Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.)

2005/1 LSF 15Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet5. oktober 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. oktober 2005 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Udvidet

adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.)

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, foretages følgende

ændringer:

1.

§ 41, stk. 1, nr. 2

og

3

, affattes således:

»2)

som er mellem 18 og

63 år, og

3)

som enten

a)

er beskæftiget som

lønmodtager,

b)

har gennemført en

erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en

erhvervsgrunduddannelse

i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når kassen modtager skriftlig

Læs alt

begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning,

c)

udøver selvstændig

erhvervsvirksomhed,

d)

deltager i udøvelsen

af ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed,

e)

aftjener værnepligt

eller er ansat på værnepligtslignende vilkår eller

f)

udøver kommunalt

hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller er medlem af

Folketinget,

regeringen eller Europaparlamentet.«

2.

§ 42, stk. 3

, ophæves, og i stedet

indsættes:

»

Stk. 3

. Et medlem, som

ikke har erhvervsarbejde, kan efter anmodning overflyttes til en tværfaglig

kasse, der optager lønmodtagere. Hvis medlemmet har haft tilknytning til en

fagligt afgrænset kasse, kan medlemmet i stedet overflyttes til denne.

Stk. 4.

Overflytning

efter stk. 3 kan tidligst ske med et varsel på 1 måned til udløb af en

kontingentperiode i den hidtidige kasse.

Stk. 5.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet

nærmere regler om overflytning af medlemmer fra en kasse til en anden,

herunder

om hvilken tilknytning til en fagligt afgrænset kasse, der giver ret til

overflytning i henhold til stk. 3, 2. pkt., samt om overflytning af

medlemmer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til

optagelse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b.«

3.

I

§ 55, stk. 7, nr. 1

, udgår »under

ledighed«.

4.

I

§ 60, stk. 1

, indsættes som 2. og 3.

pkt.:

»Der anses for at være et opsigelsesvarsel i alle ansættelsesforhold,

hvor der i henhold til lov, kollektiv overenskomst eller aftale generelt er

fastsat et opsigelsesvarsel fra den ansattes side. Dette gælder, uanset om

det

i det konkrete ansættelsesforhold er aftalt, at opsigelsesvarslet ikke skal

gælde.«

5.

I

§ 77, stk. 6

, udgår »et særligt«.

6.

I

§ 86, stk. 3

, ændres »stk. 1 og

2« til: »stk. 1«.

7.

I

§ 86, stk. 9

, ændres »bestemme« til: »efter

forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om«.

8.

I

§ 86, stk. 11, 2. pkt

., indsættes

efter »en afgørelse truffet af«: »en kasse, «.

9.

§ 96

ophæves.

10.

§ 99, stk. 5

og

6

, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 5.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er senest bekendtgjort

ved lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005.

I. Indledning

Lovforslaget er et led i udmøntningen af afsnittet om frit

valg af a-kasse i regeringsgrundlaget 2005, Nye mål. Derudover indeholder

lovforslaget en præcisering af tidsbegrænsningen for retten til supplerende

dagpenge

samt en række forenklingsinitiativer af overvejende administrativ karakter.

Regeringen foreslår, at der gives adgang til, at også

medlemmer uden erhvervsarbejde og efterlønsmodtagere kan overflyttes til

anden

a-kasse.

Medlemmer af a-kasser kan efter de gældende regler som

hovedregel kun flytte a-kasse, hvis de har arbejde af et vist omfang. Det

betyder, at ledige og efterlønsmodtagere ofte ikke har mulighed for at skifte

a-kasse.

Regeringen ønsker at fremme fleksibilitet og bevægelighed

på arbejdsmarkedet og give den enkelte borger større frihed til at vælge

a-kasse, herunder flytte fra én a-kasse til en anden. Valgfriheden forventes

at

øge konkurrencen mellem a-kasserne, hvilket vil give bedre medlemsservice og

et

pres for lavere administrationsomkostninger.

Med henblik på at øge konkurrencen yderligere ønsker

regeringen desuden at skabe mulighed for differentiering af

administrationsbidraget.

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

1.

Overflytning af medlemmer uden erhvervsarbejde.

2.

Forenkling af optagelsesreglerne, herunder bortfald af krav om

dokumentation for beskæftigelse.

3.

Ændring af reglerne om forlængelse af referenceperioden med

sygedagpengeperioder ud over 6 uger.

4.

Præcisering af reglerne om supplerende dagpenge.

5.

Ændring af reglerne om administrationsbidrag.

6.

Bortfald af forrentning af ydelser, der skal tilbagebetales efter

§ 86, stk. 2.

7.

Udlægning af kompetence til a-kasserne til at slette medlemmer på

grund af gæld.

8.

Inddrivelse af statskrav på grundlag af a-kassers afgørelser.

9.

Bortfald af pligt til at holde årsmøde med a-kasserne.

10.

Nedlæggelse af faggrænseudvalget.

1. Overflytning af medlemmer uden erhvervsarbejde

Forslaget er en delvis udmøntning af afsnittet om frit valg

af a-kasse i regeringsgrundlaget 2005, Nye mål.

Med virkning fra 1. september 2002 blev der skabt adgang

til at etablere tværfaglige a-kasser og a-kasser, som både kan optage

lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende (»blandede a-kasser«).

Hovedformålene

med disse ændringer var at fremme mobiliteten og fleksibiliteten på

arbejdsmarkedet samt at øge konkurrencen mellem a-kasserne, bl.a. ved at give

borgerne flere a-kasser at vælge mellem. Samtidig blev det præciseret i

loven,

at overflytning som hovedregel forudsætter, at medlemmet er i beskæftigelse.

Af de i alt 32 a-kasser har 21 udnyttet de nye muligheder

for at organisere a-kassen som en tværfaglig og/eller en blandet a-kasse. Det

betyder bl.a., at borgerne nu har mange flere a-kasser end tidligere at vælge

mellem både ved optagelse i arbejdsløshedsforsikringen og ved overflytning

mellem a-kasserne.

Efter gældende regler skal medlemmer, som tager

erhvervsarbejde uden for a-kassens faglige område, lade sig overflytte til

anden a-kasse eller udtræde af a-kassen. Ved den obligatoriske overflytning

efter denne bestemmelse kan et medlem nu altid vælge mellem at blive

overflyttet til en af de tværfaglige a-kasser eller til en fagligt afgrænset

a-kasse, hvis faglige område dækker det nye arbejde. Etableringen af

tværfaglige og blandede a-kasser har også medført, at antallet af

obligatoriske

overflytninger begrænses, fordi flere medlemmer kan bevare medlemskabet af

samme a-kasse uanset jobskifte.

Ikke alle medlemmer har gavn af de øgede valgmuligheder i

forbindelse med ønske om overflytning til en anden a-kasse (frivillig

overflytning). Det skyldes, at det efter gældende regler som hovedregel kun

er

medlemmer med erhvervsarbejde, der har ret til overflytning. For lønmodtagere

er det en betingelse, at arbejdet varer i mindst 5 uger med en gennemsnitlig

ugentlig arbejdstid på 10 timer, mens selvstændige skal drive virksomheden i

væsentligt omfang. Der gælder visse særlige overflytningsregler for bl.a.

dimittender.

Medlemmer, der ikke arbejder i dette omfang, herunder helt

eller delvist ledige og medlemmer på fleksibel efterløn eller

overgangsydelse,

kan efter de gældende regler ikke overflyttes til en anden a-kasse.

Efterlønsmodtagere, der arbejder efter reglerne i lovens § 74

g, stk. 1, nr. 1, og § 75 c, stk. 1, nr. 1, (200-timers reglen

i

»den gamle efterlønsordning«), har efter de gældende regler heller ikke

mulighed for overflytning. Det samme gælder for medlemmer, der aftjener

militær

eller civil værnepligt.

Regeringen finder, at man kan fremme fleksibiliteten og

bevægeligheden på arbejdsmarkedet ved også at give medlemmer, der – ofte

midlertidigt – ikke er i beskæftigelse, frihed til at vælge medlemskab

af en

anden a-kasse, og at dette endvidere vil være medvirkende til at øge

konkurrencen

mellem a-kasserne. På den baggrund foreslår regeringen en ændring af lovens

§ 42 således, at medlemmer, der ikke har erhvervsarbejde, får ret til at

blive overflyttet. Da disse medlemmer ikke har aktuel tilknytning til et

fagligt område, og da et ledigt medlem skal stå til rådighed for lønarbejde,

foreslås det, at overflytning som udgangspunkt kan ske til en tværfaglig

a-kasse, der optager lønmodtagere.

Det foreslås yderligere, at medlemmer, der tidligere har

haft tilknytning til en fagligt afgrænset a-kasse, kan vælge at blive

overflyttet til denne. De nærmere regler om, hvilken tilknytning der kan

danne

grundlag for overflytning til en fagligt afgrænset a-kasse, foreslås fastsat

administrativt. Det forudsættes, at medlemmet inden for de senere år har haft

tilknytning til a-kassen og dens faglige område som følge af tidligere

medlemskab af a-kassen eller evt. som følge af længerevarende beskæftigelse

eller afsluttet uddannelse inden for a-kassens faglige område, således at

tilknytningen til det tidligere faglige område fortsat er relevant for

udsigten

til beskæftigelse.

Af hensyn til a-kassernes administration foreslås endelig,

at overflytning af medlemmer uden erhvervsarbejde tidligst kan ske efter

anmodning med et varsel på 1 måned til udløb af en kontingentperiode i den

hidtidige

a-kasse. Det er ikke hensigten at ændre de gældende særlige regler om

overflytning af dimittender umiddelbart efter uddannelsens afslutning.

Der vil administrativt blive fastsat regler om overflytning

under konflikt. Reglerne vil svare til de gældende administrative regler for

beskæftigedes ret til overflytning under konflikt.

Et medlem kan – som hidtil – anmode den a-kasse, pågældende

ønsker at blive overflyttet til, om at varetage administrationen i

forbindelse

med overflytningen.

Det tilføjes, at der som opfølgning på regeringsgrundlaget

yderligere i Arbejdsdirektoratets regi er iværksat arbejde med at forenkle

den

administrative overflytningsprocedure, så overflytning kan gennemføres

digitalt.

Med henblik på at øge gennemsigtigheden i systemet vil der

endvidere blive fastsat administrative regler, hvorefter det pålægges den

enkelte a-kasse at informere borgerne om valgmulighederne og om de enkelte

a-kassers pris, servicetilbud mv.

2. Forenkling af optagelsesreglerne, herunder

bortfald af krav om dokumentation for beskæftigelse

Efter gældende regler kan personer mellem 18 og 63 år

optages i en a-kasse, dog kan personer, der er født før den 1. juli 1939,

optages indtil det fyldte 65. år.

Personer, der er født før den 1. juli 1939, er i dag over

65 år. Reglen om optagelse af disse personer er derfor overflødig og foreslås

ophævet.

Efter gældende regler stilles der visse krav om

dokumentation for beskæftigelse ved optagelse i en a-kasse, herunder

dokumentation

fra arbejdsgivere, dokumentation for drift af selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse

og dokumentation for deltagelse i driften af ægtefællens selvstændige

virksomhed.

Der stilles også krav om dokumentation for at være

borgmester, rådmand eller udvalgsformand og for at være medlem af

Folketinget,

regeringen eller Europaparlamentet. Værnepligtige og dimittender kan derimod

blive optaget alene på grundlag af en tro- og loveerklæring.

Det foreslås, at reglerne forenkles ved, at alle krav om

dokumentation ved optagelse bortfalder. Der vil herefter alene være krav om

en

tro- og loveerklæring.

Oplysningerne om beskæftigelse ved optagelse afgives

allerede i dag på tro og love, idet man erklærer som lønmodtager, at man er i

beskæftigelse, og som selvstændig erhvervsdrivende, at man driver

virksomheden

som hovedbeskæftigelse. Den tilhørende dokumentation gives i form af hhv.

arbejdsgivers navn og bevis for, at virksomheden er påbegyndt.

Man har tidligst ret til dagpenge, når man har været medlem

i 1 år og dokumenterer, at man har haft 1924 timers lønarbejde eller drevet

selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 52 uger inden for de

sidste

3 år. Kun arbejde i medlemsperioder kan medregnes ved opgørelsen af

arbejdskravet. Da der ved ledighedens indtræden sker en prøvelse af, om

medlemmet opfylder betingelserne for ret til dagpenge, skønnes det ikke

nødvendigt at indhente dokumentation for beskæftigelsen på

optagelsestidspunktet.

Optagelsesreglerne er kombineret med en udtrykkelig

vejledningspligt for a-kassen i bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en

a-kasses pligt til at vejlede m.v., til at informere den optagelsessøgende

om,

at man kræver drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, dvs.

arbejde

i et omfang, der svarer til lønarbejde i over 30 timer pr. uge, for ret til

dagpenge eller efterløn. Dette skal sikre, at den selvstændige

erhvervsdrivende

ikke først ved ledighed bliver opmærksom herpå.

3. Ændring af reglerne om forlængelse af

referenceperioden med sygedagpengeperioder ud over 6 uger

Ifølge lovens § 55, stk. 1, kan et medlem få

dagpenge i sammenlagt 4 år (ydelsesperioden) inden for 6 år

(referenceperioden).

Det følger af § 55, stk. 7, nr. 1, at

sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet under ledighed

modtager

sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, ikke forbruger af

medlemmets ret til dagpenge efter § 55, stk. 1. Medlemmets

referenceperiode forlænges tilsvarende.

Bestemmelsen indebærer, at referenceperioden kun forlænges,

hvis sygedagpengeperioden ligger i en ledighedsperiode. Hvis medlemmet

derimod

bliver syg i en beskæftigelsesperiode og derefter bliver ledig, forlænges

referenceperioden ikke.

Det foreslås, at alle medlemmer stilles ens med hensyn til

forlængelse af referenceperioden, uanset om sygdomsperioden ligger i en

ledigheds- eller en beskæftigelsesperiode.

4. Præcisering af reglerne om supplerende dagpenge

Ifølge lovens § 60 kan et medlem, der arbejder i et

ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel, få udbetalt supplerende dagpenge

i

52 uger inden for 70 uger, hvorefter retten til dagpenge bortfalder, indtil

medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden

for

12 måneder.

Formålet med denne bestemmelse er, at arbejdsgiver og

lønmodtager ikke skal indrette sig på, at lønmodtageren permanent arbejder på

nedsat tid og samtidig modtager dagpenge. Tidsbegrænsningen for retten til

supplerende dagpenge gælder således alene medlemmer med en fast tilknytning

til

en arbejdsgiver.

Det følger videre af lovens § 62, at der kun kan

udbetales dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det

følger af de administrativt fastsatte regler om rådighed, at et medlem, der

arbejder på nedsat tid, og hvor arbejdsgiveren har krav på et

opsigelsesvarsel,

kun kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se

bort

fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en

længere

arbejdstid.

Arbejdsgiverens erklæring kan foreligge på en særlig

frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgivers meddelelse om arbejdsfordeling

eller fremgå af ansættelseskontrakten (en såkaldt »indbygget

frigørelsesattest«).

En ændret fortolkning af reglerne i Arbejdsmarkedets

Ankenævn indebærer, at der ikke længere anses for at være et

opsigelsesvarsel,

når frigørelsesattesten er »indbygget« i ansættelseskontrakten, eller når

fravigelsen af opsigelsesvarslet på forhånd er aftalt eller følger af en

almindelig kutyme. For at undgå, at der på baggrund af den ændrede

fortolkning

vedrørende »indbyggede frigørelsesattester« fastlægges en ny praksis,

hvorefter

tidsbegrænsningen ikke gælder, når der foreligger en »indbygget

frigørelsesattest«, og for at sikre, at fortolkningen af reglen sker i

overensstemmelse med formålet, jf. ovenfor, foreslås det, at lovens § 60

præciseres.

Ifølge forslaget anses der for at være et opsigelsesvarsel

i alle ansættelsesforhold, hvor der i henhold til lov, kollektiv overenskomst

eller aftale generelt er fastsat et opsigelsesvarsel fra den ansattes side.

Dette gælder, uanset om det i det konkrete ansættelsesforhold er aftalt, at

opsigelsesvarslet ikke skal gælde. I disse tilfælde vil den ansattes ret til

supplerende dagpenge være omfattet af tidsbegrænsningen. Det vil således også

gælde, selv om arbejdsgiveren og den ansatte aftaler, at lovens,

overenskomstens eller aftalens regler om opsigelsesvarsel ikke skal gælde i

det

konkrete ansættelsesforhold, eller dette følger af en almindelig kutyme på

området.

5. Ændring af reglerne om administrationsbidrag

Ifølge lovens § 77, stk. 6, kan a-kassen

fastsætte et særligt bidrag til dækning af administrationsudgifter. Bidraget

fastsættes af a-kassens kompetente forsamling.

Bestemmelsen fortolkes således, at der som udgangspunkt kan

fastsættes ét bidrag for alle a-kassens medlemmer, dvs. at der ikke kan ske

en

differentiering af bidraget, fx på grund af ledighed mv. eller på grund af

manglende medlemskab af en faglig organisation.

Administrationsbidraget hviler således – ligesom

statsbidraget – på et princip om solidarisk betaling.

Dog er der praksis for, at administrationsbidraget differentieres

i visse tilfælde, fx:

·

A-kasser, der er organiseret i

(lokal)afdelinger,

kan

differentiere afdelingskontingentet, idet lokale hensyn, fx husleje,

lønudgifter mv.,

kan

nødvendiggøre dette.

·

A-kasser, der er opdelt i flere

overordnede (faglige) afdelinger,

kan

differentiere administrationsbidraget i disse afdelinger.

·

A-kasser, der optager både

selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere,

kan

fastsætte forskelligt administrationsbidrag for disse 2 overordnede grupper.

De nærmere regler om administrationsbidrag er fastsat administrativt.

Regeringen ønsker, at der åbnes mulighed for en øget

konkurrence ved, at a-kasserne får større valgfrihed til at differentiere

medlemsbidraget og yde deres medlemmer en differentieret service for så vidt

angår ikke-lovpligtige aktiviteter.

Det foreslås derfor, at en a-kasse får større frihed til at

fastsætte administrationsbidraget under hensyntagen til udgifterne ved

administrationen. En a-kasse får herved mulighed for at fastsætte

differentierede administrationsbidrag for medlemmerne, afhængig af om de

ønsker

at modtage ikke-lovpligtige tilbud fra a-kassen, der giver a-kassen

ekstraudgifter, fx et ikke-lovpligtigt vejledningsforløb i tilfælde af

ledighed.

For så vidt angår lovpligtige tilbud vil forslaget ikke

give mulighed for differentiering. Der tænkes derfor ikke ændret på de

administrativt fastsatte bestemmelser om, at der ikke må opkræves højere

bidrag

af medlemmer, der modtager en ydelse, end af beskæftigede medlemmer

tilhørende

samme kategori, faggruppe, afdeling e.l., og at der ikke må opkræves højere

bidrag af medlemmer, der ikke er medlem af en faglig organisation. Forslaget

giver heller ikke mulighed for, at tværfaglige a-kasser kan differentiere

administrationsbidraget på grundlag af faggrupper.

Der vil blive fastsat administrative regler, der regulerer

muligheden for at differentiere administrationsbidraget.

6. Bortfald af forrentning af ydelser, der skal

tilbagebetales efter § 86, stk. 2

Efter gældende regler skal der tillægges renter af ydelser,

som et medlem skal betale tilbage til a-kassen/statskassen. Der skal dog ikke

tillægges rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste

dagpenge

for 4 uger. Renten er den aktuelt gældende morarente efter rentelovens

§ 5

(pt. 9,15 % p.a.).

Rentepligten gælder for beløb, som skal betales tilbage

efter § 86, stk. 1, fordi medlemmet har fået ydelsen udbetalt med

urette. I disse tilfælde er der pligt til tilbagebetaling, fordi medlemmet

forsætligt eller uagtsomt har givet a-kassen urigtige oplysninger mv., eller

fordi medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af

beløbet var uberettiget. Fejludbetalingen kan således altid bebrejdes

medlemmet.

Rentepligten gælder imidlertid også for ydelser, som

oprindeligt er udbetalt med rette, men som skal betales tilbage efter reglen

i

§ 86, stk. 2, på grund af efterfølgende omstændigheder.

Der kan fx være tale om, at medlemmet senere ved dom får

ret til løn for den periode, der er udbetalt dagpenge for, eller om

udbetaling

af pension eller andet med tilbagevirkende kraft, som medfører, at dagpenge

eller andre ydelser skal tilbagebetales ud fra princippet om

»dobbeltforsørgelse«.

Der kan også være tale om forudbetalte feriedagpenge, som skal

tilbagebetales,

fordi betingelserne for retten til feriedagpenge efterfølgende ikke opfyldes.

I de fleste af disse tilfælde er medlemmet uden skyld i, at

der skal ske tilbagebetaling. For så vidt angår forudbetalte feriedagpenge

bemærkes, at disse kun i ganske få tilfælde udbetales på én gang med et

beløb,

der er højere end højeste dagpenge for 4 uger.

På baggrund heraf foreslås, at der fremover ikke skal

opkræves renter af ydelsesbeløb, som skal betales tilbage efter § 86,

stk. 2.

7. Udlægning af kompetence til a-kasserne til at

slette medlemmer på grund af gæld

Efter gældende regler er det Arbejdsdirektoratet, der som

1. instans skal træffe afgørelse om, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt

beløb efter § 86, stk. 1 eller 2, skal slettes som medlem af

a-kassen. Direktoratet træffer afgørelse om slettelse efter indstilling fra

a-kassen.

I hovedparten af sager efter arbejdsløshedsforsikringsloven

træffer a-kassen den første afgørelse over for et medlem. Det gælder også i

sager om tilbagebetaling af ydelser fra a-kassen. A-kassens afgørelse kan

påklages

til Arbejdsdirektoratet, og afgørelsen skal indeholde en klagevejledning. I

vejledning nr. 19 af 4. marts 2005 om almindelige krav til

arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser, er kravene til

a-kassernes sagsbehandling og afgørelser nærmere beskrevet.

Med henblik på at forenkle sagsbehandlingen foreslås det,

at a-kassen også skal træffe afgørelse om slettelse i de situationer, hvor et

medlem undlader at tilbagebetale en gæld til a-kassen eller misligholder et

frivilligt forlig.

Forslaget gennemføres ved, at der gives direktøren for

Arbejdsdirektoratet hjemmel til at fastsætte regler om, at a-kassen træffer

afgørelsen om at slette et medlem af a-kassen, hvis medlemmet ikke har

tilbagebetalt beløb efter § 86, stk. 1 og 2.

Der vil administrativt blive fastsat regler om, at a-kassen

skal rykke et medlem for betaling, hvis medlemmet ikke betaler efter påkrav

eller indgår og overholder et frivilligt forlig. Rykkerbrevet skal give en

frist på mindst 3 uger for betaling af hele kravet eller de manglende afdrag.

Det skal også fremgå af rykkerbrevet, at medlemmet vil blive slettet som

medlem

af a-kassen, hvis betalingen ikke sker inden for fristen. Endelig skal det

fremgå, hvilken betydning en slettelse vil få for en senere ret til ydelser

og

for ret til efterløn.

8. Inddrivelse af statskrav på grundlag af

a-kassers afgørelser

Efter gældende regler inddrives beløb, som skal

tilbagebetales efter lovens § 86, stk. 1 og 2, af

restanceinddrivelsesmyndigheden.

Inddrivelse af tilbagebetalingspligtige beløb kan ske ved

udpantning og ved indeholdelse i løn mv., hvis a-kassen har ret til at få

beløbet refunderet fra statskassen (statskrav), og når kravet er fastslået i

en

afgørelse truffet af Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Ved lov nr. 290 af 30. april 2003 (Digital kommunikation,

afgørelseskompetence i visse svigssager mv.), fik a-kasserne kompetence til

at

træffe afgørelse om svig i 1. instans i sager, der omfatter mindre statskrav.

A-kassen skal sende statskrav til inddrivelse hos

restanceinddrivelsesmyndigheden,

hvis skyldneren ikke betaler efter påkrav. Der er imidlertid ikke i gældende

regler hjemmel til, at statskrav kan inddrives ved udpantning og ved

indeholdelse i løn mv., når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af en

a-kasse.

Muligheden for udpantning og indeholdelse i løn er vigtig

for at sikre en effektiv og rentabel inddrivelse. Det er derfor ikke

hensigtsmæssigt, at a-kassernes afgørelser ikke kan danne grundlag for denne

type inddrivelse.

For at sikre en smidig administration af inddrivelsen af

statskrav foreslås det, at også a-kassernes afgørelser kan danne grundlag for

udpantning og indeholdelse i løn mv. Forslaget vil medvirke til en forenkling

af reglerne, idet inddrivelsesreglerne vil blive ensartede for alle

tilbagebetalingskrav,

hvor a-kassen har ret til refusion fra statskassen for den udbetalte ydelse.

De administrative regler om a-kassernes inddrivelse af

tilbagebetalingskrav fremgår af bekendtgørelse nr. 566 af 22. juni 2000 om

arbejdsløshedskassernes inddrivelse af tilbagebetalingskrav. Det vil i de

administrative regler blive fastsat, at restanceinddrivelsesmyndighedens

inddrivelse

af statskrav på baggrund af en a-kasses afgørelse først kan ske, når

klagefristen er udløbet (4 uger), og kravet dermed er endeligt.

9. Bortfald af pligt til at holde årsmøde med a-kasserne

Efter gældende regler skal direktøren for

Arbejdsdirektoratet holde et årligt møde med a-kassernes tillidsmænd, hvor

der »forhandles

om a-kassernes virksomhed og samarbejde«.

Endvidere er det fastsat, hvor mange tillidsmænd der kan

komme fra hver a-kasse – mellem 2 og 20 – afhængig af de enkelte

a-kassers

størrelser, og hvorledes a-kasserne vælger de respektive tillidsmænd.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen, da den anses for at

være utidssvarende og overflødig.

Forslaget betyder ikke, at der ikke fortsat kan holdes

årsmøder med a-kasserne. Men kontakten med a-kasserne kan også opretholdes

under andre former, fx i form af temamøder. Regeringen finder ikke, at det er

nødvendigt med en lovbestemmelse for at regulere dette.

10. Nedlæggelse af faggrænseudvalget

Efter gældende regler kan afgørelser om uenighed om ændring

af en a-kasses faglige område forelægges faggrænseudvalget. Endvidere er det

fastsat, at beskæftigelsesministeren udpeger formanden for udvalget efter

indstilling fra Beskæftigelsesrådet, og at beskæftigelsesministeren efter

forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler for udvalgets

virksomhed mv.

Faggrænseudvalget har til opgave at løse konflikter mellem

a-kasserne om de faglige afgrænsninger. Udvalget har siden sin etablering i

1997 kun haft 2 sager. Efter indførelsen af tværfaglige a-kasser forventes

det

fremover at være yderst sjældent, at der vil opstå konflikter mellem

a-kasserne

om de faglige afgrænsninger. Udvalgets rolle må dermed i fremtiden anses for

ubetydelig.

Det foreslås derfor at ophæve bestemmelserne om udvalget.

II. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslagene skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser af

betydning.

Forslaget om præcisering af reglerne om supplerende

dagpenge sikrer, at der ikke sker en forøgelse af udgifterne til supplerende

dagpenge som følge af den ændrede praksis, men at bestemmelserne også

fremover

fortolkes i overensstemmelse med deres formål, jf. punkt 4 i de almindelige

bemærkninger. Forslaget har dermed ikke direkte økonomiske konsekvenser, idet

de ledige med supplerende dagpenge efter forslagets gennemførelse vil have de

samme ydelser, rettigheder og pligter som hidtil.

III. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for det

offentlige.

Forslaget om overflytningsret for medlemmer uden

erhvervsarbejde vil medføre administrative konsekvenser for a-kasserne, fordi

det må forventes, at et antal medlemmer, der efter gældende regler ikke kan

overflyttes, fremover vil lade sig overflytte til en anden a-kasse. Det er

imidlertid vanskeligt at skønne over omfanget.

IV. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at

forslaget

indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet, hvorfor forslaget

ikke bør forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspaneler.

V. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

VI. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

VII. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

VIII. Høringer

Forslaget har forud for fremsættelsen været til høring i

Beskæftigelsesrådet, Kristelig Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening.

Vurdering af

konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/Mindreudgifter

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen væsentlige

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen væsentlige.

Forslaget om overflytning: Nogle konsekvenser for

a-kasserne

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 41, stk. 1,

nr. 2, kan personer mellem 18 og 63 år optages i en a-kasse, dog kan

personer,

der er født før den 1. juli 1939, optages indtil det fyldte 65. år.

Personer, der er født før den 1. juli 1939, er i dag over

65 år, og bestemmelsen vedrørende denne aldersgruppe er derfor ikke længere

relevant. Det foreslås, at reglen om optagelse af personer, der er født før

den

1. juli 1939, ophæves.

Efter gældende § 41, stk. 1, nr. 3, stilles der

visse krav om dokumentation for beskæftigelse ved optagelse i en a-kasse,

herunder dokumentation fra arbejdsgivere, dokumentation for drift af

selvstændig

virksomhed som hovedbeskæftigelse samt dokumentation for deltagelse i driften

af ægtefællens selvstændige virksomhed.

Der stilles også krav om dokumentation for at være

borgmester, rådmand eller udvalgsformand og for at være medlem af

Folketinget,

regeringen eller Europaparlamentet. Værnepligtige og dimittender kan derimod

blive

optaget alene på grundlag af en tro- og loveerklæring.

Det foreslås, at reglerne forenkles ved, at alle krav om

dokumentation bortfalder. Der vil efter den foreslåede bestemmelse alene være

krav om en tro- og loveerklæring.

Der henvises til punkt 2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 42, stk. 1,

skal der ske obligatorisk overflytning fra en a-kasse til en anden, hvis et

medlem får erhvervsarbejde uden for sin a-kasses faglige område. Alternativt

skal medlemmet udtræde af a-kassen.

Lovens § 42, stk. 2, indeholder rammerne for

frivillig overflytning, det vil sige overflytning efter anmodning fra et

medlem. Efter bestemmelsen kan et medlem, som har erhvervsarbejde, efter

anmodning overflyttes til en anden a-kasse, hvis faglige område omfatter

medlemmets beskæftigelse.

Ifølge de administrative regler om frivillig overflytning,

der er fastsat i henhold til bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 42,

stk. 3, har medlemmer, der opfylder betingelserne for ret til optagelse

i

mere end én a-kasse, ret til overflytning mellem disse. Hvis der er tale om

overflytning på grundlag af lønarbejde, er retten til overflytning betinget

af,

at medlemmet har arbejde af mindst 5 ugers varighed med gennemsnitlig mindst

10

timer pr. uge.

Det betyder, at et medlem med lønarbejde i det nævnte

omfang altid kan overflyttes til en tværfaglig a-kasse, der optager

lønmodtagere, fordi et medlem med lønarbejde altid opfylder betingelserne for

optagelse i en sådan a-kasse. Medlemmet kan endvidere vælge at blive

overflyttet til en anden fagligt afgrænset a-kasse, hvis faglige område

omfatter det omhandlede arbejde.

Medlemmer, der ikke er i arbejde, har derimod som

udgangspunkt ikke ret til overflytning. Ledige, modtagere af fleksibel

efterløn

og modtagere af overgangsydelse, der ikke har arbejde i det nævnte omfang, er

således

afskåret fra overflytning. Det er endvidere fastsat administrativt, at

efterlønsmodtagere,

der arbejder efter reglerne i lovens § 74 g, stk. 1, nr. 1, og

§ 75

c, stk. 1, nr. 1, (200-timers reglen i »den gamle efterlønsordning«),

ikke

kan overflyttes. Tilsvarende er fastsat for medlemmer, der aftjener militær

eller civil værnepligt.

Der gælder særlige regler for (ledige) dimittender, der kan

overflyttes umiddelbart efter uddannelsens afslutning til en a-kasse, hvis

faglige område omfatter den pågældende uddannelse. Endvidere er der

administrativt

fastsat regler om, at der på visse betingelser er mulighed for, at et ledigt

medlem kan flyttes tilbage til en a-kasse, som den pågældende tidligere har

været medlem af.

Den foreslåede § 42, stk. 3, indebærer, at også

medlemmer uden erhvervsarbejde skal have ret til at blive overflyttet til en

anden a-kasse. Forslaget omfatter både helt og delvist ledige,

efterlønsmodtagere, modtagere af overgangsydelse samt medlemmer, der aftjener

militær eller civil værnepligt. Da disse medlemmer ikke har aktuel

tilknytning

til et fagligt område, og da et ledigt medlem skal stå til rådighed for

lønarbejde, kan overflytning som udgangspunkt kun ske til en tværfaglig

a-kasse, der optager lønmodtagere.

Det foreslås videre, at der yderligere gives en begrænset

adgang til overflytning til en fagligt afgrænset a-kasse, som medlemmet

tidligere har haft tilknytning til. De nærmere regler om, hvilken

tilknytning,

der kan være baggrund for overflytning til en fagligt afgrænset a-kasse,

foreslås fastsat administrativt, jf. forslaget til ændret formulering af

bemyndigelsen i den foreslåede § 42, stk. 5, (tidligere

stk. 3).

Det forudsættes, at medlemmet inden for de senere år har haft tilknytning til

a-kassen og dens faglige område som følge af tidligere medlemskab af a-kassen

eller evt. som følge af længerevarende beskæftigelse eller afsluttet

uddannelse

inden for a-kassens faglige område.

Det foreslås endelig i den foreslåede § 42,

stk. 4, at overflytning af medlemmer uden erhvervsarbejde kun kan ske

efter anmodning med 1 måneds varsel til afslutning af en kontingentperiode i

den hidtidige a-kasse.

Der henvises til punkt 1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 55, stk. 7,

nr. 1, forbruger sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor et medlem under

ledighed modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

ikke af medlemmets ret til dagpenge efter § 55, stk. 1. Det betyder

samtidig, at et ledig medlems referenceperiode forlænges tilsvarende.

Det foreslås, at referenceperioden, jf. § 55, bliver

ens for alle medlemmer, uanset om sygdomsperioden ligger i en

beskæftigelsesperiode

eller en ledighedsperiode.

Der henvises til punkt 3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Et a-kassemedlem, der arbejder i et ansættelsesforhold med

et opsigelsesvarsel, kan kun få supplerende dagpenge i sammenlagt 52 uger

inden

for 70 uger, og kun under forudsætning af, at arbejdsgiveren har afgivet en

frigørelsesattest.

En ændret fortolkning af reglerne i Arbejdsmarkedets

Ankenævn indebærer, at der ikke længere anses for at være noget

opsigelsesvarsel, når frigørelsesattesten er »indbygget« i

ansættelseskontrakten eller på forhånd er aftalt eller almindelig kutyme.

Det foreslås, at reglen præciseres således, at der anses

for at være et opsigelsesvarsel i alle ansættelsesforhold, hvor der i henhold

til lov, kollektiv overenskomst eller aftale generelt er fastsat et

opsigelsesvarsel fra den ansattes side. Dette gælder, uanset om det i det

konkrete ansættelsesforhold er aftalt, at opsigelsesvarslet ikke skal gælde.

Der henvises til punkt 4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter de gældende regler i § 77, stk. 6, kan en a-kasse

som hovedregel ikke differentiere administrationsbidraget i forhold til den

ikke-lovpligtige service, den yder sine medlemmer.

Det foreslås, at a-kasserne får større frihed til at

differentiere administrationsbidraget. Differentieringen foreslås alene at

kunne ske i forhold til ikke-lovpligtige aktiviteter. Der gives derimod ikke

mulighed for differentiering for så vidt angår lovpligtige aktiviteter.

De nærmere regler herom vil blive fastsat administrativt.

Der henvises til punkt 5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i § 86, stk. 3,

skal der tillægges renter af ydelser, som et medlem skal betale tilbage til

a-kassen/statskassen. Der skal dog ikke tillægges rente, hvis

tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger. Renten

er

den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5 (pt. 9,15 % p.a.).

Rentepligten gælder for beløb, som skal betales tilbage

efter § 86, stk. 1, fordi medlemmet har fået ydelsen udbetalt med

urette.

Men rentepligten gælder også for ydelser, som oprindeligt

er udbetalt med rette, men som skal betales tilbage efter reglen i § 86,

stk. 2, på grund af efterfølgende omstændigheder.

Det foreslås, at et medlem, som efter reglerne i § 86,

stk. 2, skal betale dagpenge eller andre ydelser tilbage til a-kassen,

ikke skal betale renter af tilbagebetalingsbeløbet.

Der henvises til punkt 6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i § 86, stk. 9,

kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at et medlem, der ikke har

tilbagebetalt beløb efter § 86, stk. 1 eller 2, skal slettes som

medlem af a-kassen. Direktoratet træffer afgørelse om slettelse efter

indstilling fra a-kassen.

Det foreslås, at der gives direktøren for

Arbejdsdirektoratet hjemmel til at fastsætte regler om, at a-kassen træffer

afgørelsen om at slette et medlem af a-kassen, hvis medlemmet ikke har

tilbagebetalt

beløb efter § 86, stk. 1 og 2.

Der henvises til punkt 7 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Beløb, som skal tilbagebetales efter den gældende

bestemmelse i § 86, stk. 1 og 2, kan efter § 86, stk. 11,

inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, der er den centrale offentlige

inddrivelsesmyndighed.

Inddrivelse af tilbagebetalingspligtige beløb kan ske ved

udpantning og ved indeholdelse i løn mv., hvis a-kassen har ret til at få

beløbet refunderet fra statskassen (statskrav), når kravet er fastslået i en

afgørelse truffet af Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn. Der

kan efter § 86, stk. 11, ikke ske inddrivelse ved udpantning og ved

indeholdelse af løn mv., hvis kravet er fastslået i en afgørelse truffet af

en

a-kasse.

Det foreslås, at også a-kassernes afgørelser om statskrav

kan danne grundlag for inddrivelse ved udpantning og ved indeholdelse i løn

mv.

Det vil administrativt blive fastsat, at restanceinddrivelsesmyndighedens

inddrivelse af statskrav på baggrund af en a-kasses afgørelse først kan ske,

når klagefristen er udløbet (4 uger), og kravet dermed er endeligt.

Der henvises til punkt 8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter den gældende bestemmelse i § 96 skal direktøren

for Arbejdsdirektoratet holde et årligt møde med a-kassernes tillidsmænd,

hvor

der »forhandles om a-kassernes virksomhed og samarbejde«.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.

Der henvises til punkt 9 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter de gældende bestemmelser i § 99, stk. 5 og

6, kan afgørelser om uenighed om ændring af en a-kasses faglige område

forelægges Faggrænseudvalget. Der kan endvidere fastsættes nærmere regler om

udvalgets

virksomhed mv.

Det foreslås, at bestemmelserne om udvalget ophæves.

Der henvises til punkt 10 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2006 og

har

virkning fra ikrafttrædelsestidspunktet.

Forslagets § 1, nr. 4,

finder dermed anvendelse på medlemmer, der på ikrafttrædelsestidpunktet

modtager eller senere søger om supplerende dagpenge.

Hvis et medlem, som er

omfattet af bestemmelsen, ved lovens ikrafttræden allerede har fået udbetalt

52

ugers dagpenge eller mere inden for 70 uger, bortfalder retten til dagpenge

derfor ved lovens ikrafttræden.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 41.

Ret til optagelse som medlem har personer,

1)

som har bopæl og

ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 7,

2)

som er mellem 18 og

63 år, dog 65 år for personer født før den 1. juli 1939, og

3)

som enten

a)

dokumenterer at

være beskæftiget som lønmodtager,

b)

har gennemført en

erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en

erhvervsgrunduddannelse

i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når kassen modtager skriftlig

begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning,

c)

dokumenterer at

udøve selvstændig erhvervsvirksomhed,

d)

dokumenterer at

deltage i udøvelsen af ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed,

e)

aftjener værnepligt

eller er ansat på værnepligtslignende vilkår eller

f)

dokumenterer at

udøve kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller at

være medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet.

Stk. 2-8. ---

1.

§ 41, stk. 1, nr. 2

og

3

, affattes således:

»2)

som er mellem 18 og

63 år, og

3)

som enten

a)

er beskæftiget som

lønmodtager,

b)

har gennemført en

erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en

erhvervsgrunduddannelse

i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når kassen modtager skriftlig

begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning,

c)

udøver selvstændig

erhvervsvirksomhed,

d)

deltager i

udøvelsen af ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed,

e)

aftjener værnepligt

eller er ansat på værnepligtslignende vilkår eller

f)

udøver kommunalt

hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller er medlem af

Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet.«

§ 42.

Stk. 1-2

.---

Stk. 3.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med

Beskæftigelsesrådet

nærmere regler om overflytning fra en kasse til en anden, herunder om

overflytning af medlemmer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse,

der giver ret til optagelse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3,

litra b, samt om, at der uanset stk. 2 i særlige tilfælde kan ske

overflytning af medlemmer, som ikke er i beskæftigelse.

2.

§ 42, stk. 3

,

ophæves, og i stedet indsættes:

»

Stk. 3.

Et

medlem, som ikke har erhvervsarbejde, kan efter anmodning overflyttes til en

tværfaglig kasse, der optager lønmodtagere. Hvis medlemmet har haft

tilknytning

til en fagligt afgrænset kasse, kan medlemmet i stedet overflyttes til denne.

Stk. 4.

Overflytning

efter stk. 3 kan tidligst ske med et varsel på 1 måned til udløb af en

kontingentperiode i den hidtidige kasse.

Stk. 5.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med

Beskæftigelsesrådet

nærmere regler om overflytning af medlemmer fra en kasse til en anden,

herunder om hvilken tilknytning til en fagligt afgrænset kasse, der giver ret

til overflytning i henhold til stk. 3, 2. pkt., samt om overflytning af

medlemmer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til

optagelse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b.«

§ 55.

Stk. 1-6

.---

Stk. 7.

I

perioderne efter stk. 1 og 3 medregnes ikke

1)

sammenhængende

perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge

efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

3.

I

§ 55, stk. 7, nr. 1,

udgår

»under ledighed«.

2)

perioder, hvor

medlemmet har modtaget dagpenge efter afsnit IV i lov om dagpenge ved sygdom

eller fødsel,

3)

perioder med støtte

efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af

nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,

4)

perioder, hvor et

beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat

af direktøren for Arbejdsdirektoratet, og

5)

perioder med orlov

efter lov om børnepasningsorlov.

Stk. 8.

---

§ 60.

Når et medlem, der arbejder i et ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel,

har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for 70 uger,

bortfalder retten til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers

arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.

Stk. 2

.---

4.

I

§ 60, stk. 1,

indsættes som

2. og 3. pkt.:

»Der anses for at være et opsigelsesvarsel i alle ansættelsesforhold,

hvor der i henhold til lov, kollektiv overenskomst eller aftale generelt er

fastsat et opsigelsesvarsel fra den ansattes side. Dette gælder, uanset om

det i det konkrete ansættelsesforhold er aftalt, at opsigelsesvarslet ikke

skal gælde.«

§ 77.

Stk. 1-5

.---

Stk. 6.

Kassen

kan fastsætte et særligt bidrag til dækning af administrationsudgifter.

Stk. 7-10

.---

5.

I

§ 77,

stk. 6,

udgår »et særligt«.

§ 86.

Stk. 1-2

.---

Stk. 3.

Beløb,

der skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, forrentes med den aktuelt

gældende morarente efter rentelovens § 5. Renten beregnes fra

udbetalingstidspunktet.

Der tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger

højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47, på opgørelsestidspunktet.

Stk. 4-8

.---

6.

I

§ 86, stk. 3,

ændres

»stk. 1 og 2« til: »stk. 1«.

Stk. 9.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan bestemme, at et medlem, der ikke har

tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne renter inden en

frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af kassen. Direktøren

kan endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om

genoptagelse i kassen som nyt medlem.

Stk. 10

.---

7.

I

§ 86, stk. 9,

ændres »bestemme«

til: »efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om«.

Stk. 11.

Beløb,

som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne

renter og omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis

kassen

har ret til refusion fra statskassen. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan

inddrive

skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne

om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er

fastslået

i en afgørelse truffet af Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn

eller er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig. Ved

restanceinddrivelsesmyndighedens

inddrivelse af krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb anvendes til

betaling af inkassoprovision.

Stk. 12-14

.---

8.

I

§ 86, stk. 11, 2. pkt.,

indsættes efter »en afgørelse truffet af«: »en kasse, «.

§ 96.

Af tillidsmænd for arbejdsløshedskasserne afholdes under forsæde af

direktøren

for Arbejdsdirektoratet et årligt møde. På årsmødet forhandles der om

kassernes virksomhed og samarbejde.

9.

§ 96

ophæves.

Stk. 2.

Hver

kasse kan lade sig repræsentere ved 2 tillidsmænd på årsmødet. For hver fulde

15.000 medlemmer kan kassen repræsenteres af yderligere 1 tillidsmand.

Tillidsmændene vælges på den måde, som fastsættes i kassens vedtægt.

Stk. 3.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet afgiver hvert år beretning til

beskæftigelsesministeren

om arbejdsløshedskassernes virksomhed. Beretningen offentliggøres på den

måde, som ministeren foreskriver.

§ 99.

Stk. 1-4

.---

10.

§ 99, stk. 5

og

6

, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 5.

Stk. 5.

Før

beskæftigelsesministeren træffer afgørelse i sager om ændring af en kasses

faglige område, jf. § 35, kan sagen forelægges for

Arbejdsløshedskassernes

Faggrænseudvalg.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren udpeger formanden for faggrænseudvalget, jf.

stk. 5,

efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet og fastsætter efter forhandling med

Beskæftigelsesrådet nærmere regler for dets virksomhed og sammensætning i de

enkelte sager.

Stk. 7

.---

Lignende dokumenter