Spring til indhold

Retsinformation

1989 BTL 233 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (TILSKUDSREGULERING OG FRIGIVELSE AF DEPONEREDE BELØB) NR L 233 1989-90, 1. SAMLING

1989/1 BTL 233Betænkning over lovforslagFolketinget4. juli 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i to møder.

Der er af 2 mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (udvalget med undtagelse af

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets

medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 1 stillede

ændringsforslag.

Mindretallet beklager, at regeringen fortsætter sin nedskæringspolitik

over for kommunerne. De lempelser, lovforslaget indeholder, er ikke

tilstrækkelige til at fastholde det nuværende serviceniveau. Kommunerne skal

finde meget store besparelser i deres driftbudgetter. Det vil ramme bredt,

men især børnefamilier, og de socialt mest udsatte grupper vil blive hårdt

ramt.

En sådan politik kan Socialdemokratiet ikke støtte. Mindretallet finder,

at der i den meget vanskelige og anstrengte situation, som kommunerne

generelt befinder sig i, skulle have været ydet en mere perspektivrig og

samfundsøkonomisk hensigtsmæssig hjælp til kommunerne.

Dette kunne f.eks. have været:

1. En imødekommelse af de kommunale ønsker om større kommunalt engagement

i udviklingen af det lokale erhvervsliv.

2. Ændrede refusionsregler, så statens bidrag til kontanthjælpen forhøjes

fra 50 pct. til 75 pct., og således at kommunerne kommer til at betale f.eks.

25 pct. af udgifterne til førtidspension.

3. En større kommunal andel af selskabsskatten.

Mindretallet har stillet forslag om, at hele det beløb, kommunerne har

måttet deponere i Nationalbanken, tilbagebetales senest 1. november 1990.

I en situation, hvor kommunerne generelt har svært ved at klare de

økonomiske forpligtelser, er det helt urimeligt at fastholde deponeringen.

Læs alt

Ligeledes synes de foreslåede forhøjelser af de generelle tilskud

utilstrækkelige. Dette har mindretallet dog ikke haft mulighed for at gå

nærmere ind i.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) kan stemme for de stillede ændringsforslag, men kan i øvrigt ikke

medvirke til lovforslagets vedtagelse, idet mindretallet har valgt at se

vedtagelsen af lovforslaget som en godkendelse af aftalen mellem

amtskommuner/kommuner og regeringen. Selv om både Kommunernes Landsforening

og Amtsrådsforeningen har godkendt lovforslaget, ønsker SF ikke at tage

medansvar for amtskommunernes og kommunernes økonomi i 1991 og for det

udgangspunkt, som denne aftale har. Der er ingen tvivl om, at amtskommuner og

kommuner intet valg har haft, ikke engang imellem pest og kolera. Regeringen

har sat dagsordenen for det kommunale selvstyres vilkår på trods af de

gentagne hyldesttaler til det kommunale selvstyre, som ikke mindst

indenrigsministeren med stor glæde holder ved utallige lejligheder.

Det kommunale selvstyre set med indenrigsministerens øjne og set med SF's

øjne har kun sammenfald for så vidt angår den måde, ordene staves, ikke i det

konkrete indhold.

Mindretallet har dog valgt at stille 2 ændringsforslag for at prøve at

bøde på egentlige uretfærdigheder i lovforslaget. Derfor foreslår SF, at

Københavns Kommune stadig skal have det ekstraordinære tilskud på 250 mio.

kroner. SF har endvidere sammen med Socialdemokratiet stillet ændringsforslag

om, at de deponerede penge, som kommunerne blev tvunget til at deponere på

grund af tidligere aftaler om den kommunale økonomi, frigives, først og

fremmest fordi det er kommunernes penge, men også fordi aftalen, som nu er

indgået, er så stram, at kommunerne i allerhøjeste grad trænger til en

saltvandsindsprøjtning. I mange tilfælde betød kravet om deponeringen, at

kommuner blev nødt til at træffe beslutninger, som på længere sigt var mindre

gode, med det resultat, at økonomien ikke blev bedre, tværtimod blev det

faktisk dyrere.

Firserne har vel lært os alle, at ved hurtige opbremsninger ved man

sjældent, hvad der sker, og at det er sjældent, det går godt.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, idet

mindretallet ikke ønsker at bidrage til gennemførelse af aftalen mellem

regeringen og kommunerne og amtskommunerne om den kommunale økonomi i 1991.

Mindretallet finder ikke, at der er indgået den langsigtede aftale, som

der allerede i regeringens plan om ny vækst og fremgang blev lagt op til i

maj 1989. Ifølge denne plan skulle lettelsen af de kommunale skatter over 4

år finansieres gennem en stram kommunal udgiftspolitik, og der var regnet med

besparelser på 7,5 mia. kr., således at de kommunale skatter kunne nedsættes

med 2 procentpoint.

De aftaler, regeringen nu indgår med amtskommunerne og kommunerne,

indeholder ingen skattelettelser, og der er ikke tale om offentlige

besparelser af betydning. Fremskridtspartiet kan ikke se, at aftalen som

anført af indenrigsministeren skulle være den strammeste aftale nogen sinde.

Det underskud, kommunerne og amtskommunerne har nu og også vil have i 1991,

burde dækkes ind gennem besparelser og ikke ved, at der bevilges yderligere

tilskud. Fremskridtspartiet finder, at kommunernes og amtskommunernes økonomi

er af væsentlig betydning, hvorfor et eventuelt politisk indgreb fra

regeringens side havde været bedre end den alt for løse aftale, der nu ligger

på bordet. Fremskridtspartiet kan ikke støtte, at der gives omkring en

milliard kroner til forbedringer af kommuner og amtskommuners økonomi, uden

at dette medfører en eneste skattelettelse for borgerne. Fremskridtspartiet

finder, at det er en bjørnetjeneste, der gøres kommunerne, når man allerede i

juli 1991 kan få frigjort store dele af de 1,5 mia. kr., der er deponeret på

grund af tidligere overforbrug.

Når 85 pct. af amtskommuners og kommuners udgifter går til lønninger, vil

væsentlige besparelser på budgetterne være betinget af en reduktion af

personalet. Alene de sidste 5 år er antallet af ansatte i kommuner og

amtskommuner steget med over 32.000. Da kommuner og amtskommuner ikke har

villet efterleve regeringens krav om større reduktioner af personalet, burde

der gribes hårdere ind i 1991. Det er derfor en stor mangel ved aftalen, at

denne overhovedet ikke indeholder reelle krav om personalereduktioner.

Heller ikke de øvrige udgiftsrammer er præciseret i aftalen på trods af,

at likviditeten i kommunerne er faldende. De sidste 5 år er

kassebeholdningerne halveret, og der er optaget mange lån samt givet så mange

tillægsbevillinger, at mange kommuner allerede i år overskrider budgettet for

1990.

Aftalen om amtskommunernes og kommunernes økonomi er kun lapperier, det

løser ikke problemerne at udbetale deponerede penge før tiden og at give

øgede bloktilskud.

Med hensyn til Københavns Kommune mener Fremskridtspartiet specielt ikke,

at der bør gives øgede tilskud, da denne kommune har et langt højere

serviceniveau end andre kommuner.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (S og SF):

1) Nr. 2 affattes således:

»2. Efter § 10 b indsættes:

»§ 10 c. Indenrigsministeren frigiver pr. 1. november 1990 de

af kommunerne i henhold til § 10, stk. 17 og 24, indbetalte

beløb.«»

Af et mindretal (SF):

2) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 22 a, stk. 1, 1. pkt., ændres

»1986-90« til: »1986-91«, og i 3. pkt. udgår

ordene »i årene 1987-90«.'

Bemærkninger

Til nr. 1

Formålet med ændringen er at sikre, at hele det deponerede beløb kommer

til udbetaling den 1. november 1990.

Til nr. 2

Ændringsforslaget vedrører forlængelse af særtilskuddet på 250 mio. kroner

til Københavns Kommune, således at dette tilskud også skal ydes for 1991.

Karen Højte Jensen (KF) Flemming Jensen (KF) Pernille Sams (KF)

Mejdahl (V) Sønderby (V) Jane Oksen (FP) nfmd. Marianne Jelved (RV)

Lis Noer Holmberg (CD) Glønborg (KRF) Bakholt (S) Dorte Bennedsen (S)

Graversen (S) Hjortnæs (S) fmd. Ingrid Rasmussen (S) Stavad (S)

Agerschou (SF) Bjørn Poulsen (SF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter