1988 BTL 104 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (KVOTER FOR 1989, ÆNDRET FINANSIERING AF PRIVAT ANDELSBOLIGBYGGERI OG BYGGESKADER I ALMENNYTTIGT BOLIGBYGGERI, GODKENDELSE AF NYE ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKABER) NR L 104 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret dels
skriftligt, dels i samråd. Et af udvalgets spørgsmål og
boligministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser
fra:
Boligselskabernes Landsforening,
Den selvgroede andelsboligforening
»Jystrup« og
Kommunernes Landsforening.
Der er af boligministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Vedrørende ændringsforslag nr. 7 ønsker boligministeren at henlede
Boligudvalgets opmærksomhed på, at den i lovforslaget foreslåede stramning af
finansieringsstøtte til nyopførte, private andelsboliger ligger i forlængelse
af den ved finanslovforslaget for 1988 af regeringen foreslåede stramning,
dog med den væsentlige forskel, at nærværende forslag fordeler stramningen
over 5 år, således at der kun vil ske forholdsvis begrænsede stigninger i
boligudgiften fra år til år.
Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,
Venstres og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de af boligministeren stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet og det
af boligministeren under nr. 1 stillede ændringsforslag.
På baggrund af de oplysninger, der er tilgået udvalget om ønsker om
tilsagn til opførelse af almennyttige boliger og ungdomsboliger, finder
mindretallet ikke, at der er baggrund for at foretage en nedskæring af
kvoterne for 1989. Heller ikke beskæftigelsen inden for bygge- og
anlægsfagene berettiger til at begrænse aktiviteten.
Læs alt
Mindretallet må klart tage afstand fra at lade kommunernes merudgifter til
byggeskader blive kompenseret over bloktilskuddene. Sker dette, vil det
betyde, at kommuner med almennyttigt boligbyggeri bliver straffet, mens
kommuner uden almennyttigt boligbyggeri bliver præmieret.
Mindretallet finder, at de »selvgroede andelsboligforeninger«
skal fritages for den forringelse af finansieringen, som boligministeren
foreslår. Baggrunden herfor er, at det i praksis har vist sig, at så længe
der ikke er oprettet en særlig vejledning for de »selvgroede
andelsboligforeninger«, er perioden »fra start til mål« to til
tre gange så lang, som tilfældet er for de professionelle
entreprenørprojekter.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af
mindretallet og det af boligministeren under nr. 1 stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling og for sin
stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Et femte mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet og de
af boligministeren stillede ændringsforslag.
Et sjette mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) kan
støtte de af boligministeren stillede ændringsforslag og vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 2. behandling, idet der henvises til
ændringsforslag nr. 426 til forslag til finanslov for finansåret 1989.
Ændringsforslag
Til § 1
Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP):
1) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
» 01. I § 18, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 3«
til: »§ 14, stk. 4«.
Af boligministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, RV, CD
og KRF):
2) Efter nr. 6 indsættes som nye numre:
» 02. I § 31, 2. pkt., og § 43, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »9 pct.« til: »4 pct.«.
03. I § 32, 1. pkt., og § 52, 2. pkt., ændres »13
pct.« til: »8 pct.«»
Af et mindretal (SF):
3) i den under nr. 7 foreslåede ændring af § 48, stk. 2,
ændres »8.500« til: »12.000«.
Af et mindretal (S):
4) Nr. 7 affattes således:
» 7. I § 48, stk. 2, ændres »1988« til:
»1989«.'
Af et mindretal (SF):
5) nr. 8-10 udgår.
6) Efter det under nr. 18 foreslåede nye stk. 6 i § 63 a
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 7. Boligministeren kan fastsætte regler, hvorefter statens
andel af rentebidraget udgør et beløb, der svarer til 90 pct. af det fulde
rentebidrag for visse typer andelsboligforeninger.«
Af et mindretal (CD):
7) Nr. 17 og 18 udgår.
Af et mindretal (SF):
8) I den under nr. 20 foreslåede affattelse af § 67, stk. 2,
ændres »3.000« til: »5.000«.
Af et mindretal (S):
9) I den under nr. 20 foreslåede affattelse af § 67, stk. 2,
ændres »3.000« til: »3.500«.
Af boligministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, RV, CD
og KRF):
10) Efter nr. 21 indsættes som nye numre:
» 04. I § 70, stk 1, ændres »15« til:
»10«.
05. I § 73 b, stk. 1, ændres »15« til: »10«.'
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en teknisk korrektion.
Til nr. 2
Det foreslås, at statens og kommunernes udlån til Boligselskabernes
Landsbyggefond til videreudlån til nyt almennyttigt boligbyggeri
(grundkapitalen) nedsættes fra 13 pct. til 8 pct. af ejendommens værdi. Det
foreslås endvidere, at nedsættelsen udelukkende berører statens andel af
grundkapitalen, således at den nedsættes fra 9 pct. til 4 pct. Grundkapitalen
fordeles herefter med 4 pct. fra staten og 4 pct. fra kommunen.
I de tilfælde, hvor en kommune uden statens medvirken yder støtte til et
byggeri, nedsættes grundkapitalen tilsvarende til indtil 8 pct. af
ejendommens værdi.
Almennyttige boliger finansieres i dag med 13 pct. grundkapital, 85 pct.
indekslån og 2 pct. beboerindskud. Staten betaler 9 pct. af
anskaffelsessummen og kommunerne 4 pct. i form af grundkapital. Til
indekslånet ydes der rentebidrag, som staten dækker, samt afdragsbidrag til
den del af indekslånet, der ligger mellem 75 pct. og 85 pct. af
anskaffelsessummen, ligeledes betalt af staten.
Finansieringen foreslås nu ændret, således at grundkapitalen nedsættes til
8 pct. og indekslånet forøges til 90 pct. af anskaffelsessummen.
Det vil samtidig blive foreslået, at lånegrænsen for realkreditlån til nyt
almennyttigt byggeri forhøjes fra 85 pct. til 90 pct.
Det foreslås, at staten betaler rente- og afdragsbidrag på den forøgede
indeksbelåning, således at finansieringsændringen ingen huslejekonsekvenser
får for lejerne. Ændringsforslaget indebærer endvidere, at statens og
kommunernes garantiforpligtelser som følge af den forhøjede lånegrænse
udvides til også at omfatte intervallet 85 pct.-90 pct. af ejendommens værdi.
Nedsættelsen af grundkapitalen for ungdomsboliger og almennyttige boliger
medfører følgende mindreudgifter for staten for perioden 1989-1992:
------------------------------------------------
1989 1990 1991 1992
--- mio. kr. ---
------------------------------------------------
Statslig mindreudgift 173 272 265 238
I de anførte beløb er foretaget modregning af de forøgede statslige rente-
og afdragsbidrag, der følger af den øgede indeksbelåning. Tallene angiver
således den statslige nettobesparelse.
Til nr. 3
For at dække behovet foreslås en almennyttig kvote på 12.000.
Til nr. 4 og 9
Bestemmelserne sikrer, at der i 1989 kan opretholdes en uændret
byggeaktivitet på 10.000 almennyttige boliger og 3.500 ungdomsboliger.
Til nr. 5
I betragtning af mange kommuners betrængte økonomiske situation vil den
ændrede finansieringsmodel resultere i en faldende interesse fra kommunernes
side i at løse byggeskadeproblemer, hvilket ikke mindst vil ramme de såkaldt
samspilsramte afdelinger. Det foreslås derfor, at den hidtidig gældende
finansieringsform fastholdes.
Til nr. 6
Bestemmelsen sigter imod at friholde såkaldte »selvgroede
andelsboligforeninger« fra den ændrede finansieringsmodel for
andelsboligforeninger.
Der henvises til, at Boligministeriet i oktober 1988 har udsendt en
skrivelse til kommunerne, ifølge hvilken kommunerne skal meddele, hvilke
andelsboligprojekter som er »selvgroede«.
Til nr. 7
Mindretallet finder, at andelsboligformen er et godt og efterspurgt
alternativ til både almennyttige boliger og ejerboliger, og ønsker derfor
ikke at forringe vilkårene for fremtidens andelsbolighavere.
Mindretallet undrer sig over, at et af de første resultater på
boligområdet af Det Radikale Venstres deltagelse i regeringen er et angreb på
andelsboligen og ønsker at understrege, at netop ældre og unge boligsøgende,
der utvivlsomt er de grupper, som har de største boligproblemer, i særlig
grad har vist sig interesserede i andelsboliger.
Til nr. 8
For at dække behovet foreslås en ungdomsboligkvote på 5.000.
Til nr. 10
Ad § 70, stk. 1
Det foreslås, at statens grundkapitalindskud nedsættes fra 15 pct. af
ejendommens anskaffelsessum til 10 pct. Som følge heraf øges indeksbelåningen
til 90 pct. Der vil i konsekvens heraf blive fremsat forslag om ændring af
indekslåneloven, således at den maksimale lånegrænse forhøjes til 90 pct.
Den foreslåede ændring vil ikke få indflydelse på lejen, men vil bevirke
øgede statslige udgifter for så vidt angår betaling af rente- og
afdragsbidrag.
Den ændrede finansiering vil heller ikke bevirke øgede kommunale udgifter,
idet staten betaler den forhøjelse af rentebidragsbeløbet, der er en følge af
den ændrede finansiering.
Vedrørende de økonomiske konsekvenser henvises til bemærkninger til nr. 2.
Ad § 73 b, stk. 1
Ændringen skal ses i sammenhæng med den under bemærkningerne ad § 70, stk.
1, foreslåede ændring. Det er fundet hensigtsmæssigt, at statens
grundkapitalindskud udgør samme andel ved etablering af ungdomsboliger og ved
finansiering af udgifter til byggeskader som ved større ekstraordinære
renoveringsarbejder m.v. i kollegier/ungdomsboliger, der har fået tilsagn om
statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller
boligbyggerilovgivningen før 1. juli 1986.
Lizzie Lichtenberg (KF) Merete Aarup (KF) Pernille Sams (KF) Mejdahl (V)
nfmd. Traberg Smidt (V) Kirsten Jacobsen (FP) Jørgen Estrup (RV) Bollmann
(CD) Kofod-Svendsen (KRF) Svend Andersen (S) Baadsgaard (S) fmd. Pia
Gjellerup (S) Torben Lund (S) Lissa Mathiasen (S) Holger K. Nielsen (SF)
Bjørn Poulsen (SF) Pelle Voigt (SF)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål og boligministerens besvarelse heraf
Spørgsmål 4:
»Vil ministeren uddybe lovforslagets bemærkninger om kommunernes
adgang til i byggeskadesager at tilknytte yderligere sagkyndig
rådgivningsbistand?»
Svar:
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at Boligstyrelsen agter at
udsende nye retningslinier for kommunernes behandling af byggeskadesager,
hvori der blandt andet vil blive peget på kommunernes mulighed for at anvende
ekstern teknisk bistand i større sager og i sager, som kommunen skønner er af
mere kompliceret karakter.
Det vil i den forbindelse blive understreget, at man ikke herved
forestiller sig, at kommunerne helt generelt og automatisk bør inddrage
eksterne teknikere i vurderingen af, om betingelserne for at yde støtte til
en byggeskadesag er til stede.
Adgangen forudsættes alene udnyttet i det omfang, den enkelte kommune
efter en konkret vurdering skønner, at man ikke i kommunerne råder over den
fornødne tekniske ekspertise til at foretage en tilfredstillende vurdering i
den pågældende sag.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 2 møder.
Udvalget har modtaget mundtlig og skriftlig henvendelse fra
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.
Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det
foreligger efter 2. behandling.
Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) vil
redegøre for sin stilling ved lovforslagets 3. behandling.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) vil redegøre for sin stilling ved lovforslagets 3. behandling.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling ved lovforslagets 3. behandling.
Et femte mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling ved lovforslagets 3. behandling.
Lizzie Lichtenberg (KF) Merete Aarup (KF) Pernille Sams (KF) Mejdahl (V)
nfmd. Traberg Smidt (V) Kirsten Jacobsen (FP) Jørgen Estrup (RV) Bollmann
(CD) Kofod-Svendsen (KRF) Svend Andersen (S) Baadsgaard (S) fmd. Pia
Gjellerup (S) Torben Lund (S) Lissa Mathiasen (S) Holger K. Nielsen (SF)
Bjørn Poulsen (SF) Pelle Voigt (SF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 BTL 101 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI OG LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP (KVOTER FOR 1988, UDVIDET MEDBESTEMMELSE, TILSKUD TIL FORSØG M.V.) NR L 101 1987-88, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1991 BTL 49 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (KVOTER FOR 1992. ÆNDREDE REGLER FOR OPLØSNING, AFHÆNDELSE OG PANTEBREVSUDSTEDELSE. ACCESSORISK VIRKSOMHED. ÆNDREDE UDLEJNINGSREGLER, STRAMNING AF REGLER FOR OVERDRAGELSE AF ANDELSBOLIGER) NR L 49 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 13. januar 1992
- 1985 BTL 29 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (KVOTER FOR 1986, BYGGESKADEFOND, ÆNDRET FINANSIERING AF BYGGESKADER, ÆNDRET FINANSIERING AF UNGDOMSBOLIGER M.V.) NR L 29 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 300 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1989 BTL 91 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP, LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING OG LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN (KVOTER FOR 1990, ÆNDRET FINANSIERING AF DET STØTTEDE BOLIGBYGGERI OG AF BYFORNYELSESARBEJDER M.V.) NR L 91 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 5. februar 1990
- 1988 BTB 3 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FREMME AF OPRETTELSEN AF SELVGROEDE ANDELSBOLIGFORENINGER NR B 3 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1985 LSF 16 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (KVOTER FOR 1986, 1987 OG 1988, SIKRING AF RAMMEBELØB, BYGGESKADEFOND M.V.) Retsinformation · 21. maj 1988