Spring til indhold

Retsinformation

1991 BTL 207 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE (STIPENDIUM TIL FORSKERUDDANNELSE) NR L 207 1991-92, 1. SAMLING

1991/1 BTL 207Betænkning over lovforslagFolketinget25. juni 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Dansk Medicinsk Selskab,

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og

Ph.D.-foreningen ved Det Humanistiske Fakultet, København.

Der er af undervisnings- og forskningsministeren stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de

stillede ændringsforslag.

Lovforslaget vedrører alene en ændring af den nuværende lov om statens

uddannelsesstøtte, således at der fremover vil være hjemmel til at tildele

stipendium til forskeruddannelse. Da lovforslaget imidlertid er en del af en

forskeruddannelsesreform, der skal sikre kvaliteten i forskeruddannelsen i

Danmark, og som et bredt flertal opfordrede regeringen til at fremlægge med

vedtagelsen af en dagsorden den 23. marts 1990, har flertallet lagt vægt på

at drøfte reformen som en helhed, herunder det af undervisnings- og

forskningsministeren fremlagte udkast til ny Ph.D.-bekendtgørelse.

Undervisnings- og forskningsministeren har tilkendegivet, at resultatet af

den forestående høring over bekendtgørelsesudkastet vil blive forelagt

Forskningsudvalget, såfremt høringen giver anledning til væsentlige ændringer

i bekendtgørelsen.

For at sikre forskeruddannelsens kvalitet finder flertallet det afgørende,

at der fremover knyttes et uddannelsestaxameter til Ph.D.-studiet svarende

til uddannelsernes krav om vejledning, kurser, ophold i udlandet m.v.

Institutionerne skal også kunne modtage tilskud hertil eller betaling

herfor for studerende uden Ph.D.-stipendium, herunder udenlandske studerende.

Læs alt

Flertallet er bekendt med, at der mellem Akademikernes Centralorganisation

og Undervisnings- og Forskningsministeriet er enighed om, at studerende, der

tildeles Ph.D.-stipendium i henhold til denne lov, skal have tilbudt lønnet

arbejde i et omfang svarende til 1/2 års arbejdstid ved den institution, der

forestår forskeruddannelsen, eller ved en anden institution eller virksomhed,

der kan tilbyde arbejdsopgaver af relevans for forskeruddannelsen.

Undervisnings- og forskningsministeren har stillet ændringsforslag,

hvorefter de særlige rekrutteringstillæg bortfalder, idet der indtil videre

opretholdes 100 kandidatstipendier i særlig grad med henblik på rekruttering

af studerende, som i mindst 2 år har været beskæftiget på arbejdsmarkedet og

herigennem erhvervet kvalifikationer, som kan give merit i

forskeruddannelsen.

Af ændringsforslag nr. 2 fremgår endvidere, at antallet af stipendierater

hæves fra 144 til 149. Raterne tildeles i forbindelse med afslutningen af

uddannelsen og vil også kunne tildeles studerende, der først søger om

forskeruddannelsesstipendium i forbindelse med de afsluttende dele af

forskeruddannelsen, og som derfor alene tildeles stipendierater til dette

forløb.

Flertallet kan tilslutte sig disse ændringer.

Med hensyn til en udvidelse af antallet af Ph.D.-stipendier må dette bero

på efterspørgslen. Partierne bag flerårsaftalen om de videregående

uddannelser kan i forbindelse med finansloven for 1994 revurdere behovet for

yderligere Ph.D.-stipendier.

Flertallet lægger vægt på undervisnings- og forskningsministerens tilsagn

om at søge tilslutning til, at alle statslige forskningsstipendier til

forskeruddannelsesformål, f.eks. ved sektorforskningsinstitutioner og

forskningsprogrammer, tildeles efter forskeruddannelsesreformens principper.

Flertallet har samtidig noteret sig forudsætningen om, at

uddannelsesinstitutionerne fremover betaler sektorforskningsinstitutionerne

svarende til deres andel i uddannelsen af Ph.D.-studerende.

Flertallet finder det væsentligt, at det i bekendtgørelsesudkastet er

forudsat, at den studerende som led i sin uddannelse skal opholde sig ved

mere end eet forskningsmiljø, og at dette giver mulighed for at inddrage både

udenlandske forskningsinstitutioner, sektorforskningsinstitutionerne og

forskningsudførende virksomheder i uddannelsen af kommende forskere.

Finansieringsprincipperne med taxametertilskud, der i princippet følger den

studerende, indebærer, at der skabes et incitament for øget mobilitet og

samarbejde inden for forskningssystemet nationalt og internationalt til gavn

for forskeruddannelsens kvalitet.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan stemme for

ændringsforslag nr. 1, 3, 4 og 5.

Uforskyldt økonomisk nød må aldrig forhindre, at man kan fuldføre en

ungdomsuddannelse. Men mindretallet mener ikke, at det på nogen måde vil

sikre kvaliteten af forskningen at forgylde de forskerstuderende; det giver

ingen garanti for at kvaliteten sikres. Mindretallet mener ikke, det er

rimeligt at give en studerende, der melder sig til forskeruddannelse (Ph.D.)

op til en kvart million kroner om året i mindst 3 år. Efter mindretallets

mening, er det ikke lige det, der giver intensivt arbejdende studerende. I

forvejen er den danske levefod ret høj, men dette lovforslag er et slag i

ansigtet på den del af befolkningen, der skal trælle og slæbe for via deres

personlige skatter at give studerende en årsindtægt på omkring en kvart

million kroner alene til leveomkostninger foruden, det selve uddannelsen

koster. Mange af disse befolkningsgrupper, der altså skal betale dette

lovforslags omkostninger, kan ved hårdt arbejde ikke nå op på et samlet

lønniveau, der bare nærmer sig en kvart million. Det er en klar hån af

befolkningen.

Dermed er det ikke sagt, at mindretallet ikke kan se, at lovforslaget

indeholder intentioner om at hæve dansk forskning. Mindretallet mener blot

ikke, at det er vejen at forgylde de studerende. De andre lande, som Danmark

sammenligner sig med, giver da heller ikke disse skyhøje uddannelsesstøtter

til deres kommende forskere og har alligevel en høj forskerstandard.

Ændringsforslag

Til § 1Af undervisnings- og forskningsministeren , tiltrådt af

udvalget:

1) I den under nr. 8 foreslåede § 25 a ændres i

stk. 2, 2. og 3. pkt., »§§ 25 b-25 i« til: »§§

25 b-25 h«.

Af undervisnings- og forskningsministeren , tiltrådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af FP):

2) I den under nr. 8 foreslåede § 25 c ændres i

stk. 1 og 2, »144« til: »149«.

Af undervisnings- og forskningsministeren , tiltrådt af

udvalget:

3) Den under nr. 8 foreslåede § 25 d udgår.

De foreslåede §§ 25 e-25 i bliver herefter §§ 25 d-25 h.

4) I den under nr. 8 foreslåede § 25 g , som bliver

§ 25 f, udgår i stk. 2, 1. pkt., ordene »og om summen af

eventuelt udbetalte tillæg i medfør af § 25 d« og i stk. 2, 2.

pkt., udgår ordene »og summen af eventuelt udbetalt tillæg efter §

25 d«.

5) I den under nr. 8 foreslåede § 25 i , som bliver

§ 25 h, ændres i stk. 1 »25 d« til: »25 c«.

Bemærkninger

Til nr. 1, 4 og 5 Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af det

under nr. 3 stillede ændringsforslag.

Til nr. 2 og 3 Forslaget om, at uddannelsesinstitutionen kan give et

særligt tillæg i forbindelse med udbetaling af stipendierater på indtil 5.000

kr. pr. støttemåned til studerende på fagområder, hvor uddannelsesforløbet,

rekrutteringsproblemer eller andre særlige forhold begrunder dette, udgår.

Samtidig foreslås det samlede antal stipendierater til studerende, der

gennemgår hele forskeruddannelsen, hævet fra 144 til 149 stipendierater.

Ændringerne foreslås med baggrund i de drøftelser, der har været ført med

Akademikernes Centralorganisation.

I stedet for muligheden for at kunne give et særligt tillæg opretholdes et

antal kandidatstipendier i særlig grad med henblik på rekruttering af

studerende, der i mindst 2 år har været beskæftiget på arbejdsmarkedet.

Det vil normalt være en forudsætning for at komme i betragtning til et

kandidatstipendium, at den forskerstuderende gennem sin erhvervsaktivitet har

erhvervet kvalifikationer for forskeruddannelsen mindst svarende til et halvt

år af den samlede uddannelsestid. Derfor vil kandidatstipendiernes varighed

fremover normalt højst være 2 1/2 år.

Det vil være naturligt, at de ekstra 5 stipendierater tildeles i

forbindelse med afslutningen af uddannelsen. Raterne vil herunder også kunne

tildeles studerende, der først søger om forskeruddannelsesstipendium i

forbindelse med de afsluttende dele af forskeruddannelsen, og som derfor

alene tildeles stipendierater til dette forløb.

Ove Fich (S) Søren Hansen (S) Frank Jensen (S) Peter Christensen (S) Karen

Jespersen (S) Helen Jørgensen (S) Henrik Dam Kristensen (S) Rahbæk Møller

(SF) fmd. Jette Pors (CD) Eva Møller (KF) Jens Jørgensen (KF) Eva Kjer

Hansen (V) Anders Mølgaard (V) Filt Jensen (V) Kirsten Madsen (FP) Elisabeth

Arnold (RV) Lysholm Christensen (KRF) nfmd.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter