Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til danske investeringer i Østlandene (Forhøjelse af garantirammen)

1998/1 LSF 14Lovforslag som fremsatUdenrigsministeriet12. oktober 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 8. oktober 1998 af

udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om støtte

til danske investeringer i Østlandene

(Forhøjelse af garantirammen)

§ 1

I lov nr. 828 af 19. december 1989 om støtte til danske

investeringer i Østlandene, som ændret ved lov nr. 1137 af 21.

december 1994 foretages følgende ændring:

1) I § 3, stk. 1, ændres »2 mia. kr.« til »3,5 mia.

kr.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I lov nr. 828 af 19. december 1989, som ændret ved lov nr. 1137 af

21. december 1994, om støtte til danske investeringer i

Østlandene, kan udenrigsministeren inden for en nuværende

beløbsramme af 2 mia. kr. give garanti til danske virksomheder mod

tab, der alene skyldes politiske forhold i forbindelse med direkte

nyinvesteringer og hermed ligestillede lån. Investeringen skal ske i et

østland, der er blandt de lande, hvor der reelt er tale om en politisk

og økonomisk reformproces. Listen er sammenfaldende med de lande, der

er omfattet af IØ-fonden. Investeringsgarantiordningen er et vigtigt

led i den danske bistand til østlandene. Rammen blev i 1994

øget fra 1 mia. kr. til 2 mia. kr. som følge af forøget

efterspørgsel fra dansk erhvervsliv efter garantier. En yderligere

Læs alt

forøgelse af rammen skønnes at være nødvendig for

at kunne leve op til den interesse, som dansk erhvervsliv har for

investeringer i østlandene, og for fortsat at have

tilstrækkelige muligheder for gennem investeringsgarantistillelse at

støtte østlandenes bestræbelser på fremme af deres

industrialiseringsproces og øvrige økonomiske og

samfundsmæssige udvikling.

Garantiansvaret omfatter dels policer for investeringer, der er foretaget,

dels tilsagn baseret på imødekomne ansøgninger. Tilsagn

omsættes først til policer, når investeringen er

foretaget. Det bemærkes, at tilsagn (men ikke policer) kan

tilbagekaldes, idet de gives med forbehold for væsentlige

ændringer i forudsætningerne.

Det samlede garantiansvar er p.t. fordelt på 30 udstedte policer og

2 tillægspolicer fordelt på følgende lande: Estland,

Letland, Litauen, Moldova, Polen, Rusland og Ungarn samt 19 tilsagn fordelt

på følgende lande: Estland, Kroatien, Litauen og Rusland.

Beløbsrammen er pr. 3. september 1998 udnyttet som følger:

Udstedte policer: Investeringsbeløb + udbytte 1.210,0 mio.

kr.

Afgivne tilsagn: Investeringsbeløb + udbytte 748,0 mio.

kr.

Samlet garantiansvar 1.958,0 mio. kr.

Der resterer således ca. 42 mio. kr. som ubenyttede midler inden for

rammen. Det skal sammenholdes med, at der i 1997 alene blev modtaget

ansøgninger om investeringsgaranti for et samlet beløb af 838

mio. kr. Erfaringsvis udnyttes kun mellem halvdelen og totredjedele af de

afgivne tilsagn. I praksis vil rådighedsbeløbet derfor kunne

være større. I takt med at ikke-udnyttede tilsagn evt.

bortfalder, vil rådighedsbeløbet således kunne vokse med

300 500 mio. kr.

Beløbsrammen, inden for hvilken, der kan gives garanti til

virksomheder, som er hjemmehørende i Danmark, mod tab i forbindelse

med direkte nyinvesteringer i østlandene og hermed ligestillede

lån som følge af politiske risici, foreslås hævet

fra 2 mia. kr. til 3,5 mia. kr. Med en forøgelse i denne

størrelsesorden skønnes ordningen at kunne fortsætte sin

virksomhed i yderligere 2-3 år.

Det forventes, at tendensen til vækst i antallet af

ansøgninger og ikke mindst størrelsen af disse vil

fortsætte. En væsentlig forhøjelse af rammen

skønnes derfor at være nødvendig for at kunne leve op til

den interesse, som dansk erhvervsliv har for investeringer i

østlandene, og for fortsat at have tilstrækkelige muligheder for

gennem investeringsgarantistillelse at støtte østlandenes

bestræbelser på fremme af deres industrialiseringsproces og

øvrige økonomiske og samfundsmæssige udvikling.

Det er fortsat i dansk interesse på langt sigt at fremme danske

investeringer i Central- og Østeuropa og SNG-området. Selvom den

geografiske tyngde i ordningen er flyttet mod øst, dokumenterer

erhvervslivets efterspørgsel efter ordningen, at der samlet er et

større behov for ordningen end ved dens oprettelse.

Behovet for investeringsgaranti mod politiske risici under en dansk,

statslig ordning skyldes, at der normalt ikke kan tegnes konkurrencedygtige

garantier i markedet mod de politiske risici forbundet med investeringerne i

østlandene. Uden en garanti vil virksomhederne i mange tilfælde

afstå fra at investere. Dertil kommer, at långivende banker ofte

betinger deres kommercielle kreditgivning til den investerende virksomhed og

det pågældende projekt med, at der foreligger en forsikring mod

de politiske risici.

Det kan konstateres, at den hidtidige ordning har fungeret meget

tilfredsstillende, og at den har bidraget væsentlig til at fremme

danske virksomheders muligheder for at investere i østlandene og

dermed medvirket til bl.a. en positiv markedsøkonomisk udvikling i

disse lande.

Omkostningerne ved investeringsgarantiordningen forudsættes

dækket af de opkrævede risikopræmier, der indgår i en

fond. Fra 1989 og indtil nu er der i alt indbetalt ca. 13 mio. kr. til

garantifonden.

Det er vanskeligt at vurdere de økonomiske omkostninger, der kan

være forbundet med investeringsgarantiordningen. Såfremt der

opstår tab, der er større end de midler, som fonden besidder,

skal erstatningsbeløbet forelægges Finansudvalget. Under den

nuværende ordning, der har været i kraft siden 20. december 1989,

er der indtil nu ikke udbetalt erstatning eller rejst krav over for

ordningen.

Vægten i ordningens geografiske fordeling har undergået en

udvikling siden ordningens oprettelse. Nogle af investeringslandene,

især ansøgerlandene til medlemskab af den Europæiske

Union, har siden ordningens oprettelse i 1989 udviklet sig i en sådan

grad, at der ikke længere er samme behov for en statslig garantiordning

som ved ordningens oprettelse. Dette giver sig udslag i, at nytegningerne

ikke længere sker for investeringer i de mere sikre lande, som f.eks.

Polen, uden at der dog i større omfang sker opsigelse af de allerede

tegnede forsikringer for disse lande. Derimod er interessen for at tegne

forsikringsgaranti steget for lande som Rusland og andre SNG-lande. En

ændring af landekredsen ville imidlertid være et uheldigt signal

til EU-ansøgerlandene på indeværende tidspunkt og

harmonere dårligt med den erklærede danske politik med hensyn til

at støtte disse landes forberedelse til EU-medlemskab. Hertil kommer,

at præmierne fra garantier i de mere udviklede østlande, i det

omfang erhvervslivet fortsat er interesseret i at bevare og tegne disse,

bidrager til at afbalancere risiciene på de øvrige lande.

Den aktuelle politiske og økonomiske situation i Rusland ved

forslagets fremsættelse tilsiger den yderste forsigtighed ved

administrationen af garantier for investeringer i Rusland og i lande, hvis

økonomier er nært sammenhængende med Ruslands. På

lidt længere sigt skønnes det imidlertid væsentligt, at

Investeringsgarantiordningen for Østlandene ved en forøgelse af

rammen sættes i stand til administrativt med kort varsel at kunne

genoptage normal garantigivning, når det er forsvarligt under

hensyntagen til udviklingen i Rusland og det internationale samfunds

reaktioner herpå. De afgivne garantier for investeringer i Rusland

beløber sig ved forslagets fremsættelse til investeringer

på ca. 298 mio. kr., hvortil kommer garantier for evt. udbytte, hvorved

den samlede garanti maksimalt kan beløbe sig til ca. 477 mio. kr.

Herudover er der inden for den gældende ramme udstedt tilbagekaldelige

tilsagn om garantier, som inklusiv garanti for evt. udbytte beløber

sig til ca. 522 mio. kr. Disse tilsagn er midlertidigt stillet i bero i

afventning af en afklaring af situationen i Rusland.

Forslaget har ingen umiddelbare udgiftsmæssige konsekvenser for

statskassen, men forøger statens garantirisiko på længere

sigt.

Forslaget har ikke umiddelbart miljømæssige konsekvenser. Ved

ordningens administration underkastes de enkelte projekter, som der tegnes

garantier for, også en miljømæssig vurdering.

EU-Kommissionen er gjort bekendt med ordningens eksistens. Andre EU-lande

har tilsvarende ordninger.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1,1

Det foreslås, at beløbsrammen for garantigivning § 3,

stk. 1, ændres fra 2 mia. kr. til 3,5 mia. kr.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lignende dokumenter