Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 139 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM FORBUD MOD HANDEL MED DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK OG NAMIBIA OG AF LOV OM FORBUD MOD NYE DANSKE INVESTERINGER M.V. I SYDAFRIKA OG NAMIBIA

1990/2 LSF 139Lovforslag som fremsatFolketinget8. februar 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Lov nr. 289 af 4. juni 1986 om forbud mod handel med Den

Sydafrikanske Republik og Namibia, som ændret ved lov nr. 393 af 7.

juni 1989, og lov nr. 243 af 6. juni 1985 om forbud mod nye danske

investeringer m.v. i Sydafrika og Namibia ophæves.

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget er en næsten uændret genfremsættelse af beslutningsforslag

nr. B 61 fra folketingsåret 1989-90, se Folketingstidende, forhandlingerne

sp. 6044 og 7399 samt tillæg A sp. 4883. Beslutningsforslaget blev henvist

til Udenrigsudvalget efter 1. behandling, hvor en række ordførere udtrykte

håb om, at udviklingen ville gøre det muligt snarest at ophæve alle

sanktioner over for Sydafrika.

Udviklingen må på nuværende tidspunkt siges at have ændret sig så meget,

at et enigt Folketing kan tilslutte sig ophævelse af alle sanktioner over for

Sydafrika.

Da regeringen i Sydafrika har arbejdet hårdt for at gennemføre afskaffelse

af apartheid, ophævelse af forbud mod ANC, PAC og det kommunistiske parti,

demonstrations- og pressefrihed, oprettelse af en juridisk kommission til

beskyttelse af menneskerettigheder for minoritetsgrupper, begrænsning af

dødsstraf og ophævelse af et utal af restriktioner, bør Danmark øjeblikkelig

sørge for at få en god samhandelspartner tilbage i folden.

Præsident de Klerk udtalte den 25. september 1990 til The Washington Press

Club:

»Vi ønsker:

et demokratisk flerpartisystem med regulære valg; godkendelse af

rettigheden til, at alle sydafrikanere kan tage del i en regering på alle

planer uden at skele til »hudfarve«; minoriteternes beskyttelse mod

mishandling af majoriteter; ingen race- eller anden form for diskrimination.

Vi ønsker valg af ligelig værdi for alle. Vi ser det som absolut

nødvendigt med uafhængige domstole.

Vi går ind for religionsfrihed, forsamlings-, ytrings- og pressefrihed.

Læs alt

Vi tror på et markedsorienteret økonomisk system og retten til, at enhver

kan eje og disponere over private midler.'

Det meste af dette er nu implementeret i Sydafrika, nok hurtigere end de

fleste havde turdet regne med, resten arbejdes der med at få gennem

parlamentet.

Dette skal ses i relation til præsident de Klerks tale af 2. februar 1990,

hvor de Klerk lovede at arbejde for ophævelse af apartheid i det

sydafrikanske parlament. Der blev altså holdt ord.

Det Europæiske Råds formandskab konkluderede på rådsmødet den 14. og 15.

december 1990 i Rom, at så snart den sydafrikanske regering har taget et

lovgivningsinitiativ med henblik på ophævelse af lovene om adskilte

beboelsesområder og om besiddelse af fast ejendom, vil Fællesskabet og dets

medlemsstater lempe de foranstaltninger, der blev taget i 1986, det vil sige

- ud over den lempelse, de allerede havde gjort - ved at ophæve

investeringsforbudet i Sydafrika.

Fredag den 1. februar 1991 har præsident de Klerk nu yderligere i sin tale

til parlamentet sagt, at lovforslag vil blive fremlagt en af de første dage

til ophævelse af lov om adskilte beboelsesområder og om besiddelse af fast

ejendom. Det vil sige, at Det Europæiske Råds formandskabs konklusion med

dets betingelser nu er opfyldt. Men præsident de Klerk går langt videre i sin

tale, idet det ifølge hans »manifest« for det »nye

Sydafrika«, sådan som det er fremlagt, vil være muligt at forbinde det

med det lovforslag om menneskerettigheder, som regeringen allerede har

fremlagt om ens registrering for alle (uanset farve). Derudover giver det

vejledning i den oprettelse af forhandlinger, der ligger forude

(rundbordskonferencen).

Fred, samarbejde, fremskridt og demokratisering var nøgleordene i denne

tale.

Den sidste hindring for en politisk løsning ser også ud til at være kommet

mange skridt nærmere, idet der tirsdag den 29. januar 1991 er sluttet fred

mellem de stridende parter, nemlig ANC ved Nelson Mandela og Inkathalederen

Mangosuthu Buthelezi.

Efter dette møde kan de endelige forhandlinger komme i gang, og det er

derfor af største vigtighed, at danske virksomheder får de samme muligheder

som de øvrige EF-lande.

Hvis man ønsker at hjælpe den sorte del af befolkningen i Sydafrika samt

hjælpe til med at forhindre en borgerkrig, må man også give dem mulighed for

at få beskæftigelse, for uden arbejde er det næsten umuligt at få gemytterne

ud af kog. Der er mange opgaver at løse i Sydafrika, så tiden må være inde

til at give det nye Sydafrika og dets regering en chance.

Det er netop på den måde, Danmark kan vise sin solidaritet med den

sydafrikanske befolkning og samtidig give dansk industri mulighed for at

udvide virksomhedernes aktiviteter, inden andre lande sætter sig på de

muligheder, vi engang havde så stor succes med.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter