Spring til indhold

Retsinformation

1991 BTL 283 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ORLOVSYDELSE TIL UDDANNELSE (ORLOVSYDELSE, JOBROTATION M.V.) NR L 283 1991-92, 1. SAMLING

1991/1 BTL 283Betænkning over lovforslagFolketinget2. juli 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Arbejdernes Fællesorganisation, Slagelse,

Arbejdsformidlingen i Viborg Amt,

Arbejdsmarkedsnævnet, Fyn,

Detailhandelens Fællesråd,

Husligt Arbejder Forbund og Dansk Kommunalarbejder Forbund,

Kaj Neckelmann A/S,

Kommunernes Landsforening,

Københavns Amt,

Københavns Magistrat,

LO, Storkøbenhavn,

Storstrøms Amt og

Århus Kommune.

Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de

stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) ser aktiveringsforliget som en landvinding på afgørende punkter.

Især er det vigtigt, at der gennemføres udvidet adgang til orlov med dagpenge

til uddannelse og pasning af småbørn, og at der gives midler til kommunerne

til fremskyndelse af nødvendig øget indsats inden for ældreomsorg og

børnepasning, så service kan forbedres og ventelister nedbringes.

På denne baggrund er det efter Socialdemokratiets opfattelse også

acceptabelt, at man i en halvandet års forsøgsperiode bryder med en række

Læs alt

principper i arbejdsmarkedspolitikken, men vel at mærke kun gør det, hvor

deltagelse i forsøgene er frivillige både for den ledige og arbejdsgiveren.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at forligets samlede virkning i

1993 kan være, at over 30.000 flere end ellers får plads på arbejdsmarkedet.

Dette er efter Socialdemokratiets opfattelse et mere realistisk skøn end

regeringens.

Et mindretal (Fremskridtpartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og bemærker, at på

trods af det nye ordvalg, orlovsydelse og jobrotation, er lovforslaget reelt

en start på en sabbatordning. Fremskridtspartiet tager afstand fra ethvert

skridt i retning af at tildele folk »ret« til at have fri fra at

yde en arbejdsindsats, samtidig med at folk modtager betaling fra

tvangsinddrevne skatteydermidler. Det er både moralsk forkasteligt og aldeles

usundt at »opdrage« folk til at have »ret« til at modtage

penge fra naboen for ikke at lave noget.

Argumentet er, at når vi har så mange arbejdsløse, så kan folk lige så

godt have orlov fra arbejde, så andre ledige kan komme i gang. Man søger

altså at inddrage flere i arbejdsløsheden! Selv om lovforslaget er bygget

således op, at virksomhederne skal være enige, at der skal kunne findes en

reel stedfortræder for den orlovssøgende, og at det for de offentlige

finanser skal være »neutralt«, så vil det skabe store problemer.

I private virksomheder vil der opstå et nettotab for virksomheden. Først

skal en ny medarbejder have en oplæringstid, hvor der er nedsat

produktivitet. Derefter skal den orlovssøgende have en genoplæringstid, når

denne vender tilbage til jobbet, også med tab af produktivitet.

I den offentlige sektor vil den bevilgende »arbejdsgiver« være

offentligt ansatte, som ikke har nogen økonomisk interesse i, om der bevilges

orlov eller ej. For at være en god »kammerat« vil der være

tilbøjelighed til, at der i den offentlige sektor kan forventes masser af

orlovsbevillinger - med deraf følgende ekstraudgifter for skatteyderne.

Der findes derfor ingen saglige argumenter for at stemme for lovforslaget.

Fremskridtspartiet stemmer derfor imod.

ÆndringsforslagAf arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af FP):

Til titlen 1) Undertitlen udgår.

Til § 2 2) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2 . Ved aftalens indgåelse skal lønmodtageren være

medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og være berettiget til dagpenge

ved ledighed, jf. lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring

m.v.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Til § 4 3) I stk. 1 udgår i 2. pkt. ordet

»ydelsen«, og i stedet indsættes: »orlovsydelsen«.

4) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2 . Modtages der orlovsydelse, kan der ikke samtidig

modtages uddannelsesydelse, statens uddannelsesstøtte, godtgørelse for

arbejdsmarkedsuddannelse, anden lignende offentlig ydelse til uddannelse,

forældreorlovsydelse, løn under barsel eller ydelse efter lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel.«

Til § 7 5) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2 . Ved aftalens indgåelse skal lønmodtageren være

medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og være berettiget til dagpenge

ved ledighed, jf. lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring

m.v.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

Bemærkninger

Til nr. 2 og 5 Der er tale om en præcisering af kravet om medlemskab af en

arbejdsløshedskasse.

Til nr. 3 Det præciseres, hvilken ydelse der er tale om.

Det skal i øvrigt bemærkes, at reglerne om fradrag i dagpenge finder

anvendelse ved fastsættelse af orlovsydelsen. Dette betyder, at hvis

orlovspersonen har supplerende indtægt m.v., vil der ske en reduktion af

orlovsydelsen. Bestemmelsen følger af den foreslåede § 97 f i forslag til lov

om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Aktivering af ledige) (L 285).

Til nr. 4 Der er tale om en tilføjelse for så vidt angår

forældreorlovsydelse, løn under barsel og ydelser efter lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel.

Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund

(S) Hans Jørgen Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Taanquist (S) Lilli

Gyldenkilde (SF) nfmd. Duetoft (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Kai Dige

Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Jørgen Winther (V) Poul

Nødgaard (FP) Lone Dybkjær (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Arbejdsministerens supplerende bemærkninger til lovforslaget er

optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med det

stillede ændringsforslag. Flertallet har noteret sig arbejdsministerens

supplerende bemærkninger, der er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen,

og har erklæret sig enigt heri.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget), som er med i aktiveringsaftalen, er endvidere af den mening, at

med 310.000 ledige må nye muligheder for at skaffe beskæftigelse afprøves for

at få flest muligt i beskæftigelse.

Aktiveringsaftalen indeholder selvfølgelig forslag, som ikke er blomster,

der er groet i SF's have. Sådan må det jo være, når mange partier er med i en

aftale. Men der er nye tiltag, der har elementer af forslag, SF tidligere har

fremsat: Det gælder jobrotation til uddannelse og til småbørnsforældre, der

kan få arbejdsfrihed i op til 36 uger på nedsat dagpengesats. SF havde

selvfølgelig helst set denne ordning med en ikke nedsat dagpengesats, men

støtter den foreliggende aftale.

Kommunerne får nu mulighed for at ansætte omsorgspersonale i børne- og

ældresektoren, hvor der er et stort behov for forbedringer.

Det var meget vigtigt for SF at fastholde, at VUS og ATB kan kombineres,

idet det netop er denne ordning, der har gjort VUS-ordningen til en succes.

Det er vigtigt, at personer, der mangler uddannelse, fortsat kan uddanne sig,

og efter SF's mening skal man videre ad denne vej.

Betaling for hjemmehjælp havde SF helst været foruden, men vi mener, det i

forhandlingerne er lykkedes at forhandle sådan, at ingen på almindelig

folkepension uden store formuer kommer til at betale for hjemmehjælp.

Vejet for og imod har SF valgt at være med i aktiveringsaftalen og

indstiller lovforslagene til vedtagelse.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse.

Ændringsforslag

Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP):

Til § 5

1) Stk. 1, 2. pkt. , affattes således:

»Den ledige kan ikke samtidig ansættes med genoptræningsydelse efter

lov om arbejdstilbud til ledige, med tilskud efter lov om kommunal

beskæftigelsesindsats eller med tilskud efter lov om social bistand § 43,

stk. 8.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en tilføjelse for så vidt angår tilskud efter lov om social

bistand § 43, stk. 8.

Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik

Dyrlund (S) Hans Jørgen Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Poul Andersen

(S) Lilli Gyldenkilde (SF) nfmd. Duetoft (CD) Pia Christmas-Møller

(KF) Kai Dige Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Jørgen

Winther (V) Poul Nødgaard (FP) Lone Dybkjær (RV) Glønborg (KRF)

Bilag

Arbejdsministerens supplerende bemærkninger til lovforslaget

Arbejdsministeriet

Den 11. juni 1992

Aktivering af ledige

Ad L 283

Den foreslåede ordning om orlovsydelse til uddannelse er et tilbud

til lønmodtageren og arbejdsgiveren, men ingen har krav på orlov. Der er tale

om en frivillig ordning, der hviler på en aftale mellem den enkelte

arbejdsgiver og lønmodtager.

De nærmere vilkår for den ansattes tilbagevenden efter orloven fastsættes

også ved aftalen mellem lønmodtageren og den enkelte arbejdsgiver. Der

indbygges ikke et egentligt retskrav i ordningen, det vil sige, at der

er ikke noget retskrav på tilbagevenden, men der er tale om en forpligtende

aftale, der kan gøres gældende over for arbejdsgiveren.

Aftalen bygger på frivillighed og kan indeholde de elementer, som der kan

opnås enighed om mellem den enkelte arbejdsgiver og lønmodtager.

I det omfang der måtte opstå uenighed mellem aftaleparterne om

efterlevelse af aftalens indhold, kan uenigheden behandles som almindeligt

søgsmål ved de civile domstole.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter