1997 BTL 40 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE AFGIFTSLOVE (AFKORTNING AF KREDITTIDEN FOR LANDBRUG OG FISKERI M.V.) NR L 40 1997-98. 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Agro-gruppen Danmark,
Foreningen af Registrerede Revisorer,
Landboforeningernes Regnskabskreds
Landbrugscenter, Herning,
De Danske Landboforeninger, Landbrugs-
raadet, Dansk Erhvervsgartnerforening og
Dansk Familielandbrug og
Landsforeningen af Danske Mælkeprodu-
center.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes
og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) ønsker at udtale følgende:
Flertallet ønsker regelforenklinger samt bedre økonomiske forhold for det
private erhvervsliv. Lovforslaget imødekommer på en række punkter ikke disse
ønsker.
Flertallet er forundret over, at regeringen fremsætter dette forslag, som
betyder øgede byrder for både erhvervslivet og for det offentlige. Efter
flertallets vurdering, må lovforslaget betegnes som en camoufleret
skatteforhøjelse.
Som lovforslaget ser ud, vil det for erhvervenes vedkommende medføre øgede
renteudgifter. Landbruget er et kapitaltungt erhverv, hvor der samtidig er en
langsom omsætning af kapitalen.
Flertallet ønsker at gøre opmærksom på, at den øgede økonomiske byrde, der
pålægges landbruget og fiskeriet, vil ramme to erhverv, der i forvejen har
det svært. Lovforslaget vil efter landbrugsorganisationernes skøn medføre
Læs alt
administrative merudgifter for landbruget alene på mellem 60 og 100 mio. kr.
årligt. Forslaget er derfor i strid med dagsordensvedtagelsen D 92 af 30.
april 1997, hvor det tilkendegives, at regeringen skal tilstræbe at modvirke
de administrative byrder for virksomhederne.
De forbedringer, der trods alt er med i skatteministerens ændringsforslag,
vil kun gavne deltidslandmændene, mens produktionslandbrugene fortsat vil
blive ramt hårdt både likviditetsmæssigt og administrativt.
Samlet set indebærer de nævnte forhold, at flertallet stemmer imod
lovforslaget.
Der gøres opmærksom på, at Dansk Folkeparti, som ikke havde medlemmer af
udvalget, har givet udtryk for, at det støtter flertallets betænkningsbidrag.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og
Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for
eller imod de stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, FP
og EL):
Til titlen
1) Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af momsloven og lov om fremskyndet tilbagebetaling af
visse afgifter
(Afkortning af kredittiden for landbrug og fiskeri m.v.)»
Til § 1
2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 62, stk. 1, ændres »kvartalet som
afgiftsperiode skal uanset § 57« til: »kvartalet eller halvåret som
afgiftsperiode skal uanset §§ 57 og 68«.'
3) Nr. 12 affattes således:
»12. I § 66, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Virksomheden registreres med kvartalet som
afgiftsperiode.«»
4) Efter nr. 12 indsættes som nye numre:
»02. I § 67, 2. pkt., udgår », jf. § 68, stk.
2«.
03. § 68 affattes således:
»§ 68. For virksomheder, der er registreret som landbrug og
fiskeri m.v., og hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger
500.000 kr. årligt, er afgiftsperioderne første og anden halvdel af
kalenderåret. Virksomheden kan uanset 1. pkt. anmode de statslige told- og
skattemyndigheder om fortsat at anvende kvartalet som afgiftsperiode.
Anvendelsen af halvåret som afgiftsperiode er betinget af, at virksomheden
ikke er registreret efter § 47, stk. 3, 2. pkt.
Stk. 2. Ændring af virksomhedens afgiftsperiode sker på grundlag
af virksomhedens afgiftspligtige leverancer i det seneste hele afsluttede
kalenderår og har virkning fra og med den 1. juli i det følgende kalenderår.
Virksomhedens afgiftsperiode kan kun ændres fra kvartalet til halvåret, hvis
virksomheden for afgiftsperioderne i hele det senest afsluttede kalenderår
har angivet og indbetalt afgiften efter loven rettidigt.«»
5) Nr. 13 affattes således:
»13. I § 81 udgår i stk. 1, nr. 2, »§ 68,
stk. 1, 1. pkt.,».«
Til § 2
6) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 2, stk. 2, 1. pkt., udgår », og hvis
afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven er kvartalet«.'
Til §§ 3-5
7) Paragrafferne udgår.
Til § 6
8) Stk. 5 affattes således:
»Stk. 5. Momslovens § 68 som affattet ved denne lovs § 1, nr.
03, har virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes fra og med den 1. januar
1998. For virksomheder, der benytter første og anden halvdel af regnskabsåret
som afgiftsperioder efter momslovens § 68, stk. 2, 2. pkt., omfatter den
sidste afgiftsperiode inden lovens ikrafttræden perioden fra afgiftsperiodens
begyndelse til og med den 31. december 1997. Virksomheder, hvis samlede
afgiftspligtige leverancer efter de seneste 2 modtagne momsangivelser med
angivelsesfrist fra den 20. december 1996 til den 20. november 1997 efter
momslovens § 68, stk. 1, ikke overstiger 500.000 kr., skal fra den 1. januar
1998 anvende kalenderhalvåret som afgiftsperiode efter momslovens § 68, stk.
1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 03. Hvis virksomhedens
afgiftspligtige leverancer har oversteget denne grænseværdi, eller hvis
virksomheden ikke har afgivet to momsangivelser efter momslovens § 68, stk.
1, inden lovens ikrafttræden, skal virksomheden fra den 1. januar 1998
anvende kvartalet som afgiftsperiode.«
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1-8
Med ændringsforslagene foreslås gennemført en sondring mellem små og store
virksomheder inden for landerhvervene, således at små virksomheder ved
momsafregningen skal anvende kalenderhalvåret som afgiftsperiode, mens store
virksomheder skal anvende kvartalet som afgiftsperiode. Som små virksomheder
anses virksomheder med en årlig afgiftspligtig omsætning, der ikke overstiger
500.000 kr.
Ændringsforslagene indebærer, at antallet af momsangivelser falder
væsentligt i forhold til det oprindelige forslag, hvilket giver en betydelig
administrativ lettelse for såvel landerhvervene under eet som for de
statslige told- og skattemyndigheder. Den foreslåede længere afgiftsperiode
for de små landbrugsvirksomheder m.v. betyder samtidig en længere kredit for
disse virksomheder.
Ændringsforslagene indebærer, at små virksomheder inden for landbrug og
fiskeri m.v. fortsat kun skal foretage momsangivelser 2 gange om året, mens
de store landbrug m.v., dvs. landbrug med afgiftspligtige leverancer på over
500.000 kr. om året, skal overføres til kvartalsafregning. I forhold til i
dag betyder ændringsforslagene, at ca. 30.000 landbrugsvirksomheder m.v. i
stedet for 2 årlige angivelser skal aflevere 4 angivelser. Efter det
oprindelige forslag skulle ca. 100.000 landbrugsvirksomheder have været
overført til kvartalsafregning.
Det er kun afgiftsperioden, der foreslås forlænget for de små
landbrugsvirksomheder m.v. Det foreslås således, at angivelses- og
indbetalingsfristen skal være den samme for både små og store virksomheder.
Alle virksomheder skal således angive og indbetale afgiften senest 1 måned og
10 dage efter udløbet af afgiftsperioden svarende til den gældende
angivelses- og indbetalingsfrist for virksomheder på kvartalsafregning. Den
oprindeligt foreslåede angivelses- og indbetalingsfrist fastholdes således
med ændringsforslagene.
For de små landbrugsvirksomheder indebærer ændringsforslagene en
nedsættelse af den gennemsnitlige kredittid fra i dag 295 dage til 130 dage
mod en nedsættelse til 85 dage i det oprindelige lovforslag. For de store
virksomheder sker der ingen ændringer i forhold til det oprindelige
lovforslag. Disse virksomheders gennemsnitlige kredittid nedsættes således
fra 295 dage til 85 dage.
Ændringsforslagene skønnes at medføre følgende administrative
konsekvenser:
Der skal udsendes nye registreringsbeviser og informeres om de nye
afregningsregler. Det skønnes at medføre udgifter på 300.000 kr. Hertil
kommer omkostninger på 200.000 kr. til genoptryk af momsvejledninger, som
skal ajourføres som følge af de nye regler. Endvidere skal der foretages
rettelser i edb-systemerne med henblik på maskinel udsøgning og
omregistrering af virksomheder. Udgifterne hertil ventes at være 1 mio. kr.
Forslaget vil betyde en forøgelse af angivelsesmængden som følge af, at
halvårsafregnende landbrugsvirksomheder skal omregistreres til kvartalsvis
afregning. Stigningen i antallet af angivelser ventes at være ca. 60.000.
Ressourcebehovet skønnes på baggrund heraf at være 10 årsværk til
administrative opgaver. Heraf vedrører 4 sagsbehandling og
klagesagsbehandling. Til kontrolformål skønnes der at blive et øget
ressourcebehov på 3 årsværk til udbetalingskontrol af negative angivelser.
Ændringsforslagene skønnes at medføre følgende provenuvirkninger:
Ændringsforslagene vedrører ikke landbrugsvirksomheder m.v. med en årlig
omsætning over 500.000 kr., men alene landbrugsvirksomheder m.v. med en
omsætning under 500.000 kr.
Af de ca. 100.000 landbrugsvirksomheder, der i dag betaler halvårsvis, har
de henved 70.000 virksomheder en omsætning under 500.000 kr., mens godt
30.000 virksomheder har en omsætning over 500.000 kr.
De henved 70 pct. små virksomheders andel af den samlede omsætning fra
landbrugserhvervet m.v. udgør dog alene ca. 11 pct. af den samlede omsætning.
Da de små virksomheder har en mindre værditilvækst i forhold til omsætningen
end de store, bidrager de små virksomheder med mindre end 11 pct. af
provenuet.
Ved ændringsforslagene gives der mulighed for, at de mindre
landbrugsvirksomheder fortsat kan anvende halvåret som afgiftsperiode mod det
oprindelige forslags krav om, at alle virksomheder uanset størrelse skulle
anvende kvartalet som afgiftsperiode.
I forhold til det oprindelige forslag vil virkningen på de bogførte
indtægter, der indgår i DAU, være, at den oprindeligt skønnede
engangsprovenugevinst på 1.100 mio. kr. i moms fratrukket 300 mio. kr. i
hurtigere godtgørelse af energiafgifter m.v. netto 800 mio. kr. reduceres med
henholdsvis ca. 110 mio. kr. og 30 mio. kr. netto 80 mio. kr.
Reduktionen i merprovenuet er mindre end de små virksomheders andel af
omsætningen, da deres værditilvækst i forhold til omsætningen er mindre end
for landbrug i gennemsnit. Modsat vil kravet om, at alle nystartede
virksomheder i det første år skal angive kvartalsvis, give et vist tab, da de
nystartede virksomheder ofte har interesse i korte afgiftsperioder på grund
af, at de har indkøb, før de kan sælge, og dermed ofte skal have moms
udbetalt af staten.
Ligeledes vil ændringsforslagene medføre, at engangsgevinsten i betalinger
reduceres fra 1.550 mio. kr. til ca. 1.475 mio. kr.
På den gennemsnitlige likviditet, der er det reelle mål for de økonomiske
virkninger, vil forslagene reducere den oprindeligt skønnede forbedring for
staten på 1,9 mia. kr. med ca. 30 mio. kr.
Rentevirkningen af ændringsforslagene, der oprindeligt blev skønnet til
150 mio. kr. årligt, bliver derfor alene reduceret med ca. 2,5 mio. kr.,
således at de 150 mio. kr. kan fastholdes inden for almindelig afrunding.
Ved ændringsforslagene reduceres de små landbrugs gennemsnitlige
likviditet med 30 mio. kr. mindre end ved det oprindelige forslag svarende
til en årlig rente på ca. 2,5 mio. kr. eller 40 kr. i gennemsnit for de små
landbrugsvirksomheder.
Ændringsforslagene vil maksimalt for en virksomhed med 499.000 kr. i
omsætning og slet ingen indkøb forbedre den gennemsnitlige likviditet med
15.625 kr. svarende til en maksimal rentebesparelse på 1.250 kr. Ved normale
indkøb i forhold til salget vil virksomheder lige under grænsen få en fordel
i forhold til det oprindelige forslag på højst 400 kr. årligt ved en rente på
8 pct.
Ad nr. 1
Titlen foreslås ændret, da der med ændringsforslagene kun foreslås
ændringer i momsloven og i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse
afgifter.
Ad nr. 2 og 5
Der er tale om konsekvensændringer.
Ad nr. 3
Det foreslås, at nye virksomheder, der anmeldes til registrering i det
særlige register for landbrug og fiskeri m.v., uanset den forventede
omsætning skal anvende kvartalet som afgiftsperiode i den første tid efter
registreringen. Selv om virksomheden derfor i etableringsperioden kun
forventer en mindre omsætning, kan virksomheden ikke blive registreret med
halvåret som afgiftsperiode. Der er herved lagt vægt på, at denne ordning
både er den administrativt enkleste, og samtidig taget hensyn til det
forhold, at virksomheder i etableringsfasen ofte har negativt afgiftstilsvar,
dvs. skal have moms tilbagebetalt, fordi den indgående moms overstiger den
udgående moms. I etableringsfasen vil det derfor for disse virksomheder ofte
være en fordel at afregne kvartalsvis, fordi det vil indebære en hurtigere
tilbagebetaling af den negative moms til virksomheden. Samtidig er det
hensigten at sikre, at virksomheden i en periode på mindst et år har vist
vilje og evne til at overholde lovens angivelses- og indbetalingsfrister,
inden virksomheden kan overgå til halvårsafregning med den længere kredit,
dette indebærer.
Ad nr. 4
Det foreslås under nr. 03, at landbrugsvirksomheder m.v., hvis samlede
årlige leverancer ikke overstiger 500.000 kr., skal anvende første og anden
halvdel af kalenderåret som afgiftsperiode. Virksomheden kan dog forblive på
kvartalsafregning, hvis den ønsker det. Det er en forudsætning for at anvende
halvåret som afgiftsperiode, at virksomheden ikke har benyttet lovens
mulighed for delregistrering, hvorefter en afgiftspligtig person med flere
virksomheder kan registreres under flere momsnumre. Det er altså den
juridiske eller fysiske persons samlede årlige omsætning, der ikke må
overstige 500.000 kr., og omsætningen skal ske gennem eet
momsregistreringsnummer.
Ændring af en virksomheds afgiftsperiode fra kvartalet til halvåret eller
omvendt sker på grundlag af virksomhedens afgiftspligtige leverancer i det
senest forudgående hele afsluttede kalenderår og har først virkning fra og
med den 1. juli i det efterfølgende år. Hvis virksomheden f.eks. er på
kvartalsafregning og dens afgiftspligtige omsætning i 1998 kun bliver 400.000
kr., overføres virksomheden til halvårsafregning fra den 1. juli 1999.
Hensigten med disse regler er dels at undgå hyppige periodeskift, dels at
sikre, at periodeskiftene sker på samme tid, uanset om der skiftes fra
kvartalsafregning til halvårsafregning eller omvendt. Det foreslås endvidere,
at en virksomheds afgiftsperiode kun kan ændres fra kvartalet til halvåret,
hvis virksomheden for hele det senest afsluttede kalenderår har angivet og
indbetalt afgiften rettidigt.
Ad nr. 6
Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringsforslaget under nr. 4,
hvorefter små landbrugsvirksomheder m.v. skal afregne moms halvårligt.
Ad nr. 7
Da det særlige register for landbrug og fiskeri m.v. alligevel ikke
nedlægges, idet der fortsat vil gælde særlige afregningsregler for disse
erhverv, er der ikke længere behov for at ændre energiafgiftslovene, som det
var foreslået i det oprindelige forslags §§ 3-5.
Ad nr. 8
Overgangsreglerne i det oprindelige forslags § 6 foreslås ændret. Det
foreslås således, at igangværende landbrugsvirksomheders m.v. anvendelse af
afgiftsperiode fra den 1. januar 1998 afgøres efter størrelsen af
virksomhedens samlede afgiftspligtige leverancer efter de seneste afgivne
momsangivelser inden lovens ikrafttræden dækkende en periode på tilsammen 12
måneder. Har de samlede afgiftspligtige leverancer udgjort mere end 500.000
kr., skal virksomheden anvende kvartalet som afgiftsperiode. Har leverancerne
ikke oversteget 500.000 kr., skal virksomheden anvende kalenderhalvåret som
afgiftsperiode, forudsat virksomheden ikke er delregistreret, jf.
bemærkningerne til nr. 4 ovenfor. Det er således leverancerne efter de
seneste to modtagne momsangivelser med angivelsesfrist fra den 20. december
1996 til den 20. november 1997, der er afgørende. Har virksomheden ikke været
registreret så længe, at der ikke inden lovens ikrafttræden er indgivet
momsangivelser dækkende et helt år, skal virksomheden anvende kvartalet som
afgiftsperiode.
Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S)
Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV)
Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V)
Charlotte Antonsen (V) Mariann Fischer Boel (V) Elisabeth Ehmer (KF) Gitte
Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP)
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 142 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL JORDBRUGETS KONSULENTVIRKSOMHED Retsinformation · 1. maj 1996
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven (Forhøjelse af momsregistreringsgrænsen, momsfritagelse for almenvelgørende foreninger, lempelser i reglerne om momsafregning m.v.) Retsinformation · 3. september 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove (Succession for nære medarbejdere, aktier i selskaber af finansiel karakter, generationsskifte) Retsinformation · 3. juni 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Anvendelse af forarbejdet husdyrgødning) Retsinformation · 14. maj 2002
- 1997 BTL 44 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL PRODUKTUDVIKLING AF JORDBRUGS- OG FISKERIPRODUKTER M.M. (FORSØGSFISKERI OG PRODUKTUDVIKLING M.V. I DEN PRIMÆRE FISKERISEKTOR) NR L 44 1997-98. 1. SAMLING Retsinformation · 15. januar 1998
- 1996 BTL 235 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDSKUD PÅ ETABLERINGSKONTO (ANBRINGELSESREGLER M.V.) NR L 235 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 16. juni 1997