1991 BTL 207 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE (STIPENDIUM TIL FORSKERUDDANNELSE) NR L 207 1991-92, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Dansk Medicinsk Selskab,
Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og
Ph.D.-foreningen ved Det Humanistiske Fakultet, København.
Der er af undervisnings- og forskningsministeren stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Lovforslaget vedrører alene en ændring af den nuværende lov om statens
uddannelsesstøtte, således at der fremover vil være hjemmel til at tildele
stipendium til forskeruddannelse. Da lovforslaget imidlertid er en del af en
forskeruddannelsesreform, der skal sikre kvaliteten i forskeruddannelsen i
Danmark, og som et bredt flertal opfordrede regeringen til at fremlægge med
vedtagelsen af en dagsorden den 23. marts 1990, har flertallet lagt vægt på
at drøfte reformen som en helhed, herunder det af undervisnings- og
forskningsministeren fremlagte udkast til ny Ph.D.-bekendtgørelse.
Undervisnings- og forskningsministeren har tilkendegivet, at resultatet af
den forestående høring over bekendtgørelsesudkastet vil blive forelagt
Forskningsudvalget, såfremt høringen giver anledning til væsentlige ændringer
i bekendtgørelsen.
For at sikre forskeruddannelsens kvalitet finder flertallet det afgørende,
at der fremover knyttes et uddannelsestaxameter til Ph.D.-studiet svarende
til uddannelsernes krav om vejledning, kurser, ophold i udlandet m.v.
Institutionerne skal også kunne modtage tilskud hertil eller betaling
herfor for studerende uden Ph.D.-stipendium, herunder udenlandske studerende.
Læs alt
Flertallet er bekendt med, at der mellem Akademikernes Centralorganisation
og Undervisnings- og Forskningsministeriet er enighed om, at studerende, der
tildeles Ph.D.-stipendium i henhold til denne lov, skal have tilbudt lønnet
arbejde i et omfang svarende til 1/2 års arbejdstid ved den institution, der
forestår forskeruddannelsen, eller ved en anden institution eller virksomhed,
der kan tilbyde arbejdsopgaver af relevans for forskeruddannelsen.
Undervisnings- og forskningsministeren har stillet ændringsforslag,
hvorefter de særlige rekrutteringstillæg bortfalder, idet der indtil videre
opretholdes 100 kandidatstipendier i særlig grad med henblik på rekruttering
af studerende, som i mindst 2 år har været beskæftiget på arbejdsmarkedet og
herigennem erhvervet kvalifikationer, som kan give merit i
forskeruddannelsen.
Af ændringsforslag nr. 2 fremgår endvidere, at antallet af stipendierater
hæves fra 144 til 149. Raterne tildeles i forbindelse med afslutningen af
uddannelsen og vil også kunne tildeles studerende, der først søger om
forskeruddannelsesstipendium i forbindelse med de afsluttende dele af
forskeruddannelsen, og som derfor alene tildeles stipendierater til dette
forløb.
Flertallet kan tilslutte sig disse ændringer.
Med hensyn til en udvidelse af antallet af Ph.D.-stipendier må dette bero
på efterspørgslen. Partierne bag flerårsaftalen om de videregående
uddannelser kan i forbindelse med finansloven for 1994 revurdere behovet for
yderligere Ph.D.-stipendier.
Flertallet lægger vægt på undervisnings- og forskningsministerens tilsagn
om at søge tilslutning til, at alle statslige forskningsstipendier til
forskeruddannelsesformål, f.eks. ved sektorforskningsinstitutioner og
forskningsprogrammer, tildeles efter forskeruddannelsesreformens principper.
Flertallet har samtidig noteret sig forudsætningen om, at
uddannelsesinstitutionerne fremover betaler sektorforskningsinstitutionerne
svarende til deres andel i uddannelsen af Ph.D.-studerende.
Flertallet finder det væsentligt, at det i bekendtgørelsesudkastet er
forudsat, at den studerende som led i sin uddannelse skal opholde sig ved
mere end eet forskningsmiljø, og at dette giver mulighed for at inddrage både
udenlandske forskningsinstitutioner, sektorforskningsinstitutionerne og
forskningsudførende virksomheder i uddannelsen af kommende forskere.
Finansieringsprincipperne med taxametertilskud, der i princippet følger den
studerende, indebærer, at der skabes et incitament for øget mobilitet og
samarbejde inden for forskningssystemet nationalt og internationalt til gavn
for forskeruddannelsens kvalitet.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan stemme for
ændringsforslag nr. 1, 3, 4 og 5.
Uforskyldt økonomisk nød må aldrig forhindre, at man kan fuldføre en
ungdomsuddannelse. Men mindretallet mener ikke, at det på nogen måde vil
sikre kvaliteten af forskningen at forgylde de forskerstuderende; det giver
ingen garanti for at kvaliteten sikres. Mindretallet mener ikke, det er
rimeligt at give en studerende, der melder sig til forskeruddannelse (Ph.D.)
op til en kvart million kroner om året i mindst 3 år. Efter mindretallets
mening, er det ikke lige det, der giver intensivt arbejdende studerende. I
forvejen er den danske levefod ret høj, men dette lovforslag er et slag i
ansigtet på den del af befolkningen, der skal trælle og slæbe for via deres
personlige skatter at give studerende en årsindtægt på omkring en kvart
million kroner alene til leveomkostninger foruden, det selve uddannelsen
koster. Mange af disse befolkningsgrupper, der altså skal betale dette
lovforslags omkostninger, kan ved hårdt arbejde ikke nå op på et samlet
lønniveau, der bare nærmer sig en kvart million. Det er en klar hån af
befolkningen.
Dermed er det ikke sagt, at mindretallet ikke kan se, at lovforslaget
indeholder intentioner om at hæve dansk forskning. Mindretallet mener blot
ikke, at det er vejen at forgylde de studerende. De andre lande, som Danmark
sammenligner sig med, giver da heller ikke disse skyhøje uddannelsesstøtter
til deres kommende forskere og har alligevel en høj forskerstandard.
Ændringsforslag
Til § 1Af undervisnings- og forskningsministeren , tiltrådt af
udvalget:
1) I den under nr. 8 foreslåede § 25 a ændres i
stk. 2, 2. og 3. pkt., »§§ 25 b-25 i« til: »§§
25 b-25 h«.
Af undervisnings- og forskningsministeren , tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af FP):
2) I den under nr. 8 foreslåede § 25 c ændres i
stk. 1 og 2, »144« til: »149«.
Af undervisnings- og forskningsministeren , tiltrådt af
udvalget:
3) Den under nr. 8 foreslåede § 25 d udgår.
De foreslåede §§ 25 e-25 i bliver herefter §§ 25 d-25 h.
4) I den under nr. 8 foreslåede § 25 g , som bliver
§ 25 f, udgår i stk. 2, 1. pkt., ordene »og om summen af
eventuelt udbetalte tillæg i medfør af § 25 d« og i stk. 2, 2.
pkt., udgår ordene »og summen af eventuelt udbetalt tillæg efter §
25 d«.
5) I den under nr. 8 foreslåede § 25 i , som bliver
§ 25 h, ændres i stk. 1 »25 d« til: »25 c«.
Bemærkninger
Til nr. 1, 4 og 5 Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af det
under nr. 3 stillede ændringsforslag.
Til nr. 2 og 3 Forslaget om, at uddannelsesinstitutionen kan give et
særligt tillæg i forbindelse med udbetaling af stipendierater på indtil 5.000
kr. pr. støttemåned til studerende på fagområder, hvor uddannelsesforløbet,
rekrutteringsproblemer eller andre særlige forhold begrunder dette, udgår.
Samtidig foreslås det samlede antal stipendierater til studerende, der
gennemgår hele forskeruddannelsen, hævet fra 144 til 149 stipendierater.
Ændringerne foreslås med baggrund i de drøftelser, der har været ført med
Akademikernes Centralorganisation.
I stedet for muligheden for at kunne give et særligt tillæg opretholdes et
antal kandidatstipendier i særlig grad med henblik på rekruttering af
studerende, der i mindst 2 år har været beskæftiget på arbejdsmarkedet.
Det vil normalt være en forudsætning for at komme i betragtning til et
kandidatstipendium, at den forskerstuderende gennem sin erhvervsaktivitet har
erhvervet kvalifikationer for forskeruddannelsen mindst svarende til et halvt
år af den samlede uddannelsestid. Derfor vil kandidatstipendiernes varighed
fremover normalt højst være 2 1/2 år.
Det vil være naturligt, at de ekstra 5 stipendierater tildeles i
forbindelse med afslutningen af uddannelsen. Raterne vil herunder også kunne
tildeles studerende, der først søger om forskeruddannelsesstipendium i
forbindelse med de afsluttende dele af forskeruddannelsen, og som derfor
alene tildeles stipendierater til dette forløb.
Ove Fich (S) Søren Hansen (S) Frank Jensen (S) Peter Christensen (S) Karen
Jespersen (S) Helen Jørgensen (S) Henrik Dam Kristensen (S) Rahbæk Møller
(SF) fmd. Jette Pors (CD) Eva Møller (KF) Jens Jørgensen (KF) Eva Kjer
Hansen (V) Anders Mølgaard (V) Filt Jensen (V) Kirsten Madsen (FP) Elisabeth
Arnold (RV) Lysholm Christensen (KRF) nfmd.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 207 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE (STIPENDIUM TIL FORSKERUDDANNELSE) Retsinformation · 1. juli 1992
- 1997 LSF 88 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE OG LOV OM STATSGARANTEREDE STUDIELÅN (STIPENDIUM TIL PH.D.-STUDIUM INDTIL OPNÅELSE AF KANDIDATGRAD M.V.) Retsinformation · 30. december 1997
- Bekendtgørelse om SU-ph.d.-stipendium Retsinformation · 24. august 1999
- 1994 LSF 202 FORSLAG TIL LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE Retsinformation · 15. juni 1995
- 1989 BTL 103 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE NR L 103 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 5. februar 1990
- 1995 LSF 132 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PÅLIGNINGEN AF INDKOMST- OG FORMUESKAT TIL STATEN (LIGNINGSLOVEN) (PH.D.-STUDERENDES STUDIEREJSER I UDLANDET M.V.) Retsinformation · 1. maj 1996