Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 225 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OMSÆTNING AF FAST EJENDOM NR L 225 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 225Betænkning over lovforslagFolketinget2. august 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Justitsministeren har tillige været i samråd i udvalget.

Industriministerens kommentar til materiale afleveret til Erhvervsudvalget

af en deputation fra De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug er

optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Administratorforeningen,

Advokatrådet,

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsen-

tation,

Bjørnbirk, Ib

Dansk Ejendomsmæglerforening,

De danske Landboforeninger/Dansk Fami-

lielandbrug,

Den danske Landinspektørforening,

Det Danske Advokatsamfund,

EDC-gruppen a/s,

Forbrugerrådet,

Hansen, Kristian, Oksbøl,

Konkurrencerådet,

Landsforeningen for ejere af udlejningsejen-

domme,

Petersen, Jan Schwartz, Tune og

Realkreditrådet.

Der er af industriministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Industriministeren har under Erhvervsudvalgets behandling af lovforslaget

tilkendegivet følgende:

Læs alt

Efter lovforslagets § 1 stk. 3, gælder loven kun, når den erhvervsmæssige

aktivitet er rettet mod eller udføres for forbrugerne. Lovforslaget forventes

at få afsmittende virkning på formidlingen af mindre erhvervsejendomme.

Industriministeriet vil i tiden efter lovforslagets ikrafttræden være

opmærksom på, om der herudover måtte være et behov for beskyttelse af mindre

erhvervsdrivende i forbindelse med omsætning af erhvervsejendomme.

Efter lovforslagets § 37, stk. 1, vil personer, der som hovederhverv har

drevet selvstændig virksomhed som ejendomshandler i en sammenhængende periode

på mindst 1 år, kunne optages i Ejendomsmæglerregistret. Industriministeren

er opmærksom på, at kravet om, at virksomheden skal være drevet som

hovederhverv, kan give anledning til problemer i mindre lokalsamfund, især de

mindre ø-samfund, hvor kundegrundlaget ikke giver basis for drift af

ejendomsformidlingsvirksomhed som hovederhverv. Det er industriministerens

opfattelse, at lovforslagets § 37, stk. 2, der tillader, at Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen optager personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1

i Ejendomsmæglerregistret, kan finde anvendelse i disse helt særlige

situationer. Optagelsen i registret vil dog alene kunne ske på grundlag af en

konkret vurdering af personernes samlede forhold.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse med de af industriministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de

af mindretallet og de af industriministeren under nr. 1, under nr. 6-8 og

under nr. 11-14 stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af

udvalget) er meget tilfreds med, at det gennem god og ihærdig indsats i

udvalget er lykkedes at opnå så mange forbedringer i lovforslaget i forhold

til det oprindelige lovforslag, at det resultat, der nu kommer til at blive

gældende lov på området, vil være en virkelig landvinding for alle parter.

Fremskridtspartiet har hele tiden kæmpet for, at den nye lov om

ejendomsformidling blev en forbrugerlov og ikke en lov, der skulle tilgodese

hverken ejendomsmæglere eller advokater.

Fremskridtspartiet opstillede fire hovedkrav til den nye lov:

1. at den nødvendige ekspertise var sikret,

2. at den nødvendige uafhængighed var til stede,

3. at den nødvendige sikkerhed for pengekrav og mod fejl var sikret og

sidst, men ikke mindst

4. at den nye lov blev et prisbilligt system, således at de alt for høje

omkostninger, der har været ved at handle fast ejendom, blev nedsat.

Den nødvendige ekspertise er sikret ved, at der i loven fastsættes krav om

uddannelse enten som ejendomsmægler eller som advokat.

Den nødvendige sikkerhed for pengekrav er sikret gennnem krav om

forsikringsordninger. Herudover pålægges formidlere ifølge loven et skærpet

ansvar for fejl.

Det prisbillige system opnås ved, at der endelig bliver gjort op med den

ældgamle regel, der forbyder ejendomsmæglere at skrive skøder.

Skødeskrivningsmonopolet bliver ophævet senest 31. december 1996. Efter denne

dato vil skødet blive et ganske kort teknisk dokument, der kun overdrager

hjemmelen til ejendommen, mens slutsedlen, som det også er tilfældet i dag,

er det retsgyldige dokument, der bestemmer vilkår for ejendomsoverdragelsen.

Det bevirker, at der kun bliver tale om eet honorar. Derfor vil der også

prismæssigt være plads til, at en køber kan søge en særlig rådgivning i

forbindelse med handelen. Dette kan ske enten hos en anden ejendomsmægler

eller hos en advokat. En sådan rådgivning vil blive langt billigere end det

overflødige honorar, advokater får for at skrive slutsedlens indhold over i

skødet.

Punkt 2 i Fremskridtspartiets kravliste, om den nødvendige uafhængighed,

bliver ikke gennemført, fordi et flertal uden om Fremskridtspartiet og

Socialistisk Folkeparti stadig vil tillade, at kreditforeninger, banker og

forsikringsselskaber optræder som ejendomsformidlere. Det mener

Fremskridtspartiet er skadeligt for alle parter, og det giver en

sammenblanding af interesser, som en almindelig køber ikke kan gennemskue.

Derfor har Fremskridtspartiet sammen med Socialistisk Folkeparti stillet

ændringsforslag om, at den finansielle sektor ikke skal være omfattet af

lovforslaget. Disse ændringsforslag bliver dog stemt ned af regeringen,

Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Det er dog lykkedes at formå disse partier til at gå et stykke ad vejen.

Det sker ved, at der stilles krav om, at disse institutioner skal drive

formidlingsvirksomheden i særlige lokaler og i særlige selskaber. Det er en

væsentlig forbedring i forhold til det oprindelige lovforslag.

Uanset at de finansielle institutioner forbliver en del af det fremtidige

formidlingsmarked, er lovforslaget set under eet en væsentlig forbedring, som

vil være til gavn for både forbrugeren og branchen.

Ændringsforslag

Af industriministeren , tiltrådt af udvalget :

Til § 1 1) Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 7. For særlige typer af fast ejendom kan Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen fastsætte regler, som præciserer eller fraviger reglerne i

denne lov under hensyn til særlige forhold vedrørende vedkommende type af

fast ejendom.«

Til § 8Af et mindretal (SF og FP):

2) I stk.1 udgår nr. 3 .

Af industriministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af SF og FP):

3) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Pengeinstitutters, realkreditinstitutters og

forsikringsselskabers virksomhed som ejendomsformidler skal udøves gennem

særskilte anpartsselskaber eller aktieselskaber med selvstændige

forretningssteder.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

Af et mindretal (SF og FP):

4) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. Kun de personer, der er nævnt i stk. 1, må have

ejerinteresser i ejendomsformidlingsvirksomheder. Kun de personer, der er

nævnt i stk. 1, samt pengeinstitutter, der er omfattet af lov om banker og

sparekasser, realkreditinstitutter, der er omfattet af realkreditloven eller

lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, og forsikringsselskaber, der er

omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, må være leverandør af navn og

forskrifter for forretningsgange til ejendomsformidlingsvirksomheder.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om udøvelse af

ejendomsformidlingsvirksomhed i selskabsform.«

Af industriministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af SF og FP):

5) I stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1 og

3« til: »stk. 1 og 4«.

Til § 10 6) I stk. 1 indsættes efter 3. pkt. som nyt

punktum:

»Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan herved fravige § 11, stk. 3, for

så vidt angår betaling til tredjemand for afgivelse af erklæring om forhold,

som indgår i beslutningsgrundlaget for en handel.«

Til § 15 7) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Såfremt en part ikke bistås af egen rådgiver, skal

formidleren for den anden part rådgive den pågældende om behov og mulighed

for at søge sådan bistand.«

Til § 24 8) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Er der til skade for forbrugeren foretaget en

forkert beregning af provenu ved salg, jf. § 20, 3. pkt., og er forbrugeren i

god tro, har forbrugeren krav på godtgørelse af forskellen mellem den

forkerte og en korrekt beregning. Er der til skade for forbrugeren foretaget

en forkert beregning af ejerudgift ved køb, jf. § 19, stk. 1, 4. pkt., og er

forbrugeren i god tro, har forbrugeren krav på rimelig godtgørelse af

forskellen mellem den forkerte og en korrekt beregning. Har forbrugeren i god

tro handlet i tillid til rigtigheden af en værdiansættelse, og afviger denne

væsentligt fra en korrekt værdiansættelse, har forbrugeren krav på rimelig

godtgørelse af forskellen.«

Af et mindretal (SF og FP):

Til § 26 9) I stk. 3 indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»Optræder et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et

forsikringsselskab som leverandør af navn og forskrifter for forretningsgange

til en eller flere ejendomsformidlingsvirksomheder, skal forbindelsen til

vedkommende pengeinstitut, realkreditinstitut eller forsikringsselskab

umiddelbart fremgå af ejendomsformidlingsvirksomhedens navn eller en

tilføjelse hertil på en måde, som skal godkendes af Erhvervs- og

Selskabstyrelsen.«

Til § 28 10) Paragraffen og overskriften hertil udgår.

Af industriministeren , tiltrådt af udvalget :

Til § 32 11) I stk. 2 indsættes efter ordene »i medfør

af«:

»§ 1, stk. 7,».

Til § 34 12) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. § 2 a og § 5, 2. pkt., ophæves den 1. januar

1997«.

Til § 36 13) I 2. pkt. ændres »den 1. juli 1993«

til: »den 1. august 1993«.

Til § 37 14) I stk. 1 ændres i 1. pkt. og 2.

pkt. »den 1. juli 1993« til: »den 1. august 1993«.

Bemærkninger

Til nr. 1 For særlige boligtyper, f.eks. andelsboliger, kan der være behov

for at fastsætte særlige regler. Det skyldes bl.a. at der for særlige

boligtyper ved lov kan være fastsat særlige regler om omsætning. Sådanne

regler gælder ved siden af og som de specielle frem for lovforslagets,

såfremt kravene efter de to regelsæt ikke skulle være i indbyrdes harmoni.

Men da f.eks. lovgivningen om andelsboliger i vidt omfang anvendes af

ikkeprofessionelle bestyrelser for andelsboligforeninger, kan der være behov

for ved regeludstedelse udtrykkeligt at tage stilling til de

lovsamspilsspørgsmål, som måtte opstå. Af samme grund kan der være behov for

at tage stilling til afgrænsning af, hvornår en andelsboligforening omfattes

af lovforslaget.

På denne baggrund foreslås det, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gives

adgang til for særlige typer af fast egendom at fastsætte regler, som

præciserer eller fraviger reglerne i lovforslaget.

Til nr. 2 Ved den foreslåede ændring kan ejendomsformidlingsvirksomhed kun

drives af ejendomsmæglere og advokater. De finansielle virksomheder bør efter

forslagsstillernes opfattelse hverken kunne drive eller eje

ejendomsformidlingsvirksomhed.

Til nr. 3 Hvad de finansielle virksomheder angår, fastsætter lovforslaget

alene de nærmere betingelser for udøvelsen af virksomhed som

ejendomsformidler, mens adgangen hertil fortsat styres af den bagvedliggende

lovgivning om de finansielle virksomheder. Efter denne lovgivning kan der

bl.a. stilles krav om, at accessorisk virksomhed skal udøves i et særskilt

selskab. Det er imidlertid fundet ønskeligt i lovforslaget udtrykkeligt at

betinge de finansielle virksomheders ejendomsformidlingsvirksomhed af, at

dette sker i særskilte anpartsselskaber eller aktieselskaber og med

selvstændige forretningssteder. Der foreslås således krav om, at

ejendomsformidlingsvirksomheden er selskabsretligt adskilt fra det

finansielle institut. Med kravet om særskilt selskab sikres det, at det

finansielle instituts drift ikke sammenblandes med

ejendomsformidlingsvirksomhedens drift.

Har en finansiel virksomhed ejerinteresser i et

ejendomsformidlingsselskab, indebærer kravet om selvstændigt forretningssted,

at ejendomsformidlingsselskabets forretningssted og det eller de finansielle

institutters forretningssted ikke ligger i samme lokale.

Den foreslåede ændring understøtter således gennemskueligheden for

forbrugerne og er yderligere egnet til at fremme lige konkurrencevilkår for

de forskellige typer af ejendomsformidlere.

Til nr. 4 Ved den foreslåede ændring præciseres det, at kun

ejendomsmæglere og advokater må have ejerinteresser i

ejendomsformidlingsvirksomheder. Alle andre, herunder de finansielle

virksomheder, afskæres således fra at eje ejendomsformidlingsvirksomheder,

men derimod ikke fra at være leverandør af navn og forskrifter for

forretningsgange til ejendomsformidlingsvirksomheder.

Til nr. 5 Den foreslåede ændring er en konsekvens som følge af den under

ændringsforslag nr. 2 foreslåede ændring.

Til nr. 6 Forberedelse af en ejendomshandel indebærer, at der skal

foreligge et dokumentationsunderlag omfattende f.eks. oplysning om tinglyste

forhold, restgældsoplysninger fra kreditforeninger, oplysninger fra kommunen

om ejendommens forhold, oplysninger om ejerlejligheder fra administrator.

Foreligger de nødvendige oplysninger ikke i en dokumenterbar, utvivlsom form,

må de fremskaffes i en sådan form hos vedkommende. Arbejdet hermed er en del

af formidlingsopdraget og kan således efter lovforslagets § 11, stk. 3, kun

kræves betalt som en del af vederlaget for dette. Indhentelse af sådanne

oplysninger og attester fra tredjemand kan imidlertid være belagt med et

gebyr eller tilsvarende.

Den foreslåede ændring giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at

bestemme, at det kan aftales, at eventuelle gebyrer m.v., som skal betales

til udstederen af sådant dokumentationsmateriale, kan kræves betalt særskilt.

Til nr. 7 Hensynet bag den foreslåede ændring er at styrke varetagelsen af

især købers interesser. Ændringen fastslår en henvisningspligt for

formidlere, såfremt en part ikke bistås af egne rådgivere. Der er alene tale

om en pligt til at påpege et rådgivningsbehov og således ikke en pligt til

faktisk at engagere en rådgiver. Der er heller ikke tale om, at henvisning

skal ske til en bestemt kategori af rådgivere.

Til nr. 8 Sikkerhed for forbrugere ved handel med fast ejendom er et

væsentligt formål med loven. Det er af helt afgørende betydning, at

forbrugerne kan indrette sig i tillid til rigtigheden af professionelle

ejendomsformidleres værdiansættelse og beregning af salgsprovenu og

ejerudgift. Når formidlerens oplysninger på disse centrale punkter ikke er

korrekte, er formidleren nærmere end forbrugeren til at bære risikoen og

langt bedre i stand dertil, fordi risikoen via prissætning og forsikring kan

fordeles til en marginalomkostning spredt ud på et stort antal opdrag.

Den foreslåede ændring beskytter den tillid og forventning til

korrektheden, som private forbrugere med føje har i kraft af, at

oplysningerne er af den nævnte karakter og hidrører fra en professionel

erhvervsudøver på området.

Det foreslås, at forbrugeren har krav på godtgørelse, hv\s forbrugeren i

god tro har indrettet sin økonomi i tillid til formidlerens beregning af

salgsprovenu (sælger) eller ejerudgift (køber), og formidlerens beregning er

forkert til skade for vedkommende. Formidleren må i givet fald godtgøre

forbrugeren forskellen.

Godtgørelse af »forskellen« ved ejerudgiften må imidlertid

fastsættes skønsmæssigt, jf. herved Højesterets dom af 13. april 1981, UfR

1981 s. 410. Denne godtgørelse skal ikke give køberen mulighed for til evig

tid at blive boende til den »rigtige« udgift, men alene kompensere

i rimeligt omfang under hensyn til indrettelsesbetragtningen og

omdisponeringsmulighederne.

Der skal ligeledes ydes en godtgørelse, hvis forbrugeren i god tro med

rimelighed har disponeret i tillid til rigtigheden af en værdiansættelse

foretaget af formidleren og denne afviger væsentligt fra, hvad den burde være

efter reglen i § 3. Værdiansættelsen danner grundlag for aftalen om

udbudspris, men udbudsprisen siger intet om den tilgrundliggende

værdiansættelse. I øvrigt bliver det sværere at bevise, at der er tale om en

afvigelse som angivet i bestemmelsen, jo længere tid der går.

At afvigelsen skal være væsentlig, vil sige, at der skal foreligge et

markant værdispring i forhold til den relevante ydergrænse for det skøn, som

værdiansættelsen er udtryk for. Den forskel, som kan forlanges erstattet,

fastsættes skønsmæssigt ud fra den nævnte ydergrænse.

Udtrykket »godtgørelse« er valgt frem for »erstatning«

for at markere, at forbrugerens krav udløses i kraft af skuffelsen af den

rimelige forventning, som bør beskyttes, uden at det er nødvendigt at tage

stilling til, om der foreligger et sådant tab, som ud fra et culpasynspunkt

ville kunne forlanges erstattet.

Til nr. 9 og 10 Når de finansielle virksomheder ikke kan eje

ejendomsformidlingsvirksomhed, bliver lovforslagets § 28 til dels

overflødigt. Den tilbageværende del om pligten til at skilte med

ejendomsformidlingsvirksomheds forbindelse til en finansiel virksomhed, der

er leverandør af navn og forskrifter for forretningsgange, foreslås overført

til lovforslagets § 26, stk. 3.

Til nr. 11 Den foreslåede ændring er en konsekvens af den under

ændringsforslag nr. 1 foreslåede ændring.

Til nr. 12 Den foreslåede ændring betyder, at det såkaldte

skødeskrivningsforbud for andre ejendomsformidlere end advokater ophæves den

1. januar 1997. Efter denne dato vil det være tilladt for alle

ejendomsformidlere at udfærdige de til tinglysning bestemte dokumenter om

overdragelse af fast ejendom, dvs. skøder.

Til nr. 13 og 14 Loven træder i kraft den 1. januar 1994. Ved den

foreslåede ændring udskydes ikrafttræden for de bestemmelser, der har

betydning for registrering og regeludstedelse af tekniske grunde til den 1.

august 1993.

Den foreslåede ændring vil endvidere bevirke, at ejendomshandlere, som i

medfør af § 37, stk. 1, skal have drevet selvstændig

ejendomshandlervirksomhed som hovederhverv i mindst 1 år inden for de sidste

5 år, lettere vil opfylde kravene efter overgangsordningen.

Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Jacob

Buksti (S) Eva Fatum (S) Lissa Mathiasen (S) fmd. Tommy Dinesen (SF)

Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) Kai Dige Bach

(KF) nfmd. Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Kim

Behnke (FP) Lone Dybkjær (RV) Tove Videbæk (KRF) Bilag

Industriministerens kommentar til materiale afleveret til Erhvervsudvalget

af en deputation fra De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug

Kommentar til Folketingets Erhvervsudvalg til materiale afleveret af

deputation fra De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug (L 225 -

bilag 38)

Materialet omfatter dels Vedtægter for ejendomskonsulenttjenesten, dels

Vedtægter for ejendomskonsulenternes sikringsfond. Vedtægterne indeholder de

nærmere regler om landboorganisationernes godkendelse af ejendomskonsulenter,

om disses håndtering af betroede midler og om forsikrings- og fondsmæssig

afdækning af deres erstatningsansvarsrisiko. Foreningerne har redegjort for

disse forhold i deres høringssvar, som organisationerne med skrivelse af 19.

april 1993 har sendt til Folketingets Erhvervsudvalg (L 225 - bilag 11). Jeg

har kommenteret foreningernes høringssvar i mit svar på Erhvervsudvalgets

spørgsmål 6 (L 225 - bilag 6) under pkt. 5.2., 5.4., 5.5., 5.7.1., 5.11. og

5.13. Jeg har i øvrigt haft et møde med organisationerne. Under dette møde

oplyste organisationerne, at konsulenterne ikke optræder som

ejendomsformidlere, men yder bistand og vejledning i forbindelse med

gennemførelse af en handel, herunder med skødeskrivning, låneoptagelse,

tinglysning af dokumenter m.v. Det betyder, at konsulenternes virksomhed ikke

er omfattet af lovforslagets kapitel 3 om ejendomsformidling og således

fortsat kan udøves uden registrering som ejendomsmægler, ligesom

lovforslagets § 34 ikke er til hinder for, at de fortsat skriver skøder.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter