Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til danske investeringer i Østlandene (Forhøjelse af garantirammen)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 8. oktober 1998 af
udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om støtte
til danske investeringer i Østlandene
(Forhøjelse af garantirammen)
§ 1
I lov nr. 828 af 19. december 1989 om støtte til danske
investeringer i Østlandene, som ændret ved lov nr. 1137 af 21.
december 1994 foretages følgende ændring:
1) I § 3, stk. 1, ændres »2 mia. kr.« til »3,5 mia.
kr.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I lov nr. 828 af 19. december 1989, som ændret ved lov nr. 1137 af
21. december 1994, om støtte til danske investeringer i
Østlandene, kan udenrigsministeren inden for en nuværende
beløbsramme af 2 mia. kr. give garanti til danske virksomheder mod
tab, der alene skyldes politiske forhold i forbindelse med direkte
nyinvesteringer og hermed ligestillede lån. Investeringen skal ske i et
østland, der er blandt de lande, hvor der reelt er tale om en politisk
og økonomisk reformproces. Listen er sammenfaldende med de lande, der
er omfattet af IØ-fonden. Investeringsgarantiordningen er et vigtigt
led i den danske bistand til østlandene. Rammen blev i 1994
øget fra 1 mia. kr. til 2 mia. kr. som følge af forøget
efterspørgsel fra dansk erhvervsliv efter garantier. En yderligere
Læs alt
forøgelse af rammen skønnes at være nødvendig for
at kunne leve op til den interesse, som dansk erhvervsliv har for
investeringer i østlandene, og for fortsat at have
tilstrækkelige muligheder for gennem investeringsgarantistillelse at
støtte østlandenes bestræbelser på fremme af deres
industrialiseringsproces og øvrige økonomiske og
samfundsmæssige udvikling.
Garantiansvaret omfatter dels policer for investeringer, der er foretaget,
dels tilsagn baseret på imødekomne ansøgninger. Tilsagn
omsættes først til policer, når investeringen er
foretaget. Det bemærkes, at tilsagn (men ikke policer) kan
tilbagekaldes, idet de gives med forbehold for væsentlige
ændringer i forudsætningerne.
Det samlede garantiansvar er p.t. fordelt på 30 udstedte policer og
2 tillægspolicer fordelt på følgende lande: Estland,
Letland, Litauen, Moldova, Polen, Rusland og Ungarn samt 19 tilsagn fordelt
på følgende lande: Estland, Kroatien, Litauen og Rusland.
Beløbsrammen er pr. 3. september 1998 udnyttet som følger:
Udstedte policer: Investeringsbeløb + udbytte 1.210,0 mio.
kr.
Afgivne tilsagn: Investeringsbeløb + udbytte 748,0 mio.
kr.
Samlet garantiansvar 1.958,0 mio. kr.
Der resterer således ca. 42 mio. kr. som ubenyttede midler inden for
rammen. Det skal sammenholdes med, at der i 1997 alene blev modtaget
ansøgninger om investeringsgaranti for et samlet beløb af 838
mio. kr. Erfaringsvis udnyttes kun mellem halvdelen og totredjedele af de
afgivne tilsagn. I praksis vil rådighedsbeløbet derfor kunne
være større. I takt med at ikke-udnyttede tilsagn evt.
bortfalder, vil rådighedsbeløbet således kunne vokse med
300 500 mio. kr.
Beløbsrammen, inden for hvilken, der kan gives garanti til
virksomheder, som er hjemmehørende i Danmark, mod tab i forbindelse
med direkte nyinvesteringer i østlandene og hermed ligestillede
lån som følge af politiske risici, foreslås hævet
fra 2 mia. kr. til 3,5 mia. kr. Med en forøgelse i denne
størrelsesorden skønnes ordningen at kunne fortsætte sin
virksomhed i yderligere 2-3 år.
Det forventes, at tendensen til vækst i antallet af
ansøgninger og ikke mindst størrelsen af disse vil
fortsætte. En væsentlig forhøjelse af rammen
skønnes derfor at være nødvendig for at kunne leve op til
den interesse, som dansk erhvervsliv har for investeringer i
østlandene, og for fortsat at have tilstrækkelige muligheder for
gennem investeringsgarantistillelse at støtte østlandenes
bestræbelser på fremme af deres industrialiseringsproces og
øvrige økonomiske og samfundsmæssige udvikling.
Det er fortsat i dansk interesse på langt sigt at fremme danske
investeringer i Central- og Østeuropa og SNG-området. Selvom den
geografiske tyngde i ordningen er flyttet mod øst, dokumenterer
erhvervslivets efterspørgsel efter ordningen, at der samlet er et
større behov for ordningen end ved dens oprettelse.
Behovet for investeringsgaranti mod politiske risici under en dansk,
statslig ordning skyldes, at der normalt ikke kan tegnes konkurrencedygtige
garantier i markedet mod de politiske risici forbundet med investeringerne i
østlandene. Uden en garanti vil virksomhederne i mange tilfælde
afstå fra at investere. Dertil kommer, at långivende banker ofte
betinger deres kommercielle kreditgivning til den investerende virksomhed og
det pågældende projekt med, at der foreligger en forsikring mod
de politiske risici.
Det kan konstateres, at den hidtidige ordning har fungeret meget
tilfredsstillende, og at den har bidraget væsentlig til at fremme
danske virksomheders muligheder for at investere i østlandene og
dermed medvirket til bl.a. en positiv markedsøkonomisk udvikling i
disse lande.
Omkostningerne ved investeringsgarantiordningen forudsættes
dækket af de opkrævede risikopræmier, der indgår i en
fond. Fra 1989 og indtil nu er der i alt indbetalt ca. 13 mio. kr. til
garantifonden.
Det er vanskeligt at vurdere de økonomiske omkostninger, der kan
være forbundet med investeringsgarantiordningen. Såfremt der
opstår tab, der er større end de midler, som fonden besidder,
skal erstatningsbeløbet forelægges Finansudvalget. Under den
nuværende ordning, der har været i kraft siden 20. december 1989,
er der indtil nu ikke udbetalt erstatning eller rejst krav over for
ordningen.
Vægten i ordningens geografiske fordeling har undergået en
udvikling siden ordningens oprettelse. Nogle af investeringslandene,
især ansøgerlandene til medlemskab af den Europæiske
Union, har siden ordningens oprettelse i 1989 udviklet sig i en sådan
grad, at der ikke længere er samme behov for en statslig garantiordning
som ved ordningens oprettelse. Dette giver sig udslag i, at nytegningerne
ikke længere sker for investeringer i de mere sikre lande, som f.eks.
Polen, uden at der dog i større omfang sker opsigelse af de allerede
tegnede forsikringer for disse lande. Derimod er interessen for at tegne
forsikringsgaranti steget for lande som Rusland og andre SNG-lande. En
ændring af landekredsen ville imidlertid være et uheldigt signal
til EU-ansøgerlandene på indeværende tidspunkt og
harmonere dårligt med den erklærede danske politik med hensyn til
at støtte disse landes forberedelse til EU-medlemskab. Hertil kommer,
at præmierne fra garantier i de mere udviklede østlande, i det
omfang erhvervslivet fortsat er interesseret i at bevare og tegne disse,
bidrager til at afbalancere risiciene på de øvrige lande.
Den aktuelle politiske og økonomiske situation i Rusland ved
forslagets fremsættelse tilsiger den yderste forsigtighed ved
administrationen af garantier for investeringer i Rusland og i lande, hvis
økonomier er nært sammenhængende med Ruslands. På
lidt længere sigt skønnes det imidlertid væsentligt, at
Investeringsgarantiordningen for Østlandene ved en forøgelse af
rammen sættes i stand til administrativt med kort varsel at kunne
genoptage normal garantigivning, når det er forsvarligt under
hensyntagen til udviklingen i Rusland og det internationale samfunds
reaktioner herpå. De afgivne garantier for investeringer i Rusland
beløber sig ved forslagets fremsættelse til investeringer
på ca. 298 mio. kr., hvortil kommer garantier for evt. udbytte, hvorved
den samlede garanti maksimalt kan beløbe sig til ca. 477 mio. kr.
Herudover er der inden for den gældende ramme udstedt tilbagekaldelige
tilsagn om garantier, som inklusiv garanti for evt. udbytte beløber
sig til ca. 522 mio. kr. Disse tilsagn er midlertidigt stillet i bero i
afventning af en afklaring af situationen i Rusland.
Forslaget har ingen umiddelbare udgiftsmæssige konsekvenser for
statskassen, men forøger statens garantirisiko på længere
sigt.
Forslaget har ikke umiddelbart miljømæssige konsekvenser. Ved
ordningens administration underkastes de enkelte projekter, som der tegnes
garantier for, også en miljømæssig vurdering.
EU-Kommissionen er gjort bekendt med ordningens eksistens. Andre EU-lande
har tilsvarende ordninger.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1,1
Det foreslås, at beløbsrammen for garantigivning § 3,
stk. 1, ændres fra 2 mia. kr. til 3,5 mia. kr.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om støtte til danske investeringer i Østlandene Retsinformation · 22. september 2010
- 1994 LSF 93 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL DANSKE INVESTERINGER I ØSTLANDENE Retsinformation · 23. december 1994
- Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til danske investeringer i Østlandene Retsinformation · 24. november 1998
- Skriftlig fremsættelse (8. oktober 1998) - L 14 Retsinformation · 8. oktober 1998
- 1989 LSF 63 FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL DANSKE INVESTERINGER I ØSTLANDENE Retsinformation · 25. januar 1990
- 1989 BSF 28 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN INVESTERINGSFOND OG EN INVESTERINGSGARANTIORDNING FOR ØSTLANDENE Retsinformation · 17. november 1989