Spring til indhold

Retsinformation

1997 BTL 53 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (OVERFLYTNING AF DIMITTENDER, ADMINISTRATIONSBIDRAG, TILSYN M.V.) NR L 53 1997-98. 1. SAMLING

1997/1 BTL 53Betænkning over lovforslagFolketinget15. januar 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til arbejdsministeren.

Udvalget anmoder om at få lovforslaget til fornyet udvalgsbehandling

mellem 2. og 3. behandling.

Der er af arbejdsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) noterer med tilfredshed, at lovforslaget vil være med til at

synliggøre de meget store forskelle i a-kassernes administrationsbidrag,

herunder at give medlemmerne mulighed for at lægge pres på a-kasserne, så

administrationen både bliver bedre og billigere. Lovforslaget gennemfører

folketingsbeslutning nr. 82 om øget gennemskuelighed af

arbejdsløshedskassernes administrationsomkostninger fra folketingsåret

1996-97 fremsat af V, KF, FP og DF.

Mindretallet forholder sig meget kritisk til, at ministeren - i de

tilfælde, hvor medlemmet ikke modtager en egentlig opkrævning - vil give

mulighed for, at orienteringen om administrationsbidragets størrelse kan ske

via en årlig orientering. Mindretallet ønsker, at der som altovervejende

hovedregel sker orientering via modregningen. Mindretallet er af den

opfattelse, at det er på kanten af ånden i folketingsbeslutning nr. B 82, at

orientering skal kunne ske via en årlig orientering.

Mindretallet ser med bekymring på, at arbejdsministeren vil give

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen en generalfuldmagt til uden

retskendelse at foretage eftersyn i lokaler m.v., der benyttes af en

virksomhed. Mindretallet ønsker at begrænse udhulingen af grundlovens § 72,

og mindretallet finder det meget betænkeligt, at man stiller virksomhedsejere

dårligere end f.eks. personer, der er sigtet for drab, i henseende til

indhentelse af dommerkendelse m.v.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til

Læs alt

vedtagelse med det af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre

for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet har stillet

ændringsforslag og vil stemme for det af arbejdsministeren stillede

ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Mindretallet har stillet ændringsforslag og vil stemme for det af

arbejdsministeren stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet

vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil redegøre

for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme

for det af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.

Enhedslisten opfatter lovforslaget som et oprydningsforslag, der laver

smårettelser på mange forskellige områder, der intet har med hinanden at

gøre.

Forslaget om ændring af overflytningsreglerne mellem kasserne er en

forbedring for dimittender. Men forslaget burde have rummet muligheden for at

give personer i aktivering valget mellem at blive stående i deres oprindelige

kasse og den kasse, der hører til det område, hvori de aktiveres. For mange

er det et problem, at de ikke har noget tilhørsforhold til den nye kasse og

derfor også har vanskeligheder med at søge relevant hjælp til et videre

forløb.

Forslaget om udvidelse af feriedagpengereglerne er en lille justering i

den rigtige retning. Det vil dog være nemmere, hvis alle arbejdsløse har ret

til - for tiden 5 ugers - ferie på feriedagpenge minus egne optjente

feriepenge.

Pligten til at offentliggøre a-kassekontingentets bestanddele går

Enhedslisten ind for. Mindretallet finder, at en sådan åbenhed i kasserne

bidrager til medlemmernes forståelse af kontingentets sammensætning, herunder

hvor stor en del kassen selv er ansvarlig for, og hvor stor en del der er

fastsat som statsbidrag.

Med de regler, der er for arbejde i udlandet, finder mindretallet, at det

er i orden, at regler for tilbagebetaling og sanktion udvides til at omfatte

også snyd, der er begået i udlandet.

Enhedslisten ønsker lovforslaget tilbage til udvalget efter 2. behandling

for at få en række spørgsmål nærmere belyst.

Enhedslisten ønsker en juridisk vurdering af hensigtsmæssigheden i at give

tilsynet hjemmel til at ændre a-kassernes afgørelser.

Desuden ønsker Enhedslisten belyst, hvilke muligheder der ville gå tabt,

hvis det krævede retskendelse at foretage uanmeldt eftersyn i virksomheder.

Lige så meget som Enhedslisten bifalder formålet og intentionerne i formålet,

lige så bekymret er mindretallet for, at der sker et overordnet retspolitisk

skred. Dette vil mindretallet gerne have en juridisk bedømmelse af.

Et sjette mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af arbejdsministeren stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil, i forbindelse med at lovforslaget efter 2.

behandling kommer til fornyet behandling i udvalget, stille ændringsforslag

om, at feriedagpenge optjent under ledighed skal kunne udbetales til

selvstændigt erhvervsdrivende.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Til § 1

Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Nr. 4 udgår.

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):

2) Nr. 5 udgår.

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

Bestemmelsen udgår, da det har vist sig, at der ikke er overensstemmelse

mellem begreberne »frasiger sig« og »er frakendt« i

henholdsvis lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om social pension.

Til nr. 2

Forslagsstillerne ønsker principielt at afskaffe feriepengesystemet. Dette

gælder også feriepengeordningen for ledige. Forslagsstillerne kan derfor ikke

støtte en ændring, der indebærer en udvidelse af ordningen. Forslagsstillerne

ser arbejdsministerens forslag som en yderligere bureaukratisering og ønsker

ikke at medvirke hertil.

Jan Petersen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund

(S) Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF)

nfmd. Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Vibeke Kiil

(CD) Helge Sander (V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt

(V) Ulla Tørnæs (V) Bendt Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF)

Brian Mikkelsen (KF) Annette Just (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til

fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har herunder stillet

spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af

udvalgets spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå er optrykt som bilag til

tillægsbetænkningen.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse

i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative

Folkepartis medlemmer af udvalget) påpeger, at feriedagpenge for ledige bør

afskaffes, mens det bør fastholdes, at det ordinære feriepengesystem

overlades til arbejdsmarkedets parter. Mindretallet kan derfor heller ikke

støtte CD's ændringsforslag.

Mindretallet er generelt bekymret over tendensen til, at stadig flere

offentlige myndigheder uden retskendelse kan skaffe sig adgang til privat

ejendom. Behovet for en kraftigere indsats mod sort arbejde og svindel med

offentlige midler samt den skarpe afgrænsning af eftersynets udstrækning, jf.

svaret på spørgsmål 9, betyder, at mindretallet kan støtte lovforslaget i

dets helhed.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil ved 3.

behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Mindretallet har stillet en række spørgsmål til de retspolitiske

konsekvenser af lovforslaget.

Mindretallet finder det ikke betryggende, at direktøren for Direktoratet

for Arbejdsløshedsforsikringen hermed får hjemmel til at ændre en a-kasses

afgørelse, også selv om den er fuldt lovlig. Mindretallet vil i den kommende

periode nøje følge, i hvilke tilfælde denne bemyndigelse vil blive brugt.

Mindretallet føler sig endvidere utrygt ved en udvidelse af myndigheders

mulighed for uden retskendelse at foretage kontrol af den omhandlede

karakter. Mindretallet finder ikke, at svarene i særlig grad angiver de

overordnede retspolitiske konsekvenser heraf. Mindretallet ser dog i

besvarelsen af spørgsmål 5 en præcisering af det konkrete formål med

tilsynet.

På denne baggrund kan Enhedslisten ikke indstille lovforslaget til

vedtagelse på trods af et i øvrigt positivt indhold.

Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede

ændringsforslag.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Af et mindretal (CD):

Til § 1

1) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 75 h, stk. 4, nr. 1, indsættes efter

»lønmodtager«: », selvstændig erhvervsdrivende«.'

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

Efter den gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en selvstændig

erhvervsdrivende ikke få feriedagpenge under afholdelse af ferie, selv om han

under en tidligere ledighedsperiode har optjent retten til feriedagpenge for

perioden. Betingelsen for, at en selvstændig kan oppebære feriedagpenge under

ferie, er, at han er ledig og berettiget til dagpenge. For at opfylde dette

kræves der reelt, at virksomheden skal være permanent afviklet. Er

virksomheden blot under midlertidig afvikling, vil feriedagpenge ikke kunne

udbetales.

Lønmodtagere kan under afholdelse af ferie - i modsætning til selvstændige

- få udbetalt feriedagpenge svarende til det antal dage/uger, den pågældende

har været ledig og modtager af dagpenge. Selvstændige, som har optjent

feriepenge i et tidligere ansættelsesforhold, kan få udbetalt feriepenge

under afholdelse af ferie.

Begrundelsen for, at selvstændige erhvervsdrivende ikke kan få udbetalt

feriedagpenge, er angiveligt, at det er vanskeligt at kontrollere, om en

selvstændig erhvervsdrivende afholder ferie.

Forslagsstillerne finder, at forskelsbehandlingen er udtryk for en

urimelig mistænkeliggørelse af selvstændigt erhvervsdrivende. Den gældende

lov afspejler endvidere en samfundsholdning, som favoriserer lønmodtagere

frem for et selvstændigt initiativ. Forslagsstillerne ønsker, at selvstændige

og lønmodtagere behandles lige i forhold til offentlige ydelser.

Feriedagpenge optjent under ledighed bør kunne udbetales til selvstændigt

erhvervsdrivende på samme måde som til selvstændige, der har optjent

feriepenge i tidligere ansættelsesforhold. Det vil sige, at udbetalingen bør

kunne ske enten mod dokumentation af feriens afholdelse eller - efter den 30.

september - uden dokumentation for feriens afholdelse.

Det må antages, at forslagets økonomiske konsekvenser vil være meget

begrænsede. Udvidelsen af retten til feriedagpenge vil formentlig kun optræde

i et meget begrænset antal sager, fordi en række konkrete betingelser skal

være opfyldt. Der skal være tale om en person, som efter en ledighedsperiode

etablerer egen virksomhed og i hele det følgende ferieår fortsætter driften

af virksomheden.

Ændringsforslaget foreslås at få virkning for ferie, som afholdes fra og

med ferieåret 1998-99, uanset at retten til feriedagpenge er optjent forud

for lovens ikrafttræden.

Jan Petersen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund

(S) Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF)

nfmd. Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Vibeke Kiil

(CD) Helge Sander (V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt

(V) Ulla Tørnæs (V) Bendt Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF)

Brian Mikkelsen (KF) Annette Just (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar

herpå:

Spørgsmål nr. 5:

»Hvad er baggrunden for, at ministeren ønsker at lade Direktoratet

for Arbejdsløshedsforsikringen foretage kontrol, uden at der er fastsat

retningslinjer for direktoratet? Indebærer det ikke efter ministerens

opfattelse en mistænkeliggørelse af arbejdsgiverne og de ansatte?»

Svar:

Som anført i besvarelsen under spørgsmål 4 er der et klart behov for at

føre kontrol med sort arbejde.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets nr. 13, at uanmeldte

eftersyn i virksomheder navnlig vil blive aktuelt, hvor der er fremkommet

oplysninger eller er opstået mistanke om, at dagpengereglerne kan være

overtrådt i forbindelse med udførelse af sort arbejde, typisk på baggrund af

oplysninger fra anden offentlig myndighed.

Det fremgår klart af forslaget til § 91 a og af bemærkningerne til

bestemmelsen, at formålet med eftersynet alene er at indhente de oplysninger,

som arbejdsgiveren efter lovens § 91, stk. 1, allerede er forpligtet til at

afgive om de ansatte og deres løn- og beskæftigelsesforhold.

Det er endvidere klart angivet i bemærkningerne, hvad direktoratet kan

foretage under eftersynet. Direktoratet kan gennemgå - og evt. kræve

udleveret til nærmere gennemsyn - materiale i form af lønregnskaber,

vagtplaner, forretningsbøger, korrespondance m.v., som formodes at indeholde

relevante oplysninger om de ansattes identitet og beskæftigelsesomfang.

Direktoratet kan herudover kun stille krav om, at arbejdsgiveren og de

ansatte er behjælpelige med gennemgangen af materiale, og at personer, der

udfører arbejde i virksomheden, ved eftersynet legitimerer sig og giver

oplysninger om deres løn- og beskæftigelsesvilkår.

Efter min opfattelse indeholder lovforslagets tekst og bemærkningerne

hertil derfor de nødvendige og tilstrækkelige retningslinjer for

direktoratets udførelse af eftersynet.

Spørgsmål nr. 9:

»Er det ikke efter ministerens vurdering uhensigtsmæssigt, at et

indgreb i de basale grundlovsrettigheder - her boligens ukrænkelighed - søges

hjemlet i en løs henvisning til myndighedens frie skøn over situationens

stilling?»

Svar:

Jeg skal gøre opmærksom på, at eftersynet ifølge forslaget kun kan

foretages i lokaliteter, der benyttes af en virksomhed, og at der kun er tale

om eftersyn af optegnelser vedrørende de i virksomheden ansattes løn- og

beskæftigelsesforhold, dvs. oplysninger, som arbejdsgiveren efter de gældende

regler allerede er forpligtet til at afgive efter anmodning fra direktoratet.

Med denne skarpe afgrænsning af eftersynets udstrækning og formål finder

jeg ikke at den foreslåede ordning er uhensigtsmæssig.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter