Spring til indhold

Retsinformation

1991 BTL 145 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORBUD MOD HANDEL MED DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK NR L 145 1991-92, 1. SAMLING

1991/1 BTL 145Betænkning over lovforslagFolketinget11. november 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til udenrigsministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af

udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren og dennes besvarelse heraf er

optrykt som bilag til betænkningen.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlige henvendelser fra Scan Trade

Fruit ApS og Specialarbejderforbundet i Danmark.

Der er af et mindretal stillet et ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

bemærker i øvrigt:

Fremskridtspartiet havde langt hellere set, at samtlige sanktioner mod Den

Sydafrikanske Republik blev ophævet, da demokratiseringsbestræbelserne ellers

vil blive svækket og begrænset. Samtidig medfører den fortsatte danske

enegang, at det sydafrikanske folk risikerer, at volden optrappes, og at

afskaffelsen af apartheidpolitikken går i stå.

I øjeblikket er Den Sydafrikanske Republik på hastig vej væk fra

apartheidpolitikken. Dette har bl.a. betydet, at Nelson Mandela er blevet

løsladt, at ANC er blevet tilladt, at flere apartheidlove er blevet ophævet,

og at udviklingen går hen imod et demokratisk system med en ny forfatning og

flere end 20 politiske partier etc.

Problemet med fortsatte sanktioner er, at den hvide sydafrikanske

højrefløj føler, at præsident F. W. de Klerk sælger for kraftigt ud uden at

få nok igen. Med andre ord støtter Danmark bedst demokratiseringsprocessen i

Sydafrika og det sydafrikanske folk ved at åbne op for den internationale

samhandel med Sydafrika. Hele landet lider under de hårde økonomiske og

handelsmæssige sanktioner, der bl.a. betyder, at Sydafrika heller ikke får de

meget nødvendige investeringer fra udlandet. De hvide på højrefløjen i

Læs alt

Sydafrika er dybt frustrerede, og spændingerne i samfundet øges dag for dag

med risiko for en voldsom optrapning af volden i Sydafrika.

Naturligvis har de internationale sanktioner medført, at Sydafrika er

blevet gjort opmærksom på, at omverdenen var interesseret i udviklingen i

landet, men sanktionerne har nu udspillet deres rolle og medvirker nu,

desværre, til at fastholde Sydafrika i en økonomisk svag rolle, der betyder,

at modsætningerne mellem befolkningsgrupperne øges i et ubehageligt omfang.

Med en smule realitetssans bør man kunne indse, at liberaliserings- og

demokratiseringsprocessen i Sydafrika ikke længere kan stoppes, medmindre

landet fastholdes i et økonomisk førergreb.

Det er bestemt ikke Danmarks opgave at bestemme, hvad forhandlingerne

mellem det hvide styre og oppositionen skal resultere i. Det er en grov

tilsidesættelse af den almindelige forhandlingsret at ville diktere et andet

lands indre anliggender.

Fremskridtspartiet håber, at de resterende sanktioner meget snart kan

ophæves. Med den seneste udvikling i de tidligere kommunistiske Øststater bør

vi også acceptere den sydafrikanske udvikling frem mod et frit samfund uden

anden indblanding end positiv opmuntring og råd og vejledning, når Danmark

bliver spurgt.

Det stærkt statsstyrede samfund i Sydafrika har fremtiden foran sig med

mulighed for et samfund med fri markedsøkonomi, demokrati, respekt for

menneskerettighederne og stor fremgang såvel økonomisk som menneskeligt.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret .

Mindretallet kan ikke stemme for det stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) kan

hverken stemme for eller imod lovforslaget og det stillede ændringsforslag.

Mindretallet har såvel under lovforslagets 1. behandling som under

udvalgsarbejdet opfordret regeringen til at sandsynliggøre, at der var behov

for en generel adgang til at dispensere fra lov om forbud mod handel med Den

Sydafrikanske Republik. Som det fremgår af svaret på spørgsmål 5, har

regeringen imidlertid ikke kendskab til, at andre virksomheder end firmaet

Skamol A/S har et akut behov for dispensation. Der er således ikke noget

behov for den generelle dispensationsadgang, som regeringens lovforslag åbner

for. Dertil kommer, at udenrigsministeren meget klart har givet udtryk for,

at han ønsker at bruge lovforslaget i sine bestræbelser på omgående at fjerne

de resterende sanktioner mod Sydafrika. Således hedder det i svaret på

spørgsmål 7: »Det, der nu er på den politiske dagsorden, er ophævelse af

sanktionerne i deres helhed«.

Mindretallet ønsker ikke at bidrage til regeringens underminering af

sanktionslovgivningen mod Sydafrika og ville derfor stemme imod lovforslaget,

dersom det skulle komme til afstemning ved 3. behandling i sin nuværende

form.

Samtidig har mindretallet imidlertid stor forståelse for de problemer, som

Skamol A/S står over for. Virksomheden er fuldstændig afhængig af at kunne

importere råstoffet vermikulit fra Sydafrika og har af samme grund tidligere

fået dispensation fra importforbudet. En nærliggende løsning på virksomhedens

problem vil være en særlig dispensationsadgang for det pågældende råstof,

således som det foreslås af Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti. Fra

regeringens side har man imidlertid skarpt afvist en sådan fremgangsmåde med

henvisning til, at lovgivning om »en enkelt virksomheds retsforhold bør

så vidt muligt undgås«, og at der ville være tale om en lex Skamol.

Mindretallet finder regeringens argumentation uholdbar, når den selv

samtidig foreslår en dispensationsadgang, som alene er begrundet med behovet

hos een virksomhed, nemlig Skamol A/S. Men generelt deler mindretallet den

holdning, at lovgivning om enkeltpersoner eller -virksomheder kun bør

forekomme i særlige tilfælde og efter nøje overvejelse. På den baggrund har

mindretallet arbejdet for at samle et bredt flertal, som i fællesskab kunne

stemme for det stillede ændringsforslag og derigennem kunne fjerne de

betænkeligheder af principiel karakter, som måtte findes.

Beklageligvis har det vist sig umuligt at samle et sådant flertal, idet

specielt regeringspartierne har afvist overhovedet at drøfte muligheden.

Mindretallet ønsker imidlertid ikke at forhindre andre i at løse de

problemer, som Skamol A/S står over for, og vil derfor undlade at stemme, når

ændringsforslaget kommer til afstemning. I konsekvens heraf vil mindretallet

også undlade at stemme til lovforslaget ved 3. behandling, dersom

ændringsforslaget vedtages.

Et tredje mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret . Mindretallet kan

hverken stemme for eller imod det stillede ændringsforslag.

Mindretallet foreslog allerede i november 1990, at Danmark som led i

kampen mod apartheid skulle bruge en trinvis afvikling af sanktionerne

betinget af de skridt, som Sydafrika tog i positiv retning.

Ved ophævelsen af de fire værste apartheidlove i juni 1991 burde Danmark

være gået et skridt videre for herved at styrke mulighederne for at holde

demokratiseringsprocessen i gang.

Det lykkedes i sommerens løb at skabe et bredt flertal for den såkaldte

køreplan, og Kristeligt Folkeparti mener, at demokratiseringsprocessen

forløber sådan, at det fortsat er klogt og rigtigt at fortsætte den trinvise

afvikling af sanktionerne for at stække den konservative højrefløjs

indflydelse.

Kristeligt Folkeparti er derfor positivt indstillet over for at tage et

lille skridt ad gangen og ville kunne stemme for lovforslaget i

udenrigsministerens version.

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis ændringsforslag ligner

enkeltsagslovgivning i så høj grad, at Kristeligt Folkeparti ikke ønsker at

stemme for det, men heller ikke vil stemme imod det, da det trods alt er et

skridt.

Ændringsforslag

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (FP):

Til § 1

1) Nr. 1 udgår, og i stedet indsættes:

»I § 1, stk. 2 , indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) vermikulit, og«.

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.'

Bemærkninger

Til nr. 1

I stedet for at åbne op for en generel dispensationsadgang for

industriministeren begrænses ændringsforslaget til kun at omfatte

dispensation for stoffet vermikulit. Således som det foreligger oplyst for

Folketingets Udenrigsudvalg, har den virksomhed, der er afhængig af

vermikulit i sin produktion, gjort en ihærdig indsats for at finde et andet

land end Sydafrika at importere stoffet fra. Dette er imidlertid ikke

lykkedes, hvorfor forslagsstillerne finder det rimeligt at undtage stoffet

fra forbudet mod indførsel af varer fra Sydafrika.

I forbindelse med udenrigsministerens svar på udvalgets spørgsmål nr. 3

erkender forslagsstillerne, at det i almindelighed er uhensigtsmæssigt at

lovgive for en enkelt virksomhed. Imidlertid drejer det sig om et specielt

produkt, og lovgivningen forventes at blive af kortere varighed.

Helen Beim (S) Holger Graversen (S) Lotte Henriksen (S) Rosing (S)

Løvig Simonsen (S) Erik B. Smith (S) Pernille Forchhammer (S) Riishøj (SF)

Duetoft (CD) Agnete Laustsen (KF) Ahlmann-Ohlsen (KF) Hanne Severinsen (V)

Sønderby (V) Jørgen Winther (V) fmd. Kirsten Madsen (FP) Jørgen Estrup

(RV) nfmd. Glønborg (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren og dennes besvarelse

heraf

Spørgsmål 3

Hvad er baggrunden for, at ministeren i lovforslaget foreslår en generel

dispensationsadgang i stedet for en speciel for firmaet Skamol A/S?

Svar:

Ifølge Justitsministeriet bør retsregler som udgangspunkt formuleres

generelt. Bestemmelser, der udelukkende regulerer enkeltpersoners eller en

enkelt virksomheds retsforhold, bør så vidt muligt undgås. Også hensynet til

lighed for loven taler herfor. Man bør endvidere efter Justitsministeriets

opfattelse være tilbageholdende med at lovgive for et enkelt meget specielt

produkt. Her gælder på tilsvarende måde, at lovgivning vedrørende konkrete

retsforhold bør undgås. Man kan i den forbindelse pege på, at de hensyn, der

ligger bag ønsket om at tillade import af produktet vermikulit, vil kunne

gøre sig gældende også for andre produkter.

Spørgsmål 5

Har ministeren kendskab til, om andre virksomheder i Danmark end Skamol

A/S har behov for dispensation fra loven om forbud mod handel med Den

Sydafrikanske Republik?

Svar:

Siden 15. december 1988 har der ikke kunnet gives dispensation fra

forbudet mod samhandel med Sydafrika. Regeringen har derfor ikke mulighed for

at give en konkret, dækkende vurdering af andre virksomheders aktuelle behov

for dispensation.

Spørgsmål 7

Vedlagt fremsendes ændringsforslag udarbejdet af SF til ministerens

kommentar, herunder om virksomheden Skamol A/S kan få dispensation ad denne

vej.

Svar:

Det, der nu er på den politiske dagsorden, er ophævelse af sanktionerne i

deres helhed; derfor er en lex Skamol endnu mindre aktuel end nogen sinde.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter