Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove (Succession for nære medarbejdere, aktier i selskaber af finansiel karakter, generationsskifte)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den
8. maj 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af
aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og
andre skattelove
(Succession for nære medarbejdere, aktier i selskaber
af finansiel karakter, generationsskifte)
[af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 11 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. april 2002 og var til 1.
behandling den 18. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 19.
februar 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 167.
Hovedtræk i høringssvar, der var modtaget i Skatteministeriet
inden den 28. februar 2002, og skatteministerens bemærkninger hertil
fremgår af lovforslagets bemærkninger. Den 16. april 2002 sendte
skatteministeren et opfølgende høringsnotat til udvalget.
Høringsnotatet gengiver hovedtrækkene i de høringssvar,
som Skatteministeriet har modtaget efter den 28. februar 2002, samt
Læs alt
skatteministerens kommentarer hertil.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Dansk Erhvervsgartnerforening,
Dansk Industri og Danmarks Rederiforening,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen Registrerede Revisorer,
Landboforeningerne, Dansk Erhvervsgartnerforening,
Landbrugsraadet og Dansk Familielandbrug,
PricewaterhouseCoopers og
Tærø Nielsen & Hulgaard
Advokater.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget. Skatteministerens kommentar til en af
henvendelserne til udvalget er optrykt som bilag til betænkningen.
Deputationer
Endvidere har Landboforeningerne, Landbrugsraadet, Dansk
Familielandbrug og Dansk Erhvervsgartnerforening mundtligt over for udvalget
redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 18 spørgsmål til
skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KRF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiet bemærker følgende:
Under 1. behandling af L 194 tilkendegav
Socialdemokratiet, at Socialdemokratiet ville stemme imod lovforslaget.
De oplysninger, der er kommet frem under udvalgsarbejdet,
har ikke ændret Socialdemokratiets holdning til lovforslaget.
Det er Socialdemokratiets holdning, at overdragelse af en
virksomhed skal ske til den person, der er bedst egnet til at føre
virksomheden videre.
Med lovforslaget sker der en favorisering af nære
medarbejdere, idet udskudte skatter ikke betales. Det betyder ikke i alle
tilfælde, at den bedst egnede kommer til at overtage virksomheden.
Det er Socialdemokratiets opfattelse, at succession vil
have en tendens til at kapitalisere sig til fordel for sælgeren i
forbindelse med virksomhedsoverdragelsen.
Der er således ikke tale om en fordel for den, der
skal videreføre virksomheden, såfremt virksomheden er
efterspurgt.
Forslaget om at hæve grænsen fra 25 pct. til
50 pct. for succession ved overdragelse af aktier i virksomheder med
betydelige finansielle aktiver, finder Socialdemokratiet, er en yderligere
favorisering af disse virksomheder, som ikke er erhvervspolitisk
begrundet.
Enhedslisten bemærker følgende:
Lovforslaget fører til, at der i 2002 bruges 45
mio. kr. og i 2003 90 mio. kr. til skattelettelser for erhvervsledere, der
sælger deres virksomhed. Enhedslisten mener ikke, at denne gruppe
generelt tilhører den del af den danske befolkning, der har brug for
skattelettelser. Men Venstres og Det Konservative Folkepartis
kernevælgere er utvivlsomt overrepræsenterede i denne gruppe.
Begrundelsen for at gennemføre lovforslaget er, at
regeringen ønsker at lette generationsskiftet i virksomheder. Det sker
så ved at fritage sælgerne af virksomhederne for beskatning og
overlade sælgernes skattemæssige forpligtelser til
køberen. Denne mulighed eksisterer allerede, hvis virksomheden
sælges videre til et nærtstående familiemedlem. Dette
lovforslag udvider kredsen til også at omfatte såkaldt nære
medarbejdere. Man er nær medarbejder, hvis man har været ansat
på fuld tid i mindst 3 år inden for de seneste 4 år.
Herudover vil regeringen give mulighed for, at også
virksomheder, hvor op til 50 pct. af selskabets indtægter eller kapital
stammer fra finansielle aktiviteter, omfattes af denne mulighed. Det betyder
reelt, at den tidligere begrænsning på denne ordning til reelle
erhvervsvirksomheder udhules. Nu vil også virksomheder, hvori op mod
halvdelen af virksomhederne består af udlejning af fast ejendom,
ejerskab af kontanter, værdipapirer eller lignende, være
omfattet.
Konsekvensen af at overlade sælgers
skattemæssige forpligtelser til køber er, at køberen skal
betale skat af en eventuel fortjeneste, når han engang sælger de
pågældende aktier eller andre aktiver. Ved den udvidelse af
antallet af købere, som kan omfattes af disse regler, opstår der
hermed meget gode muligheder for at sælge aktier i én
uendelighed, uden at der nogen sinde sker en beskatning af aktiernes stigende
værdi.
Lovforslaget er derfor endnu et forslag i regeringens
række af forslag, der giver de privilegerede danskere bedre muligheder
for at slippe for at betale skat.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF,
KF og KRF):
Til § 1
1) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
»01.
I § 11, stk. 9, 1. pkt., indsættes efter
»indtægter«: », hvorved forstås den regnskabsmæssige
nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte
indtægter,«.«
[Præcisering af begrebet indtægter]
2) I det under nr. 9 foreslåede § 11 A, stk. 1,
1. pkt., indsættes efter »sammenlagt«: »mindst«.
[Præcisering af kravet til
fuldtidsbeskæftigelse i selskabet]
3) I det under nr. 9 foreslåede § 11 A, stk.
1, udgår 2. pkt., og i stedet indsættes:
»Overdragelse af aktier kan endvidere ske i et selskab,
der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med det selskab,
hvori medarbejderen på overdragelsestidspunktet er
fuldtidsbeskæftiget, når medarbejderen i sammenlagt mindst 3
år inden for de seneste 4 år har været
fuldtidsbeskæftiget i ét eller flere koncernforbundne selskaber.
Ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelse efter 2. pkt. kan
deltidsbeskæftigelse i to eller flere koncernforbundne selskaber
sammenlægges.«
[Fuldtidsbeskæftigelse i koncernselskaber og
sammenlægning af deltidsbeskæftigelse i flere
koncernselskaber]
4) I det under nr. 9 foreslåede § 11 A,
stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »inden for« til: »i«,
og efter »sammenlagt« indsættes: »mindst«.
[Præcisering af kravet om koncernforhold og kravet
til fuldtidsbeskæftigelse i selskabet]
Til § 2
5) I det under nr. 5 foreslåede § 33 C, stk.
12, 1. og 2. pkt., indsættes efter »sammenlagt«:
»mindst«.
[Præcisering af kravet til
fuldtidsbeskæftigelse i virksomheden]
Til § 3
6) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01.
I § 29, stk. 3, 5. pkt., indsættes
efter »indtægter«: », hvorved forstås den regnskabsmæssige
nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte
indtægter,«.«
[Præcisering af begrebet indtægter]
Til § 6
7) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01.
I § 15 A, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter
»indtægterne«: », hvorved forstås den regnskabsmæssige
nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte
indtægter,«.«
[Præcisering af begrebet indtægter]
Til § 8
8) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01.
I § 22 c, stk. 2, nr. 4, 4. pkt.,
indsættes efter »indtægter«: », hvorved forstås
den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af selskabets
øvrige regnskabsførte indtægter,«.«
[Præcisering af begrebet indtægter]
9) Nr. 4 affattes således:
»4.
I § 22 c, stk. 6, 3. pkt., ændres »§ 11«
til: »§§ 11 og 11 A«.«
[Redaktionel ændring som følge af vedtagelsen
af lovforslag nr. L 99]
Til § 9
10) I stk. 2 ændres »5-10« til: » 5-7, 01
og 8-10«.
[Konsekvensrettelse som følge af
ændringsforslag nr. 1]
11) I stk. 6 ændres »nr. 1-3« til: »nr. 1, 2, 01
og 3«.
[Konsekvensrettelse som følge af
ændringsforslag nr. 8]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der kan rejses spørgsmål om, hvordan
udtrykket »indtægter« nærmere skal forstås efter den
gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9.
Hverken loven eller bemærkningerne definerer
begrebet »selskabets indtægter«. I skatteministerens kommentar
(Folketinget 2000-01, L 36 bilag 18) til en henvendelse fra
Advokatrådet (Folketinget 2000-01, L 36 bilag 5) er anført, at
det er selskabets omsætning (brutto), der skal sammenlignes med
indtægterne fra »pengetankaktiverne« (brutto).
Udgangspunktet er, at der ved opgørelsen af
indtægter ikke tages hensyn til udgifter, hverken driftsudgifter eller
renteudgifter.
Meningen er, at begrebet »indtægter« ikke alene
omfatter selskabets omsætning, men også øvrige
regnskabsførte indtægter. Meningen er endvidere, at
omsætningen skal opgøres netto og ikke brutto, idet moms og
andre skatter og afgifter, der er direkte forbundet med omsætningen,
ikke skal indgå.
Der foreslås derfor at præcisere begrebet
»indtægter«. Det foreslås ved i den gældende bestemmelse i
§ 11, stk. 9, at fastsætte, at ved indtægter forstås
nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte
indtægter.
Omsætningen skal opgøres netto, hvilket
indebærer, at moms og andre skatter og afgifter, der er direkte
forbundet med omsætningen, ikke indgår. De øvrige
regnskabsførte indtægter er eksempelvis finansielle og
ekstraordinære indtægter.
Det foreslås, at der de 3 andre steder i
skattelovgivningen (dødsboskatteloven, pensionsbeskatningsloven og
virksomhedsskatteloven), hvor der ligeledes anvendes et
indtægtskriterium ved afgrænsningen af selskaber med finansielle
aktiver, foretages en tilsvarende præcisering af begrebet
»indtægter«.
Til nr. 2 og 5
I lovforslaget er det et krav for skattemæssig
succession, at den ansatte i virksomheden eller selskabet inden for de
seneste 4 år skal have været fuldtidsbeskæftiget i
sammenlagt 3 år. Meningen er, at hvis den ansatte inden for de sidste 4
år har været fuldtidsbeskæftiget i en periode på
sammenlagt mere end 3 år, er betingelsen for succession
også opfyldt.
Det foreslås derfor, at denne mening kommer
sprogligt til udtryk ved i de relevante bestemmelser i
aktieavancebeskatningslovens § 11 A, stk. 1, og kildeskattelovens § 33 C,
stk. 12, at fastsætte, at den pågældende inden for
4-års-perioden skal have været fuldtidsbeskæftiget i
sammenlagt mindst 3 år. Herved fjernes en mulig tvivl om, hvorvidt der
kan ske succession, hvis den ansatte har været
fuldtidsbeskæftiget i selskabet i mere end 3 år.
Til nr. 3
I den foreslåede bestemmelse i
aktieavancebeskatningslovens § 11 A, stk.1, 2. pkt., er fastsat, at
tilsvarende gælder ved overdragelse af aktier i et selskab, der er
koncernforbundet med det selskab, hvor medarbejderen på
overdragelsestidspunktet er ansat.
Det foreslås at ændre bestemmelsen. Det drejer
sig om 2 ændringer. Den første ændring har til
formål at tydeliggøre meningen med bestemmelsen. Den anden
ændring skyldes, at et ønske fremsat under høringen af
lovforslaget imødekommes.
For så vidt angår den første
ændring, er baggrunden den, at formålet med bestemmelsen i
aktieavancebeskatningslovens § 11 A, stk. 1, 2. pkt., er, at der skal kunne
ske succession i aktier i et selskab, som er koncernforbundet med det
selskab, som den ansatte på overdragelsestidspunktet er
fuldtidsbeskæftiget i, når den ansatte i sammenlagt mindst 3
år inden for de sidste 4 indkomstår har været
fuldtidsbeskæftiget i et eller flere selskaber inden for koncernen. Det
vil sige, at når den pågældende person er
fuldtidsbeskæftiget i et koncernselskab på
overdragelsestidspunktet og i sammenlagt mindst 3 år inden for de
sidste 4 år har været fuldtidsbeskæftiget i et eller flere
koncernselskaber, kan der ske overdragelse med succession i alle de
selskaber, der indgår i koncernen. Der kan således også ske
overdragelse i et koncernselskab, som den pågældende aldrig har
været fuldtidsbeskæftiget i. Denne ændring fremgår af
den ved ændringsforslaget foreslåede affattelse af
aktieavancebeskatningslovens § 11 A, stk. 1, 2. pkt.
Den anden ændring skyldes et ønske fra
Advokatrådet. Rådet finder, at der bør være mulighed
for succession i det tilfælde, hvor ansættelsen er delt mellem
forskellige koncernselskaber således, at medarbejderen ikke er
fuldtidsbeskæftiget i noget selskab, men er deltidsbeskæftiget i
to eller flere selskaber og samlet set fuldtidsbeskæftiget.
Denne ændring er indeholdt i den ved
ændringsforslaget foreslåede bestemmelse i
aktieavancebeskatningslovens § 11 A, stk. 1, 3. pkt. Det fremgår af den
foreslåede bestemmelse, at ved opgørelsen af
fuldtidsbeskæftigelse efter § 11 A, stk. 1, 2. pkt., kan
deltidsbeskæftigelse i to eller flere koncernforbundne selskaber
sammenlægges således, at den samlede beskæftigelse i de
pågældende selskaber svarer til fuldtidsbeskæftigelse.
Til nr. 4
I den foreslåede bestemmelse i
aktieavancebeskatningslovens § 11 A, stk. 1, 3. pkt., der med
ændringsforslag nr. 3 bliver 4. pkt., er det fastsat som en betingelse
for, at en ansat kan succedere i aktierne i et koncernforbundet selskab, at
selskaberne er koncernforbundne inden for såvel den periode, hvor
medarbejderen efter stk. 1, 1. pkt., skal have været
fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt mindst 3 år, som på
overdragelsestidspunktet. Samtidig fremgår det af bemærkningerne,
at selskaberne skal være koncernforbundne i hele den omhandlede
4-års-periode.
Sprogligt udtrykker ordene »inden for den periode«
sædvanligvis ikke, at forholdet skal have været opfyldt i hele
perioden, men blot skal have foreligget på et eller andet tidspunkt
inden for den pågældende periode. Som det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget, er meningen, at selskaberne skal
være koncernforbundne i hele den omhandlede 4-års-periode.
Det foreslås derfor at ændre betingelsen i
bestemmelsen således, at selskaberne skal have været
koncernforbundne i den relevante 4-års-periode. Herved fjernes en mulig
tvivl om, hvorvidt det er tilstrækkeligt for succession, at de
pågældende selskaber blot er koncernforbundne på et eller
andet tidspunkt i 4-års-perioden.
For så vidt angår indsættelsen af ordet
»mindst«, henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2
og 5.
Til nr. 6-8
Der henvises til bemærkningerne til
ændringsforslag nr. 1.
Til nr. 9
Der er tale om et teknisk ændringsforslag som
følge af, at lovforslag nr. L 99 om strukturtilpasninger m.v. og
lempelse af tabs- og underskudsregler forventes vedtaget af Folketinget den
17. maj 2002.
Til nr. 10 og 11
Der er tale om tekniske konsekvensændringer.
Sven Buhrkall (V)
Peter Christensen (V) Freddy Dam (V)
Kristian Jensen (V)
nfmd.
Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Jann Sjursen (KRF) Erik Mortensen (S)
Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S)
Jens Peter Vernersen (S) fmd.
Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF)
Anders Samuelsen (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 194
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat fra skatteministeren
2
Henvendelse af 15/4-02 fra Tærø Nielsen & Hulgaard
Advokater
3
Henvendelse af 18/4-02 fra PricewaterhouseCoopers
4
Spm. 1 om, hvor mange personer der skønnes at få del i
provenutabet på 90 mio. kr. i 2003, til skatteministeren
5
Spm. 2 om ministerens kommentar til artikel om generationsskifte og
skattemæssige aspekter af professor Ole Bjørn, til
skatteministeren
Spm. 3, om professor Ole Bjørns synspunkter hviler på
manglende indsigt i generationsskifteproblemer, til skatteministeren
6
Henvendelse af 22/4-02 fra Dansk Erhvervsgartnerforening
7
Henvendelse af 24/4-02 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
8
Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for
spørgsmål
9
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 15/4-02 fra
Tærø Nielsen & Hulgaard Advokater
10
Spm. 4 om beregningseksempler, der illustrerer lovforslagets effekt ved
overdragelse henholdsvis med og uden succession, til skatteministeren
11
Svar på spm. 1 om, hvor mange personer der skønnes at
få del i provenutabet på 90 mio. kr. i 2003, fra skatteministeren
12
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 22/4-02 fra Dansk
Erhvervsgartnerforening
13
Henvendelse af 2/5-02 fra Dansk Industri og Danmarks Rederiforening
14
Svar på spm. 2 om ministerens kommentar til artikel om
generationsskifte og skattemæssige aspekter af professor Ole
Bjørn, fra skatteministeren
Svar på spm. 3, om professor Ole Bjørns synspunkter hviler
på manglende indsigt i generationsskifteproblemer, fra
skatteministeren
15
Spm. 5 om, hvorfor der ikke er successionsadgang, hvor medarbejdere ejer
under 15 pct. af selskabet, til skatteministeren
Spm. 6 om skattefri aktieombytning efter overdragelse af
hovedaktionæraktier til medarbejdere, til skatteministeren
Spm. 7 om skattefri virksomhedsdannelse m.v. ved overdragelse af
personligt ejet virksomhed til medarbejdere, til skatteministeren
Spm. 8 om sammenhængen mellem lovforslaget og reglerne om
særlig kapitalafkastberegning for aktier og anparter, til
skatteministeren
Spm. 9, om skattebesparelsen ved succession tilfalder sælger, til
skatteministeren
Spm. 10, om der ved overdragelse med succession kan ske brug af
ligningslovens § 12 B, til skatteministeren
Spm. 11 om regeringens baggrund for ændring af successionsreglerne
for aktieselskaber af finansiel karakter, til skatteministeren
Spm. 12 om aktieavancebeskatningsreglernes betydning i forbindelse med
overdragelse af virksomhed, til skatteministeren
Spm. 13 om baggrunden for og sigtet med det danske selskabsskattesystem,
til skatteministeren
Spm. 14, om 25 pct.-reglen vedrørende selskaber med finansielle
aktiver har været til skade for virksomheder ved overdragelse med
succession, til skatteministeren
Spm. 15 om, efter hvilke kriterier m.v. det skal afgøres, om der er
tale om et overkapitaliseret selskab, til skatteministeren
Spm. 16 om beregningsmåde vedrørende overkapitaliserede
selskaber, til skatteministeren
Spm. 17 om udlodning af »overflødige« likvider i forhold til
overkapitaliserede selskaber, til skatteministeren
Spm. 18 om L 99’s betydning i forhold til overdragelse med succession
af et overkapitaliseret selskab, til skatteministeren
16
Henvendelse af 3/5-02 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
17
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 18/4-02 fra
PricewaterhouseCoopers
18
Ændringsforslag, fra skatteministeren
19
Svar på spm. 5 om, hvorfor der ikke er successionsadgang, hvor
medarbejdere ejer under 15 pct. af selskabet, fra skatteministeren
Svar på spm. 6 om skattefri aktieombytning efter overdragelse af
hovedaktionæraktier til medarbejdere, fra skatteministeren
Svar på spm. 7 om skattefri virksomhedsdannelse m.v. ved
overdragelse af personligt ejet virksomhed til medarbejdere, fra
skatteministeren
Svar på spm. 8 om sammenhængen mellem lovforslaget og reglerne
om særlig kapitalafkastberegning for aktier og anparter, fra
skatteministeren
Svar på spm. 9, om skattebesparelsen ved succession tilfalder
sælger, fra skatteministeren
Svar på spm. 10, om der ved overdragelse med succession kan ske brug
af ligningslovens § 12 B, fra skatteministeren
Svar på spm. 11 om regeringens baggrund for ændring af
successionsreglerne for aktieselskaber af finansiel karakter, fra
skatteministeren
Svar på spm. 12 om aktieavancebeskatningsreglernes betydning i
forbindelse med overdragelse af virksomhed, fra skatteministeren
Svar på spm. 13 om baggrunden for og sigtet med det danske
selskabsskattesystem, fra skatteministeren
Svar på spm. 14, om 25 pct.-reglen vedrørende selskaber med
finansielle aktiver har været til skade for virksomheder ved
overdragelse med succession, fra skatteministeren
Svar på spm. 15 om, efter hvilke kriterier m.v. det skal
afgøres, om der er tale om et overkapitaliseret selskab, fra
skatteministeren
Svar på spm. 16 om beregningsmåde vedrørende
overkapitaliserede selskaber, fra skatteministeren
Svar på spm. 17 om udlodning af »overflødige« likvider i
forhold til overkapitaliserede selskaber, fra skatteministeren
Svar på spm. 18 om L 99’s betydning i forhold til overdragelse
med succession af et overkapitaliserede selskab, fra skatteministeren
20
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 24/4-02 fra Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer
21
Henvendelse af 6/5-02 fra Landboforeningerne, Dansk
Erhvervsgartnerforening, Landbrugsraadet og Dansk Familielandbrug
22
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 2/5-02 fra Dansk
Industri og Danmarks Rederiforening
23
Henvendelse af 6/5-02 fra Foreningen Registrerede Revisorer
24
1. udkast til betænkning
25
Svar på spm. 4 om beregningseksempler, der illustrerer lovforslagets
effekt ved overdragelse henholdsvis med og uden succession, fra
skatteministeren
26
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 6/5-02 fra Dansk
Erhvervsgartnerforening, Landbrugsraadet og Dansk Familielandbrug
27
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 6/5-02 fra Foreningen
Registrerede Revisorer
28
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 3/5-02 fra Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer
Bilag 2
Skatteministerens kommentar til henvendelse af 6/5-02 fra
Landboforeningerne, Landbrugsraadet, Dansk Erhvervsgartnerforening og Dansk
Familielandbrug
Skatteministerens kommentar er optrykt efter ønske
fra KRF.
Kommentar:
Jordbrugserhvervet kan tilslutte sig lovforslaget og er
tilfreds med den foreslåede udvidelse af adgangen til at succedere til
nære medarbejdere samt forhøjelsen af successionsgrænsen
ved overdragelse af virksomheder med mange finansielle aktiver.
Jordbrugserhvervet peger dog på tre forhold, som
efter erhvervets opfattelse bør ændres i lovforslaget.
Jordbrugserhvervet
anfører for det
første, at der bør være mulighed for, at
successionsordningen generelt udvides til at omfatte svigerbørn og
tilsvarende svogerforhold, f.eks. ægtefællens søskende og
søskendebørn.
Hertil bemærkes
, at lovforslaget går ud
på at give nære medarbejdere mulighed for at kunne succedere i
aktier og i en personligt drevet virksomhed. Forslaget går derimod ikke
ud på at udvide den kreds af familiemedlemmer, der kan succedere. Den
kreds af familiemedlemmer, der i dag skattemæssigt kan succedere efter
kildeskattelovens § 33 C, der blev indført i 1988, er børn,
børnebørn, søskende, søskendes børn og
søskendes børnebørn.
Forslaget ligger således uden for rammerne af
hensigten med lovforslaget. Der er ikke forhold i lovforslaget, der i sig
selv gør det nødvendigt eller velbegrundet at overveje
succession til en bredere familiekreds end i dag. Der er i øvrigt
heller ingen finansiering til en yderligere udvidelse af
successionskredsen.
Jeg kan derfor ikke imødekomme forslaget.
Jordbrugserhvervet
mener for det andet, at der er
behov for en generel forhøjelse af passivposterne ved succession.
Erhvervet foreslår en forhøjelse af passivposten på 30
pct. til 40 pct., og passivposten på 20 pct. vedrørende
unoterede aktier tilsvarende forhøjet. Ved overdragelse med succession
overtager køberen en latent skattebyrde. Dette bør der
kompenseres for, ved at køber får et nedslag i betalingen for
virksomheden svarende til den overtagne latente skat. I det omfang et nedslag
i overdragelsesprisen anses for en gave, kan man modregne en passivpost i
gaven. Passivposten er fastsat således, at den svarer til ca. halvdelen
af den latente skat. Ved succession inden for familiekredsen sker
beskatningen af en gave til forholdsvis lav afgiftssats. Ved overdragelse til
en nær medarbejder vil den beregnede »gave« derimod udløse
indkomstbeskatning. Dette er ikke rimeligt, hvorfor passivposten i
større udstrækning bør modsvare den udskudte skat. I et
bilag har jordbrugserhvervet belyst dette ved et eksempel.
Alternativt kan denne konsekvens ved anvendelse af
succession til nære medarbejdere løses ved, at myndighederne er
tilbageholdende med at kræve en prisfastsættelse af aktiverne til
markedsværdi, men at man i stedet accepterer parternes
prisfastsættelse, selvom den skønnes at ligge lidt under
markedsprisen.
Hertil bemærkes
, at modregning af
passivposter sker i forbindelse med bo- og gaveafgiftsberegningen i de
tilfælde, hvor der indgår et arve- eller gaveelement, og
overdragelsen sker med succession. Formålet er at kompensere erhverver
for, at denne overtager en latent skattebyrde på de overdragne aktiver
eller aktier/anparter.
En gave er en formuefordel, som modtageren erhverver helt
eller delvis vederlagsfrit, og som gavegiver yder som udslag af gavmildhed.
Det er en ufravigelig betingelse for at behandle en ydelse som en gave, at
der foreligger en vederlagsfri formuefordel.
Ved overdragelse i fri handel, hvor der ikke er
oplysninger om gavehensigt, er udgangspunktet, at ydelse og modydelse aftales
ud fra parternes modstående interesser. Hvis der ikke foreligger
oplysning om gavemiljø, foretages der kun indkomstbeskatning,
når der er et åbenbart misforhold mellem hovedydelsen og
vederlaget. I praksis sker der kun beskatning, hvis det fastsatte vederlag
klart afviger fra handelsværdien.
Udgangspunktet må være, at den pris for
overdragne aktiver, som køber og sælger i et frit marked
forhandler sig frem til, er et udtryk for handelsværdien. Ved
overdragelse til en nær medarbejder er der som udgangspunkt tale om
uafhængige parter, hvorfor overdragelsesprisen som udgangspunkt
må anses for et udtryk for handelsprisen. Der er derfor heller ikke som
udgangspunkt tale om, at erhververen får nogen gave. Ved overdragelse
af en virksomhed til en nær medarbejder vil der normalt ikke være
tale om overdragelser inden for et gavemiljø, og almindeligvis vil
overdragelsen heller ikke kunne ses som et udslag af gavehensigt.
Ved overdragelsen af aktiverne er der ikke behov for, at
erhververen skal have fuldt nedslag for den latente skat, som overdrageren
overtager. For det første er skatten kun en eventualforpligtelse, idet
skatten muligvis aldrig udløses, fordi aktiverne igen overdrages men
succession. For det andet udløses skatten i givet fald hos erhververen
ikke straks ved erhvervelsen, men først på det senere tidspunkt,
hvor erhververen afstår. For det tredje er den skat, som erhververens
salg til sin tid måtte udløse, ukendt, idet de fremtidige
salgspriser og dermed fortjeneste eller tab på aktiverne ikke kendes.
Derfor må det antages, at køberen vil
være villig til at betale en højere pris end den pris, der ville
fremkomme ved at reducere handelsprisen med den fulde skat, som overdrageren
ved salg til en erhverver uden succession ellers skal betale.
Hvis der i forbindelse med overdragelsen foreligger en
gave, vil den skulle indkomstbeskattes, idet nære medarbejdere ikke er
omfattet af den personkreds, der kan modtage gaver mod gaveafgift.
Konsekvensen af, at der foreligger en gave er derfor, at der modregnes en
passivpost ved opgørelsen af den værdi af gaven, hvoraf der skal
betales afgift og for så vidt angår nære medarbejdere
indkomstskat. Passivposten svarer til ca. 50 pct. af den latente skat, idet
skattebetalingen er udskudt.
Passivposten har som nævnt til formål at
kompensere for, at de overdragne aktiver overtages med en latent
skatteforpligtelse.
Der gives kompensation for overtagelsen af den latente
skat, som er den samme, uanset hvem der overtager aktiverne med succession.
Passivposten er fastsat ud fra de forskellige indkomsttyper, som fortjenesten
skal henføres til. Passivposten er fastsat således, at den
svarer til ca. 50 pct. af den latente skat. Passivposten udgør 30 pct.
af den beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst.
Passivposten af den beregnede fortjeneste for aktieindkomst udgør 20
pct., hvis fortjenesten vedrører unoterede aktier, og 12,5 pct., hvis
fortjenesten vedrører børsnoterede aktier.
Når passivposten svarer til ca. 50 pct. af den
latente skat, svarer dette således til en investeringshorisont og
dermed en skatteudskydelse på ca. 10 år. Jeg kan nærmere
herom henvise til min kommentar (L 194 bilag 17) til en henvendelse fra
PricewaterhouseCoopers (L 194 bilag 3).
Passivposter har derimod ikke til formål at
kompensere for, at der ved modtagelse af en gave skal betales gaveafgift
eller indkomstskat af gaven.
Jeg ser derfor heller ikke af den grund behov for at
overveje en generel forhøjelse af passivposterne på grund af, at
det kan forekomme, at en nær medarbejder skal betale indkomstskat af en
modtagen gave.
Den situation, som beskrives i henvendelsen, gør
sig i øvrigt gældende allerede i dag. Som anført kan der
ske overdragelse af aktier og en personligt drevet erhvervsvirksomhed til
bl.a. søskende. Søskende er ikke omfattet af den kreds af
personer, der kan give gaver til hinanden mod gaveafgift. Gaver til
søskende er i stedet indkomstskattepligtige. Jeg er ikke bekendt med,
at gældende regler har givet anledning til problemer af den karakter,
som jordbrugserhvervet peger på.
Jordbrugserhvervet
peger for det tredje på,
at nogle jordbrugsvirksomheder ejes og drives som en kombination, hvor den
faste ejendom ejes personligt, medens driften af virksomheden finder sted i
selskabsform. Det forekommer således ofte, at en større
landbrugsproduktion drives som et aktieselskab, medens landbrugsejendommen
drives i personligt regi. I disse tilfælde vil medarbejderen normalt
være ansat i selskabet og kan derfor succedere i aktieavancen i
forbindelse med købet af aktierne. I dette tilfælde burde der
samtidig kunne succederes i den personligt drevne virksomhed.
Jeg kan i det hele henvise til min kommentar (L 194
bilag 12) til en henvendelse fra Dansk Erhvervsgartnerforening (L 194 bilag
6).
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt erhververen af en virksomhed, som er overdraget med succession efter kildeskattelovens § 33 C, opnår en formuefordel, der udløser gavebeskatning, når handelsprisen er reduceret med et højere opgjort skattenedslag end nutidsværdien af den overtagne skat Domsdatabasen · 1. december 2022
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre skattelove (Bedre mulighed for generationsskifte) Retsinformation · 7. december 2006
- Skriftlig fremsættelse (5. april 2002) - L 194 Retsinformation · 5. april 2002
- Sagen om, hvorvidt andele i solcelleanlæg og vindmøller udgør passiv kapitalanbringelse i henhold til successionsbetingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 Domsdatabasen · 11. oktober 2021
- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove Retsinformation · 5. april 2002
- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre skattelove (Bedre mulighed for generationsskifte) Retsinformation · 15. november 2006