1990 LSF 139 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM FORBUD MOD HANDEL MED DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK OG NAMIBIA OG AF LOV OM FORBUD MOD NYE DANSKE INVESTERINGER M.V. I SYDAFRIKA OG NAMIBIA
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Lov nr. 289 af 4. juni 1986 om forbud mod handel med Den
Sydafrikanske Republik og Namibia, som ændret ved lov nr. 393 af 7.
juni 1989, og lov nr. 243 af 6. juni 1985 om forbud mod nye danske
investeringer m.v. i Sydafrika og Namibia ophæves.
Bemærkninger til lovforslaget
Lovforslaget er en næsten uændret genfremsættelse af beslutningsforslag
nr. B 61 fra folketingsåret 1989-90, se Folketingstidende, forhandlingerne
sp. 6044 og 7399 samt tillæg A sp. 4883. Beslutningsforslaget blev henvist
til Udenrigsudvalget efter 1. behandling, hvor en række ordførere udtrykte
håb om, at udviklingen ville gøre det muligt snarest at ophæve alle
sanktioner over for Sydafrika.
Udviklingen må på nuværende tidspunkt siges at have ændret sig så meget,
at et enigt Folketing kan tilslutte sig ophævelse af alle sanktioner over for
Sydafrika.
Da regeringen i Sydafrika har arbejdet hårdt for at gennemføre afskaffelse
af apartheid, ophævelse af forbud mod ANC, PAC og det kommunistiske parti,
demonstrations- og pressefrihed, oprettelse af en juridisk kommission til
beskyttelse af menneskerettigheder for minoritetsgrupper, begrænsning af
dødsstraf og ophævelse af et utal af restriktioner, bør Danmark øjeblikkelig
sørge for at få en god samhandelspartner tilbage i folden.
Præsident de Klerk udtalte den 25. september 1990 til The Washington Press
Club:
»Vi ønsker:
et demokratisk flerpartisystem med regulære valg; godkendelse af
rettigheden til, at alle sydafrikanere kan tage del i en regering på alle
planer uden at skele til »hudfarve«; minoriteternes beskyttelse mod
mishandling af majoriteter; ingen race- eller anden form for diskrimination.
Vi ønsker valg af ligelig værdi for alle. Vi ser det som absolut
nødvendigt med uafhængige domstole.
Vi går ind for religionsfrihed, forsamlings-, ytrings- og pressefrihed.
Læs alt
Vi tror på et markedsorienteret økonomisk system og retten til, at enhver
kan eje og disponere over private midler.'
Det meste af dette er nu implementeret i Sydafrika, nok hurtigere end de
fleste havde turdet regne med, resten arbejdes der med at få gennem
parlamentet.
Dette skal ses i relation til præsident de Klerks tale af 2. februar 1990,
hvor de Klerk lovede at arbejde for ophævelse af apartheid i det
sydafrikanske parlament. Der blev altså holdt ord.
Det Europæiske Råds formandskab konkluderede på rådsmødet den 14. og 15.
december 1990 i Rom, at så snart den sydafrikanske regering har taget et
lovgivningsinitiativ med henblik på ophævelse af lovene om adskilte
beboelsesområder og om besiddelse af fast ejendom, vil Fællesskabet og dets
medlemsstater lempe de foranstaltninger, der blev taget i 1986, det vil sige
- ud over den lempelse, de allerede havde gjort - ved at ophæve
investeringsforbudet i Sydafrika.
Fredag den 1. februar 1991 har præsident de Klerk nu yderligere i sin tale
til parlamentet sagt, at lovforslag vil blive fremlagt en af de første dage
til ophævelse af lov om adskilte beboelsesområder og om besiddelse af fast
ejendom. Det vil sige, at Det Europæiske Råds formandskabs konklusion med
dets betingelser nu er opfyldt. Men præsident de Klerk går langt videre i sin
tale, idet det ifølge hans »manifest« for det »nye
Sydafrika«, sådan som det er fremlagt, vil være muligt at forbinde det
med det lovforslag om menneskerettigheder, som regeringen allerede har
fremlagt om ens registrering for alle (uanset farve). Derudover giver det
vejledning i den oprettelse af forhandlinger, der ligger forude
(rundbordskonferencen).
Fred, samarbejde, fremskridt og demokratisering var nøgleordene i denne
tale.
Den sidste hindring for en politisk løsning ser også ud til at være kommet
mange skridt nærmere, idet der tirsdag den 29. januar 1991 er sluttet fred
mellem de stridende parter, nemlig ANC ved Nelson Mandela og Inkathalederen
Mangosuthu Buthelezi.
Efter dette møde kan de endelige forhandlinger komme i gang, og det er
derfor af største vigtighed, at danske virksomheder får de samme muligheder
som de øvrige EF-lande.
Hvis man ønsker at hjælpe den sorte del af befolkningen i Sydafrika samt
hjælpe til med at forhindre en borgerkrig, må man også give dem mulighed for
at få beskæftigelse, for uden arbejde er det næsten umuligt at få gemytterne
ud af kog. Der er mange opgaver at løse i Sydafrika, så tiden må være inde
til at give det nye Sydafrika og dets regering en chance.
Det er netop på den måde, Danmark kan vise sin solidaritet med den
sydafrikanske befolkning og samtidig give dansk industri mulighed for at
udvide virksomhedernes aktiviteter, inden andre lande sætter sig på de
muligheder, vi engang havde så stor succes med.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 BSF 62 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBUD MOD SYDAFRIKANSK INDFLYDELSE OG INVESTERING I VIRKSOMHEDER I DANMARK Retsinformation · 17. maj 1989
- 1987 BSF 125 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SKÆRPELSE AF KONTROLLEN MED HANDELSSANKTIONER OVER FOR SYDAFRIKA Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 BTL 231 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORBUD MOD HANDEL MED DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK OG NAMIBIA NR L 231 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1985 BTL 228 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORBUD MOD HANDEL MED DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK NR L 228 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 914 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 LSF 228 FORSLAG TIL LOV OM FORBUD MOD HANDEL MED DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 BSF 1 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM YDERLIGERE SKÆRPELSE AF SANKTIONERNE MOD SYDAFRIKA Retsinformation · 21. maj 1988