Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 5. oktober 2005 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Udvidet
adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.)
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 41, stk. 1, nr. 2
og
3
, affattes således:
»2)
som er mellem 18 og
63 år, og
3)
som enten
a)
er beskæftiget som
lønmodtager,
b)
har gennemført en
erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en
erhvervsgrunduddannelse
i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når kassen modtager skriftlig
Læs alt
begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning,
c)
udøver selvstændig
erhvervsvirksomhed,
d)
deltager i udøvelsen
af ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed,
e)
aftjener værnepligt
eller er ansat på værnepligtslignende vilkår eller
f)
udøver kommunalt
hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller er medlem af
Folketinget,
regeringen eller Europaparlamentet.«
2.
§ 42, stk. 3
, ophæves, og i stedet
indsættes:
»
Stk. 3
. Et medlem, som
ikke har erhvervsarbejde, kan efter anmodning overflyttes til en tværfaglig
kasse, der optager lønmodtagere. Hvis medlemmet har haft tilknytning til en
fagligt afgrænset kasse, kan medlemmet i stedet overflyttes til denne.
Stk. 4.
Overflytning
efter stk. 3 kan tidligst ske med et varsel på 1 måned til udløb af en
kontingentperiode i den hidtidige kasse.
Stk. 5.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om overflytning af medlemmer fra en kasse til en anden,
herunder
om hvilken tilknytning til en fagligt afgrænset kasse, der giver ret til
overflytning i henhold til stk. 3, 2. pkt., samt om overflytning af
medlemmer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til
optagelse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b.«
3.
I
§ 55, stk. 7, nr. 1
, udgår »under
ledighed«.
4.
I
§ 60, stk. 1
, indsættes som 2. og 3.
pkt.:
»Der anses for at være et opsigelsesvarsel i alle ansættelsesforhold,
hvor der i henhold til lov, kollektiv overenskomst eller aftale generelt er
fastsat et opsigelsesvarsel fra den ansattes side. Dette gælder, uanset om
det
i det konkrete ansættelsesforhold er aftalt, at opsigelsesvarslet ikke skal
gælde.«
5.
I
§ 77, stk. 6
, udgår »et særligt«.
6.
I
§ 86, stk. 3
, ændres »stk. 1 og
2« til: »stk. 1«.
7.
I
§ 86, stk. 9
, ændres »bestemme« til: »efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om«.
8.
I
§ 86, stk. 11, 2. pkt
., indsættes
efter »en afgørelse truffet af«: »en kasse, «.
9.
§ 96
ophæves.
10.
§ 99, stk. 5
og
6
, ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 5.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2006.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er senest bekendtgjort
ved lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005.
I. Indledning
Lovforslaget er et led i udmøntningen af afsnittet om frit
valg af a-kasse i regeringsgrundlaget 2005, Nye mål. Derudover indeholder
lovforslaget en præcisering af tidsbegrænsningen for retten til supplerende
dagpenge
samt en række forenklingsinitiativer af overvejende administrativ karakter.
Regeringen foreslår, at der gives adgang til, at også
medlemmer uden erhvervsarbejde og efterlønsmodtagere kan overflyttes til
anden
a-kasse.
Medlemmer af a-kasser kan efter de gældende regler som
hovedregel kun flytte a-kasse, hvis de har arbejde af et vist omfang. Det
betyder, at ledige og efterlønsmodtagere ofte ikke har mulighed for at skifte
a-kasse.
Regeringen ønsker at fremme fleksibilitet og bevægelighed
på arbejdsmarkedet og give den enkelte borger større frihed til at vælge
a-kasse, herunder flytte fra én a-kasse til en anden. Valgfriheden forventes
at
øge konkurrencen mellem a-kasserne, hvilket vil give bedre medlemsservice og
et
pres for lavere administrationsomkostninger.
Med henblik på at øge konkurrencen yderligere ønsker
regeringen desuden at skabe mulighed for differentiering af
administrationsbidraget.
Lovforslaget indeholder følgende elementer:
1.
Overflytning af medlemmer uden erhvervsarbejde.
2.
Forenkling af optagelsesreglerne, herunder bortfald af krav om
dokumentation for beskæftigelse.
3.
Ændring af reglerne om forlængelse af referenceperioden med
sygedagpengeperioder ud over 6 uger.
4.
Præcisering af reglerne om supplerende dagpenge.
5.
Ændring af reglerne om administrationsbidrag.
6.
Bortfald af forrentning af ydelser, der skal tilbagebetales efter
§ 86, stk. 2.
7.
Udlægning af kompetence til a-kasserne til at slette medlemmer på
grund af gæld.
8.
Inddrivelse af statskrav på grundlag af a-kassers afgørelser.
9.
Bortfald af pligt til at holde årsmøde med a-kasserne.
10.
Nedlæggelse af faggrænseudvalget.
1. Overflytning af medlemmer uden erhvervsarbejde
Forslaget er en delvis udmøntning af afsnittet om frit valg
af a-kasse i regeringsgrundlaget 2005, Nye mål.
Med virkning fra 1. september 2002 blev der skabt adgang
til at etablere tværfaglige a-kasser og a-kasser, som både kan optage
lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende (»blandede a-kasser«).
Hovedformålene
med disse ændringer var at fremme mobiliteten og fleksibiliteten på
arbejdsmarkedet samt at øge konkurrencen mellem a-kasserne, bl.a. ved at give
borgerne flere a-kasser at vælge mellem. Samtidig blev det præciseret i
loven,
at overflytning som hovedregel forudsætter, at medlemmet er i beskæftigelse.
Af de i alt 32 a-kasser har 21 udnyttet de nye muligheder
for at organisere a-kassen som en tværfaglig og/eller en blandet a-kasse. Det
betyder bl.a., at borgerne nu har mange flere a-kasser end tidligere at vælge
mellem både ved optagelse i arbejdsløshedsforsikringen og ved overflytning
mellem a-kasserne.
Efter gældende regler skal medlemmer, som tager
erhvervsarbejde uden for a-kassens faglige område, lade sig overflytte til
anden a-kasse eller udtræde af a-kassen. Ved den obligatoriske overflytning
efter denne bestemmelse kan et medlem nu altid vælge mellem at blive
overflyttet til en af de tværfaglige a-kasser eller til en fagligt afgrænset
a-kasse, hvis faglige område dækker det nye arbejde. Etableringen af
tværfaglige og blandede a-kasser har også medført, at antallet af
obligatoriske
overflytninger begrænses, fordi flere medlemmer kan bevare medlemskabet af
samme a-kasse uanset jobskifte.
Ikke alle medlemmer har gavn af de øgede valgmuligheder i
forbindelse med ønske om overflytning til en anden a-kasse (frivillig
overflytning). Det skyldes, at det efter gældende regler som hovedregel kun
er
medlemmer med erhvervsarbejde, der har ret til overflytning. For lønmodtagere
er det en betingelse, at arbejdet varer i mindst 5 uger med en gennemsnitlig
ugentlig arbejdstid på 10 timer, mens selvstændige skal drive virksomheden i
væsentligt omfang. Der gælder visse særlige overflytningsregler for bl.a.
dimittender.
Medlemmer, der ikke arbejder i dette omfang, herunder helt
eller delvist ledige og medlemmer på fleksibel efterløn eller
overgangsydelse,
kan efter de gældende regler ikke overflyttes til en anden a-kasse.
Efterlønsmodtagere, der arbejder efter reglerne i lovens § 74
g, stk. 1, nr. 1, og § 75 c, stk. 1, nr. 1, (200-timers reglen
i
»den gamle efterlønsordning«), har efter de gældende regler heller ikke
mulighed for overflytning. Det samme gælder for medlemmer, der aftjener
militær
eller civil værnepligt.
Regeringen finder, at man kan fremme fleksibiliteten og
bevægeligheden på arbejdsmarkedet ved også at give medlemmer, der – ofte
midlertidigt – ikke er i beskæftigelse, frihed til at vælge medlemskab
af en
anden a-kasse, og at dette endvidere vil være medvirkende til at øge
konkurrencen
mellem a-kasserne. På den baggrund foreslår regeringen en ændring af lovens
§ 42 således, at medlemmer, der ikke har erhvervsarbejde, får ret til at
blive overflyttet. Da disse medlemmer ikke har aktuel tilknytning til et
fagligt område, og da et ledigt medlem skal stå til rådighed for lønarbejde,
foreslås det, at overflytning som udgangspunkt kan ske til en tværfaglig
a-kasse, der optager lønmodtagere.
Det foreslås yderligere, at medlemmer, der tidligere har
haft tilknytning til en fagligt afgrænset a-kasse, kan vælge at blive
overflyttet til denne. De nærmere regler om, hvilken tilknytning der kan
danne
grundlag for overflytning til en fagligt afgrænset a-kasse, foreslås fastsat
administrativt. Det forudsættes, at medlemmet inden for de senere år har haft
tilknytning til a-kassen og dens faglige område som følge af tidligere
medlemskab af a-kassen eller evt. som følge af længerevarende beskæftigelse
eller afsluttet uddannelse inden for a-kassens faglige område, således at
tilknytningen til det tidligere faglige område fortsat er relevant for
udsigten
til beskæftigelse.
Af hensyn til a-kassernes administration foreslås endelig,
at overflytning af medlemmer uden erhvervsarbejde tidligst kan ske efter
anmodning med et varsel på 1 måned til udløb af en kontingentperiode i den
hidtidige
a-kasse. Det er ikke hensigten at ændre de gældende særlige regler om
overflytning af dimittender umiddelbart efter uddannelsens afslutning.
Der vil administrativt blive fastsat regler om overflytning
under konflikt. Reglerne vil svare til de gældende administrative regler for
beskæftigedes ret til overflytning under konflikt.
Et medlem kan – som hidtil – anmode den a-kasse, pågældende
ønsker at blive overflyttet til, om at varetage administrationen i
forbindelse
med overflytningen.
Det tilføjes, at der som opfølgning på regeringsgrundlaget
yderligere i Arbejdsdirektoratets regi er iværksat arbejde med at forenkle
den
administrative overflytningsprocedure, så overflytning kan gennemføres
digitalt.
Med henblik på at øge gennemsigtigheden i systemet vil der
endvidere blive fastsat administrative regler, hvorefter det pålægges den
enkelte a-kasse at informere borgerne om valgmulighederne og om de enkelte
a-kassers pris, servicetilbud mv.
2. Forenkling af optagelsesreglerne, herunder
bortfald af krav om dokumentation for beskæftigelse
Efter gældende regler kan personer mellem 18 og 63 år
optages i en a-kasse, dog kan personer, der er født før den 1. juli 1939,
optages indtil det fyldte 65. år.
Personer, der er født før den 1. juli 1939, er i dag over
65 år. Reglen om optagelse af disse personer er derfor overflødig og foreslås
ophævet.
Efter gældende regler stilles der visse krav om
dokumentation for beskæftigelse ved optagelse i en a-kasse, herunder
dokumentation
fra arbejdsgivere, dokumentation for drift af selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse
og dokumentation for deltagelse i driften af ægtefællens selvstændige
virksomhed.
Der stilles også krav om dokumentation for at være
borgmester, rådmand eller udvalgsformand og for at være medlem af
Folketinget,
regeringen eller Europaparlamentet. Værnepligtige og dimittender kan derimod
blive optaget alene på grundlag af en tro- og loveerklæring.
Det foreslås, at reglerne forenkles ved, at alle krav om
dokumentation ved optagelse bortfalder. Der vil herefter alene være krav om
en
tro- og loveerklæring.
Oplysningerne om beskæftigelse ved optagelse afgives
allerede i dag på tro og love, idet man erklærer som lønmodtager, at man er i
beskæftigelse, og som selvstændig erhvervsdrivende, at man driver
virksomheden
som hovedbeskæftigelse. Den tilhørende dokumentation gives i form af hhv.
arbejdsgivers navn og bevis for, at virksomheden er påbegyndt.
Man har tidligst ret til dagpenge, når man har været medlem
i 1 år og dokumenterer, at man har haft 1924 timers lønarbejde eller drevet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 52 uger inden for de
sidste
3 år. Kun arbejde i medlemsperioder kan medregnes ved opgørelsen af
arbejdskravet. Da der ved ledighedens indtræden sker en prøvelse af, om
medlemmet opfylder betingelserne for ret til dagpenge, skønnes det ikke
nødvendigt at indhente dokumentation for beskæftigelsen på
optagelsestidspunktet.
Optagelsesreglerne er kombineret med en udtrykkelig
vejledningspligt for a-kassen i bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en
a-kasses pligt til at vejlede m.v., til at informere den optagelsessøgende
om,
at man kræver drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, dvs.
arbejde
i et omfang, der svarer til lønarbejde i over 30 timer pr. uge, for ret til
dagpenge eller efterløn. Dette skal sikre, at den selvstændige
erhvervsdrivende
ikke først ved ledighed bliver opmærksom herpå.
3. Ændring af reglerne om forlængelse af
referenceperioden med sygedagpengeperioder ud over 6 uger
Ifølge lovens § 55, stk. 1, kan et medlem få
dagpenge i sammenlagt 4 år (ydelsesperioden) inden for 6 år
(referenceperioden).
Det følger af § 55, stk. 7, nr. 1, at
sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet under ledighed
modtager
sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, ikke forbruger af
medlemmets ret til dagpenge efter § 55, stk. 1. Medlemmets
referenceperiode forlænges tilsvarende.
Bestemmelsen indebærer, at referenceperioden kun forlænges,
hvis sygedagpengeperioden ligger i en ledighedsperiode. Hvis medlemmet
derimod
bliver syg i en beskæftigelsesperiode og derefter bliver ledig, forlænges
referenceperioden ikke.
Det foreslås, at alle medlemmer stilles ens med hensyn til
forlængelse af referenceperioden, uanset om sygdomsperioden ligger i en
ledigheds- eller en beskæftigelsesperiode.
4. Præcisering af reglerne om supplerende dagpenge
Ifølge lovens § 60 kan et medlem, der arbejder i et
ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel, få udbetalt supplerende dagpenge
i
52 uger inden for 70 uger, hvorefter retten til dagpenge bortfalder, indtil
medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden
for
12 måneder.
Formålet med denne bestemmelse er, at arbejdsgiver og
lønmodtager ikke skal indrette sig på, at lønmodtageren permanent arbejder på
nedsat tid og samtidig modtager dagpenge. Tidsbegrænsningen for retten til
supplerende dagpenge gælder således alene medlemmer med en fast tilknytning
til
en arbejdsgiver.
Det følger videre af lovens § 62, at der kun kan
udbetales dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det
følger af de administrativt fastsatte regler om rådighed, at et medlem, der
arbejder på nedsat tid, og hvor arbejdsgiveren har krav på et
opsigelsesvarsel,
kun kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se
bort
fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en
længere
arbejdstid.
Arbejdsgiverens erklæring kan foreligge på en særlig
frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgivers meddelelse om arbejdsfordeling
eller fremgå af ansættelseskontrakten (en såkaldt »indbygget
frigørelsesattest«).
En ændret fortolkning af reglerne i Arbejdsmarkedets
Ankenævn indebærer, at der ikke længere anses for at være et
opsigelsesvarsel,
når frigørelsesattesten er »indbygget« i ansættelseskontrakten, eller når
fravigelsen af opsigelsesvarslet på forhånd er aftalt eller følger af en
almindelig kutyme. For at undgå, at der på baggrund af den ændrede
fortolkning
vedrørende »indbyggede frigørelsesattester« fastlægges en ny praksis,
hvorefter
tidsbegrænsningen ikke gælder, når der foreligger en »indbygget
frigørelsesattest«, og for at sikre, at fortolkningen af reglen sker i
overensstemmelse med formålet, jf. ovenfor, foreslås det, at lovens § 60
præciseres.
Ifølge forslaget anses der for at være et opsigelsesvarsel
i alle ansættelsesforhold, hvor der i henhold til lov, kollektiv overenskomst
eller aftale generelt er fastsat et opsigelsesvarsel fra den ansattes side.
Dette gælder, uanset om det i det konkrete ansættelsesforhold er aftalt, at
opsigelsesvarslet ikke skal gælde. I disse tilfælde vil den ansattes ret til
supplerende dagpenge være omfattet af tidsbegrænsningen. Det vil således også
gælde, selv om arbejdsgiveren og den ansatte aftaler, at lovens,
overenskomstens eller aftalens regler om opsigelsesvarsel ikke skal gælde i
det
konkrete ansættelsesforhold, eller dette følger af en almindelig kutyme på
området.
5. Ændring af reglerne om administrationsbidrag
Ifølge lovens § 77, stk. 6, kan a-kassen
fastsætte et særligt bidrag til dækning af administrationsudgifter. Bidraget
fastsættes af a-kassens kompetente forsamling.
Bestemmelsen fortolkes således, at der som udgangspunkt kan
fastsættes ét bidrag for alle a-kassens medlemmer, dvs. at der ikke kan ske
en
differentiering af bidraget, fx på grund af ledighed mv. eller på grund af
manglende medlemskab af en faglig organisation.
Administrationsbidraget hviler således – ligesom
statsbidraget – på et princip om solidarisk betaling.
Dog er der praksis for, at administrationsbidraget differentieres
i visse tilfælde, fx:
·
A-kasser, der er organiseret i
(lokal)afdelinger,
kan
differentiere afdelingskontingentet, idet lokale hensyn, fx husleje,
lønudgifter mv.,
kan
nødvendiggøre dette.
·
A-kasser, der er opdelt i flere
overordnede (faglige) afdelinger,
kan
differentiere administrationsbidraget i disse afdelinger.
·
A-kasser, der optager både
selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere,
kan
fastsætte forskelligt administrationsbidrag for disse 2 overordnede grupper.
De nærmere regler om administrationsbidrag er fastsat administrativt.
Regeringen ønsker, at der åbnes mulighed for en øget
konkurrence ved, at a-kasserne får større valgfrihed til at differentiere
medlemsbidraget og yde deres medlemmer en differentieret service for så vidt
angår ikke-lovpligtige aktiviteter.
Det foreslås derfor, at en a-kasse får større frihed til at
fastsætte administrationsbidraget under hensyntagen til udgifterne ved
administrationen. En a-kasse får herved mulighed for at fastsætte
differentierede administrationsbidrag for medlemmerne, afhængig af om de
ønsker
at modtage ikke-lovpligtige tilbud fra a-kassen, der giver a-kassen
ekstraudgifter, fx et ikke-lovpligtigt vejledningsforløb i tilfælde af
ledighed.
For så vidt angår lovpligtige tilbud vil forslaget ikke
give mulighed for differentiering. Der tænkes derfor ikke ændret på de
administrativt fastsatte bestemmelser om, at der ikke må opkræves højere
bidrag
af medlemmer, der modtager en ydelse, end af beskæftigede medlemmer
tilhørende
samme kategori, faggruppe, afdeling e.l., og at der ikke må opkræves højere
bidrag af medlemmer, der ikke er medlem af en faglig organisation. Forslaget
giver heller ikke mulighed for, at tværfaglige a-kasser kan differentiere
administrationsbidraget på grundlag af faggrupper.
Der vil blive fastsat administrative regler, der regulerer
muligheden for at differentiere administrationsbidraget.
6. Bortfald af forrentning af ydelser, der skal
tilbagebetales efter § 86, stk. 2
Efter gældende regler skal der tillægges renter af ydelser,
som et medlem skal betale tilbage til a-kassen/statskassen. Der skal dog ikke
tillægges rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste
dagpenge
for 4 uger. Renten er den aktuelt gældende morarente efter rentelovens
§ 5
(pt. 9,15 % p.a.).
Rentepligten gælder for beløb, som skal betales tilbage
efter § 86, stk. 1, fordi medlemmet har fået ydelsen udbetalt med
urette. I disse tilfælde er der pligt til tilbagebetaling, fordi medlemmet
forsætligt eller uagtsomt har givet a-kassen urigtige oplysninger mv., eller
fordi medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af
beløbet var uberettiget. Fejludbetalingen kan således altid bebrejdes
medlemmet.
Rentepligten gælder imidlertid også for ydelser, som
oprindeligt er udbetalt med rette, men som skal betales tilbage efter reglen
i
§ 86, stk. 2, på grund af efterfølgende omstændigheder.
Der kan fx være tale om, at medlemmet senere ved dom får
ret til løn for den periode, der er udbetalt dagpenge for, eller om
udbetaling
af pension eller andet med tilbagevirkende kraft, som medfører, at dagpenge
eller andre ydelser skal tilbagebetales ud fra princippet om
»dobbeltforsørgelse«.
Der kan også være tale om forudbetalte feriedagpenge, som skal
tilbagebetales,
fordi betingelserne for retten til feriedagpenge efterfølgende ikke opfyldes.
I de fleste af disse tilfælde er medlemmet uden skyld i, at
der skal ske tilbagebetaling. For så vidt angår forudbetalte feriedagpenge
bemærkes, at disse kun i ganske få tilfælde udbetales på én gang med et
beløb,
der er højere end højeste dagpenge for 4 uger.
På baggrund heraf foreslås, at der fremover ikke skal
opkræves renter af ydelsesbeløb, som skal betales tilbage efter § 86,
stk. 2.
7. Udlægning af kompetence til a-kasserne til at
slette medlemmer på grund af gæld
Efter gældende regler er det Arbejdsdirektoratet, der som
1. instans skal træffe afgørelse om, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt
beløb efter § 86, stk. 1 eller 2, skal slettes som medlem af
a-kassen. Direktoratet træffer afgørelse om slettelse efter indstilling fra
a-kassen.
I hovedparten af sager efter arbejdsløshedsforsikringsloven
træffer a-kassen den første afgørelse over for et medlem. Det gælder også i
sager om tilbagebetaling af ydelser fra a-kassen. A-kassens afgørelse kan
påklages
til Arbejdsdirektoratet, og afgørelsen skal indeholde en klagevejledning. I
vejledning nr. 19 af 4. marts 2005 om almindelige krav til
arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser, er kravene til
a-kassernes sagsbehandling og afgørelser nærmere beskrevet.
Med henblik på at forenkle sagsbehandlingen foreslås det,
at a-kassen også skal træffe afgørelse om slettelse i de situationer, hvor et
medlem undlader at tilbagebetale en gæld til a-kassen eller misligholder et
frivilligt forlig.
Forslaget gennemføres ved, at der gives direktøren for
Arbejdsdirektoratet hjemmel til at fastsætte regler om, at a-kassen træffer
afgørelsen om at slette et medlem af a-kassen, hvis medlemmet ikke har
tilbagebetalt beløb efter § 86, stk. 1 og 2.
Der vil administrativt blive fastsat regler om, at a-kassen
skal rykke et medlem for betaling, hvis medlemmet ikke betaler efter påkrav
eller indgår og overholder et frivilligt forlig. Rykkerbrevet skal give en
frist på mindst 3 uger for betaling af hele kravet eller de manglende afdrag.
Det skal også fremgå af rykkerbrevet, at medlemmet vil blive slettet som
medlem
af a-kassen, hvis betalingen ikke sker inden for fristen. Endelig skal det
fremgå, hvilken betydning en slettelse vil få for en senere ret til ydelser
og
for ret til efterløn.
8. Inddrivelse af statskrav på grundlag af
a-kassers afgørelser
Efter gældende regler inddrives beløb, som skal
tilbagebetales efter lovens § 86, stk. 1 og 2, af
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Inddrivelse af tilbagebetalingspligtige beløb kan ske ved
udpantning og ved indeholdelse i løn mv., hvis a-kassen har ret til at få
beløbet refunderet fra statskassen (statskrav), og når kravet er fastslået i
en
afgørelse truffet af Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Ved lov nr. 290 af 30. april 2003 (Digital kommunikation,
afgørelseskompetence i visse svigssager mv.), fik a-kasserne kompetence til
at
træffe afgørelse om svig i 1. instans i sager, der omfatter mindre statskrav.
A-kassen skal sende statskrav til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden,
hvis skyldneren ikke betaler efter påkrav. Der er imidlertid ikke i gældende
regler hjemmel til, at statskrav kan inddrives ved udpantning og ved
indeholdelse i løn mv., når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af en
a-kasse.
Muligheden for udpantning og indeholdelse i løn er vigtig
for at sikre en effektiv og rentabel inddrivelse. Det er derfor ikke
hensigtsmæssigt, at a-kassernes afgørelser ikke kan danne grundlag for denne
type inddrivelse.
For at sikre en smidig administration af inddrivelsen af
statskrav foreslås det, at også a-kassernes afgørelser kan danne grundlag for
udpantning og indeholdelse i løn mv. Forslaget vil medvirke til en forenkling
af reglerne, idet inddrivelsesreglerne vil blive ensartede for alle
tilbagebetalingskrav,
hvor a-kassen har ret til refusion fra statskassen for den udbetalte ydelse.
De administrative regler om a-kassernes inddrivelse af
tilbagebetalingskrav fremgår af bekendtgørelse nr. 566 af 22. juni 2000 om
arbejdsløshedskassernes inddrivelse af tilbagebetalingskrav. Det vil i de
administrative regler blive fastsat, at restanceinddrivelsesmyndighedens
inddrivelse
af statskrav på baggrund af en a-kasses afgørelse først kan ske, når
klagefristen er udløbet (4 uger), og kravet dermed er endeligt.
9. Bortfald af pligt til at holde årsmøde med a-kasserne
Efter gældende regler skal direktøren for
Arbejdsdirektoratet holde et årligt møde med a-kassernes tillidsmænd, hvor
der »forhandles
om a-kassernes virksomhed og samarbejde«.
Endvidere er det fastsat, hvor mange tillidsmænd der kan
komme fra hver a-kasse – mellem 2 og 20 – afhængig af de enkelte
a-kassers
størrelser, og hvorledes a-kasserne vælger de respektive tillidsmænd.
Det foreslås at ophæve bestemmelsen, da den anses for at
være utidssvarende og overflødig.
Forslaget betyder ikke, at der ikke fortsat kan holdes
årsmøder med a-kasserne. Men kontakten med a-kasserne kan også opretholdes
under andre former, fx i form af temamøder. Regeringen finder ikke, at det er
nødvendigt med en lovbestemmelse for at regulere dette.
10. Nedlæggelse af faggrænseudvalget
Efter gældende regler kan afgørelser om uenighed om ændring
af en a-kasses faglige område forelægges faggrænseudvalget. Endvidere er det
fastsat, at beskæftigelsesministeren udpeger formanden for udvalget efter
indstilling fra Beskæftigelsesrådet, og at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler for udvalgets
virksomhed mv.
Faggrænseudvalget har til opgave at løse konflikter mellem
a-kasserne om de faglige afgrænsninger. Udvalget har siden sin etablering i
1997 kun haft 2 sager. Efter indførelsen af tværfaglige a-kasser forventes
det
fremover at være yderst sjældent, at der vil opstå konflikter mellem
a-kasserne
om de faglige afgrænsninger. Udvalgets rolle må dermed i fremtiden anses for
ubetydelig.
Det foreslås derfor at ophæve bestemmelserne om udvalget.
II. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslagene skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser af
betydning.
Forslaget om præcisering af reglerne om supplerende
dagpenge sikrer, at der ikke sker en forøgelse af udgifterne til supplerende
dagpenge som følge af den ændrede praksis, men at bestemmelserne også
fremover
fortolkes i overensstemmelse med deres formål, jf. punkt 4 i de almindelige
bemærkninger. Forslaget har dermed ikke direkte økonomiske konsekvenser, idet
de ledige med supplerende dagpenge efter forslagets gennemførelse vil have de
samme ydelser, rettigheder og pligter som hidtil.
III. Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for det
offentlige.
Forslaget om overflytningsret for medlemmer uden
erhvervsarbejde vil medføre administrative konsekvenser for a-kasserne, fordi
det må forventes, at et antal medlemmer, der efter gældende regler ikke kan
overflyttes, fremover vil lade sig overflytte til en anden a-kasse. Det er
imidlertid vanskeligt at skønne over omfanget.
IV. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at
forslaget
indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet, hvorfor forslaget
ikke bør forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler.
V. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
VI. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
VII. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
VIII. Høringer
Forslaget har forud for fremsættelsen været til høring i
Beskæftigelsesrådet, Kristelig Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening.
Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Ingen væsentlige
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Ingen væsentlige.
Forslaget om overflytning: Nogle konsekvenser for
a-kasserne
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 41, stk. 1,
nr. 2, kan personer mellem 18 og 63 år optages i en a-kasse, dog kan
personer,
der er født før den 1. juli 1939, optages indtil det fyldte 65. år.
Personer, der er født før den 1. juli 1939, er i dag over
65 år, og bestemmelsen vedrørende denne aldersgruppe er derfor ikke længere
relevant. Det foreslås, at reglen om optagelse af personer, der er født før
den
1. juli 1939, ophæves.
Efter gældende § 41, stk. 1, nr. 3, stilles der
visse krav om dokumentation for beskæftigelse ved optagelse i en a-kasse,
herunder dokumentation fra arbejdsgivere, dokumentation for drift af
selvstændig
virksomhed som hovedbeskæftigelse samt dokumentation for deltagelse i driften
af ægtefællens selvstændige virksomhed.
Der stilles også krav om dokumentation for at være
borgmester, rådmand eller udvalgsformand og for at være medlem af
Folketinget,
regeringen eller Europaparlamentet. Værnepligtige og dimittender kan derimod
blive
optaget alene på grundlag af en tro- og loveerklæring.
Det foreslås, at reglerne forenkles ved, at alle krav om
dokumentation bortfalder. Der vil efter den foreslåede bestemmelse alene være
krav om en tro- og loveerklæring.
Der henvises til punkt 2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 42, stk. 1,
skal der ske obligatorisk overflytning fra en a-kasse til en anden, hvis et
medlem får erhvervsarbejde uden for sin a-kasses faglige område. Alternativt
skal medlemmet udtræde af a-kassen.
Lovens § 42, stk. 2, indeholder rammerne for
frivillig overflytning, det vil sige overflytning efter anmodning fra et
medlem. Efter bestemmelsen kan et medlem, som har erhvervsarbejde, efter
anmodning overflyttes til en anden a-kasse, hvis faglige område omfatter
medlemmets beskæftigelse.
Ifølge de administrative regler om frivillig overflytning,
der er fastsat i henhold til bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 42,
stk. 3, har medlemmer, der opfylder betingelserne for ret til optagelse
i
mere end én a-kasse, ret til overflytning mellem disse. Hvis der er tale om
overflytning på grundlag af lønarbejde, er retten til overflytning betinget
af,
at medlemmet har arbejde af mindst 5 ugers varighed med gennemsnitlig mindst
10
timer pr. uge.
Det betyder, at et medlem med lønarbejde i det nævnte
omfang altid kan overflyttes til en tværfaglig a-kasse, der optager
lønmodtagere, fordi et medlem med lønarbejde altid opfylder betingelserne for
optagelse i en sådan a-kasse. Medlemmet kan endvidere vælge at blive
overflyttet til en anden fagligt afgrænset a-kasse, hvis faglige område
omfatter det omhandlede arbejde.
Medlemmer, der ikke er i arbejde, har derimod som
udgangspunkt ikke ret til overflytning. Ledige, modtagere af fleksibel
efterløn
og modtagere af overgangsydelse, der ikke har arbejde i det nævnte omfang, er
således
afskåret fra overflytning. Det er endvidere fastsat administrativt, at
efterlønsmodtagere,
der arbejder efter reglerne i lovens § 74 g, stk. 1, nr. 1, og
§ 75
c, stk. 1, nr. 1, (200-timers reglen i »den gamle efterlønsordning«),
ikke
kan overflyttes. Tilsvarende er fastsat for medlemmer, der aftjener militær
eller civil værnepligt.
Der gælder særlige regler for (ledige) dimittender, der kan
overflyttes umiddelbart efter uddannelsens afslutning til en a-kasse, hvis
faglige område omfatter den pågældende uddannelse. Endvidere er der
administrativt
fastsat regler om, at der på visse betingelser er mulighed for, at et ledigt
medlem kan flyttes tilbage til en a-kasse, som den pågældende tidligere har
været medlem af.
Den foreslåede § 42, stk. 3, indebærer, at også
medlemmer uden erhvervsarbejde skal have ret til at blive overflyttet til en
anden a-kasse. Forslaget omfatter både helt og delvist ledige,
efterlønsmodtagere, modtagere af overgangsydelse samt medlemmer, der aftjener
militær eller civil værnepligt. Da disse medlemmer ikke har aktuel
tilknytning
til et fagligt område, og da et ledigt medlem skal stå til rådighed for
lønarbejde, kan overflytning som udgangspunkt kun ske til en tværfaglig
a-kasse, der optager lønmodtagere.
Det foreslås videre, at der yderligere gives en begrænset
adgang til overflytning til en fagligt afgrænset a-kasse, som medlemmet
tidligere har haft tilknytning til. De nærmere regler om, hvilken
tilknytning,
der kan være baggrund for overflytning til en fagligt afgrænset a-kasse,
foreslås fastsat administrativt, jf. forslaget til ændret formulering af
bemyndigelsen i den foreslåede § 42, stk. 5, (tidligere
stk. 3).
Det forudsættes, at medlemmet inden for de senere år har haft tilknytning til
a-kassen og dens faglige område som følge af tidligere medlemskab af a-kassen
eller evt. som følge af længerevarende beskæftigelse eller afsluttet
uddannelse
inden for a-kassens faglige område.
Det foreslås endelig i den foreslåede § 42,
stk. 4, at overflytning af medlemmer uden erhvervsarbejde kun kan ske
efter anmodning med 1 måneds varsel til afslutning af en kontingentperiode i
den hidtidige a-kasse.
Der henvises til punkt 1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i § 55, stk. 7,
nr. 1, forbruger sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor et medlem under
ledighed modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
ikke af medlemmets ret til dagpenge efter § 55, stk. 1. Det betyder
samtidig, at et ledig medlems referenceperiode forlænges tilsvarende.
Det foreslås, at referenceperioden, jf. § 55, bliver
ens for alle medlemmer, uanset om sygdomsperioden ligger i en
beskæftigelsesperiode
eller en ledighedsperiode.
Der henvises til punkt 3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Et a-kassemedlem, der arbejder i et ansættelsesforhold med
et opsigelsesvarsel, kan kun få supplerende dagpenge i sammenlagt 52 uger
inden
for 70 uger, og kun under forudsætning af, at arbejdsgiveren har afgivet en
frigørelsesattest.
En ændret fortolkning af reglerne i Arbejdsmarkedets
Ankenævn indebærer, at der ikke længere anses for at være noget
opsigelsesvarsel, når frigørelsesattesten er »indbygget« i
ansættelseskontrakten eller på forhånd er aftalt eller almindelig kutyme.
Det foreslås, at reglen præciseres således, at der anses
for at være et opsigelsesvarsel i alle ansættelsesforhold, hvor der i henhold
til lov, kollektiv overenskomst eller aftale generelt er fastsat et
opsigelsesvarsel fra den ansattes side. Dette gælder, uanset om det i det
konkrete ansættelsesforhold er aftalt, at opsigelsesvarslet ikke skal gælde.
Der henvises til punkt 4 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter de gældende regler i § 77, stk. 6, kan en a-kasse
som hovedregel ikke differentiere administrationsbidraget i forhold til den
ikke-lovpligtige service, den yder sine medlemmer.
Det foreslås, at a-kasserne får større frihed til at
differentiere administrationsbidraget. Differentieringen foreslås alene at
kunne ske i forhold til ikke-lovpligtige aktiviteter. Der gives derimod ikke
mulighed for differentiering for så vidt angår lovpligtige aktiviteter.
De nærmere regler herom vil blive fastsat administrativt.
Der henvises til punkt 5 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter den gældende bestemmelse i § 86, stk. 3,
skal der tillægges renter af ydelser, som et medlem skal betale tilbage til
a-kassen/statskassen. Der skal dog ikke tillægges rente, hvis
tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger. Renten
er
den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5 (pt. 9,15 % p.a.).
Rentepligten gælder for beløb, som skal betales tilbage
efter § 86, stk. 1, fordi medlemmet har fået ydelsen udbetalt med
urette.
Men rentepligten gælder også for ydelser, som oprindeligt
er udbetalt med rette, men som skal betales tilbage efter reglen i § 86,
stk. 2, på grund af efterfølgende omstændigheder.
Det foreslås, at et medlem, som efter reglerne i § 86,
stk. 2, skal betale dagpenge eller andre ydelser tilbage til a-kassen,
ikke skal betale renter af tilbagebetalingsbeløbet.
Der henvises til punkt 6 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i § 86, stk. 9,
kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at et medlem, der ikke har
tilbagebetalt beløb efter § 86, stk. 1 eller 2, skal slettes som
medlem af a-kassen. Direktoratet træffer afgørelse om slettelse efter
indstilling fra a-kassen.
Det foreslås, at der gives direktøren for
Arbejdsdirektoratet hjemmel til at fastsætte regler om, at a-kassen træffer
afgørelsen om at slette et medlem af a-kassen, hvis medlemmet ikke har
tilbagebetalt
beløb efter § 86, stk. 1 og 2.
Der henvises til punkt 7 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Beløb, som skal tilbagebetales efter den gældende
bestemmelse i § 86, stk. 1 og 2, kan efter § 86, stk. 11,
inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, der er den centrale offentlige
inddrivelsesmyndighed.
Inddrivelse af tilbagebetalingspligtige beløb kan ske ved
udpantning og ved indeholdelse i løn mv., hvis a-kassen har ret til at få
beløbet refunderet fra statskassen (statskrav), når kravet er fastslået i en
afgørelse truffet af Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn. Der
kan efter § 86, stk. 11, ikke ske inddrivelse ved udpantning og ved
indeholdelse af løn mv., hvis kravet er fastslået i en afgørelse truffet af
en
a-kasse.
Det foreslås, at også a-kassernes afgørelser om statskrav
kan danne grundlag for inddrivelse ved udpantning og ved indeholdelse i løn
mv.
Det vil administrativt blive fastsat, at restanceinddrivelsesmyndighedens
inddrivelse af statskrav på baggrund af en a-kasses afgørelse først kan ske,
når klagefristen er udløbet (4 uger), og kravet dermed er endeligt.
Der henvises til punkt 8 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Efter den gældende bestemmelse i § 96 skal direktøren
for Arbejdsdirektoratet holde et årligt møde med a-kassernes tillidsmænd,
hvor
der »forhandles om a-kassernes virksomhed og samarbejde«.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.
Der henvises til punkt 9 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Efter de gældende bestemmelser i § 99, stk. 5 og
6, kan afgørelser om uenighed om ændring af en a-kasses faglige område
forelægges Faggrænseudvalget. Der kan endvidere fastsættes nærmere regler om
udvalgets
virksomhed mv.
Det foreslås, at bestemmelserne om udvalget ophæves.
Der henvises til punkt 10 i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2006 og
har
virkning fra ikrafttrædelsestidspunktet.
Forslagets § 1, nr. 4,
finder dermed anvendelse på medlemmer, der på ikrafttrædelsestidpunktet
modtager eller senere søger om supplerende dagpenge.
Hvis et medlem, som er
omfattet af bestemmelsen, ved lovens ikrafttræden allerede har fået udbetalt
52
ugers dagpenge eller mere inden for 70 uger, bortfalder retten til dagpenge
derfor ved lovens ikrafttræden.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 41.
Ret til optagelse som medlem har personer,
1)
som har bopæl og
ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 7,
2)
som er mellem 18 og
63 år, dog 65 år for personer født før den 1. juli 1939, og
3)
som enten
a)
dokumenterer at
være beskæftiget som lønmodtager,
b)
har gennemført en
erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en
erhvervsgrunduddannelse
i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når kassen modtager skriftlig
begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning,
c)
dokumenterer at
udøve selvstændig erhvervsvirksomhed,
d)
dokumenterer at
deltage i udøvelsen af ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed,
e)
aftjener værnepligt
eller er ansat på værnepligtslignende vilkår eller
f)
dokumenterer at
udøve kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller at
være medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet.
Stk. 2-8. ---
1.
§ 41, stk. 1, nr. 2
og
3
, affattes således:
»2)
som er mellem 18 og
63 år, og
3)
som enten
a)
er beskæftiget som
lønmodtager,
b)
har gennemført en
erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en
erhvervsgrunduddannelse
i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når kassen modtager skriftlig
begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning,
c)
udøver selvstændig
erhvervsvirksomhed,
d)
deltager i
udøvelsen af ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed,
e)
aftjener værnepligt
eller er ansat på værnepligtslignende vilkår eller
f)
udøver kommunalt
hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller er medlem af
Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet.«
§ 42.
Stk. 1-2
.---
Stk. 3.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om overflytning fra en kasse til en anden, herunder om
overflytning af medlemmer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse,
der giver ret til optagelse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3,
litra b, samt om, at der uanset stk. 2 i særlige tilfælde kan ske
overflytning af medlemmer, som ikke er i beskæftigelse.
2.
§ 42, stk. 3
,
ophæves, og i stedet indsættes:
»
Stk. 3.
Et
medlem, som ikke har erhvervsarbejde, kan efter anmodning overflyttes til en
tværfaglig kasse, der optager lønmodtagere. Hvis medlemmet har haft
tilknytning
til en fagligt afgrænset kasse, kan medlemmet i stedet overflyttes til denne.
Stk. 4.
Overflytning
efter stk. 3 kan tidligst ske med et varsel på 1 måned til udløb af en
kontingentperiode i den hidtidige kasse.
Stk. 5.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om overflytning af medlemmer fra en kasse til en anden,
herunder om hvilken tilknytning til en fagligt afgrænset kasse, der giver ret
til overflytning i henhold til stk. 3, 2. pkt., samt om overflytning af
medlemmer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til
optagelse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b.«
§ 55.
Stk. 1-6
.---
Stk. 7.
I
perioderne efter stk. 1 og 3 medregnes ikke
1)
sammenhængende
perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge
efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
3.
I
§ 55, stk. 7, nr. 1,
udgår
»under ledighed«.
2)
perioder, hvor
medlemmet har modtaget dagpenge efter afsnit IV i lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel,
3)
perioder med støtte
efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,
4)
perioder, hvor et
beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat
af direktøren for Arbejdsdirektoratet, og
5)
perioder med orlov
efter lov om børnepasningsorlov.
Stk. 8.
---
§ 60.
Når et medlem, der arbejder i et ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel,
har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for 70 uger,
bortfalder retten til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers
arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.
Stk. 2
.---
4.
I
§ 60, stk. 1,
indsættes som
2. og 3. pkt.:
»Der anses for at være et opsigelsesvarsel i alle ansættelsesforhold,
hvor der i henhold til lov, kollektiv overenskomst eller aftale generelt er
fastsat et opsigelsesvarsel fra den ansattes side. Dette gælder, uanset om
det i det konkrete ansættelsesforhold er aftalt, at opsigelsesvarslet ikke
skal gælde.«
§ 77.
Stk. 1-5
.---
Stk. 6.
Kassen
kan fastsætte et særligt bidrag til dækning af administrationsudgifter.
Stk. 7-10
.---
5.
I
§ 77,
stk. 6,
udgår »et særligt«.
§ 86.
Stk. 1-2
.---
Stk. 3.
Beløb,
der skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, forrentes med den aktuelt
gældende morarente efter rentelovens § 5. Renten beregnes fra
udbetalingstidspunktet.
Der tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger
højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47, på opgørelsestidspunktet.
Stk. 4-8
.---
6.
I
§ 86, stk. 3,
ændres
»stk. 1 og 2« til: »stk. 1«.
Stk. 9.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan bestemme, at et medlem, der ikke har
tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne renter inden en
frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af kassen. Direktøren
kan endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om
genoptagelse i kassen som nyt medlem.
Stk. 10
.---
7.
I
§ 86, stk. 9,
ændres »bestemme«
til: »efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om«.
Stk. 11.
Beløb,
som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne
renter og omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis
kassen
har ret til refusion fra statskassen. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
inddrive
skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne
om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er
fastslået
i en afgørelse truffet af Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn
eller er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig. Ved
restanceinddrivelsesmyndighedens
inddrivelse af krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb anvendes til
betaling af inkassoprovision.
Stk. 12-14
.---
8.
I
§ 86, stk. 11, 2. pkt.,
indsættes efter »en afgørelse truffet af«: »en kasse, «.
§ 96.
Af tillidsmænd for arbejdsløshedskasserne afholdes under forsæde af
direktøren
for Arbejdsdirektoratet et årligt møde. På årsmødet forhandles der om
kassernes virksomhed og samarbejde.
9.
§ 96
ophæves.
Stk. 2.
Hver
kasse kan lade sig repræsentere ved 2 tillidsmænd på årsmødet. For hver fulde
15.000 medlemmer kan kassen repræsenteres af yderligere 1 tillidsmand.
Tillidsmændene vælges på den måde, som fastsættes i kassens vedtægt.
Stk. 3.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet afgiver hvert år beretning til
beskæftigelsesministeren
om arbejdsløshedskassernes virksomhed. Beretningen offentliggøres på den
måde, som ministeren foreskriver.
§ 99.
Stk. 1-4
.---
10.
§ 99, stk. 5
og
6
, ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 5.
Stk. 5.
Før
beskæftigelsesministeren træffer afgørelse i sager om ændring af en kasses
faglige område, jf. § 35, kan sagen forelægges for
Arbejdsløshedskassernes
Faggrænseudvalg.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren udpeger formanden for faggrænseudvalget, jf.
stk. 5,
efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet og fastsætter efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet nærmere regler for dets virksomhed og sammensætning i de
enkelte sager.
Stk. 7
.---
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling m.v.) Retsinformation · 19. december 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension samt lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Forenkling af reglerne om optagelse og overflytning samt afskaffelse af kombinationsforsikring og uddannelsesydelse mv.) Retsinformation · 19. januar 2012
- Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2005) - L 15 Retsinformation · 5. oktober 2005
- Medlemmet havde ret til overflytning til anden a-kasse med ”nuværende rettigheder”. Ikke en betingelse herfor, at der reelt var sket indplacering og beregning af individuel dagpengesats af den tidligere a-kasse Retsinformation · 6. marts 2008
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (Tværfaglige arbejdsløshedskasser) Retsinformation · 27. februar 2002
- EØS, genoptagelse i a-kasse, ordlydsfortolkning af § 3 i EØS-bekendtgørelsen, bopælskravet ikke omfattet af 8-ugers-fristen Retsinformation · 24. april 2008