Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 32 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP, LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE, LOV OM LEJE OG LOV OM BOLIGBYGGERI (PLEJEBOLIGER M.V.)

1995/1 LSF 32Lovforslag som fremsatFolketinget20. december 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse

nr. 729 af 5. september 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Ved plejeboliger forstås ældreboliger, hvortil der er knyttet

omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den

pågældende beboergruppes behov.«

2. Efter § 5 indsættes:

» § 5 a. Ældreboliger, der indrettes særligt med henblik på at

betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap,

tilvejebringes ved nybyggeri eller ved ombygning af eksisterende

institutioner, som er etableret efter bistandslovens § 112. Disse boliger kan

opføres og drives af amtskommuner. Derudover kan amtsrådet tillade kommuner,

almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner og pensionskasser at

være byg- og driftsherre.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn til ældreboliger

opført efter stk. 1, og amtsrådet yder lån, ydelsesstøtte og garanti efter

reglerne i § 6, stk. 1 og 6, § 7, stk. 1 og 4, og §§ 9 og 10.

Stk. 3. Amtskommunen skal yde et beløb til dækning af det i § 16,

stk. 1, nævnte indskud til

1) beboere i en institution opført efter bistandslovens § 112, der

nedlægges eller ombygges til ældreboliger, når beboerne genhuses i

ældreboliger, og

2) beboere, der visiteres fra en institution opført efter bistandslovens §

112 til ældreboliger.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 6, stk. 3-5, § 7, stk. 2 og 3, § 8, §

12, § 13, § 14, stk. 1, og § 16, stk. 1, 2 og 4-6, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 5 b. Ejer en kommune pr. 1. januar 1996 et plejehjem, der er

beliggende i en anden kommune, kan ejeren ombygge plejehjemmet til

Læs alt

ældreboliger, hvis den førstnævnte kommune yder lån, ydelsesstøtte og garanti

efter reglerne i § 6, stk. 1 og 6, § 7, stk. 1 og 4, og §§ 9 og 10.

Tilsvarende gælder, hvis en kommune inden denne dato har indgået

driftsoverenskomst med et plejehjem, der er beliggende i en anden kommune.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 6, stk. 3-5, § 7, stk. 3, § 8, § 12, §

13, § 14, stk. 1, og § 16, stk. 1, 2 og 4-6, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Den kommune, der ejer eller har indgået driftsoverenskomst

med plejehjemmet, meddeler tilsagn til de i stk. 1 omhandlede boliger.«

3. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»ydes«: »indekslån enten i form af«, og efter

»realkreditlån« indsættes: »eller indekslån ydet af

KommuneKredit, såfremt ældreboligerne opføres og drives af en kommune«.

4. I § 6, stk. 1, ophæves 2. pkt.

5. § 6, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Støtte som nævnt i stk. 1 kan ydes til

1) erhvervelse og efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme og

2) ombygning af eksisterende ejendomme, der på tidspunktet for kommunens

støttetilsagn ejes af bygherren, jf. § 5.

Stk. 3. Støtte til de i stk. 2 nævnte ejendomme beregnes på

grundlag af værdien af den eksisterende ejendom tillagt udgiften til

ombygning. Ved om-, på- eller tilbygning af ældreboliger i en eksisterende

almennyttig bebyggelse kan den eksisterende ejendoms værdi alene medtages

forholdsmæssigt svarende til forholdet mellem den eksisterende ejendoms

bruttoetageareal og det bruttoetageareal, som om-, på- eller tilbygningen

vedrører. Værdiansættelsen sker efter reglerne i § 12.«

6. I § 7, stk. 1, ændres »og 2« til: »og

stk. 2, nr. 1«, og »§ 6, stk. 3« ændres til: »§ 6, stk.

2, nr. 2«.

7. I § 7, stk. 3, ændres »§ 6, stk. 3« til:

»§ 6, stk. 2, nr. 2«.

8. I § 9, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 4 i lov om

indeksregulerede realkreditlån« til: »§ 23 i realkreditloven«.

9. Efter § 11 indsættes:

» § 11 a. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne er

beliggende, kan meddele samtykke til sammenlægning af flere

ældreboligorganisationer tilhørende de i § 5 nævnte bygherrer til en

ældreboligorganisation. Kommunalbestyrelsen godkender samtidig, at meddelt

offentlig støtte overføres til denne ældreboligorganisation.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1

nævnte forhold.«

10. § 16, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Kommunen skal yde et beløb til dækning af det i stk.

1, 1. pkt., nævnte indskud til

1) beboere på plejehjem eller i beskyttet bolig, der nedlægges eller

ombygges til ældreboliger, når beboerne genhuses i ældreboliger eller

ældreegnede almennyttige boliger, og

2) beboere, der visiteres fra plejehjem eller beskyttet bolig til

ældreboliger.«

11. I § 16 a indsættes efter stk. 1:

»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse

på de tilsagn, som kommunalbestyrelserne i 1996 giver til de i § 5 a

omhandlede boliger.«

12. Efter kapitel 3 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 3 a

Servicearealer

§ 16 c. Ved servicearealer forstås arealer, der anvendes til

omsorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig

bolig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til de af denne lov

omhandlede boliger med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse

boliger.

Stk. 2. Bygherrer på servicearealer kan være kommuner,

amtskommuner, selvejende institutioner eller pensionskasser.

§ 16 d. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne, jf. dog stk. 2,

give tilsagn om tilskud til

1) etablering af de i § 16 c nævnte servicearealer og

2) ombygning af de i § 16 c nævnte servicearealer, såfremt

servicearealerne herved bliver væsentlig bedre egnet til at betjene beboerne.

Stk. 2. Tilsagn om tilskud til servicearealer i tilknytning til

allerede eksisterende ældreboliger er begrænset til etablering af

servicearealer til indtil 500 boliger årligt.

Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 kan ydes til de bygherrer, der er

nævnt i § 16 c, stk. 2.

§ 16 e. Tilskuddet til servicearealer udgør årligt 4.000 kr. pr.

boligenhed, som servicearealet skal betjene. Det er en forudsætning herfor,

at anskaffelsessummen for servicearealerne pr. boligenhed udgør mindst 10

pct. eller derover af det vejledende rammebeløb pr. boligenhed. Er

anskaffelsessummen mindre end det i 2. pkt. nævnte beløb, reduceres

tilskuddet tilsvarende. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen.

Herefter aftrappes tilskuddet med lige store dele over 10 år.

Stk. 2. Tilsagn om tilskud kan kun bevilges, såfremt de arbejder,

hvortil der ønskes støtte, ikke er påbegyndt.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 32 finder tilsvarende anvendelse på

tilskud til etablering af servicearealer efter dette kapitel.

§ 16 f. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der ud over det i §

16 e nævnte beløb afholdes udgifter til etablering af de i § 16 c omhandlede

servicearealer.

§ 16 g. Boligministeren fastsætter nærmere regler om proceduren

for behandling af støtteansøgninger, regnskabsaflæggelse, revision m.v. efter

dette kapitel.«

13. § 17 affattes således:

» § 17. Ældreboliger skal efter kommunalbestyrelsens

bestemmelse udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov

for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten over

ældreboliger. Er ældreboligerne opført efter § 5 a med henblik på at betjene

personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, udøves

anvisningsretten over boligerne dog af amtsrådet efter forhandling med

kommunalbestyrelsen. Er ældreboligerne ombygget efter § 5 b, udøves

anvisningsretten af den kommune, der har givet tilsagn.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan overlade til ejendommens ejer at

forestå anvisningen af de boliger, der er omhandlet i stk. 1, 1. pkt.

Kommunalbestyrelsen kan uden varsel tilbagekalde en sådan bemyndigelse.

Stk. 3. Kommunen eller amtskommunen betaler et til lejen svarende

beløb for boliger, der ikke er udlejet. Kommunen eller amtskommunen

garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for

ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.

Stk. 4. Ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens eller

amtsrådets bestemmelse lejes af kommunen eller amtskommunen og stilles til

rådighed for personer, der har brug for boligen som en midlertidig

aflastningsbolig. Kommunen eller amtskommunen betaler et til lejen svarende

beløb for de boliger, der anvendes som aflastningsboliger.

Stk. 5. Personer, der ønsker at flytte til en anden kommune, har,

når ganske særlige forhold taler for det, ret til at få anvist en ældreegnet

bolig efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere.

Retten gælder ældreegnede boliger, som kommunen har anvisningsret til, og

vedrører udelukkende boliger efter denne lov, almennyttige boliger efter lov

om boligbyggeri og boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedring. Det

er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne efter stk. 1, 1.

pkt., for at få anvist en bolig med kommunal anvisningsret både i

fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. For at få anvist en af de

boliger, der er omhandlet i § 5 a, er det en forudsætning, at den pågældende

opfylder betingelserne for at være berettiget til en sådan bolig med

amtskommunal anvisningsret både i fraflytningskommunen og

tilflytningskommunen.

Stk. 6. Boligministeren fastsætter nærmere regler om betingelser

for at få anvist en bolig efter stk. 5.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser efter stk. 1

og 5 kan indbringes for henholdsvis det sociale ankenævn, som den kommune,

hvor boligerne er beliggende, hører under, og Den Sociale Ankestyrelse. § 6,

stk. 6, i lov om Den Sociale Ankestyrelse om, hvorvidt ankestyrelsen kan

behandle sagen, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 4 i lov om social

bistand finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Afgørelse af, i hvilket omfang der tilvejebringes boliger,

der efter denne lov skal være til rådighed for kommunens eller amtskommunens

indbyggere, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

14. Efter § 17 indsættes:

» § 17 a. Kan der for et almennyttigt boligselskab, hvis

afdelinger udelukkende består af ældreboliger, ikke etableres en

selskabsbestyrelse efter reglerne i vedtægterne, kan kommunalbestyrelsen

udpege det nødvendige antal bestyrelsesmedlemmer.«

15. I § 18, stk. 1, 2. pkt., udgår »2. pkt.,».

16. I § 20 udgår »og 3«.

17. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Amtsrådet fører tilsyn med bebyggelser, der er

opført eller ombygget efter § 5 a.«

18. § 35 ophæves.

§ 2

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4.

august 1994, som ændret ved lov nr. 204 af 29. marts 1995 og lov nr. 385 af

14. juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 13, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) at samlivet ophører ved ægtefællens optagelse i plejeboliger

efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med

handicap, på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller

psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om

ægtefællens optagelse i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om

boliger for ældre og personer med handicap eller på plejehjem under dennes

indlæggelse på somatisk sygehus,».

2. I § 13, stk. 1, nr. 4, indsættes 2 steder efter

»optages«: »i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov

om boliger for ældre og personer med handicap,».

3. I § 39, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter

»optages«, og i § 39, stk. 3, nr. 4, indsættes efter

»optagelse«: »i plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om

boliger for ældre og personer med handicap,».

4. I § 42, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:

»Ved midlertidigt døgnophold efter § 52, stk. 2, og § 115 a, stk. 5,

i lov om social bistand bevares retten til boligydelse til den hidtidige

bolig.«

5. Efter § 48 indsættes:

» § 48 a. I tilfælde, hvor husstandsindkomsten forøges med

tilbagevirkende kraft efter § 39, stk. 3, i lov om social pension, skal

indkomstforøgelsen indgå ved omberegning og efterregulering efter §§ 46 og

47, uanset om ansøgeren har tilsidesat sin oplysningspligt.«

6. § 53 ophæves.

7. I § 73 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ved uenighed mellem kommuner og mellem amtskommuner

om deres forpligtelser til mellemkommunal refusion efter § 76, stk. 1 og 2,

finder § 17, stk. 7, i lov om boliger for ældre og personer med handicap

tilsvarende anvendelse. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter

§ 76, stk. 3 og 4, afgøres af det sociale ankenævn, som tilflytningskommunen

hører under.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

8. Efter § 75 indsættes:

» § 75 a. Amtskommunen refunderer kommunens nettoudgift til

boligstøtte til beboere i ældreboliger opført af amtskommunen i medfør af § 5

a i lov om boliger for ældre og personer med handicap. Tilsvarende refunderer

den kommune, der ombygger et plejehjem til ældreboliger efter § 5 b i lov om

boliger for ældre og personer med handicap, beliggenhedskommunens

nettoudgifter til boligstøtte til beboere i disse ældreboliger.«

9. I § 76 indsættes som stk. 1-3:

»Såfremt en person i medfør af § 17 i lov om boliger for ældre og

personer med handicap har ret til og får anvist en bolig med kommunal

anvisningsret i en anden kommune, kan opholdskommunen kræve sin nettoudgift

til boligstøtte refunderet af den tidligere opholdskommune.

Stk. 2. Såfremt en person i medfør af § 17 i lov om boliger for

ældre og personer med handicap har ret til og får anvist en bolig med

amtskommunal anvisningsret i en anden amtskommune, kan den amtskommune, hvor

boligen er beliggende, kræve sin nettoudgift til boligstøtte, jf. § 75 a,

refunderet af den tidligere opholdsamtskommune.

Stk. 3. Såfremt en person, der opfylder betingelsen i § 24 a, stk.

1, nr. 1 eller 2, efter bistandsloven har ret til at få anvist en bolig i en

anden kommune og får anvist en sådan bolig i et kollektivt bofællesskab, jf.

§ 24 a, stk. 1, kan opholdskommunen kræve sin nettoudgift til boligstøtte

refunderet af den tidligere opholdskommune.«

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 4-6.

10. I § 76, stk. 1, der bliver stk. 4, affattes 1.

pkt. således:

»Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1-3, kan det ved aftale

mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis opholdskommunen og en tidligere

opholdskommune aftales, at opholdskommunen får sin nettoudgift til

boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune, såfremt der i medfør

af lov om boliger for ældre og personer med handicap anvises en ældrebolig

til en ældre eller en person med handicap.«

11. § 76, stk. 2, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Refusion efter stk. 1 og 3 ydes, så længe den

pågældende bor i tilflytningskommunen. Refusion efter stk. 2 ydes, så længe

den pågældende bor i en bolig med amtskommunal anvisningsret. I aftalen om

mellemkommunal refusion, jf. stk. 4, fastsættes, om denne kun skal gælde, så

længe den pågældende bor i den anviste bolig.«

§ 3

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 29. august 1995, foretages

følgende ændringer:

1. I § 75 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Er det lejede en plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2.

pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap, og dør lejeren

uden at efterlade sig ægtefælle eller andre, som lejeren har haft fælles

husstand med som anført i stk. 2, kan opsigelsen uanset stk. 4 ske med 1

måneds varsel.«

2. I § 76 indsættes efter »beskyttet bolig el.

lign.«: »eller i plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om

boliger for ældre og personer med handicap,».

3. I § 83 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Vedrører lejeforholdet en plejebolig efter § 1, stk.

1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap anvist af

kommunen eller amtskommunen, kan opsigelse efter stk. 1 kun ske, når lejeren

samtidig anvises en anden og passende bolig.«

4. I § 85, stk. 1 og 2, indsættes efter »§

83«: », stk. 1«.

5. I § 85 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter §

83, stk. 1, litra b, som følge af, at en ejendom ombygges til boliger for

ældre og personer med handicap i medfør af lov om boliger for ældre og

personer med handicap, finder stk. 1 og 2 alene anvendelse, hvis lejeren

tilhører den personkreds, som er berettiget efter lov om boliger for ældre og

personer med handicap.

Stk. 4. Hvis en lejer af en beboelseslejlighed, jf. stk. 3, ikke

tilhører den personkreds, som er berettiget efter lov om boliger for ældre og

personer med handicap, skal udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde denne

at leje en passende bolig. En bolig anses for passende, når denne opfylder

betingelserne i § 85 a, stk. 2, 2. og 3. pkt.«

6. I § 93 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Vedrører lejeaftalen en plejebolig efter § 1, stk.

1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap anvist af

kommunen eller amtskommunen, kan aftalen kun hæves efter stk. 1, når lejeren

samtidig anvises en anden og passende bolig.«

§ 4

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 4. august 1995,

foretages følgende ændringer:

1. I § 53 a indsættes efter stk. 1:

»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse

på de tilsagn, som kommunalbestyrelserne i 1996 giver til de i § 5 a i lov om

boliger for ældre og personer med handicap omhandlede boliger.«

2. I § 62 b, stk. 2, nr. 2, indsættes efter

»handicap,»: »med undtagelse af kapitel 3 a,».

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Den ved § 2, nr. 9, affattede § 76, stk. 3, i lov om

individuel boligstøtte har virkning for anvisning af boliger, der sker efter

lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 3 finder anvendelse, uanset om lejeforholdet er indgået

før lovens ikrafttræden.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse

nr. 729 af 5. september 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Ved plejeboliger forstås ældreboliger, hvortil der er knyttet

omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den

pågældende beboergruppes behov.«.

2. Efter § 5 indsættes:

» § 5 a. Ældreboliger i form af nybyggeri, som tilvejebringes

særligt med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller

psykiske handicap, kan udover de i § 5 nævnte byg- og driftsherrer opføres og

drives af amtskommuner.

Stk. 2. Er amtskommunen bygherre af ældreboliger opført efter stk.

1, meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn, og amtsrådet yder lån, ydelsesstøtte

og garanti efter reglerne i § 6, stk. 1, § 6, stk. 6, § 7, stk. 1-2, og stk.

4, og §§ 9-10.

Stk. 3. Amtskommunen skal yde et beløb til dækning af det i § 16,

stk. 1, nævnte indskud til:

1) beboere i en institution opført efter bistandslovens § 112, der

nedlægges, når beboerne genhuses i ældreboliger, og

2) beboere, der visiteres fra en institution opført efter bistandslovens §

112 til ældreboliger.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 6, stk. 4-5, § 13, § 14, stk. 1, og §

16, stk. 1-2, og stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse.

§ 5 b. Ejer en kommune pr. 1. januar 1996 et plejehjem, der er

beliggende i en anden kommune, kan ejerkommunen ombygge plejehjemmet til

ældreboliger, hvis denne yder lån, ydelsesstøtte og garanti efter reglerne i

§ 6, stk. 1, § 6, stk. 6, § 7, stk. 1-2, og stk. 4, og §§ 9-10.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 6, stk. 4-5, § 13, § 14, stk. 1, og §

16, stk. 1-2, og stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Beliggenhedskommunen meddeler tilsagn til de i stk. 1,

omhandlede boliger.«.

3. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»ydes«: »indekslån enten i form af« og efter

»realkreditlån« indsættes: »eller indekslån, ydet af Kommune

Kredit, såfremt ældreboligerne opføres og drives af en kommune«.

4. I § 6, stk. 1, ophæves 2. pkt.

5. § 6, stk. 2 og 3, affattes således:

» Stk. 2. Støtte som nævnt i stk. 1, kan ydes til:

1) erhvervelse og efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, og

2) ombygning af eksisterende ejendomme, der på tidspunktet for kommunens

støttetilsagn ejes af bygherren, jf. § 5.

Stk. 3. Støtte til de i stk. 2, nævnte ejendomme, beregnes på

grundlag af værdien af den eksisterende ejendom tillagt udgiften til

ombygning. Ved om-, på- eller tilbygning af ældreboliger i en eksisterende

almennyttig bebyggelse kan den eksisterende ejendoms værdi alene medtages

forholdsmæssigt svarende til forholdet mellem den eksisterende ejendoms

bruttoetageareal, og det bruttoetageareal som om-, på- eller tilbygningen

vedrører. Værdiansættelsen sker efter reglerne i § 12.«.

6. I § 7, stk. 1, ændres: »og 2« til: »og

stk. 2, nr. 1« og »§ 6, stk. 3« ændres til: »§ 6, stk. 2,

nr. 2«.

7. I § 7, stk. 3, ændres: »§ 6, stk. 3« til:

»§ 6, stk. 2, nr. 2«.

8. I § 9, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 4 i lov om

indeksregulerede realkreditlån« til: »§ 23 i realkreditloven«.

9. Efter § 11 indsættes:

» § 11 a. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne er

beliggende, kan meddele samtykke til sammenlægning af flere

ældreboligorganisationer tilhørende de i § 5 nævnte bygherrer til en

ældreboligorganisation. Kommunalbestyrelsen godkender samtidig, at meddelt

offentlig støtte overføres til denne ældreboligorganisation.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1,

nævnte forhold.«.

10. § 16, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Kommunen skal yde et beløb til dækning af det i stk.

1, 1. pkt., nævnte indskud til:

1) beboere på plejehjem eller i beskyttet bolig, der nedlægges eller

ombygges til ældreboliger, når beboerne genhuses i ældreboliger, eller

ældreegnede almennyttige boliger, og

2) beboere, der visiteres fra plejehjem eller beskyttet bolig til

ældreboliger.«.

11. I § 16 a indsættes efter stk. 1:

»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, omfatter de tilsagn, som

kommunalbestyrelserne i 1996 giver til de i § 5 a omhandlede boliger, der

opføres og drives af amtskommuner.«.

12. Efter kapitel 3 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 3 a

Servicearealer

§ 16 c. Ved servicearealer forstås arealer, der anvendes til

omsorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig

bolig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til de af denne lov

omhandlede boliger med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse

boliger.

Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen skal have skøde på de i stk.

1, nævnte servicearealer, hvortil der ydes tilskud.

§ 16 d. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne, jf. dog stk. 2,

give tilsagn om tilskud til:

1) etablering af de i § 16 c nævnte servicearealer.

2) ombygning af de i § 16 c nævnte servicearealer, såfremt

servicearealerne herved bliver væsentligt bedre egnet til at betjene

beboerne.

Stk. 2. Tilsagn om tilskud til servicearealer i tilknytning til

allerede eksisterende ældreboliger er begrænset til etablering af

servicearealer til indtil 500 boliger årligt.

Stk. 3. Tilskud efter stk. 1, kan ydes til de kommuner, hvor

ældreboligerne er beliggende. Ved servicearealer i umiddelbar tilknytning til

de i § 5 a og § 5 b omhandlede boliger ydes tilskuddet dog til henholdsvis

amtskommunen og ejerkommunen.

§ 16 e. Tilskuddet til servicearealer udgør årligt 4.000 kr. pr.

boligenhed, som servicearealet skal betjene. Det er en forudsætning herfor,

at anskaffelsessummen for servicearealerne pr. boligenhed udgør mindst 10

pct. eller derover af det vejledende rammebeløb pr. boligenhed. Er

anskaffelsessummen mindre end det i 2. pkt., nævnte beløb, reduceres

tilskuddet tilsvarende. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen.

Herefter aftrappes tilskuddet med lige store dele over 10 år.

Stk. 2. Tilsagn om tilskud kan kun bevilges, såfremt de arbejder,

hvortil der ønskes støtte, ikke er påbegyndt.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 32 finder tilsvarende anvendelse på

tilskud til etablering af servicearealer efter dette kapitel.

§ 16 f. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der ud over det i §

16 e nævnte beløb afholdes udgifter til etablering af de i § 16 c omhandlede

servicearealer.

§ 16 g. Boligministeren fastsætter nærmere regler om proceduren

for behandling af støtteansøgninger, regnskabsaflæggelse, revision m.v. efter

dette kapitel.«.

13. § 17 affattes således:

» § 17. Ældreboliger skal efter kommunalbestyrelsens

bestemmelse udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov

for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten over

ældreboliger. Er ældreboligerne opført af amtskommunen efter § 5 a med

henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske

handicap, udøves anvisningsretten over boligerne dog af amtsrådet efter

forhandling med kommunalbestyrelsen. Er ældreboligerne ombygget efter § 5 b

udøves anvisningsretten af ejerkommunen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan overlade til ejendommens ejer at

forestå anvisningen af de boliger, der er omhandlet i stk. 1, 1. pkt.

Kommunalbestyrelsen kan uden varsel tilbagekalde en sådan bemyndigelse.

Stk. 3. Kommunen eller amtskommunen betaler et til lejen svarende

beløb for boliger, der ikke er udlejet. Kommunen eller amtskommunen

garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for

ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.

Stk. 4. Ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens eller

amtsrådets bestemmelse lejes af kommunen/amtskommunen og stilles til rådighed

for personer, der har brug for boligen som en midlertidig aflastningsbolig.

Kommunen/amtskommunen betaler et til lejen svarende beløb for de boliger, der

anvendes som aflastningsboliger.

Stk. 5. Personer, der ønsker at flytte til en anden kommune, har,

når ganske særlige forhold taler for det, ret til at få anvist en ældreegnet

bolig efter samme retningslinier som gælder for kommunens egne borgere.

Retten gælder ældreegnede boliger, som kommunen har anvisningsret til, og

vedrører udelukkende boliger efter denne lov, almennyttige boliger efter lov

om boligbyggeri og boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedringer. Det

er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne efter § 17, stk.

1, 1. pkt., for at få anvist en bolig med kommunal anvisningsret både i

fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. For at få anvist en af de

boliger, der er omhandlet i § 5 a, er det en forudsætning, at den pågældende

opfylder betingelserne for at være berettiget til en sådan bolig med

amtskommunal anvisningsret både i fraflytningskommunen og

tilflytningskommunen.

Stk. 6. Boligministeren fastsætter nærmere regler om betingelser

for at få anvist en bolig efter stk. 5.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser efter stk. 1

og 5, kan indbringes for henholdsvis det sociale ankenævn, som den kommune,

hvor boligerne er beliggende, hører under, og Den Sociale Ankestyrelse. § 6,

stk. 6, i lov om Den Sociale Ankestyrelse om, hvorvidt ankestyrelsen kan

behandle sagen, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 4 i lov om social

bistand finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Afgørelse af, i hvilket omfang der tilvejebringes boliger,

der efter denne lov skal være til rådighed for kommunens eller amtskommunens

indbyggere, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«.

14. Efter § 17 indsættes:

» § 17 a. Kan der for et almennyttigt boligselskab, hvis

afdelinger udelukkende består af ældreboliger, ikke etableres en

selskabsbestyrelse efter reglerne i vedtægterne, kan kommunalbestyrelsen

udpege det nødvendige antal bestyrelsesmedlemmer.«.

15. I § 18, stk. 1, 2. pkt., udgår: »2. pkt.,».

16. I § 20 udgår: »og 3«.

17. § 35 ophæves.

§ 2

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4.

august 1994, som ændret ved lov nr. 204 af 29. marts 1995 og §§ 5 og 9 i lov

nr. 385 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 13, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) at samlivet ophører ved ægtefællens optagelse i plejeboliger

efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med

handicap, på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller

psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om

ægtefællens optagelse i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om

boliger for ældre og personer med handicap eller på plejehjem under dennes

indlæggelse på somatisk sygehus,».

2. I § 13, stk. 1, nr. 4, indsættes 2 steder efter

»optages«: »i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov

om boliger for ældre og personer med handicap,».

3. I § 39, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter

»optages« og i § 39, stk. 3, nr. 4, indsættes efter

»optagelse«: »i plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om

boliger for ældre og personer med handicap,».

4. I § 42, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:

»Ved midlertidigt døgnophold efter § 52, stk. 2, og § 115 a, stk. 5,

i lov om social bistand, bevares retten til boligydelse til den hidtidige

bolig.«.

5. Efter § 48 indsættes:

» § 48 a. I tilfælde hvor husstandsindkomsten forøges med

tilbagevirkende kraft efter § 39, stk. 3, i lov om social pension, skal

indkomstforøgelsen indgå ved omberegning og efterregulering efter §§ 46 og

47, uanset om ansøgeren har tilsidesat sin oplysningspligt.«.

6. § 53 ophæves.

7. I § 73 indsættes efter stk. 1, som nyt stk.:

» Stk. 2. Ved uenighed mellem kommuner og mellem amtskommuner

om deres forpligtelser til mellemkommunal refusion efter § 76, stk. 1-2,

finder § 17, stk. 7, i lov om boliger for ældre og personer med handicap

tilsvarende anvendelse. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter

§ 76, stk. 3-4, afgøres af det sociale ankenævn, som tilflytningskommunen

hører under.«.

Stk. 2-5, bliver herefter stk. 3-6.

8. Efter § 75 indsættes:

» § 75 a. Amtskommunen refunderer kommunens nettoudgift til

boligstøtte til beboere i ældreboliger opført af amtskommunen i medfør af § 5

a i lov om boliger for ældre og personer med handicap. Tilsvarende refunderer

den kommune, der ombygger et plejehjem til ældreboliger efter § 5 b i lov om

boliger for ældre og personer med handicap beliggenhedskommunens

nettoudgifter til boligstøtte til beboere i disse ældreboliger.«.

9. I § 76 indsættes som nye stk. 1-3:

»Såfremt en person i medfør af § 17, i lov om boliger for ældre og

personer med handicap, har ret til og får anvist en bolig med kommunal

anvisningsret i en anden kommune, kan opholdskommunen kræve sin nettoudgift

til boligstøtte refunderet af den tidligere opholdskommune.

Stk. 2. Såfremt en person i medfør af § 17, i lov om boliger for

ældre og personer med handicap, har ret til og får anvist en bolig med

amtskommunal anvisningsret i en anden amtskommune, kan den amtskommune, hvor

boligen er beliggende, kræve sin nettoudgift til boligstøtte, jf. § 75 a,

refunderet af den tidligere opholdsamtskommune.

Stk. 3. Såfremt en person, der opfylder betingelsen i § 24 a, stk.

1, nr. 1 eller 2, efter bistandsloven har ret til at få anvist en bolig i en

anden kommune og får anvist en sådan bolig i et kollektivt bofællesskab, jf.

§ 24 a, stk. 1, kan opholdskommunen kræve sin nettoudgift til boligstøtte

refunderet af den tidligere opholdskommune.«.

Stk. 1-3, bliver herefter stk. 4-6.

10. I § 76, stk. 1, der bliver stk. 4, affattes 1. pkt.,

således:

»Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1-3, kan det ved aftale

mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis opholdskommunen og en tidligere

opholdskommune aftales, at opholdskommunen får sin nettoudgift til

boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune, såfremt der i medfør

af lov om boliger for ældre og personer med handicap anvises en ældrebolig

til en ældre eller en person med handicap.«.

11. § 76, stk. 2, der bliver stk. 5, affattes således:

»Refusion efter stk. 1, 3 og 4, ydes, så længe den pågældende bor i

tilflytningskommunen. Refusion efter stk. 2, ydes, så længe den pågældende

bor i en bolig med amtskommunal anvisningsret. I aftalen om mellemkommunal

refusion, jf. stk. 5, fastsættes, om denne kun skal gælde, så længe den

pågældende bor i den anviste bolig.«.

§ 3

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 29. august 1995, foretages

følgende ændringer:

1. I § 75 indsættes som stk. 5:

» Stk. 5. Er det lejede en plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2.

pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap, og dør lejeren

uden at efterlade sig ægtefælle eller andre, som lejeren har haft fælles

husstand med som anført i stk. 2, kan opsigelsen, uanset stk. 4, ske med 1

måneds varsel.«.

2. I § 76 indsættes efter »beskyttet bolig el.

lign.«: »eller i plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om

boliger for ældre og personer med handicap,».

3. I § 83 indsættes som stk. 2:

» Stk. 2. Vedrører lejeforholdet en plejebolig efter § 1, stk.

1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap anvist af

kommunen eller amtskommunen, kan opsigelse efter stk. 1, kun ske, når lejeren

samtidig anvises en anden og passende bolig.«.

4. I § 85, stk. 1 og 2, indsættes efter »§ 83«:

», stk. 1«.

5. I § 85 indsættes som stk. 3 og 4:

» Stk. 3. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter §

83, stk. 1, litra b, som følge af, at en ejendom ombygges til boliger for

ældre og personer med handicap i medfør af lov om boliger for ældre og

personer med handicap, finder stk. 1 og 2, alene anvendelse, hvis lejeren

tilhører den personkreds, som er berettiget efter lov om boliger for ældre og

personer med handicap.

Stk. 4. Hvis en lejer af en beboelseslejlighed, jf. stk. 3, ikke

tilhører den personkreds, som er berettiget efter lov om boliger for ældre og

personer med handicap, skal udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde denne

at leje en passende bolig. En bolig anses for passende, når denne opfylder

betingelserne i § 85 a, stk. 2, 2. og 3. pkt.«.

6. I § 93 indsættes efter stk. 2, som stk. 3:

» Stk. 3. Vedrører lejeaftalen en plejebolig efter § 1, stk.

1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap anvist af

kommunen eller amtskommunen, kan aftalen kun hæves efter stk. 1, når lejeren

samtidig anvises en anden og passende bolig.«.

§ 4

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 4. august 1995,

foretages følgende ændringer:

1. I § 53 a indsættes efter stk. 1:

»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, omfatter de tilsagn, som

kommunalbestyrelserne i 1996 giver til de i § 5 a i lov om boliger for ældre

og personer med handicap, omhandlede boliger, der opføres og drives af

amtskommuner.«.

2. I § 62 b, stk. 2, nr. 2, indsættes efter

»handicap,»: »med undtagelse af kapitel 3 a,».

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Den ved § 2, nr. 9, affattede § 76, stk. 3, i lov om

individuel boligstøtte har virkning for anvisning af boliger, der sker efter

lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 3 finder anvendelse, uanset om lejeforholdet er indgået

før lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Siden vedtagelsen af ældreboligreformen i 1987 har ældreområdet udviklet

sig med rivende hast. Ældresektoren er blevet moderniseret og udbygget i et

tempo, som vi ikke har set tidligere. Standard og kapacitet, både med hensyn

til boliger og service, er blevet højere, og kommunernes tilbud er blevet

fleksible og i højere grad end tidligere tilpasset den enkeltes behov.

Men der er til stadighed brug for fornyelse og udvikling af de allerede

opnåede resultater. Her er det regeringens opfattelse, at især indsatsen for

de svageste ældre, de, der ikke kan klare sig uden væsentlig hjælp fra det

offentlige, må opprioriteres.

Det foreliggende lovforslag tager først og fremmest sigte på at skabe

flere moderne plejeboliger, dvs. ældreboliger med tilhørende

servicearealer med tilknyttet personale, og dermed med samme omsorg og

tryghed som på traditionelle plejehjem. Dette muliggøres dels ved

modernisering af utidssvarende plejehjem og omdannelse af disse til

ældreboliger, dels ved at øge antallet af ældreboliger med tilknyttede

servicearealer.

Forslaget tilstræber at imødekomme, at ønskerne om på den ene side

tryghed og på den anden side selvstændighed kan opfyldes bedst

muligt for den enkelte. Hensigten er at forbedre rammerne i hverdagen og

dermed give de ældre større livskvalitet.

Det samlede lovforslag omfatter:

- Forslag til gennemførelse af ovenstående målsætninger.

- Forslag, der omfatter andre ændringer i Boligministeriets lovgivning,

der knytter an til de nævnte målsætninger.

Konkret indeholder lovforslaget ændringsforslag til lov om boliger for

ældre og personer med handicap, lov om individuel boligstøtte, lov om leje og

lov om boligbyggeri.

Boligministeren fremsatte den 24. maj 1995 forslag til lov om ændring af

lov om boliger for ældre og personer med handicap, lov om individuel

boligstøtte, lov om leje og lov om boligbyggeri. (Forslag om plejeboliger

m.v.), L 265.

Forslaget kom ikke til 1. behandling i Folketinget.

Sigtet med fremsættelsen af forslaget var at skabe debat om forslagets

indhold hen over sommeren med henblik på genfremsættelse i folketingsåret

1995/96.

Der har i august måned 1995 været gennemført en høringsrunde over L 265 af

kommuner og organisationer.

Den gennemførte høringsrunde og en fornyet gennemgang af L 265 har medført

en række ændringer såvel af indholdsmæssig som af lovteknisk karakter.

Der er foretaget følgende ændringer af indholdsmæssig karakter i

lovforslaget:

1) Forslagets § 1, nr. 2.

Der foreslås indført en pligt til amtskommunalt udlæg for beboerindskud

for personer, der genhuses i en ældrebolig som følge af, at deres hidtidig

bolig i en § 112-institution nedlægges. Tilsvarende foreslås, når en beboer

omvisiteres fra en § 112-institution til en ældrebolig (§ 5 a, stk. 3).

Det foreslås at give mulighed for at ombygge kommunalt ejede plejehjem,

der er beliggende i en anden kommune (§ 5 b).

2) Forslagets § 1, nr. 11, og § 4, nr. 1.

Det foreslås, at boligministeren for 1996 fastsætter et maksimum for den

samlede anskaffelsessum, der kan lægges til grund ved beregning af den

statslige støtte til opførelse af ældreboliger i form af nybyggeri, som

opføres og drives af amtskommuner (et amtsligt omdrejningspunkt).

(Ældreboliglovens § 16 a, stk. 2, og boligbyggerilovens § 53 a, stk. 2).

3) Forslagets § 1, nr. 12.

Det foreslås, at kredsen af ejere af servicearealer, der kan modtage

tilskud begrænses til at være kommuner og amtskommuner (§ 16 c, stk. 2).

Det præciseres, at servicearealtilskud ydes til kommuner og amtskommuner

(§ 16 d, stk. 3).

4) Forslagets § 2, nr. 9.

Det foreslås, at forpligtelsen til mellemkommunal refusion af boligstøtte

udstrækkes til også at omfatte amtskommunerne, for så vidt angår boliger med

amtskommunal anvisningsret. (Boligstøttelovens § 76, stk. 2). Endvidere

foreslås en pligtmæsssig refusion, hvor en lejer med ret hertil anvises til

et kollektivt bofællesskab.

5) Forslagets § 2, nr. 11.

Det foreslås, at den pligtige mellemkommunale refusion skal gælde, så

længe boligstøttemodtageren bor i tilflytningskommunen (§ 76, stk 5).

6) Forslagets § 3, nr. 1.

Det foreslås, at opsigelsesvarslet for plejeboliger skal være 1 måned, når

lejeren er død uden at efterlade sig ægtefælle eller andre husstandsmedlemmer

(lejelovens § 75).

7) Forslagets § 3, nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse om, at en lejer af en plejebolig kan opsiges,

når det er afgørende for opfyldelse af lejerens særlige behov, udgår

(oprindeligt foreslået som lejelovens § 83, stk. 2.).

Lovforslaget er ikke forhandlet med kommuner og amter.

2. Behovet for ældreboliger og plejeboliger

Udgangspunktet for dette lovforslag er, at det fortsat er kommunerne, der

skal have ansvaret for at vurdere behovet for ældreboliger og ansvaret for at

opfylde dette behov inden for de rammer, som ældreboligloven udstikker. Dette

betyder, at forslaget ikke indeholder initiativer, der indebærer en statslig

styring af aktiviteten på ældreboligområdet. Tværtimod sigter forslaget på,

at de opstillede formål, jf. ovenfor, bliver nået ved at påvirke kommunernes

adfærd gennem ændrede incitamenter.

I forlængelse heraf skal det fremhæves, at der som led i

decentraliseringen af det støttede boligbyggeri pr. 1. januar 1994 indgik en

harmonisering af finansieringsreglerne for ældreboliger og almennyttige

boliger. Hermed blev det billigere for kommunerne at bygge ældreboliger.

Denne billiggørelse af ældreboliger udgør utvivlsomt en del af forklaringen

på den markante stigning i antallet af tilsagn til ældreboliger, som er sket

fra 1993 til 1994.

På denne baggrund vil skøn over den fremtidige aktivitet på

ældreboligområdet være behæftet med betydelig usikkerhed.

Samtidig er det imidlertid regeringens opfattelse, at der eksisterer et

påtrængende behov for at forbedre navnlig de plejekrævende ældres

boligforhold.

For det første er det nu fastslået, at mange af de nuværende

plejehjemsboliger er utidssvarende. Boligministeriet og Socialministeriet har

som et led i det lovforberedende arbejde fået udført en undersøgelse ved

Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) af boligstandarden blandt andet i de

eksisterende § 79-plejehjem og beskyttede boliger.

Af disse fandtes pr. januar 1995 36.400 plejehjemspladser og 5.100

beskyttede boliger.

Undersøgelsen, der blev offentliggjort i marts 1995, viser, at de

beskyttede boliger, hvad angår boligernes standard, stort set må betragtes

som tidssvarende. Det samme er ikke tilfældet med § 79-plejehjem:

- Omkring 22 pct. eller knapt 8.000 værelser har hverken toilet eller bad.

- Lidt over 7 pct. eller 2.700 værelser har toilet, men ikke bad.

- Hver fjerde eller 9.000 værelser er under 15 m2.

- Til lidt over 9 pct. eller 3.400 værelser kan kørestolsbrugere ikke

komme uden hjælp.

På denne baggrund skønnes det, at knapt 20.000 plejehjemsboliger og

beskyttede boliger ikke kan siges at opfylde nutidens krav til en moderne

plejebolig for ældre og personer med handicap.

Det foreslås derfor at øge kommunernes tilskyndelse til at modernisere

de utidssvarende plejehjemsboliger inden for ældreboliglovens rammer.

For det andet er der som nævnt behov for at øge antallet af

plejeboliger, dvs. ældreboliger med tilknyttede servicearealer.

Ældreboligreformen i 1987 tog især sigte på at tilvejebringe en bred vifte

af boliger til ældre gennem etablering af flere selvstændige boliger for

ældre, specielt med henblik på selvhjulpne ældre og personer med handicap,

til supplement af de daværende plejehjem. Sideløbende hermed er der i de

sidste år sket en væsentlig omstilling på ældreområdet, først og fremmest

gennem udbygning af kommunernes døgnberedskab.

Erfaringerne har imidlertid i de seneste år - i højere grad end antaget

ved ældreboligreformens vedtagelse - vist et behov for at etablere

ældreboliger, der er særligt indrettet, organiseret og betjent specielt med

henblik på meget plejekrævende ældre eller senil demente.

Der er derfor behov for at give kommunerne incitamenter til at etablere

flere særlige boligtilbud til de svage og plejekrævende ældre inden for

ældreboliglovens rammer.

Regeringen finder, at der bør være mulighed for at kommunerne kan opføre

servicearealer i tilknytning til de nybyggede plejeboliger såvel som til de

ombyggede plejehjem. For denne del af servicearealerne foreslås derfor ingen

overgrænse for det antal boliger, hvortil der kan gives statstilskud til

servicearealer. I forbindelse med eksisterende ældreboliger foreslås derimod,

at der maksimalt skal kunne ydes tilskud til etablering af servicearealer til

500 boligenheder pr. år.

For det tredje vil der også fremover være behov for en vis

nettotilvækst i den samlede bestand af ældreboliger.

Imidlertid er det vanskeligt at opstille egentlige objektive mål for

behovet på dette område.

Dette hænger bl.a. sammen med, at muligheden for at modtage døgnpleje i

eget hjem i vid udstrækning udgør et alternativ til etablering af

ældreboliger.

Isoleret set er den fremtidige demografisk betingede ændring af

ældreboligbehovet af en forholdsvis begrænset størrelsesorden.

Hvis der tages udgangspunkt i, at den nuværende dækningsgrad med

plejehjemsboliger og ældreboliger med tilknyttede servicearealer skal

opretholdes uændret, vil den demografiske udvikling de næste 10 år således

betyde, at der for hele denne periode vil være behov for 3-5.000 ekstra

ældreboliger med service.

Der bør imidlertid lægges vægt på, at der fra 1984 til 1994 er sket en

betydelig vækst i antallet af personer i de ældste aldersgrupper sideløbende

med et mindre fald i den samlede bestand af plejehjemsboliger og ældreboliger

med tilknyttede servicearealer. Skulle dækningsgraden i dag være på

1984-niveau, ville dette kræve 12-13.000 ekstra ældreboliger. Reduktionen i

antallet af plejeboliger i plejehjem må ses som en følge af den

ældrepolitiske målsætning om længst muligt i eget hjem, således som denne i

kommunerne under et har udmøntet sig, bl.a i form af en kraftig udbygning af

døgnplejen og etablering af ældreboliger med tilknyttede servicearealer.

Behovet for flere ældreboliger understøttes også af en undersøgelse fra

1990, som tyder på, at der var ca. 10.000 ældre med gangbesvær, som boede i

uhensigtsmæssige boliger, og som ønskede at flytte. Endvidere anslås der at

være 25-30.000 senil demente, der bor i eget hjem eller ældrebolig, hvor

ældreboligerne for størstedelens vedkommende er uden tilknyttet service. Det

er dog ikke alle, - bl.a. på grund af udbygningen af døgnplejen - der har

behov for plejeboliger.

Det bemærkes, at behovet for ældreboliger, herunder plejeboliger, også vil

afhænge af mulighederne for i tide at flytte til en anden mere egnet bolig,

herunder et bofællesskab.

På denne baggrund finder regeringen, at der fortsat er behov for en

nettotilvækst af ældreboliger, primært i form af plejeboliger.

Nettotilvæksten dækker over den årlige tilgang af ældreboliger etableret ved

nybyggeri eller ombygning med fradrag af det årlige antal nedlagte

plejehjemspladser. Den hidtidige nettotilvækst har udgjort ca. 1.500 boliger

pr. år. Bl.a. fordi det som nævnt er blevet billigere for kommunerne at

opføre ældreboliger efter 1. januar 1994, finder regeringen ikke, at der er

behov for at forbedre kommunernes incitamenter til at opføre nybyggede

ældreboliger/plejeboliger.

3. Lovforslagets hovedtræk

A. Lovforslagets formål om øget ombygning af utidssvarende plejehjem samt

etalbering af moderne plejeboliger med servicearealer foreslås nået ved hjælp

af en række virkemidler, primært i form af økonomiske incitamenter:

- Ved ombygning af plejehjem og beskyttede boliger åbnes der mulighed for,

at kommunerne får adgang til fuld lånefinansiering af den kommunale

grundkapital efter ansøgning herom til Indenrigsministeriet.

- Ved ældreboliger etableret ved ombygning får alle bygherrer adgang til -

ud over egentlige ombygningsudgifter - at medtage værdien af den

eksisterende ejendom i ældreboligernes anskaffelsessum. Denne adgang har

hidtil kun været gældende, når kommunen er bygherre.

- Det foreslås, at bygherrekredsen for ældreboliger udvides,

således at amtskommunerne kan tilvejebringe ældreboliger til brug for

personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

- Støtte til etablering af servicearealer til nye ældreboliger samt -

inden for en årlig kvote på 500 boliger - til eksisterende ældreboliger i

form af et statslig servicearealtilskud på maksimalt 4.000 kr. årligt

pr. boligenhed i bebyggelsen.

- Det foreslås at give en kommune, der ejer et plejehjem i en anden

kommune, mulighed for at ombygge plejehjemmet til ældreboliger.

B. Endvidere omfatter forslaget følgende:

- For at forbedre de ældres rettigheder i forbindelse med flytning over

kommunegrænser foreslås indført en ret til refusion af individuel

boligstøtte fra den tidligere opholdskommune, svarende til de særlige

rettigheder efter bistandsloven for ældre, der har nærtstående m.v. i andre

kommuner.

- Der foreslås indført en decentral klageadgang over anvisning til

ældreboliger, svarende til den efter bistandsloven gældende.

- Der foreslås endelig mindre konsekvensrettelser i boligbyggeriloven. Der

henvises herom til bemærkningerne til § 4.

C. Herudover indeholder forslaget en række ændringer hovedsageligt af mere

redaktionel og teknisk karakter i Boligministeriets lovgivning:

Ældreboligloven (§ 1)

- Indførelse af mulighed for sammenlægning af flere ældreboligbebyggelser.

- Indførelse af pligt til kommunalt udlæg for beboerindskud for personer,

der fra plejehjem omvisiteres til en ældrebolig.

- Overførsel af bestemmelse fra bistandsloven om ret til anvisning af

ældreboliger m.v. ved flytning til en anden kommune.

Boligstøtteloven (§ 2)

- Indførelse af hjemmel til krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt

boligstøtte ved indkomstforøgelser med tilbagevirkende kraft.

- Ophævelse af den særregel hvorefter boligydelse til den hidtidige bolig

først bortfalder ved udgangen af måneden efter flytningen til plejehjem.

Lejeloven (§ 3)

- Indskrænkning af de hidtidige lejeres mulighed for at få tilbudt en

ældrebolig i ejendommen efter ombygning, såfremt disse ikke tilhører den

berettigede personkreds.

- Fastsættelse af opsigelsesvarslet for plejeboligen til 1. måned i

tilfælde, hvor lejeren er død uden at efterlade sig ægtefælle eller andre

husstandsmedlemmer.

Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser herom.

Ud over de ovenstående lovændringer er det Boligministeriets hensigt at

ændre administrationsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, jf. Bygge- og

Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 190 af 20. marts 1990, således at der ved

etablering af bofællesskaber for senil demente åbnes mulighed for

kommunalbestyrelsen til at dispensere fra Bygningsreglementets brandmæssige

krav til byggeri i skel på visse i bekendtgørelsen nærmere fastsatte vilkår.

Hermed bliver det muligt at etablere den for bofællesskaber for senil demente

nødvendige døgnovervågning.

Desuden er det Boligministeriets hensigt at ændre støttebekendtgørelsens §

22, jf. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 985 af 14. december 1993

med senere ændringer, således at der for fremtiden ikke skal ske reduktion af

rammebeløbet ved opførelse af støttet byggeri, herunder ældreboliger, på egen

grund, såfremt den reelle handelspris medtages i anskaffelsessummen. I

tilfælde af fortætning, det vil sige de situationer, hvor der allerede er

ydet støtte til grundudgiften, vil der dog fortsat skulle ske reduktion.

Endelig bemærkes, at indenrigsministeren ved 2 love, henholdsvis nr. 384

og 385 af 14. juni 1995, har gennemført en samlet reform af det kommunale

tilskuds- og udligningssystem. Som konsekvens heraf er bestemmelser om

kommunal udligning, herunder bl.a. ældreboliglovens bestemmelser om udligning

af kommunernes udgifter i hovedstadsområdet til kommunelån i forbindelse med

finansiering af ældreboliger tilhørende et almennyttigt boligselskab overført

til Indenrigsministeriets ressortområde.

Boligministeren vil tage initiativ til, at indenrigsministeren vurderer,

om der også bør ske en udligning af udgifterne til kommunelån i forbindelse

med finansieringen af ældreboliger, der ejes af de øvrige bygherrer efter

loven. Adgangen til udligning af udgifter til kommunelån er således fortsat

gældende for ældreboliger ejet af almennyttige boligselskaber.

4. Uddybende bemærkninger til hovedelementer i lovforslaget

4.1 Økonomiske virkemidler

Lovforslagets formål, jf. afsnit 1, tilstræbes opfyldt ved at øge

kommunernes tilskyndelse til at etablere plejeboliger, dvs. ældreboliger med

tilknyttede servicearealer.

Følgende virkemidler foreslås taget i anvendelse:

1) Ved ombygning af plejehjem og beskyttede boliger åbnes der

mulighed for, at kommunerne får adgang til at lånefinansiere den kommunale

grundkapital på 7 pct. af anskaffelsessummen. Efter gældende regler skal

dette beløb finansieres kontant.

2) Der kan ydes en årlig statsstøtte på indtil 4.000 kr. pr. boligenhed,

når der etableres/forbedres servicearealer.

Ad 1)

Adgang til lånefinansiering af den kommunale grundkapital har før 1994 i

varierende udstrækning været anvendt på ældreboligområdet. Siden 1. januar

1994 har der derimod ikke været nogen adgang til at lånefinansiere

grundkapitalen. En sådan låneadgang indebærer en likviditetslettelse for

kommunerne i forbindelse med finansieringen af anskaffelsessummen.

Under hensyn til at en del kommuner allerede nu har relativt høje

gældskvoter, er det fundet hensigtsmæssigt, at Indenrigsministeriet i

forbindelse med kommunernes ønsker om øget låntagning i det konkrete tilfælde

får mulighed for at få større indsigt med kommunernes økonomi, herunder at

foretage en vurdering af gældssituationen. Derfor foreslås det, at adgangen

til lånefinansiering af grundkapital ikke gøres automatisk, men meddeles

efter ansøgning til Indenrigsministeriet.

Den særlige lånedispensationspulje, der oprettes til dette formål,

foreslås fastsat til 50 mill. kr. om året.

Behandlingen af dispensationsansøgninger påregnes at kunne ske så hurtigt,

at det ikke vil forsinke gennemførelsen af det enkelte byggeprojekt. Det

skønnes, at Indenrigsministeriet vil give dispensation til langt de fleste

kommuner.

Ad 2)

Der foreslås indført statsstøtte til etablering og forbedring af

servicearealer i tilknytning til såvel nyetablerede som bestående

ældreboliger. Det sker i form af et løbende tilskud, der benævnes

servicearealtilskud.

Servicearealtilskud udgør årligt 4.000 kr. pr. boligenhed, hvortil det

pågældende serviceareal er tilknyttet. Hvis anskaffelsesudgifterne for

servicearealet udgør mindre end 10 pct. af det vejledende rammebeløb,

reduceres tilskuddet dog forholdsmæssigt. Tilskuddet ydes med det fulde beløb

i 5 år fra skæringsdagen, hvorefter det aftrappes med lige store årlige beløb

over en 10-årig periode. Tilskuddets samlede løbetid er dermed 14 år.

Servicearealtilskud ydes uafhængigt af, hvordan udgifterne til

etablering/forbedring af servicearealer finansieres. Uanset finansieringsmåde

vil tilskuddet reducere de kommunale omkostninger i forbindelse med

servicearealer.

For at undgå at de årlige statslige udgifter til servicearealtilskud

bliver for store, har det været overvejet, hvordan aktiviteten på området kan

reguleres.

En mulighed består i at indføre en årlig kvote for ydelse af

servicearealtilskud. Det forekommer imidlertid uhensigtsmæssigt, hvis der som

følge af, at kvoten var opbrugt, ikke ville kunne gives tilsagn om

servicearealtilskud i forbindelse med etablering af ældreboliger, især ved

ombygning af plejehjem.

På baggrund heraf foreslås der alene etableret en kvoteordning for

servicearealtilskud til etablering af servicearealer i tilknytning til

allerede eksisterende ældreboliger.

Selv om dette kan forekomme bureaukratisk og vil indebære øgede

administrative omkostninger, er det nødvendigt i betragtning af, at det er på

dette område, at usikkerheden om den fremtidige aktivitet er størst.

Kvoten foreslås fastsat til 500 boliger om året.

4.2 Amtskommuner som bygherrer af ældreboliger

Efter de gældende regler kan amtskommunerne i modsætning til

primærkommunerne ikke opføre og drive ældreboliger.

Det er regeringens opfattelse, at der - for at skabe de bedst mulige

forhold for personer med handicap generelt - bør gives hjemmel til, at

amtskommunerne får mulighed for at etablere og drive nybyggede ældreboliger

efter ældreboligloven for den samme personkreds, som i dag er omfattet af

bistandslovens § 112, personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap.

Den omtalte SBI-undersøgelse påviser, at § 112- boligerne i stort omfang

er uegnede til ombygning. Forbedringen af standarden på dette område bør

derfor i vid udstrækning ske ved at bygge nye boliger og nedlægge de gamle.

Det skal bemærkes, at Amtsrådsforeningen og De Samvirkende

Invalideorganisationer tilsvarende har ønsket, at amtskommunerne kunne opføre

større og mere selvstændige boliger end de eksisterende institutioner.

Med forslaget gives der - ud over primærkommunerne, almennyttige

boligselskaber, selvejende institutioner og pensionskasser - amtskommunerne

mulighed for ved nybyggeri at tilvejebringe en bredere og mere fleksibel

vifte af botilbud for denne gruppe beboere.

Amtskommunerne kan efter forslaget alene tilvejebringe ældreboliger til

brug for personer med vidtgående fysisk eller psykisk handicap. Boligerne kan

dog efterfølgende, såfremt de ikke kan udlejes til den oprindelige tiltænkte

beboerkreds, efter amtskommunens nærmere bestemmelse stilles til rådighed for

ældreboliglovens øvrige personkreds, ældre og personer med handicap.

4.3 Individuel boligstøtte og flytning over kommunegrænser

For at skabe overensstemmelse mellem Socialministeriets og

Boligministeriets regelsæt - og dermed ligestilling mellem de ældre på

området - foreslås, at den i boligstøtteloven gældende aftalemæssige

ordning om refusion for nettoudgifter til boligstøtte fra en tidligere

opholdskommune suppleres med en pligt til refusion, hvor en ældre

eller person med handicap - begrundet i ganske særlige forhold - i medfør af

forslaget om ændringer i ældreboligloven får en ret til efter ældreboligloven

at få anvist en ældreegnet bolig på tværs af kommunegrænser.

4.4 Klageadgang over afslag på ældreboliger

Det er fundet rimeligt at give ansøgere til ældreboliger samme mulighed

for at klage over et eventuelt afslag på en ansøgning til kommunen eller

amtskommunen herom, svarende til den i bistandsloven gældende.

5. Konsekvenser af lovforslaget

5.1 Aktiviteten på ældreboligområdet

Efter decentraliseringen af det støttede boligbyggeri pr. 1. januar 1994

vil skøn over dette byggeris fremtidige omfang i sagens natur være behæftet

med betydelig usikkerhed. Dette gør sig navnlig gældende på nuværende

tidspunkt, hvor decentraliseringen endnu kun har virket i under to år, og

hvor erfaringsmaterialet derfor fortsat er for spinkelt til at foretage en

egentlig evaluering af effekten. Det er derfor behæftet med betydelig

usikkerhed at foretage skøn over kommunernes fremtidige ældreboligbyggeri

under de nugældende regler.

Aktiviteten før 1994

Indtil 1994 er der i alt etableret omring 2.500 ældreboliger årligt, heraf

ca. 2.000 ved nybyggeri (eller ombygning fra andet end plejehjem ) og ca. 500

ved ombygning fra plejehjem. Ved ombygning af plejehjem er der herved blevet

nedlagt ca. 1.000 plejehjemspladser, idet 2 plejehjemspladser som gennemsnit

sammenlægges til 1 ældrebolig. Nettotilvæksten har således været ca. 1.500

boliger årligt (2.500 -1.000), jf. 1. søjle i tabel 1.

Aktiviteten i 1994

I 1994 blev der givet tilsagn til godt og vel 3.300 ældreboliger, heraf

godt 2.600 ved nybyggeri og 700 ved ombygning fra plejehjem. Aktiviteten ved

nybyggeri er således forøget med 600, mens ombygningsaktiviteten er forøget

med 200.

Som nævnt er det sandsynligt, at decentraliseringen og harmoniseringen af

finansieringsreglerne for det støttede byggeri pr. 1. januar 1994, har haft

betydning for denne stigning, idet det herved er blevet billigere for

kommunerne at opføre ældreboliger.

Ved ombygning af plejehjem skønnes der at være nedlagt 1.400

plejehjemspladser. Nettotilvæksten i 1994 udgjorde derfor 1.900 boliger

(3.300 -1.400), jf. 2. søjle i tabel 1.

Ved beregning af lovforslagets økonomiske konsekvenser forudsættes det, at

aktivitetsniveauet i 1994 ville blive bibeholdt i de kommende år, hvis der

ikke blev gennemført lovændringer.

Lovforslagets konsekvenser for aktiviteten på ældreboligområdet

Det vurderes med betydelig usikkerhed, at samtlige 20.000 utidssvarende

plejehjemsboliger vil blive ombygget til tidssvarende plejeboliger i løbet af

10 år. Dette svarer til, at der årligt ombygges 2.000 plejehjemsboliger til

1.000 nye plejeboliger.

I forhold til aktivitetsniveauet i 1994 vil antallet af boliger, der

fremkommer ved ombygning, således blive forøget fra 700 til 1.000; dvs. med

300.

Endvidere vurderes det med betydelig usikkerhed, at der i de kommende år

vil blive opført ca. 2.500 plejeboliger årligt, hvilket stort set svarer til

aktiviteten i 1994. Dermed opnås en bruttotilvækst på 3.500 ældreboliger

incl. de 1.000 ombyggede boliger, jf. 3. søjle i tabel 1. Nettotilvæksten

udgør således 3.500 minus de 2.000 nedlagte plejehjemsboliger; dvs. 1.500,

hvilket svarer til tilvæksten i de foregående år.

I forhold til aktivitetsniveauet i 1994 forøges bruttoaktiviteten således

med 200 fra 3.300 til 3.500 boliger årligt. Ældreboliger, der opføres med

amtskommuner som bygherre, indgår i denne aktivitetsforøgelse.

Sammenfattende skønnes den årlige aktivitet således at udgøre:

Nybyggeri: 2.500 nye plejeboliger/ældreboliger.

Ombygning: 2.000 utidssvarende plejehjemsboliger ombygges til 1.000 nye

plejeboliger.

Nettotilvækst: 1.500 boliger (2.500 nybyggede + 1.000 ombyggede - 2.000

nedlagte).

Tabel 1. Hidtidig og fremtidig skønnet aktivitet på

ældreboligområdet

---------------------------------------------------------------------

Årlig aktivitet

Før 1994 1994 1996-

(skøn)

---------------------------------------------------------------------

Nybyggede ældre/plejeboliger . 2.000 2.600 2.500

Ombygning af utidssvarende

plejehjem til nye plejeboliger 500 700 1.000

---------------------------------------------------------------------

Bruttotilvækst ............... 2.500 3.300 3.500

---------------------------------------------------------------------

Nedlagte plejehjemsboliger

ved ombygning af utidssvarende

plejehjem .................... -1.000 -1.400 -2.000

---------------------------------------------------------------------

Nettotilvækst ................ 1.500 1.900 1.500

---------------------------------------------------------------------

5.2 Aktiviteten vedr. etablering og forbedring af servicearealer

På baggrund af oplysninger, som kommunerne har indberettet, skønnes det,

at der ved det nuværende aktivitetsniveau på 3.300 ældreboliger om året

etableres servicearealer i tilknytning til 2.000, herunder samtlige 700

ældreboliger etableret ved ombygning af plejehjem.

Som konsekvens af de forbedrede økonomiske incitamenter skønnes det med

betydelig usikkerhed, at der årligt vil blive etableret/forbedret

servicearealer i tilknytning til 3.000 ældreboliger om året ud af den samlede

årlige »bruttoaktivitet« på 3.500 boliger.

Endvidere skønnes det, at der fremover etableres/forbedres servicearealer

i tilknytning til 500 allerede eksisterende ældreboliger om året (svarende

til den foreslåede kvote).

5.3 Økonomiske konsekvenser

En række enkeltelementer i forslag om plejeboliger m.v. påvirker de

offentlige budgetter. Belysningen af forslagets økonomiske konsekvenser er

opdelt på følgende måde:

A. Aktivitetsforøgelse vedr. boligarealer.

B. Aktivitetsforøgelse vedr. servicearealer.

C. Klageadgang over afslag på ældreboliger.

D. Bortfald af boligydelse ved flytning til plejehjem m.v.

Ad A. Aktivtetsforøgelse vedr. boligarealer

Det skønnes som nævnt med betydelig usikkerhed, at der sker en forøgelse

af aktiviteten på ældreboligområdet fra 3.300 til 3.500 boliger om

året (brutto). Denne meraktivitet er nettoresultatet af en forøgelse af det

antal ældreboliger, der etableres ved ombygning af plejehjemsboliger på 300

boliger om året, og samtidig en reduktion af antallet af nybyggede

ældreboliger på 100 boliger årligt.

Det forudsættes, at de gennemsnitlige anskaffelsesudgifter pr.

bolig etableret ved ombygning af plejehjemsboliger udgør 540.000 kr. De

samlede anskaffelsesudgifter ved etablering af 300 ældreboliger årligt ved

ombygning af plejehjem udgør således 162 mill. kr. pr. tilsagnsårgang.

Endvidere forudsættes det, at de gennemsnitlige anskaffelsesudgifter pr.

bolig etableret ved nybyggeri og ombygning af andet end plejehjem udgør

700.000 kr. De samlede sparede anskaffelsesudgifter ved, at antallet af

nybyggede ældreboliger årligt reduceres med 100 boliger udgør dermed 70 mill.

kr. pr. tilsagnsårgang.

Følgelig beregnes de offentlige udgifter for en samlet anskaffelsessum på

92 mill. kr. om året, jf. tabel 2.

Udgifter til kommunal grundkapital vedr. en given tilsagnsårgang

henføres fuldt ud til tilsagnsåret.

At der åbnes mulighed for kommunerne til at foretage lånefinansiering af

grundkapitalen på 7 pct. af anskaffelsessummen ved ombygning af plejehjem

giver sig ikke udslag i lavere kommunale udgifter til grundkapital, men udgør

alene en forbedring af kommunernes likviditet på kort sigt.

Hvis kommunerne vælger fuldt ud at lånefinansiere grundkapitalen til

samtlige ombyggede plejehjemsboliger med tilsagn i et givet år, dvs. 1.000

boliger, og Indenrigsministeriet bevilger dette, kan en engangsudbetaling på

38 mill. kr. erstattes af løbende årlig ydelsesbetaling på 2-3 mill. kr. ved

finansiering med 30-årige indekslån.

Indekslån forudsættes optaget til kurs 87. Til brug for

inflationsreguleringen af lånene forudsættes det, at priser og lønninger

stiger med 2,4 pct. p.a. Indekslån til finansiering af en given

tilsagnsårgang forudsættes optaget over godt et år efter udgangen af

tilsagnsåret.

Med de valgte forudsætninger er lånenes løbetid 42 år, mens der kun ydes

ydelsesstøtte i 33 år. Ydelsesstøtteudgifterne til ældreboliger med tilsagn i

1996 ophører således i 2030.

Så længe der hvert år sker en forøgelse af det antal boliger, der modtager

ydelsesstøtte, vil udgifterne hertil udvise en årlig vækst.

Udgifterne til boligydelse er beregnet ud fra en boligstøtte

berettiget boligudgift på 650 kr/m2. Beboernes indkomstforhold er fastlagt ud

fra resultaterne af en undersøgelse af omfanget af plejehjemsbeboeres

indkomst ud over folkepensionen i januar 1992, foretaget af

Socialministeriet.

Som for ydelsesstøtte gælder, at så længe der hvert år sker en forøgelse

af det antal boliger, der kan modtage boligydelse, vil udgifterne hertil

udvise en årlig vækst.

Det forudsættes, at beboerne i samtlige 200 ekstra boliger får deres

beboerindskud på 2 pct. af anskaffelsessummen betalt af

kommunen/amtskommunen enten i form af beboerindskudslån efter

boligstøtteloven eller i form af kommunalt/amtskommunalt tilskud efter

ældreboligloven. I begge tilfælde refunderer staten 2/3 af kommunernes

udgifter. I tabel 2 betegnes disse udgifter samlet som

»beboerindskudsstøtte«.

Det foreslås at give amtskommunerne adgang til at være bygherre

ved etablering af ældreboliger ved nybyggeri, jf. afsnit 4.2. Det

indebærer, at amtet skal afholde den kommunale andel af udgifterne til såvel

finansieringsstøtte som individuel boligstøtte. Beregningsmæssigt forudsættes

det, at amterne vil få tilsagn til at opføre 100 boliger om året.

Tabel 2. Offentlige merudgifter ved aktivitetsforøgelse vedr.

boligarealer

----------------------------------------------------

(1996-priser, mill. kr.) 1996 1997 1998 1999

----------------------------------------------------

Grundkapital ........... 6,4 6,4 6,4 6,4

Ydelsesstøtte .......... 0,0 0,6 2,5 4,3

Boligydelse ............ 0,0 1,0 3,8 6,9

»Beboerindskudsstøtte« . 0,0 1,2 1,8 1,8

----------------------------------------------------

I alt .................. 6,4 9,2 14,5 19,4

Heraf: Stat ............ 0,0 2,1 6,1 9,8

Kommuner ............... 1,5 1,6 1,9 2,2

Amtskommuner ........... 4,9 5,5 6,5 7,4

----------------------------------------------------

Ligesom andet indeksfinansieret boligbyggeri støttes ældreboligbyggeri

inddirekte via realrenteafgiftsfritagelsen for indeksobligationer.

Som følge af den forudsatte aktivitetsudvidelse og indeksfinansiering af

kommunal grundkapital indebærer forslaget en forøgelse af det samlede årlige

indekslåneprovenu. I den udstrækning indeksobligationer fortrænger nominelle

obligationer, reduceres provenuet fra realrenteafgiften herved.

Som led i aftalen fra juni 1995 mellem regeringen og kommunerne om

kommunernes økonomi i 1996 er omdrejningspunktet for støttet lejeboligbyggeri

(almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger) fastsat til 4.500

mill. kr. i 1996. Den forudsatte aktivitetsforøgelse, excl. ældreboliger som

opføres med en amtskommune som bygherre, forudsættes afholdt inden for det

aftalte omdrejningspunkt for 1996 og giver dermed ikke anledning til

regulering af det kommunale bloktilskud.

Med henblik på at sikre, at den foreslåede adgang for amtskommunerne til

at være bygherre ved etablering af ældreboliger ved nybyggeri, ikke medfører

for store statslige merudgifter, foreslås der for 1996 fastsat et særskilt

omdrejningspunkt for ældreboligbyggeri, hvor amterne er bygherre. Dette

»amtskommunale omdrejningspunkt« for 1996 foreslås fastsat til 70

mill. kr., svarende til 100 nybyggede ældreboliger.

Det indebærer, at hvis amterne i 1996 får tilsagn til at opføre

ældreboliger med en samlet anskaffelsessum på over 70 mill. kr., vil det

amtskommunale bloktilskud blive reduceret med et beløb, der svarer til de

statslige merudgifter til ydelsesstøtte som følge af overskridelsen.

Der vil snarligt blive igangsat overvejelser af, hvordan styringen af de

statslige udgifter vedrørende ældreboligbyggeri, hvor amterne er bygherre,

skal udformes i 1997 og følgende år.

Med den foreslåede adgang for amtskommunerne til at være bygherre for

ældreboliger får amterne mulighed for med direkte statsstøtte at forbedre

boligstandarden for personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap. I

den forbindelse forudsættes de ældreboliger, der opføres med amtskommuner som

bygherre, at erstatte utidssvarende § 112-institutioner, som nedlægges, jf.

afsnit 4.2. Amternes udgifter til grundkapital og ydelsesstøtte forudsættes

derfor ikke at give anledning til regulering af det amtskommunale

bloktilskud.

Ovenstående indebærer, at det alene er de statslige udgifter til

ydelsestøtte og individuel boligstøtte vedrørende ældreboligbyggeri, hvor

amterne er bygherrer, der medtages i opgørelsen af den samlede ændring i de

offentlige udgifter som følge af lovforslag, jf. tabel 4.

Ad B. Aktivtetsforøgelse vedr. servicearealer

Det forudsættes, at der ydes fuldt servicearealtilskud på 4.000 kr. pr.

bolig årligt til etablering og forbedring af servicearealer i tilknytning til

3.500 boliger om året, jf. afsnit 5.2.

Uden indførelsen af servicearealtilskud forudsættes det, at der ville være

blevet etableret servicearealer i tilknytning til 2.000 boliger. Som følge

heraf forudsættes det, at det kommunale bloktilskud reduceres med et beløb,

der svarer til udgifterne til servicearealtilskud vedr. dette

aktivitetsomfang.

Der benyttes stort set de samme forudsætninger vedr. »byggetid«

som i forbindelse med beregning af støtte til boligarealer, jf. ovenfor.

I tabel 3 er vist de statslige brutto- og nettoudgifter til

servicearealtilskud.

Tabel 3. Offentlige udgifter til servicearealtilskud

-----------------------------------------------------

(1996-priser, mill. kr.) 1996 1997 1998 1999

-----------------------------------------------------

Statslige udgifter til

servicearealtilskud ...... 0,0 6,8 19,8 32,4

Kommunale mindreudgifter . 0,0 3,9 11,3 18,5

-----------------------------------------------------

Statslige nettoudgifter .. 0,0 2,9 8,5 13,9

-----------------------------------------------------

De statslige nettoudgifter forudsættes finansieret som led i

finanslovsforhandlingerne på en sådan måde, at der ikke bliver tale om

offentlige merudgifter som følge af denne del af forslaget.

På grund af den betydelige usikkerhed, der knytter sig til de skønnede

udgifter til servicearealtilskud, synes det hensigtsmæssigt at give mulighed

for, at der efter f.eks. 5 år eventuelt foretages en efterregulering af

ovennævnte reduktion af det kommunale bloktilskud.

Ad C. Klageadgang over afslag på ældreboliger

I lighed med de gældende regler i bistandsloven foreslås det, at ansøgere

til ældreboliger får mulighed for at klage til de sociale ankenævn over

afslag på anvisning af ældreboliger, jf. afsnit 4.4.

Det foreligger ikke belyst, hvor ofte der hidtil er blevet givet afslag på

ansøgninger herom.

Antagelig er der ofte tale om, at der ansøges om at få anvist en bolig for

ældre, uden at det specificeres, om det skal være en ældrebolig eller en

plejehjemsbolig (plejehjemsplads/beskyttet bolig), eller om, at der samtidig

ansøges om begge boligtyper. Ændringen i det samlede antal klager ved, at

klageadgangen udstrækkes til også at gælde for ældreboliger efter

ældreboligloven, skal således vurderes i forhold til, at det i vid

udstrækning er den samme personkreds, der er potentielle ansøgere til disse

boligtyper.

På denne baggrund forekommer det sandsynligt, at indførelsen af

klageadgang for ældreboliger vil medføre en begrænset stigning i det samlede

antal klager over afslag på anvisning af en ældrebolig eller en

plejehjemsbolig, der rent faktisk skal behandles af de sociale ankenævn. Med

betydelig usikkerhed skønnes det således, at ankenævnene vil skulle

realitetsbehandle op imod 200 flere sager pr. år, svarende til en tilvækst på

i gennemsnit 1 sag pr. 100 ældreboliger.

De sociale ankenævn sekretariatsbetjenes af statsamterne under

Indenrigsministeriet. Sekretariatsbetjeningen af de sociale ankenævn for

Københavns og Frederiksberg kommuner foregår dog i Direktoratet for Social

sikring og Bistand, som er en institution under Socialministeriet. På

baggrund af gennemsnitsudgifterne pr. sag for afgørelser i de sociale

ankenævn samt i revaliderings- og pensionsnævnene skønnes

sekretariatsbehandlingen i gennemsnit at ville koste 2.800 kr. pr. sag (incl.

husleje og overhead). Med knap 200 sager pr. år vil statsamterne/Direktoratet

for Social sikring og Bistands sekretariatsbetjening således medføre en

udgift for statsamterne på 0,5 mill. kr. om året. Den samlede forventede

udgift vil fordele sig på 1,3 årsværk a 300.000 kr. og på øvrig drift med ca.

0,1 mill. kr. Udgiften afholdes ved overførsel fra Boligministeriets ramme.

Endvidere foreslås det, at der i lov om individuel boligstøtte indføres

adgang til, at uenighed mellem kommuner og mellem amtskommuner om deres

forpligtelser til mellemkommunal refusion af boligstøtte, når en person har

ret til at få og får anvist en ældrebolig i en anden kommune/amtskommune, kan

indbringes for de sociale ankenævn, henholdsvis Den Sociale Ankestyrelse. En

stort set tilsvarende adgang findes allerede i pensionsloven og

bistandsloven.

På denne baggrund skønnes udvidelsen af kommunernes og amtskommunernes

klageadgang ikke at ville medføre en stigning i det antal sager, som rent

faktisk skal behandles af de sociale ankenævn.

Ad D. Bortfald af boligydelse ved flytning til plejehjem m.v.

Efter gældende regler bortfalder boligydelsen til den hidtidige bolig

først ved udgangen af måneden efter fraflytningen, når en pensionist optages

på plejehjem. Lov om individuel boligstøtte foreslås nu ændret således, at

boligydelsen bortfalder fra fraflytningsdagen. Det betyder, at ved

fraflytning til plejehjem bortfalder boligydelsen fremover 1-2 måneder

tidligere end hidtil, jf. § 2, nr. 6.

Der findes ikke oplysninger om udnyttelsen af særreglen i § 53, stk. 1, i

boligstøtteloven. Der foreligger heller ikke belyst, hvor mange

plejehjemspladser der bliver ledige om året. Her forudsættes derfor, at

antallet af husstande, der modtager boligydelse, årligt vil blive reduceret

med 5.000 som følge af fraflytning til plejehjem. Endvidere forudsættes disse

husstande i gennemsnit at have modtaget 18.000 kr. i boligydelse om året,

svarende til den gennemsnitlige udbetaling af boligydelse til lejere i 1994.

Endelig forudsættes boligydelsen i gennemsnit at bortfalde 11/2 måned

tidligere end hidtil.

På denne baggrund skønnes mindreudgifterne til boligydelse med betydelig

usikkerhed at udgøre omkring 10 mill. kr. om året. Heraf udgør statens

mindreudgifter knap 8 mill. kr. og kommunernes godt 2 mill. kr.

De foreslåede ændringer af boligstøtteloven, hvis udgiftsmæssige

virkninger ikke allerede er belyst ovenfor, skønnes ikke at indebære

nævneværdige økonomiske konsekvenser.

De samlede økonomiske konsekvenser

I tabel 4 sammenfattes de udgiftsmæssige virkninger af forslag om

plejeboliger m.v., som er belyst under ad A.-D. ovenfor.

Tabel 4. Samlet ændring af de offentlige udgifter som følge af

forslaget om plejeboliger

---------------------------------------------------------

(1996-priser, mill. kr.) 1996 1997 1998 1999

---------------------------------------------------------

Ad A. Aktivitetsforøgelse

vedr. boligarealer 1).. 0,0 1,6 4,6 7,5

Ad C. Klageadgang over afslag

på ældreboliger ....... 0,5 0,5 0,5 0,5

Ad D. Bortfald af boligydelse

ved flytning til

plejehjem m.v. ........ -10,0 -10,0 -10,0 -10,0

---------------------------------------------------------

I alt ....................... -9,5 -7,9 -4,9 -2,0

---------------------------------------------------------

1) Statlige udgifter i forbindelse med den foreslåede indførelse af et

særskilt omdrejningspunkt for ældreboligbyggeri, hvor amtskommunerne er

bygherre.

Samlet skønnes forslaget således med meget betydelig usikkerhed at medføre

begrænsede offentlige mindreudgifter i årene 1996-1999.

5.4 Administrative konsekvenser

Forslag om plejeboliger m.v. indebærer, at der i ældreboligloven indføres

bestemmelser om statsstøtte til etablering og forbedring af servicearealer.

Boligministeriet får dermed det overordnede ansvar for denne nye

støtteordning.

I den forbindelse vil der opstå behov for at informere og vejlede kommuner

og bygherrer om de nye regler. Især på kort sigt indebærer det en vis

arbejdsbyrde for Boligministeriet.

Som led i indførelsen af denne tilskudsordning foreslås, at der etableres

en central kvotestyring vedrørende de servicearealer, som kommunerne ønsker

støtte til at indrette i tilknytning til allerede eksisterende ældreboliger.

Dette medfører øget administration i Boligministeriet svarende til ca 1/2

årsværk, som afholdes inden for de eksisterende rammer.

5.5 Miljømæssige konsekvenser

Forslaget forventes at føre til en forbedring af især de svage og

plejekrævende ældres boligforhold og livskvalitet. Samtidig vil det

tilknyttede personales arbejdsmiljø blive forbedret. Herudover skønnes

forslaget ikke at have miljømæssige konsekvenser.

5.6 Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Med henblik på at sikre, at det igangværende økonomiske opsving bliver

vedvarende, er det af afgørende betydning at undgå, at der opstår

inflationsskabende flaskehalsproblemer i bygge- og anlægssektoren. I den

forbindelse tillægger regeringen det stor vægt, at den årlige aktivitet på

ældreboligområdet ikke væsentligt overstiger det forventede niveau.

Aktivitetsudviklingen på området vil derfor blive nøje overvåget.

Over de senere år har byggeeksporten udvist en betydelig vækst. Samtidig

er det via selskabet, »Exsos«, som er et samarbejde mellem

Socialministeriet og Landsforeningen af Forsorgsledere, lykkedes at få gang i

eksporten af den danske plejehjemsløsning til navnlig Tyskland.

De tanker om »den moderne plejebolig«, der nu omsættes i praksis

med dette lovforslag, kan sammen med den tilstræbte aktivitetsudvidelse

forventes at medføre, at videreudviklingen af forskellige måder til at sikre

en sammenhængende varetagelse af ældre menneskers bolig- og servicebehov

accelereres. Hvis de private og offentlige aktører på området arbejder

målrettet sammen om denne videreudvikling, synes det oplagt, at der her kan

være ganske store eksportmuligheder, især på lidt længere sigt.

Boligministeren og socialministeren overvejer derfor forskellige initiativer,

der kan virke fremmende på denne proces.

5.7 Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Begrebet plejeboliger foreslås indført i ældreboligloven.

Begrebet omfatter boliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og

servicefunktioner samt det fornødne personale med henblik på at tilbyde mere

omfattende pleje og tilvejebringe den samme tryghed som i de traditionelle

plejehjem, det vil sige normalt med døgnfunktion, ligesom der ofte vil være

skærmede enheder for senil demente. Plejeboliger er således moderne

plejehjem.

Omsorgs- og servicefunktionerne placeres i umiddelbar tilknytning til

plejeboligerne, således at de overvejende betjener beboerne i de pågældende

plejeboliger.

Boligerne kan etableres efter ældreboliglovens regler.

Formålet med at indføre det nye plejeboligbegreb i ældreboligen er at

understrege, at der efter ældreboligloven kan tilvejebringes såvel boliger,

der er indrettet med henblik på mere selvhjulpne ældre og personer med

handicap, som moderne plejeboliger, der er indrettet for mere plejekrævende

personer.

Til nr. 2

Det foreslås, at amtskommunerne - ud over primærkommunerne, almennyttige

boligselskaber, selvejende institutioner og pensionskasser - får mulighed for

at nyopføre boliger for personer med vidtgående fysiske eller psykiske

handicap.

Amtskommunerne får således efter forslaget ikke mulighed for at

tilvejebringe ældreboliger for personer med vidtgående fysiske eller psykiske

handicap ved ombygning af eksisterende ejendomme.

Amtskommunerne kan efter forslaget alene tilvejebringe ældreboliger til

brug for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Boligerne

kan dog efterfølgende stilles til rådighed for ældreboliglovens øvrige

personkreds, ældre og personer med handicap, såfremt amtsrådet efter

forhandling med kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse herom.

I lighed med hvad der i øvrigt gælder efter ældreboligloven, er det efter

forslaget kommunalbestyrelsen, der meddeler tilsagn til de ældreboliger, som

amtskommunen ønsker at opføre og drive. Der vil således skulle ske et

samarbejde mellem amtskommunen og primærkommunen. Forslaget er endvidere

begrundet i tekniske og administrative hensyn, idet det alene er

primærkommunerne, der er koblet op på informations- og forvaltningssystemet

BOSSINF, som skal anvendes i forbindelse med tilsagnsgivningen.

Det bemærkes, at kommunernes rolle i forbindelse med amtsrådenes ønsker om

opførelse af ældreboliger efter forslaget alene er af teknisk og

administrativ karakter.

Kommunerne vil således efter forslaget alene kunne meddele afslag på et

amtsråds ønske om at opføre plejeboliger med hjemmel i de gældende regler i

ældreboligloven, hvorefter kommunen ikke kan meddele tilsagn om støtte,

såfremt der er mere end 2 pct. ledige støttede boliger i kommunen.

De her omhandlede ældreboliger for personer med vidtgående fysiske eller

psykiske handicap finansieres i henhold til de gældende regler i lovens

kapitel 3. Er amtskommunen bygherre, vil de økonomiske forpligtelser med

hensyn til grundkapital, ydelsesstøtte og garanti dog påhvile amtskommunen i

stedet for primærkommunen.

Det foreslås i § 1, nr. 10, at kommunen skal stille det nødvendige beløb

til indskud til rådighed når:

1) Beboere i plejehjem eller beskyttede boliger, der nedlægges, genhuses i

ældreboliger, og

2) Beboere i plejehjem eller beskyttede boliger visiteres til en

ældrebolig, f.eks. i form af et bofællesskab for senil demente.

Med henblik på en harmonisering af disse forslag med de gældende regler

for institutioner opført efter bistandslovens § 112 foreslås, at

amtskommunerne får en tilsvarende forpligtelse til at stille det nødvendige

beløb til indskud til rådighed, når beboere i institutioner opført efter

bistandslovens § 112 genhuses i ældreboliger i forbindelse med nedlæggelse af

institutionerne eller visiteres til en bedre egnet ældrebolig, f.eks. i form

af et bofællesskab for senil demente.

Herudover er der ikke foreslået, at der skal gælde særlige regler for de

ældreboliger, hvor amtskommunen er byg- og driftsherre, bortset fra

anvisningsreglerne, jf. herom nedenfor under bemærkningerne til § 1, nr. 13.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse i § 5 b er at give den kommune,

der ejer plejehjemmet, adgang til at ombygge det til ældreboliger. Den

kommune, hvor plejehjemmet er beliggende, har ingen interesse i en ombygning,

når ejeren har anvisningsretten. Samtidig har den kommune, der er ejer, ingen

interesse i ombygning, hvis den mister anvisningsretten. Der er derfor risiko

for, at disse plejehjem, uanset at de er utidssvarende, ikke ombygges.

Forslaget omfatter kun § 79-plejehjem, som kommunen ejer pr. 1. januar 1996.

Erhverver en kommune således på et senere tidspunkt et plejehjem i en anden

kommune, vil den her foreslåede bestemmelse ikke kunne bringes i anvendelse.

På samme måde som når amtskommunen er bygherre efter forslagets § 5 a,

foreslås det, at de økonomiske forpligtelser med hensyn til grundkapital,

ydelsesstøtte og garanti påhviler den kommune, der ejer plejehjemmet, i

stedet for beliggenhedskommunen.

Endvidere foreslåes der ikke særlige regler for ombygning af disse

plejehjem til ældreboliger, bortset fra at anvisningsretten tillægges ejeren.

Det bemærkes, at såfremt ejeren af plejehjemmet overdrager dette til en

anden af de i § 5 nævnte bygherrer, finder den her foreslåede bestemmelse

ikke anvendelse. I så fald vil ombygningen til ældreboliger skulle ske efter

de i loven i øvrigt gældende regler.

Til nr. 3

Ændringen er redaktionel.

Til nr 4

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 5

Efter de gældende regler er det alene ved kommunalt ejede ejendomme, at

værdien af den eksisterende ejendom kan indgå i den anskaffelsessum, der

lægges til grund ved finansiering af ombygninger.

For ejendomme, der tilhører almennyttige boligselskaber, selvejende

institutioner eller pensionskasser, er det således kun de egentlige

ombygningsudgifter, der kan finansieres efter ældreboliglovens regler.

Med henblik på dels at give et incitament til at tilvejebringe flere

ældreboliger ved ombygning af egnede ejendomme, og dels at tilvejebringe en

harmonisering af reglerne, således at der bliver samme vilkår for alle

bygherrer, foreslås, at værdien af den eksisterende ejendom, uanset hvem der

er bygherre, skal kunne indgå i anskaffelsessummen og dermed i finansieringen

af ombygningen.

Det merbeløb inden for det vejledende rammebeløb, som herved fremkommer,

kan enten anvendes til en forbedret kvalitet af ombygningerne, eller til at

give bygherren en mulighed for at finansiere omkostningerne ved den

erhvervelse af ejendommen, som tidligere har fundet sted.

Forslaget indebærer, at det vejledende rammebeløb ikke skal reduceres, når

det drejer sig om ombygning af en eksisterende ejendom, som ejes af

bygherren.

Det foreslås, at den eksisterende ejendoms værdi ved om-, på- eller

tilbygning af ældreboliger i en eksisterende almennyttig bebyggelse alene kan

medtages forholdsmæssigt svarende til forholdet mellem det bruttoetageareal,

der vedrører om-, på- eller tilbygningen, og den eksisterende ejendoms

bruttoetageareal. Herved sikres, at der i integrerede almennyttige

bebyggelser alene medtages en værdi svarende til det bruttoetageareal, som

ældreboligerne vedrører.

Der henvises i øvrigt nærmere til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6 og 7

Ændringerne er en konsekvens af de under nr. 5 foreslåede ændringer.

Til nr. 8

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 9

Boligministeriet har i den senere tid fået henvendelser med ønske om at

sammenlægge enten selvejende ældreboliger eller kommunalt ejede ældreboliger

i samme kommune til en ældreboligorganisation.

For så vidt angår ældreboliger tilhørende et almennyttigt boligselskab er

der efter de i boligbyggeriloven gældende regler i dag hjemmel til for

kommunalbestyrelsen at godkende en sammenlægning af ældreboligbebyggelser,

der er etableret som forskellige afdelinger af boligselskabet.

I lighed med, hvad der gælder for lette kollektivboliger og

ungdomsboliger, foreslås endvidere for bl.a. at tilvejebringe en øget

flexibilitet, at der gives kommunalbestyrelsen hjemmel til at godkende, at

selvejende ældreboliger, kommunalt ejede ældreboliger eller ældreboliger

tilhørende en pensionskasse overgår til at være en afdeling i et almennyttigt

boligselskab.

Disse sager drejer sig også om overførsel af det meddelte tilsagn om

statsstøtte til den nye bebyggelse.

Der foreslås mulighed for at sammenlægge ældreboliger uanset deres

tidligere organisationsform. Der vil således efter forslaget kunne ske

sammenlægning af kommunalt ejede ældreboliger, ældreboliger tilhørende

selvejende institutioner eller ældreboliger tilhørende en pensionskasse,

ligesom der vil kunne ske sammenlægning af ældreboliger tilhørende selvejende

institutioner med kommunalt ejede ældreboliger eller med ældreboliger

tilhørende en pensionskasse.

Adgangen til at sammenlægge eller overføre flere af de nævnte

ældreboligorganisationer vil kunne komme på tale i de tilfælde, hvor

kommunalbestyrelsen skønner, at en sammenlægning eller overførsel kan sikre,

at driften kan tilrettelægges administrativt mere rationelt og

hensigtsmæssigt. En sådan sammenlægning eller overførsel vil ligeledes kunne

gøre bebyggelsen mindre økonomisk sårbar og sikre økonomisk stabilitet.

Overgår selvejende ældreboliger, kommunalt ejede ældreboliger eller

ældreboliger tilhørende en pensionskasse til en afdeling af et almennyttigt

boligselskab, vil bebyggelsen blive omfattet af regnskabskonsulenttjenesten

og garantiordningen fra Boligselskabernes Landsbyggefond.

Der findes ikke en bestemmelse herom i ældreboligloven, og der foreslås

derfor indsat en udtrykkelig hjemmel i loven til, at der under nærmere

fastsatte objektive betingelser vil kunne ske en sådan sammenlægning.

Det foreslås endvidere, at godkendelseskompetencen som led i

decentraliseringen af det støttede byggeri overlades til kommunalbestyrelsen.

De nærmere betingelser for sammenlægning vil blive fastsat i en

bekendtgørelse.

Forslaget om sammenlægning eller overførsel gælder ikke de ældreboliger,

hvor amtskommunen er drifts- og bygherre.

Til nr. 10

Efter den gældende lovs § 16, stk. 4, har ældre og personer med handicap,

der som følge af en ombygning af det plejehjem eller den beskyttede

bolig, de bor i, flytter til en ældrebolig eller en ældreegnet, almennyttig

bolig, krav på, at kommunen som udlæg over for udlejer stiller det nødvendige

beløb til indskuddet i den nye bolig til rådighed.

Indskuddet er alene en sag mellem kommune og udlejer og involverer hverken

lejer eller dennes eventuelle bo. Udlægget eller den resterende del heraf kan

således ikke tilfalde boet.

Den gældende bestemmelse er indeholdt i stk. 4, nr. 1.

Den gældende lov indeholder derimod ikke en tilsvarende bestemmelse

vedrørende de situationer, hvor beboere bliver genhuset i ældreboliger i

forbindelse med nedlæggelse af plejehjem eller beskyttede boliger.

Dette indebærer, at beboere som genhuses i ældreboliger i forbindelse med

nedlæggelse af plejehjem eller beskyttede boliger ikke får betalt indskuddet

i ældreboligen af kommunen. Da denne forskelsbehandling ikke har været

tilsigtet, foreslås som en naturlig konsekvens heraf, at kommunernes pligt

til at betale indskud udstrækkes til også at omfatte disse tilfælde.

Bestemmelsen i stk. 4, nr. 2, er ligeledes en ny bestemmelse, der vedrører

den situation, hvor en beboer i et plejehjem eller i en beskyttet bolig

visiteres til en ældrebolig, f.eks. i form af et bofællesskab for senil

demente.

Bestemmelsen tager sigte på den situation, hvor det for at forbedre

beboerens bovilkår er nødvendigt at foretage en visitering til en ældrebolig,

f.eks. fordi den pleje, den pågældende har brug for, ikke kan ydes i det

plejehjem eller i den beskyttede bolig, hvor den pågældende bor.

Da det i denne situation ikke kan anses for rimeligt at opkræve et

beboerindskud af beboeren, foreslås det at udstrække kommunens pligt til at

betale indskuddet til disse tilfælde.

Til nr. 11

Der henvises til det i de almindelige bemærkninger afsnit 5.3, ad A,

anførte vedrørende »det amtslige omdrejningspunkt«.

Til nr. 12

Efter de nugældende regler finansieres servicearealer fuldt ud af

kommunen.

Med henblik på at tilvejebringe et øget udbud af plejeboliger, (boliger,

hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende

personale), foreslås, at der åbnes mulighed for statstilskud til etablering

af servicearealer, som opføres i umiddelbar tilknytning til de ældreboliger,

de skal betjene. For så vidt angår etablering af servicearealer, som opføres

i tilknytning til allerede eksisterende ældreboliger, foreslås adgangen

begrænset til etablering af servicearealer i tilknytning til indtil 500

boliger årligt.

Statsstøttede servicearealer kan efter forslaget tilvejebringes såvel i

umiddelbar tilknytning til eksisterende som kommende ældreboliger. Desuden

kan servicearealerne efter forslaget tilvejebringes ved ombygning af

eksisterende ældreboliger. Tilskud til etablering af servicearealer kan ske

såvel ved etablering af helt nye servicearealer, som ved ombygning af

eksisterende servicearealer, under forudsætning af at de servicearealer, der

herved frembringes, er væsentligt bedre egnede til at opfylde beboernes

behov.

Servicearealer i umiddelbar tilknytning til de i § 5 a omhandlede boliger

for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap kan dog kun

tilvejebringes ved nybyggeri.

Det foreslås, at der ydes et fast statstilskud på 4.000 kr. årligt pr.

boligenhed til tilvejebringelse af servicearealet, hvis dets

opførelsesudgifter udgør mindst 10 pct. af det vejledende rammebeløb for de

ældreboliger, som arealet skal betjene.

Da servicearealerne efter de gældende regler fuldt ud finansieres af

kommunen foreslås, at tilskuddet ydes til kommunen og amtskommunen.

Hvis opførelsesudgifterne overstiger 10 pct af det vejledende rammebeløb,

medfører det således ikke et større tilskud. Er opførelsesudgifterne mindre

end 10 pct. af det vejledende rammebeløb, reduceres tilskuddet

forholdsmæssigt. Det medfører, at såfremt opførelsesudgifterne f.eks. kun

udgør 80 pct. af 10 pct. af det vejledende rammebeløb, kan der alene ydes et

tilskud på 3.200 kr. årligt.

Tilskuddet foreslås ydet fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen. Herefter

aftrappes tilskuddet med lige store årlige beløb over en 10-årig periode.

Tilskuddets samlede løbetid bliver hermed 14 år.

Endelig foreslås det i § 16 f, at kommunalbestyrelsen, såfremt den finder,

at der er behov for at etablere servicearealer ud over den udgiftsramme, som

de foreslåede bestemmelser i § 16 e giver mulighed for, som hidtil kan lade

disse finansiere af kommunen (amtskommunen). Der vil derfor være mulighed for

at foretage en kombination, således at servicearealet dels finansieres med

statstilskud, dels finansieres som hidtil af kommunen (amtskommunen).

Der kan efter forslaget ikke ydes tilskud til servicearealer, hvor

opførelsen er påbegyndt.

Det foreslås, at der gives adgang for boligministeren til administrativt

at fastsætte nærmere regler for støtteproceduren (ansøgning, tilsagn, udbud,

påbegyndelse, byggeregnskab, revision, udbetaling af støtte m.v.) i lighed

med, hvad der gælder for det øvrige støttede byggeri.

Det er hensigten i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse at

etablere et såkaldt »færgereservationssystem« til styring af den

ovennævnte kvote for statstilskuddet til etablering af servicearealer i

tilknytning til allerede eksisterende ældreboliger til maksimalt 500 boliger

årligt.

Et sådant system indebærer, at kommunen via informations- og

forvaltningssystemet BOSSINF indberetter det antal boliger til Bygge- og

Boligstyrelsen, i tilknytning til hvilke der ønskes etableret servicearealer.

Reservationssystemet reserverer herefter den nødvendige tilsagnsramme til

kommunen, idet tilsagnsrammerne tildeles i den rækkefølge, ønskerne af

kommunerne er indberettet i BOSSINF.

Endelig foreslås i lighed med, hvad der gælder for andet støttet byggeri,

den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af tilskud til opførelse af

servicearealer varetaget af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning. På samme måde foreslås en adgang for boligministeren til

dels at henlægge beføjelser til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning, dels at afskære klageadgangen for de afgørelser, som

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning træffer, til

boligministeren.

Det foreslås endvidere i § 16 c, stk. 2, at alene kommuner og amtskommuner

skal kunne være ejere af servicearealer, hvortil der ydes det foreslåede

servicearealtilskud.

I henhold til bekendtgørelsen om administration af ældreboliger (Bygge- og

Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 190 af 20. marts 1990 som ændret ved

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 985 af 14. december 1993) skal

servicearealer udskilles f.eks. ved ejerlejlighedsopdeling for at sikre, at

beboerne i de ældreboliger, som servicearealerne er tilknyttet, ikke belastes

med udgifterne til servicearealerne, da disse udgifter efter bistandslovens

regler er et rent kommunalt anliggende. Dette vil fortsat være gældende.

Risikoen for at der sker en sammenblanding mellem ældreboligernes og

servicearelernes driftsudgifter minimeres yderligere ved forslaget.

Til nr. 13

Bestemmelserne i § 17, stk. 1, 1. og 2. pkt., om udlejning og anvisning af

ældreboliger svarer til de gældende regler.

Bestemmelsen i § 17, stk. 1, 3. pkt., skal ses i sammenhæng med, at der

efter forslagets § 1, nr. 2, gives amtsrådene mulighed for at nyopføre og

drive ældreboliger for personer med vidtgående fysiske eller psykiske

handicap. Amtsrådene yder efter forslaget lån, garanti for lån og

ydelsesstøtte til opførelsen i henhold til ældreboliglovens regler.

Efter de gældende regler visiterer amtsrådet personer til de i

bistandslovens § 112 omhandlede institutioner beregnet for personer med

vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

Der sker efter bestemmelsen i § 17, stk. 1, 3. pkt., alene den ændring i

anvisningsretten til disse boliger, at amtsrådets visitation til de opførte

boliger efter forslaget sker efter forhandling med kommunen. Dette indebærer,

at kommunen skal høres i forbindelse med amtsrådets visitation, men det vil

være amtsrådet, som afgør, hvem der skal visiteres til boligerne.

Bestemmelsen i § 17, stk. 2, om kommunalbestyrelsens mulighed for at

overlade anvisningsretten til ejendommens ejer svarer til de gældende regler.

Bestemmelsen i § 17, stk. 3, indeholder de gældende regler om

kommunalbestyrelsens forpligtelse til at dække ældreboligorganisationernes

lejetab i forbindelse med uudlejede boliger. Bestemmelsen indeholder

endvidere de gældende regler om kommunalbestyrelsens garantistillelse for

boligtagerens forpligtelser til at istandsætte boligen ved fraflytning. Det

foreslås, at amtskommunerne får en tilsvarende forpligtelse til at dække

lejetab og garantere for forpligtelse ved fraflytning vedrørende de

boligorganisationer for personer med vidtgående fysiske eller psykiske

handicap, som amtskommunerne efter forslaget får mulighed for at opføre.

Bestemmelsen i § 17, stk. 4, indeholder de gældende regler om

kommunalbestyrelsens mulighed for at træffe beslutning om, at ældreboliger

lejes af kommunen og stilles til rådighed for personer, der har brug for

boligen som midlertidig aflastningsbolig. Den leje, som kommunen skal betale

for boligerne, er fastsat til balancelejen for den pågældende bolig.

Efter reglerne i bistandsloven er der mulighed for at stille pladser i §

112-institutioner til rådighed for personer med vidtgående fysiske eller

psykiske handicap, som har brug for boligen som en midlertidig

aflastningsbolig. Efter forslagets § 1, nr. 2, får amtskommunerne mulighed

for at opføre boliger netop for denne persongruppe. Det foreslås på denne

baggrund, at amtskommunen får mulighed for at lægge beslag på et antal af de

boliger, som den har opført, med henblik på anvendelse som

aflastningsboliger. I lighed med hvad der gælder for primærkommunernes brug

af aflastningsboliger, foreslås, at amtskommunen forpligtes til at betale

lejen for aflastningsboligerne.

Efter den sociale lovgivning har personer, der ønsker at flytte til en

anden kommune, ret til under særlige betingelser at blive optaget i en

institution eller anvist en bolig i nærmere angivne offentligt støttede

bebyggelser i kommunen eller en ældrebolig på lige fod med kommunens egne

borgere.

For at undgå fortolkningstvivl foreslås disse regler indføjet i § 17, stk.

5. Samtidig foreslås døve ældre omfattet af reglernes personkreds.

For så vidt angår ældre vil retten til at få anvist en ældrebolig i

tilflytningskommunen således blive betinget af, at den pågældende vil flytte

til en anden kommune:

- for at bevare tæt kontakt til nære pårørende,

- af religiøse grunde for at blive optaget i en ældreboligorganisation med

samme religiøse overbevisning,

- for at blive optaget i en ældreboligorganisation hvor der er opstået et

særligt tegnsprogsmiljø for døve, eller

- for at opnå en særlig bolig beregnet for personer, der er omfattet af

lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

Det vil desuden være en betingelse, at den pågældende opfylder

betingelserne for at få anvist den pågældende type bolig såvel i

tilflytningskommunen som i fraflytningskommunen.

Det bemærkes, at etablering af ældreboliger for personer med vidtgående

fysiske eller psykiske handicap rejser en række problemer med hensyn til

hjælp til beboerne efter bistandsloven. Disse problemer vil blive afklaret i

samarbejde med Socialministeriet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes

Landsforening og Københavns og Frederiksberg kommuner.

Efter bistandsloven kan kommunalbestyrelsens afgørelser indbringes for det

sociale ankenævn under statsamtet, og det sociale ankenævns afgørelser kan

indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, i det omfang ankestyrelsen finder,

at sagen er af principiel eller generel betydning. Amtsrådets afgørelser kan

indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, uanset om sagen er af principiel

eller generel betydning. Klageadgangen efter de tilsvarende regler i

bistandsloven til henholdsvis det sociale ankenævn og Den Sociale

Ankestyrelse medfører, at kommunalbestyrelsen også kan indbringe det sociale

ankenævns afgørelser for Den Sociale Ankestyrelse. Kommunalbestyrelsen har

efter bistandslovens § 15 a ikke samme adgang til at begære en klage over en

afgørelse tillagt opsættende virkning ud fra synspunktet om borgerens

retssikkerhed.

Det forhold, at bistandslovens kapitel 4 foreslås at finde tilsvarende

anvendelse, indebærer bl.a., at klagefristen er 4 uger såvel til det sociale

ankenævn som til Den Sociale Ankestyrelse. Forslaget indebærer endvidere, at

uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser i henhold til ældreboligloven

kan indbringes for det sociale ankenævn og Den Sociale Ankestyrelse.

Efter de gældende regler er der ikke en tilsvarende mulighed for at

indbringe kommunalbestyrelsens afslag om at få anvist en ældrebolig for det

sociale ankenævn og Den Sociale Ankestyrelse.

Som led i harmoniseringen af reglerne foreslås det, at der indføres en

regel i § 17, stk. 7, om, at personer, som kommunalbestyrelsen eller

amtsrådet har afslået at anvise en bolig efter denne lov, kan indbringe

kommunalbestyrelsens afgørelse for det sociale ankenævn henholdsvis Den

Sociale Ankestyrelse.

Endvidere foreslås i lighed med de gældende regler i bistandsloven, at

kommunalbestyrelsens eller amtsrådets afslag efter den foreslåede bestemmelse

i § 17, stk. 5, på anvisning til en bolig i forbindelse med flytning til en

anden kommune skal kunne indbringes for det sociale ankenævn henholdsvis Den

Sociale Ankestyrelse.

Endelig foreslås i § 17, stk. 8, præciseret, at kommunalbestyrelsens eller

amtsrådets skøn over, i hvilket omfang, der efter loven skal være

ældreboliger til rådighed, ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed. Dette svarer til de gældende regler i bistandsloven.

Til nr. 14

For beboere i ældreboliger, der tilhører et almennyttigt boligselskab, kan

der opstå et særligt problem, såfremt beboerne på grund af sygdom eller

almindelig svækkelse ikke har mulighed for at opstille til boligselskabets

bestyrelse.

Efter reglerne i lov om boligbyggeri varetager selskabsbestyrelsen de

beboerdemokratiske beføjelser, som er tillagt afdelingsbestyrelsen og

afdelingsmødet i en almennyttig boligafdeling, såfremt der ikke er mulighed

for eller ønske om at varetage disse beføjelser.

Det bemærkes, at i selvejende boligselskaber har beboerne normalt flertal

i boligselskabets bestyrelse. I andelsboligforeninger består selskabets

bestyrelse udelukkende af beboerne.

Dette indebærer, at i de tilfælde, hvor den pågældende afdeling tilhører

et større boligselskab, vil selskabsbestyrelsen have mulighed for at varetage

afdelingsbestyrelsens beføjelser. I de formentlig få tilfælde, hvor den

pågældende afdeling tilhører et lille boligselskab, f.eks. er den eneste

afdeling i selskabet, vil der derimod kunne opstå problemer, hvis det ikke

vil være muligt at få dannet en selskabsbestyrelse. Det er disse tilfælde,

som forslaget sigter på.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i disse situationer helt eller

delvist kan træde ind og varetage ældreboligbeboernes beboerdemokratiske

beføjelser, herunder udpege medlemmer til selskabsbestyrelsen blandt

beboerne, pårørende eller andre, der menes at kunne varetage beboernes

interesser.

Til nr. 15

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 16

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 17

Da ældreboligloven på nuværende tidspunkt har været i kraft i en længere

periode, findes det ikke hensigtsmæssigt at opretholde en

revisionsbestemmelse i loven.

Til § 2

Til nr. 1-2

Det er i lovens § 13, stk. 1, nr. 2, fastsat, at boligudgiften for det

areal, der kan indgå til brug for beregning af boligstøtte efter lovens §§ 12

og 12 a, ikke ændres for pensionister, hvis arealgrænserne overskrides som

følge af, at samlivet ophører ved en ægtefælles optagelse på plejehjem,

institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap,

psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om ægtefællens optagelse på

plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus.

Tilsvarende gælder, jf. lovens § 13, stk. 1, nr. 4, tilfælde, hvor et

husstandsfællesskab ophører ved, at en person, der havde fælles husstand med

pensionisten, optages på en af ovennævnte institutioner, hvis

husstandsfællesskabet har bestået i de sidste 5 år.

Bestemmelsen foreslås udvidet til at omfatte tilfælde, hvor en ægtefælle

eller et husstandsmedlem anvises til en tidssvarende plejebolig, omfattet af

den foreslåede ændring ved forslagets § 1, nr. 1. Dette indebærer, at

boligudgiften for denne gruppe af pensionister tilsvarende ikke ændres, hvis

arealgrænserne overskrides, hvor enten samlivet mellem ægtefæller eller et

husstandsfællesskab ophører som følge af, at en ægtefælle eller et

husstandsmedlem anvises en plejebolig med tilknyttede plejefaciliteter.

Til nr. 3

Det er i lovens § 39 fastsat, at boligydelseslån ikke forfalder, hvis

låntageren flytter på plejehjem eller anden institution, og ejendommen ejes

eller overtages af en ægtefælle eller et andet husstandsmedlem.

Bestemmelsen foreslås udvidet til at omfatte tilfælde, hvor låntageren

anvises en plejebolig omfattet af forslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 4

Efter den gældende boligstøttelovs § 53, stk. 2, bevares retten til

boligydelse til den hidtidige bolig, hvis en pensionist får anvist

midlertidigt døgnophold på et plejehjem. I forbindelse med den ved nr. 6

foreslåede ophævelse af § 53, stk. 1, foreslås, at bestemmelsens stk. 2,

overflyttes til § 42, stk. 3. Samtidig ændres henvisningen til bistandslovens

betalingsregler for midlertidigt døgnophold fra bistandslovens § 86 a til §

52, stk. 2, i overensstemmelse med det samtidigt fremsatte forslag til

ændring af lov om social bistand. Det foreslås anført i lovteksten, at retten

til boligydelse til den hidtidige bolig gælder uanset om det midlertidige

døgnophold er anvist efter bistandslovens § 52, stk. 2, eller § 115 a, det

vil sige uanset om opholdet sker på plejehjem, i en anden type institution

eller i en ældrebolig.

Til nr. 5

Som udgangspunkt skal boligstøtte omberegnes, det vil sige nedsættes, hvis

en boligstøttemodtagers husstandsindkomst stiger med mere end 10.000/ 20.000

kr., jf. lovens § 46. Konstateres stigningen først efterfølgende, skal

boligstøttemodtageren tilbagebetale den for meget udbetalte boligstøtte, jf.

§ 47.

En forudsætning for, at kommunen kan kræve tilbagebetaling, er imidlertid,

at boligstøttemodtageren har tilsidesat sin pligt til straks at orientere

boligstøttekontoret om alle indkomststigninger.

Ved lov nr. 448 af 1. juni 1994 er der sket en ændring af lov om social

pension, således at pensionen i visse tilfælde kan forhøjes med

tilbagevirkende kraft i indtil 6 måneder på grund af ændrede forhold hos

pensionisten, som denne ikke har orienteret pensionskontoret om.

Ved sådanne indkomststigninger med tilbagevirkende kraft vil boligstøtten

efter de gældende regler ikke kunne kræves tilbagebetalt, da

boligstøttemodtageren ikke kan siges at have tilsidesat sin oplysningspligt

overfor boligstøttekontoret med hensyn til indkomststigninger »med

tilbagevirkende kraft«.

Det foreslås derfor, at der indføres en særskilt hjemmel til, at også

sådanne indkomstforøgelser, der ydes med tilbagevirkende kraft, kan føre til

tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte.

Den foreslåede § 48 a svarer til den gældende ordning i lovens § 48,

hvorefter også en boligstøttemodtager, der - uden at have tilsidesat sin

oplysningspligt - får en lejenedsættelse med tilbagevirkende kraft, skal

tilbagebetale for meget udbetalt boligstøtte som følge heraf.

Kommunernes Landsforening er blevet hørt og er enig i ændringsforslaget.

Til nr. 6

Efter boligstøttelovens § 42 bortfalder boligstøtten til en hidtidig bolig

som hovedregel fra fraflytningsdagen. Dette gælder også ved flytning til en

ældrebolig og herunder til en plejebolig omfattet af forslagets § 1, nr. 1.

Efter den gældende boligstøttelovs § 53, stk. 1, gælder som en undtagelse

herfra, at boligstøtten til den hidtidige bolig først bortfalder ved udgangen

af måneden efter fraflytningen, når en pensionist optages på plejehjem.

Baggrunden for denne bestemmelse er, at betalingen for plejehjemsopholdet

(tidligere bortfald af pension) hidtil først er indtrådt fra dette tidspunkt.

Ved lov nr. 448 af 1. juni 1994 er bistandsloven ændret med virkning fra

1. juli 1994 således, at betaling for plejehjemsophold ligesom betaling af

leje i ældreboliger og andre lejeboliger opkræves fra

indflytningstidspunktet.

Der findes herefter ikke grundlag for at opretholde forskellige regler for

boligstøttens bortfald ved fraflytning, alt efter om en pensionist flytter

til et plejehjem efter bistandsloven eller til en anden type bolig for ældre.

Det foreslås derfor, at boligstøttelovens § 53, stk. 1, ophæves.

Samtidig foreslås ved lovforslagets § 2, nr. 4, at den gældende § 53, stk.

2, overføres til lovens § 42.

Til nr. 7

Ved forslagets § 2, nr. 9, er som boligstøttelovens § 76, stk. 1 og 2,

foreslået indført en ret for tilflytningskommunen eller -amtskommunen til

refusion for nettoboligstøtteudgifter i visse særlige tilfælde. Ordningen

indebærer, at en opholdskommune eller - amtskommune kan kræve sine

nettoudgifter til boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune eller

-amtskommune, når en person efter den foreslåede § 17, stk. 5, i

ældreboligloven har ret til at få og får anvist en ældrebolig med kommunal

eller amtskommunal anvisningsret i en anden kommune eller amtskommune.

Det foreslås at evt. uenighed mellem fraflytningskommune og

tilflytningskommune eller -amtskommune om refusion af boligstøtten i disse

tilfælde afgøres efter den foreslåede klagebestemmelse i ældreboligloven §

17, stk. 7, vedrørende retten til anvisning af en ældrebolig i en anden

kommune. Baggrunden herfor er at evt. uenighed om refusionspligten ses at

vedrøre spørgsmålet om, hvorvidt støttemodtagerens flytning er baseret på en

ret hertil efter den foreslåede § 17, stk. 5, i ældreboligloven. Det findes

hensigtsmæssigt, at dette spørgsmål i alle tilfælde afgøres efter samme

regler og af samme myndighed. Uenighed mellem kommuner afgøres efter § 17,

stk. 7, af det sociale ankenævn, mens uenighed mellem amtskommuner afgøres af

Den Sociale Ankestyrelse.

For mellemkommunal refusion i øvrigt - dvs. efter den foreslåede § 76,

stk. 3, i boligstøtteloven om bofællesskaber og den foreslåede § 76, stk. 4,

der svarer til den gældende boligstøttelovs § 76, stk. 1, om aftalemæssig

refusion - foreslås, at uenighed mellem kommuner som klager efter

boligstøtteloven i øvrigt afgøres af det sociale ankenævn.

Til nr. 8

Det foreslås, at amtskommunen i de tilfælde, hvor en amtskommune opfører

ældreboliger efter den foreslåede § 5 a i ældreboligloven, refunderer

kommunens nettoudgifter til individuel boligstøtte til disse boliger; dvs.

den del af boligstøtten, der ikke dækkes af statsrefusion. Statsrefusionen

udgør efter den gældende boligstøttelovs § 75, 75 pct. af

boligydelsesudgiften og 50 pct. af eventuelle boligsikringsudgifter.

Amtskommunen skal således efter forslaget betale 25 pct. af den samlede

boligydelsesudgift og 50 pct. af eventuelle boligsikringsudgifter.

Endvidere foreslås det, at den kommune, der ombygger et plejehjem til

ældreboliger efter lovens § 5 b, refunderer beliggenhedskommunens

nettoudgifter til boligstøtte til beboere i disse ældreboliger.

Til nr. 9-11

Ved lov nr. 376 af 6. juni 1991 blev ved boligstøttelovens § 76 gennemført

en adgang til mellem to kommuner at træffe aftale om refusion for den

kommunale andel af boligstøtteudgifter. Ordningen indebærer, at en

boligstøtteansøgers opholdskommune ved aftale kan få sin nettoudgift til

boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune i tilfælde, hvor en

berettiget person anvises en ældre- eller ældreegnet bolig med kommunal

anvisningsret i en anden kommune.

Denne adgang til at aftale refusion mellem kommunerne er harmoniseret med

bistandslovens bestemmelser om adgang til at aftale refusion fra

fraflytningskommunen for udgifter efter bistandslovgivningen.

Herudover gælder efter pensionsloven og bistandsloven, at personer, der

ønsker det, har en egentlig ret til at blive optaget på venteliste til

institution eller ældreegnet bolig med kommunal anvisningsret på lige fod med

borgerne i en anden kommune, hvis ganske særlige forhold taler for det,

eksempelvis ønsket om at bevare tæt kontakt til pårørende m.v. I de

situationer, hvor en person har ret til at flytte over kommunegrænser,

refunderer den tidligere opholdskommune tilflytningskommunens udgifter til

ydelser efter bistandsloven, ligesom den tidligere kommune bevarer

bopælskommunens forpligtelser efter lov om social pension.

Boligstøtteloven indeholder ikke en tilsvarende ret til refusion fra

fraflytningskommunen i disse situationer.

For at skabe overensstemmelse mellem de to ministeriers regelsæt - og

dermed ligestilling mellem de ældre på området - foreslås ved forslagets § 2,

nr. 9, at den aftalemæssige ordning for refusion fra fraflytningskommunen for

nettoudgifter til boligstøtte suppleres med en pligt til mellemkommunal

refusion af en opholdskommunes nettoudgifter til boligstøtte i tilfælde, hvor

en ældre eller person med handicap - begrundet i ganske særlige forhold - har

en ret til efter ældreboligloven at få anvist en ældreegnet bolig på tværs af

kommunegrænser. Med hensyn til hvornår personer, der ønsker det, har en

egentlig ret til at få anvist en ældre- eller ældreegnet bolig med

kommunal anvisningsret i en anden kommune, henvises til forslagets § 1, nr.

11, og bemærkningerne hertil.

Det er en forudsætning for flytteretten, at ansøgeren opfylder

betingelserne for at få anvist en ældrebolig såvel i fraflytningskommunen som

i tilflytningskommunen. Hvis en kommune ejer ældreboliger i en anden kommune

indrettet efter § 5 b i ældreboligloven, er det ejerkommunens og

fraflytningskommunens anvisningsbetingelser, der skal være opfyldt.

Anvisning af bolig i tilflytningskommunen sker på tilsvarende vilkår, som

gælder for kommunens egne borgere.

En tilsvarende refusionsordning foreslås, som § 76, stk. 2, hvor en bolig

med amtskommunal anvisningsret anvises til en person fra en anden

amtskommune. Samme ordning foreslås i § 76, stk. 3, hvor en person, der efter

bistandsloven har ret til at blive optaget på venteliste til en bolig i en

anden kommune, får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab og opfylder

betingelserne i boligstøttelovens § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2.

En aftalemæssig ordning for refusion ved sådanne bofællesskaber er i dag

fastsat i den gældende § 76, stk. 1.

Ved forslagets § 2, nr. 10, foreslås alene en ændret sproglig affattelse

med hensyn til den hidtil gældende aftalemæssige ordning for mellemkommunal

refusion.

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 76, stk. 2, gælder, at en aftale

mellem to kommuner om mellemkommunal refusion for boligstøtteudgifter gælder,

så længe den pågældende bebor den anviste bolig. Da der kan være behov for,

at der også kan indgås aftaler, der omfatter den situation, at personer med

plejebehov efterfølgende kan anvises en ældrebolig med tilknyttet

plejepersonale, foreslås bestemmelsen ved forslagets § 2, nr. 11, ændret,

således at kommunerne har mulighed for i aftalen at fastsætte, at denne kun

skal gælde, så længe den pågældende bor i den anviste bolig.

Hvis aftalen ikke indeholder denne begrænsning, må den antages at gælde,

hvis den pågældende efterfølgende optages i en anden ældrebolig.

For de pligtmæssige refusionsordninger mellem kommunerne foreslås, at

refusion skal ydes, så længe boligstøttemodtageren bor i

tilflytningskommunen, dvs. også efter evt. flytning til en anden bolig i

kommunen. Refusion mellem amtskommunerne foreslås at skulle ydes, så længe

boligstøttemodtageren bor i en bolig med amtskommunal anvisningsret, dvs. så

længe tilflytningsamtskommunen efter § 75 a skal refundere kommunen

boligstøtteudgifter vedrørende den pågældende.

Til § 3

Til nr. 1

Dør lejeren af en ældrebolig, har en efterladt ægtefælle, eller en person,

som lejeren har haft husstandsfællesskab med i 2 år, som hovedregel ret til

at fortsætte lejemålet.

I forbindelse med opsigelse ved dødsfald, hvor lejeren af en plejebolig

ikke efterlader sig ægtefælle eller et andet husstandsmedlem, vil det oftest

være i såvel boets som udlejerens interesse, at lejemålet opsiges hurtigst

muligt, idet boet herved undgår at betale leje i længere tid, og

kommunen/amtskommunen får mulighed for igen at udleje plejeboligen.

For at undgå at plejeboliger kan komme til at stå ubenyttede hen i længere

perioder i forbindelse med lejerens død i tilfælde, hvor boet ikke måtte

ønske en hurtig afvikling, foreslås at opsigelse af plejeboligen kan ske med

1 måneds varsel fra begge parters side i de tilfælde, hvor den afdøde lejer

ikke efterlader sig ægtefælle eller personer, som lejeren har haft

husstandsfællesskab med i 2 år.

Til nr. 2

Efter lejelovens § 76 gælder, at hvis lejeren af en beboelseslejlighed på

grund af alder eller sygdom flytter på plejehjem, i beskyttet bolig el.

lign., har en ægtefælle eller en anden person, der i en periode på mindst 2

år umiddelbart forud for flytningen har haft fælles husstand med lejeren, ret

til at fortsætte lejeforholdet.

Bestemmelsen foreslås udvidet til at omfatte tilfælde, hvor en ægtefælle

eller et husstandsmedlem anvises en tidssvarende plejebolig, omfattet af den

foreslåede ændring ved forslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 3

I forbindelse med udlejning af plejeboliger vil udlejeren/kommunen løbende

skulle følge situationen med henblik på at boligen til stadighed bedst muligt

dækker beboerens behov, således at der kan tilbydes en anden og mere passende

bolig, såfremt opståede behov f.eks. for særlig pleje på grund af demens,

taler herfor.

Lejeren af en plejebolig vil imidlertid som andre lejere være beskyttet af

lejelovens opsigelsesregler. Udlejeren af en plejebolig kan således ikke

ensidigt opsige lejeren i andre tilfælde end nævnt i den generelle

opsigelsesbestemmelse i lejelovens § 83, stk. 1.

Det foreslås præciseret, at det ved opsigelse af en lejer, der bor i en

plejebolig, altid - det vil sige uanset opsigelsesgrunden - er en betingelse

for opsigelsen, at lejeren samtidig anvises en anden passende bolig. Den

bolig, der anvises, kan være en ældrebolig, men der kan også anvises en

institutionsplads, såfremt lejeren, f.eks. på grund af psykisk sygdom, har

særligt behov herfor. Sker anvisningen af den nye bolig efter

ældreboligloven, vil anvisningen efter den foreslåede § 17, stk. 7, i

ældreboligloven kunne indankes for det sociale ankenævn, jf. forslagets § 1,

nr. 12. Sker anvisningen til en plejehjemsplads efter bistandsloven, kan

anvisningen ligeledes indankes for det sociale ankenævn.

Til nr. 4

Ændringen er en redaktionel følge af nr. 2.

Til nr. 5

Efter lejelovens § 85 har lejere, der opsiges, fordi den

beboelseslejlighed, de bebor, skal gennemgå en ombygning, der medfører, at

det lejede må fraflyttes, ret til under visse vilkår at få tilbudt at leje en

anden lejlighed i den pågældende ejendom.

Med henblik på at stille boliger, der er ombygget efter ældreboliglovens

regler, til rådighed for den personkreds, som de er tiltænkt, nemlig ældre og

personer med handicap, foreslås det at begrænse den fortrinsstilling, som

hidtidige lejere efter lejelovens § 85, stk. 1 og 2, har til at komme tilbage

til ejendommen efter ombygning. Herefter vil alene den efter ældreboligloven

berettigede personkreds kunne gøre brug af fortrinsretten.

For at sikre de lejere - der ikke tilhører den efter ældreboligloven

berettigede personkreds og dermed ikke efter forslaget har ret til at komme

tilbage til ejendommen - en bolig, foreslås samtidig, at udlejeren samtidig

med opsigelsen skal tilbyde disse at leje en »passende«

erstatningsbolig.

Det bemærkes i denne forbindelse, at udlejeren i disse situationer ofte

vil være en kommune, eller at ombygningen sker i samarbejde mellem en privat

udlejer og en kommune, således at der bl.a. via kommunens

anvisningsmuligheder i almennyttigt og privat udlejningsbyggeri vil være

mulighed for at tilvejebringe erstatningsboliger.

Den anviste erstatningsbolig skal være af passende størrelse, kvalitet og

udstyr.

Boligen har en passende størrelse, når den enten har et værelse mere end

antallet af husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens

tidligere bolig. Der er dog intet til hinder for, at udlejeren anviser en

større bolig, end lejeren har krav på, hvis lejeren måtte ønske dette.

Med hensyn til beliggenhed må udlejeren bestræbe sig på at anvise en bolig

i samme område som den fraflyttede bolig eller i samme type område. Udlejer

må ligeledes bestræbe sig på at anvise en bolig af samme standard som den

fraflyttede.

Til nr. 6

Det foreslås som for opsigelse, jf. nr. 3, at et lejemål vedrørende en

plejebolig ikke kan ophæves, medmindre lejeren samtidig anvises en anden

passende bolig. Sker anvisningen til en plejehjemsplads efter bistandsloven,

kan anvisningen ligeledes indankes for det sociale ankenævn.

Til § 4

Til nr. 1

Der henvises til det i de almindelige bemærkninger afsnit 5.3, ad A,

anførte vedrørende »det amtslige omdrejningspunkt«.

Til nr. 2

Da de servicearealer, der kan tilvejebringes efter forslagets kapitel 3 a,

ikke har karakter af boliger, foreslås de heller ikke omfattet af

Byggeskadefondens regler.

Til § 5

Det foreslås, at bestemmelsen om pligtig mellemkommunal refusion

vedrørende kollektive boligfællesskaber alene kommer til at omfatte

fremtidige anvisninger.

Det foreslås, at der i lovforslaget optages en udtrykkelig bestemmelse om,

at de foreslåede ændringer i lejeloven, herunder bestemmelserne om ret til

erstatningsbolig ved ombygning, finder anvendelse på både eksisterende og nye

lejeforhold.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse

nr. 729 af 5. september 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Ved plejeboliger forstås ældreboliger, hvortil der er knyttet

omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den

pågældende beboergruppes behov.«.

§ 1. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt

omfang tilvejebringes boliger, der kan udlejes til ældre og personer med

handicap, som har særligt behov for sådanne boliger (ældreboliger).

2. Efter § 5 indsættes:

» § 5 a. Ældreboliger i form af nybyggeri, som tilvejebringes

særligt med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller

psykiske handicap, kan udover de i § 5 nævnte byg- og driftsherrer opføres og

drives af amtskommuner.

Stk. 2. Er amtskommunen bygherre af ældreboliger opført efter stk.

1, meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn, og amtsrådet yder lån, ydelsesstøtte

og garanti efter reglerne i § 6, stk. 1, § 6, stk. 6, § 7, stk. 1-2, og stk.

4, og §§ 9-10.

Stk. 3. Amtskommunen skal yde et beløb til dækning af det i § 16,

stk. 1, nævnte indskud til:

1) beboere i en institution opført efter bistandslovens § 112, der

nedlægges, når beboerne genhuses i ældreboliger, og

2) beboere, der visiteres fra en institution opført efter bistandslovens §

112 til ældreboliger.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 6, stk. 4-5, § 13, § 14, stk. 1, og §

16, stk. 1-2, og stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse.

§ 5 b. Ejer en kommune pr. 1. januar 1996 et plejehjem, der er

beliggende i en anden kommune, kan ejerkommunen ombygge plejehjemmet til

ældreboliger, hvis denne yder lån, ydelsesstøtte og garanti efter reglerne i

§ 6, stk. 1, § 6, stk. 6, § 7, stk. 1-2, og stk. 4, og §§ 9-10.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 6, stk. 4-5, § 13, § 14, stk. 1 og §

16, stk. 1-2, og stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Beliggenhedskommunen meddeler tilsagn til de i stk. 1,

omhandlede boliger.«.

3. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»ydes«: »indekslån enten i form af« og efter

»realkreditlån« indsættes: »eller indekslån, ydet af Kommune

Kredit, såfremt ældreboligerne opføres og drives af en kommune«.

4. I § 6, stk. 1, ophæves 2. pkt.

§ 6. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn og yde lån og garanti

for lån og på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til opførelse af

ældreboliger, hvortil der ydes indeksregulerede realkreditlån. Til

ældreboliger, der opføres og drives af kommuner, kan der ydes lån af

kommunekredit.

5. § 6, stk. 2 og 3, affattes således:

» Stk. 2. Støtte som nævnt i stk. 1, kan ydes til:

1) erhvervelse og efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, og

2) ombygning af eksisterende ejendomme, der på tidspunktet for kommunens

støttetilsagn ejes af bygherren, jf. § 5.

Stk. 3. Støtte til de i stk. 2, nævnte ejendomme, beregnes på

grundlag af værdien af den eksisterende ejendom tillagt udgiften til

ombygning. Ved om-, på- eller tilbygning af ældreboliger i en eksisterende

almennyttig bebyggelse kan den eksisterende ejendoms værdi alene medtages

forholdsmæssigt svarende til forholdet mellem den eksisterende ejendoms

bruttoetageareal, og det bruttoetageareal som om-, på- eller tilbygningen

vedrører. Værdiansættelsen sker efter reglerne i § 12.«.

Stk. 2. Støtte som nævnt i stk. 1 kan ydes til erhvervelse og

efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme. Ved kommunalt ejede

ejendomme, der ombygges til ældreboliger, beregnes støtte efter stk. 1 på

grundlag af værdien af den eksisterende ejendom tillagt udgiften til

ombygning. Værdiansættelsen sker efter reglerne i § 12.

Stk. 3. Støtte som nævnt i stk. 1 kan endvidere ydes til ombygning

af eksisterende ejendomme, der på tidspunktet for kommunens støttetilsagn

ejes af bygherren, jf. § 5.

6. I § 7, stk. 1, ændres: »og 2« til: »og

stk. 2, nr. 1« og »§ 6, stk. 3« ændres til: »§ 6, stk. 2,

nr. 2«.

§ 7. Tilsagn om kommunelån efter § 6, stk. 1 og 2, kan gives på 7

pct. af ejendommens værdi. Tilsagn om kommunelån efter § 6, stk. 3, kan gives

på 7 pct. af ombygningens værdi.

7. I § 7, stk. 3, ændres: »§ 6, stk. 3« til:

»§ 6, stk. 2, nr. 2«.

Stk. 3. Ved ombygning af bebyggede ejendomme efter § 6, stk. 3,

skal kommunelån have oprykkende prioritet efter indestående lån, herunder

indekslånet. Summen af indekslånet og kommunelån må ikke overstige 98 pct. af

ombygningens værdi.

8. I § 9, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 4 i lov om

indeksregulerede realkreditlån« til: »§ 23 i realkreditloven«.

9. Efter § 11 indsættes:

» § 11 a. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne er

beliggende, kan meddele samtykke til sammenlægning af flere

ældreboligorganisationer tilhørende de i § 5 nævnte bygherrer til en

ældreboligorganisation. Kommunalbestyrelsen godkender samtidig, at meddelt

offentlig støtte overføres til denne ældreboligorganisation.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1,

nævnte forhold.«.

10. § 16, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Kommunen skal yde et beløb til dækning af det i stk.

1, 1. pkt., nævnte indskud til:

1) beboere på plejehjem eller i beskyttet bolig, der nedlægges eller

ombygges til ældreboliger, når beboerne genhuses i ældreboliger, eller

ældreegnede almennyttige boliger, og

2) beboere, der visiteres fra plejehjem eller beskyttet bolig til

ældreboliger.«.

Stk. 4. Kommunen skal yde et beløb til dækning af det i stk. 1, 1.

pkt., nævnte indskud til beboere på plejehjem eller i beskyttet bolig, der

ombygges til ældrebolig, når disse genhuses i ældreboliger eller ældreegnede

almennyttige boliger.

11. I § 16 a indsættes efter stk. 1:

»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, omfatter de tilsagn, som

kommunalbestyrelsen i 1996 giver til de i § 5 a omhandlede boliger, der

opføres og drives af amtskommunen.«.

12. Efter kapitel 3 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 3 a

Servicearealer

§ 16 c. Ved servicearealer forstås arealer, der anvendes til

omsorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig

bolig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til de af denne lov

omhandlede boliger med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse

boliger.

Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen skal have skøde på de i stk.

1, nævnte servicearealer, hvortil der ydes tilskud.

§ 16 d. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne, jf. dog stk. 2,

give tilsagn om tilskud til:

1) etablering af de i § 16 c nævnte servicearealer.

2) ombygning af de i § 16 c, nævnte servicearealer, såfremt

servicearealerne herved bliver væsentligt bedre egnet til at betjene

beboerne.

Stk. 2. Tilsagn om tilskud til servicearealer i tilknytning til

allerede eksisterende ældreboliger er begrænset til etablering af

servicearealer til indtil 500 boliger årligt.

Stk. 3. Tilskud efter stk. 1, kan ydes til de kommuner, hvor

ældreboligerne er beliggende. Ved servicearealer i umiddelbar tilknytning til

de i § 5 a og § 5 b omhandlede boliger ydes tilskuddet dog til henholdsvis

amtskommunen og ejerkommunen.

§ 16 e. Tilskuddet til servicearealer udgør årligt 4.000 kr. pr.

boligenhed, som servicearealet skal betjene. Det er en forudsætning herfor,

at anskaffelsessummen for servicearealerne pr. boligenhed udgør mindst 10

pct. eller derover af det vejledende rammebeløb pr. boligenhed. Er

anskaffelsessummen mindre end det i 2. pkt., nævnte beløb, reduceres

tilskuddet tilsvarende. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen.

Herefter aftrappes tilskuddet med lige store dele over 10 år.

Stk. 2. Tilsagn om tilskud kan kun bevilges, såfremt de arbejder,

hvortil der ønskes støtte, ikke er påbegyndt.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 32 finder tilsvarende anvendelse på

tilskud til etablering af servicearealer efter dette kapitel.

§ 16 f. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der ud over det i §

16 e nævnte beløb afholdes udgifter til etablering af de i § 16 c omhandlede

servicearealer.

§ 16 g. Boligministeren fastsætter nærmere regler om proceduren

for behandling af støtteansøgninger, regnskabsaflæggelse, revision m.v. efter

dette kapitel.«.

13. § 17 affattes således:

» § 17. Ældreboliger skal efter kommunalbestyrelsens

bestemmelse udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov

for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten over

ældreboliger. Er ældreboligerne opført af amtskommunen efter § 5 a med

henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske

handicap, udøves anvisningsretten over boligerne dog af amtsrådet efter

forhandling med kommunalbestyrelsen. Er ældreboligerne ombygget efter § 5 b

udøves anvisningsretten af ejerkommunen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan overlade til ejendommens ejer at

forestå anvisningen af de boliger, der er omhandlet i stk. 1, 1. pkt.

Kommunalbestyrelsen kan uden varsel tilbagekalde en sådan bemyndigelse.

Stk. 3. Kommunen eller amtskommunen betaler et til lejen svarende

beløb for boliger, der ikke er udlejet. Kommunen eller amtskommunen

garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for

ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.

Stk. 4. Ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens eller

amtsrådets bestemmelse lejes af kommunen/amtskommunen og stilles til rådighed

for personer, der har brug for boligen som en midlertidig aflastningsbolig.

Kommunen/amtskommunen betaler et til lejen svarende beløb for de boliger, der

anvendes som aflastningsboliger.

Stk. 5. Personer, der ønsker at flytte til en anden kommune, har,

når ganske særlige forhold taler for det, ret til at få anvist en ældreegnet

bolig efter samme retningslinier som gælder for kommunes egne borgere. Retten

gælder ældreegnede boliger, som kommunen har anvisningsret til, og vedrører

udelukkende boliger efter denne lov, almennyttige boliger efter lov om

boligbyggeri og boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedringer. Det er

en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne efter § 17, stk. 1,

1., pkt., for at få anvist en bolig med kommunal anvisningsret både i

fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. For at få anvist en af de

boliger, der er omhandlet i § 5 a, er det en forudsætning, at den pågældende

opfylder betingelserne for at være berettiget til en sådan bolig med

amtskommunal anvisningsret både i fraflytningskommunen og

tilflytningskommunen.

Stk. 6. Boligministeren fastsætter nærmere regler om betingelser

for at få anvist en bolig efter stk. 5.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser efter stk. 1

og 5, kan indbringes for henholdsvis det sociale ankenævn, som den kommune,

hvor boligerne er beliggende, hører under og Den Sociale Ankestyrelse. § 6,

stk. 6, i lov om Den Sociale Ankestyrelse om, hvorvidt ankestyrelsen kan

behandle sagen, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 4 i lov om social

bistand finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Afgørelse af, i hvilket omfang der tilvejebringes boliger,

der efter denne lov skal være til rådighed for kommunens eller amtskommunens

indbyggere, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«.

§ 17. Ældreboliger skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse

udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne

boliger. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten over ældreboliger.

Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan overlade til ejendommens ejer at

forestå anvisningen. Kommunalbestyrelsen kan uden varsel tilbagekalde en

sådan bemyndigelse.

Stk. 3. Kommunen betaler et til lejen svarende beløb for boliger,

der ikke er udlejet. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens

kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte

boligen ved fraflytning.

Stk. 4. Ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens bestemmelse

lejes af kommunen og stilles til rådighed for personer, der har brug for

boligen som en midlertidig aflastningsbolig. Kommunen betaler et til lejen

svarende beløb for de boliger, der anvendes som aflastningsboliger.

14. Efter § 17 indsættes:

» § 17 a. Kan der for et almennyttigt boligselskab, hvis

afdelinger udelukkende består af ældreboliger, ikke etableres en

selskabsbestyrelse efter reglerne i vedtægterne, kan kommunalbestyrelsen

udpege det nødvendige antal bestyrelsesmedlemmer.«.

15. I § 18, stk. 1, 2. pkt., udgår: »2. pkt,».

16. I § 20 udgår: »og 3«.

§ 20. Ombygning efter § 6, stk. 2 og 3, betragtes som forbedring.

17. § 35 ophæves.

§ 35. Forslag til revision af loven fremsættes for Folketinget af

boligministeren i folketingsåret 1994-95.

§ 2

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4.

august 1994, som ændret ved lov nr. 204 af 29. marts 1995 og §§ 5 og 9 i lov

nr. 385 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 13, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) at samlivet ophører ved ægtefællens optagelse i plejeboliger

efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med

handicap, på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller

psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om

ægtefællens optagelse i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om

boliger for ældre og personer med handicap eller på plejehjem under dennes

indlæggelse på somatisk sygehus,».

§ 13. Boligudgiften for pensionister ændres ikke efter §§ 12 og 12

a, hvis arealgrænserne overskrides som følge af,

1) at pensionistens ægtefælle dør,

2) at samlivet ophører ved ægtefællens optagelse på plejehjem, institution

til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, psykiatrisk

institution eller ved bestemmelse om ægtefællens optagelse på plejehjem under

dennes indlæggelse på somatisk sygehus.

2. I § 13, stk. 1, nr. 4, indsættes 2 steder efter

»optages«: »i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov

om boliger for ældre og personer med handicap,».

§ 13. Boligudgiften for pensionister ændres ikke efter §§ 12 og 12

a, hvis arealgrænserne overskrides som følge af,

3) at en person, der havde fælles husstand med pensionisten, dør, eller

4) at husstandsfællesskabet ophører ved, at en person, der havde fælles

husstand med pensionisten optages på plejehjem, institution til personer med

vidtgående fysiske eller psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved

bestemmelse om optagelse på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk

sygehus.

3. I § 39, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter

»optages« og i § 39, stk. 3, nr. 4, indsættes efter

»optagelse«: »i plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om

boliger for ældre og personer med handicap,».

4. I § 42, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:

»Ved midlertidigt døgnophold efter § 52, stk. 2, og § 115 a, stk. 5,

i lov om social bistand, bevares retten til boligydelse til den hidtidige

bolig.«.

5. Efter § 48 indsættes:

» § 48 a. I tilfælde hvor husstandsindkomsten forøges med

tilbagevirkende kraft efter § 39, stk. 3, i lov om social pension, skal

indkomstforøgelsen indgå ved omberegning og efterregulering efter §§ 46 og

47, uanset om ansøgeren har tilsidesat sin oplysningspligt.«.

6. § 53 ophæves.

§ 53. Er en pensionist optaget på plejehjem efter lov om social

bistand, bortfalder boligydelsen fra udgangen af måneden, der følger efter

den måned, hvor pensionisten får ophold på plejehjemmet.

Stk. 2. Opkræves betalingen for plejehjemsopholdet efter § 86 a i

lov om social bistand, bevares retten til boligydelse.

7. I § 73 indsættes efter stk. 1, som nyt stk.:

»Stk. 2. Ved uenighed mellem kommuner og mellem amtskommuner

om deres forpligtelser til mellemkommunal refusion efter § 76, stk. 1-2,

findes § 17, stk. 7, i lov om boliger for ældre og personer med handicap

tilsvarende anvendelse. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter

§ 76, stk. 3-4, afgøres af det sociale ankenævn, som kommunen, hører

under.«.

Stk. 2-5, bliver herefter stk. 3-6.

§ 73. Kommunalbestyrelsens afgørelser om boligsikring, boligydelse

og lån til betaling af beboerindskud, forudbetalt leje, depositum eller

boligandel i private andelsboligforeninger efter §§ 55-57, 60 a, 64 b, 66 og

67 kan påklages til det sociale ankenævn, jf. dog §§ 10, stk. 2 og 3, 23,

stk. 3, 42, stk. 2, og 51.'

Stk. 2. Det sociale ankenævns afgørelser kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Klage til det sociale ankenævn skal indgives inden 4 uger

efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det sociale ankenævn

kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil.

Afgørelse herom træffes af formanden for det sociale ankenævn.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelse skal indeholde oplysning om

klageadgang og om frist for indbringelse af klagen.

Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte regler om behandlingen af

klagesager.

8. Efter § 75 indsættes:

» § 75 a. Amtskommunen refunderer kommunens nettoudgift til

boligstøtte til beboere i ældreboliger opført af amtskommunen i medfør af § 5

a i lov om boliger for ældre og personer med handicap. Tilsvarende refunderer

den kommune, der ombygger et plejehjem til ældreboliger efter § 5 b i lov om

boliger for ældre og personer med handicap, beliggenhedskommunens

nettoudgifter til boligstøtte til beboere i disse ældreboliger.«.

9. I § 76 indsættes som nye stykker 1-3:

»Såfremt en person, i medfør af § 17, i lov om boliger for ældre og

personer med handicap, har ret til og får anvist en bolig med kommunal

anvisningsret i en anden kommune, kan opholdskommunen kræve sin nettoudgift

til boligstøtte refunderet af den tidligere opholdskommune.

Stk. 2. Såfremt en person, i medfør af § 17, i lov om boliger for

ældre og personer med handicap, har ret til og får anvist en bolig med

amtskommunal anvisningsret i en anden amtskommune, kan den amtskommune, hvor

boligen er beliggende, kræve sin nettoudgift til boligstøtte, jf. § 75 a,

refunderet af den tidligere opholdsamtskommune.

Stk. 3. Såfremt en person, der opfylder betingelsen i § 24 a, stk.

1, nr. 1 eller 2, efter bistandsloven har ret til at få anvist en bolig i en

anden kommune og får anvist en sådan bolig i et kollektivt bofællesskab, jf.

§ 24 a, stk. 1, kan opholdskommunen kræve sin nettoudgift til boligstøtte

refunderet af den tidligere opholdskommune.«.

Stk. 1-3, bliver herefter stk. 4-6.

10. I § 76, stk. 1, der bliver stk. 4, affattes 1. pkt.,

således:

»Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1-3, kan det ved aftale

mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis opholdskommunen og en tidligere

opholdskommune aftales, at opholdskommunen får sin nettoudgift til

boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune, såfremt der i medfør

af lov om boliger for ældre og personer med handicap anvises en ældrebolig

til en ældre eller en person med handicap.«.

§ 76. Såfremt der i medfør af lov om boliger for ældre og personer

med handicap sker anvisning af en ældrebolig til ældre eller personer med

handicap, kan det aftales, at opholdskommunen får sin nettoudgift til

boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune. Det samme gælder i

alle tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen anviser til en ældre- eller

handicapegnet bolig, eller hvor en person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1

eller 2, anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af kommunalbestyrelsen,

amtsrådet, et almennyttigt boligselskab eller en privat organisation som

udlejer.

11. § 76, stk. 2, der bliver stk. 5, affattes således:

»Refusion efter stk. 1, 3 og 4, ydes, så længe den pågældende bor i

tilflytningskommunen. Refusion efter stk. 2, ydes, så længe den pågældende

bor i en bolig med amtskommunal anvisningsret. I aftalen om mellemkommunal

refusion, jf. stk. 5, fastsættes, om denne kun skal gælde, så længe den

pågældende bor i den anviste bolig.«.

Stk. 2. Aftale om mellemkommunal refusion gælder, så længe den

pågældende bebor den anviste bolig.

§ 3

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 29. august 1995, foretages

følgende ændringer:

1. I § 75 indsættes som stk. 5 :

» Stk. 5. Er det lejede en plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2.

pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap, og dør lejeren

uden at efterlade sig ægtefælle eller andre, som lejeren har haft fælles

husstand med som anført i stk. 2, kan opsigelse, uanset stk. 4, ske med 1

måneds varsel.«.

2. I § 76 indsættes efter »beskyttet bolig el.

lign.«: »eller i plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om

boliger for ældre og personer med handicap,».

§ 76. Hvis lejeren af en beboelseslejlighed på grund af alder

eller sygdom flytter på plejehjem, i beskyttet bolig el. lign., finder § 75,

stk. 1, og 2, tilsvarende anvendelse.

3. I § 83 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Vedrører lejeforholdet en plejebolig efter § 1, stk.

1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap anvist af

kommunen eller amtskommunen, kan opsigelse efter stk. 1, kun ske, når lejeren

samtidig anvises en anden og passende bolig.«.

§ 83. Andre lejeforhold end de i § 82 nævnte kan udlejeren kun

opsige i følgende tilfælde, jf. dog §§ 84 og 88:

a) Når udlejeren ønsker selv at benytte det lejede.

b) Når udlejeren dokumenterer, at nedrivning eller ombygning af ejendommen

medfører, at det lejede må fraflyttes. Opsigelse kan dog ikke ske, når

udlejeren efter en ombygning selv ønsker at benytte det lejede.

c) Når lejeren af en beboelseslejlighed siden lejeaftalens indgåelse har

været antaget som funktionær ved ejendommens drift til arbejde, for hvis

udførelse det er af væsentlig betydning, at funktionæren bor i ejendommen, og

udlejeren godtgør, at arbejdet ikke har været udført på tilfredsstillende

måde. Opsigelse kan kun ske, når lejligheden ved genudlejling skal benyttes

af efterfølgeren.

d) Når lejeren af en beboelseslejlighed, som er lejet som arbejder- eller

funktionærbolig af den virksomhed, hvori lejeren er ansat, udtræder eller er

udtrådt af sit arbejdsforhold til virksomheden, og lejligheden skal benyttes

af en anden ansat i virksomheden.

e) Når det må antages, at der trods udlejerens påmindelse ved det lejedes

benyttelse ikke er iagttaget god skik og orden, herunder når lejeren ved

støjende adfærd, psykisk eller fysisk vold eller trusler herom eller på anden

måde har været til ulempe for ejendommen eller de øvrige beboere, uden at

forholdet er af en sådan art, at udlejeren kan ophæve lejeforholdet uden

varsel.

f) Når vægtige grunde i øvrigt gør det særlig magtpåliggende for udlejeren

at blive løst fra lejeforholdet.

4. I § 85, stk. 1 og 2, indsættes efter »§ 83«:

», stk. 1«.

5. I § 85 indsættes som stk. 3 og 4:

» Stk. 3. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter §

83, stk. 1, litra b, som følge af, at en ejendom ombygges til boliger for

ældre og personer med handicap i medfør af lov om boliger for ældre og

personer med handicap, finder stk. 1 og 2, alene anvendelse, hvis lejeren

tilhører den personkreds, som er berettiget efter lov om boliger for ældre og

personer med handicap.

Stk. 4. Hvis en lejer af en beboelseslejlighed, jf. stk. 3, ikke

tilhører den personkreds, som er berettiget efter lov om boliger for ældre og

personer med handicap, skal udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde denne

at leje en passende bolig. En bolig anses for passende, når denne opfylder

betingelserne i § 85 a, stk. 2, 2. og 3. pkt.«.

§ 85. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter § 83, litra

a, b, c eller f, skal udlejeren uden unødigt ophold tilbyde ham at leje en

anden lejlighed i ejendommen, hvis der bliver en lejlighed ledig til

overtagelse senest 3 måneder efter den flyttedag, hvortil lejeren er opsagt,

og lejligheden skal udlejes.

Stk. 2. Opsiges en lejer efter § 83, litra b, skal udlejeren

samtidig med opsigelsen tilbyde ham at leje en lejlighed eller lokaler af

samme art som det opsagte, hvis der efter genopførelsen eller ombygningen

sker udleje af lejligheder eller lokaler.

6. I § 93 indsættes efter stk. 2, som stk. 3:

» Stk. 3. Vedrører lejeaftalen en plejebolig efter § 1, stk.

1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap anvist af

kommunen eller amtskommunen, kan aftalen kun hæves efter stk. 1, når lejeren

samtidig anvises en anden og passende bolig.«.

§ 93. Udlejeren kan ophæve aftalen i følgende tilfælde:

a) Når leje eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt, jf.

stk. 2.

b) Når det lejede benyttes til andet end aftalt og lejeren ikke trods

udlejerens indsigelse er ophørt hermed.

c) Når lejeren modsætter sig, at udlejeren eller andre får adgang til det

ejede, hvor de har ret hertil efter §§ 54, 62 og 97.

d) Når lejeren fraflytter det lejede i utide uden aftale med udlejeren.

e) Når lejeren vanrøgter det lejede og ikke uden ophold efter udlejerens

påkrav bringer det lejede i stand.

f) Når lejeren helt eller delvis overlader brugen af det lejede til en

anden i tilfælde, hvor han ikke er berettiget hertil, og trods udlejers

indsigelse ikke bringer forholdet til ophør.

g) Når lejeren trods udlejerens påmindelse tilsidesætter sine pligter til

at iagttage god skik og orden i ejendommen, herunder når lejeren ved stærkt

støjende adfærd, psykisk eller fysisk vold eller trusler herom eller på anden

måde trods udlejerens påmindelse er til ulempe for ejendommen eller dens

beboere.

h) Når lejeren af en butik eller beværtning trods udlejerens indsigelse

ikke opfylder pligten til at holde forretningen åben og i forsvarlig drift.

i) Når en lejer, der helt eller delvis skal betale lejen ved at udføre

arbejde, groft forsømmer sine pligter ved arbejdets udførelse og

arbejdsforholdet som følge heraf bringes til ophør.

j) Når lejeren i øvrigt misligholder sine forpligtelser på en sådan måde,

at hans fjernelse er påkrævet.

Stk. 2. Udlejeren kan kun hæve lejeaftalen som følge af for sen

betaling, hvis lejeren ikke har berigtiget restancen senest 3 dage efter, at

skriftligt påkrav herom er kommet frem til lejeren. Udlejerens påkrav skal

være afgivet efter sidste rettidige betalingsdag og skal udtrykkeligt angive,

at lejeforholdet kan ophæves, hvis lejerestancen ikke betales inden fristens

udløb. § 33, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Som gebyr for påkravet

kan udlejeren kræve 100 kr. + 2 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr.

Det i 4. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang

årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende

finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste

hele kronebeløb. Gebyret er pligtig pengeydelse i lejeforholdet.

§ 4

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 4. august 1995,

foretages følgende ændringer:

1. I § 53 a indsættes efter stk. 1:

»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, omfatter de tilsagn, som

kommunalbestyrelserne i 1996 giver til de i § 5 a i lov om boliger for ældre

og personer med handicap, omhandlede boliger, der opgøres og drives af

amtskommuner.«.

Stk. 2. Fonden omfatter

1) byggeri, som modtager tilsagn om offentlig støtte efter § 48, kapitel

8, § 63, § 67, § 81 eller § 86 a efter den 30. juni 1986,

2) byggeri, der modtager støtte efter lov om boliger for ældre og personer

med handicap, og

2. I § 62 b, stk. 2, nr. 2, indsættes efter

»handicap«: »med undtagelse af kapitel 3 a,».

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Den ved § 2, nr. 9, affattede § 76, stk. 3, i lov om

individuel boligstøtte har virkning for anvisning af boliger, der sker efter

lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 3 finder anvendelse, uanset om lejeforholdet er indgået

før lovens ikrafttræden.

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om boliger for ældre og personer

med handicap

Folketingsåret 1986-87.

Sp. 3441. 4128, 11850 og 12116.

A 2303, B 1783 og 2339, C. 713.

Loven stadsfæstet 10. juni 1987. (Lovtidende nr. 378).

Folketingsåret 1987-88.

Sp. 2210. 3211, 3914 og 4236.

A 2019, B 197, C. 163.

Loven stadsfæstet 23. december 1987. (Lovtidende nr. 843).

Sp. 4501. 5257, 7622 og 7976.

A 2933, B 453, C. 337.

Loven stadsfæstet 23. marts 1988. (Lovtidende nr. 161).

Folketingsåret 1987-88 (2. samling).

Sp. 50. 313, 674 og 860.

Loven stadsfæstet 1. juli 1988. (Lovtidende nr. 843).

Folketingsåret 1988-89.

Sp. 425. 7148 og 7459.

Loven stadsfæstet 15. marts 1989. (Lovtidende nr. 163).

Sp. 2851. 3198 og 3458.

Loven stadsfæstet 23. december 1989. (Lovtidende nr. 443).

Folketingsåret 1988-90.

Sp. 2851, 3198, 3458, 4859, 8427 og 8370.

Loven stadsfæstet 25. april 1990. (Lovtidende nr. 249).

Folketingsåret 1992-93.

Sp. 5528. 7600, 8266, B 1019, 1141, C 696.

Loven stadsfæstet 26. april 1993. (Lovtidende nr. 206).

Sp. 9180. 9740, 11193, 11227, A 10085, B 2093.

Loven stadsfæstet 30. juni 1993. (Lovtidende nr. 440).

Folketingsåret 1993-94.

Sp. 1263. 2050, 3475, 3744.

A 985, B 125, C 117.

Loven stadsfæstet 22. december 1992. (Lovtidende nr. 1071).

Sp. 5237, 6213, 7902, 8321.

A 6039, B 645, C 641.

Loven stadfæstet 6. april 1994. (Lovtidende nr. 222).

Bilag 1

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om individuel boligstøtte

Folketingsåret 1990-91

Sp. 1932, 2877, 6775, 7233, A 3453, B 989.

Loven stadfæstet 6. juni 1991.

(Lovtidende nr. 365).

Folketingsåret 1991-92:

Sp. 3541, 3630, 4291, 4808.

Loven stadfæstet 27. december 1991.

(Lovtidende nr. 935).

Sp. 9307, 9623, 10046, 10304, A 6633, B 1495.

Loven stadfæstet 20. maj 1992.

(Lovtidende nr. 380).

Sp. 8724, 9802, 10619, 11140, A 6395, B 1527.

Loven stadfæstet 24. juni 1992.

(Lovtidende nr. 476).

Folketingsåret 1992-93:

Sp. 1960, 2728, 3813, 4151.

Loven stadfæstet 23. december 1992.

(Lovtidende nr. 1044).

Sp. 9182, A 10137, 9759, B 2103, 11198, 11228.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 441).

Sp. 9358, A 10327, 10259, B 3121, 11528, B 3357, 12024.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 449).

Folketingsåret 1993-94:

Sp. 798, 3220, 3468, A 349, B.

Loven stadfæstet 22. december 1993.

(Lovtidende nr. 1068).

Sp. 3595, 6208, 6255, A 2063, B 509.

Loven stadfæstet 14. februar 1994.

(Lovtidende nr. 110).

Sp. 54668, 6224, 8324.

A 6237.

Sp. 5468, 6224, 8324, 8440.

Loven stadfæstet 27. april 1994.

(Lovtidende nr. 281).

Sp. 9296, 9490, 11498, 12301, A 8335, B 1507, 1849, C 1359.

Loven stadfæstet 1. juni 1994.

(Lovtidende nr. 418).

Sp. 8542, 9242, 10916, 11724, 11952, A 7847, B 1271, 1715, 1731, C 1235.

Loven stadfæstet 1. juni 1994.

(Lovtidende nr. 419).

Folketingsåret 1994-95:

Sp. 1705, 2184, 3850, 4066, A 1140.

Loven stadfæstet 29. marts 1995.

(Lovtidende nr. 204).

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om leje

Folketingsåret 1978-79:

Sp. 5476, 6787, 11237, 11587.

A 2401, B 1009, C 481.

Loven stadfæstet 8. juni 1979.

(Lovtidende nr. 237).

Folketingsåret 1981-82:

Sp. 63, 710.

A 53.

Folketingsåret 1981-82 (2. samling):

Sp. 373, 641, 5554, 5653.

A 919, B 295, C 205.

Loven stadfæstet 28. april 1982.

(Lovtidende nr. 170).

A 5169, B 1709, C 793.

Loven stadfæstet 9. junii 1982.

(Lovtidende nr. 296).

Folketingsåret 1982-83:

Sp. 1570, 1734, 3248, 3753.

A 1181, B 783, C 175.

Loven stadfæstet 22. december 1982.

(Lovtidende nr. 706).

Folketingsåret 1983-84:

Sp. 74, 465, 2796, 3318.

A 145, B 121 og 185, C 149.

Loven stadfæstet 21. december 1983.

(Lovtidende nr. 609).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling):

Sp. 933, 1524, 44321, 4824.

A 1505, B 311, C 173.

Loven stadfæstet 9. maj 1984.

(Lovtidende nr. 194).

Sp. 3104, 3610.

A 3499.

Folketingsåret 1984-85:

Sp. 374, 883, 3606, 3895.

A 617, B 189, C 105.

Loven stadfæstet 19. december 1984.

(Lovtidende nr. 618).

Sp. 1860, 29990.

A 1341.

Sp. 1861, 2991.

A 1365.

Folketingsåret 1985-86:

Sp. 5475.

Sp. 6920, 7341, 11007, 12260.

Loven stadfæstet 4. juni 1986.

(Lovtidende nr. 300).

Folketingsåret 1986-87:

Sp. 822, 1292, 3195, 3309.

Loven stadfæstet 3. december 1986.

(Lovtidende nr. 797).

Sp. 1152, 12011, 12640, 12877.

Loven stadfæstet 10. juni 1987.

(Lovtidende nr. 376).

Folketingsåret 1987-88:

Sp. 5282, 36633, 6465, 9484.

B 619.

Sp. 6896, 9070.

A 4341.

Sp. 7593, 9088.

A 4505.

Sp. 9741.

A 5237.

Folketingsåret 1988-89:

Sp. 98, 397, 3588, 4323.

A 541, B 325 og 533, C 403.

Loven stadfæstet 21. december 1988.

(Lovtidende nr. 828).

Sp. 98, 1200, 3575, 4323.

A 557, B 327 og 537, C 405.

Loven stadfæstet 21. december 1988.

(Lovtidende nr. 831).

Sp. 6248, 7269, 10161, 10948.

A 4814, B 1441 og 2239, C 1175.

Loven stadfæstet 7. juni 1989.

(Lovtidende nr. 365).

Sp. 10986.

A 5905.

Folketingsåret 1989-90:

Sp. 4784, 5457.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 72, 400, 5465, 5892.

A 429, B 527.

Loven stadfæstet 7. marts 1990.

(Lovtidende nr. 138).

Folketingsåret 1990-91:

Sp. 903, 1631, 4076, 4520.

A 1999, B 287.

Loven stadfæstet 16. april 1991.

(Lovtidende nr. 234).

Sp. 6096, 6398, 6790, 7246.

A 6411, B 1465, C 1687.

Loven stadfæstet 6. juni 1991.

(Lovtidende nr. 378).

Folketingsåret 1991-92:

Sp. 777, 1381, 4140, 4568.

A 1225, B 141, C 181.

Loven stadfæstet 27. december 1991.

(Lovtidende nr. 931).

Sp. 3423, 4279, 4799.

A 2575.

Loven stadfæstet 27. december 1991.

(Lovtidende nr. 934).

Sp. 9623, 10046, 10304.

A 6633.

Loven stadfæstet 20. maj 1992.

(Lovtidende nr. 380).

Sp. 9886, 10122, 10447, 10630.

A 6721, B 2575, C 1349.

Loven stadfæstet 24. juni 1992.

(Lovtidende nr. 475).

Folketingsåret 1992-93:

Sp. 3185, 3448, 3816, 4153.

Loven stadfæstet 23. december 1992.

(Lovtidende nr. 1048).

Sp. 7016, 7573, 8629, 9020.

A 8003, B 1171, C 1165.

Loven stadfæstet 6. maj 1993.

(Lovtidende nr. 254).

Folketingsåret 1993-94:

Sp. 539, 764, 4176, 4377.

A 385, B 401, C 423.

Loven stadfæstet 22. december 1993.

(Lovtidende nr. 1070).

Sp. 1263, 2057, 3764, 4149.

A 1009, B 277, C 135.

Loven stadfæstet 22. december 1993.

(Lovtidende nr. 1072).

Sp. 2281, 3438, 7901, 8321.

A 1711, B 629, C 639.

Loven stadfæstet 6. april 1994.

(Lovtidende nr. 221).

Sp. 5237, 6213, 7902, 8321.

A 6039, B 645, C 641.

Loven stadfæstet 6. april 1994.

(Lovtidende nr. 222).

Sp. 9296, 9490, 11448, 12301.

A 8335, B 1507, B 1849, C 1359.

Loven stadfæstet 1. juni 1994.

(Lovtidende nr. 418).

Sp. 8542, 9242, 10916, 11724, 11951.

A 7847, B 1271, 1715, 1731, C 1235

Loven stadfæstet 1. juni 1994.

(Lovtidende nr. 419).

Folketingsåret 1994-95:

Sp. 1705, 2184, 3850, 4066.

A 1140.

Loven stadfæstet 29 . marts 1995.

(Lovtidende nr. 204).

Sp. 2536, 2872, 4698, 4961.

A 1912.

Loven er stadfæstet 17. maj 1995.

(Lovtidende nr. 306).

Bilag 3

Folketingsforhandlinger vedrørende lov om boligbyggeri

Folketingsåret 1982-83:

Sp. 9505, 10062, 12299.

A 3973, B 2689.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 12368, 12531.

A 4519, B 2817.

Folketingsåret 1983-84 (1. samling):

Sp. 73, 428, 1155, 1351.

A 89, B 31, C 53.

Loven stadfæstet 16. november 1983.

(Lovtidende nr. 532).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling):

Sp. 3095, 3555, 6484.

A 3513, B 567, C 559.

Loven stadfæstet 6. juni 1984.

(Lovtidende nr. 283).

Folketingsåret 1984-85:

Sp. 6290, 6876.

A 3603.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 8902, 9247, 10800, 11070.

A 4775, B 1805, C 625.

Loven stadfæstet 6. juni 1985.

(Lovtidende nr. 248).

Folketingsåret 1985-86:

Sp. 4325, 770, 4098, 4647.

A 837, B 323, C 141.

Loven stadfæstet 19. december 1985.

(Lovtidende nr. 577).

Sp. 5959, 6618.

A 3647.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 10757, 10949, 12153, 12504.

A 5951, 2193, C 1093.

Loven stadfæstet 4. juni 1986.

(Lovtidende nr. 303).

Folketingsåret 1986-87:

Sp. 2522, 2949, 4417, 4812.

A 1971, B 369, C 201.

Loven stadfæstet 19. december 1986.

(Lovtidende nr. 930).

Sp. 3441, 4128, 11850, 12128.

A 2345,, B 1795, B 2343, C 733.

Loven stadfæstet 10. juni 1987.

(Lovtidende nr. 379).

Sp. 6863, 7870, 10965, 11097.

A 4103, B 1037, C 493.

Loven stadfæstet 13. maj 1987.

(Lovtidende nr. 265).

Folketingsåret 1987-88:

Sp. 2210, 3211, 3914, 4236.

A 2019, B 197, C 163.

Loven stadfæstet 23. december 1987.

(Lovtidende nr. 843).

Sp. 4501, 5257, 7622, 7676.

A 2933, B 453, C 337.

Loven stadfæstet 23. marts 1988.

(Lovtidende nr. 161).

Folketingsåret 1988-89:

Sp. 1893, 2189, 3580, 4327.

A 2647, B 397, B 561, C 503.

Loven stadfæstet 21. december 1988.

(Lovtidende nr. 830).

Sp. 1912, 2667, 7494, 7834.

A 2685, B 791, C 639.

Loven stadfæstet 29. marts 1989.

(Lovtidende nr. 192).

Folketingsåret 1989-90:

Sp. 2851, 3198, 3458, 4051.

A 2325, B 197, B 451, C 233.

Loven stadfæstet 20. december 1989.

(Lovtidende nr. 843).

Sp. 4626, 4855, 8326, 8369.

A 3637, B 679, C 437.

Loven stadfæstet 25. april 1990.

(Lovtidende nr. 248).

Folketingsåret 1990-91:

Sp. 829.

A 1499.

Folketingsåret 1990-91 (2. samling):

Sp. 904, 1646, 4083, 4235.

A 2017, B 295, C 255.

Loven stadfæstet 13. april 1991.

(Lovtidende nr. 229).

Sp. 5080, 5362, 6818, 7179.

A 5771, B 1439, C 819.

Loven stadfæstet 6. juni 1991.

(Lovtidende nr. 380).

Folketingsåret 1991-92:

Sp. 462, 1045, 4131, 4566.

A 945, B 133, 371, C 177.

Loven stadfæstet 27. december 1991.

(Lovtidende nr. 930).

Sp. 9307, 9623, 10046, 10304.

A 6633, B 1495, 2227, C 1273.

Loven stadfæstet 20. maj 1992.

(Lovtidende nr. 380).

Folketingsåret 1992-93:

Sp. 3184, 3443, 3815, 4152.

A 5777, B 373, C 367.

Loven stadfæstet 23. december 1992.

(Lovtidende nr. 1047).

Sp. 3577, 4380, 6964, 7584.

A 5879, B 925, C 903.

Loven stadfæstet 14. april 1993.

(Lovtidende nr. 181).

Sp. 7017, 7561, 9027, 9363.

A 8033, B 1377, C 1199.

Loven stadfæstet 9. juni 1993.

(Lovtidende nr. 347).

Sp. 9179, 9726, 11192, 11227.

A 10069, B 2091.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 439).

Sp. 9180, 9740, 11193, 11227.

A 10085, B 2093.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 440).

Sp. 9182, 9759, 11198, 11228.

A 10137, B 2103.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 441).

Folketingsåret 1993-94:

Sp. 1263, 2050, 3475, 3744.

A 985.

Loven stadfæstet 22. december 1993.

(Lovtidende nr. 1071).

Sp. 1263, 2057, 3764, 4149.

A 1009.

Loven stadfæstet 22. december 1993.

(Lovtidende nr. 1072).

Sp. 5238, 6215, 8322, 8755.

A 6063, B 697, 811, C 673.

Loven stadfæstet 27. april 1994.

(Lovtidende nr. 280).

Sp. 6688, 7455, 8956, 9425.

A 7141, B 817, C 741.

Loven stadfæstet 27. april 1994.

(Lovtidende nr. 282).

Folketingsåret 1994-95:

Sp. 755, 973, 2458, 2882.

A 586, B 235.

Loven stadfæstet 8. februar 1995.

(Lovtidende nr. 87).

Sp. 2536, 2872, 4698, 4961.

A 1912.

Loven er stadfæstet 17. maj 1995.

(Lovtidende 306).

Efter 2. behandling den 8. december 1995

§ 1

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse

nr. 729 af 5. september 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Ved plejeboliger forstås ældreboliger, hvortil der er knyttet

omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den

pågældende beboergruppes behov.«

2. Efter § 5 indsættes:

» § 5 a. Ældreboliger, der indrettes særligt med henblik på at

betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap,

tilvejebringes ved nybyggeri eller ved ombygning af eksisterende

institutioner, som er etableret efter bistandslovens § 112. Disse boliger kan

opføres og drives af amtskommuner. Derudover kan amtsrådet tillade kommuner,

almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner og pensionskasser at

være byg- og driftsherre.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn til ældreboliger

opført efter stk. 1, og amtsrådet yder lån, ydelsesstøtte og garanti efter

reglerne i § 6, stk. 1 og 6, § 7, stk. 1 og 4, og §§ 9 og 10.

Stk. 3. Amtskommunen skal yde et beløb til dækning af det i § 16,

stk. 1, nævnte indskud til

1) beboere i en institution opført efter bistandslovens § 112, der

nedlægges eller ombygges til ældreboliger, når beboerne genhuses i

ældreboliger, og

2) beboere, der visiteres fra en institution opført efter bistandslovens §

112 til ældreboliger.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 6, stk. 3-5, § 7, stk. 2 og 3, § 8, §

12, § 13, § 14, stk. 1, og § 16, stk. 1, 2 og 4-6, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 5 b. Ejer en kommune pr. 1. januar 1996 et plejehjem, der er

beliggende i en anden kommune, kan ejeren ombygge plejehjemmet til

ældreboliger, hvis den førstnævnte kommune yder lån, ydelsesstøtte og garanti

efter reglerne i § 6, stk. 1 og 6, § 7, stk. 1 og 4, og §§ 9 og 10.

Tilsvarende gælder, hvis en kommune inden denne dato har indgået

driftsoverenskomst med et plejehjem, der er beliggende i en anden kommune.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 6, stk. 3-5, § 7, stk. 3, § 8, § 12, §

13, § 14, stk. 1, og § 16, stk. 1, 2 og 4-6, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Den kommune, der ejer eller har indgået driftsoverenskomst

med plejehjemmet, meddeler tilsagn til de i stk. 1 omhandlede boliger.«

3. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»ydes«: »indekslån enten i form af«, og efter

»realkreditlån« indsættes: »eller indekslån ydet af

KommuneKredit, såfremt ældreboligerne opføres og drives af en kommune«.

4. I § 6, stk. 1, ophæves 2. pkt.

5. § 6, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Støtte som nævnt i stk. 1 kan ydes til

1) erhvervelse og efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme og

2) ombygning af eksisterende ejendomme, der på tidspunktet for kommunens

støttetilsagn ejes af bygherren, jf. § 5.

Stk. 3. Støtte til de i stk. 2 nævnte ejendomme beregnes på

grundlag af værdien af den eksisterende ejendom tillagt udgiften til

ombygning. Ved om-, på- eller tilbygning af ældreboliger i en eksisterende

almennyttig bebyggelse kan den eksisterende ejendoms værdi alene medtages

forholdsmæssigt svarende til forholdet mellem den eksisterende ejendoms

bruttoetageareal og det bruttoetageareal, som om-, på- eller tilbygningen

vedrører. Værdiansættelsen sker efter reglerne i § 12.«

6. I § 7, stk. 1, ændres »og 2« til: »og

stk. 2, nr. 1«, og »§ 6, stk. 3« ændres til: »§ 6, stk.

2, nr. 2«.

7. I § 7, stk. 3, ændres »§ 6, stk. 3« til:

»§ 6, stk. 2, nr. 2«.

8. I § 9, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 4 i lov om

indeksregulerede realkreditlån« til: »§ 23 i realkreditloven«.

9. Efter § 11 indsættes:

» § 11 a. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne er

beliggende, kan meddele samtykke til sammenlægning af flere

ældreboligorganisationer tilhørende de i § 5 nævnte bygherrer til en

ældreboligorganisation. Kommunalbestyrelsen godkender samtidig, at meddelt

offentlig støtte overføres til denne ældreboligorganisation.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1

nævnte forhold.«

10. § 16, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Kommunen skal yde et beløb til dækning af det i stk.

1, 1. pkt., nævnte indskud til

1) beboere på plejehjem eller i beskyttet bolig, der nedlægges eller

ombygges til ældreboliger, når beboerne genhuses i ældreboliger, eller

ældreegnede almennyttige boliger, og

2) beboere, der visiteres fra plejehjem eller beskyttet bolig til

ældreboliger.«

11. I § 16 a indsættes efter stk. 1:

»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse

på de tilsagn, som kommunalbestyrelserne i 1996 giver til de i § 5 a

omhandlede boliger.«

12. Efter kapitel 3 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 3 a

Servicearealer

§ 16 c. Ved servicearealer forstås arealer, der anvendes til

omsorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig

bolig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til de af denne lov

omhandlede boliger med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse

boliger.

Stk. 2. Bygherrer på servicearealer kan være kommuner,

amtskommuner, selvejende institutioner eller pensionskasser.

§ 16 d. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne, jf. dog stk. 2,

give tilsagn om tilskud til

1) etablering af de i § 16 c nævnte servicearealer og

2) ombygning af de i § 16 c nævnte servicearealer, såfremt

servicearealerne herved bliver væsentlig bedre egnet til at betjene beboerne.

Stk. 2. Tilsagn om tilskud til servicearealer i tilknytning til

allerede eksisterende ældreboliger er begrænset til etablering af

servicearealer til indtil 500 boliger årligt.

Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 kan ydes til de bygherrer, der er

nævnt i § 16 c, stk. 2.

§ 16 e. Tilskuddet til servicearealer udgør årligt 4.000 kr. pr.

boligenhed, som servicearealet skal betjene. Det er en forudsætning herfor,

at anskaffelsessummen for servicearealerne pr. boligenhed udgør mindst 10

pct. eller derover af det vejledende rammebeløb pr. boligenhed. Er

anskaffelsessummen mindre end det i 2. pkt. nævnte beløb, reduceres

tilskuddet tilsvarende. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen.

Herefter aftrappes tilskuddet med lige store dele over 10 år.

Stk. 2. Tilsagn om tilskud kan kun bevilges, såfremt de arbejder,

hvortil der ønskes støtte, ikke er påbegyndt.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 32 finder tilsvarende anvendelse på

tilskud til etablering af servicearealer efter dette kapitel.

§ 16 f. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der ud over det i §

16 e nævnte beløb afholdes udgifter til etablering af de i § 16 c omhandlede

servicearealer.

§ 16 g. Boligministeren fastsætter nærmere regler om proceduren

for behandling af støtteansøgninger, regnskabsaflæggelse, revision m.v. efter

dette kapitel.«

13. § 17 affattes således:

» § 17. Ældreboliger skal efter kommunalbestyrelsens

bestemmelse udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov

for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten over

ældreboliger. Er ældreboligerne opført efter § 5 a med henblik på at betjene

personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, udøves

anvisningsretten over boligerne dog af amtsrådet efter forhandling med

kommunalbestyrelsen. Er ældreboligerne ombygget efter § 5 b, udøves

anvisningsretten af den kommune, der har givet tilsagn.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan overlade til ejendommens ejer at

forestå anvisningen af de boliger, der er omhandlet i stk. 1, 1. pkt.

Kommunalbestyrelsen kan uden varsel tilbagekalde en sådan bemyndigelse.

Stk. 3. Kommunen eller amtskommunen betaler et til lejen svarende

beløb for boliger, der ikke er udlejet. Kommunen eller amtskommunen

garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for

ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.

Stk. 4. Ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens eller

amtsrådets bestemmelse lejes af kommunen eller amtskommunen og stilles til

rådighed for personer, der har brug for boligen som en midlertidig

aflastningsbolig. Kommunen eller amtskommunen betaler et til lejen svarende

beløb for de boliger, der anvendes som aflastningsboliger.

Stk. 5. Personer, der ønsker at flytte til en anden kommune, har,

når ganske særlige forhold taler for det, ret til at få anvist en ældreegnet

bolig efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere.

Retten gælder ældreegnede boliger, som kommunen har anvisningsret til, og

vedrører udelukkende boliger efter denne lov, almennyttige boliger efter lov

om boligbyggeri og boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedring. Det

er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne efter stk. 1, 1.

pkt., for at få anvist en bolig med kommunal anvisningsret både i

fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. For at få anvist en af de

boliger, der er omhandlet i § 5 a, er det en forudsætning, at den pågældende

opfylder betingelserne for at være berettiget til en sådan bolig med

amtskommunal anvisningsret både i fraflytningskommunen og

tilflytningskommunen.

Stk. 6. Boligministeren fastsætter nærmere regler om betingelser

for at få anvist en bolig efter stk. 5.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser efter stk. 1

og 5 kan indbringes for henholdsvis det sociale ankenævn, som den kommune,

hvor boligerne er beliggende, hører under, og Den Sociale Ankestyrelse. § 6,

stk. 6, i lov om Den Sociale Ankestyrelse om, hvorvidt ankestyrelsen kan

behandle sagen, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 4 i lov om social

bistand finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Afgørelse af, i hvilket omfang der tilvejebringes boliger,

der efter denne lov skal være til rådighed for kommunens eller amtskommunens

indbyggere, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

14. Efter § 17 indsættes:

» § 17 a. Kan der for et almennyttigt boligselskab, hvis

afdelinger udelukkende består af ældreboliger, ikke etableres en

selskabsbestyrelse efter reglerne i vedtægterne, kan kommunalbestyrelsen

udpege det nødvendige antal bestyrelsesmedlemmer.«

15. I § 18, stk. 1, 2. pkt., udgår »2. pkt.,».

16. I § 20 udgår »og 3«.

17. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Amtsrådet fører tilsyn med bebyggelser, der er

opført eller ombygget efter § 5 a.«

18. § 35 ophæves.

§ 2

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4.

august 1994, som ændret ved lov nr. 204 af 29. marts 1995 og lov nr. 385 af

14. juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 13, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) at samlivet ophører ved ægtefællens optagelse i plejeboliger

efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med

handicap, på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller

psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om

ægtefællens optagelse i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om

boliger for ældre og personer med handicap eller på plejehjem under dennes

indlæggelse på somatisk sygehus,».

2. I § 13, stk. 1, nr. 4, indsættes 2 steder efter

»optages«: »i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov

om boliger for ældre og personer med handicap,».

3. I § 39, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter

»optages«, og i § 39, stk. 3, nr. 4, indsættes efter

»optagelse«: »i plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om

boliger for ældre og personer med handicap,».

4. I § 42, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:

»Ved midlertidigt døgnophold efter § 52, stk. 2, og § 115 a, stk. 5,

i lov om social bistand bevares retten til boligydelse til den hidtidige

bolig.«

5. Efter § 48 indsættes:

» § 48 a. I tilfælde, hvor husstandsindkomsten forøges med

tilbagevirkende kraft efter § 39, stk. 3, i lov om social pension, skal

indkomstforøgelsen indgå ved omberegning og efterregulering efter §§ 46 og

47, uanset om ansøgeren har tilsidesat sin oplysningspligt.«.

6. § 53 ophæves.

7. I § 73 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ved uenighed mellem kommuner og mellem amtskommuner

om deres forpligtelser til mellemkommunal refusion efter § 76, stk. 1 og 2,

finder § 17, stk. 7, i lov om boliger for ældre og personer med handicap

tilsvarende anvendelse. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter

§ 76, stk. 3 og 4, afgøres af det sociale ankenævn, som tilflytningskommunen

hører under.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

8. Efter § 75 indsættes:

» § 75 a. Amtskommunen refunderer kommunens nettoudgift til

boligstøtte til beboere i ældreboliger opført af amtskommunen i medfør af § 5

a i lov om boliger for ældre og personer med handicap. Tilsvarende refunderer

den kommune, der ombygger et plejehjem til ældreboliger efter § 5 b i lov om

boliger for ældre og personer med handicap, beliggenhedskommunens

nettoudgifter til boligstøtte til beboere i disse ældreboliger.«

9. I § 76 indsættes som stk. 1-3:

»Såfremt en person i medfør af § 17 i lov om boliger for ældre og

personer med handicap har ret til og får anvist en bolig med kommunal

anvisningsret i en anden kommune, kan opholdskommunen kræve sin nettoudgift

til boligstøtte refunderet af den tidligere opholdskommune.

Stk. 2. Såfremt en person i medfør af § 17 i lov om boliger for

ældre og personer med handicap har ret til og får anvist en bolig med

amtskommunal anvisningsret i en anden amtskommune, kan den amtskommune, hvor

boligen er beliggende, kræve sin nettoudgift til boligstøtte, jf. § 75 a,

refunderet af den tidligere opholdsamtskommune.

Stk. 3. Såfremt en person, der opfylder betingelsen i § 24 a, stk.

1, nr. 1 eller 2, efter bistandsloven har ret til at få anvist en bolig i en

anden kommune og får anvist en sådan bolig i et kollektivt bofællesskab, jf.

§ 24 a, stk. 1, kan opholdskommunen kræve sin nettoudgift til boligstøtte

refunderet af den tidligere opholdskommune.«

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 4-6.

10. I § 76, stk. 1, der bliver stk. 4, affattes 1.

pkt. således:

»Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1-3, kan det ved aftale

mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis opholdskommunen og en tidligere

opholdskommune aftales, at opholdskommunen får sin nettoudgift til

boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune, såfremt der i medfør

af lov om boliger for ældre og personer med handicap anvises en ældrebolig

til en ældre eller en person med handicap.«

11. § 76, stk. 2, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Refusion efter stk. 1 og 3 ydes, så længe den

pågældende bor i tilflytningskommunen. Refusion efter stk. 2 ydes, så længe

den pågældende bor i en bolig med amtskommunal anvisningsret. I aftalen om

mellemkommunal refusion, jf. stk. 4, fastsættes, om denne kun skal gælde, så

længe den pågældende bor i den anviste bolig.«

§ 3

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 29. august 1995, foretages

følgende ændringer:

1. I § 75 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Er det lejede en plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2.

pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap, og dør lejeren

uden at efterlade sig ægtefælle eller andre, som lejeren har haft fælles

husstand med som anført i stk. 2, kan opsigelsen uanset stk. 4 ske med 1

måneds varsel.«

2. I § 76 indsættes efter »beskyttet bolig el.

lign.«: »eller i plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om

boliger for ældre og personer med handicap,».

3. I § 83 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Vedrører lejeforholdet en plejebolig efter § 1, stk.

1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap anvist af

kommunen eller amtskommunen, kan opsigelse efter stk. 1 kun ske, når lejeren

samtidig anvises en anden og passende bolig.«

4. I § 85, stk. 1 og 2, indsættes efter »§

83«: », stk. 1«.

5. I § 85 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter §

83, stk. 1, litra b, som følge af, at en ejendom ombygges til boliger for

ældre og personer med handicap i medfør af lov om boliger for ældre og

personer med handicap, finder stk. 1 og 2 alene anvendelse, hvis lejeren

tilhører den personkreds, som er berettiget efter lov om boliger for ældre og

personer med handicap.

Stk. 4. Hvis en lejer af en beboelseslejlighed, jf. stk. 3, ikke

tilhører den personkreds, som er berettiget efter lov om boliger for ældre og

personer med handicap, skal udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde denne

at leje en passende bolig. En bolig anses for passende, når denne opfylder

betingelserne i § 85 a, stk. 2, 2. og 3. pkt.«

6. I § 93 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Vedrører lejeaftalen en plejebolig efter § 1, stk.

1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap anvist af

kommunen eller amtskommunen, kan aftalen kun hæves efter stk. 1, når lejeren

samtidig anvises en anden og passende bolig.«

§ 4

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 4. august 1995,

foretages følgende ændringer:

1. I § 53 a indsættes efter stk. 1:

»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse

på de tilsagn, som kommunalbestyrelserne i 1996 giver til de i § 5 a i lov om

boliger for ældre og personer med handicap omhandlede boliger.«

2. I § 62 b, stk. 2, nr. 2, indsættes efter

»handicap,»: »med undtagelse af kapitel 3 a,».

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Den ved § 2, nr. 9, affattede § 76, stk. 3, i lov om

individuel boligstøtte har virkning for anvisning af boliger, der sker efter

lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 3 finder anvendelse, uanset om lejeforholdet er indgået

før lovens ikrafttræden.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter