1991 BTL 145 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORBUD MOD HANDEL MED DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK NR L 145 1991-92, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til udenrigsministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af
udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren og dennes besvarelse heraf er
optrykt som bilag til betænkningen.
Udvalget har endvidere modtaget skriftlige henvendelser fra Scan Trade
Fruit ApS og Specialarbejderforbundet i Danmark.
Der er af et mindretal stillet et ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
bemærker i øvrigt:
Fremskridtspartiet havde langt hellere set, at samtlige sanktioner mod Den
Sydafrikanske Republik blev ophævet, da demokratiseringsbestræbelserne ellers
vil blive svækket og begrænset. Samtidig medfører den fortsatte danske
enegang, at det sydafrikanske folk risikerer, at volden optrappes, og at
afskaffelsen af apartheidpolitikken går i stå.
I øjeblikket er Den Sydafrikanske Republik på hastig vej væk fra
apartheidpolitikken. Dette har bl.a. betydet, at Nelson Mandela er blevet
løsladt, at ANC er blevet tilladt, at flere apartheidlove er blevet ophævet,
og at udviklingen går hen imod et demokratisk system med en ny forfatning og
flere end 20 politiske partier etc.
Problemet med fortsatte sanktioner er, at den hvide sydafrikanske
højrefløj føler, at præsident F. W. de Klerk sælger for kraftigt ud uden at
få nok igen. Med andre ord støtter Danmark bedst demokratiseringsprocessen i
Sydafrika og det sydafrikanske folk ved at åbne op for den internationale
samhandel med Sydafrika. Hele landet lider under de hårde økonomiske og
handelsmæssige sanktioner, der bl.a. betyder, at Sydafrika heller ikke får de
meget nødvendige investeringer fra udlandet. De hvide på højrefløjen i
Læs alt
Sydafrika er dybt frustrerede, og spændingerne i samfundet øges dag for dag
med risiko for en voldsom optrapning af volden i Sydafrika.
Naturligvis har de internationale sanktioner medført, at Sydafrika er
blevet gjort opmærksom på, at omverdenen var interesseret i udviklingen i
landet, men sanktionerne har nu udspillet deres rolle og medvirker nu,
desværre, til at fastholde Sydafrika i en økonomisk svag rolle, der betyder,
at modsætningerne mellem befolkningsgrupperne øges i et ubehageligt omfang.
Med en smule realitetssans bør man kunne indse, at liberaliserings- og
demokratiseringsprocessen i Sydafrika ikke længere kan stoppes, medmindre
landet fastholdes i et økonomisk førergreb.
Det er bestemt ikke Danmarks opgave at bestemme, hvad forhandlingerne
mellem det hvide styre og oppositionen skal resultere i. Det er en grov
tilsidesættelse af den almindelige forhandlingsret at ville diktere et andet
lands indre anliggender.
Fremskridtspartiet håber, at de resterende sanktioner meget snart kan
ophæves. Med den seneste udvikling i de tidligere kommunistiske Øststater bør
vi også acceptere den sydafrikanske udvikling frem mod et frit samfund uden
anden indblanding end positiv opmuntring og råd og vejledning, når Danmark
bliver spurgt.
Det stærkt statsstyrede samfund i Sydafrika har fremtiden foran sig med
mulighed for et samfund med fri markedsøkonomi, demokrati, respekt for
menneskerettighederne og stor fremgang såvel økonomisk som menneskeligt.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og
Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret .
Mindretallet kan ikke stemme for det stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) kan
hverken stemme for eller imod lovforslaget og det stillede ændringsforslag.
Mindretallet har såvel under lovforslagets 1. behandling som under
udvalgsarbejdet opfordret regeringen til at sandsynliggøre, at der var behov
for en generel adgang til at dispensere fra lov om forbud mod handel med Den
Sydafrikanske Republik. Som det fremgår af svaret på spørgsmål 5, har
regeringen imidlertid ikke kendskab til, at andre virksomheder end firmaet
Skamol A/S har et akut behov for dispensation. Der er således ikke noget
behov for den generelle dispensationsadgang, som regeringens lovforslag åbner
for. Dertil kommer, at udenrigsministeren meget klart har givet udtryk for,
at han ønsker at bruge lovforslaget i sine bestræbelser på omgående at fjerne
de resterende sanktioner mod Sydafrika. Således hedder det i svaret på
spørgsmål 7: »Det, der nu er på den politiske dagsorden, er ophævelse af
sanktionerne i deres helhed«.
Mindretallet ønsker ikke at bidrage til regeringens underminering af
sanktionslovgivningen mod Sydafrika og ville derfor stemme imod lovforslaget,
dersom det skulle komme til afstemning ved 3. behandling i sin nuværende
form.
Samtidig har mindretallet imidlertid stor forståelse for de problemer, som
Skamol A/S står over for. Virksomheden er fuldstændig afhængig af at kunne
importere råstoffet vermikulit fra Sydafrika og har af samme grund tidligere
fået dispensation fra importforbudet. En nærliggende løsning på virksomhedens
problem vil være en særlig dispensationsadgang for det pågældende råstof,
således som det foreslås af Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti. Fra
regeringens side har man imidlertid skarpt afvist en sådan fremgangsmåde med
henvisning til, at lovgivning om »en enkelt virksomheds retsforhold bør
så vidt muligt undgås«, og at der ville være tale om en lex Skamol.
Mindretallet finder regeringens argumentation uholdbar, når den selv
samtidig foreslår en dispensationsadgang, som alene er begrundet med behovet
hos een virksomhed, nemlig Skamol A/S. Men generelt deler mindretallet den
holdning, at lovgivning om enkeltpersoner eller -virksomheder kun bør
forekomme i særlige tilfælde og efter nøje overvejelse. På den baggrund har
mindretallet arbejdet for at samle et bredt flertal, som i fællesskab kunne
stemme for det stillede ændringsforslag og derigennem kunne fjerne de
betænkeligheder af principiel karakter, som måtte findes.
Beklageligvis har det vist sig umuligt at samle et sådant flertal, idet
specielt regeringspartierne har afvist overhovedet at drøfte muligheden.
Mindretallet ønsker imidlertid ikke at forhindre andre i at løse de
problemer, som Skamol A/S står over for, og vil derfor undlade at stemme, når
ændringsforslaget kommer til afstemning. I konsekvens heraf vil mindretallet
også undlade at stemme til lovforslaget ved 3. behandling, dersom
ændringsforslaget vedtages.
Et tredje mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret . Mindretallet kan
hverken stemme for eller imod det stillede ændringsforslag.
Mindretallet foreslog allerede i november 1990, at Danmark som led i
kampen mod apartheid skulle bruge en trinvis afvikling af sanktionerne
betinget af de skridt, som Sydafrika tog i positiv retning.
Ved ophævelsen af de fire værste apartheidlove i juni 1991 burde Danmark
være gået et skridt videre for herved at styrke mulighederne for at holde
demokratiseringsprocessen i gang.
Det lykkedes i sommerens løb at skabe et bredt flertal for den såkaldte
køreplan, og Kristeligt Folkeparti mener, at demokratiseringsprocessen
forløber sådan, at det fortsat er klogt og rigtigt at fortsætte den trinvise
afvikling af sanktionerne for at stække den konservative højrefløjs
indflydelse.
Kristeligt Folkeparti er derfor positivt indstillet over for at tage et
lille skridt ad gangen og ville kunne stemme for lovforslaget i
udenrigsministerens version.
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis ændringsforslag ligner
enkeltsagslovgivning i så høj grad, at Kristeligt Folkeparti ikke ønsker at
stemme for det, men heller ikke vil stemme imod det, da det trods alt er et
skridt.
Ændringsforslag
Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (FP):
Til § 1
1) Nr. 1 udgår, og i stedet indsættes:
»I § 1, stk. 2 , indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) vermikulit, og«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.'
Bemærkninger
Til nr. 1
I stedet for at åbne op for en generel dispensationsadgang for
industriministeren begrænses ændringsforslaget til kun at omfatte
dispensation for stoffet vermikulit. Således som det foreligger oplyst for
Folketingets Udenrigsudvalg, har den virksomhed, der er afhængig af
vermikulit i sin produktion, gjort en ihærdig indsats for at finde et andet
land end Sydafrika at importere stoffet fra. Dette er imidlertid ikke
lykkedes, hvorfor forslagsstillerne finder det rimeligt at undtage stoffet
fra forbudet mod indførsel af varer fra Sydafrika.
I forbindelse med udenrigsministerens svar på udvalgets spørgsmål nr. 3
erkender forslagsstillerne, at det i almindelighed er uhensigtsmæssigt at
lovgive for en enkelt virksomhed. Imidlertid drejer det sig om et specielt
produkt, og lovgivningen forventes at blive af kortere varighed.
Helen Beim (S) Holger Graversen (S) Lotte Henriksen (S) Rosing (S)
Løvig Simonsen (S) Erik B. Smith (S) Pernille Forchhammer (S) Riishøj (SF)
Duetoft (CD) Agnete Laustsen (KF) Ahlmann-Ohlsen (KF) Hanne Severinsen (V)
Sønderby (V) Jørgen Winther (V) fmd. Kirsten Madsen (FP) Jørgen Estrup
(RV) nfmd. Glønborg (KRF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren og dennes besvarelse
heraf
Spørgsmål 3
Hvad er baggrunden for, at ministeren i lovforslaget foreslår en generel
dispensationsadgang i stedet for en speciel for firmaet Skamol A/S?
Svar:
Ifølge Justitsministeriet bør retsregler som udgangspunkt formuleres
generelt. Bestemmelser, der udelukkende regulerer enkeltpersoners eller en
enkelt virksomheds retsforhold, bør så vidt muligt undgås. Også hensynet til
lighed for loven taler herfor. Man bør endvidere efter Justitsministeriets
opfattelse være tilbageholdende med at lovgive for et enkelt meget specielt
produkt. Her gælder på tilsvarende måde, at lovgivning vedrørende konkrete
retsforhold bør undgås. Man kan i den forbindelse pege på, at de hensyn, der
ligger bag ønsket om at tillade import af produktet vermikulit, vil kunne
gøre sig gældende også for andre produkter.
Spørgsmål 5
Har ministeren kendskab til, om andre virksomheder i Danmark end Skamol
A/S har behov for dispensation fra loven om forbud mod handel med Den
Sydafrikanske Republik?
Svar:
Siden 15. december 1988 har der ikke kunnet gives dispensation fra
forbudet mod samhandel med Sydafrika. Regeringen har derfor ikke mulighed for
at give en konkret, dækkende vurdering af andre virksomheders aktuelle behov
for dispensation.
Spørgsmål 7
Vedlagt fremsendes ændringsforslag udarbejdet af SF til ministerens
kommentar, herunder om virksomheden Skamol A/S kan få dispensation ad denne
vej.
Svar:
Det, der nu er på den politiske dagsorden, er ophævelse af sanktionerne i
deres helhed; derfor er en lex Skamol endnu mindre aktuel end nogen sinde.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BTL 139 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM FORBUD MOD HANDEL MED DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK OG NAMIBIA OG AF LOV OM FORBUD MOD NYE DANSKE INVESTERINGER M.V. I SYDAFRIKA OG NAMIBIA NR L 139 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 11. juni 1991
- 1990 BRL 139 BERETNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM FORBUD MOD HANDEL MED DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK OG NAMIBIA OG AF LOV OM FORBUD MOD NYE DANSKE INVESTERINGER M.V. I SYDAFRIKA OG NAMIBIA NR L 139 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 3. september 1991
- 1990 BTB 50 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM PRINCIPPER FOR SAMARBEJDE MED DE ØSTEUROPÆISKE LANDE NR B 50 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 16. maj 1991
- 1985 BTL 228 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORBUD MOD HANDEL MED DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK NR L 228 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 914 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1989 BTB 3 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OFFENTLIGHED I EF-ANLIGGENDER NR B 3 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 26. juli 1990
- 1990 BTB 22 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF FN-KONVENTIONEN AF 20. NOVEMBER 1989 OM BARNETS RETTIGHEDER NR B 22 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 10. juli 1991