1997 BTL 53 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (OVERFLYTNING AF DIMITTENDER, ADMINISTRATIONSBIDRAG, TILSYN M.V.) NR L 53 1997-98. 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til arbejdsministeren.
Udvalget anmoder om at få lovforslaget til fornyet udvalgsbehandling
mellem 2. og 3. behandling.
Der er af arbejdsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) noterer med tilfredshed, at lovforslaget vil være med til at
synliggøre de meget store forskelle i a-kassernes administrationsbidrag,
herunder at give medlemmerne mulighed for at lægge pres på a-kasserne, så
administrationen både bliver bedre og billigere. Lovforslaget gennemfører
folketingsbeslutning nr. 82 om øget gennemskuelighed af
arbejdsløshedskassernes administrationsomkostninger fra folketingsåret
1996-97 fremsat af V, KF, FP og DF.
Mindretallet forholder sig meget kritisk til, at ministeren - i de
tilfælde, hvor medlemmet ikke modtager en egentlig opkrævning - vil give
mulighed for, at orienteringen om administrationsbidragets størrelse kan ske
via en årlig orientering. Mindretallet ønsker, at der som altovervejende
hovedregel sker orientering via modregningen. Mindretallet er af den
opfattelse, at det er på kanten af ånden i folketingsbeslutning nr. B 82, at
orientering skal kunne ske via en årlig orientering.
Mindretallet ser med bekymring på, at arbejdsministeren vil give
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen en generalfuldmagt til uden
retskendelse at foretage eftersyn i lokaler m.v., der benyttes af en
virksomhed. Mindretallet ønsker at begrænse udhulingen af grundlovens § 72,
og mindretallet finder det meget betænkeligt, at man stiller virksomhedsejere
dårligere end f.eks. personer, der er sigtet for drab, i henseende til
indhentelse af dommerkendelse m.v.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til
Læs alt
vedtagelse med det af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre
for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet har stillet
ændringsforslag og vil stemme for det af arbejdsministeren stillede
ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.
Mindretallet har stillet ændringsforslag og vil stemme for det af
arbejdsministeren stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et femte mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil redegøre
for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme
for det af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.
Enhedslisten opfatter lovforslaget som et oprydningsforslag, der laver
smårettelser på mange forskellige områder, der intet har med hinanden at
gøre.
Forslaget om ændring af overflytningsreglerne mellem kasserne er en
forbedring for dimittender. Men forslaget burde have rummet muligheden for at
give personer i aktivering valget mellem at blive stående i deres oprindelige
kasse og den kasse, der hører til det område, hvori de aktiveres. For mange
er det et problem, at de ikke har noget tilhørsforhold til den nye kasse og
derfor også har vanskeligheder med at søge relevant hjælp til et videre
forløb.
Forslaget om udvidelse af feriedagpengereglerne er en lille justering i
den rigtige retning. Det vil dog være nemmere, hvis alle arbejdsløse har ret
til - for tiden 5 ugers - ferie på feriedagpenge minus egne optjente
feriepenge.
Pligten til at offentliggøre a-kassekontingentets bestanddele går
Enhedslisten ind for. Mindretallet finder, at en sådan åbenhed i kasserne
bidrager til medlemmernes forståelse af kontingentets sammensætning, herunder
hvor stor en del kassen selv er ansvarlig for, og hvor stor en del der er
fastsat som statsbidrag.
Med de regler, der er for arbejde i udlandet, finder mindretallet, at det
er i orden, at regler for tilbagebetaling og sanktion udvides til at omfatte
også snyd, der er begået i udlandet.
Enhedslisten ønsker lovforslaget tilbage til udvalget efter 2. behandling
for at få en række spørgsmål nærmere belyst.
Enhedslisten ønsker en juridisk vurdering af hensigtsmæssigheden i at give
tilsynet hjemmel til at ændre a-kassernes afgørelser.
Desuden ønsker Enhedslisten belyst, hvilke muligheder der ville gå tabt,
hvis det krævede retskendelse at foretage uanmeldt eftersyn i virksomheder.
Lige så meget som Enhedslisten bifalder formålet og intentionerne i formålet,
lige så bekymret er mindretallet for, at der sker et overordnet retspolitisk
skred. Dette vil mindretallet gerne have en juridisk bedømmelse af.
Et sjette mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af arbejdsministeren stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil, i forbindelse med at lovforslaget efter 2.
behandling kommer til fornyet behandling i udvalget, stille ændringsforslag
om, at feriedagpenge optjent under ledighed skal kunne udbetales til
selvstændigt erhvervsdrivende.
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1
Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) Nr. 4 udgår.
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):
2) Nr. 5 udgår.
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Bestemmelsen udgår, da det har vist sig, at der ikke er overensstemmelse
mellem begreberne »frasiger sig« og »er frakendt« i
henholdsvis lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om social pension.
Til nr. 2
Forslagsstillerne ønsker principielt at afskaffe feriepengesystemet. Dette
gælder også feriepengeordningen for ledige. Forslagsstillerne kan derfor ikke
støtte en ændring, der indebærer en udvidelse af ordningen. Forslagsstillerne
ser arbejdsministerens forslag som en yderligere bureaukratisering og ønsker
ikke at medvirke hertil.
Jan Petersen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund
(S) Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF)
nfmd. Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Vibeke Kiil
(CD) Helge Sander (V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt
(V) Ulla Tørnæs (V) Bendt Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF)
Brian Mikkelsen (KF) Annette Just (FP)
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til
fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har herunder stillet
spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af
udvalgets spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå er optrykt som bilag til
tillægsbetænkningen.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse
i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget) påpeger, at feriedagpenge for ledige bør
afskaffes, mens det bør fastholdes, at det ordinære feriepengesystem
overlades til arbejdsmarkedets parter. Mindretallet kan derfor heller ikke
støtte CD's ændringsforslag.
Mindretallet er generelt bekymret over tendensen til, at stadig flere
offentlige myndigheder uden retskendelse kan skaffe sig adgang til privat
ejendom. Behovet for en kraftigere indsats mod sort arbejde og svindel med
offentlige midler samt den skarpe afgrænsning af eftersynets udstrækning, jf.
svaret på spørgsmål 9, betyder, at mindretallet kan støtte lovforslaget i
dets helhed.
Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil ved 3.
behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Mindretallet har stillet en række spørgsmål til de retspolitiske
konsekvenser af lovforslaget.
Mindretallet finder det ikke betryggende, at direktøren for Direktoratet
for Arbejdsløshedsforsikringen hermed får hjemmel til at ændre en a-kasses
afgørelse, også selv om den er fuldt lovlig. Mindretallet vil i den kommende
periode nøje følge, i hvilke tilfælde denne bemyndigelse vil blive brugt.
Mindretallet føler sig endvidere utrygt ved en udvidelse af myndigheders
mulighed for uden retskendelse at foretage kontrol af den omhandlede
karakter. Mindretallet finder ikke, at svarene i særlig grad angiver de
overordnede retspolitiske konsekvenser heraf. Mindretallet ser dog i
besvarelsen af spørgsmål 5 en præcisering af det konkrete formål med
tilsynet.
På denne baggrund kan Enhedslisten ikke indstille lovforslaget til
vedtagelse på trods af et i øvrigt positivt indhold.
Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (CD):
Til § 1
1) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 75 h, stk. 4, nr. 1, indsættes efter
»lønmodtager«: », selvstændig erhvervsdrivende«.'
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Efter den gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en selvstændig
erhvervsdrivende ikke få feriedagpenge under afholdelse af ferie, selv om han
under en tidligere ledighedsperiode har optjent retten til feriedagpenge for
perioden. Betingelsen for, at en selvstændig kan oppebære feriedagpenge under
ferie, er, at han er ledig og berettiget til dagpenge. For at opfylde dette
kræves der reelt, at virksomheden skal være permanent afviklet. Er
virksomheden blot under midlertidig afvikling, vil feriedagpenge ikke kunne
udbetales.
Lønmodtagere kan under afholdelse af ferie - i modsætning til selvstændige
- få udbetalt feriedagpenge svarende til det antal dage/uger, den pågældende
har været ledig og modtager af dagpenge. Selvstændige, som har optjent
feriepenge i et tidligere ansættelsesforhold, kan få udbetalt feriepenge
under afholdelse af ferie.
Begrundelsen for, at selvstændige erhvervsdrivende ikke kan få udbetalt
feriedagpenge, er angiveligt, at det er vanskeligt at kontrollere, om en
selvstændig erhvervsdrivende afholder ferie.
Forslagsstillerne finder, at forskelsbehandlingen er udtryk for en
urimelig mistænkeliggørelse af selvstændigt erhvervsdrivende. Den gældende
lov afspejler endvidere en samfundsholdning, som favoriserer lønmodtagere
frem for et selvstændigt initiativ. Forslagsstillerne ønsker, at selvstændige
og lønmodtagere behandles lige i forhold til offentlige ydelser.
Feriedagpenge optjent under ledighed bør kunne udbetales til selvstændigt
erhvervsdrivende på samme måde som til selvstændige, der har optjent
feriepenge i tidligere ansættelsesforhold. Det vil sige, at udbetalingen bør
kunne ske enten mod dokumentation af feriens afholdelse eller - efter den 30.
september - uden dokumentation for feriens afholdelse.
Det må antages, at forslagets økonomiske konsekvenser vil være meget
begrænsede. Udvidelsen af retten til feriedagpenge vil formentlig kun optræde
i et meget begrænset antal sager, fordi en række konkrete betingelser skal
være opfyldt. Der skal være tale om en person, som efter en ledighedsperiode
etablerer egen virksomhed og i hele det følgende ferieår fortsætter driften
af virksomheden.
Ændringsforslaget foreslås at få virkning for ferie, som afholdes fra og
med ferieåret 1998-99, uanset at retten til feriedagpenge er optjent forud
for lovens ikrafttræden.
Jan Petersen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund
(S) Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF)
nfmd. Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Vibeke Kiil
(CD) Helge Sander (V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt
(V) Ulla Tørnæs (V) Bendt Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF)
Brian Mikkelsen (KF) Annette Just (FP)
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar
herpå:
Spørgsmål nr. 5:
»Hvad er baggrunden for, at ministeren ønsker at lade Direktoratet
for Arbejdsløshedsforsikringen foretage kontrol, uden at der er fastsat
retningslinjer for direktoratet? Indebærer det ikke efter ministerens
opfattelse en mistænkeliggørelse af arbejdsgiverne og de ansatte?»
Svar:
Som anført i besvarelsen under spørgsmål 4 er der et klart behov for at
føre kontrol med sort arbejde.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets nr. 13, at uanmeldte
eftersyn i virksomheder navnlig vil blive aktuelt, hvor der er fremkommet
oplysninger eller er opstået mistanke om, at dagpengereglerne kan være
overtrådt i forbindelse med udførelse af sort arbejde, typisk på baggrund af
oplysninger fra anden offentlig myndighed.
Det fremgår klart af forslaget til § 91 a og af bemærkningerne til
bestemmelsen, at formålet med eftersynet alene er at indhente de oplysninger,
som arbejdsgiveren efter lovens § 91, stk. 1, allerede er forpligtet til at
afgive om de ansatte og deres løn- og beskæftigelsesforhold.
Det er endvidere klart angivet i bemærkningerne, hvad direktoratet kan
foretage under eftersynet. Direktoratet kan gennemgå - og evt. kræve
udleveret til nærmere gennemsyn - materiale i form af lønregnskaber,
vagtplaner, forretningsbøger, korrespondance m.v., som formodes at indeholde
relevante oplysninger om de ansattes identitet og beskæftigelsesomfang.
Direktoratet kan herudover kun stille krav om, at arbejdsgiveren og de
ansatte er behjælpelige med gennemgangen af materiale, og at personer, der
udfører arbejde i virksomheden, ved eftersynet legitimerer sig og giver
oplysninger om deres løn- og beskæftigelsesvilkår.
Efter min opfattelse indeholder lovforslagets tekst og bemærkningerne
hertil derfor de nødvendige og tilstrækkelige retningslinjer for
direktoratets udførelse af eftersynet.
Spørgsmål nr. 9:
»Er det ikke efter ministerens vurdering uhensigtsmæssigt, at et
indgreb i de basale grundlovsrettigheder - her boligens ukrænkelighed - søges
hjemlet i en løs henvisning til myndighedens frie skøn over situationens
stilling?»
Svar:
Jeg skal gøre opmærksom på, at eftersynet ifølge forslaget kun kan
foretages i lokaliteter, der benyttes af en virksomhed, og at der kun er tale
om eftersyn af optegnelser vedrørende de i virksomheden ansattes løn- og
beskæftigelsesforhold, dvs. oplysninger, som arbejdsgiveren efter de gældende
regler allerede er forpligtet til at afgive efter anmodning fra direktoratet.
Med denne skarpe afgrænsning af eftersynets udstrækning og formål finder
jeg ikke at den foreslåede ordning er uhensigtsmæssig.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 53 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (OVERFLYTNING AF DIMITTENDER, ADMINISTRATIONSBIDRAG, TILSYN M.V.) Retsinformation · 30. december 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling m.v.) Retsinformation · 4. januar 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik Retsinformation · 20. januar 1999
- 1990 BTL 18 TILLÆGSBETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (1. OG 2. LEDIGHEDSDAG, SUPPLERENDE DAGPENGE, RÅDIGHEDSFORPLIGTELSER, DAGPENGERET VED STØTTET ARBEJDE M.V.) NR L 18 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 2. juni 1992
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (Tværfaglige arbejdsløshedskasser) Retsinformation · 13. juni 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.) Retsinformation · 5. oktober 2005