Spring til indhold

Retsinformation

1989 LSF 2 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (FORENKLING AF DISPENSATIONSBESTEMMELSER M.V.)

1989/1 LSF 2Lovforslag som fremsatFolketinget19. februar 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 758

af 12. december 1988, som ændret ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, foretages

følgende ændringer:

1. § 26 A, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Er den skattepligtige i medfør af § 29 A fritaget for, at en

fortjeneste som nævnt i § 29 medregnes i den pågældendes særlige indkomst,

skal de afskrivningsberettigede beløb, der er nævnt i stk. 2 og 3, nedsættes

ved forlods afskrivning efter § 29 A, stk. 1.«

2. § 29 A, stk. 1, affattes således:

»Indvindes en fortjeneste, der er skattepligtig efter § 29, ved

modtagelsen af en forsikrings- eller erstatningssum, henregnes den ikke til

den skattepligtiges særlige indkomst, hvis forsikrings- eller

erstatningssummen anvendes fuldt ud til genopførelse eller genanskaffelse af

det skadelidte formuegode og fortjenesten anvendes til forlods afskrivning på

udgiften til genopførelse eller genanskaffelse.«

3. I § 29 A, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »skatten«

ordet: »ellers«, og ordene », såfremt den skattepligtige ikke

havde begæret sig fritaget for erlæggelsen« udgår.

4. § 29 D, stk. 1, affattes således:

»Afskrivningsreglerne i afsnit I kan anvendes på dok- og

beddingsanlæg, der er beregnet til bygning og reparation af skibe, samt på de

til selve dokken eller beddingen hørende bygninger, installationer og lign.

Anvendelsen af reglerne er betinget af, at der i et indkomstår anskaffes

aktiver som nævnt i 1. pkt. til en samlet anskaffelsessum af mindst 200.000

kr., og af, at salgsavancer m.v. på de pågældende aktiver også behandles

efter reglerne i afsnit I.«

5. I § 29 D, stk. 2, ændres »Aktiver, som omfattes af den

tilladelse, der er nævnt i stk. 1,» til: »Aktiver, som efter stk. 1

afskrives efter afsnit I,».

Læs alt

6. § 29 D, stk. 3, ophæves.

7. § 29 R, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Når indehaveren af en erhvervsvirksomhed dør, kan

forskudsafskrivninger overtages af en ægtefælle eller højst een arving efter

afdøde på de for afdøde gældende betingelser.«

8. § 30 A affattes således:

» § 30 A. Ved opgørelse af anskaffelsessummer,

forbedringsudgifter og reparationsudgifter kan den skattepligtige ikke

medregne afgift, der efter merværdiafgiftsloven kan fradrages som indgående

afgift. Det samme gælder ved opgørelsen af den aftalte byggesum for et skib

efter § 14.

Stk. 2. Ved opgørelsen af salgssummer medregnes ikke merværdiafgift.«

§ 2

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 12.

december 1988, som ændret ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, foretages følgende

ændringer:

1. I § 5, stk. 2, 4. pkt., udgår »der er tale om en

virksomhed, hvor antallet af ejere er højst 10, og hvor«.

2. § 5, stk. 2, 5. pkt., ophæves.

3. § 5, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. For indskud på etableringskonto, der er foretaget

inden 17. maj 1983, er beløbsgrænsen efter stk. 2 30.000 kr. Skatteministeren

kan tillade, at kravet om personlig arbejdsindsats efter stk. 2 og 3

fraviges, når særlige omstændigheder taler derfor og indskud på

etableringskonto er sket inden 17. maj 1983. Bestemmelsen i dette stykke

finder kun anvendelse indtil udgangen af indkomståret 1995.«

4. § 5, stk. 6, 2. pkt., ophæves.

5. I § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »Når særlige omstændigheder

taler derfor, kan ministeren for skatter og afgifter tillade, at indskud på

etableringskonto« til: »Samtlige indskud på etableringskonto

kan«, og i 2. pkt. ændres »ansøgning indgives« til:

»indskuddet hæves«.

6. I § 9, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

»Hvis den skattepligtige i dette indkomstår har været omfattet af

personskattelovens § 24, finder 1. pkt. dog ikke anvendelse i det omfang,

indskuddet og tillæg efter stk. 1 eller 2 kan rummes inden for det beløb, der

efter personskattelovens § 24 kunne fradrages ved opgørelsen af den

personlige indkomst.«

7. I § 10, stk. 3, ændres »2.-3. pkt.« til: »3.-4.

pkt.«

8. § 11, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. På tilsvarende måde forholdes, såfremt kontohaverens

skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører. Har etablering fundet sted,

skal der dog ikke foretages efterbeskatning, så længe kontohaveren er

skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, af indkomsten fra

virksomheden. Dog kan de ikke hævede indskud opretholdes på de oprindelige

vilkår, hvis kontohaveren inden 2 år efter skattepligtens ophør på ny bliver

fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Efterbeskatning skal ske

senest ved udløbet af fristen for etablering, jf. § 8.«

9. I § 11, stk. 3, 3. pkt., ændres »Ministeren for skatter og

afgifter eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan tillade, at« til:

»Dog kan«.

10. I § 11 A, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Hvis den skattepligtige i dette indkomstår har været omfattet af

personskattelovens § 24, finder 1. pkt. dog ikke anvendelse i det omfang,

indskuddet og tillæg efter 1. pkt. kan rummes inden for det beløb, der efter

personskattelovens § 24 kunne fradrages ved opgørelsen af den personlige

indkomst.«

§ 3

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 12. december

1988, som ændret ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, foretages følgende

ændringer:

1. § 3 A, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Skattepligtige personer kan kun benytte henlæggelser

til investeringsfonds til forlods afskrivning på aktiver i en virksomhed,

såfremt den skattepligtige person i ikke uvæsentligt omfang deltager i

driften af virksomheden.«

2. I § 3 A, stk. 5, indsættes efter »kan«: »med

virkning for indkomstårene til og med 1990«.

3. § 9, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»En foretagen investeringsfondshenlæggelse, der ikke anvendes som

nævnt i § 3, stk. 1, kan hæves, selv om fristen efter § 6, stk. 2, ikke er

udløbet.«

4. I § 9, stk. 2, 2. pkt., ændres »ansøgning indgives«

til: »beløbet hæves«.

5. I § 10, stk. 2, udgår »ministeren for skatter og afgifter

eller den, han bemyndiger dertil, tillade, at«, og »1 år«

ændres til: »2 år«.

6. I § 10, stk. 3, udgår »ministeren for skatter og afgifter

tillade, at«, og »1 år« ændres til: »2 år«.

7. § 10, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. I tilfælde, hvor indehaveren af en

erhvervsvirksomhed afgår ved døden, kan henlæggelsen overtages, ved skifte

dog senest ved indgivelse af boopgørelsen, af en ægtefælle eller højst een

arving efter afdøde på de for afdøde gældende betingelser.«

§ 4

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 19. oktober 1989, foretages følgende

ændringer:

1. § 10, stk. 5, 3. og 4. pkt., ophæves.

2. § 26, stk. 4, ophæves.

§ 5

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988, foretages følgende

ændringer:

1. § 4, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

2. § 5 B, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Reglerne i fondsbeskatningslovens §§ 16-19 finder

anvendelse ved den første ansættelse, for hvilken en ændring som nævnt i stk.

1 har virkning.«

3. § 6, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

4. I § 10, stk. 1, udgår », medmindre Ligningsrådet i særlige

tilfælde tillader, at et andet indkomstår lægges til grund«.

5. § 35 ophæves.

6. § 35 A, stk. 1, affattes således:

»For de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3, skattepligtige

foreninger gælder de i stk. 2-3 nævnte overgangsregler. Det skatteår, for

hvilket en forening første gang beskattes efter reglerne i nærværende lov,

benævnes i det følgende overgangsskatteåret.«

7. § 35 A, stk. 2, 3 og 7, ophæves.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 2-3.

8. § 35 B ophæves.

9. I § 35 C, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk.

2«.

10. § 35 C, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 2-3.

11. I § 35 F, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk.

2-3«.

12. § 35 F, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.

13. §§ 36-38 ophæves.

§ 6

I lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 6. februar

1987, som ændret ved § 5 i lov nr. 360 af 1. juli 1988 og § 4 i lov nr. 373

af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, A, indsættes efter litra c som nyt litra:

»d) plejebørn, der har haft bopæl hos arvelader i en sammenhængende

periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15

år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos arveladeren

sammen med plejebarnet,».

Litra d-f bliver herefter litra e-g.

2. I § 2, stk. 1, A, affattes litra e, der bliver litra f,

således:

»f) personer, der har haft fælles bopæl med arvelader i de sidste to

år før dødsfaldet, samt personer, der tidligere har haft fælles bopæl med

arvelader i en sammenhængende periode på mindst to år, når den fælles bopæl

er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse,».

3. § 3, stk. 5-7, ophæves.

4. § 15, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Skal en kapital, hvorpå der hviler rente-, indtægts-

eller brugsnydelse, udredes fri for arveafgift, jf. § 21, stk. 3, kan boet

vælge at betale afgiften af kapitalen straks, selv om afgift efter reglerne i

stk. 1 og 2 først skulle betales senere. Afgiften beregnes da af værdien af

kapitalen efter reglerne i § 17.«

5. § 15, stk. 5 og 6, ophæves.

6. I § 44, stk. 1, ændres »§ 2 A, 1. pkt., litra f« til:

»§ 2, stk. 1, A, 1. pkt., litra g«.

§ 7

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf.

lovbekendtgørelse nr. 558 af 16. september 1988, som ændret ved lov nr. 385

af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer:

1. § 8, stk.1, 1. pkt., affattes således:

»Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og

ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent

til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den

periode, hvori denne har ejet ejendommen.«

2. § 8, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

3. § 8, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Reglerne i stk.1 gælder også for sommerhusejendomme

og lign., som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i

en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen.«

4. § 8, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Reglerne i stk.1 gælder også ved afståelse af en

anpart af en fast ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder, såfremt

anparten er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen og

lejligheden har tjent til bolig for ejeren af anparten eller dennes husstand

i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet anparten.«

5. I § 8, stk. 5, der bliver stk. 4, affattes 1. pkt.

således:

»Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af aktier,

andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en

beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder,

medregnes ikke ved opgørelsen af skattepligtig almindelig eller særlig

indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden har tjent til

bolig for ejeren af værdipapiret eller dennes husstand i en del af eller hele

den periode, hvori denne har ejet værdipapiret.«

6. § 8, stk. 5, 3. pkt., ophæves.

7. I § 8, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 4 og 5«

til: »stk. 3 og 4«.

8. § 9, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Fradraget efter stk.1 gives kun, hvis ejendommen har

tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den

periode, hvori denne har ejet ejendommen.«

9. § 9, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»I disse tilfælde er det dog en betingelse, at ejeren eller dennes

husstand havde beboet huset eller lejligheden i en del af eller hele den

periode, hvori denne ejede den samlede ejendom.«

10. I § 14, stk. 4, ændres »§ 8, stk. 4, 5 og 6« til:

»§ 8, stk. 3, 4 og 5«.

§ 8

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, foretages

følgende ændringer:

1. § 7 F, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) boligstøtte ydet efter lov om individuel boligstøtte samt efter §

19 i lov om boliger for ældre og personer med handicap.«

2. § 7 F, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) tilskud efter § 37, stk. 1-2 og 4, § 40, stk. 1-2, § 44, stk. 2,

§ 44 a, stk. 2, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1-2, § 47, stk. 1, og § 62, stk.

2-3, i lov om byfornyelse og boligforbedring.«

3. § 7 F, stk. 1, nr. 3, ophæves.

4. § 16 A, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Den regionale told- og skatteforvaltning, for

Københavns og Frederiksberg Kommuners vedkommende dog skattedirektoratet, kan

tillade, at beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af

aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under

likvidation, fritages for beskatning efter reglerne i stk. 1. Fortjeneste

eller tab ved den pågældende udlodning behandles i så fald efter de

almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af

aktier m.v.

Stk. 3. Finder udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og

andelsselskaber sted forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt

opløses, kan den regionale told- og skatteforvaltning, for Københavns og

Frederiksberg Kommuners vedkommende dog skattedirektoratet, tillade, at de

udbetalte beløb eller en del af disse ikke skal medregnes i modtagerens

skattepligtige almindelige indkomst, når særlige omstændigheder taler derfor.

I så fald behandles de beløb, der fritages for almindelig indkomstbeskatning,

efter de almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved

afståelse af aktier m.v.

Stk. 4. Den regionale told- og skatteforvaltnings, henholdsvis

skattedirektoratets, afgørelse efter stk. 2 og 3 kan indbringes for den

centrale told- og skatteforvaltning, hvis afgørelse ikke kan indbringes for

højere administrativ myndighed.«

§ 9

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 21.

december 1987, ophæves § 17, stk. 3.

§ 10

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 19. oktober 1989, foretages

følgende ændringer:

1. I § 16, stk. 6, ændres »§ 8, stk. 3« til: »§ 8,

stk. 2«.

2. § 64 A ophæves.

3. § 65, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse på

udlodninger foretaget af investeringsforeninger, der udsteder omsættelige

beviser for medlemmernes indskud.«

§ 11

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Loven har virkning fra og med indkomståret 1990.

Stk. 2. § 2, nr. 6 og 10, har dog virkning for indskud, der foretages den

4. oktober 1989 eller senere.

Stk. 3. § 6 har virkning, når afgiftspligten indtræder den 1. januar 1990

eller senere.

Stk. 4. § 7 har virkning for afståelser i indkomståret 1990 og senere

indkomstår.

Stk. 5. § 8, nr. 1, har virkning for tilskud, som ydes den 1. januar 1989

og senere.

Stk. 6. § 8, nr. 4, og § 9 har virkning for afståelser, der finder sted

den 1. januar 1990 eller senere.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 758

af 12. december 1988, som ændret ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, foretages

følgende ændringer:

1. § 26 A, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Er den skattepligtige i medfør af § 29 A fritaget for, at en

fortjeneste som nævnt i § 29 medregnes i den pågældendes særlige indkomst,

skal de afskrivningsberettigede beløb, der er nævnt i stk. 2 og 3, nedsættes

ved forlods afskrivning efter § 29 A, stk. 1.«.

2. § 29 A, stk. 1, affattes således:

»Indvindes en fortjeneste, der er skattepligtig efter § 29, ved

modtagelsen af en forsikrings- eller erstatningssum, henregnes den ikke til

den skattepligtiges særlige indkomst, hvis forsikrings- eller

erstatningssummen anvendes fuldt ud til genopførelse eller genanskaffelse af

det skadelidte formuegode, og fortjenesten anvendes til forlods afskrivning

på udgiften til genopførelse eller genanskaffelse.«.

3. § 29 D, stk. 1, affattes således:

»Afskrivningsreglerne i afsnit I kan anvendes på dok- og

beddingsanlæg, der er beregnet til bygning og reparation af skibe, samt på de

til selve dokken eller beddingen hørende bygninger, installationer o.lign.

Anvendelsen af reglerne er betinget af, at der i et indkomstår anskaffes

aktiver som nævnt i 1. pkt. til en samlet anskaffelsessum af mindst 200.000

kr., og af, at salgsavancer m.v. på de pågældende aktiver også behandles

efter reglerne i afsnit I.«.

4. I § 29 D, stk. 2, ændres »Aktiver, som omfattes af den

tilladelse, der er nævnt i stk. 1,» til: »Aktiver, som efter stk. 1

afskrives efter afsnit I,».

5. § 29 D, stk. 3, ophæves.

6. § 29 R, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Når indehaveren af en erhvervsvirksomhed dør, kan

forskudsafskrivninger overtages af en ægtefælle eller højst een arving efter

afdøde på de for afdøde gældende betingelser.«.

7. § 30 A affattes således:

» § 30 A. Ved opgørelse af anskaffelsessummer,

forbedringsudgifter og reparationsudgifter kan den skattepligtige ikke

medregne afgift, der efter merværdiafgiftsloven kan fradrages som indgående

afgift. Det samme gælder ved opgørelsen af den aftalte byggesum for et skib

efter § 14.

Stk. 2. Ved opgørelsen af salgssummer medregnes ikke

merværdiafgift.«.

§ 2

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 12.

december 1988, som ændret ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, foretages følgende

ændringer:

1. I § 5, stk. 2, 4. pkt., udgår: »der er tale om en

virksomhed, hvor antallet af ejere er højst 10, og hvor«.

2. § 5, stk. 2, 5. pkt., ophæves.

3. § 5, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. For indskud på etableringskonto, der er foretaget

inden 17. maj 1983, er beløbsgrænsen efter stk. 2 30.000 kr. Skatteministeren

kan tillade, at kravet om personlig arbejdsindsats efter stk. 2 og 3

fraviges, når særlige omstændigheder taler derfor, og indskud på

etableringskonto er sket inden 17. maj 1983. Bestemmelsen i dette stykke

finder kun anvendelse indtil udgangen af indkomståret 1995.«.

4. § 5, stk. 6, 2. pkt., ophæves.

5. I § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »Når særlige omstændigheder

taler derfor, kan ministeren for skatter og afgifter tillade, at indskud på

etableringskonto« til: »Samtlige indskud på etableringskonto

kan«, og i 2. pkt. ændres »ansøgning indgives« til:

»indskuddet hæves«.

6. I § 9, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

»Hvis den skattepligtige i dette indkomstår har været omfattet af

personskattelovens § 24, finder 1. pkt. dog ikke anvendelse i det omfang,

indskuddet og tillæg efter stk. 1 eller 2 kan rummes inden for det beløb, der

efter personskattelovens § 24 kunne fradrages ved opgørelsen af den

personlige indkomst.«.

7. I § 10, stk. 3, ændres »2.-3. pkt.« til: »3.-4.

pkt.«.

8. § 11, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. På tilsvarende måde forholdes, såfremt kontohaverens

skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører. Har etablering fundet sted,

skal der dog ikke foretages efterbeskatning, så længe kontohaveren er

skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, af indkomsten fra

virksomheden. Dog kan de ikke hævede indskud opretholdes på de oprindelige

vilkår, hvis kontohaveren inden 2 år efter skattepligtens ophør på ny bliver

fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Efterbeskatning skal ske

senest ved udløbet af fristen for etablering, jf. § 8.«.

9. I § 11, stk. 3, 3. pkt., ændres »Ministeren for skatter og

afgifter eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan tillade, at« til:

»Dog kan«.

10. I § 11 A, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Hvis den skattepligtige i dette indkomstår har været omfattet af

personskattelovens § 24, finder 1. pkt. dog ikke anvendelse i det omfang,

indskuddet og tillæg efter 1. pkt. kan rummes indenfor det beløb, der efter

personskattelovens § 24 kunne fradrages ved opgørelsen af den personlige

indkomst.«.

§ 3

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 12. december

1988, som ændret ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, foretages følgende

ændringer:

1. § 3A, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Skattepligtige personer kan kun benytte henlæggelser

til investeringsfonds til forlods afskrivning på aktiver i en virksomhed,

såfremt den skattepligtige person i ikke uvæsentligt omfang deltager i

driften af virksomheden.«.

2. I § 3A, stk. 5, indsættes efter »kan«: »med

virkning for indkomstårene til og med 1990«.

3. § 9, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»En foretagen investeringsfondshenlæggelse, der ikke anvendes som

nævnt i § 3, stk. 1, kan hæves, selv om fristen efter § 6, stk. 2, ikke er

udløbet.«.

4. I § 9, stk. 2, 2. pkt., ændres »ansøgning indgives«

til: »beløbet hæves«.

5. I § 10, stk. 2, udgår: »ministeren for skatter og afgifter

eller den, han bemyndiger dertil, tillade, at«, og »1 år«

ændres til: »2 år«.

6. I § 10, stk. 3, udgår: »ministeren for skatter og afgifter

tillade, at«, og »1 år« ændres til: »2 år«.

7. § 10, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. I tilfælde, hvor indehaveren af en

erhvervsvirksomhed afgår ved døden, kan henlæggelsen overtages, ved skifte

dog senest ved indgivelse af boopgørelsen, af en ægtefælle eller højst een

arving efter afdøde på de for afdøde gældende betingelser.«.

§ 4

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 481 af 9. august 1988, som ændret senest ved lov

nr. 388 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 indsættes efter nr. 13:

»14) vederlag, der omfattes af ligningslovens § 5 C,».

2. § 10, stk. 5, 3. og 4. punktum, ophæves.

3. § 26, stk. 4, ophæves.

§ 5

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988, foretages følgende

ændringer:

1. § 4, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

2. § 5 B, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Reglerne i fondsbeskatningslovens §§ 16-19 finder

anvendelse ved den første ansættelse, for hvilken en ændring som nævnt i stk.

1 har virkning.«.

3. § 6, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

4. I § 10, stk. 1, udgår », medmindre Ligningsrådet i særlige

tilfælde tillader, at et andet indkomstår lægges til grund«.

5. § 35 ophæves.

6. § 35 A, stk. 1, affattes således:

»For de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3, skattepligtige

foreninger gælder de i stk. 2-3 nævnte overgangsregler. Det skatteår, for

hvilket en forening første gang beskattes efter reglerne i nærværende lov,

benævnes i det følgende overgangsskatteåret.«.

7. § 35 A, stk. 2, 3 og 7, ophæves.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 2-3.

8. § 35 B ophæves.

9. I § 35 C, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk.

2«.

10. § 35 C, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 2-3.

11. I § 35 F, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk.

2-3«.

12. § 35 F, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.

13. §§ 36-38 ophæves.

§ 6

I lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 6. februar

1987, som ændret ved § 5 i lov nr. 360 af 1. juli 1988 og § 4 i lov nr. 373

af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 A indsættes efter litra c som nyt litra:

»d) plejebørn, der har haft bopæl hos arvelader i en sammenhængende

periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15

år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos arveladeren

sammen med plejebarnet,».

Litra d - f bliver herefter litra e - g.

2. I § 2 A affattes litra e, der bliver litra f, således:

»f) personer, der har haft fælles bopæl med arvelader i de sidste to

år før dødsfaldet, samt personer, der tidligere har haft fælles bopæl med

arvelader i en sammenhængende periode på mindst to år, når den fælles bopæl

er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse,».

3. § 3, stk. 5-7, ophæves.

4. § 15, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Skal en kapital, hvorpå der hviler rente-, indtægts-

eller brugsnydelse, udredes fri for arveafgift, jf. § 21, stk. 3, kan boet

vælge at betale afgiften af kapitalen straks, selv om afgift efter reglerne i

stk. 1 og 2 først skulle betales senere. Afgiften beregnes da af værdien af

kapitalen efter reglerne i § 17.«.

5. § 15, stk. 5 og 6, ophæves.

6. I § 44, stk. 1, ændres »§ 2 A, 1. pkt., litra f« til:

»§ 2 A, 1. pkt., litra g«.

§ 7

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf.

lovbekendtgørelse nr. 558 af 16. september 1988, som ændret ved lov nr. 385

af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer:

1. § 8, stk.1, 1. pkt., affattes således:

»Fortjeneste ved afståelse af een- og tofamilieshuse og

ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent

til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den

periode, hvori denne har ejet ejendommen.«.

2. § 8, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

3. § 8, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Reglerne i stk.1 gælder også for sommerhusejendomme

o.lign., som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en

del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen.«.

4. § 8, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Reglerne i stk.1 gælder også ved afståelse af en

anpart af en fast ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder, såfremt

anparten er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen, og

lejligheden har tjent til bolig for ejeren af anparten eller dennes husstand

i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet anparten.«.

5. I § 8, stk. 5, der bliver stk. 4, affattes 1. pkt. således:

»Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af aktier,

andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en

beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder,

medregnes ikke ved opgørelsen af skattepligtig almindelig eller særlig

indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden har tjent til

bolig for ejeren af værdipapiret eller dennes husstand i en del af eller hele

den periode, hvori denne har ejet værdipapiret.«.

6. § 8, stk. 5, 3. pkt., ophæves.

7. I § 8, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 4 og 5«

til: »stk. 3 og 4«.

8. § 9, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Fradraget efter stk.1 gives kun, hvis ejendommen har

tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den

periode, hvori denne har ejet ejendommen.«.

9. § 9, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»I disse tilfælde er det dog en betingelse, at ejeren eller dennes

husstand havde beboet huset eller lejligheden i en del af eller hele den

periode, hvori denne ejede den samlede ejendom.«.

10. I § 14, stk. 4, ændres »§ 8, stk. 4, 5 og 6« til:

»§ 8, stk. 3, 4 og 5«.

§ 8

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 16. september 1988, som

ændret senest ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 5 B indsættes:

» § 5 C. Vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i

forbindelse med overdragelse af rentebærende fordringer medregnes ved

indkomstopgørelsen hos den, der har krav på vederlaget. Vederlaget fradrages

ved indkomstopgørelsen hos den, der er forpligtet til at betale vederlaget.

Vederlaget medregnes, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af den

skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvori handelen afvikles.

De til vederlaget svarende vedhængende eller godskrevne renter medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvori de

forfalder til betaling.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for skattepligtige, der fordeler renteudgifter

og renteindtægter på den måde, der er nævnt i § 5, stk. 5.«.

2. § 7 F, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) boligstøtte ydet efter lov om individuel boligstøtte samt efter §

19 i lov om boliger for ældre og personer med handicap.«.

3. § 7 F, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) tilskud efter § 37, stk. 1-2 og 4, § 40, stk. 1-2, § 44, stk. 2,

§ 44 a, stk. 2, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1-2, § 47, stk. 1, og § 62, stk.

2-3, i lov om byfornyelse og boligforbedring.«.

4. § 7 F, stk. 1, nr. 3, ophæves.

5. § 16 A, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Den regionale told- og skatteforvaltning, for

København og Frederiksberg kommuners vedkommende dog skattedirektoratet, kan

tillade, at beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af

aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under

likvidation, fritages for beskatning efter reglerne i stk. 1. Fortjeneste

eller tab ved den pågældende udlodning behandles i så fald efter de

almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af

aktier m.v.

Stk. 3. Finder udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og

andelsselskaber sted forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt

opløses, kan den regionale told- og skatteforvaltning, for København og

Frederiksberg kommuners vedkommende dog skattedirektoratet, tillade, at de

udbetalte beløb eller en del af disse ikke skal medregnes i modtagerens

skattepligtige almindelige indkomst, når særlige omstændigheder taler derfor.

I så fald behandles de beløb, der fritages for almindelig indkomstbeskatning,

efter de almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved

afståelse af aktier m.v.

Stk. 4. Den regionale told- og skatteforvaltnings, henholdsvis

skattedirektoratets, afgørelse efter stk. 2 og 3 kan indbringes for den

centrale told- og skatteforvaltning, hvis afgørelse ikke kan indbringes for

højere administrativ myndighed.«.

6. § 16 B, stk. 1, affattes således:

»Afstår en person, der er omfattet af den i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3, nævnte personkreds, aktier,

andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer,

samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de

pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes

skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog stk. 6.«.

7. § 16 B, stk. 6, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 6. Beskatning af afståelsessummen efter stk. 1 finder

ikke sted, hvis

1) den pågældende afstår samtlige aktier m.v.,

2) den pågældende er skattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens § 1,

stk. 5,

3) den pågældende og dennes ægtefælle efter afståelsen er uden indflydelse

på selskabets generalforsamling eller i selskabets bestyrelse eller direktion

på grundlag af valg, aftale, vedtægt, fondsfundats eller lignende, og

4) den pågældende og dennes ægtefælle efter afståelsen tilsvarende er uden

indflydelse i selskaber, der er forbundne med selskabet som moder-, datter-

eller søsterselskab.

Stk. 7. Den regionale told- og skatteforvaltning, for København og

Frederiksberg kommuners vedkommende dog skattedirektoratet, kan tillade, at

afståelsessummer fritages for beskatning efter stk. 1. Den regionale told- og

skatteforvaltnings, henholdsvis skattedirektoratets, afgørelse kan indbringes

for den centrale told- og skatteforvaltning, hvis afgørelse ikke kan

indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 8. Ligningsrådet kan tillade, at afståelsessummer fritages for

beskatning efter stk. 2, 4 og 5. Ligningsrådets afgørelse kan indbringes for

skatteministeren.

Stk. 9. I de tilfælde, hvor der meddeles dispensation efter stk. 7-8,

behandles fortjeneste eller tab ved afståelsen efter de almindelige regler om

beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v.«.

Stk. 7 bliver herefter stk. 10.

§ 9

I lov om afgift af renter af forbrugslån, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af

3. maj 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 3:

»3) Vederlag, der fradrages efter ligningslovens § 5 C. Overstiger

vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i forbindelse med

obligationshandler de samlede obligationsrenter, som er forfaldet i

afgiftsåret, fremføres det overskydende beløb til det følgende afgiftsår.

Fremføring kan dog kun finde sted, hvis afgiftsgrundlaget er positivt.«.

2. § 3, stk. 6, nr. 1, affattes således:

»1) Samlede renteindtægter, herunder renter efter ligningslovens § 5

C, stk. 1, sidste pkt.«.

3. I § 4 indsættes efter »indkomstår«: »,jf. dog §

3, stk. 1, nr. 3«.

§ 10

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 21.

december 1987, ophæves § 17, stk. 3.

§ 11

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 16. september 1988, som ændret

senest ved lov nr. 385 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 16, stk. 6, ændres »§ 8, stk. 3« til: »§ 8,

stk. 2«.

2. § 64 A ophæves.

3. I § 65, stk. 1, ændres », jf. ligningslovens § 16 B, stk.

1.« til: »omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1 eller stk.

6.«.

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Loven har virkning fra og med indkomståret 1990.

Stk. 2. § 2, nr. 6 og 10, har dog virkning for indskud, der foretages den

4. oktober 1989 eller senere.

Stk. 3. § 6 har virkning, når afgiftspligten indtræder den 1. januar 1990

eller senere.

Stk. 4. § 7 har virkning for afståelser i indkomståret 1990 og senere

indkomstår.

Stk. 5. § 4, nr. 1, § 8, nr. 1, og § 9 har virkning for aftaler om

overdragelse af fordringer, hvor afviklingen sker den 1. januar 1990 eller

senere.

Stk. 6. § 8, nr. 2, har virkning for tilskud, som ydes den 1. januar 1989

og senere.

Stk. 7. § 8, nr. 5-7, § 10 og § 11, nr. 3, har virkning for afståelser,

der finder sted den 1. januar 1990 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Forenklingsarbejdet

Skatteområdet har i mange år været præget af megen ny lovgivning, der har

bevirket, at skattesystemet er blevet meget uoverskueligt. Det er

overordentligt vanskeligt både for skatteyderne og administrationen at sætte

sig ind i de gældende regler.

Med henblik på at gøre skattelovgivningen mere overskuelig og dermed

forbedre skatteydernes retssikkerhed, har regeringen iværksat en systematisk

indsats med regelforenkling på skatteområdet.

Til at forestå arbejdet med at forenkle skattelovgivningen har

skatteministeren nedsat et Forenklingsudvalg. Udover Skatteministeriet er

Administrations- og Personaledepartementet, Kommunernes Landsforening,

Skatteinspektørforeningen og København og Frederiksberg kommuner

repræsenteret i Forenklingsudvalget.

Forenklingsudvalgets opgave er at kulegrave skattelovgivningen og

skatteadministrationen med henblik på at forenkle reglerne, sanere blanketter

og cirkulærer, afskaffe dobbeltadministration m.v.

På længere sigt er det målet, at skattelovgivningen skal systematiseres i

et mindre antal overskuelige, enkle og let tilgængelige love. Denne første

forenklingslovpakke er således det første led i en samlet forenklingsreform

på skatteområdet.

Forenklingslovpakken indeholder følgende forenklende initiativer:

1) Forenkling af dispensationsbestemmelser m.v.

2) Forenkling af lejeværdireglerne.

3) Afskaffelse af dobbeltadministration i forbindelse med

vedtægtsgodkendelser af sociale fonde.

4) Afskaffelse af dobbeltadministration i forbindelse med skatte- og

toldforvaltningernes og skifteretternes behandling af eftergivelse af skatter

og afgifter.

Som idegivere til Forenklingsudvalget er der nedsat en Referencegruppe.

Referencegruppens opgave er at komme med forslag til nye forenklingsprojekter

samt vurdere de igangsatte projekter. Referencegruppen består af praktikere

fra følgende organisationer og højere læreanstalter:

Den danske Bankforening

Danmarks Sparekasseforening

De danske Landboforeninger

Danske Husmandsforeninger

Tolvmandsforeningerne og Dansk Skovforening

Dansk Erhvervsgartnerforening

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Erhvervenes Skattesekretariat

Advokatrådet

Assurandør-Socieetetet

Dansk Fiskeriforening

Danmarks Havfiskeriforening

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Foreningen af Registrerede Revisorer

Skattelovrådet

Butikshandelens Fællesråd

Universiteterne

Handelshøjskolerne.

Referencegruppen har peget på forenklingsprojekter, der er udvalgt efter,

om de gavner skatteyderne enten direkte, ved skatteyderens kontakt med

skattevæsenet, eller indirekte ved enklere regelgrundlag for

skattemyndighederne og dermed hurtigere sagsbehandling. Gennemførelse af

disse forenklingsprojekter vil samtidig fremme borgernes retssikkerhed på

skatteområdet.

Forenklingsprojekterne er udarbejdet i ad hoc projektgrupper med faglig

ekspertise fra Skatteministeriets departement, Statsskattedirektoratet,

Landsskatteretten, Direktoratet for Toldvæsenet, kommunerne og eventuel

ekstern faglig bistand fra andre ministerier og organisationer. Til

forberedelse af den første forenklingspakke har der været nedsat i alt 8

projektgrupper. Grupperne har dels arbejdet med forenkling af skattelovene og

dels med sanering af cirkulærerne.

Foruden de før nævnte forslag til forenklinger af skattelovgivningen er en

række cirkulærer og bekendtgørelser sammenskrevet og forenklet. Der er

således udarbejdet een samlet bekendtgørelse til kildeskatteloven og eet

samlet cirkulære til kildeskatteloven samt eet samlet cirkulære til

selskabsskatteloven. Endvidere er sondringen mellem lønmodtagere og

selvstændigt erhvervsdrivende blevet præciseret i cirkulæreform. I alt

indeholder forenklingspakken således følgende 8 initiativer med klare

forenklende elementer:

1) Forenkling af dispensationsbestemmelser m.v.

2) Forenkling af lejeværdireglerne.

3) Afskaffelse af dobbeltadministration i forbindelse med

vedtægtsgodkendelser af sociale fonde.

4) Afskaffelse af dobbeltadministration i forbindelse med skatte- og

toldforvaltningernes og skifteretternes behandling af eftergivelse af skatter

og afgifter.

5) Sammenskrivning af bekendtgørelserne til kildeskatteloven.

6) Sammenskrivning af cirkulærerne til kildeskatteloven.

7) Sammenskrivning af cirkulærerne til selskabsskatteloven.

8) Præcisering af sondring mellem lønmodtagere og selvstændige

erhvervsdrivende.

Regelforenklingsarbejdet vil fortsætte, så længe der er behov for en

yderligere forenkling af skattelovene. Det er sigtet, at der med jævne

mellemrum skal præsenteres forenklingspakker.

II. Forenklingslovpakke I.

1. Forenkling af dispensationsbestemmelser m.v.

Forenklingsudvalget har fundet, at man med fordel kan omlægge en række

dispensationsbestemmelser i skattelovgivningen, således at det bliver

unødvendigt at søge dispensation, hvor der er fast praksis for at give denne.

Man går således fra et system med forudgående kontrol af skatteborgernes

dispositioner over til efterfølgende at skulle kontrollere, om betingelserne

har været opfyldt. Dette vil ske i forbindelse med den almindelige ligning.

Formålet med lovforslaget er som et led i forenklingspakken at styrke

retssikkerheden og forenkle skattereglerne ved bl.a. at lovfæste

(objektivere) praksis i nogle af de dispensationsbestemmelser, der er baseret

på en så fast praksis, at ansøgningsproceduren alene virker som et besværligt

og overflødigt led. Derudover foreslås ophævelse af en række bestemmelser,

der ikke, eller kun i ringe omfang, bruges i praksis. Der er tale om

bestemmelser, som tiden er løbet fra, og som det derfor er hensigtsmæssigt at

ophæve, bl.a. for at modernisere skattelovgivningen og gøre den mere

overskuelig.

Ved at lovfæste dispensationspraksis vil det nu fremgå direkte af loven,

hvilke betingelser der skal være opfyldt. Derved øges retssikkerheden for

borgeren. Objektivering medfører også en administrativ forenkling for

skattevæsenet af et ikke ubetydeligt omfang samtidig med, at ansøgninger

efter de dispensationsbestemmelser, der ikke i denne omgang objektiveres,

hurtigere kan behandles af skattemyndighederne til gavn for både borgeren og

skattemyndighederne. Det er tanken senere at komme med yderligere forslag til

objektivering af dispensationsbestemmelser i skattelovgivningen.

De vigtigste ændringer af materiel karakter er, at det foreslås, at

avancer på fast ejendom gøres skattefrie, uanset ejerperiodens længde, hvis

sælgeren eller dennes husstand har beboet ejendommen i (en del af) den

periode, sælger har ejet ejendommen. Derudover foreslås det, at adgangen til

at hæve etableringskontoindskud og investeringsfondshenlæggelser i utide mod

efterbeskatning gøres fri. Endvidere foreslås en væsentlig forenkling af

ligningslovens § 16 B, stk. 1, der går videre end en lovfæstelse af hidtidig

praksis. Efter forslaget vil alene hovedaktionærer være omfattet af § 16 B,

stk. 1, medens alle øvrige aktionærer behandles efter de almindelige regler

om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. til andre

end det udstedende selskab. Dette vil normalt sige efter

aktieavancebeskatningslovens regler. Dertil kommer et forslag om, at renter,

der afregnes i forbindelse med obligationshandler og overdragelse af andre

rentebærende fordringer, altid beskattes, henholdsvis fradrages, i det

indkomstår, hvor obligationshandelen m.v. afvikles.

Endvidere indeholder forslaget en bestemmelse om skattefritagelse for

boligtilskud ydet efter § 19 i lov om boliger for ældre og personer med

handicap. Forslaget skal ses i lyset at gennemførelsen af lov nr. 163 af 15.

marts 1989 om ændring af lov om boliger for ældre og personer med handicap.

De øvrige 3 lovforslag, der er led i forenklingspakken, fremsættes

samtidig med det foreliggende lovforslag. Det drejer sig om følgende

lovforslag:

2. Forenkling af lejeværdiregler.

Forslaget går ud på, at reglerne for beregning af lejeværdi ændres,

således at lejeværdiberegningen for een- og tofamilieshuse m.v. i langt de

fleste tilfælde kan foretages maskinelt ud fra de oplysninger, som

skattemyndighederne har. Denne forenkling overflødiggør anvendelsen af de

skemaer, der hidtil er udarbejdet til brug for lejeværdiberegningen i særlige

situationer.

For det første foreslås, at ejendomsværdien pr. 1. januar i indkomståret

benyttes som beregningsgrundlag for lejeværdien. Herved opnås:

- at ombygninger og nybygninger indgår hurtigere i det maskinelle

beregningsgrundlag for lejeværdien.

For det andet foreslås, at de komplicerede regler i ombygnings- og

nybygningssituationer afskaffes. Det foreslås i stedet:

- at ombygninger normalt ikke giver anledning til ændring af grundlaget

for begrænsning af stigning i lejeværdi,

- at der ved nybygning på vurderet eller uvurderet grund ikke beregnes

lejeværdi af nybygningen i det år, hvor nybygningen tages i brug uden at være

vurderet, men til gengæld beregnes der lejeværdi uden anvendelse af

begrænsningsreglerne i det følgende år, hvor der er foretaget en vurdering af

nybygningen,

- at ombygninger, i tilfælde, hvor forskelsværdien stiger med mere end 100

pct., resulterer i, at lejeværdien beregnes som for nybyggede ejendomme.

Derved opnås en ophævelse af de komplicerede regler om beregning af

lejeværdi for uvurderede ejendomme og større ombygninger.

For det tredie foreslås, at ejendomme, som har ændret retslig status siden

vurderingen eller har været anvendt til beboelse i andet omfang end forudsat

ved vurderingen, skal omvurderes.

Dette medfører en ændret lejeværdiberegning for køberen i tilfælde, hvor

f.eks. udlejede ejerlejligheder sælges ved lejerens fraflytning.

3. Forenkling af vedtægtsgodkendelse af sociale fonde.

Efter de gældende regler kan en arbejdsgiver fradrage bidrag til en social

fond efter pensionsbeskatningslovens § 52 eller ligningslovens § 14 F.

Fradragsretten er betinget af, at fondens vedtægter samt efterfølgende

vedtægtsændringer er godkendt af skatteministeren (Statsskattedirektoratet).

Ud over skatteministerens godkendelse skal Fondsregistret efter reglerne i

fondsloven godkende fondenes vedtægter og efterfølgende vedtægtsændringer

skal godkendes af såvel Justitsministeriet som fondsmyndigheden.

Det regelsæt, der blev indført med fondslovens ikrafttræden den 1. januar

1985, har medført, at der nu finder en dobbeltadministration sted, som

forsinker hele godkendelsesproceduren. Denne unødige dobbeltadministration

foreslås afviklet ved en afskaffelse af den skattemæssige forhåndsgodkendelse

af de sociale fonde. Forslaget medfører, at fondene i fremtiden underkastes

reglerne i det almindelige lignings- og kontrolsystem.

4. Eftergivelse og henstand.

Ved lovforslaget er det hensigten at skabe fælles retningslinier på hele

Skatteministeriets område vedrørende eftergivelse og henstand for personer.

Endvidere er der ved forslaget taget udgangspunkt i konkurslovens

bestemmelser om gældssanering, idet det også er hensigten at tilpasse

skattevæsenets og toldvæsenets eftergivelsespraksis til skifteretternes

praksis i sager om gældssanering.

Ved forslaget etableres der således en ensartet praksis inden for de

nævnte myndigheder, der i realiteten behandler de samme sager. Dette vil

medføre en ensartet behandling af borgerne og dermed en styrkelse af

retssikkerheden på dette område.

Herudover medfører harmoniseringen med gældssaneringsreglerne, at man ofte

kan undgå at gennemføre en gældssaneringssag ved skifteretten, når der

udelukkende eller i overvejende grad er tale om gæld til skatte- og

toldvæsenet.

De i forslaget skitserede principper kan endvidere danne grundlag for

skattevæsenets og toldvæsenets tiltrædelse af akkorder og indebære en

forenkling af reglerne herom.

De nuværende regler om eftergivelse af personlige skatter har været årsag

til, at skattevæsenet i visse tilfælde har måttet nægte at indgå i ordninger

vedrørende rekonstruktioner. Efter indførelsen af de nye regler vil det ikke

længere være nødvendigt for skattevæsenet at indtage sådanne særstandpunkter.

Ved lovforslaget er det desuden formålet at indføre hjemmel til

eftergivelse af og henstand med betaling af skattebeløb, som en person efter

kildeskatteloven er pligtig at indeholde eller opkræve, samt bøder der er

vedtaget for personer efter lovens § 79, stk. 1.

Endvidere er det formålet at indføre hjemmel til eftergivelse af og

henstand med betaling af told, afgifter, arbejdsmarkedsbidrag, renter m.v.,

som en person hæfter for efter told- og forbrugsafgiftslovgivningen samt lov

om arbejdsmarkedsbidrag.

Der er i forslaget også hjemmel til at eftergive eller bevilge henstand

med beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers

manglende indbetaling af visse beløb.

Der er især tale om eftergivelse af indeholdte, ikke indbetalte A-skatter

samt moms, hvor eftergivelse hidtil ikke har haft nogen hjemmel, men hvor

henholdsvis skattevæsenet og toldvæsenet efter nærmere retningslinier

undlader opkrævning og tiltræder afdrags- eller henstandsordninger.

5. Provenumæssige virkninger.

I det følgende er gennemgået de provenumæssige virkninger af

forenklingslovpakkens enkelte lovforslag.

Forenkling af dispensationsbestemmelser m.v.

Ændringerne i afskrivningsloven skønnes at give et beskedent

provenutab, idet der åbnes for, at andre arvinger end ægtefæller og

enearvinger kan overtage forskudsafskrivninger. Der foreligger ikke

statistiske oplysninger, der kan danne baggrund for et underbygget

provenuskøn.

Ændringerne i etableringskontoloven og i

investeringsfondsloven skønnes at give en beskeden provenugevinst,

idet skatteindbetalingerne fremrykkes, når der gives adgang til at hæve

indskudsbeløb i utide mod efterbeskatning samt et procenttillæg.

Ændringerne i ejendomsavancebeskatningsloven vil i perioder med

stagnerende ejendomspriser kun have beskedne provenumæssige konsekvenser. Det

skal dog bemærkes, at forslaget i perioder med store prisstigninger på fast

ejendom kan medføre et mindre provenutab for staten og kommunerne.

Provenutabet opstår ved, at fortjeneste ved salg af visse ejerboliger

skattefritages.

Ændringerne i ligningslovens § 5 C om vederlag for renter, der

afregnes i forbindelse med handler med obligationer og andre rentebærende

fordringer (handelsrenter), vil i langt de fleste tilfælde betyde, at

fradragstidspunktet for vederlaget fremrykkes, første gang for handler, der

afvikles i 1990. Under forudsætning af stort set uændret placeringsmønster

for private vil der fremkomme en provenunedgang vedrørende ordningens første

år 1990. Nedgangen kan rent skønsmæssigt anslås til størrelsesordenen 50

mill. kr. Der er her alene tale om en likviditetsforskydning.

Ændringerne af ligningslovens § 7F, hvorefter tilskud efter § 19 i lov om

boliger til ældre og personer med handicap gøres skattefri, skønnes at

medføre et provenutab på ca. 0,5 mill. kr. i 1989 og ca. 1,5 mill. kr. i

1990.

De foreslåede ændringer af reglerne i ligningslovens § 16 B vedrørende

tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab skønnes for

hovedaktionærer kun at medføre et meget beskedent provenutab, idet

hovedparten af de berørte hovedaktionærer allerede efter gældende praksis

ville have opnået dispensation. For mindretalsaktionærer er det ikke

muligt at skønne over, hvor stort et provenutab der vil være forbundet med

forslaget. Mindretalsaktionærer kan ifølge forslaget efter 3 års ejertid

tilbagesælge deres aktier til det udstedende selskab uden beskatning. Det er

usikkert, hvilket omfang tilbagesalgene vil have, og hvorledes tilbagesalgene

vil påvirke udbytteudlodningerne i disse selskaber. Allerede efter gældende

praksis ville dog langt hovedparten af de berørte mindretalsaktionærer have

opnået dispensation.

Ændringen i lov om afgift af renter af forbrugslån er en

konsekvensændring som følge af den foreslåede § 5 C i ligningsloven.

Forslaget medfører, at købte vedhængende renter sidestilles med renteudgifter

i relation til renteafgiftsloven.

Ændringerne i personskatteloven, selskabsskatteloven, arveafgiftsloven,

lov om særlig indkomstskat og kildeskatteloven har ingen provenumæssige

virkninger.

Lejeværdiregler.

Forenklingsforslagene vedrørende lejeværdireglerne vil primært have

provenumæssige virkninger i forbindelse med de foreslåede regler for

beregning af lejeværdi ved nybygning og ombygning af ejerboliger, samt ved

omvurdering af ejerlejligheder frigjort fra lejemål.

Under forudsætning af stort set uændrede ejendomsværdier i de nærmeste år

skønnes forslagene at medføre et provenutab i størrelsesordenen 40 mill. kr.

i 1990, heraf knap 20 mill. kr. for staten. I 1991 skønnes provenutabet at

blive ca. 25 mill.kr. og i 1992 ca. 20 mill.kr., heraf henholdsvis ca. 10

mill.kr. i 1991 og knap 10 mill.kr. i 1992 for staten.

Sociale fonde.

Lovforslaget skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.

Eftergivelse og henstand.

Lovforslaget skønnes ikke at ville medføre nævneværdige provenumæssige

konsekvenser, idet der vil være tale om eftergivelse af fordringer, som kun i

beskedent omfang kan inddrives. Endvidere omfatter lovforslaget eftergivelse

for skyldnere, som i øvrigt ville kunne opnå gældssanering ved skifteretten.

6. Administrative virkninger.

Forenkling af dispensationsbestemmelser m.v.

Lovforslaget berører en række forskellige skattelove og vil betyde

administrative forenklinger i såvel den statslige som i den kommunale

skatteadministration. Skatteministeriet skønner, at forenklingen af

dispensationsbestemmelserne m.v. efter en indkøringsperiode vil indebære

årlige statslige besparelser på 30-40 årsværk og årlige kommunale besparelser

på 50 årsværk.

Det er aftalt med kommunerne, at der en gang om året gennemføres

forhandlinger mellem kommunerne og Skatteministeriet med henblik på at opgøre

og udmønte de kommunale rationaliseringsgevinster ved det forløbne års

regelforenklinger i bloktilskuds- og personalereduktioner. Den kommunale

besparelse ved nærværende lovforslag samt de øvrige forslag i

Forenklingslovpakke I vil blive endeligt fastlagt i forbindelse med disse

forhandlinger.

Lejeværdiregler.

De foreslåede regler om forenkling af lejeværdiberegningen i særlige

situationer betyder, at lejeværdiberegningen i de fleste tilfælde kan ske

maskinelt.

Forslaget vil derfor medføre en forenkling for skatteadministrationen, der

ikke længere skal foretage beregningerne manuelt i de fleste af de særlige

situationer. Som det tidligere er anført, medfører ændringerne, at

særreglerne bliver mindre komplicerede og lettere at forstå. Det skønnes, at

den årlige kommunale besparelse vil være 30-40 årsværk.

Sociale fonde.

Forslaget betyder en administrativ lettelse. Det vil fortrinsvis være de

sociale fonde, der opnår en lettelse.

Eftergivelse og henstand.

Lovforslaget vil medføre en administrativ lettelse, idet

dobbeltadministration i henholdsvis skifteretterne og skatte- og toldvæsenet

undgås. Forslaget indebærer således en vis aflastning af skifteretterne.

Hertil kommer en vis aflastning af Skatteministeriets departement, idet den

centrale told- og skatteforvaltnings afgørelser ikke kan indbringes for

højere administrativ myndighed.

Lov om skattemæssige afskrivninger er ændret senest ved lov nr. 388 af 7.

juni 1989, jf. Folketingstidende 1988-89, 2. samling, sp. 9847, 10048, 11008,

11395; tillæg A, 5805; tillæg C, 1243.

Lov om indskud på etableringskonto er ændret senest ved lov nr. 388 af 7.

juni 1989, jf. Folketingstidende 1988-89, 2. samling, sp. 9847, 10048, 11008,

11395; tillæg A, 5805; tillæg C, 1243.

Lov om investeringsfonds er ændret senest ved lov nr. 388 af 7. juni 1989,

jf. Folketingstidende 1988-89, 2. samling, sp. 9847, 10048, 11008, 11395;

tillæg A, 5805; tillæg C, 1243.

Lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven) er

ændret senest ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, jf. Folketingstidende 1988-89,

sp. 9847, 10048, 11008, 11395; tillæg A, 5805; tillæg C, 1243.

Lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat) er ændret

senest ved lov nr. 209 af 13. april 1988, jf. Folketingstidende 1987-88, sp.

6654, 8036, 8652, 8873; tillæg A, 4125; tillæg B, 539; tillæg C, 443.

Lov om afgift af arv og gave er ændret senest ved lov nr. 373 af 7. juni

1989, jf. Folketingstidende 1988- 89, sp. 2075, 4290, 10464, 10839; tillæg A,

2947; tillæg C, 1127.

Lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom er ændret

senest ved lov nr. 385 af 7. juni 1989, jf. Folketingstidende 1988-89, sp.

7588, 8448, 9729, 10691; tillæg A, 4719; tillæg B, 1519; tillæg C, 1105.

Lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven)

er ændret senest ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, jf. Folketingstidende

1988-89, sp. 9847, 10048, 11008, 11395; tillæg A, 5805; tillæg C, 1243.

Lov om afgift af renter af forbrugslån er ændret senest ved lov nr. 671 af

3. november 1988, jf. Folketingstidende 1988-89, sp. 301, 377,1070, 1259;

tillæg A, 1451; tillæg B, 7, 35; tillæg C, 45.

Lov om særlig indkomstskat m.v. er ændret senest ved lov nr. 360 af 10.

juni 1987, jf. Folketingstidende 1986-87, sp. 5682, 7667, 12920, 13272;

tillæg A, 3481; tillæg B, 2473; tillæg C, 905.

Lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat)

er ændret senest ved lov nr. 385 af 7. juni 1989, jf. Folketingstidende

1988-89, sp. 7588, 8448, 9729, 10691; tillæg A, 4719; tillæg B, 1519; tillæg

C, 1105.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 2.

Modtagelse af forsikrings- eller erstatningssummer, der udløser en

fortjeneste i form af genvundne afskrivninger, skal efter de gældende regler

ikke henregnes til skattepligtig særlig indkomst, hvis summen fuldt ud

anvendes til genopførelse eller genanskaffelse. Skatteyderen har et krav

herpå, hvis betingelserne er opfyldt. Forslaget indebærer alene en

præcisering af, at skatteyderen ikke længere skal ansøge om skattefritagelse

for at opnå sin ret. Erklæring om summens anvendelse skal gives i forbindelse

med indgivelse af selvangivelse. Bestemmelsens indhold er uændret.

Til nr. 3-5.

Dok- og beddingsanlæg kan efter tilladelse afskrives efter

afskrivningslovens afsnit I (maskiner og driftsmidler m.v.). Bestemmelsen

foreslås objektiveret, således at der ikke skal søges om tilladelse.

Ændringen medfører alene, at ansøgningsproceduren afskaffes. Det materielle

indhold opretholdes. Praksis har været meget lempelig, og der er i hovedsagen

givet tilladelse, når blot udgifterne afholdes på det geografiske område,

hvor dok- og beddingsanlægget befinder sig. Udgifter til ombygning af

marketenderi, baderum, udvidelse af reparationslokaler, udskiftning af

vinduer m.v. vil således kunne afskrives umiddelbart efter lovens afsnit I,

når bestemmelsen er objektiveret, og ansøgningsproceduren er afskaffet.

Til nr. 6.

Når skatteyderen dør, er hovedreglen, at forskudsafskrivninger på maskiner

og bygninger efterbeskattes. Dog kan en efterlevende ægtefælle, som overtager

boet til hensidden i uskiftet bo, eller en enearving efter afdøde få

tilladelse til at overtage forskudsafskrivningerne.

Den foreslåede ændring omfatter både en objektivering af bestemmelsen og

en udvidelse af kredsen af successionsberettigede. Udvidelsen er begrundet i,

at indtræden i afdødes forskudsafskrivninger skal kunne finde sted uanset

antallet af arvinger efter afdøde. Succession er altså ikke udelukket, fordi

afdøde efterlader sig flere arvinger. Gældende regler kan i dag f.eks.

forhindre, at en af afdødes arvinger overtager afdødes virksomhed og

forskudsafskrivninger, idet efterbeskatning skal finde sted, hvorved boets

økonomi bliver belastet med efterbeskatningen. Adgang til succession

forudsætter i øvrigt som hidtil, at successor opnår leverandørens samtykke

til skyldnerskiftet. Endvidere skal alene successor og ikke de øvrige

arvinger hæfte for en eventuel efterbeskatning, som måtte opstå, hvis

forudsætningerne for de foretagne forskudsafskrivninger ikke opfyldes. Herved

fraviges det almindelige princip om, at privatskiftende arvinger hæfter

solidarisk. Forskudsafskrivningerne kan kun overtages af een person, der skal

være en af arvingerne eller ægtefællen. Kun den, der overtager

forskudsafskrivningerne, hæfter for en eventuel fremtidig efterbeskatning.

Eventuel efterbeskatning skal foretages på grundlag af afdødes skattepligtige

indkomst i forskudsafskrivningsåret.

Til nr. 7.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændring i anden

lovgivning.

Til § 2

Til nr. 1-2.

Til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed i etableringskontolovens

forstand kræves, at den skattepligtige eller dennes ægtefælle deltager med

personlig arbejdsindsats i ikke uvæsentligt omfang, og at antallet af ejere

er højst 10. Denne 10-personers regel foreslås ophævet, ligesom bestemmelsen

om, at der kan dispenseres fra 10-personers kravet, foreslås ophævet. Det

materielle indhold af bestemmelsen ændres ikke ved den foreslåede afskaffelse

af 10-personers reglen, da det i dispensationspraksis reelt har været

arbejdskravet, der har været det afgørende moment. Alene arbejdskravet skal

være afgørende for, om den skattepligtige anses for etableret i

etableringskontolovens forstand. Til afgørelsen af, om arbejdskravet er

opfyldt, skal de i cirkulære nr. 167 af 30. oktober 1984 givne retningsregler

fortsat følges.

Til nr. 3.

Den gældende dispensationsbestemmelse vedrører kun indskud, der er

foretaget før 17. maj 1983, og giver mulighed for, at man kan etablere sig i

lovens forstand, hvis man anskaffer aktiver for mindst 30.000 kr. og opfylder

arbejdskravet. Denne beløbsgrænse på 30.000 kr. reguleres ikke og var ved

etableringskontolovens indførelse ved lov nr. 222 af 4. juni 1965 grænsen

for, hvornår etablering ansås at have fundet sted.

Efter dispensationspraksis gives der altid dispensation med hensyn til

beløbsgrænsen, når blot der er anskaffet aktiver for mindst 30.000 kr. Det er

denne praksis, der foreslås lovfæstet i bestemmelsen. For så vidt angår

arbejdskravet, meddeles der alene dispensation, når særlige omstændigheder

taler derfor. På grund af disse konkrete forhold opretholdes

dispensationsbestemmelsen for så vidt angår arbejdskravet. De hidtil anvendte

retningslinier herom i cirkulære nr. 167 af 30. oktober 1984 finder fortsat

anvendelse. Bestemmelsen foreslås tidsbegrænset, fordi det med tiden vil

blive vanskeligt at etablere selvstændig erhvervsvirksomhed for 30.000 kr.

Tidsbegrænsningen vil tilskynde kontohaverne til at få etableret sig inden

udgangen af 1995, hvis etableringen skal ske for et mindre beløb end det

nuværende krav hertil i § 5, stk. 2, på 134.100 kr. (1989). I 1995 er 10-års

fristen for etablering efter § 8 normalt udløbet for indskud, der er

foretaget før 17. maj 1983, medmindre indskyderen er omfattet af § 8, stk. 1,

2. pkt. (40 års-reglen). Der er således stadig ca. 7 år til at foretage

etablering, ligesom det i 1995 vil være 12 år siden,

etableringskontoindskuddet blev foretaget. Især når henses til den meget lave

grænse for etablering efter denne bestemmelse (30.000 kr.), er der behov for

at markere en afslutning for etablering for beløb, der i forhold til kravene

til etablering i dag og i 1995 er meget lavt sat.

Til nr. 4.

Formuegoder, der er anskaffet tidligere end 3 år før etableringsåret, kan

efter tilladelse medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen.

Dispensationsmuligheden ses ikke at have været anvendt. Der kan således ikke

være behov for at medregne mere end 3 år gamle formuegoder til

anskaffelsessummen. Derfor foreslås dispensationsbestemmelsen ophævet.

Til nr. 5.

Efter de gældende regler kan indskud på etableringskonto ikke hæves før

etableringsfristens udløb. Der kan dog gives tilladelse til at hæve

indskuddene i utide mod efterbeskatning. Forslaget går ud på at afskaffe

kravet om dispensation, således at etableringskontoindskud altid kan hæves

mod efterbeskatning. Der er tale om en liberalisering af adgangen til i utide

at hæve midlerne fra etableringskonti. Efter fast praksis har man tilladt

frigivelse i utide mod efterbeskatning, hvis kontohaveren ikke har foretaget

indskud i de sidste 3 år. Af administrative forenklingshensyn skal der ikke

gælde en sådan frist mellem sidste indskudsår og hæveåret. Efterbeskatningens

størrelse gør det urentabelt at spekulere i hurtige indskud og hævninger,

hvorfor den liberale hæveadgang ikke belaster administrationen af ordningen.

Til nr. 6.

Ved lov nr. 256 af 22. maj 1986 blev etableringskontolovens § 9, stk. 3,

ændret. Beskatningen sker herefter med summen af satsen for almindelig

indkomstskat efter personskattelovens § 6 (22 pct.) og med satserne for de

kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter (ca. 29

pct.) for fradragsåret.

Formålet med bestemmelsen er i forbindelse med forslaget om at

liberalisere hæveadgangen at sikre, at efterbeskatningen sker med samme

procent som den, hvormed indskuddet er fradraget, også i de tilfælde, hvor

(en del af) indskuddet er fradraget ved opgørelsen af den beregningsmæssige

personlige indkomst som følge af overgangsreglen i personskattelovens § 24.

Lovændringen har virkning for indskud, der foretages fra og med

fremsættelsesdagen.

Til nr. 7.

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 8.

I tilfælde af midlertidigt skattepligtsophør gives der i

dispensationspraksis tilladelse til, at efterbeskatning udsættes i indtil 3

år. Bestemmelsen foreslås objektiveret med den begrænsning, at skattepligten

nu skal indtræde inden 2 år efter ophøret. Herved svarer reglen til den

foreslåede ændring af investeringsfondslovens § 10, stk. 3, jf. lovforslagets

§ 3, nr. 6. Det er reelt en udsættelse med efterbeskatningen, der finder sted

i de tilfælde, hvor kontohaveren ikke bliver fuldt skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1 inden 2 års fristens udløb. På grund af det særlige 5

pct.-tillæg ved efterbeskatning er det økonomisk ufordelagtigt at udsætte

efterbeskatningen unødigt, hvilket vil motivere kontohavere, der antager, at

skattepligtsophøret vil vare længere, til straks at få foretaget

efterbeskatningen.

Til nr. 9.

Ikke-hævede indskud kan tillades opretholdt, selvom virksomheden afhændes

eller ophører, hvis den skattepligtige inden 1 år på ny etablerer sig.

Bestemmelsen foreslås objektiveret, således at ikke-hævede indskud kan

opretholdes på de oprindelige vilkår, hvis kontohaveren inden 1 år efter

afhændelsen eller ophøret på ny etablerer selvstændig virksomhed. Efter

hidtidig praksis meddeltes der altid dispensation.

Til nr. 10.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6.

Til § 3

Til nr. 1.

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1-2. Reglerne for, hvornår

arbejdskravet anses for opfyldt, fremgår af cirkulære nr. 166 af 29. oktober

1984 om investeringsfonds.

Til nr. 2.

Bestemmelsen giver mulighed for at dispensere fra kravet om personlig

arbejdsindsats og gælder alene for henlæggelser foretaget før 17. maj 1983.

Kravet om personlig arbejdsindsats i driften af virksomheden blev indført

i 1983. Dispensationsmuligheden fra arbejdskravet blev indført i 1984. Den

foreslåede ændring medfører, at dispensationsmuligheden falder bort med

udløbet af 1990. Henlæggelserne skal efter forslaget anvendes inden udgangen

af indkomståret 1990 for at undgå efterbeskatning. I 1990 vil 6-års fristen

for anvendelse af investeringsfonds alligevel være udløbet. Dette gælder dog

ikke skattepligtige, der har foretaget henlæggelser før 1983 og ikke senere

har foretaget henlæggelser. For disse gælder, at dispensationsbestemmelsen

vil bortfalde med udgangen af 1990.

Til nr. 3-4.

Henlæggelser til investeringsfonds kan kun efter tilladelse hæves mod

efterbeskatning før anvendelsesfristens udløb.

Den foreslåede ændring medfører en liberalisering af bestemmelsen, idet

henlæggelser uden tilladelse kan hæves i utide mod efterbeskatning, d.v.s.

førend 6-års fristen efter § 6, stk. 2, udløber. På grund af størrelsen af

efterbeskatningen vil den liberale hæveadgang ikke belaste det administrative

system i pengeinstitutter og hos skattevæsen ved flere hævninger før

anvendelsesfristens udløb. Reglen i § 6, stk. 3, gælder også ved

efterbeskatning efter den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 5.

Hvis erhvervsvirksomheden afhændes eller ophører, kan henlæggelserne

tillades opretholdt, hvis den skattepligtige inden 1 år overtager en anden

virksomhed.

Bestemmelsen foreslås objektiveret, således at ikke hævede indskud, uden

at dispensation er nødvendig, kan opretholdes på de oprindelige vilkår.

Fristen foreslås samtidig forlænget til 2 år. En 2-års frist vil gøre reglen

mere anvendelig for skatteyder og skattevæsen, da skatteyderen bedre får

mulighed for at anvende investeringsfondshenlæggelserne i en ny virksomhed,

ligesom 1-års fristen ofte er overskredet inden skattevæsenet erfarer, at

virksomheden er ophørt eller afhændet.

Til nr. 6.

Der kan gives tilladelse til opretholdelse af henlæggelser til

investeringsfonds, hvis der er tale om et midlertidigt skattepligtsophør.

Bestemmelsen har alene interesse for de skattepligtige, som forventer, at

deres skattepligt vil genindtræde, idet en ellers udskudt efterbeskatning

belastes med yderligere årlige 5 pct.-tillæg.

Bestemmelsen foreslås objektiveret, ligesom 1-års fristen foreslås

forlænget til 2 år. Forslaget indebærer altså, at skattepligtsophør først

medfører efterbeskatning, hvis personen, selskabet, foreningen eller fonden

ikke inden 2 år herefter på ny bliver skattepligtig af erhvervsvirksomhed.

Til nr. 7.

En efterlevende ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, eller en

enearving, kan efter de gældende regler få tilladelse til at overtage afdødes

henlæggelser til investeringsfonds på de for afdøde gældende betingelser.

Tilladelse er i praksis blevet betinget af, at successor inden 1 år efter

dødsfaldet viderefører afdødes virksomhed, eller overtager eller påbegynder

anden selvstændig virksomhed. Lovens § 2 forudsætter, at den skattepligtige

for at kunne foretage henlæggelse til investeringsfonds driver selvstændig

erhvervsvirksomhed.

I lighed med lovforslagets § 3, nr. 5, ad lovens § 10, stk. 2, foreslås

det, at den skattepligtige inden 2 år efter dødsfaldet skal kunne overtage

investeringsfondshenlæggelsen. Bestemmelsen foreslås endvidere objektiveret

og kredsen af successionsberettigede udvidet. Bestemmelsen foreslås ændret

således, at ægtefællen eller enhver arving efter afdøde uden tilladelse kan

overtage afdødes investeringsfondshenlæggelser. Henlæggelserne kan kun

overtages af een person, der skal være en af arvingerne eller ægtefællen. Kun

den, der overtager henlæggelserne, hæfter for en eventuel fremtidig

efterbeskatning. En eventuel efterbeskatning foretages som hidtil på grundlag

af afdødes skattepligtige indkomst for de år, hvori henlæggelserne er

foretaget.

Til § 4

Til nr. 1.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af den nye § 5 C i

ligningsloven, der er foreslået i § 8, nr. 1. Forslaget sikrer, at vederlag

for vedhængende renter (handelsrenter) fortsat behandles som kapitalindkomst.

Til nr. 2.

Efter personskattelovens regler er begrænset skattepligtige berettiget til

personfradrag ved skatteberegningen efter de samme regler, som gælder for

fuldt skattepligtige personer. For enkelte arter af indkomst, der er omfattet

af den begrænsede skattepligt, indrømmes der dog ikke personfradrag.

Der gives således ikke personfradrag ved begrænset skattepligt, når

indkomsten består af

- godtgørelse for medlemsskab af eller som medhjælper for bestyrelser,

udvalg, kommissioner, råd og lignende,

- understøttelser og andre lignende ydelser af skattepligtig art, der

udredes af offentlige myndigheder eller institutioner eller af offentlige

eller private fonds, legater eller lignende,

- andre arter af skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en

nettoindkomst for erhververen, eller tidligere fuldt skattepligtige personers

vederlag for virksomhed her i landet,

- vederlag til rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp her i

landet.

Der gives heller ikke personfradrag ved begrænset skattepligt, når

personen

- udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en

erhvervsvirksomhed med fast driftssted her, eller

- ejer fast ejendom her i landet eller nyder indtægter af samme.

Opregningen er ikke udtømmende.

Loven åbner dog mulighed for, at der under ganske særlige omstændigheder

kan indrømmes personfradrag i disse tilfælde.

Efter praksis imødekommes en sådan ansøgning, når ansøgerens indkomst i

det væsentligste stammer her fra landet. Indtjeningen i udlandet skal således

nominelt være mindre end indtjeningen i Danmark. Der tages endvidere hensyn

til ansøgerens mulighed for at opnå personfradrag i bopælslandet.

Personfradraget tildeles for et år ad gangen, og der kræves derfor årlig

ansøgning.

Bestemmelsen i personskatteloven er i næsten enslydende form overført fra

kildeskattelovens § 37, stk. 7, der fik sin seneste udformning i 1984.

Statsskattedirektoratet har efter denne bestemmelse registreret 6 sager. Af

disse er 4 ansøgninger imødekommet. Siden personskattelovens vedtagelse er

der registreret en ansøgning om personfradrag efter denne bestemmelse. Der er

således tale om et meget begrænset antal sager. Det er da formentlig også

meget sjældent, at betingelserne kan være opfyldt, idet de omhandlede

indkomster typisk ikke vil udgøre mere end halvdelen af den samlede indkomst

for Danmark og udlandet.

Under hensyn til sagernes ringe antal foreslås muligheden for at opnå

personfradrag for de pågældende begrænset skattepligtige personer helt

ophævet.

Til nr. 3.

Efter personskattelovens regler er det muligt at opnå et forhøjet

personfradrag for en fuldt skattepligtig person, der ved indkomstårets udløb

ikke lever sammen med en ægtefælle. Det er en betingelse, at den

skattepligtige godtgør at have børn, herunder stedbørn, adoptivbørn og

plejebørn, som ved begyndelsen af det kalenderår, hvori skatten betales, er

fyldt 17 år og er under uddannelse. Det er endvidere en betingelse, at barnet

i indkomståret i overvejende grad forsørges af den skattepligtige. For 1987

udgør forhøjelsen 2/3 af det personfradrag, den pågældende opnår efter de

almindelige regler herom og for indkomståret 1988 1/3.

Bestemmelsen ophørte med at have virkning med udløbet af indkomståret

1988. Bestemmelsen foreslås derfor (formelt) ophævet med virkning fra og med

indkomståret 1989.

Til § 5

Til nr. 1 og 3.

Efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 4, stk. 2, kan

Ligningsrådet, hvor særlige forhold gør sig gældende, tillade, at der ved den

første skatteansættelse for et dansk selskab anvendes et andet skatteår end

nævnt i selskabsskattelovens § 4, stk. 1. Tilsvarende gælder for udenlandske

selskaber, jf. selskabsskattelovens § 6, stk. 2, jf. stk. 1.

Bestemmelserne sigter på tilfælde, hvor et selskab afslutter regnskabet

kort før skatteårets begyndelse, og hvor det bl.a. af hensyn til

færdiggørelse af regnskaber m.v. kan være praktisk først at medtage selskabet

for det efterfølgende skatteår.

Da reglerne imidlertid i praksis ikke har haft nogen betydning, foreslås

det, at de ophæves.

Til nr. 2 og 5-13.

Ved lovforslagets § 5, nr. 5-13, ophæves en række forældede

overgangsbestemmelser for bestemte skatteår, og ved § 5, nr. 2, ændres en

henvisning. Når det foreslås at erstatte henvisningen til § 35 A, stk. 3-7, i

§ 5 B, stk. 2, med en henvisning til fondsbeskatningslovens §§ 16-19, skyldes

det, at bestemmelserne i § 35 A, stk. 3-7, i vidt omfang er forældede, og

bestemmelserne i fondsbeskatningslovens §§ 16-19 dækker samme område som

selskabsskattelovens § 35 A, stk. 3-7. Forslaget indeholder desuden

redaktionelle ændringer.

Til nr. 4.

Med indførelsen af selskabsskattelovens § 10, stk. 1, videreførtes

statsskattelovens tidligere hovedregel om, at selskabers indkomst for et

givet regnskabsår beskattes i det indkomstår, der følger nærmest efter

regnskabsafslutningen.

Der forekom dog selskaber, som først blev ansat til beskatning et skatteår

senere, og denne beskatningsrytme (opstået før skatteåret 1961/62) blev

videreført ved bestemmelsen i selskabsskattelovens § 10, stk. 2.

Dispensationsbestemmelsen i § 10, stk. 1, in fine, blev indføjet for at

åbne mulighed for, at der under ganske særlige omstændigheder efterfølgende

kunne overspringes et skatteår. Formålet var bl.a. at give mulighed for

sambeskatning mellem selskaber, hvor det ene selskab i forvejen er omfattet

af § 10, stk. 2.

Ligningsrådets dispensationspraksis har været meget restriktiv. Baggrunden

for de givne tilladelser skyldes til dels den tidligere regel i

selskabsskatteloven om, at hvis der var etableret en sambeskatning, skulle

nyerhvervede/stiftede selskaber også indgå i sambeskatningen. Denne regel er

nu ophævet, og det foreslås derfor, at også dispensationsbestemmelsen

ophæves.

Til § 6

Til nr. 1-3.

I henhold til arveafgiftslovens § 3, stk. 5, kan skatteministeren, hvis

arvingen har indtaget et barns stilling i arveladerens hjem enten som

plejebarn, eller fordi arvingen har opholdt sig i hjemmet sammen med den ene

af sine forældre, tillade, at arveafgiften svares efter samme afgiftsklasse

som for arveladerens børn.

I praksis har man lagt afgørende vægt på, at arvingen i barnealderen har

haft bopæl hos arveladeren. Afgiften nedsættes således altid, når arvingen

har haft bopæl hos arveladeren i et sammenhængende tidsrum på mere end 5 år,

og forholdet er begyndt, inden arvingen fyldte 15 år.

Skatteministeren kan ligeledes i henhold til bestemmelsens stk. 6 tillade,

at afgiften nedsættes til en lavere afgiftsklasse end den, arvingens

slægtsskabsforhold til arvelader vil betinge, i tilfælde hvor en arving ved

arveladers død i længere tid har hørt til dennes husstand eller været

økonomisk afhængig af denne.

I 1986 blev der indsat et litra b i § 2 A, hvorefter samlevere af samme

køn får afgiften beregnet efter ægtefælleskalaen.

Samtidig blev kravet til sambotidens længde for søskende, der havde fælles

bopæl med arvelader, nedsat fra 10 år til 2 år, jf. § 2 A, litra e.

Da det herefter blev vanskeligt at begrunde forskellen mellem på den ene

side reglerne for samlevere af samme køn og samlevende søskende og på den

anden side andre samlevende, f.eks. papirløse par, blev der for sidstnævnte

grupper administrativt fastsat regler, hvorefter afgiften efter ansøgning

blev nedsat til klasse A, hvis den fælles bopæl ved dødsfaldet havde bestået

i de sidste 2 år.

I maj 1987 besluttede Folketinget (B 150) at opfordre regeringen til at

ændre § 3, stk. 6, således at det klart fremgik af lovteksten, hvilke regler

der gælder for afgiftsnedsættelse for ugifte samboende af modsat køn.

I juni 1988 vedtog Folketinget loven om registreret partnerskab, hvorefter

registrering af partnerskab mellem to personer af samme køn som hovedregel

har samme retsvirkning som indgåelse af ægteskab. Litra b i arveafgiftslovens

§ 2 A blev derfor samtidig ophævet.

Virkningen heraf er, at en ikke-registreret partner eller en papirløs

samlever efter to års fælles bopæl med arveladeren, ved dennes død betaler

afgift efter klasse A, medens en registreret partner betaler afgift efter den

lavere ægtefælleskala.

Bestemmelserne gælder kun for arv, herunder § 5a-erhvervelser

(forsikringsbeløb m.v.). Gaver mellem ugifte samlevende uden for den

gaveafgiftspligtige personkreds og gaver til plejebørn vil således også efter

forslagets vedtagelse være indkomstskattepligtige.

Bemyndigelsen til at nedsætte arveafgiften for plejebørn er udlagt til

skifteretter og eksekutorer som 1. instans.

Det foreslås, at de betingelser, som i dag stilles efter § 3, stk. 5 og 6,

for at arveafgiften kan beregnes efter den billigere klasse A, kommer til at

fremgå af loven. Forslaget indebærer således, at der ikke længere skal søges

herom.

Disse nuværende og fremtidige betingelser er:

1) Plejebørn: Bopæl hos arvelader i en sammenhængende periode på mindst 5

år, der skal være begyndt inden det fyldte 15. år.

2) Samboende: Fælles bopæl med arvelader i de sidste to år før dødsfaldet.

Plejebørn vil således kunne få afgiften beregnet efter klasse A, hvis de

enten opfylder betingelserne i litra d eller litra f.

At arvingen har haft fælles bopæl med arveladeren ved dødsfaldet, må i

almindelighed kunne dokumenteres ved fremlæggelse af bopælsattester fra

folkeregisteret.

Foreligger der ikke folkeregisteroplysninger, er udgangspunktet, at

samlivet ikke kan anses for dokumenteret. Såfremt der imidlertid fra to

uvildige personer, der var bekendt med forholdene, fremkommer erklæringer om

samlivet og længden heraf, og disse erklæringer støttes af andre oplysninger,

kan disse i særlige tilfælde udgøre den fornødne dokumentation.

Med fælles bopæl ved dødsfaldet sidestilles det forhold, at arvelader

eller arving i umiddelbar tilknytning til, at de har haft fælles bopæl, er

flyttet på institution, typisk et plejehjem. Det er uden betydning, hvor lang

tid institutionsopholdet har varet.

Arvens størrelse og arvingens indkomst og formue er uden betydning for

anvendelsen af bestemmelsen.

Til nr. 4-5.

Efter arveafgiftslovens § 15, stk. 1 og 2, skal arveafgiften af en kapital

eller fast ejendom, hvoraf en anden person end arvingen skal nyde indtægterne

eller brugen, betales ved indtægts- eller brugsrettens ophør.

Efter stk. 4-6 kan skatteministeren, når boet skal betale afgiften,

tillade, at afgiften betales straks i forbindelse med skiftet. Boet undgår

ved en sådan tilladelse at skulle sætte et beløb til side til dækning af den

afgift, der ellers skulle betales ved indtægts- eller brugsrettens ophør, og

som ville være vanskelig at beregne, fordi man ikke kender værdierne på

ophørstidspunktet.

Hvis der gives tilladelse til, at afgiften betales straks, beregnes den af

de aktuelle værdier. Der beregnes dog samtidig af Statsanstalten for

Livsforsikring efter forsikringsmæssige principper et nedslag, således at man

alene skal betale det beløb, der under hensyntagen til rentenyderens

forventede levealder og renten i samfundet skulle sættes til side, hvis man

først skulle betale den beregnede afgift ved rentenyderens død.

Det er ikke almindeligt, at det i testamenter bestemmes, at boet skal

betale afgiften af kapitaler, som der hviler rentenydelser på. Stk. 4-6

anvendes derfor yderst sjældent.

Forslaget vedrører stk. 4-6. Det foreslås, at det direkte af loven skal

fremgå, at boet kan vælge at betale afgiften straks, hvis boet skal betale

afgiften af en kapital eller fast ejendom, hvorpå der hviler indtægts- eller

brugsnydelse. Det er en forudsætning for, at bestemmelsen kan anvendes, at

kapitalen udlægges til en bestemt person eller institution i forbindelse med

bobehandlingen. Den meget indviklede beregning af nedslag foreslås ophævet.

Der sker således en forenkling i behandlingen af de sager, der i dag omfattes

af stk. 4-6.

Til nr. 6.

Der er tale om en konsekvensændring.

Til § 7

Til nr. 1-10.

Efter gældende regler er fortjeneste ved afståelse af en- og

tofamilieshuse, sommerhuse, ejerlejligheder og landbrugets stuehuse

skattefri, når ejeren eller dennes husstand har beboet ejendommen i mindst 2

år af det tidsrum, hvori den pågældende har ejet den. Det er normalt en

betingelse, at ejendommens grundareal er mindre end 1400 m2. Skatteministeren

kan, når ganske særlige omstændigheder foreligger, indrømme fritagelse for

beskatning, selv om kravet om 2 års beboelse i ejertiden ikke er opfyldt.

I praksis gives dispensation, når det er nødvendigt at skifte bolig, fordi

arbejdsstedet flyttes. Det er tilfældet, når der som ved landbrugsejendomme

er knyttet bopælspligt til arbejdsstedet, eller når afstanden fra hjem til

arbejdssted ellers ville blive forøget væsentligt.

Der meddeles altid dispensation, når ejendommen sælges i anledning af

separation, skilsmisse eller ægtefællens død.

Der dispenseres ved opløsning af et fast samlivsforhold mellem 2 personer,

uanset køn og uanset forholdets karakter, og hvad enten samlivsforholdet

opløses ved fraflytning eller ved død. Med henblik på at sikre, at der kun

dispenseres i de tilfælde, hvor samlivet har haft en fastere karakter, kræves

det i praksis, at parterne har ejet ejendommen i sameje.

Der dispenseres endelig, når afhændelsen skyldes ejerens eller dennes

husstands sygdom. Sygdommen skal være konstateret efter erhvervelsen af

ejendommen og skal have vanskeliggjort fortsat beboelse.

Der dispenseres ikke i andre tilfælde. Der dispenseres således aldrig i de

hyppigt forekommende tilfælde, hvor afhændelsen skyldes økonomiske

vanskeligheder, eller når boligen bliver for lille på grund af

familieudvidelse.

I 1987 var der ialt godt 1000 ansøgninger om dispensation fra

ejendomsavancebeskatningen.

Det foreslås at ophæve beskatningen af een- og tofamilieshuse, sommerhuse,

ejerlejligheder og landbrugets stuehuse, som ejeren har beboet, også selv om

de sælges inden 2 år. Det betyder, at reglerne om dispensation bortfalder som

overflødige.

Efter forslaget er ejendomsavancen skattefri, hvis sælgeren eller dennes

husstand har beboet ejendommen i en del af eller i hele den periode, hvori

sælger har ejet ejendommen. Reglen skal tilsvarende gælde ved salg af

anparts-, aktie- og andelslejligheder.

Afgrænsning af den gældende dispensationspraksis kan være vanskelig at

begrunde over for skatteyderen i de enkelte tilfælde. Der kan således i

enkelttilfældene foreligge økonomiske vanskeligheder, der kan være en ligeså

god grund til at sælge som flytning på grund af separation. Alligevel kan

økonomiske vanskeligheder efter gældende praksis aldrig begrunde

dispensation, mens separation altid giver ret til dispensation. På samme måde

er det ikke altid forståeligt, at sygdom kun i visse tilfælde, jf. foran,

giver ret til dispensation.

Til vanskelighederne med at begrunde praksis kommer, at

handelsomkostningerne ved salg af fast ejendom er så store, at der næppe er

grund til at frygte misbrug, selv om beskatningen inden for de første 2 år

helt ophæves. (Alene skødestemplet udgør 1,2 pct. af købesummen, mens

pantebrevsstemplet er 1,5 pct. Disse satser er forhøjet siden

parcelhusreglens indførelse. Hertil skal lægges mæglersalær og

advokathonorar). Disse udgifter fratrækkes ved opgørelsen af den

skattepligtige ejendomsavance.

Endvidere må det antages, at de stagnerende ejendomspriser bevirker, at

der kun vil være en beskeden fortjeneste til beskatning.

Til § 8

Til nr. 1.

Efter forslaget skal handelsrenter, der afregnes i forbindelse med handler

med obligationer og andre rentebærende fordringer (pantebreve m.v.) altid

beskattes, henholdsvis fradrages, i det indkomstår, hvor handelen afvikles.

Den foreslåede ændring har to formål. For det første medfører forslaget en

forenkling af den hidtil gældende praksis, der har givet anledning til

praktiske og forståelsesmæssige problemer hos nogle af de skattepligtige, som

har købt eller solgt obligationer m.v. For det andet vil de foreslåede regler

gøre det muligt, at obligationsrenter kan fortrykkes på selvangivelsen.

Det kan ikke forventes, at det med det samme bliver muligt at fortrykke

oplysningerne om de vedhængende henholdsvis godskrevne renter på

selvangivelsen. Indtil dette bliver muligt, må skatteyderne ligesom i dag

selv afgive oplysningerne til skattemyndighederne.

Gældende regler.

Ved overdragelse af obligationer vil køberen normalt betale sælgeren dels

selve købesummen for obligationen, dels et beløb svarende til renten af

obligationen fra sidste termin til afviklingsdagen, de såkaldte vedhængende

renter. Køberen oppebærer så hele rentebeløbet ved den kommende termin. Ved

overdragelse inden for den sidste måned inden terminen er det dog praksis, at

sælgeren oppebærer rentebetalingen ved næste termin. I disse tilfælde

godskriver sælgeren så køberen et beløb svarende til renten fra

afviklingsdagen til den kommende termin.

De beløb, der betales for de vedhængende renter (henholdsvis godskrives

for den resterende terminsperiode), er ikke egentlige fradragsberettigede

renteudgifter, men derimod vederlag som reducerer en kommende skattepligtig

renteindtægt.

Ved den førstkommende termin reducerer køberen således sin renteindtægt

med det beløb, som den pågældende har betalt sælgeren for de vedhængende

renter. I de tilfælde, hvor sælgeren har godskrevet køberen et rentebeløb for

den resterende del af terminsperioden, vil sælgeren reducere sin renteindtægt

ved den førstkommende termin med det beløb, som er godskrevet køberen.

Sælgeren, der får betaling for vedhængende renter, medregner denne

betaling som renteindtægt på det tidspunkt, hvor betalingen modtages. Hvis

det er køberen, der ved overdragelsen får godskrevet et rentebeløb for den

resterende del af terminsperioden, fordi sælgeren oppebærer den kommende

termins renteindtægt, er det tidligere antaget, at køberen medregner det

godskrevne beløb ved den førstkommende termin. I praksis medregner køberen

dog ofte i disse tilfælde de godskrevne renter på det tidspunkt, hvor de

modtages, d.v.s. i overdragelsesåret.

I visse situationer giver de beskrevne regler imidlertid anledning til

problemer, nemlig når den førstkommende termin ikke falder i samme indkomstår

som overdragelsesåret. Det vil normalt være tilfældet, når førstkommende

termin er den 2. januar. I disse tilfælde vil køberen have udgiften til de

vedhængende renter i købsåret, men udgiften vil først reducere den

skattepligtige renteindtægt i det følgende år. På samme måde vil en sælger,

der har godskrevet køberen et rentebeløb for en del af december måned, først

få reduceret sin skattepligtige renteindtægt med det godskrevne beløb året

efter.

Efter gældende regler skal alle selskaber (bortset fra

forsikringsaktieselskaber) foretage fuld renteperiodisering. Det vil sige, at

renteindtægter og -udgifter medregnes ved opgørelsen af indkomsten for den

periode, renterne vedrører, uanset hvornår renterne forfalder. Det samme

gælder efter ligningslovens § 5, stk. 4, en række andre skattepligtige,

herunder bl.a. hovedaktionærer m.v., der har mellemregning med deres selskab.

For øvrige skattepligtige gælder, at renteindtægter og -udgifter medregnes på

det tidspunkt, hvor renterne er forfaldne, medmindre Ligningsrådet har givet

tilladelse til fuld periodisering.

I ligningslovens § 5 B er fastsat regler om fuld periodisering af

renteindtægter i forbindelse med tilflytning og fraflytning. Der foreslås

ikke ændringer i disse regler.

Forslaget.

Det kan være vanskeligt for den skattepligtige at forstå, at den afholdte

udgift ikke er fradragsberettiget i det år, udgiften afholdes, men først kan

modregnes i en skattepligtig indkomst året efter.

Hertil kommer, at det er nødvendigt særskilt at selvangive

obligationsrenter og vedhængende (eller godskrevne) renter, selv om beløbene

er indberettet til skattemyndighederne. Det skyldes, at

renteindberetningssystemet omfatter årets rentebetalinger og årets vederlag

for vedhængende eller godskrevne renter, uanset hvornår disse vederlag skal

påvirke den skattepligtige indkomst. Det vil sige, at alle skattepligtige,

som har renteindtægter fra obligationer m.v., i dag skal selvangive disse

særskilt, selv om de pågældende ikke har købt eller solgt obligationer m.v. i

løbet af året.

Det foreslås derfor, at betaling for vedhængende renter for perioden fra

sidste termin indtil afviklingsdagen (eller godskrevne renter for perioden

fra afviklingsdagen indtil næste termin) skal indgå ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Dette skal gælde både

for den, der betaler vederlaget, og for den, der modtager det. Den kommende

termins rentebetaling vil herefter blive medregnet fuldt ud hos modtageren

uden reduktion for vederlaget for de vedhængende eller godskrevne renter i

det foregående indkomstår. Herved bliver der mulighed for, at

obligationsrenter kan fortrykkes på selvangivelsen.

En del af den førstkommende termins rentebetaling (kuponrenten) modsvarer

det ydede vederlag for vedhængende renter. Denne del anses efter de gældende

regler ikke for en rente i skattemæssig forstand. Det foreslås, at

vedhængende eller godskrevne renter sidestilles med øvrige renteindtægter ved

indkomstopgørelsen hos modtageren.

Forslaget omfatter ikke overførsel ved arv eller gave, da der i disse

tilfælde ikke ydes vederlag.

Nedenfor angives i skematisk form, hvorledes beskatningen er efter

gældende regler og efter forslaget i de tilfælde, hvor fordringerne bliver

overdraget efter den sidste termin i indkomståret.

I de tilfælde, hvor overdragelsen finder sted inden årets sidste termin,

sker der ingen ændring: De betalte vederlag modregnes blot i den

førstkommende termins renteindtægt.

De foreslåede regler skal anvendes af de skattepligtige, der ikke allerede

anvender fuld periodisering af renter.

Opgørelse af skattepligtig indkomst, når fordringer overdrages efter

sidste termin i indkomståret. Gældende regler

Forslaget

A.

Køber oppebærer den kommende termins renteindtægt og betaler sælger for de

vedhængende renter for perioden fra sidste termin til afviklingstidspunktet.

Sælger:

Medregner vederlaget for de vedhængende renter på det tidspunkt, hvor det

modtages, d.v.s. i overdragelsesåret. Sælger:

Som gældende regler.

Køber:

Modregner vederlaget for de vedhængende renter i førstkommende termins

renteindtægt, d.v.s. i året efter overdragelsen. Køber:

Fradrager vederlaget for de vedhængende renter på det tidspunkt, hvor det

betales, d.v.s. i overdragelsesåret. Hele den kommende termins renteindtægt

beskattes i det følgende år. B.

Sælger oppebærer den kommende termins renteindtægt og godskriver køber

renterne for perioden fra afviklingstidspunktet til den kommende termin.

Sælger:

Modregner de renter, som er godskrevet køber, i den førstkommende termins

renteindtægt, d.v.s. i året efter overdragelsen. Sælger:

Fradrager de renter, der er godskrevet køber, på det tidspunkt, hvor

renterne godskrives, d.v.s. i overdragelsesåret. Hele den førstkommende

termins renteindtægt medregnes i det følgende år.

Køber:

Medregner de godskrevne renter på tidspunktet for den førstkommende

termin, d.v.s. i året efter overdragelsesåret/medregner de godskrevne renter

på det tidspunkt, hvor de modtages, d.v.s. i overdragelsesåret. Køber:

Medregner de godskrevne renter på det tidspunkt, hvor de modtages, d.v.s.

i overdragelsesåret. Provenumæssige virkninger.

De foreslåede ændringer i ligningsloven om, hvornår vedhængende renter

skal indgå i indkomstopgørelsen for private personer, vil ikke medføre et

egentligt provenutab, men alene give anledning til tidsmæssige forskydninger

i skattebetalingerne.

Forslaget indebærer, at der sker en fremrykning af det tidspunkt, hvor

vederlaget for handelsrenter skal fragå i indkomstopgørelsen. Dette gælder

for vederlag for vedhængende renter ved køb af obligationer m.v. med kupon og

rentegodskrivning ved salg af obligationer m.v. uden kupon. Der sker i nogle

tilfælde en fremrykning af beskatningstidspunktet af rentegodskrivning ved

køb af obligationer m.v. uden kupon.

I langt de fleste tilfælde vil der således være tale om, at

fradragstidspunktet for vederlaget fremrykkes. Forslaget vil derfor medføre,

at skattebetalingerne bliver mindre for indkomståret 1990, hvor det første

gang har virkning. Der er ikke holdepunkter for nærmere at vurdere omfanget

af denne forskydning, men under forudsætning af stort set uændret

placeringsmønster for private kan provenunedgangen vedrørende 1990 rent

skønsmæssigt anslås til størrelsesordenen 50 mill.kr.

Til nr. 2.

a. Forslaget går ud på at skattefritage tilskud ydet efter § 19 i lov om

boliger for ældre og personer med handicap.

Efter § 19 i lov om boliger for ældre og personer med handicap kan der med

virkning fra og med 1. juli 1987 ydes tilskud til nedbringelse af lejen i

ældreboliger, som kommunalbestyrelsen efter lovens § 4 i særlige tilfælde har

givet tilladelse til indrettes uden selvstændigt køkken (plejehjemslignende

ældreboliger).

Tilskudsbestemmmelsen i § 19 blev med gennemførelsen af lov nr. 163 af 15.

marts 1989 ændret. Efter de tidligere gældende regler udgjorde tilskuddet

differencen mellem på den ene side den omkostningsbestemte husleje efter

lovens § 18 og på den anden side den del af lejen, som ikke oversteg 15 pct.

af lejerens husstandsindkomst op til en indkomstgrænse på 111.500 kr. eller

25 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Husstandsindkomsten blev

opgjort efter reglerne i lov om individuel boligstøtte.

Tilskuddet kunne ikke overstige 21.696 kr., medmindre der blev dispenseret

herfra efter § 22 i lov om individuel boligstøtte, og lejeren skulle selv

betale et beløb på mindst 6.300 kr. af lejen.

Tilskuddet blev ydet af kommunen, og staten refunderede kommunen

udgifterne med 75 pct. De nævnte beløb blev reguleret een gang årligt efter

lovens § 19, stk. 3-5.

Lejens størrelse og boligtagerens betaling for ældreboligen blev i § 19

fastsat efter samme retningslinier og principper som i de tilfælde, hvor der

kunne ydes boligstøtte. Desuden var beløbsstørrelserne og reguleringen heraf

de samme, som angivet i loven om individuel boligstøtte. Endelig blev

husstandsindkomsten som nævnt opgjort efter reglerne i loven om individuel

boligstøtte.

b. Med ændringen af tilskudsbestemmelsen i § 19 i foråret 1989 skal

tilskuddet til nedbringelse af lejen i ældreboliger uden selvstændigt køkken

nu alene ydes i henhold til boligydelsesreglerne i loven om individuel

boligstøtte. Dermed er der skabt ligestilling i Boligministeriets lovgivning

mellem boligtagere i boliger uden selvstændigt køkken og boligtagere, der kan

modtage boligydelse efter reglerne i lov om individuel boligstøtte.

Endvidere er det anført i forarbejderne til loven, at den nuværende

udformning af bestemmelsen i § 19 har bevirket, at der, når der blev

foretaget ændringer vedrørende reglerne om boligydelse, skulle foretages

konsekvensændringer i § 19. Dette har man fundet uhensigtsmæssigt, hvorfor

der er sket en generel henvisning til boligydelsesreglerne i loven om

individuel boligstøtte.

c. Boligstøtte ydet i henhold til lov om individuel boligstøtte medregnes

efter ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 1, ikke til den skattepligtige

indkomst.

På baggrund af den gennemførte harmonisering af tilskudsreglerne på

boligområdet er det fundet rimeligt, at også tilskud ydet efter § 19 i lov om

boliger for ældre og personer med handicap fritages for beskatning. Det

foreliggende forslag går derfor ud på at udvide skattefritagelsesbestemmelsen

i § 7 F til også at omfatte tilskud ydet efter § 19 i lov om boliger for

ældre og personer med handicap.

d. Som det fremgår af ovenstående, er den gennemførte ændring af

tilskudsbestemmelsen i § 19 nærmest en ændring af redaktionel karakter.

Loven om boliger for ældre og personer med handicap trådte i kraft den 1.

juli 1987, og der har i princippet siden denne dato kunnet udbetales tilskud

efter lovens § 19.

Ifølge oplysninger fra Boligministeriet er der imidlertid ikke blevet

udbetalt tilskud i 1987 eller 1988, men først ydet tilskud i 1989.

På den baggrund foreslås det, at det foreliggende lovforslag om

skattefritagelse for tilskud ydet efter § 19 i lov om boliger for ældre og

personer med handicap får virkning for tilskud, som ydes den 1. januar 1989

og senere.

e. Forslaget vil ikke medføre nævneværdige administrative konsekvenser.

Angående forslagets provenumæssige konsekvenser bemærkes, at tilskud efter

§ 19 i lov om boliger for ældre og personer med handicap ydes til boligtagere

med bolig uden selvstændigt køkken etableret efter lovens § 4. Der er i disse

situationer tale om plejehjemslignende ældreboliger uden eget køkken, og det

har ved lovens gennemførelse været forudsat, at kun et forholdsvis begrænset

antal boliger ville blive indrettet på denne måde. Efter § 4 er det således

kun i særlige tilfælde, at kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at

ældreboliger ikke forsynes med selvstændigt køkken.

Boligministeriet har oplyst, at der i 1987 og 1988 er påbegyndt 43

henholdsvis 96 ældreboliger uden eget køkken. Med en byggetid på ca. 1 år og

med et gennemsnitligt tilskud pr. bolig på knap 20.000 kr. om året kan det

herefter skønnes, at der ved en skattesats på 50 pct. vil være tale om et

provenutab på ca. 0,5 mill. kr. i 1989 og ca. 1,5 mill. kr. 1990.

Til nr. 3.

a. I bestemmelsen i § 7 F, stk. 1, nr. 2, foreslås henvisningen til § 37,

stk. 1-3, i lov om byfornyelse og boligforbedring ændret til § 37, stk. 1-2

og 4.

Den foreslåede ændring, der er en følge af mellemliggende ændringer i lov

om byfornyelse og boligforbedring, er alene af redaktionel karakter.

b. I § 7 F, stk. 1, nr. 2, foreslås endvidere medtaget § 44 a, stk. 2, i

lov om byfornyelse og boligforbedring.

Efter den i ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 2, nævnte § 44, stk. 2, i

lov om byfornyelse og boligforbedring, kan der ydes tilskud til lejere,

såfremt de midlertidigt skal anvises erstatningsbolig, mens

ombygningsarbejder i lejligheden står på. Det tilskud, der i givet fald ydes,

svarer til de beløb, den nye leje overstiger lejen for den hidtige bolig.

Tilskuddet efter bestemmelsen i § 44 a, stk. 2, i lov om byfornyelse og

boligforbedring er identisk med tilskuddet efter § 44, stk. 2. Tilskuddet

efter § 44 a ydes til ejere og andelshavere i private boligforeninger, mens §

44 angår lejere.

Bestemmelsen i ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 2, har i praksis været

fortolket således, at den også omfatter tilskud efter § 44 a, stk. 2, jf.

herved Boligstyrelsens cirkulære af 3. juli 1986 om offentlig støtte til

byfornyelse og boligforbedringer.

Forslaget er dermed præciserende og vil på den baggrund ikke medføre

administrative eller provenumæssige konsekvenser.

c. Endelig foreslås i § 7 F, stk. 1, nr. 2, medtaget § 62, stk. 3, i lov

om byfornyelse og boligforbedringer.

Efter den nævnte § 62 ydes et tilskud, hvor de støtteberettigede udgifter

til forbedringsarbejder overstiger forøgelsen i ejendommens leje- eller

brugsværdi. Til udlejningsejendomme og andelsboligforeninger ydes støtten som

afdragsbidrag, jf. § 62, stk. 2. Til andre ejendomme end de nævnte ydes

støtten som en erstatning, jf. § 62, stk. 3.

Ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 2, har også på dette punkt i praksis

været fortolket begunstigende, således at også § 62, stk. 3, var omfattet af

bestemmelsen, jf. Boligstyrelsens cirkulære af 3. juli 1986, nævnt ovenfor.

Forslaget har dermed alene præciserende karakter og vil på denne baggrund

ikke medføre administrative eller provenumæssige konsekvenser.

Til nr. 4.

Det foreslås at ophæve § 7 F, stk. 1, nr. 3, som følge af, at

saneringslovens §§ 55-64 b er ophævet fuldstændigt med virkning fra 1. juli

1985, også med virkning for tidligere vedtagne saneringsplaner.

Til nr. 5.

Efter forslaget flyttes bestemmelsen i lov om særlig indkomstskat m.v., §

17, stk. 3, over som et nyt stk. 3 i ligningslovens § 16 A. Bestemmelsen

vedrører den skattemæssige behandling af udlodning af likvidationsprovenu fra

aktieselskaber og andelsselskaber, der finder sted forud for det kalenderår,

hvori selskabet endeligt opløses. Da der er tale om fritagelse for beskatning

efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, er det fundet naturligt og

hensigtsmæssigt at indsætte bestemmelsen som et nyt stk. 3 i § 16 A. Som en

konsekvens heraf ophæves § 17, stk. 3, i lov om særlig indkomstskat m.v., jf.

lovforslagets § 10.

Dispensationsbeføjelsen efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, og lov om

særlig indkomstskat m.v., § 17, stk. 3, er udlagt til

amtsskatteinspektoraterne, jf. bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober 1984.

Amtsskatteinspektoratets afgørelse kan indbringes for Statsskattedirektoratet

og herefter for skatteministeren.

Amtsskatteinspektoraterne sammenlægges som led i den nye struktur på

skatte- og toldområdet med distriktstoldkamrene. Betegnelsen for de

sammenlagte enheder vil herefter være den regionale told- og

skatteforvaltning. Amtsskatteinspektoraterne vil indtil den endelige

sammenlægning finder sted videreføre de hidtidige opgaver på skatteområdet.

Det er hensigten, at Statsskattedirektoratet og Direktoratet for Toldvæsenet

skal lægges sammen til den centrale told- og skatteforvaltning.

Den foreslåede ændring medfører, at den centrale told- og

skatteforvaltnings afgørelser efter § 16 A, stk. 2 og 3, ikke kan indbringes

for højere administrativ myndighed. Herudover er ændringen alene af

redaktionel karakter.

Til nr. 6-7.

a. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende

værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne

værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer,

medregnes afståelsessummen efter de gældende regler i den pågældendes

skattepligtige almindelige indkomst, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1. Dette

gælder ikke ved afståelse af medarbejderaktier m.v., der kun kan

tilbagesælges til selskabet efter § 31, stk. 2, i selskabsskatteloven. Det er

dog yderligere en betingelse, at medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær

i selskabet.

Bestemmelsen i stk. 1 anvendes heller ikke, såfremt aktier m.v. afstås til

et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses,

jf. § 16 B, stk. 7.

Baggrunden for bestemmelsen i ligningslovens § 16 B, stk. 1, er ønsket om

at undgå en omgåelse af udbyttebeskatningen ved aktionærens tilbagesalg af

aktier til det udstedende selskab, hvor aktionæren får midler ud af

selskabet, samtidig med at aktionærindflydelsen bevares.

Bestemmelsen i § 16 B, stk. 1, blev indsat ved lov nr. 160 af 31. maj 1961

og er ændret ved lov nr. 310 af 25. maj 1987 og lov nr. 360 af 10. juni 1987.

Efter § 16 B, stk. 6, kan skatteministeren eller den, ministeren

bemyndiger dertil, tillade, at afståelsessummen fritages for beskatning efter

stk. 1. Fortjeneste eller tab ved afståelsen behandles i så fald efter samme

regler som fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end

det udstedende selskab.

Dispensationsbeføjelsen er udlagt til amtsskatteinspektoraterne, jf.

bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober 1984. Amtsskatteinspektoratets

afgørelse kan indbringes for Statsskattedirektoratet og herefter for

skatteministeren. Efter forslagets § 8, nr. 5, skal den centrale told- og

skatteforvaltnings afgørelse ikke kunne indbringes for højere administrativ

myndighed.

b. Ved afgørelsen af sager om dispensation efter ligningslovens § 16 B,

stk. 6, jf. stk. 1, er hovedspørgsmålet, om den pågældende aktionær bevarer

sin indflydelse i selskabet og dermed sin indflydelse på selskabets

udbyttepolitik.

Hvis en aktionær afstår samtlige sine aktier i selskabet, vil der efter

praksis næsten altid blive givet dispensation. Det er herved uden betydning,

om alle aktierne sælges til selskabet, eller om nogle sælges til selskabet og

resten til anden side. Det er en forudsætning for at meddele dispensation

efter dette kriterium, at aktionæren ved aktieafståelsen bliver uden

indflydelse i selskabet. Det er således et krav, at aktionæren helt afvikler

sine aktionærinteresser i selskabet og dermed indflydelsen på

udbyttepolitikken.

Dispensationsbestemmelsen finder i praksis ikke anvendelse på

investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger ved tilbagesalg af

disse til foreningen.

Hvis aktionæren kun afstår en del af sine aktier i selskabet, er det af

afgørende betydning for, om der meddeles dispensation, om den pågældende er

hovedaktionær eller mindretalsaktionær.

Mindretalsaktionærer, der også efter salget har aktier i selskabet, vil i

reglen få meddelt dispensation, hvor der ikke er grundlag for at antage, at

den pågældende aktionær har bevaret en afgørende indflydelse på selskabets

udbyttepolitik.

c. Efter den foreslåede regel i § 8, nr. 6, anvendes § 16 B, stk. 1, kun

på personer, der er hovedaktionærer. § 16 B anvendes både på danske og

udenlandske hovedaktionærer.

Kredsen af hovedaktionærer afgrænses efter reglerne i

aktieavancebeskatningsloven.

Aktionæren i et selskab er hovedaktionær, hvis vedkommende på noget

tidspunkt indenfor de seneste 5 år forud for aktieafståelsen har ejet 25 pct.

eller mere af selskabets aktiekapital eller rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien af aktiekapitalen.

Aktie- og anpartsselskaber, Statsanstalten for Livsforsikring samt

skattepligtige efter fondsbeskatningsloven er dog ikke omfattet af de regler,

som gælder for hovedaktionærer.

Ved afgørelsen af, om aktionæren har ejet aktier eller rådet over

stemmeværdien i det anførte omfang, medregnes ikke alene vedkommendes egne

aktier, men også aktier, som samtidig har tilhørt den skattepligtiges

ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn samt disses ægtefæller

eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold

sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Endvidere medregnes aktier, som

tilhørte selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af

aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft en

bestemmende indflydelse.

De personer, der kan øve en afgørende indflydelse på selskabets

udbyttepolitik, er typisk hovedaktionærer. Det foreslås derfor, at § 16 B,

stk. 1, kun skal anvendes på tilbagesalg af aktier m.v. til det udstedende

selskab fra personer, der er hovedaktionærer.

Alle øvrige aktionærer behandles efter de almindelige regler om beskatning

af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end det

udstedende selskab. Dette vil normalt sige efter aktieavancebeskatningslovens

regler. Dette gælder således, når et selskab afstår aktier til det udstedende

selskab. Det gælder endvidere aktionærer, der til det udstedende selskab

afstår minoritetsaktier, næringsaktier (aktieavancebeskatningslovens § 3)

eller andelsbeviser m.v. i visse andelsselskaber og foreninger (§ 2 b). Det

samme gælder minoritetsaktionærer i visse udenlandske investeringsselskaber

(§ 2 a). Reglerne om aktieavancebeskatning kommer endvidere til anvendelse på

investeringsbeviser for indskud i investeringsforeninger, hvad enten disse

foreninger er akkumulerende eller udloddende. Da udenlandske aktionærer som

hovedregel ikke er skattepligtige efter aktieavancebeskatningsloven, vil

tilbagesalg til det udstedende selskab fra udenlandske minoritetsaktionærer

m.v. i praksis være skattefri.

Tidligere var aktieafståelser omfattet af § 16 B, stk. 1, ikke omfattet af

indeholdelsespligten i kildeskattelovens § 65, hvorfor de heller ikke var

omfattet af den begrænsede skattepligt for udbytter. Ved lov nr. 309 af 25.

maj 1987 er der gennemført begrænset skattepligt af afståelsessummer omfattet

af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Der er endvidere ved en ændring af

kildeskattelovens § 65, stk. 1, gennemført indeholdelsespligt i forbindelse

med tilbagekøb af aktier m.v. fra alle selskabets aktionærer.

Da man ikke fandt det muligt eller forsvarligt at gøre selskaberne

ansvarlige for, at der alene indeholdes 30 pct. af afståelsessummen for

aktier fra udenlandske hovedaktionærer, blev reglen gjort generel og kom

således til at gælde tilbagekøb fra alle aktionærer, både danske og

udenlandske.

Denne generelle indeholdelsespligt har givet anledning til mange unødige

indeholdelser i forbindelse med selskabers tilbagekøb af aktier m.v. fra

mindretalsaktionærer, som efterfølgende har opnået dispensation efter

ligningslovens § 16 B, stk. 6.

En konsekvens af den foreslåede regel i § 8, nr. 6, er, at der fremover

kun skal indeholdes 30 pct. kildeskat ved selskabets opkøb af aktier m.v. fra

hovedaktionærer. Til gengæld er aktionærens subjektive skattepligtsforhold

uden betydning for indeholdelsespligten efter kildeskattelovens § 65, stk. 1.

Et selskab må normalt antages at være bekendt med, hvem der er dets

hovedaktionærer. Selskabet kan dog ikke altid vide, om en aktionær falder ind

under hovedaktionærkredsen. Kun i de tilfælde, hvor et selskab i forbindelse

med tilbagekøb af egne aktier forsætligt eller ved grov uagtsomhed undlader

at opfylde pligten til at indeholde udbytteskat, vil der kunne blive tale om

at straffe det pågældende selskab med bøde, jf. kildeskattelovens § 74.

d. Efter den foreslåede regel i § 8, nr. 7, anvendes § 16 B, stk. 1,

heller ikke på hovedaktionærer på følgende betingelser:

1) aktionæren afstår samtlige aktier m.v., herunder også eventuelle

konvertible obligationer,

2) aktionæren er skattepligtig efter aktieavancebeskatningsloven af

aktieafståelsen, og

3) aktionæren og dennes ægtefælle bliver uden indflydelse i selskabet. Det

er en betingelse, at aktionæren og dennes ægtefælle bliver uden enhver

indflydelse på selskabets generalforsamling eller i selskabets bestyrelse

eller direktion på grundlag af valg, aftale, vedtægt, fondsfundats eller

lignende. Det er endvidere en betingelse, at de pågældende efter afståelsen

tilsvarende er uden enhver indflydelse i selskaber, der er forbundne med

selskabet som moder-, datter- eller søsterselskaber.

Samtlige betingelser skal være opfyldt.

En konsekvens af betingelsen om, at såvel aktionæren som dennes ægtefælle

bliver uden enhver indflydelse på selskabets generalforsamling er, at

ægtefællen, såfremt også denne ejer aktier m.v. i selskabet, skal afstå

samtlige disse.

e. Fortjeneste eller tab ved afståelser, der efter de foreslåede regler i

§ 8, nr. 6 og 7, ikke er omfattet af § 16 B, stk. 1, behandles efter de

almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af

aktier m.v. til andre end det udstedende selskab. Dette vil normalt sige

efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Den eksisterende dispensationsbestemmelse i § 16 B, stk. 6, opretholdes.

Der foretages dog en række ændringer af redaktionel karakter.

Udenlandske hovedaktionærer samt danske hovedaktionærer, der ikke opfylder

betingelserne i den foreslåede regel i § 8, nr. 7, kan således fortsat søge

om en konkret fritagelse for beskatning efter § 16 B, stk. 1.

Fritagelse for beskatning efter § 16 B, stk. 1, omhandles efter forslaget

af stk. 7, og fritagelse for beskatning efter stk. 2, 4 og 5 af stk. 8. De

skatteretlige konsekvenser af, at der meddeles dispensation, er efter

forslaget omhandlet af § 16 B, stk. 9.

Den centrale told- og skattteforvaltnings afgørelser efter § 16 B, stk. 7,

jf. stk. 1, kan efter forslaget ikke indbringes for højere administrativ

myndighed.

Ligningsrådets afgørelser efter § 16 B, stk. 8, jf. stk. 2, 4 og 5, kan

fortsat indbringes for skatteministeren.

Udover, at den centrale told- og skatteforvaltning efter forslaget får den

endelige administrative afgørelse efter § 16 B, stk. 7, jf. stk. 1, er

ændringerne vedrørende dispensationsbestemmelserne i § 16 B alene af

redaktionel karakter.

Til § 9

Efter forslaget, der er en konsekvensændring på grund af den foreslåede §

5 C i ligningsloven (lovforslagets § 8, nr. 1), sidestilles vederlag for

vedhængende og godskrevne renter (handelsrenter) med renteudgifter i relation

til renteafgiftsloven. Modtagne vederlag indgår som hidtil ved opgørelsen af

de samlede renteindtægter.

Når vederlag for vedhængende renter og godskrevne renter sidestilles med

renteafgiftspligtige renteudgifter, kan en obligationshandel i ganske særlige

tilfælde udløse renteafgift. For at undgå sådanne situationer foreslås en

fremføringsregel. Reglen går ud på, at hvis vederlaget for de vedhængende

eller godskrevne renter i tilknytning til obligationshandler overstiger de

obligationsrenter, som den afgiftspligtige har fået udbetalt i afgiftsåret,

fremføres det overskydende beløb til det følgende afgiftsår, hvor det

behandles som en afgiftspligtig renteudgift. Da fremføringen kun er relevant,

hvis overdragelse af obligationer udløser renteafgift, foreslås, at

fremføring kun finder sted, når afgiftsgrundlaget er positivt.

Fremføring kan ske maskinelt på baggrund af oplysninger fra selvangivelsen

(årsopgørelsen), og giver således ikke anledning til administrative

vanskeligheder af betydning.

Til § 10

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 8, nr. 5.

Til § 11

Til nr. 1.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede regler i

ejendomsavancebeskatningsloven.

Til nr. 2.

Bestemmelsen blev indsat med det formål at formindske kommunernes

likviditet i sidste kvartal 1983 ved at reducere forskudsudbetalingerne af

kildeskat til kommunerne. Da bestemmelsen ikke længere har virkning, foreslås

den ophævet.

Til nr. 3.

Ændringen er alene en konsekvensændring af redaktionel karakter som følge

af den foreslåede regel i § 8, nr. 6 og 7. Indeholdelse af udbytteskat ved et

selskabs opkøb af egne aktier m.v. skal herefter alene ske ved opkøb hos

personer, der er hovedaktionærer, jf. bemærkningerne til § 8, nr. 6 og 7,

pkt. c.

Der sker i øvrigt ikke ændringer af reglerne vedrørende indeholdelse af

udbytteskat. Pligten til at indeholde udbytteskat bortfalder ikke, selv om

der opnås dispensation efter § 16 B, stk. 7, jf. stk. 1.

Den pågældende aktionær vil blive beskattet efter

aktieavancebeskatningslovens regler med hensyn til afståelsessummen, og vil

få modregnet eller tilbagebetalt den af selskabet indeholdte udbytteskat.

Det samme gælder for hovedaktionærer omfattet af den foreslåede regel i §

16 B, stk. 6.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 758

af 12. december 1988, som ændret ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, foretages

følgende ændringer:

1. § 26 A, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. Er den skattepligtige i medfør af § 29 A fritaget

for, at en fortjeneste som nævnt i § 29 medregnes i den pågældendes særlige

indkomst, skal de afskrivningsberettigede beløb, der er nævnt i stk. 2 og 3,

nedsættes ved forlods afskrivning efter § 29 A, stk. 1.«.

§ 26 A. - - -

Stk. 6. Har den skattepligtige i medfør af § 29 A begæret sig fritaget

for, at en fortjeneste som nævnt i § 29 medregnes i hans særlige indkomst,

skal de afskrivningsberettigede beløb, der er nævnt i stk. 2 og 3, nedsættes

ved forlods afskrivning efter § 29 A, stk. 1, 2. pkt.

2. § 29 A, stk. 1, affattes således:

»Indvindes en fortjeneste, der er skattepligtig efter § 29, ved

modtagelsen af en forsikrings- eller erstatningssum, henregnes den ikke til

den skattepligtiges særlige indkomst, hvis forsikrings- eller

erstatningssummen anvendes fuldt ud til genopførelse eller genanskaffelse af

det skadelidte formuegode, og fortjenesten anvendes til forlods afskrivning

på udgiften til genopførelse eller genanskaffelse.«.

§ 29 A. Indvindes en fortjeneste, der er skattepligtig efter § 29, ved

modtagelsen af en forsikrings- eller erstatningssum, kan den skattepligtige

begære sig fritaget for, at fortjenesten henregnes til hans særlige indkomst.

Fritagelsen er betinget af, at forsikrings- eller erstatningssummen anvendes

fuldt ud til genopførelse eller genanskaffelse af det skadelidte formuegode,

samt af, at fortjenesten anvendes til forlods afskrivning på udgiften til

genopførelse eller genanskaffelse.

- - -

3. § 29 D, stk. 1, affattes således:

»Afskrivningsreglerne i afsnit I kan anvendes på dok- og

beddingsanlæg, der er beregnet til bygning og reparation af skibe, samt på de

til selve dokken eller beddingen hørende bygninger, installationer o.lign.

Anvendelsen af reglerne er betinget af, at der i et indkomstår anskaffes

aktiver som nævnt i 1. pkt. til en samlet anskaffelsessum af mindst 200.000

kr., og af, at salgsavancer m.v. på de pågældende aktiver også behandles

efter reglerne i afsnit I.«.

4. I § 29 D, stk. 2, ændres »Aktiver, som omfattes af den

tilladelse, der er nævnt i stk. 1,» til: »Aktiver, som efter stk. 1

afskrives efter afsnit I,».

5. § 29 D, stk. 3, ophæves.

§ 29 D. Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger

dertil, kan tillade, at afskrivningsreglerne i afsnit I anvendes på dok- og

beddingsanlæg, der er beregnet til bygning og reparation af skibe, samt på de

til selve dokken eller beddingen hørende bygninger, installationer o.lign.

Tilladelsen kan dog kun gives, når der i et indkomstår anskaffes aktiver som

nævnt i 1. punktum til en samlet anskaffelsessum af mindst 200.000 kr.

Tilladelsen skal betinges af, at salgsavancer m.v. på de pågældende aktiver

også behandles efter reglerne i afsnit I.

Stk. 2. Aktiver, som omfattes af den tilladelse, der er nævnt i stk. 1,

skal afskrives under eet på en særskilt afskrivningssaldo uafhængigt af

afskrivningerne på virksomhedens maskiner, inventar og lignende driftsmidler.

Stk. 3. Ansøgning om den tilladelse, der er nævnt i stk. 1, skal indgives

senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelsen af selvangivelse for

det indkomstår, hvori de pågældende aktiver anskaffes.

6. § 29 R, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Når indehaveren af en erhvervsvirksomhed dør, kan

forskudsafskrivninger overtages af en ægtefælle eller højst een arving efter

afdøde på de for afdøde gældende betingelser.«.

§ 29 R. - - -

Stk. 2. Når indehaveren af en erhvervsvirksomhed dør, kan ministeren for

skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, dog tillade, at den

efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes stilling med hensyn til påbegyndte

forskudsafskrivninger, såfremt virksomheden tilhørte fællesboet, og

ægtefællen overtager dette til hensidden i uskiftet bo. Hvor boet skiftes,

kan tilsvarende tilladelse gives til en enearving efter afdøde.

7. § 30 A affattes således:

» § 30 A. Ved opgørelse af anskaffelsessummer,

forbedringsudgifter og reparationsudgifter kan den skattepligtige ikke

medregne afgift, der efter merværdiafgiftsloven kan fradrages som indgående

afgift. Det samme gælder ved opgørelsen af den aftalte byggesum for et skib

efter § 14.

Stk. 2. Ved opgørelsen af salgssummer medregnes ikke

merværdiafgift.«.

§ 30 A. Ved opgørelsen af anskaffelsessummer, forbedringsudgifter og

reparationsudgifter kan den skattepligtige ikke medregne afgift, der ved

opgørelsen af hans afgiftstilsvar efter loven om almindelig omsætningsafgift

kan fradrages som indgående afgift. Det samme gælder ved opgørelsen af den

aftalte byggesum for et skib efter § 14.

Stk. 2. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen for afskrivningsberettigede

bygninger medregnes afgift, for hvilken den skattepligtige opnår

byggegodtgørelse efter afsnit XII i loven om almindelig omsætningsafgift, men

således at byggegodtgørelsen fradrages i anskaffelsessummen.

Stk. 3. Ved opgørelsen af salgssummer medregnes afgift i henhold til loven

om almindelig omsætningsafgift ikke.

§ 2

I lov om indskud på etableringskonto, jf.lovbekendtgørelse nr. 759 af 12.

december 1988, som ændret ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, foretages følgende

ændringer:

1. I § 5, stk. 2, 4. pkt., udgår: »der er tale om en

virksomhed, hvor antallet af ejere er højst 10, og hvor«.

2. § 5, stk. 2, 5. pkt., ophæves.

3. § 5, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. For indskud på etableringskonto, der er foretaget

inden 17. maj 1983, er beløbsgrænsen efter stk. 2 30.000 kr. Skatteministeren

kan tillade, at kravet om personlig arbejdsindsats efter stk. 2 og 3

fraviges, når særlige omstændigheder taler derfor, og indskud på

etableringskonto er sket inden 17. maj 1983. Bestemmelsen i dette stykke

finder kun anvendelse indtil udgangen af indkomståret 1995.«.

4. § 5, stk. 6, 2. pkt., ophæves.

§ 5.Ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet hæves

indskuddene i overensstemmelse med reglerne i § 7 og § 7A. Pengeinstituttet

må dog først udbetale midlerne, når det har modtaget et udfyldt skema fra

kontohaveren. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler

om dette skema.

Stk. 2. Etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed anses at have fundet

sted, når den samlede anskaffelsessum for de til brug for virksomheden

anskaffede formuegoder overstiger 100.000 kr. Ved opgørelsen af den samlede

anskaffelsessum skal kontohaveren være berettiget til at medregne værdien af

varelager ved etableringsårets udgang opgjort til fakturapris eller dagspris

i stedet for det ved etableringen anskaffede varelager. For bygninger m.v.,

hvor anskaffelsessummen efter § 19 A i lov om skattemæssige afskrivninger

m.v. skal omregnes til kontantværdi, indgår kontantværdien ved opgørelsen af

den samlede anskaffelsessum. Det er endvidere en betingelse for, at

etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed anses at have fundet sted, at

der er tale om en virksomhed, hvor antallet af ejere er højst 10, og hvor

kontohaveren eller dennes ægtefælle deltager med personlig arbejdsindsats i

ikke uvæsentligt omfang. Ministeren for skatter og afgifter eller den,

ministeren bemyndiger dertil, kan tillade, at indskuddene hæves, selv om

antallet af ejere i den selvstændige virksomhed overstiger 10, når særlige

forhold taler derfor.

Stk. 3. Kravet om, at kontohaveren eller dennes ægtefælle skal deltage med

personlig arbejdsindsats i virksomheden i ikke uvæsentligt omfang, gælder for

det indkomstår, hvor indskud anvendes til forlods afskrivning, og for det

følgende indkomstår. Bliver den skattepligtige uarbejdsdygtig som følge af

alvorlig sygdom eller invaliditet efter, at midler er hævet og anvendt til

forlods afskrivning, bortfalder kravet om personlig arbejdsindsats dog i den

resterende del af perioden. Drives virksomheden af ægtefæller i forening,

gælder reglen i 2. pkt., når en af ægtefællerne bliver uarbejdsdygtig. Hvis

kun en af ægtefællerne driver virksomheden, gælder 2. pkt., når denne

ægtefælle bliver uarbejdsdygtig. Kravet om personlig arbejdsindsats

bortfalder tilsvarende i tilfælde af den skattepligtiges eller dennes

ægtefælles død eller konkurs samt ved virksomhedsophør.

Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter kan tillade, at beløbsgrænsen

på 100.000 kr. efter stk. 2 samt kravet om personlig arbejdsindsats efter

stk. 2 og 3 fraviges, når særlige omstændigheder taler derfor og indskud på

etableringskonto er sket inden 17. maj 1983. Beløbsgrænsen kan dog kun

fraviges, hvis den samlede anskaffelsessum for de anskaffede formuegoder

overstiger 30.000 kr.

Stk. 5. Beløbsgrænsen i stk. 2 reguleres fra og med indkomståret 1984

efter reguleringspristallet, der har januar 1980 = 100. Reguleringen

foretages på grundlag af pristallet for oktober måned i året forud for

indkomståret. Beløbet forhøjes eller nedsættes med samme procent som den,

hvormed reguleringspristallet er ændret i forhold til et pristal på 127,5.

Den nævnte procentvise ændring beregnes med een decimal. De efter

procentreguleringen fremkomne beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb,

der kan deles med 100.

Stk. 6. Formuegoder, som er anskaffet tidligere end 3 år før

etableringsårets begyndelse, eller som er afhændet, eventuelt udskilt af

driften, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den i stk. 2 nævnte samlede

anskaffelsessum. Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger

dertil, kan dog i særlige tilfælde gøre undtagelse herfra.

Stk. 7. Indskud kan hæves ved etablering af en virksomhed, som skal drives

af kontohaveren eller af dennes ægtefælle eller af begge ægtefæller i

forening.

Stk. 8. Selv om betingelserne i stk. 2, 1. og 4. pkt., ikke er opfyldt,

anses etablering dog for at have fundet sted, når det beløb, der hæves fra

etableringskontoen, indbetales til bygning af skibe, hvor den skattepligtiges

samlede byggesum er på mindst 50.000 kr. Det er en betingelse, at

indbetalingen foretages senest 1 måned efter, at beløbet er hævet fra

kontoen. Det er endvidere en betingelse, at industriministeren har godkendt,

at reglerne i dette stykke kan anvendes på det skibsbygningsprojekt, der er

indgået kontrakt om.

5. I § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »Når særlige omstændigheder

taler derfor, kan ministeren for skatter og afgifter tillade, at indskud på

etableringskonto« til: »Samtlige indskud på etableringskonto

kan«, og i 2. pkt. ændres »ansøgning indgives« til:

»indskuddet hæves«.

6. I § 9, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

»Hvis den skattepligtige i dette indkomstår har været omfattet af

personskattelovens § 24, finder 1. pkt. dog ikke anvendelse i det omfang,

indskuddet og tillæg efter stk. 1 eller 2 kan rummes inden for det beløb, der

efter personskattelovens § 24 kunne fradrages ved opgørelsen af den

personlige indkomst.«.

§ 9. Er etablering ikke foretaget inden udløbet af den frist, der er nævnt

i § 8, medregnes indskudsbeløbet med tillæg af 5 pct. for hvert år fra

udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er fradraget, og indtil fristens

udløb i den skattepligtige indkomst for det nævnte indkomstår.

Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan ministeren for

skatter og afgifter tillade, at indskud på etableringskonto hæves inden

udløbet af den frist, der er nævnt i § 8, selv om etablering ikke er sket. I

så fald medregnes indskudsbeløbet med tillæg af 5 pct. for hvert år fra

udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er fradraget, og indtil udløbet

af det indkomstår, hvori ansøgning indgives, i den skattepligtige indkomst

for førstnævnte indkomstår.

Stk. 3. Beskatningen efter stk. 1-2 sker med satsen for almindelig

indkomstskat efter personskattelovens § 6 og med satserne for de kommunale og

amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter for det indkomstår, hvor

indskudsbeløbet m.v. medregnes i den skattepligtige indkomst. De beløb, der

er indsat på etableringskontoen, sikrer skattekravet efter de nævnte stykker

og kan ikke hæves, før skatten er betalt. Ministeren for skatter og afgifter

kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at hæve beløb efter denne

bestemmelse.

7. I § 10, stk. 3, ændres »2.-3. pkt.« til: »3.-4.

pkt.«.

§ 10. - - -

Stk. 3. Bestemmelsen i § 9, stk. 3, 2.-3., pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

8. § 11, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. På tilsvarende måde forholdes, såfremt kontohaverens

skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører. Har etablering fundet sted,

skal der dog ikke foretages efterbeskatning, så længe kontohaveren er

skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, af indkomsten fra

virksomheden. Dog kan de ikke hævede indskud opretholdes på de oprindelige

vilkår, hvis kontohaveren inden 2 år efter skattepligtens ophør på ny bliver

fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Efterbeskatning skal ske

senest ved udløbet af fristen for etablering, jf. § 8.«.

9. I § 11, stk. 3, 3. pkt., ændres »Ministeren for skatter og

afgifter eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan tillade, at« til:

»Dog kan«.

§ 11. I tilfælde af kontohaverens død eller konkurs medregnes ikke hævede

indskud med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori

indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af døds- eller konkursåret i den

skattepligtige indkomst for de nævnte indkomstår. § 9, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. På tilsvarende måde forholdes, såfremt kontohaverens skattepligt

efter kildeskattelovens § 1 ophører. Har etablering fundet sted, skal der dog

ikke foretages efterbeskatning, så længe kontohaveren er skattepligtig efter

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, af indkomsten fra virksomheden.

Ophører skattepligten kun midlertidigt, inden etablering har fundet sted, kan

ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, indrømme

udsættelse med efterbeskatningen for en periode på indtil 3 år, således at

efterbeskatning undlades, hvis kontohaveren inden udløbet af denne periode på

ny bliver skattepligtig her i landet efter kildeskattelovens § 1. Udsættelse

med efterbeskatningen kan dog ikke indrømmes for tiden efter udløbet af

fristen for etablering, jf. § 8.

Stk. 3. Hvis en virksomhed i øvrigt ophører eller afhændes inden udløbet

af det andet indkomstår efter etableringsåret, medregnes ikke hævede indskud

og indskud, som er hævet i det indkomstår, hvori virksomheden er ophørt eller

afhændet, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørs- eller

afhændelsesåret. Bestemmelsen i § 9, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Ministeren for skatter og afgifter eller den, ministeren bemyndiger dertil,

kan tillade, at de ikke hævede indskud opretholdes på de oprindelige vilkår,

hvis kontohaveren inden 1 år efter afhændelsen eller ophøret på ny etablerer

selvstændig virksomhed, jf. § 5.

- - -

10. I § 11 A, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Hvis den skattepligtige i dette indkomstår har været omfattet af

personskattelovens § 24, finder 1. pkt. dog ikke anvendelse i det omfang,

indskuddet og tillæg efter 1. pkt. kan rummes indenfor det beløb, der efter

personskattelovens § 24 kunne fradrages ved opgørelsen af den personlige

indkomst.«.

§ 11 A. Er der hævet midler af den etableringskonto, der er nævnt i § 4,

uden at beløbet kan forlods afskrives på de aktiver, hvorpå der ifølge

skemaet til pengeinstituttet skulle foretages en sådan afskrivning, medregnes

beløbet med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori

indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori midlerne

er hævet, i den skattepligtige indkomst for førstnævnte indkomstår.

Beskatningen sker med satsen for almindelig indkomstskat efter

personskattelovens § 6 og med satserne for de kommunale og amtskommunale

indkomstskatter og kirkelige afgifter for det indkomstår, hvor

indskudsbeløbet m.v. medregnes i den skattepligtige indkomst.

- - -

§ 3

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 12. december

1988, som ændret ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, foretages følgende

ændringer:

1. § 3A, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Skattepligtige personer kan kun benytte henlæggelser

til investeringsfonds til forlods afskrivning på aktiver i en virksomhed,

såfremt den skattepligtige person i ikke uvæsentligt omfang deltager i

driften af virksomheden.«.

2. I § 3A, stk. 5, indsættes efter »kan«: »med

virkning for indkomstårene til og med 1990«.

§ 3 A. - - -

Stk. 3. Skattepligtige personer kan kun benytte henlæggelser til

investeringsfonds til forlods afskrivning på aktiver i en virksomhed, såfremt

antallet af ejere af virksomheden er højst 10 og den skattepligtige person i

ikke uvæsentligt omfang deltager i driften af virksomheden. Ministeren for

skatter og afgifter eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan tillade, at

henlæggelserne benyttes, selv om antallet af ejere i den selvstændige

virksomhed overstiger 10, når særlige forhold taler herfor.

Stk. 4. Kravet om, at den skattepligtige skal deltage i virksomheden med

personlig arbejdsindsats i ikke uvæsentligt omfang, gælder for det

indkomstår, hvor henlæggelsen anvendes til forlods afskrivning, og for det

følgende indkomstår. Bliver den skattepligtige uarbejdsdygtig som følge af

alvorlig sygdom eller invaliditet efter, at midler er hævet og anvendt til

forlods afskrivning, bortfalder kravet om personlig arbejdsindsats i den

resterende del af perioden. Drives virksomheden af ægtefæller i forening,

gælder reglen i 2. pkt., når en af ægtefællerne bliver uarbejdsdygtig. Hvis

kun en af ægtefællerne driver virksomheden, gælder 2. pkt., når denne

ægtefælle bliver uarbejdsdygtig. Kravet om personlig arbejdsindsats

bortfalder tilsvarende i tilfælde af den skattepligtiges eller dennes

ægtefælles død eller konkurs samt ved virksomhedsophør.

Stk. 5. Ministeren for skatter og afgifter kan tillade, at kravet om

personlig arbejdsindsats efter stk. 3 og 4 fraviges, når særlige

omstændigheder taler derfor og henlæggelse til investeringsfond er foretaget

inden 17. maj 1983.

- - -

3. § 9, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»En foretagen investeringsfondshenlæggelse, der ikke anvendes som

nævnt i § 3, stk. 1, kan hæves, selv om fristen efter § 6, stk. 2, ikke er

udløbet.«.

4. I § 9, stk. 2, 2. pkt., ændres »ansøgning indgives«

til: »beløbet hæves«.

§ 9. - - -

Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan ministeren for

skatter og afgifter tillade, at en foretagen investeringsfondshenlæggelse

ikke anvendes som nævnt i § 3, stk. 1, selv om fristen efter § 6, stk. 2,

ikke er udløbet. I så fald medregnes det nævnte henlæggelsesbeløb med tillæg

af 5 pct. for hvert år fra henlæggelsesårets udløb og indtil udløbet af det

indkomstår, hvori ansøgning indgives, i den skattepligtige indkomst for

henlæggelsesåret.

- - -

5. I § 10, stk. 2, udgår: »ministeren for skatter og afgifter

eller den, han bemyndiger dertil, tillade, at«, og »1 år«

ændres til: »2 år«.

6. I § 10, stk. 3, udgår: »ministeren for skatter og afgifter

tillade, at«, og »1 år« ændres til: »2 år«.

7. § 10, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. I tilfælde, hvor indehaveren af en

erhvervsvirksomhed afgår ved døden, kan henlæggelsen overtages, ved skifte

dog senest ved indgivelse af boopgørelsen, af en ægtefælle eller højst een

arving efter afdøde på de for afdøde gældende betingelser.«.

§ 10. - - -

Stk. 2. Hvor erhvervsvirksomheden afhændes eller ophører, kan ministeren

for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, tillade, at

henlæggelsen opretholdes på de oprindelige vilkår, såfremt indehaveren inden

1 år efter afhændelsen eller ophøret overtager en anden virksomhed.

Stk. 3. Ophører skattepligten for en person eller et selskab, en forening

eller fond m.v., kan ministeren for skatter og afgifter tillade, at

henlæggelsen opretholdes på de oprindelige vilkår, hvis personen, selskabet,

foreningen eller fonden inden 1 år efter skattepligtsophøret på ny bliver

fuldt skattepligtig eller begrænset skattepligtig af erhvervsvirksomhed.

Stk. 4. I tilfælde, hvor indehaveren af en erhvervsvirksomhed afgår ved

døden, kan ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger

dertil, tillade, at henlæggelsen overtages af den efterlevende ægtefælle på

de for afdøde gældende betingelser, såfremt virksomheden tilhørte fællesboet,

og dette af den efterlevende ægtefælle overtages til hensidden i uskiftet bo.

Hvor boet skiftes, kan tilsvarende tilladelse meddeles en enearving efter

afdøde.

§ 4

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 481 af 9. august 1988, som ændret senest ved lov

nr. 388 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 indsættes efter nr. 1:

»1a) vederlag, der omfattes af ligningslovens § 5 C,».

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

1) renteintægter og renteudgifter,

- - -

2. § 10, stk. 5, 3. og 4. punktum, ophæves.

§ 10. - - -

Stk. 5. For personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2,

nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter

reglerne i stk. 1-3, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af

kildeskattelovens § 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og f.

Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de

skattepligtige indtægter beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 C.

Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan skatteministeren indrømme

personfradrag efter reglerne i stk. 1-3, hvis de skattepligtige indtægter er

omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, e, g og i. Det samme

gælder, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens §

2, stk. 1, litra d og e.

- - -

3. § 26, stk. 4, ophæves.

§ 26. - - -

Stk. 4. Vedkommende ligningskommission - i København og på Frederiksberg

vedkommende skattedirektorat - kan for indkomstårene 1987 og 1988 tillade, at

personfradraget efter § 10 for en person, der er skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1, og som ikke ved indkomstårets udgang lever sammen med

en ægtefælle, forhøjes efter 6. og 7. pkt. Det er en betingelse, at den

skattepligtige godtgør at have børn, herunder stedbørn, adoptivbørn og

plejebørn, som ved begyndelsen af det kalenderår, hvori skatten betales, er

fyldt 17 år og er under uddannelse. Det er endvidere en betingelse, at barnet

i indkomståret i overvejende grad forsørges af den skattepligtige.

Amtsligningsrådet kan ændre de af ligningskommissionen trufne afgørelser.

Ligningsrådet kan ændre de af amtsligningsrådet og af skattedirektoraterne

for København og Frederiksberg trufne afgørelser. For indkomståret 1987 udgør

forhøjelsen 2/3 af det efter § 10 opgjorte personfradrag. For indkomståret

1988 udgør forhøjelsen 1/3 af det efter § 10 opgjorte personfradrag.

§ 5

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988, foretages følgende

ændringer:

1. § 4, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 4. Nystiftede her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger m.v.

medtages første gang ved skatteansættelsen for det skatteår, som følger

umiddelbart efter udløbet af første regnskabsperiode, og ansættes af

indkomsten i hele denne regnskabsperiode uden hensyn til dens længde. På

tilsvarende måde forholdes, når bestående selskaber og foreninger m.v., der

hidtil ikke har været skattepligtige, overgår til skattepligtig virksomhed.

Stk. 2. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan første skatteansættelse

af et selskab eller en forening m.v. med Ligningsrådets tilladelse foretages

for et andet skatteår end nævnt i stk. 1.

- - -

2. § 5 B, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Reglerne i fondsbeskatningslovens §§ 16-19 finder

anvendelse ved den første ansættelse, for hvilken en ændring som nævnt i stk.

1 har virkning.«.

§ 5 B. Indtræder der for en forening, der hidtil har været beskattet efter

§ 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, eller efter stk. 2, 2. pkt., en sådan ændring,

at beskatning fremtidig skal ske efter § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 eller 6, eller

efter stk. 2, 1. pkt., får ændringen først virkning for foreningens

skattepligt fra udløbet af det pågældende regnskabsår.

Stk. 2. Reglerne i § 35 A, stk. 3-7, finder anvendelse ved den første

ansættelse, for hvilken en ændring som nævnt i stk. 1 har virkning.

- - -

3. § 6, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 6. Skattepligten for udenlandske selskaber og foreninger m.v., der i

medfør af § 2, stk. 1, litra a), b) og f), undergives begrænset skattepligt

her i landet, indtræder med det skatteår, som følger umiddelbart efter

udløbet af den første periode, for hvilken der aflægges regnskab for den her

i landet skattepligtige indkomst. Ansættelsen omfatter indkomsten i hele

perioden uden hensyn til dens længde.

Stk. 2. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan første skatteansættelse

med Ligningsrådets tilladelse foretages for et andet skatteår end nævnt i

stk. 1.

- - -

4. I § 10, stk. 1, udgår », medmindre Ligningsrådet i særlige

tilfælde tillader, at et andet indkomstår lægges til grund«.

§ 10. Som grundlag for skatteansættelsen for et givet skatteår for de i

denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v. benyttes det indkomstår,

der udløber i eller falder sammen med det foregående skatteår, medmindre

Ligningsrådet i særlige tilfælde tillader, at et andet indkomstår lægges til

grund.

- - -

5. § 35 ophæves.

§ 35. Bestemmelserne i denne lov finder første gang anvendelse ved

skatteligningen for skatteåret 1962-63.

Stk. 2. For skatteårene 1962/63-1964/65 inkl. kan den indkomstskat, der

pålignes de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte selskaber, ikke overstige det

beløb, der fremkommer, når skatten beregnes efter følgende regler:

Skatteåret 1962-63: 12 pct. af den del af den skattepligtige indkomst, der

ikke overstiger 5 pct. p.a. af den indbetalte aktiekapital eller

andelskapital, og 48 pct. af resten af indkomsten.

Skatteåret 1963-64: 15 pct. af den del af den skattepligtige indkomst, der

ikke overstiger 5 pct. p.a. af den indbetalte aktiekapital eller

andelskapital, og 48 pct. af resten af indkomsten.

Skatteåret 1964-65: 18 pct. af den del af den skattepligtige indkomst, der

ikke overstiger 5 pct. p.a. af den indbetalte aktiekapital eller

andelskapital, og 48 pct. af resten af indkomsten.

Den indbetalte aktiekapital eller andelskapital opgøres på samme måde som

ved beregningen af indkomstfradrag i § 17, stk. 2, (lovbekendtgørelse nr. 377

af 20. december 1961).

Stk. 3. For de i § 18, stk. 1, 1. punktum, omhandlede brugsforeninger

beregnes indkomstskatten for skatteåret 1962-63 med 38 pct. af den

skattepligtige indkomst med de i § 18, stk. 2 og 3, nævnte reguleringer.

Stk. 4. For skatteårene 1962/63-1965/66 inkl. beregnes indkomstskatten for

de i § 1, stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte foreninger m.v. som følger:

Skatteåret 1962-63: 20 pct. af den skattepligtige indkomst. Skatteåret

1963-64: 25 pct. af den skattepligtige indkomst.

Skatteåret 1964-65: 30 pct. af den skattepligtige indkomst. Skatteåret

1965-66: 35 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 5. Skatteministeren kan efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i

stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte

selskaber, såfremt den altovervejende del af aktie- eller andelskapitalen

ejes af en af de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v.

6. § 35 A, stk. 1, affattes således:

»For de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3, skattepligtige

foreninger gælder de i stk. 2-3 nævnte overgangsregler. Det skatteår, for

hvilket en forening første gang beskattes efter reglerne i nærværende lov,

benævnes i det følgende overgangsskatteåret.«.

7. § 35 A, stk. 2, 3 og 7, ophæves.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 2-3.

§ 35 A. For de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3, skattepligtige

foreninger gælder de i stk. 2-7 nævnte overgangsregler.

Stk. 2. Foreningen kan til og med skatteåret 1971-72 vælge at lade sig

beskatte efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 377 af 20. december 1961.

Valget må træffes senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelse af

selvangivelse for det pågældende skatteår. En forening, der er overgået til

beskatning efter reglerne i nærværende lov, kan dog ikke for et senere

skatteår vælge at blive beskattet efter de hidtil gældende regler. Det

skatteår, for hvilket en forening første gang beskattes efter reglerne i

nærværende lov, benævnes i det følgende overgangsskatteåret.

Stk. 3. For overgangsskatteåret indgår maskiner, inventar og lignende

driftsmidler, som foreningen ejer ved indkomstårets begyndelse, i

saldoværdien, jf. lov om skattemæssige afskrivninger m.v.

(afskrivningsloven), med den værdi, hvortil de er ansat i den

formueopgørelse, der er lagt til grund ved foreningens skatteansættelse for

det foregående skatteår. Dette beløb forhøjes med hele anskaffelsessummen for

driftsmidler, der er anskaffet i første halvdel af indkomståret samt 50 pct.

af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i sidste halvdel af

indkomståret, og nedsættes med beløb, der i samme tidsrum er indvundet ved

afståelse af driftsmidler, alt i overensstemmelse med reglerne i

afskrivningsloven. For driftsmidler, der i indkomståret er anskaffet forud

for den 1. januar 1967, forhøjes saldoværdien dog med hele

anskaffelsessummen. Udgifter til forbedringer af driftsmidler behandles på

samme måde som anskaffelsessummer. På den således fremkomne saldoværdi kan

skattemæssig afskrivning foretages efter reglerne i afskrivningsloven.

Opgørelsen af det beløb, der i henhold til afskrivningslovens § 2, stk. 2,

skal overføres til nævnte indkomstår, foretages i overensstemmelse med samme

lovs § 2, stk. 5. Ved denne opgørelse skal der dog ikke ske nogen forhøjelse

af saldoværdien for den del af anskaffelsessummen, der vedrører anskaffelser

forud for den 1. januar 1967. Ejer foreningen ved indkomstårets begyndelse

automobiler af den i afskrivningslovens § 6 A nævnte art, hvis

anskaffelsessum overstiger 40.000 kr., er afskrivningsgrundlaget for hver af

disse 40.000 kr. med fradrag af det beløb, hvormed det enkelte automobils

anskaffelsessum er nedskrevet ved den formueopgørelse, der er lagt til grund

ved skatteansættelsen for det foregående skatteår. Anskaffelsessummen for

automobiler som nævnt i afskrivningslovens § 6 A, som er anskaffet i

indkomstårets løb, kan afskrives i overensstemmelse med nævnte paragrafs stk.

3. Ejer foreningen ved indkomstårets begyndelse skibe, indgår disse i

saldoværdien, jf. afskrivningslovens afsnit III, med den værdi, hvortil de er

ansat i den formueopgørelse, der er lagt til grund ved skatteansættelsen for

det foregående skatteår. I øvrigt beregnes saldoværdien for skibe og

afskrivninger herpå i overensstemmelse med afskrivningslovens regler.

Stk. 4. For sådanne bygninger eller installationer, der i overensstemmelse

med reglerne i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. kan afskrives, og som

er erhvervet (fuldført) forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger

til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, sker afskrivningen

på grundlag af den værdi, hvormed den pågældende bygning eller installation

indgik i foreningens formueopgørelse for skatteåret forud for

overgangsskatteåret (forskelsværdien), reduceret med den del af beløbet, som

svarer til forholdet mellem den forløbne tid af bygningens eller

installationens afskrivningsperiode og den samlede afskrivningsperiode.

Foreningen kan dog vælge at afskrive på grundlag af anskaffelsessummen,

reduceret med den del af beløbet, som svarer til forholdet mellem den

forløbne tid af bygningens eller installationens afskrivningsperiode og den

samlede afskrivningsperiode. Det er en betingelse, at anskaffelsessummen

dokumenteres at være højere end den i 1. punktum nævnte værdi.

Stk. 5. Skattemæssig afskrivning på bygninger eller installationer kan

foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i afskrivningsloven.

Stk. 6. (Ophævet).

Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

overgangsskatteåret optages varelagre m.v. ved regnskabsårets slutning efter

de for andre skatteydere gældende regler. Varelagre m.v. ved regnskabsårets

begyndelse indgår med den værdi, hvormed de indgik i det for det foregående

skatteår opgjorte regnskab.

8. § 35 B ophæves.

§ 35 B. Når en forening i henhold til § 35 A, stk. 2, beskattes efter

reglerne i lovbekendtgørelse nr. 377 af 20. december 1961, kan ingen del af

de i indkomståret betalte, forfaldne skatter fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. For brugsforeninger som nævnt i lovbekendtgørelsens

§ 1, stk. 1, nr. 3, udgør indkomstskatten 36 pct. af den skattepligtige

indkomst som reguleret efter lovbekendtgørelsens § 18, stk. 2 og 3.

9. I § 35 C, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk.

2«.

10. § 35 C, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 2-3.

§ 35 C. For de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 2 a, skattepligtige

sparekasser gælder de i stk. 2-4 nævnte overgangsregler. Det skatteår, for

hvilket en sparekasse første gang beskattes efter reglerne i nærværende lov,

benævnes i det følgende overgangsskatteåret.

Stk. 2. For overgangsskatteåret indgår maskiner, inventar og lignende

driftsmidler, som sparekassen ejer ved indkomstårets begyndelse, i

saldoværdien, jf. lov om skattemæssige afskrivninger m.v.

(afskrivningsloven), med den værdi, hvortil de er ansat i sparekassens

officielle regnskab for det seneste år forud herfor. Dette beløb forhøjes med

anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, og

nedsættes med beløb, der i samme tidsrum er indvundet ved afståelse af

driftsmidler, alt i overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven, jf. §

2 i lov om en ekstraordinær afskrivning og om forhøjede ordinære

afskrivninger for 1975 og 1976. Udgifter til forbedringer af driftsmidler

behandles på samme måde som anskaffelsessummer. På den således fremkomne

saldoværdi kan skattemæssig afskrivning foretages efter reglerne i

afskrivningsloven. Ejer sparekassen ved indkomstårets begyndelse automobiler

af den i afskrivningslovens § 6 A nævnte art, hvis anskaffelsesum overstiger

40.000 kroner, er afskrivningsgrundlaget for hver af disse 40.000 kroner, dog

højst den værdi, hvortil det enkelte automobils anskaffelsessum er nedskrevet

i sparekassens officielle status for det seneste år forud herfor.

Anskaffelsessummen for automobiler som nævnt i afskrivningslovens § 6 A, som

er anskaffet i indkomstårets løb, kan afskrives i overensstemmelse med nævnte

paragrafs stk. 3. Ejer sparekassen ved indkomstårets begyndelse skibe, indgår

disse i saldoværdien, jf. afskrivningslovens afsnit III, med den værdi,

hvortil de er ansat i sparekassens officielle regnskab for det seneste år

forud for indkomståret. I øvrigt beregnes saldoværdien for skibe og

afskrivningen herpå i overensstemmelse med afskrivningslovens regler.

Stk. 3. Ved opgørelse af et i afskrivningslovens § 4, stk. 1, omhandlet

tab på driftsmidler anskaffet forud for den 1. januar 1976 skal sparekassen

som anskaffelsessum anvende den værdi, hvormed det pågældende driftsmiddel er

indgået i saldoværdien, jf. ovenfor.

- - -

11. I § 35 F, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk.

2-3«.

12. § 35 F, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.

§ 35 F. For de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 5 a, skattepligtige

investeringsforeninger gælder de i stk. 2-4 nævnte overgangsregler. Det

skatteår, for hvilket en investeringsforening første gang beskattes efter

reglerne i nærværende lov, benævnes i det følgende overgangsskatteåret.

Stk. 2. For overgangsskatteåret indgår maskiner, inventar og lignende

driftsmidler, som investeringsforeningen ejer ved indkomstårets begyndelse, i

saldoværdien, jf. lov om skattemæssige afskrivninger m.v.

(afskrivningsloven), med deres handelsværdi. Dette beløb forhøjes med

anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, og

nedsættes med beløb, der i samme tidsrum er indvundet ved afståelse af

driftsmidler, alt i overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven.

Udgifter til forbedringer af driftsmidler behandles på samme måde som

anskaffelsessummer. På den således fremkomne saldoværdi kan skattemæssig

afskrivning foretages efter reglerne i afskrivningsloven.

- - -

13. §§ 36-38 ophæves.

§ 36. Aktieselskaber m.v, der i henhold til de hidtil gældende regler om

udbytteratebeskatning har været undergivet udbytterateskattepligt, skal

opgøre deres udbytte m.v. for skatteåret 1961-62 efter de i udskrivningsloven

for dette skatteår givne regler, uanset om det indkomstår, der danner

grundlag for denne opgørelse, også vil danne grundlag for indkomstansættelsen

for skatteåret 1962-63 eller et senere skatteår.

§ 37. Aktieselskaber, der i medfør af de hidtil gældende regler har været

sambeskattet for skatteåret 1961-62, skal særbeskattes fra og med skatteåret

1962-63, medmindre aktieselskaberne fremsætter begæring om at fortsætte

sambeskatningen.

Stk. 2. Såfremt sambeskatningen ophører, skal der ved anvendelsen af

bestemmelsen i § 15 i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til

staten (lovbekendtgørelse nr. 326 af 15. december 1959) forholdes som følger:

a) Såfremt et eller flere af de sambeskattede aktieselskaber har haft

underskud i det til grund for ansættelsen for skatteåret 1961-62 liggende

indkomstår, kan dette underskud ikke overføres til skatteårene 1962-63 og

1963-64 i det omfang, hvori det ved opgørelsen af aktieselskabernes samlede

indkomst er modregnet i overskud fra andre aktieselskaber. Hvor flere af de

sambeskattede aktieselskaber har haft underskud, anses modregningen i

overskud for at være sket i forhold til de pågældende aktieselskabers

underskudsbeløb.

b) Med hensyn til overførsel til skatteåret 1962-63 af underskud fra

skatteåret 1960-61 forholdes som under a) angivet, dog at overførsel heller

ikke kan ske, for så vidt angår underskud, der er bragt til fradrag ved

opgørelsen af de sambeskattede aktieselskabers skattepligtige indkomst for

skatteåret 1961-62.

Stk. 3. De foran om aktieselskaber givne regler finder tilsvarende

anvendelse på de i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte selskaber.

§ 38. Deltagere i her i landet hjemmehørende partrederier,

kommanditselskaber, kommanditaktieselskaber og andre selskaber, hvor en eller

flere af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, skal,

såfremt den pågældende sammenslutning for skatteåret 1961-62 har været ansat

til statsskat efter bestemmelsen i § 2, nr. 5 a, i lov nr. 149 af 10. april

1922 om indkomst- og formueskat til staten med senere ændringer, for

skatteåret 1962-63 undergives en særlig beskatning efter reglerne i stk. 2 og

3.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte beskatning omfatter halvdelen af de reserver,

der er i behold hos selskabet m.v. ved udgangen af det indkomstår, der ligger

til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1961-62. Reserver, der er

henlagt af beløb, som har været medregnet ved opgørelsen af deltagernes

skattepligtige indkomst, medregnes dog ikke i denne forbindelse. Har

selskabet m.v. for det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen

for skatteåret 1961-62 eller for tidligere indkomstår, nedskrevet værdien af

aktiver ved benyttelse af reserver, der ikke har været medregnet ved

opgørelsen af deltagernes skattepligtige indkomst, omfatter beskatningen

tillige halvdelen af de beløb, hvormed de pågældende aktiver er nedskrevet;

dette gælder dog ikke, for så vidt det godtgøres, at nedskrivningen modsvares

af konstateret tab på eller varig værdiforringelse af det nedskrevne aktiv.

Stk. 3. De enkelte deltageres andel i de reserver m.v., der efter reglerne

i stk. 2 skal undergives beskatning, medregnes ved opgørelsen af de

pågældendes skattepligtige særlige indkomst for skatteåret 1962-63, jf. lov

om særlig indkomstskat m.v.

Stk. 4. Formuegenstande, som er i behold hos de i stk. 1 nævnte selskaber

m.v. ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for

skatteansættelsen for skatteåret 1961-62, skal ved opgørelsen af deltagernes

skattepligtige indkomster for skatteåret 1962-63 og følgende skatteår

behandles, som om de var anskaffet af deltagerne til de beløb, hvortil de er

erhvervet af selskabet m.v., og eventuelle skattemæssige afskrivninger, som

selskabet m.v. har foretaget, skal anses for foretaget af deltagerne.

Henlæggelser til investeringsfonds, som er foretaget af de nævnte selskaber

m.v., og som henstår ubenyttede ved udgangen af det indkomstår, der ligger

til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1961-62, betragtes, som om de

var foretaget af deltagerne i de respektive henlæggelsesår.

Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1-4 finder de hidtil gældende regler,

herunder bestemmelserne om efteransættelse af selskabet m.v. og om

indkomstbeskatning af likvidationsprovenu hos deltagerne, anvendelse i

tilfælde, hvor det pågældende selskab m.v. er endeligt opløst eller overgået

til skattefri virksomhed før begyndelsen af skatteåret 1962-63.

Stk. 6. Skatteministeren kan fritage for den i stk. 1-3 omhandlede særlige

beskatning, når vedkommende selskab m.v. driver forsikringsvirksomhed og er

optaget i forsikrings-registeret. Såfremt fritagelse meddeles, skal selskabet

m.v. være undergivet de i denne lov indeholdte regler om indkomstbeskatning

af aktieselskaber. De af deltagerne til selskabet m.v. indbetalte beløb

sidestilles herved med indbetalt aktiekapital. Udlodninger til deltagere skal

beskattes hos disse som aktieudbytte, ligesom reglerne i lov om særlig

indkomstskat m.v. om fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af

aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, ved afhændelse eller

afståelse af tegningsret til sådanne værdipapirer eller ved udlodning af

likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber skal komme til

anvendelse på andelene i selskabet m.v. Hvis fritagelse meddeles, kommer

reglerne i stk. 4 ikke til anvendelse.

§ 6

I lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 6. februar

1987, som ændret ved § 5 i lov nr. 360 af 1. juli 1988 og § 4 i lov nr. 373

af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 A indsættes efter litra c som nyt litra:

»d) plejebørn, der har haft bopæl hos arvelader i en sammenhængende

periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15

år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos arveladeren

sammen med plejebarnet,».

Litra d - f bliver herefter litra e - g.

2. I § 2 A affattes litra e, der bliver litra f, således:

»f) personer, der har haft fælles bopæl med arvelader i de sidste to

år før dødsfaldet, samt personer, der tidligere har haft fælles bopæl med

arvelader i en sammenhængende periode på mindst to år, når den fælles bopæl

er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse,».

§ 2 A. Der svares arveafgift af arvelodden efter nedenstående skala, når

arven tilfalder arveladerens

a) ægtefælle (også den fraseparerede eller fraskilte),

b) afkom,

c) stedbørn og disses afkom,

d) afdødt barns eller stedbarns ægtefælle (ikke den fraseparerede eller

fraskilte),

e) søskende, der har haft fælles bopæl med arveladeren i de sidste 2 år

før dødsfaldet, eller hvor en mindst 2-årig fælles bopæl er ophørt alene på

grund af institutionsanbringelse, men med bevarelse af økonomisk fællesskab

af ikke uvæsentligt omfang mellem arvelader og arving, forudsat at både

arveladeren og arvingen ved dødsfaldet var ugifte (herunder fraseparerede,

fraskilte, enker og enkemænd),

f) forældre, såfremt arveladeren var ugift (herunder frasepareret,

fraskilt, enke eller enkemand) og ikke var fyldt 21 år.

- - -

3. § 3, stk. 5-7, ophæves.

§ 3. - - -

Stk. 5. Hvis arvingen har indtaget et barns stilling i arveladerens hjem

enten som plejebarn, eller fordi arvingen har opholdt sig i hjemmet sammen

med den ene af sine forældre, kan ministeren for skatter og afgifter tillade,

at arveafgiften svares efter samme afgiftsklasse som for arveladerens børn.

Stk. 6. Hvis arvingen ved arveladerens død i længere tid har hørt til

dennes husstand eller været økonomisk afhængig af ham, kan ministeren for

skatter og afgifter tillade, at arveafgiften svares efter en lavere

afgiftsklasse end den, arvingens slægtskabsforhold til arveladeren vil

betinge. Har arvingen i de sidste 5 år før arveladerens død hørt til dennes

husstand eller været økonomisk afhængig af ham, og arvelodden ikke overstiger

2.000 kr., bortfalder arveafgiften.

Stk. 7. I øvrigt bortfalder alle hidtil ved lov eller bevilling hjemlede

fritagelser for arveafgift, ligesom også den administrationen givne

bemyndigelse til i visse tilfælde at tilstå nedsættelse i arveafgiften, jf.

dog nedenfor § 9, stk. 2, og § 22, stk. 3.

4. § 15, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Skal en kapital, hvorpå der hviler rente-, indtægts-

eller brugsnydelse, udredes fri for arveafgift, jf. § 21, stk. 3, kan boet

vælge at betale afgiften af kapitalen straks, selv om afgift efter reglerne i

stk. 1 og 2 først skulle betales senere. Afgiften beregnes da af værdien af

kapitalen efter reglerne i § 17.«.

5. § 15, stk. 5 og 6, ophæves.

§ 15. - - -

Stk. 4. Er det i testamente fastsat, at rentenydelsen eller kapital,

hvorpå der hviler rentenydelser, skal udredes fri for arveafgift, kan

ministeren for skatter og afgifter tillade, at afgiften straks endeligt

berigtiges af rentenydelser og kapitalbeløb, hvoraf afgift efter reglerne i

stk. 1 og 2 først senere skulle betales.

Stk. 5. Afgiften beregnes da af kapitalværdien af den pågældende

rentenydelse og for kapitalarvs vedkommende af værdien af retten til at få

kapitalbeløbet udbetalt ved rentenydelsens ophør.

Stk. 6. For den kapitalberettigede bestemmes afgiftsprocenten efter

arveloddens fulde størrelse.

6. I § 44, stk. 1, ændres »§ 2 A, 1. pkt., litra f« til:

»§ 2 A, 1. pkt., litra g«.

§ 44. Samme afgift som af arv svares af gaver, der ydes til den med

giveren samlevende ægtefælle, for så vidt gaven bliver særeje, til hans

afkom, stedbørn og disses afkom, afdødt barns eller stedbarns ægtefælle (ikke

den fraseparerede eller fraskilte) samt til hans forældre, stedforældre og

bedsteforældre, hvad enten gaven gives som arveforskud eller ej. Uanset

bestemmelsen i § 2 A, 1. pkt., litra g, svares gaveafgift af gaver til

giverens forældre dog altid efter § 2 B. Ved afgiftsberegningen sidestilles

adoptivforhold med ægte slægskabsforhold. Afgift erlægges også for gaver, der

fremkommer ved køb eller anden retshandel, hvor modtageren ikke har ydet

fuldt vederlag.

- - -

§ 7

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf.

lovbekendtgørelse nr. 558 af 16. september 1988, som ændret ved lov nr. 385

af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer:

1. § 8, stk.1, 1. pkt., affattes således:

»Fortjeneste ved afståelse af een- og tofamilieshuse og

ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent

til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den

periode, hvori denne har ejet ejendommen.«.

2. § 8, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

3. § 8, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Reglerne i stk.1 gælder også for sommerhusejendomme

o.lign., som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en

del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen.«.

4. § 8, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Reglerne i stk.1 gælder også ved afståelse af en

anpart af en fast ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder, såfremt

anparten er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen, og

lejligheden har tjent til bolig for ejeren af anparten eller dennes husstand

i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet anparten.«.

5. I § 8, stk. 5, der bliver stk. 4, affattes 1. pkt. således:

»Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af aktier,

andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en

beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder,

medregnes ikke ved opgørelsen af skattepligtig almindelig eller særlig

indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden har tjent til

bolig for ejeren af værdipapiret eller dennes husstand i en del af eller hele

den periode, hvori denne har ejet værdipapiret.«.

6. § 8, stk. 5, 3. pkt., ophæves.

7. I § 8, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 4 og 5«

til: »stk. 3 og 4«.

§ 8. Fortjenester ved afståelse af en- og tofamilieshuse og

ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis ejeren eller dennes husstand har

beboet huset eller lejligheden i mindst 2 år af det tidsrum, hvori den

pågældende har ejet boligen. Med hensyn til en- og tofamilieshuse gælder

denne fritagelse dog kun, såfremt

1) ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m2 eller

2) der ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan

udstykkes grund til selvstændig bebyggelse eller

3) udstykning ifølge erklæring fra statsskattedirektoratet vil medføre

væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående bebyggelse.

Stk. 2. Når ganske særlige omstændigheder foreligger, kan skatteministeren

eller den, ministeren bemyndiger dertil, indrømme hel eller delvis fritagelse

i tilfælde, hvor betingelsen i stk. 1, 1. pkt., ikke er opfyldt.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder også for sommerhusejendomme og

lign., som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i

mindst 2 år af det tidsrum, hvori ejeren har ejet ejendommen.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder også ved afståelse af en anpart af

en fast ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder, såfremt anparten er

forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen og ejeren eller

dennes husstand har beboet lejligheden i mindst 2 år af det tidsrum, hvori

den pågældende har ejet anparten.

Stk. 5. Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af aktier,

andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en

beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder,

medregnes ikke ved opgørelsen af skattepligtig almindelig eller særlig

indkomst efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.,

hvis ejeren af værdipapiret eller den pågældendes husstand har boet i

lejligheden i mindst 2 år af det tidsrum, hvori den pågældende har ejet

værdipapiret. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse, såfremt der

hører et bestemt grundareal til lejligheden. Endvidere finder stk. 2

tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Reglerne i stk. 4 og 5 gælder kun fortjeneste eller tab vedrørende

den del af anparten eller værdipapiret, som svarer til den af sælgeren eller

dennes husstand beboede lejlighed.

8. § 9, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Fradraget efter stk.1 gives kun, hvis ejendommen har

tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den

periode, hvori denne har ejet ejendommen.«.

9. § 9, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»I disse tilfælde er det dog en betingelse, at ejeren eller dennes

husstand havde beboet huset eller lejligheden i en del af eller hele den

periode, hvori denne ejede den samlede ejendom.«.

§ 9. Ved salg af ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis

benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf.

vurderingslovens § 33, stk. 1, gives der et fradrag i den opgjorte

fortjeneste efter stk. 2 og 3, såfremt afståelsen omfatter stuehuset. Samme

fradrag gives ved afståelse af ejendomme, der indeholder een eller to

selvstændige lejligheder, når ejendommen både tjener eller har tjent til

bolig for ejeren og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, jf.

vurderingslovens § 33, stk. 5.

Stk. 2. Fradraget efter stk. 1 gives kun, hvis ejeren eller dennes

husstand har beboet ejendommen i mindst 2 år. Når ganske særlige

omstændigheder foreligger, kan skatteministeren eller den, ministeren

bemyndiger dertil, give tilladelse til, at fradraget ydes, uanset at

betingelsen i 1. pkt. ikke er opfyldt.

Stk. 3. Fradraget efter stk. 1 udgør den del af den opgjorte fortjeneste,

som forholdsmæssigt svarer til den del af ejendomsværdien, som

vurderingsrådet har henført til stuehuset med tilhørende grund og have, jf.

vurderingslovens § 33, stk. 4, eller til ejerboligen, jf. vurderingslovens §

33, stk. 5. Skatteministeren fastsætter regler om fordelingen af

ejendomsværdien i tilfælde, hvor denne ikke er foretaget i forbindelse med

vurderingen. Ejerboligandelen kan dog højst udgøre et grundbeløb på 486.400

kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Som

beregningsgrundlag anvendes den senest forud for afståelsen ansatte

ejendomsværdi, reguleret efter vurderingslovens § 2 A.

Stk. 4. Ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder, der

tidligere har udgjort en del af en ejendom omfattet af stk. 1, gælder § 8. I

disse tilfælde er det dog en betingelse, at ejeren eller dennes husstand

havde beboet huset eller lejligheden i mindst 2 år af det tidsrum, hvori den

pågældende har ejet den samlede ejendom.

10. I § 14, stk. 4, ændres »§ 8, stk. 4, 5 og 6« til:

»§ 8, stk. 3, 4 og 5«.

§ 14. - - -

Stk. 4. Stk. 1, 2 og 3 gælder tilsvarende for fortjenester eller tab efter

§ 8, stk. 4, 5 og 6.

- - -

§ 8

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 16. september 1988, som

ændret senest ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 5 B indsættes:

»§ 5 C. Vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i

forbindelse med overdragelse af rentebærende fordringer medregnes ved

indkomstopgørelsen hos den, der har krav på vederlaget. Vederlaget fradrages

ved indkomstopgørelsen hos den, der er forpligtet til at betale vederlaget.

Vederlaget medregnes, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af den

skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvori handelen afvikles.

De til vederlaget svarende vedhængende eller godskrevne renter medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvori de

forfalder til betaling.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for skattepligtige, der fordeler renteudgifter

og renteindtægter på den måde, der er nævnt i § 5, stk. 5.«.

2. § 7 F, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) boligstøtte ydet efter lov om individuel boligstøtte samt efter §

19 i lov om boliger for ældre og personer med handicap.«.

3. § 7 F, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) tilskud efter § 37, stk. 1-2 og 4, § 40, stk. 1-2, § 44, stk. 2,

§ 44 a, stk. 2, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1-2, § 47, stk. 1, og § 62, stk.

2-3, i lov om byfornyelse og boligforbedring.«.

4. § 7 F, stk. 1, nr. 3, ophæves.

§ 7 F. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1) boligstøtte ydet i henhold til lov om individuel boligstøtte,

2) tilskud efter § 37, stk. 1-3, § 40, stk. 1-2, § 44, stk. 2, § 45, stk.

1, § 46, stk. 1-2, § 47, stk. 1, og § 62, stk. 2, i lov om byfornyelse og

boligforbedring og

3) tilskud efter saneringslovens § 64 a, stk. 1, og § 64 b, stk. 1-2.

- - -

5. § 16 A, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Den regionale told- og skatteforvaltning, for

København og Frederiksberg kommuners vedkommende dog skattedirektoratet, kan

tillade, at beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af

aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under

likvidation, fritages for beskatning efter reglerne i stk. 1. Fortjeneste

eller tab ved den pågældende udlodning behandles i så fald efter de

almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af

aktier m.v.

Stk. 3. Finder udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og

andelsselskaber sted forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt

opløses, kan den regionale told- og skatteforvaltning, for København og

Frederiksberg kommuners vedkommende dog skattedirektoratet, tillade, at de

udbetalte beløb eller en del af disse ikke skal medregnes i modtagerens

skattepligtige almindelige indkomst, når særlige omstændigheder taler derfor.

I så fald behandles de beløb, der fritages for almindelig indkomstbeskatning,

efter de almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved

afståelse af aktier m.v.

Stk. 4. Den regionale told- og skatteforvaltnings, henholdsvis

skattedirektoratets, afgørelse efter stk. 2 og 3 kan indbringes for den

centrale told- og skatteforvaltning, hvis afgørelse ikke kan indbringes for

højere administrativ myndighed.«.

§ 16 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst

medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder

den i § 17 A i loven om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. omhandlede

skattegodtgørelse. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes

til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele

samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori

selskabet endeligt opløses.

Stk. 2. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at

beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen eller

andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation, fritages for

beskatning efter reglerne i stk. 1. Fortjeneste eller tab ved den pågældende

udlodning behandles i så fald efter samme regler som fortjeneste eller tab

ved afståelse af aktier og andelsbeviser til andre end det selskab, der har

udstedt de pågældende værdipapirer.

6. § 16 B, stk. 1, affattes således:

»Afstår en person, der er omfattet af den i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3, nævnte personkreds, aktier,

andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer,

samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de

pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes

skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog stk. 6.«.

7. § 16 B, stk.6, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 6. Beskatning af afståelsessummen efter stk. 1 finder ikke

sted, hvis

1) den pågældende afstår samtlige aktier m.v.,

2) den pågældende er skattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens § 1,

stk. 5,

3) den pågældende og dennes ægtefælle efter afståelsen er uden indflydelse

på selskabets generalforsamling eller i selskabets bestyrelse eller direktion

på grundlag af valg, aftale, vedtægt, fondsfundats eller lignende, og

4) den pågældende og dennes ægtefælle efter afståelsen tilsvarende er uden

indflydelse i selskaber, der er forbundne med selskabet som moder-, datter-

eller søsterselskab.

Stk. 7. Den regionale told- og skatteforvaltning, for København og

Frederiksberg kommuners vedkommende dog skattedirektoratet, kan tillade, at

afståelsessummer fritages for beskatning efter stk. 1. Den regionale told- og

skatteforvaltnings, henholdsvis skattedirektoratets, afgørelse kan indbringes

for den centrale told- og skatteforvaltning, hvis afgørelse ikke kan

indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 8. Ligningsrådet kan tillade, at afståelsessummer fritages for

beskatning efter stk. 2, 4 og 5. Ligningsrådets afgørelse kan indbringes for

skatteministeren.

Stk. 9. I de tilfælde, hvor der meddeles dispensation efter stk. 7-8,

behandles fortjeneste eller tab ved afståelsen efter de almindelige regler om

beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v.«.

Stk. 7 bliver herefter stk. 10.

§ 16 B. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og

lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret

til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende

værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige

almindelige indkomst. Dette gælder ikke ved afståelse af aktier m.v., der kun

kan tilbagesælges til selskabet efter § 31, stk. 2, i lov om

indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Det er dog en betingelse, at

medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter § 4, stk. 2-3,

i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

Stk. 2. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier m.v. som nævnt i stk.

1 til et selskab, forening eller fond, der er eller i det pågældende

indkomstår bliver indehaver af 25 pct. eller derover (holdingselskabet) af

aktiekapitalen i det selskab, der har udstedt aktierne (datterselskabet),

medregnes afståelsessummen i overdragerens skattepligtige almindelige

indkomst. Den del af afståelsessummen, der vederlægges med aktier i

holdingselskabet, beskattes dog efter loven om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af aktier m.v.

Stk. 3. Stk. 2 finder kun anvendelse for personer,

1) hvis overdrageren eller dennes ægtefælle beholder aktier i

datterselskabet eller i holdingselskabet,

2) hvis overdrageren eller dennes ægtefælle i forbindelse med

aktieafståelsen erhverver aktier i holdingselskabet eller i datterselskabet,

eller

3) hvis overdrageren eller dennes ægtefælle på tidspunktet for

overdragelsen kan udøve en væsentlig indflydelse i et af de nævnte selskaber

på grundlag af aktiebesiddelse m.v. eller på grundlag af aftale, vedtægt,

fondsfundats eller lignende.

Stk. 4. Har en aktionær m.v., der er skattepligtig efter stk. 2-3, inden

for de 5 senest forudgående indkomstår afstået aktier i datterselskabet til

holdingselskabet, medregnes afståelsessummen for disse aktier ligeledes i den

skattepligtige almindelige indkomst for de pågældende indkomstår. En eventuel

beskatning efter reglerne om beskatning og fortjeneste ved afståelse af

aktier m.v. ophæves. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Hvis et selskab afstår aktier, finder stk. 2 og 4 kun anvendelse,

hvis en person eller dennes ægtefælle ved afståelsen havde en væsentlig

indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, og på samme tidspunkt havde

en væsentlig indflydelse i holdingselskabet. Stk. 2 og 4 finder tilsvarende

anvendelse, hvis aktierne afstås til den i 1. pkt. nævnte person eller dennes

ægtefælle, der ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i det selskab,

der afstår aktierne. Hvis afståelsessummen herefter skal medregnes i den

skattepligtige indkomst for det selskab, der har afstået aktierne, finder

selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, ikke anvendelse i de

seneste 3 indkomstår forud for afståelsen.

Stk. 6. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at

afståelsessummer fritages for beskatning efter stk. 1, 2, 4 og 5. Fortjeneste

eller tab ved afståelsen behandles i så fald efter samme regler som

fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end de i stk. 1

og 2 nævnte selskaber.

Stk. 7. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, såfremt aktier m.v. afstås til et

selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

§ 9

I lov om afgift af renter af forbrugslån, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af

3. maj 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 3:

»3) Vederlag, der fradrages efter ligningslovens § 5 C. Overstiger

vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i forbindelse med

obligationshandler de samlede obligationsrenter, som er forfaldet i

afgiftsåret, fremføres det overskydende beløb til det følgende afgiftsår.

Fremføring kan dog kun finde sted, hvis afgiftsgrundlaget er positivt.«.

§ 3. Afgiften udgør 20 pct. af afgiftsgrundlaget. Dette opgøres som de

afgiftspligtige renteudgifter, jf. stk. 2-5, nedsat med de i stk. 6 nævnte

renteindtægter. Med afgiftspligtige renteudgifter sidestilles:

1) Beløb omfattet af virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, sidste pkt.

2) Udgifter til provisioner for lån og kaution m.v. for den

skattepligtiges gæld, jf. ligningslovens § 8, stk. 3.

- - -

2. § 3, stk. 6, nr. 1, affattes således:

»1) Samlede renteindtægter, herunder renter efter ligningslovens § 5

C, stk. 1, sidste pkt.«.

§ 3. - - -

Stk. 6. De afgiftspligtige renteudgifter nedsættes med den

afgiftspligtiges renteindtægter. Renteindtægter efter denne lov omfatter:

1) Samlede renteindtægter.

2) Aktieudbytte, jf. ligningslovens § 16 A, dog ikke udbytte af aktier,

hvoraf der beregnes afkast efter § 6 a.

3) Skattegodtgørelse af aktieudbytte efter nr. 2, jf. selskabsskattelovens

§ 17 A.

4) Beregnet kapitalafkast, jf. virksomhedsskattelovens § 7, beregnet

kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver efter § 6 og beregnet afkast af

aktier efter § 6 a.

- - -

3. I § 4 indsættes efter »indkomstår«: », jf. dog §

3, stk. 1, nr. 3.«.

§ 4. Renteindtægter og renteudgifter indgår i opgørelsen af

afgiftsgrundlaget med de beløb, hvormed de indgår i opgørelsen af

kapitalindkomst efter personskattelovens § 4 for det pågældende indkomstår.

§ 10

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 21.

december 1987, ophæves § 17, stk. 3.

§ 17. - - -

Stk. 3. Finder udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og

andelsselskaber sted forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt

opløses, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, når særlige

omstændigheder taler derfor, tillade, at de udbetalte beløb eller en del af

disse ikke skal medregnes i modtagerens skattepligtige almindelige indkomst.

I så fald behandles de beløb, der fritages for almindelig indkomstbeskatning,

efter reglerne i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier

m.v.

§ 11

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 16. september 1988, som ændret

senest ved lov nr. 385 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 16, stk. 6, ændres »§ 8, stk. 3« til: »§ 8,

stk. 2«.

§ 16. - - -

Stk. 6. Ved beregningen efter stk. 1, 1. pkt., af boets aktiver ved

dødsfaldet bortses fra fast ejendom, der før dødsfaldet kunne være solgt

skattefrit efter § 8, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller § 8, stk. 3, jf. stk. 1,

nr. 1 eller 2, eller § 9, stk. 4, jf. § 8, stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om

beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. Ved beregningen af

aktiverne og nettoformuen ved dødsfaldet medregnes ikke overskydende skat,

restskat og særlig indkomstskat vedrørende afdødes indkomst for det

indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Det samme gælder med hensyn til

den formueskat, som afdøde har betalt i dette indkomstår. Overskydende skat,

restskat og særlig indkomstskat vedrørende afdøde eller længstlevende

ægtefælle for det forudgående indkomstår medregnes heller ikke, medmindre der

inden dødsfaldet er givet meddelelse om skattebeløbet.

2. § 64 A ophæves.

§ 64 A. Det beløb, som den enkelte kommune og amtskommune efter § 64, stk.

2 og 7, kan forlange udbetalt af statskassen i månederne oktober-december

1983, nedsættes efter reglerne i stk. 2.

Stk. 2. Nedsættelsen beregnes med følgende procenter af beløbet:

For Københavns og

Frederiksberg kommuner 14 pct.

For øvrige kommuner 12 pct.

For amtskommuner 17 pct.

Stk. 3. De forskelsbeløb, der er nævnt i § 64, stk. 3, og som vedrører

kalenderåret 1983, udbetales i deres helhed til de enkelte kommuner og

amtskommuner den 1. november 1984.

3. I § 65, stk. 1, ændres », jf. ligningslovens § 16 B, stk.

1.« til: »omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1 eller stk.

6.«.

§ 65. I forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller godskrivning

af udbytte af aktier eller andele i her i landet hjemmehørende

indregistrerede aktieselskaber eller andre selskaber, i hvilke ingen af

deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler

overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, skal

vedkommende selskab, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4, indeholde

30 pct. af det samlede udbytte. Indeholdelse med 30 pct. skal endvidere

foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med

selskabets opkøb af egne aktier m.v., jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1. Til

udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller

andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af

likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt

opløses. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det

indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«.

- - -

Efter 2. behandling den 12. december 1989

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 758

af 12. december 1988, som ændret ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, foretages

følgende ændringer:

1. § 26 A, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Er den skattepligtige i medfør af § 29 A fritaget for, at en

fortjeneste som nævnt i § 29 medregnes i den pågældendes særlige indkomst,

skal de afskrivningsberettigede beløb, der er nævnt i stk. 2 og 3, nedsættes

ved forlods afskrivning efter § 29 A, stk. 1.«

2. § 29 A, stk. 1, affattes således:

»Indvindes en fortjeneste, der er skattepligtig efter § 29, ved

modtagelsen af en forsikrings- eller erstatningssum, henregnes den ikke til

den skattepligtiges særlige indkomst, hvis forsikrings- eller

erstatningssummen anvendes fuldt ud til genopførelse eller genanskaffelse af

det skadelidte formuegode og fortjenesten anvendes til forlods afskrivning på

udgiften til genopførelse eller genanskaffelse.«

3. I § 29 A, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »skatten«

ordet »ellers«, og ordene », såfremt den skattepligtige ikke

havde begæret sig fritaget for erlæggelsen« udgår.

4. § 29 D, stk. 1, affattes således:

»Afskrivningsreglerne i afsnit I kan anvendes på dok- og

beddingsanlæg, der er beregnet til bygning og reparation af skibe, samt på de

til selve dokken eller beddingen hørende bygninger, installationer og lign.

Anvendelsen af reglerne er betinget af, at der i et indkomstår anskaffes

aktiver som nævnt i 1. pkt. til en samlet anskaffelsessum af mindst 200.000

kr., og af, at salgsavancer m.v. på de pågældende aktiver også behandles

efter reglerne i afsnit I.«

5. I § 29 D, stk. 2, ændres »Aktiver, som omfattes af den

tilladelse, der er nævnt i stk. 1,» til: »Aktiver, som efter stk. 1

afskrives efter afsnit I,».

6. § 29 D, stk. 3, ophæves.

7. § 29 R, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Når indehaveren af en erhvervsvirksomhed dør, kan

forskudsafskrivninger overtages af en ægtefælle eller højst een arving efter

afdøde på de for afdøde gældende betingelser.«

8. § 30 A affattes således:

» § 30 A. Ved opgørelse af anskaffelsessummer,

forbedringsudgifter og reparationsudgifter kan den skattepligtige ikke

medregne afgift, der efter merværdiafgiftsloven kan fradrages som indgående

afgift. Det samme gælder ved opgørelsen af den aftalte byggesum for et skib

efter § 14.

Stk. 2. Ved opgørelsen af salgssummer medregnes ikke merværdiafgift.«

§ 2

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 12.

december 1988, som ændret ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, foretages følgende

ændringer:

1. I § 5, stk. 2, 4. pkt., udgår »der er tale om en

virksomhed, hvor antallet af ejere er højst 10, og hvor«.

2. § 5, stk. 2, 5. pkt., ophæves.

3. § 5, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. For indskud på etableringskonto, der er foretaget

inden 17. maj 1983, er beløbsgrænsen efter stk. 2 30.000 kr. Skatteministeren

kan tillade, at kravet om personlig arbejdsindsats efter stk. 2 og 3

fraviges, når særlige omstændigheder taler derfor og indskud på

etableringskonto er sket inden 17. maj 1983. Bestemmelsen i dette stykke

finder kun anvendelse indtil udgangen af indkomståret 1995.«

4. § 5, stk. 6, 2. pkt., ophæves.

5. I § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »Når særlige omstændigheder

taler derfor, kan ministeren for skatter og afgifter tillade, at indskud på

etableringskonto« til: »Samtlige indskud på etableringskonto

kan«, og i 2. pkt. ændres »ansøgning indgives« til:

»indskuddet hæves«.

6. I § 9, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

»Hvis den skattepligtige i dette indkomstår har været omfattet af

personskattelovens § 24, finder 1. pkt. dog ikke anvendelse i det omfang,

indskuddet og tillæg efter stk. 1 eller 2 kan rummes inden for det beløb, der

efter personskattelovens § 24 kunne fradrages ved opgørelsen af den

personlige indkomst.«

7. I § 10, stk. 3, ændres »2.-3. pkt.« til: »3.-4.

pkt.«

8. § 11, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. På tilsvarende måde forholdes, såfremt kontohaverens

skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører. Har etablering fundet sted,

skal der dog ikke foretages efterbeskatning, så længe kontohaveren er

skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, af indkomsten fra

virksomheden. Dog kan de ikke hævede indskud opretholdes på de oprindelige

vilkår, hvis kontohaveren inden 2 år efter skattepligtens ophør på ny bliver

fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Efterbeskatning skal ske

senest ved udløbet af fristen for etablering, jf. § 8.«

9. I § 11, stk. 3, 3. pkt., ændres »Ministeren for skatter og

afgifter eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan tillade, at« til:

»Dog kan«.

10. I § 11 A, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Hvis den skattepligtige i dette indkomstår har været omfattet af

personskattelovens § 24, finder 1. pkt. dog ikke anvendelse i det omfang,

indskuddet og tillæg efter 1. pkt. kan rummes inden for det beløb, der efter

personskattelovens § 24 kunne fradrages ved opgørelsen af den personlige

indkomst.«

§ 3

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 12. december

1988, som ændret ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, foretages følgende

ændringer:

1. § 3 A, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Skattepligtige personer kan kun benytte henlæggelser

til investeringsfonds til forlods afskrivning på aktiver i en virksomhed,

såfremt den skattepligtige person i ikke uvæsentligt omfang deltager i

driften af virksomheden.«

2. I § 3 A, stk. 5, indsættes efter »kan«: »med

virkning for indkomstårene til og med 1990«.

3. § 9, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»En foretagen investeringsfondshenlæggelse, der ikke anvendes som

nævnt i § 3, stk. 1, kan hæves, selv om fristen efter § 6, stk. 2, ikke er

udløbet.«

4. I § 9, stk. 2, 2. pkt., ændres »ansøgning indgives«

til: »beløbet hæves«.

5. I § 10, stk. 2, udgår »ministeren for skatter og afgifter

eller den, han bemyndiger dertil, tillade, at«, og »1 år«

ændres til: »2 år«.

6. I § 10, stk. 3, udgår »ministeren for skatter og afgifter

tillade, at«, og »1 år« ændres til: »2 år«.

7. § 10, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. I tilfælde, hvor indehaveren af en

erhvervsvirksomhed afgår ved døden, kan henlæggelsen overtages, ved skifte

dog senest ved indgivelse af boopgørelsen, af en ægtefælle eller højst een

arving efter afdøde på de for afdøde gældende betingelser.«

§ 4

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 19. oktober 1989, foretages følgende

ændringer:

1. I § 4 indsættes efter nr. 13:

»14) vederlag, der omfattes af ligningslovens

§ 5 C,».

2. § 10, stk. 5, 3. og 4. pkt., ophæves.

3. § 26, stk. 4, ophæves.

§ 5

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988, foretages følgende

ændringer:

1. § 4, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

2. § 5 B, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Reglerne i fondsbeskatningslovens §§ 16-19 finder

anvendelse ved den første ansættelse, for hvilken en ændring som nævnt i stk.

1 har virkning.«

3. § 6, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

4. I § 10, stk. 1, udgår », medmindre Ligningsrådet i særlige

tilfælde tillader, at et andet indkomstår lægges til grund«.

5. § 35 ophæves.

6. § 35 A, stk. 1, affattes således:

»For de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3, skattepligtige

foreninger gælder de i stk. 2-3 nævnte overgangsregler. Det skatteår, for

hvilket en forening første gang beskattes efter reglerne i nærværende lov,

benævnes i det følgende overgangsskatteåret.«

7. § 35 A, stk. 2, 3 og 7, ophæves.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 2-3.

8. § 35 B ophæves.

9. I § 35 C, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk.

2«.

10. § 35 C, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 2-3.

11. I § 35 F, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk.

2-3«.

12. § 35 F, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.

13. §§ 36-38 ophæves.

§ 6

I lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 6. februar

1987, som ændret ved § 5 i lov nr. 360 af 1. juli 1988 og § 4 i lov nr. 373

af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, A, indsættes efter litra c som nyt litra:

»d) plejebørn, der har haft bopæl hos arvelader i en sammenhængende

periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15

år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos arveladeren

sammen med plejebarnet,».

Litra d-f bliver herefter litra e-g.

2. I § 2, stk. 1, A, affattes litra e, der bliver litra f,

således:

»f) personer, der har haft fælles bopæl med arvelader i de sidste to

år før dødsfaldet, samt personer, der tidligere har haft fælles bopæl med

arvelader i en sammenhængende periode på mindst to år, når den fælles bopæl

er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse,».

3. § 3, stk. 5-7, ophæves.

4. § 15, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Skal en kapital, hvorpå der hviler rente-, indtægts-

eller brugsnydelse, udredes fri for arveafgift, jf. § 21, stk. 3, kan boet

vælge at betale afgiften af kapitalen straks, selv om afgift efter reglerne i

stk. 1 og 2 først skulle betales senere. Afgiften beregnes da af værdien af

kapitalen efter reglerne i § 17.«

5. § 15, stk. 5 og 6, ophæves.

6. I § 44, stk. 1, ændres »§ 2 A, 1. pkt., litra f« til:

»§ 2, stk. 1, A, 1. pkt., litra g«.

§ 7

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf.

lovbekendtgørelse nr. 558 af 16. september 1988, som ændret ved lov nr. 385

af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer:

1. § 8, stk.1, 1. pkt., affattes således:

»Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og

ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent

til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den

periode, hvori denne har ejet ejendommen.«

2. § 8, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

3. § 8, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Reglerne i stk.1 gælder også for sommerhusejendomme

og lign., som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i

en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen.«

4. § 8, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Reglerne i stk.1 gælder også ved afståelse af en

anpart af en fast ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder, såfremt

anparten er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen og

lejligheden har tjent til bolig for ejeren af anparten eller dennes husstand

i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet anparten.«

5. I § 8, stk. 5, der bliver stk. 4, affattes 1. pkt.

således:

»Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af aktier,

andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en

beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder,

medregnes ikke ved opgørelsen af skattepligtig almindelig eller særlig

indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden har tjent til

bolig for ejeren af værdipapiret eller dennes husstand i en del af eller hele

den periode, hvori denne har ejet værdipapiret.«

6. § 8, stk. 5, 3. pkt., ophæves.

7. I § 8, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 4 og 5«

til: »stk. 3 og 4«.

8. § 9, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Fradraget efter stk.1 gives kun, hvis ejendommen har

tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den

periode, hvori denne har ejet ejendommen.«

9. § 9, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»I disse tilfælde er det dog en betingelse, at ejeren eller dennes

husstand havde beboet huset eller lejligheden i en del af eller hele den

periode, hvori denne ejede den samlede ejendom.«

10. I § 14, stk. 4, ændres »§ 8, stk. 4, 5 og 6« til:

»§ 8, stk. 3, 4 og 5«.

§ 8

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, foretages

følgende ændringer:

1. Efter § 5 B indsættes:

» § 5 C. Vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i

forbindelse med overdragelse af rentebærende fordringer medregnes ved

indkomstopgørelsen hos den, der har krav på vederlaget. Vederlaget fradrages

ved indkomstopgørelsen hos den, der er forpligtet til at betale vederlaget.

Vederlaget medregnes, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af den

skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvori handelen afvikles.

De til vederlaget svarende vedhængende eller godskrevne renter medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvori de

forfalder til betaling.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for skattepligtige, der fordeler renteudgifter

og renteindtægter på den måde, der er nævnt i § 5, stk. 5.«

2. § 7 F, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) boligstøtte ydet efter lov om individuel boligstøtte samt efter §

19 i lov om boliger for ældre og personer med handicap.«

3. § 7 F, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) tilskud efter § 37, stk. 1-2 og 4, § 40, stk. 1-2, § 44, stk. 2,

§ 44 a, stk. 2, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1-2, § 47, stk. 1, og § 62, stk.

2-3, i lov om byfornyelse og boligforbedring.«

4. § 7 F, stk. 1, nr. 3, ophæves.

5. § 16 A, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Den regionale told- og skatteforvaltning, for

Københavns og Frederiksberg Kommuners vedkommende dog skattedirektoratet, kan

tillade, at beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af

aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under

likvidation, fritages for beskatning efter reglerne i stk. 1. Fortjeneste

eller tab ved den pågældende udlodning behandles i så fald efter de

almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af

aktier m.v.

Stk. 3. Finder udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og

andelsselskaber sted forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt

opløses, kan den regionale told- og skatteforvaltning, for Københavns og

Frederiksberg Kommuners vedkommende dog skattedirektoratet, tillade, at de

udbetalte beløb eller en del af disse ikke skal medregnes i modtagerens

skattepligtige almindelige indkomst, når særlige omstændigheder taler derfor.

I så fald behandles de beløb, der fritages for almindelig indkomstbeskatning,

efter de almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved

afståelse af aktier m.v.

Stk. 4. Den regionale told- og skatteforvaltnings, henholdsvis

skattedirektoratets, afgørelse efter stk. 2 og 3 kan indbringes for den

centrale told- og skatteforvaltning, hvis afgørelse ikke kan indbringes for

højere administrativ myndighed.«

6. § 16 B, stk. 1, affattes således:

»Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og

lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret

til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende

værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige

almindelige indkomst. Det gælder dog ikke for personer, medmindre den

pågældende er omfattet af den i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3,

nævnte personkreds.«

7. § 16 B, stk. 6, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 6. Stk. 1 finder ikke anvendelse på personer, hvis

1) den pågældende afstår samtlige aktier m.v.,

2) den pågældende er skattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens § 1,

stk. 5,

3) den pågældende og dennes ægtefælle efter afståelsen er uden indflydelse

på selskabets generalforsamling eller i selskabets bestyrelse eller direktion

på grundlag af valg, aftale, vedtægt, fondsfundats eller lignende og

4) den pågældende og dennes ægtefælle efter afståelsen tilsvarende er uden

indflydelse i selskaber, der er forbundne med selskabet som moder-, datter-

eller søsterselskab.

Stk. 7. Den regionale told- og skatteforvaltning, for Københavns og

Frederiksberg Kommuners vedkommende dog skattedirektoratet, kan tillade, at

afståelsessummer fritages for beskatning efter stk. 1. Den regionale told- og

skatteforvaltnings, henholdsvis skattedirektoratets, afgørelse kan indbringes

for den centrale told- og skatteforvaltning, hvis afgørelse ikke kan

indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 8. Ligningsrådet kan tillade, at afståelsessummer fritages for

beskatning efter stk. 2, 4 og 5. Ligningsrådets afgørelse kan indbringes for

skatteministeren.

Stk. 9. I de tilfælde, hvor der meddeles dispensation efter stk. 7-8,

behandles fortjeneste eller tab ved afståelsen efter de almindelige regler om

beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 10.

§ 9

I lov om afgift af renter af forbrugslån, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af

3. maj 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 3:

»3) Vederlag, der fradrages efter ligningslovens § 5 C. Overstiger

vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i forbindelse med

obligationshandler de samlede obligationsrenter, som er forfaldet i

afgiftsåret, fremføres det overskydende beløb til det følgende afgiftsår.

Fremføring kan dog kun finde sted, hvis afgiftsgrundlaget er positivt.«

2. § 3, stk. 6, nr. 1, affattes således:

»1) samlede renteindtægter, herunder renter efter ligningslovens § 5

C, stk. 1, sidste pkt.«

3. I § 4 indsættes efter »indkomstår«: »,jf. dog §

3, stk. 1, nr. 3«.

§ 10

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 21.

december 1987, ophæves § 17, stk. 3.

§ 11

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 19. oktober 1989, foretages

følgende ændringer:

1. I § 16, stk. 6, ændres »§ 8, stk. 3« til: »§ 8,

stk. 2«.

2. § 64 A ophæves.

3. I § 65, stk. 1, ændres » som nævnt i ligningslovens § 16 B,

stk. 1, 1. pkt.« til: »omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1

eller stk. 6.«

4. I § 65, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Det gælder dog ikke ved selskabets opkøb af egne aktier m.v. fra

personer, medmindre den pågældende er omfattet af den i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3, nævnte personkreds.«

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Loven har virkning fra og med indkomståret 1990.

Stk. 2. § 2, nr. 6 og 10, har dog virkning for indskud, der foretages den

4. oktober 1989 eller senere.

Stk. 3. § 6 har virkning, når afgiftspligten indtræder den 1. januar 1990

eller senere.

Stk. 4. § 7 har virkning for afståelser i indkomståret 1990 og senere

indkomstår.

Stk. 5. § 4, nr. 1, § 8, nr. 1, og § 9 har virkning for aftaler om

overdragelse af fordringer, hvor afviklingen sker den 1. januar 1990 eller

senere.

Stk. 6. § 8, nr. 2, har virkning for tilskud, som ydes den 1. januar 1989

og senere.

Stk. 7. § 8, nr. 5-7, § 10 og § 11, nr. 3, har virkning for afståelser,

der finder sted den 1. januar 1990 eller senere.

Ændringsforslag

Af skatteministeren:

Til § 9

5) Paragraffen udgår.

Til § 11

6) Nr. 3 og 4 udgår.

7) Efter nr. 4, der udgår, indsættes som nyt nummer:

» 01. § 65, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse på

udlodninger foretaget af investeringsforeninger, der udsteder omsættelige

beviser for medlemmernes indskud.«»

Til § 12

8) I stk. 5 udgår », § 8, nr. 1, og § 9«, og i stedet

indsættes: »og § 8, nr. 1,».

9) I stk. 7 udgår »§ 8, nr. 5-7, § 10 og § 11, nr. 3,»,

og i stedet indsættes: »§ 8, nr. 5, og § 10«.

Bemærkninger

Til nr. 5

Det foreslås, at paragraffen udgår som følge af, at lov om afgift af

renter af forbrugslån, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 3. maj 1989, den 15.

december 1989 er ophævet med virkning fra og med afgiftsåret 1988.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lovforslagets § 8,

nr. 6 og 7, udgår.

Til nr. 7

Ændringen er af redaktionel karakter og er en følge af, at

selskabsskattelovens § 38 ophæves, jf. lovforslagets § 5, nr. 13.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 5.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lovforslagets § 8,

nr. 6 og 7, udgår.

Ændringsforslag

Af Jens Thoft (SF):

Til § 1

3) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 29 R, stk.

2, indsættes som 2. pkt.:

»Det er dog en betingelse, at den pågældende er fuldt skattepligtig i

Danmark.«

Til § 7

4) I den under nr. 1, 3, 4, 5, 8 og 9 foreslåede affattelse

af § 8, stk. 1, 1. pkt., § 8, stk. 3, der bliver stk. 2, § 8, stk.

4, der bliver stk. 3, § 8, stk. 5, der bliver stk. 4, § 9, stk.

2, og § 9, stk. 4, 2. pkt., udgår ordene »i en del af eller

hele den periode«, og i stedet indsættes: »i mindst 1 år af den

periode«.

Bemærkninger

Til nr. 3

Hvis arvtager bor i udlandet, arver en forskudsafskrivning og derefter

vælger at annullere forskudsafskrivningen, skal der ske genbeskatning. Denne

beregnes med de skatteprocenter, som ville have været gældende for afdøde,

men skatten opkræves hos den i udlandet boende arving. Herved opstår det

problem, at hæftelsen er illusorisk, så snart boet er afsluttet.

Ændringsforslaget forventes at indbringe statskassen et merprovenu på 50

mio. kr. årligt. Eller sagt på anden måde: Såfremt ændringsforslaget ikke

vedtages, vil det hul, ministerens lovforslag skaber, betyde et årligt

provenutab på 50 mio. kr. på dette område.

Til nr. 4

Med det formål at objektivere reglen foreslås, at forudsætningen for

skattefrihed er, at ejendommen har været beboet af ejeren eller dennes

husstand i mindst 1 år af den periode, hvori denne har ejet ejendommen.

Ministerens forslag kombineret med svar i udvalget har klart dokumenteret,

at man kan omgå beskatning ved en eventuel fortjeneste ved blot at flytte ind

i ejendommen nogle ganske få dage.

For at objektivere reglen foreslås grænsen sat ved et år. Begrundelsen

herfor er, at omkostninger ved køb og salg efter mindre end et års ejertid

selv i en stærkt inflationær økonomi vil sluge en normal fortjeneste. Er

fortjenesten unormalt stor, ses ingen grund til, at denne ikke beskattes,

hvor ejeren eller dennes husstand kun har beboet huset i mindre end et år.

Den af ministeren tilstræbte forenkling er således opnået uden samtidig at

skabe et hul for vilkårlige omgåelser.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter