1989 BTL 232 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM KONTROL MED UDBETALING AF OFFENTLIGE YDELSER M.V. NR L 232 1989-90, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til finansministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det
Konservative Folkepartis, Venstres, Fremskridtspartiets, Det Radikale
Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
Grethe Fenger Møller (KF) nfmd. Connie Hedegaard (KF)
Gammelgaard (KF) Bjørn Elmquist (V) Ivar Hansen (V) Glistrup (FP) Jørgen
Estrup (RV) Mimi Jakobsen (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helle Degn (S) Lykketoft
(S) fmd. Poul Nielson (S) Kaj Poulsen (S) Henning Rasmussen (S) Nyrup
Rasmussen (S) Aage Frandsen (SF) Lilli Gyldenkilde (SF)
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Prosa, som
også har haft foretræde for udvalget.
Henvendelsen fra Prosa og finansministerens kommentarer hertil er optrykt
som bilag til tillægsbetænkningen.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker i
den forbindelse at udtale følgende:
Mindretallet ønsker finansministerens kommentarer til henvendelsen fra
Prosa optrykt som bilag til tillægsbetænkningen, da finansministerens
kommentarer er af væsentlig betydning for mindretallets indstilling til
lovforslaget.
Desuden vil mindretallet gøre opmærksom på den i Prosas henvendelse på
Læs alt
side 4 omtalte udtalelse fra Registertilsynet, som ganske vist er afgivet i
forbindelse med skatteregisterundersøgelsen, men Registertilsynets
opfattelse, hvorefter det er langt bedre med klare lovbestemmelser om løbende
kontrol ved udbetalinger, må også have gyldighed her.
Mindretallet ønsker også at gøre opmærksom på finansministerens forsikring
om, at de, der kontrolleres forlods, har fået klar og utvetydig besked herom.
Mindretallet indstiller på ovenstående baggrund lovforslaget til
vedtagelse.
Grethe Fenger Møller (KF) nfmd. Connie Hedegaard (KF)
Gammelgaard (KF) Bjørn Elmquist (V) Ivar Hansen (V) Glistrup (FP) Jørgen
Estrup (RV) Mimi Jakobsen (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Svend Auken (S) Lykketoft
(S) fmd. Poul Nielson (S) Kaj Poulsen (S) Henning Rasmussen (S) Nyrup
Rasmussen (S) Aage Frandsen (SF) Lilli Gyldenkilde (SF)
Bilag
Prosas henvendelse af 23. maj 1990
Notat vedrørende
Lovforslag nr. L 232 fremsat den 15. maj 1990 om ændring af forskellige
lovbestemmelser om kontrol med udbetaling af offentlige ydelser m.v.
Finansministeren har fremsendt et lovforslag, som skal igangsætte en
omfattende registerkontrol af modtagere af ydelser fra det offentlige. Den
kontrol, der lægges op til, er en efterfølgende kontrol, hvor man, efter at
udbetalingerne er sket, prøver at kontrollere alle, der har modtaget bestemte
ydelser. Det forventes, at lovforslaget kan vedtages, inden Folketinget tager
på sommerferie. Dette notat behandler lovforslagets registerpolitiske
konsekvenser.
Finansminister Henning Dyremose har udtalt, at »det er et rent
teknisk lovforslag, der holder sig inden for rammerne af den eksisterende
registerlov«.
Der er ikke tale om et teknisk lovforslag, men om et principielt
skift i brugen af edb-registrene!
Registerpolitisk skift
Lovforslaget vil indføre en efterfølgende kontrol på meget omfattende
områder i den offentlige forvaltning: arbejdsløshedsdagpenge, syge- og
barseldagpenge, bistandsydelser, sociale pensioner, uddannelsesstøtte. Der er
vel tale om kontrol af over 1 million borgere.
Frygten for edb-registrene er nært knyttet til, at de bliver brugt til
overvågning og kontrol af borgerne, bl.a. ved samkøring. Danmark er et så
velordnet og gennemregistreret samfund, der med CPR-nummer som generel fælles
nøgle har mulighed for at udvikle denne omfattende overvågning og kontrol.
Anvendelse af edb-registrene til kontrol har hidtil været enkeltstående
tilfælde. Det har været betragtet som et retspolitisk princip, at en udbredt
brug af edb-registrene til kontrol vil være i strid med den personlige
integritet.
Når danskerne hidtil - på trods af en udbredt frygt for edb-registrene
(jf. AIM-undersøgelsen) - har accepteret en meget omfattende registrering,
skyldes det måske netop, at der tilsyneladende var en klar holdning til, at
de registrerede oplysninger blev brugt ansvarligt og netop ikke brugt til
kontrol.
Registerlovens bestemmelser giver grundlag for at videregive oplysninger
elller foretage samkøringer for at gennemføre en kontrol af, om offentlige
ydelser har været modtaget med urette. Med dette lovforslag indføres brug af
registre til kontrol som en generel praksis. Dette skift indebærer en
principiel åbning mod registerstaten.
Lovforslaget lægger op til en nedbrydning af to centrale principper i
registerloven:
1) Oplysninger registreret af en myndighed er beregnet til dennes brug.
Med lovforslaget startes en udbredt udveksling af oplysninger.
2) Ved oprettelsen af et register skal der udarbejdes en forskrift, som
fastlægger registerets formål og anvendelse. Med lovforslaget vil der ske
væsentlige ændringer i en række registre, efter at oplysningerne er
registreret.
Det næste skridt vil naturligt være, at registrene ikke planlægges alene
af hensyn til det formål, de faktisk skal opfylde, men desuden tilrettelægges
sådan, at de kan indgå i kontrolprocedurer.
Kontrol og samkøring
Mulighederne for kontrol med borgerne forbindes ofte med samkøring.
Samkøring af edb-registre er da også en meget effektiv mulighed for at
etablere en kontrol. Men også ved videregivelse af oplysninger (udsøgning af
bestemte persongrupper i et register) kan der etableres en kontrol.
Brug af edb-registre til efterfølgende kontrol muliggør udskillelse af
enkeltpersoner og persongrupper, således at svagere personer føler sig
underlegne og magtesløse over for det offentlige. Kontrollen vil altid
omfatte alle, der har modtaget pågældende ydelser, hvor det overvejende
flertal ikke har gjort noget forkert. En sådan utryghed hører ikke hjemme i
et demokratisk samfund.
Mistænkeliggørelse og omvendt bevisbyrde
Den foreslåede registerkontrol vil have to uundgåelige konsekvenser, som
bør være uacceptable i en retsstat:
Det er ikke muligt at tilvejebringe oplysninger, som kan udpege netop de
borgere, der har modtaget ydelser med urette, men i de fleste tilfælde blot
et antal, som der er sandsynlighed for har fået ydelser med urette.
Oplysningerne er ganske enkelt ikke registreret tilstrækkelig identisk
(f.eks. forskellige perioder), så der kan skabes et sikkert grundlag for en
afgørelse. Der vil derfor oftest opstå en omvendt bevisbyrde, hvor den
enkelte må bevise, at ydelserne faktisk er modtaget med rette.
I dag gennemføres en såkaldt »skatteregisterundersøgelse«, som
ligner den foreslåede registerkontrol, hvor modtagere af
arbejdsløshedsdagpenge kontrolleres. Her har Prosas A-kasse i en række
tilfælde måttet bevise over for DfA, at de udbetalte dagpenge rent faktisk
var korrekte. Omvendt bevisbyrde er overhovedet i strid med almindelige
retsprincipper.
Den næste konsekvens er, at man udtrækker og undersøger et stort antal,
som ikke har modtaget ydelser med urette. I den nævnte DfA-undersøgelse er
det ca. 80 pct. af de undersøgte. En sådan usikkerhed og mistænkeliggørelse
kan kun betegnes som urimelig.
Baggrundsmateriale
Spørgsmålet om brug af registrene til efterfølgende kontrol har været
genstand for megen opmærksomhed gennem årene. Der er tale om et meget følsomt
spørgsmål.
Justitsministerens redegørelse til Folketinget fra 3. december 1984:
»Det er selvfølgelig samkøringer med henblik på efterfølgende
kontrol, der påkalder sig særlig interesse. Disse samkøringer er der
heldigvis meget få af.«
Statsrevisorernes bemærkning til Rigsrevisionens beretning om
registersamkøring i kontroløjemed nr. 5 1983:
»Det i beretningen beskrevne forsøg (Køge-forsøget med samkøring af
CRAM og sygedagpengeregister) kunne utvivlsomt have afsløret fejl og
uregelmæssigheder, som på anden måde vanskeligt ville kunne afdækkes. Selv om
dette isoleret betragtet kunne vurderes som positivt, må den
undersøgelseseffektivitet, samkøringen indebærer i forhold til borgerne,
betragtes som principielt betænkelig.«
Registertilsynet udtalte i forbindelse med skatteregisterundersøgelsen
(Årsberetning 1983, s. 24):
». . . at man finder det langt mere hensigtsmæssigt, dersom der - med
hjemmel i klare og utvetydige lovbestemmelser - blev givet regler for løbende
kontrol i forbindelse med selve udbetalingen. Herved undgås ubehagelige sager
om tilbagebetaling, der - selv om afgivelse af fejlagtige oplysninger måtte
være undskyldelig - kan være meget belastende.«
Justitsminister Hans Engell på Dansk Dataforenings sikkerhedskonference
den 31. januar 1990:
»Men samtidig må vi ikke glemme hensynet til den enkelte borger og
blot give tilladelse til samkøringer eller videregivelse af oplysninger uden
grundigt at tænke over, om det nu også i den konkrete situation er nødvendigt
og berettiget. Hensynet til beskyttelsen af den enkelte borger skal være i
højsædet.«
Skatteminister Anders Fogh Rasmussen i Politiken den 18. februar 1990:
»Men tilbage står alligevel, at statens edb-maskiner efterhånden ved
alt om os.
Nu vil jeg fare op som trold af en æske. Det er et af mine hjertebørn . .
. Jeg er meget frygtsom over for Big Brother-samfundet, men jeg kan godt se,
at den hastige udvikling på edb-området har givet mindelser om det.«
Teknologinævnet fik i 1987 AIM til at lave en undersøgelse om
befolkningens holdning til edb-registrene:
Kun 22 pct. af den voksne befolkning føler sig trygge ved den måde,
offentlige og private edb-registre bruges på. Mere end dobbelt så mange (49
pct.) føler sig utrygge. Hver tiende dansker føler sig oven i købet meget
utryg.
Prosa
Steffen Stripp
Landsformand
Finansministeriet
Budgetdepartementet
Den 29. maj 1990
Spørgsmål nr. 6
Udvalget anmoder om ministerens kommentar til en henvendelse af 23. maj
1990 fra Prosa vedrørende ovennævnte lovforslag, jf. bilag 9.
Svar:
Prosas betænkeligheder ved forslaget går på to forhold:
1. Registerpolitisk skift
Prosa mener ikke, der er tale om et teknisk lovforslag, men om et
principielt skift i brugen af edb-registrene.
Kommentar:
Der er ikke tale om, at de ændringer, der foreslås i reglerne om kontrol
med udbetaling af offentlige ydelser, kan bruges til at iværksætte en
almindelig overvågning af store dele af befolkningen, der modtager
overførselsindkomster og anden støtte fra det offentlige, som frygtet af
Prosa.
De regler, der nu er foreslået, har alene til formål at hindre
fejludbetalinger fra offentlige kasser, og det vil i forbindelse med den
nærmere tilrettelæggelse af kontrolordningerne naturligvis blive sikret, at
de ikke misbruges, og at der ikke registreres flere oplysninger end
nødvendigt for, at kontrolordningen kan fungere.
Der er allerede i dag inden for det sociale område mulighed for at trække
oplysninger fra en række forskellige registre i forbindelse med behandlingen
af en sag. Det er således tilfældet med det kommunale sagshenvisnings- og
advissystem. Heri kan kommunen som led i en forudgående kontrol få
oplysninger om, hvorvidt den pågældende er aktiv eller passiv, i en række
ydelsesregistre.
Der er i dag med hjemmel i de enkelte sociale love mulighed for, at der
indhentes de fornødne oplysninger til brug for sagens afgørelse. Samtidig er
der mulighed for, at der som led i revisionen ligeledes indhentes de fornødne
oplysninger.
Med lovforslaget gives der adgang til, at denne indhentning af oplysninger
kan ske i elektronisk form fra offentlige myndigheder og
arbejdsløshedskasser.
Der lægges hermed op til, at der for en række ydelsers vedkommende kan
tilvejebringes en kontrolordning, som i dag kendes fra loven om statens
uddannelsesstøtte.
Muligheden for at videregive oplysninger i elektronisk form i
kontroløjemed giver, som det nævnes i bemærkningerne til lovforslaget, støtte
til en udsøgning af sager. På grundlag af de oplysninger, der herved
fremkommer, kan der herefter ske en nærmere individuel kontrol af de skete
udbetalinger.
SU-loven har været model for de nu foreslåede ændringer på det sociale
område og med hensyn til udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge. På sidstnævnte
område har der i de senere år været gennemført en kontrol svarende til den,
der åbnes mulighed for gennem lovforslaget, idet Arbejdsministeriet tidligere
har haft hjemmel hertil.
Lovforslaget er ikke i strid med registerlovgivningen eller principperne
bag registerlovgivningen. Reglerne i loven om offentlige myndigheders
registre vedrørende videregivelse af registeroplysninger angiver generelt
rammerne for, i hvilket omfang en forvaltningsmyndighed administrativt kan
videregive registeroplysninger. Loven viger ligesom forvaltningsloven
udtrykkeligt for bestemmelser i lovgivningen, der inden for et bestemt område
fastsætter, hvornår oplysninger skal videregives. Der er således ikke tale om
brud på grundlæggende registerretlige principper, når Folketinget ved lov
fastsætter særlige oplysningsbestemmelser, f.eks. i forbindelse med
etablering af en kontrolordning som den her foreslåede.
2. Mistænkeliggørelse og omvendt bevisbyrde
Prosa hævder, at efterfølgende kontrol ved hjælp af edb-registre også vil
komme til at omfatte modtagere, som har modtaget deres ydelser med rette.
Prosa frygter endvidere, at en del af disse modtagere vil komme til at skulle
bevise, at ydelsen er modtaget med rette - altså en slags omvendt bevisbyrde.
Der henvises bl.a. til forhold på arbejdsløshedsdagpengeområdet.
Kommentar:
Når der gøres brug af stikprøvekontrol, så ligger det i selve
kontrolformen, at der udtrækkes personer til kontrol, der har oppebåret deres
ydelser med rette.
Lovforslaget indeholder alene regler for, hvorledes oplysningerne til brug
for efterkontrollen kan indhentes. Det vil sige, at der ikke er lagt op til
ændringer i bevisbyrde, hvilket igen betyder, at det er de gældende regler
herom, der også fremover skal finde anvendelse.
Inden for arbejdsløshedsforsikringens område er det en afgørende
betingelse for, at et arbejdsløshedskassemedlem eller en arbejdsløshedskasse
kan gøres ansvarlig, at det kan bevises, at der har fundet en fejludbetaling
sted.
Den eneste undtagelse fra denne regel er indeholdt i
arbejdsløshedsforsikringslovens § 79, stk. 3, der fastslår, at en
arbejdsløshedskasse ikke har krav på refusion, ligesom allerede udbetalte
beløb skal tilbagebetales, såfremt arbejdsløshedskassen ikke kan fremlægge
dokumentation i overensstemmelse med regler fastsat af direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen. Arbejdsløshedskassen kan dog fritages for ansvar,
hvis den efterfølgende kan bevise, at de udbetalinger, hvor dokumentationen
ikke forelå, har været korrekte.
Den ovenfor beskrevne hovedregel - som altså ikke indeholder en omvendt
bevisbyrde - finder anvendelse, uanset hvorledes sager om eventuelle
fejludbetalinger opstår, således også i tilfælde af, at sagen er et resultat
af en skatteregisterundersøgelse.
Prosas påstand om, at man i flere tilfælde har fået pålagt at bevise, at
der ikke har fundet fejludbetalinger sted, stiller Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringen sig uforstående over for, idet der, bortset fra
undtagelsen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 79, stk. 3, ikke anvendes en
omvendt bevisbyrde inden for arbejdsløshedsforsikringslovens område.
Anvendelsen af registeroplysnnger i forbindelse med en efterkontrol
indebærer således ikke, at bevisbyrden vendes om.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 BTL 153 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM GEVINSTOPSPARING NR L 153 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 8. maj 1990
- 1989 BTL 201 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION (ADMINISTRATIVE YDELSER) NR L 201 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 24. april 1990
- 1989 BTL 223 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM EN SATSREGULERINGSPROCENT II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM REGULERINGER AF OVERFØRSLER M.V. (ÆNDREDE REGULERINGSBESTEMMELSER) III. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BEREGNING AF ET REGULERINGSPRISTAL NR L 223 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 6. juni 1990
- 1987 BTL 19 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM INDDRIVELSE AF DET OFFENTLIGES RESTANCER (LØNINDEHOLDELSE) NR L 19 1987-88, 2. SAMLING Retsinformation · 5. juli 1988
- 1990 BTL 14 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KONGERIGET DANMARKS HYPOTEKBANK OG FINANSFORVALTNING (OVERFØRSEL AF OVERSKUD OG KAPITALANDELE FRA HYPOTEKBANKEN TIL STATSKASSEN) NR L 14 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 19. marts 1991
- 1992 BTL 40 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANMARKS STATISTIK NR L 40 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 1. december 1992