1989 LSF 27 FORSLAG TIL LOV OM MILJØAFGIFT PÅ BILTRAFIK I BYER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Lovens formål er at give kommunalbestyrelser hjemmel til,
gennem en afgift på bilkørsel, at nedbringe luftforurening og støj i
byerne og at forbedre den kollektive trafik.
§ 2. En kommunalbestyrelse kan vedtage at opkræve en afgift for passage af
en nærmere fastlagt betalingsring omkring centrale byområder.
Stk. 2. Afgiften opkræves af alle motorkøretøjer i et nærmere fastlagt
tidsrum. Kommunalbestyrelsen kan dog undtage visse motorkøretøjer herfra.
Stk. 3. Opkrævningsmåden bør indrettes, så køretøjerne ikke tvinges til at
standse ved passage.
§ 3. Afgiftens størrelse fastlægges af kommunalbestyrelsen og skal være af
en sådan størrelse, at det i § 1 nævnte formål kan opnås. Afgiften kan
forhøjes for køretøjer over en bestemt størrelse.
§ 4. Provenuet af afgiften indgår i en kommunal trafikfond, jf. § 7.
§ 5. Gennemskærer eller omslutter betalingsringen andre kommuner,
forudsættes enighed med de berørte kommunalbestyrelser.
§ 6. Trafikministeriet, berørte kommuner og amtskommuner underrettes om
kommunalbestyrelsens beslutning og om den nærmere udformning af
betalingsringen.
Stk. 2. Beslutningen træder i kraft, medmindre de i stk. 1 nævnte
myndigheder gør indsigelse inden for 3 måneder efter meddelelsestidspunktet.
Stk. 3. Såfremt der gøres indsigelse, kan kommunalbestyrelsens beslutning
først træde i kraft, efter at der er opnået enighed mellem parterne.
Stk. 4. Vedvarende uoverensstemmelser afgøres af trafikministeren under
hensyntagen til lovens formål. Tidsrammen for det samlede hørings- og
forhandlingsforløb bør ikke overskride 6 måneder.
§ 7. Hvor miljøafgiften indføres, oprettes en lokal kommunal trafikfond
med deltagelse af de berørte kommuner og amtskommuner med det formål at
anvende afgiftsprovenuet til kvalitative forbedringer af den kollektive
trafik, i begrænset omfang til afhjælpning af trafikkens forurenings- og
støjgener samt til færdselssikkerhedsfremmende foranstaltninger.
Læs alt
Stk. 2. Trafikministeren fastsætter reglerne for fondenes ledelse og
administration.
§ 8. Betalingsringen kan ophæves af trafikministeren, såfremt dette
indstilles i enighed af kommunalbestyrelsen og de berørte kommuner og
amtskommuner og det kan godtgøres, at betalingsringen ikke længere tjener
lovens formål.
§ 9. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
En hovedårsag til byernes miljøproblermer er bilismen. Luftforurening og
støj er åbenbare skadevirkninger - derudover præges hele byens liv negativt,
hvis bilismen dominerer trafikken. Andre trafikantgrupper tvinges til at
indrette deres færden efter bilismen - ofte med store omkostninger for deres
tryghed, sikkerhed og fremkommelighed. Får bilismen lov til at fortsætte
uhæmmet, vil disse skadevirkninger tage til, og dette vil sandsynligvis ske,
hvis man ikke gør et eller andet effektivt og målrettet for at gribe ind. SF
hverken kan eller vil forbyde bilkørsel i byerne, men vi vil prøve at
begrænse den til de trafikantopgaver, der vanskeligt lader sig klare på anden
vis.
Oplysninger og anbefalinger har hidtil været de eneste virkemidler, der
har været forsøgt ud over traditionelle trafikreguleringer. Eksempelvis har
man i hovedstaden indført smogalarmen. Men hvor sigtet kunne have været en
opfordring til folk om ikke at benytte bil, når smogkoncentrationen var høj,
er realiteten, at udsatte grupper opfordres til at blive hjemme. Kun de er
nemlig klar over, hvilke uhyrligheder der gemmer sig bag »over
middel«. Den øvrige del af befolkningen lever ( og dør) med den stigende
luftforurening. Når virkningen af forureningen tydeligt ses på bygningsværker
og planter, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan
mennesker kommer til at se ud indeni. Trafikstøj er en alt for ofte overset
plage - selv om de alvorlige skadevirkninger heraf er kendte. Men
fordi bilismen i høj grad er blevet forbundet med vores forestillinger om
vækst og driftighed, kommer vi til at affinde os med alle skadevirkningerne,
som om de var uomgængelige nødvendigheder.
At det ikke behøver at være sådan, er imidlertid gået op for flere og
flere. Rundt om i verden har man forsøgt sig med forskellige indgreb, hvoraf
indførelsen af en såkaldt betalingsring, hvor man ved indkørselsvejene til
storbyernes centrum opstiller porte, der i bestemte tidsrum kun kan passeres,
hvis man betaler en afgift (registrering kan ske elektronisk, så bilen ikke
behøver at standse), har vist sig at være et af de mest virkningsfulde.
Det bedst kendte eksempel er betalingsringen omkring Singapore, der blev
etableret allerede i 1975. Virkningen af dette tiltag har været genstand for
en række undersøgelser, bl.a. fra Verdensbankens side. Resultatet af disse
viser, at der er generel enighed om, at Singapore er blevet en bedre by at
færdes i. Enigheden omfatter også de bilister, der nu er ramt af afgiften.
I øvrigt konkluderer rapporten følgende:
- prisen bør hellere sættes for højt end for lavt af hensyn til
chokeffekten, der får folk til at overveje deres rejsevaner,
- der bør vælges et simpelt prissystem,
- der må ligge en samlet planlægnig til grund for systemet, og systemet må
drives effektivt,
- der må være klare regler for kontrol, og
- der må være god/udvidet adgang til kollektiv trafik.
Betalingsringen kendes også i Bergen. Her har formålet primært været at
skaffe penge til vejbyggeriet, hvorfor betalingen er sat lavt, så den ingen
begrænsende virkning har. Imidlertid arbejder man nu andre steder i Norge
(f.eks. Oslo) med en betalingsring, der ud over den fiskale effekt også skal
have en begrænsende virkning.
Hensigten med det forslag, SF her fremsætter, er primært at begrænse
biltrafikken til bycentrene. Derfor skal de afgifter, der opkræves, have
denne virkning og provenuet bruges til at forbedre den kollektive trafik.
Endemålet er, at betalingsringen overflødiggør sig selv.
Lovforslaget er i øvrigt en genfremsættelse af et tilsvarende lovforslag
fremsat af SF i folketingsåret 1988-89, jf. Folketingstidende 1988-89,
forhandlingerne sp. 6247 og sp. 7726 samt tillæg A sp. 4771.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Da der ifølge Justitsministeriet i dag ikke findes hjemmel for
kommunalbestyrelserne til at opkræve miljøafgift på bilkørsel til bycentre,
er det hensigten med denne lov at skabe den nødvendige hjemmel, jf. i øvrigt
de generelle bemærkninger.
Til § 2
I det omfang betalingsringen ikke gennemskærer andre kommuner, fastlægges
placeringen og tidsrummet alene af den pågældende bys kommunalbestyrelse, jf.
dog § 6.
De enkelte kommunalbestyrelser kan dog undtage forskellige grupper af
biltransporter fra afgiften, f.eks. busser i rute, hyrevogne,
handicapkøretøjer, redningskøretøjer m.v.
Det i stk. 2 omtalte tidsrum kan afgrænses til myldretidstrafik, f.eks.
kl. 6-10 eller 6-15 mandag til fredag.
Ad stk. 3. Der forudsættes etableret et elektronisk kontrolsystem, således
at betalingsringen ikke virker hæmmende for trafikafviklingen.
Til § 3
Afgiftens størrelse skal indrettes, så det sikres, at det f.eks. koster
mindst det samme, som det typisk koster at anvende den kollektive trafik.
Prisen for et evt. månedskort til betalingsringen bør således ikke være
mindre end prisen for et netkort til det pågældende områdes trafikselskab.
Til § 4
En adskillelse af trafikfonden og kommunens øvrige økonomi, herunder
driften af den kollektive trafik, skal sikres for at fremme formålet med
trafikfonden, jf. § 7.
Til § 5
Da de trafiktætte områder ikke altid er begrænset til een kommune og det
derfor kan være hensigtsmæssigt at lade ringen gennemskære flere kommuner,
åbnes der hermed mulighed for fælles beslutning herom mellem flere kommuner.
Til § 6
De kommuner og amtskommuner, hvis borgere i større omfang skal passere
betalingsringen, betragtes som berørte. De bør derfor have mulighed for at få
indflydelse på den nærmere udformning af betalingsringen. Hvis den i stk. 2
nævnte indsigelse fremkommer og uenigheden ikke kan afklares gennem
forhandling mellem parterne, afgøres sagen af trafikministeren med henblik på
at fremme lovens formål.
Til § 7
Trafikfondenes midler forudsættes primært anvendt til kvalitative
forbedringer af den kollektive trafik i området, f.eks. til investeringer i
ny infrastruktur og nyt materiel til den kollektive trafik. Midlerne skal
således ikke anvendes til almindelig drift og vedligeholdelse. En mindre del
af midlerne kan anvendes til afhjælpning af f.eks. støjgener. Dog må det
understreges, at dette ikke berører statens og kommunens eksisterende
forpligtelser på dette område.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 LSF 201 FORSLAG TIL LOV OM MILJØAFGIFT PÅ BILTRAFIK I BYER Retsinformation · 17. maj 1989
- 1997 BSF 50 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BOMPENGESYSTEM I KØBENHAVN OG ÅRHUS Retsinformation · 4. november 1997
- Forslag til folketingsbeslutning om bompenge i København og Århus Retsinformation · 29. marts 2001
- 1996 BSF 105 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INDFØRELSE AF BETALINGSORDNINGER, BETALINGSRINGE, BOMPENGE M.V. FOR DEN GENNEMKØRENDE BILTRAFIK Retsinformation · 19. marts 1997
- 1997 BSF 47 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INDFØRELSE AF BETALINGSORDNINGER, BETALINGSRINGE, BOMPENGE M.V. FOR DEN GENNEMKØRENDE BILISME Retsinformation · 4. november 1997
- Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre afgift på kørsel på vejnettet(betalingsring m.v.) Retsinformation · 12. april 2008