1990 BTL 30 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SELSKABSSKATTELOVEN (ÆNDRET OVERGANGSBESKATNING FOR GENSIDIGE FORSIKRINGSSELSKABER) NR L 30 1990-91, 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er optrykt
som bilag til denne betænkning tilligemed skatteministerens kommentar til en
henvendelse fra Assurandør-Societetet.
Herefter indstiller et flertal (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres
og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling.
Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer
af udvalget) kritiserer på det skarpeste, at det ikke har været muligt at få
belyst lovforslagets virkninger. Skatteministeren sagde under 1. behandling
af lovforslaget den 5. marts 1991 (Folketingets forhandlinger, 1990-91 (2.
samling) sp. 2575), at »Der eksisterer 3 gensidige
livsforsikringsforeninger, hvoraf de to største allerede beskattes efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5. Det vil sige, at de er fuldt
skattepligtige. Disse to bliver derfor ikke berørt af SF's forslag. . . . Det
maksimale provenu af SF's forslag vil derfor være ca. 1 mio. kr. i modsætning
til 1 mia. kr., som Socialistisk Folkeparti selv antager.«
Men SF's forslag rammer andet end livsforsikringsforeninger.
Alt tyder på, at skatteministeren vildledte Folketinget. Der er langt
flere end 3 foreninger, der omfattes af SF's forslag. Indirekte indrømmer
ministeren også dette i bilag 19 til lovforslag nr. L 36, Forslag til lov om
ændring af forskellige skattelove. (Gensidige forsikringsforeningers
omdannelse til aktieselskaber m.v.), hvori det bl.a. hedder: »Gensidige
forsikringsforeninger består i høj grad af små og lokale foreninger. .
.« Ministeren ved altså godt, at der er flere end 3 foreninger.
Læs alt
Ministeren skal dog have den indrømmelse, at det er korrekt, at et par af de
større selskaber viser sig at være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 5, og at provenuet af SF's forslag næppe bliver 1 mia. kr.
Ministerens oplysning om, at forslaget i virkeligheden kun omfattede eet -
mindre - selskab, blev sat i relief allerede få minutter efter udtalelsen i
folketingssalen. Skatteudvalget havde nemlig umiddelbart i forlængelse af
debatten foretræde af folk fra et gensidigt forsikringsselskab,
Andelspension. I foretrædet blev det oplyst, at heller ikke AP, som dog ikke
er et ubetydeligt selskab, ved forslagets fremsættelse var omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 5.
På denne baggrund stillede udvalget det helt relevante spørgsmål:
»Udvalget udbeder sig en liste over gensidige forsikringsselskaber og
oplysning om, fra hvilket tidspunkt de forskellige selskaber blev
beskattet.« Nu var skatteministeren i svære kvaler. Skulle han gå til
bekendelse og erklære, at Folketinget var blevet misinformeret, eller skulle
han finde på en søforklaring? Resultatet blev, at udvalget fik oplyst, at den
type oplysninger, som udvalget havde anmodet om, var omfattet af
tavshedspligt. Udvalget har altså ikke kendskab til, hvem det er man vil
lovgive for, eller hvordan disse selskaber tidligere har været beskattet.
Socialistisk Folkeparti finder ministerens fremgangsmåde rendyrket foragt for
Folketinget.
At spekulationsmuligheden er til stede, fremgår klart af de i bilaget
optrykte svar, særligt på spørgsmål 8.
Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard
(S) Hans Erenbjerg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF)
Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V)
nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth
Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål:
»Udvalget udbeder sig en liste over gensidige forsikringsselskaber
og oplysning om, fra hvilket tidspunkt de forskellige selskaber blev
beskattet.«
Svar:
De gensidige forsikringsforeninger er enten skattepligtige efter
bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 eller 6.
Hovedparten af de gensidige forsikringsforeninger er på nuværende
tidspunkt omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Disse foreninger er alene skattepligtige af erhvervsmæssig virksomhed,
hvilket ikke omfatter leverancer til medlemmer. Disse gensidige
forsikringsforeninger er således ofte skattefri.
Skattemyndighedernes tavshedspligt forhindrer, at der gives oplysninger om
de enkelte foreningers skatteforhold.
Told- og Skattestyrelsen kan derudover oplyse, at styrelsen ikke
umiddelbart systemmæssigt kan udtrække oplysninger til besvarelse af det
stillede spørgsmål.
Spørgsmål 7:
»Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel i Børsens
Nyhedsmagasin nr. 20 om den frembragte mulighed for skattemæssigt underskud i
Statsanstalten.«
Svar:
Jeg skal indledningsvis understrege, at den aftale, der er indgået mellem
staten og Baltica om Statsanstalten, er en kommerciel handel, og at aftalen
er fortrolig af hensyn til Statsanstaltens og Balticas markedsmæssige
forhold. Aftalen er derfor heller ikke tilgængelig for Skatteministeriet, og
jeg er afskåret fra at kommentere den, ligesom jeg naturligvis heller ikke i
almindelighed kan fremlægge oplysninger om selskabernes skattemæssige
forhold.
Jeg vil imidlertid gerne knytte en kommentar til det, der synes at være
hovedspørgsmålet i artiklen i Børsens Nyhedsmagasin, og som er relevant i
forhold til L 36 og dermed også til det af SF fremsatte L 30. Jeg sigter
hermed til det, der i artiklen betegnes som »et teknisk konstrueret
skatteunderskud på fire mia. kr., som Statsanstalten i virkeligheden aldrig
har haft«.
Statsanstalten fik ved lov nr. 146 af 25. marts 1987 samme skattemæssige
stilling som de private forsikringsselskaber, idet Statsanstalten blev
omfattet af den almindelige selskabsbeskatning med virkning fra 1. januar
1988. De nærmere overgangsregler for beskatningen blev fastsat i
bekendtgørelse nr. 757 af 12. december 1988. Efter bekendtgørelsen kunne
Statsanstalten som indgangsværdi med henblik på den fremtidige opgørelse af
skattepligtige gevinster og tab på fordringer vælge mellem fordringernes
faktiske anskaffelsessum, markedsværdi pr. 1. januar 1988, eventuelt pr. 31.
december 1987, og anskaffelsessum med tillæg af matematisk kursregulering.
Målet hermed var at sikre, at Statsanstalten kun blev beskattet af de
værdistigninger, der indtrådte efter skattepligtens indtræden, hvilket er i
overensstemmelse med praksis, når der sker en udvidelse af skattepligten.
Statsanstalten valgte i denne forbindelse markedsværdien som indgangsværdi.
Efter kursgevinstloven skal kursgevinster og kurstab på fordringer som
hovedregel medregnes til den skattepligtige indkomst på det tidspunkt, hvor
gevinst eller tab konstateres (realisationsprincippet). Ligningsrådet kan
imidlertid tillade, at de skattepligtige anvender andre opgørelsesprincipper.
Statsanstalten har i overensstemmelse hermed fået Ligningsrådets tilladelse
til fra og med indkomståret 1988 at anvende den matematiske
kursreguleringsmetode, der også anvendes af en lang række andre
forsikringsselskaber, og som Statsanstalten i forvejen anvendte i
årsregnskabet og ved realrenteafgiftsberegningen.
Forskellen pr. 1. januar 1988 mellem værdien på grundlag af matematisk
kursregulering og den højere markedsværdi skal ikke beskattes, da den udgør
en værdistigning, der er oppebåret inden skattepligtens indtræden. For at
undgå dette kan forskellen fradrages i det resultat, der opgøres efter den
matematiske kursreguleringsmetode.
Spørgsmål 8:
»Er det korrekt forstået, at hvis enten den faktiske
anskaffelsesværdi eller værdien pr. 31. december 1990 af et gensidigt
livsforsikringsselskabs obligationsbeholdning er højere end den
regnskabsmæssigt bogførte værdi i forsikringsselskabets regnskab pr. 31.
december 1990, så vil dette forsikringsselskab efter indtræden under
beskatning - jf. lov nr. 889 af 29. december 1989 - kunne bruge denne højere
værdi som grundlag for opgørelsen af sine skattepligtige kursavancer, medens
det samme forsikringsselskab bruger den lavere bogførte værdi som grundlag
for beregning af sine regnskabsmæssige kursavancer, der derefter er
grundlaget for beregning af bonushensættelse til forsikringstagerne?
Er de hensættelser til bonus, der foretages efter 1. januar 1991 på
grundlag af ikke beskattede kursavancer skattemæssigt fradragsberettigede?
Hvis dette er tilfældet og der dermed frembringes skattemæssigt underskud,
kan dette underskud så overføres til fradrag i den skattepligtige indkomst
for et skadesforsikringsselskab gennem en sambeskatning, hvis selskaberne har
ladet sig omdanne til selskaber og dannet en forsikringskoncern skattefrit
efter dette lovforslags bestemmelser?»
Svar:
Spørgsmålet knytter sig til overgangsreglen i selskabsskattelovens § 35
K, der blev indført ved lov nr. 889 af 29. december 1989, hvor gensidige
forsikringsforeninger blev gjort skattepligtige fra og med indkomståret 1991.
Det er korrekt, at gensidige forsikringsselskaber i forbindelse med
overgangen til fuld beskatning har mulighed for vedrørende fordringer at
vælge markedsværdi (primo 1991) frem for regnskabsmæssig værdi som
indgangsværdi ved opgørelsen af skattepligtige avancer. Forskellen mellem
(den højere) markedsværdi og de regnskabsmæssige værdier vil med tiden også
blive regnskabsmæssigt registreret, men ikke beskattet. En sådan gevinst kan
livsforsikringsselskaber realisere skattefrit og henlægge med fradragsret til
fordel for de forsikrede. Fradragsretten bevirker, at der kan opstå et
skattemæssigt underskud, som kan udnyttes, såfremt livsforsikringsselskabet
er sambeskattet med f.eks. et skadesforsikringsselskab.
Socialistisk Folkeparti har den 28. december 1990 fremsat lovforslag (L
30) om ændret overgangsbeskatning for gensidige livsforsikringsselskaber.
Ifølge forslaget skal indgangsværdierne for livsforsikringsselskaber, der
overgår til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, være de
regnskabsmæssige værdier for at forhindre fremkomsten af underskud som følge
af ovennævnte henlæggelsesmuligheder.
Situationen forekommer imidlertid stort set ikke i praksis. Der eksisterer
således kun 3 gensidige livsforsikringsselskaber, hvoraf de to store allerede
før 1991 var skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5.
Disse selskaber er derfor ikke omfattet af overgangsreglen i
selskabsskattelovens § 35 K.
Spørgsmål 9:
»Hvis der svares bekræftende på ovenstående spørgsmål, vil
ministeren oplyse den faktiske forskel - selvfølgelig anslået - på de
skattemæssige indgangsværdier og de regnskabsmæssige indgangsværdier for de
gensidige livsforsikringsselskaber?»
Svar:
Den regnskabsmæssige værdi af fordringsbeholdningen i det ene gensidige
livsforsikringsselskab, der pr. 1. januar 1991 blev skattepligtig i medfør af
lov nr. 889 af 29. december 1989, udgjorde i henhold til Forsikringstilsynets
beretning knap 18 mio. kr. ultimo 1989.
Det må på denne baggrund konstateres, at forskellen mellem de
skattemæssige og de regnskabsmæssige indgangsværdier pr. 1. januar 1991 for
dette selskab vil være af en meget begrænset størrelsesorden.
Spørgsmål 10:
»Hvis ovenstående spørgsmål om skabelse af ekstra fradrag besvares
bekræftende, overvejer ministeren så at foretage ændringer i
ikrafttrædelsesreglerne eller i nærværende lovforslag?»
Svar:
Det overvejes ikke at foreslå ændringer i ikrafttrædelsesreglen i
selskabsskattelovens § 35 K. Som nævnt i svaret på spørgsmål 8 er
overgangsreglen kun relevant for eet gensidigt livsforsikringsselskab, hvis
aktiver må betegnes som ubetydelige i denne henseende.
Derudover er det min principielle opfattelse, at der ingen forbindelse er
mellem et fradrag som det omhandlede og måden, det er finansieret på. Det er
ikke og bør ikke være afgørende, om en hensættelse til fordel for
forsikringstagerne sker på baggrund af beskattede indtægter eller ej.
Spørgsmål 12:
»Hvad er baggrunden for, at § 17, stk. 4, foreslås opretholdt, når
denne bestemmelse ifølge ministerens besvarelse på udvalgets spørgsmål nr.
176 (Alm. del - bilag 342, folketingsåret 1989-90) kun bruges for to
selskaber?
Hvad er baggrunden for, at netop disse to selskaber skal have skattefrihed
for renter og lignende, jf. ovennævnte besvarelse?»
Svar:
Efter selskabsskattelovens § 17, stk. 4, kan skatteministeren fritage
holdingselskaber helt eller delvis for beskatning, når deres eneste faktiske
virksomhed er at eje eller administrere aktier i et bestemt andet selskab,
hvori de ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.
Det fremgår af min besvarelse af udvalgets spørgsmål 176 (Alm. del - bilag
342, folketingsåret 1989-90), at adgangen til bevillingsmæssig lempelse efter
denne bestemmelse tager sigte på holdingselskaber, der er oprettet med det
formål at bevare dansk indflydelse på ledelsen af datterselskaber, der er
hjemmehørende her i landet.
Selskabsskattelovens § 17, stk. 4, kan således ikke anvendes som en
almindelig lempelsesregel for holdingselskaber, der har andre indtægter ud
over udbytte fra her i landet hjemmehørende datterselskaber, hvori de ejer
mindst 25 pct. af aktierne.
Som jeg også anførte i svaret, mener jeg, at selv om reglen kun har været
anvendt i stærkt begrænset omfang, er det hensigtsmæssigt at bibeholde den
mulighed, som reglen giver for at lempe i ganske særlige tilfælde.
På grund af reglerne om tavshedspligt kan jeg ikke nærmere kommentere de
to konkrete sager.
Assurandør-Societetet har i en henvendelse af 25. januar 1991 (L 36 -
bilag 1) opfordret til, at bundfradraget til gensidige forsikringsforeninger
også bør gives til forsikringsselskaber. Societetet har endvidere foreslået,
at der indføres en regel, som giver forsikringsaktieselskaber, der
udelukkende driver sygeforsikringsvirksomhed, mulighed for at blive fritaget
for beskatning på samme måde som gensidige forsikringsforeninger, der
udelukkende driver sygeforsikringsvirksomhed, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.
Hertil bemærkes:
Gensidige forsikringsforeninger består i høj grad af små og lokale
foreninger, for hvem en aktieselskabsbeskatning kan være meget tyngende.
Tilsvarende synes ikke at gøre sig gældende for de forsikringsforeninger, der
lader sig omdanne til aktieselskaber, eller for allerede eksisterende
forsikringsaktieselskaber. Der synes derfor ikke at være baggrund for en
udvidelse af bundfradragsreglen.
Hvad angår dispensationsreglen i forslagets § 2, nr. 1, har det været
hensigten at begrænse undtagelsen mest muligt, således at der kun kan ske
fritagelse, hvis der er tale om en gensidig forening, der udelukkende driver
sygeforsikringsvirksomhed. Når det er fundet rimeligt at undtage
sygeforsikringen »danmark«, skyldes det, at denne gensidige
forsikringsforening kan siges at varetage en speciel samfundsgavnlig opgave.
Dertil kommer, at denne forsikringsforening virker på en måde, der efter
det oplyste adskiller sig fra endre sygeforsikringsvirksomheder, f.eks. ved
refusion af en del af de faktiske udgifter uafhængigt af den indbetalte
præmie.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke udelukker, at andre
sygeforsikringsvirksomheder kan undtages for beskatning. Det er blot en
forudsætning, at de etableres som gensidige forsikringsforeninger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BTL 36 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (GENSIDIGE FORSIKRINGSFORENINGERS OMDANNELSE TIL AKTIESELSKABER M.V.) NR L 36 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 7. juni 1991
- 1996 BTL 60 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE (UDSKYDELSE AF FRISTEN FOR FASTSÆTTELSE AF BIDRAGSSATSERNE FOR 1997) NR L 60 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 19. november 1996
- 1989 BTL 144 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. (RATEFORSIKRING SOM RISIKOFORSIKRING, FORDELING AF PENSIONSAFGIFT MELLEM FÆRØERNE OG DANMARK, BONUS M.V.) NR L 144 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 11. juni 1990
- 1988 BTL 47 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN OG AF SKATTEKONTROLLOVEN (LEMPELSE AF FORBRUGSRENTEAFGIFTEN OG UDVIDELSE AF RENTEKONTROLLOVEN) NR L 47 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1989 BTL 88 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE M.V. (OMLÆGNINGER I SELSKABSBESKATNINGEN M.V.) NR L 88 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 19. februar 1990
- 1987 BTL 25 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN (FRI PROCES OG RETSHJÆLP) NR L 25 1987-88, 2. SAMLING Retsinformation · 20. juli 1988