Spring til indhold

Retsinformation

1989 BTL 63 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL DANSKE INVESTERINGER I ØSTLANDENE NR L 63 1989-90, 1. SAMLING

1989/1 BTL 63Betænkning over lovforslagFolketinget10. januar 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har i en række møder behandlet lovforslaget sammen med

forslag til folketingsbeslutning om en investeringsfond og en

investeringsgarantiordning for Østlandene (af Kelm-Hansen (S) m.fl.)

og har herunder stillet spørgsmål til udenrigsministeren, som denne

har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlig og mundtlig henvendelse fra

Teknologirådets Styregruppe for Vedvarende Energi. Det skriftlige materiale

fra gruppen er optrykt som bilag til betænkningen sammen med

udenrigsministerens kommentar hertil.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) har med

tilfredshed bemærket, at ministeren under første behandling af forslagene

fastslog, at der blev tale om en fælles daglig ledelse af IFU og IØ-fonden,

og at administrationen kom til at foregå samme sted, f.eks. ved at der blev

oprettet et nyt kontor inden for IFU's organisation. Med hensyn til

bestyrelsen kan der ligeledes blive tale om et vist personsammenfald.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) lægger vægt på, at der ved administrationen af denne lov tages

betydeligt hensyn til miljø- og energiaspektet, og at den ekspertise, som

Styregruppen for Vedvarende Energi besidder, jf. det som bilag optrykte

materiale, aktivt bliver inddraget.

Et andet mindretal inden for flertallet (Kristeligt Folkepartis medlem af

udvalget) lægger vægt på, at IØ-fonden vil støtte udviklingen af

primærerhvervene, f.eks. ved rådgivning inden for landbruget.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Fischer (KF) fmd. Pia Christmas-Møller (KF) Per Stig Møller (KF) Bjørn

Elmquist (V) Steenholdt (Grønl.) Mogens Elvensø (FP) Jørgen Estrup (RV)

nfmd. Duetoft (CD) Glønborg (KRF) Helle Degn (S) Graversen (S) Kelm-Hansen

Læs alt

(S) Lykketoft (S) Rosing (S) Erik B. Smith (S) Riishøj (SF) Ebba Strange (SF)

Bilag

Henvendelse fra Teknologirådets Styregruppe for Vedvarende Energi

Sdr. Ydby, d. 23.10.89

Kommentar fra Teknologirådets Styregruppe for Vedvarende Energi til

Udenrigsministeriets notat af 22. september 1989 om vestlig støtte til

reformpolitikken i Østlandene med særligt henblik på Polen og Ungarn.

ØP.III.j.nr. 400.E.9. Der overvejes særlig lovgivning med henblik på at lave

en selvstændig Investeringsfond for Østlandene med en statslig bevilling på

300 mio. kr. I notatet peges på ordninger for investeringsgarantier,

investeringsbeskyttelsesaftaler og andre former for støtte.

De økonomiske rammer for ordningen er

Investeringsgarantier 500 mio. kr. (garantisum)

Investeringer i Østlandene 150 mio. kr.

Andre former for støtte

administration m.v. 150 mio. kr.

Til de i notatet fremførte initiativer har vi følgende kommentarer og

ændringsforslag:

I. Regional opdeling.

»Polen og Ungarn« bør udvides til også at omfatte DDR, Estland,

Letland og Litauen, Hviderusland, Ukraine og evt. andre Sovjet-republikker.

Den politiske udvikling med reformer og selvstændiggørelse i alle disse

områder betyder, at vi bør udstrække ordningen til flere end de to anførte

lande. Der er allerede fra mange sider kontakter til de andre lande, som

ønsker dansk teknologi og knowhow i deres omstillingsproces.

Det er vigtigt, at vi fra dansk side hurtigt kan komme ind i stater, der

netop er ved at åbne sig. Det vil give Danmark et forspring og en goodwill,

der vil komme os til gode, efterhånden som markederne åbner sig og forholdene

normaliseres.

Betydelige vestlige investeringer og støtteordninger styres nu imod Polen

og Ungarn, som kan vise sig at have vanskeligheder med tilstrækkelig

effektivt så hurtigt at absorbere hjælpen fra de mange forskellige lande og

internationale organisationer. Derfor kan det vise sig at være en fordel for

Danmark at lede noget af vores støtte til andre Østlande.

I notatets side 5 tales da også om, at retsgrundlaget for lov om

støtteordninger skal omfatte Østeuropa og Sovjetunionen.

II. Afgrænsning af den danske indsats.

Forslaget om støtte er bragt frem for offentligheden med særlig henvisning

til de alvorlige miljøproblemer i Østlandene. Investeringer og forbedringer

indenfor miljø- og energisektoren i Østeuropa kan give os selv større

miljøfordele end tilsvarende hjemlige tiltag.

Imidlertid går notatet langt videre end til miljø- og energiinitiativer,

eftersom dansk bistand foreslås også at omfatte landbrug, bankvæsen (!),

fiskeri, boligbyggeri og arbejdsmiljø. Som eksempel på samarbejdsmuligheder

indenfor fiskeriområdet nævnes en fornyelse og modernisering af Polens

fiskerflåde på danske værfter.

Miljøforbedringsaspektet vil stort set gå tabt, hvis de danske midler

bliver spredt på denne måde, og især dersom den bindes til produktion på

danske virksomheder.

Derfor foreslås det, at de danske midler prioriteres med henblik på en

anvendelse, så man hurtigt uden flere års forudgående forskning og forsøg

opnår de størst mulige miljøfordele generelt, ved at kendt og velafprøvet

dansk teknologi og viden indenfor miljø og energi overføres.

Danmark har internationalt gjort sig bemærket som foregangsland indenfor

miljøteknologi, effektiv energiudnyttelse og vedvarende energi. Det foreslås

derfor, at de danske midler prioriteres med henblik på en anvendelse, så at

danske virksomheder, organisationer og institutter leverer basisteknologi og

viden til Østlandene på en måde, så at der ved siden af eksport kan

igangsættes produktion af anlæg og udstyr i Østlandene indenfor energi- og

miljøområdet, hvilket vil give en optimal udnyttelse af den danske bistand.

Østlandene har i modsætning til udviklingslandene en betydelig industriel

kapacitet og et højt uddannelsesniveau for ingeniører og andre relevante

teknikere. Ved således at udnytte Østlandenes egne teknologiske og

menneskelige ressourcer bliver de gensidige fordele af den danske indsats

særlig stor. Effekten af den danske bistand vil f.eks. på denne måde kunne

mangedobles, idet ordningen kan udløse betydelige lokale bidrag i form af

materialer og menneskelig arbejdskraft og industriel kapacitet.

III. Konkrete samarbejdsmuligheder.

På energiområdet taler notatet om samarbejde indenfor fjernvarme,

røgrensning og effektivisering af eltransmissionsnettet, specielt i Polen.

For Ungarns vedkommende nævnes energibesparelser, halmforbrænding og behovet

for renoveringsopgaver indenfor energisektoren iøvrigt.

På disse områder har Danmark megen relevant viden, men samarbejdet bør

udvides til at omfatte hele bredden af danske miljø- og energiteknologier,

herunder integrerede processer og kombinerede anlæg. På energiområdet skal

nævnes vindmøller, biogasanlæg, solvarme, kraftvarmeanlæg m.v. På

energibesparelsesområdet har Danmark omfattende viden indenfor procesenergi,

forbedret elforbrugende apparatur i husholdninger og industri,

forbrugeroplysning m.v., hvor særlig store gevinster kan opnås.

Den danske indsats bør som nævnt ikke kun rettes imod Polen og Ungarn.

Også andre Østlande og delstater er yderst motiverede for at samarbejde med

Danmark. Her kan henvises til en samarbejdsaftale mellem det rådgivende

ingeniørfirma COWIconsult og Sovjetunionen om vindmølleparker i Estland,

Ukraine og Armenien samt mellem Danmarks Tekniske Højskole og Nordvestjysk

Folkecenter for Vedvarende Energi på den ene side og Videnskabernes Akademi i

Ukraine på den anden side om samarbejde om energieffektive teknologier og

vedvarende energi. (Se aftale og presseudklip (ej optrykt her)).

Tilsvarende samarbejdsordninger vil dansk erhvervsliv og danske

institutter kunne opnå med de fleste af Østlandene, der har et stort

efterslæb med hensyn til teknologi og viden indenfor energi- og miljøområdet.

Det vil være helt urimeligt - som anført i notatet - at lade samarbejdet

ske gennem det nyvedtagne dansk/slesvigholstenske energiforskningsinstitut i

betragtning af, at der findes adskillige danske virksomheder, universiteter

og videncentre, som har årelang erfaring på de her relevante områder og

allerede opererer internationalt. Derfor bør de økonomiske midler disponeres

således, at de direkte tilgår danske virksomheder og institutter, som er

relevante aktører på området.

IV. Forslag til administration af midlerne.

Notatet peger på side 10 på vigtigheden af, at midlerne til bistand og

samarbejde (150 mio. kr.) administreres således, at der ikke opbygges ny

administration og bureaukrati, som vil kunne forsinke hele processen. Der

nævnes som eksempel, at til miljøministeriet allokeres midler til

miljøprojekter, som derefter administreres af miljøministeriet selv.

Tilsvarende skal her bringes i forslag, at midler til energiområdet

allokeres til Styregruppen for Vedvarende Energi, som pr. 1. januar 1990

overføres fra industri- til energiministerieregi. Styregruppen har mange års

erfaring i fremme af projekter indenfor vedvarende energi, energiplanlægning

og energibesparelser med særligt henblik på produktion i mindre og

mellemstore virksomheder.

Endvidere har Styregruppen som særligt indsatsområde haft udvikling af

ulandsteknik og senest eksportfremmeordninger for vedvarende energi, hvilket

har ført til oprettelse af et særligt eksportkontor. Der oprettes efter behov

koordineringsgrupper med erfarne fagfolk på de forskellige indsatsområder; og

der vil kunne ske en tilpasning således, at personer med Østlandserfaring

indgår.

Ved brug af denne ordning vil en hurtig og smidig projektadministration

kunne opnås, samtidig med at koordinering med andre danske initiativer på

miljø- og energiområdet uden videre opnås.

På vegne af

Teknologirådets Styregruppe for Vedvarende Energi

Niels I. Meyer, formand Preben Maegaard

Bilag: (ej optrykt her) Kopi af hensigtserklæring » » artikel i

Information 03.10.89 » » » i Thisted Dagblad 06.10.89

Udenrigsministerens kommentar til henvendelsen af 23. oktober 1989 fra

Styregruppen for Vedvarende Energi Teknologirådets Styregruppes

henvendelse af 23. oktober 1989 indeholder en række betragtninger om

prioriteringen af den danske indsats i forhold til Østlandene. Jeg deler den

opfattelse, at energi- og miljøaspekterne må få en høj prioritering i det

videre arbejde.

Styregruppens henvendelse er fordelt til medlemmerne af det

Interministerielle Østlandeudvalg og vil blive videregivet til IØ-fonden, når

denne er etableret, således at styregruppens synspunkter kan indgå i de

videre overvejelser vedrørende prioritering af de danske projekter.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter