Spring til indhold

Retsinformation

1989 LSF 135 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP OG LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE (KOMMUNAL GARANTI VED FRAFLYTNING, AFLASTNINGSBOLIGER, INDBERETNING OG BEBOERINDSKUDSLÅN M.V.)

1989/1 LSF 135Lovforslag som fremsatFolketinget25. april 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse

nr. 600 af 7. oktober 1988, som ændret ved lov nr. 163 af 15. marts 1989 og

lov nr. 843 af 20. december 1989, foretages følgende ændringer:

1. § 16, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Kommunen kan i stedet for at yde et lån efter § 47, stk. 3,

i lov om individuel boligstøtte yde et beløb til dækning af det i stk. 1, 1.

pkt., nævnte indskud,

1) når en beboer på plejehjem eller i beskyttet bolig, der ombygges til

ældrebolig, genhuses i ældreboliger eller ældreegnede almennyttige boliger,

eller

2) når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig, i

forvejen bebor den ombyggede lejlighed.«

2. I § 16 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Det i stk. 3 nævnte beløb udbetales til udlejeren. Ved

lejemålets ophør tilbagebetaler udlejeren beløbet til kommunen med fradrag af

foretagen modregning efter stk. 1, 2. pkt.

Stk. 5. Staten refunderer kommunens udgifter efter stk. 3-4 med 2/3.«

3. I § 17, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige

forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved

fraflytning.«

4. I § 17 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens bestemmelse

lejes af kommunen og stilles til rådighed for personer, der har brug for

boligen som en midlertidig aflastningsbolig. Kommunen betaler et til lejen

svarende beløb for de boliger, der anvendes som aflastningsboliger.«

5. § 29, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år i december måned

til boligministeren det antal ældreboliger, kommunalbestyrelsen påtænker at

Læs alt

iværksætte det følgende år. Hvis kommunalbestyrelsen påregner at påbegynde

flere boliger end indberettet, skal der forinden ske supplerende indberetning

til boligministeren.«

§ 2

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1.

august 1988, som ændret ved § 4 i lov nr. 375 af 7. juni 1989, foretages

følgende ændringer:

1. I § 47 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., finder endvidere tilsvarende anvendelse,

1) når en beboer på plejehjem eller i beskyttet bolig, der ombygges til

ældrebolig, genhuses i ældreboliger eller ældreegnede almennyttige boliger,

eller

2) når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig, i

forvejen bebor den ombyggede lejlighed.«

2. I § 49 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Lån til betaling af beboerindskud i de i § 47, stk. 3,

nævnte tilfælde ydes uanset boligtagerens husstandsindkomst. § 48 gælder ikke

for sådanne lån.«

3. I § 51 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Lån i medfør af § 49, stk. 3, er rente- og afdragsfrit. § 53

gælder ikke for sådanne lån.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 2 og 4, og § 2 har dog virkning fra den 1. juli 1987.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse

nr. 600 af 7. oktober 1988, som ændret ved lov nr. 163 af 15. marts 1989 og

lov nr. 843 af 20. december 1989, foretages følgende ændringer:

1. § 16, stk. 3, ophæves.

2. I § 17, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige

forpligtelser overfor ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved

fraflytning«.

3. I § 17 indsættes som stk. 4.:

»Stk. 4. Ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens bestemmelse

lejes af kommunen og stilles til rådighed for personer, der har brug for

boligen som en midlertidig aflastningsbolig. Kommunen betaler et til lejen

svarende beløb for de boliger, der anvendes som aflastningsboliger«.

4. § 29, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år i december måned

til boligministeren det antal ældreboliger, kommunalbestyrelsen påtænker at

iværksætte det følgende år. Hvis kommunalbestyrelsen påregner at påbegynde

flere boliger end indberettet, skal der forinden ske supplerende indberetning

til boligministeren«.

§ 2

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1.

august 1988, som ændret ved § 4 i lov nr. 375 af 7. juni 1989, foretages

følgende ændringer:

1. I § 47 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., finder endvidere tilsvarende anvendelse,

1) når en beboer på plejehjem eller i beskyttet bolig, der ombygges til

ældrebolig, genhuses i ældreboliger eller ældreegnede almennyttige boliger,

eller

2) når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig, i

forvejen bebor den ombyggede lejlighed.«.

2. I § 49 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Lån til betaling af beboerindskud i de i § 47, stk. 3,

nævnte tilfælde ydes uanset boligtagerens husstandsindkomst. § 48 gælder ikke

for sådanne lån.«.

3. I § 51 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Lån i medfør af § 49, stk. 3, er rente- og afdragsfrit. § 53

gælder ikke for sådanne lån.«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 3 og § 2 har dog virkning fra den 1. juli 1987.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets § 1 indeholder følgende ændringsforslag til lov om boliger

for ældre og personer med handicap.

I Kommunal garanti for dækning af istandsættelsesudgifterne ved

fraflytning.

II Mulighed for at anvende ældreboliger til aflastningsboliger.

III Ændrede regler for kommunernes indberetning af påregnede påbegyndelse

af ældreboliger.

Lovforslagets § 2 indeholder følgende ændringsforslag til lov om

individuel boligstøtte:

I Ændrede regler for lån til beboerindskud.

Ad § 1, I.

Der foreslås en ændring af lovens § 17, stk. 3, hvorved de bestemmelser om

kommunal garanti for dækning af istandsættelsesudgifter ved fraflytning, der

gælder ved kommunal anvisning af almennyttige boliger, også kommer til at

gælde ved kommunal anvisning af ældreboliger.

Efter § 17 i den gældende lov udøver kommunalbestyrelsen anvisningsretten

over ældreboliger, medmindre den har overladt det til ældreboligejendommens

ejer at forestå anvisningen.

For at undgå at et lejetab, der kan henføres til den kommunale

anvisningsret, skal påføre den enkelte ældreboligbebyggelse et tab, der må

afvikles over driften, er det i § 17, stk. 3, fastsat, at kommunen betaler

lejen for boliger, der ikke er udlejet.

Ved kommunal anvisning af almennyttige boliger efter § 14, stk. 2 og 3 i

lov om boligbyggeri gælder en tilsvarende bestemmelse. Ved kommunal anvisning

af almennyttige boliger gælder imidlertid tillige, at kommunen skal garantere

for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for

boligselskabet til at istandsætte boligen ved fraflytning.

Med den hidtidige udformning af § 17, stk. 3 i ældreboligloven vil

istandsættelsesudgifter ved fraflytning som følge af, at boligtager ikke

opfylder sine kontraktmæssige forpligtelser, skulle afholdes af den

pågældende ældreboligbebyggelse. I det omfang den fraflyttende lejer ikke kan

betale istandsættelsesudgifterne, vil bebyggelsen blive påført et tab, som må

dækkes ind over lejen.

Selvom det på forhånd er vanskeligt at bedømme, hvorvidt erfaringerne

vedrørende misligeholdelse af disse forpligtelser i almennyttige

boligbebyggelser vil gøre sig gældende på ældreboligområdet i samme

udstrækning, kan det ikke udelukkes, at sådanne istandsættelsesudgifter i

nogle tilfælde vil kunne udgøre en begrænset økonomisk belastning i mindre

ældreboligbebyggelser.

På denne baggrund er det fundet hensigtsmæssigt at foreslå, at der i

ældreboligloven indføjes en bestemmelse om kommunal garanti ved fraflytning

svarende til den, der allerede findes i lov om boligbyggeri.

Ad § 1, II.

Forslaget indebærer en ændring af lovens § 17 hvorved der skabes adgang

for kommunalbestyrelsen til at leje ældreboliger til aflastningsformål.

En række boligsociale hensyn taler for, at det tillades, at ældreboliger

anvendes som aflastningsboliger.

Idag er der til mange plejehjem knyttet midlertidige

aflastnings-/genoptræningspladser. De benyttes til funktioner som

vedligeholdende genoptræning efter hospitalsophold, prøveophold i forbindelse

med eventuel senere indflytning, midlertidigt ophold i en svaghedsperiode

eller som aflastning for en ægtefælle.

Fælles for alle disse funktioner er, at opholdet er midlertidigt, og at

den ældre opretholder en selvstændig bolig ved siden af.

Med det stigende antal ældre, der vil kunne blive i egen bolig, kan det

forudses, at der vil opstå et voksende behov for midlertidige aflastnings- og

genoptræningsboliger i tilknytning til ældreboligbebyggelser. At de placeres

i tilknytning hertil vil iøvrigt have den gavnlige virkning, at de ældre, som

for en periode har brug for en aflastningsbolig, vil blive inddraget i et

stabilt boligmiljø.

Ad § 1, III.

Efter den gældende bestemmelse kan der i et år ikke påbegyndes flere

ældreboliger, end kommunen har indberettet. Erfaringerne har vist, at mange

kommuner efterfølgende har anmodet om at få ændret antallet af indberettede

boliger. Begrundelsen for ønsket om ændringerne har f.eks. været, at der i

kommunen har vist sig andre planmæssige muligheder end først antaget.

I den periode ældreboligloven har været gældende, har indberetningerne

været karakteriseret ved, at der er blevet indberettet forventet pågyndelse

af langt flere ældreboliger end der senere reelt er påbegyndt. Herved er det

blevet vanskeligt at tilvejebringe et klart overblik over kommunens

forventede reelle byggeaktivitet.

Ved forslaget søges disse problemer løst, ved at indberetningen bliver

vejledende, dog således at kommuner, der ønsker at påbegynde flere

ældreboliger i kommunen end indberettet, inden påbegyndelse skal foretage

indberetning til boligministeren om det yderligere antal ældreboliger. Ved at

rykke indberetningstidspunktet frem til december måned i stedet for nu i

oktober, skulle det være muligt at opnå en større sikkerhed med hensyn til de

indberettede oplysningers indhold.

Ad § 2, I.

Forslagets § 2 om ændring af boligstøtteloven indeholder forslag om en

udvidelse af kommunernes pligt til at yde beboerindskudslån til ældreboliger

og ældreegnede boliger.

Det foreslås således, at der uafhængigt af boligtagerens indkomst og

uafhængigt af, om den pågældende forbliver boende i sin hidtidige bolig, ydes

beboerindskudslån til beboere på plejehjem og i beskyttede boliger, der som

et led i ombygning til ældreboliger flyttes til en ældrebolig eller en

ældreegnet almennyttig bolig, og til lejere i udlejningsejendomme, der

ombygges til ældreboliger.

Forslaget tager sigte på at give beboere på plejehjem og i beskyttede

boliger, der må genhuses som følge af ombygning til ældreboliger, så gunstige

forhold som muligt med henblik på at sikre en rimelig overgang ved flytning

til en anden bolig.

Forslaget giver kommunerne øgede muligheder for en fleksibel planlægning

af et genhusningsforløb ved ombygning af utidssvarende plejehjem og

beskyttede boliger.

Når man har valgt at udvide bestemmelsen til at omfatte alle beboere på

plejehjem og i beskyttede boliger uanset indkomst, skal det ses i sammenhæng

med, at disse beboere er visiteret til boligen af kommunen, at beboerne ingen

indflydelse har på, at deres hidtidige bolig ombygges, og at lejelovens

regler om opsigelsesbeskyttelse ikke gælder for disse beboere.

Efter forslaget stilles 2/3 af udlånsmidlerne, som for beboerindskudslån i

øvrigt, til kommunens rådighed af staten.

Ændringen er anbefalet af Ældreboligrådet, Kommunernes Landsforening,

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Ad § 1, I-III.

Forslaget under ad § 1, I forventes ikke at medføre merudgifter for

det offentlige under eet. Uden en kommunal garantiordning vil tab for en

ældreboligbebyggelse i forbindelse med istandsættelsesudgifter ved

fraflytning, såfremt dækning herfor ikke opnås gennem beboerindskuddet,

resultere i en højere leje. Under hensyntagen til de indkomstforhold, der gør

sig gældende for beboere i ældreboliger, vil en sådan lejestigning stort set

fuldt ud omsætte sig i højere offentlige udgifter til boligydelse.

Da staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til boligydelse, vil

en kommunal garantiordning i det omfang, den fraflyttende lejer eksempelvis

gennem beboerindskuddet ikke kan betale istandsættelsesudgifterne, således

føre kommunale merudgifter og omtrent tilsvarende statslige mindreudgifter

med sig.

Størrelsen af disse kommunale merudgifter skønnes, at blive meget

beskeden. Da der i langt de fleste tilfælde vil være dækning for udgifterne

gennem beboernes indskud, og da det forventes at være yderst sjældent, at

beboerne ikke selv sørger for istandsættelsen, må det antages, at de kommende

udgifter kommer til at ligge på højst 50-100.000 kr. årligt, og at der typisk

ikke vil være udgifter.

Forslaget under ad § 1, II antages ikke i sig selv at medføre

merudgifter for det offentlige, idet kommunerne ellers skulle have

fremskaffet aflastningsboliger på anden måde.

Forslaget under ad § 1, III medfører ikke økonomiske konsekvenser

for det offentlige.

Gennemførelse af forslagene under ad § 1, I-III vil ikke betyde

øget administration i kommunerne eller staten af nogen betydning.

Ad § 2, I.

Forslaget under ad § 2, I om ydelse af rente- og afdragsfrie

beboerindskudslån til beboere, der har en indkomst på over 107.000 kr.

(1989-sats), vil medføre merudgifter for det offentlige.

Socialministeriet har beregnet, at ca. 10 pct. af beboerne i ældreboliger

har indkomster over 107.000 kr. Disse beregninger er dog behæftet med en del

usikkerhed.

Socialministeriet skønner således, at ca. 100 beboere pr. år vil blive

omfattet af den foreslåede ordning. Da det foreslås, at ændringen får

virkning fra 1. juli 1987, kan det samlede antal beboere ved udgangen af 1989

sættes til 250 personer.

Det gennemsnitlige beboerindskud pr. bolig skønnes at udgøre ca. 13.000

kr.

De samlede offentlige merudgifter er i 1990 på den baggrund med betydelig

usikkerhed skønnet til knap 0,5 mill. kr., og herefter godt 0,1 mill. kr. pr.

år (1989 prisniveau).

Statens andel af udgifterne er i 1990 tilsvarende skønnet til godt 0,3

mill. kr. og herefter knap 0,1 mill. kr. pr. år (1989 prisniveau).

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der henvises til lovforslagets § 2 om ændring af lov om individuel

boligstøtte, der indeholder bestemmelser om beboerindskudslån til blandt

andet hidtidige beboere i plejehjem og beskyttede boliger, der som led i

ombygning til ældreboliger flytter til en ældrebolig eller en ældreegnet

almennyttig bolig.

Til nr. 2

Forslaget forpligter kommunen til at garantere for boligtagerens

opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser overfor ældreboligejendommens

ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning, når kommunalbestyrelsen selv

udøver anvisningsretten til ældreboligerne.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den, der gælder ved kommunal

anvisning af almennyttige boliger efter § 14, stk. 2 og 3 i

boligbyggeriloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Forslaget giver adgang til, at kommunalbestyrelsen kan leje ældreboliger

og stille dem til rådighed for personer, der har brug for boligen som en

midlertidig aflastningsbolig. Dette kan ske i det omfang, kommunalbestyrelsen

efter en konkret vurdering finder, at der er behov herfor.

Adgangen til at anvende ældreboliger som aflastningsboliger gælder alle

ældreboliger og ikke kun dem, der er etableret uden selvstændigt køkken i

henhold til § 4 i ældreboligloven.

Uanset om de ældreboliger, der benyttes som aflastningsboliger, er

kommunalt ejede, eller de ejes af et almennyttigt boligselskab, en selvejende

institution eller en pensionskasse, er det en betingelse, at kommunen står

som lejer af de pågældende boliger og således betaler den leje, der er

fastsat i henhold til § 18 i ældreboligloven. Herigennem sikres, at det ikke

økonomisk belaster de øvrige beboere i en ældreboligbebyggelse, at en eller

flere boliger anvendes som aflastningsboliger.

Til nr. 4

Det er hensigten på baggrund af forslaget, at den enkelte

kommunalbestyrelse hvert år i december måned skal indberette hvor mange

ældreboliger, der påregnes iværksat det følgende år. Bygge- og Boligstyrelsen

vil hvert år i december måned udsende et indberetningsskema, som

kommunalbestyrelsen skal udfylde og indsende til styrelsen. På skemaet skal

kommunalbestyrelsen dels angive det antal ældreboliger, som

kommunalbestyrelsen på grundlag af konkrete projekter m.v. med sikkerhed ved

vil blive iværksat det følgende år. Derudover vil kommunalbestyrelsen kunne

angive et yderligere antal ældreboliger, såfremt der er andre projekter i

kommunen under overvejelse i det omhandlede år. Kommunalbestyrelsen vil have

mulighed for i det efterfølgende år at indberette et større antal

ældreboliger, såfremt der i løbet af året viser sig mulighed for at opføre

flere ældreboliger end tidligere indberettet. Det er dog en betingelse, at

ældreboligerne ikke er påbegyndt.

Til § 2

Til nr. 1-3

Det foreslås, at den gældende regel i ældreboliglovens § 16, stk. 3, om en

kommunes betaling af beboerindskud i tilfælde, hvor en lejer er indflyttet i

en bolig, forinden boligen ombygges til ældrebolig, overføres til lov om

individuel boligstøtte som en bestemmelse om egentligt beboerindskudslån som

til ældreboliger i øvrigt.

Forslaget indebærer som nævnt i de almindelige bemærkninger, at den

gældende pligt for kommunen til at yde beboerindskudslån til ældreboliger

efter boligstøtteloven udvides. Det foreslås således, at der uafhængigt af

boligtagerens indkomst og uafhængigt af, om den pågældende forbliver boende i

sin hidtidige bolig, skal ydes beboerindskudslån til alle hidtidige beboere i

plejehjem og beskyttede boliger, der som led i ombygning til ældreboliger

flytter til en ældrebolig eller en ældreegnet almennyttig bolig. Herunder

opretholdes retten til indskudslån for lejere, der bor i en privat lejebolig,

der ombygges til ældrebolig.

Det foreslås, at de pågældende lån ydes som rente- og afdragsfrie lån.

Reglerne om forrentning og afdrag i lovens §§ 51 og 53 skal således ikke

gælde disse lån.

Herudover foreslås, at lånene udbetales, forfalder og tilbagebetales efter

de almindeligt gældende regler om beboerindskudslån, jf. § 54. Herefter

gælder bl.a., at lånet udbetales til udlejer, uanset om der er tale om et

almennyttigt boligselskab eller en institution. Endvidere gælder, at lånet

forfalder ved lejemålets ophør.

Det påhviler boligtagerens eller dennes bo at tilbagebetale det lån, som

kommunen har ydet, uafhængigt af, om hele beboerindskuddet tilbagebetales

boligtageren eller dennes bo, idet ejeren af ældreboligbebyggelsen har adgang

til at foretage modregning efter ældreboliglovens § 16, stk. 1.

Til § 3

Det foreslås at de ændrede bestemmelser træder i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende.

For så vidt angår § 1, nr. 3 og § 2 om beboerindskudslån til ældreboliger

foreslåes dog, at bestemmelserne får virkning fra ældreboliglovens

ikrafttræden 1. juli 1987.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

1. § 16, stk. 3, ophæves.

Stk. 3. Er en lejer indflyttet i en bolig, forinden boligen ombygges til

ældrebolig efter § 6, stk. 2 eller 3, betales indskuddet efter stk. 1, 1.

pkt., for denne beboer af kommunen.

2. I § 17, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige

forpligtelser overfor ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved

fraflytning«.

Stk. 3. Kommunen betaler et til lejen svarende beløb for boliger, der ikke

er udlejet.

3. I § 17 indsættes som stk. 4.:

»Stk. 4. Ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens bestemmelse

lejes af kommunen og stilles til rådighed for personer, der har brug for

boligen som en midlertidig aflastningsbolig. Kommunen betaler et til lejen

svarende beløb for de boliger, der anvendes som aflastningsboliger«.

4. § 29, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år i december måned

til boligministeren det antal ældreboliger, kommunalbestyrelsen påtænker at

iværksætte det følgende år. Hvis kommunalbestyrelsen påregner at påbegynde

flere boliger med indberettet, skal der forinden ske supplerende indberetning

til boligministeren«.

Stk. 3. Den enkelte kommunalbestyrelse indberetter hvert år i oktober

måned til boligministeren det antal ældreboliger, kommunen i henhold til det

vedtagne budget påtænker at iværksætte det følgende år. Kommunen kan ikke

påbegynde flere ældreboliger, end der er indberettet.

§ 2

I I § 47 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., finder endvidere tilsvarende anvendelse,

1) når en beboer på plejehjem eller i beskyttet bolig, der ombygges til

ældrebolig, genhuses i ældreboliger eller ældreegnede almennyttige boliger,

eller

2) når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig, i

forvejen bebor den ombyggede lejlighed.«.

(Lov om bolig for ældre og personer med handicap, § 16).

Stk. 3. Er en lejer indflyttet i en bolig, forinden boligen ombygges til

ældrebolig efter § 6, stk. 2 eller stk. 3, betales indskuddet efter stk. 1,

1. pkt., for denne beboer af kommunen.

§ 47. Efter bestemmelserne i §§ 48-50 ydes efter begæring lån til

boligtagers betaling af beboerindskud (boligandel) i almennyttigt byggeri,

jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri og i ejendomme, der tilhører almennyttige

institutioner såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget

statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri, kapitel 12, eller tidligere

boligbyggeriloven, jf. senest bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973,

kapitel VI. Det er en betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første

gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere, eller at boligtageren har

måttet fraflytte hidtidig lejlighed som følge af en sanering, en beslutning i

henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring eller en beslutning i

medfør af lov om boligtilsyn.

2. I § 49 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Lån til betaling af beboerindskud i de i § 47, stk. 3,

nævnte tilfælde ydes uanset boligtagerens husstandsindkomst. § 48 gælder ikke

for sådanne lån.«.

§ 48. Lån efter §§ 49 og 50 ydes af kommunalbestyrelsen. Lån kan ikke

ydes, hvis lånsøgeren efter kommunalbestyrelsens samlede vurdering af hans

økonomiske og personlige forhold ikke har behov for lånet. Endvidere kan

ydelse af lån afslås, hvis der foreligger sådanne omstændigheder, at

kommunalbestyrelsen kunne afslå at yde boligstøtte, jf. § 12. Det samme

gælder, dersom lånsøgeren ikke har afviklet gæld på tidligere

beboerindskudslån. Foreligger der ikke omstændigheder som nævnt påhviler det

kommunalbestyrelsen at yde lånet.

§ 49. Lån til betaling af beboerindskud i lejligheden ydes til boligtager,

hvis husstandsindkomst, jf. § 7 a og § 7 b ved indflytning ikke overstiger et

beløb svarende til den samlede pension, som tilkommer en

folkepensionistægtepar som grundbeløb og tillæg til pensionen i medfør af §

49, stk. 1, nr. 1 og 6, i lov om social pension med tillæg af 5 pct.

Stk. 2. Lån til betaling af beboerindskud i enkeltværelser ydes til

boligtagere, hvis hustandsindkomst, jf. § 7, § 7 a og § 7 b ved indflytningen

ikke overstiger et beløb svarende til den pension, som tilkommer en enlig

pensionist i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 6, i lov om social pension med

tillæg af 5 pct.

3. I § 51 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Lån i medfør af § 49, stk. 3, er rente- og afdragsfrit. § 53

gælder ikke for sådanne lån.«.

§ 51. Lån i medfør af § 49, stk. 1, er rente- og afdragsfrit i 5 år, jf.

dog stk. 2. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af 10 år og forrentes med

4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld.

Stk. 2. Lån i medfør af § 49, stk. 1, er rente- og afdragsfrit, så længe

låntageren modtager boligstøtte efter § 24. Det samme gælder, så længe

låntageren modtager boligydelse og husstandsindkomsten ikke overstiger den

indkomstgrænse, som er fastsat i § 18, jf. § 34, stk. 1, nr. 5.

Stk. 3. Lån i medfør af §§ 49, stk. 2 og § 50 er rente- og afdragsfrit i 5

år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af højst 5 år og forrentes med 4,5

pct. af den til enhver tid værende restgæld.

Stk. 4. Når låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i særlige

grad taler derfor, kan kommunalbestyrelsen bevilge rente- og afdragsfrihed ud

over det i stk. 1 og stk. 3 fastsatte tidsrum.

Stk. 5. Rente- og afdragsfrihed i medfør af stk. 1, 1. punktum, og stk. 3,

1. punktum, ophører, når låntagerens husstandsindkomst overstiger den til

enhver tid gældende indkomstgrænse i § 49 med 50 pct.

Stk. 6. Såfremt husstandsindkomstens størrelse eller væsentligt ændrede

forhold i øvrigt måtte tale derfor, kan kommunalbestyrelsen forlange lån ydes

i henhold til dette kapitel afdraget over et af kommunalbestyrelsen fastsat

kortere åremål eller eventuelt indfriet med 12 måneders varsel.

Stk. 7. Når låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i særlig

grad taler derfor, kan kommunalbestyrelsen lade rente- og afdragsfriheden

genindtræde, uanset om tilbagebetaling er påbegyndt.

Bilag 2 Folketingets forhandlinger vedrørende lov om boliger for ældre og

personer med handicap.

Folketingsåret 1986-87.

Sp. 3441, 4128, 11850 og 12116. A 2303, B. 1783 og 2339, C. 713. Loven

stadfæstet 10. juni 1987. (Lovtidende nr. 378).

Folketingsåret 1987-88.

Sp. 2210, 3211, 3914 og 4236.

A. 2019, B. 197, C. 163.

Loven stadfæstet 23. december 1987. (Lovtidende nr. 843).

Sp. 4501, 5257, 7622 og 7976.

A. 2933, B. 453, C. 337.

Loven stadfæstet 23. marts 1988. (Lovtidende nr. 161).

Folketingsåret 1987-88 (2. samling).

Sp. 50, 313, 674 og 860.

Loven stadfæstet 1. juli 1988. (Lovtidende nr. 353).

Folketingsåret 1988-89.

Sp. 425, 7148 og 7459.

Loven stadfæstet 15. marts 1989. (Lovtidende nr. 163).

Sp. 2851, 3198, 3458.

Loven stadfæstet 23. december 1989. (Lovtidende nr. 443.

Folkeitngsåret 1989-90

Sp. 2851, 3198, 3458.

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om individuel boligstøtte.

Folketingsåret 1981-82:

Sp. 63, 696, A 7.

Folketingsåret 1981-82 (2. samling):

Sp. 373, 635, 2255, 2889, A 895, B 55, 59, C 51.

Loven stadfæstet 10. marts 1982. (Lovtidende nr. 64).

Folketingsåret 1981-82:

Sp. 1571, 1735, 3248, 3755, A 1235, B 783, 869, C 191.

Loven stadfæstet 22. december 1982. (Lovtidende nr. 708).

Folketingsåret 1983-84:

Sp. 1244, 1853, 3100, 3314, A 957, B 133, C 155.

Loven stadfæstet 21. december 1983. (Lovtidende nr. 612).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling):

Sp. 4987, 5207, 6344, 6691, A 4013, B 753, C 463.

Loven stadfæstet 23. maj 1984. (Lovtidende nr. 242).

Folketingsåret 1985-86:

Sp. 3638, 3934, 4191, 4650, A 2375, B 521, C 189.

Loven stadfæstet 19. december 1985. (lovtidende nr. 578).

Sp. 5961, 6669, 12148, 12502, A 3693, B 1979, C 1031.

Loven stadfæstet 4. juni 1986. (lovtidende nr. 299).

Sp. 10757, 10949, 12153, 12504, A 5951, B 2193, C 1093.

Loven stadfæstet 4. juni 1986. (Lovtidende nr. 303).

Folketingsåret 1986-87:

Sp. 2522, 2992, 4416, 4812, A 1963.

Loven stadfæstet 19. december 1986. (Lovtidende nr. 929).

Sp. 3440, 4160.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 3440, 4128, 11850, 12128.

Loven stadfæstet 10. juni 1987. (Lovtidende nr. 379).

Folketingsåret 1987-88:

Sp. 2003, 2391.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1987-88 (2. samling):

Sp. 50, 313, 674, 860.

Loven stadfæstet 1. juli 1988. (Lovtidende nr. 353).

Sp. 56, 322, 675, 860.

Loven stadfæstet 1. juli 1988. (Lovtidende nr. 357).

Folketingsåret 1988-89:

Sp. 100, 425, 7148.

Sp. 7589, 8448, 10463, 11414.

Loven stadfæstet 7. juni 1989. (Lovtidende nr. 375).

Efter 2. behandling den 5. april 1990

§ 1

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse

nr. 600 af 7. oktober 1988, som ændret ved lov nr. 163 af 15. marts 1989 og

lov nr. 843 af 20. december 1989, foretages følgende ændringer:

1. § 16, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Kommunen kan i stedet for at yde et lån efter § 47, stk. 3,

i lov om individuel boligstøtte yde et beløb til dækning af det i stk. 1, 1.

pkt., nævnte indskud,

1) når en beboer på plejehjem eller i beskyttet bolig, der ombygges til

ældrebolig, genhuses i ældreboliger eller ældreegnede almennyttige boliger,

eller

2) når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig, i

forvejen bebor den ombyggede lejlighed.«

2. I § 16 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Det i stk. 3 nævnte beløb udbetales til udlejeren. Ved

lejemålets ophør tilbagebetaler udlejeren beløbet til kommunen med fradrag af

foretagen modregning efter stk. 1, 2. pkt.

Stk. 5. Staten refunderer kommunens udgifter efter stk. 3-4 med 2/3.«

3. I § 17, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige

forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved

fraflytning.«

4. I § 17 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens bestemmelse

lejes af kommunen og stilles til rådighed for personer, der har brug for

boligen som en midlertidig aflastningsbolig. Kommunen betaler et til lejen

svarende beløb for de boliger, der anvendes som aflastningsboliger.«

5. § 29, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år i december måned

til boligministeren det antal ældreboliger, kommunalbestyrelsen påtænker at

iværksætte det følgende år. Hvis kommunalbestyrelsen påregner at påbegynde

flere boliger end indberettet, skal der forinden ske supplerende indberetning

til boligministeren.«

§ 2

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1.

august 1988, som ændret ved § 4 i lov nr. 375 af 7. juni 1989, foretages

følgende ændringer:

1. I § 47 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., finder endvidere tilsvarende anvendelse,

1) når en beboer på plejehjem eller i beskyttet bolig, der ombygges til

ældrebolig, genhuses i ældreboliger eller ældreegnede almennyttige boliger,

eller

2) når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig, i

forvejen bebor den ombyggede lejlighed.«

2. I § 49 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Lån til betaling af beboerindskud i de i § 47, stk. 3,

nævnte tilfælde ydes uanset boligtagerens husstandsindkomst. § 48 gælder ikke

for sådanne lån.«

3. I § 51 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Lån i medfør af § 49, stk. 3, er rente- og afdragsfrit. § 53

gælder ikke for sådanne lån.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 2 og 4, og § 2 har dog virkning fra den 1. juli 1987.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter