1989 BTL 233 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (TILSKUDSREGULERING OG FRIGIVELSE AF DEPONEREDE BELØB) NR L 233 1989-90, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i to møder.
Der er af 2 mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (udvalget med undtagelse af
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets
medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 1 stillede
ændringsforslag.
Mindretallet beklager, at regeringen fortsætter sin nedskæringspolitik
over for kommunerne. De lempelser, lovforslaget indeholder, er ikke
tilstrækkelige til at fastholde det nuværende serviceniveau. Kommunerne skal
finde meget store besparelser i deres driftbudgetter. Det vil ramme bredt,
men især børnefamilier, og de socialt mest udsatte grupper vil blive hårdt
ramt.
En sådan politik kan Socialdemokratiet ikke støtte. Mindretallet finder,
at der i den meget vanskelige og anstrengte situation, som kommunerne
generelt befinder sig i, skulle have været ydet en mere perspektivrig og
samfundsøkonomisk hensigtsmæssig hjælp til kommunerne.
Dette kunne f.eks. have været:
1. En imødekommelse af de kommunale ønsker om større kommunalt engagement
i udviklingen af det lokale erhvervsliv.
2. Ændrede refusionsregler, så statens bidrag til kontanthjælpen forhøjes
fra 50 pct. til 75 pct., og således at kommunerne kommer til at betale f.eks.
25 pct. af udgifterne til førtidspension.
3. En større kommunal andel af selskabsskatten.
Mindretallet har stillet forslag om, at hele det beløb, kommunerne har
måttet deponere i Nationalbanken, tilbagebetales senest 1. november 1990.
I en situation, hvor kommunerne generelt har svært ved at klare de
økonomiske forpligtelser, er det helt urimeligt at fastholde deponeringen.
Læs alt
Ligeledes synes de foreslåede forhøjelser af de generelle tilskud
utilstrækkelige. Dette har mindretallet dog ikke haft mulighed for at gå
nærmere ind i.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) kan stemme for de stillede ændringsforslag, men kan i øvrigt ikke
medvirke til lovforslagets vedtagelse, idet mindretallet har valgt at se
vedtagelsen af lovforslaget som en godkendelse af aftalen mellem
amtskommuner/kommuner og regeringen. Selv om både Kommunernes Landsforening
og Amtsrådsforeningen har godkendt lovforslaget, ønsker SF ikke at tage
medansvar for amtskommunernes og kommunernes økonomi i 1991 og for det
udgangspunkt, som denne aftale har. Der er ingen tvivl om, at amtskommuner og
kommuner intet valg har haft, ikke engang imellem pest og kolera. Regeringen
har sat dagsordenen for det kommunale selvstyres vilkår på trods af de
gentagne hyldesttaler til det kommunale selvstyre, som ikke mindst
indenrigsministeren med stor glæde holder ved utallige lejligheder.
Det kommunale selvstyre set med indenrigsministerens øjne og set med SF's
øjne har kun sammenfald for så vidt angår den måde, ordene staves, ikke i det
konkrete indhold.
Mindretallet har dog valgt at stille 2 ændringsforslag for at prøve at
bøde på egentlige uretfærdigheder i lovforslaget. Derfor foreslår SF, at
Københavns Kommune stadig skal have det ekstraordinære tilskud på 250 mio.
kroner. SF har endvidere sammen med Socialdemokratiet stillet ændringsforslag
om, at de deponerede penge, som kommunerne blev tvunget til at deponere på
grund af tidligere aftaler om den kommunale økonomi, frigives, først og
fremmest fordi det er kommunernes penge, men også fordi aftalen, som nu er
indgået, er så stram, at kommunerne i allerhøjeste grad trænger til en
saltvandsindsprøjtning. I mange tilfælde betød kravet om deponeringen, at
kommuner blev nødt til at træffe beslutninger, som på længere sigt var mindre
gode, med det resultat, at økonomien ikke blev bedre, tværtimod blev det
faktisk dyrere.
Firserne har vel lært os alle, at ved hurtige opbremsninger ved man
sjældent, hvad der sker, og at det er sjældent, det går godt.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, idet
mindretallet ikke ønsker at bidrage til gennemførelse af aftalen mellem
regeringen og kommunerne og amtskommunerne om den kommunale økonomi i 1991.
Mindretallet finder ikke, at der er indgået den langsigtede aftale, som
der allerede i regeringens plan om ny vækst og fremgang blev lagt op til i
maj 1989. Ifølge denne plan skulle lettelsen af de kommunale skatter over 4
år finansieres gennem en stram kommunal udgiftspolitik, og der var regnet med
besparelser på 7,5 mia. kr., således at de kommunale skatter kunne nedsættes
med 2 procentpoint.
De aftaler, regeringen nu indgår med amtskommunerne og kommunerne,
indeholder ingen skattelettelser, og der er ikke tale om offentlige
besparelser af betydning. Fremskridtspartiet kan ikke se, at aftalen som
anført af indenrigsministeren skulle være den strammeste aftale nogen sinde.
Det underskud, kommunerne og amtskommunerne har nu og også vil have i 1991,
burde dækkes ind gennem besparelser og ikke ved, at der bevilges yderligere
tilskud. Fremskridtspartiet finder, at kommunernes og amtskommunernes økonomi
er af væsentlig betydning, hvorfor et eventuelt politisk indgreb fra
regeringens side havde været bedre end den alt for løse aftale, der nu ligger
på bordet. Fremskridtspartiet kan ikke støtte, at der gives omkring en
milliard kroner til forbedringer af kommuner og amtskommuners økonomi, uden
at dette medfører en eneste skattelettelse for borgerne. Fremskridtspartiet
finder, at det er en bjørnetjeneste, der gøres kommunerne, når man allerede i
juli 1991 kan få frigjort store dele af de 1,5 mia. kr., der er deponeret på
grund af tidligere overforbrug.
Når 85 pct. af amtskommuners og kommuners udgifter går til lønninger, vil
væsentlige besparelser på budgetterne være betinget af en reduktion af
personalet. Alene de sidste 5 år er antallet af ansatte i kommuner og
amtskommuner steget med over 32.000. Da kommuner og amtskommuner ikke har
villet efterleve regeringens krav om større reduktioner af personalet, burde
der gribes hårdere ind i 1991. Det er derfor en stor mangel ved aftalen, at
denne overhovedet ikke indeholder reelle krav om personalereduktioner.
Heller ikke de øvrige udgiftsrammer er præciseret i aftalen på trods af,
at likviditeten i kommunerne er faldende. De sidste 5 år er
kassebeholdningerne halveret, og der er optaget mange lån samt givet så mange
tillægsbevillinger, at mange kommuner allerede i år overskrider budgettet for
1990.
Aftalen om amtskommunernes og kommunernes økonomi er kun lapperier, det
løser ikke problemerne at udbetale deponerede penge før tiden og at give
øgede bloktilskud.
Med hensyn til Københavns Kommune mener Fremskridtspartiet specielt ikke,
at der bør gives øgede tilskud, da denne kommune har et langt højere
serviceniveau end andre kommuner.
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (S og SF):
1) Nr. 2 affattes således:
»2. Efter § 10 b indsættes:
»§ 10 c. Indenrigsministeren frigiver pr. 1. november 1990 de
af kommunerne i henhold til § 10, stk. 17 og 24, indbetalte
beløb.«»
Af et mindretal (SF):
2) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 22 a, stk. 1, 1. pkt., ændres
»1986-90« til: »1986-91«, og i 3. pkt. udgår
ordene »i årene 1987-90«.'
Bemærkninger
Til nr. 1
Formålet med ændringen er at sikre, at hele det deponerede beløb kommer
til udbetaling den 1. november 1990.
Til nr. 2
Ændringsforslaget vedrører forlængelse af særtilskuddet på 250 mio. kroner
til Københavns Kommune, således at dette tilskud også skal ydes for 1991.
Karen Højte Jensen (KF) Flemming Jensen (KF) Pernille Sams (KF)
Mejdahl (V) Sønderby (V) Jane Oksen (FP) nfmd. Marianne Jelved (RV)
Lis Noer Holmberg (CD) Glønborg (KRF) Bakholt (S) Dorte Bennedsen (S)
Graversen (S) Hjortnæs (S) fmd. Ingrid Rasmussen (S) Stavad (S)
Agerschou (SF) Bjørn Poulsen (SF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 BTL 202 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DE ERHVERVSGYMNASIALE UDDANNELSER TIL HØJERE HANDELSEKSAMEN OG HØJERE TEKNISK EKSAMEN NR L 202 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 6. juni 1990
- 1986 BTL 106 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AUTOMATISKE REGULERINGSBESTEMMELSER I TILKNYTNING TIL STATENS UDGIFTSBUDGET (ÆNDREDE REGULERINGSBESTEMMELSER) NR L 106 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 322 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 BTL 72 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ÆNDRING AF REGLERNE OM KONTANTHJÆLP) NR L 72 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1985 BTL 99 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF GAS NR L 99 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 305 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 BTL 98 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF ELEKTRICITET NR L 98 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 304 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 BTL 97 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF VISSE OLIEPRODUKTER NR L 97 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 303 Retsinformation · 21. maj 1988