Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove (Succession for nære medarbejdere, aktier i selskaber af finansiel karakter, generationsskifte)

2001/2 BTL 194Betænkning over lovforslagFolketinget3. juni 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den

8. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og

andre skattelove

(Succession for nære medarbejdere, aktier i selskaber

af finansiel karakter, generationsskifte)

[af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 11 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. april 2002 og var til 1.

behandling den 18. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen

været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 19.

februar 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 167.

Hovedtræk i høringssvar, der var modtaget i Skatteministeriet

inden den 28. februar 2002, og skatteministerens bemærkninger hertil

fremgår af lovforslagets bemærkninger. Den 16. april 2002 sendte

skatteministeren et opfølgende høringsnotat til udvalget.

Høringsnotatet gengiver hovedtrækkene i de høringssvar,

som Skatteministeriet har modtaget efter den 28. februar 2002, samt

Læs alt

skatteministerens kommentarer hertil.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Dansk Erhvervsgartnerforening,

Dansk Industri og Danmarks Rederiforening,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Foreningen Registrerede Revisorer,

Landboforeningerne, Dansk Erhvervsgartnerforening,

Landbrugsraadet og Dansk Familielandbrug,

PricewaterhouseCoopers og

Tærø Nielsen & Hulgaard

Advokater.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget. Skatteministerens kommentar til en af

henvendelserne til udvalget er optrykt som bilag til betænkningen.

Deputationer

Endvidere har Landboforeningerne, Landbrugsraadet, Dansk

Familielandbrug og Dansk Erhvervsgartnerforening mundtligt over for udvalget

redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til

skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KRF) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede

ændringsforslag.

Socialdemokratiet bemærker følgende:

Under 1. behandling af L 194 tilkendegav

Socialdemokratiet, at Socialdemokratiet ville stemme imod lovforslaget.

De oplysninger, der er kommet frem under udvalgsarbejdet,

har ikke ændret Socialdemokratiets holdning til lovforslaget.

Det er Socialdemokratiets holdning, at overdragelse af en

virksomhed skal ske til den person, der er bedst egnet til at føre

virksomheden videre.

Med lovforslaget sker der en favorisering af nære

medarbejdere, idet udskudte skatter ikke betales. Det betyder ikke i alle

tilfælde, at den bedst egnede kommer til at overtage virksomheden.

Det er Socialdemokratiets opfattelse, at succession vil

have en tendens til at kapitalisere sig til fordel for sælgeren i

forbindelse med virksomhedsoverdragelsen.

Der er således ikke tale om en fordel for den, der

skal videreføre virksomheden, såfremt virksomheden er

efterspurgt.

Forslaget om at hæve grænsen fra 25 pct. til

50 pct. for succession ved overdragelse af aktier i virksomheder med

betydelige finansielle aktiver, finder Socialdemokratiet, er en yderligere

favorisering af disse virksomheder, som ikke er erhvervspolitisk

begrundet.

Enhedslisten bemærker følgende:

Lovforslaget fører til, at der i 2002 bruges 45

mio. kr. og i 2003 90 mio. kr. til skattelettelser for erhvervsledere, der

sælger deres virksomhed. Enhedslisten mener ikke, at denne gruppe

generelt tilhører den del af den danske befolkning, der har brug for

skattelettelser. Men Venstres og Det Konservative Folkepartis

kernevælgere er utvivlsomt overrepræsenterede i denne gruppe.

Begrundelsen for at gennemføre lovforslaget er, at

regeringen ønsker at lette generationsskiftet i virksomheder. Det sker

så ved at fritage sælgerne af virksomhederne for beskatning og

overlade sælgernes skattemæssige forpligtelser til

køberen. Denne mulighed eksisterer allerede, hvis virksomheden

sælges videre til et nærtstående familiemedlem. Dette

lovforslag udvider kredsen til også at omfatte såkaldt nære

medarbejdere. Man er nær medarbejder, hvis man har været ansat

på fuld tid i mindst 3 år inden for de seneste 4 år.

Herudover vil regeringen give mulighed for, at også

virksomheder, hvor op til 50 pct. af selskabets indtægter eller kapital

stammer fra finansielle aktiviteter, omfattes af denne mulighed. Det betyder

reelt, at den tidligere begrænsning på denne ordning til reelle

erhvervsvirksomheder udhules. Nu vil også virksomheder, hvori op mod

halvdelen af virksomhederne består af udlejning af fast ejendom,

ejerskab af kontanter, værdipapirer eller lignende, være

omfattet.

Konsekvensen af at overlade sælgers

skattemæssige forpligtelser til køber er, at køberen skal

betale skat af en eventuel fortjeneste, når han engang sælger de

pågældende aktier eller andre aktiver. Ved den udvidelse af

antallet af købere, som kan omfattes af disse regler, opstår der

hermed meget gode muligheder for at sælge aktier i én

uendelighed, uden at der nogen sinde sker en beskatning af aktiernes stigende

værdi.

Lovforslaget er derfor endnu et forslag i regeringens

række af forslag, der giver de privilegerede danskere bedre muligheder

for at slippe for at betale skat.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF,

KF og KRF):

Til § 1

1) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»01.

I § 11, stk. 9, 1. pkt., indsættes efter

»indtægter«: », hvorved forstås den regnskabsmæssige

nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte

indtægter,«.«

[Præcisering af begrebet indtægter]

2) I det under nr. 9 foreslåede § 11 A, stk. 1,

1. pkt., indsættes efter »sammenlagt«: »mindst«.

[Præcisering af kravet til

fuldtidsbeskæftigelse i selskabet]

3) I det under nr. 9 foreslåede § 11 A, stk.

1, udgår 2. pkt., og i stedet indsættes:

»Overdragelse af aktier kan endvidere ske i et selskab,

der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med det selskab,

hvori medarbejderen på overdragelsestidspunktet er

fuldtidsbeskæftiget, når medarbejderen i sammenlagt mindst 3

år inden for de seneste 4 år har været

fuldtidsbeskæftiget i ét eller flere koncernforbundne selskaber.

Ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelse efter 2. pkt. kan

deltidsbeskæftigelse i to eller flere koncernforbundne selskaber

sammenlægges.«

[Fuldtidsbeskæftigelse i koncernselskaber og

sammenlægning af deltidsbeskæftigelse i flere

koncernselskaber]

4) I det under nr. 9 foreslåede § 11 A,

stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »inden for« til: »i«,

og efter »sammenlagt« indsættes: »mindst«.

[Præcisering af kravet om koncernforhold og kravet

til fuldtidsbeskæftigelse i selskabet]

Til § 2

5) I det under nr. 5 foreslåede § 33 C, stk.

12, 1. og 2. pkt., indsættes efter »sammenlagt«:

»mindst«.

[Præcisering af kravet til

fuldtidsbeskæftigelse i virksomheden]

Til § 3

6) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01.

I § 29, stk. 3, 5. pkt., indsættes

efter »indtægter«: », hvorved forstås den regnskabsmæssige

nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte

indtægter,«.«

[Præcisering af begrebet indtægter]

Til § 6

7) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01.

I § 15 A, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter

»indtægterne«: », hvorved forstås den regnskabsmæssige

nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte

indtægter,«.«

[Præcisering af begrebet indtægter]

Til § 8

8) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01.

I § 22 c, stk. 2, nr. 4, 4. pkt.,

indsættes efter »indtægter«: », hvorved forstås

den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af selskabets

øvrige regnskabsførte indtægter,«.«

[Præcisering af begrebet indtægter]

9) Nr. 4 affattes således:

»4.

I § 22 c, stk. 6, 3. pkt., ændres »§ 11«

til: »§§ 11 og 11 A«.«

[Redaktionel ændring som følge af vedtagelsen

af lovforslag nr. L 99]

Til § 9

10) I stk. 2 ændres »5-10« til: » 5-7, 01

og 8-10«.

[Konsekvensrettelse som følge af

ændringsforslag nr. 1]

11) I stk. 6 ændres »nr. 1-3« til: »nr. 1, 2, 01

og 3«.

[Konsekvensrettelse som følge af

ændringsforslag nr. 8]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der kan rejses spørgsmål om, hvordan

udtrykket »indtægter« nærmere skal forstås efter den

gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9.

Hverken loven eller bemærkningerne definerer

begrebet »selskabets indtægter«. I skatteministerens kommentar

(Folketinget 2000-01, L 36 bilag 18) til en henvendelse fra

Advokatrådet (Folketinget 2000-01, L 36 bilag 5) er anført, at

det er selskabets omsætning (brutto), der skal sammenlignes med

indtægterne fra »pengetankaktiverne« (brutto).

Udgangspunktet er, at der ved opgørelsen af

indtægter ikke tages hensyn til udgifter, hverken driftsudgifter eller

renteudgifter.

Meningen er, at begrebet »indtægter« ikke alene

omfatter selskabets omsætning, men også øvrige

regnskabsførte indtægter. Meningen er endvidere, at

omsætningen skal opgøres netto og ikke brutto, idet moms og

andre skatter og afgifter, der er direkte forbundet med omsætningen,

ikke skal indgå.

Der foreslås derfor at præcisere begrebet

»indtægter«. Det foreslås ved i den gældende bestemmelse i

§ 11, stk. 9, at fastsætte, at ved indtægter forstås

nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte

indtægter.

Omsætningen skal opgøres netto, hvilket

indebærer, at moms og andre skatter og afgifter, der er direkte

forbundet med omsætningen, ikke indgår. De øvrige

regnskabsførte indtægter er eksempelvis finansielle og

ekstraordinære indtægter.

Det foreslås, at der de 3 andre steder i

skattelovgivningen (dødsboskatteloven, pensionsbeskatningsloven og

virksomhedsskatteloven), hvor der ligeledes anvendes et

indtægtskriterium ved afgrænsningen af selskaber med finansielle

aktiver, foretages en tilsvarende præcisering af begrebet

»indtægter«.

Til nr. 2 og 5

I lovforslaget er det et krav for skattemæssig

succession, at den ansatte i virksomheden eller selskabet inden for de

seneste 4 år skal have været fuldtidsbeskæftiget i

sammenlagt 3 år. Meningen er, at hvis den ansatte inden for de sidste 4

år har været fuldtidsbeskæftiget i en periode på

sammenlagt mere end 3 år, er betingelsen for succession

også opfyldt.

Det foreslås derfor, at denne mening kommer

sprogligt til udtryk ved i de relevante bestemmelser i

aktieavancebeskatningslovens § 11 A, stk. 1, og kildeskattelovens § 33 C,

stk. 12, at fastsætte, at den pågældende inden for

4-års-perioden skal have været fuldtidsbeskæftiget i

sammenlagt mindst 3 år. Herved fjernes en mulig tvivl om, hvorvidt der

kan ske succession, hvis den ansatte har været

fuldtidsbeskæftiget i selskabet i mere end 3 år.

Til nr. 3

I den foreslåede bestemmelse i

aktieavancebeskatningslovens § 11 A, stk.1, 2. pkt., er fastsat, at

tilsvarende gælder ved overdragelse af aktier i et selskab, der er

koncernforbundet med det selskab, hvor medarbejderen på

overdragelsestidspunktet er ansat.

Det foreslås at ændre bestemmelsen. Det drejer

sig om 2 ændringer. Den første ændring har til

formål at tydeliggøre meningen med bestemmelsen. Den anden

ændring skyldes, at et ønske fremsat under høringen af

lovforslaget imødekommes.

For så vidt angår den første

ændring, er baggrunden den, at formålet med bestemmelsen i

aktieavancebeskatningslovens § 11 A, stk. 1, 2. pkt., er, at der skal kunne

ske succession i aktier i et selskab, som er koncernforbundet med det

selskab, som den ansatte på overdragelsestidspunktet er

fuldtidsbeskæftiget i, når den ansatte i sammenlagt mindst 3

år inden for de sidste 4 indkomstår har været

fuldtidsbeskæftiget i et eller flere selskaber inden for koncernen. Det

vil sige, at når den pågældende person er

fuldtidsbeskæftiget i et koncernselskab på

overdragelsestidspunktet og i sammenlagt mindst 3 år inden for de

sidste 4 år har været fuldtidsbeskæftiget i et eller flere

koncernselskaber, kan der ske overdragelse med succession i alle de

selskaber, der indgår i koncernen. Der kan således også ske

overdragelse i et koncernselskab, som den pågældende aldrig har

været fuldtidsbeskæftiget i. Denne ændring fremgår af

den ved ændringsforslaget foreslåede affattelse af

aktieavancebeskatningslovens § 11 A, stk. 1, 2. pkt.

Den anden ændring skyldes et ønske fra

Advokatrådet. Rådet finder, at der bør være mulighed

for succession i det tilfælde, hvor ansættelsen er delt mellem

forskellige koncernselskaber således, at medarbejderen ikke er

fuldtidsbeskæftiget i noget selskab, men er deltidsbeskæftiget i

to eller flere selskaber og samlet set fuldtidsbeskæftiget.

Denne ændring er indeholdt i den ved

ændringsforslaget foreslåede bestemmelse i

aktieavancebeskatningslovens § 11 A, stk. 1, 3. pkt. Det fremgår af den

foreslåede bestemmelse, at ved opgørelsen af

fuldtidsbeskæftigelse efter § 11 A, stk. 1, 2. pkt., kan

deltidsbeskæftigelse i to eller flere koncernforbundne selskaber

sammenlægges således, at den samlede beskæftigelse i de

pågældende selskaber svarer til fuldtidsbeskæftigelse.

Til nr. 4

I den foreslåede bestemmelse i

aktieavancebeskatningslovens § 11 A, stk. 1, 3. pkt., der med

ændringsforslag nr. 3 bliver 4. pkt., er det fastsat som en betingelse

for, at en ansat kan succedere i aktierne i et koncernforbundet selskab, at

selskaberne er koncernforbundne inden for såvel den periode, hvor

medarbejderen efter stk. 1, 1. pkt., skal have været

fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt mindst 3 år, som på

overdragelsestidspunktet. Samtidig fremgår det af bemærkningerne,

at selskaberne skal være koncernforbundne i hele den omhandlede

4-års-periode.

Sprogligt udtrykker ordene »inden for den periode«

sædvanligvis ikke, at forholdet skal have været opfyldt i hele

perioden, men blot skal have foreligget på et eller andet tidspunkt

inden for den pågældende periode. Som det fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget, er meningen, at selskaberne skal

være koncernforbundne i hele den omhandlede 4-års-periode.

Det foreslås derfor at ændre betingelsen i

bestemmelsen således, at selskaberne skal have været

koncernforbundne i den relevante 4-års-periode. Herved fjernes en mulig

tvivl om, hvorvidt det er tilstrækkeligt for succession, at de

pågældende selskaber blot er koncernforbundne på et eller

andet tidspunkt i 4-års-perioden.

For så vidt angår indsættelsen af ordet

»mindst«, henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2

og 5.

Til nr. 6-8

Der henvises til bemærkningerne til

ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 9

Der er tale om et teknisk ændringsforslag som

følge af, at lovforslag nr. L 99 om strukturtilpasninger m.v. og

lempelse af tabs- og underskudsregler forventes vedtaget af Folketinget den

17. maj 2002.

Til nr. 10 og 11

Der er tale om tekniske konsekvensændringer.

Sven Buhrkall (V)

Peter Christensen (V) Freddy Dam (V)

Kristian Jensen (V)

nfmd.

Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Jann Sjursen (KRF) Erik Mortensen (S)

Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S)

Jens Peter Vernersen (S) fmd.

Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF)

Anders Samuelsen (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 194

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat fra skatteministeren

2

Henvendelse af 15/4-02 fra Tærø Nielsen & Hulgaard

Advokater

3

Henvendelse af 18/4-02 fra PricewaterhouseCoopers

4

Spm. 1 om, hvor mange personer der skønnes at få del i

provenutabet på 90 mio. kr. i 2003, til skatteministeren

5

Spm. 2 om ministerens kommentar til artikel om generationsskifte og

skattemæssige aspekter af professor Ole Bjørn, til

skatteministeren

Spm. 3, om professor Ole Bjørns synspunkter hviler på

manglende indsigt i generationsskifteproblemer, til skatteministeren

6

Henvendelse af 22/4-02 fra Dansk Erhvervsgartnerforening

7

Henvendelse af 24/4-02 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

8

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for

spørgsmål

9

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 15/4-02 fra

Tærø Nielsen & Hulgaard Advokater

10

Spm. 4 om beregningseksempler, der illustrerer lovforslagets effekt ved

overdragelse henholdsvis med og uden succession, til skatteministeren

11

Svar på spm. 1 om, hvor mange personer der skønnes at

få del i provenutabet på 90 mio. kr. i 2003, fra skatteministeren

12

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 22/4-02 fra Dansk

Erhvervsgartnerforening

13

Henvendelse af 2/5-02 fra Dansk Industri og Danmarks Rederiforening

14

Svar på spm. 2 om ministerens kommentar til artikel om

generationsskifte og skattemæssige aspekter af professor Ole

Bjørn, fra skatteministeren

Svar på spm. 3, om professor Ole Bjørns synspunkter hviler

på manglende indsigt i generationsskifteproblemer, fra

skatteministeren

15

Spm. 5 om, hvorfor der ikke er successionsadgang, hvor medarbejdere ejer

under 15 pct. af selskabet, til skatteministeren

Spm. 6 om skattefri aktieombytning efter overdragelse af

hovedaktionæraktier til medarbejdere, til skatteministeren

Spm. 7 om skattefri virksomhedsdannelse m.v. ved overdragelse af

personligt ejet virksomhed til medarbejdere, til skatteministeren

Spm. 8 om sammenhængen mellem lovforslaget og reglerne om

særlig kapitalafkastberegning for aktier og anparter, til

skatteministeren

Spm. 9, om skattebesparelsen ved succession tilfalder sælger, til

skatteministeren

Spm. 10, om der ved overdragelse med succession kan ske brug af

ligningslovens § 12 B, til skatteministeren

Spm. 11 om regeringens baggrund for ændring af successionsreglerne

for aktieselskaber af finansiel karakter, til skatteministeren

Spm. 12 om aktieavancebeskatningsreglernes betydning i forbindelse med

overdragelse af virksomhed, til skatteministeren

Spm. 13 om baggrunden for og sigtet med det danske selskabsskattesystem,

til skatteministeren

Spm. 14, om 25 pct.-reglen vedrørende selskaber med finansielle

aktiver har været til skade for virksomheder ved overdragelse med

succession, til skatteministeren

Spm. 15 om, efter hvilke kriterier m.v. det skal afgøres, om der er

tale om et overkapitaliseret selskab, til skatteministeren

Spm. 16 om beregningsmåde vedrørende overkapitaliserede

selskaber, til skatteministeren

Spm. 17 om udlodning af »overflødige« likvider i forhold til

overkapitaliserede selskaber, til skatteministeren

Spm. 18 om L 99’s betydning i forhold til overdragelse med succession

af et overkapitaliseret selskab, til skatteministeren

16

Henvendelse af 3/5-02 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

17

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 18/4-02 fra

PricewaterhouseCoopers

18

Ændringsforslag, fra skatteministeren

19

Svar på spm. 5 om, hvorfor der ikke er successionsadgang, hvor

medarbejdere ejer under 15 pct. af selskabet, fra skatteministeren

Svar på spm. 6 om skattefri aktieombytning efter overdragelse af

hovedaktionæraktier til medarbejdere, fra skatteministeren

Svar på spm. 7 om skattefri virksomhedsdannelse m.v. ved

overdragelse af personligt ejet virksomhed til medarbejdere, fra

skatteministeren

Svar på spm. 8 om sammenhængen mellem lovforslaget og reglerne

om særlig kapitalafkastberegning for aktier og anparter, fra

skatteministeren

Svar på spm. 9, om skattebesparelsen ved succession tilfalder

sælger, fra skatteministeren

Svar på spm. 10, om der ved overdragelse med succession kan ske brug

af ligningslovens § 12 B, fra skatteministeren

Svar på spm. 11 om regeringens baggrund for ændring af

successionsreglerne for aktieselskaber af finansiel karakter, fra

skatteministeren

Svar på spm. 12 om aktieavancebeskatningsreglernes betydning i

forbindelse med overdragelse af virksomhed, fra skatteministeren

Svar på spm. 13 om baggrunden for og sigtet med det danske

selskabsskattesystem, fra skatteministeren

Svar på spm. 14, om 25 pct.-reglen vedrørende selskaber med

finansielle aktiver har været til skade for virksomheder ved

overdragelse med succession, fra skatteministeren

Svar på spm. 15 om, efter hvilke kriterier m.v. det skal

afgøres, om der er tale om et overkapitaliseret selskab, fra

skatteministeren

Svar på spm. 16 om beregningsmåde vedrørende

overkapitaliserede selskaber, fra skatteministeren

Svar på spm. 17 om udlodning af »overflødige« likvider i

forhold til overkapitaliserede selskaber, fra skatteministeren

Svar på spm. 18 om L 99’s betydning i forhold til overdragelse

med succession af et overkapitaliserede selskab, fra skatteministeren

20

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 24/4-02 fra Foreningen

af Statsautoriserede Revisorer

21

Henvendelse af 6/5-02 fra Landboforeningerne, Dansk

Erhvervsgartnerforening, Landbrugsraadet og Dansk Familielandbrug

22

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 2/5-02 fra Dansk

Industri og Danmarks Rederiforening

23

Henvendelse af 6/5-02 fra Foreningen Registrerede Revisorer

24

1. udkast til betænkning

25

Svar på spm. 4 om beregningseksempler, der illustrerer lovforslagets

effekt ved overdragelse henholdsvis med og uden succession, fra

skatteministeren

26

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 6/5-02 fra Dansk

Erhvervsgartnerforening, Landbrugsraadet og Dansk Familielandbrug

27

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 6/5-02 fra Foreningen

Registrerede Revisorer

28

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 3/5-02 fra Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer

Bilag 2

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 6/5-02 fra

Landboforeningerne, Landbrugsraadet, Dansk Erhvervsgartnerforening og Dansk

Familielandbrug

Skatteministerens kommentar er optrykt efter ønske

fra KRF.

Kommentar:

Jordbrugserhvervet kan tilslutte sig lovforslaget og er

tilfreds med den foreslåede udvidelse af adgangen til at succedere til

nære medarbejdere samt forhøjelsen af successionsgrænsen

ved overdragelse af virksomheder med mange finansielle aktiver.

Jordbrugserhvervet peger dog på tre forhold, som

efter erhvervets opfattelse bør ændres i lovforslaget.

Jordbrugserhvervet

anfører for det

første, at der bør være mulighed for, at

successionsordningen generelt udvides til at omfatte svigerbørn og

tilsvarende svogerforhold, f.eks. ægtefællens søskende og

søskendebørn.

Hertil bemærkes

, at lovforslaget går ud

på at give nære medarbejdere mulighed for at kunne succedere i

aktier og i en personligt drevet virksomhed. Forslaget går derimod ikke

ud på at udvide den kreds af familiemedlemmer, der kan succedere. Den

kreds af familiemedlemmer, der i dag skattemæssigt kan succedere efter

kildeskattelovens § 33 C, der blev indført i 1988, er børn,

børnebørn, søskende, søskendes børn og

søskendes børnebørn.

Forslaget ligger således uden for rammerne af

hensigten med lovforslaget. Der er ikke forhold i lovforslaget, der i sig

selv gør det nødvendigt eller velbegrundet at overveje

succession til en bredere familiekreds end i dag. Der er i øvrigt

heller ingen finansiering til en yderligere udvidelse af

successionskredsen.

Jeg kan derfor ikke imødekomme forslaget.

Jordbrugserhvervet

mener for det andet, at der er

behov for en generel forhøjelse af passivposterne ved succession.

Erhvervet foreslår en forhøjelse af passivposten på 30

pct. til 40 pct., og passivposten på 20 pct. vedrørende

unoterede aktier tilsvarende forhøjet. Ved overdragelse med succession

overtager køberen en latent skattebyrde. Dette bør der

kompenseres for, ved at køber får et nedslag i betalingen for

virksomheden svarende til den overtagne latente skat. I det omfang et nedslag

i overdragelsesprisen anses for en gave, kan man modregne en passivpost i

gaven. Passivposten er fastsat således, at den svarer til ca. halvdelen

af den latente skat. Ved succession inden for familiekredsen sker

beskatningen af en gave til forholdsvis lav afgiftssats. Ved overdragelse til

en nær medarbejder vil den beregnede »gave« derimod udløse

indkomstbeskatning. Dette er ikke rimeligt, hvorfor passivposten i

større udstrækning bør modsvare den udskudte skat. I et

bilag har jordbrugserhvervet belyst dette ved et eksempel.

Alternativt kan denne konsekvens ved anvendelse af

succession til nære medarbejdere løses ved, at myndighederne er

tilbageholdende med at kræve en prisfastsættelse af aktiverne til

markedsværdi, men at man i stedet accepterer parternes

prisfastsættelse, selvom den skønnes at ligge lidt under

markedsprisen.

Hertil bemærkes

, at modregning af

passivposter sker i forbindelse med bo- og gaveafgiftsberegningen i de

tilfælde, hvor der indgår et arve- eller gaveelement, og

overdragelsen sker med succession. Formålet er at kompensere erhverver

for, at denne overtager en latent skattebyrde på de overdragne aktiver

eller aktier/anparter.

En gave er en formuefordel, som modtageren erhverver helt

eller delvis vederlagsfrit, og som gavegiver yder som udslag af gavmildhed.

Det er en ufravigelig betingelse for at behandle en ydelse som en gave, at

der foreligger en vederlagsfri formuefordel.

Ved overdragelse i fri handel, hvor der ikke er

oplysninger om gavehensigt, er udgangspunktet, at ydelse og modydelse aftales

ud fra parternes modstående interesser. Hvis der ikke foreligger

oplysning om gavemiljø, foretages der kun indkomstbeskatning,

når der er et åbenbart misforhold mellem hovedydelsen og

vederlaget. I praksis sker der kun beskatning, hvis det fastsatte vederlag

klart afviger fra handelsværdien.

Udgangspunktet må være, at den pris for

overdragne aktiver, som køber og sælger i et frit marked

forhandler sig frem til, er et udtryk for handelsværdien. Ved

overdragelse til en nær medarbejder er der som udgangspunkt tale om

uafhængige parter, hvorfor overdragelsesprisen som udgangspunkt

må anses for et udtryk for handelsprisen. Der er derfor heller ikke som

udgangspunkt tale om, at erhververen får nogen gave. Ved overdragelse

af en virksomhed til en nær medarbejder vil der normalt ikke være

tale om overdragelser inden for et gavemiljø, og almindeligvis vil

overdragelsen heller ikke kunne ses som et udslag af gavehensigt.

Ved overdragelsen af aktiverne er der ikke behov for, at

erhververen skal have fuldt nedslag for den latente skat, som overdrageren

overtager. For det første er skatten kun en eventualforpligtelse, idet

skatten muligvis aldrig udløses, fordi aktiverne igen overdrages men

succession. For det andet udløses skatten i givet fald hos erhververen

ikke straks ved erhvervelsen, men først på det senere tidspunkt,

hvor erhververen afstår. For det tredje er den skat, som erhververens

salg til sin tid måtte udløse, ukendt, idet de fremtidige

salgspriser og dermed fortjeneste eller tab på aktiverne ikke kendes.

Derfor må det antages, at køberen vil

være villig til at betale en højere pris end den pris, der ville

fremkomme ved at reducere handelsprisen med den fulde skat, som overdrageren

ved salg til en erhverver uden succession ellers skal betale.

Hvis der i forbindelse med overdragelsen foreligger en

gave, vil den skulle indkomstbeskattes, idet nære medarbejdere ikke er

omfattet af den personkreds, der kan modtage gaver mod gaveafgift.

Konsekvensen af, at der foreligger en gave er derfor, at der modregnes en

passivpost ved opgørelsen af den værdi af gaven, hvoraf der skal

betales afgift og for så vidt angår nære medarbejdere

indkomstskat. Passivposten svarer til ca. 50 pct. af den latente skat, idet

skattebetalingen er udskudt.

Passivposten har som nævnt til formål at

kompensere for, at de overdragne aktiver overtages med en latent

skatteforpligtelse.

Der gives kompensation for overtagelsen af den latente

skat, som er den samme, uanset hvem der overtager aktiverne med succession.

Passivposten er fastsat ud fra de forskellige indkomsttyper, som fortjenesten

skal henføres til. Passivposten er fastsat således, at den

svarer til ca. 50 pct. af den latente skat. Passivposten udgør 30 pct.

af den beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst.

Passivposten af den beregnede fortjeneste for aktieindkomst udgør 20

pct., hvis fortjenesten vedrører unoterede aktier, og 12,5 pct., hvis

fortjenesten vedrører børsnoterede aktier.

Når passivposten svarer til ca. 50 pct. af den

latente skat, svarer dette således til en investeringshorisont og

dermed en skatteudskydelse på ca. 10 år. Jeg kan nærmere

herom henvise til min kommentar (L 194 bilag 17) til en henvendelse fra

PricewaterhouseCoopers (L 194 bilag 3).

Passivposter har derimod ikke til formål at

kompensere for, at der ved modtagelse af en gave skal betales gaveafgift

eller indkomstskat af gaven.

Jeg ser derfor heller ikke af den grund behov for at

overveje en generel forhøjelse af passivposterne på grund af, at

det kan forekomme, at en nær medarbejder skal betale indkomstskat af en

modtagen gave.

Den situation, som beskrives i henvendelsen, gør

sig i øvrigt gældende allerede i dag. Som anført kan der

ske overdragelse af aktier og en personligt drevet erhvervsvirksomhed til

bl.a. søskende. Søskende er ikke omfattet af den kreds af

personer, der kan give gaver til hinanden mod gaveafgift. Gaver til

søskende er i stedet indkomstskattepligtige. Jeg er ikke bekendt med,

at gældende regler har givet anledning til problemer af den karakter,

som jordbrugserhvervet peger på.

Jordbrugserhvervet

peger for det tredje på,

at nogle jordbrugsvirksomheder ejes og drives som en kombination, hvor den

faste ejendom ejes personligt, medens driften af virksomheden finder sted i

selskabsform. Det forekommer således ofte, at en større

landbrugsproduktion drives som et aktieselskab, medens landbrugsejendommen

drives i personligt regi. I disse tilfælde vil medarbejderen normalt

være ansat i selskabet og kan derfor succedere i aktieavancen i

forbindelse med købet af aktierne. I dette tilfælde burde der

samtidig kunne succederes i den personligt drevne virksomhed.

Jeg kan i det hele henvise til min kommentar (L 194

bilag 12) til en henvendelse fra Dansk Erhvervsgartnerforening (L 194 bilag

6).

Lignende dokumenter