1992 BTL 225 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OMSÆTNING AF FAST EJENDOM NR L 225 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Justitsministeren har tillige været i samråd i udvalget.
Industriministerens kommentar til materiale afleveret til Erhvervsudvalget
af en deputation fra De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug er
optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Administratorforeningen,
Advokatrådet,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsen-
tation,
Bjørnbirk, Ib
Dansk Ejendomsmæglerforening,
De danske Landboforeninger/Dansk Fami-
lielandbrug,
Den danske Landinspektørforening,
Det Danske Advokatsamfund,
EDC-gruppen a/s,
Forbrugerrådet,
Hansen, Kristian, Oksbøl,
Konkurrencerådet,
Landsforeningen for ejere af udlejningsejen-
domme,
Petersen, Jan Schwartz, Tune og
Realkreditrådet.
Der er af industriministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Industriministeren har under Erhvervsudvalgets behandling af lovforslaget
tilkendegivet følgende:
Læs alt
Efter lovforslagets § 1 stk. 3, gælder loven kun, når den erhvervsmæssige
aktivitet er rettet mod eller udføres for forbrugerne. Lovforslaget forventes
at få afsmittende virkning på formidlingen af mindre erhvervsejendomme.
Industriministeriet vil i tiden efter lovforslagets ikrafttræden være
opmærksom på, om der herudover måtte være et behov for beskyttelse af mindre
erhvervsdrivende i forbindelse med omsætning af erhvervsejendomme.
Efter lovforslagets § 37, stk. 1, vil personer, der som hovederhverv har
drevet selvstændig virksomhed som ejendomshandler i en sammenhængende periode
på mindst 1 år, kunne optages i Ejendomsmæglerregistret. Industriministeren
er opmærksom på, at kravet om, at virksomheden skal være drevet som
hovederhverv, kan give anledning til problemer i mindre lokalsamfund, især de
mindre ø-samfund, hvor kundegrundlaget ikke giver basis for drift af
ejendomsformidlingsvirksomhed som hovederhverv. Det er industriministerens
opfattelse, at lovforslagets § 37, stk. 2, der tillader, at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen optager personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1
i Ejendomsmæglerregistret, kan finde anvendelse i disse helt særlige
situationer. Optagelsen i registret vil dog alene kunne ske på grundlag af en
konkret vurdering af personernes samlede forhold.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse med de af industriministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de
af mindretallet og de af industriministeren under nr. 1, under nr. 6-8 og
under nr. 11-14 stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af
udvalget) er meget tilfreds med, at det gennem god og ihærdig indsats i
udvalget er lykkedes at opnå så mange forbedringer i lovforslaget i forhold
til det oprindelige lovforslag, at det resultat, der nu kommer til at blive
gældende lov på området, vil være en virkelig landvinding for alle parter.
Fremskridtspartiet har hele tiden kæmpet for, at den nye lov om
ejendomsformidling blev en forbrugerlov og ikke en lov, der skulle tilgodese
hverken ejendomsmæglere eller advokater.
Fremskridtspartiet opstillede fire hovedkrav til den nye lov:
1. at den nødvendige ekspertise var sikret,
2. at den nødvendige uafhængighed var til stede,
3. at den nødvendige sikkerhed for pengekrav og mod fejl var sikret og
sidst, men ikke mindst
4. at den nye lov blev et prisbilligt system, således at de alt for høje
omkostninger, der har været ved at handle fast ejendom, blev nedsat.
Den nødvendige ekspertise er sikret ved, at der i loven fastsættes krav om
uddannelse enten som ejendomsmægler eller som advokat.
Den nødvendige sikkerhed for pengekrav er sikret gennnem krav om
forsikringsordninger. Herudover pålægges formidlere ifølge loven et skærpet
ansvar for fejl.
Det prisbillige system opnås ved, at der endelig bliver gjort op med den
ældgamle regel, der forbyder ejendomsmæglere at skrive skøder.
Skødeskrivningsmonopolet bliver ophævet senest 31. december 1996. Efter denne
dato vil skødet blive et ganske kort teknisk dokument, der kun overdrager
hjemmelen til ejendommen, mens slutsedlen, som det også er tilfældet i dag,
er det retsgyldige dokument, der bestemmer vilkår for ejendomsoverdragelsen.
Det bevirker, at der kun bliver tale om eet honorar. Derfor vil der også
prismæssigt være plads til, at en køber kan søge en særlig rådgivning i
forbindelse med handelen. Dette kan ske enten hos en anden ejendomsmægler
eller hos en advokat. En sådan rådgivning vil blive langt billigere end det
overflødige honorar, advokater får for at skrive slutsedlens indhold over i
skødet.
Punkt 2 i Fremskridtspartiets kravliste, om den nødvendige uafhængighed,
bliver ikke gennemført, fordi et flertal uden om Fremskridtspartiet og
Socialistisk Folkeparti stadig vil tillade, at kreditforeninger, banker og
forsikringsselskaber optræder som ejendomsformidlere. Det mener
Fremskridtspartiet er skadeligt for alle parter, og det giver en
sammenblanding af interesser, som en almindelig køber ikke kan gennemskue.
Derfor har Fremskridtspartiet sammen med Socialistisk Folkeparti stillet
ændringsforslag om, at den finansielle sektor ikke skal være omfattet af
lovforslaget. Disse ændringsforslag bliver dog stemt ned af regeringen,
Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Det er dog lykkedes at formå disse partier til at gå et stykke ad vejen.
Det sker ved, at der stilles krav om, at disse institutioner skal drive
formidlingsvirksomheden i særlige lokaler og i særlige selskaber. Det er en
væsentlig forbedring i forhold til det oprindelige lovforslag.
Uanset at de finansielle institutioner forbliver en del af det fremtidige
formidlingsmarked, er lovforslaget set under eet en væsentlig forbedring, som
vil være til gavn for både forbrugeren og branchen.
Ændringsforslag
Af industriministeren , tiltrådt af udvalget :
Til § 1 1) Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 7. For særlige typer af fast ejendom kan Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen fastsætte regler, som præciserer eller fraviger reglerne i
denne lov under hensyn til særlige forhold vedrørende vedkommende type af
fast ejendom.«
Til § 8Af et mindretal (SF og FP):
2) I stk.1 udgår nr. 3 .
Af industriministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af SF og FP):
3) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Pengeinstitutters, realkreditinstitutters og
forsikringsselskabers virksomhed som ejendomsformidler skal udøves gennem
særskilte anpartsselskaber eller aktieselskaber med selvstændige
forretningssteder.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
Af et mindretal (SF og FP):
4) Stk. 3 affattes således:
»Stk. 3. Kun de personer, der er nævnt i stk. 1, må have
ejerinteresser i ejendomsformidlingsvirksomheder. Kun de personer, der er
nævnt i stk. 1, samt pengeinstitutter, der er omfattet af lov om banker og
sparekasser, realkreditinstitutter, der er omfattet af realkreditloven eller
lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, og forsikringsselskaber, der er
omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, må være leverandør af navn og
forskrifter for forretningsgange til ejendomsformidlingsvirksomheder.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om udøvelse af
ejendomsformidlingsvirksomhed i selskabsform.«
Af industriministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af SF og FP):
5) I stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1 og
3« til: »stk. 1 og 4«.
Til § 10 6) I stk. 1 indsættes efter 3. pkt. som nyt
punktum:
»Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan herved fravige § 11, stk. 3, for
så vidt angår betaling til tredjemand for afgivelse af erklæring om forhold,
som indgår i beslutningsgrundlaget for en handel.«
Til § 15 7) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Såfremt en part ikke bistås af egen rådgiver, skal
formidleren for den anden part rådgive den pågældende om behov og mulighed
for at søge sådan bistand.«
Til § 24 8) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Er der til skade for forbrugeren foretaget en
forkert beregning af provenu ved salg, jf. § 20, 3. pkt., og er forbrugeren i
god tro, har forbrugeren krav på godtgørelse af forskellen mellem den
forkerte og en korrekt beregning. Er der til skade for forbrugeren foretaget
en forkert beregning af ejerudgift ved køb, jf. § 19, stk. 1, 4. pkt., og er
forbrugeren i god tro, har forbrugeren krav på rimelig godtgørelse af
forskellen mellem den forkerte og en korrekt beregning. Har forbrugeren i god
tro handlet i tillid til rigtigheden af en værdiansættelse, og afviger denne
væsentligt fra en korrekt værdiansættelse, har forbrugeren krav på rimelig
godtgørelse af forskellen.«
Af et mindretal (SF og FP):
Til § 26 9) I stk. 3 indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Optræder et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
forsikringsselskab som leverandør af navn og forskrifter for forretningsgange
til en eller flere ejendomsformidlingsvirksomheder, skal forbindelsen til
vedkommende pengeinstitut, realkreditinstitut eller forsikringsselskab
umiddelbart fremgå af ejendomsformidlingsvirksomhedens navn eller en
tilføjelse hertil på en måde, som skal godkendes af Erhvervs- og
Selskabstyrelsen.«
Til § 28 10) Paragraffen og overskriften hertil udgår.
Af industriministeren , tiltrådt af udvalget :
Til § 32 11) I stk. 2 indsættes efter ordene »i medfør
af«:
»§ 1, stk. 7,».
Til § 34 12) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. § 2 a og § 5, 2. pkt., ophæves den 1. januar
1997«.
Til § 36 13) I 2. pkt. ændres »den 1. juli 1993«
til: »den 1. august 1993«.
Til § 37 14) I stk. 1 ændres i 1. pkt. og 2.
pkt. »den 1. juli 1993« til: »den 1. august 1993«.
Bemærkninger
Til nr. 1 For særlige boligtyper, f.eks. andelsboliger, kan der være behov
for at fastsætte særlige regler. Det skyldes bl.a. at der for særlige
boligtyper ved lov kan være fastsat særlige regler om omsætning. Sådanne
regler gælder ved siden af og som de specielle frem for lovforslagets,
såfremt kravene efter de to regelsæt ikke skulle være i indbyrdes harmoni.
Men da f.eks. lovgivningen om andelsboliger i vidt omfang anvendes af
ikkeprofessionelle bestyrelser for andelsboligforeninger, kan der være behov
for ved regeludstedelse udtrykkeligt at tage stilling til de
lovsamspilsspørgsmål, som måtte opstå. Af samme grund kan der være behov for
at tage stilling til afgrænsning af, hvornår en andelsboligforening omfattes
af lovforslaget.
På denne baggrund foreslås det, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gives
adgang til for særlige typer af fast egendom at fastsætte regler, som
præciserer eller fraviger reglerne i lovforslaget.
Til nr. 2 Ved den foreslåede ændring kan ejendomsformidlingsvirksomhed kun
drives af ejendomsmæglere og advokater. De finansielle virksomheder bør efter
forslagsstillernes opfattelse hverken kunne drive eller eje
ejendomsformidlingsvirksomhed.
Til nr. 3 Hvad de finansielle virksomheder angår, fastsætter lovforslaget
alene de nærmere betingelser for udøvelsen af virksomhed som
ejendomsformidler, mens adgangen hertil fortsat styres af den bagvedliggende
lovgivning om de finansielle virksomheder. Efter denne lovgivning kan der
bl.a. stilles krav om, at accessorisk virksomhed skal udøves i et særskilt
selskab. Det er imidlertid fundet ønskeligt i lovforslaget udtrykkeligt at
betinge de finansielle virksomheders ejendomsformidlingsvirksomhed af, at
dette sker i særskilte anpartsselskaber eller aktieselskaber og med
selvstændige forretningssteder. Der foreslås således krav om, at
ejendomsformidlingsvirksomheden er selskabsretligt adskilt fra det
finansielle institut. Med kravet om særskilt selskab sikres det, at det
finansielle instituts drift ikke sammenblandes med
ejendomsformidlingsvirksomhedens drift.
Har en finansiel virksomhed ejerinteresser i et
ejendomsformidlingsselskab, indebærer kravet om selvstændigt forretningssted,
at ejendomsformidlingsselskabets forretningssted og det eller de finansielle
institutters forretningssted ikke ligger i samme lokale.
Den foreslåede ændring understøtter således gennemskueligheden for
forbrugerne og er yderligere egnet til at fremme lige konkurrencevilkår for
de forskellige typer af ejendomsformidlere.
Til nr. 4 Ved den foreslåede ændring præciseres det, at kun
ejendomsmæglere og advokater må have ejerinteresser i
ejendomsformidlingsvirksomheder. Alle andre, herunder de finansielle
virksomheder, afskæres således fra at eje ejendomsformidlingsvirksomheder,
men derimod ikke fra at være leverandør af navn og forskrifter for
forretningsgange til ejendomsformidlingsvirksomheder.
Til nr. 5 Den foreslåede ændring er en konsekvens som følge af den under
ændringsforslag nr. 2 foreslåede ændring.
Til nr. 6 Forberedelse af en ejendomshandel indebærer, at der skal
foreligge et dokumentationsunderlag omfattende f.eks. oplysning om tinglyste
forhold, restgældsoplysninger fra kreditforeninger, oplysninger fra kommunen
om ejendommens forhold, oplysninger om ejerlejligheder fra administrator.
Foreligger de nødvendige oplysninger ikke i en dokumenterbar, utvivlsom form,
må de fremskaffes i en sådan form hos vedkommende. Arbejdet hermed er en del
af formidlingsopdraget og kan således efter lovforslagets § 11, stk. 3, kun
kræves betalt som en del af vederlaget for dette. Indhentelse af sådanne
oplysninger og attester fra tredjemand kan imidlertid være belagt med et
gebyr eller tilsvarende.
Den foreslåede ændring giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at
bestemme, at det kan aftales, at eventuelle gebyrer m.v., som skal betales
til udstederen af sådant dokumentationsmateriale, kan kræves betalt særskilt.
Til nr. 7 Hensynet bag den foreslåede ændring er at styrke varetagelsen af
især købers interesser. Ændringen fastslår en henvisningspligt for
formidlere, såfremt en part ikke bistås af egne rådgivere. Der er alene tale
om en pligt til at påpege et rådgivningsbehov og således ikke en pligt til
faktisk at engagere en rådgiver. Der er heller ikke tale om, at henvisning
skal ske til en bestemt kategori af rådgivere.
Til nr. 8 Sikkerhed for forbrugere ved handel med fast ejendom er et
væsentligt formål med loven. Det er af helt afgørende betydning, at
forbrugerne kan indrette sig i tillid til rigtigheden af professionelle
ejendomsformidleres værdiansættelse og beregning af salgsprovenu og
ejerudgift. Når formidlerens oplysninger på disse centrale punkter ikke er
korrekte, er formidleren nærmere end forbrugeren til at bære risikoen og
langt bedre i stand dertil, fordi risikoen via prissætning og forsikring kan
fordeles til en marginalomkostning spredt ud på et stort antal opdrag.
Den foreslåede ændring beskytter den tillid og forventning til
korrektheden, som private forbrugere med føje har i kraft af, at
oplysningerne er af den nævnte karakter og hidrører fra en professionel
erhvervsudøver på området.
Det foreslås, at forbrugeren har krav på godtgørelse, hv\s forbrugeren i
god tro har indrettet sin økonomi i tillid til formidlerens beregning af
salgsprovenu (sælger) eller ejerudgift (køber), og formidlerens beregning er
forkert til skade for vedkommende. Formidleren må i givet fald godtgøre
forbrugeren forskellen.
Godtgørelse af »forskellen« ved ejerudgiften må imidlertid
fastsættes skønsmæssigt, jf. herved Højesterets dom af 13. april 1981, UfR
1981 s. 410. Denne godtgørelse skal ikke give køberen mulighed for til evig
tid at blive boende til den »rigtige« udgift, men alene kompensere
i rimeligt omfang under hensyn til indrettelsesbetragtningen og
omdisponeringsmulighederne.
Der skal ligeledes ydes en godtgørelse, hvis forbrugeren i god tro med
rimelighed har disponeret i tillid til rigtigheden af en værdiansættelse
foretaget af formidleren og denne afviger væsentligt fra, hvad den burde være
efter reglen i § 3. Værdiansættelsen danner grundlag for aftalen om
udbudspris, men udbudsprisen siger intet om den tilgrundliggende
værdiansættelse. I øvrigt bliver det sværere at bevise, at der er tale om en
afvigelse som angivet i bestemmelsen, jo længere tid der går.
At afvigelsen skal være væsentlig, vil sige, at der skal foreligge et
markant værdispring i forhold til den relevante ydergrænse for det skøn, som
værdiansættelsen er udtryk for. Den forskel, som kan forlanges erstattet,
fastsættes skønsmæssigt ud fra den nævnte ydergrænse.
Udtrykket »godtgørelse« er valgt frem for »erstatning«
for at markere, at forbrugerens krav udløses i kraft af skuffelsen af den
rimelige forventning, som bør beskyttes, uden at det er nødvendigt at tage
stilling til, om der foreligger et sådant tab, som ud fra et culpasynspunkt
ville kunne forlanges erstattet.
Til nr. 9 og 10 Når de finansielle virksomheder ikke kan eje
ejendomsformidlingsvirksomhed, bliver lovforslagets § 28 til dels
overflødigt. Den tilbageværende del om pligten til at skilte med
ejendomsformidlingsvirksomheds forbindelse til en finansiel virksomhed, der
er leverandør af navn og forskrifter for forretningsgange, foreslås overført
til lovforslagets § 26, stk. 3.
Til nr. 11 Den foreslåede ændring er en konsekvens af den under
ændringsforslag nr. 1 foreslåede ændring.
Til nr. 12 Den foreslåede ændring betyder, at det såkaldte
skødeskrivningsforbud for andre ejendomsformidlere end advokater ophæves den
1. januar 1997. Efter denne dato vil det være tilladt for alle
ejendomsformidlere at udfærdige de til tinglysning bestemte dokumenter om
overdragelse af fast ejendom, dvs. skøder.
Til nr. 13 og 14 Loven træder i kraft den 1. januar 1994. Ved den
foreslåede ændring udskydes ikrafttræden for de bestemmelser, der har
betydning for registrering og regeludstedelse af tekniske grunde til den 1.
august 1993.
Den foreslåede ændring vil endvidere bevirke, at ejendomshandlere, som i
medfør af § 37, stk. 1, skal have drevet selvstændig
ejendomshandlervirksomhed som hovederhverv i mindst 1 år inden for de sidste
5 år, lettere vil opfylde kravene efter overgangsordningen.
Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Jacob
Buksti (S) Eva Fatum (S) Lissa Mathiasen (S) fmd. Tommy Dinesen (SF)
Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) Kai Dige Bach
(KF) nfmd. Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Kim
Behnke (FP) Lone Dybkjær (RV) Tove Videbæk (KRF) Bilag
Industriministerens kommentar til materiale afleveret til Erhvervsudvalget
af en deputation fra De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug
Kommentar til Folketingets Erhvervsudvalg til materiale afleveret af
deputation fra De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug (L 225 -
bilag 38)
Materialet omfatter dels Vedtægter for ejendomskonsulenttjenesten, dels
Vedtægter for ejendomskonsulenternes sikringsfond. Vedtægterne indeholder de
nærmere regler om landboorganisationernes godkendelse af ejendomskonsulenter,
om disses håndtering af betroede midler og om forsikrings- og fondsmæssig
afdækning af deres erstatningsansvarsrisiko. Foreningerne har redegjort for
disse forhold i deres høringssvar, som organisationerne med skrivelse af 19.
april 1993 har sendt til Folketingets Erhvervsudvalg (L 225 - bilag 11). Jeg
har kommenteret foreningernes høringssvar i mit svar på Erhvervsudvalgets
spørgsmål 6 (L 225 - bilag 6) under pkt. 5.2., 5.4., 5.5., 5.7.1., 5.11. og
5.13. Jeg har i øvrigt haft et møde med organisationerne. Under dette møde
oplyste organisationerne, at konsulenterne ikke optræder som
ejendomsformidlere, men yder bistand og vejledning i forbindelse med
gennemførelse af en handel, herunder med skødeskrivning, låneoptagelse,
tinglysning af dokumenter m.v. Det betyder, at konsulenternes virksomhed ikke
er omfattet af lovforslagets kapitel 3 om ejendomsformidling og således
fortsat kan udøves uden registrering som ejendomsmægler, ligesom
lovforslagets § 34 ikke er til hinder for, at de fortsat skriver skøder.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 143 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM JORDFORDELING MELLEM LANDEJENDOMME (FJERNELSE AF BRUGERAFGIFT) Retsinformation · 2. maj 1996
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Bobek fremsat den 17. juni 2021. — Minister Sprawiedliwości mod Prokurator Krajowy – Pierwszy Zastępca Prokuratora Generalnego og Rzecznik Dyscyplinarny Izby Adwokackiej w Warszawie. EU-domme · 17. juni 2021
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Léger fremsat den 10. juli 2001. - J. C. J. Wouters, J. W. Savelbergh og Price Waterhouse Belastingadviseurs BV mod Algemene Raad van de Nederlandse Orde van Advocaten, procesdeltager: Raad van de Balies van de Europese Gemeenschap. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Raad van State - Nederlandene. - Faglig organisation - nationalt advokatsamfund - regle… EU-domme · 10. juli 2001
- 1991 BTB 59 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF BEKENDTGØRELSE OM EJENDOMSMÆGLERES OG EJENDOMSHANDLERES VIRKSOMHED (SIKRING AF STATSAUTORISEREDE EJENDOMSMÆGLERES UAFHÆNGIGHED AF REALKREDITVIRKSOMHED) NR B 59 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 3. juli 1992
- Domstolens Dom af 19. februar 2002. - J. C. J. Wouters, J. W. Savelbergh og Price Waterhouse Belastingadviseurs BV mod Algemene Raad van de Nederlandse Orde van Advocaten, procesdeltager: Raad van de Balies van de Europese Gemeenschap. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Raad van State - Nederlandene. - Faglig organisation - nationalt advokatsamfund - regler udstedt af advokatsamfundet om udøve… EU-domme · 19. februar 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 27. november 2000