Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTL 139 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM FORBUD MOD HANDEL MED DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK OG NAMIBIA OG AF LOV OM FORBUD MOD NYE DANSKE INVESTERINGER M.V. I SYDAFRIKA OG NAMIBIA NR L 139 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTL 139Betænkning over lovforslagFolketinget11. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til udenrigsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling, kan ikke stemme for det stillede

ændringsforslag og ønsker samtidig at udtale:

Flertallet hilser velkommen, at der i Sydafrika er sket forandringer, der

giver håb om, at afskaffelse af apartheid kan ske ad ikkevoldelig vej.

Samtidig er der i de seneste måneder sket en optrapning af de voldelige

sammenstød mellem sorte befolkningsgruper, som, hvis de ikke standses, kan

true den fredelige udvikling bort fra apartheid.

Situationen i Sydafrika i dag er så uklar, at det efter flertallets

opfattelse vil være for tidligt at afskaffe de økonomiske sanktioner over for

Sydafrika. Det lovkompleks, som skulle ophæve apartheid, er ikke endeligt

vedtaget, og det er ikke over for udvalget godtgjort, hvorvidt disse love

virkelig indebærer en ophævelse af apartheid eller blot fortsættelse af

apartheid »ad bagdøren«. Dertil kommer, at der endnu ikke er

påbegyndt forhandlinger om indførelse af en ny forfatning med valgret til

alle uanset race.

På denne baggrund mener flertallet, at det er for tidligt at gennemføre en

fuldstændig afskaffelse af sanktionerne. Det har hele tiden, i

EF-sammenhænge, i de nordiske lande og i Danmark, været en klar forudsætning

for fjernelse af de økonomiske sanktioner, at processen bort fra apartheid

kunne vurderes som uigenkaldelig. Udvalgsarbejdet har ikke dokumenteret, at

et sådant punkt i processen nu er nået. Samtidig vil det være politisk

hensigtsmæssigt, at afskaffelsen af sanktionerne søges koordineret mellem de

nordiske lande.

Læs alt

Flertallet finder imidlertid, at Danmark aktivt bør støtte dialogen i

Sydafrika og derigennem den fredelige udvikling bort fra apartheid. Dette

gøres i den aktuelle situation bedst gennem en gradvis lempelse af

sanktionerne i takt med, at den sydafrikanske regering faktisk fjerner de

tilbageværende dele af apartheidsystemet. Der er tale om en balancegang, hvor

fremskridt i processen påskønnes, samtidig med at presset for en endelig og

definitiv afskaffelse af apartheid fastholdes. I praksis forudsætter dette

opstilling af en dansk »køreplan« for sanktionernes ophævelse.

Regeringen er gentagne gange blevet opfordret til at udarbejde en sådan

»køreplan«, som kunne vinde tilslutning hos et bredt flertal i

Folketinget. Intet er imidlertid sket. Flertallet skal derfor endnu en gang

opfordre udenrigsministeren til at tage de nødvendige politiske initiativer.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af

udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og til det stillede

ændringsforslag ved 2. behandling.

Mindretallet finder, at afviklingen af de danske sanktioner bør være

afstemt med den sydafrikanske regerings og parlamentets skridt til ophævelse

af apartheidlovgivningen. Mindretallet finder derfor, at forbud mod nye

danske investeringer og handel med tjenesteydelser samt sanktionerne

vedrørende Walvis Bay bør ophæves nu, hvor forslag om afvikling af de

resterende apartheidlove er blevet fremsat i det sydafrikanske parlament, og

at afvikling af den resterende del af lov om forbud mod handel med Sydafrika

og mod import af kul finder sted, når det sydafrikanske parlament ultimo juni

har vedtaget de fremsatte lovforslag. Først når FN's Sikkerhedsråd ophæver

den bindende våbenembargo, vil der være grundlag for en ophævelse af forbud

mod salg af våben m.v. til Sydafrika.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil

redegøre for sin stilling til det stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et flertal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

udtaler, at udviklingen går hurtigere end selv de største optimister har

kunnet forvente. Selv Nigerias udenrigsminister udtalte så sent som den 13.

maj 1991, at de ville påbegynde fjernelsen af sanktionerne mod Sydafrika.

Lovgivningen til ophævelse af apartheid vil være gennemført inden den 21.

juni 1991, hvor det sydafrikanske parlament går på ferie. Nu må det være op

til verden udenom at vise, at vi står ved vores ord og ophæver de sanktioner,

der var betinget af fjernelsen af apartheidloven.

Ingen bør lade sig skræmme af Nelson Mandela til at forhale sanktionerne.

ANC står ikke enigt bag nogen af de udtalelser, der kommer i stride strømme,

hvilket man kan se af alle de modstridende udtalelser. Lad os derfor nøjes

med at følge det sorte flertal i Sydafrika, der foretrækker arbejde frem for

kamp. Fjernelse af sanktionerne giver mulighed for arbejde til alle.

Et mindretal inden for mindretallet (Centrum-Demokraternes medlem af

udvalget) finder det på nuværende tidspunkt vigtigt, at sanktionerne mod

Sydafrika ophæves af to grunde. For det første vil det sikre en fortsættelse

af reformprocessen, såfremt de Klerk over for sine modstandere i Sydafrika

kan vise, at udlandet værdsætter de fremsatte love til fjernelse af

apartheid. Såfremt man fastholder boykotten, vil dette kunne bruges af de

reaktionære kræfter, der ønsker reformprocessen stoppet. Omverdenen vil

derved spille de kræfters spil, der ønsker apartheid opretholdt. I

forbindelse med Sovjets reformer i disse år har et stort flertal i

Folketinget ønsket økonomisk støtte og samarbejde for at fremme processen.

Centrum-Demokraterne mener, at samme argument kan bruges over for reformerne

i Sydafrika.

For det andet fremgår det tydeligt af EF-ambassadørernes rapport om de

fremsatte lovforslag, at en stor del af de resterende problemer i landet vil

være af social karakter. Uligheden mellem sorte og hvide vil ikke længere

bygge på love, men på praktiske, sociale og uddannelsesmæssige problemer. Kun

gennem øget økonomisk vækst og internationalt samarbejde vil Sydafrika kunne

løse disse problemer på en forholdsvis kort tid. Sanktionernes økonomiske

bremse på landet vil altså medvirke til, at forskelsbehandlingen i den

praktiske verden vil fortsætte længe. Dette finder Centrum-Demokraterne

urimeligt over for den svage del af det sydafrikanske samfund. I

virkeligheden skulle Danmark gå i spidsen med økonomisk samarbejde, måske med

egentlig bistandshjælp. Sydafrikas leder har vist viljen til at fjerne

apartheid, nu må omverdenen vise viljen til at støtte og fremskynde

processen.

Et tredje mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede

ændringsforslag. Hvis ændringsforslaget forkastes og lovforslaget sættes til

afstemning i dets nuværende form, indstiller Kristeligt Folkeparti

lovforslaget til forkastelse.

Kristeligt Folkeparti ønsker, at Danmark aktivt skal støtte arbejdet for

menneskerettigheder og demokrati i Sydafrika. Ligesom sanktionerne har

medvirket til at presse den sydafrikanske regering til at igangsætte

afviklingen af apartheid, kan en trinvis ophævelse på de rette tidspunkter

medvirke aktivt til at holde processen i gang, så apartheid bliver totalt

ophævet og demokratiske rettigheder opnået for hele befolkningen.

Kristeligt Folkeparti foreslog ved Sydafrikadebatten den 15. november 1990

(se Folketingstidende 1990-91, forhandlingerne sp. 2003-2004) at opstille en

plan for sanktionsophævelse punkt for punkt betinget af de tagne skridt i

Sydafrika. Flere partier har udtalt sig i samme retning, og i dag står et

stort flertal i Folketinget bag ønsket om en sådan »køreplan«.

Kristeligt Folkepartis ændringsforslag gør det muligt for disse partier

sammen med udenrigsministeren at følge udviklingen nøje og handle på de rette

tidspunkter. Derved hjælpes Sydafrikas demokrater, både sorte og hvide, med

at overvinde vold og bagstræb både blandt sorte og hvide.

Når det sydafrikanske parlament endeligt vedtager ophævelsen af de 4 store

apartheidlove, bør det medføre en praktisk handling fra dansk side, og

ligeledes når en kommission er gået i gang med arbejdet med at udforme en

forfatning, der sikrer stemmeret og reel politisk indflydelse til hele

befolkningen.

Udbedringen af de skader, som apartheidsystemet har forvoldt, vil tage

mange år og vil ikke kunne gennemføres uden en økonomisk udvikling af

Sydafrika, der kun kan gennemføres i et samspil med både nabolandene og de

industrielt udviklede lande i hele verden. Det er vigtigt til enhver tid at

støtte de kræfter i Sydafrika, som arbejder for at tilvejebringe de

forandringer, som er en forudsætning for, at dette internationale samspil kan

genoptages.

Ændringsforslag

Af et mindretal (KRF):

Til teksten

1) Efter ordet »ophæves« indsættes: »etapevis, idet

udenrigsministeren med Udenrigsudvalgets godkendelse kan ikraftsætte

ophævelsen af de enkelte sanktionselementer ved bekendtgørelse i

Lovtidende«.

Bemærkninger

Ændringsforslaget skaber lovhjemmel for at gennemføre en trinsvis

ophævelse af sanktionerne i takt med, at Sydafrika afvikler

apartheidsystemet.

Udenrigsministeren kan, når der er gennemført en vigtig del af

apartheidafviklingen, ophæve en passende del af sanktionerne efter en

godkendelse i Udenrigsudvalget. En sådan ophævelse vil således kunne

gennemføres på et hensigtsmæssigt tidspunkt, selv om Folketinget ikke er

indkaldt.

Helen Beim (S) Ole Espersen (S) Lotte Henriksen (S) Rosing (S) Løvig

Simonsen (S) Erik B. Smith (S) Pernille Forchhammer (S) Riishøj (SF) Duetoft

(CD) Agnete Laustsen (KF) Ahlmann-Ohlsen (KF) Hanne Severinsen (V) Sønderby

(V) Jørgen Winther (V) fmd. Kirsten Madsen (FP) Jørgen Estrup (RV)

nfmd. Glønborg (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter