Spring til indhold

Retsinformation

1997 BTL 40 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE AFGIFTSLOVE (AFKORTNING AF KREDITTIDEN FOR LANDBRUG OG FISKERI M.V.) NR L 40 1997-98. 1. SAMLING

1997/1 BTL 40Betænkning over lovforslagFolketinget19. november 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Agro-gruppen Danmark,

Foreningen af Registrerede Revisorer,

Landboforeningernes Regnskabskreds

Landbrugscenter, Herning,

De Danske Landboforeninger, Landbrugs-

raadet, Dansk Erhvervsgartnerforening og

Dansk Familielandbrug og

Landsforeningen af Danske Mælkeprodu-

center.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes

og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) ønsker at udtale følgende:

Flertallet ønsker regelforenklinger samt bedre økonomiske forhold for det

private erhvervsliv. Lovforslaget imødekommer på en række punkter ikke disse

ønsker.

Flertallet er forundret over, at regeringen fremsætter dette forslag, som

betyder øgede byrder for både erhvervslivet og for det offentlige. Efter

flertallets vurdering, må lovforslaget betegnes som en camoufleret

skatteforhøjelse.

Som lovforslaget ser ud, vil det for erhvervenes vedkommende medføre øgede

renteudgifter. Landbruget er et kapitaltungt erhverv, hvor der samtidig er en

langsom omsætning af kapitalen.

Flertallet ønsker at gøre opmærksom på, at den øgede økonomiske byrde, der

pålægges landbruget og fiskeriet, vil ramme to erhverv, der i forvejen har

det svært. Lovforslaget vil efter landbrugsorganisationernes skøn medføre

Læs alt

administrative merudgifter for landbruget alene på mellem 60 og 100 mio. kr.

årligt. Forslaget er derfor i strid med dagsordensvedtagelsen D 92 af 30.

april 1997, hvor det tilkendegives, at regeringen skal tilstræbe at modvirke

de administrative byrder for virksomhederne.

De forbedringer, der trods alt er med i skatteministerens ændringsforslag,

vil kun gavne deltidslandmændene, mens produktionslandbrugene fortsat vil

blive ramt hårdt både likviditetsmæssigt og administrativt.

Samlet set indebærer de nævnte forhold, at flertallet stemmer imod

lovforslaget.

Der gøres opmærksom på, at Dansk Folkeparti, som ikke havde medlemmer af

udvalget, har givet udtryk for, at det støtter flertallets betænkningsbidrag.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for

eller imod de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, FP

og EL):

Til titlen

1) Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af momsloven og lov om fremskyndet tilbagebetaling af

visse afgifter

(Afkortning af kredittiden for landbrug og fiskeri m.v.)»

Til § 1

2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 62, stk. 1, ændres »kvartalet som

afgiftsperiode skal uanset § 57« til: »kvartalet eller halvåret som

afgiftsperiode skal uanset §§ 57 og 68«.'

3) Nr. 12 affattes således:

»12. I § 66, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Virksomheden registreres med kvartalet som

afgiftsperiode.«»

4) Efter nr. 12 indsættes som nye numre:

»02. I § 67, 2. pkt., udgår », jf. § 68, stk.

2«.

03. § 68 affattes således:

»§ 68. For virksomheder, der er registreret som landbrug og

fiskeri m.v., og hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger

500.000 kr. årligt, er afgiftsperioderne første og anden halvdel af

kalenderåret. Virksomheden kan uanset 1. pkt. anmode de statslige told- og

skattemyndigheder om fortsat at anvende kvartalet som afgiftsperiode.

Anvendelsen af halvåret som afgiftsperiode er betinget af, at virksomheden

ikke er registreret efter § 47, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 2. Ændring af virksomhedens afgiftsperiode sker på grundlag

af virksomhedens afgiftspligtige leverancer i det seneste hele afsluttede

kalenderår og har virkning fra og med den 1. juli i det følgende kalenderår.

Virksomhedens afgiftsperiode kan kun ændres fra kvartalet til halvåret, hvis

virksomheden for afgiftsperioderne i hele det senest afsluttede kalenderår

har angivet og indbetalt afgiften efter loven rettidigt.«»

5) Nr. 13 affattes således:

»13. I § 81 udgår i stk. 1, nr. 2, »§ 68,

stk. 1, 1. pkt.,».«

Til § 2

6) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 2, stk. 2, 1. pkt., udgår », og hvis

afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven er kvartalet«.'

Til §§ 3-5

7) Paragrafferne udgår.

Til § 6

8) Stk. 5 affattes således:

»Stk. 5. Momslovens § 68 som affattet ved denne lovs § 1, nr.

03, har virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes fra og med den 1. januar

1998. For virksomheder, der benytter første og anden halvdel af regnskabsåret

som afgiftsperioder efter momslovens § 68, stk. 2, 2. pkt., omfatter den

sidste afgiftsperiode inden lovens ikrafttræden perioden fra afgiftsperiodens

begyndelse til og med den 31. december 1997. Virksomheder, hvis samlede

afgiftspligtige leverancer efter de seneste 2 modtagne momsangivelser med

angivelsesfrist fra den 20. december 1996 til den 20. november 1997 efter

momslovens § 68, stk. 1, ikke overstiger 500.000 kr., skal fra den 1. januar

1998 anvende kalenderhalvåret som afgiftsperiode efter momslovens § 68, stk.

1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 03. Hvis virksomhedens

afgiftspligtige leverancer har oversteget denne grænseværdi, eller hvis

virksomheden ikke har afgivet to momsangivelser efter momslovens § 68, stk.

1, inden lovens ikrafttræden, skal virksomheden fra den 1. januar 1998

anvende kvartalet som afgiftsperiode.«

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1-8

Med ændringsforslagene foreslås gennemført en sondring mellem små og store

virksomheder inden for landerhvervene, således at små virksomheder ved

momsafregningen skal anvende kalenderhalvåret som afgiftsperiode, mens store

virksomheder skal anvende kvartalet som afgiftsperiode. Som små virksomheder

anses virksomheder med en årlig afgiftspligtig omsætning, der ikke overstiger

500.000 kr.

Ændringsforslagene indebærer, at antallet af momsangivelser falder

væsentligt i forhold til det oprindelige forslag, hvilket giver en betydelig

administrativ lettelse for såvel landerhvervene under eet som for de

statslige told- og skattemyndigheder. Den foreslåede længere afgiftsperiode

for de små landbrugsvirksomheder m.v. betyder samtidig en længere kredit for

disse virksomheder.

Ændringsforslagene indebærer, at små virksomheder inden for landbrug og

fiskeri m.v. fortsat kun skal foretage momsangivelser 2 gange om året, mens

de store landbrug m.v., dvs. landbrug med afgiftspligtige leverancer på over

500.000 kr. om året, skal overføres til kvartalsafregning. I forhold til i

dag betyder ændringsforslagene, at ca. 30.000 landbrugsvirksomheder m.v. i

stedet for 2 årlige angivelser skal aflevere 4 angivelser. Efter det

oprindelige forslag skulle ca. 100.000 landbrugsvirksomheder have været

overført til kvartalsafregning.

Det er kun afgiftsperioden, der foreslås forlænget for de små

landbrugsvirksomheder m.v. Det foreslås således, at angivelses- og

indbetalingsfristen skal være den samme for både små og store virksomheder.

Alle virksomheder skal således angive og indbetale afgiften senest 1 måned og

10 dage efter udløbet af afgiftsperioden svarende til den gældende

angivelses- og indbetalingsfrist for virksomheder på kvartalsafregning. Den

oprindeligt foreslåede angivelses- og indbetalingsfrist fastholdes således

med ændringsforslagene.

For de små landbrugsvirksomheder indebærer ændringsforslagene en

nedsættelse af den gennemsnitlige kredittid fra i dag 295 dage til 130 dage

mod en nedsættelse til 85 dage i det oprindelige lovforslag. For de store

virksomheder sker der ingen ændringer i forhold til det oprindelige

lovforslag. Disse virksomheders gennemsnitlige kredittid nedsættes således

fra 295 dage til 85 dage.

Ændringsforslagene skønnes at medføre følgende administrative

konsekvenser:

Der skal udsendes nye registreringsbeviser og informeres om de nye

afregningsregler. Det skønnes at medføre udgifter på 300.000 kr. Hertil

kommer omkostninger på 200.000 kr. til genoptryk af momsvejledninger, som

skal ajourføres som følge af de nye regler. Endvidere skal der foretages

rettelser i edb-systemerne med henblik på maskinel udsøgning og

omregistrering af virksomheder. Udgifterne hertil ventes at være 1 mio. kr.

Forslaget vil betyde en forøgelse af angivelsesmængden som følge af, at

halvårsafregnende landbrugsvirksomheder skal omregistreres til kvartalsvis

afregning. Stigningen i antallet af angivelser ventes at være ca. 60.000.

Ressourcebehovet skønnes på baggrund heraf at være 10 årsværk til

administrative opgaver. Heraf vedrører 4 sagsbehandling og

klagesagsbehandling. Til kontrolformål skønnes der at blive et øget

ressourcebehov på 3 årsværk til udbetalingskontrol af negative angivelser.

Ændringsforslagene skønnes at medføre følgende provenuvirkninger:

Ændringsforslagene vedrører ikke landbrugsvirksomheder m.v. med en årlig

omsætning over 500.000 kr., men alene landbrugsvirksomheder m.v. med en

omsætning under 500.000 kr.

Af de ca. 100.000 landbrugsvirksomheder, der i dag betaler halvårsvis, har

de henved 70.000 virksomheder en omsætning under 500.000 kr., mens godt

30.000 virksomheder har en omsætning over 500.000 kr.

De henved 70 pct. små virksomheders andel af den samlede omsætning fra

landbrugserhvervet m.v. udgør dog alene ca. 11 pct. af den samlede omsætning.

Da de små virksomheder har en mindre værditilvækst i forhold til omsætningen

end de store, bidrager de små virksomheder med mindre end 11 pct. af

provenuet.

Ved ændringsforslagene gives der mulighed for, at de mindre

landbrugsvirksomheder fortsat kan anvende halvåret som afgiftsperiode mod det

oprindelige forslags krav om, at alle virksomheder uanset størrelse skulle

anvende kvartalet som afgiftsperiode.

I forhold til det oprindelige forslag vil virkningen på de bogførte

indtægter, der indgår i DAU, være, at den oprindeligt skønnede

engangsprovenugevinst på 1.100 mio. kr. i moms fratrukket 300 mio. kr. i

hurtigere godtgørelse af energiafgifter m.v. netto 800 mio. kr. reduceres med

henholdsvis ca. 110 mio. kr. og 30 mio. kr. netto 80 mio. kr.

Reduktionen i merprovenuet er mindre end de små virksomheders andel af

omsætningen, da deres værditilvækst i forhold til omsætningen er mindre end

for landbrug i gennemsnit. Modsat vil kravet om, at alle nystartede

virksomheder i det første år skal angive kvartalsvis, give et vist tab, da de

nystartede virksomheder ofte har interesse i korte afgiftsperioder på grund

af, at de har indkøb, før de kan sælge, og dermed ofte skal have moms

udbetalt af staten.

Ligeledes vil ændringsforslagene medføre, at engangsgevinsten i betalinger

reduceres fra 1.550 mio. kr. til ca. 1.475 mio. kr.

På den gennemsnitlige likviditet, der er det reelle mål for de økonomiske

virkninger, vil forslagene reducere den oprindeligt skønnede forbedring for

staten på 1,9 mia. kr. med ca. 30 mio. kr.

Rentevirkningen af ændringsforslagene, der oprindeligt blev skønnet til

150 mio. kr. årligt, bliver derfor alene reduceret med ca. 2,5 mio. kr.,

således at de 150 mio. kr. kan fastholdes inden for almindelig afrunding.

Ved ændringsforslagene reduceres de små landbrugs gennemsnitlige

likviditet med 30 mio. kr. mindre end ved det oprindelige forslag svarende

til en årlig rente på ca. 2,5 mio. kr. eller 40 kr. i gennemsnit for de små

landbrugsvirksomheder.

Ændringsforslagene vil maksimalt for en virksomhed med 499.000 kr. i

omsætning og slet ingen indkøb forbedre den gennemsnitlige likviditet med

15.625 kr. svarende til en maksimal rentebesparelse på 1.250 kr. Ved normale

indkøb i forhold til salget vil virksomheder lige under grænsen få en fordel

i forhold til det oprindelige forslag på højst 400 kr. årligt ved en rente på

8 pct.

Ad nr. 1

Titlen foreslås ændret, da der med ændringsforslagene kun foreslås

ændringer i momsloven og i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse

afgifter.

Ad nr. 2 og 5

Der er tale om konsekvensændringer.

Ad nr. 3

Det foreslås, at nye virksomheder, der anmeldes til registrering i det

særlige register for landbrug og fiskeri m.v., uanset den forventede

omsætning skal anvende kvartalet som afgiftsperiode i den første tid efter

registreringen. Selv om virksomheden derfor i etableringsperioden kun

forventer en mindre omsætning, kan virksomheden ikke blive registreret med

halvåret som afgiftsperiode. Der er herved lagt vægt på, at denne ordning

både er den administrativt enkleste, og samtidig taget hensyn til det

forhold, at virksomheder i etableringsfasen ofte har negativt afgiftstilsvar,

dvs. skal have moms tilbagebetalt, fordi den indgående moms overstiger den

udgående moms. I etableringsfasen vil det derfor for disse virksomheder ofte

være en fordel at afregne kvartalsvis, fordi det vil indebære en hurtigere

tilbagebetaling af den negative moms til virksomheden. Samtidig er det

hensigten at sikre, at virksomheden i en periode på mindst et år har vist

vilje og evne til at overholde lovens angivelses- og indbetalingsfrister,

inden virksomheden kan overgå til halvårsafregning med den længere kredit,

dette indebærer.

Ad nr. 4

Det foreslås under nr. 03, at landbrugsvirksomheder m.v., hvis samlede

årlige leverancer ikke overstiger 500.000 kr., skal anvende første og anden

halvdel af kalenderåret som afgiftsperiode. Virksomheden kan dog forblive på

kvartalsafregning, hvis den ønsker det. Det er en forudsætning for at anvende

halvåret som afgiftsperiode, at virksomheden ikke har benyttet lovens

mulighed for delregistrering, hvorefter en afgiftspligtig person med flere

virksomheder kan registreres under flere momsnumre. Det er altså den

juridiske eller fysiske persons samlede årlige omsætning, der ikke må

overstige 500.000 kr., og omsætningen skal ske gennem eet

momsregistreringsnummer.

Ændring af en virksomheds afgiftsperiode fra kvartalet til halvåret eller

omvendt sker på grundlag af virksomhedens afgiftspligtige leverancer i det

senest forudgående hele afsluttede kalenderår og har først virkning fra og

med den 1. juli i det efterfølgende år. Hvis virksomheden f.eks. er på

kvartalsafregning og dens afgiftspligtige omsætning i 1998 kun bliver 400.000

kr., overføres virksomheden til halvårsafregning fra den 1. juli 1999.

Hensigten med disse regler er dels at undgå hyppige periodeskift, dels at

sikre, at periodeskiftene sker på samme tid, uanset om der skiftes fra

kvartalsafregning til halvårsafregning eller omvendt. Det foreslås endvidere,

at en virksomheds afgiftsperiode kun kan ændres fra kvartalet til halvåret,

hvis virksomheden for hele det senest afsluttede kalenderår har angivet og

indbetalt afgiften rettidigt.

Ad nr. 6

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringsforslaget under nr. 4,

hvorefter små landbrugsvirksomheder m.v. skal afregne moms halvårligt.

Ad nr. 7

Da det særlige register for landbrug og fiskeri m.v. alligevel ikke

nedlægges, idet der fortsat vil gælde særlige afregningsregler for disse

erhverv, er der ikke længere behov for at ændre energiafgiftslovene, som det

var foreslået i det oprindelige forslags §§ 3-5.

Ad nr. 8

Overgangsreglerne i det oprindelige forslags § 6 foreslås ændret. Det

foreslås således, at igangværende landbrugsvirksomheders m.v. anvendelse af

afgiftsperiode fra den 1. januar 1998 afgøres efter størrelsen af

virksomhedens samlede afgiftspligtige leverancer efter de seneste afgivne

momsangivelser inden lovens ikrafttræden dækkende en periode på tilsammen 12

måneder. Har de samlede afgiftspligtige leverancer udgjort mere end 500.000

kr., skal virksomheden anvende kvartalet som afgiftsperiode. Har leverancerne

ikke oversteget 500.000 kr., skal virksomheden anvende kalenderhalvåret som

afgiftsperiode, forudsat virksomheden ikke er delregistreret, jf.

bemærkningerne til nr. 4 ovenfor. Det er således leverancerne efter de

seneste to modtagne momsangivelser med angivelsesfrist fra den 20. december

1996 til den 20. november 1997, der er afgørende. Har virksomheden ikke været

registreret så længe, at der ikke inden lovens ikrafttræden er indgivet

momsangivelser dækkende et helt år, skal virksomheden anvende kvartalet som

afgiftsperiode.

Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S)

Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV)

Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V)

Charlotte Antonsen (V) Mariann Fischer Boel (V) Elisabeth Ehmer (KF) Gitte

Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter