1989 BTL 63 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL DANSKE INVESTERINGER I ØSTLANDENE NR L 63 1989-90, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har i en række møder behandlet lovforslaget sammen med
forslag til folketingsbeslutning om en investeringsfond og en
investeringsgarantiordning for Østlandene (af Kelm-Hansen (S) m.fl.)
og har herunder stillet spørgsmål til udenrigsministeren, som denne
har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlig og mundtlig henvendelse fra
Teknologirådets Styregruppe for Vedvarende Energi. Det skriftlige materiale
fra gruppen er optrykt som bilag til betænkningen sammen med
udenrigsministerens kommentar hertil.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) har med
tilfredshed bemærket, at ministeren under første behandling af forslagene
fastslog, at der blev tale om en fælles daglig ledelse af IFU og IØ-fonden,
og at administrationen kom til at foregå samme sted, f.eks. ved at der blev
oprettet et nyt kontor inden for IFU's organisation. Med hensyn til
bestyrelsen kan der ligeledes blive tale om et vist personsammenfald.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) lægger vægt på, at der ved administrationen af denne lov tages
betydeligt hensyn til miljø- og energiaspektet, og at den ekspertise, som
Styregruppen for Vedvarende Energi besidder, jf. det som bilag optrykte
materiale, aktivt bliver inddraget.
Et andet mindretal inden for flertallet (Kristeligt Folkepartis medlem af
udvalget) lægger vægt på, at IØ-fonden vil støtte udviklingen af
primærerhvervene, f.eks. ved rådgivning inden for landbruget.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Fischer (KF) fmd. Pia Christmas-Møller (KF) Per Stig Møller (KF) Bjørn
Elmquist (V) Steenholdt (Grønl.) Mogens Elvensø (FP) Jørgen Estrup (RV)
nfmd. Duetoft (CD) Glønborg (KRF) Helle Degn (S) Graversen (S) Kelm-Hansen
Læs alt
(S) Lykketoft (S) Rosing (S) Erik B. Smith (S) Riishøj (SF) Ebba Strange (SF)
Bilag
Henvendelse fra Teknologirådets Styregruppe for Vedvarende Energi
Sdr. Ydby, d. 23.10.89
Kommentar fra Teknologirådets Styregruppe for Vedvarende Energi til
Udenrigsministeriets notat af 22. september 1989 om vestlig støtte til
reformpolitikken i Østlandene med særligt henblik på Polen og Ungarn.
ØP.III.j.nr. 400.E.9. Der overvejes særlig lovgivning med henblik på at lave
en selvstændig Investeringsfond for Østlandene med en statslig bevilling på
300 mio. kr. I notatet peges på ordninger for investeringsgarantier,
investeringsbeskyttelsesaftaler og andre former for støtte.
De økonomiske rammer for ordningen er
Investeringsgarantier 500 mio. kr. (garantisum)
Investeringer i Østlandene 150 mio. kr.
Andre former for støtte
administration m.v. 150 mio. kr.
Til de i notatet fremførte initiativer har vi følgende kommentarer og
ændringsforslag:
I. Regional opdeling.
»Polen og Ungarn« bør udvides til også at omfatte DDR, Estland,
Letland og Litauen, Hviderusland, Ukraine og evt. andre Sovjet-republikker.
Den politiske udvikling med reformer og selvstændiggørelse i alle disse
områder betyder, at vi bør udstrække ordningen til flere end de to anførte
lande. Der er allerede fra mange sider kontakter til de andre lande, som
ønsker dansk teknologi og knowhow i deres omstillingsproces.
Det er vigtigt, at vi fra dansk side hurtigt kan komme ind i stater, der
netop er ved at åbne sig. Det vil give Danmark et forspring og en goodwill,
der vil komme os til gode, efterhånden som markederne åbner sig og forholdene
normaliseres.
Betydelige vestlige investeringer og støtteordninger styres nu imod Polen
og Ungarn, som kan vise sig at have vanskeligheder med tilstrækkelig
effektivt så hurtigt at absorbere hjælpen fra de mange forskellige lande og
internationale organisationer. Derfor kan det vise sig at være en fordel for
Danmark at lede noget af vores støtte til andre Østlande.
I notatets side 5 tales da også om, at retsgrundlaget for lov om
støtteordninger skal omfatte Østeuropa og Sovjetunionen.
II. Afgrænsning af den danske indsats.
Forslaget om støtte er bragt frem for offentligheden med særlig henvisning
til de alvorlige miljøproblemer i Østlandene. Investeringer og forbedringer
indenfor miljø- og energisektoren i Østeuropa kan give os selv større
miljøfordele end tilsvarende hjemlige tiltag.
Imidlertid går notatet langt videre end til miljø- og energiinitiativer,
eftersom dansk bistand foreslås også at omfatte landbrug, bankvæsen (!),
fiskeri, boligbyggeri og arbejdsmiljø. Som eksempel på samarbejdsmuligheder
indenfor fiskeriområdet nævnes en fornyelse og modernisering af Polens
fiskerflåde på danske værfter.
Miljøforbedringsaspektet vil stort set gå tabt, hvis de danske midler
bliver spredt på denne måde, og især dersom den bindes til produktion på
danske virksomheder.
Derfor foreslås det, at de danske midler prioriteres med henblik på en
anvendelse, så man hurtigt uden flere års forudgående forskning og forsøg
opnår de størst mulige miljøfordele generelt, ved at kendt og velafprøvet
dansk teknologi og viden indenfor miljø og energi overføres.
Danmark har internationalt gjort sig bemærket som foregangsland indenfor
miljøteknologi, effektiv energiudnyttelse og vedvarende energi. Det foreslås
derfor, at de danske midler prioriteres med henblik på en anvendelse, så at
danske virksomheder, organisationer og institutter leverer basisteknologi og
viden til Østlandene på en måde, så at der ved siden af eksport kan
igangsættes produktion af anlæg og udstyr i Østlandene indenfor energi- og
miljøområdet, hvilket vil give en optimal udnyttelse af den danske bistand.
Østlandene har i modsætning til udviklingslandene en betydelig industriel
kapacitet og et højt uddannelsesniveau for ingeniører og andre relevante
teknikere. Ved således at udnytte Østlandenes egne teknologiske og
menneskelige ressourcer bliver de gensidige fordele af den danske indsats
særlig stor. Effekten af den danske bistand vil f.eks. på denne måde kunne
mangedobles, idet ordningen kan udløse betydelige lokale bidrag i form af
materialer og menneskelig arbejdskraft og industriel kapacitet.
III. Konkrete samarbejdsmuligheder.
På energiområdet taler notatet om samarbejde indenfor fjernvarme,
røgrensning og effektivisering af eltransmissionsnettet, specielt i Polen.
For Ungarns vedkommende nævnes energibesparelser, halmforbrænding og behovet
for renoveringsopgaver indenfor energisektoren iøvrigt.
På disse områder har Danmark megen relevant viden, men samarbejdet bør
udvides til at omfatte hele bredden af danske miljø- og energiteknologier,
herunder integrerede processer og kombinerede anlæg. På energiområdet skal
nævnes vindmøller, biogasanlæg, solvarme, kraftvarmeanlæg m.v. På
energibesparelsesområdet har Danmark omfattende viden indenfor procesenergi,
forbedret elforbrugende apparatur i husholdninger og industri,
forbrugeroplysning m.v., hvor særlig store gevinster kan opnås.
Den danske indsats bør som nævnt ikke kun rettes imod Polen og Ungarn.
Også andre Østlande og delstater er yderst motiverede for at samarbejde med
Danmark. Her kan henvises til en samarbejdsaftale mellem det rådgivende
ingeniørfirma COWIconsult og Sovjetunionen om vindmølleparker i Estland,
Ukraine og Armenien samt mellem Danmarks Tekniske Højskole og Nordvestjysk
Folkecenter for Vedvarende Energi på den ene side og Videnskabernes Akademi i
Ukraine på den anden side om samarbejde om energieffektive teknologier og
vedvarende energi. (Se aftale og presseudklip (ej optrykt her)).
Tilsvarende samarbejdsordninger vil dansk erhvervsliv og danske
institutter kunne opnå med de fleste af Østlandene, der har et stort
efterslæb med hensyn til teknologi og viden indenfor energi- og miljøområdet.
Det vil være helt urimeligt - som anført i notatet - at lade samarbejdet
ske gennem det nyvedtagne dansk/slesvigholstenske energiforskningsinstitut i
betragtning af, at der findes adskillige danske virksomheder, universiteter
og videncentre, som har årelang erfaring på de her relevante områder og
allerede opererer internationalt. Derfor bør de økonomiske midler disponeres
således, at de direkte tilgår danske virksomheder og institutter, som er
relevante aktører på området.
IV. Forslag til administration af midlerne.
Notatet peger på side 10 på vigtigheden af, at midlerne til bistand og
samarbejde (150 mio. kr.) administreres således, at der ikke opbygges ny
administration og bureaukrati, som vil kunne forsinke hele processen. Der
nævnes som eksempel, at til miljøministeriet allokeres midler til
miljøprojekter, som derefter administreres af miljøministeriet selv.
Tilsvarende skal her bringes i forslag, at midler til energiområdet
allokeres til Styregruppen for Vedvarende Energi, som pr. 1. januar 1990
overføres fra industri- til energiministerieregi. Styregruppen har mange års
erfaring i fremme af projekter indenfor vedvarende energi, energiplanlægning
og energibesparelser med særligt henblik på produktion i mindre og
mellemstore virksomheder.
Endvidere har Styregruppen som særligt indsatsområde haft udvikling af
ulandsteknik og senest eksportfremmeordninger for vedvarende energi, hvilket
har ført til oprettelse af et særligt eksportkontor. Der oprettes efter behov
koordineringsgrupper med erfarne fagfolk på de forskellige indsatsområder; og
der vil kunne ske en tilpasning således, at personer med Østlandserfaring
indgår.
Ved brug af denne ordning vil en hurtig og smidig projektadministration
kunne opnås, samtidig med at koordinering med andre danske initiativer på
miljø- og energiområdet uden videre opnås.
På vegne af
Teknologirådets Styregruppe for Vedvarende Energi
Niels I. Meyer, formand Preben Maegaard
Bilag: (ej optrykt her) Kopi af hensigtserklæring » » artikel i
Information 03.10.89 » » » i Thisted Dagblad 06.10.89
Udenrigsministerens kommentar til henvendelsen af 23. oktober 1989 fra
Styregruppen for Vedvarende Energi Teknologirådets Styregruppes
henvendelse af 23. oktober 1989 indeholder en række betragtninger om
prioriteringen af den danske indsats i forhold til Østlandene. Jeg deler den
opfattelse, at energi- og miljøaspekterne må få en høj prioritering i det
videre arbejde.
Styregruppens henvendelse er fordelt til medlemmerne af det
Interministerielle Østlandeudvalg og vil blive videregivet til IØ-fonden, når
denne er etableret, således at styregruppens synspunkter kan indgå i de
videre overvejelser vedrørende prioritering af de danske projekter.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 BSF 28 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN INVESTERINGSFOND OG EN INVESTERINGSGARANTIORDNING FOR ØSTLANDENE Retsinformation · 17. november 1989
- 1989 LSF 63 FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL DANSKE INVESTERINGER I ØSTLANDENE Retsinformation · 25. januar 1990
- Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til danske investeringer i Østlandene (Forhøjelse af garantirammen) Retsinformation · 12. oktober 1998
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en fond til klimainvesteringer i udviklingslande Retsinformation · 19. maj 2010
- 1989 BTB 35 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN MILJØSTØTTEORDNING FOR ØSTLANDENE NR B 35 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 13. februar 1990
- Forslag til Lov om ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde og lov om støtte til danske investeringer i Østlandene (Undtagelse af dokumenter om Investeringsfonden for Udviklingslandes og Investeringsfonden for Østlandenes forretningsvirksomhed fra lov om offentlighed i forvaltningen) Retsinformation · 1. november 2013