1995 LSF 32 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP, LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE, LOV OM LEJE OG LOV OM BOLIGBYGGERI (PLEJEBOLIGER M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse
nr. 729 af 5. september 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Ved plejeboliger forstås ældreboliger, hvortil der er knyttet
omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den
pågældende beboergruppes behov.«
2. Efter § 5 indsættes:
» § 5 a. Ældreboliger, der indrettes særligt med henblik på at
betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap,
tilvejebringes ved nybyggeri eller ved ombygning af eksisterende
institutioner, som er etableret efter bistandslovens § 112. Disse boliger kan
opføres og drives af amtskommuner. Derudover kan amtsrådet tillade kommuner,
almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner og pensionskasser at
være byg- og driftsherre.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn til ældreboliger
opført efter stk. 1, og amtsrådet yder lån, ydelsesstøtte og garanti efter
reglerne i § 6, stk. 1 og 6, § 7, stk. 1 og 4, og §§ 9 og 10.
Stk. 3. Amtskommunen skal yde et beløb til dækning af det i § 16,
stk. 1, nævnte indskud til
1) beboere i en institution opført efter bistandslovens § 112, der
nedlægges eller ombygges til ældreboliger, når beboerne genhuses i
ældreboliger, og
2) beboere, der visiteres fra en institution opført efter bistandslovens §
112 til ældreboliger.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 6, stk. 3-5, § 7, stk. 2 og 3, § 8, §
12, § 13, § 14, stk. 1, og § 16, stk. 1, 2 og 4-6, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 5 b. Ejer en kommune pr. 1. januar 1996 et plejehjem, der er
beliggende i en anden kommune, kan ejeren ombygge plejehjemmet til
Læs alt
ældreboliger, hvis den førstnævnte kommune yder lån, ydelsesstøtte og garanti
efter reglerne i § 6, stk. 1 og 6, § 7, stk. 1 og 4, og §§ 9 og 10.
Tilsvarende gælder, hvis en kommune inden denne dato har indgået
driftsoverenskomst med et plejehjem, der er beliggende i en anden kommune.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 6, stk. 3-5, § 7, stk. 3, § 8, § 12, §
13, § 14, stk. 1, og § 16, stk. 1, 2 og 4-6, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Den kommune, der ejer eller har indgået driftsoverenskomst
med plejehjemmet, meddeler tilsagn til de i stk. 1 omhandlede boliger.«
3. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»ydes«: »indekslån enten i form af«, og efter
»realkreditlån« indsættes: »eller indekslån ydet af
KommuneKredit, såfremt ældreboligerne opføres og drives af en kommune«.
4. I § 6, stk. 1, ophæves 2. pkt.
5. § 6, stk. 2 og 3, affattes således:
»Stk. 2. Støtte som nævnt i stk. 1 kan ydes til
1) erhvervelse og efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme og
2) ombygning af eksisterende ejendomme, der på tidspunktet for kommunens
støttetilsagn ejes af bygherren, jf. § 5.
Stk. 3. Støtte til de i stk. 2 nævnte ejendomme beregnes på
grundlag af værdien af den eksisterende ejendom tillagt udgiften til
ombygning. Ved om-, på- eller tilbygning af ældreboliger i en eksisterende
almennyttig bebyggelse kan den eksisterende ejendoms værdi alene medtages
forholdsmæssigt svarende til forholdet mellem den eksisterende ejendoms
bruttoetageareal og det bruttoetageareal, som om-, på- eller tilbygningen
vedrører. Værdiansættelsen sker efter reglerne i § 12.«
6. I § 7, stk. 1, ændres »og 2« til: »og
stk. 2, nr. 1«, og »§ 6, stk. 3« ændres til: »§ 6, stk.
2, nr. 2«.
7. I § 7, stk. 3, ændres »§ 6, stk. 3« til:
»§ 6, stk. 2, nr. 2«.
8. I § 9, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 4 i lov om
indeksregulerede realkreditlån« til: »§ 23 i realkreditloven«.
9. Efter § 11 indsættes:
» § 11 a. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne er
beliggende, kan meddele samtykke til sammenlægning af flere
ældreboligorganisationer tilhørende de i § 5 nævnte bygherrer til en
ældreboligorganisation. Kommunalbestyrelsen godkender samtidig, at meddelt
offentlig støtte overføres til denne ældreboligorganisation.
Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1
nævnte forhold.«
10. § 16, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Kommunen skal yde et beløb til dækning af det i stk.
1, 1. pkt., nævnte indskud til
1) beboere på plejehjem eller i beskyttet bolig, der nedlægges eller
ombygges til ældreboliger, når beboerne genhuses i ældreboliger eller
ældreegnede almennyttige boliger, og
2) beboere, der visiteres fra plejehjem eller beskyttet bolig til
ældreboliger.«
11. I § 16 a indsættes efter stk. 1:
»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse
på de tilsagn, som kommunalbestyrelserne i 1996 giver til de i § 5 a
omhandlede boliger.«
12. Efter kapitel 3 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 3 a
Servicearealer
§ 16 c. Ved servicearealer forstås arealer, der anvendes til
omsorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig
bolig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til de af denne lov
omhandlede boliger med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse
boliger.
Stk. 2. Bygherrer på servicearealer kan være kommuner,
amtskommuner, selvejende institutioner eller pensionskasser.
§ 16 d. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne, jf. dog stk. 2,
give tilsagn om tilskud til
1) etablering af de i § 16 c nævnte servicearealer og
2) ombygning af de i § 16 c nævnte servicearealer, såfremt
servicearealerne herved bliver væsentlig bedre egnet til at betjene beboerne.
Stk. 2. Tilsagn om tilskud til servicearealer i tilknytning til
allerede eksisterende ældreboliger er begrænset til etablering af
servicearealer til indtil 500 boliger årligt.
Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 kan ydes til de bygherrer, der er
nævnt i § 16 c, stk. 2.
§ 16 e. Tilskuddet til servicearealer udgør årligt 4.000 kr. pr.
boligenhed, som servicearealet skal betjene. Det er en forudsætning herfor,
at anskaffelsessummen for servicearealerne pr. boligenhed udgør mindst 10
pct. eller derover af det vejledende rammebeløb pr. boligenhed. Er
anskaffelsessummen mindre end det i 2. pkt. nævnte beløb, reduceres
tilskuddet tilsvarende. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen.
Herefter aftrappes tilskuddet med lige store dele over 10 år.
Stk. 2. Tilsagn om tilskud kan kun bevilges, såfremt de arbejder,
hvortil der ønskes støtte, ikke er påbegyndt.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 32 finder tilsvarende anvendelse på
tilskud til etablering af servicearealer efter dette kapitel.
§ 16 f. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der ud over det i §
16 e nævnte beløb afholdes udgifter til etablering af de i § 16 c omhandlede
servicearealer.
§ 16 g. Boligministeren fastsætter nærmere regler om proceduren
for behandling af støtteansøgninger, regnskabsaflæggelse, revision m.v. efter
dette kapitel.«
13. § 17 affattes således:
» § 17. Ældreboliger skal efter kommunalbestyrelsens
bestemmelse udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov
for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten over
ældreboliger. Er ældreboligerne opført efter § 5 a med henblik på at betjene
personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, udøves
anvisningsretten over boligerne dog af amtsrådet efter forhandling med
kommunalbestyrelsen. Er ældreboligerne ombygget efter § 5 b, udøves
anvisningsretten af den kommune, der har givet tilsagn.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan overlade til ejendommens ejer at
forestå anvisningen af de boliger, der er omhandlet i stk. 1, 1. pkt.
Kommunalbestyrelsen kan uden varsel tilbagekalde en sådan bemyndigelse.
Stk. 3. Kommunen eller amtskommunen betaler et til lejen svarende
beløb for boliger, der ikke er udlejet. Kommunen eller amtskommunen
garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for
ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.
Stk. 4. Ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens eller
amtsrådets bestemmelse lejes af kommunen eller amtskommunen og stilles til
rådighed for personer, der har brug for boligen som en midlertidig
aflastningsbolig. Kommunen eller amtskommunen betaler et til lejen svarende
beløb for de boliger, der anvendes som aflastningsboliger.
Stk. 5. Personer, der ønsker at flytte til en anden kommune, har,
når ganske særlige forhold taler for det, ret til at få anvist en ældreegnet
bolig efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere.
Retten gælder ældreegnede boliger, som kommunen har anvisningsret til, og
vedrører udelukkende boliger efter denne lov, almennyttige boliger efter lov
om boligbyggeri og boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedring. Det
er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne efter stk. 1, 1.
pkt., for at få anvist en bolig med kommunal anvisningsret både i
fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. For at få anvist en af de
boliger, der er omhandlet i § 5 a, er det en forudsætning, at den pågældende
opfylder betingelserne for at være berettiget til en sådan bolig med
amtskommunal anvisningsret både i fraflytningskommunen og
tilflytningskommunen.
Stk. 6. Boligministeren fastsætter nærmere regler om betingelser
for at få anvist en bolig efter stk. 5.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser efter stk. 1
og 5 kan indbringes for henholdsvis det sociale ankenævn, som den kommune,
hvor boligerne er beliggende, hører under, og Den Sociale Ankestyrelse. § 6,
stk. 6, i lov om Den Sociale Ankestyrelse om, hvorvidt ankestyrelsen kan
behandle sagen, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 4 i lov om social
bistand finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Afgørelse af, i hvilket omfang der tilvejebringes boliger,
der efter denne lov skal være til rådighed for kommunens eller amtskommunens
indbyggere, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
14. Efter § 17 indsættes:
» § 17 a. Kan der for et almennyttigt boligselskab, hvis
afdelinger udelukkende består af ældreboliger, ikke etableres en
selskabsbestyrelse efter reglerne i vedtægterne, kan kommunalbestyrelsen
udpege det nødvendige antal bestyrelsesmedlemmer.«
15. I § 18, stk. 1, 2. pkt., udgår »2. pkt.,».
16. I § 20 udgår »og 3«.
17. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Amtsrådet fører tilsyn med bebyggelser, der er
opført eller ombygget efter § 5 a.«
18. § 35 ophæves.
§ 2
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4.
august 1994, som ændret ved lov nr. 204 af 29. marts 1995 og lov nr. 385 af
14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 13, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) at samlivet ophører ved ægtefællens optagelse i plejeboliger
efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med
handicap, på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller
psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om
ægtefællens optagelse i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om
boliger for ældre og personer med handicap eller på plejehjem under dennes
indlæggelse på somatisk sygehus,».
2. I § 13, stk. 1, nr. 4, indsættes 2 steder efter
»optages«: »i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov
om boliger for ældre og personer med handicap,».
3. I § 39, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter
»optages«, og i § 39, stk. 3, nr. 4, indsættes efter
»optagelse«: »i plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om
boliger for ældre og personer med handicap,».
4. I § 42, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:
»Ved midlertidigt døgnophold efter § 52, stk. 2, og § 115 a, stk. 5,
i lov om social bistand bevares retten til boligydelse til den hidtidige
bolig.«
5. Efter § 48 indsættes:
» § 48 a. I tilfælde, hvor husstandsindkomsten forøges med
tilbagevirkende kraft efter § 39, stk. 3, i lov om social pension, skal
indkomstforøgelsen indgå ved omberegning og efterregulering efter §§ 46 og
47, uanset om ansøgeren har tilsidesat sin oplysningspligt.«
6. § 53 ophæves.
7. I § 73 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ved uenighed mellem kommuner og mellem amtskommuner
om deres forpligtelser til mellemkommunal refusion efter § 76, stk. 1 og 2,
finder § 17, stk. 7, i lov om boliger for ældre og personer med handicap
tilsvarende anvendelse. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter
§ 76, stk. 3 og 4, afgøres af det sociale ankenævn, som tilflytningskommunen
hører under.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
8. Efter § 75 indsættes:
» § 75 a. Amtskommunen refunderer kommunens nettoudgift til
boligstøtte til beboere i ældreboliger opført af amtskommunen i medfør af § 5
a i lov om boliger for ældre og personer med handicap. Tilsvarende refunderer
den kommune, der ombygger et plejehjem til ældreboliger efter § 5 b i lov om
boliger for ældre og personer med handicap, beliggenhedskommunens
nettoudgifter til boligstøtte til beboere i disse ældreboliger.«
9. I § 76 indsættes som stk. 1-3:
»Såfremt en person i medfør af § 17 i lov om boliger for ældre og
personer med handicap har ret til og får anvist en bolig med kommunal
anvisningsret i en anden kommune, kan opholdskommunen kræve sin nettoudgift
til boligstøtte refunderet af den tidligere opholdskommune.
Stk. 2. Såfremt en person i medfør af § 17 i lov om boliger for
ældre og personer med handicap har ret til og får anvist en bolig med
amtskommunal anvisningsret i en anden amtskommune, kan den amtskommune, hvor
boligen er beliggende, kræve sin nettoudgift til boligstøtte, jf. § 75 a,
refunderet af den tidligere opholdsamtskommune.
Stk. 3. Såfremt en person, der opfylder betingelsen i § 24 a, stk.
1, nr. 1 eller 2, efter bistandsloven har ret til at få anvist en bolig i en
anden kommune og får anvist en sådan bolig i et kollektivt bofællesskab, jf.
§ 24 a, stk. 1, kan opholdskommunen kræve sin nettoudgift til boligstøtte
refunderet af den tidligere opholdskommune.«
Stk. 1-3 bliver herefter stk. 4-6.
10. I § 76, stk. 1, der bliver stk. 4, affattes 1.
pkt. således:
»Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1-3, kan det ved aftale
mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis opholdskommunen og en tidligere
opholdskommune aftales, at opholdskommunen får sin nettoudgift til
boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune, såfremt der i medfør
af lov om boliger for ældre og personer med handicap anvises en ældrebolig
til en ældre eller en person med handicap.«
11. § 76, stk. 2, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Refusion efter stk. 1 og 3 ydes, så længe den
pågældende bor i tilflytningskommunen. Refusion efter stk. 2 ydes, så længe
den pågældende bor i en bolig med amtskommunal anvisningsret. I aftalen om
mellemkommunal refusion, jf. stk. 4, fastsættes, om denne kun skal gælde, så
længe den pågældende bor i den anviste bolig.«
§ 3
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 29. august 1995, foretages
følgende ændringer:
1. I § 75 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Er det lejede en plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2.
pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap, og dør lejeren
uden at efterlade sig ægtefælle eller andre, som lejeren har haft fælles
husstand med som anført i stk. 2, kan opsigelsen uanset stk. 4 ske med 1
måneds varsel.«
2. I § 76 indsættes efter »beskyttet bolig el.
lign.«: »eller i plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om
boliger for ældre og personer med handicap,».
3. I § 83 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Vedrører lejeforholdet en plejebolig efter § 1, stk.
1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap anvist af
kommunen eller amtskommunen, kan opsigelse efter stk. 1 kun ske, når lejeren
samtidig anvises en anden og passende bolig.«
4. I § 85, stk. 1 og 2, indsættes efter »§
83«: », stk. 1«.
5. I § 85 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter §
83, stk. 1, litra b, som følge af, at en ejendom ombygges til boliger for
ældre og personer med handicap i medfør af lov om boliger for ældre og
personer med handicap, finder stk. 1 og 2 alene anvendelse, hvis lejeren
tilhører den personkreds, som er berettiget efter lov om boliger for ældre og
personer med handicap.
Stk. 4. Hvis en lejer af en beboelseslejlighed, jf. stk. 3, ikke
tilhører den personkreds, som er berettiget efter lov om boliger for ældre og
personer med handicap, skal udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde denne
at leje en passende bolig. En bolig anses for passende, når denne opfylder
betingelserne i § 85 a, stk. 2, 2. og 3. pkt.«
6. I § 93 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Vedrører lejeaftalen en plejebolig efter § 1, stk.
1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap anvist af
kommunen eller amtskommunen, kan aftalen kun hæves efter stk. 1, når lejeren
samtidig anvises en anden og passende bolig.«
§ 4
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 4. august 1995,
foretages følgende ændringer:
1. I § 53 a indsættes efter stk. 1:
»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse
på de tilsagn, som kommunalbestyrelserne i 1996 giver til de i § 5 a i lov om
boliger for ældre og personer med handicap omhandlede boliger.«
2. I § 62 b, stk. 2, nr. 2, indsættes efter
»handicap,»: »med undtagelse af kapitel 3 a,».
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. Den ved § 2, nr. 9, affattede § 76, stk. 3, i lov om
individuel boligstøtte har virkning for anvisning af boliger, der sker efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 3. § 3 finder anvendelse, uanset om lejeforholdet er indgået
før lovens ikrafttræden.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse
nr. 729 af 5. september 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Ved plejeboliger forstås ældreboliger, hvortil der er knyttet
omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den
pågældende beboergruppes behov.«.
2. Efter § 5 indsættes:
» § 5 a. Ældreboliger i form af nybyggeri, som tilvejebringes
særligt med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller
psykiske handicap, kan udover de i § 5 nævnte byg- og driftsherrer opføres og
drives af amtskommuner.
Stk. 2. Er amtskommunen bygherre af ældreboliger opført efter stk.
1, meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn, og amtsrådet yder lån, ydelsesstøtte
og garanti efter reglerne i § 6, stk. 1, § 6, stk. 6, § 7, stk. 1-2, og stk.
4, og §§ 9-10.
Stk. 3. Amtskommunen skal yde et beløb til dækning af det i § 16,
stk. 1, nævnte indskud til:
1) beboere i en institution opført efter bistandslovens § 112, der
nedlægges, når beboerne genhuses i ældreboliger, og
2) beboere, der visiteres fra en institution opført efter bistandslovens §
112 til ældreboliger.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 6, stk. 4-5, § 13, § 14, stk. 1, og §
16, stk. 1-2, og stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse.
§ 5 b. Ejer en kommune pr. 1. januar 1996 et plejehjem, der er
beliggende i en anden kommune, kan ejerkommunen ombygge plejehjemmet til
ældreboliger, hvis denne yder lån, ydelsesstøtte og garanti efter reglerne i
§ 6, stk. 1, § 6, stk. 6, § 7, stk. 1-2, og stk. 4, og §§ 9-10.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 6, stk. 4-5, § 13, § 14, stk. 1, og §
16, stk. 1-2, og stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Beliggenhedskommunen meddeler tilsagn til de i stk. 1,
omhandlede boliger.«.
3. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»ydes«: »indekslån enten i form af« og efter
»realkreditlån« indsættes: »eller indekslån, ydet af Kommune
Kredit, såfremt ældreboligerne opføres og drives af en kommune«.
4. I § 6, stk. 1, ophæves 2. pkt.
5. § 6, stk. 2 og 3, affattes således:
» Stk. 2. Støtte som nævnt i stk. 1, kan ydes til:
1) erhvervelse og efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, og
2) ombygning af eksisterende ejendomme, der på tidspunktet for kommunens
støttetilsagn ejes af bygherren, jf. § 5.
Stk. 3. Støtte til de i stk. 2, nævnte ejendomme, beregnes på
grundlag af værdien af den eksisterende ejendom tillagt udgiften til
ombygning. Ved om-, på- eller tilbygning af ældreboliger i en eksisterende
almennyttig bebyggelse kan den eksisterende ejendoms værdi alene medtages
forholdsmæssigt svarende til forholdet mellem den eksisterende ejendoms
bruttoetageareal, og det bruttoetageareal som om-, på- eller tilbygningen
vedrører. Værdiansættelsen sker efter reglerne i § 12.«.
6. I § 7, stk. 1, ændres: »og 2« til: »og
stk. 2, nr. 1« og »§ 6, stk. 3« ændres til: »§ 6, stk. 2,
nr. 2«.
7. I § 7, stk. 3, ændres: »§ 6, stk. 3« til:
»§ 6, stk. 2, nr. 2«.
8. I § 9, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 4 i lov om
indeksregulerede realkreditlån« til: »§ 23 i realkreditloven«.
9. Efter § 11 indsættes:
» § 11 a. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne er
beliggende, kan meddele samtykke til sammenlægning af flere
ældreboligorganisationer tilhørende de i § 5 nævnte bygherrer til en
ældreboligorganisation. Kommunalbestyrelsen godkender samtidig, at meddelt
offentlig støtte overføres til denne ældreboligorganisation.
Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1,
nævnte forhold.«.
10. § 16, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Kommunen skal yde et beløb til dækning af det i stk.
1, 1. pkt., nævnte indskud til:
1) beboere på plejehjem eller i beskyttet bolig, der nedlægges eller
ombygges til ældreboliger, når beboerne genhuses i ældreboliger, eller
ældreegnede almennyttige boliger, og
2) beboere, der visiteres fra plejehjem eller beskyttet bolig til
ældreboliger.«.
11. I § 16 a indsættes efter stk. 1:
»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, omfatter de tilsagn, som
kommunalbestyrelserne i 1996 giver til de i § 5 a omhandlede boliger, der
opføres og drives af amtskommuner.«.
12. Efter kapitel 3 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 3 a
Servicearealer
§ 16 c. Ved servicearealer forstås arealer, der anvendes til
omsorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig
bolig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til de af denne lov
omhandlede boliger med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse
boliger.
Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen skal have skøde på de i stk.
1, nævnte servicearealer, hvortil der ydes tilskud.
§ 16 d. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne, jf. dog stk. 2,
give tilsagn om tilskud til:
1) etablering af de i § 16 c nævnte servicearealer.
2) ombygning af de i § 16 c nævnte servicearealer, såfremt
servicearealerne herved bliver væsentligt bedre egnet til at betjene
beboerne.
Stk. 2. Tilsagn om tilskud til servicearealer i tilknytning til
allerede eksisterende ældreboliger er begrænset til etablering af
servicearealer til indtil 500 boliger årligt.
Stk. 3. Tilskud efter stk. 1, kan ydes til de kommuner, hvor
ældreboligerne er beliggende. Ved servicearealer i umiddelbar tilknytning til
de i § 5 a og § 5 b omhandlede boliger ydes tilskuddet dog til henholdsvis
amtskommunen og ejerkommunen.
§ 16 e. Tilskuddet til servicearealer udgør årligt 4.000 kr. pr.
boligenhed, som servicearealet skal betjene. Det er en forudsætning herfor,
at anskaffelsessummen for servicearealerne pr. boligenhed udgør mindst 10
pct. eller derover af det vejledende rammebeløb pr. boligenhed. Er
anskaffelsessummen mindre end det i 2. pkt., nævnte beløb, reduceres
tilskuddet tilsvarende. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen.
Herefter aftrappes tilskuddet med lige store dele over 10 år.
Stk. 2. Tilsagn om tilskud kan kun bevilges, såfremt de arbejder,
hvortil der ønskes støtte, ikke er påbegyndt.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 32 finder tilsvarende anvendelse på
tilskud til etablering af servicearealer efter dette kapitel.
§ 16 f. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der ud over det i §
16 e nævnte beløb afholdes udgifter til etablering af de i § 16 c omhandlede
servicearealer.
§ 16 g. Boligministeren fastsætter nærmere regler om proceduren
for behandling af støtteansøgninger, regnskabsaflæggelse, revision m.v. efter
dette kapitel.«.
13. § 17 affattes således:
» § 17. Ældreboliger skal efter kommunalbestyrelsens
bestemmelse udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov
for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten over
ældreboliger. Er ældreboligerne opført af amtskommunen efter § 5 a med
henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske
handicap, udøves anvisningsretten over boligerne dog af amtsrådet efter
forhandling med kommunalbestyrelsen. Er ældreboligerne ombygget efter § 5 b
udøves anvisningsretten af ejerkommunen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan overlade til ejendommens ejer at
forestå anvisningen af de boliger, der er omhandlet i stk. 1, 1. pkt.
Kommunalbestyrelsen kan uden varsel tilbagekalde en sådan bemyndigelse.
Stk. 3. Kommunen eller amtskommunen betaler et til lejen svarende
beløb for boliger, der ikke er udlejet. Kommunen eller amtskommunen
garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for
ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.
Stk. 4. Ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens eller
amtsrådets bestemmelse lejes af kommunen/amtskommunen og stilles til rådighed
for personer, der har brug for boligen som en midlertidig aflastningsbolig.
Kommunen/amtskommunen betaler et til lejen svarende beløb for de boliger, der
anvendes som aflastningsboliger.
Stk. 5. Personer, der ønsker at flytte til en anden kommune, har,
når ganske særlige forhold taler for det, ret til at få anvist en ældreegnet
bolig efter samme retningslinier som gælder for kommunens egne borgere.
Retten gælder ældreegnede boliger, som kommunen har anvisningsret til, og
vedrører udelukkende boliger efter denne lov, almennyttige boliger efter lov
om boligbyggeri og boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedringer. Det
er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne efter § 17, stk.
1, 1. pkt., for at få anvist en bolig med kommunal anvisningsret både i
fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. For at få anvist en af de
boliger, der er omhandlet i § 5 a, er det en forudsætning, at den pågældende
opfylder betingelserne for at være berettiget til en sådan bolig med
amtskommunal anvisningsret både i fraflytningskommunen og
tilflytningskommunen.
Stk. 6. Boligministeren fastsætter nærmere regler om betingelser
for at få anvist en bolig efter stk. 5.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser efter stk. 1
og 5, kan indbringes for henholdsvis det sociale ankenævn, som den kommune,
hvor boligerne er beliggende, hører under, og Den Sociale Ankestyrelse. § 6,
stk. 6, i lov om Den Sociale Ankestyrelse om, hvorvidt ankestyrelsen kan
behandle sagen, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 4 i lov om social
bistand finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Afgørelse af, i hvilket omfang der tilvejebringes boliger,
der efter denne lov skal være til rådighed for kommunens eller amtskommunens
indbyggere, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«.
14. Efter § 17 indsættes:
» § 17 a. Kan der for et almennyttigt boligselskab, hvis
afdelinger udelukkende består af ældreboliger, ikke etableres en
selskabsbestyrelse efter reglerne i vedtægterne, kan kommunalbestyrelsen
udpege det nødvendige antal bestyrelsesmedlemmer.«.
15. I § 18, stk. 1, 2. pkt., udgår: »2. pkt.,».
16. I § 20 udgår: »og 3«.
17. § 35 ophæves.
§ 2
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4.
august 1994, som ændret ved lov nr. 204 af 29. marts 1995 og §§ 5 og 9 i lov
nr. 385 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 13, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) at samlivet ophører ved ægtefællens optagelse i plejeboliger
efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med
handicap, på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller
psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om
ægtefællens optagelse i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om
boliger for ældre og personer med handicap eller på plejehjem under dennes
indlæggelse på somatisk sygehus,».
2. I § 13, stk. 1, nr. 4, indsættes 2 steder efter
»optages«: »i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov
om boliger for ældre og personer med handicap,».
3. I § 39, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter
»optages« og i § 39, stk. 3, nr. 4, indsættes efter
»optagelse«: »i plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om
boliger for ældre og personer med handicap,».
4. I § 42, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:
»Ved midlertidigt døgnophold efter § 52, stk. 2, og § 115 a, stk. 5,
i lov om social bistand, bevares retten til boligydelse til den hidtidige
bolig.«.
5. Efter § 48 indsættes:
» § 48 a. I tilfælde hvor husstandsindkomsten forøges med
tilbagevirkende kraft efter § 39, stk. 3, i lov om social pension, skal
indkomstforøgelsen indgå ved omberegning og efterregulering efter §§ 46 og
47, uanset om ansøgeren har tilsidesat sin oplysningspligt.«.
6. § 53 ophæves.
7. I § 73 indsættes efter stk. 1, som nyt stk.:
» Stk. 2. Ved uenighed mellem kommuner og mellem amtskommuner
om deres forpligtelser til mellemkommunal refusion efter § 76, stk. 1-2,
finder § 17, stk. 7, i lov om boliger for ældre og personer med handicap
tilsvarende anvendelse. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter
§ 76, stk. 3-4, afgøres af det sociale ankenævn, som tilflytningskommunen
hører under.«.
Stk. 2-5, bliver herefter stk. 3-6.
8. Efter § 75 indsættes:
» § 75 a. Amtskommunen refunderer kommunens nettoudgift til
boligstøtte til beboere i ældreboliger opført af amtskommunen i medfør af § 5
a i lov om boliger for ældre og personer med handicap. Tilsvarende refunderer
den kommune, der ombygger et plejehjem til ældreboliger efter § 5 b i lov om
boliger for ældre og personer med handicap beliggenhedskommunens
nettoudgifter til boligstøtte til beboere i disse ældreboliger.«.
9. I § 76 indsættes som nye stk. 1-3:
»Såfremt en person i medfør af § 17, i lov om boliger for ældre og
personer med handicap, har ret til og får anvist en bolig med kommunal
anvisningsret i en anden kommune, kan opholdskommunen kræve sin nettoudgift
til boligstøtte refunderet af den tidligere opholdskommune.
Stk. 2. Såfremt en person i medfør af § 17, i lov om boliger for
ældre og personer med handicap, har ret til og får anvist en bolig med
amtskommunal anvisningsret i en anden amtskommune, kan den amtskommune, hvor
boligen er beliggende, kræve sin nettoudgift til boligstøtte, jf. § 75 a,
refunderet af den tidligere opholdsamtskommune.
Stk. 3. Såfremt en person, der opfylder betingelsen i § 24 a, stk.
1, nr. 1 eller 2, efter bistandsloven har ret til at få anvist en bolig i en
anden kommune og får anvist en sådan bolig i et kollektivt bofællesskab, jf.
§ 24 a, stk. 1, kan opholdskommunen kræve sin nettoudgift til boligstøtte
refunderet af den tidligere opholdskommune.«.
Stk. 1-3, bliver herefter stk. 4-6.
10. I § 76, stk. 1, der bliver stk. 4, affattes 1. pkt.,
således:
»Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1-3, kan det ved aftale
mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis opholdskommunen og en tidligere
opholdskommune aftales, at opholdskommunen får sin nettoudgift til
boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune, såfremt der i medfør
af lov om boliger for ældre og personer med handicap anvises en ældrebolig
til en ældre eller en person med handicap.«.
11. § 76, stk. 2, der bliver stk. 5, affattes således:
»Refusion efter stk. 1, 3 og 4, ydes, så længe den pågældende bor i
tilflytningskommunen. Refusion efter stk. 2, ydes, så længe den pågældende
bor i en bolig med amtskommunal anvisningsret. I aftalen om mellemkommunal
refusion, jf. stk. 5, fastsættes, om denne kun skal gælde, så længe den
pågældende bor i den anviste bolig.«.
§ 3
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 29. august 1995, foretages
følgende ændringer:
1. I § 75 indsættes som stk. 5:
» Stk. 5. Er det lejede en plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2.
pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap, og dør lejeren
uden at efterlade sig ægtefælle eller andre, som lejeren har haft fælles
husstand med som anført i stk. 2, kan opsigelsen, uanset stk. 4, ske med 1
måneds varsel.«.
2. I § 76 indsættes efter »beskyttet bolig el.
lign.«: »eller i plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om
boliger for ældre og personer med handicap,».
3. I § 83 indsættes som stk. 2:
» Stk. 2. Vedrører lejeforholdet en plejebolig efter § 1, stk.
1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap anvist af
kommunen eller amtskommunen, kan opsigelse efter stk. 1, kun ske, når lejeren
samtidig anvises en anden og passende bolig.«.
4. I § 85, stk. 1 og 2, indsættes efter »§ 83«:
», stk. 1«.
5. I § 85 indsættes som stk. 3 og 4:
» Stk. 3. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter §
83, stk. 1, litra b, som følge af, at en ejendom ombygges til boliger for
ældre og personer med handicap i medfør af lov om boliger for ældre og
personer med handicap, finder stk. 1 og 2, alene anvendelse, hvis lejeren
tilhører den personkreds, som er berettiget efter lov om boliger for ældre og
personer med handicap.
Stk. 4. Hvis en lejer af en beboelseslejlighed, jf. stk. 3, ikke
tilhører den personkreds, som er berettiget efter lov om boliger for ældre og
personer med handicap, skal udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde denne
at leje en passende bolig. En bolig anses for passende, når denne opfylder
betingelserne i § 85 a, stk. 2, 2. og 3. pkt.«.
6. I § 93 indsættes efter stk. 2, som stk. 3:
» Stk. 3. Vedrører lejeaftalen en plejebolig efter § 1, stk.
1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap anvist af
kommunen eller amtskommunen, kan aftalen kun hæves efter stk. 1, når lejeren
samtidig anvises en anden og passende bolig.«.
§ 4
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 4. august 1995,
foretages følgende ændringer:
1. I § 53 a indsættes efter stk. 1:
»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, omfatter de tilsagn, som
kommunalbestyrelserne i 1996 giver til de i § 5 a i lov om boliger for ældre
og personer med handicap, omhandlede boliger, der opføres og drives af
amtskommuner.«.
2. I § 62 b, stk. 2, nr. 2, indsættes efter
»handicap,»: »med undtagelse af kapitel 3 a,».
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. Den ved § 2, nr. 9, affattede § 76, stk. 3, i lov om
individuel boligstøtte har virkning for anvisning af boliger, der sker efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 3. § 3 finder anvendelse, uanset om lejeforholdet er indgået
før lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Siden vedtagelsen af ældreboligreformen i 1987 har ældreområdet udviklet
sig med rivende hast. Ældresektoren er blevet moderniseret og udbygget i et
tempo, som vi ikke har set tidligere. Standard og kapacitet, både med hensyn
til boliger og service, er blevet højere, og kommunernes tilbud er blevet
fleksible og i højere grad end tidligere tilpasset den enkeltes behov.
Men der er til stadighed brug for fornyelse og udvikling af de allerede
opnåede resultater. Her er det regeringens opfattelse, at især indsatsen for
de svageste ældre, de, der ikke kan klare sig uden væsentlig hjælp fra det
offentlige, må opprioriteres.
Det foreliggende lovforslag tager først og fremmest sigte på at skabe
flere moderne plejeboliger, dvs. ældreboliger med tilhørende
servicearealer med tilknyttet personale, og dermed med samme omsorg og
tryghed som på traditionelle plejehjem. Dette muliggøres dels ved
modernisering af utidssvarende plejehjem og omdannelse af disse til
ældreboliger, dels ved at øge antallet af ældreboliger med tilknyttede
servicearealer.
Forslaget tilstræber at imødekomme, at ønskerne om på den ene side
tryghed og på den anden side selvstændighed kan opfyldes bedst
muligt for den enkelte. Hensigten er at forbedre rammerne i hverdagen og
dermed give de ældre større livskvalitet.
Det samlede lovforslag omfatter:
- Forslag til gennemførelse af ovenstående målsætninger.
- Forslag, der omfatter andre ændringer i Boligministeriets lovgivning,
der knytter an til de nævnte målsætninger.
Konkret indeholder lovforslaget ændringsforslag til lov om boliger for
ældre og personer med handicap, lov om individuel boligstøtte, lov om leje og
lov om boligbyggeri.
Boligministeren fremsatte den 24. maj 1995 forslag til lov om ændring af
lov om boliger for ældre og personer med handicap, lov om individuel
boligstøtte, lov om leje og lov om boligbyggeri. (Forslag om plejeboliger
m.v.), L 265.
Forslaget kom ikke til 1. behandling i Folketinget.
Sigtet med fremsættelsen af forslaget var at skabe debat om forslagets
indhold hen over sommeren med henblik på genfremsættelse i folketingsåret
1995/96.
Der har i august måned 1995 været gennemført en høringsrunde over L 265 af
kommuner og organisationer.
Den gennemførte høringsrunde og en fornyet gennemgang af L 265 har medført
en række ændringer såvel af indholdsmæssig som af lovteknisk karakter.
Der er foretaget følgende ændringer af indholdsmæssig karakter i
lovforslaget:
1) Forslagets § 1, nr. 2.
Der foreslås indført en pligt til amtskommunalt udlæg for beboerindskud
for personer, der genhuses i en ældrebolig som følge af, at deres hidtidig
bolig i en § 112-institution nedlægges. Tilsvarende foreslås, når en beboer
omvisiteres fra en § 112-institution til en ældrebolig (§ 5 a, stk. 3).
Det foreslås at give mulighed for at ombygge kommunalt ejede plejehjem,
der er beliggende i en anden kommune (§ 5 b).
2) Forslagets § 1, nr. 11, og § 4, nr. 1.
Det foreslås, at boligministeren for 1996 fastsætter et maksimum for den
samlede anskaffelsessum, der kan lægges til grund ved beregning af den
statslige støtte til opførelse af ældreboliger i form af nybyggeri, som
opføres og drives af amtskommuner (et amtsligt omdrejningspunkt).
(Ældreboliglovens § 16 a, stk. 2, og boligbyggerilovens § 53 a, stk. 2).
3) Forslagets § 1, nr. 12.
Det foreslås, at kredsen af ejere af servicearealer, der kan modtage
tilskud begrænses til at være kommuner og amtskommuner (§ 16 c, stk. 2).
Det præciseres, at servicearealtilskud ydes til kommuner og amtskommuner
(§ 16 d, stk. 3).
4) Forslagets § 2, nr. 9.
Det foreslås, at forpligtelsen til mellemkommunal refusion af boligstøtte
udstrækkes til også at omfatte amtskommunerne, for så vidt angår boliger med
amtskommunal anvisningsret. (Boligstøttelovens § 76, stk. 2). Endvidere
foreslås en pligtmæsssig refusion, hvor en lejer med ret hertil anvises til
et kollektivt bofællesskab.
5) Forslagets § 2, nr. 11.
Det foreslås, at den pligtige mellemkommunale refusion skal gælde, så
længe boligstøttemodtageren bor i tilflytningskommunen (§ 76, stk 5).
6) Forslagets § 3, nr. 1.
Det foreslås, at opsigelsesvarslet for plejeboliger skal være 1 måned, når
lejeren er død uden at efterlade sig ægtefælle eller andre husstandsmedlemmer
(lejelovens § 75).
7) Forslagets § 3, nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse om, at en lejer af en plejebolig kan opsiges,
når det er afgørende for opfyldelse af lejerens særlige behov, udgår
(oprindeligt foreslået som lejelovens § 83, stk. 2.).
Lovforslaget er ikke forhandlet med kommuner og amter.
2. Behovet for ældreboliger og plejeboliger
Udgangspunktet for dette lovforslag er, at det fortsat er kommunerne, der
skal have ansvaret for at vurdere behovet for ældreboliger og ansvaret for at
opfylde dette behov inden for de rammer, som ældreboligloven udstikker. Dette
betyder, at forslaget ikke indeholder initiativer, der indebærer en statslig
styring af aktiviteten på ældreboligområdet. Tværtimod sigter forslaget på,
at de opstillede formål, jf. ovenfor, bliver nået ved at påvirke kommunernes
adfærd gennem ændrede incitamenter.
I forlængelse heraf skal det fremhæves, at der som led i
decentraliseringen af det støttede boligbyggeri pr. 1. januar 1994 indgik en
harmonisering af finansieringsreglerne for ældreboliger og almennyttige
boliger. Hermed blev det billigere for kommunerne at bygge ældreboliger.
Denne billiggørelse af ældreboliger udgør utvivlsomt en del af forklaringen
på den markante stigning i antallet af tilsagn til ældreboliger, som er sket
fra 1993 til 1994.
På denne baggrund vil skøn over den fremtidige aktivitet på
ældreboligområdet være behæftet med betydelig usikkerhed.
Samtidig er det imidlertid regeringens opfattelse, at der eksisterer et
påtrængende behov for at forbedre navnlig de plejekrævende ældres
boligforhold.
For det første er det nu fastslået, at mange af de nuværende
plejehjemsboliger er utidssvarende. Boligministeriet og Socialministeriet har
som et led i det lovforberedende arbejde fået udført en undersøgelse ved
Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) af boligstandarden blandt andet i de
eksisterende § 79-plejehjem og beskyttede boliger.
Af disse fandtes pr. januar 1995 36.400 plejehjemspladser og 5.100
beskyttede boliger.
Undersøgelsen, der blev offentliggjort i marts 1995, viser, at de
beskyttede boliger, hvad angår boligernes standard, stort set må betragtes
som tidssvarende. Det samme er ikke tilfældet med § 79-plejehjem:
- Omkring 22 pct. eller knapt 8.000 værelser har hverken toilet eller bad.
- Lidt over 7 pct. eller 2.700 værelser har toilet, men ikke bad.
- Hver fjerde eller 9.000 værelser er under 15 m2.
- Til lidt over 9 pct. eller 3.400 værelser kan kørestolsbrugere ikke
komme uden hjælp.
På denne baggrund skønnes det, at knapt 20.000 plejehjemsboliger og
beskyttede boliger ikke kan siges at opfylde nutidens krav til en moderne
plejebolig for ældre og personer med handicap.
Det foreslås derfor at øge kommunernes tilskyndelse til at modernisere
de utidssvarende plejehjemsboliger inden for ældreboliglovens rammer.
For det andet er der som nævnt behov for at øge antallet af
plejeboliger, dvs. ældreboliger med tilknyttede servicearealer.
Ældreboligreformen i 1987 tog især sigte på at tilvejebringe en bred vifte
af boliger til ældre gennem etablering af flere selvstændige boliger for
ældre, specielt med henblik på selvhjulpne ældre og personer med handicap,
til supplement af de daværende plejehjem. Sideløbende hermed er der i de
sidste år sket en væsentlig omstilling på ældreområdet, først og fremmest
gennem udbygning af kommunernes døgnberedskab.
Erfaringerne har imidlertid i de seneste år - i højere grad end antaget
ved ældreboligreformens vedtagelse - vist et behov for at etablere
ældreboliger, der er særligt indrettet, organiseret og betjent specielt med
henblik på meget plejekrævende ældre eller senil demente.
Der er derfor behov for at give kommunerne incitamenter til at etablere
flere særlige boligtilbud til de svage og plejekrævende ældre inden for
ældreboliglovens rammer.
Regeringen finder, at der bør være mulighed for at kommunerne kan opføre
servicearealer i tilknytning til de nybyggede plejeboliger såvel som til de
ombyggede plejehjem. For denne del af servicearealerne foreslås derfor ingen
overgrænse for det antal boliger, hvortil der kan gives statstilskud til
servicearealer. I forbindelse med eksisterende ældreboliger foreslås derimod,
at der maksimalt skal kunne ydes tilskud til etablering af servicearealer til
500 boligenheder pr. år.
For det tredje vil der også fremover være behov for en vis
nettotilvækst i den samlede bestand af ældreboliger.
Imidlertid er det vanskeligt at opstille egentlige objektive mål for
behovet på dette område.
Dette hænger bl.a. sammen med, at muligheden for at modtage døgnpleje i
eget hjem i vid udstrækning udgør et alternativ til etablering af
ældreboliger.
Isoleret set er den fremtidige demografisk betingede ændring af
ældreboligbehovet af en forholdsvis begrænset størrelsesorden.
Hvis der tages udgangspunkt i, at den nuværende dækningsgrad med
plejehjemsboliger og ældreboliger med tilknyttede servicearealer skal
opretholdes uændret, vil den demografiske udvikling de næste 10 år således
betyde, at der for hele denne periode vil være behov for 3-5.000 ekstra
ældreboliger med service.
Der bør imidlertid lægges vægt på, at der fra 1984 til 1994 er sket en
betydelig vækst i antallet af personer i de ældste aldersgrupper sideløbende
med et mindre fald i den samlede bestand af plejehjemsboliger og ældreboliger
med tilknyttede servicearealer. Skulle dækningsgraden i dag være på
1984-niveau, ville dette kræve 12-13.000 ekstra ældreboliger. Reduktionen i
antallet af plejeboliger i plejehjem må ses som en følge af den
ældrepolitiske målsætning om længst muligt i eget hjem, således som denne i
kommunerne under et har udmøntet sig, bl.a i form af en kraftig udbygning af
døgnplejen og etablering af ældreboliger med tilknyttede servicearealer.
Behovet for flere ældreboliger understøttes også af en undersøgelse fra
1990, som tyder på, at der var ca. 10.000 ældre med gangbesvær, som boede i
uhensigtsmæssige boliger, og som ønskede at flytte. Endvidere anslås der at
være 25-30.000 senil demente, der bor i eget hjem eller ældrebolig, hvor
ældreboligerne for størstedelens vedkommende er uden tilknyttet service. Det
er dog ikke alle, - bl.a. på grund af udbygningen af døgnplejen - der har
behov for plejeboliger.
Det bemærkes, at behovet for ældreboliger, herunder plejeboliger, også vil
afhænge af mulighederne for i tide at flytte til en anden mere egnet bolig,
herunder et bofællesskab.
På denne baggrund finder regeringen, at der fortsat er behov for en
nettotilvækst af ældreboliger, primært i form af plejeboliger.
Nettotilvæksten dækker over den årlige tilgang af ældreboliger etableret ved
nybyggeri eller ombygning med fradrag af det årlige antal nedlagte
plejehjemspladser. Den hidtidige nettotilvækst har udgjort ca. 1.500 boliger
pr. år. Bl.a. fordi det som nævnt er blevet billigere for kommunerne at
opføre ældreboliger efter 1. januar 1994, finder regeringen ikke, at der er
behov for at forbedre kommunernes incitamenter til at opføre nybyggede
ældreboliger/plejeboliger.
3. Lovforslagets hovedtræk
A. Lovforslagets formål om øget ombygning af utidssvarende plejehjem samt
etalbering af moderne plejeboliger med servicearealer foreslås nået ved hjælp
af en række virkemidler, primært i form af økonomiske incitamenter:
- Ved ombygning af plejehjem og beskyttede boliger åbnes der mulighed for,
at kommunerne får adgang til fuld lånefinansiering af den kommunale
grundkapital efter ansøgning herom til Indenrigsministeriet.
- Ved ældreboliger etableret ved ombygning får alle bygherrer adgang til -
ud over egentlige ombygningsudgifter - at medtage værdien af den
eksisterende ejendom i ældreboligernes anskaffelsessum. Denne adgang har
hidtil kun været gældende, når kommunen er bygherre.
- Det foreslås, at bygherrekredsen for ældreboliger udvides,
således at amtskommunerne kan tilvejebringe ældreboliger til brug for
personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.
- Støtte til etablering af servicearealer til nye ældreboliger samt -
inden for en årlig kvote på 500 boliger - til eksisterende ældreboliger i
form af et statslig servicearealtilskud på maksimalt 4.000 kr. årligt
pr. boligenhed i bebyggelsen.
- Det foreslås at give en kommune, der ejer et plejehjem i en anden
kommune, mulighed for at ombygge plejehjemmet til ældreboliger.
B. Endvidere omfatter forslaget følgende:
- For at forbedre de ældres rettigheder i forbindelse med flytning over
kommunegrænser foreslås indført en ret til refusion af individuel
boligstøtte fra den tidligere opholdskommune, svarende til de særlige
rettigheder efter bistandsloven for ældre, der har nærtstående m.v. i andre
kommuner.
- Der foreslås indført en decentral klageadgang over anvisning til
ældreboliger, svarende til den efter bistandsloven gældende.
- Der foreslås endelig mindre konsekvensrettelser i boligbyggeriloven. Der
henvises herom til bemærkningerne til § 4.
C. Herudover indeholder forslaget en række ændringer hovedsageligt af mere
redaktionel og teknisk karakter i Boligministeriets lovgivning:
Ældreboligloven (§ 1)
- Indførelse af mulighed for sammenlægning af flere ældreboligbebyggelser.
- Indførelse af pligt til kommunalt udlæg for beboerindskud for personer,
der fra plejehjem omvisiteres til en ældrebolig.
- Overførsel af bestemmelse fra bistandsloven om ret til anvisning af
ældreboliger m.v. ved flytning til en anden kommune.
Boligstøtteloven (§ 2)
- Indførelse af hjemmel til krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt
boligstøtte ved indkomstforøgelser med tilbagevirkende kraft.
- Ophævelse af den særregel hvorefter boligydelse til den hidtidige bolig
først bortfalder ved udgangen af måneden efter flytningen til plejehjem.
Lejeloven (§ 3)
- Indskrænkning af de hidtidige lejeres mulighed for at få tilbudt en
ældrebolig i ejendommen efter ombygning, såfremt disse ikke tilhører den
berettigede personkreds.
- Fastsættelse af opsigelsesvarslet for plejeboligen til 1. måned i
tilfælde, hvor lejeren er død uden at efterlade sig ægtefælle eller andre
husstandsmedlemmer.
Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser herom.
Ud over de ovenstående lovændringer er det Boligministeriets hensigt at
ændre administrationsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, jf. Bygge- og
Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 190 af 20. marts 1990, således at der ved
etablering af bofællesskaber for senil demente åbnes mulighed for
kommunalbestyrelsen til at dispensere fra Bygningsreglementets brandmæssige
krav til byggeri i skel på visse i bekendtgørelsen nærmere fastsatte vilkår.
Hermed bliver det muligt at etablere den for bofællesskaber for senil demente
nødvendige døgnovervågning.
Desuden er det Boligministeriets hensigt at ændre støttebekendtgørelsens §
22, jf. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 985 af 14. december 1993
med senere ændringer, således at der for fremtiden ikke skal ske reduktion af
rammebeløbet ved opførelse af støttet byggeri, herunder ældreboliger, på egen
grund, såfremt den reelle handelspris medtages i anskaffelsessummen. I
tilfælde af fortætning, det vil sige de situationer, hvor der allerede er
ydet støtte til grundudgiften, vil der dog fortsat skulle ske reduktion.
Endelig bemærkes, at indenrigsministeren ved 2 love, henholdsvis nr. 384
og 385 af 14. juni 1995, har gennemført en samlet reform af det kommunale
tilskuds- og udligningssystem. Som konsekvens heraf er bestemmelser om
kommunal udligning, herunder bl.a. ældreboliglovens bestemmelser om udligning
af kommunernes udgifter i hovedstadsområdet til kommunelån i forbindelse med
finansiering af ældreboliger tilhørende et almennyttigt boligselskab overført
til Indenrigsministeriets ressortområde.
Boligministeren vil tage initiativ til, at indenrigsministeren vurderer,
om der også bør ske en udligning af udgifterne til kommunelån i forbindelse
med finansieringen af ældreboliger, der ejes af de øvrige bygherrer efter
loven. Adgangen til udligning af udgifter til kommunelån er således fortsat
gældende for ældreboliger ejet af almennyttige boligselskaber.
4. Uddybende bemærkninger til hovedelementer i lovforslaget
4.1 Økonomiske virkemidler
Lovforslagets formål, jf. afsnit 1, tilstræbes opfyldt ved at øge
kommunernes tilskyndelse til at etablere plejeboliger, dvs. ældreboliger med
tilknyttede servicearealer.
Følgende virkemidler foreslås taget i anvendelse:
1) Ved ombygning af plejehjem og beskyttede boliger åbnes der
mulighed for, at kommunerne får adgang til at lånefinansiere den kommunale
grundkapital på 7 pct. af anskaffelsessummen. Efter gældende regler skal
dette beløb finansieres kontant.
2) Der kan ydes en årlig statsstøtte på indtil 4.000 kr. pr. boligenhed,
når der etableres/forbedres servicearealer.
Ad 1)
Adgang til lånefinansiering af den kommunale grundkapital har før 1994 i
varierende udstrækning været anvendt på ældreboligområdet. Siden 1. januar
1994 har der derimod ikke været nogen adgang til at lånefinansiere
grundkapitalen. En sådan låneadgang indebærer en likviditetslettelse for
kommunerne i forbindelse med finansieringen af anskaffelsessummen.
Under hensyn til at en del kommuner allerede nu har relativt høje
gældskvoter, er det fundet hensigtsmæssigt, at Indenrigsministeriet i
forbindelse med kommunernes ønsker om øget låntagning i det konkrete tilfælde
får mulighed for at få større indsigt med kommunernes økonomi, herunder at
foretage en vurdering af gældssituationen. Derfor foreslås det, at adgangen
til lånefinansiering af grundkapital ikke gøres automatisk, men meddeles
efter ansøgning til Indenrigsministeriet.
Den særlige lånedispensationspulje, der oprettes til dette formål,
foreslås fastsat til 50 mill. kr. om året.
Behandlingen af dispensationsansøgninger påregnes at kunne ske så hurtigt,
at det ikke vil forsinke gennemførelsen af det enkelte byggeprojekt. Det
skønnes, at Indenrigsministeriet vil give dispensation til langt de fleste
kommuner.
Ad 2)
Der foreslås indført statsstøtte til etablering og forbedring af
servicearealer i tilknytning til såvel nyetablerede som bestående
ældreboliger. Det sker i form af et løbende tilskud, der benævnes
servicearealtilskud.
Servicearealtilskud udgør årligt 4.000 kr. pr. boligenhed, hvortil det
pågældende serviceareal er tilknyttet. Hvis anskaffelsesudgifterne for
servicearealet udgør mindre end 10 pct. af det vejledende rammebeløb,
reduceres tilskuddet dog forholdsmæssigt. Tilskuddet ydes med det fulde beløb
i 5 år fra skæringsdagen, hvorefter det aftrappes med lige store årlige beløb
over en 10-årig periode. Tilskuddets samlede løbetid er dermed 14 år.
Servicearealtilskud ydes uafhængigt af, hvordan udgifterne til
etablering/forbedring af servicearealer finansieres. Uanset finansieringsmåde
vil tilskuddet reducere de kommunale omkostninger i forbindelse med
servicearealer.
For at undgå at de årlige statslige udgifter til servicearealtilskud
bliver for store, har det været overvejet, hvordan aktiviteten på området kan
reguleres.
En mulighed består i at indføre en årlig kvote for ydelse af
servicearealtilskud. Det forekommer imidlertid uhensigtsmæssigt, hvis der som
følge af, at kvoten var opbrugt, ikke ville kunne gives tilsagn om
servicearealtilskud i forbindelse med etablering af ældreboliger, især ved
ombygning af plejehjem.
På baggrund heraf foreslås der alene etableret en kvoteordning for
servicearealtilskud til etablering af servicearealer i tilknytning til
allerede eksisterende ældreboliger.
Selv om dette kan forekomme bureaukratisk og vil indebære øgede
administrative omkostninger, er det nødvendigt i betragtning af, at det er på
dette område, at usikkerheden om den fremtidige aktivitet er størst.
Kvoten foreslås fastsat til 500 boliger om året.
4.2 Amtskommuner som bygherrer af ældreboliger
Efter de gældende regler kan amtskommunerne i modsætning til
primærkommunerne ikke opføre og drive ældreboliger.
Det er regeringens opfattelse, at der - for at skabe de bedst mulige
forhold for personer med handicap generelt - bør gives hjemmel til, at
amtskommunerne får mulighed for at etablere og drive nybyggede ældreboliger
efter ældreboligloven for den samme personkreds, som i dag er omfattet af
bistandslovens § 112, personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap.
Den omtalte SBI-undersøgelse påviser, at § 112- boligerne i stort omfang
er uegnede til ombygning. Forbedringen af standarden på dette område bør
derfor i vid udstrækning ske ved at bygge nye boliger og nedlægge de gamle.
Det skal bemærkes, at Amtsrådsforeningen og De Samvirkende
Invalideorganisationer tilsvarende har ønsket, at amtskommunerne kunne opføre
større og mere selvstændige boliger end de eksisterende institutioner.
Med forslaget gives der - ud over primærkommunerne, almennyttige
boligselskaber, selvejende institutioner og pensionskasser - amtskommunerne
mulighed for ved nybyggeri at tilvejebringe en bredere og mere fleksibel
vifte af botilbud for denne gruppe beboere.
Amtskommunerne kan efter forslaget alene tilvejebringe ældreboliger til
brug for personer med vidtgående fysisk eller psykisk handicap. Boligerne kan
dog efterfølgende, såfremt de ikke kan udlejes til den oprindelige tiltænkte
beboerkreds, efter amtskommunens nærmere bestemmelse stilles til rådighed for
ældreboliglovens øvrige personkreds, ældre og personer med handicap.
4.3 Individuel boligstøtte og flytning over kommunegrænser
For at skabe overensstemmelse mellem Socialministeriets og
Boligministeriets regelsæt - og dermed ligestilling mellem de ældre på
området - foreslås, at den i boligstøtteloven gældende aftalemæssige
ordning om refusion for nettoudgifter til boligstøtte fra en tidligere
opholdskommune suppleres med en pligt til refusion, hvor en ældre
eller person med handicap - begrundet i ganske særlige forhold - i medfør af
forslaget om ændringer i ældreboligloven får en ret til efter ældreboligloven
at få anvist en ældreegnet bolig på tværs af kommunegrænser.
4.4 Klageadgang over afslag på ældreboliger
Det er fundet rimeligt at give ansøgere til ældreboliger samme mulighed
for at klage over et eventuelt afslag på en ansøgning til kommunen eller
amtskommunen herom, svarende til den i bistandsloven gældende.
5. Konsekvenser af lovforslaget
5.1 Aktiviteten på ældreboligområdet
Efter decentraliseringen af det støttede boligbyggeri pr. 1. januar 1994
vil skøn over dette byggeris fremtidige omfang i sagens natur være behæftet
med betydelig usikkerhed. Dette gør sig navnlig gældende på nuværende
tidspunkt, hvor decentraliseringen endnu kun har virket i under to år, og
hvor erfaringsmaterialet derfor fortsat er for spinkelt til at foretage en
egentlig evaluering af effekten. Det er derfor behæftet med betydelig
usikkerhed at foretage skøn over kommunernes fremtidige ældreboligbyggeri
under de nugældende regler.
Aktiviteten før 1994
Indtil 1994 er der i alt etableret omring 2.500 ældreboliger årligt, heraf
ca. 2.000 ved nybyggeri (eller ombygning fra andet end plejehjem ) og ca. 500
ved ombygning fra plejehjem. Ved ombygning af plejehjem er der herved blevet
nedlagt ca. 1.000 plejehjemspladser, idet 2 plejehjemspladser som gennemsnit
sammenlægges til 1 ældrebolig. Nettotilvæksten har således været ca. 1.500
boliger årligt (2.500 -1.000), jf. 1. søjle i tabel 1.
Aktiviteten i 1994
I 1994 blev der givet tilsagn til godt og vel 3.300 ældreboliger, heraf
godt 2.600 ved nybyggeri og 700 ved ombygning fra plejehjem. Aktiviteten ved
nybyggeri er således forøget med 600, mens ombygningsaktiviteten er forøget
med 200.
Som nævnt er det sandsynligt, at decentraliseringen og harmoniseringen af
finansieringsreglerne for det støttede byggeri pr. 1. januar 1994, har haft
betydning for denne stigning, idet det herved er blevet billigere for
kommunerne at opføre ældreboliger.
Ved ombygning af plejehjem skønnes der at være nedlagt 1.400
plejehjemspladser. Nettotilvæksten i 1994 udgjorde derfor 1.900 boliger
(3.300 -1.400), jf. 2. søjle i tabel 1.
Ved beregning af lovforslagets økonomiske konsekvenser forudsættes det, at
aktivitetsniveauet i 1994 ville blive bibeholdt i de kommende år, hvis der
ikke blev gennemført lovændringer.
Lovforslagets konsekvenser for aktiviteten på ældreboligområdet
Det vurderes med betydelig usikkerhed, at samtlige 20.000 utidssvarende
plejehjemsboliger vil blive ombygget til tidssvarende plejeboliger i løbet af
10 år. Dette svarer til, at der årligt ombygges 2.000 plejehjemsboliger til
1.000 nye plejeboliger.
I forhold til aktivitetsniveauet i 1994 vil antallet af boliger, der
fremkommer ved ombygning, således blive forøget fra 700 til 1.000; dvs. med
300.
Endvidere vurderes det med betydelig usikkerhed, at der i de kommende år
vil blive opført ca. 2.500 plejeboliger årligt, hvilket stort set svarer til
aktiviteten i 1994. Dermed opnås en bruttotilvækst på 3.500 ældreboliger
incl. de 1.000 ombyggede boliger, jf. 3. søjle i tabel 1. Nettotilvæksten
udgør således 3.500 minus de 2.000 nedlagte plejehjemsboliger; dvs. 1.500,
hvilket svarer til tilvæksten i de foregående år.
I forhold til aktivitetsniveauet i 1994 forøges bruttoaktiviteten således
med 200 fra 3.300 til 3.500 boliger årligt. Ældreboliger, der opføres med
amtskommuner som bygherre, indgår i denne aktivitetsforøgelse.
Sammenfattende skønnes den årlige aktivitet således at udgøre:
Nybyggeri: 2.500 nye plejeboliger/ældreboliger.
Ombygning: 2.000 utidssvarende plejehjemsboliger ombygges til 1.000 nye
plejeboliger.
Nettotilvækst: 1.500 boliger (2.500 nybyggede + 1.000 ombyggede - 2.000
nedlagte).
Tabel 1. Hidtidig og fremtidig skønnet aktivitet på
ældreboligområdet
---------------------------------------------------------------------
Årlig aktivitet
Før 1994 1994 1996-
(skøn)
---------------------------------------------------------------------
Nybyggede ældre/plejeboliger . 2.000 2.600 2.500
Ombygning af utidssvarende
plejehjem til nye plejeboliger 500 700 1.000
---------------------------------------------------------------------
Bruttotilvækst ............... 2.500 3.300 3.500
---------------------------------------------------------------------
Nedlagte plejehjemsboliger
ved ombygning af utidssvarende
plejehjem .................... -1.000 -1.400 -2.000
---------------------------------------------------------------------
Nettotilvækst ................ 1.500 1.900 1.500
---------------------------------------------------------------------
5.2 Aktiviteten vedr. etablering og forbedring af servicearealer
På baggrund af oplysninger, som kommunerne har indberettet, skønnes det,
at der ved det nuværende aktivitetsniveau på 3.300 ældreboliger om året
etableres servicearealer i tilknytning til 2.000, herunder samtlige 700
ældreboliger etableret ved ombygning af plejehjem.
Som konsekvens af de forbedrede økonomiske incitamenter skønnes det med
betydelig usikkerhed, at der årligt vil blive etableret/forbedret
servicearealer i tilknytning til 3.000 ældreboliger om året ud af den samlede
årlige »bruttoaktivitet« på 3.500 boliger.
Endvidere skønnes det, at der fremover etableres/forbedres servicearealer
i tilknytning til 500 allerede eksisterende ældreboliger om året (svarende
til den foreslåede kvote).
5.3 Økonomiske konsekvenser
En række enkeltelementer i forslag om plejeboliger m.v. påvirker de
offentlige budgetter. Belysningen af forslagets økonomiske konsekvenser er
opdelt på følgende måde:
A. Aktivitetsforøgelse vedr. boligarealer.
B. Aktivitetsforøgelse vedr. servicearealer.
C. Klageadgang over afslag på ældreboliger.
D. Bortfald af boligydelse ved flytning til plejehjem m.v.
Ad A. Aktivtetsforøgelse vedr. boligarealer
Det skønnes som nævnt med betydelig usikkerhed, at der sker en forøgelse
af aktiviteten på ældreboligområdet fra 3.300 til 3.500 boliger om
året (brutto). Denne meraktivitet er nettoresultatet af en forøgelse af det
antal ældreboliger, der etableres ved ombygning af plejehjemsboliger på 300
boliger om året, og samtidig en reduktion af antallet af nybyggede
ældreboliger på 100 boliger årligt.
Det forudsættes, at de gennemsnitlige anskaffelsesudgifter pr.
bolig etableret ved ombygning af plejehjemsboliger udgør 540.000 kr. De
samlede anskaffelsesudgifter ved etablering af 300 ældreboliger årligt ved
ombygning af plejehjem udgør således 162 mill. kr. pr. tilsagnsårgang.
Endvidere forudsættes det, at de gennemsnitlige anskaffelsesudgifter pr.
bolig etableret ved nybyggeri og ombygning af andet end plejehjem udgør
700.000 kr. De samlede sparede anskaffelsesudgifter ved, at antallet af
nybyggede ældreboliger årligt reduceres med 100 boliger udgør dermed 70 mill.
kr. pr. tilsagnsårgang.
Følgelig beregnes de offentlige udgifter for en samlet anskaffelsessum på
92 mill. kr. om året, jf. tabel 2.
Udgifter til kommunal grundkapital vedr. en given tilsagnsårgang
henføres fuldt ud til tilsagnsåret.
At der åbnes mulighed for kommunerne til at foretage lånefinansiering af
grundkapitalen på 7 pct. af anskaffelsessummen ved ombygning af plejehjem
giver sig ikke udslag i lavere kommunale udgifter til grundkapital, men udgør
alene en forbedring af kommunernes likviditet på kort sigt.
Hvis kommunerne vælger fuldt ud at lånefinansiere grundkapitalen til
samtlige ombyggede plejehjemsboliger med tilsagn i et givet år, dvs. 1.000
boliger, og Indenrigsministeriet bevilger dette, kan en engangsudbetaling på
38 mill. kr. erstattes af løbende årlig ydelsesbetaling på 2-3 mill. kr. ved
finansiering med 30-årige indekslån.
Indekslån forudsættes optaget til kurs 87. Til brug for
inflationsreguleringen af lånene forudsættes det, at priser og lønninger
stiger med 2,4 pct. p.a. Indekslån til finansiering af en given
tilsagnsårgang forudsættes optaget over godt et år efter udgangen af
tilsagnsåret.
Med de valgte forudsætninger er lånenes løbetid 42 år, mens der kun ydes
ydelsesstøtte i 33 år. Ydelsesstøtteudgifterne til ældreboliger med tilsagn i
1996 ophører således i 2030.
Så længe der hvert år sker en forøgelse af det antal boliger, der modtager
ydelsesstøtte, vil udgifterne hertil udvise en årlig vækst.
Udgifterne til boligydelse er beregnet ud fra en boligstøtte
berettiget boligudgift på 650 kr/m2. Beboernes indkomstforhold er fastlagt ud
fra resultaterne af en undersøgelse af omfanget af plejehjemsbeboeres
indkomst ud over folkepensionen i januar 1992, foretaget af
Socialministeriet.
Som for ydelsesstøtte gælder, at så længe der hvert år sker en forøgelse
af det antal boliger, der kan modtage boligydelse, vil udgifterne hertil
udvise en årlig vækst.
Det forudsættes, at beboerne i samtlige 200 ekstra boliger får deres
beboerindskud på 2 pct. af anskaffelsessummen betalt af
kommunen/amtskommunen enten i form af beboerindskudslån efter
boligstøtteloven eller i form af kommunalt/amtskommunalt tilskud efter
ældreboligloven. I begge tilfælde refunderer staten 2/3 af kommunernes
udgifter. I tabel 2 betegnes disse udgifter samlet som
»beboerindskudsstøtte«.
Det foreslås at give amtskommunerne adgang til at være bygherre
ved etablering af ældreboliger ved nybyggeri, jf. afsnit 4.2. Det
indebærer, at amtet skal afholde den kommunale andel af udgifterne til såvel
finansieringsstøtte som individuel boligstøtte. Beregningsmæssigt forudsættes
det, at amterne vil få tilsagn til at opføre 100 boliger om året.
Tabel 2. Offentlige merudgifter ved aktivitetsforøgelse vedr.
boligarealer
----------------------------------------------------
(1996-priser, mill. kr.) 1996 1997 1998 1999
----------------------------------------------------
Grundkapital ........... 6,4 6,4 6,4 6,4
Ydelsesstøtte .......... 0,0 0,6 2,5 4,3
Boligydelse ............ 0,0 1,0 3,8 6,9
»Beboerindskudsstøtte« . 0,0 1,2 1,8 1,8
----------------------------------------------------
I alt .................. 6,4 9,2 14,5 19,4
Heraf: Stat ............ 0,0 2,1 6,1 9,8
Kommuner ............... 1,5 1,6 1,9 2,2
Amtskommuner ........... 4,9 5,5 6,5 7,4
----------------------------------------------------
Ligesom andet indeksfinansieret boligbyggeri støttes ældreboligbyggeri
inddirekte via realrenteafgiftsfritagelsen for indeksobligationer.
Som følge af den forudsatte aktivitetsudvidelse og indeksfinansiering af
kommunal grundkapital indebærer forslaget en forøgelse af det samlede årlige
indekslåneprovenu. I den udstrækning indeksobligationer fortrænger nominelle
obligationer, reduceres provenuet fra realrenteafgiften herved.
Som led i aftalen fra juni 1995 mellem regeringen og kommunerne om
kommunernes økonomi i 1996 er omdrejningspunktet for støttet lejeboligbyggeri
(almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger) fastsat til 4.500
mill. kr. i 1996. Den forudsatte aktivitetsforøgelse, excl. ældreboliger som
opføres med en amtskommune som bygherre, forudsættes afholdt inden for det
aftalte omdrejningspunkt for 1996 og giver dermed ikke anledning til
regulering af det kommunale bloktilskud.
Med henblik på at sikre, at den foreslåede adgang for amtskommunerne til
at være bygherre ved etablering af ældreboliger ved nybyggeri, ikke medfører
for store statslige merudgifter, foreslås der for 1996 fastsat et særskilt
omdrejningspunkt for ældreboligbyggeri, hvor amterne er bygherre. Dette
»amtskommunale omdrejningspunkt« for 1996 foreslås fastsat til 70
mill. kr., svarende til 100 nybyggede ældreboliger.
Det indebærer, at hvis amterne i 1996 får tilsagn til at opføre
ældreboliger med en samlet anskaffelsessum på over 70 mill. kr., vil det
amtskommunale bloktilskud blive reduceret med et beløb, der svarer til de
statslige merudgifter til ydelsesstøtte som følge af overskridelsen.
Der vil snarligt blive igangsat overvejelser af, hvordan styringen af de
statslige udgifter vedrørende ældreboligbyggeri, hvor amterne er bygherre,
skal udformes i 1997 og følgende år.
Med den foreslåede adgang for amtskommunerne til at være bygherre for
ældreboliger får amterne mulighed for med direkte statsstøtte at forbedre
boligstandarden for personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap. I
den forbindelse forudsættes de ældreboliger, der opføres med amtskommuner som
bygherre, at erstatte utidssvarende § 112-institutioner, som nedlægges, jf.
afsnit 4.2. Amternes udgifter til grundkapital og ydelsesstøtte forudsættes
derfor ikke at give anledning til regulering af det amtskommunale
bloktilskud.
Ovenstående indebærer, at det alene er de statslige udgifter til
ydelsestøtte og individuel boligstøtte vedrørende ældreboligbyggeri, hvor
amterne er bygherrer, der medtages i opgørelsen af den samlede ændring i de
offentlige udgifter som følge af lovforslag, jf. tabel 4.
Ad B. Aktivtetsforøgelse vedr. servicearealer
Det forudsættes, at der ydes fuldt servicearealtilskud på 4.000 kr. pr.
bolig årligt til etablering og forbedring af servicearealer i tilknytning til
3.500 boliger om året, jf. afsnit 5.2.
Uden indførelsen af servicearealtilskud forudsættes det, at der ville være
blevet etableret servicearealer i tilknytning til 2.000 boliger. Som følge
heraf forudsættes det, at det kommunale bloktilskud reduceres med et beløb,
der svarer til udgifterne til servicearealtilskud vedr. dette
aktivitetsomfang.
Der benyttes stort set de samme forudsætninger vedr. »byggetid«
som i forbindelse med beregning af støtte til boligarealer, jf. ovenfor.
I tabel 3 er vist de statslige brutto- og nettoudgifter til
servicearealtilskud.
Tabel 3. Offentlige udgifter til servicearealtilskud
-----------------------------------------------------
(1996-priser, mill. kr.) 1996 1997 1998 1999
-----------------------------------------------------
Statslige udgifter til
servicearealtilskud ...... 0,0 6,8 19,8 32,4
Kommunale mindreudgifter . 0,0 3,9 11,3 18,5
-----------------------------------------------------
Statslige nettoudgifter .. 0,0 2,9 8,5 13,9
-----------------------------------------------------
De statslige nettoudgifter forudsættes finansieret som led i
finanslovsforhandlingerne på en sådan måde, at der ikke bliver tale om
offentlige merudgifter som følge af denne del af forslaget.
På grund af den betydelige usikkerhed, der knytter sig til de skønnede
udgifter til servicearealtilskud, synes det hensigtsmæssigt at give mulighed
for, at der efter f.eks. 5 år eventuelt foretages en efterregulering af
ovennævnte reduktion af det kommunale bloktilskud.
Ad C. Klageadgang over afslag på ældreboliger
I lighed med de gældende regler i bistandsloven foreslås det, at ansøgere
til ældreboliger får mulighed for at klage til de sociale ankenævn over
afslag på anvisning af ældreboliger, jf. afsnit 4.4.
Det foreligger ikke belyst, hvor ofte der hidtil er blevet givet afslag på
ansøgninger herom.
Antagelig er der ofte tale om, at der ansøges om at få anvist en bolig for
ældre, uden at det specificeres, om det skal være en ældrebolig eller en
plejehjemsbolig (plejehjemsplads/beskyttet bolig), eller om, at der samtidig
ansøges om begge boligtyper. Ændringen i det samlede antal klager ved, at
klageadgangen udstrækkes til også at gælde for ældreboliger efter
ældreboligloven, skal således vurderes i forhold til, at det i vid
udstrækning er den samme personkreds, der er potentielle ansøgere til disse
boligtyper.
På denne baggrund forekommer det sandsynligt, at indførelsen af
klageadgang for ældreboliger vil medføre en begrænset stigning i det samlede
antal klager over afslag på anvisning af en ældrebolig eller en
plejehjemsbolig, der rent faktisk skal behandles af de sociale ankenævn. Med
betydelig usikkerhed skønnes det således, at ankenævnene vil skulle
realitetsbehandle op imod 200 flere sager pr. år, svarende til en tilvækst på
i gennemsnit 1 sag pr. 100 ældreboliger.
De sociale ankenævn sekretariatsbetjenes af statsamterne under
Indenrigsministeriet. Sekretariatsbetjeningen af de sociale ankenævn for
Københavns og Frederiksberg kommuner foregår dog i Direktoratet for Social
sikring og Bistand, som er en institution under Socialministeriet. På
baggrund af gennemsnitsudgifterne pr. sag for afgørelser i de sociale
ankenævn samt i revaliderings- og pensionsnævnene skønnes
sekretariatsbehandlingen i gennemsnit at ville koste 2.800 kr. pr. sag (incl.
husleje og overhead). Med knap 200 sager pr. år vil statsamterne/Direktoratet
for Social sikring og Bistands sekretariatsbetjening således medføre en
udgift for statsamterne på 0,5 mill. kr. om året. Den samlede forventede
udgift vil fordele sig på 1,3 årsværk a 300.000 kr. og på øvrig drift med ca.
0,1 mill. kr. Udgiften afholdes ved overførsel fra Boligministeriets ramme.
Endvidere foreslås det, at der i lov om individuel boligstøtte indføres
adgang til, at uenighed mellem kommuner og mellem amtskommuner om deres
forpligtelser til mellemkommunal refusion af boligstøtte, når en person har
ret til at få og får anvist en ældrebolig i en anden kommune/amtskommune, kan
indbringes for de sociale ankenævn, henholdsvis Den Sociale Ankestyrelse. En
stort set tilsvarende adgang findes allerede i pensionsloven og
bistandsloven.
På denne baggrund skønnes udvidelsen af kommunernes og amtskommunernes
klageadgang ikke at ville medføre en stigning i det antal sager, som rent
faktisk skal behandles af de sociale ankenævn.
Ad D. Bortfald af boligydelse ved flytning til plejehjem m.v.
Efter gældende regler bortfalder boligydelsen til den hidtidige bolig
først ved udgangen af måneden efter fraflytningen, når en pensionist optages
på plejehjem. Lov om individuel boligstøtte foreslås nu ændret således, at
boligydelsen bortfalder fra fraflytningsdagen. Det betyder, at ved
fraflytning til plejehjem bortfalder boligydelsen fremover 1-2 måneder
tidligere end hidtil, jf. § 2, nr. 6.
Der findes ikke oplysninger om udnyttelsen af særreglen i § 53, stk. 1, i
boligstøtteloven. Der foreligger heller ikke belyst, hvor mange
plejehjemspladser der bliver ledige om året. Her forudsættes derfor, at
antallet af husstande, der modtager boligydelse, årligt vil blive reduceret
med 5.000 som følge af fraflytning til plejehjem. Endvidere forudsættes disse
husstande i gennemsnit at have modtaget 18.000 kr. i boligydelse om året,
svarende til den gennemsnitlige udbetaling af boligydelse til lejere i 1994.
Endelig forudsættes boligydelsen i gennemsnit at bortfalde 11/2 måned
tidligere end hidtil.
På denne baggrund skønnes mindreudgifterne til boligydelse med betydelig
usikkerhed at udgøre omkring 10 mill. kr. om året. Heraf udgør statens
mindreudgifter knap 8 mill. kr. og kommunernes godt 2 mill. kr.
De foreslåede ændringer af boligstøtteloven, hvis udgiftsmæssige
virkninger ikke allerede er belyst ovenfor, skønnes ikke at indebære
nævneværdige økonomiske konsekvenser.
De samlede økonomiske konsekvenser
I tabel 4 sammenfattes de udgiftsmæssige virkninger af forslag om
plejeboliger m.v., som er belyst under ad A.-D. ovenfor.
Tabel 4. Samlet ændring af de offentlige udgifter som følge af
forslaget om plejeboliger
---------------------------------------------------------
(1996-priser, mill. kr.) 1996 1997 1998 1999
---------------------------------------------------------
Ad A. Aktivitetsforøgelse
vedr. boligarealer 1).. 0,0 1,6 4,6 7,5
Ad C. Klageadgang over afslag
på ældreboliger ....... 0,5 0,5 0,5 0,5
Ad D. Bortfald af boligydelse
ved flytning til
plejehjem m.v. ........ -10,0 -10,0 -10,0 -10,0
---------------------------------------------------------
I alt ....................... -9,5 -7,9 -4,9 -2,0
---------------------------------------------------------
1) Statlige udgifter i forbindelse med den foreslåede indførelse af et
særskilt omdrejningspunkt for ældreboligbyggeri, hvor amtskommunerne er
bygherre.
Samlet skønnes forslaget således med meget betydelig usikkerhed at medføre
begrænsede offentlige mindreudgifter i årene 1996-1999.
5.4 Administrative konsekvenser
Forslag om plejeboliger m.v. indebærer, at der i ældreboligloven indføres
bestemmelser om statsstøtte til etablering og forbedring af servicearealer.
Boligministeriet får dermed det overordnede ansvar for denne nye
støtteordning.
I den forbindelse vil der opstå behov for at informere og vejlede kommuner
og bygherrer om de nye regler. Især på kort sigt indebærer det en vis
arbejdsbyrde for Boligministeriet.
Som led i indførelsen af denne tilskudsordning foreslås, at der etableres
en central kvotestyring vedrørende de servicearealer, som kommunerne ønsker
støtte til at indrette i tilknytning til allerede eksisterende ældreboliger.
Dette medfører øget administration i Boligministeriet svarende til ca 1/2
årsværk, som afholdes inden for de eksisterende rammer.
5.5 Miljømæssige konsekvenser
Forslaget forventes at føre til en forbedring af især de svage og
plejekrævende ældres boligforhold og livskvalitet. Samtidig vil det
tilknyttede personales arbejdsmiljø blive forbedret. Herudover skønnes
forslaget ikke at have miljømæssige konsekvenser.
5.6 Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Med henblik på at sikre, at det igangværende økonomiske opsving bliver
vedvarende, er det af afgørende betydning at undgå, at der opstår
inflationsskabende flaskehalsproblemer i bygge- og anlægssektoren. I den
forbindelse tillægger regeringen det stor vægt, at den årlige aktivitet på
ældreboligområdet ikke væsentligt overstiger det forventede niveau.
Aktivitetsudviklingen på området vil derfor blive nøje overvåget.
Over de senere år har byggeeksporten udvist en betydelig vækst. Samtidig
er det via selskabet, »Exsos«, som er et samarbejde mellem
Socialministeriet og Landsforeningen af Forsorgsledere, lykkedes at få gang i
eksporten af den danske plejehjemsløsning til navnlig Tyskland.
De tanker om »den moderne plejebolig«, der nu omsættes i praksis
med dette lovforslag, kan sammen med den tilstræbte aktivitetsudvidelse
forventes at medføre, at videreudviklingen af forskellige måder til at sikre
en sammenhængende varetagelse af ældre menneskers bolig- og servicebehov
accelereres. Hvis de private og offentlige aktører på området arbejder
målrettet sammen om denne videreudvikling, synes det oplagt, at der her kan
være ganske store eksportmuligheder, især på lidt længere sigt.
Boligministeren og socialministeren overvejer derfor forskellige initiativer,
der kan virke fremmende på denne proces.
5.7 Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Begrebet plejeboliger foreslås indført i ældreboligloven.
Begrebet omfatter boliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og
servicefunktioner samt det fornødne personale med henblik på at tilbyde mere
omfattende pleje og tilvejebringe den samme tryghed som i de traditionelle
plejehjem, det vil sige normalt med døgnfunktion, ligesom der ofte vil være
skærmede enheder for senil demente. Plejeboliger er således moderne
plejehjem.
Omsorgs- og servicefunktionerne placeres i umiddelbar tilknytning til
plejeboligerne, således at de overvejende betjener beboerne i de pågældende
plejeboliger.
Boligerne kan etableres efter ældreboliglovens regler.
Formålet med at indføre det nye plejeboligbegreb i ældreboligen er at
understrege, at der efter ældreboligloven kan tilvejebringes såvel boliger,
der er indrettet med henblik på mere selvhjulpne ældre og personer med
handicap, som moderne plejeboliger, der er indrettet for mere plejekrævende
personer.
Til nr. 2
Det foreslås, at amtskommunerne - ud over primærkommunerne, almennyttige
boligselskaber, selvejende institutioner og pensionskasser - får mulighed for
at nyopføre boliger for personer med vidtgående fysiske eller psykiske
handicap.
Amtskommunerne får således efter forslaget ikke mulighed for at
tilvejebringe ældreboliger for personer med vidtgående fysiske eller psykiske
handicap ved ombygning af eksisterende ejendomme.
Amtskommunerne kan efter forslaget alene tilvejebringe ældreboliger til
brug for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Boligerne
kan dog efterfølgende stilles til rådighed for ældreboliglovens øvrige
personkreds, ældre og personer med handicap, såfremt amtsrådet efter
forhandling med kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse herom.
I lighed med hvad der i øvrigt gælder efter ældreboligloven, er det efter
forslaget kommunalbestyrelsen, der meddeler tilsagn til de ældreboliger, som
amtskommunen ønsker at opføre og drive. Der vil således skulle ske et
samarbejde mellem amtskommunen og primærkommunen. Forslaget er endvidere
begrundet i tekniske og administrative hensyn, idet det alene er
primærkommunerne, der er koblet op på informations- og forvaltningssystemet
BOSSINF, som skal anvendes i forbindelse med tilsagnsgivningen.
Det bemærkes, at kommunernes rolle i forbindelse med amtsrådenes ønsker om
opførelse af ældreboliger efter forslaget alene er af teknisk og
administrativ karakter.
Kommunerne vil således efter forslaget alene kunne meddele afslag på et
amtsråds ønske om at opføre plejeboliger med hjemmel i de gældende regler i
ældreboligloven, hvorefter kommunen ikke kan meddele tilsagn om støtte,
såfremt der er mere end 2 pct. ledige støttede boliger i kommunen.
De her omhandlede ældreboliger for personer med vidtgående fysiske eller
psykiske handicap finansieres i henhold til de gældende regler i lovens
kapitel 3. Er amtskommunen bygherre, vil de økonomiske forpligtelser med
hensyn til grundkapital, ydelsesstøtte og garanti dog påhvile amtskommunen i
stedet for primærkommunen.
Det foreslås i § 1, nr. 10, at kommunen skal stille det nødvendige beløb
til indskud til rådighed når:
1) Beboere i plejehjem eller beskyttede boliger, der nedlægges, genhuses i
ældreboliger, og
2) Beboere i plejehjem eller beskyttede boliger visiteres til en
ældrebolig, f.eks. i form af et bofællesskab for senil demente.
Med henblik på en harmonisering af disse forslag med de gældende regler
for institutioner opført efter bistandslovens § 112 foreslås, at
amtskommunerne får en tilsvarende forpligtelse til at stille det nødvendige
beløb til indskud til rådighed, når beboere i institutioner opført efter
bistandslovens § 112 genhuses i ældreboliger i forbindelse med nedlæggelse af
institutionerne eller visiteres til en bedre egnet ældrebolig, f.eks. i form
af et bofællesskab for senil demente.
Herudover er der ikke foreslået, at der skal gælde særlige regler for de
ældreboliger, hvor amtskommunen er byg- og driftsherre, bortset fra
anvisningsreglerne, jf. herom nedenfor under bemærkningerne til § 1, nr. 13.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse i § 5 b er at give den kommune,
der ejer plejehjemmet, adgang til at ombygge det til ældreboliger. Den
kommune, hvor plejehjemmet er beliggende, har ingen interesse i en ombygning,
når ejeren har anvisningsretten. Samtidig har den kommune, der er ejer, ingen
interesse i ombygning, hvis den mister anvisningsretten. Der er derfor risiko
for, at disse plejehjem, uanset at de er utidssvarende, ikke ombygges.
Forslaget omfatter kun § 79-plejehjem, som kommunen ejer pr. 1. januar 1996.
Erhverver en kommune således på et senere tidspunkt et plejehjem i en anden
kommune, vil den her foreslåede bestemmelse ikke kunne bringes i anvendelse.
På samme måde som når amtskommunen er bygherre efter forslagets § 5 a,
foreslås det, at de økonomiske forpligtelser med hensyn til grundkapital,
ydelsesstøtte og garanti påhviler den kommune, der ejer plejehjemmet, i
stedet for beliggenhedskommunen.
Endvidere foreslåes der ikke særlige regler for ombygning af disse
plejehjem til ældreboliger, bortset fra at anvisningsretten tillægges ejeren.
Det bemærkes, at såfremt ejeren af plejehjemmet overdrager dette til en
anden af de i § 5 nævnte bygherrer, finder den her foreslåede bestemmelse
ikke anvendelse. I så fald vil ombygningen til ældreboliger skulle ske efter
de i loven i øvrigt gældende regler.
Til nr. 3
Ændringen er redaktionel.
Til nr 4
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 5
Efter de gældende regler er det alene ved kommunalt ejede ejendomme, at
værdien af den eksisterende ejendom kan indgå i den anskaffelsessum, der
lægges til grund ved finansiering af ombygninger.
For ejendomme, der tilhører almennyttige boligselskaber, selvejende
institutioner eller pensionskasser, er det således kun de egentlige
ombygningsudgifter, der kan finansieres efter ældreboliglovens regler.
Med henblik på dels at give et incitament til at tilvejebringe flere
ældreboliger ved ombygning af egnede ejendomme, og dels at tilvejebringe en
harmonisering af reglerne, således at der bliver samme vilkår for alle
bygherrer, foreslås, at værdien af den eksisterende ejendom, uanset hvem der
er bygherre, skal kunne indgå i anskaffelsessummen og dermed i finansieringen
af ombygningen.
Det merbeløb inden for det vejledende rammebeløb, som herved fremkommer,
kan enten anvendes til en forbedret kvalitet af ombygningerne, eller til at
give bygherren en mulighed for at finansiere omkostningerne ved den
erhvervelse af ejendommen, som tidligere har fundet sted.
Forslaget indebærer, at det vejledende rammebeløb ikke skal reduceres, når
det drejer sig om ombygning af en eksisterende ejendom, som ejes af
bygherren.
Det foreslås, at den eksisterende ejendoms værdi ved om-, på- eller
tilbygning af ældreboliger i en eksisterende almennyttig bebyggelse alene kan
medtages forholdsmæssigt svarende til forholdet mellem det bruttoetageareal,
der vedrører om-, på- eller tilbygningen, og den eksisterende ejendoms
bruttoetageareal. Herved sikres, at der i integrerede almennyttige
bebyggelser alene medtages en værdi svarende til det bruttoetageareal, som
ældreboligerne vedrører.
Der henvises i øvrigt nærmere til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6 og 7
Ændringerne er en konsekvens af de under nr. 5 foreslåede ændringer.
Til nr. 8
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til nr. 9
Boligministeriet har i den senere tid fået henvendelser med ønske om at
sammenlægge enten selvejende ældreboliger eller kommunalt ejede ældreboliger
i samme kommune til en ældreboligorganisation.
For så vidt angår ældreboliger tilhørende et almennyttigt boligselskab er
der efter de i boligbyggeriloven gældende regler i dag hjemmel til for
kommunalbestyrelsen at godkende en sammenlægning af ældreboligbebyggelser,
der er etableret som forskellige afdelinger af boligselskabet.
I lighed med, hvad der gælder for lette kollektivboliger og
ungdomsboliger, foreslås endvidere for bl.a. at tilvejebringe en øget
flexibilitet, at der gives kommunalbestyrelsen hjemmel til at godkende, at
selvejende ældreboliger, kommunalt ejede ældreboliger eller ældreboliger
tilhørende en pensionskasse overgår til at være en afdeling i et almennyttigt
boligselskab.
Disse sager drejer sig også om overførsel af det meddelte tilsagn om
statsstøtte til den nye bebyggelse.
Der foreslås mulighed for at sammenlægge ældreboliger uanset deres
tidligere organisationsform. Der vil således efter forslaget kunne ske
sammenlægning af kommunalt ejede ældreboliger, ældreboliger tilhørende
selvejende institutioner eller ældreboliger tilhørende en pensionskasse,
ligesom der vil kunne ske sammenlægning af ældreboliger tilhørende selvejende
institutioner med kommunalt ejede ældreboliger eller med ældreboliger
tilhørende en pensionskasse.
Adgangen til at sammenlægge eller overføre flere af de nævnte
ældreboligorganisationer vil kunne komme på tale i de tilfælde, hvor
kommunalbestyrelsen skønner, at en sammenlægning eller overførsel kan sikre,
at driften kan tilrettelægges administrativt mere rationelt og
hensigtsmæssigt. En sådan sammenlægning eller overførsel vil ligeledes kunne
gøre bebyggelsen mindre økonomisk sårbar og sikre økonomisk stabilitet.
Overgår selvejende ældreboliger, kommunalt ejede ældreboliger eller
ældreboliger tilhørende en pensionskasse til en afdeling af et almennyttigt
boligselskab, vil bebyggelsen blive omfattet af regnskabskonsulenttjenesten
og garantiordningen fra Boligselskabernes Landsbyggefond.
Der findes ikke en bestemmelse herom i ældreboligloven, og der foreslås
derfor indsat en udtrykkelig hjemmel i loven til, at der under nærmere
fastsatte objektive betingelser vil kunne ske en sådan sammenlægning.
Det foreslås endvidere, at godkendelseskompetencen som led i
decentraliseringen af det støttede byggeri overlades til kommunalbestyrelsen.
De nærmere betingelser for sammenlægning vil blive fastsat i en
bekendtgørelse.
Forslaget om sammenlægning eller overførsel gælder ikke de ældreboliger,
hvor amtskommunen er drifts- og bygherre.
Til nr. 10
Efter den gældende lovs § 16, stk. 4, har ældre og personer med handicap,
der som følge af en ombygning af det plejehjem eller den beskyttede
bolig, de bor i, flytter til en ældrebolig eller en ældreegnet, almennyttig
bolig, krav på, at kommunen som udlæg over for udlejer stiller det nødvendige
beløb til indskuddet i den nye bolig til rådighed.
Indskuddet er alene en sag mellem kommune og udlejer og involverer hverken
lejer eller dennes eventuelle bo. Udlægget eller den resterende del heraf kan
således ikke tilfalde boet.
Den gældende bestemmelse er indeholdt i stk. 4, nr. 1.
Den gældende lov indeholder derimod ikke en tilsvarende bestemmelse
vedrørende de situationer, hvor beboere bliver genhuset i ældreboliger i
forbindelse med nedlæggelse af plejehjem eller beskyttede boliger.
Dette indebærer, at beboere som genhuses i ældreboliger i forbindelse med
nedlæggelse af plejehjem eller beskyttede boliger ikke får betalt indskuddet
i ældreboligen af kommunen. Da denne forskelsbehandling ikke har været
tilsigtet, foreslås som en naturlig konsekvens heraf, at kommunernes pligt
til at betale indskud udstrækkes til også at omfatte disse tilfælde.
Bestemmelsen i stk. 4, nr. 2, er ligeledes en ny bestemmelse, der vedrører
den situation, hvor en beboer i et plejehjem eller i en beskyttet bolig
visiteres til en ældrebolig, f.eks. i form af et bofællesskab for senil
demente.
Bestemmelsen tager sigte på den situation, hvor det for at forbedre
beboerens bovilkår er nødvendigt at foretage en visitering til en ældrebolig,
f.eks. fordi den pleje, den pågældende har brug for, ikke kan ydes i det
plejehjem eller i den beskyttede bolig, hvor den pågældende bor.
Da det i denne situation ikke kan anses for rimeligt at opkræve et
beboerindskud af beboeren, foreslås det at udstrække kommunens pligt til at
betale indskuddet til disse tilfælde.
Til nr. 11
Der henvises til det i de almindelige bemærkninger afsnit 5.3, ad A,
anførte vedrørende »det amtslige omdrejningspunkt«.
Til nr. 12
Efter de nugældende regler finansieres servicearealer fuldt ud af
kommunen.
Med henblik på at tilvejebringe et øget udbud af plejeboliger, (boliger,
hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende
personale), foreslås, at der åbnes mulighed for statstilskud til etablering
af servicearealer, som opføres i umiddelbar tilknytning til de ældreboliger,
de skal betjene. For så vidt angår etablering af servicearealer, som opføres
i tilknytning til allerede eksisterende ældreboliger, foreslås adgangen
begrænset til etablering af servicearealer i tilknytning til indtil 500
boliger årligt.
Statsstøttede servicearealer kan efter forslaget tilvejebringes såvel i
umiddelbar tilknytning til eksisterende som kommende ældreboliger. Desuden
kan servicearealerne efter forslaget tilvejebringes ved ombygning af
eksisterende ældreboliger. Tilskud til etablering af servicearealer kan ske
såvel ved etablering af helt nye servicearealer, som ved ombygning af
eksisterende servicearealer, under forudsætning af at de servicearealer, der
herved frembringes, er væsentligt bedre egnede til at opfylde beboernes
behov.
Servicearealer i umiddelbar tilknytning til de i § 5 a omhandlede boliger
for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap kan dog kun
tilvejebringes ved nybyggeri.
Det foreslås, at der ydes et fast statstilskud på 4.000 kr. årligt pr.
boligenhed til tilvejebringelse af servicearealet, hvis dets
opførelsesudgifter udgør mindst 10 pct. af det vejledende rammebeløb for de
ældreboliger, som arealet skal betjene.
Da servicearealerne efter de gældende regler fuldt ud finansieres af
kommunen foreslås, at tilskuddet ydes til kommunen og amtskommunen.
Hvis opførelsesudgifterne overstiger 10 pct af det vejledende rammebeløb,
medfører det således ikke et større tilskud. Er opførelsesudgifterne mindre
end 10 pct. af det vejledende rammebeløb, reduceres tilskuddet
forholdsmæssigt. Det medfører, at såfremt opførelsesudgifterne f.eks. kun
udgør 80 pct. af 10 pct. af det vejledende rammebeløb, kan der alene ydes et
tilskud på 3.200 kr. årligt.
Tilskuddet foreslås ydet fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen. Herefter
aftrappes tilskuddet med lige store årlige beløb over en 10-årig periode.
Tilskuddets samlede løbetid bliver hermed 14 år.
Endelig foreslås det i § 16 f, at kommunalbestyrelsen, såfremt den finder,
at der er behov for at etablere servicearealer ud over den udgiftsramme, som
de foreslåede bestemmelser i § 16 e giver mulighed for, som hidtil kan lade
disse finansiere af kommunen (amtskommunen). Der vil derfor være mulighed for
at foretage en kombination, således at servicearealet dels finansieres med
statstilskud, dels finansieres som hidtil af kommunen (amtskommunen).
Der kan efter forslaget ikke ydes tilskud til servicearealer, hvor
opførelsen er påbegyndt.
Det foreslås, at der gives adgang for boligministeren til administrativt
at fastsætte nærmere regler for støtteproceduren (ansøgning, tilsagn, udbud,
påbegyndelse, byggeregnskab, revision, udbetaling af støtte m.v.) i lighed
med, hvad der gælder for det øvrige støttede byggeri.
Det er hensigten i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse at
etablere et såkaldt »færgereservationssystem« til styring af den
ovennævnte kvote for statstilskuddet til etablering af servicearealer i
tilknytning til allerede eksisterende ældreboliger til maksimalt 500 boliger
årligt.
Et sådant system indebærer, at kommunen via informations- og
forvaltningssystemet BOSSINF indberetter det antal boliger til Bygge- og
Boligstyrelsen, i tilknytning til hvilke der ønskes etableret servicearealer.
Reservationssystemet reserverer herefter den nødvendige tilsagnsramme til
kommunen, idet tilsagnsrammerne tildeles i den rækkefølge, ønskerne af
kommunerne er indberettet i BOSSINF.
Endelig foreslås i lighed med, hvad der gælder for andet støttet byggeri,
den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af tilskud til opførelse af
servicearealer varetaget af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning. På samme måde foreslås en adgang for boligministeren til
dels at henlægge beføjelser til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning, dels at afskære klageadgangen for de afgørelser, som
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning træffer, til
boligministeren.
Det foreslås endvidere i § 16 c, stk. 2, at alene kommuner og amtskommuner
skal kunne være ejere af servicearealer, hvortil der ydes det foreslåede
servicearealtilskud.
I henhold til bekendtgørelsen om administration af ældreboliger (Bygge- og
Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 190 af 20. marts 1990 som ændret ved
Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 985 af 14. december 1993) skal
servicearealer udskilles f.eks. ved ejerlejlighedsopdeling for at sikre, at
beboerne i de ældreboliger, som servicearealerne er tilknyttet, ikke belastes
med udgifterne til servicearealerne, da disse udgifter efter bistandslovens
regler er et rent kommunalt anliggende. Dette vil fortsat være gældende.
Risikoen for at der sker en sammenblanding mellem ældreboligernes og
servicearelernes driftsudgifter minimeres yderligere ved forslaget.
Til nr. 13
Bestemmelserne i § 17, stk. 1, 1. og 2. pkt., om udlejning og anvisning af
ældreboliger svarer til de gældende regler.
Bestemmelsen i § 17, stk. 1, 3. pkt., skal ses i sammenhæng med, at der
efter forslagets § 1, nr. 2, gives amtsrådene mulighed for at nyopføre og
drive ældreboliger for personer med vidtgående fysiske eller psykiske
handicap. Amtsrådene yder efter forslaget lån, garanti for lån og
ydelsesstøtte til opførelsen i henhold til ældreboliglovens regler.
Efter de gældende regler visiterer amtsrådet personer til de i
bistandslovens § 112 omhandlede institutioner beregnet for personer med
vidtgående fysiske eller psykiske handicap.
Der sker efter bestemmelsen i § 17, stk. 1, 3. pkt., alene den ændring i
anvisningsretten til disse boliger, at amtsrådets visitation til de opførte
boliger efter forslaget sker efter forhandling med kommunen. Dette indebærer,
at kommunen skal høres i forbindelse med amtsrådets visitation, men det vil
være amtsrådet, som afgør, hvem der skal visiteres til boligerne.
Bestemmelsen i § 17, stk. 2, om kommunalbestyrelsens mulighed for at
overlade anvisningsretten til ejendommens ejer svarer til de gældende regler.
Bestemmelsen i § 17, stk. 3, indeholder de gældende regler om
kommunalbestyrelsens forpligtelse til at dække ældreboligorganisationernes
lejetab i forbindelse med uudlejede boliger. Bestemmelsen indeholder
endvidere de gældende regler om kommunalbestyrelsens garantistillelse for
boligtagerens forpligtelser til at istandsætte boligen ved fraflytning. Det
foreslås, at amtskommunerne får en tilsvarende forpligtelse til at dække
lejetab og garantere for forpligtelse ved fraflytning vedrørende de
boligorganisationer for personer med vidtgående fysiske eller psykiske
handicap, som amtskommunerne efter forslaget får mulighed for at opføre.
Bestemmelsen i § 17, stk. 4, indeholder de gældende regler om
kommunalbestyrelsens mulighed for at træffe beslutning om, at ældreboliger
lejes af kommunen og stilles til rådighed for personer, der har brug for
boligen som midlertidig aflastningsbolig. Den leje, som kommunen skal betale
for boligerne, er fastsat til balancelejen for den pågældende bolig.
Efter reglerne i bistandsloven er der mulighed for at stille pladser i §
112-institutioner til rådighed for personer med vidtgående fysiske eller
psykiske handicap, som har brug for boligen som en midlertidig
aflastningsbolig. Efter forslagets § 1, nr. 2, får amtskommunerne mulighed
for at opføre boliger netop for denne persongruppe. Det foreslås på denne
baggrund, at amtskommunen får mulighed for at lægge beslag på et antal af de
boliger, som den har opført, med henblik på anvendelse som
aflastningsboliger. I lighed med hvad der gælder for primærkommunernes brug
af aflastningsboliger, foreslås, at amtskommunen forpligtes til at betale
lejen for aflastningsboligerne.
Efter den sociale lovgivning har personer, der ønsker at flytte til en
anden kommune, ret til under særlige betingelser at blive optaget i en
institution eller anvist en bolig i nærmere angivne offentligt støttede
bebyggelser i kommunen eller en ældrebolig på lige fod med kommunens egne
borgere.
For at undgå fortolkningstvivl foreslås disse regler indføjet i § 17, stk.
5. Samtidig foreslås døve ældre omfattet af reglernes personkreds.
For så vidt angår ældre vil retten til at få anvist en ældrebolig i
tilflytningskommunen således blive betinget af, at den pågældende vil flytte
til en anden kommune:
- for at bevare tæt kontakt til nære pårørende,
- af religiøse grunde for at blive optaget i en ældreboligorganisation med
samme religiøse overbevisning,
- for at blive optaget i en ældreboligorganisation hvor der er opstået et
særligt tegnsprogsmiljø for døve, eller
- for at opnå en særlig bolig beregnet for personer, der er omfattet af
lov om erstatning til besættelsestidens ofre.
Det vil desuden være en betingelse, at den pågældende opfylder
betingelserne for at få anvist den pågældende type bolig såvel i
tilflytningskommunen som i fraflytningskommunen.
Det bemærkes, at etablering af ældreboliger for personer med vidtgående
fysiske eller psykiske handicap rejser en række problemer med hensyn til
hjælp til beboerne efter bistandsloven. Disse problemer vil blive afklaret i
samarbejde med Socialministeriet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes
Landsforening og Københavns og Frederiksberg kommuner.
Efter bistandsloven kan kommunalbestyrelsens afgørelser indbringes for det
sociale ankenævn under statsamtet, og det sociale ankenævns afgørelser kan
indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, i det omfang ankestyrelsen finder,
at sagen er af principiel eller generel betydning. Amtsrådets afgørelser kan
indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, uanset om sagen er af principiel
eller generel betydning. Klageadgangen efter de tilsvarende regler i
bistandsloven til henholdsvis det sociale ankenævn og Den Sociale
Ankestyrelse medfører, at kommunalbestyrelsen også kan indbringe det sociale
ankenævns afgørelser for Den Sociale Ankestyrelse. Kommunalbestyrelsen har
efter bistandslovens § 15 a ikke samme adgang til at begære en klage over en
afgørelse tillagt opsættende virkning ud fra synspunktet om borgerens
retssikkerhed.
Det forhold, at bistandslovens kapitel 4 foreslås at finde tilsvarende
anvendelse, indebærer bl.a., at klagefristen er 4 uger såvel til det sociale
ankenævn som til Den Sociale Ankestyrelse. Forslaget indebærer endvidere, at
uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser i henhold til ældreboligloven
kan indbringes for det sociale ankenævn og Den Sociale Ankestyrelse.
Efter de gældende regler er der ikke en tilsvarende mulighed for at
indbringe kommunalbestyrelsens afslag om at få anvist en ældrebolig for det
sociale ankenævn og Den Sociale Ankestyrelse.
Som led i harmoniseringen af reglerne foreslås det, at der indføres en
regel i § 17, stk. 7, om, at personer, som kommunalbestyrelsen eller
amtsrådet har afslået at anvise en bolig efter denne lov, kan indbringe
kommunalbestyrelsens afgørelse for det sociale ankenævn henholdsvis Den
Sociale Ankestyrelse.
Endvidere foreslås i lighed med de gældende regler i bistandsloven, at
kommunalbestyrelsens eller amtsrådets afslag efter den foreslåede bestemmelse
i § 17, stk. 5, på anvisning til en bolig i forbindelse med flytning til en
anden kommune skal kunne indbringes for det sociale ankenævn henholdsvis Den
Sociale Ankestyrelse.
Endelig foreslås i § 17, stk. 8, præciseret, at kommunalbestyrelsens eller
amtsrådets skøn over, i hvilket omfang, der efter loven skal være
ældreboliger til rådighed, ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed. Dette svarer til de gældende regler i bistandsloven.
Til nr. 14
For beboere i ældreboliger, der tilhører et almennyttigt boligselskab, kan
der opstå et særligt problem, såfremt beboerne på grund af sygdom eller
almindelig svækkelse ikke har mulighed for at opstille til boligselskabets
bestyrelse.
Efter reglerne i lov om boligbyggeri varetager selskabsbestyrelsen de
beboerdemokratiske beføjelser, som er tillagt afdelingsbestyrelsen og
afdelingsmødet i en almennyttig boligafdeling, såfremt der ikke er mulighed
for eller ønske om at varetage disse beføjelser.
Det bemærkes, at i selvejende boligselskaber har beboerne normalt flertal
i boligselskabets bestyrelse. I andelsboligforeninger består selskabets
bestyrelse udelukkende af beboerne.
Dette indebærer, at i de tilfælde, hvor den pågældende afdeling tilhører
et større boligselskab, vil selskabsbestyrelsen have mulighed for at varetage
afdelingsbestyrelsens beføjelser. I de formentlig få tilfælde, hvor den
pågældende afdeling tilhører et lille boligselskab, f.eks. er den eneste
afdeling i selskabet, vil der derimod kunne opstå problemer, hvis det ikke
vil være muligt at få dannet en selskabsbestyrelse. Det er disse tilfælde,
som forslaget sigter på.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i disse situationer helt eller
delvist kan træde ind og varetage ældreboligbeboernes beboerdemokratiske
beføjelser, herunder udpege medlemmer til selskabsbestyrelsen blandt
beboerne, pårørende eller andre, der menes at kunne varetage beboernes
interesser.
Til nr. 15
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til nr. 16
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til nr. 17
Da ældreboligloven på nuværende tidspunkt har været i kraft i en længere
periode, findes det ikke hensigtsmæssigt at opretholde en
revisionsbestemmelse i loven.
Til § 2
Til nr. 1-2
Det er i lovens § 13, stk. 1, nr. 2, fastsat, at boligudgiften for det
areal, der kan indgå til brug for beregning af boligstøtte efter lovens §§ 12
og 12 a, ikke ændres for pensionister, hvis arealgrænserne overskrides som
følge af, at samlivet ophører ved en ægtefælles optagelse på plejehjem,
institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap,
psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om ægtefællens optagelse på
plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus.
Tilsvarende gælder, jf. lovens § 13, stk. 1, nr. 4, tilfælde, hvor et
husstandsfællesskab ophører ved, at en person, der havde fælles husstand med
pensionisten, optages på en af ovennævnte institutioner, hvis
husstandsfællesskabet har bestået i de sidste 5 år.
Bestemmelsen foreslås udvidet til at omfatte tilfælde, hvor en ægtefælle
eller et husstandsmedlem anvises til en tidssvarende plejebolig, omfattet af
den foreslåede ændring ved forslagets § 1, nr. 1. Dette indebærer, at
boligudgiften for denne gruppe af pensionister tilsvarende ikke ændres, hvis
arealgrænserne overskrides, hvor enten samlivet mellem ægtefæller eller et
husstandsfællesskab ophører som følge af, at en ægtefælle eller et
husstandsmedlem anvises en plejebolig med tilknyttede plejefaciliteter.
Til nr. 3
Det er i lovens § 39 fastsat, at boligydelseslån ikke forfalder, hvis
låntageren flytter på plejehjem eller anden institution, og ejendommen ejes
eller overtages af en ægtefælle eller et andet husstandsmedlem.
Bestemmelsen foreslås udvidet til at omfatte tilfælde, hvor låntageren
anvises en plejebolig omfattet af forslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 4
Efter den gældende boligstøttelovs § 53, stk. 2, bevares retten til
boligydelse til den hidtidige bolig, hvis en pensionist får anvist
midlertidigt døgnophold på et plejehjem. I forbindelse med den ved nr. 6
foreslåede ophævelse af § 53, stk. 1, foreslås, at bestemmelsens stk. 2,
overflyttes til § 42, stk. 3. Samtidig ændres henvisningen til bistandslovens
betalingsregler for midlertidigt døgnophold fra bistandslovens § 86 a til §
52, stk. 2, i overensstemmelse med det samtidigt fremsatte forslag til
ændring af lov om social bistand. Det foreslås anført i lovteksten, at retten
til boligydelse til den hidtidige bolig gælder uanset om det midlertidige
døgnophold er anvist efter bistandslovens § 52, stk. 2, eller § 115 a, det
vil sige uanset om opholdet sker på plejehjem, i en anden type institution
eller i en ældrebolig.
Til nr. 5
Som udgangspunkt skal boligstøtte omberegnes, det vil sige nedsættes, hvis
en boligstøttemodtagers husstandsindkomst stiger med mere end 10.000/ 20.000
kr., jf. lovens § 46. Konstateres stigningen først efterfølgende, skal
boligstøttemodtageren tilbagebetale den for meget udbetalte boligstøtte, jf.
§ 47.
En forudsætning for, at kommunen kan kræve tilbagebetaling, er imidlertid,
at boligstøttemodtageren har tilsidesat sin pligt til straks at orientere
boligstøttekontoret om alle indkomststigninger.
Ved lov nr. 448 af 1. juni 1994 er der sket en ændring af lov om social
pension, således at pensionen i visse tilfælde kan forhøjes med
tilbagevirkende kraft i indtil 6 måneder på grund af ændrede forhold hos
pensionisten, som denne ikke har orienteret pensionskontoret om.
Ved sådanne indkomststigninger med tilbagevirkende kraft vil boligstøtten
efter de gældende regler ikke kunne kræves tilbagebetalt, da
boligstøttemodtageren ikke kan siges at have tilsidesat sin oplysningspligt
overfor boligstøttekontoret med hensyn til indkomststigninger »med
tilbagevirkende kraft«.
Det foreslås derfor, at der indføres en særskilt hjemmel til, at også
sådanne indkomstforøgelser, der ydes med tilbagevirkende kraft, kan føre til
tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte.
Den foreslåede § 48 a svarer til den gældende ordning i lovens § 48,
hvorefter også en boligstøttemodtager, der - uden at have tilsidesat sin
oplysningspligt - får en lejenedsættelse med tilbagevirkende kraft, skal
tilbagebetale for meget udbetalt boligstøtte som følge heraf.
Kommunernes Landsforening er blevet hørt og er enig i ændringsforslaget.
Til nr. 6
Efter boligstøttelovens § 42 bortfalder boligstøtten til en hidtidig bolig
som hovedregel fra fraflytningsdagen. Dette gælder også ved flytning til en
ældrebolig og herunder til en plejebolig omfattet af forslagets § 1, nr. 1.
Efter den gældende boligstøttelovs § 53, stk. 1, gælder som en undtagelse
herfra, at boligstøtten til den hidtidige bolig først bortfalder ved udgangen
af måneden efter fraflytningen, når en pensionist optages på plejehjem.
Baggrunden for denne bestemmelse er, at betalingen for plejehjemsopholdet
(tidligere bortfald af pension) hidtil først er indtrådt fra dette tidspunkt.
Ved lov nr. 448 af 1. juni 1994 er bistandsloven ændret med virkning fra
1. juli 1994 således, at betaling for plejehjemsophold ligesom betaling af
leje i ældreboliger og andre lejeboliger opkræves fra
indflytningstidspunktet.
Der findes herefter ikke grundlag for at opretholde forskellige regler for
boligstøttens bortfald ved fraflytning, alt efter om en pensionist flytter
til et plejehjem efter bistandsloven eller til en anden type bolig for ældre.
Det foreslås derfor, at boligstøttelovens § 53, stk. 1, ophæves.
Samtidig foreslås ved lovforslagets § 2, nr. 4, at den gældende § 53, stk.
2, overføres til lovens § 42.
Til nr. 7
Ved forslagets § 2, nr. 9, er som boligstøttelovens § 76, stk. 1 og 2,
foreslået indført en ret for tilflytningskommunen eller -amtskommunen til
refusion for nettoboligstøtteudgifter i visse særlige tilfælde. Ordningen
indebærer, at en opholdskommune eller - amtskommune kan kræve sine
nettoudgifter til boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune eller
-amtskommune, når en person efter den foreslåede § 17, stk. 5, i
ældreboligloven har ret til at få og får anvist en ældrebolig med kommunal
eller amtskommunal anvisningsret i en anden kommune eller amtskommune.
Det foreslås at evt. uenighed mellem fraflytningskommune og
tilflytningskommune eller -amtskommune om refusion af boligstøtten i disse
tilfælde afgøres efter den foreslåede klagebestemmelse i ældreboligloven §
17, stk. 7, vedrørende retten til anvisning af en ældrebolig i en anden
kommune. Baggrunden herfor er at evt. uenighed om refusionspligten ses at
vedrøre spørgsmålet om, hvorvidt støttemodtagerens flytning er baseret på en
ret hertil efter den foreslåede § 17, stk. 5, i ældreboligloven. Det findes
hensigtsmæssigt, at dette spørgsmål i alle tilfælde afgøres efter samme
regler og af samme myndighed. Uenighed mellem kommuner afgøres efter § 17,
stk. 7, af det sociale ankenævn, mens uenighed mellem amtskommuner afgøres af
Den Sociale Ankestyrelse.
For mellemkommunal refusion i øvrigt - dvs. efter den foreslåede § 76,
stk. 3, i boligstøtteloven om bofællesskaber og den foreslåede § 76, stk. 4,
der svarer til den gældende boligstøttelovs § 76, stk. 1, om aftalemæssig
refusion - foreslås, at uenighed mellem kommuner som klager efter
boligstøtteloven i øvrigt afgøres af det sociale ankenævn.
Til nr. 8
Det foreslås, at amtskommunen i de tilfælde, hvor en amtskommune opfører
ældreboliger efter den foreslåede § 5 a i ældreboligloven, refunderer
kommunens nettoudgifter til individuel boligstøtte til disse boliger; dvs.
den del af boligstøtten, der ikke dækkes af statsrefusion. Statsrefusionen
udgør efter den gældende boligstøttelovs § 75, 75 pct. af
boligydelsesudgiften og 50 pct. af eventuelle boligsikringsudgifter.
Amtskommunen skal således efter forslaget betale 25 pct. af den samlede
boligydelsesudgift og 50 pct. af eventuelle boligsikringsudgifter.
Endvidere foreslås det, at den kommune, der ombygger et plejehjem til
ældreboliger efter lovens § 5 b, refunderer beliggenhedskommunens
nettoudgifter til boligstøtte til beboere i disse ældreboliger.
Til nr. 9-11
Ved lov nr. 376 af 6. juni 1991 blev ved boligstøttelovens § 76 gennemført
en adgang til mellem to kommuner at træffe aftale om refusion for den
kommunale andel af boligstøtteudgifter. Ordningen indebærer, at en
boligstøtteansøgers opholdskommune ved aftale kan få sin nettoudgift til
boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune i tilfælde, hvor en
berettiget person anvises en ældre- eller ældreegnet bolig med kommunal
anvisningsret i en anden kommune.
Denne adgang til at aftale refusion mellem kommunerne er harmoniseret med
bistandslovens bestemmelser om adgang til at aftale refusion fra
fraflytningskommunen for udgifter efter bistandslovgivningen.
Herudover gælder efter pensionsloven og bistandsloven, at personer, der
ønsker det, har en egentlig ret til at blive optaget på venteliste til
institution eller ældreegnet bolig med kommunal anvisningsret på lige fod med
borgerne i en anden kommune, hvis ganske særlige forhold taler for det,
eksempelvis ønsket om at bevare tæt kontakt til pårørende m.v. I de
situationer, hvor en person har ret til at flytte over kommunegrænser,
refunderer den tidligere opholdskommune tilflytningskommunens udgifter til
ydelser efter bistandsloven, ligesom den tidligere kommune bevarer
bopælskommunens forpligtelser efter lov om social pension.
Boligstøtteloven indeholder ikke en tilsvarende ret til refusion fra
fraflytningskommunen i disse situationer.
For at skabe overensstemmelse mellem de to ministeriers regelsæt - og
dermed ligestilling mellem de ældre på området - foreslås ved forslagets § 2,
nr. 9, at den aftalemæssige ordning for refusion fra fraflytningskommunen for
nettoudgifter til boligstøtte suppleres med en pligt til mellemkommunal
refusion af en opholdskommunes nettoudgifter til boligstøtte i tilfælde, hvor
en ældre eller person med handicap - begrundet i ganske særlige forhold - har
en ret til efter ældreboligloven at få anvist en ældreegnet bolig på tværs af
kommunegrænser. Med hensyn til hvornår personer, der ønsker det, har en
egentlig ret til at få anvist en ældre- eller ældreegnet bolig med
kommunal anvisningsret i en anden kommune, henvises til forslagets § 1, nr.
11, og bemærkningerne hertil.
Det er en forudsætning for flytteretten, at ansøgeren opfylder
betingelserne for at få anvist en ældrebolig såvel i fraflytningskommunen som
i tilflytningskommunen. Hvis en kommune ejer ældreboliger i en anden kommune
indrettet efter § 5 b i ældreboligloven, er det ejerkommunens og
fraflytningskommunens anvisningsbetingelser, der skal være opfyldt.
Anvisning af bolig i tilflytningskommunen sker på tilsvarende vilkår, som
gælder for kommunens egne borgere.
En tilsvarende refusionsordning foreslås, som § 76, stk. 2, hvor en bolig
med amtskommunal anvisningsret anvises til en person fra en anden
amtskommune. Samme ordning foreslås i § 76, stk. 3, hvor en person, der efter
bistandsloven har ret til at blive optaget på venteliste til en bolig i en
anden kommune, får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab og opfylder
betingelserne i boligstøttelovens § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2.
En aftalemæssig ordning for refusion ved sådanne bofællesskaber er i dag
fastsat i den gældende § 76, stk. 1.
Ved forslagets § 2, nr. 10, foreslås alene en ændret sproglig affattelse
med hensyn til den hidtil gældende aftalemæssige ordning for mellemkommunal
refusion.
Efter den gældende bestemmelse i lovens § 76, stk. 2, gælder, at en aftale
mellem to kommuner om mellemkommunal refusion for boligstøtteudgifter gælder,
så længe den pågældende bebor den anviste bolig. Da der kan være behov for,
at der også kan indgås aftaler, der omfatter den situation, at personer med
plejebehov efterfølgende kan anvises en ældrebolig med tilknyttet
plejepersonale, foreslås bestemmelsen ved forslagets § 2, nr. 11, ændret,
således at kommunerne har mulighed for i aftalen at fastsætte, at denne kun
skal gælde, så længe den pågældende bor i den anviste bolig.
Hvis aftalen ikke indeholder denne begrænsning, må den antages at gælde,
hvis den pågældende efterfølgende optages i en anden ældrebolig.
For de pligtmæssige refusionsordninger mellem kommunerne foreslås, at
refusion skal ydes, så længe boligstøttemodtageren bor i
tilflytningskommunen, dvs. også efter evt. flytning til en anden bolig i
kommunen. Refusion mellem amtskommunerne foreslås at skulle ydes, så længe
boligstøttemodtageren bor i en bolig med amtskommunal anvisningsret, dvs. så
længe tilflytningsamtskommunen efter § 75 a skal refundere kommunen
boligstøtteudgifter vedrørende den pågældende.
Til § 3
Til nr. 1
Dør lejeren af en ældrebolig, har en efterladt ægtefælle, eller en person,
som lejeren har haft husstandsfællesskab med i 2 år, som hovedregel ret til
at fortsætte lejemålet.
I forbindelse med opsigelse ved dødsfald, hvor lejeren af en plejebolig
ikke efterlader sig ægtefælle eller et andet husstandsmedlem, vil det oftest
være i såvel boets som udlejerens interesse, at lejemålet opsiges hurtigst
muligt, idet boet herved undgår at betale leje i længere tid, og
kommunen/amtskommunen får mulighed for igen at udleje plejeboligen.
For at undgå at plejeboliger kan komme til at stå ubenyttede hen i længere
perioder i forbindelse med lejerens død i tilfælde, hvor boet ikke måtte
ønske en hurtig afvikling, foreslås at opsigelse af plejeboligen kan ske med
1 måneds varsel fra begge parters side i de tilfælde, hvor den afdøde lejer
ikke efterlader sig ægtefælle eller personer, som lejeren har haft
husstandsfællesskab med i 2 år.
Til nr. 2
Efter lejelovens § 76 gælder, at hvis lejeren af en beboelseslejlighed på
grund af alder eller sygdom flytter på plejehjem, i beskyttet bolig el.
lign., har en ægtefælle eller en anden person, der i en periode på mindst 2
år umiddelbart forud for flytningen har haft fælles husstand med lejeren, ret
til at fortsætte lejeforholdet.
Bestemmelsen foreslås udvidet til at omfatte tilfælde, hvor en ægtefælle
eller et husstandsmedlem anvises en tidssvarende plejebolig, omfattet af den
foreslåede ændring ved forslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 3
I forbindelse med udlejning af plejeboliger vil udlejeren/kommunen løbende
skulle følge situationen med henblik på at boligen til stadighed bedst muligt
dækker beboerens behov, således at der kan tilbydes en anden og mere passende
bolig, såfremt opståede behov f.eks. for særlig pleje på grund af demens,
taler herfor.
Lejeren af en plejebolig vil imidlertid som andre lejere være beskyttet af
lejelovens opsigelsesregler. Udlejeren af en plejebolig kan således ikke
ensidigt opsige lejeren i andre tilfælde end nævnt i den generelle
opsigelsesbestemmelse i lejelovens § 83, stk. 1.
Det foreslås præciseret, at det ved opsigelse af en lejer, der bor i en
plejebolig, altid - det vil sige uanset opsigelsesgrunden - er en betingelse
for opsigelsen, at lejeren samtidig anvises en anden passende bolig. Den
bolig, der anvises, kan være en ældrebolig, men der kan også anvises en
institutionsplads, såfremt lejeren, f.eks. på grund af psykisk sygdom, har
særligt behov herfor. Sker anvisningen af den nye bolig efter
ældreboligloven, vil anvisningen efter den foreslåede § 17, stk. 7, i
ældreboligloven kunne indankes for det sociale ankenævn, jf. forslagets § 1,
nr. 12. Sker anvisningen til en plejehjemsplads efter bistandsloven, kan
anvisningen ligeledes indankes for det sociale ankenævn.
Til nr. 4
Ændringen er en redaktionel følge af nr. 2.
Til nr. 5
Efter lejelovens § 85 har lejere, der opsiges, fordi den
beboelseslejlighed, de bebor, skal gennemgå en ombygning, der medfører, at
det lejede må fraflyttes, ret til under visse vilkår at få tilbudt at leje en
anden lejlighed i den pågældende ejendom.
Med henblik på at stille boliger, der er ombygget efter ældreboliglovens
regler, til rådighed for den personkreds, som de er tiltænkt, nemlig ældre og
personer med handicap, foreslås det at begrænse den fortrinsstilling, som
hidtidige lejere efter lejelovens § 85, stk. 1 og 2, har til at komme tilbage
til ejendommen efter ombygning. Herefter vil alene den efter ældreboligloven
berettigede personkreds kunne gøre brug af fortrinsretten.
For at sikre de lejere - der ikke tilhører den efter ældreboligloven
berettigede personkreds og dermed ikke efter forslaget har ret til at komme
tilbage til ejendommen - en bolig, foreslås samtidig, at udlejeren samtidig
med opsigelsen skal tilbyde disse at leje en »passende«
erstatningsbolig.
Det bemærkes i denne forbindelse, at udlejeren i disse situationer ofte
vil være en kommune, eller at ombygningen sker i samarbejde mellem en privat
udlejer og en kommune, således at der bl.a. via kommunens
anvisningsmuligheder i almennyttigt og privat udlejningsbyggeri vil være
mulighed for at tilvejebringe erstatningsboliger.
Den anviste erstatningsbolig skal være af passende størrelse, kvalitet og
udstyr.
Boligen har en passende størrelse, når den enten har et værelse mere end
antallet af husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens
tidligere bolig. Der er dog intet til hinder for, at udlejeren anviser en
større bolig, end lejeren har krav på, hvis lejeren måtte ønske dette.
Med hensyn til beliggenhed må udlejeren bestræbe sig på at anvise en bolig
i samme område som den fraflyttede bolig eller i samme type område. Udlejer
må ligeledes bestræbe sig på at anvise en bolig af samme standard som den
fraflyttede.
Til nr. 6
Det foreslås som for opsigelse, jf. nr. 3, at et lejemål vedrørende en
plejebolig ikke kan ophæves, medmindre lejeren samtidig anvises en anden
passende bolig. Sker anvisningen til en plejehjemsplads efter bistandsloven,
kan anvisningen ligeledes indankes for det sociale ankenævn.
Til § 4
Til nr. 1
Der henvises til det i de almindelige bemærkninger afsnit 5.3, ad A,
anførte vedrørende »det amtslige omdrejningspunkt«.
Til nr. 2
Da de servicearealer, der kan tilvejebringes efter forslagets kapitel 3 a,
ikke har karakter af boliger, foreslås de heller ikke omfattet af
Byggeskadefondens regler.
Til § 5
Det foreslås, at bestemmelsen om pligtig mellemkommunal refusion
vedrørende kollektive boligfællesskaber alene kommer til at omfatte
fremtidige anvisninger.
Det foreslås, at der i lovforslaget optages en udtrykkelig bestemmelse om,
at de foreslåede ændringer i lejeloven, herunder bestemmelserne om ret til
erstatningsbolig ved ombygning, finder anvendelse på både eksisterende og nye
lejeforhold.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse
nr. 729 af 5. september 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Ved plejeboliger forstås ældreboliger, hvortil der er knyttet
omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den
pågældende beboergruppes behov.«.
§ 1. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt
omfang tilvejebringes boliger, der kan udlejes til ældre og personer med
handicap, som har særligt behov for sådanne boliger (ældreboliger).
2. Efter § 5 indsættes:
» § 5 a. Ældreboliger i form af nybyggeri, som tilvejebringes
særligt med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller
psykiske handicap, kan udover de i § 5 nævnte byg- og driftsherrer opføres og
drives af amtskommuner.
Stk. 2. Er amtskommunen bygherre af ældreboliger opført efter stk.
1, meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn, og amtsrådet yder lån, ydelsesstøtte
og garanti efter reglerne i § 6, stk. 1, § 6, stk. 6, § 7, stk. 1-2, og stk.
4, og §§ 9-10.
Stk. 3. Amtskommunen skal yde et beløb til dækning af det i § 16,
stk. 1, nævnte indskud til:
1) beboere i en institution opført efter bistandslovens § 112, der
nedlægges, når beboerne genhuses i ældreboliger, og
2) beboere, der visiteres fra en institution opført efter bistandslovens §
112 til ældreboliger.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 6, stk. 4-5, § 13, § 14, stk. 1, og §
16, stk. 1-2, og stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse.
§ 5 b. Ejer en kommune pr. 1. januar 1996 et plejehjem, der er
beliggende i en anden kommune, kan ejerkommunen ombygge plejehjemmet til
ældreboliger, hvis denne yder lån, ydelsesstøtte og garanti efter reglerne i
§ 6, stk. 1, § 6, stk. 6, § 7, stk. 1-2, og stk. 4, og §§ 9-10.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 6, stk. 4-5, § 13, § 14, stk. 1 og §
16, stk. 1-2, og stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Beliggenhedskommunen meddeler tilsagn til de i stk. 1,
omhandlede boliger.«.
3. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»ydes«: »indekslån enten i form af« og efter
»realkreditlån« indsættes: »eller indekslån, ydet af Kommune
Kredit, såfremt ældreboligerne opføres og drives af en kommune«.
4. I § 6, stk. 1, ophæves 2. pkt.
§ 6. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn og yde lån og garanti
for lån og på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til opførelse af
ældreboliger, hvortil der ydes indeksregulerede realkreditlån. Til
ældreboliger, der opføres og drives af kommuner, kan der ydes lån af
kommunekredit.
5. § 6, stk. 2 og 3, affattes således:
» Stk. 2. Støtte som nævnt i stk. 1, kan ydes til:
1) erhvervelse og efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, og
2) ombygning af eksisterende ejendomme, der på tidspunktet for kommunens
støttetilsagn ejes af bygherren, jf. § 5.
Stk. 3. Støtte til de i stk. 2, nævnte ejendomme, beregnes på
grundlag af værdien af den eksisterende ejendom tillagt udgiften til
ombygning. Ved om-, på- eller tilbygning af ældreboliger i en eksisterende
almennyttig bebyggelse kan den eksisterende ejendoms værdi alene medtages
forholdsmæssigt svarende til forholdet mellem den eksisterende ejendoms
bruttoetageareal, og det bruttoetageareal som om-, på- eller tilbygningen
vedrører. Værdiansættelsen sker efter reglerne i § 12.«.
Stk. 2. Støtte som nævnt i stk. 1 kan ydes til erhvervelse og
efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme. Ved kommunalt ejede
ejendomme, der ombygges til ældreboliger, beregnes støtte efter stk. 1 på
grundlag af værdien af den eksisterende ejendom tillagt udgiften til
ombygning. Værdiansættelsen sker efter reglerne i § 12.
Stk. 3. Støtte som nævnt i stk. 1 kan endvidere ydes til ombygning
af eksisterende ejendomme, der på tidspunktet for kommunens støttetilsagn
ejes af bygherren, jf. § 5.
6. I § 7, stk. 1, ændres: »og 2« til: »og
stk. 2, nr. 1« og »§ 6, stk. 3« ændres til: »§ 6, stk. 2,
nr. 2«.
§ 7. Tilsagn om kommunelån efter § 6, stk. 1 og 2, kan gives på 7
pct. af ejendommens værdi. Tilsagn om kommunelån efter § 6, stk. 3, kan gives
på 7 pct. af ombygningens værdi.
7. I § 7, stk. 3, ændres: »§ 6, stk. 3« til:
»§ 6, stk. 2, nr. 2«.
Stk. 3. Ved ombygning af bebyggede ejendomme efter § 6, stk. 3,
skal kommunelån have oprykkende prioritet efter indestående lån, herunder
indekslånet. Summen af indekslånet og kommunelån må ikke overstige 98 pct. af
ombygningens værdi.
8. I § 9, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 4 i lov om
indeksregulerede realkreditlån« til: »§ 23 i realkreditloven«.
9. Efter § 11 indsættes:
» § 11 a. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne er
beliggende, kan meddele samtykke til sammenlægning af flere
ældreboligorganisationer tilhørende de i § 5 nævnte bygherrer til en
ældreboligorganisation. Kommunalbestyrelsen godkender samtidig, at meddelt
offentlig støtte overføres til denne ældreboligorganisation.
Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1,
nævnte forhold.«.
10. § 16, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Kommunen skal yde et beløb til dækning af det i stk.
1, 1. pkt., nævnte indskud til:
1) beboere på plejehjem eller i beskyttet bolig, der nedlægges eller
ombygges til ældreboliger, når beboerne genhuses i ældreboliger, eller
ældreegnede almennyttige boliger, og
2) beboere, der visiteres fra plejehjem eller beskyttet bolig til
ældreboliger.«.
Stk. 4. Kommunen skal yde et beløb til dækning af det i stk. 1, 1.
pkt., nævnte indskud til beboere på plejehjem eller i beskyttet bolig, der
ombygges til ældrebolig, når disse genhuses i ældreboliger eller ældreegnede
almennyttige boliger.
11. I § 16 a indsættes efter stk. 1:
»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, omfatter de tilsagn, som
kommunalbestyrelsen i 1996 giver til de i § 5 a omhandlede boliger, der
opføres og drives af amtskommunen.«.
12. Efter kapitel 3 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 3 a
Servicearealer
§ 16 c. Ved servicearealer forstås arealer, der anvendes til
omsorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig
bolig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til de af denne lov
omhandlede boliger med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse
boliger.
Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen skal have skøde på de i stk.
1, nævnte servicearealer, hvortil der ydes tilskud.
§ 16 d. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne, jf. dog stk. 2,
give tilsagn om tilskud til:
1) etablering af de i § 16 c nævnte servicearealer.
2) ombygning af de i § 16 c, nævnte servicearealer, såfremt
servicearealerne herved bliver væsentligt bedre egnet til at betjene
beboerne.
Stk. 2. Tilsagn om tilskud til servicearealer i tilknytning til
allerede eksisterende ældreboliger er begrænset til etablering af
servicearealer til indtil 500 boliger årligt.
Stk. 3. Tilskud efter stk. 1, kan ydes til de kommuner, hvor
ældreboligerne er beliggende. Ved servicearealer i umiddelbar tilknytning til
de i § 5 a og § 5 b omhandlede boliger ydes tilskuddet dog til henholdsvis
amtskommunen og ejerkommunen.
§ 16 e. Tilskuddet til servicearealer udgør årligt 4.000 kr. pr.
boligenhed, som servicearealet skal betjene. Det er en forudsætning herfor,
at anskaffelsessummen for servicearealerne pr. boligenhed udgør mindst 10
pct. eller derover af det vejledende rammebeløb pr. boligenhed. Er
anskaffelsessummen mindre end det i 2. pkt., nævnte beløb, reduceres
tilskuddet tilsvarende. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen.
Herefter aftrappes tilskuddet med lige store dele over 10 år.
Stk. 2. Tilsagn om tilskud kan kun bevilges, såfremt de arbejder,
hvortil der ønskes støtte, ikke er påbegyndt.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 32 finder tilsvarende anvendelse på
tilskud til etablering af servicearealer efter dette kapitel.
§ 16 f. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der ud over det i §
16 e nævnte beløb afholdes udgifter til etablering af de i § 16 c omhandlede
servicearealer.
§ 16 g. Boligministeren fastsætter nærmere regler om proceduren
for behandling af støtteansøgninger, regnskabsaflæggelse, revision m.v. efter
dette kapitel.«.
13. § 17 affattes således:
» § 17. Ældreboliger skal efter kommunalbestyrelsens
bestemmelse udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov
for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten over
ældreboliger. Er ældreboligerne opført af amtskommunen efter § 5 a med
henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske
handicap, udøves anvisningsretten over boligerne dog af amtsrådet efter
forhandling med kommunalbestyrelsen. Er ældreboligerne ombygget efter § 5 b
udøves anvisningsretten af ejerkommunen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan overlade til ejendommens ejer at
forestå anvisningen af de boliger, der er omhandlet i stk. 1, 1. pkt.
Kommunalbestyrelsen kan uden varsel tilbagekalde en sådan bemyndigelse.
Stk. 3. Kommunen eller amtskommunen betaler et til lejen svarende
beløb for boliger, der ikke er udlejet. Kommunen eller amtskommunen
garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for
ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.
Stk. 4. Ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens eller
amtsrådets bestemmelse lejes af kommunen/amtskommunen og stilles til rådighed
for personer, der har brug for boligen som en midlertidig aflastningsbolig.
Kommunen/amtskommunen betaler et til lejen svarende beløb for de boliger, der
anvendes som aflastningsboliger.
Stk. 5. Personer, der ønsker at flytte til en anden kommune, har,
når ganske særlige forhold taler for det, ret til at få anvist en ældreegnet
bolig efter samme retningslinier som gælder for kommunes egne borgere. Retten
gælder ældreegnede boliger, som kommunen har anvisningsret til, og vedrører
udelukkende boliger efter denne lov, almennyttige boliger efter lov om
boligbyggeri og boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedringer. Det er
en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne efter § 17, stk. 1,
1., pkt., for at få anvist en bolig med kommunal anvisningsret både i
fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. For at få anvist en af de
boliger, der er omhandlet i § 5 a, er det en forudsætning, at den pågældende
opfylder betingelserne for at være berettiget til en sådan bolig med
amtskommunal anvisningsret både i fraflytningskommunen og
tilflytningskommunen.
Stk. 6. Boligministeren fastsætter nærmere regler om betingelser
for at få anvist en bolig efter stk. 5.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser efter stk. 1
og 5, kan indbringes for henholdsvis det sociale ankenævn, som den kommune,
hvor boligerne er beliggende, hører under og Den Sociale Ankestyrelse. § 6,
stk. 6, i lov om Den Sociale Ankestyrelse om, hvorvidt ankestyrelsen kan
behandle sagen, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 4 i lov om social
bistand finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Afgørelse af, i hvilket omfang der tilvejebringes boliger,
der efter denne lov skal være til rådighed for kommunens eller amtskommunens
indbyggere, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«.
§ 17. Ældreboliger skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse
udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne
boliger. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten over ældreboliger.
Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan overlade til ejendommens ejer at
forestå anvisningen. Kommunalbestyrelsen kan uden varsel tilbagekalde en
sådan bemyndigelse.
Stk. 3. Kommunen betaler et til lejen svarende beløb for boliger,
der ikke er udlejet. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens
kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte
boligen ved fraflytning.
Stk. 4. Ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens bestemmelse
lejes af kommunen og stilles til rådighed for personer, der har brug for
boligen som en midlertidig aflastningsbolig. Kommunen betaler et til lejen
svarende beløb for de boliger, der anvendes som aflastningsboliger.
14. Efter § 17 indsættes:
» § 17 a. Kan der for et almennyttigt boligselskab, hvis
afdelinger udelukkende består af ældreboliger, ikke etableres en
selskabsbestyrelse efter reglerne i vedtægterne, kan kommunalbestyrelsen
udpege det nødvendige antal bestyrelsesmedlemmer.«.
15. I § 18, stk. 1, 2. pkt., udgår: »2. pkt,».
16. I § 20 udgår: »og 3«.
§ 20. Ombygning efter § 6, stk. 2 og 3, betragtes som forbedring.
17. § 35 ophæves.
§ 35. Forslag til revision af loven fremsættes for Folketinget af
boligministeren i folketingsåret 1994-95.
§ 2
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4.
august 1994, som ændret ved lov nr. 204 af 29. marts 1995 og §§ 5 og 9 i lov
nr. 385 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 13, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) at samlivet ophører ved ægtefællens optagelse i plejeboliger
efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med
handicap, på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller
psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om
ægtefællens optagelse i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om
boliger for ældre og personer med handicap eller på plejehjem under dennes
indlæggelse på somatisk sygehus,».
§ 13. Boligudgiften for pensionister ændres ikke efter §§ 12 og 12
a, hvis arealgrænserne overskrides som følge af,
1) at pensionistens ægtefælle dør,
2) at samlivet ophører ved ægtefællens optagelse på plejehjem, institution
til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, psykiatrisk
institution eller ved bestemmelse om ægtefællens optagelse på plejehjem under
dennes indlæggelse på somatisk sygehus.
2. I § 13, stk. 1, nr. 4, indsættes 2 steder efter
»optages«: »i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov
om boliger for ældre og personer med handicap,».
§ 13. Boligudgiften for pensionister ændres ikke efter §§ 12 og 12
a, hvis arealgrænserne overskrides som følge af,
3) at en person, der havde fælles husstand med pensionisten, dør, eller
4) at husstandsfællesskabet ophører ved, at en person, der havde fælles
husstand med pensionisten optages på plejehjem, institution til personer med
vidtgående fysiske eller psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved
bestemmelse om optagelse på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk
sygehus.
3. I § 39, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter
»optages« og i § 39, stk. 3, nr. 4, indsættes efter
»optagelse«: »i plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om
boliger for ældre og personer med handicap,».
4. I § 42, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:
»Ved midlertidigt døgnophold efter § 52, stk. 2, og § 115 a, stk. 5,
i lov om social bistand, bevares retten til boligydelse til den hidtidige
bolig.«.
5. Efter § 48 indsættes:
» § 48 a. I tilfælde hvor husstandsindkomsten forøges med
tilbagevirkende kraft efter § 39, stk. 3, i lov om social pension, skal
indkomstforøgelsen indgå ved omberegning og efterregulering efter §§ 46 og
47, uanset om ansøgeren har tilsidesat sin oplysningspligt.«.
6. § 53 ophæves.
§ 53. Er en pensionist optaget på plejehjem efter lov om social
bistand, bortfalder boligydelsen fra udgangen af måneden, der følger efter
den måned, hvor pensionisten får ophold på plejehjemmet.
Stk. 2. Opkræves betalingen for plejehjemsopholdet efter § 86 a i
lov om social bistand, bevares retten til boligydelse.
7. I § 73 indsættes efter stk. 1, som nyt stk.:
»Stk. 2. Ved uenighed mellem kommuner og mellem amtskommuner
om deres forpligtelser til mellemkommunal refusion efter § 76, stk. 1-2,
findes § 17, stk. 7, i lov om boliger for ældre og personer med handicap
tilsvarende anvendelse. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter
§ 76, stk. 3-4, afgøres af det sociale ankenævn, som kommunen, hører
under.«.
Stk. 2-5, bliver herefter stk. 3-6.
§ 73. Kommunalbestyrelsens afgørelser om boligsikring, boligydelse
og lån til betaling af beboerindskud, forudbetalt leje, depositum eller
boligandel i private andelsboligforeninger efter §§ 55-57, 60 a, 64 b, 66 og
67 kan påklages til det sociale ankenævn, jf. dog §§ 10, stk. 2 og 3, 23,
stk. 3, 42, stk. 2, og 51.'
Stk. 2. Det sociale ankenævns afgørelser kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Klage til det sociale ankenævn skal indgives inden 4 uger
efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det sociale ankenævn
kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil.
Afgørelse herom træffes af formanden for det sociale ankenævn.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelse skal indeholde oplysning om
klageadgang og om frist for indbringelse af klagen.
Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte regler om behandlingen af
klagesager.
8. Efter § 75 indsættes:
» § 75 a. Amtskommunen refunderer kommunens nettoudgift til
boligstøtte til beboere i ældreboliger opført af amtskommunen i medfør af § 5
a i lov om boliger for ældre og personer med handicap. Tilsvarende refunderer
den kommune, der ombygger et plejehjem til ældreboliger efter § 5 b i lov om
boliger for ældre og personer med handicap, beliggenhedskommunens
nettoudgifter til boligstøtte til beboere i disse ældreboliger.«.
9. I § 76 indsættes som nye stykker 1-3:
»Såfremt en person, i medfør af § 17, i lov om boliger for ældre og
personer med handicap, har ret til og får anvist en bolig med kommunal
anvisningsret i en anden kommune, kan opholdskommunen kræve sin nettoudgift
til boligstøtte refunderet af den tidligere opholdskommune.
Stk. 2. Såfremt en person, i medfør af § 17, i lov om boliger for
ældre og personer med handicap, har ret til og får anvist en bolig med
amtskommunal anvisningsret i en anden amtskommune, kan den amtskommune, hvor
boligen er beliggende, kræve sin nettoudgift til boligstøtte, jf. § 75 a,
refunderet af den tidligere opholdsamtskommune.
Stk. 3. Såfremt en person, der opfylder betingelsen i § 24 a, stk.
1, nr. 1 eller 2, efter bistandsloven har ret til at få anvist en bolig i en
anden kommune og får anvist en sådan bolig i et kollektivt bofællesskab, jf.
§ 24 a, stk. 1, kan opholdskommunen kræve sin nettoudgift til boligstøtte
refunderet af den tidligere opholdskommune.«.
Stk. 1-3, bliver herefter stk. 4-6.
10. I § 76, stk. 1, der bliver stk. 4, affattes 1. pkt.,
således:
»Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1-3, kan det ved aftale
mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis opholdskommunen og en tidligere
opholdskommune aftales, at opholdskommunen får sin nettoudgift til
boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune, såfremt der i medfør
af lov om boliger for ældre og personer med handicap anvises en ældrebolig
til en ældre eller en person med handicap.«.
§ 76. Såfremt der i medfør af lov om boliger for ældre og personer
med handicap sker anvisning af en ældrebolig til ældre eller personer med
handicap, kan det aftales, at opholdskommunen får sin nettoudgift til
boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune. Det samme gælder i
alle tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen anviser til en ældre- eller
handicapegnet bolig, eller hvor en person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1
eller 2, anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af kommunalbestyrelsen,
amtsrådet, et almennyttigt boligselskab eller en privat organisation som
udlejer.
11. § 76, stk. 2, der bliver stk. 5, affattes således:
»Refusion efter stk. 1, 3 og 4, ydes, så længe den pågældende bor i
tilflytningskommunen. Refusion efter stk. 2, ydes, så længe den pågældende
bor i en bolig med amtskommunal anvisningsret. I aftalen om mellemkommunal
refusion, jf. stk. 5, fastsættes, om denne kun skal gælde, så længe den
pågældende bor i den anviste bolig.«.
Stk. 2. Aftale om mellemkommunal refusion gælder, så længe den
pågældende bebor den anviste bolig.
§ 3
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 29. august 1995, foretages
følgende ændringer:
1. I § 75 indsættes som stk. 5 :
» Stk. 5. Er det lejede en plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2.
pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap, og dør lejeren
uden at efterlade sig ægtefælle eller andre, som lejeren har haft fælles
husstand med som anført i stk. 2, kan opsigelse, uanset stk. 4, ske med 1
måneds varsel.«.
2. I § 76 indsættes efter »beskyttet bolig el.
lign.«: »eller i plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om
boliger for ældre og personer med handicap,».
§ 76. Hvis lejeren af en beboelseslejlighed på grund af alder
eller sygdom flytter på plejehjem, i beskyttet bolig el. lign., finder § 75,
stk. 1, og 2, tilsvarende anvendelse.
3. I § 83 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Vedrører lejeforholdet en plejebolig efter § 1, stk.
1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap anvist af
kommunen eller amtskommunen, kan opsigelse efter stk. 1, kun ske, når lejeren
samtidig anvises en anden og passende bolig.«.
§ 83. Andre lejeforhold end de i § 82 nævnte kan udlejeren kun
opsige i følgende tilfælde, jf. dog §§ 84 og 88:
a) Når udlejeren ønsker selv at benytte det lejede.
b) Når udlejeren dokumenterer, at nedrivning eller ombygning af ejendommen
medfører, at det lejede må fraflyttes. Opsigelse kan dog ikke ske, når
udlejeren efter en ombygning selv ønsker at benytte det lejede.
c) Når lejeren af en beboelseslejlighed siden lejeaftalens indgåelse har
været antaget som funktionær ved ejendommens drift til arbejde, for hvis
udførelse det er af væsentlig betydning, at funktionæren bor i ejendommen, og
udlejeren godtgør, at arbejdet ikke har været udført på tilfredsstillende
måde. Opsigelse kan kun ske, når lejligheden ved genudlejling skal benyttes
af efterfølgeren.
d) Når lejeren af en beboelseslejlighed, som er lejet som arbejder- eller
funktionærbolig af den virksomhed, hvori lejeren er ansat, udtræder eller er
udtrådt af sit arbejdsforhold til virksomheden, og lejligheden skal benyttes
af en anden ansat i virksomheden.
e) Når det må antages, at der trods udlejerens påmindelse ved det lejedes
benyttelse ikke er iagttaget god skik og orden, herunder når lejeren ved
støjende adfærd, psykisk eller fysisk vold eller trusler herom eller på anden
måde har været til ulempe for ejendommen eller de øvrige beboere, uden at
forholdet er af en sådan art, at udlejeren kan ophæve lejeforholdet uden
varsel.
f) Når vægtige grunde i øvrigt gør det særlig magtpåliggende for udlejeren
at blive løst fra lejeforholdet.
4. I § 85, stk. 1 og 2, indsættes efter »§ 83«:
», stk. 1«.
5. I § 85 indsættes som stk. 3 og 4:
» Stk. 3. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter §
83, stk. 1, litra b, som følge af, at en ejendom ombygges til boliger for
ældre og personer med handicap i medfør af lov om boliger for ældre og
personer med handicap, finder stk. 1 og 2, alene anvendelse, hvis lejeren
tilhører den personkreds, som er berettiget efter lov om boliger for ældre og
personer med handicap.
Stk. 4. Hvis en lejer af en beboelseslejlighed, jf. stk. 3, ikke
tilhører den personkreds, som er berettiget efter lov om boliger for ældre og
personer med handicap, skal udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde denne
at leje en passende bolig. En bolig anses for passende, når denne opfylder
betingelserne i § 85 a, stk. 2, 2. og 3. pkt.«.
§ 85. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter § 83, litra
a, b, c eller f, skal udlejeren uden unødigt ophold tilbyde ham at leje en
anden lejlighed i ejendommen, hvis der bliver en lejlighed ledig til
overtagelse senest 3 måneder efter den flyttedag, hvortil lejeren er opsagt,
og lejligheden skal udlejes.
Stk. 2. Opsiges en lejer efter § 83, litra b, skal udlejeren
samtidig med opsigelsen tilbyde ham at leje en lejlighed eller lokaler af
samme art som det opsagte, hvis der efter genopførelsen eller ombygningen
sker udleje af lejligheder eller lokaler.
6. I § 93 indsættes efter stk. 2, som stk. 3:
» Stk. 3. Vedrører lejeaftalen en plejebolig efter § 1, stk.
1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap anvist af
kommunen eller amtskommunen, kan aftalen kun hæves efter stk. 1, når lejeren
samtidig anvises en anden og passende bolig.«.
§ 93. Udlejeren kan ophæve aftalen i følgende tilfælde:
a) Når leje eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt, jf.
stk. 2.
b) Når det lejede benyttes til andet end aftalt og lejeren ikke trods
udlejerens indsigelse er ophørt hermed.
c) Når lejeren modsætter sig, at udlejeren eller andre får adgang til det
ejede, hvor de har ret hertil efter §§ 54, 62 og 97.
d) Når lejeren fraflytter det lejede i utide uden aftale med udlejeren.
e) Når lejeren vanrøgter det lejede og ikke uden ophold efter udlejerens
påkrav bringer det lejede i stand.
f) Når lejeren helt eller delvis overlader brugen af det lejede til en
anden i tilfælde, hvor han ikke er berettiget hertil, og trods udlejers
indsigelse ikke bringer forholdet til ophør.
g) Når lejeren trods udlejerens påmindelse tilsidesætter sine pligter til
at iagttage god skik og orden i ejendommen, herunder når lejeren ved stærkt
støjende adfærd, psykisk eller fysisk vold eller trusler herom eller på anden
måde trods udlejerens påmindelse er til ulempe for ejendommen eller dens
beboere.
h) Når lejeren af en butik eller beværtning trods udlejerens indsigelse
ikke opfylder pligten til at holde forretningen åben og i forsvarlig drift.
i) Når en lejer, der helt eller delvis skal betale lejen ved at udføre
arbejde, groft forsømmer sine pligter ved arbejdets udførelse og
arbejdsforholdet som følge heraf bringes til ophør.
j) Når lejeren i øvrigt misligholder sine forpligtelser på en sådan måde,
at hans fjernelse er påkrævet.
Stk. 2. Udlejeren kan kun hæve lejeaftalen som følge af for sen
betaling, hvis lejeren ikke har berigtiget restancen senest 3 dage efter, at
skriftligt påkrav herom er kommet frem til lejeren. Udlejerens påkrav skal
være afgivet efter sidste rettidige betalingsdag og skal udtrykkeligt angive,
at lejeforholdet kan ophæves, hvis lejerestancen ikke betales inden fristens
udløb. § 33, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Som gebyr for påkravet
kan udlejeren kræve 100 kr. + 2 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr.
Det i 4. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang
årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste
hele kronebeløb. Gebyret er pligtig pengeydelse i lejeforholdet.
§ 4
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 4. august 1995,
foretages følgende ændringer:
1. I § 53 a indsættes efter stk. 1:
»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, omfatter de tilsagn, som
kommunalbestyrelserne i 1996 giver til de i § 5 a i lov om boliger for ældre
og personer med handicap, omhandlede boliger, der opgøres og drives af
amtskommuner.«.
Stk. 2. Fonden omfatter
1) byggeri, som modtager tilsagn om offentlig støtte efter § 48, kapitel
8, § 63, § 67, § 81 eller § 86 a efter den 30. juni 1986,
2) byggeri, der modtager støtte efter lov om boliger for ældre og personer
med handicap, og
2. I § 62 b, stk. 2, nr. 2, indsættes efter
»handicap«: »med undtagelse af kapitel 3 a,».
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. Den ved § 2, nr. 9, affattede § 76, stk. 3, i lov om
individuel boligstøtte har virkning for anvisning af boliger, der sker efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 3. § 3 finder anvendelse, uanset om lejeforholdet er indgået
før lovens ikrafttræden.
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om boliger for ældre og personer
med handicap
Folketingsåret 1986-87.
Sp. 3441. 4128, 11850 og 12116.
A 2303, B 1783 og 2339, C. 713.
Loven stadsfæstet 10. juni 1987. (Lovtidende nr. 378).
Folketingsåret 1987-88.
Sp. 2210. 3211, 3914 og 4236.
A 2019, B 197, C. 163.
Loven stadsfæstet 23. december 1987. (Lovtidende nr. 843).
Sp. 4501. 5257, 7622 og 7976.
A 2933, B 453, C. 337.
Loven stadsfæstet 23. marts 1988. (Lovtidende nr. 161).
Folketingsåret 1987-88 (2. samling).
Sp. 50. 313, 674 og 860.
Loven stadsfæstet 1. juli 1988. (Lovtidende nr. 843).
Folketingsåret 1988-89.
Sp. 425. 7148 og 7459.
Loven stadsfæstet 15. marts 1989. (Lovtidende nr. 163).
Sp. 2851. 3198 og 3458.
Loven stadsfæstet 23. december 1989. (Lovtidende nr. 443).
Folketingsåret 1988-90.
Sp. 2851, 3198, 3458, 4859, 8427 og 8370.
Loven stadsfæstet 25. april 1990. (Lovtidende nr. 249).
Folketingsåret 1992-93.
Sp. 5528. 7600, 8266, B 1019, 1141, C 696.
Loven stadsfæstet 26. april 1993. (Lovtidende nr. 206).
Sp. 9180. 9740, 11193, 11227, A 10085, B 2093.
Loven stadsfæstet 30. juni 1993. (Lovtidende nr. 440).
Folketingsåret 1993-94.
Sp. 1263. 2050, 3475, 3744.
A 985, B 125, C 117.
Loven stadsfæstet 22. december 1992. (Lovtidende nr. 1071).
Sp. 5237, 6213, 7902, 8321.
A 6039, B 645, C 641.
Loven stadfæstet 6. april 1994. (Lovtidende nr. 222).
Bilag 1
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om individuel boligstøtte
Folketingsåret 1990-91
Sp. 1932, 2877, 6775, 7233, A 3453, B 989.
Loven stadfæstet 6. juni 1991.
(Lovtidende nr. 365).
Folketingsåret 1991-92:
Sp. 3541, 3630, 4291, 4808.
Loven stadfæstet 27. december 1991.
(Lovtidende nr. 935).
Sp. 9307, 9623, 10046, 10304, A 6633, B 1495.
Loven stadfæstet 20. maj 1992.
(Lovtidende nr. 380).
Sp. 8724, 9802, 10619, 11140, A 6395, B 1527.
Loven stadfæstet 24. juni 1992.
(Lovtidende nr. 476).
Folketingsåret 1992-93:
Sp. 1960, 2728, 3813, 4151.
Loven stadfæstet 23. december 1992.
(Lovtidende nr. 1044).
Sp. 9182, A 10137, 9759, B 2103, 11198, 11228.
Loven stadfæstet 30. juni 1993.
(Lovtidende nr. 441).
Sp. 9358, A 10327, 10259, B 3121, 11528, B 3357, 12024.
Loven stadfæstet 30. juni 1993.
(Lovtidende nr. 449).
Folketingsåret 1993-94:
Sp. 798, 3220, 3468, A 349, B.
Loven stadfæstet 22. december 1993.
(Lovtidende nr. 1068).
Sp. 3595, 6208, 6255, A 2063, B 509.
Loven stadfæstet 14. februar 1994.
(Lovtidende nr. 110).
Sp. 54668, 6224, 8324.
A 6237.
Sp. 5468, 6224, 8324, 8440.
Loven stadfæstet 27. april 1994.
(Lovtidende nr. 281).
Sp. 9296, 9490, 11498, 12301, A 8335, B 1507, 1849, C 1359.
Loven stadfæstet 1. juni 1994.
(Lovtidende nr. 418).
Sp. 8542, 9242, 10916, 11724, 11952, A 7847, B 1271, 1715, 1731, C 1235.
Loven stadfæstet 1. juni 1994.
(Lovtidende nr. 419).
Folketingsåret 1994-95:
Sp. 1705, 2184, 3850, 4066, A 1140.
Loven stadfæstet 29. marts 1995.
(Lovtidende nr. 204).
Bilag 2
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om leje
Folketingsåret 1978-79:
Sp. 5476, 6787, 11237, 11587.
A 2401, B 1009, C 481.
Loven stadfæstet 8. juni 1979.
(Lovtidende nr. 237).
Folketingsåret 1981-82:
Sp. 63, 710.
A 53.
Folketingsåret 1981-82 (2. samling):
Sp. 373, 641, 5554, 5653.
A 919, B 295, C 205.
Loven stadfæstet 28. april 1982.
(Lovtidende nr. 170).
A 5169, B 1709, C 793.
Loven stadfæstet 9. junii 1982.
(Lovtidende nr. 296).
Folketingsåret 1982-83:
Sp. 1570, 1734, 3248, 3753.
A 1181, B 783, C 175.
Loven stadfæstet 22. december 1982.
(Lovtidende nr. 706).
Folketingsåret 1983-84:
Sp. 74, 465, 2796, 3318.
A 145, B 121 og 185, C 149.
Loven stadfæstet 21. december 1983.
(Lovtidende nr. 609).
Folketingsåret 1983-84 (2. samling):
Sp. 933, 1524, 44321, 4824.
A 1505, B 311, C 173.
Loven stadfæstet 9. maj 1984.
(Lovtidende nr. 194).
Sp. 3104, 3610.
A 3499.
Folketingsåret 1984-85:
Sp. 374, 883, 3606, 3895.
A 617, B 189, C 105.
Loven stadfæstet 19. december 1984.
(Lovtidende nr. 618).
Sp. 1860, 29990.
A 1341.
Sp. 1861, 2991.
A 1365.
Folketingsåret 1985-86:
Sp. 5475.
Sp. 6920, 7341, 11007, 12260.
Loven stadfæstet 4. juni 1986.
(Lovtidende nr. 300).
Folketingsåret 1986-87:
Sp. 822, 1292, 3195, 3309.
Loven stadfæstet 3. december 1986.
(Lovtidende nr. 797).
Sp. 1152, 12011, 12640, 12877.
Loven stadfæstet 10. juni 1987.
(Lovtidende nr. 376).
Folketingsåret 1987-88:
Sp. 5282, 36633, 6465, 9484.
B 619.
Sp. 6896, 9070.
A 4341.
Sp. 7593, 9088.
A 4505.
Sp. 9741.
A 5237.
Folketingsåret 1988-89:
Sp. 98, 397, 3588, 4323.
A 541, B 325 og 533, C 403.
Loven stadfæstet 21. december 1988.
(Lovtidende nr. 828).
Sp. 98, 1200, 3575, 4323.
A 557, B 327 og 537, C 405.
Loven stadfæstet 21. december 1988.
(Lovtidende nr. 831).
Sp. 6248, 7269, 10161, 10948.
A 4814, B 1441 og 2239, C 1175.
Loven stadfæstet 7. juni 1989.
(Lovtidende nr. 365).
Sp. 10986.
A 5905.
Folketingsåret 1989-90:
Sp. 4784, 5457.
Lovforslaget ikke vedtaget.
Sp. 72, 400, 5465, 5892.
A 429, B 527.
Loven stadfæstet 7. marts 1990.
(Lovtidende nr. 138).
Folketingsåret 1990-91:
Sp. 903, 1631, 4076, 4520.
A 1999, B 287.
Loven stadfæstet 16. april 1991.
(Lovtidende nr. 234).
Sp. 6096, 6398, 6790, 7246.
A 6411, B 1465, C 1687.
Loven stadfæstet 6. juni 1991.
(Lovtidende nr. 378).
Folketingsåret 1991-92:
Sp. 777, 1381, 4140, 4568.
A 1225, B 141, C 181.
Loven stadfæstet 27. december 1991.
(Lovtidende nr. 931).
Sp. 3423, 4279, 4799.
A 2575.
Loven stadfæstet 27. december 1991.
(Lovtidende nr. 934).
Sp. 9623, 10046, 10304.
A 6633.
Loven stadfæstet 20. maj 1992.
(Lovtidende nr. 380).
Sp. 9886, 10122, 10447, 10630.
A 6721, B 2575, C 1349.
Loven stadfæstet 24. juni 1992.
(Lovtidende nr. 475).
Folketingsåret 1992-93:
Sp. 3185, 3448, 3816, 4153.
Loven stadfæstet 23. december 1992.
(Lovtidende nr. 1048).
Sp. 7016, 7573, 8629, 9020.
A 8003, B 1171, C 1165.
Loven stadfæstet 6. maj 1993.
(Lovtidende nr. 254).
Folketingsåret 1993-94:
Sp. 539, 764, 4176, 4377.
A 385, B 401, C 423.
Loven stadfæstet 22. december 1993.
(Lovtidende nr. 1070).
Sp. 1263, 2057, 3764, 4149.
A 1009, B 277, C 135.
Loven stadfæstet 22. december 1993.
(Lovtidende nr. 1072).
Sp. 2281, 3438, 7901, 8321.
A 1711, B 629, C 639.
Loven stadfæstet 6. april 1994.
(Lovtidende nr. 221).
Sp. 5237, 6213, 7902, 8321.
A 6039, B 645, C 641.
Loven stadfæstet 6. april 1994.
(Lovtidende nr. 222).
Sp. 9296, 9490, 11448, 12301.
A 8335, B 1507, B 1849, C 1359.
Loven stadfæstet 1. juni 1994.
(Lovtidende nr. 418).
Sp. 8542, 9242, 10916, 11724, 11951.
A 7847, B 1271, 1715, 1731, C 1235
Loven stadfæstet 1. juni 1994.
(Lovtidende nr. 419).
Folketingsåret 1994-95:
Sp. 1705, 2184, 3850, 4066.
A 1140.
Loven stadfæstet 29 . marts 1995.
(Lovtidende nr. 204).
Sp. 2536, 2872, 4698, 4961.
A 1912.
Loven er stadfæstet 17. maj 1995.
(Lovtidende nr. 306).
Bilag 3
Folketingsforhandlinger vedrørende lov om boligbyggeri
Folketingsåret 1982-83:
Sp. 9505, 10062, 12299.
A 3973, B 2689.
Loven ikke vedtaget.
Sp. 12368, 12531.
A 4519, B 2817.
Folketingsåret 1983-84 (1. samling):
Sp. 73, 428, 1155, 1351.
A 89, B 31, C 53.
Loven stadfæstet 16. november 1983.
(Lovtidende nr. 532).
Folketingsåret 1983-84 (2. samling):
Sp. 3095, 3555, 6484.
A 3513, B 567, C 559.
Loven stadfæstet 6. juni 1984.
(Lovtidende nr. 283).
Folketingsåret 1984-85:
Sp. 6290, 6876.
A 3603.
Loven ikke vedtaget.
Sp. 8902, 9247, 10800, 11070.
A 4775, B 1805, C 625.
Loven stadfæstet 6. juni 1985.
(Lovtidende nr. 248).
Folketingsåret 1985-86:
Sp. 4325, 770, 4098, 4647.
A 837, B 323, C 141.
Loven stadfæstet 19. december 1985.
(Lovtidende nr. 577).
Sp. 5959, 6618.
A 3647.
Loven ikke vedtaget.
Sp. 10757, 10949, 12153, 12504.
A 5951, 2193, C 1093.
Loven stadfæstet 4. juni 1986.
(Lovtidende nr. 303).
Folketingsåret 1986-87:
Sp. 2522, 2949, 4417, 4812.
A 1971, B 369, C 201.
Loven stadfæstet 19. december 1986.
(Lovtidende nr. 930).
Sp. 3441, 4128, 11850, 12128.
A 2345,, B 1795, B 2343, C 733.
Loven stadfæstet 10. juni 1987.
(Lovtidende nr. 379).
Sp. 6863, 7870, 10965, 11097.
A 4103, B 1037, C 493.
Loven stadfæstet 13. maj 1987.
(Lovtidende nr. 265).
Folketingsåret 1987-88:
Sp. 2210, 3211, 3914, 4236.
A 2019, B 197, C 163.
Loven stadfæstet 23. december 1987.
(Lovtidende nr. 843).
Sp. 4501, 5257, 7622, 7676.
A 2933, B 453, C 337.
Loven stadfæstet 23. marts 1988.
(Lovtidende nr. 161).
Folketingsåret 1988-89:
Sp. 1893, 2189, 3580, 4327.
A 2647, B 397, B 561, C 503.
Loven stadfæstet 21. december 1988.
(Lovtidende nr. 830).
Sp. 1912, 2667, 7494, 7834.
A 2685, B 791, C 639.
Loven stadfæstet 29. marts 1989.
(Lovtidende nr. 192).
Folketingsåret 1989-90:
Sp. 2851, 3198, 3458, 4051.
A 2325, B 197, B 451, C 233.
Loven stadfæstet 20. december 1989.
(Lovtidende nr. 843).
Sp. 4626, 4855, 8326, 8369.
A 3637, B 679, C 437.
Loven stadfæstet 25. april 1990.
(Lovtidende nr. 248).
Folketingsåret 1990-91:
Sp. 829.
A 1499.
Folketingsåret 1990-91 (2. samling):
Sp. 904, 1646, 4083, 4235.
A 2017, B 295, C 255.
Loven stadfæstet 13. april 1991.
(Lovtidende nr. 229).
Sp. 5080, 5362, 6818, 7179.
A 5771, B 1439, C 819.
Loven stadfæstet 6. juni 1991.
(Lovtidende nr. 380).
Folketingsåret 1991-92:
Sp. 462, 1045, 4131, 4566.
A 945, B 133, 371, C 177.
Loven stadfæstet 27. december 1991.
(Lovtidende nr. 930).
Sp. 9307, 9623, 10046, 10304.
A 6633, B 1495, 2227, C 1273.
Loven stadfæstet 20. maj 1992.
(Lovtidende nr. 380).
Folketingsåret 1992-93:
Sp. 3184, 3443, 3815, 4152.
A 5777, B 373, C 367.
Loven stadfæstet 23. december 1992.
(Lovtidende nr. 1047).
Sp. 3577, 4380, 6964, 7584.
A 5879, B 925, C 903.
Loven stadfæstet 14. april 1993.
(Lovtidende nr. 181).
Sp. 7017, 7561, 9027, 9363.
A 8033, B 1377, C 1199.
Loven stadfæstet 9. juni 1993.
(Lovtidende nr. 347).
Sp. 9179, 9726, 11192, 11227.
A 10069, B 2091.
Loven stadfæstet 30. juni 1993.
(Lovtidende nr. 439).
Sp. 9180, 9740, 11193, 11227.
A 10085, B 2093.
Loven stadfæstet 30. juni 1993.
(Lovtidende nr. 440).
Sp. 9182, 9759, 11198, 11228.
A 10137, B 2103.
Loven stadfæstet 30. juni 1993.
(Lovtidende nr. 441).
Folketingsåret 1993-94:
Sp. 1263, 2050, 3475, 3744.
A 985.
Loven stadfæstet 22. december 1993.
(Lovtidende nr. 1071).
Sp. 1263, 2057, 3764, 4149.
A 1009.
Loven stadfæstet 22. december 1993.
(Lovtidende nr. 1072).
Sp. 5238, 6215, 8322, 8755.
A 6063, B 697, 811, C 673.
Loven stadfæstet 27. april 1994.
(Lovtidende nr. 280).
Sp. 6688, 7455, 8956, 9425.
A 7141, B 817, C 741.
Loven stadfæstet 27. april 1994.
(Lovtidende nr. 282).
Folketingsåret 1994-95:
Sp. 755, 973, 2458, 2882.
A 586, B 235.
Loven stadfæstet 8. februar 1995.
(Lovtidende nr. 87).
Sp. 2536, 2872, 4698, 4961.
A 1912.
Loven er stadfæstet 17. maj 1995.
(Lovtidende 306).
Efter 2. behandling den 8. december 1995
§ 1
I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse
nr. 729 af 5. september 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Ved plejeboliger forstås ældreboliger, hvortil der er knyttet
omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den
pågældende beboergruppes behov.«
2. Efter § 5 indsættes:
» § 5 a. Ældreboliger, der indrettes særligt med henblik på at
betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap,
tilvejebringes ved nybyggeri eller ved ombygning af eksisterende
institutioner, som er etableret efter bistandslovens § 112. Disse boliger kan
opføres og drives af amtskommuner. Derudover kan amtsrådet tillade kommuner,
almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner og pensionskasser at
være byg- og driftsherre.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn til ældreboliger
opført efter stk. 1, og amtsrådet yder lån, ydelsesstøtte og garanti efter
reglerne i § 6, stk. 1 og 6, § 7, stk. 1 og 4, og §§ 9 og 10.
Stk. 3. Amtskommunen skal yde et beløb til dækning af det i § 16,
stk. 1, nævnte indskud til
1) beboere i en institution opført efter bistandslovens § 112, der
nedlægges eller ombygges til ældreboliger, når beboerne genhuses i
ældreboliger, og
2) beboere, der visiteres fra en institution opført efter bistandslovens §
112 til ældreboliger.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 6, stk. 3-5, § 7, stk. 2 og 3, § 8, §
12, § 13, § 14, stk. 1, og § 16, stk. 1, 2 og 4-6, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 5 b. Ejer en kommune pr. 1. januar 1996 et plejehjem, der er
beliggende i en anden kommune, kan ejeren ombygge plejehjemmet til
ældreboliger, hvis den førstnævnte kommune yder lån, ydelsesstøtte og garanti
efter reglerne i § 6, stk. 1 og 6, § 7, stk. 1 og 4, og §§ 9 og 10.
Tilsvarende gælder, hvis en kommune inden denne dato har indgået
driftsoverenskomst med et plejehjem, der er beliggende i en anden kommune.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 6, stk. 3-5, § 7, stk. 3, § 8, § 12, §
13, § 14, stk. 1, og § 16, stk. 1, 2 og 4-6, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Den kommune, der ejer eller har indgået driftsoverenskomst
med plejehjemmet, meddeler tilsagn til de i stk. 1 omhandlede boliger.«
3. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»ydes«: »indekslån enten i form af«, og efter
»realkreditlån« indsættes: »eller indekslån ydet af
KommuneKredit, såfremt ældreboligerne opføres og drives af en kommune«.
4. I § 6, stk. 1, ophæves 2. pkt.
5. § 6, stk. 2 og 3, affattes således:
»Stk. 2. Støtte som nævnt i stk. 1 kan ydes til
1) erhvervelse og efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme og
2) ombygning af eksisterende ejendomme, der på tidspunktet for kommunens
støttetilsagn ejes af bygherren, jf. § 5.
Stk. 3. Støtte til de i stk. 2 nævnte ejendomme beregnes på
grundlag af værdien af den eksisterende ejendom tillagt udgiften til
ombygning. Ved om-, på- eller tilbygning af ældreboliger i en eksisterende
almennyttig bebyggelse kan den eksisterende ejendoms værdi alene medtages
forholdsmæssigt svarende til forholdet mellem den eksisterende ejendoms
bruttoetageareal og det bruttoetageareal, som om-, på- eller tilbygningen
vedrører. Værdiansættelsen sker efter reglerne i § 12.«
6. I § 7, stk. 1, ændres »og 2« til: »og
stk. 2, nr. 1«, og »§ 6, stk. 3« ændres til: »§ 6, stk.
2, nr. 2«.
7. I § 7, stk. 3, ændres »§ 6, stk. 3« til:
»§ 6, stk. 2, nr. 2«.
8. I § 9, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 4 i lov om
indeksregulerede realkreditlån« til: »§ 23 i realkreditloven«.
9. Efter § 11 indsættes:
» § 11 a. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne er
beliggende, kan meddele samtykke til sammenlægning af flere
ældreboligorganisationer tilhørende de i § 5 nævnte bygherrer til en
ældreboligorganisation. Kommunalbestyrelsen godkender samtidig, at meddelt
offentlig støtte overføres til denne ældreboligorganisation.
Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1
nævnte forhold.«
10. § 16, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Kommunen skal yde et beløb til dækning af det i stk.
1, 1. pkt., nævnte indskud til
1) beboere på plejehjem eller i beskyttet bolig, der nedlægges eller
ombygges til ældreboliger, når beboerne genhuses i ældreboliger, eller
ældreegnede almennyttige boliger, og
2) beboere, der visiteres fra plejehjem eller beskyttet bolig til
ældreboliger.«
11. I § 16 a indsættes efter stk. 1:
»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse
på de tilsagn, som kommunalbestyrelserne i 1996 giver til de i § 5 a
omhandlede boliger.«
12. Efter kapitel 3 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 3 a
Servicearealer
§ 16 c. Ved servicearealer forstås arealer, der anvendes til
omsorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig
bolig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til de af denne lov
omhandlede boliger med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse
boliger.
Stk. 2. Bygherrer på servicearealer kan være kommuner,
amtskommuner, selvejende institutioner eller pensionskasser.
§ 16 d. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne, jf. dog stk. 2,
give tilsagn om tilskud til
1) etablering af de i § 16 c nævnte servicearealer og
2) ombygning af de i § 16 c nævnte servicearealer, såfremt
servicearealerne herved bliver væsentlig bedre egnet til at betjene beboerne.
Stk. 2. Tilsagn om tilskud til servicearealer i tilknytning til
allerede eksisterende ældreboliger er begrænset til etablering af
servicearealer til indtil 500 boliger årligt.
Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 kan ydes til de bygherrer, der er
nævnt i § 16 c, stk. 2.
§ 16 e. Tilskuddet til servicearealer udgør årligt 4.000 kr. pr.
boligenhed, som servicearealet skal betjene. Det er en forudsætning herfor,
at anskaffelsessummen for servicearealerne pr. boligenhed udgør mindst 10
pct. eller derover af det vejledende rammebeløb pr. boligenhed. Er
anskaffelsessummen mindre end det i 2. pkt. nævnte beløb, reduceres
tilskuddet tilsvarende. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen.
Herefter aftrappes tilskuddet med lige store dele over 10 år.
Stk. 2. Tilsagn om tilskud kan kun bevilges, såfremt de arbejder,
hvortil der ønskes støtte, ikke er påbegyndt.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 32 finder tilsvarende anvendelse på
tilskud til etablering af servicearealer efter dette kapitel.
§ 16 f. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der ud over det i §
16 e nævnte beløb afholdes udgifter til etablering af de i § 16 c omhandlede
servicearealer.
§ 16 g. Boligministeren fastsætter nærmere regler om proceduren
for behandling af støtteansøgninger, regnskabsaflæggelse, revision m.v. efter
dette kapitel.«
13. § 17 affattes således:
» § 17. Ældreboliger skal efter kommunalbestyrelsens
bestemmelse udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov
for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten over
ældreboliger. Er ældreboligerne opført efter § 5 a med henblik på at betjene
personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, udøves
anvisningsretten over boligerne dog af amtsrådet efter forhandling med
kommunalbestyrelsen. Er ældreboligerne ombygget efter § 5 b, udøves
anvisningsretten af den kommune, der har givet tilsagn.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan overlade til ejendommens ejer at
forestå anvisningen af de boliger, der er omhandlet i stk. 1, 1. pkt.
Kommunalbestyrelsen kan uden varsel tilbagekalde en sådan bemyndigelse.
Stk. 3. Kommunen eller amtskommunen betaler et til lejen svarende
beløb for boliger, der ikke er udlejet. Kommunen eller amtskommunen
garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for
ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.
Stk. 4. Ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens eller
amtsrådets bestemmelse lejes af kommunen eller amtskommunen og stilles til
rådighed for personer, der har brug for boligen som en midlertidig
aflastningsbolig. Kommunen eller amtskommunen betaler et til lejen svarende
beløb for de boliger, der anvendes som aflastningsboliger.
Stk. 5. Personer, der ønsker at flytte til en anden kommune, har,
når ganske særlige forhold taler for det, ret til at få anvist en ældreegnet
bolig efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere.
Retten gælder ældreegnede boliger, som kommunen har anvisningsret til, og
vedrører udelukkende boliger efter denne lov, almennyttige boliger efter lov
om boligbyggeri og boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedring. Det
er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne efter stk. 1, 1.
pkt., for at få anvist en bolig med kommunal anvisningsret både i
fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. For at få anvist en af de
boliger, der er omhandlet i § 5 a, er det en forudsætning, at den pågældende
opfylder betingelserne for at være berettiget til en sådan bolig med
amtskommunal anvisningsret både i fraflytningskommunen og
tilflytningskommunen.
Stk. 6. Boligministeren fastsætter nærmere regler om betingelser
for at få anvist en bolig efter stk. 5.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser efter stk. 1
og 5 kan indbringes for henholdsvis det sociale ankenævn, som den kommune,
hvor boligerne er beliggende, hører under, og Den Sociale Ankestyrelse. § 6,
stk. 6, i lov om Den Sociale Ankestyrelse om, hvorvidt ankestyrelsen kan
behandle sagen, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 4 i lov om social
bistand finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Afgørelse af, i hvilket omfang der tilvejebringes boliger,
der efter denne lov skal være til rådighed for kommunens eller amtskommunens
indbyggere, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
14. Efter § 17 indsættes:
» § 17 a. Kan der for et almennyttigt boligselskab, hvis
afdelinger udelukkende består af ældreboliger, ikke etableres en
selskabsbestyrelse efter reglerne i vedtægterne, kan kommunalbestyrelsen
udpege det nødvendige antal bestyrelsesmedlemmer.«
15. I § 18, stk. 1, 2. pkt., udgår »2. pkt.,».
16. I § 20 udgår »og 3«.
17. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Amtsrådet fører tilsyn med bebyggelser, der er
opført eller ombygget efter § 5 a.«
18. § 35 ophæves.
§ 2
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4.
august 1994, som ændret ved lov nr. 204 af 29. marts 1995 og lov nr. 385 af
14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 13, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) at samlivet ophører ved ægtefællens optagelse i plejeboliger
efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med
handicap, på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller
psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om
ægtefællens optagelse i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om
boliger for ældre og personer med handicap eller på plejehjem under dennes
indlæggelse på somatisk sygehus,».
2. I § 13, stk. 1, nr. 4, indsættes 2 steder efter
»optages«: »i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov
om boliger for ældre og personer med handicap,».
3. I § 39, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter
»optages«, og i § 39, stk. 3, nr. 4, indsættes efter
»optagelse«: »i plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om
boliger for ældre og personer med handicap,».
4. I § 42, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:
»Ved midlertidigt døgnophold efter § 52, stk. 2, og § 115 a, stk. 5,
i lov om social bistand bevares retten til boligydelse til den hidtidige
bolig.«
5. Efter § 48 indsættes:
» § 48 a. I tilfælde, hvor husstandsindkomsten forøges med
tilbagevirkende kraft efter § 39, stk. 3, i lov om social pension, skal
indkomstforøgelsen indgå ved omberegning og efterregulering efter §§ 46 og
47, uanset om ansøgeren har tilsidesat sin oplysningspligt.«.
6. § 53 ophæves.
7. I § 73 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ved uenighed mellem kommuner og mellem amtskommuner
om deres forpligtelser til mellemkommunal refusion efter § 76, stk. 1 og 2,
finder § 17, stk. 7, i lov om boliger for ældre og personer med handicap
tilsvarende anvendelse. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter
§ 76, stk. 3 og 4, afgøres af det sociale ankenævn, som tilflytningskommunen
hører under.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
8. Efter § 75 indsættes:
» § 75 a. Amtskommunen refunderer kommunens nettoudgift til
boligstøtte til beboere i ældreboliger opført af amtskommunen i medfør af § 5
a i lov om boliger for ældre og personer med handicap. Tilsvarende refunderer
den kommune, der ombygger et plejehjem til ældreboliger efter § 5 b i lov om
boliger for ældre og personer med handicap, beliggenhedskommunens
nettoudgifter til boligstøtte til beboere i disse ældreboliger.«
9. I § 76 indsættes som stk. 1-3:
»Såfremt en person i medfør af § 17 i lov om boliger for ældre og
personer med handicap har ret til og får anvist en bolig med kommunal
anvisningsret i en anden kommune, kan opholdskommunen kræve sin nettoudgift
til boligstøtte refunderet af den tidligere opholdskommune.
Stk. 2. Såfremt en person i medfør af § 17 i lov om boliger for
ældre og personer med handicap har ret til og får anvist en bolig med
amtskommunal anvisningsret i en anden amtskommune, kan den amtskommune, hvor
boligen er beliggende, kræve sin nettoudgift til boligstøtte, jf. § 75 a,
refunderet af den tidligere opholdsamtskommune.
Stk. 3. Såfremt en person, der opfylder betingelsen i § 24 a, stk.
1, nr. 1 eller 2, efter bistandsloven har ret til at få anvist en bolig i en
anden kommune og får anvist en sådan bolig i et kollektivt bofællesskab, jf.
§ 24 a, stk. 1, kan opholdskommunen kræve sin nettoudgift til boligstøtte
refunderet af den tidligere opholdskommune.«
Stk. 1-3 bliver herefter stk. 4-6.
10. I § 76, stk. 1, der bliver stk. 4, affattes 1.
pkt. således:
»Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1-3, kan det ved aftale
mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis opholdskommunen og en tidligere
opholdskommune aftales, at opholdskommunen får sin nettoudgift til
boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune, såfremt der i medfør
af lov om boliger for ældre og personer med handicap anvises en ældrebolig
til en ældre eller en person med handicap.«
11. § 76, stk. 2, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Refusion efter stk. 1 og 3 ydes, så længe den
pågældende bor i tilflytningskommunen. Refusion efter stk. 2 ydes, så længe
den pågældende bor i en bolig med amtskommunal anvisningsret. I aftalen om
mellemkommunal refusion, jf. stk. 4, fastsættes, om denne kun skal gælde, så
længe den pågældende bor i den anviste bolig.«
§ 3
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 29. august 1995, foretages
følgende ændringer:
1. I § 75 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Er det lejede en plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2.
pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap, og dør lejeren
uden at efterlade sig ægtefælle eller andre, som lejeren har haft fælles
husstand med som anført i stk. 2, kan opsigelsen uanset stk. 4 ske med 1
måneds varsel.«
2. I § 76 indsættes efter »beskyttet bolig el.
lign.«: »eller i plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om
boliger for ældre og personer med handicap,».
3. I § 83 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Vedrører lejeforholdet en plejebolig efter § 1, stk.
1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap anvist af
kommunen eller amtskommunen, kan opsigelse efter stk. 1 kun ske, når lejeren
samtidig anvises en anden og passende bolig.«
4. I § 85, stk. 1 og 2, indsættes efter »§
83«: », stk. 1«.
5. I § 85 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter §
83, stk. 1, litra b, som følge af, at en ejendom ombygges til boliger for
ældre og personer med handicap i medfør af lov om boliger for ældre og
personer med handicap, finder stk. 1 og 2 alene anvendelse, hvis lejeren
tilhører den personkreds, som er berettiget efter lov om boliger for ældre og
personer med handicap.
Stk. 4. Hvis en lejer af en beboelseslejlighed, jf. stk. 3, ikke
tilhører den personkreds, som er berettiget efter lov om boliger for ældre og
personer med handicap, skal udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde denne
at leje en passende bolig. En bolig anses for passende, når denne opfylder
betingelserne i § 85 a, stk. 2, 2. og 3. pkt.«
6. I § 93 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Vedrører lejeaftalen en plejebolig efter § 1, stk.
1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap anvist af
kommunen eller amtskommunen, kan aftalen kun hæves efter stk. 1, når lejeren
samtidig anvises en anden og passende bolig.«
§ 4
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 4. august 1995,
foretages følgende ændringer:
1. I § 53 a indsættes efter stk. 1:
»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse
på de tilsagn, som kommunalbestyrelserne i 1996 giver til de i § 5 a i lov om
boliger for ældre og personer med handicap omhandlede boliger.«
2. I § 62 b, stk. 2, nr. 2, indsættes efter
»handicap,»: »med undtagelse af kapitel 3 a,».
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. Den ved § 2, nr. 9, affattede § 76, stk. 3, i lov om
individuel boligstøtte har virkning for anvisning af boliger, der sker efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 3. § 3 finder anvendelse, uanset om lejeforholdet er indgået
før lovens ikrafttræden.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 265 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP, LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE, LOV OM LEJE OG LOV OM BOLIGBYGGERI (FORSLAG OM PLEJEBOLIGER M.V.) Retsinformation · 24. maj 1995
- 1995 LSF 158 FORSLAG TIL LOV OM ALMENE BOLIGER M.V. Retsinformation · 23. maj 1996
- 1996 LSF 26 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING, LOV OM PRIVAT BYFORNYELSE, LOV OM LEJE OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (ÆNDRINGER SOM KONSEKVENS AF LOV OM ALMENE BOLIGER M.V.) Retsinformation · 12. december 1996
- Lov om ændring af lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om privat byfornyelse, lov om leje og forskellige andre love (Ændringer som konsekvens af lov om almene boliger m.v.) Retsinformation · 12. december 1996
- 1995 BTL 158 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ALMENE BOLIGER M.V. NR L 158 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 5. juli 1996
- 1985 LSF 139 FORSLAG TIL LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP Retsinformation · 21. maj 1988