Spring til indhold

Retsinformation

1997 BTL 54 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM LIGEBEHANDLING AF MÆND OG KVINDER INDEN FOR DE ERHVERVSTILKNYTTEDE SIKRINGSORDNINGER OG OM ÆNDRING AF LOV OM LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER NR L 54 1997-98. 1. SAMLING

1997/1 BTL 54Betænkning over lovforslagFolketinget17. marts 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til økonomiministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Bankpension,

Dansk Journalistforbund,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening og

Rådet for Dansk Forsikring og Pension.

Der er af økonomiministeren stillet ændringsforslag, hvorom der henvises

til de ledsagende bemærkninger.

Et af udvalgets spørgsmål til økonomiministeren samt dennes svar herpå er

optrykt som bilag til betænkningen. Herudover er Rådets direktiv af 24. juli

1986 (86/378/EØF), Rådets direktiv af 20. december 1996 (96/97/EF), uddrag af

Arbejdsministeriets og Finanstilsynets notat vedrørende Rådsmøde (arbejds og

socialministre) den 2. december 1996 samt uddrag af referat af dette møde

optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med

de af økonomiministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) påpeger, at i dets beslutning om at stemme for lovforslaget er det

indgået som en forudsætning at få afgrænset og præciseret lovens

anvendelsesområde. Loven vedrører således ikke frivillige og/eller valgfrie

pensionsordninger.

Mindretallet påpeger endvidere, at det af § 5, stk. 2, fremgår, at loven

ikke finder anvendelse på »valgfrie muligheder i erhvervstilknyttede

sikringsordninger, som deltagerne tilbydes individuelt for at sikre dem

supplerende ydelser, give dem valg af datoen fra hvilken de normale ydelser

skal løbe, eller valg mellem flere ydelser.«

I følge bemærkningerne til loven betyder dette, at: »såfremt der i en

ordning er mulighed for individuelt at vælge supplerende ydelser eller at

Læs alt

foretage et valg mellem forskellige ydelser, er disse supplerende/valgfrie

ydelser ikke omfattet af lovens anvendelsesområde.«

Lovens anvendelsesområde vedrører ikke frivillige, private ordninger og

heller ikke arbejdsmarkedspensioner, som betales af frivillige

lønmodtagerbidrag, jf. § 5, stk. 3.

Da der i bemærkningerne til loven på dette punkt endvidere henvises til

direktivets artikel 2, stk. 2, litra d, må bestemmelsen forstås således, at

mens obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger som udgangspunkt omfattes

af loven, gælder det ikke de elementer i en sådan ordning, som den enkelte

pensionsopsparer kan vælge som en supplerende eller valgfri ydelse.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)

gør opmærksom på, at vedtagelsen af dette lovforslag langt fra skaber lighed

mellem kønnene med hensyn til pension. Ikke alene er helt private ordninger

undtaget. Også en række kollektive ordninger, f.eks. journalisternes, er

undtaget, ligesom der i stort set alle kollektive ordninger findes elementer,

der falder uden for lovens bestemmelser. Dette lovforslag bliver derfor ikke

det sidste ord i denne sag.

Ikke desto mindre er lovens vedtagelse et væsentligt fremskridt, og for

ikke at skabe usikkerhed har mindretallet valgt at stemme for det, som det er

foreslået af ministeren. Men mindretallet vil vende tilbage til sagen ved en

senere lejlighed med henblik på at udvide lovens dækning. Især hvis det viser

sig, at de mange undtagelser misbruges til at omgå loven, vil en hurtig

revision komme på tale.

Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) betragter

det foreliggende lovforslag som et fremskridt i forhold til målet om et reelt

fælleskønsgrundlag inden for arbejdsmarkedspensionerne, og mindretallets

støtte til lovforslaget er bestemt af et overordnet ligestillingsprincip.

Lovforslaget løser ikke alle problemer. Bl.a. er de private pensionsordninger

ikke med, ligesom loven rummer muligheder for omgåelse af det overordnede

princip. Mindretallet vil nøje følge spørgsmålet om en reel omgåelse af

lovens grundide, idet man kan forestille sig, at dette grundprincip af

forsikringsselskaberne søges undergravet ud fra markedsøkonomiske

profithensyn.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Af økonomiministeren, tiltrådt af udvalget:

Til titlen

1) Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de

erhvervstilknyttede sikringsordninger«.

Til § 8

2) I stk. 2, 3 og 5 ændres »1. juli 1998«

til: »1. juli 1999«.

Til § 20

3) I stk. 1 og 2 ændres »1. januar 1998«

til: »1. marts 1998«.

4) I stk. 3 ændres »1. januar 2000« til: »1.

januar 2002«.

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

Det foreslås at nævne titlen på selve loven. Der er tale om en lovteknisk

forbedring.

Til nr. 2 og 4

I forbindelse med lovforslagets behandling er det blevet fremført af

forsikringsbranchen, at tidsfristerne i § 8, stk. 2, 3 og 5, samt § 20, stk.

3, for indførelse af fælleskønsgrundlag burde udskydes.

Blandt andet er det blevet fremført, at der skal ske en gendrøftelse af

alle eksisterende pensionsaftaler på arbejdsmarkedet, fastlæggelse af nye

beregningsgrundlag samt ændringer i de administrative systemer, herunder i

edbsystemer.

På denne baggrund foreslås det, at tidsfristen i lovens § 8, stk. 2, 3 og

5, ændres til den 1. juli 1999, og fristen i § 20, stk. 3, ændres til den 1.

januar 2002, således at pensionsselskaberne sikres tid til at indrette deres

aftalekompleks, beregningsgrundlag samt administrative systemer, herunder

edbsystemer, til fælleskønsgrundlag.

Til nr. 3

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. marts 1998. Derved korrigeres for

det oprindeligt foreslåede tidspunkt for lovens ikrafttræden.

Lissa Mathiasen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Sonja

Mikkelsen (S) Hardy Hansen (S) Jacob Buksti (S) Kjeld Rahbæk Møller (SF) Ulla

Solvang (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Svend Erik Hovmand (V) Pia

Larsen (V) Svend Heiselberg (V) Erik Larsen (V) Kai Dige Bach (KF) nfmd.

Pernille Sams (KF) Flemming Hansen (KF) Annette Just (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til økonomiministeren og dennes svar

herpå

Spørgsmål:

Ministeren bedes bekræfte, at forslaget ikke omfatter dels frivillige

og/eller valgfrie pensionsordninger, dels de elementer i obligatoriske

arbejdsmarkedspensionsordninger, som den enkelte pensionsopsparer kan vælge

som en supplerende eller valgfri ydelse.

Svar:

Det følger af lovforslagets § 1, stk. 2, at forslaget omfatter alle

pensionsordninger, der har til formål at sikre lønmodtagere eller

selvstændige erhvervsdrivende pensionsydelser, uanset om medlemskab af

ordningerne er obligatorisk eller ej, og efter § 5, stk. 1, nr. 6, er det for

lønmodtagerne en betingelse, at arbejdsgiveren er part i pensionsaftalen. Det

følger endvidere af lovbemærkningerne til § 1, at »Loven gælder også ved

frivillig deltagelse i de erhvervstilknyttede sikringsordninger.«.

Lovforslaget gælder således såvel obligatoriske som frivillige

arbejdsmarkedspensionsaftaler, men ikke private pensionsordninger, hvor

arbejdsgiveren ikke er part.

Lovforslaget finder ikke anvendelse på valgfrie muligheder, som deltagerne

tilbydes individuelt. Uanset medlemskab af en erhvervstilknyttet

sikringsordning er de valgfri eller supplerende ydelser, som den enkelte

pensionsopsparer selv vælger, således ikke omfattet af lovforslagets

bestemmelser, jf. § 5, stk. 2. Forslaget gælder kun for de ydelser, som alle

medlemmerne af en given ordning modtager.

Rådets direktiv af 24. juli 1986 (86/378/EØF)

II

(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk)

RÅDET

RÅDETS DIREKTIV

af 24. juli 1986

om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden

for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger

(86/378/EØF)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske

Fællesskab, særlig artikel 100 og 235,

under henvisning til forslag fra Kommissionen * 1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet * 2),

under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg * 3),

og

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til traktaten skal hver medlemsstat gennemføre princippet om

lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde; ved løn forstås den

almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som

arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren

direkte eller indirekte i penge eller naturalier;

selv om ligelønsprincippet finder direkte anvendelse på tilfælde af

forskelsbehandling, der kan konstateres alene ud fra ligebehandlings- og

ligelønskriteriet, kan der også være tilfælde, hvor gennemførelsen af dette

princip forudsætter vedtagelse af supplerende foranstaltninger, der

præciserer rækkevidden af dette princip;

i henhold til artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 76/207/EØF af 9.

februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og

kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse,

forfremmelse samt arbejdsvilkår * 4) skal Rådet med henblik på at sikre en

gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling med hensyn til social

sikring på forslag af Kommissionen vedtage nærmere bestemmelser særlig om

indhold, udstrækning og gennemførelse af dette princip; Rådet har med henblik

herpå vedtaget direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis

gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn

til social sikring * 5);

i henhold til artikel 3, stk. 3, i direktiv 79/7/EØF skal Rådet med

henblik på at sikre gennemførelsen af princippet om ligebehandling inden for

de erhvervstilknyttede sikringsordninger på forslag af Kommissionen vedtage

bestemmelser, der præciserer dette princips indhold og udstrækning samt

reglerne for dets gennemførelse;

* 1) EFT nr. C 134 af 21. 5. 1983, s. 7.

* 2) EFT nr. C 117 af 30. 4. 1984, s. 169.

* 3) EFT nr. C 35 af 9. 2. 1984, s. 7.

* 4) EFT nr. L 39 af 14. 2. 1976, s. 40.

* 5) EFT nr. L 6 af 10. 1. 1979, s. 24.

princippet om ligebehandling bør gennemføres inden for de

erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, som dækker de i artikel 3,

stk. 1, i direktiv 79/7/EØF omhandlede risici, samt inden for de

sikringsordninger, som for lønmodtagerne indebærer andre fordele i penge

eller naturalier i henhold til traktaten;

gennemførelsen af princippet om ligebehandling er ikke til hinder for

anvendelsen af bestemmelser til beskyttelse af kvinder i forbindelse med

svangerskab og fødsel -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV.

Artikel 1

Dette direktiv tager sigte på gennemførelse af princippet om

ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale

sikringsordninger, i det følgende benævnt

»ligebehandlingsprincippet«.

Artikel 2

1. Ved erhvervstilknyttede sikringsordninger forstås ordninger, der ikke

er omfattet af direktiv 79/7/EØF, og som har til formål at sikre lønmodtagere

eller selvstændige erhvervsdrivende samlet inden for en virksomhed eller en

gruppe af virksomheder, inden for en erhvervsgren eller inden for en faglig

eller tværfaglig branche, ydelser, som skal supplere ydelserne fra de

lovbestemte sociale sikringsordninger eller træde i stedet for disse, uanset

om medlemskab af disse ordninger er obligatorisk eller ej.

2. Direktivet gælder ikke for:

a) individuelle aftaler,

b) ordninger, hvori kun een person deltager,

c) lønmodtageres forsikringsaftaler, hvori arbejdsgiveren ikke er part,

d) frivillige bestemmelser i erhvervstilknyttede sikringsordninger, som

deltagerne tilbydes individuelt for at sikre dem:

- supplerende ydelser,

- valg af datoen, fra hvilken de normale ydelser skal løbe, eller valg

mellem flere ydelser.

Artikel 3

Dette direktiv finder anvendelse på den erhvervsaktive del af befolkningen

- herunder selvstændige erhvervsdrivende, arbejdstagere, der midlertidigt er

uden arbejde på grund af sygdom, svangerskab og fødsel, ulykke eller

ufrivillig arbejdsløshed, og personer, der søger arbejde - samt på

pensionerede og invalide arbejdstagere.

Artikel 4

Dette direktiv finder anvendelse:

a) på erhvervstilknyttede ordninger, der sikrer beskyttelse mod følgende

risici:

- sygdom,

- invaliditet,

- alderdom, også i tilfælde af førtidspensionering,

- arbejdsulykker og erhvervssygdomme,

- arbejdsløshed.

b) på erhvervstilknyttede ordninger, som vedrører andre sociale natural-

eller kontantydelser, herunder ydelser til efterladte og familieydelser,

såfremt disse ydelser udbetales til lønmodtagere og derfor er ydelser, som

disse modtager fra arbejdsgiveren som følge af arbejdsforholdet.

Artikel 5

1. Under betingelserne som fastsat i de efterfølgende bestemmelser

indebærer princippet om ligebehandling, at der ikke må finde nogen

forskelsbehandling sted på grundlag af køn, hverken direkte eller indirekte,

blandt andet under henvisning til ægteskabelig eller familiemæssig stilling,

især for så vidt angår:

- anvendelsesområdet for ordningerne samt betingelserne for adgang til

disse,

- bidragspligten og beregningen af bidrag,

- beregningen af ydelserne, herunder ægtefælle- eller forsørgertillæg, og

betingelserne for varigheden og bevarelsen af retten til ydelserne.

2. Princippet om ligebehandling er ikke til hinder for bestemmelser om

beskyttelse af kvinder i forbindelse med svangerskab og fødsel.

Artikel 6

1. Blandt bestemmelser, der er i modstrid med princippet om

ligebehandling, forstås sådanne bestemmelser, som direkte eller indirekte,

blandt andet under henvisning til ægteskabelig eller familiemæssig stilling,

er baseret på kønnet for så vidt angår fastsættelse af:

a) de personer, der har ret til at deltage i en erhvervstilknyttet

sikringsordning,

b) hvorvidt deltagelse i en erhvervstilknyttet sikringsordning er tvungen

eller frivillig,

c) forskellige regler vedrørende alder ved indtrædelse i ordningen eller

vedrørende krav om minimumsanciennitet i stillingen eller om en

minimumsperiode for tilslutning til ordningen, for så vidt angår erhvervelse

af ydelser,

d) forskellige regler for tilbagebetaling af bidrag, med undtagelse af

hvad der er fastsat i henhold til litra h) og i), når arbejdstageren forlader

ordningen uden at have opfyldt betingelserne for at få udbetalt

langtidsydelser med opsættende virkning;

e) forskellige betingelser for tilkendelse af ydelserne eller udelukkelse

af det ene af kønnene fra disse ydelser;

f) forskellige aldersgrænser for pensionsret;

g) regler, der suspenderer rettigheder eller adgangen til erhvervelse af

rettigheder under lovbestemt eller overenskomstmæssig barselsorlov eller

orlov af familiemæssige årsager, som betales af arbejdsgiveren;

h) forskellige ydelsesniveauer undtagen i det omfang, det er nødvendigt

som følge af aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn i

forbindelse med ydelser, som er bidragsdefinerede;

i) forskellige bidragsniveauer for arbejdstagerne;

forskellige bidragsniveauer for arbejdsgiverne i forbindelse med ydelser,

som er bidragsdefinerede, medmindre der sker en tilnærmelse af beløbene for

de pågældende ydelser;

j) forskellige normer eller normer, der kun gælder for det ene køn, med

undtagelse af hvad der er fastsat i henhold til litra h) og i), for

erhvervelse eller bevarelse af retten til at få udbetalt ydelser med

opsættende virkning, når den pågældende forlader ordningen.

2. Når der overlades til ordningens administrative organer at træffe

afgørelse om tilkendelse af ydelser i henhold til dette direktiv, skal de

pågældende organer overholde ligebehandlingsprincippet.

Artikel 7

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til:

a) at bestemmelser i kollektive overenskomster påbudt ved lov, i

virksomheders interne reglementer eller i enhver anden aftale vedrørende

erhvervstilknyttede sikringsordninger, der er i modstrid med

ligebehandlingsprincippet, anses for ugyldige, kan erklæres ugyldige eller

kan ændres;

b) at ordninger, der indeholder sådanne bestemmelser, ikke kan godkendes

eller udvides ved administrative foranstaltninger.

Artikel 8

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til, at

bestemmelser i erhvervstilknyttede sikringsordninger, der er i modstrid med

ligebehandlingsprincippet, bliver taget op til revision senest den 1. januar

1993.

2. Dette direktiv er ikke til hinder for, at rettigheder og pligter, som

vedrører en periode for medlemsskab af en erhvervstilknyttet ordning, der

ligger forud for revisionen af den pågældende ordning, fortsat er undergivet

de bestemmelser i ordningen, som var gældende for den pågældende periode.

Artikel 9

Medlemsstaterne kan udsætte den obligatoriske gennemførelse af

ligebehandlingsprincippet for så vidt angår:

a) fastsættelse af pensionsalderen for ydelse af alders- og

arbejdsophørspensioner samt de følger, som en sådan udsættelse måtte have for

andre ydelser, efter eget valg:

- indtil den dato, på hvilken ligebehandingen gennemføres i de lovbestemte

ordninger,

- eller senest indtil ligebehandlingen indføres ved et direktiv;

b) efterladtepension, indtil ligebehandlingsprincippet ved et direktiv

indføres i de lovbestemte sociale sikringsordninger om dette spørgsmål;

c) anvendelse af artikel 6, stk. 1, litra i), første afsnit, for at tage

hensyn til forskellige aktuarmæssige faktorer, senest indtil udløbet af en

frist på tretten år fra meddelelsen af dette direktiv.

Artikel 10

Medlemsstaterne indfører i deres nationale retsorden de nødvendige

foranstaltninger til, at enhver person, der mener sig krænket ved, at

princippet om ligebehandling tilsidesættes, kan gøre sine rettigheder

gældende for domstolene efter eventuelt at have indbragt sagen for andre

kompetente instanser.

Artikel 11

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at beskytte

arbejdstagerne mod enhver afskedigelse, som måtte være en arbejdsgivers

reaktion på en klage, der er fremsat på virksomhedsplan, eller på et søgsmål,

der er indledt med det formål at udvirke at princippet om ligebehandling

overholdes.

Artikel 12

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative

bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest tre år efter

meddelelsen * 1) heraf. De underretter straks Kommissionen herom.

2. Medlemsstaterne fremsender senest fem år efter meddelelsen af dette

direktiv alle nødvendige oplysninger til Kommissionen, således at den kan

udarbejde en rapport til Rådet om gennemførelsen af direktivet.

* 1) Dette direktiv er meddelt medlemsstaterne den 30. juli 1986.

Artikel 13

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juli 1986.

På Rådets vegne

A. CLARK

Formand

Rådets direktiv af 20. december 1996 (96/97/EF)

RÅDETS DIREKTIV

af 20. december 1996

om ændring af direktiv 86/378/EØF om gennemførelse af princippet om

ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale

sikringsordninger

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

særlig artikel 100,

under henvisning til forslag fra Kommissionen * 1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet * 2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg * 3),

og

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til traktatens artikel 119 skal hver medlemsstat gennemføre

princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde, ved løn forstås

den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som

arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte

fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier;

De Europæiske Fællesskabers Domstol fastslår i sin dom af 17. maj 1990 i

sag 262/88, Barber mod Guardian Royal Exchange Assurance Group * 4), at alle

ydelser, der udbetales i henhold til erhvervstilknyttede pensionsordninger,

udgør en del af lønnen som omhandlet i traktatens artikel 119;

i ovennævnte dom og den senere præcisering af den i dommen af 14. december

1993 i sag C-110/91, Moroni mod Collo GmbH * 5) har Domstolen fortolket

traktatens artikel 119 således, at forskelsbehandling af mænd og kvinder

inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger generelt er

forbudt, ikke blot når det drejer sig om at fastsætte pensionsalderen, men

også når der tilbydes en erhvervstilknyttet pension i stedet for en

godtgørelse i forbindelse med afskedigelse af økonomiske årsager;

i henhold til protokol nr. 2 ad traktatens artikel 119, der er knyttet til

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælleskab, skal ydelser i medfør af

en erhvervstilknyttet social sikringsordning ikke anses for løn, hvis og i

det omfang de kan henføres til beskæftigelsesperioder, der ligger forud for

den 17. maj 1990, undtagen for arbejdstagere eller deres ydelsesberettigede

pårørende, der inden denne dato har anlagt søgsmål eller indbragt en dertil

svarende klage i overensstemmelse med den relevante nationale ret;

i dommene af 28. september 1994 i sag C-57/93, Vroege mod NCIV Instituut

voor Volkshuisvesting BV * 6), og i sag C-128/93, Fisscher mod Voorhuis

Hengelo BV * 7), udtaler Domstolen, at ovennævnte protokol ingen betydning

har for retten til at være omfattet af en erhvervstilknyttet pensionsordning,

idet denne ret fortsat reguleres af dommen af 13. maj 1986 i sag 170/84,

Bilka-Kaufhaus GmbH mod Hartz * 8), og at den tidsmæssige begrænsning af

dommen af 17. maj 1990 i sag C-262/88, Barberdommen, ikke gælder for retten

til at være omfattet af en erhvervstilknyttet pensionsordning; Domstolen har

ligeledes fastslået, at nationale regler om søgsmålsfrister i nationale

retsforhold kan gøres gældende over for arbejdstagere, der påberåber sig

deres ret til at være omfattet af en erhvervstilknyttet pensionsordning, på

betingelse af at reglerne ikke er mindre gunstige for søgsmål af denne art

end for tilsvarende søgsmål i henhold til national ret, og at de ikke i

praksis gør det umuligt at udøve rettigheder i henhold til fællesskabsretten;

Domstolen har desuden fastslået, at den omstændighed, at en arbejdstager kan

kræve at blive omfattet af en erhvervstilknyttet pensionsordning med

tilbagevirkende kraft, ikke indebærer, at arbejdstageren kan undgå at betale

bidrag til ordningen for det tidsrum, der er tale om;

udelukkelse af arbejdstagere på grund af deres arbejdskontrakts karakter

fra en virksomhedstilknyttet eller branchetilknyttet social sikringsordning

kan udgøre indirekte forskelsbehandling af kvinder;

Domstolen har endvidere i sin dom af 9. november 1993 i sag C-132/92,

Birds Eye Walls Ltd mod Friedel M. Roberts * 9), fastslået, at traktatens

artikel 119 ikke er til hinder for, at der ved beregningen af en

»overgangspension«, som arbejdsgiveren udbetaler til mandlige og

kvindelige ansatte, der er gået på førtidspension på grund at dårligt

helbred, og som navnlig skal opveje mistede indtægter som følge af, at de

pågældende endnu ikke har nået den alder, der er fastsat for udbetaling af

den lovbestemte pension, tages hensyn til det beløb, de senere vil modtage i

lovpligtig pension, og at overgangspensionen nedsættes tilsvarende, selv om

resultatet heraf - for så vidt angår mænd og kvinder mellem 60 og 65 år - er,

at en kvindelig tidligere ansat modtager en mindre overgangspension end en

mandlig tidligere ansat, idet forskellen svarer til det beløb, kvinden er

berettiget til i lovpligtig pension, fra hun fylder 60 år, for de

beskæftigelsesperioder, hun har tilbagelagt hos arbejdsgiveren;

* 1) EFT nr. C 218 af 23. 8. 1995, s. 5.

* 2) Udtalelse afgivet den 12. november 1996 (EFT nr. C 362 af 2. 12.

1996).

* 3) EFT nr. C 18 af 22. 1. 1996, s. 132.

* 4) Sml. 1990-1, s. 1889.

* 5) Sml. 1993-1, s. 6591.

* 6) Sml. 1994-1, s. 4541

* 7) Sml. 1994-1, s. 4583.

* 8) Sml. 1986-1, s. 1607.

* 9) Sml. 1993-1, s. 5579.

Domstolen bekræfter i dommen af 6. oktober 1993 i sag C-109/91, Ten Oever

mod Stichting Bedrijfpensioenfonds voor het Glazenwassers- en

Schoonmaakbedrijf * 1), samt i dommene af 14. december 1993 i sag C-110/91,

Moroni-dommen, af 22. december 1993 i sag C-152/91, Neath mod Hugh Steeper

Ltd * 2), og af 28. september 1994 i sag C-200/91, Coloroll Pension Trustees

Limited mod Russel m.fl. * 3), at i medfør af dommen af 17. maj 1990 i sag

C-262/88, Barber-dommen, kan den direkte virkning af traktatens artikel 119

kun påberåbes til støtte for krav om ligebehandling med hensyn til

erhvervstilknyttede pensioner, for så vidt angår ydelser, der vedrører

beskæftigelsesperioder efter den 17. maj 1990, medmindre arbejdstagerne eller

deres ydelsesberettigede pårørende forinden har anlagt søgsmål eller indgivet

en dertil svarende administrativ klage i overensstemmelse med national

lovgivning;

* 1) Sml. 1993-1, s. 4879.

* 2) Sml. 1993-1, s. 6953.

* 3) Sml. 1994-1, s. 4389.

Domstolen bekræfter i ovennævnte domme i sag C-109/91, Ten Oeverdommen, og

i sag C-200/91, Coloroll-dommen, at den tidsmæssige begrænsning af

Barberdommen gælder, for efterladtepensioner, og at der følgelig kun kan

kræves ligebehandling på dette område for så vidt angår

beskæftigelsesperioder efter den 17. maj 1990, medmindre de pågældende

forinden har anlagt søgsmål eller indgivet en dertil svarende administrativ

klage i overensstemmelse med national lovgivning;

Domstolen præciserer endvidere i dommene i sag C-152/91 og i sag C-200/91,

at lønmodtagernes bidrag til en ydelsesdefineret pensionsordning skal være

ens for mandlige og kvindelige arbejdstagere, da de er omfattet af traktatens

artikel 119; det forhold, at der på grund af anvendelse af forskellige

aktuarmæssige faktorer for mænd og kvinder ikke indbetales samme

arbejdsgiverbidrag inden for rammerne af funderede og ydelsesdefinerede

pensionsordninger, skal ikke bedømmes efter denne artikel;

Domstolen præciserer i dommene af 28. september 1994 i sag C-408/92, Smith

mod Advel Systems * 4), og i sag C-28/93, Van den Akker mod Stichting Shell

Pensioenfonds * 5), at traktatens artikel 119 er til hinder for, at en

arbejdsgiver for at efterkomme dommen af 17. maj 1990 i sag C-262/88,

Barber-dommen, sætter kvinders pensionsalder op til samme niveau som mænds

for så vidt angår beskæftigelsesperioder mellem den 17. maj 1990 og

ikrafttrædelsestidspunktet for de nævnte foranstaltninger; artikel 119 er

derimod ikke til hinder herfor for så vidt angår beskæftigelsesperioder efter

dette tidspunkt, for så vidt angår beskæftigelsesperioder før den 17. maj

1990 indeholdt fællesskabsretten ikke nogen forpligtelse, der kunne begrunde

foranstaltninger, som med tilbagevirkende kraft begrænser de fordele, kvinder

har haft;

Domstolen præciserer i ovennævnte dom i sag C-200/91, Coloroll-dommen, at

supplerende ydelser, der hidrører fra bidrag, som arbejdstagerne frivilligt

har indbetalt, ikke falder ind under anvendelsesområdet for traktatens

artikel 119;

i det tredje handlingsprogram på mellemlang sigt (1991-1995) * 6) om lige

muligheder for kvinder og mænd har Kommissionen endnu engang understreget

betydningen af, at der vedtages passende foranstaltninger for at tage hensyn

til konsekvenserne af dommen i sag 262/88, Barber-dommen;

sidstnævnte dom gør automatisk nogle af bestemmelserne vedrørende

lønmodtagere i Rådets direktiv 86/378/EØF af 24. juli 1986 om gennemførelse

af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de

erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger * 7) ugyldige;

traktatens artikel 119 gælder umiddelbart og kan påberåbes for de

nationale domstole over for enhver arbejdsgiver, det være sig en privat

person eller en juridisk person, og det tilkommer disse domstole at sikre

beskyttelsen af de rettigheder, denne bestemmelse giver borgerne;

* 4) Sml. 1994-1, s. 4435.

* 5) Sml. 1994-1, s. 4527.

* 6) EFT nr. C 142 af 31. 5. 1991, s. 1.

* 7) EFT nr. L 225 af 12. 8. 1986, s. 40.

af hensyn til retssikkerheden er det imidlertid nødvendigt at ændre

direktiv 86/378/EØF for at tilpasse de bestemmelser, der er påvirket af

retspraksis ifølge Barberdommen -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 86/378/EØF foretages følgende ændringer:

1) Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

1. Ved »erhvervstilknyttede sikringsordninger« forstås

ordninger, der ikke er omfattet af direktiv 79/7/EØF, og som har til formål

at sikre arbejdere, uanset om de er lønmodtagere eller selvstændige

erhvervsdrivende, inden for en virksomhed eller en gruppe af virksomheder,

inden for en erhvervsgren eller inden for en faglig eller tværfaglig branche,

ydelser, som skal supplere ydelserne fra de lovbestemte sociale

sikringsordninger eller træde i stedet for disse, uanset om medlemskab af

disse ordninger er obligatorisk.

2. Direktivet gælder ikke for:

a) individuelle aftaler for selvstændige erhvervsdrivende

b) ordninger for selvstændige erhvervsdrivende, hvori kun een person

deltager

c) lønmodtageres forsikringsaftaler, hvori arbejdsgiveren ikke er part

d) frivillige bestemmelser i erhvervstilknyttede sikringsordninger, som

tilbydes deltagerne individuelt for at sikre dem

- supplerende ydelser eller

- valg af den dato, fra hvilken de normale ydelser til selvstændige

erhvervsdrivende skal løbe, eller valg mellem flere ydelser

e) erhvervstilknyttede sikringsordninger, for så vidt ydelserne

finansieres af frivillige lønmodtagerbidrag.

3. Bestemmelserne i dette direktiv er ikke til hinder for, at en

arbejdsgiver giver personer, der har nået den alder, hvor de er berettiget

til en pension i medfør af en erhvervstilknyttet sikringsordning, men som

endnu ikke er berettiget til den lovbestemte alderspension, en supplerende

pension med henblik på at udligne eller tilnærme de samlede ydelser til de

ydelser, som modtages af personer af det andet køn, der befinder sig i samme

situation, og som allerede har nået den alder, hvor de er berettiget til den

lovbestemte pension, indtil modtagerne af denne supplerende pension har nået

den lovbestemte pensionsalder.'

2) Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Dette direktiv finder anvendelse på den erhvervsaktive del af

befolkningen, herunder selvstændige erhvervsdrivende, arbejdstagere, der

midlertidigt er uden arbejde på grund af sygdom, svangerskab og fødsel,

ulykke eller ufrivillig arbejdsløshed, og personer, der søger arbejde, på

pensionerede og invalide arbejdstagere samt på disse arbejdstageres

ydelsesberettigede pårørende, i overensstemmelse med national lovgivning

og/eller praksis.«

3) Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

1. Bestemmelser, der er i modstrid med princippet om ligebehandling, er

bestemmelser, som direkte eller indirekte, navnlig ved henvisning til

ægteskabelig eller familiemæssig stilling, er baseret på kønnet for så vidt

angår fastsættelse af:

a) hvilke personer der har ret til at deltage i en erhvervstilknyttet

sikringsordning

b) om deltagelse i en erhvervstilknyttet sikringsordning er tvungen eller

frivillig

c) forskellige regler vedrørende alder ved indtrædelse i ordningen eller

vedrørende krav om minimal beskæftigelsesperiode eller om en minimumsperiode

for tilslutning til ordningen, for så vidt angår erhvervelse af ydelser

d) forskellige regler for tilbagebetaling af bidrag, med undtagelse af

hvad der er fastsat i litra h) og i), når arbejdstageren forlader ordningen

uden at have opfyldt betingelserne for at få udbetalt langtidsydelser med

opsættende virkning

e) forskellige betingelser for tilkendelse af ydelser eller for

begrænsning af disse ydelser til det ene af kønnene

f) forskellige aldersgrænser for pensionsret

g) regler, der suspenderer rettigheder eller adgangen til erhvervelse af

rettigheder under lovbestemt eller overenskomstmæssig barselorlov eller orlov

at familiemæssige årsager, som betales af arbejdsgiveren

h) forskellige ydelsesniveauer, undtagen i det omfang det er nødvendigt

som følge af aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn i

forbindelse med bidragsdefinerede ordninger for så vidt angår ordninger, der

er funderede og ydelsesdefinerede, kan visse elementer (som bilaget

indeholder eksempler på) være uens, såfremt de uens beløb skyldes anvendelsen

af aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn, ved

iværksættelsen af finansieringen af ordningen

i) forskellige bidragsniveauer for lønmodtagerne

forskellige bidragsniveauer for arbejdsgiverne, bortset fra:

- i forbindelse med bidragsdefinerede ordninger, hvis formålet er at gøre

størrelsen af pensionsydelserne til begge køn ens eller tilnærme dem til

hinanden

- i forbindelse med ordninger, der er funderede og ydelsesdefinerede, når

arbejdsgiverens bidrag tager sigte på at sikre finansieringen af udgifterne

til disse ydelsesdefinerede ordninger

j) forskellige normer eller normer, der kun gælder for det ene køn, med

undtagelse af hvad der er fastsat i litra h) og i), for erhvervelse eller

bevarelse af retten til at få udbetalt ydelser med opsættende virkning, når

den pågældende forlader ordningen.

2. Når det overlades til ordningens administrative organer at træffe

afgørelse om tilkendelse af ydelser i henhold til dette direktiv, skal de

pågældende organer overholde ligebehandlingsprincippet.«

4) Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at

bestemmelser i erhvervstilknyttede sikringsordninger for selvstændige

erhvervsdrivende, der er i modstrid med ligebehandlingsprincippet, tages op

til revision med virkning fra senest den 1. januar 1993.

2. Dette direktiv er ikke til hinder for, at rettigheder og pligter, som

vedrører en periode for medlemskab af en erhvervstilknyttet ordning for

selvstændige erhvervsdrivende, der ligger forud for revisionen af den

pågældende ordning, fortsat er undergivet de bestemmelser i ordningen, som

var gældende i den pågældende periode.«

5) Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

Hvad angår selvstændige erhvervsdrivendes ordninger kan medlemsstaterne

udsætte den obligatoriske gennemførelse af ligebehandlingsprincippet for så

vidt angår:

a) fastsættelse af pensionsalderen for ydelse af alders- og

arbejdsophørspensioner samt de følger, en sådan udsættelse måtte have for

andre ydelser:

- enten indtil den dato, på hvilken ligebehandlingen er gennemført i de

lovbestemte ordninger

- eller senest indtil ligebehandlingen indføres ved et direktiv

b) efterladtepension, indtil ligebehandlingsprincippet ved

fællesskabsretten er indført i de to lovbestemte sociale sikringsordninger om

dette forhold

c) anvendelse af artikel 6, stk. 1, litra i), første afsnit, for at tage

hensyn til forskellige aktuarmæssige faktorer, indtil senest den 1. januar

1999.«

6) Følgende nye artikel indsættes:

»Artikel 9a

At mænd og kvinder gør krav på en fleksibel pensionsalder på samme vilkår,

anses ikke for at være uforeneligt med dette direktiv.«

7) Følgende bilag tilføjes:

»BILAG

Eksempler på elementer, der kan være uens for så vidt angår ordninger, der

er funderede og ydelsesdefinerede, som omhandlet i artikel 6, litra h)

- konvertering af en del af den periodiske pension til sumydelser

- overførsel af pensionsrettigheder

- en efterladtepension, der udbetales til en ydelsesberettiget som

modydelse for, at forsikringstageren giver afkald på en del af en pension.

- en nedsat pension, når arbejdstageren vælger at gå på

førtidspension.«

Artikel 2

1. Enhver gennemførelsesforanstaltning til dette direktiv, for så vidt

angår lønmodtagere, skal dække alle ydelser, der kan henregnes til

beskæftigelsesperioder efter den 17. maj 1990 og har tilbagevirkende kraft

til denne dato, medmindre arbejdstagerne eller deres ydelsesberettigede

pårørende inden denne dato har anlagt søgsmål eller indgivet en dertil

svarende administrativ klage i overensstemmelse med national lovgivning. I så

fald har gennemførelsesforanstaltningerne tilbagevirkende kraft til den 8.

april 1976 og dækker alle ydelser, der kan henregnes til

beskæftigelsesperioder efter denne dato. For de medlemsstater, der har

tiltrådt Fællesskabet efter den 8. april 1976, erstattes denne dato af den

dato, på hvilken artikel 119 blev gældende på deres område.

2. Andet punktum i stk. 1 er ikke til hinder for, at de nationale regler

om søgsmålsfrister i nationale retsforhold kan gøres gældende over for

arbejdstagere eller deres ydelsesberettigede pårørende, som havde anlagt

søgsmål eller indgivet en dertil svarende administrativ klage i

overensstemmelse med national lovgivning inden den 17. maj 1990, forudsat at

disse regler ikke er mindre gunstige for søgsmål af denne art end for

tilsvarende nationale søgsmål, og at de ikke i praksis gør det umuligt at

udøve fællesskabsretten.

3. For de medlemsstater, der har tiltrådt Fællesskabet efter den 17. maj

1990, og som den 1. januar 1994 var kontraherende parter i aftalen om Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, ændres datoen den 17. maj 1990 i stk.

1 og 2 til den 1. januar 1994.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative

bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. juli 1997.

De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning

til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan

henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne sender senest to år efter dette direktivs ikrafttræden

Kommissionen alle nødvendige oplysninger, således at den kan udarbejde en

rapport til Rådet om gennemførelsen af dette direktiv.

Artikel 4

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De

Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 5

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 1996.

På Rådets vegne

S. BARRETT

Formand

Finanstilsynet

Aktuarkontoret

21. november 1996

Uddrag af Arbejdsministeriets og Finanstilsynets notat over punkter,

der forventes optaget på dagsordenen for Rådsmøde (arbejds- og

socialministre) den 2. december 1996:

Punkt 6

Faktuelt notat

om

Forslag til ændring af direktiv 86/378/EØF om ligebehandling af

kvinder og mænd inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen fremlagde den 16. maj 1995 et forslag til Rådets direktiv om

ændring af direktiv 86/378/EØF af 24. juli 1986 om gennemførelse af

princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de

erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger (dok 8432/95 KOM(95) 186).

Dette forslag til et direktiv har alene til formål at sikre, at direktiv

86/378/EØF er i overensstemmelse med traktatens artikel 119 som fortolket af

EF-Domstolen i Barber-sagen og senere domme. Direktivets karakter er

udelukkende retskonstaterende, da traktatens artikel 119 er direkte

anvendelig.

Det juridiske grundlag for dette forslag er EF-traktatens artikel 100,

idet de foreslåede ændringer vedrører anvendelsen af princippet om ligeløn

til arbejdstagere. Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Europa-Parlamentet er

blevet hørt på grundlag af traktatens artikel 100, og Det Økonomiske og

Sociale Udvalg har udtalt sig positivt om dette forslag.

Europa-Parlamentet har på sit plenarmøde i november 1996 vedtaget flere

ændringsforslag til Kommissionens oprindelige tekst. De fleste af disse gik

videre end til at bringe direktivet i overensstemmelse med Domstolens

retspraksis og følgelig videre end direktivets retskonstaterende karakter. På

denne baggrund kunne Kommissionen ikke acceptere alle disse ændringer, men

accepterede imidlertid nogle enkelte af dem.

Kommissionen har derfor på grundlag af traktatens artikel 189, stk. 2,

foreslået en ændring af sit oprindelige forslag for at tage hensyn til nogle

af de ændringsforslag, der er foreslået af Europa-Parlamentet i dets

lovgivningsmæssige beslutning.

De ændringer i direktiv 86/378/EØF, der som følge af Domstolens

retspraksis skal foretages, vedrører specielt bestemmelser om forskellig

pensionsalder for mænd og kvinder. Da det efter retspraksis ikke er i

overensstemmelse med Traktatens artikel 119 at have forskellig pensionsalder

må disse bestemmelser herefter falde bort for så vidt angår lønmodtagere.

Idet direktivet finder anvendelse på såvel lønmodtagere som selvstændige

erhvervsdrivende mens Traktatens artikel 119 kun finder anvendelse på

lønmodtagere er der bestemmelser i direktivet, der efter direktivforslaget

alene vil finde anvendelse for selvstændige erhvervsdrivende.

De foreslåede ændringer af direktiv 86/378/EØF er sammenfattet i

forslagets artikel 1, hvoraf det fremgår, at:

- artikel 2, stk. 2, litra a og b, kun skal gælde for selvstændige

erhvervsdrivende,

- i artikel 3 - personanvendelsesområdet - tilføjes de pågældende

arbejdstageres familiemedlemmer og deres ydelsesberettigede pårørende,

- artikel 6, stk. 1, litra h og i, er ikke ændret indholdsmæssigt, men

alene omformuleret,

- artikel 8 om ikrafttrædelsesdatoen vedrører kun selvstændige

erhvervsdrivende, og

- artikel 9 gælder kun for selvstændige erhvervsdrivende.

Artikel 2 omhandler ikrafttrædelsesdatoer for

gennemførelsesforanstaltningerne for de foreslåede ændringer af direktivet.

Disse datoer hidrører fra de domme, der har klargjort retspraksis.

Artikel 3 omhandler implementering af ændring af direktiv

86/378/EØF.

Artikel 4 angiver ikrafttrædelsestidspunktet for direktivet.

Artikel 5 angiver, at direktivet er rettet til medlemsstaterne.

De af Europa-Parlamentet fremsatte ændringsforslag, som Kommissionen har

accepteret omhandler bestemmelser om, at »arbejdets atypiske

karakter« ikke må bruges som grundlag for en diskriminering,

bestemmelser vedrørende erhvervelse af rettigheder i orlovsperioder samt en

bestemmelse om mulighed for fleksibel pensionsalder.

2. Gældende dansk ret

Det oprindelige direktiv fra 1986 er ikke blevet implementeret i Danmark

idet der før implementeringen blev rejst sager for Domstolen, som har

nødvendiggjort ændringsdirektivet. Der findes således ingen eksisterende

lovgivning på området. Den kommende lovgivning henhører under

Erhvervsministeriets ressort, idet Finanstilsynet fører tilsyn med

pensionsinstitutterne.

Implementeringen af det oprindelige direktiv var dog under udarbejdelse,

og et lovforslag findes i betænkning nr. 1228, »Pensionsmæssig

ligebehandling af mænd og kvinder«, Industriministeriet, oktober 1991.

3. Høring

Forslaget har været behandlet i EF-Specialudvalget vedrørende

arbejdsmarkedet og sociale forhold. Under behandlingen her udtrykte

Arbejdsmarkedspensionsrådet tvivl om hvorvidt endnu en bestemmelse fra

1986-direktivet (artikel 6, stk. 1, litra i, første pind) skulle ændres som

følge af Domstolens retspraksis. Der var enighed om at Rådets juridiske

tjeneste skulle høres herom. Under forudsætning om, at juridisk tjeneste

ingen indvendinger havde, var indstillingen fra udvalget, at man fra dansk

side skulle indtage en positiv holdning.

Efterfølgende har Rådets Juridiske Tjeneste afgivet en udtalelse, hvori

der redegøres for, at bestemmelsen er i overensstemmelse med Traktatens

artikel 119 samt Domstolens retspraksis.

DA mente, at det er omtvistet, om det overhovedet er nødvendigt at

fremsætte ændringsforslag på baggrund af dommene. DA fandt således, at der

ikke er behov for en ændring, og at et ændret direktiv rejser nye problemer.

DA havde foretrukket en meddelelse fra Kommissionen i stedet for

ændringsforslaget.

Ligestillingsrådet kunne støtte forslaget.

KL fandt, at ændringsforslaget ikke gør tingene klarere og at KL

foretrækker, at der ikke sker en ændring af artikel 6, stk. 1, litra i.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Direktiv 86/378/EØF er som nævnt blevet behandlet i betænkning nr. 1228,

»Pensionsmæssig ligebehandling af mænd og kvinder«,

Industriministeriet, oktober 1991, hvori et lovforslag er indeholdt. Dette

lovforslag kan nu justeres for de ændringer, der vil følge af

ændringsdirektivet, hvorved der kan ske en samlet implementering af

direktivet og ændringsdirektivet. Forslaget vil give Finanstilsynet pligt til

at føre tilsyn med lovens overholdelse, ligesom Ligestillingsrådet vil kunne

undersøge forhold, omfattet af loven.

Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

5. Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddrag af referat af Rådsmøde (arbejds- og socialministre) den 2.

december 1996

Ligebehandling af mænd og kvinder indenfor de erhvervstilknyttede

sociale sikringsordninger

Rådet fastslog, at der er politisk enighed om udkastet til direktiv om

ændring af direktiv 86/378/EØF om ligebehandling af mænd og kvinder inden for

de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger (som følger af

Barber-dommen). Den formelle vedtagelse af direktivet finder sted som A-punkt

på dagsordenen for en kommende samling.

Hensigten med udkastet er at bringe direktivet fra 1986 i overensstemmelse

med traktatens artikel 119, således som den er blevet fortolket af Domstolen

i bl.a. Barber-dommen af 17. maj 1990. I henhold til denne retspraksis

bortfalder visse bestemmelser i direktivet, der indeholder undtagelser fra

ligebehandlingsprincippet, for lønmodtagernes vedkommende (navnlig

bestemmelser om pensionsalder og ydelser til efterladte). Hvis arbejdsgiveren

har indført supplerende pensionsordninger for arbejdstagerne, skal disse

ordninger således fuldt ud overholde princippet om ligebehandling af mænd og

kvinder, jf. traktatens artikel 119.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter