Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTL 30 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SELSKABSSKATTELOVEN (ÆNDRET OVERGANGSBESKATNING FOR GENSIDIGE FORSIKRINGSSELSKABER) NR L 30 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTL 30Betænkning over lovforslagFolketinget23. maj 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er optrykt

som bilag til denne betænkning tilligemed skatteministerens kommentar til en

henvendelse fra Assurandør-Societetet.

Herefter indstiller et flertal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres

og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer

af udvalget) kritiserer på det skarpeste, at det ikke har været muligt at få

belyst lovforslagets virkninger. Skatteministeren sagde under 1. behandling

af lovforslaget den 5. marts 1991 (Folketingets forhandlinger, 1990-91 (2.

samling) sp. 2575), at »Der eksisterer 3 gensidige

livsforsikringsforeninger, hvoraf de to største allerede beskattes efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5. Det vil sige, at de er fuldt

skattepligtige. Disse to bliver derfor ikke berørt af SF's forslag. . . . Det

maksimale provenu af SF's forslag vil derfor være ca. 1 mio. kr. i modsætning

til 1 mia. kr., som Socialistisk Folkeparti selv antager.«

Men SF's forslag rammer andet end livsforsikringsforeninger.

Alt tyder på, at skatteministeren vildledte Folketinget. Der er langt

flere end 3 foreninger, der omfattes af SF's forslag. Indirekte indrømmer

ministeren også dette i bilag 19 til lovforslag nr. L 36, Forslag til lov om

ændring af forskellige skattelove. (Gensidige forsikringsforeningers

omdannelse til aktieselskaber m.v.), hvori det bl.a. hedder: »Gensidige

forsikringsforeninger består i høj grad af små og lokale foreninger. .

.« Ministeren ved altså godt, at der er flere end 3 foreninger.

Læs alt

Ministeren skal dog have den indrømmelse, at det er korrekt, at et par af de

større selskaber viser sig at være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 5, og at provenuet af SF's forslag næppe bliver 1 mia. kr.

Ministerens oplysning om, at forslaget i virkeligheden kun omfattede eet -

mindre - selskab, blev sat i relief allerede få minutter efter udtalelsen i

folketingssalen. Skatteudvalget havde nemlig umiddelbart i forlængelse af

debatten foretræde af folk fra et gensidigt forsikringsselskab,

Andelspension. I foretrædet blev det oplyst, at heller ikke AP, som dog ikke

er et ubetydeligt selskab, ved forslagets fremsættelse var omfattet af § 1,

stk. 1, nr. 5.

På denne baggrund stillede udvalget det helt relevante spørgsmål:

»Udvalget udbeder sig en liste over gensidige forsikringsselskaber og

oplysning om, fra hvilket tidspunkt de forskellige selskaber blev

beskattet.« Nu var skatteministeren i svære kvaler. Skulle han gå til

bekendelse og erklære, at Folketinget var blevet misinformeret, eller skulle

han finde på en søforklaring? Resultatet blev, at udvalget fik oplyst, at den

type oplysninger, som udvalget havde anmodet om, var omfattet af

tavshedspligt. Udvalget har altså ikke kendskab til, hvem det er man vil

lovgive for, eller hvordan disse selskaber tidligere har været beskattet.

Socialistisk Folkeparti finder ministerens fremgangsmåde rendyrket foragt for

Folketinget.

At spekulationsmuligheden er til stede, fremgår klart af de i bilaget

optrykte svar, særligt på spørgsmål 8.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard

(S) Hans Erenbjerg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF)

Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V)

nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth

Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål:

»Udvalget udbeder sig en liste over gensidige forsikringsselskaber

og oplysning om, fra hvilket tidspunkt de forskellige selskaber blev

beskattet.«

Svar:

De gensidige forsikringsforeninger er enten skattepligtige efter

bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 eller 6.

Hovedparten af de gensidige forsikringsforeninger er på nuværende

tidspunkt omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Disse foreninger er alene skattepligtige af erhvervsmæssig virksomhed,

hvilket ikke omfatter leverancer til medlemmer. Disse gensidige

forsikringsforeninger er således ofte skattefri.

Skattemyndighedernes tavshedspligt forhindrer, at der gives oplysninger om

de enkelte foreningers skatteforhold.

Told- og Skattestyrelsen kan derudover oplyse, at styrelsen ikke

umiddelbart systemmæssigt kan udtrække oplysninger til besvarelse af det

stillede spørgsmål.

Spørgsmål 7:

»Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel i Børsens

Nyhedsmagasin nr. 20 om den frembragte mulighed for skattemæssigt underskud i

Statsanstalten.«

Svar:

Jeg skal indledningsvis understrege, at den aftale, der er indgået mellem

staten og Baltica om Statsanstalten, er en kommerciel handel, og at aftalen

er fortrolig af hensyn til Statsanstaltens og Balticas markedsmæssige

forhold. Aftalen er derfor heller ikke tilgængelig for Skatteministeriet, og

jeg er afskåret fra at kommentere den, ligesom jeg naturligvis heller ikke i

almindelighed kan fremlægge oplysninger om selskabernes skattemæssige

forhold.

Jeg vil imidlertid gerne knytte en kommentar til det, der synes at være

hovedspørgsmålet i artiklen i Børsens Nyhedsmagasin, og som er relevant i

forhold til L 36 og dermed også til det af SF fremsatte L 30. Jeg sigter

hermed til det, der i artiklen betegnes som »et teknisk konstrueret

skatteunderskud på fire mia. kr., som Statsanstalten i virkeligheden aldrig

har haft«.

Statsanstalten fik ved lov nr. 146 af 25. marts 1987 samme skattemæssige

stilling som de private forsikringsselskaber, idet Statsanstalten blev

omfattet af den almindelige selskabsbeskatning med virkning fra 1. januar

1988. De nærmere overgangsregler for beskatningen blev fastsat i

bekendtgørelse nr. 757 af 12. december 1988. Efter bekendtgørelsen kunne

Statsanstalten som indgangsværdi med henblik på den fremtidige opgørelse af

skattepligtige gevinster og tab på fordringer vælge mellem fordringernes

faktiske anskaffelsessum, markedsværdi pr. 1. januar 1988, eventuelt pr. 31.

december 1987, og anskaffelsessum med tillæg af matematisk kursregulering.

Målet hermed var at sikre, at Statsanstalten kun blev beskattet af de

værdistigninger, der indtrådte efter skattepligtens indtræden, hvilket er i

overensstemmelse med praksis, når der sker en udvidelse af skattepligten.

Statsanstalten valgte i denne forbindelse markedsværdien som indgangsværdi.

Efter kursgevinstloven skal kursgevinster og kurstab på fordringer som

hovedregel medregnes til den skattepligtige indkomst på det tidspunkt, hvor

gevinst eller tab konstateres (realisationsprincippet). Ligningsrådet kan

imidlertid tillade, at de skattepligtige anvender andre opgørelsesprincipper.

Statsanstalten har i overensstemmelse hermed fået Ligningsrådets tilladelse

til fra og med indkomståret 1988 at anvende den matematiske

kursreguleringsmetode, der også anvendes af en lang række andre

forsikringsselskaber, og som Statsanstalten i forvejen anvendte i

årsregnskabet og ved realrenteafgiftsberegningen.

Forskellen pr. 1. januar 1988 mellem værdien på grundlag af matematisk

kursregulering og den højere markedsværdi skal ikke beskattes, da den udgør

en værdistigning, der er oppebåret inden skattepligtens indtræden. For at

undgå dette kan forskellen fradrages i det resultat, der opgøres efter den

matematiske kursreguleringsmetode.

Spørgsmål 8:

»Er det korrekt forstået, at hvis enten den faktiske

anskaffelsesværdi eller værdien pr. 31. december 1990 af et gensidigt

livsforsikringsselskabs obligationsbeholdning er højere end den

regnskabsmæssigt bogførte værdi i forsikringsselskabets regnskab pr. 31.

december 1990, så vil dette forsikringsselskab efter indtræden under

beskatning - jf. lov nr. 889 af 29. december 1989 - kunne bruge denne højere

værdi som grundlag for opgørelsen af sine skattepligtige kursavancer, medens

det samme forsikringsselskab bruger den lavere bogførte værdi som grundlag

for beregning af sine regnskabsmæssige kursavancer, der derefter er

grundlaget for beregning af bonushensættelse til forsikringstagerne?

Er de hensættelser til bonus, der foretages efter 1. januar 1991 på

grundlag af ikke beskattede kursavancer skattemæssigt fradragsberettigede?

Hvis dette er tilfældet og der dermed frembringes skattemæssigt underskud,

kan dette underskud så overføres til fradrag i den skattepligtige indkomst

for et skadesforsikringsselskab gennem en sambeskatning, hvis selskaberne har

ladet sig omdanne til selskaber og dannet en forsikringskoncern skattefrit

efter dette lovforslags bestemmelser?»

Svar:

Spørgsmålet knytter sig til overgangsreglen i selskabsskattelovens § 35

K, der blev indført ved lov nr. 889 af 29. december 1989, hvor gensidige

forsikringsforeninger blev gjort skattepligtige fra og med indkomståret 1991.

Det er korrekt, at gensidige forsikringsselskaber i forbindelse med

overgangen til fuld beskatning har mulighed for vedrørende fordringer at

vælge markedsværdi (primo 1991) frem for regnskabsmæssig værdi som

indgangsværdi ved opgørelsen af skattepligtige avancer. Forskellen mellem

(den højere) markedsværdi og de regnskabsmæssige værdier vil med tiden også

blive regnskabsmæssigt registreret, men ikke beskattet. En sådan gevinst kan

livsforsikringsselskaber realisere skattefrit og henlægge med fradragsret til

fordel for de forsikrede. Fradragsretten bevirker, at der kan opstå et

skattemæssigt underskud, som kan udnyttes, såfremt livsforsikringsselskabet

er sambeskattet med f.eks. et skadesforsikringsselskab.

Socialistisk Folkeparti har den 28. december 1990 fremsat lovforslag (L

30) om ændret overgangsbeskatning for gensidige livsforsikringsselskaber.

Ifølge forslaget skal indgangsværdierne for livsforsikringsselskaber, der

overgår til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, være de

regnskabsmæssige værdier for at forhindre fremkomsten af underskud som følge

af ovennævnte henlæggelsesmuligheder.

Situationen forekommer imidlertid stort set ikke i praksis. Der eksisterer

således kun 3 gensidige livsforsikringsselskaber, hvoraf de to store allerede

før 1991 var skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5.

Disse selskaber er derfor ikke omfattet af overgangsreglen i

selskabsskattelovens § 35 K.

Spørgsmål 9:

»Hvis der svares bekræftende på ovenstående spørgsmål, vil

ministeren oplyse den faktiske forskel - selvfølgelig anslået - på de

skattemæssige indgangsværdier og de regnskabsmæssige indgangsværdier for de

gensidige livsforsikringsselskaber?»

Svar:

Den regnskabsmæssige værdi af fordringsbeholdningen i det ene gensidige

livsforsikringsselskab, der pr. 1. januar 1991 blev skattepligtig i medfør af

lov nr. 889 af 29. december 1989, udgjorde i henhold til Forsikringstilsynets

beretning knap 18 mio. kr. ultimo 1989.

Det må på denne baggrund konstateres, at forskellen mellem de

skattemæssige og de regnskabsmæssige indgangsværdier pr. 1. januar 1991 for

dette selskab vil være af en meget begrænset størrelsesorden.

Spørgsmål 10:

»Hvis ovenstående spørgsmål om skabelse af ekstra fradrag besvares

bekræftende, overvejer ministeren så at foretage ændringer i

ikrafttrædelsesreglerne eller i nærværende lovforslag?»

Svar:

Det overvejes ikke at foreslå ændringer i ikrafttrædelsesreglen i

selskabsskattelovens § 35 K. Som nævnt i svaret på spørgsmål 8 er

overgangsreglen kun relevant for eet gensidigt livsforsikringsselskab, hvis

aktiver må betegnes som ubetydelige i denne henseende.

Derudover er det min principielle opfattelse, at der ingen forbindelse er

mellem et fradrag som det omhandlede og måden, det er finansieret på. Det er

ikke og bør ikke være afgørende, om en hensættelse til fordel for

forsikringstagerne sker på baggrund af beskattede indtægter eller ej.

Spørgsmål 12:

»Hvad er baggrunden for, at § 17, stk. 4, foreslås opretholdt, når

denne bestemmelse ifølge ministerens besvarelse på udvalgets spørgsmål nr.

176 (Alm. del - bilag 342, folketingsåret 1989-90) kun bruges for to

selskaber?

Hvad er baggrunden for, at netop disse to selskaber skal have skattefrihed

for renter og lignende, jf. ovennævnte besvarelse?»

Svar:

Efter selskabsskattelovens § 17, stk. 4, kan skatteministeren fritage

holdingselskaber helt eller delvis for beskatning, når deres eneste faktiske

virksomhed er at eje eller administrere aktier i et bestemt andet selskab,

hvori de ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

Det fremgår af min besvarelse af udvalgets spørgsmål 176 (Alm. del - bilag

342, folketingsåret 1989-90), at adgangen til bevillingsmæssig lempelse efter

denne bestemmelse tager sigte på holdingselskaber, der er oprettet med det

formål at bevare dansk indflydelse på ledelsen af datterselskaber, der er

hjemmehørende her i landet.

Selskabsskattelovens § 17, stk. 4, kan således ikke anvendes som en

almindelig lempelsesregel for holdingselskaber, der har andre indtægter ud

over udbytte fra her i landet hjemmehørende datterselskaber, hvori de ejer

mindst 25 pct. af aktierne.

Som jeg også anførte i svaret, mener jeg, at selv om reglen kun har været

anvendt i stærkt begrænset omfang, er det hensigtsmæssigt at bibeholde den

mulighed, som reglen giver for at lempe i ganske særlige tilfælde.

På grund af reglerne om tavshedspligt kan jeg ikke nærmere kommentere de

to konkrete sager.

Assurandør-Societetet har i en henvendelse af 25. januar 1991 (L 36 -

bilag 1) opfordret til, at bundfradraget til gensidige forsikringsforeninger

også bør gives til forsikringsselskaber. Societetet har endvidere foreslået,

at der indføres en regel, som giver forsikringsaktieselskaber, der

udelukkende driver sygeforsikringsvirksomhed, mulighed for at blive fritaget

for beskatning på samme måde som gensidige forsikringsforeninger, der

udelukkende driver sygeforsikringsvirksomhed, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Hertil bemærkes:

Gensidige forsikringsforeninger består i høj grad af små og lokale

foreninger, for hvem en aktieselskabsbeskatning kan være meget tyngende.

Tilsvarende synes ikke at gøre sig gældende for de forsikringsforeninger, der

lader sig omdanne til aktieselskaber, eller for allerede eksisterende

forsikringsaktieselskaber. Der synes derfor ikke at være baggrund for en

udvidelse af bundfradragsreglen.

Hvad angår dispensationsreglen i forslagets § 2, nr. 1, har det været

hensigten at begrænse undtagelsen mest muligt, således at der kun kan ske

fritagelse, hvis der er tale om en gensidig forening, der udelukkende driver

sygeforsikringsvirksomhed. Når det er fundet rimeligt at undtage

sygeforsikringen »danmark«, skyldes det, at denne gensidige

forsikringsforening kan siges at varetage en speciel samfundsgavnlig opgave.

Dertil kommer, at denne forsikringsforening virker på en måde, der efter

det oplyste adskiller sig fra endre sygeforsikringsvirksomheder, f.eks. ved

refusion af en del af de faktiske udgifter uafhængigt af den indbetalte

præmie.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke udelukker, at andre

sygeforsikringsvirksomheder kan undtages for beskatning. Det er blot en

forudsætning, at de etableres som gensidige forsikringsforeninger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter