øresundsforbindelsen) kan ratificeres på
Danmarks vegne.
§ 2. Trafikministeren bemyndiges til at træffe bestemmelse om
udførelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for gennemførelsen af den
i § 1 nævnte aftale.
§ 3. Trafikministeren bemyndiges til at træffe dispositioner i
henhold til denne lov til anlæg af følgende tilslutninger for jernbane- og
vejtrafik fra Øresundsforbindelsen gennem Tårnby og over Vestamager til det
eksisterende jernbane- og vejnet:
1) En hovedlandevej med tilslutning til Amagermotorvejen (E 20).
2) En jernbane, der krydser Kalvebodløbet på dæmning og bro ved
fiskerihavnen, og som fortsætter langs Sydhavnsgade til eksisterende spor ved
Københavns Hovedbanegård.
3) En jernbane fra Kalvebodløbet langs Valbyparken til eksisterende spor
ved Vigerslev.
Miljømæssige forhold
§ 4. Den endelige udformning af Øresundsforbindelsen og
tilslutningsanlæg, jf. § 3, skal foretages under hensyn til, hvad der er
økologisk motiveret, teknisk muligt og økonomisk rimeligt, således at
skadelige virkninger på miljøet forebygges.
Stk. 2. Der opstilles en kvalitetsmålsætning for anlæggenes
miljøeffekter i Østersøen og Øresund samt på land, der tillige med et
overvågnings- og kontrolprogram skal godkendes af trafikministeren efter
samråd med miljøministeren inden igangsættelse af anlægsarbejderne.
Ejendomsforhold og forvaltning
§ 5. Trafikministeren stifter et holdingaktieselskab med en
aktiekapital på 355 mio. kr., som tegnes af den danske stat.
Stk. 2. Statens aktier i A/S Storebæltsforbindelsen indskydes i
holdingaktieselskabet som betaling for de aktier, der tegnes efter stk. 1.
Der skal ikke betales aktieafgift for indskuddet.
§ 6. Holdingaktieselskabet stifter et aktieselskab med en
aktiekapital, der ved stiftelsen fastsættes til 5 mio. kr.
Stk. 2. Dette selskab forestår som bygherre opførelsen af de i § 3
nævnte anlæg. Selskabet skal indgå aftale med et af den svenske stat stiftet
aktieselskab om dannelsen af det konsortium, der forestår projektering og
anden forberedelse samt finansiering, bygning og drift af
Øresundsforbindelsen. Aftalen skal godkendes af trafikministeren.
Stk. 3. Holdingaktieselskabet og datterselskaber heraf kan på
forretningsmæssigt grundlag udføre bygherrerådgivning i relation til
Øresundsforbindelsen.
§ 7. Holdingaktieselskabet kan optage lån til finansiering af
indskud i det i § 6, stk. 1, omhandlede selskab. Sidstnævnte selskab kan
optage lån til etablering af tilslutninganlæg, jf. § 3, og til finansiering
af indskud i konsortiet. Lån optages efter finansministerens nærmere
bestemmelse med henblik på at opnå de bedst mulige vilkår. Finansministeren
bemyndiges til at yde garanti af statskassen for betaling af renter og
afdrag. Finansministeren er endvidere bemyndiget til, i det omfang det måtte
anses for hensigtsmæssigt, at dække selskabernes finansieringsbehov gennem
statslån. Sådanne lån må ikke ydes på bedre vilkår end dem, som staten selv
kan opnå som låntager.
Stk. 2. Den danske stat garanterer uden særlig tilkendegivelse i
det enkelte tilfælde for holdingaktieselskabets og det i § 6 omhandlede
selskabs øvrige økonomiske forpligtelser.
§ 8. Den danske stat garanterer for forpligtelser vedrørende
konsortiets lån og andre finansielle instrumenter, som benyttes i forbindelse
med finansieringen af Øresundsforbindelsen.
§ 9. Aktieselskabernes vedtægter og ændringer i disse skal
godkendes af trafikministeren.
Stk. 2. Trafikministeren kan om spørgsmål af væsentlig betydning
give aktieselskaberne generelle eller specielle instrukser og direktiver for
udøvelsen af deres virksomhed.
§ 10. For selskaberne gælder lovgivningen om aktieselskaber med de
ændringer, der følger af denne lov.
§ 11. Hvis den for et af selskaberne for et indkomstår opgjorte
skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fradrages i
selskabets skattepligtige indkomst for de følgende 15 indkomstår. Underskud i
indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, i hvilket
Øresundsforbindelsen eller de enkelte tilslutningsanlæg, jf. § 3, tages i
brug, kan dog fradrages i den skattepligtige indkomst for de følgende 30
indkomstår. Inden for de nævnte perioder kan fradraget dog kun overføres til
et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i et tidligere års
skattepligtige indkomst.
§ 12. Fra og med det indkomstår, hvor Øresundsforbindelsen eller
de enkelte tilslutningsanlæg, jf. § 3, tages i brug (anskaffelsesåret), kan
selskabet, jf. § 6, på grundlag af anskaffelsessummen foretage skattemæssige
afskrivninger.
Stk. 2. Ved anskaffelsessummen forstås de samlede byggeudgifter.
Stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen kan selskabet ikke
medregne afgift, som ved opgørelsen af selskabets afgiftstilsvar efter loven
om almindelig omsætningsafgift kan fradrages som indgående afgift.
§ 13. Afskrivning foretages med indtil 6 pct. af
anskaffelsessummen. I det indkomstår, hvori summen af de anvendte
afskrivningsprocenter overstiger 60, og i de følgende år kan afskrivning dog
kun foretages med indtil 2 pct. af anskaffelsessummen.
Stk. 2. Summen af de anvendte afskrivningsprocenter kan ikke
overstige 100.
Andre bestemmelser
§ 14. DSB betaler et fast årligt beløb til selskabet for
benyttelsen af tilslutningsanlægget for jernbanetrafik, jf. § 3. Vederlaget
fastsættes af trafikministeren på grundlag af DSB's nettofordele herved i
åbningsåret.
Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte takster og andre
bestemmelser for togrejser mellem Kastrup Lufthavn og Københavns
Hovedbanegård efter forhandling med Hovedstadsområdets Trafikselskab.
§ 15. Trafikministeren fastsætter
1) den endelige linieføring af Øresundsforbindelsen på dansk
søterritorium, og
2) afgrænsningen af tilslutningsanlæg for jernbane- og vejtrafik, jf. § 3,
i forhold til statsbaneanlægget og hovedlandevejsnettet.
§ 16. Trafikministeren bemyndiges til for konsortiet og selskabet,
jf. § 6, ved ekspropriation at erhverve fast ejendom, der er nødvendig til
gennemførelse af de i denne lov omhandlede anlæg. Ekspropriation sker efter
reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
§ 17. Staten stiller uden vederlag de vandområder og den havbund
uden for Amagers kystlinje og inden for dansk søterritorium, som staten har
rådighed over og midlertidigt eller for bestandig er nødvendige for
Øresundsforbindelsen, til rådighed for konsortiet.
§ 18. Trafikministeren bemyndiges til med undtagelse af DSB's
færgefart mellem Helsingør og Helsingborg at indstille DSB's færgefart over
Øresund, når Øresundsforbindelsen tages i brug.
§ 19. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning.
Behovet for at skabe sikre og effektive trafikforbindelser over Øresund
har haft til følge, at spørgsmålet om anlæg af en fast forbindelse over
Øresund gennem en lang årrække har været genstand for en række fælles dansk-
svenske udredninger med det formål at tilvejebringe det nødvendige grundlag
for en politisk beslutning herom.
I 1954 besluttede den danske og svenske regering, at et dansk og svensk
udvalg skulle undersøge forudsætningerne for etablering af en fast
forbindelse. Resultatet heraf foreligger i betænkning nr. 314/1962:
Øresundsforbindelsen. I 1967 besluttedes det at foretage en række yderligere
undersøgelser, og resultatet heraf foreligger i betænkning nr. 463/1967:
Faste forbindelser over Øresund.
De danske og svenske regeringer undertegnede den 8. juni 1973 to
overenskomster mellem Danmark og Sverige: een om faste forbindelser over
Øresund og een om flyveledertjeneste m.m. i forbindelse med planerne om anlæg
af en lufthavn på Saltholm. Formålet med disse overenskomster var at opnå en
samlet løsning på Øresundsproblemerne, idet den faste forbindelse over
Øresund mellem København og Malmø skulle samordnes med anlægget af en
lufthavn på Saltholm. Overenskomsten om faste forbindelser over Øresund
omhandlede foruden en vejforbindelse mellem København og Malmø en
jernbaneforbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.
Den svenske Riksdag godkendte overenskomsterne den 13. december 1973.
Overenskomsterne kom derimod ikke til endelig behandling i Folketinget, idet
dette ved behandlingen af finansloven for finansåret 1975-76 ikke gav
tilslutning til videreførelse af projekteringen af en lufthavn på Saltholm,
og derfor heller ikke kunne forventes at give tilslutning til at ratificere
overenskomsterne om den samlede løsning af Øresundsregionens trafikspørgsmål.
I 1975 besluttede den danske og den svenske regering at nedsætte et dansk
og et svensk udvalg med den opgave i fællesskab at foretage en fornyet
gennemgang af spørgsmålet om Øresundsforbindelserne. Sigtet var, at
resultatet af udvalgenes arbejde skulle danne grundlag for nye
regeringsforhandlinger om en fast forbindelse over Øresund. Resultatet af det
omfattende udredningsarbejde foreligger i betænkning nr. 833/1978:
Øresundsforbindelser med tilhørende bilag, hvori er redegjort for en række
alternative forbindelsesalternativer mellem henholdsvis Helsingør~
Helsingborg og København-Malmø. Det blev heri konstateret, at en fast
forbindelse over Øresund ville medføre samfundsøkonomiske fordele i forhold
til en udbygget fortsat færgefart.
Fra dansk side var spørgsmålet om anlæg af en fast forbindelse over
Øresund knyttet til spørgsmålet om anlæg af en fast Storebæltsforbindelse, og
da den daværende regering i 1978 besluttede at udsætte bygningen af
Storebæltsforbindelsen af finanspolitiske grunde, var der herefter ikke
grundlag for nye regeringsforhandlinger.
I 1984 besluttede trafikministeren og den svenske kommunikationsminister
at nedsætte et dansk og et svensk embedsmandsudvalg med den opgave i
fællesskab at udarbejde forslag til regeringsaftale om dels en fast
forbindelse mellem København og Malmø, dels en jernbanetunnel mellem
Helsingør og Helsingborg, idet de to udvalg samtidig skulle foretage en ny
gennemgang af grundlaget herfor. Det danske Øresundsudvalg fremlagde i
fællesskab med det tilsvarende svenske udvalg i 1985 rapporten:
Øresundsforbindelser. Den manglende afklaring omkring Storebæltsforbindelsen
medførte, at udvalgene ikke havde mulighed for fuldt ud at løse den stillede
opgave.
Arbejdet i udvalgene blev genoptaget i august 1986 efter indgåelsen af den
politiske aftale af 12. juni 1986 mellem den daværende regering og
Socialdemokratiet om Storebælt, der i § 11 indeholder bestemmelse om, at der
skal indledes forhandlinger med Sverige om en fast forbindelse. Udvalgene fik
til opgave at opdatere de hovedforslag til Øresundsforbindelse, der fremgik
af rapporten fra 1985. Samtidig skulle en kombineret forbindelse for
jernbane~ og vejtrafik mellem København og Malmø undersøges. Videre blev
udvalgene anmodet om af miljømæssige årsager at overveje andre
forbindelsesalternativer end de, der tidligere var foreslået for
jernbaneforbindelsen mellem Helsingør og Helsingborg. For alle forbindelser
skulle foretages en vurdering af mulighederne for udførelse som boret tunnel.
Endelig blev udvalgene anmodet om at foretage en fornyet gennemgang af
forbindelsernes miljømæssige konsekvenser, navnlig for havmiljøet. Resultatet
af disse undersøgelser er indeholdt i en fælles rapport fra 1987: Faste
Øresundsforbindelser.
Overvejelser i efteråret 1987 førte til, at regeringerne bad
Øresundsdelegationerne om at supplere udredningsmaterialet yderligere, inden
der blev truffet beslutning om arten og placeringen af en fast forbindelse.
Arbejdet omfattede dels en vurdering af en ren jernbaneforbindelse mellem
København og Malmø udført som en boret tunnel, dels en undersøgelse af
mulighederne for at udføre den kombinerede forbindelse i etaper - først
jernbaneforbindelsen og derefter vejforbindelsen. Resultatet af disse
undersøgelser er indeholdt i en fælles rapport fra 1989: Faste
Øresundsforbindelser.
En redegørelse for de foretagne undersøgelser og den daværende regerings
overvejelser blev givet Folketinget den 11. januar 1990, hvor der kunne
konstateres tilslutning fra alle sider til en fast forbindelse, mens der ikke
var en klar stillingtagen vedrørende forbindelsens art - en kombineret
forbindelse for jernbane- og vejtrafik eller en boret jernbaneforbindelse.
Samtidig med, at der i forsommeren 1990 blev indledt fornyede drøftelser
mellem de to regeringer, blev det besluttet, at der på dansk side skulle
gennemføres en lang række yderligere og omfattende miljøundersøgelser i
tillæg til de undersøgelser, der tidligere er foretaget. Resultatet af disse
supplerende og tidligere undersøgelser er indeholdt i rapporten: »Miljø
Øresund 1991 - Den faste forbindelse København-Malmø«, der tillige med
det meget betydelige antal rapporter, der danner grundlag for rapporten, er
fremlagt for Folketinget.
Der er den 19. marts 1991 givet Folketinget en redegørelse for
forhandlingerne med den svenske regering om en fast forbindelse over Øresund,
og der kunne her ved vedtagelse af dagsorden D 12 konstateres en meget bred
tilslutning til indgåelse af en aftale med Sverige om en fast forbindelse for
jernbane- og vejtrafik mellem København og Malmø. Aftalen blev underskrevet
den 23. marts 1991 og er optrykt som bilag til lovforslaget. Regeringen,
Socialdemokratiet og Centrumdemokraterne har endvidere indgået en aftale om
en fast forbindelse over Øresund den 29. april 1991, der ligeledes er optrykt
som bilag til lovforslaget.
2. Regeringsaftalen.
Indholdet af aftalen kan sammenfattes således:
Øresundsforbindelsen skal anlægges som kombineret jernbane- og
vejforbindelse mellem Kastrup og Limhamn.
Øresundsforbindelsen skal udføres i overensstemmelse med de to staters
internationale forpligtelser og skal udbydes i international licitation.
Den endelige udformning af forbindelsen skal ske under hensyn til, hvad
der er økologisk motiveret, teknisk muligt og økonomisk rimeligt, således at
skadelige virkninger på miljøet forebygges, idet de berørte myndigheder skal
samarbejde i nødvendig udstrækning vedrørende de miljømæssige aspekter.
Øresundsforbindelsen skal anlægges og drives i fællesskab af de to stater
gennem to helejede statslige aktieselskaber. Disse selskaber skal danne et
konsortium, som ejer og for fælles regning som bygherre forestår opførelse og
drift af forbindelsen. Konsortiet skal have en startkapital på 50 mio. kr.,
der skal indskydes kontant i lige forhold af de to aktieselskaber.
Konsortiet skal optage lån til finansiering af Øresundsforbindelsen. De to
stater garanterer solidarisk for forpligtelser vedrørende disse lån.
Øresundsforbindelsen skal i sin helhed finansieres med afgifter fra vej-
og jernbanetrafikken. Der er således enighed mellem de to regeringer om, at
der ikke skal bevilges tilskud til konsortiets virksomhed over de respektive
statsbudgetter.
Etableringen af Øresundsforbindelsen har til formål at fremme en rationel
og effektiv jernbanetrafik mellem landene, og afgifterne skal derfor udformes
under hensyn til dette formål. De to regeringer er derfor blevet enige om, at
DSB og de svenske jernbanevirksomheder i alt skal betale 300 mio. kr. årligt
(prisniveau 1. januar 1991) fordelt med halvdelen til hver for benyttelsen af
Øresundsforbindelsen, ligesom udgangspunkt ved fastsættelsen af taksterne for
vejtrafikken skal være niveauet for færgetaksterne ved Helsingør-Helsingborg,
hvorved den kollektive trafik som forudsat begunstiges.
De to stater påtager sig hver for sig at anlægge nødvendige
tilslutningsanlæg for jernbane- og vejtrafik fra Øresundsforbindelsen til de
eksisterende jernbane- og vejnet.
Efter lovforslaget skal de danske tilslutningsanlæg forestås af et
statsligt aktieselskab, idet finansieringen heraf skal ske ved lån, der
forrentes og afdrages med den danske del af overskuddet fra
Øresundsforbindelsen og bidrag fra DSB.
3. Udformningen af Øresundsforbindelsen.
Øresundsforbindelsen, hvorved forstås anlægget mellem den danske og
svenske kyst, udgår ved Kastrup Lufthavn og ilandføres på svensk side syd for
Limhamn. Tidligere var det ud fra anlægstekniske og -økonomiske hensyn tanken
at føre forbindelsen over Saltholm, men fredningen af øen i 1983 resulterede
i, at der i Øresundsudvalgenes seneste rapporter er foreslået en linieføring
syd om øen og etablering af en kunstig ø sydvest for Saltholm, der tjener til
overgang mellem sænketunnellen under Drogden og lavbroen.
I forhold til 1989-rapportens forslag til linieføring er der på baggrund
af nye tekniske vurderinger, herunder vedrørende placering af stationen ved
Kastrup Lufthavn, foretaget visse ændringer, der indebærer en mere direkte
linieføring mellem de to kyster og dermed en kortere forbindelse, hvilket
medfører placering af den kunstige ø længere væk fra Saltholm og tidsmæssige
besparelser for trafikanterne samt en besparelse i anlægsomkostningerne.
Forbindelsen udgår ved Kastrup Lufthavn, hvor der etableres en kunstig
halvø. Herfra føres forbindelsen i en sænketunnel under Drogden med en længde
af ca. 1,8 km mellem digerne frem til den kunstige ø sydvest for Saltholm.
Lavbroens højde over vandet er ca. 7 meter. Fra lavbroen går forbindelsen som
højbro over sejlrenderne Flinterenden og Trindelrenden, idet længden af
gennemsejlingsfaget over Flinterenden vil blive endeligt fastlagt i de
efterfølgende undersøgelsesfaser.
Øresundsforbindelsen omfatter en dobbeltsporet elektrificeret jernbane og
en firesporet motorvej. Der vil i det videre arbejde blive taget stilling
til, hvorvidt broforbindelsen skal udformes som 1 etages løsning eller 2
etages løsning, ligesom der vil blive foretaget en viderebearbejdning af
anlæggets mere detaljerede udformning med henblik på bl.a. en optimering af
anlægget i relation til miljøet.
Som anført skal der i hvert land anlægges nødvendige tilslutningsanlæg for
jernbane- og vejtrafikken. I bemærkningerne til lovforslagets § 3 er der
nærmere redegjort for linieføring og udformning af de danske landanlæg.
4. Organisationsforhold.
Organisationsformen for Øresundsforbindelsen har været genstand for
indgående overvejelser og drøftelser i forhandlingerne vedrørende
regeringsaftalen, og der har været overvejet forskellige alternativer. Begge
parter har været enige om, at valget af organisationsform skal sikre en
optimal udformning af anlægget ud fra et teknisk, økonomisk og miljømæssigt
synspunkt, ligesom der må sikres fuld indsigt i forbindelse med etablering af
anlægget bl.a. på grund af, at dette skal opfylde de to staters
internationale forpligtelser.
Der har på baggrund heraf været enighed om, at det bedste alternativ er en
organisationsform, der i princippet svarer til den ordning, der gælder for
Storebæltsforbindelsen, idet denne samtidig sikrer, at overskud fra
forbindelsen tilfalder staterne.
Danmark og Sverige skal hver for sig stifte et af respektive stat helejet
aktieselskab. De to statsejede selskaber skal herefter danne et konsortium
som ejer og for fælles regning og som en enhed forestår projektering og anden
forberedelse samt finansiering, bygning og drift af Øresundsforbindelsen. De
to nationale aktieselskaber får derfor i princippet ikke nogen selvstændige
opgaver vedrørende Øresundsforbindelsen, men den bygherreerfaring, der findes
heri, vil fra dansk side blive søgt udnyttet i konsortiet, således at der
ikke opbygges dobbeltadministration.
Konsortiets anliggender skal varetages af en bestyrelse og en
administrerende direktør, idet bestyrelsen skal bestå af et lige antal
bestyrelsesmedlemmer fra hvert af selskaberne. De to nationale selskaber skal
indgå aftale om de nærmere regler for konsortiets virksomhed. Denne
konsortialaftale skal godkendes af de to staters regeringer.
Konsortiets startkapital er i regeringsaftalen fastsat til 50 mio. danske
kroner, der skal indskydes kontant af de to nationale selskaber i lige
forhold. Det er videre fastsat, at konsortiet skal optage lån til
finansiering af Øresundsforbindelsen, idet de to nationale aktieselskaber er
solidarisk ansvarlige for konsortiets forpligtelser. I det indbyrdes forhold
er selskaberne ansvarlige i lige forhold.
Det har ikke ved den valgte organisationsform været hensigten at begrænse
staternes ansvar for dette store anlægsarbejde. Det er derfor fastsat i
aftalen, at de to stater garanterer solidarisk for konsortiets forpligtelser
vedrørende lån og andre finansielle instrumenter, som benyttes i forbindelse
med finansieringen af Øresundsforbindelsen, idet staterne er indbyrdes
ansvarlige i lige forhold. Garantien fra de to stater indebærer, at
konsortiet vil kunne opnå lån på tilsvarende betingelser som staterne,
hvilket indebærer en økonomisk fordel for konsortiet.
I regeringsaftalen er det fastsat, at anlægsarbejderne skal påbegyndes
senest i 1993, og der vil derfor umiddelbart efter en vedtagelse af
lovforslaget blive stiftet det aktieselskab, der sammen med det tilsvarende
svenske selskab skal danne konsortiet. I Sverige påregnes det, at selskabet
stiftes af Vægverket og Banverket, idet det samtidig er tanken, at dette
selskab skal forestå anlægget af tilslutningsanlæggene på svensk side, som
vil blive finansieret af overskuddet fra Øresundsforbindelsen.
I Danmark vil der efter lovforslaget blive stiftet et holdingaktieselskab,
idet A/S Storebæltsforbindelsen og et nystiftet aktieselskab, der skal være
bygherre for de danske landanlæg, bliver datterselskaber heraf. Sidstnævnte
selskab skal sammen med et af den svenske stat helejet aktieselskab danne
konsortiet, der er bygherre for Øresundsforbindelsen. Denne organisationsform
sikrer, at der mellem de enkelte selskaber kan overføres bygherreerfaring,
således at der drages nytte af fælles viden og undgås opbygning af
dobbeltadministration. Bygherrerådgivning til Øresundskonsortiet skal foregå
på et forretningsmæssigt grundlag.
5. Miljømæssige konsekvenser af Øresundsforbindelsen.
I løbet af 1980'erne er der af de dansk-svenske
»Øresundsudvalg« gennemført undersøgelser af de miljømæssige
konsekvenser af en fast forbindelse.
Desuden er der på dansk side i efteråret 1990 gennemført supplerende
undersøgelser, der er vurderet i sammenhæng med tidligere undersøgelser og i
marts 1991 offentliggjort i en særlig rapport: »Miljø Øresund 1991 - Den
faste forbindelse København-Malmø«.
Den danske regering har sendt miljørapporten til Østersølandene,
Helsingforskonventionen, og til social- og miljøudvalget i Nordisk Råd, der
således har mulighed for at fremkomme med bemærkninger hertil.
Udgangspunktet for aftalen mellem Sverige og Danmark er, at der gennem
hidtil gennemførte undersøgelser foreligger det fornødne grundlag for
regeringsaftalen om den faste forbindelses linieføring og udformning.
Det er regeringens opfattelse, at der hermed også foreligger det
tilstrækkelige miljømæssige grundlag for dette lovforslag.
Det fremgår af regeringsaftalens artikel 5, at den endelige udformning af
Øresundsforbindelsen skal ske under hensyn til, hvad der er økologisk
motiveret, teknisk muligt og økonomisk rimeligt, således at skadelige
virkninger på miljøet forebygges. Artiklen indebærer videre, at de berørte
myndigheder i de to lande i nødvendig udstrækning skal samarbejde i spørgsmål
om de miljømæssige aspekter vedrørende Øresundsforbindelsen.
Der er herved skabt grundlag for opstilling af en dansk-svensk
miljøkvalitetsmæssig målsætning for den mere detaljerede udformning af
Øresundsforbindelsen, herunder at anlæggets enkelte dele ikke udbydes eller
iværksættes, før der er tilstrækkelig klarhed over de miljømæssige krav og
konsekvenser, jf. forslagets § 4 og bemærkninger hertil.
I det følgende gennemgås de forskellige miljøspørgsmål, der knytter sig
til den faste forbindelses etablering. Det beskrives herunder, hvilke
miljømæssige konsekvenser den faste forbindelse vil få, og hvordan de
miljømæssige krav sikres. Det er regeringens generelle udgangspunkt, at den
mere detaljerede projektering og planlægning af hele den faste forbindelse,
som igangsættes på baggrund af Folketingets vedtagelse af nærværende
lovforslag, må ske ud fra et krav om en fortløbende hensyntagen til miljøet.
5.1. Landanlæg m.m.
Ved udformningen af de danske landanlæg er afsat betydelige beløb til
miljømæssige foranstaltninger, herunder nedgravning af anlægget op til 6
meter under terræn og forskellige former for støjafskærmning. Det er
foranstaltninger, som ud fra den nuværende viden er tilstrækkelige til at
sikre en miljømæssig forsvarlig løsning på land.
Viser det sig imidlertid under den videre projektering og under byggeriet
af de danske landanlæg, at der er behov for yderligere foranstaltninger for
at sikre en miljømæssig forsvarlig løsning, skal disse gennemføres. Til dette
formål afsættes en særlig miljøpulje på 300 mill. kr.
Der er foretaget nye vurderinger vedr. emissioner og støj på grundlag af
de i pkt. 6 anførte trafikskøn, der er fremskrevet til år 2010.
Etableringen af Tårnbymotorvejen og jernbanen forventes at medføre et fald
i trafikken på de stærkt trafikerede gadestrækninger på Amager, hvorfor
luftforureningen vil falde på disse strækninger, ligesom forbindelsen alene
forventes at have en marginal indflydelse på den globale og regionale
luftforurening.
Der vil regionalt for alle stoffer med undtagelse af kvælstofoxiderne, der
er meget svagt stigende (0,2 pct.), være tale om mindre emissioner end ved
fortsat færgefart. Reduktionerne varierer mellem 15 og 60 pct. Heri er ikke
medregnet reduktion som følge af bortfald af færgetrafik over Østersøen og
Kattegat som følge af overflytning af trafik til Øresundsforbindelsen.
Endvidere vil det nye bane- og vejanlæg indebære en nettonedgang i antal
støjramte boliger såvel på Amager som på Sjællandssiden.
Langs med selve linieføringen kan der opstå støjproblemer, der kræver
afværgende foranstaltninger.
På størstedelen af strækningen over Amager ligger vej og jernbane under
terrænniveau. Gennem Tårnby ligger anlægget 5-6 meter under terræn, og der er
således tale om en yderligere nedgravning af anlægget i forhold til det i
1989-rapporten forudsatte.
De nye undersøgelser, der er foretaget under hensyn til den ændrede
udformning af landanlægget, viser, at der på Amager sker en reduktion i
antallet af boliger, der får en støjbelastning på mere end 55 dB(A), på ca.
240. Dette er i forhold til tidligere en yderligere reduktion på ca. 105.
Ejere af boliger, der som følge af anlægget vil få en facadestøjbelastning
over 55 dB(A), vil få tilbudt støjisolering med henblik på at opnå indendørs
støjniveau på omkring 30 dB(A).
Ejere af boliger, hvor primære udendørs opholdsarealer (herunder altaner)
støjbelastes med mere end 55 dB(A) som følge af anlægget, vil få tilbudt
afskærmende foranstaltninger. Tilbud gives ikke, hvis alternative
opholdsarealer af tilsvarende kvalitet og med en støjbelastning under 55
dB(A) forefindes andet steds på ejendommen.
For boliger, der alene belastes af støj fra jernbaneanlægget fastsættes
grænseværdier, der er 5 dB(A) højere, hvilket svarer til Miljøministeriets
vejledende grænseværdier for ny bebyggelse langs jernbane.
Tilbudene om støjforanstaltninger baseres på beregnede støjniveauer med
det forventede trafikomfang fra jernbane og vejtrafik i år 2010 som
udgangspunkt. Tilbud gives inden anlæggets ibrugtagning og ejere af boliger
får 2 år til at tage stilling hertil. Støtteprocenten vil blive fastlagt, så
den i princippet svarer til anlæggets bidrag til støjbelastningen.
Konsekvenserne af den grundvandssænkning på Amager, der opstår ved, at
anlægget fremføres under terræn, og etableringen af mulige
afværgeforanstaltninger og overvågningsprogrammer i relation hertil vil indgå
i det videre arbejde med anlæggene, idet omkostningerne hertil afholdes af
bygherren.
Etablering af landanlæggene vil betyde nedlæggelse af et antal kolonihaver
og nyttehaver ved Kgs. Enghave og på Amager. Mulighederne for at
tilvejebringe nye koloni- og nyttehaver til erstatning for disse skal
undersøges.
Der vil ved anlæggets nærmere udformning blive taget hensyn til det
visuelle miljø i forbindelse med anlæggets passage af Vestamager og af de
bymæssige områder på Amager og Sjællandssiden. Den i 1990 gennemførte
fredning efter naturfredningsloven af Vestamager åbner mulighed for den
foreslåede linieføring over det fredede areal.
Vestamager syd for Sjællandsbroen er udpeget som EF-
fuglebeskyttelsesområde. Ved meddelelsen i 1983 til EF~ kommissionen om de
udpegede fuglebeskyttelsesområder blev det angivet, at der kunne blive tale
om mindre justeringer som konsekvens af den regionale planlægning. Da
anlæggets linieføring blev fastlagt ved anlægslov i 1976, og siden da har
været medtaget i regionplanlægningen for hovedstadsområdet, må
fuglebeskyttelsesområdet betragtes som modificeret på dette punkt, hvilket
vil indgå i underretningen til EF-kommissionen, når den forestående generelle
gennemgang af grænsedragningen af alle EF- fuglebeskyttelsesområder er
afsluttet.
Anlæggets »barrierevirkning« for trafikanter og beboere vil
blive reduceret gennem etablering af trafikforbindelser på tværs af anlægget.
Københavns Amtskommune samt Københavns og Tårnby kommuner vil blive
inddraget i den nærmere planlægning af landanlæggene og Folketingets
Trafikudvalg og Miljø- og Planlægningsudvalg vil blive orienteret.
5.2. Øresundsforbindelsen.
5.2.1. Østersøens vandmiljø.
Etableringen af Øresundsforbindelsen vil, afhængigt af anlæggets
udformning, påvirke Østersøens vandudskiftning. En ændring i
vandudskiftningen vil kunne få konsekvenser for Østersøens saltholdighed,
ilttilførsel samt dybden og stabiliteten af »skillelaget« mellem de
øvre og nedre vandmasser.
Danske modelberegninger gennemført på en normalsituation i sommeren 1990
viser imidlertid, at de hydrografiske ændringer i Østersøens vandmiljø er små
i forhold til de naturlige variationer.
De økologiske konsekvenser kan ikke vurderes med samme sikkerhed som de
hydrografiske, men de må forventes at udgøre små systematiske afvigelser fra
den naturlige situation. Dog kan specielt salinitetsfølsomme arter få ændret
deres geografiske udbredelsesområder. I perioder med en naturlig forekommende
lav saltholdighed vil de økologiske konsekvenser være størst.
Et særligt spørgsmål i relation til Østersøens vandmiljø er vurderingerne
af naturlige ekstreme ind- og udstrømninger til og fra Østersøen. De ekstreme
situationer vurderes generelt at være af stor betydning for Østersøens
dybestliggende vandmasser. De anvendte modelberegninger kan ikke beskrive
disse situationer.
Det er i forbindelse med de danske modelberegninger i 1990 vurderet, at en
fast Øresundsforbindelse kun vil have marginal indflydelse på de store
naturlige saltvandsindbrud. I Sverige er der imidlertid i 1980'erne
gennemført beregninger af en hændelse med et stort saltvandsindbrud.
Resultaterne antyder, at et anlæg kan have en større effekt på saliniteten i
Østersøen ved de store naturlige saltvandsindbrud. Dette spørgsmål vil i det
kommende arbejde blive drøftet nærmere med Sverige.
Påvirkningen af Østersøens vandmiljø kan neutraliseres gennem
fladeafgravninger i Øresund, således at salt- og iltforhold er uændrede. Den
mængde, der herved skal afgraves, er i størrelsesorden 11,5 mio. m3 materiale
(ved en fri gennemstrømningsbredde under Drogden på 1.800 meter).
Ved den detaljerede udformning af anlægget vil der ske justeringer af
sænketunnelens længde og dybde samt af den kunstige halvø's og ø's form og
placering med henblik på en minimering af anlæggets effekt på miljøet. En
øgning af tunnellængden vil mindske kravet til omfanget af
kompensationsafgravninger.
Der kan også vælges mellemformer med hensyn til kompensationsafgravninger.
Neutralisering af anlæggets betydning alene for saliniteten i Østersøen
kan således opnås gennem en sejlrendeafgravning i Drogden og Trindelrenden
ved afgravning af i størrelsesorden 1,7 mio. m3 materiale (ved en fri
gennemstrømningsbredde på 1.800 meter).
Kompensationsafgravninger vil have en negativ indflydelse på nærmiljøet i
Øresund, dels gennem sedimentationsspredning, dels gennem afgravninger af
ålegræsområder og områder med muslinger.
Efter lovforslaget tages ikke stilling til, hvorledes afvejningen mellem
hensynet til nærmiljøet i Øresund og hensynet til Østersøens vandmiljø skal
ske. Den danske og svenske regering vil i fællesskab nærmere vurdere dette
spørgsmål.
Gennem dannelsen af det dansk-svenske konsortium baseret på to helejede
statslige aktieselskaber, er der skabt økonomisk grundlag for, at de fornødne
miljøforanstaltninger herunder kompensationsafgravninger i givet fald vil
kunne foretages.
I det videre arbejde med spørgsmålet om Østersøens vandmiljø og
kompensationsafgravningsspørgsmålet er der behov for et specielt
undersøgelsesprogram.
Der vil fra dansk side blive stillet forslag om nedsættelsen af et
internationalt ekspertpanel, der høres på baggrund af foreliggende rapporter
og undersøgelser.
Regeringen vil orientere Folketinget, inden der træffes endelig beslutning
om kompensationsafgravninger.
5.2.2. Linieføring og beslaglæggelse af arealer på havbunden.
Saltholm med omliggende vandareal udgør i national og international
sammenhæng et betydningsfuldt område som yngle- og rastested for en lang
række fugle, herunder især vandfugle. Saltholm er - udenfor Vadehavsområdet -
det største sammenhængende strandengareal i Danmark og er Øresundsregionens
eneste uforstyrrede naturområde.
I 1983 blev Saltholm som følge heraf fredet, og Saltholm er sammen med de
omgivende vandområder senere udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde.
I henhold til det til grund herfor liggende EF-fuglebeskyttelsesdirektiv
(EØF nr. 409/79 af 2. april 1979) er medlemsstaterne forpligtet til at træffe
foranstaltninger for at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt
forskelligartede og vidtstrakte levesteder for fuglelivet. Desuden er der
særlige beskyttelsesforpligtelser med hensyn til ca. 140 fuglearter, heraf
mange trækfuglearter.
I henhold til direktivet er der udpeget 111 fuglebeskyttelsesområder i
Danmark. Direktivet er ikke til hinder for anlægsarbejder i disse områder,
men områderne skal dog beskyttes mod forurening, forringelse eller
forstyrrelse, der har væsentlig betydning for formålet med udpegningen af
området som EF-fuglebeskyttelsesområde.
Den faste forbindelses linieføring er derfor ført syd om Saltholm, men
krydser igennem den sydvestlige del af EF- fuglebeskyttelsesområdet, således
at ca. 4,8 pct. af området ligger syd for linieføringen.
Omkring Saltholm og Amager er et areal på omkring 100 km2 dækket med
ålegræs, og et areal af nogenlunde samme størrelsesorden er dækket med
muslinger.
Den kunstige ø ved Saltholm og den kunstige halvø ved Kastrup vil
beslaglægge godt 4 km2 areal med ålegræsvegetation og spredte muslingebanker.
Hvis det vælges at kompensere totalt for både ilt- og salttilførsel til
Østersøen gennem en fladeafgravning vil yderligere et areal på ca. 4 km2 med
muslinger og 0,6 km2 ålegræsvegetation blive berørt i den danske del af
Øresund.
Hvis det vælges alene at kompensere for salttilførslen til Østersøen
gennem sejlrendeudvidelse, vil det indebære, at knapt 5 km2 areal med
muslinger vil blive berørt, mens denne form for kompensation ikke vil have
nogen større betydning for ålegræsvegetationen.
Ålegræsområderne er vigtige opvækst- og levesteder for fisk og fødeområder
for bl.a. knopsvaner og pibeænder.
Områder med muslinger har først og fremmest betydning som fødegrundlag for
fladfiskeyngel samt dykænder, herunder edderfugle.
I rapporten »Miljø Øresund 1991« blev det vurderet, at anlæg af
en sænketunnel og en kunstig ø sydvest for Saltholm ville kunne øge risikoen
for indvandring af rotter til Saltholm, og at dette kunne få alvorlig
indflydelse på ynglefuglebestanden. Denne vurdering er knyttet til
placeringen af en kunstig ø i en afstand af ca. 500 meter fra Saltholm. Da
den i lovforslaget valgte løsning indebærer, at afstanden mellem den kunstige
ø og Saltholm bliver forøget, og øen dermed kommer ud på dybere vand, må den
beskrevne forøgede risiko betragtes som uvæsentlig. Der vil uanset dette
blive etableret rottebekæmpelsessystem ved og i tunnellen.
Linieføringen gennem den sydvestlige del af EF-fuglebeskyttelsesområdet og
arealbeslaglæggelsen i havet omkring Saltholm i øvrigt vil indebære en vis
miljømæssig forringelse af dette område som følge af forstyrrelse af
fuglelivet, og fordi ålegræsområder og områder med muslinger berøres.
Linieføringen har imidlertid ikke væsentlig betydning for Saltholms og de
omgivende vandområders status som EF-fuglebeskyttelsesområde, og de
naturmæssige fordele ved at flytte linieføringen uden for
fuglebeskyttelsesområdet er så forholdsmæssig små, at de ikke kan opveje de
uforholdsmæssigt store ekstraomkostninger, som dette vil medføre.
5.3. Strømforhold m.v. i Øresund.
Den kunstige ø og halvøen ved Kastrup medfører ændrede strømforhold i
Øresund.
De i 1990 gennemførte modelberegninger viser, at vandføringen nedsættes
gennem Drogden, men øges gennem Flinterenden, og at strømmen dermed bliver
mere orienteret mod den østlige del af Øresund.
De ændrede strømforhold vil betyde ændringer i spredningsforholdene for
spildevandsudledningerne i nærområdet. Specielt på strandene nord for Kastrup
kan der være risiko for en forringet badevandskvalitet.
I det »inderste hjørne« nord for den kunstige halvø kan der være
tendens mod mere dyndprægede forhold. Samtidig vil den kunstige halvø
bevirke, at kysten langs Amager Strandpark vil tendere mod en
tilgroningskyst, men risikoen herfor er mindre ved den nu valgte linjeføring
og udformning af den kunstige halvø.
I forbindelse med den detaljerede udformning af anlægget vil det blive
vurderet, om der i den anledning skal foretages en udvidelse af Amager
Strandpark i Øresund. Der er ikke hidtil foretaget miljøvurderinger af en
sådan løsning.
Mellem den kunstige ø og Saltholm vil sandtransporten blive nedsat
væsentligt, fordi bølgerne dæmpes. Med tiden vil renden muligvis blive totalt
blokeret og den kunstige ø blive landfast med Saltholm. Denne situation vil i
givet fald blive imødegået gennem oprensning af området mellem de to øer, så
de kan holdes adskilt af hensyn til vandgennemstrømningen og for at undgå
indvandring af uønskede dyrearter. Risikoen for oversvømmelser ved Dragør som
følge af anlægget vil blive nærmere vurderet, og nødvendige foranstaltninger
til imødegåelse heraf vil blive gennemført.
5.4. Konsekvenser af selve anlægsarbejdet.
Som følge af forstyrrende effekt fra anlægsarbejdet skønnes sælbestanden
ved Saltholm at forsvinde helt. Ved optællinger i august 1990 taltes maksimum
11 sæler.
For at begrænse de midlertidige og varige effekter på miljøet, skal der
ved valg af arbejdsmateriel tages stort hensyn til, at broanlægget syd for
Saltholm skal etableres på lav vanddybde. Uddybninger til arbejds- og
adgangskanaler skal mindskes mest muligt.
Effekterne i nærmiljøet af anlægsarbejdet afhænger desuden af jordmængden,
materialets art, valget af grave- og transportmetoder, samt muligheden for
genbrug af det opgravede materiale.
Sedimentationsspredningen fra jordarbejderne bevirker, at der vil ske en
midlertidig indskrænkning bl.a. i ålegræs og muslingebanker omkring Saltholm.
Desuden kan sedimentationsspredningen lokalt midlertidigt forstærke
konsekvenserne af et regionalt iltsvind.
Herudover vil badeforholdene nord for den kunstige halvø ved Kastrup
forringes midlertidigt som følge af sedimentspredningen.
Ovennævnte effekter på nærmiljøet i Øresund afhænger i særlig grad af
omfanget af de kompensationsafgravninger, der måtte blive foretaget af hensyn
til Østersøen.
De varige effekter af jordarbejderne på Øresunds vandmiljø vurderes at
være begrænsede, såfremt jordarbejderne gennemføres med et lille samlet spild
udenfor selve anlægsområdet. Dette gælder også selvom det besluttes at
kompensere fuldt ud for de hydrografiske ændringer i Østersøen.
For den danske del af Øresund vil de miljømæssige hensyn i forbindelse med
jordarbejder blive varetaget ved, at graveinstrukser for gennemførelsen af de
enkelte arbejdsprocesser skal godkendes af Miljøministeriet forud for
arbejdets iværksættelse, hvilket skal fremgå af udbudsmaterialet.
Graveinstrukserne vil indeholde en beskrivelse af arbejdsområdet
(geografisk og geologisk), arbejdet, metoder og materiel samt tilsyn og
kontrol.
Reguleringen af jordarbejderne skal sikre et lille spild og en høj grad af
genanvendelse.
Arbejderne i forbindelse med råstofindvinding i Øresund er omfattet af
råstofloven, jf. Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 108 af 30. januar
1989.
Råstofindvindingen til den faste forbindelse i Øresund kan i henhold til
§§ 18 og 19 i råstofloven ske på baggrund af særlige tilladelser, hvor der
stilles krav til indvindingsmetoder og efterbehandling. En ansøgning om
tilladelse til råstofindvinding vil blive forelagt de berørte statslige
myndigheder og tilgrænsende amtskommuner.
På tilsvarende vis kan der ved klapning af havbundsmateriale stilles krav
i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 975 af 19. december 1986,
udstedt i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet.
For de jordarbejder, der ikke er reguleret i de nævnte love og i
miljølovgivningen i øvrigt, kan reguleringen ske, og miljøinteresserne dermed
varetages i forbindelse med indgåelse af kontrakter med de entreprenører, der
skal udføre arbejdet.
For at kunne sikre en miljømæssig og økonomisk optimal regulering af
afgravninger af kalk vil der inden gennemførelsen af disse arbejder blive
foretaget forsøgsafgravninger.
Til gravning i ler og kalk bør der af hensyn til at mindske spildet så
vidt muligt anvendes gravemaskiner og spandkædemaskiner.
Placering af materialer med væsentlig finkornet eller organisk indhold
skal ske i områder, hvorfra der sker kontrolleret afløb gennem
sedimentationsbassiner.
Gravearbejdet i hele tværsnittet af Øresund bør samtidigt undgås i
perioder, hvor større trækkende fiskebestande passerer Øresund.
I de miljøundersøgelser, der er foretaget i efteråret 1990, er
klapningsmulighederne i den danske del af Øresundsregionen vurderet, og de
eksisterende klappladser gennemgået. Denne undersøgelse viste, at det ikke
var muligt at pege på klappladser i området, der kan modtage
materialeafgravninger fra Øresundsforbindelsen.
Såfremt klapning bliver nødvendig, skal det derfor koordineres med
råstofindvindingen, således at de områder, hvor der indvindes, eventuelt kan
efterbehandles med afgravningsmaterialer.
Der etableres i forbindelse med anlægsarbejderne et overvågningsprogram
med henblik på eventuelle afværgeforanstaltninger. Dette skal registrere, at
anlægsarbejderne ikke medfører uventede miljøeffekter.
Halvårligt i løbet af anlægsfasen vil der af regeringen blive afgivet en
statusredegørelse herom til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Efter anlæggets færdiggørelse vil der blive etableret et
overvågningsprogram, der skal registrere, om de midlertidige effekter på
vandmiljøet aftager som forudsat.
5.5. Råstofressourcer.
Spørgsmålet om råstofressourcer skal i det kommende arbejde drøftes med
de svenske myndigheder.
Undersøgelser viser, at der er gode muligheder for at fremskaffe sand og
grus til anlægget fra den danske del af Øresund.
Endvidere vil der være gode muligheder for at anvende en stor del af
udgravningsmaterialerne i anlægget.
For at afklare de endelige muligheder for at anvende de enkelte
indvindingsområder, skal der gennemføres en række detailundersøgelser, så der
kan foretages en nærmere afvejning mellem de forskellige interesser og
råstofindvindingen.
Undersøgelserne skal bl.a. omhandle biologiske og fiskerimæssige forhold,
kulturhistoriske og arkæologiske interesser, råstofkvalitet og
indvindingsforhold samt strøm-, ilt-, salt- og aflejringsforhold.
Sten, der skal anvendes til indfatning og sikring af opfyldninger,
bropiller og tunnel m.m., kan af hensyn til de biologiske interesser på
havbunden ikke hentes fra det danske søterritorium.
5.6. Marinarkæologiske forhold.
En forundersøgelse har vist, at der i anlægsområdet er mulighed for at
finde såvel stenalderbopladser som historiske skibsvrag og anlæg.
Fortidsminder og vrag på havbunden må i henhold til naturfredningslovens §
49 ikke beskadiges, ændres eller fjernes uden tilladelse fra Skov- og
Naturstyrelsen.
Det er nødvendigt at foretage yderligere marinarkæologiske
forundersøgelser i de områder, der berøres af anlægsarbejdet samt i
råstofindvindingsområder, så der kan ske en egentlig stedfæstelse af
beskyttede vrag og fortidsminder.
De beskyttede vrag og fortidsminder, som findes ved undersøgelserne, vil
normalt blive krævet udgravet som vilkår for deres frigivelse. Udgravningerne
vil skulle foregå ved Rigsantikvarens foranstaltning.
6. Økonomi m.m.
Anlægsomkostningerne for Øresundsforbindelsen og de danske landanlæg
budgetteres til henholdsvis 11,7 mia. kr. og 3,2 mia. kr. eksklusiv moms og
byggerenter, opgjort i juli 1990-prisniveau.
Anlægsudgifterne for Øresundsforbindelsen og tilslutningsanlæggene er
blevet revurderet siden udarbejdelsen af 1989-rapporten. Der er samtidig
foretaget en yderligere bearbejdning af de tekniske løsningsforslag med
hensyn til linieføring og miljøforbedringer m.v. Godsshunten mellem
Kalvebodløbet og Vigerslev er et anlæg, der ikke tidligere har været forudsat
udført, og anlægsudgiften hertil indgår derfor ikke i de tidligere overslag.
Vurdering af et så stort anlæg som Øresundsforbindelsen er forbundet med
nogen usikkerhed, og erfaringerne viser, at markedsforhold inden for
entreprenørbranchen har stor indvirkning på prisdannelsen. Erfaringerne fra
tilbudsgivningen ved Storebæltsforbindelsen har været inddraget, herunder
prissætning af bygherreomkostningerne til administration, projektering,
tilsyn m.v.
Erfaringerne fra Storebæltsforbindelsen kan dog ikke umiddelbart lægges
til grund, idet der på Storebælt delvis er tale om anlæg på store vanddybder,
delvis projekter om hvis gennemførelse der kun findes meget begrænsede
erfaringer. Øresundsforbindelsen er baseret på generelt mindre komplicerede
anlægselementer, ligesom vanddybden alene er på ca. 8 meter.
Anlægsudgiften for Øresundsforbindelsen er herefter beregnet til 11,7 mia.
kr., hvilket er ca. 2,9 mia. kr. højere end i 1989, når der ses bort fra den
almindelige prisudvikling. De svenske vurderinger ligger under de danske,
idet anlægsudgiften er vurderet til ca. 10 mia. kr. Der er således en forskel
i den vurderede anlægsudgift på ca. 1,7 mia. kr.
Anlægsudgifterne for tilslutningsanlæggene er vurderet til 3,2 mia. kr.,
der fordeler sig med ca. 2,6 mia. kr. til jernbaneanlæg og ca. 600 mio. kr.
til motorvejsanlæg. Godsshunten er vurderet til ca. 250 mio. kr. De svenske
anlægsudgifter til tilslutningsanlæg er vurderet til 1,95 mia. kr. Den
samlede anlægsudgift for Øresundsforbindelsen, inkl. landanlæg i Danmark og
Sverige, udgør således ca. 16,9 mia. kr.
Anlægsudgifterne skønnes at få nogenlunde følgende tidsprofil:
---------------------------------------------------------------------
(mio.kr.) År 1 2 3 4 5 6 7 8 Ialt
Øresundsfor-
bindelsen 350 350 1.400 2.100 2.600 2.100 1.400 1.400 11.700
Danske land-
anlæg 100 100 400 550 700 550 400 400 3.200
---------------------------------------------------------------------
Der er samfundsøkonomisk set tale om en investering med positive direkte og
afledede effekter for den danske økonomi.
Anlægsinvesteringerne vil have positive beskæftigelses- og
indkomstvirkninger. Den beskæftigelsesmæssige virkning kan samlet opgøres til
godt 42.000 mandår for Øresundsforbindelsen og de danske landanlæg, heraf
knap 24.000 mandår i bygge- og anlægssektoren og godt 18.000 mandår i andre
erhverv. Erhvervslivets produktivitet vil stige som følge af sparet
tidsforbrug ved transporter over Øresund. Hertil kommer positive afledede
effekter af øget vækst og lokalisering i Øresundsregionen. Forbedringen af
den trafikale infrastruktur vil således have betydning for etablering af
erhvervsvirksomhed, kulturliv og turisme m.v., hvis der samtidig træffes
politiske beslutninger, der understøtter en sådan udvikling.
I Øresundsudvalgenes rapporter er der redegjort for trafikprognoserne for
Øresundsforbindelsen, der baseres på ældre trafikmodeller. Det er fremhævet
især i 1989- rapporten, at prognoserne er usikre. I øvrigt er det vanskeligt
at prognosticere den fremtidige trafikudvikling, fordi trafikken over Øresund
krydser en landegrænse med deraf følgende fysiske, sproglige, kulturelle og
andre barrierer.
Den regionale trafik mellem Københavns- og Malmøregionen er i dag yderst
begrænset når der sammenlignes med andre bysamfund af lignende størrelse. Der
er reelt tale om to separate regioner. Øresundsforbindelsen vil indebære
forudsætningen for en samlet udvikling af Øresundsregionen og en betydelig
stigning i antallet af regionale rejser.
Trafikken på Øresundsforbindelsen vil bestå af den nuværende trafik på de
sydlige færgeruter på Øresund, overflytning af trafik fra andre færgeruter i
Øresund samt færgeruterne over Kattegat og Østersøen og endelig af ny trafik.
Den fremtidige udvikling af vejtrafikken er senest blevet vurderet af den
svenske Øresundsdelegation, og herefter forventes vejtrafikken i åbningsåret
at være i størrelsesorden 8-10.000 køretøjer pr. dag, hvilket er mere trafik
end tidligere antaget. Dette skyldes bl.a. udviklingen inden for De
europæiske Fællesskaber samt en fremtidig samlet udvikling i
Øresundsregionen.
Godstrafikken vurderes til 10-11 mio. tons pr. år, heraf ca. halvdelen med
jernbane.
For så vidt angår persontrafik vurderer de to jernbaner, at der vil være
ca. 6-7 mio. rejsende pr. år. Det vurderes videre, at yderligere ca. 9 mio.
personer årligt vil rejse på den københavnske lufthavnsbane dels fra Jylland,
dels fra Hovedstadsområdet.
Jernbanerne skal for benyttelse af forbindelsen tilsammen betale 300 mio.
kr. pr. år, hvoraf DSB betaler halvdelen. Beløbet reguleres i takt med den
almindelige prisudvikling. DSB skal betale et fast årligt beløb for
benyttelsen af landanlægget for bane, opgjort på grundlag af DSBs
nettofordele herved på tidspunktet for anlæggets ibrugtagning. Beløbet
reguleres ligeledes i takt med den almindelige prisudvikling. Udgangspunktet
ved beregningen af projektets totaløkonomi er et beløb på 65 mill. kr.
årligt. For personbiler skal der hver vej betales en afgift på i gennemsnit
160 kr. for at benytte forbindelsen. Dette svarer til taksten for at benytte
Helsingør- Helsingborgforbindelsen.
Indtægterne fra vejtrafikken udgør ved en daglig trafikmængde på ca.
10.000 køretøjer følgende:
Trafikprognoser og indtægter i åbningsåret.
---------------------------------------------------------------------
Antal Takst Indtægter
kr. mio. kr.
---------------------------------------------------------------------
Personbiler 3.000.000 160 480
Lastbiler 560.000 810 450
Busser 60.000 690 40
---------------------------------------------------------------------
I alt 3.620.000 970
---------------------------------------------------------------------
Indtægterne fra forbindelsens vejdel udgør således i åbningsåret ca. 1
mia. kr. Indtægterne stiger herefter med den forventede vækst i
trafikmængden, og den gennemsnitlige indtægt over en 30 årig periode er
derfor større end dette beløb og er skønnet til op mod 1,2 mia. kr. pr. år.
Selskabets låneomkostninger er vanskelige at prognosticere. De skønnede
låneomkostninger svarer til den seneste tids realrente i OECD-landene, der
typisk ligger på 4-5 pct.
Med de nævnte forudsætninger om trafikomfang, takster og anlægsudgifter
samt driftsindtægter vil anlægget kunne afskrives på mindre end 30 år. Til
sammenligning er afskrivningsperioden for Storebæltsforbindelsens jernbanedel
fastsat til 30 år. Den fransk-engelske kanaltunnel afskrives over 50 år.
Det er en forudsætning for forslaget, at forbindelsen har en god
driftsøkonomi, idet den forudsættes fuldt brugerfinansieret uden indskydelse
af statsmidler. Vurderingen heraf tager udgangspunkt i de budgetterede
anlægsudgifter, trafikindtægter, vurderingen af trafikudviklingen og en
forventet lånerente for selskabet på 5 pct. pr. år samt en
tilbagebetalingsperiode på 30 år. Med dette udgangspunkt fås følgende økonomi
for det danske selskab, der forestår de danske landanlæg og er dansk deltager
i konsortiet:
---------------------------------------------------------------------
Årligt resultat (mio. kr.)
Øresundsforbindelsen:
Indtægter:
Vej 1150
Bane 300
---------------------------------------------------------------------
Udgifter:
Finansiering, drift
og vedligeholdelse 1000
Årligt resultat 450
Dansk andel 225
---------------------------------------------------------------------
Danske landanlæg:
Indtægter:
DSB-betaling 65
---------------------------------------------------------------------
Udgifter:
Finansiering, drift
og vedligeholdelse 240
---------------------------------------------------------------------
Resultat i alt 50
---------------------------------------------------------------------
Der skønnes således et årligt overskud i det i forslagets § 6 omhandlede
selskab på 50 mio. kr., når den danske del af overskuddet fra
Øresundsforbindelsen medgår til at finansiere de danske landanlæg. Der er
derfor ikke behov for at skyde statsmidler i selskabet, idet forbindelsen med
de gjorte forudsætninger fuldt ud kan brugerfinansieres.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til §§ 1 og 2
Bestemmelsen i § 1 indebærer et samtykke til ratifikation af aftalen af
23. marts 1991 mellem Danmark og Sverige om en fast forbindelse over Øresund,
mens bestemmelsen i § 2 indeholder en bemyndigelse til at træffe de
foranstaltninger, som er nødvendige for gennemførelsen heraf.
I det følgende knyttes nogle bemærkninger til enkelte bestemmelser i
aftalen, idet der endvidere henvises til de almindelige bemærkninger. Aftalen
er optrykt som bilag til lovforslaget.
I artikel 2 og i bilag 1 til aftalen fastlægges anlæggets
udformning og linieføring. Linjeføringen er angivet på et kortbilag.
Mellem Kastrup og den kunstige ø sydvest for Saltholm udføres forbindelsen
som en sænketunnel under Drogden i en sådan dybde, at muligheden for at
tilvejebringe mindst 10 meter vanddybde fremdeles består.
Øresundsforbindelsen omfatter også de nødvendige arealer og anlæg til
afgiftsopkrævning, og såfremt der er behov herfor anlæg til toldbehandling og
paskontrol. Det påregnes, at anlægget for afgiftsopkrævning placeres i
Sverige.
I artikel 3 bestemmes, at Øresundsforbindelsen skal udføres i
overensstemmelse med de to staters internationale forpligtelser. Samtlige
fremmede stater med en her akkrediteret diplomatisk repræsentation vil gennem
udsendelse af en verbalnote blive orienteret om anlægget. Etablering af en
sænketunnel under Drogden indebærer, at gennemsejlingsmuligheden for skibe
vil forblive uændret.
Artikel 4 indebærer, at de godkendelser, der er nødvendige i
henhold til de to staters lovgivning, kan føre til ændringer i forhold til
aftalens bilag 1.
Artikel 5 bestemmer, at Øresundsforbindelsens endelige udformning
skal ske under hensyn til, hvad der er økologisk motiveret, teknisk muligt og
økonomisk rimeligt.
Som anført i de almindelige bemærkninger er der herved skabt grundlaget
for opstilling af en dansk-svensk miljøkvalitetsmæssig målsætning for den
mere detaljerede udformning af Øresundsforbindelsen, idet de to landes
myndigheder skal samarbejde i spørgsmål om de miljømæssige aspekter.
Artikel 6 foreskriver, at udførelsen af Øresundsforbindelsen skal
udbydes i international licitation, hvorved sikres den størst mulige
konkurrence om dette store anlægsarbejde.
Artiklerne 8 og 9 omhandler de tilslutninger for jernbane- og
vejtrafik, der skal anlægges i de to lande fra Øresundsforbindelsen til de
eksisterende jernbane- og vejnet. Tilslutningsanlæggene skal bestå af en
dobbeltsporet jernbane og en firesporet motorvej, der skal åbnes for trafik
senest samtidig med Øresundsforbindelsen. I bemærkningerne til lovforslagets
§ 3 er der detaljeret redegjort for udformningen og linjeføringen af de
danske landanlæg.
Artiklerne 10-13 omhandler spørgsmålene om organisation og
finansiering af Øresundsforbindelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, hvor der nærmere er
redegjort for organisationsformen vedrørende Øresundsforbindelsen, herunder
at der i hvert af landene skal stiftes et af den respektive stat helejet
aktieselskab, som herefter skal stifte et konsortium, der skal være bygherre
for Øresundsforbindelsen. Konsortiet skal optage lån til finansiering af
omkostningerne ved anlæg af forbindelsen, idet de to stater solidarisk
garanterer for forpligtelser vedrørende konsortiets lån og andre
finansieringsmidler, som anvendes i forbindelse med finansiering af anlægget.
De to stater er i det indbyrdes forhold ansvarlige i lige forhold.
De to nationale aktieselskaber skal i lige forhold dele konsortiets
gevinst og tab, og selskaberne er i forhold til trediemand solidarisk
ansvarlige med indbyrdes ansvar i lige forhold.
Artiklerne 14-17 omhandler de trafikantafgifter, der skal betales
af brugerne af forbindelsen.
I artikel 14 fastlægges, at samtlige omkostninger vedrørende anlæg
og drift af Øresundsforbindelsen fuldt ud skal afholdes af konsortiet gennem
opkrævning af trafikantafgifter, således at der ikke skal bevilges tilskud
til konsortiets virksomhed over de respektive statsbudgetter.
Artikel 15 og 16 indebærer, at afgifterne skal udformes på en
sådan måde, at en effektiv og rationel jernbanetrafik fremmes, idet de to
regeringer kan træffe aftale om de nærmere vilkår for jernbanetrafikken. De
to regeringer har i tillægsprotokollen fastsat, at jernbaneselskaberne i de
to lande i alt skal betale 300 mio. kr. om året til konsortiet, idet DSB skal
betale 150 mio. kr. og de svenske jernbaneselskaber et tilsvarende beløb.
Herved bidrager jernbaneselskaberne til anlægget med et rimeligt beløb og er
samtidig tilskyndet til at benytte forbindelsen mest muligt, idet betalingen
er uafhængig af trafikomfanget.
For så vidt angår taksterne for vejtrafikken er det fastsat i
tillægsprotokollen, at udgangspunkt for konsortiets fastsættelse heraf er
niveauet for færgetaksterne ved Helsingør-Helsingborg. Dette indebærer, at
taksterne skal fastsættes på dette niveau, medmindre de to regeringer er
enige om noget andet, hvorved den kollektive trafik som forudsat begunstiges.
I artikel 19 bestemmes, at de to stater uden vederlag stiller de
vandområder og den havbund, som staterne har rådighed over, til rådighed for
konsortiet. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 17. Hvis det
bliver nødvendigt at erhverve arealer på Amager til Øresundsforbindelsens
ilandføring, kan disse arealer erhverves ved ekspropriation, men for
forbindelsens regning.
I artikel 20 bestemmes, at der skal træffes aftale om ensartede
vilkår i de to stater vedrørende merværdiafgift, og hvis det er nødvendigt om
told- og skattespørgsmål, som har forbindelse med bygning, drift og
benyttelse af Øresundsforbindelsen. I tillægsprotokollen er indeholdt
bestemmelse om, at anlæg af forbindelsen ikke skal belastes med
merværdiafgift, hvorfor konsortiet vil få refunderet denne afgift vedrørende
anlægsudgifterne. Der vil i god tid inden åbningen af forbindelsen blive
taget stilling til spørgsmålet om merværdiafgift vedrørende
benyttelsesafgiften.
Artikel 21 indebærer, at der vil blive indledt undersøgelser
vedrørende en fast forbindelse over Femer Bælt. Disse undersøgelser skal
udføres i et samarbejde med de tyske myndigheder. I § 11 i den politiske
aftale er det bestemt, at kapacitetsudvidelse og elektrificering af
jernbanestrækningen Odense-Hamborg etableres inden en eventuel fast
forbindelse over Femer Bælt.
Artikel 22 med tilhørende bilag 2 indeholder bestemmelser om
løsning af uoverensstemmelser mellem de to stater vedrørende fortolkning
eller anvendelse af aftalen, idet dette skal ske ved voldgift.
Til § 3
Forslagets § 3 vedrører de danske tilslutningsanlæg, der skal udføres i
forbindelse med Øresundsforbindelsen, jf. regeringsaftalens artikel 8-9.
Der oprettes et selvstændigt aktieselskab til at forestå anlægget, og
bestemmelsen er derfor ikke udformet som en bemyndigelse for trafikministeren
til at etablere forbindelsen. Den noget mere ubestemte og brede formulering
af en bemyndigelse til »at træffe dispositoner i henhold til denne
lov« er derfor valgt.
Landanlæggene skal efter regeringsaftalen åbnes for trafik senest samtidig
med Øresundsforbindelsen. Anlægsteknisk kan færdiggørelsen af de danske
landanlæg fremskyndes med 3 år til medio 1996, og fremskyndelse af specielt
jernbaneforbindelsen vil ske i det omfang, der er økonomisk grundlag herfor.
Som anført skal et selvstændigt aktieselskab forestå anlægget, men
forundersøgelser, projektering, udførelse samt drift og vedligeholdelse af de
jernbanerelaterede anlæg vil i videst mulig omfang blive foretaget af DSB,
idet jernbaneanlægget rent faktisk må betragtes som en integreret del af
DSB's faste anlæg, ligesom Vejdirektoratet kan forestå det tilsvarende
arbejde vedrørende vejdelen.
Det videre arbejde med udformningen af anlægsprojektet vil ske under
hensyn til, hvad der er økologisk motiveret, teknisk muligt og økonomisk
rimeligt, således at skadelige virkninger på miljøet forebygges. Ud fra disse
hensyn vil der kunne blive tale om mindre ændringer i forhold til de
beskrevne anlæg.
De danske landanlæg omfatter en dobbeltsporet elektrificeret jernbane fra
hovedbanegården til kysten ved Kastrup og en firesporet motorvej fra
Amagermotorvejen (E 20) til kysten. Anlæggene følger stort set den
linieføring, der indgik i Øresundsundersøgelserne i 1987 og 1989, idet der
herudover etableres en dobbeltsporet elektrificeret godsbane (godsshunt) fra
Kalvebodløbet til Vigerslev med tilslutning til fjerntogsnettet. Etablering
heraf betyder, at langt hovedparten af godstogene og visse internationale tog
kan ledes uden om Københavns Hovedbanegård, hvilket indebærer trafikale
fordele og en yderligere nedgang i antallet af støjramte boliger. Dette anlæg
er ikke omhandlet i regeringsaftalen.
Bredden af Tårnbymotorvejen, jf. forslagets § 3, nr.1, er 30 meter,
bestående af to kørebaner a 8,0 meter adskilt af en midterrabat på 6,0 meter
og med et nødspor på 2,5 meter og en yderrabat på 1,5 meter i hver side.
Mellem motorvej og jernbane udlægges et 15 meter bredt bælte til etablering
af til- og frakørselsramper, samt afvandingskonstruktioner og på de
mellemliggende strækninger et voldanlæg, der synsmæssigt adskiller
trafikanlæggene og hindrer blænding mellem biler og tog.
Dimensioneringshastighed for motorvejen er 120 km/t.
Den dobbeltsporede jernbane, jf. forslagets § 3, nr. 2, er 12 meter bred.
Afstanden mellem spormidterne i to parallelle spor på fri bane er 4,5 meter.
I tunneler skal der være en fri bredde fra spormidte til tunnelvæg på 3
meter, idet der ikke forudsættes personer i tunnelen i trafikerede perioder.
I tunneler er den frie højde over skinneoverkant sat til 6,1 meter. Ved
stationer forventes etableret perroner på minimum 7-10 meters bredde, dog 12
meter ved trappeopgange.
Ved dimensioneringen af jernbaneanlæggene er det forudsat, at der skal
være kapacitet til pr. time i hver retning at køre 2 IC3-tog og 2 Snabbtåg
samt 6 regionaltog, hvoraf 2-4 forventes videreført til Sverige, mens resten
vendes ved lufthavnen i Kastrup. Desuden regnes der med kapacitet til 2
godstog i timen i hver retning samt et begrænset antal internationale tog i
løbet af et døgn.
Der dimensioneres for en toghastighed på 200 km/t for persontog og for 120
km/t for traditionelle godstog.
Hovedsporene udgår fra de eksisterende fjerntogsspor på Hovedbanegården.
Herfra benyttes eksisterende spor til Dybbølsbro.
Hovedsporene føres langs eksisterende S-togsspor på Køgebanen. Herved
føres sporene udenom Københavns Kommunes nye socialcenter og »den gule
by«, en bebyggelse med bygningshistoriske kvaliteter. Der etableres en
tunnel under de eksisterende godsspor til og fra Vigerslev. Tunnelrampen
begynder umiddelbart efter, at vendesporene er ført ind i hovedsporene i en
niveauskæring. Rampen etableres mellem spunsvægge og har et fald på 15,6
promille.
Ved socialcentret ligger jernbanen i en såkaldt »cut and cover«
tunnel. Der graves oppe fra og ned, og efter bygning af tunnelen dækkes den
til, hvorefter arealet retableres.
Skæringen med Sydhavnsgade er spids og ligger ret dybt af hensyn til
forskellige store ledninger. I Sydhavnsgade forløber jernbanetunnelen under
eksisterende firmaspor i gadens vestside. Fra Bådehavnsgade ligger banen i
åben grav på privat ejendom dels ubebygget, dels bebygget med en høj
en-etages lagerhal, som må nedrives. Der vil i planlægningen blive reserveret
mulighed for etablering af en station i dette område.
Godsshunten, jf. forslagets § 3, nr. 3, er en to-sporet
jernbaneforbindelse primært for godstog, som fra en indfletning ved Hvidovre
føres på eksisterende spor til Gl. Køge Landevej. Herfra etableres banen i
åben udgravning med skråninger og støjvolde langs med de grønne områder ved
Valby Idrætspark. Banen føres gennem et haveforeningsområde, hvor der er
helårsbeboelse, til Bådehavnsgade, hvor indfletning med hovedsporene
foretages. For at begrænse bredden på den sidste del af strækningen ligger
sporene fra Bådehavnsgade nedgravet mellem spunsvægge.
Der etableres broanlæg over banen for tre skærende veje, nemlig
Ellebjergvej, Hammelstrupvej og Bådehavnsgade, og yderligere to
stiforbindelser på tværs for at mindske godsshuntens barriereeffekt mellem
fremtidige og eksisterende boligområder på begge sider af banelinien.
Godsshunten går igennem bydelen Kgs. Enghave, og i den detaljerede udformning
vil der blive taget hensyn til adgangen til Valbyparken og Kalvebodskilens
vandområder. Godsshunten vil berøre ca. 80 parceller i haveforeningerne syd
og vest for Kgs. Enghave og yderligere et antal nyttehaver.
For enden af Bådehavnsgade føres hovedbanesporene fra tunnelen op i terræn
via en rampe med en stigning på maksimalt 15,6 promille. En mindre del af
Fiskerihavnen opfyldes for at give plads til hovedsporene samt til en
niveaufri indfletning med sporene til godsshunten. Herfra kører persontog og
godstog videre på samme spor.
Banen fortsætter på en dæmning og en bro i samme højde som Sjællandsbroen
og med samme mulighed for gennemsejling (ca. 2 meter fri højde), som
eksisterer i dag uden brug af slusen og den oplukkelige klapbro.
For at få plads til udfletningsanlægget for godsshunten samt for at få
banen ført tilstrækkeligt højt op er det nødvendigt at forlægge Kalvebodløbet
lidt ind på Vestamager. Efter broen fortsætter banens stigning til krydsning
over Centrumforbindelsen. Denne forsænkes og forlægges lidt i forhold til den
eksisterende vej af hensyn til banekrydsningen og for at give en mere direkte
tilslutning til Tårnbymotorvejen samt mulighed for, at banekrydsning og
vejens tilslutningsanlæg kan udføres, mens trafikken afvikles uhindret på den
eksisterende vej.
Ved den detaljerede udformning af Kalvebodkrydsningen og
godsbaneudfletningen vil der blive taget væsentlige hensyn til det visuelle
miljø.
Efter at jernbanen har krydset over Centrumforbindelsen føres den med et
fald på ca. 10 promille gennem skydebanearealet frem til Tårnbymotorvejen.
Tårnbymotorvejens linieføring svarer i hovedtrækkene til anlægsloven fra
1976. Jernbanen og den ændrede placering af Centrumforbindelsen medfører, at
skydebanerne må nedlægges. Det vil blive undersøgt om en flytning af
skydebanerne på arealet er mulig.
For tidligst muligt at samle trafikanlæggene over Vestamager er motorvejen
rykket lidt mod nord i forhold til 1987 og 1989-rapportens linieføring. Over
det meste af Vestamager forløber jernbanen og motorvejen parallelt, med
jernbanen på nordsiden. Dette er i overensstemmelse med fredningen af
»Kalvebodkilen« og Regionplan 1989. På de arealer, som afskæres
mellem trafikanlæggene, kan en del af jordoverskuddet fra anlægsarbejdet
eventuelt benyttes til at etablere bakker, som delvis kan skjule de tekniske
anlæg.
På strækningen over Vestamager ligger motorvejen nedgravet 2-3 meter under
terræn, mens jernbanen fra overføringen over Centrumforbindelsen føres på så
kort strækning som muligt til under terrænniveau. Jernbane og motorvej ligger
igennem det i Regionplan 1989 udlagte centerbånd henholdsvis 4 meter og 3
meter under terræn. Anlæggene føres i åben grav med skråninger og beplantede
støjvolde. Der vil blive etableret stiforbindelser på tværs af
trafikanlægget.
På strækningen gennem regionalplanens centerbånd kan der etableres en
jernbanestation og en motorvejstilslutning til en tværgående vej.
Gennem kolonihaveområdet har trafikanlægget samme tværsnit som på
Vestamager. Dog ligger anlægget lidt dybere, hvorved Kongelundsvej og
Oliefabriksvej kan føres på bro over anlægget uden større hindringer. Der
forudsættes ikke etableret tilslutningsanlæg til disse veje. På denne
strækning skal der nedlægges ca. 75 kolonihaver og 40 nyttehaver.
Gennem Tårnby ligger det samlede anlæg i det store og hele inden for
byggelinierne for anlægsloven for Tårnby motorvejen fra 1976. Jernbanen og
motorvejen ligger parallelt på hele denne strækning og etableres i åben
udgravning 5-6 meter under terræn.
På den vestligste del af strækningen gennem Tårnby passerer trafikanlægget
igennem et parcelhuskvarter. For at reducere bredden af anlægget forudsættes
der etableret støjskærme i stedet for støjvolde.
Anlægget føres forbi Tårnby landsby, således at den bevaringsværdige
landsby bevares, bortset fra 4 huse ved Englandsvej. I alt skal der på hele
strækningen gennem Tårnby frem til Amager Landevej eksproprieres ca. 70 huse.
Af disse 70 huse ejer staten de 20. Desuden inddrages de af staten udlejede
nyttehaver mellem Bredskiftevej og Vestre Bygade.
Englandsvej forlægges mod øst og føres over trafikanlægget på en bro. Der
vil blive etableret et fuldt tilslutningsanlæg ved Englandsvej.
På sydsiden af anlægget ved Englandsvej ligger en fredet gård,
Hallingsgård, som så vidt muligt søges bevaret, og på nordsiden et
indkøbscenter. Stationen i Tårnby placeres vest for Englandsvej i forbindelse
med dette center. For at få plads til stationen bliver det sandsynligvis
nødvendigt at fjerne den fritliggende to-etagers bygning syd for centret.
Stationen etableres med en 320 meter lang perron mellem de to hovedspor.
Der bliver adgang til perronen både fra øst- og vestsiden af Englandsvej. På
vestsiden af Englandsvej er der plads til at etablere en mindre busholdeplads
og på østsiden et bilparkeringsområde.
Fra området før stationen og mod øst hen forbi de såkaldte Vinkelhuse
ligger trafikanlægget nedgravet mellem spunsvægge med støjskærme for at
mindske bredden mest muligt. Den østlige del af Vinkelhusene - en boligblok i
7 etager med 70 lejligheder - får dog facaden meget tæt på spunsvæggen. Banen
vil derfor få en let overdækning på en strækning af ca. 200 meter for at
mindske de støjmæssige og æstetiske problemer.
For at mindske de støjmæssige og æstetiske gener for Vinkelhusene,
placeres banens krydsning med motorvejen øst for Amager Landevej. Det vil
medføre, at den eksisterende lufthavnsmotorvej forlægges lidt mod syd. Den
kan samtidig sænkes svarende til jernbanen og den øvrige strækning. Den
nuværende motorvej nord for Vinkelhusene nedlægges samtidig.
Der vil på denne strækning blive etableret de nødvendige stiforbindelser
på tværs af trafikanlægget.
Øst for Amager Landevej forlægges den eksisterende motorvej ligeledes mod
syd og sænkes. Ved Amager Landevej og jernbanekrydsningen er motorvejen ca. 5
meter under terræn. Umiddelbart før udenrigsterminalen krydser jernbanen over
motorvejen.
Ved Amager Landevej retableres broen i en lavere højde. Det er ikke
fastlagt om tilslutningsanlægget til Amager Landevej skal retableres, eller
om trafikken til lufthavnen kan forløbe ad en parallelvej.
På strækningen gennem Kastrup og Københavns Lufthavn ligger jernbanen og
motorvejen adskilt, idet persontogene føres forbi Københavns Lufthavns
udenrigsterminal, mens motorvej og jernbanespor for godstog forløber nord om
lufthavnen.
Der etableres en station i terræn langs udenrigsterminalen i Københavns
Lufthavn. Den nærmere udformning drøftes med Københavns Lufthavne A/S med
henblik på at opnå en koordinering af stationen med udenrigsterminalen,
herunder det planlagte nye terminalanlæg.
Undersøgelser har vist, at en linieføring, hvor jernbanen føres direkte
under lufthavnens hangarområde og motorvejen umiddelbart nord om hangarerne,
er billigere end linieføringen i Øresundsrapporterne fra 1987 og 1989, hvor
både motorvej og jernbane føres i en bue nord om hangarområdet. Dette
skyldes, at anlægget fra kyst til kyst bliver kortere.
Denne direkte linieføring berører desuden en mindre del af
EF-fuglebeskyttelsesområdet end den tidligere linieføring og giver
tidsmæssige besparelser for både togpassagerer og bilister.
Jernbanestrækningen bliver således 1,3 km og motorvejen 0,7 km kortere.
Banen føres fra stationen via en rampe gennem et hjørne af
varmefordelingscentralen og hangar 1, der nedrives. Herfra føres jernbanen i
en »cut and cover« tunnel under hangarforpladsen og umiddelbart øst
om hovedlandingsbanen til en opfyldt halvø, hvor banen og motorvejen mødes og
føres over i kyst-kyst anlægget.
Da det i de aktuelle trafikplaner forudsættes, at IC3 togene føres videre
fra Københavns Hovedbanegård til lufthavnen, vil lufthavnsstationen også
skulle fungere som endestation. Det kan derfor blive nødvendigt at etablere
et klargøringscenter for IC3 togene i Kastrup. Klargøringscentret kan
placeres på den kunstige halvø.
Motorvejen føres i en kurve med radius på mindst 1.000 meter uden om
hangarområdet. Der etableres tilslutningsanlæg til lufthavnen ved
udenrigsterminalen og ved Amager Strandvej. Den nuværende tilslutning til
Kastrupvej nedlægges, og Kastrupvej afbrydes nord for motorvejen. Der
etableres en stikrydsning ved Kastruplundsgade. Afgrænsningen af vejanlæggene
til lufthavnsområdet aftales med Københavns Lufthavne A/S.
Jernbanens linieføring langs nordsiden af den eksisterende
lufthavnsmotorvej frem til lufthavnsområdet og motorvejens videreføring nord
om hangarområdet medfører, at der skal nedrives ca. 80 boliger, og at
anlægget ved lufthavnen derudover afskærer ca. 35 boliger, der forudsættes
eksproprieret, idet ejendommene herefter vil overgå til anden mindre
miljøfølsom anvendelse.
Godstogene føres via en godsforbindelse på sydsiden af motorvejen og med
et delvis dobbeltspor for krydsende godstog uden om hangarområdet.
Til § 4
Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at den endelige udformning af
Øresundsforbindelsen og de danske landanlæg skal foretages under hensyn til,
hvad der er økologisk motiveret, teknisk muigt og økonomisk rimeligt, således
at de skadelige virkninger på miljøet forebygges.
Bestemmelsen indebærer sammen med forslagets § 4, stk. 2, at der skal
opstilles en samlet miljøkvalitetsmålsætning for, hvad der er miljømæssigt
acceptabelt, idet denne målsætning danner grundlag for anlæggenes endelige
udformning.
Det fremgår af de generelle bemærkninger, at regeringen er langt fremme
med arbejdet vedrørende opstilling af en sådan målsætning. Det videre arbejde
hermed vil ske i et samarbejde mellem bygherren, Trafikministeriet og
Miljøministeriet og, for så vidt angår Øresundsforbindelsen, de svenske
myndigheder. Arbejdet vil ske i sammenhæng med den endelige udformning af
anlæggene og i forlængelse af rapporten »Miljø Øresund 1991«, idet
det tilstræbes at forbedre anlæggenes miljøeffekter i forhold til den
detaljerede beskrivelse heraf i rapporten.
Efter forslaget skal trafikministeren godkende miljøkvalitetsmålsætningen,
hvilket vil ske i tæt samarbejde med miljøministeren, og det sikres således,
at anlægsarbejderne ikke iværksættes, før der er det tilstrækkelige
miljømæssige grundlag herfor. Kontrol- og overvågningsprogrammet forestås af
miljømyndighederne. Den ekspertise, som er opbygget ved anlæg af den faste
forbindelse over Storebælt, skal i videst muligt omfang udnyttes. Spørgsmålet
om behovet for, varigheden af og omfanget af et eventuelt overvågningsprogram
for Østersøen skal nærmere drøftes med de svenske myndigheder. Udgifter til
undersøgelser, kontrol- og overvågningsprogram og afværgeforanstaltninger
skal afholdes af bygherren.
Til §§ 5 og 6
Efter forslagets § 5 stiftes der et holdingaktieselskab med en
aktiekapital på 355 mio. kr., idet statens aktier i A/S
Storebæltsforbindelsen på 355 mio. kr. indskydes som betaling for de aktier,
der tegnes i holdingaktieselskabet (apportindskud). Dette indebærer, at
staten ikke skal indskyde kontante midler i selskabet. A/S
Storebæltsforbindelsen bliver således et datterselskab af
holdingaktieselskabet.
Efter forslagets § 6 stifter holdingaktieselskabet et aktieselskab med en
aktiekapital på 5 mio. kr. på stiftelsestidspunktet, hvilket beløb
fremskaffes ved låneoptagelse. Dette selskab skal som bygherre forestå
opførelsen af de danske landanlæg. Selskabet skal endvidere udgøre det danske
selskab i Øresundskonsortiet. Selskabets regnskabsførelse skal ske på en
sådan måde, at driftsresultatet vedrørende landanlæg og Øresundsforbindelsen
opgøres hver for sig.
Bestemmelsen i forslagets stk. 3 indebærer, at holdingaktieselskabet og
datterselskaber heraf på forretningsmæssigt grundlag kan udføre
bygherrerådgivning for Øresundskonsortiet. Det er således alene udnyttelse af
den specielle viden, som selskaberne har erhvervet i egenskab af bygherre,
dvs. styring, kontrol og finansiering af anlægsarbejder, der kan danne
grundlag for denne rådgivningsvirksomhed.
Til § 7
Efter forslaget kan der af holdingaktieselskabet optages lån til
finansiering af indskud i det aktieselskab, der skal forestå etablering af de
danske landanlæg og udgøre det danske selskab i Øresundskonsortiet. Der kan
ligeledes optages lån til finansiering af landanlæggene og til indskud i
konsortiet.
Staten garanterer for selskabernes forpligtelser, jf. § 7, stk. 1 og 2,
hvilket svarer til ordningen vedrørende A/S Storebæltsforbindelsen. Valget af
selskabsform har derfor ikke til hensigt at begrænse statens ansvar som
økonomisk garant for selskabernes virksomhed, hvorfor aktiekapitalen i
selskaberne er af sekundær betydning for tilliden til selskabernes økonomiske
soliditet.
Til § 8
Bestemmelsen indebærer, at den danske stat garanterer for betaling af
renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser vedrørende de lån og andre
finansielle instrumenter, som konsortiet anvender til finansiering af
Øresundsforbindelsen.
Bestemmelsen har sin baggrund i artikel 12 i regeringsaftalen, som
indebærer, at de to stater garanterer solidarisk for de nævnte forpligtelser,
idet staterne indbyrdes er ansvarlige i lige forhold. Staterne har således
fastslået, at det ikke ved valget af organisationsform har været hensigten at
begrænse ansvaret som økonomiske garanter vedrørende finansieringen af
Øresundsforbindelsen.
Til §§ 9-10
Trafikministeren skal godkende aktieselskabernes vedtægter og ændringer
heraf, ligesom trafikministeren kan give generelle eller specielle instrukser
og direktiver for udøvelsen af selskabernes virksomhed. Aktieselskabsloven
finder anvendelse, medmindre andet følger af loven.
Til § 11
Efter de gældende regler i ligningslovens § 15 kan et aktieselskabs
skattemæssige underskud fradrages i den skattemæssige indkomst for de
følgende fem indkomstår. Inden for denne periode kan fradraget dog kun
overføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i et tidligere
års skattepligtige indkomst.
Selskaberne vil ikke fuldt ud kunne udnytte de i anlægsfasen opståede
underskud inden for den gældende fem årsfrist. Det foreslås derfor, at der på
tilsvarende måde som for A/S Storebæltsforbindelsen skabes lovhjemmel for, at
selskaberne kan fremføre underskud til fradrag i den skattepligtige indkomst
i længere tid. Underskud efter Øresundsforbindelsens og
tilslutningsanlæggenes ibrugtagning foreslås at kunne fradrages i de følgende
15 indkomstår, mens underskud før ibrugtagning af disse anlæg, i hvilken
periode der ikke er nogen indtægt, efter forslaget kan fradrages i de
følgende 30 indkomstår. Underskudsfremførslen sker i øvrigt i princippet som
efter de gældende regler i ligningslovens § 15.
Til §§ 12-13
Bestemmelserne i forslagets §§ 12-13 indebærer, at der er adgang til at
foretage skattemæssige afskrivninger vedrørende det danske selskabs andel af
Øresundsforbindelsen og de danske tilslutningsanlæg. Bestemmelserne svarer
til afskrivningslovens bestemmelser vedrørende driftsbygninger.
Til § 14
Bestemmelsen indebærer, at DSB skal betale afgift for benyttelsen af
tilslutningsanlægget for jernbanetrafik. Vederlaget fastsættes af
trafikministeren på grundlag af DSBs nettofordele herved på tidspunktet for
anlæggets ibrugtagning. Beløbet reguleres i takt med den almindelige
prisudvikling.
Efter bestemmelsen i stk. 2 kan trafikministeren fastsætte takster og
andre bestemmelser for togrejser mellem Kastrup Lufthavn og Københavns
Hovedbanegård. I medfør af lov nr. 274 af 3. maj 1989 om hovedstadsområdets
kollektive persontrafik fastsættes takster og billetteringssystem for rejser
med bus og tog, der alene foretages inden for hovedstadsområdet, af
Hovedstadsområdets Trafikselskab, idet indtægterne fra salg af kort og
billetter fordeles mellem selskabet og DSB på grundlag af takststrukturen og
det udførte persontransportarbejde. Efter det gældende takst~ og
billetteringssystem vil en togrejse mellem Kastrup Lufthavn og
Hovedbanegården således kunne foretages for et beløb, der ligger under, hvad
flyrejsende er villige til at betale for den særlige bustransport mellem
Hovedbanegården og lufthavnen. Bestemmelsen indebærer bl.a., at der kan
fastsættes særtakster m.v. for disse enkeltrejser efter forhandling med
Hovedstadsområdets Trafikselskab, idet beløbet tilfalder DSB. Disse
særtakster vil ikke omfatte indehavere af HT's månedskort.
Til § 15
Efter bestemmelsen i § 15, nr. 1, fastlægger trafikministeren den
endelige linjeføring af Øresundsforbindelsen inden for dansk søterritorium.
Bestemmelsen i § 15, nr. 2, bemyndiger trafikministeren til at fastsætte
afgrænsningen af tilslutningsanlæggene for jernbane- og vejtrafik i forhold
til DSB's jernbaneanlæg og hovedlandevejsnettet.
Afgrænsningen af Øresundsforbindelsen i forhold til tilslutningsanlæggene
på land skal efter artikel 2, stk. 3, i aftalen med Sverige aftales mellem de
to lande.
Til § 16
Bestemmelsen giver hjemmel til at foretage nødvendig ekspropriation til
anlægget af Øresundsforbindelsen og tilslutningsanlæggene for jernbane- og
vejtrafik. Det forudsættes, at spørgsmålet om den detaljerede linieføring af
landanlæggene og andre spørgsmål om udformningen heraf i relation til
omgivelserne som sædvanligt behandles inden for ekspropriationsprocedurens
rammer.
Til § 17
Bestemmelsen har sin baggrund i artikel 19 i aftalen om den faste
forbindelse, og det praktiske indhold af bestemmelsen er, at den danske del
af søterritoriet og havbunden vederlagsfrit stilles til rådighed for
konsortiet til fremføring af forbindelsen. Tilsvarende stiller Sverige den
svenske del af søterritoriet vederlagsfrit til rådighed.
I det omfang, der knytter sig private rettigheder til de områder, der
midlertidigt eller for bestandig beslaglægges, skal konsortiet yde erstatning
efter lovgivningens almindelige regler.
Til § 18
Bestemmelsen indebærer, at trafikministeren kan indstille de færgefarter
over Øresund, som drives af DSB, når Øresundsforbindelsen tages i brug. Dette
gælder imidlertid ikke færgefarten mellem Helsingør og Helsingborg.
Aftale mellem Danmarks regering og Sveriges regering om en fast
forbindelse over Øresund
Danmarks og Sveriges regeringer er
i ønsket om at skabe forbedrede trafikforbindelser mellem de to lande og
dermed tilvejebringe forudsætningerne for et forstærket og udbygget kulturelt
og økonomisk samarbejde samt for udviklingen af et fælles arbejds- og
boligmarked i Øresundsregionen til gavn for begge stater,
i betragtning af, at der foreligger det fornødne grundlag for en aftale om
en fast forbindelse over Øresund samt linieføringen og udformningen heraf,
blevet enige om følgende:
Indledende bestemmelse.
Artikel 1
Danmark og Sverige skal i fællesskab anlægge og drive en
afgiftsfinansieret fast forbindelse for jernbane- og vejtrafik mellem Kastrup
og Limhamn. Denne forbindelse kaldes Øresundsforbindelsen.
Øresundsforbindelsen.
Artikel 2
Øresundsforbindelsen skal udføres som en kombineret jernbane- og
vejforbindelse bestående af en dobbeltsporet jernbane og en firesporet
motorvej mellem Kastrup og Limhamn.
Øresundsforbindelsen udgår fra en kunstig halvø ved Kastrup Lufthavn,
krydser Drogden i en sænketunnel til en kunstig ø for Saltholm. Forbindelsen
fortsætter herfra som en lavbro og videre som en højbro over sejlrenderne
Flinterenden og Trindelrenden og ilandføres syd for Limhamn.
Øresundsforbindelsen omfatter også de nødvendige arealer og anlæg til
afgiftsopkrævning, og såfremt der er behov herfor anlæg til toldbehandling og
paskontrol. Danmark og Sverige træffer senere aftale om forbindelsens præcise
afgrænsning.
Nærmere bestemmelser om forbindelsens linieføring og tekniske udformning
fremgår af bilag 1.
Artikel 3
Øresundsforbindelsen udføres i overensstemmelse med de to staters
internationale forpligtelser.
Artikel 4
Danmark og Sverige er enige om, at godkendelser i henhold til respektive
stats lovgivning for etablering af Øresundsforbindelsen kan føre til
afvigelser i forhold til bilag 1.
Artikel 5
Danmark og Sverige er enige om, at den endelige udformning af
Øresundsforbindelsen, jævnfør artikel 2, skal ske under hensyn til, hvad der
er økologisk motiveret, teknisk muligt og økonomisk rimeligt, således at
skadelige virkninger på miljøet forebygges.
Danmark og Sverige forudsætter, at de berørte myndigheder samarbejder i
nødvendig udstrækning i spørgsmål om de miljømæssige aspekter vedrørende
Øresundsforbindelsen.
Artikel 6
Udførelsen af Øresundsforbindelsen skal udbydes i international
licitation.
Artikel 7
Det påhviler Danmark og Sverige at sikre, at arbejdet med
Øresundsforbindelsen tilrettelægges således, at anlægsarbejderne kan
påbegyndes år 1993.
Tilslutninger til Øresundsforbindelsen.
Artikel 8
Det påhviler Danmark og Sverige hver for sig i respektive stat at anlægge
nødvendige jernbane- og vejforbindelser fra Øresundsforbindelsen til de
eksisterende jernbane- og vejnet. Disse tilslutninger skal bestå af en
dobbeltsporet jernbane og en firesporet motorvej. De skal åbnes for trafik
senest samtidig med Øresundsforbindelsen.
Artikel 9
Tilslutninger i Danmark består af en dobbeltsporet jernbane over Amager,
som tilsluttes til eksisterende spor ved Sydhavn station, og en firesporet
motorvej i samme linieføring over Amager med tilslutning til
Amagermotorvejen.
Tilslutningerne i Sverige består af en dobbeltsporet jernbane som
tilslutter til Trelleborgbanen samt en firesporet motorvej som tilslutter til
Indre Ringvej eller anden vej med motorvejsstandard.
Organisation og finansiering.
Artikel 10
Det påhviler Danmark og Sverige snarest muligt hver for sig at sikre, at
der stiftes et af respektive stat helejet aktieselskab.
De to aktieselskaber skal danne et konsortium, som ejer og for fælles
regning og som en enhed forestår projektering og anden forberedelse samt
finansiering, bygning og drift af Øresundsforbindelsen.
Artikel 11
Konsortiets startkapital skal være 50 mio. danske kroner, der skal
indskydes kontant i lige forhold af de to aktieselskaber.
Lån til finansiering af Øresundsforbindelsen skal optages af konsortiet.
Aktieselskaberne skal i fællesskab og i lige forhold eje al konsortiets
ejendom og alle dets rettigheder. Såvel gevinst som tab fra konsortiets
virksomhed skal deles lige. I forhold til tredjemand er selskaberne
solidarisk ansvarlige for konsortiets forpligtelser med indbyrdes ansvar i
lige forhold.
Artikel 12
Danmark og Sverige garanterer solidarisk for forpligtelser vedrørende
konsortiets lån og andre finansielle instrumenter, som benyttes i forbindelse
med finansieringen. Staterne er indbyrdes ansvarlige i lige forhold.
Artikel 13
Konsortiets anliggender varetages af en bestyrelse samt en
administrerende direktør.
Konsortiets bestyrelse består af det samme antal bestyrelsesmedlemmer fra
hvert af selskaberne. Bestyrelsen udpeger af sin midte en formand og en
næstformand, hvilke stillinger skal besættes af et bestyrelsesmedlem fra
hvert af de to aktieselskaber.
Bestyrelsen har, såfremt ikke andet fastsættes, samme beføjelser og
pligter, som normalt tilkommer bestyrelsen i et aktieselskab.
Afgørelser i bestyrelsen træffes, såfremt ikke andet fastsættes, ved
simpel majoritet. Såfremt alle bestyrelsesmedlemmer fra et af selskaberne har
et andet standpunkt end alle medlemmer fra det andet selskab, skal
spørgsmålet indbringes for de to regeringer til fælles afgørelse.
Regeringernes afgørelse er bindende for konsortiet.
De nærmere regler for konsortiets virksomhed, ledelse samt om udlodning
fra og indbetaling til konsortiet, regnskab og revision m.v., skal reguleres
i en aftale mellem de to aktieselskaber. Aftalen skal godkendes af Danmarks
og Sveriges regeringer.
De to regeringer skal have fuld indsigt i konsortiets forhold.
Trafikantafgifter.
Artikel 14
Omkostningerne ved projektering og anden forberedelse samt anlæg og drift
af Øresundsforbindelsen skal i sin helhed dækkes af konsortiet gennem særlige
afgifter, trafikantafgifter.
Danmark og Sverige er enige om, at der ikke skal bevilges tilskud til
konsortiets virksomhed over de respektive staters budgetter.
Artikel 15
Trafikantafgifterne skal fastsættes af konsortiet.
Artikel 16
Etableringen af en fast forbindelse har til formål at fremme en rationel
og effektiv jernbanetrafik mellem landene. Afgifterne skal udformes under
hensyn til dette formål.
Danmarks og Sveriges regeringer kan træffe aftale om de nærmere vilkår for
jernbanetrafikken.
Artikel 17
Danmark og Sverige er enige om, at der ikke kan opkræves særlige afgifter
for motorkøretøjers benyttelse af de i artikel 9 nævnte tilslutningsanlæg for
vejtrafik, såfremt motorkøretøjerne passerer Øresundsforbindelsen.
Øvrige bestemmelser.
Artikel 18
Regeringerne i Danmark og Sverige kan senere træffe særskilte aftaler om
trafikregulering, dansk og svensk lovs anvendelighed samt dansk og svensk
myndigheds udøvelse i andre spørgsmål, som har forbindelse med
Øresundsforbindelsen.
Artikel 19
Danmark og Sverige stiller uden vederlag til staterne de vandområder og
den havbund inden for respektive territorier, som de respektive stater har
rådighed over og midlertidigt eller for bestandig er nødvendige til
Øresundsforbindelsen på strækningen mellem de nuværende kystlinier, til
rådighed for konsortiet.
Artikel 20
Danmark og Sverige går ud fra, at der træffes særskilt aftale om
ensartede vilkår i de to lande vedrørende merværdiafgift, og hvis det er
nødvendigt særskilt aftale vedrørende told- og skattespørgsmål, som har
forbindelse med bygning, drift og benyttelse af Øresundsforbindelsen.
Artikel 21
Danmarks regering erklærer sig rede til at arbejde for, at en fast
forbindelse over Femer Bælt bliver gennemført under forudsætning af, at
hensyn til miljø og økonomi kan tilgodeses.
Voldgiftsnævn.
Artikel 22
Hvis der opstår uoverensstemmelse om fortolkning eller anvendelse af
denne aftale, skal spørgsmålet afgøres af et voldgiftsnævn, hvis en af
staterne begærer det.
Nærmere bestemmelser om voldgiftsnævnet fremgår af bilag 2.
Ratifikation.
Artikel 23
Denne aftale skal ratificeres. Aftalen træder i kraft ved
ratifikationsinstrumenternes udveksling, som skal finde sted i Stockholm.
Til bekræftelse heraf har underskrevne behørigt befuldmægtigede for
regeringerne i Danmark og Sverige underskrevet denne aftale.
Udfærdiget i København, den 23. marts 1991 i to eksemplarer, på det danske
og svenske sprog, hvilke to tekster har samme gyldighed.
For Danmarks regering
Kaj Ikast
Sign.
For Sveriges regering
Georg Andersson
Sign.
Bilag 1.
Øresundsforbindelsens linieføring og tekniske udformning
1. Forbindelsens linieføring.
Øresundsforbindelsen skal i hovedsagen følge den linie, som angives på
vedhæftede kort.
2. Forbindelsens tekniske udformning.
Jernbanedelen skal udføres med elektrificerede dobbelte normalspor under
hensyntagen til sædvanlige standarder og udformningsregler i respektive stat
for person- og godstrafik. Forbindelsen skal dimensioneres for en
toghastighed på op til 200 km/t for persontog samt for 120 km/t og 750 meters
toglængde for konventionelle godstog. Forbindelsen skal videre udføres med en
stigning på maksimalt 15,60/00. Sporafstanden skal være mindst 4,5 meter, og
det frie tværsnit skal opfylde UIC lastprofil C2 og krav for tog af typen
svenske X2. Dette indebærer, at det frie tværsnit i en enkeltsporet
jernbanetunnel skal være mindst 6,1 meter fri højde over skinneoverkant og
mindst 6,5 meter i fri bredde.
Vejdelen skal udføres som motorvej med to kørebaner på hver 9 meter mellem
autoværnene, bestående af to kørespor på 3,5 meter, to kantbaner på 0,5 meter
samt to 0,5 meter brede nødfortove. Der skal overalt være en frihøjde på
mindst 4,6 meter.
På strækningen mellem den kunstige halvø ved Kastrup og den kunstige ø ved
Saltholm skal forbindelsen udføres som sænketunnel under Drogden i en sådan
dybde, at muligheden for at tilvejebringe mindst 10 meter vanddybde i
sejlrenden fremdeles består.
Mellem den kunstige ø og Limhamn udføres en broforbindelse med en fri
gennemsejlingshøjde over middelhøjvandstand (MHW) på mindst 50 meter i
Flinterendens sejlløb og mindst 32 meter i Trindelrendens sejlløb. Den
tilsvarende fri gennemsejlingsbredde i de to sejlløb skal være mindst 300
meter i Flinterenden og mindst 200 meter i Trindelrenden.
Bilag 2.
Voldgiftsnævn.
1. Voldgiftsnævnet skal bestå af tre medlemmer. Hver stat udpeger eet
medlem. Et medlem, som er nævnets formand, og som ikke må være dansk eller
svensk statsborger eller bosat i Danmark eller Sverige, udpeges af staterne i
forening. Såfremt formand eller andet medlem ikke er udpeget inden to måneder
efter, at den ene stat har fremsat begæring derom over for den anden stat,
skal han udpeges af præsidenten for Den internationale Domstol i Haag på den
ene stats begæring.
2. Voldgiftsnævnet fastsætter selv sin forretningsorden og de processuelle
regler.
3. I tilfælde af meningsforskel i voldgiftsnævnet gælder den mening, som
to medlemmer forener sig om. Har alle medlemmerne forskellige opfattelser,
gælder formandens mening.
4. Voldgiftsnævnets afgørelse er bindende.
5. Hver stat udreder halvdelen af omkostningerne til voldgiftsnævnet. I
øvrigt udreder hver stat sine omkostninger ved voldgiftssagen.
Tillægsprotokol til aftale mellem Danmarks regering og Sveriges
regering om en fast forbindelse over Øresund
Danmarks og Sveriges regeringer, som nedennævnte dato har underskrevet en
aftale om en fast forbindelse over Øresund, nedfælder i denne protokol
følgende tillæg til aftalen.
1. Danmark og Sverige er enige om, at der ikke opkræves gebyr eller
lignende af de to stater for de to staters garantiforpligtelser for
konsortiets lån og andre finansielle instrumenter, som benyttes i forbindelse
med finansieringen.
2. Danmark og Sverige er enige om, at de i deres egenskab af garanter skal
bestræbe sig på en hurtig behandling af alle henvendelser som vedrører
konsortiets lån og andre finansielle instrumenter, som udnyttes i forbindelse
med finansiering af forbindelsen.
3. Danmarks og Sveriges regeringer er enige om, at niveauet for
færgetaksterne ved Helsingør-Helsingborg er udgangspunkt ved fastsættelsen af
taksterne for vejtrafikken.
4. Danmarks og Sveriges regeringer er enige om, at jernbaneselskaberne i
Sverige sammenlagt skal betale 150 mio. danske kroner pr. år (prisniveau 1/1
1991) for benyttelsen af jernbanen på Øresundsforbindelsen. De danske
Statsbaner betaler et tilsvarende beløb. Beløbene reguleres i takt med den
almindelige prisudvikling.
Det påhviler konsortiet og berørte jernbaneselskaber i respektive stat at
træffe aftale om de nærmere vilkår for jernbanetrafikken på grundlag af
ovennævnte retningslinie.
5. Danmark og Sverige er enige om, at anlæg af forbindelsen ikke belægges
med merværdiafgift. Det noteres, at spørgsmålet om merværdiafgift på
benyttelsen af forbindelsen skal løses i god tid inden forbindelsen tages i
brug og under hensyn til de til den tid gældende lovgivninger i de to stater,
idet staterne er opmærksomme på de særlige forpligtelser, som påhviler
medlemmer af De europæiske Fællesskaber.
6. Denne tillægsprotokol træder i kraft, når aftalen om en fast
forbindelse over Øresund træder i kraft.
Udfærdiget i København, den 23. marts 1991 i to eksemplarer, på det danske
og svenske sprog, hvilke to tekster har samme gyldighed.
For Danmarks regering
Kaj Ikast
Sign.
For Sveriges regering
Georg Andersson
Sign. Den 29. april 1991
Politisk aftale om en fast forbindelse over Øresund
Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialdemokratiet og
Centrumdemokraterne er enige om, at en fast forbindelse over Øresund med
tilhørende landanlæg skal etableres.
I den anledning er parterne enige om følgende:
§ 1
Øresundsforbindelsen udføres og drives i overensstemmelse med aftalen
mellem Danmarks regering og Sveriges regering om en fast forbindelse over
Øresund.
§ 2
De danske landanlæg vil i enkeltheder blive fastlagt i anlægsloven under
hensyn til, hvad der er økologisk motiveret, teknisk muligt og økonomisk
rimeligt, således at skadelige virkninger på miljøet forebygges.
§ 3
Etableringen af Øresundsforbindelsen og danske landanlæg (anlægsudgift
11,7 mia. kr. og 3,2 mia. kr. i prisniveau 1. juli 1990 ekskl. moms)
forudsættes at ske uden tilførsel af statsmidler.
I budgettet på 3,2 mia. kr. for de danske landanlæg er afsat betydelige
beløb til miljømæssige foranstaltninger - herunder nedgravning af anlægget op
til 6 meter under terræn og forskellige former for støjafskærmning. Det er
foranstaltninger, som ud fra den nuværende viden er tilstrækkelige til at
sikre en miljømæssig forsvarlig løsning på land.
Viser det sig imidlertid under den videre projektering og under byggeriet
af de danske landanlæg, at der er behov for yderligere foranstaltninger for
at sikre en miljømæssig forsvarlig løsning, skal disse gennemføres. Til dette
formål afsættes en særlig miljøpulje på 300 mio. kr.
§ 4
Forrentning og afdrag af anlægskapitalen samt afholdelse af
driftsudgifter vedrørende danske landanlæg sker dels ved anvendelse af den
danske del af et overskud fra konsortiet, dels ved indbetaling fra DSB af et
fast årligt beløb opgjort på grundlag af DSB's nettofordele herved i
åbningsåret for benyttelsen af landanlægget for bane. Med de nuværende
beregningsforudsætninger er beløbet opgjort til 65 mio. kr. DSBs betaling
reguleres i overensstemmelse med den almindelige prisudvikling.
Parterne er enige om at fremskynde etablering af jernbaneforbindelsen
mellem Københavns Hovedbanegård og Lufthavnen i det omfang, der er økonomisk
grundlag herfor, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3. Persontogene føres
ved Kastrup Lufthavn ind langs lufthavnsterminalen, hvor der etableres en
station i terræn. Jernbanen føres herefter videre ud under lufthavnen, medens
motorvejen og et godsspor føres umiddelbart nord om lufthavnsområdet.
§ 5
Trafikministeren stifter et holdingaktieselskab (danske faste
forbindelser) med en aktiekapital på 355 mio. kr.
Statens aktier i A/S Storebæltsforbindelsen indskydes som betaling for de
aktier, som tegnes i holdingaktieselskabet. Der skal ikke betales aktieafgift
for indskuddet.
§ 6
Holdingaktieselskabet stifter et aktieselskab med en aktiekapital, der
ved stiftelsen fastsættes til 5 mio. kr. Selskabet skal som bygherre forestå
opførelsen af de danske landanlæg og skal sammen med et af den svenske stat
ejet aktieselskab danne det konsortium, der er bygherre for
Øresundsforbindelsen.
§ 7
Projekteringen m.v. af de danske landanlæg forestås så vidt muligt af DSB
og Vejdirektoratet. I forbindelse med etablering af de danske landanlæg skal
miljøministeriets vejledende grænseværdier for støj ved ny bebyggelse langs
eksisterende bane- og vejanlæg respekteres.
§ 8
Holdingaktieselskabet eller datterselskaber heraf kan indgå aftale med
konsortiet om udnyttelse af bygherreerfaring.
§ 9
Til finansiering af aktiviteterne i holdingaktieselskabet og i det i § 6
nævnte selskab optages lån i ind- og udland på de bedst mulige markedsmæssige
vilkår. Den danske stat garanterer for lånenes forrentning og afdrag.
§ 10
Der skal føres selvstændigt regnskab for holdingaktieselskabet og for
hvert af datterselskaberne. A/S Øresundsforbindelsen skal divisioneres,
således at regnskabet for danske landanlæg og for relationen til
Øresundskonsortiet adskilles. Hvert selskabs driftsøkonomi skal være tydeligt
belyst og offentligt tilgængeligt.
§ 11
Holdingaktieselskabet og det i § 6 nævnte selskab skal i skattemæssig
henseende have mulighed for at fremføre underskud i 15 år, idet underskud
forud for anlæggenes ibrugtagning kan fremføres i 30 år. Selskaberne kan
foretage skattemæssige afskrivninger af anlæggene.
Der kan således foretages fremføring af underskud og foretages
afskrivninger af den danske andel af Øresundsforbindelsen og af
landanlæggene.
§ 12
Kapacitetsudvidelse og elektrificering af jernbanestrækningen
Odense-Hamborg etableres inden en eventuel fast forbindelse over Femer Bælt.
§ 13
Væsentlige ændringer vedrørende anlæggenes udformning og
anlægsbudgetterne herfor kræver enighed mellem aftaleparterne. Der nedsættes
en politisk følgegruppe med repræsentanter for aftalepartierne.
Bilag a
Organisationsforhold.
Den danske Den svenske
stat Stat
100 pct. 100 pct.
Holdingsaktieselskab Aktiebolag
100 pct. 100 pct. 50 pct.
A/S Storebælts- A/S Øresunds- Øresunds~
forbindelsen forbindelse konsortiet
50 pct.
Organisationsmodellen sikrer, at der mellem de enkelte selskaber kan
overføres bygherreerfaring, således at der drages nytte af fælles viden og
undgås opbygning af større administrationer i de nystiftede selskaber og
konsortiet. Bygherrerådgivning til Øresundskonsortiet skal foregå på et
forretningsmæssigt grundlag.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BTL 178 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ANLÆG AF FAST FORBINDELSE OVER ØRESUND NR L 178 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 4. september 1991
- 1997 LSF 25 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ANLÆG AF FAST FORBINDELSE OVER ØRESUND Retsinformation · 3. december 1997
- 1994 LSF 193 FORSLAG TIL LOV OM UDVIDELSE AF HELSINGØRMOTORVEJEN OG ANLÆG AF 1. ETAPE AF TVÆRVEJ SAMT ANLÆG AF OMFARTSVEJ VIBORG SYD Retsinformation · 15. juni 1995
- Bekendtgørelse af aftale af 23. marts 1991_med Sverige om en fast forbindelse_over Øresund Retsinformation · 27. juni 2001
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2024/2467 af 13. februar 2024 om foranstaltningerne Statsstøtte SA.52162 (2019/C) (ex 2018/FC) – Danmark og Statsstøtte SA.52617 (2019/C) (ex 2018/FC) – Sverige gennemført af Danmark og Sverige til fordel for Øresundsbro Konsortiet (Meddelt under nummer C(2024) 959) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. februar 2024
- Forslag til Lov om ophævelse af 76 love på Transportministeriets område Retsinformation · 3. oktober 2024