Spring til indhold

Retsinformation

1989 BTL 232 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM KONTROL MED UDBETALING AF OFFENTLIGE YDELSER M.V. NR L 232 1989-90, 1. SAMLING

1989/1 BTL 232Betænkning over lovforslagFolketinget16. august 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til finansministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det

Konservative Folkepartis, Venstres, Fremskridtspartiets, Det Radikale

Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Grethe Fenger Møller (KF) nfmd. Connie Hedegaard (KF)

Gammelgaard (KF) Bjørn Elmquist (V) Ivar Hansen (V) Glistrup (FP) Jørgen

Estrup (RV) Mimi Jakobsen (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helle Degn (S) Lykketoft

(S) fmd. Poul Nielson (S) Kaj Poulsen (S) Henning Rasmussen (S) Nyrup

Rasmussen (S) Aage Frandsen (SF) Lilli Gyldenkilde (SF)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Prosa, som

også har haft foretræde for udvalget.

Henvendelsen fra Prosa og finansministerens kommentarer hertil er optrykt

som bilag til tillægsbetænkningen.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse

uændret.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker i

den forbindelse at udtale følgende:

Mindretallet ønsker finansministerens kommentarer til henvendelsen fra

Prosa optrykt som bilag til tillægsbetænkningen, da finansministerens

kommentarer er af væsentlig betydning for mindretallets indstilling til

lovforslaget.

Desuden vil mindretallet gøre opmærksom på den i Prosas henvendelse på

Læs alt

side 4 omtalte udtalelse fra Registertilsynet, som ganske vist er afgivet i

forbindelse med skatteregisterundersøgelsen, men Registertilsynets

opfattelse, hvorefter det er langt bedre med klare lovbestemmelser om løbende

kontrol ved udbetalinger, må også have gyldighed her.

Mindretallet ønsker også at gøre opmærksom på finansministerens forsikring

om, at de, der kontrolleres forlods, har fået klar og utvetydig besked herom.

Mindretallet indstiller på ovenstående baggrund lovforslaget til

vedtagelse.

Grethe Fenger Møller (KF) nfmd. Connie Hedegaard (KF)

Gammelgaard (KF) Bjørn Elmquist (V) Ivar Hansen (V) Glistrup (FP) Jørgen

Estrup (RV) Mimi Jakobsen (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Svend Auken (S) Lykketoft

(S) fmd. Poul Nielson (S) Kaj Poulsen (S) Henning Rasmussen (S) Nyrup

Rasmussen (S) Aage Frandsen (SF) Lilli Gyldenkilde (SF)

Bilag

Prosas henvendelse af 23. maj 1990

Notat vedrørende

Lovforslag nr. L 232 fremsat den 15. maj 1990 om ændring af forskellige

lovbestemmelser om kontrol med udbetaling af offentlige ydelser m.v.

Finansministeren har fremsendt et lovforslag, som skal igangsætte en

omfattende registerkontrol af modtagere af ydelser fra det offentlige. Den

kontrol, der lægges op til, er en efterfølgende kontrol, hvor man, efter at

udbetalingerne er sket, prøver at kontrollere alle, der har modtaget bestemte

ydelser. Det forventes, at lovforslaget kan vedtages, inden Folketinget tager

på sommerferie. Dette notat behandler lovforslagets registerpolitiske

konsekvenser.

Finansminister Henning Dyremose har udtalt, at »det er et rent

teknisk lovforslag, der holder sig inden for rammerne af den eksisterende

registerlov«.

Der er ikke tale om et teknisk lovforslag, men om et principielt

skift i brugen af edb-registrene!

Registerpolitisk skift

Lovforslaget vil indføre en efterfølgende kontrol på meget omfattende

områder i den offentlige forvaltning: arbejdsløshedsdagpenge, syge- og

barseldagpenge, bistandsydelser, sociale pensioner, uddannelsesstøtte. Der er

vel tale om kontrol af over 1 million borgere.

Frygten for edb-registrene er nært knyttet til, at de bliver brugt til

overvågning og kontrol af borgerne, bl.a. ved samkøring. Danmark er et så

velordnet og gennemregistreret samfund, der med CPR-nummer som generel fælles

nøgle har mulighed for at udvikle denne omfattende overvågning og kontrol.

Anvendelse af edb-registrene til kontrol har hidtil været enkeltstående

tilfælde. Det har været betragtet som et retspolitisk princip, at en udbredt

brug af edb-registrene til kontrol vil være i strid med den personlige

integritet.

Når danskerne hidtil - på trods af en udbredt frygt for edb-registrene

(jf. AIM-undersøgelsen) - har accepteret en meget omfattende registrering,

skyldes det måske netop, at der tilsyneladende var en klar holdning til, at

de registrerede oplysninger blev brugt ansvarligt og netop ikke brugt til

kontrol.

Registerlovens bestemmelser giver grundlag for at videregive oplysninger

elller foretage samkøringer for at gennemføre en kontrol af, om offentlige

ydelser har været modtaget med urette. Med dette lovforslag indføres brug af

registre til kontrol som en generel praksis. Dette skift indebærer en

principiel åbning mod registerstaten.

Lovforslaget lægger op til en nedbrydning af to centrale principper i

registerloven:

1) Oplysninger registreret af en myndighed er beregnet til dennes brug.

Med lovforslaget startes en udbredt udveksling af oplysninger.

2) Ved oprettelsen af et register skal der udarbejdes en forskrift, som

fastlægger registerets formål og anvendelse. Med lovforslaget vil der ske

væsentlige ændringer i en række registre, efter at oplysningerne er

registreret.

Det næste skridt vil naturligt være, at registrene ikke planlægges alene

af hensyn til det formål, de faktisk skal opfylde, men desuden tilrettelægges

sådan, at de kan indgå i kontrolprocedurer.

Kontrol og samkøring

Mulighederne for kontrol med borgerne forbindes ofte med samkøring.

Samkøring af edb-registre er da også en meget effektiv mulighed for at

etablere en kontrol. Men også ved videregivelse af oplysninger (udsøgning af

bestemte persongrupper i et register) kan der etableres en kontrol.

Brug af edb-registre til efterfølgende kontrol muliggør udskillelse af

enkeltpersoner og persongrupper, således at svagere personer føler sig

underlegne og magtesløse over for det offentlige. Kontrollen vil altid

omfatte alle, der har modtaget pågældende ydelser, hvor det overvejende

flertal ikke har gjort noget forkert. En sådan utryghed hører ikke hjemme i

et demokratisk samfund.

Mistænkeliggørelse og omvendt bevisbyrde

Den foreslåede registerkontrol vil have to uundgåelige konsekvenser, som

bør være uacceptable i en retsstat:

Det er ikke muligt at tilvejebringe oplysninger, som kan udpege netop de

borgere, der har modtaget ydelser med urette, men i de fleste tilfælde blot

et antal, som der er sandsynlighed for har fået ydelser med urette.

Oplysningerne er ganske enkelt ikke registreret tilstrækkelig identisk

(f.eks. forskellige perioder), så der kan skabes et sikkert grundlag for en

afgørelse. Der vil derfor oftest opstå en omvendt bevisbyrde, hvor den

enkelte må bevise, at ydelserne faktisk er modtaget med rette.

I dag gennemføres en såkaldt »skatteregisterundersøgelse«, som

ligner den foreslåede registerkontrol, hvor modtagere af

arbejdsløshedsdagpenge kontrolleres. Her har Prosas A-kasse i en række

tilfælde måttet bevise over for DfA, at de udbetalte dagpenge rent faktisk

var korrekte. Omvendt bevisbyrde er overhovedet i strid med almindelige

retsprincipper.

Den næste konsekvens er, at man udtrækker og undersøger et stort antal,

som ikke har modtaget ydelser med urette. I den nævnte DfA-undersøgelse er

det ca. 80 pct. af de undersøgte. En sådan usikkerhed og mistænkeliggørelse

kan kun betegnes som urimelig.

Baggrundsmateriale

Spørgsmålet om brug af registrene til efterfølgende kontrol har været

genstand for megen opmærksomhed gennem årene. Der er tale om et meget følsomt

spørgsmål.

Justitsministerens redegørelse til Folketinget fra 3. december 1984:

»Det er selvfølgelig samkøringer med henblik på efterfølgende

kontrol, der påkalder sig særlig interesse. Disse samkøringer er der

heldigvis meget få af.«

Statsrevisorernes bemærkning til Rigsrevisionens beretning om

registersamkøring i kontroløjemed nr. 5 1983:

»Det i beretningen beskrevne forsøg (Køge-forsøget med samkøring af

CRAM og sygedagpengeregister) kunne utvivlsomt have afsløret fejl og

uregelmæssigheder, som på anden måde vanskeligt ville kunne afdækkes. Selv om

dette isoleret betragtet kunne vurderes som positivt, må den

undersøgelseseffektivitet, samkøringen indebærer i forhold til borgerne,

betragtes som principielt betænkelig.«

Registertilsynet udtalte i forbindelse med skatteregisterundersøgelsen

(Årsberetning 1983, s. 24):

». . . at man finder det langt mere hensigtsmæssigt, dersom der - med

hjemmel i klare og utvetydige lovbestemmelser - blev givet regler for løbende

kontrol i forbindelse med selve udbetalingen. Herved undgås ubehagelige sager

om tilbagebetaling, der - selv om afgivelse af fejlagtige oplysninger måtte

være undskyldelig - kan være meget belastende.«

Justitsminister Hans Engell på Dansk Dataforenings sikkerhedskonference

den 31. januar 1990:

»Men samtidig må vi ikke glemme hensynet til den enkelte borger og

blot give tilladelse til samkøringer eller videregivelse af oplysninger uden

grundigt at tænke over, om det nu også i den konkrete situation er nødvendigt

og berettiget. Hensynet til beskyttelsen af den enkelte borger skal være i

højsædet.«

Skatteminister Anders Fogh Rasmussen i Politiken den 18. februar 1990:

»Men tilbage står alligevel, at statens edb-maskiner efterhånden ved

alt om os.

Nu vil jeg fare op som trold af en æske. Det er et af mine hjertebørn . .

. Jeg er meget frygtsom over for Big Brother-samfundet, men jeg kan godt se,

at den hastige udvikling på edb-området har givet mindelser om det.«

Teknologinævnet fik i 1987 AIM til at lave en undersøgelse om

befolkningens holdning til edb-registrene:

Kun 22 pct. af den voksne befolkning føler sig trygge ved den måde,

offentlige og private edb-registre bruges på. Mere end dobbelt så mange (49

pct.) føler sig utrygge. Hver tiende dansker føler sig oven i købet meget

utryg.

Prosa

Steffen Stripp

Landsformand

Finansministeriet

Budgetdepartementet

Den 29. maj 1990

Spørgsmål nr. 6

Udvalget anmoder om ministerens kommentar til en henvendelse af 23. maj

1990 fra Prosa vedrørende ovennævnte lovforslag, jf. bilag 9.

Svar:

Prosas betænkeligheder ved forslaget går på to forhold:

1. Registerpolitisk skift

Prosa mener ikke, der er tale om et teknisk lovforslag, men om et

principielt skift i brugen af edb-registrene.

Kommentar:

Der er ikke tale om, at de ændringer, der foreslås i reglerne om kontrol

med udbetaling af offentlige ydelser, kan bruges til at iværksætte en

almindelig overvågning af store dele af befolkningen, der modtager

overførselsindkomster og anden støtte fra det offentlige, som frygtet af

Prosa.

De regler, der nu er foreslået, har alene til formål at hindre

fejludbetalinger fra offentlige kasser, og det vil i forbindelse med den

nærmere tilrettelæggelse af kontrolordningerne naturligvis blive sikret, at

de ikke misbruges, og at der ikke registreres flere oplysninger end

nødvendigt for, at kontrolordningen kan fungere.

Der er allerede i dag inden for det sociale område mulighed for at trække

oplysninger fra en række forskellige registre i forbindelse med behandlingen

af en sag. Det er således tilfældet med det kommunale sagshenvisnings- og

advissystem. Heri kan kommunen som led i en forudgående kontrol få

oplysninger om, hvorvidt den pågældende er aktiv eller passiv, i en række

ydelsesregistre.

Der er i dag med hjemmel i de enkelte sociale love mulighed for, at der

indhentes de fornødne oplysninger til brug for sagens afgørelse. Samtidig er

der mulighed for, at der som led i revisionen ligeledes indhentes de fornødne

oplysninger.

Med lovforslaget gives der adgang til, at denne indhentning af oplysninger

kan ske i elektronisk form fra offentlige myndigheder og

arbejdsløshedskasser.

Der lægges hermed op til, at der for en række ydelsers vedkommende kan

tilvejebringes en kontrolordning, som i dag kendes fra loven om statens

uddannelsesstøtte.

Muligheden for at videregive oplysninger i elektronisk form i

kontroløjemed giver, som det nævnes i bemærkningerne til lovforslaget, støtte

til en udsøgning af sager. På grundlag af de oplysninger, der herved

fremkommer, kan der herefter ske en nærmere individuel kontrol af de skete

udbetalinger.

SU-loven har været model for de nu foreslåede ændringer på det sociale

område og med hensyn til udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge. På sidstnævnte

område har der i de senere år været gennemført en kontrol svarende til den,

der åbnes mulighed for gennem lovforslaget, idet Arbejdsministeriet tidligere

har haft hjemmel hertil.

Lovforslaget er ikke i strid med registerlovgivningen eller principperne

bag registerlovgivningen. Reglerne i loven om offentlige myndigheders

registre vedrørende videregivelse af registeroplysninger angiver generelt

rammerne for, i hvilket omfang en forvaltningsmyndighed administrativt kan

videregive registeroplysninger. Loven viger ligesom forvaltningsloven

udtrykkeligt for bestemmelser i lovgivningen, der inden for et bestemt område

fastsætter, hvornår oplysninger skal videregives. Der er således ikke tale om

brud på grundlæggende registerretlige principper, når Folketinget ved lov

fastsætter særlige oplysningsbestemmelser, f.eks. i forbindelse med

etablering af en kontrolordning som den her foreslåede.

2. Mistænkeliggørelse og omvendt bevisbyrde

Prosa hævder, at efterfølgende kontrol ved hjælp af edb-registre også vil

komme til at omfatte modtagere, som har modtaget deres ydelser med rette.

Prosa frygter endvidere, at en del af disse modtagere vil komme til at skulle

bevise, at ydelsen er modtaget med rette - altså en slags omvendt bevisbyrde.

Der henvises bl.a. til forhold på arbejdsløshedsdagpengeområdet.

Kommentar:

Når der gøres brug af stikprøvekontrol, så ligger det i selve

kontrolformen, at der udtrækkes personer til kontrol, der har oppebåret deres

ydelser med rette.

Lovforslaget indeholder alene regler for, hvorledes oplysningerne til brug

for efterkontrollen kan indhentes. Det vil sige, at der ikke er lagt op til

ændringer i bevisbyrde, hvilket igen betyder, at det er de gældende regler

herom, der også fremover skal finde anvendelse.

Inden for arbejdsløshedsforsikringens område er det en afgørende

betingelse for, at et arbejdsløshedskassemedlem eller en arbejdsløshedskasse

kan gøres ansvarlig, at det kan bevises, at der har fundet en fejludbetaling

sted.

Den eneste undtagelse fra denne regel er indeholdt i

arbejdsløshedsforsikringslovens § 79, stk. 3, der fastslår, at en

arbejdsløshedskasse ikke har krav på refusion, ligesom allerede udbetalte

beløb skal tilbagebetales, såfremt arbejdsløshedskassen ikke kan fremlægge

dokumentation i overensstemmelse med regler fastsat af direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen. Arbejdsløshedskassen kan dog fritages for ansvar,

hvis den efterfølgende kan bevise, at de udbetalinger, hvor dokumentationen

ikke forelå, har været korrekte.

Den ovenfor beskrevne hovedregel - som altså ikke indeholder en omvendt

bevisbyrde - finder anvendelse, uanset hvorledes sager om eventuelle

fejludbetalinger opstår, således også i tilfælde af, at sagen er et resultat

af en skatteregisterundersøgelse.

Prosas påstand om, at man i flere tilfælde har fået pålagt at bevise, at

der ikke har fundet fejludbetalinger sted, stiller Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen sig uforstående over for, idet der, bortset fra

undtagelsen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 79, stk. 3, ikke anvendes en

omvendt bevisbyrde inden for arbejdsløshedsforsikringslovens område.

Anvendelsen af registeroplysnnger i forbindelse med en efterkontrol

indebærer således ikke, at bevisbyrden vendes om.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter