1997 BTL 54 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM LIGEBEHANDLING AF MÆND OG KVINDER INDEN FOR DE ERHVERVSTILKNYTTEDE SIKRINGSORDNINGER OG OM ÆNDRING AF LOV OM LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER NR L 54 1997-98. 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til økonomiministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Bankpension,
Dansk Journalistforbund,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening og
Rådet for Dansk Forsikring og Pension.
Der er af økonomiministeren stillet ændringsforslag, hvorom der henvises
til de ledsagende bemærkninger.
Et af udvalgets spørgsmål til økonomiministeren samt dennes svar herpå er
optrykt som bilag til betænkningen. Herudover er Rådets direktiv af 24. juli
1986 (86/378/EØF), Rådets direktiv af 20. december 1996 (96/97/EF), uddrag af
Arbejdsministeriets og Finanstilsynets notat vedrørende Rådsmøde (arbejds og
socialministre) den 2. december 1996 samt uddrag af referat af dette møde
optrykt som bilag til betænkningen.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med
de af økonomiministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) påpeger, at i dets beslutning om at stemme for lovforslaget er det
indgået som en forudsætning at få afgrænset og præciseret lovens
anvendelsesområde. Loven vedrører således ikke frivillige og/eller valgfrie
pensionsordninger.
Mindretallet påpeger endvidere, at det af § 5, stk. 2, fremgår, at loven
ikke finder anvendelse på »valgfrie muligheder i erhvervstilknyttede
sikringsordninger, som deltagerne tilbydes individuelt for at sikre dem
supplerende ydelser, give dem valg af datoen fra hvilken de normale ydelser
skal løbe, eller valg mellem flere ydelser.«
I følge bemærkningerne til loven betyder dette, at: »såfremt der i en
ordning er mulighed for individuelt at vælge supplerende ydelser eller at
Læs alt
foretage et valg mellem forskellige ydelser, er disse supplerende/valgfrie
ydelser ikke omfattet af lovens anvendelsesområde.«
Lovens anvendelsesområde vedrører ikke frivillige, private ordninger og
heller ikke arbejdsmarkedspensioner, som betales af frivillige
lønmodtagerbidrag, jf. § 5, stk. 3.
Da der i bemærkningerne til loven på dette punkt endvidere henvises til
direktivets artikel 2, stk. 2, litra d, må bestemmelsen forstås således, at
mens obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger som udgangspunkt omfattes
af loven, gælder det ikke de elementer i en sådan ordning, som den enkelte
pensionsopsparer kan vælge som en supplerende eller valgfri ydelse.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
gør opmærksom på, at vedtagelsen af dette lovforslag langt fra skaber lighed
mellem kønnene med hensyn til pension. Ikke alene er helt private ordninger
undtaget. Også en række kollektive ordninger, f.eks. journalisternes, er
undtaget, ligesom der i stort set alle kollektive ordninger findes elementer,
der falder uden for lovens bestemmelser. Dette lovforslag bliver derfor ikke
det sidste ord i denne sag.
Ikke desto mindre er lovens vedtagelse et væsentligt fremskridt, og for
ikke at skabe usikkerhed har mindretallet valgt at stemme for det, som det er
foreslået af ministeren. Men mindretallet vil vende tilbage til sagen ved en
senere lejlighed med henblik på at udvide lovens dækning. Især hvis det viser
sig, at de mange undtagelser misbruges til at omgå loven, vil en hurtig
revision komme på tale.
Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) betragter
det foreliggende lovforslag som et fremskridt i forhold til målet om et reelt
fælleskønsgrundlag inden for arbejdsmarkedspensionerne, og mindretallets
støtte til lovforslaget er bestemt af et overordnet ligestillingsprincip.
Lovforslaget løser ikke alle problemer. Bl.a. er de private pensionsordninger
ikke med, ligesom loven rummer muligheder for omgåelse af det overordnede
princip. Mindretallet vil nøje følge spørgsmålet om en reel omgåelse af
lovens grundide, idet man kan forestille sig, at dette grundprincip af
forsikringsselskaberne søges undergravet ud fra markedsøkonomiske
profithensyn.
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af økonomiministeren, tiltrådt af udvalget:
Til titlen
1) Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de
erhvervstilknyttede sikringsordninger«.
Til § 8
2) I stk. 2, 3 og 5 ændres »1. juli 1998«
til: »1. juli 1999«.
Til § 20
3) I stk. 1 og 2 ændres »1. januar 1998«
til: »1. marts 1998«.
4) I stk. 3 ændres »1. januar 2000« til: »1.
januar 2002«.
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås at nævne titlen på selve loven. Der er tale om en lovteknisk
forbedring.
Til nr. 2 og 4
I forbindelse med lovforslagets behandling er det blevet fremført af
forsikringsbranchen, at tidsfristerne i § 8, stk. 2, 3 og 5, samt § 20, stk.
3, for indførelse af fælleskønsgrundlag burde udskydes.
Blandt andet er det blevet fremført, at der skal ske en gendrøftelse af
alle eksisterende pensionsaftaler på arbejdsmarkedet, fastlæggelse af nye
beregningsgrundlag samt ændringer i de administrative systemer, herunder i
edbsystemer.
På denne baggrund foreslås det, at tidsfristen i lovens § 8, stk. 2, 3 og
5, ændres til den 1. juli 1999, og fristen i § 20, stk. 3, ændres til den 1.
januar 2002, således at pensionsselskaberne sikres tid til at indrette deres
aftalekompleks, beregningsgrundlag samt administrative systemer, herunder
edbsystemer, til fælleskønsgrundlag.
Til nr. 3
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. marts 1998. Derved korrigeres for
det oprindeligt foreslåede tidspunkt for lovens ikrafttræden.
Lissa Mathiasen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Sonja
Mikkelsen (S) Hardy Hansen (S) Jacob Buksti (S) Kjeld Rahbæk Møller (SF) Ulla
Solvang (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Svend Erik Hovmand (V) Pia
Larsen (V) Svend Heiselberg (V) Erik Larsen (V) Kai Dige Bach (KF) nfmd.
Pernille Sams (KF) Flemming Hansen (KF) Annette Just (FP)
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til økonomiministeren og dennes svar
herpå
Spørgsmål:
Ministeren bedes bekræfte, at forslaget ikke omfatter dels frivillige
og/eller valgfrie pensionsordninger, dels de elementer i obligatoriske
arbejdsmarkedspensionsordninger, som den enkelte pensionsopsparer kan vælge
som en supplerende eller valgfri ydelse.
Svar:
Det følger af lovforslagets § 1, stk. 2, at forslaget omfatter alle
pensionsordninger, der har til formål at sikre lønmodtagere eller
selvstændige erhvervsdrivende pensionsydelser, uanset om medlemskab af
ordningerne er obligatorisk eller ej, og efter § 5, stk. 1, nr. 6, er det for
lønmodtagerne en betingelse, at arbejdsgiveren er part i pensionsaftalen. Det
følger endvidere af lovbemærkningerne til § 1, at »Loven gælder også ved
frivillig deltagelse i de erhvervstilknyttede sikringsordninger.«.
Lovforslaget gælder således såvel obligatoriske som frivillige
arbejdsmarkedspensionsaftaler, men ikke private pensionsordninger, hvor
arbejdsgiveren ikke er part.
Lovforslaget finder ikke anvendelse på valgfrie muligheder, som deltagerne
tilbydes individuelt. Uanset medlemskab af en erhvervstilknyttet
sikringsordning er de valgfri eller supplerende ydelser, som den enkelte
pensionsopsparer selv vælger, således ikke omfattet af lovforslagets
bestemmelser, jf. § 5, stk. 2. Forslaget gælder kun for de ydelser, som alle
medlemmerne af en given ordning modtager.
Rådets direktiv af 24. juli 1986 (86/378/EØF)
II
(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk)
RÅDET
RÅDETS DIREKTIV
af 24. juli 1986
om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden
for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger
(86/378/EØF)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske
Fællesskab, særlig artikel 100 og 235,
under henvisning til forslag fra Kommissionen * 1),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet * 2),
under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg * 3),
og
ud fra følgende betragtninger:
I henhold til traktaten skal hver medlemsstat gennemføre princippet om
lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde; ved løn forstås den
almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som
arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren
direkte eller indirekte i penge eller naturalier;
selv om ligelønsprincippet finder direkte anvendelse på tilfælde af
forskelsbehandling, der kan konstateres alene ud fra ligebehandlings- og
ligelønskriteriet, kan der også være tilfælde, hvor gennemførelsen af dette
princip forudsætter vedtagelse af supplerende foranstaltninger, der
præciserer rækkevidden af dette princip;
i henhold til artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 76/207/EØF af 9.
februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og
kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse,
forfremmelse samt arbejdsvilkår * 4) skal Rådet med henblik på at sikre en
gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling med hensyn til social
sikring på forslag af Kommissionen vedtage nærmere bestemmelser særlig om
indhold, udstrækning og gennemførelse af dette princip; Rådet har med henblik
herpå vedtaget direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis
gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn
til social sikring * 5);
i henhold til artikel 3, stk. 3, i direktiv 79/7/EØF skal Rådet med
henblik på at sikre gennemførelsen af princippet om ligebehandling inden for
de erhvervstilknyttede sikringsordninger på forslag af Kommissionen vedtage
bestemmelser, der præciserer dette princips indhold og udstrækning samt
reglerne for dets gennemførelse;
* 1) EFT nr. C 134 af 21. 5. 1983, s. 7.
* 2) EFT nr. C 117 af 30. 4. 1984, s. 169.
* 3) EFT nr. C 35 af 9. 2. 1984, s. 7.
* 4) EFT nr. L 39 af 14. 2. 1976, s. 40.
* 5) EFT nr. L 6 af 10. 1. 1979, s. 24.
princippet om ligebehandling bør gennemføres inden for de
erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, som dækker de i artikel 3,
stk. 1, i direktiv 79/7/EØF omhandlede risici, samt inden for de
sikringsordninger, som for lønmodtagerne indebærer andre fordele i penge
eller naturalier i henhold til traktaten;
gennemførelsen af princippet om ligebehandling er ikke til hinder for
anvendelsen af bestemmelser til beskyttelse af kvinder i forbindelse med
svangerskab og fødsel -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV.
Artikel 1
Dette direktiv tager sigte på gennemførelse af princippet om
ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale
sikringsordninger, i det følgende benævnt
»ligebehandlingsprincippet«.
Artikel 2
1. Ved erhvervstilknyttede sikringsordninger forstås ordninger, der ikke
er omfattet af direktiv 79/7/EØF, og som har til formål at sikre lønmodtagere
eller selvstændige erhvervsdrivende samlet inden for en virksomhed eller en
gruppe af virksomheder, inden for en erhvervsgren eller inden for en faglig
eller tværfaglig branche, ydelser, som skal supplere ydelserne fra de
lovbestemte sociale sikringsordninger eller træde i stedet for disse, uanset
om medlemskab af disse ordninger er obligatorisk eller ej.
2. Direktivet gælder ikke for:
a) individuelle aftaler,
b) ordninger, hvori kun een person deltager,
c) lønmodtageres forsikringsaftaler, hvori arbejdsgiveren ikke er part,
d) frivillige bestemmelser i erhvervstilknyttede sikringsordninger, som
deltagerne tilbydes individuelt for at sikre dem:
- supplerende ydelser,
- valg af datoen, fra hvilken de normale ydelser skal løbe, eller valg
mellem flere ydelser.
Artikel 3
Dette direktiv finder anvendelse på den erhvervsaktive del af befolkningen
- herunder selvstændige erhvervsdrivende, arbejdstagere, der midlertidigt er
uden arbejde på grund af sygdom, svangerskab og fødsel, ulykke eller
ufrivillig arbejdsløshed, og personer, der søger arbejde - samt på
pensionerede og invalide arbejdstagere.
Artikel 4
Dette direktiv finder anvendelse:
a) på erhvervstilknyttede ordninger, der sikrer beskyttelse mod følgende
risici:
- sygdom,
- invaliditet,
- alderdom, også i tilfælde af førtidspensionering,
- arbejdsulykker og erhvervssygdomme,
- arbejdsløshed.
b) på erhvervstilknyttede ordninger, som vedrører andre sociale natural-
eller kontantydelser, herunder ydelser til efterladte og familieydelser,
såfremt disse ydelser udbetales til lønmodtagere og derfor er ydelser, som
disse modtager fra arbejdsgiveren som følge af arbejdsforholdet.
Artikel 5
1. Under betingelserne som fastsat i de efterfølgende bestemmelser
indebærer princippet om ligebehandling, at der ikke må finde nogen
forskelsbehandling sted på grundlag af køn, hverken direkte eller indirekte,
blandt andet under henvisning til ægteskabelig eller familiemæssig stilling,
især for så vidt angår:
- anvendelsesområdet for ordningerne samt betingelserne for adgang til
disse,
- bidragspligten og beregningen af bidrag,
- beregningen af ydelserne, herunder ægtefælle- eller forsørgertillæg, og
betingelserne for varigheden og bevarelsen af retten til ydelserne.
2. Princippet om ligebehandling er ikke til hinder for bestemmelser om
beskyttelse af kvinder i forbindelse med svangerskab og fødsel.
Artikel 6
1. Blandt bestemmelser, der er i modstrid med princippet om
ligebehandling, forstås sådanne bestemmelser, som direkte eller indirekte,
blandt andet under henvisning til ægteskabelig eller familiemæssig stilling,
er baseret på kønnet for så vidt angår fastsættelse af:
a) de personer, der har ret til at deltage i en erhvervstilknyttet
sikringsordning,
b) hvorvidt deltagelse i en erhvervstilknyttet sikringsordning er tvungen
eller frivillig,
c) forskellige regler vedrørende alder ved indtrædelse i ordningen eller
vedrørende krav om minimumsanciennitet i stillingen eller om en
minimumsperiode for tilslutning til ordningen, for så vidt angår erhvervelse
af ydelser,
d) forskellige regler for tilbagebetaling af bidrag, med undtagelse af
hvad der er fastsat i henhold til litra h) og i), når arbejdstageren forlader
ordningen uden at have opfyldt betingelserne for at få udbetalt
langtidsydelser med opsættende virkning;
e) forskellige betingelser for tilkendelse af ydelserne eller udelukkelse
af det ene af kønnene fra disse ydelser;
f) forskellige aldersgrænser for pensionsret;
g) regler, der suspenderer rettigheder eller adgangen til erhvervelse af
rettigheder under lovbestemt eller overenskomstmæssig barselsorlov eller
orlov af familiemæssige årsager, som betales af arbejdsgiveren;
h) forskellige ydelsesniveauer undtagen i det omfang, det er nødvendigt
som følge af aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn i
forbindelse med ydelser, som er bidragsdefinerede;
i) forskellige bidragsniveauer for arbejdstagerne;
forskellige bidragsniveauer for arbejdsgiverne i forbindelse med ydelser,
som er bidragsdefinerede, medmindre der sker en tilnærmelse af beløbene for
de pågældende ydelser;
j) forskellige normer eller normer, der kun gælder for det ene køn, med
undtagelse af hvad der er fastsat i henhold til litra h) og i), for
erhvervelse eller bevarelse af retten til at få udbetalt ydelser med
opsættende virkning, når den pågældende forlader ordningen.
2. Når der overlades til ordningens administrative organer at træffe
afgørelse om tilkendelse af ydelser i henhold til dette direktiv, skal de
pågældende organer overholde ligebehandlingsprincippet.
Artikel 7
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til:
a) at bestemmelser i kollektive overenskomster påbudt ved lov, i
virksomheders interne reglementer eller i enhver anden aftale vedrørende
erhvervstilknyttede sikringsordninger, der er i modstrid med
ligebehandlingsprincippet, anses for ugyldige, kan erklæres ugyldige eller
kan ændres;
b) at ordninger, der indeholder sådanne bestemmelser, ikke kan godkendes
eller udvides ved administrative foranstaltninger.
Artikel 8
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til, at
bestemmelser i erhvervstilknyttede sikringsordninger, der er i modstrid med
ligebehandlingsprincippet, bliver taget op til revision senest den 1. januar
1993.
2. Dette direktiv er ikke til hinder for, at rettigheder og pligter, som
vedrører en periode for medlemsskab af en erhvervstilknyttet ordning, der
ligger forud for revisionen af den pågældende ordning, fortsat er undergivet
de bestemmelser i ordningen, som var gældende for den pågældende periode.
Artikel 9
Medlemsstaterne kan udsætte den obligatoriske gennemførelse af
ligebehandlingsprincippet for så vidt angår:
a) fastsættelse af pensionsalderen for ydelse af alders- og
arbejdsophørspensioner samt de følger, som en sådan udsættelse måtte have for
andre ydelser, efter eget valg:
- indtil den dato, på hvilken ligebehandingen gennemføres i de lovbestemte
ordninger,
- eller senest indtil ligebehandlingen indføres ved et direktiv;
b) efterladtepension, indtil ligebehandlingsprincippet ved et direktiv
indføres i de lovbestemte sociale sikringsordninger om dette spørgsmål;
c) anvendelse af artikel 6, stk. 1, litra i), første afsnit, for at tage
hensyn til forskellige aktuarmæssige faktorer, senest indtil udløbet af en
frist på tretten år fra meddelelsen af dette direktiv.
Artikel 10
Medlemsstaterne indfører i deres nationale retsorden de nødvendige
foranstaltninger til, at enhver person, der mener sig krænket ved, at
princippet om ligebehandling tilsidesættes, kan gøre sine rettigheder
gældende for domstolene efter eventuelt at have indbragt sagen for andre
kompetente instanser.
Artikel 11
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at beskytte
arbejdstagerne mod enhver afskedigelse, som måtte være en arbejdsgivers
reaktion på en klage, der er fremsat på virksomhedsplan, eller på et søgsmål,
der er indledt med det formål at udvirke at princippet om ligebehandling
overholdes.
Artikel 12
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative
bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest tre år efter
meddelelsen * 1) heraf. De underretter straks Kommissionen herom.
2. Medlemsstaterne fremsender senest fem år efter meddelelsen af dette
direktiv alle nødvendige oplysninger til Kommissionen, således at den kan
udarbejde en rapport til Rådet om gennemførelsen af direktivet.
* 1) Dette direktiv er meddelt medlemsstaterne den 30. juli 1986.
Artikel 13
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juli 1986.
På Rådets vegne
A. CLARK
Formand
Rådets direktiv af 20. december 1996 (96/97/EF)
RÅDETS DIREKTIV
af 20. december 1996
om ændring af direktiv 86/378/EØF om gennemførelse af princippet om
ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale
sikringsordninger
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
særlig artikel 100,
under henvisning til forslag fra Kommissionen * 1),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet * 2),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg * 3),
og
ud fra følgende betragtninger:
I henhold til traktatens artikel 119 skal hver medlemsstat gennemføre
princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde, ved løn forstås
den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som
arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte
fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier;
De Europæiske Fællesskabers Domstol fastslår i sin dom af 17. maj 1990 i
sag 262/88, Barber mod Guardian Royal Exchange Assurance Group * 4), at alle
ydelser, der udbetales i henhold til erhvervstilknyttede pensionsordninger,
udgør en del af lønnen som omhandlet i traktatens artikel 119;
i ovennævnte dom og den senere præcisering af den i dommen af 14. december
1993 i sag C-110/91, Moroni mod Collo GmbH * 5) har Domstolen fortolket
traktatens artikel 119 således, at forskelsbehandling af mænd og kvinder
inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger generelt er
forbudt, ikke blot når det drejer sig om at fastsætte pensionsalderen, men
også når der tilbydes en erhvervstilknyttet pension i stedet for en
godtgørelse i forbindelse med afskedigelse af økonomiske årsager;
i henhold til protokol nr. 2 ad traktatens artikel 119, der er knyttet til
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælleskab, skal ydelser i medfør af
en erhvervstilknyttet social sikringsordning ikke anses for løn, hvis og i
det omfang de kan henføres til beskæftigelsesperioder, der ligger forud for
den 17. maj 1990, undtagen for arbejdstagere eller deres ydelsesberettigede
pårørende, der inden denne dato har anlagt søgsmål eller indbragt en dertil
svarende klage i overensstemmelse med den relevante nationale ret;
i dommene af 28. september 1994 i sag C-57/93, Vroege mod NCIV Instituut
voor Volkshuisvesting BV * 6), og i sag C-128/93, Fisscher mod Voorhuis
Hengelo BV * 7), udtaler Domstolen, at ovennævnte protokol ingen betydning
har for retten til at være omfattet af en erhvervstilknyttet pensionsordning,
idet denne ret fortsat reguleres af dommen af 13. maj 1986 i sag 170/84,
Bilka-Kaufhaus GmbH mod Hartz * 8), og at den tidsmæssige begrænsning af
dommen af 17. maj 1990 i sag C-262/88, Barberdommen, ikke gælder for retten
til at være omfattet af en erhvervstilknyttet pensionsordning; Domstolen har
ligeledes fastslået, at nationale regler om søgsmålsfrister i nationale
retsforhold kan gøres gældende over for arbejdstagere, der påberåber sig
deres ret til at være omfattet af en erhvervstilknyttet pensionsordning, på
betingelse af at reglerne ikke er mindre gunstige for søgsmål af denne art
end for tilsvarende søgsmål i henhold til national ret, og at de ikke i
praksis gør det umuligt at udøve rettigheder i henhold til fællesskabsretten;
Domstolen har desuden fastslået, at den omstændighed, at en arbejdstager kan
kræve at blive omfattet af en erhvervstilknyttet pensionsordning med
tilbagevirkende kraft, ikke indebærer, at arbejdstageren kan undgå at betale
bidrag til ordningen for det tidsrum, der er tale om;
udelukkelse af arbejdstagere på grund af deres arbejdskontrakts karakter
fra en virksomhedstilknyttet eller branchetilknyttet social sikringsordning
kan udgøre indirekte forskelsbehandling af kvinder;
Domstolen har endvidere i sin dom af 9. november 1993 i sag C-132/92,
Birds Eye Walls Ltd mod Friedel M. Roberts * 9), fastslået, at traktatens
artikel 119 ikke er til hinder for, at der ved beregningen af en
»overgangspension«, som arbejdsgiveren udbetaler til mandlige og
kvindelige ansatte, der er gået på førtidspension på grund at dårligt
helbred, og som navnlig skal opveje mistede indtægter som følge af, at de
pågældende endnu ikke har nået den alder, der er fastsat for udbetaling af
den lovbestemte pension, tages hensyn til det beløb, de senere vil modtage i
lovpligtig pension, og at overgangspensionen nedsættes tilsvarende, selv om
resultatet heraf - for så vidt angår mænd og kvinder mellem 60 og 65 år - er,
at en kvindelig tidligere ansat modtager en mindre overgangspension end en
mandlig tidligere ansat, idet forskellen svarer til det beløb, kvinden er
berettiget til i lovpligtig pension, fra hun fylder 60 år, for de
beskæftigelsesperioder, hun har tilbagelagt hos arbejdsgiveren;
* 1) EFT nr. C 218 af 23. 8. 1995, s. 5.
* 2) Udtalelse afgivet den 12. november 1996 (EFT nr. C 362 af 2. 12.
1996).
* 3) EFT nr. C 18 af 22. 1. 1996, s. 132.
* 4) Sml. 1990-1, s. 1889.
* 5) Sml. 1993-1, s. 6591.
* 6) Sml. 1994-1, s. 4541
* 7) Sml. 1994-1, s. 4583.
* 8) Sml. 1986-1, s. 1607.
* 9) Sml. 1993-1, s. 5579.
Domstolen bekræfter i dommen af 6. oktober 1993 i sag C-109/91, Ten Oever
mod Stichting Bedrijfpensioenfonds voor het Glazenwassers- en
Schoonmaakbedrijf * 1), samt i dommene af 14. december 1993 i sag C-110/91,
Moroni-dommen, af 22. december 1993 i sag C-152/91, Neath mod Hugh Steeper
Ltd * 2), og af 28. september 1994 i sag C-200/91, Coloroll Pension Trustees
Limited mod Russel m.fl. * 3), at i medfør af dommen af 17. maj 1990 i sag
C-262/88, Barber-dommen, kan den direkte virkning af traktatens artikel 119
kun påberåbes til støtte for krav om ligebehandling med hensyn til
erhvervstilknyttede pensioner, for så vidt angår ydelser, der vedrører
beskæftigelsesperioder efter den 17. maj 1990, medmindre arbejdstagerne eller
deres ydelsesberettigede pårørende forinden har anlagt søgsmål eller indgivet
en dertil svarende administrativ klage i overensstemmelse med national
lovgivning;
* 1) Sml. 1993-1, s. 4879.
* 2) Sml. 1993-1, s. 6953.
* 3) Sml. 1994-1, s. 4389.
Domstolen bekræfter i ovennævnte domme i sag C-109/91, Ten Oeverdommen, og
i sag C-200/91, Coloroll-dommen, at den tidsmæssige begrænsning af
Barberdommen gælder, for efterladtepensioner, og at der følgelig kun kan
kræves ligebehandling på dette område for så vidt angår
beskæftigelsesperioder efter den 17. maj 1990, medmindre de pågældende
forinden har anlagt søgsmål eller indgivet en dertil svarende administrativ
klage i overensstemmelse med national lovgivning;
Domstolen præciserer endvidere i dommene i sag C-152/91 og i sag C-200/91,
at lønmodtagernes bidrag til en ydelsesdefineret pensionsordning skal være
ens for mandlige og kvindelige arbejdstagere, da de er omfattet af traktatens
artikel 119; det forhold, at der på grund af anvendelse af forskellige
aktuarmæssige faktorer for mænd og kvinder ikke indbetales samme
arbejdsgiverbidrag inden for rammerne af funderede og ydelsesdefinerede
pensionsordninger, skal ikke bedømmes efter denne artikel;
Domstolen præciserer i dommene af 28. september 1994 i sag C-408/92, Smith
mod Advel Systems * 4), og i sag C-28/93, Van den Akker mod Stichting Shell
Pensioenfonds * 5), at traktatens artikel 119 er til hinder for, at en
arbejdsgiver for at efterkomme dommen af 17. maj 1990 i sag C-262/88,
Barber-dommen, sætter kvinders pensionsalder op til samme niveau som mænds
for så vidt angår beskæftigelsesperioder mellem den 17. maj 1990 og
ikrafttrædelsestidspunktet for de nævnte foranstaltninger; artikel 119 er
derimod ikke til hinder herfor for så vidt angår beskæftigelsesperioder efter
dette tidspunkt, for så vidt angår beskæftigelsesperioder før den 17. maj
1990 indeholdt fællesskabsretten ikke nogen forpligtelse, der kunne begrunde
foranstaltninger, som med tilbagevirkende kraft begrænser de fordele, kvinder
har haft;
Domstolen præciserer i ovennævnte dom i sag C-200/91, Coloroll-dommen, at
supplerende ydelser, der hidrører fra bidrag, som arbejdstagerne frivilligt
har indbetalt, ikke falder ind under anvendelsesområdet for traktatens
artikel 119;
i det tredje handlingsprogram på mellemlang sigt (1991-1995) * 6) om lige
muligheder for kvinder og mænd har Kommissionen endnu engang understreget
betydningen af, at der vedtages passende foranstaltninger for at tage hensyn
til konsekvenserne af dommen i sag 262/88, Barber-dommen;
sidstnævnte dom gør automatisk nogle af bestemmelserne vedrørende
lønmodtagere i Rådets direktiv 86/378/EØF af 24. juli 1986 om gennemførelse
af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de
erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger * 7) ugyldige;
traktatens artikel 119 gælder umiddelbart og kan påberåbes for de
nationale domstole over for enhver arbejdsgiver, det være sig en privat
person eller en juridisk person, og det tilkommer disse domstole at sikre
beskyttelsen af de rettigheder, denne bestemmelse giver borgerne;
* 4) Sml. 1994-1, s. 4435.
* 5) Sml. 1994-1, s. 4527.
* 6) EFT nr. C 142 af 31. 5. 1991, s. 1.
* 7) EFT nr. L 225 af 12. 8. 1986, s. 40.
af hensyn til retssikkerheden er det imidlertid nødvendigt at ændre
direktiv 86/378/EØF for at tilpasse de bestemmelser, der er påvirket af
retspraksis ifølge Barberdommen -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 86/378/EØF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 2 affattes således:
»Artikel 2
1. Ved »erhvervstilknyttede sikringsordninger« forstås
ordninger, der ikke er omfattet af direktiv 79/7/EØF, og som har til formål
at sikre arbejdere, uanset om de er lønmodtagere eller selvstændige
erhvervsdrivende, inden for en virksomhed eller en gruppe af virksomheder,
inden for en erhvervsgren eller inden for en faglig eller tværfaglig branche,
ydelser, som skal supplere ydelserne fra de lovbestemte sociale
sikringsordninger eller træde i stedet for disse, uanset om medlemskab af
disse ordninger er obligatorisk.
2. Direktivet gælder ikke for:
a) individuelle aftaler for selvstændige erhvervsdrivende
b) ordninger for selvstændige erhvervsdrivende, hvori kun een person
deltager
c) lønmodtageres forsikringsaftaler, hvori arbejdsgiveren ikke er part
d) frivillige bestemmelser i erhvervstilknyttede sikringsordninger, som
tilbydes deltagerne individuelt for at sikre dem
- supplerende ydelser eller
- valg af den dato, fra hvilken de normale ydelser til selvstændige
erhvervsdrivende skal løbe, eller valg mellem flere ydelser
e) erhvervstilknyttede sikringsordninger, for så vidt ydelserne
finansieres af frivillige lønmodtagerbidrag.
3. Bestemmelserne i dette direktiv er ikke til hinder for, at en
arbejdsgiver giver personer, der har nået den alder, hvor de er berettiget
til en pension i medfør af en erhvervstilknyttet sikringsordning, men som
endnu ikke er berettiget til den lovbestemte alderspension, en supplerende
pension med henblik på at udligne eller tilnærme de samlede ydelser til de
ydelser, som modtages af personer af det andet køn, der befinder sig i samme
situation, og som allerede har nået den alder, hvor de er berettiget til den
lovbestemte pension, indtil modtagerne af denne supplerende pension har nået
den lovbestemte pensionsalder.'
2) Artikel 3 affattes således:
»Artikel 3
Dette direktiv finder anvendelse på den erhvervsaktive del af
befolkningen, herunder selvstændige erhvervsdrivende, arbejdstagere, der
midlertidigt er uden arbejde på grund af sygdom, svangerskab og fødsel,
ulykke eller ufrivillig arbejdsløshed, og personer, der søger arbejde, på
pensionerede og invalide arbejdstagere samt på disse arbejdstageres
ydelsesberettigede pårørende, i overensstemmelse med national lovgivning
og/eller praksis.«
3) Artikel 6 affattes således:
»Artikel 6
1. Bestemmelser, der er i modstrid med princippet om ligebehandling, er
bestemmelser, som direkte eller indirekte, navnlig ved henvisning til
ægteskabelig eller familiemæssig stilling, er baseret på kønnet for så vidt
angår fastsættelse af:
a) hvilke personer der har ret til at deltage i en erhvervstilknyttet
sikringsordning
b) om deltagelse i en erhvervstilknyttet sikringsordning er tvungen eller
frivillig
c) forskellige regler vedrørende alder ved indtrædelse i ordningen eller
vedrørende krav om minimal beskæftigelsesperiode eller om en minimumsperiode
for tilslutning til ordningen, for så vidt angår erhvervelse af ydelser
d) forskellige regler for tilbagebetaling af bidrag, med undtagelse af
hvad der er fastsat i litra h) og i), når arbejdstageren forlader ordningen
uden at have opfyldt betingelserne for at få udbetalt langtidsydelser med
opsættende virkning
e) forskellige betingelser for tilkendelse af ydelser eller for
begrænsning af disse ydelser til det ene af kønnene
f) forskellige aldersgrænser for pensionsret
g) regler, der suspenderer rettigheder eller adgangen til erhvervelse af
rettigheder under lovbestemt eller overenskomstmæssig barselorlov eller orlov
at familiemæssige årsager, som betales af arbejdsgiveren
h) forskellige ydelsesniveauer, undtagen i det omfang det er nødvendigt
som følge af aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn i
forbindelse med bidragsdefinerede ordninger for så vidt angår ordninger, der
er funderede og ydelsesdefinerede, kan visse elementer (som bilaget
indeholder eksempler på) være uens, såfremt de uens beløb skyldes anvendelsen
af aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn, ved
iværksættelsen af finansieringen af ordningen
i) forskellige bidragsniveauer for lønmodtagerne
forskellige bidragsniveauer for arbejdsgiverne, bortset fra:
- i forbindelse med bidragsdefinerede ordninger, hvis formålet er at gøre
størrelsen af pensionsydelserne til begge køn ens eller tilnærme dem til
hinanden
- i forbindelse med ordninger, der er funderede og ydelsesdefinerede, når
arbejdsgiverens bidrag tager sigte på at sikre finansieringen af udgifterne
til disse ydelsesdefinerede ordninger
j) forskellige normer eller normer, der kun gælder for det ene køn, med
undtagelse af hvad der er fastsat i litra h) og i), for erhvervelse eller
bevarelse af retten til at få udbetalt ydelser med opsættende virkning, når
den pågældende forlader ordningen.
2. Når det overlades til ordningens administrative organer at træffe
afgørelse om tilkendelse af ydelser i henhold til dette direktiv, skal de
pågældende organer overholde ligebehandlingsprincippet.«
4) Artikel 8 affattes således:
»Artikel 8
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
bestemmelser i erhvervstilknyttede sikringsordninger for selvstændige
erhvervsdrivende, der er i modstrid med ligebehandlingsprincippet, tages op
til revision med virkning fra senest den 1. januar 1993.
2. Dette direktiv er ikke til hinder for, at rettigheder og pligter, som
vedrører en periode for medlemskab af en erhvervstilknyttet ordning for
selvstændige erhvervsdrivende, der ligger forud for revisionen af den
pågældende ordning, fortsat er undergivet de bestemmelser i ordningen, som
var gældende i den pågældende periode.«
5) Artikel 9 affattes således:
»Artikel 9
Hvad angår selvstændige erhvervsdrivendes ordninger kan medlemsstaterne
udsætte den obligatoriske gennemførelse af ligebehandlingsprincippet for så
vidt angår:
a) fastsættelse af pensionsalderen for ydelse af alders- og
arbejdsophørspensioner samt de følger, en sådan udsættelse måtte have for
andre ydelser:
- enten indtil den dato, på hvilken ligebehandlingen er gennemført i de
lovbestemte ordninger
- eller senest indtil ligebehandlingen indføres ved et direktiv
b) efterladtepension, indtil ligebehandlingsprincippet ved
fællesskabsretten er indført i de to lovbestemte sociale sikringsordninger om
dette forhold
c) anvendelse af artikel 6, stk. 1, litra i), første afsnit, for at tage
hensyn til forskellige aktuarmæssige faktorer, indtil senest den 1. januar
1999.«
6) Følgende nye artikel indsættes:
»Artikel 9a
At mænd og kvinder gør krav på en fleksibel pensionsalder på samme vilkår,
anses ikke for at være uforeneligt med dette direktiv.«
7) Følgende bilag tilføjes:
»BILAG
Eksempler på elementer, der kan være uens for så vidt angår ordninger, der
er funderede og ydelsesdefinerede, som omhandlet i artikel 6, litra h)
- konvertering af en del af den periodiske pension til sumydelser
- overførsel af pensionsrettigheder
- en efterladtepension, der udbetales til en ydelsesberettiget som
modydelse for, at forsikringstageren giver afkald på en del af en pension.
- en nedsat pension, når arbejdstageren vælger at gå på
førtidspension.«
Artikel 2
1. Enhver gennemførelsesforanstaltning til dette direktiv, for så vidt
angår lønmodtagere, skal dække alle ydelser, der kan henregnes til
beskæftigelsesperioder efter den 17. maj 1990 og har tilbagevirkende kraft
til denne dato, medmindre arbejdstagerne eller deres ydelsesberettigede
pårørende inden denne dato har anlagt søgsmål eller indgivet en dertil
svarende administrativ klage i overensstemmelse med national lovgivning. I så
fald har gennemførelsesforanstaltningerne tilbagevirkende kraft til den 8.
april 1976 og dækker alle ydelser, der kan henregnes til
beskæftigelsesperioder efter denne dato. For de medlemsstater, der har
tiltrådt Fællesskabet efter den 8. april 1976, erstattes denne dato af den
dato, på hvilken artikel 119 blev gældende på deres område.
2. Andet punktum i stk. 1 er ikke til hinder for, at de nationale regler
om søgsmålsfrister i nationale retsforhold kan gøres gældende over for
arbejdstagere eller deres ydelsesberettigede pårørende, som havde anlagt
søgsmål eller indgivet en dertil svarende administrativ klage i
overensstemmelse med national lovgivning inden den 17. maj 1990, forudsat at
disse regler ikke er mindre gunstige for søgsmål af denne art end for
tilsvarende nationale søgsmål, og at de ikke i praksis gør det umuligt at
udøve fællesskabsretten.
3. For de medlemsstater, der har tiltrådt Fællesskabet efter den 17. maj
1990, og som den 1. januar 1994 var kontraherende parter i aftalen om Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, ændres datoen den 17. maj 1990 i stk.
1 og 2 til den 1. januar 1994.
Artikel 3
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative
bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. juli 1997.
De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning
til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan
henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne sender senest to år efter dette direktivs ikrafttræden
Kommissionen alle nødvendige oplysninger, således at den kan udarbejde en
rapport til Rådet om gennemførelsen af dette direktiv.
Artikel 4
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De
Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 5
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 1996.
På Rådets vegne
S. BARRETT
Formand
Finanstilsynet
Aktuarkontoret
21. november 1996
Uddrag af Arbejdsministeriets og Finanstilsynets notat over punkter,
der forventes optaget på dagsordenen for Rådsmøde (arbejds- og
socialministre) den 2. december 1996:
Punkt 6
Faktuelt notat
om
Forslag til ændring af direktiv 86/378/EØF om ligebehandling af
kvinder og mænd inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger.
1. Baggrund og indhold
Kommissionen fremlagde den 16. maj 1995 et forslag til Rådets direktiv om
ændring af direktiv 86/378/EØF af 24. juli 1986 om gennemførelse af
princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de
erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger (dok 8432/95 KOM(95) 186).
Dette forslag til et direktiv har alene til formål at sikre, at direktiv
86/378/EØF er i overensstemmelse med traktatens artikel 119 som fortolket af
EF-Domstolen i Barber-sagen og senere domme. Direktivets karakter er
udelukkende retskonstaterende, da traktatens artikel 119 er direkte
anvendelig.
Det juridiske grundlag for dette forslag er EF-traktatens artikel 100,
idet de foreslåede ændringer vedrører anvendelsen af princippet om ligeløn
til arbejdstagere. Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Europa-Parlamentet er
blevet hørt på grundlag af traktatens artikel 100, og Det Økonomiske og
Sociale Udvalg har udtalt sig positivt om dette forslag.
Europa-Parlamentet har på sit plenarmøde i november 1996 vedtaget flere
ændringsforslag til Kommissionens oprindelige tekst. De fleste af disse gik
videre end til at bringe direktivet i overensstemmelse med Domstolens
retspraksis og følgelig videre end direktivets retskonstaterende karakter. På
denne baggrund kunne Kommissionen ikke acceptere alle disse ændringer, men
accepterede imidlertid nogle enkelte af dem.
Kommissionen har derfor på grundlag af traktatens artikel 189, stk. 2,
foreslået en ændring af sit oprindelige forslag for at tage hensyn til nogle
af de ændringsforslag, der er foreslået af Europa-Parlamentet i dets
lovgivningsmæssige beslutning.
De ændringer i direktiv 86/378/EØF, der som følge af Domstolens
retspraksis skal foretages, vedrører specielt bestemmelser om forskellig
pensionsalder for mænd og kvinder. Da det efter retspraksis ikke er i
overensstemmelse med Traktatens artikel 119 at have forskellig pensionsalder
må disse bestemmelser herefter falde bort for så vidt angår lønmodtagere.
Idet direktivet finder anvendelse på såvel lønmodtagere som selvstændige
erhvervsdrivende mens Traktatens artikel 119 kun finder anvendelse på
lønmodtagere er der bestemmelser i direktivet, der efter direktivforslaget
alene vil finde anvendelse for selvstændige erhvervsdrivende.
De foreslåede ændringer af direktiv 86/378/EØF er sammenfattet i
forslagets artikel 1, hvoraf det fremgår, at:
- artikel 2, stk. 2, litra a og b, kun skal gælde for selvstændige
erhvervsdrivende,
- i artikel 3 - personanvendelsesområdet - tilføjes de pågældende
arbejdstageres familiemedlemmer og deres ydelsesberettigede pårørende,
- artikel 6, stk. 1, litra h og i, er ikke ændret indholdsmæssigt, men
alene omformuleret,
- artikel 8 om ikrafttrædelsesdatoen vedrører kun selvstændige
erhvervsdrivende, og
- artikel 9 gælder kun for selvstændige erhvervsdrivende.
Artikel 2 omhandler ikrafttrædelsesdatoer for
gennemførelsesforanstaltningerne for de foreslåede ændringer af direktivet.
Disse datoer hidrører fra de domme, der har klargjort retspraksis.
Artikel 3 omhandler implementering af ændring af direktiv
86/378/EØF.
Artikel 4 angiver ikrafttrædelsestidspunktet for direktivet.
Artikel 5 angiver, at direktivet er rettet til medlemsstaterne.
De af Europa-Parlamentet fremsatte ændringsforslag, som Kommissionen har
accepteret omhandler bestemmelser om, at »arbejdets atypiske
karakter« ikke må bruges som grundlag for en diskriminering,
bestemmelser vedrørende erhvervelse af rettigheder i orlovsperioder samt en
bestemmelse om mulighed for fleksibel pensionsalder.
2. Gældende dansk ret
Det oprindelige direktiv fra 1986 er ikke blevet implementeret i Danmark
idet der før implementeringen blev rejst sager for Domstolen, som har
nødvendiggjort ændringsdirektivet. Der findes således ingen eksisterende
lovgivning på området. Den kommende lovgivning henhører under
Erhvervsministeriets ressort, idet Finanstilsynet fører tilsyn med
pensionsinstitutterne.
Implementeringen af det oprindelige direktiv var dog under udarbejdelse,
og et lovforslag findes i betænkning nr. 1228, »Pensionsmæssig
ligebehandling af mænd og kvinder«, Industriministeriet, oktober 1991.
3. Høring
Forslaget har været behandlet i EF-Specialudvalget vedrørende
arbejdsmarkedet og sociale forhold. Under behandlingen her udtrykte
Arbejdsmarkedspensionsrådet tvivl om hvorvidt endnu en bestemmelse fra
1986-direktivet (artikel 6, stk. 1, litra i, første pind) skulle ændres som
følge af Domstolens retspraksis. Der var enighed om at Rådets juridiske
tjeneste skulle høres herom. Under forudsætning om, at juridisk tjeneste
ingen indvendinger havde, var indstillingen fra udvalget, at man fra dansk
side skulle indtage en positiv holdning.
Efterfølgende har Rådets Juridiske Tjeneste afgivet en udtalelse, hvori
der redegøres for, at bestemmelsen er i overensstemmelse med Traktatens
artikel 119 samt Domstolens retspraksis.
DA mente, at det er omtvistet, om det overhovedet er nødvendigt at
fremsætte ændringsforslag på baggrund af dommene. DA fandt således, at der
ikke er behov for en ændring, og at et ændret direktiv rejser nye problemer.
DA havde foretrukket en meddelelse fra Kommissionen i stedet for
ændringsforslaget.
Ligestillingsrådet kunne støtte forslaget.
KL fandt, at ændringsforslaget ikke gør tingene klarere og at KL
foretrækker, at der ikke sker en ændring af artikel 6, stk. 1, litra i.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Direktiv 86/378/EØF er som nævnt blevet behandlet i betænkning nr. 1228,
»Pensionsmæssig ligebehandling af mænd og kvinder«,
Industriministeriet, oktober 1991, hvori et lovforslag er indeholdt. Dette
lovforslag kan nu justeres for de ændringer, der vil følge af
ændringsdirektivet, hvorved der kan ske en samlet implementering af
direktivet og ændringsdirektivet. Forslaget vil give Finanstilsynet pligt til
at føre tilsyn med lovens overholdelse, ligesom Ligestillingsrådet vil kunne
undersøge forhold, omfattet af loven.
Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
5. Tidligere forelæggelser
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Uddrag af referat af Rådsmøde (arbejds- og socialministre) den 2.
december 1996
Ligebehandling af mænd og kvinder indenfor de erhvervstilknyttede
sociale sikringsordninger
Rådet fastslog, at der er politisk enighed om udkastet til direktiv om
ændring af direktiv 86/378/EØF om ligebehandling af mænd og kvinder inden for
de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger (som følger af
Barber-dommen). Den formelle vedtagelse af direktivet finder sted som A-punkt
på dagsordenen for en kommende samling.
Hensigten med udkastet er at bringe direktivet fra 1986 i overensstemmelse
med traktatens artikel 119, således som den er blevet fortolket af Domstolen
i bl.a. Barber-dommen af 17. maj 1990. I henhold til denne retspraksis
bortfalder visse bestemmelser i direktivet, der indeholder undtagelser fra
ligebehandlingsprincippet, for lønmodtagernes vedkommende (navnlig
bestemmelser om pensionsalder og ydelser til efterladte). Hvis arbejdsgiveren
har indført supplerende pensionsordninger for arbejdstagerne, skal disse
ordninger således fuldt ud overholde princippet om ligebehandling af mænd og
kvinder, jf. traktatens artikel 119.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 54 FORSLAG TIL LOV OM LIGEBEHANDLING AF MÆND OG KVINDER INDEN FOR DE ERHVERVSTILKNYTTEDE SIKRINGSORDNINGER(* 1) Retsinformation · 25. februar 1998
- Manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet på grund af fravær i forbindelse med barsel og sygdom Retsinformation · 5. november 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., lov om lige løn til mænd og kvinder, lov om børnepasningsorlov, lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger Retsinformation · 18. maj 2001
- Forslag til Lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (Præcisering af princippet om lige løn, definitioner, ophævelse af godtgørelsesloft m.v.) Retsinformation · 29. marts 2008
- Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov mv. (Definitioner af forskelsbehandling, chikane og seksuel chikane, ophævelse af lofter for godtgørelse mv.) Retsinformation · 5. oktober 2005
- SKATs bindende svar vedrørende beskatning af godtgørelse i henhold til ligebehandlingslovens § 16 Landsskatteretten · 8. januar 2013