1990 BTL 139 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM FORBUD MOD HANDEL MED DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK OG NAMIBIA OG AF LOV OM FORBUD MOD NYE DANSKE INVESTERINGER M.V. I SYDAFRIKA OG NAMIBIA NR L 139 1990-91, 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til udenrigsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling, kan ikke stemme for det stillede
ændringsforslag og ønsker samtidig at udtale:
Flertallet hilser velkommen, at der i Sydafrika er sket forandringer, der
giver håb om, at afskaffelse af apartheid kan ske ad ikkevoldelig vej.
Samtidig er der i de seneste måneder sket en optrapning af de voldelige
sammenstød mellem sorte befolkningsgruper, som, hvis de ikke standses, kan
true den fredelige udvikling bort fra apartheid.
Situationen i Sydafrika i dag er så uklar, at det efter flertallets
opfattelse vil være for tidligt at afskaffe de økonomiske sanktioner over for
Sydafrika. Det lovkompleks, som skulle ophæve apartheid, er ikke endeligt
vedtaget, og det er ikke over for udvalget godtgjort, hvorvidt disse love
virkelig indebærer en ophævelse af apartheid eller blot fortsættelse af
apartheid »ad bagdøren«. Dertil kommer, at der endnu ikke er
påbegyndt forhandlinger om indførelse af en ny forfatning med valgret til
alle uanset race.
På denne baggrund mener flertallet, at det er for tidligt at gennemføre en
fuldstændig afskaffelse af sanktionerne. Det har hele tiden, i
EF-sammenhænge, i de nordiske lande og i Danmark, været en klar forudsætning
for fjernelse af de økonomiske sanktioner, at processen bort fra apartheid
kunne vurderes som uigenkaldelig. Udvalgsarbejdet har ikke dokumenteret, at
et sådant punkt i processen nu er nået. Samtidig vil det være politisk
hensigtsmæssigt, at afskaffelsen af sanktionerne søges koordineret mellem de
nordiske lande.
Læs alt
Flertallet finder imidlertid, at Danmark aktivt bør støtte dialogen i
Sydafrika og derigennem den fredelige udvikling bort fra apartheid. Dette
gøres i den aktuelle situation bedst gennem en gradvis lempelse af
sanktionerne i takt med, at den sydafrikanske regering faktisk fjerner de
tilbageværende dele af apartheidsystemet. Der er tale om en balancegang, hvor
fremskridt i processen påskønnes, samtidig med at presset for en endelig og
definitiv afskaffelse af apartheid fastholdes. I praksis forudsætter dette
opstilling af en dansk »køreplan« for sanktionernes ophævelse.
Regeringen er gentagne gange blevet opfordret til at udarbejde en sådan
»køreplan«, som kunne vinde tilslutning hos et bredt flertal i
Folketinget. Intet er imidlertid sket. Flertallet skal derfor endnu en gang
opfordre udenrigsministeren til at tage de nødvendige politiske initiativer.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af
udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og til det stillede
ændringsforslag ved 2. behandling.
Mindretallet finder, at afviklingen af de danske sanktioner bør være
afstemt med den sydafrikanske regerings og parlamentets skridt til ophævelse
af apartheidlovgivningen. Mindretallet finder derfor, at forbud mod nye
danske investeringer og handel med tjenesteydelser samt sanktionerne
vedrørende Walvis Bay bør ophæves nu, hvor forslag om afvikling af de
resterende apartheidlove er blevet fremsat i det sydafrikanske parlament, og
at afvikling af den resterende del af lov om forbud mod handel med Sydafrika
og mod import af kul finder sted, når det sydafrikanske parlament ultimo juni
har vedtaget de fremsatte lovforslag. Først når FN's Sikkerhedsråd ophæver
den bindende våbenembargo, vil der være grundlag for en ophævelse af forbud
mod salg af våben m.v. til Sydafrika.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil
redegøre for sin stilling til det stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Et flertal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
udtaler, at udviklingen går hurtigere end selv de største optimister har
kunnet forvente. Selv Nigerias udenrigsminister udtalte så sent som den 13.
maj 1991, at de ville påbegynde fjernelsen af sanktionerne mod Sydafrika.
Lovgivningen til ophævelse af apartheid vil være gennemført inden den 21.
juni 1991, hvor det sydafrikanske parlament går på ferie. Nu må det være op
til verden udenom at vise, at vi står ved vores ord og ophæver de sanktioner,
der var betinget af fjernelsen af apartheidloven.
Ingen bør lade sig skræmme af Nelson Mandela til at forhale sanktionerne.
ANC står ikke enigt bag nogen af de udtalelser, der kommer i stride strømme,
hvilket man kan se af alle de modstridende udtalelser. Lad os derfor nøjes
med at følge det sorte flertal i Sydafrika, der foretrækker arbejde frem for
kamp. Fjernelse af sanktionerne giver mulighed for arbejde til alle.
Et mindretal inden for mindretallet (Centrum-Demokraternes medlem af
udvalget) finder det på nuværende tidspunkt vigtigt, at sanktionerne mod
Sydafrika ophæves af to grunde. For det første vil det sikre en fortsættelse
af reformprocessen, såfremt de Klerk over for sine modstandere i Sydafrika
kan vise, at udlandet værdsætter de fremsatte love til fjernelse af
apartheid. Såfremt man fastholder boykotten, vil dette kunne bruges af de
reaktionære kræfter, der ønsker reformprocessen stoppet. Omverdenen vil
derved spille de kræfters spil, der ønsker apartheid opretholdt. I
forbindelse med Sovjets reformer i disse år har et stort flertal i
Folketinget ønsket økonomisk støtte og samarbejde for at fremme processen.
Centrum-Demokraterne mener, at samme argument kan bruges over for reformerne
i Sydafrika.
For det andet fremgår det tydeligt af EF-ambassadørernes rapport om de
fremsatte lovforslag, at en stor del af de resterende problemer i landet vil
være af social karakter. Uligheden mellem sorte og hvide vil ikke længere
bygge på love, men på praktiske, sociale og uddannelsesmæssige problemer. Kun
gennem øget økonomisk vækst og internationalt samarbejde vil Sydafrika kunne
løse disse problemer på en forholdsvis kort tid. Sanktionernes økonomiske
bremse på landet vil altså medvirke til, at forskelsbehandlingen i den
praktiske verden vil fortsætte længe. Dette finder Centrum-Demokraterne
urimeligt over for den svage del af det sydafrikanske samfund. I
virkeligheden skulle Danmark gå i spidsen med økonomisk samarbejde, måske med
egentlig bistandshjælp. Sydafrikas leder har vist viljen til at fjerne
apartheid, nu må omverdenen vise viljen til at støtte og fremskynde
processen.
Et tredje mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag. Hvis ændringsforslaget forkastes og lovforslaget sættes til
afstemning i dets nuværende form, indstiller Kristeligt Folkeparti
lovforslaget til forkastelse.
Kristeligt Folkeparti ønsker, at Danmark aktivt skal støtte arbejdet for
menneskerettigheder og demokrati i Sydafrika. Ligesom sanktionerne har
medvirket til at presse den sydafrikanske regering til at igangsætte
afviklingen af apartheid, kan en trinvis ophævelse på de rette tidspunkter
medvirke aktivt til at holde processen i gang, så apartheid bliver totalt
ophævet og demokratiske rettigheder opnået for hele befolkningen.
Kristeligt Folkeparti foreslog ved Sydafrikadebatten den 15. november 1990
(se Folketingstidende 1990-91, forhandlingerne sp. 2003-2004) at opstille en
plan for sanktionsophævelse punkt for punkt betinget af de tagne skridt i
Sydafrika. Flere partier har udtalt sig i samme retning, og i dag står et
stort flertal i Folketinget bag ønsket om en sådan »køreplan«.
Kristeligt Folkepartis ændringsforslag gør det muligt for disse partier
sammen med udenrigsministeren at følge udviklingen nøje og handle på de rette
tidspunkter. Derved hjælpes Sydafrikas demokrater, både sorte og hvide, med
at overvinde vold og bagstræb både blandt sorte og hvide.
Når det sydafrikanske parlament endeligt vedtager ophævelsen af de 4 store
apartheidlove, bør det medføre en praktisk handling fra dansk side, og
ligeledes når en kommission er gået i gang med arbejdet med at udforme en
forfatning, der sikrer stemmeret og reel politisk indflydelse til hele
befolkningen.
Udbedringen af de skader, som apartheidsystemet har forvoldt, vil tage
mange år og vil ikke kunne gennemføres uden en økonomisk udvikling af
Sydafrika, der kun kan gennemføres i et samspil med både nabolandene og de
industrielt udviklede lande i hele verden. Det er vigtigt til enhver tid at
støtte de kræfter i Sydafrika, som arbejder for at tilvejebringe de
forandringer, som er en forudsætning for, at dette internationale samspil kan
genoptages.
Ændringsforslag
Af et mindretal (KRF):
Til teksten
1) Efter ordet »ophæves« indsættes: »etapevis, idet
udenrigsministeren med Udenrigsudvalgets godkendelse kan ikraftsætte
ophævelsen af de enkelte sanktionselementer ved bekendtgørelse i
Lovtidende«.
Bemærkninger
Ændringsforslaget skaber lovhjemmel for at gennemføre en trinsvis
ophævelse af sanktionerne i takt med, at Sydafrika afvikler
apartheidsystemet.
Udenrigsministeren kan, når der er gennemført en vigtig del af
apartheidafviklingen, ophæve en passende del af sanktionerne efter en
godkendelse i Udenrigsudvalget. En sådan ophævelse vil således kunne
gennemføres på et hensigtsmæssigt tidspunkt, selv om Folketinget ikke er
indkaldt.
Helen Beim (S) Ole Espersen (S) Lotte Henriksen (S) Rosing (S) Løvig
Simonsen (S) Erik B. Smith (S) Pernille Forchhammer (S) Riishøj (SF) Duetoft
(CD) Agnete Laustsen (KF) Ahlmann-Ohlsen (KF) Hanne Severinsen (V) Sønderby
(V) Jørgen Winther (V) fmd. Kirsten Madsen (FP) Jørgen Estrup (RV)
nfmd. Glønborg (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BRL 139 BERETNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM FORBUD MOD HANDEL MED DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK OG NAMIBIA OG AF LOV OM FORBUD MOD NYE DANSKE INVESTERINGER M.V. I SYDAFRIKA OG NAMIBIA NR L 139 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 3. september 1991
- 1991 BTL 145 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORBUD MOD HANDEL MED DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK NR L 145 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 11. november 1992
- 1985 BTL 228 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORBUD MOD HANDEL MED DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK NR L 228 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 914 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 BSF 11 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SKÆRPELSE AF SANKTIONSPOLITIKKEN OVER FOR SYDAFRIKA Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 BTL 231 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORBUD MOD HANDEL MED DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK OG NAMIBIA NR L 231 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1990 LSF 139 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM FORBUD MOD HANDEL MED DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK OG NAMIBIA OG AF LOV OM FORBUD MOD NYE DANSKE INVESTERINGER M.V. I SYDAFRIKA OG NAMIBIA Retsinformation · 8. februar 1991